MARINEHISTORISK TIDSSKRIFTledelse, skibsrederne Ivar og Knud Lau ritzen. "Frivagten'ls redaktør, kontor chefErik C. Mengel, eller jeg heller ik ke. Hvad jeg dengang skrev, under over

MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT

30. årgang Nr. 2 - Maj 1997

MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT

Adresse:

ORLOGSMUSEETOvergaden oven Vandet 581415 København K.Tlf. 31 54 63 63Fax . 3 1 542980Giro nr. 518761 3

INDHOLD

Artikler:

Artilleriskibet PEDER SKRAM'ssidste IO år - 193 9/194 9

Boganmeldelser 4 9

Bind 4 i serien om orlogsflådenshistorie er udkommet. 48

Udgives af:

SelskabetORLOGSMUSEETS VENNER IMARINEHISTORISK SELSKABAdresse: Orlogsmuseet, se ovenfor.

ORLOGSMU SEETSMODELBYGGERLAUGAdresse: Orlogsmuseet. se ovenfor

Redak tion:Jorgen H. Barfod (ansv.h.)

Lay-out:Mogens Dithmer

Christian Lund

Andet:

Bogtilbud fra Kildeskriftselskabet.(midter opslag )

33

MARINEHISTORISKTIDSSKRIFTudkomm er 4 gange årligt.Arsabonnement kr. 125.­Enkelte numre kr. 25.-

Artikler og anmeldelser. der ønskesoptaget i tidsskriftet, sendes til oven­nævnte adresse. Sidste frist for indle­vering af stof er den IO. i m ånedernejanuar. april.juli og oktober.

Eftertryk er kun lilladt med tydeligkildeangivelse.

Alle henvendelser vedr. adres sefor­and ringer. fejl ved bladets leveringo.lg, hedes rettet til Postvæsenet.

Tryk: ORLOGSMUSEETISSN 0106.5 122

Referat fra generalforsamlinge n iOrlogsmuseets Modelbyggerimig 52

Referat fra generalforsamlingen iOrlogsmuseetsVenner/Mari nehi-sto risk Selskab 54

Sommerens særudstilling i Orlogs-musee t 57

Fra Orlogsmuseets billedarkiv. 58

Forside:

Galionsfigur fra korvetten THOR.Tegning af Jens Riise Kristensen .

Artilleriskibet PEDER SKRAM'ssidste 10 år - 1939/1949

- ud for Frederikshavn 9. april 1940- sænket på Holmen 29. august 1943- en sa bel fundet om bord i ophugningens slutfase

Christian LIlIIdFhv. direktor i Rederiet A.P. Moller

Bygn ingen af et nyt artilleriskib. ogsåbetegnet panser skib, blev besluttet veden mKong Christian IX 3. augu st 1904udstedt kongelig resoluti on. der stadfæ­stede tegningen til skibet og bifaldt. atet skib efter denne tegning skulle byg­ges på Orlogsværftet i Kobenhavn, ogat det sku lle gives na vne t PEDERSKRAM. ( I l

Kelen blev lagt 25 april 1905. og lørdag2 . m3) 1908 k\. I I fandt sosætn mge nsted under stor festivit as med deltagelseaf blandt andet Kong Fred erik VW ogkronpnns Chri stian (senere Kong Chri­stian xi

Skibet sk ulle koste DOK 7 mio .. menunder bygn ingen viste det sig , at derville mangle omkring en halv million foral gore det færdigt I Det lyder ikke af silmeget I dag. men dengang var en halvmillion ngttg mange penge. så det togmeget lang tid at få den ekstra bevilling

vedtaget i Rigsd agen. Arbejdet med fær­diggorelsen mPEDER SKRAM blev der­for betydeligt fors inket. Heller ikke den­gang var overskridelser met budget alt­så noget usædvanligt !

Kommandoen om bord blev forste ganghejst 24 . september 1909 ved afsejlin­gen til provetogter i dan ske farv ande ­hovedsagelig i Skagerrak .

PEDER SKRAM ha vde fået tildelt ken­din gsbogstaverne OUDG og ha vde etdeplace ment på 3.500 tons. Længde nvar 87 ,36 m. bredden 15,70 m og dyb­gangen 4.99 m. Fremd riften skete ved 2ku lfyrede dampmaskiner på i alt 5.400ind icerede hestekræfter, og farte n vardesign eret til maksimum 16 knob . Påprovetog teme. der afslutt edes 29. ok to­ber. opn åede s 15.9 knob - og pil en nyprovetur i forsommeren 193 9. hvorPEDER SKRAM - nu med 31 år på bagen- var blevet taget ud af reserveflåden og

gjort søklar, opnåedes ligeledes en fartpå 15,9 knob . Men så har maskineriet.og sikkert også fyrb oderne. nok væretanstrengt til det yderste - og måske visteogså vejrforholdene sig fra deres bedstesider!

Armen ngen på PEDER SKRAM bestodaf:

2 stk. 24 cm Bofors kanoner, hvoraf denene var anbragt på fordækket og denanden på agterdækket, i hver sit tårn:

4 stk. 15 cm Bofors kanoner, monteretI kasematter, 2 i hver SIde, i hjørn ern e afskibets rektangulære overbygning:

8 stk. 75 mm kanoner, med 4 i hver sideaf overbygningen :

7 stk 40mm luftv ærnskanoner, instal­leret i no vember 1939. i reder på hverside af' kornrnandobroen ;

6 stk maskinskyts : og

4 stk. tO[j)edoudsk-ydningsapparater un­der dækket, med et i hver stævn og et I

hver side.

Besætningen var på 278 mand, der hverhavde sit nummer. Skibschefen ha vdeor. l : næstkommanderende nr. 2 Dervar opdeling i Kong ens Kvart er (s tyr­bord side) med de ulige numre, og iDronningens (bagbord) med de ligenumre. Faciliteterne om bord - i 1939­bar tydeli gt præg af skibets alder: devæm epligtige måtte således om nattenrigge køj er op på banjerne. Bade- og

34

toiletforhold ville i dag blive betegnetsom "stærkt kriti sable" .

---000---

I begyndelsen af september 1939 modteet nyt hold værnepligtige til Søværnetpå Holmen i København for at indgå iflådens sikrings styrke. I rekruttiden varder indlogering om bord på kaserneski­bet FYEN, og herfra blev der ekscerseretmed de nye orlogsgaster, men på grundaf krigen blev rekruttiden betydeli g af­kortet.

For PEDER SKRAM. som efter prøvetu­ren I forsommeren kortv angt ha vde væ­ret udru stet i en beredskabsstyrke førstpå sommeren , begyndte nu et nyt togt isikringssty rken. idet kommandoen atte rblev hejst 20. september 1939. Skibs­che f var kommandørkaptaj n (senerekontreadmiral) Bjnrn H. Andersen :næstkommanderende orlogskaptajn C.H.A. Madsen, og blandt de yngre offi­cerer var søløjtnant Sven Thostrup, derI 1965 blev udnævnt til viceadmiral , ogde refter var chef for Søværnet indtilpen sionering i 1980.

Admiral Peder Sknnn (ca. 1503 - J/. juli /58 JJ.I del OI'CI:\'(e J~jor1JL' l il vens/re se s Skram-slæg ­tens v åben lil højre Krabbernes . Alaleri på Iræ

of nkendt maler, /5 71. Frede riksborgmnsect.

35

Et nyt hold værnepligtige blev mønstretøm bord, deriblandt jeg selv søm "skri­ver", med skibsnummer 209. Det var etforhøldsvis let job. for det bestød for detmeste i at skrive rapporter og breve forskibscliefen, hente ankommen post påpostIiuset, når vi lå i havn , og fordeleden blandt øfficerer øg besætning samtsørge for afsendelse af udgående post.Desuden havde jeg et ekstra job somforfatter til ansøgninger til skibschefenom ekstra orlov; en kortfattet blev betaltmed 25 øre , en mere langfattet med 50øre. Der var ingen grænser for den op­findsomhed, der i tidens løb blev anførtsom grund for en anmodning om ekstraorlov .

De værnepligtige var dengang nok ikkeså krævende, og de fandt sig hurtigt tilrette under de spartanske forhold ombord. En medvirkende årsag hertil harnok været krigen, som gjorde sit til, atkammeratskabet blandt de væmepligti­ge sammentømredes.

