-
MANDAG DEN 14. JUNI 2010
FORSÆDE: Jerzy BUZEKFormand
(Mødet åbnet kl. 17.00)
1. Genoptagelse af sessionen
Formanden. – Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev
afbrudt torsdag den 20.maj 2010, for genoptaget.
2. Erklæringer fra formanden
Formanden. – Jeg vil gerne oplyse om, at der under denne
mødeperiode vil være ekstrakameramænd til stede med særligt udstyr.
Som under mødeperioden i Bruxelles vil deoptage vores drøftelser og
afstemninger til en film om Parlamentets arbejde, som skal visesi
det nye Besøgscenter i Bruxelles. Der bliver en udstilling om emnet
i Bruxelles. Jeg erblevet forsikret om, at teknikerne vil opføre
sig yderst diskret og ikke på nogen mådeforstyrre mødet. Jeg vil
gerne takke medlemmerne for deres forståelse. Vi ønsker, at såmange
europæere som muligt får kendskab til Parlamentets arbejde.
For 70 år siden, den 17. juni 1940, blev Litauen, Letland og
Estland angrebet af Den RødeHær og ulovligt annekteret af
Sovjetunionen. Det skete som en direkte konsekvens af enpagt, der
blev indgået mellem Hitler og Stalin i september 1939, og som også
gavSovjetunionen kontrol over Finland og dele af Polen og Rumænien.
Europa-Parlamentet– vores parlament – var den første internationale
organisation til at fordømme besættelsenaf de baltiske lande. Det
skete for 27 år siden i en beslutning fra januar 1983, hvori
derogså blev mindet om, at besættelsen ikke var anerkendt af
størstedelen af de europæiskelande og USA.
Jeg vil også gerne minde om årsdagen for valget i Iran, navnlig
i lyset af den intenseundertrykkelse, der finder udbredt anvendelse
i landet. Sidste år gennemførtemyndighederne 488 henrettelser og
fængslede tusindvis af borgere. Mange politiske fangerafventer
henrettelse, fordi de angiveligt skulle have spillet en rolle i
sidste årsdemonstrationer. Europa-Parlamentet er meget bekymret
over situationen, navnlig overden manglende respekt for
ytringsfriheden og forsamlingsfriheden. EU, og især Parlamentet,er
altid modstander af dødsstraf uanset omstændighederne.
I dag blev formanden for den tyrkiske episkopale konference,
biskop Luigi Padovese, somblev myrdet i Tyrkiet, bisat i Milano.
Det var desværre endnu et mord på en kristen præsti
Mellemøsten.
I sidste weekend repræsenterede jeg Parlamentet i Lissabon og
Madrid ved festlighedernei forbindelse med 25-årsdagen for
Portugals og Spaniens tiltrædelse af EU. Begge disselande har haft
stor succes i EU, og det må vi ikke glemme, her hvor begge lande nu
stårover for vanskelige økonomiske reformer. Det blev drøftet under
festlighederne.
I går var jeg desuden i Luxembourg, hvor vi fejrede 25-året for
undertegnelsen afSchengenaftalen. Det må siges at være en af de
mest borgervenlige aftaler. Det forstår vores
1Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010
-
borgere godt. Schengenaftalen var et stort skridt i retning mod
at opbygge et borgernesEuropa.
I de sidste to uger har jeg aflagt officielle besøg i Grækenland
og Rumænien. Jeg gav i denanledning udtryk for støtte til borgerne
i disse lande og forsikrede dem om, at de kan regnemed europæisk
solidaritet. Vi talte også om den kendsgerning, at solidaritet
altid børledsages af ansvarlighed.
Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at der for nylig er blevet
afholdt frie parlamentsvalgi tre EU-lande, nemlig Belgien,
Nederlandene og Slovakiet. Vi ønsker for vores medlemmerfra disse
tre lande, at der hurtigt bliver dannet regeringer, og vi håber på
et udbytterigtsamarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nyligt
hjemvendte medlemmer af de nationaleparlamenter. Dette samarbejde
er meget vigtigt for opfyldelsen af vores fælles mål – måletom et
forenet Europa.
3. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se
protokollen
4. Parlamentets sammensætning: se protokollen
5. Anmodning om beskyttelse af parlamentarisk immunitet: se
protokollen
6. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se
protokollen
7. Undertegnelse af retsakter vedtaget i overensstemmelse med
den almindeligelovgivningsprocedure: se protokollen
8. Modtagne dokumenter: se protokollen
9. Bortfaldne skriftlige erklæringer: se protokollen
10. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen
11. Andragender: se protokollen
12. Mundtlige forespørgsler og skriftlige erklæringer (modtagne
dokumenter): seprotokollen
13. Bevillingsoverførsler: se protokollen
14. Kommissionens reaktion på Parlamentets beslutninger: se
protokollen
15. Meddelelse om Kommissionens reaktion på Parlamentets
udtalelser ogbeslutninger: se protokollen
16. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet
(opfølgning): seprotokollen
17. Arbejdsplan: se protokollen
14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA2
-
18. Mandatet for trepartsmødet om forslaget til budget for 2011
(forhandling)
Formanden. – Næste punkt er betænkning (A7-0183/2010) af Sidonia
ElżbietaJędrzejewska for Budgetudvalget om mandatet for
trepartsmødet om forslaget til budgetfor 2011 (2010/2002(BUD)).
Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, ordfører. – (PL) Hr. formand! Jeg
er stolt over, at jeg idag kan fremlægge mandatet for vores
trepartsmøde med Kommissionen og Rådetden 30. juni.
Inden jeg kommer til selve fremlæggelsen af mandatet, som er
vedtaget af Budgetudvalget,og som forhåbentlig bliver vedtaget
under afstemningen i morgen, vil jeg gerne sige noglefå ord om
budgetåret 2011, da det er lidt specielt. Det bliver et
banebrydende år, da EU'sbudget for 2011 for første gang vedtages i
henhold til de nye bestemmelser iLissabontraktaten.
Lissabontraktaten udvider Parlamentets beføjelser og mulighed
forfælles beslutningstagning vedrørende EU's budget, herunder på
områder, hvor vi før ikkefuldt ud deltog i den fælles
beslutningsprocedure, hvilket eksempelvis var tilfældet
pålandbrugsområdet. Det er en enorm kvalitativ ændring. Med
Lissabontraktaten indføresder også vidtrækkende proceduremæssige
ændringer, og kravet om første- ogandenbehandlinger ophæves.
Parlamentet får én enkelt behandling af budgettet, og detsamme gør
Rådet. Hvad indebærer det i praksis? Det indebærer, at samrådsmødet
formentligvil blive afholdt i november, men frem for alt betyder
det, at den nye budgetprocedure ihenhold til Lissabontraktaten vil
kræve større disciplin og selvkontrol fra alle interesseredeparters
side. Vi får ikke en ny chance, og vi får ikke mulighed for at
vende tilbage tilforhandlingsbordet. I Europa-Parlamentet er vi
nødt til på forhånd nøje at overveje, hvaddet er, vi virkelig
ønsker at opnå, for vi kan ikke gøre det, vi har gjort i de
foregående år,hvor vi er startet med høje forventninger for
derefter at sænke dem ved andenbehandlingen.Nu er vi nødt til ved
førstebehandlingen nøje at overveje, hvad vi ønsker at opnå.
Jeg vil gerne takke ordførerne for udtalelserne fra de andre
udvalg for deres bidrag.Budgetudvalget modtog flere meget
interessante og vigtige udtalelser fra forskellige udvalg,der helt
sikkert vil blive taget til efterretning på de efterfølgende trin i
budgetproceduren.Mine påskønnende ord har først og fremmest
personlig karakter. Jeg vil gerne takkeforslagsstillerne og
erkende, at jeg har lært meget om prioriteterne i deres udvalg, og
denviden vil forhåbentlig være til stor hjælp for mig som ordfører
under forhandlingerne medKommissionen og Rådet i efteråret.
Derudover skal jeg bemærke, at mange af de specifikkeforventninger
fra visse udvalgs side ikke kunne inddrages i min betænkning
forBudgetudvalget, da mandatet for trepartsmødet i juni ikke kan
udvides. Vi må koncentrereos om flere af de vigtigste spørgsmål, og
så kan vi gå i detaljer i september i forbindelsemed indgivelsen af
individuelle ændringsforslag. Vi kan ikke gå så meget i detaljer
underde første forhandlinger. Jeg vil derfor gerne bede om
forståelse for, at jeg var imod mangeaf de specifikke
ændringsforslag.
På nuværende tidspunkt vil jeg gerne sige nogle få ord om de
vigtigste prioriteter for voresforhandlinger i udgangen af juni og
om de vigtigste punkter til trepartsmødet, som jegønsker støtte til
under afstemningen i Parlamentet i morgen. Først og fremmest vil
jeggerne under vores første forhandlinger med Kommissionen og Rådet
henledeopmærksomheden på det vigtigste punkt, nemlig at den
nuværende flerårige finansielleramme lakker mod enden. Det, der
blev aftalt i 2006, bliver nu langsomt utilstrækkeligttil de nye
prioriteter. Vi har to parallelle processer, der samtidig til en
vis grad ermodstridende. På den ene side har vi de tiltagende
ambitioner fra EU's side, for så vidt angår
3Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010
-
Lissabontraktaten, og vores forventninger til EU, nemlig
eksempelvis oprettelsen afEU-diplomati og støtte til ambitiøse
forskningsprojekter, og på den anden side har vi denfremskridende
økonomiske og finansielle krise i visse medlemsstater, der kræver
besparelser.Disse to modstridende processer påvirkes også af
begrænsningerne i den flerårige finansielleramme. Margenerne
reduceres, og Parlamentet har mindre og mindre råderum til
atfinansiere sine prioriteter. Det er afgørende, at vi drøfter det
med Kommissionen og Rådeti juni. Hvis vi har store ambitioner – og
ikke blot Parlamentet, men også Rådet har storeambitioner – er vi
også nødt til at drøfte, hvordan vi finansierer disse planer.
Ellers bliverde på papiret og forbliver tomme ord.
Jeg ser meget gerne, at 2011 bliver året, hvor vi fremhæver
betydningen af programmerfor ungdommen. Programmer, der er
afprøvede, og som når ud til en lang række unge ogfungerer.
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er allerede blevet nævnt, og
den skal vi også drøfte.Vi er også nødt til at drøfte de
budgetmæssige konsekvenser af den europæiske
finansiellestabiliseringsmekanisme, som allerede er blevet
vedtaget.
Jeg vil på det kraftigste opfordre Parlamentet til at støtte
Budgetudvalgets betænkning. Denopsummeres i punkt 91. Jeg vil gerne
endnu engang takke alle for deres bidrag. Mange afdisse punkter vil
vende tilbage som ændringsforslag i september.
Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen . − (EN) Hr. formand!
Jeg skal først på vegneaf hr. Lewandowski undskylde, at han ikke
kunne være til stede. Han er desværre blevetforhindret på grund af
Kommissionens årlige møde med Revisionsretten, hvor han
deltageraktivt i fremlæggelsen af den nyligt vedtagne treårlige
revision af finansforordningen. Hanvar derfor nødt til at være der
i dag.
Jeg afløser ham og vil selvfølgelig overbringe ham Parlamentets
bemærkninger fra denneførste drøftelse af Kommissionens forslag til
budget og det kommende trepartsmøde forudfor Rådets behandling.
