marit fthf 20140918 handout · fonologi-undervisning nu. Undervisningsprincipper for børn med fonologiske vanskeligheder 24. 19‐09‐2014 13 Logopædernes mål Målet er: At give

19‐09‐2014

1

Fonologiske vanskeligheder- fra forskning til praksis

Marit C. ClausenPh.d.-stipendiat ved Institut for Sprog- og Kommunikation

Baggrund og motivation Prævalens internationalt mellem 3-15% afhængig af alderen

(Shriberg & Kwiatkowski, 1994; Campbell et al., 2003; Broomfieldn& Dodd, 2004)

I tysktalende lande er prævalensen af børn medudtalevanskeligheder på ca.16% i aldersgruppen 3;6år tilskolestart (Fox, 2014)

Udtalevanskeligheder – herunder fonologiske vanskeligheder –kan optræde isolieret og som del af flere sprogvanskeligheder.

De fleste logopæder, som arbejder med førskolebørn arbejder med børn, som har vanskeligheder med artikulationen eller forståeligheden (Mullen & Schooling, 2010)

2

19‐09‐2014

2

Velkommen

Workshop Klassifikation af børn med udtalevanskeligheder, Herunder fonologiske vanskeligheder

Udredning/klassificering af børn med fonologiske vanskeligheder Undervisningsprincipper for undervisning af børn med fonologiske

vanskeligheder

Små refleksionssøvelser undervejs

3

Slides bliver lagt ud efter i dag

Workshoppen tager udgangspunkt i denne case: Jakob

Jakob 4;4 år Anamnese:

Ingen indlæringsvanskeligheder Ingen organiske vanskeligheder Far har haft fonologiske vanskeligheder og dysleksi Der har været en del mellemørebetændelser Stort ordforråd, god fonologisk opmærksomhed, ingen

grammatiske vanskeligheder Indstillet til logopæd pga. forældrene tænker, at hans udtale ikke er

helt, som den skal være i forhold til andre børn på hans alder

4

19‐09‐2014

3

Case Jakob fortsat… Fonologisk udredning: Spontan billedbenævnelsestest Viser bl.a.:

5

Itemnr. Item Standardudtale Jakobs produktion Proces

3 gris gʁiːˀs diːˀt Red. af ini. KK, stopping

6 giraf giˈʁɑf diˈʁɑf Fronting

8 kat kad tad Fronting

9 elefant eləˈfanˀd eləˈpanˀd Stopping

10 frø fʁœːˀ pœːˀ Stopping, red. af ini. KK

11 bjørn bjɶɐ̯ˀn bɶɐ̯ˀn Red. af ini. KK

12 mus muːˀs muːˀt Stopping

14 slange ˈslɑŋə ˈtɑŋə Stopping, red. af ini. KK

15 krokodille kʁokoˈdilə totoˈdilə Fronting, red. af ini. KK

20 ko koːˀ toːˀ Fronting

91 helikopter heliˈkʌbdɐ ˈtʌbdɐ Sletning af tryksvag stavelse, fronting

Fonologiske processer

Syntagmatiske processer:• kontekstsensitive• forandrer ordenenes struktur• ordene bliver ofte kortere og mindre komplekse and målordet.

• fx konsonantklyngereduktion, assimilation

Paradigmatiske processer:• kontekstfrie• optræder i “segmentklasser”

• fx konsonantsubstitutioner (Howell & Dean, 1994; Nettelbladt, 1983)

6

19‐09‐2014

4

Case Jakob fortsat… Fonologisk udredning: Spontan billedbenævnelsestest Viser bl.a.:

