N M ORDISK USEOLOGI NORDISK MUSEOLOGIThe museum dedicated to sculptor Wäinö Aaltonen in Turku was the first art museum built after the Second Word War. Architects Irma and Matti

Page 1

NORD

ISK

MUS

EOLOGINORDISKMUSEOLOGI

NORDISK MUSEOLOGI:NORDENS FØRENDE

KRITISKE OG VIDENSKABELIGE

TIDSSKRIFT FOR MUSEOLOGI,

KUNST, NATUR- OG KULTURARV

NORDISK MUSEOLOGI skaber et vigtigt forum for aktuel ogkritisk videnskabelig debat inden for det nordiske muse-ums- og kulturarvsområde og beskæftiger sig med mang-foldige emner og temaer inden for museologi, kunst,natur- og kulturarv.

AAbboonnnnéérr ppåå NNoorrddiisskk MMuusseeoollooggii nnuu ......

Nordisk Museologi udkommer to gange årligt og følger kalen-deråret. Tidsskriftet kan købes enkelt- og årgangsvis. Ældre numre kan downloades som pdf. filer på www.nordiskmuseologi.org

Abonnement, 2 numre: kr. 285,00 årligt + portoAbonnement, studerende: kr. 190,00 årligt + portoLøssalg kr. 150,00 pr. tidsskrift + porto

Køb abonnement og enkeltnumre hosMuseumstjenesten, Sjørupvej 1, Lysgaard, DK-8800 Viborg.www.museumstjenesten.comTlf. + 45-86 66 76 66 Fax + 45-86 66 76 11 E-mail: [email protected]

Nordisk Museologi har eksisteret siden 1993 og er i dag et videnskabeligt peer-reviewed tidsskrift, der modtager støttefra NOP-HS, Nordisk publiceringsnævn for humanistiske ogsamfundsvidenskabelige tidsskrifter.

Forside: Omslaget fra Nordisk Museologi nr. 1, 2010. Rödbrokig svensk potatis. Foto: E.-M. Karlsson Strese.

”… Här ryms skarpsinniga analyser av museiutställningarsform och innehåll …”

” … Nordisk Museologi är en ovärderlig tillgång, inte endastför museologin …”

ERIC HEDQVIST, FIL. DR. I MUSEOLOGI, SVERIGE

”Nordisk Museologi er et vigtigt og absolut førende nordisksamlingspunkt for museologisk forskning.”

HANS DAM CHRISTENSEN, FORSKNINGSCHEF, PH.D., DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI, KØBENHAVN, DANMARK

infof10_DK.qxp:infof10 03/11/10 13:52 Side 1

Page 2

Artikler på norsk, svensk, dansk og engelsk modtages såvel uopfordretsom opfordret.

� En hovedartikel max. 9.000 ord � Udstillingsanalyser og konferencekritik max. 6.000 ord � Debatartikler max. 6.000 ord � Anmeldelser max. 4.000 ord� Omtale af nye forskningsprojekter max. 4.000 ord� Præsentation af ph.d.-afhandlinger max. 4.000 ord � Præsentation af museologiske uddannelser max. 5.000 ord

HOVEDREDAKTIONEN

Ane Hejlskov Larsen, Danmark (Hovedredaktør) Center for museologi, Institut for Æstetiske Fag, Afd. f. Kunsthistorie, Aarhus Universitet, Langelandsgade 139, bygn. 1580, DK-8000 Århus C

Janne Vilkuna, FinlandMuseologi, Jyväskylä universitet, Box 35, FIN-40014

Sigurjón Baldur Hafsteinsson, IslandUniversity of Iceland, Dept. of Museology, School of Social Sciences, Saemundargotu 2, IS-101 Reykjavík

Brita Brenna, NorgeInstitutt for kulturstudier og orientalske språk, Universitetet i Oslo, box 1010 Blindern, NO-0315 Oslo

Eva Silvén, SverigeNordiska museet, Box 27820, S-115 93 Stockholm

Allan Risbo, Danmark (Redaktionssekretær) Museumstjenesten, Sjørupvej 1, Lysgaard, DK-8800 Viborg

REDAKTIONSRÅD

Thordis Arrhenius (Sverige), Arkitektur- og designhøjskolen, Oslo

Anne Aurasmaa (Finland), Helsingfors universitetInga Lára Baldvinsdóttir (Island),

National Museum of Iceland, ReykjavíkGuðbrandur Bennediktsson (Island), Reykjavík MuseumMats Burström (Sverige), Stockholms universitetLine Hjorth Christensen (Danmark), Københavns Universitet Mads Daugbjerg (Danmark), Aarhus UniversitetAnders Ekström (Sverige), Kungl. Tekniska Högskolan,

StockholmBeate Federspiel (Danmark), Konservatorskolen, København Merethe Frøyland (Norge), Naturfagsenteret,

Universitetet i OsloMagnús Gestsson (Island), The University of Leicester’s

arts centre, United KingdomJuhani Kostet (Finland), Museiverket, HelsingforsMarc Maure (Norge)Camilla Mordhorst (Danmark), Københavns MuseumBjørnar Olsen (Norge), Universitetet i TromsøSirkku Pihlman (Finland), Åbo universitetMarja-Liisa Rönkkö (Finland),

Helsingfors universitetÓlöf K. Sigurdardottir (Island)Solveig Sjöberg-Pietarinen (Finland), Hantverksmuseet, ÅboKerstin Smeds (Sverige), Umeå universitetRagnheiður H. Þórarinsdóttir (Island),

Ministry of Education, Science and Culture, Reykjavík Annette Vasström (Danmark), Nationalmuseet, København

E-mail-adresser på redaktørerne og medlemmerne i redaktionsrådet findes på tidsskriftets hjemmeside: www.nordiskmuseologi.org

Læs mere om retningslinjer på hjemmeside: www.nordiskmuseologi.org og send din artikel til redaktionens e-mail-adresse: [email protected]

2009 •

ordiskMN

useologi

TEMA: UDSTILLINGSMEDIETS

VIRKEMIDLER OG SAMSPIL

MED PUBLIKUM 22007 2

ordiskMN

useologi

•

TEMANUMMER: ERINDRINGSKULTUR,POLITIK OG BEVARING 2008

ordiskMN

useologi

•1-2

17

DEN SKJULTE OLDTID – DEN NYE UDSTILLING PÅ NATIONALMUSEET

met på Nationalmuseet som barn i fyrrernemed sin far, og han har set den permanentesamling og dens genstande mange mangemange gange. Han er nu 67 år, og han glæde-de sig til at se tingene igen, efter de havde væ-ret gemt væk under ombygningen til den nyeopstilling. Han er lykkelig for at kunne setingene, og nu med rigtig godt lys. Han læserikke en eneste tekst! Det er han ikke interesse-ret i, fordi han selv bærer al den viden, somhan har brug for. Min ven Hans er veluddan-net og særlig interesseret i historie og er på allemåder den ideelle besøgende i en udstillingsom Danmarks oldtid.

Han er fuldt ud tilfreds med genstandene isig selv. Han har alle de kategorier han harbrug for: han kan kronologien, kender den ar-kæologiske inddeling, kender materialerne,

kender næsten hver enkelt genstand; han erlykkelig over, at han nu kan se dobbelt såmange genstande, nemlig 12.000.

Han ser helt hen over eller bort fra de kura-toriske og designmæssige greb. Som fx, at derpå den venstre side i hver enkelt rum er enlange lang frise af kvadratiske ’sider’ [1,5 x 1,5m] af glas placeret på kraftige lyskasser. Her erder farvesymboler for de tre hovedperioder ioldtiden, en tidslinje, introducerende tekster,fotografier, tegninger og mere detaljerede re-degørelser. Og at der i den højre del af rum-met er nydesignede montre med godt lys, somtydeligt oplyser de store mængder genstande,der er smukt placeret ud fra æstetiske og de-signmæssige kriterier.

