MaTIS AFPRØVNING - Syddansk Sundhedsinnovation€¦ · MaTIS prototypen kan også åbnes uden en valgt patient, hvor man så starter på søgevinduet (se figur 3) og her manuelt

MaTIS AFPRØVNING I SYDSUNDHEDSFAGLIGAFPRØVNING

INDHOLDFORMÅL OG BAGGRUND

PROCES FOR DEN SUNDHEDSFAGLIGE AFPRØVNING

RESULTATER

DEN KLINISKE VÆRDI AF AT KUNNE GENBRUGE DATA FRA HJEMMEMONITORE-RING PÅ SYGEHUSE, I ALMEN PRAKSIS OG I KOMMUNER

KONKLUSION

1

3

5

27

31

Formål og baggrundDet overordnede formål med MaTIS-afprøvningen i Syd er at dokumentere, at den nationale telemedicin-ske infrastruktur har nået et modenhedsniveau, hvor eksterne fagsystemer kan fremsøge og modtage data fra hjemmemonitorering i form af måledata og data fra spørgeskemaer. Infrastrukturen består af en række komponenter, herunder KIH-databasen og DokumentDelingsServicen

(DDS) på den nationale serviceplatform (NSP).

Fokus for denne rapport er den sundhedsfaglige afprøvning, som har fundet sted i regi af MaTIS afprøvningen i Syd.

Formålet med den sundheds-faglige afprøvning er at demonstrere, at data fra borgerens hjem kan sammenstilles med data i fagsystemer på sygehuse, i kommunerne og i almen praksis. Et yderligere formål med den sundhedsfaglige afprøvning er at fastslå, at

infrastrukturen kan understøtte de kliniske behov i regioner, kommuner og lægepraksis. Region Syddanmark, Syddansk Sundhedsinnovation, har været ansvarlig for planlægningen og gennemførelsen af den sundhedsfaglige afprøvning i samspil med MedCom og Sundhedsdatastyrelsen.

På det regionale niveau har CGI deltaget som systemleverandør af den Elektroniske Patientjournal (EPJ) Cosmic, mens

1

systemleverandøren CGM har deltaget som leverandør af Læge Praksis Systemet (LPS) XMO.

Fra kommunal side har Esbjerg Kommune repræsenteret kommunerne i Region Syddanmark, og her har KMD deltaget som leverandør af den Elektroniske OmsorgsJournal (EOJ) KMD Care.

Desuden har der i den sundhedsfaglige afprøvning deltaget klinikere fra sygehus, kommune og almen praksis. Klinikerne har beskrevet de

brugsscenarier, som har dannet udgangspunkt for udviklingen af de sundheds-faglige prototyper, samt bidraget med sundhedsfaglig viden og input til design af funktionerne og skærmbilleder

2

i de udviklede prototyper.

Proces for den sundhedsfaglige afprøvningUdgangspunktet for den sundhedsfaglige afprøvning var de tekniske prototyper, som blev udviklet som en del af den tekniske afprøvning, som fandt sted i MaTIS afprøvningen i Syd fra oktober til december 2016.

Den tekniske afprøvning blev afsluttet den 13. december 2016, hvor leverandørerne demonstrere, at de med de

respektive it-fagsystemer (EPJ, EOJ og LPS) er i stand til at vise data fra hjemme-monitorering og gennemføre en række test-cases. Herefter blev der gennemført to workshops som en del af den sundhedsfaglige afprøvning. Den første workshop fandt sted den 13. december 2016 med deltagelse af både leverandørerne CGI, CGM og KMD samt sundhedsfaglige fra Odense Universitetshospital (OUH), almen praksis og

Fra almen praksis deltog to læger: • Lars Poulsen, læge ved Lægehuset Nr. Broby. • Kai Juul Petersen, læge ved Lægerne Næsbyhovedvej.

Esbjerg Kommune.