7

Itemnr. Item Jakobs produktion Proces Procestype

3 gris diːˀt Red. af ini. KK, stopping syntagmatisk, paradigmatisk

6 giraf diˈʁɑf Fronting paradigmatisk

8 kat tad Fronting paradigmatisk

9 elefant eləˈpanˀd Stopping paradigmatisk

10 frø pœːˀ Stopping, red. af ini. KK paradigmatisk, syntagmatisk

11 bjørn bɶɐ̯ˀn Red. af ini. KK syntagmatisk

12 mus muːˀt Stopping paradigmatisk

14 slange ˈtɑŋə Stopping, red. af ini. KK paradigmatisk, syntagmatisk

15 krokodille totoˈdilə Fronting, red. af ini. KK paradigmatisk, syntagmatisk

20 ko toːˀ Fronting paradigmatisk

91 helikopter ˈtʌbdɐ Sletning af tryksvagstavelse, fronting

syntagmatisk

Udredning af Jakob

Har han fonologiske vanskeligheder eller er han ”normal”? Vi kan se, at han har nogle paradigmatiske og syntagmatiske

processer Skal han have undervisning eller kan vi se tiden lidt an endnu? Godt spørgsmål!

8

19‐09‐2014

5

Fonologiske processer

På baggrund af kliniske data er der kommer ind ny inddeling:

Fysiologiske processer: Fysiologiske processer er del af den normale fonologiske udvikling

Mindst 3 gange hos det enkelte barn

Idiosynkratiske processer En fonologisk proces er idiosynkratisk, hvis processen ikke forekommer i den

fysiologiske udvikling. En fonologisk proces er idiosynkratisk, hvis processen optræder ved et

fonem, hvor den ikke optræder i den fysiologiske udvikling. En fonologisk proces er patologisk, hvis den fonologiske proces

optræder i ualmindelig frekvens.

9

Fysiologiske og idiosynkratiske processer hos dansksprogede børn? Der ses de samme fonologiske processer på tværs af sprog,

men også sprogspecifikke

Kræver et normativt datasæt for dansksprogede børn, så vi kan sige noget om: hvilke processer der er fysiologiske i hvilken alder hvilke processer der er idiosynkratiske

10

19‐09‐2014

6

Danske normative data som grundlang for differentialdiagnostik

Normative data fra cirka ca.450 børn fra 20 byer: Aarhus, Ballerup, Bornholm, Esbjerg, Frederikshavn,

Gladsaxe, Greve, Guldborgsund, Herlev, Høje Tåstrup, Holbæk, Holstebro, Odense, Randers, Roskilde, Rudersdal, Silkeborg, Slagelse, Vejle og Viborg

Alder: 2;5-4;11 år

11

TAK

Undersøgelsesdeltagere

Gruppe Alder Frekvens (N=422) Procent1 2;6-2;11 75 17.8 %

2 3;0-3;5 81 19.2 %3 3;6-3;11 75 17.8 %

4 4;0-4;5 79 18.7

5 4;6-4;11 112 26.5

Total 422 100.0

19-09-201412

Ca. 450 børn testet i 20 forskellige byer fordelt over alle regioner i Danmark

422 børn indgik i de normative data 217 piger og 205 drenge.

19‐09‐2014

7

Resultater

Fysiologiske fonologiske processer

19-09-201413

Fonologiske ProcesserAldersgruppe

2;6-2;11 3;0-3;5 3;6-3;11 4;0-4;5 4;6-4;11

Reduktion af initiale konsonantklynger

Fronting af /sch/ → /s/ (ved 1-2 items)

Reduktion af finale konsonantklynger

Sletning af tryksvage stavelser

Assimilation (ved max.3-4 items)

Fronting af velarer /g k/ → /d t/

Case Jakob fortsat… 4; 4 årFonologisk udredning i forhold til fysiologisk og idiosynkratisk: Stopping af f v s → p b t: idiosynkratisk

Fronting af k g → t d: fysiologisk, MEN forsinket

Reduktion af initiale konsonantklynger: fysiologisk og lidt forsinket

14


2;6-2;11 3;0-3;5 3;6-3;11 4;0-4;5 4;6-4;11

Reduktion af initiale konsonantklyngerFronting af /sch/ → /s/ (ved 1-2 items)Reduktion af finale konsonantklynger




19‐09‐2014

8

Stadig samme spørgsmål

Har han fonologiske vanskeligheder eller er han ”normal”? Nok ikke helt ”typisk”, da der er en idiosynkratisk proces,

plus at han er forsinket på to fysiologiske processer Skal han have undervisning eller kan vi se tiden lidt an endnu?

