Om børneinddragelse i Børn og Unge...2016/12/14  · Notat Børn og Unge November 2016 5 Konkrete metoder Dette afsnit har til formål, at give nogle eksempler på metoder, som man

Notat Børn og UngeNovember 2016

1

Om børneinddragelse i Børn og Unge

Af: Lasse Korsgaard Andersen og Stinne Højer Mathiasen

IndledningDette notat har til formål, at præsentere viden om, hvorvidt og hvordan man meningsfuldt kan gen-nemføre børneinddragelse i de sene børnehaveår samt i indskolingen. Meget af den præsenterede viden vil imidlertid også være gældende for andre børnealdre, og i nogen grad unge.

Indledningsvist sættes konteksten for børneinddragelse: Hvilke rationaler er der for at inddrage børn, hvilke grader af inddragelse findes der, og hvordan reflekteres disse overvejelser i ens person-lige barnesyn? Herefter beskrives konkrete metodiske betragtninger. Rekruttering af deltagere, un-dersøgelsesdesign, sprog samt etiske- og juridiske overvejelser blive beskrevet. Slutteligt vil poten-tielle sparringspartnere og kilder til praktisk viden blive beskrevet.

Dette notat bygger i vidt omfang på Håndbog til Børneinddragelse som for nyligt er udkommet (Børnerådet 2016). I forlængelse heraf skal det også nævnes, at Børnerådet har udtrykt interesse for at sparre med Herning Kommune om udførslen af et evt. inddragelsesprojekt.

Hvorfor Børneinddragelse?Der er mange grunde til at inddrage børn i en organisation som Børn og Unge, som jo netop har bør-nene som primært omdrejningspunkt og målgruppe. Nogle begrundelser er mere åbenlyse end an-dre, og hvilke man ræsonnerer med, afhænger i høj grad af ens børnesyn. Om man ser børn som uskyldige og ufuldendte individer, der skal beskyttes og formes eller som selvstændige borgere, der både kan og vil bidrage positivt, hvis de får chancen. Med udgangspunkt i Why not ask them? Map-ping and promoting youth participation (Head, 2010) følger her en beskrivelse af tre tungtvejende rationaler for børneinddragelse:

1. Børn har en ret til at blive beskyttet, hjulpet og hørt.Dette rationale hviler på tanken om, at der er en moralsk og/eller juridisk pligt til at beskyt-te, støtte og lytte til børn. Endvidere argumenteres der for, at det kun er muligt at beskytte og hjælpe børn, når de bliver lyttet til. FNs Børnekonvention står som en understregelse af børns juridiske ret til at blive hørt.

2. Kvaliteten af politikker omhandlende børn og unge stiger, hvis de får indflydelse.Som på mange andre områder er der på børneområdet videnskabelig evidens for, at bruger-inddragelse i udvikling, planlægning, udførelse og evaluering af politikker og programmer styrker kvaliteten og effektiviteten af disse.

3. Der er pædagogiske og udviklingsmæssige fordele for børn ved at blive inddraget.Slutteligt er der videnskabelige argumenter for, at inddragelse af børn fra en tidlig alder har både individuelle og samfundsbrede udviklingsfordele. Således fremhæver Head, at børn og unge, der inddrages i beslutningsprocesser, lærer at deltage og give deres meninger til ud-tryk på en fornuftig måde. Desuden giver følelsen af at blive hørt og taget seriøst selvtillid og motivation til selvudvikling. Disse fordele spreder sig også på et samfundsniveau, hvor

Notat Børn og UngeNovember 2016

2

inddragelse af børn og unge fra en tidlig alder fordrer demokratisk involvering og samarbejd-sevner.

Grader af børneinddragelseHarts deltagelsesstige (Hart 1997) er en normativ illustration af de måder man kan inddrage børn på. Formynderiske og symbolske inddragelsesformer er i bunden og informerede, adviserende og beslutningsdygtige inddragelsesformer i toppen. Der ligger ikke en præmis indbygget i stigen om, at man nødvendigvis skal sigte efter at komme helt op på det øverste trin. Til gengæld peger Hart på, at hvis man har tænkt sig at inddrage børn, så skal de tages seriøst og have indflydelse.

