Notat om bolignedrivning i det åbne land

Notat om flytning fra land til by, om energiforholdene i de tiloversblevne bygninger på landet og om mulighederne i en planlagt afvikling af bygninger i nogle områder til fordel for udvikling i andre

DET ÅBNE LAND – UDVIKLING KRÆVER OPRYDNING

DET ÅBNE LANDDET ØKOLOGISKE RÅD

2

der konstateres det, at den generelt er ringe. Det mere end antydes, at nedrivning nok er den mest fremkommelige og samfundsøko-nomisk billigste form for oprydning. Samtidig er boligmarkedet i det åbne land helt i bund, huspriserne er lave, og ejerne har meget ringe muligheder for at investere i bygningsforbed-ring i de bevaringsværdige bygninger.

Udgangspunktet for dette notat er derfor, at der vil være udviklingsmæssige og energi-mæssige fordele forbundet med at nedrive tiloversblevne bygninger i det åbne land, men at det er nødvendigt at skabe nye økonomiske og lovmæssige rammer for, at det kan ske.

Der er en klar tendens til, at urbaniseringen fortsætter i Danmark. Flere og flere flytter fra land til by. Det har allerede fået alvorlige konsekvenser i det åbne land. Statens Bygge-forskningsinstitut skønner således, at omkring 60.000 bygninger er blevet tilovers, og flere undersøgelser og rapporter, som er udarbejdet i de senere år, peger meget direkte på, at der med fraflytningen opstår et behov for ”op-rydning” af tiloversblevne og delvist forladte bygninger.

Der findes efter Det Økologiske Råds vidende ikke egentlige rapporter, som kortlægger den energimæssige tilstand af de tiloversblevne bygninger i det åbne land, men adskillige ste-

SPAR ENERGII DET ÅBNE LAND

Bygninger, der nedrives i det åbne land, er energimæssigt i en meget ringere tilstand end de bygninger, som beboerne flytter til.

En oprydning vil både genskabe flere af det åbne lands kvaliteter og reducere udbud-det af dårlige og usælgelige huse. Herved skabes en bedre balance mellem beboere og bygninger, og der vil forhåbentlig igen opstå et marked for boliger på landet. Det vil give husejerne mulighed for at investere i forbedringer af de tilbageblevne bygninger, og der-ved kan de affolkede områder i det åbne land blive mere attraktive. Måske kan de endda få karakter af ”vinderområder”.

En nedrivningsindsats kan fokuseres, så der bliver skabt sammenhængende områder i det åbne land uden bebyggelse. Det kan øge områdernes rekreative værdi og/eller skaffe plads til placering af vindmøller på land langt fra naboer. Herved skabes lokale udviklings-muligheder, og den danske omstilling til vedvarende energi bliver billigere. En planlagt ”oprydning”, som gør bosætningen mere koncentreret, giver desuden kommunerne mu-lighed for at spare på omkostningerne til både infrastruktur og velfærdsydelser til borge-re, der i dag bor spredt i det åbne land

12

3


3

De 70 kommuner, som i dag kan søge puljen til nedrivning i det åbne land, bør forpligtes til at planlægge både udvikling og afvikling. Dette skal ske i et samarbejde hen over kommune-grænserne.

I forbindelse med planlægningen af afviklin-gen skal kommunerne søge at skabe større sammenhængende landskabsområder, hvor der kan ske udvikling baseret på en forbedret herlighedsværdi, eller hvor arealerne f.eks. kan benyttes til opstilling af nye vindmøller på land, som ikke generer naboer.

Der skal arbejdes både med at ”rydde op” i den spredte bebyggelse i det åbne land og med at vende forfaldet i mindre bebyggelser og landsbyer til udvikling. I den forbindelse er nedrivning af forfaldne og overflødige byg-ninger et vigtigt virkemiddel. Den nuværende nedrivningspulje bør derfor fordobles i de kom-

For at genskabe markedet for boliger i det åbne land, må herlighedsværdierne på landet forbedres, og der må skabes bedre overens-stemmelse mellem udbud og efterspørgsel efter bygninger. Det skal kommunerne sikre gennem oprydning i den overflødige bolig-masse. Målet med denne indsats skal være at få fjernet de omkring 60.000 bygninger, som ifølge Statens Byggeforskningsinstitut i dag er direkte til overs.

Den sammenhængende afviklings- og udvik-lingsindsats skal ske på en måde, som gør det attraktivt for mere ressourcestærke borgere at flytte til de omfattede områder.

DET ØKOLOGISKE RÅDS ANBEFALINGER

1. De overflødige bygninger i det åbne land bør nedrives for at skabe bedre finansieringsmuligheder for renovering af de øvrige bygninger og for nybyggeri

2. De berørte kommuner bør pålægges krav om at planlægge den nødvendige udvikling og afvikling i det åbne land samtidig med, at de gives bedre økonomiske og lovmæssige muligheder for en målrettet ”oprydning”

I nyere udbygningsområder nær ved de større byer er der succes med at udbyde større grun-de til moderne bofællesskaber. Skal denne metode fungere i det åbne land, skal der laves samlede udbud af nye grunde for at tiltrække en kritisk masse af nye beboere. Det kunne gøres ved, at de ryddede grunde opkøbes og udbydes samlet som nye boligområder. Det vil kunne tiltrække børnefamilier og yngre er-hvervsaktive borgere og være med til at rette op på den skæve aldersfordeling i det åbne land.

mende år, og de ekstra midler skal forbeholdes kommuner, som arbejder efter en planlagt afviklingsmodel, hvor ”oprydning” prioriteres frem for spredt og tilfældig nedrivning.

Lovgivningen bør ændres, så kommunerne får bedre økonomiske redskaber til at hjælpe de borgere, som fortsat bor på landet i åbenlyst nedslidte eller uhensigtsmæssigt beliggende bygninger, men som ikke selv har råd til at forbedre eller rive dem ned. Kommunerne skal have mulighed for genhusning og bør sikre, at den sker på en måde, der styrker de udpegede udviklingsområder. Et redskab kunne være en øget ret til at kon-demnere forfaldne bygninger og ekspropriere bygninger, som vil komme til at ligge som uhensigtsmæssige hindringer for en planlagt ændret brug af de pågældende områder.


