gennem unges fortællinger Vækstredegørelse Et kig på Syddanmarks unge – nøglen til fremtidens vækst PÅ KANTEN AF FREMTIDEN 16 unge syddanskere 16 forskellige steder i livet Det er den generation, der skal forme fremtiden. Hvad drømmer de om? Hvad er det gode liv, når man står foran hele paletten af muligheder? Få nogle af svarene, når vi portrætterer 16 unge syddanskere.
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
gennem unges fortællinger
VækstredegørelseEt kig på Syddanmarks unge – nøglen til fremtidens vækst
PÅ KANTEN AF FREMTIDEN16 unge syddanskere16 forskellige steder i livet
Det er den generation, der skal forme fremtiden. Hvad drømmer de om? Hvad er det gode liv, når man står foran hele paletten af muligheder? Få nogle af svarene, når vi portrætterer 16 unge syddanskere.
"Nååe, hvad skal du så være, når du bliver stor?"
S. 03
Blomsten af Syddanmarks ungdomMå vi præsentere: Den generation, der skal løfte arven og føre os sikkert videre i en globalisereret verden.
Følg skiltene: De 16 unge har alle fået samme spørgsmål: Hvad drømmer du om? Se de meget forskellige svar på de skilte, der optræder i hvert portræt.
158.749 borgere i Syddanmark er mellem 15 og 25 år. Det er den generation, der stadig
er i færd med at træffe valg, der får betydning for hele området. Muligheder er der nok
af – men hvad er det, der får de unge til at træffe deres valg om uddannelse, bopæl og
job?
Det vil vi vældig gerne vide i Region Syddanmark. Vi kan trække masser af tal, analyse-
re dem, lave grafer og modeller for, hvordan fremtiden former sig: Der er for mange, der
aldrig får en uddannelse, og der er for få højtuddannede, der bosætter sig i regionen.
Men vi mangler en meget væsentlig ting: At høre fra de unge selv, hvilke tanker de gør
sig, når de skifter adresse eller starter på en uddannelse.
Derfor gik vi på jagt for at finde unge mennesker forskellige steder i livet. De fortalte om
deres overvejelser og valg. 16 unge er med. Og undervejs møder du også andre unge –
hjemme i stuen, i kantinen på skolen, i kollegiekøkkenet, i pølsevognen og på cafe.
Samtidig har vi haft 429 unge i Syddanmark i røret til en snak om drømme, muligheder
og tilknytning til regionen. Undersøgelsen kalder vi "Ung i Syd".
Resultaterne af begge dele præsenterer vi her. Krydret med nogle af de tal og fakta, som
vi havde i forvejen. Noget af det har vi ikke plads til i dette magasin – men det deler vi ud
af på vores hjemmeside.
God læselyst! Vi håber, I også bliver klogere på, hvad de unge vil. Ellers kan vi jo ikke
klæde dem på til at bære fremtidens vækst.
Udgivelse: Region Syddanmark, Strategi & Analyse, Damhaven 12, 7100 VejleAnsvarshavende redaktør: Rune Stig MortensenRedaktion: Jeanette Suell, Jesper Tranbjerg Graversen og Julie VesterbyTekst: Per GregersenDesign & produktion: Mediegruppen asFoto: Lasse HyldagerOplag: 12.000 stk.ISBN: 978-87-92217-11-0
De medvirkende i dette magasin er udvalgt, så vi kommer hele vejen rundt – både geografisk og aldersmæssigt. De 16 portrætterede har alle sagt ja til at medvirke på forhånd. De andre mødte vi tilfældigt på vores vej. "Ung i Syd" er gennemført for Region Syddanmark af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse. I alt 429 unge i alderen 15-26 år er interviewet i oktober-november 2010.
S. 04 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Jo flere ideer, jo bedre!
René Hoffbeck, erhvervsrådgiver, 44 år
– Adam skal gøre det, han drømmer om. Vi andre var nok mere praktiske i vores overvejelser, hvor han har langt flere muligheder. Verden er simpelthen blevet mindre, og det synes jeg bestemt, at han skal ud-nytte. Har han en drøm om at blive en Ole Opfinder, skal han prøve det af, mens han er ung, for jo ældre han bliver, jo sværere vil det være at komme i gang. Og han kan tidligt nok få sig etableret – det er nu og i de kommende år, han kan gøre det. – Det afgørende er, at han gør noget, han er glad for, for ellers bliver det aldrig rigtig godt. Jeg kunne godt se ham som en slags ingeniør, hvor han kan bruge sin kreativitet og sine evner for matematik og fysik. Men det er helt op til ham selv.
Lone Hoffbeck, sygeplejerske, 50 år
– Vi støtter Adam i, at han skal gøre det, han bedst kan tænke sig – ligegyldigt hvad det er. I dag kan det meste jo lade sig gøre, enten herhjemme eller i udlandet. Den næste uddannelse behøver jo ikke nødvendigvis være i Danmark. Vi har selv rejst og arbejdet i udlandet, bl.a. i Grønland, og jeg kan sagtens forstå, at han har lyst til at prøve verden lidt af. Det er helt fint for mig. – Jeg tror på, at han nok skal komme i gang med en videregående uddannelse på et tidspunkt. Formentlig noget kreativt, hvor han kan være med til at sætte nye ting i gang – det, tror jeg, ville passe godt til ham. Men for min skyld behøver han ikke gå i gang lige med det samme. Det haster ikke.
Adam Holst Hoffbeck, 2.g,
Haderslev Gymnasium, 17 år
– Jeg bruger min bror meget som sparring – selvom vi har vidt forskellige uddannelser. Det er ham, jeg taler mest og bedst med, for vi minder faktisk meget om hinanden. Mine forældre taler jeg da også med, men det var nok mere dengang, jeg var lidt i tvivl efter 9. klasse. Den ene havde prøvet handels-skolen, den anden gymnasiet, så vi kunne tale om begge dele – men det var min egen beslutning i den sidste ende. Det bliver det også næste gang. – Jeg snakker både med min bror og med vennerne om at rejse ud og opleve noget. Jeg ved endnu ikke hvor, men der er jo også et stykke tid, til jeg er færdig på gymnasiet. Senere skal jeg måske læse til børnepsyko-log eller noget kreativt, hvor jeg kan være en slags opfinder. Måske i Århus, for det virker som en rigtig god by, når man er interesseret i kunst og musik. Der kunne jeg godt tænke mig at bo.
S. 05
Læs mere om, hvor i regionen bør-nene taler med deres forældre om uddannelse i vores undersøgelse "Ung i Syd".
Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
Har du talt med dit barn om ud-dannelse?Der er markant forskel på, om unge taler med deres forældre om valg af ud-dannelse, alt efter hvil-ken del af Syddanmark de bor i. I Odense er det tilsyneladende en helt al-mindelig diskussion over spisebordet, mens det ikke er det, der bliver talt mest om i Sønderjylland.
Lau Holst Hoffbeck, tømrerlærling, 19 år
– Adam og mig taler meget om, at vi skal ud og opleve noget. F.eks. snakker vi om, at det kunne være fedt at rejse jorden rundt på motorcykel. Jeg er halvandet år ældre, så jeg kunne ta’ turen først, og så kunne Adam overtage motorcyklen, når jeg kom hjem. Men indtil nu er det mest snak. – Vi taler ikke om, hvad vi skal blive og hvilken titel, vi ender med at få – mere om hvilke muligheder, livet byder på. For mig at se har Adam en masse åbne døre foran sig, og det haster ikke med at lukke dem. Om fem år er han sikkert i gang med at læse i Århus eller København; et eller andet, hvor han kan bruge sine kreative evner – for dem har han mange af! Jeg synes bare, han skal blive ved med at prøve mulighe-derne af. Jo flere ideer, jo bedre.
Lykke Holst Hoffbeck, 14 år, 8. kl.
på Favrdalskolen
– Det er ikke så meget, Adam og jeg taler om uddan-nelse. Jeg tænker endnu ikke så meget på, hvad jeg skal, når jeg er færdig med 9. klasse. Det bliver enten gymnasiet eller handelsskolen, hvis jeg da ikke vælger at tage 10. klasse på en efterskole. Det er der nogle af mine veninder, der skal, og det lyder spændende. På længere sigt drømmer jeg lige nu om at blive psykolog og arbejde med børn, men der kan jo ske så meget inden da. – I sidste ende er det klart mig selv, der træffer beslutningen, men jeg vil helt sikkert tage min familie med på råd. Nok mest mine forældre, tror jeg. Og så snakker vi også en del om fremtiden og uddannelse på skolen allerede, selvom der er halvandet år til, at vi er færdige med folkeskolen. Nogle af de andre taler nu mere om det, end jeg gør – for mig fylder det ikke helt så meget. Endnu.
S. 05
Lykke Holst Hoffbeck, 14 år, 8. kl.
– Det er ikke så meget, Adam og jeg taler om uddan-nelse. Jeg tænker endnu ikke så meget på, hvad jeg skal, når jeg er færdig med 9. klasse. Det bliver enten gymnasiet eller handelsskolen, hvis jeg da ikke vælger at tage 10. klasse på en efterskole. Det er der nogle af mine veninder, der skal, og det lyder spændende. På længere sigt drømmer jeg lige nu om at blive psykolog og arbejde med børn, men der kan jo ske så meget
– I sidste ende er det klart mig selv, der træffer beslutningen, men jeg vil helt sikkert tage min familie med på råd. Nok mest mine forældre, tror jeg. Og så snakker vi også en del om fremtiden og uddannelse på skolen allerede, selvom der er halvandet år til, at vi er færdige med folkeskolen. Nogle af de andre taler nu mere om det, end jeg gør – for mig fylder det ikke helt
Hos familien Hoffb
eck
i Haderslev
S. 06 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Tim ser masser af åbne døreAt være ung i Rødekro er trygt og sikkert – men ikke nok i længden
Der bliver brugt meget tid på musik for Tim Skovby Granbjerg, der også er med i et band. Location: Øvelokalet på Aabenraa Ungdomsskole.
S. 07
Tim Skovby Granberg aner ikke præcis,
hvor livet vil føre ham hen. Det passer
ham faktisk fint. For den 16-årige elev i
9.d på Rødekro Skole ser lige nu verden
som en masse åbne døre – og om han
ender som ingeniør, musiker, filminstruk-
tør eller noget helt fjerde, er alt for tidligt
at sige.
Det eneste, han er ret sikker på, er at
folkeskolen efter sommerferien skal skif-
tes ud med gymnasiet i form af Aabenraa
Statsskole.
– Gymnasiet er et godt sted at prøve at
finde sine grænser. For mig vil det være det
rigtige sted de næste år, er han sikker på.
SKOLEN ER SOM EN FAMILIE
Det er nu ikke fordi, han tæller længsels-
fuldt ned til at forlade den skole, hvor han
har gået på overbygningen i halvandet år.
– Jeg går på en rigtig god skole med
gode lærere, du altid kan snakke med,
hvis der er problemer. De skal nok støtte
og bakke op. Det lyder måske mærkeligt,
men det er næsten som en familie. Og
så er der masser af fed energi på skolen,
siger Tim Granberg.
Han giver sit liv og sin hjemby ”10
på en 10-skala – i hvert fald lige nu”. Her
er trygt og sikkert, her er venskaber og
fællesskab, her er halballer i Hjordkær. Og
så betyder det mindre, at han skal ta’ sin
scooter de 10 km ind til Aabenraa for at
komme i taekwondo-klubben, hvor næste
trin hedder blåt bælte.
– Det fede ved taekwondo er, at du
skal bruge både hovedet og kroppen. Der
er en masse øvelser og teknik, og samtidig
ligger der både et pensum og nogle
værdier bag. Det kan jeg godt li’, siger
skoleeleven fra stationsbyen.
TILBAGE? JA, HVORFOR IKKE?
Tim har boet i Rødekro siden børnehave-
klassen, og den lille by med godt 6000
indbyggere er et godt sted at vokse op.
– Jeg kunne sagtens forestille mig, at
jeg en dag vender tilbage her til området.
Men efter gymnasiet tror jeg til gengæld
også, at jeg skal ud og prøve noget andet,
siger Tim.
Hvad og hvor ”noget andet” præcist er,
ved han altså ikke endnu. Men verden er
fuld af muligheder, som Rødekro ikke har.
– Mine ambitioner er nok lidt uklare,
ud over at få et fedt job. I første omgang
overvejer jeg at læse på universitetet
i København, også fordi min far bor på
Sjælland – og selvom jeg har god kontakt
til ham, har min lillesøster og jeg selvføl-
gelig ikke set så meget til ham i hverda-
gen, siden vi flyttede herover fra Sjælland
for knap 10 år siden. Derfor kunne jeg
godt tænke mig at bo lidt tættere på ham i
nogle år, siger Tim.
Han er bestemt ikke skræmt ved
tanken om en længere uddannelse, ”for
jeg har altid godt kunnet li’ at lære noget”.
Men så er der jo den rigtige drøm, som
ikke nødvendigvis har meget med univer-
sitetet at gøre: Musikken.
AT LEVE AF SIN GUITAR
Tim lægger ikke skjul på, at han håber
at kunne gøre sin musik og sin guitar til
en levevej. To gange har han været til
optagelsesprøve til DR’s talent-show –
foreløbig uden held. Det får ham ikke til at
opgive. Tværtimod.
– Jeg skriver sange selv og laver også
musikvideoer med det optage- og mixer-
udstyr, jeg har derhjemme. Lige nu har
jeg ca. 40 film liggende på YouTube; enten
med mine egne sange eller hvor jeg spiller
andres sange. Det kan være alt fra Beatles
til Metallica, fortæller Tim, der hellere end
gerne vil leve af sin musik. Bare ikke for
enhver pris, for det skal først og fremmest
være sjovt.
