mar08

1Nr. 01 Mar. 2008

REVYEN SLÅR IGENSe bare, hvor mange der er i år

MØD JESPER KJÆRVores nyeste æresmedlem

LASSE LUNDERSKOV RUNDER 60Er der noget, han ikke har prøvet?

Lediggang er roden til al kunst

Dagpengeskandalen ruller videre

HENRIK HALL I STUDIET…der må danses!

2

FORMANDEN HAR ORDET

Jeg går og tænker...

Jens Otto Krag svarede engang på et spørgs-mål, der blev ham stillet: ”jeg går og tæn-ker”. Jeg vil tillade mig at genbruge det første slo-gan, og prøve at redegøre for noget af det, formanden ”går og tænker” over her i det spirende forår.

InternationaltDet, der optager meget tid, er de rigtig mange møder, læsningen af de rigtig mange doku-menter, de mange rejser, de mange fora, hvor vi diskuterer EU-kommissionens indgreb i de eksisterende modeller for forvaltning af vore rettigheder, som vi har kendt i mange år.Den forandring af forbrugsmønstre blandt musikbrugere af indspillet musik, som især ungdommen tegner, påvirker alle de sammen-hænge, hvor foreningens driftsmidler kom-mer fra. Kommissionen har senest udsendt en meddelelse omkring ”Creative Content Online in the Single Market”. Kommissionen forudser bl.a. at omsætningen online vil blive firedoblet fra 2005 til 2010, at halvdelen af al den digitale transport af kreativt indhold vil blive modtaget via mobiltelefoner og at en tredjedel af dette indhold i 2010 vil være brugergenereret.EU har nu et direktorat, der alene skal kon-centrere sig om at sikre at oplysninger, åben-hed i forvaltningen på alle planer, udveksling af kunst, viden og underholdning m.m. i det digitale domæne bliver standardiseret og mø-der så FÅ hindringer for maksimal udbredelse som muligt.EU vil have moderniseret, afbureaukratiseret, billiggjort og ensrettet trafikken på nettet i forhold til handel med - og udveksling af digi-talt indhold. Her er der dog god mulighed for at blive hørt, og overalt herhjemme og i resten af EU udarbejdes der høringssvar.Man opruster til den digitale virkelighed, og industrien vil – som sædvanligt – gerne køre hen over al den diversitetssnak, koncentrere sig om bundlinje og store mængder af ens indhold.Dette slagsmål foregår netop nu, og resulta-terne VIL komme til at påvirke vores selskaber OG os.

HerhjemmeHeldigvis finder der stadig en masse ”almin-delig” brug af musik sted i radioen og live, og heldigvis er KODA dygtige til at skaffe os betaling for denne brug.Det vil sige, hvis vi da kan overbevise medi-erne om, at man bør opfatte det som en kær pligt at komme rundt om en formidling af hele varieteten af det eksisterende nationale repertoire.På musikfronten er det vanskeligt at have med at gøre, fordi medierne så at sige forsøger at skabe deres egen virkelighed, der giver bedre billeder, nye ansigter, gør værter til stjerner, og giver producenten max kontrol.Jeg synes et licensbetalt mediehus skal løfte en formidlingspligt, men det opfatter (især) DR TV som pligt til intenst at formidle det, man selv har opfundet - og så glemme det spontant opståede og professionelle kulturliv uden for DR Byen. Talentshows og MGP har alle dage været godt stof, men lige nu er det det eneste musikstof, vi kan få.Med Leif Lønsmann som ny musikchef for hele koncernen er der da heldigvis påvirkningsmu-ligheder, han fremstår som et menneske, man kan tale med, og det vil vi sandelig gøre.

Så tænker jeg på sangskrivernes ind-komstsituation i relation til DR

Det samlede udbud på DR (Fire radioka-•naler + de mange DAB-kanaler, der sen-der i døgndrift + de to gamle TV-kanaler + de nye + al spredning af det samme på nettet via streaming, net-TV eller podcasts) skal nu have andel af al be-taling indkommet til KODA fra DR. Gan-ske vist er beløbet opjusteret betydeligt, men det er antallet af forbrugte værker sandelig også. Mere end gange 10, vil jeg sige. I god tråd med medieforligets begreb ”faktiske lyttere”, men også en de facto ”løn-nedskæring” af gigantiske proportioner.

Der verserer en sag/diskussion af sang-•skriveres/udøveres opfordring til at fra-skrive sig rettigheder og overenskomst-mæssig betaling for medvirken i

TV-udsendelser.

Der verserer et problemkompleks om-•kring DRs funktion som kombineret opdragsgiver til nykomponeret musik, arbejdsgiver for udøvelsen, producent og udgiver i uskøn mangel på konkurrence med private producenter/sangskrivere/udøvere/udgivere (eks. børnemusik-om-rådet.

Der er i det hele taget stærkt pres for •afskaffelsen af enhver form for hono-rar/ rettighedsbetaling i forbindelse med medvirken i radio og TV shows, og der er generelt pres på rettighedsbetaling overalt.

Så tænker jeg på, at jeg efter i DRs Kon-tant at have forsvaret vores ret til, med en dommerkendelse i hånden, at bevissikre for ulovlig fildeling, får jeg en sympatisk mail fra sagens hovedperson - den, hvis computer bliver undersøgt. Og hademails fra musikbru-gere, der skriver, at nu er de færdige med at købe min musik, eller dansk musik i det hele taget, når det hele på den måde skal handle om mammon. Mailskriverne er i hvert fald færdige med mig.

Så tænker jeg på situationen på arbejds-markedet for folk, som arbejder kunstnerisk. Beskæftigelsesministerens hærgen for at drive 26 timers-ansatte ud af ”hullerne”, har ramt de helt forkerte, fordi kunstnerne IKKE opererer i et felt, hvor fuldtidsjobs er det do-minerende. Sportministeren har slet ingen løsningsmodeller, efter at han, mere end no-gen anden, har opsplittet så meget kulturelt arbejde i projekter, som han har kunnet slippe afsted med. Kultur er – mere end nogensinde – enkeltstående begivenheder – og nærmest aldrig arbejdsmæssige forløb, der kan kvalifi-cere i a-kasse-sammenhæng.

Så tænker jeg på…….Nej, undskyld, nu skal jeg nok holde op….

Vi høres ved til generalforsamlingen.

Af: Ivan Pedersen

3

Formanden har ordet 2

Lediggang er roden til al kunst 4

Lasse og mig 8

Indkaldelse til generalforsamling 11

Revyen slår igen… 12

Revyen blomstrer 15

DPAs 90 års fødselsdag 17

Runde dage 19

Kjær-ligheden til det danske sprog 22

Invitation til producerworkshop 25

Medlemsmøde på Axelborg 26

Henrik Hall; Tres, Trendy og Dansevenlig 28

Indkaldelse til KODA generalforsamling 31

Hans Chr. Ægidius; Venneste blandt venner 32

Redaktøren skriver 35

22

28

12

04

33

INDHOLD

08

Danske PopulærautorerGråbrødretorv 16, 1154 København KTelefon: 33 12 00 85, Telefax: 33 91 02 85www.dpa.org

Redaktion: Morten Bay (ansvarshavende) [email protected]

Grafisk produktion: Lindblad CommunicationDeadline for næste nummer: 1. maj 2008

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Indlæg i bladet er ikke nødvendigvisudtryk for redaktionens eller bestyrelsens holdning. Runde dage, receptioner og ændringer varetages af Bjarne Lisby

DPAs mail-adresserDPA [email protected] Hesselmann [email protected] Lisby [email protected] Reynberg [email protected] Pedersen [email protected] Morild [email protected] Holgersen [email protected] Lunderskov [email protected] Bay [email protected]øren Hyldgaard [email protected] Svanholm [email protected]

26

4

Af Steen SvanholmTEMA

LEDIGGANG ER RODEN TIL AL KUNST

5

TEMA

Bed en kunstner om at holde fri resten af dagen og så skal du se ham eller hende begynde at knokle. For kunstnere er mennesker, som er konstant sansende og reflekterende og som samtidig har et uendeligt behov for at indfange og viderefor-midle sansningerne og refleksionerne. Og de er endvidere drevet af trangen til at raffinere og forædle metoderne til at indfange og viderefor-midle; til hele tiden at blive bedre kunstnere. Det er en trang, der kommer indefra, og som er konstant. Den kan godt bremses eller afledes af andre ydre gøremål, men så snart gøremålene er ovre, vil trangen pible frem igen.Når de fleste sætter sig i en lænestol, er det for at slappe af. Når en kunstner gør det, er det for at få en god idé. Det som andre mennesker kalder ”at holde fri”, det kalder en kunstner for ”arbejdsro”.

Når man som musiker fortæller sin omverden, at man er på dagpenge for tiden, så tænker de fleste: ”Nå, han går nok og danderer den. Han skulle tage at få sig noget arbejde”. Men hvis man fortæller det til andre kunstnere, så tænker de: ”Wow, nu kommer der nok snart en ny cd.” Så hvis man ville fremelske kreativitet og gode idéer, så skulle man tvinge kunstnerne til at holde fri, så de for alvor kunne arbejde. For tiden går det dog en anden vej i Danmark.

DAGPENGEBEGREBETSiden juli 2007 har vi oplevet konsekvenserne af Velfærdsreformen på dagpengeområdet. For at sige det mildt har der været tale om drasti-ske ændringer for kunstnere, ikke mindst for en lang række DPA’ere. Det er nu ikke længere praktisk muligt at få supplerende dagpenge i perioder med få eller ingen jobs på samme måde som før i tiden. Der stilles helt ufravigelige krav til at man søger fuldtidsstillinger i sin ledighedsperiode fra første ledighedsdag. Vel at mærke inden for enhver branche, hvor der måtte være ledige stillinger, man kan bestride. Da der ikke, eller kun yderst sjældent, findes opslåede stillinger inden for vo-res branche, betyder de nye regler i praksis, at hvis du bliver ledig, skal du enten skifte branche eller give afkald på dagpengene. Hvis ens ledighedsperiode er kort, f.eks. en må-ned, kan det føre til tragikomiske optrin, hvor man søger et job som f.eks. tjener på en café, får jobbet og siger op efter en måneds arbejde,

fordi man igen har opgaver som kunstner.Man skulle egentlig tro, at denne situation også vil være til ufordel for arbejdsgiveren, som kun har den ny medarbejder i kort tid og må genop-slå stillingen allerede efter en måned. Men ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er de fleste brancher, som tilbyder ufaglært arbejde, vant til en meget stor udskiftning, så det har ingen betydning med meget korte ansættelser. Man er åbenbart ikke nået frem til den logik, at erfarne medarbejdere - ufaglærte eller ej - er en større værdi for virksomheden. Enhver der har været kunde eller selv arbejdet som cafétjener ved ellers, at en rutineret og effektiv tjener kan nå at betjene langt flere kunder i timen end en nybegynder og samtidig på en så serviceminded måde, at kunden har lyst til at vende tilbage og i øvrigt næste gang tager sine venner med. Men nej, den erkendelse er man ikke nået til hos arbejdsgiverne eller deres forening, eller også har man glemt den gamle tommelfinger-regel om at der skal fem tilfredse kunder til at opveje en utilfreds. Og at god service er noget, man viser gennem handling og ikke kun postu-lerer i en reklameflade. Det kunne måske forklare, hvorfor jeg i de se-nere år har haft en oplevelse af at blive ringere og ringere behandlet, hver gang jeg handler hos en virksomhed eller går ind på en café. Det er nok alligevel ikke kun fordi, jeg er blevet gam-mel og sart.

DE DOVNE KUNSTNEREBeskæftigelsesministeren er helt utvetydig i sin holdning til problematikken. Kunstnere er som alle andre erhvervsgrupper og skal stå til rådig-hed for arbejdsmarkedet. Ja, det vil vi naturligvis også gerne. Der er faktisk ikke noget, vi hellere vil end at knokle løs med at producere kunst og forædle håndværket. Og vi er heller ikke blege for at brede os ind over andre fagområder. Det har vi faktisk altid gjort, for der er et hav af til-knyttede aktiviteter til det at være kunstner. Vi er telefonsælgere, når vi kontakter kunder. Vi er revisorer, hver gang vi laver vores ikke helt almindelige selvangivelser. Vi er lærere, når vi underviser elever. Vi er marketingsfolk, når vi annoncerer og reklamerer for vores kunst. Vi er købmænd, når vi handler vores kunst. Vi er teknikere og håndværkere, når vi producerer og forarbejder vores kunst. Så når indsigtsløse blog-skribenter og andre kommenterende ignoranter antyder, at vi er

dovne eller luksusagtige i vores attitude til ar-bejdsmarkedet, så kunne det næsten ikke være mere forkert. I forhold til arbejdstiden er der ingen på arbejdsmarkedet, der har så lav en gennemsnitsløn som kunstnere. Og dette skal ikke forstås som klynk, blot som et faktum, for vi har det fint med at arbejde meget og accep-terer at prisen for det er en ret lav løn, og at ge-vinsten til gengæld er frihed til at tilrettelægge arbejdet selv og mulighed for at fordybe sig og forædle kunsten. Og vi jubler ikke over at være på dagpenge en gang imellem. Vi er ganske vist ikke flove over det, men vi vil helst være selvfor-sørgende hele tiden.

