NEKTAR oktober 2014

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 21 :: OKTOBER 2014

KONKURRENCEINDE I BLADET

– vind fedtspejdergrej

Ka’ dulege?

KRISTIANfra Ramasjang:Når arbejdet er kedeligt, leger jeg,at det er fedt

Kunsti naturen

Legetøj gennem

100 årBekymredeforældreHvordan tackler du dem?

2

Fat mod, tril og leHar du nogensinde givet så meget slip på dig selv midt i en leg, at du trillede om på

jorden af grin? Kan du huske, hvordan det føltes? I dette NEKTAR sætter vi fokus på

noget af det, vi som spejdere er rigtig gode til. At lege.

Leg er sjov. Leg er latter. Men legen tjener også et større formål. Den er et fantastisk

redskab til at opbygge fællesskab og bygge bro mellem mennesker, så de roller, vi

plejer at have i forhold til hinanden, brydes ned.

Jeg oplever, hvordan legen hos De grønne pigespejdere skaber fortrolighed mellem

børn og voksne. Jeg ser, at børnene oplever, at den voksne kan være jævnbyrdig.

Det skaber tillid. Og tilliden giver dem en åbenhed for det, vi som ledere bringer ind i

fællesskabet, nemlig aktiviteter der er med til at udvikle dem og gøre dem i stand til at

udnytte deres fulde potentiale.

Men det er ikke kun børnene, der vokser. Jeg, der har lidt flere år på bagen, skal

ofte tage lidt mod til mig, før jeg kaster mig fuldt og helt ind i legen, som legeforsker

Ann Charlotte Thorsted fortæller om i dette nummer. Men når jeg gør det, oplever jeg

at blive glad helt ind i mit grønne spejderhjerte. Min opfordring til dig er derfor; Find

modet, kast forbeholdene væk og tril om på jorden og le, når legen er allersjovest.

Legen er samtidig et sted, hvor vi får lov til ting, som ellers er lidt forbudte. Vi må

spæne rundt inden døre, vi må le ad den voksnes fejltrin, vi må lege med ild. Det

sidste gør vi alle sammen, når De grønne pigespejderes nye

medlemskampagne løber af stablen i marts 2015.

Skal du være med?

Christina Palmstrømformand for De grønne pigespejdereDe grønne pigespejdere

NEKTAR udgives af De grønne pigespejdere

ISSN 1604 - 6846

Forsidefoto Poul Madsen

Redaktion

Tania Maria Lüders Rusbjerg (ansvarshavende)Arsenalvej 10, 1436 København K

tlf. 33 12 95 38e-mail: [email protected]

Pernille Skovgaard PoulsenJyllandsgade 63 A, 1. tv

6700 Esbjergtlf. 51 92 19 87

e-mail: [email protected]

Maja Brandstrup AndersenLøkkegade 21, 1. th.

9000 Aalborgtlf. 60 77 22 28


Monica LaustenSnehvidevej 3

9700 Brønderslevtlf. 27 28 23 97


Liv BlomsterNr. Næråvej 30

5450 [email protected]

Sine SøeHundslundvej 29

2770 Kastruptlf. 25 52 27 98


Layout Omedia Grafisk, 9000 Aalborg

Tryk Clausen Grafisk ApS

Oplag 2.600 stk.

NEKTAR er trykt på svanemærket papir.

Materiale til NEKTAR

Indlæg bedes sendt som e-mail eller på cd-rom.Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller

afvise indlæg.Artikler må citeres med kildeangivelse.

Fotos og illustrationer må kun benyttes efteraftale med den ansvarshavende redaktør.

Bladbestilling

De grønne pigespejdereArsenalvej 10, 1436 København K

tlf. 33 12 95 38e-mail: [email protected]

hjemmeside: www.pigespejder.dk

3

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 21 :: OKTOBER 2014

04 Medlemskampagne 2015 Ild, maskotter og gæstestjerner

06 What’s up Kurser, uddannelser og lejrture

08 Kunst i naturen Brug efteråret og vinteren til at lave smukke

kunstværker i naturen

12 Pigespejderevent 2014 Tak for en dejlig weekend!

13 Ka’ du lege?

14 Manden inde i Ronni Roligan og Preben Pølsesnak

Interview med Kristian fra Ramasjang

20 Tag legen alvorligt! Legeforskeren give gode råd til

spejderledere

22 Er tablets en ny form for leg? Pernille ser nærmere på børnenes og sit

eget forbrug af iPad

24 Klovne og trampolinspringere Fire danskere, der leger lidt mere end

gennemsnittet

34 Fra yoyo til iPad Legetøj gennem 100 år

36 Min bedste barndomsleg Fra ost til fjols

40 What’s up Vind 500,- til fedt spejdergrej

42 Med kærlig hilsen En korrespondance

45 Nyborg Strand Kursus 2014 Spækket med spændende gæster

46 Når mor og far har hjemve Er forældre mere pylrede end tidligere?

48 En dag i spejderkollegiet Bianca, Trine og Lee bor sammen i et

pigespejderhus

50 Ordkassequiz Kan du finde alle ordene?

45

04

34

24

08

4

Pigespejderne leger

med ILDENI marts 2015 viser vi Danmark, hvor fedt det er at være grøn pigespejder. Ilden bliver

vores værktøj, og så får korpset følgeskab af fire helt nye, særlige piger.

Har du nogensinde besøgt fire lande på én dag? I marts får alle, der vil lege med, chancen, når De grønne pigespejderes

medlemskampagne for spirer og grønsmutter finder sted. Temaet er ild, og der skal både slukkes skovbrande i Australien

og kommunikeres med røgsignaler på den anden side af Atlanten.

Kampagnen er efterfølgeren til ”På plasketur med Pip”, der har et af de andre fire elementer i fokus, nemlig vand.

Til forskel fra plasketuren, der strækker sig fra 2013 til 2014, bliver ild-kampagnen et fælles projekt, hvor lokale grupper

inviterer byens børn på besøg i løbet af marts 2015.

Det gør det blandt andet muligt fra korpsets side at tilbyde grupper en ekstra hånd i form af ’gæstestjerner’;

Unge pigespejdere, der kommer og hjælper med at gøre dagen til den bedste, sjoveste og mest mindeværdige.

Alle gruppeledere har på nuværende tidspunkt fået et brev med information om medlemskampagnen, og

aktivitetsmaterialet bliver præsenteret på Nyborg Strand Kursus i november. Følg med i Korpsposten for mere information

fra nu og til marts 2015.

Vi har store forventninger til medlemskampagnen, som vi glæder os til. Jeg synes, det er en rigtig god idé, at den foregår i en tidsbegrænset periode. Korpset kan sætte

ind med masser af reklame, og pigerne kan nemmere snakke med veninder eller kusiner i den anden ende af landet om det, der foregår, fordi det er på samme tid.Det er fedt, at vores 14-årige spejdere også kan bruges under kampagnen. Jeg håber, vi kan sende dem afsted på gæstestjerne-kursus.

Hanne Grandjeangruppe- og spireleder i Vodskov

5

Jeg synes, det bliver spændende, at alle pigespejdere i Danmark i samme måned afholder medlemskampagnen. Derved kan

korpset bedre støtte op og lave en central markedsføring. Jeg tror, vi som korps bliver mere synlige, når vi gør det samtidig, og jeg glæder mig til at se de mange nye piger, som finder vej til vores spejderfællesskab, og til at give dem en god oplevelse.

Dorthe Richtropleder og kommende gruppeleder i Jonstrup

Velkommentil fire nye pigespejdereSnart får De grønne pigespejdere fire helt nye medlemmer. Her på siderne får du et indblik i de allerførste streger, der skal blive til kampagnens maskotter. Der arbejdes intenst på at finde de helt rigtige personligheder.Glæd dig til det færdige resultat

senere på året!

6

Det er lækkert, når der kommer noget materiale fra korpset, som er nemt at gå til og fuldt af sjove idéer. Vi var ”På plasketur med

Pip” i sommer, og det var rigtig sjovt. Så vi skal også være med til marts.Om vi kunne finde på at få besøg af en af de unge gæstestjerner? Absolut! Det er sjovt at få besøg af nogen udefra, som kommer og hjælper.

Ulla Boge Pedersengruppeleder i Herning

Nicole Kolbaekflokleder i Herning

7

Scan kodenmed din smartphone og se Malene Hald tegne en pigespejder-skitse.

Illustrationer MALENE HALDFoto JONAS KOLD og TANIA MARIA LÜDERS RUSBJERG

8

// DEN FØRSTE GANG

Send dine tweens på deres første kursus12års kursus giver pigespejdere på 12-13 år en fornemmelse af, at de er en del af et større fællesskab.

Den 14.-16. november er der 12års kursus på Spejdercenter Holmen. Her kommer pigerne på løb, lærer om korpset og får en masse nye veninder på tværs af regionsgrænser. Send dine spejdere af sted og få glade piger med nye horisonter tilbage. Brug evt. kurset til at forberede pigerne på at deltage i Ungleder-kursus.

⊲ Læs mere i kalenderen på www.pigespejder.dk. Husk, at tilmeldingsfristen er den 26. oktober.

// SOMMERLEJR

Grønne lejre for de mindsteSæt kryds i kalenderen i uge 28, hvor spire- og grønsmuttelandsdelslejrene finder sted.

En håndfuld dygtige og engagerede mennesker er allerede gået i gang med at planlægge de fedeste, sjoveste sommerlejre for spirer og grønsmutter i juli 2015. Den ene lejr finder sted på Spejderklinten, og den anden lejr afholdes på Midtsjællands Efterskole.

⊲ Følg med i Korpsposten og i kalenderen på www.pigespejder.dk for flere informationer og hør mere om lejrene på Nyborg Strand Kursus i november.

9

KALENDERENKalenderen bliver løbende opdateret på

www.pigespejder.dk, hvor du kan se flere spændende arrangementer, læse mere om de forskellige

events og melde dig til.

