MAGASINET EUROPA # 002 POLITIK | KULTUR | HISTORIE MAGASINET EUROPA September 2010 ER VI TV-NATIONALISTER? Europæere mødes på Paradise Hotel ISLAND BLØDER Sagaen om Erla, Willum og boblen, der bristede BYEN MED DE ÅBNE SÅR Berlin er verdensmester i selvtugt DET FATTIGE EUROPA Romaer i Albanien står uden for systemet
Magasinet Europa er et nyt kvartalsmagasin, der på en frisk og tilgængelig måde skriver om global politik og kultur, set fra Danmark og Europa. Magasinet har samtidig et helt unikt fokus på Europa, da vi mener, at det er nødvendigt at skrive både mere og bedre om vores fælles og farverige europæiske baghave. Vi er ikke blege for at indrømme, at vi har hentet inspiration hos udenlandske magasiner som Time Magazine og Der Spiegel. Danmark har hermed fået sit eget, ambitiøse aktualialitetsmagasin, der kan give baggrund, bredde og horisont til den samfundsinteresserede læser, så der kvartalet igennem er masser af stof til eftertanke og underholdning.
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Magasinet Europa
#002pol i t i k | k u lt u r | h is tor i e Mag asinet e u ropa September 2010
Er
vi t
v-n
at
ion
alis
tE
r?
Europæere m
ødes på paradise Hotel
isl
an
d b
lød
Er
Sagaen om Erla, W
illum og boblen, der bristede
by
En
mE
d d
E å
bn
E s
år
Berlin er verdensmester i selvtugt
dE
t fa
tt
igE
Eu
ro
pa
romaer i a
lbanien står uden for systemet
Magasinet europaFalsterstersgade 31B, 2.8000 Århus C
Rødgrød eller tapas?Der er andet og mere i livet end
rødgrød med fløde – også når det gælder journalistik.
Magasinet europa giver nyt perspektiv
på verden, set fra Danmark og Europa.
KLiK inD PÅ www.MagasineteuRoPa.DK:
▶ tegn abonnement på bladet
▶ Læs unikke analyser, reportager og kommentarer
▶ Deltag i hjemmesidens åbne univers
– skriv artikler og få din egen blog
Introtilbud
Årsabonnement kun kr. 160,- (4 kvartalsmæssige blade)
næste nummer kun kr. 44,-
Forside foto
: Christofph H
ormann
/earth.im
agico.de - Stock.XC
HN
G C
ollage: Magasinet E
uropa
003
OVERBLIK
5 Paris summer Der er bidød i Europa, men
betonhonning i Paris
6 notitser Biograf åbner i massakre-
by; umusikalsk Ayatollah
7 ordRet Engelsk udenrigspolitik
som rævejagt; er 2.000
kvinder i burkha en trussel
mod den franske stat?
EUROPALIV
8 island bløder Øen mellem Europa og
Amerika er ramt af økonomisk
syge, men islændingene
har før overvundet kriser
og vulkanudbrud
19 Det fattige europa Romaer i Albanien
lever uden identitet og
i ekstrem fattigdom
23 observatøren i Bruxelles Portræt af de EU-
professionelles
foretrukne medie og den
danske kvinde bag
42 Byen med de åbne sår Tysklands dystre fortid
ses overalt i Berlin, hvor
mindesmærker præger
bybilledet som i ingen
anden hovedstad
INDBLIK
26 Vesteuropa under opbrud Nationalistiske og
separatiske partier går frem.
Overalt i Vesteuropa ses
politiske forandringer
28 svenske nationalister kan løbe med sejren Sverigedemokraterna på
vej mod afgørende rolle
til valget 19. september
40 er vi tv-nationalister? Den største fællesnævner over
grænserne er Big Brother,
Paradise Hotel og Robinson
MENINGER
31 Hvor solen aldrig skinner Har Østeuropa fortjent den
glansløse fremstilling?
36 Klimahelt eller konkursbo? Hvis erhvervet og politikerne
vil, kan landbruget blive en
af de vigtigste nøgler til at
løse klimaudfordringen
38 Husker du spanien? Uvilje til at diskutere Den
Spanske Borgerkrig i store
dele af det officielle Spanien
40
42
40
8
19
004F
oto
: M
aga
sine
t E
urop
a
euRoPa. Ordet smager af så
mange ting, både vidunderlige
og forfærdelige: demokratiets
vugge, diplomati, gældskrise,
menneskerettigheder, holocaust,
klimaforkæmper og klimafiasko
– for blot at nævne nogle.
