LYNGBY-TAARBÆK SPILDEVAND A/S 14. DECEMBER 2017 · 2019-04-11 · Lyngby-Taarbæk Spildevand A/S 14. december 2017 3 11.2 Hydraulisk model 45 11.3 Regndata 55 11.4 Sikkerhedsfaktorer

Dispositionsforslag

Genåbning af Fæstningskanalen

LYNGBY-TAARBÆK SPILDEVAND A/S

14. DECEMBER 2017

Lyngby-Taarbæk Spildevand A/S 14. december 2017 www.niras.dk

2

Indhold

1 Læsevejledning 7

2 Rapportens opbygning 8

3 Referencer 9

DEL 1: Præsentation af projektet 11

4 Indledning 11

4.1 Klimatilpasningsplan 12

4.2 Eksisterende afvandingsforhold 14

4.3 Planforslag 15

5 Vurdering af virkninger på miljøet (VVM), miljøvurdering og lokalplan 21

5.1 Kritiske beslutninger og forudsætninger 23

6 Projektprogram 24

7 Grænseflader 26

7.1 Grænsefladeprojekter 26

7.2 Interessenter 27

8 Risikohåndtering 28

Del 2: Målopfyldelse og diskussion 29

9 Resultater og målopfyldelse 29

9.1 Resultater 29

9.2 Målopfyldelse 34

10 Diskussion og anbefaling 38

10.1 Diskussion af virkemidler 39

10.2 Anbefaling 41

Del 3: Hydrauliske beregninger 43

11 Beregninger 43

11.1 Forklaring af begreber med relation til modelberegningerne 43


3

11.2 Hydraulisk model 45

11.3 Regndata 55

11.4 Sikkerhedsfaktorer 55

12 Aflastninger og udledninger 56

12.1 Udledning af regnvand 58

13 Opstuvning til terræn 61

13.1 Status år 2015 61

13.2 Status år 2115 61

13.3 Plan 4 og Alternativ (A1 og A2) i år 2050 62

13.4 Plan 4 og Alternativ (A1 og A2) i år 2115 63

14 Skybrudssikring af Fæstningskanalen 64

14.1 Vurdering af oversvømmelse langs recipienter 67

DEL 4: Fraseparering af regnvand 72

15 Separering af regnvand 72

15.1 Oplandsafgrænsning 72

15.2 Planforslag 72

15.3 Princip for separering af vejvand 72

15.4 Bassinledning med overløbsmulighed til Lyngby Sø 74

15.5 Transportledning langs Helsingørmotorvejen (Alternativ, A1 og

A2) 75

15.6 Tracé analyse for gravitationsledning fra Vinkelvej 75

15.7 Ledningstracéer med særlige udfordringer 76

15.8 Pumpestationer 77

16 Frakobling på offentlig og privat grund og på

stormatrikler 80

16.1 Frakobling på offentlig og privat grund 80

16.2 Stormatrikler 80

17 Tilpasninger i fællessystemet 80

17.1 Stades Krog bassin 80

18 Anlægstekniske forhold 82

18.1 Geotekniske forhold 82

18.2 Grundvandsforhold 86

18.3 Jordarbejder 87

18.4 Anbefalede forundersøgelser i oplandet 90

18.5 Arbejdsmiljø 91

18.6 Trafikafvikling under udførelse 92


4

19 Drift og vedligehold 95

19.1 Interimssituation i anlægsfasen 95

20 Opsamling 95

20.1 Anbefalinger 96

Del 5: Åbning af Fæstningskanalen 97

21 Fæstningskanalen 98

21.1 Landskabelig bearbejdning 100

22 Den historiske Fæstningskanal – Lokalisering og fredningsbestemmelser 101

22.1 Kroppedal Museum 102

22.2 Grundlag for nye konstruktioner 102

23 Eksisterende terræn og 3D model 104

24 Eksisterende beplantning, delvist bevaringsværdigt 104

24.1 Eksisterende beplantning 104

24.2 Bevaringsværdige træer 107

25 Tekniske anlæg og ejerforhold 109

25.1 Tekniske anlæg 109

25.2 Ejerforhold 113

26 Eksisterende veje, stier og bygninger 114

26.1 Veje 114

26.2 Stiforbindelser 114

26.3 Bygninger 115

27 Anlægstekniske forhold 115

27.1 Jordarbejder 115

27.2 Grundvandsforhold 117

27.3 Grundvandsforhold i Etape I, II og III 118

27.4 Grundvandkvalitet og relation til jordforurening 120

27.5 Etape II 120

27.6 Etape III 121

27.7 Muligheder for håndtering af vand fra grundvandssænkninger i

anlægsfasen 122

27.8 Fordele og ulemper 122

27.9 Risiko for indsivning til kanal fra omgivende forureninger 122

27.10 Geotekniske forhold 123

28 Nyanlæg og anlægsbeskrivelse 127


5

28.1 Kanalkonstruktionen 128

28.2 Krydsning af eksisterende veje 135

28.3 Broer over Fæstningskanalen 142

29 Trafikafvikling under udførelse 145

30 Drift og vedligehold 146

30.1 Drift – ugentligt 147

30.2 Drift – måned-/årligt 147

30.3 Vedligehold 148

31 Arbejdsmiljø 149

32 Vandkvalitet og vandbalance 149

32.1 Beskrivelse af Fæstningskanalen 149

32.2 Oplande til Fæstningskanalen 151

32.3 Vandkvalitet 152

32.4 Sedimentation i Fæstningskanalen 156

32.5 Virkemidler til at opnå en forbedret vandkvalitet 156

32.6 Vandbalance 157

33 Opsamling 158

DEL 6: Myndigheder 161

34 Status for myndigheds- og miljøarbejdet 161

34.1 Planproces 161

34.2 Myndigheder og andre interessenter 163

34.3 Miljøforhold 165

35 Myndighedsansøgninger mv. 169

35.1 Myndighedsplaner 169

35.2 Procestidsplaner 170

DEL 7: Økonomi 172

36 Anlægsoverslag 172

36.1 Fæstningskanalen 172

36.2 Separering 173

36.3 Samlet anlægsoverslag: 174

36.4 Sammenligning med tidligere anlægsoverslag 174

37 Investeringsplaner 176

38 Cost-benefit analyse 177


6

REVISIONSLOG

Revision Dato Afsnit Indhold

0 14-12-2017 Original dokument

1 24-01-2018 Generelt Opdatering efter kommentering af

bygherre.

2 26-02-2018 10.2 Anbefaling vedr. revurdering af scenarie 1

slettet

3 11-06-2018 9.1.11, 10.2

Konsekvensrettelse mht. beløb fra tabel 9.2


7

1 Læsevejledning I forbindelse med afrapportering af dispositionsforslaget er der udarbejdet en

hovedrapport samt en bilags- og en tegningsmappe. Rapport, bilag og tegninger

er samlet digitalt på en USB, som er udleveret til Lyngby-Taarbæk Forsyning

(herefter kaldt LTF).

Hovedrapportens formål er at give læseren et overblik over projektets

problemstillinger, undersøgelser og løsningsforslag, som er aftalt med LTF.

Rapporten er inddelt i 7 dele, hvor 1. og 2. del er indledende og opsummerende.

De øvrige dele af rapporten behandler større emner i relation til projektet:

Præsentation af projekt

Målopfyldelse og diskussion

Hydrauliske beregninger

Fraseparering af regnvand

Åbning af Fæstningskanalen

Myndigheder

Økonomi

Rapportens opbygning er nærmere præsenteret i afsnit 2.

Dokumenter, der er anvendt som referencer ved udarbejdelsen af rapporten, er

angivet i referencelisten i hovedrapportens afsnit 3.

Bilagsmappen er udarbejdet som et supplement til hovedrapporten. Heri er

baggrundsnotater til hovedrapporten samlet. I baggrundsnotaterne beskrives de

arbejder, undersøgelser mv., der er udført i dispositionsforslagsfasen mere

detaljeret end i rapporten. De enkelte bilag er opbygget selvstændigt og kan læses

hver for sig. Hvis der er forskel på tal angivet i notaterne og i nærværende rapport

skal tal i notaterne regnes for at værende gældende. Bilagene er navngivet i

numerisk rækkefølge, så de let er til at finde ud fra fanebladsnummeret i

bilagsmappen. En samlet liste over bilagene er desuden at finde forrest i

bilagsmappen.

Tegninger til hovedrapporten er samlet i en tegningsmappe. En samlet liste over

tegningerne findes forrest i tegningsmappen. Ved ref. til tegninger er

tegningsnummeret anvendt.

Projekt nr.: 226706

Dokument nr.: 1225478251

Revision 3

Udarbejdet af diverse

Kontrolleret af diverse

Godkendt af LPE


8

2 Rapportens opbygning Nedenfor er rapportens opbygning overskueligt opstillet.


9

3 Referencer Følgende referencer er benyttet ved udarbejdelsen af nærværende rapport:

0. Klimatilpasning i Kgs. Lyngby, Åbning af Fæstningskanalen,

Dispositionsforslag, Rambøll, Februar 2016

1. Forslag, Business Case for reetablering af Fæstningskanalen, Lyngby-

Taarbæk Kommune samt tilhørende bilag. Udarbejdet af Orbicon for

Lyngby-Taarbæk Forsyning, november 2012.

2. Klimatilpasningsplan Lyngby-Taarbæk Kommune April 2014

3. Miljørapport og VVM-redegørelse, Åbning af Fæstningskanalen i Kgs.

Lyngby, Juni 2017, Rambøll / Orbicon

4. Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning, 2016. Vandområdeplan 2015-

2021 for Vandområdedistrikt Sjælland, juni 2016

5. Åbning af Fæstningskanalen Vandstand i Lyngby Sø og Mølleå. Rambøll for

Lyngby-Taarbæk Forsyning 2016-02-03, notatnummer 1100010012-05-

04-024-0

6. Mølleåen: Frederiksdal- Øresund Vandløbsmodel – opstilling og kalibrering

af integreret vandløbs- og overflademodel samt scenariesimuleringer. DHI

2013.

7. Våde bassiner til rensning af separat regnvand. Baggrundsrapport.

Vollertsen J. et. al. Aalborg Universitet. 2012

8. Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland. Juli 2001

9. Regnvandstunneller i Lyngby – screening. Løsningskatalog. Orbicon 2017

10. Spildvandskomitéens Skrift 30

11. Vandstand i Lyngby Sø og Mølleå

12. Spildevandskomitéens Skrift 27

13. Spildevandskomitéens Skrift 29

14. Beretning for undersøgelse af en del af Fæstningskanalen i Lyngby forud

for reetablering af kanalen. Fæstningskanalen 2, Lyngby. TAK j.nr. 1623.

Kroppedal Museum, 2014.

15. Servitutundersøgelse vedr. Fæstningskanalen – Lyngby-Taarbæk

Forsyning. Udført af Landinspektørfirmaet Vektor A/S.

16. Notat om gæsteprincippet, Landinspektørfirmaet Vektor A/S, 17.6.2015

17. Miljøundersøgelse af jord i Fæstningskanalen, Rambøll, August 2015


10

18. Klimatilpasning i Kgs. Lyngby – Åbning af Fæstningskanalen Etape II.

Supplerende geoteknisk og hydrologisk undersøgelser. Rambøll juli 2015


11

DEL 1: Præsentation af projektet

4 Indledning I indeværende dispositionsforslag præsenteres projektet Klimatilpasning af Kgs.

Lyngby, Åbning af Fæstningskanalen, som gennemføres af LTF. Det

overordnede mål med projektet er at:

1. Reducere den aflastede vandmængde fra bassinet ved Stades Krog, så

vandplanens krav opfyldes.

2. Sikre, at Lyngby-Taarbæks Forsynings serviceniveau overholdes, dvs.

stuvning til terræn maksimalt hvert 5. år for separatsystemer og hvert 10.

år for fællessystemer i oplandet til Stades Krog.

3. Skybrudssikre Fæstningskanalen og dens umiddelbare omgivelser for en

100 års regn.

Indeværende reviderede dispositionsforslag tager udgangspunkt i det oprindelige

dispositionsforslag udarbejdet af Rambøll i 2016 /Ref. 0/. Det oprindelige

dispositionsforslag har taget udgangspunkt i idéoplægget til projektet, og ”Forslag,

Business Case for reetablering af Fæstningskanalen, Lyngby-Taarbæk Kommune”

/Ref. 1/ er udarbejdet for Lyngby-Taarbæk Forsyning af Orbicon i november 2012.

I Business Case er opstillet 3 forskellige scenarier, som alle har haft til hensigt at

mindske udfordringerne med opstuvning i fællessystemet og aflastning fra Stades

Krog til Mølleå. Scenarierne er oplistet herunder:

Scenarie 1: Udbygning af det eksisterende fællessystem. Scenariet består i

udbygning af det eksisterende bassin ved Stades Krog, så Vandplanens krav

opfyldes, og udskiftning og opdimensionering af det eksisterende fællessystem.

Scenarie 2: Scenariet består i at etablere et regnvandssystem og åbne

Fæstningskanalen som regnvandsbassin. Regnvandet fra Fæstningskanalen

udledes til Mølleåen. Endvidere skal der ske en udskiftning og opdimensionering af

det eksisterende fællessystem.

Scenarie 3: Dette scenarie svarer til Scenarie 2 blot med den forskel, at vandet

fra Fæstningskanalen ledes til Mølleåværket.

LTF har valgt, at det videre arbejde med projektet tager afsæt i Business Casens

scenarie 2 og 3, som angiver 4 virkemidler til opfyldelse af målsætningen:

A. Åbning af Fæstningskanalen fra Helsingørmotorvejen via Ermelundskilen,

Kanalvej, Kanalstien og til Mølleå og Lyngby Sø.

B. Separering af regnvand i opland til Stades Krog med udledning til

Fæstningskanalen.

C. Eventuelle tilpasninger i fællessystemet.

D. Udbygning af bassinet ved Stades Krog.

I forbindelse med ovenstående overordnede mål (1-3) har LTF beskrevet en række

andre forhold /delmål, der ønskes opfyldt:

1. Sikring af, at Slots- og Kulturstyrelsens krav og ønsker til den åbnede

Fæstningskanal i videst mulig udstrækning opfyldes.


12

2. Reduktion af tilledning af regnvand til renseanlægget Mølleåværket.

3. Nødvendig udbygning af et regnvandssystem til sikring af, at ovenstående

målsætninger i videst mulig udstrækning sker ved separering.

4. Fraseparering af regnvand fra et tilstrækkeligt stort areal fra

fællessystemet, således at kravet til udledning til Mølleå og Lyngby Sø kan

opfyldes.

5. Integrering af projektet Hollandsrenden, Letbanen og øvrige

grænsefladeprojekter.

6. Eventuel udbygning af fællessystemet for sikring af ovenstående

målsætninger.

7. Etablering af regnvandsoverløb til Lyngby Sø, hvorved der kan ske en

miljømæssig og økonomisk optimering af det nye regnvandssystem ved S-

banen.

8. Minimering af risiko for oversvømmelse af viadukten under S-banen ved

Lyngby Station.

9. Sikring af tilfredsstillende vandkvalitet i Fæstningskanalen.

10. Opnåelse af hensigtsmæssige adgangsforhold i og omkring bygværker.

Placering og udformning af maskinelle installationer skal baseres på

ønsker og krav fra Lyngby-Taarbæk Forsynings driftsorganisation.

11. Sikring af optimerede anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

baseret på totaløkonomiske vurderinger af de valgte løsninger med fokus

på driftssikkerhed, levetid, strømforbrug, behov for tilsyn, udskiftning af

sliddele og andre driftsrelaterede udgifter.

12. Flytning af kolonihaver i Ermelundskilden.

NIRAS er LTF’s rådgiver med landskabsarkitektfirmaet SLA og det hollandske

ingeniørfirma Witteveen Bos som underrådgivere. I denne dispositionsforslagsfase

har NIRAS i samarbejde med LTF defineret, hvilke forundersøgelser, der skulle

igangsættes for at kunne færdiggøre de hydrauliske beregninger samt for at kunne

afdække mulighederne for at opfylde projektets tre overordnede mål samt

ovenstående delmål via de fire præsenterede virkemidler. I forbindelse med

udarbejdelse af dispositionsforslaget er en række varianter af overstående

virkemidler belyst og vurderet. Disse vurderinger fremgår primært af bilag 3 til

dispositionsforslaget.

Nærværende dispositionsforslagsrapport tager udgangspunkt i Rambølls

oprindelige dispositionsforslag og projekteringsarbejdet er udført således, at de

overordnede mål er sikret opfyldt under hensyntagen til ovenstående delmål og

virkemidler.

4.1 Klimatilpasningsplan Projektet understøtter Kommunens Klimatilpasningsplan fra 2014

(Klimatilpasningsplan Lyngby-Taarbæk Kommune April 2014 /Ref. 2/) og i

kommuneplanstrategien ”Grønt Lys” fra 2012 (/Grønt Lys 2012/).

I Kommuneplansstrategien ”Grønt Lys” er Lyngby Taarbæk Kommunes

overordnede strategi formuleret ved Tabel 4.1:


13

Kommuneplansstrategi Hvorledes honorerer projektet den

overordnede strategi

Undersøge og fastlægge behovet for tilpasning til fremtidige klimaændringer og handle på baggrund af resultatet.

Der er foretaget detaljerede studier af nuværende og fremtidig risiko for skadevoldende oversvømmelse. Det har dannet grundlag for valg af mål og delmål, der er grundlaget for dispositionsforslaget.

Indarbejde klimatilpasning rettidigt i relevante sektorplaner, så sagsbehandling og nye projekter er fremtidssikrede.

De valgte virkemidler for opfyldelse af Vandplanskrav til overløb fra fælleskloak understøtter klimatilpasning i hele oplandet til Stades Krog.

Arbejde for, at den grønne kommune

også bliver blå ved at anvende regn- og overfladevand som et synligt og rekreativt element i byrummet.

Fra business casen er scenarie 1

fravalgt for at sikre, at regnvand og overfladevand bliver et synligt og rekreativt element i byrummet.

Arbejde for, at lokale aktører med viden på klimatilpasningsområdet spiller sammen med kommunen om at skabe innovative løsninger

LTF er en lokal aktør, der hermed aktivt bidrager til at løse Lyngby Taarbæk Kommunes udfordringer inden for klimatilpasning

Kommuneplansstrategien er inden for klimatilpasning konkretiseret i en

klimatilpasningsplan, hvor visionen for Lyngby Taarbæk Kommune (herefter

betegnet LTK) er:

Visionen: Lyngby-Taarbæk vil være en sammenhængende, grøn og bæredygtig kommune. Robust

helhedsorienteret planlægning, dialog og samarbejde på tværs med eksterne klimaaktører skal sikre, at der

privat og kommunalt arbejdes for at reducere CO 2 -udslippet, og at der tages højde for klimaforandringer

gennem forebyggelse og tilpasning.

Med visionen som pejlemærke er der formuleret mål for klimatilpasning i LTK:

Mål i klimatilpasningsplan Hvorledes honorerer projektet mål i

klimatilpasningsplanen

Vand skal ses som en ressource og

ikke et problem.

Rensning af regnvand før udledning til Mølleåen er udviklet til en rekreativ

ressource ved at åbne fæstningskanalen gennem Lyngby.

Der skal gennemføres innovative løsninger og investeringer, der giver merværdi for Lyngby-Taarbæk Kommune

Indgår ikke i projektet.

Klimatilpasning er et fælles ansvar, hvor kommune, forsyning, beredskab, virksomheder, borgere og grundejere alle er vigtige aktører og derfor

arbejder sammen om klimatilpasningen.

Der er et tæt og positivt samarbejde mellem LTF og LTK, der understøtter det fælles ansvar.

Tabel 4.1: Overordnede

strategi i

Kommuneplansstrategien

“Grønt Lys”

Tabel 4.2: Mål for klimatilpasning /Ref. 2/


14

Med indarbejdelsen af klimatilpasning i kommunen kan der ske en forbedring

af tilstanden i vand- og naturområder.

Løsningerne er tilpasset og understøtter en positiv udvikling af

tilstanden i vand- og naturområderne.

Regnvandet skal håndteres, så det giver flest mulige positive effekter i forhold til den rekreative værdi samt i forhold til vandkvaliteten i grundvand og overfladevand.

Åbning af fæstningskanalen vil understøtte de rekreative værdier i Lyngby bymidte og vil med den rensende effekt sikre vandkvaliteten i overfladevandet. Grundvandet beskyttes tillige ved at bunden i kanalen er tæt.

Kystsikringen skal tænkes ind i andre planer og gennemføres, så den falder naturligt ind i de eksisterende kyststrækninger og øger de rekreative og naturmæssige værdier for området.

Ikke relevant for projektet.

Der skal i klimatilpasningen arbejdes for at sikre følsomme naturområder og fredede bygninger.

Ved den tætte dialog med miljømyndigheder, kulturarvsstyrelse og fredningsstyrelse sikres, at de valgte løsninger i projektet gennem alle faser fra disposition til driftsfasen respekterer de følsomme naturområder og fredede bygninger.

Beredskabet i LTK skal forberedes bedst muligt på skybrudshændelser, og

sikre, at kommunikationen under skybrud opretholdes.

Beredskabet inddrages når de forskellige løsninger designes, og der vil i forbindelse med overgang til drift

blive afholdt workshops og udleveret beskrivelser, der kan indgå i beredskabsplanen.

4.2 Eksisterende afvandingsforhold Nærværende projekt omfatter oplandet til et spildevandsbassin beliggende ved

Stades Krog. Oplandet til Stades Krog bassin udgør i alt 288 ha, hvoraf det

befæstede areal udgør 125 ha. Hovedparten af oplandet er fælleskloakeret. På

Figur 4.1 fremgår udstrækningen af dette fælleskloakerede område.

En del af oplandet til Stades Krog bassin er separatkloakeret, og udstrækningen

heraf fremgår af Figur 4.2. Fra dette opland er det primært spildevandet, der ledes

forbi bassinet ved Stades Krog og videre til renseanlægget Mølleåværket.

Hovedparten af det separatkloakerede opland leder regnvandet til

Ermelundsledningen, som er placeret i Fæstningskanalens tracé, og herfra ledes

vandet mod øst til Gentofte Kommunes afløbssystem. Samlet er arealet af det

separatkloakerede opland 98 ha, og heraf udgør det befæstede areal 32 ha. Der er

et delområde omkring Lyngby Storcenter og Kulturcenteret, der er

separatkloakeret, men hvor regnvandet ledes til fælleskloakken.


15

4.3 Planforslag I nærværende dispositionsforslag arbejdes med to planforslag: Plan 4 og Plan 4

Alternativ – efterfølgende omtalt som Alternativ. Plan 4 vil i perioden frem til 2050

lede regnvand til Mølleåen og herefter pumpes vandet til Øresund. Alternativet

pumper regnvandet til Øresund. Forskellen mellem de to planforslag er primært,

hvornår der introduceres en pumpeløsning for transport af vandet til Øresund. I

Alternativet sker det i år 2020 og Plan 4 sker det i år 2050.

Figur 4.1 Fælleskloakeret

opland til Stades Krog Bassin

Figur 4.2: Separatkloakeret

opland til

Ermelundsledningen, der

leder vand til Gentofte


16

Begge planforslag opfylder de overordnede mål, og er hver for sig prissat, så de er

sammenlignelige. Disse to planforslag skal danne grundlag for LTF’s og

Styregruppens beslutning af, hvilken planforslag, der skal arbejdes videre med.

Alternativ består af to varianter (A1 og A2), der overordnet består af samme

konceptuelle løsning og derfor vil begge blive behandlet i afsnit 11. For både Plan

4 og Alternativ gælder, at der kan laves en løsning, der opfylder målsætningen.

Figur 4.3: Illustration af de

forskellige planforslag. Første

figur viser hvilke områder der

separeres og ledningerne frem

mod udløbspunkter U#. Denne

del er ens i de tre planforslag.

De næste tre figurer viser

vandstrømningen fra U# til recipient for planforslag 4 og de

to Alternativer.


17


18

For at efterleve målsætningen og undgå omfattende opdimensionering af

fællessystemet eller omfattende udvidelse af Stades Krog i et år 2100 fremskrevet

klima, skal der udover vejsepareringen fjernes vand fra fællessystemet ved at øge

separeringen fra private og offentlige matrikler. Det er politisk vedtaget, at

afkobling af private og offentlige matrikler ikke kan ske ved påbud, men skal ske

ved frivillig afkobling. Regnvandsledningerne og -systemet som helhed projekteres

og gøres klar til at kunne håndtere 40 til 50% frivillig afkobling, dvs. der kommer

en tidslig forskydning af investering og behov. I planen er det forudsat, at

separering af de matrikler igangsættes i år 2050.

Hvorvidt det på sigt vælges at give påbud på separering af matrikler, beror på en

afvejning af en række forhold af politisk og økonomisk karakter, som er nærmere

benævnt i afsnit 10.

4.3.1 Åbning af Fæstningskanalen

Et af de mest markante virkemidler i de to skitserede planforslag er åbningen af

Fæstningskanalen. Fæstningskanalen er en del af Københavns Befæstning og var i

funktion i perioden 1888-1920. Formålet med Fæstningskanalen var oprindeligt, i

tilfælde af krig, at lede vand fra Furesø via Lyngby Sø videre via Fæstningskanalen

mod øst, som skulle danne et stort oversvømmelsesområde mellem Øresund – via

Lyngby – til Vestvolden ved Utterslevmose. I Lyngby forløber den oprindelige

Fæstningskanal fra Lyngby Sø ved Lyngby Roklub under S-banen/ Lyngby

Omfartsvej frem til Lyngby Hovedgade. Denne del er stadig åben. Fra Lyngby

Hovedgade løber Fæstningskanalen mod øst, syd om Lyngby Kirke frem til

Toftebæksvej, langs nordsiden af Lyngby Storcenter, krydser Kanalvej, Danicas

ejendom, Klampenborgvej, BRF’s ejendom, Lokalbanen, Firskovvej og videre langs

nordsiden af Ermelundsstien til Helsingørmotorvejen. På strækningen langs

Ermelundsstien er der efterfølgende etableret kolonihaver. Fæstningskanalen er

stadig synlig i terrænet mellem Lyngby Hovedgade og Toftebæksvej, hvorimod

den er fyldt op på strækningen mellem Toftebæksvej og Helsingørmotorvejen, se

Figur 4.4.

Forslaget er at åbne den lukkede del af Fæstningskanalen i dennes oprindelige

tracé ifølge de retningslinjer, der defineres i henhold til lovgivningen indenfor

området. Fæstningskanalen vil blive en del af det nye separate afvandingssystem i

LTK og vil komme til at fungere som et åbent regnvandsbassin.

Figur 4.4: Oversigt over

Fæstningskanalens åbne og

lukkede del:


19

Åbningen af Fæstningskanalen er planlagt, så det skaber et åbent og

velfungerende regnvandsbassin til rensning af regnvandet før det ledes til

Mølleåen og bidrager til at løse områdets udfordringer med oversvømmelser ved

store nedbørsmængder. Det nye kanalmiljø skaber et nyt byrum i centrum af

Lyngby, eksempelvis mellem Storcenteret og Kanalvejsbyggeriet, herunder

Microsoft-bygningen. Lyngbys borgere og mange besøgende fra oplandet vil kunne

have stor glæde af det rekreative område, der vil blive skabt ved en genåbning af

Fæstningskanalen.

Terrænet omkring den åbnede Fæstningskanal skal sikres mod skybrud, hvilket

bl.a. sker ved at etablere skybrudsoverløb fra Fæstningskanalen til den

eksisterende åbne del af Fæstningskanalen. Dette skybrudsoverløb udføres i den

eksisterende kanal(tracé), som ligger under selve Lyngby Hovedgade.

