-
1
Indledning
Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger på det private
arbejdsmarked. Den offentlige debat er præget af en borgerlig myte:
Forestillingen om, danske virksomheder er udsat for enormt pres og
at der ikke er penge til ordentlige løn og arbejdsvilkår. Dette
notat går i rette med den borgerlige myte for at slå en central
pointe fast: Der er penge nok.
Notatet er delt op i fem afsnit: 1. Direktørlønninger2.
Konkurrenceevnen3. Overskud i virksomhederne4. Udbytter i stedet
for arbejdspladser5. Indkomst- og formuefordeling i Danmark
Vi håber, at notatet kan bidrage til at nuancere debatten om
hvorvidt der er råd til en ordentlig løn og ordentlige
arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet i Danmark. Det er vores vurdering,
at der er stærkt behov herfor.
OK14– Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige
arbejdsvilkår
Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen27.
februar 2014
-
2
1. Direktørlønninger
Ledernes løn stiger – almindelig lønmodtageres falder
Krisen har gjort skellet mellem ledernes og de almindelige
ansattes løn større. Ser man på de private lederes lønud-vikling
hen over kriseårene 2009 til 2012, så er den steget med 13,2 pct.,
mens almindelige lønmodtagere (uden le-delsesansvar) har haft en
lønfremgang på 6,8 pct.
Tager man imidlertid højde for at priser samtidig er ste-get –
og dermed har udhulet lønnen, ja så er billedet et an-det. Den
reale aflønning af lederne er steget med 5 pct., mens den reale
lønudvikling for almindelige lønmodtage-re er faldet med 0,7 pct.
Ikke blot har almindelige lønmod-tagere i den private sektor
oplevet et reallønsfald, men samtidig er ledernes løn fortsat med
at vokse. Lønforskel-len mellem den private sektors almindelige
lønmodtagere og ledere er altså steget markant. Se figur 1 og
2.
Den gennemsnitlige løn på det private arbejdsmarked var ifølge
Danmarks Statistik 293,28 kr. i 2012, inklusive alle løndele.
Topdirektørerne er blevet dobbelt så dyre under krisen
Selvom lederne over en bred kam har fået mere i løn-ningsposen,
så står det ikke mål med de danske topche-fers lønudvikling.
Topchefernes løn er stukket helt af fra
lønningerne hos almindelige lønmodtagere. Ifølge PwC og
Ugebrevet A4 er den gennemsnitlige topdirektørs løn gået fra at
svare til 15 gennemsnitlige LO-lønninger til nu at svare til 30 –
på blot 6 år.
På trods af den økonomiske krise, der er blevet brugt til at
retfærdiggøre faldende realløn og mindre velfærd, steg
topdirektørernes løn med 16 pct. fra 2011 til 2012.
Næsten uden undtagelse har kraftigt stigende lønnin-ger til
direktørerne været tendensen i tre årtier.
Fra 1983, hvor en topdirektør i gennemsnit fik 850.000 kr.,
svarende til 1,8 mio. kr. i 2012-priser, og til 2012, hvor den
gennemsnitlige C20-direktør henter 11 millioner kr. om året.
Denne udvikling har været med til at skabe et stadigt større
skel mellem folk på gulvet og direktørerne i hjørne-kontorerne.
Alligevel hører man altid den samme sang fra topcheferne om, at
lønningerne skal ned, hvis hjulene skal komme i gang. Det er bare
ikke deres egen løn, de tænker på.
Læs mere på Enhedslistens temaside: www.dyrebosser.dk.
Figur 1
Lønniveauet for ledere og lønmodtagere uden ledelsesansvar
(2012-kr.) i den private sektor, 2009-2012
Figur 2
Udvikling i lønnen for ledere og lønmodtagere uden
ledelsesansvar (2012-priser) i den private sektor, 2009=100
Anm.: Lønnen er »Fortjeneste pr. præsteret time« i løbende
priser omregnet til 2012-kr. ved deflation med
forbrugerprisindekset. I figur 2 er lønudviklingen indekseret med
2009 som basisår. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Tabel
SAO12 og PRIS61. Egne beregninger.