4

ejendomspriserne på landet stiger igen. Det vil give husejerne mulighed for at foretage inve-steringer, der forbedrer både energieffektivitet og komfort i de tilbageblevne bygninger.

Der kan etableres en ”skrotningsordning” for ejere af udtjente bygninger. Det vil give kom-munerne bedre muligheder for at gennemføre nedrivninger som en del af en samlet planlagt strategi for revitalisering af det åbne land.

Generelt er mange bygninger i det åbne land – både de fritliggende og landsbybebyggelserne - i en energimæssigt ringe stand. Derfor vil en målrettet nedrivning af de 60.000 bygninger, som skønnes at være overflødige, kunne fjerne de værste og mest utidssvarende energislu-gere.

Nedrivningen kan sikre bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på boligmarkedet, så

3. Nedrivning bør fokusere på de energimæssigt ringeste bygninger

En række kommuner har i kraft af deres be-liggenhed en turistmæssig attraktionsværdi, som gør, at en del af de bedre tiloversblevne bygninger kan sælges som fritidshuse. Disse kommuner bør gennem kommune- og lokal-planlægningen udpege landsbyer og bebyggel-ser i det åbne land, hvor husene enten må eller ikke må sælges til fritidsbrug.

Det gør mange kommuner allerede, men ikke alle er lige gode til at planlægge eller lige be-

vidste om omfanget af opgaven med at sanere den nedslidte boligmasse og sikre formålstjen-lig anvendelse af overskydende bygninger.

En planlagt udpegning af huse til fritidsbrug vil øge efterspørgslen på huse og dermed salgspriserne. I mange tilfælde vil sommer-husejerne investere i forbedringer af boligen ligesom energiforbruget vil falde, fordi husene, der ofte er dårligt isolerede, ikke vil blive brugt meget om vinteren.

4. Udpegning af fritidsområder bør ske i kommuner med sådanne attraktionsmuligheder

Eventuelt billedetekst til billedetnedenfor


5

beliggende ubeboede eller dårlige huse beboet af ældre og socialt udsatte borgere. Samtidig er det svært at tiltrække mere velstillede og erhvervsaktive skatteydere til det åbne land.

Skabelsen af færre, men mere levedygtige lokalsamfund og oprydning i den forfaldne spredte boligmasse kan således give landkom-munerne en bedre økonomi.

Det er svært for kommunerne at gennemføre en planlagt ”ombygning” i det åbne land, fordi lovgivningen ikke giver dem nok redskaber til formålet, og fordi de i reglen har en stram økonomi.

Modsat er det dyrt at sikre velfærdsydelser, kollektiv trafik og vedligehold af veje og anden infrastruktur i landområder med mange spredt

5. Planlagt afvikling kan give kommunerne bedre økonomiske muligheder for at fokusere indsatsen

6. Planlagt afvikling og udvikling i det åbne land skal ske i et samarbejde

7. Den offentlige transport i det åbne land bør forbedres og koncentreres

En planlagt afvikling og udvikling i det åbne land må ske i et samarbejde mellem stat, kommune, kreditforeninger/finansieringsinsti-tutter, ejere og lokalsamfund m.fl., sådan som Statens Byggeforskningsinstitut har foreslået.

Mange af de estimerede 60.000 forfaldne og overflødige bygninger i det åbne land er formentlig fortsat belånt, ofte uden de store muligheder for at långiverne som f.eks. kre-ditforeningerne kan få deres udlån tilbage. Oprydningsarbejdet er således ikke kun et spørgsmål om at tilvejebringe de ca. 100.000 kr. pr bygning til at dække nedrivningsomkost-ninger, som SBi anslår. Der skal også indgås aftaler med kreditforeninger og andre kredi-torer med pant i bygningerne om en rimelig solidarisk dækning af underskud.

En støtte til nedrivninger i det åbne land må ikke udvikle sig til en støtteordning for inve-storer, som herved sikres mod tab i bygninger, der allerede ligger hen som ruiner. Modsat kan oprydningen formentlig heller ikke gennemfø-res uden forlig med kreditorerne, så det bliver økonomisk muligt at gennemføre oprydnin-gen.

De samme långivere har jo også finansieret de mange bygninger, som må forventes at stige i værdi ved en sådan planlagt af- og udvikling i det åbne land. Denne forbedrede sikring af andre udestående lån må indgå i en samlet vurdering af omkostningerne ved en oprydning i det åbne land.

Kollektiv transport er dyr i det åbne land med spredte bebyggelser. Man kommer ikke udenom, at bilen må spille en større rolle her end i og omkring de større byer. På den anden side er der også behov for, at beboere uden bil kan bo på landet. Der findes allerede puljer til fremme af kollektiv transport i det åbne land, og de bør forøges. Men forudsætningen for at få del i midlerne bør være, at de bliver brugt i de udpegede udviklingsområder, således at de ekstra penge er med til at gøre det åbne land mere attraktivt.

Den kollektive transport på landet i dag er ofte inde i en ond cirkel. Der er for få passagerer, fordi der er for få og for dårlige forbindelser - og der nedlægges ruter og afgange, fordi der er for få passagerer. Men når bosætningen bliver samlet mere, kan man forbedre den offentlige transport i udviklingsområderne. Der vil være færre områder, hvor busserne skal køre langt, og dermed kan de mere velfunge-rende områder sikres en ordentlig betjening.


6

Dette notat har fokus på landdistrikter længe-re væk fra de største byer. Disse er lysegrønne på nedenstående kort.

I forbindelse med udarbejdelsen af Landsplan-redegørelsen 2013 blev Danmark opdelt i fire zoner på baggrund af en opdeling på sogneni-veau. Dette kan bedre og mere præcist ansku-eliggøre udfordringernes omfang og placering.

