Nudge for bedre håndhygiejne

NUDGE

Frederik Moesgaard og Simon Aarestrup

FOR BEDRE HÅNDHYGIEJNE

Copenhagen Business School 2014

Nudge for bedre håndhygiejneFrederik Moesgaard & Simon AarestrupMaj 2014Vejledt af Henriette KirkebyBachelorprojekt HA(psyk.)Copenhagen Business School 2014Anslag: 112.452

© Ved henvisning til projektet og dets resultater skal tydelig og korrekt angivelse af kilden fremgå.

Abstract

The reduction of hospital-aquired infections has been on the agenda for some time. Thus far, most initiatives have focused on getting hospital employees to remember to desinfect their hands, and less attention has been paid to the visitors as being a source of infection. Hence, the main purpose of this thesis is to explore how nudging can be used to improve visitors’ use of hand sanitatizers within the scope of medical department F at Gentofte Hospital.

Using the insights from behavioral economics, three different interventions were devel-oped and tested for their effectiveness in a real world setting. The preliminary results of the investigation at Gentofte Hospital demonstrated that one of the three interventions had a far greater positive impact on visitors’ usage of hand sanitizer than the other two. This particular intervention contained a new placement of the hand sanitizer and the exposure of a red sign stating a desciptive normative message.

We encourage future academics and practitioners to acquire a thorough understanding of the different influences on human behavior along with its ethical implications, when de-veloping interventionens concerned with influencing real people in a real world setting.

Indholdsfortegnelse

Forord

IntroduktionProblemformuleringHypoteseAntagelserAfgrænsningBegrebsafklaringStruktur

TeoriFra neoklassisk økonomi til adfærdsøkonomiEr vi i kontrol over vores beslutninger?Vi er påvirket af vores følelserVi er påvirket af omgivelserneVi gør som folk omkring osOpsummeringNudging

MetodologiVidenskabsteoriStrategiDataindsamlingsmetodeEksperimentdesignTroværdighed

KontekstanalyseStatisk miljøBesøgendes adfærdsmønsterHygiejnekampagner

Udarbejdelse af nudgeNudge 1Nudge 2Nudge 3Oversigt

1

3444456

7891415161617

202124242829

31323434

3536383940

1

2

3

4

5

ResultaterPræsentation af resultaterSammenligning af resultaterUdvikling i procentpointGennemgang af resultaterOpsummering af resultater

Diskussionaf teori og videnskabsteoriaf metodologiaf resultateraf nudgingOptimering af nudge på Gentofte Hospital

Konklusion

Epilog

Litteraturliste

Bilag

414242434344

454647485152

54

56

57

61

6

7

8

9

10

11

Bilag 3.1

Bilag 4.1

Bilag 4.2

Bilag 4.3

Bilagsfortegnelse

61

62

63

64

1

Forord

Vi mennesker står konstant overfor at skulle træffe beslutninger i vores hverdag. Små som store og nogle vigtigere end andre. De beslutninger vi træffer er påvirket af vores personlige præferencer, men er også styret og påvirket af det samfund vi befinder os i. Staten, din arbejdsgiver eller din læge påvirker dig jævnligt gennem lovgivning, udbetalte bonusser eller en ny dosis medicin; alt sammen med ønsket om at påvirke din adfærd.

Det viser sig midlertidigt for, at samfundet ofte står i en situation, hvor de anvendte meto-der til at påvirke, regulere eller begrænse den menneskelige adfærd ikke er tilstrækkelige for at opnå det ønskede resultat. Mange mennesker spiser stadig for meget usund mad, ryger for mange cigaretter, smider for meget skrald på gaden, bruger for mange fossile brændstoffer og har for dårlig håndhygiejne. Mange af disse problemstillinger kræver en ændring i folks vaner, livsstil og adfærdsmønster.

Indsigter fra psykologien og adfærdsøkonomien har medført en dybere forståelse for, hvad der påvirker og har indflydelse på vores adfærd, hvilket har resulteret i nye måder at løse disse adfærdsmæssige udfordringer.

Vi tror på, at der indenfor det adfærdsøkonomiske felt eksisterer et stort uforløst poten-tiale. Vi tror på, at den viden vi kan hente fra menneskers adfærd kan bruges til at løse nogle af de mange udfordringer vi står overfor på et individuelt, samfundsmæssigt og globalt plan.

Dette projekt beskæftiger sig med forbedringen af håndhygiejne på danske hospitaler og viser, hvordan adfærdsteori kan hjælpe til med til at løse et samfundsmæssigt problem.

Resultaterne fra projektet har medført, at Gentofte Hospital nu har implementeret en af de fremlagte løsninger på deres medicinske sengeafsnit.

Vi håber at projektet kan være med til at stimulere debatten om, hvordan og hvorvidt adfærdsteori kan bruges til at påvirke os mennesker i en ønskværdig retning.

God læselyst.

Frederik Moesgaard Simon Carøe Aarestrup

2

Et bat og en bold koster tilsammen 110 kr.Battet koster 100 kr. mere end bolden.Hvad koster bolden?

3

Hvert år pådrager tusindvis af patienter på danske hospitaler sig en infektion, de ikke havde da de blev indlagt - en såkaldt hospitalsinfektion (Statens Serum Institut, 2013b; Sundhedsstyrelsen, 2008). Ligesom denne type infektion kan være livstruende for de ud-satte patienter, er det også et samfundsmæssigt problem, der hvert år koster den danske stat milliarder af kroner (Pedersen & Kolmos, 2007a; Pedersen & Kolmos 2007b; Jepsen, 2000). En af de mest effektive måder at bekæmpe spredningen af hospitalsinfektioner er ved at forbedre håndhygiejnen hos patienter, ansatte og besøgende på hospitalerne (WHO, 2013; Statens Serum Institut, 2013a).

At håndhygiejne er vigtigt for bekæmpelse og forebyggelse af smittespredning er velkendt for størstedelen af den danske befolkning. Millioner af kroner bliver hvert år brugt på at informere befolkningen om vigtigheden i god hygiejne. Mange forskellige metoder er allerede taget i brug – herunder computerspil til børn og unge, som skal lære dem om håndhygiejne (Region Hovedstaden, 2013), stramme hygiejneregler for hospitalsperso-nale, sundhedsrapporter og nationale kampagner (Sundhedsstyrelsen, 2014).

På trods af en en stor indsats for at informere om vigtigheden ved god håndhygiejne på danske hospitaler, er problemet langt fra kommet til livs (Sundhedsstyrelsen, 2008). Sy-gebesøgende er i dag stadig en afgørende kilde til smittespredning på danske hospitaler. Smittespredning som koster menneskeliv, ekstra sygedage, nye farlige infektioner, samt milliarder af danske skattekroner.

Spørgsmålet er nu – hvis vi kender problemet og kender til konsekvenserne ved dår-lig håndhygiejne, hvorfor gør så stor en andel af de hospitalsbesøgende i Danmark ikke noget ved det? Hvis vi er bevidste om bakteriespredning, hvorfor sørger vi så ikke for at desinficere vores hænder når vi ankommer til hospitalet? Hvis vi mennesker er rationelle beslutningstagere, hvorfor handler vi så imod vores egen sunde fornuft? Ønsker vi be-vidst at sprede bakterier rundt på hospitalerne eller er spørgsmålet snarere, om vi er helt så rationelle i vores beslutninger som vi ellers går rundt og tror?

Op igennem 1700-tallet blev neoklassisk økonomi grundlagt med Adam Smith i front (Smith, 1790). Idéen om det frie marked, ”den usynlige hånd” og det rationelle homo eco-nomicus danner grundlaget for mange af de teorier og tanker vi bygger vores samfund på i dag. Spørgsmålet er, om vi mennesker altid handler rationelt? Træffer vi menne-sker nogle gange beslutninger, der ikke giver nogen mening, og i så fald – hvorfor? Hvis mennesket har en tendens til at handle irrationelt, hvordan kommer dette så til udtryk og endnu vigtigere – hvordan kan vi imødekomme og påvirke disse beslutninger, så de kommer os selv og samfundet til gode?

Kapitel 1Introduktion

4

Nogle af første tanker om begrænset rationalitet kom fra økonomen Herbert Simon i 1957 (Simon, 1987). Simon opdagede, at vi mennesker ikke altid nyttemaksimerer, men ofte blot leder efter løsninger, der kan tilfredsstille vores behov (ibid.).

På trods af tænkere og teoretikere som Herbert Simon (1987), adfærdsøkonomen Dan Ariely (2010) og psykologerne Daniel Kahnemann (1974) og Amos Tversky (1974), som har udforsket og udfordret den menneskelige adfærd, irrationalitet og beslutningsproces, er de fleste tanker om mennesket stadig forankret i idéen om det rationelle menneske.

I de seneste år har nudging fundet vej frem efter Richard Thaler og Cass R. Sunstein i 2008 udgav bogen Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness (Thaler & Sunstein, 2008). Idéen bag nudging er at påvirke menneskers beslutningsproces, således at mennesket træffer ønskværdige beslutninger, uden at man fjerner alternative valgmu-ligheder, tilføjer økonomiske incitamenter eller laver nogle lovmæssige restriktioner.

Nudging er således et opgør med idéen om det rationelle menneske, eftersom nudging forudsætter at den menneskelige beslutningsproces kan påvirkes uden at tilføje eller fjer-ne økonomiske incitamenter.

Med dette projekt ønskes undersøgt, hvordan adfærdsøkonomien kan hjælpe med at for-klare den menneskelige beslutningsproces, og hvordan nudging kan bruges til at forbedre hygiejnen på de danske hospitaler.

Hvordan kan nudging bruges til at forbedre håndhygiejnen hos besøgende på Gentofte Hospital med afsæt i adfærdsøkonomien?

Besøgende på Gentofte Hospital kan nudges til at desinficere sine hænder.

I udarbejdelsen af projektet har det været nødvendigt at lave en række antagelser. Disse antagelser er som følger

De besøgende har en intention om at have god håndhygiejne.

Brugen af håndsprit er en ønskværdig adfærd fra et samfundsmæssigt synspunkt.

Øget brug af håndsprit fører til bedre håndhygiejne (WHO, 2011).

Menneskelig adfærd kan påvirkes gennem nudging.

Projektet er afgrænset ved et fokus på forbedring af håndhygiejnen på Gentofte Hospital. Der undersøges derfor kun ét hospital, og ikke alle danske hospitaler.

Hypotese

Antagelser

Problemformulering

1

2

3

4

Afgrænsning

5

Da Gentofte Hospital har en lang række af forskellige afdelinger, er eksperimentet af-grænset til sengeafsnit 2 på Medicinsk afdeling F. Denne afdeling er valgt da der er relativt mange besøgende. Grundet begrænsede ressourcer udføres eksperimentet udelukkende på denne afdeling af Gentofte Hospital. Om resultaterne fra eksperimentet vil være gene-raliserbare for alle danske hospitaler vil blive diskuteret senere i projektet.

I projektet benyttes udelukkende kvantitativ metode til indsamling af data i form af et eksperiment på Gentofte Hospital. Eksperimentet forløber over 5 dage og benytter sig af struktureret observation. Under eksperimentet fokuseres udelukkende på den situation, hvor besøgende ankommer til afdelingen.

For at sikre forståelsen og læsevenligheden, vil de centrale ord og begreber, der anvendes i projektet, blive gennemgået og forklaret i følgende afsnit.

Gentofte Hospital: Eksperimentet udføres på sengeafsnit 2 på Medicinsk afdeling F på Gentofte Hospital. Alle henvisninger til Gentofte Hospital er således afgrænset til dette sengeafsnit, med mindre det eksplicit står, at det indbefatter hele hospitalet.

Hospitalsinfektion: En patients pådragelse af en infektion under opholdet på et sygehus eller hospital, som patienten ikke er blevet diagnosticeret med i begyndelsen af dennes ophold.

Hånddispenser: Henviser til de dispensere med hånddesinfektionsmiddel, der hænger på Gentofte Hospital.

Besøgende: Omfatter alle personer der ikke kan anses som patienter eller en del af perso-nalet. Det er denne gruppe, der observeres i eksperimentet.

Nudge: En måde at påvirke en persons valg uden at begrænse antallet af valg eller at gøre alternative valg betragteligt mere omkostningsfyldte med hensyn til penge, tid, proble-mer og sociale sanktioner (Hausman & Welch, 2010).

Begrebsafklaring

6

AdfærdsøkonomiNudging som adfærdspåvirkning

ProblemstillingDårlig hygiejne på hospitaler

Filtrering af teorier og interessefelter

Kritisk realisme

Videnskabsteoretisk indvirk-ning på metodologi

Dual proces teorien

Filtrering af relevante teorier

Anvendelse af teori til løsning og forståelse af

praktisk problemstilling

DiskussionKritisk vurdering af resultater

Konklusion

Forslag til optimering af nudge og anbefalinger

til Gentofte Hospital

Hvordan kan nudging bruges til at forbedre håndhygiejen på Gentofte Hospital med afsæt i adfærdsøkonomien?

problemformulering

5HŶHNVLRQHU�RJ�EHDUEHMGQLQJDI�GLVNXVVLRQ�RJ�UHVXOWDWHU

.RQWHNVWHQV�LQGŶ\GHOVH�på nudges

Overvejelser om optimering af metodologi

.ULWLVN�UHDOLVPHV�LQGŶ\GHOVH�på opnåede resultater Metodologi

Analyse af kontekst

Videnskabsteoretisk afsæt Teoretisk fundament

Udarbejdelse af nudge

Resultater

Struktur

7

Kapitel 2Teori

Dette kapitel redegør først for tilblivelsen af adfærdsøkonomien som akademisk felt, samt hvad disciplinen udspringer fra og dermed skal ses som en reaktion mod. Dernæst etab-leres den teoretiske ramme for projektet, som vil blive determinerende for, hvordan en adfærdsændring skal faciliteres. Afslutningsvist præsenteres nudging samt libertariansk paternalisme, der etablerer et vejledende rum for benyttelsen af adfærdsøkonomiske ind-sigter i udarbejdelsen af nudges.

8

Fra neoklassisk økonomi til

adfærdsøkonomi

En stor del af indsigterne fra adfærdsøkonomien, som vi kender den i dag, er ikke nye (Camerer & Loewenstein, 2004). Allerede tilbage i 1759 kunne man i Adam Smiths værk, The Moral Theory of Sentiments, se idéen om, at mennesket tenderer at vægte et tab højere end en tilsvarende gevinst (senere kendt som tabsaversion (Kahneman & Amos, 1984)):

We suffer more (…) when we fall from a better to a worse situation, than we ever enjoy when we rise from a worse to a better (Smith, 2005/1790, p. 193).

Langt op i 1900-tallet blev sådanne udtalelser ikke anerkendt af den neoklassiske økono-miske disciplin, som var det dominerende felt inden for økonomi. Denne disciplin havde skabt homo economicus (det økonomiske menneske), som de neoklassiske økonomer opererede med i deres modeller. I konstruktionen af det økonomiske menneske fulgte der også en del underliggende antagelser om, hvorledes denne agent agerede.

Det økonomiske menneske er manifestationen af rationel beslutningstagen, hvor man antager, at mennesket har fuld viden omkring alle dets mulige handlinger, kan kalkulere konsekvenserne af og nytteværdien opnået ved hver af disse, og til sidst vælger det alter-nativ, der maksimerer menneskets nytte (Knudsen, 2011).

Det er mærkværdigt, at neoklassiske økonomer i efterkrigstiden ikke afviste, at folk kun-ne være motiveret til at handle ud fra indre faktorer. Dog argumenteredes det ofte som værende uden for den økonomiske disciplins rækkevidde at beskæftige sig med sådanne emner (Angner & Loewenstein, 2012).

I 1960’erne skete der et skift i indsigterne inden for psykologi. Fra at have opfattet den menneskelige hjerne ud fra en stimulus-respons metafor, blev den behavioristiske teori i stigende grad afløst af metaforen om hjernen som en informationsbearbejdende meka-nisme. Dette tillod et nyt syn på områder som hukommelse, problemløsning og beslut-ningstagning, der ellers var blevet negligeret til fordel for direkte observérbar adfærd. Fremkomsten af den adfærdsøkonomiske disciplin kan således ses affødt af den kognitive revolutions opgør med den behavioristiske psykologi (Camerer & Loewenstein, 2004).

Som disciplin stiller adfærdsøkonomien spørgsmålstegn ved rationalitetsbegrebet og sigter mod at væbne den økonomiske disciplin med psykologiske indsigter for bedre at kunne forstå de anomalier i menneskelig adfærd, som de neoklassiske økonomer ikke kan forklare med udgangspunkt i det økonomisk rationelle menneske.

Amos Tversky og Daniel Kahnemans (1974) publicering af artiklen, Judgement under Uncertainty: Heuristics and Biases, fik for alvor fanget økonomernes opmærksomhed (Angner & Loewenstein, 2006), og som forfatterene selv fremlægger det:

This article shows that people rely on a limited number of heuristic principles which reduce the complex tasks of asses-sing probabilities and predicting values to simpler judgmen-tal operations (Tversky & Kahneman, 1974, p. 1124).

Dette var en stor landvinding for adfærdsøkonomien. Med denne artikel stiller Tversky og Kahneman skarpt på dømmekraft og beslutningstagning som værende påvirket af

“

“

9

underlæggende kognitive mekanismer, samt under hvilke situationer disse mekanismer leder os til at lave fejlagtige vurderinger og beslutninger (Angner & Loewenstein, 2006). De såkaldte heuristikker og biases.

Heuristikker og biases

I modsætning til det økonomiske menneskes kalkyler af alle alternative valg og konse-kvenser ved en handling, så argumenterede Tversky og Kahneman (1974) for, at men-nesket ofte benytter sig af kognitive genveje – heuristikker – der vejleder os, når vi skal træffe en beslutning. Ofte er folks brug af heuristikker ganske nyttige. Heuristikkerne reducerer komplekse opgaver til simplere opgaver og sparer dermed tid og kognitive res-sourcer, men nogle gange leder brugen af disse heuristikker til systematiske fejl – biases (Tversky & Kahneman, 1974).

I tankerne om beslutningstagning, som Kahneman og Tversky (1974) frembragte i deres artikel, Judgement under Uncertainty: Heuristics and Biases, var der implicitte antagelser om måden, hvorpå hjernen bearbejder information. Antagelser som er karakteristiske for den såkaldte dual process theory (herefter benyttes dansk oversættelse: dual proces teori) (Kahneman & Frederick, 2002; Knudsen, 2011).

Dual proces teori

Dual proces teorien indeholder en opfattelse af, hvordan vores hjerne fungerer, når vi er stillet i en situation, hvor vi skal træffe en beslutning. Det dualistiske aspekt ved teorien udspringer fra idéen om, at vores hjerne trækker på to forskellige systemer, når den skal behandle information og træffe en beslutning (Knudsen, 2011).