4.3.2 Separering af regnvand i opland til Stades Krog med udledning

til Fæstningskanalen

Fraseparering af regnvand fra vejarealer udgør det væsentligste bidrag til at opnå

målsætningen for projektet. Ved at etablere et separat regnvandssystem,

mindskes belastningen på fællessystemet, hvorved både den aflastede mængde

fra Stades Krog til Mølleå mindskes, samt at stuvningsniveauet i fællessystemet

generelt sænkes. Det fraseparerede regnvand fra oplandet til Stades Krog bassin

ledes til Fæstningskanalen og videre til Mølleå i Plan 4 og til Øresund i Alternativet.

Det nye separatsystem dimensioneres, så serviceniveauet overholdes.

Fraseparering af regnvand fra vejarealer kan imidlertid ikke alene opfylde målet

for fælleskloakken med stuvning til terræn maksimalt hvert 10. år. Der skal derfor

også separeres/afkobles regnvand fra private og offentlige matrikler. Både Plan 4

og Alternativ inkluderer derfor separering af 40-50 % af de private og offentlige

matrikler, for at opfylde målet for fælleskloakken.

Med klimaets udvikling skal separering på private og offentlige matrikler

igangsættes i 2050 med en forventet afslutning i 2070. I Plan 4 medfører

separering af de private og offentlige matrikler, at BAT ikke længere er opfyldt for

udledning af regnvandet til Mølleåen, og det vil være nødvendigt at lede vandet til

Øresund svarende til Alternativet.

4.3.3 Tilpasninger i fællessystemet

Der er ikke planlagt tilpasninger i fællessystemet. Enkelte udvalgte topstrækninger

i fællessystemet skal dog opdimensioneres, hvilket behandles i næstkommende

projektfase.

Erfaring fra tidligere projekter viser, at topstrækningerne i realiteten ikke er noget

væsentligt problem. Enten fordi der i modellen er koblet for meget opland på den

helt opstrøms brønd, eller fordi vandet vil løbe til næste nedstrøms brønd og blive

opsamlet her.

4.3.4 Opsummering af investeringer

Virkemidler og tiltag ved de forskellige planforslag er listet i Tabel 4.3, for at

anskueliggøre forskellene i løsninger og investeringshorisont.

Planforslag Plan 4 Alternativ Tabel 4.3: Oversigt over

investeringer og tiltag i Plan 4 og Alternativ


20

Løsningsvariant (og investeringshorisont)

(2025-2050) (2050-) A1

(2025-)

A2

(2025-)

Åbning af Fæstningskanalen x x x x

Ny udløbsledning fra Fæstningskanalen til Mølleå (UDM)

x - - -

Nødudløb fra Fæstningskanalen til Lyngby Sø (UDLS1)

x X x x

Ny trykledning til Øresunds-ledningen via Tracé F

- X x x

Vejvand i Stades Krog opland frasepareres

x x x x

Separering af matrikler - x Fra 2050

x Fra 2050

x

Bassinledning med nødoverløb til Lyngby Sø (UDLS2)

x x - x

Trykledning mellem pumpestation ved Vinkelvej og Fæstningskanalen

x x - x

Gravitationsledning mellem Vinkelvej og Fæstningskanalen

- - x -

Kombineret gravitations-/trykledning mellem Ulrikkenborg Plads og Vinkelvej

x x x x

Udvidelse af Stades Krog x (x)1 x x

Opdimensionering af fællessystemet (med undtagelse af udvalgte topstrækninger)

- - - -

1. Ved fuldt udbygget separering med private og offentlige matrikler er en

udvidelse af Stades Krog ikke nødvendig.

4.3.5 Udbygning af bassinet ved Stades Krog

Ved separering af vejvand reduceres den tilledte vandmængde til Stades Krog.

Det er dog ikke tilstrækkelig til at opfylde kravet i vandplanen. Derfor udbygges

Stades Krog bassinet med 2.000 m3.


21

5 Vurdering af virkninger på miljøet (VVM),

miljøvurdering og lokalplan Lyngby-Taarbæk Kommune har tilbage i 2014 fundet, at projektet vedr. genåbning

af Fæstningskanalen er VVM-pligtigt, og der er derfor gennemført en VVM-proces

(Vurdering af Virkninger på Miljøet) i henhold til VVM-bekendtgørelsen (BEK nr.

1184 af 06/11/2014). Endvidere er lokalplan 267 og Kommuneplantillæg 20/2013

screenet og vurderet at være omfattet af lov om miljøvurdering af planer og

programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013), hvilket betyder, at der er udarbejdet en

miljøvurdering af begge planer. Da regelsættet for miljøvurdering af planer og

VVM-vurderinger af projekter har et stort sammenfald, er de to vurderinger

integreret i en samlet Miljørapport og VVM-redegørelse; ’Åbning af

Fæstningskanalen i Kgs. Lyngby’.

Formålet med VVM-processen er at vurdere de miljømæssige påvirkninger af

projektet, så det kan indgå i den offentlige debat og den politiske beslutning om

projektet.

Ved igangsættelsen af VVM-processen blev der gennemført en idéfasehøring af

offentligheden i perioden fra den 19. november til den 17. december 2014.

Formålet var at indsamle idéer og synspunkter samt afgrænse og prioritere emner

til VVM-redegørelsen (scoping). I samme periode indkaldte Lyngby-Taarbæk

Kommune også idéer og forslag til ændring af relevante kommuneplanrammer.

Der kom i høringsperioden indlæg fra borgere og organisationer. Indlæggene blev

behandlet i et høringsnotat og er desuden inddraget i VVM-undersøgelsen.

I idéfasehøringen indkaldte LTK desuden kommentarer og forslag til prioritering af

miljørapportens indhold fra nabokommuner og andre berørte myndigheder.

Høringen resulterede i bemærkninger fra Rudersdal, Furesø, Gentofte, og Gladsaxe

kommuner samt Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Københavns

Fredningsnævn og Kroppedal Museum.

Miljørapport og VVM-redegørelse omfattede indledningsvist to forskellige

principielle løsninger for opsamling af regnvand fra oplandet kaldet Planforslag 1

og 2, men er efterfølgende opdateret med yderligere to løsninger kaldet

Planforslag 3 og 4, hvor hovedforslaget er Plan 4. Alternativ A1 og Alternativ A2 er

ikke omfattet af rapporten.

Miljørapporten og VVM-redegørelsen beskriver og vurderer en lang række plan-,

natur- og miljøforhold efter krav i VVM-bekendtgørelsen og miljøvurderingsloven.

Den samlede rapport giver således et godt overblik over projektets

miljøpåvirkninger, samt hvilke afværgeforanstaltninger, der skal gennemføres for

at reducere, fjerne eller neutralisere eventuelle negative påvirkninger ved

realisering af projektet. Følgende plan-, natur- og miljøforhold er omfattet af

Miljørapport og VVM-redegørelse:

1. Lovgivning og planforhold

2. Overfladevand – Fæstningskanalen, Mølleå, Lyngby Sø og Øresund

3. Klimasikring og afvanding

4. Kulturarv – Fredede fortidsminder, fredning af landskabskilen,

kulturmiljøer og kulturhistoriske interesser

5. Landskab og visuelle forhold – herunder byrum

6. Rekreative forhold

7. Natur, flora, fauna og Natura 2000


22

8. Jord, affald og råstoffer

9. Grundvand

10. Trafik og emissioner

11. Støj og vibrationer

12. Befolkning og sundhed

13. Miljømæssigt afledte socioøkonomiske forhold

Miljørapport og VVM-redegørelse dækker også en beskrivelse af projektet,

alternativer og grænseprojekter, samt en beskrivelse af den overordnede metode

til vurdering af virkninger på miljø. Sidst i rapporten er samlet en oversigt over de

afværgeforanstaltninger, der skal gennemføres som en del af projektet, samt en

oversigt over forslag til overvågning, der beskriver, hvordan myndigheden vil

overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af lokalplanen og

kommuneplantillægget.

Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog den 22. juni 2017 at

sende Forslag til Lokalplan 267 og Forslag til Kommuneplantillæg 20/2013 inkl.

Miljørapport og VVM i offentlig høring i 14 uger fra den 26. juni 2017 til den 1.

oktober 2017. Der blev afholdt borgermøde den 4. september 2017 med

deltagelse af omkring 100 borgere. Kommunen modtog 16 udtalelser fra borgere,

foreninger og virksomheder.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i høringsnotatet kommenteret og besvaret

udtalelserne og foreslået en række ændringer i Lokalplan 267. Lokalplan 267 og

Kommuneplantillæg 20/2013 inkl. sammenfattende redegørelse og forslag til VVM-

tilladelse blev endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk

Kommune den 21. december 2017. VVM-tilladelsen blev annonceret på ltk.dk den

22. december 2017 med 4 ugers klagefrist til den 19. januar 2018.

I efteråret 2017 er er udover arbejdet med konkretisering af hovedforslaget Plan 4

også arbejdet med to alternativer til Plan 4; henholdsvis Alternativ A1 og

Alternativ A2. Disse løsningsforslag er ikke omfattet af Miljørapport og VVM-

redegørelsen fra juni 2017. De to alternativers forhold til VVM-lovgivningen og

Lokalplan 267 og Kommuneplan 20/2013 er nærmere beskrevet i afsnit 35 vedr.

myndighedsansøgninger mv.


23

5.1 Kritiske beslutninger og forudsætninger Der vil i den kommende fase være især fokus på følgende kritiske beslutninger og

forudsætninger:

Emne Tidspunkt Beskrivelse Beslutnings-

tager

Kanalparken

–

Grænseflade

til etape II

(Fæstningska

nalen)

Medio maj

2018

LTK skal træffe en beslutning mht.

Kanalparkens udformning og

materialer, da materialevalg får

indflydelse på terræninventar til

etape II.

LTK

Placering af

det historiske

fortidsminde

Forhånds-

godkendelse

skal foreligge

primo april

2018.

Tværsnit og tracé af det historiske

profil er ikke entydig afklaret. NIRAS

udarbejder oplæg til drøftelse med

SLKS, hvor det bedste bud på

tværsnit og tracé af det historiske

fortidsminde. Derudover undersøges,

hvilke konstruktionsløsninger, der er

mulige og hvilke fordele/ulemper de

indebærer i forhold til det historiske

fortidsminde. Med baggrund i dette

notat skal der indhentes en

forhåndsgodkendelse af de ydre

rammer for kanalkonstruktionen inkl.

de nødvendige Denne

forhåndsgodkende skal foreligge

primo april. gennembrydninger af

historisk fortidsminde.

SLKS

Investeringer

efter 2050 til

opfyldelse af

servicemål i

fælleskloak

Princip-

godkendelse

af valgt

design ultimo

maj 2018

Hyppighed for åbning af

skybrudsklapper ændres i forbindelse

med separering af private og

offentlige matrikler der starter i

2050 og forventes afsluttet i 2070. I

takt med udbygningen ændres

hyppigheden for åbning af klapperne

fra hvert 10. år (2050) til hvert 2. år

(2070).

Valgt design skal miljøvurderes, så

LTK kan give en principgodkendelse

af valgt design på basis af

miljøvurdering.

LTK

Afklaring af

VVM-pligt

ved valg af

Alternativ

A1/A2

Primo maj

2018

Da Plan 4 er omfattet af VVM-pligt

skal ændringer ved Alternativ A1 og

Alternativ A2 i forhold til Plan 4

beskrives i en VVM-ansøgning, så

LTK kan træffe afgørelse (VVM-

screening) om, hvorvidt ændringerne

forventes at medføre væsentlig

skade på miljøet, og dermed er VVM-

pligtige.

LTK

Fredede

træer

Medio april

2018

Kanalkonstruktionen går igennem

flere fredede træer og

flagermustræer.

De myndighedsmæssige

begrænsninger skal afklares.

LTK

Tabel 5.1: Kritiske

beslutninger og

forudsætninger


24

6 Projektprogram Projektet Genåbning af Fæstningskanalen er et meget komplekst projekt med

mange delprojekter og mange eksterne og interne grænseflader. Der er derfor

udarbejdet et projektprogram (Bilag 24). Programmet er et dynamisk værktøj til

planlægning af udførelsestidsplan for projektets delprojekter, samt et værktøj til at

give overblik over eksterne projekter og grænsefladerne hertil. Programmet

opdateres løbende i takt med at vidensniveauet om eksterne projekter øges, og i

takt med at beslutninger mht. udførelse af interne delprojekter træffes.

Arbejderne med Fæstningskanalen er opdelt i 3 etaper, videreført fra det tidligere

dispositionsforslag.

Arbejderne med separeringen er først og fremmest inddelt i forhold til hydraulisk

sammenhæng i forhold til deloplande og udløb.

De ledninger, der skal ligge parallelt med Letbanens tracé i Buddingevej og

Klampenborgvej, er behandlet for sig, så det kan håndteres særskilt i forhold til

Letbanens udførelsestidsplan.

Stades Krog håndteres for sig, så den kan placeres optimalt mht.

udførelsestidspunkt.

LTF har ønsket flytning af kolonihaverne håndteret som et selvstændigt delprojekt,

så flytningen kan udføres med start i 2018.

I projektprogrammet er vist en mulig udførelsesrækkefølge. I fase 1 skal Lyngby

Taarbæk Forsyning tage stilling til, i hvilken rækkefølge de forskellige delprojekter

skal udføres og hvilke delprojekter der evt. udbydes i samlede udbudspakker.

Forslaget til udførelsesrækkefølge er udarbejdet med det udgangspunkt, at

Fæstningskanalen udføres iht. en optimeret udførelsesplan, der giver de bedste

muligheder for at opnå lavest mulige priser i forbindelse med udbud.

Den foreslåede rækkefølge og varighed af delprojekter i separeringen er primært

vurderet ud fra hydrauliske betragtninger, samt en vurdering af det maksimale

aktivitetsniveau der kan gennemføres i et område som Lyngby. NIRAS har

vurderet, at en omsætning på 50 mio. pr år er det maksimale. I disse

betragtninger indgår også begrænsninger i forhold til trafikhåndtering. Men

generelt er der i vid udstrækning mulighed for at udføre separeringsprojekterne i

den rækkefølge og i det tempo man fra forsyningens side vælger at prioritere.

Den samlede plan for udførelse af diverse delprojekter er mere detaljeret

beskrevet i afsnit 37.

Det anbefales, at udarbejdelse af forprojekt, indhentning af de nødvendige

tilladelser, hovedprojektering samt udbud og kontrahering udføres i sammenhæng

med udførelsesperioden af de respektive delprojekter, så projekteringen ikke

foretages for tidligt med risiko for ændrede forudsætninger og dermed revision af

projekt til følge.

Processen for de enkelte udbudspakker vil følge nedenstående forløb:


25

På nuværende tidspunkt kunne følgende udbudspakker være en mulighed:

Flytning af kolonihaverne

Fæstningskanalen

Etape I, Etape II, Etape III

Separering

Buddingevej/Klampenborgvej

Udløb 3 og 4

Udløb 6 og7

Udløb 5

Udløb 1 (a, b, c.)

Udløb 2

Udløb 8, 9 og 10

Stades Krog bassin

Størrelse og antal af udbudspakker er generelt et spørgsmål om valg af den

strategi, der giver optimal konkurrence og optimal kvalitet.

Forprojekt

Politisk godkendelse

Hovedprojekt

Udbud

Udførelse

Figur 6.1 Proces for

delprojekter fra forprojekt til

og med udførelse


26

7 Grænseflader I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslaget har der været fokus på at

identificere relevante eksterne grænseflader. Det drejer sig om at etablere overblik

over eksterne projekter, med aktiviteter indenfor projektområdet, samt af

afdække forskellige interessenters primære fokus og indflydelse. I det følgende

gennemgås kort identificerede grænsefladeprojekter, samt primære interessenter.

7.1 Grænsefladeprojekter Sideløbende med dette projekt, separering af regnvand i Lyngby Taarbæk

Kommune samt åbning af Fæstningskanalen, pågår der en række anlægsprojekter

i Lyngby:

1. Kanalvejsbyggeriet mellem Lokalbanen og Kanalvej

2. Byudvikling i Kanalvejsparken, mellem Kanalvej og åbnet Fæstningskanal

3. Forbindelse mellem Firskovvej og Jægersborgvej

4. Letbanen i Klampenborgvej og Buddingevej

5. Lukning af Klampenborgvej for gennemgående biltrafik

6. Udbygning af fjernvarmeforsyningen

7. Byudvikling Dyrehavegårds Jorder

8. Regnvandsbassin i Ermelundskilen

9. LAR i Bondebyen

Grænsefladeprojekterne er listet i Projektprogrammet, som er vedlagt denne

rapport som bilag 24. Af Projektprogrammet fremgår ligeledes en vurdering af

opdeling af projektet i delprojekter.

7.1.1 Letbanen

Der planlægges etableret en Letbane fra Ishøj til Lundtofte, som i Lyngby-Taarbæk

Kommune forløber i/langs Buddingevej, Lyngby Torv og Klampenborgvej frem til

Helsingørmotorvejen og videre til DTU. Anlægsloven for Letbanen er vedtaget af

Folketinget i maj 2016. Der planlægges udført indledende ledningsomlægninger i

2018 og anlægsarbejdet for letbanen forventes indledt i 2019.

Etablering af de, for Fæstningskanal projektet, nye regnvandsledninger i

Letbanetracéet vil blive udført koordineret med Letbanens ledningsomlægninger.

I nærværende projekt planlægges anlagt separate regnvandsledninger i

Buddingevej og Klampenborgvej, hvorfor en koordinering mellem de to projekter

er nødvendig. Omlægning af Letbanens ledninger går i udførelse før hovedprojekt

for Fæstningskanalen foreligger. For at minimere risikoen for fejldimensionerede

ledninger (at Fæstningskanalens nødvendige ledningsvolumen ikke bliver indeholdt

i Letbanens lednings-projektering), bør de nye ledninger i Buddingevej og

Klampenborgvej trækkes ud som fokusområder, og grænsefladeaftaler omkring

disse områder bør afklares så tidligt som Fæstningskanals-projektet tillader det.

Et af de mest skybrudsramte områder i Lyngby er viadukten, hvor Buddingevej

føres under S- banen. Letbanen føres i selvstændig tunnel under S-banen

umiddelbart syd for Buddingevej. Udførelse af afvanding for Letbanen på dette

sted skal afklares i dialog mellem Fæstningskanalen og Letbanen.


27

7.1.2 Lukning af Klampenborgvej

Klampenborgvej planlægges lukket for biltrafik mellem Lyngby Hovedgade og

Kanalvej som følge af Letbanens linjeføring. Projektets udformning og tidsplan skal

koordineres med dette projekt.

7.1.3 Udbygning af fjernvarmeforsyningen

Projektet er under udførelse. Kendskab til det udbyggede fjernvarmenet skal

indbygges i dette projekt i fase 1 og fase 3.

7.1.4 Byudvikling Dyrehavegårds Jorder

Der er en potentiel grænseflade mellem byudvikling af Dyrehavegårds Jorder og

Fæstningskanalen. Det skal afklares hvorvidt ny trykledning til Øresunds-ledningen

via Tracé F, skal benyttes af begge projekter.

7.1.5 Regnvandsbassin i Ermelundskilen

Regnvandsbassin i Ermelundskilen er etableret i efteråret 2017. Konsekvenser af

dette er indarbejdet i den hydrauliske model for Fæstningskanals-projektet.

Det skal kontrolleres om bassinet er indarbejdet i modellen på basis af som udført

materiale.

7.1.6 LAR i Bondebyen

Der forventes ingen interaktion mellem LAR i Bondebyen og Fæstningskanalen.

7.2 Interessenter Under dispositionsforslaget er der i samarbejde med LTF udført en

interessentanalyse (Bilag 02) for at afdække de forskellige interessenters primære

fokus samt deres motiver for hhv. at fremme eller modarbejde projektet.

Under interessentanalysen er følgende identificeret som de vigtigste interessenter:

Interne interessenter

Kommunen som ejer og politisk organisation

Styregruppen for Genåbning af Fæstningskanalen

Ledelsen og bestyrelsen i LTF

LTF’s projektleder

Eksterne interessenter

Slots- og Kulturstyrelsen (herefter SLKS)

Lyngby-Taarbæk kommune (herefter LTK) som myndighed

Interesseorganisationer om Dansk Naturfredningsforening, Grønt Råd,

Fæstningskanalens venner, Fåregræsserforeningen, Projekt Vand i Byer

Borgere og borgergrupper

Med baggrund i interessentanalysen har NIRAS i samarbejde med LTF påbegyndt

udarbejdelsen af en kommunikationsplan, der skal beskrive de konkrete indsatser i

forhold til kommunikation af projektet til interessenterne.

I afsnit Myndigheder og andre interessenter, afsnit 34.2 er der redegjort for, om

der har været kontakt med de væsentligste interessenter og myndigheder og/eller

om der forventes behov for supplerende kontakt/møder, samt hvilke aftaler med

andre interessenter, der forventes at skulle indgås.


28

8 Risikohåndtering I dispositionsforslagsfasen fase 0 har der i forbindelse med projektarbejdet været

fokus på identificering, håndtering og minimering af risici. Risikoanalyse og

risikohåndtering inddrages som centrale aktiviteter i alle projektets faser med det

fokus og den detaljeringsgrad, der passer til det for fasen aktuelle vidensniveau.

Her i fase 0 har hovedfokus været at identificere risici, der kræver aktion meget

tidligt i projektforløbet og at identificere risici, der er relevante for valget mellem

de forskellige scenarier, der er omfattet af dette dispositionsforslag.

Der er pr. 06.12.2017 identificeret 62 risikopunkter. Risikolog er vedlagt i bilag 28.

Risikologgen er et dynamisk screeningsværktøj til proaktivt at sikre overblik over

alle relevante konsekvenser og til at sikre, at løsningerne vælges ud fra den rette

balance mellem teknik, tid og økonomi.

Risikologgen bliver løbende i de kommende projektfaser opdateret med nye

identificerede risici, samt status på allerede identificerede risici.

Generelt er den løbende fokus på risikostyring med til at sikre en god forankring af

projektet og forudsætningerne for valg og prioriteringer.


29

Del 2: Målopfyldelse og diskussion I denne del af rapporten samles der op på resultater, løsninger og målopfyldelse,

som er præsenteret igennem rapporten. Der foretages herefter en diskussion af

resultaterne.

9 Resultater og målopfyldelse I dispositionsforslaget er der udarbejdet løsninger, som tilsammen sikrer, at

projektet opfylder de overordnede mål præsenteret i afsnit 4. Løsningerne er

udarbejdet, så de i videst mulig udstrækning også tilgodeser de 12 delmål, der er

opstillet. I dette kapitel samles der først op på de undersøgelser, resultater og

løsninger, der er beskrevet igennem rapporten, og derpå sættes dette i relation til

de overordnede mål og delmål.

9.1 Resultater

9.1.1 Hydraulisk model

Effekten af at etablere Fæstningskanalen og et nyt regnvandssystem er vurderet

på baggrund af en opstillet hydraulisk model. Til kalibrering og verificering af den

hydrauliske model er der i forbindelse med det oprindelige dispositionsforslag

(udarbejdet af Rambøll 2016) gennemført besigtigelser af udvalgte lokaliteter,

samt samhørende måling af regn over oplandet og vandføring i udvalgte punkter i

afløbssystemet.

9.1.2 Nyt regnvandssystem, Plan 4 og Alternativ

Med Plan 4 frasepareres et befæstet areal på 48,9 red. ha. Dette opland er i

hovedsagen vejarealer. Derudover afskæres et allerede separeret opland ved

Lyngby Storcenter (2,89 red ha) og Kulturhuset (3,11 red ha) fra fælleskloakken.

Regnvandet ledes til Fæstningskanalen.

Det separerede opland vil fra 2050 og frem mod 2070 planmæssigt øges til 80 red.

ha for at opfylde funktionskrav for fælleskloak. Den øgede separering er fra private

og offentlige matrikler.

Status Plan 4 Alternativ (A1 & A2)

Stades Krog opland – fællessystem

127 red ha 84 (53)* red ha 84 (53)* red ha

Befæstet opland – nyt regnvandssystem

- 49 (80)* red ha

49 (80)* red ha

Nyt regnvandssystem - 23 km 23 km

Forudsat frivillig separering på private og offentlige matrikler

- 40-50 % efter

2050 40-50 % efter

2050

Supplerende bassinvolumen ved

Stades Krog

- 2.000 m3 2.000 m3

Antal pumpestationer i Stades Krog opland

- +2 +3 / +6

* Efter 2050

Tabel 9.1: Oversigt over

statusforhold og planforslag.


30

For at rense vandet inden udledning til Fæstningskanalen og Lyngby Sø, er der

opstrøms udløbene etableret sandfangsbrønd og olieudskiller.

Vest for S-banen afledes regnvand til krydset ved Gl. Bagsværdvej og Vinkelvej,

hvorfra vandet pumpes videre helt opstrøms i Fæstningskanalen. Når det regner

så meget, at pumpens kapacitet overskrides, stuver vandet op i den planlagte

bassinledning, der er placeret langs S-banen. Udløbet fra bassinledningen

aktiveres når regn- og vandbassinledningen er fyldt. Dette vil ske flere gange

årligt (6 gange årligt frem mod 2050 og 16 gange årligt frem mod 2100) .

I Alternativ A1 etableres en gravitationsledning til den vestlige ende af

Fæstningskanalen (Etape I), hvorved der ikke etableres en bassinledning ved

Vinkelvej og der ikke er overløb til Lyngby Sø. Alternativ A2 etableres som Plan 4

med en pumpe, men vandet pumpes til Fæstningskanalen (Etape I).

Årsagen til valg af Vinkelvej pumpeløsning i Alternativ A2 er begrundet i, at den

centrale placering af pumpestation i Fæstningskanalen resulterer i et mindre

tilgængeligt buffervolumen end i Alternativ A1. Den store kapacitet i en

gravitationsledning fra Vinkelvej ville i Alternativ A2 betyde, at skybrudsklapperne

ville åbne oftere end de retningslinjer som Lyngby-Taarbæk Kommune har

udmeldt. Hvis der vælges at gå videre med Alternativ A1 anbefales det dog at

drøfte retningslinjer for skybrudsklapper med LTK, da belastningen af Lyngby Sø

tilnærmelsesvis er den samme uanset om vandet tilledes via skybrudsklapper eller

overløbsledning fra Vinkelvej.

9.1.3 Tilpasninger i fællessystem

Der er ikke foretaget opdimensionering af det eksisterende fællessystem. Der skal

muligvis foretages en mindre opdimensionering af nogle af topstrækningerne, for

at fælleskloakken opfylder funktionskravet over alt.

Opdimensioneringen af disse topstrækninger er ikke prissat.

9.1.4 Udvidelse af Stades Krog Bassin

Der er foretaget beregninger af aflastede mængder fra Stades Krog i såvel

statussituationen samt med Plan 4 og Alternativet etableret. På baggrund af disse

udregninger er det beregnet hvor meget bassinvoluminet skal forøges for, at

vandplanens krav til udledninger til recipient overholdes. Beregningerne viser, at

der ud over separeringen, skal Stades Krog udvides med 2000 m3 for at overholde

kravene.

Beregningerne er udført med langtidssimuleringer med en historisk regnserie, der

har en længde på 37 år. Der er ikke anvendt klimafaktor i disse beregninger.

9.1.5 Oprindelig Fæstningskanal

Den historiske Fæstningskanal er klassificeret som et fredet fortidsminde, der skal

bevares, også ved anlægget af den nye kanal.

Der er derfor tidligere foretaget en række undersøgelser for fastlæggelse af den

historiske Fæstningskanals tracé og tværsnit, så det kan indgå som en

forudsætning ved projekteringen af de nye konstruktioner.

