M&V 01 1983

l/'83

\~INl)t•t"l~.JI~ & )111 .. ,JØ ® ORIENTERING FRA HOVEDBESTYRELSEN

FORORD!

Denne første tryksag har været længe _ undervejs. Et er at få en hur­tig ide og tanke. Noget andet er at få stof samlet sammen til en sådan publikation. Her opstår så spørgs­målet: Hvordan sådan nogle artikler og indhold skal være? Skal vLbevæg~ os ud på det store juridiske og tek­niske plan? Jeg mener nej!

Det vi har brug for er noget orien­tering om almindelige ting og sager vedr. vandpleje og miljø. Denne første udsendelse er muligvis ikke det rigtige. Derfor vil jeg an­mode om, at I fremkommer med krit~k, emner eller sågar fremsender artik­ler og notater til de efterfølgende (forhåbentlig) udsendelser.

Kurt Haurbæk

LOVE, BEKENDTGØRELSER OG CIRKULÆRER

v/ Gunnar Gregersen

NY MILJØBESKYTTELSESLOV

Folketinget har vedtaget lov nr. 204 af 18. maj 1982 om ændring af lov om miljøbeskyttelse. Loven træder i kraft 1. januar 1983. Den nye lov ændrer ikke ved gældende lovs grundlæggende principper og ad­ministrative struktur, men medfører administrative ændringer og forenk­linger, ligesom lovens sigte er en styrkelse af miljøplanlægningen. Af væsentlige ændringer og særlig fiskerikmæssig interesse skal frem­hæves ændringerne af§ 21 vedr. kom­munale spildevandsplaner, § 61 vedr. amtskommunal recipientkvalitetsplaner - der skal lægges til grund ved admi­nistration af sager efter miljøbes<.yt­telsesloven - og§ 74 vedr. klagead­gang, hvor forbundet i flg. stk. 3 kan påklage de i lovens§ 74 stk. 2 nævn­te af~ørelser for så vidt angår spørg s -

mål cm vandforurening. Loven indehol­der nogle overgangsbestemmelser og hjemmel for ministeren til iøvrigt at fastsætte sådanne.

NY VANDLØBSt_ov

Folketinget har vedtaget lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb. Lovens ikrafttræden fastsættes af miljøministeren - hvilket påregnes at ske pr. 1. juli 1983 ved en be­kendtgørelse, der samtidig fastsæt­ter nogle overgangsbestemme1ser. Den nye lov ændrer på gældende lovs hovedprincipper i relation til inte~ esserne i vandløbene og tilsigter sammenhæng med målsætningerne i plar~ lægning med relation til vandløbene. Af væsentlige forbedringer i loven skal fremhæves de nye bestemmelser om vandløbenes vedligeholdelse, hvor -- ­efter bl.a. afskåret grøde skal op­tages med mindre den ikke er til ska­de for vandløbet eller det vandområ­de vandløbet udmunder i. De nye be­stemmelser om hhv. vandløbsrestaure­ring og klage, hvor forbundet i med­før af§ 84 kan påklage afgørelser efter kap. 5 om regulativbestemmel­ser samt v_isse større sager efter kap. 6, 7 og 8 om hhv. regulering m. v. af vandløb, vandløbs vedligehold­else og vandløbsrestaurering.

Vandplejeudvalgene opfordres til at sætte sig grundigt ind i ovennævnte 2 nye love, der rigtigt udnyttet· kan blive til gavn for fiskeriets frem­me.

KURSER OG UNDERVISNING

v/ Mogens Nielsen

FORBUNDSKURSER I VANDPLEJE

Det er vedtaget i hovedbestyrel­sen, at der skal udarbejdes et kur­sus i vandpleje. Kursets baggrund er den, at der i en del kredse køres egne kurser, hvilket er både godt og ønskeligt, forbundets kursus er for­far heller ikke nogen "indirekte" kritik af disse kurser. Tværtimod er det i erkendelse af at planlægning og især udarbejdelse af kursusmate­riale er et omfattende arbejde, som det egentligt er urimeligt at flere kredse uafhængig af hinanden "sidder og udarbejder". DSFs kursus er tænkt som et tilbud til kredsene bestående af kompendie og undervisningsmateriale i form af lysbilleder, film og overheads. Un­dervisningsmater ialerne, som er ret kostbare, er kun til låns, men vil være en værdifuld hjælp for foredrags­holderne og ikke mindst en gevinst for elevernes udbytte. Kurset vil selvfølgelig være bygget over en kursusplan, som vi mener kan bruges overalt blot med en vægtning af de områder/afsnit, som er mest ak­tuel i de enkelte kredse. Det skal dog siges med det samme, at kredsene selvfølgelig er frit stillet til at ændre kursusindholdet efter eget øn­ske. Hovedindholdet i kurset vil blive koordineret med et tilsvarende kur­sus, Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde for amternes folk. Denne koordinering, der stort set giver en fælles baggrund for vore og amternes folk·, skulle give mulighed for bedre kommunikation med de recipientansvar­lige myndigheder i vandplejespørgsmåJ. Når det "kun" bliver en koordinering af hovedindholdet skyldes det, at Miljøstyrelsens kursus er tænkt som et 3-4 timers indslag, hvor vore kur­ser normalt vil vare en week-end og dermed have en større bredde. DSFs kursus forventes færdigt i for­året 1983.

VANDPLEJE OG MILJØ

v/ Kurt Haurbæk

Miljøstyrelsen/Havkontoret:Notat om

ILTSVIND OG FISKEDØD I KATTEGAT M.V.

I lighed med 1981 har der også i 1982 været iltsvindshændelser i lav­vandede kystnære områder. Der har så­ledes været tilfælde af iltsvind og fiskedød i Køge Bugt, Isefjordens inderbredning, Lammefjorden, Vilsund og Holckenhavn Fjord ved Nyborg. I Limfjorden har der været adskillige bundvendinger, og det er miljøstyrel­sens indtryk, at situationen var kri­tisk i en del fjorde og langs en del kyster. Varme perioder med stille vejr med­fører en nedsat tilførsel og et stør­re forbrug af ilt i bundvandet. Som­merens mange tilfælde af iltsvind og fiskedød i lavvandede kystnære områ­der, kan formentlig især tilskrives, at juli 1982 var præget af usædvan­ligt varmt og stille vejr. I modsætning til 1981, har miljø­styrelsens havforureningslaborato­rium fundet, at iltsituationen i de åbne indre farvande i 1982 har været normal. Iltindholdet i bundvandet udviser en naturlig årstidsvariation med lave­ste indhold i august-september-okto­ber. De seneste års undersøgelser udført af miljøstyrelsens havforure­ningslaboratorium har vist, at der i det nordlige Øresund, Tragten, det sydlige Lillebælt og den vestlige Østersø (Kiel Bugt, Fehmern Bælt, Mecklenburg Bugt og Arkana Bækkenet) jævnligt forekommer så lave iltvær­dier nær bunden i august-september, at torskefisk og fladfisk må formo­des at søge væk fra bundvandet til mere iltholdige områder. Så lave ilt­værdier, at fisk og bunddyr dør/ore­kommer normalt ikke i de åbne indre farvande, med undtagelse af den vest­lige Østersø, hvor bunddyrene i vis­se år lider skade. Il tforholdene bed­res erfaringsmæssigt i løbet af ok­tober måned eller før, afhængigt af meteorologiske forhold. I den åbne Nordsø udfor Jyllands vestkyst konstateredes omfattende iltsvind både i 1981 og 1982. Ilt­svindsperioden var dog i 1982 så kort, at bundens dyreliv ikke tog c~ade i væsentligt omfang.

