-
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Finn Sørensen/Anita
Lerche/Morten Jakobsen Afdeling: Sundhedsplanlægning/ Kvalitet og
Forskning/ Praksis E-mail: [email protected]
Journal nr.: Telefon: 76631365 Dato: 13. september 2016
Notat
Initiativer vedr. tidlig opsporing af kræft i almen praksis 1.
Resume
Med fokus på at skabe værdi for patienten fokuseres der i
anbefalingerne i dette notat på at kvalificere tidlig opsporing af
cancer blandt praktiserende lægers patienter med et mere uspecifikt
symptombillede. De overordnede spørgsmål for arbejdsgruppen har
været:
· Hvordan kan den tidlige opsporing styrkes i dagligdagen i
almen praksis? · Hvordan kan arbejdet i eksisterende diagnostiske
centre tilrettelægges, så samspillet mellem almen
praksis og centre styrkes til fordel for patienter med et mere
uspecifikt symptombillede. Anbefalingerne i notatet er opstillet i
4 overordnede temaer:
· Tema et: Mønstergenkendelse i almen praksis · Tema to:
Case-baseret kompetenceudvikling i og omkring almen praksis · Tema
tre: Hensigtsmæssig adgang til specialistrådgivning · Tema fire:
Tilgængeligt og synligt udredningstilbud
Følgende anbefalinger opstilles i notatet: Mønstergenkendelse og
kompetenceudvikling i almen praksis:
· Udvikling og udbud af kursus om mønstergenkendelse for
sekretærer og andet frontpersonale i almen praksis
· Udvikling og udbud af kurser om mønstergenkendelse for alle
personalegrupper i almen praksis · Case-baseret kompetenceudvikling
for praktiserende læger gennem decentral gruppebaseret
efteruddannelse · Case-baseret kollegial sparring mellem læger i
almen praksis eller sammen med kræftlæger fra
sygehuset · Tilbagevendende ”roadshow”-arrangementer med afsæt i
de fire sygehusenheder · Udvikling og implementering af
e-læringsprogrammer · Audit-projekter omkring tidlig opsporing
Specialistrådgivning og tilgængelige og synlige udredningstilbud
på sygehusene:
· Telefonadgang til en rådgivning, der betjenes af erfarne læger
· Kræftspecifikke hotlines på sygehusene for praktiserende læger ·
Tilgængelighed for henvisning til udredning for mere uspecifikke
symptombilleder · Fornyet informationsindsats overfor almen praksis
vedrørende eksisterende tilbud · Særlig fokus på risikopatienter i
Fælles Akutmodtagelse (FAM) · Mere formaliseret samarbejde mellem
de diagnostiske centre med henblik på erfaringsudveksling ·
Styrkelse af registrering og monitorering af patientgruppen
-
Side 2 af 11
Forskning og Kick off · Midler til forskning i tidlig opsporing
· Et kick off arrangement, der markerer opstarten af indsatsen.
Det vurderes, at de foreslåede aktiviteter kan gennemføres for
ca. 11 mio. kr. årligt. Heri også indregnet midler til koordinator
på de mange tiltag. 2. Baggrund
I regeringens ”Udmøntningsplan for kræftinitiativer i ”Jo før –
jo bedre””, februar 2015 beskrives det såkaldte ”spor 1” om bedre
redskaber til at opdage kræft i almen praksis. Formålet med spor 1
er at give praktiserende læger bedre redskaber til tidlig
opsporing, samt at bibringe dem den nyeste viden om tidlig
opsporing og effektive udredningsforløb. Følgende virkemidler
nævnes:
· For at sikre, at læger i hele landet opnår et ensartet
kompetenceniveau udarbejdes et nationalt rammenotat for indsatsen,
som forankres i de fem regioners praksisplanudvalg.
· Initiativerne skal styrke kompetencerne i almen praksis gennem
faglig sparring, vejledning og uddannelse.
· Der skal prioriteres en bred uddannelsesindsats som skal
styrke både faglig og organisatorisk viden i praksis, samt
understøtte dialog og sparring mellem praksis og sygehuse.
· Indsatsen skal opgradere almen praksis til det nye setup med
lettere adgang til diagnostiske undersøgelser.
