Nyhedsbrev nr25 oktober2014

I d e t t e n u m m er :

Tæppet er

revet væk! 1

At blive

efterskoleelev 2

Hilsen fra

bestyrelsen 3

En bedre

hverdag 4

Danse dagen

lang - bekymre sig en anden

gang

5

Den første

måned... 6

Kan mine

drømme blive til virkelighed?

8

Første dag på

Viby 9

Teater på Viby 10

Tiden blev bare

mere underlig 11

Flugten 11

Viby-musicalen

2015: GREASE 12

o k t o b e r 2 0 1 4 Å r g a n g 9 , N u m m r 2 5

S E H E R :

HUSK:

Adventsmøde torsdag d. 11. dec. og fredag d. 12. dec.

Nyhedsbrev

Af Clara Grøndahl, 10. kl.

Jeg spejder rundt i spisesalen

og leder febrilsk efter min mor.

Hvor er hun? Jeg står og tripper

lidt på stedet og håber at se et

ansigt, jeg kender. Forbi mig

går en masse mennesker på

samme alder som mig, men jeg

er så forvirret, at jeg knap nok

kan skille ansigterne fra hinan-

den. Jeg synes det hele er så

utrygt og forvirrende. Jeg går

ind på det værelse, jeg har fået

tildelt, og ser mine to roomies.

Hurtigt går snakken og jeg

glemmer for en stund mine

forældre og alt det skræmmen-

de ude på den anden side af

døren.

Det er det, jeg forbinder med

den første tid på Viby. Tæppet

er revet væk under dine ben og

hverdagen er vendt rundt! På

én og samme tid både glædede

og skræmte det mig. Utryghe-

den var stor og der var ikke

nogle faste rammer at finde

tryghed i.

Nu er vi nået til efterårsferien,

og jeg sidder og tæller timer til

at jeg skal tilbage på skolen. På

næsten 3 måneder er vi alle

blevet rusket igennem fra top

til tå. Vi har mødt 110 nye

mennesker, kontaktgruppen,

brandøvelse om natten, fakkel-

optog, levende musik, super-

døgn, dramaaften, efterskoler-

nes dag, utallige dansetimer,

flygtningelejr, tårer og ikke

mindst, en masse af ægte grin

og smil.

Som den tryghedsnarkoman jeg

normalt er - var - har omvælt-

ningen været enorm. Men ud-

byttet har været endnu større!

Jeg ved ikke, om jeg har fundet

mere tryghed i at være her på

skolen (man ved aldrig hvad

der kommer til at ske!). Men

jeg har fundet en kæmpe tryg-

hed i at vide, at jeg skal være

her, sammen med 110 fantasti-

ske mennesker, helt indtil som-

mer. Tiden går hurtigt hernede,

så vi ved alle at vi skal nyde

den. Det giver mod til at gribe

alle de muligheder vi får. Og

det glæder jeg mig uendeligt

meget til. At udfordre os selv

og hinanden. Det finder jeg

tryghed i.

S i d e 2

Af Louise Kruse, 10. kl.

Jeg husker tydeligt mit første

besøg på Viby Efterskole og

hvordan jeg nærmest blev

forelsket i stedet. Det var den

tredje og sidste efterskole, jeg

skulle ud at kigge på tilbage i

2012, hvor jeg gik i 8. klasse.

Jeg husker det hele meget

spontant. Vi ankom på skolen,

og som det første så min mor,

min far og jeg det show, der

bliver opstillet hvert år til ef-

terskolernes dag. Det show

der viser, hvad man blandt

andet lærer på Viby. Da sho-

wet sluttede var min første

tanke at jeg bare skulle bare

gå her, der var ingen andre

muligheder, det var her jeg

ville være. Så vi gik ned og

indskrev mig på ventelisten og

derefter blev jeg vist rundt på

skolen.

To år senere vågnede jeg søn-

dag den 10. august 2014. Nu

var det min tur. Mine tasker

var pakket, og jeg var klar til

at tage af sted. Den 45 minut-

ters tur fra Vejle til Nørre Åby

føltes meget længere end kun

45 minutter. Hver eneste bil

jeg så med en cykel hængen-

de bag på, var jeg sikker på

skulle samme sted hen som

jeg. Alle tankerne løb gennem

hovedet på mig som: ”hvem

skal jeg dog bo med?”, ”bliver

det et 3- eller 4-mands-

værelse?”, ”hvordan bliver

det?”, ”hvad hvis mig og mine

roomies ikke kan sammen?”,

”hvad hvis det ikke går som

jeg vil?”. Hver eneste tanke

gjorde mig mere og mere ner-

vøs.

Men da vi først ankom på sko-

len, blev jeg utroligt lettet, det

gik op for mig der, at nu var

det virkelig min tur. En lærer

kom hen til mig og spurgte

om mit navn, jeg fortalte ham

det, og han viste mig hen til

mit værelse. Jeg gik ind på

værelset. Ingen af mine roo-

mies var kommet. Jeg satte

mine ting ned og skyndte mig

ud af værelset for at kigge på

navneskiltet til værelse 23.

