magasinet europa

Magasinet Europa

#002pol i t i k | k u lt u r | h is tor i e Mag asinet e u ropa September 2010

Er

vi t

v-n

at

ion

alis

tE

r?

Europæere m

ødes på paradise Hotel

isl

an

d b

lød

Er

Sagaen om Erla, W

illum og boblen, der bristede

by

En

mE

d d

E å

bn

E s

år

Berlin er verdensmester i selvtugt

dE

t fa

tt

igE

Eu

ro

pa

romaer i a

lbanien står uden for systemet

Magasinet europaFalsterstersgade 31B, 2.8000 Århus C

Ansvarshavende redaktør

Rasmus Reimer ejsing

Redaktion

tore Vind JensenJens-Kristian LütkenMarie Hauberg Pedersen

Kreativ chef

trine Brandt-Ryhede

Web

Jeppe Heien Madsen

Tryk

Rosendahls

Oplag

2.000 eksemplarer

Sponsorer

Århus stiftstidendes Fond

002

Rødgrød eller tapas?Der er andet og mere i livet end

rødgrød med fløde – også når det gælder journalistik.

Magasinet europa giver nyt perspektiv

på verden, set fra Danmark og Europa.

KLiK inD PÅ www.MagasineteuRoPa.DK:

▶ tegn abonnement på bladet

▶ Læs unikke analyser, reportager og kommentarer

▶ Deltag i hjemmesidens åbne univers

– skriv artikler og få din egen blog

Introtilbud

Årsabonnement kun kr. 160,- (4 kvartalsmæssige blade)

næste nummer kun kr. 44,-

Forside foto

: Christofph H

ormann

/earth.im

agico.de - Stock.XC

HN

G C

ollage: Magasinet E

uropa

003

OVERBLIK

5 Paris summer Der er bidød i Europa, men

betonhonning i Paris

6 notitser Biograf åbner i massakre-

by; umusikalsk Ayatollah

7 ordRet Engelsk udenrigspolitik

som rævejagt; er 2.000

kvinder i burkha en trussel

mod den franske stat?

EUROPALIV

8 island bløder Øen mellem Europa og

Amerika er ramt af økonomisk

syge, men islændingene

har før overvundet kriser

og vulkanudbrud

19 Det fattige europa Romaer i Albanien

lever uden identitet og

i ekstrem fattigdom

23 observatøren i Bruxelles Portræt af de EU-

professionelles

foretrukne medie og den

danske kvinde bag

42 Byen med de åbne sår Tysklands dystre fortid

ses overalt i Berlin, hvor

mindesmærker præger

bybilledet som i ingen

anden hovedstad

INDBLIK

26 Vesteuropa under opbrud Nationalistiske og

separatiske partier går frem.

Overalt i Vesteuropa ses

politiske forandringer

28 svenske nationalister kan løbe med sejren Sverigedemokraterna på

vej mod afgørende rolle

til valget 19. september

40 er vi tv-nationalister? Den største fællesnævner over

grænserne er Big Brother,

Paradise Hotel og Robinson

MENINGER

31 Hvor solen aldrig skinner Har Østeuropa fortjent den

glansløse fremstilling?

36 Klimahelt eller konkursbo? Hvis erhvervet og politikerne

vil, kan landbruget blive en

af de vigtigste nøgler til at

løse klimaudfordringen

38 Husker du spanien? Uvilje til at diskutere Den

Spanske Borgerkrig i store

dele af det officielle Spanien

40

42

40

8

19

004F

oto

: M

aga

sine

t E

urop

a

euRoPa. Ordet smager af så

mange ting, både vidunderlige

og forfærdelige: demokratiets

vugge, diplomati, gældskrise,

menneskerettigheder, holocaust,

klimaforkæmper og klimafiasko

– for blot at nævne nogle.