Ved gennemgang af de tidligere udførte undersøgelser og det optegnede grundlag

for de historiske forhold, er der fundet uoverensstemmelser undersøgelserne

imellem, der gør, at det optegnede grundlag bør verificeres/redigeres ved en ny


31

gennemgang af de foreliggende undersøgelser. Dette er nærmere beskrevet i Del

5.


LTF’s overordnede formål med at etablere Fæstningskanalen er, at denne skal

virke som regnvandsbassin, så der sker en rensning af regnvandet i

Fæstningskanalen inden udledning til recipienten.

Endvidere skal Fæstningskanalen udjævne vandføringen, der udledes til

recipienten. Fæstningskanalen kommer således til at virke som et vådt

regnvandsbassin. Den modtagende recipient vil være Mølleåen for Plan 4 frem til

2050 og herefter Øresund. For Alternativ A1 og A2 er recipienten Øresund.

Fæstningskanalen er opdelt i Etape I, II og III, hvor Etape III er underinddelt i 4

sektioner:

Vestligst Etape I (Lyngby Hovedgade - Toftebæksvej)

Midterst Etape II (Toftebækvej - Klampenborgvej)

Østligste Etape III (Klampenborgvej - Helsingørmotorvejen)

Vandet i Fæstningskanalen løber i Plan 4 fra øst ved Helsingørmotorvejen – Etape

III - mod vest til Lyngby Hovedgade – Etape I og videre til Mølleå.

I Alternativ A1 pumpes vandet mellem etaperne fra Etape I, vest for Lyngby

Hovedgade, til Etape III, ved Helsingørmotorvejen, hvorfra vandet pumpes videre

til Øresund.

I Alternativ A2 graviteres vand til midt på Fæstningskanalen, dvs.at vandet

strømmer i Etape I mod øst og i Etape III mod vest. Der etableres en

pumpestation mellem etape II og III, hvorfra vandet pumpes videre til Øresund.

Fæstningskanalens åbne regnvandsbassiner i etape I og III har et permanent

vandspejl med en vanddybde på ca. 1,0-1,3 m og et variabelt vandspejl, som

stiger, når der bliver ledt regnvand til den enkelte sektion, og falder efterhånden

som regnvandet strømmer videre mod recipienten.

I Etape I og III arbejdes der med et trapezformet profil, der i høj grad støtter op

om den historie som ønskes fortalt med etableringen af det gamle

fæstningsanlæg, mens Etape II udformes som et højtliggende spejlbassin med et

underliggende regnvandsbassin. Ved overgangen fra Etape II til III, under b.la.

Klampenborgvej, ledes vandet via en eksisterende rørledning.

I alle tre etaper etableres kanalens bund og sider i beton, der sikrer en tæt kanal.

Foruden selve kanalkonstruktionen indgår der en række ind- og udløbsbygværker,

stemmeværker i Etape III, underføringer af eksisterende veje, samt stibroer over

Fæstningskanalen i alle etaper.

I Alternativ A1 og A2 vil der herudover i etape III være en række

pumpebrønde/bygværker med rørforbindelse til Fæstningskanalen.

9.1.7 Forundersøgelser i relation til Fæstningskanalen

I bilag 17 og 29 er gennemgået strategi for nødvendige supplerende undersøgelser

i Fæstningskanalen. I afsnit 18.3 og 27.1 er nødvendige tiltag i forhold til


32

håndtering af jord i Fæstningskanalen gennemgået. I bilag 23 er indledende

strategi for jordhåndteringen gennemgået.

Som udgangspunkt antages, at der ikke kan genanvendes jord fra kanalområderne

i anlægsprojektet og derfor skal alt jord opgraves og transporteres til godkendte

modtagere.

Den oprindelige Fæstningskanal er fyldt op med fyldjord, affald mv. For Etape I og

II forventes der hovedsagligt at skulle håndteres fyldjord med et mindre indhold af

brokker og affald ved anlægsarbejdet. Ved Etape III forventes der at skulle

håndteres lossepladsfyld – organisk affald, brokker mv.

Det planlægges, at der udføres forklassificering af den jord i Fæstningskanalen,

der skal opgraves og håndteres ved det kommende anlægsarbejde, så jorden kan

håndteres iht. gældende regler. For Etape I og II bør der udtages 1 jordprøve pr.

30 tons jord, der opgraves og håndteres. For Etape III skal det afklares med LTK,

hvilke krav der vil blive stillet til håndtering af de opgravede materialer. Disse

forventes at skulle transporteres til Audebo Deponi.

Ved håndteringen af jord/opgravede materialer skal det sikres, at der bliver

mulighed for sortering inden borkørsel til deponi. Dette vil være gældende for alle

tre etaper, men især for Etape III. For Etape III gælder, at sorteringen skal leve

op til affaldsdeponiets positivliste, mens det for Etape I og II gælder, at ikke

sorteret jord vil medføre en merudgift ved deponeringen. Der skal derfor findes

plads i lokalområdet til mellemoplægning af jord og lossepladsmaterialer til

sortering.

Grundvandet på Etape III er tydeligt præget af den nærliggende losseplads med

højt indhold af klorid, ammonium, NVOC, sporstoffer, methan mv. Dette kan have

betydning i forhold til krav til håndteringen af oppumpet grundvand ved

anlægsarbejderne og i forhold evt. udsivning/indsivning langs kanalbund og

kanalsider. Pejlingerne af grundvandsstanden i området indikeret at der kan være

risiko for indsivning af forurenet vand fra lossepladsen til den fremtidige

Fæstningskanal, hvis bund og sider ikke er tætte.

Der er fundet forholdsvis høje indhold af klorid i grundvandet under Lyngby

Storcenter, og der er derudover målt klorerede opløsningsmidler. Grundvandet fra

dette område forventes at skulle indgå i projektet i Etape II, til brug i spejlbassin.

Højt indhold af klorid har ikke nogen sundheds skadelig betydning, når det ikke

drikkes. Indholdet af klorerede opløsningsmidler er over kvalitetskriteriet for

drikkevand, men kan være under et krav som LTK vil stille i forhold til udledning.

Der skal udtages nye vandprøver til undersøgelse af vandets kvalitet og på

baggrund af analyseresultaterne skal der udføres en konkret risikovurdering i

forhold til brug af grundvandet i spejlbassinet.

Der er foretaget en undersøgelse af hvilke anlæg – ledninger, stier mv. - der ligger

i det antagne tracé for den planlagte Fæstningskanal jf. afsnit 9.1.5, og som skal

fjernes eller omlægges for at kunne etablere Fæstningskanalen. Omkostningen

ved omlægning af ledningerne er beregnet, både ledninger tilhørende Lyngby-

Taarbæk Forsyning og øvrige ledningsejere.

Det endelige undersøgelsesprogram afstemmes med den kommende verificering af

det historiske tracé, jf. afsnit 9.1.5.


33

9.1.8 Visuel vandkvalitet i Fæstningskanalen

Umiddelbart vil den visuelle vandkvalitet i Fæstningskanalen svare til

vandkvaliteten i andre regnvandsbassiner. Det forholder sig dog således, at da der

ledes grundvand til Etape II’s spejlbassin, vil vandkvaliteten her være betydelig

bedre end i regnvandsbassiner generelt. Vandet fra Etape II ledes til Etape I,

hvilket vil forbedre vandkvaliteten i Etape I. Den visuelle vandkvalitet i Etape III

vil svare til andre regnvandsbassiner.

Da der er en sammenhæng mellem oplevelsen af den visuelle vandkvalitet og

plejen/driften af brinker og vandflade, skal det sikres, at der sker en jævnlig

renholdelse.

Der er en risiko for, at vandkvaliteten ikke bliver tilfredsstillende, hvorfor det skal

overvejes om der skal etableres supplerende tiltag eller gøres klar til supplerende

tiltag der kan recirkulere vandet i kanalen og rense det for enten alger (filter) eller

fosfor.

9.1.9 Drift og vedligehold

Der er i dispositionsforslagsfasen gjort nogle indledende overvejelser omkring

hvilke elementer, der indgår i drift og vedligehold samt med hvilken frekvens dette

skal udføres. Parallelt med den videre projektering skal der udarbejdes en drifts-

og vedligeholdelsesmanual.

9.1.10 Myndighedsbehandling

Der er indledt en dialog med myndigheden LTK vedr. udledningstilladelse og

jordhåndtering, og der har desuden foregået dialog med Koppedal Museum, Slots-

og Kulturstyrelsen samt Fredningsnævnet vedr. Fortidsmindet og

Ermelundsfredningen. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 35.

De myndigheder og andre parter, der skal give tilladelse til udførelse og etablering

af projektet er identificeret og beskrevet nærmere i afsnit 35. Ligeledes er andre

væsentlige interessenter, som der skal indledes dialog med og som skal give

tilladelse til etablering af projektet identificeret og beskrevet nærmere i afsnit

34.2.

9.1.11 Anlægsoverslag

Overslagsmæssigt er etablering af projektet med Plan 4 opgjort til at kunne

udføres for 893.000.000,- kr. inkl. korrektionstillæg.

Overslagsmæssigt er etablering af projektet med Alternativ 1 opgjort til at kunne


Overslagsmæssigt er etablering af projektet med Alternativ 2 opgjort til at kunne


Af nedenstående Tabel 9.2 fremgår anlægsoverslag for de 3 løsningsforslag fordelt

på selve Fæstningskanalen og Separeringen. Priser er inkl. korrektionstillæg.

Plan 4 Alternativ 1 Alternativ 2

Fæstningskanal 385.000.000,- 385.000.000,- 385.000.000,-

Separeringen 508.000.000,- 566.000.000,- 527.000.000,-

Tabel 9.2: Samlet

anlægsoverslag


34

Totale anlægsomkostninger

893.000.000,- 951.000.000,- 912.000.000,-

9.2 Målopfyldelse

9.2.1 Overordnede mål

9.2.1.1 Reduktion af aflastede mængder fra Stades Krog

Med etableringen af Fæstningskanalen og et nyt separat regnvandssystem til

afledning af regnvand ses en betydelig effekt, idet den samlede aflastning fra

Stades Krog reduceres fra 70.100 m3/ år til 20.900 m3/år fra status til plan. Som

det fremgår af Tabel 9.3 er separering ikke nok til at overholde kravet i

vandplanen om en maksimal udledning på 250 m3 pr. red ha, hvorfor der i tabellen

også fremgår nødvendigt ekstra volumen i bassinet ved Stades Krog. Det

vurderes, at pladsforholdene nær Stades Krog er tilstrækkelige til, at disse

voluminer kan etableres.

Status Plan 4 Alternativ

Opland til Stades Krog Bassin

127 red ha 84 (53)* red ha 84 (53)* red ha

Krav til aflastning iht. vandplan

31.750 m3/år 20.900 m3/år

(13.250 m3/år)*

20.900 m3/år

(13.250 m3/år)*

Overløb fra fællessystemet

70.100 m3/år 20.900 m3/år 20.900 m3/år

Overløb fra Stades Krog pr. år

13 5 5

Nødvendigt ekstra bassinvolumen for opfyldelse af krav

- 2000 m3 2000 m3

* Efter 2050

9.2.1.2 Opfyldelse af serviceniveau

Den nye regnvandskloak er designet så det både i Plan 4 og Alternativ sikres, at

der ikke sker opstuvning til terræn for en 5 års regn, der forventes at komme om

100 år.

I det eksisterende fællessystem skal det sikres, at der ikke forekommer

opstuvning til terræn med en 10 års regn, der forventes at forekomme om 100 år.

Hvis Plan 4/Alternativet i 2025-2050 etableres uden afkobling af 40-50 %

matrikler, reduceres antallet af brønde med opstuvning til terræn fra 524 (ud af i

alt 1254 brønde) til 328 brønde i fællessystemet (2050 klima). Fra 2050 forventes

det, at Plan 4/Alternativet suppleres med afkobling af 40-50 % matrikler, hvorved

antallet af brønde er reduceret til 71 i 2110. Disse resterende 71 brønde forefindes

i topstrækningerne og her skal der evt. foretages en tilpasning af fællekloakken

ved udvidelse af ledningernes kapacitet.

Erfaringer viser at modellerne ofte viser problemer i topstrækningerne. Nogle

gange er det på grund af manglende oplysninger om, hvordan oplandet er koblet

på ledningen. Det er også en mulighed at vandet fra topstrækningen kan løbe på

vejen til nærmeste nedstrøms brønd, hvorved der ikke er noget egentligt reelt

Tabel 9.3: Beregnede

overløbsmængder i

statussituationen samt de to

plansituationer


35

oversvømmelsesproblem. Topstrækningerne vil blive yderligere undersøgt i næste

fase.

9.2.1.3 Skybrudssikring af Fæstningskanalen og dens umiddelbare omgivelser

Fæstningskanalen er dimensioneret til at kunne håndtere de vandmængder, der vil

blive ledt til kanalen for en 100-årsregn via de tilsluttede regnvandsledninger.

I normalsituationen vil regnvandet fra Fæstningskanalen afledes via en planlagt

ø500-udløbsledning i Lyngby Hovedgade til Mølleå. I forbindelse med meget høj

vandstand i Fæstningskanalen, dvs. ved skybrud, træder et andet udløb (UDLS 1) i

kraft. Vandet ledes derved ud til den nuværende åbne del af fæstningskanalen,

der har forbindelse med Lyngby Sø.

I praksis vil løsningen bestå af to skybrudsklapper, der åbnes op, når vandstanden

i Fæstningskanalen umiddelbart opstrøms for krydsningen af

Firskovvej/Klampenborgvej overstiger kote 19,3 m. Nødudløbet via

skybrudsledningerne til Lyngby Sø har en væsentlig funktion i forhold til

skybrudssikringen, idet der for en 100- årsregn ledes ca. 7.000 m3 denne vej. Den

maksimale vandføring i hver af de to ledninger er ca. 2,2 m3/s, hvilket giver en

samlet maksimal vandføring til Lyngby Sø på 4,4 m3/s. Skybrudsklapperne åbner

hvert 10. år frem mod år 2050 og efter år 2070 hvor private/offentlige matrikler er

separeret øges frekvensen til hvert 2. år.

Udover åbningen af skybrudsklapperne vil pumpen, der afvander Buddinge Vest,

stoppe. Regnvandet fra området sydvest for S-banen vil dermed ledes til

bassinledningen, der ligger langs Baune Allé og er etableret med udløb til Lyngby

Sø.

Opfyldelse af de overordnede mål er resumeret i Tabel 9.4.

Overordnede mål Hvorledes Plan 4 og Alternativet honorer de overordnede mål

1. Reducere den aflastede vandmængde fra bassinet ved Stades Krog, så vandplanens krav opfyldes.

Vandplanskrav om maksimal 250 m3 overløb pr. reduceret oplandsareal til Stades Krog Bassin er opfyldt.

2. Sikre, at Lyngby-Taarbæks Forsynings serviceniveau overholdes, dvs. stuvning til terræn maksimalt hvert 5. år for separatsystemer og hvert 10. år for fællessystemer i oplandet til Stades Krog.

Serviceniveau for den nye regnvandskloak er designet til at der maksimalt hvert 5. år er vand på terræn i et år 2110 klima.

Serviceniveau for fælleskloak er opfyldt, når separering af de private og offentlige matrikler er gennemført. Det forventes at disse arbejder påbegyndes i år 2050 og er færdig i 2070. Herefter er servicemålet opfyldt. Der skal separeres ca. 40-50 % af de private og offentlige matrikler og det kræver, at politikerne ændrer deres holdning, så der kan meldes påbud til at skulle gennemføre en så stor

separering. Det kan ikke lade sig gøre ad frivillighedens vej.

Tabel 9.4: Opfyldelse af

overordnede mål for dispositionsforslaget.


36

3. Skybrudssikre Fæstningskanalen og dens umiddelbare omgivelser for en

100 års regn.

Ved etablering af Fæstningskanalen som en transportstruktur gennem Lyngby kan vandet ledes til Lyngby Sø ved en skybrudshændelse, hvilket reducerer de skadevoldende oversvømmelser i Lyngby.

Risikoen for oversvømmelse af Klampenborgvej er næsten uændret, fordi Fæstningskanalen er rørlagt på den strækning. For at sikre passage med bil på Klampenborgvej ved en 100 års hændelse, vil det kræve yderligere investeringer, hvor vandet opsamles og ledes til Fæstningskanalen.

9.2.2 Delmål

Opfyldelse af delmål er præsenteret i Tabel 9.5.

Delmål Hvorledes honorer Plan 4

delmålene Hvorledes honorer

Alternativet delmålene

1. Sikring af, at Slots- og Kulturstyrelsens krav og ønsker til den åbnede Fæstningskanal i videst mulig udstrækning opfyldes.

De valgte tekniske løsninger, der er arvet fra det tidligere dispositionsforslag,

opfylder ikke Slots- og Kulturarvsstyrelsens krav og ønsker fuldt ud. I næste fase skal der i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen ændres på de tekniske løsninger, så krav og ønsker i videst mulig udstrækning opfyldes.

Det samme som Plan 4

2. Reduktion af tilledning af regnvand til renseanlægget Mølleåværket.

Ved etablering af separat regnvandssystem frakobles regnvand fra ca. 49 red ha inden for projektets investeringer og på sigt ved separering af matrikler øges det til 80 red ha.


3. Nødvendig udbygning af et regnvandssystem til sikring af, at ovenstående målsætninger i videst mulig udstrækning sker ved separering.

Er opfyldt. Det samme som Plan 4

3. Fraseparering af regnvand fra et tilstrækkeligt stort areal fra fællessystemet, således at kravet til udledning til Mølleå og Lyngby Sø kan opfyldes.

Er frem til 2050 opfyldt ved separering af vej arealer, etablering af Fæstningskanalen og udvidelse af Stades Krog Bassin.

Efter 2050 starter

Er opfyldt ved separering, etablering af

Fæstningskanalen udvidelse af Stades Krog

Bassin og etabler pumpeløsning til Øresund

Tabel 9.5: Opfyldelse af

delmål


37




separeringen af private og offentlige matrikler og så er BAT for udledning

til Mølleåen ikke opfyldt og det er nødvendigt at pumpe vandet til Øresund som i Alternativet.

4. Integrering af projektet Hollandsrenden, Letbanen og øvrige grænsefladeprojekter.

Projektet vedr. Hollandsrenden er indarbejdet. Der er løbende

koordinering med Letbanen og øvrige grænsefladeprojekter.


5. Eventuel udbygning af fællessystemet for sikring af ovenstående målsætninger.

Er begrænset mest muligt af hensyn til en økonomisk betragtning om, at det er økonomisk mest fordelagtig at udbygge fællessystemet i topstrækninger


6. Etablering af regnvandsoverløb til Lyngby Sø, hvorved der kan ske en miljømæssig og økonomisk optimering af det nye regnvandssystem ved S-banen.

Er opfyldt. Det samme som Plan 4

7. Minimering af risiko for oversvømmelse af viadukten under S-banen ved Lyngby

Station.

Risiko for oversvømmelse er marginalt reduceret. For at sikre passage med bil i viadukten ved en 100 års hændelse, vil det kræve

yderligere investeringer, hvor vandet fra viadukten pumpes til det nye regnvandssystem, der leder vandet til Vinkelvej/Lyngby Sø.


8. Sikring af tilfredsstillende vandkvalitet i Fæstningskanalen.

Der er fortsat en vis risiko for at vandkvaliteten i

Fæstningskanalen ikke er tilfredsstillende. Der er identificeret mulige supplerende virkemidler, der enten kan implementeres i projektets næste fase eller kan implementeres når projektet er etableret og det viser sig, at vandkvaliteten ikke er tilfredsstillende.



38




9. Opnåelse af hensigtsmæssige adgangsforhold i og

omkring bygværker. Placering og udformning af maskinelle installationer skal baseres på ønsker og krav fra Lyngby-Taarbæk Forsynings driftsorganisation.

Behandles primært i næste fase.


10. Sikring af optimerede anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger baseret på totaløkonomiske vurderinger af de valgte løsninger med fokus på

driftssikkerhed, levetid, strømforbrug, behov for tilsyn, udskiftning af sliddele og andre driftsrelaterede udgifter.

Er behandlet på dispositionsforslagsniveau i anlægsoverslaget. Det vil blive yderligere

detaljeret i næste fase vedr. f.eks. teknisk valg af nødsystemer, bestykning af pumper og optimeringer af konstruktioner for optimal drift m.m.


11. Flytning af kolonihaver i Ermelundskilden.

Er en integreret del af projektet.


10 Diskussion og anbefaling I dette kapitel foretages en diskussion af fordele og ulemper ved de forskellige

løsninger, der indgår i Plan 4 og Alternativet i relation til målsætningen og

delmålene, jf. afsnit 4.

Som udgangspunkt er LTF forpligtiget til at opfylde målsætningen – serviceniveau

og overholde vandplanens krav – hvilket opfyldes med såvel dispositionsforslagets

Plan 4 som Alternativet. De to løsningsmuligheder, Plan 4 og Alternativet, omfatter

følgende:

Åbning af Fæstningskanalen som regnvandsbassin;

Etablering af et nyt regnvandssystem til afledning af regnvand fra:

Offentlige vejarealer (Plan 4 og Alternativet investeringsperiode 2025-

2050);

Afkobling af private og offentlige matrikler 40-50% (investeringsperiode

2050- );

Ekstra bassinvolumen ved Stades Krog 2.000 m3

Opdimensionering af fællessystemet kan komme på tale i oplandet nord for

Fæstningskanalen og delvis erstatte afkobling af de private og offentlige

matrikler.


39

Som det fremgår af Tabel 10.1 er de overordnede virkemidler ens i Plan 4 og

Alternativet. Som det fremgår af tabellen udgøres den konceptuelle forskel i de tre

planforslag af vandets strømningsretning i Fæstningskanalen og udledning til

recipient.

Løsning

Afkobling

offentligt

vejopland

2025-2050

Afkobling

40-50%

private

matrikler

2050-

Udvidelse

Stades

Krog 2000

m3

Vands

strømnings-

retning i

Fæstnings-

kanalen

Recipient

2025-

2050

Recipient

2050-

Plan 4 Ja Ja Ja Vestlig

retning Mølleåen Øresund

Alternativ A1 Ja Ja Ja Østlig

retning Øresund Øresund

Alternativ A2 Ja Ja Ja

Vestlig og

østlig

retning mod

Etape III,

sektion 1

Øresund Øresund

Alle tre planforslag overholder den skitserede målopfyldelse, når separering af

private og offentlige matrikler er udført. Det forventes, at det først er fra 2050 at

separeringen af de matriklerne iværksættes og forventes afsluttet i 2070.

10.1 Diskussion af virkemidler


Åbning af Fæstningskanalen som regnvandsbassin er sammenfaldende med LTK’s

overordnede strategi som bl.a. indebærer etablering af blå løsninger ved at

anvende regn- og overfladevand som et synligt og rekreativt element i byrummet.

Åbning af Fæstningskanalen indebærer en række fordele:

1. Regnvandsbassin i det centrale Lyngby, hvor det er muligt at rense

regnvandet inden dette udledes til Mølleå.

2. Kulturhistorisk og bymæssigt element i Lyngby.

3. Reducerer tilledning til renseanlægget, Mølleåværket, idet en stor del af

regnvandet med etablering af Fæstningskanalen udledes direkte til Mølleå.

Dimensionerne på den åbnede Fæstningskanal er fastlagt ud fra, hvad der er

muligt at indpasse i området, primært begrænset af pladsforholdene i Etape I. Til

dette skal lægges, at der er valgt en løsning i Etape II, som indebærer, at

volumenet her ikke kan tages i regning som regnvands bassin med rensekapacitet.

Volumenet indgår således kun som en del af stuvningsvolumenet. Samlet vil den

åbnede Fæstningskanal få et vådvolumen på 9.700 m3 og et stuvningsvolumen på

10.200 m3.

Med de foreliggende retningslinjer for våde regnvandsbassiner, der angiver, at der

kan tilsluttes 200 m3 vådvolumen pr. red. ha, giver det mulighed for at tilslutte ,

48,5 red ha for opfyldelse af BAT. Der er i Plan 4 tilsluttet 48,9 red. ha hvorved

det vurderes at BAT er opfyldt. Når separeringen af de private og offentlige

matrikler er gennemført vil BAT ikke være opfyldt og det vil være nødvendigt at

pumpe vandet til Øresund.

Tabel 10.1: Konceptuel

opstilling af virkemidler og

recipienter ved de forskellige

løsningsforslag og

tidshorisonter


40

Vælger Lyngby-Taarbæk Forsyning Alternativet er kravet til BAT forventeligt

lavere, idet recipienten er Øresund. Der vil dog fortsat være behov for at

stuvningsvolumen, for at reducere pumpeydelsen fra Fæstningskanalen til

Øresundsledningen til et niveau svarende til Øresundsledningens restkapacitet på

550 l/s jf /Ref. 9/.

Kravet om et stort vådvolumen er, grundet de snævre rammer fra det historiske

tværprofil, primært udfordrende at overholde i Etape I. Vælger Lyngby-Taarbæk

Forsyning Alternativ A1 eller A2 er kravet til vådvolumen forventeligt lavere end

for Plan 4, og det vil være lettere at indpasse kanaltværsnittet i området uden at

afvige fra projektmålene.

10.1.2 Fraseparering af regnvand

Separeringen af regnvand fra fællessystemet udgør det væsentligste virkemiddel

til at reducere den aflastede vandmængde fra bassinet ved Stades Krog. I

dispositionsforslaget arbejdes der med to planforslag med identiske vejoplande på

48,9 ha.

I forventet fremtidigt klima vil krav til serviceniveau i fællessystemet ikke kunne

opfyldes fra ca. år 2050. Regnvandsledningerne dimensioneres derfor til at 40-

50% af befæstede private og offentlige arealer tilsluttes på sigt. Herved vil

planforslagene kapacitetsmæssigt være forberedt til de forventede

klimaforandringer.

Som Spildevandsplanen er formuleret og som LTK i foråret 2017 yderligere

vedtog, er der i dag ikke mulighed for at påbyde grundejere at separere på egen

grund. Det er således kun muligt at separere på private og offentlige arealer ad

frivillighedens vej.

LTF skal derfor tage stilling til om LTF vil bede LTK om at ændre

spildevandsplanens perspektiv for separering på privat og offentlig grund, så

udvalgte grundejere kan påbydes at separere på egen grund efter 2050.

10.1.3 Tilpasninger i fællessystemet

Det er i indeværende Plan 4 og Alternativ valgt ikke at benytte gennemgribende

udbygning af fælleskloakken, som virkemiddel til målopfyldelsen. Fælleskloakken

bliver dog udvidet på udvalgte topstrækninger. Valget er truffet ud fra en

økonomisk betragtning, hvor det vurderes at være en fordyrende foranstaltning for

projektet iht. målopfyldelsen, at skulle lægge nye opdimensionerede

fællesledninger ved siden af de projekterede regnvandsledninger.

10.1.4 Udbygning af bassinet ved Stades Krog

For at opfylde vandplanens krav er det i såvel Plan 4 som Alternativet nødvendigt

at foretage en udvidelse af bassinet ved Stades Krog på 2.000 m3.

Ved gennemførelsen af separering af de private og offentlige matrikler vil

investeringen af en udvidelse af Stades Krog bassinet ikke være nødvendig for at

opfylde vandområdeplanen.

Eftersom der ikke er politisk velvilje til at gennemføre separering på privat og

offentlig matrikel ved påbud, forventes det ikke muligt at opnå den ønskede

separering på 40-50 % af matrikler inden for planperioden af gældende

vandområdeplan. Derfor skal investeringen i Stades Krog Bassinet udføres i

forbindelse med investeringerne i dispositionsforslaget.


