SKRIVNING PÅ FVU I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV En morgen da jeg vågnede var jeg af ukendte grunde blevet en tragedie i 4 akter. Jeg skulle samme aften opføres på byens teater. Nu havde jeg imidlertid allermest lyst til at være en komedie i 2 akter. Jeg indgik derfor et forlig, så min optræden blev en tragikkomisk forestilling i 3 akter. Stor succes. Louis Jensen
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
SKRIVNING PÅ FVU I ET GENREPÆDAGOGISK
PERSPEKTIV
En morgen da jeg vågnede var jeg af ukendte grunde blevet en
tragedie i 4 akter. Jeg skulle samme aften opføres på byens teater. Nu
havde jeg imidlertid allermest lyst til at være en komedie i 2 akter. Jeg
indgik derfor et forlig, så min optræden blev en tragikkomisk forestilling
i 3 akter. Stor succes.
Louis Jensen
Dagens program
Introduktion til genrepædagogik
Gennemgang af tekstaktiviteter og deres
karakteristika
Teaching-learning-cycle – en pædagogisk model
Et undervisningsforløb
Dagens fokus….
Hvad gør genrepædagogikken relevant i forhold
til tosprogede?
Hvordan kan vi med en genrepædagogisk tilgang
hjælpe kursisterne videre i deres skriftsproglige
udvikling?
Formål med skrivepædagogik…
at udvikle kursisterne til selvstændige skrivere, der
planlægger deres skrivning og foretager bevidste
valg i skriveprocessen.
at lære kursisterne, at alle tekster, der omgiver os i
vores hverdag har bestemte formål og anvendes i
forskellige kommunikationssituationer
Hvorfor genrepædagogik?
Der er mange gode grunde til at arbejde eksplicit med genrer:
Vi lever i en kultur, hvor der stilles høje krav til de kommunikative kompetencer. Der formidles på livet løs og hele tiden kommer der nye genrer og genrehybrider til, som vi skal forholde os til.
Viden om genrer og genrekoder er en forudsætning for og hjælp til, at kursisterne udvikler gode læse- og skrivefærdigheder. Kræver bevidsthed om: teksters formål og
kommunikationssituation, tekstens hensigt: Hvad de skal bruge den til, til hvem den skrives, hvordan den struktureres, og hvordan teksten med sit sprog, ordvalg mv. får formidlet et budskab.
Hvorfor genrepædagogik?
Jeres kursister har (måske) et helt andet (eller intet) genrekendskab med sig hjemmefra.
At skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden at vide, hvor turen går hen. Det kan godt være, man er heldig at ende der, hvor man gerne vil være, men risikoen for det modsatte er for høj.
(Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen)
Fordele ved genrepædagogikken
Støtte til skriveprocessen i form af konkrete genremodeller og genrebeskrivelser
Et synligt mål for skrivningen – og dermed klare(re) kriterier for den efterfølgende respons
Et fokus på såvel tekstens makro- som mikroniveau. Genrekoderne omhandler nemlig både overordnede tekstniveauer (såsom tekstformål, afsender-modtager-forhold og komposition og underordnede niveauer (sproglige virkemidler på ord- og sætningsniveau)
Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen
Hvad er genrepædagogik?
Blev formuleret af lærere og sprogforskere i Australien i 80’erne – på baggrund af mange analyser af elevtekster
Mange elever fra uddannelsesfremmede miljøer havde store udfordringer
Traditionelle redskaber virker ikke fx procesorienteret skrivepædagogik – svage elever
Læreren skal have redskaber til at give konkret respons – ikke ”godt skrevet” eller ”uklar formulering.
Hvad er genrepædagogik?
Genrepædagogikken hviler på 3 ben:
Teori om læring (Nærmeste udviklingszone (Vygotsky) – afstanden mellem det, man kan klare uden hjælp, og det, man kan udføre med støtte fra en mere erfaren person – modeltekster. Stilladsering (Bruner), hvor læringsprocessen udfolder sig i en pædagogisk interaktion mellem lærer og kursist – meget dialogbaseret – lærer sproget ved at bruge sproget
Teori om sprog (Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL) – fokus på at beskrive, hvordan mennesker bruger sproget til at skabe betydning i forskellige sociale sammenhænge. (betydningsgrammatik). Fokus er på betydning og funktion – det handler derfor ikke om at indlære regler for at opnå sproglig korrekthed. Der er fokus på, hvilket ”arbejde” de forskellige dele af sproget gør for at overføre og skabe betydning. Hvilke ord i sproget skal jeg bruge, og hvordan skal jeg organisere dem for at opnå det, jeg vil med kommunikationen?
