Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 3

Nyt fra BØRNEfonden 3 • 2009

LuciLia bor i en vuLkanTema om kap verde side 4 - 9

når kvinder LøfTer i fLokside 10

HoLa nicaragua!side 13

få svar på dine spørgsmåLside 15

www.bornefonden.dk

Foto

: KRedit

BØRN. Over 72.000 sponsorbørn får i dag hjælp til blandt andet uddannelse og medicin, men mange venter på at modtage lignende hjælp. For 195 kroner om måneden hjælper du barnet og støtter udviklingsarbejdet i de lande, børnene bor i.

Foto: HeNRiK a. jeNseN

Nyt fra BØRNEfonden 3·20092

TEMA

Kære sponsorNår nogle gi’r op, må andre tage over…

Finanskrisen har også ramt BØRNEfonden. Flere af vores sponsorer opsiger deres

sponsorater eller stopper deres bidrag, fordi de bliver nødt til at koncentrere sig om

at få deres egen hverdag til at fungere. Det har vi stor respekt for.

Men vi har samtidig også brug for, at andre overtager sponsoraterne eller støtter

de projekter, der er med til at forbedre levestandarden i de udviklingslande, vi

arbejder i. Det forventes nemlig, at finanskrisen skubber yderligere 46 millioner

mennesker ned under fattigdomsgrænsen. Der er altså brug for flere sponsorer og

bidragydere. Ikke færre.

Vi tillader os derfor at spørge, om du vil støtte et udviklingsprojekt eller hjælpe

endnu et barn, der har mistet sin sponsor.

Vi vil skynde os at sige, at vi er meget taknemmelige for, at du er sponsor i

BØRNEfonden. Du gør allerede en stor forskel.

Hvis du vil hjælpe endnu et barn, der har mistet sin sponsor, skal du gå ind på

www.bornefonden.dk eller ringe til os på 70 22 12 11. Så hjælper du snart endnu

et sponsorbarn. Du modtager selvfølgelig information og billede af barnet.

Det er også på www.bornefonden.dk, at du kan støtte et udviklingsprojekt.

Tak for din tid – og tak fordi du er sponsor i BØRNEfonden.

De bedste hilsner

Annette Lüdeking

Direktør i BØRNEfonden

PS. Vi vil også være meget taknemmelige, hvis du vil fortælle

dine venner og familie om vores arbejde og det dilemma, nogle af

vores sponsorbørn er havnet i.

Husk at du kan trække bidrag fra i skat, hvis du vælger at støtte

et projekt eller blive sponsor for endnu et barn. Læs mere på

www.bornefonden.dk/skattefradrag

VULKANØ. Lucilia er sponsorbarn og bor på vulkanøen Fogo i Kap Verde.

4 Kap Verdes virkeligheder

6 Kampklare sponsorbørn

8 Lucilia bor i en vulkan

10 Når kvinder løfter i flok

12 Energibesparende ovne er populær salgsvare

13 Hola Nicaragua!

14 Kort fortalt

16 Sundhedshytte til børn i Benin

Foto

: HeN

RiK a. jeN

seN

3·2009 Nyt fra BØRNEfonden 3

Indhold

Foto

: Ma

Rio tRava

iNi

nyt fra børnefonden er udgivet af børnefonden | issn 0909 - 9042 | oplag: 58.000

■ BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf. 70 22 12 11 | Fax 35 84 02 11 | Telefontid: Mandag-fredag klokken 10-15 | Giro 1 95 97 00 | [email protected] | www.bornefonden.dk |

■ BØRNEfonden er en uafhængig, dansk sponsorbaseret udviklingsorganisation. Siden 1972 har BØRNEfonden forbedret sundhedstilstanden, uddannelsesmulighederne og levevilkårene for det enkelte barn, dets familie og lokalsamfundet.

■ BØRNEfonden formidler kontakt til over 72.000 af de fattigste børn i den tredje verden og deres sponsorer.

■ BØRNEfonden ledes af en ulønnet bestyrelse: Stine Bosse (formand), Arly Carlquist, Bent Fabricius-Bjerre, Hanne Bech Hansen, Anne-Katrine Hjetting, Rolf Jensen, Svend Ørjan Jensen, Erik Langkjær, Lise Lauritzen Loft, Jes Stein Pedersen, Erik Fangel Poulsen, Mads Rieper, Hanne Schmidt, Eddie Skoller, Barbara Læssøe Stephensen og Jakob Grymer Tholstrup.

■ Direktør: Annette Lüdeking.■ Redaktion: Marianne Schou Delkus (ansv.), Charlotte Toft (red.), Karen Oppfeldt, Cecilia Sejer,

Bente Frederiksen, Mette Katja Marcussen, Pia Andersen, Jesper Marius Als og Søren Toft.■ Redaktionen modtager gerne indlæg via e-mail ([email protected]),

men forbeholder sig ret til at redigere og sortere.

Kap Verdes virkelighederHuse af mursten, smilende mennesker i pænt tøj og ingen synligt fattige på gaden. Storslået natur, spirende turisme, smukke strande og en velfungerende infrastruktur. Det er nogle af de indtryk, der rammer én, når man er landet i ø-riget Kap Verde. Men bag de første indtryk gemmer der sig andre virkeligheder.

Af ChArlotte toft · foto henrik A. Jensen

I de fleste afrikanske lande er man ikke i tvivl om, hvorvidt de er præget af dyb fattigdom eller ej. Men den vestafrikanske ø-gruppe Kap Verde skiller sig ud, for her støder man på vir-keligheder præget af stor forskel på rig og fattig, hvor få mennesker ejer kæmpe områ-der land, og hvor der er en konstant mangel på vand.

Forskellige aktiviteterDa BØRNEfonden begyndte at arbejde i Kap Verde i 1989, var det primært på øen Santo Antao i nord. Senere blev der åbnet udvik-lingscentre på hovedøen Santiago og vulkan-øen Fogo vest for Santiago.