Ved workshoppen den 13. december fremviste leverandørerne indledningsvist de tekniske prototyper for de sundheds-faglige. Herefter beskrev man i arbejdsgrupper bestående af leverandører og sundheds-faglige nogle kliniske brugs-scenarier eller usecases, og leverandørerne fik input fra de sundhedsfaglige til udviklingen af 1-2 funktioner eller

3

Fra lungemedicinsk afdeling på OUH deltog: • Ingrid Louise Titlestad, specialeansvarlig overlæge.• Pia Ringkvist, klinisk sygeplejespecialist.

Fra Esbjerg Kommune deltog følgende sundhedsfaglige: • Lea Højstoft Madsen, sygeplejerske.• Britt Kronbøge, sygeplejerske.

skærmbilleder. Disse funkti-oner og skærmbilleder blev udviklet af leverandørerne i perioden frem til den anden workshop, som fandt sted den 11. januar 2017.

Ved den anden workshop i den sundhedsfaglige afprøvning præsenterede leverandørerne deres forslag til dataintegrationer i fagsystemerne samt de usecases, som dannede afsæt for udviklingen. Efter hver

demonstration fik udviklerne feedback fra et ”ekspertpanel” af klinikere. I den sidste del af workshoppen blev den sundhedsfaglige værdi i forhold til tværsektoriel deling

4

af data opsamlet hos borgeren diskuteret.

ResultaterVed afslutningen på den sundhedsfaglige afprøvning blev der for hver sektor (almen praksis, sygehus og kommune) præsenteret en løsning til visning af data fra hjemmemonitorering.

Leverandørerne af EPJ og LSP videreudviklede begge deres tekniske prototyper til ”sundheds-faglige prototyper” på baggrund af ønsker fra de sundhedsfaglige til visningen af data. Disse to leverandører, CGM og CGI, demonstrerede live, hvordan det via protyperne er muligt at hente og vise data.

Fra kommune-siden deltog der ikke en leverandør af et EOJ-system i den sundheds-faglige afprøvning, men udelukkende i den tekniske afprøvning. I stedet præsenterede

Esbjerg Kommune en visualisering (wireframes) udarbejdet af Peter Lundkvist fra Kvalitets-IT. Præsentationen fra Esbjerg Kommune tog udgangspunkt i ønsker fra sygeplejersker i syddanske kommuner, der arbejder aktivt med KOL og telemonitorering, i forhold til at kunne agere i et KOL-hjemmemonitoreringsunivers og illustrerer ønsker til elementer, struktur og design af en sådan løsning.

I det følgende afsnit beskrives de tre løsninger og deres udvikling fra tekniske prototyper til sundhedsfaglige prototyper.

5

CGI’s MaTIS prototypen er indlejret i et COSMIC udviklingsmiljø, som automatisk bygges hver nat. Fra COSMIC klienten kan MaTIS prototypen åbnes via en COSMIC browser. Dette sker via ”Eksterne systemer”-menuen:

CGI’s COSMIC MATIS PROTOTYPE

Figur 1 COSMIC nightly build af MaTIS prototype

6

Figur 2 MATIS COSMIC hovedbilledet

7

Baggrunden for at placere prototypen i ”eksterne systemer” er tidligere diskussioner om integration af data i EPJ, som viser, at klinikerne kun ønsker at se sygehusdata i EPJ – ikke data fra kommuner og almen praksis.

Når COSMIC MATIS prototypen starter, vil den åbne med den valgte patient. Desuden vil den åbne med default søgeperiode på 3 mdr. samt andre default søgeparametre, men det er også muligt manuelt at vælge andre parametre.