Selvom BI5 for mejeri- og slagteri­spildevand således er af samme stør­relsesorden, kan der være stor for­skel på den samlede udledning af or­ganisk stof fra de 2 virksomhedsty­per, som følge af at spildevands­mængden målt i liter kan være meget forskellig. Ved angivelse af den samlede udled­ning af organisk stof benyttes en­heden I personækvivalent (1 pe).Den­ne enhed er defineret som indholdet af organisk stof i den daglige spil­devandsmængde fra 1 person, og det svarer til et iltforbrug på 60 g ilt (regn selv efter!).

(fra Spildevand -Anvendt mikrobio­logi)

ENSILAGE~ FISKEDRAB

For mange af os er begrebet kendt og sættes med det samme i for­bindelse med fiskedød i vore vand­løb. Hvad er egentlig ensilage? Ser vi efter i leksikonet står der:

Ensilage [ænsi' la. sj e] (fransk): Kreaturforder af saftige foderplan­ter eller plantedele konserveret ved ensilering. Denne består i, at foder­masserne sammenpresses i beholdere, siloer eller stakke, så at luften drives ud, og der tilstræbes en mæl­kesyregæring ved hjælp af naturligt forekommende mikroorganismer.Gæring­en kan fremmes ved findeling af mate­riealet og ved forskellige tilsæt­ninger. Der tilstræbes en pH på un­der 4,0.

Dette var ordene som landmanden kan have gavn af, men ikke et ord om bi­virkningerne for miljøet! Hvad skriver så en ekspert som Bent Lauge Madsen? Ensilageforureningen er efterårets plage i vandløb og har været det i mange år trods klart forbud mod ud­ledning. Saften fra ensilagen er stærkt ilt­forbrugende. Kommer den ud i vand­løbene, bruger den vandets ilt. Som mål for iltforbruget anvendes udtrykket BI5. Det er den iltmængde, der vil bruges på 5 dage. Ensilagesaft har et fantastisk højt BI5 . 1 liter kan bruge 25. - 40.0CX), _: ;i op til 65.0CX) mg. ilt. Dette skal

ses i relation til, at spildevand, der udledes til vandløb, ikke bør have et BI5, der overstiger 20 mg pr. liter. Vil man vide, hvor meget stærkere en­silagen er end spildevandet, som for­urenende faktor, kan man passende di­videre 20 op i de ovenstående tal, og man får endda en betydelig undervur­dering. Det hænger sammen med, at en­silagesaften meget hurtigt bruger vandets ilt. Deler man BI5 op i det daglige iltforbrug, vil ensilagesaf­ten den første dag have brugt 50"/o, medens almindeligt spildevand i den samme tid kun har brugt 20"/o. Ensilagesaften vil altså nærmest ha­ve en chok- virkning ved .udledning i vandløbene , hvor der under gode for­hold er 10 mg ilt pr. liter, og hvor iltindholdet i kke bør underskride 5 mg pr . liter.

(fra B. Lauge Madsen: Udledning af ensilagesaft og ajle. Ugeskrift for agronomer - nr. 1-2, 1978) Spildevandsrensning- anvendt mikro­biologi .-

i

< i ·' -....... ·-·-·- ----~ ..;_,. ___ .l

., J

SPILDEVANDSUDLEDNING I LILLEBÆLT

Når vi i daglig tale bekæftige t' os med Lillebælts forurening, så er det altid de store virksomheder, vi sætter f oc us på. Vi må dog ikke glemme, at de omkrir. j ­liggende kommune r også har gjort de­res til, a t f orholdene ikke er så god e som øn s kel i ge . Fra Akvadan-Harvey har vi fået en artikel fra "Stads- og Havneingeni­øren", hvor de r er redegjort for dis­se kommun e r s løsning på netop deres spild evand s problemer .

•!

'

Danske og Norske undersøgelser har i august-begyndelsen af september 1982 påvist udbredt masseforekomst af den giftige planktonalge Gyrodinium au­reolum i Skagerrak. Iltsvind er under visse meteorolog~­ke forhold et naturligt fænomen. De­res hyppighed og udbredelse synesdog at være tiltaget i den senere år og i 1981 observeredes den hidtil stør­ste udbredelse. På denne baggrund bad miljøministeren i december 1981 miljøstyrelsen ivær~ sætte en udrening om omfang og år­sager til iltsvindsfænomenerne. På nuværende tidspunkt er årsagssam­menhængen endnu ikke blevet afklaret. Udredningen skal vurdere, om der lå naturlige eller menneskeskabte år­sager bag il tsvinds- og fiskedøds­hændelserne i 1981. Blandt flere mu­lige menneskeskabte årsager, indgår overgødskning med næringssalte (fra atmosfæren, spildevand og landbrugs­jord) i vurderingen. Endvidere vil problemstillingen om betydningen af intensiv befiskning, blive søgt be­lyst for iltforholdene. I udredningen indgår således en op­gørelse af belastningen af de indre farvende med næringssalte og orga­nisk stof fra land. Desuden indgår et stort amtsligt materiale, der sammen med miljøstyrelsens data for de åbne farvande skal muliggøre en samlet vurdering af iltsvinds- og fiskedødshændelserne. Til støtte for den faglige vurdering af de mulige årsagssammenhænge indgår blandt an­det beregninger over vandudskift -ningen, samt modelberegninger over tilførsel og forbrug af ilt i bund­vandet, hovedsageligt i Kattegatom­rådet. Udredningen vil blive diskuteret med en række f~rende danske eksperter c~ sendes derpå til høring i Fiskeri­ministeriet, Landbrugsministeriet samt deres interesseorganisationer inden arbejdet offentliggøres i 1983.

(Miljøstyrelsen/Havkontoret 2. dec. 1982)

HVAD ER SPILDEVAND?

Når man vil sammenligne for­ureningen fra industrispildevand med forureningen fra husspildevand, sam­menligner man kun indholdet af let­nedbrydeligt organisk stof. Det er imidlertid vanskeligt, at udføre en direkte måling af mængden af organisi ·.

0

Tø EN~ J'U!SIC'M; ~'f4D•• HILT ""° ~"' 8u.HDl1'• ,.~ ll.6Hr, 11.r­lfOLo"r "'"""'0 06, $/11L.DE'iAHD ((D:f), DEIUlrltt SJl1"Tl6 i'Ry Pl. .

