Notat om plakater (planlagt til Visionsseminar 2020 ...2020)/13-05... · Notat om plakater (planlagt til Visionsseminar 2020) – Budget 2021-24 Plakater /råderumspakker Nedenfor

NOTAT OM POTENTIALE PLAKATER (VISIONSSEMINAR) PETER JENSEN

Notat om plakater (planlagt til Visionsseminar 2020) – Budget 2021-24

Plakater /råderumspakker

Nedenfor en kort forklaring på tanker og ideer om de plakater, der var planlagt, til ophængning i

lokalet til det aflyste visionsseminar.

Plakaterne illustrere de overordnede områder og der vi efterfølgende være mulighed for at der

kan dykkes længere ned i detaljeringsgraden på de enkelte områder. Eksempler herpå kunne

være, at kultur og fritidsområdet udfoldes med grafiske illustrationer over ungdomsskole,

folkeoplysning, bibliotek m.v.

Plakaterne er tænkt til at kunne medvirke til

• At give et overordnet overblik over kommunens økonomiske serviceniveau

• Vise råderum på et validt og velargumenteret sammenligningsgrundlag ud fra

forudsætningen - Hvad er potentialet, hvis vi sammenligner os med 29 kommuner, der er

vurderet overordnet at have sammenlignelige vilkår med Rebild Kommuner.

• Plakaterne indikerer om vi har et økonomisk højt eller lavt serviceniveau. De forklarer ikke

hvorfor.

Sammenligningskommuner

Der er taget udgangspunkt i at sammenligne Rebild Kommune med 29 andre kommuner, hvor

gruppe inddelingen er på baggrund af en række objektive kriterier. Kriterierne og inddelingen af

kommunerne anvendes af Økonomi- og Indenrigsministeriet for at belyse den strukturelle,

økonomiske og demografiske situation i kommunerne. (Ministeriets nye benchmarkenhed)

Med udgangspunkt i de kriterier, er alle kommuner inddelt i følgende fire forskellige kategorier:

1) yderkommuner

2) landkommuner (Rebild Kommune er placeret i denne kategori)

3) mellemkommuner

4) bykommuner

Når man læser plakaterne, vil det samtidig være muligt at sammenligne med Region Nordjylland

som helhed.

Figuren nedenfor viser på en simpel måde de kriterier, der ligger til grund for denne inddeling.

NOTAT OM POTENTIALE PLAKATER (VISIONSSEMINAR) PETER JENSEN

At læse en plakat

Hver pakke illustrerer et overordnet fagområde.

Der er fremhævet et potentiale i hver pakke. Hvis potentialet er 0 kr., betyder det, at Rebild

Kommune allerede er blandt den billigste halvdel af kommunerne, og derfor er der ikke et

potentiale. Derudover er der i potentiale (mio. kr. ) angivet afstanden til eksempelvis 10. pladsen

eller 15. pladsen for at angive niveauet for potentialer i forhold til de øvrige kommuner i

sammenligningen.

Det viste eksempel ovenfor viser, at hvis kommunen ligger blandt de 15 billigste kommuner i

sammenligningsgruppen, er potentialet 0 kr., fordi kommunen allerede ligger i den billigste

halvdel. Hvis kommunen skulle ligge på 15. pladsen, skulle der tilføres 2,6 mio. kr. til området.

Omvendt kunne der reduceres med 3,3 mio. kr., hvis man forestillede sig, at kommunen skulle

være den 10. billigste kommune.

Tal, tendenser og budgetlægning i Rebild KommuneVisionsseminar, 12.-13. marts 2020

Illustrationer / plakater

Plakater kan medvirke til

• At give et overordnet overblik over kommunens økonomiske serviceniveau

• Vise råderum på et beregnet sammenligningsgrundlag ud fra forudsætningen

• Hvad er potentialet, hvis vi skal ligge blandt de 15 billigste af de 30 kommuner, vi ligner mest.