Hvis der i COSMIC navigeres væk fra den valgte patient, lukker prototypens vindue, så der ikke opstår en situation, hvor COSMIC og prototypen opererer på 2 forskellige CPR-nr. MaTIS prototypen kan også åbnes uden en valgt patient, hvor man så starter på søgevinduet (se figur 3) og her manuelt indtaster et CPR-nr til søgningen:

MaTIS skærmbilledet består at nogle faneblade, som dannes dynamisk på baggrund af metadata, der er fundet på dokumentdelingsservicen for den pågældende søgning. Dvs. hvis der er foretaget syv forskellige slags målinger, så bliver der lavet syv faneblade. De sidste faneblade til højre viser en oversigt over de fundne dokumenter enkeltvis. De resterende faneblade viser de faktiske data præsenteret på forskellige måder fx som graf over målinger eller som tabeller med spørgeskemasvar. Øverst til højre findes et ’Søg igen’ link. Her kan man ændre søgekriterierne og foretage en ny søgning (Se figur 3).

8

Figur 3 Søgebillede

9

Hvis patient har frabedt sig via et negativt samtykke, at der kigges i data benyttes værdispringsreglen, hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt og berettiget. Når dette sker, vil systemet logge handlingen.

Udgangspunktet for udviklingen af den sundhedsfaglige prototype COSMIC MATIS er følgende brugsscenarie:

• Kommunen har et forløb med hjemmemonitorering af en KOL-patient1.

• Indtil patienten møder op på sygehuset, modtager sygehuset ikke data fra hjemmemonitoreringsforløbet. • Patienten kommer ind på Fælles Akutmodtagelse på Kolding Sygehus.

• Lægen har behov for at træffe en beslutning om indlæggelse eller ej, herunder om respirator vil være nødvendigt.

• Patienten fortæller, at han har foretaget hjemmemonitorering i de seneste måneder. For at skabe bedre grundlag for de behandlingsmæssige beslutninger, slår lægen op på dokumentdelings-servicen og orienterer sig om, hvordan patienten har haft det i perioden umiddelbart op til, at han kommer ind på akutmodtagelsen

10

1Kan ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL fra 2016 iværksættes af praktiser+ende læge eller på sygehuset, men kommunen faciliterer og følger op inden for de eksisterende inklusion- og eksklusionskriterier. http://bit.ly/2otVniw

1. ET SKÆRM BILLEDE, DER GIVER OVERBLIK OVER FØLGENDE DATA:

FEV 1, saturation, puls, blodtryk, vægt, MRC (bedømmelse af graden af åndenød på en 5-trins skala), CAT (test til symptom-scoring)

Ved den første workshop i den sundhedsfaglige afprøvning blev der formuleret følgende ønsker til udviklingen af COSMIC MATIS prototypen:

11

Det blev i den sundhedsfaglige prototype til følgende skærmbillede:

Det er i prototypen muligt at se, om data er ”målt af borger” eller målt og indtastet af en autoriseret sundhedsperson.

Figur 4 Den sundhedsfagligeMATIS COSMIC prototype

12

13

2. MULIGHEDN FOR AT KUNNE SE RESULTATERNE AF DE SPØRGESKEMAER, PATIENTEN HAR BESVARET, SAMT SPØRGESKEMADEFINITIONEN:

Der blev i den sundhedsfaglige prototype udviklet følgende skærmbillede:

Figur 5 Spørgeskema-svar af typen numeric

Det er muligt at se de spørgeskemaer, patien-ten har besvaret, og hvordan svarerne har ændret sig over tid, hvis spørgeskemaet er besvaret på flere tidspunkter.

Der tegnes en graf over den samlede score ud fra spørgeskemaet.

QFDD (spørgeskemadefinition) hentes via søg-ning på cpr. Herefter kan man se svaret og det spørgeskema, som patienten har besvaret (hvil-ken version osv.)