-
3
2. Konkurrenceevnen
Intet dansk konkurrenceevne-problem
Konkurrenceevnen er et komplekst begreb og der er ikke én
entydig definition af konkurrenceevne. De borgerlige og regeringen
bruger oftest lønkonkurrenceevnen alene som udtryk for
konkurrenceevnen1. Det er imidlertid ikke nogen god målestok. Flere
forskere og De Økonomiske Råd peger på, at konkurrenceevnen
afhænger af en række an-dre faktorer: Produktivitet, teknologi,
priskonkurrencen på de enkelte produkter.
Et af de sikreste mål for, at det går godt for dansk
er-hvervsliv er det historisk høje og langvarige overskud på
betalingsbalancens løbende poster, som udtrykker Dan-marks stilling
overfor udlandet. Siden 1990 har der været uafbrudt overskud
undtagen i 1998. Efter 1998 er over-skuddet blot blevet større og
større. I 2012 var overskud-det på betalingsbalancen således ca.
110 mia. 2013-kr. svarende til godt 5 pct. af BNP, mens den i 2013
foreløbigt er opgjort til 134 mia. kr. Se figur 3. Samtidig er det
værd at bemærke, at det ikke er stigende indtægter på olie og
naturgas, der har trukket overskuddet.
Analyser af De Økonomiske Råd viser ligeledes, at når man ser på
dansk eksports markedsandele er der ingen grund til at konkludere,
at der er et konkurrence-evne-problem2. Tidligere har analyser fra
Arbejderbe-vægelsens Erhvervsråd og Nationalbanken nået samme
konklusion. Alligevel holder regeringen fast i
lønkon-kurrenceevnen, som målestok for om det går godt med dansk
erhvervsliv.
Figur 3
Betalingsbalancens løbende poster 1990-2013, mia. kr.
(2013-priser)
Kilde: Danmarks Statistik. Tabel NATHO09, PRIS61, BOP3. Egne
beregninger. Anm.: Der er omregnet til 2013-priser ved brug af
forbrugerprisindekset. Tal for 2013 er sum af kvartaler fra
Danmarks Statistik, tabel BOP3, jf. også Danmarks Statistik Nyt nr.
68 »Udenrigsøkonomi 2013: Eksport og investeringer bag
rekordoverskud«.Online:
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR068.pdf
-
4
3. Overskud i virksomhederne
Historisk opsparingsoverskud i virksomhederne
Der er penge nok i de danske virksomheder. De sidste tre år har
der været et rekordstort opsparingsoverskud i virksomhederne. I de
ikke-finansielle selskaber, dvs. er-hvervsvirksomhederne, er der i
årligt i perioden 2010-2012 lagt ca. 100 mia. kr. (årets priser)
til kistebunden. Og i de første 3 kvartaler af 2013 var
opsparingsoverskuddet mere end 70 mia. kr. Der er med andre ord
masser af penge i virksomhederne til at skabe job og til en
ordentlig løn. Se figuren nedenfor.
Virksomhedernes overskud er på før-krise niveau
Erhvervsvirksomhedernes overskud er ligeledes på ni-veau med
overskuddene før krisen. Som man kan se har overskuddet fra 2011
til 2013 udvist en stigende tendens. Målt i årets priser var
overskuddet i de ikke-finansielle sel-skaber i 3. kvartal 2013 det
højeste i de kvartalsvise na-tionalregnskabstal. Målt i
2000-priser, er overskuddet i 3. kvartal 2013 det højeste siden 4.
kvartal 2007 – altså før krisen. Se figuren nedenfor.
Industrivirksomhederne scorer store overskud.
Industrien i Danmark scorer igen store overskud efter kri-sen.
Det kan man se på overskudsgraden, som måler profit
ift. den samlede investerede kapital, og på forrentningen af
egenkapitalen. Fagbladet har lavet en undersøgelse, der viser, at
overskudsgraden er den bedste i 10 år. Det samme er forrentningen
af egenkapitalen.
Rekordoverskud i danske virksomheder
Der er også store overskud i resten af erhvervslivet. Det viser
en anden analyse fra Fagbladet 3F.
Problemet er bare, at virksomhederne ikke bruger pen-gene på at
ansætte folk – i stedet fyrer det medarbejdere til skade for
beskæftigelsen.4
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt
rekordniveau
Den private sektor har et ekstremt opsparingsoverskud – dvs. de
lægger ekstremt mange penge til side hvert år. Ifølge Danmarks
Statistik og AE-rådet er der tale om mere end 150 mia. kr., som
ikke bruges på reinvesteringer i fy-sisk realkapital. Pointen er:
Der er masser af penge i virk-somhederne.5
Figur 4
Opsparingsoverskuddet i de ikke-finansielle selskaber 1990-2012,
årets priser.