~

9 "''· 11.T Pll.1.11"1'R

9 .,. 5 = 4mg/l x 50 = 200mg;l = BI5 (fortynding) FIGUR 1. Mlling af ittforbru; ved hjalp •f 815-metoden. 815 • Biologisk ltt­forbrug i 5 d11ge, Ved hjlllp •f denn. metode kan m•n indirekte bestemme m•ngct.n •f orv1ni1k stof i vand. Spildenndsp,everne bl•ndes med rent, iltholdigt v•nd for at sikre, at der ar nok itt til nedbrydningsprocesserne i flaskerne. Senere bliver der sA korrigeret for den foretagede fortynding. Selve mllingen af iltindholde, sker ved en titr• ring.

stof, og man benytter derfor oftest en indirekte metode, som er baseret på, at der ved nedbrydning af orga­nisk stof forbruges ilt.Iltforbruget i vandet er derfor et udtryk for, hvor meget organisk stof det inde­holder. Nedbrydningen sker ved mikrc­organismers virksomhed. Den mest benyttede metode til måling af iltforbruget er BI5-1netoden (Bio­logisk Iltforbrug i 5 døgn), hvor man måler det antal milligram ilt, som vandets mikroorganismer i en 5-dagsperiode forbruger til nedbrydnir.g af organisk stof i vandet (se fig.1). 815 for husspildevand er ca. 200 miJ:­ligram ilt pr. liter, medens 815 for f.eks. slagteri- og mejeri-spilde­vand, der indeholder meget organisk stof, er af størrelsesordenen 1CXX)-2CXX) milligram ilt pr. liter spilde­vand.

Forureningskilde e15 (mg/li Pe (omtrentligt antal i

1972 for hele landet)

Husholdninger 200-250 5.000.000

Industrier 6.000.000 i alt slagterier 1000-2000 600.000 mejerier 700-2000 270.000 sukkerfabrik. , 300-500 1.000.000* garverier 500-700 50.000 kemisk industri gns, 700

Dambrug bør være under 20 700.000

Landbrug

ajle 100-20.000 (gns. 7.500)

møddingsvand 300-23 .000 ikke opgjort ,

(gns. 10.000) udledning ikke

tilladt . ensilagesaft 25 000-50 000

* Forureningen er 1'4111r koncentrere-i fra perioden ok1ober til december, h'l'Or sukk•rf•brikat ionen foritglr .

TABEL 1. ForskellfQ• spildev•ndS1yper1 forurening9gr•d udtrykt vid 815, 09 di"9 typers Mmllld• spildev.nd1m•nud• udtrykt ved personakviv•leme, (pel .

Spildevandsudledning i Lillebælt af civilingeniør Ejner Larsen, Akvadan-Harvey AIS

Fem af de store kommuner ved Lillebælt -Fredericia, Middelfart, Kolding, Assens og Faaborg - har i løbet af de sidste fem år udført seks havledninger, som_ er projekte­ret af Akvadan-Harvey A/S. Ledningerne er beregnet til at føre renset spildevand fra omkring 550.000 personækvivalenter ud i Lillebælt.

Denne artikel handler om baggrunden for spildevandsudledning i Lillebælt, for­holdet til myndighederne samt projektering og udførelse af hav ledningerne. De omtalte havledninger er vist på figur 1.

Recipientforhold Problematikken omkring rensning og af­

ledning af spildevand fra områderne om­kring Lillebælt blev højaktuel i slutningen af 6()'erne, da Fredericia og Middelfart kommuner skulle træffe beslutning om, hvordan deres spildevand skulle renses og afledes. På de to kommuners foranledning nedsattes et arbejdsudvalg med det formål at foretage en samlet bedømmelse af Lille­bælt' s egnethed som recipient for spilde­vand fra de to kommuner.

Arbejdsudvalgets rapport af 10/8 1970 vedrørende recipienten Lillebælt omhand­lede de afløbstekniske forhold, undersø­gelser af vind- og strømforhold, mikrobio­logiske forhold, fiskeribiologiske forhold samt kemiske forhold i havvandet og i bundsedimenterne.

Rapportens vigtigste konklusioner gik ud på, at der var et øjeblikkeligt behov for: l) at alt spildevand renses mekanisk og 2) at alt mekanisk renset spildevand udle­

des i bæltets hovedstrøm gennem diffu­sorer, som placeres på mindst 20 meters vanddybde.

Rapporten benyttedes direkte som grund­lag for planlægning af de to kommuners spildevandsafledning. Den blev suppleret med og efterfulgt af en række andre under­søgelser af Lillebælt eller dele af bæltet , udført for staten, amterne og kommunerne af bl.a. Dansk Hydraulisk Institut, Isotop­centralen, Vandkvalitetsinstituttet, Dan­marks Fiskeri- og Havundersøgelser og Miljøstyrelsen (se bl.a . efterfølgende for­tegnelse) .

Målestok 61....u..i.i..L..__i_i__i_J 1 0 5 IOkm

o RENSEANLÆG

- UOLØBSLEDNING

FREDERICIA

KOLDING

JYLLAND

HADERSLEV

"

På grundlag af resultaterne af disse un­dersøgelser kombineret med tekniske og økonomiske overvejelser har en række sto­re kommuner langs Lillebælt i de seneste år udført renseanlæg og udløbsledninger.

Fredericia kommune har udført et meka­nisk renseanlæg for spildevand fra Frederi­cia og Erritsø med udløb til Lillebælt's ho­vedstrøm på 24 meters vanddybde. Anlæg­get omfatter dog ikke de tre store virksom­heder Superfos, Fredericia Cellulosefabrik og Shell raffinaderiet, som har selvstændi­ge renseanlæg og udløb.

FYN

Middelfart kommune har planlagt et me­kanisk renseanlæg nord for den nye Lille­bæltsbro og er ved at udføre den dertil hø­rende havledning direkte ud i Lillebælt's hovedstrøm på 20 meters vanddybde.

Kolding kommune anlagde i årene 1957-62 et mekanisk renseanlæg for de centrale bydele med afløb til Kolding å. For at befri Kolding å og Kolding fjord for spildevands­tilløb besluttedes det at samle spildevandet fra størstedelen af kommunen i dette rense­anlæg og.at føre det mekanisk rensede spil­devand i en I 2 km lang ledning ud til Lille­bælt' s hovedstrøm ved Stenderup strand.

Dette projekt er nu realiseret. Spildevandet føres gennem en havledning ud på 29 me­ters vanddybde.

Assens kommune har udført to havled­ninger. Fra centralrenseanlægget for As­sens by, som er et mekanisk renseanlæg, er udført en havledning ud til 9 meters vand­dybde, og fra A Strand renseanlæg, som er et biologisk anlæg, sat i drift i 1980, fører en halvledning ud til 11 meters vanddybde.

Faaborg fjord, hvortil Faaborg by tidli­gere udledte sit spildevand, viste sig uegnet som recipient for større mængder spilde­vand, selv om det renses godt. Resultatet blev derfor, at spildevandet fra størstedelen af Faaborg kommune føres tværs over Faaborg fjord i en trykledning, der er ned­gravet i fjordbunden, til et renseanlæg, be­liggende på Horneland. Herfra fører en havledning ud til 20 meters vanddybde.

Medens den nordlige, smalle del af Lille­bælt er karakteriseret ved stærk strøm, god opblanding, relativt gunstige iltforhold og en varieret fauna, er forholdene i den sydli­ge del af bæltet langt mindre gunstige for udledning af spildevand, idet der her fore­kommer store områder med stillestående iltfattigt vand. Dette er baggrunden for, at Faaborg centralrenseanlæg blev udført som et biologisk renseanlæg.