Min ven Hans er ligeglad. Når bare genstan-dene er der. Mange genstande.

Fig. 1. Til venstre løber den lysende væg gennem alle ud-stillingsrum fyldt med tekster, fotografier og tegninger –og en tidslinie. Til højre i rummene løber et bånd afmontrer med klart belyste genstande, organiseret ud frastramme, æstetiske principper. Her kan man tydeligt setingenes detaljer tæt på. Foto: Bruno Ingemann.

ST_109.qxp 02-06-2009 11:57 Side 17

Enhver udstilling konstruerer sin besøgende!Man skal som besøgende have bestemte for-udsætninger, en vis viden, kende bestemte ka-tegorier, have en bestemt form for nysgerrig-hed – og det er udstillingen som skaber dettesærsprog med dets muligheder for at udelukkeeller inkludere den besøgende. Denne artikelser på nyopstillingen af den danske oldtid påNationalmuseet i København. I flere år haralle de mange genstande været gemt væk, og i2008 blev den nye udstilling officielt åbnet.1

Hvilken historie fortæller den nye udstilling?Hvem fortæller den til? Hvad kan den besø-

gende bruge udstillingen til? Det er de trespørgsmål denne artikel vil forsøge at give svarpå.

OLDTIDEN ER GENSTANDE – 12.000

Vi kan starte med at præsentere den nye ud-stilling gennem en konkret brugers oplevelseog vurdering af den – og derigennem også fåbeskrevet udstilling og udstillingssprog, gen-stande og rum.

Min gode ven Hans er begejstret for ’Dennye Oldtid’ på Nationalmuseet. Han er kom-

UDSTILLINGSANALYSER � NORDISK MUSEOLOGI 2009 � 1, S. 16-30

Den skjulte Oldtid – den nye udstilling på Nationalmuseet

BRUNO INGEMANN*

Title: The hidden exhibition – The New Prehistory exhibition at The Natio-nal Museum in Copenhagen.Abstract: The newly opened Danish National Museum permanent exhibitionabout the prehistoric period is analysed here from the perspective of the user. Theintended narrative of the exhibition is scrutinised in detail, via an analytical con-struction of how the exhibition meets the visitor, in order to understand why theexhibition at first impression seems so old-fashioned and out of time. The focus inthe additional material from the museum is on “… life in Denmark…”, and thispoint of view is promising, but also ends in disappointment. There is so little life inthe exhibition that there is only very limited potential for young visitors to exploreanything surprising. This is thought-provoking, considering that this exhibitionmay well be a permanent fixture for the next thirty years.Key words: Exhibition, analysis, experience, narrative, knowledge, model-vi-sitor, young visitor, prehistory.

tion on the other, have been much writtenabout and discussed in the twentieth century.Art museums are an interesting subject for de-sign precisely because of their almost unclassi-fiable, unconventional and flexible nature.The design of a museum building can easilybe given as a final assignment for students andmay also form a building block in the plan-ning of larger cultural centres, as if it were anaddition or a culmination.

In Finland, it has become clear that the spiritof the architect Alvar Aalto (1898-1976) hangsover Finnish museums. He was already intere-sted in museum architecture in the 1920s andparticipated in museum design competitionsfrom the 1930s on. He also designed the firstFinnish museum to be built after the SecondWorld War – the Museum of Central Finlandin Jyväskylä in 1961. Aalto designed a total often museum buildings, of which three were bu-ilt. In addition to the one just mentioned, healso designed the Alvar Aalto Museum in Jyväs-kylä (1973) and Aalborg Art Museum in Den-mark (1958-1973). Aalto had an active interestin visual art and even painted as a hobby. Hewas particularly interested in traditional Fin-nish folk buildings.

MARJA-LIISA RÖNKKÖ

In the period 1960 to 1990, six independentart museum buildings had appeared, ten hadbeen accommodated in different cultural andcommercial centres, and half a dozen old mu-seum buildings were extended with new wingbuildings. The six new art museums are, in ad-dition to the above-mentioned Alvar Aalto Mu-seum, the Wäinö Aaltonen Museum in Turku(1967, architects Irma and Matti Aaltonen),the Helsinki City Art Museum (1976, architectTero Aaltonen), the Sara Hildén Art Museum inTampere (1979, architects Asko Rasinperä /Pekka Ilveskoski), the Aine Museum in Tornio(1986, architect Matti Porkka) and the Saarij-ärvi Museum (1989, architects Laila Niemioja /Heikki Uusitalo). These museums are linkedby their similar origins. The guiding impulsewas a collection bequeathed to the city in ques-tion by significant local artist or patron, forwhich the city then built a home and agreed topay for its running costs. These museums aresmall, 1,000-2,500 square metres in area, withexhibition spaces varying between 325 and1,500 square metres. All six white buildings re-present traditional Modernism, and the oldestpure Functionalism. The newer ones are com-binations of “correct” and “good” elements

The museum dedicated to sculptor Wäinö Aaltonen in Turku was the first art museum built after the Second WordWar. Architects Irma and Matti Aaltonen, 1967. Photo: Marja-Liisa Rönkkö.

trawled from important foreign museums. To-gether, these buildings form an archetype of theFinnish art museum.

When examining the hierarchical positionof art museum buildings in the urban structu-re, together with the prestige of the institutionthey represent given substance in the form of abuilding, we find that the role of the art mu-seum in Finland has been somewhat reservedwhile at the same time, however, searching foran independent identity. Before Kiasma, therewas no desire to use art as an instrument of

THE ROLE OF ART MUSEUMS – THE FINNISH CASE

power. Nevertheless, art museums do have thecharacter of public buildings, and they do sha-re a characteristic language. The modelling ofexterior architecture, the arrangement of solidand windowed facades, textures (white brick,marble, and with Aalto also porcelain strips)and entrée areas, the junctures of indoor andoutdoor space, staircases, and above all roofstructures that deliver lighting from aboveunderline the character of different spaces.

With art museums there was a greater op-portunity than normal to find an individual

The Museum of Contemporary Art Kiasma, Helsinki. Architect Steven Holl, 1998. Photo: The Finnish NationalGallery: the Central Art Archives / Ari Thiel.

D ETLUJKSNE O DITDL – PGNILLITSDUEYNNED

ÅP N TEESUMLANOITA

på met sin med

samling mange

sig de gemt et r

opstilling. tingene,

en ikke fori, et r

har han og net

måder som D

an Hselvsig

for: ug br

ernefyrri barn som ationalmuseet Npå permanenteden set har han og , farfar, sin

mangemange genstande dens og samling glæde-han og , årår, 67 nu er an Hgange. mange

væ-de havde efter igen, tingene se at til enyden til ygningen ombunder væk gemt

sekunne at for lykkelig er an Hopstilling. læseran Hlys. godt rigtig med nu og tingene, esse-interikke han er et Dtekst! eneste en somviden, den al er bærselv han di for

eluddan-ver ans Hen vin M. forug brhar allepå er og historie i et esserintersærlig

udstillingen i besøgende ideelle den måder ks oldtid. anmarsom D

igenstandene med eds tilfrud fuldt er an harhan kategorier de alle har an H. selvselv. ar-den kender onologien, krkan han for:

enkelt er hvnæsten kender kan nu han at , erer, volykkelig

mange genstande, nemlig 12.000.eller er vohen helt ser an Hgrdesignmæssige og toriske er hvi side e enstrvden på

adratiske kvaf frise lang lange kraftige på et placerglas af m]

trde for esymboler vfarder oducerintrtidslinje, en oldtiden,

merog tegninger , fotografierfotografier, den i der at g O. elserdegør

e montrdesignede nynydesignede er met mængder e storde oplyser deligt tytydeligt fra ud et placersmukt er der