Europa rummer så enorme kulturelle

og politiske forskelle, at det

måske ikke er så underligt, at

danske medier dårligt ved, hvilket

ben de skal stå på i dækningen af

europastoffet. Nemmest er det bare

at fiksere øjnene på horisonten

og selvudslettende spejde efter

de ’virkelige spillere’ på

verdensscenen. Alting er bare

større i USA – eller er Kina

allerede vokset dem over hovedet?

Det er en skam, at vi ved alt

om amerikanske primærvalg og

konflikterne i Mellemøsten,

men så lidt om vores europæiske

naboer. De færreste af os har

et klart billede af, hvordan det

føles at leve og bo i Portugal,

Potsdam eller Podgorica. Bedre

går det ikke, når vi skal

huske, hvem det er, der sidder

ved magten i Finland, eller

forstå, hvad der ligger bag den

kraftigt stigende separatisme i

lande som Spanien og Belgien.

Magasinet Europa skriver om

global politik og kultur, set

fra Danmark og Europa. Tit og

ofte ser hjemlige journalister

desværre verden i et stærkt

rødt/hvidt skær, med begrænset

perspektiv til det Europa, der

omgiver os på alle sider. Hvis

dansk udenrigsjournalistik var

en dessert, ville den smage af

rødgrød, rødgrød, rødgrød.

Vi tilbringer vores ferier i

Kroatien, Italien og Tjekkiet,

mens vores politikere hele tiden

må forholde sig til, hvad der sker

i vores europæiske nabolande

og i EU. Derfor fortjener vi

også bedre europajournalistik.

Det er, hvad Magasinet Europa

har sat sig for at skabe.

Vi håber, I tager godt imod os.

Rasmus Reimer ejsing

Ansvarshavende redaktør

Lederen

oVeRBLiK

005

Af TORE VIND JENSEN

Der er bidød i Europa. I frankrig

mister man over 300.000

bifamilier om året. Men i

hovedstaden Paris er billedet

det modsatte. Her trives bierne

i de mange træer, haver og

altankasser.

Det er forår i Paris. Syrener og kastanjer

er for længst sprunget ud. Utallige altaner

pryder de gamle huse, og på dem, ud over

dem, vokser et væld af forskellige blom-

ster. Hvad der ikke er synligt her fra gaden

er de mange bier, som farer fra blomst til

blomst i jagten på nektar.

BetonhonningFranskmændene har et ganske særligt for-

hold til honning. Selv i de mindste ali-

mentation'er (kolonialforretninger, red.),

og på alle markederne finder man et im-

ponerende udvalg af lavendel-, akacie-,

kastanje- og utallige andre slags hon-

ning. Og gennem de sidste år er så en ny

fransk honning dukket op: ‘Miel Béton’

– betonhonning.

Staderne står på Paris' tage, i haver og på

balkoner, ved Pompidou-centret, Palais

Royal og højt oppe på Operaens tag. Der

er nu over 300 kolonier i Paris.

På grund af de korte afstande i byen kan

bierne producere langt mere honning end

de kan på landet. For inden vi kan tage et

glas honning med hjem, har bierne fløjet

tusindvis af gange – og kilometer – mel-

lem blomster og stade.

Pollen fra 250 forskellige blomsterHer er planter som eucalyptus, asters,

lime, morgenfruer, oliven, geranium, mar-

gueritter og liljer. Hundredevis af arter

blomstrer inden for de par kilometer, som

bierne kan flyve fra stadet. Og det giver en

intens honning, der kan indeholde pollen

fra over 250 plantearter.

Biodiversiteten på landet er dalende på

grund af et stadigt mere ensrettet land-

brug og der bliver længere mellem det

blomstrende ukrudt. Men Paris' haver og

altaner er til gengæld et veritabelt tagselv-

bord af blomster fra alle verdensdele.

Paris summer

Fot

o:

Mag

asi

net

Eur

opa

Magasinet Europa #002 | September 2010

NOTITser

006

19.08.10 usa afslutter sine kamphandlinger

I Irak, da amerikanernes sidste kampenhed

forlader landet og drager mod Kuwait. Efter

aftale mellem den amerikanske og den irakiske

regering forventes yderligere støttetropper

at forlade Irak den 31. december 2011.

