Magasin 5 I Oktober 2013 TEMA: SOCIALPOLITIK • Fraetjournalnummeri systemettiletmenneske • Socialpolitikskalhave sammevægtsomøkonomi •Guidetilindsatser og2020-mål Frank Erichsen, bonderøv MINDRE FORBRUG GIVER STØRRE FRIHED KOMMUNALVALG 2013
Mar 12, 2016
Magasin 5 I Oktober 2013
TEMA:SocIalpolItIk•���Fra�et�journalnummer�i�systemet�til�et�menneske•��Socialpolitik�skal�have��samme�vægt�som�økonomi•��Guide�til�indsatser���og�2020-mål
Frank Erichsen, bonderøv
MIndre forbrug gIver Større frIhed
koMMunalvalg 2013
2 2
Slutspurt til kommunal- og regionsrådsvalgetKlar, parat, start til kommunal- og regionsrådsvalget!
Det er nu, det gælder, og jeg opfordrer alle til at hjælpe til
med, at SF får et godt valg. Der er så mange grunde til, at
vi skal have valgt en masse SF’ere: Blandt andet er det ude
i kommuner og regioner, vi skal arbejde for at føre regerin-
gens sociale 2020-mål ud i livet, rulle ressourcestrategien ud
og følge op på psykiatriudvalgets anbefalinger.
Jeg har selv et stort ansvar for regeringens sociale 2020-
mål. Det er ambitiøse mål, som dog er inden for rækkevidde.
Glædeligvis ser det ud til, at regeringens initiativ med
fixerum allerede har nedbragt antallet af narkorelaterede
dødsfald markant, og nu tager vi fat på en forebyggelsesind-
sats i forhold til udsatte børn og unge, hvor regeringen har
afsat 4 x 70 millioner kroner til formålet.
Ressourcestrategien indeholder ambitionen om et Dan-
mark uden affald. Strategien er udviklet i Ida Aukens miljø-
ministerium, men det er kommunerne, der kommer til at
føre den ud i livet. De skal blandt andet sikre mere sortering
af husholdningernes affald.
Psykiatriudvalget er nedsat af Astrid Krag med det formål
at sikre en bedre indsats i forhold til de psykisk syge. Rege-
ringen vil følge op med udspil på psykiatriområdet, men det
er ude i kommuner og regioner, at forslagene skal omsættes
til bedre forhold for de psykisk syge.
Kommunerne får også en vigtig rolle i forhold til rege-
ringens reform af erhvervsuddannelserne. De skal sikre, at
flere unge mennesker bliver klar til en erhvervsuddannelse
efter folkeskolen. Det drejer sig om folkeskolereformen, men
også om et nyt tilbud i form af særlige 10. klasser rettet mod
erhvervsuddannelserne.
Jeg er i øvrigt rigtig glad for regeringens udspil til en
erhvervsuddannelsesreform, som skal være med til at sikre,
at Danmark i fremtiden har tilstrækkeligt med faglært
arbejdskraft. Der kommer et klart kvalitetsløft med flere læ-
rerstyrede timer, bedre muligheder for at videreuddanne sig
og en adskillelse af voksne og unge elever som led i at skabe
et godt ungdomsmiljø på skolerne. Vi får styrket respekten
om erhvervsuddannelserne. Det er en rigtig god reform.
Og husk så det med kommunal- og regionsrådsvalget!
Annette Vilhelmsen
udgives af Socialistisk Folkeparti til alle med-lemmer af partiet. Næste nummer udkommer
i begyndelsen af december 2013.
Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende),Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Peter Westermann, Jens Rønn Pedersen og Sigrid Rasmussen
4 TEMA: SOCIALPOLITIK6 Fra et journalnummer i systemet til et menneske
10 Socialpolitik skal have samme vægt som økonomien
12 Nu er jeg på rette vej
14 Guide til sociale indsatser og 2020-mål
16 Fortaler for det gode børneliv Interview med Brian Dybro, spidskandidat i Odense
17 Det er ikke altid nok at stå på sidelinjen Interview med Jens Toft-Nielsen, spidskandidat i Aalborg
18 Sej ninja med socialt hjerte Mit kontor ved Özlem Cekic, ordfører for udvikling, ligestilling, sundhed og psykiatri
20 Kampen om indflydelse Overvældende lobbyisme i EU
23 Deltag i debatten Debat-forum for SF’s medlemmer online
24 Vi skal blande os i verden Tre spørgsmål til Villy Søvndal, udenrigsminister
25 Regeringens resultater Skridt for skridt viser SF's små og store sejre
26 Verdensborger med indsigt og globalt udsyn SF’s ansigter med Nilab Totakhil, studerende og medlem af SF
28 Forandringer der kan mærkes Kronikken af Jacob Mark, byrådsmedlem og kandidat i Køge
30 Mindre forbrug giver større frihed Interview med Frank Erichsen, bonderøv
34 Gør en forskel Klumme af Mette Touborg, borgmester i Lejre og
næstformand i SF
35 Rundt om SF
36 Smugkig
LEDER
3
Skribenter i dette nummer: Annette Vilhelmsen, Gitte Roe Eriksen, Sigrid Rasmussen, Jens Rønn Pedersen, Mikkel Bahl, Merete Thorøe, Jacob Mark, Rosa Juel Nordentoft, Peter Rewers og Mette Touborg.
Forsidefoto: Peter Sørensen
Foto:Hvor fotografen ikke er angivet,er billederne fra Colourbox
Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk
Layout: André Leit / iBureauet.dk
Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.
Oplag: 11.500
F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: [email protected]/f
18
climate_nordic+dk
klima_dk
30
INDHOLD
4 Tema : Socialpolitik
KOMMUNALVALG2013
KOMMUNALVALG
2013Interviews: Valg i Odense og Aalborg s. 16
Kronik: Forandringer der kan mærkes s. 28
Klumme: Gør en forskel s. 34
Kalender: Valgkampsaktiviteter s. 35
Jeg blev sanktioneret og mistede pengenePatrick Vinjes, studerende
4
Alle skal have lige muligheder, også mennesker, der har det svært. Derfor arbejder SF på at skabe bedre vilkår for de mest udsatte børn, unge og voksne i vores samfund. Det sker gennem mere forebyggelse og styrkelse af den nødvendige hjælp. Partiets vedholdende arbejde, regeringens sociale 2020-mål og Annette Vilhelmsens ministerpost på området er store skridt på vejen.
5
I dette tema kan du læse om:• Fra et journalnummer i systemet til et menneske• To medlemmers syn på det kommunale system• Annette Vilhelmsens ambition på det sociale område • Studerende Patrick Vinje var kastebold i systemet• Guide til sociale indsatser og 2020-mål
6
Fra et journalnummer i systemet til et menneskeSF ønsker mere fokus på det enkelte menneske frem for processen, når det møder systemet og har brug for hjælp. Og det skal ske ved en række kulturændringer i kommunerne, ifølge social-ordfører Anne Baastrup.
Af Gitte Roe Eriksen----------------------
Mange har oplevet at blive sendt på rundtur i
kommunen for at få hjælp af den ene eller an-
den karakter. Størstedelen af befolkningen kan
godt tackle det, men der er også flere grupper,
hvor problemerne er så store, og hvor mødet
med systemet ikke bliver den støtte og hjælp,
som de havde håbet. Det oplever især udsatte
børn og unge.
- Vi har brug for, at der bliver sat fokus på
borgeren. At borgeren bliver behandlet som
menneske og ikke som et journalnummer, når
det møder systemet. På den måde bliver bor-
geren bedre i stand til at flytte sig selv og opnå
en mere værdig tilværelse, siger SF’s socialord-
fører Anne Baastrup.
Partiets socialpolitiske visioner går netop på
et menneskesyn, hvor den enkelte borger er i
fokus, og hvor tillid og inddragelse er hoved-
punkterne. Borgeren skal altså blive herre i
eget liv, og det betyder, at fokus for hjælp til
socialt udsatte skal flyttes, så man styrker bor-
gerens egne ressourcer og handlemuligheder.
Nye måderHvad der helt konkret gemmer sig bag visio-
nerne, har Anne Baastrup flere eksempler på.
Hun nævner Hanne Mariehjemmet i Roskilde
– et krisecenter for kvinder over 18 år, der
henvender sig til kvinder fra misbrugs- og
prostitutionsmiljøet.
For at kunne hjælpe disse kvinder, så får de
et 14-dages ophold på hjemmet. De kommer fra
Hvordan kan det kommunale system hjælpe udsatte personer bedre?
- Behandlerindustrien i kommunerne har efterhånden taget et omfang, hvor borgerne i møllen må opleve sig som slutprodukter, og ikke som personer, der skal have en hånd til at blive selvhjulpne på det niveau, der nu engang er muligt. Sagsbehand-lerne må lære, at det afgørende skel er imellem det at være umyndig hos sagsbehandleren eller at være selvrå-dende uden sagsbehandler.
Hvad skal borgeren selv bidrage med? - Borgeren skal være villig til at ac-ceptere det niveau, der nu engang er opnåeligt på det foreliggende grund-lag, og borgeren skal lære at sætte pris på at være selvhjulpen på dette niveau i stedet for at være et umyn-digt nummer i det kommunale system til opretholdelse af behandlersyste-mets fulde omfang.
Hvordan skaber man en god kom-munikation mellem borger og det kommunale system?
- Man skal acceptere den udsatte borgers måde at kommunikere på, der ofte er ret direkte. De fleste forstår klar tale uden omsvøb, men her kom-mer DJØF-iseringen nok i vejen med sine manualer, kommunikationsvej-ledninger og behandlerlingo.
Bertel Johansen, 64 år, vedligeholdschef, HelsingørmedlemmerNe meNer
7
et uroligt sted og har altså brug for at falde til
ro. Når der så er ro på, så er det tid til en snak
med en socialrådgiver. Man skal altså tage fat,
når borgeren er i stand til det.
Et andet eksempel er at flytte mødet med en
offentlig ansat ud af kontorerne – så man på
den måde flytter fokus fra manual til men-
nesket.
- Nye rammer kan netop være med til, at
borgerne får en stærkere følelse af at være i
centrum og på den
måde oplever selv
at være med til at
løse problemet, si-
ger Anne Baastrup.
SF ønsker altså
en tankegang væk
fra processen og
nye måder at gøre tingene på, og det kræver
kulturændringer i kommunerne.
Et ansigt at forholde sig tilEt helt konkret forslag fra SF er, at der i kom-
munerne er en koordinerende sagsbehandler,
så man som borger kun skal have kontakt med
én person i systemet i stedet for flere.
- Og det kan lade sig gøre. Det ser vi jo i
kontanthjælpsreformen, hvor man skaber
tværfaglige teams, der skal sikre rehabilitering,
siger Anne Baastrup.
Bettina Post, tidligere socialrådgiverformand
og nu direktør for Headspace, der er et tilbud
til psykisk sårbare unge, glæder sig over, at
tankegangen med en koordinerende sagsbe-
handler bakkes op landspolitisk.
- Det er en tværgående rehabiliterings-tan-
kegang, der har været undervejs nogle år, som
nu er ved at bundfælde sig flere steder. Det
kan jo ikke nytte noget, at der sidder så mange
gode kræfter i kommunerne, og alligevel er
der adskillige borgere, som det ikke lykkedes
at hjælpe, siger hun
og understreger, at
der ikke er nogen
kommuner, som ikke
ønsker det gode for
deres borgere.
- Det er jo ikke
fordi, der sidder en
masse brutale mennesker i kommunerne, men
de er underlagt nogle rammer, og i en travl
hverdag er der måske ikke tid til at tænke
kreativt.
Retten til tiden med borgerenMen netop den kreative tankegang skal der
ifølge SF være plads til, og her kan nye rammer
for offentligt ansatte være et bud på at skabe
forandringer og plads.
- De fleste kommuner er bygget op i søjler,
så alt efter hvad man har brug for, henvender
man sig i den ene søjle. Men for eksempel i
SF’S SOcialpOlitiSke viSiOner
• Empowerment – Jo mere borgeren selv bliver inddraget, des mere vil personen selv tage ansvar for eget liv.
• Konkret afbureaukratisering – Forud-sætningen for den tillidsbaserede til-gang over for borgere og medarbejdere er afbureaukratisering og et opgør med ”nulfejlskulturen”.
• Opsøgende og forebyggende – En fore-byggende og tidlig indsats.
• Helhedsorienteret indsats – En borgers situation er påvirket af en række problemstillinger, som ikke kan løses uafhængigt, men kun ved at se på hele mennesket og dets omgivende miljø.