Line og Katarina stod der ud

over mit navn. Og der blev jeg

endnu mere nervøs. Min mor,

søster og jeg forlod mit kom-

mende værelse og satte os

ned i spisesalen, hvor vi også

blev budt varmt velkommen

med kaffe, frugt, kage og så

videre. Lidt efter smuttede jeg

hurtigt et kig ned på værelset

for at finde Line og hendes

familie dér. Det hele var let-

tere akavet et øjeblik; Deref-

ter kom Katarina også. Lidt

senere tog vores forældre

hjem. Og det er vel der man

skulle tro at det hele ville blive

meget mere nervepirrende,

men derfra blev det hele fak-

tisk lettere, det var nemmere

at snakke sammen og en time

senere skulle man tro vi 3

kendte hinanden hjemmefra.

Jeg blev så positivt overrasket

over, hvor nemt det var at

starte på efterskole. Gennem

de 2½ måneder jeg har været

her, har jeg bare bekræftet

mig selv i at det her var det

rigtige at gøre og det er det

rigtige sted jeg har valgt. Fæl-

lesskabet kommer så hurtigt,

man går bare ud fra at der

bliver så akavet, men det gør

det bare næsten ikke. Her er

så rart at være, og menne-

skerne er så søde, ikke kun

eleverne men også lærerne.

Her er fantastisk og indtil vi-

dere er Viby Efterskole mit livs

bedste beslutning.

N y h e d s b r e v

At blive efterskoleelev

Gennem de 2½

måneder jeg har

været her, har jeg

bare bekræftet mig

selv i, at det her

var det rigtige at

gøre, og det er det

rigtige sted, jeg

har valgt.

S i d e 3 Å r g a n g 9 , N u m m r 2 5

N y h e d s b r e v

Af John Carstens, bestyrelsesmedlem

Når man starter et nyt sted, det være

sig kontor, arbejdsplads, virksomhed

eller som her på en efterskole, så bli-

ver man altid budt velkommen, og det

er I selvfølgelig også blevet den første

og de følgende dage, efter I er startet

her på Viby Efterskole. Alligevel synes

jeg det er på sin plads her fra en sam-

let bestyrelse at ønske jer held og lyk-

ke med det spændende år, som allere-

de har taget sin begyndelse for adskil-

lige uger siden.

Bestyrelsen, hvad er det nu for noget?

Har vi hørt om det tidligere? Nåh jo,

der var vist, den dag vi kom, én ud-

over René, som bød os velkommen, og

som præsenterede sig som formand

for bestyrelsen. Lad mig da løfte sløret

og afsløre, vi er en gruppe på 7 perso-

ner samt 2 suppleanter, som er valgt

på en generalforsamling med det for-

mål overordnet at kontrollere, hvordan

de penge, som jeres forældre og sta-

ten betaler, bliver forvaltet.

Vi brænder selvfølgelig alle for Viby

Efterskole og vil hele tiden gerne gøre

den så attraktiv som mulig, ikke blot

indenfor det som Viby står for, nemlig

Musik, Dans og Teater, men også mht.

de indre såvel som de ydre rammer.

Hele tiden skal vi have for øje, indenfor

de økonomiske midler som vi nu en-

gang arbejder med, at fordele penge

ikke blot på lønninger, men også nyan-

skaffelser og vedligeholdelse; under

det sidste tænker jeg specielt nu på

renoveringen af de sidste to elevgan-

ge.

De tidligere år har Viby Efterskole dan-

net rammen om elever fra såvel 9.

som 10. klasser, langsomt har vi imid-

lertid reduceret optagelsen til 9. klas-

serne og øget andelen af 10. klasser,

og i år står vi så for første gang med

et elevhold helt bestående af 10. klas-

ser. Det giver helt nye udfoldelsesmu-

ligheder for aktiviteter i dagligdagen,

men desværre også lokaleproblemer.

Et stort ønske fra skolens side har væ-

ret en ny stor dansesal og om muligt

en foredragssal, i skrivende stund er

de økonomiske betingelser endnu ikke

faldet helt på plads, men vi arbejder

på at kunne realisere dem, og i bedste

fald kunne slå dørene op og byde in-

denfor med starten af skoleåret

2015/16.

Lad mig slutte disse linier med at øn-

ske held og lykke i det år, I nu er i

gang med. Mange gamle elever og

forældre til nuværende eller kommen-

de efterskoleelever, som selv har gået

på efterskole engang, har ofte tilken-

degivet, at det bedste år i deres liv,

var det år, de gik på efterskole!!.

Derfor skal mit råd til jer være: Nyd

det i fulde drag, det er med til udvikle

jeres personlighed, give jer kendskab

til fremtidige uddannelsesmuligheder

og ikke mindst får I mulighed for at

skabe kontakter og venner for livet.

God fornøjelse.

Hilsen fra bestyrelsen

Kalender Oktober November December

29/9-2/10 Boglige dage 01/11 5– og 10 års jubilæum Uge 50 Musik, dans, teater

Uge 42 Efterårsferie 02/11 Forældredag (samtaler) 11/12 Adventsmøde I

24/10 Foredrag: Unge i Europa. 03/11 Foredrag v/ Jacob Holdt:

”Amerikanske billeder”

Intern fest

12/12 Biografen

Adventsmøde II

27/10 Teater på Godset i Kolding:

”Hotellet”

Uge 46 10.kl. Brobygning

Uge 47 Projektopgave

15/12 Rollefordeling

28/10 Børnehaverock i Multisalen

30/10 Spil-dansk-dag (Flashmob)

26/11 Klippe-klistre-dag /Intern fest 16-18/12 Boglige dage

18/12 Juleafslutning

31/10 ”Garagerock” i Middelfart 30/11 Workshop m/Babylove 19/12 Rengøring og juleferie

S i d e 4

To ord kan

hurtigt vende

op og ned på

ens hverdag,

og ikke

mindst den

man er.

