-
ARBEJ DERHISTORIE 38
MEDDELELSER OM FORSKNING I ARBEJDERBEVGELSENS HISTORIE OKTOBER
1991- udgivet af Selskabet til Forskning i
ArbejderbevgelsensHistorie, Rejsbygade 1, 1759 Kben-havn V, tlf. 31
24 15 22 - Redaktion: Gerd Callesen, 'Ibglgrdsvej341 st.tv., 3050
Humlebk, 4219 15 94; Niels Ole Hjstrup Jensen, Maglehjen2, 4320
Lejre, 42 38 12 48; Anne-Lise Walsted,Arbejdermuseet, Rmersgade22,
1362 Kbenhavn K, 33 93 33 88. Kr. 100 for ikke-mdl., kr. 70for mdl.
- Sats: Werks Fotosats A/S - 'Il'ykzWerks Offset - ISSN 0107-8461.
Udgives med stttefra Statens Humanistiske Forskningsrd.Articles
appearing in this journal are annotated andindexed in HISTORICAL
ABSTRACTS
Indholdsfortegnelse
Artikler
Paul Rhrig: At hvlve en hjereHimmel- om Hjalmar Gammelgaard . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Lars Olsson: Den gyldne flue . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . 14
Dorte Salskov-Iversen: Det kollektive overenskomstsystemog
lnfaststtelse i Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . 22
Thomas Kjr Jensen og Bo Sby Kristensen: Marx, overgangsteori . .
37
Michael Klos: De tyske arbejderkvinder og verdenskrigen 1914-18
. . . . 49
Debat
Flemming Hemmersam: Samlingen for arbejderminder, -
traditionerog -kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Bogomtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . 104
Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . 108Seminarer - tidsskrifter/rbger1990/91
- invitation til arbejder-kulturseminar 1992 - afhandlinger under
udarbejdelse
Indeks for m: 1-15jindes 1'nr 16, form: 16-30 i nr 31.
Forsidebillede: Hjalmar Gammelgaard p talerstolen ved et
DUI-stvne i Sve-rige. Paul artikel ... at hvlve en hjerehimmel over
arbejdernes liv ogstrben fortllerom Hjalmar Gammelgaards
betydningfor dansk arbejderop-lysning.Foto hos ABA.
-
Paul Rhn'g
... at hvlve en hjere himmel over arbejderensliv og strben - Om
Hjalmar Gammelgaard,en betydelig skikkelse inden for dansk
arbejderoplysning, hans liv og virke
Hjalmar Gammelgaard (1880-1956) var fra 1930 til 1949Roskilde
hjskolesfrsteforstander efter at skolen var blevetovertaget af
arbejderbevgelsenHans indsats var benbartbetydelig,og han
prgedesvel lrere som elever p skolen,det fremgrtydeligt,nr man mder
elever fra den tid. I ar-tiklen ses han gennem udenlandske briller
af en fagkollegamed en tilsvarende forankring i den
socialdemokratiske ar-
bejderbevgelse.
Det var uundgeligt,at den danske uddannelseshistories og de
strste dan-ske pdagogers mestervrk - folkehjskolen - efter anden
verdenskrigkom ud i en alvorlig kn'se. Det klmne forudses, at
landbefolkningen, derhidtil nsten som den eneste befolkningsgruppe
havde stet bag komplek-set af frie skoler, d.v.s.
folkehjskolen,friskolen og efterskolen, snart villeblive ftalligog
have en forholdsvis ringe indflydelse. En tid lang havde mankunnet
tage brodden af argumentet om, at Grundtvig havde nsket en skolefor
hele folket ved at ppege,at bnder og husmnd til syvende og
sidstudgjorde befolkningens flertal. Men en skole, der kun var for
et mindretal i
befolkningen, kunne ikke lngere gre sig fortjent til navnet
folkehjskole.1Det ligner nrmest et mirakel, at nsten hele den
danske befolkning p
meget kort tid, ca. i lbet af 60'erne, tog
folkehjskoleinstitutionentil sig. I70,erne kunne man p alle danske
hjskoler f at vide, at eleverne udgjordeen meget broget forsamling,
at de kom svel fra by som fra land, og at ungelandmnd nsten var
blevet en sjldenhed.I stedet for den tilbagegang,man havde frygtet,
var der en stt stigning i elev- og deltagertallet. En afg-rende
faktor i denne udvikling var oprettelsen af
Hjskolernessekretariatsom et centralt informations- og
koordinationsorgan samt den reklamevirk-ning som de nyoprettede en-
til fire-ugers kurser havde.2
I denne sammenhng er arbejdernes integration, eller mangel p
samme,i folkehjskolevsenetoverordentligt kompliceret. P den ene
side oprette-des i 1910 den frste danske arbejderhjskolei Esbjerg p
den socialdemo-
2
-
kratiske redaktr I.P. Sundbos initiativ, og i 1929 kbte det
nystartede Arbej-dernes Oplysningsforbund Roskilde Hjskole, hvorved
den nste folkehj-skole for arbejdere kunne etableres, men p den
anden side fremgik det afGnmdtvig-kongressen i Kln i 1988, at der
stadig er en klft mellem den
grundtvigianske hjskolebevgelse og arbejderklassens
organisationer. Enkvindelig forbundssekretr fortalte om, at to
store danske forbund, der or-
ganiserer ufaglrte, gennem nogle r havde forsgt at samarbejde
med fol-kehjskolernefor at give deres medlemmer adgang til nye
uddannelsesmu-ligheder og skildrede de utrolige
forstelsesvanskeligheder,der optrder idenne forbindelse.3
Hvis man betragter den danske folkehjskoles hovedkendetegn,
nemligat der altid er tale om internatskoler, at der ikke gives
erhvervsmssigun-dervisning, og at der aldrig er tale om blot og bar
vidensformidling, s kanman med det samme indse, at der m opst en
konflikt med arbejderbev-gelsens traditioner, der jo altid har
satset p rationalisme, videnskabelighedog politisk eller faglig
skoling. I folkehjskolebevgelsenstidlige r havdeder ogs med den
Bjrnbak'ske linie (opkaldt efter bondelederen LarsBjrnbak)
eksisteret en rationalistisk og pragmatisk retning, der allerede
frWilhelm Liebknechts bermte foredrag Vian er magt - magt er
videnhavde lanceret parolen: Kundskab er magt og uvidenhed trldom.
Det,som Bjrnbak havde sat som ml for sine bondehjskoler,gav
_Liebknechtet helt rhundredes arbejderoplysning med p vejen. Men i
Danmark havdeden Bjrnbak'ske hjskoleretning ikke kunnet st
distancen, og den afGrundtvig og Kold inspirerede retning, der
viste sig at blive den sejrende,forkastede de
rationalistisk-pragmatiske bondehjskolers ml som ren ogskr
materialisme, mens Bjrnbak-tilhngernehnligtspurgte den ndeli-ge
vkkelses folkehjskoler,hvad nd men i grunden var for noget.4
Set ud fra deres principielle holdninger havde det nppe vret
muligt atfinde berringspunktermellem den materialistisk indstillede
arbejderbev-gelse og den ndeligtforpligtede grundtvigianske
folkehjskolebevgel-se, hvis ikke Bjrnbak, Brandes, Marx og den
videnskabelige holdning somen understrm havde fundet vej ind i den
sidstnvnte, og hvis ikke megenaf Grundtvigs og Kolds tankegang
havde fundet en skyggetilvrelse i arbej-derbevgelsen.Det er jo
forblffende, at Danmarks tre strste socialistiskeforfattere, Martin
Andersen Nex, Hans Scherg og Jeppe Aakjr ogshavde et nrt forhold
til grundtvigianismen.5 Det forklarer p den ene side,at
folkehjskolebevgelsenog arbejderbevgelsenhavde - og vel stadighar -
s store vanskeligheder med hinanden og p den anden side ofte komret
godt ud af det med hinanden. Denne eventuelle delvise identitet
mellemde to store folkebevgelserblev i hjere grad end hos nogen
anden person-iceret ved n person: Hjalmar Gammelgaard.
Da Gammelgaard, som var kontorchef i et leksikon- og
skolebogsforlagog udgiver af videnskabelige hndbger,skulle holde
foredrag om folkehj-skolens rolle i uddannelsessystemet for en
rvrdig forsamling af erfarnefolkeoplysere, indledte han beskedent,
og mske lidt kkt: Jeg har aldrigvret elev p en hjskole.S
-
Hvis man i dag lser dette foredrag fra 1926, overraskes man af
en besyn-derlig sammenstilling: Denne i statskundskab,
nationalkonomi, sociologiog statistik s velbevandrede forsker
udtrykker sig samtidig p basis af dendatidige
hjskoleverdenstankegang og flelsesmssigeindstilling. Han hav-de
studeret nationalkonomi og statsvidenskab, men havde s at sige
fetGrundtvigs og Christen Kolds forestillinger ind med
modermlken.
Hjalmar Gammelgaard, som er fdt i 1880, var sn af en
friskolelrer, ogdet var dengang ensbetydende med at vokse op i et
udelukkende grundt-vig-koldsk milj.Som friskolelrer mtte man have
en bestemt indre over-bevisning og ptagesig en ny livsstil, som
indebar, at man mtte affinde sigmed fattigdom og ijendth'ghed fra
omgivelserne. I sin dejlige beretning omsin ungdom7fortller
Gammelgaard, hvordan hans far blev ansat som l-rer p en lille
friskole, som i 1872 var blevet oprettet af ca.12 bnder i Gislevnr
Ryslinge, hvor ogs den frste frie valgmenighed dannedes, og
hvorChristen Kold oprettede de frste friskoler. De andre bnder i
omrdet an-s hans ansttelse for at vre et brud p skik og brug og
dermed rent kt-teri. En af de lokale spidser fortalte dengang, 'at
han ikke havde lukket et
je i tre ntter af bar rgrelse, og en anden skal have fortalt
enhver, dergad hre p ham, at man burde brnde det mj af. Dette
refererer i vrigttil den i 'lyskland udbredte, men fejlagtige,
opfattelse, at forholdene for ud-bredelsen af folkehjskolerog
friskoler var s gode, at Grundtvigs storarte-de ideer, i modstning
til, hvad tilfldet var i Tyskland, meget let kunnegennemfres i
Danmark. Har man denne opfattelse, kan det skyldes, atman glemmer,
at ogsi Danmark var kirken, staten og konservative kredse
isamfundet modstandere af folkeoplysningen. Men der blev her kmpet
forden med en entusiasme og styrke, som ikke kendtes i Tyskland.
Samtidig vardet nemlig en kamp for forget demokrati, og derfor hrte
folkehjskolen isidste ende til blandt den demokratiske tidsalders
moralske og politiskesejrherrer. Hjalmar Gammelgaard voksede alts
op i et sdant radikalt mil-
j, som dog ogs,i gte grundtvigiansk nd, havde et bredt
flelsesmssigtgrundlag, nemlig fllessang,samtale, krlighedog andre
former for flles-skab, som er grundelementerne i det flles
familieliv og i lokalsamfundet.
Den frste biografisk dokumenterede kontakt med den anden store
fol-
kebevgelse,arbejdernes, k Gammelgaard i den socialistiske
studenter-gruppe Catiljna, hvis mder han deltog i.8 Det fremgrikke
af de offentlig-gjorte biografiske oplysninger, om han allerede fra
det tidspunkt, eller frstsenere, identificerede sig med
arbejderbevgelsen,og navnlig med hensyntil oplysninger om parti- og
organisationsmedlemskab er man overordentligtilbageholdende. Det
ligger i hvert fald fast, at Gammelgaard fra begyndel-sen af
20,erne var p arbejderbevgelsensside og arbejdede ud fra dens
fo-restilljnger.
I vrigt var det ad omveje, at Gammelgaard kom i gang med et
universi-tetsstudium. Efter at han i en meget ung alder var blevet
malersvend, iikhans lselyst ham meget snart til at sge ind p et
lrerseminarium, hvorhan i 1901 aflagde eksamen. I to r fulgte han i
sin fars fodspor som friskole-lrer, hvilket gav ham en fornemmelse
af ikke at vre srliggod til at un-
),i
4 '
-
dervise brn, hvorefter han gik p studenterkursus. Fra 1904
studerede hanfrst filosofi, dernst statsvidenskab, d.v.s.
sociologi, konomi og statistik.Efter at have afsluttet sin eksamen
blev han frst medarbejder p og senereleder af et forlag, der udgav
hndbgeri konomi, sociologi og historisk sta-tistik - indtil han i
1930 blev forstander p Roskilde hjskole.