DET ÅBNE LAND

Hjørring

Byområder i eller tæt på de største byer

Byområder længere væk fra de strste byer

Landdistrikter tæt på de største byer

Landdistrikter længere væk fra de største byer

Småøer

Frederikshavn

Brønderslev

Jammerbugt

Aalborg

Thisted

Lyngby-TaarbækGentofte

KøbenhavnTårnby

Dragør

Morsø

Lemvig

Vesthimmerland

Rebild

Skive

Struer

RandersViborg

Holstebro

Herning

Favrskov

Aarhus

Odder

Samsø

KoldingVejen

Fredericia

Esbjerg

Tønder

Fanø

Haderslev

AabenraaSønderborg

Ærø Langeland

LollandGuldborgsund

Vordingborg

Næstved

SlagelseFaxe

Stevns

KøgeRingstedSorø

HolbækKalundborg

Odsherred

Gribskov Helsingør

Bornholm

Læsø

HalsnæsHillerød

Frederikssund

Lejre

Roskilde

Solrød

Greve

Fredensborg

HørsholmRudersdal

Allerød

FuresøEgedal

Svenborg

Nyborg

Kerteminde

Odense

NordfynMiddelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Skanderborg

Horsens

HedenstedVejle

Ikast-BrandeRingkøbing-Skjern

VardeBillund

Norddjurs

Syddjurs

Silkeborg

Danmarkskort over områdetyper

Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Land- distrikter, ”Udvikling af landdistrikter – en værktøjskasse” 2013


7

Befolkning 1. januar 2013 fordelt på område-typer. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Land-distrikter, 2013

Selvom områderne geografisk dækker en rime-lig stor del af Danmark, så er det under 15 % af befolkningen, som i dag bor i disse områder.

Område Beskrivelse af område Antal Pct.

Byområder i eller tæt på de største byer

Mindst halvdelen af borgerne bor i byer med over 3.000 indbyggere og inden for en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.

3.313.491 59,1

Byområder længere væk fra de største byer

Mindst halvdelen af indbyggerne bor i byer med over 3.000 indbyg-gere og mere end en halv times kørsel fra et af de største byområ-der i landet.

759.210 13,6

Landdistrikter tæt på de største byer

Mere end halvdelen af indbyggerne bor uden for byer med over 3.000 indbyggere og inden for en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.

711.101 12,7

Landdistrikter længere væk fra de største byer

Mere end halvdelen af indbyggerne bor uden for byer med over 3.000 indbyggere og mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.

801.352 14,3

Hele landet 5.602.628 100


8

re væk fra de større byer” og kommuner an-givet med mørkegrønt på nedenstående kort med tilbagegang i befolkningstallet.

Sammenholdes kortet fra Landsplanredegørel-sen med kortet over befolkningsudviklingen i kommunerne ses et klart sammenfald mellem områder defineret som ”Landdistrikter længe-

2,5 +

1 - 2,5

0 - 1

- 0

Hjørring

Frederikshavn

Brønderslev

Jammerbugt

Aalborg

Thisted

Lyngby-TaarbækGentofte

KøbenhavnTårnby

Dragør

Morsø

Lemvig

Vesthimmerland

Rebild

Skive

Struer

RandersViborg

Holstebro

Herning

Favrskov

Aarhus

Odder

Samsø

KoldingVejen

Fredericia

Esbjerg

Tønder

Fanø

Haderslev

AabenraaSønderborg

Ærø Langeland

LollandGuldborgsund

Vordingborg

Næstved

SlagelseFaxe

Stevns

KøgeRingstedSorø

HolbækKalundborg

Odsherred

Gribskov Helsingør

Bornholm

Læsø

HalsnæsHillerød

Frederikssund

Lejre

Roskilde

Solrød

Greve

Fredensborg

HørsholmRudersdal

Allerød

FuresøEgedal

Svenborg

Nyborg

Kerteminde

Odense

NordfynMiddelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Skanderborg

Horsens

HedenstedVejle

Ikast-BrandeRingkøbing-Skjern

VardeBillund

Norddjurs

Syddjurs

Silkeborg

Kort over befolkningsudviklingen i pct. 2007 - 2012


9

de udslidte overskydende huse formentligt fortsat er belånt.

Energimæssigt er dette også et problem, fordi vanskelighederne med at optage lån også ram-mer de brugbare bygninger. Ofte kan de trænge til et kvalitetsløft – komfortmæssigt som ener-gimæssigt. Når man ikke kan låne, er det ikke muligt at investere i energiforbedringer, og de økonomiske, energimæssige og komfortmæs-sige gevinster, som ofte hurtigt kan betale sig selv hjem, kan ikke gennemføres.

Der bør derfor etableres et samarbejde mellem offentlige myndigheder, finansieringsinstitu-tioner og faglige eksperter, som kan opstille målrettede løsninger for boligbygninger i det åbne land langt fra de større byer.

I 2014 har der været stor mediefokus på bo-ligmarkedet i Danmarks yderområder og de økonomiske problemer, mange husejere på landet oplever.

Handlen med boliger i det åbne land langt væk fra større byer går meget trægt og er nogle steder stort set gået i stå. Huspriserne er lave, og i mange tilfælde er det ikke muligt at opta-ge hverken banklån eller realkreditlån til køb af bygninger i disse områder.

Der vil i det åbne land sjældent være garanti for, at en ejendom kan sælges inden for seks måneder, sådan som realkreditloven kræver. Det betyder, at selv om der kan findes købere, kan en handel ikke gennemføres, fordi det er umuligt at belåne bygningen. Derfor er en del boligejere i praksis bundet til at blive boende, selv om de ønsker at flytte, og selv om der faktisk er købere. Derfor er ejendomssalget i det åbne land gået i stå.

Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler således, at de overskydende 60.000 for-ladte og nedslidte ejendomme i det åbne land rives ned for at skabe en bedre balan-ce mellem udbud og efterspørgsel. Dette sætter dog mulige långivere med pant i bygningerne i en svær situation, da en del af

DEN ØKONOMISKE VIRKELIGHED I DET

ÅBNE LAND

”Inden for det seneste halve års tid, er det blevet meget svært at låne til boligkøb i landzonerne. Det er et kæmpe problem. Dem, der vil sælge, kan ikke sælge, og dem, der gerne vil købe, må ikke låne”, siger Carsten Abild, formand for Landsbyerne i Danmark.

”Det betyder, at der er nogle huse, der er meget vanskelige eller i værste fald umulige at sælge. Hvis man ikke holder sig til den meget fine regel (red. Re-alkreditloven siger, at man kun kan give lån til ejendomme, der vurderes at kunne omsættes igen inden for seks måneder), så kommer alle i Danmark til at betale en højere pris for at låne penge. Derfor vil der være områder, som realkreditinstitutterne ikke kan låne ud til, ” siger Ane Arnth Jensen, direktør for Realkreditrådet.