”Vi har traditionelt fokuseret på at igang-sætte aktiviteter i landområderne, men udvik-lingen i byerne på især Santiago har betydet, at vi nu er begyndt at koncentrere os mere om byområderne - også selvom problematik-kerne på grund af mangel på vand stadig fyl-der meget i vores arbejde i hele landet,” siger Peter Schweitz, der har været landedirektør i Kap Verde siden 2006 og fra den 1. septem-ber afløses af Jørgen Frandsen, der har flere års erfaring fra udviklingsarbejde i blandt an-det Afrika.

BØRNEfondens aktiviteter i Kap Verde har, som det er tilfældet i BØRNEfondens andre programlande, været inden for sundhed, ud-

dannelse, børns udvikling og indkomstska-bende aktiviteter. Aktiviteterne er mangearte-de og spænder fra oprettelse af sygekasser og etablering af køkkenhaver i skoler, over bygning af biblioteker, toiletter og børneha-ver til indkomstskabende aktiviteter og byg-ning af vandreservoirer.

Mangel på vandIsær vand-problematikken har fyldt meget i BØRNEfondens udviklingsarbejde i Kap Ver-de. Regnen i landet er knap. Der kommer som regel ikke over 200 millimeter om året, og i visse områder har det ikke regnet i åre-vis. Selvom befolkningen er bevidste om at

KENDT. De fleste kender Kap Verde for barfodssangerinden Cesaria Evora og de smukke sandstrande, men Kap Verde er også præget af stor fattigdom og begyndende slumområder. Over 10.000 børn i landet er sponsoreret gennem BØRNEfonden.


TEMA

”Det er ikke lovligt, men når huset først er bygget, er det sjældent, at det bliver revet ned. Udbredelsen af ”one-night-houses” er med til at skabe slumområder, for der er ikke kloakeret i de områder, hvor husene opføres, og det har igen indflydelse på sundhedstil-standen,” siger Peter Schweitz.

Urban fattigdomSelvom centrum i hovedstaden Praia ikke er præget af mennesker, der lever i dyb fattig-dom, findes de – i hvert fald i udkanten af byen. I det hele taget er der i Kap Verde enorm forskel på rig og fattig.

”Nogle få ejer meget, flertallet lidt og en stor gruppe ekstremt lidt. Og især gruppen af fattige i byerne er stigende,” siger Peter Schweitz.

I udkanten af Praia har BØRNEfonden for eksempel været nødt til at indføre en ekstra kategori i forbindelse med kategorisering af de familier, der kan have brug for støtte.

”Normalt opererer vi med tre kategorier, men i dette område har vi simpelthen været nødt til at indføre endnu en kategori, som er kendetegnet ved, at nogle af familierne ikke bare er meget fattige, men ekstremt fattige,” siger Peter Schweitz.

spare på vandet, er det nødvendigt med flere initiativer for at sikre vandforsyningen. For selvom man skal tilbage til 1950’erne for at opleve akut mangel på vand, så er vand-manglen fortsat stor og har indflydelse på alle landets omkring 430.000 indbyggere.

”Hvis man kunne løse vandproblemet, ville mange af Kap Verdes problemer været udryd-det, for manglen på vand har indflydelse på alt,” siger Demetrio Monteiro, der er ansvar-lig for BØRNEfondens projekter i Kap Verde.

”Hvis der var vand nok, ville alle have no-get at lave, for netop manglen på vand er jo årsagen til, at vi ikke dyrker jorden,” siger han.

At løse Kap Verdes vandproblem vil dog koste milliarder af kroner og ligger uden for BØRNEfondens formåen. Alligevel er en stor

KAP VERDE

unges syn på faTTigdom

BØRNEfonden har netop igangsat en un-dersøgelse af fattigdom blandt børn og unge i Kap Verde. Formålet med undersø-gelsen er at få indblik i, hvordan børn og unge oplever fattigdom. Undersøgelsen inddrager såvel børn som voksne og for-ventes færdig i november 2009.

del af udviklingsindsatsen på Kap Verde ret-tet mod at forbedre adgangen til vand. Blandt andet bidrager BØRNEfonden til at forbedre situationen ved at bygge store vand-reservoirer.

Fra land til byKap Verdes nyere historie er præget af migra-tion. Dels er en gruppe på over en halv milli-on mennesker fra Kap Verde bosiddende i Bo-ston i USA, hvorfor der også dagligt afgår fly fra Kap Verde til og fra Boston. Dels bor en større gruppe i Sverige, men også migration indenfor ø-riget er udbredt. Faktisk har hoved-staden Praia været en af de hurtigst voksen-de byer i verden i de sidste 25 år. Kendskab til højere levestandard er derfor udbredt – også via de brasilianske soap-operas, der hver aften kl. 21 lægger store dele af landet øde.

”Vi oplever, at flere og flere mennesker sø-ger mod byerne. Vi ser det blandt andet ved, at der i udkanten af Praia skyder huse op i lø-bet af en nat,” siger Peter Schweitz.

Det relativt nye fænomen er kendt under betegnelsen ”one-night-houses” og består i, at en eller flere mennesker i ly af natten opfører et-værelses huse med en dør og måske et par huller til vinduer.

VANDET SAMLES. Efter en times vandren stejlt opad, lyser en hvid kasse pludselig frem blandt bjergvægge og palmer. Et nyt vandreservoir, til gavn for 300 familier i området, er færdigt.

Læs mere om Kap Verdes problemer med manglende vand og betydningen af vandreservoiret på www.bornefonden.dk/vandreservoir.

FATTIG. De familier BØRNEfonden hjælper har ingen fast indkomst. Det gælder også 83-årige Lazaro og hans familie, der må kla-re sig for hans pension på lidt over 200 kro-ner om måneden, og den støtte de får fra naboer og gennem BØRNEfonden.

