Opsporing og behandling af udvalgte somatiske kroniske ... for... · journalsystem med skizofreni (ICPC kode p72), psykose-skizo-affektiv uden specifikation ( ICPC kode p72) og bipolar

1

Opsporing og behandling af udvalgte somatiske kroniske sygdomme hos personer med svær psykisk sygdom - Udvikling og afprøvning af en koordineret tværsektoriel og tværfaglig indsats

Baggrund

I Danmark lever omkring 2 % af befolkningen med svær psykisk sygdom (1). For Region Hovedstaden ligger

andelen på 2,9 % af befolkningen, svarende til ca. 40.000 personer (2). Mennesker med alvorlige psykiske

lidelser har større sygelighed og dødelighed end den øvrige befolkning (1,3). En nordisk undersøgelse fra

2011, der baserer sig på over en million psykiatriske patienter, dokumenterer, at psykiatriske patienter

lever 15-20 år kortere end den generelle befolkning (4). Overdødeligheden kan i en vis udstrækning

forklares ved selvmord, vold og ulykker, men hovedparten af de tabte leveår er en konsekvens af

overdødelig som følge af somatisk sygdom (5). Den høje forekomst af somatiske sygdomme blandt

personer med svær psykisk sygdom kan blandt andet tilskrives fysisk inaktivitet, usund kost og bivirkninger

ved indtagelse af psykofarmaka (6). I forhold til sidstnævnte medfører den medicinske behandling typisk

vægtøgning, forhøjet blodtryk og koncentration af blodsukker, hvilket øger risikoen for bl.a. at udvikle

hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. Udover usund livsstil og medicinbivirkninger, peger studier på, at

personer, der lever med svær psykisk sygdom, ikke modtager samme behandling for deres somatiske

sygdomme som resten af befolkningen (7). Underdiagnosticering og underbehandling af

hjertekarsygdomme blandt svært psykisk syge er således veldokumenteret (1), ligesom patienter med svær

psykisk sygdom i mindre grad end baggrundsbefolkningen modtager standardbehandling for diabetes (7).

Uligheden i diagnostik og behandling tilskrives bl.a. stigmatisering fra behandlere og patienternes egen

manglende opmærksomhed på symptomer og utilbøjelighed til at søge lægehjælp. Dertil kommer den

stigende specialisering inden for såvel somatikken som psykiatrien samt manglende integration i mellem de

to behandlingssystemer (8,9). Patienter med svær psykisk sygdom, der samtidig optræder med én eller

flere somatiske lidelser har behov for koordinering af deres behandling, der som oftest går på tværs af

almen praksis og kommune samt det psykiatriske og somatiske hospital. Samtidig øger patienternes

begrænsede ressourcer og svære sociale udfordringer kompleksiteten i forløbene (10). Forskellige

modeller, der har forsøgt at skabe sammenhæng, er blevet afprøvet, men resultaterne har vist at

indsatserne ikke har forbedret sammenhæng i forløbene og peget på problemer i forhold til involvering af

almen praksis og patienter (11,12). Ifølge disse studier er der en række elementer, som er vigtige for at

skabe effektive og koordinerede forløb, hvilke inkluderer: 1) grundig forberedelse, 2) kvalitative

procesevalueringer som en integreret del af forløbene, samt 3) involvering af alle interessenter fra

2

begyndelsen. Resultater fra en opfølgende analyse af det randomiserede studie ”Diabetes Care in General

Practice (DCGP)” viser desuden, at struktureret og individualiseret diabetes behandling i almen praksis

reducerer dødeligheden blandt patienter med psykisk sygdom markant (13). Fremtidige indsatser målrettet

opsporing og behandling af somatiske sygdomme hos personer med svær psykisk sygdom bør søge at

inddrage alle aktører både i design- og i implementeringsfasen og indeholde kvalitative procesevalueringer.