· Der kan herudover prioriteres en styrket faglig
specialistrådgivning fra sygehuse til almen praksis. I det nævnte
rammenotat adresseres udfordringen med diagnostik i forhold til
patienter med ukarakteristiske symptomer, særligt i forhold til
lægedelay i almen praksis og systemdelay i praksissektoren som
illustreret i nedenstående diagram:1 Lægedelay i almen praksis for
gruppen med ukarakteristiske symptomer dækker primært over forløb,
hvor der er sket forsinkelser inden patienten er sendt videre i
relevant udrednings- og behandlingsforløb. Systemdelay i
praksissektoren dækker primært over forsinkelser af organisatorisk
karakter.
1 Pilegaard Hansen, Vedsted & Olesen 2007.
-
Side 3 af 11
Arbejdsgruppen ønsker med de beskrevne initiativer at bidrage
til at reducere delay i almen praksis ved at skabe fokus på særlige
forhold i patientforløb, samt ved at synliggøre og forenkle
henvisning til de diagnostiske centre. Traditionel efteruddannelse
kan ikke alene løfte kompetenceniveauet. Der er behov for at tænke
nyt med fokus på, at det er gensidige opgaver, der skal løses. En
tæt dialog og samarbejdsmodeller, der skaber bedre sammenhæng i
patienternes forløb på tværs af sektorer er afgørende. Rammenotatet
skulle efter planen vedtages i foråret 2016 med en tidsplan, der
pålagde de regionale praksisplanudvalg at starte indfasning af
aktiviteter fra tredje kvartal 2016. Derfor nedsatte Region
Syddanmark i foråret 2016 en arbejdsgruppe, der skulle beskrive
hvilke konkrete initiativer indenfor rammenotatets indsatsområder,
som arbejdsgruppen anbefaler igangsat i Region Syddanmark.
Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning fremgår af bilag.
Anbefalingerne skal gennem den regionale kræftstyregruppe bringes
videre til praksisplanudvalget i september 2016. Rammenotatet
indeholder følgende anbefalede indsatsområder:
· Erfaringsudveksling mellem praktiserende læger og sygehuslæger
· Feedbackmøder · Fælles efteruddannelse og læring · Studieophold ·
Interaktivt materiale og e-læring · Uddannelsesindsats i forhold
til patienter · Gå-hjem-møder og lignende kursusaktiviteter ·
Specialistrådgivning
Der er via bloktilskud afsat 40 mio. kr. årligt i 2015 og 2016
og herefter 60 mio. kr. årligt på nationalt plan. Det svarer for
Region Syddanmarks vedkommende til ca. 8,6 mio. kr. de første to år
og herefter ca. 12,9 mio. kr. årligt. Arbejdsgruppen har nu
udarbejdet notat og indstillinger. De er udarbejdet med det
forbehold, at rammenotatet endnu ikke er endelig godkendt (medio
september 2016)
3. Arbejdsgruppens overordnede betragtninger
Arbejdsgruppens centrale pejlemærke er, at de foreslåede
indsatser skal skabe værdi for patienten. Arbejdsgruppen har i sine
drøftelser rubriceret de relevante patienter i tre kategorier:
1. Dem der oplagt passer ind i en kræftpakke 2. Dem der oplagt
passer ind i MAS-pakken2 (Mistanke om alvorlig sygdom) 3. Dem med
et mere uspecifikt symptombillede
Patienter i gruppe 1 og 2 passer ind i en kræftpakke enten
organspecifik eller pakken for mistanke om alvorlig sygdom, og det
vurderes, at der generelt er viden om denne gruppe patienter hos de
praktiserende læger, og at lægen har den nødvendige adgang til
henvisning, udredning og specialistrådgivning for disse
patientgrupper, særligt for de organspecifikke kræftpakker.
2 ”Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke
symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft”
-
Side 4 af 11
Arbejdsgruppen vurderer, at der kan være behov for at sætte
yderligere fokus på patienter i gruppe 3, dvs. patienter med et
uspecifikt symptombillede, der ikke oplagt passer ind i MAS-pakken.
