Joshua T. Nappa’s ind- tryk af Danmark 1-2 Støt kampen mod Ebola 2 Missionærbrev: Et re-designet liv 3 Missionærbrev: En kæde af kvinde- stemmer 4-5 Advent er forventningernes tid 6 BEDEPLAN: Januar — Februar 2015 7 BEDEPLAN: Marts — April 2015 8 Nekrolog: David Windibiziri 9-10 Studierejse til Tyrkiet 10 Nyt om navne 11 Mission Afrika Dag d. 7. marts 2015 12 Nr. 4—2014 I dette nummer: Nyt til baglandet ”Nyt l baglandet” udgives af Mission Afrika og ud- kommer fire gange årligt. Mission Afrika, Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg. Development Officer i LCCN på besøg i Danmark Af Anne Sofie Bjørn Bitsch Både tre måneders benhårde lektioner om projektstyring og blødere læring om dansk kultur røg med i kufferten, da Joshua Timothy Nappa drog tilbage til Nigeria i slutningen af november. Men vejret lod han blive i Danmark. Han er altid flot klædt, far til tre smukke piger og ambitiøs på både egne og den nigerianske kirkes vegne. Og så har han netop overstået et inter- nationalt kursusforløb på Diakonhøjskolen i Aarhus. Joshua Timothy Nappa er tilknyttet Mission Afrikas partner Kristi Luther- ske Kirke i Nigeria (LCCN) og udpeget til at beklæde posten som Develop- ment Officer. Med denne titel i ryggen skal han fungere som bindeled mellem LCCN’s ni stifter og Mission Afrika, når der skal samarbejdes om konkrete udviklingsprojekter som eksempelvis bi-avl, brøndboringer eller lokal kapacitetsopbygning. En sådan stilling kræver imidlertid både viden og lyst til læring. Det sidste har Joshua utvivlsomt, og derfor valgte LCCN´s ledelse i samarbejde med Mission Afrika at sende ham på et tremåneders uddannelsesophold i Dan- mark fra september til november 2014. ”Mit ophold på Diakonhøjskolen har lært mig en masse om projektorien- teret udviklingsarbejde. Udviklingsprojekter koster ofte penge, og hvis vi i LCCN ønsker tilskud, skal vi skrive konkrete ansøgninger til for eksempel
Ønsker for LCCN's udvikling og indtryk fra et studieophold i Danmark. Et "re-designet" liv - Mette og Claus Swartz Andersen fortæller om flytningen til Cypern. En kæde af kvindestemmer - præstefruer på TCNN fortæller.
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Joshua T. Nappa’s ind-
tryk af Danmark
1-2
Støt kampen mod Ebola 2
Missionærbrev:
Et re-designet liv
3
Missionærbrev:
En kæde af kvinde-
stemmer
4-5
Advent er
forventningernes tid
6
BEDEPLAN:
Januar — Februar 2015
7
BEDEPLAN:
Marts — April 2015
8
Nekrolog: David
Windibiziri
9-10
Studierejse til Tyrkiet 10
Nyt om navne 11
Mission Afrika Dag
d. 7. marts 2015
12
Nr. 4—2014
I dette nummer:
Nyt til baglandet
”Nyt til baglandet” udgives af Mission Afrika og ud-kommer fire gange årligt. Mission Afrika, Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg.
Development Officer i LCCN på besøg i Danmark
Af Anne Sofie Bjørn Bitsch
Både tre måneders benhårde lektioner om projektstyring
og blødere læring om dansk kultur røg med i kufferten, da
Joshua Timothy Nappa drog tilbage til Nigeria i slutningen
af november. Men vejret lod han blive i Danmark.
Han er altid flot klædt, far til tre smukke piger og ambitiøs på både egne
og den nigerianske kirkes vegne. Og så har han netop overstået et inter-
nationalt kursusforløb på Diakonhøjskolen i Aarhus.
Joshua Timothy Nappa er tilknyttet Mission Afrikas partner Kristi Luther-
ske Kirke i Nigeria (LCCN) og udpeget til at beklæde posten som Develop-
ment Officer. Med denne titel i ryggen skal han fungere som bindeled
mellem LCCN’s ni stifter og Mission Afrika, når der skal samarbejdes om
konkrete udviklingsprojekter som eksempelvis bi-avl, brøndboringer eller
lokal kapacitetsopbygning.
En sådan stilling kræver imidlertid både viden og lyst til læring. Det sidste
har Joshua utvivlsomt, og derfor valgte LCCN´s ledelse i samarbejde med
Mission Afrika at sende ham på et tremåneders uddannelsesophold i Dan-
mark fra september til november 2014.
