Nr. 5 - August 2015 SOMMERENS ABC SPROGELIGE SLINGER I VALSEN GALLAUDET HERE WE COME! Karoline og Michala skal på Gallaudet i et år. Hør om deres forventninger, drømme og mål PLADS TIL ALLE IVÆRKSÆTTERE STILER HØJT Thomas Hårdell og Janus Rasmussen vil gerne bringe døve talenter i spil SIDE 8 Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund SNAPSHOT: FØRSTE DØVE LÆRER DDL & DDU FORTÆLLER SIDE 24 DE BRØMTE ORD: PER FRUERLED
36
Embed
PLADS TIL ALLE GALLAUDET IVÆRKSÆTTERE STILER HØJT … · Udgivelse: 14. september 2015 OPLAG 3.000 ABONNEMENTER 2.721 FØRSTE ORD Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol (FMK)
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Nr. 5 - August 2015
SOMMERENSABC
SPROGELIGESLINGER I VALSEN
GALLAUDETHERE WE COME!
Karoline og Michala skal på Gallaudet i et år.Hør om deres forventninger, drømme og mål
PLADS TIL ALLEIVÆRKSÆTTERE STILER HØJTThomas Hårdell og Janus Rasmussenvil gerne bringe døve talenter i spil
SIDE 8
Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund
SNAPSHOT:FØRSTE DØVE LÆRER
DDL & DDUFORTÆLLER
SIDE 24
DE BRØMTE ORD:PER FRUERLED
2 / DØVEBLADET
ANNONCER
AUGUST 2015 / 3
INDHOLD
Nr. 5 - August 2015
SOMMERENSABC
SPROGELIGESLINGER I VALSEN
GALLAUDET
HERE WE COME!Karoline og Michala skal på Gallaudet i et år.
FORSIDENJanus Niclas Rasmussen er uddannet gartner og jobsøgende. Døvebladet har valgt ham som forsideperson, da han er en af de mange døve, der kæmper for at finde sin plads på arbejdsmarkedet. Han har været selvstændig, og drømmer om at skabe plads til alle slags talenter gennem Døves Gartneri.
LEDER & DDL FORTÆLLER... Kort nyt fra tegnsprogsmiljøet.
4
GRØNNE IVÆRKSÆTTERE STILER HØJT Mød Thomas og Janus, der gerne vil aktivere døve
8
JOBSØGNING FOR VIDEREKOMNELena og Jette er jobsøgende. Men det kan være svært
10
SPROGLIGE SLINGER I VALSENMaiken fortæller om sin tosproglige familie
13
SOMMERENS ABCFra agurketid over hvepse til pølser og øl - her har du danskernes sommerferie
14
KIRKER Se, om der sker noget i dit sogn - og læs Erik Lundagers indlæg
28
FORÆLDREVEJLEDNING Babycafe på eget modersmål - arrangementer for hele familien
27
INDHOLD
GALLAUDET,HERE WE COME!Michala og Karoline er to ud af tre danskere, der skal på Gallaudet efter sommeren
24
FERIE - HVAD ER DET FOR EN KARTOFFEL? Bliv klogere på historien bag feriekonceptet
34
DE BERØMTE FØRSTE ORD Et interview med DDL’s nye sekretariatschef, Per Fruerled
32
AUGUST 2015 / 3
MÅNEDENS SNAPSHOT: ULRIK FREDERIK GRAMMød Danmarks første døve døvelærer anno 1829
18
DDU FORTÆLLER... Kort nyt fra ungdomssmiljøet21DDU VOX POP Hvad laver de unge i sommeren - og hvad skal de efter ferien?
22
4 / DØVEBLADET
LEDER + DDL FORTÆLLER
LEDER Dengang og nu
Engang for længe siden var det velkendt blandt den generelle danske befolkning, at døve var formidable til deres hånd-værk, fordi døveskolerne satte deres ære i at uddanne eleverne i ”S-fagene”, som dækker over håndværkerfagene snedker, syerske, skrædder og skomager. Døve kunne noget særligt med deres hænder.
Med tiden forandrede samfundet sig. I dag tager flere døve og hørehæmmede en erhvervsrettet eller videregående ud-dannelse for at tilegne sig mere viden og erfaring indenfor forskellige felter.
Vi vil gerne tro på, at uddannelse er den bedste vej til arbejdsmarkedet. Men desværre er uddannelse ikke altid en di-rekte adgangsbillet til job bagefter.
Der er høj ledighed blandt døve og døv-blevne, selvom der eksisterer kompens-erende støtteordninger, som jobtilskud og fortrinsadgang for handicappede til jobsamtale i den offentlige sektor. SFI’s rapport ”Døve og døvblevne menne-sker” udgivet i 2014 viser, at kun 38 procent af døve og døvblevne er på arbe-jdsmarkedet, hvor det tal i den hørende danske befolkning er 67 procent.
For at kunne klare studiet kræves det, at kommunikationen fungerer optimalt, så man får det hele med. Der eksisterer forskellige former for støtte, man som studerende kan vælge imellem ud fra, hvad man ønsker. Men er vi i mål? Er vi tilfredse? Kan vi gøre det endnu bedre?
Den første lørdag i september arrang-erer DDU en paneldebat omkring døve studerende, hvor forskellige aktører indenfor tolke-området deltager. Alle er hjertelig velkom-men til at deltage den dag. Her får du mulighed for at stille spørgsmål, komme med bemærkninger eller bare suge indtryk til dig.
Benjamin Trudsøe Trock Formand, DDU
4 / DØVEBLADET
ARVID NILSSONS FOND GIVER 1,25 MIO TIL DDL’S MEDLEMMER
Alle døve medlemmer af Danske Døves Landsforbund, der har været medlem og betalt kontingent både i 2014 og 2015 kan søge et legat på kr. 10.000 til føl-gende aktiviteter:
• Fælles ophold på døves præmisser – det være sig enten socialt, kulturelt eller fagligt. (Indenlandske, nordiske og internationale ophold, familiehø-jskole, LAU (ledsagerbetaling) – men ikke privat ferie.)
• Internationale sportsarrangementer*
• Aktiviteter /projekter til gavn for døve
• Økonomisk trængte
• (Der kræves dokumentation som årsopgørelse fra SKAT. Vi gør opmærk-som på, at gæld til SKAT, bank eller lign. afvises automatisk).
Ansøgningen vil automatisk blive afvist, hvis det er uden for ovennævnte kriterier, eller hvis beløbet er under 10.000 kroner. Vi opfordrer folk, der gerne vil søge om et legat på mindre end 10.000 kroner, til at slå sig sammen med nogle andre i en ansøgn-ing, så det søgte beløb bliver på 10.000 kroner.
Ansøgningsfrist: mandag den 31. august 2015 kl. 09.00.
Send en skriftlig ansøgning samt relevant dokumentation (budget). Beskriv din situation og dit behov for at modtage et legat.
Når DDL’s fondsbestyrelse har gennemgået ansøgningerne, vil bestyrelsen sende en endelig liste til Arvid Nilssons Fond. På et tidspunkt vil du modtage et brev fra fondens advokat, hvor bankoplysningerne skal bekræftes. Hvis du har modtaget et legat, vil pengene blive indsat på din konto.
Derfor er det meget vigtigt, at du husker at skrive dit CPR-nummer og banko-plysninger (bankens navn, registreringsnummer (reg.nr.) og kontonummer på ansøgningen til DDL. Hvis en af disse mangler, vil ansøgningen automatisk blive afvist.
*Det er en prioritering efter aftale med Dansk Døve-Idrætsforbund
AUGUST 2015 / 5
DDL FORTÆLLER
JUNI 2015 / 5
NYT FRA DØVEBLADET... Vil du være med til at bestemme Døvebladets fremtid? Besvar vores spørgeskema på deaf.dk og på Døvebla-dets Facebookside.... Du kan nu læse Døvebladet elektron-isk – vores arkiv på deaf.dk har blade helt tilbage fra 2006.... Vær en stemme i Døvebladet. Vi søger frivillige kronikører og skribenter, der har noget på hjerte. Skriv til redaktøren på [email protected].
NYT FRA HB & SEKRETARIATETVil du gerne være en flue på væggen og granske, hvad for nogle emner, Hoved-bestyrelsen har taget op til diskussion, kan du læse det seneste HB-referat, som netop er blevet uploadet på deaf.dk. Årsregnskabet for 2014 ligger også klar til alle jer tal-entusiaster.
Nr. 3 - Maj 2015
UDDANNET TEGNSPROGSTOLK- OG HVAD SÅ? DE BERØMTE SIDSTE ORD
KLUMME:AT VÆRE TOSPROGLIGKan man føle sig hjemmei to forskellige sprog?
SIDE 16
TEGNSPROGSTOLKVED FØRSTE BLIKOm at elske tegnsprogi medgang og modgang
SIDE 12
Danske Døves Landsforbund
Danske Døves Ungdomsforbund
DØVE TEGNSROGSTOLKE- EN NØDVENDIGHED?
DDL & DDUFORTÆLLER
DDL’S UDGIVELSERVil du gerne eje Asger Bergmanns roman eller Alexei Svetlovs kunstværk som plakat? DDL har en lang række udgivelser, du kan købe – se mere på deaf.dk.
ALEXEI SVETLOVDANSKE DØVES LANDSFORBUND
DØVES KULTURDAGE PÅ CASTBERGGÅRD
Sæt kryds i kalenderen den 18. - 20. september. Bestil billet på CBG’s hjemmeside - før det er for sent!
Nr. 4 - Juni 2015
HURRA FOR MANGFOLDIGHEDOG FLERSPROGLIGHED
BRITTA OG HUSETPÅ ØSTERBRO
MARIE SEILER:DØV I FJERDE LED
At være ung og døv i dag er ikkedet samme som for 20 år siden.
SIDE 22
LISBETH TRANEBJÆRG:HVAD GENERNE GEMMER...Genforsker Lisbeth Tranebjærg fortæller,hvordan døvhed kan nedarves.
SIDE 8
Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund
RIV UD! PLAKAT:TEGNSPROGENES STAMTRÆ
DDL & DDUFORTÆLLER
Nr. 5 - August 2015
SOMMERENSABC
SPROGELIGESLINGER I VALSEN
GALLAUDET
HERE WE COME!Karoline og Michala skal på Gallaudet i et år.
Hør om deres forventninger, drømme og mål
PLADS TIL ALLE
IVÆRKSÆTTERE STILER HØJT
Thomas Hårdell og Janus Rasmussen
vil gerne bringe døve talenter i spil
SIDE 8
Danske Døves Landsforbund
Danske Døves Ungdomsforbund
SNAPSHOT:FØRSTE DØVE LÆRERDDL & DDU
FORTÆLLER
SIDE 24
DE BRØMTE ORD:
PER FRUERLED
DDL og DDU har den 25. juni været til møde hos STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet). Tolkeud-buddet, dækning af tolkeopgaver og en god dialog med de studeren-de blev diskuteret DDL og DDU har været til et ori-enteringsmøde hos STUK. Her diskuterede vi blandt andet STUK’s seneste udmelding omkring tolke-udbuddet. DDL og DDU fremhævede til mødet de bekymringer, vores medlemmer har i forbindelse med udbuddet og tolkevalget. STUK gjorde undervejs opmærksom på, at de (og indirekte os) mister mellem 20-25 millioner kroner om året på ikke-afbestilte tolkeopgaver fra døve studerende, og bad os om at opfordre studerende til at huske at afbestille i god tid.