EFTERÅRSFERIEN

Ungleder 1Ungleder 2Ungleder 3

14.-16. NOVEMBER

12års kursus

22.-23. NOVEMBER

Nyborg Strand Kursus

31. JANUAR-1. FEBRUAR 2015

Kursus for gæstestjerner til medlemskampagnen

MARTS 2015

Medlemskampagne om ild

10.-12. APRIL 2015

Træneruddannelse del 1

JULI 2015

Spire- og grønsmuttelandsdelslejre

Man kan ikke prygle noget ind i børn, men man kan klappe meget ud af dem.ASTRID LINDGREN

// UDDANNELSE

Nye uddannelser med internationalt kvalitets-stempelDe grønne pigespejderes nye instruktør- og træneruddannelse skal styrke kvaliteten af korpsets kurser og dermed udviklingen af det enkelte medlems potentiale.

I september startede det første hold på den nye instruktøruddannelse, som skal udruste De grønne pigespejderes medlemmer til at undervise på de kurser, som korpset udbyder. Uddannelsens indhold og de værktøjer, de nye instruktører får med sig, lægger sig tæt op ad metoder fra pigespejdernes verdensorganisation (WAGGGS), som sætter fokus på den enkeltes behov frem for på ensartet tavleundervisning.

Træneruddannelsen er en fortsættelse af instruktøruddannelsen for de medlemmer, som ønsker at prøve kræfter med at stå i spidsen for et kursus som for eksempel korpsets populære Unglederkurser for piger mellem 13 og 18 år. Træneruddannelsen indeholder både praktik- og mentorforløb og er godkendt af WAGGGS.

⊲ Uddannede trænere bliver internationalt certificerede.

10

Brug efteråret og vinteren til at lave smukke kunstværker i naturen.Her får du fire teknikker, som med fordel kan gennemføres udenfor på en tør efterårsdag eller en dag med frostvejr og klar himmel.Der findes mange flotte strukturer i naturen. Bark, blade og græsser kan danne fine mønstre på dine billeder. Og så er det praktisk at lege med maling udenfor, hvor der er masser af rum til at svine.Hav masser af papir med, og gå på jagt efter spændende motiver og materialer. Og husk, at processen er lige så vigtig som resultatet.

Tekst og foto KAREN FRIIS HERBSLEB

Smukke blade 1 Saml smukke blade i naturen 2 Dup maling på med en svamp 3 Læg forsigtigt papiret oven på bladet og glat det med

hånden 4 Træk papiret af og lad trykket tørre

Sæbeboblebilleder 1 Fyld vandfarve i sæbeboblerne og ryst bøtten2 Hold et stykke papir op 3 Fang sæbeboblerne med papiret 4 Det kan tage flere dage, før trykket er tørt

i naturen

11

Natur i sort/hvid 1 Find et smukt motiv. Det kan være et kloakdæksel, en

træstamme eller en murstensmur2 Læg papiret hen over motivet 3 Brug den flade side af et farvekridt eller et stykke kul 4 Gnid hen over motivet, så mønstret kommer frem

Naturtryk 1 Saml ting fra naturen2 Lim dem på en plade 3 Brug en svamp til at påføre farve 4 Læg papiret over og gnid med en ske 5 Løft forsigtigt papiret af og lad trykket tørre

12

Den 13.-14. september var flere end 1.000 pigespejdere i alle aldre fra hele landet samlet i København til Pigespejderevent 2014.

Lørdag stod på supersjovt Matadorløb rundt i hovedstaden, og bandet L.I.G.A sluttede det hele af med et brag af en koncert søndag.

Se flere billeder på Instagram og facebook.

Cecilie og Susanne fra Hovedbestyrelsen skød med bue

og pil – og smørklatter!

Søndag blev der sunget med på hitsange som ”Julia” og

”Skylder dig ik’ noget”.

Der var kendisbryllup ved posten ved Domkirken. Blandt gæsterne dukkede halvdelen af Aqua blandt andet op.

”Ryk direkte i fængsel” – Katrine og Silja fra Haderslev svingede politistavene med hård hånd i dagens anledning.

Pigerne fra Hvalsø havde fået propel på, så de kunne flyve hjem, hvis de blev væk.

13

KA’ DU LEGE?

Ka’dulege?

Det er lørdag formiddag. Du er seks år gammel, og det ringer på døren hjemme hos jer. Udenfor står Mette,

der spørger ”Ka’ du lege?”.Dengang var svaret nemt. Enten rystede du på hovedet, fordi du skulle med mor og far i Bilka, som havde tilbud på culottesteg. Eller I stæsede op på værelset og fandt My Little Pony frem.

I dag får spørgsmålet en anden betydning. Kan du lege? Kan du give slip på den forestilling, du eller andre har om dig selv som et fornuftigt og modent voksent menneske, der opfører sig på en bestemt kontrolleret måde?

”Der er en tendens blandt voksne til at tænke på leg som pjat,” siger legeforsker Ann Charlotte Thorsted. I dette tema får du hendes opskrift på legens ABF sammen med en masse anden inspiration til, hvordan du eventuelt får mere leg ind i din hverdag.

Når jeg ikke gider mit arbejde, leger jeg bare,

at det er fedt

Leg som levevej Hvis man har set Kristian udfolde sig i Ramasjang My-steriet, er man ikke i tvivl om, at fantasi og leg har haft gode kår. Her er Kristian først og fremmest sig selv, dog med et fuldt udstyret, hemmeligt detektiv-laboratorium, hvor han og børnene forsøger at opklare, hvem der for eksempel har hugget Onkel Rejes pibe. Men han er også syv forskellige skurke, heriblandt den svenske krøltop Danse Staffan og den ældre dame Fru Pud-derkvast, der iført stort gebis, pelsfrakke og lyserøde gummihandsker gør rent for de rige i Ramasjang.

”Jeg ser dét at være kreativ som en slags voksenleg. Min storebror, der er bygningskonstruktør, siger ”hvor er det vildt, at du får penge for at lege”. Men jeg ville kede mig, hvis jeg havde et arbejde, hvor jeg ikke kunne være kreativ,” fortæller Kristian, der i samme åndedrag medgiver, at hans arbejde godt kan lyde som én stor legestue.

”Men der er også rigtig meget praktisk i det. Det tog for eksempel tre måneder at lave en sæson af Lille Nørd, og de to første måneder gik med at skrive manuskripter, ringe rundt, lave aftaler og line op. Den sidste måned

F ra hans mundvige hænger to tandbør-ster, og tandpastaskummet flyver til alle sider. Kristian giver den gas som dinosaur foran spejlet, mens børn over hele landet kigger med på deres fjern-synsskærm. Scenen udspiller sig i landet Rama-sjang, hvor 26-årige Kristian Gintberg, eller slet og ret Kristian, har huseret si-

den 2011. Og han stortrives med at lave fjernsyn for børn, hvor hans kreative lege-gen kan få lov at folde sig ud.

”Jeg tænker meget legende. Tit er der fakta på vir-keligheden; Hvad sker der nu, og hvad skal der ske i morgen. Men i legen bestemmer man selv,” siger han.

Tilbage i folkeskolen lærte han aldrig at holde af de fag, hvor facit var givet på forhånd.

”Matematik og fysik var ikke favoritter. For hvis jeg gjorde det rigtigt, fik jeg samme resultat som alle de andre. Hvis jeg gjorde det anderledes, blev det forkert,” husker Kristian, som i stedet fandt stor glæde ved musik og teater, hvor der var langt større frihed til at lege sig frem.

14

KA’ DU LEGE?

Du kender ham måske som Preben Pølsesnak eller Ronni Roligan, når han underholder børnene i DRs Ramasjang.26-årige Kristian Gintberg lever af at lege.Men bliver det nogensinde for meget at iføre sig hulaskørt og paryk for åben skærm? Og hvad gør han så?

15

optog vi så programmerne. Men hvis man definerer le-gen som der, hvor man bare finder på, fylder leg enormt meget i mit arbejde. Og det er VIRKELIG sjældent, at jeg ikke har lyst til at tage på arbejde!”

”Umage” spænder ben Kristian kender godt fornemmelsen af gerne at ville leve op til andres forventninger, for den møder man alle steder. Men hans erfaring er, at det ikke kan betale sig at bekymre sig for meget om, hvad andre tænker.

”Hvis jeg prøver at gøre mig dygtig og forsøger at imponere, så bliver det noget lort,” konstaterer han og forklarer efter en kort tænkepause:

”Det bliver for pænt og rent. Hvis jeg ’gør mig god’ fra starten, falder det til jorden, for det kommer tit bare til at minde om noget, som andre har lavet før. Derfor skal man give sig selv lov til at køre ud ad alle tangenter, så man ikke begrænser sig fra start. Nogle gange kan en virkelig lam idé komme til at fungere super godt, men det ved man ikke, hvis man ikke prøver det hele af.”

Kristian har altid spillet klaver og guitar, og fik for nogle år siden lyst til at prøve selv at indspille sin musik. Men hver gang strandede han på, at det var for dyrt, det ville tage for lang tid, det kunne gå i vasken og være spild af tid. Der gik halvandet år, før han endelig kastede sig ud i det.

”Jeg besluttede at gøre forsøget, og hvis det ikke vir-kede, kunne jeg jo bare droppe det igen. Man skal ikke

være så bange for at jokke ved siden af,” mener han. Projektet er ikke dødt endnu.

”Jeg leger, når jeg indspiller musik,” fortæller Kristian, der sagtens kan bruge en halv dag på at lægge forskellige lyde og effekter ind på et bestemt nummer.

”Så arbejder jeg måske fem timer, til jeg synes, det lyder virkelig fedt, og så tager jeg en pause. Det kan godt være, jeg pludselig synes, det lyder åndssvagt, når jeg er færdig med at drikke min

kaffe, men så har jeg da haft det sjovt undervejs,” griner han.

Ikke leg det heleNår kreativiteten har fået masser af plads, når ideerne er prøvet af, og de skøre indfald er skrevet ned, er det tid til at finde ”umagen” frem igen. For én ting er, at det har været en sjov proces, noget andet er, at resultatet skal sidde lige i skabet hos målgruppen. Kristian forklarer:

”Når vi skal finpudse, foregår det stringent og slavisk. Det er lige så vigtigt som idéfasen, for folk skal kunne forstå det, vi laver. Det SKAL gøres, også selv om man godt kan blive træt af at se på sig selv efter endnu et gennemsyn af et program, man allerede har set fire gange i forvejen. Eller når man optager ni afsnit af det samme program på 12 dage.”