• Én sagsbehandler – Borgerens proble-mer hænger ofte sammen, ligesom det bliver mere overskueligt for borgeren, når der kun er én kontaktperson.
• Socialpolitisk tillidsreform – Tro på de ansatte: Det er ofte de mennesker, der sidder med arbejdet, der bedst ved, hvordan det skal gøres.
• Inddrag civilsamfundet – Alle gode kræfter i borgernes nærmiljø og omgivelser skal inddrages: familie, foreningsliv, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Frivillige organisationer kan noget helt specielt.
• Bedre kommunikation – Mange borgere oplever, at sprogbrugen er uforståelig, og det fremmedgør borgeren og skaber dermed mindre tillid.
SOCIALPOLITIK
Naturligvis skal budgetter overholdes, men pengene skal altså også brugesBettina Post, direktør for Headspace
8
Albertslund Kommune, der nedlægger man alle
søjler, netop for at sætte mennesket i fokus i
stedet for, fortæller Anne Baastrup.
Hun er overbevist om, at det også handler
om, at man fra de kommunale lederes side
viser mere tillid til de ansattes faglighed. At
man skærer ind til benet og ikke bruger så
meget tid på regler og bureaukrati, men at de
har retten til at bruge tiden med borgerne frem
for skemaer og papirer.
- Det handler også om, hvordan man oplever
det at være offentlig ansat. Hvad har vi af ind-
rapporteringskrav, som måske er unødvendige?
Vi må også kigge på, om der er nogle love, der
spænder ben, siger Anne Bastrup.
Efterlyser mere sprælBettina Post går skridtet videre fra de kommu-
nale ledere og sender bolden over til politiker-
ne – til kommunalbestyrelsen i kommunen.
- Vi har jo desværre en nulfejlskultur, hvor
vi bliver registeret og målt hele tiden, og her
kræver det mod af den enkelte ansatte at turde
gå nye veje. At turde sige: ”Ok, så får du det
mikrolån på 10.000 kroner, fordi jeg tror på din
ide”. Men det kan slet ikke lade sig gøre i dag,
for sådan en paragraf findes ikke.
Hun efterlyser kommunalpolitikere, der tør
slå sig løs.
- Lederne i kommunerne forsøger jo at leve
op til de krav, der bliver stillet dem. Men vi
kunne godt bruge lidt mere spræl fra kom-
munalpolitikernes side. Samtidig skal staten
slække på deres økonomistyring i forhold til
kommunerne, siger hun.
Anorektiske kommunerIfølge Bettina Post er kommunerne nemlig
blevet alt for gode til at spare.
- Det er nærmest blevet en slags anoreksi,
hvor det at have underforbrug af budgettet har
mere værdi end for eksempel antallet af hjem-
løse. Og det er en forskydning af forholdene,
der er dybt ulykkelig. Men lige som en anorek-
tiker hele tiden tæller kalorier og til sidste dør
af det, så bliver resultatet det samme i kommu-
nerne. Naturligvis skal budgetter overholdes,
men pengene skal altså også bruges.
Total murDer, hvor Bettina Post oplever, at tiden står alt
for stille, er i forhold til mennesker med dob-
beltdiagnoser.
- Her er en total mur. Her er unge, der både
har et misbrug og en psykisk lidelse, men to
forskellige instanser, der tager sig af hvert sit
problem. De to støder sammen, og det har de
gjort i 100 år.
Det er et velkendt problem, hvor Bettina Post
DOkuMentatiOn aF arBeJDe kOSter Dyrt
Hovedorganisationen for offentligt og private ansatte, FTF, viser i en ny undersøgelse, hvordan 2.500 offentligt ansatte medlemmer bruger deres tid: Pædagoger, socialrådgivere, politibe-tjente, sygeplejersker og lærere bruger til sammen ca. 60 millioner timer om året på at dokumentere deres arbejde. Det svarer til, at hver medarbejder hver dag i gennemsnit bruger en hel time på at dokumentere sit arbejde – for eksem-pel ved at registrere og måle og indtaste oplysninger om arbejdsopgaver til diverse hjemmesider, lister og oversigter.Sådan har de ansatte brugt deres tid i årevis; lignende FTF-undersøgelser fra 2009 og 2011 viser samme tidsforbrug.
Kilde: FTF analyse september 2013
9
efterlyser nogen, der siger: ”Nu løser vi det”.
Hvis ikke det sker, siger hun, så opgiver især
de unge.
- De er trætte af systemet. Og når de opgiver
ender de på herberger og gaderne – de bliver
hjemløse, og deres problemer bliver værre i
stedet for at blive løst.
Løses før hårknudeIfølge SF’s visioner skal hjælpen til den enkelte
borger da også nå frem tidligere.
- Vi er nødt til at tænke klogt, for der er hel-
ler ikke uanede penge, vi kan bruge af. Vi skal
skabe en tilgang til borgerne, så vi kan nå at
løse problemerne, før de kommer så langt ud,
at det hele går i hårdknude. Det handler om at
forebygge, lyder det fra Anne Baastrup.
Hun understreger, at det ikke er en kritik af
socialrådgivernes faglighed.
- Tværtimod. Det handler om, at de har mu-
lighed for netop at bruge deres faglighed.
SOCIALPOLITIK
Hvordan kan det kommunale system hjælpe udsatte personer bedre?
- Systemet skal gøres bedre tilgæn-geligt og nemmere at benytte, så de udsatte kan vide, at der er hjælp at hente i det offentlige. Når så borgerne er inde i systemet, skal de guides på en hensigtsmæssig måde, uden at de bliver kastet rundt i systemet. Det kræver så, at kommunen har fagligt kompetente medarbejdere, som har kendskab til systemet, og som kan yde relevant, professionel hjælp sam-tidig med, at det menneskelige aspekt bevares undervejs i processen.
Hvad skal borgeren selv bidrage med? - Borgeren skal kræve sine rettigheder respektfuldt, samarbejde, spørge ind til det uforståelige og overholde sin del af aftalen. Borgeren skal huske, at systemet er til for at hjælpe og un-derstøtte en, når man har det svært, men at der også kan være andre, som måske er meget mere trængt end en selv. Det vil sige, at systemet kun skal benyttes af de borgere, som har behov for hjælp, og som ikke har mulighed for at få støtte andre steder eller på en anden måde har adgang til andre hjælpeforanstaltninger.
Hvordan skaber man en god kom-munikation mellem borger og det kommunale system?
- Det kommunale systems formidlere skal være indstillet på at møde de ud-satte borgere i øjenhøjde og behandle dem ligeværdigt uden at gå kompro-mis med det faglige og professionelle. Dertil skal der fra start være klare retningslinjer fra systemets side, så de involverede parter er forventningsaf-stemte. Det vil fremme en åben dialog og god samarbejdsvillighed, og det kan muligvis medvirke til, at syste-met netop derfor kan støtte borgeren videre med sit liv.
abdirashid artan, 29 år, Husum, vejledermedlemmerNe meNer
Det handler om at forebyggeAnne Baastrup,
SF’s socialordfører
10
Socialpolitik skal have samme vægt som økonomienSocialpolitikken skal højere op på dagsordenen. Faktisk skal den være ligeså vigtig som den økonomiske politik. Det mener den nye social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen. Men hun ved også af personlig erfaring, at det ikke bliver nemt – pengene hænger ikke på et træ i ministeriets baghave.
Af Sigrid Rasmussen
--------------------
Da Annette Vilhelmsen som nyslået social-,
børne- og integrationsminister var med til at
formulere regeringens sociale 2020-mål var
det som et gensyn med det sted, hvor hendes
politiske engagement begyndte. Som lærer på
efterskole og VUC samt forfatter til bøger om
udsatte unge har en stor del af hendes voksne
liv kredset om spørgsmålet om, hvordan man
giver børn og unge, der allerede fra begyndel-
sen er bagud på point, en ekstra chance.
- Jeg har været tæt på børn og unge, der
kommer fra familier, hvor forældrene drikker,
og børnene bliver voksne alt for tidligt, og på
børn og unge, der har overvejet selvmord som
et bedre alternativ til livet. Det betyder, at når
jeg nu skal arbejde med regeringens mål om, at
flere udsatte børn og unge skal klare sig bedre
i folkeskolen, og at flere af dem skal gennem-
føre en ungdomsuddannelse, så er det ikke blot
forblommede ord eller tal i en statistik. Bag
målene er der mennesker af kød og blod. Jeg vil
næsten sige, at det var de børn og unge, der fik
mig til at gå ind i politik, siger hun.
Netop derfor går Annette Vilhelmsen til sit
nye job med store ambitioner, men også med
en vis portion ydmyghed, fordi hun ved, at det
hurtige fiks ikke findes. De holdbare løsninger
er langsigtede.
- Journalister har igen og igen spurgt mig, om
jeg er skrap eller slap, men sådan ser jeg det
ikke, det er stereotyper. Jeg er grundfæstet i, at
jeg gerne vil møde mennesker, der hvor de er,
og jeg tror på, at alle mennesker har en værdi
og et potentiale, som de skal have mulighed
for at udfolde. Jeg vil også tale om visioner,
målsætninger og om den vigtige tidlige fore-
byggelse, hvor vi virkelig kan gøre en forskel,
end have en eller anden stiv skabelon trukket
ned over mig. Men jeg er fast, når der er brug
for det.
For Annette Vilhelmsen handler det også
om at sætte det langsigtede perspektiv over
kortsigtede markeringer.
- Det er på tide, at socialpolitikken kommer
højere op på den politiske dagsorden. Min am-
bition er, at det sociale område skal være ligeså
anerkendt som det økonomiske. At vi ikke kun
sætter mål for økonomien, men også har en
Faglig Sparring i partiet Annette Vilhelmsen ved godt, hvor hun skal
kigge hen, hvis hun mangler inspiration eller
faglig sparring:
- Vi har mange dygtige socialpolitisk enga-
gerede i SF, og vi har mange kommunale og
regionale praktikere i byråd og regionsråd, og
jeg har store forhåbninger til, at det nedsatte
partiudvalg for social- og boligpolitik også
bliver et omdrejningspunkt sammen med vores
ordførere og selvfølgelig mig selv.
- Vi ved, at der ligger nogle rigtig gode erfa-ringer, som 17 kommuner i dag arbejder med. Dem skal vi have spredt ud til alle landets 98
kommuner. Det er en helt konkret måde at arbejde hen mod den socialpolitiske målsæt-
ning om, at der i 2020 skal være 25 procent færre hjemløse, siger Annette Vilhelmsen,
social-, børne- og integrationsminister.
11
654684131351541020355202616156474875415468723068494561036451004430018465164646121810784200546464
UNGDOMSARBEJDSLØSHEDSOCIALPOLITIK
plan for, hvad vi gerne vil nå med socialpolitik-
ken, så vi for alvor kan gøre en forskel.
Mål der forpligter
Derfor er de sociale 2020-mål en milepæl for
Annette Vilhelmsen. De ni mål, som regerin-
gen lancerede i september, spænder bredt fra
at få flere unge til at gennemføre en uddan-
nelse til at sikre færre hjemløse. De skal være
regeringens pejlemærke for den socialpolitiske
indsats.
- Vi sætter nogle klare mål, som vi skal le-
vere på, og som vi løbende skal måle regerin-
gens og kommunernes indsats i forhold til. Det
er blevet sagt, at målene ikke er noget værd,
når de ikke ledsages af en stor pose ekstra
penge. Det er jeg bestemt ikke enig i. Vi bruger
allerede 14 milliarder kroner alene på indsatsen
over for socialt udsatte børn og unge. Det er en
indsats, vi skal fokusere bedre. Og ved at sørge
for, at alle de relevante enheder samarbejder
om at nå et bestemt mål, kan vi nå rigtig langt,
siger hun og fortsætter:
- I øvrigt er det helt forkert, at vi slet ikke
bruger penge på området. Med næste års
finanslov sætter vi 280 millioner kroner af til
en forebyggende indsats overfor børn og unge.
Hertil kommer en prioritering af penge fra
satspuljen til blandt andet en styrket hjemlø-
seindsats.
Som eksempel på en fokuseret indsats, der
har skabt konkret forbedring, nævner Annette
Vilhelmsen
de gode
erfaringer fra
hjemløsestra-
tegien. Ved at
fokusere på,
at de hjem-
løse først og
fremmest
skulle fastholdes, når de fik deres egen bolig,
er det lykkedes at fjerne ni ud af ti hjemløse
fra gaden.
- Vi ved, at der ligger nogle rigtig gode erfa-
ringer, som 17 kommuner i dag arbejder med.