Anm.: Opsparingsoverskuddet er udtrykt ved
nettofordringserhvervelsen. Kilde: Danmarks Statistik,
Statistikbanken, Tabel NATSO08.
Figur 5
Nettooverskud af produktionen i ikke-finansielle selskaber,
2005K1-2013K3
Anm.: Nettooverskud af produktionen for ikke-finansielle
selskaber i hhv. årets priser og korrigeret for inflationen målt
ved forbrugerprisstigningerne (2000-priser). Forbrugerprisindekset
er omregnet til kvartalsgennemsnit.Kilde: Danmarks Statistik,
Statistikbanken, Tabel NATKSO02 og PRIS12. Egne beregninger.
-
5
Tabel 1
Overskudsgrad og forrentning af egenkapital i
industrivirksomhederne.
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Overskudsgrad (pct.) 6,5 6,4 6,4 5,8 5,8 5,7 6,2 6,2 5,8 4,1 6,7
7,1
Forretning af egenkapital (pct.) 13,8 9,3 10,7 11,8 13,6 15 15,6
20,8 14,4 10,9 17,6 20,2
Kilde: Fagbladet3
-
6
4. Udbytter i stedet for arbejdspladser
Udbytter i stedet for arbejdspladser
En stor del af det overskud, som virksomhederne tjener hjem
bliver ikke brugt til investeringer i Danmark, som kunne give
arbejdspladser. I stedet spares pengene op el-ler bruges til at
investere i udlandet.
Samtidig går en væsentlig del af overskuddet til udbyt-te til
aktionærerne. Det er således en uproduktiv måde at bruge
overskuddet på.
I Berlingske opgjordes udbyttebetalingerne fra de stør-ste
danske selskaber i 2011 og 2012. Opgørelsen viser, at de store
selskaber havde eller stod til at udbetale store aktieudbytter.
Sammenlagt med aktietilbagekøb6 var der tale om udbytter for 33
mia. kr. i 2011 og for 41 mia. kr. i 2012. Forklaring fra en
ekspert lød: »Virksomhederne har rekordstore overskud, en historisk
lav gæld og kæm-pestore formuer sparet sammen.«7
Store udbyttebetalinger siden krisen
Ikke blot de store virksomheder betalte udbytter. Dette er et
generelt træk ved de VP-registrerede aktier.
I figuren nedenfor kan man se, at aktieudbytterne fra de
VP-registrerede aktiertog et dyk fra 2008 til 2010. Men herefter er
udbytter steget kraftigt målt i årets priser. Ak-tieudbytterne
udbetales primært fra ikke-finansielle sel-skaber, som i 2013 har
udbetalt godt 25 mia. kr. i aktieud-bytter.
Fremstillingsindustriens aktieudbytter udgør en væ-sentlig del
af de ikke-finansielle selskabers udbytter. Si-den 2008 er
aktieudbytterne fra fremstillingsvirksomhed steget til næsten det
dobbelte i 2013 målt i årets priser, således at de i 2013 lå på
godt 10 mia. kr. I 2011 udbetalte fremstillingsindustrien udbytter
for næsten 20 mia. kr. i årets priser.
Tabel 2
Udbytter og tilbagekøb fra de store danske selskaber 2011-2012,
mio. kr. årets priser.