En bedre hverdag

N y h e d s b r e v

Af Emma Deinbek, 10. Kl.

Jeg har så mange ting, som jeg

gerne vil dele. Først og frem-

mest: En bedre hverdag med

mine forældre - når jeg altså en

sjælden gang tager hjem på

weekend. Jeg kunne snakke i

flere timer om alle oplevelserne,

hverdagen og menneskerne,

men det ender som regel med,

at jeg sidder som en almen

teenager og glor facebook bag

lukket dør.

Selv når jeg vil dele mine erin-

dringer, så ved jeg ikke hvor

jeg skal starte. Jeg kunne selv-

følgelig begynde med at fortæl-

le om min første skoledag, her

på Viby, men jeg synes den skal

opleves med egne øjne, og ikke

igennem mine. Nej… jeg tror

jeg vil skrive om hverdagen -

det er der trods alt også mest

af.

Hverdagen på Viby går hurtigt.

Også taget i betragtning at man

har langt flere timer, end man

har været vant til. Det er ikke

ligefrem en dårlig ting, for den

er også langt bedre, end jeg har

været vant til. Imellem de bog-

lige fag er der finurlige musikti-

mer, inspirerende dramatimer

eller sanselige dansetimer. Det

lyder fedt, og det er det skam

også. Til forskel fra mange an-

dre har jeg dog ikke specialise-

ret mig i nogle af de fag. Jeg

kommer som håndboldpige,

pisse nervøs og presset pga. de

mange talenter, man hver dag

går op og ned af. Jeg forstår

ærlig talt ikke, hvorfor jeg kun-

ne sidde så stille og roligt (med

en sele stramt om livet samt

min bagage i hovede og røv),

da jeg var på vej til at flytte ind

på Viby Efterskole.

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at

man ikke behøver at have haft

et vist antal roller i stykker,

spillet musik i 7 år eller kunne

få sit ben til at kysse éns kind i

strakt tilstand for at gå på Viby

Efterskole.

Den værdi jeg vægter mest er

mod. Modet til at springe ud i

det uvisse og langt væk fra de

normale trygge rammer. Viby

opfordrer gang på gang os alle

til at ”Udfordre livet’’. Jeg luk-

kede efterhånden bare ørerne,

hver gang vi fik den tale. Men

uanset hvor fjollet jeg syntes

det var, så må jeg nu bøje mig.

To ord kan hurtigt vende op og

ned på éns hverdag, og ikke

mindst den man er. Den nye

hverdag kan specielt mærkes,

når man går rundt på gangene

om aftenen. På nogle værelser

griner folk højlydt eller danser,

og på andre sidder folk og jam-

mer det fedeste musik. Det er

mere end fedt at opleve.

Jeg elsker de små ting i hverda-

gen. De små ting, som Dan

Turèll gør opmærksom på i

hans digt ”En hyldest til hverda-

gen’’. Jeg forstår først helt op-

rigtigt nu, hvad han mente med

digtet, og så ved man, at man

er havnet det rigtige sted. Jeg

elsker at blive vækket af mine

roomies, hvor vi skynder os i

tøjet, så vi ikke får en ekstra

tjans. Jeg elsker de trætte øjne,

man møder til morgenmaden -

og ikke mindst selv bidrager til.

Jeg elsker resten af dagens

rutiner, og alle de udfordringer,

jeg møder. Jeg elsker de bånd,

man hurtigt får til mennesker,

rundt omkring i hele landet. Jeg

elsker hvert sekund, jeg er på

Viby Efterskole og lige nu glæ-

der jeg mig bare til at vende

tilbage igen.


Danse dagen lang - bekymre sig en anden gang

N y h e d s b r e v

Af Maria Andersen, lærer

Sådan lyder starten på introen til Fraggler-

ne - en børnetime, jeg elskede at se, da

jeg var lille. Og sådan levede jeg faktisk

også mine børne- og teenage-år. Jeg var

glad og nød livet i fulde drag, mens fød-

derne konstant bevægede sig under mig.

Sådan skal det være at være ung, har jeg

altid tænkt! Men en artikel i Politiken brag-

te mig en trist nyhed. En ny rapport fra

Vidensråd for Forebyggelse viser at udbre-

delsen af psykiske problemer som stress,

søvnproblemer og mistrivsel er markant

stigende hos børn og unge i dag. Da jeg

var barn og ung, var det nærmest ikke

engang begreber, jeg kendte!

