Magasinet #1 2013

LUK OS INDFlere end 1500 mennesker afsoner deres fængselsstraf uden kontakt til

omverdenen. Besøg kan hjælpe dem med at vende tilbage til samfundet.

Røde KoRs NR . 1 /2013magaSINet

3

Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement

Store Kongensgade 40 C

DRK

Navn:

Adresse:

Postnr. / By:

Telefon:

E-mail:

Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

Send kuponen, ring 70 10 19 30, SMS “TILBUD” til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratisInformation udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 31.03.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

✁

I dag har vi alle adgang til en flod af gratis nyheder. Et abonnement på Information giver dig noget helt andet. Vi søger refleksioner. Vi spørger dem, der ved mest. Vi stiller nye spørgsmål og bliver ved, indtil vi får nye svar. Information omdanner den passerede virkelighed til nye erkendelser.

Få nye erkendelser i fire uger gratis. Gå ind nu på information.dk/4ugergratis

Er lykken at være tryg?Information kigger ind bag smilet

U A F H Æ N G I G A F PA RT I P O L I T I S K E O G Ø KO N O M I S K E I N T E R E S S E R

Krigsskeptiker i spidsen for USA’s hærKrigsskeptiker i spidsen for USA’s hærSIDE 10-11 SIDE 12-13

K R . 2 0,0 0 € 2 ,6 6 T I R S D A G 8 . J A N U A R 2 0 1 3

Informations VennerBliv medlem af Informations Vennerwww.informations-venner.dk

Informations Venneretableret 1951

HUSK

KR. 199,-

INFORMATIONSFORLAG.DK

Var Hitler tysker, og var Stalin rus-ser? Blev Holocaust iværksat af Hitler? Er Mein Kampf forbudt? Det og meget andet får man svar på her, hvor myter om Anden Verdenskrig be- eller afkræftes på en faktuel og underholdende måde.

171 SIDER

Rejse til Estland, Letland og Litauen 8-dages bustur med afgang 17. maj og 7. juniEn enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. Vi vil møde lokale i både Vilnius, Riga og Tallinn. De fortæller om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bus-sen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i Stockholms skærgård.Prisen er 6.300 kr.

DEO Tlf. 70 26 36 66EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst

LÆS MERE PÅ www.deo.dk

ØKONOMER: FREM-

TIDEN ER SVÆR ATSPÅ OM Pædofi li – den mest

forbudte fantasiSIDE 14-15 & KLUMME SIDE 2

Pædofi li – den mest forbudte fantasi

ØKONOMER:

På en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, præsentere et udspil til indfrielse af regeringens folkeskolereform uden om de igangværende overenskomstforhandlinger. KL holder fast i krav

Af Amalie Kestler og Casper Dall

M ålene i regeringens reform af fol-keskolen kan indfries uafh ængigt af overenskomstforhandlingerne

mellem Kommunernes Landsforening, KL, og Danmarks Lærerforening. Det er hoved-budskabet fra formand Anders Bondo Chri-stensen på en ekstraordinær kongres i dag i Danmarks Lærerforening. Her vil lærerfor-

manden præsentere et omfattende modsvar på regeringens udspil til en folkeskolere-form i form af oplægget Sammen gør vi en god skole bedre.

»Vores budskab er, at vi kan indfri rege-ringens målsætninger og samtidig se kontu-rerne af en aftale, som vi kan få stemt hjem. Vi ønsker ingen konfl ikt. Derfor kommer vi nu med et bud på en anden måde at se tin-gene på, som vi skal drøfte på vores kongres,« siger Anders Bondo Christensen.

Lærerforeningen kommer i udspillet med for-slag til, hvordan elevernes undervisningstid kan øges ved hjælp af en mere sammenhæn-gende skoledag og genfremsætter et tilbud fra før jul om, at lærerne kan forpligte sig til at undervise 25 timer om ugen. Herudover foreslår lærerne bl.a. en trepartsaftale om efteruddannelse, et nyt »forpligtende samar-bejde« mellem forskere, politikere og lærere om folkeskolens fremtid, samt at folkeskolen fremover skal stå til rådighed for eleverne hele dagen. Det hele kan ifølge Danmarks Lærerforening laves inden for rammerne af den nuværende arbejdstidsaftale fra 2008.

»Udspillet er et forsøg på at bløde op på den fastlåste situation,« siger Anders Bondo Christensen og tilføjer, at han er klar til at diskutere en opdatering af den nuværende arbejdstidsaftale.

»Vi kunne lave en ny arbejdstidsaftale,

hvor vi slår fast, at lærerne skal undervise 25 timer om ugen. Det er vi klar til.«– Men KL har jo tidligere kaldt jeres forslag om 25 timer for optisk bedrag? Tror du, at I kommer nogen vegne med det her?

»Det håber vi.« Børne- og undervisningsminister Christine

Antorini (S) glæder sig over, at lærerne kom-mer med konkrete indspark, men ønsker ikke at kommentere arbejdstidsaftalen.

Formanden for KL’s løn- og personaleud-valg Michael Ziegler (K) er afvisende.

»For mig at se har det karakter af røg-slør. Nu synes jeg, vi skal stoppe med det her. Der er ingen grund til at gå fra en rigid arbejdstidsaftale over til en anden rigid ar-bejdstidsaftale.«

[email protected] / [email protected]

Læs mere side 4-5

Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftale

Prøvugergratis4

mod nye erkendelser

Information

+ + + 10383 + + +

0893 Sjælland USF B

3

Vi Besøger også dem i udkantenEt fundamentalt princip i Røde Kors er, at vi hjælper alle med behov, uanset hvem de er. Derfor besøger vores frivillige også indsatte i de danske fængsler, som ingen andre kan eller vil besøge. Vi gør det, fordi vi ved, at en isoleret tilværelse i et fængsel kan skabe ensomhed og hæmme evnen til at begå sig i samfundet. Og fordi vi også ved, at social kontakt til familie og venner i et fængsel øger muligheden for at undgå at falde tilbage i kriminalitet efter afsoningen.

I dette Magasin kan du læse om Thomas Thurah, der er en af Røde Kors’ 122 fængselsbesøgsvenner. Han er besøgsven, fordi han synes, der er nogen, der skal tale med dem, ”der bevæger sig i udkanten af, hvad vores medfølelse rækker til.” Det synes jeg, er flot sagt.

Røde Kors’ tavshedspligt og særlige neutrale, upartiske rolle betyder, at vi ikke forholder os til den indsattes dom. Vi giver bare muligheden for at tale med nogen. Der er flere i fængsler, der ønsker besøg, så derfor udvider vi nu tjenesten til flere fængsler og arresthuse. Meld dig på [email protected], hvis du har lyst til at være med.

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Helga Theilgaard. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 1904-2981. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er af-sluttet den 11. januar 2013. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendig-vis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.

[email protected]

+

2214

4INDHOLD 4 TEMA: Fængselsbesøg

12 en verden til forskel: sådan laver vi husly

14 Portræt: Asylchefen om søstre, mand … og svømning

18 debat: skal udsatte kun have hjælp, når det går godt?

