Magasinet Finans nr. 9/2012

Finansforbundets magasin nr. 9, 2012

et stærkt ståsted ?

”Stå stærkere”. ”Nykredit er en bank”. ”Rimelig stor. Rimelig rar”. Finansielle slogans

hælder mere til den kedelige side end til det smarte, og det kan være helt bevidst.

Læs side 10

Vi har regnet på danskernes pensionsafkast.Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE

HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED?

Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske

virksomheder og fundet ud af, at de este kan få

langt mere ud af deres opsparing.

Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt

kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk

Finans oktober 2012

4-8 Nyheder7 Leder38-39 GLobaLt52 ajour – Nyt fra forbuNdet 54 arraNGemeNter for seNiorer55 fiNaNsforbuNdet fokus56-58 fiNaNsjob – Nyt om job oG karriere

3

iNdhoLd

rådGiver oG pizzabud

tema: LaNdsmøde

30

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9 2012. Næste nummer fredag 2. november • Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Mads Due Anker (DJ), [email protected]• Mette Tolling [email protected] Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 18. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design Katrine Kruckow og Hans Munk • Tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

kortspiL i arbejdstideN

50

10 heLLere kedeLiG eNd smart Det kan give bagslag at lyde for smart, lyder en lære af krisen. Derfor er finansielle slogans nu mere til den kedelige side

14 fiNaNseLever er eN deL af mikset Nykredit og Sparekassen Sjælland er blandt dem, der har valgt at holde fast i eleverne – de er for gode at slippe

22 revoLutioNeN der bLev væk 121 pengeinstitutter stiftede i 2006 selskabet Letpension med ambitionen om at revolutionere pensionsbranchen. Men sådan gik det ikke

24 rådGiver oG pizzabud Spar Nord tilbyder at levere pizza og rådgivning hjemme hos kunderne

26 baNkkoNGerNes sikkerhedsNet Pengeinstitutter, hvor der er stemmeretsbegrænsning, har generelt klaret sig dårligst gennem krisen

30 tema: LaNdsmøde Finansforbundets landsmøde prioriterede arbejdet for at fastholde beskæftigelsen i sektoren

40 seLvLedeLse kører bedst udeN føLeri Ledere for selvledende medarbejdere skal udøve en meget aktiv form for ledelse

44 vi Går mod Lysere tidere Økonomien vil gå fremad – dog klart langsommere i euroområdet, lyder det samstemmende fra tre økonomer

48 jeG bræNder for at hjæLpe aNdre Kundeambassadør Pernille Hirshals var som frivillig mentor årsag til, at bulgarske Mariana Christensen fik et job

50 kortspiL i arbejdstideN Finansforbundet vil puste nyt liv i debatten om det grænseløse arbejde

24

det FaSte

struktur og styring

Bagsider.indd 47

29-08-2012 21:21:15

fordybelse

Bagsider.indd 12

29-08-2012 21:21:14identitet

Bagsider.indd 19

29-08-2012 21:21:14

Vi har regnet på danskernes pensionsafkast.Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE

HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED?

Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske

virksomheder og fundet ud af, at de este kan få

langt mere ud af deres opsparing.

Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt

kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk

4 Finans oktober 2012

Nyheder

fLere iNdbrud i NetbaNker

I første halvår af 2012 er der registreret 94 indbrud i

netbanker via kundernes pc, hvilket er markant flere

end de foregående år. I 2011 og 2010 var der hen-

holdsvis 10 og 12 indbrud.

I alt slap it-kriminelle af sted med 2.691.612 kroner

fordelt på 21 af de 94 indbrud i årets første to kvartaler.

Pengeinstitutterne holder dog den enkelte privat-

kunde skadesløs.

Finanstilsynet har siden finanskrisens indtog

fået mere og mere travlt med sager om mar-

kedsmisbrug, såsom kursmanipulation og insi-

dersager, der anmeldes fra borgere, virksom-

heder, værdipapirhandlere og andre tilsyns-

myndigheder. Sidste år var der samlet set 101

sager, der endte på Finanstilsynets bord, mod

91 i 2010. Efter første halvår af 2012 er 57

sager kommet under tilsynets kritiske lup.

Ser man på tiden før finanskrisen, tegner der

sig et helt andet billede. Her blev 45 sager un-

dersøgt i 2006 og 68 i 2007.

Fordoblingen af sager siden 2006 kommer ik-

ke bag på partner i PwC Ole Fabricius, der er

nyudnævnt leder af PwC’s forensics-afdeling,

der hvert andet år udarbejder rapporten ”The

global economic crime survey”.

”Presset økonomi er ofte den motiverende

faktor bag økonomisk kriminalitet, hvad enten

det drejer sig om en presset privatøkonomi el-

ler virksomhedsøkonomi. Finanskrisens perso-

nalebesparelser og administrative nedskærin-

ger kan bestemt også spille en ikke ubetydelig

rolle, i det omfang at omkostningsbesparelser

medfører et forringet kontrolmiljø og reduce-

ret sikkerhedsniveau i virksomhederne og

dermed øger mulighederne for at begå øko-

nomisk kriminalitet”, forklarer Ole Fabricius.

Mere økonoMisk

kriMinalitet

Virksomheder inden for finanssektoren har succes med at gennemføre anbefalin-

ger om god selskabsledelse. En undersøgelse fra CBS, der er på vej til at blive

offentliggjort, slår fast, at virksomhederne følger op på 92 procent af alle anbefa-

linger, hvilket er en tak bedre end gennemsnittet for andre sektorer.

”Vi er noget overraskede. Hvis man kigger på pressen og mediernes fokus, så

skulle man tro, at det stod slemt til med finanssektoren, men de klarer sig faktisk

meget godt”, siger professor i selskabsledelse og finansiering ved CBS Caspar

Rose, der er forfatter til undersøgelsen, til Nyhedsbrevet Finans. / Mto

Banker har god selskabsledelse

”der skaL iNGeN tvivL være om, at en af de erfaringer, man bør høste, er, at aktieoptioner og bonusordninger i den finansielle sektor ikke er godt. Jeg har meget svært ved at se, at man som ansat i finanssektoren skal kunne styre sin egen indtægt via options- og bonusordninger”

HENNING KRuSE PETERSEN, AFGåENDE FORMAND FOR FINANSIEL STABILITET, TIL BØRSEN

5

nyheder

Finans oktober 2012

Spar Nord og Sparbank fusionerer, såfremt general-

forsamlingerne i november samtykker, og bliver

med en balance på cirka 80 milliarder kroner

omtrent halvt så stor som Danmarks tredjestørste

pengeinstitut, Sydbank.

De to banker har tilsammen cirka 1.700 medar-

bejdere, og med udmeldinger om forventede syner-

gier på omkostninger i omegnen af 100 millioner

kroner er vurderingen, at det vil koste mellem 85 og

100 stillinger.

Det bekymrer selvsagt de to fællestillidsmænd

Ole Skov, Spar Nord, og Rikke Henriksen, Sparbank,

der henholdsvis er formand for Spar Nord Kreds og

næstformand i Kreds Nord.

”Først og fremmest er det dog vigtigt at sige, at

vi er rigtigt tilfredse med fusionen. Det skaber en ny

stærk bank med en stærk markedsposition. Men

selvfølgelig er vi bekymrede over udsigten til tabet

af mange arbejdspladser”, siger Ole Skov.

Også for Rikke Henriksen er fusionen først og

fremmest positiv.

”Med al den regulering og nye krav, der konstant

hagler ned over sektoren, tror jeg, det er den

beslutning, vi er bedst tjent med”, siger hun.

Siden meddelelsen om fusionen blev givet tirs-

dag den 18. september, har ledelsen og tillidsmæn-

dene forhandlet et frivilligt fratrædelseskatalog på

plads, som udløser henholdsvis én måneds løn til

saLLiNG oG viNderup Går sammeN

Salling Bank og Vinderup Bank, der blandt andet

konkurrerer med Sparbank i Skive-området, med-

delte den 12. september, at de vil fusionere.

”I aftalegrundlaget for fusionen er der ikke lagt

op til afskedigelser, hvilket vi medarbejdere na-

turligvis er glade for. Det er generelt mit indtryk,

at nyheden om fusionen blandt kollegerne er

blevet modtaget positivt”, siger tillidsmand Mi-

chael Kjærulf fra Salling Bank.

Målet med fusionen er at skabe en endnu større lo-

kal aktør, og det pointeres, at der er tale om to

sunde pengeinstitutter med en stærk likviditet.

Salling er langt den største bank med 95 medarbej-

dere mod Vinderups 14 ansatte. Den nye bank vil

få en balance på omkring tre milliarder kroner og et

indlånsoverskud på 500 millioner kroner. Fusionen

vil betyde, at Salling Bank bliver den fortsættende

bank, og at navnet Vinderup Bank altså forsvinder.

Målet er, at fusionen er på plads inden udgangen af

2012. /CJO

medarbejdere, der fratræder og fritstilles omgå-

ende, eller tre måneders løn til medarbejdere som

vælger at arbejde i opsigelsesperioden. Medarbej-

dere over 50 år modtager pensionsbidrag svarende

til 12 måneders arbejdsgiver- og medarbejderbi-

drag. Endelig oprettes der en uddannelsespulje på

en million, som fratrådte medarbejdere og afskedi-

gede kan søge midler fra til kompetenceudvikling.

Bekymringen har selvsagt allerede ramt de medar-

bejdere og ledere, der i dag er beskæftiget i de fusi-

onerede bankers hovedsæder og i de byer, hvor der

er filialoverlap. På hovedsædeniveau har banken

meldt ud, at de to bankers stabs- og supportenhe-

der lægges sammen i Aalborg, og at den fremtidige

optimale organisering sammensættes ud fra hensy-

net til ”det bedste team”.

På trods af udsigten til fyringer på den korte bane

ser Finansforbundet positivt på den kommende

fusion, og Finansforbundets formand, Kent Petersen,

er overbevist om, at jobbene nok skal komme tilbage.

”Det er dejligt at opleve, at der er selskaber, der

kan fusionere, uden at det skal ind under Finansiel

Stabilitet. Og selvom det er trist, at det kommer til at

koste arbejdspladser i første omgang, tror jeg, at det

på den lange bane kan skabe flere job, fordi det nye

pengeinstitut har potentiale til at skabe ny vækst”.

Siden årsskiftet har der været 14 overtagelser

og fusioner blandt pengeinstitutter. / et + CJo

fusioNer kaN være deN bedste LøsNiNG

Fællestillidsmændene Ole Skov og Rikke Henriksen finder grundlæggende fusionen mellem Spar Nord og Sparbank rigtig positiv

Rikke heNRikSeN.

oLe Skov.


nyheder

der kommer måske et baNkkrak eller to mere, men det bliver slet ikke i det omfang, vi har set. Det vil også være udtryk for, at vi virkelig er på spanden, for vi har jo allerede set halvstore banker som roskilde Bank, amagerbanken og Fionia Bank med balancer på 30-40 milliarder kroner gå ned”

JAKOB BROGAARD, KOMMENDE FORMAND FOR FINANSIEL STABILITET, TIL BERLINGSKE BuSINESS

Kender du det? – du har lige hentet en frisk kop kaffe på arbejde og bevæger dig

nu tilbage mod din plads.

Du går forsigtigt, synes du, men alligevel lykkes det dig at spilde. Hver gang.

Forskere fra university of California i Santa Barbara satte sig for at finde årsagen

til, at vi spilder kaffen fra koppen, når vi går med den. undersøgelsen er offentlig-

gjort i tidsskriftet Physical Review og blev udført af ingeniøren Rouslan Krechet-

nikov og hans student Hans Mayer, der fik ideen på en konference, hvor deltagerne

gik rundt mellem hinanden og spildte kaffe ned ad sig selv og på deres dokumenter.

Krops- og gangbevægelser blev registreret af et kamera og en meget følsom

sensor, og undersøgelsen viste, at man med almindelig gang og en kop eller et

krus med standardstørrelse på 10 centimeter i højden og 7 centimeter i diameter

sandsynligvis vil spilde mellem hvert syvende og tiende skridt.

Alder, fysik og ganghastighed spiller selvfølgelig også en afgørende rolle, og

konklusionen er, at problemet kan undgås ved at fylde mindre i koppen og holde

øje med den, mens man går langsomt med kaffen.

Jyske Bank tilbyder 1.100 utilfredse investorer, der

er gået sammen i et gruppesøgsmål efter at have

tabt penge på Jyske Invest Hedge Markedsneutral

– Obligationer, en kompensation svarende til 80

procent af deres tab. Ifølge Jyske Banks ordførende

direktør, Anders Dam, er det fortsat bankens opfat-

telse, at der ikke generelt er begået ansvarspådra-

gende fejl, men i lyset af procesrisikoen og udsigten

til langvarige sagsforløb finder man det rimeligt at

løse sagen med et forlig.

Jyske Bank tilbyder kompensation

I årets første seks måneder blev der ifølge Finansrå-

det begået 44 røverier mod pengeinstitutter, og det

er markant færre end samme periode sidste år (67

røverier) og næsten en halvering i forhold til første

halvår i 2010 (75 røverier). udviklingen vækker

glæde i Finansforbundet.

”Det er positivt, at antallet af røverier nu fal-

der, og udviklingen må gerne fortsætte. Ambitio-

nen bør være at få antallet ned på 0. Det er fryg-

teligt som bankansat at være udsat for røveri.

Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter,

og nogle bliver psykisk invalideret for resten af

livet”, siger Finansforbundets næstformand, Sol-

veig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans.

Stadig flere pengeinstitutter vælger at gøre flere

filialer kasseløse, og det kan ifølge Solveig Ørteby

være en forklaring på det faldende antal røverier.

”Placeringen af filialer kan også have en stor be-

tydning for risikoen for røverier, og hvis Danske Bank

som varslet begynder at placere filialer på 1. sal i ste-

det for på gadeniveau, vil det også kunne føre til færre

røverier”, siger Solveig Ørteby. / CJo

markaNt færre baNkrøverier

Ved 7. skridt skvulper kaffen

leder


Formand Kent Petersen, næstformand

Solveig Ørteby og næstformand

Michael Budolfsen

Leder

vi arbejder for diG

udfordringerne for medarbejderne i sektoren er voldsomme, og der er mere end nogen-

sinde brug for de rigtige rammer og muligheder for medarbejderne i den finansielle sek-

tor. På Finansforbundets landsmøde i starten af oktober var 239 delegerende fra hele

landet samlet for at skabe det politiske fundament for arbejdet for forbundets medlem-

mer i de kommende to år. Det var et landsmøde, der var anderledes end normalt. Fordi

vi går ind i en landsmødeperiode, som heller ikke bliver, som den plejer.

Finansiel virksomhed handler om mennesker - både når det gælder kunder og

medarbejdere. Vi har behov for at være stolte af at være ansatte i en sund, finansiel

sektor, hvor vi som medarbejdere er et fundament og et aktiv. Vi vil ikke kun være

omkostninger, der kan skæres til efter aktionærernes forventninger til egenkapital-

forrentning. Og det skal vi blive ved med at forklare virksomhederne.

Vi skal arbejde mod at skabe trivsel og det bedst mulige arbejdsliv for vores med-

lemmer i en sund sektor. Det kommer man ikke sovende til, og vi er ikke blinde for, at

vi har mistet over 5.000 arbejdspladser i sektoren siden krisens start. Det er naturlig-

vis en kerneopgave for os at tage hånd om de medlemmer, der rammes af ledighed.

Men der er kun en vej frem – og det er at være på forkant med efterspørgslen efter

kompetencer. Vi har en kerneopgave i at ruste vores medlemmer til fremtidens jobs.

Det skal vi løfte i samarbejde med virksomhederne, og vi er mere end klar til at tage

dialogen og kampen.

At skabe de bedst mulige rammer for det moderne arbejdsliv er det helt afgørende

pejlemærke for Finansforbundet. Vejen dertil er ikke at lukke os om os selv, men at

fortsætte med at engagere os, at påvirke og at skabe resultater gennem de nødven-

dige og relevante samarbejder og alliancer. Det betyder også, at vi skal tage medan-

svar for samfundsudviklingen og arbejdsmarkedspolitikken – for eksempel på dag-

pengeområdet og omkring den danske arbejdsmarkedsmodel – fordi det har

betydning for vores medlemmer.

Derfor skal vi også arbejde for, at reguleringsrammerne omkring virksomhederne i

sektoren er rimelige og fair. Vi har ikke brug for mere regulering, men bedre regule-

ring. Igen af eneste grund: Fordi det har betydning for arbejdspladserne i sektoren og

det daglige arbejdsliv for vores medlemmer. ¢

LedeR

Formand Kent Petersen, næstformand

Solveig Ørteby og næstformand

Michael Budolfsen

Leder


NyhedeR

viNd eN rejse tiL LoNdoNFinansforbundet skyder en konkurrence i gang, hvor medlemmer, der skaffer et nyt medlem, kan deltage i lodtrækningen om otte studieturspladser til London.

Fra den 12. oktober og to måneder frem kører

Finansforbundet en konkurrence, hvor alle med-

lemmer, der skaffer et nyt medlem, kan deltage i

lodtrækningen om otte studieturspladser til Lon-

don. Finansforbundet introducerede allerede sidste

år en tilsvarende konkurrence, som resulterede i

mange nye medlemmer. Tanken bag kampagnen er

at lade de bedste ambassadører for

forbundet, nemlig medlemmerne,

fortælle de nye kolleger om for-

delene ved at melde sig ind i

Finansforbundet.

”Vi må jo erkende, at det

ikke længere er sådan, at alle

nyansatte i sektoren per auto-

matik melder sig ind i Finansfor-

bundet. Derfor må vi hele tiden

sørge for at gøre ikke-medlem-

merne opmærksomme på, at det

er en god ide at melde sig

ind i forbundet. Så den

her type hverveaktivitet

er kommet for at blive.

Tillidsmændene yder alle-

rede en stor indsats, men

der er områder, hvor der

ikke er så tæt en repræ-

sentation af tillidsmænd

– eksempelvis i hoved-

sæderne, og der giver det

rigtig god mening, at

medlemmerne kommer

på banen. Resultatet af

sidste års kampagne viste

da også, at vi fik en del

nye medlemmer netop i

hovedsæderne“, siger Solveig Ørteby, næstformand

i Finansforbundet.

Medlemsudviklingen i Finansforbundet er på sin

vis udmærket i modsætning til mange andre fagfor-

bund. Fire ud af fem ansatte i sektoren er medlem af

Finansforbundet, og medlemstallet på knap 55.000

har været stabilt de seneste mange år. Men det går

ikke at læne sig tilbage og tro, at sådan vil verden se

ud fremover, siger Solveig Ørteby.

”Sektoren ændrer sig i disse år. Sammensætnin-

gen af medarbejdergrupper er under forandring. Vi

ser især, at bankerne efterspørger og ansætter

langt flere akademikere, mens andelen af traditio-

nelt bankuddannede falder. Og vi bliver nødt til også

at favne de nye grupper, hvis vi vil bevare et stærkt

Finansforbund”.

Og det er vigtigt med et stærkt mandat, når man

skal forhandle overenskomsten hjem for alle ansatte

i sektoren. Derfor er det så afgørende for Finansfor-

bundet, at organisationsgraden er høj.

”Målet er, at alle ansatte i sektoren skal være

medlem af Finansforbundet. Vi forhandler over-

enskomsten, som måske er landets bedste, vi

kender branchen bedre end andre faglige organi-

sationer, og derfor er Finansforbundet det natur-

lige valg for alle ansatte i sektoren. Og det skal vi

sørge for at fortælle“, siger Finansforbundets

næstformand, Solveig Ørteby.

