-
ONSDAG DEN 19. MAJ 2010
FORSÆDE: Jerzy BUZEKFormand
1. Åbning af mødet
(Mødet åbnet kl. 9.05)
2. Modtagne dokumenter: se protokollen
3. Resultatet af topmødet den 7. maj 2010 og Økofin-mødet – Hvad
er EU2020-strategiens politiske relevans i forbindelse med den
nuværende finansielleog økonomiske krise? - Følgerne af den
økonomiske og finansielle krise for EU2020-strategien og for
styringen af denne – Hvilken betydning har EU2020-strategien inden
for rammerne af den nuværende finansielle og økonomiskekrise?
(forhandling)
Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er
– forhandling under ét om mekanismer til styrkelse af
økonomien,
– redegørelser fra Rådet og Kommissionen: Resultatet af topmødet
den 7. maj 2010 ogØkofin-mødet [2010/269(RSP)],
– mundtlig forespørgsel til Rådet og Kommissionen: Den politiske
relevans af EU's2020-strategi på baggrund af den nuværende
økonomiske og finansielle krise(O-0052/2010 – B7-0213/2010),
(O-0053/2010 – B7-0214/2010),
– mundtlig forespørgsel til Rådet: Følgerne af den økonomiske og
finansielle krise for EU2020-strategien og styringen heraf
(O-0068/2010 – B7-0301/2010),
– mundtlig forespørgsel til Rådet og Kommissionen: Den politiske
relevans af EU's2020-strategi på baggrund af den nuværende
økonomiske og finansielle krise(O-0065/2010 – B7-0219/2010),
(O-0066/2010 – B7-0220/2010).
Diego López Garrido, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Alle
er klar over, at vioplever en periode med helt usædvanlig finansiel
turbulens. Denne periode har varet etpar måneder, men er ikke
opstået på et par måneder, men i løbet af et par år,
dasubprime-krisen opstod i USA.
Krisen opstod således som en finanskrise i den private sektor i
det finansielle system, somhurtigt udviklede sig til at påvirke
realøkonomien i form af en voldsom nedgang, der rentteknisk var en
voldsom recession. Dette medførte en nedgang i produktionen og en
betydeligstigning i arbejdsløsheden, som var særlig alvorlig i de
lande, hvor ejendoms- ellerboligbyggerisektorerne havde stor
indflydelse.
Medlemsstaterne og de nationale banker reagerede hurtigt for at
forhindre det finansiellesystem i at kollapse, og der blev
ligeledes fokuseret på realøkonomien.
Denne reaktion havde naturligvis konsekvenser for den offentlige
økonomi og de offentligefinanser. Vi taler nu ikke længere om
private finanser, men om offentlige finanser. Først
1Europa-Parlamentets forhandlingerDA19-05-2010
-
og fremmest var der en krise i forhold til den finansielle
stabilitet i offentlige regnskabersom følge af meget store
underskud.
Der var endvidere en krise i forbindelse med statsobligationer.
Det er fremgået tydeligt ide seneste måneder, ikke mindst på grund
af aktiviteter på meget svingende markeder,som til tider endda helt
tydeligt har involveret spekulation. Disse aktiviteter har
endvideremedført en betydelig stigning i de renter, som markederne
opkræver fra medlemsstaterne,når de udsteder obligationer.
Derudover blev hele euroområdet påvirket og var således etproblem,
som ikke blot berørte et, to eller tre lande, men stabiliteten i
hele euroområdet.
Det er situationen. Det er alle disse hændelser eller diagnosen
af disse omstændigheder,som EU har taget i betragtning for at
handle og afhjælpe problemerne, og EU har efter minopfattelse
handlet korrekt i hele denne periode. Det kan have set ud, som om
EU har væretlænge om at træffe beslutninger. Det kan til tider have
set ud, som om EU har været urimeligtlænge om at træffe enkelte
beslutninger, men EU har opnået de rigtige resultater,
resultaterneaf at have truffet hensigtsmæssige foranstaltninger og
– endnu vigtigere – koordineredeforanstaltninger.
Selv om det kan se ud, som om nogle af foranstaltningerne
forhindrer os i at se hele billedet,har EU efter min opfattelse
fastlagt en hensigtsmæssig strategi i forhold tilomstændighederne,
som naturligvis skal omfatte kortsigtede foranstaltninger, men
somer rettet mere mod løsninger på mellemlang og lang sigt i
forsøget på at sikre, at sådan enkrise ikke opstår igen.
Som vi allerede har nævnt, vil de kortsigtede foranstaltninger
omfatte en injektion afoffentlige midler og koordinering på
EU-plan. Det drejer sig om den europæiskegenopretningsplan, som
støttes af Kommissionen. En plan, der har til formål at
koordinerede umiddelbare foranstaltninger – en chokbehandling, som
medlemsstaterne skalgennemføre for at begrænse skaderne efter denne
enorme krise, men som ikke får krisentil at forsvinde.
Et eksempel på disse kortsigtede foranstaltninger er utvivlsomt
støtten til Grækenland,som allerede måneder forinden var blevet
advaret af Kommissionen om problemer medde offentlige regnskaber.
Rådet er i færd med at udarbejde en række henstillinger
tilGrækenland i relation til artikel 126, stk. 9, i traktaten om
Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, og Rådet og Kommissionen
overvåger udviklingen på det pågældendeområde.
Der udarbejdes ikke blot henstillinger i forbindelse med
likviditeten i Grækenlands offentligeregnskaber, men også med
hensyn til strukturreformer i pensionssystemerne ognødvendigheden
af at foretage reformer i sundhedssektoren. Og den 23. april blev
der såvedtaget en handlingsmekanisme over for Grækenland. I går
manifesterede dennemekanisme sig for første gang i midler, der blev
sendt til Grækenland fra EU-medlemsstatervia denne mekanisme.
Dette tiltag er derfor det første udtryk for en kortsigtet
foranstaltning, som er af afgørendebetydning, når en medlemsstat er
i alvorlige vanskeligheder, som det er tilfældet medGrækenland.
Vi skal naturligvis også på kort sigt udarbejde en strategi med
henblik på at overvindekrisen, som det også blev understreget meget
kraftigt i den mundtlige forespørgsel fra hr.Daul, hr. Verhofstadt,
hr. Schulz og andre. Det skal være en afbalanceret og
kontrolleret
19-05-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA2
-
strategi, som naturligvis skal været rettet imod afhjælpning af
de meget alvorlige problemeri de offentlige regnskaber, men
strategien skal også være rettet imod opnåelse af vækst.
Men en strategi på kort sigt er naturligvis ikke tilstrækkeligt.
Vi skal træffe foranstaltningerpå mellemlang og lang sigt Der er
strukturelle problemer i den europæiske økonomi,strukturelle
problemer, som i sidste ende forårsagede svækkelsen af Europa i en
megetusikker situation med ekstrem finansiel turbulens.
EU træffer og foreslår foranstaltninger på mellemlang og lang
sigt, som det er vigtigt athenlede opmærksomheden på. Det er først
og fremmest vigtigt, fordi de er rettet imod denform for krise, der
opstod som følge af denne alvorlige økonomiske situation, som
påvirkerhele EU, men især euroområdet. EU har for at kunne reagere
på krisen i den finansiellesektor planlagt en række
foranstaltninger, som vil blive drøftet i Parlamentet i de næstepar
dage: en tilsynspakke, som forhåbentlig vil blive vedtaget hurtigst
muligt. Jeg håberendvidere, at Rådet og Parlamentet vil nå til
enighed i denne sammenhæng. Som led i dennepakke eller i
forbindelse hermed vedtog Økofin-Rådet en foranstaltning i går –
reguleringaf hedgefonde, alternative fonde eller højrisikofonde.
Jeg henviser her til forespørgslen frafru Harms og hr. Cohn-Bendit,
som lægger stor vægt på dette aspekt.
Der skal endvidere tages højde for perspektivet for handling i
forbindelse med G20 oggennemførelsen af G20's beslutninger.
Vi har også udtalt, at EU har strukturelle svagheder, og at der
er behov for strukturreformer.EU 2020-strategien er rettet imod
reformer og baseret på medlemsstaternes forpligtelsetil at opfylde
visse målsætninger gennem en række integrerede retningslinjer.
Disseretningslinjer vil være ledsaget af nationale planer, som vil
være udformet som det, derkendes som reformplaner. Det bør
endvidere nævnes, at de foranstaltninger, somKommissionen ud over
EU 2020-strategien har truffet i forbindelse
medproduktionssystemet, også er vigtige. Kommissionen fremlagde i
sin meddelelse af 12. majet forslag om styrket samordning af de
økonomiske politikker.
EU 2020-strategien er derfor en måde, hvorpå det grundlæggende
problem i detproduktionsøkonomiske system kan løses, og hvorpå man
kan undgå disse grundlæggendesvagheder i systemet i fremtiden og
gøre EU's økonomiske system konkurrencedygtigt ogproduktivt. Det er
også en måde, hvorpå målsætningerne om teknologisk merværdi
kanopfyldes under hensyntagen til den sociale virkning og således
også behovet forspecialisering på arbejdsmarkedet,
beskæftigelsesegnethed samt bekæmpelse afklimaændringer.
Det er imidlertid ikke kun det private finansielle system, den
produktive struktur og heltessentielt den private sektor, som er
forbundet med problemer. Der er også problemerforbundet med
offentlige regnskaber, som er et andet aspekt af EU's
foranstaltninger påmellemlang og lang sigt. Det drejer sig om
foranstaltningerne i Kommissionens forslag af12. maj, som
Økofin-Rådet indledte en drøftelse af i går, som vil fortsætte.
Disseforanstaltninger har til formål at opretholde budgetdisciplin,
sikre overensstemmelse medstabilitets- og vækstpagten og fastsætte
foranstaltninger til bekæmpelse og forebyggelseaf kriser.
Der er med henblik herpå oprettet en såkaldt taskforce, som skal
mødes for første gangfredag den 21. maj, med hr. Van Rompuy som
formand. Målsætningen er budgetdisciplin,og taskforcen vil følge
Kommissionens meddelelse om samordning af økonomiskepolitikker og
budgetpolitikker forelagt af kommissær Rehn.
3Europa-Parlamentets forhandlingerDA19-05-2010
-
Det drejer sig om de mere langsigtede foranstaltninger, som også
skal omfatte den debat,der er i gang i EU om beskatning af tilskud
i den finansielle sektor, og debatten ombeskatning af finansielle
transaktioner, som endda drøftes af G20, og som også drøftes iEU.
Fru Harms og hr. Cohn-Bendit understreger denne problemstilling i
deres forespørgsel.
Om dette emne skal det lige nævnes, at alle EU-institutionerne
er fokuseret herpå. Det blevdrøftet på Det Europæiske Råds møde i
december sidste år. Den Internationale Valutafondfik til opgave at
foretage en undersøgelse af forholdene omkring beskatning af
internationalefinansielle transaktioner. Det blev drøftet på Det
Europæiske Råds møde i marts,Kommissionen stillede forslag herom
den 1. april, og det blev endvidere drøftet iØkofin-Rådet.
Det er således endnu en foranstaltning, som utvivlsomt vil blive
drøftet af G20, og som eraf stor betydning. Og det er de
foranstaltninger, som jeg betragter som foranstaltninger
påmellemlang og lang sigt – foreslået af EU. I går blev der
endvidere foreslået en reform afdet finansielle system på topmødet
mellem EU og Latinamerika i Madrid. EU rejser medandre ord disse
spørgsmål i alle de fora, hvor det er muligt.
Kort sagt, træffes der foranstaltninger, og der er etableret et
grundlag for at opnå det, somer beskrevet som økonomisk styring af
EU. Det Europæiske Råd spiller en aktiv rolle idenne forbindelse
sammen med Kommissionen og Parlamentet som lovgivnings-
ogkontrolorgan.