Formål og hypoteser

Det overordnede formål med nærværende forskningsprojekt er at optimere opsporing af udvalgte kroniske

somatiske lidelser inkluderende hjertekarsygdomme (iskæmi og hjerteinsufficiens), diabetes, hypertension

og forhøjet kolesterol hos personer med skizofreni, skizoaffektiv lidelse eller bipolar lidelse samt at initiere

medicinsk behandling og sikre at patienterne fastholdes i deres behandling.

Projektet har derfor følgende delformål:

- At udvikle en indsats rettet mod personer med skizofreni, skizoaffektiv lidelse eller bipolar lidelse,

der kan optimere opsporing og behandling af hjertekarsygdomme (iskæmi og hjerteinsufficiens),

diabetes, hypertension og forhøjet kolesterol

- At afprøve om den udviklede indsats kan optimere opsporing og behandling af hjertekarsygdomme

(iskæmi og hjerteinsufficiens), diabetes, hypertension og forhøjet kolesterol hos personer med

skizofreni, skizoaffektiv lidelse eller bipolar lidelse

Projektets hypoteser er, at en tværsektoriel og tværfaglig indsats målrettet personer med skizofreni,

skizoaffektive lidelser eller bipolar lidelse, kan:

- optimere opsporing af hjertekarsygdomme (iskæmi og hjerteinsufficiens), diabetes, hypertension

og forhøjet kolesterol ved systematisk screening i almen praksis

- kan bevirke, at relevant medicinsk behandling initieres og fastholdes

Og at den samlede indsats på sigt vil medføre nedsat dødelighed hos målgruppen

3

Design, materiale og metoder

Projektet er opdelt i to faser. Fase 1 består i udvikling af projektets indsats, mens fase 2 omfatter

afprøvning af indsatsen. Fase 2 gennemføres som et feasibility -studie.

Studie setting

Projektets indsats udvikles og afprøves i samarbejde med Københavns Kommune, Psykiatrisk Center

København, praktiserende læger med ydernummer i lokalområderne København N, København NV og

Brønshøj, Afdeling for Klinisk Farmakologi på Bispebjerg Hospital samt Forskningsenheden for Almen

Praksis ved Københavns Universitet.

Målgruppe

Inklusionskriterier:

I studiet inkluderes følgende patienter:

Gruppe 1 patienter i aldersgruppen ≥36 ≤ 65 år, der optræder i den enkelte praktiserende læges

journalsystem med skizofreni (ICPC kode p72), psykose-skizo-affektiv uden specifikation ( ICPC kode p72) og

bipolar lidelse ( ICPC kode p73).

Eksklusionskriterier

- Personer der er bosat på et af Københavns Kommunes socialpsykiatriske bosteder

- Personer med livstruende sygdom

- Personer der ikke forstår og/eller taler dansk

- Personer der er akut selvmordstruede

- Personer, der har et svært aktuelt misbrug, som er uforeneligt med deltagelse

- Personer, der vurderes at være til fare for personalet

4

Rekruttering

Patienterne rekrutteres til projektet via almen praksis, jf. nedenstående flowdiagram (Figur 1).

Figur 1: Flowdiagram for rekrutteringsfasen

Ud fra erfaringer fra tidligere studier, ved vi, at der er tale om en målgruppe, som kan være vanskelig at

rekruttere og fastholde. Det forventes, at der under hvert ydernummer vil være 10 -15 patienter, der

opfylder projektets inklusionskriterier. For at opnå et tilstrækkeligt patientvolumen i projektet,

efterstræbes det derfor at inkludere 20 praktiserende læger (unikke ydernumre). Herved forventes det, jf.

figur 2, at ca. 75 patienter vil gennemgå screening i almen praksis.

5

Figur 2: Forventet patientvolumen for screeningsindsatsen

Rekrutteringen af praktiserende læger vil blive indledt med udsendelse af en skriftlig orientering om og

invitation til at deltage i projektet. Den skriftlige invitation følges op af en telefonisk kontakt til alle

inviterede læger med henblik på afklaring af, hvilke læger der ønsker at deltage. Der inviteres kun læger til

projektet, som har ansat praksissygeplejerske(r). Projektet er anmeldt til Multipraksisudvalget under

sagsnr. MPU 29-2017 og er vurderet relevant og interessant for almen praksis. De praktiserende læger

honoreres for deres medvirken i projektet.

