Pia Kjærsgaard afsløret - Dansk Folkeparti · bevis af ændringer og reformer indenfor bl.a. rets- og politiområdet, kommunerne, sund-hedsområdet, skat, skole- og uddannelse samt

Nr. 2 • april 2013 • 17. årgangNr. 2 • april 2013 • 17. årgang

Pia Kjærsgaard afsløret s. 6

Mød Lars Hedegaard s. 11

Lokalportræt Roskilde s. 16

Dyrevelfærd i Schweiz s. 28

2

Leder

Er DF økonomisk ansvarligt?

Ja, men med et varmt hjerteOmsorgen for de svageste medborgere kan ligge på et meget lille sted, når den socialdemokratisk ledede regering tager fat: Så handler det om at tage fra de svageste og give til de stærkeste. Lad os tage nogle penge fra kontanthjælpsmodtagere og give dem til de absolut største og rigeste selskaber som skattelettelser. Regeringen kalder det ansvarlige reformer…

Regeringspartierne prøver at opbygge den myte, at Dansk Folkeparti er et reformangst parti, der helst vil spendere penge, vi ikke har, slet ikke vil ændre noget eller tage noget fra nogen. Godt forsøgt, men i virkelighedens verden helt til grin.

DF medvirkede i mere end et tiår til stri-bevis af ændringer og reformer indenfor bl.a. rets- og politiområdet, kommunerne, sund-hedsområdet, skat, skole- og uddannelse samt ikke mindst pensions-reformen.

For blot at nævne nogle stykker. Under først Anders Fogh Rasmussens og si-

den Lars Løkke Rasmussens regeringsledelse blev der både justeret og reformeret. De al-lerfleste steder og gange rigtig godt og gode reformer, nogle steder mindre godt.

Det korte af det lange er, at DF har demon-streret, og fortsat demonstrerer, både sin vilje og sin evne til at deltage aktivt i de forandrin-ger, der er nødvendige.

Dansk Folkeparti er helt med på, at der skal ske en reform på SU-området. Det sagde vi allerede til den tidligere regering, og det har vi sagt til den nuværende. I skrivende stund forhandler DFs forhandlere på livet løs med regeringen om netop en SU-reform.

Vi har også erklæret os klar til en positiv og konstruktiv reform af kontant-hjælpen. Det sagde Kristian Thulesen Dahl såmænd al-lerede i sin første formandstale på Årsmødet i Herning i september sidste år!

Men – reformer skal give mening. De skal være målrettede, og de skal løse de udfordrin-ger, de enkelte områder har.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

er med egne ord gået ”reform-amok” – det

hele skal laves om på den halve tid. Og

menneskene i den anden ende af dette

reform-hysteri rager hende en papand…

Foto

: Sca

npix

Det kan være, at de studerende er for lang-somme og kommer for sent i gang. Så skal en reform løse dét. Det kan også være, at der er for mange kontanthjælpsmodtagere, der mod-tager for meget samlet set og for mange, der ikke sættes i sving. Så skal en reform løse dé problemer! Og på det sidste område kan det jo også handle om systemet og sagsbehandlerne, ikke kun om modtagerne og satserne.

Men det er regeringen helt ligeglade med. Den har sat et ”Tænk på et tal”-projekt i gang. Et projekt, der skal skaffe bestemte beløb i besparelser. Ikke et projekt, der skal løse op-gaven, hvorefter man så ser på, hvad for et provenu, der kommer ud af løsningen.

Regeringen vil finde tre milliarder kroner, som de så vil bruge på lettelser i selskabsskat-ten. Den skat, som de største og rigeste selska-ber herhjemme betaler af de overskud, de har.

Som Kristian Thulesen Dahl formulerede sin kritik:

”Hvis vi havde tre milliarder kroner, og det har vi altså ikke endnu, men hvis vi havde, så står selskabsskattelettelser ikke øverst på vores liste. Så vil vi meget hellere bruge pen-gene målrettet til at lette f.eks. grønne afgifter for virksomhederne og nedsætte afgifterne på grænsehandels-følsomme varer. Det vil gavne alle her og nu, både jobskabelsen og dermed beskæftigelsen, virksomhederne, borgerne og statsklassen”.

Med ord som ”reform-amok” og ”reform-vejen” prøver regeringspartierne at opbygge en fortælling om, at de gør det nødvendige og rigtige, og at alle, der ikke synger med på dén melodi, er uansvarlige.

Derfor har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og finansminister Bjarne Cory-don i skøn forening også ifølge Ekstra Bladet i december sidste år hemmeligholdt de meget følsomme tal for, hvor mange der faldt ud af kontanthjælpen her i 2013. De gemte offent-liggørelsen en måneds tid, så finansloven var vedtaget og bl.a. DF’s forslag om at løse en del af problemet ved at forlænge dagpengepe-rioden med et halvt år var faldet i Folketinget.

I disse måneder er der ballade i og om fol-keskolen, fordi regeringen har sat sig i hove-det, at folkeskolen også skal reformeres, og det skal ske ved at indføre en heldagsskole.

Dansk Folkeparti er grundlæggende ikke for en heldagsskole – det er en skoleform, par-tiet siden grundlæggelsen har arbejdet imod. Vi synes, at skolegang, masser af timer, fag-lighed og disciplin i skolen er godt – men der skal efter en skoledag være rum og tid til at gå i den sportsklub, man vil, i et fritidshjem et andet sted end på skolen – eller for den sags skyld ind i mellem bare tage hjem og lave ingenting foran fjernsynet. Det skal hverken regeringen eller skolen bestemme.

Men er DF reformangst, fordi vi ikke råber ”hurra!” og hopper ombord i lige præcis den reform, som regeringen lægger frem?

Vel er vi da ej! Forandringer og reformer skal til fra tid til

anden, og kan være bydende nødvendige, ikke mindst her i krisetider. Men det skal være nød-vendigt og rigtigt. Og ikke hjerteløst, men med et varmt bankende hjerte, både for de svageste og for de grundlæggende danske værdier.

Sønd.

Nyhedsbrev

3

Foto

: Car

sten

Lund

ager

Kristians ABCA Praktik på Portland

I slutningen af september måned sidste år fik jeg ideen om at komme i erhvervspraktik hos danske virksomheder for at få et større og grundigere indblik i, hvordan de klarer sig i en tid med økonomisk krise og hvordan man kan sikre danske arbejdspladser fremover.

I midten af uge 11 løb så mit første praktik-forløb af stablen på cementfabrikken Aalborg Portland, som havde sammensat et spænden-de program. Jeg fik bl.a. mulighed for at kom-me helt ind i ”maskinrummet” og følge med i medarbejdernes hverdag, ligesom jeg en tid-

lig morgen sammen med en chauffør leverede cement til en kunde i landsbyen Frejlev og fik gennemgået, hvordan produktionen på en element-fabrik fungerer.

Mit praktikforløb på Aalborg Portland var en stor succes, hvor jeg kunne tage massevis af gode ideer med retur til Christiansborg, og besøget i Aalborg vil uden tvivl blive fulgt op af andre besøg rundt om i landet.

Jeg vil virkelig opfordre mine kollegaer på Christiansborg til engang imellem at tage i er-hvervspraktik rundt i landet. Der har de sene-

ste år været en debat om, at folketingspolitike-re ikke har nok erhvervserfaring, men så er det jo bare om at komme i gang! Man kan aldrig få nok erfaring og viden om virkeligheden. Arbejdsvilkårene for alle faggrupper ændrer sig hele tiden – konkurrencen er hård, og ofte er rammevilkårene for produktion i Danmark ikke gode. Det gør, at vi politikere hele tiden må være hjælpsomme og imødekommende og se, hvordan vi kan fjerne sten på vejen for dansk beskæftigelse!

BRegeringens nedprioritering af velfærden

Social massakre, blodbad i det offentlige, bru-tale nedskæringer på velfærden. Noget a la dette lød ofte fra Socialdemokraterne og SF i deres hårde kritik af den daværende VK-rege-ring og Dansk Folkeparti tilbage i 2010, hvor VOK i forbindelse med genopretningsplanen luftede idéen om, at den offentlige sektors re-alvækst fremover skulle reduceres til 0,8 pct. Et ret lavt niveau når man sammenligner med den historiske udvikling af den offentlige sek-tor. S og SF mente faktisk, at en realvækst på 1,4 pct. var fuldstændig afgørende!

Men som med så meget andet har S og SF også her ændret politik. I deres 2020-plan fra

maj sidste år har de således skrevet, at en re-alvækst på – ja tro det eller ej – 0,8 pct. er det rigtige. Så troede vi, dét var deres politik. Men nej. I forbindelse med den såkaldte Vækstplan har partierne så nu besluttet at sænke niveau-et til 0,4 pct. i 2014. Godt nok stiger det så igen, men indtil 2020 kommer det aldrig op på 0,8….. Flere og flere får øjnene op for, at Helle Thorning-Schmidt springer fra tue til tue. Har ikke nogen retning med sin politik!

Med en realvækst på under 0,8 pct. er der lagt op til, at kernevelfærden kommer under pres de kommende år. Der kommer glædelig-vis flere ældre, det skal der være råd til. Og der

skal afsættes penge til flere udgifter i sund-hedsvæsenet. Blandt andet til nye behand-lingsformer og ny medicin. Gad vide om S og SF har glemt det. De økonomiske vismænd har i deres rapport fra efteråret sat tal på den nødvendige realvækst med den befolknings-mæssige udvikling. Sådan at forstå at den of-fentlige sektor skal kunne det samme som i dag, når befolkningsændringerne indtræffer. De når frem til en nødvendig realvækst på 0,9 pct. Tæt på vores – men langt fra regeringens.

Gad vide om holdningsændringerne hos S og SF betyder, at de ender med at bakke op om nulvækst i den offentlige sektor…

CUd med banderne!

Man kan næsten ikke åbne en avis eller tænde for en nyhedsudsendelse i disse tider uden, at der er en historie om et nyt skyderi eller knivstikkeri i hovedstadsområdet som led i den eskalerende bandekonflikt. Tidligere har konflikten været centreret om bydele som Nørrebro og Tingbjerg, men nu skaber ban-derne også utryghed i flere bydele på den kø-benhavnske Vestegn, i Køge og sågar i flere provinsbyer rundt i landet. Det er helt uaccep-tabelt og ”bandekrigen” skal bekæmpes for enhver pris!

Politiet gør i øjeblikket en stor indsats for at slå ned på banderne. Flere succesfulde aktio-

ner med ransagninger på det seneste har resul-teret i fund af skydevåben, narko mv.

Men der kan og skal gøres mere! Fra Chri-stiansborgs side bør vi afsætte flere midler til at bekæmpe bandekonflikten. Det kan eksem-pelvis ske ved i en periode at reducere antallet af trafikkontroller og i stedet bruge ressour-cerne på konflikten.

Dansk Folkeparti har kaldt justitsminister Morten Bødskov i samråd om sagen. Senere følger på foranledning af Dansk Folkeparti en forespørgselsdebat i folketingssalen. Vi må aldrig lade det blive en del af dagligdagen i Danmark, at der skydes i gaderne!

4

Raseri

DF raser!Dansk Folkeparti er Danmarks mest rasende parti – i hvert fald hvis man skal tro den danske journalistskare. Men er Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer virkelig så vrede? Vi har spurgt Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, der jo burde vide det…

Af Kenneth Kristensen Berth

729 gange har Dansk Folkeparti raset over et politisk tema de sidste fem år – det er mere end 200 gange flere raserianfald end det ellers i Folketinget noget større Socialdemokrati, der ligger nummer to på Dansk Folkeblads uvidenskabelig raseriundersøgelse.

Vi har via medieovervågningsbureauet In-fomedia undersøgt, hvor mange gange i de sidste fem år printmedierne har brugt beteg-nelsen ”x parti raser” – og resultatet er slåen-de: Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer er bare meget mere rasende end andre folke-tingspolitikere.

Søren Søndergaard er pressechef for Dansk Folkeparti, og vi har bedt ham svare på, hvor-dan det er at være pressechef for Danmarks mest rasende parti?

”Det er fantastisk! Og et af de letteste for en pressechef. Ledelsen ved, hvad den vil, parti-ets mål er klare og kommunikationen sidder jo i reglen lige i skabet. Også, når der rases. Tænk tanken: At være pressechef i et parti uden mål eller passion!? Sådan et sted, hvor folk sidder og skummer af indebrændthed og uforløst vrede. DF raser, får det sagt, får det ud og kommer videre. Sådan!” siger en – må-ske ikke rasende – men så i hvert fald engage-ret pressechef.

Men hvorfor er Dansk Folkeparti mere ra-sende end alle de andre partier?

”Jamen, jeg tror bare, vi er bedre end andre til at rase og reagere på de rigtige tidspunkter. Ti-ming er alt – også når det gælder ægte raseri. Enhedslisten bliver f.eks. virkelig rasende ind i mellem og råber op om at ”pisse på” væl-gerne og ”krone-for-krone-kompensationer”, og hvad ved jeg. Men hvad har de fået ud af det? Ikke en jante, og da slet ikke indflydelse på den regering, de selv har peget på og støt-ter. Når DF raser får vi grænsekontrol, ældre-check, penge til sygehuse osv,” siger Sønder-gaard og ligner en pressechef, der på en eller anden måde er glad for alt det raseri.

”Han ser nu hverken specielt brysk eller rasende ud, pressechefen for Danmarks mest rasende parti, Søren Søndergaard. Men et eller andet sted må al den raseri jo være gemt. Dansk Folkeblad undersøger sagen.”

Men har Dansk Folkeparti da slet ikke tænkt sig at lægge en dæmper på alt det raseri?

”Absolut ikke. Passion i politik er sundt og godt. Søren Espersen sagde engang, og jeg minder ham frekvent om det, for han sagde det før, han selv blev politiker…., at ”politik er fø-lelser, reelt ikke en skid andet”. Det er så sandt som det er sagt. Og raseri er jo en følelse, alle kan forholde sig til, så hvorfor dog skrue ned?” spørger pressechefen og fortsætter:

”Men når ret skal være ret, så er sandheden jo nok den, at DF ret sjældent raser. Det er vel 10 år siden, mindst, at DF selv afskaffede ordet ”raser” i pressemeddelelser. Men medi-erne elsker jo at skrive, at ”DF raser” over dit og dat, og det har de åbenbart været så flit-tige med, at DF indtager førerpositionen også i den henseende. Og det er da bedre at være nummer 1 til at rase end at være kedsommelig og nummer sjok som Liberal Alliance – der jo ikke er ret gode til at rase men til gengæld er evigt forurettede over skatterne, overfør-selsindkomsterne, lovgivningen og 117 andre ting, hvor Danmark efter deres mening ikke minder nok om Schweiz og USA,” siger Sø-ren Søndergaard med et skælmsk smil.

Dansk Folkeblads udsendte raseri-reporter bliver dog nødt til at have svar på, hvilket emne Dansk Folkeparti fortsat raser mest over.

Jeg har fundet fire eksempler, hvor DF har været rasende over det ene eller det andet. Vil

du løfte sløret for, hvad Dansk Folkeparti har været mest rasende over?

A Anbefalingerne fra regeringens kommission om ungdomskriminalitet B At tatovørbranchen selv skal stå for at registrere autoriserede tatovørerC At lokale slagere ikke må sælge deres produkter uden for en radius på 50 km medmindre de får en engro-sautorisation ellerD At badmintonspillere fra Kina har meldt afbud til Denmark Open?

”Uh den er svær, for det hele er så rasende interessant og relevant, grubler Søndergaard. Men okay, svaret må være d. Så klart d. Det ligner ikke noget! Det der ping-pong fjerbold er ikke mindst en asiatisk ting, hvor jo især kineserne i årevis har styret max, så skal de da også møde op, så danskerne kan få bank på hjemmebane – og ikke kun i Paris, og hvor vi ellers har fået læsterlige Kina-tæv i fjerbold. Jeg tror, det var i Paris for et par år siden, at mere end halvdelen af finalisterne var kine-sere – og hvem gider se kinesere slå kinesere? Jeg mener nu i øvrigt, at de kinesere alligevel dukkede op til Denmark Open, så DFs raseri hjalp. Også dér!” griner DFs pressechef.

Foto

: Car

sten

Lund

ager

5

Ny ordfører

I orkanens øjeDansk Folkeparti har fået ny finans-ordfører. 14. februar overtog René Christensen ordførerposten fra DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl

Af René Teige

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thule-sen Dahl, er blandt meget andet kendt for at møde til forhandlinger i Finansministeriet, bevæbnet med digre økonomiske værker med masser af gule ’post-it mærkater’, som signa-lerer, at han har fuldstændig styr på alle detal-jer i en finanslov.

Nu skifter de tykke bøger og gule mærker ejermand. Det er Dansk Folkepartis René Christensen, der fremover skal få danskernes husholdningsbudget til at gå op.

Og det har han alle forudsætninger for at mestre. René Christensen har nemlig vareta-get ordførerposter på områder som fødevarer, landbrug og fiskeri, børne- og ungeordfører samt for forældreansvarsloven.