Sagen er bare den, at der er nogle naturlige ophold mellem rigtig mange kunstudfoldelser. Dette varierer meget fra kunstart til kunstart. Nogle kunstnere, f.eks. billedkunstnere og for-fattere, kan i princippet hele tiden udføre deres kunst, bortset fra at de selvfølgelig skal udstille eller være på messer, men det er sådan set en del af at videreformidle kunsten. Mange af disse kunstnere er selvstændige og derfor ikke berørt eller kun delvist berørt af de aktuelle dagpenge-ændringer. Derimod er de udøvende kunstnere som f.eks. skuespillere og musikere kraftigt be-rørt af ændringerne. Begge kategorier er godt repræsenteret i DPA. Her er der nemlig mange ophold mellem udøvelsen af deres kunst. Skue-spillere går ikke lige fra den ene forestilling til den anden. Der er dels varierende sæsoner og dels ulønnede læseprøver op til forestillingerne. Musikere har turnerende perioder og perioder hvor de øver sig. I disse forberedende periode har der aldrig været tradition for at man får løn. Derfor har dagpenge været et naturligt supple-ment.

HVEM SKAL BETALE?Det er polemisk set rigtigt at man ikke står helt til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man fak-tisk arbejder gratis med at øve og prøve. Det har AF og A-kasserne imidlertid set gennem fingre med, så længe man har kunnet påvise, at der faktisk er arbejde på vej i form af nye forestillinger, koncerter, turnéer og opgaver. El-ler rettere: man har opfattet det som en måde at bevare folk i deres branche på, således at deres spidskompetencer udnyttes til gavn og glæde for hele samfundet. Nogle vil kalde det skjult kunststøtte. Andre kalder det en livsbetingelse for kunst.

For et halvt år siden skrev vi historien om de groteske dagpengeregler, der sender musikere, både skabende og udøvende, ud i tåbelige jobs…selv om de måske skal på turné to måneder senere. Steen Svanholm følger fortsat skandalen, og giver her et overblik over den groteske situation.

6

Når det så er sagt, skal det med, at når en kunstner er på dagpenge, så laver han/hun faktisk noget, nemlig kunst. Der er lavet meget fantastisk kunst på dagpenge. Man kunne næ-sten sige: Lediggang er roden til al kunst. Så igen er påstanden om, at kunstneren lukrerer på de offentlige kasser altså en sandhed med store modifikationer. Men det er korrekt, at pengene lige så godt kunne – eller måske snarere burde – komme et andet sted fra end fra a-kasserne. Det ville være logisk, hvis de var en kulturministeriel bevilling, da her er tale om en særlig branchebetingelse, og bevillingen dermed ville være en måde at sikre, erhverve og vedligeholde kulturen på. Som det er nu, kan de udøvende kunstnere stort set ikke søge nogle kulturministerielle puljer.Det kan de skabende kunstnere til gengæld, og det er vi jo alle i DPA. Vi har så omvendt aldrig været berettigede til dagpenge. Så man kunne strengt taget sige, at vi ikke er berørt af dagpengeindgrebet, men det er vi bare allige-vel, for vore værker skal jo fremføres af nogle, nemlig de udøvende kunstnere, men hvis de er tvunget over på andre græsgange, så falder det jo tilbage på os. Og så må vi også lige holde fast i, at en stor del af os faktisk også selv er udøvende, så det er klart at dagpengeindgrebet er helt aktuelt for DPA. Samtidig ved vi, at de kultuministerielle puljer er blevet nærmest halveret under denne regering og da kulturministeren selv har været eksem-plarisk tavs i hele den indeværende debat, er der ikke meget, der tyder på, at det er her bevil-lingerne skal findes. Faktisk er det ikke helt sandt, at kultur-ministeren har været tavs. Han har tværtimod taget aktivt del i det mest usle kafkaske spil ved

at sige at problemet er arbejdsmarkedsrelate-ret og derfor hører hjemme hos beskæftigel-sesministeren, som siger, at der er tale om et brancheproblem, der retteligen falder ind under kulturministeriets ressort. Ak ja, sådan kan de spille territorie-tennis uden nogensinde at kom-me på tavlen.

KUNSTENS ARBEJDSMARKEDSVILKÅREt andet faktum som gør sig gældende for vores branche er, at de stillinger som findes, typisk set aldrig slås op. De cirkulerer fra mund til mund, fra forestilling til forestilling, fra koncert til koncert og fra netværk til netværk inden for de enkelte underbrancher. De kommer aldrig arbejdsformidlingerne for øre. Det betyder på den ene side, at kunstnere er nødt til at være meget mere fysisk opsøgende i jobjagten og at der skal sættes en hel del tid af til dette. Og det betyder på den anden side, at Arbejdsfor-midlingerne – og med de nye regler nu også a-kasserne – kun kan formidle jobs fra andre brancher til kunstnere. Eftersom man SKAL søge fra første ledighedsdag blandt alle opslåede stil-linger i alle brancher, man eventuelt ville kunne bestride, bliver konsekvensen, at kunstnere be-grænses i eller helt fjernes fra muligheden for at søge inden for deres egen branche, også selv om der faktisk måtte være jobs her. Men der er tilsyneladende ikke forståelse for de arbejdsmarkedsvilkår, der gør sig gældende for vores branche. Beskæftigelsesministeren står fast. Der kan ikke kompenseres. ”Bare ærger-ligt, Sonny Boy”. Kan man ikke klare sig i sin branche, må man finde en anden. Altså lige bortset fra hvis man er landmand eller fisker. Måske skulle vi forhandle om braklægnings-støtte?

HVAD GØR VI?Spørgsmålet er så, hvordan vi forholder os til den nye situation.På den korte bane er der ikke ret meget at stille op. Der er ingen slinger i valsen fra regeringens side, oppositionen kan ikke stille så meget op i den aktuelle folkestemning og der er ikke noget der tyder på, at de kunstneriske organisationer kan få reel indflydelse hverken gennem pression eller forhandling. En medarbejder hos FTF beretter dog om, at de udøvende forbund sammen med FTF arbejder på at få en særaftale igennem om, at det skal være muligt at kunne supplere sit kunstneriske virke med deltidsvikarstillinger i folkeskolen i de kreative fag i en periode. Altså at man ikke kun behøver at søge fuldtidsstillinger.Det er sådan set fint og stemmer meget godt med de aktuelle signaler fra undervisningsmi-nisteren. Dog er der en del vanskeligheder for-

bundet med det arrangement. For det første er det at undervise i folkeskolen ofte meget mere en pædagogisk udfordring end en faglig udfordring, så tilbudet gælder altså kunstnere, som har pædagogisk tæft for at va-retage en undervisning af 25 elever. For det an-det kan det i praksis kun lade sig gøre så længe der er mangel på arbejdskraft indenfor lærerfa-get også. Desuden er det ikke alle i folkeskolen, der er lige begejstrede for idéen, hvilket man godt kan forstå, hvis det kommer til at fungere som i eksemplet med jobbet som cafétjener og kunstnerne forlader jobbet som lærer efter kort tid, når der atter er fuldtidsarbejde i deres egen branche. Vor søsterorganisation DJBFA har i den aktuelle debat spillet ud med et helt konkret forslag til kulturministeren om at etablere en indkomstsik-ring for skabende kunstnere. Forslaget er stort set identisk med et forslag, som Dansk Kunstnerråd var fremme med i 2001, baseret på en hollandsk model. Det lod sig ikke realisere politisk, og selv om vi i DPA naturligvis kan støtte forslaget, må vi nok være så realisti-ske at erkende, at det ikke lader sig gøre under en liberal regering, der har som erklæret mål at minimere staten. På den længere bane bliver vi nødt til at indrette os i forhold til tingenes tilstand. Det betyder at man som kunstner har tre muligheder:

FLERE BOLDE I LUFTENMan kan forsøge at brede sit kunstneriske virke ud, så man kommer til at dække områder, der ikke nødvendigvis ligger direkte på ens spids-kompetence. Som tekstforfatter kunne man begynde at skrive artikler for blade, magasiner, aviser eller skrive tekster for virksomheder, som gerne vil have gode slogans, pressemeddelelser og lignende. Som komponist kan man begynde at undervise eller blive udøvende musiker. Både tekstforfattere, komponister og udøvende kun-ne engagere sig politisk og organisatorisk de få steder, der måtte være penge i det. Uanset hvad man gør, betyder det at man skal yde en ret stor arbejdsindsats, for at få opdyrket disse nye områder. Men omvendt er der den fordel, at man på mange af områderne kan drage fordel af sin opfindsomhed og originalitet ved at være et kreativt menneske.

HØJERE PRISEndelig kunne man sætte sine priser op. Dette er faktisk den eneste logiske følge af, at man ikke længere kan tjene til livets ophold. Prisen på ens kunst må hæves med et beløb svarende til fordums dagpengesupplement. Der er imid-lertid to problemer her. Det ene er, at en væ-sentlig prisforhøjelse skal ske i koordination

TEMA

7

med alle de andre på området, da man ellers automatisk vil blive underbudt af sine kolleger. Det andet problem er, at der allerede finder en frustrerende prisdumping sted – specielt på det udøvende marked. Der er et hav af folk, som optræder og spiller gratis eller langt under en-hver anstændig tarif. Dette skruebrækkeri har fundet sted siden ruder konge var knægt eller sågar nier. Men ideelt set burde vi som branche bare reagere stille og roligt på ændringerne på dagpengeområdet ved at sætte prisen på kunst tilsvarende i vejret. For nylig blev det foreslået, at kunstnerne selv laver deres eget a-kasse-system, som ikke er statsstøttet og således heller ikke statsstyret. Det kunne sådan set godt lade sig gøre, om end det jo ville betyde at disse a-kasser skulle ud og skaffe et beløb svarende til det staten yder an-dre a-kasser. Beløbene kan skaffes på to måder: gennem sponsorater og gennem højere prissæt-ning. Sponsorater er usikre, da de hviler på an-dres velvilje og kan være tidsbegrænsede. Den højere prissætning betyder, at forbrugerne skal betale meget mere for kunstneriske oplevelser, end man har været vant til. Et forsigtigt bud er at priserne vil blive 100-200% højere.

POLITISK INDFLYDELSEDer er selvfølgelig den yderlige mulighed at hele

kunstbranchen fortsat udøver politisk pres og vinder gehør for, at der er brug for et system, der kan varetage de særlige forhold, der gælder for kunstnernes arbejdsmarked. Men tidshorisonten her er meget uvis og ser ikke for lovende ud lige nu, hvor kulturministeren flygter fra debatten. Sideløbende bliver vi nødt til også at vende det kritiske blik mod os selv som individer og som branche. Det har vi prøvet før og gør det sådan set løbende og vi ved, at det er en hård og fru-strerende proces. Men vi må finde måder at få gjort op med myterne på: At man godt kan være professionel kunstner uden at være mediekendt. At kunst ikke bare er et samfundsmæssigt fryn-segode, men bidrager afgørende til den økono-miske velstand, både i form af eksport og intern dynamik. Vi må tage debatterne om, hvorvidt vi er ved at lukke os fejlagtigt om os selv, eller om vi faktisk bliver nødt til at gøre det i større om-fang. Om vi skal stille større (kvalitets)krav til det at kunne kalde sig professionel kunstner. Om hvordan vi sikrer et fortsat vækstlag af talent og håndværksmæssig kunnen. Vi må forholde os til det førnævnte skruebrækkeri. Heldigvis er det efterhånden ret få blandt de professionelle af os, som frivilligt presser priserne, men der er et stort fedtlag af semiprofessionelle og amatører, som i stigende grad blander sig på de samme scener, hvilket fordrer en løbende stillingtagen.

MINDRE DIVERSITET OG RINGERE KVALITETUanset dagpengeindgrebet er der stadig en enorm efterspørgsel på kunst, men indgrebet kommer unægteligt til at påvirke diversiteten i udbudet af kunst. Hvordan det vil se ud i praksis, må tiden vise, men vi kender jo allerede til et godt eksempel på hvad der sker, når man be-skærer eller begrænser kulturel udfoldelse, nem-lig i form af DRs stærkt forringede udsendelser.

TEMA

”Men det er korrekt, at pengene lige så godt kunne – eller måske snarere burde – komme et andet sted fra end fra a-kasserne.”

8

INTERVIEw

LASSE OG MIG

Af Bent Hesselman

9

INTERVIEw

Bent Hesselmann: Du kommer lige fra Sun-studiet. Hvad har du lavet der?Lasse Lunderskov: Jeg har været derude for at lave en indtaling til en tegnefilm. Hvad den hed, kan jeg faktisk ikke huske. Men det var en parodi på Askepot, i et sammensurium af alle de gamle eventyr, hvor jeg spiller en dværg plus flere andre småroller.

BH: Du har været med i utrolig mange tegnefilm. Hvilken rolle har du haft det sjovest med?LL: Det er svært at sige. Jeg har gennem årene været med i over ti tusinde afsnit, så....det er lidt svært at vælge. Men ham der i “Walter og Trofast” har det været rigtig sjovt at lave. Det er nogle fantastiske film! Jeg har nok fået alle de mange forskellige roller, fordi jeg kan mange forskellige ting med min stemme. Jeg kan growle, jeg kan jodle og kan i det hele taget lave meget, som andre ikke kan.

BH: Har din baggrund som musiker og sanger betydet noget for dig i denne sammenhæng?LL: Musikken har nok været med til, at jeg er god til at speake. Det har meget at gøre med timing, præcision og rytme. Det er jo noget af en firedobbelt skizofren situation, hvor man på én gang skal kigge på tidskode, lytte til den engelske tekst i høretelefonerne, se på mundbevægelserne og læse manuskriptet! Og så skal den helst være der i første take! At koordinere alle disse ting er ligesom at spille i et orkester, hvor man hele tiden skal have op-mærksomheden rundt på de andre musikere, samtidig med at man spiller sin egen del af arrangementet.