Om min tid om bord på PEDER SKRAMskrev jeg en artikel, der blev trykt i Re­deriet J. Lauritzen's daværende husor­gan "Frivagten" , nr. 15, som udkomapril 1941 . Artiklen havde forinden væ­ret forelagt Søværnskommandoen, delsfor at få nøjagtige klokkeslæt påført ­min hukommelse var ikke god nok hertil- dels for at få officiel godkendelse til of­fentliggørelsen. Artiklen kom hurtigt til­bage med korrekte klokkeslæt påført

36

med rødt blæk og med en tilladelse tiloffentliggørelsen. Hvad ingen af os den­gang nok havde tænkt på var, at artiklenblev genoptrykt i en række provinsavi­ser - dog ikke i noget hovedstadsblad ­men så vidt jeg ved, hørte Søvæmskom­mandoen ikke noget fra den tyske be­sættelsesmagt, og det gjorde Rederietsledelse, skibsrederne Ivar og Knud Lau­ritzen. "Frivagten'ls redaktør, kontor­chef Erik C. Mengel , eller jeg heller ik­ke.

Hvad jeg dengang skrev, under over­skriften "Med H.M.S. "Peder Skram" 9.april 1940" , var følgende:

Sirenen hyler ud over Aarhus havn ogby sit "kort-lang-lang-kort" - "Pol/y"(om bord kaldelsessignalet) - medens4. skifte har landlov. Det er alleredesent på aftnen, og en efter en, elle r;små jlokke, kommer skiftet om bord,sure over. at deres landlov er blevet af­brudt.

Kongens Kvarter har påske-orlov, sålam den halve besætning er om bord.

Da hele 4. skifte er kommet tilbage, ka­ster PEDER SIJI..LII trosserne, og skibetslårforfuld damp ud afAarhus havn.Isflageme driver i det sorte vand. Hvorskal vi hen ?

Et godt stykke ost f or Samso ojner ud­kikken en hvid lanterne og derefter en

"e,,,O,

"v<e ~"

\1r:~"~{.:cll>

l~ z:IO <!"~

l"

""1-~

~

•\Il

37

rød bagbordslanterne. "Der er et skibom styrbord" varskoer hall fra udkiks­tonden. og vi holder lied mod det 11­

kendte skib. Da vi kommer på nærmerehold, kali vi se , at det er et tankskib,men endnu erdetfor mørkt til at kunneskelne skibets navn. Men efte r endnu etkvarters sejlads n år vi heil op til delfremmede skib , og ALI;\f~UU: (2) toner1111 frem på skibets stævn. Så ved vi,hvem vi harfor os. Hvad skal der ske ?En spørgende mumlen breder sig i p~­fJER SI:R-IM.

Men vi følger - eskorterer? - kun ALT­MAJu: et s tykke sydover, til vi n år lidtind i Storebælt, P EDER SI:R-lM slår etskarpt sving og retter kursen mod Aar­hus, og vi s tår atter ud i Kattegat. Menvi er ikke n ået tværs afSamso.jor kur­sen igen ændres.

2. skifte har vagttornen. og 4. skifte fri­vagt, da 4. bliver pebet på dæk med ge­værer - mineskydning!Spændingen breder sig i hele skibet­selv frigængerne. der i parantes be­mærket aldrig er særlig ivrige Oeg varselv en afdem) - kommerfrem på dæk­ket for at overvære en sprængning.

Efter el par timers sejlads 11111dt i far­valldet observeredes ell sort klat - derer den! På 300 meters afstand kom­manderes: "Alle mand i læ - visir 300,klar.fyr".

38

Salven brager, og vi titter op over ræ­lingen/ar ar se vandet sp roj te op . N/enhvad sker - minen eksploderer ikke,men synker til bunds uden en lyd.

Jeg må indramme. at da vi fra KongensKvarter komlilbage om bord eft er endtpåskeorlov ogfik alt dette fortalt , blevvi temmelig flade . Hvorfor sku lle detaltid være Dronningens Kvarter, derSAl/lie opleve det spændende.

Dagen efter at vi var kommet om bordigen . sejlede vi atter ud i Aarhus-bug­ten for at afholde nogle fartojs manov­l'er, og om aftnen skulle vi atter i havni Aarhus. Så klokken 14 sættes kursenmod Aarhus , og med en imponerendefart af 8 knob uår vi op på hojde med"V01'110 u

, da "old Peder"slår e l krum­spring og spurter afsled med 13 knobIld af bugten. Vi n år rundt om Djur­sland, så bliver vi klar over, at det gårmod 1I0rd, og kl. 04.30 ankrer vi påFrederikshavn Red, ikke langt fra J.Laurizen 's damper ALI·~1.

l. eskadre er 1111 blevet splittet. Vi lig­ger her, og tilbage i Aarhus ligger de 3torpedo-b ådeDn-J(iEN, HJ~ILEN og L.-LI"­

EN, men i de efterfolgemte dage kom­mer de herop til Frederikshavn for atpatrouillere i farvandene omkring Ska­gell.

/ 'EUENSI.RA.H l ilslI.\" / 939. F ru "Vore Panserskibe / 863- /9-13 ", ,~ru. S teen .\·I&.'t:llsell ,l 968.

Den S. april observerer vi en s tor ty skeskadre /O so mtl til sos pli vej modnord. Store skibe, torpedo-b åde. mine­s trygere og trawlere. Men de kommerikke ind på dansk territoria lfarvond.

Den 9. april kl.00.00 bli ver der blæst"Klan Skib II (3 ). Besætning en IOnler

s avl/drukken Ild a/ kaj erne, s ure averni de er blevet vækket i deres sode sa vnog J1tt skal ud af de varme kajer pådenne tul of natten. Tre kva rter efte r at"Klart Skib "sstgn alet lud, er der nggettil. Skibschefen kommer "d på dækkeI

og s iger: "Det er godt. men det varedef or længe. Lad ntænnern e sove til kl.OS.OO".

"i tonj er aller ind. lykkelige ved tan­ken om ikk e at skulle op f or kl. s.. men

så lyder att er "Klart Skib", Hvad ermeningen? "Klart Skib" igen ! Hvad erklokken? - j eg s er p å mit ur; den ernojagtig 05.55. Der er noget galt,

Og der er noget galt, Eli underkvarter­mesterfarer ge nnem skibel og bro /er:

"KOlli så op: 11/1 er del alvor. Tysken ergået over grænsen". Da komm er der livi os. På nojagtig 6 minutter er allemand på dæk. kajerne er hevet ned. ogVI er travlt beskæftiget med at rigge ka­nonen/e fil. Elevatorerne kerer op ogned med amnnmitionskasserne. De bry­der ned, og anununitionstransportorer­ne må til at lobe op og ned ad lej dernemed d e lIIuge kasser. der erfykit medlan ge, s lanke granater. Magasinerneer toml på mindre end et kvarter, og vi

39

bliverpebet til mønstring på agterdæk­ket. Chefen kommer hen til os. "Tysker­ne er gået over grænsen. Vi har ordretil at kæmpe. Jeg stoler på. at hvermand vil gore sin pligt og ingen svig­ter. Træd af'. Vi styrter hen til kano­neme og med ejne lysende afkampiverlægger vi de forste granater i kanoner­ne. Lad dem lam komme. Vi kan ikkeforsvare os længe, men vi skal bide fraos, så længe der er en granat tilbage.

KJ. 06.35. Alle mand mønstrer på ag­terdækket. Hvad er der los ? Chefenkommer igen hen til os, men han er heltforandret. Med gråd i s temmen sIgerhan: "l kan godt rigge af; vi må ikkeI o "s as ,

Tavse går vi tilbage til vore poster ogbegynder at pakke sammen. En ordreer en ordre, og Ilden at Skyde, men medskarpt i luftskytset, ser vi den førsteformation af tyske bombejly k/. 07.30.Den sejler lige hen over Frederikshavnog lader en regn falde afnoget, vi ikkepå den afstand kan se, hvad er. (det var"Oprob "ene).