Intervention

Fase 1: Udvikling af indsats

Formålet med fase 1 er at designe en indsats, der tager afsæt i de involverede aktørers erfaringer og

perspektiver på, hvordan opsporing og behandling af somatisk sygdom blandt svært psykisk syge kan

optimeres. Projektet bygger dermed på grundtanken om, at det er afgørende at inddrage alle relevante

parter (Figur 3) allerede i udviklingsfasen, hvis der skal skabes en indsats, som er effektiv og mulig at

implementere i praksis. Denne fase rummer; 1) afholdelse af møder med nøglepersoner på området, 2)

observationer og interviews i psykiatrien og i kommunen, 3) afholdelse af en række projektgruppemøder

med involvering fra alle sektorer i projektet samt arbejdsgruppens løbende opfølgning.

6

Figur 3: De involverede aktører

Som led i fase 1 udvikles og gennemføres et kick-off seminar for henholdsvis almen praksis og

støttekontaktpersoner i Københavns Kommune. Til seminaret for almen praksis, skal samtlige praktiserende

læger, der indgår i projektet, deltage i et 2,5 timers forløb, hvor fokus er på introduktion til de forskellige

procedurer og samarbejdsflader i projektet samt på håndtering af patienter med svær psykisk sygdom og

de udfordringer, der kan være i forhold til behandlingen af deres somatiske lidelse(r). Seminaret forventes

at blive forestået af projektdeltagerne fra TFE samt en overlæge fra Psykiatrisk Center København (PCK), en

klinisk farmakolog samt en praktiserende læge. De praktiserende læger honoreres for deres deltagelse i

seminaret.

Kick-off seminaret for støttekontaktpersoner vil ligeledes være af 2,5 timers varighed. Ligesom for almen

praksis vil fokus være på introduktion til de forskellige procedurer og samarbejdsflader i projektet.

Derudover vil der være fokus på de somatiske sygdomme, som projektet beskæftiger sig med og

vigtigheden af som støttekontaktperson at støtte op om patienten i forhold til opsporing og evt. behandling

af somatiske sygdomme. Seminaret forventes at blive forestået af projektdeltagerne fra TFE samt personale

fra det somatiske hospital.

7

Fase 2: Afprøvning af indsats (feasibility-studie)

Indsatsen består overordnet set af to delelementer: en screeningsindsats og en behandlingsindsats.

Afprøvningen af disse indsatser tilrettelægges som et feasibility-studie, da der i høj grad er behov for en

vurdering af, hvilke eventuelle barrierer, som kan hæmme implementeringen af indsatserne og –

derigennem – begrænse effektueringen af deres potentialer.

Screeningsindsats

Som beskrevet tidligere gennemgår den enkelte lægepraksis sit journalsystem for patienter, der opfylder

projektets inklusionskriterier. Patienter, der opfylder disse kriterier inviteres til at deltage i projektet (Figur

1). Den videre procedure for screeningsindsatsen fremgår af figur 4.

Figur 4: Flowdiagram for screeningsindsatsen

8

Behandlingsindsats

Behandlingsindsatsen retter sig mod de patienter, der ved screeningen diagnosticeres med

hjertekarsygdom (iskæmi og hjerteinsufficiens), diabetes, hypertension og/eller forhøjet kolesterol.

Indsatsen vil bestå i et individuelt tilpasset behandlingsforløb i almen praksis. Tanken er, at den

praktiserende læge i samspil med patienten og vedkommendes familie og med supervision og støtte fra

Psykiatrisk Center København (PCK), kliniske farmakologer og relevant personale i kommunen i form af

støttekontaktpersoner tilrettelægger et forløb med realistiske og individuelle mål. Behandlingen skal følge

de gældende kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer, men tilpasses den enkelte patient og primært

have fokus på initiering og fastholdelse af medicinsk behandling. Indsatsen er, jf. tidsplanen, planlagt til at

løbe henover ét år. Figur 5 giver en idé om, hvad de enkelte parter skal/kan bidrage til i udførelsen af

behandlingen. Den endelige indsats udvikles i fase 1.