BH: Hvordan kom du egentlig i gang med tegnefilmarbejdet?LL: Omkring 1980 begyndte man at producere videobånd til salg i butikkerne. Jeg blev en-gageret til at indtale 10 episoder, hvor jeg skulle spille alle rollerne. Det kom til at foregå i Stockholm, da der dengang ikke fandtes det nødvendige tekniske udstyr til mindre produktioner i Danmark. Jeg tror, at jeg var den første, der blev involveret i denne form for stemmeindtaling. Senere samme år kom den nye teknik her til landet, og man begyndte at spytte videobånd ud i hobetal, og derefter fik jeg rigtig mange opgaver.Men det var jo egentlig din skyld, at jeg kom i

gang med teater og skuespil, dengang i 1968, da du spurgte mig, om jeg ville være med til at lave musik til ”Den Bestøvlede Kat” inde på “Det Lille Teater”. I de følgende år lavede jeg ofte musik til forestillingerne og kom med som skuespiller. Det var flere gange i samspil med Maria Stenz. Den første forestilling skrev vi selv, “Cirkus i Byen”. Den blev indspillet på en EP, og det gik så godt, at TVs børne- og ungdomsafdeling bad os om at medvirke i flere udsendelser, bl.a “Legestue”. Vi lavede også en række LPér for børn: Bl.a. “Ali Baba” - “Myrna og Myreslugeren” og “Alice i Eventyrland”. På TV var jeg med som sort-snakker i “Jullerup Færgeby” og skrev musik til “Kikkebakke Boligby”. Her stod jeg selv for hele produktionen: Hyrede musikere, skrev ar-rangementer og producerede. Vi skulle have 5 numre i kassen hver dag, og det krævede fuld koncentration fra 8 til 16. Hele forløbet var struktureret, så det var bare at dele noder ud: 1-2-3-4 og så skulle den helst være der første gang.

BH: Havde du gang i andre ting? LL: Jo, jeg skrev også musik til andre teatre, sideløbende med at jeg havde gang i det stort anlagte Flair, en poprockgruppe med de tre sangerinder: Sanne Salomonsen, Tamra Ro-sanes og Jannie Høegh, samt Allan Heiding og Peder Kragerup. Det store tyske selskab BASF tog os ind som flagskib i deres nyoprettede pladeselskab, og vi fik alt, hvad vi havde brug for: Hank Marvin, guitaristen fra Shadows som producer, Abbey Road som indspilningsstudie, mens vi boede på Holiday Inn i London....Der manglede ikke noget! Men et par år efter ned-lagde BASF pladeafdelingen og forærede os alle båndene med tilhørende rettigheder. Jeg arbejder på at få udsendt en CD og har fået støtte fra DPA til at gøre det.

BH: Hvad er baggrunden for din karri-ere? LL: Det startede med, at jeg som dreng kom ind på Sankt Annæ Gymnasium, der dengang hed De Forenede Kirkeskoler, eller bare Sang-skolen. Herfra udtog man de gode stemmer til at synge i Københavns Drengekor, I koret sang vi efter noder, og vi sang ved de større gudstjenester i Vor Frue Kirke. I skolen traf jeg Lars Bisgaard, Jørgen Werner og Børge Mortensen, og sammen med disse tre, samt min fætter Evan, dannede vi The Dragons.

Vi spillede coverversioner af Rolling Stones, Beatles, Spencer Davies Group, Kinks, etc. Den vokale side af bandet var meget bedre end det, man dengang hørte, så vi havde en pæn succes og spillede mange jobs rundt om i Københavns omegn. Vi skiftede navn til The Maxwells, fordi vi så kunne få gratis udstyr fra Max, der lavede kopier af Vox. men efter et halvt års tid måtte vi alligevel betale regnin-gen, da firmaet havde skiftet direktion!

BH: Hvor er vi i tidsregningen?LL: 1966, et meget betydningsfuldt år. Vi be-sluttede at lægge stilen om, mere hen imod soul. Der var brug for blæsere. Først kom Torben Enghoff og Kjeld Ipsen med, så dig selv i 1967 og i starten af 1968 kom Niels Harrit med. Vi begyndte også at eksperimen-tere med musikken, hvor vi blandede jazz, rock, dadaistiske digte, kontemporær musik og kirkesang til et totalt show i psykedelisk lys, der blev styret af en anden tidligere sang-skoledreng, Svend Aage Mortensen, Børges storebror. Da vi også kunne læse noder, fik vi mange spændende opgaver. Vi sang til Per Nørgaards opera “Labyrinten”, ligesom vi ved en stor koncert på “Louisiana” opførte hans popnummer, “ABCDarian”. Det var samtidig vores debut i TV. Maxwells var med i “We”, den første psykedeliske forestilling her i lan-det, vi spillede i den første “Hair” på Gladsaxe Teater. Senere arbejdede vi med Niels Viggo Bentzon, som vi indspillede plade med. Vi var på dette tidspunkt blevet en hellig ko i kultur-

Det er ikke til at tro det, men komponisten, forfatteren, bestyrelsesmedlemmet, skuespilleren og guitarhelten Lasse Lunderskov fyldte 60 for nylig. I den forbindelse tog han en snak med sin gamle ven og bandkollega, Bent Hesselmann, om karrieren.

“Musikken har nok været med til, at jeg er god til at speake. Det har meget at gøre med timing, præcision og rytme. Det er jo noget af en firedobbelt skizofren situation, hvor man på én gang skal kigge på tidskode, lytte til den engelske tekst i høretelefonerne, se på mundbevægelserne og læse manuskriptet!”

10

INTERVIEw

10

spidsen, med kontakt til galskaben. Desuden var vores musikalske bagage i or-den, så man var nødt til at tage os alvorligt. Vi havde også bred opbakning fra mange digtere som Gustava Brandt, Hans Jørgen Nielsen, Jørgen Leth, Erik Thygesen og andre folk, der lå fremme på beatet.

BH: Hvad skete der, efter at Maxwells stoppede i 1970? LL: Jeg fik meget at lave som teatermusiker. Jeg var guitarist i flere musicals, bl.a. i Jesus Christ Superstar og Godspell, samtidig med at jeg lavede børneteater, børne-TV og havde Flair kørende. Der var rigtig knald på! Jeg kan faktisk ikke sige, hvad der optog mig mest.

BH: Hvornår begyndte du som filmskue-spiller?LL: Det var ret sent…i begyndelsen af 90érne. Søren Fauli tilbød mig hovedrollen i sin film, “Den Store Kul-Tur”, det førte så til “Ørnens Øje”, “I Kina Spiser De Hunde”, “Festen” og alle de andre film, jeg siden har lavet.

BH: Fungerer du idag udelukkende som skuespiller?LL: Nej. jeg har et lille band, “Rootbeat”, der spiller 60ér-rock. Vi er foruden mig selv Niels Vangkilde på guitar og bas, Steffen Kyhl, også på guitar og bas, Flemming Schiller, sax og Michael Axen, trommer. Vi har et varieret rep-ertoire, som vi spiller hamrende godt: Beatles, Stones, Stevie Wonder, Eagles, Spencer Davies,

Animals, en del soul og sådan noget. Folk er ret vilde med det.

BH: Din datter, Mathilde, og din søn, Lu-cas, er begge musikere og komponister. Hvem har lært dem at spille?LL: Jeg har tvunget dem til at gå til klaverspil, ligesom jeg selv blev det af mine forældre. Det er noget man bliver glad for senere hen. Det har givet dem den baggrund, som er rar at have, når man vil lave musik, og det vil de!Selvfølgelig har jeg da også lært dem noget ved at spille for dem og med dem, men den tekniske side har de fået ved at gå til spil. De er i dag begge medlemmer af DPA.

BH: Du er i dag næstformand i DPA. Hvordan kom du ind i vores forening?LL: Det var Peder Kragerup, der fik mig ind i Dansk Revyforfatter- og Komponistforening, som det jo hed inden navneskiftet til DPA. Dengang skulle man anbefales af folk, der var medlemmer - ligesom man skulle vise, hvad man havde lavet i branchen som komponist eller forfatter. Det må have været en gang i 1974.

BH: Hvad er dit næste projekt?LL: Jeg skal være med i en discountversion af “My Fair Lady”. Vi er tre skuespillere, hvor de to andre er Ole Rasmus Møller og Nikoline Møller. Vi tre skal spille samtlige roller, og det må kun vare 55 minutter. Det hele foregår i et opskruet tempo i en minimalistisk scenografi, bestående af en skærm, en stumtjener og en stol. Det skal nok blive rigtig sjovt!

BH: Har performeren Lasse Lunderskov helt fortrængt autoren af samme navn?LL: Nej da…men ofte kan performance lede til, at man kommer i gang med noget andet og nyt. Til en forestilling om Luther, Kingo og Grundtvig skulle jeg skrive musikken. I prøve-forløbet bad man mig om at sætte ny musik til et par salmer. De blev meget vellykkede, og vi opførte disse ved kirkekoncerter rundt om i landet. En kvindelig salmedigter bad mig efter-følgende om at sætte musik til hendes værker, og således har jeg gennem årene skrevet en del salmer, hvoraf nogle er kommet med i den nye salmebog. Jeg har senest skrevet et par salmer til det projekt, som DPA satte i gang sammen med Roskilde Stift, og de opføres, sammen med de andre udvalgte salmer, ved en koncert i Sorø Kirke her til foråret.

11111111

DPA INFORMERER

Danske Populærautorer afholder ordinær generalforsamlingmandag den 14. april 2008 kl. 17.00 i KODAs kantineLandemærket 23-25 - 1016 København K.

1. Valg af dirigent.

2. Årsberetning.

3. Fremlæggelse af årsregnskab.

4. Orientering om budget, herunder kontingentets størrelse.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter.

6. Valg af kritiske revisorer og revisorsuppleanter.

7. Valg af statsautoriseret revisor.

8. Forslag fra bestyrelsen.

9. Forslag fra medlemmerne (skal være bestyrelsen i hænde senest 14.marts 2008)

10. Eventuelt.

12

FEATURE

12

”Selvfølgelig har den danske revy brug for videreudvikling. Men den bliver jo også kon-stant fornyet,” lyder det fra Jacob Morild, som udover at være skuespiller, er en af landets mest populære revyforfattere:”Fornyelsen opstår helt naturligt ved, at der hele tiden kommer nye til, som gerne vil bringe traditionen videre. Det er sket i en lind

strøm i de sidste 10-15 år. Jeg har i de se-nere år selv været med til at bygge Esbjerg-revyen op. Der er snart premiere på en helt ny revy på Det Kongelige Teater. Bornhol-mer-revyen har også skabt fornyelse i en år-række, og revyerne i Kerteminde og Tisvilde er friske pust. Sådan kunne man blive ved. Det væsentlige er, at der er meget forskel på de

danske revyer, og der kommer hele tiden nye skuespillere og tekstforfattere til. Før var det sjældent, at de mere etablerede skuespillere lagde deres æg indenfor revy. Men sådan er det ikke længere. Det har både noget at gøre med, at der bliver færre jobs at konkurrere om i skuespiller-branchen - og fordi skellet mel-lem det se-riøse og det underholdende grad-vis er blevet udvisket. Det begyndte allerede i starten af 70’erne, hvor Tommy Kenter og Lars Knutzon spillede ”seriøst” om vinteren og revyer om sommeren. I dag er det slet ikke ualmindeligt, at nyuddannede skuespillere selv aktivt søger at komme med i de danske revyer,” siger Jacob Morild.

FUT I FORETAGENDETSom tekstforfatter har han selv fulgt nutidens forventning om mere fart og aktualitet.”Jeg kan mærke, at kravene til revyen - og til os forfattere - er blevet skærpet. Kommu-nikations-niveauet er vanvittig højt i dag. Hvis man laver en politisk satire, er der ret stor risiko for, at politikerne har lavet noget endnu mere dumt allerede en uge efter premieren. Det nærmer sig decideret skruebrækkeri fra politikernes side! Så den aktualitet, som ka-rakteriserer stand-up-scenen, er også begyndt at dukke op i de danske revyer,” siger Jacob Morild.

Har dine kolleger Fuglsang og Vase en pointe i, at det vil være en god idé at trække på flere forfattere end de sam-me 5-7 personer, der ifølge dem skriver 90 procent af materialet til de danske sommerrevyer? ”Ja, men det kræver, at de forfattere er der - og at de melder sig på banen. Det er blevet

”Revyen har ført til nye underholdningsformer. Jeg vil kalde ”Ørkenens Sønner” og Det Brune Punktum for en slags revy. Det samme gælder de stand-up’ere, som laver såkaldt ”SKRAKO” (SKuespil, RAp og KOmik, red.),” siger revyforfatter Jacob Morild.

REVYEN SLÅR IGEN...Ord & Toner bragte i december-udgaven en artikel, som stillede spørgsmålet: ”Revyen lever!... men har den det godt?” Meningen var at vække debat om revyens udvikling, og det lykkedes. Ord & Toner følger her op med en række kilder, som gerne vil være med til at aflive en stribe fordomme om den moderne danske revy. Og der gives bud på, hvordan revyen kan styre i en sund retning.

Af Anders Houmøller Thomsen. Fotos: Pressefotos

13

ret almindeligt, at revyfolk selv skriver mate-rialet: Tænk bare på Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard, Pernille Schrøder og hele Bornhol-mer-revyen. Så de er der, de nye forfattere, og de byder også ind. Det har heddet sig, at folk blev holdt ude. Den tror jeg ikke på. Men når vi er nogle få, der laver så meget, skyldes det jo ganske enkelt, at det er os, revyerne ringer til. De ved, at vi kan det knold, og at vi kan levere forholdsvis hurtigt. Det har altid været Tordenskjolds soldater, der har domineret i dansk film og teater, og det skyldes, at de skuespillere kan levere, og at de kan gøre det effektivt, så det sælger billetter. Sådan effek-tivitet er vigtig for de danske revyer, som lever på markedsvilkår,” siger Jacob Morild.