Men hvad gør man så, hvis man ikke rigtig har lysten? Når man er midt i en proces og ikke bare kan slippe tøjlerne?

”Det bedste er jo at gøre det, fordi man ikke kan lade være. Men hvis jeg en dag ikke rigtig gider, så finder jeg legementaliteten frem og leger med måden, jeg gør det på. Så leger jeg bare, at jeg synes, det er fedt. Eller jeg kan vende det hele på hovedet eller tvinge mig selv til at gøre det på en bestemt måde. Det kan godt være, jeg nogen gange har en fornemmelse af, at det ikke vil virke. Men når jeg så har gjort det, så bliver jeg jo bekræftet i, at det, vi gjorde først, var det rigtige.”

16

KA’ DU LEGE?

Samler appetit i pauserne Arbejdet med at lave fjernsyn foregår ofte i blokke, hvor man i en periode knokler igennem fra man starter op, til man har det fær-dige program, og så en pause, hvor man holder fri, indtil man går i gang med næste projekt. Kristian bruger pauserne som tiltrængte pusterum, der holder lysten til at lege ved lige.

”Jeg slipper aldrig legen helt, men jeg leger ikke rigtigt i mine pauser. Hvis jeg har været meget travlt optaget i en periode, kan jeg godt føle, at jeg trænger til luftforandring. Så skal jeg se morgenfjernsyn, læse avis, drikke kaffe og sove til middag. På den måde giver jeg plads til, at lysten kan komme igen,” fortæller Kristian.

Kristian Gintberg • Født: 1988

• Den mellemste af tre søskende

• Vokset op på Sydsjælland, hvor han

med egne ord boede ude på landet

ved skov og vand

• Har boet i Århus siden januar 2011

• Nevø til komikeren Jan Gintberg

17

18

”Jeg skal have lyst, og jeg skal have mig selv med i det, jeg laver. Derfor er det vigtigt med nogle breaks, hvor jeg ikke arbejder.”

Hvor Kristian gearer ned for at kunne geare op igen, oplever han andre voksne, der helt stopper med at lege. Som har det bedst med, at en sten er en sten, og et bord er et bord, og som finder tryghed i regler og ruti-ner. Dem, der ikke har brug for at lege, at ting er noget andet, end de er.

”Det handler vel dybest set om, om man kan se ideen i at bruge tid på det, der primært foregår i fantasien,” mener Kristian.

Glem facit Hvis det indre lege-gen er blevet pakket lidt væk eller indimellem drukner i frygten for, hvad andre vil tænke, er der heldigvis hjælp at hente. Ifølge Kristian handler det meget om at mærke efter, hvad man har lyst til, og så springe ud i det. Og hvis der ikke lige dukker en leg op af sig selv, kan man åbne lidt op og koble sig på andres skøre ideer.

”Det kan godt være nemmere at verfe andres fantasier og lege af bordet end at hoppe med på dem, men giv det en chance,” opfordrer det professionelle legebarn.

Skal man sætte andre i gang med at lege, handler det i stedet om at stille nogle gode rammer op.

”Hvis du siger til en flok 12-årige, at nu skal vi lege, så kan de godt stå af. Men alle kan godt lide at blive udfordret og at udfordre sig selv lidt, så mærk stem-ningen, find frem til, hvad de synes er fedt, og lav et projekt, der er sjovt at være med i,” foreslår Kristian.

Da han bliver spurgt om, hvor langt han selv vil gå for legens skyld, kommer svaret tøvende:

”Mener du, om jeg vil være nøgen?”

Han lyder lidt forvirret. Men i virkeligheden hand-ler det om, om han nogensinde kommer derud, hvor det bliver for fjollet eller mærkeligt. Og her er han klar i spyttet.

”Folk kommer indimellem og siger: Kan du ikke lige… og det gider jeg ikke, hvis det bliver for fesent eller for plat. Seerne sidder jo ikke og tænker, at manuskriptforfatteren er åndssvag; Det er mig, der skal stå på mål for det i sidste ende. Men i udgangspunktet har jeg ja-hatten på. Hvis man sætter for mange regler og dog-mer op for, hvad man vil, risikerer man at blive låst i et bestemt format.”

Tekst SINE SØEFoto POUL MADSEN, HENRIK VIERØ OG DR

KA’ DU LEGE?

19

Kristians vej til et arbejde med leg • Har altid været optaget af musik og teater og har spillet i bands og lavet teater siden folkeskolen

• Tog på Rødkilde Højskole nogle år efter sin studentereksamen, hvor han fandt frem til, at han hellere ville lave fjernsyn end at spille traditionelt teater• Tog i 2011 til casting på børneprogrammet Lille Nørd og fik rollen som vært sammen med Katrine Bille

• Har siden blandt andet opklaret forbrydelser som detektiv i Ramasjang Mysteriet og givet den gas i Cirkus Summarum

20

Vil du udvikle dig – på arbejdet, som menneske, i din lederrolle? Så leg! Legen flytter os, siger dansk legeforsker, der med udgangspunkt i sin egen spejderbarndom giver et par specifikke råd til spejderledere.

Som mor til en 22-årig, der spiller rigtig meget computerspil, kan Ann Charlotte Thorsted godt synes, at sønnen leger lidt for meget. Men bort-set fra det viser hendes resultater, at leg er vig-

tig, når vi skal rykke os som mennesker. Det gælder både for børn og voksne.

Ann Charlotte Thorsted er legeforsker og leder af legelaboratoriet Play Lab ved Aalborg Universitet. Her bruger hun le-goklodser, sandkasser, udklædning, bil-ledkort, malergrej og meget andet til at forske i den fri leg og drage konklusioner, som blandt andre organisationer og un-dervisere kan drage nytte af.

En af konklusionerne er, at leg er vigtig, når vi skal udvikle os som blandt andet medarbejdere, kolleger og ledere.”Der er en tendens blandt voksne til at tænke på leg som pjat. Men der er store potentialer i legen”, siger Ann Charlotte Thorsted.”I legen får vi mulighed for at prøve ting af, før bordet fanger. Legen giver os mange flere muligheder for at udtrykke os, og vi bliver mere kreative.”

Men selve legen kræver også mod at gå ind i, hvis resultatet skal være brugbart, siger legeforskeren.”Legen skal tages alvorligt. Det nytter

ikke at holde sig på afstand af den og ikke træde fuldt ind i den. Det kan være svært for nogle at give slip, fordi de ikke vil dumme sig. Men man bliver nødt til at sige betingelsesløst ja til legen og have tillid til de andre.”

Leg påvirker vores arbejdsglædeDer er til gengæld gevinster at hente for dem, der formår at sætte sig selv på spil. Ann Charlotte Thorsteds forskning viser, at leg blandt andet forbedrer samarbej-det mellem for eksempel kolleger eller studerende, fordi der åbnes for en anden form for fællesskab. Vi oplever tryghed i legen. Den viser vores styrker og hjælper mennesker, der ikke er sprogligt stærke, til at udtrykke sig på lige fod med andre, fordi vi ikke kun behøver at være reto-risk stærke men også kan udtrykke os gennem klodser, tegninger, musik eller andet, der appellerer bedst til os som individ.

”Legen ser også ud til at have indvirkning på, hvordan vi oplever vores arbejdsliv. Når den professionelle facade falder, får vi kontakt til et dybere eksistentielt lag i os selv; Hvem er jeg, hvad er vigtigt for mig? Når vi begynder at stille sådanne spørgsmål, kan det får betydning for vo-res arbejdsglæde,” siger Ann Charlotte Thorsted.

Fanget i hamsterhjuletSelvom Ann Charlotte Thorsted i sit ar-

bejde benytter alt fra klodser og musik til rollespil og billedkort, har hun en bred definition af leg. For hende personligt er leg for eksempel at ride en tur.”Leg for mig er ikke nødvendigvis det samme som leg for dig. Derfor skal vi øve os i at blive mere bevidste om, hvad leg er for os hver især,” siger forskeren og forklarer hvorfor:”Legen kan give os ny energi. Øjeblikke af frihed. Jo bedre vi bliver til at identifi-cere, hvad leg er for os og bringe det i spil i hverdagen, jo bedre kan vi blive til at skabe et bedre arbejdsliv, bedre kom-munikation, mere kreativitet og et stær-kere samarbejde.

Hun understreger, at voksne nemt bliver fanget i hamsterhjulet og hele tiden har fokus på det, de skal nå, inden de kan komme til det sjove. Men netop glæden ved leg kan give os inspiration og nyt mod til at klare det nødvendige.

Et godt råd til spejderneAnn Charlotte Thorsted minder os om, at vi som spejdere har i hvert fald én stor fordel, når det kommer til leg, og at vi skal huske at udnytte den.

”Spejdere har en fordel i, at mange akti-viteter foregår i naturen. Man bliver for-ført og ledt på en anden måde, når man er i naturen, hvor der er nogle stærke kræfter, der kalder på os,” siger forske-

Tag legen alvorligt!

Tekst JOHANNA LINDELL OG TANIA MARIA LÜDERS RUSBJERG

PÅ RETTE HYLDE

21

ren, der selv var grøn pigespejder i fem år som barn.

”Jeg deltog i landslejre og mange aktivi-teter, men stoppede da jeg blev spurgt om at være patruljefører. Mit råd til spej-derne er at lægge vægt på, at man stadig kan have det sjovt og lege, selv om man er blevet leder. Formålet må aldrig blive så stort, at der ikke er plads til glæden ved den rene leg.”

Legens ABF

ifølge legeforskerAnn Charlotte Thorsted

ALVOR Tag legen alvorligt

BETINGELSESLØSSlip kontrollen og giv

dig hen til legen

FRIVILLIGIngen kan tvinges til at lege

Forsvinder børns evne til at lege, jo mere tid de bruger på deres iPad?Eller er skærmen tværtimod med til at styrke legefællesskabet?Pernille fra NEKTARs redaktion ser på argumenter for og imod og bliver overrasket, da hun tager et kritisk blik på sine egne tablet-vaner.