Europa rummer så enorme kulturelle
og politiske forskelle, at det
måske ikke er så underligt, at
danske medier dårligt ved, hvilket
ben de skal stå på i dækningen af
europastoffet. Nemmest er det bare
at fiksere øjnene på horisonten
og selvudslettende spejde efter
de ’virkelige spillere’ på
verdensscenen. Alting er bare
større i USA – eller er Kina
allerede vokset dem over hovedet?
Det er en skam, at vi ved alt
om amerikanske primærvalg og
konflikterne i Mellemøsten,
men så lidt om vores europæiske
naboer. De færreste af os har
et klart billede af, hvordan det
føles at leve og bo i Portugal,
Potsdam eller Podgorica. Bedre
går det ikke, når vi skal
huske, hvem det er, der sidder
ved magten i Finland, eller
forstå, hvad der ligger bag den
kraftigt stigende separatisme i
lande som Spanien og Belgien.
Magasinet Europa skriver om
global politik og kultur, set
fra Danmark og Europa. Tit og
ofte ser hjemlige journalister
desværre verden i et stærkt
rødt/hvidt skær, med begrænset
perspektiv til det Europa, der
omgiver os på alle sider. Hvis
dansk udenrigsjournalistik var
en dessert, ville den smage af
rødgrød, rødgrød, rødgrød.
Vi tilbringer vores ferier i
Kroatien, Italien og Tjekkiet,
mens vores politikere hele tiden
må forholde sig til, hvad der sker
i vores europæiske nabolande
og i EU. Derfor fortjener vi
også bedre europajournalistik.
Det er, hvad Magasinet Europa
har sat sig for at skabe.
Vi håber, I tager godt imod os.
Rasmus Reimer ejsing
Ansvarshavende redaktør
Lederen
oVeRBLiK
005
Af TORE VIND JENSEN
Der er bidød i Europa. I frankrig
mister man over 300.000
bifamilier om året. Men i
hovedstaden Paris er billedet
det modsatte. Her trives bierne
i de mange træer, haver og
altankasser.
Det er forår i Paris. Syrener og kastanjer
er for længst sprunget ud. Utallige altaner
pryder de gamle huse, og på dem, ud over
dem, vokser et væld af forskellige blom-
ster. Hvad der ikke er synligt her fra gaden
er de mange bier, som farer fra blomst til
blomst i jagten på nektar.
BetonhonningFranskmændene har et ganske særligt for-
hold til honning. Selv i de mindste ali-
mentation'er (kolonialforretninger, red.),
og på alle markederne finder man et im-
ponerende udvalg af lavendel-, akacie-,
kastanje- og utallige andre slags hon-
ning. Og gennem de sidste år er så en ny
fransk honning dukket op: ‘Miel Béton’
– betonhonning.
Staderne står på Paris' tage, i haver og på
balkoner, ved Pompidou-centret, Palais
Royal og højt oppe på Operaens tag. Der
er nu over 300 kolonier i Paris.
På grund af de korte afstande i byen kan
bierne producere langt mere honning end
de kan på landet. For inden vi kan tage et
glas honning med hjem, har bierne fløjet
tusindvis af gange – og kilometer – mel-
lem blomster og stade.
Pollen fra 250 forskellige blomsterHer er planter som eucalyptus, asters,
lime, morgenfruer, oliven, geranium, mar-
gueritter og liljer. Hundredevis af arter
blomstrer inden for de par kilometer, som
bierne kan flyve fra stadet. Og det giver en
intens honning, der kan indeholde pollen
fra over 250 plantearter.
Biodiversiteten på landet er dalende på
grund af et stadigt mere ensrettet land-
brug og der bliver længere mellem det
blomstrende ukrudt. Men Paris' haver og
altaner er til gengæld et veritabelt tagselv-
bord af blomster fra alle verdensdele.
Paris summer
Fot
o:
Mag
asi
net
Eur
opa
Magasinet Europa #002 | September 2010
NOTITser
006
19.08.10 usa afslutter sine kamphandlinger
I Irak, da amerikanernes sidste kampenhed
forlader landet og drager mod Kuwait. Efter
aftale mellem den amerikanske og den irakiske
regering forventes yderligere støttetropper
at forlade Irak den 31. december 2011.
