Nordisk supermodel 2030

VUC Årsmøde 2015

Voksenuddannelse på nye vilkår

Torsdag den 19. marts 2015

Den nordiske supermodel anno 2030Udfordringer – arbejdsmarkedet og

uddannelserne

Søren Kaj Andersen

Ragnar Kjartansson, 'Scandinavian Pain (twilight),' 2006Moderna Museet, Stockholm

1. Økonomisk ulighed stiger

2. Faldende lønmodtager-organisering

3. Motivere til uddannelse

4. Udlændinge og uddannelse

5. Opsamling

Overskrifter

Grundsøjler i de traditionelle nordiske velfærdsstater

 Makroøkonomisk politik og

erhvervspolitik

Kollektive forhandlinger og

lokalt partssamarbejde

Velfærdsstat, indtægtssikring,

adgang til sundhed og uddannelse

Marked

Marked

Marked

Små åbne økonomier afhængige af international handel ”Politics with markets”

Lighed, kollektiv risikodeling – politikudvikling koordineret mellem de organiserede aktører/institutioner

Mærsk Line

Den nordiske succes … inkluderer stærke fagforeninger og kollektive

aftalesystemer

Hvis uligheden forsat øges ...... franske tilstande?

1990 2000 2010 2020 20300.2

0.22

0.24

0.26

0.28

0.3

0.32

0.34

Kilde fram

til 2010: OE

CD

s database

1990 2000 2010 2020 20300.2

0.22

0.24

0.26

0.28

0.3

0.32

0.34

... eller italienske?K

ilde fram til 2010: O

EC

Ds database

Faldende faglig organisationsgrad

• Faldende organisering – særlig

blandt lavindkomstgrupper

• Mest i LO’erne

• Stabilitet blandt højtuddannede

• Sammensatte årsager • Ændringer i erhvervsstruktur• Unge og nye

voksengenerationer • A-kassereformer (FL, DK, SE) • Arbejdsindvandring

-20

0

20

40

60

80

100Fagorganisering 1995–2013

Kilde: Nergaard 2014

Ændringer i organisationsgrader i forskellige aldersgrupper   Danmark FinlandAlder/år 1996 2008 Forskel

’96-’081995 2008 Forskel

’96-’08

< 30 år* 75 58 -17 62 37 -25

30-44** 84 76 -8 84 72 -12

45-64** 80 80 0 82 77 -5

Yngre vs. Ældre

+5 +22 - +20 +40 -

  Norge SverigeAlder/år 1995 2008 Forskel

’96-’081995 2008 Forskel

’96-’08

< 30 år* 37 35 -2 76 53 -23

30-44 63 56 -7 89 74 -1545-64 68 67 -1 88 80 -8Yngre vs. ældre

+31 +32 - +12 +27 -

Lønforskelle:• Mindst i

Sverige

• Største stigninger i Norge og Danmark

Større lønforskelle – fortsat lavest i Europa (Bruttoløn, fuldtid D9/D1, OECD-data)

Sverige Norge FinlandDanmark Island Tyskland UK0.0

0.5

1.0

1.5

2.0

2.5

3.0

3.5

4.0

1995 2000 2005 2010 2011

Tillokke og fastholde unge (mænd) i uddannelsessystemet?

Mange dropper ud!

Fagforeninger:

Vi skal motivere vores

medlemmer

Kommer uddannelserne

tæt nok på virksomhederne?

Faglært = højere lønMen kan unge og ældre i tilstrækkelig grad motiveres til uddannelse?

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 20120

100,000

200,000

300,000

400,000

500,000

600,000

700,000

800,000

900,000

1,000,000

Det danske arbejdsmarkedMange forbliver uden for arbejdsmarkedet – kan det bare ikke være

anderledes?

A-dagpengeKontanthjælpEfterlønSygedagpengeFleksjobLedighedsydelseRevalideringForrevalideringFørtidspension

DI Topmøde 2014

"Derfor bør eksempelvis metalvirksomheder, der mangler smede, svejsere og værktøjsmagere, fremover have langt nemmere ved at rekruttere medarbejdere uden for Europas grænser," siger Karsten Dybvad.

Få de unge/ældre uddannet kontra rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Øst- og centraleuropæiske arbejdsmigranter

Ca. 700.000 borgere fra Øst- og Centraleuropa kom til Norden for at arbejde 2004-2014

Øget konkurrence om ufaglærte job og pres på lønninger

Fremvækst af et B-hold på de nordiske arbejdsmarkeder?

Nye bosatte borgere fra EU 8+2 i nordiske land 2003-2013(dvs eksklusive korttidsmigranter)

Nordic Statistics , Eldring 2014

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013*

0

10000

20000

30000

40000

50000

60000

70000

Arbejdsmigration

Norge Danmark Sverige Finland Island

Landbrug, gartnerier, rengøring, hotel og restauration …. Hvorfor vælger arbejdsgiverne dem:

fleksibilitet ift. arbejdstid – få sygedage – ”mere arbejdsvillige” (og reducerede lønomkostninger)

Øst- og centraleuropæere i ufaglærte job

Kan uddannelses-institutionerne gøre mere for realkompetence-afklaring + efter/videreuddannelse af udlændinge ?

Uddannelsesniveau blandt polakker i Storkøbenhavn

Grundskole 5 %

Gymnasieskole 20 %

Erhvervsuddannelse 44 %

Videregående uddannelse

32 %

Kilde: FAOS, Polonia 2009 (N=500)

Forsat stigende økonomisk ulighed ? Er det et problem? Vil fagbevægelsen forsat miste medlemmer eller vinde nyt

momentum? Kan unge og ældre i tilstrækkelig grad motiveres til

uddannelse? Kan uddannelsesinstitutionerne gøre det bedre? Komme tættere på

virksomhederne?

Den danske arbejdsstyrke er ikke kun dansk – men i stigende grad international

Kan uddannelsesinstitutionerne gøre mere for realkompetenceafklaring + efter/videreuddannelse af udlændinge?

Udfordringer – arbejdsmarkedet og uddannelserne frem mod 2030

Tak for opmærksomheden!