• Plakaterne indikerer om vi har et økonomisk højt eller lavt serviceniveau. De forklarer ikke hvorfor.

• Hver plakat repræsentere et fagområde

• Overordnet niveau

• Delområder

Hvem sammenligner vi os med

• 29 andre kommuner, på baggrund af en række objektive kriterier.

• Kriterierne anvendes af Social- og Indenrigsministeriet for at belyse

– strukturelle, økonomiske og demografiske forhold i kommunerne. (ministeriets nye benchmarkenhed)

• Med udgangspunkt i de kriterier, er kommuner inddelt i følgende fire forskellige kategorier:

1. yderkommuner

2. landkommuner (Rebild Kommune er placeret i denne kategori)

3. mellemkommuner

4. bykommuner

• Når man læser råderumspakkerne, vil det samtidig være muligt at sammenligne med Region Nordjylland som helhed.

Hvem sammenligner vi os med

• Figuren nedenfor viser på en ”simpel” måde de kriterier, der ligger til grund for denne inddeling.

De 29(30) Land kommuner

At læse en plakat• Hver pakke illustrerer et fagområde – for nogle områder er fagområdet

svarende til et udvalg.

• Der er fremhævet et potentiale i hver pakke.

• Hvis potentialet er 0 kr., betyder det, at Rebild Kommune allerede er blandt den billigste halvdel af kommunerne

• Hvis der en angivet negativ fortegn – viser det merudgiften hvis Rebild skulle have samme placering

• Den venstre kollonne anfiver Rebilds placering

At læse en plakat

Danmarkskortet viser den samlede udgift pr indbygger (i aldersgruppen eller samlet) på det konkrete fagområde)

Nedenstående 4 danmarkskort er

på funktionsniveau og ikke samlet.

Funktionsniveau

Børn med særlige behov

Voksne med særlige behov

Arbejdsmarked

Administration

At læse en plakat

Viser den samlede nettoudgift til fagområdet pr. indbygger

Andre områder vises det pr. indbygger i specifik aldersgruppe eks. 0-5 år

Viser udgifter på funktionsniveau pr. indbygger

Andre områder vises det pr. indbygger i specifik aldersgruppe eks. 0-5 år.

At læse en plakatSocioøkonomi og udgiftsniveauRebild Kommune er den billigste og skal være den billigste kommune jf. socioøkonomien. Kommunernes gennemsnitsudgift er lig med 100, hvis kommunen ligger under 100 er kommunes udgiftsbehov mindre.

ØKONOMISK GRUNDLAG

Danmarkskortet viser udlignings- og tilskudsbeløb pr. indbyg-ger fra regnskab 2018. Rebild Kommune er placeret som nr. 5 ud af de 30 landdistriktskommuner, hvor nr. 1 er den kommune der modtager mindst i tilskud og udligning.

STATISTIKKER

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000Ve

jen

Aabe

nraa

Billu

ndIk

ast-

Bran

deHe

dens

ted

Asse

nsRe

bild

Brøn

ders

lev

Hade

rsle

vFa

abor

g-M

idtf

ynHe

rnin

gHo

lsteb

roVi

borg

Esbj

erg

Sønd

erbo

rgRa

nder

sM

aria

gerf

jord

Sven

dbor

gN

ybor

gN

ordf

yns

Gul

dbor

gsun

dFr

eder

iksh

avn

Hjør

ring

Kert

emin

deVo

rdin

gbor

gJa

mm

erbu

gtKa

lund

borg

Sydd

jurs

Ods

herr

ed

pr. i

ndby

gger

Grundskyld pr. indbygger

Grafen viser grundskyld pr. indbygger fra budget 2020. Her ligger Rebild Kommune placeret som kommune nr. 7 ud af 29 landdistriktskommuner, hvor nr. 1 er den kom-mune, hvor der forventes de laveste skatteindtægter pr. indbygger. Fanø Kommune er udeladt af grafen fordi de-res forventede indtægter pr. indbygger fra grundskyld ikke er sammenlignelig med de øvrige kommuner.

