Nyt for Bogvenner - Forening for Boghaandvaerk · 05.03.14 - 28.03.14 Vejle Bibliotekerne, Vejle Årets Bedste Bogarbejde 2012 13.03.14 - 16.03.14 Leipzig Book F air 10.04.14 - 12.04.14

årgang 33nr 1 · 2014

Nyt forBogvenner

Indhold

BogForum 2-3Fra blok-bog til blog-bog 4-10Bogvennen digitaliseret 11-13Alle blomsters kærlige veninde 14-15Thorkild Hansen og bøgerne 16-18Ægteskabets 15 glæder 19Unikaene i Karen Brahes Bibliotek digitaliseret 20-23 Afholdte aktiviteter 24-27

InvitationAlle medlemmer ønskes et Godt Nytår med dette nummer af Nyt for Bogvenner og Invitationen til at indsende bøger til bedømmelse til Årets Bedste Bogarbejde 2013.Indbydelse og skema kan hentes på www.boghaandvaerk.dk

Bøgerne hertil skal denne gang ind-sendes til Forening for Boghaandværk c/o Det Kongelige Bibliotek att.: Mads Brunsgaard Postboks 2149 1016 København Keller afleveres direkte i Diamant-informationen på Søren Kierke-gaards Plads 1.

Bøgerne skal være FfB i hænde senest torsdag d. 27. februar 2014.

Der vil senere komme meddelelse om, hvornår udstillingen åbner på Det Kongelige Bibliotek.

Bedste

2013BogarbejdeÅrets

Side fra Peter Michael Hornung: Plakatfuld. Storm P. Museet, 2012. Udvalgt Årets Bedste Bogarbejde 2012 i kategorien Fagbøger

Vandreudstillingen vil i de kommende måneder kunne ses, som følger:

14.01.14 - 07.02.14 Statsbiblioteket, Aarhus14.02.14 - 28.02.14 Brørup Bibliotek, Brørup05.03.14 - 28.03.14 Vejle Bibliotekerne, Vejle

Årets Bedste Bogarbejde 2012

13.03.14 - 16.03.14 Leipzig Book Fair10.04.14 - 12.04.14 Nordkraft, Aalborg08.10.14 - 12.10.14 Frankfurt Book Fair

For senere udstillinger af Årets Bedste Bogarbejde 2012, se www.boghaandvaerk.dk n

Foto

Sve

nd E

rik

And

erse

n

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 42

2BogForum 2013, afholdt 8.- 10.

november, for anden gang i Bella Center, blev også denne gang en begivenhed med markante ind-slag og bred tilstrømning i alle al-dre fra nær og fjern. Det officielle besøgstal opgives til 27.682 (ca. 1.000 færre end sid-ste år), men der fornemmedes den samme dynamik, intensitet og for-ventningsfulde stemning som i de foregående 21 år: BogForum er ble-vet en institution – i Bella Centret, en fornøjelse. For FfB kan dette andet år og dets afvikling i de nye omgivelser, men velkendte rammer yderst po-sitivt karakteriseres som ‚same proced ure as last year‘: Opstilling m.v. i orden fra Montana, logistik-ken fungerede som tilforn, og ind-satsen fra foreningens uundværlige, faste stok fra by og land eksempla-risk. Det ganske smukke og stilful-de resultat med gode proportioner i sort og rødt er vel dokumenteret,

se også tidligere numre af Nyt for Bogvenner. Ingen, der kom i nærheden, be-høvede at være i tvivl om, at der her var tale om Montana-æstetik og-kvalitet. Og ganske mange udtryk-te, at de af foreningen op- og ud-stillede publikationer ikke skuffede deres forventninger om at se be-mærkelsesværdige bøger og bogar-bejde. Igen udgjorde Eric og Mettes særlige grafiske bidrag – i år billed-lotteripladen – et malerisk indslag. Ud over introducerende taler af Erland Kolding Nielsen og Chri-stian Kaaber i forbindelse med den vel besøgte reception var den vig-tigste begivenhed publiceringen af bogen Kirsten Dreyer: Alle blomsters kærlige veninde (udstillet i materie på BogForum 2010), se artiklen herom, s 14. Standen havde mange besøgen-de, også en del, som der vil blive vi-dere kontakt med i foreningen. Det bekræftede så stærkt som nogen-

BogForum 2013 i Bella – et vellykket arrangement på et godt sted

En lettere oprydning inden åbning af standen lørdag morgen

Foto

Ben

t Jør

gens

enFo

to L

illi R

iget

sinde værdien af at kunne ekspo-nere foreningen og dens aktiviteter, hvor det er muligt, og ikke mindst betydningen af den platform ved rigets største bogtræf, som Monta-nas støtte gennem en årrække har gjort det muligt at udvikle og gen-nemføre. En stor og varm tak til Pe-ter Lassen og Montana Group. Dette er fremdeles en stor op-gave for foreningen at leve op til. Det lader sig kun løfte ved en sær-lig indsats fra en tilstrækkelig kreds af foreningens medlemmer. En stor tak til alle, der har været og er op-mærksom herpå, og en opfordring til yngre medlemmer om ikke at holde sig tilbage af respekt for vel-oplagte veteraner! Og så et lille PS: Dette BogFo-rums hotteste navn var debutan-ten Yahya Hassan. De, der har læst bogen (eller blot åbnet den), vil se et tankevækkende eksempel på eks-pressiv typografi: kun versaler. Det er lige før, de kan ses i luften, når digterens intense oplæsning lyder! /bj

33 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

3BogForum 2013 i Bella – et vellykket arrangement på et godt sted

1

2

3

5

4

6

1 Kirsten Dreyer (tv.) og Erland Kolding Nielsen (th.) i forbindelse med præsentationen af bogen Alle blomsters kærlige veninde

2 Christian Kaaber, formand for Komi-téen for Årets Bedste Bogarbejde 2012, præsenterer og åbner udstillingen

3 Et udsnit af receptionstilhørerne ved præsentationen lørdag d. 9. nov.2013 af værket Alle blomsters kærlige veninde af Kirsten Dreyer

4 Forening for Boghaandværks Grafi-ske billedlotteri-plakat, designet af Mette & Eric Mourier (2013)

5 To unge litteraturstuderende inter-viewer Erland Kolding Nielsen

6 Med en lille hilsen til Montana Group på skranken forlades stand C2-021 i Bella Center søndag aften

Fotos: 1-5 Lilli Riget, 6 Bent Jørgensen

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 44

4 Den første kendte danske Bonde-

Practica udkom i 1597, men den første bog med denne titel udkom i Tyskland allerede i 1508. Den dan-ske er en oversættelse af den endeli-ge tyske redigering, som fandt sted omkring 1530. Den kan imidlertid ikke i 1597 have virket som en ny bog i Danmark. Mange af versene og mange af billederne kan gen-findes på kalendere, i salmebøger og i de såkaldte planetbøger. Pla-netbøgernes oprindelse skriver sig tilbage fra før bogtrykkerkunstens opfindelse. Udvalgte sider fra et håndskrift med kalendere, nem-lig afsnittet med billeder af det liv, som blev ‚styret‘ af planeterne, blev omsat til træsnit og aftrykkene sat sammen i en bog, som fik navnet blok-bog. Et sådant afsnit med pla-neterne indgår i Bonde-Practica, deraf titlen til denne introduktion til udvalgte stykker af Bonde-Prac-tica i en blog på nettet: Fra blok-bog til blog-bog. I Sverige kender alle menne-sker bogen Bonde-Practica. Eller har hørt om den. Læser man om vejret i en svensk avis, er det ganske al-mindeligt, at der henvises til den. Den er kommet i flere forskellige udgaver hele 1900-tallet igennem. I 60’erne og 70’erne udkom en ud-gave i over 100.000 eksemplarer. Den Bonde-Practica, som de svenske

Fra blok-bog til blog-bog

Fra en god ven af foreningen og tidligere medlem af Foreningen af Danske Kulturtids-skrifters bestyrelse, forfatter, digter, for-lægger og meget andet, Per-Olof Johansson, har vi fået denne introduktion til Bonde-Practica. Hvor ikke andet er angivet, er også billedmaterialet leveret af Per-Olof