Vores dialog i år vil omhandle meget mere end 2011-budgettet, da
vi skal drøfte vigtigepolitiske initiativer med vidtrækkende
budgetmæssige konsekvenser. Lad os ikke glemme,at et af de
vigtigste spørgsmål i år er gennemførelsen af Lissabontraktaten
ibudgetanliggender. Vi skal fortsat forpligte os til at sikre godt
samarbejde melleminstitutionerne – lige så godt, som det har været
hidtil – inden for de nye institutionellerammer. Det er afgørende,
hvis vi skal opnå en vellykket og rettidig afslutning
afbudgetproceduren for 2011.
Jeg skal understrege, at jeg tager medlemmernes overvejelser til
efterretning og kan forsikreom, at Kommissionen deler den holdning,
at der er brug for et loft over udgifterne, hvilketbliver så meget
desto mere vigtigt i krisetider. Kommissionens budgetforslag
respektererden finansielle ramme og er baseret på fornuftige
budgetoverslag. Det er vigtigt at mindeom, at forslaget til budget
for 2011 er blevet udarbejdet i en situation med
strammeudgiftslofter og nationale finanser under voldsomt pres.
På en så vanskelig baggrund har Kommissionen udarbejdet et
forslag til budget, der leverop til de politiske krav, med en
berettiget og begrundet stigning. Det er rigtigt, at indsatsenfor
genopretning i den nuværende vanskelige økonomiske situation skal
opretholdes, ogordføreren lægger – som vi netop har hørt, og som
jeg kan se ud fra dokumentet – medrette vægt på dette aspekt i
strategierne for social integration. Den innovative kapacitet eren
nøgleressource for EU's udvikling og vækst.
14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA4
-
Jeg vil gerne opfordre Parlamentet til at støtte vores forslag
og særlig forhøjelsen afbetalingsbevillingerne, da det er et
håndgribeligt bidrag til gennemførelse i marken og tilstøtte af de
europæiske økonomier. Nu hvor udgiftsprogrammerne kører på
skinner,beviser øgede betalingsniveauer for aktiviteter under
udgiftsområdet "konkurrenceevnefor vækst og beskæftigelse" på +6,8
% og "samhørighed for vækst og beskæftigelse" på+16,9 %, at disse
politikker gennemføres effektivt for at
fremskyndegenopretningsprocessen. God budgetgennemførelse er
fortsat afgørende, og det gældernavnlig gennemførelsen af struktur-
og samhørighedsfondene.
Lad mig gentage, at Kommissionen fortsat vil bestræbe sig på at
opretholde administrativeffektivitet, og i tråd med tidligere
løfter vil Kommissionen ikke anmode om nye stillinger.Jeg vil gerne
understrege, at det ikke kun gælder stillingsfortegnelsen, men også
eksterntpersonale, og her foreslår Kommissionen endda en
nedskæring. Hvert år stillerKommissionen fyldestgørende oplysninger
til rådighed om administrative udgifter. Dener klar til at drøfte
en eventuel alternativ form med budgetmyndigheden med henblik påat
sikre gennemsigtighed, for så vidt angår disse udgifter.
Jeg vil gerne afslutningsvis takke ordføreren for på et så
tidligt tidspunkt at stille envejledende liste over nye
pilotprojekter og forberedende foranstaltninger til rådighed
forudfor Parlamentets behandling. Det vil fremme vores dialog og i
sidste ende sikre den bedstmulige gennemførelse af de projekter,
der bliver vedtaget i sidste ende. Jeg er sikker på, atvi i
forbindelse med det kommende trepartsmøde vil få mulighed for at
sikre fremskridtpå en konstruktiv måde, som det har været tilfældet
hidtil. Kommissionen vil fortsat gøresit bedste for at bane vejen
for en vellykket afslutning af budgetproceduren.
Edit Herczog, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri,
Forskning og Energi. − (HU)Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg
vil gerne som ordfører for Udvalget om Industri,Forskning og Energi
udtrykke vores bekymring om, hvorvidt der er tilstrækkelig
kapaciteti den nuværende budgetramme til europæiske
flagskibsinitiativer. EU's kompetenceområdeer blevet væsentligt
udvidet med Lissabontraktaten, og vi bør finansiere politikker
indenfor industri, forskning og udvikling, såsom rumpolitik og
innovationspolitik, og styrkeeksisterende politikker inden for
eksempelvis forskning og udvikling, energi og industrieludvikling.
Mine kolleger vil uden tvivl anerkende, at det er på disse områder,
der kan skabesflest job i EU, og støtte til disse politikker er
derfor af strategisk betydning.
Vores vigtigste mål for 2011 er at sikre, at det syvende
rammeprogram ikke belastes afsådanne politikker, men at vi finder
andre kilder til finansiering heraf, eftersom forlængelsenaf det
syvende rammeprogram i sig selv indebærer store risici. Medlemmerne
af Udvalgetom Industri, Forskning og Energi har desuden alle den
holdning, at der er behov forbudgetmæssig fleksibilitet, således at
eksempelvis den strategiske energiteknologiplan forEU (SET-plan)
kan gennemføres på en mere effektiv måde end i dag. Det bør ikke
kommesom nogen overraskelse, at jeg til sidst ønsker at bemærke, at
et af resultaterne af de senestefem år har været prioriteringen af
de små og mellemstore virksomheder, og vi må derforleve op til
vores løfter over for de små og mellemstore virksomheder. Vi
beklager, at detteaspekt mangler i kommissærens plan, og vi håber,
at Rådet og Kommissionen vil forelæggeinnovative idéer, som vi kan
støtte.
Mairead McGuinness, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om
Landbrug og Udvikling afLanddistrikter. − (EN) Hr. formand! Ifølge
listen skulle et andet medlem tale nu, men jeg vilgerne takke
formanden for at give mig muligheden for at tage ordet.
5Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010
-
Jeg blev forsinket på vej til Strasbourg, som mange kan blive
det, men jeg fik da set en delaf landskabet på vejen. Som
medlemmerne ved, er der stort pres på landmændene
oglanddistrikterne.
Jeg vil gerne takke Budgetudvalgets ordfører for hendes arbejde
og for hendes indsats forat holde kollegerne orienteret under hele
processen.
Vi har visse forbehold, for så vidt angår landbrugsområdet. Jeg
håber, at Kommissionensoptimistiske forudsigelser vedrørende
markedsudviklinger bliver en realitet og er korrekte.Jeg ville være
bekymret over det budgetmæssige pres i 2011, hvis markederne ikke
udviklersig på den positive måde, som Kommissionen forventer. Der
har været problemer tidligere,og vi frygter, at de kommer igen.
Det er i forbindelse med drøftelserne om budgettet vigtigt at
nævne den vanskelige situation,der er forbundet med
landbrugsbetalinger efter 2011. Det er godt, at der ikke stilles
kravom finansiel disciplin næste år, og jeg håber, at der ikke
bliver ændret holdning, selv omdet bliver vanskeligt i 2012.
Parlamentet skal dog vide, at vi i 2013 vil stå i en situation,
hvor betalingerne tillandmændene vil blive reduceret på de områder,
hvor graduering finder anvendelse. Detgælder inden reformen af den
fælles landbrugspolitik.
Et enkelt budskab til Kommissionen er, at landbruget er sårbart,
at det er vigtigt forfødevaresikkerheden og miljøbeskyttelsen, og
at det er en central del af EU. Der er brugfor et tilstrækkeligt
budget, og det skal afspejles i de ressourcer, der stilles til
rådighed forlandbruget.
Det er afgørende at gennemføre markedsstøtteforanstaltninger
under krisen, og jeg menerderfor, at det er vigtigt at være
opmærksom på, hvordan landbrugsmarkedet kommer udaf krisen.
Når jeg i dag ser på landskabet fra den bedste side, må jeg
sige, at vi er nødt til at betale det,det koster at have et
landskab og landdistrikter, der overlever og trives, og at det skal
kommetil udtryk i de budgetmidler, vi stiller til rådighed for
landbruget.
Britta Thomsen, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders
Rettigheder og Ligestilling.− (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne på
vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder ogLigestilling
understrege behovet for at stille flere finansielle ressourcer til
rådighed tilbekæmpelse af alle former for forskelsbehandling af
kvinder, især forskelle i forbindelsemed løn.
Jeg skal endvidere understrege betydningen af tilstrækkelige
bevillinger til Det EuropæiskeInstitut for Ligestilling mellem Mænd
og Kvinder i Litauen og behovet for at afsætte denødvendige midler
til etablering af et europæisk observationscenter for vold mod
kvinder,byggende på eksisterende institutionelle strukturer,
således som Rådet besluttede detden 8. marts 2010.
Endelig vil vi anmode Kommissionen om indtrængende at opfordre
medlemsstaterne til istørre udstrækning at gøre brug af
strukturstøtte inden for rammerne af Den EuropæiskeSocialfond som
metode til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.
Salvador Garriga Polledo, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand,
mine damer og herrer!Vi bør udvise stor forsigtighed i forbindelse
med dette års budget. I mine 16 år i Parlamentetkan jeg ikke huske,
at der nogensinde har været så stort pres fra finansministrenes
side.
14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA6
-
Rådet vil helt sikkert stræbe efter en reduktion af
betalingsbevillingerne, endda til under1 %, navnlig baseret på den
manglende gennemførelse – der nu begynder at vise sig –
afstrukturfondene som følge af cash flow-problemer i
medlemsstaterne.
Rådet vil også ønske at fastsætte reduktioner af
forpligtelsesbevillingerne inden forudgiftsområdet "administrative
udgifter" med henblik på at bringe dette udgiftsområde 5i
overensstemmelse med den generelle tendens med nedskæringer i de
nationalemyndigheder.
Rådet vil selvfølgelig ønske at fastsætte høje margener i
udgiftsområderne med henblik påat beskytte nogle af de prioriteter,
som ordføreren nævnte, bl.a. Kozloduy, den
internationaletermonukleare forsøgsreaktor, og Galileo, der, selv
om de er meget vigtige, ikke fremgåraf de nuværende finansielle
overslag.
Der er naturligvis tale om ekstraordinære omstændigheder, som vi
ikke havde forudset,da vi vedtog den flerårige finansielle ramme i
december 2006. Hvis der er nogen som helstfleksibilitet i
EU-budgetmekanismen, er det nu, det skal demonstreres, men det vil
kræveen høj grad af fleksibilitet i forhandlingerne.
Det er en kendsgerning, at statskasserne er i krise, men EU's
politiske prioriteter, som bl.a.kommer til udtryk i budgetmandatet,
er også en kendsgerning.
Vi vil naturligvis alle opføre os ansvarligt i indeværende
budgetår. Selvfølgelig vil der kunneopnås besparelser i visse dele
af budgettet, men lad os ikke glemme, at en EU-strategi
forøkonomisk vækst kræver et tilstrækkeligt EU-budget. Parlamentet
vil kæmpe for at sikredette budget.
Francesca Balzani, for S&D-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine
damer og herrer! Mandatetfor trepartsmødet er en vigtig
foranstaltning, navnlig i år, hvor Lissabontraktatensikrafttræden
og proceduren med én enkelt behandling kræver så stor klarhed og så
megetsamarbejde som muligt mellem budgetinstitutionerne fra
begyndelsen.
Budgettet udvikles og tager form på et vanskeligt tidspunkt. De
tilgængelige margener tilforpligtelsesbevillinger beløber sig til 1
200 000 000 EUR – de er således meget snævre –men situationen
bliver endnu mere følsom af, at 70 % af bevillingerne hører
underudgiftsområde 2, som er det udgiftsområde, der dækker
landbrugspolitikker, og beskyttelseog forvaltning af
naturressourcer og således kampen mod klimaændringer.