Rebild Kommune modtager de primære skatteindtægter fra borgere, selskaber og grundskyld. Udover de konkre-te indtægter, modtager kommunen tilskud og udligning fra staten som er en kompliceret beregning der tager ud-gangspunkt i blandt andet skatteindtægter, socioøkono-mi, gæld, befolkningssammensætning med mere.

AssensAssens2055520555

BillundBillund84288428

BrønderslevBrønderslev2071920719

EsbjergEsbjerg1662716627FanøFanø

45314531

FrederikshavnFrederikshavn1991419914

Faaborg-MidtfynFaaborg-Midtfyn2045320453

GuldborgsundGuldborgsund2467024670

HaderslevHaderslev2086720867

HedenstedHedensted1288312883

HerningHerning1434514345

HjørringHjørring1981619816

HolstebroHolstebro1447014470

Ikast-BrandeIkast-Brande1747417474

JammerbugtJammerbugt1799917999

KalundborgKalundborg1747517475

KertemindeKerteminde1709917099

MariagerfjordMariagerfjord1842418424

NordfynsNordfyns1885018850

NyborgNyborg2043120431

OdsherredOdsherred1615216152

RandersRanders1917119171

RebildRebild1300613006

SvendborgSvendborg1888618886

SyddjursSyddjurs1278012780

SønderborgSønderborg2113721137

VejenVejen1959419594

ViborgViborg1524815248

VordingborgVordingborg2092020920

AabenraaAabenraa2206222062

Kild

e: D

anm

arks

Sta

tistik

Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

Nyb

org

Billu

ndN

ordf

yns

Kalu

ndbo

rgHe

dens

ted

Faab

org-

Mid

tfyn

Hern

ing

Rebi

ldIk

ast-

Bran

deVi

borg

Veje

nEs

bjer

gSy

ddju

rsAa

benr

aaHo

lsteb

roHa

ders

lev

Ods

herr

edRa

nder

sFa

nøBr

ønde

rsle

vSø

nder

borg

Fred

erik

shav

nVo

rdin

gbor

gM

aria

gerf

jord

Asse

nsHj

ørrin

gKe

rtem

inde

Sven

dbor

gJa

mm

erbu

gtG

uldb

orgs

und

pr. i

ndby

gger

Langtidsfristet gæld pr. indbygger

Grafen viser langtidsfristet gæld pr. indbygger fra regn-skab 2018. Her ligger Rebild Kommune placeret som kom-mune nr. 8 ud af de 30 landdistriktskommuner, hvor nr. 1 er den kommune, hvor der forventes de laveste lang-tidsfristede gæld pr. indbygger.

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

Fanø

Ods

herr

edG

uldb

orgs

und

Jam

mer

bugt

Brøn

ders

lev

Faab

org-

Mid

tfyn

Vord

ingb

org

Sven

dbor

gN

ybor

gSy

ddju

rsRe

bild

Hade

rsle

vN

ordf

yns

Rand

ers

Veje

nFr

eder

iksh

avn

Esbj

erg

Hjør

ring

Asse

nsKe

rtem

inde

Vibo

rgM

aria

gerf

jord

Holst

ebro

Hern

ing

Sønd

erbo

rgHe

dens

ted

Aabe

nraa

Ikas

t-Br

ande

Kalu

ndbo

rg

pr. i

ndby

gger

Selskabsskat pr. indbygger

Grafen viser selskabsskat pr. indbygger fra budget 2020. Her ligger Rebild Kommune placeret som kommune nr. 11 ud af 29 landdistriktskommuner, hvor nr. 1 er den kom-mune, hvor der forventes de laveste selskabsskatteind-tægter pr. indbygger. Billund Kommune er udeladt fra grafen fordi de forventede selskabskatteindtægter ikke er sammenlignelig med de øvrige kommuner.