Hån

dskr

ifte

t GK

S 13

77 4

° i G

amm

el K

onge

lig S

amlin

g/K

B

Blokbog. Enkeltblad fra en Biblia Pauperum (‚Fattigmands-bibel‘) med Judaskysset i det centrale billedfelt på den ene side og Judas og sølvpengene på den anden. Teksten er skrevet på nedertysk, med rubrikker i rimede hexametre på latin. Frag-mentet blev fundet i køkkenet hos en bonde på Fyn omkring år 1700. I 1783 kom det til Det Kongelige Bibliotek blandt papirer efter historikeren og bibliotekaren Hans Gram (1685-1748)

53 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

5Bonde-Practica, eller Veyr-Bog, hvoraf man kand kiende Det gandske Aars stedsevarende Løb og Veyr-ligt, fra Aar til Aar. Nu paa ny forbedret, og med mange skiønne Figurer beprydet. [S.l.], trykt Aar 1744. Omslag (tv.) og opslag s. 63 med Solen, der siger: „Jeg er et brændendes og heed Creatur, / Mine Børn ere af ædel Natur, / Hvad jeg begynder, ey langva-rendes mon være, / Jeg handler, omgaaes med store Herrer.“

Bonde-Practica, eller Veyr-Bog, hvoraf man kand kiende … [S .l.], 1744. Opslag s. 50-51: Augustus

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 46

6Fra december 1986 og siden hver måned i 1987 udsendte Irma-kæden en serie bæreposer under temaet ‚Tidens kulturhistorie‘. Materialet var i det væsentlige udarbejdet på grundlag af Mogens Eilertsens bog Alle tiders bog (1985). Bonde- Practi ca, eller Veyr-Bog, … fra 1744 anvendtes som et vigtigt referen cepunkt både i bogen og til bæreposerne. Den ene poseside blev gentaget gennem alle månederne som introduk-tion, mens den anden bredside varierede måned for måned med udvalgte helgendage og et månedsbillede. Den ene lang-side havde månedens navnelængde, den anden langside skiftede kvartalsvis med kalenderstof. Her ses månedsbilledet Januar

[Bonde-Practica]. Kbh.: prentet ... af Matz Vingaard, 1597. [50 bl.] - Billede 113: At vide huor mange timer Maanen skin om Natten. Efter Det Kongelige Biblioteks eksemplar LN 413 8°

Fra

Earl

y Eu

rope

an B

ooks

73 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

7bønder stillede op som autoritet jævnsides med præsten, er en lille bog på 100 sider. Den handler om, hvordan vejret skal blive, men også om mange andre ting. Man kunne også sige, at den handler om, hvor-dan man skal årelade, om hvor og hvornår. Man kan også sige, det er en folkelig astrologibog. Ja hvad de har, de svenskere. Imidlertid er den svenske Bon-de-Practica kun en amputeret ud-gave af den danske, tilmed dårligt oversat. Billedløs, så man har måt-tet lave moderne billeder til den. I Danmark kan dens levetid føres 100 år længere tilbage. Over 75 år efter sidste danske udgave var ud-kommet, var kendskabet til den i Danmark stadig så udbredt, at den humoristiske kalender Oldfux brug-te 14 sider på en festlig parodi over den. Hvad er det? tænker man, når man står med en Bonde-Practica i hån-den. Man lader siderne passere revy. Aha! Det er noget med horosko-per, lad os nu se, jeg er født i fiskens tegn, … og så er man på krogen: „Et barn som er fød under fisken har et middelmådigt legeme og hals, et stort ansigt og får et ar el-ler tegn bag på. Han er gerrig og gi-der meget ædet og drukket, og taler meget …“ Jeg læser horoskoper, men jeg ved ikke rigtig hvorfor. Jeg glem-mer dem lige så hurtigt igen. Mær-keligt man bliver ved, ikke sandt, de ligner jo alle sammen hinan-den osv. Imidlertid, Bonde-Practi-

cas horoskoper tilføjede en hidtil ukendt tidsdimension til læsnin-gen med en utilsigtet, men ikke mindre effektiv komisk virkning. Bagsideteksten står på forsiden. Den fuldstændige titel på bogen ly-der nemlig: Bonde-Practica, eller Veyr-Bog, hvoraf man kand kiende Det gand-ske Aars stedsevarende Løb og Veyrligt, fra Aar til Aar. Nu paa ny forbedret, og med mange skiønne Figurer beprydet. I en tilsyneladende kaotisk blan-ding, bringer den så måned for måned råd om, hvad bonden skal gøre, hvilke tegn han skal give agt på osv. Både i prosa og vers, og det er måske disse vers, der mere end noget andet gør bogen så charme-rende. Hør om svaler: „Det er foruden bedrageri vist og sand, / at når svalerne flyver på vand, / og med deres vinger der udi slå, / en stor regn vi visseligen få.“

Eller hør her om februar, hvis navn er Februarius eller Blidemåned: „Jeg frygter for kuldens yderste magt, / til skoven at skove tager jeg i agt. / En foret skind-kjortel min ryg jeg nu yder, / den varmer mit le-gem og kulden forbyder.“ Man kan forestille sig, at bogen er blevet brugt som et supplement til almanakken. Almanakkens tørre oplysninger er blevet uddybet, en-ten til underholdning eller faktisk brug. Indtil 1832 var den officielle almanak nemlig fyldt med astrolo-giske tegn om, hvordan vejret ville blive, hvornår man skulle lade sig årelade osv. Halvtreds år før havde man måttet opgive at reformere al-

Januar eller Glugmaaned. Fra Almanak for det Aar efter Christi Fødsel 1832 … Kbh., 1831. Her er ‚Vejrudsigten‘ for den kommende måned og Månens gang i Dyrekredsen – der er med, fordi man i overensstemmelsen med humoralpatolo-gien mente, at åreladning skulle finde sted på bestemte steder af kroppen alt afhæn-gigt af månens gang i dyrekredsen. Månens gang blev fjernet i 1834. Solens gang findes stadig

Almanak for det Aar efter Christi Fødsel 1832, som er et Skud-Aar. Beregnet til Kjøbenhavns Observato-rium. Kbh.: Trykt hos Jens Hostrup Schultz, 1831

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 48

8 I 1797 udkom en populærviden-skabelig bog om kalenderen, som med jævne ord forsøgte at mane astrologien og horoskoperne i jor-den. Den hed Den oprigtige Almanak-mand, en kuriøs og nyttig Bog for Ung-dommen, Borgerfolk og Landmænd, Tilligemed en hundredaarig Kalender. Udgivet paa Tydsk og oplyst med Figurer. Af Christoph Gottlieb Steinbeck. Den er affattet som en dialog mellem almanakmanden (folke-oplyseren) og August (almuen), hvor denne sidste ved sokratisk spørgemetode ledes fra sin tid-ligere, forkerte opfattelse, til den nye rigtige – uden ‚snurrepiberier‘. Der går et lys op for August: „Ak, du gode Gud! Og hvad fore-stillinger gør ikke den enfoldige sig om denne række af forkortnings-tegn! Når altså den almindelige mand ser Krabbens Tegn i alma-nakken og derover siger: i dag rege-rer Krebsen, så betyder det slet intet andet, end at i dag ser vi månen, fra jorden af, iblandt de stjerner, som hører til det distrikt på him-len, som vi kalder Krebsen. Er det ikke så?“ Det lykkedes at reformere den officielle almanak, hvilket ikke for-hindrede de private udgivere i at køre videre med de astrologiske tegn, selv om man gav astronomi-ske forklaringer på konjunktion og opposition. Man tilføjede bare: „For øvrigt har planeternes stilling indbyrdes eller til sol og måne in-gen særlig betydning, hverken med hensyn til ondt vejr eller storm eller til menneskenes skæbne, eller des-lige hvad fordum overtroen har for-talt.“ (Flinchs Almanak i 1873.) Men havde man en gammel Bonde-Prac-tica i huset, lod sammenhængen sig stadig forstå på en anden måde. Igen og igen blev den gamle Bonde-Practica trykt til og med 1804. Der kendes i hvert fald 20 ud-gaver. At det virkelig var på landet de fandtes, kan man ikke vide så meget om. Det eksemplar fra 1754, jeg er i besiddelse af, kan stedfæstes til en bondeslægt på Langeland.