21 ud og hjem: Hans-Jakob forhindrede katastrofer

22 Foto: se, hvordan de syriske børn lever

26 støt os ved at købe vores varer

28 Et øjeblik: June holdt juleaften med fremmede mennesker

30 kort nyt

ANdeRs LAdeKARL, GeNeRALseKReTÆR

4

TEMAI kampen mod ensomhed og isolation

besøger Røde Kors fanger overalt i verden. Også i Danmark. Men i 38 ud af 57 arresthuse, fængsler og pensioner modtager de indsatte ingen besøg fra Røde Kors. Det vil vi gerne lave om.

5

to gange om måneden går thomas thurah ind gennem metaldør og sikkerhedssluse. Han skal have sin samtale med morten.

AF MATHILDE RISVIg. FOTO: HELgA C. THEILgAARD

den Vigtige samtale

6 7

inde i skabene,” siger fængselsbetjenten. Han når Thomas til hagen, men det svæk-

ker ikke hans autoritet. Thomas kender rum-len, lægger en plade chokolade, en håndfuld klementiner, tre æbler og en pære i bakken til sikkerhedstjekket. Han låser sin lille læder-taske ind i et af de lyse træskabe. Inden han smutter gennem scanneren, når han lige at stikke hovedet bagom til fængselsbetjenten og aftale en ny besøgstid.

Farven gulThomas går med hurtige skridt op ad trappen og op til et stort åbent køkken med soda-vandsautomat, tre små køleskabe, kaffema-skine og en reol med legetøj. Fra køkkenet kan man skimte lidt af fængslet bag muren. En samling massive grå stenbygninger med tremmer for vinduerne. Der hænger en duft af cigaretrøg i luften.

Ud til køkkenet og bag en stor glasplade ligger vagtstuen, hvor et par fængselsbetjen-te holder til. De holder øje med og lytter til, hvad der foregår i fængslets besøgsafdeling.

I baggrunden kører et tændt fjernsyn.“Ja, det ligner jo et gennemsnitligt pleje-

hjem,” siger Thomas og skynder sig hen for at sige hej til Morten, der venter ved kaf-femaskinen. De to mænd giver hånd. “Ser du håndbold?” spørger Morten. “Nja,” svarer Thomas. “Jeg plejer at hoppe på, når vi når et stykke hen i turneringen, men så kan jeg alligevel ikke holde ud at se det, når det bliver for spændende.”

Kaffen er færdig, Morten hælder den på en termokande og tager et par hvide kopper med ind i besøgsrummet. Thomas lægger frugt og chokolade på et lille bord af bøge-træ. Besøgsrummene ligger ud til køkkenet og har alle et nummer på døren. Væggene er malet i en lys gul farve. Der er lysebrunt linoleumsgulv, hvide og lyse træmøbler og limegrønne gardiner med små hvide prikker.

de diskuterer moralDe to mænd sidder over for hinanden ved bordet i besøgslokalet. 14 kvadratmeter. Håndvask i hjørnet. En briks med pla-

tema: FÆNGseLsbesøG

Det er onsdag morgen. I aften spiller Dan-marks herrehåndboldlandshold kvartfinale mod Ungarn. Det er iskoldt. En stor mand med kort, hvidt krøllet hår parkerer sin grå cykel under et halvtag. Klokken er 9.15, og Thomas Thurah skal ind i det toetagers gule murstenshus, som halvtaget sidder på. Han har sagt sit navn og ærinde i et samtaleanlæg ved en stor grøn jernport. Porten sidder i et højt, grønt ståltrådshegn. Det gule hus, Tho-mas skal ind i, sidder som en udposning på en tårnhøj mur af beton.

lægens venteværelseSom besøgsven for Røde Kors besøger Thomas den indsatte Morten i Anstalten ved Herstedvester i København to gange om måneden. Metaldøren til det gule hus, som er fængslets besøgsafdeling, bliver åbnet, og Thomas går ind i noget, der ligner en mellemting mellem lægens venteværelse og lufthavnens sikkerhedstjek. Rummet er ikke større end 20 kvadratmeter.

“Ingen mobiler. De skal slukkes og låses

6 7

BLIv BEsøgsvENFor at blive besøgsven i et fængsel skal man være fyldt 25 år. Man skal være psykisk robust, ustraffet, stabil og indstillet på at besøge en indsat, uanset hvilken form for kriminalitet han eller hun har begået. Man er kun på fornavn med den indsatte, og man skal overholde sin tavshedspligt. Har du lyst til at være besøgsven, så skriv til [email protected]

“De lever i udkanten af, hvad medfølelsen

rækker til, fordi deres skæbne er selvforskyldt ...

Deres indespærring er dobbelt. De er

frataget deres frihed, og mange af dem er også indespærrede i egne tanker. Sådan er der ingen, der skal

have det.”THOMAS THURAH, BESØgSVEN I RØDE KORS

stikovertræk. Et børnebord og noget Duplo i en kasse. Over deres hoveder hænger et puslespil med Mickey Mouse i en træramme. Thomas retter sig op, læner sig ind over bordet, bevæger sine hænder, når han taler. Hans stemme er lav, og ordene kommer velovervejet. Morten sidder mere stille og tilbagelænet. De to mænd er jævnaldrende. Sidst i 40'erne. Begge har armbåndsure. Begge har sorte, halvskaftede lædersko. To velklædte mænd.

De diskuterer moral. Thomas er uddannet mag.art. i litteratur og filosofi og arbejder som journalist og forfatter. Morten er uddan-net erhvervsjurist. De diskuterer den tyske filosof Immanuel Kants faste moralbegreb versus den danske teolog K.E. Løgstrups mere intuitive moral. Thomas foretræk-ker Løgstrups tilgang. Morten er uafklaret. Diskussionen handler kort sagt om, at man som menneske, ifølge Kant, bør opføre sig ordentligt. Hvor Løgstrups holdning er, at det for de fleste mennesker er naturligt at opføre sig ordentligt.

Thomas bruger også Løgstrup, når han skal forklare, hvorfor han er besøgsven:

“Jeg har ikke noget budskab, jeg skal sælge. For mig er spørgsmålet ikke, hvorfor være besøgsven, men nærmere hvorfor ikke? Hvorfor skulle jeg ikke bruge noget tid med et andet menneske? Især når jeg kan se, at det andet menneske har det lidt sjovere, end hvis jeg ikke var kommet?”

For Morten er det ligetil: “Verden indenfor og verden udenfor mødes

i en time. Jeg får et pust af normalitet i en hverdag, som er en trummerum. Og jeg sæt-ter pris på Thomas’ interesse.”

indsat og udsatDet banker hårdt på døren, og en kvindelig stemme siger: “Så er besøgstiden forbi.” Halv-anden time er gået, og Thomas og Morten rydder i fællesskab op. Thomas tager, hvad der er tilbage af frugt og chokolade. Morten må ikke få det med ind i fængslet. En fæng-selsbetjent følger Thomas ned og ud.

Udenfor i kulden forsøger Thomas at sætte

ord på, hvorfor det lige er indsatte, han bru-ger sin tid på.

“De lever i udkanten af, hvad medfølelsen rækker til, fordi deres skæbne er selvforskyldt. De indsatte er ikke de første, samfundet tænker på. Deres indespærring er dobbelt. De er frataget deres frihed, og mange af dem er også indespærrede i egne tanker. Sådan er der ingen, der skal have det,” siger Thomas.

8 9

Besøg i Fængsler gør en Forskel

Forskning viser, at fængselsbesøg kan holde indsatte fra et begå kriminalitet igen.