Dem skal vi have spredt ud til alle landets 98
kommuner. Det er en helt konkret måde at ar-
bejde hen mod den socialpolitiske målsætning
om, at der i 2020 skal være 25 procent færre
hjemløse.
Problemerne går i arv
Forebyggelse er et nøgleord for Annette Vil-
helmsens tilgang til socialpolitik, og her får hun
en helt særlig rolle i regeringen som koordi-
nerende minister på hele det forebyggende
område.
- Vi kan
se, at so-
ciale proble-
mer bliver
nedarvet
gennem ge-
nerationer.
Gennem
forebyggelse
kan vi knække kæden af sociale problemer
for eksempel ved at give nybagte forældre
mulighed for at stoppe et misbrug eller hjælp
til at komme ud af voldelige forhold. Jeg mener,
at vi kan og skal forebygge langt mere, end vi
gør i dag.
Netop senere på efteråret, præsenterer hun
en forebyggelsespakke for børn og unge. Hun
er i fuld gang med socialpolitiske forandringer.
- Jeg har høje ambitioner – men jeg har aldrig
sagt, at det bliver nemt.
Jeg tror på, at alle mennesker har en værdi og et potentiale, som de skal have mulighed for at udfoldeAnnette Vilhelmsen, social-, børne- og
integrationsminister
12
Selvmordstanker, hash, hjemløshed, depression og uendeligt mange besøg hos kommunen. 24-årige Patrick Vinje var tæt på at give op i sit møde med systemet, hvor han følte, han hverken blev set eller hørt
Af Gitte Roe Eriksen
---------------------
Bag sofaen i Patrick Vinjes etværelses lejlighed
i Vanløse står en kuffert. Der har den stået si-
den november sidste år, hvor han flyttede ind.
Kufferten er pakket. I en sort skuldertaske har
han desuden altid en tandbørste, tandpasta,
barbergrej og lidt rent tøj, som han har med sig
hver dag.
- Jeg ved godt, det er bizart. Jeg har også
tandbørster stående rundt omkring hos venner
tilbage fra den tid, hvor jeg var hjemløs. Det er
blevet en vane, fortæller Patrick.
Der er heller ingenting på væggene, for
selv om lejligheden er en uundværlig base for
Patrick, så ligger angsten dybt inde i ham: Hvad
nu hvis de ringer fra kommunen og siger, han
ikke længere kan blive boende?
- Jeg mangler stadig helt at have den der
følelse, at det er min lejlighed. Det er næsten
for godt til at være sandt.
Tag på Mændenes HjemPatrick Vinje ligner en hvilken som helst anden
ung mand, som er godt på vej i livet. Men vejen
har været tung og drøj. Og han har til tider
været ved at give op, som da han for knapt fire
år siden både stod med job og en lejlighed på
hånden og var klar til livet, men mistede begge
dele nærmest på et splitsekund.
- Jeg var på kontanthjælp, inden jeg fik job-
bet, men jeg havde ikke helt forstået reglerne
og glemte, at jeg skulle gå ind og melde mig
ledig på jobnet. Konsekvensen var, at jeg blev
sanktioneret og mistede pengene, fortæller
Patrick.
Drømmen om egen lejlighed brast. Patrick
havde 300 kroner på sin konto og havde regnet
med, at den sidste runde kontanthjælp skulle
bruges til lejligheden, inden han begyndte i det
nye job.
- Jeg gik til kommunen, men der var ingen
hjælp at hente. Jeg tudede over for flere
sagsbehandlere og bad om hjælp. Men det
eneste, jeg fik at vide, var, at jeg kunne tage på
Mændenes Hjem (et socialt og sundhedsfagligt
tilbud til hjemløse og udsatte mennesker, red.).
Havde ikke lyst til at leveSpoler vi endnu længere tilbage, havde Patrick
allerede været igennem et forløb med flere
forskellige uddannelsesforsøg. Han droppede
ud af gymnasiet, hvor han ikke følte, han var på
rette hylde, og var blandt andet forbi Opgang 2 i
Aarhus – et teaterprojekt for kontanthjælpsmod-
tagere. Det var også en periode, hvor han følte
patrick vinJe
• 24 år
• Bor i Vanløse i etværelses lejlighed
• Studerer til eventkoordinator på
Handelsgymnasiet i Høje Taastrup
Nu er jeg på rette vej
13
UNGDOMSARBEJDSLØSHEDSOCIALPOLITIK
Foto: Peter Sørensen
sig meget sårbar. Han var sprunget ud som ho-
moseksuel i gymnasiet og var søgende overfor,
hvad fremtiden kunne bringe. Tiden i Aarhus
blev samtidig en periode med meget hash, som
han røg stort set hver dag.
- Når jeg havde det skidt, så røg jeg rigtigt
meget. I dag rører jeg det ikke, for det gør ikke
noget godt for mig, fortæller Patrick.
Med afslag på hjælp til lejligheden boede
Patrick rundt omkring hos venner. Boligsitua-
tionen påvirkede ham så meget, at han gik helt
ned med flaget og mistede sit nye job.
- På et tidspunkt havde jeg slet ikke lyst til at
leve.
Svær depressionDet var Patricks faster, der fik ham til lægen.
På et tidspunkt boede han hos hende i en
måned, og hun kunne se, hvor galt det stod til
med ham.
- Lægen konstaterede, at jeg havde en svær
depression, og først dér skete der noget. Så
fik jeg hjælp.
Med diagnosen i hånden tog Patrick atter
på kommunen, hvor han hurtigt blev koblet til
Psykiatrifonden, der er en humanitær organi-
sation, som støtter og styrker mennesker med
psykisk sygdom og sætter mental sundhed på
dagsordenen. Han flyttede ind på KFUM-kolle-
giet i et års tid, mens han stod på en boligliste
til egen bolig. En dag kom opkaldet, han havde
ventet på. Han fik tilbudt sin egen bolig.
- Jeg blev så glad. Jeg var også kommet ind
på min uddannelse, så det eneste jeg mang-
lede var en tur
forbi Hjemlø-
seenheden og
skrive under
på papirerne,
fortæller
Patrick.
Hjemløseenheden i København varetager
den socialfaglige indsats for hjemløse borgere.
Du har ikke rådMen så let skulle det alligevel ikke gå for
Patrick. På Hjemløseenheden mente man, at
lejligheden var for dyr for Patrick.
- Så tænkte jeg bare: ”Ikke igen”. Jeg følte
mig svigtet. Det var som om, ingen lyttede til
mig, og jeg skulle hele tiden forklare forfra.
Der var ingen kommunikation imellem afde-
lingerne i kommunen.
Dog følte Patrick sig stærk. Han fik medicin
for sin depression og ville ikke give op.
- Den lejlighed var altså bare min. Men
havde det været et år tidligere, så havde jeg
givet op. Så er jeg ikke sikker på, jeg havde
levet i dag.
Med hjælp fra sagsbehand-
ler og læge fik han Hjemlø-
seenheden til at kigge på sin
journal en gang til.
- Tre dage før jeg kunne
flytte ind, ringede de så og
indrømmede, at de ikke havde
kigget ordentligt på min journal. De havde kun
kigget på tal, og ikke på den person, jeg var.
Patrick fik lejligheden, og siden er det kun
gået den rigtige vej, føler han.
- Jeg har haft gode sagsbehandlere. Men jeg
har også tit haft følelsen af, at de ikke ser ud
over skrivebordskanten. Ofte har jeg følt, at
de ikke har kigget på mig som en person, men
bare som et journalnummer.
Jeg blev sanktioneret og mistede pengenePatrick Vinjes, studerende
- Jeg mangler stadig helt at have den der følelse, at det er min lejlighed. Det er næsten for godt til at være sandt, forklarer Patrick Vinjes, der har været hjemløs, men nu bor i egen lejlighed.
14
GUIDE:
Sociale mål og indsatserFå overblik over regeringens sociale 2020-mål og se et udpluk af de mange nuværende initiativer og indsatser på det socialpolitiske område.
Kilde: Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020. Regeringen.
- Andelen af 15-17-årige ud-satte unge, der begår krimi-nalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst:
- Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst
30%Det svarer til, at andelen af sammenbrud højst må udgøre 4 procent.
- De udsatte børns faglige niveau i
læsning og matematik skal forbedres.
- Mindst
50%af udsatte børn og unge har som 25-årige gen-nemført en ungdoms-uddannelse.
mål for bedre muligheder for udsatte børn og unge
mål for bedre muligheder for udsatte voksne- Andelen af borgere, som afslutter et behandlings-forløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst
50%
- Antallet af narkorelatere-de dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst
30%
- Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst
30%Det svarer til en andel på højst 25 procent.
- Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre
20%
- Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst
25%Det svarer til et niveau på højst 4.000 personer.
25% Det svarer til en andel på højst 9 procent.
15Kilde: Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020. Regeringen.
Indsatser for uddannelse til udsatte børn og unge
- Forsøgs- og udviklingsprojekt om styr-ket specialundervisning i folkeskolen.- Styrket undervisning for anbragte børn og unge på interne skoler, så flere får en længere uddannelse.- Iværksættelse af initiativer til at understøtte kommunernes omstilling til inklusion: Nationalt rådgivningsteam for inklusionsudvikling og ressourcecenter for inklusion og specialundervisning. Mål for at folkeskolen skal mindske betydnin-gen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Indsatser for anbragte børn og unge
- Styrket fokus på kvaliteten i indsatsen på anbringelsessteder som led i Til-synsreformen på det sociale område.- Task force, som rådgiver kommuner om udvikling af den kommunale sagsbehandling over for udsatte børn og unge.- Indsats til beskyttelse af børn og unge mod overgreb, som understøtter kom-munernes overblik over indsatsen for anbragte børn og unge.
Indsatser mod vold i nære relationer
- Iværksættelse af initiativer til bekæm-pelse af vold i nære relationer, blandt andet psykologbistand til kvinder på kvindekrisecenter. Evalueringer af den samlede indsats på kvindekrisecentrene.- I aftale om kommunernes økonomi for 2014 tilbydes voldsramte kvinder sam-menhængende og rehabiliterende social indsats. - Ny handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer.
Indsatser for færre udsatte unge i kriminalitet
- Udbredelse af vidensbaserede familierettede indsatser i kommunerne – blandt andet i familier med kriminelle unge.- Styrkelse af kommunernes kriminalpræven-tive sociale indsatser.- Task force, som skal styrke forældreansvar i nydanske udsatte familier, herunder udbrede brugen af forældrepålæg.- I oplæg til satspuljen for 2014 indgår ini-tiativer til at styrke kommunernes tidlige og målrettede indsats mod ungdomskriminalitet.
Indsatser for færre hjemløse
- Udbredelse af erfaringer fra Den nationale Hjemløsestrategi til alle landets kommuner, blandt andet med Housing First-princippet. - Borgere med ophold på forsorgshjem skal til-bydes sammenhængende og rehabiliterende social indsats- Nedbringelse af antallet af unge hjemløse gennem styrket forebyggende indsats.- Afsættelse af midler til startboliger for udsatte unge, der har brug for ekstra støtte i overgangen mellem barne- og voksenliv.- Gennemførelse af tiltag til at modvirke, at lejere bliver sat ud af deres lejlighed.
Indsatser for bedre behandling af stofmisbrugere
- Lancering af Stofmisbrugspakken. 103 mil-lioner kroner er afsat til de kommende år at udmønte pakkens 10 konkrete initiativer. - Mulighed for oprettelse af stofindtagelsesrum (’fixerum’) i kommunerne. - Udvidelse af ordning med lægeordineret heroin til også at omfatte heroin i pilleform. - Afsættelse af midler til undersøgelse af narko-tikadødsfald i København, Aarhus og Odense. - Afsættelse af midler til projekt, som skal gøre stofmisbrugere i stand til at give hinanden en modgift i tilfælde af overdosis.
16
Besøg på 50 skoler, børne-haver, vuggestuer, børnehjem og fritidsordninger. Sådan startede Brian Dybro som rådmand for Børn- og Unge-forvaltningen. I øjeblikket er han ved at udrulle to visioner, der skal gøre det bedre at være barn i Odense Kommune.
Af Merete Thorøe----------------------
- Det er dælme ambitiøst!
Sådan lyder rådmand Brian Dybros spontane
kommentar til de to omfattende visioner, der
er ved at blive ført ud i livet i Odense Kom-
mune. Overskriften på den ene vision er ”Den
sammenhængende skoledag,” som drejer sig
om at give eleverne en længere skoledag med
tættere samarbejde mellem lærere og pædago-
ger. Den vision er allerede indført for 0. til 3.
klasse og bliver til virkelighed op til 6. klasse
fra næste skoleår.