Vore T-både vender tilbage, og kl. 12ligger alle 3 skibe fortøjet side om si­de. De 2 marineflyvere. der hører tilvor eskadre, lander ved agterenden afPEDER SAR-Lil og gørfast. En halv ti­mes krig Ilden et skud er endt.

40

Om aftnen fortøjer vi i Frederikshavn,og k/. 20 haler vi jlaget ned. Det ermed tårer i øjnene, at vi ser vort rod­hvide jlag blive halet ned, og hele be­sætningen står ret S0111 aldrigfor. medhuen i hånden.

Den 13. april kl. 05 afgår vi fra Fre­derikshavn sammen med torpedo-både­ne, og klokken /6 står vi Horsens fjordindfor oplægning i Horsens havn. Ef­ter et par dage der bliver den menigebesætning afmonstret og sendt til Ko­benhavn. hvor den endelige hjemsen­delse fra værnepligten fandt sted 27.april. ti

PEDER SKRAM forblev i Horsens indtilll . juni 1941, altså i mere end l år, førskibet blev dirigeret til flådestationen påHolmen. Efter en fornyet kort tjenestetidi danske farvande i 1942 blev PEDERSKRAM atter lagt op på Holmen.

l august 1943 blev der truffet beslutningom, at alle på Holmen liggeude flåde­enheder skulle underlægges kystflåden.

l slutningen af august 1943 var dendanske modstandsbevægelses aktivitetersteget så stærkt. at den tyske militæreøverstkommanderende i Danmark, ge­neral Hennann von Hanneken. traf be­slutning om at overtage hele magten vedat l ) sikre sig Kongens person, 2) be­mægtige sig hær og flåde og 3) erklæreundtagelsestilstand i hele landet.

I forsommeren 1943 havde chefen forSøværnskommandoen. vicead miral Aa­ge Helgesen Vedel (der også var direk­tør for Marineministeriet), udsted t enhemm elig forholdsordre om de danskeorlogsskibes adfærd under visse om­stændigheder, hen ordre om forsvarmod tyske angreb, afsejling til svenskterritorium eller sænkning af skibene.Alle skibschefer og kommandomyndig­heder havde derfor kunnet træffe for­beredelser hertil i største hemmelighed.

Da situationen blev tilspidset, blev derderfor 27 . og 28. august. efter møder iMarineministeriet. truffet supplerendeforholdsordrer. AI landlov blev inddra­get og skibe I Koben havn (ved flådesta­tionen på Holmen ) fik ordre til med kortvarsel at være klar til i givet fald at for­soge at bryde sig ud af Københavnshavn . Men mens man var i gang meddisse forberedel ser. kom der en nedslå­ende meddelelse: Regeringen havde be­sluttet (den 28. august). at der ikke måt­te ydes modstand i tilfælde af angreb fratyske nulrtære enheder. Til denne ordre(der var udstedt af forsvarsnuru ster So­ren Brorsen personligt og skriftligt)havde chefen for Søv ærn skommandoendog, helt for egen regnin g, tilføjet: "Ski­bene må efter omstæ ndighederne sæn­kes"!

Chefen for Kystflåden. kommandørPaul Ipse n, der tillige med sin stab be­fandt sig om bord på PEDERSKRAM, var

klar over, hvad denne tilføjelse indebar.Han gav derforordre til, at skibene skul­le slå sig igennem til svensk farvan d eI­ler sæ nke sig selv og under ingen om­stændigheder at lade noget skib ubeska­diget falde i tyskernes hænd er.

29. august kl. 035 6 kom alarmmeldin­gen fra flådestationen:"Tyskeme er vedværftsbroen" (indgangen til Holmen).Dette blev øjeblikkelig meddelt telefo­nisk til viceadmiral Vedel, der befandtsig på Marineministeriets kontor i Slot­holmsgade. og kommandor Ipsen tilføje­de, at sænkning eller udbrud ville bliveforetaget, afhængi g af situati onens ud­vikling. Så kom der en ny melding om.at tyskerne var trængt ind på Holmen.hvorefter viceadmiral Vedel nu roligt ogklart svarede:"Udfor ordren".

KI. 0408 lød signalet K N U (Sænk). Fåminutter senere hørtes de første brag frasprængbomber. der var anbragt i skibe­nes bund, og 20 minu tter senere varsæ nkningen fuldbyrdet. Ikke færre end27 skibe af den danske flåde var, medvajende flag (4 ) og vimpler, gået tilbund s i Københavns havn på mindreend en halv time. Forsøg på at slippe udafhavnen var udelukket.

På PEDERSKRAM, hvorfra kommandørIpsen havde ledet hele operationen.mens skibet lå under Nyholms Maste­kran. blev søventileme åbnet. Skibetlagde sig til hvile på havbunden med en

41

I'EfJEN SA,7lAM sænket ved Mastekranen ]9. august /9-43. /Orlogs musvet.

halv snes graders krængning bort framastekranen. To torpedobåde. der lå påsiden af PEDER SKRAM. var forindensunket.

Da ødelæggelsen af de 27 skibe var til­endebragt, samledes alle besætninger,tavse og grebne af, hvad de havde ople­vet, men under mønsterværdig ro . Kom­mandør lpsens ord til dem: "Den danskeflåde er sænket med ære. Leve den dan­ske flåde" udløste 3 rungende hurra'erfra de danske orlogsgaster.

Hvor tirsdag 9. april 1940 for evigt vilvære en "skarnmens dag" over dansk

42

forsvarspohtik i I930'eme. blev søndag29 . august 1943 en dag. da vor orlogs­flåde fik oprejsning. PEDERSKRAM blevet synligt minde om et dansk krigsskib,som herved havde rettet en værdig pro­test mod besættelsesmagtens fremfærd.

Dagen efter begav viceadmiral Vedel sigfra sit kontor i Marineministeriet til Ho­tel Phønix i Bredgade (hvor også detnuværende hotel ligger l, hvor den tyskeflådekommando for Danmark ha vde op­slået sit hovedkvarter. Efter sigende vil­le viceadmiral Vedel aflevere sin sabel(som tegn på kapitulation) til den tyskeøverstkommanderende, kon treadmiral

Ha ns-H ein rich \ VlIrmh :lch, men den ­ne var en sooffi cer af den rette stobning,og ikke nazist, så han ville ikke modtageden , men returnerede sablen . Han sagdetil viceadmiral Vede l: "Herr Ad miral ,\VIr haben beide unsere Plicht ge tan".("Vi har begge gjort vo res plig t" )

---000---

Noget senere tætn ede tyskerne skibet oghævede det - et forholdsvis enkelt arbej­de. De 4 stk 15 cm kasematkanonerblev taget ud og derefter opstillet i bat­tenet "P ælebje rg " I Fanø Plantage påden ves tlige side af oen med kano nemepegende i retnin g af ha vet i forv entn ingom en allieret landgang ' Efter befrielsenfik den danske Kystdefension ordre til atnedlægge de tidligere tysk e kystbefæst­nings anlæg, deriblandt de'" kanoner i"Pælebjerg" plant agen . l et bre v af 14 .oktober I <}46 meddelte Kys tdefensione ns;) Man ncnumsten et, at arbejdet 1 plan­lagen var blevet udfort I tidsrummet 25september - 12 ok to ber 1946.

De 2 store 24 cm kanoner forblev i de­res t årne om bord på PEDER SKRAM,som herefter blev slæbt til Kiel. hvor derblev foretaget en nodtorft ig istandsæt­telse. Skibet blev armeret med luftskyt sog indgik derefter i den tyske Kriegs­manne linder navnet ADLER med op­ank ring I Kielertjord som stationærtskoleskib og "Flakschiff". de t vil sigeluftværns skib .

Under et allieret luftangreb på Kiel iapril 1945 blev skibet sænket.

Så vidt vides blev der aldrig modtageterstatning fra Tyskland for den tid, hvorskibe t var under tysk kon trol.

---000---

Efter Tysk lands kapitulation 8 . majI (}4 5 blev vraget af PEDER SKRAMbjærget af enheder fra AIS Em. Z. Svit­ze r i lobet af sommeren og derefterslæbt til Kobenha vn i september.