Besøg under fængselsopholdet mindsker risikoen for at falde tilbage i kriminalitet, efter man har afsonet sin dom. Det viser en undersøgelse fra 2009 af de daværende specialestuderende Hans graunbøl og Jacob Hornnes, der som eneste danskere har arbej-det indgående med at undersøge de gavnlige effekter af at have social kontakt med sin familie og sine venner.

”Jo mere social kontakt, man har med familie og venner, mens man sidder i fængsel, jo mindre er risikoen for at falde tilbage i kriminalitet,” siger Hans graunbøl.

”Besøg fra familie og venner støtter den indsatte under afsoningen og kan være med til at hjælpe den indsatte, når han kommer ud af fængslet.”

I undersøgelsen fulgte de alle løsladte i 2003 og to år frem. De sammenlignede den gruppe af indsatte, der fik besøg af venner og familie med den gruppe, der ikke havde nogen social kontakt med omverdenen. De tog højde for faktorer som dårlig opvækst, alder og uddannelse, som man ved spiller ind i forhold til tilbagefaldsprocenten. Herefter kunne de fastslå, at gruppen af indsatte, der fik besøg, klarede sig relativt bedre end

den gruppe, der ikke havde social kontakt til omverdenen.

næsten som familieRøde Kors’ 122 fængselsbesøgsvenner besø-ger både de indsatte, der får besøg i forvejen, men i høj grad også de socialt isolerede fanger. Hans graunbøl ser en klar fordel i den ordning.

”Jeg tror ikke, besøgsvenner har samme betydning som familie og venner, fordi de ikke er der til at hjælpe den indsatte efter fængslet. Men deres besøg kan bidrage til, at den indsatte klarer sig bedre under afsonin-gen og dermed kan forberede sig bedre på det liv, der venter uden for murene.”

Indsatte i Anstalten ved Herstedvester fængsel modtager en tredjedel af alle besøg fra Røde Kors’ besøgsvenner, og fængselsin-spektør i Anstalten ved Herstedvester Hans Jørgen Engbo fortæller, at de indsatte ofte opbygger et tæt – og næsten familiært – for-hold til besøgsvennen.

”Vi har pårørendearrangement et par gange om året, hvor de indsatte kan invi-tere deres familie. Der er nogle af dem, som inviterer deres Røde Kors-besøgsvenner med i stedet,” påpeger han.

et besøg kan redde flere dageFængselspræst i Vestre Fængsel Erik Adrian ser tydeligt, hvilken forskel besøgene fra Røde Kors gør. Fængselspræsterne her har et tæt forhold til de indsatte og er ofte binde-leddet mellem den indsatte og Røde Kors.

”Nogle gange kan man se det rent fysisk på de indsatte efter et besøg. De går hurtigere. De er mere afslappede. De er høje – på den gode måde,” siger han.

”De her mennesker er afskåret fra men-neskelig kontakt med omverdenen. I be-søgsvennerne har de nogen, der møder dem uforbeholdent som mennesker. Det er en kæmpe befrielse for de indsatte og kan sætte sit præg i flere dage på deres hverdag.”

Ny UNDErsøgELsE BEkræFTEr

I december måned 2012 gennemførte Røde Kors interview med otte indsatte og to fængselspræster i to lukkede fængsler, et åbent fængsel og to ar-resthuse. Rapporten på baggrund af interviewene er netop udkommet. En af konklusionerne er, at de indsatte, der havde en besøgsven, fik mere overskud i hverdagen af at have en besøgsven. Resultaterne tyder på, at besøgsvenner er med til at vedlige-holde de indsattes sociale kompe-tencer og dermed styrke chancen for resocialisering.

36 % Af alle indsatte har ingen kontakt med omverdenen. Det svarer til 1584 indsatte.

4400 mennesker i Danmark afsoner en dom en tilfældig dag i året.

AF JONAS MAJCHEREK

tema: FÆNGseLsbesøG

KILDE: SOCIALE BåND DER BINDER, HANS gRAUNBØL

KILDE: KRIMINALFORSORgEN

8 9

Kilde: Røde Kors – rapport om indsattes oplevelse af at have en besøgsven, marts 2013.

Det SIger De INDSatte SeLv“Jeg kan lige så godt

sige det ligeud: At få en besøgsven er den bedste ting, der er

sket i mit liv for mig indtil videre.”

“Jeg har simpelthen bare fået det bedre efter at have fået en

besøgsven. Jeg føler, at jeg lever igen. Jeg har fortsat noget at leve

for. Det havde jeg ikke inden. Der havde jeg opgivet at komme ud og få et liv efter min

dom.”

“Det er godt at få besøg af en, der

hverken kan gøre fra eller til i forhold til, at man sidder her. Det er vigtigt. Besøgsvennen er fuldstændig neutral. Det er ligesom at have

besøg af præsten herinde. De er også

totalt neutrale.”

“De, jeg sidder på afdeling sammen med, siger, at de synes, jeg er blevet lidt mere frisk i

det, og at jeg ikke altid er så sur og gnaven.”

“Jeg fortæller min besøgsven alt, min

fortid, min fremtid, min nutid – det, der kommer

frem i mit hoved, det fortæller jeg.”

KILDE: KRIMINALFORSORgEN

10 11

På fem år er antallet af varetægtsfængslede i Danmark vokset med 25 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Mens der i 2006 var 6013, der afsonede i varetægt, var tallet steget til hele 8022 indsatte i 2011. Og dermed er mere end hver tredje indsatte i Danmark varetægtsfængslet.

Den særlige måde at sidde i fængsel på bliver især brugt til indsatte, der endnu ikke har modtaget deres dom. Afsoningen foregår ofte i arresthuse, hvor der ikke er mulighed

for meget fællesskab med de andre fanger. Derfor er risikoen for ensomhed blandt de

indsatte forhøjet, mener konsulent i Røde Kors’ fængselsbesøgstjeneste Line Lausted.

”Vi oplever, at varetægtsfængslede flere steder sidder under isolationslignende for-hold,” siger hun.

”Der er et voksende behov for social kontakt blandt de varetægtsfængslede – de fortæller vores besøgsvenner, at de sidder meget alene.”

Siden 2006 er antallet af varetægtsfængslinger steget herhjemme. Indsatte her er ofte alene op til 22 timer i døgnet.

Mange arresthuse er bygget på en måde, der gør det svært for indsatte at have social kontakt med hinanden. Derfor sidder de alene i deres celler en stor del af dagen – i nogle tilfælde op til 22 timer i døgnet.

Flere besøgsvenner til varetægts-fængslede i 2013Røde Kors har i dag kun besøgsvenner i seks ud af 36 arresthuse i Danmark, og besøgsindsatsen for de varetægtsfængslede skal nu opprioriteres.

Flere VaretægtsFængslinger øger BeHoV For BesøgsVenner

AF JULIE LORENzEN

10 11

vArETægTsFæNgsEL• De fleste varetægtsfængslede sidder i

arresthuse, mens de venter på, at deres sag bliver afgjort ved domstolene. Bliver de dømt, bliver de overflyttet til et fængsel.

• En sigtet kan bl.a. varetægtsfængsles, hvis der er mistanke om, at han/hun vil flygte, begå ny kriminalitet eller påvirke efterforskningen.

• I 2008 udgjorde varetægtsfængslinger 32 procent af det samlede antal indsatte i Danmark – det tilsvarende tal er 16 procent i Finland, ni procent i Island og 21 procent i Norge og Sverige.

