Opdateret 2015 Formålet med Mobilt akutsystem er at ......Patientsikkert Sygehus, Mobilt akutsystem Version 2.0, 2015 5 tilkaldekriterier. Der synes altså at være visse barrierer

Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger

Opdateret 2015

Patientsikkert Sygehus, Mobilt akutsystem

Version 2.0, 2015 2

Om Patientsikkert Sygehus

- et forbedringsprojekt på fem sygehuse 2010-2013. Fem sygehuse - Thisted (Thy-Mors), Horsens, Kolding, Næstved og Hillerød - deltog i perioden 2010 til 2013 i Patientsikkert Sygehus. Sammen med en række andre forbedringsprojekter har Patientsikkert Sygehus vist, at man kan skabe bedre resultater for patienterne og styrke arbejdsglæden blandt medarbejderne ved at arbejde på nye måder. Et katalog, der samler erfaringerne fra Patientsikkert Sygehus og en række andre forbedringsprojekter er udgivet i august 2015. Det findes på www.patientsikkerhed.dk. Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Om Patientsikkert Sygehus-pakkerne

Patientsikkert Sygehus-pakkerne (i alt 12 kliniske pakker) er udviklet i forbindelse med Patientsikkert Sygehus. Udvalgte pakker er opdateret og revideret i 2015. Læge- og sygeplejefaglige eksperter har deltaget i udvikling og opdateringen af pakkerne. Anvendelse af patientsikkerhedspakker og andre redskaber til forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet er beskrevet på www.patientsikkerhed.dk. Følgende publikationer, der er tilgængelige på www.patientsikkerhed.dk, beskriver baggrunden for pakkebegrebet og den praktiske anvendelse af patientsikkerhedspakker, samt målestrategi og indikatorer: Et kvalitetsprogram. Fra Patientsikkert Sygehus til forbedringsarbejde på sundhedsområdet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, juli 2015

Fokusering af forbedringsarbejdet. Metoder til identifikation af kvalitets- og patientsikkerhedsproblemer

og prioritering af forbedringsarbejdet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, maj 2015 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, december 2013.

Baggrund

Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventede hjertestop og organsvigt

hos patienter uden for intensive afdelinger1.

Et Mobilt akutsystem er kombinationen af 1) systematiske kliniske basisobservationer

og dokumentation af en række vitale parametre, med udarbejdelse af en samlet score

– bl.a. kaldet Early Warning Score (EWS) – med henblik på identifikation af patienter

med akut forværret tilstand, og 2) Etablering af et team – Mobilt akutteam (MAT), der

efter nærmere fastlagte kriterier kan tilkaldes ved behov for akut vurdering og

behandling af patienter uden for intensiv afdeling, samt 3) dataindsamling og

bearbejdning med feedback til teamets medlemmer og ledere samt stamafdelingerne.

http://www.trygfonden.dk/

http://www.regioner.dk/

http://www.patientsikkerhed.dk/

http://www.patientsikkerhed.dk/


Version 2.0, 2015 3

Uopdaget eller underbehandlet akut kritisk sygdom

Det er kendt fra adskillige udenlandske undersøgelser, at patienter på sengeafdelinger

har uopdaget eller underbehandlet akut kritisk sygdom2 3 4. Den kritiske tilstand

opdages i nogle tilfælde så sent, at patienterne udvikler hjertestop eller svær sygdom

med organsvigt. Dette fører igen til højere mortalitet eller længerevarende

sygdomsforløb på intensivafdeling. To danske undersøgelser bekræfter, at det ikke

forholder sig anderledes i Danmark5 6.

Antallet af uventede hjertestop og udvikling af kritisk sygdom med organsvigt forventes

at kunne nedbringes, dels med indførelse af systemer og procedurer, der sætter

personalet i stand til tidligere og mere systematisk at erkende akut kritisk sygdom hos

patienterne på sengeafdelinger, og dels ved etablering af Mobilt akutteam.