41

10.2 Anbefaling I det følgende gennemgår vi vores anbefaling. Generelt vurderer vi at

anlægsoverslagene for de undersøgte planforslag ligger væsentligt over det

tidligere udarbejdede anlægsoverslag. Anlægsoverslagene ligger fra 893 mio. DKK

for Plan 4 og hhv. 951 mio. DKK og 912 mio. DKK for Alternativ 1 og Alternativ 2.

Anlægsoverslagene og forskellene til det tidligere anlægsoverslag er nærmere


Det anbefales at vælge Plan 4

Med en forudsætning om, at der frem mod 2050 gives mulighed for separering af

private/offentlige matrikler ved påbud opfylder begge planforslag hovedmålene i

2070 (separering af private/offentlige matrikler udføres i perioden 2050-2070).

Med hensyn til delmålene opfyldes de af Alternativet, og Plan 4 opfylder delmålene

indtil 2050. I forbindelse med separering af private og offentlige matrikler (udføres

i perioden 2050-2070) vil Plan 4 ikke længere opfylde delmålet om BAT for

udledning af regnvand til Mølleåen. Efter 2050 er det således nødvendigt at skifte

til Alternativet for at opfylde delmålene.

Den økonomiske analyse (anlægsoverslag og cost-benefit) fremstiller Plan 4, som

det bedste forslag, hvor investeringer i pumpe til Øresund udskydes til det

tidspunkt, hvor afkobling fra de private og offentlige matrikler iværksættes.

De planmæssige vilkår inden for VVM-tilladelse og lokalplan opfyldes af Plan 4,

hvorimod Alternativet kun opfylder lokalplanen. Med hensyn til VVM-tilladelsen er

det vurderet at Lyngby-Taarbæk Kommune skal udføre en VVM-screening og

træffe afgørelse om projektændringerne skal miljøvurderes eller ej. Det forventes

at påvirke tidsplanen for projektet og hvis projektet skal VVM vurderes kan det

forsinke projektet med op til ét år.

Fæstningskanalens geometri i Etape I og Etape III.1 er meget tæt på det

historiske profil. Den eksakte placering af det historiske profil er ikke helt klarlagt,

hvilket medfører en risiko for at geometrien for Fæstningskanalen i de

efterfølgende faser skal justeres. Det vil være forholdsvis enkelt at ændre

geometrien i Alternativet, hvorimod krav til rensning i Plan 4, gør det vanskeligt,

at ændre geometrien for Fæstningskanalen. Denne usikkerhed i Plan 4 vurderes

håndterbar i dialogen med fredningsmyndighederne eller ved at ændre på det

areal, der separeres til Etape I og øge udvidelsen af Stades Krog bassinet.

Ved valg af Plan 4 understøtter projektet ligeledes LTF’s vision om at reducere CO2

bidraget. Energiforbrug og CO2 udledning i Alternativet er højere end Plan 4.

Ved valg af alternativet anbefales det at anvende Alternativ A2

Alternativ A2, hvor vandet pumpes fra det sydlige område til midten af

Fæstningskanalen, giver de mindste pumpeydelser for den pumpe, der skal lede

vandet til Øresund, og det er driftsmæssigt et bedre projekt, idet antallet af

pumper reduceres fra 6 pumpestationer i Alternativ A1 til 3 pumpestationer i

Alternativ A2.

Det anbefales, at oplyse politikerne hvilken økonomisk konsekvens det

har, at udføre separering af private og offentlige matrikler uden

anvendelse af påbud

De politiske rammevilkår udtrykt i både klimatilpasningsplanen og valg af frivillig

separering frem for separering med påbud er rammesættende for projektet. Det er


42

således valgt, at etablere separering med rensning i Fæstningskanalen for at

opfylde de rekreative, natur og miljømæssige mål i klimatilpasningsplanen og det

er valgt at gennemføre separering uden påbud. Det betyder, at det kun er

separering af vejvand og udvidelse af Stades Krog bassin, der anvendes for

opfyldelse af krav i vandområdeplanen.

Investeringen er relativ høj, måske også urentabel uden påbud, idet kapaciteten i

regnvandsystemet herved ikke udnyttes. Målopfyldes vedr. klimatilpasning sikres

ikke uden påbud. Dette kan uden påbud kun ske ved udbygning af fællessystemet,

hvorved totaløkonomien for projektet ikke længere er rentabel. Det er ligeledes

vurderet at investering i en udvidelse af Stades Krog bassin ikke er nødvendig,

hvis separeringen udføres med påbud.

Sammenstilling af planforslag på matrix form

Emne Plan 4 Alternativet

Opfyldelse af hovedmål Ja

Men det forudsætter separering med påbud

Som Plan 4

Opfyldelse af delmål Frem til 2050 ja

Herefter nej: Alternativet træder i funktion

Ja

Separering 23 km regnvandsledning

49 red. ha separeret i 2050 80 red. ha separeret i 2070

Som Plan 4

Etablering af Fæstningskanal

Ja Som Plan 4

Opland til Stades Krog 84 red. ha i 2050 53 red ha i 2070

Som Plan 4

Cost Benefit over en 75 års periode fra 2018 til 2092

Billigst Alternativet etableres i 2050

og en del af cost benefit analysen

Dyrest

CO2 belastning Lavest Højest

VVM Ingen ændring Ændringer der skal

VVM vurderes

Lokalplan Ingen ændring Som Plan 4

Kulturhistorisk risiko for design af Fæstningskanal

Vil muligvis påvirke separeringen

Vil ikke påvirke separeringen

Tabel 10.2: Konklusioner

vedr. de to planforslag.


43

Del 3: Hydrauliske beregninger Ved udarbejdelse af det reviderede dispositionsforslag, har NIRAS foretaget

hydrauliske beregninger i MIKE URBAN. Beregningerne er baseret på Plan 4. Der

tages udgangspunkt i en MIKE URBAN modelopsætning modtaget fra SWECO d.

31.05.2017. SWECOs modelopsætning tager udgangspunkt i Rambølls model for

Plan 2 udarbejdet i det oprindelige dispositionsforslag (2016) og tilrettet så

separering af de private og offentlige matrikler er fjernet, vejvandet i hele Stades

Krog oplandet er indlagt i modellen og oplandet til Hollandsrenden er ligeledes

indlagt i modellen. Beregninger udført af NIRAS, er anvendt i forbindelse med

følgende arbejder, der beskrives i denne del af rapporten:

Beregning af udledte vand- og stofmængder til Mølleå og Lyngby Sø under de

nuværende og planlagte forhold;

Analyse af opstuvningsproblemer i det eksisterende fællessystem under de

nuværende forhold og efter projektets gennemførelse;

Behov for udvidelse af Stades Krog bassin;

Dimensionering af det ny regnvandssystem, herunder kobling mellem

Ulrikkenborg Plads og Fæstningskanalen;

Skybrudssikring af Fæstningskanalen og dens omgivelser for en 100-årsregn;

Analyse af oversvømmelsesrisiko i Mølleåen og Lyngby Sø forlængelse i status

og plansituation;

Udarbejdelse af to varianter Alternativ (A1 og A2), hvor recipienten ændres til

Øresund i stedet for Mølleåen.

En vurdering af de udledte stofmængder vil ikke afvige væsentligt fra det

oprindelige dispositionsforslag og fremgår derved i VVM-redegørelsen.

Endelige beregninger af udledte mængder vil fremgå i ansøgning om

udledningstilladelse.

11 Beregninger

11.1 Forklaring af begreber med relation til

modelberegningerne Nedenstående afsnit forklarer en række fagtekniske begreber, der bruges i de

følgende afsnit omkring modelberegningerne.

MIKE URBAN MIKE URBAN er en dynamisk, hydraulisk model, der benyttes i forbindelse med beregninger for regnvandsførende afløbssystemer. Den kan kobles sammen med MIKE 21 (se nedenfor), når der ønskes en samlet, detaljeret beskrivelse af strømning i kloak og på terræn,

eksempelvis i forbindelse med oversvømmelsesberegninger.

MIKE 21 MIKE 21 er en dynamisk, hydraulisk model, der kan anvendes til at beskrive vands strømning på terræn. Modellen anvendes også til marine beregninger. Som nævnt


44

ovenfor, kan modellen kobles til MIKE URBAN.

Regndata I forbindelse med modelberegninger for regnvandsførende afløbssystemer, anvendes stort set altid regndata. I dette projekt er anvendt tre forskellige typer regndata: Årlig nettonedbør, målte regndata og dimensioneringsregn (her

synonymt med CDS-regn).

Årlig nettonedbør er den skønnede årlige nedbørsmængde (målt i mm) korrigeret for den mængde vand, der fanges på overfladen og sidenhen fordamper.

Målte regndata stammer fra regnmålere, der kan beskrive variationen i regnintensiteten over tid. Den type regnmålere, der anvendes i forbindelse med modelberegninger for afløbssystemer, kan registrere hvordan regnen ændrer sig fra minut til minut. De længste danske dataserier af denne type strækker sig tilbage til 1979 – data fra disse målere kaldes historiske regndata og bruges ofte til beregninger af aflastninger fra overløbsbygværker. Midlertidigt opstillede målere, der typisk måler over nogle få måneder, kan sammen med flow- og niveaumålinger i selve afløbssystemet, anvendes til kalibrering og tilpasning af modeller.

Dimensioneringsregn anvendes typisk i forbindelse med dimensionering af nye ledningsanlæg eller for at undersøge om eksisterende ledningsanlæg har tilstrækkelig kapacitet. I Danmark anvendes som oftest en bestemt type dimensioneringsregn, kaldet CDS-regn (Chicago Design Storm), der er syntetiske regnhændelser baseret på regnstatistik fra Spildevandskomitéens regnmålersystem.

Sikkerhedsfaktor Ved hydrauliske modelberegninger med eksempelvis MIKE URBAN, anvendes som regel en sikkerhedsfaktor, der dels skal tage højde for usikkerheden i forhold til modeldata, dels de forventede klimaændringer i form af øget nedbør. Andre forhold, såsom fortætning af byområder, kan også indregnes i sikkerhedsfaktoren. I praksis ganges de anvendte regndata med den samlede sikkerhedsfaktor, som bestemmes ved at gange klimafaktor og

modelusikkerhedsfaktor (se nedenfor). De nationale retningslinjer for brug af sikkerhedsfaktorer i forbindelse med modelberegninger er nedfældet i Spildevandskomitéens Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn.

Klimafaktor En klimafaktor anvendes til at tage højde for den forventede regnudvikling over tid som følge af klimaændringer. I Danmark anvendes typisk en tidshorisont på 100 år.

Eksempelvis udtrykker en klimafaktor på 1,3 at der lægges 30 % til regnen for at indregne forventede klimaændringer. De nationale retningslinjer for brug af klimafaktor i forbindelse med modelberegninger er nedfældet i Spildevandskomitéens Skrift 29 - Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer.

Model- usikkerhedsfaktor

For at tage højde for, at de anvendte modeldata er behæftet med en vis usikkerhed, anvendes der i forbindelse

med beregningerne en modelusikkerhedsfaktor. Hvis der er tale om en kalibreret model, kan modelusikkerhedsfaktoren sættes lavt – typisk til 1,1 – mens beregninger med en


45

ukalibreret model bør udføres med en højere modelusikkerhedsfaktor – typisk 1,2

Hydrologisk reduktionsfaktor

Den hydrologiske reduktionsfaktor er en modelparameter i MIKE URBAN, der i praksis justerer de beregnede vandmængder. Faktoren varierer typisk mellem 0,6 og 1,0,

og anvendes til at justere de afstrømmende vand- mængder fra modeloplandene, eksempelvis i forbindelse med kalibrering. Årsagen til, at faktoren som oftest er mindre end 1 er, at det som regel ikke er 100% af det vand, der strømmer af fra tage og befæstede arealer, der ender i kloakken.

Skybrud

Når der falder mere end 15 mm regn på 30 minutter, er der tale om et skybrud. Statistisk set sker dette ca. hvert 4. år i

hovedstadsområdet, typisk i sommerhalvåret, men det er meget tilfældigt hvor og hvornår det rammer.

5-årsregn

En 5-årsregn er et skybrud, der statistisk set forekommer én gang i løbet af en periode på 5 år, også kaldet gentagelsesperioden for regnen. Generelt er minimumskravet til separatkloakerede afløbssystemer, at de har tilstrækkelig kapacitet til at sikre, at der ikke sker opstuvning til terræn for en 5-årsregn.

10-års regn En 10-årsregn er et skybrud, der statistisk set forekommer én gang i løbet af en periode på 10 år. Generelt er minimumskravet til fælleskloakerede afløbssystemer, at de har tilstrækkelig kapacitet til at sikre, at der ikke sker opstuvning til terræn for en 10-årsregn.

100-års regn

En 100-årsregn er et skybrud, der statistisk set forekommer én gang i løbet af en periode på 100 år. Der er med andre ord tale om et meget kraftigt skybrud, der ikke vil kunne håndteres i kloaksystemerne, da disse ikke er dimensioneret til at kunne modtage så store mængder regnvand. En stor del af vandet vil derfor løbe på terræn og samle sig i lokale dybdepunkter.

Konfiguration Der er to forskellige konfigurationer af oplandsbeskrivelsen, hvor modellen er blevet kalibreret til hhv. sjældne (kraftige) og hyppige (små) hændelser. For kraftige hændelser, defineret som hændelser med en gentagelsesperiode på T> 1år, bruges betegnelsen høj kalibrering eller oplandskonfiguration 3. For hyppige hændelser, defineret som hændelser med en gentagelsesperiode på T< 1år, bruges betegnelsen lav kalibrering eller oplandskonfiguration 2. I alle henseender udover ledningsdimensionering benyttes lav kalibrering (Oplandskonfiguration 2), se i øvrigt afsnit 11.2.

11.2 Hydraulisk model De hydrauliske beregninger, der ligger til grund for det reviderede

dispositionsforslag, er foretaget med en hydraulisk model (MIKE URBAN), der

beskriver de nuværende og planlagte forhold. Den anvendte MIKE URBAN-model

dækker det nuværende opland til Stades Krog bassin og Ermelundsledningen.

Hovedparten af oplandet er fælleskloakeret, dog er området omkring Firskovvej

separatkloakeret, idet spildevandet ledes til fællessystemet og regnvandet ledes til


46

Ermelundsledningen, der løber mod øst og ind i Gentofte Kommune. Der er jf.

afsnit 11.1 udarbejdet to konfigurationer:

Oplandskonfiguration 2: Model kalibreret til regn, der forekommer ofte

(T<1år), dvs. lav kalibrering til LTS og bassinberegninger.

Oplandskonfiguration 3: Model kalibreret til regn der forekommer sjælendt ofte

(T>1år).

Ved oplandskonfiguration 2 er det totale areal, der er dækket af modellen 511 ha,

hvoraf det befæstede areal udgør 199 ha, svarende til en gennemsnitlig

befæstelsesgrad på 39 % Det totale areal til Stades Krog udgør 288 ha og det

befæstede areal er 128 ha, hvilket betyder en befæstelsesgrad på 44,3 %. Den del

af modelområdet, der dækker oplandet til Stades Krog er vist på Figur 11.1.

Udgangspunktet for at opbygge en såkaldt statusmodel er at have en overordnet

model for hele Lyngby-Taarbæk Forsynings afløbssystem. NIRAS har modtaget og

taget udgangspunkt i eksisterende og kalibrerede statusmodel fra SWECO, der har

det overordnede ansvar for opbygning og vedligeholdelse af LTF’s hydrauliske

modeller.

11.2.1 Overleverede MIKE URBAN modeller til NIRAS ifm.

udarbejdelse af dispositionsforslag

NIRAS har modtaget følgende modeller til videre beregninger (Tabel 11.1):

Model Dato for

modtagelse

Dato for bearbejdning af

NIRAS

MIKE URBAN statusmodel – oplandskonfiguration 3

31.05.2017 -

Tabel 11.1: Modtagne og

bearbejdede modeller MIKE

Urban modeller

Figur 11.1: Udstrækning af

den anvendte MIKE URBAN-model i forhold til oplandet

Stades Krog


47

(udarbejdet af SWECO på baggrund af Rambøll input)

MIKE URBAN planmodel – Revision 1 - oplandskonfiguration 3

(udarbejdet af SWECO på baggrund af Rambøll input)

31.05.2017 -

MIKE URBAN planmodel – Planforslag 2 (udarbejdet af NIRAS – Opdateret oplandsbeskrivelse til oplandskonfiguration 2 ud fra Rambølls Plan 2 model jf. aftale med LTF 28.09.2017)

- 28.09.2017

MIKE Flood planmodel – Planforslag 2 (udarbejdet af Rambøll på baggrund af SWECO input)

29.06.2017 -

11.2.2 Inspektioner af bygværker, bassiner og brønde

Der har vist sig at være usikkerhed omkring de eksisterende forhold på centrale

steder i oplandet til Stades Krog bassin. LTF og Rambøll har derfor i forbindelse

med det oprindelige dispositionsforslag inspiceret og indmålt en række brønde og

bygværker, herunder:

Overløb til Ermelundsledningen;

Bassinet ved Stades Krog inklusiv tilknyttet overløbsbygværk og pumpestation;

Overløbsbygværker i området omkring Stades Krog bassin;

Bassinet ved Lehwaldsvej og tilknyttet overløbsbygværk;

Ledninger og brønde i Buddingevej og Lyngby Torv.

I alle tilfælde er der konstateret væsentlige forskelle i forhold til det oprindelige

modelmateriale, og Rambøll har derfor i forbindelse med beregninger i det

oprindelige dispositionsforslag indbygget disse observationer i MIKE URBAN-

modellerne.

I forbindelse med indeværende reviderede dispositionsforslag LTF og SWECO

foretaget inspektion af:

Overløbskoter fra Centri Sien.

11.2.3 Spildevandsmængder

Følgende spildevandsmængder er oplyst af LTF og er indarbejdet i den hydrauliske

model.

Område Spildevandsmængde

(m³/år) Indsat i model

(m³/døgn)

Dyrehavegårds Jorder B 34.980 Baseret på 265 dage om året

132

Dyrehavegårds Jorder C 35.000

Baseret på 265 dage om året 132

Lyngby Hovedgade 63 25.000

Baseret på 365 dage om året 69

Tabel 11.2:

Spildevandsmængder, der er

indarbejdet i den hydrauliske

model


48

11.2.4 Kalibrering af model

Blue North har udført nedbørs- og flowmålinger for LTF i perioden 20.02.2015 –

13.08.2015. Disse målinger er anvendt til at kalibrering af modellen, så

beregningsresultaterne passer så godt som muligt med observationerne. Selve

kalibreringen er afrapporteret i Bilag 1 ”Kalibrering af Mike Urban Model for

Lyngby-Taarbæk Forsyning”.

Kalibreringen og de ovenfor nævnte ændringer i modelgrundlaget har resulteret i,

at den hydrologiske reduktionsfaktor er blevet justeret for de enkelte deloplande,

hvilket blandt andet har medført, at de beregnede overløbsmængder fra Stades

Krog og Centri Sien til Mølleåen er blevet 33 % mindre i forhold til den

ukalibrerede model (104.032 m3 i forhold til 70.160 m3). Kalibreringen af modellen

ud fra flowdata svarer til oplandskonfiguration 2 kalibreret til hyppige hændelser

med gentagelsesperioder på T< 1år. Denne kalibrering anvendes til LTS-

beregninger og den udleverede model blev 28.09.2017 opdateret til denne

kalibrering af NIRAS ud fra Rambølls Plan 2 model efter aftale med LTF. Modellen,

der blev udleveret 31.05.2017, indeholdt kun oplandskonfiguration 3 kalibreret til

kraftige hændelser med gentagelsesperioder på T> 1år.

11.2.5 Statusmodellen

Statusmodellen beskriver de nuværende forhold i oplandet til Stades Krog bassin.

Oplandet til Stades Krog dækker et samlet areal på 288 ha, hvoraf det befæstede

areal udgør 128 ha til oplandskonfiguration 2 (Kalibreret til gentagelsesperioder på

T<1år). Til oplandskonfiguration 3 (Kalibreret til gentagelsesperioder på T>1år) er

det befæstede areal 142 ha.

11.2.6 Planmodellen

De planlagte separerede oplande i Plan 4 og Alternativ er ens. I perioden fra 2025-

2050 separeres vejoplande og et allerede separeret areal omkring Magasin (Udløb

3) og Kulturcenteret (Udløb 5), der i dag har afløb til fælleskloak. Områderne, der

separeres, er illustreret på Figur 11.2. Ved denne frakobling vil serviceniveau for

fælleskloakken fortsat ikke været overholdt, hvorfor der i perioden efter 2050

planlægges separering af private og offentlige matrikler. For at beregne, hvor stor

en procentdel af matriklerne, der skal afkobles er fælleskloakken opdelt i zoner,

Figur11.3. For hver zone er det beregnet, hvilken andel af det resterende opland

(private og offentlige matrikler), der skal afkobles fra fælleskloakken for at opfylde

serviceniveauet.


49

Figur 11.2: Illustration af de

forskellige planforslag. Første

figur viser hvilke områder der

separeres og ledningerne

frem mod udløbspunkter U#.

Denne del er ens i de tre

planforslag. De næste tre

figurer viser vandstrømningen fra U# til recipient for

planforslag 4 og de to

Alternativer.


50


51

De frakoblede arealer til de forskellige oplandskonfigurationer og

investeringsperioder er listet i Tabel 11.3.

[red ha] Udløb

1

Udløb

2

Udløb

3

Udløb

4

Udløb

5

Udløb

6 & 7

Udløb

8

Udløb

9

Udløb

10 Total

Vej –

konf. 3 17.25 5.41 3.62 1.24 10.47 5.01 0.6 0.68 4.66* 48.94

Vej og

40-50%

matrikel –

Konf. 3 29.74 11.91 5.79 2.76 21.25 7.08 1.04 1.28 5.81 86.65

Status –

Konf. 3 41.12 21.06 9.30 4.64 34.70 9.60 1.56 2.02 7.21 131.22

Vej –

konf. 2 17.25 5.41 3.62 1.24 10.47 5.01 0.6 0.68 2.77* 48.94

Vej og

40-50%

matrikel –

Konf. 2 28.39 10.49 5.68 2.68 19.46 6.75 0.96 1.14 4.19 79.74

Status –

Konf. 2 37.45 17.13 9.26 4.42 30.65 8.54 1.36 1.66 5.92 116.39

*Separat system. Indeholder også planlagt fremtidig byudvidelse langs med Lundtoftegårdsvej

11.2.6.1 Plan 4 – modellen

I Plan 4 planlægges vejvand og et eksisterende separeret areal ved Magasin og

Kulturcenteret at blive frasepareret fællesystemet og Stades Krog udvides for at

Tabel 11.3: Befæstede

oplande (red. ha) til de

respektive udløbspunkter til

Fæstningskanalen ved hhv.

oplandskonfiguration 2 (lav)

og 3 (høj).

Figur11.3: Opdeling af

oplandet til fælleskloak i

zoner til beregning af

supplerende afkobling for

opfyldelse af serviceniveau.


52

opfylde målet mht. vandplanens krav til udledning og mht. forsyningens

serviceniveau. jf. ref.. 4.

I den hydrauliske model for Plan 4 beskrives de planlagte forhold i oplandet til

Stades Krog bassin efter Fæstningskanalen er etableret og separering af vejvand i

oplandet til Stades Krog er gennemført. Dermed er følgende tiltag indarbejdet i

modellen:

Etablering af Fæstningskanalen – se rapportens afsnit 21;

Ny udløbsledning fra Fæstningskanal til Mølleå – se afsnit 12;

Nødudløb til fra Fæstningskanal til Lyngby Sø, der kan aktiveres i forbindelse

med skybrud – se afsnit 14;

Nyt separatsystem, der afvander vejarealer i oplandet til Stades Krog – se

afsnit 15;

Tilslutning af allerede separeret område ved Magasin og Kulturcenteret til

Fæstningskanalen. Regnvandet fra det område ledes i dag til fælleskloakken,

se kap 15;

Bassinledning med forbindelse fra Buddingevej og nødoverløb til Lyngby Sø –

se afsnit 15;

Kombineret gravitations-/trykledning mellem Ulrikkenborg Plads og

pumpestation ved Vinkelvej, se afsnit 15;

Udvidelse af Stades Krog, se afsnit 17.1;

Oplandsareal tilknyttet de enkelte sektioner i Fæstningskanalen jf. den

udleverede model. Denne model har et regnvandsopland på 46,9 red ha.

Det fælleskloakerede befæstede opland til Stades Krog i Plan 4 dækker et samlet

areal på 84 red. ha, mens det nye separate regnvandssystem Plan 4 dækker et

samlet befæstet areal på 48,9 ha ved oplandskonfiguration 2.

11.2.6.2 Alternativ – modellen

Der er udarbejdet et alternativ til Plan 4, kaldet Alternativ, hvor vandstrømmen i

Fæstningskanalen vendes, så vandet enten ender ved Helsingørmotorvejen

(løsning A1) og pumpes langs Helsingørmotorvejen til Øresundsledningen, der

forbinder Mølleåværket med Øresund eller ender ved Etape III, sektion 1 (løsning

A2) og pumpes op til Helsingørmotorvejen til Øresundsledningen, der forbinder

Mølleåværket med Øresund.

Ved at vælge samme geometri af Fæstningskanalen som i Plan 4 forslaget, skal

der enten placeres pumpe ved sektionsskiftene, der kan flytte vandet fra den

lavere beliggende sektion til den højere beliggende sektion i Fæstningskanalen (4

pumper i alt i løsning A1) og slutteligt kan der etableres en pumpe, der sender

vandet ud til Øresundsledningen. Alternativt kan der etableres én pumpestation

mellem overgangen mellem Etape II og Etape III, sektion 1 ved Klampenborgvej,

der pumper vandet op til Øresundsledningen (løsning A2). I det følgende

præsenteres de to varianter (A1 og A2) af Alternativet.

Alternativ A1

De separerede områder til Fæstningskanalen er det samme som i Plan 4;

Pumperne placeres ved stemmeværkerne i Etape III (4 pumper i alt) og skal

have en forholdsvis stor ydeevne ved lav løftehøjde. Det mest oplagte valg af

pumper vil være af typen propeller pumper, der har stor ydeevne (l/s) ved lille

løftehøjde (<3 m);

Når vandet er kommet op i den østlige ende af Etape III, skal der anvendes en

anden type pumpe, der kan løfte vandet op til Øresundsledningen hvor den

geometriske løftehøjden er ca. 20 m;


53

Det er muligt både at gravitere og pumpe vandet fra det sydlige område via

pumpestationen ved Vinkelvej under banen til Fæstningskanalen. I den valgte

løsning for A1 anvendes gravitationsledningen;

Regnvandsledninger og design af Fæstningskanalen er som beskrevet i Plan 4;

Designkrav til pumperne i Fæstningskanalen er listet i Tabel 11.4 og Figur

11.11.4.

Der er forskel på pumpeydelsen om det er ved nuværende klima (”Nu”) eller et

år 2100 klima (”Fremtid”).

Forudsætninger

pumpeløsning Enhed

Sektions-

pumpestation mellem

bassiner

Overpumpning fra

opstrøms

Fæstningskanalen til

Øresundsledning

Årlig mængde [ m3/år ] 215.000 257.000

Kapacitet (spidsbelastning) [ l/s ] Se pumpeydelse i

Figur 11.11.4

Nu: 150

Fremtid: 375

Geometrisk løftehøjde, Hgeo [m ] 2 18,5

Pumpeledning, længde [ m ] ”Over væg” 1.300

Figur 11.11.4: Konceptuel opbygning af Fæstningskanalen i Alternativ A1.