Schneider & Shiffrin (1977) var blandt de tidligste til at fremsætte en teoretisk tvede-ling af menneskets måde at ræsonnere på (Camerer, Loewenstein, & Prelec, 2005). De foreslog, at vores hjerne bearbejder informationer fra omgivelserne gennem henholdsvis automatiske og kontrollerede processer (Schneider & Shiffrin, 1977). Denne teoretiske skildren er siden da blevet anvendt og har gennem årene gjort sit indpas i forståelsen af menneskelig kognition. De to processer er blandt andet blevet beskrevet som værende henholdsvis; rationel og empirisk (Kirkpatrick & Epstein, 1992); regel-baseret og asso-cierende (Sloman, 1996); intuitivt og refleksivt (Kahneman & Frederick, 2002); samt overvejende og implementerende (Gollwitzer, Fujita & Oettingen, 2004).

Stanovich & Evans (2013) advarer mod at benytte sig af dual proces teorierne i en generel og bred forstand. Hver teori har forskellige antagelser om distinkte karaktestistika ved de to systemer og måden de interagerer med hinanden på. Dette projekt vil fremover benytte sig af teorier, hvis struktur kan katagoriseres som default-interventionist (Evans & Stanovich, 2013, p. 227). I disse teorier antager man, at System 1 først danner standard (default) responser, hvorefter System 2 enten har muligheden for at intervenere eller ej (Evans & Stanovich, 2013).

Belægget for netop at forstå de to systemer ud fra en default-interventionist-struktur er, at nyere hjerneforskning understøtter denne opfattelse (Evans & Stanovich, 2013).

Er vi i kontrol over vores beslutninger?

10

På samme måde som Kahneman (2011) gør det i sit værk, Thinking Fast and Slow, vil de to systemer blive omtalt i projektet, som var de en iboende del af hjernen, da dette fremmer forståelsen for fænomenet. Dog er det yderst vigtigt at bemærke, at de to kogni-tive systemer ikke er eksisterende entiteter i sig selv, men derimod fiktive konstruktioner (Kahneman, 2011). I den efterfølgende forklaring og anvendelse af dual proces teorien benyttes de generiske begreber System 1 og System 2, oprindeligt fremlagt af Stanovich & West (Stanovich & West, 2000). Til trods for begrebernes singulære form, anskues disse som repræsentanter for en samling af flere underliggende processer, der hver især - som påpeget af Stanovich & Evans (2013) - er blevet placeret under de to overordnede katagorier.

Det ene system er intuitivt og er karakteriseret ved at være hurtigt, atomatisk, uden an-strengelse, associativt, implicit (introspektion er ikke mulig), følelsesmæssigt ladet, og uden en oplevelse af bevidst kontrol (P. G. Hansen & Jespersen, 2013; Kahneman, 2003, 2011). Dette system vil blive refereret til som System 1.

På den anden side er der systemet, som er kendetegnet som værende langsomt, sekven-sielt, kræver anstrengelse, og er mere tilbøjeligt til at monitorere og kontrollere bevidst (Hansen & Jespersen, 2013; Kahneman, 2003, 2011). Dette system vil gennem projektet blive henvist til som System 2.

Nedenstående figur sidestiller System 1 og System 2 og deres distinkte egenskaber (Figur 2.1).

I dual proces teorien ligger der en antagelse om, at vores adfærd og beslutninger er på-virket af de to systemers måde at bearbejde information på. Vejrtrækning er for de fleste ikke noget, vi tænker over, og kan karakteriseres som en proces, der udspiller sig i System 1. Heldigvis har vi med System 2 muligheden for at udøve kontrol over vores automatiske fysiologiske aktivitet, og vælge at holde vejret hvis vi slipper en vind (Hansen & Jespersen, 2013).

I relation til ovenstående eksempel på forholdet mellem de to systemer kan det nævnes, at System 1 hurtigt foreslår intuitive svar på de vurderingsproblemer, der end måtte op-stå, hvorimod System 2 overvåger kvaliteten af disse umiddelbare foreslag fra System 1 (Kahneman & Frederick, 2002; Kahneman, 2003; Stanovich & West, 2000).

Figur 2.1. Dual proces teorien: System 1 og System 2 (Kahneman, 2003, 2011; Knudsen, 2011).

System 1

HurtigtSimultant

AutomatiskKræver minimal indsats

AssociativtKontekstafhængigt

Emotionelt

System 2

LangsomtSekvensieltKontrolleretKræver stor indsatsRegel-baseretAbstraktNeutralt

11

Vores begrænsede opmærksomhed

System 2 er i stand til at ændre måden System 1 fungerer på ved at omprogrammere vores opmærksomhed og hukommelse (der normalt er automatiske processer). Således er det muligt aktivt at søge bestemte stimuli i sine omgivelser, dog med den konsekvens at kontinuerlig søgen kræver mental anstrengelse. Intens fokus på en opgave kan endda gøre folk blinde for stimuli, der normalt ville tiltrække deres opmærksomhed (Kahne-man, 2011).

Folk er ikke altid i stand til at omprogrammere deres System 2 til at fokusere og dermed rette opmærksomheden mod bestemte stimuli i omgivelserne. Menneskets kapacitet for mental anstrengelse er en begrænset ressource (Baumeister, Bratslavsky, Muraven, & Tice, 1998; Evans & Stanovich, 2013; Kahneman, 2011; Tversky & Kahneman, 1974).

Fælles for alle de funktioner, der varetages af System 2, gælder, at de kræver opmærkom-hed, og at benyttelsen af disse funktioner bliver afbrudt, hvis opmærksomheden bliver flyttet andetsteds (Kahneman, 2011).

Arbejdsdelingen mellem System 1 og System 2 er højst effektiv, da den søger at nedbringe anstrengelserne forbundet med de underliggende processer i System 2, samt at optimere vores præstation (Kahneman, 2011).

I relation til Gentofte Hospital medfører idéen om begrænset opmærksomhed, at folk kan være mere eller mindre påvirkelige overfor stimuli i omgivelserne. Dette kan være et resultat af, hvor fokuseret de er på at nå frem til den patient de besøger, samt hvor mange stimuli der optræder i omgivelserne.

Substitution

I forsøget på at nedbringe de mentale anstregelser forbundet med informationsbearbejd-ning, kan beslutningen der træffes være behæftet med fejl. Når vi er stillet overfor svære spørgsmål, svarer vi ofte på et lettere spørgsmål i stedet - uden at bemærke substituerin-gen. Når vi er stillet overfor et spørgsmål som System 2 umiddelbart ikke er i stand til at svare på, kan System 1 stadig gøre et forsøg (Kahneman, 2011). Et kendt eksempel på denne type substitution blev foretaget ved at stille to hold studerende følgende spørgsmål i forskellig rækkefølge (Strack, Martin & Schwartz, 1988):

”Hvor mange dates var du på i sidste måned?”

”Hvor glad er du disse dage?”

Resultaterne antydede, at der ikke var nogen korrelation mellem glæde og dating for den første gruppe studerende der, som det første, var blevet spurgt om, hvor glade de var. Til forskernes store overraskelse viste det sig, at der var en signifikant korrelation mel-lem glæde og dating i det tilfælde, hvor de andre studerende, som det første, var blevet spurgt ind til deres kærlighedsliv (Strack, Martin & Schwartz, 1988). Eftersom det er en krævende og kompleks affære at skulle estimere, hvor glad man er, argumenteres der for, at System 1 har ladet antallet af dates afgøre, hvor glade de studerende opfattede sig selv.

12

Hvis mennesker har en tendens til at substituere svære spørgsmål med lettere spørgsmål, kan dette bringe nyt lys over de besøgendes adfærd på Gentofte Hospital. Når folk står overfor spørgsmålet om hvorvidt de har rene hænder eller ej, kan man nærliggende fore-stille sig substitutering til spørgsmålet ”Ser mine hænder rene ud?”. Hvis folk vurderer at deres hænder ikke er synligt beskidte, er det derfor tænkeligt at det kan afholde dem fra at bruge håndsprit.

Anker- og tilpasningsheuristikken

I Tversky og Kahnemans (1974) artikel udpegede de tre heuristikker, der påvirker måden, vi træffer beslutninger på. En af disse heuristikker finder sted i situationer, hvor folk skal estimere noget der er ukendt for dem. Her tenderer de at tage udgangspunkt i en information som de kender – et såkaldt anker. Dernæst foretager de en justering af det oprindelige anker indtil de når et estimat de føler er passende (Epley & Gilovich, 2006). Denne måde at foretage estimater på er, af Tversky og Kahneman (1974), blevet navngi-vet anker og tilpasningsheuristikken. Risikoen ved at anvende denne heuristik er, at man får fastslået et for højt eller lavt anker, og derfor ikke får justeret estimatet tilstrækkeligt. Dette vil føre til bias (Tversky & Kahneman, 1974).

Som et eksempel på anker og tilpasningsheuristikken foretog Ariely, Loewenstein, & Prelec (2006) et eksperiment med en gruppe studerende. Den studerende skulle beslutte sig for, om hun var villig til købe en flaske vin, hvor prisen i dollars var tilsvarende de sidste to cifre i vedkommendes CPR-nummer. Det blev gjort klart, at den studerendes CPR-nummer ikke havde nogen betydning. Efter de studerendes ja/nej respons blev de spurgt ind til, hvor meget de maksimum var villige til at betale for den samme flaske vin. Resultaterne viste, at de studerende, hvis to sidste cifre i deres CPR-nummer var høje (eks. 87) var villige til at betalte mere i modsætning til den gruppe af studerende, hvor de to sidste cifre udgjorde et lavt tal (eks. 14).

Dette eksperiment støtter hypotesen om, at fastsættelse af et anker kan påvirkes af til-gængelige, men åbentlyst meningsløse informationer, såsom eksponeringen af de sidste to cifre i sit CPR-nummer (Ariely et al., 2006). Denne mekanisme kan komme til udtryk i en række forskellige situationer, når folk skal estimere noget ukendt.

Spotlight-effekten

Vi mennesker er ofte så fokuseret på vores egen adfærd, at vi kan have svært ved at vurdere, hvor meget andre mennesker lægger mærke til os. Et eksperiment udført af Gilovich, Medvec, & Savitsky (2000) indikerer, at mennesker kan være offer for det de kalder spotlight-effekten. Begrebet dækker over menneskers tendens til at tro, at flere folk lægger mærke til deres handlinger og fremtræden, end hvad der egentlig er tilfældet. Eksperimentet understøtter ifølge Gilovich, Medvec, & Savitsky (2000) den føromtalte anker-og-tilpasningsheuristik. De foreslår at mennesker, i deres vurdering af hvordan andre opfatter deres adfærd, starter med at vurdere hvordan de selv opfatter deres adfærd (Gilovich et al., 2000). Her er den underliggende tanke, at folk etablerer et anker med afsæt i deres egen vurdering af deres adfærd, hvilket leder til, at de overestimerer, hvor fremtrædende deres adfærd er i andres øjne.

13

Hvis de besøgende på Gentofte Hospital i givet fald var påvirket af spotlight-effekten kan man forestille sig at de besøgende føler at der bliver lagt mere mærke til deres adfærd. Det er muligt, at de besøgende som et resultat af dette vil holde sig fra en type adfærd, der ikke er velset af de andre på hospitalet.

,GHQWLŵF«UEDUW�RIIHU�HIIHNWHQ

Forskere har identificeret, at vi som mennesker har en tendens til at tilbyde større hjælp når en specifik, identificérbar person (et identificérbart offer) er nødlidende i modsæt-ning til en større, svagt defineret gruppe med de samme lidelser (statistiske ofre). Det er blevet kendt som identificérbart offer-effekten (engelsk: the identifiable victim effect) (Ariely, 2010; Small, Loewenstein, & Slovic, 2007; Small, 2003).

Når en tragedie er langt væk, stor og involverer mange mennesker, så forholder vi os til hændelsen på en mere distanceret og mindre emotionel måde. Hvis ikke vi er i stand til at se detaljerne, så bliver hændelsen mindre klar for vores indre blik. Dette betyder at vi føler os mindre tvunget til at skride til handling (Ariely, 2010).

Hvis man ved at identificere et offer kan nedbringe den psykologiske afstand mellem sig selv og offeret, så foreslår Small (2003) at identificeringen af andre mål også kan have en tilsvarende effekt.

Figur 2.2 illustrerer et mismatch mellem forskellige tragediers omfang og den tilsvaren-de mængde penge brugt på hjælp. Med afsæt i samme figur observerer Ariely (2010) at midlerne allokeret til forebyggelse af sygdomme (tuberkulose, AIDS og malaria) har modtaget færre midler relativt til deres omfang. At redde hypotetiske mennesker fra po-tentielle sygdomme er et for abstrakt og fjernt mål til at vores følelser får os til at stoppe op og hjælpe (Ariely, 2010).

0

2

4

6

20

40

60

200

400

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

$4000

Beløb

indsa

mlet

($ mi

o.) Antal pårørte (mio.)

9/11 AsianTsunami

TB AIDS MalariaKatrina

Beløb indsamletAntal pårørte

Figur 2.2. Mismatch mellem tragediers omfang og støtte. Figuren viser antallet af mennesker påvirket af forskellige tragedier, samt hvor mange penge der er blevet brugt på hjælp (Spence, 2006).

Small, Loewenstein, & Slovic (2007) foretog et eksperiment der havde til formål at måle folks tilbøjelighed til at donere penge til nødlidende, ud fra en følelsesbetonet tilgang

14

(fokus på ét nødlidende individ) og en analytisk betonet tilgang (statistisk information om antallet af nødlidende). Til trods for en kombination af den følelsesbetonede og ana-lytisk betonede tilgang, så viste resultaterne, at den rene følesesbetonede tilgang havde den største effekt på deltagerne i eksperimentet (Small et al., 2007).

Indsigterne fra Figur 2.2 samt Small, Loewenstein og Slovics eksperiment støtter iden-tificérbart offer-effekten og idéen om at des færre mennesker vi er ledt til at bekymre os om, des mere tilbøjelige er vi til at skride til handling og hjælpe.

Betragtet fra en dual proces analogi foreslår Small, Loewenstein, & Slovic (2007), at et identificérbart offer aktiverer informationsbearbejdning i det intuitive System 1, da det er lettere at blive mere emotionelt engageret i få ofre, frem for større og dermed mere abstrakte grupper.

Det foregående afsnit har, med introduktionen af dual proces teorien, været centreret omkring det kognitive aspekt af vores beslutningstagning, dog belyser identificérbart offer-effekten samtidig et aspekt af menneskers beslutningstagning der fremlægges i det følgende.

If I look at the mass, I will never act. If I look at the one, I will.

– Mother Teresa

I de seneste år er flere og flere teoretikere begyndt at anerkende følelsers indflydelse på menneskelig beslutningstagning (Knudsen, 2011).

Affekt-heuristikken

I 1980 blev idéen om at affektion går forud for kognition fremsat (Zajonc, 1980). Siden da har Finucane, Alhakami, Slovic, & Johnson (2000) argumenteret for, at mennesker træffer beslutninger på baggrund af deres følelser. Denne tendens er blevet navngivet affekt-heuristikken.

Affekt-heuristikken relaterer sig til dual proces teorien og måden vi træffer beslutninger på. Når vi skal navigere i en kompleks verden, er der ikke altid tilstrækkeligt med kogni-tive ressourcer til at gennemanalysere vores valg, og derfor kan vi i stedet basere en be-slutning på vores affekt og følelser. Denne informationsbearbejdning er lettere, hurtigere og er blevet associeret som værende en af de underligeende processer der udspiller sig i System 1 (Kahneman, 2003, 2011; Slovic, Peters, Finucane, & Macgregor, 2005).

Et forsøg på at fremme brugen af sæbe i Ghana fokuserede i første omgang på fordelene ved at bruge sæbe. Dog var det kun 3% af ghanesiske mødre der brugte sæbe efter toi-letbesøg. Forskerne fandt frem til at ghaneserne vaskede hænder når de følte væmmelse. Derfor forsøgte folkene bag sæbekampagnen i stedet at vække følelsen af væmmelse i ghaneserne. Kampagnens nye fokus resulterede i en 13% stigning i brugen af sæbe ef-ter toiletbesæg, samt en 41% stigning i rapporteret sæbebrug før måltider (Institute for

Vi er påvirket af vores følelser

“

15

Government and The Cabinet Office, 2010).

Resultaterne fra sæbekampagnen er et eksempel på, at følelser og affekt kan være en stærk drivkraft, når folk træffer beslutninger. Ligeledes antyder både affekt-heuristikken og identificérbart offer-effekten at det dels kan være en fordel at ”tale” til folks følelser, men også at det kan være sværere at få folk på Gentofte Hospital til at benytte sig af håndsprit hvis budskabet er abstrakt og svært håndgribeligt.

Mennesker går ikke rundt i et vakuum, men modtager hele tiden indtryk fra omverdenen gennem sine sanser. Eksponeringen af stimuli fra omgivelserne er et informationsinput til videre bearbejdning i de to systemer, og et aspekt af beslutningstagning som nu vil blive behandlet i det følgende afsnit.

Priming

Undersøgelsen omkring antallet af dates og følelsen af glæde er, udover at være et eks-pempel på substitution, også et eksempel på priming (Bateson, Nettle, & Roberts, 2006). Priming omfatter eksponeringen af en stimulus, der påvirker responsen på en senere stimulus (Thaler & Sunstein, 2008). Med andre ord har spørgsmålet om antallet af dates primet måden de studerende responderede på deres niveau af glæde.

Et andet eksempel på priming ses i et eksperiment foretaget af Bateson, Nettle, & Roberts (2006). Eksperimentet gik ud på at få flere universitetsstuderende til at betale for deres drikkevarer, ved at eksponere dem for et billede af et par stirrende øjne. Under forsøget blev der på ugentlig basis skiftet mellem brugen af et billede der enten forestillende et par stirrende øjne eller et udsnit af blomster. Forsøget forløb over 10 uger og der blev skiftet mellem uger med øjne og blomster (Figur 2.3).

uger med øjneuger med blomster

£ betalt/liter mælk konsumeret 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7

Tid (uger)

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10Billeder

Figur 2.3. Antal pund betalt per liter mælk konsumeret (Bateson et al., 2006).

Vi er påvirket af af omgivelserne

16

Resultaterne fra forsøget viste, at folk betalte næsten tre gange så meget når øjnene blev vist, i modsætning til de neutrale kontrolbilleder. Ifølge Bateson, Nettle, & Roberts (2006), motiverede billederne af øjne en mere samarbejdsvillig adfærd fordi øjnene gav de studerende opfattelsen af at blive set.