Den anden vision hedder ”Sammen om de
yngste”. Her er omdrejningspunktet at fremme
læringsperspektivet for børnehavebørnene, og
500 pædagoger skal på kursus i inklusion og
relationskompetencer.
- Det er et enormt stort arbejde, vi er i færd
med. Og noget som alle de mange involverede
kan være stolte af, fortæller Brian Dybro. Han
understreger, at de 50 besøg på institutioner
for børn og unge var utrolig godt givet ud, fordi
de gav den nye rådmand indblik og billeder af
virkeligheden, som han har trukket på siden.
Fra varmestue til spidskandidatBrian Dybro blev medlem af Odense Byråd i
2007 som suppleant. Ved kommunalvalget i
2009 blev han
stemt ind, og
siden årsskif-
tet 2012/13 har
Brian Dybro
som barsels-
vikar været
fungerende rådmand for Børn- og Ungeforvalt-
ningen. I dag er den 34-årige Brian Dybro –
som har orlov fra sit job som socialpædagog på
Kirkens Korshærs Varmestue i Odense – SF’s
spidskandidat ved kommunalvalget.
Ifølge Brian Dybro er det et stort privilegium
og meget udfordrende at arbejde med børn- og
unge-området. Med et budget på 3 milliarder
kroner, en forvaltning med cirka 6.500 med-
arbejdere og en masse børn, unge og deres
forældre er der mange hensyn, der skal afvejes.
- Det er eksempelvis et svært krydspres, når
vi i år skal spare 180 millioner kroner samtidig
med, at vi vil løfte alle børn. Besparelserne
skaber naturligvis bekymring hos både medar-
bejdere og forældre, og de bekymringer skal jeg
kunne rumme, forklarer Brian Dybro.
Flere hænder i børnehavenBrian Dybro fortæller, at det for nylig er
lykkedes Odense Kommune at få et mindre
overskud. Et overskud, som han mener blandt
andet skal øremærkes børnene.
- Vi SF’ere er enige i, at Odense skal inve-
stere i vækst,
sætte store
anlægsprojekter i
søen og sikre nye
arbejdspladser.
Men vi skal også
have råd til at
prioritere de børn, som udgør vores fundament
for fremtiden, understreger Brian Dybro.
Selvom Brian Dybros primære fokus er børn
og unge, fremhæver han også gerne nogle af de
andre mærkesager, hvor SF har sat fingeraf-
tryk i indeværende valgperiode, eksempelvis
lægeordineret heroin, stofindtagelsesrum og
busbilletter til en 10’er.
- Selvom det kan være en udfordring at holde
de politiske visioner for øje i en kommunal
hverdag, hvor bunkerne hurtigt vokser én
over hovedet, så er lokalpolitik en fantastisk
mulighed for at få ting til at ske, fastslår Brian
Dybro.
Lokalpolitik er en fantastisk mulighed for at få ting til at skeBrian Dybro
KOMMUNALVALG2013
KOMMUNALVALG
2013
Fortaler for det gode børneliv
17
UNGDOMSARBEJDSLØSHEDUNGDOMSARBEJDSLØSHEDKOMMUNALVALG 2013
SF’s spidskandidat i Aalborg Kommune, Jens Toft-Nielsen, er en mulighedernes mand. Han ser masser af potentiale for projekter, der gavner bor-gernes hverdag – også med den nuværende økonomi.
Af Merete Thorøe----------------------
- Jeg vil hellere arbejde for at realisere 10 øko-
nomisk moderate løsninger, som har en positiv
effekt på menneskers dagligdag end støtte
unødvendige prestigeprojekter.
Det understreger den 55-årige selvstæn-
dige landinspektør Jens Toft-Nielsen, som
efter mange år som græsrod og aktiv i SF’s
miljøgruppe og kommunalpolitiske bag-
grundsgruppe i foråret besluttede at stille op
til kommunalvalget. Som SF’s spidskandidat er
det et muligt scenarie, at han får en post som
rådmand – naturligvis under forudsætning af
at SF får et fornuftigt valg i Aalborg.
Med unødvendige prestigeprojekter tænker
Jens Toft-Nielsen blandt andet på den ekstra
motorvej gennem naturskønne områder vest
for Aalborg, som dele af Aalborg Byråd ønsker
sig.
- Der er simpelt hen ikke behov for en ny
Egholm-motorvej til seks-syv milliarder kroner.
Der er derimod brug for nogle vigtige forbed-
ringer ved den nuværende motorvej og tunnel.
Det kan gøres for cirka fem procent af prisen
for en helt ny motorvej, og så kan resten af
pengene bruges på eksempelvis velfærd og kol-
lektiv trafik, forklarer Jens Toft-Nielsen.
En solid rygstøtteJens Toft-Nielsen oplever det ikke bare som en
solid rygstøtte, men som noget nær en nødven-
dighed at have et regeringsbærende parti bag
sig, når der skal
afgøres store og
betydningsfulde
sager i Aalborg.
- Vi har et
utrolig engage-
ret samarbejde
med det centrale
niveau, herunder Annette Vilhelmsen, Jonas
Dahl, Ida Auken og vores nye transportminister
Pia Olsen-Dyhr. Min oplevelse er, at vi ikke
havde kunnet løfte de store sager op til det
nuværende niveau, uden at have regeringen i
ryggen. Det giver SF-Aalborg meget større reel
indflydelse.
Jens Toft-Nielsen er i Aalborg og omegn
kendt for at være en ivrig debattør inden
for især trafik, miljø og energi. Han har som
græsrod i mange år været bannerfører for den
såkaldte kulturbro, der går ud på at supplere
den nuværende jernbanebro med et ekstra fag
til bløde trafikanter. Formålet er at bygge bro
mellem de traditionelt forskellige kulturer i
Himmerland og Vendsyssel.
- Der er en kæmpestor folkelig opbakning,
og oddsene for at realisere projektet er rigtig
gode, siger Jens Toft-Nielsen.
1000 hoveder tænker bedreIfølge Jens Toft-Nielsen er der i Aalborg kom-
mune behov for i højere grad at samtænke og
kombinere muligheder
på tværs – og for mod
til at prøve tingene af.
Desuden mener han,
at tidlig borgerinddra-
gelse er en nødvendig
forudsætning for, at
byrådet kan træffe de
rigtige beslutninger.
- Det er jo nærmest indlysende, at 1000
hjerner får flere ideer end de 31, som sidder i
byrådet, mener Jens Toft-Nielsen, som aldrig
selv har været bange for at involvere sig.
- Men det er ikke altid nok at stå på sidelin-
jen, så derfor har jeg valgt at stille mig til rå-
dighed ved kommunalvalget for at gøre min og
andre SF’eres meninger maksimalt gældende,
slutter Jens Toft-Nielsen.
Vi har et utrolig engageret samarbejde med det centrale niveauJens Toft-Nielsen
Det er ikke altid nok at stå på sidelinjen
18
Af Jens Rønn Pedersen----------------------
Før valget til Folketinget arbejdede Özlem Cekic
i syv år som psykiatrisk sygeplejerske. I 2003
meldte hun sig ind i SF. Hun var meget impone-
ret over Villy Søvndals arbejde på socialområdet,
især i forhold til hjemløse. Og hun ville gerne selv
bidrage. Siden 2007 har hun så været medlem af
Folketinget og har blandt andet arbejdet for at
være de socialt udsattes stemme. Hun er i dag
sundheds- og psykiatriordfører, ligestillingsordfø-
rer og udviklingsordfører.
MORMOR
- Det er et fantastisk billede. Min mor-
mor var indbegrebet af en feminist,
selvom hun ikke vidste, hvad ordet betød. Hun
var analfabet og en kvinde, der kom til at stå
alene med ni børn. Hun insisterede på, at hun
skulle køre hestevognen igennem den meget
mandsdominerede landsby for at vise, at det var
hende, der havde bukserne på. Min mormor har
lært mig, man skal arbejde, alt hvad man kan,
så man ikke er afhængig af nogen. Især mænd.
Hun nåede desværre aldrig at opleve, at jeg blev
medlem af Folketinget.
KARATEBæLTET
- For over et år siden begyndte jeg at
gå til karate. Jeg har fået et blåt bæl-
te. Jeg bliver ikke højere af det, som min søn
sagde, men en lille sej ninja kan jeg altid blive.
Det foregår her i Folketinget, og jeg er det ene-
ste medlem af Folketinget på holdet. Jeg træner
med de ansatte – nogle store fyre. Det er lidt
sejt efter aftensmaden at hive buksebenet op og
vise syv blå mærker. Det er noget, der gør, at
børnene bliver lidt imponerede.
1 2
3Özlem Cekic brænder for at skabe et lige samfund. Alle skal have en håndsrækning til at være en del af fællesskabet, hvor mennesket kommer før systemet, og hvor der er tillid til offentligt ansatte og deres faglighed. Derfor tilbringer hun rigtig meget tid på sit kontor, der afspejler hendes indsats.
SEJ NINJA MED SOCIALT HJERTE
19
2
4
15
KURDISK KVINDE
- Jeg fik billedet, da jeg blev valgt til
Folketinget for seks år siden. Billedet
viser en kvinde, der flygter, efter at Saddam har
gasset kurderne i byen Halabja i 1988. Der var
5.000 kurdere, der blev gasset. Når jeg kigger
på det, kommer jeg til at tænke på det ansvar,
der ligger i at træde til, når et folk bliver udryd-
det, fordi de har en bestemt nationalitet. Du kan
også kalde billedet min dårlige samvittighed, for
at huske mig på hvor vigtigt det er at kæmpe
undertrykte folks sag.
VANDRETæPPET
- Man har vandretæppet et år ad gan-
gen. Det er psykiatribrugerne i organi-
sationen LAP (Landsforeningen Af tidligere og
nuværende Psykiatribrugere), der selv har syet
det. Man får tæppet, hvis man formår at bringe
psykiatrien på dagsordenen. På tæppet er der
både en dukke og en, der er bæltefikseret. Du
kan også se dødsfald, piller og drømme. Netop
indsatsen for en bedre psykiatri har altid været
en af mine hjertesager. Om to uger går tæppet
videre til en anden.
BILLEDE FRA KOFOEDS SKOLE
- Kofoeds Skole skrev til mig: Du har
sikkert mange fine navne hængende
på dit kontor. Så skrev jeg tilbage: Ikke så fine
som jer. Siden dengang har de flere gange om
året udstillet deres billeder på mit kontor. Med
fernisering, champagne og alt det der. Brugerne
af Kofoeds Skole er nogle mennesker, der har
haft det svært i deres liv. Så de er superstolte.
Det er også en stor ære for mig at få lov at lægge
lokaler til. Det taler meget til mit sociale hjerte.
3 4 5
Foto: Peter Sørensen
MIT KONTOR
20
kurSuS i lOBByiSMe Trænger du til at få skærpet dine lobbyist-
evner? Så tag med på kursus hos European
Training Academy i Bruxelles. Her vil du lære,
hvordan EU’s lovproces fungerer, så du ved,
hvor du skal sætte ind med din lobbyisme.
Kurset ”Kompleksitet: Forklaret” giver
eleverne ”praktisk træning i lobbyisme i den
Europæiske Union”. Underviserne er tidligere
ansatte i Kommissionen og Parlamentet.
Se mere på: eu-academy.eu
21
Kampen om indflydelse
EU
Lobbyisme er en naturlig del af et demokrati. Men i Bruxelles er antallet af lobbyister blevet så overvældende, at politikere og embedsmænd nærmest drukner i henvendelser.
Det har været som at kæmpe mod en tsunamiJan Philipp Albrecht,
ordfører for Den Grønne Gruppe
Af Mikkel Bahl----------------------
Jakkesættene. Hver eneste morgen myldrer
de rundt mellem institutionerne i EU-området
i Bruxelles. Ulasteligt klædt står de i kø i
receptionerne i Europa-Parlamentet og Kom-
missionen. Med lædermappen fuld af skarpe
argumenter og analyser får de foretræde for
parlamentsmedlemmer, rådgivere og embeds-
mænd.
Selvom mange af dem repræsenterer borger-
ne i ngo’er og foreninger, så får klart størstede-
len deres løn for at tale erhvervslivets sag.
Organisationer med forstand på den slags
gætter på, at der er et sted mellem 15.000 og
30.000 lobbyister i Bruxelles. Det gør Bruxelles
til én af verdens absolutte hovedstæder for
lobbyisme. Faktisk er det kun Washington DC i
USA, der kan konkurrere om førstepladsen på
det podium.