PUBLIKUM BESTEMMERTeater- og revyanmelder ved Børsen, Lars Wredstrøm, der også er formand for dom-merkomiteen bag Revyernes Revy, mener, at der er brug for mere talentpleje:”Billetsalget var virkelig godt for de danske revyer i 2007, og det er jo i sidste ende pub-likum som afgør, om niveauet er godt nok. Hvis det havde været for lavt, ville publikum være blevet væk. Men de danske revyer skal passe på med at hvile på laurbærrene, som vi før har set det ske, når det går godt. Det er et problem med de få forfattere, der skriver 90 procent af teksterne. Revy-lederne undskylder sig med, at der kun er få, der kan levere var-en, men det kan der selvfølgelig gøres noget ved. F.eks. ved at etablere en pulje, så der på landsplan hvert år kan udvælges for eksempel to talentfulde forfattere, som så kan få pro-fessionelle fif og input fra nogle af branchens mere garvede navne. Det kunne blandt andet være input om, hvordan man vinkler en tekst i forskellige retninger, hvordan man begrænser

den – og hvordan man kan eksperimentere med traditionen, uden at tabe den på gulvet. Ellers kører vi den kendte garde træt, og revy-erne vil pludselig en dag opdage, at de står og mangler en ny generation af gode revy-forfat-tere,” siger Lars Wredstrøm. ”Publikum er også blevet mere krævende med årene. For i takt med at medie- og un-derholdningstilbudene er blevet så man-gfoldige, kræver man i stigende omfang også endnu mere valuta for pengene. Men overordnet bærer revyen i disse år præg af at være inde i en rivende udvikling. For ek-sempel ved i stigende omfang at benytte sig af elementer hentet fra stand-up-genren, en effekt, som reelt går begge veje. De senere år er der også kommet et større flow i teksterne,

mere tempo og mere personligt fingeraftryk på de enkelte revyer. Og der er langt fra den morsomme og traditionelle Sønderborg-revy, som også tør flirte med fornyelse, og så til Græsted Revyen, der generelt mere holder sig til det afprøvede og sikre. Det er fint med det store udbud, for det er jo ikke meningen, at revyerne skal ensrettes. Jeg synes bare, det er ærgerligt, at unge stand-up-komikere rynker på næsen af ”de gamles” revy. Det er lidt sjo-vt, for fordomme plejer jo ellers at komme fra den ældre generation, men her er det altså de unge, der forkaster den gammelkendte form. Det harmonerer ikke med, at revy reelt har på-virket stand-up meget. Men man vil ikke være ved det, for mange mener åbenbart, at det ikke er smart at gå til revy, hvis man er 25-30 år,” siger Lars Wredstrøm.

Men har revyforfatter Martin Kong-stad, som bl.a. kritiserede Cirkusrevyen i sidste udgave af Ord & Toner, så ikke ret i, at humoren i de etablerede som-merrevyer ikke appellerer til danskere under 50 år?”Nej, det er noget sludder. Det er en selvop-fyldende profeti, og det er meget fordoms-fuldt. Aldersklassen for publikum er ganske

FEATURE

13

Den selverklærede ”revy-aktivist” Simon Rosenbaum undrer sig over, at yngre revyfolk ”start-er med at rakke ned på alt det etablerede.”

1414

FEATURE

vist relativ høj, når det gælder revy, men det kan meget let vende. For nogle revyer er aldersgennemsnittet også meget lavere. I Svendborg er stampublikummet helt sikkert en del ældre end i f.eks. Tisvildeleje”, siger anmelder Lars Wredstrøm. Han er delvis enig med sin kollega Hans Flemming ‘Gogge’ Kragh fra Ekstra Bladet, som i den forgangne udgave af Ord & Toner konkluderede, at ”sa-tiren er hjertet i revyen”.

TANKEN SKAL PIRRES”Det er sandt. Men kun så længe, der ikke er tale om satire for satirens egen skyld. Det kan blive for letkøbt og uhumoristisk. Det skal drejes på en overraskende måde og med en kant, så man bliver tankemæssigt provokeret – samtidig med at man griner. En god revy er sådan en, hvor man bagefter føler sig inspi-reret til at tale om de emner, der blev taget op,” siger Lars Wredstrøm.

Også entertainer, skuespiller, komponist og forfatter Simon Rosenbaum er noget provo-keret af dommedagsvisionen om, at dansk revy er en dødssejler, hvis den ikke sætter ny kurs.”Jeg kan ikke undgå at hæfte mig specielt ved Martin Kongstads udmeldinger, som efter min mening er alt for pessimistiske, når man tænker på, at den store majoritet af etablerede revyer i de senere år har kunnet spille for fulde huse og hive store succeser hjem, både hos publikum og anmeldere,” siger Simon Rosen-baum, som har været revy- og cabaretleder i en længere årrække. Han fortsætter:”Jeg kan dårlig tænke mig, at Martin Kong-stad forventer, at revylederne skal undskylde over for ham, at deres revyer går så godt, bare fordi de ikke lever op til hans ideer om begrebet revy - og fordi der er for mange “blåhårede” blandt publikum. Og har Kong-stad taget hensyn til forholdet mellem form og indhold? Formen i et lokale med plads til mange hundrede tilskuere må nødvendigvis være anderledes end i et lokale, f.eks. en togvogn, med plads til 60 tilskuere. Og alli-gevel har der gennem de mange år, revyen har eksisteret herhjemme, også været ekspe-rimenteret med formen. Også på etablerede revysteder.

Hvad indholdet angår, så ligger det jo i selve revybegrebet, at forestillingen skal behandle temaer, der har været og stadig er aktuelle i dagens Danmark. Kongstad mener, at figur-erne i de etablerede revyer er for karikerede. Han foretrækker at satirisere over folk, der for eksempel indretter samtalekøkkener, som

de ikke har råd til og ikke bruger. Det mener han er revyhumor. Jovist er det det. Men i de etablerede revyer vil man ikke nøjes med at satirisere over det smalle emne. Her tager man også gas på “bagmændene”, for eksem-pel de politikere, der “opmuntrer” til udskej-elserne med blandt andet skattelettelser - og man fremstiller dem som karikaturer. Hvilket de - efter min mening - i mange tilfælde også er. Det er fint, at yngre revyfolk forsøger at se på sagerne med friske øjne og afprøve nye ideer. Men hvorfor skal de absolut starte med at rakke ned på alt det etablerede? De bør i stedet komme i gang og vise, hvad de selv kan - og lad det så komme an på en prøve! Jeg ønsker dem alt held og lykke,” lyder det fra Simon Rosenbaum.

SEJLIVET DØDSDOMJacob Morild får de sidste ord:”Revyen kunne såmænd godt være afgået ved døden for 20 år siden, hvis teaterformen var stagneret. Som det rigtignok fremgik af debat-artiklen i Ord & Toner i december, så kan den første danske revy dateres tilbage til nytårsaften 1849. Det hører med til historien, at man i 1850 prøvede at lave en sommer-revy, hvor en anmelder kaldte revy-fænomenet

for en ”døgnflue”. Revyen er med andre ord forsøgt lagt i graven, siden den fik sit officielle navn. Men sandheden er, at den hele tiden har været i udvikling – og at den konstant har affødt andre underholdnings-genrer. Men det er også et faktum, at revy står for noget un-derlødigt for mange folk. Og det skyldes som regel, at de aldrig har set det! Eller også har de set Cirkusrevyen på tv, og det er altså ikke det samme som at opleve den ”live”. Det er ubarmhjertigt, hvis man på sit store flad-skærm-tv ser et nærbillede af en brølende Ulf Pilgaard. Han henvender sig jo til 1200 men-nesker i en sal, og det kræver et særligt kon-tant udtryk. Det er med revy, som med koncerter. Det er nu engang sjovere at være der, end at sidde og se det på dvd hjemme. Derfor vil publikum også blive ved med at komme til revyerne, som tilmed er væsentlige at bevare, fordi de altid afspejler det samfund, vi lever i.

Jeg har hørt nogen sige, at revyen faktisk er den eneste konstante politiske teaterform, der har været gennem tiderne. Den forholder sig nemlig altid direkte til sin samtid,” konsta-terer Jacob Morild.

”Publikum er blevet mere krævende med årene. For i takt med at medie- og underholdnings-tilbudene er blevet så mangfoldige, kræver man i stigende omfang også endnu mere valuta for pengene,” siger teater- og revyanmelder Lars Wredstrøm.

15

DPA INFORMERER

15

VINTERREVYEN SMILRøde Kro Teater Øresundsvej 4 2300 Kbh. S16. januar – 29. martsMedvirkende:Max HansenMargrethe KoytuRasmus KrogsgaardSara QvistInstruktør: Jan HertzKapelmester: Mickey Pless

REVY-SHOW 2008 Schou-tur på Østergaards Hotel.Østergaards Hotel Silkeborgvej 94 7400 Herning23. januar – 5. aprilMedvirkende:Jan SchouSusanne BreuningBritt EilskovMarie Lind BurgdorfFrank ThierryKim BrandtMona Britt NykjærKapelmester: Kenneth Sichlau

KERTEMINDEREVYENTORNØES HOTEL i Kerteminde30. maj – 5. juliMedvirkende:Mads NørbyKristian Holm JoensenCharlotte MunksgaardCaspar PhillipsonInstruktør: Pia Jette Hansen

CIRKUSREVYEN 2008Dyrehavsbakken, Klampenborg22. maj - 23.august Og i Aalborg Kongres & Kultur Center d. 27. - 30. august 2008. Medvirkende:Ulf PilgaardLisbet DahlHenrik LykkegaardDitte HansenNiels EllegaardInstruktør: Lisbet DahlScenograf: Niels SecherKapelmester: James PriceKoreograf: Zitta de Fries

ESBJERG-REVYEN TOBAKSKULLER 2008 Den Gamle Tobaksfabrik Esbjerg27. maj – 28. juniMedvirkende:Leif FabriciusChristian DamsgaardMette MarckmannMichel CastenholtInstruktør og koreograf : Jeanne BoelKapelmester: Nicolai Majland

KOLDING SOMMER REVYStaldgården v/Koldinghus Kolding28. maj – 28. juniMedvirkende:Max HansenLise-Lotte NorupAnn HjorthMorten Bo KochInstruktør: Ina-Miriam Rosen-baumKapelmester: Henrik Balou An-dersen

SØNDERBORGREVYEN 2008 – Når alt kommer til AlsTeatersalen på Comwell Rosengade 2 6400 Sønderborg 29. maj - 20. juli 2008Medvirkende:Søren Hauch-Fausbøll Lone Rødbroe Katja Holm Leif Maibom Marie AskehaveKapelmester: Thomas Pakula

HELSINGØRREVYENHelsingør Musikteater Søstræde 4 3000 HelsingørBilletter: Billetnet29. maj – 28. juni (torsdag, fredag, lørdag)Medvirkende:Bertel AbildgaardAndreas Bo PedersenTina ChristiansenFarshad KholghiKapelmester: Oliviera Antunes

ROTTEFÆLDEN 125 ÅRS JUBILÆUMSREVYCaroline Amalievej 26 5700 Svendborg Telefon 62 21 07 633. juni – 23. augustMedvirkende:Jan SchouJesper LundgaardLisbeth GajhedeLouise HerbetKapelmester: Jens Krøyer

Her er årets revyliste – sammensat af Bjarne Lisby2008 ser ud til at blive et forrygende revy-år. Nye revyer dukker op, og i skrivende stund har allerede to revyer haft premiere og er i fuld gang med at fornøje publikum (anmelderne har de allerede fornøjet). Der bliver således brug for ekstra mange tekster og melodier i år, så lad nedenstående oversigt tjene til ekstra inspiration for alle vore kreative medlemmer.Foruden alle vore skabende autorer har vi som bekendt også så mange udøvende, at stort set samtlige revyer bærer DPA’s kvalitetsstempel.

Revyerne er oplistet efter premieredato.