manakken, fordi reformen medfør-te et katastrofalt lavt salg! En dansk Bonde-Practica uden billeder kendes ikke. Særlig domi-nerende er månedsbillederne, ikke mindst fordi de i de fleste udgaver bringes to gange! De er blevet en slags varemærke, som sammen med selve navnet „Bonde-Practica“ blev stjålet til bøger med vidt forskelligt indhold. Selv bøger, som advarede bønderne mod at fæste lid til Bon-de-Practica, måtte først lokke den sure pille ned med det søde navn! I oplysningstiden, hvor al lærd astrologi helt var slået af marken, i hvert fald i Danmark, kunne na-turligvis ingen sand ven af folket betragte Bonde-Practicaens udbre-delse med ro i sindet. Skønt åre-ladning fortsatte til op i 1900-tal-let, var de astrologiske begrundel-ser for at årelade forsvundet et par hundrede år før. I Holbergs kome-dier gøres der mange steder løjer med stjernetydere og de åreladende barberer. Som f.eks. i Sganarels Rejse til det filosofiske Land (se Holbergs Samlede Skrifter, Bd. 17), hvor Sgana-rel beder en astrologus hjælpe sig op. Astrologen svarer, som har han en Bonde-Practica ved hånden: „Det gør mig hjertelig ondt. Jeg er pligtig til at hjælpe min næste. Jeg beder alene om lidt tålmodighed, indtil jeg får efterset udi min astro-logiske bog, om man udi denne måned og på denne dag i måneden må foretage sig noget af vigtighed!“

Bauwren Practica, oder Wetter-büchle, Wie man die Losung der Zeiten durch das gantz Jar erler-nen und erfahren mag, von Jar zu Jar wehrende. Jetzt widerumb auffs new gernehret, und mit schönen Fi-guren gezieret. [Von] Heyne von Ury. Gedrucht zu Frankfurt am Main, 1570

Fra

nett

et

93 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

9Almanaker fra 1700 til 1710

Opslaget fra Almanak fra 1700, Februarius, eller Blidemaan., den vigtigste almanak år 1700, der lod februar standse med den 18. febru-ar!, for at indføre den gregorianske kalender i Danmark

Forordning Om de rette Nye Alma-nakker, Som alleene herefter skal brugis og følgis i Kongens Riger og Lande. Kiøbenhavn, den 28. No-vembris, Aar 1699. Trykt udi Kongl. Majest. og Univers. priviligerede Bog-trykkerie (1699).Den gregorianske kalender adskiller sig fra den julianske, ved at der i løbet af 400 år udelades tre skudår. Det sker, ved at alle årstal, der ender på 00 – bortset fra sådanne, hvor fire går op i årstallets første cifre – ikke er skudår. 1900 var ikke skudår, 2000 er. I Danmark skete skiftet med indgangen til år 1700, ved at februar blev 11 dage kortere

Det blev i øvrigt fundet sammen med en mængde gamle almanak-ker, der bar præg af flittig brug, samt en af skillingsviser sammen-syet visebog. Men man kan selvføl-gelig ikke vide, om bogen har til-hørt slægten al sin tid, selv om man finder det sandsynligt. Hvad en bondemand har haft ud af at læse Bonde-Practica, er én ting. Hvad kan et moderne men-neske have ud af det? Ja for det før-ste det selv samme som ved at læse det ugentlige horoskop. Men der ud over – også noget mere. Det kan være oplevelsen af det gamle sprog, noget poetisk. Eller det kan være opdagelsen af, at horoskoperne kun er et lille hjørne i en gammel tro på, hvordan verden er indrettet. n

Fra

nett

et

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 410

10Københavns Universitets almanak 2014 – skriv og rejsekalender for det år ef-ter Kristi fødsel 2014 som er det andet år efter skud-år. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag i komm., 2013. Omslag.

Københavns Universitets Almanak er uundværlig for alle, der vil vide mere om solens gang, planeternes pla-cering, dagenes længde samt et væld af andre oplysninger. Almanakkens historie går til-bage til Københavns Univer-sitets oprettelse i 1479 og er så-ledes en af de ældste publika-tioner i Danmark, der stadig udkommer

Per-Olof Johansson

n født 1942n opvokset i Lillerød, hvor

han atter bor efter perioder i Viby J og Randers

n 37 år på Skovvangskolen i Allerød

n debut i Hvedekorn 1964n udstillinger (af fotos, tegnin-

ger, collager) siden 1968n forlag: per-olof.dk n hjemmesider siden 1996n blogger siden 2004n http://perolofdk.wordpress.com

Bibliografi: www.litteratursiden.dk/forfattere/olof-johansson

Bonde-Practica, eller Veyr-Bog, hvoraf man kand kiende det gandske Aars stedsevarende Løb og Veyrligt, fra Aar til Aar. Nu paa ny forbedret og med mange skiønne Figurer beprydet. [S.l.], 1744. [6], 87, [3] s. Udgivet i faksimile i 1975 af Per-Olof Johansson. I samme omslag (th.) som hans Bonde-Practica eller Veyr-Bog – folkelæsning i 300 år. Kbh.: Foreningen Danmarks Folkeminder, 1975. Privattryk (tv.)

113 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

11Blandt Det Kongelige Biblioteks gaver til Forening for Bog-

haand værk ved 125-års jubilæet var en total retrodigitalisering af for-eningens tidsskrift, der senere ud-kom som årbog, for hele perioden fra dets start i 1890 til 2008. Den er oplagt som en del af Det Konge-lige Biblioteks nationale tidsskrift-base > tidsskrift.dk <, der foreløbig omfatter en snes fortrinsvis fag-lige og videnskabelige tidsskrifter, men også enkelte årbøger. I løbet af 2014 vil denne base blive kraf-tigt udvidet, selv om der er langt til målet, en fuldstændig retrodi-gitalisering af alle danske og fæl-lesnordiske faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter og årbø-ger efter 1850, formentlig omkring 1500. Bogvennen, der som forenings- og fagtidsskrift begyndte at ud-komme to år efter foreningens stif-telse i 1888, udkom med skiftende titler, først som Aarsskrift. Forening for Boghaandværk, derefter som Bog-vennen, med uregelmæssig udgivel-sesfrekvens indtil 1925 (der udkom intet 1892, 1911-1912, 1914-1917, 1919-1920, 1922-1924), derefter årligt eller toårligt med undertitlen Aarbog for Bogkunst og Boghistorie 1926-31, med undertitlen Meddelelser fra Forening for Boghaandværk 1934-45, fra 1946 til 1964 igen med undertitlen Aar-bog for Bogkunst og Boghistorie. Den udkom dog ikke 1932-1933, 1941, 1995-1996.

Bogvennen kan tilgås direkte på webadressen > https://tidsskrift.dk/index.php/bogvennen <. Tidsskrif-tet har gennem årene bragt talrige afhandlinger, artikler og anmel-delser inden for bogvæsen, biblio-tekshistorie, håndskriftsstudier, litteratur- og tilgrænsende kultur-

Bogvennen gennem tiderne – digitaliseret

Bogvennen 2007: Den gode bog. Kbh., 2009. Tilrettelagt af Peter Folkmar – vinder af FfB’s Konkurrence om bog-formgivning for designstuderende 2006

historie. Der er tre indgange, hen-holdsvis via årgange (kaldet udgave), hvor man får indholdsfortegnelsen frem, hvorefter man går til de en-kelte artikler, der vises i pdf-format, via forfatter, der er ordnet alfabetisk efter fornavn, eller titel, der bygger på et samlet forfatter- og titelre-gister, udarbejdet til den digitale publicering af forskningsbibliote-kar, cand. mag. Lisbet Crone Jen-sen. I titelregistret vil man bl.a. ople-ve det lidt pudsige, at der er mange artikler uden egentlige titler eller med rubrikoverskrifter, som i ind-holdsfortegnelserne findes under „Diverse“ og derfor også i registret anføres som sådan, men det er vil-kårene. n

Af Erland Kolding Nielsenlandsformand

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 412

12 1

4

7 8 9

10

2

5

3

6

133 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

1310 11

12

1 Bogvennen. Et Tidsskrift udgivet af Forening for Boghaandværk 1897 2-3 Bogvennen 1918. Et Aarsskrift udgivet af Forening for Boghaand-værk på 25 Aarsdagen for Fagsko-len for Boghaandværks Oprettelse den 15. Marts 1893 4 Bogvennen 1938, nr. 1: Omslag 5 Stanley Mori-son (1889-1967): Omslag for forlægger Victor Gollancz (1893-1967). Citat: „De bogomslag, han [Stanley Morison] i slutningen af tyverne og begyndelsen af trediverne tilrettelagde for Victor Gollancz, er 40 år efter stadig i stand til at vække begejstring.“ Fra artiklen „Stanley Morison“. Af James Mason,