Konkurrencen kører fra fredag den 12. oktober

til onsdag den 12. december. Der vil blive udtrukket

fire vindere ad to omgange, så jo hurtigere man

skaffer et nyt medlem, jo større er chancen for at

vinde studieturen til London. / aW

Læs mere om konkurrencen på Finansforbundet.dk/london.

Extraordinary vision starts with youThe Executive MBA program at Copenhagen Business School provides the tools and personal competencies to enable rising executives to deliver growth and lead their companies in a time of complex challenges and turbulent markets. This advanced Executive MBA program has been developed in close dialogue with the business community and includes focus on innovation, entrepreneurial skills and the ability to strengthen enterprises through change processes.

We operate in an innovative and inclusive teaching environment, based on world-class business research and partnerships with global enter-prises and other leading business schools.

Find out more:

Info meeting 31 st Oct in CopenhagenPersonal meeting when you please

Call us +45 3815 6002 or register via www.cbs.dk/embainfo

CBSExecutive MBa


Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

Finansielle slogans er til den kedelige side. Måske har marketingfolket lært, at det kan give bagslag at lyde for smart. Den nye slogantrend efter finanskrisen er derfor at fokusere på kundens behov frem for sin egen ekspertise

MaRkedSFøRiNg

Danske Banks tidligere slogan var nærmest storskrydende, men

”Gør det du er bedst til – det gør vi” endte med at have en boo-

merangeffekt. ”Stå stærkere” lyder det nu noget mere beskedent.

”Et slogan handler om, hvad man kan sige om sig selv. Man

kan enten tale om sin egen ekspertise og faglighed, om sin

pålidelighed og retskaffenhed, eller man kan slå på goodwill,

og hvad man kan gøre for kunden. Danske Bank sagde i sit

tidligere slogan: ’Vi er gode til at være bank’. Det var de ikke,

og så mistede de troværdighed”, forklarer Poul Erik Flyvholm

Jørgensen, lektor i kommunikation ved Aarhus universitet,

som har forsket i bankers imagereklamer.

Det er en international tendens at skifte det gamle slogan,

som hylder egne herligheder, ud med et, der fokuserer på

kundens tarv. For eksempel har den engelske bank Barclays

ændret sit slogan fra ”Fluent in finance” til ”It’s our business to

know your business”.

”Nu er det kunden, der er i centrum, og der er et vi-

perspektiv, som signalerer samarbejde”, forklarer Poul Erik

Flyvholm Jørgensen.

Timme Bisgaard Munk, ph.d. og redaktør for Kommunikati-

onsforum.dk, peger på, at branchen generelt har mistet sam-

fundets tillid, og derfor har man de sidste tre-fire år flyttet sig

fra selvsikkerhed til ydmyghed.

Ifølge professor i retorik ved Københavns universitet

Christian Koch skal man i sit slogan give et argument for at

være kunde. Det handler altså ikke bare om at lyde smart –

måske særligt ikke for virksomheder i finanssektoren.

”Efter finanskrisen er det en større udfordring at tilbyde

kunden en grund, som de samtidig kan leve op til. De må ikke

love for meget. Så undergraver det deres troværdighed”, siger

Christian Koch.

Magasinet Finans har bedt de tre eksperter om at vurdere

ti forskellige finansslogans. Mange af dem er til den kedelige

side og svære at huske. Men som Timme Bisgaard Munk siger:

”Kedelig kommunikation er ikke nødvendigvis et problem i den

sektor. Det viser, at man ikke tager nogen chancer”.


Danske Bank:

”Stå stærkere”

Nordea:

”Gør det muligt”

SydBank: ”Hvad kan vi

gøre for dig?”

Sparekassen Kronjylland:

”Rimelig stor. Rimelig rar”

Timme Bisgaard Munk: ”Ingen har gennemlevet

imagetab og tillidskrise som Danske Bank, og deres

brandingposition har ændret sig fra det kæphøje til det

ydmyge. Det nye slogan skriver sig ind i en særlig

dansk tradition for underspillede slogans. Der spilles på

det relative og det defensive, hvilket gør det svært at

kritisere sloganet, fordi der ikke siges noget absolut

eller bombastisk”.

Poul Erik Flyvholm: ”En banks værdier bør komme

til udtryk i et slogan, hvis kommunikationen skal være

troværdig. En af Danske Banks værdier er værdiska-

belse, så det her slogan rammer godt. Det spiller også

på, at folk synes, at deres privatøkonomi er truet.

”Du kommer til at stå stærkere, vi tager os af dig”. Det

er radikalt anderledes end det gamle, mere ydmygt og

mindre arrogant. Men det klinger også lidt hult, fordi

Danske Bank har skabt sit overskud ved at sætte

udlånsrenten op. Dermed udhuler de kundernes øko-

nomi, og det er Danske Bank selv, der er kommet til at

stå stærkere. Det er ikke troværdigt”.

Timme Bisgaard Munk: ”Som bank kan man vælge at tale til livsny-deren eller snusfornuften, og Nordea har her fokus på at låne ud. Det er traditionel bankkommunikation, fordi det handler om at muliggøre drømmen med banken som gavegiver. Det er klassisk og kedeligt, men har fokus på den positive relation til banken”.

Christian Koch: ”Det er temmelig uspecifikt. Man kan låne penge, og når man får et lån, bliver det muligt at gøre det, man gerne vil. Men det kan man også sige om andre banker”.

Timme Bisgaard Munk: ”Det er lidt kikset jysk humor. De forsøger

at stille sig bedst muligt i forhold til deres markedsposition. For de

mindre banker er udfordringen, at de ikke er ’too big to fail’. I stedet

er de lokale og slår på nærheden og en okay størrelse”.

Christian Koch: ”Det er godt. Det siger: ’Vi er store nok, vi

kommer ikke i problemer. Men vi er ikke så store, at vi er lige-

glade med dig. Vi er ikke Danske Bank eller Nordea’. Det sender

et signal om at være store nok til at være solide, men små nok til

at have øje for de personlige behov hos kunden. Og så har det

en god lyd og rytme”.

Poul Erik Flyvholm: ”Sloganet mikser ekspertise og goodwill, og der er et stærkt og præcist fokus på kunden”.

Christian Koch: ”Det er et signal om tjenstvillighed. Om at være åben over for og at imødekomme kunden, være service-minded og lytte til kundens behov. Det er et effektivt slogan, hvis de kan leve op til det. Det signalerer noget konkret”.

Merkur Andelskasse:

”Fælles ansvar”Timme Bisgaard Munk: ”Det er en CSR-bank, hvor man har et ideologisk fællesskab. Sloganet har

fokus på ansvar og fællesskab, og med det prøver banken at positionere sig i opposition til resten.

Men sloganet er svært at huske”.

Christian Koch: ”Jeg forstår det ikke, fælles ansvar over for hvad? Hvis det er et CSR-element,

der er budskabet, er det ikke klart ud fra sloganet. Det er lige lovlig kryptisk”.


MaRkedSFøRiNg

BRFkredit:

”En god ven af huset”

Tryg:

”Det handler om at være Tryg”

Realkredit Danmark:

”Fjern tvivlen”

Nykredit Bank:

”Nykredit er en Bank”

ArBejdernes LandsBank:

”Bygger på sunde værdier”

Timme Bisgaard Munk: ”Jeg synes, det er et godt slogan. Det menneskeliggør relationen mellem realkredit og husejeren, det signalerer fællesskab og en familiær, social relation”.

Poul Erik Flyvhom: ”Det hentyder til den gammel-dags bankrådgiver, som man havde tillid til, og som betyder noget for folk. Men det er næsten for meget. Det er et slogan, der gør det godt, hvis man ikke synes, det bliver for kvalmt”.

Christian Koch: ”Det er et ordspil med en gammel talemåde. Det er en husven, en, man kender godt, samtidig med at det er realkredit, der låner til huset. Det minder om et gammelt slogan: ”Vi skaffer penge til huse”, som også havde to forskellige betydninger. Det er en gammel effekt, som gør, at man kan huske det”.

Timme Bisgaard Munk: ”Det er godt. De lover psykologisk tryghed. Det

er en platform, de har arbejdet på i mange år. De tager ejerskab på

tryghed, og det er blevet et stærkt og visionært brand”.

Christian Koch: ”Tryg har nogle meget smagfulde tv-reklamer, som

handler om, at de redder kunderne, inden ulykken rammer, men det er

jo noget sludder. Sloganet har en genkendelseseffekt, men det siger

ingenting. Alle forsikringsselskaber handler jo om økonomisk tryghed i

tilfælde af ulykker”.

Poul Erik Flyvholm: ”Det spiller på folks frygt og angst.

Kunden er i fokus, men det er for defensivt. Det er et

dårligt slogan”.

Christian Koch: ”Det er underligt. Tvivlen om hvad,

hvad er det, der er tvivlsomt? Det lyder som noget tomt

sludder. Jeg er i hvert fald for dum til at forstå, hvad det

hentyder til”.

Timme Bisgaard Munk: ”Det er et vanvittigt dårligt slo-gan. De gentager navnet ved at konstatere, at de er en bank. Det er helt håbløst. Man skal ikke forklare, men fortælle om løftet til kunderne”.

Poul Erik Flyvholm: ”Så har vi ikke sagt for meget. Det er underforstået, og vi skal selv fortolke. Besværet læsses over på læserne. Der er en risiko for, at man siger ’nå’ og går videre. Det er det ringeste af de ti slogans”.

Christian Koch: ”Det har en specielt formål, fordi de nu også er en bank. Det formål har det formentligt opfyldt meget godt. Men det siger ingenting. Der er intet smart ved det, der er ingen argument eller fordel, det er bare en oplysning, som bliver blæst ud over samfundet”.

Poul Erik Flyvholm: ”Vi skal selv gætte, hvad værdierne er. Det kan være hvad som helst. Hvis de havde sagt:

’Du kan altid regne med os’, havde det for eksempel betydet integritet”.

Christian Koch: ”Det lyder, som om der er en vis mening med det. De bygger på arbejderbevægelsens

værdigrundlag. De stiller sig i modsætning til andre, som har spekuleret sig til underskud og er gået ned. Der

er et skær af idealisme, som fungerer som argument, hvis der er realiteter bag, og de ikke opfører sig lige så

tankeløst og spekulativt som de andre”.

Kunsten at anvende sund fornuft

Med SKAGEN m² inviterer vi dig til at investere i børsnoterede ejendomsselskaber over hele verden sammen med os. På lang sigt udvikler ejendomsmarkedet sig anderledes end aktier og obligationer. Derfor kan SKAGEN m2 være et godt supplement til at skabe bedst muligt risikojusteret afkast i din portefølje.

Så er du interesseret i et solidt fundament for dine investeringer, så kom og mød vores porteføljeforvalter Peter Almström, og hør om dine muligheder som investor.

Få mere information og tilmeld dig ved at ringe til os på 7010 4001, eller send en e-mail til [email protected]

Bemærk, at der er begrænset antal pladser!

Den 8. og 9. november afholder vi fire eksklusive møder, hvor vi præsenterer vores første nye aktiefond i 10 år – ejendomsfonden SKAGEN m².

m²VElKommENTorsdag den 8. november:■ odense kl. 13.00■ Aarhus kl. 18.00

Fredag den 9. november:■ Aalborg kl. 9.00■ København kl. 17.00

Kom til premiere på SKAGENs helt nye globale aktiefond

1135 SKAGEN m2 Finans 230x297.indd 1 26/09/12 13.55


RekRutteRiNg

Madeleine Hillerström var gået i gang med uddannelsen til

finansøkonom, men sprang fra for i stedet at blive finanselev i

Nykredit. Et skift, hun er meget tilfreds med


”Jeg har lært mere her i afdelingen i løbet af en

enkelt uge end i løbet af et helt år på akademiet”.

21-årige Madeleine Hillerström er begejstret

efter sin første uge i Nykredits Center City. Og ikke i

tvivl om, at det var rigtigt for hende at droppe fin-

ansøkonomuddannelsen og i stedet blive finanselev:

”Det var for teoretisk, jeg lærer bedre ved at

erfare i praksis”.

Eleven har allerede deltaget i flere kundemøder,

og en enkelt gang har hun også dristet sig til at tage

ordet i den forbindelse:

”Det handlede om netbank, og jeg ville gerne til-

føje noget. Det fik jeg lov til, men mit hjerte ban-

kede godt nok voldsomt – foreløbig er min rolle

mest at sidde med og lære”.

Nervepirrende konkurrenceSpændingen inden første arbejdsdag har været

bygget op over en længere periode. Flere hundrede

søgte elevplads hos Nykredit, hvoraf 25 deltog i en

bedømmelsesworkshop:

”Det var nervepirrende. Vi var konkurrenter,

men skulle arbejde sammen i grupper, mens vi

blev observeret. Man føler sig meget heldig, når

man bliver udvalgt efter sådan et forløb”, siger

Madeleine Hillerström.

Hun har et vist kendskab til Nykredit i forvejen –

både hendes bror og far arbejder i koncernen, og

hun har ikke på noget tidspunkt ladet sig påvirke af

krisetider i forhold til sit uddannelsesvalg:

”Måske betyder det, at man skal gøre en ekstra

indsats som elev. Og det er jeg parat til”.

Blomster og morgenbrødMadeleine Hillerström flyttede fra Silkeborg til

København med sin kæreste få uger før jobstart.

Hun lagde ud med tre dages introforløb, inden hun

spændt mødte på sin arbejdsplads i Ny Østergade.

Her blev hun mødt med velkomstbuket og præsen-

tationsrunde over morgenbrød:

”Jeg var nervøs for, at de andre ville synes, at

mit jyske var træls at høre på – jeg har følelsen af

lille jyde, der er kommet til storbyen. Men det har

der ikke været noget af, alle snakker med mig. Jeg

kom hjem fra første arbejdsdag med et kæmpe-

stort smil”, siger Madeleine Hillerström, der også

betragter det som en ekstra bonus at arbejde i

centrum og kunne spotte kendte mennesker uden

for vinduerne.

”Det har været en fantastisk start. Jeg har alle-

rede fået lov til at stå for kontakten til en familie i en

boligsag og lægge budget for dem. Selvfølgelig ser

min vejleder det igennem – men det er dejligt, at

jeg så hurtigt har fået mulighed for at arbejde med

noget rigtigt”.

jeG kom hjem efter første arbejdsdaG med et kæmpestort smiLAf Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Stig Stasig

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Med let fugtige håndflader ser 21-årige Morten

Poulsen en kunde nærme sig. Det er kun en uge

siden, han begyndte som elev i Sparekassen Sjæl-

lands filial i Ringsted, og nu skal han træde i karakter

som kunderådgiver for første gang.

”Da jeg så, at kunden blev henvist til mit bord, fik

jeg lidt svedige hænder. Han ville oprette en konto

til sin søn og kunne jo ikke vide, at jeg er helt ny, og

han forventede selvfølgelig at få professionel hjælp.

Heldigvis gik det uden problemer, og det var en god

oplevelse at komme så hurtigt i gang med rigtigt

arbejde – det har jeg længtes meget efter, mens jeg

studerede”, siger den nye elev. Han opgav at tage

en bachelor i økonomi efter et semester på CBS for

i stedet at gå i gang med to år som finanselev.

Dermed er han en af kun 51 unge, der har fået

ansættelse som finanselev i penge- og realkreditin-

stitutter i år - en halvering i forhold til sidste år og

mindre end en tiendedel af det antal, der blev taget

ind i 2007. En udvikling, der delvis skyldes krisen og

færre arbejdspladser i sektoren, men også, at finan-

søkonomer siden 2004 har vundet indpas på

bekostning af finanselever mange steder, ikke

mindst i de store banker.

fiNaNseLever hører med i miksetår for år bliver der længere mellem finanseleverne i sektoren. Nykredit og Sparekassen Sjælland er blandt dem, der har valgt at holde fast i eleverne – de er for gode at slippe


RekRutteRiNg

den bedste uddannelseFinanselevuddannelsen har dog stadig varme til-

hængere, og blandt dem er Bettina Krohn, HR-chef i

Sparekassen Sjælland:

”Vi synes, at elevuddannelsen er god og absolut

værd at holde fast i. Måske tager det længere tid, før

vi har en fuldt kørende medarbejder, som kan indgå i

teamet af kunderådgivere, men til gengæld er det en

mere dybdegående uddannelse end den, finansøko-

nomerne får. Eleverne kommer rigtig godt rundt om

alt det, vi har brug for – der er en god vekselvirkning

mellem praktik og skoleophold. Når en elev for

eksempel skal have om boligområdet under et skole-

ophold, sørger vores elevvejledere for, at de både er

klædt på til det forinden og får afprøvet det i praksis

bagefter. Det fungerer rigtig godt”.

et godt miksSparekassen Sjælland tager typisk mellem tre og fem

elever årligt, dog kun to i år. Sparekassen har også et

varierende antal finansøkonomer i tre måneders

praktik – foruden fastansatte finansøkonomer:

”Vi har ikke fravalgt finansøkonomer, men tilvalgt

elevuddannelsen. Jeg synes også, at vi som sektor

har en forpligtigelse til at uddanne unge mennesker

og et ansvar for at vise dem, at de kan få en fremtid

i vores branche. Måske varer det heller ikke så

længe, som mange regner med, før vi begynder at

mangle arbejdskraft, og så bliver det også en styrke

at have været med til at præge og uddanne de

unge”, vurderer HR-chefen.

Hos Nykredit har man også valgt at holde fast i

finanseleverne, fortæller Jeanette Helligsøe, afde-

lingsdirektør for rekruttering og karriere samme sted:

”Vi har selvfølgelig overvejet vores valg, siden tren-

den går i retning af færre elever i sektoren generelt.

Men vi har igennem mange år altid haft elever og

været glade for dem, så vi har på nuværende tidspunkt

ingen planer om at skifte til udelukkende at ansætte

finansøkonomer. Vi sætter pris på en blanding af finan-

selever, finansøkonomer og finansbachelorer”.

Nykredit har i år taget syv finanselever ind. Et lille

hold i forhold til de normale 12 elever, men ikke et

udtryk for, at Nykredit er ved at sadle om, forsikrer

afdelingsdirektøren.

”Vi har ingen præferencer for den ene eller anden

uddannelsesmodel, vi vil bare have de bedste og

dygtigste, og det viser erfaringen, at vi får med et

miks af forskellige tilgange. Elever kommer helt fri-

ske, uden en masse teori, og vi kan selv lære dem op

– og efter den toårige finansuddannelse fortsætter

de på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, så

de får et godt fundament. Omvendt har finansøko-

nomerne en tungere ballast, når de begynder hos

os. I sidste ende kommer der lige gode privatrådgi-

vere ud af det, vi har ikke kunnet spore nogen for-

skel – nogle lærer bare bedst på den ene måde,

andre på den anden”.

Med, hvor det skerFinansøkonomerne er kun i praktik i tre måneder, og

ikke alle ansættes bagefter, i modsætning til finan-

seleverne, der som udgangspunkt alle vil kunne

blive i Nykredit efter uddannelsen.

Tilbage i Sparekassen Sjællands Ringsted-filial

lægger Morten Poulsen vægt på, at han med afsæt

i rollen som finanselev får mulighed for at folde sig

ud i mange forskellige retninger:

”Jeg behøver ikke at være privatrådgiver resten

af livet, uddannelsen kan også åbne for blandt andet

ledelse på forskellige niveauer. Og samtidig får jeg

lov til at udføre et arbejde undervejs, som har værdi

for andre – jeg er med i erhvervslivet og får også

løn imens”, siger han om fordelene ved skiftet fra

økonomistudiet til elevtilværelsen.

Han har længe vidst, at han på en eller anden måde

ville beskæftige sig med økonomi, men CBS blev lige

lovlig tørt og bogligt for ham. Så da det gik op for ham,

hvilke muligheder der var i at lægge ud som finanselev,

var det en let beslutning at bytte hverdagen som stu-

derende ud med rollen som yngste mand i Ringsted.