”Mit ophold på Diakonhøjskolen har lært mig en masse om projektorien-
teret udviklingsarbejde. Udviklingsprojekter koster ofte penge, og hvis vi i
LCCN ønsker tilskud, skal vi skrive konkrete ansøgninger til for eksempel
Nyt til baglandet Side 2
LAD OS STÅ SAMMEN MOD EBOLA Flere end 14.000 vestafrikanere er siden marts 2014 blevet ramt af ebola på egen krop, heraf er 5.160
døde. I realiteten er tallene sandsynligvis langt større, da Verdenssundhedsorganisationens opgørelser
kun dækker de sygdomstilfælde, der har været i kontakt med sundhedsvæsenet.
Læs om vores partneres store indsatser i kampen mod ebola på www.missionafrika.dk
og støt dem med både forbøn og økonomisk hjælp. De har brug for din hjælp.
Reg.nr: 5061 Kontonr: 1060018
Mærk indbetalingen med projektnummer 3027 (indsatsen i Sierra Leone) eller 2124 (indsatsen i Mali)
Mission Afrika takker for din støtte!
Mission Afrika. Sådanne ansøgninger beskriver, hvad pro-
jekterne går ud på, hvor mange penge der er brug for, og
hvor bæredygtige projekterne er. Min opgave i LCCN
fremadrettet er blandt andet at formulere projektansøg-
ninger i samarbejde med vores lokale Project Officers i de
enkelte stifter. Med de kompetencer jeg har fået fra Dia-
konhøjskolen, kan jeg meget bedre beskrive et udviklings-
orienteret projektarbejde, end jeg kunne tidligere,” forkla-
rer Joshua.
”Vi skal udvikle kirken”
Udover procedurer omkring ansøgninger har den 39-årige
Joshua også tilegnet sig kompetencer inden for kristent
socialt arbejde, økonomistyring og kommunikation. Kom-
petencer, som han glæder sig til at sætte i brand gennem
arbejdet i stifterne.
”Min drøm er, at LCCN skal fortsætte med at udvikle sig.
Evangeliet blev bragt til Nigeria med én mand, danskeren
Niels Brønnum, og nu er vi flere millioner medlemmer i
LCCN. Det viser, at vi har udviklet os, og det vil vi fortsæt-
te med. Når jeg kommer hjem, vil jeg starte med at mø-
des med de enkelte Project Officers i stifterne og tale med
dem om det udviklingsmæssige arbejde. Jeg vil finde ud
af, hvordan vi sammen kan flytte kirken fysisk og åndeligt
fremad på en måde, der passer til de enkelte stifter,” siger
Joshua og fortsætter:
”Om 10 år håber jeg, at LCCN ikke længere har brug for
økonomisk støtte udefra for at klare sig, og at vi kan gå
ud og hjælpe andre folk mere, end vi gør i dag. Det er min
tro, og det er mit håb. Men vi skal selvfølgelig blive ved
med at bevare den nære kontakt, det venskab, vi gennem
mere end 100 år har haft med Mission Afrika.”
På papiret lyder opgaven let, men Joshua er klar over, at
løsningerne ikke kommer af sig selv. Især er han bekym-
ret for den aktuelle udfordring i Nigeria med den islamiske
terrorgruppe Boko Haram.
”Det største problem for os lige nu er Boko Haram; især i
den nordøstlige del af landet. Der er virkelig mange krist-
ne, der lider under Boko Harams hærgen. Også kristne i
LCCN-menigheder. Jeg håber, at det er muligt for mig
også at besøge de menigheder og se på udviklingspotenti-
alerne der, men Boko Haram gør det vanskeligt. Må Gud
snart løse det problem. Det tror jeg på, han vil,” siger
Joshua.
Ligeværdighed er bedst
Opholdet på Diakonhøjskolen har ikke kun kastet intellek-
tuelle udfordringer af sig. Også på det personlige plan har
Joshua stuvet den mentale kuffert fuld.
”Et ordsprog siger, at kultur hverken er godt eller dårligt,
men bare en forskel. Men på ét område mener jeg faktisk,
at dansk kultur er bedre. Jeg oplever i Danmark, at lærer-
ne opfatter de studerende som ligeværdige med dem
selv. Lærerne holder øjenkontakt med de studerende og
har smil i øjnene, når de taler sammen. Det er en åben
tilgang, som får den studerende til at udtrykke, hvad han/
hun har brug for. På den måde lærer den studerende me-
re, for læreren ønsker virkelig at give ham/hende en kva-
litetsuddannelse. I Nigeria vil en lærer bare have respekt
fra den studerende. Når jeg kommer tilbage til Nigeria, vil
jeg huske på, at man får mere ud af hinanden, hvis man
behandler hinanden som ligeværdige. Det er sådan, Gud
ønsker, det skal være,” siger Joshua.