. signmæssige kriterierdaadlgegilresnaHnevniM

e løber den lysende væg gennem alle ud-enstrenstre løber den lysende væg gennem alle ud-il vTTil vig. 1. FFig. 1. , fotogrum fyldt med teksterum fyldt med tekster, fotogrstillingsr

ummene løber et bånd afe i ril højril højre i rTTil højrog en tidslinie. t belyste genstande, organiserer med klarmontr

er kan man ty. H. Her kan man tyamme, æstetiske principperamme, æstetiske principper. Hstrstramme, æstetiske principperuno Iroto: Boto: Brtingenes detaljer tæt på. Ftingenes detaljer tæt på. Foto: B

erhan genstand; sådobbelt se kan

mange genstande, nemlig 12.000.kura-de fra t boreller

derat fx, om S. ebgrener um renkelt

1,5x [1,5 ’ sider’adratiske erer H. lyskasserkraftige iedperioder vhoe tr,tekstertekster,ende oducer

e-rede detaljere merum-raf del e højrsomlys, godt med

genstande,mængder de-og æstetiske fra

natsnegerreabråN

e løber den lysende væg gennem alle ud-afier og tegninger –, fotogr, fotografier og tegninger –

ummene løber et bånd afaet ud fret ud frat belyste genstande, organiser

deligt seer kan man tyer kan man tydeligt sengemann.uno Iuno Ingemann.

for: ug brkæologiske

ar-den kender onologien, krkan han for: materialerne,kender inddeling, kæologiske

.daadlgegilresnaHnevniMdnatsnegegnaM.redreened

-natsnegerreabråN.ed

2009 •

ordiskMN

useologi

TEMA: UDSTILLINGSMEDIETS

VIRKEMIDLER OG SAMSPIL

MED PUBLIKUM 22007 2

ordiskMN

useologi

•

TEMANUMMER: ERINDRINGSKULTUR,POLITIK OG BEVARING 2008

ordiskMN

useologi

•1-2

17

DEN SKJULTE OLDTID – DEN NYE UDSTILLING PÅ NATIONALMUSEET

met på Nationalmuseet som barn i fyrrernemed sin far, og han har set den permanentesamling og dens genstande mange mangemange gange. Han er nu 67 år, og han glæde-de sig til at se tingene igen, efter de havde væ-ret gemt væk under ombygningen til den nyeopstilling. Han er lykkelig for at kunne setingene, og nu med rigtig godt lys. Han læserikke en eneste tekst! Det er han ikke interesse-ret i, fordi han selv bærer al den viden, somhan har brug for. Min ven Hans er veluddan-net og særlig interesseret i historie og er på allemåder den ideelle besøgende i en udstillingsom Danmarks oldtid.

Han er fuldt ud tilfreds med genstandene isig selv. Han har alle de kategorier han harbrug for: han kan kronologien, kender den ar-kæologiske inddeling, kender materialerne,

kender næsten hver enkelt genstand; han erlykkelig over, at han nu kan se dobbelt såmange genstande, nemlig 12.000.

Han ser helt hen over eller bort fra de kura-toriske og designmæssige greb. Som fx, at derpå den venstre side i hver enkelt rum er enlange lang frise af kvadratiske ’sider’ [1,5 x 1,5m] af glas placeret på kraftige lyskasser. Her erder farvesymboler for de tre hovedperioder ioldtiden, en tidslinje, introducerende tekster,fotografier, tegninger og mere detaljerede re-degørelser. Og at der i den højre del af rum-met er nydesignede montre med godt lys, somtydeligt oplyser de store mængder genstande,der er smukt placeret ud fra æstetiske og de-signmæssige kriterier.

Min ven Hans er ligeglad. Når bare genstan-dene er der. Mange genstande.

Fig. 1. Til venstre løber den lysende væg gennem alle ud-stillingsrum fyldt med tekster, fotografier og tegninger –og en tidslinie. Til højre i rummene løber et bånd afmontrer med klart belyste genstande, organiseret ud frastramme, æstetiske principper. Her kan man tydeligt setingenes detaljer tæt på. Foto: Bruno Ingemann.

ST_109.qxp 02-06-2009 11:57 Side 17

Enhver udstilling konstruerer sin besøgende!Man skal som besøgende have bestemte for-udsætninger, en vis viden, kende bestemte ka-tegorier, have en bestemt form for nysgerrig-hed – og det er udstillingen som skaber dettesærsprog med dets muligheder for at udelukkeeller inkludere den besøgende. Denne artikelser på nyopstillingen af den danske oldtid påNationalmuseet i København. I flere år haralle de mange genstande været gemt væk, og i2008 blev den nye udstilling officielt åbnet.1

Hvilken historie fortæller den nye udstilling?Hvem fortæller den til? Hvad kan den besø-

gende bruge udstillingen til? Det er de trespørgsmål denne artikel vil forsøge at give svarpå.

OLDTIDEN ER GENSTANDE – 12.000

Vi kan starte med at præsentere den nye ud-stilling gennem en konkret brugers oplevelseog vurdering af den – og derigennem også fåbeskrevet udstilling og udstillingssprog, gen-stande og rum.

Min gode ven Hans er begejstret for ’Dennye Oldtid’ på Nationalmuseet. Han er kom-

UDSTILLINGSANALYSER � NORDISK MUSEOLOGI 2009 � 1, S. 16-30

Den skjulte Oldtid – den nye udstilling på Nationalmuseet

BRUNO INGEMANN*

Title: The hidden exhibition – The New Prehistory exhibition at The Natio-nal Museum in Copenhagen.Abstract: The newly opened Danish National Museum permanent exhibitionabout the prehistoric period is analysed here from the perspective of the user. Theintended narrative of the exhibition is scrutinised in detail, via an analytical con-struction of how the exhibition meets the visitor, in order to understand why theexhibition at first impression seems so old-fashioned and out of time. The focus inthe additional material from the museum is on “… life in Denmark…”, and thispoint of view is promising, but also ends in disappointment. There is so little life inthe exhibition that there is only very limited potential for young visitors to exploreanything surprising. This is thought-provoking, considering that this exhibitionmay well be a permanent fixture for the next thirty years.Key words: Exhibition, analysis, experience, narrative, knowledge, model-vi-sitor, young visitor, prehistory.

ST_109.qxp 02-06-2009 11:57 Side 16

tion on the other, have been much writtenabout and discussed in the twentieth century.Art museums are an interesting subject for de-sign precisely because of their almost unclassi-fiable, unconventional and flexible nature.The design of a museum building can easilybe given as a final assignment for students andmay also form a building block in the plan-ning of larger cultural centres, as if it were anaddition or a culmination.

In Finland, it has become clear that the spiritof the architect Alvar Aalto (1898-1976) hangsover Finnish museums. He was already intere-sted in museum architecture in the 1920s andparticipated in museum design competitionsfrom the 1930s on. He also designed the firstFinnish museum to be built after the SecondWorld War – the Museum of Central Finlandin Jyväskylä in 1961. Aalto designed a total often museum buildings, of which three were bu-ilt. In addition to the one just mentioned, healso designed the Alvar Aalto Museum in Jyväs-kylä (1973) and Aalborg Art Museum in Den-mark (1958-1973). Aalto had an active interestin visual art and even painted as a hobby. Hewas particularly interested in traditional Fin-nish folk buildings.