Adskillige undersøgelser viser, at det hos patienter er muligt at observere såkaldte

early warning signs, altså tegn på fysisk ustabilitet op til 8 timer før et evt. hjertestop,

Schein et al.2 fandt, at 70 % (45/64) af patienterne udviser tegn på respiratoriske

komplikationer 8 timer før et hjertestop. Franklin3 identificerede adskillige

advarselstegn, som er til stede seks timer før et hjertestop: MAP (middel arterietryk)

<70, >130 mmHg; P (puls) <45, >125 pr. minut; RF (respirationsfrekvens) <10, >30 pr.

minut; brystsmerter og ændret mental status3.

McQuillan4 beskrev, hvorledes mange patienter udsættes for forsinkelser og mangler i

behandlingen før deres overflytning til intensivafdeling. En væsentlig faktor i

problemstillingen er, at personalet ikke altid tidligt nok erkender den kritiske sygdom

hos patienten. Nogle patienter får ikke udført målinger af vitale parametre som RF, BT

(blodtryk), puls og SAT (iltsaturation), mens der hos andre patienter foretages og

dokumenteres målinger, uden at der handles relevant på dem.

En undersøgelse fra Herlev Hospital belyser problemet. To kirurgiske og tre

medicinske afdelinger indgik i undersøgelsen. Projektpersonalet målte BT, P, RF og

SAT på alle sengeliggende patienter på 2 af 5 afdelinger hver dag i 2 måneder. 18 % af

patienterne opfyldte de fysiologiske kriterier for tilkald af Mobilt akutteam. I 43 % af

tilfældene havde personalet ikke kendskab til patienternes kritiske tilstand.

Patienterne havde en 30 dages mortalitet på ca. 13 % sammenlignet med ca. 5 % i

gruppen af patienter med normale fysiologiske parametre5. Ved gennemgang af

journalerne konstateredes det, at vitale parametre ikke var blevet målt og

dokumenteret i mere end halvdelen af tilfældene hos patienter med abnorme vitale

parametre, og at respirationsfrekvens aldrig var blevet målt7.

En gennemgang af litteraturen på området viser, at der er tre hovedområder, der

bidrager til, at akut sygdom erkendes for sent:

Manglende evne til at erkende ændring og/eller forværring i patientens tilstand.

Planlægningsfejl (i forhold til bedømmelser, behandlinger, mål og placering af

patienter på et passende behandlingsniveau).

Kommunikationsbrist (patient til plejepersonale, plejepersonale til

plejepersonale, plejepersonale til læge, etc.)


Version 2.0, 2015 4

Mobilt akutteam

Man har i Australien, USA og England især forsøgt at løse ovenstående problemstilling

med indførelse af mobile akutteams (Medical Emergency Teams (MET), Rapid

Response Teams (RRT) og Outreach Teams (OT)). Fælles for disse teams er, at de

kan tilkaldes af plejepersonale og af læger på afdelingerne ud fra på forhånd fastlagte

kaldekriterier. I Sverige har nu ca. halvdelen af hospitalerne indført mobile akutteams,

og i Finland og Italien er lignende teams nu i funktion flere steder. I Holland er det

blevet obligatorisk for hospitalerne at indføre et system til at erkende og behandle

patienter i kritisk tilstand med eller uden indførelsen af teams. Det samme er nu

tilfældet i flere regioner i Danmark.

Der bruges mange betegnelser for akut teams. En række internationale eksperter på

området har afholdt en konsensuskonference om akutsystemer og har i den

forbindelse bl.a. opstillet en række definitioner1. I Danmark kaldes disse teams samlet

for Mobilt akutteam (MAT), som en række sygehuse har etableret og fået erfaringer

med, bl.a. i forbindelse med Operation Life-kampagnen og Patientsikkert Sygehus.

