Musik og sang som psykosocial indsats i demensomsorg · Links til viden om brug af musik på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Musik og sang som psykosocial indsats i demensomsorg

Aase Marie Ottesen, sygeplejerske, ph.d.

postdoc Aalborg Universitet.

Julie K. Krøier, musikterapeut, Ph.d. stud.

Aalborg Universitet.

JEG VED EN LÆRKEREDE

1 Jeg ved en lærkeredejeg siger ikke mer;den findes på en hedeet sted, som ingen ser.

2 I reden er der ungerog ungerne har dun.De pipper, de har tunger,og reden er så lun.

3 Og de to gamle lærker,de flyver tæt omkring.Jeg tænker nok, de mærker,jeg gør dem ingenting.

4 Jeg lurer bag en slåen.Dér står jeg ganske nærJeg rækker mig på tåenog holder på mit vejr.

5 For ræven han vil bideog drengen samle bær.Men ingen skal få vide,hvor lærkereden er.

Tekst: Harald Bergsted

Melodi: Carl Nielsen

SANG OG MUSIK SOM KOMMUNIKATIV INTERVENTIONSFORM

Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018

Målrettet brug afmusikpræferen-

cer og musikbiografi

Brug afarousalregule-ring og cues

Validering affølelser

Refleksion ogvidensdeling

Musikalsknærvær

PROGRAM

Hvorfor sang og musik i demensomsorgen?

Person-orienteret omsorg og musik

Hvilken musik?

Musik i plejen

PAUSE

Musik og validering

Musiklytning

Refleksion og vidensdeling

Tid til spørgsmål Foto: https://morguefile.com

CITAT FRA LØGSTRUP

”Det enkelte menneske har aldrig med et andet

menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i

sin hånd

(Løgstrup1991, s.25)”.

Foto: Colourbox

MUSIK OG FORSKNING

Forskning viser, at musik, når den anvendes i forskellige

former for musikaktiviteter, musikterapeutisk eller i

sammenhæng med plejesituationer, kan medvirke til at øge

livskvalitet og sociale færdigheder samt reducere agiteret

adfærd, angst og depression hos personer med demens

(Ridder 2012).

Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018

Foto: Aalborg Universitet

HVORFOR SANG OG MUSIK?

• Via musikken kan der skabes en kontakt, der ikke er baseret

på verbal kommunikation

• Udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, kompetencer og

motivation

• Positive erindringer og følelsesmæssige begivenheder kan

lokkes frem via bestemte sange eller musikstykker

• Musikterapi og brug af sang og musik indeholder regulerende

og stimulerende elementer; f.eks. gennem anvendelse af

stemmen, kropsholdning, bevægelser og vejrtrækning (Ridder

2012; Wigram et al. 2002)

HVORFOR SANG OG MUSIK?

• Kan danne basis for samvær og handlen, uden at stille krav

• Musikkens flertydighed kan enten erstatte eller kompensere for manglende sproglig kunnen (Ottesen 2016)

• Musik kan kompensere for manglende koncentrations- og opmærksomhedsfunktioner samt manglende muligheder og evner til at regulere arousal niveau (Ottesen 2014; Ridder 2014)

• Musik er ”kommunikation og samhandling”, hvor musikkens betydning bliver til i komplekse kommunikationsprocesser (Ruud, 1990).

EN PERSONORIENTERET TILGANG

• Personen kommer i første række

• Helhedsorienteret perspektiv på det at have en

demenssygdom med fokus på identitet,

selvbestemmelsesret, værdighed, selvværdsfølelse og

inklusion

• Svære samspilssituationer ses som relationsproblematikker

Foto: https://morguefile.com

DEN PERSONORIENTEREDE TILGANG-EN NØDVENDIGHED UANSET METODE

• Omsorgsopgaven er langt mere end det at opfylde de

basale fysiske behov

• Den socialpsykologiske holdning, der praktiseres har en

afgørende indflydelse på, hvordan den enkelte persons

demens udvikler sig

• En gennemgående værdi i hele organisationen (Brooker &

Surr 2007; Kitwood, 2003)