Budgettet er også vanskeligt på grund af de mange åbne
procedurer, der i høj grad vil afgøreden mængde ressourcer, der
reelt vil være tilgængelig. Disse procedurer
omfatterbudgetgennemgangen, finansforordningen og den
interinstitutionelle aftale, oprettelsenaf Tjenesten for EU's
Optræden Udadtil, men frem for alt sammenbruddet og den
manglendestabilitet på de finansielle markeder. Det sammenbrud, der
bragte euroen i fare, viste også,at budgettet og ressourcerne er
afgørende for et europæisk svar på krisen, hvilket
illustrererbetydningen af disse elementer, men også deres
begrænsninger.
Under disse omstændigheder må Parlamentet trække en streg i
sandet og beslutte, hvilkeprioriteter der skal have den højeste
profil i mandatet. Som gruppe har vi valgt at balanceremellem
behovet for at opretholde mandatets formål og behovet for ikke at
undergravedets politiske betydning. Vores centrale prioritet er
derfor at undgå at gentage vores tidligerefejltagelser, og det
betyder, at vi skal sikre tilstrækkelige ressourcer til at nå
målene iEU2020-strategien, men bevare tilstrækkelige ressourcer til
foranstaltninger under
7Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010
-
udgiftsområde 2, navnlig tiltag til bekæmpelse af arbejdsløshed.
Det er imidlertid ogsåvigtigt at sikre, at kampen mod
klimaændringer prioriteres.
Vi står derfor over for mange udfordringer. Endnu en udfordring
vurderes som central ibegyndelsen af mandatet, nemlig behovet for
at koordinere og genoprette sammenhængenmellem vores europæiske
budget og budgetterne i de enkelte medlemsstater, dasammenhæng
mellem og koordinering af Unionens og medlemsstaternes
økonomiskepolitikker er grundlæggende værdier for EU's fremtid.
Thijs Berman, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. −
(EN) Hr. formand! Jeg er rørtover formandens tålmodighed. Jeg vil
gerne takke ham og give ham en dybtføltundskyldning.
Den nuværende økonomiske krise har ramt udviklingslandene hårdt
– hårdere endindustrilandene – til trods for at de ikke er
ansvarlige for krisen. Det samme gælderklimaændringer.
Udviklingslandene er ikke hovedansvarlige for klimaændringerne,
mendet er dem, der lider mest under følgerne heraf.
Det er derfor meget vigtigt, at EU sørger for, at midlerne til
udvikling reelt tjener detteformål og udelukkende det formål. Det
betyder for det første, at midlerne til støtte afudviklingslandene
i kampen mod følgerne af klimaændringer skal være supplerende
midler.Klimafinansieringspakken til hurtig gennemførelse må ikke
gennemføres på bekostningaf de eksisterende programmer for
udviklingssamarbejde.
For det andet støtter jeg princippet om finansiel bistand til de
største bananproducerendeAVS-lande. Den bør imidlertid ikke
finansieres over margenerne, og jeg modsætter migisær Kommissionens
forslag om at omplacere midler fra instrumentet til finansiering
afudviklingssamarbejde til dette formål. Midler, der anvendes under
DCI, skal anvendes tilat bekæmpe fattigdom, og selv om jeg støtter
oprettelsen af et instrument til finansieringaf samarbejdet med
industrialiserede lande – ICI+ – skal dette instrument heller
ikkefinansieres under DCI.
Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen . – Hr. formand! Jeg vil også
gerne takke fruJędrzejewska for hendes stramme styring af denne
tekst, som har givet et klart budskab,vi kan gå til forhandlinger
med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for
EU'sbudget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri
en række løfter. Man kan sige,at i tidligere år har vi kunnet finde
ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bareikke så mange
ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020,
vi skalkunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne
investere i fælles transportprojekter,vi skal kunne satse på de
unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og
fællesudenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær
Hedegaard i, at vi skal sikre, atder er tilstrækkelig betaling til
strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de
nyemedlemslande.
Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af
budgettet, så vi kan få klarhedover, hvordan vi kan finansiere nye
behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksemplerpå, at
medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's
budget! Vi ser detf.eks. med oprettelsen af de tre nye
finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriseri EU. De
skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis
hele udgiftenblev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme
nemlig blive sprængt! Men det erselvfølgelig meget mere
bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos
14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA8
-
medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og
dårligere kontrol ogopfølgning. Det er en rigtig skidt
udvikling.
Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi
også være sparsommelige i enkrisetid, men jeg vil bare sige, at
hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitiksom EU's
budget, havde der ikke været noget underskud, og der havde ikke
været nogengældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme
rammer! Der er ikke nogen mulighederfor at skabe problemer. Så
måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, ogtænke
på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan
også.
Isabelle Durant, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine
damer og herrer! Jegvil gerne starte med at takke ordføreren for
hendes fremragende arbejde. Det globaleperspektiv, som hun anvender
uden at gå for meget i detaljer, er meget passende. Når
manforhandler om et mandat, ville det være uhensigtsmæssigt at fare
vild i for mange detaljer.Min gruppe vil derfor støtte
mandatet.
For så vidt angår indholdet, bemærker jeg, at ordføreren
gentagne gange henviser til behovetfor, at EU træffer
foranstaltninger for at bekæmpe den økonomiske og finansielle
krise, ogdet bifalder jeg naturligvis. Det er imidlertid
beklageligt, at ordføreren ikke nævner denmiljøkrise, der risikerer
at få endnu større langsigtede konsekvenser.
Kampen imod miljøkrisen og klimaændringerne bør i langt højere
grad være et incitamentfor EU til at træffe foranstaltninger. Det
bør naturligvis komme til udtryk i EU's budget, ogselv om jeg
bifalder det øgede budget til LIFE+, er det naturligvis ikke
tilstrækkeligt.
Det, vi har brug for, er en ny europæisk grøn aftale, en aftale
med en grøn tilgang tillandbrugspolitikken, med mindre fokus på
agerjord og større fokus på fødevarekvalitetog bæredygtige
landbrug; en forskningspolitik, der ikke får skatteydernes penge
til atforsvinde i et bundløst hul, som det var tilfældet i
forbindelse med ITER-projektet, mensom fokuserer på vedvarende
energi, bæredygtig transport og innovation inden for
grønneteknologier; strukturfondene, som bør fordeles i henhold til
kriterier vedrørende kampenmod klimaændringer – og koncentrationen
af vejinfrastruktur er ikke rigtigt en innovativpolitik på det
område; og endelig en fiskeripolitik, der ikke forværrer problemet
medoverfiskeri.
Ikke desto mindre har jeg ikke tænkt mig at fortabe mig i
eksempler på, hvad jeg kunnetænke mig. Jeg vil i stedet støtte
betænkningen, fordi jeg mener, at den udgør et godt mandatfor
trepartsmødet. Med hensyn til resten vender vi tilbage til
budgetforslaget senere, menjeg mener ikke, at ressourcerne er
tilstrækkelige.
Marisa Matias, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! I dag
drøfter vi Parlamentetsmandat i forhandlingerne med Kommissionen og
Rådet om budgettet for 2011. Det er etvanskeligt mandat, fordi det
indskriver sig i en situation med udbredte nedskæringer
ogopstramninger i budgetpolitikkerne i Europa.
GUE er modstander af den frygtelige og skræmmende rehabilitering
af en ny bølge afstabilitetsprogrammer, der skal reducere de
statsunderskud, som vil kaste Europa ud i enny recession. Det
forslag til budget, der er grundlaget for det mandat, som vi nu
drøfter,begrænses ikke blot af de gældende traktater eller en
flerårig finansiel ramme, der skullehave været revideret for længe
siden. Det beskæmmes også af den model, som jeg netophar kritiseret
meget kort.
9Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010
-
I en situation, hvor alle 27 medlemsstater skærer drastisk ned
på deres udgifter, vil eteuropæisk budget, som blot udgør 1 % af
EU's BNP, ikke være tilstrækkeligt. Ingen af deprioriteter, som
Parlamentet har fremlagt, kan opnås på en tilfredsstillende måde
med etforslag til budget på 130 mia. EUR.
Mandatet lægger vægt på ungdommen, men det er indlysende, at
ungdommen er blevetofret på bekostning af snæversynet
regnskabsførelse.
Vi lægger vægt på miljøet, men det er indlysende, at
regeringerne kun vil høre omforpligtelser på det område på et langt
senere tidspunkt.
Vi opfordrer til hurtige foranstaltninger og solidaritet i vores
støtte til Palæstina ogpalæstinenserne, men det er tydeligvis ikke
en af Kommissionens prioriteter.
Efter det, der skete med Freedom Fleet, er det uværdigt – for at
sige det mildt.
Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil
gerne takke ordførerenfor hendes arbejde, men jeg er kommet her for
at anmode om en drastisk nedskæring afbudgettet for 2011.
Den krise, som vi gennemgår, kræver, at EU strammer livremmen
lige så meget eller mereend medlemsstaterne. Forsøget på at øge
budgettet med det argument, at vi investerer iprogrammer, der skal
få Europa ud af krisen, er uærligt – og det er endnu mindre
ærligt,når vi ser på resultaterne af de programmer, som EU har
brugt skatteydernes penge på i deseneste årtier. Ville vi være i så
stor en krise, hvis EU havde brugt pengene effektivt?
Dem, der mener, at de har ret til lønstigninger, mens deres
kolleger i medlemsstaterne liderunder nedskæringer eller mister
deres job, tager fejl. Dem, der mener, at vi kan bruge flereog
flere penge på EU-niveau, uden at nogen lægger mærke til det, tager
fejl. Lad os stoppedette spild af skatteydernes penge nu.
Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Hr. formand! Den drastiske
økonomiske situationkræver naturligvis også drastiske besparelser i
EU-budgettet, men jeg ser hverken tegn pådisse prioriteter eller
det nødvendige mod hertil i betænkningen. Faktisk tværtimod.
Derklages stadig over, at budgetstigningen er for lille.
Betænkningen søger således at opretholdestatus quo og gør ikke
reelle fremskridt i nogen bestemt retning.
Det ville være utrolig nemt – især inden for administration – at
sikre store besparelser indenfor det, der ligner trivielle ting.
Jeg tænker eksempelvis på EU-agenturer. Ved at lukke ellerfusionere
EU-agenturer kunne vi spare en halv mia. euro på et år uden reelt
at begrænseden administrative kvalitet, eller vi kunne måske
afvikle Regionsudvalget eller DetEuropæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg. Vi kunne i hvert fald nemt spare 200 mio. EURom året ved at
gøre det, og hvis vi sælger bygningerne, kan vi spare et lignende
beløb.Måske skulle vi se på os selv. Vi kunne også begynde at
foretage besparelser i Parlamentet.Vi kunne eksempelvis alle holde
op med at rejse på business class i Europa. Det ville ogsåvære et
fornuftigt bidrag.
Det, jeg godt kan lide ved betænkningen – det vil jeg gerne
nævne – er, at livslang læringprioriteres. I denne henseende bør vi
især fastsætte prioriteter forLeonardo da Vinci-programmet. Det er
meget vigtigt med praktikophold. Måske skulle viogså oprette et
finansielt instrument, der ville gøre det muligt at finansiere i
det mindsteen del af udgifterne for de borgere, der ønsker at gøre
brug af dette borgerinitiativ.
14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA10
-
Alain Lamassoure (PPE). – (FR) Hr. formand, mine damer og
herrer!2011-budgetproceduren fandt sted i en tåge, og siden
Kommissionens vedtagelse af forslagettil budget er tågen blevet
kraftigere.