”Vores mål er at udvide besøgstjenesten til yderligere syv arresthuse i 2013,” siger Line Lausted.

Ifølge vicedirektør i Kriminalforsorgen An-nette Esdorf giver det god mening – blandt andet fordi længden af varetægtsfængslinger ifølge hende også er steget.

I december 2012 gav Kriminalforsorgen derfor Røde Kors tilladelse til at komme ud i samtlige arresthuse med besøgsvenner til de varetægtsfængslede.

”Behovet for at få kontakt til en uden for systemet kan være lige så stort for en varetægtsfængslet, som for de indsatte, der afsoner i fængslerne. Det betyder meget for de indsatte, at der kommer nogen udefra og besøger dem. Det er med til at bryde ensom-

heden,” siger hun.Hun kender godt til problemet med, at

varetægtsfængslede ofte har et meget be-grænset fællesskab med andre.

”Mange arresthuse er indrettede, så fælles-skab er svært. Navnlig de gamle arresthuse har kun celler og ikke megen plads til social kontakt. De fleste arresthuse gør meget for at bryde isolationen – for eksempel med gård-ture og kondirum, men det er svært med de dårlige fysiske rammer,” siger Annette Esdorf.

Forhold er bekymrendeIfølge seniorforsker ved Institut for Menneske-rettigheder Peter Scharff Smith viser dansk og international forskning, at isolationsfængs-ling kan føre til skadevirkninger som angst og depression. Han påpeger, at selvom man ikke direkte kan overføre denne forskning til de varetægtsfængslede, er der grund til bekymring.

”22 timer alene i cellen er tæt på isola-tion, og vi har viden nok til at sige, at det er bekymrende fra et sundhedsmæssigt syns-punkt,” siger Peter Scharff Smith.

Han mener derfor, at flere besøgsvenner til de varetægtsfængslede er et godt initiativ.

”Det kan være med til at aflaste nogle af fangerne og mindske stressniveauet. Social kontakt er vigtigt for alle mennesker og især for varetægtsfængslede – de er meget afskærmet fra deres familie og venner,” siger han.

Varetægtsfængslede har ret til en halv times besøg om ugen.

tema: FÆNGseLsbesøG

5000

5500

6000

6500

7000

7500

8000

8500

9000

9500

10000

2006 2007 2008 2010 20112009

ANTAL vArETægTsFæNgsLEDE I DANMArkKILDE: DANMARKS STATISTIK

Anders Ladekarl, generalsekretær i røde kors

derFor gør Vi detHvorfor er fængselsbesøgs-tjenesten en vigtig ydelse for røde kors?”Det er en naturlig forlængelse af vores kamp mod ensomhed. Fængselsbesøg er en integreret del af de fleste Røde Kors-selskabers arbejde. Stort set lige fra vores begyndelse for 150 år siden har det været en del af genève-kon-ventionerne, at Røde Kors besøger krigsfanger i hele verden.”

Hvad gør røde kors egnet til at være besøgsven i fængslerne?”Vores neutralitet og upartiskhed betyder, at de indsatte kan snakke med en besøgsven fra Røde Kors og vide sig sikker på, at informa-tionerne ikke går videre. Det er et fortroligt forhold mellem to ligeværdige mennesker.”

Hvorfor skal røde kors hjælpe mennesker, der har brudt loven?”For os handler det om at hjælpe folk alle steder. Det er ikke et enten-eller. Det handler om, at vi reagerer, hvor vi ser et behov for hjælp. Vi vurderer behovet ud fra det enkelte individ og ikke ud fra, hvem man er, og hvad man har gjort. Det er vores neutralitet og upartiskhed i en nøddeskal.”

12 13

Hvert år mister tusindvis af mennesker deres hjem, fordi orkaner, jordskælv og oversvømmelser har revet deres huse omkuld. et husly fra røde kors kan stå mindst et par måneder i al slags vejr.

5 reb og stålwire anvendes til at forstærke skelettet yderligere ved at fastgøre reb eller wire diagonalt

mellem stolperne i siderne. Det er vigtigt, at huset bliver så stabilt som muligt, for at det kan holde til kraftige storme og for at undgå ulykker. Haiti blev ramt af kraftige storme og efterskælv, og hvis ikke huset er bygget solidt nok, er der stor risiko for ulykker.

diN HJÆLp GøR eN Verden til Forskel

HUSLy

3 spade. Når materialerne til skelet-tet er fundet, graver man huller til husets hjørnepæle med spaden.

Det midlertidige husly skal kunne tåle vejr og vind, og det er derfor vigtigt at grave pælene min. 30 centimeter ned, så huset står stabilt. Ved kraftig regn bliver spaden også brugt til at grave render rundt om det færdige hus, så vandet kan blive ledt væk.

2 sav. Man skal save stykker til husets skelet. I Sydamerika er saven erstattet af en machete, som

man typisk anvender i de egne. Skelet-tet bygges af materialer, som man selv finder i lokalområdet. Er det ikke muligt at finde materialer, uddeler Røde Kors trælægter eller bambusstolper, alt efter hvilket materiale befolkningen er vant til at bygge af.

12 13

7 Presenninger. I husly-sættet er der også to presenninger, der hver måler hver 4 x 6 meter. Presenningerne

kan fungere som tag, vægge eller gulv i det midlertidige hus. Nogle gange har folk selv tæpper og andet materiale, som de også kan bruge. Når man har bygget det færdige hus, kan man yderligere stabilisere det ved at lægge jord op langs kanten af presennin-gen eller ved at fastgøre presenningerne til jorden ved hjælp af wire eller reb.

På billedet ses et midlertidigt hjem, der blev bygget efter jordskælvet i Haiti.

STØTI Haiti sørgede Røde Kors for midlertidigt husly til 180.000 familier. For 300 kr. kan Røde Kors give et husly-sæt med nøje udvalgt udstyr.

sms NøD til 1999 og støt med 150 kr. + alm. sms-takst*. Med din hjælp kan vi rykke hurtigt ud næste gang, katastrofen rammer.

* Beløbet trækkes over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø.

6søm med gummidutter. Presen-ningen fastgøres til skelettet med særlige søm. Sømmene har

et gummihoved, der sikrer, at vand ikke trænger ind gennem de små sømhuller. Herefter kan man yderligere stabilisere huset ved at lægge jord op langs kanten af presenningen eller ved at fastgøre pre-senningerne til jorden vha. wire eller reb.

1 Hakke. Allerførst skal man rydde bevoksning og jævne jorden på det sted, hvor man skal bygge sit mid-

lertidige hjem. Det bruger man hakken til. Røde Kors rådgiver de berørte familier, om hvor de skal bygge, så det midlerti-dige hus står så sikkert som muligt, hvad enten det bygges på familiens egen jord, eller det bygges på et anvist område.

4søm og hammer. Med søm og hammer sømmer man skelettet sammen. Husly-sættet giver mu-

lighed for at bygge sit hus på mange for-skellige måder alt efter evner, byggetra-ditioner og de forhold, man befinder sig i. Da jordskælvet ramte Port au Prince i Haiti, var det nødvendigt at bygge husene meget tæt på hinanden, fordi der ellers ikke var plads nok til alle familier på de få steder i byen, hvor man kunne bygge.