Fra 1920 havde Gammelgaard som bibeskftigelseundervist p
BorupsHjskole i Kbenhavn, der stadig er den eneste folkehjskolei
Danmark,hvor lrere og elever ikke bor p skolen, fordi skolen
oprindelig kun var til-tnkt kbenhavnske arbejdere, og derfor mtte
tilpasse sig deres srligeomstndigheder.Da AOF blev oprettet, gik
Gammelgaard ogs ind i dettearbejde og underviste fra 1925 p den
socialdemokratiske arbejderskole forfaglige tlidsfolk og var i
vinteren 1927-28 gstelrerp Roskilde hjskole.Han havde sledes en
bred erfaring med arbejdet p en folkehjskoleogmed at omgsmennesker,
noget der i forbindelse med hans rdder i detGrundtvig-Koldske milj
var et ideelt udgangspunkt for at ptagesig opga-ven som forstander
p Roskilde hjskole.
Borups Hjskole var det frste vellykkede forsg p at f storbyens
arbej-dere til at komme p en folkehjskole. P den forholdsvis lille
arbejderhj-skole i Esbjerg, der var oprettet p lokalt
socialdemokratisk initiativ i 1910,blev der undervist i
socialistiske ider ved hjlp af folkehjskolensmetoder,og
grundtvigianismens almenmenneskelige synsvinkel blev i hj grad
anlagt.Alligevel fik det af Thomas Bredsdorff oprindeligt
gennemfrte og af hanssn Morten Bredsdorff viderefrte forsg p at
bringe land og by sammen i
lrerstaben ved Roskilde Hjskoles start i 1930. Hjalmar
Gammelgaard ses lngst til venstre.
(ABA).
-
Roskildes store, smukke hjskole ingen vedvarende
gennemslagskraft. Dervar s mange vanskeligheder, at skolen i 1929
blev solgt til AOF, og der blevnu behov for at finde en forstander,
der kunne gre denne vigtige folkehj-skole til en hjrnesten i
arbejderoplysningen. Dette sikredes med valget afGammelgaard, og
man havde nu for mange r ud i fremtiden sikret sig, atder virkelig
blev tale om en folkehjskole,noget man fra 70'erne og fremef-ter
ikke kan sige er tilfldet.
Fra begyndelsen insisterede Gammelgaard p, at navnet Roskilde
Hj-skole ikke mtte laves om til arbejderhjskole,idet han nskede at
under-strege samhrighedenmed de andre folkehjskolerog ikke
forskellighedenfra dem, ja, han var endog overbevist om, at hans
skole mere end de andrevar i overensstemmelse med Grundtvigs
intentioner.
Den danske folkehjskolebevgelsehavde nemlig et - eller mske
enddato - problemer, som man ikke var meget for at diskutere. I
1955 blev detene af disse problemer formuleret af en
folkehjskolemandog kulturmini-ster i det i Danmark s hjt skattede
billedsprog:
I Ryslinge p Fyn - Gammelgaards fde - ligger ved siden af det
stateligeRyslinge Hjskole en lang, gul lnge, der udpeges som den
bygning, hvoriKr. Kold for ca. 100 r siden begyndte sin hjskole.P
denne bygning kunne man passende anbringe to mindetavler som
va-
rigt udtryk for de afgrende begivenheder i dansk
folkeoplysningshistorie,der er knyttet til dette sted. Den ene
kunne have flgendeindskrift:Her grundlagde Kr. Kold i 1851 den
danske bondehjskole,der fik sumdeligbetydning for den danske
bondestands udvikling fra almue tilfolk og som derigennem tik
afgrende virkning for hele det danske sam-fund.P den anden tavle
kunne ordene formes omtrent sledes:Her blev den
hjskoletraditiongrundlagt, der afsporede Grundtvigs
oprindelige tanke om hjskolensom borger-skolen for alle og som
dervedskabte den klft mellem hjskolenog alle uden for bondestanden,
som dersiden er gjort s mange ihrdige forsgp at sl bro over.9
Det kan ikke bestrides, at Grundtvigs id om en stor folkelig
hjskole i Sorikke svarede til en lille bondehjskole,men man m i
rimelighedens navnogssprge om, hvem der ville have siddet p
skolebnken ved siden af dei vadmel og trskostvler kldte bnder: I
hvert fald ikke borgerskabet, ogen egentlig arbejderklasse
eksisterede nppe nok i Danmark, og det er i v-rigt slet ikke
sikkert, at grdejemesbrn p deres side ville have siddet vedsiden af
arbejderne. Men Gammelgaard stillede sprgsmletom, hvorforman ikke
senere, under meget gunstigere betingelser, skabte
Grundtvigsstatsborger-folkehjskole.Og her er det man navnlig bliver
opmrksom pKolds srholdning.Han troede ikke nr s meget pGrundtvigs
demokra-tiske oplysningsidog var mindre interesseret i de nationale
sprgsml,somRdding kunne takke for sin oprettelse. Han var langt
mere interesseret ien moralsk-histelig vkkelse af den enkelte og
havde derfor styret bort fraGrundtvigs verdslige folkehjskoleidog i
retning af en mere kristeligt ori-enteret bondeskole. Det ville
ikke vre rigtigt at pst,at den danske hj-
6
-
skole var udprget kristelig - det var alene Indre Missions
srskoler, derkan betegnes sdan - men Grundtvigs elever, der i
hovedsagen var teologer,tog det for givet, at folkehjskolerneskulle
have et kristent grundsyn og rea-liserede ikke Grundtvigs
utvetydige krav om, at de skulle vre verdslige,fordi han mente, at
trossprgsmlog skole og politik var to helt forskelligeting.
Hvis man havde fet inddraget byernes borgerskab i
folkehjskolen,svar det, man dengang kaldte det nye gennembrud,
d.v.s. ateisme, darwinis-me, naturalisme, alt det som mange
hjskolefolk s som djvelens vrk,blevet inddraget. Og hvis det til ny
selvbevidstth vakte proletariat havdefet en strre indflydelse,
ville ogsfritnkerider og den materialistiske hi-storieopfattelse
vre blevet draget ind i hjskolebevgelsen.
Det gik ikke Grundtvigs id om at oprette et fllesnordisk
universitet i
Gteborg bedre end det gik den skaldte Sor-tanke: Det blev ikke
opret-tet. Hjskolebevgelsen havde etableret sig p et kristeligt og
nationaltgrundlag og ville sikkert have flt sig ilde berrt, hvis
man s at sige som
modvgt mod religistog nationalt snversyn havde oprettet en
universelttnkende videnskabelig institution i Gteborg.
Det var i hvert fald p nogenlunde denne mde, Gammelgaard
havdekunnet forklare den besynderlige omstndighed,at den
grundtvigianske be-vgelse ikke, da den selv var blevet stor og
strk, havde omsat Grundtvigsforestillinger om en folkelig og
videnskabelig hjskole til virkelighed. Og pden mde kan han, som jo
nu vil fre arbejderklassen og folkehjskolernesammen, med stor ret
hvde, at han stod for den gte grundtvigske tradi-tion.
Men hvis man nu vender sagen en ekstra gang og sprger om, hvad
dervar flles for de forskellige varianter inden for den danske
folkehjskole,hvad der er blevet stende, s mder man atter Christen
Kold og dennegang som den person, der muligvis styrede
folkehjskolen ind p den den-gang eneste rigtige kurs. Gammelgaard
har brugt et srdeles karakteristiskKold-citat om hans og de andre
skoler:
Paa Rdding kmper de for dansk nationalt Liv imod tysk Kultur,
ognaar den frst har sejret, saa er den Skoles Opgave fuldfrt. Paa
Hindholmkmper de for Bndernes Ret mod Herremndene, og naar Bnderne
erkommet ovenpaa, vil der ikke mere vre Brug for Hindholm
Hjskole.Men i min Skole kmper vi for Livet imod Dden, og den Kamp
maa bliveved, saalngeVerden eksisterer; altsaa er min Skole den
bedste.10
Det er betegnende, at Kold ikke ogs siger, at denne eller hin
skole km-per for demokratiet, og nr det er opnet,har man ikke
lngere brug forskolen. For det som hans skole kmper for, livet, er
tildels identisk meddemokratiet. Dden, som er alle ddeligeslod, kan
man jo ikke bekmpe,men det kan man derimod den dd der rammer nden,
interessen, ansvar-ligheden, krligheden og troen p noget ud over
det materielle. Kampenmod kirkens og statens autoritet i
ndeligeanliggender, virken for at vkkemenneskenes ndelige liv og
selvansvarlighed hrer sammen og er alle dedanske
folkehjskolersflles fundament. I denne forbindelse kan man, som
7
-
Grundtvig, hfte sig mest ved folkets frihed, eller, som Kold,
ved den en-kelte, men man grdog mere eller mindre ad den samme
vej.
Der findes to betydningsfulde udtalelser af Kold og Grundtvig,
som ogsGammelgaard hyppigt citerer, og som markerer de yderpunkter,
som helehjskoleidensspektrum befinder sig inden for: Jakob Knudsen
har fortalt,at Kold engang blev spurgt af en ung mand, hvad der for
ham var at lre phans skole. Kold bad s om at f den unge mands ur,
som denne med stolt-hed bar i sin vestelomme, han trak det op og
sagde, at han (ndeligt)villetrkke ham op p samme mde, sdan at han
ikke mere kunne g i st,hverken i dette liv eller i det nste.11
Denne anekdote fortlles i forskelligevariationer i litteraturen om
folkehjskolen.Og Grundtvig giver som svar,at han nsker at give
folket en dannelse og oplysning for livet, som vi kanf den
tydeligste forestilling om, nr vi sprger om, hvad medlemmerne afdet
folkelige statsrd (dvs. de rdgivendestnder) behver for at vre
de-res stilling voksne og deres hverv mgtige.12Det at vkke disse
ndeligekrfter i den enkelte og at spore disse krfter hen mod folket
og fllesska-bets vel- det er netop de vsentligeelementer i en
opdragelse til demokra-ti.
Hjalmar Gammelgaard var indirekte enig med Christen Kold og
direkteenig med Grundtvig i, at folkehjskolensid var nje knyttet
til den demo-kratiske id. Det bliver isr tydeligt, da han i oktober
1933 skal tale til enkreds af pdagoger og teologer om Skole og
Samfund13,og han i lyset affascismens udvikling i Europa hvder, at
de to udviklinglinjer, demokratiog diktatur, var i kamp p liv og
dd, og i denne kamp kan heller ikke sko-len tjene to herrer, men m
trffe en beslutning. Hvis demokratiet skal v-re andet end en
illusion, m det hvile p et solidt kulturelt fundament, hvil-ket
Grundtvig tidligt havde erkendt, og det indebrer, at skolen i
stedet forat terpe paratviden m arbejde p at give indsigt og
overblik, analyse ogsyntese, selvstndighedog dmmekraft, og den skal
ogs forankre demo-kratiet flelsesmssigt.Diktaturets skoleideal
kaldte han, og det var beteg-nende, at han brugte det tyske udtryk,
for Gleichsehaltung,og han appel-lerer til alle lrere om at stille
sig i spidsen for kampen og uddanne enslgt, der kan afvrge den
truende fare for at hundrede rs oplysningsar-bejde skal blive
delagt.P baggrund af en sdan tankegang var arbejderoplyseren
Gammelgaardselvflgeligheller ikke indstillet p at give plads til
nogen form for totalit-re tendenser p venstrefljen.Det var for
grundtvigianeren Gammelgaardhelt utnkeligt,at tro p en historisk
lovmssighed,som individet mttebje sig for, at tilsk'rive
handlingens love den samlede kollektivvilje,eller atgive et
politisk parti ret i, at det altid havde ret over for den enkelte.
Menogs den tendens, der navnlig gjorde sig gldende inden for
Socialdemo-kratiets og fagbevgelsensoplysningsarbejde til p den ene
side at koncen-trere sig om klassebevidstheden og p den anden side
tillidsmndenespraktiske funktioner, var for lidt for Gammelgaard.
Der skal flere dyder tilend klassebevidsthed og solidaritet for at
bygge en verden Op14skrev hanengang i Arbejderhjskolen.
8
-
Naturligvis kendte og forstod Gammelgaardarbejdernes og deres
organi-sationers behov. Efter de fem-mneders vinterkurser holdt man
p hanshjskolet- og to-ugers kurser for tlidsfolk, hvor de kunne
forberede ellervidereuddanne sig med henblik p deres arbejde p
virksomhederne. I ti rvar han formand for DUI, han var fra 1943
leder af det lokale frihedsrd, ogviede det sidste r af sit liv til
at fungere for regeringen som konsulent for
oplysningsarbejdet i de danske fngsler.Det er klart, at
Gammelgaard i sinegenskab af sociolog analyserede klasseforholdene,
han skrev prcise tek-ster om de datidige fabriksarbejderes
fremmedgrelse,han beskftigedesigmed arbejdslshedenog problemerne i
forbindelse med den demografiskeudvikling, han skrev en bog om
byerhvervenes situation og analyserede de
samfundsforandringer, der fandt sted p hans tid. Man skal alts
ikke seGammelgaard som en svrmerisk pdagog eller bljet idealist.