I forbindelse med udbudsrunden forklarede STUK desuden, at der er tale om to forskellige slags udbud:
• Udbud 1 - som blev gennemført for en måneds tid siden - han-dler om tolkevirksomhedernes prissatser og kvalitet. Her bliver virksomhederne prioriteret efter deres timepriser og kvalitet.
• Udbud 2 - som sker i den kom-mende tid - har fokus på de indi-viduelle brugeres tolkebehov. Her kan virksomhederne fra det første
udbud byde ind på de enkelte opgaver. Det kræver dog, at de kan garantere, brugerens tolkebehov bliver dækket. Kan virksomheden, der tager opgaven ikke opfylde kravet, vil STUK betragte det som et faktisk aftalebrud, og det får konsekvenser for tolkevirksom-heden.
DDL og DDU bemærkede også, at der i det nye udbud ikke længere frem-stod et krav om en tolkedækning-sprocent på 97,5 procent. STUK fortæller, at de har fjernet kravet, da de - med det store tolkeudvalg, der findes i Danmark - mener, at de kan forvente en dækningsprocent på 100. DDL og DDU ser det som en gevinst for vores medlemmer, at de fremover kan forvente, at samtlige tolkeop-gaver bliver dækket.
DDL og DDU har sidst på sommeren planlagt et evalueringsmøde med STUK. Her skal vi drøfte politikken omkring en- og totolkeopgaver, som handler om, hvornår og hvorfor der er forskel på, om opgaven dækkes af en eller to tolke. I forlængelse af evalueringsmødet har STUK udtrykt interesse for at deltage i et af DDU’s uddannelsesarrangementer til eft-eråret, så en god dialog kan skabes mellem STUK og døve studerende, og på langt sigt formindske risikoen for misforståelser. DDL’s medlemmer er også velkommen til at deltage.
DDL & STUK
Er du besøgsven for en ældre døv, og har du lyst til at bruge en weekend med en masse andre frivillige? Så er muligheden der nu, når DDL inviterer alle jer frivillige til en lærerig og sjov weekend den 2.-3. oktober på Castberggård.
Weekenden vil være spækket med spæn-dende foredrag, sjov og tid til at udveksle erfaringer med andre besøgsvenner. Det er gratis at deltage, så hold øje med DDL’s hjemmeside, hvor der vil komme flere informationer.
EN WEEKEND FOR BESØGSVENNER OG ANDRE FRIVILLIGE
6 / DØVEBLADET
DDL FORTÆLLER
6 / DØVEBLADET
UDLANDET KRITISER-ER MANGLEN PÅ TEGNSPROGSUNDER-VISNING I DANMARKSelv om det danske medielandskab har været tavs omkring de seneste rapporter om døvfødte børns ret-tigheder, som henholdsvis Socialsty-relsen, Danske Døves Landsforbund og Institut for Menneskerettigheder har udgivet, er de alligevel nået til udlandet. Senest har FN’s Handicap-komitée og det svenske sprogråds-medlem Thomas Lyxell kritiseret Danmarks tilsidesættelse af tegnsprog som en kommunikations-mulighed for døve børn.
HØRENDE FORSKERE FRA USA MENER, AT DØVE BØRN BØR VÆRE TOSPROGEDE OG LÆRE TEGNSPROG SÅVEL SOM TALEEn amerikansk lægejournal, Pedi-atrics, har netop udgivet en artikel skrevet af en række amerikanske forskere, der mener, at døve børn skal være tosprogede. De siger, at for-delene ved at lære børnene tegnsprog opvejer ulemperne. De mener, at forældre til døve børn skal – uanset om børnene har fået indopereret CI eller ej – lære tegnsprog og bruge det i deres kommunikation med børnene, så børnene forstår, at det er i orden at kunne begge sprog. Ved at tabuisere tegnsprog er der en risiko for, at børnene vil vokse op og føle sig utilstrækkelige, hvis de ikke har succes med at tale. Læs undersøgels-en på deaf.dk.
INDKALDELSE TIL
DANSKE DØVES LANDSFORBUNDS REPRÆSENTANTSKABSMØDE
I henhold til landsforbundets vedtægter, § 6.3. indkaldes der hermed til:
ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE
Fredag den 20. november på Castberggård kl. 19.00
Foreløbig dagsorden (jf. vedtægternes § 6.2.):
a. Valg af dirigent.
b. Valg af 2 stemmetællere.
c. Orientering fra hovedbestyrelsen om arbejdet siden landsmøde 2014.
d. Det reviderede regnskab for 2014 forelægges til godkendelse.
e. Behandling af eventuelle forslag fra hovedbestyrelen og medlemsforeninger.
f. Eventuelt.
Da vi afventer eventuelle forslag fra hovedbestyrelsen og medlems-foreningerne til dagsordenspunkter, vil endelig dagsorden blive sendt ud omkring 1. november.
Eventuelle forslag, der ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal være modtaget på landsforbundets sekretariat senest fredag den 23. oktober kl. 12.00
Hver medlemsforening kan sende 2 delegerede til repræsentantskabsmødet.
DDL arrangerer også et foreningsseminar lørdag kl. 09.00 til søndag kl. 13.00.
Alle interesserede er velkommen.
Der kommer et brev om tilmelding, tidsplaner og priser på et senere tidspunkt. Venlig hilsen Janne Boye Niemelä Landsformand
UNDERTEKSTER PÅ TV-UDSENDELSERDe enkelte stationer bruger forskellige teksttv-sider til at vise undertekster:
DR1 ............................side 398 DR2 ...........................side 397 DR HD .......................side 396 DR K ..........................side 398 Ramasjang ...............side 397 TV2 ............................side 399 Norge 1 .....................side 698
Norge 2 .....................side 698 Sverige 1 ...................side 199 Sverige 2 ...................side 199 Tyskland 1 ................side 149 Tyskland ZDF ..........side 777 Tyskland N3 .............side 150
Tegnsprogskanalen kan du se fra 17.00 - 21.00. Kanalens plads er afhængig af hvilken kabel-tv udbyder du har, så kontakt din udbyder for yderligere
oplysninger. På antenne kan du finde den på kanal 98.
DER SKAL VÆRE PLADS TIL ALLE SLAGS TALENTERKreativitet og selvudvikling er to nøgleord i Thomas’ virksomhed. Det multifunktionelle landbrug, den offentlige sundhed og social inklus-ion er tre diskurser, som skal sættes i spil gennem Stikling. Med et fast blik siger han frustreret: ”Jeg bryder mig ikke om at se talenter gå til spilde, og rigtig mange døve kan noget utroligt – de har en utrolig fælless-kabsfølelse, jeg som hørende aldrig har set magen til, og det gør ondt på
mig at opleve, at de gang på gang løber panden mod en mur på grund af kommunikationsmisforståelser og uvidenhed. For mig er Døves Gartneri en måde, hvorpå vi kan skabe en fælles legeplads, hvor der arbejdes på tværs af kulturer, kommunikation og sociale og faglige interesser. ” Thom-as står ikke alene med projektet. Janus Rasmussen har en baggrund som gartner, og har været i faget i 10 år. Han er jobsøgende efter luknin-gen af sin egen gartnervirksomhed i oktober 2014.
”Det var ikke pengene, der var prob-lemet. Det var bare for… ensomt. For mig handler havearbejde om at have fokus på sanserne og at være i nuet, at opleve at være en del af noget lev-ende, at være sammen eller bare at være sig selv. Det følte jeg ikke rigtig, at der var plads til i mit enmands-foretagende. Jeg savnede fællessk-abet og at kunne sparre ideer med andre, ” fortæller Janus. Det har ikke været nemt for Janus at være døv på et arbejdsmarked, der er domineret af hørende, som intet ved om døve:
GRØNNE IVÆRKSÆTTERE STILER HØJT:
ET MULTIFUNKTIONELT GARTNERI FOR ALLE
Thomas Hårdell er 37 år, og iværksætter med egen virksomhed, Stikling. Han skal sammen med gartneren Janus Rasmussen og Københavns Erhvervsakademi (KEA) etablere en have på kontorfællesskabet Symbions
tag, som kommer til at være et åndehul for kontorfolkene. Projektet er et springbræt til en drøm, Thomas længe har villet realisere, nemlig en gartnerivirksomhed for døve. Døvebladet har interviewet Thomas og
Janus om det at ville gøre en forskel for døve.
TEKST OG FOTO AF CATHRINE MEJDAL
AUGUST 2015 / 9
GRØNNE IVÆRKSÆTTERE STILER HØJT
”Der var ligesom aldrig plads til mig. Uanset hvor mange jobsamtaler, jeg blev inviteret til, endte det med, at de valgte en hørende. ” Janus tror, at alle døve har oplevet det, og at det manglende flow i kommunikationen mellem de to grupper bærer en stor del af skylden, og at et fælles udgang-spunkt eller projekt, som Symbions have, hvor alle former for evner kan sættes i spil, kan gøre en forskel. ”Vi håber i sidste ende på at kunne få stablet et bæredygtigt gartneri for døve på benene, hvor alle kan koble sig på med deres egne vinkler. Der skal være plads til alle slags talenter og iværksættere, ” understreger Janus.
NATURENS TERAPEUTISKE EFFEKTSom aldrig før er der fokus på sam-menhængen mellem sundhed, natur og madproduktion. Til spørgsmål som, hvad man kan gøre for at få det bedre, få mere ro indeni, komme i form, være mere sund, sove bedre eller stresse af, er havearbejdet blevet en del af svaret i sundhedsdebat-ten. Sansehaver, erindringshaver og træningshaver bliver anlagt på stribe i Danmark med det formål at give mennesker et pusterum i hverdagens hektiske travlhed. Signe Wenneberg, der er retoriker og ophavskvinde til bogen ”Haveterapi” fra 2009, mener, at haven kan være en løsning på alt fra stress til depression. I bogen argumenterer hun for, at mennesker, der tilbringer tid i naturen, har min-dre behov for psykofarmaka i forhold til dem, der ikke gør. Den filosofi hepper Thomas Hårdell på. Da han var lille, var det en fælles aktivitet for hele familien at være i familiens have. Her arbejdede de med noget levende, hvor de kunne se, at der skete noget. ”Vi fik et enormt boost ud af virkelig at kunne se, smage og mærke udviklingen i haven, og det har nok være spiren til Stikling, ”reflekterer Thomas.
VEJEN TIL SUCCES ER BELAGT MED LEGOKLODSERDet har taget lang tid og hårdt arbe-jde for Thomas at ende på Symbions tag. Thomas har ingen formel uddan-nelse, og har gennem årene prøvet kræfter med mange forskellige ting, dog altid med fokus på at være krea-tiv, udvikle sig – og at have det sjovt.