Der er tale om en forholdsvis lille patientgruppe, hvor lægen ud
fra en samlet vurdering og kendskab til patienten har en
fornemmelse af, at der kan være tale om en kræftlidelse eller anden
alvorlig lidelse. Patienter i gruppe 2 og 3 lapper ind over
hinanden i forhold til symptombillede, men gruppe 3 er
karakteriseret ved, at patientens symptombillede er meget
uspecifikt. Symptombilledet, der vækker mistanken, er varierende og
kan alene bestå af den praktiserende læges fornemmelse af, at
patienten er alvorlig syg. Arbejdsgruppen mener, at der er et
potentiale i forhold til tidligere opsporing af kræft i denne
patientgruppe, idet det vurderes, at der for en del af patienterne
kan opstå delay i diagnosticeringen på grund af måden, gruppen
håndteres på i dag. I arbejdet er der taget udgangspunkt i følgende
spørgsmål:
· Hvordan kan den tidlige opsporing styrkes i dagligdagen i
almen praksis? · Hvordan kan arbejdet i eksisterende diagnostiske
centre tilrettelægges, så samspillet mellem almen
praksis og diagnostiske centre styrkes til fordel for patienter
med et mere uspecifikt symptombillede?3
Drøftelsen af disse spørgsmål har gjort, at arbejdsgruppens
anbefalinger er opstillet i fire overordnede temaer:
· Tema et: Mønstergenkendelse i almen praksis · Tema to:
Case-baseret kompetenceudvikling i og omkring almen praksis · Tema
tre : Hensigtsmæssig adgang til specialistrådgivning · Tema fire:
Tilgængeligt og synligt udredningstilbud.
Det bemærkes, at der som en del af sundhedsstrategien ”Jo før Jo
bedre” også indføres udvidede direkte henvisningsmuligheder for
almen praksis til billeddiagnostisk udredning. I Region Syddanmark
er der i 2015 udbredt direkte henvisning/åbne ambulatorier for
ultralyd af abdomen, og der er nationalt udarbejdet nye faglige
vejledninger for direkte henvisning til CT-skanning af Thorax og
CT-skanning af abdomen. Implementering heraf og udgifter forbundet
hermed er forudsat finansieret via midler tilført i et andet spor
af Sundhedsstrategien (spor 2) og er derfor afgrænset fra arbejdet
i denne gruppe. Kort opsummering over de fire temaer
Tema et: Mønstergenkendelse i almen praksis Som figuren i afsnit
2 viser, er der et vist systemdelay i almen praksis. En væsentlig
del af dette systemdelay er, at der kan gå for lang tid fra
patientens henvendelse til denne får en tid. Retrospektive studier
viser, at kræftpatienter ofte har et anderledes henvendelsesmønster
til egen læge i månederne op til en kræftsygdom diagnosticeres.
Hvis sekretæren kan genkende et sådant henvendelsesmønster via
kendskab til patienten, journaloplysninger etc., så har sekretæren
mulighed for at se, om patienten bør tildeles en hurtig tid med
mistanke om alvorlig sygdom. Derfor uddannelse af praksispersonale
i mønstergenkendelse. Tema to: Case-baseret kompetenceudvikling i
og omkring almen praksis Nøglebegreber i arbejdsgruppens drøftelser
har været ”mavefornemmelsen” og ”lydhørhed”. Den erfarne
praktiserende læge har mavefornemmelse for forandringer hos
patienten og er lydhør for patientens ord og beskrivelse af egen
tilstand. Det er begreber, der er svære at sætte på formel, men det
er alligevel begreber, der bør ekspliciteres i
kompetenceudviklingen.
3 I notatet anvendes begrebet ”diagnostiske centre” som en
samlet sproglig betegnelse for de fire sygehusenheders måder at
organisere de diagnostiske funktioner omkring MAS uden at
center-begrebet af denne grund forudsætter eller lægger op til en
bestemt form for organisering omkring udredningsforløbene.
-
Side 5 af 11
Når lægen ser en patient i målgruppen bør lægen med en
kombination af mavefornemmelse, lydhørhed, mønstre og erfaring fra
andre patientcases vurdere, om der er behov for yderligere
diagnosticering og udredning. Derfor case-baseret
kompetenceudvikling for praktiserende læger. Tema tre:
Hensigtsmæssig adgang til specialistrådgivning Idet der skal holdes
fokus på optimal anvendelse af ressourcerne i det tværsektorielle
samarbejde, er det vigtigt, at den praktiserende læge har mulighed
for sparring, rådgivning og vejledning i forhold til udredning af
patienterne, så det sikres, at de relevante patienter henvises til
sygehusene. Tema fire: Tilgængeligt og synligt udredningstilbud.
Den praktiserende læge kan i dag henvise til MAS-pakke samt
organspecifik kræftpakkeforløb på sygehus. Arbejdsgruppen anbefaler
fokus på øget synlighed og tilgængelighed til de diagnostiske
centre og brugen heraf hos almen praksis, herunder at
MAS-pakken/diagnostiske centre i praksis udvides til at omfatte
gruppen af patienter med et bredere uspecifikt symptombillede, som
beskrevet ovenfor. Mulighederne kan illustreres således (figur 1):
Figur 1
Kompetenceudvikling, henvisning og rådgivning skal suppleres af
forskning på området for at skabe øget viden om, hvilke indsatser,
der har hvilken effekt i forhold til udredning af målgruppen.