17.08.10 Køligere vejr stopper brande –

Rusland meddeler 17. august, at landet har

halveret det område, der i juli og august har

været plaget af de værste skovbrande og

tørvemosebrande i landets historie. Sommerens

voldsomme hedebølge tager endelig af og et nyt

vejrsystem bringer samtidig styrtregn og vind.

Skovbrandene har været den direkte årsag til

mindst 54 dødsfald og har efterladt tusinder

hjemløse. Derudover har varme og smog fra de

flammende skovbrande og tilstødende, brændende

tørvemoser været skyld i tusinders for tidlige død.

10.08.10 Verdenssundheds-organisationen

WHO erklærer H1N1-pandemien (svineinfluenza)

for slut, og udtaler at influenzaens udbredelse

på verdensplan atter befinder sig på det

sædvanlige, årstidsbestemte niveau.

05.08.10 Palæstinensisk by får biograf –

Cirka 8 år efter en omstridt massakre er der

nu gode nyheder fra den palæstinensiske by,

Jenin. Den 5. august kunne man rulle den røde

løber ud til indvielsen af en ny biograf. Jenins

gamle biograf blev lukket for 23 år siden under

den første intifada, og det er i den samme

bygning, at den tyske filminstruktør Marcus

Vetter satte sig for at genetablere biografen.

Gennem store, internationale donationer og med

et hold frivillige, der gennem to år har arbejdet

på projektet, er det lykkedes åbne en biograf med

over 300 sæder, et digitalt biliotek, en filmskole

og en café. Biografen kører på solenergi - og

har et tidssvarende lydsystem - der i øvrigt er

doneret af Roger Waters fra Pink Floyd.

02.08.10 umusikalsk religiøst overhoved – Irans

leder Ayatollah Khamenei er næppe kendt som en

stor musikfan, men alligevel vakte hans udtalelser

om musik international opsigt i starten af august. En

21-årig discipel havde bedt om lov til at undervise

i musik, men ville først høre om det var foreneligt

med Islam. ”Selvom musik er halal, er udbredelse

og undervisning ikke kombatibel med de højeste

værdier i den islamiske republik,” var Ayatollahens

svar. ”Det er bedre, at vore kære unge bruger

deres værdifulde tid på at lære sig videnskab og

vigtige og brugbare evner, og at de bruger deres tid

på sport og sunde interesser i stedet for musik.” I

modsætning til andre religiøse overhoveder i Iran,

hvis bud blot følges af deres disciple, er Ayatollah

Khameneis holdninger automatisk gældende for

hele landet. Selv præsident Mahmoud Ahmadinejads

regering må tage Ayatollahens ord til efterretning.

29.07.10 island læner sig op ad en status

som ’skraldespandsøkonomi’, da det det

amerikanske vurderingsfirma Moody's

Investors Service nedgraderede Islands

økonomi fra stabil til negativ. Næste skridt

ned ad stigen er den såkaldte ’junk’-status.

29.7.10 Kraftig monsunregn forårsager

oversvømmelser i Pakistans Khyber-Paktunkwa-

provins. Mere end 1.500 omkommer og mindst

en million mennesker fordrives fra deres hjem

i ugerne efter som følge af vandmasserne.

28.07.10 ny rekord til Larsson og Salander

– Stieg Larsson bliver den første forfatter

nogensinde, der har solgt over 1 million e-bøger

til Amazons e-læser, Kindle. Skarpt efter Larsson

følger den amerikanske thriller-forfatter James

Patterson, og herefter Stephanie Meyers,

der står bag teenagefænomenet ’Twilight’.