Sidste spørgsmål venter vi lige lidt med at svare på…

15

Dodd’s klassifikationsmodel af udtalevanskeligheder

16

(DODD, 1995; DODD, 2004; FOX, 2005)

Verbaldyspraksi

Udredning gennem fonologitest for at identificere fonologiske

processer

Udredning gennem

Inkonsistens-test

19‐09‐2014

9

Evidens for Dodds klassifikationsmodel og kliniske implikationer?

17

Evaluering af Dodds model:

Teoretisk drevet af typisk og atypisk lingvistisk udvikling samt psykolingvistikken

Høj konstruktvaliditet Høj prædiktiv validitet i fh. til udtaleprofiler for de

forskellige undergrupper, taleforståelighed og anbefalinger for intervention

Høj ”face validity”

(Waring & Knight, 2013)


18

En del forskningsprojekter har beskæftiget sig med Doddsmodel og konkluderer: Alle børn kan klassificeres ud fra de fem grupper Undergrupperne har distinkte deficit og profiler, som giver

udslag i de forskellige udtalevanskeligheder Matche intervention til undergrupperne fører til øget

undervisningseffekt Ikke-engelske børn kan med udtalevanskeligheder af

ukendt årsag kan inddeles i de samme undergrupper og med lignende prævalens.


19‐09‐2014

10


19

Evaluering af Dodds model: Dodds klassifikationssystem er et ”potentielt klinisk nyttigt

klassifikationsværktøj” Muligt at anvende Dodds differentialdiagnostik igennem

testmateriale som tager udgangspunkt i Dodds model fx DEAP (engelsk), PLAKSS (tysk) og LogoFoVa (dansk)

Eneste ”men”: aldrig blevet undersøgt, om logopæder kommer frem til samme differentialdiagnose


Differentialdiagnostik af udtalevanskeligheder efter Dodds klassifikationsmodel

Lille mini-studie:

Case Jakob Hvilken differentialdiagnose skal Jakob have? Artikulationsvanskelighed Forsinket fonologisk udvikling Konsistent fonologisk vanskelighed Inkonsistent fonologisk vanskelighed

20

19‐09‐2014

11

Differentialdiagnostik af udtalevanskeligheder efter Dodds klassifikationsmodel

Jakob (4;4 år) Stopping af f v s → p b t: idiosynkratisk



21


2;6-2;11 3;0-3;5 3;6-3;11 4;0-4;5 4;6-4;11

Reduktion af initiale konsonantklynger

Fronting af /sch/ → /s/ (ved 1-2 items)

Reduktion af finale konsonantklynger




Konsistent fonologisk vanskelighed

Undervisning på baggrund af Dodds klassifikationsmodel

22

Artikulations-undervisning

Fonologisk intervention og artikulations-

undervisnings

Fonologisk intervention Inkonsistensintervention fx Core Vocabulary

Therapy

Skal Jakob have undervisning nu?

19‐09‐2014

12

Skal Jakob have undervisning nu?

Hvem skal undervises hvornår? Hos de fonologisk forsinkede børns ses ofte en spontan

remission, når de er under 5 år Hos de fonologisk forsinkede børns ses sjældent en spontan

remission, når de er over 5 år Børn med konsistent fonologisk vanskelighed kan i nogle tilfælde

vise forbedringer i fysiologiske, forsinkede processer, men oftest IKKE i de idiosynkratiske.

Alder og procestype er af stor betydning!

(Zhu, 2002; Broomfield & Dodd, 2005; Fox & Brodbeck, 2009)

23

Ja, Jakob skal have fonologi-

undervisning nu.

Undervisningsprincipper for børn

med fonologiske vanskeligheder

24

19‐09‐2014

13

Logopædernes mål

Målet er:

At give børnene mulighed for at lære de fonologiske regler fra

„voksensproget“ og at anvende disse i deres spontantale.

”Goals for speech should aim at increasing intelligibility and phonemiccontrasts.

