N.1.14 Studieordning for den erhvervsøkonomiske-juridiske ...sar.cbs.dk/content/download/267/1033/version/3/file/HA(jur)+studieordning+2009+Godkendt...Stk. 2. Uddannelseslængden

STUDIEORDNING

for

den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske bacheloruddannelse

HA(jur.)

Copenhagen Business School, Handelshøjskolen

2009

I henhold til § 67, stk. 2 og 5, i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidat-

uddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), § 33, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 867

af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og § 19 i

bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for Uddannelse efter

forslag fra HA(jur.)/Cand.merc.(jur.)-studienævnet godkendt følgende studieordning for HA(jur.)-

uddannelsen:

Kapitel 1. Uddannelsens formål og varighed

Kapitel 2. Struktur og indhold

Kapitel 3. Bedømmelse

Kapitel 4. Generelle eksamensbestemmelser

Kapitel 5. Almindelige bestemmelser

Kapitel 6. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 1. Uddannelsens formål og varighed

Formål

§ 1. Den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske bacheloruddannelse, HA(jur.), er en

forskningsbaseret, interdisciplinær uddannelse, der kombinerer erhvervsøkonomi og erhvervsjura.

§ 2. Uddannelsen har til formål at bibringe bacheloren et helhedssyn på styringsmæssige problemer

af juridisk og økonomisk art, der opstår i erhvervsvirksomheden og andre organisationer, og sætte

bacheloren i stand til at løse konkrete erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske problemer ved

kombineret anvendelse af økonomisk og juridisk viden.

Stk. 2. Bacheloren skal have tilegnet sig alsidig viden om erhvervsøkonomi og erhvervsjura.

Uddannelsen skal styrke bachelorens evne til refleksion over faglig og tværfaglig baseret

beslutningstagen i virksomheden og andre organisationer, samt hvorledes en tværfaglig

problemløsning ved kombineret anvendelse af erhvervsøkonomi og erhvervsjura i sig selv kan

ændre betingelserne for virksomheden eller organisationen.

Stk. 3. Bacheloren skal besidde kompetence til selvstændigt eller sammen med repræsentanter for

andre faggrupper at bidrage med juridisk og økonomisk viden i virksomhedens elle andre

organisationers beslutningstagen. Bacheloren skal især kunne varetage følgende funktioner:

Deltage indadtil i styringen af virksomheden eller andre institutioner ud fra en

juridiskøkonomisk ekspertise.

Deltage udadtil i styringen af forholdet mellem virksomheden eller andre organisationer og

dens omverden i Danmark og i udlandet, for eksempel ved indgåelse af aftaler og ved

forhandlinger med andre virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Stk. 4. Studienævnet har udarbejdet en nærmere beskrivelse af uddannelsens kompetenceprofil, der

kan findes på studiets hjemmeside.

Varighed

§ 3. Den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske bacheloruddannelse er et fuldtidsstudium på 3 år.

Den består af en 1. del på ét år og en 2. del på to år.

http://www.e-campus.cbs.dk/

Stk. 2. Uddannelseslængden angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved

tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og

svarer til en årlig arbejdsbelastning på 1800 arbejdstimer svarende til 60 point i European Credit

Transfer System (ECTS-point). Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning,

hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, projekter, øvrige aktiviteter i forbindelse

med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse.

Titulatur

§ 4. Den, der har gennemført den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske bacheloruddannelse, har

ret til at betegne sig erhvervsøkonomisk/erhvervsjuridisk bachelor, samt efter sit navn anføre

HA(jur.) og/eller den engelske titel Bachelor of Science (BSc) in Business Administration and

Commercial Law.

Kapitel 2. Struktur og indhold

Uddannelsens indhold

§ 5. Uddannelsen omfatter juridiske fag og økonomiske fag. Det er et væsentligt sigte med studiet at

opnå fagintegration. Med henblik på dette gennemføres bl.a. projekter, og der skrives et

bachelorprojekt.

§ 6. På bacheloruddannelsen er en del af fagene grupperet inden for temaer.

Stk. 2. Bacheloruddannelsens 1. og 2. semester tager sigte på at give en grundig indføring i basal

økonomi og jura. Temaet er virksomhedens køb, produktion og salg samt de samfundsmæssige

rammer herfor. De juridiske fag er Kontraktret, Offentlig erhvervsret og International privat- og

procesret. På økonomisiden er fagene Mikroøkonomi, Erhvervsøkonomi og Makroøkonomi med

samfundsbeskrivelse.

Stk. 3. Bacheloruddannelsens 3. semester behandler virksomhedens kontakt til og profilering over

for kunderne samt forholdet til konkurrenterne. Der undervises i EU Law (engelsksproget fag), i

Rets-og Kontraktsøkonomi I og i to tværgående fag: Industriøkonomi/Konkurrenceret og

Afsætningsøkonomi/Markedsføringsret (med varemærkeret). Der afholdes projektseminar.

Studienævnet kan bestemme, at undervisningen i de i stk. 4 nævnte fag påbegyndes i 3. semester.

Stk. 4. Bacheloruddannelsens 4. semester behandler virksomhedens fremskaffelse og anvendelse af

kapital. De juridiske fag er Kreditret og Selskabsret. De økonomiske fag er Finansiering med

statistik og Regnskabsvæsen.

Stk. 5. Bacheloruddannelsens 5. og 6. semester behandler samspillet, relationerne og

kommunikationen mellem aktørerne på et marked, virksomhedens salg og kontraktrelationer på

udenlandske markeder, beskatning og organiseringen af det samlede arbejde inden for

virksomheden, og der arbejdes videre med fagintegration. De økonomiske fag er Rets- og

kontraktsøkonomi II samt Økonomisk videnskabsteori. De juridiske fag er Arbejdsret, Juridisk

metode og Retsteori samt Skatteret. Herudover udbydes tre valgfag: International Commercial Law

(engelsksproget fag), Immaterialret og Strategi og kommunikation i organisationer.

Stk. 6. Studerende forudsættes at have evnen til at læse og forstå fagsproglige tekster på engelsk

samt at følge undervisningen og gennemføre eksamination på engelsk.

Uddannelsens struktur

§ 7. De enkelte fags omfang i ECTS og placering på uddannelsen fremgår af nedenstående oversigt:

Fag ECTS

Første del 60

1. år 60

Erhvervsøkonomi 7,5

Makroøkonomi 7,5

Mikroøkonomi 11

Kontraktret

Offentlig erhvervsret

International privat- og procesret

21,5

9,5

3

Anden del 120

2. år 60

EU Law 5

Rets- og kontraktsøkonomi I 4,5

Afsætningsøkonomi/Markedsføringsret 7

Industriøkonomi/konkurrenceret 6,5

Projekt 1 5,5

Kreditret 7,5

Selskabsret 3

Finansiering med statistik 11

Regnskabsvæsen 7

Miniprojekt 3

3. år 60

Juridisk metode og retsteori 2,5

Økonomisk videnskabsteori 2,5

Projekt 2 5

Arbejdsret 7,5

Skatteret 7,5

International Commercial Law (valgfag)

ELLER

Immaterialret (valgfag)

1x7,5

Rets- og kontraktsøkonomi II 5

Strategi og kommunikation i organisationer (valgfag) 7,5

Bachelorprojekt 15

Bacheloruddannelsen i alt 180

§ 8. I studievejledningen optages en fortegnelse over antallet af skematimer og

studenterarbejdstimer for de enkelte fag og aktiviteter. Skematimerne er vejledende.

Bevillingsmæssige forhold, ændret anvendelse af holddeling og pædagogiske forhold kan medføre

justeringer.

§ 9. I undervisningen anvendes forelæsninger, dialogforelæsninger, øvelser og case- og

projektarbejder.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studielederen, de fagansvarlige og

fagenes lærere. Studienævnet godkender fagbeskrivelser, læseplaner og pensumlister.

Stk. 3. De fagansvarlige drager ved planlægningen af undervisningen omsorg for, at fagets særlige

metodespørgsmål bliver behandlet. Herunder gives der i de juridiske fag på 1. år en indføring i

retskildelæren.

§ 10. I uddannelsesforløbet indgår to projektarbejder henholdsvis på 3. og 5. semester, et

miniprojekt på 4. semester samt et bachelorprojekt på 6. semester.