Foto: www.musictherapy.aau.dk/pami

DE 5 PSYKOLOGISKE BEHOV

AGITATION

Defineres som:”Upassende verbal, vokal og motorisk aktivitet som af en

observatør vurderes til ikke at være et direkte resultat af individets behov eller forvirring (Cohen-Mansfield, 1991, p. 2)”

Symptomer på agitation omfatter f.eks. aggressiv adfærd mod sig selv eller andre, hensigtsmæssig adfærd udført med uhensigtsmæssig hyppighed; f.eks. at stille spørgsmål hele tiden, eller adfærd, der er upassende ifølge sociale standarder; f.eks. at tage sit tøj af i fælles opholdsrum (Cohen-Mansfield, 1991).

AGITATION FORSTÅET UD FRA EN PERSONORIENTERET TILGANG

• Et led i sygdomsprocessen

• Et udtryk for uopfyldte psykosociale behov

… og derfor et forsøg på at kommunikere disse behov

(Kitwood, 2003)

… og at cope (Woods, 2001)

Foto: https://morguefile.com/

VORES TILGANG

• Det salotogenetiske perspektiv

• Nuets betydning

• Den anden frekvens

• Musikalsk nærvær

Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018

Målrettet brug af

musikpræferencer

og musikbiografi

KVALITATIV MUSIKBIOGRAFIMODEL UDARBEJDET AF AASE MARIE

OTTESEN

Mindre positive begivenheder, hændelser og oplevelser

Positive begivenheder, hændelser og oplevelserAt synge/deltage i sang

At udøve musik/spille på

musikinstrumenter

Sange, der forbindes med

særlige oplevelser

Musikstykker, der forbindes

med særlige oplevelser

Forskellige typer musik, der

ikke falder inden for

personens smag/der

foretrækkes

Musikalske

højdepunktsoplevelser

Barndom Ungdom

Tidlige

voksenliv Voksenliv

De seneste

livsår

ØVELSE- MIN MUSIK

• Noter en sang som du husker blev

sunget i dit barndomshjem

• Noter en sang du har danset kinddans til

• Noter en sang som gør dig rigtig glad

• Noter en sang som let gør dig rørt

• Et stykke musik du hører meget for tiden

Brug af

arousalregulering

og cues

AROUSALREGULERING OG CUES

De 3 R-er:

• Ramme: Opmærksomhed, cuing, genkendelse,

hukommelse.

• Regulering: arousal, stimulere, berolige, tryghed.

• Relation : validering, holding, dække psykosociale behov

(Ridder 2005 a og b; Ridder et al. 2006; Ridder 2014)

DE FIRE TRIN I OPBYGNING AF ET MUSIKTERAPEUTISK FORLØB

Ridder et al. 2006

ET EKSEMPEL – MUSIKSESSIONER (OTTESEN 2014)

At afholde musiksessioner med

udgangspunkt i de fire trin – et

eksempel:

Aase Marie Ottesen &

Julie Kolbe KrøierDanske Demenskoordinatorers Årskursus 2018

MUSIK I PLEJEN

Bruge musikken bevidst til at:

• Rammesætte

• Skabe tryghed

• Skabe kontakt

• Aflede

• Guide

• Fastholde opmærksomhedFoto: Aalborg Universitet :

IDEER TIL MUSIK I PLEJEN

Borger som aktivtdeltagerende:

• Syng med borger

• Dans med borger til afspilletmusik

• Aftensange/nat

• Lav sang til borger, eks. Så gørvi sådan når vi vasker hår.

• Syng eller bank en rytme, når I går.

• Rim og remser

Borger som lyttende

modtager:

• Afspil musik under

pleje i seng

• Syng for borgeren.