Ved de netop overståede pædagogiske

dage på Viby havde vi oplæg ved cand.

pæd. Benedikte Vilslev Petersen, som for-

talte, hvordan presset på unge mennesker

er steget de seneste år. For få år siden var

drømmen at blive stjerne, hvor den i dag

oftere er ”at klare sig” - forstået som at

sikre sig en god fremtid via bl.a. et godt

job. Men en prestigefyldt uddannelse kræ-

ver ofte højt karaktergennemsnit. Så læn-

ge før de unge ved hvad de vil, føler de sig

pressede til at få et godt snit - for man vil

jo ikke lukke nogle døre!

Samtidig bliver der tegnet et billede af det

at være ung som det evigt attraktive - her

er man smuk, lærenem og har det sjovt.

Og med de små ungdomsårgange er de

unge ombejlede, både som forbrugergrup-

pe og som nogen, der skal uddannes hur-

tigst muligt. Med dette ”lykkepres” kombi-

neret med at individualiseringen går hånd i

hånd med ansvaret for egen succes (eller

fiasko!), er det ikke svært at forstå, at

flere unge bukker under.

I min hverdag på Viby oplever jeg en ung-

dom med glæde, energi, hjælpsomhed,

åbenhed og gåpåmod. Tegner Viby-

eleverne billedet af de kommende år, er

jeg ikke det mindste bekymret for fremti-

den! Alligevel lå forskningen og rapporten

fra Vidensrådet i baghovedet på mig, da

jeg fredag eftermiddag kom hjem og satte

mig i sofaen med dansemagasinet Terpsi-

chore. Her slog jeg op på en artikel om

spejlneuroner. Spejlneuroner gør os kort

fortalt i stand til at spejle andre menne-

skers bevægelser og følelser inden i os

selv, og dermed bl.a. sætte os i andres

sted og føle empati. Danseverdenen har

naturligvis længe været interesseret i be-

tydningen af spejlneuronerne, men det

interessante er, der nu er lavet forskning i

brugen af dans som bevægelsesterapi.

Mit arbejde på Viby er naturligvis ikke

forbundet med terapi, men det fik mig

alligevel til at tænke på, hvordan vi alle

kender, at man kan danse sig til bedre

humør. Og at vi alle ved, at både musik og

bevægelse gør noget godt for os. Bør man

tænke dans mere ind i de pressede unges

hverdag? Kan man bruge dansen forebyg-

gende - så vi undgår at de unges mistriv-

sel udvikler sig?

Anne Lindhardt, formand for psykiatrifon-

den, slår i sin artikel i Politiken på, at det

forebyggende arbejde med de unge er

afgørende for at mistrivsel ikke udvikler

sig til alvorlige psykiske lidelser senere i

livet. Hun mener bl.a. at alle kommuner

skal have tilbud til unge som mistrives og

at skolerne skal arbejde systematisk med

trivsel og psykisk sundhed. Kan dansen

byde ind med noget her?

Det viser sig, at der i Sverige er lavet en

undersøgelse af, hvordan dans påvirker

unge pigers selvoplevede sundhed. Under-

søgelsen er lavet på 112 unge piger i net-

op alderen 13-16 år. Pigerne oplevede

psykiske problemer som fx stress, depres-

sion, lavt selvværd og psykosomatiske

symptomer. Man ønskede at undersøge,

om dans kunne have en effekt på dem.

Halvdelen fik derfor danseundervisning i

jazz, moderne og afrikansk dans i 75 min.

to gange om ugen i 8 måneder, mens den

anden halvdel fungerede som kontrolgrup-

pe. Ved samtlige målinger undervejs, var

der størst fremskridt i den selvoplevede

sundhed hos de piger der dansede. Og

forskellen kunne stadig måles 8 måneder

efter danseundervisningens afslutning.

Resultatet er pigernes selvoplevede sund-

hed - altså deres følelse af, hvordan de

havde det. Ikke en objektiv måling. Men

værdien af, hvordan pigerne følte de hav-

de det, kan næppe overvurderes, når der

netop er tale om psykiske problemer.

Det er klart, at opmærksomheden samt

muligheden for at skabe nye kontakter og

få nye venner gennem danseundervisnin-

gen, kan påvirke undersøgelsen, og man

ikke kan tillægge resultatet helt isoleret

det at danse. Omvendt kan dans netop

karakteriseres som en holdindsats, hvor

fællesskabet er afgørende. Så man kan

måske pege på, at der indenfor den stram-

me struktur i en danseklasse, er mulighed

for den oplevelse af fællesskab, som de

unge har brug for, men som kan være

svært for dem at skabe selv. Samtidig er

der mulighed for at slippe kontrollen et

øjeblik - både når en instruktion skal føl-

ges blindt og når man kan få lov at være

barn lidt igen og lege med dansen. Give en

ventil for presset.

Forklaringen på pigernes selvoplevede

psykiske bedring er næppe at finde i en

enkelt parameter, men i summen af deres

oplevelser med danseundervisningen. Uan-

set årsagssammenhæng, synes jeg at der

er klare indikationer på, at dansen kan

noget og er værd at tage alvorligt. At det

kunne være interessant at lave større un-

dersøgelser omkring, hvorvidt dansen kan

fungere stabiliserende for vores unge.

Jeg tror på, at dans er vigtigt og kan gøre

en forskel. Det har gjort en forskel for mig,

og jeg er blevet bekræftet i troen på, at

det kan gøre en forskel for unge i dag. Jeg

glæder mig over at være på Viby, hvor

dansen prioriteres - og ser frem til at hive

over 100 unge på dansegulvet i den kom-

mende uge. Og min opfordring til dig som

læser: kom ud at danse!