Stk. 2. Evalueringen af projekterne og bachelorprojektet indgår i den

erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske bacheloruddannelse, jf. § 11, stk. 2.

Kapitel 3. Bedømmelse

Prøver

§ 11. De kvalifikationer, der er erhvervet under den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse,

dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af skriftlige eksaminer, mundtlige eksaminer,

projekter og et bachelorprojekt.

Stk. 2. På den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske bacheloruddannelse er der følgende prøver:

Fag Prøveform Bedømmelse Censur ECTS Vægt

1. år

Mikroøkonomi,

delprøve a + b

1. semester 2 x skriftlig

2 timer

7-

trinsskalaen

Uden

censur

11,0 1

Erhvervsøkonomi 2. semester Skriftlig 4 7- Uden 7,5 1

timer trinsskalaen censur

Makroøkonomi 2. semester Skriftlig 2

timer

7-

trinsskalaen

Uden

censur

7,5 1

Jura 2. semester Skriftlig 4

timer

7-

trinsskalaen

Ekstern

censur

34,0 3

2. år

EU Law 3. semester Skriftlig 4

timer

7-

trinsskalaen

Ekstern

censur

5,0 1

Projekt 1 3. semester 7-

trinsskalaen

Uden

censur

13,5 1

Industriøkonomi og

Konkurrenceret

3. semester Skriftlig 4

timer

7-

trinsskalaen

Uden

censur

6,5 1

Miniprojekt 4. semester 7-

trinsskalaen

Uden

censur

35,0 2

3. år

Projekt 2, inklusiv

Juridisk metode og

retsteori og Økonomisk

videnskabsteori

5. semester 7-

trinsskalaen

Uden

censur

7,5 1½

Arbejdsret 5. semester Skriftlig 4

timer

7-

trinsskalaen

Uden

censur

7,5 1

Skatteret 5. semester Skriftlig 4

timer

7-

trinsskalaen

Uden

censur

7,5 1

Immaterialret eller

International

Commercial Law

(valgfag)

5. semester Skriftlig 4

timer

7-

trinsskalaen

Uden

censur

7,5 1

Rets- og

kontraktsøkonomi,

3. + 6.

semester

2 x skriftlig

2 timer

7-

trinsskalaen

Ekstern

censur

7,5 1

delprøve a+ b

Strategi og

kommunikation i

organisationer (valgfag)

6. semester Mundtlig

på

baggrund

af case

7-

trinsskalaen

Ekstern

censur

7,5 1

Bachelorprojekt 6. semester 7-

trinsskalaen

Ekstern

censur

15,0 3

180,0 20½

Førsteårsprøven

§ 12. I henhold til §§ 22-25 i eksamensbekendtgørelsen gælder de i stk. 2-6 nævnte særlige

bestemmelser for førsteårsprøven.

Stk. 2. Inden udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen

deltage i de i § 11, stk. 2 nævnte prøver efter 1. studieår. Den studerende kan ikke framelde sig

prøven, uden at det tæller som et eksamensforsøg, jf. § 39. Resultatet af prøverne meddeles inden 1.

august.

Stk. 3. Såfremt prøverne ikke er bestået, kan den studerende indstille sig til nye prøver. Resultatet

meddeles inden udgangen af september.

Stk. 4. Studerende, der ikke ved det 2. forsøg har bestået prøverne, samt studerende, der ikke har

ønsket at benytte adgangen til en ny prøve i august/februar, jf. stk. 3, har adgang til at indstille sig

til de ordinære prøver i det følgende studieår samt evt. til omprøverne, jf. herved § 38. Har den

studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med stk. 5, bortfalder adgangen til yderligere

eksamensforsøg.

Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede prøver skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter

studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Kravene til at bestå prøverne

fremgår af § 36.

Stk. 6. Studienævnet kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidsfrister, der er fastsat i stk.

2-5, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Målbeskrivelser og eksamensbestemmelser

1. år

§ 13. Prøven i Erhvervsøkonomi

Målbeskrivelse

Overordnet skal de studerende trænes i at analysere virksomhedens konkrete beslutningssituationer

v.h.a. økonomisk teori, kunne opbygge og anvende ideelle beregningsmodeller på grundlag heraf

samt vurdere modellernes forudsætninger og anvendelighed. De konkrete læringsmål er som følger:

- At kunne anvende, strukturere samt beregne indenfor og v.h.a. marginalræssonnementet

- At kunne forstå, strukturere samt beregne indenfor og v.h.a. optimeringsteori

- At kunne forstå og beregne indenfor efterspørgselsteori

- At kunne anvende forskellene mellem markedsformer og betydningen heraf for valg af de

modeller, der anvendes til - gennem beregninger - at optimere virksomhedens beslutninger i

lyset heraf

- At kunne anvende, strukturere samt udføre simple analyser på virksomhedens regnskab

- At kunne anvende, strukturere samt beregne indenfor og v.h.a. pristeori

- At kunne anvende, strukturere samt beregne indenfor og v.h.a. produktionsteori

- At kunne anvende, strukturere samt beregne indenfor og v.h.a. omkostningsteori

- At kunne anvende, strukturere samt beregne indenfor og v.h.a. investeringsteori

- At kunne anvende, strukturere samt beregne indenfor og v.h.a. finansieringsteori

Eksamensbestemmelser

Prøven er en 4 timers skriftlig eksamen med alle skriftlige og elektroniske hjælpemidler. Prøven

vurderes efter 7-trins-skalaen. Prøven bedømmes alene af læreren, jf. dog § 38, stk. 3. Syge- og

omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som den ordinære prøve, jf. dog § 47, stk. 2.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, som afholdes i maj/juni. Der er ikke

automatisk tilmelding til syge/omprøven, der afholdes i august. Rettidig tilmelding til

syge/omprøven er senest 3 uger før eksamen afholdes.

§ 14. Prøven i Makroøkonomi

Målbeskrivelse

Den studerende skal

- kunne forklare grundlæggende begreber for makroøkonomi som fx, en makroøkonomisk

størrelse, prisindeks, mængdeindeks, det private forbrug og andre efterspørgselselementer,

pengemængde, rente, prisniveau og inflation.

- kunne forklare og problematisere de adfærdsbaserede makrofunktioner, fx

forbrugsfunktionen, og i den forbindelse kunne forstå inddragelsen af forventede værdier af

variable.

- kende den demografiske beskrivelse bag teoridannelsen om arbejdsmarked og løndannelse.

- kunne forstå og vælge mellem hovedmodellerne for indkomstdannelsen:

varemarkedsmodellen (45 grader modellen, Keynes krydset), IS-LM modellen, AD-AS

modellen og vækstmodellen.

- kende hovedtyperne af økonomisk politik og forstå hvordan disse indgår i hovedmodellerne,

og hvordan de påvirker løsningerne.

- kunne arbejde med modellerne grafisk og algebraisk samt i den forbindelse finde numeriske

løsninger.

- kunne sondre mellem at finde resultater af en given politik på den ene side og på den anden

side bestemme værdien (algebraisk, grafisk eller numerisk) af et instrument i den

økonomiske politik, fx størrelsen af det offentlige forbrug. (Et krav om forståelse af mål

middel sammenhængen).

- kunne arbejde på den anførte måde med hovedmodellerne for såvel den lukkede som den

åbne økonomi.

- kunne lave almindelig fornuft vurdering af resultater eller påstande vedrørende

makroøkonomiske forhold.

- kunne bruge det makroøkonomiske værktøj til at vurdere indlæg i medierne rettede til

kvalificerede læsere vedrørende makroøkonomiske forhold.





Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, som afholdes i juni. Der er ikke



§ 15. Prøven i Mikroøkonomi

Målbeskrivelse

Efter at have fulgt dette kursus skal den studerende være i stand til at

- Forklare indholdet i grundlæggende mikroøkonomiske begreber som f.eks. elasticitet,

alternativ omkostning, markedsligevægt, oligopol, moral hazard og eksternaliteter.

- Beskrive og rationalisere de væsentligste forudsætninger for mikroøkonomiske modeller

som f.eks. modeller for udbud og efterspørgsel, ufuldkommen konkurrence og generel

ligevægt.