MARJA-LIISA RÖNKKÖ

In the period 1960 to 1990, six independentart museum buildings had appeared, ten hadbeen accommodated in different cultural andcommercial centres, and half a dozen old mu-seum buildings were extended with new wingbuildings. The six new art museums are, in ad-dition to the above-mentioned Alvar Aalto Mu-seum, the Wäinö Aaltonen Museum in Turku(1967, architects Irma and Matti Aaltonen),the Helsinki City Art Museum (1976, architectTero Aaltonen), the Sara Hildén Art Museum inTampere (1979, architects Asko Rasinperä /Pekka Ilveskoski), the Aine Museum in Tornio(1986, architect Matti Porkka) and the Saarij-ärvi Museum (1989, architects Laila Niemioja /Heikki Uusitalo). These museums are linkedby their similar origins. The guiding impulsewas a collection bequeathed to the city in ques-tion by significant local artist or patron, forwhich the city then built a home and agreed topay for its running costs. These museums aresmall, 1,000-2,500 square metres in area, withexhibition spaces varying between 325 and1,500 square metres. All six white buildings re-present traditional Modernism, and the oldestpure Functionalism. The newer ones are com-binations of “correct” and “good” elements

The museum dedicated to sculptor Wäinö Aaltonen in Turku was the first art museum built after the Second WordWar. Architects Irma and Matti Aaltonen, 1967. Photo: Marja-Liisa Rönkkö.

trawled from important foreign museums. To-gether, these buildings form an archetype of theFinnish art museum.

When examining the hierarchical positionof art museum buildings in the urban structu-re, together with the prestige of the institutionthey represent given substance in the form of abuilding, we find that the role of the art mu-seum in Finland has been somewhat reservedwhile at the same time, however, searching foran independent identity. Before Kiasma, therewas no desire to use art as an instrument of

THE ROLE OF ART MUSEUMS – THE FINNISH CASE

power. Nevertheless, art museums do have thecharacter of public buildings, and they do sha-re a characteristic language. The modelling ofexterior architecture, the arrangement of solidand windowed facades, textures (white brick,marble, and with Aalto also porcelain strips)and entrée areas, the junctures of indoor andoutdoor space, staircases, and above all roofstructures that deliver lighting from aboveunderline the character of different spaces.

With art museums there was a greater op-portunity than normal to find an individual

The Museum of Contemporary Art Kiasma, Helsinki. Architect Steven Holl, 1998. Photo: The Finnish NationalGallery: the Central Art Archives / Ari Thiel.

U RESYLANASGNILLITSD � N KSIDRO M IGOLOESU 9002 �

–ditdlOetlujkkjsneDnoitaNåpgnillitsdu

B ONUR I NNAMEGN *

itle: TTitle: – exhibition hidden The useum in Copenhagen.nal M

bstract:AAbstract: anish Dopened newly The analysed is period ehistoric prthe about

exhibition the of e ativnarrnarrativintended meets exhibition the w hoof uction str

� ,1 S 03-61.

eynned–teesumlan

atio-NNatio-The at exhibition y ehistorrPw eNNeThe

exhibitionmanent peruseum MMuseum ational NNational anish The. useruser. the of e perspectivthe om fre heranalysed con-analytical an via detail, in utinised scris exhibition thewhy understand to der orin visitorthe meets

besøgende!sin er uerkonstrudstilling er nhvEfor-bestemte e havbesøgende som skal an MMan ka-bestemte kende viden, vis en , udsætningerudsætninger,

nysgerrig-for form bestemt en e hav, tegoriertegorier, detteskaber som udstillingen er det og – hed

udelukkeat for muligheder dets med og særsprtikelarenne Dbesøgende. den e inkludereller

påoldtid danske den af opstillingen nypå ser harår e flerI København. i ationalmuseet NNationalmuseet

iog væk, gemt et værgenstande mange de alle e udstilling officielt åbnet.2008 blev den ny2008 blev den nye udstilling officielt åbnet.1

udstilling?den tæller forhistorie Hvilken

gende spørgsmål på.

O

Vstilling og beskrstande og r

meets exhibition the w hoof uction strseems ession imprfirst at exhibition the om frmaterial additional the also but omising, pris view of point vonly is e therthat exhibition the

thought-pris This surprising. anything e for the next thirmanent fixturell be a permay w

ds:worey KKey analysis, xhibition, Eyy.ehistor, proung visitoroung visitor, pr, y, young visitorsitorsitor, y

etrde er et Dtil? udstillingen uge brgende arsve givat forsøge vil tikel ardenne spørgsmål

på.

O EDNATSNEGRENEDITDL 000.21–

ud-e nynye den e præsenterat med te starkan i VVi elseoplevugers bret konkren gennem stilling

fåogså derigennem og – den af dering vurog gen-og, udstillingssprog udstilling et evbeskr

um.stande og r’Dfor et begejstrHgode in M

thewhy understand to der orin , visitorvisitor, the meets infocus The time. of out and old-fashioned so seems

thisand k…”, enmarenmark…”, Din life “… on is museum inlife little so is e Therdisappointment. in ends also eexplorto visitors oung yfor potential limited y erery

exhibitionthis that considering oking, vothought-prears.ty ye for the next thir

model-vi-wledge, knoe, narrativexperience, analysis,

udstilling?e nynye den tæller forhistorie Hvilken besø-den kan ad Hvtil? den tæller forem Hv ny

en’Dfor et begejstrer ans Hen vgode in Mkom-er an Hationalmuseet. Npå ’ ldtidOe ny

2009 •

ISSN 1103-8152 2009 •

ordiskMN

useologiORDIS

KUSE

OLO

GI

N M

INDHOLD

REDAKTION

Ane Hejlskov Larsen og Marc Maure 1

Udstillingsformer- og typerCOMPUTERSPIL OG KUNSTMUSEER

André Wang Hansen 4

DEM DER IKKE MAGTER KUNSTEN. KONFLIKTER OMKRING KUNSTOPLEVELSEN

VED DE FØRSTE OFFENTLIGE KUNSTUDSTILLINGER I DANMARK.Peter Storm Hansen 16

Udstillingsteori og -analyserMAN SER INTE UTSTÄLLNINGEN FÖR BARA FÖREMÅLEN

Tandi Agrell 29

UDSTILLINGEN FORTÆLLER. EN ANALYSE AF KUNSTHAL CHARLOTTENBORGS

UDSTILLING “TIL VÆGS” Ane Pilegaard Sørensen 45

Udstillingshistorier og udstillingsetikSPEAKING TO THE EYE: THE WILD BOAR FROM SAN ROSSORE

Liv Emma Thorsen 55

HÅNDTERING AF HELLIGE TING – I MUSEER

Rolf Gilberg 80

UndersøgelserSKOLE OG MUSEUM BØR SAMARBEIDE BEDRE

Merethe Frøyland og Guri Langholm 92

Debat om museologi og museumsforskningMUSEERNA OCH FORSKNINGEN

Richard Pettersson 110

Igangværende forskningsprojekterTHE ROLE OF ART MUSEUMS - THE FINNISH CASE

Marja-Liisa Rönkkö 130

AfhandlingerINTERPRETING THE STONES: THE TURKU CASTLE AS NARRATIVE SPACE

Petja Arnipuu 140

Opponentindlæg ved Juhani Kostet og Jyrki Pöysä 146

BoganmeldelserERIK HEDQVIST: VARATS OCH UTVECKLINGENS KEDJA: EN NATURHI-STORISK MUSEIUTSTÄLLNING I GÖTEBORG 1923-1968. DISS.,UMEÅ UNIVERSITET 2009.Christer Nordlund 150

Forsidefoto: Porcupine female with pups. Photo: Liv Emma Thorsen.TEMA: UDSTILLINGSMEDIETS

VIRKEMIDLER OG SAMSPIL

MED PUBLIKUM 2

2

NO

RD

ISK

MU

SE

OLO

GI

2009•2

2007 2

ordiskMN

useologi

•

TEMANUMMER: ERINDRINGSKULTUR,POLITIK OG BEVARING 2008

ordiskMN

useologi

•1-2

DEN SKJULTE OLDTID – DEN NYE UDSTILLING PÅ NATIONALMUSEET

met på Nationalmuseet som barn i fyrrernemed sin far, og han har set den permanentesamling og dens genstande mange mangemange gange. Han er nu 67 år, og han glæde-de sig til at se tingene igen, efter de havde væ-ret gemt væk under ombygningen til den nyeopstilling. Han er lykkelig for at kunne setingene, og nu med rigtig godt lys. Han læserikke en eneste tekst! Det er han ikke interesse-ret i, fordi han selv bærer al den viden, somhan har brug for. Min ven Hans er veluddan-net og særlig interesseret i historie og er på allemåder den ideelle besøgende i en udstillingsom Danmarks oldtid.