37.000

38.000

39.000

40.000

41.000

42.000

43.000

44.000

45.000

Jam

mer

bugt

Ikas

t-Br

ande

Vord

ingb

org

Veje

nAa

benr

aaBi

llund

Nor

dfyn

sG

uldb

orgs

und

Faab

org-

Mid

tfyn

Hern

ing

Brøn

ders

lev

Holst

ebro

Rand

ers

Asse

nsKa

lund

borg

Mar

iage

rfjo

rdHj

ørrin

gHa

ders

lev

Nyb

org

Vibo

rgRe

bild

Fred

erik

shav

nSv

endb

org

Hede

nste

dSy

ddju

rsO

dshe

rred

Sønd

erbo

rgKe

rtem

inde

Fanø

Esbj

erg

pr. i

ndby

gger

Kommunal indkomstskat pr. indbygger

Grafen viser indkomstskat pr. indbygger fra budget 2020. Her ligger Rebild Kommune placeret som kommune nr. 21 ud af de 30 landdistriktskommuner, hvor nr. 1 er den kommune, hvor der forventes de laveste personskatte-indtægter pr. indbygger.

SOCIOØKONOMI

Danmarkskortet viser nettoudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2018 for de samlede kommunale driftsudgifter.

STATISTIKKER

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

0-5 år 6-16 år 0-18 år 18-64 år 65+ årProc

enta

ndel

af s

amle

t bef

olkn

ing

Andel af befolkning - i aldersgrupper

Rebild Kommune Region Nordjylland Landdistriktskommuner

Grafen viser befolkningssammensætningen i procent fordelt på aldersgrupper. Grafen er med til at vise lidt om hvem der bor i Rebild Kommune i forhold til sam-menligningskommunernes borgersammensætning.

Socioøkonomien er bestemt ud fra flere forskellige kriteri-er, herunder psykiatriske patienter, handicappede, indvan-dere, børn af enlige forsørgere, enlige ældre, unge uden uddannelse, unge uden arbejde, boligtyper og uddannel-sesniveau.





6501465014


























Kild

e: D

anm

arks

Sta

tistik

Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.

50

60

70

80

90

100

110

120

130

140

Inde

x

Socioøkonomisk index

Grafen viser det socioøkonomiske index i de 30 landdistriktskommuner, samt gennemsnittet af de 30 kommuner. Grafen viser, at Rebild Kommune har et lavt index og dermed et lav udgiftsbehov.

1. plads 15. plads 20. plads

0,0 -162,2 -199,5

Sammenlignet med de 30 landdistriktskommuner, så er Re-bild billigst i drift, målt på udgift/indbygger. Brugte Rebild det samme pr. indbygger som kommunen i midten (nr. 15), skulle Rebilds budget være 162,2 mio. større. Det hænger naturligt sammen med Rebilds topplacering i det socioøko-nomiske index. De områder, der typisk berøres mest af soci-oøkonomiske forhold, er arbejdsmarked, sundhed, børn og voksne med særlige behov.

Rebild Kommune er billigst i drift

Kilde: Rebild Kommune, baseret på udtræk fra Danmarks Statistik.

ARBEJDSMARKEDØKONOMISK POTENTIALE

0 mio. kr.


0,0 -131,6 -160,3

Rebild ligger som nr. 1 ud af de 30 landdistriktskommuner (hvor nr. 30 er den dyreste), målt på nettoudgiften pr 16-64 årig for arbejdsmarkedsforanstaltninger. Når vi sam-menligner os med de 30 landdistriktskommuner, så bruger Rebild 131,6 mio. kr. mindre end landdistriktskommunen i midten på 15. pladsen.

Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden fra 2016-2020 for hele arbejdsmarkedsområdet pr. indbygger i alde-ren 18-64 årig.

Danmarkskortet viser nettoudgifterne pr. 16-64 årig fra regnskab 2018 for arbejdsmarkedsforanstaltninger.