Planlægning, projektering og udførelse af de nævnte anlæg har fundet sted i en pe­riode, hvor der er sket store reformer inden for miljøsektoren, først og fremmest ved gennemførelsen af miljøbeskyttelsesloven, der trådte i kraft 1. oktober 1974.

Inden for spildevandsområdet skal frem­hæves to vigtige principielle ændringer, nemlig den administrative behandling af spildevandssager og kravene til afløbskva­litet.

Sagerne om de her omtalte udløbslednin­ger er begyndt som landvæsenskommis­sionssager. Kravene til rensning og betin­gelserne for udledning er derfor i stor ud­strækning udformet af kommissionerne, selv om amtsvandinspektørerne allerede på det tidspunkt var med i udformningen. Se­nere er amterne indtrådt som godkende!~ sesmyndighed, til dels i forbindelse med godkendelse af kommunernes spildevands­planer.

Kravene til afløbskvalitet er i perioden blevet mere differentierede, således at der i højere grad tages hensyn til udledningsfor­holdene og recipientkvaliteten. Hvis det kan dokumenteres, at disse forhold er gun­stige, kan man forvente at få godkendt en mindre vidtgående rensning, end der for­mentlig ville være forlangt under de tidlige­re gældende bestemmelser.

Lillebælt er et tydeligt eksempel på en re­cipient, hvor der er iværksat omfattende undersøgelser for at fastsætte den rens­ningsgrad og de udløbsforhold, som i de

konkrete tilfælde måtte anses for nødven­dige og tilstrækkelige.

Dermed har man naturligvis ikke opnået nogen garanti for, at de valgte løsninger er tilfredsstillende for tid og evighed. Der er da også fra de godkendende myndigheders side taget forskellige forbehold vedrørende eventuel skærpelse af kravene.

Der er ligeledes fra forskellig side rettet kritik mod kommunerne for at ville spare på rensningsforanstaltningerne og derved tilføre Lillebælt større forureningsmæng­der, end det er forsvarligt.

Tiden vil vise, om rensningskravene må skærpes. Ved at udføre havledninger til dybt vand har kommunerne imidlertid sør­get for, at udledningsforholdene er så gode som muligt. De store investeringer i led­ningsanlæg må derfor forventes at ville medføre såvel en forbedring af recipient­kvaliteten som en besparelse i rensnings­foranstaltningerne.

Forhold til myndighederne Ved godkendelse af udløbsledninger vare­tager amterne hovedsagelig de afvandings­mæssige og forureningsmæssige interesser. Alle havledninger skal imidlertid også god­kendes af ministeriet for offentlige arbej­der, som varetager en række andre interes­ser, knyttet til sejlads, fiskeri, kystsikring m.m. »Vejledning for anbringelse af rør­ledninger på søterritoriet« af 18. maj 1977 giver en lang række regler, bl.a. for pro­jektets udformning, andragende om tilla­delse, afmærkning og dumpning af opgra­vet materiale.

Det er vigtigt, at man i god tid tager hen­syn til alle disse forhold. Ministeriet for of­fentlige arbejder indhenter udtalelser fra en række andre myndigheder. Sagens behand­ling kan derfor tage temmelig lang tid, og desuden skal arbejdets udførelse bekendt­gøres i forvejen af hensyn til skibsfarten.

Specielt skal der gøres opmærksom på, at man allerede ved arbejdets anmeldelse -mindst 4 uger før arbejdets påbegyndelse - skal give farvandsdirektoratet en beskri­velse af arbejdsmetoden og en tidsplan.

Forundersøgelser på udløbsstedet I de områder, hvor hav ledningerne skulle udføres, blev der foretaget pejlinger og jordbundsundersøgelser af forskellig art.

Ved nogle af havledningerne er udført sædvanlige geotekniske boringer, ved an­dre er foretaget en dykkerinspektion af havbunden med optagelse af prøver fra spulehuller. De fleste steder er fundet jord­arter, der muliggjorde direkte fundering af ledningerne, men i øvrigt var jordbundens beskaffenhed vekslende (grus, skaller, sand, ler og blandinger af disse materialer).

Enkelte steder fandtes tørv eller dynd, som nødvendiggjorde bortgravning af disse ma­terialer og erstatning med.grus.

Pejlinger og jordbundsundersøgelser har betydning for projektets udformning, ud­arbejdelse af udbudsbetingelser og afgi­velse af tilbud. Man må regne med en tem­melig stor usikkerhed ved kotebestemmel­ser. To pejlinger giver sjældent samme re­sultat. Såvel stedbestemmelsen som dybde­målingen er vanskelig at udføre nøjagtigt, navnlig på stor vanddybde og i uroligt vejr.

Selv om der udføres en række bundun­dersøgelser, er der altid mulighed for, at jordbunden mellem de undersøgte punkter afviger fra de fundne resultater. Det er dog vigtigt, at der findes et bestemt grundlag, som entreprenørerne kan basere deres til­bud på; såvel hvad angår arbejdsmetode som pris.

Selv om udbudsmaterialets oplysninger om jordbundsforholdene har været fyldi­ge, kan man risikere, at arbejdsmetoden må ændres, fordi en entreprenør fejlbe­dømmer oplysningerne, eller fordi jord­bund eller arbejdsforhold gør det nødven­digt. En sådan situation vil næsten altid medføre merudgifter. Det er da vigtigt for bygherren at kunne påvise, at de givne op­lysninger har været korrekte.

I et enkelt tilfælde fandtes under udfø­relsen et dyndområde, som ikke var kon­stateret ved forundersøgelserne, og som gjorde det nødvendigt at ændre projektet.

En dykkerinspektion giver i visse hense­ender gode oplysninger, nemlig med hen­syn til havbundens overfladiske beskaffen­hed (jævnhed, vegetation, sten). Kombine­ret med spuling af huller og optagning af prøver giver det en ganske god jordbunds­beskrivelse.

Metoden har sine begrænsninger ved, at man ikke kan gå ned i større dybder, og at de optagne prøver fremskaffes ved spuling.

Traditionelle boringer giver mere eksakte oplysninger om jordprøverne, men der kræves mange boringer for at få et dæk­kende billede af hele ledningsforløbet, og metoden bliver i så fald ret kostbar.

På den anden side er selve udførelsen af havledninger også et vanskeligt og kostbart arbejde. Man bør derfor så vidt muligt sik­re sig imod, at arbejdsmetoden må ændres under udførelsen, på grund af uventede jordbundsforhold. Udgiften til jordbunds­undersøgelser er derfor som regel godt an­vendt.

Projekternes udformning De vigtigste data for de seks havledninger fremgår af skema.