Han er fuldt ud tilfreds med genstandene isig selv. Han har alle de kategorier han harbrug for: han kan kronologien, kender den ar-kæologiske inddeling, kender materialerne,

kender næsten hver enkelt genstand; han erlykkelig over, at han nu kan se dobbelt såmange genstande, nemlig 12.000.

Han ser helt hen over eller bort fra de kura-toriske og designmæssige greb. Som fx, at derpå den venstre side i hver enkelt rum er enlange lang frise af kvadratiske ’sider’ [1,5 x 1,5m] af glas placeret på kraftige lyskasser. Her erder farvesymboler for de tre hovedperioder ioldtiden, en tidslinje, introducerende tekster,fotografier, tegninger og mere detaljerede re-degørelser. Og at der i den højre del af rum-met er nydesignede montre med godt lys, somtydeligt oplyser de store mængder genstande,der er smukt placeret ud fra æstetiske og de-signmæssige kriterier.

Min ven Hans er ligeglad. Når bare genstan-dene er der. Mange genstande.

Fig. 1. Til venstre løber den lysende væg gennem alle ud-stillingsrum fyldt med tekster, fotografier og tegninger –og en tidslinie. Til højre i rummene løber et bånd afmontrer med klart belyste genstande, organiseret ud frastramme, æstetiske principper. Her kan man tydeligt setingenes detaljer tæt på. Foto: Bruno Ingemann.

Enhver udstilling konstruerer sin besøgende!Man skal som besøgende have bestemte for-udsætninger, en vis viden, kende bestemte ka-tegorier, have en bestemt form for nysgerrig-hed – og det er udstillingen som skaber dettesærsprog med dets muligheder for at udelukkeeller inkludere den besøgende. Denne artikelser på nyopstillingen af den danske oldtid påNationalmuseet i København. I flere år haralle de mange genstande været gemt væk, og i2008 blev den nye udstilling officielt åbnet.1

Hvilken historie fortæller den nye udstilling?Hvem fortæller den til? Hvad kan den besø-

gende bruge udstillingen til? Det er de trespørgsmål denne artikel vil forsøge at give svarpå.

OLDTIDEN ER GENSTANDE – 12.000

Vi kan starte med at præsentere den nye ud-stilling gennem en konkret brugers oplevelseog vurdering af den – og derigennem også fåbeskrevet udstilling og udstillingssprog, gen-stande og rum.

Min gode ven Hans er begejstret for ’Dennye Oldtid’ på Nationalmuseet. Han er kom-

UDSTILLINGSANALYSER � NORDISK MUSEOLOGI 2009 � 1, S. 16-30

Den skjulte Oldtid – den nye udstilling på Nationalmuseet

BRUNO INGEMANN*

Title: The hidden exhibition – The New Prehistory exhibition at The Natio-nal Museum in Copenhagen.Abstract: The newly opened Danish National Museum permanent exhibitionabout the prehistoric period is analysed here from the perspective of the user. Theintended narrative of the exhibition is scrutinised in detail, via an analytical con-struction of how the exhibition meets the visitor, in order to understand why theexhibition at first impression seems so old-fashioned and out of time. The focus inthe additional material from the museum is on “… life in Denmark…”, and thispoint of view is promising, but also ends in disappointment. There is so little life inthe exhibition that there is only very limited potential for young visitors to exploreanything surprising. This is thought-provoking, considering that this exhibitionmay well be a permanent fixture for the next thirty years.Key words: Exhibition, analysis, experience, narrative, knowledge, model-vi-sitor, young visitor, prehistory.

tion on the other, have been much writtenabout and discussed in the twentieth century.Art museums are an interesting subject for de-sign precisely because of their almost unclassi-fiable, unconventional and flexible nature.The design of a museum building can easilybe given as a final assignment for students andmay also form a building block in the plan-ning of larger cultural centres, as if it were anaddition or a culmination.

In Finland, it has become clear that the spiritof the architect Alvar Aalto (1898-1976) hangsover Finnish museums. He was already intere-sted in museum architecture in the 1920s andparticipated in museum design competitionsfrom the 1930s on. He also designed the firstFinnish museum to be built after the SecondWorld War – the Museum of Central Finlandin Jyväskylä in 1961. Aalto designed a total often museum buildings, of which three were bu-ilt. In addition to the one just mentioned, healso designed the Alvar Aalto Museum in Jyväs-kylä (1973) and Aalborg Art Museum in Den-mark (1958-1973). Aalto had an active interestin visual art and even painted as a hobby. Hewas particularly interested in traditional Fin-nish folk buildings.

MARJA-LIISA RÖNKKÖ

In the period 1960 to 1990, six independentart museum buildings had appeared, ten hadbeen accommodated in different cultural andcommercial centres, and half a dozen old mu-seum buildings were extended with new wingbuildings. The six new art museums are, in ad-dition to the above-mentioned Alvar Aalto Mu-seum, the Wäinö Aaltonen Museum in Turku(1967, architects Irma and Matti Aaltonen),the Helsinki City Art Museum (1976, architectTero Aaltonen), the Sara Hildén Art Museum inTampere (1979, architects Asko Rasinperä /Pekka Ilveskoski), the Aine Museum in Tornio(1986, architect Matti Porkka) and the Saarij-ärvi Museum (1989, architects Laila Niemioja /Heikki Uusitalo). These museums are linkedby their similar origins. The guiding impulsewas a collection bequeathed to the city in ques-tion by significant local artist or patron, forwhich the city then built a home and agreed topay for its running costs. These museums aresmall, 1,000-2,500 square metres in area, withexhibition spaces varying between 325 and1,500 square metres. All six white buildings re-present traditional Modernism, and the oldestpure Functionalism. The newer ones are com-binations of “correct” and “good” elements

The museum dedicated to sculptor Wäinö Aaltonen in Turku was the first art museum built after the Second WordWar. Architects Irma and Matti Aaltonen, 1967. Photo: Marja-Liisa Rönkkö.

trawled from important foreign museums. To-gether, these buildings form an archetype of theFinnish art museum.

When examining the hierarchical positionof art museum buildings in the urban structu-re, together with the prestige of the institutionthey represent given substance in the form of abuilding, we find that the role of the art mu-seum in Finland has been somewhat reservedwhile at the same time, however, searching foran independent identity. Before Kiasma, therewas no desire to use art as an instrument of

THE ROLE OF ART MUSEUMS – THE FINNISH CASE

power. Nevertheless, art museums do have thecharacter of public buildings, and they do sha-re a characteristic language. The modelling ofexterior architecture, the arrangement of solidand windowed facades, textures (white brick,marble, and with Aalto also porcelain strips)and entrée areas, the junctures of indoor andoutdoor space, staircases, and above all roofstructures that deliver lighting from aboveunderline the character of different spaces.