Endvidere skal der ske en målrettet evaluering af indsatserne. Det
hele skal understøttes af en implementeringsstrategi og plan for
drift. Endelig har arbejdsgruppen også drøftet muligheden for en
borgerrettet indsats med henblik på tidlig opsporing. Dette
beskrives kort i et afsluttende afsnit i notatet som en mulig
indsats, men det er ikke medtaget i arbejdsgruppens direkte
anbefalinger. De foreslåede indsatser inden for disse 4 ovennævnte
temaer, anses desuden for at falde fint i tråd med de områder, der
er nævnt i regeringens nye Kræftplan IV fra august 2016, som
værende væsentlige i forhold til at arbejde i retning af en
yderligere understøttelse af redskaber til tidligere at opspore
kræft.
-
Side 6 af 11
4. Mønstergenkendelse i almen praksis – en anledning til
procedureændring
Mønstergenkendelse er et centralt begreb for tidlig opsporing i
almen praksis. Som figuren i afsnit 2 viser, er der et vist
systemdelay i almen praksis. En væsentlig del af dette systemdelay
er, at der kan gå for lang tid fra patientens henvendelse til denne
får en tid. Retrospektive studier viser, at kræftpatienter ofte har
et anderledes henvendelsesmønster til egen læge i månederne op til
en kræftsygdom diagnosticeres. Hvis sekretæren kan genkende et
sådant henvendelsesmønster (mønstergenkendelse) via kendskab til
patienten, journaloplysninger etc., så har sekretæren mulighed for
at se, om patienten bør tildeles en hurtig tid med mistanke om
alvorlig sygdom. Derfor uddannelse af praksispersonale i
mønstergenkendelse. Disse mønstre kan eksempelvis være:
· Er der ændringer i en borgers henvendelsesmønster over tid? ·
Er der sket uforklarligt vægttab den seneste periode? · Er der
ændringer i energi, søvn, appetit og humør? · Er der noget i
patientens beskrivelse af egen situation, der giver anledning til
refleksion?
Ovenstående eksempler kan sammen med andre kliniske symptomer og
opmærksomhedspunkter være tegn på cancer eller anden alvorlig
sygdom. Ofte vil man i almen praksis qua sit kendskab til patienten
kunne se, om der er tale om ændrede mønstre på den ene eller anden
led. Den erfarne praktiserende læges mavefornemmelse kan i sådanne
situationer få alarmklokken til at ringe, men man kan også mere
systematisk tage mønstergenkendelse i anvendelse. Idet
symptombilledet for denne gruppe patienter er karakteriseret ved
ikke at passe ind i et mønster, har mønstergenkendelse i denne
sammenhæng fokus på mønstre i patientens henvendelser til praksis;
patientens udredningsforløb: f.eks. gentagne henvisninger til
specialiseret udredning, uden at det resulterer i klar diagnose
samt på patientens tilkendegivelser om forringelse af sin
helbredstilstand og symptomer. Arbejdsgruppen anbefaler, at der
gennem kurser/videreuddannelsestilbud for praksispersonale og læger
sættes fokus på mønstergenkendelse i forhold til tidlig opsporing
af kræftpatienter i almen praksis. Da mønstergenkendelse helst skal
ske allerede, når patienten kontakter praksis, bliver
frontpersonalet i praksis også en nøgleperson i forhold til den
tidlige opsporing. Der kan eksempelvis sættes fokus på sekretærens
procedurer for, hvornår en patient skal tildeles en hurtig og akut
tid. På denne måde kan skabes et flow, hvor mønstergenkendelse hos
sekretæren sikrer en hurtig og akut tid ved lægen, der på baggrund
af undersøgelse og diagnostik kan vurdere, om der er behov for en
direkte henvisning til et udredningstilbud. Fokus kan også rettes
mod andet praksispersonale eller lægen. Tilbuddet om
videreuddannelse/kursus i mønstergenkendelse kan evt. tilbydes til
en samlet personalegruppe i en almen praksis for dels at skærpe
opmærksomheden på, hvilke mønstre der tegner sig hos kræftpatienter
i de tidlige stadier, og dels give mulighed for, at praksis i
fællesskab kan arbejde med egne procedurer i forhold hertil. Derfor
er arbejdsgruppens anbefaling en indsats, der indeholder et eller
flere af følgende elementer:
· Udarbejdelse af enkelt og kortfattet materiale der beskriver
mønstergenkendelse · Udvikling og udbud af kursus for sekretærer i
mønstergenkendelse · Udvikling og udbud af kursus for
sundhedsfagligt praksispersonale i mønstergenkendelse · Udvikling
og udbud af praksisbesøg i mønstergenkendelse for al personale og
læger i den enkelte
praksis
-
Side 7 af 11
Økonomi: Det anslås, at der for 1 mio. kr. årligt i to år kan
uddannes ca. 500 sekretærer samt afholdes en række kurser for
øvrige personalegrupper inkl. kompensation for tabt
arbejdsfortjeneste.