– Jeg har ikke lyst til f.eks. at gå på
konservatoriet og ende med at undervise
små børn i at spille guitar. Lige nu er
musikken min hobby, men bliver det for
meget et levebrød, er jeg bange for, at det
sjove forsvinder. Omvendt vil jeg ikke ha’
noget imod at kunne leve af at synge,
spille eller producere selv. Det ku’ være
rigtig fedt. Men lige nu aner jeg reelt ikke,
hvor jeg er om 10 år – eller hvad jeg laver.
Og det gør faktisk ikke noget.
Tim har sin egen YouTube-kanal, hvor han viser sine musikvideoer. Se musikvideoen ”The Death”.
Har du en smartphone, kan du scanne streg-koden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, kan dette link bruges: kortlink.dk/8n5z
S. 08 Region Syddanmark Vækstredegørelse
S. 09
Der er dejligt i Esbjerg. Alligevel har
16-årige Sarah Rysgaard Jensen ikke
fortrudt, at hun i sommer valgte at
vinke farvel til hjembyen og tage sin
10. klasse på efterskolen i Lunder-
skov.
Og det var ikke tilfældigt, at det
netop var skolen i Lunderskov, der
blev valgt.
– Her vælger man mellem
”menneske-linjen” og ”teknik-linjen”
i 10. klasse, og jeg er ikke i tvivl om,
at jeg skal arbejde med mennesker
i fremtiden. Samtidig er det hele
projektorienteret, nogle gange på
tværs af de to linjer – så alt i alt har
det været virkelig fedt, siger Sarah.
For hende er efterskoleåret ikke
afslapning, men et år der menne-
skeligt bidrager til at sende en mere
ansvarsfuld og selvstændig Sarah
på gymnasiet til sommer. Dét valg
er hun reelt ikke i tvivl om, og lige så
meget hun nyder at være en del af
efterskole-miljøet, lige så godt bliver
det at komme tilbage til vestkysten.
LONDON LYDER LÆKKERT
– Der har jeg venner og familie, og
det betyder meget. Esbjerg er stadig
min hjemby. Men jeg tror ikke, at jeg
bor der om fem år. I hvert fald skal
jeg ha’ mig et sabbatår bagefter og så
vil jeg gerne ud at rejse, siger Sarah,
der drømmer om at bruge London
som base for den uddannelse, der
venter et sted i horisonten.
Lige nu aner hun ikke, hvilken
type uddannelse hun ender med at
gå efter.
– Fra sommerferien vil jeg kon-
centrere mig om min studentereksa-
men – og så må vi se. Jeg har lige nu
en idé om måske at blive jordemoder,
men det kan nå at ændre sig mange
gange. Det vigtigste er, at det bliver
et job med mennesker og ikke noget,
hvor jeg skal rode rundt i papirbun-
ker hver eneste dag.
– Kunne du se dig selv bo i Esbjerg
om 10 år?
– Ja, det vil jeg da ikke afvise. Det
er et fint sted at bo. Men jeg skal
først ud og prøve noget andet.
Sarah vil væk
fra vest-kysten
- men afviser ikke at vende tilbage på et tidspunkt
Siden august har Sarah Rysgaard Jensen gået på efterskole i Lunderskov. Næste stop er gymnasiet. Location: Sarahs værelse på efterskolen.
S. 010 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Folkeskolelærer, ingeniør, skuespiller, tømrer. Handelsskole, gymnasiet eller teknisk skole. Mulighederne er
mange for de unge, der står på tærsklen til at træffe det valg, der vil få betydning for resten af deres liv. Folkesko-
ledagene synger på sidste vers, og for den unge mellem 15 og 17 år kan det være en overvældende fornemmelse at
stå med retten til at forme sit eget liv.
Mange tanker farer gennem deres hoveder: Skal jeg flytte hjemmefra? Vil jeg overhovedet i gang med en ung-
domsuddannelse nu? Skal jeg arbejde i et års tid, til jeg finder ud af, hvad jeg virkelig vil? Alle overvejelser ender
med et valg, der kan være helt bevidst eller aldeles ubevidst. Disse valg er interessante at få et billede af, fordi de
viser, hvor Syddanmark er på vej hen. Hvad er udfordringerne for politikere, virksomheder og uddannelsesinstitu-
tioner? Hvor skal der handles, og hvor er der plads til et klap på skulderen? Det giver vi et bud på her. Fokus er på de
unge i Syddanmark mellem 15 og 17 år, der er på vej ud af grundskolen.
Farvel til grundskolen – goddag til …?
Målsætning kan næppe nåsBåde på nationalt og regionalt plan er målsætningen,
at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse
i 2015. I Syddanmark er vejen til at nå den målsætning
lang, da kun 84 % af en årgang gennemfører en ung-
domsuddannelse. Esbjerg Kommune ligger i top, og i den
anden ende halter især Fredericia, Middelfart, Nordfyn,
Kerteminde, Ærø og Langeland bagud. Her får hver fjerde
af en årgang ikke en ungdomsuddannelse. Der kan være
flere årsager til, at målsætningen næppe nås inden 2015:
› De unge er ikke blevet forberedt nok i grundskolen til
videre uddannelse
› Vejledningen i forbindelse med overgangen har ikke
været god nok
› Der er for langt til nærmeste uddannelsessted
› Det kan være for fristende at få sig et job og tjene lidt
penge på kort sigt
› Der har ikke været nok støtte fra hjemmet/omgivel-
serne
› Uddannelsesmiljøet i ungdomsuddannelserne har
ikke været godt nok.
”Det er et spørgsmål om at få den uddannelse, jeg vil have, hvor den er bedst. England er et godt bud, og i Danmark skal det nok være i København.” Kristian Leth, 16 år
af en syddansk årgang gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Med er-hvervsfaglig forstås en SOSU, merkan-til eller teknisk uddannelse.
af en årgang i regionen gennemfører en videregående uddannelse. Den natio-nale målsætning er 50 %.
af en årgang i Syddanmark kan ikke skrive en ungdomsuddannelse på deres CV.
16%31% 48%
S. 011
”Lige nu aner jeg reelt ikke, hvor jeg er om ti år – eller hvad jeg laver. Men det gør faktisk ikke noget.”
Tim Skovby Granberg, 16 år
”Esbjerg er stadig min hjemby, men jeg tror ikke, jeg bor der om fem år.” Sarah Rysgaard Jensen, 16 år
Pigerne overhaler drengene Cirklen til højre viser, hvordan de unge, der forlod 9.
klasse i 2009, formentlig vil komme igennem uddannel-
sessystemet frem til år 2034.
Overordnet set er der stor forskel på, hvad pigerne
og drengene i Syddanmark vælger at bruge tiden efter
grundskolen på.
Som cirklen viser, får 24 % af drengene aldrig en
erhvervskompetencegivende uddannelse. Pigerne er
tilsyneladende mere ambitiøse, idet kun 18 % ikke får
en erhvervskompetencegivende uddannelse. For på de
videregående uddannelser viser pigerne vejen frem
- 55 % af dem får en videregående uddannelse. Desværre
får pigerne ikke følgeskab af helt så mange drenge, da
kun 41 % af dem gennemfører.
Den nationale målsætning er, at 50 % af en årgang
skal gennemføre en videregående uddannelse - et mål,
der ikke nås af drengene.
De unge vil have god infrastrukturGode job, mange uddannelsesmuligheder og en god infrastruktur. Det er det, de unge mellem 15-17 år vil have ifølge
undersøgelsen "Ung i Syd". De unge blev bedt om at lægge vægt på forskellige ting i forhold til, hvad de ønsker sig i
nærområdet, hvis de skulle flytte inden for et års tid.
Svarene er interessante at se på, fordi de viser, hvor regionen har en udfordring i forhold til at holde på de unge og
sikre sig, at de bliver i regionen, uddanner sig og efterfølgende får et arbejde her.
Opdeler man ønskerne mellem drenge og piger, er der en smule forskel. Drengene lægger ekstra vægt på et godt
job, nye mennesker og god infrastruktur, hvor pigerne gerne vil bo i nærheden af mange uddannelser, god infrastruk-
tur og muligheden for at bo billigt.
Læs mere om, hvad de unge vil have.
Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
ner, og der er en smuk natur omkring os. Her er trygt,
og jeg kan ikke se mig selv bo i f.eks. København, lyder
Sijanas sammenfatning.
Efter skoletid sidder hun ved kassen i den lokale
KIWI, men selvom det er sjovt at tjene sine egne penge
og møde mennesker hver dag, er hun alligevel overbevist
om, at det ikke er dén vej, karrieren skal køre.
Det var hendes lærer, der overbeviste hende om at tage
10. klasse, ”så jeg kunne blive mere moden”. Hun har
ikke fortrudt, at hun lyttede. Det er sjovt og lærerigt at
gå på Lillebæltskolens 10. årgang, karaktererne er blevet
bedre, og hun er blevet en tand mere omhyggelig med
lektierne - men tiden i 10. klasse har indtil nu ikke bragt
nogen afklaring på, hvad der skal ske efter sommerfe-
rien.
– Enten bliver det gymnasiet eller også bliver det HF.
Begge dele kan jeg ta’ her i Middelfart, og det er vigtigt
for mig. Og skal jeg være tandplejer, kan det ske i Kolding.
UDDANNELSE – JA TAK!
Sijanas baggrund ligner ikke mange andres. Hendes for-
ældre flygtede til Danmark fra Montenegro, da hun var
lille, og Sijana selv har ikke tal på de asylcentre, hun har
boet på. Indtil familien for en håndfuld år siden omsider
fik base i Middelfart.
– Vi lærte da lidt dansk på centrene, men ikke ret
meget. Det var lige så meget noget med at tegne, klippe
og klistre. Jeg startede reelt først i dansk folkeskole i 6.
klasse og fik nogle fag, jeg aldrig havde hørt om. Det var
dejligt at komme i en rigtig skole, og jeg er slet ikke
færdig med at uddanne mig. Men det er især dejligt, at vi
nu har boet det samme sted i mange år – og jeg har ikke
travlt med at komme væk herfra. Slet ikke.
S. 016 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Gider ikke brugetid på transport
Frederik Blom Milland, 19 år, Gislev
– Min bror havde gået her, og jeg ville gerne være mekaniker – og når nu skolen ligger 25 km væk, var det oplagt. Jeg overvejede i hvert fald ikke andre skoler, og efter grundforløbet fandt jeg en læreplads hos Shell i Ørbæk. – Jeg har rodet med motorer, siden jeg var 12-13 år, og min far er også automekaniker – så kom det lidt af sig selv. Det fede ved jobbet er, at hver enkelt model er en ny udfordring, og du har ikke to dage, der er ens. – Det passer mig fint at være her på Sydfyn. Man ved, hvor alting ligger, og jeg har mine kammerater tæt på. Det betyder meget. Jeg kunne ikke forestille mig at flytte til f.eks. Jylland. Jeg vil helst blive boende på Fyn.
Rasmus Jørgensen, 19 år, Gislev
– Skolen her lå tættest på mit hjem – det er rart ikke at skulle bruge en masse tid på transport. På en god dag tager det kun et kvarters tid at komme herned. Oprindelig vidste jeg ikke, hvad jeg skulle efter folkeskolen, men jeg er endt det rigtige sted. Det er fint at gå her, og vi har et godt hold. – Jeg overvejede også at blive tømrer, men er glad for, at jeg valgte mekaniker. Jeg fik en læreplads i min fars værksted, og jeg er færdig i slutningen af 2011. Så må vi se, hvad der så sker. – Jeg vil nok helst bo på Midtfyn, f.eks. omkring Ringe. Så har jeg kammeraterne og sammenholdet tæt på. Hvis jeg skulle flytte til Jylland, skulle det være, fordi man bedre kan køre motocross derovre. Ellers ikke.
S. 017
Læs mere om tendensen i vores undersøgelse af syddanske unges valg og drømme.
Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
Uddannelse tæt påDet er især drenge, der vælger en uddannelse, der ligger på hjemegnen. Så slipper de for at flytte for langt hjemmefra. De kan så se, at de jævn-aldrende piger forlader egnen for at få en uddan-nelse – og en del af dem vender ikke hjem igen.
Malte Jacobsen, 16 år, Hesselager
– Jeg valgte erhvervsskolen i samråd med mine foræl-dre – og fordi en kammerat havde gået her. Valget var ikke ret svært. Jeg er rigtig glad for at gå her; især på førsteåret hvor vi får lov til at snuse til mange forskel-lige ting. Det er i hvert fald noget helt andet og mere spændende end folkeskolen – og 10. klasse, nej, det lød simpelthen for kedeligt. – Jeg tog 9. klasse på en efterskole ved Thyborøn. Det var faktisk rigtig fedt og med et godt sammen-hold, og jeg ville ikke have noget imod at tage et eller andet sted hen for at få den rigtige uddannelse. Jeg ved bare ikke hvor. Og lige nu er det fedt at have alle vennerne tæt på. – Jeg ved ikke endnu, hvad jeg ender med at blive. Måske smed eller tømrer – eller Falck-redder.