Læs mere om nogle af de familier, der får hjælp på www.bornefonden.dk/familier.

FISK ER SUNDT. Sisaltina Monteiro er 33 år. Med et lån fra BØRNEfonden har hun sikret familiens økonomi. Lånet er en fryser, der kan holde de fisk kolde, hun lever af at sælge.

Læs hele historien om Sisaltina og hendes fisk på www.bornefonden.dk/fisk.

Læs mere påwww.bornefonden.dk


De bor i ét af hovedstaden Praias fattige byområder, hvor chancen for at ende i krimina-litet er mere sandsynlig end usandsynlig. Men den brasili-anske kampsport capoeira er ved at gøre det sandsynlige usandsynligt. Tilbuddet om at deltage i capoeira tiltrækker nemlig flere og flere børn i om-rådet og holder dem væk fra gaden.

Af ChArlotte toft foto henrik A. Jensen

”De er blevet helt andre børn. De studerer selv, og de opfører sig i det hele taget pæne-re over for deres forældre,” siger Eunice Baes-sa, der er formand for forældrekomiteen i ud-viklingscenter 239 med tilnavnet ”Børns lys”.

Capoeira-aktiviteten begyndte for snart tre år siden og bliver tilbudt 120 børn mellem fire og 18 år. Før aktiviteten begyndte, havde

de fleste af børnene ikke noget at lave og hang i stedet ud på gaden. I dag er tilbuddet om capoeira så populært, at det ikke længere er BØRNEfondens medarbejdere, der må ud og finde børn til aktiviteten. Tværtimod kom-mer børnene selv og spørger, om de ikke kan være med.

Børnene forandrer sigUndervisningen foregår i et cirka 30 kvadrat-meter stort lokale, der også fungerer som klasselokale for førskolebørn. I dag er 23 børn mødt frem, hvor af de seks har danske sponsorer. Børnene lytter intenst efter lærer Samory Vaz Marques’ anvisninger. Det er ham, der har berimbau’en, der ligner en flits-bue, men som også er et slags strengeinstru-ment, han spiller på, og som børnene udfører øvelserne i takt til. Samtidig er holderen af berimbau’en ham, der bestemmer.

”Jeg kan se børnene forandre sig. Når de begynder at komme her, er de ikke så glade, men når de først er kommet, fortsætter de, og så kommer de hele tiden,” siger Samory.

Både Samory og de, der dyrker capoeira, oplever, at sporten har en særlig styrke, der også gør den velegnet til at holde børn væk fra gaden – og dermed kriminalitet. Udover

kampsportteknikker indeholder capoeira også sang og musik og adfærd.

”Capoeira giver børnene glæde. Den uddan-ner dem og styrker deres opførsel. Capoeiraen forandrer også den måde, børnene tiltaler an-dre på,” siger Samory Vaz Marque, hvis be-tragtninger bekræftes af Eunice Baessa, der kan referere til flere forældres positive tilbage-meldinger.

Kampklare sponsorbørn

KLAR. For to måneder siden begyndte Amilton til capoeira. Han træner dagligt og er meget optaget af hele tiden at blive bedre.

SUCCES. Eunice Baessa er formand for forældrekomite-en og en af initiativtagerne til capoeira-aktiviteten, der er blevet en stor succes i boligområdet i udkanten af hovedstaden Praia.


TEMA

at undervise fire forskellige grupper af børn fra området også holder et vågent øje med, om børnene passer deres skole. Og det gør langt de fleste. Capoeira-aktiviteten er blevet en stor succes, og BØRNEfonden har planer om også at åbne en fodboldskole i området. Men det var lige før capoeira-aktiviteten ikke var blevet til noget.

”Da vi præsenterede ideen om at tilbyde børnene undervisning i capoeira, var hele for-ældrekomiteen imod,” fortæller Eunice Baes-sa, der også dengang var formand for foræld-rekomiteen.

Forældrene var generelt mere interesserede i at begynde at tilbyde mikrokreditter, men besluttede alligevel at afprøve aktiviteten.

”Nu er alle i forældrekomiteen glade, for børnene laver ikke længere ballade. De har ændret attitude, og forældrene behøver ikke længere tvinge dem til at lave lektier. Faktisk er de så glade for aktiviteten, at de synes, vi skal tilbyde den til endnu flere børn. Nogle af dem snakker endda om selv at gå til det. Også mig,” griner Eunice Baessa.

KAP VERDE

Deadly jumpAt børnene respekterer Samory med berim-bau’en lyser ud af 23 små ansigter. De følger hans mindste vink, og virker alle meget kon-centrerede. Forrest i lokalet står Amilton. Han er otte år og bor tæt ved undervisningslokalet sammen med sine forældre og tre søskende.

”Jeg har gået her i to måneder. Og jeg kommer tre gange om ugen og øver derhjem-me hver dag. Jeg er meget glad for at gå til capoeira,” siger Amilton.

At han har talent og er begejstret for capo-eira, er der ingen tvivl om, når han fokuseret spænder hver muskel i sin spinkle krop og lægger alle kræfter i bevægelserne. Springe-ne, sparkene og de mere vilde bevægelser af slagsen.

”Jeg kan allerbedst lide deadly jump,” siger han og ophæver for en stund tyngdekraften for at vise den nærmest akrobatiske bevægelse.

Svær start”Amilton er rigtig dygtig, og han klarer sig også fint i skolen,” siger Samory, der udover

RESPEKT. Også dans, sang og livsanskuelse fylder meget i capoeira. Her er børnene i gang med en sang om, at når de vokser op, vil de respektere deres forældre og vise alle en rigtig capoeira.

LEDER. 23-årige Samory har dyrket capoeira siden han var 12 år. I hans hånd holder han berimbau’en, der er et symbol på, at det er ham, børnene skal adlyde, når de får undervisning.

capoeira

Capoeira er fællesnavnet for en brasiliansk kampdans, der har rødder tilbage til Mende-folket i Vestafrika og Congo- Angola-regionen.