Bemandingen på MAT varierer efter de lokale forhold. I Danmark er det typisk

sygeplejersker eller læger fra intensive afdelinger, eller anæstesisygeplejersker, der

sammen med stamafdelingens personale (læger og sygeplejersker) udgør MAT.

Adskillige publikationer har dokumenteret en positiv effekt på uventede hjertestop og

organsvigt efter indførelse af mobilt akutteam. Bellomo et al8 9 viste en meget stor

relativ risikoreduktion for uventet hjertestop og organsvigt i prospektive før- og efter

undersøgelser på medicinske og kirurgiske afdelinger. DeVita1,10 har ligeledes vist en

sammenhæng mellem stigning i antallet af tilkald af akutteamet og reduktion i antallet

af hjertestop. Ball11 viste øget overlevelse og reduktion i antallet af genindlæggelser på

intensiv-afdeling efter indførelse af Outreach Teams.

Der er dog også publikationer, der ikke har kunnet vise samme positive effekter.

Kenward et al12 kunne ikke vise nogen statistisk signifikant, men alene en absolut

forskel i antal hjertestop og mortalitet et år efter implementering af RRT. I

undersøgelsen peges på, at det tager lang tid, før RRT er kendt i hele hospitalet, og at

implementeringen, og den dermed afledte effekt, foregår over lang tid.

MERIT studiet13: Et randomiseret multicenter studie af effekten af indførelse af

RRT’s i Australien. 23 hospitaler deltog, 12 indførte RRT’s 11 gjorde ikke. I begge

grupper skete et statistisk signifikant fald i mortaliteten, men der kunne ikke påvises

forskel på de to grupper. Studiet er gennemført i Australien, på et tidspunkt, hvor langt

størstedelen af alle hospitaler allerede havde indført RRT. Det var derfor svært at finde

23 hospitaler, der kunne indgå i undersøgelsen. Flere af hospitalerne var allerede i

gang med en implementeringsproces, men de, som blev randomiseret til

kontrolgruppen, undlod så at indføre RRT. Bevidstheden om processen kunne

selvfølgelig ikke undertrykkes og kan have været medvirkende til, at det store fald i

uventede dødsfald og events sås i lige så høj grad i kontrol - som i

interventionsgruppen. En senere analyse af tallene fra studiet har vist, at trods

indførelse af RRT kaldte personalet ikke altid (i op mod 30 %), når patienterne opfyldte


Version 2.0, 2015 5

tilkaldekriterier. Der synes altså at være visse barrierer for tilkald, som muligvis vil

kunne afhjælpes med undervisning14.

Der er for nyligt publiceret en oversigt og metaanalyse om effekten af RRT på hhv.

samlet hospitalsmortalitet og hyppigheden af hjertestop. Undersøgelsen konkluderede,

at RRT reducerede incidencen af hjertestop uden for intensiv afsnit signifikant med

33,8% hos voksne og 37,7 % hos børn. Den samlede hospitalsmortalitet blev ikke

reduceret hos voksne, og en signifikant reduktion på 21,4 % hos børn fandtes ikke

robust ved sentitivitetsanalyser. Forfatterne konkluderede endvidere, at en evt.

reduceret samlet mortalitet kan have haft andre årsager end etableringen af RRT15.

En ny australsk undersøgelse af langtidseffekten af RRT konkluderede, at sådanne

ændringer i organisationen kræver lang observationstid, i undersøgelsen op til 14 år,

fordi effekten på hjertestophyppigheden og dødeligheden udvikler sig langsomt16. To

reviews har supplerende peget på, at ordningerne under-udnyttes og derfor ikke opnår

maksimal effekt, og at det er nødvendigt at fokusere på vedvarende uddannelse af det

personale, der på afdelingerne skal tilkalde RRT17 18. Da flertallet af publicerede studier

er af moderat/lav kvalitet og beskriver forskellige interventioner er konklusioner svære

at drage. To reviews fra 2013 konkluderer dog: at mobil akutsystemer reducerer

hjertestop udenfor intensiv afdeling og reducerer mortaliteten, og at aggregerede

vægtede scoringssystemer er mest effektive, samt at litteraturen peger på at intensiv

læger bør være en del af teamet (der er dog ingen sammenligninger mellem

sygeplejerske og læge-ledede teams)19 20.