Her skal han primært tage sig af de unge kunder, når

han er kommet lidt mere ind i tingene:

”Allerede nu, efter den første uge, føler jeg, at jeg er

en del af teamet. Jeg følger min vejleder, men jeg kan

også spørge alle de andre til råds, og de lægger opga-

ver på mit skrivebord, som de mener, at jeg er klar til.

Det er ikke slavearbejde, jeg udfører – jeg føler, at jeg

har en funktion og er vigtig at have siddende”.

”aLLeRede Nu, eFteR deN FøRSte uge, FøLeR

Jeg, at Jeg eR eN deL aF teaMet”, SigeR

MoRteN PouLSeN, NyStaRtet FiNaNSeLev i

SPaRekaSSeN SJæLLaNd.

F R EM I V ER D EN

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Street Surff eksporterer gadesurfboards til de nordiske og tyske markeder. På fi re år voksede salget fra 11 mio. til over 130 mio. kr. Ikke desto mindre havde Street Surff, som så mange andre mindre eksportvirksomheder, svært ved at få Ja til den nødvendige kredit i banken. Heldigvis blev Nej forvandlet til et Ja takket være en Eks-

portkaution fra EKF. I en tid, hvor kravet til sikkerhed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine kunder med fi nansieringen af deres internationale forretninger. En garanti fra os dækker ty-pisk 80-95% af risikoen, og vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore virksomheder dækker tilmed op til

100% af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksport-kunder har brug for hjælp til at komme frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk.

HVORFOR SIGE NEJ, HVIS SVARET KAN VÆRE JA?

Af Carsten Terp, freelancejournalist

Da de små og mellemstore pengeinstitutter lancerede ideen om deres eget pensionsselskab, Letpension, blev der talt om en revolution af en konservativ branche. Seks år efter kan man konstatere, at revolutionen udeblev, men bankerne tabte en milliard kroner

Det er i januar 2006, at budskabet

om revolutionen forkyndes. Og som

altid i den finansielle sektor er ord-

brugen behersket: “En kreds af

pengeinstitutter arbejder hen imod

en etablering af et fælles livsforsik-

rings- og pensionsselskab under

navnet Letpension”, hedder det i

den fælles pressemeddelelse fra

Regionale Bankers Forening og

Lokale Pengeinstitutter.

Men under de diskrete vendinger

ligger et ønske om at male det knas-

tørre, støvetgrå begreb pension op med

pangfarver og gøre det sexet, sprødt og

ikke mindst let at forstå.

I dag – seks et halvt år og en finanskrise senere – er Letpen-

sion endt som et distributionsselskab, der formidler pensionsgi-

ganten PFA’s produkter til de lokale og regionale pengeinstitutter.

“Letpension skal nok blive en

succes”, siger Søren Andersen,

aktuar og administrerende direktør i

konsulentvirksomheden Invensure:

“Selskabet er endt der, hvor det

burde have været fra starten. Men

den milliard, som pengeinstitut-

terne har smidt ind i selskabet, ser

de aldrig igen”, siger han.

hegn om kunderneLetpension bliver født i lyst mere end i nød.

Vi skriver 2005, og ingen har endnu drømt om noget så

usandsynligt som en global finansiel krise. Finansfolk kan gå på

vandet, og der ligger forretningsmuligheder og venter bag

hvert gadehjørne.

Det er i dette frodige klima, en gruppe bankfolk får en ide.

De vil gøre pension enkel. Forankret i de lokale og regionale

pengeinstitutter har Totalkredit siden stiftelsen i 1990 sat sig

2006: 28. februar stifter 121 lokale og regionale pengeinstitutter Letpension med en kapital på 500 millioner kroner. Den tidligere filialchef for Jyske Bank i Horsens Mikael Vest ansættes som administrerende direktør. Han har stået i spidsen for arbejdsgruppen bag etableringen af Letpension. I direktionen sidder også tidligere seniorrådgiver i Jyske Bank Jørgen Gawinetski. Han afløses i juni af tidligere underdirektør i Danica Pension Tina Dindorp.

LetpeNsioN år for år

Året

ender med

et underskud på

22,7 millioner

kroner efter

skat.


PeNSioN

på 35 procent af markedet for realkreditlån. Hvorfor ikke gøre

det samme på pensionsområdet?

Hvis en kunde har nået grænsen for, hvor meget han kan

sætte ind på sin kapital- og ratepension, har bankerne på

det tidspunkt kun den mulighed at foreslå opsparing i frie

midler eller fast ejendom – eller at sende kunden i hæn-

derne på en af storbankerne, som allerede har et livsforsik-

rings- og pensionsselskab.

Bevares; der ligger produkter fra selskaber som PFA og

Topdanmark på bankernes hylder. Men de er komplicerede og

fylder ikke meget i de ansattes bevidsthed.

Med ideen om at etablere sit eget pensionsselskab kan de

mindre og mellemstore banker slå en håndfuld

fluer med ét smæk; De kan øge omsæt-

ningen – og dermed indtjeningen. De

kan indhegne kunderne, så de ikke

render til de store konkurrenter. Og

de kan revolutionere pensionsmarke-

det ved at give kunderne et samlet

overblik over deres opsparing til

alderdommen. En kunde kan

have klatpensioner fra for-

skellige ansættelser, ATP,

opsparing i frie midler, rate-

og kapitalpensioner og friværdi

i ejerboligen. Med få klik skal en

bankrådgiver kunne samle og

regne på disse oplysninger – og dermed for første gang gøre

pension overskueligt for menigmand.

den vilde laksMikael Vest bliver manden, der skal gøre drømmen til virkelighed.

Fra april 2005 står den driftige filialchef hos Jyske Bank i

Horsens i spidsen for den arbejdsgruppe, der skal udvikle kon-

ceptet. Mikael Vest har ingen erfaring med pension, men han

er fantastisk til at fortælle historier.

“Han er en entreprenørtype – kreativ og god til at tænke

ud af boksen, og så er han god til at motivere folk og begejstre

dem for nye tanker. Han tager ikke noget for givet, og han er

strategisk godt tænkende”, siger bestyrelsesformanden for

Letpension, Jens Ove Nielsen, til Berlingske i januar 2006.

Samtidig vurderer bestyrelsen, at det vil vække for meget

opsigt, hvis man går ud og henter en tung kandidat fra pensi-

onsbranchen. Så er det bedre at tænke nyt – eller som det

lyder på selskabets første generalforsamling: “Hellere en vild

laks end en død sild”.

Fra juni det år får han en makker med mange års erfaring

med pension, den tidligere underdirektør fra Danica Tina

Dindorp. Det er bestyrelsens tanke, at hun skal fungere som

drivanker, som en kilde udtrykker det.

Fatman, disney og meditationLetpension skal nå solen. Og det skal ske i ét hug.

Kulturen i selskabet er dynamisk og innovativ. Her er

ingen ledelseshierarkier, og de ansatte har ingen jobbeskri-

velser. I stedet skal de byde ind på de områder, de mener de

kan bidrage til.

Samarbejder med de traditionelle partnere i den konserva-

tive pensionssektor bortdømmes som fætter-kusine-fester.

Derimod indgår Master Fatman, Walt Disney og meditation i

de kreative processer.

under mottoet ”Hvis det er prøvet før, duer det ikke” tager

man fat på at udvikle helt nye pensionsprodukter, der sætter

den enkelte kunde i fokus. Der skal laves it-platforme, som i

”Pengene Var rigelige Dengang, så Man har Brugt

DeM – ikke ForDi Man Ville Være øDsel, Men ForDi

Man Mente, Det Var en goD inVestering. Det har

så Bare Vist sig, at Det ikke Var Den rigtige VeJ”.Niels Tørslev, direktør i Letpension

2007: Aktionærerne

skyder endnu 200 millioner kroner ind i selskabet.

Året ender med

et underskud på 160,5 millioner

kroner efter skat.


samspil med pengeinstitutternes fælles databaser gør bank-

rådgiverne i stand til at give kunderne et totalt overblik over

deres samlede opsparing til alderdommen. Og igennem korte

kursusforløb baseret på e-learning skal de bankansatte

uddannes til at rådgive om og sælge pension.

Men hovedparten af udviklingen lægges i hænderne på

eksterne konsulenter. Mens den faste stab består af 25-30

ansatte, er 160 konsulenter hyret til udviklingsopgaver.

himmelfarten modereresMen udvikling koster.

På nuværende tidspunkt

har de lokale og regionale

pengeinstitutter skudt 700

millioner efter pensions-

drømmen. Og i sin korte

levetid er Letpension alle-

rede to gange udkommet

med årsregnskaber, der viser

trecifrede millionunderskud. Det er

bestyrelsen ikke tilfreds med.

Så da Letpension går ind i 2009,

er de to direktører afløst af Jørgen

Reske-Nielsen fra Regionale Pen-

geinstitutters Forening og Niels-

Ole Ravn fra det velrenommerede

pensionsselskab Bankpension.

Hverken Mikael Vest eller Tina

Dindorp har ønsket at udtale sig til

denne artikel.

Tilsammen har det nye makkerpar i direktionen

dokumenteret erfaring med pensionsdrift, udvikling og

håndtering af samarbejder med eksterne partnere. Nu skal de

hamre en spuns i det hul, pengene fosser ud af.

Men selv om bestyrelsen har droslet ambitionerne for sel-

skabet ned, fastholdes det overordnede mål om at nå solen.

Nu behøver himmelfarten bare ikke at foregå i ét stræk.

Den nye strategi er også præget af udefrakommende fak-

torer. Selv om finanskrisen endnu ikke har åbenbaret sig i sit

fulde omfang, er risikoviljen og investeringslysten i pengein-

stitutterne kraftigt aftagende. Og samtidig er skrappere krav

om en større kapitalbeholdning i forsikrings- og pensionssel-

skaber på vej.

Over de næste måneder opsiger de nye direktører halvdelen

af konsulenterne, og omkostningerne til drift af selskabet mind-

skes markant, og den første version af rådgivningssystemerne

kommer i drift i pengeinstitutterne. Men løfterne til offentlighe-

den binder: De lovede pensionsprodukter skal lanceres, og de

skal på hylderne i bankerne i år. Derfor skyder ejerne

endnu 300 millioner ind i Letpension.

Men de nye direktører har ikke altid

fælles dagsordener, og samarbejdet

knager hurtigt. Allerede i april er Jør-

gen Reske-Nielsen fortid i Letpen-

sion. Et halvt år senere følger

Niels-Ole Ravn efter.

Ingen af dem har ønsket at

udtale sig til denne artikel.

drømmen får en endeNiels Tørslev er egentlig ved at trække

sig tilbage. Men den mangeårige direktør

for Totalkredit er ikke svær at overtale til at

beskæftige sig med pension på en anden måde.

“Det var åbenbart, at noget af det, vi havde

gjort med Totalkredit, var det, der skulle gøres med Let-

pension. Derfor turde jeg også godt sige: ’Lad os se, om ikke vi

kan få det her til at lykkes’”, siger Niels Tørslev.

2008: Bestyrelsen konstaterer, at det har været dyrere end ventet at realisere de systemmæssige visioner. I december fratræder de to direktører Mikael Vest og Tina Dindorp. Ny direktør bliver direktøren for Regionale Bankers Forening, Jørgen Reske-Nielsen, som fra 1. januar 2009 suppleres med direktør for Bankpension Niels-Ole Ravn. Samtidig indgås der strategisk samarbejde med Bankpension.

2009: I april fratræder

Jørgen Reske-Nielsen. Senere fratræder Niels-Ole Ravn. Ny direk-

tør bliver den tidligere direktør for Total-kredit Niels Tørslev.

I samme forbindelse indgås der strategisk sam-arbejde med PFA, og Letpension drives herefter som et distributionsselskab, der formidler og di-stribuerer PFA’s produkter til pengeinstitutter-

ne. Blandt andet som følge heraf nedskrives værdien af it-udviklingsprojekter og

nogle skatteaktiver med tilsam-men 400 millioner

kroner.

Året

ender med

et underskud på

195,3 millioner

kroner efter

skat.

Året ender med

et underskud på 550,4 millioner

kroner efter skat.


PeNSioN

“Min opgave var jo at tage essensen af noget, der var lagt

for stort ud, og bringe den essens ind i nogle strukturer, der

kunne fungere – og så være tilfreds med, at det fungerede, i

stedet for at forvente, at det ikke bare fungerede, men også

strålede samtidig”, siger han.

Og med Niels Tørslev i direktørstolen sker der forandringer.

Der indgås et strategisk partnerskab med Danmarks største

arbejdsmarkedspensionsselskab, PFA, og med en reduceret

stab flytter Letpension ind i PFA’s domicil i Sundkrogsgade.

I praksis betyder partnerskabet, at Letpension fremover

skal formidle PFA’s produkter til de lokale og regionale penge-

institutter. Og i 2010 omstruktureres Letpension. Pensions-

selskabet lukkes, mens it- og holdingselskabet slås sammen til

ét selskab. Her ender pengeinstitutternes drøm om at have

deres eget pensionsselskab.

Forenkling blev til kompliceringI pensionsbranchen har forløbet omkring Letpension vakt

hovedrysten.

“Man troede, at man havde et guldæg. Men opgaven var

ikke til at løfte. Derfor har man brugt en milliard kroner på

ingenting. Det er spild af penge”, siger Jørgen Svendsen,

aktuar og partner i konsulentvirksomheden Sejer & Svendsen.

“Man blev ved med at sætte folk ind, som ikke havde nogen

ide om pension. De undervurderede, hvor svært pension er.

Og så er det løbet løbsk”, siger han.

Og Søren Andersen fra konsulentfirmaet Invensure er enig:

“Ideen var at forenkle pension, men de har bare gjort det hele

mere komplekst. De anede ikke, hvad de lavede”, siger han.

“De store vindere i det her er de konsulenthuse, som har

været inde over”, siger Søren Andersen.

Og direktør Niels Tørslev erkender, at forløbet omkring

Letpension ikke har været kønt.

“Jeg tror, at man har fejlvurderet kompleksiteten og måske

villet forny og revolutionere mere, end godt var, fordi man

idemæssigt kunne se, det burde kunne lade sig gøre. Men den

virkelighed, hvori man skal implementere det, har bare været

så meget sværere, end man har troet”, siger han.

Og formanden for bestyrelsen, bankdirektør i Jyske Bank Niels

Erik Jakobsen, er enig i, at ambitionerne har været for store:

“Man har villet differentiere sig på både produkter, indhold,

måder at sælge på og måder at undervise medarbejdere på.

Men det er begrænset, hvor meget man kan revolutionere på

én gang”, siger Niels Erik Jakobsen.

Nu står Letpension rigtigtBåde bestyrelsesformanden og

direktøren insisterer imidlertid på at

ryste fortiden af sig. Ingen af dem

var med i de ekstatiske

dage, hvor medvind

var en selvfølge, og

penge var rigelige.

De understre-

ger, at de har haft

til opgave at lave en

turnaround for selskabet

– og at det er lykkedes.

“selskaBet er enDt Der, hVor Det BurDe

haVe Været Fra starten. Men Den MilliarD,

soM Pengeinstitutterne har sMiDt inD i

selskaBet, ser De alDrig igen”.Søren Andersen, administrerende direktør i konsulentvirksomheden Invensure

2010: Som følge af

samarbejdet med PFA stopper Letpension salget af selvstændige pensions-produkter. Samtidig skæres

der markant i selskabets omkostninger.

Året ender med

et underskud på 58,8 millioner kroner efter

skat.


“Letpension skal nok blive en succes. Det er jeg ikke i tvivl

om”, siger Niels Tørslev.

I dag er medarbejderne færre, omkostningerne minimeret, og

Letpension distribuerer produkter fra markedets største leveran-

dør direkte til kunderne i 75 lokale pengeinstitutter samt de store

regionale, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord og Jyske Bank. Og

selv om 2012 også vil gå i minus, forventer Niels Tørslev, at Let-

pension allerede næste år får plus på bundlinjen.

Begge iagttagere er da også enige om, at Letpension i dag

står godt i markedet.

“Ved at lægge begrænsninger på rate- og kapitalpensioner

har lovgiverne slagtet bankernes pensionsprodukter. I stedet

fokuserer de på livrenter, som banker ikke kan levere. Men de,

der er med i dette samarbejde, kan tilbyde livrenter gennem

Letpension. Og jeg tror faktisk, at det bliver en succes”, siger

Søren Andersen.

Og Jørgen Svendsen mener, at Letpension i dag står der,

hvor selskabet burde have placeret sig fra starten – bare med

en milliard kroner mindre, som kunne have været brugt på at

skaffe nye kunder og give kunderne bedre rabatter.

Niels Tørslev erkender da også, at tingene kunne have

været gjort anderledes.

“Pengene og tiden kunne være brugt bedre. Og der er da

nok mange, der er ærgerlige over, at de ikke har de penge.

Men pengene var rigelige dengang, så man har brugt dem –

ikke fordi man ville være ødsel, men fordi man mente, det var

en god investering. Det har så bare vist sig, at det ikke var den

rigtige vej. Og så må man jo på et eller andet tidspunkt sige:

’Nu må vi gøre det anderledes’”, siger Niels Tørslev:

“Måske kunne man have gjort det tidligere. Det skal jeg

ikke kunne vurdere. Vi har gjort det nu, så hurtigt som vi

kunne. Vi har vendt en virksomhed med meget store omkost-

ninger til en meget mere målrettet virksomhed med meget

mindre omkostninger”. ¢

2011: Letpension omstruktureres. I den oprindelige struktur bestod Letpension af et holdingselskab med de to datterselskaber Letpension IT A/S og Letpension Livs- og Pensionsselskab A/S. Nu lukkes pensionsselskabet, mens it-selskabet lægges sammen med holdingselskabet. Dermed slukkes drømmen om et selvstændigt pensionsselskab. Nu er Letpension også organisatorisk et selskab, der distribuerer PFA-produkter og leverer den nødvendige it-platform til penge-institutternes rådgivning.

samLet

uNderskud på de seks år:

1.011,9 miLLioNer kroNer.

Året

ender med

et underskud på

24,2 millioner

kroner efter

skat.


PeNSioN

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere problemstillinger inden for direkte og indirekte skatter på højeste niveau.

Master i Skat er en videregående, fleksibel uddannelse, der henvender sig til skatteadvokater, revisorer og andre, der arbejder med skatteforhold for personer og selskaber.Uddannelsen kan anvendes som efteruddannelse til specialisering inden for specifikke fagområder og som obligatorisk efteruddannelse for advokater og revisorer.

MAS master i skat

“Vil du udvikle dine kompetencer inden for skatteområdet?”

Yderligere oplYSninger:FindeS på www.masteriskat.dk eller ved kontAkt tilHelle ibæk, progrAMkoordinAtor. tel.: 3815 2996. e-MAil: [email protected]

tilMeldingSFriSt:1.12.2012


”Vi grinte lidt af det til at begynde med. Det med at tage en

hjelm på, hoppe op på scooteren med pizzaer bagpå og køre

ud til kunderne med aftensmaden er jo ikke noget, vi ellers har

gjort så meget i”, siger Danila Nielsen, der er privatkunderåd-

giver i Spar Nords afdeling i Køge, om dengang hun første

gang hørte om bankens nye pizzatiltag.

Konkurrencen mellem pengeinstitutterne er skærpet de

seneste år og vil kun blive hårdere i løbet af de kommende år.

Da Spar Nord samtidig har en ambition om at lokke 10.000

nye privatkunder til om året, skulle der et kreativt tiltag til.

Den 10. juli lancerede banken tilbuddet om at flytte kunde-

mødet hjem til de familier, der er interesseret i at få gennem-

gået deres privatøkonomi i private og trygge rammer. Og for

at gøre det nemmere for familien tilbyder banken også at tage

pizza eller andre former for aftensmad med.