”René Christensen er en dygtig og erfaren politiker, og jeg er sikker på, at han er den rig-tige til posten. Nu bliver jeg også siddende i Finansudvalget, så hvis vores nye finansord-fører har brug for et godt råd, så skal han nok få det, smiler Kristian Thulesen Dahl, der har været finansordfører for DF siden partiet blev stiftet i 1995

I orkanens øje

René Christensen glæder sig til den nye ud-fordring:”Jeg er utroligt glad for at partiet har set på mig som overtager efter Kristian til den her post. Jeg opfatter det som et skulderklap.

Man kan sige, at det er et par store sko, jeg skal fylde ud, og jeg ser det som en stor og spændende udfordring. Der bliver noget at se til, men jeg føler mig godt klædt på til at løfte opgaven.

Finansudvalget er der, hvor det sker, og det er vel enhver politikers ambition at befinde sig i ’orkanens øje’”, siger René Christensen.

Han understreger, at det er en særligt spæn-dende opgave at overtage finansordførerpo-sten netop nu.

”Al den reformiver der bliver lagt for da-gen, siger han med henvisning til SU-forhand-linger, vækstplan og kontanthjælpsreform.

Går efter grænsehandelen

Dér, hvor DF adskiller sig fra de øvrige par-tier, er dér, hvor de andre taler om overskud

hele tiden. Vi taler om mennesker og sam-fundsmæssig udvikling. Vi skal klæde befolk-ningen bedre på til at imødegå tilstrømningen af østarbejdere.

Så vi vil ikke lægge os fast på at tjene mil-liarder og kun det. Hvis vi kan finde et pro-venu, vil vi gerne investere i gennemførelse af uddannelser, jobskabelse via blandt andet bo-ligjobordning samt en målrettet indsats mod grænsehandelen.

Og så er jeg altså ikke enig med Mette Frederiksen i at det er kontanthjælpsmod-tagerne, der skal betale for en lavere sel-skabsskat til blandt andre Novo Nordisk. Tværtimod. DF deltager ikke i kapløbet om at blive mest liberal, ej heller indgår vi i de-battens sprogbrug: De pisser på samfundet samt lignende latrinære udtryk – blandt an-det i forbindelse med debatten om kontant-hjælpsmodtagere..,” siger finansordføreren.

Kristian Thulesen Dahl overrækker sin efterfølger som finansordfører, René Christensen, de berømte økonomiske bøger, fyldt med gule, røde og grønne sedler.

43-årige René Christensen er uddannet automekaniker i 1990 og har arbejdet som afdelingsleder og værkfører frem til 2005, hvor han skiftede spor og blev efterskolelærer.Han blev valgt ind som byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune i 2008 og kom i Folketinget samme årDe seneste fem år har han haft en række ordførerposter, blandt andet ordfører for fødevarer, landbrug og fiskeri, børne- og ungeordfører samt ordfører for for-ældreansvarsloven. Siden 2009 har han været formand for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.René Christensen fik 2.643 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2009, og dermed var han den største stemmesluger i Guldborgsund Kommune. Ved Folketingsvalget i 2011 fik René Christensen 2.580 personlige stemmer i Sjæl-lands Storkreds, dermed blev han den DF-kandidat, der fik næst flest stemmer i kredsen. Kun Pia Kjærsgaard fik flere.

6

Kunst

Pia Kjærsgaard afsløretMultikunstneren Mikael Melbye har skabt smukke portrætter af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Henning Dyremo-se, Thor Pedersen, Susse Wold, Ghita Nørby og Nikolaj Hübbe. Tirsdag den 19. februar blev så hans seneste værk afsløret, et portrætmaleri af Pia Kjærsgaard.

Af René Teige

Dansk Folkepartis gruppeværelse på Christi-ansborg formelig emmede af spændt forvent-ning, da DF inviterede til afsløring af et por-træt af Pia Kjærsgaard tirsdag den 19. februar.

Blandt de mange fremmødte var Kristian Thulesen Dahl, der holdt præsentationstalen, Lars Løkke Rasmussen, Bertel Haarder, Mo-gens Lykketoft, Kristian Jensen, Claus Hjort Frederiksen og Søren Pind samt naturligvis DF’s folketingsmedlemmer, tillidsfolk og per-sonale.

Og så blev maleriet afsløret af modellen og kunstneren i fællesskab, Pia Kjærsgaard og Mikael Melby, mens de mange tilstedeværen-de brød ud i klapsalver og positive bemærk-ninger.

Pia Kjærsgaard var også overmåde tilfreds med værket:

”Jeg synes, det ligner mig. Han har ramt mit blik og mit smil meget godt. Det er ikke over-

strømmende men alligevel et venligt billede,” smilede Pia Kjærsgaard.

Pia er meget følsom

Kunstneren forklarer, at opgaven at male Pia Kjærsgaard havde været både nem og vanske-lig.

”Alle kender hende og ved præcis, hvordan hun ser ud. Men Pia Kjærsgaard er meget an-derledes, end jeg regnede med. Hun er følsom og har meget på hjerte, og det har jeg forsøgt at udtrykke i portrættet, sagde Mikael Melbye, som indledte sin kunstneriske karriere som operasanger i 1976 (baryton) på Det Konge-lige Teater. En lang, glorværdig karriere, som omfattede talrige gæsteoptrædener på en lang række af verdens mest berømte operahuse, sluttede selvvalgt i forbindelse med hans 25 års jubilæum i 2000. Herefter helligede han

sig instruktør og scenografiopgaver med stor succes, inden han for alvor kastede sig over sin livslange passion som kunstmaler.

”Det har været luksuriøst at kunne træde tilbage fra en lang sangkarriere og årene som instruktør og scenograf for at kaste sig over malerkunsten, som har været min store pas-sion hele mit liv,” siger Mikael Melbye.

Hans aner tæller en lang række malere, blandt andre et af vore store guldalder-ikoner Anton Melbye. Men det var hos moderen, Birgitte Skak Olufsen der er en anerkendt akvarelmaler, han malede. Siden har han ma-let hos både danske og udenlandske malere.

Stærk, men også blød

”Alle ved, hvem Pia Kjærsgaard er. Alle ved, hvad hun står for. Så opgaven var at trænge ind til privatpersonen Pia og ikke politikeren.

Michael Melbyes maleri var, som det sig hør og bør, skjult bag et tungt, bordeaux klæde

7

Mikael Melbye, f. 1955, dansk sanger, sceneinstruktør, scenograf og billedkunst-ner. Mikael Melbye debuterede i 1976 som baryton på Det Kongelige TeaterHan har sunget på en række af verdens kendteste operahuse, blandt andre Co-vent Garden i London, Metropolitan operaen i New York og La Scala i Milano. Desuden har Mikael Melbye indspillet Carmen under ledelse af Herbert von Karajan og Tryllefløjten under ledelse af Sir Colin Davis Blandt hans instruktøropgaver er Wolfgang Amadeus Mozarts Cosi fan tutte, Ciacomo Puccinis Turandot og Giuseppe Verdis AidaHan har malet en lang række danske og udenlandske personligheder. Blandt andre Dronning Margrethe II, Henning Dyremose, Susse Wold, Ghita Nørby, Nikolaj Hübbe. blomsterkunstneren Tage Andersen og tidligere direktør for Det Kongelige Teater Michael ChristiansenMikael Melbyes værker kan blandt andet ses i Det Kongelige Teater, i Teatermu-seet på Christiansborg og i Santa Fee operaen i Californien.Han har været nomineret til hele ni Reumertpriser og vandt i 2010 for Die tote Stadt på Den Jyske Opera.Herudover har han modtaget Gladsaxe Musikpris (1980), The Golden Pegasus Award i Italien (1981) og Oberdörfer Prisen i Tyskland (1983)Mikael Melbye blev i 1995 udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen og i 2006 af 1. grad

Derfor begynder jeg hvert eneste værk med at tilbringe så meget tid som muligt med model-len,” siger kunstneren.

Han forklarer, at han jo har levet af at ana-lysere personer, først som sanger, siden sceno-graf og instruktør og nu kunstmaler.

”Jeg iscenesætter og får det visuelle til at passe til personen. Når det gælder Pia Kjærs-gaard, besluttede jeg mig ikke for et bestemt udtryk fra start. Der var ingen rammer om Pias portræt så at sige. Jeg var jo ude i at prøve noget, jeg ikke kendte i forvejen,” siger Mi-kael Melbye om hans seneste model.

”Hun har jo haft en fantastisk karriere. Men hun var mere skrøbelig, end jeg havde troet, så derfor viser maleriet en blødhed omkring Pia.

Men hun har jo sine meningers mod og si-ger også ting med styrke. Denne blødhed og styrke ville jeg ned under. Det var i grunden ikke svært,” siger Mikael Melby om sit sam-arbejde med Pia Kjærsgaard.

Og måske lurer et gensyn med kunstneren på Christiansborg… Han arbejder nemlig i øjeblikket på et portræt af Hans Gammeltoft Hansen der sidste år stoppede som Folketin-gets ombudsmand efter 25 år i embedet.

Marie Krarup, (DF) – Kristian Jensen (V) – Mogens Lykketoft (S) – Henrik Thorup (DF) – Lars Løkke Rasmussen (V) – Claus Hjort Frederiksen (V) – Fakta Öktem (V) – Søren Pind (V) og Louise Schack Elholm (V).

Pia Kjærsgaard og Michael Melbye afslørede det smukke værk

Bertel Haarder hilste også på

Spændt forventning og underfundige smil den 19. februar umiddelbart før afsløringen

8

Retsopgør

Af Lars Ohlsen

Den 30. august 1943 bortførte tre SS-folk re-daktør Carl Henrik Clemmensen fra sit hjem i Ordrup nord for København. Clemmensens brøde var, at han havde fornærmet en tysk-orienteret kollega og i den forbindelse havde sagt fra overfor nazismen. Clemmensen blev efterfølgende myrdet. Gerningsmanden eller gerningsmændene skød sit/deres offer ikke færre end otte gange.

En af de tre SS-mænd, der bortførte redak-tør Clemmensen, var den berygtede nazist og SS-mand Søren Kam. Men Søren Kam er aldrig blevet retsforfulgt for sin rolle i mor-det, og han lever i dag i nabolandet Tyskland. Efter årevis af juridiske tovtrækkerier tog en tysk domstol i 2007 endelig stilling til, om Kam skulle udleveres til Danmark. Det skulle han ikke, mente domstolen, for den vurderede at der var tale om uagtsomt manddrab, hvil-ket vil sige, at de tre SS-mænd ikke på for-hånd havde planlagt at myrde Clemmensen. Dermed var sagen at betragte som forældet i Tyskland, og Kam skulle således ikke udleve-res.

”Det var rent ud sagt en besynderlig kendel-se af mange årsager. Der er så mange ting, der peger mod overlagt drab, og sagen må og skal prøves ved en dansk domstol. Det er jo håb-løst, at Kam får lov til at påstå, at drabet var et uheld, når offeret blev skudt otte gange,” siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

Skaarup kæmper fortsat for retfærdighed – justitsmi-nisteren giver op, når det gælder krav om udlevering og retsforfølgelse af Søren Kam

Søren Kam skal stilles til ansvar

Danmark skal kæmpe videre for at få Søren Kam udleveret til rets-forfølgelse.

Konfliktsky ministerium

Den prisbelønnede forfatter Erik Høgh-Søren-sen, der har skrevet bogen ”Forbrydere uden straf” om emnet, konkluderer skarpt: ”Dom-mernes beslutning var præget af fejl og slø-seri”. Og Peter Skaarup har siden kæmpet for at få stillet Søren Kam for en dansk domstol. Senest har Skaarup forsøgt at få justitsmi-nister Morten Bødskov til at sende forskel-lige oplysninger til Tyskland, som peger mod overlagt drab. Men det har justitsministeren afvist med juridiske argumenter. Justitsmini-steriets embedsmænd, og dermed justitsmini-steren, har nemlig valgt en defensiv tolkning af en artikel i rammeaftalen om en europæisk arrestordre. En tolkning som forfatteren Erik Høgh-Sørensen ikke giver meget for.

”Justitsministeriets stærkt konfliktsky tolk-ning af artiklen er grebet ud af blå luft. Jeg kan

ikke konkludere andet, end at Justitsministeri-et i Danmark vil gå sørgelig langt for at undgå et retsopgør med Danmarks værste terrorist, Søren Kam,” siger Erik Høgh-Sørensen.

Peter Skaarup giver ikke op

”Jeg er helt uenig i, at Danmark ikke kan gøre mere for at få Søren Kam udleveret til retsfor-følgelse i Danmark Det er frygteligt, at mini-steren kaster håndklædet i ringen og giver op. For Kam skal stilles for retten i Danmark for sin andel i mordet på en ubevæbnet familiefar, og jeg vil fortsætte med at arbejde for, at det sker. Det skal et opgør til med Søren Kams bedrifter, om ikke andet så et moralsk opgør, så eftertiden kan få svar,” siger Peter Skaarup.

Som en lille krølle på den ikke afsluttede historie om Søren Kam og retfærdigheden ud-talte Socialdemokratiets daværende retsordfø-rer, nu social- og integrationsminister, Karen Hækkerup i 2007, da Tyskland afviste at ud-levere Kam: ”Jeg vil spørge justitsministeriet, om alle muligheder for at påvirke den tyske beslutning er brugt. For er de ikke det, må vi prøve igen. Har vi presset nok på og gjort, hvad vi kunne? Kan vi virkelig sige, at vi ikke kunne gøre mere?”. Nu er justitsministeren socialdemokrat, og han har stort set opgivet at stille Søren Kam til ansvar for sine handlinger og give redaktør Clemmensen retfærdighed.

9

7

Grundlovsfestenpå Lykkesholm SlotLykkesholmvej 20 • 5853 Ørbæk

Onsdag 5. juni 2013

Program

for Dansk Folkepartis GrundlovsfestOnsdag den 5. juni 2013

14.00 Velkomst. Fællessang “Der er et yndigt land” 14.15 Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis formand 14.35 Fællessang ”En yndig og frydefuld sommertid”

14.40 Pause og musikalsk underholdning ved Tina Siel med duo

15.25 Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis tidl. formand og værdiordfører 15.45 Fællessang “I Danmark er jeg født” 15.50 Afslutning

Kristian Thulesen Dahl Pia Kjærsgaard

Grundlov-brochure13.indd 1 07/02/13 10.037

Sankt Hans AftenParcelgården ved Roskilde Fjord

Parcelgårdsvej 534000 Roskilde

Søndag den 23. juni 2013

Program

Skt. Hans AftenSøndag den 23. juni 2013

19.00 Parcelgården åbner for publikum - madkurve -

fællesspisning - Mulighed for at sidde i tørvejr

under spisningen.

19.30 Musikunderholdning: ”BandetDanmark”

underholder

20.00 Velkomst

20.05 Fællessang ”Der er et yndigt land”

20.10 Musikunderholdning ”BandetDanmark”

20.45 Fællessang:

”Du danske sommer, jeg elsker dig”

20.50 Musikunderholdning ”BandetDanmark”

21.25 Fællessang:

”Danmark, nu blunder den lyse nat”

21.30 Bålet tændes

Båltale: Pia Pjærsgaard

Fællessang: Midsommervisen

22.30 Afslutning

arr: DF-Roskilde og DF-ChristiansborgKørselsvejledning: Se www.krak.dk

Pia Kjærsgaard

SktHans-brochure-2013.indd 1 24/01/13 14.30

10

Sverige

Nøjagtigt som i Danmark under den socialdemokratisk-radikale regering må hel-ler ikke svenskerne få kendskab til indvan-dringens reelle omkostninger. Den debat er i et land med multikulturalisme som officiel statsideologi tabu. Men i Sverige slår kom-munerne alarm. De er ved at segne under udgifterne og den desperate efterspørgsel på boliger. Her Islamisk Center i Malmø

Af Karsten Lorentzen

111.000 opholdtilladelser i 2012. Masseind-vandringen til Sverige sætter hvert år nye re-korder. Men befolkningen må ikke høre om indvandringens omfang eller deres omkostnin-ger, for det kunne gavne ”de forkerte” politiske kræfter – eksempelvis partiet Sverigedemokra-terne, der i flere meningsmålinger får opbak-ning fra 10 procent af vælgerne og dermed står til at blive Sveriges tredjestørste parti.

Seneste fik professor i etnologi Karl Olov Arnstberg og journalist Gunnar Sandelin et nej tak fra det svenske dagblad, ”Dagens Ny-heter” til at bringe en kronik, der ved hjælp af tør statistik fastslår, at Sverige befinder sig på vejen mod en katastrofe af de helt store. De 111.000 opholdstilladelser i 2012 var en stigning på 48 procent i forhold til 2011, og Sverige har siden Irak-krigens begyndelse i 2003 givet opholdstilladelse til halvdelen af de irakere, der søgte mod EU.