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

10.000

Regnskab 2016 Regnskab 2017 Regnskab 2018 Budget 2019 Budget 2020

Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for førtidspension


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for førtidspension pr. indbygger i alderen 18-64 år, både med de nye og gamle regler.

STATISTIKKER

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for arbejdsmarkedsområdet

Rebild Region Nordjylland Landdistriktskommuner

3.0003.1003.2003.3003.4003.5003.6003.7003.8003.9004.0004.100


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for sygedagpenge


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for sygedagpenge pr. indbygger i alderen 18-64 år.

Arbejdsmarkedsområdet indeholder blandt andet: Førtidspension, sygedagpenge, flexjob, kontanthjælp, for-anstaltninger, dagpenge og indsatser.





-4-4















NyborgNyborg836836







VejenVejen14731473




Kild

e: D

anm

arks

Sta

tistik


Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.

BØRN – SÆRLIGE BEHOVØKONOMISK POTENTIALE

0 mio. kr.


0,0 -18,3 -31,1

Rebild ligger som nr. 3 ud af de 30 landdistriktskommuner (hvor nr. 30 er den dyreste), målt på nettoudgiften pr. 0-17 årige for børn med særlige behov. Når vi sammenligner os med de 30 landdistriktskommuner, så bruger Rebild 18,3 mio. kr. mindre end landdistriktskommunen i midten på 15. pladsen.

Grafen viser de samlede udgiftsudvikling i perioden 2016-2020 for børn med særlige behov pr. indbygger i alderen 0-17 år.

Danmarkskortet viser nettoudgifterne pr. indbygger fra budget 2020 for forebyggende foranstaltninger for børn og unge i de 30 landdistriktskommuner.

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for opholdssteder for børn


Grafen viser udgiftsudviklingen for opholdssteder for børn og unge pr. barn i alderen 0-17 år.

STATISTIKKER

02.0004.0006.0008.000

10.00012.00014.00016.00018.00020.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for børn med særlige behov


Børn – særlige behov indeholder blandt andet:Forebyggende indsatser, sikrede døgninstitutioner, op-holdssteder og plejefamilier.

AssensAssens896896




984984















NyborgNyborg590590



RebildRebild922922




VejenVejen788788

ViborgViborg727727



Kild

e: D

anm

arks

Sta

tistik

Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.


0500

1.0001.5002.0002.5003.0003.5004.0004.5005.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for plejefamilier


Grafen viser udgiftsudviklingen for plejefamilier for børn og unge pr. barn i alderen 0-17 år.

DAGTILBUDØKONOMISK POTENTIALE

0 mio. kr.


0,0 -11,8 -15,0

Rebild ligger som nr. 3 ud af de 30 landdistriktskommuner (hvor nr. 30 er den dyreste), målt på nettoudgiften pr 0-10 årig for hele dagtilbudsområdet. Når vi sammenligner os med de 30 landdistriktskommuner, så bruger Rebild 11,8 mio. kr. mindre end landdistriktskommunen i midten på 15. pladsen.

Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for hele dagtilbudsområdet pr. barn i alderen 0-5 år.

Danmarkskortet viser nettoudgiften pr. 0-10 årig fra regn-skab 2018 for hele dagtilbudsområdet i de 30 landdistrikts-kommuner.

12.00012.50013.00013.50014.00014.50015.00015.50016.00016.50017.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for dagpleje


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for dagpleje pr. barn i alderen 0-5 år.

STATISTIKKER

40.000

45.000

50.000

55.000

60.000

65.000

70.000

75.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for dagtilbud - i alt


20.000

22.000

24.000

26.000

28.000

30.000

32.000

34.000

36.000

38.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for daginstitutioner


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for daginstitioner pr. barn i alderen 0-5 år.

Dagtilbudsområdet indeholder blandt andet:Daginstitutioner, dagpleje og tilskud til private dagplejere og institutioner.