Den første skitse til haven, han entusiastisk forsøgte at sælge, var for
idealistisk, og blev ubarmhjertigt sa-blet ned. ”Det gør lige ondt, om det er afslag nr. 1 eller 117, men det er sådan innovation og selvudvikling foregår: det gør dig klogere på, hvordan du kan få samfundet til at se fordelene ved dit produkt,” siger Thomas hovedrystende. Øvelse gør mester. De første, mere luftige kasteller blev ved hjælp af konstruktive forslag fra venner, bekendte og andre lang-somt erstattet af et mere robust og konkret udspil, der var værd at inves-tere i. Til et åbent hus-arrangement på KEA talte han med en bygning-skonstruktør og en energiingeniør, der var så begejs-trede for ideen, at de meldte sig på banen. ”For mig viste det, at selv et så smalt felt som et gartneri kan have mange anvendelsesmuligheder for mange målgrupper – alle kan have en vinkel og give en hånd med i projektet, ” siger Thomas, og tilføjer: ”Janus Ras-mussen er partneren med de grønne fingre, og jeg har fået enormt meget ud af hans inputs. Så hvorfor sætte grænsen dér? KEA har mange studer-ende, der gerne vil eksperimentere med bæredygtige måder at bygge på, og vi har noget konkret, de kan tage udgangspunkt i.”’
ALLE SKAL FØLE, AT DE KAN BIDRAGE MED NOGET SPECIELTFormålet med Stikling er at give alle mulighed for at blomstre op, udvikle sig, få nye erfaringer inden for det felt, de er interesseret i at bidrage med. ”Ingen bliver vist døren. Alle er velkommen til at yde en indsats, uanset hvad for en baggrund de har,
” slår Thomas fast. Han håber også på, at virksom-hedens næste projekt kan blive oprettelsen af en sansehave for døve udvikling-shæmmede, der er tilknyttet CFD. Thomas lyser op og gestikulerer ivrigt, da han uddyber: ”Forsk-ning har vist, at naturen kan have betydning for fy-sisk aktivitet, mo-torik, relationer og social kontakt,
læring og koncentration, afslapning og ro, stress og håndtering af ens egen livssituation. Jeg tror på, at en sansehave kan aktivere dem ved at få dem til at føle, at de kan bidrage med noget – at de kan noget specielt. Hvem ved, måske kan vi etablere en aftale med caféen Allehånde om at levere grøntsager til deres køkken? ” slutter han.
Udsigten over Symbions tag, der skal lægge grund til en ca. 5400 kvadratmeter stor grøn taghave. Målet er etableringen af et fælles åndehul for kontorfolkene i Symbion. Foto: Cathrine Mejdal
”Jeg bryder mig ikke om at se talenter gå til spilde, og rigtig
mange døve kan noget utroligt – de har en utrolig fællesskabsfølelse,
jeg som hørende aldrig har set magen til, og det gør ondt på mig
at opleve, at de gang på gang løber panden mod en mur på grund af kommunikationsmisforståelser
og uvidenhed.”
10 / DØVEBLADET
DEN LILLE DØVE KVINDE I DEN STORE VERDEN”Jeg tror, at det skyldes uvidenhed og berøringsangst, ” siger Lena som noget af det første, da Døvebladet står i hendes butikskælder på Puggaards-gade 7 i København, da Døvebladet spørger hende, hvorfor hun tror, så mange bliver ’døveforskrækkede’.
”Døve hverken bider eller smit-ter – og det regner jeg med, at alle godt ved, så hvad er det egentlig, der forhindrer folk i at se os som almindelige mennesker, der er fuldt ud i stand til at udføre et godt stykke arbejde?”
Lena har i løbet af de 4½ år som selvstændig oplevet mange lus-singer. Både på grund af sin døvhed, godtroenhed og mangel på netværk. Forhandlere har afvist hendes pro-dukter, fordi de frygtede, at hun på grund af sit handicap ikke kunne yde et godt produkt. Kunder har haft kontanterne i hænderne for så at fortryde i allersidste øjeblik, når de opdager, at Lena ikke kan høre. Det første år, Lena havde butikken, var hun inde hos en kendt københavnsk designbutik for at høre, om de ville videresælge nogle produkter, hun selv havde designet. ”Ekspedient-en gav mig et nedladende blik, da jeg hev mine design op af tasken, ” erindrer Lena, og klukker lidt: ”Hun gjorde store øjne, da hun så designet, og var pludselig meget interesseret i dem. Hun spurgte så, om jeg kunne
maile hende yderligere oplysninger og billeder. Så ville hun skrive til sin overordnede. ”
Glad og forhåbningsfuld skyndte Lena hjem til sin butik, og gjorde som ekspedienten bad hende om. Hun fik dog ikke noget svar. ”Der var måske gået tre måneder, da en veninde kom til mig og sagde: ’Lena, lov mig, at du ikke bliver vred, når du ser det her. ’ Hun viste mig en avisudklip med nogle smarte pro-dukter, designbutikken netop havde lanceret. Det var mit design – blot med et par mindre modifikationer, ” Lenas øjne lyner. ”Jeg kontaktede dem med det samme, og deres kortfattede svar var at jeg ikke havde patenteret mit design, så jeg havde ikke noget at skulle have sagt. Det var en hård lærestreg. Folk undervurderer dig, fordi du er ny på markedet, og tror, at de kan udnytte dig – og det sker for mange designere. Det havde måske hjulpet, hvis jeg havde haft flere kontakter i starten, der kunne advare mig om det slags,” siger Lena bistert. I dag har hun et godt net-værk, men det er ikke noget, der er kommet af sig selv. Hun har slidt,
slæbt og lobbyet sig til mange kon-takter, og det har givet bonus.
AT VÆRE SELVSTÆNDIG ELLER IKKE AT VÆRE PÅ UNDERSTØTTELSEAt holde butikken kørende er at hænge med røven i vandskorp-en, men Lena elsker den kreative frihed, den giver hende. Hun har set, hvordan det at give op og gå på kont-anthjælp kan tappe en for energi. Det får en til at tro mindre på sig selv og ens talenter – man føler sig ubrugelig og hjælpeløs. Den vej vil hun ikke, men for at kunne få økonomien til at
køre rundt må hun have et sideløbende deltidsarbejde – og det er vanvittigt svært.
”Jeg har søgt med lys og lygte i to år, og i kølvandet på DDL’s arbejds-markedskampagne i 2010 er jeg i mit stille sind begyndt at spørge mig selv: har den overhove-det gjort en varig
forskel for os døve? Derfor er DDL og jeg pt. ved at samarbejde omkring et projekt, der måske kan løfte arven efter arbejdsmarkedskampagnen, ” slutter Lena.
DYGTIG OG UDADVENDT DESIGNER MED HÆNDERNE SKRUET RIGTIGT PÅ
SØGER DELTIDSJOB
Lena Haulrig Lorentzen, der er ejer af Haulrig Shop, skabte overskrifter i starten af juli måned, da hun på Facebook postede en video, hvor hun åbenhjertigt fortæller om, hvor svært det er at få kunder ind i sin butik og at finde et arbejde, når man er døv. 14.000 likes er det blevet til i skrivende stund. Døvebladet har inviteret hende til en snak om arbejds- markedets udfordringer for døve – hvad enten man har en baggrund som selvstændig, lønmodtager eller arbejdsløs.
TEKST OG FOTO AF CATHRINE MEJDAL
JOBSØGNING
”Døve hverken bider eller smitter – og det regner jeg med, at alle godt
ved, så hvad er det egentlig, der forhindrer folk i at se os som almin-
delige mennesker, der er fuldt ud i stand til at udføre et godt stykke
arbejde?”
AUGUST 2015 / 11
JOBSØGNING
CFD SØGER EN KØKKEN-MEDARBEJDER. MÅ VÆRE INDSTILLET PÅ AT LÆRE TEGNSPROGEn ven gjorde Jette Sandell opmærk-som på stillingsopslaget, og Jette kunne nikke genkendende til mange punkter i jobsamtalen: relevant erhvervserfaring og uddannelse, tjek, gode samarbejdsevner, tjek fleksibilitet, tjek. ”Der stod også, at man skulle være indstillet på at lære tegnsprog – og som døv tegnsprog-stalende kunne jeg helt klart sætte en flueben ved det, ” smiler Jette.
Jette blev inviteret til en jobsamtale. Den 24. marts kl. 16 sad Jette i den varme stol hos CFD sammen med en tegnsprogstolk. ”Køkkenlederen og -assistenten kunne lidt tegnsprog, men mente, jeg talte for hurtigt, så tegnsprogstolkens tilstedeværelse var påkrævet, og det kom som en overraskelse for mig – der er jo tale om en arbejdsplads med mange døve, ” fortæller Jette.
TEGNSPROGSKUNDSKABER SOM EN PRIORITERING – ELLER HVAD?I starten af april fik Jette besked på, at hun ikke var kommet i betragt-ning til jobbet. ”Det ærgrede mig naturligvis lidt, men hvis en anden er mere kvalificeret til jobbet, er det da klart, at CFD foretrækker vedkom-mende, ” siger Jette med et skulder-
træk, og tilføjer: ”Jeg var enormt nys-gerrig efter at vide, hvem de så havde ansat – var det en, jeg kendte? Jeg havde en klar forventning om, at de havde ansat en døv, da jeg ad omveje havde hørt, at der var flere døve, der havde søgt den stilling. ” Sidst i maj var Jette til en sammenkomst, hvor det kom hende for øre, at CFD havde ansat en hørende medarbejder uden tegnsprogskompetencer. ”Det var lidt af et chok, ” siger Jette, og fortsætter: ”Den første tanke, der faldt mig ind, var, hvorfor i al verden de ikke havde valgt en, der kunne tegnsprog? CFD har trods alt mange døve borgere og ansatte, der helt sikkert kunne have glæde af en køkkenassistent, der kan tale flydende tegnsprog – og så har døve generelt svært ved at få et job i forhold til hørende. Burde det ikke være en eller anden form for fortrin at være døv hos steder som CFD? ” spørger Jette undrende.
Døvebladet har talt med Kurt Faber-Carlsen, der er områdechef for CFD’s sociale tilbud for at høre, hvad CFD har at sige om en eventuel tegnsprogspolitik. Han forsikrer: ”For os er tegnsprog klart en top-prioritering, men vi har ingen form for ’fortrinsret til ansættelse’-poli-tik for døve. Det skal give mening, når vi ansætter nogen, at de har de eftersøgte kompetencer på både tegnsprogs, fag- og socialområdet. Vedkommende skal kunne passe ind
i afdelingen og fungere godt med de øvrige medarbejdere.” Til disk-ussionen om dynamikken mellem ansatte med et begrænset kendskab til tegnsprog og døve ansatte såvel som døve borgere kan have en neg-ativ effekt på arbejdsmiljøet, siger Kurt Faber-Carlsen: ”Vi har sørget for, at medarbejderne kan tegnsprog i det omfang, der er behov for til at kunne kommuni-kere med både de ansatte og vores borgere, og de kommer også på kurs-er, når der er behov for det.”