Deltagerne, ”capoeiristas”, står i en cir-kel, en ”roda”, med to kombattanter inde i cirklen. Der spilles på en berimbau, der også kaldes ”sjælen i capoeira”. Den sty-rer tempoet og rytmen i kampen.

I kampen gælder det om at danse bed-re end den anden, og ideen er at absor-bere modstanderens angreb og få det til at forsvinde ved selv at være hurtig med modangreb gennem for eksempel spark. Deltagerne må kun røre jorden med hænder, fødder og hoved.

Det er muligt at gå til capoeria flere steder i Danmark. Læs blandt andet mere på www.senzala.dk, hvor der også er links til andre hjemmesider.


Lucilia bor i en vulkanLandsbyen Cha das Caldeiras ligger midt inde i en aktiv vulkan. På den ene side af landsbyen rejser kraterkanten fra den oprindelige vulkan sig som en enorm beskyttende væg. På den modsatte side knejser en ny vulkan mod himlen – en vulkan i vulkanen. Jorden er sort af aske så langt øjet rækker og midt i det hele bor syv-årige Lucilia Fernandes Montrond med det lyse hår og de grønne øjne.

Af ChArlotte toft · foto henrik A. Jensen

Klokken er 12.25. Propelflyet lander på øen Fogo tæt ved hovedbyen Sao Filipe, hvorfra man kigger op på, hvad der ser ud til at være en række bjergvægge. For en stund er det svært at tro på, at ens fødder står på en vul-kanø, for lige her er jorden brun og noget grønt stikker frem her og der. Men omme på den anden side af øen, hvor vulkanen i sin tid sendte søjler af ild og enorme mængder af glødende lava ned over øen, står krateret åbent. Sort, smukt og overvældende. Det er også her i det store krater, at en ny vulkan har rejst sig. En vulkan der stadig er aktiv, og som i 1995 havde sit seneste udbrud. Det er herinde landsbyen Cha das Caldeiras ligger og har eksisteret i omkring 100 år. Landsby-en hvor cirka 80 procent af de knap 600 be-boerne nedstammer fra en franskmand med efternavnet Montrond, ligesom Lucilia.

Tante holder øjeLucilia’s mor døde for snart tre år siden, og faderen kender hun ikke, så efter moderens død flyttede Lucilia ind hos sin tante Isabel Fernandez Montrond, der i dag tager sig af Lucilia, og fungerer som hendes mor. Isabels ejendom består af nogle små huse, der mø-des om en lille gårdhave med blomster og

vand i zinkbaljer til at vaske sig i. Her bor Lucilia sammen med 10 andre familiemed-lemmer, der primært lever af at dyrke bønner, tomater og vindruer til den berømte Fogo-vin. Udgifter til blandt andet skolematerialer til Lucilia dækkes af hendes sponsor, og gaverne fra sponsoren har i det hele taget haft en positiv betydning for familiens økonomi.

Vil være lærerLucilia har været syg de sidste par dage, så hun har ikke været i skole. Næsen løber, og øjnene er feberblanke. Men hun virker glad, og heller ikke mere syg, end at hun er i stand til at rende rundt efter de yngste i familien, som hun tydeligvis nærer stor omsorg for.

”Jeg vil gerne passe børn, når jeg bliver stor. Jeg vil være lærer,” siger Lucilia. Og der er masser af børn i området, Lucilia kan tage sig af, hvis hun vælger at blive boende.

I Cha das Caldeiras er polygami udbredt, og selvom nogle af landsbyens kvinder sætter spørgsmålstegn ved det rimelige i, at en mand selv bestemmer, om han vil have flere koner og får op mod 20-30 eller ligefrem 40 børn, så accepteres vilkåret af alle. Et vilkår, der fulgte med landsbyens ophavsmand Ar-mand Montrond, der med sine dominerende

gener også er årsagen til, at her stadig bor børn med grønne øjne og lyst hår.

Intet alvorligt udbrudLandsbyen er så småt ved at vikle sig ud af tidligere tiders isolerede tilværelse. Der er ble-vet bygget en god vej fra hovedbyen og op til vulkanens indre, og landsbyen er i gang med at tage de indledende skridt til at blive en turistattraktion med et videnscenter om vulkanens tilblivelse og flere muligheder for at overnatte på mindre hoteller eller hos pri-vate. Men en aktiv vulkan er ikke ufarlig, også selvom det sidste gang ikke endte i et alvorligt udbrud.

52-årige Carlos Alberto Centeio, hvis kone også nedstammer fra Montrond, oplevede vulkanudbruddet i 1995:

”Klokken tre om morgenen begyndte vulka-nen at larme, men det lød ikke af så meget, så jeg troede ikke rigtig, at det ville blive til noget. Men lige før midnat kom der så ild op af vulkanen. En slags ildsøjle, der blev større og større.”

Fra hovedbyen blev der sendt busser op ef-ter familierne, så de kunne blive evakueret til byerne Mol eller Sao Filipe. Tre familier valgte dog at blive tilbage, deriblandt Carlos og

LEG. Benvinda Montrond er seks år. Det bedste, hun ved, er at lege med dukker.

KUSINE. Lucilias kusine, som Lucilia bor sammen med.

FODBOLD. Inde i vulkanen er der flere fodbold-baner, og om aftenen spilles der kamp blandt landsbyens unge.

SORT. Landsbyen Cha da Caldeiras i vulkankrateret.Det er kanten af det oprindelige krater i baggrun-den.