Migrationsverkets (den svenske udlændin-gestyrelse, red) prognose for 2013 lyder på omkring 100.000 asylansøgere og familie-sammenførte. Navnlig sidstnævnte er årsag til den største tilstrømning.

Flest afghanere og somaliere

De fleste kommer fra lande som Somalia, Sy-rien og Afghanistan. Over 60 procent af disse indvandrere har højst en ”før-gymnasial” ud-dannelse, og mange er faktiske analfabeter.

Censur på svensk: Sandheden om indvandringen må ikke komme frem

Sandheden er ilde hørtIfølge EU’s statistiske bureau, Eurostat, står kun 2,5 procent af jobbene i et højteknologisk land som Sverige til rådighed for denne grup-pe med stærkt begrænsede kvalifikationer.

Det fører logisk til et massivt pres på det svenske velfærdssystem. I byen Katrineholm udgør indbyggere med indvandrerbaggrund 14 procent af befolkningen, men lægger be-slag på 67 procent af de kommunale udgifter til overførsler. I 2011 havde personer født uden for Sverige, når det gælder offentlig støtte, en overrepræsentation på 860 procent i forhold til indfødte svenskere.

Der findes forskellige tal for omkostninger-ne. Konservative skøn angiver årlige udgifter på mellem 43 og 58 milliarder kroner, men andre økonomer når frem til trecifrede mil-liardbeløb, når alle udgifter tælles sammen. Økonomidocent Jan Tullberg, der er tilknyttet Handelshögskolan i Stockholm, når således i en ny bog ”Invandring och mörkläggning” frem til, at indvandringen hvert år koster det svenske samfund 110 milliarde kroner – eller næsten halvdelen af de samlede udgifter til det svenske sundhedssystem.

Flest bliver smuglet ind

Økonomen Assar Lindbeck siger, at Sverige slet ikke er udrustet til at modtage så mange indvandrere, og mange svenske kommuner bevæger sig ganske enkelt mod et sammen-

brud, fordi de ikke kan følge med efterspørgs-len på boliger. Hertil kommer den enorme arbejdsløshed og dannelsen af farlige paral-lelsamfund som f.eks. ghettoen Rosengård i Malmø.

Og hvis man tror, at de mange flygtninge spontant kommer til Sverige, må man tro om igen. Svensk politi vurderer, at 95 procent af asylansøgerne fra Irak, Somalia og Afghani-stan er menneskesmuglede. På den måde er Sverige med til at udhule asylretten for vir-keligt trængende og personligt forfulgte flygt-ninge – og med til at fore lommerne hos de professionelle og kyniske menneskesmuglere, der ”forsyner” flygtningene med de helt rigti-ge flygtningehistorier, der resulterer i en varig opholdstilladelse.

Økonomidocent Jan Tullberg anbefaler en mindskning af indvandringen og skabe ar-bejdspladser til de allerede arbejdsløse – for også indvandringen af arbejdskraft udgør et stigende problem. 43 procent er rekrutteret til at udføre ukvalificerede opgaver, samtidig med at Sverige har omkring en halv million arbejdsløse.

Kronikken kan læses i sin helhed på:http://denkorteavis.dk/2013/censuren-i-sverige-antager-opsigtsvaekkende-former/?print

Foto

: Sca

npix

11

Lars Hedegaard

Af René Teige

”Gæv kæmpe, godt gået, hædersmand, tak..!” Trykkefrihedsselskabets netmagasin, Sappho, har modtaget en strøm af reaktioner på det feje drabsforsøg på Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard 5. februar. Alle ud-trykker de væmmelse over drabsforsøget – og støtte til formanden – og ytringsfriheden.

Den endnu ukendte gerningsmand ramte Gud ske lov ikke Lars Hedegaard i hovedet, som attentatmanden havde indstillet sigtet på hin tirsdag formiddag i februar. Men Lars Hedegaard blev alligevel ramt – på sin per-sonlige frihed og på den ytringsfrihed, som Trykkefrihedsselskabets formand har kæmpet for i årevis.

Dansk Folkeblad har fået lov at tale med formanden, som befinder sig et tophemmeligt sted

Attentatet betyder nemlig, at Lars Hede-gaard nu i godt halvanden måned har levet et hemmeligt sted under massiv beskyttelse af PET.

Hedegaard i USA og Canada

”Hvis meningen med drabsforsøget udover at slå mig ihjel var at hindre mig i at deltage i det offentlige rum og true mig til tavshed, så har man opnået det stik modsatte,” siger Lars Hedegaard.

”Trykkefrihedsselskabet og jeg selv har aldrig været mere i centrum end efter drabs-forsøget, det strømmer ind med medlemmer i hundredvis, og internationalt er interessen større end nogensinde,” siger Lars Hedegaard, som i disse dage er på en større rundrejse i Canada og USA, hvortil han er inviteret for at holde foredrag.

”Interessen er så stor, at jeg næsten ikke kan overkomme at deltage i alt det, jeg bliver in-viteret til.”

En fugtig øjenkrog

Lars Hedegaard er især glad for den enorme opbakning, der er blevet ham til del fra me-ningsdannere og toppolitikere, senest ved et stort anlagt møde i Landstingssalen på Chri-stiansborg, torsdag den 21. februar.

Blandt deltagerne – og talerne, var Kristian Thulesen Dahl, Bertel Haarder, Simon Emil Ammitzbøll, Naser Khader, Jacob Mchanga-ma og Christopher Arzrouni.

”Jeg var især glad for opbakningen fra Kri-stian Thulesen Dahl og Simon Emil Ammitz-bøll, som jo stillede helt konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at beskytte ytringsfri-heden – trods alle mulige politiske uenigheder fra skat til kontanthjælp.

Også topfolkene fra landets største medier har givet opbakning. Skulle nogen have be-mærket fugtige øjenkroge hos mig, så er det nævnte politiske enighed, som er årsagen,” siger Lars Hedegaard.

Jeg er i god kampform

Han understreger, at han har det godt, at han er helt tryg ved PET’s håndtering af sikker-heden.

”Mest af alt er jeg ærgerlig over, at det har været nødvendigt at opleve attentatet og alt det, der er fulgt efter, blot på grund af mit ar-bejde. Det burde jo ikke være nødvendigt.

Jeg har ikke ønsket det her, og jeg er optaget af at sikre, at det ikke må lykkes at lukke mun-

den på mig. Jeg føler mig i god kampform og er meget glad for, at sidekammerater og kol-leger ikke er hoppet fra på grund af det, der er sket.

Tværtimod har jeg modtaget tilbud om samarbejde og støtte fra hele verden.

Jeg får hundredvis af tilkendegivelser hver dag. Vi har fat i den lange ende,” understreger Trykkefrihedsselskabets formand.

Jeg vender tilbage

Torsdag den 7. marts blev Lars Hedegaards hjem på Frederiksberg ryddet og en flyttebil, eskorteret af PET-vagter kørte hans bohave til et hemmeligt sted.

Det store spørgsmål, som flest spekulerer over svaret på netop nu er derfor: Har du no-gen som helst idé om, hvornår du igen kan flytte ind i din oprindelige bolig eller en ny og genindtage dit liv og levned på så normal vis, som det nu kan lade sig gøre under massiv beskyttelse..?

”Jeg kan jo ikke fortælle dig om de planer. Men jeg vender tilbage til det, jeg vil kalde et relativt ’halvnormalt’ liv.

”Det vil ske under former, så jeg kan fort-sætte mit arbejde,” siger Lars Hedegaard.

Han glæder sig især til at fortsætte arbejdet med avisen Dispatch International, som er ved at få fodfæste i Sverige, men som også er i fremgang i Danmark og i England.

”Vi har et dreamteam på redaktionen, og der kommer flere folk til,” siger Lars Hedega-ard, som ser positivt på fremtiden – trods alt.

Lars Hedegaard oplyser, at han er parat til at vende hjem

efter attentatforsøget mod ham den 5. februar. Men der

er ikke sat dato på.

Danske medier står i kø for at interviewe Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, som nu i godt halvanden måned har levet et hemmeligt sted under massiv beskyttelse af PET. Det lykkedes Dansk Folkeblad at få ham i tale.”

Jeg er i god kampform

Foto

: Sca

npix

12

Rusland

Af Niels Jürgensen

”Rusland har kun to allierede - hæren og fl å-den”, svarede tsar Aleksander III engang sidst i 1800-tallet, da han af sine rådgivere blev spurgt, hvordan man i en bestemt situation skulle forholde sig over for landets allierede.

Et meget sigende svar, der i en nøddeskal illustrerer Ruslands noget anstrengte forhold til omverdenen gennem århundreder. Og den russiske præsident, Vladimir Putin, kunne jo i dag svare som tsar Aleksander - med den nutidige tilføjelse ”samt luftvåbenet og atom-slagstyrkerne”.

Rusland har i lange perioder af sin historie set sig omgivet af fjender - en holdning, der blev kraftigt forværret i Sovjetunionens tid. Fjender, der set fra Rusland, kun havde ét mål - at erobre og underlægge sig det russi-ske rige. I Vesten så man i de samme perioder det kæmpemæssige, mystiske og ukendte rige mod øst som en konstant trussel - en holdning, der også blev kraftigt forværret i sovjettiden. De seneste 20-25 år har ført til en betydelig opblødning i forholdet mellem de gamle mod-standere, men den gensidige mistro eksisterer i bedste velgående. Og den kan det tage endnu en generation at overvinde. Eller mere. For Sovjetunionen var i virkeligheden mere rus-sisk end ”kommunistisk”.

Forventeligt skaktræk

Talrige demonstrationer, især i Moskva, har gennem de seneste år givet Vesten det indtryk, at der er en markant ”demokratisk” opposition til Putin, der har siddet på præsidenttronen si-den nytårsaften 1999 - formelt afbrudt af fi re år med nuværende premierminister Dmitrij Medvedev, der holdt præsidentstolen varm for Putin, indtil denne i henhold til forfatningen atter kunne indtage præsidentembedet i 2012.

Men 2.000 demonstranter på en plads i Mo-skva - stærkt dækket af vestlig, men ikke af russisk presse - har lige så stor betydning som en demonstration med 200 deltagere foran Christiansborg. Og oppositionsledere som f.eks. eks-skakverdensmester Garri Kasparov og hans meddemonstranter sørgede bevidst for at overtræde politivedtægten og de regler, der var fastsat for demonstrationerne, så po-

litiet måtte gribe ind, og Kasparov blev kørt bort til arresten, mens han smilende kunne give V-tegn til de blitzende fotografer …

Putin stod for fald!

Men han er ikke faldet endnu, og ikke meget tyder på, at han gør det før udløbet af præsi-

dentperioden, der nu er udvidet fra fi re til seks år, i 2018. Med stor sandsynlighed bliver han også genvalgt for den næste periode - altså frem til 2024, hvor han vil være 72 år. Og så - måske - går på pension!

Sagen omkring den feministiske punk-gruppe Pussy Riot hensatte dele af Vesten i raseri. Maskerede medlemmer af gruppen

Den Røde Plads med Vasiljev-katedralen

Putin eller kommunismeVesten blæser en minidemonstration op til et problem for Vladimir Putin. Mens russiske medier tier. Putin bliver siddende til 2018.

13

afbrød i februar 2012 en gudstjeneste i den store Frelserkirke midt i Moskva og dansede foran alteret i protest mod den magtfulde or-todokse kirkes støtte til Putin. De kunne være idømt seks år fængsel i henhold til den rus-siske straffelov, men de tre, der blev dømt, slap med to år (i øvrigt maksimumstraffen for samme forseelse efter dansk straffelov). I et land, hvor den ortodokse kirke får større og større indfl ydelse, ville en betragtelig del af befolkningen nok helst have set, at straf-ferammen for helligbrøden havde været fuldt udnyttet, men retsinstansen valgte altså at tage hensyn til omverdenens reaktion.

Stormagt igen..?

Jo, der er alvorlige problemer i Rusland. Kor-ruptionen er voldsom. Mindre oppositions-partier lægges kraftige hindringer i vejen i valgkampen, mens Putin-støtterne, især hans eget parti ”Forenet Rusland”, favoriseres i de altdominerende offi cielle medier. Der er valgmanipulationer eller regulær valgsvindel i visse regioner rundt omkring i landet, hvor de siddende magthavere vil tilgodese egne kandidater. Det forrykker imidlertid ikke hel-hedsbilledet. Putin ses af et fl ertal af russere som manden, der er garant for at genskabe Ruslands storhed. Under hans styre har rus-serne genvundet selvværdet og selvrespekten efter den økonomiske, sociale og moralske nedtur i årene efter Sovjetunionens sammen-brud i 1991. Dertil kommer en hastigt vok-sende levestandard, der har skabt en tidligere ukendt og nu ganske velhavende middelklas-se.For russerne har politisk stabilitet, økono-misk fremgang - og russisk tilbagevenden til en stormagtsposition - førsteprioritet. Og det er der ingen af de andre kandidater, der kan hamle op med.

Et parti på skrømt

Ganske vist går Vladimir Sjirinovskij, lederen af det stærkt nationalistiske Liberal-demokra-tiske Parti, der fi k knap 12 pct. af stemmerne ved seneste parlamentsvalg i 2011 (men hver-ken kan kaldes liberalt eller demokratisk ),

ind for et Europa under entydigt russisk fø-rerskab, men det er alligevel for meget af det gode for vælgerne. Og partiet vil formentlig opløses, når Sjirinovskij en dag falder fra.

Det offi cielt uafhængige og socialdemokra-tiske parti ”Retfærdigt Rusland” fi k ved parla-mentsvalget 13 pct. og er formelt i opposition til Putin som en slags ”socialistisk” alternativ. Sandheden er nærmere, at det blev oprettet som støtteparti for Forenet Rusland - der fi k 64 pct. - med det formål at trække stemmer fra kommunisterne, der med 19 pct. af stem-merne holdt pladsen som næststørste parti. En taktik, der i øvrigt synes at være lykkedes - ellers havde kommunisterne fået endnu fl ere stemmer.

Stigende kritik og endda I fl ere tilfælde lat-terliggørelse af Putins og hans styre, der havde været utænkeligt for 10 år siden, er af Vesten og den russiske opposition blevet udlagt som en svækkelse af præsidentens styre. Spørgs-målet er, om det i virkeligheden ikke netop er et udtryk for, hvor sikkert præsidenten sidder i sadlen. Nu kan han tillade sig kritikken.

Russiske intellektuelle, forfattere og jour-nalister - og det er stort set de eneste russere, vi kommer i kontakt med i Vesten (udover de mere ubehagelige kriminelle typer) - vil, når de møder vestlige ligesindede, hovedrystende fortælle, at Putin er en skrækkelig tyran, og at det russiske folk kun drømmer om ”frihed og demokrati” Hvorefter de formentlig vil gå hen og stemme på Putin - eller i hvert fald stemme blankt.

For hvad er det reelle alternativ til Putin i dagens Rusland?

Svaret lyder kort og godt: Kommunisterne. Og dem er der ikke mange, der ønsker tilbage til magten - formentlig heller ikke fl ertallet af de vælgere, der stemte på dem i 2011.

For Ruslands Kommunistiske Parti - arv-tageren efter det almægtige Sovjetunionens Kommunistiske Parti, der i 70 år holdt det rus-siske rige og hele Østeuropa i en skruestik - er efter vestlig målestok faktisk Ruslands eneste ”rigtige” parti. De andre er overvejende cen-treret omkring en centrumsfi gur, som det er partiets formål at støtte - Putin, Sjirinovskij eller en af de små liberale eller ekstremt na-tionalistiske kandidater.

Stalin spøger

Kommunistpartiet holder ved - uanset for-manden. Og når så mange stemmer på dem, er det fordi, de ses som en garant for stabili-tet og social sikkerhed, ikke mindst blandt de lidt ældre vælgere, der husker den sociale og økonomiske tryghed, der også kendetegnede dagliglivet i Sovjetunionen. En stemme på kommunistpartiet ses som et udtryk for gen-skabelse af lighed og solidaritet i dagens russi-ske samfund, der er præget af groteske sociale forskelle. Kommunisterne er for disse vælgere

også et symbol på fortidens stormagtsstilling.Det er værd at bemærke, at sovjetdiktatoren

Stalin ifølge en netop offentliggjort menings-måling står stadigt mere markant i mange rus-seres øjne som et udtryk for Ruslands storhed og styrke. Hans brutalitet og uhyrlige forbry-delser, der kostede millioner af menneskeliv, bryder man sig ikke om, men dem vil man helst glemme for i stedet se ham som den, der samlede nationen og sikrede sejren over det nazistiske Tyskland i krigen over alle krige - ”Den store Fædrelandskrig”, hvor de vestlige allierede, USA og Storbritannien, i russisk hi-storieskrivning kun spillede en birolle.

Småt er ikke godt

De små - set med vestlige øjne - liberale og demokratiske partier, har i øjeblikket ikke en chance i Rusland. Ganske vist får de så godt som ingen taletid i de offi cielle medier, og der lægges talrige hindringer i vejen for deres po-litiske arbejde, men det er en realistisk vurde-ring, at disse partier højst ville opnå et godt stykke under 10 pct. af stemmerne tilsammen - selv ved et, hvad vi i Vesten forstår ved et fuldstændigt demokratisk valg.

