Mavesår hos heste¥r-hest.pdf · minimum 1,5 kg (TS) pr 100 kg hest = 9 kg/dag for en 500 kg hest • Hvis hesten kan administrere det – frit govfoder • Hyppige måltider: undgå

1

Mavesår hos heste

– hvorfor er det vigtigt?

Nanna Luthersson, dyrlæge, Hestedoktoren I/S

Mavesår: forebyggelse,

behandling og ny viden…

• Hvor udbredt er dette problem?

• Risikofaktorer for mavesår

• Hvordan fungerer hestens mave?

• Symptomer og diagnose

• Foreløbige resultater af

ny forskning

Mavesår –

en menneskeskabt lidelse

Moderne heste under

unaturlige forhold • Unaturligt foder

– Findelt foder

– Sukker / Stivelseholdigt foder

– Store måltider

– Mange timer uden adgang til foder

• Nedsat tyggefunktion

• Mange timer på stald

Forekomst blandt sportsheste

• Først undersøgt hos galopheste – høj forekomst (Hammond et al 1986; Murray et al. 1989; Vatistas et al. 1999)

• Blev vurderet som konsekvens af træning (Murray et al.

1989; Vatistas et al. 1999)

• Væddeløbsheste: >90% aktiv træning / løb

• Distance: 67% (50 km: Nieto et al. 2004), 48%/93% (90-160

km: Yamtzali et al. 2010)

• Western heste: 40% (Bertone 2000)

• Dressur – Spring; 40-60%

Forekomst blandt hobby heste og

avlsheste • Ikke mange undersøgelser

• Stor variation mellem forskellige undersøgelser

– 37% Rideskoleheste (Murray et al. 1996)

– 11% University riding school (Chameroy et al. 2006)

– 51% Pensionerede galopheste (Murray et al. 1996)

– 71% Avlshopper (Le Jeune et al 2009)

2

Dansk Mavesårsprojekt • Hvor mange danske heste har mavesår?

• Er der forskelle afhængig af alder, race, brug, geografi?

• Er der forskelle på de forskellige staldsystemer?

• Risikofaktorer knyttet til fodring?

Mavesårsprojekt

• Alle heste undersøgt om vinteren – effekt af opstaldning og fodring

• Vurdering af foderstand, vægt og tænder

• Gastroskopi

• Informationer om fodring, arbejdsniveau, stævnedeltagelse, folde, adgang til vand og stråfoder, opstaldning, adfærd, andre sygdomme

• Beregning af foder

– Indtag af stivelse, pr. dag og pr. måltid

– Indtag af fordøjeligt grovfoder

Hesteracer i mavesårsprojekt

Breed Number

Warmblood 115 (57%)

Sports ponies 43 (21%)

Icelandic ponies 8 (4%)

Thoroughbred 4 (2%)

Standardbred 12 (6%)

Shetland ponies 4 (2%)

Frisian 1 (0,5%)

Belgian Drafts 3 (1,5%)

Other 11 (6%)

Total number 201

Mavesårsprojekt

• 201 heste undersøgt

• Mere end 8 racer repræsenteret

• Alle aldre repræsenteret (7 mdr – 27 år)

11 avlshopper

36 ungdyr

30 vedligehold – intet arbejde

100 let brug

23 hårdt brug – konkurrence

• Samlet forekomst af mavesår 84%

Forekomst af mavesår

0

5

10

15

20

25

30

35

% o

f h

ors

es

none cat 1 cat 2 cat 3 cat 4 cat 5

Ulcer category

Mavesår sværhed ≥ 1 = 83,6%

Mavesår sværhed ≥ 2 = 52,7%

62

he

ste

= 3

1%

47

he

ste

= 2

3%

33

he

ste

= 1

6%

19

he

ste

= 1

0%

7 h

este

= 3

,5%

33

he

ste

= 1

6%

Risikofaktorer – 5 hovedpunkter 1. Effekt af grovfoderkvalitet

2. Effekt af interval mellem

grovfodermåltider

3. Effekt af stivelse pr dag

4. Effekt af stivelse pr måltid

5. Effekt af vand

3

1. Kvalitet af grovfoder

• Halm som eneste stråfoder, giver 4,4

gange større risikoen for at udvikle

mavesår (≥grad 2)

…disse heste fik max

2 kg hø eller wrap

pr dag

2. Interval mellem måltider

med grovfoder Manglende adgang til grovfoder i ≥ 6 timer i

dagtimerne (06-22)

=> 3,9 gange forøget risiko for mavesår

• Mere end 2 g stivelse/kg kropsvægt/dag

giver dobbelt så stor risiko for mavesår

(≥grad 2)

> 2,4 kg havre for en 500 kg hest!

3. Stivelsesindhold i foder

– pr dag

• < 1 g/kg/måltid = ikke forøget risiko <1,2 kghavre for en 500 kg hest!