- Grafisk illustrere indholdet i disse modeller samt udføre simple analyser f.eks. relateret til

offentlig regulering.

- Algebraisk løse simple økonomiske problemstillinger som f.eks. nytte- og

profitmaksimering, udbud lig efterspørgsel, samt algebraisk bestemme ligevægtsværdier af

økonomiske variable som f.eks. pris, mængde og profit.

- Vurdere, hvorvidt en angivet løsning til en økonomisk problemstilling er plausibel.

- Numerisk anvende standard mikroøkonomisk værktøj som f.eks. priselasticitet og

skalaafkast.

- Forklare og grafisk illustrere gevinsterne ved international handel i en model med

komparative fordele samt konsekvenserne af offentlig indgriben i international handel.

- Anvende økonomisk intuition og argumentation til at forklare væsentlige aktuelle

politikspørgsmål relateret til mikroøkonomi og international handel som f.eks. indgreb over

for forurening.


Eksamen består af 2 dele

a. 2 timers skriftlig eksamen, som vægter 50%

b. 2 timers skriftlig eksamen, som vægter 50%

a) Prøven er en 2 timers skriftlig eksamen med alle skriftlige og elektroniske hjælpemidler.

Prøven vurderes efter 7-trins-skalaen. Prøven bedømmes alene af læreren, jf. dog § 38,

stk. 3. Syge- og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som den

ordinære prøve, jf. dog § 47, stk. 2. Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære

eksamen, som afholdes i oktober. Der er ikke automatisk tilmelding til syge/omprøven,

der afholdes i februar. Rettidig tilmelding til syge/omprøven er senest 3 uger før

eksamen afholdes.

b) Prøven er en 2 timers skriftlig eksamen med alle skriftlige og elektroniske hjælpemidler.

Prøven vurderes efter 7-trins-skalaen. Prøven bedømmes alene af læreren, jf. dog § 39,

stk. 3. Syge- og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som den

ordinære prøve, jf. dog § 48, stk. 2. Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære

eksamen, som afholdes i januar. Der er ikke automatisk tilmelding til syge/omprøven,

der afholdes i februar. Rettidig tilmelding til syge/omprøven er senest 3 uger før

eksamen afholdes.

§ 16. Prøven i jura

Prøven omfatter alt tidligere obligatorisk pensum i de juridiske fag på studiet.

Målbeskrivelse

I de juridiske fag er det målet, at den studerende skal kunne

- Redegøre for de i fagenes pensum beskrevne regelsæt samt deres opbygning og funktion.

- Redegøre for virksomheders retsstilling på grundlag af de i fagenes pensum beskrevne

regelsæt.

- Identificere relevante privat- og offentligretlige problemer og retlige argumenter ud fra et

komplekst materiale.

- Placere konkrete problemstillinger i privat- og offentligretlig sammenhæng på en måde, der

viser overblik, indsigt og forståelse.

- Analysere privat- og offentligretlige problemstillinger, argumentere for forskellige fagligt

begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter og

løsningsmuligheder.

- Kombinere forskellige faglige indfaldsvinkler i forbindelse med analysen og foretage

fagligt begrundede valg for løsningen.

- Præsentere løsninger og argumenter på en systematisk og sammenhængende måde, der

viser overblik, indsigt og forståelse for fagenes problemstillinger.



vurderes efter 7-trins-skalaen. Prøven bedømmes med ekstern censur. Syge- og omprøve afholdes

efter samme eksamensbestemmelser som den ordinære prøve, jf. dog § 47, stk. 2.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, som afholdes i juni. Der er ikke



2. år

§ 17. Projekt 1

Projekt 1 gennemføres i løbet af 3. semester. Det skrives inden for et af studienævnet godkendt

emne, som er tværgående mellem økonomi og jura. Emnet skal have sin faglige baggrund i

Afsætningsøkonomi/Markedsføringsret (med varemærkeret).

Projektforløbet indledes med modulet Økonomisk og erhvervsjuridisk metode.

Målbeskrivelse

Læringsmål for Projekt 1 er opstillet i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af

arbejdet dermed, det andet vedrører de elementer som Projektet skal bestå af.

Det metodiske udbytte

Efter at have gennemført forløbet skal den studerende kunne:

- Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af problem er

gensidigt influerende.

- Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med afhandlingen og dens

indhold.

- Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse problemet.

- Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen af spørgsmål og ved

løsningen af problemet.

- Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål,

analyse og konklusion.

- Argumentere for relevansen af den anvendte teori.

- Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for

analyse og løsning af problemet.

- Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problem, valg

og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion.

Indholdskriterier

Karakteren 12 gives, når Projektet på fremragende vis, d.v.s. med ingen eller få uvæsentlige

mangler lever op til følgende krav:

- Projektet er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den

studerende inden for fagområderne Afsætningsøkonomi og Markedsføringsret med

varemærkeret.

- Besvarelsen er afgrænset således, at Projektets analyser og diskussioner er relevante,

nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen.

- Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyse og

konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen.

- Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til

emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår).

- Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i analyse og konklusion.

- Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden.

- I bedømmelsen indgår den studerendes stave- og formuleringsevne, jf. dog § 41 stk. 2.

- I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder Projektets centrale pointer. Resuméet skal

affattes på dansk.

- Projektet anvender begge fagområder i løsningen af problemformuleringen, således at

fagområderne indgår i projektet med nogenlunde samme vægt. Projektet kombinerer de to

fagområder hensigtsmæssigt.

- De i Vejledningen anførte elementer samt hertil Målbeskrivelserne for Afsætningsøkonomi

og Markedsføringsret med varemærkeret.

Afsætningsøkonomi

I faget afsætningsøkonomi (for HA jur.) skal de studerende kunne:

- Identificere et marketingproblem samt koble dette til relevante juridiske problemer.

- Identificere og forklare, sammenligne og integrere teori om markeder, forbrugere og

konkurrenter og have en forståelse af integrationen med de relevante juridiske fag, specielt

kontraktret, forbrugerret og konkurrenceret.

- De studerende skal kunne, udvikle og opstille hypoteser for at en virksomhed kan træffe

beslutninger om deres markedsføring.

Markedsføringsret med varemærkeret

Målet med faget er, at de studerende kan:

- demonstrere et overordnet overblik over retsområdet ved at identificere og forklare

grundlæggende begreber inden for faget i et klart og korrekt sprog;

- gengive hovedindholdet og forklare betydningen af fagets retskilder;

- udvælge, formulere, og diskutere eksempler, der er tilstrækkelig komplekse til at

demonstrere den studerendes forståelse af fagets juridiske problemstillinger;

- identificere juridiske problemstillinger i konkrete eksempler, og argumentere juridisk for

løsning af problemstillingen samt foreslå tiltag til at imødekomme ulovligheder eller på

anden måde forbedre konkrete parters retsstilling; og

- reflektere over den samfundsmæssige betydning og begrundelse for en given retstilstand

inden for fagets retsområde.


Arbejdet med projektet udføres i grupper bestående af 4-5 studerende. Projektet skal have et sidetal

på max. 50 sider. Studienævnet fastsætter omfanget af vejledning. Prøven afholdes som en

individuel prøve efter bestemmelserne i § 34, stk. 2. Prøven er en individuel mundtlig eksamen med

udgangspunkt i projektet. Prøven vurderes efter 7-trins-skalaen. Bedømmelsen er baseret på en

helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation, jf. § 34, stk. 4. Prøven

bedømmes alene af lærerne.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, som afholdes i januar. Rettidig

afmelding af prøven er senest 3 uger før eksamen. Der er ikke automatisk tilmelding til

syge/omprøven. Rettidig tilmelding til syge/omprøven er senest 3 uger før eksamen afholdes.

Stk. 2. Hvis prøven bedømmes til karakteren 00, kan den studerende med vejlederens godkendelse

inden 14 dage fra underretning om karakteren indlevere projektet i omarbejdet form til

bedømmelse. Er karakteren -3, skal der indleveres et nyt projektarbejde til bedømmelse. Indlevering

af et omarbejdet projektarbejde såvel som indlevering af et nyt projektarbejde tæller som fornyet

deltagelse i den pågældende prøve, jf. § 38, stk. 1.