With art museums there was a greater op-portunity than normal to find an individual

The Museum of Contemporary Art Kiasma, Helsinki. Architect Steven Holl, 1998. Photo: The Finnish NationalGallery: the Central Art Archives / Ari Thiel.

skidorMN

igoloesu

2009 •2TEMA: UDSTILLINGSMEDIETS

SAMSPILOGVIRKEMIDLER

PUBLIKUMMED

2009 •

ordiskMN

useologi

TEMA: UDSTILLINGSMEDIETS

VIRKEMIDLER OG SAMSPIL

MED PUBLIKUM 2

2007 2

INDHOLD

REDAKTION

Ane Hejlskov Larsen 1

AT FORBINDE STEDER - TURISTOPLEVELSER PÅ FARTEN

Jørgen Ole Bærenholdt 5

MOBILITET OG DET MULTIKULTURELLE BYROM:HVA SKJER MED STEDSMYTEN, GRENSER OG FORSKJELLIGHET?EKSEMPLER FRA KRISTIANSAND, NORGE

Knut Hidle 25

UNDERSØGENDE, HYGGERE, SCANNERE OG KULTIVEREDE.EN UNDERSØGELSE AF GÆSTERS OPLEVELSER OG OPLEVELSESSTRATEGIER

PÅ TRAPHOLT

Karen Grøn 46

CULTURAL MEMORY IN THE MUSEUM AND ITS DIALOGUE WITH COLLECTIVE

AND INDIVIDUAL MEMORY

Merike Lang 62

KonferencerAT OPLEVE (PÅ) STEDET. OMTALE AF PH.D.-SEMINAR ARRANGERET I

SAMARBEJDE MELLEM FORSKERSKOLEN MAST OG KULTURARVENS FORSKERSKOLE. AFHOLDT PÅ SYDDANSK UNIVERSITET, CAMPUS ESBJERG, 4.-5. OKTOBER 2007Mads Daugbjerg og Carina Ren 76

INTERNATIONAL CONFERENCE IN HELSINKI PONDERS ACCESSIBILITY

MAKING CULTURAL HERITAGE TRULY INCLUSIVE – PROSPECTS OF ACCESSIBILITY

IN NORDIC MUSEUMS 11-12 OCTOBER 2007, THE NATIONAL MUSEUM OF FINLAND

Elina Anttila, Sari Salovaara og Leena Tokila 80

MUSEUMSPOLITIK OG GENERALKONFERENCEN 2007Merete Ipsen 84

ICOM 21ST GENERAL CONFERENCE, WIEN 19.-24. AUGUST 2007ICME – INTERNATIONAL COMMITTEE FOR MUSEUMS AND COLLECTIONS OF

ETHNOGRAPHY: THE WORLD UNDER ONE ROOF: PAST, PRESENT AND FUTURE

ETHNOGRAPHIC APPROACHES TO UNIVERSALITY

Mille Gabriel 87

UNIVERSITIES IN TRANSITION – RESPONSIBILITIES FOR HERITAGE.INDTRYK OG STEMNINGSBILLEDER FRA DEN 7. KONFERENCE I UMAC, UNIVERSITY MUSEUMS AND COLLECTIONS, WIEN 2007Vinnie Nørskov og HanneTeglhus 90

Museologiske uddannelserCZECH AND SLOVAK MUSEOLOGY, CURRENT STATUS AND THE FUTURE

OF THIS BRANCH OF SCIENCE

Jan Dolák 99

AnmeldelserKIRSTEN GIBBS, MARGHERITA SANI OG JANE THOMPSON:LIFELONG LEARNING IN MUSEUMS – A EUROPEAN HANDBOOK

Henrik Zipsane 107

SHARON MACDONALD OG PAUL BASU: EXHIBITION EXPERIMENTS

Mette Houlberg Rung 111

MERETE SANDERHOFF: SORTE BILLEDER – KUNST OG KANON

Søren Elgaard 117ISSN 1103-8152

2007 2

ordiskMN

useologiORDIS

KUSEO

LOGI

N M

•

•

TEMANUMMER: ERINDRINGSKULTUR,POLITIK OG BEVARING 2008

ordiskMN

useologi

•1-2

DEN SKJULTE OLDTID – DEN NYE UDSTILLING PÅ NATIONALMUSEET

met på Nationalmuseet som barn i fyrrernemed sin far, og han har set den permanentesamling og dens genstande mange mangemange gange. Han er nu 67 år, og han glæde-de sig til at se tingene igen, efter de havde væ-ret gemt væk under ombygningen til den nyeopstilling. Han er lykkelig for at kunne setingene, og nu med rigtig godt lys. Han læserikke en eneste tekst! Det er han ikke interesse-ret i, fordi han selv bærer al den viden, somhan har brug for. Min ven Hans er veluddan-net og særlig interesseret i historie og er på allemåder den ideelle besøgende i en udstillingsom Danmarks oldtid.

Han er fuldt ud tilfreds med genstandene isig selv. Han har alle de kategorier han harbrug for: han kan kronologien, kender den ar-kæologiske inddeling, kender materialerne,

kender næsten hver enkelt genstand; han erlykkelig over, at han nu kan se dobbelt såmange genstande, nemlig 12.000.

Han ser helt hen over eller bort fra de kura-toriske og designmæssige greb. Som fx, at derpå den venstre side i hver enkelt rum er enlange lang frise af kvadratiske ’sider’ [1,5 x 1,5m] af glas placeret på kraftige lyskasser. Her erder farvesymboler for de tre hovedperioder ioldtiden, en tidslinje, introducerende tekster,fotografier, tegninger og mere detaljerede re-degørelser. Og at der i den højre del af rum-met er nydesignede montre med godt lys, somtydeligt oplyser de store mængder genstande,der er smukt placeret ud fra æstetiske og de-signmæssige kriterier.

Min ven Hans er ligeglad. Når bare genstan-dene er der. Mange genstande.

Fig. 1. Til venstre løber den lysende væg gennem alle ud-stillingsrum fyldt med tekster, fotografier og tegninger –og en tidslinie. Til højre i rummene løber et bånd afmontrer med klart belyste genstande, organiseret ud frastramme, æstetiske principper. Her kan man tydeligt setingenes detaljer tæt på. Foto: Bruno Ingemann.

Enhver udstilling konstruerer sin besøgende!Man skal som besøgende have bestemte for-udsætninger, en vis viden, kende bestemte ka-tegorier, have en bestemt form for nysgerrig-hed – og det er udstillingen som skaber dettesærsprog med dets muligheder for at udelukkeeller inkludere den besøgende. Denne artikelser på nyopstillingen af den danske oldtid påNationalmuseet i København. I flere år haralle de mange genstande været gemt væk, og i2008 blev den nye udstilling officielt åbnet.1

Hvilken historie fortæller den nye udstilling?Hvem fortæller den til? Hvad kan den besø-

gende bruge udstillingen til? Det er de trespørgsmål denne artikel vil forsøge at give svarpå.

OLDTIDEN ER GENSTANDE – 12.000

Vi kan starte med at præsentere den nye ud-stilling gennem en konkret brugers oplevelseog vurdering af den – og derigennem også fåbeskrevet udstilling og udstillingssprog, gen-stande og rum.

