Merete Labriola E-mail Merlab@rm · Merete Labriola. E-mail [email protected] + At stå uden for arbejdsmarkedet..-Betyder ikke bare tab af indkomst, men også tab af formelle og uformelle

+

Arbejdsrettet rehabilitering –

nye boller pa

gammel suppe eller en radikal anderledes made at arbejde pa?

Merete LabriolaE-mail [email protected]

+ At stå

uden for arbejdsmarkedet..

-

Betyder ikke bare tab af indkomst, men også

tab af formelle og uformelle personlige relationer, tab af netværk og fællesskab, og dermed tab af oplevelsen af tilhørssted både fysisk og psykisk.

-

Ligeledes kan det give tab af struktur på

hverdagen i form af tid og sted.

-

Det betyder også

tab af status, prestige og anerkendelse.

-

Sygdomsrelateret marginalisering fra arbejde medfører tab af belønning og mening og ikke mindst social legitimitet i vores liv.

+

Alt i alt bidrager arbejdet til vores velbefindende og arbejdet fungerer i mange sammenhænge som en væsentlig-

om ikke dén væsentligste enkeltstående-

socialt

integrerende faktor i samfundet.

+I arbejde

Barndom

+I arbejde

Barndom

Personlighed

+I arbejde

Barndom

Livsstil

Personlighed

+I arbejde

Barndom

Livsstil

Udannelse

Personlighed

+I arbejde

Barndom

Livsstil

Udannelse

Hverdagsliv

Personlighed

+I arbejde

Barndom

Livsstil

Arbejdsmiljø

Udannelse

Hverdagsliv

Personlighed

+I arbejde

Barndom

Livsstil

Arbejdsmiljø

Udannelse

Helbred

Hverdagsliv

Personlighed

+I arbejde

Barndom

Livsstil

Arbejdsmiljø

Udannelse

Helbred

Hverdagsliv

Personlighed

Mobning

+Sygefravær/fravær

+ I traditionel behandlingen fokuseres der meget på sygdomsaktivitet som en klinisk udfordring (Crockatt 2009).

Dette er særlig problematisk, da mange sygdomme ofte berører enkeltpersoner i deres bedste arbejdsår

Vi er således nødt til at rette fokus mere mod patienternes erhvervsmæssige muligheder i patientbehandlingen.

Ud fra dette tags udgangspunkt i national og international forskning om faktorer der fremmer tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygefravær, med afsæt i arbejdsrettet rehabilitering.

+ Begrebet tilbagevenden til arbejde (TTA) – ”Return to work”

-

benyttes ofte i litteraturen i og udenfor Danmark, når emnet på

forskellig vis handler om hvordan mennesker med langtidssygefravær kan vende tilbage i arbejde.

I Danmark sker det ofte uden en klar definition af, hvad begrebet egentlig dækker.

Debatten er desværre også

ofte uden fokus på, hvordan

begrebet adskiller sig fra andre begreber så

som fx

arbejdsrehabilitering, revalidering og arbejdsrettet

rehabilitering.

Men forståelsen af intervention udgør et essentielt vilkår for, hvordan den sygemeldtes situation accepteres og inkorporeres i strategier for tilbagevenden til arbejdslivet.

+ Arbejdsrettet rehabilitering

“Arbejdsrettet

rehabilitering er en tidsafgrænset, planlagt proces med klare mål og virkemidler, hvor flere aktører samarbejder om at give nødvendig assistance til en borgers egen indsats for at opnå

bedst mulig funktionsevne,

selvstændighed og deltagelse i arbejdslivet og samfundet”.

Kilde: kap

13, Arbejdsrettet

rehabilitering

fra teori til praksisJørgen

Jørgen Kilsgaard

og Merete Labriola

i

Lærebog i arbejdsmiljø, Munksgaard 2011

+ Arbejdsrettet rehabilitering indeholder bla

En planlagt proces

med klare mål forudsætter en systematisk tilgang med velbeskrevne virkemidler

Tidsafgrænset, henfører til, at indsatsens målsætning skal søges opnået indenfor en afgrænset tidsperiode. Når flere aktører skal samarbejde i en proces, kan flere former overvejes.

Tværfagligt samarbejde vurderes at være den form der egner sig bedst når komplekse opgaver skal koordineres.

+

I formuleringen nødvendig assistance

ligger, at indsatsen skal være tilstrækkelig til at nå

den fastlagte målsætning og ikke

nødvendigvis indeholde alt hvad der findes

Fokus på

den sygemeldtes egen indsats

ligger op til at anvende ”coaching”

principperne frem for den traditionelle

sundhedsrådgivning. Den sygemeldte skal således assisteres til at komme med egne løsninger.

+Funktionsevnebegrebet er centralt.

Den traditionelle sygdomsorienterede model, hvor indsatsen tager udgangspunkt i kausal behandling af patoanatomiske/ patofysiologiske årsager, skal således ikke anvendes isoleret.

I stedet fokuseres fra start på

funktionsevne og funktionsevnebegrænsninger som eventuelle smerter medfører, samt de ressourcer den sygemeldte og omgivelserne besidder til at nå

en fælles målsætning, -

her

deltagelse i arbejdslivet.

+ At arbejde med rehabilitering på

denne måde kan være udfordrende, specielt for sundhedsfagligt personale.