Mikkel Brask, 16 år, Hesselager
– Jeg gad simpelthen ikke 10. klasse. Jeg tog 8. og 9. på en special-efterskole i Kragelund tæt på Vejle, og det var simpelthen superfedt. Det gav mig en hel masse – men jeg kunne mærke, at jeg i hvert fald ikke skulle tilbage til folkeskolen. – Det er dejligt, at vi ikke har så mange boglige fag her, og jeg trives med at være her. Jeg kendte ikke så mange af de andre fra starten, men det er kommet ef-terhånden, og man kender jo Svendborg by i forvejen. Byen bruger vi, når vi har fri. Det er fint, at skolen er så tæt på, hvor jeg bor, men på længere sigt vil jeg ikke have noget imod at flytte væk for at få en uddannelse. – Jeg aner ikke, hvad jeg laver om fem år. Jeg tror ikke ligefrem, jeg skal være håndværker. Måske skulle man blive pædagog – det virker som et ret fedt job.
S. 017
Mikkel Brask, 16 år, Hesselager
– Jeg gad simpelthen ikke 10. klasse. Jeg tog 8. og 9. på en special-efterskole i Kragelund tæt på Vejle, og det var simpelthen superfedt. Det gav mig en hel masse – men jeg kunne mærke, at jeg i hvert fald ikke skulle
– Det er dejligt, at vi ikke har så mange boglige fag her, og jeg trives med at være her. Jeg kendte ikke så mange af de andre fra starten, men det er kommet ef-terhånden, og man kender jo Svendborg by i forvejen. Byen bruger vi, når vi har fri. Det er fint, at skolen er så tæt på, hvor jeg bor, men på længere sigt vil jeg ikke have noget imod at flytte væk for at få en uddannelse.
– Jeg aner ikke, hvad jeg laver om fem år. Jeg tror ikke ligefrem, jeg skal være håndværker. Måske skulle man blive pædagog – det virker som et ret fedt job.
Svendborg Erhvervsskole
S. 018 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Det er ikke muligheder, 18-årige Anne-Kirstine
Vad Knudsen mangler. Det er beslutninger.
Gymnasieeleven fra Erritsø stortrives med
tilværelsen på Fredericia Gymnasium, men glæder
sig også til at få huen på hovedet til sommer. Og
så kommer det spørgsmål, som hun hører oftest i
denne tid: – Hvad skal du så lave?
– Ja, folk spørger jo hele tiden. Jeg er nok ikke
i tvivl om, at jeg på et tidspunkt skal læse videre,
men spørgsmålet er bare hvad. I øjeblikket svarer
jeg litteraturvidenskab, når folk spørger – både
for i det hele taget at sige noget, men også fordi
det faktisk lyder vildt spændende. Men det kunne
også sagtens ende med f.eks. kunsthistorie eller
antropologi, siger Anne-Kirstine.
VERDEN RUNDT – ELLER KUN HALVVEJS
Uanset hvad beslutningen bliver, står to ting dog
klart: Hun skal have et sabbatår til at rejse ud, må-
ske endda to – og det efterfølgende studieliv skal
være i København.
Til gengæld er hun i tvivl om sit rejsemål, når
engang opsparingen tillader det.
– Der er så mange muligheder. Nødhjælpsar-
bejde i Afrika. Israel. Indien. Sydamerika… Jeg taler
med flere veninder om flere muligheder. Og måske
Anne-Kirstine står i et vadestedMulighederne er – næsten - for mange efter sommerens studentereksamen
Studielivet skal leves i København, når Anne- Kirstine Vad Knudsen har nydt sine sabbatår.Location: Fællesgangen i bofællesskabet Solfang.
S. 019
kunne det også være fedt at rejse lidt rundt alene og få
fred til at tænke mine egne tanker. Jeg ved det simpelt-
hen ikke endnu.
NEJ TIL AT STARTE I BLINDE
Anne-Kirstine griner selv lidt af sine mange muligheder
og den tvivl, der følger med. Til gengæld var hun reelt
aldrig i tvivl, da hun skulle forlade folkeskolen: Det skulle
være gymnasiet.
– Der er spændende fag som historie, samfundsfag og
dansk – altså hele den almene dannelse. At du via f.eks.
samfundsfag faktisk kommer til bedre at forstå, hvad de
taler om i nyhederne uden at blive hægtet af. Måske spil-
ler det også ind, at min far er gymnasielærer. Men jeg har
aldrig fortrudt mit valg, og jeg skal bestemt læse videre
senere, for jeg er slet ikke træt af at studere. Jeg skal bare
ha’ en tænkepause, for jeg vil ikke starte på et studium
halvvejs i blinde bare for at starte, fastslår hun.
Anne-Kirstine har i dag samfundsfag og engelsk på
A-niveau samt bl.a. matematik på B-niveau ”for at holde
nogle flere muligheder åbne”.
VENDER NÆPPE TILBAGE
Hovedstaden er det klare mål; bl.a. fordi flere af hendes
veninder også skal derover og læse efter gymnasiet.
– Jeg skal prøve et mere pulserende liv, hvor der er
mere gang i kulturen end her. Kulturelt bor vi altså lidt i
et hul, især når det gælder kunst. Selv Trapholt kan man
blive lidt træt af, siger Anne-Kirstine, der forudser, at
der skal et særligt job til for at trække hende tilbage til
Erritsø-egnen.
– Lige nu forestiller jeg mig at bo et sted på Sjælland,
hvor der er luft og ikke langt til København, lyder hendes
spådom.
Skulle hun ende med at vende tilbage, må det meget
gerne være til bofællesskabet Solfang på Toftegårdsvej,
hvor hun er vokset op. Her er 20 lejligheder samlet under
ét langt tag med fælles gågade i midten, og som barn har
det været et paradis at vokse op i.
– Det var som at være i børnehave hele tiden. Der var
altid nogle på min alder, og to af mine gode veninder
boede – og bor stadig - bare et par døre væk. Lige nøjagtig
her kunne jeg godt finde på at flytte tilbage til. Ellers tror
jeg ikke, at jeg vender tilbage.
S. 020 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Han kan blive boende tæt på familie og venner. Han
kan arbejde med handel og møde nye mennesker hver
dag. Og han ser en chance for at indfri sine ambitioner.
Det er i korte træk de tre væsentligste grunde til, at
18-årige Mahmmoud Awad 1. januar begyndte som
butikselev hos REMA 1000 i hjembyen Varde.
Den lokale REMA-butik har været hans arbejdsplads,
siden han som 14-årig fik en tjans som flaskedreng, og
da han kom i 10. klasse, tilbød butikschefen ham en elev-
plads. Mahmmoud sagde ja med det samme og brugte
derpå halvandet år på HG-forløbet på Varde Handels-
skole, indtil han begyndte i butikken.
HELST IKKE PÅ SKOLEBÆNKEN
– Egentlig var det lidt tilfældigt, at jeg fik job lige nøjagtig
i REMA i sin tid. Det var mit første job efter at have været
avisbud. Men det er et rigtig godt sted at være – gode
kolleger og en god chef, god moral og ingen surmuleri.
Og som ansat er der ordentlige forhold. Så jeg var faktisk
ikke i tvivl, da jeg fik tilbudet, siger Mahmmoud.
Hans forældre så nok gerne, at han tog den tre-årige
HH-uddannelse, fordi den på længere sigt åbner flere døre.
Men de bakker ham alligevel 100 % op, understreger han.
– Jeg egner mig ikke til at sidde længe på skolebæn-
ken, jeg skal ud og møde mennesker. Mange drømmer
måske om at blive læge eller advokat, men det er slet ikke
mig. At læse i syv år eller mere, inden du kommer i gang
med at arbejde – nej tak.
STOLT AF SIN BY
Han er gået i gang med et job, hvor de daglige kunder er
hans øverste chef. Er de tilfredse, kan han også være
det. Den form for kontant afregning passer ham godt.
Samtidig lægger Mahmmoud ikke skjul på, at han har
ambitioner.
– Om fem år håber jeg at åbne min egen REMA-butik.
Jeg vil gerne være chef, for så er der ingen, der bestem-
mer over dig. Og det tør jeg godt sige højt.
Butikken skal dog helst ligge enten i Varde eller i nær-
heden, for Mahmmoud vil gerne blive boende i området.
– Jeg kan godt li’ byen; ja, jeg er faktisk lidt stolt af
Varde. Her er roligt og trygt og ikke de bandemiljøer, du
f.eks. finder i København, så det er en god base – også når
jeg engang selv skal ha’ familie og børn. Af og til mangler
der måske lidt gnist i byen, som om der er for mange, der
ligger på sofaen, men det er et godt sted at bo og vokse
op, siger Mahmmoud.
Han har ikke problemer med at få tiden til at gå i
byen, men kunne dog godt tænke sig en klub for de ca.
18-årige, hvor man kunne mødes, snakke og spille bord-
tennis o.l.
– Men jeg kunne ikke bo i en storby. Der sejler jeg bare
rundt, konstaterer han med et skævt smil.
SALTVAND OG SKUMSPRØJT
At han har glædet sig til pladsen som butikselev, betyder
dog ikke, at han ikke har overvejet at springe på en ud-
dannelse, der ligger langt væk:
– Skulle det være noget andet, har jeg faktisk tænkt på
Søfartsskolen i Svendborg. Der lærer du at være selvstæn-
dig, der er mange spændende oplevelser, og kammeratska-
bet skulle være rigtig godt. Men det var nok mest en sjov
tanke, og det kommer ikke på tale nu. Nu gælder det REMA,
og jeg kunne overhovedet ikke tænke mig andet.
Mahmmoud vil selv bestemmeREMA i Varde skal være springbrættet til egen butik
Hver dag møder Mahmmoud Awad nye mennesker som butikselev i REMA – og det nyder han.Location: Frysedisken i REMA.
S. 021
S. 022 Region Syddanmark Vækstredegørelse
OpbrudsalderenOpbrudsalder. Så enkelt kan det siges for de unge i Syddanmark, der er mellem 18 og 20 år. De bryder op. Tilknyt-
ningen til deres egn, region og nærområde forsvinder så småt. Ungdomsuddannelsen er overstået, og det er på tide at
se sig om efter det liv, man ønsker sig allermest. For de fleste betyder det starten på en uddannelse eller et job. Det er
netop placeringen af ønskeuddannelsen eller drømmejobbet, der har betydning for, hvor de unge mellem 18 og 20 år
vælger at bosætte sig.
Tendensen for de unge, der bliver i regionen og springer ud på arbejdsmarkedet, er, at det især er familien,
vennerne og kæresten, der trækker. Her har de det hele i nærheden, det er nemmere at blive, og vilkårene er
kendte. Omvendt er det uden for regionen, hvor mulighederne, uddannelserne, udfordringerne, fagligheden og
spændingen findes – sådan siger de unge selv. Her fortælles historien om opbrudsalderen, især om valgene og
årsagerne til dem.
”Der sker ikke nok i Kolding. Jeg har veninder i Køben-havn, som jeg tit besøger. Det er helt klart der, jeg skal over. Ikke engang en sød kæreste kunne holde mig her.”Anne Damgaard, 19 år
Der sker meget for de 18-20-årige. Det er i den alders-
gruppe, en af de helt store beslutninger tages: Skal jeg
blive eller flytte? For størstedelen bliver svaret det sidste.
Det viser grafikken med al tydelighed.
Der er en nettofraflytning fra regionen på omkring
600 20-årige. Ikke på noget andet tidspunkt ses en større
forskel mellem til- og fraflytninger til regionen.
”Jeg bliver ikke den første, der stikker af herfra. Jeg holder rigtig meget af min hjemegn. Den friske luft, grillture til Rømø med ven-nerne, familien tæt på, jagtturene, det hele."Lars Nielsen, 22 år Datakilde: Danmarks Statistik
Tilflyttere Fraflyttere Netto
Afgang Afrejse Afsked
S. 023
Storbyen trækkerHvorfor flytter de unge væk fra regionen? En af forkla-
ringerne finder man i ”Ung i Syd”-undersøgelsen. Her
angiver 51 %, at de er nødt til at flytte for at få deres
drømmeuddannelse.
De unges drømmeuddannelser spænder vidt fra
pædagog, over journalist, til socialrådgiver og psykolog.
De unge fortæller i undersøgelsen også om de uddan-
nelser, som de mener, de må flytte for at få. Det er f.eks.
multimediedesigner, optiker, bilingeniør eller en karriere
inden for Søværnet. Det viser sig dog, at en del af de ud-
dannelser faktisk findes i Syddanmark.
Svaret på, hvorfor de unge flytter for at få en uddan-
nelse, er dermed måske snarere, at de hellere vil uddanne
sig uden for regionen. Det angiver 10 % af dem da også.
Argumenterne for det valg er især, at der er flere mulig-
heder og større udfordringer.
Med andre ord: Storbyen trækker i de syddanske
unge, og det samme gør muligheden for at uddanne sig
netop der.
Unge kvinder drømmer sig væk
Læs mere i undersøgelsen "Ung i Syd".
Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
Kvinderne drømmer sig væk fra regionen. Især, når de er mellem 18 og 20
år. 46 % af kvinderne i denne aldersgruppe drømmer de om at bo i en by
uden for regionen, og 8 % drømmer om at bo i udlandet.
Ikke på noget andet tidspunkt er drømmen om at forlade Syddanmark
større. De unge kvinder har travlt med at komme ud i verden og få en
uddannelse.
Omvendt er det til gengæld for kvinderne mellem 24 og 26 år. Her
drømmer 80 % om at blive boende i regionen. Der sker med andre ord
noget i kvindernes prioriteringer, jo ældre de bliver.
af de 18-20-årige kvinder drømmer om at bo uden for regionen. 37 % af mændene mellem 18-20 år har samme drøm.
54%Datakilde: Ung i Syd.
80% 2 2 15%24-26 år
59% 17% 5% 19%21-23 år
32% 46% 8% 14%18-20 år
41% 37% 4% 18%15-17 år
En by i regionen
Kan du få din ønskeuddannelse,hvor du bor?