Men alli-gevel holdt han fast ved, at pdagogikkenhar en opgave, der
ligger ud overdet at gre folk dygtige til denne eller hin frdighed
- nemlig virkeligt atuddanne mennesker til at vre mennesker. Man
skulle af og til skrlle det
tilfldige og ofte ogs det karikerede af folkehjskolen og se at n
ind tildet vsentlige,det evige ved sagen, det man genfinder
overalt, hvor en p-virkning af denne art sker overfor mennesker, i
hvem der er spirekraft, hvadenten det er i Israels profetskoler, i
buegangene ved foden af Akropolis, imiddelalderens klosterskoler
eller i det lille husmandshus p Ryslinge mark(Kolds frste skole).'5
I sin karakteristik af folkehjskolensvsentlige ele-menter hfter
Gammelgaard sig ved de to begreber en skole for livet ogden
personlige skole.16
Videre i foredraget fra 1926, som senere frte til, at
Ganmlelgaard blevhentet til Roskilde, giver han sin begrundelse
for, at bourgeoisiet benbartikke har behov for folkehjskolernzDet
er kun interesseret i egne ambitio-ner og succes og foretrkker at
holde de arbejdende masser nede i uviden-hed. Bondestanden
tilpasser sig i stigende grad til borgerskabets kultur ogforetrkker
at sende sine egne snner og dtre p realskole eller i gymnasi-et.18
Men de unge arbejdere, som han har lrt at kende p sine
arbejderkur-ser, er lige s bne og ubrugte, som de unge bnder var
ved folkehjskoler-nes begyndelse, men der eksisterer derude helt
forkerte forestillinger om ar-bejdernes ndeligehabitus. Arbejderne
er skeptiske over for de herskendedoktriner, de vil se en sag
belyst fra alle sider og har ingen sympati for dem,der taler dem
efter munden.19
Gammelgaardved ogs,at arbejderne kun kan vinde deres kamp
formedbestemmelse og bedre levevilkr ved hjlp af disciplin og
solidaritet,men han afviser den holdning, man ogs kan f at hre, om
at arbejderbe-vgelsen vil miste sin gennemslagskraft, nr dens
medlemmer forvandlesfra blindttroende vsener til personligt tnkende
og selvstndigt flendeog fantaserende mennesker.20 Tvrtimod opfatter
arbejderne, og her hen-viser Gammelgaard ogs til Eduard Weitsch,
instinktivt tanken om person-ligheden og friheden som helt
forenelig med disciplin og solidaritet i denmaterielle kamp.Nsten
alt arbejderbevgelsensoplysningsarbejde lber en risiko for kun
9
-
at blive et middel til at n de politiske og materielle ml.
IG-Metalls be-tmt-berygtede teser for oplysningsarbejdet siger oven
i kbet, at det drejersig om mlrettet uddannelse i organisationens
og dens mls tjeneste.21Somregel vil enhver, der i denne
sammenhngsnakker om mening med uddan-nelsen p nogen anden mde,blive
beskyldt for pladderhumanisme.
Sandsynligvis skyldes Gammelgaards succes som
arbejderoplysnings-mand, at arbejderne ikke havde grund til at tro,
at han underviste med et aforganisationerne dikteret forml, og
derfor var de heller ikke bange for atblive underkastet et sdant
ml. Gammelgaards kollegaer og eleverne pskolen havde benbart en
umdeligtillid til ham. Det er faktisk gribende atlse, hvad
tidligere elever, tillidsfolk, kollegaer og politiske venner
skriverom denne oprette, trofaste, men aldrig indoktrinerende eller
snversynedearbejderoplyser, som tusindvis af mennesker husker til
deres dages ende.22P den ene side gjorde hans store viden og hans
levende mde at undervisep ham til en fngslende lrer, p den anden
side var han s dybt foran-kret i den Grundtvig-Koldske tradition,
at han ogs tillagde hjertet,sin-det, krligheden,og - med et nje
kendskab til Freud - det underbevidstestor betydning og derfor lod
det spille en rolle. Han var en af skaberne afden dejlige
Arbejdersangbog og sang hver dag til egen
klaverledsagelsemorgensang sammen med arbejderne - som det jo var
og er almindeligt pandre hjskoler.For ham var det ndvendigt,at
demokrati og solidaritetogshavde et flelsesmssigtgrundlag.
Fra Kold har vi fet overleveret flgende udsagn:Det ville vre en
fattighjlp for folk og fdreland, hvis vi opdrog vore brn til
tyskerhadere og
Medaljens bagside. Tilskuere og DUI-ere forsamlet foran Roskilde
Hjskole ved indvielsenden 9. juni 1930. (ABA).
10
-
herremandsljender, nr de ikke fik noget andet og hjere at leve
for.24 Psamme mde mente Gammelgaard, at det var for ringe at lade
arbejderen,der i arbejdsprocessen er reduceret til kun at fungere,
ogspolitisk og men-neskeligt at blive stende ved klassebevidsthed
og klassesolidaritet. Idenom, at arbejderen kun skulle hvde sine
konomiske interesser, s ville ensamfundsrevolution eller -reform og
endelig en anden verden og ny menne-skehed komme af sig selv, var
en fejltagelse med grufulde konsekvenser.Det var kun f
arbejderoplysningsfolk som Hermann Heller, Gertrud Her-mes, Eduard
Weitsch, Adolf Reichwein og Fritz Borinski, eller i Danmarkalts
netop Hjalmar Gammelgaard, der inds, at kun ndeligtog
sjleligtmodtagelige arbejdere med intellektuelt og kulturelt
hjtudvikledemulighe-der kunne skabe en ny fremtid og ikke
arbejdere, der ene og alene koncen-trerede sig om at fungere og
forsvare deres materielle interesser. Der er in-gen, der klarere
end Gustav Landauer har erkendt dette; fuld af retfrdigharme
bebrejdede han det gamle tyske socialdemokrati dette, da han
ca.1909 skrev:
En beskrivelse af virkeligheden skulle lyde sdan: Industri-,
storby- oglandproletariatets masser har sat mere til end blot god
ernring, ordent-ligt tj og bolig og tryghed; de har mistet deres
sjl; de har intet mod, in-gen handlekraft og intet hb. Til
masserne, som ville have haft gavn deraf,hvis man som modvgt mod
deres destruktion havde bragt en til religisi-tet grnsende
ndeliggrelse,bragte man i stedet, i grusom dumhed, ma-terialismen
og lren om, at de - som de nu engang var og helt kollektivt -var de
udvalgte, de frelsende; man orde deres ndeligemthed til
deresfysiske sults sster; man fostrede arrogance og hovmod blandt
dem, og re-sultatet er, at de ikke kender til andet end udvikling
og klassekamp. Derfindes en historie ad usum delphini, d.v.s. en
forljet historiefremstilling,lagt til rette s den kan bruges i
opdragelsen af prinser; men den historie,som man ad usum plebis,
til brug for proletariatet har fjet til, er ikke sporbedre: der
skal ikke lngere vre noget stort og herligt og helligt i ver-den,
ingen skabelse af det overordentlige, ingen stille, men
uimodsteligndens vingesus, ingen profeternes skuen og forkyndelse,
som ikke altsam-men kan fres tilbage til klassekampen og de
konomiske forhold.25
Godt og vel 20 r senere siger Gammelgaard i et noget jvnere
sprog detsamme: at arbejderen ikke blot har en konomisk men ogs en
ndeligkampfront. Folkehskolen skal ikke blot vkke
erkendelsestrangen og ska-be erkendelsesglde,s rig og vrdifuld den
end er, men skal ogs,inden-for de beskedne grnser, den magter, sge
at hvlve en hjere himmelover arbejderens liv og strben,25den skal
hjlpe ham til at forst - og herkan digtningen tages til hjlp - at
han her og nu kan leve en meningsfyldttilvrelse. Men hvis det
lykkes at fylde proletariatet med den samme drmom komfort, erotisk,
sportslig og materiel succes, som behersker vore dagesbourgeoisi,
da er kapitalismens ndeligesejr vunden.Ogs de tre danske
arbejderhjskoler har i de sidste to rtier nsten to-
talt indrettet sig p en formlsrettet tillidsmandsuddanelse. Da
jeg for nogler siden sammen med en gruppe studerende var p besg p
en af disse
11
-
skoler, blev forstanderen spurgt, hvilken forskel der var mellem
arbejder-hjskolenog de grundtvigianske hjskoler.Det kortfattede
svar ld: Vi haringen drmme. Det ville nok have fet Gammelgaard til
med sorg eller
rgrelseat have tnkt pdenne hjerehimmel.
Litteraturliste
Kun de af Gammelgaards skrifter, der umiddelbart vedrrer emnet,
er anfrt; hans vrigeko-nomiske og historiske bger og skrifter er
udeladt.
Gammelgaard, Hjalmar: Radioens Knlturopgaver. Af et Foredrag i
Arbejdernes Radio-Klub. I:Arbejderhjskolen1931,s.19-25.
Gammelgaard, Hjalmar: Oplysning fr og nu. I:
Arbejderhjskolen1933, s.45-50.Gammelgaard, Hjalmar: Skolen og
Samfundet. I: A.C Hberg-Christensen (udg): Skolen og
Livet. 1933. (Tilligegengivet i Taler og artikler, citeret efter
Gammelgaard 1960.)Gammelgaard, Hjalmar: De Arbejdslseog Hjskolen.I:
Arbejderhjskolen1936, s.3-8.Gammelgaard, Hjalmar: Brne- og
Ungdomsarbejdet. I: Kulturen for folket 1938, s.181-205.
Gammelgaard, Hjalmar: Arbejderne - Fra Stndertid til Folketid.
I: Arbejderhjskolen1940,s.40-49.
Gammelgaard, Hjalmar: Vi og Historien. I:
Arbejderhjskolen1941s5-18 (a).Gammelgaard, Hjalmar: Dansk
Industriliv. I: Dansk i tusind aar. Redigeret af C.P.O.
Christian-
sen, 1941,s.172-197(b).Gammelgaard, Hjalmar: Den danske
Folkehjskole100 Aar. I: Arbejderhjskolen1944, s.5-11.Gammelgaard,
Hjalmar: I Anledning af - . I: Arbejderhjskolen1946,
s.5-10.Gammelgaard, Hjalmar: Omkring Arbejdersangbogen. I:
Arbejderhjskolen1947, s.10-14.Gammelgaard, Hjalmar: En
Lyknslming.I: Arbejderhjskolen1948, s.5-8.Gammelgaard, Hjalmar:
'Ialer og artikler. I: Arbejderhjskolen,februar 1960.Hjalmar
Gammelgaard tilegnet. Roskilde HjskolesElevforening 1955
(Festskrift i anledning af
Hjalmar Gammelgaards 75 rs-dag).
Grundtvig, N.F.S.: N.F.S. Grundtvigs Volkshochschule.
Eingeleitet von Erich Weniger, andet
oplag, Weinheim: Beltz 1962.
Grundtvig, N.F.S.: Grundtvigs Skoleverden i tekster og udkast.
Eyvin Bugge (udg.) 2 bind. K-benhavn: Gads 1968.
Koch-Olsen, Ib: Gammelgaard, Hjalmar. I: Dansk biografisk
leksikon. 3.udg 1980, s.105-108.
Kold, Chresten: Udvalgte tekster. Johannes Hagemann og Harald
Srensen (udg). Kben-havn: Gads 1967.
Landauer, Gustav: Einkehr. I: Der Sozialist, december 1909.
Genoptrykt i: G. Landauer: Auchdie Vergangenheit ist Zukunft.
Siegbert Wolf (udg). Frankfurt: Luchterhand 1989, s.90ff.
Rhrig, Paul: Lebendige Erwachsenenbildung - Reflexionen ber die
Aktualitt von N.F.S.Grundtvig. Bederkesa: Ev. Heimvolkshochschule
1989 (Dialog 10).
Rhrig, Paul (udg.): Um des Menschen willen - Grundtvigs
geistiges Erbe als Herausforderungfr Erwachsenenbildung, Schule,
Kirche und Soziales Leben. Klner Grundtvig-Kongress1988. Weinheim:
Deutscher Studienverlag 1991.
Rhrig, Paul: Einige pdagogischeund gesellschaftspolitische
Gedanken zum Streit um die Ar-beiterbildung i: L. Koch og J.
Oelkers (udg.): Bildung, Gesellschaft, Politik. AJ. Gail zum70.
Geburtstag. Frankfurt: Haag & Herchen 1981, s.33-56. - Ogs
optaget i: Adolf Brock etal. (udg.): Lernen und Verndern. Marburg:
SP-VerlagSchren 1987,s.105-119.