Den hydrauliske dimensionering af hav­Jedninger skal naturligvis foretages på grundlag af vandmængden og tryktabene i ledning, bygværker og diffusor. Derudover

L '

•120cm trylcl•dnmg .<;.BJ 435 m

FREDERICIA

- I } •120cm

7;~1tdning CBT ~

i

!J Ltll•bcrlt ~

------------7--:::~~~~~='="t-0.90

~~~~~o f.221~ .f--------~~•O~OO~m~m~'•~'''=•"='"~•~PE="~----~~-=20cm~~t~nl·

380 m ltdn1ng 600,::;;glr

MIDDELFART.

•100 cm Ir klfdnin SENT ø90-150 cm rav1tat,onsltrln1n BT t.SOOm 7010m

ASSENS .

Å STRAND.

FAABORG.

•600mm SENTAS trykl•d11irlq 2000m

r•tOcm 91,n,lal,ons!tdnw,g BT ,Om

~ ~ •630m7~~y!l•dn1"9 PE1

KOLDING

Figur 2. SKITSE AF LÆNGDEPROFILER

Tekniske oplysninger

Beregnet for personækvivalenter Største vandmængde, 1/sek. Ledningsmateriale lndv. ledningsdiamter, cm Længde fra kystlinie til yderste port, m Vanddybde ved yderste port, m Diffusor, længde, m Antal udløbsporte

laveste tilbud i PEH, 1000 kr. laveste tilbud i CBT, 1000 kr. Tilbudsdato

Udførende entreprenør: Kolding: Fredericia: Middelfart: Assens: Å Strand: Faaborg:

Kolding Frede- Middel- Assens Å Str. ricia fart

103.000 240.000 66.000 10.000 12.500 1.400 4.100 950 350 55 PEH CBT PEH PEH PEH

83 120 92 56 38

153 750 363, 848 700 29 24 20 9 11 40 22 20 20 20 6 3 3 4 3

1.900 - 3.200 1.500 1.200 1.800 3.000 - - -

5.8.1978 9.6.1975 4 .9.1979 27.7.1976 7.5.1979

Aquator Marin AB, Stockholm H. Hoffmann & Sønner A/S, Fredericia Saabye & Lerche A/S, Fredericia Armton A/S, København P.v.W. Havne- og Vandbygning A/S, Odense Aquator Marin AB, Stockholm

Faaborg

118.000 1.150 PEH

75

500 20 25 5

1.950 2.500

10.4.1978

skal der tages hensyn til vægtfyldeforskel­len mellem havvand og spildevand og til eventuel forekomst af luft i ledningen.

gen, nemlig hvor tilløbet til havledningen sker igennem en landstrækning med stærkt fald.

Særlige forhold kan forekomme, hvor der pumpes direkte til havledningen. Der må da tages hensyn til trykstød og kavitati­on. Lignende forhold kan forekomme, selv · om der ikke pumpes direkte på havlednin-

Norsk Institutt for Vannforskning har beskrevet forholdene omkring beregning, udførelse og drift af havledninger i skrif­terne (10], (11] og (12].

Princippet for de beskrevne havledninger

i Lillebælt fremgår af de på fig. 2 skitserede længdeprofiler.

I Fredericia pumpes afløbet fra rensean­lægget til et udligningstårn, der står i direk­te forbindelse med havledningen.

I Middelfart vil afløbet fra det fremtidige renseanlæg ske ved gravitation til havled­ningen.

I Kolding er der på renseanlægget en af­løbspumpestation, som pumper spildevan­det igennem en 4,5 km lang trykledning til et toppunkt, hvorfra en 7 km lang gravita­tionsledning fører ud til havledningen. På trykledningen findes en vindkedel og nogle udluftningsbygværker. Ved overgang fra den stejle landstrækning til havledningen findes en skvulpebrønd med udluftning.

I Assens og A Strand sker afløbet fra renseanlæggene ved gravitation igennem landledninger til havledningerne.

I Faaborg pumpes størstedelen af byens spildevand først igennem en trykledning tværs over Faaborg fjord, hvorefter det pumpes op til renseanlægget. Derfra gravi­terer det ud til kysten og igennem havled­ningen. Ved overgangen mellem land­strækning og havstrækning findes en skvulpebrønd med udluftning.

Særlig interesse knytter sig til beregning og udformning af de såkaldte diffusorer.

LÆNGOEPROFI L AF DIFFUSOR

Figur 3.

Havledningens yderste del forsynes med en eller flere udløbsåbninger (porte), som skal fordele det udstrømmende spildevand i re­cipienten. Formålet er at opnå en så god blanding af spildevand og havvand, at der ikke opstår skader af hygiejnisk eller biolo­gisk art, og så vidt muligt forhindre, at spildevandet stiger op til vandoverfladen og danner en spildevandssø.

Af konstruktive hensyn er først og frem­mest ministeriet for offentlige arbejders krav om, at ingen del af anlægget rager mere end 20 cm op over havbunden, samt myndighedernes krav til ledningens ned­gravning og til sikring af havbunden langs ledningen og specielt omkring udløbsporte­ne.

Dertil kommer hensyn til så vidt muligt at sikre portene mod beskadigelse fra skibsankre, fiskeredskaber og lignende, li­gesom det omvendte heller ikke må være tilfældet.

En port udføres derfor normalt som en betonklods uden skarpe kanter og anbragt oven på det lodrette rørstykke ved en flek­sibel muffesamling. Portstykket skal være så tungt, at det ikke blæses væk af vand­strømmen. Skulle det blive fjernet af et skibsanker eller et fiskeredskab, kan der anbringes et nyt topstykke.

Vandstrømmen sendes som regel vandret ud igennem porten til den ene side eller til begge sider. I det på fig. 3. og fig. 4 viste eksempel fra Koldings udløbsledning er udløbet dobbeltsidigt. Selve udløbsåbnin­gerne er ellipseformede. Derved spares,lidt højde, hvilket kan være nødvendigt, når der kun er 20 cm til rådighed .

Udbud i licitation Havledningerne er blevet udbudt i hoved­entreprise til fast pris og tid. Der forelå de­taljerede projekter, enten med CBT-rør el­ler PEH-rør, men i de fleste tilfælde var det tilladt at give alternative tilbud med anven­delse af andre rørmaterialer.

Det var på forhånd som regel ikke muligt at vurdere, hvilket rørmateriale der var det fordelagtigste . Tendensen har været, at PEH-rør var fordelagtigst ved mindre led­ninger, hvorimod CBT-rør havde en fordel ved store ledninger. Ved ledninger med

SNIT A-A

----0 ----- ---- ----

A

L

250 cm

PLAN AF UOLØBSPORT

diameter 80-90-100 cm var det derimod vanskeligt at sige, hvilken rørtype der ville vise sig billigst.

Licitationsresultaterne viser da også, at det tilsyneladende var tilfældigheder, der afgjorde, om det blev det ene eller det an­det materiale. Der var eksempler på, at de to billigste tilbud, som lå tæt på hinanden, var med PEH og CBT. I Kolding var selve hav ledningen billigst i CBT, men den tilhø­rende landstrækning var så meget dyrere, at det samlede tilbud i PEH var det billig­ste.

I nogle tilfælde var de billigste og de dy­reste tilbud i PEH, medens der lå en række tilbud med CBT derimellem.

Disse forhold tyder på, at vurdering af