Skalkeskjul og dækorganisationerDet præcise antal af lobbyister i Bruxelles er
ukendt. Ikke mindst fordi EU, i modsætning til
USA, ikke har noget obligatorisk lobby-register.
Det undrer Olivier Hoederman fra ngo’en
Corporate Europe Observatory, der overvåger
lobbyister i Bruxelles.
- EU’s institutioner er langt mere åbne for
lobbyister end de fleste andre politiske syste-
mer. Netop derfor er det meget vigtigt, at vi
ved hvilke virksomheder, der bruger penge på
at påvirke hvilke politikere på hvilke områder,
siger han.
Ifølge Olivier Hoederman er det især et
problem, at mange virksomheder opretter
skalkeskjul og dækorganisationer, der ligner
græsrodsorganisationer, men i virkeligheden
arbejder for private særinteresser. Den slags
organisationer kunne afsløres med et obligato-
risk register, mener han.
I maj 2011 støttede et flertal i Parlamentet
oprettelsen af et obligatorisk lobbyregister,
men idéen møder fortsat stærk modstand i
Kommissionen, der indtil videre kun er gået
med til at oprette et frivilligt register. Det er
dog fuldt med fejl og mangler og er nærmest
ubrugeligt, mener Olivier Hoederman.
Parlamentet mærker pressetOver årene har Europa-Parlamentet udviklet
sig til et magtfuldt kammer i et slags to-kam-
mersystem i EU. Stort set al lovgivning skal nu
forbi de cirka 750 parlamentsmedlemmer. Det
giver Parlamentet enorm indflydelse, hvilke
mange danske medier ikke rigtig har opdaget
endnu. Men det har lobbyisterne.
Omkring 4.500 har adgangskort og dermed
direkte adgang til Parlamentet. Det svarer til
aFSpOring aF tOBakSDirektivet EU’s tobaksdirektiv truer med at koste to-
baksindustrien milliarder af euro. Derfor har
den sat alt ind for at afspore det politiske
arbejde. Mens danske medier gik i selvsving
over lakridspiber, afslørede den britiske avis
the Observer, at blandt andet Phillip Morris
International bruger millioner af kroner på
at påvirke medlemmer af Europa-Parla-
mentet.
Ifølge lækkede dokumenter, som avisen er
kommet i besiddelse af, har virksomhe-
den hyret 161 lobbyister under ledelse af
Lynton Crosby, der styrede David Camerons
valgkampagne. Formålet er at afspore
direktivet eller i det mindste udskyde det til
Grækenland overtager formandsskabet fra
Litauen 1. januar 2014. Grækenland er som
storeksportør af tobak nemlig langt mindre
interesseret i lovgivning på området og vil
muligvis sylte forslaget i Rådet.
22
Lobbyisme er ikke et problem i sig selv
Margrete Auken, medlem
af Europa-Parlamentet for SF
seks lobbyister for hvert folkevalgt medlem.
Tyske Jan Philipp Albrecht fra Den Grønne
Gruppe er én af de parlamentarikere, der mær-
ker det største pres fra lobbyister. Som Parla-
mentets ordfører på den vigtige forordning om
databeskyttelse har han fået flere henvendelser
end de fleste.
Udspillet fra Kommissionen om databe-
skyttelse er meget ambitiøst og lægger op til
større rettigheder til borgerne på internettet på
bekostning af virksomheder som Google og Ap-
ple. Men også forsikringsbranchen og bankerne
føler sig truet af forordningen, der blandt andet
vil give myndighederne mulighed for at udstede
bøder på helt op til 2 procent af en virksom-
heds globale omsætning.
Forordningen blev fremlagt af kommissær
Viviane Reding, der samtidig udtalte, at hun
aldrig tidligere i sin karriere har oplevet et
lignende pres fra lobbyister.
Største lobbykampagne i historien- Det har været som at kæmpe mod en tsuna-
mi. Det er mit indtryk, at vi har at gøre med
én af de største lobbykampagner i Europa-Par-
lamentets historie, siger Jan Philipp Albrecht,
Den Grønne Gruppes ordfører på området.
- Penge spiller en kæmpe rolle. Virksomhe-
derne sender ikke bare deres egne lobbyister.
De hyrer konsulentbureauer og opretter ngo’er,
der lader som om de kæmper for borgernes
rettigheder. De arrangerer konferencer og
debatter og sender analyser rundt til alle parla-
mentsmedlemmer, siger han.
- Forbruger- og rettighedsorganisationer kan
slet ikke følge med. De har slet ikke de samme
budgetter, og derfor bliver balancen fuldstæn-
dig skæv, siger Jan Philipp Albrecht.
Der er i alt kommet næsten 4.000 ændrings-
forslag til teksten, som Jan Philipp arbejder
med, og mange af dem er direkte kopieret fra
store virksomheder. Tidligere på året kom det
frem, at også Venstres Jens Rohde og Morten
Løkkegaard havde kopieret ændringsforslag
fra bankernes europæiske organisation (EBD),
Amazon og eBay direkte ind i lovteksten.
Margrete og lobbyisterneSF’s Margrete Auken blev valgt ind i Europa-
Parlamentet i 2004, og lige siden er der
nærmest ikke gået en dag uden en mail, et
telefonopkald eller et møde med en lobbyist.
Margrete bruger lobbyister aktivt i sit politiske
arbejde og advarer mod at dæmonisere dem
over én kam.
- Vi sidder ofte med enormt kompliceret lov-
givning i Europa-Parlamentet, og her er mange
af lobbyisterne fuldstændig uundværlige. Både
ngo’erne og industriens repræsentanter, siger
hun.
- Samtidig mærker jeg også presset. Når me-
dicinalindustrien ruller hele apparatet ud for at
tvinge deres interesser igennem, så bliver det
hurtigt David mod Goliat. Og desværre vinder
David kun meget sjældent i den virkelige ver-
den, siger Margrete Auken.
Margrete Auken kæmper for oprettelsen af
et obligatorisk lobby-register. Ikke fordi hun vil
hindre bestemte lobbyisters adgang til politi-
kere og embedsmænd. Men fordi alt skal være
åbent og offentligt.
- Lobbyisme er ikke et problem i sig selv. Det
er en nødvendig del af den politiske proces.
Men lige nu er systemet i EU truet af en fuld-
stændig vanvittig skævvridning i indflydelse.
Vores eneste mulighed for at imødekomme
presset fra industriens særinteresser er at
sørge for, at alt er åbent og gennemsigtigt. Bor-
gere og medier skal kunne se, hvad der foregår,
siger hun.
Et tysk tobaksfirma har sendt en kasse med deres tobaksprodukter til adskillige med-lemmer af Parlamentet. Også Den Grønne Gruppe modtog en pakke fra de glade givere.
runDviSning HOS FinanS-lOBByen Bruxelles har fået en ny turistattraktion.
Udover Mannequin Pis og Atomium kan
besøgende i ’Europas hovedstad’ nu også
komme på en lidt utraditionel rundvisning
i EU-kvarteret, der huser Kommissionen og
Parlamentet. Med fokus på lobbyisme vil
organisationen Corporate Europe Observatory
vise dig de mest aktive lobbyer i byen. Turen
går forbi ’carbon-lobbyen’, der modarbej-
der regulering på klimaområdet, ’finans-
lobbyen’, der modarbejder regulering på
finansmarkederne, og ’landbrugs-lobbyen’,
der kæmper for mere landbrugsstøtte.
Se mere på: corporateeurope.org
23
DELTAG I DEBATTEN
SÅDAN DELTAGER DU
SF’s debatforum har nu været i testet af brugerne i en måned, og det er blevet forbedret. Lige nu er der tema om miljø og regeringens nye ressourcestrategi samt et tema om EU. Hertil kommer den fri debat, hvor du kan skrive om dét,
du vil. Her er et udpluk fra forummet. God debatlyst!
Debatten er åben for alle SF-medlemmer. Her kan du oprette egne debatter og kommentere på andres indlæg. Der er både en fri debat og skiftende tema-debatter, du kan følge. Deltag ved at bruge linket sf.dk/debat. Her finder du også en vejledning til debatten. Debat-forummet er SF’s egen applikation, men den er koblet op på Facebook. Følg linket og få også en vejledning til at oprette en helt simpel Facebook-profil, hvor du blot skal oplyse dit navn og en e-mail-adresse.
God debat!
FrI debaT
mIljø
eU Tilføj en kommentar
Tilføj en kommentar
Tilføj en kommentar
regerIngenS Store hÅb lIgger I oMfordelIngSkaMpencarl valentin, landsformand for Sf ungdomved at styrke den økonomiske lighed, kan regeringen slå to fluer med et smæk. lighed er nemlig både nøglen til et bedre samfund og befolkningens hjerter.i bogen 'the Spirit level' (på dansk: 'lighed') fremlægger to forskere omfattende data, der sammenligner samfundenes tilstand i den rige del af verden. Og der er ingen tvivl: Jo mere økonomisk lighed, der er i et samfund, jo bedre er det at leve i. […]
dit navn Din kommentar
der lIgger guld I dIn SkraldeSpandIda auken, miljøministervi er kommet langt, når det gælder miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering og genanvendelse i Danmark, men vi er også et af de lande i europa, der producerer mest affald per indbygger.Jeg er overbevist om, at danskerne gerne vil sortere og genan-vende, og derfor har vi som politikere ansvaret for at indrette samfundet, så det er så enkelt, nemt og tilgængeligt som muligt. Hvis vi vil ændre vores syn på affald – fra problem til mulighed – kræver det, at vi alle er med. […]
dit navn Din kommentar
SocIal turISMe har paralleller tIl SocIal duMpIng tonni hansen, landsledelsesmedlem og kandidat til europa-parlamentetDet værste problem er dog de arbejdsgivere, der spekulerer i social dumping og scorer store fortjenester ved at hente udenlandsk underbetalt arbejdskraft her til landet[…] Samme arbejdsgivere sikrer også udenlandske underbetalte arbejdere mindst 10 ugers ansættelse og dermed ret til danske sociale ydelser. […]Det er derfor værd at overveje om arbejdsgivere, der speku-lerer i social dumping og medvirker til træk på danske sociale ydelser, kan gøres økonomisk ansvarlige. […]
dit navn Din kommentar
Sf-Svar pÅ eu udfordrIngerchristine Sidenius, kandidat til europa-parlamentetFinanskrisen har – igen – fået europæiske ledere til at fo-kusere på økonomisk stabilitet og vækst uden at medtænke beskæftigelse og klima og miljø. en sammentænkning af øko-nomisk vækst, grøn omstilling og grønne jobs er svaret. […]
dit navn Din kommentar
retfÆrdIghed og lÆrIng efter fInanSkrISenteis volstrupretfærdigheden efter finanskrisen skal sikres ved at indføre en fælles eu-skat på finansielle transaktioner. Det skal sikre, at spekulanterne også bidrager til samfundet i deres jagt på astronomiske gevinster til egen nytte. en lille skat på blot 0,05 % vil ikke stoppe spekulanterne fra at fortsætte deres arbejde, men det vil sikre, at alle borgere, som mærkede finanskrisens konsekvenser, får lidt af gevinsten. […]
dit navn Din kommentar
24
Af Rosa Juel Nordentoft----------------------
Hvilken sag, vurderer du, vil med-føre mærkbare forandringer på dit område?
- Den årelange konflikt i Syrien har vidt-
rækkende konsekvenser. Flere end 100.000
mennesker er dræbt, og millioner er drevet på
flugt både internt og ud af landet. I august gik
det så fra slemt til værre, da regimet anvendte
kemiske våben i større skala. Danmark gav på
den baggrund politisk opbakning til, hvis nogle
lande havde reageret militært på de kemiske
våben.
- Nu ser det heldigvis ud til, at de kemiske
våben bliver fjernet uden militær intervention.
Men jeg tror ikke, at det var kommet dertil
uden militært pres, og det er afgørende, at det
syriske regime ikke trækker det i langdrag.
Konflikten har store konsekvenser. Først og
fremmest for den syriske befolkning og lande-
ne rundt om. Flygtningepresset er enormt, og
der yder Danmark et stort bidrag. En egentlig
afslutning kræver dog, at ansvarlige ledere fin-
der sammen om en politisk løsning.
Hvad ser du frem til den kommende tid?
- Jeg håber, at den såkaldte Geneve II
proces, hvor regimet og oppositionen i Syrien
samles til forhandling, bliver til noget. Si-
tuationen udvikler sig dag for dag – og nogle
gange i overraskende retninger. Så jeg tager
ikke noget for givet – men jeg håber.