Figur 5: Elementer i behandlingsindsatsen

Pilottest

Der gennemføres indledningsvist en pilottest, hvor 3-4 praktiserende læger gennemgår deres

journalsystem for patienter, der opfylder inklusionskriterierne. Patienterne indkaldes og det undersøges,

hvorvidt patienterne møder op til den aftalte konsultation og hvordan screeningen forløber. Lægerne

9

udvælges i det område, som indsatsen efterfølgende skal afprøves i. Indsatsen tilpasses efter resultaterne

fra pilottesten.

Evaluering af intervention

Formålet med evalueringen er at undersøge, hvorvidt den samlede indsats har haft de ønskede effekter

samt at belyse, hvordan processen er forløbet. De følgende to afsnit beskriver, hvordan henholdsvis

indsatsens effekt og proces evalueres.

Evaluering af indsatsens effekt

Indsatsens komponenter, formålene med de enkelte komponenter og hvordan effekten af

indsatskomponenterne vil blive belyst, er beskrevet i figur 6. I tabel 1 er effektmålene beskrevet mere

detaljeret og det fremgår, hvilke dataindsamlingsmetoder der vil blive brugt til at indsamle data for de

enkelte effektmål.

10

Figur 6. Evalueringens effektmål og tilhørende dataindsamlingsmetode

Tabel 1. Effektmål og dataindsamlingsmetode

Effektmål Dataindsamlingsmetode

Andel af personer med de udvalgte psykiske sygdomme ud af lægens samlede population

Identificeres ud fra de praktiserende lægers elektroniske patientjournaler og informationen indsamles via projektets dataregistreringsark

Andel af personer, der møder op til screening udad det samlede antal personer, der telefonisk angiver, at de ønsker at deltage

Registrering i dataregistreringsark af personer der takker ja til at deltage i projektet telefonisk og af personer, der møder op til screeningsbesøget

Andel af de screenede borgere, der diagnosticeres med én eller flere af de udvalgte somatiske sygdomme

Tidligere uopdaget somatisk sygdom, der identificeres ved screeningen registreres i journalen samt i dataregistreringsarket og antallet af personer med tidligere uopdaget somatisk sygdom sammenholdes med det samlede antal personer, der er blevet screenet

Andel af screenede borgere, hvor ubehandlet somatisk sygdom identificeres

Ubehandlede somatiske sygdomme, der identificeres ved screeningen registreres i journalen samt i dataregistreringsarket og antallet af personer med ubehandlet somatisk sygdom sammenholdes

11

med det samlede antal personer, der er blevet screenet

Antal opfølgende besøg for deltagere, der har fået igangsat medicinsk behandling for somatisk sygdom sammenholdes med antal besøg i almen praksis året forud for interventionen

Oplysninger om deltagernes besøg i almen praksis forud for interventionen indsamles fra journaler i almen praksis. De enkelte deltageres samlede antal besøg 12 måneder forud for interventionen sammenholdes med antallet af de enkelte deltageres besøg i almen praksis i de 12 måneder interventionen forløber

Objektiv vurdering af, hvorvidt deltagernes medicin er hensigtsmæssig

Informationer omkring deltagernes medicin hentes fra det Fælles Medicin Kort (FMK). Hvorvidt deltagernes medicin er hensigtsmæssig vurderes ud fra objektive vurderingskriterier bl.a. The Medication Appropriateness Index (MAI) af kliniske farmakologer.