14

3. MULIGHED FOR AT ORIENTERE SIG I DATA FRA HJEMMEMONITORERING OG INDLÆGGELSESFORLØB SAMTIDIG:

15

Her er dette vist i COSMIC MATIS prototypen:

Figur 6 sammenstilling af data fra EPJ og hjemmemonitorering

16

XMO MATIS PROTOTYPEVed den første workshop i den sundhedsfaglige afprøvning havde lægerne fra almen praksis følgende ønsker til videreudviklingen af prototypen:

• Enkel præsentation af data (både graf og søjletabel)

• Gerne de mest relevante data i ét skærmbillede, så lægen hurtigt kan danne et overblik

• Tilvalg af måletyper til den enkelte patient

• Kvalitet & benchmark i klinikken (sammenligne patientpopulation ift. rød, gul og grøn kategori)

• Gerne kunne visuelt ”genkende” de fysiske spørgeskemaer i digital version

• At data fra hjemmemonitorering holdes isoleret i et separat faneblad, således at validerede data i journalen ikke ”kontamineres”

Desuden drøftede gruppen udfordringer i forhold til samtykke, om data skal opbevares lokalt og hvem der ejer data.

Udgangspunktet for udviklingen af den sundhedsfaglige prototype i LPS XMO er et brugsscenarie, hvor en læge har en patient til en årskontrol og forud for mødet forbereder sig på konsultationen ved at gennemgå data fra hjemmemonitorering.

17

I den sundhedsfaglige prototype i XMO lægepraksissystemet bliver data fra hjemmemonitorering hentet ind i laboratoriedelen på linje med eksempelvis blodprøvesvar. Det er muligt at filtrere på data fra de enkelte målinger, så lægen får et bedre overblik:

Figur 7MATIS XMOprototype

18

Det følgende skærmbillede viser, hvordan lægen skal få et overblik i ét billede og se det spørgeskema, som data refererer til. Hvis man er visuelt orienteret kan man få et overblik i søjlegrafer, hvor man øverst i billedet kan scrolle ned overspørgsmålene, hvorved data vises i forskellige tabel-overblik, og man kan se svar på spørgsmål over tid: Figur 8 MATIS XMO prototype tabeloverblik

19

Hvis man er mere læse-orienteret kan man også se spørgeskemaet således:

Figur 9 MATIS XMO prototype-spørgeskema

20

FREMTIDENS KOL-LØSNING I ESBJERG KOMMUNEDe følgende visualiseringer tager udgangspunkt i et fremtidsscenarie, hvor en sygeplejerske sidder på et sundhedscenter og overvåger målinger samt symptoms-score og spørgeskemaer fra 200 KOL-borgere.

Der bliver sendt følgende data fra hjemmemonitorering ind: saturation, puls, vægt og CAT-score.

Der tages udgangspunkt i ”Anbefalinger for telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL” (SST, december 2016). Blandt andet ift. alarmgrænser.

Den kommunale sygeplejerske gennemser borgernes målinger to gange om ugen på aftalte dage.

Løsningen skal integreres i EOJ-system, hvor der logges ind med ét log-in.

Figur 10 KOL Esbjerg

21

Sygeplejersken kommer ind på et overbliks-billede, hvor alle de borgere, der skal reageres på, er markeret med rødt. Alarmer er sat ud fra grænseværdier, eventuelt med et justeret normalområde.

Figur 11 KOL Esbjerg

22

Når der klikkes videre ind på én af de borgere, hvor der i oversigten har en alarm markeret med rødt, ses en iltmætning på 83 % markeret med en rød ring.

Figur 12 KOL Esbjerg

23

Borgeren har desuden tilføjet en note til målingen. I noten angives en mulig forklaring på, hvorfor iltmætningen er lav. Sygeplejersken har mulighed for at svare tilbage på note og måling via et besked-system. Muligheden for at tilknytte noter til målinger, og kommunikere med sygeplejersken om disse, understøtter borgeren i at opnå viden og reflektere over sit sygdomsmønster og på den måde opnå bedre mestringsevne.

Figur 13 KOL Esbjerg

24

Beskedsystemet skal også fungere som en chat for borgeren med inddragelse af den kommunale medarbejder og lægen, men det er tænkt som et kommunikationssystem, ikke dokumentationssystem.