JA TAK TIL EN TEGNSPROGSPOLITIK, DER GIVER MULIGHEDER!Afslaget fik også Jette til at tvivle på sine kvalifikationer: var der noget, hun manglede eller kunne gøre bedre? Hun blev tilbudt en erh-vervspraktik på Lindegårdshusene, på et socialpsykiatrisk botilbud i Roskilde, og der blev hendes tvivl gjort til skamme. Jette lyser helt op og virker lidt overvældet, da hun siger: ”Jeg har netop fået at vide, at de er så glade for mig, at de gerne vil forlænge min praktikperiode. Det var lidt af en lettelse at føle mig god nok, og at der er lys for enden af tunnelen.” Jette er dog stadig forundret over det, hun ser som en klar nedprioritering af tegnsprog hos CFD: ”Er tegnsprogskundskaber ikke noget af det mest vigtige at satse på, når der er tale om en virksomhed, der arbejder med – og for – døve? Bør det ikke være et princip for virksom-heder som CFD at gå efter tegnsprog-stalende arbejdskræfter. Ville det give god mening, hvis DDL implemen-terede det i deres arbejdsprogram. Vi er stadig mange dygtige døve, som mangler et arbejde – så hvorfor ikke bruge de kompetencer, vi besidder? ” funderer hun.
ENERGISK OG TEGNSPROGSKYNDIG ERNÆRINGSASSISTENT SØGER STILLING SOM KØKKENMEDARBEJDER
Jette Sandell er færdiguddannet ernæringsassistent, og har siden juli 2014 været jobsøgende. I starten af marts søgte hun en stilling som køkken- og kantinemedarbejder på CFD. En stilling, der ikke krævede en faglært ansøger, men som Jette alligevel søgte, fordi hun syntes, det lød udfordrende. Hun fik ikke stillingen.
Vi er 4 personer i hjemmet. 4 for-skellige personligheder, 4 forskellige behov, og ja, 4 forskellige hørelser, og der skal være plads til os alle!
Liva er hørende. Det fik vi for nylig gennem en høreprøve endnu engang bekræftet. Så der vidste vi, at hun bare lider under vil-ikke-høre syn-dromet – nok lidt typisk for børn, der ikke vil høre efter.
På papiret er Rosa døv. Hun har CI og en yderst velfun-gerende kunstig hørelse. I profes-sionel øjemed kaldes hun for en funktionelt hørende. Hvad det så betyder, kan vi sagtens diskutere side op og side ned, men den diskussion gemmer vi til en anden god gang. Hun skelner selv ikke mellem det at være døv og hørende.
Far er døv, og har et høreapparat såvel som et CI, som han lydmæs-sigt får et stort udbytte af. Mor er hørehæmmet og høreapparatsbruger
på det ene øre, og døv på det andet. Til fælles har vi fire det, at vi alle er tegnsprogsbrugere, omend der er forskel på, om det er påtvunget, selv-valgt eller nødvendigt.
Herhjemme snakker vi en gang im-ellem om, hvad forskellen er mellem os og andre familier. Ligesom der er forskel på, om man tager bilen eller
cyklen på job, om man spiser kaviar eller rugbrøds-madder, er der også forskel på, om man kan høre eller ej. Vi er alle forskellige, og det skal der være plads til. Det er nødvendigt med disse samtaler,
for Liva og Rosa ved godt, at deres familie er anderledes i forhold til de andre børnefamilier i skolen og børnehaven. De vil altid blive spurgt ind til, hvordan og hvorfor de har en anderledes familiedynamik, og det er derfor vigtigt for os at ruste dem, så de finder selvværd og tillid til at stå ved det, når andre kommer med
sjove, sære eller fladpandede spørg-smål - og måske fordomme.
Samtaler omkring middagsbordet foregår på tegnsprog. Det er det eneste sprog, hvor alle kan blive forstået. Det er fastlagt og slet ikke til diskussion. Vi forældre siger mange gange ’hvad siger du?’ eller ’op med hænderne’ for at pointere, at nu skal alle være med, og det sker kun ved brug af tegnsprog. Tit er det bare sådan, tingene foregår hjemme hos os, og det er helt fint.
Der er dog altid et men!
”JA, JEG VED DET GODT, men jeg synes ALTSÅ, at det er svært at bruge tegnsprog! ”Ordene kommer fra Liva. Det er en udfordring at trumfe med tegnsprogskortet, når Liva ikke føler, der er plads til hende. Hun skal anerkendes for hendes følelser; det er ok, at det er svært. Pigen har så meget på hjerte, og ind i mellem luk-ker hun ned, fordi det bliver for stor en mundfuld at snakke med hæn-derne. Selvom hun fik tegnsprog ind med modermælken, kræver det for Liva alligevel mere energi og koncen-tration at bruge tegnsprog i forhold til at tale. Det er bare nemmere at tale.
”Men hvorfor, Mor? Du kan jo godt høre. Det er bare ikke altid, at du gider høre efter”, pointerer Liva.
Jeg kan kun forestille mig, at hun ind i mellem føler sig lidt i klemme. Lidt som når jeg føler, at jeg bliver holdt uden for fællesskabet, fordi major-iteten og jeg ikke har den samme kommunikationsform. Liva låner til tider fars og Rosas CI, og spænder den fast med et hårspænde. Nu er hun ligesom os andre, siger hun. Ja, i vores familie skiller hun sig ud på de svære dage.
Det er forvirrende og indviklet, at vi skal bruge tegnsprog, selvom vi hører på forskellige niveauer. Vi har alle forskellige behov og hørelser, og det forsøger vi at udligne med et solidt svar: Tegnsprog. Der er kontinuer-lige overvejelser og samtaler om-kring kommunikationsformen, men vi tror på at tegnsprog, med plads til små undtagelser, i sidste ende er det bedste for os alle sammen. Det gør, at vi alle får et fælles sprog, hvor vi kan kommunikere uden at bruge ekstra energi, og at alle får mulighed for at tale frit fra hjertet.
Bølgerne går højt, når debatten handler om tosproglighed, især når der tages udgangspunkt i dansk og dansk tegnsprog og døvfødte børns forældres til- og fravalg af det ene og det andet. At være tosproglig betyder, at dagligdagens kommunikation foregår på mindst to forskellige sprog, der begge beherskes på modersmålsniveau.
I de næste numre vil to gæsteklummeskribenter, der begge er vokset op med både tale og tegn, fortælle om, hvordan det er at være tosproglig og have et ben i begge lejre.
KLUMME MAIKEN VINGUM VESTERGAARD
Til fælles har vi fire det, at vi alle er tegnsprogsbrugere, omend der
er forskel på, om det er påtvinget, selvvalgt eller nødvendigt
SPROGLIGESLINGER I VALSEN
14 / DØVEBLADET
SOMMER OG FAKTA
gurketiden starter, når Folketinget og det offentlige Danmark går på ferie, og
medierne keder sig. Det udmunder i nogle tvivlsomme nyheder så som Videnskab.dk, der i starten af juli publicerede en artikel med overskrif-ten ”Hvad sker der, hvis alle men-nesker tisser i havet samtidig?”. Ikke så meget, kan vi afsløre.
A
adeklare danskere invaderer stranden iført det nyeste skrig i badetøjsmoden, når solen
titter frem. Vandet er vores front i øst, vest, nord og syd. Bortset fra den tyske grænse er Danmark omringet af vand – men hver tredje dansker kan faktisk ikke svømme.
B
ocktails der rimer på sol og sommer er også populære. Tjek Cocoa Blossom, Raspberry
Chilip Flip og Café Flynnti-ni ud på barene!
C
anmark er måske ikke så hot i turisternes øjne, men Lonely Planet kårede i 2014 Køben-
havn som den bedste ferieby i verden for homoseksuelle turister. Frem med regnbueflaget!
D
nlig og ferieklar? Rejsebu-reauerne har med garanti en skræddersyet løsning til dig.
Siden 1981 er antallet af singler steget med 57 procent, så du er ikke alene.
E
aktor 50 er vejen frem, hvis du gerne vil undgå solskoldning - og modermærkekræft. I 2014
var der 2.000 nye tilfælde i Danmark. Så frem med labben og solcremen!
F
rillmesteren er en sommer-lig oplevelse, som især ses, når kugle- eller webergrillen
findes frem. Haven, altanen eller terrassen forvandles øjeblikkeligt til et studie i testosteron, når en mandsperson griber grilltangen og brøler: ”Nallerne væk, far styrer grillen!”
G
vepse og bier summer flittigt i disse dage. Men før du hiver den sammenrullede
avis frem, må du gerne kigge efter en ekstra gang, om det er en bi eller en hveps. Bien er den lodne, fredelige og blomsterglade hippie, mens hvepsen er den glatbarberede og aggressive nynazist, der pisser territoriet af i din øl.
H
nstagram og Facebook er post-kortets afløser. Knips et billede af din mad, dine
ben eller tag en selfie, så er du opdateret!
I
ordbær dryppet i chokolade i en skål is med flødeskum er for mange prikken over i’et på en
sommerdag. Hop op på cyklen og tag ud på landet – der kan du finde friskplukkede jordbær i massevis.
J
ærlighed er også fremme i sommerdagene. Hvert tiende dansker er blevet undfanget
på en ferie – og ferier er lig med forøget dopamin og lagengymnastik. I snit har vi 46 procent mere sex på ferie end i hjemmet.
K
andeplager som festivaler florerer om sommeren. I år er der 110 festivaler i alt i Dan-
mark. Hold på øl og solbriller, og kast dig ud i menne-skemængden!
L
yggestik kan om noget få feriehumøret til at dale til frysepunktet. Statistik-
ken viser, at især tre grupper bliver hårdt ramt: De høje, de gravide og de øldrikkende – så sæt dig ned, vær barnløs og drik vin i stedet.
M
atur- og aktivferier er den nye måde at stresse af på – og komme i form på. Klatr i
bjerge, tag på vandreture eller dyrk yoga på stranden i skæret fra solop- gangen i dit adam- eller evakostume.
N
ffline er godt, når man er på ferie. Kobl af, ked dig og læs en bog eller løs en
sudoku.
O
AUGUST 2015 / 15
ABCSOMMER OG FAKTA
Fra agurketid over hvepse til pølser og øl. Vi giver dig danskernes store sommer- feriealfabetet.
afari i Danmark? Den er go’ nok. På Lolland, som er en af Danmarks mest sydlige punk-
ter, kan de med slunkne lommer udleve deres safaridrømme i Knut-henborg Safaripark.
S
osé er kongen, når solen skinner. Farven får rosévinen fra drueskallerne, der hviler
i vintønden i 3-12 timer, før de sies fra.
R
atar er det rigeste land i hele verden. Med en BNP på godt og vel 1,2 mio. kroner pr. ind-
bygger er landet den rene slaraffen-land for de 500 ambitiøse danskere, der har bosat sig her. Om sommeren valfarter de dog til det kølige nord. Det kan man nu ikke unde dem: en almindelig julidag i Qatar er 41,3 grader varm.
Q
akkerejser er sagen for børnefamilier og ældre. Pak en
kuffert, tre klik på nettet, så venter palmetræerne forude.
P ngdomsrejser sidestiller mange med druk, hor og, druk. Turen går bl.a. til Lloret
de Mar, Ibiza, Alanya og Kreta, hvor de unge løber hornene af sig og flirter hæmningsløst med klamydia og gonorre.
U
andmænd er ikke så slemme – men de er klamme. Brand-mænd er de slemme fyre – og
tis hjælper ikke.