Rrdam, Thomas: Die dnische Volkshochschule. Kbenhavn: Det danske
selskab 1977.Vogel, Norbert og Scheile, Hermann (udg): Lernort
Heimvolkshochschule. Paderborn: Sch-
ningh 1983.Yde, Henrik: Grundtvig og dansk socialisme. I:
Hjsskolebadet109 (1984),hfte 12 og 13.
" Artiklen er oversat fra zu wlben einen hheren Himmel ber des
Arbeiters Leben und Stre-ben - Zum Werk des grossen dnischen
Arbeiterbildners Hjalmar Gammelgaard, i: MarthaFriedenthal-Haase et
al. (udg.): Erwachsenenbildung im Kontext, Bad Heilbnmn/Obb.
1991.
12
-
Noter
1.
PpswwpHOm den danske folkehjskolesgenerelle udvikling og
problemstilling, smlg. Rrdam 1977,Vogel/Scheile 1983, Rhrig 1989 og
1991. Se ogsdisse med henblik pyderligere litteratur-henvisninger.
Der er uendelig mange dansksprogede titler, og en henvisning til
disse ville
sprnge rammerne for nrvrende artikel.Se herom Arne Andersens
mere detaljerede beskrivelse i Rhrig 1991 s. 90-97.Inken Meinertz i
Rhrig 1991, s. 193-195.Smlg. Gammelgaard 1944.Se herom Henrik Yde
1984.
Gammelgaard 1960, s. 43.Idem, s. 23-31.
Smlg. Koch-Olsen 1980, Gammelgaard 1960 og Gammelgaard tilegnet
1955.
Gammelgaard tilegnet 1955, s. 87.
Gammelgaard 1944, s. 10. Her gengiver Gammelgaard i noget
forkortet form et lngeremundtligt udsagn fra Kolds side. Smlg.
ogsKold 1967, s. 118 f.Citeret i Gammelgaard 1960, s. 10.
Grundtvig 1968, bind II, 5. 116. Citeret i Gammelgaard 1960, s.
36.
Gammelgaard 1933 og 1960.Citeret efter Gammelgaard tilegnet
1955, s. 35.
Gammelgaard 1960, s. 46f.Idem s. 47 og 49.
Idem s. 52f.
Idem s. 53.
Idem s. 54.
Idem, s. 55.
Smlg. med Rhrig 1981.Gammelgaard tilegnet 1955.
Gammelgaard 1947 og Gammelgaard tilegnet.Kold 1967, s.
121).Landauer 1989, s. 93.
Gammelgaard 1960, s. 62.
Abstract. Rhrig, Paul: ... zu wlben einen hheren Himmel berdes
Arbeiters Leben und Streben. Arbq'derhistorie 38 (1992).
Hjalmar Gammelgaard (1880-1956)versuchte eine Synthese zu
fin-den zwischen der grundtvigianischen Volksbildung und der
Arbei-terbildung, die ursprnglichgegenstzlicheAusgangspositionen
ha-ben. Als Leiter der Heimvolkshochschule in Rosldlde, die der
Ar-
beiterbewegung gehrte,setzte er seine offenbar bedeutenden
p-dagogischen Fhigkeitenein, um dieses Ziel zu erreichen. Der
Kl-ner Bildungswissenschaftler Paul Rhrig diskutiert hier
Gammel-gaards theoretische Einschtzungen. Der Artikel erschien
ur-sprnglich in Martha Friedenthal-Haase et al.(Hrsg.):
Erwachse-nenbildung im Kontext, Bad Heilbrunn/Obb. 1991.
-
Lars Olson
Den gyldne flue
Lars Olson var opponent ved ThorleifrFridrikssons forsvaraf sin
disputats om de skandinaviske socialdemola'atiers re-lationer til
den islandske arbejderbevgelse1916-1956. Detstore sprgsmlvar; hvor
grnsen mellem rdgivningog ind-blanding gik. Hvorledes skulle den
islandske arbejderbev-gelsenavigere mellem internationalisme 0g
islandsk selvstn-dighed.
Fluen er kommet fra sydst,og den har gyldne vingerhvdade man i
denkonservativa islndska tidningen Visir 1918. Man anklagade den
brckligais-lndska arbetarrrelsen fr att ha tagit emot mutor av de
danska socialde-mokraterna fr att klmna ge ut en egen tidning och
drvid givit avkall pden nationella kampen fr Islands
sjlvstndighet.Det r denna anklagelse,som Thorleifur Fridriksson
omformulerat till huvudfrgestllningi sin dok-torsavhandling om den
islndska arbetarrrelsens relationer till de skandi-naviska
socialdemokratiska partierna.
TF:s underskningomspnner tiden frn bildandet av
AlthydusambandIslands (ASI, Islands Arbetarefrbund) 1916 till
upprttandetav vnsterre-geringen 1956. Under denna tid splittrades
och reorganiserades den islnd-ska arbetarrrelsen i flera
omgngar.Redan frn brjan av 1920-ta1et torna-de politiska
motsttningar upp sig efter internationth mnster, och 1930bildade
vnstern en formel] sektion av Komintern. 1940 splittrades den
dit-tillsvarande enhetliga arbetarrrelsen i en facklig och en
politisk del. Dessa
motsttningarstr i centrum i TF:s stimulerande bok lika mycket
som fr-gan om skandinavisk indblanding i ASI:s och
socialdemokraternas verksam-het. Det r en angelgenunderskningbde
som komplement till de veten-skapliga underskningar om Islands
arbetarklass och arbetarrrelse somgenomfrts under senare r och som
komplement till Kersti Blidbergs un-derskningav kontakter och
samarbeta inom den nordiska socialdemokra-tin 1931-1945,dr hon
utelmnat Island.1
TF har inga explicit formulerade teoretiska utgngspunkterfr sin
under-skning men utgr frn tv, mer eller mindre teoretiskt
orienterade, pro-blemomrden: radikalismen inom den norska
arbetanrelsen under renkn'ng frsta vrldskrigetresp. samarbetet inom
den tidiga skandinaviska ar-betarrrelsen. Han relaterar dock inte
sin egen underskning till tidigare
14
-
forskning om dessa problem. En fylligare redovisning av
exempelvis diskus-sionerna mellan Bernt Schiller och Martin Grass
om karaktren p Kom-mittn fr skandinaviska arbetarrrelsens samarbete
hade kunnat ge ett bttreutgngslgefr TF att diskutera sin
huvudfrgestllning:internationalismeller inblandning? Markerade
kommittns upplsningslutet p vergngenfrn internationalism till
nationell orientering inom arbetarrrelsen, elleruttryckte den
vergngentill nyare och effektivare former i samarbetetinom den
skandinaviska arbetarrrelsen? I sjlvaverket diskuterar han a1-drig
sin frgautan driver en genomgendetes om att de skandinaviska
soci-aldemokraterna blandade sig i det islndska partiets
verksarnhet.
Den islndska arbetarrrelsen inspirades frn Danmark. De tv
viktigasteagitatorerna, Olafur Fridriksson och Hedinn Valdemarsson,
vistades exem-
pelvis i Kpenhamn under Zahleregen'ngen och vendte hjem med
socialis-men i kufferten (s. 25). ven om TF inte diskuterar det, r
det rimligt atttro att ASI:s program inspirerades av det danska
partiets p samma sttsom t ex sknska fackfreningarsgjort tidigare.2
En vergn'pandefrga blird: nr vergrinspiration och rdgivningtill
inblanding i samarbetspart-nerns inre angelgenheter?Den frgan hade
inte bara de inblandade par-terna svrighetatt hantera, utan det
ocks TF.Frgor om internationalism och nationell orientering var
synnerligen deli-
kata i svl den danska som den islndska arbetarrrelsen i slutet
av och ef-ter frsta vrldskriget.Ledande socialdemokrater i Danmark
frskte nnaen positiv lsningp frhllandet mellan Danmark och Island,
ven om fr-gan inte engagerade dem lika mycket som frsken att
tervinna Snderjyl-land. Samtidigt som man sympatiserade med
principen om nationell sjlvbe-stmmandertt, var man angelgenom att
frhindra att Island skulle under-ordnas en kapitalistisk
imperialistisk Stormagt.Nationell sjlvstndighetunder borgerlig
ledning fr Island var sledes en inte helt okomplicerad fr-ga fr de
danska socialdemokraterna. S inte heller fr de islndska. Menfrgan r
om man kan knyta en frndrad stndpunkti frbundsfrgantil]den danska
hjlpen fr att starta en socialdemokratisk tidning p Island?TF
accepterar okritiskt de konservativa beskyllningarna att den gyllne
flu-gan frn sydostck den islndska arbetarrrelsen att ge upp
sjlvstndjg-hetskraven. Aven om ledarna inom den islndska
arbetarrrelsen frmd-des ndra stndpunkt- TF framhller sjlv att det
saknas bevis fr detta -borde frhllandet ha problematiserats. Det
var kanske mer angelget attha en egen dagstidning som motvikt till
den borgerliga pressen n att ltaden borgerliga hegemonin befstas i
ett helt sjlvstndigtIsland?
I brjan av 1920-talet drabbades islnningarnaav den splittring av
den in-ternationella arbetarrrelsen, som manifesterats redan 1917
och befsts medKominterns bildande 1919. ASI kvarstod dock som
samlingsorganisationmed svl socialdemokratiska som
kominternorienterade underorganisatio-ner. Nr qujaviks
socialzls'tfreningsnde en representant till Kominternsrde kongress
1922 - allts efter antagandet av Lenins beryktade 21 teser
-splittrades freningen och den reformistiska minoriteten bildade
Islands s0-czlistfrening.TF ser denna splittring som en del av de
internationella
15
-
strmningar,som hade sina rtter i
produktionsfrhllandenasutveckling(s. 33). Han utreder dock inte vad
detta betyder, vilket han hade kunnat g-ra genom en
utfrligareanknytning till den Bull-Galensonska tesen om densamtida
radikalismen i Norge och till Magnus Magnussons forskning omden
socio-ekonomiska utvecklingen i Island.
Direkt inblandning i islnningarnasverksamhet dokumenterar TF
infralltingsvalet 1923. V1 frutstter, skrev man frn Kperhamn, att
valkam-pen kommer att fras p absolut socialdemokratisk grundval bde
i skriftoch tal (s. 34). Anledningen var att Olafur Fridriksson,
som kandideradep Vstmannaarna, hade anslutit sig till
Kominternsektionen. Det slutademed att ASI drog tillbaka OF:s
kandidatur, vilket TF tolkar som fljsamhetmot danskarna. Samma
tolkning gr han av det nra sambandet mellan bi-stnd frn den 1923
bildade Socialistiska arbetareinternationalen och ASI:sintrde i den
1926. Skerligenspelade danskarnas agerande en viss roll hr-vidlag,
men det verkar rimligare att - som Stefan Hjartarsson gr - hvdaatt
det ekonomiska stdet pskyndade,ja kanske rentav bestmde tidpunkt-en
fr entrdet.3 En diskussion om frhllandet mellan interna och
externadrivkrafter hade hr varit p sin plats. Vad var det i
produktionsfrhllan-denas utvecklin , som skapade betingelser fr
motsttningarnainom denislndska arbetarrrelsen, den starka
radikalismen och vnsterns fortsatt-ningsvis starka stllningi
islndsk arbetarrrelse? En djupare analys av des-sa
frutsttningarhade skerligen kunnat bidra till frstelse af det
spn-ningsflt inom den islndska arbetarrrelse, dr den skandinaviska
ageradestttepelare fr reformisterna Och Komintern fr vnstern. Det
senare per-spektivet nonchalerar TF helt. Han framhller dremot, att
kommunisternafr frsta gngenframtrdde som organiserad opposition
pASI:s kongressjust 1926.
Splittringen av den islndska arbetarrrelsen bekrftades och
befstes
1930, d vnstern organiserade sig som en sektion av Komintern,
brjade geut en egen tidning och uteslts - efter frebild frn
brittiska Labouf - som
politisk orgnisation ur ASI (s. 39 Et). Fr ASI medfrde
1930-talets brjanfortsatt integrering i den nordiska reformismens
gemenskap. Under intrkaav den tyska nazismens framvxt
rekonstruerades 1932 Nordiska arbetarr-relsens samarbetskommitt,
dock utan det stora norska partiet, DNA. Den-na kommitt utorde ett
unikt regionalt samarbete inom den internationel-la arbetarrrelsen
och innebar fr Islands del, att kontakterna vidgades frnatt
tidigare nstan enbart rrt det danska partiet; danskaxna tycks f..
haftt nog av att ensamma bra huvudansvaret fr de islndska
kamraternasverlevnad.