17.08.10 Køligere vejr stopper brande –
Rusland meddeler 17. august, at landet har
halveret det område, der i juli og august har
været plaget af de værste skovbrande og
tørvemosebrande i landets historie. Sommerens
voldsomme hedebølge tager endelig af og et nyt
vejrsystem bringer samtidig styrtregn og vind.
Skovbrandene har været den direkte årsag til
mindst 54 dødsfald og har efterladt tusinder
hjemløse. Derudover har varme og smog fra de
flammende skovbrande og tilstødende, brændende
tørvemoser været skyld i tusinders for tidlige død.
10.08.10 Verdenssundheds-organisationen
WHO erklærer H1N1-pandemien (svineinfluenza)
for slut, og udtaler at influenzaens udbredelse
på verdensplan atter befinder sig på det
sædvanlige, årstidsbestemte niveau.
05.08.10 Palæstinensisk by får biograf –
Cirka 8 år efter en omstridt massakre er der
nu gode nyheder fra den palæstinensiske by,
Jenin. Den 5. august kunne man rulle den røde
løber ud til indvielsen af en ny biograf. Jenins
gamle biograf blev lukket for 23 år siden under
den første intifada, og det er i den samme
bygning, at den tyske filminstruktør Marcus
Vetter satte sig for at genetablere biografen.
Gennem store, internationale donationer og med
et hold frivillige, der gennem to år har arbejdet
på projektet, er det lykkedes åbne en biograf med
over 300 sæder, et digitalt biliotek, en filmskole
og en café. Biografen kører på solenergi - og
har et tidssvarende lydsystem - der i øvrigt er
doneret af Roger Waters fra Pink Floyd.
02.08.10 umusikalsk religiøst overhoved – Irans
leder Ayatollah Khamenei er næppe kendt som en
stor musikfan, men alligevel vakte hans udtalelser
om musik international opsigt i starten af august. En
21-årig discipel havde bedt om lov til at undervise
i musik, men ville først høre om det var foreneligt
med Islam. ”Selvom musik er halal, er udbredelse
og undervisning ikke kombatibel med de højeste
værdier i den islamiske republik,” var Ayatollahens
svar. ”Det er bedre, at vore kære unge bruger
deres værdifulde tid på at lære sig videnskab og
vigtige og brugbare evner, og at de bruger deres tid
på sport og sunde interesser i stedet for musik.” I
modsætning til andre religiøse overhoveder i Iran,
hvis bud blot følges af deres disciple, er Ayatollah
Khameneis holdninger automatisk gældende for
hele landet. Selv præsident Mahmoud Ahmadinejads
regering må tage Ayatollahens ord til efterretning.
29.07.10 island læner sig op ad en status
som ’skraldespandsøkonomi’, da det det
amerikanske vurderingsfirma Moody's
Investors Service nedgraderede Islands
økonomi fra stabil til negativ. Næste skridt
ned ad stigen er den såkaldte ’junk’-status.
29.7.10 Kraftig monsunregn forårsager
oversvømmelser i Pakistans Khyber-Paktunkwa-
provins. Mere end 1.500 omkommer og mindst
en million mennesker fordrives fra deres hjem
i ugerne efter som følge af vandmasserne.
28.07.10 ny rekord til Larsson og Salander
– Stieg Larsson bliver den første forfatter
nogensinde, der har solgt over 1 million e-bøger
til Amazons e-læser, Kindle. Skarpt efter Larsson
følger den amerikanske thriller-forfatter James
Patterson, og herefter Stephanie Meyers,
der står bag teenagefænomenet ’Twilight’.
Selvom de 1 million e-krimier er et lavt tal i
forhold til Larssons cirka 40 mio. solgte bøger,
er der ingen tvivl om, at e-bogen nu for alvor
gør sig gældende på bogmarkedet. I juli kunne
Amazon således berette, at de solgte 180
kindle-bøger for hver hardback, der blev sendt
ud. Det forventes at salget af e-bøger også vil
vinde over paperback-salget indenfor et år.
26.07.10 Det fjerde G-20-møde afholdes
i Toronto, Canada. På mødet for verdens 20
største økonomier var fokus i særlig grad på den
fortsatte globale recession og på den europæiske
gældskrise. Det mere eksklusive G-8 fandt sted
umiddelbart i dagene før, ligeledes i Canada.
25.07.10 wikileaks, en international
hjemmeside og ’whistleblower’ med base i Sverige,
lækker over 90.000 internationale rapporter
om den amerikansk-ledede indsats i krigen i
Afghanistan fra 2004-2010 til offentligheden.