5. Kompetenceudvikling
Hverdagen er travl i såvel praksis som på sygehus, og i disse år
er der mange uddannelsestilbud, der retter sig mod almen praksis.
Derfor er det ikke realistisk at tro, at praktiserende læger vil
deltage i kompetenceudvikling i form af traditionel
kursusvirksomhed. Kompetenceudviklingen skal tilrettes den
praktiserende læges hverdag. Derfor anbefaler arbejdsgruppen
iværksættelse af følgende seks tiltag. 5.1 Case-baseret
kompetenceudvikling på cases enten opsamlet på diagnostiske centre
eller i almen praksis. Der nedsættes en gruppe på 4-6 læger fra
praksis og relevante specialer, der får til opgave via
journalgennemgange at finde relevante patientforløb, der kan
udvikles til cases, der kan anvendes til læring. Cases anvendes som
undervisningsmateriale for decentral gruppebaseret efteruddannelse
(DGE) -grupper. Denne proces kan vise sig at være ganske
tidskrævende, så afsættes årligt 0,3 mio. kr. hertil. 5.2 Det
eksisterende netværk af dge-grupper bruges som et af de steder,
hvor specialister fra diagnostiske centre kan møde praktiserende
læger omkring case-baseret kompetenceudvikling. Gennem
efteruddannelsesvejlederne kan der på basis af de i 5.1 udarbejdede
cases udvikles tilbud til dge-grupper, hvor lokale specialister
forestår undervisningen. Undervisere skal honoreres løbende. Der
afsættes 0,5 mio. kr. årligt hertil. 5.3 Der udvikles modeller for,
hvordan der kan arbejdes med case-baseret kollegial sparring i de
enkelte kompagniskabs-/flerpersoners-praksis. Der afsættes årligt
0,5 mio. kr. til denne indsats. 5.4 Road-show på baggrund af
erfaringer udviklet i Region Midtjylland og tidligere afviklet også
i Region Syddanmark udvikles et ”road-show” på tre timer, hvor
relevante emner præsenteres lokalt og med relevante undervisere
såvel fra det lokale diagnostiske center som nationale kapaciteter
på området. Dette gentages hvert andet år fire steder i regionen
omkring de fire sygehusenheder. Indsatsen imødekommer nyansatte
praktiserende læger. Der afsættes årligt 0,25 mio. kr. til denne
indsats (forventet udgift hvert andet år er 0,5 mio. kr.). 5.5
Udvikling og implementering af e-læringsprogrammer (ideen hentet
fra Region Sjælland). I forbindelse med fokus på tidlig opsporing
af kræft i almen praksis har Region Sjælland igangsat udvikling af
e-læringsprogrammer. Materialet skal indtænkes i den samlede
kompetenceudvikling i almen praksis, hvorved der også kan opnås
erfaring med brugen af e-læringsværktøjer. Der afsættes årligt 0,5
mio. kr. til denne indsats. 5.6 Audit omkring tidlig opsporing.
Gennem APO (Audit Projekt Odense) er der gennem 25 år indhøstet
gode erfaringer med audits som kvalitetsudviklende og pædagogisk
kompetenceudviklende redskab i almen praksis, og langt de fleste
praktiserende læger kender og respekterer metoden. Et typisk
auditforløb består kort fortalt i, at et antal praktiserende læger
over en periode foretager registrering af handlinger på et
specifikt emne. Registreringerne synliggøres for alle, og på
baggrund af registreringerne gennemføres et læringsforløb, hvor de
deltagende læger drøfter resultater og udviklingsmuligheder.
Arbejdsgruppen foreslår, at der årligt afsættes 0,5 mio. kr. til
gennemførelse af auditprojekter omkring tidlig opsporing af cancer
i tæt samarbejde med APO. Til at sikre fremdrift i anbefalingerne
bidrager den koordinator, der beskrives i afsnit 11.
