Miljøprojekt - vandskade

Mikkel Mørch & Tenna Løje

11htx12a – HTX 2.a

Teknologi

Teknologi

Miljøprojekt – vandskade – Marielyst skandalen

IndholdsfortegnelseIndledning.........................................................................................................................................................2

Beskrivelse af problemet - årsager/virkninger..................................................................................................3

Problemformulering:........................................................................................................................................3

Miljøanalyse.....................................................................................................................................................3

Vandprøve........................................................................................................................................................4

Forsikringsselvskaber.......................................................................................................................................5

Løsninger..........................................................................................................................................................6

Marielyst fortiden.............................................................................................................................................7

Vandstanden....................................................................................................................................................8

Rensningsanlæg................................................................................................................................................9

Lokale effekter................................................................................................................................................11

Konklusion......................................................................................................................................................12

Kildefortegnelse.............................................................................................................................................12

Side 1 af 13

IndledningMed dette teknologi projekt, vil vi undersøge vandskaderne der er sket på Marielyst området. Der vil senere i rapporten blive beskrevet hvilke midler der kan anvendes, for at forbedre deres situation, hvem der er blevet ramt hårdest af skandalen, og samtidig hvor mange penge der er blevet spildt ved faldet af besøgende gæster og turister.

Naturen kan og skal ikke kunne kontrolleres. Når dette er blevet sagt, kan men i stedet forbedre forholdene ved at lære af de skader de er blevet ramt af, og hvordan man kan forbygge for sådanne naturfænomener, der rammer hårdt ned på steder som Marielyst, der mister meget mere end tilgængelige veje, men også alle deres penge af de tilrejsende. De bruger i stedet deres penge på at udrette skaderne, for igen at drive deres firma som før.

Der vil altid være en årsag til at dette sker, så derfor er det et emne der vil blive gået i dybden med, - for at kunne forklare hvorfor sådanne situationer kan finde sted.

Løsninger er ikke noget der bare kommer til én, derfor vil vi lave beregninger og forske i besvarelsen på deres problem. Alle muligheder for løsninger står åbne, bare alle midlerne til hændelserne er tilgængelige for de udsatte af vandskaden.

Side 2 af 13

Beskrivelse af problemet - årsager/virkningerRegnvand er i det store hele ikke problemet, det er grunden vi står på, som ikke kan optage den alt for store mængde vand der styrter ned.

Dette er et problem, hvorved der følger flere med hen ad vejen.

Vandet kan ikke komme ned i jorden til grundvandet, og derfor lagres det som en lille sø på f.eks. ens græsplane. Dette medfører for meget vand til planterne normalt optager, så der kommer mere vand op i alle slags planter der senere vil gå til og forrådne, på grund af for meget vand. Det samme sker med markerne der er beplantet, som vil optage for meget vand, og derved blive tungere. Det vil gøre afgrøderne ubrugelige, da procentdelen af vand er for høj. Det vil sige de hverken kan høstes, - fordi de buer(hænger) nedad, eller anvendes til madforbrug og meles, - procentdelen af vandet giver kornet en forkert konsistens, og kan ej anvendes.

Problemformulering:Hvordan kan vi forhindre, medfølgerne af massive regnmængder i området ved Marielyst by?

MiljøanalyseMEKA-analysen står for:

M: Materiale

E: Energi

K: Kemikalier

A: Andet

Der er mange materialer der skal nævnes, når man snakker om vandskader. Der er både de materialer der bliver beskadiget, fugtige, og dem der bukker under for den enorme kraft af vandmassen. Dertil materialer til helbredelse af skaderne, eller for den sags skyld forebyggelse af vandskader. Husene nu til dags er lavet af mursten, og er derfor blevet mere robuste og standhaftige. Men i et tilfælde som Marielyst sommerferie området, er der samtidig mange sommerhuse der er opbygget af træelementer. Især materialet træ er nemt modtagelig for fugt og vandindtagelse, og er der kontakt mellem træ og vand i for langt tid, går træet i forrådnelse, og til sidst bliver det nedbrudt, og de bærende elementer går tabt. For at kunne forebygge dette problem, kan der blive lavet nye konstruktioner af huse, med andre elementer end træet. Dertil er

Side 3 af 13

almindelige huse bygget op af mursten, og er derved mere end dobbelt så praktiske, og meget stærkere og stå imod de naturlige

VandprøveDa vi var ude på pumpestationen, tog vi nogle vandprøver i deres vandkanal.