4121441214


























Kild

e: D

anm

arks

Sta

tistik

Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.


SKOLEØKONOMISK POTENTIALE

1,9mio. kr.


4,7 0,0 -2,7

Rebild ligger som nr. 17 ud af de 30 landdistriktskommu-ner (hvor nr. 30 er den dyreste), målt på nettoudgifterne pr. folkeskoleelev. Når vi sammenligner os med landets 30 landdistriktskommuner, så bruger Rebild 1,9 mio. kr. mere end landdistriktskommunen i midten på 15. pladsen.

Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for hele uddannelsesområdet pr. indbygger i alderen 6-16 år.

Danmarkskortet viser nettoudgifterne pr. folkeskoleelev fra regnskab 2018 for hele uddannelsesområdet i de 30 landdistriktskommuner.

40.000

42.000

44.000

46.000

48.000

50.000

52.000

54.000

56.000

58.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for folkeskolen


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for folkeskolen pr. indbygger i alderen 6-16 år.

STATISTIKKER

60.000

62.000

64.000

66.000

68.000

70.000

72.000

74.000

76.000

78.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for uddannelsesområdet - i alt


0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for skolefritidsordninger


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for skole fritidsordninger pr. indbygger i alderen 6-16 år.

Skoleområdet indeholder blandt andet: Folkeskolen, skolefritidsordninger, tilskud til privatskoler, efterskole, befordring til grundskole og rådgivning.





7701477014


























Kild

e: D

anm

arks

Sta

tistik

Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.


KULTUR OG FRITIDØKONOMISK POTENTIALE

0 mio. kr.


0,0 -2,0 -5,2

Rebild ligger som nr. 9 ud af de 30 landdistriktskommuner (hvor nr. 30 er den dyreste), målt på nettoudgiften pr ind-bygger til kulturudgifter. Når vi sammenligner os med de 30 landdistriktskommuner, så bruger Rebild 2 mio. kr. min-dre end landdistriktskommunen i midten på 15. pladsen.

Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for kultur og fritid pr. indbygger.

Danmarkskortet viser nettoudgiften pr. indbygger fra regn-skab 2018 for kulturudgifter.

250

300

350

400

450

500


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter til folkebiblioteker


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for folkebiblioteker pr. indbygger.

STATISTIKKER

1.000

1.100

1.200

1.300

1.400

1.500

1.600


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for kultur og fritid - i alt


0

100

200

300

400

500

600

700


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for kulturelle virksomheder


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for kulturelle virksomheder pr. indbygger. Herunder muse-er, biografer, teatre, musikarrangementer.

Kultur og fritid indeholder blandt andet:Folkebiblioteker, museer, kulturskole, lokaletilskud, fritidsaktiviteter, kulturmedborgerhus, ungdomsskole, naturskole, folkeoplysning og landdistrikter.





15371537






















VejenVejen10771077




Kild

e: D

anm

arks

Sta

tistik

Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.


ÆLDREØKONOMISK POTENTIALE

25,8mio. kr.


33,8 20,7 0,0

Rebild ligger som nr. 26 ud af de 30 landdistriktskommu-ner (hvor nr. 30 er den dyreste), målt på nettoudgiften pr. 65+ årig på ældreområdet. Når vi sammenligner os med de 30 landdistriktskommuner, så bruger Rebild 25,8 mio. kr. mere end landdistriktskommunen i midten på 15. pladsen.

Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for hele ældreområdet pr. indbygger i alderen 65+ år.

Danmarkskortet viser nettoudgifterne pr. ældre i alderen 67+ årige for regnskab 2018 i de 30 landdistriktskommuner.

15.00016.00017.00018.00019.00020.00021.00022.00023.00024.00025.000

Regnskab 2018 Budget 2019 Budget 2020

Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for ældrecentre


Grafen viser udgiftsudviklingen for ældrecentre inkl. fæl-lesområder pr. 65+ årig. I Rebild Kommune er budgettet til elever og servicemedarbejdere indeholdt.