De to forskere Melissa Bateson og Daniel Nettle fulgte, i samarbejde med Max Enerst-Jo-nes, op på øje-eksperimentet ved at foretage et lignende eksperiment dog i en anden kontekst. Dette eksperiment søgte at påvirke oprydningsadfærden i en universitets-kan-tine ved brug af samme metode. Brugen af billederne med øjne gjorde, at folk var mere tilbøjelige til at rydde op efter dem selv. (Ernest-Jones, Nettle, & Bateson, 2011).

Studiet bekræfter, at eksponering af billeder med øjne har et potentiale som en ad-færdspåvirkning. Ikke fordi de tiltrækker menneskers opmærksomhed, men på grund af en mere fundamental forbindelse mellem følelsen af at blive set og samarbejdsvillig adfærd (Ernest-Jones et al., 2011). Ydermere har brugen af billeder med øjne også vist sig brugbar på tværs af to forskellige kontekster.

Det er ikke kun den materielle del af menneskets omgivelser, der leverer input til kognitiv bearbejdning. Som der argumenteres for i det følgende, kan de sociale omgivelser også guide vores informationsbearbejdsning, og i sidste ende påvirke vores adfærd.

Mennesker har en tendens til at gøre det, som folk omkring dem allerede gør. Dette kommer til udtryk gennem normer, der karakteriseres som en forskellig adfærd og de tilsvarende forventninger til disse (Bicchieri, 2006, pp. 2).

Deskriptive normer

Deskriptive normer relaterer sig til hvilken adfærd mennesker oftest har i bestemte situa-tioner. (Bicchieri, 2006; Cialdini, 2003). Grunden til at individer tilpasser sig deskriptive normer er udelukkende et resultat af deres egen selv-interesse. Mennesker tilpasser sig både for bedre at passe ind, men også fordi deskriptive normer viser, hvilken adfærd der med al sandsynlighed er effektiv i den givne kontekst (Bicchieri, 2006). Imitation af andres adfærd kan være en ressourcebesparende adfærdsstrategi. Hvis man befinder sig i en ny kontekst hvor der ikke er tid og ressourcer nok til at indsamle tilstrækkelig information på egen hånd, så kan deskriptive normer være en effektiv adfærdsvejleder.

Ved tilpasning til deskriptive normer oplever mennesker hverken et gruppepres, der får dem os til at tilpasse sig, der er heller ikke tale om en straf, hvis de afviger fra denne norm (Bicchieri, 2006). Derimod bruger mennesker deres opfattelse af normer som et udgangspunkt i vurderingen af deres egen adfærd (Schultz et al., 2007), og eksponeringen af deskriptive normer kan derfor være en effektiv måde at påvirke folks adfærd givet menneskets social natur (Hansen, 2013).

I Figur 2.4. illustreres hvorledes vi mennesker bliver eksponeret for stimuli fra vores omgivelser både i form af materielle genstande og menneskelig adfærd. Gennem vores

Vi gør som folk omkring os

Opsummering

17

sanser opfanger vi visse stimuli, mens andre går tabt. Alt afhængig af disse stimulis ka-rakteristika, kan de fremkalde visse følelser, samt blive bearbejdet System 1 og System 2. Til sidst ender informationsbearbejdningen ud i en specifik adfærd.

De foregående afsnit i teorikapitlet har belyst, hvorledes den adfærdsøkonomiske disci-plin har tilbudt forskning, der stiller den menneskelige intuition central i forklaringen af de beslutninger der træffes. Ydermere er det også blevet gjort klart, hvorledes stimuli fra omgivelserne kan have en stor betydning for, hvordan vi bearbejder information og i sidste ende vælger at agere. Hertil gør vi ofte brug af heuristikker for at økonomisere med vores begrænsede kognitive kapacitet, selvom brugen af sådanne mentale genveje i visse tilfælde fører til fejlbehæftede beslutninger.

Nudging har været et varmt emne i den akademiske såvel som i den offentlige debat de seneste par år. Regeringer rundt omkring i verden er begyndt at få øjnene op for, at de ikke kan betragte mennesket i et vakuum, når de udarbejder retningsanvisende politikker (Costa-Font, Just, Fasolo, & Powdthavee, 2013). Som akademisk felt og praktisk værktøj trækker nudging på indsigterne fra adfærdsøkonomien og psykologien i forklaringen af, hvorfor vi ikke altid handler som de neoklassiske økonomiske modeller foreskriver.

Hele denne nudging-bevægelse blev udviklet af Richard Thaler og Cass Sunstein i deres bog fra 2008, Nudge – Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness. Heri foreslår de måder, hvorpå regeringer og private virksomheder kan påvirke individer i retning af at træffe valg, der er bedre for både samfundet og individerne selv (Thaler & Sunstein, 2008).

Sunstein og Thaler (2008) benytter sig af en arkitekturanalogi til at forklare vigtigheden af valg og hvordan de er konstrueret. De argumenterer for at konstruktionen af et valg har en afgørende indflydelse på, hvordan denne information bliver bearbejdet, og at der parallelt med traditionel arkitektur ikke eksisterer et neutralt design.

Hvis man indirekte påvirker andre menneskers valg, så er man ifølge Sunstein og Thaler (2008) en valgarkitekt. Hertil pointeres at valgarkitekter, for at være i stand til at påvirke mennesker, bliver nødt til at have en god forståelse for hvordan mennesker agerer.

På samme måde som en stor del af det adfærdsøkonomiske felt, så anerkender Sunstein

Nudging

KOGNITIONSansning og informationsbearbejdning

STOP

INPUT OUTPUTStimuli Adfærd

Figur 2.4. Forsimplet informationsbearbejdning.

18

og Thaler også, at mennesker træffer valg der er behæftet med fejl. Valg som de ikke ville have truffet, hvis de havde været opmærksomme, haft fuld information og haft ubegræn-set kognitive ressourcer.

Sunstein & Thaler argumenterer for, at man, som valgarkitekt, kan afhjælpe folks dårlige beslutninger ved at benytte et såkaldt nudge. Et nudge defineres ifølge Sunstein & Thaler som:

(…) any aspect of the choice architecture that alters people’s behaviour in a predictable way without forbidding any opti-ons or significantly changing their economic incentives. To count as a mere nudge, the intervention must be easy and cheap to avoid (Thaler & Sunstein, 2008, p. 6).

For at en adfærdsændring kan karakteriseres som et nudge, må man ikke reducere folks valg eller ændre deres økonomiske incitament for at træffe ét valg over et andet. Denne del af definitionen er en manifestation af et reguleringsparadigme som Sunstein og Tha-ler har navngivet libertariansk paternalisme.

Den libertarianske del referer til bestræbelsen på at opretholde eller forøge folks frihed til at vælge, og dermed også til at fravælge. Det paternalistiske aspekt af reguleringspa-radigmet er forsøgt berettiget af Sunstein og Thaler. De mener at det er legitimt for en valgarkitekt at forsøge at ændre folks adfærd, så længe at det er med henblik på at styre folks beslutninger i en retning, der forbedrer deres liv. Dog er det vigtigt, at dem der er pårørt af et nudge, selv vurderer at det forbedrer deres liv (Sunstein & Thaler, 2008). Formålet med libertariansk paternalisme er ikke at kontrollere folk eller begrænse deres beslutninger, men derimod at stille dem bedre, vurderet af dem selv.

Nudging tilbyder et værktøj, hvormed valgarkitekter kan forsøge at påvirke de besøgen-des adfærd ved at ændre på konteksten, hvori beslutninger udspiller sig.

Forskellige former for nudging

Eftersom Sunstein og Thalers (2008) oprindelige definition på et nudge er bredt formu-leret, introducerer Hansen og Jespersen (2013) en inddeling af nudges ud fra forskellige karakteristika, der adskiller dem fra hinanden.

På den ene side drages et skel mellem nudges der søger at aktivere informationsbear-bejdning i henholdsvis det automatiske System 1 og det refleksive System 2 (Hansen & Jespersen, 2013). Som nævnt tidligere, er det System 1 der modtager alle input fra om-givelserne, hvorimod System 2 monitorer handlingerne i System 1. Derfor kan man ikke tale om et nudge der eksklusivt bliver behandlet i et af de to systemer.

På den anden siden argumenterer Hansen & Jespersen (2013) for, at man inddeler et nudge ud fra graden af dets transparens. Ved et transparent nudge forstås et nudge der er leveret på en sådan måde at intentionen bag samt midlet til at opnå en adfærdsændring, er transparent for den pågældende der bliver eksponeret for nudget (Hansen & Jespersen, 2013).

“

19

Ud fra disse to skildringer præsenterer Hansen & Jespersen (2013) fire forskellige inter-ventionstyper nudges kan kategoriseres som.

Transparent – System 2 nudge

Denne type nudge er rettet mod en informationsbearbejdning i det refleksive System 2. På grund af dets transparens er det let for folk at gennemskue hvilken adfærd, der forsøges påvirket.

Et eksempel på dette type nudge er flue-i-urinalet interventionen. Først drages mænde-nes opmærksomhed mod fluen, og som resultat skaber dette en bevidsthed om det de foretager sig – urinering.

Transparent – System 1 nudge

Denne type nudge er henvendt mod det automatiske System 1. Det betyder at folk ikke tænker bevidst over, hvad der får dem til at ændre adfærd.

Brugen af afslappende musik, når folk skal ombord på fly er et eksempel på denne type nudge. Når man spiller denne slags musik, begynder folk automatisk at slappe mere af, og uden at de er bevidste om det. Det er let for folk at genkende intentionen og virkemid-lerne bag den ønskede adfærdsændring. Disse nudges er til en vis grad uundgåelige at lade sig påvirke af, da de henvender sig til det automatiske System 1, men samtidig er de transparente, således at folk kan genneskue hensigten med interventionen.

Ikke-transparent – System 2 nudge

Informationsbearbejdning i det refleksive System 2 bliver aktiveret i denne type nudge, dog uden at det er muligt at genneskue hensigten med interventionen.

Måden man præsenterer folk for risiko, når de skal vælge mellem forskellige medicinske behandlinger tilhører denne type nudge. Det kan have en afgørende indflydelse på folk, hvorvidt man præsenterer risici i et tabs-scenarie (fokus på det negative aspekt ved en behandling) eller et genvist-scenarie (fokus på det positive aspekt).

Ikke-transparent – System 1 nudge

Denne nudgetype faciliterer en adfærdsændring uden at folk er bevidste om det, og uden intentionerne og midlerne bag interventionen kan gennemskues.

Undersøgelser viser, at man ved at ændre størrelsen på tallerkener i en cafeteria kan man reducere folks kalorieindtag, samt minimere mængden af madspild (Hansen & Jespersen, 2013). Denne intervention er et eksempel på et ikke-transparent System 1 nudge.

Med nuanceringen af de forskellige nudgetyper ønsker Hansen og Jespersen (2013) at tilbyde en vejledende komponent til valgarkitekter i deres brug af nudges.

4

3

2

1

20

Kapitel 3Metodologi

I følgende kapitel gennemgås projektets metodologi. Efter at have fastlagt interessefeltet, afgrænsningen og det teoretisk fundament, er det nu muligt at klarlægge, hvordan under-søgelsen ønskes udarbejdet. Den præsenterede metode, eksperimentdesign og analyse-strategi danner rammen for at kunne besvare projektets problemformulering.

I udarbejdelsen af metodologien er det afgørende først at definere det videnskabsteore-tiske fundament, der ligger til grund for projektets forståelse af sand viden. I første del af kapitlet kigges derfor nærmere på den videnskabsteoretiske tilgang til projektet. Med dette afsæt vil strategien, dataindsamlingsmetode og eksperimentdesignet blive præsen-teret. Afslutningsvist kigges der på projektets troværdighed.

21

Når man kigger på verden og gerne vil forstå eller forklare fænomener og relationer mel-lem dem, er den måde man kigger på styret af et videnskabsteoretisk perspektiv (Egholm Feldt, 2014).

Relationen mellem det verdenssyn man pådrager sig, og hvilken situation man helt konkret arbejder med er afgørende for, hvilket forskningsspørgsmål man stiller, hvilket forskningsdesign man anvender, samt hvordan man vurderer analysens udsagnskraft og udsagnsrækkevidde (ibid.).

Projektets vidensskabelse og forståelse af sandhed tager sit afsæt i kritisk realisme. Den kritiske realisme vil således definere vidensskabelsen i projektet, og er valgt fordi den anses for at være produktiv for adfærdsøkonomien.

Bryman og Bell (2007) pointerer, at genstandsfeltet for det problem, der undersøges nød-vendigvis må diktere metoden og tilgangen til, hvordan data indsamles, eftersom måden man indsamler og benytter sig af data definerer, hvad man ender med at finde frem til (Staunæs & Søndergaard, 2005). Derfor ønskes indledningsvist en beskrivelse af projek-tets videnskabelige genstandsfelt.

Kritisk realisme og adfærdsøkonomisk metodologi

Genstandsfeltet inden for kritisk realisme er det kollektive og de strukturer, der danner baggrund for kollektivernes handlinger. Formålet er at kunne afdække noget generelt om, hvordan strukturerne påvirker mennesker og deres handlinger (Egholm Feldt, 2014). Den kritiske realisme er derfor antifænomenalistisk, da man er interesseret i hvilke struk-turer, der kan forklare og forstå den observerede adfærd (ibid.). Kritisk realisme siger ikke noget om, hvad disse strukturer og mekanismer er, hvordan de ser ud eller hvordan de kan måles, da det afhænger af, hvad man undersøger. I dette projekt undersøges de underliggende kognitive strukturer, der påvirker besøgendes brug af hånddispensere på Gentofte Hospital.

3 niveauer

Den kritiske realisme hævder, at alle videnskabelige felters gentande er opdelte i overflade og dybde. Bhaskar (1998) (faderen til den kritiske realisme) inddeler således verden i tre niveauer; det virkelige niveau, som er dybe strukturer og mekanismer, der skaber muligheder for handling og fænomener; det faktiske niveau, som er de begivenheder og fænomener, der er blevet til på baggrund af strukturerne og mekanismerne på det virke-lige niveau; og det empiriske niveau, som kan observeres. Metodologien i dette projekt er designet således, at det empiriske niveau observeres og analyseres med henblik på at kunne undersøge de ikke-observerbare niveauer. De underliggende mekanismer og strukturer vil aldrig kunne observeres direkte. Derfor er det nødvendigt at prøve at forstå mekanismerne, derefter forsøge at påvirke dem, og til sidst måle den afledte effekt af dem (Egholm Feldt, 2014). I dette projekt kan den afledte effekt måles på det empiriske niveau i form af en observerbar adfærdsændring hos de besøgende på Gentofte Hospital. Den afledte effekt der måles på, er besøgendes brug af hånddispensere.

Videnskabteori

22

Metodisk pluralisme

Adfærdsøkonomien udspringer af mere traditionelle former for økonomi og store dele af adfærdsøkonomien er derfor baseret på laboratorieeksperimenter (Camerer & Loewen-stein, 2002). Adfærdsøkonomien har dog fundet flere andre metoder anvendelige, og er i de seneste år blevet udforsket gennem metoder som eksperimenter i åbne og naturlige omgivelser, computersimuleringer (Angeletos et al., 2001) og hjerneskanninger (McCabe et al, 2001).

Camerer og Loewenstein (2002) forklarer, at adfærdsøkonomer er metodiske eklektikere. De definerer ikke sig selv ud fra forskningsmetoden, men ud fra, hvordan de inddrager forskellige psykologiske indsigter til at forstå økonomi og beslutningsprocesser (Camerer & Loewenstein, 2002). Indenfor kritisk realisme benyttes ligeledes forskellige metoder til at undersøge de underliggende strukturer og mekanismer, og kritiske realister kalder dette for metodisk pluralisme (Egholm Feldt, 2014).

Struktur, individ og menneskesyn

Relationen mellem struktur og overflade har stor betydning for, hvordan den kritiske realisme ser på forholdet mellem struktur og individ. Ifølge kritiske realister danner strukturerne mulighedsbetingelserne for individets handlinger, men disse strukturer bliver hele tiden reproduceret eller transformeret af individet gennem dets handlinger (Bhaskar, 1998). I sit værk fra 2011, Thinking Fast and Slow, argumenter Kahneman på samme måde for, at System 1 og 2 fungerer som underliggende mekanismer, der styrer menneskets beslutningsprocesser (Kahneman, 2011). Kritisk realisme anerkender, at disse underlæggende strukturer bliver reproduceret eller transformeret (Egholm Feldt, 2014), og i dette projekt undersøges, hvordan de underlæggende mekanismer, i form af systemtænkning, kan påvirkes gennem en bevidst ændring i omgivelserne.

Det menneskesyn, som præger den kritiske realisme, anser mennesket som underlagt strukturelle forhold, hvor det enkelte menneske er en del af kollektivet. De underlæggen-de strukturer er altså afgørende for, hvordan kollektivet handler (ibid.).

Ifølge Bhaskar (1998) sker der en gensidig påvirkning mellem mennesker og omgivelser.

People do not create society. For it always pre-exists them and is an ensemble of structures, practices and conventions which individuals reproduce or transform,

Empirisk

Faktisk

Hvordan begivenhederne bliver opfattet. Alt det, der kan observeres.

Begivenheder (og ikke-begivenheder) og fænomener, der er skabt af mekanismerne.

Virkeligt Mekanismer og strukturer med vedvarende egenskaber.

Figur 3.1. De tre niveauer indenfor kritisk realisme.

“

23

but which would not exist unless they did so. Society does not exist independently of human activity (the error of reification). But it is not the product of it (the error of voluntarism) (Bhaskar, 1998).

Winton Churchill sagde tilbage i 1944: ”We shape our buildings, and thereafter our buildings shape us.” Adfærdsøkonomer og kritiske realister forklarer, på samme måde som Churchill, at omgivelserne påvirker den menneskelige adfærd, der udspiller sig deri. Nudging er en således en måde, hvorpå man udnytter denne påvirkning fra omgivelserne med det formål at opnå en foretrukken adfærd.

Abduktion

Som tidligere nævnt kan de underliggende strukturer ikke iagttages og man er derfor nødt til at skaffe sig adgang til dem på anden vis. Fremgangsmåden inden for kritisk rea-lisme er først at antage, at strukturen findes, dernæst etableres en hypotese på baggrund af andre sammenhænge, der minder om den sammenhæng, man vil studere, og dernæst tester man hypotesens brugbarhed. Denne måde at indsamle viden på kaldes for abduk-tion (Pierce, 1992) (kritisk realister sidestiller dette med retroduktion). Man starter med en stor mængde data, hvor man slutter deduktivt (opstiller en eller flere hypoteser), og herefter tester denne hypotese i konkrete situationer (induktion), for at få en dybere for-ståelse af den underliggende struktur, der påvirker kollektivet. Hvis hypotesen viser sig at holde, kan det ses som et tegn på, at den underliggende struktur – som er forudsætningen for hypotesen – findes (Egholm Feldt, 2014).