TEMA

midt inde i en vulkan. Den har altid været der, og beboerne lever med den, som vi andre lever med trafikken på vejene. Og livet leves i landsbyen, hvor de fleste er i familie med hin-anden. Blandt andet er der etableret flere fodboldbaner på det flade plateau inde i vul-kanen. Der er en lille bar, en skole og en køb-mand. Men her er også udbredt fattigdom, og tilskuddet fra de danske sponsorer er i mange tilfælde afgørende for at få økonomi-en i familierne til at hænge sammen og give børnene mulighed for uddannelse og en bedre fremtid.

hans far. Carlos’ far havde oplevet udbruddet i 1951, og var sikker på, at dette udbrud ikke ville blive lige så slemt, for det kunne han høre på dens rumlen, der var anderledes. Men efter en uge blev de sidste tre familier hentet af myndighederne. Og de fulgte med – om end modvilligt.

Livet levesUdbruddet i 1995 blev heller ikke så slemt, som man kunne have frygtet, og hverken Lu-cilia, hendes tante, Carlos eller Cha das Cal-deiras’ øvrige beboere virker bange for at bo

KAP VERDE

børnefonden i kap verde

BØRNEfonden har arbejdet i Kap Verde siden 1989 og har i dag aktiviteter på tre af landets fem beboede øer, nemlig Santo Antâo, Santiago og Fogo.

BØRNEfonden arbejder i områder i op til 20 år, og er derfor i gang med at ned-trappe omfanget af sit arbejde på Santo Antâo, hvor aktiviteterne startede. På øerne Santiago og Fogo fortsætter arbej-det som hidtil, og der åbnes fortsat nye udviklingscentre og indskrives nye sponsorbørn.

SYV ÅR. Lucilia er syv år og forældreløs. Hun er født og opvokset oppe i vulkanen på øen Fogo i Kap Verde.

UDBRUD. Melanie Montrond Centeio på seks år sam-men med hendes far Carlos Alberto Centeio, der op-levede vulkanudbruddet i 1995.

BATMAN. Amilton på to år med sin storebror Eduino på ni år.

SPONSORBARN. Tre-årige Admilson er et af børne-ne i landsbyen Cha das Caldeiras, der har en dansk sponsor.

FODBOLD. Inde i vulkanen er der flere fodbold-baner, og om aftenen spilles der kamp blandt landsbyens unge.


HjæLper Hinanden

Selvhjælpsgrupper består af 10-15 kvin-der med nogenlunde samme økonomiske status. Medlemmerne i selvhjælpsgrup-perne benytter sig blandt andet af op-sparingen i en fælles udviklingsbank til at opstarte og drive små forretninger.Fordelene ved selvhjælpsgrupperne er også, at:• kvindernefårenledenderolleiudvik-

lingsaktiviteter• kvindernefåretfællesrumtilatdisku-

tere emner, der normalt ikke diskuteres offentligt

• mulighederneforatfremsættelokal-politiske krav styrkes

• derkommerfokuspåbørnsudvikling,som en del af prioriteterne og aktivite-terne

• derskabesmulighedforatdelevidenom udviklingsemner

• kvindernesselvtillidstyrkesChildfund India har i alt 6000 selvhjælpsgrupper i Indien.


INDIEN

Når kvinder løfter i flokI Indien mødes kvinder i selvhjælpsgrupper for at finde løsninger på de sociale og økonomiske udfordringer, de står overfor i deres hverdag. Det kan være gennem diskussioner og aktiviteter om børns udvikling. Men det kan også være gennem opsparing i en fælles udviklingsbank, hvor de kan låne penge til indkomstskabende aktiviteter.

tekst og foto Jesper MArius Als

Vi sidder i et mørkt og efter forholdene køligt lokale omkring 7.000 km. fra Danmark. Vi be-finder os i det nordlige Indien i Vijay Govind-pura, der ligger i ørkenstaten Rajastahn. Her på toppen af verdens største demokrati, har kvinderne traditionelt ikke haft mulighed for at låne penge i banken – i hvert fald ikke som enkeltindivider. Men nu har kvinderne i Vijay Govindpura taget sagen i egen hånd. De er gået sammen og har dannet en såkaldt selvhjælpsgruppe.

Sagen i egen håndGrundideen i en selvhjælpsgruppe er, at men-nesker med nogenlunde samme økonomiske status mødes for at diskutere fælles udfor-dringer og finde løsninger. For mange selv-hjælpsgrupper bliver fælles opsparing og lå-nemuligheder en vigtig del af at forbedre de-res egne og deres børns levestandard.

”Vi mødes mindst en gang om måneden og diskuterer emner som for eksempel børns udvikling, ernæring, forebyggelse af sygdom-me og ideer til iværksætteri. Det er også på møderne, at vi bidrager til den fælles opspa-ring, der giver os mulighed for at yde lån til de fra gruppen, der har brug for det,” forkla-rer forkvinden for gruppen.

Nogle af de aktiviteter, der lånes penge til er produktion og salg af gedemælk eller fremstilling af tekstiler.

Gavner udviklingenMødet har varet i et par timer og er slut. Kvinderne er på vej hjem og passerer en gruppe mænd i lange hvide kjortler, der står og snakker under træerne. Selvhjælpsgrupper-ne er kun for kvinder, men grupperne hilses velkommen af mændene.

”Det er meget positivt, da kvinderne ser muligheder og kommer med input, som vi ikke nødvendigvis tænker ind i udviklingen af vores landsby,” siger en af de ældste mænd i gruppen udenfor.

De andre mænd nikker samstemmende, og manden med det grå skæg og den lange hvi-de klædedragt tilføjer med et smil på læben:

”Og så giver det os jo nogle stunder, hvor der er fred og ro”.

Alle mændene griner højt og kigger hen mod lokalet, hvor de sidste kvinder forlader forsamlingsrummet.

akTiviTeTer

BØRNEfondens arbejde i Indien sker gen-nem vores amerikanske søsterorganisati-on ChildFund International USA's afde-ling i Indien. Aktiviteterne spænder fra undervisning af børn og unge over ind-komstskabende aktiviteter til aktiviteter, der gør opmærksom på børns rettighe-der, især problemerne omkring børnear-bejde.