Bogvennen 1968, s. 29-49 6 Linole-umssnit af Svenolov Ehrén. Anvendt som omslagsillustration til Stig Dager-man: Bröllopsbesvär (1970). Originalen er i farver. Fra Bogvennen 1971-73 7 Bogvennen 1979 8 Bogvennen 1988: Vore bøgers udstyr 1888 og 1988 – med tanke på Xylografen 9 Bogvennen 1989: Kunstnernes bøger 10 ‚Mon‘ (udtales mång), japansk heraldik, fra Bogvennen 1974-1976, s. 103, forklaring s. 119 11 Bogvennen 2001-2003 [i.e. 2002] – om modernismen 12 Bogvennen 2008-2009: Børnebilledbogen – ind-blik & udsyn

Fotos: 1-9 og 11-12 Lilli Riget, 10 Claus Fenger

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 414

14 K amma Rahbek (1775-1829) er en af de kendteste og betyde-

ligste kvindeskikkelser i den danske ‚guldalder‘ i første halvdel af det 19. århundrede. Da hun i 1798 blev gift med forfatteren og kritikeren Knud Lyne Rahbek (1760-1830) og flyttede ud på Bakkehuset på det dengang landlige Frederiksberg, skabte hun et hjem, der blev et samlingssted for tidens førende kulturpersonlig-heder. Og hun anlagde en have, der fik svogeren, digteren Adam Oeh-lenschläger til at kalde hende „alle Blomsters kierlige Veninde“ i et mindedigt ved hendes død.

Manuskriptet til nærværende bog blev af udgiveren, litteraturhistori-keren Kirsten Dreyer og Det Kon-gelige Bibliotek stillet til rådighed for den tredje designkonkurrence om formgivning af en moderne fagbog, som Forening for Boghaand-værk udskrev for designstuderende ved alle landets læreanstalter i 2010 ud fra dens formål om at udbrede kendskab til bøgers fremstilling og fremme deres kvalitet med hensyn til form, funktion og udførelse (se Nyt for Bogvenner, årg. 30:1, 2011, s. 20). Vinderen Thilde Sander Egede fra Kunstakademiets Arkitektskole måtte imidlertid af forskellige år-sager opgive at føre projektet igen-nem til trykning og udgivelse. Bo-gen er derfor afsluttet af grafikeren Carl-H.K. Zakrisson. Manuskriptet var som fagbog af betydelig svær-hedsgrad. I 1993-94 udgav Det Kongelige Bibliotek Kamma Rahbeks brevveks-ling med Chr. Molbech i tre bind på Museum Tusculanums Forlag. Den foreliggende brevudgave Alle blom-sters kærlige veninde. Kamma Rahbek og hendes botaniske vennekreds kan ses som en parallel hertil på et sær-ligt område.

Bag begge udgivelser ligger et ønske om at stille Kamma Rahbeks brevveksling til rådighed for forsk-ning og den interesserede offentlig-hed i så vidt muligt fuldstændige og uretoucherede udgaver og deri-gennem at bidrage til en korrektion af billedet af hendes forhold til en række personer i hendes omgangs-kreds og visse myter om livet på Bakkehuset, som er skabt bl.a. gen-nem udeladelser i tidligere udgi-velser. Gennem disse breve får man et facetteret billede af hendes per-sonlighed og hendes interesser, af livet på Bakkehuset lige fra hendes æskemageri, som blomsterpigerne tog aktiv del i, til blommesyltning sidst på sommeren. Man hører om teaterlivet og den interesse, det medførte, da Bertel Thorvaldsen efter tyve år i Rom kom på besøg i København i 1819-20. Alt i alt gives et meget fint billede af et af Guld-alderens berømteste hjem. Kamma Rahbek har altid været kendt for sin have, der også er ble-vet en del af myten om Bakkehuset. Bogen har derfor ikke kun interesse for litteraturhistorisk, men også botanisk og kulturhistorisk inte-resserede læsere. n

Alle blomsters kærlige veninde!

Prisvinderen fra den 3. design-konkurrence i 2010 udgivet

af Erland Kolding Nielsen,landsformand

Hvornår udsendes bogen?

Hvornår medlemmerne får bo-gen, er p.t. usikkert. Det er helt afhængigt af økonomi for udsen-delse; men der vil formentlig bli-ve arrangeret afhentning for Kø-benhavns Afdelings medlemmer i Diamant informationen på Det Kongelige Bibliotek mod kvitte-ring på en medlemsliste. /lr

Kirsten Dreyer: Alle blomsters kærlige ven-

inde. Kamma Rakbek og hendes botaniske

vennekreds. Design af omslag og materie:

Thilde Sander Egede. Sats og rentegning:

Carl-H.K. Zakrisson med udgangspunkt i

Thilde Sander Egedes forlæg. Udg. af Det

Kongelige Bibliotek & Forening for Bog-

haandværk, 2013. 189 s., rigt ill.

ISBN: 978-87-7023-122-0

Udg. med støtte fra Professor, dr. phil. Carl

Roos’ Mindelegat til fordel for Det Konge-

lige Bibliotek.

Kan købes online på > http://www.webbutik.

kb.dk/ < eller i boghandelen for kr. 149,-

Portræt af Kamma Rahbek som ung. Ukendt kunstner. (Bakkehusmu-seet, Karsten Bundgaard, fot.)

153 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

15Bogens omslag

Æske på løvefødder udført af Augusta Peter-sen med tuschtegninger på pergament på låget. (Bakkehusmuseet, Karsten Bundgaard, fot.)

Kamma Rahbek (1775-1829). Silhuet af F.L. Schmitz 1805 omgivet af en blomster-ranke af H.P. Hansen (1883)

Det

Kon

gelig

e B

iblio

teks

Bill

edsa

mlin

g

Den såkaldte Holbøll-æske er ifølge familietraditionen udført af Kamma Rahbek og antagelig beregnet til kort eller jetons. (Bakkehusmuseet, Karsten Bundgaard, fot.)

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 416

16At forfattere skriver og læser

bøger, er selvindlysende. At en forfatter lever mere eller mindre omgivet af bøger, er der vel ikke li-gefrem noget mærkeligt i. Men at forfattere ligefrem samler på bøger, er lidt af et særsyn. Vælger man at leve af at skrive, havner man uvæ-gerligt i kredsløb, hvor det vrim-ler med bøger, og hvor mange bø-ger nærmest dukker op af sig selv. Samler man, vælger man ud, prio-riterer noget frem for andet – og navnlig foretager man sig i så fald noget aktivt: Ingen rigtig samling skaber sig selv; den udformes af sin ejer. Thorkild Hansen (1927-1989) le-vede og åndede for at skrive. Han færdedes stort set altid med en lille notesbog i lommen, så en iagtta-gelse eller et indfald straks kunne komme på skrift, og lige siden sin pure ungdom nedfældede han op-tegnelser dagligt. Det kom der først en sprudlende journalistkarriere ud af, som helt kom til at overskyg-ge, at unge Hansen egentlig skulle uddannes til litterat på Køben-havns Universitet. Allerede som 20-årig fik han udgivet sin første bog,

en afhandling om forfatteren Jacob Paludan, og sideløbende med livet som reporter først i Paris, siden i 1950‘ernes København, blev det til flere små bøger. I 1962 fik han et bragende gennembrud med den dokumentariske roman Det lykke-lige Arabien, som den dag i dag står som en af det 20. århundredes væ-sentligste danske bøger. Siden fulgte succeserne hinan-den i rap: Jens Munk i 1966 og de tre bøger om danskernes indtil da glemte bedrifter som slavehandlere og slaveejere gjorde Thorkild Han-sen til en af sin samtids mest læste skribenter og til en meget velhaven-de forfatter. Han fik råd til at pleje sine mange interesser, herunder til at samle bøger.