Selvom de 1 million e-krimier er et lavt tal i

forhold til Larssons cirka 40 mio. solgte bøger,

er der ingen tvivl om, at e-bogen nu for alvor

gør sig gældende på bogmarkedet. I juli kunne

Amazon således berette, at de solgte 180

kindle-bøger for hver hardback, der blev sendt

ud. Det forventes at salget af e-bøger også vil

vinde over paperback-salget indenfor et år.

26.07.10 Det fjerde G-20-møde afholdes

i Toronto, Canada. På mødet for verdens 20

største økonomier var fokus i særlig grad på den

fortsatte globale recession og på den europæiske

gældskrise. Det mere eksklusive G-8 fandt sted

umiddelbart i dagene før, ligeledes i Canada.

25.07.10 wikileaks, en international

hjemmeside og ’whistleblower’ med base i Sverige,

lækker over 90.000 internationale rapporter

om den amerikansk-ledede indsats i krigen i

Afghanistan fra 2004-2010 til offentligheden.

24.07.10 21 mennesker omkommer og mindst

500 bliver såret, da der opstår panik under den

årlige technofest Love Parade i Duisberg i Tyskland.

22.07.10 Kosovo juridisk uafhængigt – Den

Internationale Domstol i Haag udsender i juli en

afgørelse, der fastslår, at den nyoprettede stats

uafhængighedserklæring i februar 2008 ikke

overtrådte international lov. Afgørelsen er ikke

bindende, men tolkes af balkanspecialister som

▶ 22.07.10 Kosovos selvstændighed godkendes

▶ 02.08.10 Umusikalsk Ayatollah

▶ 05.08.10 Biograf åbner i massakre-by

▶ 17.08.10 Russiske brande ebber ud

Fot

o:

بن

یدا

ح ف

ظآ

ث را

وشن

ررا

شزه

یاد

فعا

م ق

سد

Fot

o:

NA

SA

Foto: Cinema Jenin

Foto: Foreign and Commonwealth Office

007ordRET

»Det er næsten 50 år siden, den

amerikanske udenrigsminister Dean

Acheson skabte furore ved at sige,

at Storbritannien havde mistet et

imperium, men endnu ikke havde fundet

sin rolle. Rolle-jagt har været en britisk

sport lige siden. Tally-ho! lyder det hver

gang, vi får en ny regering, og afsted

i galop går det. Statsministeren og

udenrigsministeren forrest, med et

følge af hårdt ridende ambassadører og

eks-ambassadører i smarte jakkesæt

bagefter. Ræven undslipper hver gang,

og Storbritannien vender tilbage til at

passe sig selv.«

– timothy garton ash, engelsk professor i historie og politisk kommentator på avisen The Guardians hjemmeside, 14. juli 2010. Om den nye britiske regerings tilsyneladende høje udenrigspolitiske aktivitetsniveau.

»Der er noget ekstraordinært ved en kampagne, der

bruger så meget krudt på så få mennesker: kun omkring

2000 kvinder bærer slør i en befolkning med omkring

8 mio. muslimer. [...] hvis forbuddet bliver vedtaget,

risikerer det at gøre disse kvinder til lovbrydere,

selvom det er svært at se, hvordan de skulle udgøre en

fare for ’offentlig sikkerhed, offentlig orden, sundhed,

moral eller de fundamentale rettigheder og friheder

for andre.’ Disse må nødvendigvis være de eneste

grunde til at overveje en sådan lovgivning.«

– ruth Harris, professor i moderne historie, New College University of Oxford, i prospect magazine, 14. juli 2010. Som reaktion på de franske planer

om at forbyde kvinder at bære slør.

»Misundelsen er kombineret med ambivalente

følelser overfor russisk kultur: Vi elsker den,

vi hader den, vi beundrer den, vi latterliggør

den. Vi elsker den så højt, fordi vi altid kan pille

den ned ved at pege på alle forbrydelserne,

levestandarden, foragten for menneskeliv, de

synder, der blev begået mod mindre nationer.