Løsningen skal vise data fra hjemmemonitorering som både tabeller og grafisk fremstilling.

Figur 14 KOL Esbjerg

25

Den skitserede løsning er rettet mod de sundhedsfaglige2 , og der vil kunne udvikles en borgerrettet app med tilsvarende visninger og kommunikationsmuligheder.

Da MaTIS infrastrukturen ikke er skabt til monitorering og data ikke er tilgængelige fuldstændig tidstro, kan den skitserede løsning ikke anvendes som et alarmeringssystem, men vil kunne benyttes som et prioriteringsredskab for de kommunale sygeplejersker3.

Figur 15 KOL Esbjerg

26

2Her er det også muligt at tænke ændrede grænseværdier ind, - så den enkelte sygeplejerske let kan orientere sig i forhold til, hvilke værdier som sygeplejersken skal sammenholde målingerne/symptomscoren med, og hvornår borgeren har fået ændret på sine tærskelværdier sidst.

3Kommunerne kan vælge at benytte løsninger, hvor COP også ligger i EOJ og dermed er afhængig af en anden snitflade i forhold til tidstro data.

Den kliniske værdi af at kunne genbruge data fra hjemmemonitorering på sygehuse, i almen praksis og kommuner

Ved den anden workshop i den sundhedsfaglige afprøvning diskuterede klinikerne yderligere anvendelsesmuligheder og klinisk værdi af at kunne trække data fra hjemmemonitorering ind i fagsystemerne på sygehuse, i almen praksis

og i kommunerne. De sundhedsfaglige gav desuden feedback til de udviklede løsninger

27

FEEDBACK TIL DE UDVIKLEDE LØSNINGER

Nogle fællestræk kunne identificeres i den sundhedsfaglige feedback til de udviklede løsninger:

• Overblik er centralt for kliniker-ne. Dette kommer blandet andet til udtryk i ønsket om visning af data som både tabeller og grafiske illu-strationer samt at kunne sammen-stille forskellige typer data side om side. Desuden ønsker klinikerne at undgå for mange ”klik”, når de skal danne sig overblik.

• Særligt for sygehus og almen praksis er det nødvendigt at kunne sortere ”støj” fra. I forhold til EPJ prototypen var klinikerne fra sygehuset således meget tilfredse med, at prototypen viste data fra

hjemmemonitorering i fanebladet ”eksterne systemer”, ligesom XMO har placeret hjemmemonitorerings-data separat i ”laboratoriekortet”. Når man lukker browseren (eks-terne systemer) er dog data ikke længere synlige, så her kunne det være relevant at udvikle en funkti-on, som gør det muligt at kopiere noget over i EPJ.

• Mens man i kommunerne ser det som en opgave for sygeplejersker-ne at vurdere og følge op på data, er dette ikke en opgave klinikerne i på sygehus eller i almen praksis ønsker.

• Klinikerne fra sygehuset udtrykte bekymring for, at øget selvmoni-torering kan give helbredsangst og gøre patienterne bange for eksem-pelvis at bevæge sig. Det kræver ressourcer og især tid at lære

patienten at forholde sig til egne monitoreringsdata. Det er vigtigt at støtte og uddanne patienten til selv at vurdere kroppens signaler, da de i mange tilfælde er vigtigere end data. Som en læge formulerede det: ”med vejrtrækning hos KOL-pa-tienter er det sådan, at den bedste sensor, er patienten selv.” De kommunale sygeplejersker påpe-gede til dette, at telemonitorering ikke er for alle, og de var enige i, at den bedste sensor er patien-ten selv. Dog er det i kommunal kontekst en erfaring, at for rigtig mange borgere med KOL er det en overvindelse at kunne handle efter det i praksis. Telemonitorering gi-ver et sprog og noget, der bekræf-ter dem i at reagere, når kroppens signaler siger, de skal handle.

28

SCENARIER OG FREMTIDIGE ANVENDELSMULIGHEDER AF DATA FRA HJEMMEMONITORERING I EKSTERNE FAGSYSTEMER

På sygehuset:

• Kan både anvendes til akutte forløb og i ambulatorieforløb for de KOL-patienter, der benytter iltapparat og er i et forløb på sygehuset. Men kun de svageste KOL-patienter bør overvåges.

• Data fra hjemmemonitorering kan benyttes til forskning i sygehus-regi

• MaTIS infrastrukturen vil kunne anvendes i forhold til TELEKOL, hvor patienter efter udskrivelse fra sygehuset bliver monitoreret og

en sygeplejerske tager telefoniske kontakt til patienten efter 7 dage. Praksis i dag er at sygeplejersken taster data ind manuelt, men dette vil med fordel kunne foregå automatisk.

• Fremtidsscenarie: robotter som overvåger data.

I almen praksis:

• Data kan anvendes til dialog med patienter, der kommer til årskontroller.

• Kan anvendes til at forbedre det tværsektorielle samarbejde

• Udvikling af kvalitetsrapporter. Kan give lægen svar på, om klinikkens behandlingskvalitet er god nok, eller om visse

patientgrupper ikke behandles optimalt.

Lægerne ser ikke almen praksis som hverken initierende eller monitorerende i forhold til data fra hjemmemonitorering. Dog vil f.eks. hjemmeblodtryks- måling, peakflow-målinger eller depressionsscore kunne bruges i almen praksis efter forudgående instruktion af patienten ved den praktiserende læge. Værdien for den alment praktiserende læge ligger ofte ikke i at se resultatet af en enkelt måling fra hjemmemonitorering, men tendensen over en periode kan være udgangspunktet for en dialog.

29

30

Lægerne i almen praksis ser de mere ukomplicerede patienter, og her har lægerne svært ved at se den ekstra værdi af data fra hjemmemonitorering, da det vil være store mængder data at overskue.

I fremtiden, hvor der findes systemer til automatisk overvågning af data, vil sådanne data være mere anvendelige i almen praksis.

I kommunen:

• Data fra målinger giver mere værdi i den sundhedsfaglige indsats, hvis borgerens egen vurdering (kontekst og beskrivelse) er koblet på.

• De sundhedsfaglige fra kommunen angiver også, at man kunne forestille sig at telemonitorering vil være relevant i forhold til diabetes- og hjertepatienter og eventuelt ipsykiatrien og geriatrien samt ved komorbiditet.

• Gerne mulighed for at flere faggrupper kan se data, når det er relevant, for bedre at kunne understøtte borgeren i hverdagen (KOL sygeplejersker, hjemmeplejen mv.)

• At borger har tilgængelig viden fremstillet på en måde, hvor det er forståeligt og kan skabe mening og dermed handlekraft for den enkelte.

KonklusionMaTIS afprøvning i Syddanmark har demonstreret, at det er muligt at hente data fra hjemmemonitorering og vise disse data i fagsystemerne på en måde, der give værdi for klinikerne i henholdsvis almen praksis, sygehusene og kommunerne.

At kunne hente data fra hjemmemonitorering ind i fagsystemerne kan blandt andet give værdi i forhold til at vurdere, hvilken behandling der skal iværksættes i akutte situationer, og kan inddrages i dialogen med patienten ved

aftalte kontroller i alle tre sektorer.

En forudsætning for at disse data giver værdi for klinikerne er dog, at det er muligt hurtigt at få et overblik over udviklingen, for eksempel via grafer. I forhold til almen praksis og sygehuse er det også centralt for overblikket, at data kan hentes ind og sammenstilles med øvrige data i journalen, når der er behov for det, men at disse data kan ses i separate faneblade.

På længere sigt ser klinikerne også positive perspektiver i forhold til at kunne benytte data fra hjemmemonitorering til forskning og kvalitetsrapporter.

31

32