Genom att socialdemokraterna blev regeringsparti i alla de
skandinaviskalnderna underlttades kontakterna genom att partimten
kunde lggas ianslutning til ministermten. Jag delar frvisso inte
TFzs uppfattning, att desocialdemokratiska partierna med
regeringsinnehavet pltsligtfrvandladesfrn systemkritiker till
frsvarare av den borgerligt-kapitalistiska ordningen;ambitionen
till frndringfanns dr trots allt. TF berr emellertid kortfattatett
intressant problemomrde,som Klaus Misgeld behandlat fr
efterkrigs-
16
-
tiden, nmligenhur arbetarrrelsens internationalism pverkadesav
rege-ringsinnehavetf Islnningarna fruktade frmst att den
socialdemokratiskainternationalismen skulle ge vika fr kampen om
marknader, frmst fiske-
grnser (s. 46), ett problem som ftt frnyad aktualitet fr
islnningarnaisamband med tendenserna till europeisk integration i
brjan av 1990-talet.TF har hr berrt ett vsentligtomrde fr fortsatt
forskning om arbetarr-relsens internationalism.
De islndska socialdemokraterna bildade 1934 de arbetande
klassernas
regeringtilsammans med det liberala Framstegspartiet. Detta
ledde till ettsmrre bakslag i 1937 rs val. Frganr dock 0m
socialdemokraternas tillba-kegngmed 2,7% och kommunisternas
framgngmed 2,0% kan tolkas somen nskan frn arbetarnas sida om en
fo]kfront? Hur som helst freslogkommunisterna bildandet av en
folkfrontsregering, vilket mislyckades. TFvisar vertygande hur
starka motstningarna mellan partiledningarna varoch hur en facklig
opposition mot de politiska motsttningarnavxte fram.Som en ny
politisk kraft bildades 1938 Socialistpartiet, ibland kallat
Folketsenhetsparti, av den fackliga vnstern bland
socialdemokraterna och av kom-munister. Drp fljde en kamp inte bara
om arbetarnas std utan ocksom arbetarrrelsens egendom: Folkets Hus,
Folkbageriet och Folktryckeri-et. Socialdemokraterna agerade snabbt
och raff'merat fr att skra egendo-men medan man nnu kontrollerade
ASI. Genom jmfrelse mellan fr-handsteckningen till aktieinnehav i
FH 1934 och det faktiska aktieinnehavet1942 kan TF pvisahur
ngraaktieinnehavare kpt mycket fler aktier n dehade tecknat sig fr;
ngra av dem var unga slktingartill socialdemokrati-ska ledare. TF
knyter dessa omstndigheter till det stora ln ASI fick avsvenska LO
samma r. D ASI:s handlingar frn den hr tiden r frkom-na, kan TF
endast spekulera i hur lnet anvnts som skkerhet fr
manipu-lationarna. Hur det gick med bageriet och tryckeriet fr vi
dock inte veta.Motsttningarna inom ASI i slutet av 1930-talet ledde
till att socialdemo-
kraterna fick avst frn kontrollen ver den facklige
huvudorganisationen.Arbetarrrelsens fackliga del avskiljdes frn den
politiska p ett n tydligaresatt n vad som skett i den skandinaviska
arbetarrrelsen lngt tidligare.Aven de borgerlige partierna hade ett
visst inflytande i Arbetarfrbundet,och 1942 kunde socialisterna
tillstta ordfrande med hjlp av det konserva-tiva
Sjlvstndighetspartiet.TF framhller att socialdemokraterna i
demon-stration lmnade frhandlingarna,men han anger ingen orsak (s.
95 ff). En-ligt Finnur Jonssons rapport till Nordiska
arbetarrrelsens samarbets-kommitts mte i Stockholm 1945 berodde det
p att kommunisterna villeutse ven de socialdemokratiska ledamterna
i frbundsstyrelsenl
1940 hade Island besatts av brittiska trupper och frbindelserna
medDanmark avskurits. Personalunionen med Danmark frn 1918 lpte ut
1943,och redan 1939 kte Stauning till Island fr att diskutera ett
fortsatt fr-bund. Han frdes d, enligt TF, bakom ljuset av de
islndska socialdemo-kraterna, som inte ville riskera det danska
ekonomiska bistnd, som s vlbehvdes i kampen om den islndska
arbetarrrelsen d. Det finns frvissoinga bevis fr ett samband mellan
partiledningens vaga uttalanden i fr-
17
-
bundsfrganoch dess behov av std, understryker TF, men han hvdar
n-d, att det er helt forsvarligt att drage en sdan konklusion. TF
ser det t o111 som en kovendning,nr socialdemokraterna som enda
parti i Islandhelt slt upp bakom Iegallsn'verne,som ville frhandla
om sjlvstndighetens som frbundslagenfreskrev. Bde det konservativa
Sjlvstndighetspar-tiet och Socialistpartiet anslt sig till
lyn-lsn'veme,som ville utnyttja detutrikespolitiska lget fr ett
ensidigt frigrande frn Danmark (5. 80 ft).Men r inte just
fasthllandet vid de borgerligt-demolrratiska och parlamen-tariska
spelreglerna det som vnstern generellt anklagat socialdemokrater-na
fr? Frganom varfr socialdemokraterna var legalister och varfr
soci-alisterna/kommunisterna slt upp bakom de konservativa i
sjlvstndighets-frgankrver en djupare behandling i skmingspunkten
legalism/nationa-lism/borgerlig hegemoni istllet fr en obelagd tes
om bestickning.
Andra vrldskrigetsslut fljdes snart av det kalla kriget. I det
sjlvstndi-ga Island styrde socialisterna ASI, som drfr uteslts ur
Nordiska arbetar-rrelsens samarbetskommitt fram till 1948, d
socialisterna isolerades ochfrbundet kom att styras av en koalition
mellan socialdemokraterna, fram-
stegspartiet och sjlvstndighetspartiet.P vren lmnade ASI, sist
av allanordiska fackliga centralorganisationer, World Federation of
'Hade Unions,som bildats 1945 i syfte att skapa en enhetlig,
internationell fackfreningsr-relse. TF visar frtjnstfullthur det
kalla kriget omjliggiordefortsatt fac-kligt internationth samarbete
ver partigrnserna,prglademotsttningar-na inom den islndska
arbetarrrelsen och hur den utvecklades p ett heltannat stt n i
Skandinavien.
I december 1952, mitt under brinnande Koreakrig, gick de
islndska arbe-tarna ut i den strsta strejk, som ngonsinfrekommit i
Island. Det tycks havarit revoltstmningp gatorna i Reykjavik, och
eftersom socialdemokrater-na hade radikaliserats p sin kongress
tidligare p ret kan man kanske talaom en revolutionr situation.
Bland ledande, avsatta reformister oroademan sig inte minst fr det
ekonomiska stdet till de strejkande frn WFTUoch fr att dessa skulle
kunna drabba samman med de 1946installeradeamerikanska militra
trupperna i Keflaviksbasen (s. 129 ff). Aven om vi intefr ngon
tilfredsstllande frklaring till den, ijmfrelse med vrigaVst-europa,
unika revolutionra situationen i Island, r TFzs
framstllninghgstintressant. Han vertygar ocks om de i minoritet
fsatta reformisternasfrsk att hos de skandinaviska partierna
misstnkliggraoch undergrvade nya radikala ledarnas stllning.Dremot
vertygar han inte i sin tes attdessa helt och hllet slt upp kring
de avsatta ledarna. Det var ju nd tillslut det danska partiet, som
svarade fr det ekonomiska stdet till Folkbla-det 1953.
Kampen mellan hger och vnster inom socialdemokratin
kuhninerade1954. TF visar hur motsttningarnakom i ppen dager infr
kommunalvaleti brjan av ret och drefter ven under partikongressen,
d den radikalapartiledningen frn 1952 avsattes. Uppenbarligen
flldes den p frsvarsfr-gan, ngot som indikerar att de generella
inrikespolitiska effekterna av detkalla kriget verkade ven i
Island. TF pvisarvertygandeden energi, som
18
-
de danska socialdemokraterna utvecklade fr att ordna ekonomiskt
std tillden nya partiledningen den hr gngen.Nu slog
internationalismen ver isin motsats, hvdar TF. Der er ikke tale om
sttte partierne imellem, menom at broderpartierne blander sig p
groveste vis i interne stridigheter i detislandske Socialdemolcrati
Hele det socialdemokratiske partiapparat blevsat i sving for at
styrke partiledelsen i kampen om Den islandske Lands-organisation
(s. 215). r det inte att verdriva? Det rrde sig ju bara om15 000
kr. De svenska och norska partierna var drtill inte lika
energiska,och skillnaderna mellan de skandinaviska partierna hade
frtjnat en dju-pare analys. Var det de nra personliga relationerna
mellan islndska ochdanska socialdemokrater, en strre ideologisk
nrhet mellan dem n mellanislnningarnaoch de andra skandinaverna
eller de historiska banden, somgjorde att just de danska
partivnnerna var mest engagerade den hr gn-gen ocks?
TF menar att kampen p 1954 rs partikongress inte var ett
isolerat kalla-krigsfenomen. Frn 1920-talet hade debatten om
organisationen intensifie-rats fra dag til dag(s. 217).Ngons
rtlinjigutveckling har han dock intepvisati avhandlingen, utan
relationerna mellan olika riktningar har varie-rat frn tid till
annan, bl a beroende p de internationella relationerna ochp
Socialistinternationalens resp Kominterns politik. TF visar sjlv
hurkampen om arbetarrrelsen i Island hade en speciel] karaktr under
detkalla kriget. Det r i sjlvaverket en av de stora frtjnsternamed
avhand-lingen, och hrvid kan den frhoppningsvisinspirera till
fortsatt forskning.TF visar t ex, hur amerikanska ambassaden i
Reykjavik 1952 stationerade endansk dr i tv mnader fr att studera
fackligt-politiskan frgor.Mannenvar antlld vid Mutual Security
Agensy, en utlpare till Marshallplanen. TFkan ocks visa, att
enskilda och fackfreningarmed kommunistiska ten-denser
registrerades, ngot som inte speciellt utmrkte Island. Men
drgjordes registreringen av den amerikanska ambassaden! TF frsker
vidareetablera ett samband mellan Marshallplanen, Islands
Industriproduktivitets-oenter, den danska ambassaden i Reykjavik,
hgerflygelninom den islnd-ska socialdemokratin, den danska
socialdemokratin och Fria fackfrenings-internationalen. Han kan
inte minst visa hur amerikanska pengar anvndsfr att skola islndska
arbetare ideologiskt ($206 ff, s. 254 ff). Detta r ettcentralt
perspektiv hos TF, som borde prvas ytterligare inte bara fr
Is-land.
Medan vnstern frlorade sin ledande stllninginom det
socialdemokra-tiska partiet, kunde den bibehlla sitt fackliga
inytande inom ASI. P 1954rs kongress etablerades en folkfront
mellan den socialdemokratiska vn-stern, socialisterna och
kommunisterna. De ledande socialdemokraternahnvisade till den
olyckliga splittringen 1938, d mngadugliga fackfre-ningsmn och kta
socialdemokrater tvingats ver till Socialistpartiet.Man nskade en
mindre partipolitiserad facklig rrelse, men man krvdeocks att de
amerikanska trupperna skulle lmna Island. De radikala
social-demokraternas position strktes i brjan av 1955 av en
lngstrejk mot denkonservativa regeringens sv1tremspo]itik.Kravet p
en folkfrontsrege-
19
-
ring med svl den samlade arbetarrrelsen som den borgerliga
vnsternawisades av den nya socialdemokratiska partiledningen.
Ledaren fr densocialdemokratiska vnstern, Hannibal Valdimarsson,
uteslts ur partiet pvren 1956. Fljden blev terigenatt en ny
politisk konstellation, Folkallian-sen, bildades infr valet 1956.
Det blev d alltingets nst strsta parti, ochsocialdemokraterna
tvingadesin i en vnsterregering.
Radikaliseringen av valmanskren och arbetarklassen i Island i
mitten av1950-talet r tmligenunik internationellt sett, och det r
ett viktigt bidragtill den internationella arbetarrrelsens historia
att lyfta fram den. TF serden som et rent islandskt fnomen (s.
233). Men riktigt s unik r denkanske nd inte? Splittringen av
socialdemokratin och reorganiseringen avvnstern pminneri mycket om
samma fretelse i Norge 1961. Ledarna frdet nybildade Socialistisk
Folkeparti utgick ocks ur socialdemokrath cen-trala ledning, medan
mngakommunister ute i landet anslt sig till partiet.7Det som
srskiljerIsland r snarast tidpunkten och formerna. Dr
reorgani-serades och frnyadesvnstern medan det kalla kriget nnu
pgickoch motbakgrund av omfattande strejker. Var rentav
islnningarnapionjrerfr ny-daningen av den nordiska vnstern? Frgan
faller utanfr TFzs undersk-ningsperiod, men den reses utifrn hans
underskning.