Polen er fuld af bøger, som siger at Dostojevskij

hadede Polen, men talte polsk. Vi finder det

betryggende, fordi intet gør mere ondt på os end

ufølsomhed overfor vores chamerende sprog.«

– inga iwasiow, forfatter, i det polske litteraturmagasin Tygodnik powszechny, 25. juli. Om polakkernes forhold til den store russiske forfatter fjodor Dostojevskij.

usædvanligt klar i mælet. ”Jeg tror ikke, nogen

forventede dette. Det er en klar, stærk og utvetydig

udtalelse, der støtter Kosovos uafhængighed,”

siger Marko Prelec fra International Crisis

Group, og fortsætter: ”Internationalt set vil det

styrke Kosovos position over for Serbien og

svække Serbiens position. Der vil følge mange

anerkendelser nu.” I øjeblikket anerkender 22 EU-

lande Kosovo, mens Spanien, Rumænien, Cypern,

Slovakiet og Grækenland stadig nægter. Ligeledes

har hverken Rusland eller Kina anerkendt Kosovo.

20.07.10 nato bliver i Afghanistan efter 2014 –

Den afghanske regering er kompetent nok til at

styre Afghanistan selv, støttet af eget militær.

Således lyder det fra præsident Hamid Kazai, da

han i juli taler ved en international konference

vedrørende Afghanistans fremtid. Karzai forventer,

at overdragelsen af sikkerhedsmandatet fra

de internationale styrker til nationalgarden vil

være gennemført i 2014. NATO har dog sin egen

mening om den sag. Direkte adspurgt om NATOs

holdning til det officielle Kabuls forslag om at

påtage sig ansvaret for sikkerheden på eget

område, sagde NATOS generalsekretær, Anders

Fogh Rasmussen: ”Vi forlader ikke Kabul, selv

ikke efter slutdatoen for vores mission i dette

land. Vi vil forsat yde hjælp til det afghanske folk,

indtil vi kan være sikre på, at den lokale regering

er i stand til at regere landet uafhængigt.”

19.06.10 Den svenske kronprinsesse Victoria

og Daniel Westling giftes i Storkyrkan i Stockholm.

11.06.10 Verdensmesterskabet

i fodbold 2010 begynder. En måned

senere kåres Spanien som vinder.

09.06.10 etniske uroligheder mellem

kirgisere og usbekere i Kirgisistan

resulterer i hundredevis af døde.

Foto: Marta Eloy Cichocka

Foto: C.J. Sveningsson

Foto

: Sa

ndid D

ebna

th

Magasinet Europa #002 | September 2010

Island bløder

Det er, som om en skadefro gud lagde et snit tværs hen over

det brusende islandske landskab og lænede sig tilbage for at betragte dårligdommene vælte

ud. Det lille land med godt 300.000 mennesker har siden

efteråret 2008 været kronisk ramt af uheld og økonomisk syge

Af MARIE HAUBERG PEDERSEN

OG MARIA PRæST

Først var der krisen. Eller rettere: der er krisen. For den er

der stadigvæk – som et dybt sår, allestedsnærværende og år-

sag til endnu uoverskuelige konsekvenser. Krisen har betyd-

ning for de islandske familier, de islandske virksomheder og

den islandske stat, der har oplevet en enorm vækst og rig-

dom langsomt sive bort – men også for andre lande, der var

for optimistiske over for landets formåen i de gode tider.

Og bedst som krisesnakken begyndte at stilne af, kom vulka-

nen. Eyjafjallajökull åbnede sig i april og udspyede sine glohede

indvolde over øen, mens tonsvis af aske stod ud over Europa, så

flytrafikken på hele kontinentet blev lammet i dagevis. Med men-

neskelige surmulerier og finansielle bekymringer til følge.

Det rumler på Island, og det er øboerne vant til. Det går op, og

det går ned, men det går altid over. Sådan er mentaliteten i lan-

det, hvor befolkningen på mange måder stadig lever som deres

sagahelte, med idealer som handlekraft, ukuelighed og ære.