14

I barndommen var hun storesøster for både sin yngste og sin ældste søster. I dag er Anne la Cour asylchef i Røde Kors og måske ikke altid helt så stærk, som hun fremstår.

den stærke søster

AF JONAS MAJCHEREK. FOTO: CAMILLA STEPHAN

køreturen gennem ørkenen tog ti timer. Fra Jordans hovedstad Amman til Bagdad i Irak. 40.000 fordrevne kurdere ventede i Al Tash-flygtningelejren.

Anne la Cour var udsendt for Dansk Flygtningehjælp. Hun skulle hjælpe FN med at interviewe kurdere og bestemme, om de var udsatte nok til at blive genbosat i et andet land.

Men der var ikke pladser nok til alle flygt-ningene.

”Jeg var en af de første, der blev sendt af sted,” siger Anne la Cour.

For det meste kigger hun lige ud med armene over kors, som om øjenkontakten vil forkludre erindringen.

Stemmen er rolig og nøgtern og røber den regelbevidste jurist bag. Men en gang imellem vender hun sig om i sofaen – som nu, mens hun gestikulerer for at understrege pointerne.

”Hele systemet var brudt sammen, og det var rimeligt tilfældigt, hvem der blev genbosat.”

Heldigvis mødte hun Parviz, som kunne hjælpe med at oversætte. Den 12-årige kurder havde boet det meste af sit liv i flygtningelej-ren og lært sig selv engelsk ved hjælp af en farsi-engelsk ordbog. Hans forældre var anal-fabeter, og som den ældste af otte søskende bar han familiens ansvar på sine skuldre. Den energiske dreng blev Anne la Cours tolk. De opbyggede et tæt forhold, og til sidst fik han overbevist hende om, at hun også skulle interviewe hans familie.

Familien blev genbosat i Sverige, hvor Par-viz og hans søskende har fået gode uddannel-ser. Selv arbejder han for Røde Kors i Sverige og har stadig kontakt til Anne la Cour.

”Hvis jeg ikke havde givet ham det lille skub, var han sikkert endt som bonde i en lille landsby, og han havde bare ambitioner til

noget helt andet. Den kamp, han kæmpede for sin familie, kunne jeg slet ikke stå for. Han havde en enorm drivkraft,” siger hun.

Anne la Cour fascineres af folk med ambi-tioner og handlekraft – for sådan er hun selv.

Bankede storesøsterens mobbereAnne la Cour voksede op i Næstved som barn af en officer og en socialrådgiver. Hun var den midterste af tre døtre og var den mest dren-gede og vilde af dem. Da hun var fem år gam-mel i fru Fylkings danseskole, ville hun hellere have butterfly og skjorte på end kjole. I sin fri-tid svømmede hun og byggede huler sammen med drengene. Og om søndagen fik hun sin far til at kalde sig for Jens. Anne la Cour blev en udadvendt, populær og selvstændig pige, der hørte Beatles, Rolling Stones, Jackson 5 og Donnie Osmond sammen med veninderne, mens drengene kom over for at kysse med

15

Portræt: ANNe LA CouR

16 17

dem. Men den kun et år ældre søster, gitte, var anderledes.

Storesøsteren havde en skrøbelig person-lighed, og i barndommen var gittes flotte, røde hår et yndet mobbemotiv for drengene. De morede sig over at få hende til at græde, så en dag kom storesøsteren grædende hen til den 9-årige Anne la Cour, mens hun snak-kede med sine venner. Det havde Anne svært ved at rumme. Hun gik hun hen og bankede de drenge, der havde mobbet hendes søster og skældte bagefter gitte ud, fordi hun kom og bad om hjælp til at løse sine problemer.

”Når jeg bankede dem, var det nok i afmagt over situationen. Jeg var på den ene side irriteret over, at hun overhovedet kom hen til mig. På den anden side ønskede jeg som søster at forsvare hende.”

Handlekraften kommer også til udtryk i forhold til Anne la Cours seks år yngre lil-lesøster, Mette. Da lillesøsteren kom ind på balletskolen, flyttede hun ind hos Anne i hendes lejlighed i København, og i dag har de, hvad man kan kalde et ret klassisk lillesøster-storesøster-forhold:

”Hvis min lillesøster har vanskeligheder, så søger hun min hjælp. Men jeg søger nok ikke ret meget hjælp selv personligt. Jeg har mange veninder, der betror sig til mig, men jeg betror mig ikke så nemt. Derfor frem-står jeg nok også stærk – måske også nogle gange stærkere, end jeg er.”

svømmer presset vækSelvom Anne la Cour var en handlekraftig drengepige, opførte hun sig samtidig ordent-

“Jeg har mange veninder, der betror sig til mig, men jeg

betror mig ikke så nemt. Derfor fremstår jeg nok også stærk – måske også nogle gange

stærkere, end jeg er.”

16 17

Portræt: ANNe LA CouR

ligt og klarede sig godt i skolen – dog altid med en bemærkning om, at hun snakkede for meget.

Farens militære baggrund betød ikke, at der var streng disciplin i hjemmet. Men han lod børnene vide, at man behandler folk med respekt og taler ordentligt om andre.

Anne la Cour tog studentereksamen som dagelev på Herlufsholm Kostskole og arbejde-de i en periode som rejseguide, indtil social-rådgiveruddannelsen fik taget i hende. Her fik hun en praktikplads i Dansk Flygtningehjælp, hvor hun også fik arbejde bagefter. Ved siden af en fuldtidsstilling i Dansk Flygtningehjælp læste hun også til jurist på normeret tid. Med sin nye juriske viden fik hun job i Dansk Flygt-ningehjælps asylafdeling.

”Jeg var ambitiøs efter at få nogle flere muligheder. Kombinationen af den med-menneskelige forståelse og den juridiske og teoretiske viden tiltalte mig,” siger hun.

”Når jeg gennemførte studiet så hurtigt var det fordi, jeg var bange for ikke at gennem-føre. Det var virkelig hårdt.”

Med tiden har hun lært at tackle de pres-sede perioder ved at være fysisk aktiv. Hun dyrker yoga, tennis, løb og svømning en gang om ugen. Da TV2 for eksempel stillede skarpt på kriminalitet i Center Sandholm, var Anne la Cour klar over med sig selv, at weekenden skulle tilbringes i svømmehallen.

”Det er afgørende for min psyke, at jeg har det godt fysisk. Det renser ud.”

Anne la Cour er med udrensningen blevet klar over, at der skal kommunikeres tydeligere og mere om, hvad Røde Kors faktisk laver i

asylcentrene. For på trods af hendes 25 års erfaring med asylarbejde havde hun, inden hun begyndte som chef, ingen anelse om, at Røde Kors også står for asylbørnenes skole-gang og har 20 psykologer ansat til at tage sig af flygtningenes krigstraumer. Og når hun selv, med al sin erfaring på asylområdet, ikke engang kendte hele Røde Kors’ arbejde, hvor-dan skal den almindelige borger så vide det?

Kommunikationen skal også være tydelige-re, når det gælder flygtningenes rettigheder.

”Hvis vi ser ting på asylcentrene, som er urimelige, skal vi agere,” siger hun.

”Det er et spørgsmål om retfærdighed. Hvis folk har nogle rettigheder eller opfylder kriterierne, så skal de også have dem.”

et nødhjælpshjemDuften af tændstiksvovl kilder i næsen og breder sig i den pæne, ryddelige stue. Væg-gene er hvide med få, store billeder hæn-gende. Anne la Cour rejser sig og gennemro-der det lille pulterkammer i den ene ende af stuen. Hun kan ikke finde fotoalbummet fra turen til flygtningelejren i Irak.