Jeg mener derfor, at vi kan konkludere, at det er korrekt, at
krisen tydeligt har vist, at deneuropæiske monetære union har været
mangelfuld, netop fordi der ikke er en økonomiskunion, som er
fastsat i henhold til traktaten i teorien, men som ikke eksisterer
i praksis. Vihar haft en monetær union, men vi bevæger os ikke i
retning af en økonomisk union. Disseforanstaltninger, som EU har
vedtaget på kort, mellemlang og lang sigt, baner helt klartvejen
for EU med henblik på opnåelse af en økonomisk union.
Krisen har svækket vores økonomier og sat EU på prøve, men
krisen har ikke ødelagt ellerfragmenteret EU. EU har reageret på
krisen, og selv om vi til tider har følt, at det er gåetlangsomt,
har EU reageret målrettet. Det har til tider virket, som om EU har
tøvet, men derhar været enighed i EU, og de foranstaltninger, som
er truffet, har været korrekte oghensigtsmæssige i forhold til de
udfordringer, som vi står over for i øjeblikket.
Jeg håber, at der på Det Europæiske Råds møde i juni tages
skridt i retning af europæiskøkonomisk styring og fælles
foranstaltninger i EU til overvindelse af krisen. Jeg håber
derforogså, at EU vil forberede en hensigtsmæssig fælles holdning
til det uhyre vigtige G20-mødei Toronto om reguleringen af det
finansielle system og den vigtige forhandling ombeskatning af
internationale finansielle transaktioner.
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg
bifalder denne forhandlingom EU's reaktion på krisen og om de
udfordringer, som vi står over for på kort og længeresigt med
hensyn til økonomisk styring. Jeg vil starte med de umiddelbare
udfordringer ogreaktionen på krisen.
EU traf for 10 dage siden nogle modige og nødvendige
beslutninger for at sikre denfinansielle stabilitet i Europa. Der
var tale om en dobbelt reaktion på den forværrede krise,som var
blevet en systemisk udfordring for euroen. Det var en reaktion, som
jeg vil kaldeen konsolideringspagt.
19-05-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA4
-
For det første vedtog vi en europæisk finansiel
stabiliseringsmekanisme, som etablerer enfinansiel bagstopper på op
til 500 mia. EUR, som vil blive suppleret med midler fra IMF
iforholdet 2:1. For det andet var der enighed om at fremskynde
finanspolitisk konsolideringi de medlemsstater, hvor der er hårdest
brug for det.
Med disse beslutninger har Europa sammensat en hensigtsmæssig
pakke, som viser EU'sborgere, markederne og verden generelt, at vi
vil forsvare euroen – vores fælles valuta –uanset hvad.
Vi gør det ikke af hensyn til de forskellige markedskræfter, men
af hensyn til bæredygtigvækst og jobskabelse i Europa ved at sikre,
at truslerne mod finansiel stabilitet ikke vilødelægge den
økonomiske genopretning, der er i gang – selv om der fortsat er
tale om ennoget moderat og skrøbelig genopretning. Det er vores
ansvar i forhold til EU's borgere,og det lever vi op til helt
konkret. I går ydede Kommissionen med koordinering ogforvaltning på
vegne af euroområdets medlemsstater 14,5 mia. EUR til Grækenland,
somIMF har suppleret med 5,5 mia. EUR. Vi sagde, at vi var rede til
at opfylde de umiddelbarebehov for refinansiering, og vi holdt
vores ord.
Dog afhænger det hele naturligvis af en fuldstændig og komplet
gennemførelse afprogrammet, der er udviklet af Kommissionen sammen
med den græske regering og isamarbejde med ECB og IMF.
Den Europæiske Centralbank har også truffet ekstraordinære
foranstaltninger til tacklingaf de angreb på euroen, som vi har
oplevet for nylig. EU's medlemsstater har derudoverforstået
betydningen af finanspolitisk konsolidering for at sikre
bæredygtighed for offentligefinanser og dermed forudsætningerne for
bæredygtig økonomisk vækst.
I sidste uge fremlagde Spanien og Portugal vigtige nye
foranstaltninger med henblik påfinanspolitisk konsolidering, som er
vigtige og vanskelige, og som samtidig er nødvendigefor at
nedbringe de voksende offentlige underskud i 2010 og 2011.
Kommissionen vilforetage en omfattende vurdering af de nye
målsætninger og foranstaltninger og fremlæggeresultaterne i løbet
af de næste to uger.
Jeg ønsker at understrege, at hurtig nedbringelse af det
offentlige underskud er en uhyrevigtig del af den finansielle
stabilitetspakke, som blev vedtaget den 10. maj af Økofin-Rådet.Det
er lige så vigtigt, at begge lande vedtager strukturreformer, som
vil bidrage til øgetpotentiel vækst, især reformer af
arbejdsmarkederne og pensionssystemerne.
Selv om fremskyndet finanspolitisk konsolidering er en
umiddelbar prioritet i Europa, skalvi samtidig samordne vores
økonomiske politikker og finanspolitikker gennemdifferentiering
blandt medlemsstaterne. Den finanspolitiske indsats skal med andre
ordvære differentieret efter finanspolitisk spillerum og økonomisk
sårbarhed.
Lande med meget begrænset eller intet finanspolitisk spillerum
skal fremskyndeforanstaltningerne, hvorimod andre lande med større
finanspolitisk spillerum skalopretholde deres mindre restriktive
finanspolitik af hensyn til vækst og jobskabelse i Europa.
Det vil naturligvis være en fejl at stoppe indsatsen her. Vi
skal huske, at de første 10 år medeuroen har været en
succeshistorie: Det er udgangspunktet. Men krisen har vist, at vi
skalanerkende de systemiske mangler. Der har ikke været meget "peer
pressure", den offentligegæld blev ikke nedbragt i de gode tider,
og makroøkonomiske ubalancer blev ignoreret.
Det er udelukkende derfor, at Kommissionen i sidste uge, den 12.
maj, fremlagde en rækkeambitiøse forslag med henblik på at styrke
den økonomiske styring i Europa. Vi ønsker at
5Europa-Parlamentets forhandlingerDA19-05-2010
-
fremme forebyggende budgettilsyn, afhjælpe de makroøkonomiske
ubalancer og fastlæggeet permanent og solidt grundlag for
krisestyring. Jeg regner med Parlamentets støtte tildisse vigtige
forslag. Forslagene er vigtige for at sikre, at EU 2020-strategien
er en succes ide kommende år.
Vores forslag er baseret på to principper. For det første er
forebyggelse altid bedre endafhjælpning – for ikke at tale om at
lade en situation udvikle sig til en krise, sådan som vihar
oplevet. For det andet skal styrket finanspolitisk tilsyn være
ledsaget af brederemakroøkonomisk tilsyn for at kunne sætte fokus
på bæredygtig økonomisk udvikling.
Vores forslag består af tre grundlæggende dele. Vi skal først og
fremmest styrke både deforebyggende og afhjælpende foranstaltninger
i stabilitets- og vækstpagten. Den vigtigstedel af styrkelsen af
den økonomiske styring er at samordne de økonomiske politikker
påforhånd for at sikre, at de nationale budgetter er i
overensstemmelse med de europæiskepolitikker og forpligtelser, der
er fastlagt i fællesskab, således at stabiliteten i euroområdetsom
helhed og i de øvrige medlemsstater ikke påvirkes negativt.
Jeg vil gerne sikre, at der ikke er nogen tvivl om følgende: Det
vil ikke betyde, at de nationalebudgetter og budgetposter gennemgås
minutiøst. Det har vi hverken nogen intention omeller midler til.
Det vil i stedet betyde, at de bredere budgetmæssige retningslinjer
og denfinanspolitiske balance analyseres og gennemgås i henhold til
EU's retlige beføjelser somfastsat i traktaten og pagten, inden
regeringerne fremlægger de nationale budgetudkast forparlamenterne,
således at EU kan udarbejde henstillinger og anmode de
pågældendemedlemsstater om afhjælpningsforanstaltninger.
Nogle har kritiseret denne beføjelse og hævdet, at der er tale
om en overtrædelse af denparlamentariske suverænitet. Jeg er selv
tidligere medlem af et nationalt parlament ogEuropa-Parlamentet, og
jeg er helt klar over følsomheden omkring de
parlamentariskefinanspolitiske beføjelser. Alle kan imidlertid se,
at det ikke handler om at hæmmedemokratiet eller den
parlamentariske suverænitet, men om at sikre at vores
medlemsstateroverholder de regler, som de selv har indført
tidligere. Man skal med andre ord overholdesine egne regler.
Vi skal indføre en ægte europæisk dimension til den økonomiske
politik i Europa. Det erikke tilstrækkeligt blot at overveje de
internationale beslutninger bagefter. I EU – især ieuroområdet –
ved vi kun alt for godt, at nationale beslutninger har
grænseoverskridendevirkninger, og der skal derfor være bedre
koordinering på europæisk plan, inden depågældende nationale
beslutninger træffes.
Dernæst skal vi ud over budgettilsynet øge omfanget af tilsynet
for at afhjælpe demakroøkonomiske ubalancer. Hvorfor er dette så
vigtigt? Forskellene i konkurrenceevneog afstanden mellem
overskuds- og underskudslande i euroområdet er steget i de sidste10
år. Det er den grundlæggende årsag til, at den finansielle krise
har ramt EU så hårdt,især i nogle af medlemsstaterne. Vi skal
forebygge og tackle problemerne, når de opstår,og inden de udvikler
sig til en krise.
Vi foreslår derfor at definere indikatorer og resultattavler,
fastlægge grænseværdier forvarsling og udarbejde henstillinger og
hurtige varslingssystemer, hvor det måtte værenødvendigt. Disse
indikatorer kan f.eks. omfatte
produktivitetstendenser,enhedslønomkostninger og løbende
regnskabsudvikling.
Det er klart, at det ikke betyder, at vi ønsker at svække
medlemsstaternes eksport, naturligvisikke. Formålet er derimod at
skabe balance for den økonomiske vækst i Europa generelt.
19-05-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA6
-
Vi skal styrke konkurrenceevnen med hensyn til eksport, hvor det
er nødvendigt, og medhensyn til den nationale efterspørgsel, hvor
det er nødvendigt og muligt. Sådan skal vispille sammen som et
europæisk hold til fordel for hele Europa.
Derudover skal vi gøre enhver, der holder øje med euroområdet,
klart og tydeligtopmærksom på, at vi ikke giver op. Hvis vi skal
undgå at blive sat på prøve, skal vi have etpermanent og stærkt
grundlag for krisestyring i euroområdets medlemsstater.
Denmidlertidige mekanisme, der blev oprettet den 10. maj, er det
første målrettede skridt idenne retning, men Kommissionen vil
foreslå en mere permanent mekanisme påmellemlang og lang sigt under
iagttagelse af strenge politiske betingelser og naturligvis
pågrundlag af de seneste erfaringer. Det er vigtigt at undgå
moralske risici. Derfor skalmekanismen være så lidt attraktiv, at
ingen regeringsledere eller lande fristes til frivilligt atudnytte
den. Men de seneste erfaringer har vist, at det er bedre at have
opbygget enbrandstation inden en eventuel ildebrand end at skulle
opbygge en brandstation, nårbranden har udviklet sig til en større
skovbrand. Det er bedre at være på den sikre side.
Som konklusion kan man sige, at Kommissionens forslag baner
vejen for et meget stortskridt i retning af økonomisk styring i
Europa, men jeg ønsker også at henledeopmærksomheden på en anden
uhyre vigtig beslutning – der blev truffet samme dag, somvi
foreslog disse foranstaltninger – nemlig forslaget om, at Estland
optages som medlemaf euroområdet på eget grundlag. Jeg vil lige
nævne et tal: Hvor den gennemsnitlige gældi Europa i øjeblikket
ligger på ca. 75 %, er gælden i Estland ca. 7,5 % – ikke 75 %, men
7,5 %– på et bæredygtigt grundlag.