I godt 3 år henlå PEDER SKRAM så med2 ub ådsvrag på hver side på Holmen ,den storste del af tiden mellem Ducd'Alberne ved Hensebroen. som et tris tmin de om besættelsestiden . Overvejel­ser i Søværnet i denne periode, om detville være lonsomt at istandsætte PEDERSKRAM og ubådene, faldt negativt ud . Ivinteren 1948/4 9 blev det pansredekommandotårn udt aget og opstillet somen slags bun ker på pladsen nord for So­officerssko len for derefter senere at bliveoverfart til Riso.

15 . februar 194 9 blev skibet (vraget)averteret til sa lg af Marinemini steriet .Enhver kunne byde . men der var adski l­lige forbe ho ld hæftet på salget. Såledesmåtte koberen Ikke sej le run dt med ski­bet og vigte srg med nyerh vervel sen !Skibet måtte ikke forlade Danmark. men

43

I

!JElJER S J..1?AM ved ankomsten til O d el/se 17. april 19-1 9. IH .!. IJamen , Odense.

skulle hugges op her. Ophugningen villeblive besværlig, for som det første dan­ske orlogsskib bygget helt uden brug aftræ, var det bygget af dobbelt panserpla­der, nittet sanunen . Marineministeriethavde ved averteringen vist tænkt sig , atder næppe kunne være andre end detkendte firma Petersen & Albeck i Kø­benhavns Sydhavn, der kunne klare be­tingelserne - men der kom et helt andetog uventet forløb af det forventede salg.

l. april 1949 blev vraget , stadig med de2 store kanoner monteret i deres tårne,nemlig solgt til NS HJ. Hansen's Op­hugningsværft (nu NS HJ. Hansen's

44

Genvindingsindustri) i Odense for om­kring DKK 500000. Vraget blev deref­ter slæbt til Odense afSvitzer-bugserbå­de og ankom tilophugningsværftet 27 .april 1949. Selve ophugningen varede20 uger. Panserpladerne blev solgt, delshele, dels opskårne, til Det DanskeStaalvalseværk NS i Frederiksværk.Her blev de så valset og materialet gen­brugt - allerede i 1949 var "genbrug"altså også på mode. Desværre kan detnu ikke, næsten 50 år senere , konsta­teres , hvad det valsede materiale blevanvendt til. Måske til et nyt dansk krigs­skib, eller til et Mærsk linie-eller tank­skib. Ingen ved det i dag.

BOG T I LBUDf r aK i I d e s k r i f t s e I s k a b e t

Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie - til daglig blotkaldet Kildeskriftselskabet - blev stiftet i 1877. Dets fonnål er atudgive kilder og hjælpemidler til studiet af dansk historie.

Kildeskr iftselskabet har udgivet en lang række primære kilder tildansk historie - både ældre og nyere. Desuden har man ladet lavegenoptryk af en lang række værdifulde fremstillinger, der er uop­drivelige i originaludgave. Kildeskriftselskabet var også blandt deforste, som kunne tilbyde kilder og hjælpemidler på mikrokort.

Vi har knap hundrede titler på lager. De kan bestilles ved indsen­delse af kuponen eller på telefon eller fax.

De fleste bøger er solidt indbundne. Alle priser er incl. moms, menexe!. porto.

I denne folder findes en række af titlerne vedrørende maritimhistorie og almindelig histode til stærkt reduceret særpris.

Særpriserne gælder i hele 1997 - eller så længe lager haves.

I) H. D. Lind: Kong Kristian den Fjerde og hans Mænd paa Bre­merholm. 448 s. (1889). 175 kr. Særpris 75 kr.

2) Sthen Jacobsen: Den Nordiske Kriigs Kronicke, utg. av Mart inWeibull . 280 s. (1879).160 kr. Særpris 75 kr.

..3) Aktstykker vedrorende Erik afPommerns Afsættelse som KongeafDanmark, udg. ved Anna Hude. 45 s. (189 7). 35 kr. Særpris 20kr.

4) Danske handelskompagnier 1616-18-13. Oktrojer og interne le­delsesregler. udg. ved Ole Feldbæk. 779 s. 1986. 300 kr. Særpris100 kr.

5) Erik Arup: Udvalgte er/handlinger og anmeldelser. med indled­ning af Aksel E. Christensen. Bind 1-2.969 s. (1900-1947). 300 kr.Særpris 100 kr.

6) Industrielle f oretagere på Tuborg 1873-1885. Kilder og studier.udg. ved Birgit Nilehel Thomsen . 690 sider. 1980. 200 kr. Sæ r prisSO kr.

7) Richard Willers lev: Studier i dansk industrihistorie 1850-1880.301 sider. (1952) . 175 kr. Særpris 50 kr.

8) Arent Berntsen: Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed.1060 s. (1650-1660). 375 kr. Særpris 100 kr.

9) P. Munch: Kobstadstyrelsen i Danmarkfra Kristian l V's Tid tilEnevældens Ophor. 438 s. (1900). 200 kr. Særpris SOkr.

IO) J. A. Fridericia: Danmarks ydre politiske Historie 1629-1645.Bind 1-2. 842 s. (1876-1881). 250 kr. Særpris 50 kr.

Il ) Niels Neergaard: Under Junigrundloven. En Fremstilling afdetdanske Folks po litiske Historie fra 1848 til 1866. Bind 1-2 (i 3 de­le). 1842 sider. (1892-19 16). 450 kr. Særpris 150 kr.

12) H. G. Garde: Ejierretninger om den danske og norske Somagt.4 bind. 1832-1835. (PÅ 18 MIKROKORT). Særpris 270 kr.

13) H. G. Garde : Den dansk-norske Somagts Historie 1700-1814.1852. (PÅ 6 MIKROKORT). Særpris 90 kr.

INDSEND KUPONEN - ELLER RING ELLER FAX 33 1434 14

---------------------------- ------------------------------------------------- ----

Undertegnede bestiller følgende numre fra brochuren:

o Komplet katalog (gratis)o Brochure om udgave af viceadmiral Rechnitzers dagbøger 1939­1940 ved Hans Chr. Bjerg (forventes at udkomme 1997)

NAVN _

GADENEJ _

POSTN R. BY _

Endelig har vi et særligt tilbud:

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udg. ved C. F.Bricka & J. A. Fridericia & Johanne Skovgaard. 1878-1947. 3439sider. Bind 1-8. Reprotryk. 1400 kr. Særpris 500 kr.

Værket er smukt boghåndværk, og indholdet er en guldgrube af op­lysninger om stort og småt, skildret i den berømte konges egne bre­ve. Vi følger ham i hverdag og fest, i triumfer og nederlag, somlandsfader og helt privat. Det er spændende og lærerigt at fordybesig i Christian den Fjerdes verden og hans tidsalder.

En oplagt gavemulighed.

husk porto!

Kildeskriftselskabet

Rigsdagsgården 9

1218 København K.

".'

lidlvder-nner:'sd ved ind"'c!.iI;tJ~ l!" til O dl.' IJ.H'. /11.. /. Hunsen. OdI!II.H'.

Fokkernasten var blevet taget ned ogmed sit ildleder-mærs opstillet på op­hugningsværftets gru nd som en slagsvartegn ved indsej lingen til OdenseHavn. Der står det endnu.

I den sidste fase af ophugningen fandtman i bunden af skibet og placere t påkolen under stormasten en smukt forsi­ret. men nu meget rusten. soofficerssa­bel. Den blev muligvis (san dsynligvis '' )lagt der ved kollægni ngen som et sym­bol på skibets lykkelige fremtid. Ganskevist kender feks. hverken viceadmiral S.Thostrup, admiral S.E. Thiede eller ma­rinens tidligere bib liotekar, kornman ­dørkaptajn Arne Holm. nogen form for

ritual i forbindelse med en kollægning afet orlogsfartoj . Men det er da vist ikkeukendt . at da fregatten Jylland blev re­staureret i Ebeltoft. nedlagde Prins Hen­rik og skibs reder Mæ rsk Mc-KinneyMoller den 24. marts 1994 hver enme nt under stormasten . der derefterblev nedsænket og fastgjo rt ovenp å deto monter - Prinsens 2 rigs bankskillingfra I860'eme og skibsrederens solvbry l­lupsmon ten fra 1993. På handelsskibeer det ikke usædvan ligt, at en mont på­svejses, når den forste bundplade til etnyt skib lægges - i østen ofte ved enstor ceremoni. Og på landjorden er be­grebet nedlæggelse af grundstenen joheller ikke noget helt ukendt.