Må dans komme på skemaet i uddannel-

sessystemet!

Kilder:

- Anna Duberg m.fl.: Influencing Self-rated Health

Among Adolescent Girls With Dance Intervention:

http://archpedi .jamanetwork.com/art ic le .aspx?

articleid=1390784

- Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden, Tag

unges mistrivsel alvorligt, Politiken: http://politiken.dk/

debat/debatindlaeg/ECE2413302/tag-unges-mistrivsel-

alvorligt/

- Benedikte Vilslev Petersen, Foredrag Viby Efterskole 2.

okt. 2014, Unge og ansvar

- Cynthia F. Barrol: Neuroscience meets dance/

movement therapy: Mirror neurons, the therapeutic

process and empathy

http://www.adta.org/resources/documents/berrol-

2006.pdf

- Guru Løvø: I dag; metakinesis, dans og spejlneuroner,

Terpsichore, Magasinet DANS, efterår 2014, s. 29-30

- Vidensråd for forebyggelse: Børn og unges mentale

helbred:

http://www.vidensraad.dk/Videntema/born-og-unges-

mentale-helbred

S i d e 6

N y h e d s b r e v

Den første måned...


N y h e d s b r e v

S i d e 8

I starten var

det en stor

udfordring for

mig at være

sammen med

andre

mennesker

24/7, men i de

weekender jeg

tager hjem,

savner jeg

fællesskabet

og glæder mig

til at komme

tilbage.

Af Hans Rasmussen, 10. kl.

I seks måneder gik jeg og

drømte om mit liv på Viby Ef-

terskole. Jeg er enebarn og har

drømt om at få lov til at bo

sammen med andre på min

egen alder og være som en stor

familie. Super roomies, bord-

kammerater og alle mennesker

snakker sammen, selvom der

kun er gået 7 uger.

Tjek!

Den drøm blev til virkelighed.

Da jeg er meget

interesseret i tea-

ter, tænkte jeg på,

om jeg ville få lov

til at udfolde mig,

og om min lærer

ville være ligesom

dem, jeg havde

haft på de andre

teaterskoler, jeg

har gået på? Det er

over alle mine for-

ventninger. Jeg

elsker mine 5 ti-

mers drama, jeg har om ugen,

og det er sjovt, hvor sikker

man bliver med de andre, når

vi lige har lært hinanden at

kende.

Tjek!

Endnu en drøm er ved at blive

opfyldt.

I de boglige fag har jeg også en

drøm om at blive dygtigere.

Alle de lærere, som jeg har, er

superengagerede i det, som vi

elever laver og vil altid hjælpe

os. Det starter lovende for mig,

og jeg håber, at jeg kan sætte

et tjek tegn, når året er omme.

Det daglige liv på Viby har jeg

drømt om - hvordan ville det

være? Det er dejligt efter en

lang skoledag at slappe af om

aftenen og se TV eller hygge-

snakke med andre. I starten

var det en stor udfordring for

mig at være sammen med an-

dre mennesker 24/7, men i de

weekender jeg tager hjem,

savner jeg fællesskabet og glæ-

der mig til at komme tilbage.

Nu føles det normalt at have

folk omkring mig hele tiden.

Tjek!

Så er det daglige liv på sin

plads.

Viby Efterskole = Fællesskab.

Allerede nu efter så kort tid kan

mine drømme blive til virkelig-

hed. Vores dagligdag, interne

og eksterne fester, de boglige

fag, de kreative fag og livet

generelt er blevet større, end

jeg havde drømt om. Jeg glæ-

der mig til resten af årets forløb

og håber ikke, at det går for

hurtigt.

JA, drømme kan blive til virke-

lighed!

Kan mine drømme

blive til virkelighed…?

N y h e d s b r e v


Af Katrine Skov Hansen, 10. kl.

Så var det endelig blevet søndag den

10. august og dermed min første skole-

dag på Viby Efterskole. Jeg glædede

mig ubeskriveligt meget, men jeg var

virkelig også nervøs. Det var en første

skoledag, hvor min familie skulle afle-

vere mig og derefter tage hjem igen

uden mig. Jeg skulle blive på skolen i

en hel uge, og det hver eneste uge i et

helt år. Selvfølgelig var der mulighed

for at komme hjem i weekenderne,

men alligevel syntes jeg, at denne ene

uge var ret skræmmende i sig selv.

Tankerne og spørgsmålene drønede

rundt inde i mit hoved: Hvem skulle

jeg bo på værelse med? Hvordan så de

ud? Skulle jeg bo på 3- eller 4-

mandsværelse? Hvordan var lærerne?

Jeg glædede mig meget til at få svar

på alle mine spørgsmål, men det var

noget af en opgave at komme af sted.

Der var virkelig mange ting at huske,

for Viby Efterskole skulle være mit

hjem i et år, og derfor skulle jeg have

alle de ting med, som jeg skulle bruge i

min hverdag.