-
Side 8 af 11
Økonomi: Der afsættes 3,55 mio. kr. årligt til
kompetenceudvikling.
6. Specialistrådgivning og samarbejde mellem sygehus og almen
praksis
Det er arbejdsgruppens vurdering, at de praktiserende læger i
Region Syddanmark i dag har gode og velfungerende muligheder for at
opsøge specialistrådgivning hos relevante specialister ved de fire
sygehuse. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at de allerede
eksisterende tilbud fastholdes og udvikles i en løbende dialog
mellem almen praksis og sygehusene, og at de eventuelt suppleres
med følgende to tiltag: 6.1 Telefonadgang til en rådgivning, der
betjenes af erfarne læger med bred medicinsk baggrund og med
særligt kendskab til og interesse for opsporing af cancer-sygdomme.
Denne telefonadgang kunne etableres på de fire eksisterende
diagnostiske centre bemandet af en erfaren læge med bredt kendskab
til diagnosticering af cancer og til udfordringer og dagligdag i
almen praksis. Telefonen bør være bemandet alle hverdage 8-16. Der
bør i en opstartsfase løbende monitoreres og evalueres på antal og
art af henvendelser. 6.2 Kræftspecifikke hotlines som den, Region
Hovedstaden har lanceret, hvor kræftlægers ekspertviden bringes
direkte ind i konsultationen mellem patient og egen læge. Region
Hovedstaden har udarbejdet kommissorium for en sådan model. De
væsentligste elementer er:
· Der etableres en rådgivningsfunktion indenfor de ca. ti mest
relevante kræftformer på de relevante afdelinger.
· Hver funktion har en telefon, der skal besvares 8-16 på alle
hverdage · Funktionen dækker hele regionens optageområde · Hver
funktion skal sikre hurtig kontakt til relevant speciallæge ·
Tilbuddet er synligt og indgangen til det er entydig
Økonomi: Uanset om en eller begge modeller vælges, bør der
nedsættes en regional etableringsgruppe. Hvis der arbejdes videre
med de to foreslåede tiltag afsættes 1 mio. kr. årligt til drift af
hver model til fordeling mellem de fire sygehusenheder efter
indstilling fra etableringsgruppen
7. Øget fokus på kendskab til/brug af de diagnostiske centre på
sygehusene I regionen er der i dag etableret diagnostiske
centre/MAS-forløb på alle 4 sygehusenheder. Disse er bygget op med
det formål at etablere et accelereret udredningsforløb for
patienter med uspecifikke symptomer, der kan være tegn på kræft
eller anden alvorlig sygdom, men hvor symptomerne ikke ”passer” ind
i en organspecifik kræftpakke. Der er lokale variationer i, hvordan
funktionerne er organiseret på de enkelte sygehuse.
Formålet med centrene er at undgå, at patienter henvises frem og
tilbage mellem almen praksis og sygehusenes specialafdelinger i
afklaringen af patientens diagnose. Der er i alle funktioner
etableret et forløb, hvor almen praksis foretager den indledende
del af udredningen på baggrund af egne og parakliniske
undersøgelser, dvs. hvor der er defineret et fast sæt af
undersøgelser: laboratorieprøver og billeddiagnostik, som
praktiserende læge kan rekvirere på sygehuset.
Hvis der på baggrund af disse undersøgelser fortsat er mistanke
om kræft/alvorlig sygdom, men det stadig ikke er muligt helt at
afklare hvilken sygdom der kan være tale om, kan praktiserende læge
henvise til det diagnostiske center. Her iværksættes et hurtigt
udredningsforløb med inddragelse af de relevante lægelige
-
Side 9 af 11
specialer. Resultatet af udredningen kan bl.a. medføre, at
patienten henvises ind i en organspecifik kræftpakke, til
behandling på anden specialafdeling eller at patienten afsluttes
til opfølgning hos egen læge.
I relation til patientgrupperne nævnt i afsnit 2 bemærkes, at
Sundhedsstyrelsens MAS-pakke i dag giver mulighed for at henvise
til diagnostisk pakkeforløb alene på praktiserende læges mistanke
om at patientens tilstand kan være alvorlig, dvs. uden at patienten
nødvendigvis behøver at fremvise de mest typiske symptomer på kræft
eller anden alvorlig sygdom. Arbejdsgruppen vurderer, at almen
praksis ikke i dag anvender henvisning til MAS-pakken/de
diagnostiske centre så bredt forstået, dvs. både i forhold til
gruppe 2 og 3, og det er samtidig opfattelsen, at kendskabet til
tilbuddene fortsat kan forankres og udbredes bedre til almen
praksis. Det er desuden arbejdsgruppens vurdering, at
udredningsforløbene, særligt for patienter i gruppe 3 med et meget
uspecifikt symptombillede, kan variere meget både over geografi,
mellem læger og for de enkelte patienter. Fælles for patienterne
er, at den indledende udredning og behandling varetages af den
praktiserende læge ud fra patientens beskrivelse af sine symptomer
og resultatet af lægens kliniske undersøgelse af patienten.