V
aldorfsalat med æbler i tern, vindruer, valnødder og selleri blandes med
creme fraiche og serveres som et læk-kert tilbehør til sommermaden. Den kan vist også bestilles på hotellet Waldorf Astoria i New York.
W
enofobi er frygt for folk fra en fremmed kultur. Lider du af xenofobi, er det bedste kur
at mure dig ind – for fremmede kom-mer du ikke udenom i ferien.
X
ægestang er et must, når du begiver dig ud i skoven om sommeren. De små, blod-
tørstige bæster bider sig fast som en anden bulldog, og kan kun vristes fri med et brækjern i legostørrelse. Borreliose er ikke til at spøge med, så vær forsigtig.
Tt er fitnesscentrene om som-meren. Tag hellere ud at cykle, løbe, ro, eller svømme – vejret
er til det!
Y
zzzzz…. Vil du gerne finde din naturlige søvnrytme, er ferien det bedste tidspunkt at gøre
det på. Danskerne lider generelt af søvnunderskud, men efter en uges ferie bør søvnunderskuddet være indhentet – så vågner du op lige i tide til solopgangen, er du måske ikke så meget et B-menneske, som du selv går rundt og tror.
Z
g er en vigtig ingrediens i is og koldskål. Sommerens spornoseksuelle helse-
freaks med hang til spelt og protein slår korsets tegn og spytter tre gange over venstre skulder, når de kommer forbi sommerens svalende isboder. Men den kolde delikatesse, opgiver danskerne ikke. Anne Bech og Chris MacDonald kan rende og hoppe – det er istid!
Æ
l. Svalende kolde øller kom-mer man ikke udenom, når solen skinner, og samtlige
åbne arealer er proppet med valfar-tende københavnere med sixpacks. Tuborg har i øvrigt lavet en af Dan-marks 10 bedste reklamefilm nogen-sinde – Hallucination. Den, hvor vi ser en trist dame, der bliver hottere i takt med det antalslurke, man tager af øllet.
Ø
gerpriser kender vi alle – og det er især om sommeren og på feriesteder, at vi tager os
selv i at bande over det. Priserne kan blive helt op til 80 procent dyrere,
måske endog mere. Så book din rejse i god tid eller stil dig tilfreds med en afbudsrejse i allersidste øjeblik, hvor du kan spare op til 80 procent.
MØDE MED SUMHDDU’s bestyrelse ønsker at blive mere synlig og vil gerne være mere politisk aktiv. Derfor gennemføres der et møde med SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) i august måned, hvor vi kan lægge strategier for det fremtidige samarbejde og tale om, hvordan DDU kan gøre organisationen mere synlig.
DDU & DUFSekretariatet, sammen med besty-relsesmedlemmerne Simon Bak og Kenneth Andersen, har haft et meget fint møde med repræsentanter fra DUF, hvor vi drøftede, hvordan vi kunne komme tættere på hinanden og dermed forbedre DDU’s muligheder for at syn-liggøre organisationen bedre. Fremover vil DDU deltage mere aktivt i DUF’s arrangementer m.m.
REDDET AF TEGNSPROGDet er stadig muligt at købe bogen ’Reddet af tegnsprog’. Bogen koster 150 kroner og kan købes hos DDU.Ønskes bogen tilsendt, koster det 50 kroner ekstra i porto. Interesseret? Skriv til DDU på [email protected]
DDU har fulgt med i debatten omkring lukningen og flytningen af døveafdelingen på Langelin-ieskolen, tidligere Kastelsvejsskole. Der foreligger planer om at flytte døveafdelingen til Rugvænget Skole i Ballerup. DDU er bekymret for ud-viklingen og vil deltage i møder
med arbejdsgrupper og Københavns Kommune omkring sagen. Formålet er at DDU vil sikre, at uanset hvilken løsning man vælg-er, så skal eleverne have de bedste forudsætninger for at kunne få undervisning på tegnsprog på højt niveau.
AKTIVITETER I EFTERÅRET Det bliver et spændende efterår i DDU-regi, da vi allerede har fået stablet 3 spændende aktiviteter op i løbet af efteråret!
Sidst i uge 36 bliver der arrangeret en debataften om det at være døv og under uddannelse; hvilke forhin-dringer er der? Arrangementet er for alle aldre, så alle er velkomne.
Den 13.-15. november gentager vi sidste års succes; en uddannelse-sweekend, hvor unge kan mødes og diskutere uddannelsesrelaterede emner samt se gæsteforelæsere fortælle om egne erfaringer m.m.
Den 27. november kommer den døve EU-politiker, Adam Kosá, forbi København og giver et oplæg om det at være politiker i EU-parlamentet. Om hvordan han er nået dertil og om hans arbejde. Det bliver helt sik-
kert spændende! Arrangementet er for alle aldre, så alle er velkomne.
Der kommer flere oplysninger om-kring tilmelding m.m. efter som-merferien, så hold øje med DDU’s hjemme-side.
LEJRE I SOMMER
I løbet af sommeren sender DDU i alt 13 børn og 4 ledere på 3 lejre; Nord-isk børnelejr på Island, Europæisk børnelejr i Tyskland og Sprogrejse til USA. Hvis I vil se billeder og vid-eoer fra deres oplevelser, er I altid velkomne til at klikke ind på DDU’s
facebookside og se hvad de unge har oplevet. Hvis I klikker ’Synes godt om’ på facebook-siden, vil I fremover få nyheder m.m. direkte på jeres væg fra DDU.
DØVES KULTURDAGE PÅ CASTBERGGÅRD
Sæt kryds i kalenderen den 18. - 20. september. Bestil billet på CBG’s hjemmeside - før det er for sent!
22 / DØVEBLADET
Sommeren er over os, og under varmebølgen i starten af juli legede Døvebladet blind passager til et sommerligt træf på Islands Brygge, hvor godt 20 unge sad forsamlet og slikkede sol og fejrede, at deres ferier var begyndt.
TEKST OG FOTO AF CATHRINE MEJDAL
HVAD SKALVOXPOP
DU I OG EFTERSOMMERFERIEN?
DDU VOX POP
MARIE NIKOLINE PALLE
28 ÅR
”Jeg skal noget så kedeligt som at arbejde. Jeg er døvekonsulent og uddannelsesvejleder på CFD, så det er, hvad min sommer starter med. Sidst i juli skal jeg til WFD kongressen i Istanbul, Tyrkiet, og til august skal jeg til Borneo i tre uger sammen med kæresten og lege turist. Det bliver skønt at kunne koble af!”
CHRISTINA BIHL
28 ÅR
”Jeg skal agere globetrotter og rejse jorden rundt i et år sam-men med min kæreste, der er fra Holland. Vi starter i Japan og regner på nuværende tidspunkt med at runde af i Sydamerika. Vi har planer om at besøge Asien, Oceanien og Australien i løbet af året – men vi tager det som det kommer.”
ADALSTEINN SÆMUNDSSON
25 ÅR
”Jeg har ikke nogen planer om at starte på en uddannelse efter sommer, da jeg er mere inter-esseret i at være iværksætter. Jeg skal være med i et selvstændigt filmprojekt, og kan desværre ikke afsløre, hvad projektet kommer til at handle om, men det er bestemt spændende. Her i sommeren går tiden med at forberede mig til DFCE, hvor jeg skal være en del af besætningen, og så skal jeg på interrail med min kæreste og nogle venner.”
JULIE MEYER KIRKEGAARD
22 ÅR
”Jeg skal starte på 2. år på HF efter sommer, så sommeren skal udnyttes max. Jeg skal være leder på Nordisk Børnelejr i Island og ellers sørge for at få ladet op til skolestart.”
AUGUST 2015 / 23
DDU VOX POP
25 ÅR
BOBBIE APITZSCH
”Jeg starter på 3. semester som datamatiker efter sommerferien, så sommeren går med det, som den bedst kan bruges til – at slappe af!”
SOFIE AHLBURG
23 ÅR
”Jeg skal starte på mit andet år på socialrådgiveruddannelsen efter sommer – men inden dag skal jeg på sprogrejse i USA – i Indi-anapolis, Indiana. Ellers skal jeg bare flade ud og nyde den danske sommer.”
KRISTIAN HONORÉ
26 ÅR
”Jeg har en kontoruddannelse, men har i det sidste ½ år været ledig. Efter sommeren skal jeg tage nogle HF-enkeltfagskurser på Frederiksberg, da jeg gerne vil læse på Copenhagen Business School (CBS). Jeg har også lidt travlt her i sommeren, da jeg har startet min egen virksomhed, Freelance Office & IT Assistant, så jeg kan tjene nogle kolde kontan-ter ved siden af studiet – og få lidt erhvervserfaring med på vejen. ”
RANIA DALAL
29 ÅR
”Jeg droppede ud af HF i april, da jeg fandt ud af, at jeg var for skoletræt. Så jeg tror, at jeg vil prøve erhvervslivet af efter sommer, måske vil det give mig en god motivation til at vende tilbage til studielivet senere. Jobsøgning, here I come!”
ASTRID FROM
29 ÅR
”Jeg er skolelærer, så jeg har de samme sommerlige fordele som mine elever har. Jeg skal til Australien i tre uger her i som-merferien, og møde et par berejste venner dernede. Når jeg er tilbage, skal jeg i skole igen.”
EMILIE ANDREASEN
23 ÅR
”Mit tredje semester som jura- studerende vanker forude, og i mellemtiden skal jeg både til Mi-lano med familien, deltage i DFCE, arbejde som barista i Bacchouse og på interrail med kæresten, Adalsteinn, og nogle af vores fælles venner. Vi ender måske i Græken-land – og hvem ved, måske kom-mer vil til at opleve en omgang Grexit på nært hold.”
SOFIE HEILMANN
27 ÅR
”Jeg har netop fået studiejob hos Living IT Lab i forbindelse med mit studium på ITU, hvor jeg læser Digital Design og Kommunika-tion. Så det job kommer jeg nok til at bruge ret meget af min tid på efter sommer – men det skorter skam ikke på aktiviteter i løbet af sommeren. Jeg er medarrangør af DFCE (Deaf Free Camp Europe), som i år foregår i Danmark, og efter lejren skal jeg videre til WFD kongressen i Istanbul, Tyrkiet.”
JULIE FABRICIUS FAUSTRUP
25 ÅR
”Efter sommeren tager jeg hul på kandidatuddannelsen i husdyrsvidenskab – og det kan ikke gå stærkt nok, da jeg lægger ud med at tage det første år som udvekslingsstuderende på UC Davis (University of California) i Californien, USA. Her skal jeg læse Animal Science.”
24 / DØVEBLADET
HERE WE COME!
GALLAUDET – HERE WE COME!Karoline og Michala er drivvåde, da de kommer ind ad døren, men der er ingen sure miner at spore. Smågri-nende siger de: ”Mand, vi glæder os så meget til at rejse ’over there’! Det er helt utroligt, at det er nu, det sker!”
Michala og Karoline er henholds-vis 22 og 23 år gammel. Det var et venskab ved første blik, da de mødte hinanden på Nyborgskolen syv år tidligere, i 2008. ”Jeg var andetårsstu-derende, og Michala var netop start-et, da vi faldt i snak med hinanden. Noget af det første, vi havde til fælles, var faktisk vores drøm om at rejse
Til august skal Mark Alstrup, Karoline Kjærskov og Michala Christensen udleve deres drøm og rejse til Gallaudet University, som er verdens førende universitet for døve med godt 1.500 døve elever. De skal studere der i et år. Døvebladet har inviteret Michala og Karoline til at fortælle om deres forventninger til den store Amerikarejse.