Hvordan kan vi vedtage et 2011-budget uden at vide, hvordan vi
skal leve op til Unionensnye ansvarsområder i henhold til
Lissabontraktaten? Siden februar har Budgetudvalgetopfordret
Kommissionen til at forelægge det udkast til en revision af de
finansielle overslag,som vi har brug for. Vi har ikke modtaget
noget svar, og i overmorgen drøfter vi denmundtlige forespørgsel,
der er indgivet om emnet. Det er det første usikkerhedsmoment.
Det andet usikkerhedsmoment er den nye finansielle krise, den
offentlige gældskrise. Den9. maj 2010 vedtog Det Europæiske Råd en
finansiel stabiliseringsplan i en størrelsesordenpå 750 mia. EUR.
Denne plan omfatter 60 mia. EUR, som EU kan låne og udlåne med
dengaranti, der stilles i EU-budgettet. Det er en helt ny mulighed,
der tegner sig for halvdelenaf EU-budgettet, men Parlamentet er
ikke blevet hørt.
Næste torsdag vil sandsynligvis give anledning til et nyt
usikkerhedsmoment, nemligEU2020-strategien, som formentlig bliver
vedtaget af Det Europæiske Råd. Den omfatteren håndfuld
flagskibsinitiativer. Uden finansieringskilde har denne strategi
ingentroværdighed. Alligevel præsenteres den som EU's køreplan for
de næste ti år.
I dette hav af usikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som støtter
sin ordfører, Rådet til attræffe nogle politiske beslutninger. Skal
vi bruge flere penge eller færre penge? Hvis viønsker at bruge
pengene på en bedre måde, er tiden endvidere inde til at forsøge
noget,der aldrig er gjort før, nemlig at dele ansvaret mellem
EU-budgettet og de nationalebudgetter, og med henblik herpå at gøre
de nationale parlamenter til en del af Unionensnye styreform.
Alle vores medlemsstater er ruinerede, og Unionen selv
finansieres af dem. Tiden er indetil at udvise fantasi og mod.
Göran Färm (S&D). – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne rette en
særlig tak til ordføreren,fru Jędrzejewska. Hun har etableret et
fremragende samarbejde både med de politiskegrupper, men også især
med sektordialogudvalgene. Det er efter min mening utrolig vigtigti
den nuværende situation.
Vi er nødt til at sikre bred konsensus om de nødvendige
foranstaltninger, nårmedlemsstaterne er i en så vanskelig økonomisk
situation. Det er naturligvis særlig vigtigtat indgå en aftale i de
tilfælde, hvor vi kommer til at kæmpe for en revision af
budgetloftetfor at få flere penge. Det er vi nødt til at gøre på
nogle få områder til trods for den vanskeligesituation. Jeg tænker
især på to områder. I udgiftsområde 1, med andre ord "politikken
forvækst og beskæftigelse", vil det være absolut nødvendigt, hvis
vi skal kunne slå Parlamentetsrolle i den økonomiske genopretning
fast, og også i udgiftsområde 4, "EU's rolle i verden",selv om vi
virkelig er nødt til at begrænse os til at fokusere på
nøgleområderne.
Vores holdning lader dog til at afvige fra ordførerens på nogle
få punkter, og vi har tilhensigt at stille ændringsforslag inden
for et par vigtige områder. Jeg skal blot kort nævnetre af
disse.
Det første omhandler ungdomspolitik. Vi er enige om
prioriteringsrækkefølgen, men vimener, at ordførerens fokus på
mobilitet er for ensidig. De unges situation,
navnligungdomsarbejdsløshed, omfatter meget mere end det. Det
handler om uddannelse,arbejdsmarkedspolitik og sociale
foranstaltninger.
11Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010
-
Min anden bemærkning vedrører Gaza-spørgsmålet. Det bør være et
indlysende skridt,selv for PPE-Gruppen, at støtte opfordringen til
Israel om at ophæve sin blokade, hvilketRådet gjorde tidligere i
dag. Nogle hævder, at det ikke har noget med budgettet at gøre.Det
er efter min mening ikke rigtigt. Det har alt at gøre med
budgettet, fordi denne blokadehæmmer EU's indsats for genopretning,
og vi får eksempelvis ikke de nødvendige materialerfrem.
Min tredje bemærkning omhandler bistand. For så vidt angår
klimaet, de såkaldte"ledsageforanstaltninger inden for
banansektoren" og samarbejdet med industrialiseredelande, skal vi
gøre det klart, at midlerne hertil ikke må trækkes fra bistanden
til de fattigstelande eller millenniumudviklingsmålene. Jeg
opfordrer derfor ordføreren og de politiskegrupper til at støtte
disse meget fornuftige ændringsforslag.
Ivars Godmanis (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige
nogle få ord om risiciog muligheder. I henhold til
EU2020-strategien er forskning og udvikling et af flagskibene,og
der er i budgettet allerede afsat 15,8 % flere
forpligtelsesbevillinger til området, hvilketer mere end 727 mio.
EUR. I år var der kun tale om en stigning på 1,6 %, og det ser ud
til,at vi afsætter ti gange så mange forpligtelsesbevillinger til
forskning. Hvis vi ser påbetalingerne, er problemet dog, at vi ikke
kan betale, da vi i år har til hensigt at nedskærebetalingerne med
13 % i forhold til 2009.
Det eneste, jeg har at sige på nuværende tidspunkt, er, at vi må
gøre vores bedste – detgælder Kommissionen og alle andre – for at
sikre, at de videnskabelige forskningsprojekterleveres med den høje
kvalitet, der er nødvendig for at opfylde forpligtelserne til
udbetaling.Hidtil har det i perioden 2007-2011 desværre ikke været
tilfældet. Vi kan tro på og arbejde...
(Formanden fratog taleren ordet)
Vicky Ford (ECR). – (EN) Hr. formand! Vi er stadig i en hidtil
uset økonomisk krise, ogden almindelige europæiske borger lider
under det. 23 mio. borgere er arbejdsløse, og dem,der er heldige
nok til at have et arbejde, ved, at de kommer til at arbejde i
længere tid, tjenemindre og betale mere i skat for at finansiere
uholdbar offentlig gæld.
Sparepolitikken startede ikke i Grækenland eller Irland.
Lønnedskæringer eller fastfrysningeraf lønninger finder sted i
Spanien, Italien, Portugal, Det Forenede Kongerige og andre
lande.Tyskland har annonceret skattestigninger og
udgiftsnedskæringer i en størrelsesorden på60 mia. EUR. I sidste
uge gik den hollandske befolkning til stemmeurnerne og stemte
foropstramninger, og franskmændene diskuterer, hvorvidt de skal
hæve pensionsalderen.
Europæiske institutioner som vores må ikke være immune over for
vores borgeres smerte.Det er afgørende, at vi anerkender det, vores
medlemsstater gør for at håndtere deres egnebudgetter. Vi er nødt
til at anvende samme ansvarlige og realistiske tilgang til vores
budget.
I vores ændringsforslag 34 opfordres EU til at gå forud med et
godt eksempel. Lad os i årsørge for, at der ikke bliver tale om
unødvendige udgifter, afholde os fra stigninger, somvi ikke har råd
til, og sende besparelserne til medlemsstaterne.
Vi blev valgt for at lytte til borgerne. Det er ikke nu, vi skal
vende det døve øre til.
Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne følge
op på bemærkningernefra min kollega Edit Herczog fra Udvalget om
Industri, Forskning og Energi med en kortkommentar. Jeg ved, at det
er blevet nævnt, at vi har begrænsede midler, og at de skal
rækkelangt, men jeg må sige, at jeg ville være meget tilfreds, hvis
vi kunne finde finansieringskildertil forskningsprogrammer
vedrørende energiforsyning…
14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA12
-
(Formanden fratog taleren ordet)
Formanden. − Jeg har en bemærkning vedrørende
"catch-the-eye"-proceduren.Hr. Mészáros kunne have stillet et
spørgsmål til den foregående taler, men der var ikke taleom et
sådant spørgsmål. Jeg beklager.
Monika Hohlmeier (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og
herrer! AlleEU-medlemsstaterne lider under den enorme gældsbyrde og
under følgerne af den finansielleog økonomiske krise. De lider
imidlertid også, fordi store budgetunderskud – nogle af demfor
store – er blevet accepteret og tolereret i en lang række lande.
Når vi indlederbehandlingen af det nye 2011-budget, er det ikke nok
blot at reducere medlemsstaternesbudgetter. Vi er også nødt til at
foretage en grundig gennemgang af udgifterne i voresbudget og også
nøje gennemgå nye udgifter.
Jeg vil gerne nævne Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, hvis
struktur og finansieringstadig er ekstremt uklar. Der er ikke nogen
gennemsigtig struktur. Jeg vil også gerne opfordretil
omkostningseffektivitet ved anvendelse af synergierne med de
nationale udenrigstjenester.Der skal være klare regler, for så vidt
angår ansvarsområder, og en gennemsigtig bogføringover for
Parlamentet, og der bør ikke gøres forsøg på at udhule Parlamentets
rolle i denfælles beslutningstagning og tilsynsrolle i stadig flere
beslutninger. Europa-Parlamentet ersamarbejdsvilligt og vil også
yde støtte i vanskelige situationer. Derfor skal vi også
inddrageParlamentet i disse sager som medbeslutningstager.
Ydermere mener jeg, at vi er nødt til endelig at gøre
reduktionen af bureaukratiet en realitet,eksempelvis inden for
landbrug og for de små og mellemstore virksomheder, der har
hårdtbrug for vækst og for at gennemføre og håndtere innovationer.
Hvis vi ønsker at reducerebudgetunderskuddet samt sænke skatterne
og øge skatteindtægterne, er vi nødt til atreducere den
bureaukratiske byrde på de små og mellemstore virksomheder og
muliggøreinnovation, og endelig må vi reducere den nådesløse
konkurrence, som de store industriellevirksomheder udøver over for
upopulære små og mellemstore virksomheder, og ikketilskynde
hertil.
Jeg er også enig med formanden for Budgetudvalget i, at vi har
brug for præcise oplysningerom budgettet, inden vi kan vedtage det
endeligt.
László Surján (PPE). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer!
Som jeg hørerbemærkningerne, afspejler de to modsatrettede
holdninger, to modsatrettede mentaliteter.Nogle af os nævner nye
opgaver og får helt nye idéer og opfordrer til mere effektiv
oghurtigere gennemførelse af vores nuværende programmer. Det er
prisværdigt, da det drejersig om gode og vigtige programmer. Andre
nævner de vanskeligheder, som medlemsstaternestår over for, og
ønsker at skære ned på EU's budget.
EU's budget er ikke årsagen til, men derimod løsningen på
problemet. De redskaber, somvi har til rådighed, kan, hvis de
anvendes fornuftigt, bidrage til at forbedre situationen i
deenkelte EU-medlemsstater. Jeg tænker på støtte til små og
mellemstore virksomheder ellerbistand til regioner, der er sakket
agterud, så de kan indhente resten af EU, og pålandbrugsstøtte
generelt. Samtidig må vi ikke glemme, at vi nu forbereder
trepartsmødetog ønsker at give ordføreren og Parlamentets
delegation et klart mandat, så de kan få succesmed forhandlingerne.
Hvis vi begynder at gå i detaljer på nuværende tidspunkt, når vi
ikkefrem med vores vigtigste budskaber.