Kilde: Artikel fra Ritzau, 1.7.2013

”


10

I store områder af Danmark har de nuværende brugere af bygningen ikke mulighed for at foretage den nødvendige investering, da de ikke kan låne til investeringen. Bygningernes tilstand og beliggenhed er så dårlig, at ingen finansieringsinstitutter vil binde an med lån-givning, alene fordi investeringen ikke vil af-spejles i en eventuel handelsværdi, og dermed skabe sikkerhed for lånet.

Størstedelen af bygningerne i landsbyerne og i det åbne land opvarmes i dag af med forti-dens opvarmningsmetoder i form af olie, el og brændeovn.

Der skal derfor ekstra fokus på disse bygninger, som på et tidspunkt skal konverteres til en moderne opvarmningsform - normalt en var-mepumpe, da der er tale om bygninger uden for det kollektive system.

For at skabe denne forandring, er der dog flere barrierer, som skal fjernes. For rigtig mange bygninger i landsbyerne eller i det åbne land er i en energimæssigt ringe kvalitet. Hvis en varmepumpe-løsning skal kunne fungere i bygninger, som er bevaringsværdige, skal bygningen ofte først efterisoleres og generelt opgraderes, og det kræver investeringer.

MODERNE VARMEFORSYNING KRÆVER

ENERGIFORBEDRINGER


11

udgør de kun cirka 13 procent. Alene i de sidste tyve år er beskæftigelsen i landbrug og frem-stillingsindustri tilsammen faldet fra 596.000 personer til 306.000 personer. En stor del af de forsvundne job fandtes i områder uden for de store byer eller i deres forstæder. Der er tale om en grundlæggende forandring af landets økonomiske struktur og geografi med vidt-rækkende effekter økonomisk, demografisk og socialt for store dele af landet.

Boligmarkedet uden for landets vækstområder påvirkes således af faldende efterspørgsel samtidig med et stigende udbud. Der sker en tydelig, strukturel bevægelse fra land og

Der er i den senere tid udgivet en række rapporter om situation i det åbne land. I det følgende kapitel refereres de vigtigste af disse som udgangspunkt for Det Økologiske Råds anbefalinger til indsatser.

RAPPORTER OM SITUATIONEN I

DET ÅBNE LAND

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT:

”BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER”

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) udgav i 2014 rapporten ”Boligmarkedet uden for de store byer”. Formålet var at undersøge lokale muligheder for at skabe et boligmarked i ba-lance uden for vækstområderne under hensyn til den fortsatte afvandring fra land til by.SBi tog udgangspunkt i lokale forhold i tre typiske kommuner, som er valgt ud fra deres geografiske placering, og fordi de bevidst har arbejdet med problemstillingen.

DEN STRUKTURELLE UDVIKLINGVed midten af det tyvende århundrede stod de primære og sekundære erhverv for langt mere end halvdelen af beskæftigelsen, men i dag

”Kilde: SBi’s Rapport: ”Boligmarkedet uden for de store byer”, 2014


12

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

910

810

710

610

510

410

310

210

110

10

Årets 1. kvartal

Hjørring, solgt

Hjørring, udbudt

Thisted, solgt

Thisted, udbudt

Faaborg-Midtfyn, solgt

Faaborg-Midtfyn, udbudt

STIGENDE ANDEL AF ÆLDRE BORGEREDen demografiske udvikling i landdistrikterne udgør en voksende udfordring. Stadig flere unge flytter fra landet, og tilflytning af per-soner i den erhvervsaktive alder falder. Resul-tatet er, at befolkningens gennemsnitsalder stiger hastigt, og det vil på længere sigt fjerne en god del af efterspørgslen på boligmarkedet uden for de store byer. Den demografiske ud-vikling har således medvirket til, at boligmar-kedet i dele af landet reelt er brudt sammen, idet det potentielle udbud af boliger stiger på et marked, der i forvejen er præget af et over-udbud og stærk nedgang i boligsalget.

INTET MARKED FOR FALDEFÆRDIGE BYGNINGERI dele af landområderne ligger mange nedslid-te og dårligt vedligeholdte bygninger. Disse lav-kvalitetsejendomme er i dag åbenlyst usælgelige, og som udviklingen tegner sig, vil der heller ikke blive behov for dem i de næste mange år.

De nedslidte og overflødige boliger skal tilpas-ses til markedets nye realiteter. Dette påhviler i dag de ramte bygningsejere og deres kom-muner. Men da der ikke er en egentlig mar-kedsværdi af boliger, bliver nedrivning en ren omkostning, som ejeren måske ikke kan eller vil påtage sig. Renovering af disse ejendomme vil som hovedregel ikke være økonomisk ren-tabel på grund af manglende efterspørgsel.

Når markedet således ikke har kunnet - eller forventes at kunne - løse problemet, er det nødvendigt at overveje samfundsmæssige løsninger, f.eks. i form af systematiske nedriv-ninger. Men det er ikke så ligetil, for på trods af at de statslige nedrivningspuljer har været et nyttigt værktøj for kommunerne, er sagerne ofte komplekse og tidskrævende i forhold til sociale hensyn. Kommunerne har ikke økonomi til at købe og nedrive de tomme eller falde-færdige ejendomme i et omfang, der svarer til behovet.

mindre byer mod større bysamfund, og den foregår på alle niveauer.

Det stigende udbud af boliger uden for vækst-områder består for en dels vedkommende tilmed af utidssvarende boliger. Resultatet er derfor et stigende antal ubeboede, usælgeli-ge huse, som reelt ikke længere er en del af boligmarkedet. Store infrastrukturprojekter har i nogen grad kunnet kompensere for den-ne udvikling ved at øge mobiliteten fra by til land, men med krisens gennemslag i 2008 er begrænsningerne ved denne politik blevet tydeligere.

BOLIGMARKEDET I DAGStore dele af boligmarkedet uden for de store byer er nu præget af stilstand i form af mang-lende efterspørgsel, og mange ejere er stavns-bundne til deres boliger, fordi de ikke kan sælges uden tab. Disse dele af boligmarkedet vil være nødt til at tilpasse sig de nye realiteter med vigende efterspørgsel efter boliger og erhvervsbygninger.

Tilpasningen er vanskelig med fordoblingen af udbudte ejendomme og halvering af antal handler. Det er simpelthen ikke tilstrækkeligt blot at give prisnedslag.