1. At berette (personlig/faktuel) (dagbogsnotat, blog, brev, nyhedsartikel)
2. At instruere (opskrift, brugsanvisning, spilleregler)
3. At beskrive/informere (leksikonartikel, artikel i fagblad/på vidensformidlende hjemmesider, klassesamtale, hvor faglige begreber klarlægges))
4. At forklare (redegørelser)
5. At argumentere (læserbreve, reklamer)
Tekstaktiviteter
At berette (personlig eller faktuel):
Tekstformål: at genfortælle et antal hændelser i kronologisk orden. At underholde (ud fra tekstformålet kan man se, at tiden, stedet og de involverede personer er vigtige kompositoriske aspekter).
fotos etc. er ofte med for at tydeliggøre og lette
forståelsen.
Ofte mange fagspecifikke og førfaglige ord
Struktur Tekst Sproglige træk
Overskrift (informerer
om målet)
Materiale
(Ingredienser)
Fremgangsmåde
Handling 1
Handling 2
Handling 3
Handling 4
Handling 5
Bulgursalat med agurk
1 ¼ dl. bulgur
1 ½ dl. vand
½ tsk. salt
1 ½ spsk. citronsaft
2 spsk. olivenolie
1 ½ dl. frisk persille
50 g. agurker
100 g. cherrytomater
1 tsk. forårsløg
Salt og peber
Kom først bulgur, vand og salt i en gryde.
Bring det derefter i kog og lad det simre i 12-15
min. eller til alt vandet er absorberet.
Overfør nu bulguren til en skål og lad det afkøle.
Rør til sidst citronsaft, olie, hakket persille og agurk,
tomater i kvarte og forårsløg i tynde skiver sammen
med bulguren.
Smag til med salt og peber.
Nominalgruppe
Materielle processer
(gøre-processer)
(kom, bring, rør) på
themapladsen
Tidsforbindere (først,
derefter, nu, til sidst)
Imperativ
Tekstaktiviteter
At beskrive/informere:Tekstformål: at formidle faktuel viden om et emne (ud fra tekstformålet ses det, at de typiske sproglige mønstre som findes i denne slags tekster er: at generalisere, at beskrive et fænomen præcist, at relatere kategorier til hinanden).
Tekststruktur: to trin, klassifikation og beskrivelse. Denne teksttype svarer på spørgsmål som: hvad er en personkarakteristik, og hvad består den af?, hvad er ordklasser?, hvad er en skovflåt?...
Masser af gange i løbet af en dag er det nødvendigt at sige hvad og hvordan noget er, fx filmen var et italiensk mesterværk, vejret er typisk dansk.
Megen klassesamtale handler om at lærere og kursister i fællesskab konstruerer informerende beskrivelser af forskellig slags – fx få klarlagt et fagligt begreb, defineret et ords betydning.
Tekstaktiviteter - FVU-læsning, trin 3, 2014 (opgave i læseteknik)
Struktur Tekst Sproglige træk
Overskrift
Klassificering (placerer
fænomenet i en vis
form for
gruppetilhørsforhold)
Beskrivelse
Skovflåt
En skovflåt er en lille, blodsugende mide. Den
kaldes ofte fejlagtigt for en tæge, men der er
ingen grund til at skelne, da en tæge er et insekt,
som ikke gør mennesker noget.
Man kan kende forskel på de to ved at tælle deres
ben. En tæge ligner en bille og har seks ben………
Nominalgrupper med
nedrangerede sætninger (et
insekt, som ikke gør mennesker
noget)
Ubestemt form betegner
generalisering i fagsproget (en
skovflåt, en tæge, et insekt)
Fagsprog, som ligger langt fra
hverdagssproget.