REVYEN BLOMSTRER

16

DPA INFORMERER

REVY 2008 – Lidt sjov mens isen smel-terDet Kongelige Teaters Nye Skuespilhus København11. juni – 6. septemberMedvirkende:Søs EgelindSigne Egholm OlsenTina Gylling MortensenGordon KennedyLars MikkelsenJens Jacob TychsenInstruktør: Flemming JensenKapelmester: Lars Fjeldmose

GANLØSE REVYEN 2008 Ganløse Kro Bygaden 30 3660 Stenløse Billetbestilling 48 18 30 01 11. juni – 16. augustMedvirkende:Rasmus KrogsgaardKit EichlerKirsten PriceJens AndersenInstruktør: Jan Hertz/Per DahlKapelmester: Mickey Pless

NYKØBING F. REVYEN Østergågade 2 4800 Nykøbing F. Tlf.: 5488 998812. juni - 23. augustMedvirkende:Thomas MørkPernille SchrøderKarsten Jansfort Trine GadebergFlemming KrøllKapelmester: Morten Weden-dahlInstruktør: Joy Maria Frederiksen

DRAGSHOLM REVYEN – Danmarks Uhyggeligste RevyDragsholm Slot og Slotspark Dragsholm Allé4534 Hørve 13. juni – 17. augustMedvirkende:Brian KristensenBente Eskesen Pauli RybergInstruktør: Chresten Speggers Simonsen

ÅRHUS REVYEN – Danmarks nye revyTeatersalen Østergade 12 8000 Århus C (Indgang fra Seedorfs stræde - det gamle Østergades hotel).Spilleperioder: 13. juni – 5. juli og 24. juli – 16. august (tors-dag, fredag, lørdag)Medvirkende:John BatzMichael HasselflugAnne Karin BrobergSigurd-Emil RoldborgKapelmester Keld Haaning IbsenInstruktør: Claus Bue

GRÆSTED REVYENGræsted Kro Græsted Hovedgade 53230 Græsted18. juni – 27. septemberMedvirkende:René RichardtSusan OlsenDan NielsenHeidi Colling HansenTroels Malling ThaarupKapelmester: Henrik Schrøder

BORNHOLMERREVYEN 2008 – ”Gratis øl”Rønne Theater Teaterstræde 2 3700 RønneTlf: 56 95 07 3227. juni – 8. augustMedvirkende:Vicki BerlinBirgitte Hjort SørensenJonas SchmidtHeinrich ChristensenKapelmester: Mads StrandgaardInstruktion: Martin Miehe-Renard

GILLELEJEREVYEN - De olympiske GillelejeRestaurant Fyrkroen Fyrvejen 29 (v/Nakkehoved Fyr) 3250 GillelejeTelefon 48 30 02 25 www.gillelejerevyen.dk13. august – 27. septemberMedvirkende:Peter Holst-BeckKatja Holm

Jesper SøgaardKapelmester: Mathias GroveRevyleder: Peter Holst-Beck

PEJSEREVYENHotel Pejsegården Søndergade 112 8740 Brædstrup Tlf. 7575 176624. august – 29. novemberMedvirkende:ØM - Østjysk Musikforsyning Andreas Bo PedersenFarshad KholghiSenere på sæsonen: Niels EllegaardInstruktør : Andreas Bo Pedersen

LIMFJORDSREVYENHotel Limfjorden Simons Bakke 397700 Thisted3. september – 11. oktoberBilletter: 97924011Medvirkende:Ulla JessenRasmus KrogsgaardChresten Speggers SimonsenGrethe SønckKirsten Price Instruktør: Ulla JessenKapelmester: Henrik Krogs-gaard

MENSTRUP REVYENMenstrup KroMenstrup Bygade 29 4700 NæstvedBilletter: 55 44 30 035. september – 8. novemberMedvirkende:Jan SchouSusanne BreuningKim BrandtMona Britt NykjærAlexander ArlyBritt EilskovKapelmester: Kenneth Sichlau

VILDBJERG REVYENHotel VildbjergBredgade 1 7480 VildbjergTlf: 9713 110022. oktober - 15. novemberMedvirkende:Ulla JessenLine Testmann Rasmus Krogsgaard

Tage JohansenOve LodahlInstruktør : Ulla JessenKapelmester: Yvonne Damborg

OLSKER – JUBILÆUMSREVY GAK I OLSKERRestaurant Middelhavet Rundt Rønnevej 64 Olskertlf. 56 44 51 9121. november – 20. decemberMedvirkende:Ulla JessenLine TestmannHardy DræbyJesper Søgaard Niklas KongerslevInstruktør: Ulla JessenKapelmester: Mikael Juul Ham-merlund

17171717

TILLYKKE

Vi er hastigt på vej imod de 100 år, men vi laver lige et lille ophold på

DPAS 90 ÅRS

FØDSELSDAGHer indbyder vi alle medlemmer, forretningsforbindelser og venner om

FREDAG d. 14 MARTS til at kigge indenfor til

ÅBENT HUS HOS DPA GRÅBRØDRE TORV 16 -1ste SAL. 1154 København K.

Der vil være champagne og kransekage, anekdoter, historier og markante minder, kort sagt: trængsel og hyggeligt samvær fra klokken 12.00 til klokken 17.30.

Kom glad og hjælp os med at festligholde sidste mellemstation, mens vi tæller ned til 100 års dagen. Vi holder ikke en egentlig FEST, så vi ønsker ingen gaver, men vi har bestemt, at vi ud af foreningens kon-tingentmidler tildeler Unicef Kr.: 90.000,- til institutionens fortsatte arbejde

18

KODAs direktør, Niels Bak, fejrede den 1. februar sin 25 års jubilæ-umsdag ved en storstilet reception i Dansk Design Center. Ophavs- og musikalsk beslægtede organisationer stod i kø for at hylde Spil Dansk Dagens fader - manden, der om nogen har bragt KODA ind i den digitaliserede tidsalder. Musiksnakken gik lystigt, kun afbrudt af toastmaster Jacob Morilds muntre kommentarer og fornøjelige introduktioner af de fantastiske, underholdende indslag.Ikke mindst Henrik H. Lund, der havde forfattet en ustyrlig morsom Niels Bak-libretto til Fuzzys underfundige musikhistorie. At den blev fremført i ømt rokoko-kostume sammen med Anne Marie Helger gjorde kun oplevelsen endnu mere utrolig.Cecilie Nordby sang smukt, og sandelig om ikke det musikalske publikum spontant formåede at klappe med på 2 og 4.En stor og flot reception med velfortjent hyldest.DPAs gave til Niels Bak er en uges ophold i vort refugium i Frankrig.

Receptioner

TILLYKKE

NIELS BAKS 25-ÅRS JUBILÆUM

Hans Dal med datter

Den forrygende trio Henrik H. Lund, Anne Marie Helger og Fuzzy under-holdt, så ikke et øje var tørt.

Jubilaren selv i samtale med NCBs direktør Thorkil Emborg.

Formanden for Dansk Komponistforening John Frandsen hygger sig med KODAs tidligere presse-chef Stine Nissen, der nu driver sit eget fírma Nissen & Co, Kommunikation og Projektledelse.

Konferencier Jacob Morild ledede slagets gang på fornem vis med sin karakteris-tiske, sarkastisk underspillede humor.

2 Formænd. Ivan Pedersen byder den ny-udnævnte formand for Dansk Artist Forbund Lena Brostrøm Dideriksen på et glas.

DJBFA var repræsenteret ved formand Piet Breinholm, sekretariatsleder Poul-Henrik Jensen og næstformand Franka Abrahamsen.

DPA’er og formand for Dansk Solist-forbund Simon Rosenbaum får en Spil Dansk-snak med KODAs Spil Dansk-organisator Marlene Ottosen

Som nattevægter har Knud Michelsen henrykket en masse men-nesker med sin viden om det gamle København. På disse ture har han også haft lejlighed til at fundere over livets tilskikkelser og nedfælde disse i en række epigrammer, man tidligere kun har kunnet abonnere på via mail.Men nu er de 267 bedste af slagsen samlet og udgivet i bogform med festlige vignetter af ”visekællingen” Tove Rasmussen. Dette blev festligholdt ved en sammenkomst på Fluks Bar i historisk atmosfære, levende ord og levende ild i pejsen.

KNUD MICHELSEN - TANKERI NATTEN

Knud Michelsen sørgede for at TANKER I NATTEN fik sin ilddåb.

19

Receptioner

TILLYKKERUNDE DAGE

Runde dage

Inge-Marie Nielsen –19. marts

Inge-Marie Nielsen er født på Ærø, i Risemark, og startede som sangerinde i diverse danseor-kestre allerede som 16-årig. Mødte sin senere livsledsager Andreas P. Nielsen, ved en mu-sikfestival i Sverige i 1980, og startede med ham Dræsinebanden, der siden har været de-res karrieremæssige hjertebarn, i 1988. Star-ter til sommer ”Café Dræsinen” i Ærøskøbing med levende musik og har allerede aftaler i hus med mange udøvende DPA’ere.

Per Hyttel – 9. april

Per Hyttel kom i 1976 med i orkesteret Telstar, hvor han spillede trompet og keyboard. I dag er det Alban Tyrolerne, Alban Party Band og Odense Jernbane Orkester, der nyder godt af Hyttels musikalske færdigheder. Han akkom-pagnerer, spiller og dirigerer på livet løs og er aktuelt i gang med en cd med egnssange, der ligger klar omkring juni.

Benedicte Riis – 29. april

Benedicte Riis fylder 50 år d. 29. April – på prinsesse Benediktes fødselsdag – ellers var hun nok kommet til at hedde Ursula.....Hun er forfatter og komponist og stifter af børnemu-sikorganisationen Tante Andante. Benedicte Riis er DPA-medlem og har som ”den gamle Tante Andante” lavet børnekomponistwork-shops med efterfølgende børnemusikfesti-valer gennem 10 år i Tante Andantes Huse i ind- og udland. I tæt samarbejde med mange af DPAs medlemmer, har hun udgivet en lang række bøger og CD’er, hvoraf de to sidste er ”Safari i Kalahari” og ”Tante Andantes Jul”. Benedicte Riis er ivrig musik-sejler, sidst sejle-de hun med to unge musikere fra Cape Town til Rio de Janeiro i sin lille Tante Andante båd. De spillede i Sydafrikas townships og Brasili-ens favelaér og kom hjem til Danmark med koncertprogrammerne ”Cape Town-Copen-hagen” og ”BraziliDansk”.

Henrik Hall – 5. marts

Se omtale andetsteds i bladet

Niels Bystrup – 3. maj

Seminarielektor i musik på Skårup Semina-

rium i snart 30 år.Sangskriver mest for børn. Har udgivet mange sange i en række danske sangbøger.Mest kendt for ”Nattergalen kender du den”, senest indspillet af Helge Engelbrecht. Haft sangen ”Til dig” med i Dansk Melodi Grand Prix i 1988. Udgivet CD’en ”Globus” og ”El-vira” med støtte af DPA.

Søren Poulsen – 31. maj

Civile nøduddannelser: folkeskolelærer, PD i specialpædagogik, uddannet dekoratør og indretningsarkitekt. Startede som 12-årig på de danske scener, først med pigtråd, siden dansemusik, bl.a. 14 år i Rico Kvintetten. Si-den 1995 solist i Søren og Øer Sound.Startede i 1985 sit eget studie Øer Sound Stu-die, hvorefter sangskriveriet for alvor tog fart, bl.a. med kendingsmelodien ”Vi er nede fra Lolland”.Har lavet indspilninger i alle genrer med kend-te såvel ukendte, samt en del børnepædago-giske ting: “Syng dig glad i trafikken”, Musi-calen “Er du sikker”, “Cirkus Miraculos”, “10 musikalske eventyr frit efter H.C. Andersen” m.m. Arbejder I øjeblikket på Grimms eventyr med musikalsk indfaldsvinkel - til undervis-ningsbrug.

Jesper Kjær – den 5. april


Hans Christian Ægidius – 24. marts


20

DPA INFORMERER

Nikolaj Rysager Adelgade 29, 1. 4720 Præstø 3/23/1975 20635743 [email protected]

Kim Olsen Brøndumsgade 64 7800 Skive 3/7/1960 61407580 [email protected]

Peter Ettrup Larsen Juni Allé 83 2730 Herlev 7/24/1965 20822407 [email protected]

Søren Frost Fælledvej 9, 1.tv. 2200 København N 2/5/1965 35388522 26218522 [email protected]

Daniel Fridell Gl.Kalkbrænderi Vej 64, 5.tv. 2100 København Ø 9/23/1979 26797933 [email protected]

Eva Chortsen Øster Skerningsvej 6 – Ollerup 5762 Vester Skerninge 1/21/1952 62242450 [email protected]

Line Gad Stausgaard Li.Karlsmindevej 99 3390 Hundested 10/3/1981 20729699 [email protected]

Tommi Iversen Kastanievej 6 3300 Frederiksværk 3/20/1979 29729082 [email protected]

David Hildebrandt Burmeistergade 17, 4.th. 1429 København K 8/12/1976 20208969 [email protected]

Peter Kibsgaard Sixtusvej 16 2300 København S 3/17/1971 50564990 [email protected]

Kristoffer Sonne 57 Chesterton Road W10 6ES London – UK 4/2/1971 +44(0)2089608991 29315144 [email protected]

Lise BlaaseStrandgade 41, 3.tv.1401 København K

Henrik HallRostgaardsvej 302700 Brønshøj

Sanne Graulund Skt. Hans Torv 24,3.2200 KBH N

Katrine Ottosen Randersgade 55, 5. th.2100 Kbh Ø

René Mikkelsen Vestergade 81 B, 1.tv.5000 Odense C

René VaseLudvig Holbergsvej 6, stuen8230 Åbyhøjmobil 26355306

Michael EloOrdrupvej 41 E2920 Charlottenlund

Henrik Schrø[email protected]

Nye medlemmer

Ændringer

21

DPA INFORMERER

Italien og Frankrig:Fra den 1. – 30. april søges om ophold i perioden 1. oktober – 30. april

Fra den 1. – 30. september søges om ophold i perioden 1. maj – 30. september

England og Tyskland (London/Berlin):

Fra den 1. – 31. januar søges om ophold i perioden 1. maj – 31. august

Fra den 1. – 31. maj søges om ophold i perioden 1. september – 31. december

Fra den 1. – 31. september søges om ophold i perioden 1. januar – 30. april

Der er ikke noget ansøgningsskema, send blot en mail til kontoret. Hvis der søges

uden for perioderne, bliver ansøgningen kasseret og du får hverken et svar eller

et point.

Ansøgning om ophold i huset i Sverige, samt lejligheden i Spanien sker ved

almindelig henvendelse til kontoret.

Legatansøgningsfrister:1. januar, 1. april, 1. august, 1. november.

ORD OG TONERS DEADLINES:

1. februar, 1. maj, 1. august, 1. november

AnsøgningsfristerANSØGNINGSFRISTER TIL OPHOLD I FORENINGENS HUSE

22

KJÆR-LIGHEDEN TIL DET DANSKE SPROG

REPORTAGE Af Gunvor Reynberg. Foto: Bjarne Lisby

Øverst:Så er arbejdsdagen i fuld gang.