Med forslaget sendes et vigtigt signal til alle om, at
euroområdet sagtens kan modstå presset,og at bæredygtige økonomiske
politikker og finanspolitikker vil være gunstige
formedlemsstaterne. Alt i alt vil Kommissionens initiativer, når de
er vedtaget, medføre enbetydelig forøgelse af den økonomiske
styring i Europa og en rimelig udvidelse afeuroområdet. Og i Den
Økonomiske og Monetære Union må det da være på høje tid at fågang i
økonomien.
Joseph Daul, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og
herrer! Europa harendelig reageret. Stats- og regeringsledere er
endelig i gang med at løse problemerne, bl.a.ved for 10 dage siden
at træffe beslutning om en støtteplan for vores fælles valuta,
euroen.Det er en plan, som nøjagtigt afspejler omfanget af den
europæiske solidaritet – og dermedmodsiger alle dem, der har
betvivlet denne solidaritet – men som stadig er utilstrækkeligog
skal ledsages af foranstaltninger med henblik på nedbringelse af
vores nationalebudgetunderskud og opnåelse af enighed blandt de 27
medlemsstater om de sociale ogfinanspolitiske budgetter. Jeg tror,
at alle er enige her til morgen, og at alle har været enigei de
sidste 14 dage. Lad os komme i gang! Planen var en realitet sidste
onsdag medKommissionens beslutning, som jeg bifalder, om at øge
overvågningen radikalt oggennemføre en stabilitetspagt.
Mine damer og herrer, vi vil ikke kunne frigøre os, før vi har
gennemført alle disseforanstaltninger. Vi vil ikke kunne frigøre
os, før vi har det fornødne politiske mod, da deforanstaltninger,
som vi allerede skulle have truffet i fællesskab på EU-plan og
individueltpå nationalt plan, skal træffes nu. Det gælder både for
højrefløjs- og venstrefløjsregeringer.Jeg beklager meget, at de
tyske socialdemokrater ikke havde det fornødne mod, da destemte i
den tyske Bundestag om den europæiske støtteplan.
Vi skal drage erfaringer fra alt dette. Først og fremmest skal
vi være grundigt informeretom de nationale offentlige regnskaber,
ligesom vi skal være grundigt informeret om EU's
7Europa-Parlamentets forhandlingerDA19-05-2010
-
offentlige regnskaber. Jeg ønsker at anmode Kommissionen om at
sikre, at dette kravopfyldes, og pålægge sanktioner og ikke blot
høfligt kritisere enhver stat, der ikke opfylderdenne forpligtelse.
Det er ingen hemmelighed, at alle er bange for fartfælder, alle er
bangefor sanktioner og antallet af klip i kørekortet, når de kører
på vejene. Det er sådan, at vi erskabt, så der skal være
sanktioner. Det er alfa og omega i enhver seriøs politik på
detteområde.
Dernæst skal de 27 medlemsstater koncentrere sig om deres
budgetpolitikker meget tidligti processen. Kommissionen anmodede
netop om dette i sidste uge. Jeg har selv anmodetom det i
Parlamentet for et par uger siden. Jeg ved, at det irriterer
medlemsstaterne, når vianmoder dem om at tage sig sammen, men det
må de vænne sig til fra nu af, hvis de fortsatforvalter deres
offentlige finanser, som om de boede på en øde ø, som om de ikke
varforbundet med hinanden med en valuta og dermed udøvelsen af den
nødvendige fællesbudgetdisciplin.
Derudover gælder det samme for nationale budgetter som for
social- og finanspolitikken.Jeg gentager, at jeg godt kan forstå
frustrationen hos nogle, når de anmodes om at gørenoget for andre,
som arbejder mindre og pensioneres tidligere. Men det kan heller
ikkefortsætte. Det er den sidste erfaring, jeg har draget af
krisen. Euroen vil kun være bæredygtig,hvis vi kollektivt giver os
selv midlerne til at gøre den bæredygtig. Jeg ønsker ikke at
modsigepræsident Obamas finansielle rådgiver, hr. Volcker, som har
udtalt, at euroen formentligvil kollapse, hvis vi ikke ændrer vores
kultur og adfærd. Vi skal fokusere mindre på nationalehensyn og
mere på europæiske hensyn. Vi skal droppe de kortsigtede
politikker, der erudformet med henblik på at forhindre vores
nationale regeringer i at falde et par points imeningsmålingerne,
og lægge planer på mellemlang og lang sigt, sådan som det
ogsåkræves af vores entreprenører med henblik på at kunne investere
og ansætte.
PPE-Gruppen ønsker, at Europa vågner op til dåd. PPE-Gruppen
anmoder Kommissionenom at gøre sit arbejde, som er at fastlægge
incitamenter over for medlemsstaterne. Demedlemsstater, der rydder
op i deres offentlige finanser, skal belønnes, og de
medlemsstater,der ikke rydder op, skal straffes!
Kommissionen må ikke være bange for at benytte sig af denne
fremgangsmåde, hr. Rehn.Det vil være til europæernes og
medlemsstaternes fordel. Det største problem for EU'sborgere, som
drøftes på alle vores møder i øjeblikket, er usikkerheden omkring
deresopsparinger. Jeg forstår godt disse borgere, som har arbejdet
hele livet for at spare op. Deter således det første løfte, som vi
skal afgive – at borgernes opsparinger er sikret. Det erhelt klart
Kommissionens opgave og selve formålet med Kommissionen.
Det er kun i denne sammenhæng, mine damer og herrer, at EU
2020-strategien vil givemening. Vi vil kun kunne vinde slaget om
arbejdsløshed, uddannelse, erhvervsuddannelse,forskning og
innovation, hvis vi træffer fælles foranstaltninger med hensyn til
offentligeregnskaber. Jeg sagde det i går, og jeg siger det hver
dag: Hvis der skal foretages besparelseri alle medlemsstaterne,
skal vi også som medlemmer af Parlamentet og som
europæisketjenestemænd foregå med et godt eksempel, ellers vil det
virke utroværdigt.
Det er alt, hvad jeg har at sige, og jeg håber fortsat – jeg har
oplevet et par meget alvorligeog omfattende kriser – at denne krise
i det mindste kan tjene som en ny start for Europaog de europæiske
borgere.
Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine
damer og herrer! Denneforhandling finder sted på grund af en meget
alvorlig situation, som udgør en trussel imod
19-05-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA8
-
EU. Vi har mange årtiers "laissez faire"-ideologi bag os, og i
disse årtier er enhver, der harsat spørgsmålstegn ved det
kapitalistiske økonomiske systems påståede overlegenhed,blevet
ignoreret. Dette økonomiske system har forårsaget en meget
omfattende finansiel,økonomisk og beskæftigelsesmæssig krise og den
største krise i forhold til institutionernesmoral og legitimitet
siden afslutningen af Anden Verdenskrig.
Det er et dårligt system. Det er til en vis grad umoralsk og
samtidig forkvaklet. Jeg kan giveet eksempel, da mange af EU's
borgere ikke forstår den terminologi, der anvendes. Hvadbetyder
handel med "credit default swaps" og "credit default insurance"
egentlig? Detbetyder, at man kan tegne en forsikringspolice, som
derefter kan købes og sælges som envare. Jeg ønsker at forklare det
i praktiske forhold. Jeg er sikker på, at hr. Dauls
dejligelandejendom er dækket af en brandforsikringspolice. Hvis
jeg, Martin Schulz, kan købehr. Dauls brandforsikringspolice, og
hvis jeg modtager udbetalingen af forsikringen i stedetfor ham, når
hans ejendom brænder ned, har jeg helt enkelt blot brug for en
person, f.eks.hr. Cohn-Bendit, som er villig til at sætte ild til
huset, og så er jeg sikret for livet.
Det er et forkvaklet system. Det bør ophæves, og denne praksis
bør forbydes. Det er præcisde samme mekanismer, som vi drøfter, og
eksemplerne fra den virkelige verden er ikkesjove. Et eksempel
omhandler pensionsfonden i lærernes fagforening i Californien,
somønskede at købe et tysk luftfartsselskab via en hedgefond. Det
lykkedes ikke forpensionsfonden, men den købte noget andet i
stedet. Pensionsfonden gik imidlertid konkurs.Denne situation har
skabt store økonomiske problemer for en hel generation af
lærere,som har betalt til fonden i 40 år. Det er realiteterne for
dette økonomiske system, som nuhar overskredet sine grænser, og som
skal holdes i kort snor.
Nu er det regeringernes tur. Det er det, som hr. López Garrido
og hr. Rehn har understreget.Det er alt sammen udmærket, men det er
os, der handler, det er os, der er drevet til at handle,og som
efter min opfattelse handler alt for sent. Der burde meget
tidligere have været fastsatbestemmelser på mange områder, og vi
har ofte opfordret til handling i Parlamentet. Nufastsætter vi
endelig bestemmelser om hedgefonde, men hvornår oprettes mon
deteuropæiske kreditvurderingsinstitut? Er det virkelig rimeligt,
at et amerikanskkreditvurderingsinstitut netop på det tidspunkt,
hvor spekulationerne om Grækenlandhar nået sit højdepunkt, søger
sit næste mål og sænker Portugals kreditværdighed? Hvader det for
institutioner, der kan afgøre en hel nations skæbne? Disse
institutioner skalkontrolleres og reguleres. Men der skulle slet
ikke have været truffet foranstaltninger nu.Der skulle have været
truffet foranstaltninger for mange år siden, og det opfordrede vi
ogsåtil dengang, men vores opfordringer blev overhørt. De blev
overhørt af de samme regeringer,som i dag hævder, at de håndterer
krisen.
(Protest)
Hr. Langen, jeg ved, at De stiller et ændringsforslag i
eftermiddag for at sikre, at Parlamentetikke holder møde under
karnevalet i Tyskland. Det er udmærket. Der er blot det ved det,at
hver gang De er til stede, er der karnevalsstemning i Parlamentet.
Det beklager jeg dybt.
Der er strukturunderskud i EU, som institutionerne har ansvaret
for at håndtere. Vi hartilsyneladende oprettet en økonomisk og
monetær union. Situationen er dog den, at vi haren monetær union,
men ikke en økonomisk union. Vi har i Europa et patchwork-tæppe,der
består af forskellige økonomiske politikker. I alt 16 suveræne
stater kan ikke finde udat samordne deres økonomiske politikker,
hvoraf nogle ikke er i overensstemmelse medhinanden, inden for et
fælles valutaområde. Det udgør en stor risiko. ArnoldSchwarzenegger
og hans smukke stat, Californien, er gået konkurs, men det påvirker
på
9Europa-Parlamentets forhandlingerDA19-05-2010
-
ingen måde dollaren, da den økonomiske politik i Californien er
en del af USA's fællesvalutaområde. Hvis 2,8 % af
bruttonationalproduktet for euroområdet sættes på spil somi
tilfældet med Grækenland, vil det være en alvorlig risiko for os.
Vi skal af med detteunderskud, og det er grunden til, at vi har
brug for økonomisk styring. Enhver, der fortsater modstander af
dette tiltag, har ikke været opmærksom på advarslerne.
Vi står midt i en meget alvorlig krise med hensyn til
legitimitet. Man er ved at indse, at detteøkonomiske system er
slået fejl, og der er ikke længere tillid til det. Man har oplevet,
at denationale og internationale institutioner drives af dette
system, og derfor er der heller ikkelængere tillid til
institutionerne. Mange gemmer sig igen bag den nationale retorik
medhensyn til denne globaliserede og europæiserede udfordring.