Jeg er helt enig med den socialdemokratiske gruppe i, at
Gaza-problemet er alvorligt, menjeg mener ikke, at trepartsmødet i
juni er det rette forum til at rejse spørgsmålet. Hvis vi
13Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010
-
skal drøfte aktuelle politikker nu, hvorfor taler vi så ikke om
oversvømmelserne iCentraleuropa? Min egen valgkreds lider også
voldsomt. Familiers liv er blevet ødelagt i deseneste ugers
regnskyl. Vi skal selvfølgelig protestere, men Parlamentet har
andre redskabertil rådighed, ligesom der er andre redskaber til at
løse Gaza-problematikken. Jeg anbefalerderfor, at vi støtter
ordføreren.
Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Først vil jeg gerne rose
kommissæren og ordførerenfor deres forklaring af, hvordan budget
kommer til at fungere i fremtiden. Generelt er jegenig i
medlemmernes bemærkninger, men jeg vil gerne rejse en række andre
spørgsmål.
For det første vil jeg gerne erklære mig enig med min irske
kollega, for så vidt angårbetydningen af landbrug og bevarelsen af
livsstilen i landdistrikterne, som er af heltafgørende betydning
for livskvaliteten i og fremtiden for vores lande.
For det andet har vi i henhold til Lissabontraktaten kompetence
inden for især sport ogturisme. To områder, der er meget vigtige
for mig. Jeg håber, at det bliver taget i betragtning,når budgettet
drøftes, da der ikke er nogen idé i at have kompetence inden for
sport ogturisme, hvis vi ikke får budgettet til at træffe
foranstaltninger på området, når det errelevant.
(GA) Det er efter min mening de vigtigste punkter. Jeg ønsker
ikke at sige mere – da tidennæsten er udløbet – men jeg vil
opfordre til, at disse punkter tages i betragtning, nårbudgettet
drøftes.
Bogusław Liberadzki (S&D). – (PL) Hr. formand! Frem for at
vil jeg gerne lykønskefru Jędrzejewska, ikke så meget for selve
betænkningens form, men for den måde, hvorpåhun har arbejdet med
betænkningen, og de konklusioner, som hun er nået frem til. Jeg
vilgerne fremhæve flere grundlæggende værdier. For det første skal
vi fokusere påindkomstsiden af budgettet. For det andet kan vi ud
fra 2011-budgettet, som også hørerunder mandatet, konkludere, at
andelen af faste udgifter stiger. På dette område må vi, somandre
har sagt, se på effektiviteten i disse udgifter, det vil sige de
resultater, der opnåshermed. Vi har stadig meget vigtige
overvejelser at gøre os. Hvilke ressourcer vil der væretilbage til
nye initiativer? De frie midler til nye initiativer bliver nemlig
mindre. Det skal vierkende, og det fremgår tydeligt af
drøftelserne.
Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne fremsætte
et par bemærkningertil 2011-budgettet. For så vidt angår
immigration, har vi i stedet for at begrænsemigrationsstrømmen mod
Europa og sikre vores ydre grænser til hensigt at skære ned
påFrontex' budget for 2011. På den anden side postes der flere
penge i Den EuropæiskeFlygtningefond, hvis mål er genbosætning af
flygtninge i EU. Denne budgetpolitik er ikkelogisk og vil åbne op
for ulovlig indvandring og misbrug af asylsystemet.
Uden for EU vil vi skære ned på den økonomiske bistand til
Palæstina. I stedet afsættes dervæsentlig flere ressourcer til
udvidelse, eksempelvis til kandidatlandet Tyrkiet. Jeg kræveren
forklaring på, hvorfor Tyrkiet, der ikke har gjort fremskridt –
snarere tværtimod – nubelønnes med flere penge. 8 mio. EUR om året
er stadig et betydeligt beløb.
For så vidt angår administration, er Parlamentet nødt til
endelig at sætte en stopper foroprettelsen af flere nye agenturer.
Det er uacceptabelt, at EU i økonomiske krisetider opretteret
agentur mod et hvilket som helst problem. Derudover bør vi
undersøge og overvågeden specifikke merværdi, som hvert enkelt
eksisterende agentur genererer.
14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA14
-
Jan Kozłowski (PPE). – (PL) Hr. formand! For det første vil jeg
gerne lykønskefru Jędrzejewska. Jeg mener, at både den betænkning,
som hun har udarbejdet, og arbejdetmed ændringsforslagene viser, at
hun er konsekvent i den linje, som hun har valgt, ogsamtidig
udviser åbenhed over for de ændringsforslag, der stilles.
For så vidt angår betænkningen, vil jeg gerne vedrørende
udgiftsområde 1b understrege,at den forudsete stigning i
betalingerne er betydelig og i overensstemmelse med den
flerårigefinansielle ramme. I lyset af de vanskeligheder, der
tidligere har været med at gennemføreprojekter i forbindelse med
den økonomiske krise, og den forventede akkumulering afbetalinger
til projektforslag både fra Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling ogSamhørighedsfonden, er de ressourcer, som
Kommissionen ønsker at afsætte på2011-budgettet, måske
utilstrækkelige.
Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne
takke ordføreren. Jeg er enigi det, hr. Färm sagde om
ungdomspolitikken og støtten til unge.
Vi har gjort beskæftigelse og vækst til vores slagord, og
beskæftigelse og vækst er de vigtigstemål for de kommende år. Jeg
mener, at det er meget vigtigt, at vi gør en større indsats pådette
område for at sikre, at væksten bliver en bæredygtig vækst, navnlig
i forbindelse medkonsolideringen af EU's budgetter, men også i
forbindelse med budgetterne i de enkeltemedlemsstater, at
konsolideringen sker på en socialt ansvarlig måde, og frem for alt
at vii forbindelse med konsolideringen ikke glemmer de unges
berettigede interesser og krav,navnlig deres ret til den bedst
mulige undervisning og uddannelse og deres ret til arbejde.
Intet er efter min mening vigtigere for unge europæere end deres
mulighed for at brugederes evner. Vi får brug for de unge, hvis
Europa fortsat skal være konkurrencedygtig ifremtiden.
Elie Hoarau (GUE/NGL). – (FR) Hr. formand! Hr. Le Foll og hr.
Tirolien har stillet etændringsforslag i udvalget og igen på
plenarmødet til forslaget til budget for 2011.
Vores gruppe støtter ændringsforslaget fuldt ud, og vi har
derfor også indgivet det.
Jeg opfordrer medlemmerne til at stemme for ændringsforslaget
til punkt 40, hvori deropfordres til en forhøjelse frem for en
nedskæring af POSEI-bevillingerne, navnlig i lysetaf de
konsekvenser, som de WTO-aftaler, som EU, Colombia og Peru har
undertegnet, vilfå, og konsekvenserne af disse aftaler for de
traditionelle kulturer i regioner i EU's ydersteperiferi.
Nikolaos Salavrakos (EFD). – (EL) Hr. formand! Den nuværende
økonomiske krise ogtruende recession i Europa skal uden tvivl
tackles med et øget investeringsniveau.
Det er derfor vigtigt at sikre ressourcer til finansiering af
projekter. Med henblik pågennemførelse af budgettet vil jeg gerne
gentage et af mine tidligere forslag. Jeg foreslår,at vi undersøger
muligheden for at udstede europæiske obligationer med henblik på
atsikre finansiering til større europæiske udviklingsprogrammer,
såsom fælleseuropæiskehøjhastighedsmotorveje, nye teknologier til
bekæmpelse af klimaændringer på europæiskniveau, oprettelse af
ensartede regnskaber i sundhedssektoren, store investeringer i
energiog et fælles navigationssystem.
Jeg mener, at vi bør tackle risikoen for recession med omgående,
koordinerede tiltag. Tidener ved at løbe fra os.
15Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010
-
Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne sige
tak og undskylde for dentidligere misforståelse. Som medlem af
Udvalget om Industri, Forskning og Energi vil jeggerne med nogle få
sætninger kommentere de forskningsprogrammer, der har til formålat
sikre bæredygtig energiforsyningssikkerhed.
ITER-fusionsreaktorprogrammet blev nævntfor lidt siden. Jeg vil
gerne – hvis de ikke skulle vide det – oplyse medlemmerne om, at
vii henhold til programmet har afgivet løfter, som vi ikke kan løbe
fra. Det er det enesteinternationale forskningsprogram, hvori EU
spiller en førende rolle. Andre lande somRusland, Kina og USA
deltager i foretagendet. Derfor vil jeg gerne opfordre
medlemmerneog dem, der udarbejder budgettet, til at overveje dette
program. Jeg ved, at det er et megetdyrt program, men jeg ønsker
ikke desto mindre, at vi ofrer os for det.
Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand!
Jeg vil gerne takke allefor deres meget klare og kortfattede
bemærkninger. Som nævnt vil jeg sørge for, at allemedlemmernes
bemærkninger og overvejelser omgående overdrages til hr.
Lewandowski.
Som altid vil Kommissionen søge at fungere som en ærlig mægler.
Vi hørte i forbindelsemed drøftelsen i dag, hvor mange forskellige
ønsker der er, og hvor mange politiskeprioriteter medlemmerne
ønsker at fremme, så der er ikke nogen tvivl om, at det bliver
envanskelig opgave. Jeg tror, at det var hr. Garriga Polledo, der
på basis af sine 16 års erfaringsagde, at vi sandsynligvis aldrig
har haft så vanskelig en situation. Det samme gælder
formedlemsstaterne.
Det blev nævnt, at pengene skal bruges klogt. Jeg tror, at det
var hr. Lamassoure, der sagde,at de skal bruges på en bedre måde.
Jeg kan forsikre medlemmerne om, at Kommissionenønsker at arbejde
tæt sammen med Parlamentet for at sikre, at de penge, vi får,
bruges påden bedst mulige måde.
Jeg vil gerne sige tak for medlemmernes input. Jeg skal blot
fastslå et par faktuelle spørgsmål.Hr. Berman fra
Udviklingsudvalget nævnte, at midlerne til udviklingsbistand – og
isærklimafinansieringspakken til hurtig gennemførelse – bør
supplere de eksisterende midler.Jeg er glad for at kunne sige, at
Kommissionens midler til pakken til hurtig gennemførelsevil være
100 % nye og supplerende. Det er meget vigtigt. Som svar til hr.
Färms hentydninger– behovet for at sikre, at midlerne rettes mod de
mest sårbare og mindst udviklede lande– skal det siges, at det også
er tilfældet med Kommissionens midler.
Jeg tror, at det var de eneste faktuelle spørgsmål. Jeg vil
overdrage hele ønskelisten og alleprioriteterne, som de er blevet
udtrykt her, til hr. Lewandowski.
FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDTNæstformand
Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, ordfører. – (PL) Fru formand,
mine damer og herrer! Jegvil gerne takke alle for deres
bemærkninger, for at give mig nyt mod og for de venlige ord.Jeg vil
også gerne takke for kritikken, da medlemmernes kritik af og
bemærkninger til mitarbejde hidtil og til betænkningen uden tvivl i
efteråret vil hjælpe mig med at formulereParlamentets holdning på
bedst mulig måde, således at vi kan få det bedst mulige resultataf
forhandlingerne.
Som opsummering på medlemmernes bemærkninger vil jeg gerne nævne
flere spørgsmål.Vi må opfatte det, der sker i forbindelse med
2011-budgettet, som den samlede virkningaf et finansielt pres, der
skyldes de prioriteter, som vi i Parlamentet har taget initiativ
til,men som også er blevet vedtaget af medlemsstaterne. Prioriteter
som den kendsgerning,
14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA16
-
at EU i henhold til Lissabontraktaten skal være en vigtig aktør
på den internationale scene,eller at vi har ambitiøse og meget
omfattende projekter i forbindelse med Galileo og nuklearfusion.