Udredningen hos den praktiserende læge kan suppleres eller
fortsætte i sygehusregi, f.eks. på specialespecifikke
afdelinger/ambulatorier. I andre tilfælde betyder akut opstået
sygdom eller forværring af patientens symptombillede, at patienten
henvender sig i FAM og bliver tilset og evt. behandlet her. Fælles
for patienterne er, at udredning på sygehuset risikerer at blive
fragmentarisk og bundet op på de enkelte specialers undersøgelser,
sygdomskendskab og fokus, men ikke nødvendigvis medet helhedssyn på
patientens symptombillede og tilstand, som dermed potentielt kan
forsinke opsporing af alvorlig sygdom.
Arbejdsgruppen finder samlet set, at de nuværende diagnostiske
centre kan nyttiggøres yderligere i forhold tidlig opsporing af
både patientgruppe 2 og 3, og vil på den baggrund anbefale
følgende: · At det sikres, at MAS-pakken/de etablerede diagnostiske
centre på sygehusene er tilgængelige og synlige
for de praktiserende læger, således at også patienter med et
mere uspecifikt symptombillede hurtigt og let kan henvises hertil.
Synligheden skal bestå af én entydig, velbeskrevet og robust
indgang til funktionen for almen praksis og det bør være legitimt
for almen praksis at henvise patienter alene på
”mavefornemmelsen”.
· At der gennemføres en fornyet informationsindsats vedr. de
eksisterende tilbud overfor almen praksis.
· At der for relevante risikopatienter tilset i/opdaget i FAM,
sættes fokus på organisering af samarbejde mellem de diagnostiske
centre og FAM med det formål, at sikre en mere entydig
ansvarsplacering for den samlede udredning og et bredere fokus på
det totale symptombillede for patientgruppen.
· At der etableres et mere formalisereret samarbejde/forum
mellem de diagnostiske centre med henblik på erfaringsudveksling om
organisering mv.
· At registrering og monitorering af patientgruppen styrkes
bl.a. med det formål at kunne evaluere effekt af
initiativer, jf. også afsnit om forskning.4
4 Der findes i dag beskrivelser af krav til registrering af
MAS-pakke (diagnostisk pakkeforløb), men opgørelse i Sydlis viser
at denne i dag ikke er indarbejdet på alle sygehuse, hvilket giver
en bias i nationale og regionale opgørelser/sammenligninger.
-
Side 10 af 11
Det vil være de enkelte sygehusledelsers ansvar at sikre, at
intentionerne i ovennævnte anbefalinger realiseres, således at der
fortsat er mulighed for at tage hensyn til den lokale kontekst i
organiseringen. Økonomi: Der afsættes et engangsbeløb på 0,2 mio.
kr. til informationsindsats og 0,5 mio. kr. løbende til hvert
sygehus til styrkelse af de diagnostiske centre med hurtig og let
henvisning.
8. Borgerrettet forebyggelse
I forhold til tidlig opsporing af kræft, kan der være en
forsinkelse, et delay, i hvornår patienten oplever et symptom på
mulig alvorlig sygdom, og hvornår vedkommende vælger at søge læge
på grund af det. Arbejdsgruppen har derfor drøftet hvorvidt der som
en del af den anbefalede indsats skal iværksættes en borgerrettet
forebyggelsesindsats. Arbejdsgruppen vurderer, at brede
forebyggelseskampagner generelt ikke har så stor effekt som ønsket,
hvorfor arbejdsgruppen vurderer at såfremt der skal iværksættes en
borgerrettet forebyggelsesindsats, skal denne være målrettet
særligt udsatte målgrupper, herunder med fokus på socioøkonomiske
faktorer. Der kan evt. etableres et samarbejde med regional
udvikling i Region Syddanmark om udpegning af særlige geografiske
områder, hvor en indsats vil være særlig relevant.