Harts (1997) Deltagelsesstige

Notat Børn og UngeNovember 2016

3

Forberedelse af inddragelseNår formålet med den givne inddragelse er klarlagt, og egnetheden af børneinddragelse som meto-de står fast, er det på tide at tænke lidt nærmere over, hvordan man vil opnå kontakt med børne-ne, og hvilken metode man ønsker at bruge til at indfange deres perspektiv, samt hvordan man sik-rer sig en kvalificeret proces i det hele taget.

Form: Man kan vælge at anvende en kvantitativ eller kvalitativ form for inddragelses- og undersø-gelsesmetode. Arbejder man med kvantitative metoder, vil man ofte spørge et repræsentativt ud-valg af en befolkningsgruppe. Dermed får man viden om et fænomens udbredelse, men man får ikke en dybdegående forståelse. Det gør man derimod, hvis man arbejder kvalitativt, hvor man of-te vil udvælge deltagere ud fra et kriterie om diversitet og dermed få belyst et emne fra forskellige vinkler. Begrænsningen ved kvalitative metoder er, at det kan være vanskeligt at få viden om ud-bredelsen af et synspunkt. De to former kan naturligvis også supplere hinanden og bringes i spil i forlængelse af hinanden.

Følgegruppe: Når man undersøger børns holdninger til - og erfaringer med eller perspektiv på - et emne, er det ofte værd at overveje at invitere en følgegruppe. En følgegruppe er sparringspartne-re, som kan komme med input til projektet. Interessenter og eksperter på det givne område er go-de at have med i en følgegruppe, fordi deres perspektiver kan hjælpe med at nuancere og kvalifi-cere både måden man inddrager på og resultatet heraf.

Adgang og kontakt: Når man planlægger børneinddragelse, er det endvidere vigtigt at overveje, hvordan kontakten opnås med de børn, man er interesseret i at tale med. Hvad enten man opnår kontakten gennem forældre, institutioner eller en form for socialt medie, så er man nødt til at tage højde for voksne gatekeepers: Ikke nok med at man skal indhente informeret samtykke fra barnet selv, så vil man ofte også være nødt til at få samtykke fra forældre/værge. Det er vigtigt, når man indhenter disse samtykker, at både børn og voksne er bekendt med, hvad barnet skal lave, hvad formålet med inddragelsen er, og hvad resultaterne bliver brugt til. Desuden bør man altid være forberedt på at forklare, hvorfor nogle børn vælges til og andre fra.

Notat Børn og UngeNovember 2016

4

Guide til rekrutteringsprocessen - Fra Børnerådets ”Håndbog i Børneinddragelse” (2016)

I nogle tilfælde vil man blive nægtet adgang til et barn, og i den situation er det vigtigt at spørge ind til hvorfor. Børnerådet skriver: ”Det er Børnerådets erfaring, at forældre, pædagoger, sagsbe-handlere, plejeforældre og andre voksne i langt de fleste tilfælde bakker op om børns deltagelse. Men der kan også være tilfælde, hvor voksne uretmæssigt forsøger at forhindre, at et bestemt barn eller en gruppe børn kommer til orde.” – Børnerådet (2016), s. 75

Notat Børn og UngeNovember 2016

5

Konkrete metoderDette afsnit har til formål, at give nogle eksempler på metoder, som man kan bruge når børn skal inddrages. I forhold til de næsten 70 sider, som Håndbog i Børneinddragelse dedikerer til formålet, er dette naturligvis kogt meget ned, hvorfor det kan anbefales at slå op i håndbogen når en ind-dragelse er inde i en mere konkret fase.

Afsnittet vil belyse tre forskellige metoder: interview, spørgeskemaer og ekspertpaneler/works-hops. Der vil blive sat fokus på specielle fordele og ulemper ved hver, samt opmærksomhedspunk-ter med hensyn til at bruge dem på børn i en aldersgruppe omkring børnehaven og indskolingen.

Kvalitative Interviews er velegnede, når man vil trække på en gruppe børns personlige erfaringer og evt. holdninger inde for et afgrænset emne, for eksempel med henblik på udvikling af idéer og anbefalinger. De gængse metoder for, hvordan man bedriver interview er stadig gældende, men at interviewe børn tilføjer nogle ekstra ’twists’ til arbejdet. Børnerådet anbefaler, at man laver semi-strukturerede interviews med børn og unge, da alt for åbne interviews nemt kan drive væk fra det interessante emne, og strengt strukturererede interviewguides ikke er nysgerrige nok, over for en gruppe interviewpersoner med meget anderledes forudsætninger og erfaringer end interviewe-ren.

En anden anderledes egenskab ved interview med børn er magtuligheden. I kraft af at interviewe-ren er voksen, kan samtalen blive noget anderledes, end hvis barnet var blandt andre børn. Dette bør man have for øje, når man vælger hvem der skal udføre interviewet. Ligeledes skal man holde fordelene og ulemperne ved henholdsvis en-og-en, to-og-to og gruppeinterviews for øje. Det kan skabe tryghed og bedre ping-pong, hvis man interviewer flere børn på samme tid, men på den an-den side kan man risikere, at perspektiver bliver undertrykt, og at personlige emner bliver ubeha-gelige for børnene at snakke om.

Det er langt fra ligegyldigt, hvor interviewet foretages. Det er vigtigt at vælge steder som er trygge og vante for børnene og undgå steder som lederkontorer og fremmede steder, som børnene har ingen eller negativ relation til. Desuden kan det være en fordel at gennemføre interviewet et sted, som barnet relaterer til emnet, da dette kan fremme minder og føre til mere konkrete eksempler. Slutteligt skal der findes et roligt sted med gode forhold til at gennemføre et interview. Yngre børn er oftest nemme at distrahere, så det kan være lidt en kunst at finde et sted, hvor barnet både er trygt, og man kan gennemføre et interview ordentligt.

I princippet kan alle børn med et verbalt sprog interviewes, men yngre børn har som regel kortere koncentrationstid, og kan ikke så nemt forholde sig til abstrakte problemstillinger. Derfor kan det være relevant at tænke i alternative interviewformer, som beskrevet på s. 94 i Børnerådets hånd-bog i børneinddragelse. Det drejer sig konkret om:

Historieinterviews Walk & Talk Interviews Tegneinterviews Fotointerviews Casebaserede interviews

Notat Børn og UngeNovember 2016

6

Kvantitative spørgeskemaer er ikke grundlæggende anderledes, når det er yngre børn man arbej-der med, men der er mange praktiske foranstaltninger at tage højde for, da børnene ofte ikke kan læse og har kort koncentrationsevne.

Børnerådet har udviklet et digitalt spørgeskema, der læner sig meget op ad billeder og oplæst tekst, og som derfor tager ekstra tid at forberede, men som muliggør denne slags undersøgelser. Sammenlignet med voksne og ældre børn er der også store begrænsninger på kompleksiteten af både de spørgsmål, man kan stille små børn, og de svar man kan forvente tilbage. Det er værd at huske på, at specielt med førskolebørn, er selv et talende spørgeskema et stort brud fra, hvordan kommunikation normalt foregår, så det kræver omtanke at lave et meningsfuldt spørgeskema til de yngste.

Ekspertgrupper og workshops er metoder, som udløber af anerkendelsen af, at børn er eksperter i deres eget liv og omstændigheder. De minder meget om hinanden i deres struktur og procesfokus, hvorfor de beskrives sammen her. I forhold til de ovenstående metoder giver ekspertpaneler og workshops børnene en meget høj grad af kontrol over indholdet. Arrangørerne bestemmer emnet, de fysiske rammer, deltagerne og (i workshop-tilfældet) hvilke procesøvelser, der skal gennemfø-res, men i højere grad end andre metoder, er disse to udtryk for en stor grad af nysgerrighed og meningsfrihed for børnene til at udtrykke deres erfaringer og holdninger. Derfor er ekspertgrup-per og workshops velegnede, når man vil inddrage børn i konkrete forandringer af politik eller praksis på et givent område.

Der er flere ting man bør være opmærksom på, når man sammensætter en ekspertgruppe eller workshop af børn. For det første er der antallet. Ekspertgrupper fungerer bedst med 4-10 perso-ner, allerhelst 6-8. Workshops kan derimod, givet sin gruppenatur, fungere med flere børn. Som nævnt tidligere er diversitet en vigtig ting at have for øje, når man vælger sine deltagere, men samtidig skal de have en relation og nogle erfaringer til og med emnet. Den store fordel ved dette, er, at børnene kan samles om deres fælles erfaringer, og danne en gruppeånd, men samtidig bi-drage med forskellige perspektiver på det centrale emne. Det er dog vigtigt at sikre, at børnene ik-ke er langt fra hinanden ift. alder og modenhed (mere end 3-4 år), da dette vil spænde ben for de-res evne til at spejle sig i hinanden og samarbejde. Køn er ikke nødvendigvis en stor udfordring, men man er nødt til at have i tankerne, at det kan have relevans for emnet og børnenes oplevelse. Samtidig bør man så vidt muligt undgå, at der kun er ét barn af et køn til stede.

Som facilitator af en ekspertgruppe eller workshop er en af topprioriteterne, at børnene skal være trygge og tilpasse. Dette er en nødvendighed, både for at sikre at børnene har en god oplevelse, men også for, at de har lyst til at åbne op og samarbejde. Derfor er det vigtigt på forhånd at tænke over:

Rollefordelingen mellem de voksne; fx hvem er primær facilitator, og hvem træder til, hvis et af børnene er nødt til at træde ud for en stund?

De fysiske omgivelser skal være behagelige og trygge, deltagerne skal gerne have medbe-stemmelse på et eventuelt måltid, der skal være adgang til toiletter, og mulighed for at komme ud. Desuden skal man undgå, at uvedkommende kan forstyrre eller lytte med.

Notat Børn og UngeNovember 2016

7

Den gode velkomst: Der skal være plads til en personlig modtagelse og smalltalk fra start og at varme op med navneleg og nogle icebreakers kan være en god idé.

Børnene skal have en fornemmelse af hvad der skal foregå, selv hvis de ikke kan læse. Giv indblik i formålet, og gør det muligt for børnene at vide, hvor langt de er i processen. Gen-nemgå desuden programmet fra start.

Tænk over og forklar samværsregler fra børnene. Det er vigtigt at tidligt forklare, at man fx må spørge om alt, altid må lade være med at svare, og at man ikke må afbryde og gøre nar af hinanden.

Mange pauser og gentagelser er nødvendigt for at sikre at yngre børn kan følge med, og koncentrere sig om arbejdet/øvelserne.

Afrunding og afsked er vigtigt efter hver session. Saml op i plenum, og fortæl gerne hvad der evt. skal ske næste gang. Sørg derefter for at alle børnene kommer godt og sikkert hjem, og sørg for at have tid til at tale med dem der evt. har spørgsmål, eller har brug for en snak.

Til sidste møde skal der kvitteres. Forklar nok engang hvordan børnenes arbejde skal bru-ges, og giv dem gerne en lille gave eller et diplom, med tak for indsatsen.

En vis viden om procesfacilitering er en nødvendighed for at kunne få en ekspertgruppe eller wor-kshop til at fungere, og samtidig vil børnefaglig viden være en nyttigt, når man arbejder med små børn, eller børn i udsatte positioner. Det er vigtigt at have interesse for børn og lyst til at være sammen med dem samt have en sans for kreative metoder og udtryksformer, som kan indfange børnenes holdninger uden at kede dem. Det kan fx være givtigt at arbejde med tegninger og bille-der som udtryksform. Eksempelvis:

Den tegnede brainstorm er velegnet til grupper af fem-ti børn helt ned til fire-femårs alde-ren. Når man arbejder med en sådan aldersgruppe, kan det at tegne, hvad børnene fortæl-ler, være en god måde, at få børnenes idéer dokumenteret og gjort brugbare i plenum. Ef-ter man har forklaret hvad en brainstorm er, fortæller hver deltager efter tur, hvad de sy-nes er relevante idéer inden for emnet. Mens barnet fortæller, tegner facilitatoren hvad der bliver fortalt. Man behøver ikke at være en ferm tegner for at kunne bruge denne øvel-se. Det kan derimod hjælpe med uddybelse af barnets idé, hvis man tøver lidt og får fortalt, hvordan idéen egentlig skal forstås og tegnes. Man skal stadig have øje for børnenes korte koncentration, men denne forlænges dog væsentligt, fordi det kan være sjovt at se hvad der bliver tegnet, og få sin tur til at få en idé tegnet.

Følelseskort er en god metode at bruge, når grupper af yngre børn skal opfordres til at komme vidt omkring, og fortælle både om gode og dårlige oplevelser de forbinder med et emne. Kortene kan hjælpe med at sætte gang i børnenes hukommelse, og opmuntre dem til at fortælle om deres oplevelser og erfaringer. Facilitatoren skal blot have forberedt bille-der eller kort med billeder af børn af samme alder som deltagerne, der udtrykker forskelli-ge følelser, fx glæde, kedsomhed, træthed, skræk, vrede osv. Ved øvelsens start vises de forskellige kort, og deltagerne får lov at fortælle hvad de ser på kortene. Derefter lægges kortene på bordet, og tages frem en og en under et tema, fx ”Hvornår har du oplevet den her følelse i børnehaven?”. Her kan børnene så fortælle om deres oplevelser i plenum.

Notat Børn og UngeNovember 2016

8

Potentielle sparringspartnere og interne ressourcepersoner Som led i deres projekt ’Den nænsomme anbringelse’, har Silkeborg Kommune med hjælp

fra Børnerådet gennemført en række interviews med børn og unge, der har været anbrag-te, med henblik på at bruge deres erfaringer med- og holdninger til deres anbringelse, til fremover at forbedre kommunens praksis og være mere lydhøre. Som et led i dette arbej-de, brugte kommunen den indsamlede viden til at rykke ved indstillingen i hele organisatio-nen, og etablere et fælles børnesyn. Man vil kunne kontakte Silkeborg Kommune og spørge dem om råd og sparring, ifm. en inddragelsesproces i Herning Kommune.

Som led i Projekt Teledialog har Center for Børn og Forebyggelse bl.a. arbejdet tæt sam-men med et forskerhold fra Aarhus Universitet (http://teledialog.au.dk/). Forskerholdet har i løbet af projektperioden inddraget og interviewet børn og unge i udsatte positioner i forbindelse med udviklingen af et koncept for tættere dialog via eksisterende IT (sms, sky-pe for business etc.) Man kan overveje at kontakte Teledialog-holdet fra Aarhus Universitet med henblik på kvalificering og sparring i forbindelse med en evt. inddragelsesproces i Her-ning Kommune.

Børnerådet er også selv en potentiel sparringspartner. I researchfasen til dette notat er der flere gange blevet talt med en chefkonsulent fra Børnerådet, som var meget interesseret i, hvordan projektet gribes an, og som meget gerne ville hjælpe med at opklare spørgsmål el-ler endda være vært for en sparringsdag hos Børnerådet.

Slutteligt har vi også ressourcepersoner i Børn og Unge, som vil være relevante at tage med i en inddragelsesproces. Blandt de mange forskellige faggrupper repræsenteret i organisa-tionen, vil nogle uden tvivl være gode at have med i fx en følgegruppe. Vi har også perso-ner som Sanne Kjellow i Center for Børn og Forebyggelse, som er specialist i at gennemføre samtaler med børn der har det svært, og som endda uddanner andre i det. Ved Center for Børn, Unge og Familier findes også fagfolk med kompetence på området, og endda med er-faring i gruppesamtaler med børn i udsatte positioner.

Kilder og yderligere læsning

Børnerådets Håndbog i børneinddragelse (2016) er hovedkilden til størstedelen af dette notat, og findes i to eksemplarer hos Herning Kommune Børn og Unge. Hvis man ønsker at læse nærmere, om nogle af de overvejelser og metoder som er beskrevet i notatet, er man velkommen til at låne et af to eksemplarer via Stinne Højer Mathiasen.

Derudover er Øvreeide, H. (2004). At tale med børn. Samtalen som redskab i børnesager en bog, der indeholder idéer til hvordan man håndterer samtaler med børn, der har det svært. Harts Deltagelsesstige kommer fra Hart, Roger W. (1997) Children’s Participation. Slutteligt bygger afsnittet om inddragelsesrationaler på Head, Brian W. (2010) Why not ask them? Mapping and promoting youth participation.