Scoringssystemer for vitale parametre

Det amerikanske Institute for Healthcare Improvement (IHI) har opstillet forslag til

kriterier for tilkald af Rapid Response Team. Kriterierne er baseret på flere store

undersøgelser af, hvilke akutte ændringer i patienternes vitale parametre, der opstår

før hjertestoppet. Multivariansanalyser har identificeret de parametre, der har størst

betydning for udviklingen af hjertestop eller andet akut organsvigt. På den baggrund er

der udviklet scoringssystemer, bl.a. Early Warning Score (EWS) og Modified Early

Warning Score (MEWS). Disse scoringssystemer har typisk omfattet respirations- og

hjertefrekvens, systolisk blodtryk, timediurese, kropstemperatur og neurologisk

respons. Iltmætning ved pulsoximetri og andre parametre kan også indgå21 22. MEWS,

omfattende respirations- og hjertefrekvens, systolisk blodtryk, timediurese,

kropstemperatur og neurologisk respons, er ved implementering på en organkirurgisk

afdeling fundet at være et relevant redskab til risikomanagement, der resulterede i

klinisk vurdering og behandling hos 17 % af patienterne (22 % af de akutte og 8 % af

de elektive patienter)23.

Sensitivitet og specificitet for de enkelte systemer er ikke angivet og vil være afhængig

af case-mix i de afdelinger, hvor systemet anvendes. Det er ikke muligt ud fra

litteraturen at vælge DET bedste ”track and trigger system”24. Dog synes aggregerede

scoringssystemer at være mere valide end enkeltkalds systemer25. Det vil i langt de

fleste organisationer være langt mest praktisk kun at have et system fælles for alle

afdelinger22 26 27 28.


Version 2.0, 2015 6

En EWS arbejdsgruppe i Region Hovedstaden gennemgik i 2011 litteraturen før

implementering af EWS i regionen. Bedst validerede system var da ViEWS, der ved

sammenligning med 33 andre scoresystemer performede bedst med hensyn til at

forudsige patientens status (død eller i live) 24 timer efter at værdierne var målt29.

ViEWS har dannet grundlag for anbefalinger om et nationalt scoresystem (NEWS) i

U.K30.

Der er i Sverige publiceret en enkelt undersøgelse af prævalens og sensitivitet af MET-

kriterierne. En forenklet udgave af kriterierne, hvor der udelukkende måltes blodtryk,

puls og respirationsfrekvens, viste sig velegnet til at identificere patienter med højere

mortalitet end den øvrige population af indlagte patienter31.

Center for Kliniske Retningslinier ved Århus Universitet har vurderet stringensen i

fremskaffelse og vurderingen af dokumentationen omkring EWS/MEWS. Foreliggende

dokumentation tyder på, at den samlede litteratur om systematisk, standardiseret

observation, dokumentation og scoring af vitalværdier hos den på et sengeafsnit

indlagte voksne patient er begrænset og inhomogen, sidstnævnte fordi der er anvendt

forskellige modificerede udgaver32. Både dansk og udenlandsk litteratur viser dog, at

de nyeste udviklede scoringssystemer har god evne til at finde patienter i størst risiko

for kritisk sygdom33 34. Indførelse af observationssystemer har vist sig at være en

effektiv metode til at øge graden og kvaliteten af dokumentationen. I rapporten har

centeret bl.a. anbefalet 1) at der foretages systematisk observation af vitale værdier

hos alle patienter med henblik på tidlig opsporing af kritisk sygdom. 2) at der udvikles

og anvendes standardiseret beslutningsstøtte og 3) at observationer indføres i ét

standardiseret grafisk system. Dette understøttes af rapport fra Patientombuddet, som

desuden understreger vigtigheden af systematisk undervisning af personalet. Ledelsen

bør desuden have særligt fokus på at sikre gennemarbejdede arbejdsprocesser for

observation og opfølgning herpå35. Indførelsen af scoringssystemer samtidig med

klinisk beslutningsstøtte og undervisning heri anbefales ligeledes af det engelske Royal

College of Physicians i forbindelse med ovennævnte anbefaling om NEWS.