En undersøgelse, der bygger på abduktion, observerer og anvender alle tegn, der kan findes i en specifik kontekst, til at etablere denne hypotese. Abduktion giver mulighed for at undersøge et ukendt fænomen, hvis væren ikke kan bevises direkte (ibid.).

Abduktion forener deduktion og induktion ved at frembringe en eller flere stort set plau-sible formodninger om sammenhænge eller det, Peirce kalder ”kvalificerede gæt”. Som han formulerer det: “…we must conquer the truth by guessing, or not at all.” (Pierce, 1992).

Abduktion minder om induktion, fordi den tager udgangspunkt i mødet med virkelig-heden for at opstille nye teorier om verden. Her anvendes ikke blot en enstrenget logisk slutning fra del til helhed/teori. Tværtimod opstilles mange af de mulige hypoteser, som mødet med verden giver anledning til på baggrund af tidligere erfaringer om verden. Alle disse mulige svar og hypoteser afprøves så igen på materialet, hvilket minder om deduk-tion, fordi hypotesernes sandsynlighed testes. Det ligger også i betegnelsen ”kvalificerede gæt”, hvor det kvalificerede henviser til forudgående viden, der sørger for at man kan opstille flere brugbare hypoteser om verden, mens ”gæt” viser, at man søger at opnå ny viden, der ikke følger en streng logik. Den afgørende forskel er, at abduktion indebærer en mindre formel og mere umiddelbar tilgang til verden, hvor man fokuserer på at opnå ny viden om specifikke situationer og fænomener (Pierce, 1992).

Før eksperimentet udføres og de forskellige nudges testes, kan det ikke siges med sikker-hed, hvilken adfærd det pågældende nudge vil frembringe. Derfor bruges det teoretiske

24

fundament samt det indsamlede empiri fra kontekstanalysen til at opstille plausible for-modninger (hypoteser) om, hvad der virker, når besøgende skal nudges til at desinficere sine hænder. Hvert nudge er udarbejdet på baggrund af en hypotese om, hvad der påvir-ker de besøgendes adfærd. Leder det pågældende nudge til, at flere besøgende desinfice-rer sine hænder, kan hypotesen bekræftes.

Det er vigtigt at skelne mellem den underliggende mekanisme og den afledte effekt af mekanismen. Da den underlæggende mekanisme ikke kan måles, er det nødvendigvis den afledte effekt af mekanismen der måles på. I dette eksperiment måles den afledte effekt gennem brugen af hånddispenseren.

Analysestrategien er et udtryk for, hvordan man har tænkt sig at indsamle den nødvendi-ge data, således at projektets problemformulering kan besvares tilstrækkeligt (Bryman & Bell, 2007). Målet med analysestrategien i dette projekt er at undersøge, hvordan nudging kan bruges til at forbedre håndhygiejnen på Gentofte Hospital.

Processen, hvori problemformuleringen søges besvaret, sker gennem en dialektisk proces mellem det teoretiske råderum og emperisk indsamlet materiale. Da dybdeniveauet ikke kan iagttages, anvendes følgende strategi, når man arbejder indenfor den kritiske realis-me (Egholm Feldt, 2014):

Først antages at dybdeniveauet findes, altså at der eksisterer en underliggende struktur eller mekanisme, som styrer den menneskelige adfærd.

Kahneman (2011) beskriver system 1 og 2 som underlæggende mekanismer, der styrer vores adfærd og beslutningsprocesser (Kahneman, 2011). Vi anerkender således at sy-stem 1 og 2 eksisterer, men de kan ikke iagttages med fysiske måleinstrumenter som f.eks. hjernescannere eller røntgenfotografering.

Dernæst etableres en hypotese på baggrund af andre sammenhænge, der minder om den sammenhæng, man vil studere.

I projektet anvendes teorier fra adfærdsøkonomi, kognitiv psykologi og socialpsykologi, som har kunne forklare lignende sammenhænge i menneskelig adfærd. Disse teorier an-vendes til at opstille hypoteser om, hvordan de besøgendes adfærd kan påvirkes (nudges) til at desinficere sine hænder.

Endeligt testes hypotesens brugbarhed, når den bliver afprøvet på den empiri, der kan indsamles. Hvis hypotesen viser sig at holde, kan det antyde, at den underliggende struk-tur – som er forudsætningen for hypotesen – findes.

I dette tredje trin afprøves tre forskellige nudges for at se, hvordan disse påvirker adfær-den hos de besøgende på Gentofte Hospital.

Den primære dataindsamling kommer fra ekperimentet, hvor de udarbejdede nudges testes på de besøgende på Gentofte Hospital.

Strategi

1

2

3

Dataindsamlingsmetode

25

Kontekstanalyse

I forrige kapitel blev det fremlagt, hvorledes konteksten har stor betydning for den beslut-ningsproces, der finder sted.

Kontekstanalysen udarbejdes ved at observere og analysere afdelingen, hvor eksperimen-tet finder sted. Denne undersøgelse er delt op i tre forskellige kategorier, som belyser hvert sit aspekt af den kontekst, hvori eksperimentet finder sted. De tre kategorier er statisk miljø, besøgendes adfærdsmønster, og hygiejnekampagner.

Statisk miljø

I undersøgelsen af det statiske miljø er der blevet kigget på Gentofte Hospital overordnet, og mere dybdegående på Sengeafsnit 2 på Afdeling F. Der er blevet kigget på sengeaf-snittets indretning, antal sengepladser og eksisterende hånddispensere. Derudover er det blevet undersøgt, hvilke omgivelsesmæssige faktorer, der kan have indflydelse på besø-gendes adfærd.

Adfærdsmønster

I undersøgelsen af besøgendes adfærdsmønster er den typiske rute, når besøgende an-kommer, blevet kortlagt. Ligeledes er det blevet undersøgt, hvordan besøgende ankom-mer til afdelingen og hvor mange potentielle indgange de kan komme fra.

Herudover er der kigget på, hvor besøgende stopper op og interagerer med personale eller non-humane aktører, som informationstavler eller automatiske døre.

Hygiejnekampagner

Det er blevet undersøgt, hvorvidt der har været specielt fokus på håndhygiejne op til eks-perimentet i form af kampagner eller andet information, som kan have haft indflydelse på de opnåede resultater.

Udarbejdelse af nudge og 6-trins modellen

For at finde frem til et nudge, der skal forsøge at påvirke adfæren hos de besøgende på Gentofte Hospital, benyttes en 6-trins model udarbejdet af Pelle Guldborg Hansen i sam-arbejde med Copenhagen Economics (Jervelund & Ringgaard, 2013).

Diagnose Løsning1 Problem

6 Udførelse og præsentation af resultater

5 Design og testning

�����,GHQWLƓNDWLRQ

3 Barrierer

2 Mål

%HVNULYHOVH�DI�QXY¨UHQGH�DGI¨UG�

%HVNULYHOVH�DI�ºQVNHW�DGI¨UG�

)RUNODULQJ�S§��KYRUIRU�GHQ�ºQVNHGH�DGI¨UG�LNNH�IRUHNRPPHU�L�GDJ��

,GHQWLƓNDWLRQ�DI�PXOLJH�QXGJHV��GHU�NDQ�IUHPPH�GHQ�ºQVNHGH�DGI¨UG�

2SV¨WQLQJ�DI�HNVSHULPHQW��WLOSDVQLQJ�WLO�NRQWHNVWHQ�RJ�WHVW�DI�HNVSHULPHQWHW�

8GIºU�HNVSHULPHQWHW��LQGVDPOLQJ�DI�GDWD��DQDO\VH�DI�GDWD�RJ�SU¨VHQWDWLRQ�DI�UHVXOWDWHU�

Figur 3.2. 6-trins modellen (Jervelund & Ringgaard, 2013).

26

Modellen er todelt, således at problemet først diagnostiseret, og derefter udarbejdes en løsning på problemet i form af et eller flere nudges.

Eksperiment

Da projektet ønsker at undersøge, hvordan brugen af hånddispensere blandt besøgende kan forøges, er der tale om en undersøgelse af menneskelig adfærdsændring. Vi ser det derfor som oplagt at observere denne adfærd, og derefter prøve at forstå, hvad der er blevet observeret.

Åbne systemer

Når der udføres et eksperiment ude i den virkelige verden arbejder man i et åbent sy-stem, modsat et lukket laboratorieeksperiment, hvor man har udstyr til at maksimere kontrollen over forsøget (Robson, 2011; Bryman & Bell 2011). I et åbent system, i dette tilfælde Gentofte Hospital, er det ikke muligt at udelukke eksterne faktorer, som derfor har mulighed for at påvirke eksperimentet. Mennesker, tilgængelig information og andre faktorer i omgivelserne har mulighed for at ændre sig, og dermed påvirke eksperimentet på en måde man ikke har mulighed for at kontrollere (ibid.). Ifølge Manicas og Secord (1983) findes der en lang række sociale og psykologiske effekter, der påvirker åbne syste-mer. Tilmed giver de udtryk for at ”The acts of persons in life settings are open-systemic events that involve an enormous range of codetermining structures and systems.” (Mani-cas og Secord, 1983).

Den abduktive slutningsform er yderst velegnet, når man arbejder i åbne systemer (Rob-son, 2011; Bryman & Bell 2011). Det skyldes at man i åbne systemer har mulighed for at forklare udfald og resultater efter de har fundet sted, selvom man ikke var i stand til at forudsige det. Dette står i kontrast til lukkede systemer, hvor der er en symmetri mellem, hvad der kan forklares og hvad der var forudset. Hvis et resultat kan forudses kan det også forklares og vice versa (Robson, 2011). I åbne systemer er det ikke muligt at lave præcise og definitive forudsigelser, eftersom omgivelserne konstant forandrer sig. Det betyder, at selvom det ikke er muligt at forudsige fremtiden, kan fortiden forklares, da den konkrete situation nu kendes (ibid.).

Når de tre forskellige nudges testes på Gentofte Hospital er det ikke muligt at forud-sige præcis, hvordan de besøgende bliver påvirket. Resultaterne fra eksperimentet kan derimod give en forståelse for, hvordan de tre nudges hver især påvirker de besøgendes adfærd, og dermed nuancere den oprindelige hypotese, som var teoretisk funderet og baseret på lignende sammenhænge.

Struktureret observation

Når der foretages observation, spørger man ikke ind til holdninger og følelser. Man iagt-tager, hvad folk gør. En vigtig fordel ved at anvende observation i dette projekt er, at det ikke er baseret på selvrapportering. Ved selvrapportering er der ofte en uoverenstem-melse mellem intentioner og faktiske adfærd (Robson, 2011). Ved anvendelse af selvrap-portering (f.eks. gennem en spørgeskemaundersøgelse) er der en risiko for at der kan forekomme diskrepans mellem folks intentioner om at desinficere sine hænder og deres egentlige adfærd (ibid.). Som Montaigne udtrykte det for over 400 år siden: ”Saying is one

27

thing; doing is another.” (de Montaigne, 1588/2004).

Choice-supportive bias

Udover risikoen for diskrepans mellem intentioner og faktiske adfærd, kan besøgende være offer for choice-supportive bias (Robson, 2011). Denne kognitive bias forklarer ten-densen, at man husker sin adfærd og valg som bedre end de i virkeligheden var. Opfatter de besøgende det som vigtigt at desinficere sine hænder, kan man derfor forestille sig, at nogle besøgende vil huske det som om de desinficerede sine hænder sidste gang de var på besøg på et hospital, selvom de i realiteten ikke gjorde det. Dette er endnu et argument for ikke at benytte selvrapportering.

Udfordringer ved struktureret observation

En udfordring ved observation er, at det er tidskrævende sammenlignet med andre da-taindsamlingsmetoder. Derfor er eksperimentet begrænset til at forløbe over fem dage, selvom et længere eksperiment med flere deltagere havde været at foretrække.

Eftersom struktureret observation beskæftiger sig med direkte og passiv observation, er det ikke muligt at finde frem til intentionerne bag den observerede adfærd. I tilfælde af, at intentioner er interessante for eksperimentet, kan disse risikere at blive tilskrevet den observerede (Bryman & Bell, 2011). Dette forsøges imødekommet ved at bygge eventuel-le antagelser på tidligere undersøgelser, samt opstille hypoteser på baggrund af projektets teoretiske fundament og indsamlet empiri fra kontekstanalysen.

Ved struktureret observation indsamles normalt store mængder af data, som kan være problematiske af kode. Eftersom observationerne i dette eksperiment er relativt simple, er kodning af det indsamlede data fra eksperimentet ganske uproblematisk.

Struktureret observation er ofte blevet kritiseret for at se bort fra den kontekst, hvori den observerede adfærd finder sted (Martinko & Gardner, 1990). Dette kritikpunkt imøde-kommes ved at lave en kontekstanalyse af Gentofte Hospital og bruge denne til at opstille hypoteser og udarbejde nudges.

En typisk bekymring ved struktureret observation er, hvorvidt observatøren påvirker situationen, hvilket i så fald vil have indflydelse på de resultater der opnås (Robson, 2011; Bryman & Bell 2011). For at opnå mest mulig anonymitet under eksperimentet er ob-servatøren placeret på en måde, så besøgende og observatør opnår minimal interaktion. Observatøren søger at undgå øjenkontakt med besøgende og er klædt i civilt tøj, for ikke at blive forvekslet med hospitalets personale.

Ved struktureret observation udgør obser-vationsskemaet en central rolle. Observati-onsskemaet specificerer, hvordan den obser-verede adfærd skal kategoriseres og kodes (Bryman & Bell 2011). I dette eksperiment er der fokus på to mulige adfærdsmønstre, når den besøgende ankommer til Gentofte Hospital. 1) den besøgende benytter hånd-

dispenseren eller 2) den besøgende benytter ikke hånddispenseren. Derudover noteres

Mand KvindeHåndsprit

12345

KønJa Nej

30

Sæt kryds

Figur 3.2. Observationsskema.

28

den besøgendes køn (bilag 3.1).

Eksperimentdesignet danner rammen for, hvordan dataen skal indsamles. Måden hvorpå denne ramme eller struktur bygges er afgørende for undersøgelsens validitet og reliabi-litet.

Projektet tager sit afsæt i adfærdsøkonomien, og er bygget op omkring et eksperiment, hvor der foretages struktureret observation af de besøgende på Gentofte Hospital. Ekspe-rimentet forløber over fem dage.

Eksperimentet anvender et multiple treatment design (Robson, 2011), hvor flere forskel-lige interventioner (nudges) testes i samme kontekst. Der testes tre forskellige nudges og eksperimentet er bygget op som et A-B-C-D design. (A) henviser til eksperimentets baseline, som er observation af de besøgende under den neutrale opsætning (uden et nudge). Baseline måles før de tre nudges for at have et sammenligningsgrundlag. (B) henviser til nudge 1. (C) henviser til nudge 2. (D) henviser til nudge 3.

Til hvert nudge udvælges en stikprøvestørrelse på 30 deltagere. Da afsnittet har et gen-nemsnitligt dagligt besøgstal på 25-30 besøgende, har det været nødvendigt at teste hvert nudge over to dage. Alle tre nudges er blevet testet umiddelbart efter hinanden, dvs. når 30 besøgende er blevet observeret, er det næste nudge blevet sat op.

Figur 3.4. Oversigt over eksperimentdesign.

Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5

Pre-test Nudge 1 Nudge 2 Nudge 3

Eksperimentdesign

Pre-test

En pre-test har til formål at måle eksperimentets baseline (Robson, 2011). Pre-testen skal give et billede af, hvor mange besøgende der desinficerer sine hænder uden en inter-vention (nudge), så det kan fungere som et sammenligningsgrundlag, når effekten af de forskellige nudges skal måles.

Hånddispenserne på Medicinsk afsnit F er placeret ved håndvasken inde på hver enkel stue, hvilket gør en pre-test svær at operationalisere med de tilgængelige midler.

Baseline i dette eksperiment måles derfor i en pre-test, hvor hånddispenseren står pla-ceret på gangen op ad væggen. Det er vigtigt at pointere, at baseline i dette eksperiment måles i en kunstig opstilling, og derfor ikke giver et retvisende billede af, hvor mange be-søgende der afspritter sine hænder under normale omstændigheder (uden intervention). Pre-testen er derfor en intervention på samme måde som de tre nudges.

Fravalg af post-test

Ofte når der foretages eksperimenter, hvor man intervenerer i menneskers adfærd, laver

29

man en pre-test og en post-test. En pre-test måler baseline og en post-test bruger man som kontrol for, at resultaterne ikke er skyld i en falsk positiv effekt (Ly, Zhao, & Soman, 2013). Ved at kontrollere for denne falske positive effekt sikrer man sig, at resultaterne fra nudget ikke skyldes andre eksterne faktorer. I dette eksperiment foretages udelukkende en pre-test. Fravalget af post-test skyldes, at eksperimentet kun forløber over 5 dage, og et ukendt antal af besøgende derfor har været gengangere i eksperimentet. En post-test vurderes derfor ikke til at kunne give et retvisende billede af baseline, da de besøgende kan være påvirket af de tre foregående nudges. Denne udfordring kunne have været imø-dekommet ved at have foretaget eksperimentet over 8 uger i stedet for 5 dage. Det ville have givet mulighed for at have én uge med pre-test, én uge til hvert nudge og én uge til post-test og én uge med måling af baseline mellem hvert nudge. Eksperimentet ville i så fald være bygget op som et A-B-A-C-A-D-A design. Dette havde minimeret antallet af gengangere betydeligt, og de besøgende ville derfor ikke være påvirket af det foregående nudge i samme grad. På grund af dette projekts tids- og ressourcemæssige begrænsnin-ger, har det ikke været muligt at foretage eksperimentet over 8 uger.

Når man udfører et eksperiment eller indsamler empiri på anden vis er det helt afgøren-de at vurdere analysedesignets troværdighed, herunder validitet og reliabilitet. Validitet og reliabilitet bruges til at vurdere retfærdigheden af de resultater der bliver produceret (Jackson, 2011). En høj reliabilitet, hvilket indebærer en lav grad af målefejl, og en høj validitet er med til at forsvare resultaterne fra eksperimentet.

I et eksperiment er det også nødvendigt at vurdere og forholde sig til Hawthorne effekten.

Hawthorne-effekten

Hawthorne-studierne var et eksperiment der blev udført på Western Electrics fabrik-ker i Hawthorne tæt på Chicago, USA i årene 1924-1932 (Mayo, 1949). Eksperimentet ønskede at undersøge forholdet mellem medarbejdernes produktivitet og arbejdsvilkår. Resultaterne, som blev tolket af psykolog George Elton Mayo, viste, at medarbejdernes adfærd var påvirket af at selve overvågningen i højere grad end ændringer i arbejdsvilkår.