I hvilken by drømmer du om at bo?
En by i en anden region Udlandet Ved ikke
”Lige nu forestiller jeg mig at bo et sted på Sjælland, hvor der er luft og ikke langt til København.”
Anne-Kirstine Vad Knudsen, 18 år
Ja
Ja, men skal pendle
Nej, må flytte
Ved ikke
Datakilde: Ung i Syd.
51%
6%
30%
13%
S. 024 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Mai vil ned under overfladenMan kan sagtens føle sig knyttet til Århus, selvom man er vokset op i Tønder
S. 025
Da Mai Løbner Andersen var 12 år, drømte hun om at
blive havbiolog. Om at fordybe sig i hajer og dykke ned i
alt det ukendte under overfladen.
– Jeg elskede vand – at være i det og læse om alt det,
der lever der, siger hun.
Mai er nu blevet 18, går i 3.g på Tønder Gymna-
sium – og har stadig en drøm om at komme ned under
overfladen. Det er bare ikke livet i havet, der trækker helt
så meget, men derimod et andet rovdyr, der fascinerer
hende dybt: Ulve.
– Dyr er meget mere ligetil end mennesker med vores
psykologi og komplicerede følelsesliv. Det kunne være
fantastisk at komme f.eks. til Canada til de øde områ-
der og bruge lang tid på at følge og forske i vilde ulves
adfærd, siger hun.
KNYTTET TIL ÅRHUS
Vejen fra Tønder til ødemarken går over Århus. Første
mål er biologi-studiet, som gerne skal føre videre til den
niche, der hedder etologi. Det er den gren af biologien,
hvor man studerer dyrs adfærd i forhold til hele deres
levemiljø og ikke kun i forhold til andre dyr.
Mai understreger gerne, at hun lige nu er glad for at
bo i Tønder. Gymnasiet er tæt på hjemmet, byen er tryg
at færdes i, der er en svømmehal og et stort bibliotek, og
naturen er flot og altid lige i nærheden. I tidens løb har
hun brugt både byens billedskole og musikskole flittigt,
og hun er i dag frivillig i en lektiecafé under Ungdom-
mens Røde Kors.
Alligevel er hun ikke i tvivl om, at Århus er næste stop
– og ikke kun på grund af uddannelsen. Hun føler sig så
knyttet til byen, at København reelt ikke er på tale som
studieby.
– Jeg har gode venner i Århus, jeg boede her som helt
lille, og naturen omkring Århus er dejlig. Det er skønt med
løvskove så tæt på byen – man kan faktisk godt blive lidt
træt af nåletræer og lyng, siger hun.
UDLANDET KALDER
I oktober brugte Mai en uge som ”brobygger-studerende”
på biologi i Århus, og selvom det inkluderede at vade
rundt i lystbådehavnens efterårskolde vand, er hun ikke
kommet i tvivl: Det skal være biologi, og det skal være i
Århus.
Endnu er hun usikker på, om universitetet skal være
hjemmebanen allerede efter sommerferien – for før biolo-
gi-studiet kan blive hverdag, skal der læses en del fag op.
Måske skal der også tjenes penge til en ”dannelsesrejse”
med udgangspunkt hos familie og venner i Frankrig eller
Sydafrika. Mulighederne er mange – Tønder er bare ikke
blandt dem.
– Det er da ikke utænkeligt, at jeg kommer tilbage i en
periode f.eks. for at arbejde. Men på længere sigt vil jeg
gerne uden for Danmarks grænser – både for at se noget
andet, men også fordi der simpelthen er flere spændende
dyr.
UDKANT – DET ER IKKE HER
Selvom hun snart vender ryggen til den by, hvor hun
flyttede til som fem-årig, gør hun det uden at smække
med døren.
– Tønder er et godt sted at vokse op, men der sker ikke
meget for de unge. Der er ikke mange job, med mindre
man vil lave æggebakker og sko. Men jeg kan ikke li’, hvis
folk taler nedsættende om Tønder-kanten og kalder os
”dumme bønder”. Jeg kan heller ikke ta’ udtrykket
”Udkants-Danmark”. Det er simpelthen så nedladende –
og ærlig talt: København ligger da også i udkanten af
Danmark. Faktisk er Tønder tættere på resten af Europa
– man skal bare udnytte det.
Fremtiden ligger i biologi og Århus. Det er Mai Løbner Andersen slet ikke i tvivl om.Location: I svømmehallen i Tønder.
S. 026 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Hvorfor er du flyttet om 2 år?
I vores undersøgelse "Ung i Syd" har vi bedt de unge om at forholde sig til, hvad det er, de flytter for. Deres svar præsenterer vi her - de svar, der optræder flest gange, står med de største bogstaver. (166 svar)
(wordle.net)
S. 027
S. 028 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Anne er klar til en rigtig storby– Succes? Det er at få et fedt job – som du så
også bli’r belønnet for.
Anne Damgaard tøver ikke ret længe på
spørgsmålet om, hvad hun drømmer om, og
hvad begrebet dækker over.
I øjeblikket er den 19-årige kvinde fra
den lille by Gamst øst for Vejen arbejdsløs,
men to dage om ugen tager hun toget til
Århus for at få den uddannelse, hun ønsker,
og som hun må betale 50.000 kr. for. Hos Art
of Style i den jyske hovedstad er hun i gang
med en et år lang uddannelse til makeup-
artist og hårstylist, og når hun er færdig til
sommer, er destinationen klar: København.
– Lige nu er jeg for meget af en storby-
pige til at blive boende her. Men jeg kan sag-
tens forestille mig at vende tilbage engang,
når jeg er faldet mere til ro, for jeg kan godt
li’ at bo på landet, siger Anne.
TRYGHED I HJEMBYEN
Hun bor fortsat hjemme hos forældrene i
den lille by, hvor alle kender alle, hvor man
passer på hinanden, og hvor der løber rådyr
og ræve på markerne tæt på. Det giver en
tryghed, der passer godt til Anne, om end
hun gerne indrømmer, at adressen i øjeblik-
ket også hænger sammen med størrelsen på
huslejen.
Lige så stærke bånd hun har til den
hjemlige landsby, lige så lidt føler hun sig
forbundet med Vejen seks km væk.
– Børnehave og skole indtil 7. klasse, det
var i Andst et par kilometer herfra. Der boede
19-årig bor hjemme – og betaler selv for drømme-uddannelsen
S. 029
Der skulle spares op, før Anne Damgaard kunne gå i gang med drømme- uddannelsen.Location: Art of Style i Århus.
mine venner, og det gør de stadig. Der gik vi
til gymnastik, håndbold og fodbold, og der
føler jeg tilknytning. Det gør jeg ikke med
Vejen, siger Anne, som efter 9. klasse kom på
det lokale gymnasium.
Her valgte hun at springe fra efter 2.g.
Hun følte, at et par af lærerne hakkede på
hende, ”og jeg blev aldrig en del af klassen”.
– Da jeg farvede mit hår sort, fik jeg
stemplet ”satanist”. Det er jeg altså ikke
– langt fra, endda. Det handler om at prøve
grænser af, og jeg har det godt med at se ud,
som jeg gør, fastslår Anne.
OM BAG FACADEN
I dag føler hun sig trukket østpå til hoved-
staden.
– Der sker ikke nok i Kolding. Og jeg har
veninder i København, som jeg besøger tit,
bl.a. til koncerter. Det er helt klart dér, jeg
skal over. Ikke engang en sød kæreste ku’
holde mig her.
Hendes karriere-drømme er gået fra
dyrlæge over arkitekt til ”noget inden for
musikken” – men da hun droppede ud af
gymnasiet i sommeren 2009, kom der hur-
tigt en mere konkret drøm.
– Måske var det lidt dumt at hoppe fra
så tæt på målet, men jeg havde det jo ikke
godt. Og i starten var det en fed følelse af
frihed ikke at skulle noget til hverdag. Men
det holder jo ikke. Og så voksede lysten til at
være med f.eks. i musikbranchen – ikke på
scenen, men backstage. Jeg vil gerne være
en af dem, der arbejder med de store navne
bag facaden. Altså at gøre en helt almindelig
person til noget helt unikt…det tænder mig.
Altså, bare tanken om engang at komme
tæt på Lady Gaga, siger Anne med et grin.
JEG GØR DET RIGTIGE
Hun arbejdede på et lager det meste af et
år for at spare penge op til uddannelsen i
Århus. S.U. er der nemlig ikke noget af.
– Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg gør det
rigtige, understreger Anne.
Men hvad så hvis drømmen om at blive
makeup-artist og hårstylist glipper?
Et kort øjeblik ser hun næsten forskræk-
ket ud over spørgsmålet. Så griner hun:
– Så kan jeg vel blive frisør. Men det har
jeg ærlig talt ikke tænkt over før, for jeg tror
på mig selv. Og folk i branchen skal nok finde
ud af, at jeg er der.
S. 030 Region Syddanmark Vækstredegørelse
På kollegiet fårdu vennerne foræret
Katrine Bjørg Mortensen, 22 år, værelse 1234
– I starten var jeg ikke så stor en del af livet her på gangen. Jeg har arbejde i Legoland i weekenderne, og jeg var også stadig en del hjemme i Fredericia. Det har ændret sig siden sommerferien, og nu nyder jeg bare at bo her, for jeg har lært de andre på gangen meget bedre at kende. – Valget stod mellem Århus og Odense – jeg valgte Odense, fordi jeg på det tidspunkt havde en kæreste i Nr. Åby. Og så var det heller ikke helt så langt væk fra mit hjem. Det betød faktisk også noget i hvert fald på det tidspunkt. – Jeg har altid vidst, at det var det naturvidenskabelige, der trak i mig. Da jeg så fik en rigtig dygtig biologi-lærer på HTX, som solgte faget rigtig godt, blev jeg overbevist. Odense er en fin by at være studerende i, og som biologi-studerende har jeg gratis adgang til Odense Zoo.
Hedvig Spang-Hanssen, 20 år, værelse 1259
– Da jeg besluttede mig for at læse tysk, stod valget mellem Odense og Århus, og så var det relativt let at beslutte sig. Jeg kommer fra Assens, og min storesøster har boet her i byen i over 10 år – så via hende kendte jeg faktisk mange i byen i forvejen. – Jeg havde ikke lyst til at blive boende i Assens, selvom der ikke er voldsomt langt. Udover familien har jeg reelt ingen venner i byen, så der er faktisk ikke noget, der binder mig dernede. Og jeg har bestemt ingen planer om at vende tilbage. Det gider jeg ikke. – For mig har det været rigtig fint at flytte hjemmefra. Tidspunktet var rigtigt. Og kollegiet var det klart mest oplagte valg, selvom jeg kender andre i byen. Her får du groft sagt en ny vennekreds foræret, hvis bare du selv vælger at være en del af fællesskabet.
S. 031
Vores undersøgelse viser, hvilke overvejelser syddanske unge gør sig, når barndomshjemmet skal byttes ud.
Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
Pigerne flytter for at få uddannelseDet er typisk pigerne, der først pakker pigevæ-relset sammen og bytter mors køkken ud med et på kollegium eller i egen lejlighed. Drengene bliver boende et par år mere, inden de er klar til at flytte.
Kit Hovgård Jensen, 19 år, værelse 1235
– Det var kombinationen af spansk og økonomi, der trak mig til Odense – plus at jeg ikke havde lyst til at flytte til København. Jeg stammer fra Næstved-kanten og tænkte, at selvom København jo er fyldt op med jy-der, var det vist ikke et sted for en bonderøv som mig! – Jeg havde ingen problemer med at flytte væk. Det vidste jeg i god tid inden min HHX-eksamen i sommer, at jeg ville. Min kæreste, der bor i Præstø, var godt nok ikke helt tilfreds med, at det blev Odense, men i forhold til Næstved er det jo ikke længere væk end hovedstaden, vel? – Da jeg først havde besluttet mig for Odense, var jeg heller ikke i tvivl om, at det skulle være på kollegium. Jeg kendte overhovedet ingen herovre, og jeg ville ikke risikere at komme til at kukkelure alene i en lejlighed. Her kan du være sammen med folk, når du vil, og lukke døren, når du hellere vil det. Det passer mig fint.
Anders Thiim Hansen, 28 år, værelse 1258
– Jeg valgte Odense, bl.a. fordi min bror læste herovre, og han talte godt om byen. Egentlig kommer jeg fra Vejen, og skulle jeg læse til pædagog i Kolding eller Esbjerg, skulle jeg bruge en masse tid på at pendle hver dag. Det havde jeg overhovedet ikke lyst til. – Odense er en dejlig by at være studerende i. Mas-ser af tilbud til unge, uden at byen er stor og hektisk. Det passer mig godt. Og så er det billigt, sjovt og socialt godt at bo på kollegium. – Før jeg begyndte at læse, var jeg i militæret og havde forskelligt arbejde omkring Vejen. Det var fint nok, men jeg glæder mig til at blive færdig som pædagog. Jeg ved bare ikke, hvor i landet jeg vil søge arbejde – min familie bor lidt spredt, så det kommer an på mulighederne til den tid.
S. 031
Anders Thiim Hansen, 28 år, værelse 1258
– Jeg valgte Odense, bl.a. fordi min bror læste herovre, og han talte godt om byen. Egentlig kommer jeg fra Vejen, og skulle jeg læse til pædagog i Kolding eller Esbjerg, skulle jeg bruge en masse tid på at pendle hver dag. Det havde jeg overhovedet ikke lyst til.