TEKST OG FOTO AF CATHRINE MEJDAL
DE FANTASTISKE 3 PÅ AMERIKAREJSE
AUGUST 2015 / 25
til Gallaudet University,” forklarer Karoline, og Michala nikker ivrigt og supplerer: ”Du kom faktisk og holdt et oplæg om din tur til Gallaudet University på Fredericiaskolen, da jeg var elev der – vist nok i 2005, og det var faktisk dér, jeg bestemte mig for også at gå der. Så det skal du have tak for,” griner Michala.
Michala og Karoline afgav hinanden et løfte om at tage til Gallaudet University sammen den dag på Nyborgskolen. Syv år senere er løftet indfriet. Karoline og Michala har hver især skaffet henholdsvis 307.000 og 207.000 kroner til det etårige ophold, men der mangler stadig et godt stykke vej, før målet er nået, da et år på Gallaudet University koster 324.000 kroner for internationale studerende – og det er uden lomme-penge, rejseforsikring og andre udg-ifter. Pengestrømmen er dog endnu ikke stoppet. ”Michael Vestergaard fra Wavehouse hjalp os med at skaffe fondsmidler, og det er sikkert og vist, at uden hans hjælp var vi slet ikke nået så langt,” Michala, og Karoline nikker samstemmende.
PSYKOLOGEN MICHALA OG SKOLELÆREREN KAROLINEMichala har en drøm om at læse til psykolog, og vil bruge opholdet til at få al det sociale og faglige udbytte, som kan hjælpe hende videre. ”Klara (Danø, red.), der nu læser til psykolog, har igen og igen fortalt, hvor meget gavn hun fik af at gå på Gallaudet og tage relevante kurser inden for psykiatriområ-det, ” forklarer hun. For Karoline er idealet at læse til lærer, og hun ser Gallaudet University som et springbræt, hvor hun kan få et netværk i det amerikanske skolesystem: ”Jeg er godt klar over, at der ikke er gode udsigter til at være døvelærer i Danmark, men hvem siger, at vi skal stoppe vores drøm der, hvor landegrænsen er?” Karoline løfter spørgende øjenbrynene, og fortsæt-ter: ”Forhåbentlig kan jeg under min uddannelse tage tilbage til Gallaudet for at få udbygget min faglige viden, og måske endda blive derovre i et par
år for at arbejde som skolelærer på en døveskole i USA.”
”Karoline og jeg har faktisk en aftale om, at når vi er færdiguddannede som lærer og psykolog, skal vi bo og arbejde i USA,” spøger Michala grinende.
OM AT KNYTTE NYE VENSKABER OG AT SKULLE SIGE FARVEL TIL FAMILIENBåde Michala og Karoline er tætte på deres familie, og de er lidt nervøse for at være væk fra dem i så lang tid. ”Det bliver så underligt. Min storesøster har termin i slut-ningen af juli, og jeg vil så gerne følge den lilles udvikling, men det må ske på af-stand. Heldigvis har de planer om at besøge mig, og så har vi Skype og Facetime, så det går nok,” fun-derer Karoline. Michala er mere i tvivl. ”Jeg er så bange for at komme til at savne dem så meget, at jeg får hjemve. Måske skulle jeg tage en kold tyrker og slet ikke tale med dem, med mindre de kommer på besøg?” Michala smiler og ryster på hovedet: ”Det gør jeg nok
ikke i sidste ende – men det bliver helt sikkert hårdt.”
For dem er det noget andet med vennerne: ”Ven-nerne er der stadig, når vi kommer tilbage – der er så få døve i Danmark, at vi er tæt kny-ttede. Måske er det lidt kynisk sagt, men på mange måder er mange af os måske mere
venner af nødvendighed end på grund af kemi og personlighed,” siger Michala tænksomt, og Karoline nikker bekræftende. ”Det, som bliver specielt på Gallaudet er, at vi i langt større grad får mulighed for at knytte venskaber, som er baseret på fælles interesser og personlig kemi. For fanden, der er jo 1.500 elever derovre – jeg håber i hvert fald på at kunne
få et par venner for livet, og måske endda blive inviteret til et ærkeam-erikansk bryllup!” griner Karoline smørret.
JANTELOVEN OG DET AT VÆRE DØVDen amerikanske mentalitet er også noget, som optager pigerne. ”Jan-teloven er noget af den mest nederen ved Danmark. Vi må ikke tro, vi er noget – og det påvirker meget vores adfærd – på både godt og ondt. Det eksisterer jo ikke i USA, så jeg er spændt på at opleve, hvordan det er,”
siger Michala ivrigt. ”Det samme gælder den amerikanske holdning til døve og døvhed generelt,” starter Karoline, og uddyber: ”Jeg er i modsætning til Michala vokset op i en hørende fam-ilie, og det, jeg har savnet – trods min dejlige og fantas-tiske familie, er en mere fundamental forståelse af, hvad det vil sige at være døv og tegnsprog-
stalende. At være mere sikker på min identitet som døv. Kulturen har jeg fået via skolen og sociale sammen-hænge – det er ikke kommet ind med modermælken, så jeg er ikke afslap-pet på samme måde som Michala er. Der mangler ligesom lidt, en prik over i’et, så at sige – så det håber jeg, at Gallaudet kan give mig.”
PÅ GENSYN I 2016!
Da redaktøren foreslår, at vi giver håndslag på en opfølgende artikel i 2016, når de er tilbage fra Gallaudet University, svarer Michala og Karoline ja uden at blinke, og råber pludselig i munden på hinanden: ”Vi skal virkelig til Gallaudet! Det er eddermane for sejt det her!”
Janteloven er noget af den mest nederen ved Danmark. Vi må ikke
tro, vi er noget – og det påvirker meget vores adfærd – på både godt
og ondt. Det eksisterer jo ikke i USA, så jeg er spændt på at opleve,
hvordan det er.
Jeg er godt klar over, at der ikke er gode udsigter til at være døvelærer i Danmark, men hvem siger, at vi skal stoppe vores drøm der, hvor
landegrænsen er?
DE FANTASTISKE 3 PÅ AMERIKAREJSE
26 / DØVEBLADET
ANNONCER
Hjælpemidler til Synshandicappedesamt andre handicapområder
Onsdag den 12. august: Velkommen tilbage efter sommer-ferien – vi ”hygge-snakker” og kan tage små emner op, som vi kan drøfte: Amning, kost, putte- og sovevaner, hjælp fra bedste-forældre m.m. Så har du et bestemt emne, du gerne vil tage op og dele med andre mødre? Skriv til mig, da vil jeg forberede mig og komme med et lille oplæg til jer, som I kan diskutere og desuden udveksle egne erfaringer.
Det sker kl. 9.30 til 12.30 på CFD, Dan-marksgade 4, Fredericia. Der bliver serveret kaffe og brød til, det er derfor nødvendigt med tilmelding og emne senest onsdag den 5. august 2015 til Forældrevejleder Berit.
Lørdag den 15. august: Familiedag på Storgård Skovens Naturlegeplads. Tag hele familien med ud på naturlegepladsen, medbrin-gende madpakke, drikke, godt humør m.m. og få en god og hyggelig dag sammen med andre familier.
Adressen er Hedegårdsvej, 7361 Ejstrupholm og vi mødes kl. 11.00 ved p-pladsen. I kan finde flere informa-tioner på hjemmesiden: naturlegepladser.dk/ midtjylland/stor-gaard-skovens-naturlegeplads/
Sidste frist for tilmelding til forældrevejleder Berit er onsdag den 12. august pr mail/sms eller via skype.
Torsdag den 27. august: ”At være døv forælder til et hørende barn – hvad skal man være opmærk-som på?” Et oplæg v/ Berit, efterføl-gende diskussion og erfaringsudvek-sling med hinanden.
Det sker kl. 9.30 – 13.00 på CFD, Danmarksgade 4, Fredericia og der bliver serveret kaffe og brød. Det er derfor nødvendigt med tilmelding til forældrevejleder Berit senest fredag den 21. august pr mail/sms eller via skype.
Tirsdag den 8. september Babysvømning i Hedensted cen-tret, Gersagervej 68-70, Hedensted. Vi mødes kl. 14.00 ved indgangen. Efter babysvømning hygger vi på Cafe Cozy, Østerbrogade 17 i Hedensted.
Husk at medbringe penge til både svømning og cafe-besøg. Det koster 30 kr. for børn og 45 kr. for voksne til babysvømning. Arrangementet slutter kl. 17, senest.
Sidste frist for tilmelding til forældrevejleder Berit er fredag den 4. september pr mail/sms eller via skype.
Lørdag den 3. oktober: Tur for hele familien til Leos Legeland i Odense. Vi mødes foran indgangen kl. 11.00 og ”hygge-leger” sammen et par timer. Det er desværre ikke muligt at medbringe egen madpa-kke, men der kan købes mad på stedet til rimelige priser. Se mere på www.leoslegeland.dk
Det koster for børn: som er 1 år: 70 kr., fra 2 - 17 år: 135 kr. og forældre kommer gratis ind. Der er mulighed for grup-perabat, hvis der er mindst 15 børn i gruppen.
Sidste frist for tilmelding til forældrevejleder Berit er mandag den 28. september 2015 pr mail/sms eller via skype.
Tirsdag den 20. oktober: ”Kærestetid” – hvordan får man tid til hinanden efter at være blevet forældre? Forældrevejleder Berit kommer med et oplæg om emnet med mulighed for diskussion og erfar-ingsudveksling bagefter.
Det foregår kl. 9.30 til 13.00 på CFD, Danmarksgade 4, Fredericia.
Der bliver serveret kaffe og brød til. Derfor nødvendigt med tilmelding til oplægget, senest tirsdag den 13. ok-tober til Berit pr sms/mail eller skype.
Den 23.- 25. oktoberForældreweekend på Castberggård for døve familier med børn i alderen 5-10 år. Weekendens tema er: Kommu-nikation og skolegang. Se mere info i Døvebladet nr. 4, juni 2015.
Nyt program for november – januar udkommer i begyndelsen af oktober 2015
FORÆLDREVEJLEDNING BABYCAFE PÅ EGET MODERSMÅL PROGRAM FOR AUGUST - OKTOBER 2015
FORÆLDREVEJLEDERE
KBH OG SJÆLLANDCFD, Carl Jacobsens Vej 33,
2500 Valby
TINA T. ERLANDSEN Tilbyder individuel rådgivning og vejledning. SMS: 2364 7238 Mail: [email protected]
KARINA HØJBJERRE Tilbyder informations- oplæg til fagfolk, øvrige forældre og børnegruppe Mobil: 2288 1524 Tlf. 4439 1360 Mail: [email protected]
FYN OG SYDJYLLAND CFD, Rugårdsvej 48, 1. sal,
5000 Odense C. CFD, Danmarksgade 4, 2. sal,
7000 Fredericia
ANETTE MØLLEGAARD MEYER Tilbyder informations- oplæg til fagfolk, øvrige forældre og børnegruppe. Mobil: 4024 9534 Tlf. 4439 1215 Mail: [email protected]
BERIT S. SØRENSEN Tilbyder babycafe, informationsoplæg til forældre og børnegruppe samt individuel rådgivning og samtaler. SMS: 2035 5749 Mail: [email protected] Skype: cfd-fredericia
MIDT- OG NORDJYLLAND CFD, Søren Frichs Vej 38L, st. tv
Søndag 6. september kl. 10.30 Gudstjeneste og Pilgrimsvandring Døves Kirke København. Ved Marianne Bønløkke, Lilly Krarup og Lise Lotte Få flere oplysninger hos Lise Lotte
Søndag 13. september kl. 16.00 PIPPI-gudstjeneste – mød Pippi, Prusilusken, Kling og Klang! Døves Kirke København, LL, Gertrud, Joan, Anne-Mette m.fl. Spisning efter gudstjenesten. HUSK TILMELDING!