Antal parcelhuse udbudt til salg og solgte parcelhuse i perioden 2004-13 i kommunerne Faaborg-Midtfyn, Thisted og Hjørring. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Kilde: SBi’s Rapport, ”Boligmarkedet uden for de store byer”, 2014


13

indsats” i det åbne land samtidig vil kunne bidrage til lokal beskæftigelse og omsætning

BRUG FOR LANGSIGTET INDSATSNogle steder, men slet ikke alle, kan den ugun-stige udvikling vendes, men det er vanskeligt at planlægge for en sådan udvikling. Der skal et langt sejt træk til, idet det tager mindst 10 år selv med stort lokalt engagement og diverse offentlige midler og fondstilskud at stabilisere eller vende en negativ udvikling i områdebyer og lokalbyer gennem nedrivning og byfornyelse.

FOKUS PÅ SOCIAL KAPITAL OG ILDSJÆLEDer er brug for lokale ildsjæle og social kapital i landdistrikterne, hvis de skal udvikle sig bære-dygtigt. Det er ikke kun den finansielle kapital, som afgør, hvilke af de mindre bysamfund, som har et fremtidigt udviklingspotentiale. Civilsamfundets karakter og styrke udgør en succesfaktor, som skiller bæredygtige lokal-samfund fra ikke-bæredygtige. Her er det vigtigt at bemærke, at mange landsbyers sociale kapital synes at være bundet op på relativt få energiske og engagerede enkelt-personer. En ensidig satsning på en lokalitets eksisterende sociale kapital kan derfor være et usikkert grundlag for at sikre lokalsamfundets udvikling og fremtid.

SIKRE RAMMER FOR INVESTERINGDet er en stor opgave for kommunerne at skabe sikre rammer for investering i ”opryd-ningen”. Der er ikke økonomiske resurser til bare at begynde fra en ende af med at rydde op, rive udtjente huse ned og forskønne fæl-lesarealer og veje.

Derfor kræves en målrettet indsats med skarp planlægning og prioritering, og kommunerne er nødt til at begrænse deres indsats til pri-oriterede områder inden for kommunegræn-serne.

Det er uundgåeligt, at kommunerne må i gang med at beslutte, hvilke områder der skal ud-vikles, og hvilke der skal afvikles. For områder med udviklingspotentiale må der udarbejdes planer, som bl.a. kortlægger eksisterende værdier og viser, hvad de frigjorte arealer skal bruges til, når de udtjente huse er væk. Tilfæl-digt tilgroede tomter er ligeså uheldige som ruiner.

PARTNERSKABER OM OPRYDNING I UD-TJENTE BYGNINGERFor at overkomme den økonomiske opgave med at rydde op, anbefaler SBi’s rapport, at der bør udvikles en form for partnerskaber, hvor interessenter som stat, kommune, kre-ditforeninger/finansieringsinstitutter, ejere og lokalsamfund arbejder sammen i en gensi-digt forpligtende og langsigtet indsats. Flere kommuner har allerede iværksat et tæt og formaliseret samarbejde mellem lokalsamfund og kommune. Mindre kommunale tilskud har i kombination med lokalsamfundets frivillige indsats igangsat en oprydning og renovering af bygningsmassen.

BYFORNYELSESINDSATSSBi anbefaler at anvende den offentlige støtte til byfornyelse, som først i de seneste år er blevet taget i brug uden for de store byers cen-trale bydele. Ca. 5 pct. af landets ca. 1,2 mio. parcel- og stuehuse m.m. udgøres af små, utidssvarende og misligholdte boliger. Det giver samlet et nedrivningsbehov på omkring 50-60.000 ejendomme, der med en anslået nedrivningspris på 100.000 kr. pr. ejendom beløber sig til 5-6 mia. kr. Det svarer til en årlig udgift på en halv mia. kr. i en tiårig periode. Heroverfor stiller rapporten dagens midler til en byfornyelsesindsats på 285 mio. kr. årligt. I rapporten påpeges også, at en ”oprydnings-


14

planlægning bør udarbejdes i tæt samarbejde med områdernes beboere og kommuner og gerne også i samspil med finansieringsselska-ber og staten.

For at kunne gennemføre den store økonomi-ske opgave for bygningsejerne, lokalsamfun-dene og kommunerne med at nedrive og i nog-le tilfælde renovere utidssvarende bygninger i det åbne land, bør det overvejes at udvikle partnerskaber, hvor stat, kommuner, kreditfor-eninger/finansieringsinstitutter, boligejere og lokalsamfund arbejder sammen. Formålet er at etablere en gensidigt forpligtende og lang-sigtet indsats for at forbedre og rydde op i de nødlidende lokalsamfund.

Et supplerende middel kan være den offentligt støttede byfornyelse, der først i de seneste år er blevet taget i brug uden for de store byers centrale bydele. En offentligt støttet ordning med tilstrækkelige midler vil kunne sikre, at de dårligste bygninger kan rives ned, og at der kan skabes grønne arealer. Det er ikke nogen let øvelse for kommunerne, da der er mange følelser og sociale hensyn forbundet med ændringerne. Og det tager adskillige år med stort lokalt engagement og diverse offentlige midler samt fondstilskud at stabilisere eller vende en negativ udvikling i småbyer og lokal-samfund gennem nedrivning og byfornyelse. Så det er om snarest at komme i gang.

Dansk Byplanlaboratorium (DBL) udgav i janu-ar 2014 rapporten ”Vejkantsdanmarks Frem-tid”. Rapporten tager sit udgangspunkt i de mange danske landsbyer, som ligger på begge sider af hovedvejen eller gennemfartsvejen, og opstiller fire scenariet for udvikling af ”Skrum-pelev”. Rapporten rummer en række gode fakta om netop denne type landsbyer og deres typiske indbyggere.

Rapporten beskriver, at kommunalbestyrelser med landdistriktsområder i tilbagegang ikke kan komme uden om at skulle prioritere, plan-lægge og beslutte hvilke områder i kommu-nen, der har potentiale for udvikling, og hvor det giver bedst mening at nedrive tomme og overflødige boliger.

Som en konsekvens af strukturændringerne står vi i dele af landet med mange overflødige boliger, der ikke er efterspørgsel efter. Boliger-ne lever typisk ikke op til dagens standard med hensyn til komfort, energiforbrug og planløs-ning. Også DBL skønner, på baggrund af Dan-marks Statistiks opgørelse af ledige boliger, at henved 60.000 af husene er overflødige. Derfor er der et potentiale for at nedrive disse med henblik på at skabe investeringssikkerhed og udvikling.