Udbytte Tilbagekøb af aktier Udbytte i pct. af overskud efter
skat
Samlet
A2012 2011 2012 2011 2012 2011 2012 2011
Nordea Bank 10.221 7.791 231 30 44 pct. 40 pct. 10.452 7.821
Novo Nordisk 9.715 7.742 12.162 10.839 45 pct. 45 pct. 21.877
18.581
TDC 1.898 1.790 N/A 750 N/A N/A 1.898 2.540
Tryg 1.594 400 F800 0 72 pct. 35 pct. 2.394 400
ColoplastC 841 585 500 500 38 pct. 32 pct. 1.341 1.085
NovozymesE 687 599 832 400 34 pct. 33 pct. 1.519 999
FLSmidth & Co 479 479 E175 100 36 pct. 33 pct. 654 579
H. Lundbeck 392 685 21 9 35 pct. 30 pct. 413 694
Chr. Hansen HoldingB 387 484 397 0 40 pct. 40 pct. 785 484
Samlet 26.214 20.555 15.118 12.628 41.333 33.182
Anm.: A: For 2012 er det foreslåede udbytte; B: 2011/12 og 10/11
omregnet fra euro til DKK; C: 2011/12 og 10/11; D: Beregnet på
baggrund af oplyst udbytte og årets resultat; E: De har solgt egne
aktier for 22 mio. kr.; E: De har solgt egne aktier for hhv. 156 og
165 mio. kr.; F: Foreslået aktietilbagekøb. Nordeas aktier er både
registreret ved VP-centralen i Danmark og værdipapircentralen i
Sverige. Derfor registreres kun en del af Nordeas udbyttebetaling
af VP-centralen i Danmark.Kilde: Berlingske. 15.02.2013. Sektion:
Business. Side: 6-7. »Rekordudbytte fra de store virksomheder«.
-
7
Figur 6
Udbytter fra VP-registrerede aktier 2008-2013, mio. kr. årets
priser
Anm.: Tabellen viser aktieudbytter fra VP-registrerede
værdipapirer. Enheden er mio. kr. i årets priser. Perioden dækker
2008M1 – 2013M11 og sammenregnet på år. December måned er altså
ikke inkluderet i opgørelsen.Kilde: Danmarks Statistik,
Statistikbanken. Tabel: DNVPDKU. Egne beregninger.
Aktionærerne forgyldes i 2014
Der har siden 2010 været en stigning i udlodning af ud-bytter
fra aktieselskaberne. I takt med at overskuddet i virksomhederne er
vokset, der er færre medarbejdere og virksomhederne ikke investerer
i samme grad, men sparer
op i stedet, ser flere direktioner det som sin pligt at
udbe-tale store udbytter. I 2013 skrev Nationalbanken, at dan-ske
udbytter er på det højeste niveau siden 2006. Og 2014 forventes at
blive et rekordår for udbytter fra de største selskaber.8
-
8
5. Indkomst- og formuefordelingen i Danmark
Indkomst: De rige bliver rigere
Indkomstfordelingen er stadig meget skæv og er ble-vet mere skæv
hen over opturen og krisen. De rige bli-ver rigere og de fattige
bliver fattigere. I figuren ne-denfor er vist den gennemsnitlige
disponible indkomst i tiendedele (deciler) af befolkningen. 1.
decil er den fattigste tiendedel af befolkningen og 10. decil er de
rigeste 10 procent af befolkningen. Disponibel ind-komst er
indkomsten til rådighed (dvs. efter skatten er betalt).
Som man kan se, var den gennemsnitlige disponible indkomst for
den rigeste tiendeldel 541.000 kr. om året. Til sammenligning er
den disponible indkomst for en person i 6. decil blot 222.000 kr.
Den rigeste tiendedel sidder med andre ord på 21 pct. af den
samlede disponible indkomst.
Formuen: Enorm koncentration hos de rigeste10
Det er også personer med de højeste indkomster, der har den
største formue. I grafen nedenfor er gengivet hvor-dan formuerne er
fordelt på indkomstdeciler, dvs. et kryds mellem indkomstgrupperne
og deres formue.
For eksempel havde personer i 10. indkomstdecil en gennemsnitlig
nettoformue på 1,366 mio. kr. Heroverfor havde en gennemsnitlig
person i 5. indkomstdecil en net-toformue på 242.000 kr. – eller
hvad der svarer til 1/5 af den højeste indkomstdecils formue.
Det svarer til, at den tiendedel (10. decil) med den høje-ste
indkomst i 2009 ejede over 35 pct. af formuerne i Dan-mark. Den
rigeste tiendedel ejede dermed næsten lige så meget som de
fattigste 70 pct. af den danske befolkning (38,3 pct.).
Uligheden i formuerne er imidlertid langt mere skæv mod toppen,
når formuen opgøres på formuedeciler – dvs. befolkningen opdelt
efter størrelsen på formuen og ikke efter hvor stor indkomsten
er.
Nettoformuen var i gennemsnit 2,8 mio. kr. for en per-son blandt
de 10 pct. mest formuende. Omvendt havde personer i den mindst
formuende tiendedel en gennem-snitlig nettogæld på 600.000 kr.