Sammanfattningsvis kan man sga att TF tagit upp mngahgst
intres-santa problem om motsttningarnainom den islndska
arbetarrrelsen ochdess frbindelser med de skandinaviska
socialdemokratiska partierna. Un-
derskningcnbaserar sig p ett omfattande material i sldlda
nordiska arkivoch p intervjuer av ledande politiker. TF har p ett
framgngsriktstt fn-gat de politiska motstningarnainom den islndska
arbetarrrelsen och depersonliga kontakter, som fanns mellan specith
islndska och danska soci-aldemokrater. Det r dessas isolerade
agerande, som str i fokus i den i mitt
tycke alltfr politiskt inriktade underskningen.V1 fr i
sjlvaverket ingenfrstelse fr de ledande, reformistiska
socialdemokraternas stllningstag-ande. Den sociala basen fr
reformismen frbises helt och hllet, liksomdess dialektiska
frhllande till den radikala vnstern. Man kan inte frst
socialdemokraternas agerande isolerat frn varken kommunisternas
och
Kominterns verksamhet eller de borgerliga partiernas och
kapitalets karak-
tr och verksamhet. Genom att bortse frn dessa frhllanden har TF
inte
lyckats skapa trovrdighet t sin allfr starka xering vid tesen om
dedanska socialdemokraternas inblandning i den islndska
arbetarrrelsens
inre angelgenheter.Mitt intryck av de publicerade protokollen
frn denNordiska arbetarrrelsens samarbetskommittns verksamhet
1932-1946 r
snarast att de skandinaviska partierna var tmligenointresserade
fr den is-lndska - och den nska - arbetarrrelsens problem.8
Slutligen vill jag uttrycka min uppskattning ver att TF ltit
illustrera sin
framstllningmed ett flertal intressanta bilder. Men tyvr har
dessa inteplacerats dr de innhllsmssigtborde vara utan dr det fanns
plats frdem. TF har heller inte utnyttjat dem i analysen. S hade t
ex karikatyrenver en islndsk arbetarkvinnas uppvaktande av Frederik
Borgbjerg 1918 (s.29) kunnat franleda en diskussion om reformismens
sociala bas. Kvinnor-
20
-
na utorde 1910 38% av arbetarna i Reykjavik,och de bildade redan
1914 en
egen fackfreningdr.9 Detta sagt ocks fr att n en
gngppekaavsakna-den av en social analys som komplement till den
politiska.
Lars Olsson
Thorleifur Fridriksson: Den gyldne flue. De skandinaviske
socialdemokratiers rela-
tioner til den islandske arbejderbevaegelse 1916-56.
Internationalisme eller indblan-
ding? - SFAH skriftserie 21 - SFAH, Kbenhavn 1990, 368 s., kr.
200,-.
Noter
1.
5"??
99.
Magnus S Magnusson, Iceland in transition. Labour and
socio-economic change before1940 (Lund 1985);Finnur Magnusson, The
Hidden Class. Culture and Class in a Maritime
Setting. Iceland 1880-1942 (Aarhus 1990);Stefan F Hjartarsson,
Kampen om fackfrenings-rrelsen.
Ideologi och politisk aktivitet p Island 1920-1938 (Uppsala
1989); Kersti Blidberg, Splittradgemenskap - kontakter och
samarbete inom nordisk socialdemokratisk arbetarrrelse 1931-1945
(Stockholm 1984).Se t ex B0 Blomkvist, International i miniatyr.
Studier i sknsk arbetarrrelse fre 1880 ochdess internationella
kontakter (erd 1979).Hjartarsson, s. 116.
Hjartarsson, s. 114.Klaus Misgeld, Sozialdemokratie und
Aussenpolitik in Schweden: Sozialistische Internatio-
nale, Europapolitik und die Deutschlandfrage 1945-1955.
Frankfurt 1984.Samrd i krisetid. Protokoll frn den nordiska
arbetarrrelsens samarbetskomitt 1932-1946
(utg av Krister Wahlbck och Kersti Blidberg. Stockholm 1986), s.
282.Arbetarrrelsen. En uppslagsbok (Stockholm 1978, 1974),s. 125.Se
note 6.
Magnus Magnusson, s. 110,193.
Abstract: Lars Olsson: Criticism of The Golden Flyby
ThorleifurFridriksson. Arbq'derhiston'e 37 (1991).
The author acted as a critic when Thorleifur Fridriksson
defended
his doctoral thesis on the Scandinavian Social Democratic
Parties'
relations to the Icelandic workers, movement in the time from
1916
to 1956. Throughout the doctoral thesis the view is held that
theScandinavian Social Democratic Parties interfered with the
wor-
kingsof the Icelandic Social Democratic Party. This partis
engage-ment in the international workers' movement was made
difficult byconsideration for the Icelandic independence. According
to the aut-
hor, the candidate for the doctorate has as many difficulties as
theinvolved parties in separating inspiration and advice from
direct in-terference.
21
-
Dorte Salskov-Iversen
Det kollektive overenskomstsystem oglnfaststtelse i
Storbritannien - nylige tiltag ogtendenser i et historisk og
kulturelt perspektiv
I december 1991 afvisteden britiske
regeringEF-indblandingiarbejdsmarkedsforhold. Flgendeanalyse af det
britiske over-enskomstsystemgiver lseren en id om, hvorfor det
lierStorbritannien s fjernt at underordne sig en
centraliseret,lvlfstet,supra-national institution p (ogs)dette
omrde.I artiklen fokuseresp det kollektive overenskomstsystem
fri-villigenatur, dvs. de kollektive aftalers vejledendeog ikke
ret-ligt forpligtende karakter, de centrale organisationers
yderstbegrnsedeindflydelse samt statens historisk vel at
mrketilbagetrukne rolle.
Den aktuelle anledning til denne artikel er den i 1990
genoptagne diskus-sion om en reform af lnfaststtelse i
Storbritannien i lyset af landets pdet tidspunkt kroniske ln- og
prisspiral samt forestende og i oktober 1990realiserede medlemskab
af det Europiske Monetre System. Debattenvar bemrkelsesvrdigaf
mindst to grunde. Dels blev den startet af fagbe-vgelsen,eller i
hvert fald dele af den, som derved endelig tog et konstruk-tivt
initiativ efter 10 matte og demoraliserende r; og dels afspejlede
reaktio-nen p dette udspil til reform af lnforhandlingsstrukturenp
forbilledligvis de traditioner og sregne trk, som har prget
udviklingen af det briti-ske overenskomstsystem siden den frste
spage manifestation af et sdantsystem i 1898.
Generelt om det britiske arbejdsmarkedDet private og offentlige
arbejdsmarked omfattede i 1990 i alt 27,3 mio. per-soner, heraf var
6 mio. (22,1%) ansat i den offentlige sektor. Arbejdslshe-den var i
oktober 1991 12,3%, (3,6 mio.) arbejdslse,mod 5,7% (1,3 mio.),
i19792. Arbejdstagernes organisationer tabte i perioden 1979-1989
over 3 mio.medlemmer og organisationsprocenten var i 1991 ca. 44%3;
denne procentindbefatter ogs de ca. 2 mio. arbejdstagere, hvis
forbund ikke er medlem-mer af den britiske hovedorganisation
"Itades Union Congress, (TUC).TUC har kun rdgivende,koordinerende
og henstillende befjelserover for
22
-
sine 78 (ultimo 1989).medlemsorganisationer, hvoraf de 20 strste
udgr86% af det samlede r'nedlemstal'i Medlemmerne af
arbejdsgivernes centrale
organisation, Confederation of British Industry, (CBI), som kan
vre bdevirksomheder og arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer,
beskftiger til-sammen ca. 12 mio. personer5. Det er vigtigt at
fastholde, at CBI spiller en
meget anderledes rolle end f.eks. dens danske modstykke DA. CBI
er pri-mrt en lobbygruppe, der i medier og over for regeringen
varetager er-hvervslivets og isr industriens interesser. I forhold
til sine medlemmer erCBI udelukkende et serviceorgan. Eksempelvis
har CBI aldrig medvirketved de indkomstpolitiske aftaler, som blev
indgetmellem Labour-regerin-ger og TUC i perioden mellem 2.
verdenskrigs slutning og frem til 1979. For-melle mder mellem CBI
og TUC er yderst sjldne.
Lnfaststtelse i dagens StorbritannienI 1988 viste en undersgelse
foretaget af CBI, at bde i 1979 og i 1986 var
ca. 70% af alle industriarbejdspladser omfattet af kollektive
overenskom-ster. I reelle tal var der dog tale om en tilbagegang
grundet industriens fal-dende andel af den samlede konomi. I den
private servicesektor, der vok-ser i disse r, var udbredelsen
betragteligt lavere, idet kun ca. 30% af de an-satte var dkket af
det kollektive overenskomstsystem, men med meget sto-re udsving
inden for de enkelte omrder. Bag disse tal gemmer sig endvide-re en
get decentralisering, hvorved stadig flere arbejdsgivere fra den
priva-te sektor som helhed trkker sig ud af centrale, landsdkkende
forhandlin-
ger p industriniveau, (multi-employer bargaining), for enkeltvis
at forestforhandlingerne med de ansattes organisationer
(single-employer bargai-ning)6.
Siden CBIs undersgelse fra 1988 er der yderligere tegn p, at
kollektiveoverenskomstforhandlinger som metode til faststtelse af
ln- og arbejds-vilkr er vigende; dette ses bl.a. af det markant
voksende antal anerkendel-sessager (recognition), som indbringes
for rdgivnings-,mglings- og for-ligsinstitutionen ACAS7. Et britisk
fagforbund har i lighed med et dansk ik-ke en lovfstet ret til at
forhandle ln- og arbejdsvilkrmed en given virk-somhed p vegne af de
i virksomheden ansatte medlemmer. Delvis grundetden betragteligt
lavere organisationsprocent har det imidlertid aldrig vreten ren
ekspeditionssag for et britisk fagforbund at opn
forhandlingsret.Den overvejende politiske konsensus i dette
rhundrede og frem til 1970er-ne om det betimelige i at fremme
udbredelsen af frie, kollektive overens-komstforhandlinger medfrte
dog, at staten principielt anbefalede arbejds-giverne at anerkende
fagforeninger, som nskede forhandlingsret. Sledesforefandtes fra
1971 og frem til ophvelsen i 1980 en rkke lovfstede reg-ler, som
skulle lette anerkendelsesproceduren. I 1971 fremkom ligeledes
en
vejledende kodeks vedrrende praksis i forbindelse med opnelseaf
aner-kendelse; denne kodeks blev ophvetaf regeringen i maj
1991.
I Storbritannien findes ikke en egentlig mindsteln gldende for
alle,men 2,5 mio. arbejdstagere inden for srligt udsatte og lavt
organiseredelavtlnsomrder fr i dag en lovbestemt mindsteln, fastsat
af 26 af staten
23
-
nedsatte rd (Wages Councils) med ligelig deltagelse af
arbejdsgiver- og ar-bejdstagerside. Den oprindelige hensigt med
rdene var at modne svagtorganiserede omrder, sledes at parterne
efter en tid selv kunne stablekollektive overenskomstforhandlingerp
benene - i de fleste tilflde harspecielt arbejdstagersiden vret for
svag til, at dette har vret muligt. I1986 fjernede regeringen
ordningen for 500.000 unge under 21, som tidligerefaldt ind under
dens beskyttelse. Rdene er gentagne gange blevet truetmed
nedlggelse af de konservative regeringer i 1980erne, som fandt, at
r-dene ved undigt at fordyre arbejdskraften udorde en barriere for
opret-telse af nye arbejdspladser. Indtil videre er det blevet ved
at fyre 60% af deinspektrer,hvis ansvar det er at undersge,om
virksomhederne rent fak-tisk betaler de lovbestemte
mindstesatsers.
I den offentlige servicesektor, der traditionelt har vret
karakteriseretved centrale lnforhandlinger,har de offentlige
arbejdsgivere p forskengvis indskrnket omfanget af centrale
forhandlinger samt kollektive overens-komster i det hele taget med
henblik p at skabe et angiveligt mere fleksi-belt
lnsystem.Udlicitering af diverse serviceydelser, som tidligere blev
va-retaget af offentligt ansatte i stat og kommuner, har reduceret
de kollektiveoverenskomsters rkkevidde, idet det ikke lngere er et
lovkrav, at det ud-liciterede arbejde skal aflnnes og udfres i
henhold til den p omrdetgldende overenskomst. For kommunalt ansatte
har den stigende decentra-lisering af lnforhandlingernebetydet, at
der rent lnmssigtnsten intethar vret at forhandle om grundet det af
staten fastsatte udgiftsloft for deenkelte kommuner. I 1983 fik
sygeplejersker, jordmdre og sundhedsplejer-sker helt frataget
retten til at forhandle ln. I 1987 fik de selskab af
400.000folkeskole- og gymnasielrere.For disse omrder samt for lger,
tandl-ger, topembedsmndsamt hren (i alt 1400.000) faststtes lnnen i
stedetensidigt af staten p basis af en indstilling fra et i
princippet neutralt or-gan, de skaldte pay review bodies (hvoraf
der i dag er 5); medlemmerneer imidlertid udpeget af
premierministeren og domineres ganske af arbejds-giversiden9.