Bøger, der kom af sig selv Op gennem 1950’erne anmeldte Thorkild Hansen metervis af litte-ratur i Information. Det hørte så at sige med til jobbet at hjembringe bøger i stabler. Som forfatter kom han også ‚på bog‘ med en række af sine kolleger. Tilsammen kunne det blive til en privat bogbehold-ning på hundredvis af bind, der

Thorkild Hansen og bøgerne

af Christian Kaaber

Fot

o Va

ngsg

aard

s A

ntik

vari

at

Thorkild Hansens exlibris er udført af vennen Sven Havsteen-Mikkelsen

173 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

17nok ville være interessant at se på. Men det var ikke sådan en bogsam-ling, Thorkild Hansen ønskede sig. Fra sin tidligste ungdom havde han færdedes hjemmevant i Køben-havns antikvariater, og her fik han tilsyneladende smag for smukt ind-bundne bøger. Thorkild Hansen levede et liv med masser af litterære og histori-ske helte, og han holdt af at være omgivet af dem i bogform. Fra be-gyndelsen af 1960’erne og resten af livet samlede han bøger i stor stil, men samtidig med stor kræsenhed. Mængderne af bøger, som hans profession trak til huse, blev tyde-ligvis luget ud; mange anmelder-bøger og kollegagaver er sandsyn-ligvis blevet omsat hos Fiolstrædes antikvariater – byttet til noget an-det og prægtigere. En af Thorkild Hansens foretrukne bogpushere var Carl Frederik Simonsen (blandt venner og faste kunder i reglen blot omtalt som Simon), der bestyrede det for længst hedengangne Arnold Busck-antikvariat i Fiolstræde. Også Rosenkilde og Bagger i Kronprinsensgade var storleveran-dør til Hansens reoler.

Bestillinger til bogbinderenMed tiden endte Thorkild Han-sen med at eje en prægtig samling af god skønlitteratur, især dansk, engelsk og fransk, og af væsent-lige værker inden for de felter, der især interesserede ham: litteratur, kunst, musik og historie. Rækkevis af smukke rygge i forskellige farver skind eller papir og lysende af for-gyldning dannede en inspirerende og øjenfrydende ramme for Thor-kild Hansens liv og arbejde. Da Thorkild Hansen og hans kone nummer to, Gitte Jæger, om-kring 1980 bosatte sig i et stort hus i Provence, flyttede langt de fleste af Hansens mange kære bøger med til Sydfrankrig. Thorkild Hansens faible for smukke bogbind afspejlede sig som nævnt i flittige indkøb. Rækker af især danske forfatteres samlede værker blev hjembragt i de bedste bogbind, Hansen kunne finde på antikvarernes hylder, ligesom han samlede sig i hundredvis af enkelt-bøger indbundet efter alle kun-stens regler. Enkelte umådeligt flot-te helbind fandt vej til hans hylder, men generelt erhvervede han sine

Thorkild Hansens bogsamling i hans hjem i Provence

bøger i velbevarede halvbind. På den måde kom hele det store kuld af det tidlige 20. århundredes frem-trædende danske bogbindere til at sætte præg på de hansen’ske reo-ler: Anker Kyster, Oscar Jacobsen, den legendariske August Sandgren og dennes fremragende efterfølger Axel Knudsen og den ikke mindre ferme (Jens) Juul-Lassen. I modsætning til de fleste sam-lere af litteratur var Thorkild Han-sen forbløffende lidt interesseret i førsteudgaver. Samlede værkudga-ver dækkede fint hans brugsbehov, men bøgerne skulle som nævnt præsentere sig ordentligt. Enkelte forfattere som Jacob Paludan, Jo-hannes V. Jensen, Henrik Pontoppi-dan og Martin A. Hansen udgjorde dog små enklaver af førsteudgaver i det samlede billede. Det gælder for disse forfatterskaber samt for talrige andre bøger i samlingen, at Thorkild Hansen selv fik bundet dem ind. For eksempel ejede Hansen en komplet række af kulturhistorike-ren Hugo Matthiesens meget for-skellige bøger – alle indbundet uni-formt og elegant af først Juul-Las-sen, siden Axel Jensen. Sidstnævnte, som Thorkild Hansen i øvrigt ‚del-te‘ med vennen Palle Lauring, har indbundet talrige bøger i samlin-gen, lige som kollegaen Harry Lar-sen har haft ordrebogen fyldt med bestillinger fra den bogbindglade forfatter.

Først arkiv, så bøgerneThorkild Hansen døde pludselig, kun 62 år gammel, i 1989. Gitte Jæ-ger overlevede ham til sin pludse-lige død i 2012 og bevarede parrets domiciler på henholdsvis Samsø

Thorkild Hansen og bøgerne

Foto

Cla

us L

arse

n

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 418

18

og i Provence som levende minde-steder for Thorkild Hansen. Med Gitte Jægers bortgang opløstes de to hjem, og pludselig dukkede Thorkild Hansens efterladenskaber frem, på vej til nye ejere. Vangsgaards Antikvariat har stå-et for salget af Thorkild Hansens

enorme litterære og personlige ar-kiv: Originalmanuskripter, en ko-lossal mængde breve, dagbøger og fotografier, der tilsammen og hver for sig vidner om en af det 20. år-hundredes mest betydende og læste forfattere – de to egenskaber følges sjældent ad – er endt i sikker havn

på Det Kongelige Bibliotek. Og nu realiserer antikvariatet så Thorkild Hansens store private bogsamling. En ring er sluttet: Tusindvis af bø-ger er vendt tilbage til der, hvor Thorkild Hansen fandt mange af dem: i Fiolstræde midt i Køben-havn. n

Honoré Fragonard: Baron Roger Portalis. Paris, 1889. Mesterligt fransk pastichebind: Det er næsten flottere end et ‚rigtigt‘ rokokobind

Fot

o Va

ngsg

aard

s A

ntik

vari

at

Fot

o Va

ngsg

aard

s A

ntik

vari

at

Johannes V. Jensens hovedværk Den lange Rejse blev til over flere årtier. Axel Knudsen skabte denne fornemme indbinding, der binder det hele sammen

Fot

o Va

ngsg

aard

s A

ntik

vari

at

Hvad en god bogbinder kan gøre: Axel Jensen har forvandlet 24 bind billigbøger til dette prægtige sæt af Dostojevskis Samlede værker

193 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

19Tilbud til FfB’s medlemmer

Forlagsdirektør Søren Møller Chri-stensen, Forlaget Vandkunsten, har tilbudt Forening for Boghaand-værks medlemmer, at de kan købe Ægteskabets 15 glæder til favorabel pris, nemlig kr. 100, hvilket er med 50 % rabat. Hertil kommer forsendelse/post kr. 39. Gå blot ind på www.forlagetvandkun-sten.dk og bestil bogen via forlagets hjemmeside-bestillingsblanket. Husk dog at skrive i bemærknings-feltet: Medlem af Forening for Bog-haandværk. /lr

Ægteskabets 15 glæderForening for Boghaandværk ud-

skrev i foråret sammen med Forlaget Vandkunsten den 4. kon-kurrence om bogformgivning for designstuderende. Konkurrencen gjaldt tilrettelæggelsen af Ægteska-bets femten glæder – en bog der tidli-gere var tilskrevet den franske mid-delalderforfatter Antoine de la Sale (c. 1385-c. 1460). Vinderforslaget blev sammen med tre af dommer-komitéen roste forslag præsenteret på BogForum i november 2012, se Nyt for Bogvenner, årg. 32, nr. 1 (2013). Forlaget Vandkunsten har – i stedet for vinderforslaget – i 2013 valgt at udgive ét af de tre roste for-slag, tilrettelagt af Louise Kirstine Pedersen. På forlaget Vandkunstens hjem-meside står der:

„Ægteskabets 15 glæder er en gave til enhver ung mand, der tænker på at gifte sig. Men også modne og aldrende ægtemænd vil have glæde af bogen, hvor de kan sammenligne egne erfaringer med andres. Den handler trods titlen især om alle de plager, den gifte mand kommer ud for i ægteskabet. Dens femten scener – mange foregår i ægtesengen – satiriserer over kvin-dens evne til at styre manden trods sin pyntesyge og udprægede tilbø-jelighed til utroskab. Aktiviteterne i og omkring ægtesengen beskrives indgående, livligt og underholden-de. Originalteksten ‚Les Quinze Joies de Mariage‘ er skrevet af en anonym franskmand i det 15. år-hundrede.“ /lr

Ægteskabets 15 glæder. Nyoversat fra den franske middelalderoriginal og med indledning af Jens Rasmussen. Tilret-telagt af Louise Kirstine Pedersen. Kbh.: Forlaget Vandkunsten, 2013. 144 s., ib. ISBN 978-87-7695-303-4. Pris kr. 199,-