– Odense er en dejlig by at være studerende i. Mas-ser af tilbud til unge, uden at byen er stor og hektisk. Det passer mig godt. Og så er det billigt, sjovt og
– Før jeg begyndte at læse, var jeg i militæret og havde forskelligt arbejde omkring Vejen. Det var fint nok, men jeg glæder mig til at blive færdig som pædagog. Jeg ved bare ikke, hvor i landet jeg vil søge arbejde – min familie bor lidt spredt, så det kommer an
HC Ørstedskollegiet i Odense
S. 032 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Lars Nielsen er inkarneret sønderjyde. Præcis så meget,
at det nok er det område, han ender med at tilbringe det
meste af sit liv i. Og alligevel ikke mere, end at han ikke
vil udelukke at bosætte sig på Falster, på Sjælland eller
et helt tredje sted i kongeriget, hvis det er sådan, livet
arter sig.
– Men jeg bliver nu ikke den første, der stikker af.
Jeg holder rigtig meget af min hjemegn. Den friske luft,
grillture til Rømø med vennerne, familien tæt på, jagt-
turene… ja, det hele.
SELVSTÆNDIG? IKKE MIG!
Umiddelbart ser den 22-årige landmandssøn fra Bre-
debro ud til at have en klar karriereplan. I hvert fald på
papiret. Han er i gang med 2. hovedforløb på Gråsten
Landbrugsskole – det svarer til at være tæt på målstre-
gen i forhold til at blive selvstændig landmand og godt
halvvejs i forhold til at blive f.eks. agrarøkonom eller
måske konsulent.
Men selvstændig landmand skal han nu ikke være. Og
den erkendelse åbner faktisk for en masse overvejelser,
der også er kommet bag på ham selv.
– Jeg vil ikke kunne holde til at være selvstændig. Man
knokler evig og altid, der er store udsving til begge sider –
og inde i mit hoved ville jeg være på arbejde, også når jeg
har fri.
Da han var 12 år, holdt hans far op med at drive land-
brug. Lars selv havde i årene derefter svært ved at se, at
det var økonomisk muligt at blive landmand – og samtidig
vidste han hjemmefra, at arbejdsbyrden var stor i forhold
til udbyttet.
Han overvejede at blive tømrer og tog siden en HF,
fordi det måske kunne give adgang til at læse biologi.
Men i længden kunne han ikke undvære livet i stalden.
– Der er nogle, der ikke kan li’ lugten i en kostald. For
mig er det den bedste lugt i verden.
ET BESKYTTET LANDBRUG
Målet med landbrugsuddannelsen var oprindelig at blive
produktionsleder eller agrarøkonom. Det første kan give
adgang til at arbejde med kvæg, som altid har været hjer-
teblod for Lars. Det sidste kan åbne døre mange andre
steder end i landbruget.
Men nu er han kommet i tvivl, fordi han kom til at tage
nogle måneder til Falster for at arbejde.
– Jeg hjalp med at bygge en efterskole for unge med
særlige behov – ADHD og den slags. Og det blev jeg lidt
bidt af – altså at gøre en forskel for nogen, der har det
svært. Så nu kan jeg ikke slippe tanken om måske at blive
lærer eller pædagog, hvis bare det kunne forenes med et
job f.eks. på en gård, hvor den slags unge kunne bo. Jeg
elsker jo at arbejde med dyr. Måske kunne det kombi-
neres med også at arbejde med mennesker i en form for
beskyttet landbrugs-værksted – og gerne i Sønderjyl-
land, funderer Lars, der uden for skoletiden har base i
Løgumkloster, hvor mange af vennerne også bor.
Han slår fast, at ”kontornusseri” ikke er noget for ham.
Men bortset fra det er han åben for, hvad livet bringer.
– Jeg er vist ikke den målrettede type, der bare suser
igennem,konstaterer han tørt.
10 MÅNEDERS FORDYBELSE
Også derfor har Lars besluttet at give sig selv et pu-
sterum fra studier og faste fremtidsplaner. Til sommer
begynder han på et 10 måneder langt ophold på Luthersk
Missionsforenings Højskole i Hillerød – det bliver en
periode, der skal bruges på fordybelse, refleksion og
perspektiv. Også når det gælder fremtiden.
– Jeg håber da, at jeg er meget klogere på mig selv og
min fremtid, når jeg har været på højskole. Jeg glæder
mig helt vildt til det, i hvert fald, for min tro betyder
meget for mig. Men jeg regner med at komme tilbage til
Sønderjylland bagefter, selvom man jo aldrig kan vide.
Byliv har jeg i hvert fald ikke noget større behov for. Jeg
plejer at sige, at København er en rigtig dejlig by – at
besøge. Det er da fedt at være der, men jeg er også altid
glad for at komme tilbage til Sønderjylland. Her kan jeg
virkelig trække vejret.
Lars elsker den sønder-jyske luftLandmand skal han ikke være – men landbrug er alligevel en mulighed
S. 033
For Lars Nielsen er lugten i en kvægstald den bedste i verden.Location: Kvægstalden på landbrugsskolen i Gråsten.
S. 034 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Øst, vest – hjemme bedst
Søren Kildegaard, 30 år, Moderup pr. Søndersø
– Egentlig stammer jeg fra Holbæk-kanten og er faglært landmand fra landbrugsskolen i Roskilde. Men jeg kendte en masse mennesker på Nordfyn, og så valgte jeg at flytte her-over for ca. syv år siden. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, og jeg er faldet rigtig godt til. – Siden er jeg også blevet aut. kloakmester, og nu har jeg et lille entreprenør-firma. Som udgangspunkt er der kun mig selv i firmaet, og så hyrer jeg folk ind til at hjælpe, når behovet er der. Det fungerer for mig. – Arbejdsmæssigt dækker jeg hele Fyn, og med kun 20 km til Odense er der naturligvis også mange opgaver der. Og jeg skal ikke umiddelbart flytte nogen steder. Jeg har det rigtig fint, hvor jeg er.
Michael Jensen, 35 år, Moderup pr. Søndersø
– Jeg har altid boet omkring Søndersø og Bogense. Helst ude på landet, hvor der er luft, fred og ro og lidt højt til loftet. Familien er i nærheden, og de gamle kammerater… Det betyder meget. Og så får du noget mere for pengene, når du køber hus. – Jeg har da arbejdet f.eks. i Trekant-området, men jeg har aldrig seriøst overvejet at flytte væk. Det har jeg ikke lyst til. Jeg kan godt li’ at være tæt på de mennesker, der betyder noget. – Oprindelig er jeg faglært landmand fra Dalum Landbrugsskole, men det er ikke et fag, jeg skal ind i, som forholdene er lige nu. Her i vinter har jeg f.eks. arbejdet hos en kammerat, der også er entreprenør; bl.a. med at rydde sne og den slags. Det er et helt fint arbejde.
S. 035
Læs mere om hvilke brancher, der især siger farvel til de ufaglærte de kommende år.
Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
Fokus på ufaglærteHidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært – men det bliver det ikke i fremtiden. Der skal et eksamensbevis på bordet, før der er ansættelse.
Per Langhoff, 45 år, Odense:
– Det er godt at være fynbo, når man skal søge arbejde f.eks. i Jylland. Jeg var seks år hos LEGO, blev fra starten kaldt ”fynboen”, og havde det egentlig godt derovre. Jeg har også arbejdet i Grønland et år. Som fynbo er det generelt ikke svært at få job; jeg tror det har noget med vores facon at gøre. Vi går ind i folk sådan lidt med træsko på. – Odense er ”hjemme” for mig, sådan er det bare. Jeg kan ikke komme i tanke om andre steder, jeg hel-lere ville bo. Godt nok har jeg arbejdet andre steder, men Fyn er det rigtige sted for mig at være, også selvom jeg ikke har et job i øjeblikket. Her hører jeg til. – Jeg kunne sagtens drømme om at gøre noget helt andet – tage til USA og prøve lykken. Bare for at gøre det. Men børnene skal være større. Vi har tre, og den yngste er syv år, så det bliver ikke lige inden for de nærmeste år, at jeg forfølger den drøm. Men det ku’ være sjovt.
Per Therkildsen, 43 år, Odense:
– Jeg er født og opvokset her og har det godt. Jeg har sø-skende, der arbejder i Barcelona og i Tyskland, så det er bestemt ikke fordi, jeg ikke har overvejet at flytte f.eks. til udlandet. Især tanken om at flytte til Spanien har da trukket i mig. Men sådan er lodderne ikke faldet. – Som yngre, da jeg var nyudlært tømrer, drømte jeg om at tage til New Zealand eller Australien efter militæret. Jeg var også langt med at undersøge mu-lighederne, men der skulle en masse papirarbejde til først, så tingene trak ud - og så fik jeg et arbejde, jeg var glad for. Og så blev jeg i Odense. – Nu har jeg været selvstændig tømrer- og snedkermester i godt syv år. Det betyder selvfølgelig også, at det er sværere at bryde op, når du har en forretning kørende. Men jeg har det godt i Odense. Her er familie og venner, og jeg trives rigtig godt. Vi mangler jo ikke noget.
S. 035
Per Therkildsen, 43 år, Odense:
– Jeg er født og opvokset her og har det godt. Jeg har sø-skende, der arbejder i Barcelona og i Tyskland, så det er bestemt ikke fordi, jeg ikke har overvejet at flytte f.eks. til udlandet. Især tanken om at flytte til Spanien har da trukket i mig. Men sådan er lodderne ikke faldet.
– Som yngre, da jeg var nyudlært tømrer, drømte jeg om at tage til New Zealand eller Australien efter militæret. Jeg var også langt med at undersøge mu-lighederne, men der skulle en masse papirarbejde til først, så tingene trak ud - og så fik jeg et arbejde, jeg var glad for. Og så blev jeg i Odense.
– Nu har jeg været selvstændig tømrer- og snedkermester i godt syv år. Det betyder selvfølgelig også, at det er sværere at bryde op, når du har en forretning kørende. Men jeg har det godt i Odense. Her er familie og venner, og jeg trives rigtig godt. Vi
Havnegrillen i Odense
S. 036 Region Syddanmark Vækstredegørelse
S. 037
Var det ikke for iværksætterlinjen på Esbjerg Handelssskole, var
Clark Birkelund ikke blevet selvstændig allerede som 16-årig. Men
selvstændig, det var han uden tvivl blevet. Han kunne slet ikke
forestille sig andet.
– Jeg har svært ved at se mig selv som ansat i et firma. I givet
fald skulle det i hvert fald være på et ret højt niveau, hvor jeg ville
ha’ indflydelse på strategien, siger han.
Han er den ene af to indehavere af it-firmaet EliteWeb i Es-
bjerg, der leverer software-løsninger til kunder over hele landet.
Karrieren som software-udvikler har været ca. 10 år undervejs og
har undervejs bl.a. givet ham titlen ”Danmarks bedste iværksæt-
ter” i Young Entreprise.
Det var i 2003, da han var 19 år.
FRIHED OG FLEKSIBILITET
Clark selv mener, sagt med et smil, at han er lidt miljøskadet hjem-
mefra. Hans far var selvstændig sælger i mange år og nød tydelig-
vis ikke bare jobbet, men også den frihed, fleksibilitet og ret til selv
at planlægge hverdagen, der fulgte med. Det samme gør Clark.
- Jeg bestemmer selv, hvis jeg vil pusle med et software-
problem til kl. tre om natten og så møde ind et par timer senere. Jeg
har ikke en chef, der står og kikker på klokken. Det er en fantastisk
frihed, jeg meget nødig ville undvære. Er der problemer, hænger
du selvfølgelig selv på dem – omvendt er det også altid dig, der
får skulderklappene, siger den 26-årige, som faktisk har været
partner med sin far indtil årsskiftet, hvor Birkelund Senior valgte
at skifte tilbage til værktøjsbranchen. For Clark Birkelund har it-
interessen altid været der.
– Som otte-ni-årig kunne jeg pjække mig til en fridag med ”ondt
i maven” og så bruge dagen på at lege med min fars Commodore
64. Jeg var vel 10-11 år, da jeg fik min første pc – og det var virkelig
et særsyn dengang, husker han.
KUNNE SIDDE I AUSTRALIEN
Det var via floorball-klubben, han for alvor kom ind i branchen.
Klubbens kasserer, der også var revisor, pudsede den teknikgale
teenager på at udvikle et regnskabssystem – og så greb tingene
om sig. Og på handelsskolens iværksætter-linje fik han sat sin for-
retning i system, så den var løbet godt i gang, da han afsluttede den
tre-årige HH.
Clark bor i dag i Bramming, firmaet holder til i Esbjerg – men
han er ikke så inkarneret hjemmefødning, at det nødvendigvis
altid skal være sådan.
– Med de kunder, jeg har, kunne jeg lige så godt sidde i Køben-
havn – eller i USA, Australien eller hvor som helst, bare der er 30
grader. Tidsforskellen betyder ikke alverden. I EliteWeb bruger vi
syv håndplukkede freelance-programmører fra forskellige dele af
verden, og det mærker kunderne aldrig, siger Clark, som selvføl-
gelig stadig ser mange af de gamle kammerater. Det betyder bare
ikke, at Esbjerg for enhver pris skal være hans base altid.
SPRING UD TIDLIGT – DET ER LETTERE
Clark opfordrer gerne andre til at springe ud som selvstændige. Jo
tidligere, jo bedre.
– Når først du har hus, bil og børn, er det sværere, for så tænker
du mere på risikoen. Og som yngre uden en masse forpligtelser
kan du arbejde alle de timer, du vil. Det er også nødvendigt for at få
succes. Til gengæld er det fuldstændig fedt, når tingene lykkes
– og det er din egen fortjeneste.