”Arne, kan du huske, hvor mappen med bil-leder fra Al Tash ligger?”

Hendes norske mand Arne Vågen har ingen anelse. Han læser bare sin avis ude i køkkenet. Til dagligt er han katastrofechef i Røde Kors.

”Det har aldrig været et mål i sig selv, at vi skal arbejde i den samme organisation. Sådan er det bare endt,” siger hun.

Inden de begge to endte i Røde Kors, delte de også arbejdsplads i Dansk Flygtningehjælp i 17 år.

”Men jeg tror, vores børn vil sige, at det har påvirket opdragelsen, at deres forældre ar-bejder i en nødhjælpsorganisation. Jeg håber og tror også, at det har givet dem et globalt udsyn og en medmenneskelig indstilling til folk fra andre kulturer.”

Nødhjælpsparret fandt hinanden under opholdet i Al Tash-flygtningelejren. Dengang var Arne Vågen udsendt for Norsk Flygtnin-geråd og var koordinator for de skandinaviske udsendte.

”Jeg var kommet til at ødelægge ruden på en taxa, og der var ingen grænser for, hvor besværligt det ville blive. De snakkede om retssag og alt muligt. Men så trådte Arne bare ind og gav taxachaufføren 100 dinarer. Det syntes jeg, var ret handlekraftigt. Det faldt jeg for.”

Anne la Cour spejler sig ofte i de menne-sker, hun omgiver sig med. Hun elsker at se passionen og motivationen i andre menne-sker.

Det var det, som fascinerede hende ved hendes mand. Det var det, der gjorde, at hun hjalp Parviz’ familie. Og det er det, hun elsker at se hos sine medarbejdere i Røde Kors’ asylafdeling.

”Jeg har nogle dygtige medarbejdere, og det skal de have lov til at være stolte over. Det fascinerer mig, når jeg kan se, at folk engage-rer sig dybt i noget.”

Anne la Cour mødte 12-årige Parviz og hans familie i en flygtningelejr i Irak. Han blev Anne la Cours tolk og gjorde så stort et indtryk på hende, at hun stadig har kontakt med ham.

skal udsatte mennesker

kun HaVe HjælP, når det går godt?

Når der er økonomisk krise i Danmark, rammer det de mest udsatte hårdt. Satspuljen med penge, der bliver brugt til at hjælpe børn mod overgreb, ældre mod selvmord og flygtninge med at blive en del af samfundet, bliver skåret ned. I gode år er der op mod en milliard kroner at hjælpe for i den såkaldte satspulje. I år er der en tredjedel.

deBatten

18

Jann SJurSen, formand for rådet for Socialt udSatte

stofmisbrugere, alkoholikere, hjemløse, folk på overfør-selsindkomster og helt almindelige danskere, som er trængte,

rammes ekstra hårdt. Når det er krisetid, stiger behovet for hjælp hos udsatte mennesker, samtidig med at vi får færre penge at

hjælpe dem for. Det er uværdigt og ineffektivt. Allerbedst ville det være med en model, hvor der var et fast

årligt beløb på finansloven.

Magasinet afprøver et nyt debatformat. Vi tager problemstillinger op, som ligger Røde Kors på sinde, uden at vi nødvendigvis har en løsning. Kan du lide det? Send os en mail på [email protected], eller debatter videre med os på facebook/rodekors

liv Holm anderSen, radikale venStre

Det er fedest at være fattig, når det går godt, men satspuljen sikrer – uanset om man kan lide den måde, den er

stykket sammen på eller ej – at der hvert år er et relativt stort beløb til sociale formål. Det er midler, der er øremærket det sociale område. Afskaffes puljen, er der jo bare færre penge

at gøre godt med.

19

karin nødgaard, danSk folkeparti

Det er problematisk, når satspuljen ikke er mere ens fra år til år. Udsatte grupper er der hele tiden, og vi skal som sam-

fund sørge for at hjælpe de svageste. Vi så gerne en permanent pulje på finansloven. Vi kan risikere at lukke initiativer ned, som

kunne have sparet samfundet penge og samtidig hjulpet de mest udsatte.

20 21

En forsikring så banebrydende, at du smiler i årevisBliver dit hus ramt af en skade, betaler det sig nu for alvor at vælge miljørigtige udbedringer og tænke langsigtet. Ofte er dette dyrere for dig at få foretaget, men det er det ikke mere. Vores tilvalgsforsikring MiljøExtra Hus dækker nemlig merudgiften!

Ikke nok med at vi betaler merudgiften på de særlige miljørigtige udbedringer, du får også personlig miljørådgivning med til dit projekt. MiljøExtra Hus, som er udviklet i samarbejde med Danmarks Naturfredsningsforening, er et tilvalg til din eksisterende husforsikring, og den indeholder både storskade- og hvidevaredækning. Du får det bedste for dig, dit hjem og miljøet, når skaden er sket. Eneste krav er, at du allerede har en husforsikring – enten hos os eller hos et andet forsikringsselskab i Danmark.

Eksempler på miljørigtige udbedringerHar dit hus været ude for en stor brand, kan løsningen være, at de skadede ruder bliver erstattet med energirigtige ruder, at olieopvarmningen udskiftes med jordopvarmning, og at der anvendes FSC- og Svanemærkede produkter. Hvis en af dine hårde hvidevarer bliver total-skadet, erstatter vi naturligvis merudgiften til at få markedets mest energibesparende alternativ.

www.watercircles.dk

Prøv 6 måneder – helt uforpligtende!derefter kun kr. 129,- pr. år

Ring 70 25 00 62, skriv til [email protected] eller send en SMS til 1204 med “wtc ring”, så ringer vi dig op for en

snak om miljørigtige forsikringer.

Vi har dedikeret os til at gå i front med miljørigtige handlinger, der gavner vores alles fremtid. Derfor støtter vi Røde Kors med kr. 5,- pr. tegnet MiljøExtra Hus tilvalgsforsikring.

20 21

udrejst

IndonesienPeder Damm – katastrofemedarbejder

MaliJimmi Lutete Larsen – trainee

PanamaBenjamin Steenberg Andersen – logistik

somaliaLindy Lillelund – sundhedsmedarbejder

HjemVendt

HvideruslandCarsten Mahnfeldt – programansvarlig

HaitiJens Wilken Skaarup – tekniker

kenyaLars Iskjær – landekoordinator

ud oG HJeMFO

TO: R

ØD

E KO

RS

Jordskælv, tsunamier, vulkanudbrud, jordskred og oversvømmelser – det har ikke skortet på naturkatastrofer siden 2005, hvor Hans-Jakob Hausmann blev udsendt til Indonesien.

”Indonesien ligger i verdens top fem over lande med flest katastrofer. Her sker i snit to om dagen,” fortæller han.

En stor del af Hans-Jakob Hausmanns arbejde har bestået i at hjælpe de frivillige og ansatte i Indonesisk Røde Kors med at fore-bygge og forhindre de værste konsekvenser af de mange katastrofer.

Han har blandt andet rådgivet i, hvordan landsbyboere i udsatte områder kan opbygge evakueringsruter, så de hurtigt kan komme væk under en katastrofe. Han har også sat fo-kus på førstehjælp, og hvordan man forebyg-ger sygdomme samt sikrer god hygiejne.

