-
MYCELIET nr.14 – januar 2019 side 1
Nr. 14 – januar 2019 2018 blev et mærkeligt svampeår… Tørke og
varme hen over foråret og sommeren som sjældent set – og så en
sæson fra sidst i august, hvor nogle arter satte bunker af
frugtlegemer i skov og mark, mens andre blev væk. Hvor mange
spisesvampe, der kom i kurvene, afhang meget af lokale forhold, men
som de øvrige år blev Svampeatlas beriget med spændende arter, så
det drejede sig i høj grad om at lede de rigtige steder. I løbet af
året gennemførte foreningen et antal ekskursioner og andre
arrangementer omtrent som de foregående år (lidt over 200). Siden
seneste nummer af Myceliet er der blevet afholdt to
bestyrelsesmøder (24. november og 5. januar), hvorfra der bl.a.
refereres i det følgende. Dette nummer af Myceliet sendes til ca.
90 medlemmer, som er med til at organisere eller afholde
aktiviteter i foreningen, og det lægges desuden på www.svampe.dk
til foreningens andre medlemmer. Dér kan de foregående 13 numre af
Myceliet også læses. Med de bedste hilsner Flemming Rune,
formand
Det er værd at gå på svampejagt også i vinterens tø-perioder. –
Gul Fløjlsfod (Flammulina velutipes var. velutipes) sæt-ter her
kulør på en død Hestekastanje ved Gilleleje, men vær opmærksom på
de nærtbeslægtede Fløjlsfod-arter især på pil, poppel og krageklo.
De er dog alle spiselige. Foto: F. Rune, 5. februar 2017.
-
MYCELIET nr.14 – januar 2019 side 2
John Bjarne Jordal
Medlemstallet Ved årsskiftet ramte medlemstallet endnu en gang
tæt på 2.000 (det præcise tal afsløres på Svampedagen). 200
svampetidsskrifter læses uden for Danmark af vore udenlandske
medlemmer, de fleste svenske og norske – et meget konstant
antal.
Medlemstallet har de seneste 15 år svinget med under 5 %, og det
skyldes, at de godt 200 medlemmer (næsten alle danske), der melder
sig ud hvert år, på forunderlig vis altid erstattes af næsten samme
antal nye medlemmer.
Fondsbevillinger Ved ansøgningsfristen til foreningens fonde 1.
november 2018 indkom der kun en enkelt ansøgning (fra Hanne Petra
Katballe, Æ Skurrehat) om støtte til et nyt mikroskop med fototubus
og ordentlig optik. Bedømmelsesudvalget (Anne Storgaard, Jens H.
Petersen og Flemming Rune) valgte at efterkomme ansøgningen med en
bevilling på 10.000 kr. (lidt mere end der normalt gives i tilskud
til mikroskoper), bl.a. med henvisning til Hanne Petras store
engagement og bidrag til Svampeatlas i de forløbne år.
Overskydende midler fra denne ansøgningsfrist videreføres til
ansøgningsfristen den 1. april, hvor der traditionelt kommer flere
ansøgninger, end der kan bevilges.
Sendemøde Svampe 79 og foreningens program for foråret 2019
ventes pakket og adresseret i ca. 2.000 kuverter af 20-25 friske
medlemmer ved Lokalafdelingen Sjællands sendemøde tirsdag den 5.
februar 2019 (kl. 19.00 på H.C.Ørsted Instituttet). Der trakteres
som sædvanligt med mad og drikke til de fremmødte efter veludført
arbejde.
Svampedagen lørdag den 23. februar 2019 Programmet for
Svampedagen 2019 er blevet fastlagt i ugerne hen over nytår.
Deltagerne kan se frem til 6 spændende foredrag, generalforsamling
og ikke mindst en righoldig svampebogsauktion.
Da bestyrelsen i de kommende år venter kraftigt øgede udgifter
til foreningens lager og til drift og vedligeholdelse af
Svampeatlas, foreslås ved generalforsamlingen kontingentet fra 2020
og frem hævet til 200 kr. for danske medlemmer og 230 kr. for
udenlandske medlemmer. Kontingentet har været uændret siden 2013.
Med den store aktivitet i foreningen er prisen pr. arrangement
stadig under 1 kr. inkl. tilsendelse af tidsskrift og program to
gange årligt.
Ved Svampedagen får vi bl.a. besøg af John Bjarne Jordal fra
Norge. Han vil fortælle om slægten Rødblad baseret på de seneste
erfaringer fra det norske Entoloma-projekt 2015-2017.