Alternativ A2

I Alternativ A2 etableres der en pumpestation med tilhørende pumpesump ved

Etape III,1 (midt i Fæstningskanalen), hvorfra vandet pumpes direkte til

Øresundsledningen via Tracé F jf. ref. 9.

Vejvandet fra området syd for banen pumpes til Fæstningskanalen (120 l/s eller

200 l/s) og der opretholdes de hyppige overløb til Lyngby Sø (UDLS2, se Figur

11.2) som i Plan 4. Således er det muligt at pumpe vandet til én pumpestation ved

Klampenborgvej.

De separerede områder til Fæstningskanalen er tilsvarende vejoplandet beskrevet

på Figur 11.1.

Tabel 11.4: Designkrav til

pumper i Fæstningskanalen

ved Alternativ A1.


54

Pumpen i Fæstningskanalen placeres ved sektionsskiftet Etape III,1 (midt i

Fæstningskanalen) ved Klampenborgvej;

Oplandet til pumpestation ved Ulrikkenborg Plads føres til pumpestationen ved

Vinkelvej og derfra til pumpestationen ved Etape III,1 og videre til

Øresundsledningen;

Der etableres en pumpe fra det sydlige område med en ydelse på 120 l/s der i

fremtiden frem mod år 2100 kan øges til 200 l/s. Vandet ledes vestlig del af

Etape I. Det kan overvejes at ændre udløbspunktet til Etape III, sektion 4, i

den østlige ende af Fæstningskanalen for at reducere pumpeydelsen til

Øresundsledningen;

Vand fra Etape III ledes fra øst mod vest mod pumpestationen ved

Klampenborgvej og pumpes derfra videre til Øresundsledningen via Tracé F;

Oplandsareal tilknyttet de enkelte sektioner i Fæstningskanalen jf. den

udleverede model. Denne model har et regnvandsopland på 46,9 red ha;

Regnvandsledninger og design af Fæstningskanalen er som beskrevet i Plan 4;

Designkrav til pumpen i Fæstningskanalen er listet i Tabel 11.5 og Figur

11.11.5;

Der er forskel på pumpeydelsen, om det er ved nuværende klima (”Nu”) eller

et år 2100 klima (”Fremtid”).

Forudsætninger

pumpeløsning Enhed

Overpumpning fra midt på Fæstningskanal til

Øresundsledning

Årlig mængde [ m3/år ] 257.000

Kapacitet (spidsbelastning) [ l/s ] Nu: 155

Fremtid: 235

Geometrisk løftehøjde, Hgeo [m ] 20,5

Pumpeledning, længde [ m ] 4.100

Figur 11.11.5: Konceptuel opbygning af Fæstningskanalen i Alternativ A2 (ved 120 l/s fra Vinkelvej)

Tabel 11.5: Designkrav til

pumper i Fæstningskanalen

ved Alternativ A2.


55

11.3 Regndata

11.3.1 Udledninger via regnvandsledninger

Direkte udledninger via regnvandsledninger er beregnet ved at gange den årlige

nettonedbør med det reducerede areal. Årsmiddelnedbøren for Lyngby er ca. 520

mm, hvilket svarer til en årlig nettonedbørsdybde på 409 mm. Dette tal svarer til

hvad der er anvendt i VVM (jf. ref. 3), og er udregnet ud fra den samlede årlige

bruttonedbør fratrukket 0,6 mm pr. regnhændelse.

11.3.2 Udledninger fra overløb fra fælleskloak

Til beregning af de aflastede mængder fra overløbsbygværker og bassiner i

fællessystemet jf. afsnit 11.2, er der anvendt MIKE URBAN LTS (Long Term

Simulation) med historiske regndata fra SVK-regnmåleren ved Søborg Vandværk

(nr. 5694). Denne regnmåler er også anvendt i forbindelse med beregningerne til

den seneste spildevandsplan for LTK.

11.3.3 Opstuvninger og oversvømmelser

Til beregninger af opstuvninger i afløbssystemet er anvendt CDS-regn (Chicago

Design Storm), der er syntetiske regnhændelser baseret på regnstatistik fra

Spildevandskomitéens regnmålersystem. Regndata er genereret ved brug af

Spildevandskomitéens regneark til regional estimering af ekstremhændelser

(version 4.0).

I beregningerne, er der anvendt CDS-regn med 3 forskellige gentagelsesperioder:

5, 10 og 100 år.

5-årsregnen er anvendt i forbindelse med dimensionering af nye

regnvandsledninger. Det generelle mindstekrav til regnvandsledninger er, at de

skal have tilstrækkelig kapacitet til at sikre, at der ikke sker opstuvning til terræn

oftere en hvert 5. år.

10-årsregnen er anvendt for at undersøge kapaciteten i det eksisterende

fællessystem, både for Status og plan, hvor belastningen af fælleskloakken er

reduceret pga. separeringen. Det generelle mindstekrav til fællesledninger er, at

de skal have tilstrækkelig kapacitet til at sikre, at der ikke sker opstuvning til

terræn oftere en hvert 10. år.

100-årsregnen er anvendt i forbindelse med skybrudssikring af

Fæstningskanalen, da LTF har stillet krav til, at kanalen og de omkringliggende

arealer ikke må oversvømmes oftere end én gang i løbet af hundrede år.

11.4 Sikkerhedsfaktorer Den almene praksis for dimensionering af afløbssystemer tilsiger, at der skal tages

højde for forventede klimaændringer i form af kraftigere skybrud. Dette betyder

eksempelvis for en 5- og 10- årsregn, at der skal lægges 30 % til de

dimensionsgivende intensiteter, jf. Spildevandskomitéens Skrift 29 Forventede

ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer (2008). Tillægget udtrykker

den forventede udvikling i ekstremregn over en tidshorisont på 100 år og svarer til

en klimafaktor på 1,3. Tilsvarende lægges der 40 % til 100-årsregnen for at tage

højde for udviklingen, svarende til en klimafaktor på 1,4. For en tidshorisont frem

til 2050 udtrykker tillægget en udvikling på 15% for en 5- og 10- årsregn,

svarende til en klimafaktor på 1,15 og en udvikling på 20% for en 100 årsregn

svarende til en klimafaktor på 1.2. Desuden anvendes et sikkerhedstillæg for


56

modelusikkerhed, der i praksis også resulterer i større krav til kapaciteten af

ledningerne. Den samlede sikkerhedsfaktor svarer til modelusikkerhedsfaktoren

(1,1) gange klimafaktoren (1,3 for 5-10 årsregn, 1,4 for 100-årsregn).

Gentagelsesperiode

5 år 10 år 100 år

Modelusikkerhedsfaktor 1,1 1,1 1,1

Klimafaktor 2110 fremskrivning

1,3 1,3 1,4

Samlet sikkerhedsfaktor 1,43 1,43 1,54

Gentagelsesperiode

5 år 10 år 100 år

Modelusikkerhedsfaktor 1,1 1,1 1,1

Klimafaktor 2050 fremskrivning

1,15 1,15 1,2

Samlet sikkerhedsfaktor 1,27 1,27 1,32

Klimafaktoren anvendes altså i beregningerne for at sikre, at dimensioneringen af

de nye anlæg tager højde for de forventede klimaændringer over de næste 100 år.

Retningslinjerne for anvendelse af klimafaktor i forbindelse med hydrauliske

beregninger er nedfældet i Spildevandskomitéens Skrift 27 og 29, jf. ref..r nr. 12

og 13.

For LTS-beregninger (beregning med historiske regnhændelser) der indeholder alle

gentagelsesperioder er der ikke vedtaget retningslinjer for klimafremskrivninger.

Der anvendes således

12 Aflastninger og udledninger I dette afsnit er der fokuseret på de eksisterende udløb, der påvirkes af projektet

og de nye udløb, der etableres i forbindelse med projektet. Det drejer sig om de

eksisterende udløb 34XRI02, Ly R15 og Ly R16a samt de planlagte udløb til Mølleå

og Lyngby Sø, kaldet UDM, UDLS1, UDLS2. Udløbenes placering fremgår af Figur

11.1 og Figur 12.1. Der er regnet med en vandstand i Mølleå på 17,5 m og 18,57

m i Lyngby Sø, jf. Bilag 2 ”Vandstand i Lyngby Sø og Mølleå”.

Tabel 11.6: Anvendte faktorer

ved beregninger med fremskrivning til 2110

Tabel 11.7: Anvendte faktorer

ved beregninger med

fremskrivning til 2050


57

Aflastninger fra fællessystemet til Mølleå

Et af hovedformålene med projektet er at reducere den aflastede vandmængde fra

bassinet ved Stades Krog, så vandplanens krav opfyldes. I vandplanen er det

angivet, at der maksimalt må udledes 250 m3/red. ha/år.

I forhold til de tre situationer, der er beregnet i dispositionsforslaget, svarer

vandplanens krav i absolutte tal til:

Fælleskloakeret opland

Krav jf. vandplan

(Red. ha) (m³/ha/år) (m³/år)

Status 127 250 31.700

Plan 4 84 250 20.900

Alternativ A1 og A2 84 250 20.900

For at eftervise effekten af de planlagte tiltag, er det nødvendigt at se nærmere på

de beregnede udledninger fra overløbsbygværker fra fællessystemet, der påvirkes

af projektet.

Overløbet fra Stades Krog bassin (Ly R16a)

Overløbet fra Centri Sien (Ly R15)

De to overløb er tæt forbundne, og det giver derfor ikke mening alene at se på

Stades Krog bassin, selvom langt størstedelen af det vand, der aflastes fra

fællessystemet til Mølleå kommer herfra. Begge overløbsbygværker aflaster til

Mølleå.

Tabel 12.1: Krav til udledning

jf. vandplanen

Figur 12.1: Eksisterende

udløb Ly 34XRI02, R15 og Ly

R16a samt planlagte udløb

UDM, UDLS1 og UDLS2.

Udløbet UDLS1 er et

nødudløb, der kun træder i

kraft i forbindelse med meget

høj vandstand i Fæstningskanalen. Udløbet

UDLS 2 er også et nødudløb,

der aktiveres, når

regnvandsbassinledningen er

fyldt.


58

Da der er store årlige udsving i nedbøren, varierer udledningerne også en del fra

år til år. For at tage højde for denne variation, beregnes overløb fra fællesystemet

ved brug af såkaldte LTS- beregninger – se også afsnit 11.2.4. Ved statistisk

efterbehandling af resultaterne, fås resultater for, hvor mange gange der sker

overløb fra hvert enkelt bygværk i løbet af et år – og hvor store vandmængder,

der aflastes.

Tabel 12.2 viser resultaterne af beregningerne af aflastningerne fra de to overløb

(Stades Krog, Ly R16a og Centri Sien Ly R15) til Mølleåen og hvor meget ekstra

bassinvolumen ved Stades Krog, der vil være nødvendigt for at overholde

Vandplanens krav.

Overløb fra Stades Krog bassin Krav jf.

Vandplan

Nødvendigt

bassin-

volumen for

opfyldelse af

krav

Enhed Antal

[n] Vandmængde [m3/år]

Vand-

mængde

[m3/år]

Vand-

mængde

[m3]

Status 13 70.100 31.700 -

Plan 4 5 20.900 20.900 2.000

Alternativ A1 og A2 5 20.900 20.900 2.000

12.1 Udledning af regnvand

12.1.1 Fæstningskanalen

I normalsituationen vil regnvandet fra Fæstningskanalen afledes via den planlagte

ø600-udløbsledning i Lyngby Hovedgade til Mølleå i udløbspunktet UDM. Ledningen

har en maksimal kapacitet på 590 l/s. Princippet er illustreret på Figur 12.2

Formålet med nødudløbet UDLS1 er, at det kun træder i kraft i forbindelse med

meget høj vandstand i Fæstningskanalen. I praksis vil løsningen bestå af to

skybrudsklapper, der åbnes op, når vandstanden i Fæstningskanalen umiddelbart

opstrøms for krydsningen af Firskovvej/Klampenborgvej overstiger 19,3 m

(DVR90). Normalvandstanden i Lyngby Sø er til sammenligning 18,42 DVR90 og

maksimalvandstanden er 18,57 m DVR90, ref. nr. 5. Når klapperne åbner, ledes

vandet via to rektangulære ledninger under Lyngby Hovedgade til Lyngby Sø.

Ledningerne har hver især et tværsnit på ca. 2 m2.


samlede overløbsmængder fra

Stades Krog Bassin og Centri

Sien


59

12.1.2 Afvandingsprincip Plan 4

I Plan 4 afvander det nye regnvandssystem syd for S-banen til Gl.

Bagsværdvej/Vinkelvej, hvorfra vandet pumpes videre helt opstrøms til østlige

ende af Fæstningskanalens Etape III, sektion 4. Når det regner så meget, at

pumpens kapacitet overskrides, stuver vandet op i den planlagte

regnvandsbassinledning, der er placeret langs S-banen. Udløbet fra

bassinledningen (UDLS 2) er et udløb, der aktiveres, når

regnvandsbassinledningen er fyldt.

Nord for S-banen afvandes området direkte til Fæstningskanalen og det allerede

separerede område beliggende ved Lyngby Storcenter og Kulturhuset.

12.1.3 Afvandingsprincip Alternativ

Afvandingsprincippet for Alternativ A1 og A2 er generelt det samme som Plan 4,

dog med den ændring, at Alternativ A1 anvender en gravitationsledning mellem

Gl. Bagsværdvej/Vinkelvej til Fæstningskanalens Etape I og Alternativ A2 en

pumpeløsning mellem Gl. Bagsværdvej/Vinkelvej som i Plan 4, men med udløb i

Fæstningskanalen Etape III sektion 1.

12.1.4 Udløbsmængder til recipienter

Tabel 12.3 viser resultaterne af beregningerne af udledningerne fra de tre

udløbspunkter samt hvor stort et areal, der tilsluttes det nye regnvandssystem.

De beregnede udledte mængder fra Fæstningskanalen er konservative, da der ikke

er taget højde for fordampningen fra kanalens vandoverflade.

Befæstet

areal tilsluttet

nyt

regnvands-

system

Udledt mængde (m3/år) Gennem-

snitlig

antal/år

overløb

UDLS2

Udledt

mængde

til

Øresund

(m3/år)

Mølleå Lyngby Sø

UDM UDLS1 UDLS2 I alt


udledte regnvandsmængder

fra nye udløb samt

eksisterende udløb, der

påvirkes af projektet

Figur 12.2 Udløb fra

Fæstningskanalen til hhv.

Mølleå (UDM) og Lyngby Sø

(UDLS1). Udløbet UDM er i

brug i normalsituationen,

mens udløbet UDLS1 er et

nødudløb, der kun træder i

kraft i forbindelse med meget høj vandstand i

Fæstningskanalen.

UDLS2 Udløb fra bassinledning ved Vinkelvej


60

Status - - - - - - -

Plan 4 2025-2050

(pumpeydelse

Vinkelvej 120 l/s)

48,9 192.600 700 6700 7.400 6 0

Plan 4 2050-2100

(pumpeydelse

Vinkelvej 200 l/s)

79,7

(lav kon.) 0 770 24.750 25.520 16 300.500

Alternativ A1

2025-2050

(gravitationsledni

ng Vinkelvej)

48,9 0 700 0 700 0 199.300

Alternativ A1

2050-2100

(gravitationsledni

ng Vinkelvej)

79,7

(lav kon.) 0 770 0 770 0 325.230

Alternativ A2

2025-2050

(Pumpeydelse

Vinkelvej 120 l/s)

48,9 0 700 6700 7.400 6 192.600

Alternativ A2

2050-2100

(Pumpeydelse

Vinkelvej 200 l/s)

79,7

(lav kon.) 0 770 24.750 25.520 16 300.500


61

13 Opstuvning til terræn Et af hovedformålene med projektet er at sikre, at LTF’s serviceniveau overholdes i

oplandet til Stades Krog, dvs. stuvning til terræn maksimalt hvert 5. år for

separatsystemer og hvert 10. år for fællessystemer. Når en del af vejvandet

separeres fra de eksisterende fællesledninger, vil risikoen for opstuvning til terræn

i de fælleskloakerede områder falde i forhold til statussituationen. I dette afsnit

gennemgås beregningsresultaterne for henholdsvis Status, Plan 4 og Alternativ

mht. opstuvninger i fællessystemet.

13.1 Status år 2015 Figur 13.1viser beregnet opstuvning til terræn i fællesystemet før separering og

åbning af Fæstningskanalen. Det ses, at der er opstuvninger fra 522 ud af de i alt

1254 brønde ved en 10 års hændelse med nuværende klima.

13.2 Status år 2115 Figur 13.2 viser beregnet opstuvning til terræn i fællesystemet før separering og

åbning af Fæstningskanalen. Ud af de i alt 1254 brønde i oplandet er der i alt

opstuvning i 645 brønde. Regnen, der har en gentagelsesperiode på 10 år, er

fremskrevet, så den svarer til de forventede klimaforhold i 2115, hvilket betyder,

at den er 30 % kraftigere end en 10-årsregn i 2015.

De røde prikker markerer brønde, hvor beregningerne viser, at vandet stuver op til

terrænkote eller højere for en 10-årsregn under de nuværende forhold.

Figur 13.1: Beregnet

opstuvning til terræn i

fællesystemet før separering

og etablering af

Fæstningskanalen. Regnen, der har en gentagelsesperiode

på 10 år. De røde prikker

markerer brønde, hvor

beregningerne viser, at

vandet stuver op til

terrænkote eller højere.


62

Figuren illustrerer, at der generelt ikke er tilstrækkelig kapacitet i det eksisterende

fællessystem til at overholde det ønskede serviceniveau for fællessystemet i et

fremtidigt klima. Dette skyldes, at minimumskravet til kapaciteten i kloaksystemet

er væsentlig højere i dag end da det oprindeligt er blevet dimensioneret. Desuden

er der over tid sket en løbende fortætning af Lyngby, hvilket betyder at mange af

ledningerne er dimensioneret til at håndtere vand fra et mindre befæstet areal,

end det der i dag er tilsluttet.

13.3 Plan 4 og Alternativ (A1 og A2) i år 2050 I år 2050 er der foretaget en separering af vejvand og det allerede separerede

område ved Lyngby Storcenter og Kulturhuset og klimaet har ændret sig, så

nedbøren er 15 % større end i dag. I den situation er der 328 brønde på

fællessystemet, der har vand til eller over terræn, se Figur 13.3.

Figur 13.2:Beregnet

opstuvning til terræn i

fællesystemet før separering

og etablering af

Fæstningskanalen. Regnen,

der har en gentagelsesperiode

på 10 år, er fremskrevet så

den svarer til de forventede klimaforhold i 2115, hvilket

betyder at den er 30 %

kraftigere end en 10-årsregn i

2015. De røde prikker






63

13.4 Plan 4 og Alternativ (A1 og A2) i år 2115 I perioden fra 2050 til 2115 gennemføres en separering af 40-50 % af de private

og offentlige matrikler. Samtidig udvikler klimaet sig yderligere, så det nu er 30 %

kraftigere end en regnhændelse i 2015.

Figur 13.4 viser beregnet opstuvning til terræn i fællesystemet efter separering af

vejvand og 40-50 % afkobling samt etablering af Fæstningskanalen ved

Plan 4/Alternativ. Antallet af brønde, hvor der ifølge beregningerne er opstuvning

til terræn, bliver reduceret fra 522 (status 2015) til 71 brønde. Der er således en

væsentlig reduktion af opstuvningsproblemerne i fællessystemet. Der ses særligt

store forbedringer i området omkring Lyngbygårdsvej, hvor funktionskravet stort

set er overholdt i Plan 4/Alternativ ved afkobling af vejvand og 40-50 % private og

offentlige matrikler.


opstuvning til terræn for en

10-årsregn efter

vejvandsseparering og

etablering af

Fæstningskanalen (Plan 4 og

Alternativ). Regnen svarer til

nuværende klimaforhold i 2015. De røde prikker





Sammenlignet med status er

der en væsentlig reduktion af

opstuvningsproblemer i

fællessystemet. Det vil dog

stadig være nødvendigt med yderligere tiltag for at sikre at

Lyngby-Taarbæk Forsynings

serviceniveau er overholdt i

fremtiden.


64

14 Skybrudssikring af Fæstningskanalen Et af hovedformålene med projektet er at skybrudssikre Fæstningskanalen og dens

nærmeste omgivelser for en 100 års regn. Skybrudssikringen skal sikre, at der

ikke sker skadesvoldende oversvømmelser fra selve Fæstningskanalen samt

Lyngby Sø og Mølleåen, mens der ikke er udarbejdet forslag til skybrudssikring af

den øvrige del af oplandet.

Fæstningskanalen vil i fremtiden modtage regnvand fra de arealer i oplandet, der

tilsluttes den nye separatkloak. Vandet kan løbe fra Fæstningskanalen til Mølleå

via den planlagte ø500-ledning i Lyngby Hovedgade. I selve Fæstningskanalen kan

vandstanden variere i de enkelte sektioner, hvilket giver et samlet

magasineringsvolumen på ca. 10.300 m3. I sjældne tilfælde, ca. en gang hvert 10.

år i nuværende klima med separering af vejvand og ca. en gang hvert 2. år i

fremtidig klima med separering af vejvand samt delvis separering af matrikler, vil

dette magasineringsvolumen ikke være tilstrækkeligt. Det vil medføre, at der er

behov for yderligere skybrudssikring af kanalen. Denne skybrudssikring består af

et nødudløb (UDLS1), der kun træder i kraft i forbindelse med meget høj

vandstand i Fæstningskanalen. I praksis vil løsningen bestå af to skybrudsklapper,

der åbnes op når vandstanden i Fæstningskanalen umiddelbart opstrøms for

krydsningen af Firskovvej/Klampenborgvej overstiger 19,30 (DRV90). Dette er tæt

på det maksimalt tilladelige niveau i denne sektion, idet vejkanten på

Klampenborgvej på dette sted er 19,5. Når klapperne åbner, ledes vandet via to

rektangulære ledninger under Lyngby Hovedgade. Ledningerne har hver især et

tværsnit på ca. 2 m2.

Løsningen er dimensioneret til at kunne håndtere de vandmængder, der vil blive

ledt til kanalen for en 100-årsregn via de tilsluttede regnvandsledninger, samt


opstuvning til terræn for en

10-årsregn efter

vejvandsseparering og

etablering af

Fæstningskanalen (Plan 4 og

Alternativ). Regnen svarer til

de forventede klimaforhold i 2115, hvilket betyder at den

er 30 % kraftigere end en 10-

årsregn i 2015. De røde

prikker markerer brønde, hvor




Sammenlignet med status er

der en væsentlig reduktion af

opstuvningsproblemer i fællessystemet. Det vil dog

stadig være nødvendigt med

yderligere tiltag for at sikre at

LTF’s serviceniveau er

overholdt i fremtiden.


65

strømning på overfladen indenfor den gule ramme på Figur 14.1. For en 100-

årsregn vil den overfladiske tilstrømning udgøre en væsentlig del af

vandmængden, da hverken de planlagte eller eksisterende ledninger er

dimensioneret til at kunne håndtere så store regnintensiteter, og en del af vandet

vil derfor strømme på overfladen til Fæstningskanalen. Beregningerne af løsningen

er derfor foretaget ved at koble terrænmodellen (MIKE 21) med MIKE URBAN-

modellen, så både strømningen i afløbssystemet, Fæstningskanalen og på

overfladerne beskrives så korrekt som muligt. Udstrækningen af terrænmodellen

(MIKE 21) er vist på Figur 14.1.

Som det ses på Figur 14.2, er oversvømmelserne i de to planforslag reduceret i

forhold til status til trods for, at der ledes langt mere regnvand til området efter

etablering af Fæstningskanalen på grund af det nye regnvandssystem.

Nødudløbet via skybrudsledningerne til Lyngby Sø ha en væsentlig funktion i

forhold til skybrudssikringen, idet der for en 100-årsregn ledes ca. 7.000 m3

denne vej. Den maksimale vandføring i hver af de to ledninger er ca. 2,2 m3/s,

hvilket giver en samlet maksimal vandføring til Lyngby Sø på 4,4 m3/s.

Figur 14.1: Den gule ramme

viser terrænmodellens (MIKE 21) udstrækning. Vand, der

strømmer overfladisk

beskrives indenfor dette

område, således at både det

vand, der ledes til

Fæstningskanalen via

regnvandsledninger og den

del, der løber på overfladen,

regnes med i simuleringerne.


66

Til trods for skybrudssikringen, er der enkelte steder omkring kanalen, hvor der er

mere end 10 cm vand på terræn for 100-årsregnen. Det drejer sig primært om

Ulrikkenborg Plads, viadukten under S-banen og området omkring krydsningen

ved Klampenborgvej inkl. selve Klampenborgvej ved krydsningen af lokalbanen.

Beregningerne viser, at dette vand ikke kommer fra selve Fæstningskanalen, men

derimod skyldes overfladisk afstrømning fra Klampenborgvej på grund af

kapacitetsbegrænsningerne i ledningerne. Da Fæstningskanalen vil være rørlagt på

denne strækning, er der ikke forbindelse mellem de oversvømmede områder og

kanalen her. Det eneste sted, hvor Fæstningskanalen går over sine bredder for

100-årsregnen, er det grønne område umiddelbart syd for Cirkuspladsen ved

Klampenborgvej/Firskovvej. I den videre projektering søges oversvømmelserne

ved Klampenborgvej løst.

Figur 14.2: Sammenligning af

beregnede oversvømmelser

omkring Fæstningskanalen for

Planforslag (Plan 4/

Alternativet) og Status. Beregningen er gennemført

for en 100-årsregn med

samlet sikkerhedsfaktor 1,54.

Der er ingen forskel mellem Plan 4 og Alternativet.


67

14.1 Vurdering af oversvømmelse langs recipienter Et af de overordnede delmål med projektet er at minimere overløb fra Stades Krog

til Mølleåen og klimasikre området omkring Fæstningskanalen. For at vurdere,

hvorvidt det nye regnvandssystem giver anledning til øgede oversvømmelsesrisici

langs de recipienter, vandet fra Fæstningskanalen ledes til, er udarbejdet en

analyse af forskellen på status- og plansituationen.


68

14.1.1 Mølleåen

DHI har i 2013 udarbejdet en udredning med tilhørende modelopsætning for

Mølleåen, ref.. nr.6. Som det fremgår af Figur 14.3 er der en lang række overløb

og regnvandsudløb langs Mølleåen.

Der er kun 3 af de eksisterende udløb, der bliver påvirket af det planlagte projekt.

Disse udløb er præsenteret i Figur 14.4. Der er foretaget beregninger over den

kraftigste regnhændelse i måleperioden fra regnmåleren ved Stades Krog (nu

nedlagt station). Beregningerne viser, at den maksimale vandføring ved den

kraftige regnhændelse 11. august 2011 bliver reduceret ved alle udløb, som følge

af det planlagte projekt.

Figur 14.3: Overløbs- og

regnvandsudløb langs

Mølleåen jf. Ref. 6.


69

På Figur 14.5 er den samlede udledning ved en ekstremhændelse i status- og

plansituation for Plan 4 på baggrund af tidsserien fra den (nu nedlagte)

målestation ved Stades Krog vist. Det fremgår af Figuren, at

maksimumudledningen ikke medvirker forøgelse af vandføringen til Mølleåen ved

en kraftig nedbørshændelse. Den samlede tilledte vandmængde henover

hændelsesforløbet er væsentlig lavere, da Fæstningskanalen virker som buffer. På

den baggrund vurderes indeværende projekt ikke at give anledning til øget

oversvømmelsesrisiko langs Mølleåen.