• 1-2 g/kg/måltid = 2,6 gange større risiko for mavesår (≥grad 2)

1,2-2,4 kg havre/måltid for en 500 kg hest!

• > 2 g/kg/måltid = 3,2 gange større risiko for mavesår (≥grad 2)

>2,4 kg havre/måltid for en 500 kg hest!

4. Stivelsesindhold i foder

- pr måltid

5. Fri adgang til vand

• Mangel på adgang til vand på folde giver

2,6 gange større risiko for at udvikle

mavesår

Arbejdsniveau – mavesår • Hårdt brug: 26% (≥grad 2)

– (arbejde 6-7 x ugtl, min 1 time/dag plus stævner/transport

>2 gang per måned)

• Vedligehold: 29% (≥grad 2)

(udvoksede heste ikke i arbejde)

• Arbejdsbelastning havde IKKE betydning for

udvikling af mavesår

4

Mavesår var IKKE relateret til…

• Alder

• Køn

• Race

• Opstaldningsformer

• Foldtype (jordfold/græsfold)

Vores konklusioner

• 53% af de undersøgte heste

havde mavesår (≥grad 2)

• Alle heste der indgik i

undersøgelsen var ”raske heste”

• Også et problem hos unge heste

og heste ikke i arbejde

• Foderet har stor indflydelse

– Stivelse, halm og mangel på vand!

Mavesækkens

funktion Fordøjelse af foder

1. Syre

2. Enzymer

3. Gæring ved hjælp af bakterier

Hvid del – gæringskammer

Rød del – syreproduktion

(saltsyre pH 1,5)

Mavesår på overgangen

Hestens mavesæk

Hvorfor får heste mavesår?

1. Risikofaktorer knyttet til spytproduktion

2. Risikofatkorer knyttet til stivelse

3. Risikofaktorer knyttet til grovfoder

4. Risikofaktorer knyttet til arbejde

5. Risikofaktorer knyttet til transport

• De fleste faktorer kan forebygges

- kræver viden og forståelse

5

1. Nedsat tyggefunktion

• Spyt indeholder bicarbonat –

neutraliserer mavesyren

• Kontinuerlig syreproduktion – hesten

spiser det meste af døgnet

• Spyt produceres kun når hesten

tygger på foder

• 3-4 timer efter et måltid –falder pH til

1,5-2

• Mængden af spyt afhænger af

– Størrelse af tyggebevægelser

– Antal tyggebevægelser

Antal og størrelse af tyggebevægelser

afhænger af foder…

1kg korn/müsli:

800-1200 tyggebevægelser

= 3 liter spyt

1kg hø/græs:

3500 tyggebevægelser

= 10-12 liter spyt

2. Stivelse og sukker

i foder

• Bakteriel nedbrydning af stivelse =>

produktion af VFA (syredampe)

• VFA trænger ind i cellerne i den hvide del

• Ødelæggelse af celler – nedbrydning af

slimhindens overflade

• Mavesyren ætser slimhinden mere de

steder hvor overfladen er beskadiget. –

Øget risiko for mavesår

3. Mangel på fibre • Tyggede fibre skaber en tæt

fibermåtte (fibre, spyt og mavesaft.

• => Formindsket mængde af

flydende syreholdig væske i

mavesækken.

• Nedsat direkte kontakt mellem

mavesyre og den hvide del af

slimhinden.

• Fordøjelige fibre har en større

vandabsorption og øget buffer

capacitet.

• Ufordøjelige fibre (halm) skaber

dårligere miljø i mavesækken.

4. Arbejde og

mavesår

1. Arbejde med meget høj intensitet = øget risiko

for mavesår

2. Max lunge capacitet = Den hvide og røde del

presses sammen og syre direkte i kontakt

med den hvide del

3. Faste før arbejde = forstærket risiko og ingen

beskyttelse af slimhinden.

• Markant nedsat risiko: giv 2-300 g snittet

lucerne, 30 min før træning / arbejde (Sykes et al 2015)

5. Transport og mavesår

1. Transport betyder ofte stress (Cortisol)

2. Transport kan betyde dehydrering

3. Transport er nedsat tyggetid (=nedsat

spytproduktion)

Transport over længere

afstande af unge dyr

betyder øget

risiko for mavesår

Brug viden til at gøre

transporten bedre

6

Hvordan kan vi genkende

mavesårshesten?