Almene deltagere, der
refererer til en hel gruppe
(mennesker)
Relationelle processer (være-
processer)(er, kaldes, ligner) –
skal relatere noget til noget
andet
Ofte præsens
Tekstaktiviteter
At argumentere:
Tekstformål: at overbevise læseren/tilhøreren om
rigtigheden af et synspunkt eller at overtale nogen
til at handle på en bestemt måde.
Tekststruktur: tre trin, et synspunkt, en række
argumenter til støtte for synspunktet og en
underbygning af synspunktet.
Struktur Tekst Sproglige træk
Overskrift
Synspunkt (orientere
læseren om, hvilket
standpunkt, der er på
spil)
Argument 1
- Ordnes i den
rækkefølge, skribenten
finder mest logisk
Argument 2
Underbygning af
synspunktet
Guerilla-gartnerne…Du skriver et brev til
byrådet og argumenterer….) (FVU)
…………… vi synes, det er synd at mange byer
bliver mere og mere kedelige og grå i Danmark. Vi
synes, de trænger til at blive mere grønne. Det er
bl.a. derfor, at vi i ”Guerilla-gartnerne” tager
rundt i mange af de store byer og planter smukke
blomster, frodige træer og fine frugtbuske.
For det første gør vi det, fordi vi synes, ….
For det andet mener vi, det er vigtigt….
Sammenfattende vil jeg sige, at jeg mener, man
bør….
Almene deltagere
(frivillige, ansat personale,
man)
Mentale processer (synes,
mener)
Evaluerende sprog (synd,
smukke kedelige, vigtigt,
frodige, fine) – læsereren
spores tidligt ind på
holdningen.
Årsagsforbindelser
(sætningsniveau)
(derfor, fordi)
Forbindere der ordner
ideer (tekstniveau)
(for det første…)
Præsens
Modalitet (vil, bør)
Tekstaktiviteter
At forklare:
Tekstformål: at klarlægge, hvordan visse
fænomener fungerer, og hvorfor forskellige
processer og forteelser opstår.
Tekststruktur: to trin: identifikationstrin og
forklaringstrin.
Tekstaktiviteter
Struktur Tekst Sproglige træk
Overskrift
Identifikation af fænomen
- Udpeger og afgrænser
emnet
Konsekvens/forklaring
Hvordan påvirkes Jorden af den globale opvarmning?
Den globale opvarmning indebærer, at klimaet på Jorden
bliver varmere, fordi vi lukker store mængder
drivhusgasser, f.eks. Kuldioxid og metan, ud i atmosfæren.
Kuldioxid kommer fra forbrænding af kul, olie og
naturgas, hvorimod metan kommer fra f.eks. risdyrkning og
fra køer og får.
Når kloden bliver varmere smelter gletsjerne ved polerne,
så havvandstanden stiger og oversvømmer kystområderne.
Opvarmningen betyder også, at det ofte bliver tørrere,
hvor det i forvejen er tørt, og regner mere, hvor det
allerede regner meget.
Spørgsmål eller påstand.
Fagspecifikke ord i form af
abstrakte og tekniske termer
(global opvarmning, Jorden)
Nominaliseringer
(opvarmning)
Materiel proces i passiv
(påvirkes)
Fagspecifikke ord i form af
abstrakte og tekniske termer
(global opvarmning, kuldioxid,
klimaet)
Nominaliseringer (opvarmning,
forbrænding, risdyrkning) –
betydning pakkes ind i
nominaliseringer – forløb skal
ikke blot gengives som de sker,
men gøres til genstand for
faglig forklaring.
Årsagsforbindere (fordi)
Præsens
Relationelle processer (være-
processer)(bliver)
Materielle processer (gøre-
processer) (stiger, smelter,
oversvømmer)
Årsagsforbindere (når….så…)
Tidsforbindelser (så)
Teaching-Learning-cycle
Viden om og beherskelse
af en bestemt genre
Opbygning af viden/kontekst
Research eller opbygning af viden om genren - eks.