45

Så hvor stammer den fundn e sabel iPEDER SKRAM'S bund fra? Har den til­hørt et medlem af Kongefamilien. ellerkunne det måske endda være admiralPeder Skram 's egen fra ISOO-talle!')Men nej, det var det bare ikke. for et fo­to af sablen afslører, at der er tale om engans ke ordinær søofficerssabel af enmodel, der førs t blev indført i orlogsfl å­den ved kgl. resolution af 27. april1840. Tøjhusmuseets inspektor. Kay S.Nielsen. mener. at sablen er fremst illetomknng 1920 og således kan være båretaf en hvilken som helst søofficer, derhar forrett et tjeneste om bord på skibet.Hvordan den har forvildet sig til bundenaf PEDER SKRAM, hvom år og hvem derhar plac eret den der. må derfor henståsom et uløseligt mysterium. Nu befinderden sig i hvert fald - i afrustet og ny­pudset tilstand - på direktor. konsul (forSvenge ) Hans Erik Hemp el-Hansenskontor l AIS HJ. Hansen's Holdingslokaler i Vestergade 97-101 i Odense,hvor den indtager en fornem placerin gpå hans skrivebord.

Noter :

l ) Adm ira l Peder Skram (en. 1503 - ll . juli1581) udm ærk ede sig und er Kong Ch risti­an urskrige mod Sve rige. Efter Kong Fre­derik l's dcd i 1533 udbrod der borgerkri gi Danmark - den såkaldte "Gr even s Fejd e"som varede 1 5 3 4~ 1536. Han sestaden Lu­beck forsagte at udn ytte situationen til atskabe sig nye handelsområder i Østersoen.men i et sos lag ved Svendborg 16. juni153 5 blev deres flåde på JO skibe slået af

46

2)

3)

en dan sk flåde på 27 skibe und er kom­mando af Peder Skram. der fik tilnavn et"Danmarks Vovehals". Forinden havde hanom bo rd på DEN STORE KRAVEL slå et enand en lub ccksk flåde ud for Bom holm 9.maj. Han blev udnævnt til Rigsråd 1539 ogvar chef for flåden 1563-64.

ALTMARK havde været hjælpeskib for dettyske lomme-slagskib G RAF Sl 'EE og ha vdeværet på vej til Tyskland med krigsfange rom bord. da skibet blev opbragt på norsksøt erritorium i Jossingfjorden af eng elskeflådestyrker 16. februa r. Efter befrielsen affan gern e dukkede A LTMARK. spærret ind eaf vinteren s ismasser. først op i dansk far­vand i slutningen af marts. Det var 24 .marts, at PEI) ER SKRAM ob serverede skibetpå vej sydover.

I sine erindringer (he r forko rtet) skrive rviceadmiral Sven Thostrup: "Om ettersn id ­

ddgl.!l18. " I )rI1kunne vi iagu u}.! l.' omknten­de lIordg<iende trofik l Jer kom meddelelseom . cu et ly sk skib var blevet torpederet

\·)'d./iw No rge ; desuden at engelske flåde ­

styrker havde IIdlagl miner I no rsk 11.'/"/'1­

tonaltorvand. ..JII det te J{i ord l.! IWflIrli.l,T\'/\

al stenmingen i messen var spændt. /~'Ijer

ntiddagsmodcn kom ahvfen SOlll sædvon­/ igl ind i meSSl.'I / [in- al spil/e kort III I.! J

liogle c~j' Je ældre o{li"eerer. thoten havdv

sikkert /"'Ii s ine ta l/ker andre steder em/

ved spillet, tln phu/wlig reist e hall SIg ,

smed kortene og sagde: "Nasstko nnna n­dervndv ! Vil l )o shi klart skib", Klokken

var du g odt ] 3(J(). og fa IIWIII/{ I.!r sene re

lod hOl'I/slg lwle( og bodsmandspibern estril/e r gen/lem skibet, Hanset ko va.l!.lsk d­

tet \'ur IUlVl.'dIJarll.' 11 a/ hest.1.'tllingl.'n til

kojs. IIIl!Jl dl/l! kom h ll /'/ (l!.1 pa benene, Il}!

k/ul',l!,f/ril1,l!.l.'11g ik rastafra handen. Udi forsnidnutg ik der melding lil chefen , al skibvt

varsoilklart p.i kort vorset. artilleriet klar­gio l'l meJ kngsomnnnnnon. medd eleises-

Dvn Iundnv sabvl. l I L I. Hunsen. (JdI!IJsc.

midlerne II /;mWL'{ (l.~ sikkvrlwdstjenestvn.d vs . l"n '" nlIL'nL·.~I I!IJ , vt obi vrvt med bvsæt­

I1m~L'ruL' IJtJ plads".

·H Normalt hej ses Dannebrog fø rst kl. 0800.

Kildemateriale:

Haa ndbog for Sovæm et 1943.

Kommand erkaptajn R. Steen Steen sen:Vore Panserskibe 1863-1 943. Marin ehistoriskSelskab. Strube s Forlag. 1968.

Viceadmiral Sven Th ostrup's erin dringer. T id...s•skrift for Sovæscn nr. 5- 1990.

Jø rgen H. Barfod: "Endelig> 29 . august 1943.som VJ oplevede den".

Kontreadmiral E. Briand de Crevecoe un'PederSkram".

"Frivagte n" - nr. 15.apriI 194 1.

Gylde nda ls Store Opslags bog: Peder Skram. ad­mira log rigsråd. 3. bind . s. 60 .

Berlingske Tidende: 16. februar 1949 (salg afvraget) 29 . august 1963 (Kontreadmiral F.H.Kjclsens artikel om 29. august for 20 år siden I.

Korrespondance med :

Arkiva r (ved Rigsar kivet). can d.m ag Erik Go belDirektør. konsul Hans Erik Hempel-Hansen ogdirektør 8. Roe Iversen . Odense.Herr. Mar co Han sen . Esbjerg (om "Pælebjerg") .Marinens tidligere bibliotekar. kommanderkap­tajn Arne Holm.Adm.direktcr Kristian May, Frede riksvæ rk.Havnedirekto r Rene Petersen . Od en se.Admiral Sven E. Thiede.Vicea dmiral Sven Thost rupTojh usmusect

47

48

ORLOGSFLÅDENS HISTORIEBind 4 i serien om orlogsflådens historie er udkommet

"Niels Juels Flåde" der netop er udkommet, dækker perioden 1660 til 1720og omfatter derfor både "Den skånske krig" og "Den store nordiske krig" ,men Niels Juel har sat sit præg på hele perioden.

Forfatteren er Jørgen H. Barfod, der siden 1947 i hele sin tilværelse sommarinehistoriker har specialiseret sig netop i denne periode. I bogen behand­les dog ikke alene de to krige, men også mange andre sider af tilværelsen vedden dansk-norske flåde . Den menige sømands forhold belyses så godt somkilderne tillader det, og vilkårene i Nyboder og på Møen omtales. Desudengives der eksempler på mandskabets sociale sammensætning og forholdeneombord omtales samt avancementsmulighederne. spisetakster m.v. nævnesunder begge krigene.

Der fortælles også om officers uddannelsen og intrigerne under de ene­vældige konger. Skibbygningen og skibslisterne er naturligvis en del af hi­storien ligesom den enorme udbygning af flåden , og dens økonomiske ogsociale historie fortælles.

De store søhelte fra Cort Adeler og Niels Juel til Peder Tordenskiold erogså en væsentlig del af flådens historie, ligesom de afgørende slag i de tokrige behandles grundigt. Man ser netop i dette tidsafsnit. hvorledes offi­cerskorpset bliver renset for udenlandske elementer, og det påvises hvor­ledes Danmark til søs vandt begge de to krige, men tabte dem diplomatiskpå grund af diktater fra fremmede magter.

Den danske flåde har gennem hele Danmarks historie haft en afgørendeindflydelse på udviklingen her i landet og for landets eksistens . Det er dendanske flåde , som efter bedste evne har beskyttet den danske søfart både ide danske farvande og oversøisk, når lejlighed bød sig .