Uforeneligheden mellem denmanglende tillid til vores økonomiske
system og vores statslige institutioner og mange afde statslige
institutioners tilflugt til at træffe nationale foranstaltninger
frem for at findeløsninger i de internationale strukturer, er
farlig for EU som helhed.
Vi har derfor brug for økonomisk styring, og vi har i sidste
ende også brug for styrke til atgennemføre vores egne regler.
Endelig bør hr. Daul, som er formand for gruppen, deromfatter
repræsentanter fra Nea Dimokratia, være lidt mere tilbageholdende i
sin kritik afandre parter.
Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Efter min
opfattelse vil hverkennationalistisk eller marxistisk retorik give
os de løsninger, der er nødvendige for at kommeud af den krise, vi
befinder os i.
(Bifald)
Det, vi oplever i øjeblikket, er efter min opfattelse ikke en
monetær krise i EU, det er ikkeen gang en krise for vores fælles
valuta, snarere en krise i relation til styring af EU. Det
ersituationen på nuværende tidspunkt. Jeg vil endda gå så vidt som
til at hævde, at det er enkrise, som er opstået på grund af
medlemsstaternes fastforankrede tro på, at de kan løseEuropas
problemer med statslig tilgang, når et monetært område skal styres
af en fællestilgang på grundlag af de europæiske interesser, som er
de interesser, som Det EuropæiskeRåd og Rådet for Den Europæiske
Union i sagens natur repræsenterer.
Jeg har derfor tre budskaber, som jeg ønsker at sende her til
morgen under denneforhandling. Det første budskab, hr. López
Garrido, er henvendt til Rådet. Man kunnemåske anmode det spanske
formandskab om at opfordre medlemmerne af Rådet til atudvise lidt
mere diskretion i forhold til eurokrisen, for hver gang der findes
en løsning forat fremme euroen, er der en eller anden stats- eller
regeringsleder, som føler sig foranledigettil at sige sin mening og
sabotere den løsning, som netop er fundet. Jeg mener derfor, atman
først og fremmest skal anmode Rådet om at udvise lidt mere
diskretion og ladeKommissionen og Den Europæiske Centralbank komme
med nogle løsninger.
Det andet budskab er henvendt til Kommissionen. Efter min
opfattelse traf hr. Rehn noglemodige beslutninger i onsdags, og det
er et skridt i den rigtige retning, som Kommissionenskal arbejde
videre med. Indtil videre er der nedsat en arbejdsgruppe. Rådets
arbejdsgruppevil mødes for at drøfte løsninger en gang i oktober
eller hen imod slutningen af året. Mendet er efter min opfattelse
alt for sent. Det er op til Kommissionen, som har
initiativretten,at udarbejde en ambitiøs samlet pakke i de kommende
uger og måneder. Det er det, derskal til. Vi kan ikke vente på, at
Rådets arbejdsgruppe fortæller os, hvad der skal gøres. Deter
Kommissionen, som skal tage dette initiativ. Det er Kommissionen,
der skal udarbejde
19-05-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA10
-
en omfattende pakke, som den skal fremlægge for Rådet og
Parlamentet, og som efter minopfattelse skal indeholde fire
punkter.
For det første en styrkelse af stabilitets- og vækstpagten. Det
betyder rent faktisk sanktioner.Jeg går personligt ind for hr.
Rehns idé, og jeg håber, at alle er enige om, at det er en godidé.
Hr. Rehn udtaler, at Kommissionen som led i denne pakke skal have
til opgave atgennemgå budgetterne, inden de godkendes af de
nationale parlamenter. Det er ikke etspørgsmål om subsidiaritet
eller mangel på subsidiaritet, det er et spørgsmål om loyalitetover
for stabilitets- og vækstpagten og euroen. Vi kan ikke på den ene
side sige, at vi ermedlemmer af stabilitets- og vækstpagten og
euroområdet, og på den anden side, at voresbudget ikke har noget
med euroen at gøre, eller at det udelukkende hører
undermedlemsstaternes kompetenceområde.
For det andet skal denne pakke efter min opfattelse integreres i
en overbevisende EU2020-strategi. Det, som Rådet har lagt frem, hr.
López Garrido, er på ingen mådeoverbevisende. Vil der blive draget
en konklusion i juni? Hvad vil De konkludere i juni medhensyn til
EU 2020-strategien? Vil konklusionen være den samme som i
forbindelse medLissabonstrategien, som slog fejl? Vil det være den
åbne koordinationsmetode, der skalanvendes igen? Hvis De mener det
alvorligt, skal Kommissionen være i besiddelse af allede
instrumenter, som er nødvendige for rent faktisk at håndtere EU
2020-strategien, denneøkonomiske strategi, der skal hjælpe os ud af
krisen.
Det tredje budskab, som det er meget vigtigt at sende, er
betydningen af at oprette eneuropæisk valutafond til erstatning af
den stabiliseringsmekanisme, som blev oprettet, daden pågældende
mekanisme, som hr. Rehn også selv understregede, ikke vil kunne
løseopgaven. Jeg ønsker at gentage, at der er tale om en statslig
mekanisme, som blev udarbejdeti Økofin-Rådet, og som kræver
enstemmighed. Alle lån, der udstedes, skal godkendes afsamtlige
medlemsstater. Det er et system, der ikke kan fungere på lang sigt,
og det er derfornødvendigt at oprette en europæisk valutafond, som
styres af Kommissionen og omnødvendigt af ECB. Men valutafonden
skal ikke træffe de beslutninger, som hører underansvarsområdet for
de medlemsstater, der indgår i euroområdet. Endelig skal vi have
eteuropæisk obligationsmarked.
Det er, hvad vi forventer af Kommissionen, hr. Rehn. Vi ønsker,
at Kommissionen skalvære tilstrækkelig ambitiøs og modig til at
fremlægge en ambitiøs pakke, der omfatterdisse fire punkter til
forhandling med både Rådet og Parlamentet.
(Bifald)
Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine
damer og herrer!Verts/ALE-Gruppen har endnu en gang besluttet at
være positivt indstillet over for denfinansielle
stabiliseringsmekanisme, som blev vedtaget i weekenden med
drøftelser afkrisen i Bruxelles for næsten to uger siden.
Vi ønsker at kombinere vores støtte med en klar forpligtelse til
at opnå en mere samordnetøkonomisk politik og finanspolitik. Dette
er ikke noget nyt for Verts-ALE-Gruppen. Dethar været vores
tradition i mange år. Jeg ønsker dog henvendt til hr. Rehn og
hr.López Garrido at sige, at vi ønsker en seriøs beslutning og ikke
blot fortsat at lindre krisenssymptomer, men i stedet at imødegå
den overordnede udfordring, som krisen repræsenterer.
Efter vores opfattelse har vi forsøgt at lindre symptomerne
siden 2008. Vi har forsøgt atredde bankerne siden 2008, da Lehman
Brothers gik konkurs. Jeg ønsker endnu en gangat understrege, at vi
skal være ærlige over for EU's borgere. Euroen blev ikke
stabiliseret i
11Europa-Parlamentets forhandlingerDA19-05-2010
-
næstsidste weekend. I stedet blev endnu et stort antal tyske og
franske banker reddet.Aktiepriserne viste meget tydeligt, hvad der
var sket. Vi må imidlertid ud af denne ondecirkel med at redde
bankerne, som koster os mange milliarder euro. Vi ved ikke
længere,hvor midlerne skal komme fra, og vi er de eneste, der tør
tage små skridt i retning afstatsregulering af de finansielle
markeder med aftalen fastsat i Rådet (økonomi og
finans)(Økofin-Rådet).
Det vigtigste aspekt af det, vi anmoder om i dag, er, at
staterne vender tilbage til de finansiellemarkeder og træffer
målrettede foranstaltninger. De skal ikke mere styres af bankerne
ogspekulanterne, som alle klager over. Det er korrekt, at bankerne
er en vigtig del af systemet,men der må være noget helt galt med
systemet, hvis vores stater igen og igen kan nå heltud til
afgrunden, og hvis det politiske system lader dette ske.
Jeg ønsker helt kort at opsummere situationen. Det er på tide at
træffe klare beslutningerom bestemte spørgsmål. Der er noget, som
tyder på, at nogle af EU-medlemsstaternebevæger sig i den rigtige
retning, men der skal efter vores opfattelse være forbud
imodgiftige aktiver og short selling overalt i EU, der skal være
tæt kontrol med hedgefonde, ogvi skal holde op med at tale om at
indføre beskatning af finansielle transaktioner og rentfaktisk gøre
noget ved det. Vi har brug for denne afgift, bl.a. for at
refinansiere det, viforsøger at opnå med offentlige midler.
Bankernes og spekulanternes involvering må ikkelængere blot være et
emne, som man drøfter. Vi kan helt reelt sikre deres involvering
vedat indføre denne afgift.
Et andet spørgsmål, som er meget vigtigt for mig, er fremtiden
for en koordineretbudgetpolitik i EU, budgetdisciplin med andre
ord. Jeg har et indgående kendskab tilbegrebet i tysk sammenhæng.
Jeg foreslår imidlertid, at vi på grundlag af krisestyring
ogafstemning om Europa 2020-strategien endnu en gang skal nå til
enighed om, hvad viegentlig ønsker, og hvordan medlemsstaterne og
Europa skal præsentere sig selv for EU'sborgere om fem eller 10 år
med hensyn til statens ansvar. Skal den europæiske strategianvendes
som murbrækker over for statens sociale ansvarlighed? Jeg vil meget
gerne vide,hvilken opfattelse De har af følgende: børnehaver,
skoler, universiteter, biblioteker,ældrepleje, hospitaler, museer
og teatre.
Min kollega, hr. Cohn-Bendit, udtalte for en uge siden, at
Grækenland har brug for meretid til at iværksætte en
genopretningsplan. Jeg er bekendt med den katastrofale
økonomiskesituation i mange af medlemsstaterne, og nogle af
medlemsstaterne har efter min opfattelsebrug for tid til at
beslutte, hvad der skal gøres. Som jeg har nævnt, vil det være det
absolutværste, EU kan gøre, at anvende strategien som murbrækker
over for det socialesikringssystem på dette tidspunkt. Det
forhindrer os dog ikke i at gennemgå voresbudgetpolitik nøje for at
sikre, at de forskellige generationer behandles lige. Som
medlemmeraf Gruppen De Grønne har vi støttet denne form for
budgetter i Tyskland mange gange.
Jeg ønsker at fremhæve et endeligt punkt. Det vil være det
værste, der kunne ske, hvis viopgiver vores klimapolitik og
opnåelsen af bæredygtig udvikling på nuværende tidspunkt,som nogle
har antydet. Vi skal fortsat fokusere på innovation inden for
industrien ogerhvervslivet, en klimavenlig tilgang til produktion
og organisering af den offentligetransport. Vi skal sikre
arbejdspladser ved hjælp af innovation og bæredygtighed i
fremtiden,men det koster penge. Indførelsen af nye afgifter er et
tabuemne. Jeg er imidlertid overbevistom, at vi kun vil overvinde
krisen, hvis vi kan bryde tabuet omkring statslig indgriben,statens
rolle og behovet for intelligente afgifter.
(Bifald)
19-05-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA12
-
Timothy Kirkhope, for ECR-Gruppen. (EN) – Hr. formand! Det er
desværre blevettendensen for nogle af fortalerne for EU at mene, at
løsningen på ethvert problem er mereintegration. Men denne tilgang
er forkert. EU har ikke brug for flere mekanismer tilgennemførelse
af vedtagne politikker, men derimod den politiske vilje til at
opfyldeforpligtelser, som allerede er indgået, men som ikke er
gennemført.
Jeg håber derfor inderligt, at EU 2020-initiativet, der helt
klart er nødvendigt for at overvindeden grundlæggende økonomiske
krise, som Europa befinder sig i, ikke slår fejl på sammegrundlag.