”Vi arbejder ud fra en vækststrategi, så det er en del af vores

Af Mads Due Anker [email protected] Foto: Lisbeth Holten

Spar Nord tilbyder at levere pizza og rådgivning hjemme hos kunderne i et forsøg på at tiltrække flere privatkunder. Finans har mødt en af de rådgivere, der har prøvet turen som pizzabud og rådgiver

rådGiver og PizzaBuD

mentalitet, at vi hele tiden skal opleve fremgang – også på kun-

desiden. Vi har som mål at få 10.000 nye kunder i 2011, 2012

og 2013, så det kræver nogle nye tiltag. Vores nye takeaway-

koncept er et af mange tiltag, vi har gjort for at sikre denne til-

gang”, siger Leif Lind Simonsen, der er pressechef i Spar Nord.

”Det, vi gerne vil, er at fjerne en barriere for, at et møde

ikke blev til noget. Og i sidste ende skal vores tiltag gerne

ende ud i et møde med en af vores rådgivere”, siger han.

Danila Nielsens vej ind i Spar Nord var gennem finansøkonom-

studiet. Til at begynde med var hun ikke fuldstændig klar over, i

hvilken retning studiet skulle bringe hende, men hun var dog helt

sikker på, at hun ville have så meget kundekontakt som muligt.

”Jeg har selv fået noget rigtig dårlig rådgivning engang, så

jeg tror faktisk, at det triggede lidt i retningen af, at jeg gerne

ville sørge for at give kunderne en god rådgivning og en god

oplevelse. Og det bedste ved at arbejde i en bank er faktisk alle


altid en balancegangPizzatiltaget er blevet mødt positivt blandt Spar Nords kun-

der. I hvert fald dem i Køge, fortæller Danila Nielsen. Ideen har

dog også mødt undren, skepsis og hovedrysten. Men tiltaget

skal være med til at tegne billedet af, at Spar Nord er en bank,

der tænker anderledes og prioriterer tilgængelighed og nær-

vær højt. Og dermed er det i tråd med bankens ideer og vær-

dier, forklarer Leif Lind Simonsen.

”Det er altid en balancegang. Jeg tror, at det i det nuværende

marked er meget vigtigt, at vi prioriterer tilgængelighed og fol-

kelighed meget højt. Der er selvfølgelig tiltag, der falder i kate-

gorien som useriøse og uprofessionelle, men her mener jeg, at

vi er inden for grænsen. Bankernes største imageproblem hand-

ler ikke om, at de er overfolkelige eller overnærværende, og jeg

synes, at man skal se vores nye tiltag i det lys”, siger han. ¢

daNiLa NieLSeN haR FoReLøBig gode eRFaRiNgeR Med at yde RådgivNiNg og Pizza hJeMMe hoS kuNdeRNe

Bankernes største iMageProBleM

hanDler ikke oM, at De er oVerFolkelige

eller oVernærVærenDe, og Jeg synes, at

Man skal se Vores nye tiltag i Det lys”Leif Lind Simonsen, pressechef i Spar Nord

de kunder, man har, og de kundeforhold, man får opbygget. Jeg

kan rigtig godt lide den tætte relation til kunderne. Det, at man

kan følge deres udvikling, høre deres historie og forsøge at

hjælpe dem lidt på vej. Det er spændende”, forklarer hun.

god premiereDa kollegaerne og Danila Nielsen havde grinet færdig, efter at

de første gang hørte om bankens nye pizzatiltag, reflekterede

hun over den nye funktion i jobbet. Og da muligheden opstod,

sprang hun på scooteren og tog hjem til nogle kunder med

aftensmad og lånedokumenter.

”Jeg kunne godt se ideen i det, selvom det måske ikke lige

var noget, jeg jublede over, da jeg først hørte om det. Men

min første oplevelse med det gik supergodt, og det passede

kunderne rigtig godt, at jeg kom ud til dem og havde aftens-

maden med til dem og deres børn, for det er netop sådan en

familie, der har svært ved at få passet bankbesøget ind i deres

travle hverdag”, siger Danila Nielsen.

Mødet gik godt. Familien var glad for at få besøg af banken

i form af Danila Nielsen, og i og med at det foregik hjemme hos

familien, var de mere afslappede, og det var med til at gøre

mødet bedre.

”Det var en rigtig god måde at komme tættere på kun-

derne på, ved at mødet blev holdt hjemme hos dem. Man

møder dem jo på en helt anden måde, og man lærer meget

mere om dem, når man ser, hvordan de bor, og møder deres

børn, som oftest ikke er med i banken. Kunderne var samtidig

bestemt mere afslappede, end når de er til møde i banken.

Derhjemme bliver de nok lidt mere trygge og sikre og stiller

flere spørgsmål. Så et eller andet sted bliver det et bedre

møde”, fortæller Danila Nielsen.


27 Finans oktober 2012 27

SteMMeRetSBegRæNSNiNg

Magt forsvinder ikke. Den siver andre steder hen. Det er pro-

fessor Ken L. Bechmanns, CBS, væsentligste anke mod stem-

meretsbegrænsninger, der var tænkt som et værn mod magt-

fulde aktionærer og fjendtlige overtagelsesforsøg. I tilfældet

danske pengeinstitutter er professoren ikke bange for at

sætte adresse på: til bankdirektører, der på den konto bliver alt

for enerådende.

Han har siden 2008 forsket i stemmeretsbegrænsninger-

nes effekt – ikke mindst deres rolle i den finansielle krise.

”Jeg sætter ikke lighedstegn mellem stemmeretsbegræns-

ninger og dårligt drevne pengeinstitutter. Men alt andet lige

har pengeinstitutter med professionelle storaktionærer med

en indflydelse svarende til deres ejerskab klaret sig bedre gen-

nem krisen. Eksempelvis var forrentningen af egenkapital i

2008 i gennemsnit 2,45 procent for banker med en storakti-

onær, mens den kun var

-9,87 procent for banker uden en storaktionær; en for-

skel, der både er betragtelig og statistisk signifikant”, siger

Ken L. Bechmann.

Før krisen satte ind i 2008, var der 44 børsnoterede ban-

ker i Danmark. Heraf havde 38 stemmeretsbegrænsninger. I

løbet af de seneste år er næsten hver fjerde forsvundet.

Reglerne om at begrænse storaktionærers stemmeret har

deres udspring i den gamle andelstankegang med ét hoved én

stemme. Stemmeretsbegrænsninger var snarere normen end

undtagelsen i 1800-tallet, hvor C.F. Tietgen ifølge professor i

bankhistorie Per Hansen, CBS, var den første, der brød med

princippet om begrænset stemmeret i aktieselskaber i de sel-

skaber, han stiftede fra 1870’erne.

”Nu er det jo et brud med en normal måde at drive et aktie-

selskab på, og man ser det i Danmark stort set ikke uden for

den finansielle sektor. I udlandet er sådanne bestemmelser

endnu mindre udbredte. Det passede måske godt i et sam-

fund, hvor man kendte hinanden, og hvor man drev bank efter

kirketårnsprincippet. Men nu har de fleste pengeinstitutter et

helt andet forretningskoncept, hvor reglerne hjælper til med

at skabe enevældige bankkonger og virksomheder drevet i

modstrid med almindelig god corporate governance”, siger

Ken L. Bechmann.

For Ken L. Bechmann har reglerne været med til at skabe

uheldige magtkoncentrationer hos direktører, der alt for ofte

blev til bankkonger, og som desværre i en række tilfælde

havde uheldige karakteristika såsom grådighed, storhedsvan-

vid eller egenrådighed. ”Lokale konger, der troede, at de kunne

gå på vandet, og som blev forblændet af magten og den suc-

ces, som de havde i årene inden krisen”, som han bramfrit

udtrykker det.

My way – or the high way”Advokatundersøgelserne i forbindelse med de seneste bank-

krak har vist, at alt for meget magt har været samlet hos en

direktør, der ikke er blevet holdt i ave af en kompetent og uaf-

hængig bestyrelse. Omkvædet har været ”my way – or the

high way. Der har ikke været bremseklodser”.

Pengeinstitutter med professionelle storaktionærer med en indflydelse svarende til deres ejerskab har generelt klaret sig bedre gennem krisen end pengeinstitutter, hvor der er stemmeretsbegrænsning

baNkkoNGerNes sikkerheDsnet

Af Elisabeth Teisen [email protected] Illustration: Mikkel Henssel


SteMMeRetSBegRæNSNiNg

De mindre aktionærer, der ejer en aktie for at kunne købe

billig valuta og for at få et lille traktement ved årets generalfor-

samling, må ifølge Ken L. Bechmann krydse fingre for, at der er

et par storaktionærer, der har evnen, lysten og viljen til at sørge

for en fornuftig sammensætning af bestyrelsen. Men de store

aktionærer holder sig borte, når de ikke får indflydelse.

”Der er tvært imod en klar indikation på, at det er direktø-

rens venner, der kommer i bestyrelsen. Og de kan såmænd

være kompetente nok, men de er jo ikke tilstrækkeligt uaf-

hængige af direktøren. Vi så jo for eksempel i Roskilde Bank,

hvordan bestyrelsesmedlemmer endte med at måtte trække

sig, fordi de ikke følte, de kunne løse deres bestyrelsesopga-

ver”, siger Ken L. Bechmann.

Nogle har nævnt uhensigtsmæssige bonusordninger som

en bidragende årsag til finanskrisen. Men ifølge Ken L. Bech-

mann er de snarere et symptom end en årsag. Et symptom på,

at en direktør er blevet for mægtig og har bevilliget sig selv et

alt for rundhåndet honorar.

”De aflønninger er aldrig kommet i stand på aktionærernes

initiativ. De danske banker med de største aflønningsskanda-

ler er banker med stemmeretsbegrænsninger, hvor en direk-

tør har fået både i pose og i sæk. Det har ikke været kompe-

tente storaktionærer eller en uafhængig kompetent

bestyrelse, der har lavet disse lønpakker.

Desuden var skaden med alt for vold-

som udlånsvækst sket, inden de

fleste af bonusordningerne blev

indført. Det er to sider af samme

sag: for meget magt hos en

direktør, der ikke bliver udfordret af

bankens bestyrelse”.

Når man har stemmeretsbegrænsningerne, er de

meget svære at komme af med. Jyske Bank har for

eksempel omkring 250.000 aktionærer. Hvis reglerne

skal ændres, skal 90 procent af dem møde op og

stemme for. Det er de facto umuligt.

”Ikke engang ATP, som var en pænt stor aktio-

nær i Jyske Bank, kom for nogle år siden igennem

med sine krav om at komme af med reglerne om stemme-

retsbegrænsninger, så det endte med, at ATP stemte med

fødderne og solgte sine aktier. Ingen nuværende aktionæ-

rer har taget stilling for stemmeretsbegrænsningerne, og

når ikke engang ATP kan komme igennem med en afskaf-

felse, så er der langt igen. Kun når en Karsten Ree kommer

Amagerbanken til undsætning med en hel pose penge, man

godt vil have fingrene i, kan man finde ud af at ændre dem,

når det er den betingelse, han stiller – men her var det

tydeligvist for sent”, siger Ken L. Bechmann.

”Det er lidt tragikomisk, at staten godt kan se ulem-

perne ved stemmeretsbegrænsningerne i de tilfælde, hvor

den selv vil ende som storaktionær, men tøver med at

fjerne dem over en bred kam”.

Selv håber Ken L. Bechmann på, at selskabsloven

ændres, så det bliver ulovligt for bankerne at sætte

begrænsninger på, hvor stor en ejerandel eller hvor mange

stemmer en aktionær kan opnå.

Henning Kruse Petersen, der efter interviewet her er

gået af som formand for bestyrelsen i Finansiel Stabilitet,

er ikke begejstret for reglerne, der begrænser aktionærers

stemmeret. På formandsposten har han været meget tæt

på det, der er gået galt i den finansielle sektor siden

finanskrisens begyndelse.

”Jeg har meget svært ved at se begrundelserne for dem.

Konsekvensen er en ledelsesstruktur, der er selvsupplerende

og meget let risikerer at blive en lille smule selvtilstrækkelig.

Det harmonerer ikke med, at det faktisk er en kompliceret sag

at drive pengeinstitut, og at det bestemt ikke bliver mindre

kompliceret i fremtiden. Stemmeretsbegrænsningerne er ikke

en positiv faktor i det spil”, siger han og tilføjer:

”Jeg mener ikke, at stemmeretsbegrænsningerne er den

eneste årsag til, at det er gået galt for så mange pengein-

stitutter, men de er bestemt en medvir-

kende årsag”.

Frem for en egentlig lovændring ville

han dog foretrække, at investorer stemte

med fødderne, altså holdt sig væk fra selska-

ber med stemmeretsbegrænsninger.

et forsvar for det lokaleClaus E. Petersen, direktør i Den Jyske Sparekasse og

formand for Lokale Pengeinstitutte, køber ikke argu-

menterne mod stemmeretsbe-

grænsninger. Han mener ikke,

det er bevist, at pengeinstitut-

ter med stemmeretsbegræns-

ninger har klaret sig dårligere

under krisen.

”Det er lidt som at

sige, at der bliver købt

mange is, fordi der er mange mariehøns – hvor sam-

menhængen jo er varmen. Ser man bort fra de ratio-

nelle og økonomiske argumenter, har det vitterligt stor

betydning for et lokalsamfund med et lokalt pengeinstitut.

Lokalsamfundet har notorisk en vigtig finansieringskilde. Hvad

ville for eksempel Silkeborg være uden Jyske Bank, eller

Grindsted uden Den Jyske Sparekasse. Det har betydning for

erhvervslivet, for antallet af arbejdspladser, for sport og for

kultur med et lokalt pengeinstitut”.

Heller ikke argumenterne om selvsupplerende, selvtil-

strækkelige bestyrelser, der står i vejen for en fornuftig kon-

solidering, kan han kende fra sin virkelighed.

”Der er sket et kompetenceløft i de senere år, kompetencerne

tages meget seriøst, og der er stor bevidsthed om, at bestyrel-

sen skal være bredt funderet. Og når bestyrelsen er kompetent,

og ledelsen har fremlagt en fornuftig forretningsstrategi, så

kommer de professionelle investorer også med penge. Endelig

mener jeg ikke, at finanskrisen har vist nogen automatisk sam-

menhæng mellem sundhed og størrelse. Nordea, Frørup Andels-

kasse og Ringkjøbing Landbobank er vidt forskellige, men alle

sunde pengeinstitutter”, siger Claus E. Petersen, der altså heller

ikke er enig i, at regler om stemmeretsbegrænsninger lægger

hindringer i vejen for udviklingen af en sund finanssektor. ¢

29 Finans august 2012

De bedste afdelinger for danske obligationerSparinvest Korte Obligationer – årets bedste i kategorien DKK Korte Obligationer

Sparinvest Mellemlange Obligationer – årets bedste i kategorien DKK Obligationer

Sparinvest Korte Obligationer og Sparinvest Mellemlange Obligationer er kåret som årets bedste afdelinger for danske obligationer af Morningstar ved Fund Awards 2012. Kåringen er en anerkendelse af Sparinvests evne til at levere stabile og langsigtede investeringsstrategier – til glæde for vores samarbejdspartnere og mange tusinde private investorer.

n sparinvest.dk

SI_Finans_nr3_2012_230x297.indd 1 20-03-2012 10:50:37


temaLANDSMØDE 2012


Stemningen i landsmødesalen var tæt på klimaks onsdag efter

midnat. På talerstolen stod en træt, men også lidt euforisk

formand, og bagved klappede Hovedbestyrelsen ad en vel-

overstået proces, hvor alle delegerede havde været involveret

i udarbejdelsen af de nye indsatsområder, som Finansforbun-

det skal arbejde med i den kommende landsmødeperiode.

”Som forbund er vi faktisk ret enige om, hvad vi mener, og

hvor vi vil hen”, sagde Kent Petersen om det nye program, der

skal komme tættere på de enkelte medlemmers hverdag med

de udfordringer, de oplever.

De 239 delegerede var indstillet på, at de ikke som til tidli-

gere tiders landsmøder skulle nøjes med at debattere allerede

beskrevne indsatsområder for den kommende landsmødepe-

riode. For nok så væsentligt havde formanden, inden proces-

sen for alvor gik i gang, understreget:

”Det er en politisk proces, hvor alt kan ske, men det vig-

tigste er, at når vi rejser hjem, har vi alle et ejerskab til ind-

satsområderne”.

Det nye arbejdsprogram – se punkterne i boksen på næste

side – siger meget klart, at Finansforbundet er en del af sam-

fundet – og derfor skal varetage medlemmernes interesser

gennem politisk påvirkning af de rammer, der påvirker vores

Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Stig Stasig

239 delegerede søsatte på landsmødet 15 nye indsatsområder, der skal styre Finansforbundets faglige og politiske kurs i fremtiden. Forud var gået en længere proces, der på nyskabende vis inddrog de delegerede

poLitisk udvikLiNG


temaLANDSMØDE 2012

de 15 iNdsatsområderSamfund

• Vi skal udøve politisk påvirkning og indflydelse, og vi skal via en aktiv kommunikationsindsats synliggøre og skabe forståelse for vores ageren og resultater over for medlemmerne.

• Vi skal arbejde for at styrke og udvikle den danske ar-bejdsmarkedsmodel.

• Vi skal fokusere på at styrke forståelsen for sektorens funktion i samfundet.

Sektor

• Vi skal arbejde for fair regulering af sektoren – gennem de nødvendige samarbejdsrelationer og indsatser.

• Vi skal udvikle fremtidens overenskomst, så den kan rumme alle medlemstyper og blive ved med at være en stærk, fælles ramme for forskelligheden og tage vare på alle faser af arbejdslivet.

• Vores sektor er under forandring, og Finansforbundet skal være det enkelte medlems holdepunkt gennem en sammenhængende og effektiv beskæftigelsesindsats.

• Vi skal arbejde for at forbedre sektorens image til gavn for vores medlemmer gennem de nødvendige samar-bejdsrelationer og indsatser.

Arbejdsplads

• Vi skal være på forkant med de kompetencer, der efter-spørges i fremtiden, gennem dialog med virksomhederne og medvirke til at uddanne vores medlemmer til jobskifte.

• Vi skal styrke trivslen hos det enkelte medlem og syn-liggøre den sociale kapital i virksomhederne.

• Vi skal skabe de bedst mulige rammer for det moderne og fleksible arbejdsliv for vores medlemmer.

• Vi skal fokusere på ledelse og anvise veje og værktøjer for at påvirke ledernes forhold i virksomheden.

Forbund

• Vi skal arbejde med at udvikle tillidsmandsrollen for at sikre endnu mere kompetente tillidsmænd.

• Vi skal løbende vurdere, om vores organisationsstruktur og politiske grundlag er det mest optimale.

• Vi skal sikre en stærk organisering blandt andet ved hvervning af tillidsmænd og medlemmer.

• Vi skal sikre, at forbundets tilbud matcher de forskellige medlemsgruppers behov.

medlemmers hverdag. I disse år er tilliden til de finansielle

virksomheder på et historisk lavt niveau, og det påvirker vores

medlemmer:

”Vi er som fagforbund for alle medarbejdere i den finan-

sielle sektor klar til at tage medansvar for samfundsudviklin-

gen og rammerne om vores medlemmers hverdag gennem de

nødvendige og relevante samarbejds- og alliancepartnere”.

en sektor under forandringProgrammet tager udgangspunkt i, at den finansielle sektor er

under forandring, og derfor skal Finansforbundet konstant søge

at påvirke de reguleringsrammer for sektoren nationalt og inter-

nationalt, der har betydning for vores medlemmers arbejdsliv.