Det er derfor af største betydning at sætte sig ind i den danske flådeshistorie for at forst å Danmarks historie.

Der kan tegnes abo nnement på alle bindene ved henvendelse tilOrlogsmuseet, Overgaden oven Vandet 58.1415 København K.

Tlf 315463 63 .

BoganmeldelserAfKai Willadsen

L.I. Amirkhanov: Morskiye pus hki na zheleznoy doroge.

Som regel er det således, at når man læser om marine-arti lleri, så er det i forbindelsemed, at sanune er monteret på et skib. Titlen på denne bog er imidlertid Ma n neka­non er på jernbane; når bogen desuden behandler r ussis ke (og sovjetiske) kano­ner, så har vi en kombination, der næppe nogensinde tidligere er dækket i dette(omend stadig beskedne) omfang.

Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen. Denne bog er skrevet på russi sk, hvilketkunne tænkes at vanske liggøre tilgænge ligheden for de fleste læsere. Der er ingenengelske billedtekster eller samm endrag; i det hele tage t rummer bogen kun seksord på udenlandsk, de er alle samlet i litteraturlisten. Dog må fotografier og tegnin ­ger (samt tabe ller I et vist omfang) kun ne læses af de fleste.

Bogen kommer ind på både konstruktionsliistorie og bredere baggrund, tekniskeegenskaber og operativ anvendelse i både I. og 2. verdenskrig.

lalt er bogen på 63 sider med rimelig skarpe (omend ikke perfekt gengivne) foto­grafier. Den har kartonomslag. format knapt A4. ISBN 5-86467-013 -8, forlag'"Ivanav i Leshcliinskiy".

L.I. Amirkhanov: Morskaya krepos t Imperatora Petra Velikogo .

Denne bog har mange træk fælles med den foregående, således sprog, papirkvalitet.omtrentlige dimensioner og forfatter. Ligeledes er emnet beslægtet: Titlen betyderKejser Peter den Store - sofæstningen, dvs. fæstningen omkring den russiske flå­des base i Reval (Tallinn). Demled hører bogen til serien af værker om Østersoensfæstningsanlæg. som jo også i Danmark er blevet nogen opmærksomhed til del pådet seneste.

Forfatteren gennemgår den maritime situation i Østersoen i slutningen af 19.årliundrede som baggrund for beslutningerne om basering af den russiske østersø­flåde. Afdisse beslutninger fulgte udbygningen af den i forhold til Kronstadt frem­skudte flådebase, som samtidig tjente som fremskudt forsvarslinie for SI. Peters-

49

borg. Flådebasens forsvar blev energisk udbygget op til og under I . verdenskrigbåde med kystartilleri og en serie støttepunkter på landfronten . Parallelt byggedesen lang række kystart illeripositioner i det estiske øhav og langs med Finske Bugt.Som for de tyske anlæg i Danmark under 2 . verdenskrig nåede mange af de russiskeanlæg heller ikke at blive færdig.

Efter behandling af de enkelte positioner følger den tyske offensiv sidst i 1917med en lang række enkeltepisoder beskrevet, til sidst bolsjevikkernes tilbagetræk­ning og ødelæggelse af materiellet.

De 80 sider rummer fotografier, tegninger, kort , bestyknings tabeller samt over­sigter over de involverede enheder. ISBN 5-86467-020-0, forlag "lvanov i Le­shchinskiy" .

A. V Platonov: Sove tskiye boyel'Y)Je korabli /94/-/945 gg. Il!.Podvodnyye Lodki.

Selvom vi med emnet Sovje tiske und ervan dsb åde 1941-1 945 går længere til sosend med de foregående to, så har denne bog træk til fælles med de foregående, så­ledes sprog, papirkvalitet og -størrelse. Den er dog på 172 sider inkl . omslag; fotosfindes bortset fra et enkelt kun på oms laget.

Indholdet iovrigt er en detaljeret gennemgang af det sovjetiske ub ådsvåben. her­under mateneltegninger og organisationsoversigter. Hovedindholdet i bogen ud­gøres af de enkelte ubådes historie med datoer. chefer. beskri velse af togter samten tabel over gennemførte torpedoangreb (fortæller ogs å om forb ieme!) samt - hVISrelevan t - over minelægninger. Desuden naturligvis tekniske data m.v. for hverenkelt klasse.

Ikke virkeliggjorte projekter berøres også ; eksempelvis er der tegni nger af enlandgangs-ubåd af projekt 62 1.

Der er.ingen tvivl om. at der kan tilbringes Il1<U1ge interessante timer med atkryd sreferere de i denne bog gengivne oplysninge r. Bogen er unik, som det ogsåanføres i forordet. Modelbyggeren vil ogs å kunne finde en del inspiration , omendillustrations materialet er forho ldsvis beskedent.

Yu. V Apalkov: Boye l:fye korabli russkogo jlota 8. J9/4g-/ n./917g.

Med denne bog er der igen tale om et unikt værk . nemlig den hidtil beds te dækningaf Den russiske Flådes Orlogsski be (under I . verdenskrig indti l revolutionen).

50

Fællestrækkene med de ovennævnte svinder ind til papirformatet og sproget. Papir­kvaliteten er brugbar; man har valgt en billigere kvalitet til teks t og talrige tegn in­ger på de forste 191 sider. herefter folger 32 sider med særdeles skarp t gengivnefotografier (to pr. side) på glittet papir.

Der indledes med en kort gennemgang af den russiske flåde fra 1880 (hvor for­fatteren anser. at de russiske forberedelser til l . verden skrig begynder) og til 19 14 .Herefter følger kapitler om Østersøfl åden, Sortehavsflåden , Sibiri ske Flotille ogNordlige Ish avs Flotille . Hovedkapitleme har først en kort kronologi over kamp­handlingeme. derefter behandl es de enkelte skibs klasser lige fra slagskibe og nedtil mmestrygere. De enkelte typer illustreres som regel med en tegn ing (for det me­ste i målestok ca . 11400 til 1/600 ) set fra siden, ofte også set fra oven, hertil fojesen sammentrængt beskrivelse af klassen (tekn ik og data) samt skibenes historie.ISBN 5-755 9-00 18-3 , forlag lntek.

Igen her har vi en oversigt, som mig bekendt ikke er udgivet magen om emnetnogetsted s. Det skulle ikke undre mig , om der vil opstå en vis efterspørgsel efterlærebøger i tekst skrevet med det kyrilliske alfabet ... Hvis emnerne interesserer,skal man nok Ikke smøle alt for længe, idet oplagene er små i forho ld til det storesprogområde, som bøgerne er beregnet til: Den forst e bog er trykt i 5000 eksem­plarer . den anden i 2000 eksemplarer og den Sidste i 5000 eksemplarer.

Disse fire russi ske boger fores af Nyboder Boghandel.

5 1

MEDDELELSER FRAORLOGSMUSEETS MODELBYGGERLAUG

Referat af generalforsamlingen i Orlogsmuseets Modelbyggerlaug,torsdag den IO. april 1997.

l . Som dirigent valgtes Christian Lindhe, der konstaterede. at generalforsamlin­gen var lovligt indkaldt med dagsorden i overensstenunelse med vedtægterne.

2. Formand Per Jessen aflagde beretning om laugets aktivitet i det forløbne år.Orlogsmuseet har modtaget to dioramaer: "Træfningen ved Dragør" mellemden københavnske kanonbådsflotille og linieskibet AFRICA , udført af bygge­hold nr. I, der blev indviet i juni, og "Slaget i Øresund" , udført af EmanuelBassols, der blev indviet i oktober. Af igangværende projekter nævntes enmodel afHUNT-klasse. fregatten VALDEMAR SEJR, opsætning af et kanonbåds­middelspant i fuld størrelse. indlægning af lys i montrer, fornyelse af sej l påROTA og VALKYRIEN. samt modeller af panserskibet DANNEBROG, korvettenOLFERT FISCHER og fregatten BORNHOLM. De tre sidstnævnte projekter nær­mer stg afslutningen, modellerne påregnes leveret i indeværende år. Endelig harformanden startet et tegnekursus med otte elever. Der efterlystes assi stance fralaugsmedlenunerne til efterårsferiens traditionelle modelsejlads for børn . Be­styrelsen påtænker at udsende et nyhedsbrev til sommer, og er i gang med atudarbejde en reklamefolder for lauget. Medlemstallet er stabilt med 85-90 med­lemmer.