Vurdering af om de kliniske mål hos de deltagere, der har fået igangsat medicinsk behandling, er forbedret i interventionsperioden

Udvalgte kliniske mål (HbA1c, vægt, blodtryk og kolesterol) indsamles af almen praksis og noteres i dataregistreringsark samt i journalen. Målene indsamles ved screening samt ved det afsluttende besøg

Som det fremgår af figur 6 og tabel 1, vil data til brug for effektevalueringen blive indsamlet via patient

journaler, det Fælles Medicin Kort (FMK) samt dataregistreringsark. Fra deltagernes journal hos almen

praksis vil følgende således blive indsamlet:

- Antal konsultationer hos almen praksis 12 måneder forud for interventionen fordelt på telefoniske

konsultationer og konsultationer i almen praksis

- Antal konsultationer hos almen praksis i de 12 måneder interventionen forløber

Følgende data vil blive indsamlet fra FMK:

- Medicinliste forud for screeningsbesøget

- Medicinliste ved interventionens afslutning

Mens følgende data vil blive indsamlet fra projektets dataregisterringsark, som almen praksis løbende

udfylder:

- Registrerede psykiatriske diagnoser (skizofreni, skizoaffektiv lidelse og bipolar lidelse) forud for

screeningen

- Somatisk sygdom som opdages ved screeningen

- Ubehandlet somatisk sygdom som identificeres ved screeningen

- Antal telefoniske kontakter, der går forud for hver indkaldelse (inkl. indkaldelse til screening)

- Antal konsultationer hos almen praksis i de 12 måneder interventionen forløber

12

- Udvalgte kliniske mål (HbA1c, vægt, blodtryk og kolesterol) indsamles og noteres ved screening og

ved interventionens afslutning

Evaluering af implementeringsprocessen

For at belyse hvordan implementeringsprocessen er forløbet og dermed få en forståelse af, hvordan

indsatsen har virket, under hvilke omstændigheder den har virket og for hvem den har virket, vil både

kvalitative og kvantitative data blive indsamlet. Evalueringens procesmål og tilhørende

dataindsamlingsmetode er beskrevet i figur 7. I tabel 2 er dataindsamlingsmetoden beskrevet mere

detaljeret.

Figur 7. Evalueringens procesmål og tilhørende dataindsamlingsmetode

13

Tabel 2. Procesmål og dataindsamlingsmetode

Procesmål Dataindsamlingsmetode

Hvordan har udvælgelseskriterierne fungeret? - Hvad har evt. ikke fungeret? - Hvad kunne evt. ændres/forbedres?

Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og praksispersonale

Hvordan har processen været i forhold til at få deltagerne til at møde op til screening samt opfølgende besøg?

- Er der nogle tiltag der har virket særligt godt? - Er der noget der har virket mindre godt?

Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og praksispersonale Kvalitative interviews med kommunale støtte-kontakt personer Dataregistreringsark om fremmøder, telefonopkald og evt. procesnotater

Hvordan har processen været i forhold til at få personer i målgruppen til at blive screenet og evt. behandlet i almen praksis?

- Hvad har der været af udfordringer og hvilke faktorer har fremmet processen?

Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og praksispersonale Kvalitative interviews med kommunale støtte-kontakt personer

Hvem har indsatsen fungeret for og hvem har indsatsen ikke fungeret for?

- Hvordan har praksis oplevet at indsatsen har virket for forskellige deltagere?

- Hvordan har deltagerne oplevet at indsatsen har virket for dem?

Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og praksispersonale Kvalitative interviews med kommunale støtte-kontakt personer Kvalitative interviews med deltagere

Under hvilke omstændigheder har indsatsen fungeret?

- Er der ydre omstændigheder der har haft indflydelse på om indsatsen har virket – hvilke?

Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og praksispersonale Kvalitative interviews med kommunale støtte-kontakt personer Kvalitative interviews med deltagere

Hvordan er det tværsektorielle samarbejde forløbet? - Hvad har sektorerne lært af hinanden? - Hvilken indflydelse har det tværsektorielle

samarbejde haft på implementeringsprocessen?

- Hvilke udfordringer har der været i det tværsektorielle samarbejde?

Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og praksispersonale Kvalitative interviews med kommunale støtte-kontakt personer Kvalitative interviews med psykiatrien Kvalitative interviews med kliniske farmakologer

Den del af evalueringen, der omhandler processen vil således inkludere kvalitative interviews med

deltagere, deltagende praktiserende læger, praksis personale, kommunale støtte-kontakt personer,

psykiatrien samt de deltagende kliniske farmakologer. Der vil blive udfærdiget interviewguides til brug ved

14

interviews af de forskellige grupper af informanter. Desuden vil oplysninger om telefonopkald, fremmøder i

almen praksis og evt. procesnotater fra dataregistreringsarket blive benyttet til at belyse, hvordan det er

gået med at få deltagerne til at møde op i almen praksis til screening og eventuelle opfølgende besøg.

Projektets organisering

Projektet hører ind under den aktuelle sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og de 29 tilhørende

kommuner. Projektet er en del af indsatsområde 31 omhandlende Lighed i sundhed og er forankret i

Tværsektoriel Forskningsenhed (TFE) i Region Hovedstaden. Den daglige varetagelse og gennemførelse af

projektet foretages af projektleder, Anne Marie Lyngsø.

Der er nedsat en projektgruppe, en styregruppe og en følgegruppe med følgende sammensætninger;

Projektgruppe

Seniorforsker og Projektleder, Anne Marie Lyngsø (TFE)

Seniorforsker, Julie Grew (TFE)

Seniorforsker, Michaela Schøitz (TFE)

Projektkoordinator, Dorte Høst (TFE)

Studentermedhjælper (TFE)

Speciallæge i almen medicin, Niels Rokkjær

Speciallæge i almen medicin, Hanne Hjortkjær Petersen

Specialepraksiskonsulent (SPK) i psykiatrien, Region H, Lone Borelli-Kjær

Sygeplejerske og støttekontaktperson, Dalila B. Pedersen (Københavns Kommune, Borgercenter

Voksne, Psykiatrienheden)

Overlæge, Marie Stentebjerg-Olesen (DPC Strandboulevarden – repræsenterer hele Psykiatrisk

Center København (PCK)

Overlæge, Mikkel Bring Christensen (Afdeling for Klinisk Farmakologi, BBH)

Styregruppe

Forskningsleder, Ane Friis Bendix (TFE)

Seniorforsker og Projektleder, Anne Marie Lyngsø (TFE)

Overlæge, Marie Stentebjerg-Olesen (DPC Strandboulevarden – repræsenterer hele PCK)

Afdelingsleder for støttekontaktpersoner i Københavns Kommune, Jeanne S. Hansen

Specialepraksiskonsulent (SPK) i Region H, Lone Borelli-Kjær

15

Chefkonsulent, Winnie Brandt (Tværsektoriel Udvikling, Region Hovedstaden)

Lektor, assisterende forskningsleder, speciallæge i almen medicin, ph.d. dr.med ved

Forskningsenheden for Almen Praksis KU, Annette Davidsen

Følgegruppe

Professor, forskningsleder, praktiserende læge, antropolog, dr.med ved Forskningsenheden for

Almen Praksis KU, Susanne Reventlow

Professor i almen medicin ved Forskningsenheden for Almen Praksis KU, Niels de Olivarius

Lektor, assisterende forskningsleder, speciallæge i almen medicin, ph.d. dr.med ved

Forskningsenheden for Almen Praksis KU, Annette Davidsen

Etiske overvejelser

Projektet er d. 13. juni 2017 vurderet ikke anmeldelsespligtigt, jf. komitélovens § 1, stk. 4 og kan

iværksættes uden tilladelse fra De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden. Projektet er

anmeldt til Datatilsynet og vil blive anmeldt til ClinicalTrials.gov. Patienter, der deltager i projektet, giver

informeret samtykke på baggrund af mundtlig og skriftlig information.

Formidling

Projektets resultater vil blive formidlet på nationale og internationale konferencer. Udover en dansksproget

artikel, forventes det, at projektet bidrager med minimum 2 videnskabelige publikationer til internationale

tidsskrifter.