A i I I

100cm 1 SNIT B-8

Figur 4.

rørmaterialer, udførelsesteknik og pris er lige så vanskelig for entreprenørerne som for de rådgivende. Det er formentlig såle­des, at nogle entreprenører har udviklet en teknik, der er velegnet for en bestemt rør­type, og nødigt giver sig i lag med andre ty­per.

Det gælder i det hele taget for havlednin­ger, at bedømmelsen af arbejdet og dets pris er vanskelig, da mange uforudseelige forhold kan gøre sig gældende. Vejrliget, strømforhold, bundforhold m.m. kan blive anderledes end forudsat.

Udbud af sådanne arbejder i licitation med fast pris og tid er problematisk,' men bygherrerne (kommunerne) har vænnet sig til at anvende denne licitationsform, fordi

man mener på den· måde at have sikker­hed for, at arbejdet bliver færdigt til den fastsatte tid og til den aftalte pris. Yderme­re er det ofte sådan, at kommunerne af fi­nansieringsmæssige eller andre årsager øn­sker arbejdet udført på et tidspunkt og in­den for et tidsrum, som ikke er bekvemt for et sådant anlægsarbejde.

Resultatet er næsten altid, at arbejdetik­ke bliver færdigt til tiden. Ofte bliver der desuden stillet krav om ekstrabetaling, idet entreprenørerne mener, at. forholdene ikke svarer til udbudsbetingelserne. Der er ek­sempler på, at et arbejde, der skulle have været udført på tre måneder, har varet et år.

Disse arbejdsforhold er utilfredsstillende for begge parter. De kan forbedres betyde­ligt ved en rettidig planlægning med mere tid til tilbudsgivning, længere frister for ar­bejdets start og afslutning og udførelse på en gunstig årstid.

Det er ikke muligt at opstille en formel eller kurve for anlægsudgifterne som funk­tion af ledningsdiameter og længde på grundlag af de indkomne tilbud. Når man ser bort fra Kolding, hvor meterprisen var meget høj på grund af særligt vanskelige arbejdsforhold og en relativt kort ledning, og når man tager hensyn til licitationstids­punkterne, ligger dagspriserne for lednin­ger i dimensioner fra 40 cm til 120 cm mel­lem ca. 2000 kr. og ca. 9000 kr. pr. m.

Udførelse Udgravningen til Fredericia's havledning blev udført med en wirestyret lodret grab, og det opgravede materiale blev udlagt på et klapningsområde ud for Skanse-Odde sydøst for Fredericia.

De centrifugalstøbte betonrør blev Jagt på grusfunderede fliser, som i forvejen var placeret mireret i udgravningen. Rørene blev holdt sammen ved hjælp af to stål­stænger med spændmøtrikker af længde som røret, fastholdt med vinkelbeslag ud­vendigt på hver sin side af røret. Som mod­hold ved samlingen benyttedes to på sam­me vis anbragte vinkelbeslag på det fore­gående allerede lagte rør. Ledningen blev på den måde sammenkoblet i hele længden.

Udgravningen til havledningen for Mid­delfart's spildevand blev foretaget dels med en gravemaskine, monteret på jack-up ponton (ud til ca. 5 meters vanddybde), dels med en spandkædemaskine.

Havledningen nedsænkedes, monteret med ballastklodser, i fire sektioner, idet entreprenøren af udførelsestekniske grunde havde ønsket en opdeling i mere end de to projekterede sektioner. Ledningen blev lagt på en afrettet sandbund.

Udgravningen til havledningen for Kol­ding's spildevand foretoges med et slæbe-

skovisværk. På den yderste del, hvor jord­bunden var meget hårdt ler, måtte der fore­tages sprængninger. I leret var udgravnin­gen smal med stejle sider. På den inderste del, hvor jordbunden var sand, var udgrav­ningen bred med flade skråninger, og som følge af udgravningsteknikken gravede slæbeskovlen sig længere ned i sandet end forudsat. Dette medførte, at ledningen på en strækning er kommet ned i 3-4 meters dybde, men dog med et acceptabelt læng­deprofil.

Havledningen i Kolding nedsænkedes, monteret med ballastklodser, i to dele, idet diffusorstrækningen sænkedes særskilt og samledes på havbunden med den øvrige del. Ledningen blev lagt på.et afrettet sand­lag.

Meget kraftig strøm på arbejdsstedet, det hårde ler og en kraftig isdannelse i bæl­tet i vinteren 1978-79 vanskeliggjorde ar­bejdet.

Udgravningen til Assens havledning fo­retoges fra stenfiskerfartøj, forsynet dels med wire og grab, dels med hydraulisk gra­vemaskine. Havledningen blev trykprøvet på land, inden nedsænkningen skete i to stykker. Tildækning af ledningen skete med stenfiskerfartøj.

Ved A Strand havledning foretoges ud­gravningen fra ponto'n af wiremaskine med grab samt af hydraulisk maskine. Under arbejdets udførelse viste det sig, at havbun­dens beskaffenhed var noget anderledes, end man kunne forvente på grundlag af spuleundersøgelserne. Det bevirkede en ek­stra udgift for kommunen.

På grund af vanskelige vejrforhold blev udgravningen flere steder for dyb. Dette bevirkede, at ledningens længdeprofil måt­te ændres, og at entreprenøren flere steder måtte oprette ledningsgraven ved til­fyldning under ledningen.

Havledningen nedsænkedes, monteret med ballastklodser, i tre stykker. Desuden blev diffusorstrækningen sænket særskilt. Tildækningen foretoges med sandsuger.

Ved udgravningen til havledningen for Faaborg's spildevand anvendtes dels en gravemaskine, monteret på jack-up ponton (ud til ca. 5 meters vanddybde), dels spu­ling af sandbunden (fra 5 m til 20 m vand­dybde).

Havledningen nedsænkedes, monteret med ballastklodser, i to sektioner, idet dif­fusor og ledning sænkedes særskilt.

Tilsyn og kontrol Tilsyn og kontrol med udførelsen af hav­ledninger kompliceres af, at arbejdet udfø­res under vand. Da bygherre og rådgiver normalt ikke selv har kontrollanter, der er dykkere, må det stærkt tilrådes at engagere et firma med dykkerudstyr, som uafuæn-

gigt af entreprenøren kan kontrollere arbej­det sammen med det normale ingeniørtil­syn.

Udgravningen bør kontrolleres, inden ledningen lægges, og naturligvis skal led­ningens beliggenhed, samlinger, ballast­klodser m.m. kontrolleres inden tilfyld­ning. Til sidst tilfyldningsmaterialerne og den afrettede havbund.

Kontrol af ledningens tæthed kan foregå ved trykprøvning. Desuden kan ledningen inspiceres ved anvendelse af undervands­TV og eventuelt fotografering.