STATISTIKKER

30.000

32.000

34.000

36.000

38.000

40.000

42.000

44.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for ældreområdet - i alt


5.0006.0007.0008.0009.000

10.00011.00012.00013.00014.00015.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for hjemmehjælp


Grafen viser udgiftsudviklingen for hjemmehjælp inkl. fællesområder pr. 65+ årig. I Rebild Kommune er bud-gettet til de private leverandører af §83, budget til biler og myndighedspuljen indeholdt.

Ældreområdet indeholder blandt andet: Ældrecentre, hjemmepleje, sygepleje, hjælpemidler, fore-byggende/aflastning/akutpladser og andre fællesudgifter.





3292532925


























Kild

e: D

anm

arks

Sta

tistik

Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.


VOKSNE - SÆRLIGE BEHOVØKONOMISK POTENTIALE

0 mio. kr.


0,0 -48,4 -53,2

Rebild ligger som nr. 1 ud af de 30 landdistriktskommuner (hvor nr. 30 er den dyreste), målt på nettoudgiften til voks-ne med særlige behov. Når vi sammenligner os med de 30 landdistriktskommuner, så bruger Rebild 48,4 mio. kr. min-dre end landdistriktskommunen i midten på 15. pladsen.

Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for voksne med særlige behov pr. indbygger i alderen 18-64 år.

Danmarkskortet viser nettoudgifterne pr. indbygger fra budget 2020 for personlig støtte og pasning af perso-ner med handicap. Herunder bostøtte og BPA-ordninger.

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for længerevarende botilbud


Grafen viser udgiftsudviklingen for botilbud til længere-varende ophold pr. 18-64 årig.

STATISTIKKER

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for voksne med særlige behov


1.300

1.350

1.400

1.450

1.500

1.550

1.600

1.650

1.700

1.750


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for midlertidige botilbud


Grafen viser udgiftsudviklingen for botilbud til midlerti-dige ophold pr. 18-64 årig.

Voksne – særlige behov indeholder blandt andet: Midlertidige og længerevarende botilbud, personlig støtte og pasning af personer med handicap, beskyttet beskæfti-gelse, samværstilbud og ledsagerordninger.

AssensAssens754754




126126















NyborgNyborg650650







VejenVejen926926

ViborgViborg889889



Kild

e: D

anm

arks

Sta

tistik


Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.

SUNDHEDØKONOMISK POTENTIALE

0 mio. kr.


0,0 -18,3 -24,7

Rebild ligger som nr. 4 ud af de 30 landdistriktskommuner (hvor nr. 30 er den dyreste), målt på nettoudgiften pr. ind-bygger for hele sundhedsområdet. Når vi sammenligner os med de 30 landdistriktskommuner, så bruger Rebild 18,3 mio. kr. mindre end kommunen i midten på 15. pladsen.

Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for genoptræning pr. indbygger. Herunder rehabilitering og kommunal/privat genoptræning.

Danmarkskortet viser nettoudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2018 for hele sundhedsområdet i de 30 landdi-striktskommuner.

050

100150200250300350400450500


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling for sundhedsfremme og forebyggelse


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for sundhedsfremme og forebyggelse pr. indbygger. Her-under drift af sundhedscenter og børn og bevægelse.

STATISTIKKER

250

300

350

400

450

500


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for genoptræning


4.200

4.400

4.600

4.800

5.000

5.200

5.400

5.600

5.800

6.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for sundhed - i alt


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for hele sundhedsområdet pr. indbygger. Den samlede graf for sundhed afspejler i høj grad udviklingen for den kom-munale medfinansiering, som udgør 65-75% af de samle-de udgifter på sundhedsområdet.

Sundhedsområdet indeholder blandt andet:Kommunal medfinansiering, genoptræning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, tandpleje og sundhedspleje.





72737273






















VejenVejen53675367




Kild

e: D

anm

arks

Sta

tistik

Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.