Gennem læsning af modeltekst
Modellering og dekonstruktion
Dekonstruktion/ analyse af
modeltekst(er)
Fælles tekstkonstruktion
Dialogisk konstruktion af egne
tekster – i samarbejde og
dialog med andre
Selvstændig konstruktion - evt.
med progression fra minitekst(er) til
færdigt produkt
En pædagogisk model
Fase 1: Opbygning af viden/kontekst
Viden om emnet og fagudtryk samles Læser f.eks. eksemplarisk tekst inden for genren.
Hvilken slags tekst er det?
Hvem har skrevet teksten? (afsender)
Hvem er teksten til? (modtager)
Hvad bruger man den her slags tekster til? (formål)
Hvornår bruger man den her slags tekster? (situationskontekst/kommunikationssituation)
En pædagogisk model
Fase 2: Dekonstruktionsfasen: I denne fase udforsker lærer og kursister en eksemplarisk tekst
fra genren (modeltekst skal være så repræsentativ for genren som muligt).
En god opgave skilles ad, sprog og genre undersøges i fællesskab. Hvad gør sig sprogligt gældende for netop denne genre?
Eks. på spørgsmål til dekonstruktionsfasen:
- Hvad er karakteristisk for denne genre? - Hvad er formålet med genren?
- Hvad fortælles og i hvilken rækkefølge? Hvad er tekstens struktur?
- Hvilke ord/sætninger bruger skribenten til at markere, at hun introducerer
noget nyt?
- Hvilke forbinderord bruges i afsnittene til at kæde sætningernes indhold
sammen?
- Bruges der overvejende være- og handleverber eller føle- og sanseverber?
En pædagogisk model
Fase 3: Fælles tekstkonstruktion:
Kursister og lærer skriver nu i fællesskab en lille modeltekst på tavlen.
Taler om, hvilke sproglige valg, der knytter sig til en bestemt genre.
Her mulighed for at eksperimentere med de nye sproglige træk og ordforråd.
Kursister stiller forslag til tekstens indhold og formuleringer – læreren skriver ned på tavlen.
Pædagogisk styrke: sammenkobling mellem kursisternes egne talesprogsnære bidrag til teksten og de mere skriftsprogsnære formuleringer.
En pædagogisk model
Fase 4: Selvstændig konstruktion
Kursisterne får nu et skriveoplæg fra læreren.
Udføres enten selvstændigt eller i makkerpar.
Her selvstændig brug af de lærte sproglige træk.
Kursister, der går i stå kan f.eks. støtte sig til
genremodeller, læse flere tekster i genren, lave endnu en
Opbygning af viden, forforståelse, viden og erfaring
Forhåndsviden aktiveres og kursisterne motiveres
Brainstorm – hvad ved vi om …..
ordbank
Læse i genren –før, under og efter læsning
Kategorisere ord
Gæt et ord ordkendskabsøvelser
Samtale: hvor ser du typisk denne type tekst? Hvad kan man kende den på?Hvilket formål har den? Hvilke sproglige træk er kendetegnende?
Fælles tekstkonstruktion
Mønstre og struktur evt. ud fra plancher
Sproglige kendetegn
Eleverne som vidende bidragsyder
Læreren som skribent i fælles konstruktion – hvad skal vi begynde med? Kan man sige det på en anden og bedre måde? Hvilke ord skal står først i den her slags tekst? Hvilke ord kan vi bruge til at knytte teksterne sammen med i netop denne tekst?
Parvis genreskriv-ning
Med støtte fra lærerSelvstændinggenreskrivning
Produkt
udflugt
Byt og quiz
Faktabokse
Gæt et ord
ordbank
Kritisk tekstbevidsthed
1. fase
2. fase
3. fase
4. fase
Opbygning af viden, forforståelse, viden og erfaring
Fælles tekstkonstruktion
Selvstændig konstruktion
Dekonstruktion
I jeres praksis
Hvilke genrer vil det være relevant at arbejde med
(prøver/aktiv medborger i samfundet)? – hvordan
vil I afgøre det?
Hvilke tekstaktiviteter er relevante i forhold til de
valgte genrer?
Hvilke øvelser i de forskellige faser?
Hvordan opbygges kursisternes
beherskelse af det nødvendige sprog?
Målbeskrivelser for undervisning
Målbeskrivelser for prøver
Undervisningsforløb
Hvad er det for en tekst?
Hvad ved du?