Og hvad er et rigtigt demokrati? I USA f.eks. fi ndes der på landsplan 35 registrerede politiske partier, hvoraf adskillige gennem tiden har opstillet kandidater til Kongressen - og endda præsidentkandidater. Men kun to partier - Demokraterne og Republikanerne - har på grund af valgsystemet en reel mulighed for at få deres kandidater valgt. Ikke specielt demokratisk efter dansk standard, men det er nu engang det amerikanske, demokratiske sy-stem.

Russerne har så skabt - eller søger i hvert fald efter - deres eget system i kølvandet på sovjettiden og før den tsar-imperiet. Hvad man vel kan kalde et ”styret” eller ”autori-tært” demokrati med rod i russiske traditioner.

Vi begår i Vesten nok en alvorlig fejl, hvis vi tror, at det store fl ertal af de russiske væl-gere føler sig undertrykt af et diktatorisk styre og kun drømmer om - et ”dansk demokrati”.

Putin eller kommunisme

Vladimir Putin er i gang med sin tredje præsi-dentperiode efter at hans premierminister lige tog fi re år som chef for at overholde lovgivningen om, at en præsident kun kan sidde to perioder á fi re år.

14

EU

Morten Messerschmidt:

Hvornår sætter EU jødestjerner på israelske varer?


”Tilhængere af de seneste årtiers muslimske masseindvandring ynder at sammenligne en-hver kritik af indvandringen med Tyskland i 1930’erne. Mærkeligt nok ser de slet ikke, at såvel EU som den delvist skatteyderfi-nansierede hjælpeorganisation, Folkekirkens Nødhjælp, har gang i et projekt, der virkelig minder om nazisternes politik; nemlig en op-fordring til boykot af israelske varer”.

Det siger Morten Messerschmidt, efter at EU har opfordret til en – ganske vist – fri-villig mærkning af varer, der er produceret i israelske bosættelser på Vestbredden, mens Folkekirkens Nødhjælp vil have mærkningen gjort obligatorisk. Messerschmidt vil have Kommissionen til at svare på, om ikke boy-kotten er fuldstændig ude af proportioner med virkeligheden, og om Kommissionen kan se en parallel til nazisternes hetzkampagne mod jødiske butikker i Tyskland.

”Hvis det ellers var realistisk, og hvis kri-teriet var at give udtryk for en reel kritik af overtrædelser af menneskerettighederne, så burde den vestlige verden øjeblikkelig standse al import af olie fra blandt andet de arabiske lande og Iran, hvor mord, drab og massive overgreb på menneskerettighederne hører til dagens orden – i stedet for at rette skytset mod den eneste demokratiske stat i Mellemøsten”, siger Morten Messerschmidt.

Han betegner kritikken af Israel som fejlag-tig og beskylder kritikerne for at mangle sans for de virkelige proportioner:

”Det er blevet en ulidelig selvfølge at skyde løs på Israel. Så meget en selvfølge, at det sker som en automatreaktion. Hvad folk glemmer, er, at Israel er et demokrati med en åben og fri presse, og at landet har et arabisk mindretal på 1,6 millioner mennesker, der nyder nøjagtigt samme demokratiske rettigheder som isra-elerne. Det paradoksale er, at netop disse 1,6 millioner arabere er de eneste ud af 300 mil-lioner arabere fra Atlanterhavet til Den Persi-ske Golf, der lever i et reelt demokrati”, siger Morten Messerschmidt.

EU har opfordret til mærkning af varer fra israelske bosættelser på Vestbredden. Folkekirkens Nødhjælp støtter forslaget.

Målet er Israels udslettelse

Han afviser ikke, at de israelske myndigheder begår fejl, men han peger på, at de arabiske lande med forenede kræfter kunne have løst det arabiske flygtningeproblem i løbet af in-gen tid – samt at en israelsk opgivelse af Vestbredden ikke er realistisk. Derimod tyder meget på, at de besatte områder ville klare sig endnu dårligere uden de israelske bosættelser, som holder gang i økonomien og skaber ar-bejdspladser – også til arabere.

”De arabiske lande har haft en interesse i at beholde de arabiske flygtninge som gidsler for at lægge pres på Israel og rette verdens øjne mod landet, og flygtningenes lidelser har de været bedøvende ligeglade med. Vi taler om en konflikt, der har eksisteret siden staten Is-raels grundlæggelse i kølvandet på holocaust i 1948. Vi taler om besatte områder, der ganske enkelt er vitale for Israels overlevelse. Fra-trukket Vestbredden er Israel på det smalleste sted kun 15 kilometer bredt.

”Hertil kommer, at mange arabere slet ikke lægger skjul på, at en udslettelse af Israel er det endelige mål. Terrororganisationen Hamas har ved flere lejligheder erklæret, at målet ikke er en palæstinensisk stat, men arabisk styre i Tel Aviv, Haifa og Jerusalem. Hvad kan man i grunden forhandle med disse mennesker om? Så længe det er overladt til ekstremister at tale palæstinensernes sag, står fredsprocessen bomstille” siger Morten Messerschmidt.

Han angriber desuden nødhjælpsorganisa-tionen Folkekirkens Nødhjælp for at kræve et

dansk forbud mod import af varer fra de isra-elske bosættelser. Det var også Folkekirkens Nødhjælp, der for nogle år siden opførte en model af en mur på Roskilde Festivalen for at gøre opmærksom på situationen i Israel.

”Man burde snarere boykotte Folkekirkens Nødhjælp. I hvert fald skulle organisationen effektivt adskilles fra den danske statskasse, hvorfra den hentede størstedelen af sine ud-gifter på knap 539 millioner kroner i 2011. Med opfordringen til boykot har organisatio-nen nemlig bevæget sig langt uden for de til-ladelige rammer for en nødhjælpsorganisation og er i stedet blevet en politisk bevægelse med bestemte holdninger”, siger Morten Messer-schmidt.

Boykot passer til diktaturstater

Han afventer nu EU-Kommissionens svar i forventningen om, at man vil være lydhør over for argumentet om at være uhyre påpas-selig med at mærke produkter.

”Når det gælder forbrugernes sundhed og generel dyrevelfærd, er mærkning af produk-ter en rigtig god idé. Men politiske manife-stationer og deciderede hetzkampagner hører ikke hjemme i et supermarked. Det bedste eksempel var den muslimske boykot af dan-ske varer som reaktion på Muhammed-kari-katurerne – den slags passer fint til muslim-ske diktaturstater, men ikke til demokratiske lande. I øvrigt kunne jeg godt tænke mig at se, hvordan EU har forestillet sig at mærkningens form skal være – måske en jødestjerne som i 1930’erne”, siger Morten Messerschmidt.

Nazisterne tvang jøderne til at bære davidsstjernen over alt i det offentlige rum. Her var tale om en mærkning af mennesker. EU opfordrer til mærk-ning af bestemte produkter på grund af politiske modsætninger – herfra er der ikke langt til mærk-ning af mennesker, siger Morten Messerschmidt.

15

Mortens EU-dagbogI EU overgår virkeligheden den mest grovkornede og vanvittige satire

Antwerpen lægger afgift på udlændingePresset på Belgien er nu så stort, at bystyret i havnebyen Antwerpen, beliggende i den hol-landsk-talende region, Flandern, har taget dra-stiske metoder i brug: En særlig statsafgift på udlændinge, som vil registreres og ønsker et belgisk identitetskort. Udlændinge skal frem-over betale knap 2000 kroner for kortet, mens belgierne som hidtil slipper med en afgift på 126 kroner for den samme ydelse.

Det reelle mål med afgiften er ifølge Fi-lip Dewinter fra partiet Vlaams Belang at begrænse tilstrømningen af indvandrere fra Mellemøsten. Men det vil byens borgmester – også en flamsk nationalist – ikke indrøm-me. Han peger i stedet på, at behandlingen af ansøgninger fra udlændinge koster mange penge.

Initiativet i Antwerpen har afstedkommet voldsom kritik, og det hedder blandt andet, at

Antwerpen er Belgiens næststørste by, og det er her den flamske separatistbevægelse står stærkest.

ordningen er et brud på EU-reglerne om den frie bevægelighed. Derfor har EU’s justits-kommissær, Viviane Reding, allerede bebu-det, at Kommissionen vil undersøge sagen i Antwerpen. Og foreløbig er det Kommissio-nens opfattelse, at udstedelse af dokumenter ikke må være dyrere for andre EU-borgere end for et lands egne borgere.

Bystyret i Antwerpen med borgmester Bart De Wever i spidsen argumenterer med, at in-gen udlændinge er tvunget til at lade sig regi-strere i hans by, men at de kan søge mod andre byer. Desuden understreger han, at bystyret ikke skelner mellem forskellige kategorier af udlændinge, men at ordningen med det forhø-jede gebyr gælder for alle ikke-belgiere.

kalo

Der er ingen krise, når EU skal støtte projekter fra verdens dyreste cykelskur til hundefitness og dansende nomader. EU paladserne i Bruxelles er rene tag selv borde…


Det har her i bladet tidligere været omtalt, hvordan Morten Messerschmidt gennem en hel måned hver dag bød på en ny blogartikel om pengespildet i EU. Der er tale om EU-penge til flyvende gorillaer, dansende no-mader, hunde-fitness, Elton John-koncerter og vandrende EU-æsler. Eller hvad med 75 millioner kroner til at skaffe arbejde til seks personer fra det afrikanske land Mali eller 1,1 millioner kroner til verdens dyreste cykelskur i Tyskland?

”I EU overgår virkeligheden den mest grov-kornede og vanvittige satire. Da jeg gik i gang med at undersøge EU’s fordeling af penge til forskellige projekter, væltede skeletterne ud af skabet. Egentlig var det kun min hensigt at skrive om emnet et par gange, men hurtigt indså jeg, at her var stof til meget længere tid. Også langt mere end den måned, som jeg valgte at udsætte mine blog-læsere for”, siger Morten Messerschmidt.

Han peger på, at det netop er historier som nævnte, der af EU-tilhængerne altid bliver fejet af bordet med en henkastet bemærkning om, at de er irrelevante.

”Men det er altså ikke irrelevant, når vi taler om adskillige milliarder euro, der hvert år i bogstaveligste forstand bliver anvendt på det rene tant og fjas i en tid, hvor ganske mange europæere har oplevet at miste deres job eller måske ikke kan komme af med deres hus på grund af den finansielle krise. De mange ek-

sempler i min bog viser, at EU’ s eneste reelle bidrag til vækst i Europa er uddeling af penge til mærkelige projekter, der aldrig bliver fulgt ordentligt op”, siger Morten Messerschmidt.

Umyndiggørelse af nationalstater

At europæerne ville gøre oprør, hvis de vid-ste, hvordan deres skattepenge bliver brugt, er Morten Messerschmidt ikke et sekund i tvivl om. Men desværre er mange af oplysningerne ukendte for de fleste, idet EU er omhyggelig med ikke at reklamere alt for meget – kun i de områder eller brancher, der tilfældigvis nyder godt af støtten. Det samlede billede er meget svært at få overblik over.

”Folk skulle prøve at lægge mærke til de små fine metalplader med EU-stjerner. De findes rundt omkring i hele EU. Jeg er sikker på, at verdens dyreste cykelskur i Tyskland er forsynet med en lille plade, der gør forbipas-serende opmærksom på, at her har EU haft en finger med i spillet.”

”Men der er tale om en klientpolitik, der umyndiggør de enkelte nationalstater. Derfor er det også misvisende, når danske politike-re taler om et dansk ”nettobidrag” til EU og fremhæver, at vi får de fleste af vores kontin-gentpenge tilbage igen. Sandheden er, at dan-ske folkevalgte politikere ikke har nogen ind-flydelse på, hvordan pengene bliver fordelt. Man bør forestille sig, hvad der ville ske, hvis

Folketinget pludselig ikke kunne disponere over 15-20 milliarder kroner på finansloven, men måtte overlade det til andre at bestemme fordelingen. Der ville jo blive oprør”, siger Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidts bog er anmeldt an-detsteds i bladet.

16

Merete Dea Larsen orienterer regelmæssigt bestyrelsen om arbejdet i kommunalbestyrelsen. Her ses hun sammen med en af kandidaterne til kommunalbestyrelsen, Carsten Dohrmann (fætter til folke-tingsmedlem, Jørn Dohrmann,red)

Lokalportræt


Roskilde Kommune er med sine cirka 81.800 indbyggere den største i Region Sjælland, som byen trods voldsomme protester kom til at tilhøre i forbindelse med den seneste kom-munalreform. Men i sammenligning med Kø-benhavn, der ligger 30 kilometer mod øst, er byen en dværg. Smukt beliggende i bunden af Roskilde Fjord, kendt for Domkirken med kon-gegravene, Med Vikingeskibsmuseet og festi-valen, som hver sommer i nogle dage fordob-ler byens indbyggertal, har Roskilde sin faste placering på Danmarkskortet – i middelalderen var byen endog en overgang landets hovedstad.

Men i dag er byen først og fremmest en del af hovedstadsområdet – en slags yderste forstad til København. Den status har end ikke Ros-kilde Universitetscenter i byens østlige udkant ændret meget ved. Her kommer studerende og undervisere for det meste tilrejsende fra hoved-staden, og hvis de rejser med toget, behøver de ikke en gang at stå af i Roskilde, men kan be-nytte den lille Trekroner Station, omkring hvil-ken der er opstået en hel ny by, der ikke hænger meget sammen med forfatteren Lise Nørgaards oprindelige Roskilde – eller for den sags skyld har meget til fælles med byen.

Hvis man går en tur på gågaden en blæsen-de hverdagsformiddag i marts, er der ikke me-get liv. Heller ikke når man når frem til byens centrale plads, Stændertorvet, hvor de stateli-ge bygninger og Domkirken vidner om byens stolte fortid. Og så er der faktisk alligevel lidt af stemningen fra Lise Nørgaards ”Matador”. Sådan lidt hyggelig provinsstemning med et lidt gammeldags skær. Dialekten er også mere sjællandsk end københavnsk.

Finanskrisen indledt i Roskilde

I 2008 blev byen imidlertid kendt for noget, som ikke har meget med Hans Christian Var-næs og Korsbæk Bank at gøre. Roskilde Bank krakkede på grund af en uforsvarlig udlånspo-

litik. Det hensatte i måneder byen i chok og var samtidig startskuddet på finans- og bank-krisen i Danmark. Den forhenværende direk-tør bor stadig i sin kæmpevilla ved Roskilde Fjord, men bevæger sig efter sigende sjældent ud til de bysbørn, han i stor stil opfordrede til at købe aktier for lånte penge.

I Dansk Folkepartis lokalafdeling med om-kring 140 medlemmer er der udbredt enighed om, at byen skal udvikles meget mere.

I øjeblikket har DF to medlemmer i kom-munalbestyrelsen, Merete Dea Larsen og Hol-ger Bernild, men det er håbet, at partiet kan få endnu større tilslutning ved det kommende kommunalvalg – gerne en tilslutning, der min-der om byens resultat ved folketingsvalgene. I dag er borgmesteren socialdemokratisk. Det betyder nu mindre for Dansk Folkeparti end selve indflydelsen – drømmen er derfor en po-sition, hvor Dansk Folkeparti skal tages med på råd.

Bestyrelsen består af formand Gitte Simoni, der har siddet på posten i lidt over et år, næst-

formand Tage Nielsen, der er kendt for at lægge hus og gård til Dansk Folkepartis traditionsrige Skt. Hans-fest på Parcelgaarden ved Roskilde Fjord samt bestyrelsesmedlemmerne Pernille Strufve, Svend Andersen, Ole Nyboe, Sanne Toftegaard Hansen, og Birgit Hyldgaard.

Dansk Folkeblad har sat foreningens besty-relse stævne på Roskilde Rådhus, hvor mø-derne normalt afholdes. Her møder vi også byrådsmedlemmet Merete Dea Larsen, som ligeledes satser på en karriere i Folketinget, hvor hun allerede to gange har været inde at snuse til arbejdet i nogle uger som ”vikar” for Pia Kjærsgaard. Hun siger, at en af de største udfordringer for foreningen er at få udbredt til hele byens befolkning, hvad Dansk Folkeparti politisk står for.

Dansk Folkeparti kan man stole på

”Lokalt må jeg erkende, at vi har nogle pro-blemer med at komme igennem i pressen, og det håber jeg naturligvis vil ændre sig til det

DF-Roskilde:

Vores by skal på landkortet Dansk Folkepartis program for den kommende kommunalvalgkamp til november ligger klar. Dansk Folkeblad har besøgt Roskilde lokalafdeling

Vallensbæk

Wrap - Fischeye

17

bedre, når vi også bliver flere til at løfte opga-ven. Det skal være langt sværere for medierne her i kommunen at komme uden om Dansk Folkeparti. Vi gør det utroligt godt internt i kommunen og er gode samarbejdspartnere. I det hele taget får vi megen ros for vores evne til at samarbejde, men budskabet kommer ikke rigtigt ud til folk”, siger Merete Dea Larsen.