Foto

Lill

i Rig

et

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 420

20 Da Det Kongelige Bibliotek i det

19. århundrede udgav den del af den danske nationalbibliografi Bibliotheca Danica,1 der omfattede nationens ældste bogbestande fra bogtrykkerkunstens indførelse i 1482 og frem til 1830, omfattede den foruden samlingerne i Det Kongeli-ge Bibliotek og Universitetsbibliote-ket også 53 unika i 27 fysiske enhe-der fra et af de fleste den dag i dag ukendt privatbibliotek med navnet Karen Brahes Bibliotek. Disse unika er nu retrodigitalise-ret i Det Kongelige Biblioteks sam-arbejde med ProQuest om digitali-sering af nationallitteraturen indtil år 1700,2 og dermed er disse indtil nu svært tilgængelige værker fra det 16. århundrede også tilgængelige for en bredere kreds af bogvenner, her-under forskningen. Karen Brahes Bibliotek er det eneste danske privatbibliotek fra det 17. århundrede, der er bevaret samlet og nogenlunde intakt. Det er tilmed et bibliotek skabt af kvin-der for kvinder, nemlig af de to adelsdamer Anne Giøe (1609-81) og Karen Brahe (1657-1736), og blev af sidstnævnte testamenteret til Oden-ses Adelige Jomfrukloster, som hun stiftede i 1716 som bosted for ugif-te danske kvinder af adelsstand. I mange år var Biblioteket deponeret i Landsarkivet for Fyn, men efter Jomfruklostrets fusion med Roskil-de Kloster er det fysisk overflyttet til Roskilde. Biblioteket er bevaret næsten in-takt og er som det eneste fuldt be-varede privatbibliotek skabt af en kvinde – dansk kulturarv af euro-pæisk betydning. Det indeholder nu ca. 3.400 bøger og ca. 370 hånd-skrifter, herunder mange værker af enestående national betydning, hvoraf 53 tryk fra perioden 1531-1599 alene kendes i Karens Brahes ek-semplar. Mange af bøgerne er så-kaldte associationseksemplarer og forsynet med dedikation til en af de to ejerinder. I Karen Brahes Bibliotek findes således ikke mindre end 50 såkaldte

Unikaene i Karen Brahes Bibliotek digitaliseret

Karen Brahe (1657-1736). Portrættet hænger i Roskilde Klosters Brahestue

Foto

KB

’s fo

toat

elie

r

Af Erland Kolding Nielsen, landsformand

213 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

21palæotyper (bøger trykt før 1551), hvoraf syv er unika, bl.a. Poul Hel-gesens – forfatteren til den berømte Skibbykrønike – skrift Undervis-ning om Hospitalers Indretning (1528), Frands Vormordsens reformati-onsskrift 21 Artikler uddragne af den hellige Skrift (1534), Martin Luthers Hvorledes Loven og Evangelium skulle adskilles (1541) og Peder Palladius’ Katekismus (1544) og af yngre bø-ger komplette eksemplarer af Hans Tausens En Ny Psalmebog (1553). Indbundet i et af de yderst sjældne såkaldte ‚harmonikabind‘, hvoraf der kun kendes tre fra Norden, fin-des tre unika fra slutningen af det 16. århundrede. Digitaliseringen, der omfatter alt i de fysiske samlingsbind samt disse som genstande (bogbind, snit etc.), er foretaget af Det Kongelige Bibliotek efter aftale med Karen Brahes klosterforvaltning. Karen Brahes Bibliotek blev i 2012 af den danske Memory of the World-komité nomineret til opta-gelse i unesco’s Memory of the World Register, men desværre blev optagel-sen afslået i første omgang. n

Et sjældent eksempel på en ‚harmonikabog‘, indbundet i seks for-skellige retninger. Op-bevares på Karen Bra-hes Bibliotek i Roskilde og indeholder prote-stantiske tekster af Martin Luther, Niels Peder Palladius og Niels Hemmingsen

Fra

Earl

y Eu

rope

an B

ooks

1 Bibliotheca Danica. Systematisk Forteg-

nelse over den danske Litteratur fra 1482

til 1830, efter Samlingerne i Det store kon-

gelige Bibliothek i Kjøbenhavn. Med sup-

plementer fra Universitetsbibliotheket i

Kjøbenhavn og Karen Brahes Bibliotek i

Odense. Udg. fra Det store kongelige Bib-

liothek ved Chr. V. Bruun. Bind 1-4. Gyl-

dendal, 1877-1902. – Supplement ved Lauritz

Nielsen. Gyldendal, 1914. – Registerbind ved

Lauritz Nielsen. Gyldendal, 1931. – Gen-

udgivet med tillæg og henvisninger af Det

kongelige Bibliotek. Bind 1-5. Rosenkilde

og Bagger, 1961-63. – Supplement 1831-1840 til

Bibliotheca Danica samt Bibliotheca Slesvico-

Holsatica til 1840. Udarb. af H. Ehrencron-

Müller. Gad, 1948.

2 Om hele projektet, se Erland Kolding

Nielsen: „Digitalisering af den danske

nationallitteratur før 1700“, Årsberetning

2009, ss. 34-37; samme: „Fra Gutenberg til

Proquest“, Nyt for Bogvenner, årg. 28, nr.

2-3, 2009, ss. 10-17, > http://www.boghaand-

vaerk.dk/pdf/3NfB_09-2-3.pdf < og samme:

„ProQuest-partnerskabet fortsætter. Digi-

talisering af den danske nationallitteratur

indtil 1700 (ProQuest 17) og inkunablerne

i Danmark (ProQuest U15)“, Årsberetning

2011, s. 41f., jf. også Nyt for Bogvenner, årg. 31,

nr. 2, 2012, ss. 10-11.

En Ny Psalmebog medt flere Psal-mer oc Christelige oc Aandelige lofsang met Collecter oc Bøner som icke ere tillforne Prentet i de andre Psalmebøger, uddragne aff den Hellige scrifft, Oc met en Euig Kalendarium ... [Udg. af Hans Tau-sen]. Københaffn: prentet ... hoss Hans Vingaard, 1553. Efter Det Kongelige Bib-lioteks eksemplar LN 1421 8°. Opstillet i Karen Brahes Bibliotek A.8-2

Fra

Earl

y Eu

rope

an B

ooks

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 422

22 På Albani Torv i Odense lig-

ger den gamle katolske bispe-gård. Den blev ved Reformationen overtaget af Kronen, med tiden afhændet og efter flere ejere 1630 erhvervet af storgodsejer m.v. Jør-gen Brahe (Fyns lille konge, 1585-1661), der foretog en større ombyg-ning og udvidelse. Ejendommen benyttedes derefter af familien Brahe, hvis største godser lå om-

kring Faaborg (bl.a. Østrupgård og Hved holm). Den fungerede som familiens foretrukne vinter-residens i Odense.

Karen Brahe (1657-1736) var barne-barn af Jørgen Brahe og ugift, boe-de fra 1708 på og drev Østrupgård, arvede ejendommen i Odense, købte sine medarvinger ud og blev således eneejer af ejendommen, der ved en fundats af 8. novem-ber 1716 blev omdannet til Odense Adelige Jomfrukloster – oprinde-ligt en klosterstiftelse for ugifte adelsfrøkener. Frederik IV konfir-merede d. 15. marts 1717 fundatsen for Jomfruklostret, der skulle være bolig for en priorinde og otte jom-fruer af dansk adel. Karen Brahe havde i 1681 arvet sin grandfasters Anne Giøes (Gøy-es, 1601-1681) samling af ældre dan-ske bøger og fik den efterhånden med sin litterære interesse og øko-nomiske formåen udvidet til 3.400 bøger, ca. 370 håndskrifter og ca. 600 dokumenter på løse ark m.v.

Hovedbygningen på Østrup-gård, en meget smuk middelal-derbygning, blev udvidet, så der kunne være plads til Karen Brahes bibliotek. I fundatsen fra 1716 er der et særligt afsnit, der bestem-mer, at grandfasterens bogsamling til evig tid skulle være på klostret til klosterfrøkenernes brug. Karen Brahe styrede til sin død selv klo-stret, hvor hun også opholdt sig i perioder, og hvortil hun flyttede langt hovedparten af sin bogsam-ling. Derefter gik patronatet først over til Brahe’rne og senere til fa-milien Bille-Brahe til grevskabet Brahesminde. De sidste adelsfrø-kener flyttede ud i 1970.

I 1974 fusionerede stiftelsen Oden-se Adelige Jomfrukloster, der var blevet fredet i 1918, med Roskilde Adelige Jomfrukloster under nav-net Den Skeel-Iuel-Braheske Stif-telse, Roskilde Kloster, der nu ejer bogsamlingen. Alt inventar, her-under også en fin portrætsamling og Karen Brahes Bibliotek, der fra 1907 var deponeret på Landsarki-vet for Fyn, blev i 2010 overført til Roskilde Kloster og deponeret på Roskilde Bibliotek.