Det er fredag aften, jeg sætter mig i sofaen og finder en film. Jeg kan selv be-stemme, hvornår filmen skal starte og slutte eller sættes på pause, når jeg skal ud at hente flere popcorn. Pludselig opdager jeg, at der er gået tredive minutter, og jeg har faktisk ikke helt forstået, hvad filmen handler om.

Det er ikke fordi, den er dårlig. Men jeg har min iPad i skødet, og koncentrationen er hurtigt flyttet fra den store skærm til den lille. Her har jeg spillet Wordfeud med venner, der også sidder hjemme hos sig selv.

Jeg ved, jeg ikke er den eneste, der lader sig opsluge af forskellige tabletspil, uanset om de handler om at passe en bondegård eller undgå piratangreb. Men hvorfor sæt-ter vi os ikke bare sammen om et bord og spiller gammeldags Scrabble eller går ud i skoven og leger ”røvere og soldater” i stedet for at spille krigsspil på computeren? Hvad betyder denne udvikling? Bliver vi mere asociale, eller er det bare fordi, leg har ændret karakter med de nye medier?

Tablets skaber fællesskaberStine Liv Johansen og Helle Skovbjerg Karoff fra henholdsvis Aarhus og Aalborg Universitet har set på, hvordan børn bruger tablets. Det interessante i deres under-søgelser er, at selvom tablets er individuelle redskaber, sidder børnene sammen, peger på hinandens skærme og hjælper hinanden med spillene.

Der er ofte forskellige sociale aspekter i de spil, vi spiller. Vi chatter eksempelvis med hinanden, både med folk vi kender uden for den digitale verden og med nye online-venskaber. Indbygget i spil er der også opbygninger af strategiske alliancer eller behov for, at man hjælper hinanden for at kunne komme videre i andre baner.Carsten Jessen, der er lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Me-dier ved Aarhus Universitet fremhæver: ”Vi har for nylig observeret børnehavebørn spille Mindcraft, og de ved præcis, at hende dér kan hjælpe med dét, og han er god til dét.”Samtidig fortæller han, at selvom børn og unge sidder alene på deres værelser, er de stadig en del af kammeratskabsflokken, fordi det er sådan, sociale legefælles-skaber fungerer.

Når småbørn swiperDer er ingen tvivl om, at børn er dygtige til at bruge iPads og andre tablets. Selv helt

Er tablets en ny form for leg?

22

KA’ DU LEGE?

små børn ved, hvordan de skal swipe på skærmen for at låse den op og finde deres yndlingsspil eller et afsnit af Rasmus Klump på YouTube.

En kollega fortalte for nylig om et barn, der i bedste stil beherskede en iPad. Men da hun fik et magasin udleveret, vidste hun ikke hvordan hun skulle bladre, for det der med at swipe pegefingeren hen over bladet virkede ikke. Netop mindre børns manglende motoriske evner til for eksempel at bygge med byggeklodser menes svækket, fordi tablets er todimensionelle.

I forhold til leg er der ifølge psykolog Camilla Bechsgaard også en række negative ting, som man skal forholde sig til, når børns leg bliver mere digital. Modsat mere impulsiv leg bliver legen på tablets styret af spillet, og barnets fantasi er derfor over-flødig.

Endvidere mener Camilla Bechsgaard: ”Der er ikke brug for at hente hjælp hos/diskutere med mor eller søskende, når noget skal findes, laves eller sættes sam-men. Det hele ligger på skærmen, hvilket betyder, at der er mindre ansigt-til-ansigt-kontakt.”

Det handler ikke om ’for eller imod’Thomas Illum Hansen, leder for videncenteret Læremiddel.dk, mener ikke, at man skal være hverken for eller imod tablets: ”Det handler ikke om at være for eller imod, men at det er noget, man skal forholde sig til. Som voksen skal man tage stilling til, hvad børnene bruger medierne til, om det er aktiv eller passiv brug, og om de udvikler sig af det. Det har man altid skullet, og det ændrer sig ikke, bare fordi det er digitale medier, som børnene bruger.”

Hos De grønne pigespejdere er det en stor del af aktiviteterne, at børn og voksne leger sig gennem læring og nye erfaringer. Her foregår aktiviteterne ofte udendørs og med samarbejde og udvikling af sociale evner som bærende elementer. Men

spejdernes app ”WOOP”, synes jeg, er et godt eksempel på, at man kan kombinere moderne medier og samtidig engagere til socialt samvær

udendørs.

Tilbage i sofaen starter jeg filmen forfra, men denne gang læg-ger jeg de andre elektroniske medier væk. Selvom det bare er en anden måde at være social på, når jeg spiller spil på min iPad, er

det nu også rart at være helt sig selv engang imellem og over-give sig 100 procent til filmens verden.

Tekst PERNILLE SKOVGAARD POULSEN

”En kollega fortalte for nylig

om et barn, der i bedste stil

beherskede en iPad. Men da

hun fik et magasin udleveret,

vidste hun ikke hvordan hun

skulle bladre, for det der med

at swipe pegefingeren hen over

bladet virkede ikke.”

23

24

BREJNING EFTERSKOLE | MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOPTLF. 7586 2999 - EMAIL: [email protected] - WWW.BREJNING.DK

BREJNING EFTERSKOLEMELLEM VEJLE OG FREDERICIA

ER EN EFTERSKOLE MED TILKNYTNING TILSPEJDERBEVÆGELSEN...

HOS OS ER KODEORDENE: SPEJDERVÆRDIER I HVERDAGEN

GOURMETLINJE PROJEKTLEDERUDDANNELSE

EFTERSKOLELIV ADVENTURELINJE

KAJAKKER42 UGER

INNOVATIONSLINJE VÆRELSESKAMMERATER

UDLANDSTUR LÆR AT NAVIGERE I KAOS

HER & NU FRUSTRATIONSROBUSTHEDSKOMPETENCE

SKAB DIT EGET EVENTYR 9. & 10. KLASSE ÆGTE ANSVAR

KLATRING WELLNESSLINJE

FRILUFTSLIV OUTDOORLINJE

DE BEDSTE VENNER STORE PROJEKTER... BLANDT ANDET

KENDER DU ENEFTERSKOLEKLAR

SPEJDER?

EFTERSKOLERNES AFTEN

KOM TIL ÅBENT HUS 14. JANUAR 2015KL. 18-21

www.facebook.com

/ritakuhlmannphotography

2014 08 Annonce i Nektar_ver2.indd 1 01/09/14 13.51

ANNONCE

KA’ DU LEGE?

25

Tekst TANIA MARIA LÜDERS RUSBJERG

Som spejderleder er du nok ikke i risikozonen for at

glemme, hvordan man leger.

Men kan man lege på andre måder end sammen

med grønsmutterne tirsdag eftermiddag kl. 15-17?

Jeg får fat i mit indre

LEGEBARN

NEKTAR har talt med fire danskere, for hvem legen fylder meget i deres liv og på nogle måder ligefrem definerer dem. Samtidig har de valgt en lidt anderledes måde at lege på.

Fælles for dem alle er, at de forsøger at se tingene fra et barns perspektiv og på den

måde kommer i kontakt med en side, der ellers har det med at drukne i regninger, spisetider, deadlines og andre forpligtelser.

Læn dig tilbage og lad dig inspirere af klovnen, tegneren, køkkenlederen og trampolin-entusiasten.

26

I det øjeblik,næsen kommer på, bliver jeg revet med

Du er 54 år og går rundt i tylskørt og rød næse. Burde du ikke have et kontorjob og være lidt mere ’almin-delig’?(Gitte griner) Nej, det burde jeg ikke. Jeg er jo ikke bare en fjollet klovn, der laller rundt. Vi hospitalsklovne er dy-

best set nogle meget seriøse menne-sker. Vi er meget bevidste om, hvordan vi kan arbejde sammen med syge-plejersker og læger og bruge legen til at hjælpe børnene på hospitalet til at komme lettere igennem de svære ting, de skal klare.

Hvordan bruger du så legen i dit arbejde?På et tidspunkt mødte jeg en kræftsyg pige på fem år. Hendes far var ikke begejstret for mig. Han havde et sygt barn, som han skulle koncentrere sig om, og syntes ikke, det var fedt med klovne. Men Josephine ville have med mig, da hun skulle have taget blodprøver. Hun fik taget blodprø-ver hele tiden, men dén dag var åren klappet sammen. Så tog jeg min ukulele frem og begyndte at improvisere en ”blod, kom nu ud”-sang. Pludselig begyndte hendes far at synge med og finde på nye vers, og så grinede Josephine og begyndte at slappe af. Og idét hun slappede af, kom blodet ud. Den dag blev hendes far og jeg venner.

Hvad får du selv ud af at tage rød næse på og tale med en sjov stemme?Jeg får fat i mit indre legebarn, og

det er dejligt at være i kontakt med den side af mig selv. Det føles som et sundt sted at være. Det har helt klart hjulpet mig til at give slip på kontrollen

og bekymringerne og lade være med at leve i fortiden eller i fremtiden. Som klovn er jeg meget i nuet. Jeg griner og slapper af og glemmer på en måde mig selv – som man gør, når man leger.

Hvad har Gitte lært af Trudi?Trudi har hjulpet mig til ikke at blive ét med mine følelser. Jeg blev skilt for et halvt år siden, og selvfølgelig er der sorg, men jeg bliver ikke revet med af den. Jeg falder ikke ind i fortiden, men har fået en tillid til, at det nok skal gå.

Hvad siger dine børn til, at du er klovn? (Gitte har en søn på 22 og en datter på 26)De er stolte. Jeg fornemmer, at de synes, det er et sejt job. Jeg har ikke mødt nogen, der syntes, det var fjollet. Folk, jeg kender, ved godt, hvad det handler om.

Bliver du aldrig træt af at lege?Der vil altid være dage, hvor jeg har mere lyst til at gå en lang tur eller sidde derhjemme og læse en bog. Men i det øjeblik, næsen kommer på, bliver jeg revet med.

Hvilket råd vil du give til andre, der har mistet kontakten med det indre legebarn?Slip selvhøjtideligheden, grin af dig selv og dyrk venligheden; En klovn kan være fræk, men den har altid hjertet på det rette sted.