På

den anden side udfordrer definitionen også

fagpersoner, der har tradition for at arbejde med genoptræning og rehabilitering.

Samtidig forudsættes det også, at arbejdspladsen og social- og sundhedssektoren er i stand til at skabe en fælles

forståelse omkring og med den sygemeldte, der linker deres handlinger og faciliterer tilbagevenden til arbejdet, som en proces med tilknytningen til arbejdspladsen, som en vigtig enkeltfaktor.

+ Koordinering?

+ Typiske forskelle imellem flerfagligt og tværfagligt samarbejde (inspireret af Ester Cotton).

Område Flerfagligt samarbejde (multidisciplinary collaboration)

Tværfagligt samarbejde (interdisciplinarary collaboration)

Problemstilling Relativt afgrænset og klart defineret Kompleks og ugennemskuelig

Mål Hver faggruppe har egne mål for indsats. 

Klient/patient inddrages ikke i målsætning

Der anvendes fælles målsætning. 

Klient/patient inddrages aktivt i 

målsætningen.

Opgaver Kan deles op i enkelt opgaver, som derefter 

kan fordeles og løses separat.

Sammensatte, de enkelte opgaver indvirker 

på

hinanden og kan ikke adskilles.

Kompetence Enkelte delopgave kræver forskellige 

kompetencerKompetence direkte ift. delopgaverFormel kompetence vigtig

Forskellige kompetencer nødvendige for at få

en bred vurdering på

”tværs”Ofte overlappende kompetencerFokus på

helhed, sammenhæng, dynamik.Reel kompetence vigtig

Roller Klart defineredeKnytter sig til afgrænsende opgaver

Fleksible, jvnf. overlappende kompetence

Sprog Teammedlemmer betjener sig af eget 

fagsprog

Fælles sprog nødvendigt

Rutiner og arbejdsmåder Faste, standardiserede, regelbundne Fleksible, variable og tilpasset den enkelte 

opgave.

Organisering Hierarkisk, relateret til kompetenceniveau.Rekvirering af tjeneste fra anden faggruppe 

anvendes ofte 

Flad struktur relateret til ligeværdighedTjeneste rekvireres ikke.

Evaluering af  målopnåelse Foregår for hver enkelt faggruppe Evaluering af fælles målsætning. 

+

Hvorvidt den ene samarbejdsform er mere velegnet end den anden, afhænger af kompleksiteten af den opgave, der skal løses.

Formen vil være afhængig af konteksten og med hyppige overlap imellem de forskellige samarbejdsformer.

Det bør dog understreges, at både flerfaglig, men specielt tværfaglig samarbejde forudsætter kendskab til og forståelse af hinandens arbejdsmetoder og teorigrundlag, men også

stiller

udvidede krav til fagpersonernes

personlige kompetencer,

herunder refleksive og samarbejdsegenskaber.

+Evidens for tværfaglig rehabiliteringsindsats

Der er flere undersøgelser, der peger på

at en flerfaglig rehabiliteringsindsats (multidisciplinary

rehabilitation)

overfor specielt længerevarende bevægeapperats problemer er effektiv, specielt når der inddrages indsats på

den sygemeldtes arbejdsplads.

Her indarbejdes diagnostik, behandling og genoptræning af de helbredsmæssige problemer, samtidig med en indsats rettet mod personlige og omgivelsesmæssige faktorer, eksempelvis psykosociale problemer og fastholdelse af personens relation til arbejdspladsen/arbejdsmarkedet. Diagnostik, behandling og genoptræning indgår derfor som selvstændige delelementer i den samlede rehabiliteringsindsats.

+At krydse sektorgrænser

For at optimerer arbejdsrettet

rehabilitering, forudsættes et indgående

samarbejde med alle interessenter (den sygemeldte, kommunen, arbejdspladsen, egen læge, øvrige behandlere, fagforening, mfl.). Fx opstår udfordringen, når en patient/borger krydser grænserne imellem specialer og sektorer.

I disse tilfælde bliver også

kvalitetsudvikling af periferydelser som

kommunikation, koordination og kontinuitet vigtige.

Kvalitetsbrist i et forløb kan ofte være relateret til overgangen imellem de enkelte instanser eksempelvis imellem primær-

og

sekundærsektoren, socialsektoren og patientens arbejdssted.

På

trods af disse kendsgerninger har der ikke hidtil ikke været

tradition for at beskrive indsatsen på

tværs af sektorerne. Dette er især

et problem i længerevarende sygdomsforløb, hvor patienten/borgeren kommer i kontakt med mange aktører, og oplever rollen som både patient, klient og sygemeldt medarbejder samtidig med at være en privatperson, der for en tid ikke kan opfylde de krav, som omverdenen stiller.

+ Model for processer i arbejdsrettet rehabilitering

+Troen på

egen formåen i tre

grupperN

mean

95% CI for mean

I arbejde

5266

82.9

(82.5 -

83.2)

Sygemeldt

ved start 104 75.1

(71.2 -

79.0)

Sygemeldt

>2

uger

I opfølgnings 930

82.9

(82.0 -

83.8)

+

01/06/11Folketinget 25. april 2009 32

”Overlevelse” blandt tilbagevendte og personer uden sygefravær