Én læring fra Danmark lader Joshua dog blive i Danmark.
”Flere danskere har sagt til mig, at novembervejret i år
har været venligstemt i Danmark. Come on! Det forstår
jeg slet ikke. På mit værelse på Diakonhøjskolen har jeg
skruet radiatoren op på fem, og jeg fryser stadigvæk.
Lige præcis vejret kan jeg bedre lide i Nigeria,” konstate-
rer han med et glimt i øjet.
Side 3
Et ’redesignet’ liv ”På alle måder oplever vi, at Gud tager
vare på os og velsigner os i arbejdet,”
skriver ægteparret Mette Swartz og
Claus Andersen, der er udsendt af Missi-
on Afrika til tv-satellit-stationen SAT-7
på Cypern.
Af Mette Swartz og Claus Andersen, SAT-7
I december 2012 fik vi en mail, som skulle vise sig at få
afgørende betydning. Der stod ganske kort, om vi ville
rejse til Cypern og arbejde for satellit-tv-stationen SAT-
7. Vores tilbagemelding var, at det troede vi ikke lige, vi
skulle.
Alligevel begyndte det at rumstere, for når vi blev
spurgt, måtte vi også overveje det. I hvert fald hvis vi
virkelig mente, at Jesus har kaldet os til discipelskab og
tjeneste. Og det mente vi! Alligevel dukkede en del
spørgsmål op: Hvad med vores hus og vores to yngste
børn på 14 og 17 år? Og hvad skulle Claus lave, da det
især var Mettes faglige baggrund med journalistik, kom-
munikation og markedsføring, der blev efterspurgt.
Halvandet års forberedelse
Samtaler med Mission Afrika og SAT-7 begyndte, lige-
som vi tog på en rejse til Cypern i sommeren 2013 sam-
men med vores fire børn og en svigersøn. Flere samtaler
fulgte, og vi satte hus, biler og ting til salg.
Alt i alt brugte vi halvandet år på at få gjort alt klar,
hvilket jo på mange måder er ret lang tid. Alligevel er
det ikke for lang tid, når man i en alder af 50 år fuld-
stændig sadler om og sælger alt for at flytte til et nyt
land for at bo og arbejde. Vores yngste søn, Joachim,
nåede at blive 19 år og blev student i sommers. Han er
netop rejst til Canada, og vores yngste datter, Josefine,
er blevet 16 år og er nu på efterskole i Danmark.
Bekymring afløst af velsignelse
På mange måder kan man bekymre sig om meget. Det
gjorde Mette også inden afrejsen. Kunne vi sælge hu-
set? Hvordan skulle det gå? Kunne vi klare os sprogligt?
Ville vi kunne finde ud af arbejdet? Ville vi kunne klare
at være væk fra børn, forældre og familie?
Der var virkelig mange tanker! Men når alt det er sagt,
så må vi bare sige, at det er gået over al forventning.
Bekymringerne er blevet gjort til skamme, og på alle
måder oplever vi, at Gud tager vare på os og velsigner
os i arbejdet. Vi er meget taknemmelige for al den op-
bakning og forbøn, der er til og for os fra vores menig-
hed i Gjern og fra Mission Afrika.
´Varmt´ at være kristen
Nu er vi så her - på en lille ø på størrelse med Sjælland.
For mange er det en ferieø med masser af solskinstimer
- og her er da også dejligt – men for os er det blevet
vores bo- og arbejdssted. Det egentlige arbejde for SAT-
7 og vores hverdag ligger i Mellemøsten og Nordafrika,
og vi oplever, at de mennesker, der bor der, har det
´varmt´ i mere end én forstand; i hvert fald hvis man er
kristen eller tilhører en minoritetsgruppe. Det er blevet
sværere at være kristen i Mellemøsten og Nordafrika, og
derfor giver det virkelig god mening at sende kristne tv-
udsendelser til de områder. For nogle er SAT-7 den ene-
ste livline til en kirke, til bibelundervisning og til et kri-
stent fællesskab. For nogle er det endda en hemmelig-
hed, at de er kristne, fordi de ved, at deres familie og
venner vil slå hånden af dem, hvis de afslører deres tro.