Venstre:Jesper Kjær ernærer sig i dag mest som over-sætter. Her sætter han kaffen over....

.

23

Jesper Kjær har sat sit præg på de danske revy- og cabaret-scener i mange årtier. Han blev til medlemsaftenen i november udnævnt til DPAs nyeste æresmedlem. Gunvor Reynberg har mødt ham til en snak om sprog og en lang karriere.

DPAs nyudnævnte æresmedlem, Jesper Kjær, er kendt som et meget begavet og vidende menneske. Faktisk kunne man lige så godt gribe telefonen og ringe til ham, i stedet for at bruge tid på at gå på Google.Derudover er han en god vært, så jeg bli’r budt på cappuccino og hjemmebagt brød, da jeg besøger ham i hans og Lotte Olsens hyg-gelige lejlighed på Frederiksberg. Som altid, når jeg taler med Jesper, slår det mig, hvor formfuldendt hans danske er. Og netop det med sproget – både det talte og det skrevne - er en af hans kæpheste. ”Når en au pair-pige kommer hjem efter et halvt år i England og lissom ikke kan finde et udtryk på dansk der dækker det, hun vil sige, så afsik-rer jeg min pistol”, siger Jesper med den tørre form for humor, der er så karakteristisk for ham. ”Vores sprog er vores instrument, det skal vi passe på. Og jeg bli’r vred, når nogen kalder det danske sprog for en blokfløjte og det engelske et flygel!”Jesper Kjær har igennem et helt liv vist, hvor ekvilibristisk han behersker sit yndlingsin-strument – sproget. Utallige skuespillere har nydt godt af hans begavede og humoristiske tekster i blandt andet revyer, cabaret’er og musicals.

LANGTIDSSTUDERENDEJesper er født i Odense og uddannede sig gennem ti år til cand.mag. ”Der er jo ingen

grund til at jaske sit studie igennem”, som han siger. Gennem hele sin studietid rejste han meget og blev blandt andet turistguide på diverse busture ned gennem Europa. I kraft af sit fantastiske sprogøre tilegnede han sig hurtigt engelsk, fransk, tysk og spansk, noget han senere fik stor glæde af som oversætter.Han fik ansættelse som gymnasielærer i Svendborg, men da hans rektor gjorde op-mærksom på, at han det følgende år kunne fejre sit 10-års jubilæum, skyndte han sig at sige op. Nok var han glad for at undervise i dansk og fransk, men han ville hellere skrive. Han var sammen med Gunnar Juul og Ib Boye begyndt at levere tekster til Danmarks æld-ste revyteater, Rottefælden, og han kom til at sætte sit præg på stedet 14 år i træk. Den geniale revyforfatter Robert Arnold var på det tidspunkt hovedforfatter til Rottefældere-vyen, og jeg får historien om dengang, han havde siddet og lagt rækkefølge en hel nat på Hotel Fønix. Ud på morgenen var Robert Arnold faldet i søvn ind over bordet i selskab med en tom snapseflaske. Da stuepigen træ-der ind for at gøre rent, hvirvler trækvinden alle de små sedler på gulvet, og en nats ar-bejde er spildt…

POLITISK PRESSIONDen gamle Rottefælde var kendt og elsket over det ganske land. Alligevel ville kommu-nen i 1972 nedlægge den og bygge en om-

fartsvej i stedet. En pressionsgruppe, med Ib Boye, Gunnar Juul og Jesper Kjær i spidsen, fik politikerne til at opgive ideen, og borgme-steren sagde tørt, at de så måtte ”prøve om de kunne lave revy.” Så kunne de herrer kalde sig revydirektører og lavede samme år et brag af en succes, hvor Lisbet Dahl debuterede.Andre store navne fik deres debut i Rotte-fælden de kommende år, blandt andre Søren Østergård og Flemming Jensen. Om sidst-nævnte fortæller Jesper, at han sad på Trø-rød skole og så den unge lærer fremføre sin egen monolog som ”skonens tanepædagog med ordstilte omvendinger”. ”Ham napper vi s’gu!”, sagde Jesper, og det viste sig at være en rigtig god idé.En anden ung Rottefælde-skuespiller hed Lotte Olsen. Hun var tidligere braget igennem i Studenterrevyen ”Gris på gaflen”, og det varede ikke længe, før hun gaflede revydirek-tøren. Jesper og Lotte har netop fejret deres tredivte år som kærestepar. Når de ikke ny-der dagligdagen i deres lejlighed, er de enten i sommerhuset i Gilleleje eller ude på en af deres utallige rejser sammen.Men lad os lige vende tilbage til tiden i Svend-borg, hvor Rottefælderevyen i 1973 blev den eneste anmelderfisko, Jesper mindes, trods en stjernebesætning som Lisbet Dahl, Ole Ernst, Jess Ingerslev, Inger Hovman, Lone Helmer og Arne Lundemann. ”Rækkefølgen var forkert lagt,” fortæller Jesper, ”dagen efter ændrede vi den, og succes’en var hjemme”.

HAN HAR JO IKKE NOGET TØJ PÅ!Den historie får os til at tale om, hvad der egentlig gør en revy god. ”Revyen skal være den lille dreng i ”Kejserens nye klæder”, siger Jesper. ”Den skal forsøge at ramme hovmo-det og udueligheden, og dette gøres bedst gennem satiren og latteren.” Det er ikke altid, at det tekstmateriale, man får tilsendt fra diverse revyforfattere, er helt i top. Jesper fortæller om et håbløst, reaktio-nært nummer, som han modtog fra en forfat-ter. Han var lige ved at kassere det, men for-trød. Han lod i stedet skuespilleren fremføre teksten som en sur, gammel stodder, og num-meret sad lige i skabet. 14 år i træk var Jesper involveret i Rottefælden, senest som direktør. Så flyttede han til København, men var stadig flittig leverandør til revyer over hele landet.Han har altid haft det princip, at de medvir-kende bør have et fuldstændigt manus 10

REPORTAGE

En yderst rosende anmelderudtalelse er styrkende for arbejdsmoralen.

24

dage før prøvestart. Noget man altid får, når man som skuespiller medvirker i en ”alminde-lig” forestilling. Men det er meget sjældent, når man laver revy. ”Det dér med, at det først er en rigtig revy, når man får teksten natten før premieren, er noget vrøvl!” udtaler Jesper. Han har dog altid ladet ”et vers stå åbent” i tilfælde af, at noget dagsaktuelt skulle tilføjes i sidste øjeblik.Anmeldere har Jesper altid haft et ret specielt forhold til. Han har aldrig været bange for at sige sin mening, for eksempel den dag han, inden en premiere på Rottefælden, hørte en anmelder sige, at han glædede sig til at rejse til Hjørring næste dag for at se Danmarks bedste revy. Hvorpå Jesper prikkede ham på skulderen og spurgte, hvordan han kunne vide det, han havde jo ikke set Rottefælden endnu? Forhåndsindtagede anmeldere har al-drig været et ukendt fænomen. Da Jesper var stoppet i Svendborg, blev han til en premiere i København spurgt af en anmelder om, hvor-dan det føltes at holde op som revydirektør. ”Henrivende”, svarede Jesper, ”så behøver jeg ikke fedte for røvhuller som dig mere.”

OVERSÆTTER I STEDETFor Jesper er revyteksterne gledet i baggrun-den de seneste år. Som han udtaler: ”Jeg vil helst lave tekster til de revyer, hvor jeg selv bestemmer indholdet”. I lighed med så mange andre revyforfattere, orker han ikke at skrive til papirkurven. Det er nemlig sådan, at mange tekster får lov til at ligge i en bunke hos en revy, og når de endelig bliver returne-ret, er det for sent at komme af med dem et andet sted.Men selvom hans tid ikke går med at skrive til revyerne, ligger Jesper ikke på den lade side. Han er en af de mest benyttede teaterover-

sættere i landet. Det er selvsagt en gave at have sans for både prosa og rim, og Jesper har med stor dygtighed oversat replikker og sange til en hoben musicals.Det startede i 1981, hvor Jesper fandt ud af, at instruktøren Jan Hertz stod og manglede en dygtig oversætter af sangene til en Piaf-forestilling med Lisbet Dahl i hovedrollen. Jes-per kontaktede Jan Hertz og bad om lov til at oversætte de skønne, franske sange, som han kunne ud og ind. Efter kun en måned lå 14 sange klar, og forestillingen blev en kæmpe succes. Snart bredte rygtet om den dygtige oversætter sig i teaterbranchen, og Morten Grunwald bad ham oversætte musicalen ”Little Shop of Horrors”. Siden er det kørt slag i slag. I øjeblikket har Jesper fire forestillinger under udarbejdelse og har været nødt til at sige nej til en femte.

Så selvom han runder de 70 d. 5. april, så har vores æresmedlem ikke tænkt sig at holde op med at arbejde. Hvorfor skulle han det, når han er så god til det, han laver og nyder at arbejde med sproget - især det danske?Da jeg forlader lejligheden på Frederiksberg, ser jeg frem til næste gang, jeg skal møde Jesper. Ikke kun fordi han laver en god cap-pucino, men også fordi han passer så godt til sit navn. Han er Kjær.

Et livsforløb symboliseret i 3 billeder:Øverst Jesper Kjærs morfar fra Ribe. I midten originaltegning af den gamle Rottefældeog nederst æresmedlemsbeviset fra DPA.

Den nye altan blev indviet i efteråret. Jesper Kjær glæder sig til at sidde her ogfølge kastanietræets blomstring.

”Det er dejligt at blive inspireret af Rottefælden, hver gang jeg griber udefter et skriveredskab.”

”Revyen skal være den lille dreng i ”Kejserens nye klæder”, siger Jesper. ”Den skal forsøge at ramme hovmodet og udueligheden, og dette gøres bedst gennem satiren og latteren.”

REPORTAGE

25

I retfærdighedens navn matcher vi sangskri-vere og producere ved simpel lodtrækning fre-dag aften. Da der kun er plads til 6 sangskri-vere, er vi nødt til at bede interesserede om at sende en e-mail med en ansøgning inden d. ONSDAG 19/3-08. Send til [email protected].

Campen henvender sig først og fremmest til kunstnere der er eller skal til at i gang med indspilning af plade. og vi vil fokusere på, at det er netop de sangskrivere der får mulighed for at deltage på campen.Send en kort begrundelse for deltagelse og vedhæft de to sange du ønsker, I skal arbejde med på campen, som mp3-filer. Lydkvaliteten er underordnet, men det er en forudsætning at sangene er færdigskrevne, hvad angår me-lodi og tekst.

Campen koster ialt kr. 5100, hvoraf du kan søge DPA om kursusstøtte på 80% ved hen-vendelse til kontoret.

Liste over producere:

NIS BØGVADNis Bøgvad har en fortid i den legendariske hitduo Back 2 Back, hvor han sammen med Morten Remar har skrevet og produceret hits i spandevis, herunder de kendte ’Jonathan’ og ’Som de andre gør’.Siden har han været A’n’R-mand på EMI og har skrevet og produceret for alle lige fra TV2 til Caroline Henderson. Han har medvirket som sangskriver, producer eller tekniker på navne som D-A-D, Lex & klatten,Det brune punktum, Henning Stærk, Sebastian, Ivan Pedersen, Cutfather/Joe, Mew, Fielfraz, Kim Larsen, Sanne Salomonsen, Lisa Nilson, Dicte, Shu-bi-dua, Thomas Dileva, DR, TV2 etc...

RENÉ CAMBONYRené Cambony har siddet bag knapperne hos

alle fra Tim Christensen til Swan Lee, og hans øre for den rigtige lyd og den gode popmelodi lader sig ikke fornægte - hvilket seneste har vist sig i tilblivelsen af Outlandish-medlemmet Isam Bs ”Institution”-album, samt at Cam-bony fandt og skrev kontrakt med Outlandish og Marie Frank, da han arbejdede på plade-selskabet BMG.

STEPHAN GRABOWSKIStephan Grabowski har en lang og interessant karriere som sangskriver, sanger, producer og trommeslager med i rygsækken, når han sæt-ter sig til knapperne. Ud over egne projekter som det meget roste ’Konger for en aften’-projekt med Ivan Pedersen og Peter Belli, har han som producer arbejdet med Ali Kazim, Angu, Goldfinger og mange andre. Som mu-siker har han blandt andre arbejdet med Love Shop, Tim Christensen og Lars HUG.

TROELS ALSTED Troels Alsted er tidligere husproducer i det le-gendariske Sweet Silence-studie, hvor han har produceret lige fra hitlistepop over hip-hop til alternativ rock og metal, herunder blandt andre Vildnis, Angu og sågar Humleridderne. Han har siddet bag knapperne, når Mew, D.A.D og CV Jørgensen har været i studiet. Spiller til daglig i rockbandet Pigswear.

ASLE BJØRNAsle Bjørn er mest kendt fra den elektroniske genre, hvor hans house-orienterede musik har ligget på de toneangivende engelske electro-nica-hitlister. Derudover har han for nylig lig-get på toppen af de østeuropæiske hitlister sammen med Anne K Lindeborgh. Men Asles smag er bred og han er lige så god til at pro-ducere pop og rock - og han producerer gerne for alle de instrumenter, han selv klimter på - og det er ikke så få.