Tag med på besøg hos disse mennesker, og følg deres histo-

rie. En historie, der tager sit udgangspunkt i de hektiske krise-

dage omkring årsskiftet 2009, for derefter at slå smut tilbage i

tiden og udfolde landets rivende udvikling siden 1960’erne.

I dag bløder Island, men øboerne har oplevet vulka-

ner og kriser før. Selv de dybeste sår kan overvindes.

2008: ”Geir, selvom du er klar til at blive kuet, betyder det ikke, at vi er klar til det.”

Erla Baldvinsdóttir ser op på den unge jurastuderende,

som raser over statsministeren fra den lille træscene midt i

Reykjavik. Hendes knaldorange dynejakke supplerer hen-

des stemme, der tordner ud over menneskemængden.

”Det er derfor, at vi er her i dag!”

”JÁ,” råber den tætpakkede flok af huer og halstørklæder

tilbage mod scenen, mens de klapper og kaster demonstra-

tionsskiltene i vejret.

6.000 mennesker er mødt frem til demonstration denne

lørdag sidst i november. 35-årige Erla Baldvinsdóttir er én

af dem, og den eneste fra familien Andersen, der demon-

strerer i dag. Hun står foran parlamentsbygningen sammen

med sin mand Hjörtur og deres to døtre, syvårige Sara og

lille Soldis i barnevognen.

De står i den vindstille kulde og klapper, mens talerne rå-

ber ukvemsord mod politikere og forretningsfolk og bul-

drer løs med eksempler på den økonomiske nedtur, der

siden begyndelsen af oktober har bredt sig til alle kroge

af det islandske samfund og gjort de fleste islændinge fat-

tigere, usikre og frustrerede.

Nu kræver demonstranterne, at statsminister Geir Haarde

og centralbankchef David Oddsson træder af, fordi de har

affejet alle kritiske røster om Islands exceptionelle øko-

nomiske boom. Fordi både de og Finanstilsynet har sovet

i timen, og højre-regeringen sidder så tungt på magten i

Altinget, at den ikke kan skiftes ud uden et nyvalg.

Erla er mødt op til demonstrationerne, hver gang hun har

haft muligheden, for at vise sin støtte til dem, det er gået

hårdere ud over end hende selv.

Samtidig er hun også en slags repræsentant for resten af

sin familie hjemme på Vestmanna-øerne. De føler ikke,

at de har været en del af den kæmpe fest, som er foregået

i Reykjavik de seneste år. Men nu skal de alligevel være

med til at betale regningen.

008

euRoPaLiV

Sagaen om Erla, Willum og boblen, der bristede

euRoPaLiV

009

1981: ”Kling, kling, klang.”

Erla vågnede ved, at hendes forældre og bedsteforældre begyndte

at skramle med tallerkener nede i køkkenet. Klokken var kun

syv om morgenen juledag, men der var allerede fuld af liv i den

lysegrå villa på Heiðarvegur 55 i Vestmannaby. I dag skulle hele

familien Andersen nemlig mødes til julens traditionsrige fami-

liesammenkomst; julefrokosten.

Erla vendte sig om og faldt i søvn igen. Det var alt for tidligt at

stå op. Først senere, da duften af hangikjöt – røget lam, kartofler,

grønne bønner og hvid sauce smøg sig op på førstesalen af vil-

laen, stod hun op.

Hun var ni år gammel, og den yngste generation der boede i huset

nu. Sammen med sine forældre, Halla og Baldvin, og lillesøster

Lóa boede hun på første sal, mens bedsteforældrene boede ne-

denunder. Tidligere havde hendes onkel, tante, kusiner og fætre

også boet i huset, og senere flyttede hendes oldefar ind. Villaen,

der lå i den sydlige ende af øens hovedgade, var familien Ander-

sens samlingspunkt. I de gamle sagaer ville man have kaldt den

en slægtsgård. Det var her, de hørte hjemme, herfra de drog ud

i verden.