Driftskontrol I godkendelsen af de kommunale spilde­vandsplaner pålægger amterne kommuner­ne at kontrollere kvaliteten af tilløb til og afløb fra ~enseanlæggene. Desuden udtager amterne selv prøver på disse steder.

Badevandskvaliteten og de hygiejniske forhold ved badestrande skal i henhold til bekendtgørelse nr. 170 af 29. marts 197 4 kontrolleres af kommunalbestyrelserne.

Forureningstilstanden i vandområderne, herunder »de kystnære dele af søterritori­et«, skal i henhold til bekendtgørelse nr. 177 af 29. marts 1974 kontrolleres af amts­rådene.

Der bør med mellemrum foretages en dykkerkontrol af havledningerne for at konstatere, om udløbsportene er på plads og fungerer, som de skal, og om bundsik­ringen er i orden.

Havledningerne i Lillebælt har endnu ik­ke fungeret længe nok til, at man kan for­vente at se resultater i recipienten. Det må være en interessant opgave for de tre impli­cerede amter, Fyns amt, Vejle amt og Søn­derjyllands amt, at følge denne udvikling og prøve at vurdere resultaterne.

Litteratur: I . Arbejdsudvalget for recipienten Lillebælt: Recipi­

enten Lillebælt, første etape 1969, anden etape 1970.

2. Vandkvalitetsinstituttet: Primærproduktion i 5 østjyske fjorde, 1971.

3. Isotopcentralen: Udledning af Koldings spildevand i Lillebælt . Januar 1972.

4. Vandkvalitetsinstituttet og Isotopcentralen: Reci­pientundersøgelse i 1971, Faaborg fjord og farvan­det mellem Knolden og Lyø. Juli 1972.

5. Vandkvalitetsinstituttet, Dansk Hydraulisk Institut og Isotopcentralen: Recipientundersøgelser i Ha­derslev fjord og Årøsund. 1972.

6. Vandkvalitetsinstituttet og Isotopcentralen: Orien­terende undersøgelser i Lillebælt 1973.

7. Vandkvalitetsinstituttet og Isotopcentralen: Reci­pientundersøgelser i farvandet mellem Lyø, Horne­land og Avernakø. Juli 1974.

8. Dansk Hydraulisk Institut, Isotopcentralen og Vandkvalitetsinstituttet: Lillebælt 1975.

9. Dansk Hydraulisk Institut: Recipienthydrauliske forhold i farvandet ud for Assens. 1975 .

10. PRA 3: Bygging og drift av dyputslipp. Norsk in­-stitutt for vannforskning juni 1975 .

11. PRA 8: Luft i utslippsledninger. Norsk instittttt for vannforskning 1976.

12 . PRA 14: Dykket utslipp i resipient. Norsk institut! for vannforskning 1977.

MILJØORDBOG

I arbejdet med spildevandsplaner m.m. støder vi ofte på mærkværdige ord. Her er en oversigt over de mest brugte og deres betydning:

Aerob

Miljø, hvor der er ilt til stede. Kan også betyde iltkræ­venclt!.

Afskærende lcdn_ing

En opsamlende spildevandsledning, der løber langs recipien­ten frem til renseanlægget og dermed afskærer spildevandet fra at løbe urenset ud i recipienten.

Afstrønmingsomr_ådc

Område, hvis nedbør løber til samme vandløb.

Aktiveret slamanlæg

Biologisk rensemetode, hvor spildevandet tillige med så­kaldt aktiveret slam luftes stærkt. Det aktive slam består af bakterier og andre encellede mikroorganismer, som ned­bryder spildevandets organiske forbindelser under forbrug af ilt. Det aktive slam skilles fra "det rensede spildevand" og fø­res tilbage i anlægget til genanvendelse i rensemetoden.

Ammoniak-kvælstof (NH3 + NH4 +)

Ammoniak (NH 3 ) er meget let opløseligt i vand og optræder som ammonium-forbindelser (Ntt4 +). Ammoniak er giftigt i for­holdsvis små koncentrationer.

Anaerob Miljø, hvor der ikke er ilt til stede. Kan også betyde ikke­iltkrævendc.

Begrænsende

At et.næringssalt virker begrænsende for planternes vækst betyder ikke, at næringssaltet hæmmer væksten, men at det er til stede i så lille en mængde, at væksten ophører, når den pågældende mængde er opbrugt, selv om der er rigeligt af andre næringssalte.

Benthisk kulstof.

Organisk materiale, der er bunden i bundvegetationen.

Bi5

5-dages biokemisk iltforbrug. Det antal mg ilt pr. liter, som spildevandet (spildevandets mikroorganismer) forbru­ger i en 5-dages periode til biokemisk iltning af organisk stof i spildcv.:111det.

Biolu..9)-sk fil ter

Biologisk rensemetode, hvor en fastsiddende mikroflora -filterhuden - bringes i kontakt med spildevandet, og der­næst nedbryder de org~niske forbinde lser i dette under for­brug af ilt.

Bioloc1isk fosforfjer~,L_lse PJ renseanlæg kctn for,.~kommc fosforfjernelse automatisk i forbindelse med kvælst.offjernelse uden tilsætning af kemi­kali ,)r.

Biologisk rensning (B)

Under et de rensnings~rincipper, hvor mikroorganismer ned-

bryder organiske bestanddele i spildevandet til simplere stoffer under forbrug af ilt. Dette betyder, at det pri­mære iltsvind i recipienten mindskes.

Chlorofyl

Grønt stof i planteceller, som medvirker ved fotosyntesen.

Denitrifikation En bakteriel reduktion af nitrater (N03) el. nitrit (No2) til fr°it kvælstof (N2).

E.coli

Escherichi a coli. Varmbladsbakterie, der findes i tarmflo­raen hos mennesker og dyr. Tilstedeværelsen af E.coli i vand kan være tegn på forurening.

Eutrofiering

En betegnelse for tilførsel af næringssalte. Kraftigeutro­fiering kan medføre en ringe sigtedybde i vandet, store svingninger i indholdet af opløst ilt og af vandets pH-vær­di, samt stort iltforbrug i bundvandet.

Forureningsgrad

Se saprobiesystem.

Fotosyntese

En proces, der f9regår i planteceller, hvorved der ud fra bl.a . kuldioxyd, vand og sollys frigøres ilt.

Fællessystem (fæl)

Kloakeringsprincip, hvor regn- og spildevand transporteres i fællesledning frem til renseanlæg eller recipient.

Hydraulis~

Beskrivelse af vandets bevægelse.

Iltsvind

På grund af spildevandets indhold af organisk stof, vil der, når dette udledes i recipienten, ske en biologisk ned­brydning, og hertil medgår ilt. Denne i1tmængde tages fra vandets ilt. Når iltforbruget sker hurtigere end genilt­ningen fra luften, vil der opstå et iltsvind.

Infiltration

Indsivning af grundvand og drænvand i ledningssystemet.

Kemisk fosforfjernelse

Fjernelse af opløste fosforsalte fra spildevandet ved til­sætning af k~mikdlier, hvorved der dannes uopløselige fos­forforbindelser.

Kemisk rensniuq_J_!(._l

Her menes normalt fjernelse af fosfor fra spildevandet ved fældning.

Kvælstoffjernelse

Fjernelse af opløste kvælstofforbindelser fra spildevandet ved nitrifikation efterfulgt af denitrifikation.

Mdkr ofy_~{' Li.ltion.