Observatørens effekt på resultaterne i et eksperiment er kendt som Hawthorne-effekten (ibid.).

Under eksperimentet er Hawthorne-effekten forsøgt undgået ved, at observatøren har været så anonym som muligt og undgået kontakt med de besøgende.

Validitet

Et eksperiments validitet kan ikke måles generelt, men kun i den sammenhæng og den kontekst, hvori eksperimentet foregår (Jackson, 2002). Når man taler om validiteten af en undersøgelse eller eksperiment vurderer man typisk intern og ekstern validitet (Robson, 2011).

Den interne validitet er et mål for, i hvilket omfang en kausal konklusion, baseret på en undersøgelse, er berettiget. I eksperimentet udført i dette projekt udarbejdes tre forskelli-

Troværdighed

30

ge nudges, som anvender flere forskellige virkemidler i forsøget på at påvirke besøgendes adfærd. Det skulle umiddelbart give en lav intern validitet, eftersom det ikke er muligt at studere hvert virkemiddel isoleret, og dermed måle dennes effekt. Da formålet med eksperimentet er at undersøge, hvordan nudging som helhed kan bruges til at forbed-re hygiejnen på Gentofte Hospital og ikke at undersøge effekten af hvert enkeltstående virkemiddel, anses den interne validitet alligevel for at være høj. Dette kan yderligere forsvares ved, at størstedelen af alle nudge benytter mange forskellige virkemidler til at frembringe den ønskede adfærd.

Ekstern validitet (også kaldet generaliserbarhed) er et mål for, hvorvidt resultaterne fra eksperimentet også fortæller noget om andre lignende situationer (Aronson et al., 2007). Det er således et spørgsmål om, hvorvidt resultaterne fra eksperimentet udelukkende fortæller noget om adfærden på det pågældende sengeafsnit, eller om det kan fortælle noget om den menneskelige adfærd på andre hospitaler i Danmark, andre hospitaler i andre lande, eller om det måske endda kan fortælle noget om menneskelig adfærd i helt andre kontekster, som f.eks. skoler, lufthavne eller andre arbejdspladser.

Det er tidligere blevet gjort klart, at konteksten har en afgørende betydning for den men-neskelig adfærd der finder sted deri, ligesom eksperimentdesignet er udarbejdet med udgangspunkt i konteksten. Generaliserbarheden af eksperimentets resultater vil blive diskuteret nærmere i kapitel 7.

Reliabilitet

Reliabilitet fortæller om eksperimentets pålidelighed og reproducerbarhed, altså hvorvidt eksperimentet vil opnå de samme resultater, hvis eksperimentet foretages igen (Jackson, 2002; Bryman & Bell 2011; Robson, 2011). Reliabilitet vedrører således nøjagtigheden af de resultater, der bliver produceret (Jackson, 2002).

Eksperimentet forløber over fem dage, som vurderes at være fem ”normale” dage på Gen-tofte Hospital.

Når man benytter sig af struktureret observation, spiller observationsskemaet en vigtig rolle, når reliabiliteten skal vurderes (Robson, 2011). To vigtige begreber i denne sam-menhæng er intra-observatør reliabilitet (også kaldet observer consistency) og inter-ob-servatør reliabilitet.

Intra-observer reliabilitet handler om, hvorvidt samme observatør er konsistent i sine målinger.

Inter-observer reliabilitet drejer sig om, hvorvidt forskellige observatører opnår samme resultater, når de observerer den samme adfærd.

Taget observationsskemaet simpelhed i betragtning (observatøren skal notere køn, samt brug af håndsprit), vurderes begge former for reliabilitet til at være høj.

31

Kapitel 4Kontekstanalyse

Følgende kapitel er en analyse af den kontekst, hvori eksperimentet finder sted, nemlig Gentofte Hospital. Analysen er opdelt i statisk miljø, besøgendes adfærdsmønster, og hygiejnekampagner.

Kontekstsanalysen vil sammen med projektets teoretiske udgangspunkt danne grundlag for udarbejdelsen af de nudges, der præsenteres i kapitel 5.

32

Statisk miljø Gentofte Hospital

Eksperimentet udføres på Gentofte Hospital, som er et specialhospital og en integreret den af Region Hovedstadens hospitalsvæsen. Hospitalet dækker Gentofte Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune, der i alt har ca. 175.000 indbyggere (Gentofte Hospital, 2014).

Eksperimentet er godkendt af hospitalsdirektionen og de primære kontaktpersoner har været hygiejnesygeplejerske Susanne Aagaard og afdelingssygeplejerske Marie-Charlotte Moltke.

Eksperimentet er foretaget på en af hospitalets medicinske sengeafdelinger. Denne afde-ling er valgt ud fra det relativt høje antal af besøgende.

Medicinsk Sengeafsnit 2

Udførelsen af af eksperimentet er afgrænset til kun at omfatte Medicinsk sengeafsnit 2 på afdeling F på Gentofte Hospital. Dette afsnit har 26 sengepladser (bilag 4.1). Der er ikke nogle begrænsninger for, hvornår pårørende må opholde sig på afdelingen, da der er fri besøgstid. Sengeafsnittet har i gennemsnit 25-30 besøgende om dagen.

Sengeafsnittet er nyrenoveret og fremstår lyst og sterilt. Afdelingen har én indgang for besøgende. Se bilag 4.1 for yderligere information om sengeafsnittet.

Personale

Afdelingens personale består af læger, sygeplejersker, og social- og sundhedsassisten-ter. Derudover arbejder der jævnligt sygeplejestuderende og social- og sundhedsassi-stent-elever (bilag 4.1). Andet personale tæller falck-redere, hospitalsledere og teknikere.

Patienterne

Afsnittet har patienter i alle aldersgrupper med mavetarmsygdomme, leversygdomme, sygdomme i forbindelse med ernæring, hormonsygdomme, knogle-kalk sygdomme og stofskiftesygdomme (bilag 4.1). Under eksperimentet var der i gennemsnit 22 patienter indlagt på afsnittet.

Hånddispensere og deres tilgængelighed

Desinfektionsmidlet der bliver brugt på Gentofte Hospital er fra Plum A/S. Produktet er et flydende ethanolbaseret desinfektionsmiddel med genindfedtende effekt til almindelig hånddesinfektion. Det fjerner effektivt bakterier og vira fra hændernde.

Hånddispenserne er placeret inde på stuerne, og er derfor ikke tilgængelige ved ankomst til afdelingen eller på gangarealerne.

Der er placeret én hånddispenser pr. stue samt én pr. toilet. Hånddispenserne er placeret ved håndvasken, som inde på stuerne er placeret i hjørnet.

Der er ikke placeret hånddispensere på gangene, ved indgangen til afdeling, på trappeop-gangen eller i elevatoren.

33

Hånddispensernes tilgængelighed er lille, og der opfordres ikke til at bruge dem.

Stimuli fra omgivelserne

På hospitalsgangen og inde på stuerne er der en lang række stimuli, der fanger den besø-gendes opmærksomhed. Disse stimuli er bl.a. hospitalspersonale; patienter, der opholder sig på gangene eller på stuerne; hospitalssenge og andet hospitalsudstyr.

Billede 3.1. Hånddispensers normale placering over håndvask inde på stuen. Denne opstilling har ikke været mulig at bruge som baseline for eksperimentet.

Hånddispenser

Billede 3.2. Hospitalsgang på Sengeafsnit 2 mod nord.

Billede 3.3. Hospitalsgang på Sengeafsnit 2 mod syd.

34

I indgangspartiet til sengeafsnittet er størstedelen af disse stimuli ikke til stede. Der kan med mellemrum opholde sig hospitalspersonale, men personalet opholder sig primært på hospitalsgangen og inde på stuerne. I indgangspartiet er en gennemsigtig automatisk svingdør, som de besøgende skal igennem for at komme ind på hospitalsgangen. Dette er den væsenligste stimulus i indgangspartiet, da besøgende kan blive overraskede over, at døren åbner automatisk.

De besøgende ankommer til afdelingen fra trappeopgangen eller fra elevatoren. Herefter skal de igennem en dobbeltdør, der åbner automatisk. Hernæst går de besøgende endten direkte til den pågældende stue, eller hen til informationsskranken for at få at vide, hvil-ken stue de skal henvises til.

De besøgende ankommer typisk i konstellationer af 1-5 personer ad gangen, men oftest i sæt af to personer.

Der er minimal interaktion mellem hospitalspersonale og besøgende, og når interaktion finder sted er varigheden af interaktionen oftest mindre end 10 sekunder.

Det har ikke været muligt at indsamle data på, hvor mange besøgende, der desinficerer sine hænder inde på stuerne, men ifølge afdelingspersonalet benyttes de meget sjældent af de besøgende.

”STOP! SMITTEN”

I januar 2014 søsatte Region Hovedstaden (hvor Gentofte Hospital hører indunder) en kampagne med navnet “STOP! SMITTEN” (bilag 4.2) med det formål at forbedre hånd-hygiejnen blandt personale, patienter og besøgende på regionens hospitaler (Region Ho-vedstaden, 2014). Kampagnen søger at gøre opmærksom på vigtigheden ved god hånd-hygiejne ved at opsætte lyserøde hænder på de ting, folk typisk rører ved – på hylderne i kantinen, ved madbuffeten, i kiosken, på døre og flere andre steder på hospitalerne.

De opsatte lyserøde hænder, hvorpå der står ”REN?”, bliver i kampagnen brugt som kli-stermærker, på oplysningsplakater, pjecer og bordstandere (Region Hovedstaden, 2014). Der er ikke blevet foretaget nogle målinger af kampagnens effekt.

På Sengeafsnit 2 på Gentofte Hospital var kampagnen ikke synlig for den besøgende. Det er ikke muligt at vurdere, om den besøgende er blevet eksponeret for kampagnen andre steder på hospitalet før ankomsten til sengeafsnittet.

Kampagnen er planlagt til at forløbe i første kvartal af 2014 (ibid.), og var derfor i sin slutfase, da eksperimentet fandt sted.

Besøgendes adfærdsmønster

Hygiejnekampagner

35

Kapitel 5Udarbejdelse af nudge

Dette kapitel fokuserer på udarbejdelsen af nudges til forbedring af håndhygiejnen på Gentofte Hospital. Det er i samspillet mellem de teoretiske indsigter og kontekstanalysen i de foregående kapitler, der gær det muligt at give kvalificerede bud på nudges, der kan påvirke de besøgendes brug af håndsprit.

De tre forskellige nudges benytter sig af en ny fælles placering af håndspritdispenseren. Nudge 3 omfatter udelukkende den nye placering, og derfor vil begrundelsen for place-ringen blive behandlet under dette afsnit skønt det gælder alle tre nudges.

36

Nudge 1

Udarbejdelse

Nudge 1 omfatter fastmonteringen af et 30 x 30cm skilt på standeren lige over håndsprit-dispenseren, samt en ændring af dispenserens fysiske placering på afdelingen. Overordnet er skiltets budskab ”Her bruger vi HÅNDSPRIT … for at beskytte den du besøger” gjort op af forskellige delkomponenter, der hver især søger at påvirke de besøgende adfærd.

”Her bruger vi håndsprit”

Tanken bag denne komponent er at etablere en deskriptiv norm hos den besøgende. Den fortæller, hvad der er den normale adfærd og er dermed retningsanvisende for de besø-gende, der ikke er vant til at færdes i hospitalsmiljøet.

Det antages, at de færreste danskere jævnligt befinder sig på et hospital. Man kan derfor forestille sig, at besøgende har svært ved at vurdere, hvilke adfærdsmæssige standarder, der gør sig gældende i en hospitalskontekst. Brugen af en deskriptive norm er tiltænkt som en vejledning for besøgende om den ønskede adfærd på afdelingen.

”… for at beskytte den du besøger”

Denne formulering er rettet mod identificérbart offer-effekten. Til trods for, at forsk-ningen i identificérbart offer-effekten har fokuseret på folks tilbøjelighed til at donere penge, argumenterer Smalls (2003) for, at man generelt, ved at gøre en genstand mere håndgribelig, kan reducere den psykologiske distance mellem genstanden og personen.

Den igangværende og tidligere omtalte kampagne på hospitalerne i Region Hovedstaden har benyttet sig af forskellige sproglige formuleringer i arbejdet med at reducere smit-tespredningen. Klistermærkerne med den påtrykte tekst ”Ren?” samt informationspje-cerne, centreret omkring udsagnet ”STOP SMITTEN!”, vil ikke, anskuet ud fra identi-ficerbart offer-effekten, nedbringe den psykologiske distance mellem den besøgende og patienterne. Dette skal ses i lyset af, at de to formuleringer ikke retter sig mod at hjælpe en bestemt gruppe mennesker, og det bliver derfor mindre håndgribeligt for den besøgende, hvorfor man bør stoppe smitten.

Billede 5.1. Opstilling af nudge 1.

37

Endnu et problem med disse formuleringer er, at de ikke eksplicit kæder dårlig hånd-hygiejne sammen med spredningen af bakterier, der i værste fald kan forårsage en ho-spitalsinfektion. Smitte er et abstrakt og ofte usynlig fænomen, hvilket gør det svært at forholde sig til.

Den tiltænkte effekt ved at bruge ”… for at beskytte den du besøger”, er at identificere et potentielt offer for smittespredning – patienten som den besøgende er kommet for at se. Formålet er at gøre den besøgendes indsats mere meningsfyldt samt håndgribelig, og dermed fremme et stærkere emotionelt grundlag for, at den besøgende skrider til hand-ling og benytter sig af håndspritdispenseren.

De besøgende skal ikke benytte sig af håndsprit for deres egen skyld, men for patientens skyld. Ikke hvilken som helst patient, men lige netop den patient som de er kommet for at besøge. At kommunikere direkte til besøgendes følelser for patienten kan vise sig hensigtsmæssig, da mennesket netop har en tendens til at basere sine beslutninger på et følelsesmæssigt grundlag når dets kognitive kapacitet bliver udfordret. På denne måde tager formuleringen også højde for affekt-heuristikken.

)¨UGVHOVVNLOWH�L�WUDƓNNHQ

De to færdselsskilte i figur 5.1 er et symbol på, at man bør være særlig opmærksom i tra-fikken. Generelt bliver farven rød, hvad enten det er i form af skiltning, ved lysregulerin-ger og fodgængerovergange, brugt i trafikken som en stimulus til at få folk til at stoppe op. Der er netop hentet inspiration fra denne type færdselsskilte for at vække konnotationer til skiltets funktion som en kørselsindikator, og dermed prime folk til at sagtne farten.

Skilt - Nudge 1 Indkørsel forbudt Stop

STOP

Figur 5.1. Nudge 1 og færdselsskilte i trafikken.

Brugen af farver

Omgivelserne på Gentofte Hospital er kendetegnet ved at have et hvidt og sterilt udtryk. Det anerkendes at vi bliver eksponeret for en stor mængde stimuli i vores omgivelser, og her benyttes farver til at øge kontrasten mellem hospitalsomgivelserne og nudget med den hensigt, at styrke chancen for at skiltet fanger den besøgendes opmærksomhed.

Ordet ”HÅNDSPRIT” er skrevet med en hvid farve der står i stor kontrast til den røde baggrund. På den måde bliver ordet en iøjefaldende stimulus, der øger chancen for at de besøgende lægger mærke til det.

Omvendt er ”her bruger vi” og ”… for at beskytte den du besøger” skrevet med en mørke-grå farve. Dette valg er truffet med tanken om at gøre teksten sværere for den besøgende

38

at læse relativt til en helt hvid tekst. Når vi er stillet i en situation der kræver kognitiv anstrengelse, så har vi en tendens til at mobilisere informationsbearbejdning i det mere refleksive System 2 (Kahneman, 2011). Dette bliver således brugt som et virkemiddel til at få folk til at tænke over budskabet.

Nudge-typologi

Nudge 1 er en kombination er flere forskellige interventioner, men kan overordnet karak-teriseres som to af de fire forskellige nudgetyper fremlagt af Hansen & Jespersen (2013).

Brugen af deskriptive normer karakteriseres som et Transparent – System 2 nudge (Han-sen & Jespersen, 2013). Begrundelsen for dette er, at brugen af en deskriptiv norm er en eksplicit vejledning til de besøgende om, hvilken adfærd der gør sig gældende på afdelin-gen. Gennem refleksiv System 2 tænkning er de besøgende er ikke i tvivl om intentionen og midlerne brugt til at ændre deres adfærd, og nudget kan derfor, ifølge Hansen & Jes-persen (2013), siges at være transparent.

Formålet med skiltets udseende er at bringe konnotationer til en bestemt adfærd i trafik-ken. Dette foregår på et ubevidst plan og kan med rette placeres som noget der engagerer det automatiske System 1. Denne type adfærdsændring er svær at undgå, da den aktiverer automatiske responser, men nudget er samtidig transparent så det efterfølgende er muligt for den besøgende at gennemskue hensigten med interventionen.

Nudge 2

Billede 5.2. Opstilling af nudge 2.

Udarbejdelse

Nudge 2 indebærer fastmonteringen af et 30 x 6cm billede at et par stirrende mandeøjne på håndspritdispenseren.

Årsagen til, at en patient får en hospitalsinfektion er svær at spore tilbage til et enkelt individs valg om ikke at benytte sig af håndsprit. Dette kan medføre at individet ikke føler et lige så stor ansvar for sit valg, end som hvis der var en direkte respons.

Brugen af de stirrende øjne er måde at prime folk til at tro at de bliver set, uden at de nød-

39

vendigvis bliver det. Tidligere forsøg har vist at billeder af stirrende øjne har resulteret i en mere samarbejdsvillig adfærd (Bateson, Nettle, & Roberts, 2006; Ernest-Jones, Nettle, & Bateson, 2011). Udseendet på øjnene brugt i nudge 2 er inspireret af de øjne, der havde den størte effekt i Bateson, Nettle og Roberts eksperiment fra 2006 (figur 2.3).

En forudsætning for, at folk skulle blive påvirket af denne type nudge er at de besøgende i forvejen har en idé om hvad der er ønskværdig adfærd på hospitalet, for ellers vurderes det at øjnene ikke vil have nogen virkning på brugen af håndsprit.

Nudge-typologi

Brugen af øjne for at få folk til at indvillige i mere samarbejdsvillig adfærd (Bateson et al., 2006; Ernest-Jones et al., 2011) er karakteriseret som et ikke-transparent – System 2 nudge (Hansen & Jespersen, 2013). Ved denne type nudge aktiveres refleksiv tænkning, dog uden at det giver folk mulighed for at gennemskue intentionen bag interventionen.

Nudge 3

Billede 5.3. Opstilling af nudge 3.