Klokken 12 havde alle anstrengelserne båret frugt. Erlas mor

havde dækket det smalle spisebord i stuen, og det bugnede med

mad.

Erla fandt straks sammen med sine to fætre Willum og Petúr,

som hun var jævnaldrende med. De viste hinanden deres julega-

ver, mens de voksne forsøgte at få plads til den megen mad og

pjattede og grinede med børnene.

Undtagen én. Erlas onkel Willum var ikke sådan en, som bør-

nene legede med. Erla kiggede på ham. Han sad ved bordet med

ærmerne trukket op, så tegningen på hans højre arm blev afslø-

ret. Sikke en masse kæmpestore tatoveringer, tænkte Erla.

I virkeligheden havde han kun én. Den havde til gengæld fulgt

ham siden en af hans allerførste ture til søs.

Fot

o:

Mar

ia P

ræst

Magasinet Europa #002 | September 2010

1960: Tatoveringen blev lavet i København. Willum var 16 år, da han sammen med to kammerater trådte ind ad den mørkebrune trædør til kælderen i Nyhavn 17. I dag skulle det være. Det var den 17. juni, præcis 16 år efter, at Island løsrev sig helt fra rigsfællesskabet med Danmark, og dermed landets nationaldag.

Willum satte sig i stolen hos Tattoo-Ole, som mangt en sø-

mand havde gjort det før ham. Tattoo-Ole havde selv bygget

sine tatoveringsinstrumenter, og nogle af dem så ret specielle

ud.

”Nnnnnnn.”

Den første nål trængte igennem huden på Willums højre un-

derarm. Det gjorde ondt, men Willum bed smerten i sig. Det

var anden gang, han havde påmønstret fragtskibet Vatnajökull,

der havde lagt til kaj i svenske Norköping. Og så var den be-

rygtede Tattoo-Ole jo ikke langt væk.

Nålene stak videre på hans hud, og inden længe var det over-

stået. Willum forlod stolt kælderen i den gule bygning med fri-

ske sår overalt, hvor nålen havde været på arbejde. Nedenunder

gemte sig en fin sort havsvale med grønne vinger, der balance-

rede på kanten af et firkantet banner med hans navn indeni. Ta-

toveringen var et stempel: Nu var Willum en rigtig sømand.

Et hav af fisk

Fisk var i mange år Islands kapital. I de

tidlige 60’ere udgjorde fiskeriet 90 pct. af

landets samlede eksport. I 2007, 42 pct.

Torsk har altid været den mest værdifulde

fisk for Island, men har løbende fået

konkurrence af kuller, sej, sild og lodde.

Flere banebrydende begivenheder har haft betydning

for fiskeriet. Efter mange sammenstød med især

England blev Islands søterritorium udvidet fra

fire sømil i 1950 til 200 sømil i 1975. Senere,

i 1982, blev kvotesystemet indført. Hver fisker

måtte nu kun fange en vis portion fisk om året

– alt efter forholdene for den enkelte art. Det

betød en stabilisering af fiskernes indkomst og

arbejdsforhold, men også en voldsom handel med

kvoter fiskerne imellem. Kvoterne blev koncentreret

på store både og fabrikker. I dag ejer ti

virksomheder halvdelen af Islands samlede kvoter.

Kilder: ”island” af bjørn thorsteinsson og rapporten

”the Economy of iceland” fra islands Centralbank.

0010

”De føler ikke, at de har været en del af den kæmpe fest, som er foregået i Reykjavik de seneste år. Men nu skal de alligevel være med til at betale regningen.”

Fra venstre mod højre:

Sigga (Willum Peters

kone), Willum (Willums

Peters son), Þorunn

(Willum Peters datter),

Inga Hanna (Willum

Peters datter), Peter

(Willum Peters søn) og

til sidst Willium Peter

(forrest til højre)

euRoPaLiVF

oto

: H

alla

Júl

ía A

nde

rsen