Livet som udsendt byder ofte på andre udfordringer end herhjemme.

”For eksempel da jeg på 7. uge tog koldt brusebad med næseklemme på for at udeluk-

ke lugten af okker fra det lokale brøndvand. Man lærer at påskønne ting, mange andre tager for givet, når man bor side om side med folk, der har mistet deres hjem og mere til,” fortæller han.

Efter syv år som udsendt er det tid til at prøve noget nyt. Derfor pakker Hans-Jakob Hausmann nu rygsækken og drager på ny ud i verden. Denne gang til bl.a. USA, Thailand og Palau-øerne.

”Det er ren ferie og et tiltrængt pusterum. Men jeg kommer til at savne Indonesien. Det bedste har været erfaringen og indlevelsen i en fremmed kultur. Der er flere wauw-oplevelser her end hjemme i det trygge og kendte.”

Samtidig glæder Hans-Jakob sig også til at vende tilbage til Danmark efter ferien.

”Der er mange afsavn som udsendt. Når jeg besøger min bror eller mine gamle venner, spørger deres børn: Far hvem er det? Jeg vil gerne have, at de kender mig.”

Hans-jakoB ForHindrede katastroFer i indonesien43-årige Hans-Jakob Hausmann er netop kommet hjem

efter syv år som hjælpearbejder i Indonesien.

— AF JULIE LORENzEN —

UDSENDTRøde Kors’ udsendte medarbejdere kaldes delegater og er professionelle og nøje udvalgte. De er uddannet inden for en lang række forskellige fag, blandt andet som kokke, tømrere, ingeniører og meget andet.

Alle delegater får en grundig uddan-nelse i Røde Kors’ opbygning, logistik og sikkerhedsforanstaltninger, inden de bliver sendt af sted.

Der er to hovedkategorier af delega-ter: katastrofehjælpsdelegater, der laver nødhjælpsarbejde i katastrofe-situationer, og udviklingsdelegater, der laver langsigtet hjælpearbejde i udviklingslande.

Der er normalt cirka 60 udsendte de-legater for Røde Kors i Danmark: 45 udviklingsdelegater og 15 katastrofe-hjælpsdelegater.

22 23

FotoRepoRTAGe

xxxxxxxxxxxxxxxx

sYriens Børn

tusindvis af syriske familier er flygtet i sne og regn til flygtningelejre som Bib salam nær den tyrkiske grænse. Halvdelen af ofrene for borgerkrigen i syrien er børn.

FOTO: AHMED JADALLAH, REUTERS, ALERTNET

STØTHjælp familier og børn i syrien på rødekors.dk/syrien eller sms syrIEN til 1231 og støt med 150 kr. + alm. sms-takst.Beløbet betales over telefon-regningen.

22 23

sYriens Børn

24 25

FotoRepoRTAGe

24 25

røde kors’ frivillige uddeler blandt andet mad, drikke, tæpper, presenninger, hygiej-neudstyr og medicin i flygtningelejre i og uden for syrien.

Flere end 2,5 mil-lioner mennesker er fordrevet af borgerkrigen internt i syrien. 750.000 syrere flygtet til syriens nabolande. Cirka 50 procent af de flygtede er børn.

26 27

rødekors.dk/shop

tilBud Fra lokal røde kors weBsHoP

Gå ind på rodekorsshoppen.dk

rødekorsshoppen.dk har et stort udvalg af kay Bojesens elskede træfigurer.

køkkenhave til mor Giv en fattig mor sin egen køkkenhave225,-

react now t-shirt. Kamilla byriel fra Lollys Laundry og Røde Kors Klub 10 har designet T-shirts til fordel for Røde Kors. 299,- voksne. 249,- børn.

gavekort til førstehjælpskursus. 8 timer.Kurset anbefales til alle, der vil lære førstehjælp og til de, der skal have førstehjælpsbevis til kørekort. på kurset lærer man de grundlæggende principper for førstehjælp.525,-

den store nordiske malebogFarvelæg kunst-værker af Michael Kvium, olafur eliasson m.fl.99,-

tørklæde fra Black lily – gråt eller kanel-farvetsærPris: 199,-

26 27

DØGN-ÅBENT!

FØRSTEMÅNEDHALVPRISDEREFTER149 KR./MD.

www.freshfitness.dkAMAGER • BRØNDBY • KBH CITY • HVIDOVRE • NØRREBRO • ODENSE • RANDERS • VESTERBRO • AALBORG

* Indmeldelse 299 kr. Minimum 15 år. Tilbuddet gælder til og med 31. marts.

FRESH STØTTER

28 29

”Næste år er det min tur til at holde jul for andre.”

28

Jeg læste om Røde Kors’ julegæster på Facebook og tænkte, at jeg ville prøve det. Jeg fik at vide, jeg skulle holde jul hos Ditte, Hans Christian og Oskar og blev virkelig glad – det gav håb. Der var nogle mennesker, som ville give mig en jul. Det gjorde mig lykkelig.

Nu står jeg uden for deres hoveddør med min hund Pepsi. Jeg har hjertebanken, inden jeg ringer på. Jeg er nervøs og tænker: Hvordan er de andre? Tager de godt imod mig? Hvordan er det for dem? Normalt er jeg ikke meget for fremmede mennesker – er tryghedsnarkoman.

Nu må du bare hoppe ud i det og være sej, tænker jeg.

Jeg havde ellers forsøgt at fortælle mig selv, at det var ok at være alene juleaften. Min mor døde i marts – min far gemmer sig bag sin sorg og har frameldt sig julen i år. Han vil hellere tapetsere. Min bror skal holde jul med sine ven-ner, og siden min farmor døde i 2009, har det ikke rigtig føltes som jul for mig. Hun betød meget for mig og var den, der holdt hele familien sammen.

Jeg har været flov over at skulle holde jul alene. Jo tættere vi kom på jul, jo mere kom det til at fylde. Lige pludselig

følte jeg mig rigtig alene – julen er jo en familiehøjtid. Alle forventer, man skal noget.

Hvis jeg ikke havde skullet fejre jul med Ditte, Hans Christian og Oskar, ville juleaften bare have været en mandag ligesom alle andre. Så havde jeg luftet Pepsi, sovet et par timer, inden jeg skulle på natarbejde. Det er fordelen ved at arbejde om natten, man kan sove hele dagen – jeg ville have kunnet sove fra det og slet ikke have opdaget, det var jul.

Jeg træder ind ad døren, og der dufter rigtig julet af and og flæskesteg. Jeg får en varm fornemmelse inden i – kan dufte og mærke, det er jul. Jeg kommer til at tænke på julen med min farmor. Stemningen er så god, og jeg bliver bare accepteret som den, jeg er. Det er rart, og det føles næsten som at komme hjem – sådan rigtig hjem. Jeg bliver så glad for, at de holder en traditionel jul med and, flæske-steg, juletræ og hjemmelavet slik ligesom min farmor. Det eneste, der er anderledes, er kartoflerne – de er lavet med æbler og grøntsager. Det er nyt, men smager godt.

Oskar på tre år og Pepsi har det rigtig godt sammen. Hun følger i hælene på ham, da vi danser om juletræet. Han klapper hende, og der er en god kemi imellem dem. Det betyder alt, at jeg kan have Pepsi med. Hun er min øjesten. Ditte og Hans Christian har købt en gave til Pepsi – et kød-ben med kød viklet rundt om. Det gør mig enormt berørt, for det havde jeg ikke forventet. Jeg får en håndcreme fra Magasin.