Stoffer vi skulle anvise med forsøgende af vandet var: ammoniak (NH4), fosfat (PO4-P) og Nitrat (NO3),

Vandet skulle bruges til de vandprøver vi lavede tilbage på skolen. Til forsøget skulle vi anvise de forskellige stoffer i vandet, og mængden af stoffet samtidig.

Vores resultater kan aflæses på de nedestående billeder af de forskellige forsøg:

For at samligne vandprøven med vand fra andre steder, fandt vi en vandprøve fra en golfsø, som var blevet målt til 0,15 mg/L hvilket er meget lavere end vores vandprøve som blev målt til 0,7 mg/L (phosphat). I rapporten blev der nævnt at golf søen havde en god forureningsgrad og der blev givet udtryk for at højere phosphat indhold ikke er godt. Dette betyder at phosphat indholdet i vores vandprøve ikke er godt og vandet er lettere forurenet.

Side 4 af 13

Forsikringsselvskaber Forsikringsselskaberne er meget specifikke med dækningen af vandskader, da det hurtigt kan blive til store omkostninger til reparation af vandskader. Derfor har forsikringsselskaberne skrevet op på deres hjemmesider, hvilke skader de dækker ved de forskellige naturfænomener. Forsikringen dækker vandskader som resultat af skybrud men ikke vandskader der er opstået af oversvømmelse fra sø, å/flod eller hav.

Her er hvad de forskellige forsikringsselskaber skriver om vandskader:

Tryg1

Forsikringen dækker:

som følge af, at nedbør kommer ind gennem utætheder eller åbninger, når skaden er en umiddelbar følge af en pludselig skade på bygningen

ved oversvømmelse som følge af voldsomt skybrud eller tøbrud, når vandet ikke får normalt afløb

Forsikringer dækker ikke:

ved skader på genstande udenfor bygninger

ved skader, der skyldes, at sikrede har forsømt at rense afløb

ved skader som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb, med mindre skaden skyldes et umiddelbart forudgående voldsomt sky- eller tøbrud

Alka2

Forsikringen dækker:

ved direkte skadet forsaget af vand, samt beholdere eller akvarier med mere indhold ind 20 liter.

Storm skader (mindst 17,2 m/sek) Voldsomt sky- eller tøbrud hvor vand ikke får normalt afløb og derfor oversvømmer

bygningen (tøbrud betegnes som en temperatur stigning fra -10 til 10 grader celcius)

1

2

Side 5 af 13

Forsikringen dækker ikke:

Dryp eller udsivning Opstigning af grundvand eller kloakvand, samt vand fra tagrender, altaner og nedløbsrør Som følge af nedbør, som trænger igennem utætheder og åbninger der ikke er en

umiddelbar følge af stormen på bygningen. Der skyldes af helt eller delvis tilstoppede eller tilfrosne tagrender, skotrender, nedløbsrør

og kloakledninger Skade som følge af stormflod, oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb

GF-forsikring3

Forsikringen dækker:

Vand, olie og kølevæske, der pludselig og uforudset strømmer ud fra sædvanlige faste installationer og akvarier. Endvidere fra andre beholdere med et rumindhold på 20 liter eller derover. Vand, der under voldsomt skybrud eller voldsomt tøbrud ikke kan få normalt afløb, og derfor oversvømmer forsikringsstedet eller stiger op gennem afløbsledningerne.