Forskeren Hanne Rasmussen, der er ekspert i samlivsformer mellem
svampe og planter, ikke mindst orkidéer, vil vende op og ned på
tingene ved at fortælle, hvordan planter faktisk kan snylte på
svampe i stedet for, som normalt, det omvendte.
Og så fortsætter vi Lokalafdelingernes foredragsrunde med Jens
Mårbjerg fra Østjylland, og vi skal vi se nærmere på livet i om
omkring Svampeatlas i de forløbne år. Atlasgruppen håber at kunne
præsentere deres (første) store bog på ca. 350 sider lige før
frokosten. Lidt af en begivenhed!
Funga Nordica er næsten udsolgt – igen Svampetryk har i
begyndelsen af 2019 mindre end 100 eksemplarer tilbage af ’Funga
Nordica’, der blev genoptrykt i 710 eksemplarer i 2018. Der er tale
om 2-binds-udgaven fra 2012 med diverse rettelser. Bøgerne kan
købes af medlemmerne ved Svampedagen for 475 kr. eller de kan
tilsendes mod tillæg af porto – så længe lageret holder. Du kan
tjekke, om bøgerne er udsolgt hér:
http://www.svampe.dk/svampeforeningscmsset/wp-content/uploads/SVAMPETRYK.pdf
-
MYCELIET nr.14 – januar 2019 side 3
Støtte til udbygning af Atlasdatabasen Et pænt overskud på
foreningens driftsregnskab i 2018 har givet mulighed for at få
linket hele Erik Ralds store herbarium til Atlasdatabasen. Erik
Rald døde i september 2016 og efterlod sig en af landets største
samlinger af (tørrede) svampe. Den gøres fremover tilgængelig for
alle brugere af Svampeatlas.
Samlingen af overtaget af Statens Naturhistoriske Museum, og en
bevilling fra foreningens driftsoverskud på 25.000 kr. vil gøre det
muligt at søge i Eriks herbarium (”fungarium”) og få oplysninger om
de enkelte fund gennem Atlasdatabasen ved at de mange tusind
fundsoplysninger integreres i basen.
I øvrigt er i 2018 bevilget 10.000 kr. fra foreningen til drift
og opdatering af hardware og software i Atlasprojektet.
Støtte fra Friluftsrådet Foreningen fik med udgangen af 2018
udbetalt de tidligere af Friluftsrådet tildelte 10.000 kr. i støtte
til Nordisk Mykologisk Kongres, som blev afholdt i september 2017.
Kongressen var fagligt og socialt en stor succes, og med den
endelige afrapportering i Svampe 78 var alle forpligtelser opfyldt
for at få udbetalt tilskuddet.
Foreningens arvestatus En godkendt status som ”almenvelgørende”
forening i henhold til Ligningslovens §8A er nødvendig, for at
Svampeforeningen kan modtage fradragsberettigede gaver og arv uden
boafgift.
Et af kravene for at opnå den godkendelse er, at foreningen skal
kunne dokumentere ”folkelig opbakning” ved at modtage mindst 100
gaver hvert år på mindst 200 kr. Man kan stille spørgsmålstegn ved
kravets berettigelse, men det skal ikke desto mindre opfyldes, for
at blive opfattet som almenvelgørende:
https://www.isobro.dk/fileadmin/filer/Opsamlet_viden_om_indsamling/6_Viden_om_indsamling.pdf
Ved den kommende generalforsamling på Svampedagen vil vore
muligheder for at opfylde især dette krav blive diskuteret, jf. den
generalforsamlingsdagsorden, der udsendes i forårsprogrammet.
Nyt fra lokalafdelingerne I Region Nordjylland har Henning
Christensen varslet, at han ikke længere kan påtage sig at være
kontaktperson og hovedarrangør for foreningens arrangementer i det
nørrejyske. Henning har været turleder på langt over 100 ture
gennem årene, han har arrangeret udstillinger og work-shops, og han
har hvert år bidraget til Svampe med årsrapporter over
svampesæsonens forløb.
Foreningen takker varmt for den store indsats, Henning har ydet
gennem 25 år, og håber stadig at se ham øse af sin viden og dele
sin store entusiasme på ekskursioner og andre arrangementer
fremover. Forhåbentlig vil det lykkes af reorganisere
lokalafdelingen i Nordjylland og få nye kræfter til fortsat at
bakke op om de lokale svampeaktiviteter længst mod nord.