Foto DANSKE HOSPITALSKLOVNE OG PRIVATPå Aarhus Universitetshospital besøger Trudi børnene sammen med klovnekollegaen Petunia.

27

KA’ DU LEGE?

Gitte Møller Madsen54 år, arbejder som hospitalsklovnen Trudi på universitetshospitalerne i Aarhus

28

Du bruger en masse tid på at lægge farver på din femårige datters teg-ninger. Hvordan startede det?Ella og jeg har altid tegnet meget sam-men. Jeg plejede at tegne motiverne, og så farvelagde hun dem. For et lille års tid siden kom hun hjem med en tegning af en kanin, som jeg forel-skede mig i. Den havde et sjovt udtryk, og jeg fik lyst til at lægge farver på hendes barnlige, men fine streg.Senere lagde jeg nogle af de tegninger, som jeg havde farvet, på Instagram. Du ved, bare for at sige ”se, hvad mit barn kan.” Folk begyndte at spørge, om de kunne købe tegningerne, og i dag har Ella og jeg indtil videre 10 motiver, som vi sælger som plakater.

Hvad giver det Ella og dig at tegne sammen?Primært giver det os en masse kvali-tetstid. Ella bor hos sin mor det meste af tiden, så når vi endelig er sammen, skal vi have så meget ud af det som muligt. Det får vi blandt andet, når vi tegner. Det er vores måde at lege sam-men på.

Er der andet i det end leg?Ja, det er et godt tidspunkt at få snakket på. Når vi tegner, finder Ella en stille og rolig stund til at stille nogle

af alle de spørgsmål, hun går rundt med: ”Hvordan

siger man dét og dét på engelsk? Er man kærester, hvis man går hånd i

hånd?” Vi kommer ind på livet

af hinanden, og jeg får et indblik i, hvordan hun

Jeg bliver gladaf at tegne

anskuer verden, og hvad hun tænker på. Og så er der et element af læring. Hun stiller en masse spørgsmål til de dyr, vi tegner; Hvor bor de i verden, hvad spiser de, er de farlige, kan de svømme?

Hvad gør tegneriet ved dig person-ligt?Det gør mig glad. Når børnene er lagt i seng (Ella har en lillebror, red.), tegner jeg på egen hånd. Det giver mig et af-bræk fra bekymringer om madpakker, vasketøj og regninger, der skal betales. Det giver mig en lykkefølelse at se det motiv, jeg har haft i hovedet, udfolde sig på papiret.

Hvilke forudsætninger har du for at tegne?Jeg har aldrig fået undervisning i det, men har altid tegnet meget. Der blev mindre tid til det med børn og jobs, men med Ella har jeg igen fået lysten og en legitim undskyldning for at dyrke min tegning.

29

KA’ DU LEGE?

Jesper Sylvest Jørgensen34 år, farvelægger sin datters børnetegninger

30

Jytte Kløve64 år, selvstændig guldsmed, går til

trampolinspring om onsdagen

31

KA’ DU LEGE?

Hvordan kom du i gang med tram-polinspring?Min datter Kamma begyndte at gå til trampolinspring, da hun var ti år. Hun var ikke sikker på, at det var noget for hende, så jeg foreslog, at hun gik til det om fredagen, og jeg gik om ons-

dagen, og så kunne vi snakke om det sammen bagefter.Hun stoppede ikke så længe efter. Men jeg fortsatte. Det er mere end ti år siden nu.

Hvorfor fortsatte du?Det er rigtig rigtig sjovt! Den første gang fik jeg stang-ondt i ryggen og tænkte fibersprængning og hospitals-indlæggelse. Men så gik det over. I dag føler jeg mig stærk. Jeg ser for mit indre øje, hvordan mine forkalkninger smuldrer, når jeg springer. Det er næ-sten, så det støver omkring mig!

Hvem er de andre på holdet?De fleste er mellem 10 og 18 år. Jeg er den ældste aktive springer i vores klub. Jeg tror, det er sjovt for børnene at møde voksne som mig. Og jeg får kontakt til en generation, som jeg ikke møder i min dagligdag. Jeg lærer dem at stå på hænder og lave nye spring. Det at hjælpe dem ud over noget, de frygter, er fantastisk.

Hvad siger dine omgivelser til, at du går til trampolinspring?Mine omgivelser synes, det er lidt skørt og risikabelt. Men jeg gør jo ikke sindssyge ting ud over min formåen… selvom jeg gerne vil lære at lave en ’baglænder’ (en baglæns salto, red.).Min datter synes, det er sjovt, at jeg

går til trampolinspring, og min mand siger, at det skal jeg da bare gøre.

Hvad får du ud af at springe i tram-polin?Jeg morer mig! Og så træner jeg min beslutningsdygtighed. Du har kun et øjeblik oppe i luften til at udtænke næ-ste bevægelse. Den træning tager jeg med mig i for eksempel mit arbejdsliv.

Foto TROLDEKUGLER

Mine omgivelser synes, det er skørt og risikabelt

32

Må man lege med maden?

33

KA’ DU LEGE?

Du skærer fut-toge ud af frugt, ba-ger afskårne ”fingre” til halloween og pynter kanapéer med grøntsags-insekter. Har du aldrig lært, at man ikke må lege med maden?Jo, men det gør det mere spændende for børnene. Det fremmer deres lyst til at gå om bord i ”mystiske” madvarer, når de for eksempel kan genkende det dyr, som maden skal forestille. Det gør det mere indbydende for dem at smage på. Men nej, man må ikke lege med maden.

Hvad serverer du af ”mystiske” madvarer for børnene?De får squashfrikadeller, falafel, hum-mus, linsegrød, kikærteslik, baba ganoush, spidskommen, løvstikke og gulerodsjuice med appelsin, spinat, chili og ingefær. Jeg husker én af drengene på fire år fra grøn stue, som i starten ikke ville smage på noget af det. En dag fortalte hans forældre mål-løst, at de havde fundet ham i haven derhjemme, hvor han gik og gnavede på en rå asparges. Det gør mig glad – så er min mission lykkedes.

Hvor får du inspiration fra?Jeg googler mig frem og bygger selv videre på idéerne. Nogle gange drøm-mer jeg ideerne og løsningerne, og har dem klar i hovedet, når jeg vågner om morgenen. Andre gange kommer de bare til mig ud af det blå.

Hvad giver det dig at ”lege med maden”? Jeg ser glæden hos børnene. Og når forældrene ser glæden hos børnene, roser de mig og spørger efter opskrif-ter. Anerkendelsen er vigtig for mig. Ellers ville jeg ikke bruge langt flere ti-mer, end jeg får løn for, på at gøre det.Og jeg tror, at det har gjort en forskel hos børnene, når de skal smage på nye ting. De stoler på det, jeg laver til dem. Alene i denne uge er der tre af børnene, der er kommet ud i køkkenet og har fortalt mig, at ”Ida, du laver verdens bedste mad.” Så bliver selv en dårlig dag vendt til noget godt, og jeg får et nødvendigt kick til at ordne opvasken.

Ida Maria Lüders Rusbjerg29 år, køkkenleder i en integreret institution i Stavtrup nær Aarhus

Får børnene også lov til at lege med maden?Når de skræller gulerødder sammen med mig i køkkenet, giver de gulerød-derne navne og laver rollespil med dem – uden at skrællearbejdet går i stå.

Jeg har en enkelt gang taget frugt og grønt, der ellers ville gå til, med ind på stuen. Så lavede vi rumraketter og fantasidyr i stedet for at smide maden ud. De får også lov til at være med i køkkenet og lave ”rigtig” mad. Så laver vi blandt andet rødspætteruller med fiskesouffle, og nogle af dem anretter en lige så flot pæresalat som mig.

34

Tøjdyr havde længe været blandt børnenes favoritlegetøj, også Teddybjørnen, men det var især i 1920’erne, at bamsen for alvor blev populær. Var man for gammel til at lege med bamser, kunne man i stedet fordrive tiden med en yoyo.

Da Barbie blev lanceret i 1959 ændrede dukkemarkedet sig markant. Barbie var en livagtig dukke med kvindelige former og var dermed en stor modsætning til tidens babydukker, som børn ellers legede med. Men Barbie var alt det, piger ønskede sig, og hun blev en kæmpe succes. Det var også i dette

årti, at legoklodsen, som vi kender den i dag, blev til.

En ingeniør tabte ved et tilfælde en fjeder og så til sin overraskelse, hvordan den kunne ”gå” af sig selv. Sådan blev Slinky opfundet. Havde man ingen trapper men til gengæld en saks, kunne man lege med påklædningsdukker af Store eller Lille Marie fra Mariekikspakkerne.

I 30’erne havde Danmark en stor produktion af træklodser. Det var især byggeklodsernes muligheder, der gjorde dem populære hos børn. Det var de også hos flere arkitekter, der mente, at leg med klodser ville fremme børns indre arkitekt.

Hvad legede du med, da du var barn?

Var det det samme stykke plastic eller

træ, der optog din mor eller bedstemor,

da de var børn?

Tag med et smut ned ad mindernes allé,

når vi kigger på populært legetøj i løbet

af de sidste 100 år.

Legetøj gennem 100 år

35

KA’ DU LEGE?

I 1961 fik Barbie kæresten Ken, og tanken om, at der også skulle være en dukke til drenge, blev i starten mødt med latter. Ikke desto mindre kom G.I. Joe og Action Man på markedet og blev en bragende salgssucces.

Playmobil-serien startede med tre små smilende figurer, men vok-sede sig hurtigt stor. Figurernes charme og opfordring til fantasifuld leg tog børn hurtigt til sig. Den japanske tummelfingersuttende abe, Monchhichi, kom på markedet i 1974 og blev skabt ud fra et budskab om skønhed og kærlighed.

Med en farverig hale og manke, der kunne børstes, blev plastikponyer-ne, My Little Pony en ren succes. Var man derimod ikke videre he-steglad, kunne man i stedet stå på inline-rulleskøjter, eller spille på Nintendos første håndholdte

spillekonsol, Game Boy’en.