Udarbejdelse

Implementering af nudge 3 omfatter udelukkende en ny placering af håndspritdispense-ren. I dette nudge undersøges hvorledes tilgængeligheden og synligheden af dispenseren har en indflydelse på brugen af håndsprit.

I situationer hvor der er en overflod af stimuli fra omgivelserne benytter vi os af heuri-stikker til at reducere anstrengelserne forbundet med informationsbearbejdning (Kah-neman, 2003).

I kontekstanalysen blev det fremlagt, at de besøgende først bliver udsat for mange stimuli i omgivelserne når de træder ind. Med udgangspunkt i, at menneskets opmærksomhed er en begrænset ressource, er det derfor hensigten at nedbringe antallet af stimuli ved at flytte dispenseren ud i forhallen, og dermed øge chancerne for at de besøgende lægger mærke til håndspritdispenseren.

Reduktionen af stimuli fra omgivelserne er et af hovedargumenterne for at flytte dispen-seren ud i forgangen inden de besøgende indtræder på afdelingen.

40

Nudge-typologi

Nudge 3 kan betegnes som et Transparent – System 2 nudge, da det forsøger at gøre valget om at bruge håndsprit mere tilgængeligt for de besøgende. Når de besøgende ser håndspritdispenseren vurderes det, at der ikke er nogen tvivl om hensigten med at den står som den gør.

Oversigt

Figur 5.2. Oversigt over placering af pre-test, nudges og observatørens placering på Sengeafsnit 2.

Observatørens placering

Hånddispenserens placering under nudge 1, 2 og 3

Hånddispenserens placering under pre-testen

41

Kapitel 6Resultater

Om de besøgende på Gentofte Hospital kan nudges til at desinficere sine hænder vil vise sig, når resultaterne i dette kapitel bliver præsenteret.

Resultaterne fra pre-testen og de 3 nudges vil først blive præsenteret hver for sig og der-næst vil udviklingen i procentpoint blive beregnet.

I dette kapitel vil resultaterne blive bearbejdet og sammenlignet, og resultaterne vil der-næst blive diskuteret i kapitel 7.

42

antal besøgende der bruger håndspritantal besøgende i alt

100%

Præsentationaf resultater

Pre-test (baseline)

Nudge 3Placering

Nudge 1 Rødt skilt

Nudge 2 Stirrende øjne

Der er observeret 30 besøgende under pre-testen, samt 30 besøgende under hver af de tre nudges. Eksperimentet gav følgende resultater.

Besøg

ende

s brug

af hå

nddis

pens

er (%

)

Pre-test Nudge 1 Nudge 2 Nudge 3 0

10

20

30

40

50

60

70 67%

17% 20%

3%

Sammenligningaf resultater

For at sammenligne resultaterne beregnes den procentvise andel af besøgende, der bru-ger håndsprit. Den procentvise andel er beregnet således

43

For at undersøge udviklingen i procentstørrelser, beregnes procentpoint.

Det er vigtigt at notere sig, at procentpoint ikke er udtryk for en procentvis stigning eller fald mellem to undersøgte størrelser, men derimod en sammenligning mellem to resultater, der allerede er angivet i procent.

Udvikling i procentpoint

67% 64 procentpoint3%Nudge 1

17% 14 procentpoint3%Nudge 2

20% 17 procentpoint3%Nudge 3

procenttaln procentpointprocenttal0

Gennemgangaf resultater

Efter nu at have præsenteret og sammenlignet resultaterne på et overordnet plan, foreta-ges nu en mere nuanceret gennemgang af ovenstående data.

Pre-test (baseline)

Som det fremgår af ovenstående data var der 1 ud af 30 besøgende, der under pre-testen afsprittede sine hænder, hvilket svarer til 3% af de besøgende. Denne måling er, ligesom de resterende målinger, påvirket af, at stikprøvestørrelsen ikke er større end 30 besøgen-de. Det medfører nogle store procentvise udfald, da hver de besøgende i undersøgelsen har en relativt stor indflydelse på resultatet.

Nudge 1 - Rødt skilt

Trods usikkerheden forbundet med den lille stikprøvestørrelse tyder resultaterne på, at nudge 1 har haft en betydelig effekt og dermed virket efter hensigten. Med 20 der afsprit-tede sine hænder ud af 30 besøgede ses en stigning på 64 procentpoint.

Dette resultat kan altså bekræfte hypotesen om, at de besøgende på Gentofte Hospital kan nudges til at desinficere sine hænder.

Nudge 2 - Stirrende øjne

Med nudge 2 kunne der identificeres en stigning på 14 procentpoint i forhold til baseline. Selvom der kan ses en stigning, er denne væsentligt mindre end nudge 1. Nudge 2 har

Procenttal0 er udgangspunktet, og procenttaln er det procenttal, som sammenlignes med.

44

Opsummeringaf resultater

altså virket efter hensigten, men har været langt mindre effektivt. I forhold til nudge 1 ses en forskel på 50 procentpoint i andelen af besøgende, der desinficerer sine hænder.

Eftersom både nudge 1 og 2 har haft samme placering, og placeringen dermed kan ude-lukkes som variabel, tyder det på at det røde skilt har haft mere succes med at påvirke de besøgendes adfærd end skiltet med de stirrende øjne.

Nudge 3 - Placering

Nudge 3 fortæller, hvor stor en betydning placeringen af hånddispenseren har for de opnåede resultater.

Nudge 3 opnåede en stigning på 17 procentpoint i forhold til baseline, og et fald på 47 procentpoint i fothold til nudge 1.

Ud fra resultaterne kan der ikke identificeres nogen væsentlig forskel på nudge 2 og 3, hvilket indikerer at skiltet med de stirrende øjne ikke har haft nogen effekt på de besø-gendes brug af håndsprit.

Som nævnt indledningsvist kan den lille stikprøvestørrelse på kun 30 besøgende have haft en indflydelse på resultaterne. Alligevel viser resultaterne en klar indikation på, at de besøgendes adfærd kan påvirkes til at desinficere sine hænder, hvilket dermed bekræf-ter projektets hypotese. Resultaterne viser, at de tre forskellige nudges har påvirket de besøgende i forskellig grad. Ligeledes viser resultaterne at flere forskellige variabler med succes kan sammensættes i ét nudge (f.eks. skilt og placering).

Resultaterne fra pre-testen og de tre interventionsforsøg indikerer, at placeringen af hånddispenseren har en stor betydning for de besøgendes brug af håndsprit.

Derudover indikerer resultaterne, at ændringen af placeringen samtidig med tilføjelsen af det røde skilt (nudge 3) har en betydelig større effekt, end blot ændringen af placerin-gen. Dette nudge viste en stigning på 64 procentpoint.

45

Kapitel 7Diskussion

Dette kapitel er delt op i 4 overordnede diskussionsområder; teori og videnskabsteori, metodologi, resultater og nudging. Diskussionen af nudging indeholder en kritisk og etisk stillingtagen til, hvordan og hvornår nudging kan bruges som et adfærdsregule-rende værktøj. Afslutningsvist gives en vurdering af, hvordan nudge 1 kan optimeres fremadrettet.

46

Diskussion af teori og videnskabsteori

Dual proces teoriens berettigelse

Udarbejdelsen af nudges anvender dual proces teorien som en overordnet forståelses-ramme for menneskelig beslutningstagning.

System 1 og 2 er, som pointeret af Kahneman (2011), er en fiktiv opdeling af de under-liggende kognitive mekanismer i hjernen. Fordelen ved dual proces teorien er, at den forsimpler menneskelig kognition i en diktomisk opdeling, der gør den let forståelig (hurtigt/langsom, automatisk/bevidst, associativt/regelbaseret, osv.). Dog kan der samti-dig argumenteres for at denne styrke også er en svaghed ved teorien.

Visse teoretikere har argumenteret for, at de samme underliggende processer bedre kan forklares ud fra ét frem for to systemer (Kruglanski & Gigerenzer, 2011; Osman, 2004). Dog er det i de seneste år blevet muligt i højere grad at teste hypotesen om to distinkte systemers eksistens. Med hjerneforskning er det blevet muligt at se, hvilke dele af hjernen der aktiveres under beslutningstagning. Resultaterne af en række undersøgelser peger væk fra menneskelig kognition styret af ét system. Derimod understøtter resultaterne en todeling af måden mennesket bearbejder information på og dermed valget om at benytte sig af dual proces teorien i dette projekt (Brocas & Carrillo, 2014; Goel, 2008; Lieberman, 2007a; Lieberman, 2007b).

Vidensskabelse

Adfærdsøkonomers måde at generere viden på er blevet kritiseret for ikke at nå frem til en forklaring på de underliggende processers oprindelse. Opbygningen af teorier inden-for adfærdsøkonomien har, ifølge Wright & Ginsburg (2012), kun fokuseret på at finde frem til, hvornår og under hvilke omstændigheder beslutningstagere systematisk afviger fra rationel adfærd.

Relateret til denne kritik forklarer Ernest-Jones et al. (2011) om det tidligere nævnte eks-periment med de ’stirrende øjne’:

Whilst experiments such as these do not solve the problem of explaining the ultimate evolutionary origins of human cooperativeness, they do help shed light on the workings of the proximate mechanisms by which people decide, in na-turalistic settings, when to behave cooperatively and when not to do so (Ernest-Jones et al., 2011, p. 177).

Dette citat pointerer en af antagelserne, der har gennemsyret udarbejdelsen af dette pro-jekt – at det ikke er muligt at kortligge de underliggende processer og mekanismer.

Teorier er funderet i en bestemt måde at anskue verden på. Projektet har identificeret, at adfærdsøkonomien som disciplin har mange ting til fælles med kritisk realisme som videnskabsteoretisk ståsted. Kritikken af adfærdsøkonomiens manglende evne til at for-klare oprindelsen på de underliggende processer, kan derfor forklares ud fra den kritiske realismes epistemologiske udsyn. Dette har netop en konsekvens for hvordan det er mu-ligt at erkende og analysere de underliggende processer. I den kritiske realisme er en af de centrale præmisser netop, at man aldrig kan kortlægge de underliggende strukturer og mekanismer.

“

47

Diskussion af metodologi

6WºUUH�VWLNSUºYH�RJ�ŶHUH�VHQJHDIVQLW

Eksperimentets troværdighed – herunder validitet og reliabilitet – kunne forøges bety-deligt ved at forlænge eksperimentets varighed, således at hver test forløb over syv dage. Dette ville have givet en stikprøveramme på ca. 175 besøgende pr. test. Et optimalt eks-perimentdesign ville i så fald have været et ABACADA-design, hvor (A) måler baseline og (B), (C) og (D) måler hhv. nudge 1, 2 og 3. Idéen i at måle baseline mellem hvert nudge er at minimere antallet af gengangere, således at besøgendes adfærd i højere grad afspejler det nudge de bliver udsat for i den pågældende situation og ikke et af de nudges de tidligere er blevet udsat for. Måling af baseline mellem hvert nudge sikrer ligeledes, at resultaterne ikke skyldes en falsk positiv effekt (Ly, Zhao, & Soman, 2013), og derfor havde det også været relevant at måle baseline i en post-test. At eksperimentet kun strakte sig over 5 dage skyldes mangel på ressourcer.

En alternativ måde at øge troværdigheden af eksperimentet ville foretage tests på flere forskellige sengeafsnit på Gentofte Hospital. Disse tests kunne køre simultant, og tro-værdigheden af den indsamlede data ville derfor kunne forøges uden at skulle forøge tidsrammen for eksperimentet.

Unaturlig pre-test

Da det ikke var muligt at måle den oprindelige baseline på grund af hånddispensernes placering inde på hver enkel stue, har pre-testen ikke givet et retvisende billede af, hvor mange besøgende der reelt desinficerer sine hænder, når ikke de bliver nudget til det. Skal den rigtige baseline måles, er struktureret observation ikke en optimal dataindsam-lingsmetode, eftersom det ville være problematisk at have en observatør siddende inde på hver stue med kun to sengepladser. Havde eksperimentet forløbet over 8 uger, kunne man have målt mængden af håndsprit før og efter testen, samt målt, hvor mange besøgende der gik ind på hver stue. Dette ville dog blive problematisk, da man ville være nødt til at sikre sig, at patienter og personale ikke benytter sig af hånddispenseren. Et andet problem ville opstå ved, at man ikke ville vide, hvor meget håndsprit hver enkelt besøgende havde brugt ved en desinficering.

Pre-testen i dette eksperiment er opstillet med henblik på at efterligne den rigtige opstil-ling. Derfor var hånddispenseren placeret så den var synlig for besøgende, men der blev ikke gjort noget betydeligt (i form af skiltning, placering e.l.) for at fremme brugen af den. Det er derfor sandsynligt, at hvis ikke besøgende desinficerede sine hænder under den opstillede pre-test, så har de heller ikke gjort det inde på stuen. Dette kan dog ikke bekræftes.

På trods af usikkerheden omkring besøgende brug af håndsprit under normale omstæn-digheder, har den opstillede pre-test fungeret som et vigtigt sammenligningsgrundlag igennem eksperimentet.

Eksperimenters kompleksitet

Udførelsen af eksperimenter kan være en kompleks opgave med mange potentielle fejlkil-der. Ifølge Staunæs og Søndergaard (2005) er der en korrelation mellem eksperimenters kompleksitet og risikoen for, at resultaterne fra eksperimentet ikke er valide.

48

Diskussion afresultater

We find that correlation exists between the complexity of the experiment and the risk of the results not being valid. The more complex the experiments are the greater is the risk of the experiment not being executed as planned, and hence that the changes in behaviour results do not reflect the specific nudges (Staunæs & Søndergaard, 2005).

Af denne årsag er eksperimentet designet ud fra et ønske om at lave et så simpelt ekspe-riment som muligt, og samtidig være i stand til at indsamle tiltrækkelig data til at opnå en forståelse af, hvordan nudging kan bruges til at forbedre håndhygiejnen på Gentofte Hospital.

%HGUH�IRUVW§HOVH�DI�QXY¨UHQGH�DGI¨UG

Som 6-trins modellen påpeger, er det helt afgørende at undersøge, hvorfor den ønskede adfærd hos den gruppe man forsøger at nudge, ikke forekommer i dag. Denne indsigt er nødvendig for at kunne udarbejde et effektivt nudge, der virker i den kontekt man implementerer det i. I dette projekt er der foretaget en kontekstanalyse, som gav indsigt i en række praktiske forhold, når de forskellige nudges skulle udarbejdes. Som supple-ment kunne en kulturanalyse have givet yderligere indsigt i, hvorfor besøgende handler (eller ikke handler) som de gør. Dette kunne nuancere, hvorfor den ønskede adfærd ikke forekommer i dag, hvilket ville have givet et stærkere grundlag for, hvordan nudging kan bruges til at forbedre hygiejnen.

Generaliserbarhed

Projektets metodologi er afgørende for, hvorvidt de indsamlede resultater er generaliser-bare, og derfor også fortæller noget om andre lignende situationer (Aronson et al., 2007). Da konteksten har haft indflydelse på, hvordan de tre nudges er udarbejdet, er det ikke muligt at generalisere resultaterne direkte ud til andre kontekster. Dog kan det ikke ude-lukkes, at elementer af de forskellige nudges vil fungere, selvom konteksten ændrer sig. Selvom danske hospitaler varierer i både type, størrelse og geografisk placering, findes der mange åbenlyse ligheder, som er relevante i forhold til vurderingen af resultaternes generaliserbarhed. Det er eksempelvis ikke anbefalelsesværdigt at kopiere nudge 1 (som viste sig at være mest effektivt) og bruge det på andre hospitaler. En væsentlig bedre tilgang vil være, at tage udgangspunkt i idéerne bag nudge 1, derefter justere, tilpasse og teste i den nye kontekst, og derefter implementere nudges, hvis det viser sig for at kunne forbedre besøgendes hygiejne.

+DZWKRUQH�HIIHNWHQ

Trods observatørens anonyme placering og forsøg på ikke at være synlig for besøgende, kan Hawthorne-effekten alligevel have haft indflydelse på resultatet. Én besøgende gav eksplicit udtryk for at have benyttet sig af hånddispenseren fordi han så observatøren, hvilket naturligvis er en fejlkilde i eksperimentet. Selvom det vurderes, at størstedelen af de besøgende, der deltog i eksperimentet ikke har lagt mærke til observatørens tilste-deværelse, er der alligevel en risiko for, at Hawthorne effekten har påvirket resultaterne.

“

49

Observatøren havde samme placering under både pre-testen og de tre interventionsfor-søg, hvilket betyder at Hawthorne-effekten må have haft lige stor indflydelse under alle forsøgsdage. Man kan således argumentere for, at effekten ikke har påvirket resultaterne relativt til hinanden. Alligevel kan man forestille, at besøgende i højere grad er påvirket af Hawthorne effekten, når en ønskværdig adfærd er tydelig for den besøgende. Hvis besøgende har lagt mærke til observatøren under pre-testen (hvor det ikke var tydeligt, hvilken adfærd der blev observeret), er det mindre sandsynligt, at brugen af håndsprit er blevet påvirket af observatørens tilstedeværelse. Under de tre interventionsforsøg, vur-deres det, at besøgende har haft lettere ved at kæde observatøren sammen med brugen af håndsprit, da det i interventionsforsøgene er tydligere hvilken adfærd man ønsker at fremme. Der er derfor en risiko for, at Hawthorne effekten har påvirket resultaterne fra interventionsforsøgende i højere grad end resultaterne fra pre-testen.

Gengangere

Eftersom eksperimentet foregik på samme afdeling med ca. 22 indlagte patienter antages det, at nogle besøgende har deltaget i eksperimentet flere gange. Dette kan have påvirket resultaterne, da besøgendes adfærd kan være påvirket af det foregående nudge snarere end det nudge de bliver udsat for i den pågældende situation. Denne fejlkilde kunne være blevet minimeret, hvis eksperimentet havde forløbet over 8 uger. Dette ville have givet en større stikprøveramme og minimeret antallet af gengangere.

Automatisk dør

Under alle tre nudges var hånddispenseren placeret umiddelbart foran den automatiske dør indtil sengeafsnittet. Døråbningen blev aktiveret netop som besøgende var inden for rækkevidde af hånddispenseren. Under eksperimentet blev det i flere tilfælde oberveret, hvordan besøgende først havde fokus rettet mod hånddispenseren, men da den auto-matiske dør gik op, blev fokus rettet mod døren. Den besøgende gik herefter gennem døren i stedet for først at benytte sig af hånddispenseren. Man kan forestille sig, at visse besøgende er blevet overrasket over, at døren gik op af sig selv. Ligeledes kan besøgende have haft en overbevisning om, at døren ville lukke igen hurtigt, og at de derfor måtte skynde sig igennem.

Nudge 1 – Rødt skilt

Under nudge 1 benyttede 67% af de besøgende sig af håndsprit. Med en stigning på 64 procentpoint i forhold til baseline var dette det mest effektive nudge til at få besøgende til at desinficere sine hænder.