Referencer

1. Laursen TM, Nordentoft M, Mortensen PB. Excess early mortality in schizophrenia. Annu Rev Clin

Psychol [Internet]. 2014;10(November):425–48. Available from:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24313570

2. Lau CJ, Lykke M, Andreasen AH, Bekker-Jeppersen M, Buhelt LP, Robinson KM, et al. Sundhedsprofil

2013 - Kronisk Sygdom. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden; 2015.

3. Laursen TM, Munk-Olsen T, Nordentoft M, Mortensen PB. Increased mortality among patients

admitted with major psychiatric disorders: A register-based study comparing mortality in unipolar

depressive disorder, bipolar affective disorder, schizoaffective disorder, and schizophrenia. J Clin

Psychiatry. 2007;68(6):899–907.

4. Wahlbeck K, Westman J, Nordentoft M, Gissler M, Laursen TM. Outcomes of Nordic mental health

systems: life expectancy of patients with mental disorders. Br J Psychiatry [Internet].

16

2011;199(6):453–8. Available from: http://bjp.rcpsych.org/content/199/6/453.full

5. Lawrence Research Professor D, Hancock Senior Analyst KJ, Kisely Professor S. The gap in life

expectancy from preventable physical illness in psychiatric patients in Western Australia:

retrospective analysis of population based registers.

6. Henderson DC, Vincenzi B, Andrea N V, Ulloa M, Copeland PM. Pathophysiological mechanisms of

increased cardiometabolic risk in people with schizophrenia and other severe mental illnesses. The

Lancet Psychiatry [Internet]. 2015;2(5):452–64. Available from:

http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2215036615001157

7. Nasrallah HA, Meyer JM, Goff DC, McEvoy JP, Davis SM, Stroup TS, et al. Low rates of treatment for

hypertension, dyslipidemia and diabetes in schizophrenia: Data from the CATIE schizophrenia trial

sample at baseline. Schizophr Res. 2006;86(1):15–22.

8. De Hert M, Cohen D, Bobes J, Cetkovich-Bakmas M, Leucht S, Ndetei DM, et al. Physical illness in

patients with severe mental disorders. II. Barriers to care, monitoring and treatment guidelines, plus

recommendations at the system and individual level. World Psychiatry. 2011;10(2):138–51.

9. Lawrence D, Kisely S. Inequalities in healthcare provision for people with severe mental illness. J

Psychopharmacol [Internet]. 2010;24(4 Suppl):61–8. Available from:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20923921\nhttp://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerend

er.fcgi?artid=PMC2951586

10. Smith SM, Bayliss EA, Mercer SW, Gunn J, Vestergaard M, Wyke S, et al. How to design and evaluate

interventions to improve outcomes for patients with multimorbidity. J Comorbidity. 2013;33:10–

1710.

11. Speyer H, Christian Brix Nørgaard H, Birk M, Karlsen M, Storch Jakobsen A, Pedersen K, et al. The

CHANGE trial: no superiority of lifestyle coaching plus care coordination plus treatment as usual

compared to treatment as usual alone in reducing risk of cardiovascular disease in adults with

schizophrenia spectrum disorders and abdominal obesity. World Psychiatry [Internet]. 2016 Jun

[cited 2017 Feb 9];15(2):155–65. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27265706

12. Buch MS, Petersen A. Integrated Care-modellen – slutevalueringens resultater og konklusioner. Et

samarbejdsprojekt mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og Praktiserende Lægers

Organisation. 2016.

13. Larsen JR, Siersma VD, Davidsen AS, Waldorff FB, Reventlow S, de Fine Olivarius N. The excess

mortality of patients with diabetes and concurrent psychiatric illness is markedly reduced by

structured personal diabetes care: A 19-year follow up of the randomized controlled study Diabetes

Care in General Practice (DCGP). Gen Hosp Psychiatry. 2016;38:42–52.

17

Tidsplan