Det er alle enorme, dyre projekter, der ikke er opstået ud af
ingenting, og denkendsgerning, at tingene er, som de er i
forbindelse med EU's budget, skyldes netop dissenye ambitioner, der
er blevet vedtaget og nu skal finansieres.
For mig som ordfører i Parlamentet er det uacceptabelt, at
ambitioner, der stammer fraLissabontraktaten, og som Rådet også
støtter, skal finansieres på bekostning af Parlamentetsprioriteter.
Det må ikke ske. Europa-Parlamentet skal have spillerum og
finansiel kapacitettil at gennemføre de prioriterede
foranstaltninger, der er et resultat af vores arbejde. Detforklarer
listen til vores forhandlinger i udgangen af juni.
Jeg vil gerne nævne et vigtigt punkt, nemlig at jeg er glad for
Parlamentets støtte til minprioritering af ungdommen, som jeg tog
initiativ til i Budgetudvalget. Jeg vil også gernehenlede
opmærksomheden herpå over for dem, der ønsker, at prioriteringen af
ungdommenudvides. Subsidiaritet er et grundlæggende princip, og jeg
ønsker ikke, at vi overførermedlemsstaternes ansvarsområder til EU,
hvis det ikke er nødvendigt. Derfor er vi ogsånødt til at udvise
selvkontrol.
Igen vil jeg gerne takke medlemmerne for alle deres
bemærkninger.
Formanden. – Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder
sted torsdag den 15. juni2010.
Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)
Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne
starte med at takke ordføreren,som med succes har samarbejdet med
alle grupper og taget de forskellige synspunkter ibetragtning her i
en meget vanskelig budgetsituation og i forbindelse med en ny
procedure,hvor der stadig må udvises stor forsigtighed. Jeg føler
mig dog nødsaget til at kommentereKommissionens og Rådets holdning
til deres ansvar i budgetproceduren. Vi skriverjuni 2010, og
forslaget til budget for 2011 tager stadig ikke hensyn til
Tjenesten for EU'sOptræden Udadtil og en stor del af EU's nye
beføjelser efter Lissabontraktatens ikrafttræden.Det tager heller
ikke i tilstrækkelig grad hensyn til målene i Europa
2020-strategien.Kommissær Lewandowski lovede os et budget med fokus
på ungdommen og uddannelse.Hvis vi ser på budgetforslaget, er
posten for livslang læring, som er det vigtigste programpå området,
imidlertid kun blevet øget med 2 %, hvilket svarer til den
nuværende årligeinflation.
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Planlægningsprocessen
for 2011-budgetteter den første siden Lissabontraktatens
ikrafttræden, og den finder sted på baggrund af denfinansielle og
økonomiske krise. Det fremgår af de ekstremt stramme margener
iEU-budgettet for 2011, som kan få negativ indflydelse på målene i
Europa 2020-strategien.På den positive side vil jeg gerne
understrege, at ungdommen er en af hovedprioriteternei
budgetforslaget. Desværre lever den reelle finansielle støtte, der
foreslås, ikke op tilParlamentets forventninger. Der kan opnås
meget med relativt begrænsede midler indenfor især ungdomspolitik.
Endelig vil jeg gerne minde Parlamentet om, at de 60 mia. EUR,der
garanteres i EU-budgettet i henhold til Rådets afgørelse af 9. maj
2010, meget vel kanfå indflydelse på budgettet.
17Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010
-
19. Fremskridt med hensyn til gennemførelse af 2015-målene:
midtvejsrevisionsom forberedelse til FN's møde på højt niveau i
september 2010 (forhandling)
Formanden. − Næste punkt er forhandlingen om betænkning
(A7-0165/2010) afMichael Cashman om de fremskridt, der gøres med
hensyn til opfyldelse afmillenniumudviklingsmålene:
midtvejsevaluering som forberedelse til FN's møde på højtplan i
september 2010 (2010/2037(INI)).
Michael Cashman, ordfører. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne til
at begynde med nævne,at vi efter min mening burde kalde dem ikke
millenniumudviklingsmål, men
derimodmillenniumudviklingsudfordringer. Vi har så ofte brugt ordet
–millenniumudviklingsmålene – men tænker vi egentlig nogensinde
over, hvad detindebærer?
Tilbage i 2000, hvor vi var inde i en periode med højkonjunktur,
afgav vi løfter og tilsagn.Vi har dog desværre ikke levet op til
vores forpligtelser. Vi er fem år fra vores frist, 2015,hvor vi
skal have tacklet disse vigtige udfordringer.
Jeg vil gerne nævne dem igen. De vigtigste udfordringer er
ekstrem fattigdom og sult,adgang til almen grundskoleuddannelse,
ligestilling mellem mænd og kvinder,børnedødelighed, modersundhed,
aids, malaria og tuberkulose, miljømæssig bæredygtighedog globalt
partnerskab for udvikling. Der er tale om otte
millenniumudviklingsudfordringer,der stadig er netop udfordringer.
Og nu i denne uge vil EU forhåbentlig nå frem til en fællesholdning
forud for FN-mødet i New York i september.
Jeg må dog sige, at der er foruroligende tegn. Der mangler vilje
til at afsætte de 0,7 % afvores BNI, som vi lovede, til at løfte
disse udfordringer. I visse af de mindst udviklede landeer vi
milevidt fra de mål, som vi skulle have nået midtvejs.
Vi har gjort visse fremskridt, og de investeringer, som vi rent
faktisk har foretaget – og jegbruger ordet investeringer med
forsigtighed – har betalt sig. Der er sket forbedringer indenfor
modersundhed. Børnedødeligheden er meget lav, og antallet af børn,
der dør, faldergradvist.
Vores problem er imidlertid, at vi ikke blot har brug for flere
penge til at håndtere disseforpligtelser, men at vi nu også har
brug for flere ressourcer til at håndtere de problemer,der er
forbundet med klimaændringer, hvilket har negativ indflydelse på de
holdninger, viindtager i udviklingslandene og de mindst udviklede
lande.
Derfor har jeg i betænkningen ikke blot set på, hvad vi har
gjort hidtil, men på, hvor megetmere vi skal gøre. Det indebærer,
at vi skal se på det store problem, som vi har i deeuropæiske
institutioner, med på den ene side politikker, der søger at skabe
positiveændringer, og på den anden side politikker, der modsiger og
underminerer denne tendens.
Her vil jeg nævne handel, den fælles landbrugspolitik, den
fælles fiskeripolitik. Udensammenhæng i EU's udviklingspolitik vil
vores investeringer i disse lande aldrig betale sig.Og der er tale
om investeringer. Det er i vores langsigtede økonomiske interesse
at kommeaf med millenniumudviklingsmålene, at nå dem og afhjælpe
disse problemer, der forpestermenneskers liv i hele verden.
Det, jeg ønsker at se fra EU's side, er lederskab. Ikke det
minimum, som landene kan bliveenige om, men et tilsagn om de 0,7 %
af BNI, et tilsagn om yderligere finansiering, og vi
14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA18
-
ønsker ikke en omdefinering af oversøisk udviklingsbistand. Vi
må holde op med at kommemed lappeløsninger.
Vi har således en interessant drøftelse foran os i aften. Jeg
vil gerne takke de europæiskengo'er for at støtte min betænkning.
Jeg håber, at vi i aften og især under afstemningen imorgen kan se
bort fra vores politiske forskelle. Det bliver ikke en perfekt
betænkning.Intet, som Parlamentet producerer, er perfekt. Men lad
os ikke lade partipolitiskeuoverensstemmelser fratage os muligheden
for at indtage en fælles holdning i FN og
nåmillenniumudviklingsmålene senest i 2015.
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru
formand!Millenniumudviklingsmålene har magt og betydning, fordi de
udgør en kollektiv forpligtelsetil fælles udviklingsmål. De udgør
fælles rammer for koordinering og kontrol afinternationale
udviklingsaktiviteter. De bidrager til at styrke
udviklingsindsatsen og givemuligheder for 2 mio. mennesker i hele
verden.
Til trods for et imponerende resultat har de overordnede
fremskridt været ulige fordeltmellem de forskellige mål, regioner
og udviklingslande. 2010 er virkelig en milepæl. Vi ernødt til at
overveje, hvad vi gjorde rigtigt og forkert, og hvilke succeser og
fiaskoer der harværet siden undertegnelsen af
millenniumudviklingsmålene.
Det er vigtigt at overveje, hvordan vi på bedst mulig måde
håndterer den næste fase, oghvordan vi sikrer fremskridt på de
områder, der er sakket agterud. Det er også afgørende,at der gøres
sikre og vedvarende fremskridt mod opfyldelsen
afmillenniumudviklingsmålene. Det er afgørende at styrke statsejede
institutioner, politikkerog systemer for levering af
tjenesteydelser samt undgå eller afbøde chok og fremme bredtbaseret
økonomisk vækst.
Hr. Cashmans fremragende betænkning behandler disse spørgsmål og
udstikker stærkeretningslinjer for EU i forberedelserne til FN's
møde på højt plan i september og fremover.
Jeg er glad for at se en stærk konvergens mellem hr. Cashmans
betænkning ogKommissionens meddelelse om en EU-handlingsplan i 12
punkter til støtte formillenniumudviklingsmålene. Vi skal holde
vores løfter om 0,7 % af BNI senest i 2015. Viskal forvandle
bistandseffektivitet fra en god idé til håndgribelig virkelighed.
Vi skal sikre,at sammenhæng i EU's udviklingspolitik bliver et
stærkt redskab i EU's beslutningstagning.Vi skal rette særlig
opmærksomhed mod de lande, der er kørt mest af sporet,
herunderkonfliktramte og sårbare lande. Vi skal rette særlig
opmærksomhed mod demillenniumudviklingsmål, der er kørt mest af
sporet, og samtidig fastholde en integreretog gennemskuelig tilgang
til millenniumudviklingsmålene.
Jeg er helt enig i, at forvaltning er et centralt element i den
vellykkede opfyldelse af ogbæredygtigheden i
millenniumudviklingsmålene. Tilsagnet om effektiv forvaltning er
engrundlæggende forudsætning for forfølgelsen af offentlige
udviklingsstrategier og-politikker. Med opfyldelsen af andre
forpligtelser har vi brug for øget forudsigelighed ogeffektivitet i
støtten til udviklinger på landenes eget initiativ, der fremmer
integrerendeøkonomisk vækst og øger offentlige investeringer i
uddannelse, sundhed og infrastruktursamt fremmer ren energi og
CO2-fattig udvikling. Vores bistand bør fungere som katalysatorfor
mobilisering af nationale ressourcer til finansiering af
millenniumudviklingsmålene.
Jeg vil også gerne kort nævne de drøftelser, vi havde i Rådet
(udenrigsanliggender) tidligerei dag. Jeg er generelt tilfreds med
vores konklusioner. Der er en klar vilje til at holde voresløfter
om statslig udviklingsbistand på 0,7 % af BNI senest i 2015. Rådet
har indført
19Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010
-
ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse
i EU-handlingsplanen forudvikling for perioden 2010-2015. Den
EU-handlingsplan i 12 punkter til støtte
formillenniumudviklingsmålene, som Kommissionen har foreslået,
kommer også til udtryk.