Gert Gray Andersen kritiserede bestyrelsens manglende fremmøde til vinterensarrangementer. hvørtil fønnanden svarede, at bestyrelsesmedlemmerne i denforbindelse betragter sig SOI11 almindelige medlemmer. hvis fremmøde beror påmteresse for det specifikke emne. der behandles. Beretningen blev derefter god­kendt.

3. Kassereren , Peter Maack var bortrejst, hvorfor regn skabsaflæggelsen foretogesafnæstformanden. Niels Probst. Det fremgik, at kassebeholdningen var stegetfra kr. 161.73 ved årsskiftet 1995/96 til kr . IO 125,33 ved årsskiftet 1996/971Skønt den ene af revisorerne , Morten Vinther Pedersen . roste kassererens sam­vittighedsfulde bogføring, kritiserede han imidlertid. at regnskabet ikke inde-

52

holdt nogen statusopgørelse og efterlyste desuden et budget, der kunne vise omkontingentet var passende. Med hensyn til statusopgøreisen påtog revisoren sigal sætte kassereren ind i de regnskabsmæssige finesser. Med hensyn til budgetfor det kommende regnskabsår havde Per Jessen udarbejdet et sådant , der blevfremlagt. Her fremgik det, at der stort set er balance mellem indtægter og ud­gifter. Gert Gray Andersen kritiserede, at regnskabet manglede underskrifterfra kasserer og revisorer. Regnskabet blev dog godkendt.

4 På grundlag af det fremlagte budget vedtoges det at holde kontingentet uændretpå kr. 150.

5. Der var ikke indkommet nogen forslag.

6. Per Jessen, Peter Maack og Niels Probst var på valg, de modtog genvalg. Somsuppleant valgtes Gert Gray Andersen. Som revisorer genvalgtes Svend Peder­sen og Morten Vinther Pedersen.

7. Der fremkom intet under punktet eventuelt.

DIn genten takkede de ca. 20 fremmodte medlemmer for god ro og orden og af­sluttede generalforsamlingen. En udforlig formand sberetning sam t regnskab ogbudget kan las ved henvendelse til fonnanden.

Niels ProbstReferent

Efter generalforsamlingen fulgte et foredrag om årefremdrevne krigsskibe ved PerJessen.

Planlagte arrangementer for sæsonen 1997-98, se venligst bagsiden af omslaget.

53

MEDDELELSER FRAORLOGSM USEETS VENNERlMARIN EHISTORISK

SELSKA B

Referat fra generalforsamlingen den 16.4.1997 kl. 19.30i Soofficersforeningens lokaler. Overgaden oven Vandet 62 B.

I. Fo rmanden. kornmande r Per W ess el-To lvig bo d alle hjerteli gt velkomme n ogudtryk te sin glæde over de t talrige fremmede. So m forsamlingens diri gent fore­slog han komman derkap tajn Arne Holm . der valgtes med ap plaus

2. Dirigenten konstaterede forsamlingen lovligt ind varslet og op læs te dagsord enen

eller selsk abets vedtægter.

3. Herefter blev ord et givet til formand en, der forelagd e årsberetning for l o 'J6Orlogsmuseets vanskelige okononus ke situation blev omtalt og Venneselskabetsmange ånge s tot te til museet. Trods situationens alvo r ha vde kulturmuu sterenudtalt at mu seet ikke måtte lukke. og virk somheden var fort sat. da man varstillet en losni ng i udsi g t i april 1997 .

En indsamling til udbygn ing af mu seets magasiner havde givet 136 000 kr. ogtil sagn om 495.000 kr. , men igangsætning af byggeriet var sto ppe t mdtil enafklaring af museets fremti d forelå

I 100 7 ha vde Selskabe t Ivær ksat en rudsamhug for at finan siere udsullrn gen"Flåden og Dansk Vestindien". der sk ulle åbnes i aug us t 1007 sa mtidig med. aten stor delegation ves tindiske borgere ville bes øge Kobenhavn i anlednin g af80 -å rsdage n for oernes ov erdragelse til USA .

Form anden nævnte derefter de arr angem enter. der havde fund et sted I del for­

gangne år. heru nder ekskurs ione n til Stev ns fortet og Mid dela lde rcen tere t. samt4 foredra g .

Det af bestyrelsen besluttede program for virksomheden l det kommende år blevnæ vnt. herunder en ekskursion til Karlskrona. samt foredrag af muse umsi nspek­to r Jan Vej le. 11111SeU111Sinspektor Per Nielsen og Admiral Sven Thi ede

54

Til slut omtalte formanden lektor Jorgen H. Barfeds store indsats for Marine­historisk Selskab og senere Forlaget Marinehistoriske Skrifter. hvorfra Barfednu hav de onsket at fratræde efter 46 års virke . Formanden nævnte Jorgen H.Barfods store arbejde gennem årene. særligt hvad angik Barfods mange marin e­historiske bager. ikke mindst 2 bind af Flådens Histori e, der var udkommetrudenfor de seneste år. Med stor tak for arbejdet og det frugtbare samarbejde iårene. overdroges som Selskabets erindringsgave en kop i af et maleri afC.W.Eckersberg, forest illende sej lskibe på Sundet.

-I. Derefter overgik ordet til kassererenluftkaptajn Niels Probst. der redegjorde forårsregn skabet for Selskabe t Orlogsmnseets Venner/Marine historisk Selskab ogSigurd Barfods Legat. Regnskabet godkendtes uden kom mentarer.

5. Jorgen H. Barfed takkede for de ven lige ord og redegjorde derefter for ForlagetMarinehistori ske Skrifters virkso mhed. Forlage ts aftale med Gyldendal havdeværet en succes. og man havde kunnet udnytte forlagets distributionskanalerogmarkedsfon ng. I årets lob havde forfalterkredsen desværre lidt det store tab vedAdmiral Hans Gardes dod . Hans Garde havde givet tilsagn om at skri ve det sid­ste bind (nr. 9) om den nyeste tid i Soværnets historie. Det blev nu overtaget afViceadmira l Knu d Borch. der var trådt ind i hans sted.

Barfod omtalte derefter Forlaget s ovrige arbejder. Bind -I affl ådeh istorien ud­kommer i maj 1997. og en sæ rlig bog. skrevet af en kreds omkring MarinensBibliotek vedr. flåden s skibe 1945-2000 vil udkomme efter sommerferien.

Jergen H. Barfed fratræder sine bestyrelsesposter. men vedbliver at arbejde somredaktor af Mannehisrorisk Tidsskrift. der nu er gået ind I sin 30 . årgang . Bar­fod havde planer om at udgive et ekstra nummer vedj uletid med en samlet bi­bliografisk oversigt over indholdet I de 30 års tidsskrifter.

Derefter omtalte Niels Probst de okonomiske forhold for Forlaget Marinehi steri­ske Skrifter. Det var lykkedes at ind samle private fondsmidler og få stotte fraForsvarskommandoen til hver enkel udgivel se. og okonomi en ved salg havdegjort, at man i hvert tilfælde havde midler at arbejde videre med i det næste bindaffl ådehis torie n. Den særlige bog om flådens skibe 1945-2000. der indeholderfotos og data om hvert enkelt skib (omtalt ovenfor ) var allerede finans ieret vedMarinens Bibliote ks initia tiv .

55

6. Vedr. fastsættelse af kontingentet foreslog formanden en forhøjelse fra 125 kr.til 150 kr. Forslaget godkendtes enstemmigt.

7. Forslag til generalforsamlingen var ikke indkommet.

8. Dirigenten forestod herefter valget. hvor 4 medlemmer af bestyrelsen var påvalg. nemlig Niels Probst, Torben Ingemann Hansen. Bente Kjolbye og HenrikMuusfeldt. De var alle villige til genvalg og blev enstemmigt valgt.

Derefter omtaltes repræsentskabet , hvor sidste års medlemmer, redaktor VagnSteen og direktør JohtumesJorgensen var blevet valgt. Repræsentantskabet be­stod nu af 17 medlemmer. men kunne rumme 25 medlemmer.