I 2007 købte ejendomsselskabet Realea A/S, der er tilknyttet Real-dania, af Odense Kommune klo-stret for en meget lav sum penge, 600.000 kr. Realea A/S forpligtede sig ved en klausul i købsaftalen til at ofre 40 mio. kr. på istandsæt-telse af de fredede bygninger. Den gennemgribende restaurering blev færdig i august 2013, og Syddansk Universitet lejede sig ind. I den be-varede sidebygning er indrettet et auditorum, der bærer Karen Bra-hes navn. På ejendommen befin-der sig desuden medlemsforenin-gen Karen Brahe Selskabet.

Bygningens historieDen store murstensbygning er 500 år gammel og har været brugt til lidt af hvert: bispegård, adelsgård

og jomfrukloster. Jens Andersen Beldenak, en af Odenses mest markante biskopper, opførte i 1504-08 huset som en del af en tre- eller firfløjet ny bispegård. Hovedbygningen var i en etage med høj hvælvet kælder. Gårdsi-dens vinduer, som der endnu kan ses spor af i murfladen, var for-holdsvis store, mens de få og små åbninger på nordmuren havde ka-rakter af skydeskår. Efter Reformationen blev gården kongelig ejendom og var en over-gang udset til at blive sæde for kongens lensmand og bolig for kongen, når han var i byen: Oden-segård. I forbindelse med denne plan blev hovedbygningen i 1559-1561 forlænget. Projektet blev dog opgivet og i stedet valgte kongen at bygge Skt. Hans Kloster om til Odensegård, senere Odense Slot.Karen Brahe lod i 1716 opføre to sidefløje i bindingsværk, så unge ugifte kvinder og enker af adels-stand kunne bo standsmæssigt, hvorved ejendommen fremtrådte som en lille herregård i byen. Si-den er sidefløjene delvis nedrevet. Hovedbygningens interiører er usædvanlig velbevarede. Rum-opdelingen stammer fra Jørgen Brahe til Hvedholm, der i 1630’erne lod hovedbygningen for-høje med en etage. På væggene sid-der lag på lag af rumdekoration i form af paneler, tapeter og væg-malerier. Disse er efter restaurerin-gen afdækket og står i hvert eneste rum som synlige felter. Realea A/S har suverænt formået at renovere ejendommens indre med (næsten) identiske tapeter, farver og andet. /lr

En uge i august 2013 var der åbent hus for offentligheden til at besig-tige resultatet. Folk strømmede til – heriblandt redaktøren på vej fra København til Aalborg. n

Odense Adelige Jomfru kloster og Karen Brahe – i forbifarten

Østrupgård er i det store og hele be-varet som på Karen Brahes tid med det sengotiske stenhus midt i byg-ningskomplekset på borgbanken

233 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

23Indtryk fra et besøg i Odense Adelige Jomfru-kloster den 27. august 2014 – sidste dag med åbent hus, inden Syd-dansk Universitet flytter ind

Karen Brahes Bibliotek – opstillet på Roskilde Bibliotek

Fra

nett

et

Gavlvæggen med reol-nicher fra Karen Brahes Bibliotek i Odense Ade-lige Jomfrukloster

Foto

s Li

lli R

iget

, hvo

r ikk

e an

det e

r ang

ivet

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 424

24 Lokalafdelingens næstformand,

Mogens Ryberg, der siden sin pensionering er blevet tilknyttet Aalborg Historiske Museum, for-talte entusiastisk og levende om bygningen, købmanden, Apoteker-samlingen og dens historie – her-under også spændende og mytiske, men ikke nødvendigvis sande anek-doter! Desuden orienterede han om en halv snes litterære værker og deres indhold.

Jens Bangs Stenhus

I 1624 blev Jens Bangs Stenhus byg-get i flammende, mørkerøde mun-kesten for handelsmanden, stor-købmanden og den typiske renæs-sanceskikkelse Jens Bang (ca. 1575-1644), en af Aalborgs rigeste mænd. Arkitekten er ukendt. Stenhuset i nederlandsk renæssance, der er den stolteste af alle tidens købmands-gårde i Aalborg, er et af de fineste og bedst bevarede borgerhuse fra Christian IV’s tid. Datidens huse var oftest bindingsværker med gav-len ud mod gaden, men Jens Bangs hus, der er større end datidens gen-nemsnitlige huse, har facaden ud mod Østerå, der var en vigtig tra-fikåre i byen, indtil den blev over-dækket i 1870’erne. Det vakte den-gang stor forundring, dels da det

var usædvanligt stort, med to en-degavle og tre kvistgavle, dels fordi skatterne, der blev beregnet efter længden ud mod gaden, derved blev højere. Jens Bang døde i begyndelsen af februar 1644, næsten samtidig med de svenske troppers besættelse af Aalborg under Torstenssonkrigen (1643-45). I december 1643 rykkede den svenske general Lennart Tor-stensson overraskende ind i Sles-vig-Holsten og videre op i Jylland, der blev erobret i januar 1644. De svenske soldater rykkede ind i Jens Bangs Stenhus, hvor de ødelagde og stjal næsten alt.

Svane Apoteket /Apotekersamlingen

Efter Jens Bangs død blev huset splittet i flere dele til udlejning. I 1666 flyttede Johannes Frieden-reich, der havde lejet stueetagen og ved sin død i 1690 ejede hele huset, Svane Apoteket ind i stueetagen. I dag har Svane Apotekets samling (Apotekersamlingen, der siden 2004 har hørt under Nordjyllands Histo-riske Museum) til huse på 2. sal, etagen under det meget spektaku-lære kornloft i Jens Bangs Stenhus. Her fremvises de spændende, gamle medicinalvarer og udstyr.

Afholdte arrangementer / Nordjysk Afdeling

Det skete i lokalafdelingerne

En kold mandag d. 9 december 2013 afholdt Nordjysk Afdeling år 2013’s sidste arrangement – et Julebesøg i Apotekersamlingen i Jens Bangs Stenhus med efter-følgende afslutning i Duus’ Vinkjælder

Foto

vis

itaa

lbor

g.dk

Jens Bangs Stenhus – en af Aalborgs prægtigste attraktioner – ses her i sommerdragt

253 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

251

3

4

2

Her kan man eksempelvis se den spanske flue: metalglinsende, smaragdgrøn og ‚inderlig skøn at skue‘. Fluen blev bl.a. brugt som et elskovsstimulerende middel – og bruges efter sigende i dag fortsat af nogle! Her kan man også se en 300 år gammel beholder, hvor man blandede datidens supermedicin Theriaca Andromachi, der indeholdt over 70 forskellige ingredienser – fra hugormekød til rabarber. Des-uden var der tilsat opium, som kunne bringe velvære frem i en svækket krop. Alt i museet stammer fra Svane Apoteket, der har eksisteret siden 1665. Gennem årene er skænke, hyl-der, skuffer, krukker med urter og mediciner, værktøjer til fremstilling af piller og pulvere blevet sat på lof-tet, efterhånden som de blev umo-derne. De står her nu som vidnes-byrd om apoteker- og sundhedsvæ-senets udvikling gennem de seneste 350 år. Det er historierne, der knyt-ter sig til de udstillede genstande, der gør besøget rigtigt spændende, historier om folks opfattelse af syg-dom og sundhed og meget andet. Her får man også et indblik i, hvor danskerne i gamle dage købte slik – nemlig hos apotekeren, der også var købmand, og hvis privilegier for 300 år siden tillod ham at sælge spi-

Udsnit fra Svane Apoteket / Apoteker-samlingen i Jens Bangs Stenhus

Foto

s Li

lli R

iget

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 426

26ritus, vin og chokolade og at lan-ge lakrids over disken. Derudover skulle han have godt 2.000 forskel-lige mediciner på lager. Aalborg Svaneapotek – byens ældste virksomhed og et af landets ældste apoteker – har fortsat til huse i stueetagen, men flytter snart fra Jens Bangs Stenhus.