(Tyler, 2008)

25

Hvordan gør vi det???Undervisningsprincipper igennem tiden… Op til 70erne: artikulationstiltag på fonbasis

I 70erne paradigmeskift fra fonetik til fonologi Lingvistisk problem med organiseringen af fonemer for at

kunne danne mening ”focus shifted from the mouth to the mind” (Baker, 2006) ”orden fundet i uorden” via fonologiske processer Interventionstiltag rettet mod børns fonologiske systemer

Fx Minimale par, Metafon, Therapy in Cycles osv.

26

70erne 80erne 90erne 2000 …70erne 80erne 90erne 2000 …

19‐09‐2014

14

Undervisningsprincipper igennem tiden…

Hvilken undervisningsform skal man vælge og hvilke lyde skal man starte med? 22 publicerede interventionstiltag i de seneste år (2006) Forskning stadig lidt broget Helt klart: fonologisk tilgang fremfor fonetisk/artikulatorisk

tilgang har øget effekten af logopædisk intervention Fx fra 5-6 år ned på 2 år for næsten uforståelige børn

Faktorer, der kan spille ind: Barnets alder Typen og sværhedsgraden af udtalevanskeligheden Antallet af fonologiske processer osv. Stimulerbarhed af sproglydene Neighbourhood density

27

Undervisningsprincipper

Resten af workshoppen: En grunding forskningsgennemgang er desværre ikke mulig

Præsenterer nogle nyere studier, som skal prøve at sætte nogle tanker i gang, som I kan tage med hjem til praksis.

28

Workshop… refleksion… forskning… praksis…

19‐09‐2014

15

Starten på undervisningen

Interventionsstart: Starte med de sproglyde, der påvirker barnets sprog

mest Starte med mere komplekse aspekter af fonologiske

system, som fx ikke stimulerbare lyde eller de lyde, som bliver tilegnet senere

Starte med de idiosynkratiske processer

(Tyler, 2008; Gierut, 2001, 2005, 2005; Dodd, 2005)29

Starten på undervisningen

Undervisningshierarki:

Idiosynkratiske processer før fysiologiske og

Fysiologiske processer før fonetiske processer

Idiosynkratisk < Fysiologi < Fonetik

Hvis flere idiosynkratiske, så vælge den proces, sompåvirker barnets sprog og dermed forståeligheden mest

(Fox, 2014) 30

19‐09‐2014

16

Case Jakob

Hvilke processer skal vi starte med i undervisningen?

Stopping af f v s → p b t: idiosynkratisk



31

Undervisningsprincipper - indhold

Fokus på produktion ved fonologiske vanskeligheder? Forskningen peger på, at der er godt, ikke kun fokusere på

produktion, men også på receptive del

“When perceptual training added to production training was compared with production-only training, results suggested that improvements in production accuracy (using percentage consonants correct [PCC] were achieved. For error sounds that were poorly perceived before treatment, the addition of perceptual training appeared to have a beneficial effect on production gains (Tyler, 2008, s.324)”

32

19‐09‐2014

17

Undervisningsprincipper - indhold

Gå fra korte sprogenheder til længere sprogkontekster(fonemer → stavelser → ord → sætninger) (Tyler, 2008)

Hierarkisk opbygning i interventionen: Fonemniveau Stavelsesniveau Realord Evt. sætninger

V

33

Undervisningsprincipper –frekvens og intensitet

Allen, M. M. (2013). "Intervention Efficacy and Intensity for Children WithSpeech Sound Disorder." Journal of Speech, Language, and Hearing Research56: 865–877.

Dosisform Total interventionsvarighed Dosisfrekvens Dosis

34

19‐09‐2014

18


Dosisform Konteksten af aktiviteten/interaktionen Kontinuum fra barn-lege-baseret tilgang til ”drill-based”

tilgang Typisk en blanding af træning og struktureret leg

35


Total interventionsvarighed Tidsramme i hvilket interventionen bliver givet

I litteraturen alt fra 3 timer til 2 år Bemærk: en forudbestemt tidsramme ikke er ensbetydende med

at udtalevanskeligheden er væk

Undersøgelser, der har undersøgt, hvor stor en tidsramme det kræver, inden udtalevanskeligheden er ”løst”, viser, at det typisk kan tage fra 3 måneder til 46 måneder Gennemsnitligt 12 måneder

36

19‐09‐2014

19


Dosis Antallet af undervisningsstimuli Typisk rapporteret som antallet af forsøg, som barnet har

produceret Kan også antallet af stimuli, som logopæden producerer,

hvis man arbejder receptivt Eller være sum af produktion og

auditive opgaver.