Derfor vurderes det, i lighed med /Ref. 3/, at oversvømmelsesrisikoen langs

Mølleåen ikke øges ved udførelse af indeværende projekt.

Figur 14.4: Udløbshydrografer

ved Stades Krog for den

ekstreme regnhændelse

11.08.2011

Figur 14.5: Samlet udledning

fra de udløbspunkter der

ændres ved projektet ved

Plan 4 2025-2050.


70

Som det fremgår af Figur 14.6, bliver den samlede udledning fra Stades Krog

væsentlig reduceret, når 40-50 % private og offentlige matrikler bliver afkoblet

efter 2050. Tilledningen fra UDM lukkes og vand fra Fæstningskanalen ledes til

Øresund.

14.1.2 Lyngby Sø forlængelse

Ved skybrud>T10 vil der komme et flush igennem Lyngby Sø forlængelse fra

UDLS1. Jf. ref. nr. 11 er normalvandstanden i Lyngby Sø 18,42 m og vandstanden

ved ekstremhændelser målt til 18,57 m. Beregninger viser, at vandstanden i

Lyngby Sø forlængelse maksimalt stiger 10-15 cm til ca. kote 18,70 m ved flushet

fra UDLS1, når skybrudsklapperne åbnes. Som det fremgår af Figur 14.7 øverst,

peger en screening af området på, at alle kritiske bygninger og andre bygværker

ligger højere end 19,5 m kurven. Dvs. den øgede udledning fra UDLS1 ikke vil give

anledning til øget oversvømmelsesrisiko. Som det fremgår af strømningsvej-kortet

nederst afvander området topografisk ned til Lyngby Sø forlængelsen.

Figur 14.6: Samlet udledning

fra de udløbspunkter der ændres ved projektet ved

Plan 4 2050-.

Figur 14.7: Kotekurver og

strømningsveje Lyngby Sø

forlængelse

UDLS 1 UDLS 2


71


72

DEL 4: Fraseparering af regnvand I nærværende kapitel beskrives nærmere, hvilke virkemidler i oplandet til

Fæstningskanalen, der planlægges taget i brug til opfyldelse af de tre hovedmål

beskrevet i Dispositionsforslagets Del 1. Hovedmålene er at reducere den aflastede

vandmængde fra bassinet ved Stades Krog, at sikre, at serviceniveau overholdes

og at skybrudssikre Fæstningskanalen og dens umiddelbare omgivelser.

Separeringen af regnvand fra fællessystemet udgør det væsentligste virkemiddel,

men er på sigt ikke nok på grund af de forventede klimaforandringer. Derfor

omhandler nærværende Del 4 også implementering af yderligere virkemidler i

form af forslag om frakobling af 40-50% af private og offentlige befæstede arealer

fra fællessystemet og udvidelse af Stades Krog bassin.

15 Separering af regnvand

15.1 Oplandsafgrænsning Separering af regnvand fra fællessystemet foretages indenfor oplandet til Stades

Krog bassin. Oplandsafgrænsningen fremgår af tegning UT_DI_XX_112.

Det fælleskloakerede befæstede opland til Stades Krog i Plan 4 dækker et samlet

areal på ca. 84 red. ha., mens det nye separate regnvandssystem Plan 4 dækker

et samlet befæstet areal på ca. 49 ha.

15.2 Planforslag Som beskrevet i kapitel 4.3 omfatter Dispositionsforslaget to planforslag, der

adskiller sig fra hinanden ved at Plan 4 afleder regnvand til Mølleåen hvor

Alternativ afleder til Øresund via Mølleåværket.

De planlagte separerede vejoplande i de to planforslag er identiske og fremgår af

Figur 11.2.

15.3 Princip for separering af vejvand Regnvand fra vejarealer planlægges separeret fra fællessystemet ud fra et princip

om, at der anlægges nye regnvandsledninger i alle veje samt at nye stik til de

eksisterende rendestensriste bibeholdes (halvdelen af rendestensriste inkl.

sandfang forudsættes dog udskiftet).

Regnvandsledningerne i begge løsningsmuligheder dimensioneres for, at 40-50%

af alle matrikler langs regnvandsledningerne vil kunne tilsluttes systemet. Herved

vil løsningsmulighederne kapacitetsmæssigt være forberedt til de forventede

klimaforandringer. Det er forudsat at regnvandsstik til matrikler først etableres når

der er behov for det.

Eksisterende separerede regnvandssystemer i oplandet vil så vidt det kotemæssigt

er muligt, blive tilsluttet det nye regnvandssystem.

Ledningerne planlægges etableret med så meget fald som muligt, men efter aftale

med LTF accepteres fald ned til ca. 3 ‰. Dog er bassinledning /overløbsledning

fra Vinkelvej Pumpestation (beskrevet i afsnit 15.8.1) planlagt etableret med kun

2 ‰ fald af hensyn til begrænsning af dybde på pumpestation og binding på

overløbskote. Da der etableres sandfangsbrønd inden pumpestation, vil mængden


73

af bundfældelige stoffer være begrænset, hvorved den mindre hældning ikke

vurderes at medføre en større mængde sedimenterede stoffer.

I tidligere Dispositionsforslag var der forudsat, at rendestensriste på små veje blev

afproppet og vejvand afledt på vejoverfladen til dybdepunkter, hvor større

nedløbsbrønde førte vejvandet til ny regnvandsledning. Herved kunne der spares

et vist omfang af nye regnvandsledninger. Dette princip fraviges i nærværende

Dispositionsforslag, da det ellers ikke vurderes realistisk i fremtiden at kunne

frakoble 40-50% af samtlige private og offentlige ejendomme.

15.3.1 Afledning af regnvand til Fæstningskanalen

Det separerede regnvand fra oplandet til Stades Krog afledes til Fæstningskanalen.

En del kan afledes ved gravitation, mens andet er nødvendigt at pumpe til

Fæstningskanalen, jf. nedenstående kapitel 15.8. Udløb etableres så langt

opstrøms i Fæstningskanalen som muligt med henblik på at få mere vand ledt

igennem kanalen og for at øge opholdstiden og dermed opfylde BAT for rensning

før udledning til Mølleåen.

Inden udløb til Fæstningskanalen etableres sandfang og derpå olieudskiller til

rensning af regnvandet.

15.3.2 Rensning af vejvand

Regnvand, der ledes til Fæstningskanalen, kommer fra trafikerede arealer, veje, P-

pladser mv. Inden vandet ledes til Fæstningskanalen, skal det ifølge VVM

redegørelsen /Ref. 3/ passere både sandfang og olieudskiller eller anden form for

rensning, f.eks. filtermuld.

Grundet erfaringer med meget ringe effekt af olieudskiller anbefales at undersøge

om disse må udfases og udelukkende etablere et større sandfang med dykket

afløb. Sandfang med dykket afløb vil være tilstrækkelig effektive til tilbageholdelse

af bundfældelige stoffer og olie/benzinspild fra f.eks. trafikuheld.

Dialog herom er startet med LTK med umiddelbart positiv respons. Det anbefales,

at fortsætte dialogen med henblik på justering af rensekrav.

15.3.3 LAR (Lokal Afledning af Regnvand)

Det vurderes, at implementering af LAR i oplandet vil være et attraktivt alternativ

til at opfylde serviceniveauet i fælleskloakken i stedet for at separere private og

offentlige matrikler til det nye regnvandssystem. Derved vil det være nemmere at

opfylde BAT for Fæstningskanalen og samtidig opfylde serviceniveauet for

fælleskloakken. Ligeledes vil investeringen i regnvandsledninger sandsynligvis

blive mindre.

Med udgangspunkt i det nedsivningspotentiale, som geologien muliggør og

registreringer over kortlagte forureninger eller indvindingsboringer, er det særligt

det sydlige område svarende til Buddingevej Vest (se Figur 15.1) der er

interessant at få yderligere undersøgt. I projektforslagsfasen anbefales områder

vurderet som egnede nedsivningsområder derfor gransket med henblik på at

estimere et realistisk omfang af potentialet for nedsivning.


74

På de mindre veje i områder med egnet nedsivningspotentiale vil det være mere

realistisk at etablere LAR, forudsat at LAR helt kan overflødiggøre en ny

regnvandsledning. Derfor vurderes implementering af LAR mest realistisk på

topstrækninger i de udpegede egnede nedsivningsområder. Udpegning af egnede

delområder undersøges nærmere i projektets næste fase.

15.4 Bassinledning med overløbsmulighed til Lyngby Sø For Plan 4 og Alternativ, A2 gælder at regnvand fra hele oplandet vest for S-banen

afledes til en pumpestation placeret ved T-krydset Gammel Bagsværdvej og

Vinkelvej. Herfra pumpes regnvandet til Fæstningskanalen. Når det regner så

meget, at pumpens kapacitet overskrides, stuver vandet op i en planlagt

bassinledning med nødoverløb til Lyngby Sø via åben kanal.

Bassinledningen etableres som en bassinledning med bagfald for at minimere

overløbshyppigheden og for at skabe et pumpesumpvolumen, der er tilstrækkeligt

stort til at give en hensigtsmæssig pumpedrift. Bassinledningen er ca. 220 meter

lang og i størrelsesorden Ø1800 mm med et overløbsbygværk med overløbskant i

tracéets højdepunktet.

Tracé for Ø1800 bassinledning har flere anlægstekniske udfordrende elementer.

Baune Allé udgør en smal korridor afgrænset af husfacade på seniorbolig-

bygningen og matrikelskel mod jernbanen. Hvor korridoren er smallest, er der ca.

7 meter fra husfacade til matrikelskel mod jernbanen. Bygningen forudsættes at

være pælefunderet og med fuld kælder (parkeringskælder). Funderingsforholdene

undersøges nærmere i Fase 1. Etablering af afstivet ledningsgrav vil foregå så tæt

på jernbanen og i en dybde, der gør at der på nuværende stade må forudsættes at

Banedanmark skal involveres og godkende projekt. Tracé fremgår af ledningsplan

UT_DI_E2_211.

Figur 15.1: Mulighedskort for

nedsivning /fra Bilag 9 i

Spildevandsplan 2014-2018/


75

De identificerede udfordringer på nuværende stade er:

Gravedybde på 3-5 meter.

Gravearbejde tæt på S-tog bane.

Del af udløbsledning tættest ved åben kanal vil ligge på BaneDanmarks areal.

Tracé tæt på og langs med fundament på den buede etagebygning på Baune

Allé 2 (støj/vibrationer).

Opretholdelse af køreadgang til p-kælder og for redningskøretøjer.

Krydsning af større fjernvarmeledninger.

Fodgænger viadukt under S-tog bane.

Fællesledninger og andre forsyningsledninger (fremmedledninger) der skal

omlægges.

Konsekvensen ved ovenstående punkter kan være, at det i løbet af Fase 1

vurderes, at etableringen af bassinledning ikke kan udføres ved traditionel

opgravning. Det vurderes dog, at bassinledning alternativt godt kan etableres ved

en kombination af traditionel opgravning og mikrotunnelering af mest kritiske

delstrækning på Baune Allé eller helt alternativt via andet tracé mod Lyngby Sø.

Det vurderes derfor på nuværende grundlag, at bassinledning er bygbar, men at

projekterings- og anlægsomkostningerne bliver relativt høje.

15.5 Transportledning langs Helsingørmotorvejen

(Alternativ, A1 og A2) Etablering af en ny transportledning langs Helsingørmotorvejen er aktuel i

Alternativ, A1 og A2 løsninger, hvor regnvand fra Fæstningskanalen ledes mod

Øresund i stedet for til Mølleåen. Tracé for trykledning er foreslået i notat fra

Orbicon af 17.2.2017 /Ref. 9/.

Det ca. 4,1 km lange tracé går fra østlig ende af Fæstningskanalen, parallelt med

motorvejen, krydser Klampenborgvej og fortsætter nordpå indenfor Lundtofte-

gårdsvejs vejmatrikel til Lundtoftevej, og videre i det grønne område mod

Mølleåen, svinger øst på under motorvejen og hen til Mølleåværket, hvor der kan

tilsluttes eksisterende Øresundsledning. Det er forudsat, at tracé i grønt areal ikke

er realistisk pga. bebyggelsesplaner.

I notat fra Orbicon vurderer boreentreprenør, at trykledning er forholdsvis enkel at

etablere. Ledningen kan etableres ved styret underboring og da det er en

trykledning, kan der lempes på tolerancen på hældningen. Der er i tracéet mange

muligheder for etablering af gruber i kant af vej eller cykelsti, hvilket gør arbejdet

mindre komplekst. Dimensionen er relativt stor for en styret boring, men er udført

i praksis mange gange før. Etableringen af transportledningen langs

Helsingørmotorvejen vurderes derfor ud fra ovennævnte generelle betragtninger

for bygbar.

I nærværende Dispositionsforslag er det foreslåede tracé ikke yderligere

anlægsteknisk gransket. Dette vil ske i Fase 1, hvis det besluttes at gå videre med

Alternativet.

15.6 Tracé analyse for gravitationsledning fra Vinkelvej Pumpestationen ved Vinkelvej har et stort opland vest for jernbanen og udgør

derfor en flaskehals i transporten af regnvand til Fæstningskanalen. I løbet af Fase

0 opstod den idé, at pumpestationen eventuelt kunne erstattes af en gravitations-


76

ledning, da den vestlige ende af Fæstningskanalen ligger ca. 6 meter lavere end

Vinkelvej. Denne løsning kunne, hvis mulig anlægsteknisk, anvendes i Alternativ,

A1, hvor vandet afledes til vestlig ende af Fæstningskanalen som har løbsretning

mod øst. For at afklare tidligt i forløbet, om et tracé for en Ø1600 fra Vinkelvej,

under jernbane og omfartsvej, Sorgenfrivej og Jernbanevej til Fæstningskanalen

var mulig, blev en tracé analyse inkl. forundersøgelser igangsat.

Dokumentationen af tracéanalyse fremgår af bilag 18, hvori viden fra geotekniske

forundersøgelser jf. bilag 6 også inddrages.

Konklusionen er, at tracé for gravitationsledning anlægsteknisk godt kan udføres,

men der er adskillige udfordringer, som kræver ekstra tiltag i udførelsen, hvilket i

sidste ende medfører, at anlægsudgifterne bliver relativt høje. De væsentligste

anlægstekniske udfordringer er forbundet med håndtering af grundvand i sandlag

ved afsendergrube, begrænset plads og trafikhåndtering, krydsning af

eksisterende ledninger.

Sammenlignes de estimerede anlægsudgifter for hhv. pumpeløsning og

gravitationsløsning, vurderes sidstnævnte netto at være ca. 15 mio. kr. dyrere. På

sigt vil differencen mindskes pga. driftsudgifter og levetid for pumper.

Det anbefales på trods af den højere anlægsudgift på gravitationsledningen ikke at

udelukke løsningen, da der er klare fordele, som først kan kvantificeres, når

projektet som helhed er kommet et skridt videre i de anlægstekniske overvejelser.

Derfor indgår gravitationsledningen i Alternativ A1.

15.7 Ledningstracéer med særlige udfordringer

15.7.1 Odinsvej-Gammel Bagsværdvej

Primært grundet Letbanens ”yellow footprint” og hensyn til eksisterende

hovedfællesledninger i Buddingevej vil ny regnvandsledning via Christian X’s Allé

og Engelsborgvej mod Vinkelvej pumpestation få et dybt tracé. Særligt i Odinsvej

og Gammel Bagsværdvej, som er relativt smalle veje, og hvor lægningsdybden er

5,5-6,5 meter og dimensionen stor (Ø1600).

Der vil være store anlægstekniske udfordringer forbundet med etablering af dette

tracé ved traditionel opgravning. Udfordringer, såsom begrænset plads til meget

stort gravemateriel, sikring mod sætningsskader, interimsforanstaltninger for flere

forsyningsarter, afviklingen af lokaltrafik, mm.

Tracé vurderes, trods ovenstående udfordringer, at være bygbart, men

anlægsudgifter og risici vil være af en sådan størrelsesorden, at det anbefales, at

der i næste projekteringsfase granskes andre mulige tracéer og udførelses-

metoder, herunder mikrotunnelering.

15.7.2 Lyngby Hovedgade

I den hydrauliske model forudsættes en del af Jægersborgvej separeret for

vejvand og afledt til Fæstningskanalen via Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej i

en 4 meter dyb udgravning.

Anlægsteknisk er Lyngby Hovedgade udfordrende pga. den begrænsede plads og

retableringsomkostningerne, men er også problematisk i kraft af at den er en

handelsgade, hvor handlende og erhvervsdrivende vil blive meget generet af


77

ledningsarbejderne. Nødvendigheden af arbejderne kan desuden være svær at

kommunikere, da Lyngby Hovedgade i forvejen er separeret.

Anlægsteknisk er Klampenborgvej også udfordrende, da her er diverse konflikter

med ledningsomlægningerne til Letbanen.

Det anbefales derfor i næste projekteringsfase, at granske muligheden for at

etablere et tracé for vejvand fra Jægersborgvej via f.eks. Håbets Allé mod

Fæstningskanalen.

15.8 Pumpestationer Alle løsningsmuligheder indebærer et behov for etablering af større

pumpestationer, men i forskelligt omfang. I det følgende fremgår en kort

anlægsteknisk beskrivelse af pumpestationerne. I overskrifterne er angivet, hvilke

planforslag pumpestationerne er aktuelle i. Af bilag 25 fremgår en mere detaljeret

beskrivelse af forudsætninger og overvejelser omkring pumpestationerne.

15.8.1 Vinkelvej (Plan 4 og Alternativ, A2)

Pumpestation Vinkelvej har en nøglefunktion idet den skal overpumpe regnvand

fra hele Stades Krog opland vest for S-togsbanen til Fæstningskanalen.

I Plan 4 overpumpes til den østlige ende af Fæstningskanalen (bassin Etape III.3

jf. tegning GE_DI_KX_102.pdf) via ø400 (eller ø455) trykledning langs og

umiddelbart op ad fæstningskanalens sider. I Alternativ, A2 løsning overpumpes til

Etape I via en ø355 trykledning.

Pumpestationen tænkes placeret delvist under fortovet på matr. 22p, som udgør

hjørnegrunden af Vinkelvej og Gammel Bagsværdvej. Matriklen er ejet af Lyngby-

Taarbæk Kommune.

Anlægsteknisk kræves byggegruben spunset som følge af den store dybde.

Etableringen er således udfordret af den begrænsede afstand til nabobygning og

T-kryds ved Vinkelvej/Gammel Bagsværdvej. Bygværkets dybde er ca. 7,5 m (og

ca. 8,5 m til underkant udgravning) med indvendige dimensioner på 7,5 x 8,5 m.

Pumpestationen forudsættes indrettet med tørtopstillede pumper med en ydelse

på 120 l/s og med plads til en fremtidig ydelse på 200 l/s.


Afvikling af trafikken bliver problematisk pga. mangel på plads.

Begrænset plads til spunsning, udgravning, jordhåndtering og byggeplads.

Spunsning og gravearbejde tæt på veje og nabomatrikler (støj/vibrationer).

Håndtering af grundvand.

Behov for omlægning af el- og telekabler ved etablering af byggegruben.

Konsekvensen ved ovenstående punkter kan være, at det i løbet af Fase 1

vurderes, at etableringen af pumpestationen ikke kan udføres på matr.nr. 22p,

men delvist må flyttes ud i Vinkelvej. Det vurderes på nuværende grundlag, at

bassinledning er bygbar, men at projekterings- og anlægsomkostningerne bliver

relativt høje.


78

Det bør i næste projekteringsfase undersøges om nabomatriklen (matr. 22h) på

Gammel Bagsværdvej kan anvendes til placering af pumpestationen, da

pladsforholdene er bedre her. Matr. 22h omfatter i øjeblikket et sikringsrum

(bunker) med diameter på 15m, der ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune.

15.8.2 Ulrikkenborg Plads (alle planforslag)

Ulrikkenborg Plads er et topografisk lavpunkt i oplandet til Hollandsrenden, hvorfor

der her er behov for magasinering af regnvand og stor kapacitet i afledningen af

regnvand herfra.

Ved pumpestationen på Ulrikkenborg Plads er i den hydrauliske model planlagt

etableret et bassin på ca. 400 m3 til forsinkelsesvolumen og en pumpestation med

ydelse på 500 l/s. Forsinkelsesvoluminet tænkes anlagt som et rørbassin i vejareal

med kvadratisk 2x2 m profil i to 50 m tracéer vinkelret på hinanden – 50 m op ad

pladsens vestlige facadestrøg og 50 m op ad pladsens sydlige facadestrøg.

Placering fremgår af bilag 25 og ledningsplan UT_DI_D3_209.

Pumpestationen placeres i sammenbygningen af de to profiler i vejarealet, hvor

Engelsborgvej starter ved udgangen fra pladsen. Sammenbygningen indeholder

foruden pumpestation også tilløbsfunktion i form af overløbsbygværk fra Ø1200

ledningen i Ulrikkenborg Allé til bassinet samt udløbsfunktion (udløbsbygværk).

Ydre geometri for bygværket vil være i størrelsesordenen 5,5x6,5 m.

Pumpestationen bestykkes med dykkede propellerpumper (2 stk. á 500 l/s samt

en mindre tømmepumpe. Oppumpning sker til oppumpningskammeret i

udløbsbygværket med videre afløb i den afskærende Ø1200 ledning i

Engelsborgvej.


Begrænset plads i vejareal til pumpestation og rørbassin.

Begrænset arbejdsareal (vejareal) til tungt det nødvendige tunge materiel og

jordhåndtering.

Afvikling af trafikken bliver problematisk pga. mangel på plads.

Gravearbejde tæt på bebyggelse (støj/vibrationer)

Gravearbejde tæt på stynede træer der omkranser pladsen.

veje og nabomatrikler.

Behov for omlægning af forsyningsledninger.

Konsekvensen ved ovenstående punkter kan være, at det i løbet af projekteringen

i Fase 1 vurderes, at etableringen af pumpestation og bassinledninger ikke kan

udføres som skitseret pga. pladsforholdene. Der vurderes at være flere muligheder

for placering af anlæg i området ved Ulrikkenborg Plads om end pladsmangel er en

mere eller mindre kendetegnende problematik. Som sidste løsningsmulighed kan

det blive nødvendigt at benytte den centrale del af Ulrikkenborg plads til etablering

af bassinvolumen.

Det vurderes derfor på nuværende grundlag, at pumpestation og bassinledninger

er bygbare, men at projekterings- og anlægsomkostningerne bliver relativt høje.

15.8.3 Fæstningskanalen (Alternativ A1)

Løbsretningen for regnvandet i Fæstningskanalen i Alternativ A1 løsningen er fra

vest mod øst. Grundet terrænforholdene skal vandet i bassinerne derfor via

pumpestationer løftes fra nedstrøms til opstrøms nabobassin. Pumpestationerne


79

benævnes sektionspumpestation P1-P4. For enden af Fæstningskanalen (mod øst)

etableres pumpestation P5 (benævnt ”Fæstningskanal ØST”), der løfter vandet fra

etape III.4-bassinet via en transporttrykledning via Lundtoftegårdsvej til

eksisterende Øresundsledning (tidligere beskrevet i afsnit 15.5).

Pumpestationerne P1-P4 forudsættes etablereret med dykkede propeller pumper i

en Ø3,0m standard brønd løsning (PE eller beton) med oppumpning til en Ø2,5 –

Ø3,0 m præfabrikeret brønd umiddelbart ved siden af pumpestation.

Pumpestationerne forberedes for fremtidig udvidelse af pumpekapaciteten.

Pumperne placeres væk fra Fæstningskanalen syd for Ermelundsstien, så

brøndene kan indarbejdes i terrænet og beplantningen. Adgangsforholdene

betragtes at være gode med mulighed for tilkørsel med servicevogn (<3.500 kg)

ad stien.

Tilløb til pumpestationerne P1-P4 sker via Ø1000 rør fra indløbsbygværk i

kanalvæggen ved stemmeværkerne mellem bassinerne, til pumpestationen.

Indløbsbygværket forsynes med riste for at beskytte pumperne mod grene, blade

og andre flydende fragmenter/affald. Udløb i det opstrøms bassin sker via

udløbsbygværk, der forsynes med udløbsrist for sikring mod personadgang.

Pumpestation P5 ”Fæstningskanal ØST” forventes etableret umiddelbart øst for

Fæstningskanalen (og øst for stien), hvor der vil være plads. Dette areal er samme

matrikel som Fæstningskanalen. Pumpestationen etableres i et ca. 7,5 x 8,5 m

stort bygværk (indvendige mål) efter samme princip som Pst. Vinkelvej. Bund i

indløbskammer forventes at være kote 19.50-20.00 (terræn= 23,75). Pumper

tøropstilles i pumpekælder. Pumpestationens ydelse vil være 150 l/s med plads til

fremtidige forhold med forventede klimaændringer. El-installationer forventes

placeret i tavlebygning eller større el-skab ved pumpestationen.


Anlægsarbejde i forurenet jord.

Store rørdimensioner med mange bøjninger på eksterne rør.

Ved P1 og P2 pumpes der op over frit vandspejl, hvilket kan medføre støj ved

udpumpning i oppumpningsbrøndene.

Konsekvensen ved ovenstående punkter kan være, at det i løbet af projekteringen

i Fase 1 vurderes, at etableringen af pumpestationer er mest hensigtsmæssige at

integrere i Fæstningskanalens konstruktion ved stemmeværker. Det vurderes på

nuværende grundlag, at pumpestationer er bygbare.

15.8.4 Fæstningskanalen (Alternativ A2)

I Alternativ A2 graviteres regnvandet i sektionsbassinerne mod pumpestation

”Cirkuspladsen”, der er placeret ved bassinetape III.1 på arealet på hjørnet ved

Klampenborgvej og Firskovvej. Pumpestation ”Cirkuspladsen” løfter vandet fra

etape III.1-bassinet via en transporttrykledning via Lundtoftegårdsvej til

eksisterende Øresundsledning (tidligere beskrevet i afsnit 15.5).

Pumpestationen Vinkelvej overpumper i denne løsningsmulighed til bassin etape

III-1. Pumpestation ”Cirkuspladsen” etableres umiddelbart nord for

Fæstningskanalen ved Klampenborgvej, hvor der vil være gode plads- og

tilkørselsforhold


80

Pumpestationen etableres i et ca. 7,5 x 8,5 m stort bygværk (indvendige mål) og

ca. 4,5 m dyb, designet efter samme princip som pumpestation Vinkelvej. Pumper

tøropstilles i pumpekælder. Pumpestationens ydelse vil være 155 l/s med

mulighed for senere udvidelse til 235 l/s. Indløb til pumpestationen forventes

ligesom for sektionspumperne via Ø1000 rørledning med rist ved indløbet. El-

installationer forventes placeret i pumpekælder eller større el-skab ved

pumpestationen.

Såfremt Alternativ A2 løsningen vælges er det muligt, at det i løbet af

projekteringen i Fase 1 vurderes mest hensigtsmæssig, at lade pumpestation

Cirkuspladsen” integrere i Fæstningskanalens konstruktion. Uanset løsning

vurderes pumpestationen på nuværende grundlag bygbar.

16 Frakobling på offentlig og privat grund og på

stormatrikler

16.1 Frakobling på offentlig og privat grund For at kunne opfylde serviceniveauet med de forventede klimaforandringer efter

2050, skal der, som beskrevet i afsnit 4.3, udover vejsepareringen fjernes vand

fra fællessystemet ved at øge separeringen fra matrikler. Både Plan 4 og Alternativ

inkluderer derfor separering af 40-50 % af de private og offentlige matrikler i

oplandet til Stades Krog. Som følge heraf er regnvandsledningerne i begge

løsningsmuligheder dimensioneret for at op til 50% af alle matrikler langs

regnvandsledningerne vil kunne tilsluttes systemet.