EWS er under indførelse på mange danske sygehuse. I Danmark er der vist en signifikant reduktion i mortaliteten fra 61 til 17 pr. 100 adjusterede patientår på en afdeling på et universitetssygehus36.

En litteraturgennemgang med metaanalyse, omfattende 29 studier har for helt nyligt

konkluderet, at implementering af RRT var forbundet med signifikant reduceret

hospitalsmortalitet og færre hjertestop såvel hos voksne som hos børn. Metaanalysen

viste tillige, at det ikke havde betydning for effekten på mortaliteten, om der indgik en

læge i det tilkaldte team37.

En række danske afdelinger har indført MAT i forbindelse med deltagelse i Operation

Life og Patientsikkert Sygehus.

En nyligt oprettet kvalitetsdatabase gør det nu muligt i Region Hovedstaden at opsamle

data systematisk samt trække resultater ud til brug for kvalitetssikring og forbedringer.

Denne er første gang godkendt af Sundhedsstyrelsens Elektroniske

Indberetningssystem (SEI) fra december 2013 for 3 år. Samarbejde med Region


Version 2.0, 2015 7

Sjælland om MAS er påbegyndt januar 2015 med intention om udbredelse af

databasen til andre regioner snarest, hvis det ønskes.


Version 2.0, 2015 8

Elementer i pakken

Mobilt akutsystem pakken består af syv elementer:

1. Fastlagt indhold og observationsfrekvens i basisobservationen

2. Fastlagte tærskelværdier for score udløst af

basisobservationerne

3. Fastlagt algoritme for reaktion på opnået score, der overskrider

tærskelværdier

4. Fastlagte kaldekriterier for Mobilt akutteam

5. Fastlagt kaldeprocedure

6. Fastlagt teamorganisering

7. Fastlagte teamkompetencer


Version 2.0, 2015 9

Indikatorer

Navn MAS-R-1: Antal hjertestopkald

Type Resultatindikator.

Mål Fastsættes lokalt.

Nævner Ikke relevant.

Tæller Antal tilkald af hjertestophold uden for intensiv afdeling eller

kardiologisk afdeling. Eventuelle øvrige afdelinger, der ikke skal

medregnes, fastsættes lokalt. Hjertestopkald defineres som

aktivering af hjertestophold, uanset om patienten reelt havde

hjertestop.

Datakilder Lokal opgørelse fra automatisk kaldesystem og sygehusets

omstilling. Data bør som minimum indeholde tidspunkt og sted

for alle kald.

Dataindsamling

og -behandling

Indikatoren opgøres månedligt på sygehusniveau. Såfremt der

derved optræder måneder med nul hjertestopkald, bør

opgørelsen ændres til dage mellem hjertestopkald (se indikator

CVK-R-1 for eksempel).

Diagramtype C-diagram.


Version 2.0, 2015 10

Navn MAS-R-2: Antal patienter som overflyttes til intensiv

afdeling med svær sepsis eller septisk shock

Denne indikator var oprindeligt en del af Sepsispakken, men i den nye

sepsispakke er fokus ikke på den tidlige opsporing. Dette fokus er i

stedet flyttet til MAS-pakken, hvorfor indikatorer flyttes hertil.

Type Resultatindikator.

Mål Fastsættes lokalt.

Nævner Ikke relevant.