Med hensyn til krisen i euroområdet får vi imidlertid at vide, at
EU for at undgålignende kriser i fremtiden skal have yderligere
beføjelser for at kunne anmode omforudgående fremlæggelse af
suveræne regeringers budgetudkast og pålæggemedlemsstaterne
strengere sanktioner – men der burde allerede have
væretbudgetoplysninger til rådighed, selv om de var unøjagtige og
mangelfuldt gennemgået.
Vil kvaliteten af oplysninger og kompetencen hos dem, der
analyserer de pågældende data,være bedre blot på grund af en mere
krævende procedure? Tidligere var der også fastsatsanktioner. De
var bare ikke troværdige. En stramning af de pågældende sanktioner
vilikke gøre mere sandsynligt, at de pålægges. Vil de nye
foranstaltninger blive taget merealvorligt? Derudover er udstedelse
af gældsbeviser, som kan forøge EU-budgettet, og direktegaranti for
EU-udlån en afvigelse, som underminerer principperne for fornuftig
offentligfinansiering, som vi skal forestille at styrke.
I ECR-Gruppen ønsker vi, at euroen er en succes, både af hensyn
til dem, der har valgt atdeltage, og dem, der indgår i den bredere
europæiske økonomi, men det kræver, atmedlemsstaterne tager deres
ansvarsområder alvorligt, at de er ærlige over for hinandenog
ønsker at opfylde deres indgåede forpligtelser.
Kommissionen mener selv, at dens forslag vil medvirke til at
fremme en økonomisk ogmonetær union betydeligt. Det er ikke
overraskende, at den franske version af teksten fratopmødet i marts
henviste til "regering" i modsætning til den engelske, som henviste
til"styring" ligesom Kommissionen havde gjort. For nogle er en
centraliseret europæiskøkonomisk "regering" tilsyneladende
ambitionen, men det vil ikke løse de problemer, somvi står over
for. Det vil ikke være til fordel for EU's borgere, vores
medlemsstater eller –efter min opfattelse – EU.
Lothar Bisky, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Det
fremgår af de senesterådsmøder, at der er vidtrækkende ændringer på
vej. Vi oplever i øjeblikket enregeringsstyringsproces i relation
til europæisk politik. I Lissabonstrategien fremhævedesParlamentets
rolle og en styrkelse af denne rolle. Det har vi også været
fortalere for.
Der indgås nu grundlæggende aftaler mellem regeringerne, og der
bruges ufatteligt mangemidler. De nationale parlamenter har indtil
nu ikke haft meget at sige på dette område, ogdet må vi sætte en
stopper for. De foranstaltninger, som regeringerne har truffet,
harresulteret i, at der er brugt enorme beløb på at redde banker,
som selv er ansvarlige for athave bragt sig i voldsomt økonomisk
uføre. De pågældende regeringer har reddetkasinokapitalismen med
skatteydernes penge. De har imidlertid været meget tøvende iforhold
til at redde de stater, der er meget forgældet. Det er dog lykkedes
dem at finde750 mia. EUR. Spørgsmålet er, om trykning af
pengesedler vil redde den økonomiskeudvikling. Jeg mener, at det er
mere sandsynligt, at det vil redde bankernes kapital. EU
skalimidlertid være mere end blot et frit indre marked med en
fælles valuta.
13Europa-Parlamentets forhandlingerDA19-05-2010
-
Hr. Barroso har ret, når han udtaler, at vi uden en økonomisk
union kan glemme alt omat oprette en monetær union. Jeg kan
imidlertid ikke se nogen klare udveje. Opretholdelsenaf den
fejlslagne stabilitets- og vækstpagt har relativt lidt med den
fornuftige samordningaf den økonomiske politik at gøre. Det, vi
mangler, er en social union. Vi mangler en nyvarig og effektiv
regulering af den finansielle sektor. Vi har brug for en
samordnetskattepolitik og lønpolitik og beskatning af finansielle
transaktioner. Selv om vi har taltom denne afgift i lang tid, er
det aldrig blevet til noget.
Det er på tide at sikre den sociale stat ved hjælp af
EU-institutionerne, ikke at ødelæggeden. Grækenland og andre lande
er bekymrede, da de kan se, hvilke foranstaltninger dertræffes på
det sociale område. Det er på tide at kæmpe for harmoniseringen af
socialestandarder på højt plan.
Hedgefonde skal forbydes, og skattely skal ophæves. Vi gør meget
små fremskridt iovervindelsen af krisen på de finansielle markeder.
I lyset af den hast, hvormed spekulanternehandler, yder vi en alt
for lille indsats. I nødsituationer som dem, som vi ofte oplever,
erdet helt forkert at nationalisere de milliarder, som bruges på
tab, og privatisere indtægterne.Bankerne må ikke have direkte
adgang til skatteydernes penge med støtte fra staten. Énting står
klart, og det er, at vi under de nuværende omstændigheder skal
redefinere begrebet"bankrøver".
Niki Tzavela, for EFD-Gruppen. – (EL) Hr. formand, hr.
kommissær! Jeg ønsker at benyttelejligheden til at takke Dem
personligt for Deres store og effektive arbejde i forbindelsemed
den økonomiske krise i Grækenland. Jeg ønsker også at takke alle de
politiske grupperi Parlamentet for den støtte og solidaritet, de
har vist Grækenland.
Jeg har tre forslag, som jeg ønsker at anmode om støtte til.
Hvad angår vedtagelse af etpermanent instrument til økonomisk
styring foreslår Bruegel-instituttet, som er entænketank på det
økonomiske område, følgende: Den Europæiske Centralbank
skalgarantere europæiske obligationer på op til 60 % af hvert lands
bruttonationalprodukt,der er tale om de såkaldte "blå
obligationer". Hvor obligationerne overstiger loftet på 60 %,skal
overskuddet lånes på markedsbetingelser. Det er de såkaldte "røde
obligationer". Deter et forslag om et permanent instrument til
økonomisk styring. Vi har ikke brug for atoprette nye mekanismer
osv., og et permanent instrument kan vedtages meget hurtigt.
Jeg har to ad hoc-forslag med hensyn til Grækenland. Den
Internationale Valutafond kanforlænge tilbagebetalingsperioden for
lånet til Grækenland fra tre til fem år. Hvis manydede samme
forlængelse til vores europæiske låntagere, ville det være meget
lettere ogmere realistisk for Grækenland at tilbagebetale sin gæld,
og det ville være et godt budskabat sende markederne. Det andet
forslag er følgende: Støttebeløbet til Grækenland kunneanvendes til
at tilbagebetale vores obligationer. Der vil være tale om rationel
forvaltning,hvis Europa ville frigive midler nu, som skal gives til
Grækenland i fremtiden, og brugedem til at udvikle Grækenlands
økonomi. Den græske regering er i øjeblikket i defensiven.Den
forsøger at skrabe penge sammen til at nedbringe sin gæld. Vi kan
imidlertid ikkesamtidig forsøge at stimulere vækst. Derfor ønsker
jeg henvendt til kommissæren at påpege,at det vil være en god idé
at støtte parallelle foranstaltninger med henblik på stimuleringaf
væksten.
Jeg vil slutte af med at understrege, at jeg håber, at krisen i
Grækenland vil være den enestepris, som EU skal betale for den
hurtige etablering af den økonomiske styring, som vi skullehave
etableret for 10 år siden. Vi må håbe, at krisen i Grækenland er
den eneste pris, somvi skal betale.
19-05-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA14
-
Formanden. – Fru Tzavela, jeg afbryder ikke, fordi De er fra
Grækenland – og dettespørgsmål er naturligvis meget vigtigt – men
fordi De har talt i over et minut. De bedesvenligst være opmærksom
på taletiden næste gang.
Nicole Sinclaire (NI) . – (EN) Hr. formand! Da De blev udnævnt
til formand for Parlamentetsidste år, udtalte De, at De ville
behandle alle grupper lige. Jeg har bemærket under
denneinteressante forhandling, at hr. Schulz overskred taletiden
med to minutter – alle grupperoverskred taletiden – men De
henvendte Dem kun til én gruppe. Kan De forklare dette?
Formanden. Jeg holder øje med tiden, fru Sinclaire. Taletiden
blev ganske rigtigtoverskredet med nogle sekunder. Det
parlamentsmedlem, der talte for et øjeblik siden,overskred
taletiden med flest sekunder, men jeg tillod dette, fordi fru
Tzavela repræsentererGrækenland, og der var tale om en udtalelse
fra en person, der bor i Grækenland, og fordispørgsmålet efter min
opfattelse er vigtigt. Som regel lader jeg ikke talerne overskride
denfastsatte taletid, men jeg tror, at vi alle kan være enige om,
at fru Tzavelas udtalelse varsærlig vigtig.
Francisco Sosa Wagner (NI). – (ES) Hr. formand! Vi var nødt til
at nå helt ud til kantenaf afgrunden, før regerings- og
statslederne forstod, at vejen frem ikke er mere nationalisme,men
mere Europa.
Nogle af de foranstaltninger, der er truffet, er rettet imod
fremme af Europa, f.eks.begrænsningen af vetoretten i Rådet eller
den eventuelle oprettelse af en europæisk offentligstatskasse.
Selv om det er i sidste øjeblik, har vi endelig også erkendt, at
vi alle er i samme båd, og atder ikke er nogen idé i at håndtere
individuelle situationer, især ikke ved hjælp afimprovisering.
Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt denne holdning er et sidespor,
eller om det i modsat fald erstarten på reel europæisk økonomisk
styring, for det, vi ikke har brug for, mine damer ogherrer, er
styring. Det, vi har brug for, er autentisk regeringsførelse, hvis
vi skal opfylde demålsætninger, som grundlæggerne af EU
fastlagde.
Parlamentet skal derfor fremme alle de reformer, som har til
formål at styrke Europa ogetablere reel budgetdisciplin og
finanspolitisk disciplin samt glemme alt om
nostalgisksuverænitet.
Mine damer og herrer, en styrkelse af Kommissionen og
Parlamentet er den eneste mådeat opbygge Europa på, ellers vil EU
forsvinde som en tyv i natten.
Corien Wortmann-Kool (PPE). – (NL) Hr. formand! Jeg har i hvert
fald erfaret, at, hvisder går ild i hr. Dauls landejendom, skal man
slukke ilden først. Derfor støtter Gruppenfor Det Europæiske
Folkeparti (Kristelige Demokrater) redningspakken, som Rådet
ogKommissionen har vedtaget, fuldt ud.
At en pakke, der involverer flere hundrede milliarder euro, var
uundgåelig og blev fastlagtpå en enkelt weekend, viser tydeligt, at
der er stort behov for strengere og mere
konsekventebudgetregler.
Der var enstemmighed i Rådet. Lad os vise samme enstemmighed.
Desværre har jegimidlertid bemærket efter at have lyttet til hr.
Schulz, formand for Gruppen for detprogressive forbund af
socialdemokrater i Europa-Parlamentet, at der ikke er enstemmighedi
Parlamentet. Alle medlemmer af Parlamentet ønsker et Europa med
bæredygtig økonomisk
15Europa-Parlamentets forhandlingerDA19-05-2010
-
vækst, arbejdspladser til borgerne og sunde virksomheder. Vi kan
kun opnå disse forhold,hvis vi har en stabil valuta og en stabil
økonomi.
En stabilitets- og vækstpagt, der håndhæves, er af afgørende
betydning for en ambitiøs EU2020-strategi. For begge dele afhænger
succesen af fornuftig europæisk styring. Det eressensen af den
beslutning, som vi drøftede med grupperne i Parlamentet i sidste
uge.Kommissær Rehn fortjener vores støtte, og det er efter min
opfattelse uansvarligt, at voreskolleger fra S&D-Gruppen ikke
støtter forslaget.