Rådet har indvilget i at gøre reelle fremskridt inden for
bistandseffektivitet og opfordrertil konkrete forslag fra
Kommissionen. Jeg mener, at der er tale om en pakke, der – om endvi
ikke må læne os tilbage og slappe af – vil sørge for, at vi kan
tjene som godt eksempel iNew York. Den er ikke perfekt, men danner
grundlag for fremskridt. Jeg vil gerne igenlykønske Parlamentet med
betænkningen om millenniumudviklingsmålene.
Alf Svensson, for PPE-Gruppen. – (SV) Fru formand! Først og
fremmest vil jeg gerne takkehr. Cashman for hans behagelige selskab
under drøftelserne af dette ekstremt presserendeog vigtige emne.
Jeg vil også gerne nævne, at det var interessant for mig som
tidligere svenskparlamentsmedlem at være her i Parlamentet og
bevidne forsøgene på at opnå konsensus.Vi forventede ikke, at vores
grupper skulle opnå fuld enighed.
Nu siger hr. Cashman – og jeg er helt enig med ham – at vi har
brug for flere ressourcer.Jeg mener dog ikke, at det nødvendigvis
altid bør være et spørgsmål om flere skatter ogafgifter. Jeg
foreslår, at vi giver iværksættere frit lejde og giver dem en
chance i de fattigelande, så der skabes arbejdspladser. Jeg synes
heller ikke, at det moratorium, somhr. Cashman foreslår, er et
klogt skridt. Jeg vil dog gerne understrege det, der er anført
ipunkt 47, hvori vi på det kraftigste opfordres til at bekæmpe
forskelsbehandling mod vissegrupper i mange fattige lande. Det er
noget, som efter min mening – og uden tvivl mangeandres – er et
spørgsmål, som vi bør bruge meget tid på i vores drøftelser
afmillenniumudviklingsmålene.
Vi taler om 0,7 %. Jeg vil meget gerne tale om 1 % af BNI, da
jeg mener, at de rige landefaktisk har et ansvar for at sikre, at
de mindst opnår dette beløb. Jeg vil også nævne et andetspørgsmål.
Jeg mener ikke, at det er specielt klogt at træffe en beslutning
om, at landeneskal opnå 0,7 %, selv om vi ønsker det, da jeg mener,
at det på mange måder ville værespild af tid.
Det er dog hastespørgsmål og ud fra et moralsk synspunkt de
vigtigste spørgsmål, somParlamentet kan beskæftige sig med. Den
kendsgerning, at folk dør af sult og tørst, børvære noget, som
ingen medlemmer af Parlamentet kan tolerere.
Corina Creţu, for S&D-Gruppen. – (RO) Fru formand! Som det
er blevet fremhævettidligere, efterlader den økonomiske og
finansielle krise, vi gennemgår, et væsentligt ar påde mål, som
medlemsstaterne har påtaget sig at opfylde som led
imillenniumudviklingsmålene. Derfor bifalder jeg den realistiske og
logiske tilgang, somordføreren anvender.
Vi glæder os over, at der ti år efter fastsættelsen af
millenniumudviklingsmålene er opnåetfremskridt inden for bekæmpelse
af ekstrem fattigdom, sult og hiv, selv om disse fremskridtikke er
tilstrækkelige. Cashman-betænkningen identificerer kritiske punkter
i processenmed at nå millenniumudviklingsmålene, men præsenterer
også muligheder for at holdeop med at spilde penge, som er
øremærket til udviklingsbistand, med en kompleks, menafbalanceret
kombination af lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger
samtmarkedsmekanismer.
Jeg vil gerne først og fremmest understrege, hvor tilfreds jeg
var med at læse i betænkningen,at EU anbefales at afsætte mindst
halvdelen af den bistand, der ydes, til de mindst udvikledelande og
identificere de grupper, der har det værst i disse lande, med
særlig fokus på
14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA20
-
situationen for kvinder, børn og handicappede, samt i højere
grad at inddrage disse sårbaregruppers interesser i sine
udviklingsstrategier. Disse grupper er i en kritisk situation i
mangeregioner.
I september i år vil vi, som allerede nævnt, i forbindelse med
FN-mødet på højt planforhåbentlig få et større overblik over
situationen, for så vidt angår
udviklingsbistand.Cashman-betænkningen giver udtryk for et meget
velstruktureret synspunkt, som er baseretpå en filosofi, der er
inspireret af bæredygtig udvikling.
Leonidas Donskis, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg
håber, at min kollega,Michael Cashman, og vores kolleger vil
opfatte mine bemærkninger som et supplementog et udtryk for
påskønnelse, snarere end en kritik. Millenniumudviklingsmålene er
enunik tilgangsvinkel til menneskers vilkår i begyndelsen af det
21. århundrede. Det er derforafgørende at komme med et nyt og frisk
perspektiv frem for at tilbyde perspektivet fra det20. århundrede.
Det er en kendsgerning i vores tid, at udvikling ikke er mulig uden
sikkerhedog omvendt. Derfor har vi forsøgt at tilbyde en mere
afbalanceret tilgang tilmillenniumudviklingsmålene med større fokus
på regioner som Centralasien, hvorfattigdom går hånd i hånd med
manglende sikkerhed, manglende stabilitet, børnearbejdeog endda
slaveri.
Ud over de autokratiske regimer i Usbekistan og Turkmenistan er
der for nylig udbrudtetnisk vold i Kirgisistan. Elendige tilstande
kombineret med manglende stabilitet og voldrisikerer at medføre en
humanitær katastrofe i regionen. Hvis vi har brug for beviser
for,at der ikke kan opnås vedvarende og bæredygtig udvikling uden
sikkerhed, har vi dem her.
Derudover må vi ikke glemme ekstreme former for fattigdom i
europæiske lande somMoldova og Albanien. Eksempelvis kan nævnes
alvorlige problemer inden forsundhedssystemerne. I Ukraine og
Moldova lider 300 ud af 10 000 af tuberkulose. Disselande hører
ikke ind under kategorien mindst udviklede lande, men de hører helt
sikkertunder kategorien udviklingslande.
Hvis millenniumudviklingsmålene ikke tager hensyn til de mindst
stabile og mest usikrelande, vil vi aldrig opnå vedvarende, social
og moralsk orden i disse lande. Tiden er derforkommet til at udvide
vores horisont. Selv om de afrikanske lande syd for Sahara er
vigtigefor os, kan vi ikke begrænse millenniumudviklingsmålene til
denne ene, kendtesammenhæng. Vi står over for nye udfordringer, og
vi er nødt til at reagere på dem. Sidst,men ikke mindst, kan
millenniumudviklingsmålene ikke adskilles fra behovet for at
styrkede mindst udviklede lande, udviklingslandene og de mindst
sikre lande, så de kan skabederes egen fremtid.
Judith Sargentini, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Fru formand!
Jeg vil gerne bydehr Piebalgs, som er udviklingskommissær,
velkommen. Jeg ville gerne have sethandelskommissæren hr De Gucht
ved hr. Piebalgs' side, da vi i Parlamentet nu skal forsøgeat
indhente det forsømte inden for de næste fem år.
Millenniumudviklingsmålene køreroverhovedet ikke efter planen, selv
om vi alle skrev under på dem og afgav løfter. Vi lovede– jeg
husker stadig sloganet, da jeg arbejde for udviklingsorganisationer
på det tidspunkt– at gøre fattigdom til historie (Make Poverty
History). Historien er endnu ikke skrevet.
Men det kan den blive. Vi kan tale om udviklingsbistand på 0,7 %
af BNI og endda mere.Vi kan tale om nye former for finansiel
bistand, selv om det bliver mere og mere komplicereti disse
økonomiske krisetider. Det, vi reelt burde tale om, at imidlertid
en anden form for
21Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010
-
sameksistens gennem fair trade. Vi praler af at være verdens
største bidragsyder inden forudviklingsbistand, men reelt burde vi
prale af at være verdens største forbrugermarked.
Hvis vi engagerede os i fair trade, ville en stor del af
bistanden sandsynligvis bliveunødvendig. Det lader imidlertid
stadig til at være enklere at yde bistand end at holde opmed at
underminere små afrikanske landbrugere. Hvis vi begrænser de
multinationaleselskabers mulighed for at undgå skatter, vil der
komme penge på kistebunden i mangeafrikanske lande. Når jeg ser på
vores tilgang til afstemningslisten for denne beslutningmed alle
tilføjelserne og sletningerne, spørger jeg mig selv, hvad der skete
med den storegestus. Hvad skete der med vores budskab om, at vi
reelt skal have nåetmillenniumudviklingsmålene om fem år?
Nirj Deva, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Vores ordfører
har gjort et fremragendestykke arbejde og har opfordret Parlamentet
til at give sin fulde opbakning til betænkningenog vores indsats i
FN. Min gruppe vil gerne bakke 99,9 % op om betænkningen med
noglefå forbehold.
Vi taler hele tiden om millenniumudviklingsmålene. Hvad er
millenniumudviklingsmålene?Faktisk er der otte
millenniumudviklingsmål, og jeg mener, at der burde have været
flere.Hvis vi havde haft flere, kunne vi hurtigere have nået nogle
af de mål, som vi har forsøgtat nå. En af de ting, der er vigtigst
i forbindelse med udryddelse af fattigdom, er at haveinteressenter,
at kunne eje noget, at have ejendom eller eje en lille
virksomhed.
Medlemmerne har rejst i udlandet og set millioner af mennesker i
slumområder iudviklingslandene og hundrede og tusinder små
virksomheder – garager, butikker,værksteder, forskellige mennesker,
der foretager sig forskellige ting – i vejkanten, når dekører i
deres biler med aircondition. Problemet er, at ingen af disse
slumområder og ingenaf disse virksomheder er registrerede. De har
ikke nogen kapitalværdi. Hvis vi kunnerekapitalise de ejendomme og
virksomheder, ville vi lægge anlægsaktiver for en værdi på9 bio.
dollars i hænderne på lederne af udviklingslandene. Ja, 9 bio. Det
er mere end heleden gæld, som vi har bekymret os om i Europa, og
mere end værdien af børsmarkedernei New York, London og Tokyo.
Vi har imidlertid ikke fundet en måde, hvorpå vi kan
kapitalisere de ejendomme ogvirksomheder. De ligger uden for
retssystemet. Hvis vi havde været i stand til at gøre det,kunne vi
have udryddet fattigdom hurtigere. Det er det, der er sket i andre
dele af verden.
Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg
vil gerne især takkehr. Cashman for at indgive denne betænkning,
som modtog omfattende støtte, da vi vedtogden i Udviklingsudvalget,
og jeg håber meget, at vi i Parlamentet sammen vil kunne gøredet
klart forud for Rådets møde, at vi mener, at
millenniumudviklingsmålene er ekstremtvigtige.
Vi forventer også, at medlemsstaterne er bevidste om, at de er
forpligtede til at gennemføremillenniumudviklingsmålene, og især de
mål, som de har givet tilsagn om, nemlig at betaleden relevante del
af udviklingsbistanden. Hr. Cashman påpegede ganske rigtigt, at vi
i EUhar et underskud på 20 mia. EUR. Vi bør i fællesskab afgive en
meget tydelig erklæringom, at vi kæmper for, at
millenniumudviklingsmålene kan nås senest i 2015, og at vi ikkevil
tillade, at denne frist blot udsættes til et senere tidspunkt, hele
tiden med den begrundelse,at vi som medlemsstater ikke selv ville
kunne gøre det som følge af konsekvenserne afkrisen, og med rette
ville være nødt til at udsætte fristen. Den kendsgerning, at mere
end1 mia. mennesker lever i fattigdom og sult – 1,5 mia. lever blot
i fattigdom – beviser, at
14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA22
-
fattigdom i de seneste år endda er steget i visse dele af
verden, eksempelvis i Afrika syd forSahara, og giver os ingen anden
udvej end i klare vendinger at insistere på, hvad vi ønskerat opnå
i denne henseende.