ANERKENDELSE. Kvindernes indsats for at udvikle landsbyen anerkendes af mændene.

indien

Befolkning: 1,13 mia.Børnedødelighed: 35 døde/1.000 leven-defødteForventet levealder: 69 årAndel af befolkning under fattigdoms-grænsen: 25%

BØRNEfondens amerikanske samarbejds-partner har arbejdet i Indien siden 1951 og hjælper i dag flere end 630.000 børn og voksne i landet.

Du kan læse mere Indien og aktiviteter-ne i landet på www.childfund.org/india og www.childfundindia.org

Kilde: Childfund International og World Factbook 2009


Udover fordelen ved at skulle bruge en mindre mængde brænde, producerer ovnene ikke særlig meget røg. Et faktum, der vil være med til at sænke antallet af lungerelaterede sygdomme. Inden for de seneste tre måneder har eksempelvis 69 procent af familierne i området oplevet og rapporteret mindst ét til-fælde af lungerelaterede sygdomme. Et antal, der skal og vil kunne komme ned, hvis de energibesparende ovne erstatter madlavning over åben ild.

Piger kan også bygge kvalitetsovne En af dem, der er med i projektet med at pro-ducere energibesparende ovne og afsætte dem på markedet, er Milly Nabwegamo. For den unge pige er den mest synlige gevinst ved ovnene naturligvis, at de giver hende en indkomst. Men de har også fået hende tilba-ge i et uddannelsesforløb. Milly var nemlig ikke i stand til at fortsætte et traditionelt vi-dere uddannelsesforløb. I stedet fik hun til-buddet om sammen med andre unge at blive trænet i at producere de energibesparende ovne. Et succesfuldt tilbud, for Milly har alle-rede bygget adskillige ovne. Samtidig ligger flere ordrer allerede klar fra folk i nabobyer-ne, der har hørt om kvaliteterne og de gode egenskaber ved Millys ovne. Hun smiler og fortæller, at folk i begyndelsen var lidt skepti-ske, og at de mente, at det var et mandejob at bygge ovne.

”Men de blev klogere, da de så, at mine ovne er præcis ligeså gode,” siger Milly, der, for de penge hun har tjent på de energibe-sparende ovne, blandt andet har købt 12 høns og en ged.

Læs mere om Uganda aktiviteterne i det øst-afrikanske land på www.childfund.org/uganda.

Energibesparende ovne er populær salgsvareNår fattigdom skal bekæmpes, skader en smule kreativitet ikke. For en gruppe unge mennesker i Uganda er energibesparende ovne blevet en populær salgsvare. En salgsvare og en aktivitet med mange positive sidegevinster – udover mad på bordet.

Af Jesper MArius Als og JAne nAndAwulA okuMu · foto JAne nAndAwulA okuMu

Skal fattigdomscirklen brydes er det vigtigt at igangsætte indtægtsskabende aktiviteter. I Uganda har en aktivitet med at fremstille simple ovne, der er lavet af græs, vand og mudder været med til at bryde fattigdoms-cirklen blandt en gruppe unge mennesker.

Produktionen af ovnene giver de unge et fast arbejde og en indkomst. Samtidig er ov-nene energibesparende og bruger ikke den mængde brænde, der normalt er nødvendig, når folk laver mad over åben ild. Det mind-sker således også skovhugst og dermed risiko-en for tørke.

”Vi får vores brænde fra skoven. Tidligere varede en stabel brænde to dage, men nu kan den vare i 11 dage,” siger Robinah, der bruger en af de energibesparende ovne dagligt.

UGANDA

ENERGI. Produktionen af energibesparende ovne har givet Milly og andre unge en indkomst. Køberne af ovnene, som for eksempel Milly’s mor Robinah, behøver til gengæld ikke hente så meget brænde som tidligere og udleder i det hele taget mindre røg.

SIMPELT. De unikke og simple brændeovne er lavet af et miks af græs, vand og mudder. Det tager cirka fem timer at lave en ovn.


Fire ud af ti indbyggere i Nicaragua kan ikke læse og skrive. Landet kæmper mod analfa-betisme, og næsten 40 procent har ikke ad-gang til rent drikkevand. Så det er med god grund, at BØRNEfonden har valgt at indlede et samarbejde med CCF Canada og dennes partnerorganisation Instituto de Promoción Humana – INPRHU Esteli i et område i den nordlige del af Nicaragua, hvor organisatio-nen har arbejdet siden 1996.

”Der er et stort behov netop her, og vi er sikre på, at vi med samarbejdet kan støtte og hjælpe endnu flere børn til en uddannelse og en sikrere fremtid,” siger Sara Muizelaar, der er leder af Sponsor Relations i BØRNEfonden.

For mange af de kommende sponsorbørns familier er adgang til rent drikkevand og dår-lige sanitære forhold også et stort problem, da de ikke er koblet op på det lokale vand- forsyningssystem. BØRNEfondens partneror-ganisation samarbejder derfor med de lokale myndigheder om kloakering i området og bedre adgang til rent vand for alle familier.

Ny type programlandNicaragua adskiller sig fra BØRNEfondens andre programlande ved, at arbejdet foregår igennem en lokal partnerorganisation i et mindre udvalgt område, og at BØRNEfonden kun har et enkelt udviklingscenter i landet. I eksempelvis Benin har BØRNEfonden 31 ud-viklingscentre og arbejder i både nord og syd.

”INPRHU Esteli arbejder inden for de sam-me områder som BØRNEfonden og har man-ge års erfaring med arbejdet med børn. Vi ser meget frem til samarbejdet. Nu er det kun sponsorer, vi mangler,” siger Sara Muizelaar.