Stk. 3. Hvis en studerende er syg under hele projektforløbet, har vedkommende ret til at indlevere et

projekt til bedømmelse snarest mulig efter den ordinære prøve, det vil normalt sige i samme

eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Hvis en studerende er syg på dagen for den

mundtlig prøve, afholdes der en individuel mundtlig prøve snarest muligt efter den ordinære

eksamen, det vil normalt sige i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den

ordinære eksamen afholdes på vanlig vis for de øvrige studerende.

§ 18. Prøven i EU Law

Målbeskrivelse

The aim of the course is that the student should:

- identify relevant EU law problems and legal arguments on the basis of a complicated

material

- place concrete problems in an EU law context in a way that demonstrates overview, insight

and understanding.

- analyse EU law problems, argue for different well-grounded solutions and accomplish a

critical evaluation of the different legal arguments of possible solutions.

- combine different legal approaches in combination with the analysis and accomplish a

legally well-grounded choice of solution.

- Present solutions and arguments in a systematic and coherent manner which demonstrates

overview, insight and understanding of the problems inherent in the focus of the course.


Prøven er en individuel 4-timers skriftlig prøve på engelsk med alle skriftlige og elektroniske

hjælpemidler. Prøven vurderes efter 7-trins-skalaen og bedømmes af eksaminator og en ekstern

censor.

Syge-/omprøve afholdes efter samme målbeskrivelse og eksamensbestemmelser som den ordinære

prøve, jf. dog § 47, stk. 2.



syge/omprøven, der afholdes i februar/marts. Rettidig tilmelding til syge/omprøven er senest 3 uger

før eksamen afholdes.

§ 19. Miniprojekt

Miniprojektet er en praktisk opgave med baggrund i fagene kreditret, selskabsret, finansiering og

regnskabsvæsen. Projektet skal være tværgående mellem økonomi og jura.

Målbeskrivelser

Kreditret

Faget tager sigte på at bibringe de studerende kundskaber i de centrale dele af kreditretten. Dette vil

ske ved en gennemgang og diskussion af en række regelsæt og baggrunden for disse.

Undervisningen er i vidt omfang casebaseret, og en dokument- og opgavesamling er derfor et

centralt værktøj i indlæringen.

Ud over at give de studerende solide kundskaber inden for kreditretten (og dets sammenhæng med

det virkelige liv) vil målet med faget være

- at de studerende kan redegøre for og anvende de regelsæt, der er blevet gennemgået,

herunder kunne forklare fagets begreber,

- at de studerende kan redegøre for forskelle i de forskellige regelsæt, forskelle i reguleringen

og hvad der har ført til disse forskelle,

- at de studerende kan identificere tilfælde, hvor det er tvivlsomt, hvilket regelsæt, der finder

anvendelse, herunder argumentere for valg af løsning.

Selskabsret

Målet for faget er, at de studerende er i stand til:

- Med udgangspunkt i den juridiske metode (retskildelæren) at identificere og systematisere

de forskellige selskabsretlige problemstillinger og give forslag til løsning af disse med

udgangspunkt i den retsdogmatiske metode.

- Bedømmelsen ved den mundtlige eksamination, der tager udgangspunkt i det udfærdige

individuelle miniprojekt er, hvorvidt den studerende på et godt niveau er i stand til ud fra

den retsdogmatiske metode at løse de selskabsretlige spørgsmål, som den fiktive case giver

anledning til. Dertil kommer at den studerende skal være i stand til at redegøre for de

centrale selskabsretlige problemstillinger, som er omdrejningspunktet i faget.

Finansiering med statistik.


- Identificere og forklare ”fundamentals” i finansiel teori om husholdninger, om finansielle

markeder med tilhørende instrumenter, om virksomheder og om disses sammenhæng.

- Beregne, fortolke samt sammenligne finansielle priser, afkast, afkastkrav og nøgletal, ex

ante såvel som ex post.

- Analysere og formidle løsning af givne finansielle beslutningsproblemer:

Identificere og sammenligne muligt teori-, model- og begrebsapparat

Tilpasse teori til konkrete - herunder særligt danske - omverdensbetingelser

Identificere nødvendig og tilstrækkelig information for problemløsning

Identificere relevante markedspriser og -afkast samt skatter og andre imperfektioner

Beregne numerisk løsning henholdsvis systematisere ikke-numerisk løsning

Vurdere om en numerisk løsning med de givne forudsætninger er plausibel

Hypotisere om afvigelser imellem teoretisk baserede forudsigelser og empiri.

- Identificere finansieringsteoretisk relevante aspekter i et ”case” og klassificere samt forklare

argumenter og løsningsforslag.

- Anvende den teoretiske statistiks grundbegreber og udvalgte standardanalyser i økonomiske

sammenhænge

Regnskabsvæsen

Målene for faget ekstern regnskab er, at de studerende skal:

- Kunne foretage registreringer af indtægter, omkostninger, aktiver og passiver i en kontoplan.

- Kende til forskellen mellem pengestrømme og regnskabets overskudsmål

- Demonstrere overblik over regnskabsbrugeres og beslutningstageres informationsbehov.

- Beskrive forskellige regnskabsteorier (præstations- og formueorienterede regnskabsteorier)

til beskrivelse af en virksomheds indtjenings- og kapitalforhold mv. og kunne anvende disse

til analyse formål

- Anvende begrebsrammen til at analysere konkrete regnskabsmæssige problemstillinger.

- Have en grundlæggende forståelse for måletekniske problemer, der er forbundet med ekstern

økonomirapportering.

- Skelne mellem forskellige typer af aktiver og passiver samt vurdere hvilke aktiver og

passiver som skal indregnes i balancen

- Demonstrere overblik over typer af indtægter og omkostninger samt visse konkrete problem

stillinger i forbindelse med indregning af disse.

- Have indblik i regnskabsregulering, såvel teori som praksis.

- Demonstrere dybdegående forståelse for forskellen mellem en virksomheds drifts – og

finansieringsaktiviteter.

- Formulere dybdegående overblik over værktøjer til analyse af en virksomheds rentabilitet,

risiko, vækst, pengestrømme mv.

- Udvise videregående færdigheder i at vurdere en virksomheds økonomiske udvikling på

basis af finansielle nøgletal mv.

- Anvende de teoretisk tilegnede færdigheder på praksisnære cases og analysere sig frem til

resultater på basis af tillært teori.


Prøven er en individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i et miniprojekt. Der gives to uger

til udarbejdelse af miniprojektet. Projektet udarbejdes individuelt og må have et sidetal på max. 30

sider. Prøven vurderes efter 7-trins-skalaen og bedømmes alene af 2 lærere. Bedømmelsen er

baseret på en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Indlevering af

en ny opgave eller afholdelse af mundtlig prøve tæller som fornyet deltagelse i den pågældende

prøve, jf. § 38, stk. 1.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, som afholdes i juni. Rettidig


syge/omprøven, der afholdes i august. Rettidig tilmelding til syge/omprøven er senest 3 uger før

eksamen afholdes.

Stk. 2. Er karakteren for miniprojektet 00 eller derunder kan den studerende indstilles sig til en

omprøve, der afholdes som en mundtlig prøve.




mundtlig prøve, afholdes der en mundtlig prøve snarest muligt efter den ordinære eksamen, det vil

normalt sige i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den ordinære eksamen

afholdes på vanlig vis for de øvrige studerende.

§ 20. Prøven i Industriøkonomi og Konkurrenceret

Prøven omfatter alt pensum knyttet til kurset.

Målbeskrivelse

Formålet med fagets økonomiske del er at sætte de studerende i stand til at forstå det økonomisk-

teoretiske rationale bag konkurrenceretten.