24.07.10 21 mennesker omkommer og mindst
500 bliver såret, da der opstår panik under den
årlige technofest Love Parade i Duisberg i Tyskland.
22.07.10 Kosovo juridisk uafhængigt – Den
Internationale Domstol i Haag udsender i juli en
afgørelse, der fastslår, at den nyoprettede stats
uafhængighedserklæring i februar 2008 ikke
overtrådte international lov. Afgørelsen er ikke
bindende, men tolkes af balkanspecialister som
▶ 22.07.10 Kosovos selvstændighed godkendes
▶ 02.08.10 Umusikalsk Ayatollah
▶ 05.08.10 Biograf åbner i massakre-by
▶ 17.08.10 Russiske brande ebber ud
Fot
o:
بن
یدا
ح ف
ظآ
ث را
وشن
ررا
شزه
یاد
فعا
م ق
سد
Fot
o:
NA
SA
Foto: Cinema Jenin
Foto: Foreign and Commonwealth Office
007ordRET
»Det er næsten 50 år siden, den
amerikanske udenrigsminister Dean
Acheson skabte furore ved at sige,
at Storbritannien havde mistet et
imperium, men endnu ikke havde fundet
sin rolle. Rolle-jagt har været en britisk
sport lige siden. Tally-ho! lyder det hver
gang, vi får en ny regering, og afsted
i galop går det. Statsministeren og
udenrigsministeren forrest, med et
følge af hårdt ridende ambassadører og
eks-ambassadører i smarte jakkesæt
bagefter. Ræven undslipper hver gang,
og Storbritannien vender tilbage til at
passe sig selv.«
– timothy garton ash, engelsk professor i historie og politisk kommentator på avisen The Guardians hjemmeside, 14. juli 2010. Om den nye britiske regerings tilsyneladende høje udenrigspolitiske aktivitetsniveau.
»Der er noget ekstraordinært ved en kampagne, der
bruger så meget krudt på så få mennesker: kun omkring
2000 kvinder bærer slør i en befolkning med omkring
8 mio. muslimer. [...] hvis forbuddet bliver vedtaget,
risikerer det at gøre disse kvinder til lovbrydere,
selvom det er svært at se, hvordan de skulle udgøre en
fare for ’offentlig sikkerhed, offentlig orden, sundhed,
moral eller de fundamentale rettigheder og friheder
for andre.’ Disse må nødvendigvis være de eneste
grunde til at overveje en sådan lovgivning.«
– ruth Harris, professor i moderne historie, New College University of Oxford, i prospect magazine, 14. juli 2010. Som reaktion på de franske planer
om at forbyde kvinder at bære slør.
»Misundelsen er kombineret med ambivalente
følelser overfor russisk kultur: Vi elsker den,
vi hader den, vi beundrer den, vi latterliggør
den. Vi elsker den så højt, fordi vi altid kan pille
den ned ved at pege på alle forbrydelserne,
levestandarden, foragten for menneskeliv, de
synder, der blev begået mod mindre nationer.
Polen er fuld af bøger, som siger at Dostojevskij
hadede Polen, men talte polsk. Vi finder det
betryggende, fordi intet gør mere ondt på os end
ufølsomhed overfor vores chamerende sprog.«
– inga iwasiow, forfatter, i det polske litteraturmagasin Tygodnik powszechny, 25. juli. Om polakkernes forhold til den store russiske forfatter fjodor Dostojevskij.
usædvanligt klar i mælet. ”Jeg tror ikke, nogen
forventede dette. Det er en klar, stærk og utvetydig
land. Vi vil forsat yde hjælp til det afghanske folk,
indtil vi kan være sikre på, at den lokale regering
er i stand til at regere landet uafhængigt.”
19.06.10 Den svenske kronprinsesse Victoria
og Daniel Westling giftes i Storkyrkan i Stockholm.
11.06.10 Verdensmesterskabet
i fodbold 2010 begynder. En måned
senere kåres Spanien som vinder.
09.06.10 etniske uroligheder mellem
kirgisere og usbekere i Kirgisistan
resulterer i hundredevis af døde.