Og nok så væsentligt, understreges det i programmet, er

udgangspunktet, at vi som medarbejdere er fundament i sek-

toren og ikke kun omkostninger.

Desuden er solidaritetselementet vigtigt for vores over-

enskomststruktur, da Finansforbundet er fagforening for

hele sektoren:

”Vi skal udvikle fremtidens overenskomst, så den kan

rumme alle medlemstyper og blive ved med at være en

stærk, fælles ramme for forskelligheden og tage vare på alle

faser af arbejdslivet”.

På arbejdspladserne gælder det om at skabe de bedst

mulige rammer for det moderne og fleksible arbejdsliv for

vores medlemmer. Derfor arbejder Finansforbundet for, at alle

medlemmer har kompetencer, der styrker deres markeds-

værdi og employability. Der skal være job til vores medlemmer

– uanset hvor, står der i programmet.

Desuden er ledelse og ledernes trivsel og vilkår vigtige –

både for lederne som særlig medlemsgruppe og for medlem-

merne generelt. God ledelse skaber trivsel for alle vores med-

lemmer, er Finansforbundet overbevist om.

et forpligtende fællesskabDet fjerde store indsatsområde handler om forbundet. Her

gælder det, at alle medlemmer skal kunne se sig selv i forbun-

det, og vi skal sikre, at forbundets tilbud matcher de forskel-

lige medlemsgruppers behov:

”Vores medlemmer skal følges gennem hele deres arbejdsliv,

og Finansforbundet skal være et forpligtende fællesskab med

plads til forskellighed”, hedder det i programmet for de nye ind-

satsområder, der blev enstemmigt vedtaget på landsmødet.

”De fleste siger, at papiret om indsatsen i den kommende

landsmødeperiode faktisk afspejler de områder, vi har arbej-

det med”, sagde Kent Petersen. ¢


Det var en dristig proces. Ikke som til sædvanlige landsmø-

der, hvor meget er handlet af, inden de delegerede indtager

deres pladser. Dette landsmøde skulle involvere og enga-

gere. Og det lykkedes.

”Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet. Debatten var

meget fokuseret på branchens situation. De indsatsområder,

vi sammen formulerede og blev enige om, handler om, hvor-

dan vi kan skabe bedre rammer både for sektoren og for det

enkelte medlem i hverdagen. Vi havde en god og spændende

debat om hele beskæftigelsessituationen – om de kolleger,

der er blevet fyret og om, hvordan det påvirker at have en

fyringstrussel hængende over hovedet”, siger Finansforbun-

dets formand Kent Petersen.

Meget af forbundets arbejde i de kommende to år kommer

- på baggrund af landsmødets beslutninger – til at handle om,

hvordan man kan håndtere de udfordringer endnu bedre. En

opsigelse må ikke medføre, at hverdagen bliver ødelagt, og livet

kommer til at ligge i ruiner. Finansforbundet vil gøre sit bedste

for at medlemmerne ikke kommer i den situation, og forbundet

skal være der for dem, der trods indsatsen kommer der.

”Det kræver, at vi tager ansvar og involverer os på sam-

fundsniveau og sektorniveau, og at vi på arbejdspladserne er

med til at sikre medlemmernes kompetencer og gode rammer

for det moderne arbejdsliv”, siger Kent Petersen.

Ikke mindst hele beslutningsprocessen styrker i forman-

dens optik arbejdet mod det fælles mål.

”Alle delegerede var utroligt dedikerede, de tog ejerskab,

og vi går nu herfra med en klar forståelse af en fælles opgave”,

siger Kent Petersen, og understreger, at al god politikskabelse

handler om at give rum for medindflydelse og om at tage den.

”Stemningen på landsmødet var naturligvis præget af den

situation, sektoren nu på snart femte år står i. Mange delege-

rede kommer fra virksomheder, der har været i problemer og

repræsenterer medlemmer, der er fyret eller fyringstruede. Det

betyder også, at alle er meget bevidste om deres ansvar og om,

at det er nu, fællesskabet skal holde”, siger Kent Petersen.

I politikkens ånd var landsmødet ikke en lukket seance.

Christian Clausen, koncernchef i Nordea, og erhvervsmini-

ster Ole Sohn bidrog med synsvinkler fra virksomhederne

og fra samfundet.

”Indlæggene viste os, at vi har en fælles udfordring i at

bringe sektoren tilbage på sporet, og jeg tror, vi kan nå langt,

hvis vi arbejder sammen selvom vi ikke altid er enige om

metoderne”, siger Kent Petersen. ¢

Et meget fokuseret landsmøde prioriterede arbejdet for at fastholde beskæftigelsen i sektoren og for at hjælpe de medlemmer, der trods indsatsen rammes af afskedigelser

fæLLesskabet skaL stå siN prøve

Af Elisabeth Teisen [email protected]

” vi SkaL SikRe MedLeMMeRNeS koMPeteNCeR og

gode RaMMeR FoR det ModeRNe aRBeJdSLiv”,

SigeR keNt PeteRSeN.


Krisen er nærmest blevet en permanent følgesvend,

og den har sat sig mentalt, slog Finansforbundets

formand Kent Petersen fast i sin mundtlige beret-

ning til de 239 delegerede på Finansforbundets

landsmøde tirsdag den 2. oktober.

”Vi tænker simpelthen anderledes, end vi gjorde

for ganske få år siden”, sagde Kent Petersen og kon-

staterede, hvordan den nye dagsorden har sat sit

præg på arbejdet på Christiansborg med omfat-

tende reformer til følge.

Her har Finansforbundet både et ansvar for og en

pligt til at være medspiller.

”Vi har et ansvar over for vores medlemmer om at

varetage deres interesser. Vi har kompetencerne og

ressourcerne til at løfte vores del af ansvaret for det

samfund, vi er en del af. Og derfor har vi også pligten til

at påtage os vores del af det!”, sagde Kent Petersen.

Konkret kom Finansforbundets involvering i den

forløbne landsmødeperiode blandt andet til udtryk i

kampen mod en øget lønsumsafgift. En kamp der

dog trods utraditionelle midler og en stor indsats

ikke førte til meget i første omgang.

Kent Petersen ærgrede sig også over de kuldsejlede

trepartsforhandlinger, hvor den langsigtede tænkning

og det visionære fokus tabte kampen om dagordenen

til en debat om feriedage, fire milliarder og fnidder. Et

alvorligt slag mod den danske aftalemodel, der også

kom i spil i sommerens konflikt om Vejlegården.

”Selve substansen i sagen om Vejlegården er jo

fundamental for hele vores system. Vi kan simpelt-

hen ikke bare acceptere, at en virksomhed kan

shoppe rundt efter den billigste overenskomst”,

sagde forbundsformand.

vi tænker anderledes nu

På den ene side står lovgiverne med kapitalkrav om

øget polstring, mens aktionærerne på den anden for-

langer store afkast på egenkapitalen. Det er vanskeligt

at forene. Vi skal arbejde for, at det ikke bliver sam-

fund, kunder og medarbejdere, der kommer til at

betale prisen for tovtrækkeriet, sagde næstformand

Michael Budolfsen i sin del af den mundtlige beretning.

”Vi har jo ikke detailindsigten i kreditbøgerne ude

omkring, men vi må til hver en tid insistere på, at

principper skal udfærdiges på baggrund af faktuelle

forhold. Skrivebordsprincipper må ikke koste

arbejdspladser, hverken i eller uden for sektoren”,

understregede Michael Budolfsen fra talerstolen.

Ændrede nedskrivningsprincipper er ifølge

Finansforbundets næstformand et godt eksempel

på regulering, der nok kan forsvares, men hvor ikke

alle konsekvenser synes at være gennemtænkt for

sektor og samfund.

” Regulering handler jo i den sidste ende også om

mennesker. Den er afgørende for vores medlem-

mers ve og vel – og derfor gør vi alt, hvad vi kan for

at påvirke sektorreguleringen i den rigtige retning”,

sagde han til de 239 delegerede på landsmødet.

Michael Budolfsen kritiserede også kravene om

13-14-15 procents forrentning af egenkapitalen.

”Vi skal mod noget bedre, og det kommer vi ikke

ad andre veje end ansvarlighedens. Det må også gå

op for aktionærerne. Det handler om god og ansvar-

lig ledelse og om en dialog med ejerne om, hvad det

er for en virksomhed, de har andel i. Den dialog skal

ikke tage udgangspunkt i, hvad man vil have ud af

sin investering – den skal starte med, hvad det er

for et forretningsgrundlag og strategi, virksomhe-

den har”, sagde Michael Budolfsen.

temaLANDSMØDE 2012

”Vores medlemmer er vores kunder, vores grundlag

og udgangspunktet for alle aktiviteter. Og vores

medlemmer er tilfredse med det, vi leverer, vi har

ikke problemer med at fastholde medlemmerne”,

sagde Solveig Ørteby i sin del af beretningen på

Finansforbundets landsmøde.

Ganske vist eksisterer en fagforening på markeds-

vilkår, men der er også mere end økonomi på spil:

”Hvis organisationsprocenten falder, er det ikke

kun indtægter, der ryger. Det er vores legitimitet til

at repræsentere medarbejderne i den finansielle

sektor”, sagde Solveig Ørteby, der ikke har intentio-

ner om et Finansforbund som blot en forsikrings-,

service- og indkøbsforening. Det er ikke svaret på

tidens udfordringer.

Tillidsmanden er typisk et nyt medlems første

møde med Finansforbundet. At være tillidsvalgt er

et arbejde, der kræver konstant kompetenceudvik-

ling og personligt engagement, og at man er klar til

at løfte ansvaret.

”I Finansforbundet skal vi klæde tillidsmanden på

til opgaven. Derfor har vi gennemført en ret omfat-

tende restrukturering af hele tillidsmandsuddannel-

sen, som bliver en klasse for sig”, garanterede Sol-

veig Ørteby og slog en tyk streg under, at der aldrig

må være tvivl om, hvor loyaliteten ligger, når eller

hvis tingene spidser til:

”Loyaliteten skal blive i Finansforbundet og hos

medlemmet – og uanset ens karriereambitioner i

virksomheden, skal man selvfølgelig være i stand til

at håndtere det dilemma.”

Læs mere om landsmødet og se videoindslag og billeder på Finansforbundet.dk/lm2012

fuld valuta for kontingentet

alle flår i den sunde bankdrift


CoPeNhageN dRuMMeRS åBNede LaNdSMødet

Med et SPektakuLæRt ShoW


temaLANDSMØDE 2012

Det kræver en fundamental omstilling af forretningsstrategi-

erne at honorere de nye krav til bankerne, og det er en omstil-

ling hver eneste kunde og medarbejder vil komme til at mær-

ke, sagde Nordeas koncernchef Christian Clausen, der er for-

mand for den europæiske bankforening EBF, i sin gæstetale på

Finansforbundets landsmøde.

Det handler om nye kapital-, likviditets- og fundingkrav,

der tilsammen vil øge bankernes omkostninger kolossalt. I alt

vurderede Christian Clausen, at kravene tilsammen kan kom-

me til at give de europæiske banker ekstraomkostninger i om-

egnen af 100 milliarder euro. Et beløb der svarer til, hvad de

tilsammen tjente i 2011.

”Samtidig vil aktionærerne kun skyde penge ind i bankerne,

hvis de kan få et afkast omkring 10-11 procent. Kan de ikke

det, sætter de hellere deres penge i Novo eller Carlsberg. Så vi

skal genskabe overskuddet og rentabiliteten. Vi skal være me-

re effektive. Det er udfordringen, og der er ingen vej uden om.

Det er ikke noget vi bestemmer, det gør investorerne”, sagde

Christian Clausen. / et

oLe sohN: tiLLideN skaL GeNoprettes

Erhvervsminister Ole Sohn lagde i sin tale på Finansforbundets

landsmøde stor vægt på medarbejdernes medansvar for at

genoprette tilliden til sektoren.

”Jeg skal ikke lægge skjule på, at vi som politikere også har

forventet meget af jer. I takt med at de finansielle produkter

bliver stadig mere komplicerede, stiger kundernes behov for

ordentlig og grundig rådgivning, og det er vores forventning,

at I er jeres rolle bevidst – også i denne sammenhæng”.

Ole Sohn viede meget af sin tale til at gennemgå regerin-

gens initiativer til at certificere rådgivere og til at mærke pro-

dukter og påpegede, at større og større kompleksitet i de fi-

nansielle produkter kræver mere og mere uddannelse – også

livslang uddannelse.

”Som fagforening har I en afgørende rolle at spille, så de

ansatte kan yde den bedste rådgivning og service”. / et

kRaveNe oM ReguLeRiNg kaN koSte euRoPæiSke

BaNkeR oMkRiNg 100 MiLLiaRdeR kRoNeR, vuRdeReR

ChRiStiaN CLauSeN.

MedaRBeJdeRNe haR et MedaNSvaR FoR at

geNoPRette tiLLideN tiL SektoReN, MeNeR eR-

hveRvSMiNiSteR oLe SohN (SF).

sektoreN skaL sadLe om

Læs mere om landsmødet og se videoindslag og billeder på Finansforbundet.dk/lm2012


støtte tiL LaNGtidsLediGeFinansforbundets landsmøde vedtog en udtalelse, om at det er

nødvendigt at forkorte genoptjeningsperioden på dagpengene;

Det nytter ikke at gøre dagpengepolitikken til et spørgsmål

om at piske de ledige, når jobbene ikke er til stede. Rammerne

for dagpengene er strammet i en lavkonjunktur, og det har

omfattende konsekvenser for de mennesker, der mister deres

job. Det er en situation, hvor dagpengesystemet burde fun-

gere som et afgørende sikkerhedsnet i et velfungerende

arbejdsmarked og en helt naturlig del af flexicurity og den

danske arbejdsmarkedsmodel.

De ramte mennesker skal ikke skubbes ud over kanten. De

har i stedet brug for kortere optjeningsperiode, bedre mulig-

heder for opkvalificering og en mere aktiv beskæftigelsesind-

sats, udtaler Finansforbundets Landsmøde.

fokus på fremtideNs overeNskomster

Finansforbundets landsmøde besluttede at lade en ar-

bejdsgruppe vurdere forholdet mellem den centrale og

decentrale løndannelse, mellem STOK (standardover-

enskomst) og VOK (virksomhedsoverenskomst). Det

sker i lyset af, at landsmødet besluttede, at fremtidens

overenskomst skal udvikles, så den kan rumme alle

medlemstyper og blive ved med at være en stærk, fæl-

les ramme for lokale forskelligheder.

Det skal undersøges, hvordan Finansforbundet bedst

vedligeholder og udvikler fleksibiliteten med udgangs-

punkt i et stærkt fællesskab. Arbejdsgruppen refererer

til hovedbestyrelsen, og analysen skal afsluttes, så den

kan indgå i forberedelsen af de kommende overens-

komstforhandlinger, hvor der i forvejen er et fælles ar-

bejde mellem FA og Finansforbundet om at udvikle løn-

dannelsen ved at indføre et nyt og mere tidssvarende

lønsystem. / et

Finansforbundets landsmøde genvalgte torsdag den 4. okto-

ber formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolf-

sen og Solveig Ørteby til at stå i spidsen for Finansforbundet

de næste to år.

Formand Kent Petersen overtog formandsposten i 2009

efter Allan Bang, men har siddet som næstformand i Finans-

forbundet siden 2004. Det samme har Michael Budolfsen,

mens Solveig Ørteby blev valgt til næstformand for første

gang i 2010.

Landsmødet bød også på et par ændringer i Hovedbesty-

relsen. Kredsformand Steen Lund Olsen fra Danske Kreds træ-

der ind i stedet for Peter Gaardsdal Sørensen, mens Toni Mad-

sen fra Kreds Nordea afløses af Ole Lund Jensen ligeledes

Kreds Nordea. / SF

MiChaeL BudoLFSeN, SoLveig øRteBy og keNt PeteRSeN

BLev aLLe geNvaLgt FoR de NæSte to åR.

formaNdskabet GeNvaLGt


globalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

“More banksters than bankers … Den offentlige tillid til bankerne har taget et styrtdyk med den seneste [Libor]skandale”Eu’s justitskommisær Viviane Reding

traderNe skaL træNes som atLeterDer er meget biologi involveret, når vigtige nyhe-

der brager ud på trading flooret. Sanserne sættes

i alarmberedskab, åndedrættet accelererer,

musklerne spændes, hjertet banker hurtigere.

Traderne reagerer fuldstændigt som olympiske

atleter, der forbereder sig til den store match.

Vi tænker sjældent over, hvad der sker med

kroppen, når vi tager finansielle risici, men det

burde vi, skriver John Coates, forsker ved Cam-

bridge university, i Financial Times.

Hvis risk managere mere så på traderne som

atleter end som omvandrende computere, der

bearbejdede økonomisk teori, og deres eget

job mere som coaching end som overvågere af

tal på skærm, så ville de have større succes

med at håndtere udskejelser i handlerne.

Når man gearer sig til konkurrence, stiger

testosteronniveauet og med det selvtilliden og

risikovilligheden. Vinder man, kan det blive en

selvforstærkende spiral, som ender med dum-

dristighed, og omvendt er man tilbøjelig til at

se farer alle vegne, hvis man taber.

baNkbashiNG i tyskLaNdFormanden for SPD, Sigmar Gabriel, har kastet

sig over ”bank til bankerne” som hovedtema i

den valgkamp, der så småt er startet i Tyskland.

Valget kommer i efteråret 2013, og Sigmar

Gabriel har allerede erklæret valget som afgø-

rende for at tæmme bankerne og den finan-

sielle sektor. Sigmar Gabriel er potentielt den

kommende tyske kansler.

Han har lagt hårdt ud: Bankernes aktionærer

og obligationsejere skal betale, hvis en bank

kommer i krise – ikke skatteyderne. Rednings-

hjælp skal komme ikke fra statskasserne, men

fra en fælles europæisk redningskasse, som

bankerne selv kan fylde op med penge via en

særlig skat. Hvis staten alligevel skal træde til,

skal staten helt eller delvist overtage banken.

Og når bankerne prakker deres kunder værdi-

løse investeringer på, skal bankcheferne hæfte

med deres private formuer.

Raseriet bliver godt nok kaldt populistisk på

den konservative fløj, men også her har Libor-

skandalen på det seneste vakt betydelig harme.

fLere hoveder skaL ruLLeEndnu et surt halvår for de store investerings-

banker får analytikere til at spå fyringer, der skæ-

rer dybt i medarbejderstabene. Faktisk forventes

der så mange fyringer, at det ligger på niveau

med fyringerne i 2008, da finanskrisen startede.

En headhunter er i Financial Times refereret for, at

mange store investeringsbanker vil have 20 pro-

cent færre medarbejdere i forretningsområderne

”kapitalmarkeder” og M&A (Mergers and Acqui-

sitions) i slutningen af året sammenlignet med

2011, og det skønnes, at en analyse, der forud-

sagde, at 25.000 job ville blive skåret væk i City

of London i år, meget snart vil blive justeret i op-

adgående retning. Hermed spår økonom i Centre

for Economics and Business Research Rob Har-

bron, at antallet af ansatte i investeringsbanker i

London vil komme under 255.000. Det svarer til

antallet af ansatte i 1996.

Konkret har japanske Nomura, schweiziske

uBS og Credit Suisse, Deutsche Bank og engel-

ske Barclays meldt hundredvis af fyringer ud –

fyringer, der lægger sig i kølvandet på tidligere

store fyringsrunder.


hvis euroeN sprækkerEurolandenes produktion vil falde med 12 procent det første år, Tyskland vil alene få fem millioner flere arbejdsløse, og banker ville falde på stribe, lyder forudsigelser på konsekvenser af euroens sammenbrud

Det er snart umuligt at holde adrenalinen i kog

omkring euroen. Efter mindst hvert andet top-

møde i Eu tror man, at der nu er styr på tingene, at

politikerne har forpligtet sig, at der er vedtaget en

redning, der holder. Men knap er ugen omme, før

en ny trussel er under opsejling. Bankkriser og

statsgældskriser ulmer permanent og giver næring

til hinanden. Gløderne truer konstant med at blusse

op til brand på trods af Den Europæiske Central-

banks, ECB opkøb af statsobligationer, rednings-

fonde og finanspagt.