I Lokalafdelingen Sjælland har Bjørn Hirshals meddelt, at han
ikke længere ønsker at arrangere begynderkurser og fortsætterkurser
i svampekundskab. Hvert efterår siden 1995 har Bjørn været
kursusunderviser, og i alt er det blevet til 179 kursusaftener og
19 kursusekskursioner for tilsammen mange hundrede medlemmer – en
imponerende indsats som foreningen takker for, og som ved
Svampedagen i 2017 blev belønnet med foreningens ærespris ’Den
gyldne svampekurv’. Lokalafdelingen arbejder på at reorganisere
kurserne. Se nærmere på lokalafdelingens hjemme-side:
www.svampesjaelland.dk fra 1. august 2019.
I Sønderjylland har foreningens aktiviteter hidtil kun været
løst organiseret. Anker Hansen, Sønder-borg, har længe arbejdet med
svampe i grænselandet og har eksperimenteret med svampemel og
afholdt talrige ture og arrangementer. Bl.a. i 2013 deltog han i
den ’5. Internationale Brød & Mad Festival’ på Skærtoft Mølle
(Als), hvor han viste svampebrød og demonstrerede svampemel for ca.
4.000 deltagere. Inspireret af Ankers arbejde, vil foreningen gerne
bakke op om flere lokale svampe-aktiviteter i Sønderjylland og vil
hjælpe med at afsøge muligheden for en ny lokalafdeling.
-
MYCELIET nr.14 – januar 2019 side 4
100 svampeture i Hareskoven Den 18. november 2018 arrangerede
Ole Terney sin svampeekskursion nummer 100 (!) med udgangspunkt ved
bænken oven for Hareskoven Station ved Værløse. Hver eneste måned
siden januar 2011 – også i frostvejr og sne – har Ole været på
pletten, og turene er blevet gennemført, ofte sammen med andre
eksperter. Næsten alle fundne svampe er blevet fotograferet og lagt
på internettet, og de fleste er blevet bestemt. Måske kommer der en
spændende publikation ud af det. Ved 100-turs jubilæet var der mødt
omkring 125 deltagere op, og journalister fra aviser og TV2 Lorry
dækkede begivenheden. Ole fik hængt en særlig 100-turs medalje om
halsen af formanden. Den vil fremover blive uddelt til alle, der
præsterer at arrangere den samme tur 100 måneder i træk. Stor
cadeau til Ole og hans hjælpere. Se mere på:
http://bionyt.s807.sureserver.com/hareskoven-100/.
Ole interviewes af TV2 Lorry
Medaljeoverrækkelse
Der holdes tale for Ole
Fotos: Henrik Mathiassen, Flemming Rune m.fl.
130 arter blev bestemt på tur nr. 100
/ColorImageDict > /JPEG2000ColorACSImageDict >
/JPEG2000ColorImageDict > /AntiAliasGrayImages false
/DownsampleGrayImages true /GrayImageDownsampleType /Bicubic
/GrayImageResolution 300 /GrayImageDepth -1
/GrayImageDownsampleThreshold 1.50000 /EncodeGrayImages true
/GrayImageFilter /DCTEncode /AutoFilterGrayImages true
/GrayImageAutoFilterStrategy /JPEG /GrayACSImageDict >
/GrayImageDict > /JPEG2000GrayACSImageDict >
/JPEG2000GrayImageDict > /AntiAliasMonoImages false
/DownsampleMonoImages true /MonoImageDownsampleType /Bicubic
/MonoImageResolution 1200 /MonoImageDepth -1
/MonoImageDownsampleThreshold 1.50000 /EncodeMonoImages true
/MonoImageFilter /CCITTFaxEncode /MonoImageDict >
/AllowPSXObjects false /PDFX1aCheck false /PDFX3Check false
/PDFXCompliantPDFOnly false /PDFXNoTrimBoxError true
/PDFXTrimBoxToMediaBoxOffset [ 0.00000 0.00000 0.00000 0.00000 ]
/PDFXSetBleedBoxToMediaBox true /PDFXBleedBoxToTrimBoxOffset [
0.00000 0.00000 0.00000 0.00000 ] /PDFXOutputIntentProfile ()
/PDFXOutputCondition () /PDFXRegistryName (http://www.color.org)
/PDFXTrapped /Unknown
/Description >>> setdistillerparams>
setpagedevice