JESPER MECHLENBURGJesper Mechlenburg har både arbejdet med pop, rock og også filmmusik, hvor han senest har skrevet og produceret musikken til Jannik Hastrups og Flemming Quist Møllers ’Cykel-myggen og Dansemyggen’. Og så er det næ-sten ikke til at undgå hans musik, når man tænder for tv, for han er en af landets mest brugte reklamemusik-producere blandt andet Smirnoff Ice, XX-lager, Carlsberg, Realkredit Danmark, Arla, Danbolig, TDC og Telia. Som musiker og producer har han desuden arbej-det med Kenneth Thordal, Sanne Salomonsen, Aqua, Dicte, Kasper Winding og mange flere.

Dagene kommer til at forløbe ca. som føl-gende:

Fredag:17.00 get in18.30 fælles briefing/praktiske forhold m.m.19.00 gøre klar til næste dag22.00 hygge…

Lørdag:09.30 sangskriver + producer 113.30 frokost14.30 sangskriver + producer 119.30 aftensmad Derefter hygge

Søndag:09.30 sangskriver + producer 113.30 frokost14.30 sangskriver + producer 119.30 aftensmad20.30 Farvel for denne gang

Sted: : SupersonicLille Strandstræde 20 C1254 København K.Kontakt Lene Dissing: 22 41 33 23

DPA INFORMERER

DPAs Rytmesektion afholder sangskriver/producer-camp! Her får du mulighed for, over et par dage, at arbejde sammen med et par dygtige DPA-producere i de inspirerende og tjekkede Supersonic-studier tæt ved Nyhavn i det centrale København. Du får mulighed for at indspille to sange med to forskellige producere.

DET FOREGÅR 11.-13. APRIL 2008.

SANGSKRIVER? INDSPIL MED TO FEDE DPA-PRODUCERE

26

Vort årlige, festlige medlemsmøde under po-pulærbetegnelsen ”Kegleaftenen” var imøde-set med stor spænding. Josty havde nemlig begået den utilgivelige fræk- og dumhed at nedlægge keglebanerne og derved brutalt gjort sammenkomsten aldeles identitetsløs.Da vor herlige forening samtidig i årenes løb er vokset til at fylde 2 sale (hvor den bageste kunne have vanskeligt ved at høre og se, hvad der foregik i den forreste) lå der både traditi-ons- og lokalitetsskifte i luften.

Valget faldt på Axelborgs smukke sal, der vi-ste sig at være et godt bytte. Hér kunne vi alle være i samme rum, akustikken var frem-ragende i forhold til Jostys, og de runde borde gav forbedrede konversationsmuligheder.Da vi udelukkende definerer os ved værdifulde

medlemmer, blev det indledende medlems-møde meget passende afviklet i bankboksen.Der var som sædvanlig en god debat om løst og fast og Danmarks Radio.På et givent tidspunkt skreg tarmene højere end debattørerne og vi gik ovenpå til gule ær-ter og rundbordssamtaler.Mette Kirkegaard fik champagne for sine

spektakulære Spil Dansk koncerter (i ruinerne under Christiansborg Slot og på Det Erotiske Museum).

DET VAR PÅ FREDERIKSBERG – men nu er det på Axelborg

DPA INFORMERER Af Bjarne Lisby. Foto: Bjarne Lisby

27

Der blev uddelt hele 10 påskønnelseslegater til gode og dygtige kolleger, nemlig Martin Høybye, Bertel Abildgaard, Stig Christensen, Helge Engelbrecht, Henrik Hall, Bodil Heister, Ann Nørgaard, Jesper Malmose, Veronica Mortensen og Flemming Krøll.Jesper Kjær blev udnævnt som æresmedlem for sit livslange arbejde med, og påvirkning af, den danske tekst.

Der var utroligt nok omkring 20 tilmeldte medlemmer der slet ikke mødte op. Eftersom der selvfølgelig skulle betales fuld kuvertpris for de udeblevne, kunne man jo kun ærgre sig over de spildte penge. De havde gjort bedre gavn i form af et par ekstra legater!

Leif Maibom havde forfattet årets ”kegle-vise”, der var så velskrevet, at vi fik den ene ord-gasme efter den anden.

Efter endt fødeindtag skulle vi så påbegynde den nye tradition: bjørneskydning.Meningen med at have en aktivitet efter spisningen er jo den rent sociale, at man får mulighed for at mingelere rundt mellem alle kollegerne, få udvekslet memoirer og knyt-tet nye kontakter, eller som det hedder i dag: networke.

Det gjorde vi så, selvom bankboksen måske ikke direkte lod sig forvandle til en bjørne-grotte.

Pola Forchhammer tog trofast tørnen med bjørnen og holdt regnskab med de våbenføre medlemmers skudsmål. Det blev en langstrakt affære. Flere af skyt-terne havde været i Skive og spist sigtebrød, så det hele kunne først afgøres efter en spæn-dende omskydning.Kim Buur Richardt rystede mindst på hånden, ramte flest bjørne, og blev således den, der skød papegøjen.

Størstedelen af os andre gik dog alligevel hjem med en bjørn på efter en helt igennem herlig aften.

DPA INFORMERER

28

INTERVIEw

28

TRES, TRENDY & DANSE-VENLIG

Af Anders Houmøller Thomsen. Foto: Morten Larsen og Anders Houmøller Thomsen

29

Han er stadig lidt rundtosset over succesen med albumdebuten. Den listigt betitlede ”Solo” fra 2006. Men Henrik Hall er ikke mere groggy over de mange rygklap, end at han har gjort det igen. Den tidligere Love Shop-mundharmonika-bestyrer har med sit nye album, ”Chok, suk og koma”, lavet en plade, der lyder endnu mere klangligt opda-teret end debuten, og de unges kanal P3 har nok engang bakket op ved at gøre den første single til Ugens Uundgåelige. På samme sta-tion vil de måske spørge: ”Hvad sker der for dig dér, Henrik?””Jeg var meget overrasket over den kraftige medvind jeg fik, da jeg udgav ”Solo”,” lyder det fra Henrik Hall, som rekapitulerer. ”Med det første album gjaldt det egentlig bare om at få udgivet en soloplade, for at komme videre efter at Love Shop var sat på pause. Men anmeldelserne var rigtig gode, og på en og samme dag blev jeg Ugens Uund-gåelige og kom i Nyhederne på TV 2. Senere var jeg med ved Kronprinsparrets Kulturpris i Operaen, og jeg vandt P3’s Respekt-pris. Det sidste var jeg meget beæret over, og jeg kunne se, at der pludselig var et stort ryk-ind på min MySpace-side. Det betød, at musikken nåede langt mere bredt ud, og det kan må-ske også hjælpe den nye plade på vej. Men jeg håber nok mere, end jeg egentlig tror på det. Ingen tvivl om, at en del af den omtale, jeg fik sidst, skyldtes min alder. Normalt er høj alder jo en ulempe i rockmusik, men nu er jeg efterhånden blevet så gammel, at det er lige før, det er en fordel. Jeg fylder 60 år den 5. marts – og det er immervæk noget,” bemærker Henrik Hall og lader blikket glide ud i panorama-indstilling.

SPRIT OG HELSEKOST”Det betyder jo, at man har mindre tid til-bage! Rent arbejdsmæssigt føler jeg mig dog ikke tynget af min alder. OK, jeg skal ikke længere feste igennem, hvis jeg er ude og spille torsdag, fredag og lørdag,” siger Henrik Hall.Efter at være blevet beskyldt for at være ”mørkemand” omkring solo-debuten var det meningen, at det aktuelle album skulle males i lysere musikalske farver. Men sådan gik det ikke. Musikken lyder som et imaginært møde mellem filminstruktøren David Lynch og De-peche Mode – med en paranoid Chris Rea til at forvalte vokalen. ”Sprit og helsekost/om

lidt er jeg kompost,” runger det nede fra Henrik Halls mørkt croonende kælder på et af de mest dystre øjeblikke på ”Chok, suk og koma”: ”Det er ganske misantropisk, men også lidt morsomt, ikke? Jeg havde forleden besøg af en af mine brødre og mine børn, og de hørte pladen. De kunne rigtig godt lide den, men dét nummer stod de af på! De syntes, at det er alt for trist. Men bandet mente, at det var fedt at spille, så det kom med på pladen. Det er pessimistisk, men det jo sandheden. I min alder tænker jeg mere på døden end førhen, men jeg synes altid, jeg har haft den indsigt med mig, at vi skal herfra en dag. Jeg har op-levet øjeblikke, der synes at række ud over livet, f.eks. når musikken virker som om, den spiller af sig selv. Eller når man lytter til Bachs skønne toner, hvor han lovpriser Gud. Men ellers søger jeg, som de fleste andre, et ende-gyldigt svar på, hvorfor vi skal tosse omkring på jorden i en livstid,” smiler Henrik Hall.Hans mission om at komme mere ud af mør-ket med det nye udspil er i øvrigt ikke ganske mislykket.

LYS MØRKEMAND”Jeg er ret glad i låget, men når jeg skriver tekster, så bliver det ofte mørke og dystre emner, jeg bevæger mig omkring. Det er som Nick Cave siger: ”I don’t do happy. I only do angry and sad”. Men jeg ville gerne lave en plade, man kan danse til, og det synes jeg også er lykkedes. Det er ikke ligefrem sådan et album, man sætter på, når folk skal gå hjem. Jeg synes godt om den nye rock-disco med bl.a. Killers og Franz Ferdinand, og det falder min musik måske meget godt i tråd med. Jeg kan lide, når det svinger, så jeg ville have mere tempo og kortere spilletid på de nye numre,” siger Henrik Hall.Når det alligevel er livets regnvåde og grå gyder, han spadserer ad i sin sangskrivning, skyldes det nok også opvæksten, der plan-tede en manglende selvtillid i den vordende musiker.”Jeg er oprindelig fra Esbjerg – og voksede senere op i en af Købehavns sovebyer (Her-lev, red.). Det lå ligesom i kortene, at det at blive kendt musiker, var ganske uopnåeligt. Små ting betyder også meget: Da jeg kom i skole i Herlev, blev jeg tvunget til at skrive med højre hånd, selv om jeg var venstrehån-det. Det gjorde mig usikker, og så begyndte

jeg at stamme. Derfor indtog jeg den passive og observerende rolle, og det er først i de se-nere år, jeg har fået så meget afstand til det, at jeg kan kontrollere min stammen. Til gen-gæld har det gavnet mig som sangskriver, at jeg er god til at lytte og iagttage. Det handler en ny sang som ”Den sidste flanør” delvis om. Titelnummeret tager også udgangspunkt i noget, jeg har registreret, for jeg foretræk-ker realisme frem for eventyr: ”Chok, suk og koma” skildrer gadevold. Det er jo absurd, når en ung mand f.eks. bliver slået ihjel på grund af en hue. Jeg synes, at det er skræm-mende, at mange unge får lov til at glide så langt ud, hvor de gør den slags. Da jeg var ung, tog vi stoffer for at få det sjovere, men

29

INTERVIEw

Kan man som sangskriver kort forud for sin 60 års fødselsdag være både trendy, Ugens Uundgåelige og et hit i cyberspace? Det kan Henrik Hall – og vi stak hovedet ind i studiet under færdiggørelsen af hans nye album.

3 KONCERTER. 3 HISTORIERHenrik Hall fik forelagt tre tilfældigt valgte koncerter fra 2006-turnéen. Herefter var or-det frit:

VoxHall, Århus, 9. november 2006: ”Vi var opvarmning for Nephew, og vi skulle spille en halv times tid. På papiret lignede det en svær opgave, men det gik godt, og nogle medier gav os bedre anmeldelser end Nephew. Derefter blev vi ikke bedt om at spil-le flere opvarmningsjobs for dem. Bortset fra det, var det sært at være support igen. Sidst jeg prøvede det, var vel tilbage i slutningen af 60’erne, hvor det band, jeg spillede i den-gang, var support for Deep Purple!”

Pumpehuset, København, 29. april 2006: ”Fantastisk koncert, og der var næsten fuldt hus. Jeg håbede jo i min naivitet, at cirka halvdelen af det gamle Love Shop-publikum ville forblive trofast overfor mig, efter at jeg gik solo. Men det var et andet publikum i Pumpehuset – dog i nogenlunde samme al-dersgruppe: 25-50 år.”

Stars, Vordingborg, november 2006: ”Der var 20 mennesker. Det er ret frustre-rende at stille alt udstyret op, iklæde sig sit pæne tøj og give alt hvad man har - og så er der så få tilskuere. Men det var det samme med Love Shop, når vi spillede på Stars. På nogle spillesteder virker det bare umuligt at trække folk til.”

30

i dag synes kokain-misbrug blandt unge at skabe ren paranoia, aggression og skråplan,” siger Henrik Hall. Han har selv ”nutidens unge” tæt inde på livet, for hans datter og søn er henholdsvis 26 og 28 år, og farmands karriere har ikke skræmt dem væk fra musikbranchen.

LIV EFTER LOVE SHOP”Min søn er også musiker. Han spillede tidli-gere i Moon Gringo, men er nu med i det mere hårdtslående band Elephant Riders. Min dat-ter er makeup-artist, og hun har en del at gøre med musikbranchen som stylist. De er åben-bart ikke blevet skræmt af livsstilen. Når jeg selv ser tilbage, fortryder jeg heller ikke, jeg valgte musik-vejen. Men jeg skulle have taget musikken mere alvorligt, da jeg var yngre. Jeg har altid været ret god til at spille, men jeg tænkte ikke på meget andet end at feste og gå i byen, da jeg var 20-30 år. Først da jeg var omkring 30 år blev jeg målrettet med new wave-bandet Slang. Men så var det vist TV-2, der dengang løb med den pladekontrakt, vi var tæt på at få,” ler Henrik Hall. Vejen til P3-respekt og royal hyldest skulle derfor gå ad en slingret kurs: Live-musik til teatersport, musik og tekst til cirka 25 forestillinger og en række revyer og varietéer. Og i 1990 blev Henrik Hall lykkeligt medlem af Love Shop. Et kærligheds-forhold, der bristede, da bandet blev sat på pause – og da Hall i 2006 gik solo. Her sprang han ud som sangskriver og bekræftede der-med sandheden i klichéen: Det er aldrig for sent.