Forslaget til omstrukturering af britiske lnforhandlinger,A New
Agen-da - Bargaining for Prosperity in the 1990s,blev fremsat i
august 1990 af deto store fagforbund GMB (General, Municipal and
Boilermakers) og UCW(Union of Communication Workers)1.Specielt GMB
tegner en moderatudgave af den nye realisme i britisk fagbevgelseog
er rent politisk pla-ceret lidt til hjre for midten. Udspillet i A
New Agenda etc. tager ud-gangspunkt i Storbritanniens skrantende
konomi og faren for at sakkeyderligere bagud ved overgangen til det
indre markeds skrpedekonkur-rence. Der ansls korporative toner ved
at fremhve behovet for en fllesog koordineret indsats i form af
trepartsdrftelser som den eneste mde,hvorpdet britiske samfund
sikres den konomiske, politiske og sociale ny-tnkning, der er
ndvendigfor at kunne g 1990eme i mde. Som forkla-ring p, hvorfor
udviklingen lb de sociale parter af hnde, anfres detbl.a., at den
britiske fagbevgelsehar vret fastlst i en historisk betingetskepsis
over for ethvert initiativ fra arbejdsgiverside i stedet for at
stte de-
24
-
res egen dagsorden og navnlig skue fremad. Det pointeres ogs,at
et egent-ligt samarbejde mellem regering, fagbevgelse og
arbejdsgivere kun har v-ret muligt i krisesituationer, f.eks. under
de to verdenskrigeu. GMB ogUCWs forslag anbefaler en centraliseret
lnforhandlingsproces,som tids-mssigt skal koncentreres i rets tre
frste mneder. De egentlige forhand-linger skal ske under
hensyntagen til regeringens rligekonomiske redeg-relse i efterret
og en efterflgendeoffentlig diskussion mellem TUC, CBIog regeringen
om et makrokonomisk og socialt acceptabelt resultat for
deforestende forhandlinger. Denne tidsplan betyder, at regeringen
kan tagehjde for overenskomstresultaterne i finansloven, som i
Storbritannien ved-tages omkring 1. maj, samt faststte en mindsteln
for alle. Det understre-ges, at denne koordination ikke er
indkomstpolitik ad bagvejen. Med denneplan placeres arbejdsmarkedet
i centrum for samfundsudviklingen, og det eringen underdrivelse, nr
det i forslaget konkluderes, at dette krver en ra-dikal ndring i
parternes forestillinger om kollektive overenskomstforhand-linger,
disses rkkevidde og potentiale. Dette for en dansker ikke
srligtradikale udspil skal ses p baggrund af det britiske
overenskomstsystemsindretning og historie, som skal udredes
nedenfor.
Historisk perspektivEt egentligt kollektivt overenskomstsystem
udvikledes, i modstningtil fag-lige organisationer, relativt sent i
Storbritannien, nr man betnker den tid-lige industrialisering. I
maskin-, vrfts- og trikotageindustrien ss lokale for-handlinger om
ln- og arbejdsvilkrmellem fagforeninger og
individuellearbejdsgivere tilbage fra ca. 1860; det var dog frst i
slutningen af rhundre-det, at der p industriniveau blev knsat et
regelst til regulering af for-handlinger mellem parterne. I 1896
sluttede arbejdsgivere inden for storedele af maskinindustrien sig
sammen for at dmme op for fagforeningernesvoksende styrke. En
effektiv lockout aktion som modtrk til de organisere-de arbejderes
strejker for kravet om en 8-timers arbejdsdag tvang i 1898
fag-forbundene til forhandlingsbordet, hvor de underskrev forliget
the Terms ofSettlement, 1898. Dette forlig fastsatte procedurer til
afvrgelse af fagligstrid, sledes at en lokal uoverensstemmelse ikke
kunne fre til faglig ak-tion, fr sagen var forsgt bilagt p centralt
niveau. Derimod indeholdt for-liget ingen bestemmelser om ln- og
arbejdsvilkr,eller hvad der i dansk ar-bejdsret betegnes som
normative bestemmelser. Arbejdsgiverne havde sgtog opneten
styrkelse af deres position, der hvor de var mest srbare, oghvor
forbundenes lokale og meget autonome afdelinger stod strkest,
nem-lig p regionalt niveau og virksomhedsniveau, uden dog at give
afkald pden enkelte arbejdsgivers ret til direkte forhandlinger med
egne ansatte, en-ten enkeltvis eller i grupper. Ydermere havde og
har disse procedurer ka-rakter af frivillige aftaler, som til
enhver tid kan fraviges: de (og ivrigtogseventuelle normative
bestemmelser i de tilflde, hvor de mtte forekom-me) var og er at
betragte som gentleman-aftalerog ikke retligt forpligten-de; rent
juridisk har kollektive aftaler ogs i dag udelukkende en
vejledendefunktion i forhold til individuelle aftaler. I 1910 var
kun 110af alle industri-
25
-
arbejdere dkket af kollektive aftaler, men grundet
maskinindustriens ud-bredelse havde ikke mindst 1898 forliget
afsmittende virkning p de aftalesy-stemer, som parterne i andre
brancher selv udviklede i de flgende rtier.
Den anden grundpille blev nedsttelsen i 1916 af det skaldte
WhitleyUdvalg, som p regeringens opfordring fik til opgave at
fremkomme medforslag til forbedringer af forholdet mellem
arbejdsmarkedets parter. Meddette initiativ signaleredes et markant
skridt vk fra 1800-tallets laissez-fai-re-liberalisme, som helt
frem til frste verdenskrigs begyndelse havde afvr-get
vsentligendringer i den meget tilbagelnederolle, som staten
havdespillet i lnfaststtelsesprocessensamt ved udarbejdelse af
regler til regule-ring af denne proces.Tre vsentlige forlbere for
statens initiativ i 1916med konsekvenser for
lnfaststtelsesprocessenskal dog nvnes:
- The Conciliation Act 1896 (Mglingsloven),i flge hvilken
arbejdsmar-kedets parter opfordredes til at nedstte lokale
mglingsinstitutioner,derkunne lse de faglige stridigheder, som
parterne mtte forelgge dem -alts et tilbud, ikke et krav. Hermed
bekrftedes fra statens side den
grundliggende frivillige regulering af britiske
arbejdsmarkedsforhold, somstadigvkkarakteriserer systemet, selv
efter ndringerne i 1980erne. Detskal bemrkes, at bde arbejdsgiver-
og arbejdstagersiden var yderst skep-tiske over for selv denne
milde form for statsindblanding og kun brugte lo-ven i begrnset
omfang.
- The 'Bade Boards Act 1909 (Lov om brancherd)med befjelser til
atfaststte mindstelnnen i visse industrier med srligt ringe ln- og
ar-bejdsforhold, der frte til dannelsen af de stadig eksisterende
WagesCouncils og Statutory Joint National Councils (en
videreudvikling af Wa-
ges Council systemet, hvor oentraliserede forhandlinger mellem
parterneinden for et bestemt omrde stadig foregri et lovfstet
forum, men udendeltagelse af neutrale tredjemnd).- Samt dannelsen
af the National Industrial Council (Det Nationale Ar-
bejdsmarkedsudvalg) i 1911, en institution til bilggelse af
strre fagligestridigheder, nr lokale forhandlinger var brudt
sammen. Institutionen varen fiasko og blev nedlagt i 1913, men
havde principiel betydning, idet dencementerede frivillig
forhandling og mgling snarere end fastere, retligtforpligtende
regler og procedurer.
Whitley Udvalget var dog det til dato mest ambitise udspil og
var et kon-tant udtryk for regeringens voksende bekymring for den
sociale og politiskestabilitet samt et lidt naivt hb om at kunne sl
mnt af/forlngeden freds-aftale, der var indgetmellem
arbejdsmarkedets parter efter krigens ud-brud. Tiden op til og
omkring frste verdenskrigs udbrud samt umiddelbartefter krigens
afslutning var prget af uro p arbejdsmarkedet med en bety-delig
stigning i antallet og omfanget af arbejdsnedlggelser,hvoraf
mangevar uofficielle (dvs. ikke officielt bakket op af de
strejkendes forbund) ogganske uden for de berrte faglige
organisationers kontrol; endvidere vardet ideologiske klima i dele
af arbejderbevgelsen prget af militantestrmninger inspireret af
syndikalistiske bevgelser i USA og Frankrig.
26
-
Med den uvante indblanding til fremme af forlig og samarbejde i
arbejds-markedsforhold hbede regeringen at inddmme den fagbevgelse,
hvismagt mange gerne ville begrnse, men som praktisk talt ingen
lngere an-s det for realistisk at fjerne. Denne udvikling fandt
sted p baggrund af,hvad adskillige oplevede som begyndelsen til en
drejning fra et forholdsvistindividualistisk orienteret og
organiseret samfund over mod et mere kollek-tivt organiseret
samfun
17- i retrospektiv er det tydeligt, at det britiske sam-
fund aldrig blev tilsvarende kollektivt orienteret, og at den i
britisk og isr
engelsk kultur dybt rodfstede individualisme aldrig har sluppet
sit tag.Whitley Udvalgets forslag var i frste omgang rettet mod en
rkke af fr-krigstidens strre eksportindustrier, der var
karakteriseret ved udbredt or-
ganisering men mangelfuldt mglings-og forhandlingsmaskineri, som
f.eks.vrftindustrien, tekstilindustrien, kulmineindustrien, jern-
og metalindustri-en samt masldnindustrien. Udvalget anbefalede, at
der inden for hver indu-stri p frivillig basis oprettedes et flles
landsudvalg (joint national council)med ligelig reprsentation af
arbejdsgiver- og arbejdstagerinteresser, base-ret p en
underliggende struktur af lokale rd og
arbejdspladskomrnitteer.Modellen fik imidlertid kun varig
indflydelse i den svagere organiserede of-
fentlige sektor, hvor den til gengldogskom til at udgre
fundamentet forden forhandlingsstruktur, som kendetegnede sektoren
frem til 1980erne. In-den for de fleste andre omrder blev de flles
landsudvalg relativt hurtigtnedlagt. Generelt aldt det, at strke
fagforbund ikke havde brug for, fak-tisk var meget skeptiske over
for, Whitley Udvalgets procedurer til udbre-delse af samarbejde
mellem parterne, mens de svagere forbund bd dennehjlp til
selvhjlpvelkommen.Nste stort tnkte forsg p en omstrukturering af
det britiske arbejds-
marked i almindelighed og det kollektive overenskomstsystem i
srdeles-hed fandt ogs sted ved statens mellemkomst, nemlig i 1965
hvor den dav-rende Labour-regering ledet af Harold Wilson nedsatte
det skaldte Dono-van Udvalg med det kommissorium af analysere
britiske arbejdsmarkedsfor-hold samt fremkomme med reformforslag. I
regeringskredse sknnedes enreform ndvendig, da Storbritanniens
voksende konomiske problemer istigende grad blev tilskrevet netop
arbejdsmarkedets indretning. Da udval-gets rapport forel i 1968,
fremstod isr t forhold som centralt for det bri-tiske
arbejdsmarkeds indretning og virke, nemlig tilstedevrelsen af to
for-handlingsniveauer i det kollektive overenskomstsystem: et
formelt, centraltniveau p industriniveau og s et uformelt niveau p
virksomhedsniveau el-ler (isr) p arbejdspladsniveau.Det skal her
indskydes, at rapportens un-dersgelser og anbefalinger i al
vsentlighed omhandlede den private sek-tor og isr industrien; den
offentlige sektor var i slutningen af 1960erneendnu ikke et
problem.Relativt centrale og formaliserede overenskom-ster srgede
tilsyneladende for en rimelig stabilitet, og dertil kom, at den
of-fentlige sektor udvidedes og ikke var underlagt de samme
udefrakommendekonomiske krfter som navnlig industrien. I flge
Donovan Rapportenvar det formelle forhandlingsniveaus reelle
funktion i mange tilflde blevetreduceret til at formulere en rkke
hensigtserklringerog vage henstillin-
27
-
ger; for s vidt angik faststtelse af lnsatser, havde disse
nrmest karakteraf minimumssatser. Det var i stigende grad p det
decentrale niveau, mel-lem den enkelte virksomhed eller
produktionsenhed og de stedlige tillids-
mnd, at sprgsmlvedrrende ln- og arbejdsforhold blev forhandlet
pplads. Der var tale om et komplekst og uigennemskueligt system,
der i flgebrede politiske kredse i bde det Konservative Parti og
Labour unddrog sigkontrol fra oven - og her tnktes navnlig p
regeringen og dens forsg pat fre indkomstpolitik.P baggrund af
denne analyse anbefalede Donovan Udvalget, at
centraltindgedeaftaler skulle begrnses til sdanne sprgsml,som ogsi
praksisblev reguleret af disse aftaler. I langt de fleste tilflde
ville det mest hen-sigtsmssigeforhandlingsniveau i flge Donovan
Udvalget vre virksom-hedsniveauet: herved sikredes aftaler, som tog
direkte sigte p konkrete for-hold, og som derfor ogs havde en
chance for at fungere i praksis. I forln-gelse heraf anbefaledes
det ogs,at forhandlingsprocessen formaliseredes -forstet p den mde,
at det fremover skulle st parterne og det omgivendesamfund
anderledes klart, hvem der reelt forhandlede hvad, og p hvis veg-ne
og i henhold til hvilke procedurer. Ivrksttelsen af denne
procedure-centrerede reform skulle i princippet
plggesarbejdsgiversiden, og Dono-van Rapporten understregede, at
loven ikke var egnet som middel til at sik-re gennemfrelseaf de
foreslede ndringer.Hermed lagde Donovan Rap-porten sig tt op ad
'ivillighedstraditionen.Rapporten erkendte, at der varalvorlige
problemer p arbejdsmarkedet i form af bde strejker og
ufor-holdsmssigelnstigninger,men at disse blot var symptomer p
Storbritan-niens manglende evne til at justere og udvikle
institutioner/strukturer i over-ensstemmelse med faktiske og
aktuelle behov. P t punkt afveg Donovan
dog fra traditionen om en passiv stat, idet den foreslog
forskellige mder,hvorpstaten kunne sttte gennemfrelsen af
rapportens forslag samt ge-nerelt medvirke til udbredelsen af frie,
kollektive forhandlinger, herunder
styrke de faglige organisationers rolle som ansvarlige,
kompetente og mere
ligevrdigeparter i forbindelse med faststtelse af ln- og
arbejdsvilkr.Donovan Rapporten fik en lunken modtagelse af Labour
regeringen, der
nok var enig i mange af rapportens iagttagelser og analyser, men
som ikkehavde tiltro til frivillighedsprincippet i rapportens
reformsforslag. Dettekom til udtryk i regeringens hvidbog In Place
of Strife (I stedet for strid)fra januar 1969, hvor isr forslag om
ved lovindgreb at indsnvre rderum-met for faglig aktion tiltrak sig
offentlighedens opmrksomhed.Fagbev-gelsen forkastede regeringens
udspil, som i deres jne var noget nr hjfor-rdderi. I Labours egne
rkker voksede modstanden mod de kontrover-sielle dele af
lovforslaget, som da ogs blev taget af bordet til gengld foren
officiel udtalelse fra TUC, i hvilken fagbevgelsenindgik et
hjtideligtog bindende lfte om, at TUCs medlemmer fremover ville
overholdeTUCs retningslinjer for regulering af faglig strid. Med
denne indrmmelseundgik regeringen at tabe ansigt for bent tppe, men
Donovan Rapportenog dnningerne fra regeringens kluntede og meget
utaktiske forsg p atgennemfre en arbejdsmarkedsreform, der nok tog
afst i rapportens ana-
28
-
Are pu amdm'mt"ordo You m'sisf' OnLjoim'ng-Pneankom.7 ,
Er De et individ, eller insisterer De p at blive medlem af
fagforeningen?Ill. fra LabourResearch Department skrift.