En person i 5. decil – dvs. nogenlunde midt i
formue-fordelingen, havde til sammenligning en nettoformue på blot
47.600 kr. Det svarer til 2 pct. af formuen hos en per-son i 10.
formuedecil.
Figuren nedenfor viser den gennemsnitlige formue hos en person i
formuedecilerne. Samtidig viser figuren andelen af den samlede
formue, som hver af formuedeci-lerne ejer. Fx ejer 10. formuedecil
hele 70 pct. af den sam-lede formue i Danmark. En enorm rigdom
koncentreret hos de allerrigeste.
Figur 7
Gennemsnitlig disponibel indkomst for 25-59-årige i Danmark
2011, fordelt på deciler. (2013-priser).
Figur 8
Fordelingen af den disponible indkomstmasse i 2011 på deciler,
som andel af samlet indkomst, pct.
Kilde: AE (2013): »Fordeling og levevilkår 2013«9
-
9
Figur 9
Gennemsnitlig nettoformue i Danmark fordelt på indkomstdeciler,
2009.
Figur 10
Gennemsnitlig nettoformue i Danmark fordelt på formuedeciler i
2009, 1000 kr. og andele
Kilde: AE (2009).11
Anm.: Figur 9 viser den gennemsnitlige formue (1000 kr.) for
personer i hver af indkomstdecilerne. Figur 10 viser den
gennemsnitlige formue (i 1000 kr.) for personer i hver af
formuedecilerne, og den samlede formuemasse for den enkelte
formuedecil.
-
10
Noter
1. Se fx Økonomi og Indenrigsministeriet (2013): »Økonomisk
Analyse nr. 7: Hvorfor er der overskud på betalingsba-lancen?« og
ȯkonomisk Analyse nr. 15: Danske industrivirksomheders
lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret«. www.oim.dk
2. Se DØR (2013): »Dansk økonomi – forår 2013«, Kap. 1, afsnit
I.6.
http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2013/Trykt/F13_Kapitel_1.pdf
3. Fagbladet (2.7.2013): »Industrien scorer rekordoverskud til
ejere«.
http://forsiden.3f.dk/article/20130702/NYHEDER/130709986/2218/LONARB09
4. Kilde: Fagbladet 3F (17.09.2013): »Rekordoverskud i danske
virksomheder«.
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/20704b8a415c4e1eadf94d91977e3c63-20130917-rekordoverskud-i-danske-virksomheder
5. Kilde: AE (04.04.2013): »Opsparingsoverskud i den private
sektor på ekstremt rekordniveau«.
http://www.ae.dk/analyser/opsparingsoverskud-i-den-private-sektor-paa-ekstremt-rekordniveau
6. Aktietilbagekøb er en mere indirekte form for udbytte, hvor
aktien bliver mere værd, fordi selskabet opkøber aktier og lader
dem udgå. Derved bliver der færre aktier, men virksomhedens værdi
antages uændret – i nogle tilfælde antages den at stige – hvorved
aktiekursen på de tilbageværende aktier stiger. Stiger kursen mere
end hvad der er købt aktier tilbage for, da er gevinsten for
aktionærerne ved tilbagekøb større end hvis selskabet blot havde
udbetalt udbytter.
7. Kilde: Berlingske. 15.02.2013. Sektion: Business. Side: 6-7.
»Rekordudbytte fra de store virksomheder«.
8. Kilder: Jyllands-Posten, 11. december 2013. Sektion: Erhverv.
Side 4. »Aktionærer forgyldes i 2014«. Jyllands-Posten, 8. april
2013. Sektion: Børs. Side 9. »Udbytter i voldsom vækst«.
Nationalbanken (7. juni 2013): »Danske udbytter er på det højeste
niveau siden 2006«. Online:
http://www.nationalbanken.dk/DNDK/statistik.nsf/side/VPS20130607Nyt
9. For en beskrivelse af forudsætningerne bag beregningen
henvises til AE (2013) »Fordeling og levevilkår 2013«, s. 10.
http://www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_fl-13.pdf
10. For en forklaring af beregningen af formuen, se AE (2009)
»Formuer koncentreret blandt de rigeste«. Online:
http://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_formuer-koncentreret-blandt-de-rigeste.pdf
11. Se AE (2009) »Formuer koncentreret blandt de rigeste«.
Online:
http://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_formuer-koncentreret-blandt-de-rigeste.pdf