Stolt af SAT-7
Selvfølgelig er det forskelligt, hvilke sociale, åndelige og
økonomiske vilkår mennesker lever under i Mellemøsten
og Nordafrika. Men næsten alle i Mellemøsten og Nord-
afrika har adgang til satellit-tv, hvilket giver utrolige
muligheder. På alle SAT-7´s kanaler er der live-shows,
hvor seerne kan ringe ind med spørgsmål, tale med
værterne og komme med forbønsemner. Vi har overvæ-
ret flere shows og optagelser i studierne både i Tyrkiet
og her på Cypern. Hver gang vi har været ude i et af
studierne, glæder vi os over det gode arbejde, der bliver
gjort af både medarbejdere og frivillige i SAT-7. Lige nu
er vi særligt stolte over, at stationen har et skolepro-
gram i støbeskeen til næste år. Mange børn kommer
ikke i skole i øjeblikket, da tusindevis er på flugt fra bå-
de Syrien og Irak. Men selv om børnene bor i flygtninge-
lejre, har de adgang til tv, så hvorfor ikke give dem no-
get god undervisning?!
Vi er, hvor vi skal være
Vi er stadig nye i SAT-7-familien og har meget at lære
både i SAT-7 samt i Mellemøsten og Nordafrika. Men
efter godt to måneder kan vi kun sige, at vi er, hvor vi
tænker, vi skal være, og at Gud lægger tingene til rette
for os. Vi er glade for vores nye liv her. For os har det
været det helt rigtige at ´redesigne´ vores liv.
Nyt til baglandet Side 4
En kæde af kvindestemmer
Af Ingelise Benner, TCNN
Hvad tænker I om Boko Haram?
”Åh, hvor kunne jeg tænke mig at møde
Nigerias præsident og alle de høje her-
rer. Så ville jeg tale med dem om Boko
Haram. Men jeg kan ikke, min uddan-
nelse er for dårlig til at tale med sådanne mennesker.
Folk fra min landsby har måttet flygte, og de lever nu
oppe i bjergene. De har ingen vand og ingen mad; flere
dør af sult.” Mary
”De, som ikke nåede at flygte fra min landsby, fik halsen
skåret over, ligesom man gør, når man slagter en ged.”
Jummai
”Jeg arbejdede i Borno-staten, inden jeg for to år siden
kom her til kvindeskolen. I Borno-staten har Boko Ha-
ram huseret siden 2006. Jeg har været traumatiseret på
grund af det, og som følge deraf har jeg fået hjertepro-
blemer.” Rebecca
”Jeg beder om, at Gud vil gøre det, som mennesker ikke
kan gøre.” Jessica
Hvilke interesser har I?
”Jeg vil gerne strikke, så jeg kan velsig-
ne andre med det tøj, jeg har strikket.”
Safara’u
”Jeg er interesseret i at få mere uddannelse.” Damla
”Jeg er interesseret i landbrug. Jeg sælger det, vi hø-
ster. Fra salget får vi midler til at betale skolepenge.”
Alice
”Jeg er interesseret i, at folk over hele verden vil bede
om fred for Nigeria.” Mary
”Jeg kan godt lide at synge. Det gør mig glad.” Mercy
Hvad er jeres ønsker for jeres
egen og for jeres børns fremtid?
”Jeg ønsker, at min familie skal vokse i
troen på Jesus.” Lydia
”Jeg ønsker, at min familie skal være lykkelig, og at mine
børn kan få en uddannelse.” Alice
Ingelise Benner arbejder på præsteskolen TCNN’s kvindeskole i Jos, Nigeria, hvor hun undervi-
ser kommende præstehustruer. I mange afrikanske kirker har præstens kone ansvar for det
sociale arbejde, som kirken driver, mens præsten spiller en vigtig rolle som åndelig vejleder og
rådgiver i mange af livets forhold. Derfor er det vigtigt, at både præst og ægtefælle klædes
bedst muligt på til jobbet.
På disse sider kan du møde Ingelises klasse og læse, hvad Mary, Jummai, Rebecca, Jessica,
Rachel, Deborah, Mercy, Alice, Lydia, Nandem, Safara´u, og Damla tænker om livet og fremti-
den i et uroplaget Nigeria.
Det blev sagt på bestyrelses-
mødet den 8. november 2014
”Med udgangspunkt i et udsendt oplæg drøftede be-
styrelsen den fremtidige strategi for det internationale
arbejde i Mission Afrika. Det blev besluttet, at Mission
Afrika fortsat vil koncentrere sin indsats i Vestafrika.
Det er på den missionsmark, at Mission Afrika har
stærke erfaringer og kompetencer. Der åbnes dog op
for nye partnere i området og for et eventuelt arbejde
blandt vestafrikanere i Europa og Danmark.
Det er fortsat en hjertesag for Mission Afrika at styrke
kirken i Vestafrika, så den står rustet i dialog og i mis-
sion i en kristen-muslimsk virkelighed. Mission Afrika
ønsker også, at missionsindsatsen skal være projekt-
orienteret med lokalt ejerskab og bæredygtighed for
øje. Man ser gerne, at der udvikles nye missionspro-
jekter i et samarbejde med afrikanske partnere.”
Læs mere om bestyrelsens tanker og beslutninger på