• Lavgradige men kroniske smerter

• Store individuelle variationer i hestens

måde at vise smerter

• Lang adaptationsperiode – hesten

vænner sig til at det gør ondt

• Hesten er påvirket men ofte vil ejeren

først genkende symptomer når hesten

er kommet i behandling

Symptomer på

mavesår

• Nedsat ædelyst

• Vægttab

• Mat pels

• Ændre adfærd, negativ, aggressiv, passiv

• Gjordkramper

• Diarré

• Krybbebidning

• Hyppig kolik, unormal position (urinering)

• Perforerende mavesår – peritonitis - død

Kliniske symptomer

• Nedsat præstation er det overordnede problem med mavesår – Indirekte effekt:

• vægttab, ændret adfærd

– Direkte effekt • Mavesmerter

• Nedsat udholdenhed (human GERDs)

– To epidemiologiske studier • Mavesår forbundet med nedsat præstation i forhold

til det forventede

– Ét kontrolleret studie (løbebånd) • Behandling af mavesår forbedrede

præstationsevnen signifikant (udholdenhed og hastighed)

Kliniske symptomer

• Stor variation på sværhedsgrad og

varigheden af kliniske symptomer (Luthersson et al

2009)

• Ingen sammenhæng mellem sværhedsgrad

og graden af kliniske symptomer (Luthersson et al

2009)

Symptomer –

ungheste

• Nedsat ædelyst

spiser langsomt

• Vægttab

• Dårlig udvikling af muskler

• Kedelig pels

• Ligger meget ned

• Begyndende

krybbebidning

Symptomer på mavesår hos føl

• Diarré

• Kolik, rastløshed

• Ligger på ryggen

• Savler

• Skærer tænder

• Patter hyppigt

• Nedsat ædelyst

7

Hvordan stilles diagnosen?

• Kan ikke ses på hesten

• Blodprøver kan ikke bruges

• Fæces prøver kan ikke bruges (Succeed®)

• Gastroskopi – kiggertundersøgelse af mavesækken

Gastroscopic

examination

• 3 meter scope – viser hele mavesækken og den forreste del af tyndtarmen

• Faste i 15-18 timer

• Ingen strøelse – alternativt en mundkurv

• Let bedøvelse – ikke meget ubehageligt for hesten

Scoring: Grade 0-4

O

I

II

III

IV

Medicinsk

behandling • Stoppe produktionen af

mavesyre – Omeprazol

• Heling af mavesår

• Få hesten til at æde igen

• Behandling i minimum 4

uger – op til 12 uger

• Undgå efterfølgende

tilbagefald

• Medicinen virker kun så

længe den gives….

Mavesår har en stor helingsevne

• Kan forsvinde i løbet af 4-6 uger ved

ændret miljø i mavesækken

Grad IV Grad 0-I, 5 uger senere

Fodring og

Mavesår

Forskningsprojekt i Madrid

Formål:

1. at undersøge effekten af ændret/optimal fodring

på helingen af mavesår

2. At undersøge effekten af ændret/optimal fodring

på tilbagefald af tidligere mavesår

8

Fodring og

mavesår

• Undersøgt 150 heste i Madrid – Galopheste,

Springheste, HorseBall heste og dressurheste (5

træningscentre)

• 64 heste med betydelige mavesår (32 par) indgik i

selve undersøgelsen

• Den ene halvdel fortsatte på uændret fodring

• Den anden halvdel på forbedret fodring

• Gastroskoperet 3 gange på 10 uger

• Vurdere forskel på de to grupper

Foreløbige resultater:

Væddeløbshestene

• Af 27 galopheste undersøgt var kun 1 uden sår

• De fleste så stadig OK ud – lidt tynde men ikke unormalt for

denne type

• Fodringsrutiner ikke gode:

aftenfoder kl 18.00, morgentræning kl. 07.00 og første

morgenfodring kl 10.00

= daglig faste i 16 timer plus hårdt arbejde

1. 96% havde mavesår (grad 3 og 4)

2. Mavesår faldt til 12,5% (grad 3 og 4) efter 4 ugers behandling

3. Mavesår var på 31% efter 6 uger med kun ændret foder

Foreløbige resultater

Rideheste

• Ridecenter med 55 heste

• Mange problemer:

vægttab, hyppig kolik, diarré, svært ved at bygge muskler,

manglende energi, krybbebidning

• 1. besøg viste at 82% af hestene havde sår grad 2, 3 og 4

• Efter 4 ugers behandling (plus foder) var det nede på 8%

• Efter yderligere 6 uger på kun ændret foder var det på

25%

• Sår i den glandulære del viste yderligere forbedring efter

6 uger på ændret foder (fra 33% til 25%)

• Ingen kolik, diarré stoppede, blev pænere og mere energi

Hvordan skal mavesår

forebygges? • Brug store mængder godt grovfoder:

minimum 1,5 kg (TS) pr 100 kg hest = 9 kg/dag for en 500

kg hest

• Hvis hesten kan administrere det – frit govfoder

• Hyppige måltider: undgå at hesten står uden noget (maks 2

timer ad gangen i dagtimer)

• Undgå korn og foder med højt stivelseindhold

Max 2 g stivelse/kg hest/dag

Max 1 g stivelse/kg hest/måltid

• Brug gerne snittet lucerne (chaff) blandet op i kraftfoder

• Brug olie, 3-5 dl/dag hvis der er brug for ekstra kalorier

• Adgang til græsfolde hvis muligt

• Aldrig træne på tom mave (evt. lucerne inden træning)

Forebyggelse er altid bedre

end helbredelse!

[email protected]