Hvad er det for noget sprog?
Skriv selv
Skriv i fællesskab
Undervisningsforløb
En e-mail
Situation
Du har fået en mail fra en ven. Din vens søn Jonas blev student for snart tre år siden. Siden sin studentereksamen har Jonas været
et år i Spanien, og resten af tiden har han haft forskellige job.
En del af mailen står nedenfor.
…..jeg håber, det går godt med dit nye arbejde. Er det så bedre end det gamle?
Her går det fint, men jeg er ikke så glad for, at Jonas ikke er i gang med en uddannelse. Han er jo snart 23 år. Men han vil først
være helt sikker på, hvad han vil studere. Det synes han er vigtigere. Hvad synes du?
Og hvad så når han bliver færdig – tror du ikke, det bliver svært at finde et arbejde, hvis han er over 30 år og nyuddannet?
Jeg ved ikke, om jeg skal blande mig i det, for han er jo voksen. Hvad synes du?.....
Opgave
Skriv et svar.
Tak for mailen.
Kom ind på de understregede dele af mailen.
Foreslå, at I snart mødes til en kop kaffe.
Hvad ved du?
Undervisningsforløb
Hvad bruger man den her slags tekster til? (formål)
Hvilken slags tekst er det? (genre/tekstaktiviteter)
Hvornår bruger man den her slags tekster?
(situationskontekst/kommunikationssituation)
Hvad er tekstens emne? (kommunikationsfelt)
Hvem er afsender/modtager for teksten?
(kommunikationsrelation)
Tale eller skrift? (Kommunikationsmåde)
Nu skal I læse en e-mail. I skal lære noget om tekstens opbygning og sprog.Opbygning Tekst Sprog
Starthilsen
Indledning, der passer til situationen
Hovedafsnit (flere forskellige emner,
kommentere og svare på spørgsmål)
Emne 1
Emne 2
Emne 3
Emne 4
Skift i fokus
Her hos os..
Her…
Afslutning
Markere afslutning
Pege frem mod næste kontakt
Udtrykke gode ønsker
Hilsner til og fra andre
Sluthilsen
Kære Lise
Tak for din mail. Det var så dejligt at høre fra dig.
Du spørger, om hvordan det går med mit nye arbejde. Det går faktisk rigtig godt. Det er
meget sjovere end mit tidligere job og jeg har fået en masse nye og søde kolleger. Min
arbejdstid er også blevet meget bedre.
Du spørger også, om hvad jeg synes, du skal gøre med Jonas. Jeg synes, det er fint, at
han overvejer grundigt, hvad han gerne vil studere, men det er måske også en god ide,
at han snart kommer i gang med en uddannelse.
Med hensyn til, om jeg tror, det bliver svært for Jonas at finde arbejde, så tror jeg nok,
at han skal klare det. Han har jo allerede en masse erfaring fra forskellige job.
Til sidst spørger du, om jeg synes, du skal blande dig. Jeg kan godt forstå, du gerne vil
hjælpe Jonas, men han er jo voksen, så det er nok bedst, at han klarer sig selv.
Her hos os går det fint. Vi har selvfølgelig travlt med job, men nu skal vi heldigvis snart
på en dejlig lang ferie. Det bliver godt.
Nå, men jeg vil slutte for denne gang. Jeg håber, du kan bruge mine råd.
Skal vi i øvrigt ikke snart mødes til en kop kaffe? Skriv snart og fortæl, hvornår du kan.
Mange hilsner,
Line
Hilseformular – formel/uformel
Deltagere (Lise, din, dig, en masse nye
og søde kolleger, en dejlig lang ferie)
Omstændigheder (med mit nye
arbejde, end mit tidligere arbejdet, til
sidst, godt)
Processer ( være, spørger, overvejer,
bliver)
Svare på spørgsmål – introducer først
emne:
Du spørger, om…
Du foreslår, at…
Med hensyn til…
Forbindere (også, men)
Skrives i nutid/før nutid
Organisering af tekstens temaer
(deltagere, tid, sted)
Tekstsammenhæng (leksikalsk binding:
arbejde/kolleger, arbejdstid)
(synonymer: arbejde/job)
Pege frem mod næste kontakt
Hvad er det for noget sprog?