IDEER TIL PLEJE-SANGE

Ved vækning:

I østen stiger solen op

Jeg ved en lærkerede

Årstidssange

Op af seng:

Op lille Gerda

Sig godmorgen

Ved gang:

Vi skal gå hånd I

hånd

Ud og gå en tur

Først det ene ben

Aftenpleje:

Solen er så rød

Vuggesange

Salmer

Pleje:

Enebærbusk

Se min kjole

Du skal børste dine

tænder

Boogie-woogie

EKSEMPEL PÅ PLEJESANG

Morgenvers:

God morgen kære Hannenu skal du vågne opog vi skal starte sammenså dagen bli’r i top.

TIL PLEJEN:

Nu skal du ud og vaskestra la la la la laFor det er tid at vasketra la ….

Nu skal du have creme påtra la ….For det er tid til creme påtra la ….

Nu skal du have tøj påtra la ….For det er tid til tøj påtra la ….

Nu skal du børste tændertra la ….For det er tid til tændertra la ….

Nu skal du vaske ansigttra la ….For det er tid til ansigttra la ….

GODE RÅD

• Rim og remser.

• Spørg borger eller pårørende.

• Brug dig selv som termometer.

• Syng sange, du selv føler dig tryg ved og

er glad for.

• HUSK: Alle har en medfødt musikalitet

PAUSE

Validering af

følelser gennem

musisk

interaktion

VALIDERING AF FØLELSER

Naomi Feil

Aase Marie Ottesen &

Julie Kolbe KrøierDanske Demenskoordinatorers Årskursus 2018

EKSEMPEL - VITA

Hvordan kan viden om validering, arousalregulering og brug af

grundlæggende terapeutiske improvisationsmetoder omsættes i

praksis?

At vise nye sider af sig selv, åbner for nye

kommunikationsmåder

Aase Marie Ottesen &

Julie Kolbe KrøierDanske Demenskoordinatorers Årskursus 2018

EKSEMPEL – VITA

Vita spiller på trommer, hvor hun viser hun kan styre og navigere i kaos, hun kan improvisere, formidle og påkalde sig kontakt gennem hendes trommespil. Vita ”soler sig” i al den ros hun får.

Musikken åbner for nye veje og handlemuligheder

• I vanskelige plejesituationer kan omsorgsgiverne møde Vita relationelt via trommespil

• Omsorgsgiverne validerer hendes følelser

• Omsorgsgiverne hjælper Vita ned i arousal niveau, så hun bliver rolig og kan tage imod den hjælp hun har behov for (Ottesen & Ridder 2012; Ottesen 2014)

Aase Marie Ottesen &

Julie Kolbe KrøierDanske Demenskoordinatorers Årskursus 2018

MUSIKALSK NÆRVÆR- AT ARBEJDE MED MUSIKLYTNING

Tanker Følelse

Krop Adfærd

Refleksion

og

vidensdeling

MUSIKALSK OMSORGSPLAN

En måde at arbejde struktureret med

musik i medarbejdergruppen

Omsorgsplanen indeholder info om:

Hvilken musik borger holder af?

Hvordan borger gerne vi lytte til musik?

Ca. længde af musiklytning?

Mulighed for at evaluere borgers oplevelse

MUSIK OG SANG SOM INDGANGSPORT TIL AT DÆKKE PSYKOSOCIALE BEHOV

Dansk Gerontologisk Selskabs Konference

Aase Marie Ottesen - 10. november 2017

Musiklytning

Kvalitativ

musikbiografiMusikremini-

scens

Plejesang

Musik i plejen

Musik i plejen

Musik-

reminiscens

Nynnen som

beroligelse

Musikalsk

nærvær

Musikalsk

nærvær

Dans

Sang

Plejesang

Musiklytning

Validering af

følelser

DIVERSE LINK OM MUSIK OG SANG

Forskningsprojekternes hjemmesider

http://www.musikogdemens.aau.dk/ og https://www.musictherapy.aau.dk/pami/

Link til antologi, kapitel 10: At mødes gennem musikken - kan downloades frit her:

http://gerodan.dk/nb/wp-content/uploads/2016/11/AtSkabeGodeDage_webversion_021116.pdf