Aftenen bliver bare større og større. Jeg føler mig virkelig som en veninde, der lige er kommet forbi. Jeg er så glad og overvældet over, der er nogen, som vil holde jul med mig. Den følelse, der beskriver det bedst, er taknemmelighed. Jeg er på en lyserød sky og har den her lykkefølelse indeni. Jeg er meget rørt og får lidt våde øjne indimellem. Alt spiller bare i aften, det er perfekt, og jeg kan ikke ønske mig mere.

Næste år er det min tur til at holde jul for andre.Ditte, Hans Christian og Oskar blev koblet med June

Hansen juleaften af røde kors' nye juletjeneste.

JUNE HANSEN FORTæLLER TIL JULIE LORENzEN, FOTO: TOMAS BERTELSEN

28 2929

Et øjeblik30-årige June Hansen skulle fejre jul alene,

fordi familien meldte pas. Derfor meldte hun sig som gæst i Røde Kors’ nye juletjeneste ’Julegæster’, hvor gæstfrie familier bliver matchet med mennesker, som ikke har et

sted at holde juleaften. I alt meldte 625 dan-skere sig som værter og 136 som gæster.

eT øJebLiK

30 31

Befolkningen i syrien fryser

Vinteren har ramt Syriens befolkning, og flygtede familier skal nu klare sig i minus-temperaturer og sne. Det forklarer Røde Kors’ katastrofechef Arne Vågen.

”Det er det værste vintervejr, der findes. Der er nul til fire minusgrader. Men fordi der samtidig er meget fugtigt, føles det koldere end et sted med tyve minusgrader, hvor vejret er tørt og klart,” siger han.

I flygtningelejrene bor familier i store telte, som isolerer dårligt for fugten. De kolde tempera-turer gør det ekstremt vigtigt, at Røde Kors får uddelt uldtæpper, trøjer, ovne og paraffin til at tænde op i ovnene med, til de 2,5 millioner mennesker, der er flygtet internt i Syrien, og til de over 750.000 syrere, der er flygtet til nabolandene. Ifølge Arne Vågen er det især børnene, som er udsatte på grund af kulden.

Røde Kors’ frivillige i Mali har genoptaget uddelingen af fødevarer i den centrale region Mopti og uddeler nu nødhjælp til stadig flere.

I november og december måned var der kun behov for at uddele til cirka 2300 familier. I en periode i januar satte heftige kampe en stopper for uddelingen netop i Mopti-regionen. Men i løbet af februar har

næsten 12.000 familier fået mad i området. Næste skridt er at uddele såsæd, æsler og køkken-havesæt til de mange tusinde familier, der vender tilbage til deres nu ødelagte marker.

stadig flere modtager nødhjælp i mali

kort nYt

Medicin sendt af sted til syrienRøde Kors sendte i januar sukkersyge-medicin af sted til Syrien, da landets eneste insulinproducent er stoppet på grund af borgerkrigen. Medicinen er doneret af Novo Nordisk og vil komme 15.000 diabetikere til gode.

76 millioner kroner til AfrikaDanskerne samlede 76 millioner kroner ind til Afrika den 8. februar, da DR i samarbejde med Røde Kors og 11 andre organisationer holdt Danmarks Indsamling. Med pengene fra årets Danmarks Indsamling vil Røde Kors hjælpe sårbare familier i Acholi-distriktet i det nordlige Uganda, der gang på gang rammes af oversvømmelser og tørke. For 70.000 mennesker vil dette betyde forskel mellem liv og død, når katastrofen rammer.

salg af plejecenter bliver til hjælpRøde Kors’ frivillige i Kolding har solgt det plejecenter, de har drevet i 30 år. De 13,6 millioner kroner, de har fået for centret, går blandt andet til at købe en mobil sundheds-klinik, der kan rykke ud og hjælpe i verdens brændpunkter. Pengene går også til at hjælpe ensomme i Danmark og pygmæer i Rwanda.

Frivillig indstillet til prisKan du huske temaet i Magasinet om børn, der flygter alene? Røde Kors indstiller nu den frivillige fra temaet, Benedicte Bodilsen, til modtagelse af Benny Andersen-prisen 2013. Hun indstilles på vegne af gruppen af frivillige forældremyndighedsindehavere for uledsagede flygtningebørn.

En rapport fra Oxford Research dokumen-terer nu, at Røde Kors' frivillige arbejde skaber integration. Flygtninge bliver bedre til dansk, får mere viden om kultur og mere lyst til at deltage i foreningslivet og i skole-hjemsamtaler. Det glæder generalsekretær Anders Ladekarl.

”Jeg er rigtig glad for at se sort på hvidt, at det lykkes at skabe integration, og jeg er

overbevist om, at der bliver knyttet nogle bånd fra frivillige til brugere, som man ikke kan købe sig til,” siger han. De seneste tre år har Social- og Integrationsministeriet givet et årligt tilskud på tre millioner kroner over satspuljen til Røde Kors’ frivillige integrationsarbejde. Røde Kors’ 800 frivillige på integrationsområdet hjælper hvert år 4000 flygtninge og indvandrere.

Frivilligt arbejde skaber integration

FOTO

: TO

MA

S B

ERTE

LSEN

FOTO

: DA

OU

DA

SA

MA

KE

FOTO

: AJS

TREA

M

FOTO

: TO

MA

S B

ERTE

LSEN

30 31

BLIV FADDER I RØDE KORSog hjælp forældreløse børn i Malawi

Læs mere og tilmeld dig for 125 kr. om måneden på RødeKors.dk/fadder

Fra i år får du fradrag for alle bidrag, du giver til Røde Kors. Det er Røde Kors, der indberetter dine bidrag til SKAT. Og derfor er det vigtigt, at vi kender dit cpr-nummer. Oplys dit cpr-nummer på www.rodekors.dk/cpr eller på telefon 3525 9200.

Du får fradrag for alle bidrag op til 14.500 kr. Bundgrænsen på 500 kroner er fra i år faldet bort, så både små og store bidrag nu giver fradragsret. Brug girokortet, og udnyt dit fradrag. På forhånd tak for støtten til verdens mest udsatte mennesker!

Husk dit fradrag!

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIRO

INDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S 2013-02 DB 485-27728

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et post-hus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

. . , . . ,

8 7

+01< +7313233<

Indbetaler

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

ReG: 9541 KoNTo: 731 3233

røde korsblegdamsvej 272100 København ø35 259 200

+

ReG: 9541 KoNTo: 731 3233

røde korsblegdamsvej 272100 København ø35 259 200

+

STØT Og gØR EN

FORSKEL. BRUg

gIROKORTET.

FOTO

: IFRC

/ USM

AN

gH

AN

I

shezadi fra Pakistan er én af de mange tusinde, der mistede sit livsgrundlag under oversvømmel-serne i 2010. shezadi har med hjælp fra røde kors nu startet sin egen lille forretning. For de penge hun fik af røde kors, købte hun en symaskine og syr nu smukke sengetæpper, som hun sælger.

Sådan kan du også støtte: Sms nød til 1999 og støt med 150 kr.* overfør dit bidrag til reg.nr. 9541 konto: 731 3233 gå ind på rødekors.dk

* Det koster xxx + alm. sms-takt. Beløbet trækkes over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø.