OM ”REMEMBERING CHILD” (TIL IB FRA PER) (1988)€¦ · Te lucis ante terminum er den hymne de fortab-te, eller rettere de prøvede, synger i Skærsilden hver aften: ”beskyt

1Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm

Remembering Child for bratsch (viola) & orke-ster komponeret mellem 1985 og 1986, til-egnet Pinchas Zukerman, førsteopført af St. Paul Chamber Orchestra dirigeret af Arturo di Mecke – med Zukerman som solist, d.12/9 1986 i St. Paul.

Varighed 22-23 min.

Værket var bestilt i 1984 af St. Paul Chamber Orchestra, men først i efteråret 85 samledes motiviske fragmenter til en to-satset helhed. Det kan forekomme usandsynligt men er sandt at der i komponistens bevidsthed ingen association var fra Alban Bergs Violinkoncert selvom denne – 50 år tidligere skrevne stryger-solo-koncert – ligeledes var i 2 satser og tilmed også skrevet til minde om en afdød ung pige!

O M ” R E M E M B E R I N G C H I L D ” ( T I L I B F R A P E R ) ( 1 9 8 8 )

Af Per Nørgård

Dette hænger sammen med den spontane im-puls der kom fra meddelelsen i efteråret 1985 om den 13-årige Samantha Smiths død under en flyveulykke i USA på vej (med den ligeledes omkomne far) til et af de tv-programmer hvor hun talte for nuklear nedrustning – en kam-pagne der tidligere havde fået hende til at skri-ve til den amerikanske og sovjetiske præsi-dent og herved i øvrigt blev inviteret til Sovjet.

Der var megen modtand i mig mod at skabe et ”Requiem” for Samantha – og dette var sand-synligvis grunden til at Bergs koncert ikke faldt mig ind, hvorved utvivlsomt en ekstra modstand mod projektet ville have ladet mig afstå fra det. Mon ikke den slags ”kreativ selv-opholdelsesdrift” udstyrer mange komponi-

Eks. 1 – den voldsomme retardering ledsaget af betoning på, oftest, hver tredie tone efterhånden lader en melodi komme til syne/(høre)

Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm2

Eks. 2 – fortepianoerne resulterer i en overordnet melodi.

Eks. 3 – en tilbagekommen melodisk frase fra et korværk fra 1960, Strandvalmue (”Beach Poppy”) – i violin-soloen.

3Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm

Eks. 4. – er, som starten, et ritardando, hvori de tre indsatser af dét stigende motivs 3., 4. og 5. tone fra 2. sats’ koral ”te ante lucis” indsætter i samme absolutte tempo,

men straks inddrages i den generelle ”de-celeréring”.

Eks. 5 – 2. satsens indledning (to gregorianske koralfragmenter)

Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm4

ster med den naivitet uden hvilket det hele slet ikke vil lette?

I hvert fald arbejdede min bevidsthed med en vis mængde af ”enfoldige” motiver, hvor-med jeg associerede dén enfoldige styrke hvormed barnet Samantha forfulgte sin sag. Selv en så påfaldende enkelthed som indled-ningen af 2. sats for solobratsch (to gregorian-ske koralfragmenter) skyldes altså ikke – be-vidst – slægtskabet med koralidéen hos Berg (endsige Fartein Valen), men den barnlige en-kelhed i de to temaer (se eks. 5 – fra partitu-rets s. 13-15), der sammenflettes med trito-nisk afstand og ”2:3 tempo” i bratschsoloen.

Dog var det mindre den tilsyneladende en-kelhed end det særlige tonale raffinement i de to temaer der tiltrak mig (og altid har gjort det; deres ophold i min bevidsthed går helt tilbage til 1955-56 i Frankrig, hvor jeg opholdt mig i påsken på klosteret i Solésmes og fæst-nede mig særligt ved just disse to påskeme-lodier – (hymnen Te lucis ante terminum og fragmentet, fra Sicut cervus: ”ad fontes aqua-rium”). Først senere forstod jeg at deres fæl-lestræk var deres sidste henh. næstsidste tone der – en heltone under den hidtidigt opfatte-de (foreslåede) tonalitet – pludseligt ændrer hele det tonale billede og derved kaster for-vandlende lys over alt hvad man hidtidigt har hørt. (se eks. 5 henh. 2. systems sidste tone, c, fra ”te ante lucis” og 4. akkolades/systems sid-ste tone (g # )) → f #, fra ”ad fontes aquarium”!).

Tilsvarende ”underfundigheder” – der i deres enkle raffinement tiltaler mig meget – er må-ske at tillægge de andre af mig ”opfundne” temaer, hvoraf ”hovedtemaet” (et dårligt ord, da det sniger sig ind – altså temaet, ikke or-det – men dog gennemsyrer de to satser med dets ”faldende lille terts”) er en tilbagekom-men melodisk frase fra et korværk fra 1960, Strandvalmue (”Beach Poppy”) – se violin-solo-en eks. 3.

Også her var det altså den motiviske prægnans – og ikke ordene – der fangede mig. At jeg se-nere ”checkede” såvel koralerne som korvær-ket for deres tekster og derved fandt en for-bindelse med hovedemnet (Samanthas kamp, barnets kamp mod mørkets kræfter) var mig

naturligvis ikke uvelkomment, men som sagt ikke motivationen til disse optagelser i værket: Te lucis ante terminum er den hymne de fortab-te, eller rettere de prøvede, synger i Skærsilden hver aften: ”beskyt os mod mørket”, og Strand-valmue benævnes af digteren (Thøger Larsen) som ”kætter i verdens ban”, en opfattelse ikke så få autoriteter har udtrykt om de naive, her-under børnene, i fredsbevægelserne.

Endelig er der en vis association til ”Reggae”-rytmen i 2. sats (jf. partituret s. 20 f.f.), hvor imidlertid de karakteristiske ubeto-nede ”efter-dobbelt-slag” forekommer i man-ge tempi samtidigt, vel at mærke uden nogen sinde at to toner fra forskellige tempogrup-per falder sammen. Se fx partiturets side 20 (2. akkolade)!1

Dette træk er i virkeligheden nøglen til hele værket, (i hvis detaljer jeg ikke her vil gå i øv-rigt): der er oftest flere puls-tempi i aktivitet, men de enkelte lags toner er altid ”frie”.

Se fx eks. 1, hvor den voldsomme retarde-ring ledsaget af betoning på, oftest, hver tredie tone efterhånden lader en melodi komme til syne/(høre) – i 2. akkolade – udelukkende sam-mensat af toner fra forskellige tempoversioner af den samme firetone-(uendeligheds-)række.

I 3. akkolade (af eks. 1) høres den alene i soloen, altså uden dens ”konstituerende” ele-menter, de fire rytmelag.

En anden version (det samme (!) noteret mere under forstørrelsesglas, og 2 og 2 i tri-tonus-afstand – som koralerne i 2. sats) ses i eks. 2.

Også her vil fortepianoernes fp’er resultere i en overordnet melodi:

Den indledende firetone-figur (b-fis-g-a) – jf. Crotales/Vibrafon (i Eks. 3) – er lagt ud i for-skellige overtone- eller rettere undertone-brydninger i henh. 4- og 5-tempi, mens so-loerne i violin og viola – ud fra grund- eller overtoner af disse komponeret – frembringer to forskellige melodier, igen uden at nogen toner sammenfalder.

5Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm

Eks. 4 er – som starten – et ritardando, hvori de tre indsatser af dét stigende motivs 3., 4. og 5. tone fra 2. sats’ koral ”te ante lucis” ind-sætter i samme absolutte tempo, men straks inddrages i den generelle ”de-celeréring”. En lignende proces, ritardandoet dog afløst af accelerando, afslutter 2. sats.

De voldsomme forte og allegro-afbrydelser i 2.-sats’ start er ud-kompositioner af en an-den ungdomsoplevelse: på en totalt stille lan-gelandsmorgen brydes luften af en mig helt ubegribelig kompleks lydfanfare! Først ved 3. indsats ”genkendte” jeg et hanegal. Dets ind-placering hér har ingen bevidst symbolbetyd-ning men er helt bestemt af hensynet til ”tö-nend’ bewegte Formen”.

Fik du nu fat i det hele, kære Ib? Ellers tager vi det igen, altså: ”Remembe-

GOD REJSE!! Din hengivne Per

Noter1 det formodes at Ib Nørholm har haft et ek-

semplar af partituret.

■

Manuskript (autograf, 8 sider samt 5 side håndskrevne nodeeksempler (fra Remen-bering Child-partituret) dateret d. 4/1 1988, med overskriften Til Ib fra Per.

Ikke tidligere publiceret.