SJÆLLAND, LOLLAND- FALSTER OG BORNHOLM
Torsdag 20. august kl. 10.00 Plejehjemsgudstjeneste i NærumEgebækhus Plejehjem, ML Adresse: Egebækvej 159,2850 Nærum
Søndag 30. august kl. 14.0013. søndag efter Trinitatis Borup Kirke, ML. Adresse: Hovedgaden 47, 4140 Borup. Efter gudstjenesten: Sommerbagnings-konkurrence og foredrag ved Tommy C. Andersen om Nyborgskolen
Tirsdag 15. september kl. 19.00 Foredrag: ”Kirken bag Tremmer” i CFD´s Slagelsesklub, ML, Sted: CSU´s lokaler. Adresse: Norgesvej 14, 4200 Slagelse.
DØVEPRÆST LISE LOTTE KJÆR, kbf. Døves Kirke og København Hjortespringvej 107, 2730 Herlev Mobil/SMS: 31 79 99 57 Fax: 44 53 42 33 E-mail: [email protected]æffes i Døves Kirke efter aftale.Mandag fri.
DØVES KIRKEFalkonergårdsvej 16,1959 Frederiksberg CWebsite: www.doeveskirke.dkFacebook: Døves Kirke
Kirkekontorets åbningstid:Mandag, tirsdag og onsdag 9.30-13.30.Indgang fra p-pladsen.
Kirken er åben med indgang fra Ågade tirsdag, onsdag og torsdag 10-12. Åbent hus hver onsdag 10-13
DAGLIG LEDER, KORDEGN OG SOGNEMEDHJÆLPERHEIDI NISSENSMS: 51 44 28 66E-mail: [email protected]: doeveskirke Træffetid: Se kirkekontorets åbnings-tider. Fredag fri
KIRKETJENERVACANT - ny kirketjener søges. Se mere på www.doeveskirke.dk
ORGANISTULLA THILO SCHMIDTMobil/SMS: 26 22 23 95E-mail: [email protected] SJÆLLAND, LOLLAND- FALSTER OG BORNHOLMDØVEPRÆST MARIE-LOUISE BORK WINTHER Nord-, Vest- Syd-Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Højsgårds Allé 67, 2900 Hellerup Mobil/SMS: 30 222 199 E-mail: [email protected] Træffes efter aftale. Mandag fri. Læs mere om foredrag m.m. på www.doeveskirke.dk og på Facebook.
Se også tekst-TV side 736. Ret til ændringer forbeholdes
28 / DØVEBLADET
BRUGER DU TEGNBIBLEN?Brug Tegnbiblen online: www.tegnbibel.schwung.dk
Du kan også gå ind på Bibelselskabets hjemmeside www.bibelselskabet.dk og bestille tegnbibelen på USB-stick
KIRKER OG GUDSTJENESTER
AUGUST 2015 / 29
Ja, det er der helt sikkert mange grunde til: nogen kommer, fordi snakken ved kaffen bagefter er så hyggelig, nogen fordi de får rejsepenge, nogen fordi de godt kan li stemningen osv. Der er mange grunde til at komme i kirke. Men her er det ikke den enkelt-es grund til at komme, jeg spørger efter. Det er mere dette: Hvorfor har vi et sted, en bygning, vi kalder kirke!
Jo, det har vi fordi, der er noget, vi ikke magter. Der er noget i livet, vi ikke kan kontrollere. Vi oplever umiddelbart, at livet kan være farligt, at vi kan miste helbred, førlighed, mennesker vi holder af og er forbundet med, ja, selve livet. Og når vi oplever smerten, ja da er pludseligt alt det, vi ellers går og fedter vores liv ind i – lørdagskyllinger, prob-lemer i Grækenland og tilbud i Netto – ikke så vigtige mere.
Vi støder mod en grænse, og på den anden side af grænsen er der kun to muligheder: enten et mørke af in-tethed, eller også er Gud der.
Og tilsvarende kan vi opleve en glæde overvælde os. Den første nat den ny-fødte ligger i sin seng, fyldes man af en stor følelse af livets gavmildhed, som ikke er til at komme af med. Eller man bliver helbredt for en sygdom, og det opleves som at få livet tilbage.
Kirken er vel der, hvor vi går hen med vores fortvivlelse, vores håb og vores tak, fordi der er noget i dette liv vi ikke magter. Og så går vi derhen, fordi vi gerne vil forstå det liv, vi har fået at gå og bøvle med. Der er rigtig mange gode grunde til at gå i kirke – du kan jo selv prøve det en dag!
- Erik Lundager
HVORFOR GÅR VI I KIRKE ?
MIDT- OG NORDJYLLANDMENIGHEDSRÅDETS FORMANDNIELS VILLADSEN
Præsterne træffes som regel på Ulleruphus torsdag eftermiddag, samt efter aftale.
Læs mere om arrangementerne i Effata eller på: www.dmsyd.dk
Find os på Facebook-gruppen: Døvemenigheden i Syddanmark
MIDT- OG NORDJYLLAND
Søndag 16. august kl. 14.00Gudstjenste Hans Egedes Kirke, Grønlands Torv, 9210 Aalborg, EL Kaffe i kirkens lokaler.
Søndag 23. august kl. 14.00Gudstjenste Bistrupkirken, Ringvejen 7, Hjørring, EL. Kaffe i kirkens lokaler.
Søndag 30. august kl. 14.00Gudstjeneste og foredrag Sct. Johannes Kirke, Fredhøj Alle 1, Herning, Christina Ebbesen. Kaffebord i Døvehuset, Gl. Skolevej 29, Herning. Christina fortæller om ”skjulte sprog”.
Søndag 13. september kl. 14.00Gudstjenste og banko Søndermarkskirken, Koldingvej 79, Viborg, Marie-Louise Bork Winther Efter gudstjenesten holder døvefore-ningen Midt-Vest bankospil i kirkens lokaler.
Onsdag 26. august kl. 14.30 Gudstjeneste for alle – også udefra.Kirkesalen Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 Fredericia. UT. Foredrag ved Ulrich Thiim om Stephen King og hans bøger.
Søndag 13. september kl. 10.30 Gudstjenste og sommerflugt Gudstjeneste kl. 10.00 Fåborg kirke, Klostergade 40, 5600 Fåborg. CE & UT. Frokost og kaffe på Skovlyst, Oden-sevej 169, 5600 Fåborg. Udflugt til Faaborg Museum, Grønnegade 75, 5600 Fåborg. HUSK tilmelding via sms/e-mail senest 3. sep. og betaling via netbank. Se bustider på www.dmsyd.dk eller i Effata.
AUGUST 2015 / 29
KIRKER OG GUDSTJENESTER
EFFATA
Kirkebladet Effata er gratis og udkommer tre gange om året:
Torsdag den 13/08 kl. 13.00 Torsdag den 18/10 kl. 13.00
Fynboerne, Odense Tirsdag den 18/08 kl. 13.00-14.00 Tirsdag den 29/09 kl. 13.00-14.00
Heden, Herning Torsdag den 20/08 kl. 13.00
Åkanden, Aarhus Onsdag den 12/08 kl. 9.30-11.30 Onsdag den 9/09 kl. 9.30-11.30
Brohusklubben, København Torsdag den 3/09 kl. 09.30-10.30 Torsdag den 8/10 kl. 09.30 – 10.30
Valdemar Sejr, Ringsted Torsdag den 8/10 kl. 13.00 – 15.00
Plejehjem Solterrasserne, Valby Tirsdag den 11/08 kl. 10.00 – 11.30 Tirsdag den 13/10 k. 10.00 – 11.30
Døves Kirke, Frederiksberg Onsdag den 19/08 kl. 10.00 – 11.30 Onsdag den 16/09 kl. 10.00 – 11.30 Onsdag den 14/09 kl. 10.00 – 11.30
ANNE MARGRETHE PHILIPSEN
FØDSELSDAGE
30 / DØVEBLADET
ER DU OVER 65 ÅR OG DØV?
Så har DDL’s ældrevejledning et nyt og rigtig godt tilbud til dig. Vi tilbyder nu ældrevejledning via Skype. Det er nemt og hurtigt, og du kan hurtigt få svar på dine spørgsmål. Hvordan fungerer til-buddet? Du skriver en sms til vores ældrevejleder Josephine Anker, og sammen aftaler I, hvornår I skal snakke sammen. Nemt, ik? Josephine kan kontaktes enten via sms: 2929 3974 eller mail: [email protected] Hvis du hellere vil have Jo-sephine på besøg hjemme hos dig eller snakke sammen med hende i pensionistklubben, så er det selvfølgelig stadig en mulighed.
MIT NAVN ER FRUERLED. PER FRUERLED.Per Fruerled er 38 år og bor i Køben-havn med sin kone Anna, der er mil-jørådgiver i Københavns Kommune, og deres to børn, Ragna på 9 år og Vilfred på 5 år.
I sin fritid går han til koncerter og på vandreture i byen. Derudover forsøger han at opbygge basale hånd-værksmæssige kompetencer, så han fremadrettet kan hamre på familiens gamle kolonihavehus i Ishøj landsby.
Med en kandidatuddannelse i offen-tlig administration og forvaltning fra Roskilde Universitet, har han en samfundsfaglig uddannelse, der fokuserer på organisation, styring, økonomi og politik. I sin tid som studerende skrev han bachelor om, hvordan tilskudskriterier påvirker udviklingen af frivillige foreninger samt speciale om, hvordan udføren-de medarbejdere påvirker og ud-fylder de besluttede politikker, når de skal implementeres i praksis. Per har en grunduddannelse som so-cial- og sundhedshjælper såvel som social- og sundhedsassistent og har arbejdet flere år i socialpsykiatrien. Derudover har Per været både kon-sulent og sekretariatschef i social- og sundhedsskolernes forening, Danske SOSU-skoler.
Privat er Per bl.a. besøgsven i psyki-atrien og løbende involveret i små projekter i sit lokalmiljø. Han har de seneste 4 år været domsmand i byret-ten, og er desuden formand for social- og sundhedsskolen Nykøbing F.
Hvad kendte du til Danske Døves Landsforbund, før du besluttede dig for at søge stillingen – og hvad ved stillingen tiltalte dig?