For at kunne opnå dette formål er målet at den studerende sættes i stand til at analysere og formidle

løsning af industriøkonomiske problemstillinger, herunder at kunne:

- Identificere og sammenligne relevant teori-, model- og begrebsapparat

- Fremstille og tolke industriøkonomiske logikker grafisk

- Tolke og forstå centrale ligninger i industriøkonomiske modeller

- Identificere og tolke nødvendig og tilstrækkelig information for problemløsning i et

casemateriale

- Vurdere industriøkonomiske modellers forudsætninger og deres relation til cases fra

”virkelighedens verden”

Målet med fagets juridiske del er, at sætte de studerende i stand til at:

- demonstrere et overordnet overblik over retsområdet ved at identificere og forklare

grundlæggende begreber inden for faget i et klart og korrekt sprog

- gengive hovedindholdet og forklare betydningen af fagets retskilder

- udvælge, formulere, og diskutere eksempler, der er tilstrækkelig komplekse til at

demonstrere den studerendes forståelse af fagets retlige problemstillinger

- identificere juridiske problemstillinger i konkrete eksempler, og juridisk argumentere for

løsning af problemstillingen samt foreslå foranstaltninger til at imødekomme ulovligheder

eller på anden måde forbedre konkrete parters retsstilling; og at

- reflektere over den samfundsmæssige betydning og begrundelse for en given retstilstand

inden for fagets retsområde.

Kvalitet af analysen i forbindelse med eksamen omfatter både argumentation, dokumentation og

konsistens.





Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, som afholdes i december. Rettidig


syge/omprøven, der afholdes i februar. Rettidig tilmelding til syge/omprøven er senest 3 uger før

eksamen afholdes.

3. år

§ 21. Projekt 2

Projekt 2 gennemføres i løbet af 5. semester. Projektemnet vælges tværgående mellem de juridiske

og økonomiske fag, som er behandlet i 1. - 5. semester. Der afholdes projektseminar med

uddybning af spørgsmål i Juridisk metode og retsteori og Økonomisk videnskabsteori, som

inddrages i den mundtlige projektevaluering.

Målbeskrivelser

Læringsmål for Projekt 2 er opstillet i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af

arbejdet dermed, det andet vedrører de elementer som Projektet skal bestå af.


Efter at have gennemført forløbet skal den studerende kunne:




indhold.











Indholdskriterier

Karakteren 12 gives, når Projektet på fremragende vis, d.v.s. med ingen eller få uvæsentlige


- Projektet er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den

studerende.

- Besvarelsen er afgrænset således, at Projektets analyser og diskussioner er relevante,


- Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyse og





- Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, d.v.s. går i dybden.


- I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder Projektets centrale pointer. Resuméet skal

affattes på engelsk.

- Projektet anvender begge fagområder i løsningen af problemformuleringen, således at

fagområderne indgår i projektet med nogenlunde samme vægt. Projektet kombinerer de to

fagområder hensigtsmæssigt.

- De i Vejledningen anførte elementer samt hertil Målbeskrivelsen for Juridisk Metode.

Juridisk metode og retsteori

Indgår i den individuelle mundtlige eksamen, som danner grundlag for udprøvning af projekt 2.

Den studerende skal til den mundtlige eksamen kunne redegøre for indholdet i retsvidenskaben

generelt, særligt for indholdet i retskildelæren, den retsdogmatiske metode og retspolitiske analyser.

Den studerende skal kunne angive forskelle mellem disse forskellige discipliner inden for

retsvidenskaben. Den studerende skal have et indgående kendskab til betydningen af den juridiske

metode ved juridiske analyser, samt kunne angive hvilke retskilder, der er anvendt i projekt 2,

hvordan den retsdogmatiske analyse er gennemført og forskellen på retsdogmatik og retspolitik i

forhold til projektet.

Den studerende skal endvidere kunne redegøre for indholdet i den række grundlæggende retsteorier,

der er angivet i pensum. Særligt indgående skal der kunne redegøres for naturretten,

hermeneutikken, retspositivismen og retsrealismen. Den studerende skal kunne angive disse teoriers

særlige karakteristika og forklare betydningen af hver enkelt retsteori og kunne angive forskelle og

ligheder, samt kunne sætte teorierne ind i et europæisk historisk perspektiv.

Den studerende skal endvidere kunne forklare forskellen mellem retsvidenskaben og retsfilosofien

og kunne redegøre for og kunne diskutere forholdet mellem disse to discipliner. Den studerende

skal kunne vise indgående kendskab til de modeller, der er anvendt i pensum til at forklare såvel

retsvidenskaben som retsfilosofien.

Økonomisk videnskabsteori

Indgår i den individuelle mundtlige eksamen, som danner grundlag for udprøvning af projekt 2.


- Identificere og beskrive de vigtigste forskelle mellem forskellige videnskabsteoretiske

opfattelser af økonomi (forskellige økonomiske metodologier)

- Kunne identificere de vigtigste dimensioner, hvorpå økonomiske teorier adskiller sig fra

hinanden såsom analyseniveau, analyseenhed, virksomheds-perspektiv, virksomheds-

metafor, forklaringstype og rationalitetsopfattelse.

- Kunne konkretisere hvilken type relation, der er mellem forskellige virksomhedsteorier.

Ved udprøvningen af økonomisk videnskabsteori skal den studerende til den mundtlige eksamen

kunne redegøre for de forskellige økonomiske metodologier og forskellene mellem disse. Endvidere

skal den studerende kunne redegøre de forskellige økonomiske teoriers analyseniveau,

analyseenhed og rationalitetsopfattelse.


Arbejdet med projektet udføres i grupper bestående af 3-5 studerende. Projektet skal for grupper

med 3 studerende have et sidetal på max. 40 sider og for grupper med 4-5 studerende have et sidetal

på max. 50 sider. Studienævnet fastsætter omfanget af vejledning. Prøven afholdes som en

individuel eksamen efter bestemmelserne i § 34, stk. 2. Prøven er en mundtlig individuel eksamen

med udgangspunkt i projektet. Prøven vurderes efter 7-trins-skalaen. Bedømmelsen er baseret på en

helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation, jf. § 34, stk. 4. Prøven

bedømmes alene af lærerne, jf. dog § 38, stk. 3.




Stk. 2. Hvis prøven bedømmes til karakteren 00, kan den studerende med vejlederens godkendelse

inden 14 dage fra underretning om karakteren indlevere projektet i omarbejdet form til



deltagelse i den pågældende prøve, jf. § 38, stk. 1.




mundtlig prøve, afholdes der en individuel mundtlig prøve snarest muligt efter den ordinære

eksamen, det vil normalt sige i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den

ordinære eksamen afholdes på vanlig vis for de øvrige studerende.

§ 22. Prøven i Arbejdsret

Målbeskrivelse

Det er målet med faget, at de studerende skal kunne

- Redegøre for de i fagets pensum beskrevne regelsæt samt deres opbygning og funktion og

identificere og forklare grundlæggende begreber inden for faget i et klart og korrekt sprog.

- Redegøre for arbejdsgiveres og arbejdstageres retsstilling på grundlag af de i fagets pensum

beskrevne regelsæt.

- Identificere relevante arbejdsretlige problemer og retlige argumenter ud fra et komplekst

materiale i konkrete eksempler.

- Placere konkrete problemstillinger i arbejdsretlige sammenhæng på en måde, der viser

overblik, indsigt og forståelse.

- Analysere arbejdsretlige problemstillinger, argumentere for forskellige fagligt begrundede

løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter og løsningsmuligheder.

- Præsentere løsninger og argumenter på en systematisk og sammenhængende måde, der viser

overblik, indsigt og forståelse for fagets problemstillinger.








eksamen afholdes.

§ 23. Prøven i Skatteret

Målbeskrivelse

Faget sigter på at give en indføring i de grundlæggende skatteretlige regler med henblik på at sætte

den studerende i stand til at identificere og selvstændigt at løse væsentlige problemstillinger inden

for skatteretten.

De studerende skal herunder:

- tilegne sig et overblik over retsreglerne inden for faget og i et klart og korrekt sprog kunne

redegøre herfor,

- forstå det centrale indhold af retskilderne inden for retsområdet og i et klart og korrekt sprog

kunne redegøre herfor,

- forstå forholdet mellem retskilderne og i et klart og korrekt sprog kunne redegøre herfor, og

- beherske den juridiske metode og være i stand til at analysere problemstillinger og vise,

hvordan konkrete eksempler kan løses korrekt ved anvendelse af de relevante retskilder

inden for retsområdet.








eksamen afholdes.

§ 24. Prøven i Immaterialret (Valgfag)

Målbeskrivelse


- Redegøre for de i fagets pensum beskrevne regelsæt samt deres opbygning og funktion og

identificere og forklare grundlæggende begreber inden for faget.

- Redegøre for personers og virksomheders retsstilling på grundlag af de i fagets pensum

beskrevne regler.