Hun tilføjer, at det er målet at få flere valgt i byrådet – gerne så man har tre eller fire med-lemmer i alt.

”Det er da klart mit håb, at jeg på selve valgnatten er i toppen til at blive kaldt ind, når der skal findes nogle gode poster til Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer. Faktisk har vi et godt samarbejde med borgmesteren (Joy Mogensen, red), som ofte ringer til mig, for-di hun ved, at vi i Dansk Folkeparti står ved vores aftaler. Alle de partier, vi samarbejder med, ved, at vi er til at stole på”, siger Merete Dea Larsen.

Turismen skal udvikles

Dansk Folkepartis program for den kommen-de valgkamp ligger stort set allerede klappet og klart. Det overordnede er signalet om, at partiet er til for alle borgere, og at man lyt-ter til alle, forklarer formand Gitte Simoni, der peger på kvaliteten af dagsinstitutioner og skolerne, som en absolut mærkesag for Dansk Folkeparti. Men alle er også enighed om, at turismen skal udvikles langt mere. Her er Roskilde i en speciel situation, fordi Køben-havn ligger så tæt på, hvilket fører til mange endagsturister, der kommer for at se Domkir-ken og Vikingeskibsmuseet.

”Turismen skal udvikles mere. Roskilde må blive bedre til at fortælle om sig selv. I dag har vi for få hoteller, og det skaber lidt af en ond cirkel på området. Også når det gælder om at tiltrække kongresser og konferencer. Roskilde er centralt placeret på Sjælland og har en mas-se godt at byde på”, siger Gitte Simoni.

Merete Dea Larsen peger på, at en masse gode initiativer, som kan skabe liv i en by, ikke behøver at koste penge. Det handler i ste-det om, at kommunerne leverer de ydre ram-mer og opfordrer folk til at komme i gang og engagere sig.

”Byen bør summe af liv om sommeren med musik og andre aktiviteter. Det her handler ikke om at få dyre kunstnere til at underholde på Stændertorvet, men snarere om, at kom-

munen stiller strøm og udstyr til rådighed for dygtige amatører. Når man samtidig tænker på, at vi er rigtig gode til at få folk til at en-gagere sig i frivilligt arbejde, så giver det sig selv, at vi kan kanalisere nogle af aktiviteterne over i tiltag, som kan fremme turismen”, siger Merete Dea Larsen.

Masser af ambitioner

Men som i alle andre lokalforeninger er også alt det organisatoriske arbejde. I bestyrelsen er der enighed om, at det er lidt svært at en-gagere medlemmerne i det politiske arbejde og at få dem til at møde op til generalforsam-linger og opstillingsmøder. Derfor er et af temaerne på bestyrelsesmødet, om ikke man skulle prøve at afholde generalforsamlingen på en søndag eftermiddag. Så har folk da fri og kan nå at komme. Et af lokkemidlerne skal desuden være smørrebrød og en øl eller vand.

Et andet tema er det kommende opstillings-møde til regionsrådet i Region Sjælland. Her er Gitte Simoni kandidat. I øjeblikket sidder

ingen fra Roskilde i regionsrådet, og det skal der ændres på.

”Roskilde mangler noget repræsentation. Derfor håber jeg, at medlemmerne vil vise mig tillid på det kommende opstillingsmøde”, siger Gitte Simoni, som er nummer to på op-stillingslisten til det kommende byrådsvalg. Hun tilføjer til gengæld, at hun ikke har nogen ambitioner om at komme i folketinget.

”Jeg er uddannet som folkeskolelærer og vil gerne bruge min uddannelse til det, den er be-regnet til”, siger hun.

Men Merete Dea Larsen nyder bestyrel-sens fulde opbakning, når der i løbet af året afholdes opstillingsmøde til det kommende folketingsvalg. Her er det også ambitionen, at Roskilde bliver repræsenteret.

”Ambitionen for de kommende år er, at vi får flere medlemmer i byrådet, og at vi bli-ver repræsenteret i såvel Region Sjælland som Folketinget. I virkeligheden er vi meget beskedne”, siger Merete Dea Larsen med et smil.

Tilbage er kun at ønske held og lykke.

DF-Roskilde:

Vores by skal på landkortet

Merete Dea Larsen i selskab med bestyrelsesmedlemmerne samt kandidat til kommunalbestyrelsen Carsten Dohrmann.

Roskilde er landets 10. største by. Men engang var byen Danmarks hovedstad, en status som holdt helt frem til 1443. I dag er byen nok først og fremmest kendt for sin domkirke og Vikingeskibsmuseet, der opnåede international bevågenhed ved Havhingstens rejse fra Dublin til Roskilde. 29. juni til 9. august 2008.Foto: Vinkingeskibsmuseet

18

DF-HovedbestyrelseBerth, Kenneth Kristensen [email protected] - 3337 5174Dahl, Kristian Thulesen, form. [email protected] - 3337 5102Ebbesen, CC org. nfmd, [email protected] - 3337 5172Eilersen, Susanne, [email protected] - 2330 2490Elmenhoff, Preben [email protected] - 3539 9221Espersen, Søren [email protected] - 3337 5124Henriksen, Martin [email protected] - 3337 5129Nødgaard, Karin [email protected] - 3337 5125Anders Vistisen [email protected] - 4023 6737Skaarup, Peter, [email protected] - 3337 5113Thomsen, Steen [email protected] - 3337 5185

Partisekretær:Nielsen, Poul Lindholm, 3337 5161

DF-folketingsmedlemmerAdelsteen, Pia [email protected] - 3337 5121Adsbøl, Karina [email protected]) - 3337 5137Ahrendtsen, Alex [email protected] - 3337 5105Blixt, Liselott [email protected] - 3337 5120Bøgsted, Bent [email protected] - 3337 5101Christensen, René [email protected] - 3337 5122Christiansen, Kim [email protected]) - 3337 5148Dahl, Jens Henrik Th. [email protected] - 3337 5126Dahl, Kristian Th. [email protected] - 3337 5102Dencker, Mette Hjermind [email protected] - 3337 5118Dencker, Mikkel [email protected] - 3337 5106Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk - 3337 5109Espersen, Søren [email protected] - 3337 5124Flydtkjær, Dennis [email protected] - 3337 5112Henriksen, Martin [email protected] - 3337 5129Kjærsgaard, Pia [email protected] - 3337 5107Krarup, Marie [email protected] - 3337 5134Langballe, Christian [email protected] - 3337 5110Marinus, Morten [email protected] - 3337 5114Nødgaard, Karin [email protected] - 3337 5125Skibby, Hans Kristian [email protected] - 3337 5128Skaarup, Peter [email protected] - 3337 5113

Dansk FolkepartiChristiansborg 3337 51991240 København K. Fax: 3337 [email protected]

DF-europaparlamentsmedlemmerMorten Messerschmidt, MEPTlf.: 0032 228 45738 [email protected]

Dansk Folkepartis UngdomPostbox 22971025 København KTlf.: 2193 0093

DANSK FOLKEBLADTidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.17. årgang, nr. 1/2013. ISSN: 1397-3975Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Lorentzen.Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter.

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: 33375199. Fax: 33375191.www.danskfolkeparti.dk // [email protected]

Næste nr. udkommer fredag 21.6.2013Deadline for kalender o.l. er 29.5.2013.Forsidefoto: Carsten LundagerLayout & tryk: KLS Grafisk Hus

Vi ved, et fjeld kan sprænges,og tvinges kan en elv,men aldrig kan et folk forgå,som ikke vil det selv.

Ude i Danmark

De har skældt og smældt i En-hedslisten over den regering, de selv holder hånden under. ”De pis-ser på vælgerne,” fnøs en rasende Johanne Schmidt Nielsen, da hen-des parti blev vippet fra borde ved forhandlingerne af skattereformen i juni 2012.

Så sent som 10. marts i år tru-ede liste Ø’s hovedbestyrelse og folketingsgruppe med at tvinge statsministeren til at udskrive valg inden sommeren 2013. Det gjorde liste Ø helt klart.., eller?

Hovedbestyrelsen buldrede, at den (og dermed folketingsgrup-pen) ville stemme imod den aftale med kommunerne om næste års økonomi, som er indeholdt i rege-ringens vækstplan.

”Regeringen har definitivt valgt blå blok,” fastslog Johanne Sch-midt-Nielsen.

Man kan jo så spørge, om der er noget at betænke sig på med hen-syn til at give regeringen et mistil-

lidsvotum. Ø kan næppe holde til at blive ved med at både støtte og skælde regeringen ud.

Det kan godt være, at man så ikke i denne omgang fik afskaffet den private ejendomsret, indført et klasseløst samfund, indført bor-gerløn og fyret Kongehuset.

Frem mod et kommende valg kan vi så få læst Enhedslistens partiprogram, der er en meget lang sag, som blev til, da Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) ved sit landsmøde i 1988 ville skabe en alliance af venstreorienterede grupper med blandt andre So-cialistisk Arbejder Parti (SAP) og Venstresocialisterne (det var dem, der illustrerede deres valgplakater med et ’Y’ omdannet til en slange-bøsse, for ligesom at understrege partiets anarkistiske tilgang til so-cialismen).

God læselyst. tei

Klummen

KALENDER KALENDERMød Pia Kjærsgaard

Gribskov lokalafdeling indbyder mandag den 8. april 2013 kl. 19.00 til møde med Pia Kjærsgaard.Arrangementet finder sted i Gribskov Kultursal, Østergade 52, Helsinge.Der er tale om et åbent møde med adgang for alle interesserede. Servering af kaffe og kage i pausen. Gratis entre.

Foredrag

DF- Furesø inviterer til foredrag af Inge Fjordside. Emnet er E-Huset, bosted for alkoholikere. Foredraget bliver afholdt mandag den 27. maj 2013 kl. 19.00 – ca. 21.00 i Ellegården, Stavnsholtvej 168, Farum.Entre: 10 kr. (der vil være mulighed for at købe øl og vand).

Grundlovsmøde

DF-Viborg, DF-Ikast-Brande, DF-Her-ning og DF-Silkeborg afholder Grund-lovsmøde den 5. juni 2013 på den gamle og fredede herregård, Mar-svinslund, Marsvinslundvej 10, Demstrup, 8620 Kjellerup. Arrangementet indledes kl.14.00.

Talere er Alex Ahrendtsen MF for DF, Dennis Flydtkjær MF for DF samt MEP for DF Morten Messerschmidt samt tidli-gere MF for DF Jesper Langballe. Arrangørerne opfordrer medlemmer til at tage venner og bekendte med til en hyggelig eftermiddag. Der er ly for alle i tilfælde af regn. Det er muligt at købe kaffe og brød + øl og vand.

Udflugt til Fur

DF- Skive, DF-Viborg og DF-Silkeborg byder lørdag den 25. maj 2013 på en tur til Limfjordsøen Fur. Her vil Christian Langballe MF for DF fortælle om EU.Lokalforeningerne serverer kaffe til udflugtsdeltagerne. Deltagerne i arrange-mentet inviteres også til at besøge Moler Museet. Herefter er der guidet tur øen rundt. Aftensmaden indtages på Bryghu-set, hvor drikkevarer er for egen regning.Deltagelse i arrangementet koster 150 kr. for medlemmer og 200 kr. for ikke-med-lemmer. Tilmelding: Først til mølle…Eventuel rundvisning på bryghuset er for egen regning (89 kr. pr. pers). Dette beløb inkluderer to små øl. Nævnte rundvisning bliver kun gennemført, hvis mere end 20 ønsker at deltage. Tilmelding kan ske til:

19

KALENDER KALENDER KALENDERInge Lise Lyse tlf. 51245513, Grethe Søren-sen tlf. 24843590 eller Harry E. Madsen tlf. 27506531

Opstilling til Folketinget:

Lokalforning/er: DF Nordfyn og DF Mid-delfart søger emner til folketingskandidatValgkreds: MiddelfartkredsenTid og sted: Tirsdag den 16. april 2013 kl. 19,30 i Bakkehuset, Assensvej 100, Mid-delfart.Henvendelse til: Interesserede kan kontakte Anton Petersen, Middelfart lokalafdeling tlf. 64 40 21 21

Lokalforening/er: DF Solrød og DF GreveValgkreds: Grevekredsen.Tid og sted: Onsdag, den 17. april 2013 kl. 19.00 i Tune Borgerhus, Lundegårdshegnet 15, 4030 Tune.Henvendelse til: Lokalformand DF Solrød Christen Kristensen, telefon 56 14 10 83 og lokalformand DF Greve Gert Christensen, telefon 26 14 09 11

Lokalforening/er: DF Esbjerg Lokalfor-ening.Valgkredse: Esbjerg Bykredsen og Esbjerg Omegnskredsen.Tid og sted: Fredag den 19. april 2013 kl. 18.30 i Sædding Centret, Fyrvej 34, 6710 Esbjerg V.Henvendelse til: Lokalformand Freddy Hyldgård, telefon 26221064.

Lokalforening/er: DF Furesø og DF EgedalValgkreds: Egedalkredsen.Tid og sted: Mandag den 22. april, kl. 19.00 i Satellitten, lokale 1,Bymidten 46, 3500 Værløse.Henvendelse til: Lokalformand DF Furesø Käthe Søeballe. tlf. nr. 26987051 og lokalfor-mand DF Egedal John Folden Hyldig, tlf. nr. 20212576.

Lokalforening/er: DF Lolland Lokalfor-ening.Valgkreds: Lollandkredsen.Tid og sted: Tirsdag, den 23 april 2013 kl.19.00 i Magasinet, Havnegade 55, Nak-skovHenvendelse til: Lokalformand Flemming Knoblauch, tlf. 54 71 58 59 og 23 24 79 48, Mail:[email protected]

Lokalforeninger/er: DF Vejen Lokalfor-ening og DF Billund LokalforeningValgkreds: Vejenkredsen.Tid og sted: Tirsdag, den 23. april, kl. 18.00 på Hovborg Kro, Holmeåvej 2, 6682 Hov-borg. Da vi er vært ved flæskesteg med brune kartofler og rødkål, er tilmelding til spisning nødvendig. Tilmelding senest d. 17 april.Henvendelse til: Lokalformand DF Vejen Kurt Munk, telefon 23379743 og lokalfor-mand DF Billund Tage Poulsen, telefon 22985676.

Lokalforening/er: DF Frederikssund og DF Halsnæs.Valgkreds: Frederikssund kredsen.Tid og sted: Onsdag, den 24. april, kl. 19.00 i Multisalen i Aktivitetshuset, Jernbanegade 2, 3300 Frederiksværk.Henvendelse til: Lokalformand DF Halsnæs Ole S. Nielsen, tlf. 40 62 81 38.

Lokalforning/er: DF-FrederiksbergTid og sted: Mandag den 29. april kl. 19.00 i Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000 Frede-riksberg.Valgkredse: Falkonerkredsen samt Slots-kredsen.Indledningsvis afholdes opstillingsmøde for byrådskandidater, hvorefter der er opstillings-møde til Folketinget. Der er kun adgang for medlemmer. Disse vil få tilsendt indkaldelse pr. brev.Henvendelse til: Lokalformand Jette Dali, tlf. 50 73 77 52

Lokalforening/er: DF-Høje-Taastrup og DF-Albertslund Valgkreds: TaastrupkredsenTid og sted: Torsdag den 23. maj 2013 kl. 19.00 på Høje-Taastrup Rådhus, Bygaden 2, 2630 Taastrup Henvendelse til: Henrik Pangel (formand DF-Høje-Taastrup) Tlf.: 46 59 21 48 eller Danni Olsen (formand DF-Albertslund) Tlf.: 20 16 10 68.

Lokalforening/er: DF HedenstedValgkreds: HedenstedTid og sted: mandag d. 27.maj 2013 Kl. 17.30 på Hedensted Rådhus indgang Min-devej lokale 1. Afholdes opstillingsmøde til FolketingetHenvendelse til: Lokalformand Jens Peter Rasmussen tlf. 60 93 27 59

Lokalforening/er: DF Viborg Lokalfor-ening.Valgkredse: Viborg Østkredsen og Viborg Vestkredsen.Tid og sted: Mandag, den 10. juni, kl. 19.30 i Borgerhuset, Ll. Sct. Hansgade 7-9, 8800 Viborg.Efter opstillingsmødet vil der være debat med en eller to mf’ere fra Dansk Folkeparti.Henvendelse til: Lokalformand Grethe Sørensen, tlf. 86 65 35 90 / 24 84 35 90.

Fortsættes på side 22

Lokalafdelingen DF- Fre-derikshavn-Læsø har ved et opstillingsmøde, torsdag den 14. marts 2013 genvalgt Bent Bøgsted til Folketingskandi-dat i Frederikshavnskredsen.