Som 19-årig blev han Danmarks Bedste Iværksætter – nu overvejer han udlandet
Clark vil sidde for bordenden
Der er ingen chef, der puster Clark Birkelund i nakken. Friheden er fantastisk.Location: Clarks eget firma: EliteWeb.
S. 038 Region Syddanmark Vækstredegørelse
TV2’s frække lillebrorkanal er den helt rigtige tumleplads
Justin får kreativt
spillerum på Zulu
S. 039
Det er et drømmejob, 28-årige Justin
Ulbrichsen har fået. Og han er i fuld
gang med at knytte sig mere til sin nye
hjemby København end til Vejle, hvor
han voksede op.
Konkret har han i efteråret købt
en lejlighed i hovedstaden, for det er
her –i TV2’s afdeling på Teglholms
Allé – han siden marts 2009 har været
promo-producer for TV2 Zulu. Det
vil sige, at han har ansvaret for de
små rullende reklamer for kanalen,
som enten skal fastholde seerne eller
trække dem til fra en af søsterkana-
lerne. Og Justin er ikke i tvivl om, hvad
der gør jobbet så fedt, at han slet ikke
kunne forestille sig at være andre
steder.
– Jeg har en enorm frihed. Jeg har
slet ikke ramt loftet endnu med hen-
syn til, hvad jeg kan få lov til. Og det er
virkelig en fed fornemmelse, siger han.
NOGET KREATIVT – MEN HVAD?
For ca. 10 år siden, efter gymnasiet,
havde Justin ikke den fjerneste anelse
om, hvad han skulle lave. Noget krea-
tivt, javel, men det var alligevel diffust.
Han arbejdede som sundhedshjælper
på et plejehjem for voksne autister
et stykke tid, inden han var klar til
første mål: Designskolen i Kolding.
Det krævede grundig forberedelse,
så Justin brugte et år på Skandinavisk
Designhøjskole i Randers.
Det var her i et seriøst og kreativt
miljø, han fandt sit spor – og alligevel
kom han i tvivl, da højskoleåret var
slut.
Nok søgte han som først planlagt
ind på Designskolen – og blev optaget –
men samtidig blev han tilbudt en plads
som art director-elev hos reklamebu-
reauet Nørgård Mikkelsen i Odense.
– Jeg var virkelig i syv sind. Jeg
besluttede mig først få dage før. Jeg
tror stadig, jeg valgte rigtigt ved at gå
efter reklame-bureauet; selvom jeg i
slutningen af elevtiden fandt ud af, at
reklameverdenen ikke var noget for
mig. Jeg var glad for at være der, men
for mig var der lidt for mange kompro-
miser indbygget, fordi de sjove ideer
altid skulle rettes til efter kundens
ønsker. Der kom lige et filter på, og det
gjorde det simpelthen mindre sjovt,
husker han.
SPILLEDE KÆK TIL SAMTALEN
For at udfordre sig selv begyndte han i
sin fritid at lave bl.a. musikvideoer og
små film – og blev klar over, at det nok
var denne vej, han skulle videre ud af.
Men da han sagde sit job op samme
dag, som elevtiden var udstået, havde
han ikke et andet arbejde på hånden
– og vidste reelt heller ikke hvor han
kunne finde det.
- Ja, det var lidt af en risiko, jeg
tog der. Men bureauet var fine nok og
kunne stadig godt bruge mig – så jeg
fik lov at blive der, indtil jeg fik et andet
arbejde. Det var rigtig pænt af dem.
Via en veninde hørte Justin så om det
ledige job som promo-produceer på
Zulu.
– Jeg anede ikke, hvad den titel
dækkede over – og jeg var reelt i kon-
kurrence med langt mere erfarne
folk. Men jeg var gennemført kæk til
samtalen og slog på, at jeg dels tilhørte
kanalens målgruppe i flere år frem,
dels ikke var belastet af dårlige vaner
fra andre job. Det virkede åbenbart -
de ansatte mig i hvert fald, siger han
med et stort grin.
PLADS TIL DE VILDE IDEER
Han vil ikke blankt afvise på et
tidspunkt at vende næsen mod sin
hjemby, men:
– Jeg har ikke længere den store
tilknytning til Vejle og kommer der
ikke ret tit. Vejle er en fin by, og det
var et godt sted at vokse op, men der
er ikke noget, der trækker mig tilbage,
konstaterer han med et skuldertræk.
Havde jobbet ligget et andet sted i
Danmark, var det blevet hans base. Nu
ligner det et liv i København i mange år
frem. Her er der nemlig bedre plads til
de vilde ideer, synes Justin:
– I reklame-branchen er det sådan,
at kunderne i København tit er lidt
mere levende og med på at tage
chancer. Det samme gælder med
jobbet på Zulu. Det er simpelthen en
del af værdisættet, at vi skal prøve
grænser af. Jeg kunne ikke arbejde et
bedre sted.
TV2 Zulu stiller kreativ legeplads til rådighed for Justin Ulbrichsen.Location: TV2s københavner-adresse.
Se en af de promoer, Justin står bag: "Kebarbershop Boys".
Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, kan dette link bruges: kortlink.dk/8n62
S. 040 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Villa, Volvo og hvordan er du uddannet? De unge er blevet ældre. Væk er teenageidolplakaterne på værelset, efterskoleåret er en saga blot, og ølkasserne
på kollegieværelsets altan er skiftet ud med villa, Volvo, vovhund, bleer og ægteskab. Måske. For nogle er den mel-
lemlange videregående uddannelse lige overstået, og livet som lønmodtager skal først til at begynde. Andre har
haft fødderne solidt plantet på arbejdsmarkedet i flere år, og endnu andre er stadig i gang med en lang videregå-
ende uddannelse.
For gruppen, der aldersmæssigt ligger omkring 24-34 år, er de fleste store beslutninger taget. Flyttekasserne er
pakket ud, enten i Syddanmark eller et andet sted. Valget af uddannelse er for længst overstået, og det er tid til at
kigge på konsekvenserne af de mange valg.
”Med de kunder, jeg har, kunne jeg lige så godt sidde i København – eller i USA, Australien eller hvor som helst, bare der er 30 grader.” Clark Birkelund, 26 år
Hvordan ser uddannelsesniveauet ud,
15 år efter de unge har forladt grundsko-
len? Hvor er årgangene rejst hen? Er de
kommet tilbage, og hvad har det i så fald
betydet for deres uddannelsesniveau?
Tabellen til højre viser uddannelses-
balancen i Syddanmark og er et billede
på nogle klare problemstillinger i forhold
til det syddanske uddannelsesniveau.
Den overordnede konklusion er, at
der er en tydelig forskel på niveauet
i forhold til de unge, der har valgt at
forlade Syddanmark og de, der ikke har
forladt regionen. Eksempelvis har 56 %
af fraflytterne, der ikke er vendt hjem
til regionen efter 15 år, en mellemlang
videregående uddannelse (MVU) eller
en længerevarende videregående ud-
dannelse (LVU). For de, der er blevet i
regionen, har 20 % en MVU eller en LVU.
For gruppen af unge, der er flyttet fra
regionen, men som er tilbage igen efter
de 15 år, er uddannelsesniveauet højere.
Her har 39 % en MVU eller LVU.
Meget tyder med andre ord på, at de
længste uddannelser tages af de, der
rejser væk fra regionen, mens de, der
bliver, ikke i samme grad tager en ud-
dannelse. Den såkaldte hjerneflugt er en
realitet, der kan have konsekvenser for
virksomhedernes konkurrenceevne og
regionens vækstpotentiale.
Hjerneflugt
Datakilde: Danmarks Statistik
Tabellen viser uddannelsesniveauet for de årgange, der forlod grundskolen i 1991, 1992 og 1993, fordelt på fire grupper:
• De unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og fortsat var bosat i regionen 15 år senere
• De unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosat i regionen 15 år senere
• De unge, der forlod grundskolen i en anden region end Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere
• De unge, der forlod grundskolen i Syddanmark, men ikke var bosat i regionen 15 år senere.
Unge, der forlader regionen for at uddanne sig, ender med en længere uddannelse end de, der bliver.
Fortsat iregionen
Hjem-vendte
Tilflyt- tere
Fraflyt- tere
25 % 19 % 23 % 17 %
55 % 42 % 36 % 27 %
20 % 39 % 42 % 56 %
21.747 6.409 5.334 10.939
S. 041
Syddanmark går en uddannelsesmæssig stor
udfordring i møde de kommende år. For få
borgere sidder på skolebænken længe nok til
at få en kompetencegivende uddannelse.
I 2008 havde 31 % syddanskere ikke
en kompetencegivende uddannelse. Det
er kommunerne Billund, Vejen, Tønder,
Fredericia og Langeland, der ikke kan følge
med. Her har op mod 37 % af borgerne ikke
en kompetencegivende uddannelse.
Hvis udviklingen fortsætter, vil der i
2017 være en overrepræsentation af ufag-
lærte ledige i Syddanmark. Til gengæld vil
en del stillinger ikke kunne besættes, fordi
de kræver en erhvervsfaglig, mellemlang
videregående eller lang videregående ud-
dannelse. Også borgere med korte videregå-
ende uddannelser står over for en markant
ledighed i fremtiden.
Det er især borgere med en videregående
uddannelse inden for de tekniske, naturvi-
denskabelige og sundhedsvidenskabelige
fag, der vil være en decideret mangel på.
Herunder vil social- og sundhedsområdet
blive ramt med noget af en udfordring. I 2017
vil der være helt op til 2.500 ubesatte stil-
linger. Syddanmark vil eksempelvis opleve
en alvorlig mangel på læger, sygeplejersker,
ergoterapeuter og radiografer.
får job uden for regionenNår en årgang dimitterer fra Syddansk Universitet, får 43 % job uden for regionen. Det er især Storkøbenhavn og
Midt- og Østjylland, der trækker de højtuddannede dimittender til sig.
Der er markante regionale forskelle på, hvem der får job, hvor. Størstedelen af de samfundsvidenskabelige og
humanistiske dimittender (henholdsvis 71 % og 60 %) fra Odense flytter fra Fyn. Omvendt er det for de færdiguddan-
nede fra Kolding og Sønderborg, hvor 60 % får arbejde i Syd- og Sønderjylland.
Der er ingen umiddelbare forklaringer på, hvorfor de nyuddannede flytter fra regionen. Det kan skyldes kræsne
unge, der bevidst går efter et job i storbyerne, virksomhedernes manglende evne til at fortælle om de gode jobmulig-
heder på deres arbejdsplads eller, at der simpelthen ikke findes nogle job til de højtuddannede i regionen.
En virksomhedsundersøgelse fra 2007 viser, at mere end halvdelen af de syddanske virksomheder har oplevet pro-
blemer med at rekruttere højtuddannede medarbejdere. Om det skyldes geografi, mangel på job, manglende kendskab
til mulighederne i Syddanmark eller manglende efterspørgsel efter de højtuddannede, melder historien ikke noget om.
Kilde: Syddansk Universitet ”Dimittendundersøgelse 2009” og Syddansk Universitet ”Virksomhedsundersøgelse 2007”.
43% ”Med min uddannelse (statskundskab) ligger de fleste gode og spændende job i København. Man siger, at hver gang tre studerende bliver færdige på SDU, er det kun én, der bliver boende. Det virker ikke som om, der er de store jobmulighe-der for en højtuddannet i Syddanmark.”
Niels Vestergaard Pedersen, 24 år.
af de beskæftigede i den private sektor i Region Syddanmark har en mellemlang eller lang videre-gående uddannelse. Til sammen-ligning har Region Hovedstaden 23 % højtuddannede beskæfti-get i den private sektor.
25.519er antallet af ledige, ufag-lærte borgere i Syddan-mark i 2017.
2.240er antallet af ledige borgere i Syddanmark med en kor-tere videregående uddan-nelse i 2017.
1.418erhvervsfagligt uddannede borgere vil Syddanmark mangle i 2017.
945borgere med mellemlange videregående og længere videregående uddannelser vil Syddanmark mangle i 2017.
10%
Syddanmark falder bagud
S. 042 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Den rette hylde gemte sig for Kirsten D. Johansen, der endte med en sygeplejerske-titel.Location: Sengestue på Sygehus Lillebælt, Vejle.
S. 043
Hun er fuldblods fynbo, men befinder sig fint med
familien i Vejle. Til gengæld har hun absolut ingen planer
om at flytte længere væk fra sin fødeø.
Kirsten Johansen, 27, er netop blevet færdig med sit
bachelorprojekt på Sygeplejeskolen i Vejle, som hører
under University College Lillebælt. Jobsøgningen har
allerede i nogle måneder fyldt en del i hendes bevidsthed,
men hun er ikke indstillet på at søge alt for langt væk. År-
hus er det nordligste, og hun kan bestemt ikke se sig selv
bo eller arbejde i Esbjerg. Det er for langt væk fra familien
på Fyn.
DRØM VAR LANGT VÆK
– Om fem år… ja, da har vi forhåbentlig et lille hus måske
i Børkop, og jeg arbejder enten på børneafdelingen i
Kolding eller på hjertemedicinsk afdeling i Vejle eller
Kolding, siger Kirsten.
At det netop blev sygeplejerske er på den ene side en
barnedrøm; på den anden side noget, der for 10 år siden
syntes langt væk.
– Da jeg var 11, fik min lillesøster cancer, og vi brugte
meget tid på sygehuset i Odense. Og jeg var så betaget
af de sygeplejersker der – de gjorde det fantastisk, og for
mig var det et drømmejob, husker hun.
Hendes søster overlevede ikke sygdommen. Kirstens
drøm om at blive sygeplejerske forsvandt også.