Langt om længe var bilen fuldt pakket,

cyklen var bagpå, og vi var endelig klar

til at køre. På vejen derhen så jeg en

masse andre biler med cykler bagpå,

og hver gang tænkte jeg, om det også

var en kommende Viby-elev. Måske.

Da vi ankom til skolen, blev vi budt

velkommen af en lærer, som hed Bjar-

ne. Han fulgte os indenfor og viste os

vejen til det værelse, hvor jeg skulle bo

i et år - værelse 8. Min ene roomie og

hendes familie var ankommet, og min

anden roomies ting lå på værelset. De

var altså begge to kommet. Jeg hilste

på min nye roomie, og hun virkede til

at være en virkelig sød roomie.

Derefter gik vi ned i spisesalen, hvor

der lå en masse navneskilte. Jeg fandt

hurtigt mit navneskilt, og vi gik tilbage

på værelset for at se, om min anden

roomie var kommet, men det var hun

ikke. Da vi havde ventet et godt stykke

tid, gik min roomie og jeg ud for at

finde hende, og det var nemmere sagt

end gjort. Omgivelserne var nye, og

det samme var alle personerne, så vi

vendte hurtigt

om igen.

Til sidst kom min

tredje roomie

dog endelig ind

på værelset, og

vi kunne nu alle

få præsenteret

os for hinanden.

Jeg var helt sik-

ker på, at vi nok

skulle få det godt

sammen. Vi nåe-

de ikke at få delt

sengene eller

skabene imellem

os og heller ikke pakket ud, inden vi

skulle ned i multisalen og bydes vel-

kommen af skolens personale og an-

satte. Formanden for skolens bestyrel-

se og forstanderen holdt taler, og de

bad os nye elever om at rejse os op, så

de kunne se os. Det var mærkeligt at

stå sammen med 114 elever, som skul-

le udgøre skoleåret 14/15.

Da vi var færdige i multisalen, skulle vi

møde vores kontaktgruppe og kontakt-

gruppelærer for første gang, og vi blev

introduceret for en hel masse ting, som

jeg ikke kunne huske ret meget af bag-

efter. Det var mange informationer og

nye indtryk på meget kort tid.

Efter mødet med kontaktgruppen var vi

nået til det mest frygtede tidspunkt på

hele dagen. Jeg skulle sige farvel til

min familie. Men afskeden var faktisk

ikke så slem, for lige bagefter skulle vi

ud og have taget et fælles billede af os

114 elever, og derefter skulle vi have

vores første måltid sammen. Lærerne

havde på forhånd bestemt pladserne

inde i spisesalen, og jeg skulle heldig-

vis sidde ved bord med min ene roo-

mie, så jeg ’kendte’ da én ved bordet.

Hun var i hvert fald den, jeg kendte

bedst.

Først nu fik vi tid til at fordele skabe og

senge imellem os samt pakket det før-

ste ud. Selv efter at vi havde fået pak-

ket ud, havde vi ikke sat et personligt

præg på værelset… endnu.

Resten af dagen lavede vi nogle for-

skellige aktiviteter, som skulle få os

alle rystet bedre sammen. Det havde

været en spændende og begivenheds-

rig dag, og jeg var allerede sikker på,

at dette efterskoleår ville blive et sær-

ligt og uforglemmeligt år.

Første dag på Viby

N y h e d s b r e v

S i d e 1 0

N y h e d s b r e v

Af Carsten Kiørbye Bertelsen

Teater/drama ser frem og tilbage

på året, og jeg håber, at I som

forældre derigennem får et lille

indblik i, hvilken skuespillertræ-

ning, jeres unge mennesker gen-

nemgår i løbet af et år på Viby.

Jeg omtaler eleverne som spillere,

skuespillere til dagligt, så det gør

jeg også i dette nyhedsbrev.

Forude venter Grease og forårets

teaterprojekt, hvilket vi glæder os

rigtig meget til at præsentere jer

for.

We go together like

Ramma lamma lamma

Ka dinga da dinga dong

Remembered forever like

Shoo-wop sha whada whadda

Yippidy boom da boom

Chang chang changity chang shoo

bop

That's the way it should be

Waooo Yeah

We're one of a kind

Like dip da dip da dip do whap de

dobby do

Our names are signed

Like boogdy boogdy boogdy boog-

dy

Shooby do wap she bop


bop

We'll always be together

Wa-wa-wa-wa-wa-waa

Hvad Ramma lamma lamma Ka

dinga da dinga dong dækker over

afsløres hermed:

Det betyder frit oversat, at vi i

dramatimerne indtil nu, har arbej-

det med skuespillerens grundlæg-

gende redskaber. Vi har taget

udgangspunkt i Jens Arntzens 3(4)

rum, det kommunikative, erken-

delses/følelsesrummet og erin-

drings/billededannelsesrummet og

pauserummet(ikke Jens Arntzens,

men mit rum) Det er ofte i pauser-

ne, at magien opstår i teatret.

Jeg har tilføjet en volumenknap til

rummene(skrue op og ned for

intensiteten), så spillerne har fået

rigtig god indsigt i, hvad det vil

sige at ”gå ind” i de 3 rum, hvilken

betydning det enkelte rum har i

mødet med publikum og hvilke

muligheder giver det den enkelte

skuespiller, når man skifter rum.