DF’s arbejdsmarkedsordfører blev valgt med akklamation og fik dermed enstemmigt mandat til at fortsætte efter det kommende valg som MF for Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis lokalafde-ling i Guldborgsund har netop valgt René Christensen, som Folketingskandidat. René Christensen, der i februar i år blev udpeget til DF’s finans-ordfører og dermed afløste DF-formand Kri-stian Thulesen Dahl på ordførerposten, blev valgt med akklamation.

Dansk Folkeparti’s lokalfor-ening i Haderslev har valgt Susanne Eilersen som kred-sens folketings kandidat.

Dansk Folkepartis lokalafde-ling i Holbæk har valgt Jeppe Jakobsen til folketingskandi-dat i Holbækkredsen.

Nyvalgte DF-folketingskandidater

20

Nyt fra Borgen

V. René Teige

Martin Henriksen i Sydslesvig UdvalgetMartin Henriksen, gruppesekretær, udlændinge- og integrationsordfører samt medlem af Euro-parådet er nu også udnævnt til ordfører for det danske mindretal/Sydslesvig

Dermed afløser han tidligere medlem af Folke-tinget Søren Krarup i Sydslesvigs Udvalget, da denne stopper efter 12 år.

Udvalget virker som bindeled mellem det dan-ske mindretal, bestående af ca. 50.000 danskere syd for den dansk/tyske grænse, og det danske

Folketing. Dette indebærer blandt andet, at udvalgets

medlemmer deltager i møder afholdt af de syd-slesvigske foreninger.

Sydslesvig Udvalget træffer i forbindelse med ansøgninger afgørelse om tilskud og lån til akti-viteter til gavn for det danske mindretal. Desuden rådgiver udvalget danske ministre om forhold af betydning for nævnte danske mindretal.

Kristian Thulesen Dahl i erhvervspraktikDansk Folkepartis formand har været i erhvervspraktik på cementfabrikken Aalborg Portland.

Kristian Thulesen Dahl har netop været i Aalborg, hvor han onsdag og torsdag, 13.-14. marts besøgte en af landets store virksomhe-der, cementfabrikken Aalborg Portland.

Men besøget var ikke blot et politisk et af slagsen. DF’s formand var nemlig på et to dage langt erhvervspraktikophold på den mere end 100 år gamle fabrik og dens 300 medarbejdere.

Disse blev ramt hårdt af den finansielle krise og måtte blandt andet sige farvel til kolleger, der fik en fyreseddel som følge af krisen. Oveni kom den røde regering til og indførte den såkaldte NOx-afgift, som ramte Aalborg Portland ekstra hårdt.

I kolde kontanter medførte afgiften, at fa-brikken i stedet for tre millioner kroner årligt nu må betale 36 millioner kroner – ligeledes årligt.

Ifølge virksomheden selv, svarer afgifts-forhøjelsen til, at man kunne ansætte 70 medarbejdere.

Der er næppe nogen tvivl om, at ’prakti-kanten’ fik en snak med sine nye kolleger om den røde regerings afgiftspolitik – råt for usødet.

21

DF bag nyt børneregisterDansk Folkepartis boligordfører og handicapordfører, MF Karina Adsbøl, har sikret lovkrav om en ny statistik over indberetninger af overgreb mod børn og unge i kommunerne.

Det er virkelig en lang, sej politisk kamp, der nu er udmøntet i større fokus på og hjælp til udsatte børn og unge.”Jeg har siden foråret 2012 efterspurgt et centralt register over underretninger af børnesager i kommunerne. Derfor er jeg meget glad for, at børneregisteret bliver til virkelighed,” siger Karina Adsbøl.

Hun glæder sig også over, at DF som oppositionsparti også kan være med til at presse vigtige beslutninger igennem. Det er godt med endnu et redskab, der kan være med til at forebygge de uhyggelige tilfælde, vi har set, så ingen bliver glemt og indsatsen over for de udsatte børn og unge forbedres,” siger Karina Adsbøl.

Det, der nu skal sikre, at børnesager ikke bliver glemt, men kan skjules for offentligheden i årevis, er et centralt børneregister, som er et af de stærkeste led i den nye overgrebspakke, der indeholder krav om, at en kommune allerede inden for 24 timer skal vurdere en indberetning af en børnesag.

Register klar fra 2014

Det nu vedtagne Centralregister af indberetninger er om nogen Ka-rina Adsbøls fortjeneste. Hun har som nævnt været tidligt ude og blandt andet stillet skriftligt spørgsmål til social- og integrations-minister Karen Hækkerup, som hun bad om tal for, hvilke kom-muner der modtager flest og færrest indberetninger i børnesager.

De efterspurgte tal fandtes ikke, hvilket ellers kunne have hin-dret de frygtelige, årelange angreb på og mishandlinger af børn, som er blevet opdaget de senere år.

”Det er noget, vi vil gøre noget ved,” lovede Karen Hækkerup (S).

Det løfte fik Karina Adsbøl til at kræve helt nye værktøjer og lovkrav på området.

Og nu ligger planerne så klar.

Karina Adsbøl står bag en ny lov om et cen-tralt børneregister, der sikrer, at børnesager ikke bliver glemt.

Kommunerne forpligtes nu til at indberette nøg-ledata på cpr-niveau om de underretninger, de modtager om børn og unge.

Der er afsat fire mio. kr. i 2013 til udvikling af stati-stikken og kompensation af kommunerne og fem mio. kr. i årene herefter til drift af statistikken og kompensation af kommunerne.

Ankestyrelsen udvikler statistikken og opretholder den løbende drift

Indsamling af data fra kommunerne begynder i 2014 og den første offentliggørelse af årsstatistik sker i 2015.

Spørg om TillægsprocentDansk Folkeblad kunne i sin decemberudgave fortælle om, at folkepensionister med en tillægsprocent på 100 kan søge rabat på eksempelvis tv-licens. En læser har kontaktet redaktionen og fortalt, at han ikke kan få rabat på grund af ATP-indtægt.

Ældre Sagen oplyser, at dette er korrekt. Man kan eksempelvis have en tillægsprocent på 36, fordi man

modtager ATP. Herefter kan man få reduceret ældrecheck. Men man får ikke lavere licens.

Indtægtsgrænser er for enlige 18.800 kr. og for par 37.200 kr.Ældre Sagen opfordrer til at bruge rådgivningstelefon

80301527 for gratis rådgivning om blandt andet tillægsprocent og beløbsgrænser for rabatter eller ældrecheck

Red.

Pia Kjærsgaard mødtes med Aung San Suu KyiFolketingets Præsidium var tidligere på måneden på officielt be-søg i Burma. Pia Kjærsgaard deltog som næstformand for Præsi-diet, hvis besøg faldt sammen med demokratilederen og Nobel-prisvinderen Aung San Suu Kyi’s partis kongres. Her blev Aung San Suu Kyi genvalgt som formand for sit parti. Den Nationale Liga for Demokrati (NLD).

Aung San Suu Kyi mødtes med præsidiemedlemmerne og sva-rede blandt andet på spørgsmål fra de danske politikere. En enkelt gang blev partilederens alvorlige ansigtstræk brudt af et varmt smil. Det skete, da Pia Kjærsgaard spurgte hende, om hun havde tænkt på at uddelegere nogle af de politiske opgaver til medlem-mer af NLD. Og om hun har tænkt sig at ændre på, at hun – både i Burma og i hele verden – står som den eneste toneangivende oppositionspolitiker.

”Jeg ved jo, hvor afgørende, det er, at have opbakning. Det vidste Aung San Suu Kyi tilsyneladende og svarede da også, at partikongressen var første skridt i den retning.

Pia Kjærsgaard fik sig en snak med Aung San Suu Kyi under Folke-tingets Præsidiums besøg i Burma.

22

Landet rundt

Lokalforeningerne DF Køge og DF Lejre har enstem-migt valgt Dansk Folkepartis MF’er, sundhedsordfører Li-selott Blixt som folketings-kandidat i Køge Kredsen.

Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Nyborg, Carsten Kudsk, kan nu også skrive folketingskandidat på cv’et. Han er nemlig enstemmigt valgt til Nyborgkredsens Fol-ketingskandidat

Gruppesekretær, udlændinge- og integrationsordfører, MF for Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, er valgt til folke-tingskandidat i Københavns Storkreds ved et opstillings-møde i DF’s lokalforeninger i Tårnby og Dra-gør. Martin Henriksen opnåede enstemmigt valg. Dermed er Martin Henriksen den første DF-kandidat, som er klar til et kommende Folketingsvalg i Københavns Storkreds, der omfatter København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.

Vejle lokalforening har ved et opstillingsmøde tirsdag af-ten valgt Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl til folketingskandidat i Vejle Nord kredsen. Det skete med akklamation og bragende bifald fra en stuvende fuld Jerlev Kro.

Partiformanden var således på hjemmeba-ne, idet Kristian Thulesen Dahl bor i Thyre-god cirka 35 kilometer fra Jerlev.

Nyvalgte DF-folketingskandidaterFortsat fra side 19

Farshad Kholghi, Gordon Kennedy, Sara Poulsen og Mikkel Schrøder Uldal er på pla-katen, når det musikalske comedy show ’Pej-seshow i Tivoli’ sætter lattermusklerne på prøve.

Latterbomben går af i Glassalen i Tivoli 25. – 27. april.

De fire medvirkende er iklædt pilotdress, stewardesse og steward-uniformer med iltap-parater livredningsveste og sikkerhedsseler, som al landsens flypassagerer vil nikke gen-kendende til som remedier i den obligatoriske sikkerhedsgennemgang…

Men en helt almindelig af slagsen bliver det bestemt ikke.

Op på den store klinge

Forårsrevyen, der blot løber over fire dage, giver Københavnere og andet godtfolk mu-ligheden for at lade lattertårerne trille, når nævnte komiske kvartet går på scenen. Og der er noget at glæde sig til. Anmelderne er på det nærmeste faldet over hinanden for at uddele stjerne og roser – helt og aldeles uden torne.

Revyen, som havde premiere – og spillede for fulde huse på Pejsegården i Brædstrup tidligere på vinteren, er nemlig gået sin sejrs-gang hen over vinteren.

Men det har ikke været noget problem at holde varmen, når Gordon Kennedy giver den som cykelsportskommentator og kokke-pigebetvinger helt oppe på den store klinge på Haiti og i bogform. Der er naturligvis tale om digter-cykelentusiasten Jørgen Leth…

Farshad er ping pong

Ping pong dynamo

Mikkel Schrøder Uldal er uforlignelig i rollen som manden, der kører sine besøgende rundt i gamle Volvoer kun iført, hvad de nu måtte have valgt af deodorant: Carl Mar Møller.

Og endelig er der Farshad Kholghis vidun-derlige thailandske massøse Louise Ping Pong Jensen, som tilbyder thai-massagens eksoti-ske former ud i det hulkende ekstreme.

Spis, pejs og vær glad, som de medvirkende noget kryptisk opfordrer til. Det bliver der mulighed for at gøre. Når Glassalen lægger scene til de fires helt eminente humor, som er iscenesat af Donald Andersen.

Der er lagt i pejsen til det helt store grin, når Farshad Kholghi, Gordon Kennedy, Sara Poulsen og Mikkel Schrøder Uldal

byder publikum at ’fasten seatbelts’, når de går i luften med deres revy

23

Lokalforeningsformand for DF-Vejle, Folmer Kristen-sen, blev tirsdag aften den 12. marts 2013 genvalgt som Folketingskandidat i Vejle Syd kredsen.

Heino Hahn er valgt til såvel DF’s folketingskandidat i Vor-dingborgkredsen, Sjællands Storkreds – og som til spids-kandidat på listen til kommu-nalbestyrelsesvalget i novem-ber.

Det er ingen aprilsnar, når trafikordfører og troubadour Kim Christiansen fra den 1. april vil være at finde bag fadølsanlæg-get på Restaurant Á Porta på Teglgade i Mariager. Sammen med sin kone Maj-britt, har han købt den gamle hyggelige beværtning, som i forbindelse med ejer-skiftet får en ansigtsløftning og et udbyg-get menukort med dansk smørrebrød.

Det bliver Majbritt Christiansen som kommer til at stå for den daglige ledelse, mens Kim Christiansen lover at give et nap med bag baren og i restauranten, når hans travle hverv som folketingspolitiker ellers tillader det. Kim Christiansen vil da heller ikke afvise, at han kan lokkes til at synge en sang eller to for gæsterne – hvis lejligheden byder sig.

Otte er blevet 110Der har været god grund til at feste i lokalafdelingen DF-Holstebro på det seneste. Afdelingens formand, Flemming Iversen rundede 15. marts 60 år og 18.4. kan formanden markere, at han har siddet i formandsstolen i 15 år.

”15 gode af slagsen, siger Flemming Iversen, der husker, da han var med til at starte lokalafdelingen ved et møde på Krabbes Hotel, hvor otte mødte frem.

”Der var lige nok til at danne en bestyrelse, griner fødselaren og jubilaren…I dag har DF Holstebro rundet 110 medlemmer.Så skal der vel være fest?”Njaaa, det er jo valgår, så der er rigeligt at bruge penge til,” svarer Flem-

ming Iversen, som 18. marts blev enstemmigt valgt til endnu en formands-periode.

DF’er som Bond BabeHendes navn er Dencker, Mette Hjermind Dencker… Lækkert hår, jakke med pailletter og simili, der lynede i blitzlyset, negle malet op til kassinobesøg – og Martini’er, selvfølgelig ’shaken – not stirret.’

Dansk Folkepartis ordfører for landdistrikter og småøer deltog 2. marts i en stor James Bond fest på Tunø som The Goldfinger Girl. Her er Mette Hjermind Dencker blitzet med stifteren af ’Bevar Tunø-bevægelsen, der har evnet at få Odder kommune til at droppe beslutningen om at spare øens sygeplejerske væk, Lars Løndorf (udklædt son Spectre-agent).

DF’eren var inviteret som følge af sin stædige kamp for øboerne, som blandt andet har været på Christiansborg for at lufte deres synspunkter.

Selvom der var dømt temafest, blev der også tid til at mødes med beboerforeningen for at drøfte de udfordringer, øen kæmper med, både med hensyn til utilstrækkelige færgefart samt bureaukratiske og langtrukne sagsforløb, når øboerne søger LAG-midler til lokale initiativer.

Medlem af Favrskov byråd for Dansk Folkeparti og kom-munens teknik og miljøudvalg Torben Nielsen er død – kun 42 år gammel.

Dødsfaldet kom som et chok for både familie, venner og kolleger. Torben Nielsen blev ramt af en hjernehindeblød-ning, men kom hur-tigt i behandling og blev lagt i kunstig koma. Lægerne udtrykte optimisme, men så blev Torben Nielsen ramt af endnu en blødning og afgik ved døden den 9. marts.

Torben Nielsen var med til at starte DF-lo-kalforeningen i Langå ved Randers, hvor han sad i byrådet fra 2002-2006.

Siden 2010 har han siddet som DF’s repræ-sentant i byrådet i Favrskov.

Politiske venner og modstandere betegner Torben Nielsen som en god kollega, en dedi-keret politiker og et ærligt, ordholdende men-neske.

Favrskovs borgmester Nils Borring beskri-ver på vegne af byrådet Torben Nielsen som en afholdt byrådskollega, der altid har arbej-det konstruktivt på at finde de bedste løsnin-ger for borgerne i Favrskov Kommune. Vi har lært ham at kende som et hjælpsomt, åbent og humoristisk menneske med en fast politisk overbevisning, og samtidig besad han også en vilje til at finde løsninger og opnå resultater i det politiske arbejde.

Vore tanker går til Torben Nielsens hustru og tre børn.

Torben Nielsen er død – kun 42 år gammel

Mindeord

Kim C giver en sang til smørrebrødet

Foto

: Sca

npix

Foto

: Cla

us H

aage

nsen

24

Lighter med logo

Sportstaske

Marguerite brocheMarguerite øreringe / sæt Marguerite ørestikker/sætMarguerite halssmykke m/kæde

DF BUTIKKEN

Indkøbsnet

Kasket regulerbar

Mulepose med lomme

T-shirt med stort logo

Habitnål

Ballon

Slipsenål

Krus Skrivepen

Kuglepen

KAMPAGNE VARER

Se hele DF BUTIKKENS store udvalg og nyheder på: www.df-butikken.dkAlt kan bestilles hos: DF-BUTIKKEN

Tlf.: 4343 1414 / hverdage kl. 08:00 - 16:00 - Email: [email protected]

Udover DF Butikkens varer kan lokalformænd bl.a. rekvirere: DF Bolcher, DF balloner, DF flag, DF vindmøller, DF brochurer,

DF grundlovsbøger og DF principprogram.

”PIA K. - Årene ved magten”Elisabeth Svanes person-lige og meget velskrevne bog om Pia Kjærsgaard. 224 sider.

Medlemspris: Kr. 150,-

”Messerschmidt” - Portræt af en politisk ener.376 sider.