Selskabet nævner ikke hvad de ikke dækker, men ud fra det de skriver kan man udelukke, f.eks. dækning af stormflods- og oversvømmelsesskader da det ikke nævnes i ovenstående tekst.

LøsningerFørste løsning nedestående, er en løsning der er blevet udført. Teksten derefter er løsninger vi er kommet op med, som muligvis kan virke som en god løsning på problemer med vandskader.

65 af hjemmeværnets soldater blev fordelt på 2 steder i perioden med Marielyst oversvømmelsen i midten af August måned. De kæmpede imod den store mængde vand ovenfra, fra jorden og samtidig fra havet. De fyldte 3000 sække med sand, og skabte en dæmning på Marielyst, så Nord kanalen bliver forhindret at gå over dens bredder igen. Der bliver udtalt at trætte soldater bliver erstattet med nye, og om nødvendigvis vil hjemmeværnets soldater fra Sjælland blive sendt ned for at hjælpe.

3 http://www.gf-forsikring.dk/Ny-kunde/Indbo/~/media/Produkter/Betingelser/Hus_skema_042011.pdf

Side 6 af 13

Vores løsninger:

#1

Placerer alle huse på en beton platform, ca. 1 meter over jordens overflade. Således ved oversvømmelse, vil der ikke komme fugt i husenes materialer, og mange vil slippe for betaling af skader. Der er både gode og dårlige ting ved denne løsning. Det gode består i mindre vandskader i fundamentet af husende. Det dårlige er flere penge til byggefasen af huset. Brugeren skal selv betale for beton platformen, og derved er det ikke alle der er interesseret i denne ide. Samtidig er det ikke alle der kan lide konceptet af en trappe op til hoveddøren, som bare vil kunne gå direkte hen til døren.

#2

En mere alternativ løsning, kan være et samarbejde med en forsker, som kan udvikle vores ide, med en vandafvisende materiale på husenes 4 facader, samt bunden huset er opbygget på.

Marielyst fortidenDet er ikke første gang Marielyst står under vande. Der bliver beskrevet en voldsom tid for Marielyst på en hjemmeside vi har undersøgt. Den beskriver en kraftig storm, som fik Marielyst, og mange andre steder på Lolland/Falster, oversvømmet bl.a. det opstår i november måned, 1872. det var en stormflod der satte ind over landet, og selv huse og gårde blev skyllet væk. Alt i alt på bare Lolland/Falster omkom 80 mennesker, og mange andre skadet. Et øjenvidende måtte søge tilflugt på gårdens kostald loft, og blev der med familien, indtil klokken 14:00 næste dag, hvor en af naboerne kom sejlende og tog dem med.

Side 7 af 13

Visualisering af løsning 1

Senere i 1873 gennemførte regeringen en dige lov, som skabte mere sikre rammer om dige væsenet. Regeringen tilbød også at bygge et anlæg af et dige på 12 fods højde, - svarer til 365cm (3,65m), mellem Elkenøre og Gedser, som blev færdiggjort i 1875.

Vandstanden

Forskere har sagt de regner med vandstanden vil stige med 2 meter, på noget der ligner 100 år.

Hvis deres udtagelse finder sted, vil Lolland-Falster se således ud:

Med dette billede vil vi vise hvor meget af landet der egentlig vil forsvinde, og stå under vand, hvis hændelsen finder sted, som forskerene har beskrevet det.

Det vil betyde lokale effekter bliver negative, der vil blive mindre bekvemt boligområder, mere ”mast” samfund hvor alle bor tættere på hinanden. Der vil blive ændret på f.eks. Gedser-Rostück færgen og Rødby-Putgarden. Den nye tunnel der skal bygges skal de tage højde for vandstanden ikke skal ”overtage” tunellen, og oversvømme vejen mellem Tyskland og Danmark.