Det er nødvendigt med en kommunal plan-lægning, der kan bane vejen for den fornødne investeringssikkerhed på ejendomsmarkedet for de øvrige boliger. Formålet er at fremme, at både private boligsøgende og erhvervsinvesto-rer igen skal få øjnene op for landdistrikternes kvaliteter. Større investeringssikkerhed øger samtidig mulighederne for at opnå finansie-ring gennem banker og realkreditinstitutioner.

Indsatsen går ud på at skabe gode livs- og udviklingsvilkår for de op mod 20 procent af befolkningen, der bor i yderområderne, og det gøres ikke kun ved hist og her at rive en udtjent ejendom ned. Der må ske en helheds-orienteret planlægning, hvor bl.a. nedrivninger og offentlig service samtænkes. En sådan

DANSK BYPLANLABORATORIUM:

”VEJKANTSDANMARKS FREMTID””Kilde: ”Der skal afvikles, før der kan udvikles i landdistrikterne”, artikel af Dansk Byplanlabo-ratorium, 2014.


15

Når husene står tomme for længe, forfalder de mere og mere. Faldefærdige huse skæmmer, og i en mindre landsby skal man ikke have ret mange af den slags gamle rønner, før det giver indtryk af en døende by. På den måde udgør de faldefærdige huse en risiko for hele byen, fordi det påvirker tilflytningen og dermed modvirker udvikling, lyder det fra Dansk Byggeri.

Nedrivning skaber udvikling Flere kommuner i fraflytningsområdet ar-bejder aktivt med at få fjernet de boliger, der skæmmer byen for at sikre, at man ikke mister potentielle borgere på den bekostning. Her kan kommunerne skele til hinanden og tage ved lære af de bedste eksempler.

Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik om boligforhold viser, at vi nu har 163.000 ubeboede boliger i Danmark. En del af disse boliger står tomme på grund af ventetid i forbindelse med hussalg, men over halvdelen af boligerne har stået tomme i mere end 1 år og knap 50.000 boliger har ikke været beboet siden 1. januar 2010.

I følge Dansk Byggeri er der især langtidstom-me boliger i kommuner i udkantsdanmark og på de mindre øer, hvor de udgør en betydelig andel af den samlede boligmasse. Samtidig strømmer tilflytterne til de større byer som År-hus og København, hvor det vurderes, at der er behov for 130.000 nye boliger frem mod 2020.

DANSK BYGGERI:

”DET BLIVER SKÆVERE FREM MOD 2020”

CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD:

”BEFOLKNINGENS BOLIGØNSKER”

”

”

Kilde: Dansk Byggeris hjemmeside den 8. april 2014.

Kilde: Center for Bolig og Velfærd, 2009, ”Befolkningens boligønsker”

”Center for Bolig og Velfærd” udgav i august 2009 en undersøgelse af befolkningens boli-gønsker finansiereret af Realdania Forskning.Undersøgelsen gennemføres med jævne mel-lemrum og kan således sammenligne boligøn-skerne i årene 1986, 2001 og 2008 og dermed illustrere udviklingen i præferencer.

Ud fra tallene kan man se, at drømmen om at flytte på landet lever. Mange især unge par un-der 30 samt singler og barnløse par mellem 30 og 59 år ønsker at bo på landet – uden faktisk at gøre det.

Undersøgelsen har imidlertid kun lidt fokus på boliger i landsbyerne og i det åbne land, og kun et enkelt sted angives, at mange gerne

vil flytte ud på landet. Især husstande uden tilknytning til arbejdsmarkedet ønsker ofte at komme væk fra byerne ud til landområderne. Det gælder også mange, der er opvokset på landet og gerne vil tilbage.


16

LDF fokuserer derfor modsat de andre rappor-ter på, at løsningen på problemet med fraflyt-ningen skal findes i at forbedre rammevilkåre-ne for et godt liv på landet med arbejde, bolig og fritid. Regeringens og enkelte kommuners ageren eller mangel på samme bærer efter LDF’s mening en meget stor del af skylden for, at flere fortsat flytter mod byen.

By og land skal samarbejde og er hinandens forudsætninger, hvorimod en decideret storby strategi vil betyde stærkt øget centralisering af alle funktioner og borgere i landet.

LDF er en interesseorganisation, som vare-tager interesser både for områder, som er potentielle udviklingsområder og potentielle afviklingsområder. LDF er afvisende over for afviklingstankegangen og peger generelt på, at rammevilkårene for det åbne land som f.eks. landzoneregler er begrænsende for ud-viklingen af det åbne land.

LDF anfører, at det er kendt, at folk gerne vil flytte fra byen til landet eller landsbyen, men der er barrierer, som gør det svært at realisere. Der findes også modtrends til den overordne-de urbaniserings-trend. Der er folk der flytter fra byen til landet, men der er dog flere, som flytter mod byen.

LANDDISTRIKTERNES FÆLLESRÅD”Kilde: ”Vil regeringen forrykke balancen i Danmark i retning af storbyer og nedlæggel-se af landsbyer? - Udtalelse fra Landdistrik-ternes Fællesråd den 28. februar 2014”.

KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET:

”KOMMUNAL KLIMAGUIDE””Kilde: Klima, Energi og Bygningsministeriet, 2013: ”Kommunal Klimaguide”

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet udgav i august 2013 en ”Kommunal Klimaguide” med en lang række illustrative eksempler på, hvad der med fordel for klimaet kan gøres i de dan-ske kommuner.

Guiden indeholder ikke forslag til en målrettet indsats for en planlagt ”oprydning” i de mange umoderne, usælgelige, forfaldne og tomme bygninger, som i dag skæmmer det åbne land og reducerer incitamentet til at gennemføre en positiv udvikling i det åbne land.


17

største byer er der også et forholdsvist stort overskud af mænd i aldersgruppen 20-29 år. Kvinderne er til gengæld overrepræsenteret i denne aldersgruppe i byområderne i eller tæt på de største byer.