9. Evaluering, forskning og evidens
Indsatsen beskrevet i dette notat skal følges op af målrettet
evalueringsindsats. Der skal udarbejdes en form for ”baseline” for
udvalgte initiativer, og effekten af indsatsen skal følges gennem
planlagt evaluering. Evalueringen af indsatserne skal indtænkes som
en del af planlægning af initiativerne. Endvidere findes der ikke
megen viden om og evidens for tidlig indsats i almen praksis i
forhold til opsporing af kræft: Hvilke billeddiagnostiske redskaber
er bedst i hvilke situationer? Hvilke typer af patienter henvises
til MAS-pakken? Hvilke diagnoser stilles der? Og hvad er effekten
af tilbuddet? Derfor synes det oplagt at allokere nogle af midlerne
over i forskning og vidensgenererende aktiviteter. Det kunne
eksempelvis være indenfor felter som:
· Den bedste diagnostik · Evaluering af indsatser
Evaluering kan evt. ske på baggrund af data om patientgruppen,
hvilket fordrer at der etableres en ensartet registreringspraksis
på sygehuse (og i praksis) af gruppen der henvises til de
diagnostiske centre.
· Afprøvning af interventions- og kompetenceudviklingsmetoder ·
Back-track-analyse; følg i patientens fodspor (prospektiv eller
retrospektivt)
Det foreslås, at der afsættes 1,2 mio. kr. årligt til
vidensgenerering. Beløbet svarer til ca. 2 ph.d.-stillinger.
Rammerne for forskning skal formaliseres i et tæt samarbejde med
Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet. 10.
Kick off arrangement.
Som markering af indsatsen afholdes et stort Kick off
arrangement et centralt sted i regionen. Der inviteres
oplægsholdere med særlig faglig indsigt i tidlig opsporing af
kræft.
-
Side 11 af 11
Herudover vil et tema for arrangementet være ”Mød dit MAS-team:
sygehuse og praksis møder hinanden”. Alle praktiserende læger og
klinikpersonale samt relevant personale fra de fire sygehuse
inviteres. Arrangementet afholdes i foråret 2017, og det forventes,
at alle sygehuse samt regionen kan præsentere planerne for de
kommende indsatser. Der afsættes 200.000 kr. til dette
arrangement.
11. Implementering og drift
Såvel implementering og drift af anbefalingerne i dette notat
kræver en fokuseret koordinerende indsats.
· Der skal udarbejdes et grundlag for at kunne arbejde med
udvidet brug af de diagnostiske centre (jf. afs. 7)
· Der skal udarbejdes materialer og undervisningstilbud omkring
mønstergenkendelse (jf. afs. 4) · Uddannelsestilbud til
sekretærer/lægepraksis skal planlægges og gennemføres (jf. afs. 4)
· Rammer for specialistrådgivning skal tilvejebringes (jf. afs. 6)
· Specialistrådgivning skal monitoreres (jf. afs. 6) · Elementerne
under kompetenceudvikling skal udvikles og gennemføres (jf. afs. 5)
· Der skal ske en opfølgning på evaluering af indsatserne (jf.
afsnit 9) · Samarbejde om forskning skal etableres og drives (jf.
afs. 9)
Til at varetage disse funktioner ansættes en koordinator samt
afsættes midler til drift. I alt 1 mio. kr. i opstart og 1 mio. kr.
i løbende drift.
12. Samlet økonomi og tidsplan
Overslag over økonomien tilknyttet forslagene er opsummeret i
følgende tabel Oversigt over økonomi, mio. kr. Opstart/engangsbeløb
Varig Mønstergenkendelse 1 Kompetenceudvikling 3,55
Specialistrådgivning 2 Diagnostiske centre 0,2 2 Forskning og
evidens 1,2 Kick-off arrangement 0,2 Implementering og drift 1 1 I
alt 1,4 10,75
Efter behandling i Praksisplanudvalget udarbejdes konkret
implementeringsplan med reference til kræftstyregruppen. Herunder
plan for ansættelse af koordinator med henblik på ansættelse senest
pr. 1. januar 2017. Referenceforhold for koordinator afklares i
direktionen i Region Syddanmark. Kræftstyregruppen sikrer en årlig
afrapportering til Praksisplanudvalget. Det anbefales, at midlerne
udmøntes/allokeres til indsatserne fremadrettet med virkning i takt
med at disse iværksættes efter den tidsplan, der nærmere skal
beskrives i implementeringsplanen, samt at koncerndirektør Jens
Winther Jensen i forbindelse med forelæggelse for regionsrådet
bemyndiges til at udmønte midlerne inden for rammen.