Tæller Antal patienter som overflyttes til intensiv afdeling med svær

sepsis eller septisk shock.

Datakilder Lokal opgørelse.

Patientadministrativt system.

Dataindsamling

og -behandling

Indikatoren opgøres på sygehusniveau. Afhængigt af antallet af

patienter opgøres indikatoren ugentligt eller månedligt, idet det

tilstræbes, at ingen måleperioder har nul patienter.

Diagramtype C-diagram.


Version 2.0, 2015 11

Navn MAS-P-1: Andel indlagte patienter med komplette

basisobservationer

Type Procesindikator.

Mål ≥ 95 %.

Nævner Antal indlagte patienter i afdelingen.

Tæller Antal indlagte patienter i afdelingen, som har fået foretaget alle

obligatoriske basisobservationer. Obligatoriske

basisobservationer omfatter typisk respirationsfrekvens,

iltmætning, puls, blodtryk, temperatur og bevidsthedsniveau, og

på baggrund af observationerne udregnes en score. Patienter,

der ikke har fået udregnet en score, skal tælles som ikke

opfyldte, uanset om alle observationer er foretaget.


Elektronisk patientjournal.

Dataindsamling

og -behandling

Data indsamles dagligt på afdelingen i form af en stikprøve på

tre-fem tilfældigt udvalgte patienter. Såfremt det lokalt er

besluttet, at basisobservationer skal udføres hyppigere end én

gang i døgnet (fx i hver vagtperiode), skal data indsamles

således, at alle situationer indgår, og således at der kan skelnes

mellem vagtperioder. Dette vil enklest kunne ske i form af en

fast stikprøvestørrelse for hver vagtperiode af en sådan

størrelse, at der ugentligt indgår mindst ti patienter i opgørelsen

for denne vagtperiode.

Indikatoren opgøres ugentligt på afdelingsniveau.

Såfremt der kan ske automatisk datafangst fra den elektroniske

patientjournal, bør indikatoren opgøres på alle patienter.

Diagramtype P-diagram.


Version 2.0, 2015 12

Navn MAS-P-2: Andel patienter med relevant reaktion på

afvigende basisobservationer

Type Procesindikator.

Mål ≥ 95 %.

Nævner Antal patienter med afvigende basisobservationer.

Tæller Antal patienter med afvigende basisobservationer, hvor der er

reageret relevant. Ved relevant reaktion forstås reaktion på

baggrund af den udregnede score i henhold til lokal

handlingsalgoritme.


Dataindsamling

og -behandling

Data indsamles dagligt på afdelingen for alle patienter med

afvigende basisobservationer. Såfremt det lokalt er besluttet, at

basisobservationer skal udføres hyppigere end én gang i

døgnet (fx i hver vagtperiode), skal data indsamles således, at

alle afvigende situationer indgår, og således at der kan skelnes

mellem vagtperioder.

Ved afgørelse af, om der er handlet relevant, ses kun på score

og handling for den pågældende vagtperiode.

Indikatoren opgøres ugentligt på afdelingsniveau.


Version 2.0, 2015 13

Ændringslog 2015

Der er indføjet en række tekstafsnit med tilhørende referencer, bl.a. vedrørende nyere

studier med resultater af interventionsstudier.

Indikatorer

- Indiktorerne er omformuleret.

- Resultatindikatoren: ”MAS-R-1: Antal hjertestopkald” erstatter ”Antal hjertestoptilkald

pr. 1000 sengedage”

- Ny resultatindikator: ”MAS-R-2: Antal patienter som overflyttes til intensiv afdeling

med svær sepsis eller septisk shock”

- Procesindikatoren: ” MAS-P-1: Andel indlagte patienter med komplette

basisobservationer” erstatter ”Andel korrekt udførte basisobservationer”

- Procesindiktoren: ” MAS-P-2: Andel patienter med relevant reaktion på afvigende

basisobservationer” erstatter ”Procent observations døgn med afvigende

basisobservationer og relevant reaktion på afvigelsen”


Version 2.0, 2015 14

Referencer

1 DeVita MA, Braithwaite RS,

Mahidhara R et al., and members of

the Medical Emergency Response

Improvement Team (MERIT)

Use of medical emergency team

responses to reduce hospital

cardiopulmonary arrests.