De hvide og kliniske omgivelser i indgangspartiet har været afgørende for, at det røde skilt, designet med inspiration fra færdselsskilte i trafikken, skilte sig markant ud fra omgivelserne. Dette nudge er transparent, og besøgende er derfor hverken i tvivl om, at standeren indeholder håndsprit, samt at der eksisterer et ønske om, at besøgende desin-ficerer sine hænder inden de går ind på sengeafsnittet.

Til en videre undersøgelse kunne det være interessant at teste den isolerede effekt af de forskellige virkemidler, som bliver benyttet i skiltet. I denne sammenhæng ville det være oplagt at teste effekten af den røde farve, effekten af at etablere en diskriptiv norm [Her

50

bruger vi…], samt identificérbart offer-effekten […for at beskytte den du besøger] ved at isolere dem og teste dem hver for sig. Dette kan være med til at nuancere nudge 1, og dermed give en indikation af, hvordan nudget kunne forbedres.

Med de nuværende resultater er det ikke muligt at sige, hvilken af disse tre virkemidler, der har forårsaget en stigning i 47 procentpoint i forhold til nudge 3, hvor effekten af placeringen blev testet.

Nudge 2 – Stirrende øjne

Under nudge 2 benyttede 17% af de besøgende sig af håndsprit, hvilket var en stigning på 14 procentpoint i forhold til baseline og et fald i 3 procentpoint i forhold til nudge 3, hvor effekten af hånddispenserens placering blev målt.

At dette nudge ikke var ligeså effektivt som nudge 1 kan have flere årsager. En mulig forklaring kan være, at skiltet (og dermed også hånddispenseren) ikke skilte sig tilstræk-keligt ud fra omgivelserne, og dermed ikke fangede de besøgendes opmærksomhed. Dette kan have forårsaget, at andre stimuli, såsom den automatiske dør, har haft større indflydelse på beslutningsprocessen, end det var tilfældet under nudge 1, hvor det røde skilt gjorde hånddispenseren mere iøjefaldende.

Som nævnt i kapitel 2 har stirrende øjne i andre situationer været en effektivt måde at påvirke menneskelig adfærd, hvilket var rationalet for at teste deres effekt på besøgendes brug af håndsprit. Den manglende effekt af dette nudge vidner om vigtigheden i at kende den konkrete kontekt, hvori man ønsker at anvende nudging til adfærdspåvirkning. Den manglende effekt ved brugen af stirrende øjne kan skyldes, at de besøgende har haft svært ved at sammenkoble stirrende øjne med brugen af håndsprit. Hvis besøgende ikke er bevidste om vigtigheden ved god håndhygiejne, vurderes følelsen af at blive overvåget til ikke have nogen effekt for brugen af håndsprit. I dette tilfælde kan øjenene muligvis have skabt forvirring hos de besøgende, og dermed fraholdt dem fra at benytte sig af hånddispenseren.

Grundet den lille stikprøveramme er det ikke muligt at konkludere, at de stirrende øjne har haft en negativ effekt på brugen af håndsprit, selvom resultaterne viste et fald i 3 procentpoint i forhold til nudge 3.

Nudge 3 - Placering

Under nudge 3 benyttede 20% af de besøgende sig af håndsprit, hvilket svarer til en stig-ning på 17 procentpoint i forhold til baseline. Formålet med dette nudge var at måle effekten af hånddispenserens placering. Dermed kan resultaterne fra nudge 3 bruges til at isolere placeringen som variabel, når effekten af nudge 1 og 2 vurderes.

Resultaterne viser, at placeringen øger besøgendes brug af håndsprit, men ligesom under nudge 2, tyder resultaterne på, at manglen på en deskriptiv norm, et iøjefaldende skilt og/eller identificérbart offer-effekten har bevirket, at færre besøgende desinficerer sine hænder.

51

Etiske implikationer

I Sunstein og Thalers forsvar af libertariansk paternalisme, skriver de to forfattere:

Libertarian paternalism is a relatively weak and nonintru-sive type of paternalism, because choices are not blocked or fenced off (Sunstein & Thaler, 2003).

Her er argumentet, at libertariansk paternalisme ikke er en påtrængende form for pa-ternalisme, fordi den ikke reducerer folks valg. Introduktionen af Hansen & Jespersens (2013) fire forskellige nudgetyper, stiller spørgsmålstegn ved hvorvidt libertariansk pa-ternalisme i nogle situationer ikke er et etisk forsvarligt reguleringsparadigme. I teoriaf-snittet blev Hansen & Jespersens (2013) fire nudgetyper fremlagt, dog har Hansen & Jes-persen yderligere vurderet i hvor høj grad de forskellige interventioner kan karakteriseres som manipulation af folks valg (Figur 7.1).

Diskussion af nudging

Hansen & Jespersens (2013) opstillede ramme for vurderingen af nudges, foreskriver at et ikke-transparent nudge karaktiseres som manipulation af valg. Desuden anskuer de at et Transparent – System 1 nudge er en teknisk manipulation fordi nudget forsøger at aktivere en automatisk respons i System 1, som folk ikke har kontrol over. Udviklingen af denne nudgetypologi er et vigtigt skridt i retning af udarbejdelsen af mere etisk for-svarlige nudges. Ifølge Hansen & Jespersen (2013) er et Transparent – System 2 nudge, den interventionstype der giver folk den største frihed til at vælge. Nudge 1 falder under denne kategori, og er således mere frihedskonserverende end Nudge 2, der karakteriseres som en manipulation af folks valg. Hansen & Jespersen (2013) vurderer at policy-magere bør fraholde sig fra at implementere denne interventionstype grundet den manglende gennemsigtighed.

9DOJDUNLWHNWHU�HU�RJV§�PHQQHVNHU

Nudging anerkender indsigterne fra det adfærdsøkonomiske felt. Disse indsigter bruges aktivt til at rekonstruere omgivelserne hvori menneskers valg bliver truffet. Valgarki-tekter drager nytte af, at menneskers beslutninger i visse situationer er fejlbehæftet og bruger dette til at styre folk i en bedre retning. En vigtig pointe i dette henseende er at valgarkitekter også er mennesker. Dette rejser en problematik i forhold til valgarkitekters uformning af nudges. Er det muligt at valgarkitekter, på samme måde som dem de prøver at påvirke, også kan træffe fejlbehæftede beslutninger?

Transparent Ikke-transparent

System 2bearbejdning

System 1bearbejdning

Transparent facilitering af konsistente valg

Manipulation af valg

Transparent adfærdspåvirkning(teknisk manipulation)

Ikke-transparent manipulationaf adfærd

Figur 7.1. Interventionstyper (Hansen & Jespersen, 2013, p. 23).

“

52

Vi mennesker har en tendens til at foretrække en lille gevinst i dag, frem for en større gevinst i morgen (Knudsen, 2011). Med højde for dette, er det nærliggende at forestille sig hvordan valgarkitekter vælger at udarbejde interventioner der gavner lidt på kort sigt, fremfor interventioner der på lang sigt kunne få en meget større positiv effekt på folks adfærd.

Anerkendelsen af at valgarkitekterne også er ofre for kognitive biases, pointerer vigtig-heden af at valgarkitekterne også bør være klar over deres egen fejlbarlighed. Hvis man ikke er ydmyg overfor sin egen fejlbarlighed, kan dette have negative konsekvenser for udarbejdelsen af nudges. Dette bliver i særdeleshed relevant jo flere mennesker et nudge bliver eksponeret for.

9HGYDUHQGH�HIIHNW

Nudges virker på forskellige måder ved enten at aktivere underliggende processer i Sy-stem 1 eller System 2. Hvad sker der egentlig med effekten af et nudge, hvis folk bli-ver eksponeret for det ofte? Aftager den ønskede adfærd, eller bliver den umiddelbare reaktion på nudget til en vedvarende adfærdsændring? Relateret til denne problematik bemærker Bonell et al. (2011):

To date, few nudging interventions have been evaluated for their effectiveness in changing behavior in general po-pulations and none, to our knowledge, has been evaluated for its ability to achieve sustained change of the kind ne-eded to improve health in the long term (Bonell, McKee, Fletcher, Wilkinson, & Haines, 2011).

I projektet vurderes de forskellige nudges at have gode forudsætninger for at have en vedvarende effekt på de besøgende på Gentofte Hospital. Argumentet for dette bunder i antagelsen om at folk generelt ikke kommer ofte på et hospitaler, og derfor er der mindre sandsynlighed for at de bliver vant til eksponeringen af et bestemt nudge. Spørgsmålet om en vedvarende effekt er en væsentlig problematik at rejse når det offentlige og private virksomheder ønsker at bruge nudging som et reguleringsværktøj.

Resultaterne fra eksperimentet tegner et klart billede af, at nudge 1 havde den største effekt på besøgende brug af håndsprit. En måde at optimere dette nudge vil være at isolere de forskellige virkemidler som nudge 1 er bygget op omkring, for at undersøge virkemidlernes individuelle effekt på besøgendes brug af håndsprit. Derudover bør man rykke hånddispenseren længere væk fra den automatiske dør, således at denne ikke bli-ver et forstyrrende element og dermed drager opmærksomheden væk at desinficere sine hænder.

STOP-skilte er typisk runde eller ottekantede. En måde at styrke effekten af dette virke-middel vil derfor være at lave skiltet over hånddispenseren tilsvarende rundt eller otte-kantet.

Resultaterne indikerede, at placeringen af hånddispenseren har en indvirkning på besø-

Optimering af nudge på

Gentofte Hospital

“

53

gendes brug af håndsprit. Det vil derfor være oplagt at eksperimentere med alternative placeringer. Forslag til alternative placeringer tager udgangspunkt i steder, hvor besø-gende er i en venteposition eller steder med få stimuli, der kan trække i besøgendes op-mærksomhed. Eksempler på sådanne placeringer kan være; ved elevatorer, invendigt i elevatorer, på trappeopgange, ved informationsskranker og i venteværelser.

54

Kapitel 8Konklusion

I følgende kapitel fremlægges en konklusion af projektets resultater og en besvarelse af projektet problemformulering:

For at besvare problemformuleringen er der foretaget et eksperiment på Sengeafsnit 2 på Afdeling F på Gentofte Hospital. Eksperimentets hypotese om, at besøgende på Gentofte Hospital kan nudges til at desinficere sine hænder, er blevet testet og bekræftet. Nudge 1, bestående af en ny placering og et påmonteret rødt skilt, viste sig at have den største effekt på besøgendes brug af håndsprit. Resultatet viste en stigning på 64 procentpoint i forhold til baseline. Nudge 2 og 3 viste en stigning på hhv. 14 og 17 procentpoint i forhold til baseline.

Med afsæt i adfærdsøkonomien indikerede resultaterne fra eksperimentet, at besøgende på Gentofte Hospital kan nudges til at desinficere sine hænder ved at 1) reducere antallet af stimuli omkring hånddispenseren, 2) etablere en deskriptiv norm om at bruge hånd-sprit og 3) gøre håndhygiejne relevant og håndgribeligt for besøgende. Effekten af disse tre virkemidler er ikke testet individuelt, men alle tre virkemidler indgår i nudge 1.

Resultaterne fra nudge 2 viste, at stirrende øjne placeret over hånddispenseren ikke har nogen effekt på besøgendes brug af håndsprit. Stirrende øjne har i andre sammenhænge vist sig nyttige som virkemiddel til at påvirke menneskelig adfærd. Øjnenes manglende effekt i dette eksperiment illustrerer pointen om, at konteksten spiller en vigtig rolle for effekten af et nudge.

Nudging bliver i stigende grad brugt som adfærdsregulerende værktøj, og projektet har derfor givet anledning til en kritisk og etisk diskussion om, hvorvidt og hvordan nudging bør bruges. Vi anbefaler, at alle valgarkitekter, der ønsker at bruge nudging til at fremme en ønsket adfærd, er påpasselige og velovervejede i deres udarbejdelse og anvendelse af nudges. For det første er det vigtigt at kende konteksten, samt at have en forståelse for, hvilke barrierer der hæmmer den ønskede adfærd. Derudover er det nødvendigt at over-veje, hvilke konsekvenser et nudge vil have, uanset om det virker efter hensigten eller ej.

En vigtig læring i udarbejdelsen og testningen af de tre nudges har været, at komplek-siteten i menneskelig adfærd gør, at adfærden er svær at forudsige. I udarbejdelsen af et nudge må man prøve at inddrage flest mulige faktorer, der kan have indlydelse på adfærden hos den gruppe man ønsker at påvirke, men samtidig anerkende, at man kun er i stand til at nærme sig forståelsen af, hvorfor mennesker handler som de gør.

Hvordan kan nudging bruges til at forbedre håndhygiejnen hos besøgende på Gentofte Hospital med afsæt i adfærdsøkonomien?

55

“Det er da nemt. Bolden koster 10 kr.”

“Nej vent lidt. Hvis bolden koster 10 kr., og battet koster 100 kr. mere end bolden, så må battet koste 110 kr. Det giver tilsammen 120 kr. Bolden må derfor koste 5 kr.”

System 1:

System 2:

56

Epilog

I dette bachelorprojekt har vi sendt os selv på eventyr. Vi har haft et klart mål, og ligesom et hvert andet eventyr har vi været igennem op- og nedture på vejen dertil. I det ene øjeblik har vi mødt mennesker, der kunne hjælpe os på vej. Det næste øjeblik ender vi i et frontalt sammenstød med bureaukratiets berygtede murstensvæg. Pludselig er der medvind på cykelstien, men inden man ser sig om, er man fanget i en mystisk labyrint og må holde sig vågen hele natten for at finde ud igen. Nu er vi i mål, men eventyret er langt fra færdigt.

Gentofte Hospital blev så begejstrede for vores resultater, at de har besluttet sig for at implementere nudge 1, der fik 67% af de besøgende til at bruge håndsprit. Vi ser dette som første milepæl i kampen for bedre hygiejne på danske hospitaler.

For første gang har vi oplevet, hvordan den viden vi har tillært os gennem de sidste tre år på HA(psyk.)-studiet kan bruges til at løse en helt konkret problemstilling i den virkelige verden. Processen, at gå fra en teoretisk funderet idé til at gå ud og måle, teste og imple-mente den i en specifik kontekst, har været en interessant og lærerig proces. Den store overraskelse ligger ikke i, at det har været sjovt og lærerrigt undervejs. Overraskelsen ligger snarere i, hvorfor vi ikke har gjort det noget før!

En af de vigtigste erfaringer vi har gjort os er, at teorier er forsimplede måder at an-skue verden på. Når man sidder med hovedet i en bog og aldrig kommer videre end at diskutere med sidemanden til forelæsningen, så virker alting meget simpelt og ligetil. ”Hvor svært kan det være?”. Undervisningen, fagbøgerne og en 10-minutters diskussion med sine medstuderende formår ikke at omfavne kompleksiten og nuancerne ved virke-lighedens udfordringer. Når man prøver teorierne af, så hænger tingene sjældent ligeså simpelt sammen. Verden er kompleks og teorier er en måde at forsimple den på. De er behjælpelige, men ikke tilstrækkelige.

Vi oplever, at vi som studerende langt hen ad vejen ikke bliver stillet tiltrækkeligt til ansvar for de ting vi arbejder med. Succeskriteriet når der skrives en opgave er, hvorvidt den opfylder læringsmålene. Har du fulgt planen og opfyldt læringsmålene til punkt og prikke bliver du betragtet som en succes (som i øvrigt måles på en skala fra -3 til 12). Det er det mindre vigtigt om du har lært noget, løst et problem eller er fuld af gode idéer.

Du kan slippe afsted med at forholde dig distanceret til den virkelige verden, fordi dine valg, tanker eller idéer ikke bliver implementeret og derfor ikke har nogle seriøse konse-kvenser.

Med de erfaringer og indsigter denne proces har givet os, glæder vi os til at arbejde videre med forbedringen af håndhygiejne på danske hospitaler. Når vi er færdige, ser vi frem til hver især at kaste os over nye spændende problemstillinger. I mellemtiden krydser vi fingre for, at flere studerende får lov at arbejde med verden udenfor forelæsningssalen.

Det er trods alt lidt sjovere.

57

Litteraturliste

Angeletos, G. M., Repello, A., Tobacman, J., & Weinberg, S. (2001). “The Hyperbolic Buffer Stock Model: Calibration, Simulation, and Empirical Evaluation.” Journal of Economic Perspectives. 15(3), 47-68.

Angner, E., & Loewenstein, G. (2012). Behavioral economics. In Uskali Mäki (Ed.), Handbook of The Philosophy of Science: Philosophy of Economics (pp. 641–689). Amsterdam: Elsevier.

Ariely, D. (2010). The Upside of Irrationality: The Unexpected Benefits of Defying Logic at Work and at Home. New York: HaperCollins.

Ariely, D., Loewenstein, G., & Prelec, D. (2006). Tom Sawyer and the construction of value. Journal of Economic Behavior & Organization, 60(1), 1–10.

Aronson, E., Wilson, T. D., Akert, R. M., & Fehr, B. (2007). Social psychology. 4. Toronto, ON: Pearson Education.

Bateson, M., Nettle, D., & Roberts, G. (2006). Cues of being watched enhance cooperation in a re-al-world setting. Biology Letters, 2(3), 412–4.

Baumeister, R. F. (2003). The Psychology of Irrationality: Why People Make Foolish, Self-Defeating Choices. In Isabelle Brocas & Juan D. Carrillo (Ed.), The Psychology of Economic Decisions: Rationality and Well-being. 1. (pp. 1–15). New York: Oxford Universty Press.

Baumeister, R. F., Bratslavsky, E., Muraven, M., & Tice, D. M. (1998). Ego depletion: Is the Active Self a Limited Resource? Journal of Personality and Social Psychology, 74(5), 1252–65.

Bhaskar, R. (1998). Critical Realism. In Margaret Archer, Roy Bhaskar, Andrew Collier, Tony Lawson & Alan Norrie (Eds.) Critical Realism: Essential Readings (pp. 206-233). London: Routledge.

Bicchieri, C. (2006). The Grammar of Society: The Nature and Dynamics of Social Norms. New York: Cambridge University Press.

Brocas, I., & Carrillo, J. D. (2014). Dual-Process Theories of Decision-Making: A Selective Survey. Journal of Economic Psychology, 41, 45–54.

Bryman, A. & Bell, E. (2007): Business Research Methods. Oxford: Oxford University Press.

Camerer, C. F. & Loewenstein, G. (2004). Behavioral Economics: Past, Present, Future. In Colin Camerer, George Loewenstein & Matthew Rabin (Ed.), Advances in Behavioral Economics (pp. 3-51). New York: Princeton University Press.