Foto: Marta Eloy Cichocka
Foto: C.J. Sveningsson
Foto
: Sa
ndid D
ebna
th
Magasinet Europa #002 | September 2010
Island bløder
Det er, som om en skadefro gud lagde et snit tværs hen over
det brusende islandske landskab og lænede sig tilbage for at betragte dårligdommene vælte
ud. Det lille land med godt 300.000 mennesker har siden
efteråret 2008 været kronisk ramt af uheld og økonomisk syge
Af MARIE HAUBERG PEDERSEN
OG MARIA PRæST
Først var der krisen. Eller rettere: der er krisen. For den er
der stadigvæk – som et dybt sår, allestedsnærværende og år-
sag til endnu uoverskuelige konsekvenser. Krisen har betyd-
ning for de islandske familier, de islandske virksomheder og
den islandske stat, der har oplevet en enorm vækst og rig-
dom langsomt sive bort – men også for andre lande, der var
for optimistiske over for landets formåen i de gode tider.
Og bedst som krisesnakken begyndte at stilne af, kom vulka-
nen. Eyjafjallajökull åbnede sig i april og udspyede sine glohede
indvolde over øen, mens tonsvis af aske stod ud over Europa, så
flytrafikken på hele kontinentet blev lammet i dagevis. Med men-
neskelige surmulerier og finansielle bekymringer til følge.
Det rumler på Island, og det er øboerne vant til. Det går op, og
det går ned, men det går altid over. Sådan er mentaliteten i lan-
det, hvor befolkningen på mange måder stadig lever som deres
sagahelte, med idealer som handlekraft, ukuelighed og ære.
Tag med på besøg hos disse mennesker, og følg deres histo-
rie. En historie, der tager sit udgangspunkt i de hektiske krise-
dage omkring årsskiftet 2009, for derefter at slå smut tilbage i
tiden og udfolde landets rivende udvikling siden 1960’erne.
I dag bløder Island, men øboerne har oplevet vulka-
ner og kriser før. Selv de dybeste sår kan overvindes.
2008: ”Geir, selvom du er klar til at blive kuet, betyder det ikke, at vi er klar til det.”
Erla Baldvinsdóttir ser op på den unge jurastuderende,
som raser over statsministeren fra den lille træscene midt i
Reykjavik. Hendes knaldorange dynejakke supplerer hen-
des stemme, der tordner ud over menneskemængden.
”Det er derfor, at vi er her i dag!”
”JÁ,” råber den tætpakkede flok af huer og halstørklæder
tilbage mod scenen, mens de klapper og kaster demonstra-
tionsskiltene i vejret.
6.000 mennesker er mødt frem til demonstration denne
lørdag sidst i november. 35-årige Erla Baldvinsdóttir er én
af dem, og den eneste fra familien Andersen, der demon-
strerer i dag. Hun står foran parlamentsbygningen sammen
med sin mand Hjörtur og deres to døtre, syvårige Sara og
lille Soldis i barnevognen.
De står i den vindstille kulde og klapper, mens talerne rå-
ber ukvemsord mod politikere og forretningsfolk og bul-
drer løs med eksempler på den økonomiske nedtur, der
siden begyndelsen af oktober har bredt sig til alle kroge
af det islandske samfund og gjort de fleste islændinge fat-
tigere, usikre og frustrerede.
Nu kræver demonstranterne, at statsminister Geir Haarde
og centralbankchef David Oddsson træder af, fordi de har
affejet alle kritiske røster om Islands exceptionelle øko-
nomiske boom. Fordi både de og Finanstilsynet har sovet
i timen, og højre-regeringen sidder så tungt på magten i
Altinget, at den ikke kan skiftes ud uden et nyvalg.
Erla er mødt op til demonstrationerne, hver gang hun har
haft muligheden, for at vise sin støtte til dem, det er gået
hårdere ud over end hende selv.
Samtidig er hun også en slags repræsentant for resten af
sin familie hjemme på Vestmanna-øerne. De føler ikke,
at de har været en del af den kæmpe fest, som er foregået
i Reykjavik de seneste år. Men nu skal de alligevel være
med til at betale regningen.
008
euRoPaLiV
Sagaen om Erla, Willum og boblen, der bristede
euRoPaLiV
009
1981: ”Kling, kling, klang.”
Erla vågnede ved, at hendes forældre og bedsteforældre begyndte
at skramle med tallerkener nede i køkkenet. Klokken var kun
syv om morgenen juledag, men der var allerede fuld af liv i den
lysegrå villa på Heiðarvegur 55 i Vestmannaby. I dag skulle hele
familien Andersen nemlig mødes til julens traditionsrige fami-
liesammenkomst; julefrokosten.