Kr. 249,-

BØGER

“Kristian Thulesen Dahl, - Kronprinsen”En kritisk portrætbog der kommer hele vejen rundt om mennesket Kristian Thulesen Dahl. 314 sider. Medlemspris Kr. 150,-

“Kristian Thulesen Dahl, “Kristian Thulesen Dahl,

”Knus Tyrannerne”- Erindringer fra et usædvanligt liv.412 sider. Medlemspris: Kr. 98,00

Pastiller

T-shirt mørkeblå T-shirt hvid Polo shirt. Mørkeblå Sweatshirt. MørkeblåKampagnejakke Slips Silketørklæde Kasket. Slipsenål Habitnål Habitnål/pin stor

Pastiller Mulepose Mulepose med lommeSports/rejsetaske stor Krus Kuglepen Skrivepen Lighter Marguerite smykker:Broche Øreringe / sæt Ørestikker / sæt Halssmykke / ny størrelse

(Str.: S – XXXL)(Str.: S – XXXL)(Str.: S – XXXL)(Str.: S – XXL)(Str.: S – XXXL)

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

Kr. Kr. Kr. Kr.

Populært DF ForklædeKr. 128,-

Rummelig rygtaske med lille DF logo på lomme Kr. 98,-

65,0065,0098,00

148,00280,00128,00148,00

35,0030,0010,0020,00

5,0010,0035,00

118,0050,00

3,508,005,00

35,0049,0049,0059,00

DF Merchandise-marts2013-1.indd 1 05/03/13 14.26

25

Historiebussen – nu med revy

Historiebussen

Historiebussen kører denne gang til Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Blandt programpunkterne er Nykøbing Falster Revyen.

I sensommeren fra onsdag den 28. august til søndag den 1. september, er det igen tid til at tage på oplevelsestur med ”Historiebussen”, som denne gang kan præsentere et af sine vel nok fl otteste programmer.

Turen går til Sjælland, Møn og Lolland-Fal-ster, hvor tur deltagerne skal besøge en lang række seværdigheder.

Der er naturligvis også sørget for et hyg-geligt hotel i Sydsjælland, hvorfra de mange ture går.

Gunhild Legaard og Preben Elmenhoff er som sædvanlig dygtige og kompetente rejse-ledere og guider på turen.

Denne er i øjeblikket ved at blive planlagt, så programpunkterne er endnu ikke på plads. Men nedenfor kan I læse om nogle af de se-værdigheder, der er i spil.

Endeligt program forventes klar i næste ud-gave af Dansk Folkeblad.

Koldkrig og revylatter

Deltagerne får blandt andet en rundvisning på Christiansborg Og så er der indlagt en nyhed, da Historiebussen parkerer ved det gamle re-

Årets revyhold er Flemming Krøll,

Mette Marck-mann, Henrik

Lykkegaard, Henrik Kofoed, Pernille Schrø-

der og kapel-mester Morten

Wedendahl.

Tilmeldingskupon sendes til Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K

Navn:

Adresse:

Postnr. by:

Mobil.:

Email.:

vyteater i Nykøbing Falster, hvor revydirektør Flemming Krøll byder velkommen. Det er lykkedes af få nogle af de bedste pladser til turdeltagerne, som ydermere kan vælge at til-købe kaffe, the, eller øl og drinks.

Med på programmet er også Vikingean-lægget Trelleborg, Sorø Klosterkirke og Hvi-deslægtens gravkirke, Roskilde og Maribo Domkirker, Vikingeskibsmuseet, Rundkir-ken i Bjernede og Gavnø Slot med sejltur fra Næstved på Susåen.

Endelig skal vi besøge Stevnsfortet. Fronterne var trukket hårdt op efter 2. Ver-denskrig. Overfor hinanden stod NATO og Warshawapagten, angsten for en atomkrig lå dybt i befolkningerne og der blev bygget store forsvarsværker på begge sider. Danmark, som blev medlem af NATO i 1949, byggede blandt andet Stevnsfortet, som var atom-sikkert og kunne overvåge skibe og fl y fra fjenderne i øst. Hele 3.000 soldater og datidens mest moderne våben var klar til at forsvare Dan-mark. Dette fantastiske fort skal deltagerne på Historiebusturen opleve. Og så den særegne, både smukke og barske natur på Stevns Klint, naturligvis.

Tilmeld dig nu

Vi indkvarterer os på et dejligt hotel med hyg-gelig atmosfære og en god restaurant.

Prisen for turen er 2.700,- kr. Tillæg for enkeltværelse 1.000,- kr. Prisen dækker bus-transport, hotelophold med halvpension (mor-genmad og aftensmad), udfl ugter, revy billet, samt entreer.

Vi håber du/I har fået lyst til at være en del af denne studietur. Især medlemmer, der ikke tidligere har været med på historiebussen, og nye medlemmer vil med stort udbytte kunne deltage. Her er mulighed for at møde andre spændende medlemmer af DF og knytte nye venskaber.

Bussen kører med opsamling i Fredericia og herudover i Odense, Slagelse og Høje Ta-astrup. Der er også mulighed for at komme direkte til hotellet, som bliver et hotel i Syd-sjælland.

tei-

Enkeltværelse

Dobbeltværelse

Vil gerne bo sammen med

Opsamlingssted:

Historiebussen – nu med revy

26

Anmeldelser

Eklatant UdueligtGrækenland er på fallittens rand, blandt andet fordi det at snyde staten for skatter har været en nationalsport i fl ere år, end man måtte mene muligt.

Snyderiet er for længst blevet en ’eksportvare’.Morten Messerschmidt fortæller historien om den græske profes-

sor, der stjal 60 millioner kroner fra EU-fonde til forskning. Det gav økonomidirektøren på det stedlige bibliotek mulighed for at købe en Ferrari, mens andre fi k råd til marmorgulve på deres badeværelser.

Morten Messerschmidt behøver kun at skrive dagbog i 50 dage, før tastaturet på det nærmeste driver af tragikomiske milliarddonationer. Ikke underligt at den sagesløse læser snerper læberne i mistro, Det har kan umuligt være sandt, Men jo: Nærværende ’Dagbog fra EU’ er da også sponseret – af EU, som altså betaler for at blive gjort til grin.

Måske er pengene givet godt ud. Selvom beviserne står i kø, er de så usandsynlige, at tiltalefradrag er eneste brugbare dom…

Og for nu at dvæle ved Grækenland, kostede det EU 100 milliar-der kroner at investere i Metro, sportsanlæg m.m.m.m op til Legene i Athen i 2004.

Gå glad i bad EU betaler

Men tilbage til dagbogen, der er bygget op med nævnte 50 korte dag-bogsskrivelser. Én til hver dag. Så kan man nå at ’grine- eller rettere græde af’ før næste skandaløse EU projekt bliver rullet op.

Her følger et par eksempler:Dag 3 beskriver, hvordan EU-landbrugsstøtte er gået til britiske

golfklubber og fl yselskaber.Eller hvad med Dag 6’s afsløring af EU-millioner til hundefi tness

i Ungarn…Mundheldet ’Man skal ikke græde over spildt mælk’ får helt ny

betydning på Dag 12. Her redegøres for tilskud til skolemælk for 1,4

Et liv på vulkanerVulkanekspert, rejseguide, foredragsholder og forfatter, medlem af DF i Køben-havn Henning Andersen er klar med ny spændende – og skræmmende vulkanbog

milliarder kroner. Pengene går nemlig ikke til dem, der trænger mest men til dem, der i forvejen drikker rigelig mælk. En skov af rapporter og undersøgelser viser, at tilskudene i bedste fald er virkningsløse…

Og så er det tid til en stærk kop kaffe – forud for Dag 18. Her triller tre milliarder kroner i retning af sækkepibemusik, gadeteater og et forsøg med at blande musik og magi.:!Tyrkiske kloaker, et marokansk badeland, værdiløse rapporter og forskning (der blandt andet viser at FRUGT ER SUNDT..!

Ak ja, nogen vil tilføje endnu et tilskudsprojekt – nemlig Messser-schmidts bog, nærværende af slagsen. Bestil den allerede i dag.

tei-

Verdens vulkaner har enorm betydning for Moder Jord og dermed vi mennesker, der be-bor kloden.

Men helt så voldsom kraft, som de ild, svovl og aske spyende vulkaner har, er det nok de færreste, som er klar over.

Den uvidenhed bliver der rettet op på i Hen-ning Andersens nye bog ”Et liv på vulkaner”

”Vi må acceptere naturens vilkår. Ellers går det galt,” siger forfatteren.

Lige nu er Etna i et godt nok mindre ud-brud, men Henning Andersen advarer om, at den slumrende kæmpe, Vesus ulmer.

”Mange vil huske fi lippinske Pinatubo,

der kom i udbrud i 1991. Her blev en enorm askesky spredt og den skyggede for solen i en grad, så verden oplevede et markant tempe-raturfald.

”Hvis en halv snes af klodens større vulka-ner kommer i udbrud samtidig, kan det med-føre en reel istid, konstaterer vulkaneksperten, som i sin nye bog både fortæller om fascina-tionen af – og frygten for vulkanerne.

Men han beretter også om de mange ople-velser, vulkaninteressen har afstedkommet.

Et meget personligt aftryk i, hvad man kan titulere som Hennings forunderlige verden.

tei-

Et liv på vulkanerForlaget Kahrius.dkKr. 198,-

Et liv på vulkanerForlaget Kahrius.dk

Dagbog fra EU-om EU’s spild af dine penge

Af Morten MesseschmidtBogen kan bestilles hos DF Butikken ganske

gratis. Dog skal modtagerne betale forsendelses-omkostninger i form af porto til DF.

27

Sådan’skDet er dansk, det er dejligt, det er nyt magasin. Der går år imellem, men nu har Aller-koncernen sat et skib for det voksne dansktopsegment i søen

Den knaldrøde gummibåd fl yder fornemt. Nu i smult vande blandt ligestillede, efter års lavvande i medienyt for voksne og seniorer.

Det sker i et mediebillede, der i en årrække har budt på ene ung-domsorienterede nyheder.

SBS-TV, der i forvejen sender Kanal 4, Kanal5 og Kanal 6 lan-cerede tirsdag den 1. januar 2013 ungdomskanalen 7’eren, der mar-kedsføres som Danmarks første interaktive ungdomskanal. Ifølge SBS TV er 7’eren målrettet seere mellem 15-25 år.

Danmarks Radio fulgte op med DR3, som er målrettet 15- til 39-årige. Den kanal gik i luften mandag den 28. januar i år.

Og der er masser af tv-nyt for de alleryngste.Det er efterhånden længe siden, at der er præsenteret danskspro-

get underholdning til danskere, der vil se danske fi lm og lytte til dansk musik. TV 2 Charlie, der henvender sig til aldersgruppen 50+ , gik i luften i oktober 2004. Siden er der ikke rigtigt budt på tv-nyt for voksne…

Syng og vær glad

Men nu er der godt nyt til alle dansktopfans.”Alt om Dansktop”, der bliver det første danske magasin, der er et hundrede procent dedikeret til dansksproget populærmusik og de mange folkekære hits, er på gaden.

De store dansktop-poppere som Kandis-Johnny, Susanne Lana, Birthe Kjær, Dorthe Kollo, Peter Belli, Bjørn Tidmand og Jørn Hjorting fortæller om deres liv med musikken og deres op og ned-ture privat som professionelt.

Sidstnævnte giver inter-view i premierenummeret, og som han siger: ”Man kan ikke synge og være sur samtidig…

Alt om Dansktop kan fås ved samtidigt køb af ugebla-dene Familie Journal, Ude og Hjemme, Se og Hør eller Billed-Bladet.

Er danskerne racister? Nej, naturligvis ikkeAf Karsten Lorentzen

Når danskere har udtrykt bekymringer over mas-seindvandringen, er de ofte blevet beskyldt for at være racister. Sådan har været siden 1983, da Danmark fi k verdens mest liberale udlændin-gelovgivning, og ind-vandringen for alvor begyndte. Mange po-litikere trak ”racisme-kortet” i stedet for at be-skæftige sig med fakta. Når Dansk Folkeparti ønskede en opgørelse over prisen for indvan-dringen, blev partiet ligeledes mødt med beskyldninger om ra-cisme og fremmedhad. Hvem husker ikke da-værende statsminister Poul Nyrup Rasmus-sens berømte udtalelse fra Folketingets taler-stol om, at ”stuerene, det bliver I aldrig” – med adresse til Dansk Folkeparti.

Men sådan forholder det sig ikke. Danskerne er ikke racister. Det fastslår de to forskere, Henning Bech fra Københavns Uni-versitet og Mehmet Ümit Necef fra Syddansk Universitet i bogen ”Er danskerne racister”. De to forskere konkluderer, at der intet som helst belæg er for påstanden om, at racisme skulle være spe-cielt udbredt blandt danskere. Genstanden for undersøgelsen er perioden 1990-2010, og forskerne har brugt fi re år på projektet. Mehmet Ümit Necef advarer på baggrund af undersøgelsen mod, at der går infl ation i begreberne racisme og islamofobi, der efter-hånden bruges i fl æng, når kritikere af indvandringen eller den manglende integration skal sættes på plads.

En anden konklusion er, at danskerne gennemgående er et me-get tolerant folkefærd. Det betyder ikke, at der ikke fi ndes ra-cisme i Danmark. Den fi ndes både hos danskere og indvandrere – og måske skal der fokuseres langt mere på racismen blandt sidstnævnte, der ofte isolerer sig i parallelsamfund og eksempel-vis forhindrer deres børn i samkvem med danskere.

27

Hjorting fortæller om deres liv med musikken og deres op og ned-ture privat som professionelt.

Sidstnævnte giver inter-view i premierenummeret, og som han siger: ”Man kan ikke synge og være sur samtidig…

Alt om Dansktop kan fås ved samtidigt køb af ugebla-dene Familie Journal, Ude og Hjemme, Se og Hør eller

”Er danskerne racister”Af: Henning Bech og Mehmet Ümit Necef363 sider 299 kronerFrydenlunds Forlag

28

Dyrevelfærd

Hvis jeg var dyr, ville jeg bo i Schweiz

Af Kenneth Kristensen Berth

Der er langt fra tremmekalve og burhøns til virkeligheden for deres artsfæller i alpelandet Schweiz. I 2008 indførte landet en ny dyre-værnslov, der siden kun er blevet endnu bedre for dyrene.

Dyr er sågar omtalt i landets forfatning. Heraf fremgår det, at dyr ikke er ting men har en særlig status – hverken mennesker eller ejendom men som dyr. I Danmark betragtes dyr som ejendom, og det er en af årsagerne til, at det eksempelvis er lovligt at forgribe sig seksuelt på dyr, så længe der ikke sker skader på dyret. I Schweiz er det naturligvis forbudt og forbundet med en drakonisk straf at pleje seksuel omgang med dyr.

Da den schweiziske dyreværnslov skulle indføres i 2008, valgte politikerne at sætte dyrenes tarv i centrum. Det betyder, at også nyttedyr f.eks. svin og køer skal kunne leve et såkaldt ”artstypisk liv”, hvor dyrene kan lægge sig til ro, sove og stå. Dette gælder også f.eks. fjerkræ, der skal have lov til at bygge

rede og udfolde deres andre naturlige instink-ter. I stedet for at fokusere på at gøre det så let som muligt for dyrenes ejere at besidde dyr, så tog politikerne altså udgangspunkt i dyrets naturlige behov. Det har fået vidtgående kon-sekvenser både for hus- og nyttedyr.

Først kursus – så hund

I Schweiz har man således indført et hunde-kørekort. Det betyder, at man ikke længere må erhverve en hund uden at have gennem-ført et obligatorisk hundekursus, en oplæring i hundehold og et senere træningsforløb med deltagelse af såvel hund som ejer. Det bety-der igen, at der er færre impulskøb, og færre hunde skal afl ives. Hunde må heller ikke få kuperet hverken ører eller hale, og dyr, der har fået udført disse operative indgreb, må ikke indføres i landet. Hunde i Schweiz har også krav på at blive ført uden line med jævne mel-lemrum. For så vidt angår opdræt af hunde,

er det i Schweiz forbudt at avle på dyr, der tidligere har udvist et overmål af aggression, og kontrollen med hundeopdræt er skærpet voldsomt i forhold til tidligere.

Der er også dikteret fuldstændig faste krav for, hvor meget areal en kanin eller en hamster skal have at boltre sig på.

Dyr tager tog eller bus

Men det er ikke kun kæledyrene, der har fået bedre forhold. Det har mange produktions-dyr også – således er det nu ulovligt at bruge Schweiz som transitland for dyretranspor-ter på lastvogne. Dyr må kun transporteres igennem Schweiz med tog og fl y. Inden for Schweiz’ grænser, må dyrene gerne transpor-teres i lastvogne – men maksimalt 6 timer.

Schweiziske køer har nu også krav på at komme på græs. Køer skal på græs minimum 60 dage om sommeren og 30 dage i løbet af vinterperioden. Og dyrene må højest gå to

Schweiz er andet end chokolade, ost og alpeidyl. Schweiz har også verdens formentlig mest progressive dyreværnslovgivning. Dansk Folkeparti er klar til at hente inspiration.