Rygter svirrer om flere og flere lande, der forbe-

reder sig på, at euroen går i stykker. Efterhånden

bliver det sagt højt selv i kredse tæt på ansvarlige

beslutningstagere, at risikoen for, at i hvert fald

Grækenland må gå fra den, er stor.

Men hvad er egentlig på spil? Det sætter det

tyske ugemagasin Der Spiegel luppen på i en stort

anlagt artikel under overskriften: ”Et blik i afgrunden”.

Det, der ville være en drøm for nationalistiske

politikere, ville være et mareridt for virksomhe-

derne. Et horrorscenario så frygtindgydende, at

politikerne straks burde finde sammen om løsninger,

skriver ugemagasinet.

Ikke mindst Tyskland med en eksport til syd-

europæiske lande på omkring 100 milliarder euro

om året ville blive ramt hårdt. Italienerne, spanierne

og portugiserne ville simpelt hen ikke have råd til at

købe bilerne, maskinerne, elektroteknikken og de

optiske apparater med deres lire, pesetas og escu-

dos, der ville have mistet mellem 25 og 40 procent

i værdi over for euroen. Og chefen for BMW, Nor-

bert Reithofer, advarer ikke bare mod valutaens

sammenbrud. I kølvandet ville følge nye toldmure og

tekniske handelsbegrænsninger som for eksempel

forskellige nationale miljøforskrifter.

Bankerne ville falde på stribe. I det øjeblik et land

trådte ud af valutasamarbejdet, ville kunderne

tømme deres konti. Et run på bankerne, som de ikke

ville overleve. Og selv om man eventuelt kunne for-

hindre den store storm på bankerne, ville der ifølge

analytikere fra Credit Suisse opstå så stor kapital-

mangel – huller på 410 milliarder euro i 29 euro-

pæiske storbanker, at kun få børsnoterede storban-

39

ker ville overleve, hvis

Grækenland, Irland, Portu-

gal, Spanien og Italien trådte ud

af samarbejdet. Alene Deutsche

Bank ville komme til at mangle 35 milliarder euro.

Allerede nu er virksomheder meget tilbagehol-

dende med investeringer i Sydeuropa og forsøger i

stedet at vokse i Asien og Latinamerika. Derfor er

fusioner og opkøb så godt som ikkeeksisterende i

Europa for tiden, ligesom banker er meget tilbage-

holdende med at give kredit over grænserne – og

derfor bliver ansatte i investeringsbanker fyret på

stribe (se modstående side).

Men selvom virksomheder allerede nu forsøger

at tage deres forholdsregler – med sammenbruds-

sikrede kontrakter og aftaler, forsikringer med

mere, ville valutasammenbruddet brede sig som en

flodbølge over alle virksomheder. Økonomer fra

den hollandske bank ING har beregnet, at produk-

tionen alene i eurolandene ville falde med 12 pro-

cent de første to år. Det svarer til et tab på en bil-

lion euro. Og det ville tage mere end fem år at

indhente det tabte. Både virksomheder og banker

ville lukke på stribe, efterhånden som de ikke

kunne betale deres gæld.

Alene i Tyskland ville arbejdsløsheden stige med

fem millioner det første år efter et sammenbrud.

Den offentlige gæld ville stige ukontrolleret på

grund af færre skatteindtægter og større udgifter til

arbejdsløshedsunderstøttelse og bankredninger.

Storbanken uBS har regnet sig frem til, at tabene

sammenlagt det første år ville svare til en fjerdedel

af bruttonationalproduktet for Tysklands vedkom-

mende – langt mere end 500 milliarder euro. / et


Stadig flere medarbejdere kan arbejde, når de vil, og hvor de vil, men man tager fejl, hvis man tror, at selvledelse er lig med selvkørende. Ledere for selvledende medarbejdere skal udøve en meget aktiv form for ledelse, påpeger forsker

Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Martin Dam Kristensen og Lisbeth Holten

det gRæNSeLøSe aRBeJde

Bankerne er også blevet et sted, hvor stadig flere skal kunne

lede sig selv i det grænseløse arbejdsliv, og hvor klokketid ikke

længere er målestok. Hvad nu, hvis ledelse af medarbejdere

med grænseløst arbejde simpelthen er grebet forkert an?

Hvad nu, hvis ledelse af selvledende medarbejdere kræver helt

nye og anderledes måder at drive ledelse på?

Påstanden kommer fra en forsker på Copenhagen Business

School, Anders Raastrup Kristensen, der har undersøgt, hvor-

dan selvledende medarbejdere ledes bedst. Grundsynspunk-

tet er, at selvledende medarbejdere vil styres efter klare mål,

og derfor har de brug for ledelse til at sætte den rigtige kon-

tekst for opgaven.

”Skal man lede selvledende medarbejdere, kræver det en

meget aktiv form for ledelse. Det handler ikke bare om at give

medarbejderne opgaver, og gerne en opgave for meget, med

en kæk bemærkning: ’Du vender lige tilbage, hvis du ikke kan

finde ud af det, eller hvis det er for meget’”, siger Anders

Raastrup Kristensen og henviser til, at medarbejdere med for

seLvLedeLse kører bedst udeN føLeri

mange opgaver ofte begynder selv at prioritere opgaverne ud

fra egne faglige interesser.

en times samtale om månedenI Nordeas afdeling for Private Banking i århus, der rådgiver

velhavende kunder, leder Jakob Lauridsen 13 medarbejdere,

der ikke har svært ved at fungere inden for den ramme, der

udgøres af det selvledende arbejde. Selv opfatter den

42-årige Jakob Lauridsen ledelse på den måde, at en medar-

bejder er sin egen leder, der forstår selv at prioritere sine

opgaver og formår at være selvmotiverende.

”Hver måned taler jeg mindst en time med hver enkelt

medarbejder med henblik på deres arbejdssituation. Det er

spørgsmål som, hvordan det går med opgaverne, og hvad vi

måske skal gøre endnu mere af. Møder medarbejderne en

svær kundesituation, har vi et åbent og konstruktivt miljø,

hvor vi ’træner’ situationen på opfordring af medarbejderen.

På den måde er medarbejderen selv med til at sende arbejds-

iNGeN seLvLedeLse udeN LedeLse

Selvledelse er blomstret op i vidensamfundet. Forskning tyder på, at selvledende medar-bejdere har brug for ledere, der kan tænke personaleledelse og strategisk ledelse samti-digt. Adjunkt Anders Raastrup Kristensen, CBS, taler om tre former for selvledelse:

• Toplederen,derlederiforholdtilendrømellervision,derskalskabes

• Mellemlederen,derledersigselviforholdtilresultater

• Medarbejderen,derledersigselviforholdtilmål


opgaven i en bestemt retning”, forklarer Jakob Lauridsen og

tilføjer, at de i Nordea er meget resultatorienterede:

”Vi taler meget om, hvad der skal til for at præstere, og vi

er helt på det rene med, at kravene hele tiden stiger”.

Hvert år omkring nytår modtager afdelingen den årlige

kundetilfredshedsundersøgelse, hvor leder og medarbejdere

må beslutte, hvordan de skal arbejde med resultaterne.

”Hos mig har den enkelte medarbejder fuldstændig frie

rammer til at komme med oplæg til forbedringer. Det færdige

oplæg præsenterer de både for mig og gruppen, der giver

feedback, så vi til sidst har noget helt konkret på, hvad vi skal

gøre med henblik på at forbedre kundetilfredsheden”.

Når man er medarbejder har man opgaver, man tager

opgaver, og chefen kommer med opgaver. Men hvordan finde

den enkelte medarbejder ud af, hvad der er vigtigst at løse?

”Mine medarbejdere er rigtig gode til at lede sig selv, men

er der tvivl, banker de på, og vi tager en snak om de opgaver,

der ligger, og hvilke der er vigtigst. På den måde er det egent-

lig ikke mig, der prioriterer”, siger Jakob Lauridsen og tilføjer:

”Det med at give sparring til rådgiveren kan både være

noget helt personligt og nogle hårde ting, som har med stra-

tegi og mål af gøre, men meningen er hele tiden at sikre, at vi

kan præstere endnu bedre”.

Selv mener Jakob Lauridsen at have en god balance mellem

at være detaljeorienteret og følelsesorienteret:

”For mig hænger de to ting 100 procent sammen. Vi er

nødt til at have nogle målepunkter, så jeg spørger ind til, om en

medarbejder kan nå alle opgaver, og hvis jeg har en dårlig for-

nemmelse, kan jeg sige: ’Jeg er bekymret for dig’. Så jeg går

både ned i detaljen og ind i følelsen”, siger Jakob Lauridsen.

to faldgruberEn forudsætning for at lede sig selv er en vis form for frihed.

Stadig flere medarbejdere kan arbejde, når de vil, og hvor de

vil, og en af konsekvenserne er, at arbejde og fritidsliv ikke

længere er så skarpt adskilt.

Medarbejderen er med andre ord blevet sin egen leder.

Ifølge Anders Raastrup Kristensens undersøgelser i Microsoft

og ATP har medarbejderne brug for ledere, der definerer orga-

nisationens og afdelingens strategi og mål. Men han så også

den faldgrube, hvor en leder gerne vil være medarbejderens

ven og terapeut:

”I bedste mening spørger lederen til, hvordan medarbejde-

ren har det med opgaven, og beder dem sige til, hvis det er for

meget. Resultatet er bare, at medarbejderen faktisk selv må

påtage sig hele ansvaret. Desuden kan en føleleder komme til

at sige noget til medarbejderen, som han eller hun alligevel

ikke kan bakke op med sine handlinger som resultatorienteret

leder”, siger Anders Raastrup Kristensen, der betegner det

som en form for dobbeltkommunikation, når man både leder

på medarbejdernes følelser og samtidig på deres resultater.

En anden faldgrube er mikroskopledelse, hvor en leder

blander sig i detaljer i opgaveløsningen:

JakoB LauRidSeN, LedeR aF NoRdeaS aFdeLiNg FoR

PRivate BaNkiNg i åRhuS, taLeR MiNdSt eN tiMe oM

MåNedeN Med hveR aF SiNe SeLvLedeNde MedaRBeJdeRe.


det gRæNSeLøSe aRBeJde

”Problemet er bare, at medarbejderen ikke får lederens for-

ståelse eller bare konteksten, når de går ind og siger, ’så gør

det på den her måde’. Det er mikroskopledelse, når lederen i

bedste mening går ind og overtager planlægningen og dermed

fratager medarbejderen ledelsen af sit eget arbejde”, siger

Anders Raastrup Kristensen.

Frihed og forpligtelsePå Microsoft har Anders Raastrup Kristensen studeret, hvor-

dan lederne går ind og arbejder med medarbejderens måde at

sætte konteksten på, at man faktisk kan begynde at diskutere,

”hvordan skal vi forstå opgaven”? Når en leder går ind og hjæl-

per en medarbejder med at styre opgaverne, skal det altid ske

gennem medarbejderens egen tilgang.

”Hvis man begynder at gøre det, ligner det noget, som rigtig

mange medarbejdere efterspørger, nemlig feedback. Det hand-

ler om at se, hvordan opgaverne og deres løsning passer ind i

virksomhedens strategi”, siger Anders Raastrup Kristensen.

Når det gælder redskaber, arbejder Microsoft meget syste-

matisk med målstyring. ”Det er et fantastisk værktøj til at

understøtte medarbejderens egen selvledelse med, fordi med-

arbejderen får nogle mål til at rette deres prioritering af opgaver

i forhold til, mens lederen har noget at holde medarbejderen

fast på, som definerer deres relation til medarbejderen”.

Men lederen kommer også selv i mål:”Når lederen har fastsat mål for en medarbejder, kan de tale

om, ’hvad skal jeg gøre som leder for, at du kan nå de her mål’?

Og lederen får mulighed for selv at måle, om han har haft

nogen effekt på medarbejderen”.

Både i ATP og Microsoft har en leder 1:1-samtale hver

eneste måned med sine medarbejdere. Det handler om, at

lederen hele tiden prøver at finde ud af, hvor medarbejderen

er i forhold til sine opgaver.

Målstyring er ikke at starte oppe i toppen med syv mål, der

bliver kørt ned gennem organisationen. Topledelsen skal skabe

en vision eller drøm, som medarbejderne har lyst til at bidrage

til at realisere i deres arbejde.

”Medarbejderne skal kunne påvirke målene, hvis de for alvor

skal engagere sig. I Microsoft taler de om commitment, som

betyder engagement. Du får frihed, men den frihed har du kun,

for så vidt at du forpligter dig på dit arbejde og engagerer dig på

den rigtige måde”, forklarer Anders Raastrup Kristensen.

Studierne har også vist, hvordan mellemledere bliver

ladt alene eller måske i stikken, fordi de skal bære så utrolig

meget på skuldrene, fordi de altid er i pres mellem medar-

bejdere og topledelse.

I Nordea er Jakob Lauridsen selv mellemleder. Han siger:

”Det er altid en kunst at være filter både over for sig selv

og over for medarbejderne. Når der både er pres oppefra og

nedefra, handler det meget om ens egen evne til at kunne

sortere og prioritere. Igen er det en prioritering, hvad der er

vigtigst, og nogle gange må vi forklare, hvorfor vi ikke kan nå

en given opgave eller mål”. ¢

det eR MikRoSkoPLedeLSe, NåR LedeReN i BedSte MeNiNg

gåR iNd og oveRtageR PLaNLægNiNgeN og deRMed FRa-

tageR MedaRBeJdeReN LedeLSeN aF Sit eget aRBeJde”,

SigeR aNdeRS RaaStRuP kRiSteNSeN, FoRSkeR ved CBS.

Si’ natur, og du har essensen af vores 6 hoteller. Vi hedder ikke Sinatur for ingenting

NaturVi har hjertet med og gør os umage for at give dig et dejligt ophold

NærværVi producerer grøn energi med egen skov, CO2-neutralt træflisfyr, vindmølle og solvarmeanlæg

KlimaVores autentiske køkken benytter årstidens lokale råvarer, som vi gerne muligt selv dyrker

Gastronomi

Mødekoncept 2: RelationenKonferencedøgn inkl. social event som fx aftenbål under stjernerne eller picnic i parken.

Fra 1.599 kr. pr. person

En kæde af 6 hoteller de

smukkeste steder i Danmark.

Haraldskær, v. Vejle

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233 Hotel Storebælt T/ 6531 4002Hotel Haraldskær T/ 7649 6000 Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333Hotel Sixtus T/ 6441 1999 Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Skarrildhus, v. Herning Sixtus, Middelfart Gl. Avernæs, v. Assens Storebælt, Nyborg Frederiksdal, v. Lyngby

Vi tror på, at de bedste omgivelser giver de bedste resultater. Efter en effektiv mødedag kan I klare tankerne, mens I nyder en kop varm kakao og bager snobrød over et knitrende bål i parken. Teambuilding behøver ikke nødvendigvis at være hårdt arbejde.

Sinatur har 6 forskellige mødekoncepter, så vi kan opfylde dine ønsker, uanset om I har brug for ro eller fart over feltet, om I er 2 eller 190 deltagere eller om I har et par timer eller et helt døgn.

Så hvorfor ikke holde dit næste møde i moderne lokaler med den nyeste teknik, økologiske specialiteter og noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for døren?

Læs mere om vores 6 forskellige mødekoncepter på:

sinatur.dk

Afrund mødedagen med bål under åben stjernehimmel


veRdeNSøkoNoMi

der er lys ude i horisonten. økonomien vil gå fremad – dog klart langsommere i euroområdet, lyder det samstemmende fra tre økonomer

Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto: Scanpix

økonomi bevæger sig i cykler – alene af den grund er opsvinget på vej, vurderer Carsten valgreen, partner i applied global Macro Research og tidligere cheføkonom i danske Bank.

”Bunden blev nået i 2009, og indrømmet, det er ikke noget imponerende opsving, vi hidtil har set. Men det kommer. Måske ikke inden for det næste år, men garante-ret inden der er gået tre år. Nu er folk bange, de er ramt af arbejdsløshed, og de er ramt på deres formueforhold. virksomheder og forbrugere er tilbageholdende. det varer ikke ved. det har det aldrig gjort”, siger han.

”det værste er snart overstået. allerede i 2013 vil amerikansk økonomi være meget mere dynamisk, end man forestiller sig. der vil komme en solid fremgang”, spår arvid Jakobsen, cheføkonom i Maj invest.

uSa er solen i solsystemet. det er fortsat verdens største økonomi, fulgt af eurozonen på en andenplads og kina som nummer tre.

uSa’s økonomi frøs fast på grund af tilbageslaget i bygge- og anlægssektoren. Byggeaktiviteten faldt til-bage på et niveau, man ikke havde oplevet før – og slet ikke i en periode på hele tre år.

”Men det er ikke en ny permanent tilstand. der kom så mange huse på tvangsauktion, at det i nogle år kunne dække behovet for boliger, men det er ved at være slut nu. Byggeriet er på vej op, og det er en meget vigtig brik i økonomien”, siger arvid Jakobsen.

vi Går Lysere tider i møde

”en vigtig grund til det store cykliske potentiale i uSa er, at landet har en ung befolkning. de skal jo bo et sted. der et stort opstemmet behov for boliger, og bygge- og anlægssektoren fylder så meget i økonomien, at den alene kan give en vækst i BNP på 1½ procent”, siger Carsten valgreen.

en vækst i BNP på over to procent vil føre til faldende ledighed, og netop ledigheden er et afgørende parameter for, hvordan vi oplever økonomien..

Seniormakroanalytiker tina Winther Frandsen, Jyske Bank, er forsigtigt optimistisk omkring udviklingen i uSa, men påpeger, at der er en risiko for et voldsomt tilbage-slag, hvis ikke politikerne bliver enige om at forlænge de midlertidige skattelettelser, der blev indført i 2010. Bli-ver de ikke det, vil det medføre en så drastisk stramning af den amerikanske finanspolitik, at det kan kaste landet ud i en ny recession.

”det vil medføre en reduktion af budgetunderskuddet med over tre procent i ét hug, altså meget stor ind-skrænkning af den stimulans, der kommer fra den offent-lige økonomi. det vil være meget alvorligt”, siger arvid Jakobsen.


Forhandlingerne om forlængelse af skattelettelserne skal afsluttes i december 2012 som led i forhandlingerne om finansloven for 2013.

dynamo eller bremsekina har været anset for at være den store dynamo i ver-densøkonomien i de magre år, men det er en vurdering, som arvid Jakobsen ikke umiddelbart godtager.

”Jeg mener snarere, at kinas succes har været et pro-blem for den vestlige verden, og omvendt at den lavere vækst, alle forudser i kina i de kommende år, vil være en del af løsningen for eu og uSa”.

kineserne har og har haft ekstremt høj opsparing (omkring 50 procent af BNP), som kun for en dels vedkom-mende kunne investeres rentabelt, og for restens vedkom-mende måtte kanaliseres til et overskud på betalingsbalan-cen eller til underskud på de offentlige budgetter, hvis økonomien ikke skulle gå i sort. På almindeligt dansk var kineserne nødt til at eksportere de varer, de ikke selv havde lyst til at købe, fordi de hellere ville spare op.

det betød ifølge arvid Jakobsen, at meget af det, man med euroens indførelse havde forestillet sig produceret i Portugal, grækenland og andre sydeuropæiske lande, i stedet kom fra kina, som trods alt kunne gøre det billi-gere.