Derudover har de mødt Sta-

nislavskijs teknik fra hans tanker

fra Systemet. Her har spillerne

arbejdet med: Det magiske hvis

og Figurens hensigt.

Ydermere har de arbejdet med

Anna Halprins Scoreteknik og

sidst, men ikke mindst har vi lavet

et væld af forskellige dramaøvel-

ser, som alle har til formål at styr-

ke den enkelte spillers evner i

improvisation, replikbearbejdning

og iscenesættelse.

I ovenstående forløb har eleverne

”mødt” forskellige dramatikere,

Henrik Ibsen – Et Dukkehjem,

Edward Albees - Who is afraid of

Virginia Wolf , Teater Grobs –

Hjem kære hjem og Line Knutzons

– Først bliver man jo født og Den

luft andre indånder. Alle elever har

improviseret/skrevet deres egen

monolog. Flere af disse blev vist til

Efterskolernes dag.

Fremadrettet skal vi arbejde med

Suzukimetoden, som er en god

forløber til Performance. Samtidig

er den god til at skabe fokus, kon-

centration og kendskab til spiller-

nes krop, mimik og gestik.

I perioden, hvor vi arbejder med

Performance, skal eleverne i grup-

per skabe deres egen performan-

ceforestilling over et selvvalgt

tema.

Uanset, hvad vi arbejder med,

kommer spillerne meget på sce-

nen, hvor vi bruger de andre spil-

lere som publikum og sparrings-

partnere.

Like boogedy boogedy boogedy

boogedy

Shooby do wap she bop


bop

We'll always be together

Wa-wa-wa-wa-wa-waa

Betyder, oversat til dansk, at vi

om ikke ret lang tid, skal til at

smøre den store Greasekæde.

Det bliver en periode, hvor vi prø-

ver at lave et, så tæt på professio-

nelt, setup omkring hele musicalen

som det er muligt. Det betyder

også, at alle uanset ”rolle” i musi-

calen er en vigtig brik, for at hel-

heden skal blive en succes. Uanset

om man er foran og arbejder med

lys/lyd, bagved som scenemedar-

bejder, kostume, PR eller man er

på scenen som danser, musiker

eller skuespiller, så er alle implice-

rede et vigtigt led i kæden. Ingen

kan undværes - alle er vigtige i så

stor en opsætning som årets musi-

cal Grease bliver.

Og musicalen bliver helt sikkert en

oplevelse som gør, at alle vil stå

stærkere efterfølgende. De vil alle

have noget med, som vil kunne

bruges fremadrettet, uanset hvil-

ken vej de måtte vælge.

Yippidy boom da boom


bop


Waooo Yeah

Når støvet har lagt sig efter musi-

calen, kravler vi tilbage i øveloka-

let. I perioden efter vil vi have

fokus på egenproduktion og ska-

belse af en forestilling. Enten skri-

ver vi hele forestillingen selv eller

også tager vi udgangspunkt i en

forestilling, som jeg har skrevet.

Da vi som oftest er flere spillere,

end der er roller i en skrevet fore-

stilling, vil spillerne i forskellige

improvisationer skabe nye roller

og nye scener til stykket. Efter

improvisationsarbejdet skal sce-

nerne lægges fast og replikker og

regibemærkninger skal skrives

rene, så de kan anvendes til selve

iscenesættelsen.

Fra torsdag i uge 43 og frem til

jul, har vi været så heldige, at

lave en aftale med Heidi Scheibye,

uddannet på Det Danske Musical-

akademi i 2011 og i øjeblikket

medvirkende i Fredericia Teaters

Den Lille Havfrue, The Musical som

ensemble/swing. Heidi skal tage

nogle af dramatimerne om torsda-

gen, hun vil bl.a. arbejde med

performance i sange.

Jeg håber, at dette lille skriveri har

givet et godt indblik i, hvad vi

laver i drama/teater i løbet af et

skoleår på Viby.

Tak for lån af jeres meget teater-

interesserede unge mennesker. De

arbejder så koncentreret og hur-

tigt med tingene, så vi når utrolig

meget materiale igennem.


Waooo Yeah

Teater på Viby

S i d e 1 1 Å r g a n g 9 , N u m m r 2 5

Tiden blev bare mere underlig

N y h e d s b r e v

Af Katja Marquard Jørgensen, 10. kl.

Jeg har altid syntes, at tiden var noget

underligt noget, og jeg synes bestemt

ikke, at tiden blev mindre underlig af, at

jeg startede på efterskole. En dag blev til

fjorten dage. Fjorten dage er blevet til ni

uger. På en og samme tid er det gået

stærkt men samtidig utrolig langsomt. De

to første uger syntes jeg føltes langsom-

me. Det var tidligt op og sent i seng. Der

skete så meget på en dag, at det var

svært at følge med. Det var sådan, at når

jeg var ved at være træt og mæt af ople-

velser, var klokken kun 14:00.

Det hele hang selvfølgelig sammen med,

at man hurtigt kom til at snakke med alle.

Vi lavede så mange ting hver dag, og der

var så mange informationer, man skulle

huske. Det gjorde, at dagene føltes lange,

og at man var godt træt om aftenen. Men

ikke desto mindre havde jeg stadig noget

inde i mig, der sagde, at jeg ville have

mere, mere af de fantastiske mennesker,

jeg var kommet til at gå på Viby med –

mere af det hele. Men det sjove er, at da

der var gået en uge, kunne jeg spørge

mig selv, hvor blev de dage lige af?