Min gode ven Hans er begejstret for ’Dennye Oldtid’ på Nationalmuseet. Han er kom-

UDSTILLINGSANALYSER � NORDISK MUSEOLOGI 2009 � 1, S. 16-30

Den skjulte Oldtid – den nye udstilling på Nationalmuseet

BRUNO INGEMANN*

Title: The hidden exhibition – The New Prehistory exhibition at The Natio-nal Museum in Copenhagen.Abstract: The newly opened Danish National Museum permanent exhibitionabout the prehistoric period is analysed here from the perspective of the user. Theintended narrative of the exhibition is scrutinised in detail, via an analytical con-struction of how the exhibition meets the visitor, in order to understand why theexhibition at first impression seems so old-fashioned and out of time. The focus inthe additional material from the museum is on “… life in Denmark…”, and thispoint of view is promising, but also ends in disappointment. There is so little life inthe exhibition that there is only very limited potential for young visitors to exploreanything surprising. This is thought-provoking, considering that this exhibitionmay well be a permanent fixture for the next thirty years.Key words: Exhibition, analysis, experience, narrative, knowledge, model-vi-sitor, young visitor, prehistory.

tion on the other, have been much writtenabout and discussed in the twentieth century.Art museums are an interesting subject for de-sign precisely because of their almost unclassi-fiable, unconventional and flexible nature.The design of a museum building can easilybe given as a final assignment for students andmay also form a building block in the plan-ning of larger cultural centres, as if it were anaddition or a culmination.

In Finland, it has become clear that the spiritof the architect Alvar Aalto (1898-1976) hangsover Finnish museums. He was already intere-sted in museum architecture in the 1920s andparticipated in museum design competitionsfrom the 1930s on. He also designed the firstFinnish museum to be built after the SecondWorld War – the Museum of Central Finlandin Jyväskylä in 1961. Aalto designed a total often museum buildings, of which three were bu-ilt. In addition to the one just mentioned, healso designed the Alvar Aalto Museum in Jyväs-kylä (1973) and Aalborg Art Museum in Den-mark (1958-1973). Aalto had an active interestin visual art and even painted as a hobby. Hewas particularly interested in traditional Fin-nish folk buildings.

MARJA-LIISA RÖNKKÖ

In the period 1960 to 1990, six independentart museum buildings had appeared, ten hadbeen accommodated in different cultural andcommercial centres, and half a dozen old mu-seum buildings were extended with new wingbuildings. The six new art museums are, in ad-dition to the above-mentioned Alvar Aalto Mu-seum, the Wäinö Aaltonen Museum in Turku(1967, architects Irma and Matti Aaltonen),the Helsinki City Art Museum (1976, architectTero Aaltonen), the Sara Hildén Art Museum inTampere (1979, architects Asko Rasinperä /Pekka Ilveskoski), the Aine Museum in Tornio(1986, architect Matti Porkka) and the Saarij-ärvi Museum (1989, architects Laila Niemioja /Heikki Uusitalo). These museums are linkedby their similar origins. The guiding impulsewas a collection bequeathed to the city in ques-tion by significant local artist or patron, forwhich the city then built a home and agreed topay for its running costs. These museums aresmall, 1,000-2,500 square metres in area, withexhibition spaces varying between 325 and1,500 square metres. All six white buildings re-present traditional Modernism, and the oldestpure Functionalism. The newer ones are com-binations of “correct” and “good” elements

The museum dedicated to sculptor Wäinö Aaltonen in Turku was the first art museum built after the Second WordWar. Architects Irma and Matti Aaltonen, 1967. Photo: Marja-Liisa Rönkkö.

trawled from important foreign museums. To-gether, these buildings form an archetype of theFinnish art museum.

When examining the hierarchical positionof art museum buildings in the urban structu-re, together with the prestige of the institutionthey represent given substance in the form of abuilding, we find that the role of the art mu-seum in Finland has been somewhat reservedwhile at the same time, however, searching foran independent identity. Before Kiasma, therewas no desire to use art as an instrument of

THE ROLE OF ART MUSEUMS – THE FINNISH CASE

power. Nevertheless, art museums do have thecharacter of public buildings, and they do sha-re a characteristic language. The modelling ofexterior architecture, the arrangement of solidand windowed facades, textures (white brick,marble, and with Aalto also porcelain strips)and entrée areas, the junctures of indoor andoutdoor space, staircases, and above all roofstructures that deliver lighting from aboveunderline the character of different spaces.

With art museums there was a greater op-portunity than normal to find an individual

The Museum of Contemporary Art Kiasma, Helsinki. Architect Steven Holl, 1998. Photo: The Finnish NationalGallery: the Central Art Archives / Ari Thiel.

skidorMN

oloesu

ig

20072007

2007 2•

2009 •

ordiskMN

useologi

TEMA: UDSTILLINGSMEDIETS

VIRKEMIDLER OG SAMSPIL

MED PUBLIKUM 22007 2

ordiskMN

useologi

•

INDHOLD

REDAKTION

Ane Hejlskov Larsen 1

MINDEORD TIL PER-UNO ÅGREN

Erik Hofrén 3

KOMMUNISMENS EFTERMÆLE. MUSEER OG ERINDRINGSPOLITIK

I ØSTEUROPA

Lene Otto 5

EN OPLEVELSE AF OPLYSNING: FORNUFT OG FØLELSE I ERINDRINGEN

OM DYBBØL OG 1864Mads Daugbjerg 33

EN DYNAMISK KULTURARV – DYBBØLS 12 METAMORFOSER

Inge Adriansen 55

LOCAL HEROS – MEMORY IN ACTION IN THE LATE RENAISSANCE GARDEN

James M. Bradburne 74

RESPONSE TO DR. BRADBURNE’S PAPER ’LOCAL HEROES…’GARDENS IN MEMORIAM AND MORE

Margrethe Floryan 97

KILDESIKRING OG KAOSKONTROLL – OM BEVARINGSIDEOLOGIER

OG FORVALTNINGSSTRATEGIER I EN DIGITAL TIDSALDER

Wenche Brun og Kristine Orestad Sørgaard 102

PERMANENT OG KONTEMPORÆRT. TIDLIGE VARIASJONER AV

EN NORSK ARKITEKTURSAMLING

Mari Lending 116

DET PROBLEMATISKE MANGFOLD

Gørill Nilsen 139

MUSEUM OG KRANIUM

Ole Marius Hylland 157

Empiriske studierTHE CRISIS OF THE FINNISH DATA PROCESSING MUSEUM ASSOCIATION

– A PRACTICAL USE OF MUSEALITY

Emmi Tittonen 169

Konferencer og seminarerERINDRING OG GLEMSEL. SEMINAR I KØBENHAVN 12. MARTS 2008Line Suhr Marschner 183

NCK’S VÅRKONFERENS 2008: UNIK NORDISK KULTURARVSPEDAGOGISK

KONFERENS I ÖSTERSUND

Martin Alfredsson og Linn Åslund 191

Kommentar til aktuelle emnerDEN MUSEALE FORSKNINGS FREMTIDSUDSIGTER

Signe Margrethe Eberhardt Sørensen 202

AnmeldelserADRIAAN DE JONG: DIE DIRIGENTEN DER ERINNERUNG.MUSEALISIERUNG UND NATIONALISIERUNG DER VOLKSKULTUR

IN DEN NIEDERLANDEN 1815-1940Bjarne Stoklund 216

FREDRIK SVANBERG & KATTY H. WAHLGREN: PUBLIK ARKEOLOGI, NORDIC ACADEMIC PRESS & STATENS HISTORISKA MUSEUM

Ewa Bergdahl og Henrik Zipsane 220

ISSN 1103-8152

TEMANUMMER: ERINDRINGSKULTUR,POLITIK OG BEVARING

2008

ORDIS

KUSEO

LOGI

N M

•

2008

ordiskMN

useologi

•1-2

1-2

2008N

ORD

ISK

MU

SEO

LOG

I• 1-2

DEN SKJULTE OLDTID – DEN NYE UDSTILLING PÅ NATIONALMUSEET

met på Nationalmuseet som barn i fyrrernemed sin far, og han har set den permanentesamling og dens genstande mange mangemange gange. Han er nu 67 år, og han glæde-de sig til at se tingene igen, efter de havde væ-ret gemt væk under ombygningen til den nyeopstilling. Han er lykkelig for at kunne setingene, og nu med rigtig godt lys. Han læserikke en eneste tekst! Det er han ikke interesse-ret i, fordi han selv bærer al den viden, somhan har brug for. Min ven Hans er veluddan-net og særlig interesseret i historie og er på allemåder den ideelle besøgende i en udstillingsom Danmarks oldtid.