Qual Safety Health Care 2004;

13:251-254.

2 Schein RM, Hazday N, Pena M, et

al. Clinical antecedents to in-hospital

cardiopulmonary arrest.

Chest. 1990;98:1388-1392.

3 Franklin C, Mathew J.

Developing strategies to prevent in

hospital cardiac arrest

analyzing responses of physicians

and nurses in the hours before the

event. Crit Care Med. 1994;22(2):244-247.

4 McQuillan P, Pilkington S, Allan

A. Confidential inquiry into the quality

of carebefore intensiv-e care unit

admission.

BMJ. 1998;316:1853-1858.

5 Fuhrmann L, Lippert A, Perner A

et al. Incidence, staff awareness and

mortality of patients at risk on general

wards. Resuscitation 2008; june:77

(3):325-30.

6 Engel C, Rasmussen LL, Nielsen

JB et al.

Potentielt forebyggelige dødsfald på

et mellemstort centralsygehus.

Ugeskr Læger 2007;169:2630-2633.

7 Fuhrmann L, Hesselfeldt R,

Lippert A et al.

Observation af kritisk syge patienter.

Ugeskr Læger 2009;171/,502-506.

8 Bellomo R, Goldsmith D, Uchino S

et al.

A prospective before-and-after trial of

medical emergency team.

MJA 2003;179:283-288.

9 Bellomo R, Goldsmith D, Uchino S

et al. Prospective controlled trial of

effect of medical emergency team on

postoperative morbidity and mortality

rates. Crit Care Med 2004; 32:916-921.

10 DeVita, MA, Bellomo R, Hillman

K, et al. Findings of the First

Consensus Conference on Medical

Emergency Teams.

Crit Care Med 2006; 34(9):2463-

2478.

11 Ball C, Kirkby M, Williams S.

Effect of critical care outreach team

on patient survival to discharge from

hospital and readmission to critical

care: A nonrandomized population

based study.

BMJ 2003; 327 1014-1016a.

12 Kenward G, Castle N, Hodgetts

T, et al. Evaluation of a Medical Emergency

Team one year after implementation.

Resuscitation 2004; (61):257-263.

13 Hillman K, Chen J, Cretikos M, et

al and MERIT study investigators.

Introduction of the medical

emergency team (MET) system: A

cluster-randomized controlled trial.

Lancet 2005; 365:2091-2097.

14 Cretikos MA, Chen J, Hillman KM

et al and the MERIT study

investigators.

The effectiveness of implementation

of the medical emergency team

(MET) system and factors associated

with use during the MERIT study.

Critical Care and Resuscitation

2007(9) 205-12.

15 Chan PS & al.

Rapid Response Teams. A

Systematic Review and Meta-

Analysis. Arch Intern Med 2010; 170

(1): 18-26.

16 Santamaria J et al. Changing cardiac arrest and hospital

mortality rates through a medical

emergency team takes time and

constant review.

Crit Care med 2010 (38):445-50

17 Massey D, Aitken LM, Chaboyer

W. Literature review: do rapid

response systems reduce the

incidence of major adverse events in

the deteriorating ward patient? J Clin

Nurs 2010; 19:3260-73

18 Jones DA, DeVita MA, Bellomo

R. Rapid-Response Teams. N Engl J

Med 2011; 365:139-46

19 Winters B D, Weaver SJ, Pfoh ER

et al. Rapid Response Systems as a

Patient Safety Strategy.

Annals of Internal Medicine 2013;

158: 417-425.