Uddannelse og sundhedArbejdets fokusområder er uddannelse, sund-hed og kapacitetsopbygning af lokalsamfun-det. Der er officielt seks års skolepligt i lan-det, og grundskolen for de 7-12-årige er gra-tis. De fleste børn begynder derfor også i sko-le, men frafaldet er stort.

”Der er store problemer med børnearbejde i området. Børnene er ofte nødt til at arbejde på for eksempel tobaksfabrikken for at tjene lidt ekstra til familien, men alle sponsorbørn vil blive sikret skolegang, og der vil blive ud-dannet lærere og afholdt læsekurser for både børn og voksne,” siger Sara Muizelaar.

¡Hola Nicaragua!I august blev det muligt at blive sponsor for et barn i det mellemamerikanske land Nicaragua. Nu er det kun sponsorer, der mangler.

Af Anne Burlund

NICARAGUA

BØRNELIV. Mange børn i Nicaragua har ikke tid til at lege som danske børn, da de skal arbejde for at tjene penge til familien.

viL du være sponsor?

Hvis du vil være sponsor for et barn i Ni-caragua, kan du gå ind på www.borne-fonden.dk, hvor du også kan læse mere om landet. Hvis du har yderligere spørgs-mål kan du ringe på telefon 70 22 12 11 alle hverdage kl.10 - 15.

Christian Children’s Fund (CCF) skifter navnBØRNEfondens amerikanske samarbejdspart-ner Christian Children’s Fund (CCF), skiftede den 1. juli i år navn til ChildFund Internatio-nal USA. Navnet er blandt andet skiftet ud for tydeligere at markere, at organisationen er politisk og religiøst uafhængig.

Det nye navn kommer ikke til at betyde ændringer for udviklingsarbejdet i de lande, hvor ChildFund International USA arbejder. De enkelte lande skifter blot den første del af deres navn ud, så eksempelvis CCF Uganda nu hedder ChildFund Uganda.CS

Foto

: BaRto

loM

e iBaRRa

, CCFC


Over halvdelen af nye sponsorer i BØRNE-fonden vælger en pige. Det betyder, at der i øjeblikket er næsten dobbelt så mange dren-ge som piger, der venter på at få en sponsor.

Grunden til den store forskel er, at nye sponsorer i de fleste tilfælde specifikt ønsker at sponsorere piger frem for drenge. Hele 53 procent beder om at bliver sponsorer for en pige, mens 29 procent beder om en dreng.

”Forklaringen er, at sponsorerne ofte har ekstra fokus på pigers rettigheder og piger-nes chancer for at klare sig her i livet”, siger Mette Katja Marcussen, medarbejder i Sponsor Relations.

Familien tvunget til at vælgeI mange udviklingslande er det traditionelt sådan, at det er drenge, der er de heldige, hvis fattige familier bliver nødt til at vælge, hvem af deres børn, de vil sende i skole.

"Det vil vores sponsorer forståeligt gerne være med til at rette op på, men nu vil vi ger-ne slå et slag for drengene, så de ikke ender med at blive valgt fra, for det skaber jo også ulighed" siger Mette Katja Marcussen.

Lige nu venter 2.707 drenge på at få en sponsor, så kender du nogen, der har lyst og overskud til at blive sponsor for et barn, så sig det endelig videre.

CS

KORT FORTALT

Kan du lide at sige din mening? BØRNEfonden og det internationale analyseinstitut YouGovZapera har indgået et fast samarbej-de om støtte af sponsorbørn og opbygning af lokalsamfund. Det første projekt, der finansieres er indkøb af udstyr til en sundhedsklinik i Burkina Faso.

YouGovZapera udarbejder analyser baseret på svar fra medlemmerne i deres internetbaserede spørgepanel, og hvis du som sponsor har lyst til at sige din mening og samtidig støtte BØRNE-fonden helt gratis, så har du her muligheden. Gå ind på www.yougov.dk/bf og meld dig til spørgepanelet. Dine svar bliver nemlig belønnet med point, som du kan vælge at donere til BØRNEfonden. MSD

HUSKER DU OS? Drenge står stadig i kø for at få en sponsor, og du kan få mere information om drengene og deres situation på BØRNE-fondens hovedkontor i København.

Drenge mangler sponsorer

Vil du være frivillig i BØRNEfonden?Har du lyst til at arbejde frivilligt for BØRNEfonden et par timer om ugen på vores hovedkontor i København? Så har du muligheden nu. Vi søger seks-otte frivillige til forskellige praktiske opga-ver, som du kan læse mere om på www.bornefonden.dk/frivillig.

Vi forestiller os, at du måske er efterlønner, pensionist eller studerende. Måske er du ingen af delene, men du har bare lidt ekstra tid i din hverdag, som du vil bruge på at hjælpe os?

Er du interesseret? Så kontakt Bente Moeslund Laursen, leder af HR/adm. på telefon 35 86 01 50 eller send hende en mail på [email protected]. CS

NYT. BØRNEfondens centre har taget navneforandring til på dansk ’udvik-lingscenter’ og på engelsk ’Development Unit’. Det vil i en overgangsfase være muligt at støde ind i såvel den gamle som nye betegnelse i breve og trykte materialer samt på skilte og foto.

Udviklingscenter og Development UnitIndtil nu har BØRNEfondens arbej-de i egne programlande taget ud-gangspunkt i dét, vi har kaldt cen-tre. Betegnelsen er imidlertid ikke dækkende for det arbejde, der foregår. Så ved at ændre betegnel-se fra center til udviklingscenter og på engelsk Development Unit (DU), håber BØRNEfonden at tyde-liggøre, at vi er en sponsorbaseret udviklingsorganisation. Alle spon-sorbørn er tilknyttet et udviklings-center, og hvert udviklingscenter har tilknyttet cirka 600 børn og deres familier. CT

Foto

: BØRN

eFoN

deN

Foto

: ditte va

leNte


Nu er mit sponsorbarn fyldt 18 år. Stopper det så? Nej, vi støtter børnene, til de har færdiggjort grundskolen eller anden tilbudt uddannelse. Nogle børn er for eksempel begyndt for sent i skole eller har været nødt til at gå en eller flere klasser om. Det kan betyde, at de først er færdige, når de er 19-21 år.