Man kan vel næppe kalde en iPad eller tablet for legetøj, men ikke desto mindre er det en elektronisk platform, der opta-

ger børn i alle aldre. Apps og spil, der efterligner fysisk legetøj såsom påklæd-ningsdukker, perleplader og puslespil, er popu-lære hos de mindste. Flere psykologer er begyndt at advare: Børn med en iPad i hænderne kommer ikke i kontakt med den virkelige verden, da de oplever den igennem en skærm, og de får ikke brugt deres

fantasi. Måske skal noget af det gamle legetøj findes frem igen?

Tamagotchien, det virtuelle kæledyr i nøgleringsstørrelse, gav forældre og skolelærere grå hår i 90’erne, da børn passede deres Tamagotchi både om natten og i skolen. Det var også i 90’erne, at legetøjsrobotten, Furby, kom på markedet, og introducerede børn for sproget ”furbish”.

I 00’erne blev Nintendos spillekonsol Wii et hit i mange hjem. Men det kunne være farligt at slå sin modstander i et slag ten-

nis eller bowling. For meget Wii sendte flere spillere til fysioterapeut eller læge med

fysiske skader.

Tekst LOUISE BENDIXEN LUND

36

Kirstine Knudsen23 år, Hasle-Møllevang Gruppe

Min bedste barndomsleg: Ost

Min alder, da jeg legede den: 8-12 år

Stedet, vi legede den: Ude på vejen. Men også i skolegården, hvor pedellen blev træt af, at vi altid tegnede med kridt, så vi fik malet en permanent ostebane i skolegården.

Det skal man bruge: Kridt og en basketball

Antal deltagere: Fire ad gangen, én i hver banedel. Men man kan også lege med en kø, som er klar til at hoppe ind, når en af de fire deltagere bliver skudt ud af spillet.

Forberedelse: Først tegner man ostebanen op. Den består af en stor firkant inddelt i fire kvadrater. Hvert kvadrat får et tal fra et til fire, og i nummer fire tegnes en kvart ost (en kvart cirkel i hjørnet tættest på

midten).

Sådan leger man: Personen i banedel nummer fire starter med at kaste bolden ned i ’osten’ og videre over på banedelen overfor (nummer to).

Personen i nummer to skyder (efter at bolden har ramt jorden én gang på sin banedel) bolden videre til en af de andre banedele.

Bolden må kun ramme hver banedel én gang, inden den skydes videre. Det gælder om at skyde de andre ud af spillet, ved at lave høje, skæve, korte, trickskud. En deltager er ude, hvis bolden rammer hendes banedel mere end én gang, eller hvis hun skyder bolden ned i sin egen banedel eller helt uden for banen.

KA’ DU LEGE?

37

Når klokken ringede til frikvarter, løb Kirstine og klassekammeraterne ud i skolegården for at lege ost.Christina smed skoletasken derhjemme og meldte krig mod vennerne på vejen. Fire pigespejdere fortæller, hvad de elskede at lege som børn.Måske kender du legene i forvejen?

Ellers kan du lade dig inspirere her.

Tekst PERNILLE SKOVGAARD POULSENFoto MONICA LAUSTEN

Cecilie Bernhard Hansen27 år, Aalborg Gruppe og medlem af Hovedbestyrelsen

Min bedste barndomsleg: Antonius

Min alder, da jeg legede den: 7-8 år

Stedet, vi legede den: I skolen og til spejder

Det skal man bruge: En bold

Antal deltagere: To hold – jo flere på hvert hold, jo sjovere

Sådan leger man: Holdene står på hver side af et hus eller en mur. Det ene hold kaster bolden op over taget (eller muren) og råber samtidig ”Antonius”. Når bolden triller ned på den anden side, råber det andet hold ”Pilatus”. Det gælder om at gribe hinanden ud. Når et hold har grebet bolden tre gange i træk, løber det om på den anden side af huset og råber ”stop”. Modstanderholdet skal fryse. Den, der har bolden, må tage tre skridt og en spytklat hen mod én af modstanderne, som holder sine arme frem og danner en cir-kel foran sig. Bolden kastes, og rammer den ned i cirklen, skal vedkommende med over på éns hold.

Min bedste barndomsleg: Fjols

Stedet, vi legede den: Derhjemme og i skolen

Det skal man bruge: En bold

Antal deltagere: Mindst tre

Sådan leger man: Man stiller sig på en række efter hinanden. Den forreste kaster bolden op ad en mur og hopper over den, når den har ramt jorden. Hende, der står bagved, skal gribe bolden, kaste den op ad muren igen og hoppe over den, når den har ramt jorden. Hvis man ikke

kommer over bolden eller ikke griber den, får man et bogstav i ordet fjols. Når man har sam-

let alle bogstaverne i ordet, er man ude. Hende, der er tilbage som den sidste, har vundet.

Mary Sørensen30 år, Borbjerg Gruppe

38

KA’ DU LEGE?

39

Min bedste barndomsleg: Land, også kaldet Krig

Min alder, da jeg legede den: Jeg kom tidligt med, fordi jeg havde større søskende, og det var skægt at kunne erobre fra sin to år ældre storebror. Jeg var nok selv omkring 14 år, før jeg stoppede med at lege den.

Stedet, vi legede den: Hjemme på vejen

Det skal man bruge: Kridt og en ten-nisbold

Antal deltagere: Mindst tre

Forberedelse: Tegn en cirkel på vejen og del den op i samme antal ”oste”, som I er deltagere. Hver deltager vælger et felt og bestemmer sig for, hvilket land hun vil være. Landet skrives i feltet.

Sådan leger man: Den, der starter, kaster tennisbolden ned i midten og vælger et land at melde krig mod, for eksempel: ”Jeg melder krig mod Norge, halli!”. Alle løber væk, und-tagen Norge, der skal skynde sig at få fat på bolden og råbe ”hallo”. Når der bliver sagt ”hallo”, skal alle stå stille. Norge, der nu har bolden, må tage tre skridt og en spytklat mod en af de andre, for eksempel Japan. Japan skal stå med armene i en cirkel foran sig, og hvis Norge kan kaste tennisbolden ned i cirk-len, må hun stå på ét ben i midten af den tegnede cirkel på vejen og ”erobre” så meget land fra Japan, som hun kan tegne med kridtet. Man kan ikke vinde landområder tilbage. Den med mest land til sidst har vundet.

Christina Faarup48 år, 2. Randers,lejrchef for spire- og grønsmuttelandsdelslejren2015 i vest

40

// STIL

Har du hørt om ”Glamping”?Amerikanerne (hvem ellers…!) lokker med et koncept, der kombinerer det rå naturliv med champagne og kaviar.

Hvad siger du til at tage på telttur med badekar, aircondition og minibar inden for teltdugen? Med ”glamping”, som er en forkortelse for ”glamorous camping”, kommer du helt tæt på naturen uden at skulle undvære boksmadrassen og luksussen hjemmefra. Du kan for eksempel tage på hike, komme hjem, lyne teltet op og nyde et boblebad i lysekronens skær.

⊲ Besøg www.glamping.com, hvis du har pengepungen i orden!

MYANMAR

Få en fantastisk mulighed forat gå på højskole og rejse ud i verden

REJS MED OS TIL

FORÅR 2015

ANNONCE

4141

// MÆRKEDAGE

Hurra fortrækfugleog gamle menneskerSom pigespejder er der altid en grund til at fejre.Men skulle I alligevel gå hen og mangleen anledning i gruppen, så læs med her.

FN har samlet en liste over internationale mærkedage,og nogle af dem er mere humoristiske end andre.

Vidste du for eksempel, at verdens toiletdag er lige om hjørnet (19. november)? Eller at 1. oktober er international dag for gamle mennesker?

I redaktionen er vi også ret glade for dagen for trækfugle, som har fået hele 48 timer, nemlig både den 10. og 11. maj.Lad festen begynde!

// KONKURRENCE

Vind 500,-til55ºNORDSvar på følgende spørgsmål og vind et gavekort til fedt spejdergrej i 55ºNORD.

Brug det for eksempel, når julebussen med et udvalg af vare-lageret lægger til adskillige steder i landet mellem 7. november og 12. december.

⊲ Send en e-mail til [email protected] og skriv svaret i emne-feltet. Husk at oplyse navn, adresse og tlf. nr. i selve mailen. Send dit svar senest den 2. november.

VINDHvad handler medlemskampagnen i

marts om?

A. Jord · B. Ild · C. Vand

Med kærlig hilsen…I 1910 blev verdens første spejderkorps for piger dannet med Agnes Baden-Powell i spidsen.

I dag, mere end 100 år efter, har hendes arbejde stadig stor indflydelse på spejderpiger

verden over. Ikke mindst i vores eget korps.

Tekst LIV BLOMSTER

42

LIV sept. 2014

Til: Pia <[email protected]>

Vedr.: Min indre pigespejder

Hej Pia.

Du spurgte mig engang, hvorfor jeg er pigespejder. Jeg tror, at jeg inderst inde altid har haft en pigespejder i mig. Hun kom allerede til

udtryk i børnehaven, hvor træernes toppe og havets bølger havde min interesse mere end så meget andet.

Der er så mange minder, som du har været med til at skabe for mig og de andre. Husker du Sverige? Vi havde lånt en spejderhytte i

skoven, udforskede elgspor i mudderet, og alle vi piger grinede, da du faldt ud af sengen. Jeg husker følelsen af sejr, da vi arbejdede

sammen om at bygge en bro over en af de brede og dybe bække. Vi samlede de grene, vi mente, kunne gå som rafter, og lagde dem

strategisk over vandet. Vi satte støtter i jorden og forsøgte så vidt muligt uden reb at sætte grenene i spænd. Og vi gjorde det godt!

Kh.Liv

LIV

sept. 2014

Til: Pia <[email protected]>

Vedr.: Den første lejr

Hej Pia.

De siger, man aldrig glemmer sit første kys. Jeg tror på, at man heller aldrig glemmer sin første lejr. For mig var det en Sankt Hans

lejr. Jeg var ni år, havde hovedet fuldt af lyse krøller og stod sammen med de andre om det bål, som jeg husker som det største, jeg

nogensinde har set.

Nogle af de større spejdere havde lavet en flødebollekaster; En stor katapultlignende ting bygget af rafter og reb. Jeg kan huske,

hvordan de styrede den og frydede sig ved hvert kast. Jeg husker varmen fra bålet, den flødebolle der ramte mig på øret, og den jeg fik

i håret.