Jeg vil derfor også opfordre mine kolleger, især dem fra
PPE-Gruppen, til ikke at udvandebetænkningen yderligere med deres
ændringsforslag. Betænkningen repræsenterer enafbalanceret blanding
af reelle opfordringer, krav og det nødvendige pres, som vi må
udøve,og vi bør ikke trække noget som helst fra nogen del af
den.
Jeg ville endda være gået længere nogle få steder. Jeg ville
også have stillet meget specifikkekrav om, at vi ikke må undertegne
eller indføre nogen anden traktat, der ikke tjener til atgennemføre
millenniumudviklingsmålene. Efter min mening er ringen sluttet. Vi
har ikkeblot brug for sammenhæng i EU's udviklingspolitik, men det
skal være vigtigt for EU'spolitik som helhed på en håndgribelig
måde at bekæmpe fattigdom og underudvikling.
Gerard Batten, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Man kan vel
ikke være uenig imillenniumudviklingsmålene, der blev formuleret i
2000, og man kan ikke undgå at bliveforbløffet over den
fuldstændige mangel på realitetssans, vi udviste, da vi troede på,
at vikunne nå disse mål inden skæringsdatoen i 2015.
Rent bortset fra den fuldstændigt urealistiske tidsplan for
gennemførelsen af disse enormeopgaver er der det beløb, der ifølge
betænkningen nu skal bruges.
Hvor skal pengene komme fra? De fleste lande i Europa, herunder
Det Forenede Kongerige,er på randen af fallit, og kun strenge
offentlige udgiftsnedskæringer vil vende situationen.Under disse
omstændigheder kan vi kun hjælpe de fattige lande med at blive mere
velståendeog afhjælpe de mange sociale problemer ved at stimulere
verdensøkonomien.
Vi bør ikke forsøge at finde flere metoder til at beskatte de
virksomheder, der stadiggenererer overskud, og drive dem ud af EU
og dermed uden for EU's kontrol. Det, vi børgøre, er at lempe EU's
handelsbarrierer og protektionistiske tiltag, der begrænser
handelenmed de fattige lande; lette den stadig stigende byrde fra
regler og bureaukrati, der kvælervirksomheder i Europa; ophæve den
fælles europæiske valuta og give lande som Portugal,Italien,
Irland, Grækenland og Spanien mulighed for økonomisk set at vende
tilbage til denvirkelige verden.
Det Forenede Kongerige bør desuden naturligvis melde sig ud af
EU så hurtigt som muligt.
Santiago Fisas Ayxela (PPE). – (ES) Fru formand, mine damer og
herrer! Kampen modfattigdom og de andre millenniumudviklingsmål bør
forene os alle. Jeg beklager derfor, atvisse politiske grupper har
introduceret visse spørgsmål, der kan gøre det vanskeligt atopnå
konsensus.
Der er tale om moralske spørgsmål, bl.a. forslag om abort som
prævention, ellerøkonomiske spørgsmål, bl.a. indførelse af en
afgift på valutatransaktioner. Jeg mener, aten sådan afgift ville
være meget vanskelig at gennemføre, kontrollere og indkræve, og
hvisden ikke blev vedtaget overalt, især i de vigtigste finansielle
blokke, ville transaktioner bliveflyttet til lande, hvor den ikke
var gældende.
Jeg beklager, at betænkningen, som indeholder mange positive
punkter, ikke modtagerenstemmig støtte fra alle de politiske
grupper på grund af disse specifikke spørgsmål.
23Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010
-
David-Maria Sassoli (S&D). – (IT) Fru formand, hr.
kommissær, mine damer og herrer!Jeg vil gerne takke ordføreren, hr.
Cashman, for hans arbejde og for at minde os ombetydningen af
FN-mødet i New York.
Europa har en vigtig mulighed for at præsentere sig selv som en
verdenspartner forudvikling. De oplysninger, som vi har, er stadig
foruroligende. I 2009 led 1 mia. menneskeraf kronisk sult, og det
tal er steget i dag i kølvandet på den økonomiske krise. Hertil
kommerfølgerne af klimaændringerne. En faktor, der fortsat
forværrer de problemer, som vi harforsøgt at holde under
kontrol.
Vi må erkende, at de mål, vi opsatte for os selv i 2000, helt
sikkert var ambitiøse og kunkunne være nået af donorlande. I lyset
af disse tilsagn over for udviklingslandene er detsørgeligt, at
visse europæiske lande i så høj grad undlader at leve op til deres
oprindeligeforpligtelser. Det er eksempelvis skuffende, at mit land
– Italien – nu bidrager med etsørgeligt lavt tal på 0,16 % af
BNP.
Vi må indføre et bindende tilsagn fra alle lande om, at de skal
nå op på 0,7 % af BNP senesti 2015 som fastlagt af Kommissionen.
Alle lande bør føle, at det er deres moralske ogpolitiske pligt at
holde dette løfte. Det fremragende stykke arbejde, som hr. Cashman
harlagt for dagen, gør det muligt for Parlamentet at spille en
hovedrolle i at forsvare menneskersværdighed.
Franziska Keller (Verts/ALE). – (EN) Fru formand!
Millenniumudviklingsmålene erganske vist ikke perfekte, men det,
der gør dem fantastiske og anderledes, er, at de stillerkrav om
målbare fremskridt, og fordi de er målbare, kan vi se, at vi på
nuværende tidspunktikke er på sporet og er nødt til at optrappe
vores indsats.
EU-institutionerne – herunder Parlamentet – kan gøre meget for
at nå målene. Vi kaneksempelvis benytte reformen af
fiskeripolitikken til at støtte fiskere i udviklingslandenefrem for
industrialiserede fiskerivirksomheder. Vi kan bruge reformen af den
fælleslandbrugspolitik til at fokusere på bæredygtigt landbrug og
afskaffe alle direkte og indirekteeksportsubsidier – og vi kan
standse ACTA, hvorom Kommissionen endnu ikke har påvist,at de ikke
vil hindre adgang til lægemidler og teknologioverførsel. Endelig
kan vi erkende,at der ikke kan opnås modersundhed uden kvinders
rettigheder.
Alle disse eksempler viser, at udviklingspolitik ikke er et
afgrænset område. Aspekter afudviklingspolitikker kan findes i alle
vores udvalg, og det bør vi være bevidste om. Udensammenhæng i EU's
udviklingspolitik – og ikke blot en hvilken som helst
sammenhæng,men sammenhæng i EU's udviklingspolitik i henhold til
Lissabontraktatens artikel 208 –når vi ingen steder. Det bør også
tages i betragtning, når vi udformer Tjenesten for EU'sOptræden
Udadtil.
Endelig vil jeg gerne spørge Kommissionen, hvilke planer den har
for vores forpligtelserefter fristen for
millenniumudviklingsmålene, hvilket vi også er nødt til at drøfte
på ettidspunkt.
Elie Hoarau (GUE/NGL). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer!
Vi må indrømme,at det er beklageligt, at vi her to tredjedele af
vejen mod målet er så langt fra at nå deoprindelige målsætninger i
millenniumudviklingsmålene. Selv om vi er i en krisetid, er
detmindste, vi kan gøre, at kræve, at alle udviklede lande –
herunder EU – holder, hvad delover, særlig over for fattige lande,
og afsætter 0,7 % af deres BNI til udviklingsbistand.
14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA24
-
I de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene,
som jeg følger tæt sommedlem af Den Blandede Parlamentariske
Forsamling, er for stor en del af midlerneøremærket til handel på
bekostning af programmer til opfyldelse
afmillenniumudviklingsmålene. Efter min mening er det nødvendigt at
rette op på dennesituation til fordel for
millenniumudviklingsmålene som led i disse aftaler.
Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne
først understrege, hvorvigtigt det efter min mening er for EU at
fremme en ambitiøs handlingsplan under mødeti New York. FN skal
også omgående vedtage specifikke nye tiltag, der gør det muligt
atholde alle vores løfter om solidaritet med de mindst gunstigt
stillede grupper i verden.
Rådets konklusioner så sent som i dag er ud fra dette synspunkt
et skridt i den rigtigeretning, da Europa fortsat skal gå forrest i
kampen mod fattigdom og fungere som entroværdig partner i den
globale pagt for udvikling, som millenniumudviklingsmåleneudgør.
Med henblik på at nå disse mål skal vi, som alle medlemmerne ved,
ikke blot findenye midler til udviklingsbistand, men også den
politiske vilje til at omsætte disse mål tilreelle handlinger.
På den anden side mener jeg, at det er på tide, at vi overvejer
automatisk at anvende entilgang, der er baseret på
menneskerettigheder, til alle de foranstaltninger, der træffes
forat nå millenniumudviklingsmålene. Respekt for
menneskerettigheder og fremme afmekanismer, der sikrer
ansvarlighed, er ekstremt vigtige elementer i forbedringen
afforholdene for dem, der lever i fattigdom, og i sidste ende i
opfyldelsen afmillenniumudviklingsmålene.
Jeg vil også gerne fremhæve nogle problemområder i
Cashman-betænkningen. PPE-Gruppenkan ikke acceptere en ensidig
indførelse af en afgift af Tobin-typen som anført i punkt 8,da en
sådan afgift er svær at forene med tanken om finansiering af
globale offentlige goder.Derudover er det vanskeligt at støtte
tanken i punkt 13 om at afskrive de mindst udvikledelandes gæld,
mens der er tale om, at disse lande skal påtage sig deres eget
ansvar forudviklingsprocessen og opfyldelsen af
millenniumudviklingsmålene.
Endelig omhandler punkt 42 spørgsmål vedrørende vores
individuelle samvittighedsfrihed.Jeg mener ikke, at det er
rimeligt, at vi pålægger medlemsstaterne en bestemt holdning
tilabort.
Norbert Neuser (S&D). – (DE) Fru formand, mine damer og
herrer! Opfyldelsen afmillenniumudviklingsmålene senest i 2015
afhænger i høj grad af, hvor mange penge derige industrialiserede
nationer stiller til rådighed til bekæmpelse af sult og
fattigdom,reducering af børne- og moderdødelighed og bekæmpelse af
malaria og aids.
Vores konklusion er opsigtsvækkende. Vi kommer ikke til at
holde, hvad vi har lovet. Indenfinanskrisen havde vi i Europa som
industrialiserede lande lovet de fattigste lande50 mia. USD i år,
2010. Det bliver væsentligt mindre end det, nemlig omkring 36 mia.
USD.Selv den aftalte handlingsplan i 12 punkter, ifølge hvilken de
rige lande ønsker at afsætte0,7 % af deres BNI til
udviklingsbistand, vil ikke blive overholdt. Visse lande foregår
medet godt eksempel, men mit eget land, Tyskland, ser ikke godt ud.
Vi bør følge andre landeseksempel, nemlig lande som Sverige,
Luxembourg, Belgien, Irland, Det Forenede Kongerigeog endda
Spanien.
Enrique Guerrero Salom (S&D) – (ES) Fru formand, hr.
kommissær, Hr Cashman! I2000 definerede og identificerede vi de
mål, som vi bør opfylde for at bekæmpe fattigdom,udstødelse og
ulighed, men vi gjorde også noget meget vigtigere. Vi afgav
specif