Undervisningsforløb
Opbygning Sprog
e-mails er ofte bygget op sådan:
Starthilsen
Indledning, der passer til situationen
Hovedafsnit med emner – inddelt i afsnit
(kommentere et emne, svare på
spørgsmål, stille spørgsmål, skift i fokus,
Afslutning (oplæg til næste kontakt, gode
ønsker, hilsner til og fra andre)
Sluthilsen
Sproget i en e-mail er ofte sådan:
Forskellige hilseformularer – start og slut.
Specifikke deltagere – pronominer
Udtryk, der viser skift i emne
Mange e-mails ligner hinanden i opbygning og sprog.
Undervisningsforløb
Her er en ny e-mail.
Læs teksten 2 og 2.
Udfyld sammen kolonnerne opbygning og sprog.
Kom gerne med eksempler fra teksten.
Snak om jeres svar på holdet.
Skriv ord, du gerne vil huske i dit ordskema.
Undervisningsforløb
Opbygning Tekst Sprog
Kære Signe
Tak for din mail. Jeg blev super glad for at høre fra dig.
Jeg kan slet ikke forstå, at Marie allerede bliver færdig med skolen til sommer.
Du spørger mig, om jeg synes, det er en god ide, at hun rejser til Australien som
udvekslingsstudent. Jeg synes faktisk, det lyder som en fantastisk ide, og jeg tror slet
ikke, hun er for ung. Marie er jo meget selvstændig og kan sagtens klare sig selv.
Jeg ved godt, at du aldrig har prøvet at bo uden for Danmark, med jeg tror Marie vil
synes, det er spændende at bo hos en familie i Australien. Hun elsker jo at møde nye
mennesker og er slet ikke genert.
Du spørger, hvad jeg tror hun lære af at være et år i Australien. Jeg er sikker på, at hun
kan lære en helt masse. Det er jo altid spændende at opleve nye steder, hvor man gør
tingene på en anden måde, end man er vant til. Og så er der jo sproget! Hun vil blive
virkelig god til engelsk! Jeg synes, hun skal gøre det
Her går det godt! Vi er hjemme igen efter en skøn badeferie på Samsø. Vejret var
fantastisk, så det var helt fint, at vi ikke kunne tage til udlandet i år.
Hvis du har lyst, kan du komme til kaffe en dag – så kan du også se alle vores billeder
fra ferien.
Jeg glæder mig til at se dig!
Mange hilsner,
Line
Undervisningsforløb
I har nu læst og arbejdet med forskellige e-mails. Nu skal I selv skrive en e-mail. I skal selv komme med ideerne til, hvordan e-mailen skal se ud.
Tal først sammen 2 og 2 om nedenstående spørgsmål:
Hvad er anledningen? (hvorfor vil du skrive en e-mail? Tænk på en situation, hvor det er relevant)
Hvad er forholdet mellem afsender og modtager? (hvordan kender de/I hinanden?)
Hvilke informationer skal med?
Skriv i fællesskab
Undervisningsforløb
Skriv nu e-mailen i skemaet. I skal Ikke udfylde
felterne opbygning og sprog.
Byt bagefter tekst med et andet makkerpar og
udfyld nu felterne opbygning og sprog.
Tjek også om e-mailen har alle elementerne med
(f.eks. starthilsen, indledning, der passer til
situationen osv.).
Snak sammen om jeres tekster på holdet.
Undervisningsforløb
Opbygning Tekst Sprog
Undervisningsforløb
Skriv nu selv en e-mail. Du skal ikke skrive i
skemaet. Din lærer evaluerer teksten og giver dig
respons på, om du kender teksttypen.
Skriv selv
Eksempel på dekonstruktion eller fælles konstruktion af en
argumenterende tekst
Struktur Tekst Sproglige træk
Overskrift Økonomisk støtte til unge under uddannelse
Fortæl kursisterne, at I skal arbejde med den argumenterende genre. Sæt fokus på, hvad en argumentation indebærer – hvad vil det
sige at argumentere? Kig på overskriften – hvad i overskriften kan en læser associere med den argumenterende genre? Hvilket synspunkt
har skribenten? Hvem henvender skribenten sig til?