Selv om spekulanternes uansvarlige adfærd ikke er årsagen, har
de pustet til ilden iforbindelse med eurokrisen. Efter PPE-Gruppens
opfattelse skal kommissær Barnier arbejdeenergisk på forslag med
henblik på at begrænse uansvarlig adfærd på de finansielle
markeder.
Hannes Swoboda (S&D). – (DE) Hr. formand, mine damer og
herrer! Der er to ting,som Fru Wortmann-Kool ikke har ret i. Vi
ønsker helt klart ikke, at hr. Dauls landejendombrænder ned. Vi
ønsker ikke, at der er nogen ejendomme, som brænder ned. Vi ønsker
attage forholdsregler, det er vores målsætning.
Derudover støtter vi fuldt ud de foranstaltninger, som hr. Rehn
har foreslået. Det forholdersig blot således, at de i nogle
tilfælde ikke er vidtrækkende nok, da hovedparten
afforanstaltningerne først blev foreslået, da hr. Dauls ejendom
allerede brændte. De udtaltehelt korrekt, at vi skal forhindre, at
ejendommen overhovedet bryder i brand, og det er detafgørende
punkt, jeg ønsker at drøfte. Hr. López Garrido udtalte i dag, at
det har tagetirriterende lang tid at træffe beslutningerne. Det
forholder sig også således, at vi har brugtirriterende lang tid på
at tage højde for de ændringer, der er sket i EU i de sidste 10
år.
Hr. Rehn har helt korrekt påpeget, at forskellene mellem de
enkelte eurolande med hensyntil konkurrenceevne er steget og ikke
faldet. Det, hr. Rehn undlader at nævne, er megetvigtigt for os,
nemlig at forskellen mellem rig og fattig er stigende i Europa.
Hvis dette lydersom marxisme for hr. Verhofstadt, er det for os et
spørgsmål om socialsikrings- ogsocialpolitik. Men for nogle er det
simpelthen uinteressant.
Spørgsmålet er, hvordan De har tænkt Dem at få accepteret de
økonomiske foranstaltningerog strenge budgetkrav, som De helt
korrekt foreslår, når borgerne begynder at forstå, atEuropa og
euroområdet er karakteriseret af en stigende forskel mellem rig og
fattig. Detteer uacceptabelt, og det er derfor, at der er mere
modstand imod de nødvendigeforanstaltninger, end det normalt ville
have været tilfældet.
Vi opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at handle. Vi skal
mindske forskellene iforbindelse med konkurrenceevne. De har efter
min opfattelse helt ret, når De påpeger, atvi skal fremme
konkurrenceevnen i lande som f.eks. Grækenland og Spanien. Det
handlerikke om at forværre konkurrencevilkårene i Tyskland,
Holland, Østrig eller andre lande,men om at forbedre
konkurrencevilkårene i de økonomisk svage lande. Det er helt
klartden rette strategi, men hr. Rehns forslag indeholder ingen
specifikke foranstaltninger tilgennemførelse heraf.
De talte i dag om reformen af arbejdsmarkedet og
pensionssystemet. Det er den rettetilgang, men det er ikke
tilstrækkeligt blot at gennemføre en reform af arbejdsmarkedetog
pensionerne. Vi skal endvidere se på budgettet. Hvis vi ikke
udvikler vores infrastruktur,og hvis vi ikke benytter os af alle de
midler, vi har til rådighed i EU 2020-strategien, herundergrønne
teknologier osv., vil det ikke lykkes os at opfylde denne
målsætning. Jeg opfordrerDem derfor til at fokusere på at fremme
konkurrenceevnen og socialsikringen i Europa.
19-05-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA16
-
Adina-Ioana Vălean (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg har en
kommentar til situationeni de medlemsstater, som ikke er medlemmer
af euroområdet, men som alligevel delersamme tankegang. De
politiske ledere i vores lande har forsøgt at sælge idéen om, at
etEU-medlemskab skal opfattes som sikring imod hårde økonomiske
perioder, mensituationen har vist sig at være anderledes. Euroen
angribes konstant fra alle sider til trodsfor alle bestræbelser, og
vi ved alle, at nye midler blot er en hurtig løsning på et meget
størreproblem. Situationen er usædvanlig alvorlig, og vi har brug
for usædvanlige løsninger.
Vi kan lige så godt se det i øjnene. Der er ingen måde at undgå
større økonomisk integrationpå, og det betyder derfor tættere
politisk samarbejde. Da den eksisterende ubalance skaberstore
forskelle mellem medlemsstaterne og for at sikre finansdisciplin,
har vi brug forfornuftig styring, sanktioner og
overholdelsesmekanismer på europæisk plan. Vi skal findemåder,
hvorpå vi kan fremme investeringer, tiltrække kapital og målrettet
nedskærebureaukratiske udgifter. Vi skal sikre, at regeringerne
træffer intelligente foranstaltninger.I Rumænien, f.eks., skærer
regeringen i pensionerne og lønningerne i stedet for at mindskede
bureaukratiske udgifter eller midler til politiske klienter. I
Rumænien er der flere ansattei den hemmelige efterretningstjeneste
end i FBI, men i stedet for at skære ned på detteområde skærer vi
ned på læger og lærere.
Jeg ønsker indtrængende at opfordre Kommissionen til at stå ved
de foreslåedeforanstaltninger og ikke give efter for
medlemsstaternes pres, da kun ganske få kan foregåsom eksempler nu
om dage.
Philippe Lamberts (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand, mine damer og
herrer! Ja, der erbrug for ansvarlighed i forbindelse med de
offentlige udgifter. Der er brug for afbalanceringaf vores
budgetter. Det kræver ansvarlig forvaltning af udgifterne, og det
er der talttilstrækkeligt om på nuværende tidspunkt. Det kræver
naturligvis øget gensidig overvågningmellem ligeværdige. Men nej,
jeg vil gerne understrege over for medlemmerne af Rådet –og jeg kan
tilføje, at det især er henvendt til de mandlige medlemmer frem for
de kvindeligemedlemmer – at det er forkert at foregive, at vi kan
tackle de nuværende udfordringerudelukkende ved at mindske
udgifterne, da det helt sikkert vil tvinge Europa ud i enrecession,
som vil ødelægge den sociale struktur og den sociale samhørighed,
der er en delaf EU's identitet. Hvis vi ønsker at bringe balance i
de offentlige finanser igen, som er deneneste løsning, og være i
stand til at investere igen – det er nemlig ikke blot et
spørgsmålom at mindske underskud, men om at investere i vores
fremtid – skal vi finde nyeindtægtsstrømme. Det betyder, at den
finansielle sektor skal bidrage, og det betyder, at derskal
indføres beskatning af finansielle transaktioner og banker, og det
handler ikke om atvælge det ene frem for det andet. Det betyder, at
dem, der har draget størst fordel afsituationen, skal bidrage, og
her taler jeg om energisektoren. Det betyder, at der skal sættesen
stopper for uddelingen af gaver, f.eks. alle de skattereformer, der
er gennemført, tilsamfundets rigeste borgere eller virksomheder,
som drager fordel af skattely, og yde enindsats for at bekæmpe
skattesnyd. Det betyder også, at der skal nedbrydes endnu et
tabu,mine damer og herrer. Ikke tabuet om skat, men om suverænitet,
som medlemmerne afRådet – og desværre med støtte fra Gruppen for
Det Europæiske Folkeparti (KristeligeDemokrater) – vil forsvare til
sidste blodsdråbe. Det er åbenbart bedre at haveskattesuverænitet
og problemer end at komme til bunds i problemerne.
Endelig ønsker jeg med hensyn til finansielt tilsyn at opfordre
…
(Formanden afbrød taleren)
17Europa-Parlamentets forhandlingerDA19-05-2010
-
Derk Jan Eppink (ECR). – (EN) Hr. formand! Formanden spurgte
netop, om der er enexitstrategi i forbindelse med krisen, og jeg
vil sige, at det er der. Den kaldes finansielkonservatisme. Vores
strukturelle problem har været, at det offentlige overforbrug er
fortsatalt for længe. Den offentlige sektor har i mange år været
ude af kontrol. Selv i gode tiderhar den tyske regering under hr.
Schröder ligget over loftet på 3 %, og så er der
naturligvisGrækenland, der har slået alle rekorder, fordi den
politiske klasse i Grækenland er helt udeaf stand til at forvalte
penge.
Vi har haft stabilitets- og vækstpagten. Hvad var det, som hr.
Prodi udtalte om stabilitets-og vækstpagten i 2002? De ved det
godt, De var chef for hr. Liikanens kabinet. Han udtalte,at
stabilitets- og vækstpagten var uhensigtsmæssig. Vi var derfor nødt
til at ændre den. Dervar tale om traktaternes vogter. Vi ændrede
pagten og lod den køre af sporet – som vi kanse resultaterne af i
dag. EU vil stå over for finansiel konservatisme i mange år endnu,
ogdet vil være af meget stor betydning.
Vi har brug for innovation, flere frie markeder og mere
iværksætterkultur, hr. Schulz. Harvi brug for beskatning, hr.
formand (fra Spanien)? Nej, det vil forværre situationen. EU
vilstagnere, og De vil være en omvendt Robin Hood.
Jeg forstår borgernes vrede – borgere med pensioner og
opsparinger. Jeg forstår de tyskeskatteydere. De ved, at de vil
være nødt til at betale prisen, men de tyske skatteydere kanikke
altid betale. Det forekommer mig at være en anelse prætentiøst af
hr. Verhofstadt (hvishan stadig er til stede) at anmode fru Merkel
om at holde op med at tale om euroen. Ogdet fra en tidligere
regeringsleder, der skabte problemer i sit eget land. Hvad er det,
hanprøver at bevise?
Patrick Le Hyaric (GUE/NGL) . – (FR) Hr. formand! Der vil nok
ikke kunne falde ro overde finansielle markeder, hvis ikke man
dropper det hellige princip, der forsvares, og somer total fri
bevægelighed af kapital, og den såkaldte frie konkurrence, som i
virkelighedenbetyder urimelig konkurrence.
I dag lægges der en stor sum penge på bordet, men formålet er
rent faktisk at forsikre definansielle markeder, hvorimod det for
borgerne kun vil give problemer. Den InternationaleValutafond er
tilbage i den europæiske fold. Hvorfor blev vi ikke konsulteret om
dennebeslutning? Nu spiller De med musklerne og ønsker rent faktisk
at have flere beføjelserved at forsøge at indføre, at de nationale
budgetter overvåges af Kommissionen.
Der tales uophørligt om underskud og gæld. Men hvorfor taler vi
aldrig om eksisterendeindtægtsmuligheder? Vi har et underskud i
øjeblikket, fordi vi konsekvent har sænketskatterne på kapital og
skabt betingelserne for en mere og mere ulige fordeling af
velfærden.Derfor skal de foranstaltninger, som skal træffes,
omfatte en ændring af statutterne og DenEuropæiske Centralbanks
rolle. Vi har brug for ægte solidaritet …
(Formanden afbrød taleren)
Mario Borghezio (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer!
Hvor længe vileuroen klare sig i sin nuværende form? Måske vil den
endda være omstruktureret indenfor et år eller to!
Jeg er ikke enig i, at det er hensigtsmæssigt at skabe endnu et
underskud på 750 mia. EURfor at dække et tidligere underskud, eller
at disse foranstaltninger er tilstrækkelige til atopbygge den
samfundsøkonomiske fremtid for 500 millioner europæere, og jeg er
hellerikke enig i tankegangen om, at euroen skal opretholdes, som
den er, problemet skal løses
19-05-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA18
-
med en euro, der er så lav som mulig, og med nedsættelse af
renten for at skyde kapital iproduktive investeringer til vores
industrier, som kæmper for at overleve, frem for tiloffentlig
finansiering.