Kh.Liv

Kæreste lillebror. September 1910

Det var med højt humør, jeg læste dit brev. De muligheder, du fremstiller for mig,

varmer i sandhed mit hjerte. Jeg har før diskuteret kvindernes rettigheder med

dig, og selvom du dengang smilte af mig og skiftede emne, kan jeg da nu se, at

det alligevel har efterladt spor i dit sind.

Jeg har ikke andet end respekt for dig og det, du noget så godt har stykket

sammen. En spejderbevægelse var præcis det, de unge mænd og drenge havde brug

for, en afledning fra den efterhånden så voksne tankegang, som tidens skoler og

lærere pålægger dem. Dog må du også forstå min betænkelighed ved dette nye

projekt. For kære lillebror, hvordan kan du vide, om det bliver en lige så stor succes?

Jovist mødte en flok piger op ved Crystal Palace, men det var dog kun en lille

flok. Piger er mere bundne i traditioner end drenge. Det er ikke pålagt piger og

kvinder at have så meget at sige, og selv hvis du vælger at sige mig imod, ved du,

at dette er sandt. Derfor er det med tvivl i hjertet, at jeg vælger at tage det op.

Jeg er villig til at forsøge, for vi er dog søskende, og det gåpåmod du har arvet, er

skam ikke kun din arv.

Din Agnes

Hvem er…?

Agnes Baden-Powell– var formand for det

første pigespejderkorps,stiftet i England i 1910.Hun døde 2. juni 1945.

Hvem er…?

Robert Baden-Powell– var Agnes’ bror

og stifter afspejderbevægelsen.

Min kære lillebror. September 1910

Det er med nyt mod og stort hjerte, at jeg kan meddele dig, at al min tvivl om pigernes gåpåmod er forsvundet. Hvordan jeg nogensinde har kunnet være betænkelig over for deres ildsjæle, er mig nu en gåde. Det er også derfor, at jeg takker noget så inderligt for den mulighed, du har skænket mig. Vores kontor er næsten oppe at køre, og jeg glæder mig så meget, at det næsten er syndigt, til at vi endelig officielt er i gang. Tak for de penge du har investeret, jeg lover som din søster, at de er godt delt ud og vil blive brugt nyttigt.Dog, med al glæden i sinde, er der også stadig visse betænkeligheder. Jeg må se mig enig med dig i, at der bør være afstand imellem vores to bevægelser, endda en meget stor adskillelse. Vor dags børn, og ikke mindst forældre, er endnu ikke klar til at bryde alle traditioner, og som det står nu, må jeg erkende, at piger stadig er og bliver piger i verdens øjne. Hvor end jeg ville ønske, at jeg kunne give dem fuldkommen ligestilling, er det ikke muligt endnu. Alle forventer en fin dame, og med mine 50 år må jeg erkende, at jeg nok ikke kan ruske disse tanker op med rødderne. Vi går vel alle med forskellige tanker?

Din Agnes

43

LIV sept. 2014Til: Pia <[email protected]>Vedr.: Jeg fik selvtillid

Hej Pia.

Jeg får lyst til at fortælle dig, at spejder har hjulpet den lille generte pige på ni til at være den glade sekstenårige, jeg er i dag. Hvem husker ikke første skoledage fyldt med nye mennesker, der alle ser farlige ud trods deres egen nervøsitet. Hvis det ikke var for spejder, så havde jeg nok aldrig fået løftet hovedet og haft selvtilliden til at stå ved, hvem jeg er. Så er der selvføl-gelig også de gange, hvor jeg selv i fuldskab har kunnet finde vej hjem ved hjælp af stjernerne. Ha ha, det er måske ikke no-get, man skulle tro var en pigespejderstolthed, så lad os kalde det vores hemmelighed… men ja, selv i de små stunder følger spejderlivet og dets erfaringer mig. Jeg er stolt af mit spejderjeg, og når man først er det, så kan det bruges over alt. Det gør at jeg kan tale med nye mennesker. Selv i den mindre sjove jobsøgning, er det kun et plus (hvem skulle have troet det?).

Kh.Liv

Min kære! September 1912

Jeg tror ikke, det kunne været gået meget bedre. Jeg håber inderligt ikke, at mine breve kommer for hyppigt, men sagen er blot, at der er så

meget at sige og så lidt tid. Det er, så jeg mærker en frygt for pludselig

ikke at have nok papir. Ha, men du forstår sikkert min begejstring, for du

ved sikkert allerede, hvordan tingene står.

Vi er større end nogensinde. Tallet nærmede sig hurtigt de 6000, efter

at kontoret blev oprettet, og gejsten blandt pigerne er ikke til at måle.

Kvindernes rettigheder stiger. I Norge taler de allerede om stemmeret

til kvinder! Og hvis min intuition er korrekt, så varer det ikke mange år,

før denne ide breder sig til vor tids England. Og om ikke dette var nok,

så er bevægelsens første håndbog udgivet, og du skulle have set glimtet

i mine pigers øjne, det var endnu en sejr i vores ånd. Jeg håber, du forstår min glæde over dette.

Jeg hører, at det også går strygene med dine drenge? Verdenen er mere

end villig til at acceptere dem, og trods svag modvilje og frygt for vilde

piger tror jeg også, at de snart vil acceptere os. Og for ikke at glemme,

tillykke med din Olave, hun er en skøn kvinde, og jeg ønsker jer den største lykke. Hun har hovedet, hvor det skal være, og det er et af mine

ønsker, at hun er villig til at prøve lykken i pigebevægelsen.

Din Agnes

Hvem er…?

Olave Baden-Powell– var gift med Robert

og overtog formandsposteni pigespejderkorpset

efter Agnes.

Hvem er…?

Pia– Pia er Livsspejderleder.

44

Kære bror. August 1920

Så mange ting sker i mit liv, og alt for mange vidunderlige mennesker beriger min hverdag hele

tiden. Jeg takker inderligt din kære Olave for hendes mod og stædighed. Dét at skulle stå af

min post som overhoved for pigebevægelsen er kun en glæde for mig, når det er for at give Olave

en plads. Selv nu, fire år efter at hun overtog, føler jeg mig stadig til lige så stor gavn som før.

Vores fremskridt er rørende. At forestille sig, at for få år siden var vi kun en håndfuld piger,

der mødte op blandt drengene, og nu er selveste Prinsesse Mary iblandt os.

Jeg er ikke overhoved længere, end ikke præsident, men jeg er også efterhånden for gammel til

det postyr, og det er en glæde at være vicepræsident, og ikke mindst kunne være sammen med

mine piger – præcis som i starten.

Hvis jeg må tillade mig, tro mig bror, kvindernes rettigheder vokser dag for dag, Skandinavien

har lyttet og kvindernes stemmeret er til stor glæde. Snart vil det hele vokse, og England

vil gennemgå samme forvandling. Det ligger og lurer overalt, i alle små hjørner og i hver

kvindestemme. Du er mit hjerte nær, og derfor ved jeg, at du forstår min glæde. Som altid.

Din AgnesLIV sept. 2014Til: Pia <[email protected]>Vedr.: Jeg kan lide det!

Kære Pia.

Jeg er pigespejder, fordi jeg kan lide det, fordi det er der, mine største oplevelser ligger, dér hvor mine evner springer frem. Det kribler i mig for at komme fremad, for at opleve noget. Om det så er at overvinde min frygt for klatrevægge, for at stå på landslejren med tørklædet i vejret eller sidde fast på tværs i en kano på vej mod Gudenåen, så er jeg der, og jeg er glad. Så når du spørger mig: ”Hvorfor er du pigespejder, Liv? ”, så er svaret så åbenlyst.

Kh.Liv

Hvem er…?

Liv Blomster– er 16 år

og grøn pigespejderi Otterup på Fyn.

Kæreste Olave. Maj 1945

Vanen med at skrive til min bror er stadig ikke brudt, og

derfor håber jeg, at du vil acceptere mine breve. At min

lillebror ikke e iblandt os mere, er stadig ufatteligt for mig,

på trods af at det er mere end fire år siden hans død. Og

dog! Sikke en glæde der løber igennem hele landet. At krigen

endelig er slut, er i sandhed noget, der skal fejres, og det er

med tungt hjerte, at jeg ikke har kræfter til at være sammen

med mine piger i denne stund. Hvem lader sig narre, jeg har

efterhånden kun kræfter til at spille på min violin i få minutter,

så kan jeg ikke mere.

Men jeg har nu haft det godt, og selvom jeg mærker kræfterne

svinde, ved jeg, at du har styr på det hele, og dette giver

mig ro. Jeg stoler på dig, min kæreste Olave. Vi har udrettet

meget, siden vi startede. Pigernes gejst vokser dag for dag,

og vores liv er så meget bedre. Der er stadig lang vej, men i

det mindste vokser disse unge piger op i en verden, hvor de

kan stemme og være frie af de gamle traditioner. Dette er

betryggende. Vi giver dem oplevelser, venskaber og evner, alle

ting man skal bruge for at kunne komme igennem dette liv.

Din Agnes

OBS!!Agnes Baden-Powells breve på disse sider er

forfattet af Liv Blomster på baggrund af research

om spejderbevægelsens begyndelse, Agnes

Baden-Powell og den tid, hun levede i.

Korrespondancen er derfor Liv Blomsters

fortolkning af en brevudveksling, der kunne have

fundet sted på det tidspunkt.

Vi løfter

sløret for

aktivitetsmaterialet

og fortæller m

ere

om den store

medlem

skampagne

i marts

45

I weekenden den 22.-23. november løber

Nyborg Strand Kursus 2014 af stablen

Programmet er spækket med inspiration til din

lederrolle, spændende gæster og fantastisk

underholdning.

Glæd dig til åretsdeluxemoduler, der gør dig klogere på

blandt andet grafisk facilitering og pige-spejdernes rolle i

skolereformen

Find programmetog tilmeld dig på

www.pigespejder.dk

Janne WindSanger, komponist og korlederJanne giver de danske salmer et ansigtsløft og pakker dem ind i

glad pop, som vi alle får lov at synge med på.