20 McNeill G, Bryden D.

Do either early warning systems or

emergency response teams improve

hospital survival? A systematic

review. Resuscitation 2013;

84;1652-1667.

21 Goldhill DR, McNarry AF,

Mandersloot G and McGinley A.

A physiologically-based early warning

score for ward patients: the

association between score and

outcome.

Anaesthesia 2005;60:547-53.

22 SubbeCP, Kruger M, Rutherford

P, and Gemmel L. Validation of a

Modified Early Warning Score on

medical admissions.

J Med 2001; 94:521-26.

23 Gardner-Thorpe J, Lopve N,

Wrighton J & al. The value of Modified Early Warning

Score (MEWS) in surgical in-patients:

a prospective observational study.

Ann R Coll Surg 2006;88:571-5.

24 Gao H, McDonnellA, Harrison DA

et al. Systematic review and

evaluation of physiologic track and

trigger warning systems for identifying

at-risk patients on the ward. Intensive Car Med 2007;33:667-79.

25 Smith GB, Prutherch DR,

Schmidt PE, Featherstone PI. Review and performance evaluation

of aggregate weighted “track and

trigger” systems.

Resuscitation 2008;77:170-9.

26 Hodgetts TJ, Kenward G,

Vlachonikolis IG, et al.

The identification of risk factors

for cardiac arrest and formulation of

activation criteria to alert a medical

emergency team.

Resuscitation 2002; 54:125-131.

27 Kause j, Smith G, Prytherch D et

al. Intensive Care Society (UK).

Australian and New Zealand

Intensive Care Society Clinical

Trials Group. A comparison of

antecedents to cardiac arrest, deaths

and emergency intensive care

admissions in Australia and New

Zealand , and the United Kingdom:the

ACADEMIA study.

Resuscitation 2004; 62(3):275-282.

28 Smith GB, Prytherch D, Meredith

P, Featherstone PE.

The ability of The National Early

Warning Score (NEWS) to

discriminate patients at risk of early

cardiac arrest, unanticipated intensive

care unit admission and death.

Resuscitation 84(2013) 465-470.


Version 2.0, 2015 15

29 Prytherch DR et al: ViEWS-

towards a natio-nal Early Warning

Score for detecting adult inpatient

deterioration. Resuscitation

2010;81:932-7

30 Royal College of Physicians;

2012. National Early Warning Score

(NEWS): Standardising the assessment of acute illness severity in the NHS. Report of a working party. London. 31 Bell M, Konrad D, Granath F, et

al. Prevalence and sensitivity of MET-

criteria in a Scandinavian University

Hospital. Resuscitation 2006; 70:66-

73.

32 Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter

indlagt på et sengeafsnit

www.kliniskeretningslinier.dk

33 Stræde M, Brabrand M,

External validation of the Simple

Clinical Score and the HOTEL score,

Two scores for Predicting Short-Term

Mortality after Admission to Acute

Medical Unit. PLOS ONE, aug 2014,

vol 9 e 105695.

34 Smith GB, Prytherch D, Meredith

P, Featherstone PE.

The ability of The National Early

Warning Score (NEWS) to

discriminate patients at risk of early

cardiac arrest, unanticipated intensive

care unit admission and death.

Resuscitation 84(2013) 465-470.

35 TEMA: Observation af patienter på

sygehuse. Patientombuddet, 2014.

36 Bunkenborg G et al. Lower

incidence of unexpected in-hospital

death after interprofessional

implementation of a bedside track-

and-trigger system. Resuscitation

2014; 85: 424-30.

37 Maharaj R, Raffaele I, Wendon J.

Rapid response systems: a

systematic review and metanalysis.

Crit Care 2015; 19: 254.

http://www.kliniskeretningslinier.dk/

Opdateret 2015 Formålet med Mobilt akutsystem er at ......Patientsikkert Sygehus, Mobilt akutsystem Version 2.0, 2015 5 tilkaldekriterier. Der synes altså at være visse barrierer

Documents