Ved en forøgelse af oplandet med afkobling af 40-50% af de private og offentlige

matrikler øges det samlede reducerede areal fra ca. 49 til 80 ha.

16.2 Stormatrikler Indenfor Stades Krogs opland er der flere større matrikler, hvorfra det kan være

hensigtsmæssigt at aflede regnvand separat. I tidligere Dispositionsforslag blev

der foretaget en udpegning af matrikler større end 0,5 ha, hvor der kunne være

potentiale i at frakoble. Der er primært tale om private boligforeninger, hvor der

om ønsket skal indledes dialog om perspektiver og finansiering mm. Enkelte

offentlige matrikler er også imellem og disse er meget realistiske at kunne

motivere til at separere. Ikke alle stormatrikler er dog beliggende, så det

terrænmæssigt kan lade sig gøre at separere.

Enkelte større arealer er allerede separeret og tilsluttet fællessystemet. I

nuværende modelberegninger er der forudsat tilslutning af delopland bag Magasin

til nyt regnvandssystem.

17 Tilpasninger i fællessystemet Der er i forbindelse med nærværende dispositionsforslag ikke foretaget

opdimensionering af det eksisterende fællessystem, hvad angår ledninger, men af

hensyn til opfyldelse af retningslinjer i vandområdeplanen /Ref. 4/ er det

nødvendigt at øge bassinvolumen i Stades Krog bassin. Overvejelser omkring

bassinudvidelse fremgår i det følgende afsnit.

17.1 Stades Krog bassin Der er foretaget hydrauliske modelleringer for at estimere, hvilket bassinvolumen,

der er nødvendigt for at opfylde de vilkår som Lyngby-Taarbæk Kommune


81

forventes at meddele. Modelberegningerne viser et volumenbehov på ca. 2.000 m3

udover eksisterende volumen i Stades Krog bassin.

Placering af bassinudvidelsen er foreslået at ske som nabokonstruktion til det

eksisterende cirkulære bassin. Her vurderes der at være plads til at etablere et

bassin indenfor matriklen og tæt op af den eksisterende konstruktion. Afstanden til

nabomatriklerne fra byggegruben vil være 4 – 5 m. Forudsætningen for placering

af bassinet er ud fra eksisterende tegninger over udbredelsen af eksisterende

bassinkonstruktion og ledningsanlæg og at der ikke er tidligere konstruktioner

under placeringen.

Det nye bassin foreslås designet med indvendigt areal på 440 m2 og en dybde på

ca. 8 meter. Bassinet tænkes at fungere i samspil med det eksisterende bassin.

Tømning af det nye bassin forudsættes at ske ved gravitation gennem kontraklap

forbindelse retur til det eksisterende bassin, og når denne gravitationsforbindelse

ophører, tømmes det nye bassin via simpel pumpeinstallation. Bassinet forsynes

med skyllesystem for renholdelse. De eksisterende tilløbs- og overløbsledninger

forventes bibeholdt uden ændringer. Skitse og nærmere beskrivelse fremgår af

bilag 12.


Begrænset plads til spunsning, udgravning, jordhåndtering og byggeplads.

Spunsning og gravearbejde tæt på veje og nabomatrikler (støj/vibrationer).

Bevaringsværdige bygninger i nærområde (vibrationer)

Håndtering af grundvand.

Behov for omlægning af forsyningsledninger.

Etableringen af byggegruben og den midlertidige håndtering af grundvandet er de

kritiske udførelsestekniske forhold. Der foreligger ingen nærtliggende tilgængelige

geotekniske og/eller hydrogeologiske boringer for området omkring bassinet,

hvorfor en endelig detailvurdering af udførelsesmetoden først kan klarlægges i en

senere fase når disse undersøgelser er foretaget.

Den generelle geologi for området er dog kendt, og det er på baggrund af denne,

at det er vurderet, at der kan nedbringes en tæt spunsvæg der muliggør

udgravning for bassinet. Skulle nedbringelsen af spunsprofilerne give problemer

(eller detailundersøgelserne skulle vise det), er der flere muligheder der kan sikre

bygbarheden, der ikke på samme måde som spunsprofiler i væsentlig grad er

afhængig af jordbundsforholdene.

Grundvandssænkningen vil sandsynligvis kunne håndteres ved pumpeboringer

inden for byggegruben. Hvorvidt det vil være nødvendigt med yderligere tiltag,

herunder reinfiltration skal afklares ved nærmere undersøgelser i den næste fase.

Etableringen af byggegruben (med forudsætning i eksisterende tegningsmateriale

mht. udbredelsen af eksisterende bassin konstruktion) og den midlertidige

håndtering af grundvandet er de kritiske udførelsestekniske forhold. Begge dele

vurderes at kunne håndteres, så bassinet sammenlagt vurderes at være bygbart,

men at projekterings- og anlægsomkostningerne bliver relativt høje.


82

18 Anlægstekniske forhold I det følgende redegøres for nogle generelle anlægstekniske forhold vedrørende

separeringsprojektet.

18.1 Geotekniske forhold Der er foretaget en vurdering af de geotekniske forhold i områderne:

Fæstningskanalen

o Etape I – fra Lyngby Hovedgade til Toftebæksvej

o Etape II – Langs Lyngby Storcenter

o Etape III – Langs haveforeningshusene i Ermelund

Separeringsområdet

18.1.1 Eksisterende geoteknisk viden

Indsamlingen af data er foretaget fra en række dataejere/dataholdere. Indsamling

og omfang er beskrevet i bilag 31 ”Geoteknik og hydrogeologi. Sammenstilling af

data” af 27. oktober 2017, hvor Bilag 1 ses i Figur 18.1.


boringer


83

Indsamlede data skal danne grundlag for dels det videre projekteringsarbejde dels

for planlægningen af omfanget af de supplerende hydrogeologiske og geotekniske

undersøgelser.

For en evt. rørkrydsning (gravitationsledning) under jernbanen og Lyngby

Omfartsvej syd for eksisterende stitunnel fra Gammel Bagsværdsvej til

Sorgenfrivej er der i november 2017 udført 3 geotekniske boringer, som er

afrapporteret af NIRAS, se Figur 18.2, jf. bilag 6.

For at kunne give et grundlag for dimensionering af funderingen af det

underjordiske bassin langs Lyngby Storcenter, er der juni 2015 udført 3

geotekniske boringer, som er afrapporteret af Rambøll /Ref. 18/, se Figur 18.3.

Figur 18.2: Placering af

geotekniske boringer for en

rørkrydsning under jernbanen

og Lyngby Omfartsvej


84

Formålet med de geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser har været at

uddybe kendskabet til jordbunds- og grundvandsforholdene for det aktuelle

projekt med henblik på at:

Tilvejebringe et grundlag for valg af funderingsform;

Angive retningslinjer for dimensionering af opdriftssikring;

Foretage en vurdering af behovene for midlertidige afvandingsforanstaltninger

for udgravningerne samt angive retningslinjer for vurdering af

skråningsstabilitet til kanalen;

Tilvejebringe et dimensioneringsgrundlag for de midlertidige indfatningsvægge.

Dermed er den geotekniske undersøgelse for Fæstningskanalens Etape II en

parameterundersøgelse, som vil kunne danne grundlag for såvel projektering som

udførelse af kanalen og den midlertidige afvanding ved etablering af kanalen.

Omfanget af den udførte geotekniske undersøgelse har dog været begrænset til 3

boringer, som er udført ned til 10 meter under terræn. Der er derfor behov for at

supplere den geotekniske parameterundersøgelse med yderligere geotekniske

boringer for at bekræfte eller justere de angivne jordbunds- og grundvandsforhold

og dermed styrke- og deformationsparametrene. Placeringen af de 3 geotekniske

boringer er vist på Figur 18.3, vist med sort. Boringerne er udført i juni 2015.

Røde boringer er udført for Lyngby-Taarbæk Forsyning i marts 2014 af GEO /Ref.

18/. GEO’s 2 boringer er kun boret til 5,8 og 7,1 meter under terræn.

18.1.2 Jordbundsforhold - Separeringsområdet

Jævnfør GEUS Jordartskort, se Figur 18.4, forventes i store dele af området under

overjorden at finde glaciale aflejringer som moræneler (ML) og smeltevandsgrus

(DG). Det forventes dog også at der i områder træffes ferskvandstørv (FT).


geotekniske boringer for

Etape II. Røde boringer er

udført af GEO i marts 2014


85

På baggrund af eksisterende geologiske og geotekniske informationer forventes

aflejringer i projektområdet for en overvejende del at bestå af fyld og glaciale

sand/moræneleraflejringer.

I eksisterende geotekniske boringer er der dog truffet varierende

jordbundsforhold. Det må derfor påregnes, at der kan forekomme områder med

lokalt andre lagfølger samt mægtigheder end truffet i boringerne.

Fyldlagstykkelsen vil ligeledes kunne være varierende, eftersom området tidligere

har været udgravet.

Jævnfør GEUS Jordartskort /GEUS Jupiter Database/ forventes i store dele af

området under overjorden at finde glaciale aflejringer som moræneler og

smeltevandsgrus. Det forventes dog også, at der i områder træffes

ferskvandstørv.

18.1.3 Forslag til supplerende geotekniske boringer

I bilag 35 er der foreslået placering af ca. 200 supplerende geoteknisk boringer

langs i alt ca. 23 km ledninger i separeringsområdet og langs Fæstningskanalen

som supplement til eksisterende boringer, se Figur 18.5.

Figur 18.4: Jordartskort med

moræneler (ML),

Smeltevandsgrus (DG) og

ferskvandstørv (FT)


86

18.2 Grundvandsforhold Der er på nuværende tidspunkt ingen eller kun meget usikre lokale oplysninger om

grundvandsforholdene omkring de fremtidige tracéer.

For en overordnet beskrivelse af forholdene ved håndtering af grundvand henvises

til afsnit 27.10.2.4 om tørholdelse.

Figur 18.5: Forslag til ca. 200

supplerende geotekniske

boringer


87

18.3 Jordarbejder I nærværende kapitel beskrives nærmere, hvilke anlægsopgaver, der vil omfatte

jordarbejder til opfyldelse af de tre hovedmål beskrevet i Dispositionsforslagets

Del 1.

Kapitlet vil i store træk gennemgå anlægsområdets forureningsforhold, strategi for

kommende miljøundersøgelser og jordhåndtering i anlægsfasen.

18.3.1 Beskrivelse af jordarbejderne

18.3.1.1 Separering af vejvand

Der skal ved anlægsarbejdet separatkloakeres på en ca. 23 km lang strækning.

Der vil skulle udføres gravearbejder ved anlæg af nye regnvandsledninger i alle

veje samt ved etablering af nye stik til de eksisterende rendestensriste. Der må

desuden påregnes mindre gravearbejder i forbindelse med den eksisterende

ledning, der fremover alene skal fungere som spildevandsledning.

Arbejdet vil blive udført som gravearbejder til en gennemsnitlig dybde af 3 m u.t.

Det vurderes, at der samlet set skal opgraves og håndteres maksimalt 308.000

tons jord ved separatkloakeringen jf. bilag 9.

18.3.1.2 Pumpestationer

Der skal udgraves til pumpestationer ved Vinkelvej og Stades Krog. Disse skal

udgraves til ca. 5 m u.t.

Der skal håndteres i størrelsesordenen 4.000 tons jord ved Stades Krog og 720

tons jord ved Vinkelvej.

18.3.2 Kort gennemgang af forureningsforhold

Detaljeret gennemgang af anlægsområdets forureningsforhold findes i bilag 23 .

Projektområdet er beliggende inden for områdeklassificeringen i Lyngby-Taarbæk

Kommune. Samtidig er projektområdet placeret i et område med særlige

drikkevandsinteresser (OSD-område).

Langs strækningerne, hvor der skal separatkloakeres, findes der ejendomme, som

er forureningskortlagte på hhv. V1 (mistanke om forurening) og V2 (konkret viden

om forurening).

Området ved Fæstningskanalens forløb under haveforeningen Elmelund (Etape III)

er forureningskortlagt på V2-niveau. Området er kortlagt på baggrund af, at

arealet er en del af den tidligere losseplads ved Firskovens Fyldplads.

Der er i august 2015 foretaget miljø- og geotekniske undersøgelser med boringer i

de tre etaper /Ref. 17/. Derudover er der tidligere udført miljøtekniske

undersøgelser ved Firskov Fyldplads samt ved Lyngby Storcenter. Disse

undersøgelser er refereret i /Ref. 17/.

I det følgende opsummeres viden om forureningssituationen.


88

18.3.2.1 Separatkloakering

Gennemgang af forureningstyperne på de forureningskortlagte ejendomme, der

ligger langs strækninger for separatkloakeringen, viser, at der forefindes

forurening i både jord, sekundært grundvand og i poreluften med en lang række

forskellige stoffer. Der påvises hovedsagligt forurening med olieprodukter i jorden.

Derudover påvises på en lang række ejendomme også forurening med chlorerede

opløsningsmidler i jord og sekundært grundvand. På de grunde, hvor der er påvist

chlorerede opløsningsmidler i poreluften, kan dette for hovedparten henføres til

TCE og PCE.

Herudover vurderes det erfaringsmæssigt, at forureningsfordelingen i vejarealer vil

være 20-25% ren jord; 65-70% lettere forurenet jord og 5-15% kraftigt forurenet

jord.

18.3.3 Strategi for kommende undersøgelser

Der er udarbejdet en strategi for kommende miljøundersøgelser, der skal supplere

den eksisterende viden om forureningsforholdene i anlægsområdet, se bilag 29.

Undersøgelserne har til formål at sikre, at jorden fra de kommende

anlægsarbejder kan håndteres korrekt i forhold til gældende lovgivning. Formålet

er desuden at indhente viden til risikovurdering af grundvand til brug i

spejlbassinet og afledning til kloak samt forhold til arbejdsmiljøvurderinger.

Undersøgelserne er beskrevet i detaljer i bilag 29, der gennemgår behovet for

undersøgelser, for de enkelte dele af anlægsprojektet. Der er i strategien

beskrevet de vurderede behov for analyser, analyseparametre samt analyseantal.

I det omfang, det er muligt, bliver tidligere undersøgelsesresultater inddraget i de

kommende jordarbejder.

Strategien for separatkloakeringen tager udgangspunkt i, at der skal udføres en

geoteknisk undersøgelse, hvorfra der udtages jordprøver til indledende vurdering

af forureningsforholdene i anlægsområdet. På baggrund af disse prøver skal det

afklares med LTK, hvilke krav, der vil blive stillet til den kommende

jordhåndtering.

For udgravning i Fæstningskanalen (alle tre etaper) samt udgravninger til

pumpestationer forudsættes det i strategien, at der udføres en fuld

forklassificering med en jordprøve pr. 30 tons jord. Dette skal endeligt afklares

med LTK.

Der skal udføres undersøgelser for lossepladsgas i Etape III med henblik på at

sikre arbejdsmiljøforhold, når anlægsfasen opstartes.

18.3.4 Bortskaffelse af jord

Jord, der skal bortskaffes fra anlægsprojektet, skal bortskaffes i henhold til

Jordflytningsbekendtgørelsen BEK nr. 1452 af 07/12 2015.

En del jord forventes at kunne opgraves og bortskaffes direkte. Dette gælder for

de områder, hvor der er udført forklassificering.

For områder, hvor der ikke er udført forklassificering, kan der blive behov for at

lægge jorden i mellemdepot til prøvetagning, inden jorden transporteres til de

valgte jordmodtagere.


89

For jord, der opgraves ved separatkloakeringen, kan der være mulighed for

genanvendelse af jorden i udgravningerne.

I bilag 9 er vedlagt notat med prisoverslag for jord, der vurderes at skulle

håndteres ved anlægsarbejdet. Det er en forudsætning for beregningerne, at alt

jord opgraves og køres til godkendte jordmodtagere. Genanvendelse af

genanvendelsesegnet jord fra projektet i projektet eller i projekter i nærområdet

må forventes at kunne gøre jordhåndteringen billigere. Som forudsætning for

beregningen af deponeringspriser er anvendt vurderingen af

forureningsfordelingen ved bortskaffelse, angivet i notat fra Rambøll /Ref.17/.

18.3.5 Genanvendelse af stabilgrus

Det antages, at stabilgrus fra vejkassen kan genanvendes som omkringfyldning i

ledningsgravene. Alt øvrig overskudsjord opgraves og køres til deponering.

Der skal udføres supplerende geotekniske og miljøtekniske undersøgelser i

området. På baggrund af disse bliver det muligt at vurdere om overskudsjorden ud

over stabilgrus fra vejkassen kan genanvendes i projektet. Genanvendelse vil

under hensyntagen til anlægsmetoden kunne foregår direkte ved oplægning ”over

langs” i udgravningen, ved at jorden oplægges på siden af udgravningen eller

oplægges i mellemdepot til senere genanvendelse i lokalområdet.

18.3.6 Indledende risikoanalyse

I bilag 23 er der udført en indledende risikoanalyse for hhv. separatkloakeringen

og anlægsarbejderne i Fæstningskanalen. Risikoanalysen er baseret på viden fra

de konkrete undersøgelser, der er udført i anlægsområdet og erfaringsmæssige

vurderinger fra lignende projekter. Den indledende risikoanalyse dækker

gravearbejder, håndtering af grundvand, arbejde i områder med risiko for

lossepladsgas og risiko for udeluften og for den generelle færdsel i

anlægsområderne.

Som udgangspunkt vurderes de største risici at være forbundet med selve

arbejdet, når der graves. Her skal specifikt nævnes kontaktrisiko med forurenet

jord, indånding af let flygtige stoffer og arbejde i områder med risiko for udsivning

af lossepladsgas.

Generelt skal vejledninger i At-vejledning D.2.23 fra oktober 2008 vedr. arbejde i

forurenet jord følges. For arbejde i Fæstningskanalens etape III skal der tages

særlige forholdsregler for arbejde i områder med lossepladsgas og der bør udføres

supplerende undersøgelser til præcisering af disse forholdsregler jf. bilag 29.

Derudover vurderes der, at kunne være en risiko for kontakt med forurenet

grundvand for borgerne, hvis der benyttes forurenet grundvand i Spejlbassinet.

Der skal derfor udføres fornyet undersøgelse af grundvandet i området omkring

Lyngby Storcenter jf. bilag 29.


Detaljeret myndighedsplan er gennemgået i bilag 19, 20, 21 og 22.

Ved det kommende anlægsarbejder skal følgende myndighedsforhold dog nævnes

(listen er ikke fyldestgørende):


90

Der skal afholdes et afklarende møde med LTK vedr. specifikke krav til

jordhåndteringen for de forskellige anlægsområder, så der sikres en nem og

smidig jordhåndtering i anlægsfasen.

På mødet skal ligeledes afklares LTK krav til affaldshåndteringen.

Der kan blive behov for ansøgninger efter §19 i Miljøbeskyttelsesloven om

genanvendelse af jord i anlægsprojektet samt oplægning af jord i

mellemdepoter.

Der skal ansøges om tilladelse til bygge- og anlægsarbejde på kortlagte

områder efter §8 i Jordforureningsloven.

LTK har udtalt, at der vil blive stillet krav om, at der skal føres miljøtilsyn i

forbindelse med gravearbejderne på arealerne i tracéet for Fæstningskanalen.

Jord, der skal bortkøres til godkendte modtagere, skal anmeldes til LTK og

anvises inden bortkørsel.

Der skal ansøges om dispensation hos Fredningsnævnet til borearbejde i

Fæstningskanalen.

18.4 Anbefalede forundersøgelser i oplandet I forbindelse med den hydrauliske modellering eller indledende vurdering af

løsningers bygbarhed er der i dispositionsfasen opstået behov for diverse

kontroller af eksisterende forhold.

Af nedenstående tabel fremgår omfanget af de anbefalede forundersøgelser i Fase

1. I bilag 17 redegøres nærmere for undersøgelsesprogrammet.

Afsnit Emne Type undersøgelse Omfang

2.1 Kontrol af bundkoter

Landinspektør skal kontrolindmåle bund- og dækselkoter på udvalgte brønde.

Ca. 20 brønde

2.2 Kontrol for fejltilslutninger

Visuel kontrol i

tilslutningsbrønde og kontrolmåling med Sorbicell for humane indikatorer.

5 målepunkter

3.1 Stades Krog bassin - indløbsbygværk

Opmåling af geometri i bygværk, herunder overløbskanter.

CAD skitse. Indmåling af

koter.

Pumpekapacitet (hvis ikke der allerede er flowmålere på

afgangsrør).

Pumpetest

Kontrol af pumpestart og –stop samt driftsstrategi for pumper.

Dialog med Driften + evt.

inspektion

3.2 Stades Krog bassin – ydre geometri og matrikelskel

Prøveopgravning 1 stk.

Landinspektør skal kontrol-indmåle matrikelskel mod Lyngby Kirkestræde 4, 6A-B, 8A-D.

Ca. 50 m

3.3 Overløbsbygværker i tilknytning til Stades Krog bassin

Opmåling af geometri

2 bygværker: 34X1A01 34Y1107

Installering af trykniveaumålere.

2 stk.

Tabel 18.1: Anbefalede

forundersøgelser til udførsel i

Fase 1.


91

Afsnit Emne Type undersøgelse Omfang

3.4 Sikringsrum ved Gl. Bagsværdvej

Prøveopgravning 1 stk.

Landinspektør indmåling Ca. 10 punkter

Udtagning og analyse af betonprøver for indhold af miljøfremmede stoffer.

2 betonprøver

3.5 Fremtidigt udløbsbygværk tæt

ved Lyngby sø

Landinspektør indmåling af bundkoter i kanal, skråning og

terræn op til Baune Allé.

Ca. 100 punkter

18.5 Arbejdsmiljø Iht. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 05.02.2013 er bygherre forpligtiget

til at udpege arbejdsmiljøkoordinatoren, når projekteringen af anlægsprojektet

igangsættes.

I nærværende projekt varetages rollen som arbejdsmiljøkoordinator(P) af NIRAS.

Arbejdsmiljøkoordinatoren(P) har ansvar for, at der under projekteringsfasen

tages hensyn til arbejdsmiljø i alle projektets dele, så arbejdet i anlægs- og

driftsfasen kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Herunder følger vurdering

og kortlægning af arbejdsmiljøforhold samt håndtering af de eventuelle

tilbageværende risici.

Hertil skal Arbejdsmiljøkoordinatoren(P) udarbejde en plan for sikkerhed og

sundhed (PSS) til entreprenøren.

LTF varetager arbejdsmiljøkoordineringen i udførelsesfasen, medmindre andet

aftales.

I nærværende projekt kan der eksempelvis udpeges følgende arbejder, der kræver

særligt fokus på arbejdsmiljø:

Håndtering af stærkt forurenet jord og lossepladsjord (der henvises her til

jordhåndteringsstrategien bilag 23);

Etablering af store konstruktioner;

Arbejde i og omkring konstruktioner med begrænset plads til at arbejde,

såsom ved eksisterende stemmeværk;

Etablering af dybe ledninger, sandfangsbrønde, olieudskillere;

pumpestationer o.l. i store lægningsdybder;

Arbejde med spildevandssystemer;

Tunge løft, eksempelvis brønddæksler, flisebelægninger o.l.;

Trafikhåndteringen under anlægsarbejderne i området;

Fremtidig oprensning af kanalen samt vedligehold af kanalens

konstruktioner, ledninger, brønde o.l.

Som en del af arbejdsmiljøkoordineringen foreslås det, at der afholdes en

arbejdsmiljø-workshop med deltagelse fra NIRAS og LTF driftsorganisation,

herunder de respektive projektledere. Under en AM-workshop diskuteres og

gennemgås de problematiske områder i forbindelse med arbejderne på projektet

under udførelse og drift. Samtidig vil driftsorganisationen kunne fremsætte deres

krav og holdninger til eksempelvis materialevalg, adgangsforhold m.v. som

dermed vil kunne blive indarbejdet i den igangværende projektering.


92

Projektledelsens (fra hhv. NIRAS og LTF) tilstedeværelse er vigtig bl.a. fordi der

kan være detailspørgsmål, som kun disse kan svare på.

For at sikre størst mulig udbytte af en AM-workshop er det vigtigt, at alle parter er

velforberedte og har haft en grundig projektgennemgang forud for workshoppen.

Derfor afholdes AM-workshoppen først ved projekteringsfasens opstart og dermed

først når det er besluttet hvilke løsninger, der arbejdes videre med i projektet.

Afholdelse af en AM-workshop er ikke lovpligtig iht. gældende lovgivning.

Det er generelt vigtigt at igangsætte arbejdsmiljøkoordineringen så tidligt som

muligt i et anlægsprojekt, men bør dog ikke påbegyndes førend projektets

udformning er tilstrækkeligt klarlagt. Idet der i projektets nuværende fase

arbejdes med flere forskellige løsninger vurderes en detaljeret

arbejdsmiljøkoordinering ikke at være af værdi for projektet.

18.6 Trafikafvikling under udførelse

18.6.1 Generelt

Der gøres opmærksom på, at der i de efterfølgende projekteringsfaser vil blive

udarbejdet specifikke principplaner/snit til brug som forslag til trafikafvikling for

separeringsprojektet. I det følgende ses der på udfordringer ved etablering af

separatkloakering og der kommes med overordnede forslag til, hvordan

trafikafviklingen kan løses. Derudover skal der afholdes møder med

vejmyndigheden, så der kan blive udarbejdet nogle fælles retningslinjer for

trafikafvikling.

Der skal i forbindelse med letbaneprojektet, sørges for en tæt dialog omkring

planlægningen af separatkloakeringen i oplandet, da hensyn til trafikafviklingen

nogle steder får afgørende betydning for hvor og i hvilken rækkefølge arbejderne

igangsættes. Letbanen er i efteråret 2017 udbudt i totalentreprise, så når

totalentreprenør har udarbejdet detailtidsplan, vil det være muligt at koordinere

indsatsen i forhold til trafikafvikling.

18.6.2 Vejklasser

Vejstrækninger er opdelt i 4 kategorier efter trafikintensitet og størrelse. De 4

kategorier er som følger:

Primære trafikveje Gennemkørselsvej

Sekundære trafikveje Fordelingsveje til større områder, erhverv mm.

Primære lokalveje Fordelingsveje til villaveje

Sekundære lokalveje Øvrige mindre villaveje


93

Primære trafikveje Antal køretøjer pr. døgn

Buddingevej 10.000 - 20.000

Klampenborgvej 8.000 - 17.000

Lyngby Hovedgade 5.000 - 12.000

Engelsborgvej 11.000 - 14.000

Jægersborgvej 8.000

Nybrovej 5.000 - 6.000

Sekundære trafikveje Antal køretøjer pr. døgn

Lundtoftegårdsvej 9.000

Nørgaardsvej 5.000 - 6.000

Chr. X Allé 2.000 - 3.000

Sorgenfrigårdsvej 4.000 - 7.000

Toftebæksvej, Kanalvej, Gammel Bagsværdvej

3.000 - 6.000

Primære lokalveje Antal køretøjer pr. døgn

Lyngbygårdsvej, Jernbanevej, Sandtoften. Gammel Mosevej, Ulrikkenborg Allé

2.000

Se tegning RO_DI_XX_101 for inddeling af veje i vejklasser. Planen skal give et

overblik over, hvor trafikmængden er størst, og hvilke strækninger der dermed

kan blive mest påvirket af anlægsarbejdet.

I forbindelse med separatkloakering har tre parametre stor indflydelse på, hvilken

form for trafikafvikling der kan arbejdes videre med. De 3 parametre er:

ledningsstørrelse, ledningsdybde og placering;

vejens bredde;

vejens trafikintensitet.