”Nu stiger lønningerne i kina, og vi har set en revalue-ring af renminbien. væksten falder, især fordi eksporten falder, og der er endda eksempler på tekstilvirksomheder, der er flyttet fra kina til Portugal”, siger arvid Jakobsen.

tina Winther Frandsen ser dog på den anden side mere optimistisk på udviklingen i det, der under en samlebe-tegnelse går under emerging Markets – eM-landene: asien, østeuropa og Latinamerika.

”eM-landene har førertrøjen. Faktisk trækker de nu to tredjedele af verdensøkonomien, hvor de for et par årtier siden kun tegnede sig for 25 procent. der er sket et struk-turelt skift, som kan pumpe noget energi ud til resten af verden. Men også eM-landene er ramt af den globale

vækstpause og vækster lige nu under potentialet”, siger tina Winther Frandsen.

hun forventer, at de vil vokse med 5,1 procent i 2012, hvor uSa, Japan og eu må nøjes med 1,2 procent.

den skrantende mandeurolandene er den skrantende mand i forsamlingen. Men euroen vil overleve, vurderer alle tre, specielt i lyset af den europæiske Centralbanks nylige program for opkøb af statsobligationer. og måske med en amputation af grækenland, hvilket fra centraleuropæisk perspektiv ikke ville betyde så meget, lyder vurderingen.

”euroen holder, men vi må nøjes med et opsving i sneg-lefart. gældskrisen er den store synder. eurolandene må indstille sig på recession resten af 2012, og den vil også lægge en tung dyne over fremgangen i de kommende år, hvor både stater og private koncentrerer sig om at ned-bringe gæld”, siger tina Winther Frandsen.

hun peger på, at europa ud over de mere kortsigtede konjunkturelle problemer også har mere strukturelle udfordringer med en aldrende befolkning, der betyder færre hænder på arbejdsmarkedet og flere krav til offent-lige velfærdsydelser.

”demografien er en udfordring, som dog kan mildnes med strukturelle reformer, men derudover vil eurolan-dene ikke vokse så meget, alene fordi vi allerede er meget rige og meget produktive”, siger Carsten valgreen, der ligeledes vurderer, at vi i eu må være indstillet på lidt af en næsestyver også i de kommende tre år.

”Men det giver jo på den anden side cyklisk potentiale”, vurderer han. ¢


CSR

Nykredits mentorordning, Nyt Netværk, støtter nydanskere i at komme tættere på arbejdsmarkedet. Kundeambassadør Pernille Hirshals var som frivillig mentor årsag til, at bulgarske Mariana Christensen fik et job. Selv fik hun venskab og mere energi til sit arbejde

Af Mads Due Anker [email protected] Foto: Lisbeth Holten

I sit daglige arbejde hjælper Pernille Hirshals Nykredits kun-

der, der er kommet i klemme eller for eksempel vil klage

over en sag. Men Pernille Hirshals vil også bruge sin fritid

på at hjælpe andre mennesker. Derfor har hun siden februar

været mentor for Mariana Christensen, der oprindelig kom-

mer fra Bulgarien.

I mentorordningen Nyt Netværk hjælper Nykredit-med-

arbejderne nydanskere med at få et større netværk, der

forhåbentlig bringer dem tættere på det danske arbejds-

marked. Pernille Hirshals har villet være mentor i Nyt Net-

værk, siden mentorordningen så dagens lys i foråret 2011.

Men det var der flere end 60 Nykredit-ansatte, der ville, og

derfor stod Pernille Hirshals på venteliste, indtil hold tre

skulle skydes i gang. I foråret blev det så hendes tur til at

blive mentor.

”Jeg har altid brændt for at kunne hjælpe folk, der måske

bare med et lille skub kunne komme til at klare sig lidt bedre

og bedre kunne forfølge deres drømme. Det er lidt som, når

man skal give et familiemedlem eller en god ven en gave.

Man finder så det helt rigtige, som man samtidig ved at

vedkommende ønsker sig rigtig meget. Det er jo en eks-

trem rar og varm fornemmelse at kunne hjælpe folk med

noget, de rigtig gerne vil”, siger Pernille Hirshals.

”Man har bare så mange flere muligheder som dansker i

det her samfund. Man har mange flere kontakter. Både ven-

ner, gamle og nye kollegaer, familie og så videre. Man har et

rigtig stort netværk, uden at man tænker over det i hverda-

gen. Men det gør, at der kan dukke tilfældigheder op, som

man kan udnytte til at hjælpe andre med”, forklarer hun.

Jeg brænder for at hjæLpe aNdre

Manglede et netværkVed et kick off-arrangement blev Pernille Hirshals parret med

sin mentee, Mariana Christensen, der havde meldt sig til Nyt

Netværk gennem sit danskkursus på Sprogcenter Hellerup.

”Jeg troede ikke nødvendigvis, at jeg ville få et job ud af

det. Men jeg håbede på at få et større netværk, for det var

det, jeg havde mest brug for”, fortæller Mariana Christensen.

Hun er dansk gift på 19. år med en mand, der arbejder i

udenrigsministeriet. Det har ført til længere ophold i Schweiz,

Serbien, Bulgarien og Vietnam. De har tidligere boet i Danmark

i otte måneder tilbage i 1993/94.

”Når man er medfølgende hustru, får man et netværk med

de øvrige medfølgende hustruer. Men nu hvor vi er kommet

hjem til Danmark, så er jeg jo dansker og har ikke noget med

andre medfølgende hustruer at gøre. Og da det snart er 20 år

siden, vi boede her sidst, er mit netværk meget lille”, siger

Mariana Christensen.

Jobbet kom via netværkPernille Hirshals var så opsat på at kunne hjælpe sin mentee, at

hun næsten blev nervøs for, at hun ville fejle.

”Jeg havde det sådan, at jeg var meget motiveret for, at

det skulle lykkes for min mentee. Der skulle helst komme et

job, helst hurtigt og helst med en god løn. Så jeg var nok

lidt bekymret for, om jeg nu kunne leve op til min rolle som

mentor”, siger hun.

Men det kunne Pernille Hirshals. For ved en tilfældighed og

Pernille Hirshals’ netværk endte Mariana Christensen med at

få job i Gjensidige Forsikring.


PeRNiLLe hiRtShaLS (tv.)

og MaRiaNa ChRiSteNSeN

haR Begge Fået Meget

ud aF deReS MeNtoR-

MeNtee-FoRhoLd


CSR

”Jo mere vi talte sammen, jo mere fandt jeg ud af, at Mariana

er ekstremt pligtopfyldende og sætter en ære i at gøre tingene

rigtigt og korrekt. I virkeligheden er hun en drømmemedarbej-

der for rigtig mange virksomheder”, fortæller Pernille Hirshals.

”Og midt i alt det sad jeg til et møde i Nykredit og hørte, at

man i Gjensidige, hvis forsikringer vi formidler til vores kunder,

manglede en administrativ medarbejder. Og det tilfælde viser

bare, hvor meget netværk betyder. For det var Mariana aldrig

faldet over på egen hånd”, siger hun.

Pernille Hirshals og Mariana Christensens møder kom derfor

til at handle meget om CV, ansøgning og jobsamtale. Pernille

Hirshals har erfaring som chef fra tidligere, og derfor kunne hun

hjælpe Mariana Christensen med at få de vigtigste og væsent-

ligste elementer med i ansøgningen og CV’et. Og da Mariana

Christensen blev kaldt til samtale, kunne hun forberede hende

på mange af de typer spørgsmål, hun ville blive stillet.

”Men der kommer jo også en menneskelig relation, og vi

lærte hurtigt hinanden at kende og kom tæt på hinanden. Jeg

var meget nysgerrig på at høre om Marianas baggrund, hendes

børn og for eksempel, hvordan det har været at bo i et land, der

var under kommunistisk styre”, siger Pernille Hirshals, der også

snart skal hjem og spise hos Mariana Christensen.

Man får meget igenDe er begge to taknemmelige for at have deltaget i mentor-

ordningen, der både har kastet job og venskab af sig.

”Det er en utrolig stor ting, at folk, der har fuldtidsjob og

familie, bruger deres tid på at hjælpe os. Det er storartet, og

man har virkelig brug for hjælp, når man kommer til Danmark

som udlænding. Bare det, at jeg har fået et job, giver mig

meget selvtillid. Det betyder meget for mig, at jeg har fået et

job. Jeg lærer utrolig meget af at være kommet ind på det

danske arbejdsmarked. Nu har jeg ikke så meget lyst til at

skulle af sted til udlandet igen”, fortæller Mariana Christensen.

Pernille Hirshals er frisk på at tage en ny tørn som mentor,

hvis muligheden byder sig. For hun har fået meget ud af at være

mentor, og samtidig har Nykredit gjort det nemt at deltage.

”Hver gang vi har haft et møde, er jeg gået derfra med

mere energi. Så hvis folk overvejer, om de nu har overskuddet

og kræfterne til det, vil jeg sige, at man bliver overrasket over,

hvor meget man får igen”, siger Pernille Hirshals. ¢

Jeg brænder...

Nykredit: det giver noget til bundlinjenNyt Netværk er et af Nykredits CSR-tiltag og blevet

til i samarbejde med Sprogcenter Hellerup. Nykredit

stiller HR-afdelingens kompetencer til rådighed i form

af fællesmøder, hvor deltagerne blandt andet bliver

undervist i arbejdspladskultur og danske samfunds-

forhold. Nykredits medarbejdere deltager frivilligt

som mentorer uden for arbejdstiden. Mentorordnin-

gens fjerde hold er netop begyndt, og der er planer

om at starte en lignende mentorordning op i Aalborg

også. Indtil videre har halvdelen af deltagerne fået et

job via Nyt Netværk.

Selvom mange andre instanser arbejder på at

hjælpe folk i arbejde, kan Nykredit byde ind med

noget særligt, mener Nykredits vicedirektør i Kon-

cern-CSR, Birgitte Bruun.

”Det, vi tror, at vi kan gøre, som er anderledes, er

det her med netværket. Det handler om, at det bliver

en mere personlig relation, i og med at man mødes

parvis. Og det kan du nok ikke få på samme måde på

et jobcenter”, siger hun.

Vicedirektøren påpeger samtidig, at mentorord-

ningen ikke indgår i et egentligt regnskab, der skal

give plus rent økonomisk.

”Det er klart, at Nykredit som virksomhed

arbejder på at få et godt resultat. Men vores ansvar

er bredere, og vi vil gerne bidrage med vores kom-

petencer til udvikling af det samfund, vi er en del

af. Det giver noget til bundlinjen i form af engage-

ment, loyalitet og motivation. Og så passer men-

torordningen bare rigtig godt til vores måde at

anskue CSR på, hvor vi tænker i bæredygtighed,

kernekompetencer og langsigtede relationer”, for-

klarer Birgitte Bruun.

CTCoin Danmark A/S I Helsingborggade 9 I 5000 Odense C I 63 12 75 40 I [email protected]

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere,bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre ....

CASH-In CASH-OuT

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken.

Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display. Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen.

Sikkerhed-in, sikkerhed-outCash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte. CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så behold-ningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler.

Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande.

kontakt os og hør mereeller få en gratis demo:

Tlf. 63 12 75 40 eller [email protected]

Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativtil pengeløse afdelinger.

CTCOIN_annonce_hands.indd 1 21/02/12 10.49


e-mAil

Bagsider.indd 9

29-08-2012 21:21:14

ret

tig

hed

er

Bagsider.indd 38

29-08-2012 21:21:15

55 kort med ord som stress, vaner, forventninger,

hjemmearbejde og andre begreber fra arbejdslivet

skal sætte gang i debatten om det grænseløse

arbejde og trivslen på arbejdspladsen. Finansfor-

bundet har udviklet kortspillet ”Træk grænsen”, der i

den kommende tid sendes rundt til tillidsvalgte på

arbejdspladserne i sektoren.

”Det grænseløse arbejde er kommet for at blive.

Mobile bredbåndsforbindelser gør det muligt at

arbejde næsten hvor som helst og når som helst, og

det gør arbejdslivet mere fleksibelt, men for nogle

bliver det også mere uklart, hvornår man holder fri,

og hvornår man i en eller anden grad er på arbejde.

Som fagforening føler vi os forpligtet til at sætte

emnet på dagsordenen og hjælpe medlemmerne til

at blive mere bevidste om fordele og ulemper ved

det grænseløse arbejde”, siger Solveig Ørteby,

næstformand i Finansforbundet.

Kortspillet er blevet testet i Nordeas filial i Alle-

rød. ”Vi afprøvede kortspillet i forbindelse med et

morgenmøde, hvor vi var seks-syv personer. Og

det gav os alle en ahaoplevelse, fordi det hjalp os

med at sætte ord på vores trivsel og motivation”,

fortæller Henriette Rødtnes, der er tillidsmand for

de i alt 15 medarbejdere i filialen.

Hver deltager holder en enetale ud fra kortet, og

det er vigtigt, at de andre nøjes med at lytte og ikke

afbryder. Runden med kortene tog omkring 45

minutter, og Henriette Rødtnes er imponeret over,

hvor seriøst kollegerne gik ind i spillet.

”Der blev pludselig sat ord på en masse ting,

som vi ikke normalt ville have taget op. Især i

denne krisetid kan man nemt gå rundt

med frustrationer, men her hjalp kortene

til, at der kunne tales mere frit fra leve-

ren. Nogle holdninger er naturligvis

negative, men de blev udtalt på

en positiv måde, så man

oplevede at komme

positivt derfra”,

siger tillids-

manden.

tRivSeL

Finansforbundet har udviklet kortspillet ”Træk grænsen”, som skal sætte nyt liv i debatten om det grænseløse arbejde

kortspiL på arbejdspLadseN

Af Carsten Jørgensen [email protected]

Aner

kendel

se

Bagsider.indd 4

29-08-2012 21:21:14

hensyn

Bagsider.indd 16

29-08-2012 21:21:14

AnsvArs-

fordelingBagsider.indd 5

29-08-2012 21:21:14

timebAnk

Bagsider.indd 49

29-08-2012 21:21:15

fordybelse

Bagsider.indd 12

29-08-2012 21:21:14

forst

yrrelse

r

Bagsider.indd 14

29-08-2012 21:21:14

identitet

Bagsider.indd 19

29-08-2012 21:21:14

performAnce

Bagsider.indd 32

29-08-2012 21:21:14

prio

riterin

g

Bagsider.indd 35

29-08-2012 21:21:14

skyld

Bagsider.indd 42

29-08-2012 21:21:15

struktur

og styring

Bagsider.indd 47

29-08-2012 21:21:15

indflydelse

Bagsider.indd 20

29-08-2012 21:21:14

AftAlt

Arbejdstid

Bagsider.indd 2

29-08-2012 21:21:14


1.535 personer har siden 1. december sidste år været til

prøve i deres viden om komplekse investeringsprodukter, og

sammenlagt har de taget 2.306 prøver. 2.029 af de prøver,

svarende til 88 procent, er bestået. Inden den 1. december i

år skal rådgivere i de danske finansvirksomheder bestå prø-

ven, hvis de fortsat vil rådgive om de såkaldt røde investe-

ringsprodukter, altså de produkter, der er mest komplekse, og

hvor der kan tabes mere end indskuddet.

Den høje andel beståede prøver skal ses som et resultat

af, at pengeinstitutterne har taget prøven meget seriøst,

mener underdirektør Lis Jacobsen fra Finanssektorens

uddannelsescenter.

”Pengeinstitutterne hjælper meget med kompetenceud-

vikling af investeringsrådgiverne, og de kan blandt andet købe

forskellige træningsøvelser og undervisning hos os. Selvom

beståelsesprocenten er høj, handler det ikke om, at det er for

nemt. Det skyldes tværtimod, at der bliver arbejdet meget

seriøst med det. Og i det træningsforløb, vi udbyder, får råd-

giverne også en god indikation af, om de er parate til at gå op

til prøven. Så på den måde mener vi også, at vi har været med

til at give dem et redskab til at afdække, hvor de er rent kom-

petencemæssigt, og hvor de skal blive dygtigere”, forklarer Lis

Jacobsen til Nyhedsbrevet Finans.

En prøve kan bestå af et enkelt produkt eller flere. Hoved-

parten af investeringsrådgiverne bliver certificeret i flere pro-

dukter, der så samles i en såkaldt blokprøve. Beståelsespro-

centen af blokprøver er noget højere end den samlede

beståelsesprocent, hvor prøverne for enkelprodukter er med-

regnet. 93,6 procent af de 1.428 aflagte blokprøver er såle-

des bestået. Da tallet blev gjort op i april, var beståelsespro-

centen dog oppe på imponerende 97,1 procent.

”Til at begynde med gjorde pengeinstitutterne nok typisk

det, at de valgte at tage en gruppe medarbejdere ud, for at

finde ud af, hvor svær prøven var, og hvad der skulle til for at

bestå den. Og det var typisk nogle af de dygtigste eksperter,

man regnede med ville klare prøven, for på den måde at

teste det af. På den måde kunne de også fungere som en

form for rollemodeller for de andre, der har skullet op til prø-

ven”, siger Lis Jacobsen.

Ret til forberedelse i arbejdstidenFinansforbundet følger udviklingen med prøverne i rød certi-

ficering tæt. Næstformand Michael Budolfsen minder i den

forbindelse om, at det er vigtigt, at virksomhederne har en

klar praksis for, hvad der sker, hvis medarbejderen ikke består

prøven i første ombæring.

”Det er positivt, at virksomheder og medarbejdere arbejder

fokuseret med rød certificering. Finansforbundet har i overens-

komsten sikret ret til forberedelse i arbejdstiden, og vi ved, at

virksomhederne bredt set giver adgang til e-læring eller andre

muligheder. Men vi ser en udfordring i, at der i mange virksom-

heder ikke er aftaler eller praksis for, hvad man gør, hvis medar-

bejderen ikke består i første forsøg. Vi har oplevet enkelte gå op

til ny test meget hurtigt efter den første – og det er betænke-

ligt, hvis virksomheden i disse tilfælde ikke sikrer, at medarbej-

deren har en reel mulighed for at tilegne sig den manglende

viden, inden der testes igen”, siger han.

Af Mads Due Anker [email protected]

Finansforbundet opfordrer virksomhederne til at have en klar praksis for, hvad der sker, hvis rådgiveren ikke består prøven i deres viden om komplekse investeringsprodukter

9 uD aF 10 består svær test

CeRtiFiCeRiNg

meddelelsernyhederservicetilbud

a jour


MeDDeLeLSeRNyHeDeRSeRVICeTILBuD

a jour

årligt har Finansforbundet omkostninger for lige over 5.000 kroner per aktive

medlem, mens Krifa, Kristelig Fagbevægelse, bruger 1.530 kroner. Det er Jyl-

lands-Posten kommet frem til efter en gennemgang af syv fagforeningers sam-

lede udgifter i forhold til antallet af aktive medlemmer.

”Det er en væsentlig merpris, men den er helt sikkert berettiget, fordi de også

har flere produkter på hylderne”, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl,

Aalborg universitet, til avisen, om de noget dyrere ”traditionelle” fagforeninger.

Arbejdsmarkedsforskeren vurderer dog også, at det er et problem for de klassi-

ske fagforeninger, at de ofte ikke har været gode nok til at fortælle deres med-

lemmer, hvad de får for pengene.

Til historien skal dog også føjes, at Finansforbundet på trods af de relativt høje

omkostninger per medlem er i stand til at holde kontingentet blandt de billigste

– 240 kroner per måned.

Omkostningerne brugt per medlem dækker over alt fra kursusudbud og rådgiv-

ning til overenskomster og administration.