- Det andet er Israel-Palæstina. Utallige
forsøg har været gjort på en fredelig løsning.
Det synes svært. Men der er grund til forsig-
tig optimisme. Amerikanerne engagerer sig
helhjertet, og både israelere og palæstinen-
sere har interesse i en løsning. Det håber jeg
meget kommer til at ske.
Hvilken sag betyder noget særligt for dig?
- I tillæg til de ting, jeg allerede har nævnt,
vil jeg gerne gøre op med den forrige rege-
rings lukkethed og grænsebomme. Vi skal
åbne vores land og blande os i verden. Vi skal
ikke se verden som en trussel.
- Dernæst vil jeg pege på nedrustning.
Der er alt for mange våben på den her jord.
Derfor har Danmark presset på for bindende
international regulering af våbenhandel – det
er lykkedes, hvilket er historisk. Regerin-
gen arbejder også sammen med Amnesty
International og rederierne om at regulere
våbentransport. Det vil gøre os til foregangs-
land. Og så arbejder Danmark sammen med
Tyskland og Polen om nedrustning i Europa.
Danmark som et grønt foregangsland og
kampen for et stærkere FN står mig også
nær, men det sidste jeg vil nævne er men-
neskerettigheder. Danmark går forrest – både
via EU og FN, men også mere direkte. Jeg
har gentagne gange påtalt forfølgelser af
homoseksuelle eller religiøse mindretal. Ud-
over at kritisere skal vi dog også hjælpe med
konkrete løsninger. Det ser vi for eksempel
i Kina, hvor vi hjælper med retsreformer og
samarbejder om handel og eksport – men
samtidig påtaler problemerne.
Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.
Konflikten i Syrien og spørgsmålet om Israel-Palæstina, nedrustning og regulering af våbenhandel, menneske-rettigheder og et stærkere FN er alle sager, som står højt på dagsordenen hos udenrigsminister Villy Søvndal.
Vi skal blande os i verden
25
regeringens resultaterSocialpolitiske 2020-mål, vurdering af finanskrisens årsager og 28,5 milliarder kroner til bedre og hurtige togtransport i Danmark. Her er et udpluk af SF-sager, der er blevet til virkelighed siden sidst.
SKRIDT FOR SKRIDT
Fra olie til bedre kollektiv trafikRegeringen har indgået en bred aftale om en mere rimelig beskatning af ressourcerne i Nord-søen. De 28,5 milliarder kroner i aftalen skal placeres i en togfond. Den skal sikre elektrifice-ring af hovedjernbanestrækningerne i Danmark og finansiere den såkaldte timemodel, der vil betyde togtransport mellem de største byer på max en time samt bedre togdrift i hele landet. Timemodellen var en del af SF’s valgløfter i 2007.
Kæmpe-byggeri kræver uddannelseRegeringens udvalg om investeringer i infra-struktur, arbejdskraft- og kvalifikationsbehov har undersøgt behovet for arbejdskraft i forbindelse med kommende milliardbyggerier som Femern Bælt og jernbaner. De store byggerier skaber i gennemsnit 9.000 ekstra jobs i årene frem. Udvalget anbefaler også, at ufaglærte bør opkvalificeres, at jobrotation bør benyttes mere, og at sociale klausuler i højere grad bør anven-des til at sikre flere praktikpladser.
Sociale 2020-mål Regeringen har fremlagt en række sociale 2020-mål. Der er ni mål i alt for både børn, unge og voksne udsatte. Målene skal medvirke til at bryde den negative sociale arv og forhindre, at mennesker marginaliseres. Regeringen opstil-ler mål for uddannelsesniveauet blandt udsatte børn og unge og sætter mål for kriminaliteten blandt udsatte børn, kontinuiteten i anbrin-gelserne og den tidlige indsats. Der er også mål for hjemløse, misbrugere og ofre for vold i nære relationer. Se mere side 14.
Finanskrisens årsagerNu har et udvalg nedsat sidste år analyseret finanskrisens årsager. Med professor Jesper Rangvid som formand konkluderer udvalget, at Danmark som en lille åben økonomi ikke kunne have undgået at blive ramt af krisen, men at landet kunne have været bedre rustet. Den borgerlige regering førte en uansvarlig politik op gennem nullerne, som førte til en overop-hedning af økonomien, fordi man undervurde-rede risikoerne og havde en finanspolitik, der forstærkede konjunkturerne, en for lempelig regulering af den finansielle sektor og utilstræk-kelige ledelser i de finansielle institutioner.
dialog om det lokale demokratiRegeringen bad sidste år et udvalg om at tage temperaturen på det lokale demokrati. Nu peger udvalget på, at borgerne efterlyser mere dialog med politikerne, større mod hos politikerne, og et opgør med den magtcentralisering, der er kommet hos borgmestre og embedsapparat. Arbejdet skal køres som en ”holdsport” i kom-munalbestyrelserne med bedre inddragelse af borgere og alle politikere i byrådet.
26
Af Merete Thorøe
----------------------
Det var ikke nemt at få en tid i Nilab Totakhils
kalender, for hun har haft mere end travlt med
at gøre sig klar til sit forestående praktikophold
i Kenya. Så vaccinationer, pakning og afsked
med venner og veninder skulle passes ind i
mødeplanen for fuldstidsjobbet som barchef og
tjener på Færgekroen i Tivoli forud for afrejsen
her i det tidlige efterår.
- I Kenya skal jeg stå for at udvikle og styrke
en lokal organisation, der arbejder på at give
børn fra slumkvarterer et alternativ til gadeliv
og bandekriminalitet. Herefter bliver jeg måske
i Kenya for at lave feltstudier af børneægteska-
ber, som jeg vil skrive speciale om, fortæller
Nilab Totakhil.
23-årige Nilab Totakhil studerer Development
Studies på universitetet i Lund. Med sig har hun
en bachelorgrad i Global Studies og Interna-
tional Development Studies fra RUC. Men da
Lund ifølge Nilab Totakhil udbyder et af de
bedste engelsksprogede programmer inden for
udviklingsstudier, søgte hun til Sverige for at få
sin kandidatgrad.
Et organisatorisk talentDet er langtfra tilfældigt, at Nilab Totakhil skal
i praktik som organisationsudvikler. Allerede
som 17-årig viste det sig, at hun havde organi-
sationstalent, da hun som
regionssekretær i SFU
var med til at starte flere
nye lokalafdelinger på
Vestegnen. Siden er dette
talent blandt andet blevet
brugt som rus-vejleder på RUC, som frivillig ko-
ordinator for Kamal Qureshi under valgkampen
i 2011 og i AYAD, Afghan Youth Association in
Denmark, hvor hun var formand fra 2012-2013.
- Efter skuffelsen over at Kamal ikke kom
i Folketinget, havde jeg brug for at kaste mig
over noget andet, så jeg kom ind i bestyrelsen i
AYAD, fortæller Nilab Totakhil.
På grund af de mange forskellige etniske
grupper holder afghanere i Danmark ikke sam-
men med deres landsmænd på samme måde
som for eksempel pakistanere eller tyrkere.
Samtidig er afghanere én af de mest velud-
dannede indvandrergrupper – men de er også
nogle af dem, der tager
mindst del i samfundet.
AYAD arbejder derfor på
at styrke selvforståelsen
blandt unge afghanere
og på, at de skal blive
bedre til at blande sig i det danske samfund.
- For at få kendskab til sine rødder er der
brug for undervisning i de afghanske sprog
pasthu og dari. Så AYAD tilbyder blandt andet
Verdensborger med indsigt og globalt udsyn
SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.
Hun brænder for integration. Og hun gør sit for at fremme den. Nilab Totakhil har selv afghansk baggrund og arbejder på flere fronter for, at kulturmøder skal være en styrke. Eksempelvis som kulturmødeambassadør og i en organisation for unge afghanere i Danmark.
KøbeNhaVN
Jeg elsker simpelthen KøbenhavnNilab Totakhil
27
sprogundervisning og lektiehjælp på Nørrebro i
samarbejde med Red Barnets Ungdom, fortæl-
ler Nilab Totakhil, som selv kan læse og skrive
dari, fordi hendes forældre sendte hende til
sprogundervisning som barn.
Ambassadør for kulturmøderOgså som kulturmødeambassadør under
Grænseforeningen, som i dag er udvidet til også
at omfatte det at være dansker med anden bag-
grund end tysk, bruger Nilab Totakhil sin egen
baggrund som ressource. I hold på tre personer
rejser kulturmødeambassadørerne land og rige
rundt og fortæller deres livshistorie på eksem-
pelvis uddannelsessteder, i politiske partiers
lokalafdelinger og hos Rotary.
- Vi går med vores forskellige historier i kø-
det på nogle fordomme, blandt andet om at det
kun er dem med mørkt hår og brune øjne, som
kan føle sig fremmede. Ofte kommer folk hen
og takker bagefter og fortæller, at vores besøg
har været en øjenåbner. Og det er jo fantastisk,
synes Nilab Totakhil.
Glødende dansker – ved et tilfældeNilab Totakhil er født i Kabul og kom sammen
med sine forældre til Danmark som toårig.
Hendes far blev efter Sovjetunionens kol-
laps anset som landsforræder, fordi han var
uddannet som ingeniør og måtte flygte ud af
Afghanistan. Og det var menneskesmuglerne,
der afgjorde, at det lige blev Danmark, den lille
familie havnede i. I dag bor Nilab Totakhil i
Brøndby Strand sammen med sine forældre og
to mindre søstre.
- Mit drømmejob er i en organisation, der ar-
bejder internationalt for unge pigers rettigheder
og mod mishandling, slavelignende forhold og
høje selvmordsrater blandt tidligt bortgiftede
piger. Jeg vil meget gerne rejse rundt i verden
nogle år, når jeg er færdiguddannet. Men jeg
værdsætter Danmark utrolig meget, og jeg
elsker simpelthen København. Så det er her,
jeg skal have base på længere sigt, slutter Nilab
Totakhil.
SF'S ANSIGTER
1. I London på feltarbejde til bachelorprojekt om børnerettig-heder og arbejdsmarkedspolitik.
2. Bestyrelsen i Afghan Youth Association in Denmark – Nilab er i 1. række nr. to fra venstre.
3. Policy Slam debat om Afghanistans fremtid.
4. Sammen med roommates som udvekslingsstuderende i Frankrig.
5. I nationaldragt sammen med bror, fætre og kusiner. Det er Nilab nederst til venstre.
1 2 3
4
5
Priv
atfo
to
nilaB tOtakHil
politisk forbillede - Nelson Mandela – fordi han hele sit liv har kæmpet imod splittelse og for sammenhold i sit land.
personlig mærkesag - Integration i Danmark.
Min velkomst til en ny SF'er - Man skal ikke tage politik alt for nært og personligt, så bliver man bare såret. Man skal selvfølgelig have hjertet med, men ikke sætte det hele på spil.
28
Af Jacob Mark
----------------------
For lidt over et år siden satte jeg mig alene i
min lejlighed og overvejede, hvordan vi skulle
føre vores valgkamp i SF Køge. Jeg satte mig
ved computeren, tastede www.kmdvalg.dk og
kiggede på valgstatistikker for de seneste fem
valg i Køge Kommune.
Det første der slog mig var, at kommunalpo-
litik i høj grad bliver påvirket af landspolitiske
tendenser. Det var også tydeligt, at populære
personer tiltrak et højt personligt stemmetal
sammenlignet med antallet af partiets liste-
stemmer. Til sidst så jeg, at lokallisterne efter
kommunesammenlægningerne havde oplevet
massiv fremgang. Den sidste pointe skulle blive
grundlaget for SF Køges kommunalvalgkamp
2013.
Efter mine små åbenbaringer gik jeg og blev
mere og mere irriteret over, at landspolitiske
partier ikke kunne det samme som små lokal-
lister. Irriteret over at landspolitiske partier
ikke kunne være det håb i yderområderne, der
kunne samle flere tusinde stemmer alene på
grund af enkelte mærkesager. En dag slog det
mig så: Det kan vi godt, hvis vi vil.
Jeg lagde partiprogrammet fra mig for en
stund, glemte vores sædvanlige nationale
mærkesager og begyndte at kontakte folk rundt
omkring: Skolefolk, foreningsfolk, lokalråds-
formænd, bestyrelsesformænd og andre lokale
helte. De fleste af dem var ikke SF’ere, men
de ville gerne hjælpe mig. Så meget hurtigt fik
jeg arrangeret et stort antal lyttemøder i de
forskellige lokalområder.