CEDOMUS, Aalborg Universitet:

http://www.musikterapi.aau.dk/cedomus/neuro-kognitive_forstyrrelser/demens/

Links til viden om brug af musik på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

https://www.sst.dk/da/aeldre/demens/viden-og-metoder/tema-om-kommunikation/brug-musik-og-sang

https://www.sst.dk/da/aeldre/demens/viden-og-metoder/tema-om-musik

Nationalt Videnscenter for Demens

http://www.videnscenterfordemens.dk/pleje-og-behandling/pleje-og-omsorg/metoder-til-pleje-og-omsorg/musikstimulering/

Aase Marie Ottesen &

Julie Kolbe Krøier

REFERENCER

Brooker, Dawn, C. Surr (2007). Dementia Care Mapping: Principper og praksis.

Birkerød: Danmarks Institut for Ældrepædagogik (Daniæ).

Cohen-Mansfield, J. (1991). Instruction Manual for the Cohen-Mansfield Agitation

Inventory (CMAI). Rockville, MD: The Research Institute of the Hebrew Home

of Greater Washington.

Kitwood, T. (2003). En revurdering af demens – personen kommer i første række

Munksgaard, Danmark.

Løgstrup, K.E. (1991). Den etiske fordring. København: Gyldendal.

Ottesen, Aa. M., & Ridder, H. M. O. (2012). Vitalitetsformer og spejlneuroner–

anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere. Dansk Musikterapi,

9(2), 3-12.

Ottesen, Aa.M. (2014). Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i en

læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos

omsorgsgivere til personer med demens. Et casestudie med en etnografisk tilgang.

(Ph.d.-afhandling, Forskerprogrammet i musikterapi, Aalborg Universitet).

http://vbn.aau.dk/en/publications/i-en-laeringsmodel(54c91089-bc2e-4d18-

8f48-531c36d05582).html

Ottesen, Aa.M. (2016). At mødes gennem musikken. Nærvær og

kommunikation med personer med demens. I: Beck, A.M, Højlund, B. &

Thomasen, L. S. (red). Svækkede gamle menneskers hverdagsliv. København:

Dansk Gerontologisk Selskab.

REFERENCER

Ridder, H.M. (2005a). Musik & Demens. Musikaktiviteter og musikterapi med

demensramte. Århus: Forlaget KLIM.

Ridder, H.M.O(2005b): Musikbiografi og musikreminiscens som led i

musikterapeutisk behandling af personer med frontotemporal demens.

Musikterapi i Psykiatrien, Årsskrift 4.

Ridder, H. M. O. (2012). Forskning i musikterapi-personer med demens. Dansk

Musikterapi, 9(1), 3-12.

Ridder, H.M.O. (2014). Musikterapi med personer med demens. I: Bonde, L. O.

(red). Musikterapi: Teori-Uddannelse-Praksis-Forskning: En håndbog om

musikterapi i Danmark. Århus: Forlaget KLIM.

Ridder, H. M. O., Ottesen, A. M., & Wigram, T. (2006). Pilotprojekt: Musikterapi

som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Aalborg:

Videnscenter for Demens, Region Nordjylland.

REFERENCER

Ruud, E. (1990). Musikk som kommunikasjon og samhandling. Teoretiske perspektiv

på musikterapien. Oslo: Solum Forlag.

Wigram, T., Pedersen, I.N., & Bonde, L.O. (2002). A comprehensive guide to

musictherapy. London: Jessica Kingsley Publishers.

Woods, R.T. (2001).Discovering the person with Alzheimer’s disease: cognitive,

emotional and behavioural aspects. Aging & Mental Health, 5 (Supplement

1),(7-16)

REFERENCER