VEJE OG EJENDOMMEØKONOMISK POTENTIALE

0 mio. kr.


0,0 -10,2 -13,3

Rebild ligger som nr. 6 ud af de 30 landdistriktskommu-ner (hvor nr. 30 er den dyreste), målt på nettoudgiften til transport/infrastruktur. Når vi sammenligner os med de 30 landdistriktskommuner, så bruger Rebild 10,2 mio. kr. min-dre end landdistriktskommunen i midten på 15. pladsen.

Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for veje og ejendomme pr. indbygger.

Danmarkskortet viser nettoudgiften pr. indbygger fra regnskab 2018 for transport og infrastruktur i de 30 land-distrikstkommuner.

0

100

200

300

400

500

600

700


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for vejvedligehold


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for vejvedligehold pr. indbygger.

STATISTIKKER

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for veje og ejendomme - i alt


0

50

100

150

200

250

300


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for grønne områder


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for grønne områder pr. indbygger.

Veje og ejendomme indeholder blandt andet: Ejendomme, grønne områder, vintertjeneste, vejvedlige-hold og busdrift.





28542854






















VejenVejen20832083




Kild

e: D

anm

arks

Sta

tistik

Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.


NATUR OG VANDLØBØKONOMISK POTENTIALE

3,1 mio. kr.


4,2 3,1 0,0

Rebild ligger som nr. 26 ud af de 30 landdistriktskommu-ner (hvor nr. 30 er den dyreste), målt på nettoudgiften til natur- og miljøbeskyttelse og vandløbsvæsen. Når vi sam-menligner os med de 30 landdistriktskommuner, så bru-ger Rebild 3,1 mio. kr. mere end landdistriktskommunen i midten på 15. pladsen.

Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for natur og miljø pr. indbygger.

0

10

20

30

40

50

60


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for naturbeskyttelse


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for naturbeskyttelse pr. indbygger.

STATISTIKKER

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter natur og miljø - i alt


0

50

100

150

200

250


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for miljøbeskyttelse


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for miljøbeskyttelse pr. indbygger.

Natur og vandløb indeholder blandt andet: Naturbeskyttelse, vandløbsvæsen og miljøbeskyttelse.

Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.


ADMINISTRATIONØKONOMISK POTENTIALE

0 mio. kr.


0,0 -19,8 -26,4

Rebild ligger som nr. 8 ud af de 30 landdistriktskommuner (hvor nr. 30 er den dyreste), målt på nettoudgiften pr. ind-bygger for sekretariat og forvaltning. Når vi sammenligner os med de 30 landdistriktskommuner, så bruger Rebild 19,8 mio. kr. mindre end landdistriktskommunen i midten på 15. pladsen.

Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for hele administrationen pr. indbygger.

Danmarkskortet viser nettoudgifterne pr. indbygger fra budget 2020 for sekretariat og forvaltning.

0

50

100

150

200

250

300

350


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for erhverv og turisme


Grafen viser udgiftsudviklingen i perioden 2016-2020 for erhverv og turisme pr. indbygger.

STATISTIKKER

6.000

6.200

6.400

6.600

6.800

7.000

7.200

7.400

7.600

7.800


Kr. p

r. in

dbyg

ger

Udvikling i nettoudgifter for administration - i alt


Administration indeholder blandt andet: Politisk organisation, administrativ organisering, erhvers-udvikling og lønpuljer til eksempelvis barsel og tjeneste-mandspension





68216821






















VejenVejen26192619




Kild

e: D

anm

arks

Sta

tistik

Kild

e: R

ebild

Kom

mun

e, b

aser

et p

å ud

træ

k fr

a D

anm

arks

Sta

tistik

.


Notat om plakater (planlagt til Visionsseminar 2020 ...2020)/13-05... · Notat om plakater (planlagt til Visionsseminar 2020) – Budget 2021-24 Plakater /råderumspakker Nedenfor

Documents