Han er fuldt ud tilfreds med genstandene isig selv. Han har alle de kategorier han harbrug for: han kan kronologien, kender den ar-kæologiske inddeling, kender materialerne,

kender næsten hver enkelt genstand; han erlykkelig over, at han nu kan se dobbelt såmange genstande, nemlig 12.000.

Han ser helt hen over eller bort fra de kura-toriske og designmæssige greb. Som fx, at derpå den venstre side i hver enkelt rum er enlange lang frise af kvadratiske ’sider’ [1,5 x 1,5m] af glas placeret på kraftige lyskasser. Her erder farvesymboler for de tre hovedperioder ioldtiden, en tidslinje, introducerende tekster,fotografier, tegninger og mere detaljerede re-degørelser. Og at der i den højre del af rum-met er nydesignede montre med godt lys, somtydeligt oplyser de store mængder genstande,der er smukt placeret ud fra æstetiske og de-signmæssige kriterier.

Min ven Hans er ligeglad. Når bare genstan-dene er der. Mange genstande.

Fig. 1. Til venstre løber den lysende væg gennem alle ud-stillingsrum fyldt med tekster, fotografier og tegninger –og en tidslinie. Til højre i rummene løber et bånd afmontrer med klart belyste genstande, organiseret ud frastramme, æstetiske principper. Her kan man tydeligt setingenes detaljer tæt på. Foto: Bruno Ingemann.

Enhver udstilling konstruerer sin besøgende!Man skal som besøgende have bestemte for-udsætninger, en vis viden, kende bestemte ka-tegorier, have en bestemt form for nysgerrig-hed – og det er udstillingen som skaber dettesærsprog med dets muligheder for at udelukkeeller inkludere den besøgende. Denne artikelser på nyopstillingen af den danske oldtid påNationalmuseet i København. I flere år haralle de mange genstande været gemt væk, og i2008 blev den nye udstilling officielt åbnet.1

Hvilken historie fortæller den nye udstilling?Hvem fortæller den til? Hvad kan den besø-

gende bruge udstillingen til? Det er de trespørgsmål denne artikel vil forsøge at give svarpå.

OLDTIDEN ER GENSTANDE – 12.000

Vi kan starte med at præsentere den nye ud-stilling gennem en konkret brugers oplevelseog vurdering af den – og derigennem også fåbeskrevet udstilling og udstillingssprog, gen-stande og rum.

Min gode ven Hans er begejstret for ’Dennye Oldtid’ på Nationalmuseet. Han er kom-

UDSTILLINGSANALYSER � NORDISK MUSEOLOGI 2009 � 1, S. 16-30

Den skjulte Oldtid – den nye udstilling på Nationalmuseet

BRUNO INGEMANN*

Title: The hidden exhibition – The New Prehistory exhibition at The Natio-nal Museum in Copenhagen.Abstract: The newly opened Danish National Museum permanent exhibitionabout the prehistoric period is analysed here from the perspective of the user. Theintended narrative of the exhibition is scrutinised in detail, via an analytical con-struction of how the exhibition meets the visitor, in order to understand why theexhibition at first impression seems so old-fashioned and out of time. The focus inthe additional material from the museum is on “… life in Denmark…”, and thispoint of view is promising, but also ends in disappointment. There is so little life inthe exhibition that there is only very limited potential for young visitors to exploreanything surprising. This is thought-provoking, considering that this exhibitionmay well be a permanent fixture for the next thirty years.Key words: Exhibition, analysis, experience, narrative, knowledge, model-vi-sitor, young visitor, prehistory.

tion on the other, have been much writtenabout and discussed in the twentieth century.Art museums are an interesting subject for de-sign precisely because of their almost unclassi-fiable, unconventional and flexible nature.The design of a museum building can easilybe given as a final assignment for students andmay also form a building block in the plan-ning of larger cultural centres, as if it were anaddition or a culmination.

In Finland, it has become clear that the spiritof the architect Alvar Aalto (1898-1976) hangsover Finnish museums. He was already intere-sted in museum architecture in the 1920s andparticipated in museum design competitionsfrom the 1930s on. He also designed the firstFinnish museum to be built after the SecondWorld War – the Museum of Central Finlandin Jyväskylä in 1961. Aalto designed a total often museum buildings, of which three were bu-ilt. In addition to the one just mentioned, healso designed the Alvar Aalto Museum in Jyväs-kylä (1973) and Aalborg Art Museum in Den-mark (1958-1973). Aalto had an active interestin visual art and even painted as a hobby. Hewas particularly interested in traditional Fin-nish folk buildings.

MARJA-LIISA RÖNKKÖ

In the period 1960 to 1990, six independentart museum buildings had appeared, ten hadbeen accommodated in different cultural andcommercial centres, and half a dozen old mu-seum buildings were extended with new wingbuildings. The six new art museums are, in ad-dition to the above-mentioned Alvar Aalto Mu-seum, the Wäinö Aaltonen Museum in Turku(1967, architects Irma and Matti Aaltonen),the Helsinki City Art Museum (1976, architectTero Aaltonen), the Sara Hildén Art Museum inTampere (1979, architects Asko Rasinperä /Pekka Ilveskoski), the Aine Museum in Tornio(1986, architect Matti Porkka) and the Saarij-ärvi Museum (1989, architects Laila Niemioja /Heikki Uusitalo). These museums are linkedby their similar origins. The guiding impulsewas a collection bequeathed to the city in ques-tion by significant local artist or patron, forwhich the city then built a home and agreed topay for its running costs. These museums aresmall, 1,000-2,500 square metres in area, withexhibition spaces varying between 325 and1,500 square metres. All six white buildings re-present traditional Modernism, and the oldestpure Functionalism. The newer ones are com-binations of “correct” and “good” elements

The museum dedicated to sculptor Wäinö Aaltonen in Turku was the first art museum built after the Second WordWar. Architects Irma and Matti Aaltonen, 1967. Photo: Marja-Liisa Rönkkö.

trawled from important foreign museums. To-gether, these buildings form an archetype of theFinnish art museum.

When examining the hierarchical positionof art museum buildings in the urban structu-re, together with the prestige of the institutionthey represent given substance in the form of abuilding, we find that the role of the art mu-seum in Finland has been somewhat reservedwhile at the same time, however, searching foran independent identity. Before Kiasma, therewas no desire to use art as an instrument of

THE ROLE OF ART MUSEUMS – THE FINNISH CASE

power. Nevertheless, art museums do have thecharacter of public buildings, and they do sha-re a characteristic language. The modelling ofexterior architecture, the arrangement of solidand windowed facades, textures (white brick,marble, and with Aalto also porcelain strips)and entrée areas, the junctures of indoor andoutdoor space, staircases, and above all roofstructures that deliver lighting from aboveunderline the character of different spaces.

With art museums there was a greater op-portunity than normal to find an individual

The Museum of Contemporary Art Kiasma, Helsinki. Architect Steven Holl, 1998. Photo: The Finnish NationalGallery: the Central Art Archives / Ari Thiel.

orMN

u

skidorigoloes

TEMANUMMER

ERINDRINGSKUL

BEVOGPOLITIK

2008EMANUMMER:

TURERINDRINGSKULERINDRINGSKULTUR,ARINGBEVBEVARING • -21

infof10_DK.qxp:infof10 03/11/10 13:53 Side 2