Erla vendte sig om og faldt i søvn igen. Det var alt for tidligt at
stå op. Først senere, da duften af hangikjöt – røget lam, kartofler,
grønne bønner og hvid sauce smøg sig op på førstesalen af vil-
laen, stod hun op.
Hun var ni år gammel, og den yngste generation der boede i huset
nu. Sammen med sine forældre, Halla og Baldvin, og lillesøster
Lóa boede hun på første sal, mens bedsteforældrene boede ne-
denunder. Tidligere havde hendes onkel, tante, kusiner og fætre
også boet i huset, og senere flyttede hendes oldefar ind. Villaen,
der lå i den sydlige ende af øens hovedgade, var familien Ander-
sens samlingspunkt. I de gamle sagaer ville man have kaldt den
en slægtsgård. Det var her, de hørte hjemme, herfra de drog ud
i verden.
Klokken 12 havde alle anstrengelserne båret frugt. Erlas mor
havde dækket det smalle spisebord i stuen, og det bugnede med
mad.
Erla fandt straks sammen med sine to fætre Willum og Petúr,
som hun var jævnaldrende med. De viste hinanden deres julega-
ver, mens de voksne forsøgte at få plads til den megen mad og
pjattede og grinede med børnene.
Undtagen én. Erlas onkel Willum var ikke sådan en, som bør-
nene legede med. Erla kiggede på ham. Han sad ved bordet med
ærmerne trukket op, så tegningen på hans højre arm blev afslø-
ret. Sikke en masse kæmpestore tatoveringer, tænkte Erla.
I virkeligheden havde han kun én. Den havde til gengæld fulgt
ham siden en af hans allerførste ture til søs.
Fot
o:
Mar
ia P
ræst
Magasinet Europa #002 | September 2010
1960: Tatoveringen blev lavet i København. Willum var 16 år, da han sammen med to kammerater trådte ind ad den mørkebrune trædør til kælderen i Nyhavn 17. I dag skulle det være. Det var den 17. juni, præcis 16 år efter, at Island løsrev sig helt fra rigsfællesskabet med Danmark, og dermed landets nationaldag.
Willum satte sig i stolen hos Tattoo-Ole, som mangt en sø-
mand havde gjort det før ham. Tattoo-Ole havde selv bygget
sine tatoveringsinstrumenter, og nogle af dem så ret specielle
ud.
”Nnnnnnn.”
Den første nål trængte igennem huden på Willums højre un-
derarm. Det gjorde ondt, men Willum bed smerten i sig. Det
var anden gang, han havde påmønstret fragtskibet Vatnajökull,
der havde lagt til kaj i svenske Norköping. Og så var den be-
rygtede Tattoo-Ole jo ikke langt væk.
Nålene stak videre på hans hud, og inden længe var det over-
stået. Willum forlod stolt kælderen i den gule bygning med fri-
ske sår overalt, hvor nålen havde været på arbejde. Nedenunder
gemte sig en fin sort havsvale med grønne vinger, der balance-
rede på kanten af et firkantet banner med hans navn indeni. Ta-
toveringen var et stempel: Nu var Willum en rigtig sømand.
Et hav af fisk
Fisk var i mange år Islands kapital. I de
tidlige 60’ere udgjorde fiskeriet 90 pct. af
landets samlede eksport. I 2007, 42 pct.
Torsk har altid været den mest værdifulde
fisk for Island, men har løbende fået
konkurrence af kuller, sej, sild og lodde.
Flere banebrydende begivenheder har haft betydning
for fiskeriet. Efter mange sammenstød med især
England blev Islands søterritorium udvidet fra
fire sømil i 1950 til 200 sømil i 1975. Senere,
i 1982, blev kvotesystemet indført. Hver fisker
måtte nu kun fange en vis portion fisk om året
– alt efter forholdene for den enkelte art. Det
betød en stabilisering af fiskernes indkomst og
arbejdsforhold, men også en voldsom handel med
kvoter fiskerne imellem. Kvoterne blev koncentreret
på store både og fabrikker. I dag ejer ti
virksomheder halvdelen af Islands samlede kvoter.
Kilder: ”island” af bjørn thorsteinsson og rapporten
”the Economy of iceland” fra islands Centralbank.
0010
”De føler ikke, at de har været en del af den kæmpe fest, som er foregået i Reykjavik de seneste år. Men nu skal de alligevel være med til at betale regningen.”