Man siger, at et efterskoleår er ligesom

syv menneskeår. Førhen kunne jeg ikke

forstå, hvad folk mente, når de sagde det.

Nu efter jeg er startet på Viby, giver det

hele meget mere mening. Jeg synes f.eks.

allerede, at det er som om, at jeg har

gået på Viby i to år. Men det er jo lige

præcis det, Viby gør – udfordrer livet på

mange forskellige måder.

Der er sket så meget, mit liv er blevet

ændret fra den ene dag til den anden.

Tiden er blevet meget mere kostbar, efter

jeg er startet på efterskole. Jeg sætter så

meget pris på at gå her.

Det er underligt at tænke på, at livet fort-

sætter efter Viby. Det bliver bare ikke

sjovt at skulle forlade det hele. Heldigvis

føles det stadig meget langt væk, men

lige pludselig, og det ved jeg fra an-

dre, er den dag lige rundt om hjørnet.

Men der er heldigvis mange sange,

samtaler, grineflip, boglige timer, mål-

tider og en hel musical til den dag.

Men det vil jeg ikke gå og bruge min

tid på at tænke på nu, for jeg skal ud

og leve i nuet med min nye efterskole.

Af Rikke Bruselius, lærer

Der sidder en kvinde ved pølsevognen i

Ejby – hun er mor, vild med pølser, el-

sker bycentrum, bærer en brun jakke og

læser Anders And. Samtidig går Konrad

Alibaba rundt ved brugsen i Ejby. Begge

venter på grupper af flygtninge, som de

kan hjælpe videre på deres flugt – de

kunne dog lige så godt være stikkere,

som blot var ude på at tjene på de stak-

kels mennesker på flugt…

De flygtende er alle Viby-elever som det

næste døgns tid er deltagere i Flugten.

Inddelt i familier skal de så grueligt meget

igennem for måske, måske ikke at opnå

asyl i det land, de af forskellige årsager

har valgt at flygte til.

De vil på deres flugt møde en masse for-

skellige mennesker – nogle er gode og vil

forsøge at hjælpe dem videre. Andre er

knap så hjælpsomme og vil forsøge at

fraliste dem deres ejendele. De vil blive

udsat for en masse prøvelser og tests på

deres flugt. De vil hele tiden være usikre

på, hvad der venter dem og vil undervejs

føle sig frustrerede, vrede, håbefulde,

pressede, lettede og meget mere.

I nattens mulm og mørke skal de forsøge

at finde vej bl.a. med hjælp fra Fiskeren,

Landsbytossen, Skovhuggeren og Lære-

ren. De vil føle sig nødsaget til at betale

Menneskesmuglere for at skaffe pas og de

rigtige papirer. Nogle vil endda blive være

nødt til at benytte sig af falske pas og

papirer, med den risiko dette må indebæ-

re.

Samtidig med at de er tvunget til at stole

på, at de mennesker, de møder, vil dem

det godt, må de passe på ikke at blive

taget ved næsen af forskellige Krejlere,

som selvfølgelig også er derude.

Konstant må de se sig over skuldrene og

undgå at blive opdaget.

Når de endelig ankommer til et Asylcen-

ter, vil de kunne få et par timers hvile for

så næste morgen at skulle i krydsforhør

om deres papirer, familieforhold, eventu-

elle dårligdomme og meget mere. Slutte-

ligt vil de efterhånden meget trætte og

utålmodige asylansøgere enten få asyl

eller blive bedt om at forlade landet – det

er en barsk oplevelse af være på flugt,

også selv om det hele kun er en leg.

Formålet med Flugten er, at eleverne

oplever en lille flig af hvad det vil sige at

være på flugt. Desuden vil de opleve hin-

anden i andre situationer end i hverda-

gen. De vil bringes ud i nogle situationer,

hvor de er nødt til at samarbejde for at få

tingene til at lykkes. Det er en af ideerne

bag konceptet, at de skal føle sig frustre-

rede over hele tiden at være uklar på,

hvad næste skridt byder dem, men at

deres samarbejde kan lette deres situati-

on.

Vi håber alle har haft en ”god” Flugt!

Flugten

Vibyvej 26A

5580 Nørre Aaby

Telefon 64 42 12 41

E-mail: [email protected]

Redaktion: René Holm Hansen

Foto: Viby Efterskole Nyh

ed

sb

revet

udg

ives a

f:

Medlem af Skolekredsen?

Hvis man ønsker at blive medlem af Viby Efterskoles

skolekreds - og dermed være med til at udgøre bag-

landet for skolens virke og udvikling - kan man kontak-

te os på kontoret: 6442 1241 / [email protected]

Et medlemskab koster 100 kr. om året.

Ud over generalforsamlingen modtager man invitationer

til arrangementer og nyhedsbreve.

Vel mødt på Viby Efterskole.

Billetter kan købes her: www.viby-efterskole.dk/musical/

http://www.viby-efterskole.dk/musical/koeb-billetter-til-musicalen/

Nyhedsbrev nr25 oktober2014

Documents