”Det er indiskutabelt, at arbejdet for bedre forhold på arbejdsmarkedet, arbej-

det med at indgå gode og fremsynede overenskomster, konfliktfond, lobbyar-

bejde for at påvirke politikerne omkring lovgivning, der har konsekvenser for

vores medlemmer, udvikling af uddannelser, karriererådgivning og medlemsmø-

der koster penge”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Støtte fra hjælpefondFinansforbundets Centrale Hjælpefond kan yde støtte til dig, hvis du uforskyldt har fået økonomiske

problemer. Støtten kan gives i form af tilskud eller lån.

Det er en betingelse, for at du kan få støtte, at du er eller har været ansat i en virksomhed tilsluttet FA.

Hvis du er tidligere ansat, gælder det, at du skal have været i arbejde i minimum to år inden for de sene-

ste fem år, før støtten søges. Du kan søge støtte, uanset om du er blevet sagt op eller selv har sagt op.

Er du kommet i en situation, hvor du har behov for hjælp, kan du søge hjælpefonden om støtte ved at

udfylde en ansøgningsblanket, som du kan finde på Finansforbundets hjemmeside under Medlemsser-

vice/Rådgivning. Du kan også kontakte Medlemsservice på telefon 32 66 13 76 for at få tilsendt et

ansøgningsskema.

Finansforbundets hovedbestyrelse har besluttet at melde forbundet ind i

Forbrugerrådet. Et væsentligt formål med det nye medlemskab er at tilføre

Forbrugerrådet den tilstrækkelige viden om den finansielle sektor og dens

medarbejdere, men Finansforbundet ønsker som faglig organisation for finans-

ansatte også at sikre, at medarbejderne får rammer til at yde kvalificeret råd-

givning på et oplyst grundlag. Og at være ”vagthund” for forbrugerne.

Et tættere samarbejde mellem Forbrugerrådet og Finansforbundet kan derfor

bidrage til bedre vilkår for forbrugerne og dermed medvirke til at styrke sekto-

rens og medarbejdernes image.

Forbrugerrådet er repræsenteret i en lang række udvalg og nævn, nationalt og

internationalt. Finansforbundet vil via et medlemskab kunne få gavn af flere af

disse repræsentationer.

Forbrugerrådet har cirka 85.000 personlige medlemmer og godt 30

medlemsorganisationer.

bruger flere penge på medlemmerne

medlem af forbrugerrådet

kom på studietur til

london

Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbun-det? kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god ide at melde sig ind?

så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studie-tur til london med alt betalt.

Vi tager af sted i april 2013.

Vinderne kan blandt andet opleve det finansielle knude-punkt City of london på en guidet tur og møde finansfolk med ekspertviden om det globale finansielle marked.

konkurrencen løber fra 12. oktober til 12. december 2012.

se, hvordan du kommer med påwww.finansforbundet.dk/london

54 Finans oktober 2012 Finans oktober 2012 55

Seniorgruppe: region Sjælland

julearrangement på Menstrup KroVi skal opleve Schou-turen 2012, hvor revyskuespillerne Jan Schou, Susanne Breuning, Kenneth Sichlau, Alexander Arli med flere byder på sang og musik. under revyen ser-veres en julemenu med drikkevarer for egen regning.

Tid: 30. november.Sted: Bussen samler op følgende steder: Holbæk, Jernbanevej kl. 15.45. Ringsted St., rutebilpladsen kl.16.30. Sorø ved Sorøhallen kl. 16.45. Slagelse Busterminal kl. 17.05.Pris: Medlemmer 200, kr., ledsager 350 kr.Kontonr.: 3208 3556266093.Frist: 23.oktober.Tilmelding: Kirsten Nordbo, Vallekildevej 33, 4534 Hørve, e-mail: [email protected].

Seniorgruppe: region Sjælland

julefrokost og bowling i Marielystd årets julefrokost og Super Bowling i Marielyst. Husk, at det er muligt at hyggesnakke i stedet for bowling, og at der kan bruges en særlig rampe, hvis gigten for eksempel. plager. Oplys venligst, hvis du har brug for rampe eller ik-ke bowler. Vi opdeles i to hold, hvor det ene spiser mor-genmad, medens det andet hold bowler, og omvendt.

Tid: 20. november.Sted: Marielyst Bowlingcenter. Bussen samler op følgende steder: Næstved: Grønvej kl. 8.15. Rønnede, til-/afkørsel 37, parkeringsplads med toilet kl. 8.35. Stenved, til-/afkørsel 41 kl. 9.05. Nørre Alslev, til-/afkørsel 43 kl. 9.20. Nykøbing F., Cementen kl. 9.35.Pris: Medlem og evt. ledsager: Medlemmer 100 kr., ledsager 250 kr. ekskl. drikkevarer. Kontonr.: 3348-3348412329.Frist: 1. november.Tilmelding: Grete Fagerberg, e-mail:[email protected].

Seniorgruppe: region Midtjylland –

Viborg/SKiVe

julefrokost/bankospil Let, men lækker juleanretning, bankospil og hygge. BEMÆRK, at datoen er ændret.

Tid: 22. november kl. 12.30. Sted: Hjarbæk Kro, Søndersiden 2, Hjarbæk, 8831 Løgstrup (selvtransport).Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 250 kr.Kontonr.: 9255 0759 777 026.Frist: 9. november.Tilmelding: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thisted, tlf. 20 83 64 80, e-mail: [email protected].

Seniorgruppe: region SyddanMarK

Foredrag og lottoKør selv-arrangement. Foredrag ved Ruth Christensen, Rens, som fortæller om kolonisterne (kartoffeltyskerne) og deres ankomst til Danmark for cirka 250 år siden. Ef-ter spisning Lotto med kaffe og eventuelt.

Tid: 23. oktober kl. 10.Sted: Bov Kro.Pris: 100 kr. pr. person.Frist: 19. oktober.Tilmelding: Christian Kronika, tlf. 74 44 21 02, e-mail: [email protected].

Seniorgruppen Region Midtjylland – viborg/SkiveJulefrokost/bankospil, 22. november

Seniorgruppen Region SjællandJulearrangement på Menstrup Kro, 30. november

Seniorgruppen Region Sjælland Julefrokost og bowling i Marielyst, 20. november

Seniorgruppen Region SyddanmarkForedrag og lotto, 23. oktober

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeg tilMelder Mig arrangeMentet:

Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.

arraNGemeNter for seNiorer

54 Finans oktober 2012 Finans oktober 2012 55

F KUSO

læs mere og meld dig til på finansforbundet.dk/fokus

Boost din it-karriere - inVester i nye kompetenCer

det er vigtigere end nogensinde, at du som it-ansat i den finansielle sektor tænker seriøst på din karriereudvikling! der er en bevægelse i sektoren mod endnu mere digitali-sering, og hvis du vil være med i den udvikling, er det en god investering, at du udvikler dine kompetencer inden for eksempelvis applikationsudvikling, risikostyring og cloud-computing.

Finansforbundet opprioriterer sammen med dansk it tilbud, der kan udvikle din karriere. lige nu tilbyder vi en lang række nye kurser og fyraftensmøder, der er særligt målrettet vores it-medlemmer.

oBs! som medlem af Finansforbundet kan du nu blive gra-tis medlem af dansk it og få adgang til en række tilbud, der styrker din it-professionelle karriere i den finansielle sektor. læs mere på finansforbundet.dk/it.

i de kommende måneder kan du Blandt meget andet tilmelde dig:

COBIT 5 for information security:Gratis fyraftensmøde, København - onsdag d. 24/10-2012

Design din appGratis fyraftensmøde, København - onsdag d. 07/11-2012

Fra IT-nørd til IT-projektleder3-dages kursus, deltagerbetaling. København - 28.,29. november samt 8. Januar

særligt for it-medarbejdere


FiNaNSJoB

58-åriG hjuLpet tiL Nyt jobDen første september i år fik 58-årige Arne Vind

Olsen nyt visitkort med titlen ”Kunderådgiver i

udbetaling Danmark i Hillerød” i ATP. Blot fem

måneder tidligere stod der erhvervsrådgiver i Dan-

ske Bank – en arbejdsplads, han havde haft i mere

end 40 år, da han, som en del andre og i kølvandet

på en periode med sygdom grundet arbejdsrelateret

stress, måtte se sig om efter nye græsgange.

Ikke nemt for en mand, der aldrig havde kendt til

et andet arbejdsliv end det, han kendte fra banken.

”Banken har jo altid været en stor del af mit liv.

Jeg har altid sat stor pris på Danske Bank og altid

været meget loyal og glad for at gå på arbejde. Jeg

kendte jo koncernen ind og ud, idet jeg har været på

en stor del af alle de områder, der er i koncernen. Så

det var da et voldsomt skifte, da jeg fik en fratræ-

delsesordning med banken”, fortæller Arne, der ikke

blot skulle sætte sig ind i alle mulige og umulige reg-

ler for ledige, men samtidig skulle lære, hvordan

man laver en god ansøgning, får optimeret sit cv og

ikke mindst, hvordan man går til en jobsamtale.

Arne havde altid set på Finansforbundet som sin

forlængede arm, og det var derfor naturligt at tage

kontakt til deres jobkonsulenter.

”Mit første møde med Finansforbundets kon-

sulent Susanne Grantzau var utrolig givende. Hun

forstod at sætte sig ind i min situation og give

mig information, som jeg kunne bruge”, fortæller

Arne, der både brugte Susanne Grantzau til at

give indspark til ansøgninger og cv, men også til

at sparre, da jobtilbuddet fra ATP kom dumpende

ind af døren.

”Hun havde understreget, hvor vigtigt det er til

en jobsamtale at være forberedt, være sig selv, stille

spørgsmål, undgå enetaler og forsøge at få en dia-

log i gang. Og det lykkedes til fulde i de to samtaler,

Arne Vind Olsen roser den sparring, han fik af Finansforbundets konsulenter i forbindelse med sin jobsøgning

er du ledig, og har du brug for professionel sparring? Så kontakt en af Finansforbundets jobkonsulenter. De kan hjælpe med at se fremad og få afklaret kompetencer samt støtter med råd og vejledning til jobsøgning og optimering af cv. Ring 32 96 46 00, eller læs mere på www.finansforbundet.dk/raadgivning.

jeg havde med ATP, før de kunne tilbyde mig job-

bet”, fortæller Arne, der blev både lykkelig og

beæret over at blive valgt blandt mange ansøgere.

”Man ved jo, at ens jobchancer er væsentlig

reduceret, når man når en vis alder. Selvom jeg ’kun’

nåede at være ledig i fem måneder, så kunne jeg

godt mærke det pres, som afslag efter afslag giver,

så jeg var vel lidt overrasket over at blive valgt”,

siger Arne, der nåede at sende cirka 40 ansøgninger

af sted, før jobbet kom.

”Det gik betydeligt bedre, end jeg havde forven-

tet, men jeg bevarede også optimismen og brugte

de muligheder, som jeg har ikke mindst igennem mit

medlemskab af Finansforbundet. Jeg er sikker på, at

det gjorde vejen væsentlig nemmere”, fortæller

Arne, der nu glæder sig hver dag til at gå på arbejde.

”ATP er en fabelagtig arbejdsplads, der åbenlyst

værdsætter medarbejderne. Jeg har fået en hel

igennem fantastisk modtagelse”. / SF

Foto: Christoffer Regild


Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

ring eller skriv til susanne skov på 3266 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.Fin

an

sjoB

.dk

– dit

joB

og

ka

rr

ier

eC

en

te

r

er du på rette spor?

fyringer i vestjysk bank og dnb bankVestjysk Bank afskedigede ons-

dag den 27. september 12

medarbejdere. Fyresedlerne

blev uddelt efter banken havde

fremlagt et regnskab med over-

raskende store nedskrivninger.

Tirsdag den 11. september

afskedigede DnB Bank seks af

sine i alt 25 medarbejdere. DnB

Bank, Asa, Øresund Branch er

officielt en filial af norske DNB,

men den fungerer som selv-

stændig dansk bank.

Hele 34 procent af de private arbejdsgivere tjekker en kom-

mende ansat ud på Facebook inden ansættelsen. Det viser en

undersøgelse, som konsulenthuset Ballisager har foretaget

blandt 586 offentlige og private virksomheder.

Ekspert i sociale medier, Peter Svarre, er ikke overrasket.

”Som arbejdsgiver er du interesseret i at få det fulde billede

af en kommende ansat, og Facebook og andre sociale medier

giver et mere ærligt billede end en ansøgning og et CV”, siger

han til Newspaq.

assisteNter har oGså bruG for uddaNNeLse en bestemmelse i overenskomsten mellem Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiver-forening) skubber på for at give assistenter mulighed for at tage den grundlæggende finansuddan-nelse, som Finanssektorens uddannelsescenter i Skanderborg udbyder. ”Bøger og materialer er helt identiske med den almindelige to-årige finansuddannelse, men for-skellen er, at assistenterne her tager uddannelsen på 18 måneder”, fortæller teamleder Carsten Ginnerup Jensen.Forklaringen er, at assistenterne, som typisk arbejder som kasserere eller i back office funktioner i pen-geinstitutterne har mere erfaring end de helt unge finanselever. Finanssektorens uddannelsescenter ærgrer sig over, at der var for få tilmeldinger til at etablere et hold i september og håber nu, at der kan blive stablet et hold på benene efter årsskiftet. Du kan læse mere om uddannelsen på Finansudd.dk.

Chefer tjekker ansøgere på facebook


FiNaNSJoB

JobbetDu bliver ansat i BRFkredits kundehåndtering, der består af 34 medarbej-dere, og du vil indgå i et team, hvor alle er specialiseret i kreditvurdering af privatkunder i forbindelse med boligfinansiering. Din sagsbehandling tager afsæt i kundens økonomi, og via budgetlægning og budgetanalyse vil din behandling afsluttes med, at du formidler resultatet af kreditan-søgningen.

Du bliver målt på kundetilfredshed, behandlede sager og kreditkvalitet. Du kan således fokusere på at levere solid sagsbehandling uden at skulle opfylde salgsbudgetter.

Udover kontakten til privatkunder får du et tæt samarbejde med kolle-gaer fra BRFkredits kundecenter og mobile rådgiverkorps.

Bliv en del af et stærkt hold og få gode karrieremulighederBRFkredit er en virksomhed, der løbende udvikler sig, og du vil opleve, at der hele tiden sker noget nyt. Hverdagen er ind imellem travl og hektisk. Vi er dygtige til at hjælpe hinanden og til at videndele, derfor forbedrer vi også hele tiden vores måde at arbejde på.

Vi står klar med et udviklings- og træningsforløb i systemer, processer og politikker, så du er rustet til at leve op til teamets mål for kvalitet og produktivitet.

Da vi er en virksomhed, der har fokus på udvikling af den enkelte medar-bejders kompetencer og trivsel, lægger vi vægt på, at du også kan bruge jobbet som rådgiver i Kundehåndtering som springbræt til en videre kar-riere i BRFkredit, hvis du får lyst til det.

Lidt mere om dine kvalifikationerDu er uddannet i den finansielle sektor og har stor viden om kreditvurde-ring af privatkunders økonomi. Formentlig sidder du i dag som privatkun-derådgiver – eller du har gjort det inden for de sidste par år. Du nyder at arbejde sammen med andre, kan opbygge gode relationer til kollegaer, og er i stand til at fungere som sparringspartner for vores kundecenter og mobile rådgiverkorps. Endelig har du gode analytiske evner og er talstærk, hvilket gør dig i stand til at komme frem til de helt rigtige kon-klusioner i din sagsbehandling. Kontakt osRing til souschef Steffen Deichmann-Bendixen på telefon 51 64 14 64 og hør mere om jobbet og dine muligheder i BRFkredit. Send din ansøg-ning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

RådgiveR til KundehåndteRing i lyngby

Kan du svare ja til alle spørgsmål, er det dig, vi har brug for i bRFkredit!

• Hardustyrpåboligfinansiering,ogharduarbejdetmed

kreditvurderingafprivatkundersøkonomi?

• Hardustorerfaringmedbudgetlægningogbudgetanalyse?

• Brænderduforatarbejdemedboligfinansiering?

• Harduitflairogervanttilsystemanvendelse?

Siden årsskiftet har selskabet for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, afske-

diget næsten hver tredje medarbejder. Antallet af ansatte er reduceret fra

500 til 340.

”Vi er en virksomhed, som er født til, at vi skal vokse når vi overtager penge-

institutter, og vi skal blive mindre når det ikke sker, og det er den proces vi

gennemlever lige nu”, siger administrerende direktør Henrik Bjerre-Nielsen til

Nyhedsbrevet Finans.

Situationen gør, at de ansatte ikke kan være sikker på fremtiden, og det skaber et

pres i hverdagen, at jobbet har en udløbsdato, fortæller tillidsmand Per Laursen.

”Jeg kan da godt mærke på kollegaerne, at de spekulerer noget. Man skulle da

være mærkelig, hvis man ikke var påvirket af situationen. Alle medarbejdere

er da usikre på, om de er de næste, der ryger. Vi kan kun håbe på vores navn

ikke kommer på listen næste gang”, siger Per Laursen, der er fællestillidsmand

for de ansatte i Finansiel Stabilitet.

De kommende måneder skal afviklingsselskabet undergå forandringer, der

allerede startede for flere måneder siden. En koncernomlægning samler alle

selskaberne i Finansiel Stabilitet under et, for at gøre afvikling af de krakkede

banker mere effektivt. Den gamle Roskilde Bank er allerede flyttet til Finansiel

Stabilitets hovedsæde på Kalvebod Brygge. I det kommende halve år skal de

andre krakkede banker, Amagerbanken, Fjordbank Mors, Max Bank og Spare-

kassen Østjylland, også flyttes til hovedsædet.

Det betyder, at cirka 150 ansatte skal skifte arbejdsplads eller afskediges. / MTO

Ifølge en ny meningsmåling, der er offentliggjort i Djøf’s analysebrev DeFacto,

har 10 procent af alle danskere prøvet at gå syge på arbejde.

En tilsvarende andel har været tilbageholdende med at kritisere uacceptable

forhold på jobbet, som de mener burde laves om. Ikke så overraskende er det

især dem, der frygter en fyreseddel, der har ændret adfærd mest.

35 procent af de adspurgte, der finder, at der er nogen eller en stor risiko for

at blive afskediget inden for det næste år, har skruet ned for kritikken. 30

procent er gået syg på arbejde.

Fyringsbølge i finansiel stabilitet

mange går syge på arbejde

• For tiden søger vi: • Erhvervsrådgiver til Århus

• Kunderådgivere og kundemedarbejdere til Storkøbenhavn

Vi får fl ere og fl ere kunder,

derfor har vi brug for nye

medarbejdere

Arbejdernes Landsbank er en bank med en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

Se om vi har et godt job til dig på al-job.dk

230x297_Employer_Branding_09_2012.indd 1 25/09/12 15.06

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBuNDET.DK; TLF. 3296 4600

Meget mere end en arbejdsplads

Skal din stol være blå?Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere, der kan skabe resultater og bidrage til at styrke en bank i vækst.

Nykredit er en bank til det hele. Også til rådgivning på højt niveau.I Nykredit er det et afgørende parameter at yde kunderne den bedste rådgivning. Rådgivningen skal afdække alle kundernes økonomiske forhold, så de opnår de bedste langsigtede resultater.

Derfor har vi i Nykredit også behov for de bedste og mest kompetente rådgivere. Rådgivere, der kan sparre med kunderne, se helheder og sammensætte de bedste løsninger - hver gang.

Vi har netop nu ledige stillinger flere steder i landet. Tyngden i stillingerne varierer, hvilket giver dig mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer ved at få et nyt job hos os – og ikke mindst være med til at skabe merværdi med alt det, du allerede kan.

Kig ind på nykredit.dk/raadgiver og se, om vi har en ledig stol i nærheden af dig.

Magasinet Finans nr. 9/2012

Documents