Lyttemøder med lokaleEt lyttemøde kan være mange ting. Det er ikke
nødvendigvis et møde med alle beboere fra
lokalområdet i den lokale skoles gymnastik-
sal – det kan det være, og det gjorde vi også.
Men et lyttemøde kan også bare være en kop
kaffe med træneren for den lokale fodbold-
klub; eller lederen af den lokale ungdomsklub;
eller halinspektøren for de selvejende haller i
yderområderne.
Efter lyttemøderne gik jeg hjem i lejligheden
igen og kiggede på alle de små noter, jeg havde
fået. Noter med ideer. Noter med kritik. Noter
med ros. Der
var noter over
det hele. Og så
begyndte jeg at
samle sammen
og fordele. Jeg
inddelte Køge
Kommune i 14
små lokalområder. Hvert lokalområde fik sin
egen seddel. Jeg endte med at have 14 sedler
med 3-4 ideer på hver. Ikke store ideer. Men
små forandringer, der ville gøre en verden
til forskel for dem, der havde ønsket dem:
Flere midler til den lokale ungdomsklub. En
legeplads i en af landsbyernes centrum. Asfal-
tering af en cykelsti. Renovering af den lokale
idræthals tag. Fjernelse af en stor jordbunke,
der generede cyklister. Hjælp til oprettelse
af et lokalråd. Alle sammen ideer som ikke
koster særligt meget, men som bare ikke er
blevet hørt, fordi afstanden mellem rådhus og
bysamfund er blevet større siden kommunal-
reformen.
Populære personerEfter jeg var færdig med at skrive sedlerne,
tænkte jeg videre. Valgstatistikkerne viste jo
også, at populære personer gjorde en forskel.
Derfor kiggede jeg på vores kandidatliste og
så på, hvor de forskellige kandidater kommer
fra. Det viste sig, at
der faktisk var kan-
didater fra stort set
alle byområderne.
Enten var de vokset
op i området, eller
også boede de der
nu. Så jeg begyndte
at skrive kandidatnavne på sedlerne. Én kan-
didat kunne sagtens have flere sedler. Kravet
var, at han eller hun havde relation til sedlens
I SF Køge fører Jacob Mark en livlig, lyttende og lokalt fokuseret valgkamp. Gennem inddragelse kan SF vinde valget i kommunerne, mener han.
Vi skal lave forandringer, der kan mærkes
Meget hurtigt fik jeg arrangeret et stort antal lyttemøder i de forskellige lokalområderJacob Mark, kandidat til kommunalvalget
KOMMUNALVALG2013
KOMMUNALVALG
2013
29
byområde.
Nu var min
valgkampsplan
klar. Kandidaterne var
fordelt. Mærkesagerne nedskrevet.
Jeg manglede bare et navn til kampagnen. Det
blev: Forandringer der kan mærkes.
Sedlerne skulle laves til flyers. For at gøre
vores flyers endnu mere oprigtige og lokalt
inspirerede, sørgede vi selvfølgelig for, at kan-
didaterne fik taget billeder i de områder, de
er tilknyttet. Så SF Køges kandidater har fået
taget billeder i alle dele af kommunen: Ude
foran skoler, søer, cykelstier, SFO’er og mange
andre steder.
Nu er vores flyers klar. De ligger i store
papkasser ude i mit skur. Hvad er så næste
trin i vores valgkamp? Facebook, aktioner og
dør-til-dør.
Dør-til-dør Der er mange, der ikke bryder sig om at rin-
ge på dørklokker. Den frygt skal man gemme
væk. Du ringer ikke på en søndag formiddag
for at fortælle dem, hvad du vil gøre i den an-
den ende af kommunen. Du ringer på for at
fortælle dem, hvad du vil gøre lige ude foran
deres hoveddør. Det behøver ikke være mere
end: ”Hej.
Jeg ville bare
lige sige godt
valg og god dag.” Og vil
de snakke med dig – så skal de nok snakke.
Det er selvfølgelig de lokalt tilknyttede
kandidater, der går rundt med de lokalt
tilknyttede flyers og snakker om de lokale
mærkesager.
AktionerKandidaterne kommer også til at lave SFU-
inspirerede aktioner. Vil man sikre flere
penge til en cykelsti, stiller man sig selv-
følgelig ud på cykelstien med en cykel og
deler flyers ud. Vil man sikre et lokalråd, så
arrangerer man selvfølgelig et opstartende
møde for et lokalråd. Vil man skaffe penge til
en ny legeplads, så stiller man sig selvfølgelig
op og bygger den (man lader i hvert fald som
om man bygger). Vi skal være kreative, når
vi viser, hvad vi vil gøre ude i byerne.
FacebookFacebook har været et helt afgørende in-
strument for os til at føre kampagne. Det er
billigt og vigtigst af alt: Du kan
målrette lokalt. Hvis jeg har en
mærkesag om, at Alkestrupsko-
len ikke skal lukkes. Så kan jeg
målrette, så min Facebookannonce
kun rammer de 220 mennesker fra
Alkestrup, der har Facebook. Hvis jeg
vil starte et lokalråd i Borup, så kan jeg
annoncere, så det kun er Borupborgerne,
der ser Facebooksiden. Det virker – og det
giver kampagnen et flow: Først går du ud og
ringer på døren og fortæller om et budskab,
dernæst laver du en aktion, der illustrerer dit
budskab. Aktionen kan komme i den lokale
avis. Til sidst kan du annoncere med dit
budskab på internettet – stadig lokalt – så
borgerne ser dit budskab igen og igen. Af-
slutningsvist sørger du selvfølgelig for, at den
kandidat, der er tilknyttet det lokale område
er massivt repræsenteret i form af valgpla-
kater i lige præcis det område. Hvis man er
rigtig grov – som vi er i SF Køge – så skriver
du endda den lokale bys navn på plakaten, fx
Alkestrupkandidat – Jacob Mark.
Jeg tror på, at det her vil virke. Det er
fremtiden for kommunalpolitiske valgkam-
pagner. Vi skal gøre en forskel for borgerne.
Vi skal være den landspolitiske lokalliste. Og
vi skal lave forandringer, der kan mærkes.
KRONIKKEN
Jacob Mark er byrådsmedlem for SF Køge og kandidat til kommunalvalget i Køge.
30
KULTUR
Af Peter Rewers
----------------------
Det er symptomatisk, at Frank Erichsen bor der-
ude, hvor GPS’en vil vende om. Der er langt mel-
lem gårdene herude midt på Djursland, men alle
ved hvem, der bor hvor, ikke mindst Kastanjegår-
den og en af landets mest populære tv-skikkelser.
En nabo kan derfor vise de sidste kilometers vej
hen, hvor teknologien har givet fortabt.
Her tager Frank Erichsen imod iført et stort
slagterforklæde overstænket med hvad, der for
en bybo ligner smat. Smil og kinder blusser om
kap, og de rødlige lokker krøller ud under den
karakteristiske sixpence. Han strækker hånden
frem, men kun for at vise, at håndtryk er umu-
ligt, da hænderne også er smurt ind. Smatten
viser sig at være en blanding af ler, savsmuld og
avner, som man bruger til at lave en særlig type
mursten af. Det er Frank Erichsen i fuld gang
med, og det ligger ligesom ikke i luften, at det
skal stoppe, bare fordi interviewet skal begynde.
Så alt imens talen flyder, arbejder hans hænder
rytmisk og mekanisk: et solidt grav ned i massen,
der ligger i skovlen på en minilæsser, så et lodret
kast ned i en rektangulær træform. Derpå plane-
res med et spatelstrøg eller to og endelig vendes
den kommende lersten ud på jorden, hvor den
skal tørre et par dage. Metoden er hentet i Tanza-
nia. Frank Erichsen rejste dertil for at få personlig
undervisning i den herhjemme for længst uddøde
teknik. Også det er symptomatisk.
- Hele mit udgangspunkt er passionen for
det gamle håndværk. Fascinationen af hvad
hænderne kan udrette, og hvad man gennem at
arbejde sammen med andre kan lære sig selv at
lave, siger Frank Erichsen.
Missionen er ikke en tilbagevenden til stenal-
deren, men et forsøg på at gøre det mere enkelt,
som Bonderøven-programmets intro prokla-
merede de første år. På trods af samme intro
er det faldet mange seere for brystet, når Frank
Erichsen har benyttet sig af moderne hjælpemid-
ler, som den motoriserede minilæsser.
- Det har mange svært ved at forstå. Men jeg
er ikke fanatisk; jeg elsker de gamle teknikker
for deres enkelthed, og jeg elsker at bruge
eksempelvis øksen, men øksen giver kun mening
i moderne byggeri i samspil med motorsaven og
andre moderne redskaber, forklarer han.
Frihed gennem mindre forbrugFrank Erichsens projekt med at kunne forsyne
sig selv og sin familie er kommet ad åre, som en
naturlig konsekvens af både tillærte kundskaber
og generel livsindstilling.
- Jeg mener dybest set, at man skal forfølge
det, man drømmer mest om, men omvendt
kan vi ikke bare tillade os at leve, som om der
ikke er en dag i morgen. Og det gør vi i for stor
udstrækning i dag. Det går hårdt ud over vores
omgivelser. Samtidig har vi mistet fornemmelsen
af, hvordan tingene hænger sammen, og hvor
ting kommer fra.
Økonomisk uafhængighed er for mange
ensbetydende med frihed og dermed et stort mål
i livet. Det er det også for Frank Erichsen, hans
tilgang står blot i skærende kontrast til tidens
vækstfokus.
- At satse på et evigt stigende forbrug, som vi
gør nu, er meget kortsigtet, samtidig er det på et
bæredygtighedsplan hovedløst, fordi det virker
underminerende på vores fremtidige eksistens.
Frihed og økonomisk råderum genereres også
ved skrue ned på, hvad vi har brug for, siger han
og peger på stenene på jorden.
Mindre forbrug giver STørre frihedFrank Erichsens selvforsyningsprojekt er både egoistisk og kollektivistisk. Tilværelsen skal gøres mere enkel. Det er hans eget behov såvel som samfundets, mener den folkekære bonderøv.
31
Foto: Peter Sørensen
Frank laDegaarD ericHSen
• Født i 1983.
• Opvokset på gård i Sønderjylland.
• Efter først Helgenæs Naturefterskole, siden
Fosen Folkehøjskole ved Trondheim, var
Frank Erichsen arbejdsdreng på en gård i
Nordnorge.
• Har restaureret bjælkehytter blandt andet for
Norges kongehus og Folkemuseet i Oslo.
• Havde længe en drøm om at blive pelsjæger
i Alaska.
• I 2006 købte Frank Erichsen Kastanjegården.
Efter en episode af DR’s Frilandshaven, hvor
han medvirkede, begyndte han at gruble
over en idé til et tv-program.
• Har udgivet bøgerne ”Det enkle liv” og ”Det
enkle liv 2” (Gyldendal)
32
Foto
: Pet
er S
øren
sen
- Disse mursten er et godt eksempel. Jeg tjener
fem kroner for hver sten, jeg sætter, siger han.
Der opstår en kort pause, hvor Frank Erichsen
kigger ud over de omkring 40 sten, der ligger
tørrer i trækket. Han kigger over på de omkring
100 færdige sten, der står stablet langs siden.
Han skal bruge 3000. Et skævt smil lister over
hans ansigt.
- Men altså… at generere et mindre behov for
løn gennem selvforsyning er ikke noget man
kommer sovende til, vel. Der skal slæbes nogle
sten for at få en ordentlig timeløn. Der skal ikke
snakkes for meget, siger han og klasker nok en
håndfuld lermasse i formen.
Dyrebar taletidSnakketøjet fejler ellers ikke noget. Syv års
tv-arbejde fornægter sig ikke, og det er tydeligt,
at Frank Erichsen er komfortabel i at formidle
samtidig med, han arbejder. Men ordstrømmen
udspringer endnu dybere i tid og person.
For Frank Erichsen startede drømmen, da
han som 12-årig fik sit eget stykke jord på den
fædrene gård og kastede sig over alt fra at så
gamle kornsorter, bygge træhus, til at grave ler
ud, som han lavede krukker af. Kursen var sat,
og i konfirmationsgave fik han et bistade.
Frank Erichsens begejstring tilsat en god por-
tion drenget charme
er en del af forklarin-
gen på, at op mod en
million seere ugentligt
følger hans bestræbel-
ser på at klare sig selv.
Men er det i
grunden ikke modsætningsfyldt at være berømt
tv-person, samtidig med at være så dedikeret til
et liv uden for det moderne samfund?
- Der er mange, der siger, at det jo kan kun
lade sig gøre, fordi jeg har det tv-program.