Disse tendenser betyder, at revitalisering af det åbne land har en vanskelig startposition. Der mangler veluddannede kvinder, og den såkaldte kreative klasse er også svagt repræ-senteret i forhold til de større byer.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) har en række rapporter og notater omkring den danske udvikling på deres hjem-mesider. Især data om befolkningssammen-sætningen i landdistrikterne giver et grundlag for en forøget forståelse af problemstillinger og efterfølgende for opstilling af anbefalinger.

Befolkningen i det åbne land består i høj grad af ældre mennesker. Der er en stor overvægt af mænd især i alderen 15 – 25 år. Se grafen nedenfor. I byområder længere væk fra de

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER:

”DEN SKÆVE ALDERS- OG KØNSFORDELING I DET ÅBNE LAND””Kilde ”Webfakta fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter” (25. april 2013) af Mini-steriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Alders- og kønsfordeling pr. 1. januar 2013 i landdistrikterne længst væk fra de største byer. Den blå farve viser overskud af mænd, og den røde farve viser overskud af kvinder. (Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdi-strikter, 1. juli 2013).

”SIMPLE LIVING”” For nogle år tilbage var det en trend at reduce-re sin arbejdsindsats og flytte på landet, hvor leveomkostningerne var tilsvarende reduceret. Trenden var mest udtalt blandt veluddanne-de, som via internettet havde mulighed for distancearbejde og kun ganske få gange var nødt til at møde frem på en arbejdsplads. Det kunne også være freelanceskribenter eller forfattere, som slet ikke havde en egentlig tilknytning til en traditionel arbejdsplads uden for hjemmet.

Men også en række ”bæredygtige boligbebyg-gelser” har set lyset i forlængelse af tankegan-gen om det enkle liv, hvor man via lave omkost-

ninger kunne reducere behovet for indkomst. Mest kendt er ”Friland”, som blev portrætteret i en tv-serie på DR 2 for nogle år siden.

Denne trend har formentlig ikke haft den helt store betydning for flytning fra by til land, men er dog en trend, som stadig kan eksiste-re, selv om de store byer med deres kulturliv og arbejdspladser har stor tiltrækningskraft.

Skal trenden genoplives, er det nok en forud-sætning, at kvaliteterne ved at bo i det åbne land forbedres via en målrettet og planlagt oprydning af utidssvarende overskydende bygninger.

01 02 03 04 05 0

Overskud af mænd

Overskud af kvinder

60 70 80 90 100+

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0


18

Sammenhæng med byfornyelseslovenAnvendelsesområdet for puljen er sam-menfaldende med de aktiviteter, som kan gennemføres med 60 pct. statsrefusion efter byfornyelsesloven. Puljen understøtter således den ændring af byfornyelsesloven, som blev gennemført i 2012, og hvis hovedformål var en fokuseret indsats i de små byer og landdistrik-terne.

Fordeling af puljenDe 200 millioner årligt er efterfølgende for-delt på 70 kommuner, som har mulighed for at ansøge om typisk 2 – 5 mio. kr. i 2014 og 2015. Enkelte kommuner har dog en ramme på under 1 mio., mens enkelte andre modsat har mulighed for at søge omkring 9 mio. kr.

Nedrivningspuljen er særdeles relevant, men det er vanskeligt at se, hvordan en sådan to-årig pulje med begrænsede midler kan opfylde behovet for det lange seje træk, som er nød-vendigt for at få ”ryddet op” i det åbne land og skabt balance og investeringsmulighed på boligmarkedet igen.

Som led i Vækstplan DK er der afsat i alt 400 mio. kroner over to år til istandsættelse og især nedrivning af faldefærdige boliger belig-gende i landdistrikterne og i byer med under 3.000 indbyggere. Midlerne fordeles efter en fordelingsnøgle til de kommuner, der har søgt.

Puljen til landsbyfornyelse, populært kaldet ”nedrivningspuljen”, følger byfornyelseslo-vens regelsæt og skal skabe forskønnelse og oprydning blandt boliger i de mindre byer og i landdistrikterne.

De i alt 200 mio. kroner, der årligt fordeles til kommunerne i 2014 og 2015, kommer ud over de årlige 75 mio. kr. fra byfornyelsesmidlerne, som de mindre byer har fortrinsret til.

PULJE TIL LANDSBYFORNYELSE

- NEDRIVNINGSPULJEN

Kilde: Pressemeddelelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 21. maj 2013.

””Puljemidlerne kan bruges til at støtte istandsættelse, nedrivning og fjernelse af skrot og affald eller til at opkøbe ejendomme til nedrivning eller istandsættelse, hvis der er brug for det, ” siger minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen.

”Når jeg er ude i landet, så kan jeg jo se, hvor stor en forskel det gør for en landsby, at man har fjernet de værste rønner. Ingen har lyst til at flytte til et sted i forfald, og når kommunerne bruger pengene klogt, kan vi se, at de kan vende udviklingen, så landsbyen igen bliver attraktiv at bo i, ” siger Carsten Hansen.

Nedrivningspuljens anvendelse

• Nedrivning af nedslidte boliger.• Istandsættelse af nedslidte boliger.• Nedrivning af private erhvervsbyg

ninger. Det er en betingelse, at erhvervet er nedlagt. Muligheden er begrænset til bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger beliggende i det åbne land er således ikke omfattet.

• Fjernelse af skrot og affald på boligejen-domme.

• Kommunalt opkøb af nedslidte ejendom-me med henblik på istandsættelse eller nedrivning.


19

Tilsyn: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med bygninger, som benyttes til beboelse eller ophold samt gribe ind i de tilfælde, hvor disse bygninger er sundheds- eller brandfarlige. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at føre tilsyn med tomme boliger og opholdsrum.

Kortlægning: Kommunerne opfordres til at gennemføre en kortlægning af situationen i landområderne med henblik på handling. Der lægges dog ikke op til at udarbejde en egentlig ”oprydningsstrategi”.

Fra helårsbolig til fritidsbolig: Nogle steder er en bolig mere værd som fritidsbolig end som helårsbolig. Kommunen har mulighed for at meddele tilladelse til, at en helårsbolig i landzone kan overgå til fritidsstatus.

Indbringelse for huslejenævnet: Ved en lov-ændring, som trådte i kraft 1. april 2013, er der indført regler om, at kommunalbestyrelsen kan indbringe sager om omfattende vedlige-holdelsesmangler i boliger, som udlejes. Ord-ningen retter sig især imod udlejning af meget dårlige boliger på landet.