lyser, men som undervurderede frivillighedstraditionens tag i
den britiskefagbevgelse,efterlod et dybt kompromitteret og splittet
Labour.
Ved parlamentsvalget i 1970 tabte Wilson-regeringen, og frem til
1974, ogspecielt fra 1970-1972, forsgte den nye konservative
regering med EdwardHeath i spidsen sig med en ganske anderledes
hndfast fremgangsmdetilreform af det omstridte arbejdsmarked. Med
The Industrial Relations Act1971 (Lov om arbejdsmarkedet) forsgte
Heath-regeringen at gennemtvin-ge en gennemgribende forandring af
arbejdsmarkedet ad lovens vej. Lovenophvede nsten al eksisterende
lovgivning p omrdet, herunder den vig-tige 1906-lov (se nedenfor).
Der skal p dette sted ikke redegres nrmerefor lovens bestemmelser,
som forrsagedeet ramaskrig fra fagbevgelsensside, og som ikke fik
speciel opbakning fra arbejdsgiverside. Det vsentligeved 1971-loven
er, at der s kort tid efter Wilson regeringens ydmygelse igenblev
gjort forsg p et frontalt angreb mod frivillighedsprincippet.
1971-10-ven ophvedes i 1974 ved den nye Iabour-regerings tiltrden.
Rent lovgiv-ningsmssigtgenindfrtesstatus quo. Styrkelsen af de
faglige organisatio-ners retsstilling blev imidlertid hurtigt
overskygget af regeringens videref-relse af den kompromitterede og
netop afgedekonservative regerings me-get lidt vellykkede forsg p
at fre indkomstpolitik i lyset af den eskaleren-de konomiske krise.
Som Heath i 1972, prvedeWilson i 1974-76 at base-re en vsentlig del
af sin konomiske redningsplan p en frivillig aftale
medarbejdsmarkedets parter om lntilbageholdenhed.P papiret kom
Wilsonlngere end Heath, for hvem det end ikke lykkedes at opn en
aftale, idetLabour i valgkampen i starten af 1974 havde indgetthe
Social Contract(Den sociale Kontrakt) med TUC. Med dette dokument
lovede TUC at sik-re fagbevgelsens opbakning bag Labour-regeringens
konomiske politik
29
-
til gengld for diverse indrmmelser. Allerede i lbet af 1975
viste det sigumuligt for regeringen at indfri fagbevgelsenskrav, og
kontrakten smuld-rede. Som Heath, der i slutningen af 1972 havde
set sig ndsaget til at fore-tage en fastfrysning af priser og
lnninger,bevgedeogsLabour-regerin-gen sig mere og mere i retning af
ensidig, statslig intervention i pris- og ln-faststtelsen. Med de
omsiggribende indkomstpolitiske indgreb op igennem1970erne tabte
arbejdsmarkedet for alvor sin politiske uskyld. Omfanget afden
konomiske krise og den benlysemangel p formaliserede kanaler
ogfora, hvor de sociale parter kunne forhandle sig frem til
levedygtige kom-promisser og en samfundskonomisk ansvarlig politik,
henviste de mangekonflikter og modsatrettede interesser til gaden,
s at sige, iform af en eks-plosion af strejker 0g
arbejdsnedlggelser.Der skal ikke gres nrmere re-de for britisk
indkomstpolitiks relangeddskramper,men 1970erne er ikketil at komme
uden om, nr man i dagens Storbritannien skal vurdere et for-slag
til lnfaststtelse, der er baseret p et tillidsfuldt, ansvarsfuldt
og kon-struktivt forhold mellem arbejdsmarkedets parter og
staten.
Med Thatchers indtog i 1979 afvikledes enhver form for
indkomstpolitiksvel som korporativt inspirerede relationer til
arbejdsmarkedets parter.Thatcher-regeringernes
arbejdsmarkedspolitik markerede sig navnlig p tofronter: som omtalt
var staten i sin egenskab af arbejdsgiver i den offentligesektor
strkt medvirkende til at nedtone det kollektive
overenskomstsy-stems rolle i konomien som helhed; flagskibet i
Thatcher-renes kono-misk og ideologisk begrundede reform af
arbejdsmarkedet var imidlertid en
gradvis stkning af fagbevgelsensmagt ad lovgivningens vej med
henblikp at beskytte individets rettigheder, sikre markedskrfterne
frit spillerumog sledes berede vejen for et konomisk opsving.
Indtil videre er det blevettil otte egentlige love samt diverse
forordninger og kodeksndringer; i juli1991 offentliggjordes endnu
en hvidbog med forslag til nye lovtiltag. Loveneer kommet i en jvn
strm igennem rene, og har taget sigte p svel for-holdet mellem
fagbevgelsenog dens medlemmer som fagbevgelsensfor-hold til
omverdenen. Set ud fra fagbevgelsenssynspunkt, er der med
rege-ringens skaldte demokratiseringaf fagforeningernetale om en
utidigindblanding i interne faglige anliggender. Men alvorligst af
alt er der taleom et hidtil uset anslag mod arbejdstagernes
muligheder for bde at mobili-sere og udve kollektivt pres p
arbejdsgiversiden inden for rammerne af etfrit (dvs. uden
indblanding fra statens side) kollektivt overenskomstsystem.Ingen
af lovene fra 1980 og fremefter indeholder en
fuldstndigbehandlingaf et givet omrde, men er ivid udstrkning
udformet som ndringer af ogtilfjelser til eksisterende lovgivning.
P trods af fagbevgelsensofficielleog principielle afstandtagen fra
de konservative regeringers lovgivningsiniti-ativer affdte dette
vanskeligt gennemskuelige spind af stykvise indgreb pintet
tidspunkt en samlet og effektiv modstand fra fagbevgelsensside.
Fr-ste store konfrontation var den meget omtalte
minearbejderstrejke i 1984,som mere end noget andet udviklede sig
til et monument over den britiskefagbevgelses manglende indbyrdes
solidaritet. Med undtagelse af et min-dre opsving i 1988, har
antallet og omfanget af strejker vret stt faldende
30
-
lige siden. I efteret 1991 afviste TUCs rskongresmed et
overvldendeflertal et forslag fra bevgelsensvenstreflj om ophvelse
af al konservativarbejdsmarkedslovgivning i tilflde af en ny
Labour-regering; dog krvedesen lempelse af reglerne vedrrende
gennemfrelse af sympatiaktioner samtgenindfrelse af regler, der
fremmer en fagforenings anerkendelse som for-handlingsberettiget.
Det pointeredes, at loven ogs fremover br have enbetydelig rolle i
reguleringen af britiske arbejdsmarkedsforhold, hvorvedder for
frste gang fra fagbevgelsensside blev givet officielt kb p
dettraditionelle frivillighedsprincip. I denne forbindelse blev der
skelet kraftigttil det vrigeEuropa, og navnlig Tyskland og
Frankrig. I modstningtil tid-ligere reformforsg har de konservative
regeringers kur i 1980erne tilsynela-dende betydet varige ndringer
ikke alene i overenskomstsystemets over-ordnede struktur men ogs i
holdninger.Flles for Whitley og Donovan Udvalgenes nedsttelse og
kommissorier
samt Heath, Wilson/Callaghan og Thatcher regeringernes
initiativer er, atdisse tiltag blev motiveret som det mske
vsentligste bidrag til lsning afen tilspidset makrokonomisk
situation. Fra juridisk og i stigende grad frapolitisk side har
man, i modstning til arbejdsmarkedets parter, aldrig heltaffundet
sig med det frie kollektive overenskomstsystem. Systemet har
ikkedesto mindre i bemrkelsesvrdiggrad overlevet diverse
udvalgsarbejder,skiftende sympatier hos domstolene samt den
lovgivende magt, og l i storetrk fast ved the Conciliation Act 1896
samt maskinindustriens forlig i 1898
- dog med n vsentlig tilfjelse,nemlig the 'Il'ade Disputes Act
(Lov omfaglig strid) i 1906. Denne lov etablerede det moderne men
ogsmeget om-stridte retsgrundlag for kollektiv aktion til fremme af
en faglig strid, hvor-ved fagforeninger (og
arbejdsgiverorganisationer) fik immunitet over forgrundstenen i
engelsk lov, sdvaneretten (common law), der stadigvkbe-tragter
kollektiv adfrd som en sammensvrgelse og en retsstridig hand-ling.
Alligevel har arbejdsmarkedet i de sidste to hundrede r vret t
afbrndpunkternefor det britiske samfunds langsomme og langt fra
afslutte-de tillempning til en konomisk og samfundsmssigudvikling,
der i stigen-de grad har vist sig svrt forenelig med de
socio-kulturelle vrdier og sam-fundsstrukturer, som var s vsentlige
for den opsigtsvkkendeudvikling i1700-tallet og det meste af
1800-tallet. Til forskel fra andre skuepladser forsamme sammenstd
som f.eks. erhvervspolitik, udenrigspolitik 0g kono-misk politik,
er arbejdsmarkedet en forholdsvis hndgribeligstrrelse formange
befolkningsgrupper med synlige manifestationer af de
modsatrettedekrfter og derfor velegnet som mediestof, valgtema og
ideologisk slagrnark.Arbejdsmarkedets opsplittede strukturer og
frivillighedstraditionen har i nforstand g'ort parterne, og mske
isr arbejdstagersiden, srbare, men i enanden forstand ogs usrlige.I
forholdet til staten har arbejdsmarkedet idette rhundrede vret en
politisk kastebold udsat for stykvise