- Men jeg skulle jo mene, at selvforsyning ikke
er betinget af, at man har et tv-program. Det
ville være et alvorligt problem for hele filoso-
fien, griner han.
Frank Erichsen har efterhånden vænnet sig
til berømmelsen. Selv hans status som stilikon,
hvor genbrugstrøjer på lag og kasket på sned ef-
terhånden sidder på mange modebevidste unge i
storbyerne.
Men hvor indflydel-
sen på tidens mode
er utilsigtet, er Frank
Erichsen anderledes
bevidst om resten af sin
tv-optræden.
- Jeg ser det som, at jeg har fået den her
unikke chance, og det tager jeg meget alvorligt;
jeg stiller meget sjældent op til interview, og
jeg takker næsten altid nej til alt det skrammel,
jeg bliver inviteret til. Jeg har taletid nu, men
Hele mit udgangspunkt er passionen for det gamle håndværkFrank Erichsen
33
- Jeg mener dybest set, at man skal forfølge det, man drømmer mest om, men omvendt kan vi ikke bare tillade os at leve, som om der ikke er en dag i
morgen, siger Frank Erichsen. Han blev kendt af de danske tv-seere i programmet Bonderøven, der viser
håndværket, drømmen og livet på Kastanjegården.
jeg ved også, at den slags dør ud. Og det ville da
være ærgerligt, at den skulle dø før tid, fordi jeg
har stillet mig op og prædiket ved enhver given
lejlighed. Mit mål er, at jeg gennem min person
og min familie og med humor og begejstring
giver folk et seriøst indblik i, hvordan vi gør
tingene.
Ikke alternativ til dansk landbrugI Frank Erichsens tilfælde er manden helt åben-
lyst ét med missionen. Han elsker de mange
delelementer og anser ikke projektet for et
arbejde, han nogensinde har brug for at koble af
fra. Han er med egne ord ikke til at drive til en
tur med børnene til Djurs Sommerland, og er
familien en sjælden gang på udflugt, ender de
altid et sted, hvor der er inspiration at hente til
Kastanjegården.
Han er kommet langt siden starten for syv
år siden. I dag giver Kastanjegården ham og
hustruen Theresa og deres to børn alt, hvad de
kan spise af kød, grøntsager, frugt og brød. Og
fra koen har de mælk, ost og smør. På taget af
laden omdanner et seks kilowatt solcelleanlæg
stråler til energi, og der er egen vandboring.
Gården har eget savværk, og Frank Erichsen
brænder selv kalk og mursten.
Men det kræver mere end sin selvmalkede
mælk at være selvforsynende, og total selvfor-
syning har heller aldrig været meningen, det
handler om at gøre det, man føler, man kan
overkomme, og så lade nysgerrigheden råde,
siger Frank Erichsen.
Han ville ønske, flere landmænd delte hans
filosofi og ikke samlede al deres indsats i pro-
teinproduktion til svin, noget der, ifølge Frank
Erichsen, skader miljøet og forringer nærings-
stoffernes værdi. Men dermed ikke sagt, at alle
bare burde gå linen så langt ud, som han.
- Selvfølgelig håber jeg via Bonderøven-
programmets gode historie, at jeg måske kan
skubbe til et eller andet. Men det er også vigtigt
at sige, at Kastanjegården er ikke et alternativ
til dansk landbrug. Det er bare et billede af min
personlige drøm, slutter han.
livet i SkOven
Efter et års tid som gårddreng i Nordnorge vendte Frank Erichsen i 2001 hjem og tog et toårigt studenterkursus i Aarhus.Tanken om at bo i byen kunne han dog ikke holde ud, så han lånte sin gamle efterskole-lærers hytte midt i naturreservatet Mols Bjerge. Her boede Frank Erichsen i to år, uden vand og strøm. Han vaskede sig i en spand, anrettede køkkenhave, gik på jagt, lavede mad på et brændekomfur og læste lektier i petroleums-lampens skær. Hver morgen tog det ham halvanden time at komme ind til Aarhus.
34
Gør en forskel
Af Mette Touborg, borgmester
i Lejre og næstformand i SF
Hey, inden du bladrer videre, så
læs lige det her. Jeg har brug for
din hjælp. Eller det vil sige, jeg har
sammen med 795 andre kandidater
til det kommende valg brug for din
hjælp.
Landet over mødes SF’ere i disse
uger tilplanlægningsmøder, kick-
off-arrangementer, paneldebatter og
meget andet.
For fire år siden fik SF flere
pladser i landets kommunalbesty-
relser og regionsråd end nogensinde
før. De pladser har SF’ere landet
over brugt til at arbejde målrettet
på at skabe forbedringer, og nu er
der brug for din opbakning igen.
Der er brug for en hjælpende hånd
i form af konstruktive læserindlæg,
gode ideer, opbakning ved møder,
omdeling af foldere, rundringning,
økonomisk bistand, ophængning af
valgplakater og alle mulige andre
hjælpende hænder. Ja, kun fantasien
sætter grænser.
Gør det en forskel, tænker du
måske? Ja, det gør en forskel. En
kæmpestor forskel. For fire år
siden op til kommunalvalget i 2009,
fik SF Lejre og jeg personligt helt
enorm god opbakning. Rigtig mange
bidrog til valgkampen og mødte op
på gader og stræder til planlagte
arrangementer, skrev positive læ-
serindlæg, sendte opmuntrende
mails og sms’er, donerede penge til
valgkampen, delte foldere ud og me-
get, meget mere. Ikke alle behøver
gøre det hele – men alle kan gøre
noget.
Du behøver ikke klatre i lygtepæ-
le med valgplakater, der er mange
måder at vise sin opbakning på.
Du kan gøre en forskel. Hjælp dine
lokale SF’ere til et godt valg. Gør
det! Kontakt din lokale partiforening
eller en aktiv SF’er, du holder af og
tilbyd dem din hjælp.
Özlem og Fatma på Danmarkstur efter nydanske stemmer
Hjælp din lokale SF’er til valget i kommunen og regionen
KOMMUNALVALG2013
KOMMUNALVALG
2013
Mød SF’s Özlem Cekic og Venstres Fatma Öktem, når de tager landet rundt for at opfordre borgere med etnisk minoritetsbaggrund til at vælge demokratiet til og ikke fra, når der skal stemmes til kommunal- og regionsråds-valget. På møderne vil Fatma og Özlem fortælle om deres egne erfaringer fra politik, om det danske demokrati og om, hvorfor de mener, at det er en pligt for alle at bruge sin demokratiske stemme.
Se www.ozlem.dk for ændringer og nye arrangementer
23. oktober kl. 15: Vollsmose Bibliotek 28. oktober kl. 13: Søndermarksskolen i Horsens 5. november kl. 18:30: Tingbjerg Forum 7. november kl. 15: Daghøjskolen i Peder Lykke Centret11. november kl. 16: Sundheds- og kvartershuset Aalborg Ø.15. november kl. 11: Gellerup bibliotek
35
RUNDT OM SF
PolITISK homeParTydelTaG I ValGKamPeN
Ny boG om SF
16. oktober Kick-off-møde i Aarhus
25. oktober Plakatopsætning i Silkeborg
19. oktober Cykelaktion i København
25.oktober Plakatopsætning i Aarhus
20. oktober Kick-off-møde i Lejre
25. oktober Plakatopsætning i København
24. oktober Kick-off-møde i København
30. oktober Trafikmøde med Pia Olsen Dyhr
8. november Togbaneaktion Aarhus-Grenaa
18. november Uddeling i København
ValG TIl SF'S UdValG
SPIdSKaNdIdaTer TIl eUroPa-ParlameNTSValGeT Resultat af urafstemning om SF's fire spidskandidater til Europa-Parla-
mentsvalget 25. maj 2014 blev:
Margrete Auken 1245 stemmer
Tonni Hansen 473 stemmer
Anne-Mette Wehmüller 391 stemmer
Christine Sidenius 388 stemmer
Der var 9750 stemmeberettigede medlemmer. 1077 stemte pr. brev og
1100 stemte elektronisk, i alt 2177 svarende til 22,3 procent. Medlem-
merne kunne stemme på én eller to kandidater.
Øvrige kandidater på listen bliver valgt af landsledelsen til januar.
Opstillingsfrist til disse pladser er den 10. januar 2014.
Kommunalvalget vindes ved lokale indsatser – gerne hjemme omkring
folks sofabord. Derfor har SFOF udviklet et koncept, der hedder Politisk
Homeparty, hvor borgere kan bestille en SF-kandidat hjem til sig.
Kandidaten tager kage med og bliver en time til en politisk snak. SFOF
kan hjælpe med at arrangere og opreklamere. Både medlemmer og
partiforeninger er velkomne til at skrive til [email protected]
Nu kan du indblik i et fint stykke
SF-historie i både kommunal- og
landspolitisk perspektiv. Gerda
Brandorff har skrevet bogen
SF-Ribe – et ungt parti i Nordens
ældste by. Gerda Brandorff er
forhenværende seminarielærer
og tidligere mangeårigt medlem
af Ribe Byråd for SF-Ribe. Hun
beskriver SF-Ribes historie fra
starten i 1961 til sammenlæg-
ningen med SF-Bramming og
SF-Esbjerg i maj 2006. Bogen
koster kr. 100,- og kan købes
via henvendelse til
SF’s ungenetværk for medlemmer og kandidater under 35 år.
Tid: 16. oktober kl. 18.00-20.00
Sted: SF Aarhus, Jægergårdsgade 14, 2
Kontakt: Signe Munk, e-mail: [email protected]
Tid: 25. oktober kl. 20.00
Sted: Vi mødes i lokalerne Chr. D. 8. vej 7a, Silkeborg
Kontakt: Signe Munk, e-mail: [email protected]
SF København holder cykelaktion.
Sted: Københavns Rådhusplads
Tid: 19. oktober kl. 13.00
Kontakt: Morten Kjærulf, e-mail: [email protected]
Tid: 25. oktober kl. 18.00
Sted: Jægersgårdsgade 14, 2
Kontakt: Louise Broman, e-mail: [email protected]
SF Lejre holder kick-off-møde.
Tid: Søndag 20. oktober kl.16-18.00
Sted: Kulturhuset Domus Felix, Bygaden 20
Kontakt: Christian Plank, e-mail: [email protected]
Tid: 25. oktober kl. 20.00
Sted: Aksel, Nansensgade 67
Kontakt: Morten Kjærulf, e-mail: [email protected]
SF’s ungenetværk for medlemmer og kandidater under 35 år.
Tid: 24. oktober kl. 19-21
Sted: Christiansborg, København
Kontakt: Christian Ingemann, e-mail: [email protected]
SF Lejre holder trakfikmøde.
Tid: 30. oktober kl. 19.00
Sted: Kulturhuset Domus Felix, Bygaden 20
Kontakt: Christian Plank, e-mail: [email protected]
SF Syddjurs afholder togbaneaktion
Tid: og sted: 8. november. Vi starter i Aarhus kl. 14.07 til Grenaa og
retur i Aarhus kl. 17.46.
Kontakt: Eigil Holm Nielsen, e-mail: [email protected]
SF København deler materialer ud i valgkampens slutspurt
Tid: 18. november kl. 15-19 Sted: Nørreport Station
Kontakt: Morten Kjærulf, e-mail: [email protected]
Der skal vælges yderligere medlemmer til to af landsledelsens udvalg,
nemlig kultur- og kirkeudvalget samt rets- og ligestillingsudvalget. Ud-
valgene skal på hver sit område bidrage til at kvalificere SF’s politiske
arbejde ved at følge området, bidrage til at holde kontakt med ressour-
cepersoner i og udenfor SF, idéudvikle og sparre med ordføreren om
konkrete initiativer. Hvis du er interesseret, kan du senest 24. oktober
skrive en begrundet opstilling på www.sf.dk/udvalg
KOMMUNALVALG2013
KOMMUNALVALG
2013
Hvem ejer karatebæltet?- For over et år siden begyndte jeg at gå til karate. Jeg har fået et blåt bælte. Jeg bliver ikke højere af det, som min søn sagde, men en lille sej ninja kan jeg altid blive. Det foregår her i Folketinget, og jeg er det eneste medlem af Folketinget på holdet. Jeg træner med de ansatte – nogle store fyre. Det er lidt sejt efter aftensmaden at hive buksebenet op og vise syv blå mærker. Det er noget, der gør, at børnene bliver lidt imponerede.
Smugk g
Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SF-politiker, der har karatebæltet og fire andre ting på sit kontor, s. 18-19.
Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K