Duus’ VinkjælderFra Apotekersamlingens stem-ningsfyldte, men årstidskølige loft i det flotte renæssancehus gik den efterhånden let frysende flok ned i Duus’ vinkælder, der siden midt i 1600-tallet har haft til huse under stenhusets kælderhvælv. I Duus’ vinkælder nød vi den middelalderlige vinkælderstemning og hyggede os med dels bortlod-ning af bøger, dels et stort glas fad-øl, rødvinstoddy og noget spiseligt. Et besøg i vinkælderen er en fortsættelse af en over 300 år gam-mel tradition. Efter Jens Bangs død overtog Johs. Friedenreich hande-len med vin og indrettede ‚skjæn-kestue‘ i kælderlokalerne. Den blev hurtig meget populær, thi også da-merne kunne komme her – i mod-sætning til i byens øvrige værtshu-se, der var forbeholdt mænd! Vinkælderen rummer også Chri-stian IV’s Laug, der blev stiftet her

Kommende arrangementer /lokalafdelingerne

Se løbende på hjemmesiden www.boghaandvaerk.dk under Nyt for Bogvenner

d. 16. december 1942 under Anden Verdenskrig. Tyskerne og de dan-ske myndigheder måtte anerkende denne vinkælder som et klublo-kale, hvortil kun laugets medlem-mer kunne få adgang mod forevis-ning af et identitetskort udstedt af oldermanden. Ifølge lovene skulle lokalerne være et fristed for ‚sande danskere‘, så længe landet var be-sat. Under krigen var laugets loka-ler mødested og samlingspunkt for modstandsfolk og andre, der var ivrige efter atter at se et frit Dan-mark. Christian IV’s Laug eksiste-rer fortsat og holder stadig tradi-tionerne i live ved bl.a. på Aalborg bys og borgeres vegne at hædre by-ens prominente gæster fra ind- og udland. /lr

Referencern Dansk arkitektguide, www.danskarkitek-

turguide.dk/node/1248

n VisitDenmark, www.visitdenmark.com/

danmark/da-dk.menu/turist/oplevelser/at-

traktioner/bygningsværker ...

n Besøg Aalborgs stemningsfulde Apote-

kersamling helt oppe under taget i det

flotte renæssancehus og hør historien

om livet i stenhuset og på Svaneapo-

teket igennem mere en 350 år. Visit-

Aalborg, www.visit aalborg.dk/danmark/hi-

story/apotekersamlingen-i-jens-bangs-stenhus

Nyttige værker1. Familien Strøyberg 1662-1920. Ud-

givet af Valdemar Strøyberg for famili-

ens medlemmer. Udarb. af P.C. Knud-

sen. Aalborg: P. Hansens Bogtrykkeri,

1920. 112 s. 200 eksemplarer

2. Aalborg Handelsstands Historie. Udg. af Aalborg Handelsforening 27.

oktober 1913. Udarb. af C. Klitgaard.

Aalborg: P. Hansens Bogtrykkeri, 1913.

334 s.

3. Aalborgbogen 1976. Holger Hassing

Povlsen: Aalborgs apotekere. 116 s.

4. Aalborgbogen 1988. Viggo Petersen:

Jens Bangs Stenhus. 131 s.

5. Aalborgbogen 2005. Jakob Ørnbjerg:

Jens Bang. 141 s.

Fra den julesmykkede skjænkestue Duus’ Vinkjælder: Et blik over nogle af aftenens deltagere, spændt afventende de indpakkede lotterigaver

Foto

Lill

i Rig

et

273 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

27Statsbiblioteket havde meget velvil-ligt stillet lokaler og vagter til rå-dighed, så vi kunne afholde Midt-jysk Afdelings traditionelle julemø-de. Ca. 30 personer var mødt frem. De fik lige mulighed for at beundre Årets Bedste Bogarbejde 2012, som for tiden er udstillet i bibliotekets for-hal. Mens der blev lavet kaffe, be-nyttede flere sig af muligheden for at bese de bøger, der senere var præ-mier ved julebankoet. Her gælder det jo om at være hurtig, så man kan sikre sig den bog, man helst vil have, når pladen er fuld. Men inden vi kom så langt, fik vi et interessant indblik i Aarhus Uni-versitetsforlag. Forlagsdirektør Carsten Fenger-Grøndahl stillede velvilligt op og fortalte levende om forlagets ud-givelsespolitik og muligheder for at udgive de mange interessante bøger, de igennem årene har tilret-telagt, fået trykt og udgivet. De har flere gange fået udvalgt bøger i for-bindelse med Årets (Bedste) Bogar-bejde og har også som forlag i 2004 fået F. Hendriksen-medaljen fra for-eningen. Meget spændende forlag at få indblik i. Stor tak til Carsten F-G., som også generøst uddelte en smuk lille bog til alle fremmødte: finlandsgade fjortenlinjere. Efter dette oplæg blev der skæn-ket mere kaffe, spist kager, druk-ket portvin og ikke mindst spillet banko. Som altid var det Jørgen Sparre, der råbte numre op, og Lars Hedegaard, der samvittigheds-fuldt kontrollerede de fyldte pla-der. Spændingen var stor, og som altid undrede det os, hvor mange numre der blev råbt op, før det før-ste banko lød. Men det kom, og der var rigeligt med boggaver til alle. Jeg tror, at alle gik veltilfredse hjem med deres gevinster. En rigtig fin aften i godt selskab og endnu engang tak til Statsbib-lioteket for dets velvillighed og til Carsten for det fine oplæg. /Lars Hedegaard

Genbrugskirker i Rom. Af Maria Fa-bricius Hansen, Aarhus Universitetsfor-lag, 2010. ISBN 978-87-7934-461-7. Ud-valgt Årets Bedste Bogarbejde 2010 i kategorien Opslagsværker

finlandsgade fjortenlinjere. Af Peter Laugesen. Illustreret af Poul Ib Henrik-sen. Aarhus Universitetsforlag, 2012. ISBN 978-87-7124-066-5

Vide verden – en serie lidt teksttunge rejsebøger, i hvilke tekster med guidestof er forenet med historie og fakta. Udvalgt Årets Bedste Bogarbejde 2012 i kate-gorien Bogomslag

Statsbiblioteket d. 23. januar 2014

Foto

Sve

nd E

rik

And

erse

nTa

get f

ra n

ette

tFo

to S

vend

Eri

k A

nder

sen

Afholdte arrangementer / Midtjysk Afdeling

3 3. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 4

©

Nyt for Bogvenner nr. 1 · 2014

Redaktion: Bent Jørgensen & Lilli RigetForening for BoghaandværkHvedevænget 59000 Aalborgtlf. 4082 7933 [email protected] [email protected]

Layout: grafiker Claus [email protected]: Legacy Serif & SansTryk: ArcoRounborg, Skive www.arcografisk.dkPapir: Silk, 115 g

ISSN 0109-0008

© Forening for Boghaandværkwww.boghaandvaerk.dk

Kontingent 2014

Kontingentet er uændret for 2014. Satserne er således fortsat kr.

525,- for ordinært medlemskab 425,- for pensionister 350,- for studerende 1.500,- for firmamedlemmer (får to eksemplarer af samtlige udgivelser) + 185,- i portotillæg for medlem- mer uden for Danmark

Medlemmerne bedes senest 28. februar 2014 indsætte 2014-kon-tingentet på foreningens girokon-to. Brug indbetalingskort type +01, konto 7029977. Girokort kan om nødvendigt tilsendes.

Bent Jørgensen, [email protected]

FfBs sekretariat flytter

Forening for Boghaandværks sekretariat har fra 1. februar 2014 følgende adresse:

Forening for Boghaandværkc/o Det Kongelige BibliotekSekretariatetatt.: Mads BrunsgaardSøren Kierkegaards Plads 11219 København Ktlf. 9132 4546mail [email protected]

Copyright

Redaktionen bestræber sig på at kontakte alle retmæssige indeha-vere af copyright. Såfremt redaktio-nen har krænket ophavsretten, er det sket utilsigtet og uden forsæt.

Også i år vil FfB være at finde i Nordkraft ved Nordjyllands

største ordfestival Ordkraft i Nord-kraft 10.-12. april 2014. Vi udstiller Årets Bedste Bogarbejde 2012, fortæller om foreningen og dens aktiviteter, og, hvis muligt, sælger vi nogle af foreningens udgivelser. Ud over den centrale scene i Kedelhallen vil der være en række stande med skriveværksteder, tv-

studie, arbejdende forfattere, nord-jyske bogforlag, bogcafé, oplæsning m.v. Vi trækker os dog igen op i et mere fredeligt areal foran Kunsthal Nord. Nærmere oplysninger sendes til Nordjysk Afdelings medlemmer og kan ses på www.boghaandvaerk.dk under Nyt for Bogvenner. Kom og besøg os! /lr

Kedelhallen i et roligt øjeblik

Kommende arrangementer / Nordjysk Afdeling

Foto

s vi

sita

albo

rg.d

k

Ordkraft i Nordkraft