Som revisor foreslog man Bent Nicolajsens revisionsfirma. der blev genvalgt.

9. Da ingen onskede ordet under eventuelt. afsluttede dirigenten generalforsamlin­gen og takkede for god ro og orden.

Ame HolmDirigent

Ole Lisberg JensenSekretær

HYALEN til Karlskrona og Kairnar

I dagene 27 .-29. juni vil man i Karlskrona fejre åbning en af det nyeM arinemuseum med et ve terans kibsstævne. Orlogsmuseet sende rhvalb åden HVALEN, en kopi afen af flådens hvalb åd e fra 1849. tilKarl skrona , hvo r den vil blive ro et af 8 mand fra Chris tianshavnsTravaljelaug . Efter Karl skroua vil båd en blive ro et de 125 km tilKaluiar, hvor der er veteranskibstræf i anledning af åbningen afMargrethe-udstillin gen den 4.-6. juli.

56

Sommerens særudstilling:

Flådens galionsfigurerTegninger af Jens Riise Kristensen

Søværnets 12 bevarede galionsfigurer, der er opstillet påMarinestation Holmen samt flådestationerne Frederiks­havn og Korsør, er motiver for udstillingen i Orlogsmuseeti juni og juli 1997.

57

FR.\ ORLOGSl\1 USEETS BILLEDARKIV...

Henned losningen på opgavebiUedet i nr. 4-1996. som der desværre ikke blev pladstil i sids te nu mme r af tidsskriftet. Det opankrede skib på Kobe nhavns Inderred erden russiske. beskyttede krydser af 1. kl. SVJETLANA på 3900 ts, sosat 1896 i LeHavre, og som indgik i den russiske Østersøflåde, Det var oveises udrustet i 1903og afsejl ede i oktob er 1904 i eskadren, som skulle forstærke den russiske Stille­havsflåde i den russisk-japanske krig. Blev sænket den 28 . maj 1905 i soslaget vedTsushima. Den held ige vinder blev Sven Holm-Jensen, Jacob Knudsensvej S,3400 Hille rø d. som har fået sin præmie tilsendt.

li

Denne gang har vi valgt et skibsportræt, SOI11 ikke skulle volde de store problemer.Hvad er skibets navn'

Svar til Orlogsmu seet senest I . j uli 1997 .

MARINEHISTORISKE SKRIFTER.

MARINEHISTORJSKE SKRIFTER har nu udsendt sit skrift IlT. 27 . og vi indbyder derfor med­lemm ern e til tegnin g af abonnement.

Ved at udfylde nedenstående blanket kan De dels best ille det nye skrift og dels tegne abo nnementfor de kommend e skrifter, hv ilket s ikre r Dem . at De får skrifterne tilsendt straks. når de udkom­mer.D~suden kan De købe de hidtil udsendte skrifter. som der endnu er eksemplarer af til særdeles lavepnser:

I . Jørgen H. Barfed . Slaget i Koge Bugt den l .juli 1677 ( 1952). Udsolgt"3. Georg Nørregnard: Fregatten Falster ved Mar okko 1753 (1956). 17 kr.4. GWlII ur Olsen , Erik Harremces. G. Hennens de Licbtenberg og R. Steen Steen sen: De danske stræder

og Øresundstolden (1958 ). 20 kr.7. Jergen H. Barfod: Orlogsflåden på Niels Juels tid 1648-99 (1963) 20 kr.8. G. Hennens de Lichtenbe rg: Larssen fra 64 (196 "'). 20 kr.

I"' . Je rgen H. Barfod: Nicis Ju el. A Danish Admiral ofthc 17th Ccntury(1977). 10 kr.16 . Ole L. Frantzen : T ruslen fra Ost. Dansk-norsk flådepolitik 1769- 1807 ( 1980). 30 kr.17. Fregatten Bellen n's togt til Sydamerika I840-t J. Skibslægen J.H. Lorchs dagbog ( 1980 ). 20 kr.IS. HlUlIIC Andersen: Nybod er - et københavnsk miljø med en gennemgang af dets afspejling i litteratu ren

( 198 1). 30 kr.19. Hans Chr. Bjerg (udg. ): Lex Reelmitz ar. Opte gnelser af viceadmiral H. w enc k. kontreadmiral 1-1. Rech­

nitzer og kom mandor AG. Topsce -Iense n om tilblivelsen af Lov om Søvæ rnet 1932 ( 1985). 68 kr.20 . Hans Chr. Bjerg . HC. Dahlerup Koch og P.B. Nielsen: Ubåde gennem 75 år. Det danske ubådsvåben

1909-84 (1984). 50 kr.22. Je rgen H. Barfod: Rådens Fødsel (1990 ).200 kr.23. Per Wessel -Telvi g {red.]: Råden s opror ( 1993). 100 kr.24. Poul Erik Pedersen: Signalering til ses (1995). Ragsigna lering i den dan ske orlogsflåde i perioden 1720-

1800. 140 kr.25. Jergen 1-1. Barfod : Christian 3.s flåde (1995).120 kr.26 . Niels M. Probst: Christian -t.sflåde (1996) . 220 kr.27. Jergen H. Barfod: "Nicis Juels Flåde" (1997) 220 kr.

Evt . forscade lscscmkosningcr !J,;~I tillægges.

• El gUIO(ltr'\:k ...., . udarbejdet :lf Koge Mariuctorening ng kan kobcs arsclsk abc1 ror 15 kr .

------------ kliP ---------------------_.._-----.-. .. -.- ----_.-._------. -_._---------. _--------...- klip ---- ----(udfyldes venli gst med blokbogstaver )

Undertegnede:

Adresse:

Sæl kryds .

Sæt kryds .

Tegne r henned abonnement på Marinehi storiske Skr ifterfra og med skrift nr. 27. "Niels Juels Flåde".

Bestiller skrift nr..

(underskrift)

Indsendes til Orlogsmusee t. Overgaden oven Vandet 58,1 4 15 Kbh . K.

POSTADRESSERET BLAD

02382 KHe 40057 041K SØD ERLU "DMARI EHØ J ALLE 412970 HØRSHOLM

MEDDELELSER FRA

ORLOGSMUSEETS MODELBYGGERLAUG

oooo~

'"~

o-<.....JCl)

2OCl)u.JCl).....Ju.JCl@Cl)

o:::Ou.

For sæsonen 1997-98 er foreløbig følgende nrrnngementer planlagt:

Lørdag/søndag den 27.-28. september 1997.Udflugt til det ny e marinemuseuIll i K ar lskro na .Nærme re herom i augustnummeret af Marinehistorisk Tidsskrift.Det store nybyggede museum indeholder modeller af en meget stor del af den svenskeflådes skibe gennem tiderne. ligesom et righoldigt udvalg af skibstilbehør er udstillet.Den store nyskabelse er en undersøisk gang . hvorfra resterne af et kri gsskib fra 1700­tallet kan ses.

Torsdag den 2. oktober 1997 kl. 19.00.Foredra g af Ralph Prestoll 0111 skibsmodeller.Mr. Preston har gennem en årrække besøgt Orlogsmuseet hver sommer. Han er en me­get und erholdende foredragsholder. som gerne fortæller 0 111 sine egne mod eller bl.a. omflaskeskibsmodeller i meget særprægede dimensioner.

Torsdag den 6. november 1997 kl. 19.00.Filmkim ou Video om gaml e og nye kril!sskibe .Vi har samlet materiale til illu stra tion af såvel ældre SOI11 nye re skibe i aktion. Ligger duinde med videooptagelse r som ku nne indgå i aftenens pro gram. bed es du kont akte PerJessen på telefo n 42 S I 69 15.

Torsdag den 4. december 1997 kl. 19.00.Tradit ionelt julearrangem ent . hvor vi håber at se et stort antal af langsmedlemmer medledsagere.

Be styre lsen

Kurset i skibs teknisk tegning vi l blive videreført i vintersæ son en 1997-98 og vi l se lv­følgelig være åbent også for begyndere. Program for tor sdagene 8/1. 512. 5/3 og 2/4-1998vil blive bragt i kommende numre af Marin ehi storisk Tidsskrift