– Efter 10. klasse tog jeg HF mest for at gøre et eller
andet. Sygeplejerske havde jeg i hvert fald ikke lyst til
længere, siger Kirsten, der er født og opvokset i Gelsted
mellem Odense og Middelfart.
– Jeg var den første i familien, der tog HF eller gymnasiet,
og jeg har aldrig følt et pres i nogen bestemt retning.
Men havde du spurgt mig for 10 år siden, hvad jeg skulle,
havde jeg været blank. Jeg kunne lige så godt se mig selv
som bistandsklient med en stor flok unger, siger hun.
TOG EN LANG OMVEJ
I dag bor hun med sin mand Allan, der arbejder med it,
og Gustav, der til foråret fylder to år. Men vejen frem til
titlen som sygeplejerske har langt fra været snorlige, for
Kirsten har prøvet flere muligheder af.
Efter HF-eksamen fik hun job som kassedame i Føtex i
Middelfart og supplerede siden med et job som lærervi-
kar. Det fik hende til at søge ind på seminariet i Odense.
Her holdt hun fire måneder:
– Det var simpelthen for tørt og kedeligt og for langt
fra min hverdag.
Parret flyttede senere til Vejle på grund af Allans job,
og Kirsten tog en et-årig HH i Fredericia; fokuseret på at
skaffe sig en læreplads på kontor eller i handelslivet. Men
det var heller ikke sagen.
– Jeg kom til en håndfuld samtaler, og det sidste sted
spurgte de mig direkte: Er du nu sikker på, at det er det
her, du skal? Det var selvfølgelig noget af en melding,
men de gjorde mig reelt en stor tjeneste, konstaterer hun
i dag.
FANDT SIT KALD PÅ STUDIET
Hun havde allerede haft deltidsjob på et plejehjem i Mid-
delfart, og fra sommeren 2005 blev det til et fuldtidsjob
på demens-plejehjemmet Lindegården i Vejle tæt på
bopælen. Da fandt hun ro.
Der var skønne kolleger, ansvar og et arbejde med
mennesker, som i den grad gav mening. Hurtigt kom
tanken om at læse videre, og kollegerne skubbede på: Du
skal ikke være social- og sundhedsassistent, Kirsten, du
skal da være sygeplejerske. Hun begyndte på studiet i
september 2006.
– Jeg følte nærmest fra første dag, at det her var mit
kald. Selvfølgelig har der også været noget sejt terperi,
men det har været så spændende – og jeg har ikke været i
tvivl ét sekund undervejs, understreger Kirsten.
I yderste nødstilfælde kan hun selvfølgelig få brug for
sin HH, hvis det kikser med at finde et arbejde, men det
håber og tror hun ikke.
– Jeg glæder mig til at komme ud. Det har været dejligt
at gå på skolen, og som studerende lever du lidt i en be-
skyttet boble. Som færdiguddannet skal du fra første dag
være klar til et kæmpe ansvar. Men det bliver alligevel
dejligt at komme ud og bruge det, jeg kan – og ikke leve af
S.U. mere, siger Kirsten med et grin.
Og så er det i øvrigt ikke sikkert, at huset i den mindre
by skal være den permanente base i al fremtid. Gustav
skal ikke være enebarn, men med tiden skal mor også
gerne have plads til at leve en drøm ud:
– Jeg vil ud og gøre en forskel andre steder end i
Danmark. Afghanistan, et sted i Afrika, jeg ved det ikke.
Men der er altid mennesker i nød, der har brug for
sygeplejersker. Altid.
Kirsten vil bo tæt på Fyn
og familienI tredje forsøg fandt hun den rigtige uddannelse – i Vejle
S. 044 Region Syddanmark Vækstredegørelse
- Her er stort set det hele. I hvert fald de samme tilbud
som i Århus, siger Niels Vestergaard Pedersen, der bor i
rækkehus i hjertet af Odense.
Herfra passer den 24-årige vestjyde sit studium i
statskundskab, og det trives han rigtig godt med.
– Årgangene her er ikke så store. Vi er omkring 80,
mens de er tre gange så mange i Århus og København.
Det giver en tættere kontakt til underviseren og til de
andre studerende – også dem på de andre studier, siger
han.
HAR VÆRET LET AT FALDE TIL
Oprindelig var det kæresten Stine, der havde lyst til at
flytte fra Skjern-egnen til Odense, hvor hun netop har
afsluttet pædagog-studiet. Og Niels var dengang, i 2007,
ikke sen til at sige ja til at flytte til Fyn.
– I Vestjylland er det næsten en selvfølge, at man
tager til Århus, hvis man vil læse videre. Faktisk er
der næsten hele vestjyske ghettoer i Århus. Kun nogle
ganske få vælger Aalborg eller København. Her i Odense
var jeg tvunget til at møde nye mennesker, og vi har også
fået flere gode venner her, siger han.
Det kommende års tid går med praktik på studiet,
og begge semestre skal for Niels’ vedkommende foregå
i udlandet – først et halvt år i Estland, hvor Stine tager
med, og så et halvt år i Bruxelles. Men han vender tilbage
til Fyn for at færdiggøre studiet til sommeren 2012.
I forvejen kendte Niels meget lidt til den fynske hoved-
stad. Det er der nu rettet op på.
– Vi har reelt de samme muligheder her som i Århus.
Samtidig har vi noget kortere vej til København – ja, du
kan jo faktisk bo her og arbejde derovre. Og så er det bil-
ligere. I forhold til København betaler vi langt under det
halve i husleje, og det giver plads til andre og sjovere ting,
siger Niels.
SKULLE VÆK FRA SKJERN
Han var tidligt på det rene med, at han ikke skulle blive i
Skjern. Vestjylland giver ikke mange muligheder for vide-
regående uddannelse, og bylivet med Crazy Daisy og et
godt håndboldhold var heller ikke nok. Om han så vender
tilbage med tiden, er et åbent spørgsmål.
– Med min uddannelse ligger de fleste gode og spæn-
dende job jo i København. Og man siger, at hver gang tre
studerende bliver færdige på SDU, er det kun én, der bliver
boende. Det virker ikke, som om der er de store jobmulig-
heder for en højtuddannet i Syddanmark. Måske kunne
det hjælpe, hvis SDU fik et endnu bedre samarbejde med
det lokale erhvervsliv – for vi kan faktisk bruges til mere,
end mange tror, siger Niels og tilføjer:
– Vi er faldet godt til i Odense, og vil egentlig gerne bli-
ve her, og som sagt: Man kan godt bo i Odense og arbejde
i København. Men det afhænger i øvrigt ikke kun af mig
og mit job, for Stine skal også finde et arbejde, hun trives
med, og det kan såmænd blive i Kruså eller Hobro, siger
den SDU-studerende, der ”i princippet ser hele Danmark
som en mulighed”, når han engang skal søge fast arbejde.
– Altså, Nordjylland og Bornholm…det ved jeg nu ikke
helt. Men alt kan komme i spil. Helst vil vi nok bo i det
midt- eller syddanske, også fordi vore familier stadig bor
omkring Skjern, siger Niels, der ikke har et job i udlandet
som et stort ønske.
– Jeg vil helst blive i Danmark. Her er dejligt at være.
Og det må meget gerne være her omkring Odense.
Vestjyden har fundet sig til rette i Odense – og vil gerne blive boende
Niels nyder at være fynbo
Det blev Odense, da vest-jyden Niels Vestergaard Pedersen skulle vælge studieby.Location: Syddansk Universitet i Odense.
S. 045
S. 046 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Sådan er det bare blevet
Tina Andersen, 40 år, Taarup
– Jeg er født og opvokset i Søllinge lidt uden for Ringe og har boet på Midtfyn hele livet. Ikke fordi jeg ikke har haft andre planer undervejs, men sådan er det bare blevet. – En formel uddannelse har jeg ikke fået. Jeg har arbejdet inden for rengøring i mange år, og det seneste halvandet års tid har jeg været selvstændig med eget rengøringsfirma. Min kæreste er også selvstændig, og så flytter man ikke bare sådan. Du kan ikke rykke to firmaer op med rode for at starte et nyt sted. – Vi har to børn, og det binder os selvfølgelig også til området. Det er dejligt at bo her – og så er det centralt, tæt på motorvejen og midt imellem Odense og Svendborg.
Annelise Christensen, 32 år, Hesselager
– Midtfyn er virkelig centralt – og jeg er oprindelig fynbo, så valget var ikke så svært. Her er familien tæt på, og det passer mig rigtig godt! – Jeg har været væk i sammenlagt fire år, hvor jeg var i Andalusien i Spanien for at lære sproget. Det var dejligt at være væk, men også at komme tilbage. Reelt var jeg ikke i tvivl om, at det var her, jeg skulle bosætte mig. Det eneste alternativ kunne være Langeland. Hvis det nu skulle være…Men det tror jeg nu ikke. – Jeg blev uddannet i spansk og historie på universitetet i Odense – nu arbejder jeg i Vester Skjerninge på et opholdssted for anbragte børn under Region Syddanmark.
S. 047
Læs mere om, hvem der kommer retur efter endt uddannelse.
Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
Hjerner – tur-returI Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen. Dem, der smuttede til Købehavn eller Århus for at følge studiedrømmen, slår ofte rod i storbyen.
Michael Koll, 34 år, Rudkøbing
– Jeg bor i Rudkøbing, det er – også! - en dejlig by, og min båd ligger i havnen. Faktisk er jeg født og opvok-set her i Ringe, men jeg var flyttet til Langeland, inden jeg fik job her i byen. – Her er masser af muligheder - og det siger jeg ikke kun, fordi jeg er ejendomsmægler! Det er her, jeg har mine rødder og her, jeg har gået i skole. Men det er jo lidt svært at få en sejlbåd i vandet heromkring. Det betyder stadig meget for mig, at jeg kan komme ud på vandet. – Jeg tog væk på grund af uddannelse – en bachelor i økonomi på Handelshøjskolen i København og siden læste jeg til ejendomsmægler i Kolding. I København var jeg Team Danmark-studerende, fordi jeg sejlede laserjolle på højt niveau. Men jeg havde hele tiden fornemmelsen af, at jeg skulle hjemad på et tidspunkt.
Mia Lindholm Bakkelund, 35 år,
Øster Hæsinge
– Min kæreste og jeg overtog cafeen her i Ringe i februar 2008. Vi gjorde det på grund af udfordringen og fordi vi havde lyst til at sætte noget nyt i værk. Vi fandt det helt rigtige sted her på Algade, og det er bare gået godt. Heldigvis. – Ringe ligger rigtig godt placeret. Her er et godt handelsliv og mange tilflyttere, og det er netop det segment, vi gerne vil ha’ fat i. – Vi er begge to fynboer, men det er nu ikke kun derfor, det blev Ringe. Det var faktisk mere afgørende, at min kæreste havde et hus. Ellers havde vi været klar til at flytte efter den rigtige udfordring. I forvejen har vi begge arbejdet masser af steder rundt om i Danmark og i udlandet. Sådan er det i denne branche.
S. 047
Mia Lindholm Bakkelund, 35 år,
– Min kæreste og jeg overtog cafeen her i Ringe i februar 2008. Vi gjorde det på grund af udfordringen og fordi vi havde lyst til at sætte noget nyt i værk. Vi fandt det helt rigtige sted her på Algade, og det er bare
– Ringe ligger rigtig godt placeret. Her er et godt handelsliv og mange tilflyttere, og det er netop det
– Vi er begge to fynboer, men det er nu ikke kun derfor, det blev Ringe. Det var faktisk mere afgørende, at min kæreste havde et hus. Ellers havde vi været klar til at flytte efter den rigtige udfordring. I forvejen har vi begge arbejdet masser af steder rundt om i Danmark og i udlandet. Sådan er det i
Café Wessel i Ringe
S. 048 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Casper vendte hjem efter studietHan elskede livet i Århus – men mange små ting trak ham tilbage
S. 049
Huspriser. Familie. Job. I blandet ræk-
kefølge var det de elementer, der gjorde, at
33-årige Casper Voigt Rasmussen i som-
meren 2009 forlod Århus og vendte tilbage
til Vejle-kanten, hvor han voksede op.
– På sin vis ville vi gerne være blevet
i Århus. Men jeg fik et godt job hos LEGO
– og når der så kommer børn til, er det
ikke sjovt hverken at bo på fjerde sal eller
at bruge et par timer på at pendle hver
dag. Så vi trak sydpå. I første omgang
gik vi bare efter et sted mellem Århus og
Kolding, siger Casper.
Både han og kæresten har rødder
omkring Vejle, så det var ikke ulogisk,
at Skibet lige uden for fjordbyen endte
med at blive den nye adresse. Et hus med
have, der – i forhold til Århus – var til at
betale, tæt på bedsteforældrene, og tæt
på arbejdspladserne i Billund samt Erritsø,
hvor Caspers kæreste siden fik job som
lærer. Og, som en vigtig biting, tæt på den
fodboldklub i Vejle, der altid har været
Caspers foretrukne.
– Det lyder måske skørt, men det spil-
ler også en rolle for din identitet. Mens jeg
boede i Århus, holdt jeg stadig med VB og
forsøgte ofte at komme på stadion, når
de kom til Århus og mødte AGF. Jeg har
også taget ture til Randers og Viborg for
at se VB spille, konstaterer Casper med et
skævt smil.
ODENSE VAR IKKE EN MULIGHED
Efter sin studentereksamen var han ikke i
tvivl om, at den videre uddannelse skulle
tages i Århus.