Jeg er ikke enig med Kommissionen, der forventer en gennemgang
og revision afregnskaberne i medlemsstaternes budgetter inden de
nationale parlamenters gennemgang.Farvel til suverænitet. Jeg tager
afstand fra en økonomisk og finansiel strategi, hvor derikke tages
højde for specifikke behov.
Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg er imod Rådets
uacceptableantieuropæiske tilgang. De klager over krisen, og nu
indfører De et økonomisk protektorat,selv om De bærer det største
ansvar for mange af årsagerne til krisen. De har ikke gjort
detmuligt at fastsætte regler, når der har været behov for det. Et
af eksemplerne på dette erEurostat. De tjenestemænd, der har været
genstand for så stor fordømmelse, og som jegofte har kritiseret på
andre områder, fremhævede problemerne i Grækenland samt i Spanienog
Portugal meget tidligt i forløbet. Kommissionen anmodede om, at
Eurostat fik derelevante beføjelser til at foretage undersøgelser.
Hvem blokerede for dette træk? Spanien,Det Forenede Kongerige – hr.
Martin er her ikke – Tyskland, hr. Daul og hans kolleger
fraFrankrig og Østrig, som ikke ønsker at få gennemgået
regnskaberne, fordi de selv ved, hvormeget de har at skjule. Det
gælder endvidere for hr. Grasser, den tidligere finansminister,som
nu hele tiden er i de tyske medier frem for at blive retsforfulgt i
Østrig.
Det, vi virkelig har brug for, er naturligvis ikke en
nødregering. De vil ikke gøre det, somUSA fornuftigt nok gjorde i
en lignende krise, og som var at indføre Glass-Steagall-lovenfor at
øge bankernes kapital, kontrollere conduit-bankerne og minimere de
systemiskerisici. Det, vi har brug for i stedet, er demokratisk
legitimitet, et tokammersystem, som éngang for alle kan sætte en
stopper for meningsløsheden i forhold til Rådet, som udadtil erså
proeuropæisk, men som i virkeligheden træffer beslutninger uden
demokratisk legitimitet,og skabe ægte demokrati i Europa.
Othmar Karas (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer!
For det første fremhæverkrisen meget tydeligt traktaternes
begrænsninger, vores egne svagheder, dobbeltmoraleni håndteringen
af EU, underskuddene, fejlene og den manglende seriøsitet.
For det andet viser krisen også, at enhver, der ikke gør sit
hjemmearbejde, skader sig selvog i sidste ende EU. Dette gælder for
medlemsstaterne, men også for Kommissionen ogParlamentet.
For det tredje må Kommissionen ikke være afhængig af
medlemsstaternes tilslutning forat kunne opfylde sine
forpligtelser, når EU fastsætter målsætninger og regler for sig
selvsamt procedurer og sanktioner. Proceduren i forbindelse med
underskud og sanktionerskal automatiseres.
For det fjerde ønsker jeg at opfordre Rådet til at sætte en
stopper for Eurostat-blokaden.Det skal være muligt for Eurostat at
foretage undersøgelser i medlemsstaterne, når detanses for at være
nødvendigt, og Eurostats ansatte skal kunne tale med de
nødvendigepersoner i erkendelse af, at det er det rette at gøre. Vi
har brug for oplysninger, men udenforudgående bemyndigelse.
For det femte nævnte De hedgefonde, og vi har endnu ikke truffet
nogen beslutning omdette emne. Jeg ønsker at opfordre Rådet til at
indlede forhandlinger med Parlamentethurtigst muligt, således at vi
kan nå at få gennemført førstebehandlingen vedrørende reglerom
hedgefonde inden sommer.
19Europa-Parlamentets forhandlingerDA19-05-2010
-
For det sjette må vi i forhold til emnet om beskatning af
finansielle transaktioner ikke blottale om det, men gennemføre det
i praksis. Kommissionen skal hurtigst muligt fremlæggeet forslag om
beskatning af finansielle transaktioner i Europa.
Min syvende kommentar er rettet imod Rådet. Vi forpligter os til
at foretage enkonsekvensanalyse af alle de nationale retsakter, som
er relevante for EU.
Den ottende kommentar handler om, at vi skal undersøge
virkningerne af de pågældendeforanstaltninger på realøkonomien, og
vi skal have mere Europa og mindremellemstatslighed.
(Formanden afbrød taleren)
Udo Bullmann (S&D). – (DE) Hr. formand, hr. López Garrido,
mine damer og herrer!Jeg har et meget specifikt spørgsmål, som vil
gøre det muligt for os at komme ud af følelsenaf magtesløshed og
forvirring, som denne krise har skabt, hvor ingen ved, hvordan
krisener opstået, og hvordan vi skal overvinde den. Hr. Schulz har
henvist til de meget kritisablespekulative produkter og credit
default insurance og den skadelige praksis med short selling,som
har bragt Grækenland meget tæt på en katastrofe, og som eventuelt
kan være et stortproblem for Portugal og mange andre lande.
Henvendt til hr. López Garrido, som ofte hardeltaget i
Økofin-Rådets møder i de seneste måneder, ønsker jeg at spørge,
hvorfor detikke har været muligt for medlemsstaterne at træffe
fælles foranstaltninger for at forbydedisse produkter?
Jeg har stillet dette spørgsmål i Tysklands hovedstad i de
seneste par uger og måneder, ogdet har taget måneder, faktisk
indtil i går aftes, at indføre et forbud imod den skadeligepraksis
med short selling. Man kan spørge sig selv om, hvorfor vi skal
vente, til alt går galt,inden vi træffer de relevante
lovforanstaltninger, der allerede er fastsat, for at
beskytteborgerne og økonomierne i Europa. Jeg tror, at det har
noget at gøre med Rådets kedeligeog nedslående langsommelighed, når
det kommer til handling, som De allerede har henvisttil. Jeg vil
gerne lave en aftale med Dem. Parlamentet stiller konkrete forslag.
I forbindelsemed reguleringen af tilsynsorganerne og drøftelsen af
hedgefonde har vi foreslået, at viskulle træffe relevante
foranstaltninger på europæisk plan, og vi ønsker at stille
sammeforslag i forbindelse med derivatmarkeder, hvis De, hr.
Langen, vil lade handling følge ord.
Vi opfordrer Dem indtrængende til at sikre, at Rådet endelig
indleder et samarbejde om atfastsætte lovgivning, således at vi i
Europa kan handle og ikke længere skal vente uendeligtpå, at Rådet
skal foretage et træk. Vi skal have de rette værkstøjer til
rådighed i Europa, hvisvi skal opnå fremskridt. Lad os sammen
sikre, at der sker noget i Rådet. Men det afgørendepunkt er, at
Rådet skal tage fat på lovgivningen.
Marielle De Sarnez (ALDE). – (FR) Hr. formand! Det er formentlig
den alvorligste krise,som Europa nogensinde har oplevet, og der er
derfor behov for hurtig handling. Vi skaltræffe beslutninger – og
gode beslutninger – og det kan ikke vente indtil oktober.
Redningsplanen var den første beslutning, der blev truffet –
formentlig for sent – menbedre sent end aldrig. Nu skal vi hurtigst
muligt følge op på denne plan med oprettelsenpå lang sigt af en
reel europæisk valutafond, et europæisk obligationsmarked og et
europæiskkreditvurderingsinstitut, for – som alle ved – kan den
fælles valuta ikke fungere udenbudgetmæssig, skattemæssig,
økonomisk og politisk konvergens. Derudover kanmarkederne og
spekulanterne helt enkelt tage styringen, indtil Europa viser sin
vilje til atblive styret. Der tales så meget om økonomisk styring,
men måske burde vi koncentrere
19-05-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA20
-
os om spørgsmålet om den reelle styring af EU, som har været
meget mangelfuld i densenere tid.
Vi skal efter min opfattelse fastsætte to målsætninger. Gælden
skal naturligvis nedbringes,men vi skal nedbringe den på en
realistisk og troværdig måde, og vi skal samtidig oprettedet
spillerum og gennemføre de reformer, der er nødvendige for at
forberede os påfremtiden. Vi skal gøre begge dele samtidig. Derfor
er det af afgørende betydning at skabesynergier mellem
medlemsstaternes nationale budgetter – jeg ville have foretrukket,
atKommissionen havde formuleret det på denne måde – og det er
derfor, at det utvivlsomter uhyre vigtigt at gennemføre en reform
af vores skattesystem og dirigere systemet henimod udvikling og
vækst samt harmonisere systemet. Der vil ikke kunne etableres
nogenmonetær union, hvis der ikke er budgetmæssig og politisk
konvergens.
Pascal Canfin (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand, hr. Rehn! Som De
ved, er der to måder,hvorpå man kan nedbringe underskud. Man kan
spare på udgifterne eller hæve skatterne.Alle stater kan spare på
udgifterne samtidig – individuelt – uden europæisk koordinering.Men
hvis de skal hæve skatterne og mere specifikt indføre beskatning af
kapital,virksomheder, indtægter og banker, skal der være
koordinering på europæisk plan.
Deres meddelelse i sidste uge indeholdt absolut ingen gennemgang
af dette spørgsmål. Mitspørgsmål, som er et ret almindeligt
spørgsmål blandt medlemmerne fra alle grupperne,er følgende: Vil De
i løbet af de næste par uger foreslå en skattekoordineringsplan for
atgøre det muligt for medlemsstaterne at genoprette tilstrækkeligt
spillerum til at hæve visseskatter, som er noget, de ikke kan gøre
individuelt? Det er den fordel, som Kommissionenkan give på
nuværende tidspunkt. Desværre virker det ikke, som om De har nogen
planerpå dette område. Hr. Verhofstadt udtalte, at De har
initiativretten. I den nuværende situationhar De pligt til at tage
et initiativ på dette område.
Peter van Dalen (ECR). – (NL) Hr. formand! Man kan frygte, at
støttepakken forGrækenland ikke vil fungere. Det forholder sig jo
sådan, at ingen lande i verden nogensindehar kunnet nedbringe et
budgetunderskud på 14 % til 3 % på tre år. Det vil ikke forholdesig
anderledes for Grækenland. Der er stor modstand i Grækenland
imodopstramningsforanstaltninger, og det er derfor meget
sandsynligt, at Grækenland vil bliveskubbet tilbage i en negativ
vækstspiral med stærkt faldende forbrugsudgifter, selv om derrent
faktisk er behov for forbrug for at betale lån plus renter
tilbage.
Athen vil derfor på et tidspunkt igen gøre opmærksom på, at
Grækenland ikke kan betaletilbage. Der er en god chance for, at
Europa derefter vil afskrive lånene med den sædvanligeforklaring
om, at man ikke har noget valg, og at man skal forhindre, at
situationen forværres.Hr. formand, det, vi skal lære af krisen, er
følgende: Vi skal være ærlige og holde ord. Landenei euroområdet
skal have orden i deres budgetter, offentliggøre ærlige tal,
opfylde kravenei stabilitets- og vækstpagten og nedbringe deres
gæld. De lande, som ikke opfylder dissekrav, skal forlade
euroområdet.
Nikolaos Chountis (GUE/NGL). – (EL) Hr. formand! Den største
arbejdsløshedsmarchi ti år finder sted i Grækenland i morgen.
Græske arbejdstagere demonstrerer imodregeringens foranstaltninger,
arbejdstagere, som hverken arbejder mindre eller får størrebetaling
end deres kolleger – De kan selv se dataene.
Det er yderst hyklerisk at kalde denne
trepartsfinansieringsmekanisme en "rednings-
ogsolidaritetsmekanisme", hr. Rehn. Det er en europæisk
straffemekanisme, med DenInternationale Valutafond som bussemand. I
seks måneder har vi foreslået, at De gør brug
21Europa-Parlamentets forhandlingerDA19-05-2010
-
af artikel 122 i Lissabontraktaten. I seks måneder har vi
opfordret Den EuropæiskeCentralbank til at ændre sin politik. I
seks måneder har vi opfordret Dem til at undersøgede uacceptable
amerikanske kreditvurderingsbureauer. Det undlod De at gøre. De
lodspekulanterne gå amok, De bragte Den Internationale Valutafond
ind i euroområdet, ognu beder De om hårde stramningsprogrammer.