Der vil blive færre arbejdspladser hernede, og pga. det vil mange flytte til et Sjælland, Jylland eller Fyn, da deres landsdele er placeret højere oppe i forhold til vandstanden.

Side 8 af 13

RensningsanlægKilde: Biologibogen, http://www.miljoerejsen.dk/wm142741

For at undgå at søer og vandløb belastes med gødningssalte og organisk stof har man siden 1950’erne renset husspildevand. Ved rensningen fjernes indholdet af organisk stof og gødningssalte.

Vandet bliver renset på 3 forskellige måder:

- Mekanisk, som fjerner alle faste ting som fx slam, sand og småting- Biologisk, som fjerner organisk stof samt ammonium og nitrat. Ammonium og nitrat er gødningsstoffer

der bruges i landbruget.- Kemisk, som fjerner eventuelle tungmetaller og organiske stoffer, bl.a. fosfat.

Følgende er miljørejsen.dk’s beskrivelse af de 3 forskellige metoder/faser samt efterklaring og resultat:

Mekanisk rensning

Når vandet fra byens kloakker kommer frem til rensningsanlægget, løber det først gennem nogle store riste, der tilbageholder alle større partikler. Ristene renses med skrabere, som skraber partiklerne af ristene over i nogle containere, så affaldet kan køres til en losseplads. Spildevandet føres videre til en todelt beholder med sand- og fedtfang. I den ene side af beholderen blæses der luft op. Sand og lignende partikler synker til bunds. Herfra suges de væk og fjernes. I den anden side holdes vandet i ro, så fedtpartiklerne kan flyde op til vandoverfladen. Herfra fjernes de og pumpes over i rådnetanken.

Biologisk rensning

I de næste tanke foregår den biologiske rensning. Her hjælper nogle levende organismer – bakterier – med rensningen. Derfor taler man om biologisk rensning.

Først blæses luft gennem tanken. Bakterier i tanken ”spiser” en stor del af de organiske stoffer i spildevandet. Affaldet efter bakteriernes aktivitet er almindeligt vand og den ufarlige luftart kuldioxid. Herefter sørger nogle andre bakterier for, at såkaldt ammonium og nitrat i vandet omdannes til luftarten nitrogen, der ikke er skadelig. Ammonium og nitrat er gødningsstoffer, der bruges i landbruget. Hvis de kommer ud i fjorden sammen med spildevandet, vil algerne i fjorden vokse kraftigt, og der vil opstå iltsvind.

Kemisk rensningSpildevandet føres nu videre til nye tanke, hvor man skal lave den såkaldte kemiske rensning. Her tilfører man et kemikalie til vandet. Der sker en kemisk reaktion i tanken, som medfører at fosfat i vandet danner et nyt stof, der falder til bunds i tanken, så man kan skrabe det væk og sende det videre til en rådnetank. Fosfat er et gødningsstof. Hvis det kommer ud i fjorden sammen med spildevandet, vil algerne i fjorden vokse kraftigt. Når algerne dør og rådner, opbruger de ilten i fjorden, så der ikke er ilt nok til fiskene. Det kaldes iltsvind

Side 9 af 13

Efterklaring

Vandet føres nu over i efterklaringstanken. Her bundfældes bakterier og organisk stof. Størstedelen af slammet føres til rådnetanken, mens en del føres tilbage til de biologiske tanke, så bakterierne i slammet kan arbejde videre med den biologiske rensning.

Rådnetankene

I rådnetankene udvikler slammet nogle gasarter, der kan brændes af i en motor, som laver strøm til renseanlægget. Til sidst tørres slammet fra rådnetankene, før det sendes til videre bearbejdning. Slammet kan laves om til sand til sandblæsning, eller det kan bruges ved fremstilling af isoleringsmateriale.

Resultat af rensningen

Ud af rensningen på rensningsanlægget får vi tre ting:

Rent vand, der ledes ud fjorden. Her indgår vandet igen i det naturlige kredsløb. Biogas, der kan bruges til at lave strøm og varme med. Slam, der kan bruges til sandblæsning og isolering af huse.