– Mange i min omgangskreds var
deroppe, min bror læste der i forvejen – for
mig var det bare en bedre by med mere at
byde på. SDU var reelt ikke en mulighed,
siger han.
Halvandet år på lægestudiet lærte
ham bl.a., at han i hvert fald ikke skulle
være læge – i stedet blev det Handelshøj-
skolen, hvor han sluttede som cand.merc. i
2006. Første stop på arbejdsmarkedet var
som direktionsassistent hos en virksom-
hed i Aalborg – spændende, men også med
lang tid på landevejen. Og så fik han øje
på et opslag fra LEGO, som søgte en intern
markedsudviklingskonsulent.
Dét jobskifte, i marts 2008, banede
sammen med familieforøgelsen vejen for
at flytte væk fra det Århus, han og kære-
sten ellers virkelig trivedes i.
– Under studiet tænkte jeg ikke
så meget over, hvor jeg gerne ville bo.
København havde jeg ikke meget lyst til,
for venner og familie er i Jylland, og kort
efter studiet blev jeg faktisk tilbudt et job
i Vestjylland. Men jeg sagde nej tak – det
var for langt ude, siger Casper.
KOMMET PÅ RETTE HYLDE
I dag har han skiftet funktion i LEGO til
associate marketing manager med særligt
ansvar for LEGO Star Wars-serien.
– Vi er to mand, der har ansvaret for
marketing af produkt-porteføljen globalt
– dvs. vi udvikler de globale kampagner og
fastsætter den overordnede strategi og
sørger for at konsolidere input fra marke-
derne. Det er rigtig spændende. LEGO har
jo et af de stærkeste brands overhovedet,
ikke kun i Danmark, og når jeg gerne
vil beskæftige mig med marketing og
branding, er jeg virkelig på rette hylde i
øjeblikket, siger Casper.
Han aner ikke, hvor længe Skibet vil
være basen i hans liv, men har bestemt
ikke travlt med at tænke sig væk:
– Jeg befinder mig rigtig godt, hvor jeg
er. Familie og venner er tæt på, vi har hus
og have og en smuk natur i nærheden.
Sagt på jysk er det slet ikke så tosset.
Efter studietiden i Århus er Casper Voigt Rasmussen flyttet tilbage til Vejle-egnen, hvor han er vokset op.Location: Carlsberg Tribunen, Jokri Park.
S. 050 Region Syddanmark Vækstredegørelse
– Netværket ændrer sig hurtigt, når man flytter til en ny by. Uanset
hvor glad man er for sin hjemby. Det konstaterer 31-årige Katrina
Feilberg. Hun har boet i København i godt 11 år og har ikke planer om
at vende hjem til Vejle.
Efterhånden er der bare mere, der binder hende til hovedstaden
end til det østjyske.
– En stor del af min familie bor stadig i Vejle eller tæt på, så jeg
kommer der jævnligt. Min mand kommer også fra Vejle, så vi har
begge rødder derovre. Ingen af os vil dog afvise, at vi vender tilbage
– engang. Men der er meget, der lige nu gør København til vores by.
POLITIK OG STUDIE-VENINDER
Mest synligt udadtil er det faktum, at Katrina siden 2005 har siddet
som radikalt medlem af Borgerrepræsentationen i København.
– Det har virkelig ændret mit syn på hele byen. Nu ved jeg – eller
kan hurtigt få at vide – hvad der sker rundt om i hele Københavns
Kommune af både stort og småt. At du får forklaringerne på alle
forandringerne i byen tæt på, fordi du selv er med til at beslutte dem,
betyder enormt meget for tilhørsforholdet, siger hun.
Dermed siger hun også, at hun har tilvalgt København mere end
hun har fravalgt Vejle. Og det er ikke kun det politiske liv og de 54
kolleger i hovedstadens byråd, der gør en forskel. Studietiden på RUC
trækker stadig væsentlige tråde til nutiden for Katrina, der har en
bachelor i socialvidenskab.
– Vi er et netværk på 12 kvinder, som kender hinanden fra stu-
dieårene i Roskilde. Vi har svinget godt sammen lige siden, men fra
mest at være lidt tøsepjattet er det blevet et sted, hvor vi kan vende
hinandens liv. Vi er alle ret ambitiøse på hver sin måde, og hvordan
passer det lige ind i livet som mor og ægtefælle osv., siger Katrina,
som mødes fast med de 11 andre fire gange om året, plus at de tager
på ture sammen.
Samtidig er to af de bedste venner fra Vejle-tiden flyttet til
hovedstaden – og alle de andre har hun god kontakt til via Facebook.
VALGT SOM 26-ÅRIG
Interessen for politik kom allerede i gymnasiet, og det var via et
studenterjob på Grønnegårdsteatret, hun fik foden ind på rådhuset.
Teaterchefen hed nemlig Klaus Bondam, og han fik den unge RU’er
gjort til gruppesekretær for den radikale gruppe. Pludselig handlede
det om realpolitik og ikke blot om ungdomspolitikkens mere heftige
markeringer, og i 2005 stillede Katrina op til kommunalvalget – og kom
ind.
Hun kan også bruge de politiske erfaringer i sit job som public
affairs-konsulent hos TDC, hvor hun rådgiver teleselskabet i forbin-
delse med lovgivningen på it- og teleområdet. Et rigtigt spændende
job, som ikke kunne bestrides andre steder end i København.
– Man skal aldrig sige aldrig. Men hovedstaden er klart min base
lige nu, og København er en fantastisk by – men min identitet er
stadig, at jeg er jyde i København. Og der er rigtig mange af os
herovre, siger hun med et skævt grin.
Katrina nyder sit nye netværkVejle kan stadig blive næste destination – men…
S. 051
Hjembyen er Vejle, men Katrina Feilberg har i den grad engageret sig i København.Location: Københavns Rådhus.
S. 052 Region Syddanmark Vækstredegørelse
– Jeg ville ikke lave noget om, selvom jeg kunne
Leif elsker nærheden på Ærø
S. 053
100 pct. øbo, 100 pct. landmand. Etiketterne kan ikke
skilles ad for Leif Juul Sørensen.
Den 45-årige Ærø-bo har svært ved at forestille sig
et andet erhverv. Han har også meget svært ved at se sig
selv bo andre steder end på fødeøen.
– Her er en fantastisk tryghed. Det oplevede jeg selv,
da jeg voksede op, og det oplever vore fire piger nu. Alle
ved, hvem du er og hvor du stammer fra, og her er frede-
ligt og roligt. Vi låser ikke vore biler, døre eller cykler på
Ærø, for det er ikke nødvendigt, konstaterer Leif.
Her er plads til alle dem, der vil gøre en indsats for
fællesskabet – i foreninger, bestyrelser eller inden for po-
litik. En ø, der ikke formår at engagere sine egne beboere,
er dødsdømt, og derfor er også Leif en aktiv del af øens
fælles hverdag. Det hører sig nærmest til.
FOR TIDLIGT PÅ LANDBRUGSSKOLE
At det blev landbruget, der skulle være hans levebrød,
har han reelt aldrig været i tvivl om. Jo, måske var der
engang en fascination af tanken om at blive Falck-redder,
men det var landbruget, der for alvor trak. Både han og
storebror Bent blev fra barndommen vænnet til, at de
skulle hjælpe til med dyrene og markerne hjemme på
gården på Tranderup Mark.
– Da jeg blev 15-16 år og kunne komme rundt på knal-
lert, kunne det da godt være irriterende at skulle være
hjemme kl. halv fem hver eftermiddag for at malke. Kam-
meraterne inde i Ærøskøbing havde jo langt mere frihed,
syntes jeg. Men det var altså mit faste ansvar, og jeg
kunne jo også li’ arbejdet, husker Leif, som var så sikker
på sin fremtid, at han kastede sig ud i landbrugsuddan-
nelsen straks efter 10. klasse.
– Det var for tidligt. I dag kan jeg se, at jeg nok burde
ha’ ventet et år eller to, for i de fem måneder på skolen
i Korinth var jeg ikke så seriøs, som jeg burde ha’ været.
Men syv af mine gode kammerater her fra Ærø skulle
også starte på skolen, og dem ville jeg gerne følges med,
siger han.
– DU SKAL IKKE HJEM ENDNU!
Efter skoleopholdet havde Leif egentlig lyst til at vende
tilbage til ø-livet. Men hans far sagde nej.
– Min far syntes klart, at jeg skulle se noget mere og
andet end Ærø, inden jeg besluttede mig. Han stam-
mer fra Odder-egnen og kunne se en klar værdi i, at jeg
prøvede noget andet først. Han havde ret.
Det blev til ca. seks år som landbrugsmedhjælper på
tre forskellige gårde omkring Hesselager og Ringe. Her fik
Leif bekræftet over for sig selv, at landmand var og blev
hans mål – og at han helst skulle arbejde med kvæg.
– Grise er en pestilens. I hvert fald for mig, siger han
med et skævt grin.
Undervejs mødte han Anne, som nok var barnefødt ved
Skive, men havde boet på Ærø, siden hun var syv. Hun
ville også gerne flytte tilbage, og da Leif i 1989 var fær-
dig med sin driftleder-uddannelse i Dalum, var gården i
Voderup midt på Ærø allerede købt et års tid før. Leif var
22, da papirerne blev skrevet under.
– Ja, det var tidligt. Men pludselig var gården her med
22 hektar til salg – og det er faktisk svært at købe gårde
og jord på Ærø. De bliver ofte i familien, men her var altså
en mulighed, så vi slog til.
PIGERNE SKAL VÆLGE SELV
Den trelængede gård rummede en firhjulet gummivogn
og, som en ejendomsmægler ville sige det, ”et stort og
spændende potentiale”.
– Her var ingenting. Hverken i stuehuset eller i læn-
gerne, så vi måtte bare i gang med at renovere og bygge
op. På den måde var det en stor chance, vi tog, og der var
ikke nogen plan B. Heldigvis fik jeg kort efter en mælke-
kvote, så vi kunne starte med 60 malkekøer, og siden er
gården så vokset i mange små bidder.
Nu er gården på 122 hektar og med ca. 115 malkekøer
og som sådan rustet til fremtiden. Men Leif tror ikke, at
nogle af familiens fire piger skal overtage den med tiden.
- De skal i hvert fald ikke tvinges eller føle sig forplig-
tede. Det vil jeg ikke byde dem.
Børnene føler sig alle meget knyttede til øen. For de
to mindste på syv og ni år er det naturligt, at verden helt
logisk er, som den er – de ældste på 15 og 17 skal om få
år begynde at pejle sig ind på deres fremtid. Den ældste
er pt. i gang med 10. klasse på Oure Idrætsefterskole,
og måske bliver det også her, hun efter sommerferien
fortsætter i gymnasiet.
– En ulempe ved at være ung på Ærø er, at du bliver
meget hurtig voksen, hvis du vil på handelsskolen eller i
gymnasiet. Så må du som måske 16-årig flytte til Svend-
borg og klare dig selv i hverdagen med mødetider, lektier
og fornuftig mad. Det kan være rigtig hårdt for nogle.
– JEG ER DET RIGTIGE STED
Leif selv er ikke i tvivl om, at han er endt det rigtige sted.
Ikke blot er her nære, faktisk ubrydelige venskaber, der
strækker sig tilbage til barndommen; forældrene bor
her også samt hans storebror, der har en gård ovre ved
Dunkær. Svigerforældrene driver også et landbrug i nær-
heden, og de korte afstande gør det nemt at være fælles
om en del maskiner.
– Jeg ville ikke ha’ lavet ret meget om i mit liv, hvis jeg
kunne. Og nu vil jeg blive boende her på Ærø og her på
gården. Allerhelst indtil de bærer mig herfra.
Det endte alligevel med Ærø for Leif Juul Sørensen, der ellers var væk fra øen for at tage sin uddannelse.Location: Maskinhuset.
S. 054 Region Syddanmark Vækstredegørelse
Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til bloggen.
Vi vil så gerne have, at de unge bliver lidt længereØnskesedlen er lang, når erhvervsliv og Region Syddanmark sætter ord på, hvad de unge syddanskere skal stille op med livets muligheder.
Drøm: Et meget smukt og fantastisk syn eller en meget smuk og fantastisk oplevelse.
› Tag en god uddannelse
› Brug din viden i et godt job i en virksomhed – i Syddanmark.
› Byg rede, tak – i Syddanmark.
› Tag gerne en veluddannet ægtefælle fra en anden region
med – til Syddanmark.
› Gentag øvelsen med de børn, du beriger Syddanmark med.
Der er brug for stærke unge mennesker i Syddanmark, hvis regionen skal lyse op i
fremtiden. Men hvad skal der til, for at de unge kan se sig selv opfylde ønskerne på
listen?
Det vil vi gerne vide mere om. Måske mangler der nogle helt banale ting. Som Niels
Vestergaard Pedersen siger på side 44:
– Det virker ikke, som om der er de store jobmuligheder for en højtuddannet i Region
Syddanmark. Måske kunne det hjælpe, hvis SDU fik et endnu bedre samarbejde med det
lokale erhvervsliv – for vi kan faktisk bruges til mere, end mange tror.
Når vi ved mere om, hvad der skal til, har vi mulighed for at ændre på nogle ting. Måske
er der tanker, der ikke er tænkt før.
ungblog.regionsyddanmark.dkFlere af de unge, du har mødt her i magasinet, blogger videre om deres drømme og valg. Læs med, og kom med dine kommentarer til det gode liv for unge i Syddanmark.
"Hvaddrømmerdu om?"
Dette magasin indgår i arbejdet med at skabe den nye Regionale Udviklingsplan.
Den regionale udviklingsplan er en plan for udviklingen i Syddanmark. Planen