Denne mekanisme skal drøftes afEuropa-Parlamentet i
overensstemmelse med artikel 218 i Lissabontraktaten. Vi har
brugfor en reel forhandling om solidaritetspolitikken.
Marta Andreasen (EFD). – (EN) Hr. formand! Vi kan alle huske den
pompøsepræsentation, som den spanske premierminister kom med
tidligere på året. Spanien følgerdog ikke efter Grækenland med et
underskud på 11 % i BNP. Bureaukraterne i EU kiggersig straks
omkring for at finde nogen at skyde skylden på, men faktum er, at
det er dissebureaukrater, der er ansvarlige for krisen, for de
bragte landene ind i euroområdet, velvidende at deres økonomier
ikke var klar til det – eller har vi ansat 1 000 mennesker
iEurostat blot for at indsamle data?
Hedgefondene udnytter måske situationen, men de forårsagede ikke
krisen. EU kræver nubesparelser, men er det realistisk at forvente
en reduktion af den offentlige sektor iGrækenland, hvis 20 % af
arbejdsstyrken er ansat af staten, og 50 % af de små ogmellemstore
virksomheder har staten som deres eneste kunde? Nu er der blevet
fremlagten redningspakke, men i virkeligheden har de fleste af de
lande, som skal forestille at bidragetil den, ikke pengene til det,
hvilket er tilfældet med Det Forenede Kongerige.
Under alle omstændigheder benytter EU altid lejligheden...
(Formanden afbrød taleren)
Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! For hurtig
centralisering og europæisering,måske også i forbindelse med
indførelsen af en europæisk valuta, er en del af årsagen tilde
aktuelle problemer. Faktum er, at den europæiske valuta ganske
enkelt ikke kan væreen hård valuta på lang sigt, for den har
sammenbragt meget forskellige nationaløkonomier,hvoraf nogle
befinder sig i en svag position, under den samme monetære
politik.
Nu opfordres der til en fælles, centralt styret økonomisk
politik, som skal supplere denfælles valuta, og som næsten nærmer
sig europæisk økonomisk styring. Det er uden tvivlrigtigt, at svage
nationaløkonomier skal underkastes strenge kontroller af deres
budgetterog deres gældsstyringsstrategi, hvis de ønsker at forblive
i euroområdet. Den form forcentralisering, som manifesterer sig i,
at Bruxelles udøver budgetmyndighed over allemedlemsstaterne, ville
dog efter min mening være en massiv og ukorrekt indgriben
imedlemsstaternes suverænitet. Det ville egentlig bare gøre det
endnu værre.
Krisen skal ikke bruges som undskyldning for at indføre mere
EU-centralisering, hvilketer noget, mange mennesker har ønsket sig
siden før Lissabontraktatens ikrafttræden. Hvisvi virkelig vil tage
ved lære af den aktuelle krise, skal vi måske finde en helt anden
strukturfor den europæiske monetære politik. Det kunne være noget i
stil med en europæisk hårdvalutaunion i et kerne-Europa, hvor de
nationaløkonomier, der ikke opfylderkonvergenskriterierne,
udelukkede sig selv fra euroområdet.
Vi ved, at der snart står stramningsprogrammer på dagsordenen i
hele Europa. Én ting stårklart: Hvis medlemsstaterne og de
europæiske borgere skal foretage besparelser, så skalEU gøre det
samme, måske ved at undersøge de overlappende myndighedsområder
ogdobbeltarbejdet i skoven af agenturer og udrede sine
budgetkontroller. Vi her i Parlamentet
19-05-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA22
-
skal også overveje, om vi ved at øge vores personalebudget og
sekretariatsgodtgørelsensender det rigtige signal på et tidspunkt,
hvor der indføres besparelser over hele linjen.
FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDISNæstformand
Werner Langen (PPE). – (DE) Hr. formand! Den dag, vi fejrede
60-årsdagen forSchuman-planen, den 9. maj 2010, stedte Rådet
formelt Monnet-metoden til hvile medKommissionens hjælp. Der er
f.eks. valgt et retsgrundlag for den økonomiske bistand,
somforhindrer Parlamentet i at blive involveret, navnlig artikel
122, stk. 2. Kommissionen hartolereret alt dette. Jeg er enig i hr.
Verhofstadts kritik. Det er ikke en system- eller eurokrise,men en
regeringskrise. Når jeg ser den spanske formand for Rådet her,
bliver jeg nødt tilat spørge mig selv om, hvad det spanske
formandskab egentlig har opnået. Det er ikkekommet med nogen idéer
eller nogen incitamenter. Mens vi drøfter det vanskeligste af
deproblemer, som Europa står over for, organiserer De glimrende
topmøder i Madrid – detbebrejder vi Dem ikke – men det kræver, at
vi er her.
Kommissionen har accepteret alt det, som den er blevet udsat
for. Den har ladet sig holdefor nar af Rådet, og efter alvorlige
fødselssmerter har den født en meddelelse, som ikkeindeholder et
eneste konkret forslag. Jeg kan kun være enig med hr. Bullmann i
denhenseende. Hvor er de konkrete forslag? Får vi endnu en gang et
solidt grundlag for drøftelserfor de næste to eller tre år? Det er
ganske enkelt ikke nok. Vi ønsker, at Kommissionen harmod til at
tage initiativ i forbindelse med Monnet-metoden, fællesskabsmetoden
og defælles institutioner og forslag.
Alle her ved, at medlemsstaternes samarbejde om økonomiske og
finansielle spørgsmålskulle have været indført for længe siden. Det
er årsagen til krisen. Den skyldesgældsniveauet i medlemsstaterne
og det forhold, at de har mistet kontrollen over det.
Denalternative taktik, som er rettet mod områder af finansmarkedet,
repræsenterer en forkerttilgang. Hr. Schulz har ikke talt, som om
han var egnet til mere end blot at være leder af sitparti, men han
har ret i én ting, og det vil jeg gerne fortælle ham. Vi beklagede
også, atvores græske kolleger i denne gruppe ikke støttede pakken i
det græske parlament. Jegmener, at det er uansvarligt. Vi skal dog
også påpege, at alle de kriseramte europæiskestater, alle dem, der
blokerede de nye tiltag, herunder Storbritannien, Ungarn, Portugal
ogSpanien, har socialistiske regeringer.
Juan Fernando López Aguilar (S&D). – (ES) Hr. formand! Den
aktuelle session iEuropa-Parlamentet startede for et år siden, og
der har ikke været et eneste plenarmøde,hvor vi ikke har drøftet
krisen. Det er rigtigt, at vi ikke har noget vigtigere at tale om
enden krise, som har ødelagt 20 mio. arbejdspladser i Europa. Det
er dog meget vigtigt, at videfinerer vores mål korrekt, for en
dårlig formuleret ligning er umulig at løse.
Krisen er ikke "eurokrisen i Grækenland". Det er en krise, der
har vist tre uacceptableasymmetriske forhold, som skal løses.
Det første er et asymmetrisk forhold mellem realøkonomien og
finansøkonomien.
Det andet er det asymmetriske forhold mellem den monetære union
og manglen på enfinanspolitisk, budgetmæssig og økonomisk-politisk
union, der er i trit med den monetæreunion.
23Europa-Parlamentets forhandlingerDA19-05-2010
-
Det tredje er krisens ondskab og udfordringer og på trods heraf
de udmattendelangsommelige svar- og beslutningstagningsmekanismer,
som er typiske for EU.
Vi er derfor kommet bagud med at svare alle de millioner af
arbejdsløse mennesker, derregner med os, og vi skaber problemer,
som ikke forekommer i andre lande, der håndtererkrisen med større
beslutningskompetencer.
Vi har set ekstraordinære beslutninger på samme tid, nemlig
Kommissionens meddelelse,Ministerrådets ekstraordinære beslutninger
i sidste uge og selvfølgelig 2020-strategien.
Disse ekstraordinære foranstaltninger er dog ikke gratis. De
ledsages af store krav,restriktioner og trusler om straffe for
lande, der ikke er i stand til at begrænse udgifterne,og som derfor
også kunne kompromittere væksten.
I går talte vi her i Parlamentet om den europæiske
menneskerettighedskonvention oghandlingsplanen for
Stockholmprogrammet. Vi fik lejlighed til at huske på, at Europa
ikkeudelukkende kan opbygges med et indre marked og en monetær
union. Europa bygger iprincippet ikke på disse ting, men på
borgerskab. Det er derfor tid til endnu en gang athuske på, at
flere millioner europæere udtrykker deres utilfredshed med det
Europa, somvi tilbyder dem, med det Europa, der kommer med flere
trusler og straffe til lande, somikke indvilliger, end incitamenter
til en vækstmodel, der kan genoprette beskæftigelsen ogden sociale
samhørighed og hjælpe med at bekæmpe fattigdom.
Uden borgernes Europa er det umuligt at løse denne krise.
Sylvie Goulard (ALDE). – (FR) Hr. formand! Jeg vil først og
fremmest gerne takkekommissæren og det spanske formandskab for alt
det, der er opnået i den seneste tid, omend det er sent. Det er
ikke let at styre et skib gennem en storm.
De har nedbrudt flere barrierer på 14 dage end i alle de
foregående år tilsammen, og jeg vilopfordre Dem til at fortsætte ud
ad den samme vej. Jeg har en meddelelse til Dem hverisær. Først og
fremmest vil jeg gerne sige til det spanske formandskab, at De i
juni eransvarlig for Europa 2020-strategiens vedtagelse. De skal
ikke lægge navn til dennelatterliggørelse. Lissabonstrategien har
ikke fungeret. Nogle af de problemer, som Sydeuropastår over for,
skyldes manglende konkurrenceevne. Som hr. Verhofstadt sagde, har
vi brugfor en anden måde. Vi har også brug for økonomisk
overvågning. Vi har lige fået forklaret,at Parlamentet går for
vidt. Jeg er ordfører for Det Europæiske Udvalg for Systemiske
Risici.Jeg har bemærket, at ordet "systemisk" i løbet af den mest
turbulente weekend i de senestepar uger blev ytret adskillige
gange. Deres formandskab er ansvarligt for denne pakke.
Værambitiøs! De har vores støtte. De skal ikke lytte til de
personer i Rådet, som udnyttermanglen på regulering.
Min anden meddelelse er henvendt til hr. Rehn, hvis mod jeg
hylder. Jeg støtter fuldt udKommissionens forslag om, at de
nationale parlamenter skal arbejde sammen med EUlangt tidligere.
Der er dog brug for en meget forsigtig tilgang i den forbindelse,
ellers fåralle populisterne og alle Europas kritikere en enestående
mulighed. De har vores støtte,men lad os forsøge at anlægge en mere
inddragende tilgang over for de nationaleparlamenter i stedet for
at give indtryk af, at "Bruxelles" dikterer alting. Jeg noterer
mig, atdet er de samme nationale parlamenter, som påstår at være
demokratiets beskyttere, derhar bragt Europa i den aktuelle
situation ved år efter år at stemme for budgetter medunderskud.
19-05-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA24
-
Kay Swinburne (ECR). – (EN) Hr. formand! Vi befinder os i en
situation, som voresregeringer selv har skabt. Det er ikke, fordi
der ikke var nogen regler til at forhindre dissekriser i at finde
sted i første omgang. Hvis regler såsom stabilitets- og vækstpagten
ogMaastrichtkriterierne var blevet overholdt, ville vi ikke have
den samme gældskrise, somvi for øjeblikket har i mange
medlemsstater. Jeg befinder mig i en meget mærkelig situation,hvor
jeg drager parall