Synspunkt Jeg synes, at samfundet fortsat bør støtte
de unge økonomisk, mens de tager en
uddannelse. Jeg mener, at det vil føre til
at flest mulige unge får en uddannelse,
fordi de ville kunne koncentrere sig om
studierne uden at skulle arbejde så
meget ved siden af.
Mentale processer (mener)
Præsens, futurum
Modalitet (viser grad af sandsynlighed,
almindelighed, forpligtelse og villighed)
(bør støtte ,vil føre, ville, kunne
koncentrere, skulle arbejde)
Læs indledningen sammen, og overvej om synspunktet er formuleret klart for læseren. Sæt evt. fokus på de mentale processer, der ofte
forekommer i indledningen til argumenterende tekster. Hvilke ord i tekstens indledning fortæller os, at det her drejer sig om et
synspunkt og ikke om fakta? Hvilke andre ord kunne skribenten have valgt at bruge i stedet for synes og mener?
Tal om udtryk for modalitet i teksten. Hvilket ord i første sætning viser, at skribenten er helt sikker i sin sag? Hvilke ord kunne skribenten
også have brugt, hvis hun havde været mere eller mindre overbevist om rigtigheden af sit synspunkt? Hvilket ord i anden sætning viser,
at de positive følger af økonomisk støtte er en mulighed , men ikke noget helt sikkert?
Tal om tiden i teksten. Hvilke to tider er der i teksten? Hvorfor tror du, at der er både præsens og futurum i den her tekst?
Eksempel på dekonstruktion eller fælles konstruktion af en
argumenterende tekst
Argument 1- n Der er mange gode argumenter for at bevare støtten til
de unge. For det første vil det øge antallet af folk, der
gennemfører en uddannelse, hvis man er sikker på at
få økonomisk støtte, mens man studerer, fordi man så
kan koncentrere sig fuldt ud om sine studier. Og det er
jo godt for samfundet, at så mange som muligt
gennemfører en uddannelse.
For det andet ville det nok også få flere til at begynde
på en uddannelse, fordi man jo ikke behøver at
bekymre sig om det økonomiske.
Desuden vil økonomisk støtte ikke kun gavne de unge,
men det vil i den sidste ende også være en fordel for
samfundet, når flere bliver færdige med deres
uddannelse og begynder at betale skat.
Forbindere, der ordner ideer (for det
første, for det andet, desuden)
Årsagsforbindere (fordi)
Evaluerende sprog (gode
argumenter, øge antallet,
koncentrere sig, godt for samfundet,
flere til at begynde, ikke behøver at
bekymre sig, en fordel)
Fokuser på argumenterne i teksten. Tal om, hvad et argument er for noget. Tal om,
hvordan hvert nyt afsnit indledes med en forbinder, der ordner ideerne i teksten – kunne
man bruge andre forbindere?
Hvilke ord/udtryk (evaluerende sprog) i teksten gør, at vi som læsere forstår, at skribenten
synes, det er godt at bevare den økonomiske støtte til unge, mens de er under
uddannelse?
Eksempel på dekonstruktion eller fælles konstruktion af en
argumenterende tekst
Sammenfatning og
underbygning af synspunktet
Til sidst vil jeg sige, at jeg synes, det er super vigtigt at
bevare den økonomiske støtte til unge under
uddannelse, fordi jeg mener, det er noget, der både
gavner den enkelte studerende, men i sidste ende også
samfundet.
Didaktiske udfordringer
Udvikle gode (relevante/autentiske), præcise
skriveopgaver med tydelige skrivefaglige mål
(mål skal være synlige for kursisten)
Udvikle redskaber til responsgivning, så
omskrivninger bliver overkommelige og fagligt
udbytterige.
Dagens fokus….
Hvad gør genrepædagogikken relevant i forhold
til tosprogede?
Hvordan kan vi med en genrepædagogisk tilgang
hjælpe kursisterne videre i deres skriftsproglige
udvikling?
Litteratur
Beverly Derewianka: ’A New Grammar Companion’
Britt Johansson & Anniqa Sandell Ring: ’Lad sproget bære’
Jim Martin og David Rose: ’Learning to Write, Reading to Learn’