Foto: Frederik Johs

Anna ThygesenForfatter, erhvervskvinde og ekspert i feminin købsadfærdAnna fortæller om feminin værdikultur.

Michelle HviidSelvudnævnt kærlighedsminister

og kvinden bag datingkonceptet Running Dinner

Michelle fortæller åbenhjertigt om sin rejse gennem det uperfekte liv – fra oprør til

succes som iværksætter, og om at lykkes på trods af alle odds.

Foto: Tine Hard

en

Emilia Van HauenKultursociolog, forfatter og

kommentatorEmilia synes, kvinder trænger til at (gen)opdage, hvor sjove,

vigtige og værdifulde deres feminine egenskaber er. Hør

hende fortælle, hvordan kvinder bliver ladycool.

Foto: Miklos S

zabo

Lisbeth Zornig Andersen

Stifter og partner i Huset Zornig og tidligere

formand for BørnerådetLisbeth fortæller, hvad vi

som pigespejdere kan gøre for at hjælpe udsatte børn og i det hele taget hjælpe

piger til at bryde dårlige mønstre.

46

47

Henriette Hald Hansen har 17 års erfaring som spejderleder og beskriver sit

forhold til pigernes forældre som godt.”Men der er selvfølgelig nogle forældre, der lider lidt af ”hjemve”, når deres datter skal på spejdertur uden mor og far,” fortæller hun.Det er især i afskeden mel-lem forældre og deres børn, at mors og fars bekymrede miner kommer til udtryk.”Forældre er blevet mere bekymrede og beskyttende over for deres børn, og vi bruger utroligt meget krudt på dem,” siger Henriette Hald Hansen, der er gruppe-, flok- og tropleder i Kirke Helsinge.Hun bakkes op af Kirsten Harboe, der har været grup-peleder i Korsør i ti år:”Man får nogle gange det ind-tryk, at afstanden er hårdest for forældrene, når børnene skal af sted på tur.”Henriette Hald Hansen oplever, at forældre siger til deres datter, at de kommer til at savne hende, og at hun bare skal ringe hjem, hvis der bliver noget.”Men det er en rigtig dårlig ide,” mener hun og forklarer, at uden at tænke over det planter forældrene en dårlig samvittighed og tvivl i deres pige.

Vær ærlig på en pæn mådeBåde Henriette Hald Hansen og Kirsten Harboe mener, at

forældrenes bekymringer ofte er ubegrundede. Henriette fortæller, at hun har oplevet, at en pige sagde ”min mor siger, jeg får hjemve”. Men denne pige viste ikke det mindste tegn på hjemve, for-tæller Henriette Hald Hansen, der senere konfronterede pigens mor.”Hun reagerede positivt. Det havde jo slet ikke været hendes hensigt at påvirke datteren på den måde,” siger Henriette Hald Hansen, der råder til, at man som leder er

ærlig over for forældrene, og fortæller dem på en pæn måde, at det, de siger og gør, risikerer at smitte af på børnene på en

negativ måde.

Inga Vestergaard er gruppe-leder i Holbæk og har over 20 års erfaring som spejderleder. Hun mener ikke, at forældre bekymrer sig mere i dag end tidligere.”Der vil altid være forældre, der bekymrer sig. Det gjorde jeg også selv,” siger hun. Dog er hun enig i, at forældrene ikke altid er bevidste om, at deres urolige signaler smitter af på børnene.Ifølge Inga Vestergaard er det vigtigt at møde de bekymrede forældre med indsigt og for-ståelse og huske, hvordan det var, da man som forælder selv stod i samme situation.

Vigtigt med åbenhed og klar rollefordelingLederne understreger, at man skal huske, at bekymrede

forældre overlader deres børn til andre voksne, og det kræver, at man som forælder har et trygt forhold til spejder-lederne. Her peger Henriette Hald Hansen på, at det er det vig-tigt med åbenhed. ”I Kirke Helsinge lukker vi dørene op og inviterer foræl-drene indenfor. Vi skal vise, at vi har styr på tingene,” siger hun.I hendes gruppe har de god erfaring med at give forældrene informative og detaljerede sedler inden en spejdertur. På den måde kan bekymringer vedrørende det praktiske i første omgang undgås.

Kirsten Harboe peger på, at en klar rollefordeling spejder-lederne imellem kan være en god ide. I Korsør Gruppe er de derfor meget bevidste om, hvem der primært tager sig af forældrene. De unge spejder-ledere er gode som rollemo-deller for de små piger, mens Kirsten Harboe især står for forældrekontakten.”Mange forældre har det bedst med at tale med en spejderleder, der selv har børn, da det giver en form for tryghed at vide at ens pige er i erfaringsrige hænder,” fortæller hun.

Mor med på turI Ingas Vestergaards gruppe er man gået skridtet videre for at imødekomme bekymrede forældre. Udover at der en gang om året afholdes mor/

datter-weekend, er mor til enhver tid velkommen på sin datters spejdertur.”Jeg synes, det er hyggeligt, når en mor er med på tur, og det beroliger både forældre og børn,” siger Inga.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det får betydning for pigens

spejdertur, at mor er med i baggrunden, svarer Inga:”Hvis der er en pige, der hellere vil sidde og nus-se med sin mor i teltet, jamen så er det fint med

mig. Jeg bruger i stedet min tid på de andre piger.”Og skulle der stå en tydelig utryg forælder på parkerings-pladsen inden datterens af-rejse, så er det helt okay, hvis pigen ikke tager med på tur.”Jeg vælger at være positiv. Ingen skal tvinges med, og det er ikke vores opgave at opdrage på forældrene,” siger hun.

Det vigtigste, man kan gøre for at mindske forældrenes urolige mavefornemmelse, er at vise forældrene, at man som spejderleder gider og har lyst til at være sammen med deres børn.”Vis forældrene, at I kan lide deres børn,” understreger Henriette Hald Hansen.”Så bliver det nemmere for dem at lade deres datter gå om bord på bussen.”

Tekst LOUISE BENDIXEN LUND

Forældre er mere bekymrede end tidligere, siger en spejderleder.Sludder, siger en anden.De er dog enige om, at mor og far ofte siger og gør ting, der smitter negativt af på spejderpigerne, selvom det er i den bedste mening.Hvordan skal man som leder tackle sådan en situation?

Når mor og far lider af hjemve

Mange forældre har det bedst med

at tale med en spejderleder, der selv har børn (…)

Man får nogle gange det indtryk,

at afstanden er hårdest for

forældrene, når børnene skal af

sted på tur.

48

I Århus ligger et spejderkollegium. Her bor 23-årige Bianca, Trine og Lee, som alle er flyttet til byen for at læse. I stedet for at lade pigernes

lederkompetencer gå til spilde, har De grønne pigespejdere i Hasle-Møllevang ”samlet dem op” og tilbudt dem at bo i det hus, som gruppen

ejer. Til gengæld er de tre unge trådt ind i lederstaben og afholder ugentlige møder i huset for flok og trop. Få et kig ind i en almindelig dag i

spejderkollegiet her.

Tekst og foto LEE STRØMFELDT

Der bliver fyldt brændstof

på og sagt godmorgen.

Bianca er taget på arbejde, og imens læser Trine og Lee i stuen. Studiet skal jo passes, selvom man ikke har så mange undervis-ningstimer på universitetet. Trine studerer biologi, mens Lee læser lingvistik.

49

Vi nyder godt af vores have, hvor vi i løbet af dagen tager nogle gode pauser. En gammel båndstrammer mellem et par træer fungerer som slackline til stor morskab for beboere, spejdere og husets andre gæster. Beboerne har forskel-lige viceværtsfunktioner såsom græsslåning, snerydning og rengøring.

Der tankes op med hjemmebag, og dagens spejderaktivite-

ter snakkes igennem. Her sparer vi på tallerkener og spiser

direkte af kagen – ja, man er vel studerende.

De sidste forberedelser skal på plads, inden vi hver onsdag får vi besøg af en masse friske spej-derpiger. Her forberedes ”På plasketur med Pip” for de yngste. Det blev en kæmpe succes.

Imellem flok og tropmøder sam-les vi til en bid mad i køkkenet.

Troppen har lavet bål til dagens møde, og der hygges om de sidste gløder med de andre ledere, som ofte bliver hængende og snakker.

50

Find alle ordene fra listen på næste side i ordkassen, og sæt ring om dem.Men pas på! Ordene er blandet godt sammen og kan læses i flere retninger.

Læseretninger: Find løsningen på www.pigespejder.dk under ”Aktuelt” og ”Blade”.

51

ANTONIUS

BARBIE

CYKEL

DUKKEVOGN

ELASTIKHOP

FANGELEG

FODBOLD

GEMMELEG

GYNGE

HINKESTEN

HOPPEBOLD

HOPPEBORG

HULAHOPRING

HULE

HVISKELEG

HØNSERINGE

KLATRETRÆ

KLUDDERMOR

LEGEHUS

LEGETØJ

LEGOKLODS

LUDO

PLAYMOBIL

PLAYSTATION

RULLESKØJTE

RUNDBOLD

SANDKASSE

SJIPPETOV

SKAK

SNURRETOP

SPILLEKORT

STÅTROLD

SVØMMEFOD

SYVSTJERNE

TRAMPOLIN

UNO

VANDKAMP

Udarbejdet af MAJA BRANDSTRUP ANDERSEN

Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K

Følg De grønne pigespejdere på de sociale medier

Vil du ha’ mere?Vi gi’r dig både billeder af kendisser, kløverspejlæg, nye mærker og et smugkig i det næste NEKTAR.Husk også at tagge dine egne billeder med #pigespejder

De grønne pigespejderes formand, Christina Palmstrøm, tweeter om folkeskolereformen, tværkorpslige samarbejder, internationale tiltag med mere

Dyk ned i fotoalbums fra Pigespejderevent og Nyborg Strand Kursus, og hold øje med jobopslag og sjove pigespej-derhistorier fra hele landet

Lad os sende dig en sms, når der er et nyt spændende

kursus eller arrangement på vej.Tilmeld dig på www.pigespejder.dk/forside/for-pigespejdere/smsservice

twittersms

facebook

instagram

NEKTAR oktober 2014

Documents