- Identificere relevante immaterialretlige problemer og retligt argumentere ud fra et komplekst

materiale i konkrete eksempler.

- Placere konkrete problemstillinger i immaterialretlig sammenhæng på en måde, der viser

overblik, indsigt og forståelse.

- Analysere immaterialretlige problemstillinger, argumentere for forskellige fagligt

begrundede løsninger og foretage kritisk afvejning af de retlige argumenter og

løsningsmuligheder.

- Præsentere løsninger og argumenter på en systematisk og sammenhængende måde, der viser

overblik, indsigt og forståelse for fagets problemstillinger.






afmelding af prøven fastsættes af Valgfagssekretariatet. Der er ikke automatisk tilmelding til

syge/omprøven, der afholdes i februar. Rettidig tilmelding til syge/omprøven fastsættes af

Valgfagssekretariatet.

§ 25. Prøven i International Commercial Law (Valgfag)

Målbeskrivelse

The student must be able to in English to:

- Explain International commercial legislation and case law;

- Explain businesses’ legal position under international commercial law;

- Identify relevant international commercial problems and legal arguments on basis of

complex materials;

- demonstrate ability to deal with cases and demonstrate overview, insight and

understanding;

- Analyse problems in international commercial law and provide solutions on the basis of

legal arguments and a critical evaluation;

- Ability to combine various professional attitudes in connection with the analysis and make

choices for the various, possible solutions; and

- Present solutions and arguments in a systematic and coherent manner demonstrating

overview, insight and understanding for the problems facing international businesses and the

law regulating the sector.







syge/omprøven, der afholdes i februar. Rettidig tilmelding til syge/omprøven fastsættes af


§ 26. Prøven i Rets- og kontraktsøkonomi

Målbeskrivelse

Kursets første del (rets- og kontraktsøkonomien) har som mål at sætte de studerende i stand til:

- At kunne anvende centrale spilteoretiske begreber som forventet nytte maksimering, Nash-

ligevægt samt diverse optimalitetsbegreber i konkrete (sociale eller individuelle)

valgsituationer.

- At vurdere styrken og svagheden ved alternative definitioner af optimalitet (efficiens)

- At forstå moral hazard og adverse selection modellerne og kunne overføre modellerne på

virkeligt eksisterende konflikter mellem Principaler og Agenter.

- At vurdere under hvilke forhold der er sammenfald mellem ligevægt og optimalitet i

konkrete sociale valgsituationer.

- At forstå de grundlæggende retsøkonomiske rationaler for ejendomsretten, kontraktretten og

erstatningsretten

- At anskue kontraktretlige og erstatningsretlige problemstillinger ved hjælp af den

retsøkonomiske model for kontrakt og erstatningsretten.

Kursets anden del, organisationsøkonomien, der løber i foråret (sjette semester), har som mål at

sætte de studerende i stand til:

- At anskue organisationelle valg i lyset af Coase-teoremet.

- At relatere særlig kontraktteorien til konkrete organisatoriske problemstillinger i

erhvervslivet.

- At anvende den moderne incitament teori, særlig moral hazard modellen, til at bestemme

hensigtsmæssige måder at aflønne og sanktionere økonomiske aktører på.

- At anskue organisationelle valg foretaget i konkrete virksomheder ud fra afvejningen af

incitament og risikoallokerings- hensyn samt ud fra andre økonomiske hensyn.

- At anvende transaktionsomkostningsteorien samt teorien om ufuldstændige kontrakter til at

vurdere hvornår en virksomhed skal købe et gode på markedet og hvornår virksomheden

selv skal producere godet.

- At se betydningen af asymmetrisk information for muligheden af at realisere værdi i et

samarbejde eller (i en konfliktsituation) i et forlig.


Eksamen består af 2 dele

a. 2 timers skriftlig eksamen, som afholdes i 3. semester og vægter 50%

b. 2 timers skriftlig eksamen, som afholdes i 6. semester og vægter 50%

a) Prøven er en 2 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Prøven vurderes efter 7-

trins-skalaen. Prøven bedømmes med ekstern censur. Syge- og omprøve afholdes efter

samme eksamensbestemmelser som den ordinære prøve, jf. dog § 47, stk. 2. Den

studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, som afholdes i januar. Rettidig


syge/omprøven, der afholdes i februar/marts. Rettidig tilmelding til syge/omprøven er

senest 3 uger før eksamen afholdes.

b) Prøven er en 2 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Prøven vurderes efter 7-

trins-skalaen. Prøven bedømmes med ekstern censur. Syge- og omprøve afholdes efter

samme eksamensbestemmelser som den ordinære prøve, jf. dog § 47, stk. 2. Den

studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, som afholdes i maj/juni.

Rettidig afmelding af prøven er senest 3 uger før eksamen. Der er ikke automatisk

tilmelding til syge/omprøven, der afholdes i august. Rettidig tilmelding til


§ 27. Prøven i Strategi og kommunikation i organisationer (Valgfag)

Målbeskrivelse

Eksamen tager udgangspunkt i en udleveret case. Den studerende forventes fra et givent perspektiv

og ved hjælp af begreber og teorier at kunne afdække en eller flere særlige problemstillinger i

casen.

Bedømmelsen af den mundtlige eksamen:

Det forventes at den studerende er i stand til:

- At skelne mellem teorier inden for de fem hovedområder.

- At anvende enkeltbegreber til at belyse de empiriske problemstillinger

- At tydeliggøre analytiske pointer med henvisning til teorier

- At reflektere over forholdet mellem forskellige tilgange til studiet af organisering

- At sætte organisationer i samfundsmæssig kontekst

- At tænke handlingsorienteret ud fra de anvendte perspektiver

- At sætte juridiske forhold i relation til andre organisatoriske fænomener


Prøven er en individuel mundtlig prøve med forberedelse på baggrund af en udleveret case. Prøven

vurderes efter 7-trins-skalaen. Prøven bedømmes med ekstern censur. Syge- og omprøve afholdes

efter samme eksamensbestemmelser som den ordinære prøve, jf. dog § 47, stk. 2.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, som afholdes i april. Rettidig


syge/omprøven, der afholdes i juni. Rettidig tilmelding til syge/omprøven fastsættes af


Stk. 2. Faget kan erstattes med et 7,5 ECTS erhvervsøkonomisk fag, der ikke overlapper med

uddannelsens obligatoriske fag. Faget skal godkendes i studienævnet.

§ 28. Bachelorprojekt

På 6. semester skal den studerende udarbejde et bachelorprojekt med både almen juridisk og

økonomisk indhold. Projektemnet vælges tværgående ud fra det samlede stof, der er gennemgået på

studiet.

Målbeskrivelse

Læringsmål for bachelor-afhandlingsforløbet er opstillet i to aspekter, det ene vedrører det

metodiske udbytte af arbejdet med afhandlingen, det andet vedrører de elementer afhandlingen skal

bestå af.


Efter at have gennemført bachelorafhandlingsforløbet skal den studerende kunne:




indhold.











Indholdskriterier

Karakteren 12 gives, når afhandlingen på fremragende vis, d.v.s. med ingen eller få uvæsentlige


- Afhandlingen er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den

studerende.

- Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante,


- Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition analyse og





- Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden og skaber syntese på

baggrund af teorier og evt. empiri.

- Afhandlingen bygger på den for emnet relevante (forsknings)litteratur.


- I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder afhandlingens centrale pointer. Resuméet skal

affattes på engelsk.

- Afhandlingen anvender begge fagområder i løsningen af problemformuleringen, således at

fagområderne indgår i projektet med nogenlunde samme vægt. Afhandlingen kombinerer de

to fagområder hensigtsmæssigt.

- De i Vejledningen anførte elementer.


Bachelorprojektet udarbejdes individuelt eller i grupper bestående af 2 studerende.

Bachelorprojektet skal for individuelt udarbejdede opgaver have et sidetal på max 30 sider og for

opgaver udarbejdet i grupper med 2 studerende have et sidetal på max. 40 sider. Bachelorprojektet

skal indeholde et resumé af afhandlingen udfærdiget på engelsk jf. studienævnets retningslinier.