Camerer, C., Loewenstein, G., & Prelec, D. (2005). Neuroeconomics : How Neuroscience Can Inform Economics. Journal of Economic Literature, XLIII(March), 9–64.

Cialdini, R. B. (2003). Crafting Normative Messages to Protect the Environment. Current Directions in Psychological Science, 12(4), 105–109.

Collier, A.; Lawson, T. e Norrie, A. Centre For Critical Realism. London: Routledge.

Costa-Font, J., Just, D. R., Fasolo, B., & Powdthavee, N. (2013). Nudging Ourselves? The Limits of Incentivizing “Good Behavior”. Applied Economic Perspectives and Policy, 36(1), 1–5.

de Montaigne, M. (1588/2004). On Frienship. London: Penguin Books Limited.

Egholm Feldt, L. (2014). Videnskabsteori (draft).

Epley, N., & Gilovich, T. (2006). The Anchoring-and-Adjustment Heuristic: Why the Adjustments Are Insufficient. Psychological Science, 17(4), 311–8.

Ernest-Jones, M., Nettle, D., & Bateson, M. (2011). Effects of Eye Images on Everyday Cooperative Behavior: A Field Experiment. Evolution and Human Behavior, 32(3), 172–178.

Evans, J., & Stanovich, K. (2013). Dual-Process Theories of Higher Cognition: Advancing the Debate.

58

Perspectives on Psychological Science, 8(3), 223–241.

Finucane, M. L., Alhakami, A., Slovic, P., & Johnson, S. M. (2000). The Affect Heuristic in Judgments of Risks and Benefits. Journal of Behavioral Decision Making, 13(1), 1–17.

Gentofte Hospital. (2014). Om Gentofte Hospital. Retrieved, May 29, 2013, from: http://www.gentofte-hospital.dk/topmenu/om_hospitalet/?WBCMODE=Pr_blank_b.

Gilovich, T., Medvec, V. H., & Savitsky, K. (2000). The Spotlight Effect in Social Judgment: An Egocen-tric Bias in Estimates of The Salience of One’s Own Actions and Appearance. Journal of Personali-ty and Social Psychology, 78(2), 211–222.

Goel, V. (2008). Anatomy of Deductive Reasoning. Trends in Cognitive Sciences, 11(10), 435–441.

Gollwitzer, P. M., Fujita, K., & Oettingen, G. (2004). Planning and Implementation of Goals. In Roy F. Baumeister & Kathleen D. Vohs (Ed.), Handbook of Self-Regulation: Research, Theory, and Appli-cations (pp. 211-28). New York: Guilford Press.

Hansen, P. (2013). Nudging by Descriptive Norms. iNudgeYou. Retrieved from http://www.inudgeyou.com/nudging-by-descriptive-social-norms/.

Hansen, P. G., & Jespersen, A. M. (2013). Nudge and The Manipulation of Choice. The European Jour-nal of Risk Reduction, 1, 3–28.

Hausman, D. M., & Welch, B. (2010). Debate: To Nudge or Not to Nudge?. Journal of Political Philoso-phy, 18(1), 123–136.

Institute for Government and The Cabinet Office. (2010). MINDSPACE: Influencing Behaviour Through Public Policy. Retrieved May 19, 2014, from http://www.instituteforgovernment.org.uk/sites/default/files/publications/MINDSPACE-Practical-guide-final-Web_1.pdf.

Jackson, C. (2002). Psykologisk Testning. Psykologisk Forlag.

Jepsen, O. B. (2000). Hvad Koster Sygehusinfektioner? CAS-NYT, Copenhagen: Statens Serum Institut, (85).

Jervelund, C., Ringgard, R. (2013). Nudging Business Policy: Making It Easy To Do The Right Thing. Danish Business Authority.

Kahneman, D. (2003). A Perspective on Judgment and Choice: Mapping Bounded Rationality. The American Psychologist, 58(9), 697–720.

Kahneman, D. (2011). Thinking, Fast and Slow. New York: Farrar, Straus and Giroux.

Kahneman, D., & Amos, T. (1984). Choices , Values , and Frames. The American Psychologist Associa-tion, 39(4), 341–350.

Kahneman, D. and Frederick, S. (2002). Representativeness Revisited: Attribute Substitution in Intuitive Judgment. In T. Gilovich, D. Griffin, and D. Kahneman (Eds). Heuristics & Biases: The Psychology of Intuitive Judgment (pp. 49-81). New York. Cambridge University Press.

Knudsen, C. (2011). Økonomisk Psykologi - Adfærdsøkonomiske Perspektiver På Virksomhedens Organisering, Økonomiske Grænser og Identitet (1st ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Kruglanski, A. W., & Gigerenzer, G. (2011). Intuitive and Deliberate Judgments Are Based On Com-mon Principles. Psychological Review, 118(1), 97–109.

Lieberman, M. D. (2007). Social Cognitive Neuroscience: A Review Of Core Processes. Annual Review of Psychology, 58, 259–89.

Ly, K., Zhao, M., Soman, D. (2013). A Practitioner’s Guide To Nudging. University of Toronto.

Manicas, P.T., Secord, P.F. (1983). Implications for Psychology of The New Philosophy of Science. American Psychologist, 38, 399-413.

Martinko, M. J., and Gardner, W. L. (1990). Structured Observation of Managerial Work: A Replica-tion and Synthesis. Journal of Management Studies. 27 (3): 329–57.

Mayo, E. (1949). Hawthorne and The Western Electric Company: The Social Problems of an Industrial Civilisation. Routledge.

McCabe, K., Houser, D., Ryan, L., Smith, V., & Trouard, T. (2001). A functional Imaging Study of Co-operation In Two-Person Reciprocal Exchange. Proceedings of the National Academy of Sciences, 98(20), 11832-11835.

59

Osman, M. (2004). An Evaluation of Dual-Process Theories of Reasoning. Psychonomic Bulletin & Review, 11(6), 988–1010.

Pedersen, K. M., & Kolmos, H. J. (2007a). Hospitalsinfektioner - en samfundsøkonomisk udfordring. Ugeskrift For Læger, (November), 4135–4138.

Pedersen, K. M., & Kolmos, H. J. (2007b). Hospitalsinfektioners økonomi. University of Southern Denmark - Health Economics Papers, 1–35.

Peirce, C. (1992), The Essential Peirce. Indiana University Press, Bloomington and Indianapolis.

Region Hovedstaden. (2013, June 21). Børn Skal Lære At Vaske Hænder Med Nyt Computerspil. Retrieved May 18, 2014, from: http://www.regionh.dk/topmenu/Nyt_Presse/Nyheder/Arkiv/Born+skal+lere+at+vaske+hender+med+nyt+computerspil.htm

Region Hovedstaden. (2014, January 15). STOP SMITTEN Allerede Ved Første Håndtryk. Retrieved, May 18, 2014, from: http://www.regionh.dk/topmenu/Nyt_Presse/Nyheder/Arkiv/STOP+SMIT-TEN+allerede+ved+foerste+haandtryk.htm.

Robson, C. (2011). Real World Research. 3rd edition. West Sussex: John Wiley & Sons Ltd.

Schneider, W. & Shiffrin, R. M. (1977). Controlled and Automatic Human Information Processing: I. Detection, Search, and Attention. Psychological Review, 84(1), 1–66.

Schultz, P. W., Nolan, J. M., Cialdini, R. B., Goldstein, N. J., & Griskevicius, V. (2007). The Con-structive, Destructive, and Reconstructive Power of Social Norms. Psychological Science, 18(5), 429–34.

Simon (1987). Behavioural Economics. In John Eatwell, Murray Milgate, & Peter Newman (Eds.), The New Palgrave: A dictionary of economics, Vol. I (pp. 221-225). New York: Stockton Press.

Sloman, S. A. (1996). The Empirical Case for Two Systems of Reasoning. Psychological Bulletin, 119(1), 3–22.

Slovic, P., Peters, E., Finucane, M. L., & Macgregor, D. G. (2005). Affect, Risk, and Decision Making. American Psychological Association, 24(4 Suppl), S35–40.

Small, D. A. (2003). Helping a Victim or Helping the Victim : Altruism and Identifiability. The Journal of Risk and Uncertainty, 26(1), 5–16.

Small, D. A., Loewenstein, G. & Slovic, P. (2007). Sympathy and Callousness: The Impact of Deliber-ative Thought On Donations To Identifiable and Statistical Victims. Organizational Behavior and Human Decision Processes, 102(2), 143–153.

Smith, A. (1790). The Moral Theory of Sentiments. (S. M. Soares, Ed.) (6th ed.). MetaLibri.

Stanovich, K. E., & West, R. F. (2000). Individual Differences in Reasoning: Implications for The Ra-tionality Debate?. The Behavioral and Brain Sciences, 23(5), 645–65; discussion 665–726.

Statens Serum Institut. (2013a). Landsprævalensundersøgelsen foråret 2013. Statens Serum Institutt, 1–10.

Statens Serum Institut. (2013b, May 5). WHO 5. maj 2013 – Håndhygiejne – et fælles anliggende. Retrieved May 18, 2014, from http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/Kalender/WHO%205%20maj.aspx.

Staunæs & Søndergaard (2005): Interview I En Tangotid. In Järvinen & Mik-Meyer (eds.) Kvalitative Metoder i et interaktionistisk perspektiv (). København: Hans Reitzels Forlag.

Strack, F., Martin, L., & Schwartz, N. (1988). Priming and Communication: Social Determinants of Information Use in Judgments of Life Satisfaction. Europeaon Journal of Social Psychology, (5), 429–442.

Sundhedsstyrelsen. (2008). Forbedring af Håndhygiejnen på Danske Sygehuse (pp. 1–24). København: Sundhedstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen. (2014, May 13). Hygiejne. Retrieved May 18, 2014 from: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/miljoe/hygiejne.

Thaler, R. H., & Sunstein, C. R. (2008). Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Hap-piness (1st ed.). New Haven: Yale University Press.

Tversky, A., & Kahneman, D. (1974). Judgment under Uncertainty: Heuristics and Biases. Science,

60

185(4157), 1124–31.

WHO. (2011). Patient Participation Encourages Hand Hygiene. Retrieved May 18, 2014, from http://www.euro.who.int/en/health-topics/Health-systems/patient-safety/news/news/2011/6/pa-tient-participation-encourages-hand-hygiene.

WHO. (2013, August 23). Hand Hygiene Strategy Feasible And Sustainable For Health-Care Set-tings Around The World. Retrieved May 18, 2014, from http://www.who.int/mediacentre/news/notes/2013/hand_hygiene_20130823/en/.

Wright, J. D., & Ginsburg, D. H. (2012). Behavioral Law and Economics: Its Origins, Fatal Flaws, And Implications For Liberty. Northwestern University Law Review, 106(3), 1033–1090.

Zajonc, R. (1980). Feeling and Thinking: Preferences Need No Inferences. American Psychologist, 35(2), 151–175.

61

���� ���� �� �� ���� ���� �� �� ���� ���� �� �� ���� ���� �� ��� � � � � � � � �� � � � � � � � �� � � � � � � � �� � � � � � � � �� � � � � � � � �� � � � � � � � �� � � � � � � � �� � � � � � � � �� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � ��� � � � � � � � �

�� �� � �� �� �� �� �� �� �� � �� �� �� � ��

������������� ����� ���� ������� �������� � � � � � � � ��������������������������������

Bilag 3.1Data fra observationsskema

62

Bilag 4.1Information om Medicinsk Sengeafsnit 2

Medicinsk sengeafsnit 2Sengeafsnittets speciale er stofskifte-, lever- og mave-tarmsygdomme. Vi har desuden patienter med andre sygdomme. Vi har plads til 26 patien-ter.

Afdelingens personale består af læger, sygeplejer-sker, og social- og sund-hedsassistenter.

Vi har også sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent elever.

KontaktpersonerVed den første stuegang efter du er blevet indlagt, får du to kontaktpersoner på sengeafsnittet – en læge og en sygeplejerske.

Kontaktlægen har det overordnede ansvar for din behandling, mens du er indlagt på afsnit-tet. Kontaktsygeplejersken har ansvar for, at din pleje under indlæggelsen stemmer overens med behandlingsplanen.

Når kontaktpersonerne ikke er til stede i afsnit-tet, overtager en anden ansvaret.

Kontaktpersonerne koordinerer din pleje og behandling med dig, og deltager så vidt det er muligt i alle samtaler med dig og dine pårørende.

Information til dine pårørendeSom sundhedspersonale har vi tavshedspligt. Derfor er det vigtigt, at du giver dit samtykke til, hvilke familiemedlemmer eller bekendte, vi må udtale os til.

Vi anbefaler, at familien udpeger én person, som står for kontakten til af-snittet og som så efterføl-gende orienterer øvrige familie og bekendte.

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 2

Gentofte HospitalMedicinsk afdeling F

1

Oktober 2012

MedicinAf hensyn til din behandling, skal du huske at aftale med læge eller sygeplejerske, om du skal tage medicin, som du eventuelt selv har taget med.Du skal altid informere personalet, hvis du selv har medicin med.

StuegangDer er stuegang på afsnittet alle hverdage. Kon-taktlægen eller kontaktsyge-plejersken er så vidt muligt med til hver stuegang.

I weekender og på helligdage er der kun stue-gang for patienter, der har behov for ændringer i behandlingspla-nen.

SamtalerHvis du og dine pårørende ønsker det, kan vi arrangere en samtale med en læge og en syge-plejerske. Tidspunktet for samtalen aftales med plejepersonalet og foregår på hverdage kl. 11.45.

VæskeskemaHvis du skal notere, hvad du drikker mens du er indlagt, er du meget velkommen til selv at føre skemaet. Tal gerne med personalet om dette.

MobiltelefonDer må gerne benyttes mobiltelefon i afsnittet. Tag hensyn til andre patienter, sæt den på lydløs og tal dæmpet.

InternetDer er mulighed for gratis trådløst internetad-gang for indlagte patienter. Personalet kan hjælpe dig med dette, hvis du ønsker det.

P090023/10-2012/4

Gentofte HospitalNiels Andersens Vej 652900 Hellerup

63

Bilag 4.2Plakat fra “STOP! SMITTEN”-kampagnen

Region Hovedstaden

TIL PATIENTER OG BESØGENDE

VÆR MED TIL AT STOPPE SMITTEN!

Vask eller sprit hænder ofte

Med rene hænder undgår du at blive smittet og at smitte andre• Smitte sker oftest med hænderne• For at undgå smitte skal du vaske eller spritte dine

hænder ofte under indlæggelse eller besøg på hospitalet.

Håndsprit kan erstatte håndvask• At spritte hænder er mere effektivt end at vaske hænder.

Når du spritter hænder, renser du dem med håndsprit i stedet for vand og sæbe

• Håndsprit findes ved de fleste håndvaske på hospitalerne• I de fleste situationer er det bedst at spritte, men i

nogle situationer anbefales det både at vaske og spritte hænder: – Når du har været på toilettet – Hvis dine hænder er synligt snavsede – Efter kontakt med diare eller opkast.

Som patientHvis du er patient, skal du spritte eller vaske hænder:• Når du ankommer til afdelingen• Før du forlader din stue• Før du spiser• Når du har været på toilettet• Når du har pudset næse og efter nys eller hoste• Efter du har rørt ved sår, forbindinger, dræn eller katetre.

Som besøgendeHvis du er besøgende, skal du spritte eller vaske hænder:• Når du ankommer til afdelingen• Når du forlader patientens stue• Når du henter mad og drikke til din pårørende• Før og efter du hjælper din pårørende• Når du har været på toilettet• Når du har pudset næse og efter nys eller hoste.

Når du spritter hænder• Hold hånden under dispenseren og tryk to gange • Gnid hænderne, så spritten fordeles overalt på hænder

og omkring håndled• Fortsæt med at gnide spritten til hænderne føles tørre. Når du vasker hænder• Vask hænderne grundigt i 15 sekunder med vand

og sæbe• Skyl og tør dine hænder• Luk vandhanen med engangshåndklæde.

STOP SMITTEN!

Vask eller sprithænder ofte

Host og nys i enpapirserviet elleri dit ærme

Besøgende: Blivhjemme, hvis du er syg

64

Bilag 4.3Information til pårørende på Medicinsk Sengeafsnit 2

Pat

ient

info

rmat

ion

Side 1 af 3

P090027/10-2012/5

Niels Andersens vej 65

2900 Hellerup Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F

Velkommen til pårørende

Medicinsk sengeafsnit 2

Gode råd I denne pjece har vi samlet gode råd

og praktiske informationer om afsnit-

tet, som du kan få brug for, som pårø-

rende.

Kontaktpersoner Ved indlæggelsen får patienten to

kontaktpersoner på sengeafsnittet – en

læge og en sygeplejerske.

Kontaktlægen har det overordnede

ansvar for patientens behandling under

indlæggelsen.

Kontaktsygeplejersken har ansvar for,

at plejen af patienten under indlæggel-

sen stemmer overens med behand-

lingsplanen.

Når kontaktpersonerne ikke er til stede

i afsnittet, overtager en anden ansva-

ret.

Stuegang Der er stuegang på afsnittet alle hver-

dage. Kontaktlægen eller kontaktsyge-

plejersken er så vidt muligt med til

hver stuegang.

I weekender og på helligdage er der

kun stuegang for patienter, der har

behov for ændringer i behandlingspla-

nen.

Hvordan har patienten det? Som sundhedspersonale har vi tavs-

hedspligt. Det er derfor vigtigt, at pati-

enten giver samtykke til, hvilke fami-

liemedlemmer eller nære bekendte, vi

må udtale os til.

Vi anbefaler, at familien udpeger én

person, som står for kontakten til af-

snittet og som så efterfølgende orien-

terer øvrige familie og bekendte.

Samtaler Hvis I ønsker det, kan vi arrangere en

samtale med en læge og en sygeple-

jerske. Tidspunkt for samtalen aftales

med plejepersonalet og finder normalt

sted på hverdage kl. 11.45.

Samtaler, som angår patienten, fore-

går kun med dennes samtykke. Patien-

ten deltager som udgangspunkt i sam-

talen, men kan fravælge at deltage.

Sådan kan du hjælpe Du kan sørge for, at der er morgenkå-

be, hjemmesko, medicin, artikler til

personlig pleje, sikkert fodtøj samt tøj

til udskrivelsen.

Bøger, blade og lignende kan give ad-

spredelse under indlæggelsen. Der er

også mulighed for gratis trådløs inter-

netadgang.Spørg personalet

Mad, drikke og aktivitetMange patienter oplever mindre tørst

og sult, når de er indlagt. Derfor er det

en stor hjælp, hvis du, når du er på

besøg, er med til at opmuntre patien-

ten til at spise og drikke rigeligt med

væske.

Det er også en stor hjælp, hvis du er

med til at skrive ned på patientens

væskeskema, som altid befinder sig på

patientens sengebord.