30

INTERVIEw

Tilbage på Frederiksberg: Henrik Hall har efter mange års familieliv i svømmehals-kvarteret på Frederiksberg byttet friværdien ud med en villa i Brønshøj.

VED DU GODT AT……DPA hver måned udsender et nyhedsbrev på e-mail? Her kan du læse om dine med-DPA’eres gøren og laden, læse meddelelser fra foreningen om tilbud og gode arrange-menter, samt se, hvornår DPA’ere spiller landet over. Rigtig mange vigtige meddelelser går i disse dage ud via nyhedsbrevet, så hvis du endnu ikke modtager nyhedsbrevet på e-mail, så skynd dig at skrive til Morten Bay på [email protected]. Du skal bare bede om at modtage nyhedsbrevet, så kommer du med i næste rundsending.

PS – DPA leverer ikke spam, men kun relevant information…så tør du lade være?

-Redaktionen.

31

DPA INFORMERER

Fra Bestyrelsen:

KÆRE DPA’EREVi har sagt det før – men i år er det vigtigere end nogensinde:

MØD OP TIL KODAs GENERALFORSAMLING!Selvom der plejer at være færre mennesker til denne forsamling, end der gør til DPAs egne generalforsamlinger, er det i år RIGTIG vigtigt, at I møder op, da der muligvis skal tages nogle beslutninger, der kan få betydning for vores forenings fremtid.

Notér derfor denne indkaldelse i din kalender:

KODA indkalder til ordinær generalforsamling – vel mødt!

Tid og sted: mandag den 21. april kl. 15.00, Landemærket 23-25, Kbh K.

Forslag fra medlemmer modtages på [email protected] inden den 1. marts. Se KODAs næste blad for dagsorden.

32

VENNESTE BLANDT VENNERHans Christian Ægidius fylder 75 år her i 2008. I den forbindelse har hans noget yngre ven, Rasmus Krogsgaard her skrevet en hyldest til en mand, der gennem årene har betydet utroligt meget for dansk underholdning.

REPORTAGE Af Rasmus Krogsgaard. Foto

33

REPORTAGE

33

”Kære venneste blandt venner.” Sådan star-ter én af de mange hilsner fra Hans Christian Ægidius, der gennem årene er tikket ind på min fax-maskine. Og det er gengældt! Siden vi mødtes i midten af 90’erne, har HC på trods af en aldersforskel på 47 år også været min ”venneste”!

Men lad os starte med begyndelsen. Som be-kendt står der en kvinde bag alt! Det var også tilfældet, da jeg i sin tid, som så mange andre børn, begejstredes over DR’s julekalender ”Jul i Gammelby”, som Hans Christian instruerede. Hans kone Lene Maimu spillede borgmester-fruen, og det var faktisk et fanbrev til hende, der satte det hele i gang. Hun inviterede mig som tak ind og se den forestilling, hun spil-lede på det tidspunkt, og vi fik efterfølgende en lang snak om revy. Jeg havde netop set Cirkusrevyen for første gang og var allerede dér blevet overbevist om, at den genre var den rette for mig. Lene fortalte, at hun og HC gen-nem årene havde bevæget sig en del indenfor revy-genren og mente, at han og jeg ville have meget at tale om. Derfor besøgte jeg dem kort efter i deres sommerhus i Slagelse, og kemien var der med det samme!

TURNE I SKOLEFERIENHans Christian var i samme periode i gang med at sammensætte og instruere et program om Holger Drachmann, som Lene skulle tur-nere med sammen med operasangeren Jens Christian Wandt. En dag ringede HC og spurg-te, om jeg ville komponere musik til forestil-lingen. Det gjorde jeg gladeligt, og da turnéen viste sig at falde sammen med min skoleferie, syntes han og Lene, at jeg skulle tage med. Det blev en fantastisk sommer, og siden da har vi haft et meget nært venskab.

Den slags er svært at sætte ord på. Og selv om Hans Christian er den, der har lært mig mest om sprogets betydning både hvad an-går udtale og ord-ekvilibrisme, så er det også svært her. Et særligt kendetegn ved HCs for-muleringsevne er i øvrigt, at han med ufat-telig få ord kan formulere betragtninger, som andre ville bruge evigheder på at fremlægge. Hvis jeg ringer til ham med et problem af et tilsyneladende uoverskueligt omfang, har han ligeledes altid kunnet sætte mine tanker på plads på et øjeblik. Vi blev og er stadig en naturlig del af hin-andens liv. De fik en slags søn, og jeg fik et ekstra sæt bedsteforældre, som hurtigt blev til mine ”aller-bedsteforældre”! Der er selvsagt et stort interessefællesskab, men også gen-sidig inspiration, mange grin, hygge samt en

selvfølgelighed over at sidde sammen og bare være! Gode venner skal kunne tale sammen, men de skal også kunne være stille sammen!

FORUD FOR SIN TIDHans Christian har i mine øjne altid været forud for sin tid. Måske er det derfor, han i 1976 valgte at kalde sin revy i Gilleleje for ”Strandrevyen 1980”. Hans humoristiske tan-kegang har aldrig været ”gammeldags”. For eksempel hører ”The Julekalender”, ”Det Bru-ne Punktum” og ”Emmas Dilemma” til blandt de ting, vi har grinet mest af sammen under vores mange ”åbenbaringer” (HCs betegnelse for ”når baren åbner”!)Et stærkt karakter-træk hos Hans Chr. er stæ-dighed. Han når sine mål. I sommeren 1998 tog vi alle tre på arbejdslejr i Blokhus ved Vesterhavet for at sammensætte en tomands-revy, som Lene og jeg kom til at turnere med i 4 år. Denne sommer blev den nok mest læ-rerige i mit liv! Med stor arbejdsomhed, tål-modighed og ikke mindst stædighed fik HC bygget mig op til noget, som Lene kunne være bekendt at stå ved siden af. Og hans ivrighed og sejrs-glæde, når noget lykkedes, var utro-ligt inspirerende! Han nød at se sit revy-stof genopstå med min ungdommelige indflydelse, og han var, så vidt jeg husker, med til samt-lige opførelser af forestillingen. Min karriere er siden fortsat i revy-sporet, og hver gang noget fungerer på scenen, kan jeg som oftest for-klare det med noget, HC har lært mig.

Selv om Hans Christian og Lene utvivlsomt har betydet meget for min karriere, så har venska-bet, og hvad de har lært mig rent menneske-ligt, altid været det essensielle! Og det er det fortsat! Venneste blandt venner!

Tillykke med fødselsdagen!Rasmus Krogsgaard

3434

NYE UDGIVELSER

Henrik Hall: Chok Suk og KomaSom man kan læse andetsteds i bladet har Henrik Hall gjort det igen.

Henrik Wellejus: Songs From My Heart Vol 1+2Efter langt tids tilløb har Henrik Wellejus langt om længe noget nyt på banen, hele to cd’er.

Leif Maibom/Thomas Pakula: JuledrømmenI Herning Kongrescenter opførtes op til jul Maibom og Pakulas Juledrømmen – en ny, dansk familiemusical med tilhørende cd.

Birgit Brüel: In English / Synger DanskErik Moseholm har samlet og digitalmastret to cd’er med Birgit Brüel-indspilninger på både dansk og engelsk.

Ellen Heiberg: At lege og skabe af intet22 Ellen Heiberg-tekster sat til musik af dygtige komponister.

Helge Engelbrecht: Så Spil Da, Knejt!I anledning af udgivelsen af bogen af samme navn, udkommer denne cd-boks med de samlede værker.

Søren og Øer Sound: Mandelgaven IIDPA’ernes juleudgivelser nåede ikke med i sidste nummer pga deadline. Her er fire nye julesange fra Søren Poulsen i Øer Sound-studiet.

Martin Høybye: Building MemoriesMartin Høybye tog det med julen lidt mere al-vorligt og lavede en jule-cd i den amerikanske roots-stil.

Leif Maibom / Jan Østergaard: Alt Kan Ske…og her er Maibom så på spil igen med en hyldest/temasang for den nye Sønderborg Kommune.

Simon Høirup: L.A. InstrumentalsNår man allierer sig med dygtige musikere fra Los Angeles, tager det fire dage at indspille en cd – ligesom Simon Høirup her har gjort det.

Poor Billy: Moonlight StrangerAmericana er populært blandt DPA’erne, og her er Karsten Olesen alias Poor Billys bud på genren.

Ladies Sing the BluesLene Strøyer en af de ”Ladies”, der er med til at synge The Blues på dette album.

Knud Michelsen: Tanker I NattenEpigrammer af den gamle nattevægter med inspiration til eftertanke.

35

REDAKTØREN SKRIVERAf: Morten Bay

Skaberens strejkeret

”Redaktøren skriver” er udtryk for redaktørens egen holdn-

ing, og repræsenterer ikke nødvendigvis DPAs officielle

synspunkt

35

Som man kan læse i formandens leder først i bladet er der både hos ham, men også i andre dele af den kreative verden stadig stor bekym-ring over det skifte, medierne går igennem disse år. De nye distributionsformer er både til fordel og ulempe for kunstnerne. De mange nye netradio-kanaler gør det muligt for de, der er interesserede i nicherne, at dyrke dem 24 timer i døgnet. I stedet for blot en time en gang om ugen kan folkemusik-interesserede

nu stille ind på DR Folk og høre nordisk spil-lemandsmusik, irsk og skotsk folkemusik og bluegrass døgnet rundt. Og det betyder, at langt flere danske folk-kunstnere nu kan finde vej til folks ører. Det må da være til fordel for både skabende og udøvende kunstnere – og folkemusik-fans. Alligevel er der bekymring at spore, og ret-tighedshaverne er generelt skeptiske overfor udviklingen. Hvorfor? To årsager:Den ene er, at mange i vores verden aldrig kunne finde på at gøre som RIGTIG mange almindelige danskere derude gør allerede: droppe det fine stereoanlæg til fordel for computerhøjttalerne. Fordi vi er musikere, foretrækker vi at høre musikken på noget, der lyder ordentligt. Men faktum er, at et stort flertal af danskerne er fløjtende ligeglade med lydkvaliteten. De vil bare have musikken nemt og gratis – og derfor bruger de det ”ste-reoanlæg” rigtig mange på arbejdsmarkedet sidder foran syv timer om dagen: computeren. På landets arbejdspladser stiger brugen af netradio kraftigt i disse år. Et faktum, stati-stikken bakker op, men som vi musikere har svært ved at forstå, fordi vi ikke kan leve med lydkvaliteten, og ikke mindst fordi VI ikke sid-der foran en computer syv timer om dagen og

laver kontorarbejde.Den anden bekymring er modsat den første langt mere velbegrundet og bør være i fokus i stedet for vores evige frygt for forandring. Og det handler om pengene. Som Ivan også skriver, får vi mindre for brugen af vores mu-sik, selvom brugen af den stiger. Men måske skulle vi tage ved lære af amerikanerne. I skrivende stund er det en uge siden, manu-skriptforfatterstrejken i Hollywood sluttede

efter hele tre måneder. Forfatterne strejkede, fordi de ikke mente, de fik nok for deres ret-tigheder, når tv-serier og film bliver udsendt på nettet. Nu har de ved at strejke presset producenterne til at give dem en god aftale på tværs af film, tv og net. Jeg har befundet mig sammenlagt fire uger i USA i løbet af januar og februar, og ud over et spændende præsidentvalg var det manu-skriptforfatter-strejken, der lå folk på sinde. Når genudsendelserne for alvor blev mange og sæsonpremiererne på populære serier som 24 Timer og Lost blev udskudt i det uende-lige, var en af USA’s største brancher virkelig presset og forbrugerne var ved at gå ud af deres gode skind. Derfor kunne manuskript-forfatterne bruge strejkevåbenet med succes – befolkningen forstod problemet, da der lige pludselig ikke blev lavet mere tv, og var med til at lægge pres på producenterne. Det var så stor en lettelse, da strejken stoppede, at folk bogstavelig talt hængte bannere ud ad vinduerne med sejrs-budskaber.Kunne vi gøre det samme? Det er ofte blevet overvejet og talt om som et tankeeksperi-ment. Al dansk musik i radio, tv og på net-tet bliver benyttet, fordi VI tillader det. Hvis vi, via KODA, gjorde det samme som Writer’s

Guild of America (WGA) gjorde, og forbød al brug af beskyttet materiale i tre måneder, ville der ske ting og sager. Ingen musik i radioen (måske heller ikke udenlandsk, da KODA også forvalter denne), ingen jingles på tv – og nul dab/netradio. Det ville formodentlig få så stor opmærksom på diskussionen om vores ”løn”, at folk måske endelig forstod vores situation. Det var i hvert fald den effekt, det havde i USA, både da WGA strejkede i år og da de

gjorde det i midten af firserne for at få flere penge ud af hjemmevideomarkedet. Men nul musik overhovedet i medierne? Prøv at forestille jer det. Det virkemiddel er så stærkt, at det kun skal bruges i alleryderste nødstilfælde. Men det er en meget rar mulig-hed at have…ikke?

Men nul musik overhovedet i medierne? Prøv at forestille jer det.

36

mar08

Documents

martsse omtale andetsteds

ulla jessen kapelmester

siger jacob morild

kejserens nye klder

suk og koma

guitar og bas

prcision og rytme

de danske revyer