37

Mad, mor, mus, musik, Mads, mig, Marit…

Mmm…


Refleksion med sidemanden

Dosis: Tænker I over, hvor mange stimuli I præsenterer og hvor

mange produktioner barnet producerer i undervisningen? Hvor mange stimuli og produktioner tror I gennemsnitligt

forekommer I jeres undervisning?

38

19‐09‐2014

20

Undersøgelser om interventionsintensitet

Williams, A. L. (2012). Intensity in phonological intervention: is there a prescribed amount? Int J Speech Lang Pathol, 14(5), 456-461

Anbefalinger Minimumsdosis på 50 “trials” /stimuli i løbet af 30

minutter og min. 30 undervisningssession for at interventionen er effektiv

Øget intensitet for børn med sværereudtalevanskeligheder for at kunne forandre børnsudtale – 70 “trials”/stimuli pr. session og ca. 40 sessioner

39


Dosisfrekevens Antallet af timer/sessioner i en given tidsramme (fx om ugen)

og sessionens varighed Undersøgelser peger på, at børn med milde til moderate

sprogvanskeligheder typisk modtager undervisning 2 gange om ugen i 30-60 minutter (i engelsktalende lande, fx USA og UK)

40

Session 1

Session 2Session 3

Session 4

19‐09‐2014

21

Undersøgelser om interventionsintensitet

Allen (2013). Intervention Efficacy and Intensity for Children With Speech Sound Disorder. In: Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 56, 865–877.

N=54, 3-5 årige med udtalevanskeligheder Tre interventionsgrupper

P3: undervisning 3x om ugen i 30 minutter i 8 uger, min.81 ”trials”

P1: undervisning 1x om ugen i 30 minutter i 24 uger, min.81 ”trials”

Kontrolgruppe: boglæsning 1x om ugen i 30 minutter

Resultat: Signifikant forskel mellem P3 og P1, hvor P3 havde forbedre

deres udtale signifikant mere Ingen signifikant forskel mellem P1 og kontrolgruppen

41

Undervisningsprincipper- overordnet opbygning

Fortløbende undervisning eller Intervalundervisning Udredning Intervention (fx 1-2 gange om ugen i 3 måneder) Udredning Interventionspause (fx 3 måneder) Udredning Evt. intervention Udredning Interventionspause Osv.

42

19‐09‐2014

22

Undervisningsprincipper- intervalintervention

Rationaler bag intervalintervention Målet er ikke, at lære barnet alt i detaljer, som det ikke kan, men

give barnet mulighed for at igangsætte udvikling (Fox, 2009)

Undersøgelser peger på, at undervisningen sætter gang i en udvikling, som fortsætter mens børnene holder pause fra logopædisk intervention Fx Allen, 2013; Gierut et al. 2010

Effektiv brug af samfundets ressourcer

43


Meget forskellige betingelser for logopædisk praksis fra land til land fx Tyskland vs DK vs US

Vil mere undervisning end én gang om ugen kunne lade sig gøre?

Behøver man mere end én gang om ugen, hvis man inddrager forældrene og pædagoger mere?

Sikkert er: en vis frekvens og intensitet er nødvendig, men vi har brug for flere undersøgelser for at sige noget om, hvad der giver den mest optimale undervisning.

44

19‐09‐2014

23

Afsluttende grupperefleksion

Hvordan passer forskningen omkring Udredning Klassifikation af fonologiske vanskeligheder Undervisningsprincipper til børn med udtalevanskeligheder til jeres praktiske rammer?

Hvad kan lade sig gøre? Hvor er der udfordringer?

Andre tanker?

45

Spørgsmål???

E-mail: [email protected]

46

marit fthf 20140918 handout · fonologi-undervisning nu. Undervisningsprincipper for børn med fonologiske vanskeligheder 24. 19‐09‐2014 13 Logopædernes mål Målet er: At give

Documents