Side 10 af 13

Kort over Marielyst området

Lokale effekterOmråde: Marielyst

Ved store regnmængder kan der let ske oversvømmelser i området omkring Marielyst da området ligger meget lavt i forhold til havoverfladen. Det primære problem ved dette er at området er meget beboet af sommerhusgrunde.

Som det kan se på billedet til højre er sommerhusområdet langs hele kysten mod øst. Ud over at det dækker et stort område er bebyggelsen meget tæt, hvilket betyder at der er flere sommerhuse i farezonen. Et andet problem ved geografien er at kystlinjen er højere end resten af området pga. det falsterske dige. Dette kan medføre til en ophobning af vand ved kystlinjen da den naturlige geografi gør at området bliver lavere mod kysten, men pga. det unaturlige dige kan det skabe ophobningen.

Dette gør at der skal større tryk på dræningen når der kommer store regnmængder. Ved tilfældet her i sommers var alle pumper i hele lokalområdet så overbelastet at de ikke kunne pumpe vandet væk, og derved skabte oversvømmelse.

Effekterne af disse store regnmængder er derfor og som sagt oversvømmelser bl.a. Mange af disse sommerhuse er lavet af træ og kan derfor let blive beskadiget af fugt. Det vil kræve større reparationer for at gøre skaden god igen. Når alle disse sommerhuse bliver beskadiget af vand, bliver beboerne nød til at forlade huset, og det koster dyrt for sommerhusudlejerne. På den måde har vandmængder også en økonomisk effekt på området da sommerhusene ikke kan blive udlejet når der er oversvømmelser i området. Det rammer ikke kun sommerhusudlejerne da butikkerne i Marielyst by er afhængig af de turister som er i området. Det betyder at hele lokalområdet bliver ramt økonomisk

Opsummering:

Lokale effekter:

Oversvømmelse Fugtskader Mindre turisme

Side 11 af 13

Økonomisk nedgang

Konklusion

Når husene hæves sænkes risikoen for vandskader i sommerhusene, og vi kan konkludere at det er den bedste løsning med hensyn til at undgå fugtskader. Til gengæld forhindrer det ikke oversvømmelser i området og, ved at hæve boligerne kan man enten blive indenfor i sit sommerhus indtil at vandet forsvinder eller man kan vælge og tage hjem. Det fleste vælger det sidst nævnte og det hjælper derved ikke på problemet med forsvindende turister ved oversvømmelser. Vores alternative løsningen vil formentlig i teorien virke men det findes ikke i øjeblikket til masseproduktion og desuden har det samme effekt som den første løsning. Turisterne vil stadig tage hjem når haven og vejene til deres sommerhuse er oversvømmede. Med vores vandprøve kan vi også konkludere at området nede ved Sydfalster har et forholdsvis højt indhold af phosphat, hvilket skyldes de store regnmængder som har skyllet markernes gødning ud i åer og vandløb. Dette problem løser renseanlæggene på Falster, som beskrevet og det gør at naturen i bliver skadet over længere sigt.

KildefortegnelseHjemmesider:

http://krigeren.dk/hjemmevaernssoldater-kaemper-mod-oversv%C3%B8mmelser-pa-lolland-falster/

http://www.detfalsterskedigelag.dk/historie.htm

http://www.tryg.dk/netinsurance01/notes.do?uniklink=PFaktaIndboGrundDaekningerVandskade

http://www.alka.dk/Privat/Forsikringer/Husforsikring/~/media//Dokumenter/Betingelser/Hent-Betingelser/AH_03_indd

http://www.miljoerejsen.dk/wm142741

http://www.gf-forsikring.dk/Ny-kunde/Indbo/~/media/Produkter/Betingelser/Hus_skema_042011.pdf

Bøger:

- Biologibogen: Biologi C

Side 12 af 13