29

Hvis jeg var dyr, ville jeg bo i Schweiz

uger uden at få frisk luft. Det skal opføres i en særlig journal, hvornår køerne har fået frisk luft.

Svin har også fået det bedre. Det er såle-des nu ulovligt at halekupere svin, ligesom fjerkræ ikke må få klippet spidsen af næbbet. Ja, selv håndteringen af fisk er der nu stillet skrappe krav til.

Lystfiskere på krogen

Det er forbudt at fiske med det formål at tage fiskene af krogen og genudsætte dem. Man må heller ikke anvende fiskekroge med modhager eller levende madding til lystfiskeri, og fisk må ikke transporteres levende i is eller isvand, men skal efter at være blevet bedøvet omgå-ende slås ihjel.

Schweiz har gjort en indsats for at give forsøgsdyrene bedre kår. Således skal alle personer, der medvirker i forbindelse med dy-reforsøg nu gennemgå et 40 timers kursus i

dyreforsøg, tyve timers teoretisk undervisning i etik og dyrevelfærd herunder håndtering af de forskellige dyrearter, som typisk indgår i dyreforsøg. Det er også blevet vanskeligere at få tilladelse til at udføre dyreforsøg i Schweiz end det tidligere har været. Lovgivningen til-siger også, at dyrearter, der oplever smerte, angst eller får skader som følge af et forsøg ikke igen må udsættes for samme forsøg, lige-som aflivning af forsøgsdyr ikke må finde sted i rum, hvor andre forsøgsdyr opholder sig.

Det schweiziske eksempel

Danske Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Dennis Flydtkjær, er begejstret for de schwei-ziske landvindinger.

- Det her viser, hvad man kan gøre, hvis man har viljen til for alvor at sætte dyrenes tarv øverst og ikke har EU rendende til at for-tælle, hvordan dyrevelfærd skal håndteres, si-ger Dennis Flydtkjær, der mener, at Danmark

på mange måder kan lære af erfaringerne fra Schweiz.

- Der var engang, at Danmark var i forre-ste geled i forhold til dyrevelfærd. Vi var ek-sempelvis et af de første lande til at afskaffe sødmælkskalve. Men i særdeleshed efter vi har fået en ny regering er dyrevelfærden gle-det ud af dagsordenen. Jeg oplever ikke den store interesse for området fra fødevaremini-ster Mette Gjerskov – hun opfatter vist mere dyrene som mad end som dyr, siger Dennis Flydtkjær.

Dansk Folkeparti står foran at skulle vedta-ge en ny dyrevelfærdspolitik, og her kommer erfaringerne fra Schweiz også til at spille ind.

- Ja, bestemt. Det er min ambition, at Dan-mark skal være helt fremme, når det handler om dyrevelfærd – og vi kæmper både i Dan-mark men også i Europaparlamentet en ind-ædt kamp for dyrene hver dag, siger Dennis Flydtkjær.

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsord-fører, Dennis Flydtkjær, er klar til at inddrage erfaringerne fra den schwei-ziske dyreværnslovgivning i dansk lov.

Dyrene i Schweiz har bedre forhold end i snart sagt hvilket som helst andet land takket være en meget progressiv dyreværn-slovgivning. Alle køer har f.eks. krav på at græsse uden for både i sommer og vinter-halvåret.

Den ikoniske sanktbernhardshund nyder også godt af den schweiziske dyre-værnslovgivning. Hundeejer er forpligtet til at tage et hundekørekort og gen-nemgå et uddannelsesforløb i hundehold, før de kan holde hund. Desuden skal hunde med jævne mellemrum føres uden line, som disse sanktbernhards-hunde nyder godt af.

Foto

: Sca

npix

Foto

: Sca

npix

30

Månedens DF’er

Navn: Annette Kelberg

Alder: 44 år

Status: Gift, to børn

Erhverv: Butiksassistent

Bor i: Karrebæksminde ved Næstved

Medlem af DF siden: 2008

? Hvordan blev du medlem af DF?

Jeg havde stemt på DF i flere år, og en dag så jeg en annonce i vores lokalavis med en opfor-dring til at blive medlem af DF, og så tænkte jeg, at nu skulle det være. Jeg ville gerne gøre en forskel, og det synes jeg, jeg gør nu med mit arbejde som lokalformand for DF. Så jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg meldte mig ind i partiet.

? Hvad er dine politiske mærkesager?

Det er nok ældre- og børneområdet. Ældre og børn skal have et godt Danmark, og der skal

ikke skæres i den service, som danskerne har brug for. Desuden brænder jeg også for dy-revelfærd, for jeg mener, at både kæledyr og landbrugsdyr skal have ordentlige forhold. I lyset af de mange sager man hører om van-røgt af dyr, kunne jeg rigtig godt tænke mig et dyrepoliti.

? Jeg hører, at I har medlemsfrem-gang i Næstved?

Ja, det går støt fremad. Vi er nu 194 medlem-mer.

? Hvad gør I for at trække medlem-mer til?

Sidste år havde vi for første gang en stand på Enø Kræmmermarked, hvor Pia Kjærsgaard også kiggede forbi. Det var rigtig hyggeligt. Vi kom i kontakt med alle mulige forskellige mennesker, og vi talte med dem om politik og vind og vejr. Flere gik også direkte hen til os for at melde sig ind, for nu var vi der, og så skulle det være. Det endte med 21 nye med-lemmer til Dansk Folkeparti, 16 til vores lo-kalforening og fem til andre lokalforeninger.

? Ja, det lyder da godt…

Jamen, jeg er ikke færdig endnu! I Næstved er der en boligmesse hvert forår, og der skal vi også med i år. Det glæder vi os til.

? Hvilke aktiviteter laver I så for med-lemmerne, når de har meldt sig ind?

Sidste år arrangerede vi en bustur til Chri-stiansborg, hvor Søren Espersen viste rundt.

? Hvordan blev du medlem af DF?

Det var i forbindelse med Folketingsvalget i 2005. Jeg ville gerne påvirke Danmark i ”min” retning, men der var det pokkers ved det, at jeg kun var 15 og altså ikke kunne stemme. Så derfor meldte jeg mig ind i DF Ungdom og i DF for at kunne gøre noget aktivt.

Navn: Peter Kofod Poulsen

Alder: 23 år

Status: Kæreste

Erhverv: Læser til lærer

Bor i: Haderslev

Medlem af DF siden: 2005

? Hvad er dine politiske mærkesager?

Det er udlændingepolitik, retspolitik og dy-revelfærd. Tilbage i 2005 var der meget snak om, at partier som S, SF og R ville bombe udlændingepolitikken tilbage til 1980’erne, og det ville jeg ikke have. Jeg mener, at Dan-

mark er et land, hvor de danske værdier og normer skal gælde. Vi skal ikke til at lave os om eller gå på kompromis med vigtige ting, fordi nogen udefra kommer og kræver det. Jeg mener også, at der er for mange, der ikke får en retfærdig straf. Hvis man har begået for ek-sempel vold eller voldtægt, så skal man altså have en straf, der passer til forbrydelsen. Jeg mener, at det er krænkende for ofrene, at vi ikke straffer hårdt nok her i Danmark. Endelig synes jeg, at der er for lidt fokus på dyrevel-færd. Det er helt grotesk, at det faktisk er lov-ligt at dyrke sex med dyr. Det skal laves om.

? Du er næstformand i DF Ungdom?

Ja, det blev jeg for et års tid siden. Sådan kort fortalt er jeg formandens højre hånd. Det be-tyder, at jeg holder øje med og tråd i, hvad der

31

Jeg kunne desværre ikke selv deltage, da jeg skulle arbejde, men om aftenen ringede flere medlemmer til mig og sagde, at det havde væ-ret en fantastisk god tur. Så det er jo dejligt. Desuden har vi en årlig julefrokost, hvor vi bliver flere og flere deltagere. For tre år siden var vi omkring 13 deltagere, men sidste gang kom der 29. Julefrokosten handler mest om hygge, og så spiller vi banko, hvor man kan vinde nogle gode ting fra for eksempel Hol-megaard. Der kommer jo i øvrigt til at være en del aktivitet, når der skal være kommunal- og regionsrådsvalg til efteråret.

? Så I er ved at lægge strategi for valgkampen?

Ja, vi er i gang med forberedelserne. Vi har fundet ni kandidater til kommunalvalget, og vi har holdt møde med dem for at planlægge valgets gang. Nu handler det om at få så man-ge ind, som muligt. Jeg kan godt mærke, at jeg føler mig sådan kampklar og godt kunne tænke mig, at der var valg lige nu, men det er måske meget godt, at der er lidt tid til, så vi kan nå at komme helt på plads.

? Hvad rører så i kommunen, er der nogle store sager?

Den største sag er vel, at vi skal have et nyt campus (et uddannelsescenter, red.) med forskning, innovation og en række videregå-ende uddannelser. Det er en god ting, da det vil give byen og kommunen et stort løft med alle de studerende og ansatte, som det tiltræk-ker. Desuden er der meget snak om en motor-vej fra Næstved til Rønnede, lige som det er en lokal DF-mærkesag, at vi skal have noget mere erhverv til området. For vi vil naturlig-vis gerne have nogle flere arbejdspladser i kommunen.

? Hvad bruger du ellers tiden på?

Jeg har to miniature gravhunde. De er fire år og to år og mor og barn. Der er altid gang i dem, og de bliver så glade, når man kommer hjem. Desuden er der jo den fordel ved hunde, at de ikke siger en imod. Ha-ha. Og jeg har min have, som jeg kan lide at være i. Det er skønt at kunne gå ud i sin egen have og plukke en buket blomster, der ikke koster en formue.

Endelig har vi en båd, og det er fantastisk at have sådan en om sommeren. Sidste sommer kunne jeg gå fra mit arbejde i Næstved lige ned til kanalen, hvor min mand ventede i bå-den. Så sejlede vi hjem til Karrebæksminde og spiste aftensmad undervejs. Når man sådan kan blive sejlet hjem fra arbejde, så føler man sig faktisk lidt som en dronning. Det er en dej-lig følelse.

? Tager man så ud og rejser, når man bor i et sommerhusområde som Karrebæksminde?

Nej, det gør vi ikke. Vi har endda et sommer-hus tæt på vores hus her. Vi bliver hjemme og slapper af, når vi har ferie. Og netop det, at Karrebæksminde er et sommerhusområde, be-tyder, at det er som at bo i to forskellige byer. Om vinteren er her stille og roligt, og om som-meren er det nogle gange nærmest, som var man i Spanien. Så vi får det hele med.

sker rundt omkring, og så er der meget organi-satorisk arbejde. Jeg synes, det er spændende at være næstformand, fordi det er så alsidigt.

? I har oplevet massiv medlemsfremgang i DF Ungdom. I har nu over 700 medlemmer, og det er det største DF Ungdom nogensinde har haft. Hvorfor?

Først og fremmest skyldes det, at vi er blevet meget mere aktive, og rent ud sagt, så synes jeg, at det er blevet sjovere af være DFU’er. Vi har haft flere kampagner, der har nået me-dierne, og så har vi ændret på det administra-tive, så det er blevet nemmere at stable en lo-kalforening på benene. Endeligt er det jo også sådan, at DF ligger godt i meningsmålingerne for tiden, og når det går godt for DF, så smitter det selvfølgelig af på DF Ungdom.

? Du har også været med i et indslag i TV Avisen?

Ja, der kom endnu en god måling for DF, og så ringede de fra TV Avisen for at høre, om de kunne kigge forbi et lokalt arrangement. Det måtte de selvfølgelig godt. Der deltog næsten 30 DFU’ere, så det så jo pænt ud på tv. Det var spændende at se, hvordan tv-journalister arbejder. De var hos os i en times tid og optog en masse, og så var det kun cirka et minut, der kom med i udsendelsen. Men det var et godt indslag, synes jeg. Der er en del, der har kom-menteret det. Så sent som i dag, var der en læ-rer på det sted, hvor jeg er i praktik som lærer, der synes, at det var helt fint, at en af ”hendes” praktikanter havde været på tv.

? Du bor i Haderslev, hvad taler man om der?

Det er jo Sønderjylland, så grænsekontrol optager mange, lige som afgifterne også er et stort debatemne. Det er sådan, at de høje

afgifter betyder, at mange køber ind syd for grænsen, og det er mildt sagt ikke så godt for det lokale erhvervsliv.

? Hvad bruger du så ellers tiden på?

Vi har lige startet DF Ungdom Sønderjylland op, hvor jeg er blevet lokalformand. Det at bygge noget op fra bunden kræver meget lav-praktisk arbejde, og det tager tid. Omvendt er det også meget spændende at være med til at starte en lokalforening op. Og så har jeg tid-ligere beskæftiget mig med hønseopdræt på hobbyplan, men det har jeg desværre ikke tid til længere. Nu tager jeg så ud i naturen for at se på fugle, for der er vist en lille ornitolog gemt i mig. Endelig har jeg gang i et initiativ med en lokalformand fra Radikal Ungdom. Vi kalder os for ”Værdikrigerne”, og vi vil tage ud på ungdomsuddannelserne og diskutere værdipolitik. Vi er nærmest uenige om alting, så jeg tror, vi får nogle rigtig gode debatter, der kan involvere tilhørerne og gøre dem mere interesserede i politik.

Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K . Ved adresseændring, kontakt tlf.: 33 37 51 99

Magasinpost SMPID nr.: 46654

Mor Danmark is a babeAf René Teige

Der var engang i de gode gamle, danskspro-gede dage, at staveregler var gældende – ikke vejledende. Men så begyndte man at omskrive retskrivningen.

Der var alt for mange danskere, der ikke kunne stave til ’pennalhus’, så man gjorde det tilladeligt at stave med et enkelt ’n’.

Så blev det ’mayonnaisens’ tur: m-a-j-o-næse. Ak, ja.

Mange vil sikkert også huske, da man ikke kunne ’bakke baglæns’ eller dengang ’tog’ var både entals- og flertalsbetegnelsen for en kol-lektiv transportform… Nu kører der mange toge. Det var uladsiggørligt for få år siden.

Eller det nye komma, som efter mindre end et års vilde protester blev trukket tilbage, så vi i dag ’kun’ har et grammatisk- og et pau-sekomma.

Eksemplerne på sproglige tilbageskridt er mange. Men de er trods alt små ændringer i forhold til tyske og engelske glosers indtræn-gen på det dansk-området.

Vi diskuterer ’roadpricing, tager backup og drikker smoothies. Vi praktiserer smalltalk, hvilket de fleste mener, er okay.

Mor Danmark har lagt sig fladt ned for uncle Sam – eller..?

We are red, we are white. Dansk dynamit er ved at

være en sproglig fuser.

Pure business

Men det kan blive meget værre. Tjek bare via browseren og iPhonen.

Regeringen, støttet af både V og K bakker en beslutning om at det danske sprog skam gerne må stille op bag engelsk, tysk, fransk, arabisk og tyrkisk.

Den Korte Avis spidsede forleden pennen og påstod, at ”I Aarhus behøver man ikke at kunne dansk.

Det er da også helt unødvendigt i en glo-baliseret verden, hvor seks millioner danskere en dråbe i havet af glossarier.

Lektor Hans Hauge, institut for æstetik og kommunikation på Aarhus Universitet, skri-ver i nævnte avis, at i Danmarks næststørste by er mangt og meget synligere på engelsk end dansk.

Flertallet af de kommunale byggerier har ifølge Hans Hauge allerede engelske navne. Universitetets fakulteter hedder noget med ”Arts” ”Aesthetics” og ”Health” og ”Busi-ness.” Mange taler jo engelsk”, lyder det fra de styrende organer.

Å for et aa

Og se bare byens navn: Århus blev ændret til det mundrette Aarhus. Ikke så meget for at hyl-de gammel dansk stavemåde, mere fordi eng-lændere ikke aner, hvad et ’Å’ er. For slet ikke at tale om et engelsk tastatur, der ikke har nogen å-tast og derfor ikke kan finde Århus på Google..!

Hans Hauge skriver i Den Korte Avis, at ”en århusianer udtaler, at kunsten bliver mere og mere international. Hvis det passer, kan dan-skerne da spare en masse penge på kunststøtte. Vi støtter i Danmark dansk kunst. I Århus skal skatteydernes penge gå til international kunst.”

Aarhus – uden å – er endvidere så langt i sin internationaliseringsproces, at man nu har ansat en engelsk akademiker, Rebecca Mat-thews, som administrerende direktør for Fon-den Aarhus, 2017.

Ak ja. Der var engang, vi var bekymrede for, at de mange danske dialekter forsvandt en efter en.

Nu skal vi snarere til at være nervøse for, at det danske særkende, det nationale, forsvin-der ind i en internationalisering. Kald den en-gelsk, europæisk eller global. Århusiansk er den ikke…

Hvad i alverden skal vi med dansk, når flest forstår engelsk..?

Pia Kjærsgaard afsløret - Dansk Folkeparti · bevis af ændringer og reformer indenfor bl.a. rets- og politiområdet, kommunerne, sund-hedsområdet, skat, skole- og uddannelse samt

Documents