Resuméet indgår i bedømmelsesgrundlaget. Studienævnet fastsætter afleveringsfristen samt

omfanget af vejledning. Prøven afholdes som en mundtlig individuel eksamen efter bestemmelserne

i § 34, stk. 2, med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Bachelorprojektet vurderes efter 7-trins-

skalaen. Bedømmelsen er baseret på en samlet vurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige

præstation. Ved bedømmelsen indgår endvidere den studerendes stave- og formuleringsevne i

bedømmelsesgrundlaget, jf. dog § 41 stk. 2. Bedømmelsen er et udtryk for en helhedsvurdering af

det faglige indhold samt stave- og formuleringsevne, idet dog det faglige indhold vægter tungest, jf.

dog § 41 stk. 2. Bachelorprojektet bedømmes med ekstern censur.

Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, som afholdes i juni. Rettidig



Stk. 2. Hvis bachelorprojektet bedømmes til karakteren 00, kan den studerende med vejledernes

godkendelse inden 14 dage fra underretning om karakteren indlevere opgaven i omarbejdet form til



deltagelse i den pågældende prøve.


projekt til bedømmelse snarest mulig efter den ordinære prøve, det vil normalt sige forud for næste

semesters begyndelse. Hvis en studerende er syg på dagen for den mundtlig prøve, afholdes der en

mundtlig prøve snarest muligt efter den ordinære eksamen, det vil normalt sige forud for næste

semesters begyndelse. Såfremt projektet er udarbejdet af to studerende, afholdes den ordinære

eksamen på vanlig vis for den anden studerende.

Obligatoriske godkendelsesopgaver

§ 29. Ud over de i § 11, stk. 2 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan

der i de enkelte fag stilles krav om, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere

opgavebesvarelser til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en

forudsætning, for at den studerende kan deltage i den afsluttende prøve i faget, at det fastsatte antal

obligatoriske godkendelsesopgaver er afleveret og bedømt "godkendt" inden en fastsat frist. De

nærmere bestemmelser om opgavernes antal, form og øvrige vilkår fremgår af

eksamensbestemmelserne for de enkelte fag.

Stk. 2. En studerende, der efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist mangler at få godkendt én eller

flere opgaver i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i faget, har mulighed for at

få udleveret op til to ekstra opgaver. Dette forudsætter dog, at den studerende har gjort forsøg i alle

stillede opgaver, med mindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller

lignende.

Kapitel 4. Generelle eksamensbestemmelser

Eksamenstilmelding

§ 30. Er den studerende tilmeldt et fagelement m.v hvortil der er knyttet en eller flere eksaminer, er

den studerende automatisk tilmeldt den/disse eksaminer. Rettidig afmelding fremgår af

eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve, jvf. dog § 12 stk. 2.

Stk. 2. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes eksamen som påbegyndt og tæller derfor

som et eksamensforsøg. Dette gælder dog ikke hvis den studerende bliver forhindret pga sygdom,

jf. § 45.

Stk. 3. Studienævnet kan dispensere for den i stk. 1. fastsatte frist, hvis der foreligger usædvanlige

omstændigheder.

Bedømmelse og censur

§ 31. Prøverne er enten interne eller eksterne:

Interne prøver bedømmes enten af eksaminator(erne) alene eller af eksaminator(erne) og én

censor, der er beskikket af rektor blandt underviserne ved CBS (intern censor).

Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (ekstern censor).

Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller

ekstern, samt hvorvidt de bedømmes med eller uden censor, jf. §§ 13-28.

§ 32. Bedømmelsen af de obligatoriske godkendelsesopgaver efter § 29 foretages af læreren/lærerne

ved den pågældende undervisning.

§ 33. Ved bedømmelsen af prøverne efter § 11, stk. 2 gives bedømmelse efter bestemmelserne i

bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af de obligatoriske godkendelsesopgaver efter § 29 anvendes

bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt".

Prøveformer

§ 34. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver, jf. stk. 2-5.

Stk. 2. Ved individuelle prøver forstås:

1) Eksamination og besvarelse skal foregå individuelt, jf. dog stk. 4.

2) Der skal foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer.

Stk. 3. Såfremt prøven har form af en skriftlig opgavebesvarelse, der ikke skal forsvares mundtligt

og som er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så

det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

Stk. 4. Hvis der ikke gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse efter stk. 3, kan

opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve af den

enkelte studerende og den studerendes bidrag skal således ikke kunne identificeres.

Stk.5. Såfremt der er tale om en skriftlig opgavebesvarelse, der skal bedømmes særskilt samt danne

grundlag for en mundtlig individuel eksamination skal den studerendes bidrag kunne konstateres,

således at individuel bedømmelse kan finde sted.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne om at prøver er offentlige gælder at afholdes der forelæsning om

eller mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse eller tager prøven udgangspunkt i en

opgavebesvarelse, og er besvarelsen udarbejdet af flere studerende, må disse studerende ikke være

til stede i eksamenslokalet, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret.

§ 35. Såfremt en prøve eller en del af en prøve er tilrettelagt som en opgavebesvarelse, der skal

udarbejdes i grupper, har den studerende ret til at aflevere en individuel opgavebesvarelse, der kan

indgå i bedømmelsen. Bestemmelsen gælder kun i de tilfælde, hvor besvarelsen skal resultere i en

karakter, der overføres på eksamensbeviset, jf. § 11, stk. 2.

Krav til beståede eksaminer og prøver

§ 36. Uddannelsens første og anden del, jf. § 7 skal bestås hver for sig, jf. stk. 2-3.

Stk. 2.Første del af uddannelsen består af to fagblokke: den juridiske fagblok, der udprøves samlet i

Juraeksamen og den økonomiske fagblok, der består af prøverne Erhvervsøkonomi, Makroøkonomi

og Mikroøkonomi. For at bestå første del kræves

- at karaktergennemsnittet for den økonomiske fagblok er mindst 2,0 uden oprunding

- at karaktergennemsnittet for den juridiske fagblok er mindst 2,0 uden oprunding

- at karakterer, der indgår i karaktergennemsnit, er mindst 00

Stk. 3. For at bestå anden del kræves

- at hver prøve bestås for sig, således at der i hver prøve mindst er opnået karakteren 02

Stk. 4. Beregningen af karaktergennemsnittet for første del sker på baggrund af de i § 11, stk. 2

angivne vægte.

Stk. 5 Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for den erhvervsjuridiske

bacheloruddannelse sker på baggrund af de i § 11, stk. 2, givne vægte.

Stk. 6. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver (dvs. prøver med en karakter på

02 eller derover) samt prøver, der indgår i beståede deleksaminer, ikke tages om.

Delprøvekarakterer skal være mindst 00.

Stk. 7 Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver

samt delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om.

Stk.8. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede

karakter gældende.

§ 37. HA(jur.)-studerende, som vælger og består et 4-måneders juridisk SOCRATES-program eller

tilsvarende i udlandet, fritages for projekt 2 og prøverne i Skatteret, Arbejdsret og det juridiske

valgfag i 5. semester. Prøverne overføres som "Bestået" og udgår af

karaktergennemsnitsberegningen.

§ 38. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til eksamen eller deltage i andre studieaktiviteter,

for hvilke der gives karakterer, der indgår i eksamensresultatet. Studienævnet kan tillade

indstillingen en 4. og 5. gang, hvis særlige forhold begrunder det, jf. dog § 12, stk. 5.

Stk. 2. Studienævnet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især

når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen, jf.

dog § 12, stk. 5.

Stk. 3. Tredje og følgende gange en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes

af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor.

Eksamenssprog

§ 39. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2-3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på

engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk.

Stk. 2. Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette

sprog. Studienævnet kan fravige denne regel.

Stk. 3. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at

aflægge en prøve på et fremmedsprog. Aflæggelse af prøver på norsk og svensk accepteres på lige

fod med danske besvarelser, og kræver således ikke forudgående tilladelse.

Stk. 4. Ansøgninger efter stk. 3 indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens

afholdelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle

former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som

skal underkastes bedømmelse.

Hjælpemidler

§ 40. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af

eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver.

Stk. 2. Med mindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes

hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber.

Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske

hjælpemidler, gælder bestemmelserne i CBS’ Regler for anvendelse af elektroniske hjælpemidler

ved skriftlige stedprøver.

Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter at en stedprøve skal afholdes på CBS’ Pc’er gælder

bestemmelserne i CBS’ Retningslinier til de studerende i forbindelse med skriftlig eksamen på

CBS’ Pc’er og de tilladte hjælpemidler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke

ændres. Såfremt studienævnet benytter sig af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de

ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den endelige eksamensdato.

Stk. 5. For alle skriftlige stedprøver gælder Reglement for skriftlige stedprøver på CBS.

Særlige prøvevilkår

§ 41. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med

henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med

tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med

andre i prøvesituationen. Der er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en sænkning af

prøvens niveau.

Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også

lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for

studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller at

få dispensation efter stk. 2, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning

herom til studiesekretariatet vedlagt nødvendig dokumentation.

Eksamensterminer og tidsfrister

§ 42. Vedrørende tidsfrister for til- og framelding m.v. henvises til eksamensbestemmelserne for

hver enkelt prøve og til Årets frister på studiets hjemmeside. De angivne tidsfrister skal overholdes.

Lydoptagelse af prøver

§ 43. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Den studerende skal i

så fald senest ved prøvens begyndelse meddele bedømmerne dette. Der henvises i øvrigt til Etisk

regelsæt vedrørende lydoptagelser af mundtlige eksaminationer på CBS.

Afholdelse af prøver i udlandet

§ 44. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en

dansk repræsentation i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder for

sådanne prøver, henvises til CBS’ Retningslinier for afholdelse af prøver i udlandet.

Sygeprøve og omprøve

§ 45. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold

ikke har kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2 og 3.

Med sygdom ligestilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved

andre ekstraordinære forhold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan

sagen indbringes for studielederen, der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve.

Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en

ordinær prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der pga. sygdom ikke har

kunnet deltage i en omprøve.

Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin

eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved

sommereksamensterminen senest i august måned. Tilmeldingen til sygeprøve er senest 14 dage

efter karakteren er offentliggjort.

Stk. 4. Om adgangen til sygeprøve herunder krav til dokumentation m.v. henvises i øvrigt til Regler

for deltagelse i sygeprøve ved CBS.

https://e-campus.dk/studium/studiehjemmesider/bachelor/ha-jur

§ 46. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve og som har opnået karakteren 00 eller

derunder eller bedømmelsen 'ikke bestået', har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en

ordinær prøve. For prøverne efter 1. år gælder dog særlige regler, jf. § 12, stk. 3. Der afholdes ikke

omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve.

Stk. 3. Omprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin

eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved

sommereksamensterminen senest i august måned. Tilmeldingen til omprøve er senest 14 dage efter

karakteren er offentliggjort.

Stk. 4. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve, jf. § 38.

§ 47. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme målbeskrivelser, som gælder for den ordinære

prøve.

Stk. 2. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den

ordinære prøve medmindre:

a) der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat

afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve,

b) der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-

/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve.

Reeksamination

§ 48. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær reeksamination efter

eksamensbekendtgørelsens § 29 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om reeksamination

efter eksamensbekendtgørelsens § 39, § 40 eller § 48 (vedr. klager over bedømmelse) afholdes

reeksaminationen efter samme målbeskrivelser, som gælder for den ordinære prøve.

Stk. 2. Reeksaminationen afholdes i vidst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som

gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven

afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven, jf. herved § 48, stk. 2, litra

a).

Klage over bedømmelse af prøver

§ 49. En studerende har adgang til at indgive klage over en eksamination og bedømmelse, hvis

vedkommende ikke mener, at bedømmelsen er korrekt, eller af andre grunde ikke umiddelbart kan

acceptere den givne bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive klage herunder muligheden

for at begære klagen indbragt for et ankenævn samt de for klageadgangen fastsatte tidsfrister

henvises til Kapitel 8 i eksamensbekendtgørelsen samt til CBS’ Retningslinjer for klager over

undervisning og eksamen under Videnskabsministeriet.

Eksamensbevis

§ 50. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene

hertil i eksamensbekendtgørelsens § 34. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to

måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to

måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få

dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.

Kapitel 5. Almindelige bestemmelser

Merit

§ 51. Beståede uddannelseselementer i den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske

bacheloruddannelse ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet

af denne studieordning.

§ 52. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller

udenlandsk uddannelse på samme bachelorniveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er

omfattet af denne studieordning.

Stk. 2. Studienævnet kan ligeledes godkende, at et endnu ikke bestået uddannelseselement fra en

dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, træder i stedet for uddannelseselementer, der

er omfattet af denne studieordning, under forudsætning af at det pågældende uddannelseselement

efterfølgende bestås (forhåndsmerit).

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 4. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med

udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende

studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det

ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal

resultere i 180 ECTS.

§ 53. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trinsskalaen eller 13-skalaen ved

den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalere eller træder i stedet for et

uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-

trinsskalaen eller 13-skalaen, overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen,

konverteres til 7-trinsskalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som Bestået. Ved

overførsel som Bestået indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet,

jf. § 11, stk. 2.

§ 54. Ansøgning om meritoverførsel (inkl. Forhåndsmerit) indsendes til studiesekretariatet på

særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation.

Orlov

§ 55. En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere

regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Regler

om orlov for studerende heltidsuddannelserne på CBS.

Studieordning

§ 56 Studieordningen skal være offentligt tilgængelig på CBS’ hjemmeside.

Dispensation fra studieordningen

§ 57. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de

bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS.

Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan

indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Klager

§ 58. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning

indgives til Rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er to uger fra den dag, afgørelsen er

meddelt den pågældende.

Stk. 2. CBS’ afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Universitets- og

Bygningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er to uger

fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til

Rektor for CBS. CBS videresender klagen til styrelsen ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren

lejlighed til inden for en frist af mindst en uge at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle

kommentarer medsendes til styrelsen.

Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS’ Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over

studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser.

§ 59. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer

kan erstatte dele af uddannelsen, i henhold til § 52, stk. 1, samt klager over studienævnets afgørelser

af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af

uddannelsen (forhåndsmerit), i henhold til § 52, stk. 2 kan indbringes for et Ankenævn for

meritafgørelser, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit nr. 102 af 26. februar

2008.

Stk. 2 Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til Rektor for CBS. CBS har

mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresender CBS klagen

til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden

for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Ankenævnet

for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse

§ 60. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske

uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen, i henhold til § 52, stk. 1 (merit) kan

indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. Lov om vurdering af udenlandske

uddannelseskvalifikationer.

Stk. 2 Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til Rektor for CBS. CBS har mulighed for at

behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresender CBS klagen til

Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1

uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer

den endelige administrative afgørelse.

Kapitel 6. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 61. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1.

september 2009 eller senere, samt for studerende der i medfør af overgangsbestemmelserne i § 62,

stk. 1 overføres til nærværende studieordning, jf. dog § 62, stk. 1.

Stk. 2. Den hidtidige studieordning (2008-ordningen) ophæves pr. 1. september 2009, jf. dog § 62,

stk. 1 og 2.

§ 62. Studerende, der er påbegyndt studiet pr. 1. september 2008, overføres til nærværende 2009-

studieordning for så vidt angår 2. og 3. studieår. For 1. studieår gælder 2008-studieordningen.

Studerende, der mangler at bestå en eller flere prøver, der efter 2008-studieordningen er placeret på

1. studieår, skal således aflægge disse prøver efter bestemmelserne i 2008-studieordningen.

Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt studiet efter 2007-studieordningen eller som i medfør af

overgangsbestemmelserne heri er overført til denne ordning og som efterfølgende i medfør af

overgangsbestemmelserne i 2008-studieordningen er overført til 2008-studieordningen, afslutter

studiet efter 2008-studieordningen. Uddannelsen skal være afsluttet senest sommeren 2011. Der

afholdes sidste gang undervisning (på 3. studieår) i undervisningsåret 2009/10. Studerende, der ikke

har afsluttet uddannelsen senest ved sommereksamen 2011, kan søge studienævnet om

meritoverførsel til den da gældende studieordning.

N.1.14 Studieordning for den erhvervsøkonomiske-juridiske ...sar.cbs.dk/content/download/267/1033/version/3/file/HA(jur)+studieordning+2009+Godkendt...Stk. 2. Uddannelseslængden

Documents