Opkøb til nedrivning eller istandsættelse: Kommunen kan som led i en samlet byfornyel-sesindsats vælge at erhverve en ejendom efter frivillig aftale med ejeren. I byfornyelsesloven er der endvidere pr. 1. januar 2013 indført mu-lighed for, at kommunalbestyrelsen kan op-købe nedslidte ejendomme beliggende i byer med færre end 3000 indbyggere samt i det åbne land. Kommunen kan herefter vælge at nedrive bygningen eller sælge den til istand-sættelse. I begge tilfælde kan kommunen yde tilskud efter lov om byfornyelse og udvikling af bygningsfornyelse og søge refusion for de kommunale udgifter.

Ekspropriation efter planloven: Kommunal-bestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller privates rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt.

Mulighederne for anvendelse af tiloversblevne bygninger i det åbne land og dermed behovet for nedrivning er meget forskelligt landet over.

• Ligger bygningerne i pendlerafstand fra de større byer med beskæftigelsesmulig-heder, kan bygningerne opretholde deres værdi og evt. energimæssigt renoveres.

• Ligger bygningerne i områder med turist-mæssige kvaliteter såsom sommerhusare-aler, kan de tiloversblevne helårsbeboelser med fordel konverteres til sommer- og fritidsbrug.

• Hvis ingen af disse to forhold er til stede, er lånemuligheder sandsynligvis stærkt reducerede, og bygninger vil enten stå tomme eller forfalde alvorligt. Planlagt nedrivning eller udtynding kan være den eneste brugbare model for revitalisering af området.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i 2013 udgivet en ”Værktøjskasse”, som med ministeriets ord sætter fokus på de landsbyer, som kæmper med tomme eller dårlige byg-ninger, et nedslidt bymiljø, mangel på rekreati-ve kvaliteter eller generelt forfald.

Værktøjskassen fokuserer på mulighederne for at udvikle eksisterende landsbyer eller fritliggende bebyggelse, og på kommunernes muligheder for ”oprydning” blandt overflødige, udtjente og misligholdte bygninger.

Værktøjskassen kan findes på: http://www.mbbl.dk/publikationer/udvikling-af-landsby-er-en-vaerktoejskasse

Værktøjskassen gennemgår en række lovmæs-sige forhold med betydning for kommunernes muligheder for handling på bl.a. følgende områder:

KOMMUNERNES HANDLEMULIGHEDER

VÆRKTØJSKASSENKilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdi-strikter, ”Udvikling af landdistrikter – en værktøjskasse” 2013


20

Nedrivningspåbud: Kommunen kan samtidig med eller efter, der er nedlagt forbud mod be-boelse, give ejeren påbud om at nedrive byg-ningen eller en del af denne. Nedrivningspåbud giver ejeren af bygningen ret til erstatning for nedrivningsudgifterne.

Landbrugsejendomme: Landbrugsloven siger, at der skal opretholdes mindst en beboelses-bygning for hver 200 ha jord med samme ejer. Disse boliger skal have en anvendelse for ikke at forfalde, og landzonebestemmelserne i planloven samt landbrugsloven giver mulighed for at udleje beboelsesbygninger på landet eller anvende dem til andre formål, herunder fritidsformål.

Nedrivning af landbrugsbygninger: Kommu-nen kan indgå en frivillig aftale med ejeren om nedrivning af en dårlig bygning i det åbne land. En beboelsesbygning på en landbrugsejendom kan dog kun nedrives, hvis ejeren har en anden landbrugsejendom med en passende beboel-sesbygning. Hvis ejendommen ligger i et godt landbrugsområde, kan grunden ryddes og anvendes til landbrugsjord.

Inden rodet tager overhånd: Kommunen har mulighed for at begrænse større mængder byggematerialer, skrot og lignende, der måtte henligge på privat grund på to måder. Enten ved at føre aktivt tilsyn og påpege ulovligt store oplagsmængder eller ved at udarbejde en lokalplan for landsbyer i landzone.

Oprydning på ubebyggede arealer: Kommu-nen kan gå i dialog med en grundejer om rod på ubebyggede arealer. Giver dialogen ikke resultat, har kommunen mulighed for at ud-stede et påbud om afhjælpning af manglerne.

Indgreb over for affald og forureningskilder: Hvis kommunen kan sandsynliggøre, at der er tale om affald, der kan udgøre en forurenings-fare, sundhedsfare eller tiltrække skadedyr, kan den udstede påbud om at lovliggøre for-holdet efter miljøbeskyttelsesloven.

Fjernelse af skrot og affald: I byfornyelseslo-ven er der pr. 1. januar 2013 indført mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til fjernelse af skrot og affald på ejendomme beliggende i byer med færre end 3000 indbyg-gere samt i det åbne land.

Vedligeholdelsespåbud til udlejningsboliger: I regulerede kommuner kan huslejenævnet påbyde ejeren af en privat udlejningsbolig at vedligeholde sin ejendom og sætte en frist for afslutningen af de påbudte vedligeholdelses-arbejder.

Påbud til farlige bygninger efter byggeloven: Kommunalbestyrelsen kan give påbud, når faren skyldes manglende vedligeholdelse af bygningen. Hvis en bygning er i så ringe byg-geteknisk stand, at den udgør en fare for for-bipasserende eller beboere, er der tale om et ulovligt forhold, hvor kommunen kan gribe ind.

Forbud mod beboelse (kondemnering): Hvis kommunen er blevet opmærksom på, at be-nyttelse af en bygning kan være forbundet med sundheds- eller brandfare har kommunen pligt til at undersøge sagen og gribe hurtigt ind med et forbud mod beboelse eller ophold. Tomme boliger kan også pålægges forbud mod beboelse. Når der er nedlagt forbud mod beboelse skal kommunen anvise husstanden en anden bolig.

Afhjælpningspåbud: Samtidig med eller efter at kommunen har nedlagt forbud mod bebo-else eller ophold, kan kommunen give ejeren påbud om at afhjælpe de kondemnable forhold inden en fastsat frist.

ISBN: 978-87-92044-69-3Udgivet: Maj 2014Tekst: Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske RådLayout: Hanne KochNotatet er udarbejdet med støtte fra Energifonden

Notat om bolignedrivning i det åbne land

Documents