Da jeg så opslaget gik jeg i gang med at nærlæse DDL’s hjemmeside og andre relaterede information-er. Det, som jeg fandt interessant var, at foreningen både har fokus på medlemsaktiviteter/ projektak-tiviteter og politisk interessevare-
tagelse. Samspillet mellem disse elementer kan give en dynamisk og indflydelsesrig forening, der skaber værdi for mennesker. Et så stærkt kulturbærende fællesskab som døve-samfundet, hvor målet er, at der skal være plads til alle, finder jeg meget tiltalende.
Hvad er dit faglige speciale?
Fagligt finder jeg energi i at gøre an-dre gode, eller sagt med andre ord, at sætte andre i stand til at handle. Jeg praktiserer det ved at have fokus på personaleledelse, så medarbejdernes kompetencer kommer i spil, så vi sammen kan levere den bedst mulige betjening til medlemmerne i fore-ningen og til bestyrelsen. Bestyrels-en skal have et kvalificeret grundlag at træffe beslutninger på, og jeg søger at understøtte dette ved at være en troværdig og reel sparringspartner, der også stiller de kritiske spørgsmål inden beslutningerne træffes.
Kan du kort beskrive dit forrige job?
Jeg kommer fra en stilling som chef for ældreområdet i Tårnby Kom-mune. Her havde jeg ansvaret for plejehjem, hjemmepleje, visitation og administration på området, og var bindeleddet mellem de politiske beslutninger og den praktiske ud-førelse.
Hvordan tror du, dine tidligere erfa-ringer kan komme DDL til gode?
Jeg håber, at kunne bidrage med er-faringer med at udvikle og styrke se-kretariatsbetjeningen. Jeg tror også, at DDL vil have gavn af mit netværk og mine erfaringer med politisk in-teressevaretagelse, så vi sammen kan skabe en stærk og relevant interesse-organisation.
Hvordan har du det med at skulle lære et fuldstændig nyt sprog som dansk tegnsprog?
Jeg kan godt lide en udfordring, og det bliver bestemt en af de større at skulle lære dansk tegnsprog. Jeg er
fuld af gå-på-mod og glæder mig til at blive reelt tosproget. Jeg håber, jeg har flair for at lære det, og jeg håber, I vil bære over med mig og samtidig guide mig på vej.
Hvor håber du, DDL er om 3 år under din ledelse?
Jeg håber, at DDL kan blive en endnu stærkere politisk aktør, der får sine mærkesager gennemført. Målet er, at DDL kan udvikle og styrke opbak-ningen blandt medlemmerne og medlemsforeningerne. Det kræver hårdt arbejde og lydhørhed, men er absolut nødvendigt for at bevare legitimitet og relevans.
Sammen tror jeg på, at vi kan finde veje til at styrke og stabilisere DDL’s økonomi, så der også fremadrettet er økonomi til både medlemsaktivi-teter, projektaktiviteter og politiske aktiviteter af høj kvalitet. Det kunne være rigtig dejligt, hvis DDL kan udvikle og iværksætte endnu flere relevante projekter, der skaber værdi og viden for døve og for resten af samfundet.
Er der noget, du godt kunne tænke dig at fortælle DDL’s 3500 medlemmer?
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang og går til opgaven med ydmyghed og respekt for det store arbejde, der udføres i DDL hver dag. Jeg ser frem til at komme rundt i døvesamfundet og lære meget mere om døvekultur.
FRUERLED
FAKTABOKS
Per Fruerled starter på DDL den 1. september 2015. Som sekretari-atschef på DDL skal han varetage den personalemæssige og admin-istrative ledelse af sekretariatet, og sørge for at motivere de 12 me-darbejdere, der har deres daglige gang på DDL. Hvad er DDL?
Danske Døves Landsforbund er en privat, landsdækkende interesse-politisk organisation, der varetag-er døves levevilkår i samfundet.
Danske Døves Landsforbund har omsider fundet en ny sekretariatschef, der skal gå til hånde her i Brohusgade 17. Per Fruerled. Både Hovedbestyrelsen og sekretariatet glæder sig til at have ham gående – men hvem er Per egentlig? For mange af medlemmerne er han lidt af et mysterium, og Døvebladet har – som en anden detektiv – sat sig for at opklare det.
TEKST OG FOTO AF CATHRINE MEJDAL OG PER FRUERLED
34 / DØVEBLADET
SOMMER OG FAKTA
34 / DØVEBLADET
300 F.V.T.Ordet ’ferie’ kommer af det latinske ’feriae’, der betyder festival. Ordet hentyder til de religiøse festdage, man afholdt i antikkens Rom – en af de ældste festivaler var den latinske festival, som fandt sted hver april måned på det albanske bjerg ud for Rom. Til festivalerne var al slags arbe-jde forbudt, og selv slaverne kunne slænge sig.
Vi har kigget i historiebøgerne (eller rettere surfet på nettet) for at blive klogere på ferie. Se, om du kan lære noget nyt om ferie- fænomenet ved at læse med!
1100-TALLETForgængerne til de moderne turister var pilgrimme, der vandrede af sted mod religiøse mål for at opnå syndsforl-adelse eller komme tættere på Gud. For de kristne gik turene bl.a. til Rom i Italien, Santiago de Compostela i Spanien og Jerusalem i Israel. For mus-limerne var det Medina og Mekka i Saudi-Arabien. 1660’ERNE
I renæssancen blev det pop-ulært for unge adelsmænd og rige købmandssønner at tage på en dannelsesrejse - dati-dens svar på backpackerrejser. Dannelsesrejsen skulle give dem modenhed, selvstæn-dighed og indblik i fremmede kulturer. En dannelsesrejse kunne tage alt fra et par måneder til flere år.
1850’ERNEMed jernbanenettets frem-komst i Europa og Amerika blev det meget mere normalt for folk at rejse. Her startede landliggerturismen for dem, der havde tid og penge. Fami-lien rykkede ud i sommerbol-iger på landet, ved havet eller i bjergene om sommeren og i tråd med romantikken kunne de der komme tættere på naturen.
1880’ERNEDer er forskel på, hvornår skoleferierne starter og slutter rundt omkring i verden. I gamle dage lå skoleferien i forårs- og efterårs-perioden, så børnene kunne gå forældrene til hånde på markerne, men efterhånden som industri-aliseringen satte ind, blev det mere praktisk at lægge ferierne om sommeren og vinteren, hvor det enten var for varmt eller for koldt til at lave noget.
1972Interrail vinder frem, og unge under 21 år kunne nu fise rundt i 21 forskellige eu-ropæiske lande med et enkelt togbillet. Det kostede den-gang cirka 300 kroner for en måneds togpas (svarende til 2000 kr. i dagens penge) – i dag koster det i omegnen af 5000 kroner.
1950Charterrejsernes tid oprinder. I røgfyldte fly – for dengang måtte man gerne ryge ombord på flyet – kunne man blive transporteret til solrige egne som Mallorca, der i dag er danskernes suveræne favorit-sted at feriere.
1938Sølle 3 dages ferie om året uden løn var kutymen før Danmarks første ferielov gav alle danskerne ret til 14 dages ferie med løn om året. I dag har danskerne ret til 5 ugers ferie med løn – og det er en luksus. I USA har man ret til 12 dages lønnet ferie.
2001Verdens første rumturist, Dennis Tito, punger ud med 20 mio. kroner for et ophold på syv dage på Den Internation-ale Rumstation.
2015Storbyferier er det nye sort. Nu er det bare de skæve og uberørte storbyer, man gerne vil opleve. Skt. Petersborg i Rusland, Buenos Aires i Ar-gentina, São Paulo i Brasilien, Antananarivo på Madagaskar - og Hamburg i Tyskland.
AUGUST 2015 / 35
DDL MEDLEMSFORDELEDanske Døves Landsforbund har altid fede tilbud, som du kan få del i for kun 400 kr. om året.
Samtidig støtter du døve, tegnsprog og større tilgængelighed i samfundslivet. Tilmeld dig på www.deaf.dk.
Du får Danmarks størstemagasin om døve og tegnsprog. Bladet udkom-
mer 8 gange om året.
Du får 50 kr. i rabat, når du køber et medlemskab til ARoS-klubben, som giver
gratis adgang til ARoS for dig og en ledsager, rabat på kaffe, kataloger, foredrag og øvrige
medlemsarrangementer.Du får 15% rabat på hele Baresso Coffees drik-
ke- og spisesortiment.
Du og tre af dine gæster får 25% rabat, når I køber en almindelig billet.
Du får en gratis oprettelse af medlemskab. Du får 10% rabat på leje af sommerhuse,ferieboliger og luksushuse i Danmark og
resten af Europa.
Du får rabat ved køb af entrébillet. Du får 20% rabat, når du køber Tivolis Årskort, Selvkort, Wild Card og Guldkort.
Har du spørgsmål? Mangler du information? Vil du melde dig ind? Savner du rådgivning? Få personlig medlemsservice 5 dage om ugen på
Henvend dig til DDL på [email protected], og oplys dit medlemsnummer.Du vil derefter få tilsendt en særlig rabatkode, som du skal bruge ved indløsning.
Du og op til tre af dine ledsagere får 20% rabat på planetariets ordinære billetpriser.
Nr. 3 - Maj 2015
UDDANNET TEGNSPROGSTOLK- OG HVAD SÅ? DE BERØMTE SIDSTE ORD
KLUMME:AT VÆRE TOSPROGLIGKan man føle sig hjemmei to forskellige sprog?
SIDE 16
TEGNSPROGSTOLKVED FØRSTE BLIKOm at elske tegnsprogi medgang og modgang
SIDE 12
Danske Døves Landsforbund
Danske Døves Ungdomsforbund
DØVE TEGNSROGSTOLKE- EN NØDVENDIGHED?
DDL & DDUFORTÆLLER
Nr. 4 - Juni 2015
HURRA FOR MANGFOLDIGHEDOG FLERSPROGLIGHED
BRITTA OG HUSETPÅ ØSTERBRO
MARIE SEILER:DØV I FJERDE LED
At være ung og døv i dag er ikkedet samme som for 20 år siden.
SIDE 22
LISBETH TRANEBJÆRG:HVAD GENERNE GEMMER...Genforsker Lisbeth Tranebjærg fortæller,hvordan døvhed kan nedarves.
SIDE 8
Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund
RIV UD! PLAKAT:TEGNSPROGENES STAMTRÆ
DDL & DDUFORTÆLLER
Nr. 5 - August 2015
SOMMERENSABC
SPROGELIGESLINGER I VALSEN
GALLAUDET
HERE WE COME!Karoline og Michala skal på Gallaudet i et år.
Hør om deres forventninger, drømme og mål
PLADS TIL ALLE
IVÆRKSÆTTERE STILER HØJT
Thomas Hårdell og Janus Rasmussen
vil gerne bringe døve talenter i spil
SIDE 8
Danske Døves Landsforbund
Danske Døves Ungdomsforbund
SNAPSHOT:FØRSTE DØVE LÆRERDDL & DDU
FORTÆLLER
SIDE 24
DE BRØMTE ORD:
PER FRUERLED
36 / DØVEBLADET
SMPID NR: 42656
Al henvendelse til:Danske Døves Landsforbund, Brohusgade 17, 4. sal, 2200 København N, Tlf.: 3524 0910