Jeg har lige fået en nytårshilsen fra mit 12-årige sponsorbarn, men den medsend-te tegning ligner en tegning udført af en tre-årig. Udvikler hun sig ikke? Jo! Dit sponsorbarn udvikler sig også, blot på andre måder end eksempelvis danske børn. Afrikanske børn bliver ikke præsenteret for tegning som en naturlig del af deres op-

vækst. De udtrykker sig oftere igennem for eksempel dans og musik.

Jeg vil gerne sende flere/større pengega-ver til mit sponsorbarn. Hvorfor må jeg ikke det?Dit sponsorbarn og dets familie udgør en lille del af et større fællesskab, som i samarbejde med de øvrige sponsorfamilier, forældrekomi-té og ledelse af udviklingscentret en dag skal videreføre de forskellige aktiviteter og institu-tioner. En forudsætning for, at dette kan lyk-kes, er, at vi ikke er med til at skabe store økonomiske skel mellem de enkelte familier.

Hvis du har lyst til at give noget ekstra, kan du i stedet give en pengegave til udvik-lingscentret, hvor barnet er tilknyttet. På den måde er du med til at hjælpe alle familierne i lokalområdet.

Kan man godt blive sponsor for et ’æl-dre’ barn? Ja, sagtens. Det sker jo, at man som sponsor kan blive nødt til at stoppe inden, sponsor-barnet har afsluttet sin skole eller uddannel-se. Derfor har vi sponsorbørn på 12-15 år, som står og mangler en sponsor. Så hvis ens sponsorbarn netop er stoppet, hvis pensionen står for døren, eller hvis man har svært ved at overskue at fortsætte som sponsor i mange år, kan det være en god idé at vælge at blive sponsor for et ”ældre” barn. Ring til os, så fin-der vi en løsning.

Jeg betaler stadig til jer, men jeg har ikke hørt fra jer længe. Hvad sker der?Det skyldes som regel, at sponsor er flyttet og har troet, at BØRNEfonden automatisk fik be-sked. Det gør vi ikke, og derfor får vi en mas-se returpost, hvor vi bruger rigtig meget tid på at finde frem til sponsors nye adresse. Vi beder derfor om, at man altid giver os med-delelse om adresseændringer. Det kan gøres på www.bornefonden.dk, via e-mail eller ved at ringe til os. Send os også gerne en ny e-mail adresse, hvis den er skiftet for nylig.

KORT FORTALT

SPØRGSMÅL. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive en mail til [email protected] eller til at ringe på 70 22 12 11.

Få svar på dine spørgsmålI BØRNEfondens sponsorafdeling får medarbejderne dagligt mange spørgsmål fra sponsorer. Læs med her, hvor Nyt fra BØRNEfonden har samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål og svar.

Af fleMMing green

illustRatio

N: M

attias G

oRd

oN

Sundhedshytter er vigtige i BØRNEfondens arbejde med at gøre mødrene mere bevidste om sygdomme og sundhed. Vil du være med til at forbedre sundheden for børn i Benin, så læs med her.

Af CeCiliA seJer

Hvis børn ikke er sunde, kan de ikke udvikle sig, og hvis de ikke kan udvikle sig, kan de hel-ler ikke lære. Børns sundhed er derfor et af de primære indsatsområder i BØRNEfonden. På månedlige sundhedssessioner, i særligt indret-tede sundhedshytter, sørger BØRNEfonden for, at børnene bliver vejet, og mødrene får under-

visning i ernæring, hygiejne og forebyggelse af sygdomme. Børnene bliver også vaccineret mod de generelle børnesygdomme.

Men i Médémahoué i Benin er der mangel på steder, hvor BØRNEfonden kan holde sund-hedssessioner for mødre og børn.

Du kan være med til at sikre børnene og de-res mødre i Médémahoué en helt ny sundheds-hytte. Det kan du gøre ved at gå ind på www.bornefonden.dk/sundhed eller bruge girokor-tet nederst.

Sundhedshytten koster 49.198 kroner at bygge. Når den er bygget færdig, vil du kunne se billeder af resultatet på BØRNEfondens hjemmeside.

Du kan også benytte girokortet, hvis du øn-sker at støtte BØRNEfondens generelle hjælpe-arbejde.

SUND. Et vigtigt led i sundhedsarbejdet er den småbørnspleje og undervisning af mødre, der foregår i sundhedshytterne. Her fra en sundhedshytte i Mali.

Sundhedshytte til børn i BeninFo

to: d

itte valeN

te

BØRNEfondenJagtvej 1572200 København N

Sorteret Magasinpost

ID-nr: 41080

,..,..

Indbetaler Kreditornummer og beløbsmodtagerKan betales i pengeinstitut og på posthuse

Underskrift ved overførsel fra konto

Kreditornummer og beløbsmodtager

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge- instituttet modtager betalingen.Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvit- teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Kvittering

FIK 731 (08.09) 124-18728

KA73

Meddelelse til modtager

Kroner KronerØre ØreBetalingsdato

Dag Måned ÅrTil maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Reg.nr. Kontonr.INDBETALINGSKORT KVITTERING

+73< +85372173<

8537-2173

Jagtvej 157DK-2200 København NTelefon 70 22 11 12

8537-2173

Jagtvej 157DK-2200 København NTelefon 70 22 11 12

Sponsor nr.:

Mit bidrag skal gå til:

BØRNEfondens generelle hjælpearbejde

Sundhedshytten i Médémahoué i Benin

Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 3

Documents