Den fastsidd~nde vegetation i et vandomrade, f.eks. sø­salat.

Medianminimuinsafstrømning

Den mindste ~fstrømning, der gennemsnitlig forekonuner hvert andet år.

Mekanisk rensning (M)

Fjernelse af flydende og opslenunede genstande og partikler fra spildevandet ved sining og bundfældning.

Nitrifikation

Bakteriel omdannelse af ammoniak (NH3) oganunonium (NH4+) til nitrit (No2-) og nitrat (N03-).

Næringssalte

Fosfater og nitrater, som bidrager til algevækst.

Opløst ilt

Den mængde ilt, som er til stede i opløsning af vand. Opløseligheden er temperaturafhængig, således at der ved temperaturformindskelse kan opløses yderligere ilt.

Overfald-/overløbsbygværker

Bygværk på et fællessystem, hvor opblandet overfladevand (regnvand) og spildevand ledes til et vandløb ved en bestemt opspædning.

PE eller P.ækv . (personækvivalent)

Den mængde forurening, der svarer til 60 g bi5 pr. dag.

~

Et praktisk anvendt udtryk for brintjonaktiviteten i vand. - pH< 7 - surt miljø - pH-:::: 7 - neutralt miljø - pH> 7 - basisk miljø

Phytoplankton

Planktonalger

Plankton

Mikroskopiske organismer, som flyder frit i vandet.

Primær forurening

Forurening af recipienter ved direkte udledning af organisk (biologisk nedbrydeligt) stof .

Recipient

Benævnelse af vand (vandløb, søer, havområder), som modta­ger tilførsel af renset eller urenset spildevand, eller an­den vandmasse, der er påvirket af menneskelig aktivitet.

Referenceområde for naturvidenskabelige studier

Vandområde, der er hjemsted for dyr og planter, der bør nyde en udstrakt grad af beskyttelse.

Regnvandsbassin

Jordbassin, der indskydes på regnvandssystemet i et separe­ret kloakanlæg. Ved kraftige regnskyl opsamles regnvandet i bassinet for derefter jævnt og langsomt at tilledes re­cipienten.

Salinitet

Saltholdighed .

Samlekloak

Ledning, der føre r spildevand fra fler e hovedkloakker.

Saprobiesystem

Den biologiske undersøgelse af vandløbs-forureningsgrader­ne: I - oligosaprob - praktisk talt uforurenet II - .--: -mesosaprob - ret svagt forurenet III - ,·_,; -mesosaprob - ret stærkt forurenet IV - polysaprob - overordentlig stærkt forurenet

Sekundær forurening

Betegnelse for den algemasse, der kan opbygges på grundlag af de med spildevand udledte næringsstoffer.

Selvrensning

Naturlige processer af biologisk, kemisk og fysisk art, der bidrager til at nedbryde eller fjerne forureninger i vand.

Separatsystem (Sep.)

Kloakeringsprincip, hvor spildevand og regnvand føres i hvert sit ledningssystem.

Slam

Her menes det produkt, derudskilles fra spildevandet ved rensning.

Sparebassin

Bassin, der indskydes på et fælleskloakeret system. Ved kraftige regnskyl opsamles det med regnvand opblandede spil­devand, som der ikke er plads til i ledningssystemet, i bas­sinet. Når regnen ophører, føres vandet i bassinet tilbage til ledningsanlægget, og dermed til renseanlægget.

Spildevand

Vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyg­gelse i øvrigt samt befæstede arealer.

Suspenderede stoffer (SS)

Opslemmet tørstof i spildevandet. Total fosfor (Tot-P)

De totale fosforforbindelser bestående af polyfosfater (Poly-P) , . orthofosfater (Po4-P) og organisk bundet fosfat (arg .P) •

Total kvælstof (Tot-N)

De totale kvælstofforbindelser bestående af ammoniak-kvæl­stof (NH3 + NH4+), nitrater (N03-), nitriter (N02-) og or­ganisk bundet kvælstof (org.N).

Tørstof (TS)

Den mængde stof, som bliver tilbage efter inddampning af en vand- eller slamprøve ved 103° C.

Tungmetaller

Metaller, f.eks. chrom, nikkel, kobolt, kviksølv og kobber. ~må koncentrationer af disse stoffer har giftvirkning over for mikroorganismer.

Udlederværdi

En fastsat grænse eller tilladeligt interval for en given parameter i det spildevand, der stømmer fra udløbslednin­gen til recipient. Udrådning Stabilisering af organisk slam under medvirken af ikke- . iltforbrugende mikroorganismer. Zooplankton Dyreplank ton

LITTERATURLISTE

1) Landbrugets økologi Landbrugets Informationskontor 1980

2) Spildevandsrensning - Anvendt mikro­biologi . Anne Leth Pedersen - Astrid Holm Olsen Kærnehæfte i , Forlaget "NUCLEUS"

3) Undersøgelse af fiskesygdomme i felten . Miljøstyrelsen, Sept . 1982.

4) Miljøstyrelsens årsrapport for 1981.

5) Spildevand - Indsats og planer. Miljøstyrelsen.

6) Vandløbsøkologi og vandløbsrestaurering. Nordjyllands Amtskorrmune. 1981 .

Ingeniøren/Job

rapporter

Nyt fra miljøstyrelsen Miljøstyrelsens årsrapport for 1981 er nu udkommet. Rapporten indeholder en be­skrivelse af nogle af de pro­jekter, man har arbejdet med, og en ov~rsigt over årets publikationer, rappor­ter m.v. Endvidere omtales planer for 1982 og 1983.

De tre laboratorier, Fersk­vandslaboratoriet i Silke­borg, Havforureningslabora­toriet i Charlottenlund og Luft.forureningslaboratoriet

ved Risø, havde i 1981 drifts­udgift.er på ca. 20 mil!. kr., mens prisen for hjælp fra an­dre laboratorier var ca. 10 mill. kr.

Kommende · aktuelle ar­bejdsopgaver vil bl.a. være: Undersøgelser af vandløbs­kvalitet, herunder grænse­værdier for tilførsel af skade­lige stoffer, studier af ilt­svind og fiskedød i Kattegat, bestemmelse af luft.kvalitet og vurdering af forskellige kemiske stoffer, bl.a. formal­dehyd.

Erstatning for cadmium Det er usikkert hvor meget cadmium, der bruges i Dan­mark til stabilisatorer og pig­menter til plast. Men i 1980 skønnedes forbruget til om­kring 800 tons.

De sundhedsfarer, blandt andet skader på nyrerne, der ·er observeret ved indtagelse af cadmium og andre tung­metaller søges elimineret, og en af måderne er at erstatte tungmetallerne med andre formodet ugift.ige stoffer.

Cadmium anvendes bl.a. tiJ. at indfarve forskellige plast i orange og gule farver.

Ifølge Hans-Henning Bunge fra Mobay Chemical Corp., Dye's and Pigments Divi­sion, er der nu udviklet en række organiske pigmenter, der fuldt ud skulle kunne er­statte cadmium- og krom­pigmenter i plast. For en­kelte af farverne er varme­stabiliteten imidlertid mindre end for det tilsva­rende cadmiumpigment.

I de tilfælde, hvor man kan gå væk fra tungnietalpig­menterne, vil der kunne op­nås besparelser af størrelses­ordenen fra 20 til ca. 60 pct.

as