18.6.3 Ledningsdybde/placering

Ledningernes placering i vejen har stor betydning for hvilken type trafikafvikling,

der kan benyttes. Ligger ledningen f.eks. i midten af vejbanen, kan der muligvis

ikke sikres kørsel i begge retninger, og man skal overveje, om ensretning eller

afspærring af vejen kan være muligheder i en del af anlægsperioden.

Er ledningen placeret i kørebanernes sider, kan der være mulighed for kørsel i

begge retninger, hvis kørespor snævres ind til et minimum.

Tabel 18.2: Primære

trafikveje (tællinger fra LTK

hjemmeside, antal køretøjer

pr. døgn)

Tabel 18.3: Sekundære trafikveje (tællinger fra LTK

hjemmeside, antal køretøjer pr. døgn)

Tabel 18.4: Primære lokalveje

(tællinger fra LTK

hjemmeside, antal køretøjer

pr. døgn)


94

Er ledninger placeret i stier, det værende cykelsti eller fortov, skal der sørges for,

at bløde trafikanter dirigeres sikkert uden om arbejdsområdet.

Alle scenarier afhænger dog af vejens bredde.

Rørdimensioner er for nogle strækninger meget store (Ø1200-Ø1800, indvendig

diameter). Derudover skal flere store ledninger lægges dybt (4,5-7,5 m). Dette vil

give udfordringer i forhold til bredde og dybde af gravekasser og beskyttelse af

udgravningen/trafikanter.

I gravekassen skal der være plads på siderne af ledningerne. Derudover skal der

ved siden af gravekasserne etableres arbejdsfrie zoner, som ikke må benyttes til

kørsel eller materialer.

I Figur 18.6 ses et principsnit for arbejdsudbredelsen ved etablering af en ledning

med indvendig diameter på Ø1600. Her vil ydre diameter være ca. Ø2000-Ø2200.

Der skal etableres en gangpassage på hver side af røret i ca. 1 m bredde. Dette

giver en fri udgravningsbredde på 4-4,2 m. Hertil skal tillægges gravekassens

tykkelse. Arbejdsfrie zoner ved udgravningens kant på min. 1 m, giver i alt et

arbejdsområde på min. 7 m. Hertil kommer plads til materialer og arbejdskørsel i

området.

Af bilag 26 fremgår generelle principper for trafikafvikling i forbindelse med

separatkloakering

De to øverste tværsnit i bilaget (side 1) viser et princip for trafikafvikling, hvor der

er et spor farbart i hver retning, og det nederste tværsnit viser, hvor to spor i den

ene retning og et spor i den anden retning er farbare. Ledningerne er vist

forskellige steder i vejen, hvilket er med til at give forskellige

trafikafviklingsprincipper.

Figur 18.6: Princip for

gravekasse.


95

På side 2 i bilaget ses princip for trafikafvikling, hvor der etableres ensretning, da

ledningen ligger i vejmidten og umuliggør kørsel i begge retninger.

I alle principper er der taget højde for gravekassens størrelse, materialekørsel,

materialedepot samt arbejdsfrie zoner, så alle disse er indeholdt i den samlede

arbejdsudbredelse.

Ledningsarbejder i de forskellige delprojekter skal koordineres, så

tilkørselsmuligheder til boligkvarterer ikke bliver spærret pga., at forskellige

arbejdsområder er i gang på samme tid. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at

man i de senere projekteringsfaser laver en rækkefølge for vejene i hver etape, så

uhensigtsmæssige lukninger ikke vil forekomme.

19 Drift og vedligehold I det følgende er der foretaget en indledende vurdering af de drifts- og

vedligeholdelsesmæssige aspekter i forhold til det planlagte nye regnvandssystem.

Anlægstyper der indgår i nyt regnvandssystem er ledningsanlæg, rørbassiner,

pumpestationer samt sandfang og olieudskillere.

I det følgende skelnes mellem drift og vedligehold:

Drift: Er de rutiner der udføres for at sikre driften af regnvandssystemet,

herunder spuling af ledninger/rørbassiner, motionering af ventiler, tømning af

sandfang/olieudskillere, pumpesumpe mv.

Vedligeholdelse: Her under hører reparation af pumper, ventiler, brøndkarme,

dæksler, rendestensriste mv.

Generelt gælder, at der skal udarbejdes en plan for de rutiner, der skal udføres, og

med hvilket interval. Udarbejdelse af denne plan skal indledes i

projektforslagsfasen, for at sikre en sammenhæng mellem de anlæg, der

projekteres og driften af disse. Interval for drift og vedligehold skal som

udgangspunkt følge det niveau LTF har for samme anlægstyper på andre

lokaliteter i bymæssig bebyggelse. I cost-benefit analysen er indarbejdet et

estimat af disse drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

19.1 Interimssituation i anlægsfasen I nogle oplande vil der etableres regnvandsledninger inden Fæstningskanalen er

færdig til modtagelse af vejvandet. Her vil det være nødvendigt i en midlertidig

fase at koble vejvandet på fællessystemet.

Grundet hensyn til eksisterende ledninger og Letbanens ”yellow footprint” vil nye

regnvandsledninger overvejende etableres dybere end eksisterende

fællesledninger. Konsekvensen bliver derfor, at regnvandsledninger i

interimssituationen vil være vandfyldte og i princippet fungere som ét stort

sandfang. Dette medfører et ekstra behov for oprensning af ledninger eller

midlertidige sandfangsbrønde i anlægsfasen. Driftsøkonomisk vil der være en

merudgift, men ikke en der er signifikant højere end i dag.

20 Opsamling Dispositionsforslaget omfatter to planforslag, der adskiller sig fra hinanden ved at

Plan 4 afleder regnvand til Mølleåen hvor Alternativ afleder til Øresund via

Mølleåværket. De planlagte separerede vejoplande i de to planforslag er identiske

og fremgår af Figur 11.2.


96

Regnvand fra vejarealer planlægges separeret fra fællessystemet ud fra et princip

om, at der anlægges nye regnvandsledninger i alle veje.

Regnvandsledningerne i begge løsningsmuligheder dimensioneres for, at 40-50%

af alle matrikler langs regnvandsledningerne vil kunne tilsluttes systemet. Herved

vil løsningsmulighederne kapacitetsmæssigt være forberedt til de forventede

klimaforandringer.

Af nedenstående Tabel 20.1 er nøgletal for Plan 4 og Alternativet opsummeret og

til sammenligning er der ligeledes angivet oplysninger for statussituationen.

Status Plan 4 Alternativ (A1 & A2)

Stades Krog opland – fællessystem

127 red ha 84 (53)* red ha 84 (53)* red

ha

Befæstet opland – nyt regnvandssystem

- 49 (80)* red ha 49 (80) red ha

Nyt regnvandssystem - 23 km 23 km

Forudsat frivillig separering på private og offentlige matrikler

- 40-50 % efter

2050 40-50 %

efter 2050

Supplerende bassinvolumen ved Stades Krog

- 2.000 m3 2.000 m3

Antal pumpestationer i Stades Krog opland

- +2 +3 / +6

* Efter 2050

20.1 Anbefalinger I det følgende opsummeres de konkrete anbefalinger som er fremført i del 4.

Grundet erfaringer med meget ringe effekt af olieudskiller anbefales at

undersøge, om disse må udfases og udelukkende etablere et større sandfang

med dykket afløb. Sandfang med dykket afløb vil være tilstrækkelig effektive til

tilbageholdelse af bundfældelige stoffer og olie/benzinspild fra f.eks.

trafikuheld. Dialog herom er startet med LTK med umiddelbart positiv respons.

Det anbefales at fortsætte dialogen med henblik på justering af rensekrav.

I projektforslagsfasen anbefales områder vurderet som egnede

nedsivningsområder gransket med henblik på at estimere et realistisk omfang

af potentialet for nedsivning.

Det anbefales, at der i næste projekteringsfase granskes andre mulige tracéer

og udførelsesmetoder, herunder mikrotunnelering for bassinledning langs med

S-togbanen mod Lyngby Sø.

Det anbefales derfor i næste projekteringsfase, at granske muligheden for at

etablere et tracé for vejvand fra Jægersborgvej via f.eks. Håbets Allé mod

Fæstningskanalen.

Anbefalede forundersøgelser fremgår af undersøgelsesprogram for

separeringsprojektet i bilag 17.

Tabel 20.1: Oversigt over

Planforslag


97

Del 5: Åbning af Fæstningskanalen I denne del af rapporten beskrives, hvorledes genåbningen af den historiske

fæstningskanal fra Lyngby Hovedgade i vest til Helsingørmotorvejen i øst indgår i

det overordnede separeringsprojekt og i opfyldelse af de opstillede delmål.

Først beskrives, hvordan Fæstningskanalen genåbnes og hvordan den vil indgå

som et central element i det centrale Lyngby og Ermelundskilen (afsnit 21).

Herefter beskrives de forundersøgelser, der er foretaget for at lokalisere den

historiske Fæstningskanal og de bindinger, der er for anlægget af den nye kanal,

da den historiske Fæstningskanal er et fredet fortidsminde (afsnit 22).

Dernæst følger en række kapitler, der beskriver de eksisterende fysiske forhold

inden for Fæstningskanalens tracé. Kapitlerne er opdelt på eksisterende terræn

(afsnit 23), træer og anden beplantning (afsnit 24), tekniske anlæg og ejerforhold

(afsnit 25) samt veje og stier og øvrige konstruktioner placeret i tracéet (afsnit

26).

Jordhåndtering, grundvandsforhold og geotekniske forhold er beskrevet i afsnit 27

under de anlægstekniske forhold. Disse afsnit beskriver også oplæg til

forundersøgelser.

Dernæst følger en beskrivelse af nyanlæg, der udføres i forbindelse med

genåbningen af Fæstningskanalen samt en anlægsbeskrivelse for arbejderne

(afsnit 28).

I forbindelse med udførelse påvirkes trafikken i det centrale Lyngby. Dette er et

område, der skal være fokus på, hvorfor de nødvendige principper for

trafikomlægninger beskrives i et separat afsnit (afsnit 29).

Del 5 sluttes af med gennemgang af drift og vedligehold, et afsnit om arbejdsmiljø

samt en gennemgang af vandkvalitet og vandbalance i den genåbnede

Fæstningskanal (afsnit 30- 32).


98

21 Fæstningskanalen Som det er beskrevet i rapportens indledning, genåbnes den historiske

fæstningskanal fra Lyngby Hovedgade til cykelsti langs Helsingørmotorvejen for at

indgå i separeringsprojektet.

Det er ikke muligt at genskabe den historiske Fæstningskanal med det originale

tværsnit over hele strækningen pga. den generelle by- og infrastrukturudvikling,

men det er tilstræbt at genskabe kanalen i videst muligt omfang.

Fæstningskanalens udstrækning fra den i dag åbne kanal vest for Lyngby

Hovedgade til cykelstien langs Helsingør Motorvejen er i projektet inddelt i 3

etaper. Etaperne er oplistet herunder med en kort beskrivelse til hver del. Se

endvidere tegning GE_DI_KX_102.

Etape I

Fra den i dag åbne kanal og under Lyngby Hovedgade og P-pladsen syd for

Lyngby Kirke etableres en underjordisk lukket kanal, der ikke vil være synlig i

terræn.

Fra øst for P-pladsen og frem til Toftebæksvej etableres en åben kanal med

lave lodrette indfatningsvægge og med skrå brinker. Ved Toftebæksvej føres

kanalen under vejen i en lukket kanal. På Figurerne nedenfor ses hhv.

længdesnit og plan af etapen.

Etape II

På strækningen fra Toftebæksvej til Klampenborgvej etableres en underjordisk

kanal forbi Lyngby Storcenter med et overliggende spejlbassin. På Figurerne

nedenfor ses hhv. længdesnit og plan af etapen.

Figur 21.1: Længdesnit af

Etape I.

Figur 21.2: Plan af Etape I


99

Etape III

Under Klampenborgvej og Firskovvej ledes vandet fra kanalen i en eksisterende

rørledning.

I Ermelundskilen mellem Firskovvej og cykelsti vest for Helsingør Motorvejen

etableres en åben kanal med skrå sider, opdelt af tre stemmeværker, så

kanalen følger terrænet. På Figurerne nedenfor ses hhv. længdesnit og plan af

etapen.

Figur 21.3 Længdesnit af

Etape II.

Figur 21.4: Plan af Etape II


100

21.1 Landskabelig bearbejdning For at sikre, at den genåbnede Fæstningskanal med krydsende broer og

reetablerede arealer omkring kanalen indpasses i bymiljøet, har Gottlieb Paludan

Architects udarbejdet et skitseforslag for den landskabelige bearbejdning langs

Fæstningskanalen. Dette er en opgave, der er udført inden NIRAS er blevet

involveret i projektet.

I nærværende afsnit gives en kortfattet beskrivelse af den åbnede Fæstningskanal

og dens tre etaper, Etape I, II og III ud fra Gottlieb Paludan Architects

skitseforslag.

Det samlede forslag er nærmere beskrevet i Bilag 5 "Landskabelig bearbejdning af

skitseforslag, dateret 29.02.2016”.

Det arkitektoniske udgangspunkt for udformningen af kanalen og dens tre etaper

er ønsket om at skabe Fæstningskanalen, der i sin fremtoning udviser stor respekt

for kanalens historik. Forslaget tager hensyn til, at kanalen skal kunne håndtere

den nødvendige mængde regnvand, og opfylde de forskellige krav og ønsker, der

er knyttet til de tre etaper, bl.a. i relation til cykel- og gangforbindelser, Lyngby

Storcenter og Haveforeningen Ermelund.

Optimalt set vil den fremtidige Fæstningskanal have en visuel og rummelig

sammenhæng i hele sin udstrækning. Indenfor projektets rammer, herunder


Etape III

Figur 21.6 Plan af Etape III


101

bygherrekrav og de konkrete fysiske rammer, er det tilstræbt at opstille

løsningsforslag til en kanal med så ens tværsnitsprofiler som muligt på alle tre

etaper, og med en ens bredde af kanalen målt ved vandoverfladen.

Grupper af træer placeres langs kanalen, der står som et markant retlinet element

med klippet græs på kanalbredder og brinker. Forbindelser på tværs af kanalen

sikres med etablering af nye gangbroer på alle tre etaper, dog som dæmninger på

Etape III, hvor vandet opstemmes i fire forskellige niveauer.

I skitseforslaget (bilag 5) er der fokuseret på udformningen af selve kanalen,

gangbroer, opstemninger og sikring af det nødvendige vandvolumen på de enkelte

etaper. Der er udarbejdet planudsnit og et varierende antal snit til de enkelte

etaper samt principtegninger for udformningen af gangbroer, opstemninger og

kanalen ved krydsende veje. I forslaget beskrives yderligere nogle overordnede

visioner for, hvordan byrumsmæssige funktioner i fremtiden vil kunne indpasses

langs kanalen.

LTF har på baggrund af tre alternative løsningsforslag til Etape II udvalgt en

bassinløsning, som er den, der præsenteres i denne rapport. Det har i den

forbindelse været en betingelse for projektet, at Fæstningskanalens vandflade

langs Lyngby Storcenter ikke bliver bredere end 6 meter. Løsningen har således

ikke et tværsnitsprofil med historisk ref.. til den oprindelige Fæstningskanal.

I Bilag 5 er vist vandelement ved Microsoft. Dette er ikke en del af dette projekt,

men en mulighed, hvis der kan opnås finansiering.

22 Den historiske Fæstningskanal –

Lokalisering og fredningsbestemmelser Hele tracéet af den historiske Fæstningskanal er klassificeret som et fredet

fortidsminde. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der er fredningsmyndighed, hvorfor

de skal høres og give accept i forbindelse med alle ændringer i terrænet. Således

skal Slots- og Kulturstyrelsen også dispensere fra fredningen for grave- og

anlægsarbejder, der udføres i forbindelse med åbningen af Fæstningskanalen.

Forud for NIRAS involvering i projektet har der været en dialog med Slots- og

Kulturstyrelsen, hvor forudsætningen for at genåbne Fæstningskanalen er blevet

drøftet. Der er givet forhåndstilkendegivelser fra Styrelsen, da de endelige

tilladelser og dispensationer først kan gives, når der foreligger et konkret projekt

og en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen.

I hovedtræk skal den genåbnede kanal følge tracéet for den historiske kanal, have

samme udtryk som den historiske kanal i det omfang, det er muligt og derudover

er det ikke tilladt at gennembryde det historiske tværsnit.

Der kan dog dispenseres for gennembrydningen i begrænset omfang, hvis der

foreligger en teknisk begrundelse herfor.

For at kunne honorere disse krav er der udført en række undersøgelser med det

formål at lokalisere tracéet og tværsnittet for den historiske Fæstningskanal.

Den primære undersøgelse til fastlæggelse af det historiske tracé og tværsnit er

en undersøgelse med søgegrøfter langs kanaltracéet udført af Kroppedal Museum i

juli 2014. Denne og lignende undersøgelser samt forhold i forhold til fredningen er

gennemgået i bilag 14.


102

Kroppedals Museums forundersøgelse findes i bilag 4 ”Kroppedal Museum –

Fastlæggelse af Fæstningskanalens trace”, og er opsummeret i nedenstående.

Kroppedals Museums forundersøgelse, der er udført før NIRAS engagement i

projektet, har dannet grundlag for Rambølls optegning af det historiske tracé med

kronekanter.

22.1 Kroppedal Museum Formålet med forundersøgelsen fra juli 2014 har været at afklare og fastlægge

tracé for den oprindelige Fæstningskanal og at registrere nutidigt terræn, på

strækningen mellem Lyngby Hovedgade og cykelsti umiddelbart vest for Helsingør

Motorvejen.

Registreringerne fra forundersøgelsen har resulteret i rapporten ”Beretning for

undersøgelser af en del af Fæstningskanalen i Lyngby forud for reetableringen af

kanalen – Fæstningskanalen 2, Lyngby TAK j.nr1623” .

Rapporten og de arkæologiske udgravninger for at lokalisere det historiske tracé,

inkl. placering af brinkerne mv., er udført af Kroppedal Museum v.

Museumsinspektør Jens Henrik Jønsson for Lyngby-Taarbæk Forsyning.

Rambøll har optegnet tracé for den oprindelige Fæstningskanal på baggrund af:

Kroppedal Museums rapport fra de arkæologiske udgravninger 2014, ref. nr. 14

Oberstlieutenant Sommerfeld’s militæriske kort;

Møde afholdt mellem Rambøll, Lyngby Taarbæk Forsyning og Kroppedal

Museum den 18.06.2015;

Optegnelser af oprindelig Fæstningskanal, udført af Kroppedal Museum.

Hermed foreligger der på baggrund af ”spadens vidnesbyrd” fra de udførte

søgegrøfter og gamle militærkort/-optegnelser, et forventeligt retvisende

materiale, mht. placeringen af brinkerne.

Det er tidligere aftalt mellem Rambøll og LTF, at projektet arbejder videre med det

hermed optegnede tilrettede tracé, som værende det mest retvisende materiale .

22.2 Grundlag for nye konstruktioner Som det fremgår af ovenstående samt bilag 14 foreligger der - idet det historiske

kanaltværsnit skal bevares og ikke må gennembrydes i forbindelse med anlægget

at den nye kanal - en række bindinger i forhold til geometrien af den historiske

Fæstningskanal.

Geometrien af den historiske kanal vil således udgøre rammerne for den nye

konstruktion, og er derfor essentiel at få afklaret. Hvis de ydre rammer for kanalen

ikke afklares i tilstrækkelig grad i projekteringsfasen, vil der være en betydelig

risiko for at projektet i udførelsesfasen vil opleve store komplikationer - hvis man

her erfarer at den historiske kanalens tracé forløber anderledes end ventet, eller at

bund og sider udgør en snævrere ramme - som kan betyde tidsforlængelse,

fordyrelse af projektet og i værste fald reducerede vandvolumener i kanalen i

forhold til de hydrauliske vandkrav, og derved ikke opfyldelse af projektets mål jf.

afsnit 4.

De undersøgelser, som NIRAS kender til, både fysiske undersøgelser og

litteraturstudier, der tidligere er foretaget for at fastslå placeringen af tracéet for


103

den historiske kanal med angivelse at bund og sider, er samlet og gennemgået i

bilag 14.

Undersøgelserne bygger på en gennemgang af historiske kort, tegnings- og

billedmateriale samt fysiske registreringer ved opgravning, indmåling og

gennemgang af terrænet, samt geofysiske undersøgelser.

Opgravningerne er foretaget ved kanalens kronekanter og ikke dybere end 1,5 –

2,3 meter. Det historiske profil er kun påvist i ca. halvdelen af opgravninger langs

Fæstningskanalens tracé.

Undersøgelserne og de tidligere udarbejdede 3D-modeller af den historiske kanal

har alle angivet en fast bundkote for kanalen på hele strækningen, der ligger inden

for projektområdet, 15,54 DNN, svarende til 15,475 DVR90 der er dette projekts

kotesystem. Dette er dog ikke påvist ved prøvegravning.

Angivelsen af skråningerne (tværprofilet) og kronekanter på den historiske kanal

er mindre entydige. Rambølls tolkning af det foreliggende materiale har resulteret

i to forskellige bud på tværprofilet, som begge er optegnet i 3D. Ingen af disse

tværprofiler er sammenfaldne med kronekanterne der er optegnet i samarbejde

mellem Rambølls og Kroppedal Museum.

Efter gennemgangen af de foreliggende undersøgelser og resultater, bilag 14, er

det NIRAS opfattelse at grundlaget for at angive den historiske kanals tværprofil

over hele projektstrækningen på ca. 1,4 km ikke er tilstrækkeligt, og har

manglende eller modstridende oplysninger. Idet udgravningsprofilet til den nye

kanalkonstruktion flere steder stort set er identisk med det historiske tværsnit

eller gennembryder dette, anses de fundne uoverensstemmelser i forhold til den

historiske geometri for så væsentlige, at materialet er utilstrækkeligt.

Problemet er størst i etape I, men også relevant i etape II og den vestlige halvdel

af etape III. I den østligste del af etape III ligger den nye kanalkonstruktion højere

og der kan derfor tillades en større usikkerhed på fastsættelsen af det historiske

tværsnit.

Det er NIRAS anbefaling at NIRAS i den næste fase af projektet udarbejder en

opdateret 3D model af den historiske kanal. Arbejdet bør bygge på de allerede

foreliggende undersøgelser og suppleres med dialoger med både Kroppedal

Museum og Slots- og Naturstyrelsen, for at få deres vurdering af de forskellige

foreliggende undersøgelser og få afklaret tvivlsspørgsmål og verificeret modellen.

Efter udarbejdelsen af 3D modellen, der stadig vil være et ”bedste bud” på

geometrien af den historiske kanal, bør der tilføjes usikkerheder til modellen, så

det kan fastsættes, hvilket udgravningsprofil, der kan tillades i forbindelse med

udførelsen.

Det bør være en del af arbejdsopgaven i næste fase at vurdere om, hvor, og i

hvilket omfang der er behov for yderligere søgegravninger i projekteringsfasen.

Når selve anlægsarbejdet påbegyndes, bør der indlægges prøveopgravninger af

hele kanaltværsnitte i hver etape som noget af det første for eventuelt at kunne

rette projektet til.

Slutteligt skal det afklares, hvilket arkæologisk/fredningsmyndigheds tilsyn der

skal være under udgravningerne til den nye kanal.


104

23 Eksisterende terræn og 3D model Der er udført en indmåling af det eksisterende terræn af Landinspektørfirmaet

Vektor A/S i foråret 2015. Ved indmålingen på strækningen blev det eksisterende

terræn registreret, omfattende vej, kantsten, brønddæksler, lygtepæle og

skråningsanlæg mv. i en bredde på ca. 20 meter til hver side af det fastlagte

tracé. Herudover blev der foretaget indmåling af vejkrydsninger. Det er denne

indmåling, der er grundlag for terrænmodellen (3D), der projekteres efter.

Den nye kanalkonstruktion med ind- og udløbsbygværker samt vejkrydsninger og

stemmeværker er optegnet i en 3D model og 2D tegningerne bygger på udtræk

fra 3D modellen. Den foreliggende 3D model er udarbejdet af Rambøll, og NIRAS

har foretaget enkelte rettelser/tilføjelser i forbindelse med dette

dispositionsforslag.

Foruden terrænmodellen fra 2015 og de nye kanalkonstruktioner har Rambøll,

ligeledes i 3D modellen, indtegnet resultatet af deres og Kroppedal Museums

undersøgelse af fastlæggelse at det historiske tracé og tværsnit, samt det

historiske stemmeværk under Lyngby Hovedgade. Der er dog, som det er nævnt i

afsnit 22, visse uoverensstemmelser mellem kronekanten og de to forskellige

versioner af det historiske kanalprofil der findes i modellen.

3D-modellerne for både nye og gamle konstruktioner vil i den næste fase af

projektet blive opdateret og udbygget og vil være grundlaget for den videre

projektering og udarbejdelse af 2D tegninger. Det vil også være den opdaterede

3D model, der vil være grundlag for detaljerede beregninger af jordbalancen i

projektet. Ydermere vil der være mulighed for at vise nye forhold i forhold til de

historiske, og dermed dokumentere over for Slots og Kulturstyrelsen, at det

historiske tværsnit ikke gennembrydes af de nye anlægsarbejder.

24 Eksisterende beplantning, delvist

bevaringsværdigt Langs med stort set hele Fæstningskanalens tracé, fra Lyngby Sø til Helsingør

Motorvejen findes i dag større og mindre træer og buske.

I forbindelse med anlægget af den genåbnede kanal vil det være nødvendigt at

rydde en del af denne beplantning for at gøre plads til den nye kanalkonstruktion.

Forud for rydningen og den efterfølgende beplantning langs kanalen skal der i den

næste fase af projektet udarbejdes en beplantnings- og rydningsplan der skal

godkendes hos Lyngby Taarbæk Kommune og Fredningsnævnet.

24.1 Eksisterende beplantning

24.1.1 Etape I

I etape I, hvor den historiske fæstningskanal kun er delvist opfyldt, og derfor

synlig i terrænet, er der på både nord- og sydsiden store træer og en del tæt og

lavere bevoksning. Et billede fra etape I er vist på Error! Reference source not f

ound..


105


beplantning i etape I, set mod

øst.

Flere af træerne står så tæt på den nye kanal, at der er behov for at fjerne dem

for at kunne etablere kanalen. Dette er illustreret på

Figur 24.2 hvor de eksisterende træer et indtegnet på tværsnittet af den nye

kanal. Træet syd for kanalen på dette sted kan ikke bevares, da det nuværende

terrænniveau ligger over det kommende terrænniveau, og etablering af kanalen vil

desuden ødelægge træets rodnet.

24.1.2 Etape II

I etape II, hvor Fæstningskanalen løber forbi Lyngby Storcenter og under

Klampenborgvej, findes der i dag en række yngre træer langs Lyngby Storcenter

og en gruppe af store popler lige inden Klampenborgvej. Foto fra etape II er vist

på Figur 24.3 og Figur 24.4.

Figur 24.2 Kanaltværsnit med

eksisterende træer, samme

sted som foto på ovenstående

Figur


106

Rækken af træer langs med Lyngby Storcenter indgår ikke i beplantningen i den

nye Kanalvejspark, og da træerne stort set ligger inden for udgravningsområdet til

den nye kanal, skal disse derfor fjernes.

Ved poplerne ved Klampenborgvej bliver kanalen rørlagt. Rørene går gennem

poplernes rodzone, og anlæg af disse vil være skadeligt for træerne. Bilag 30

samler op på situationen omkring poplerne og gennemgår nærmere rørledningens

placering og etablering.

24.1.3 Etape III

I etape III, hvor den historiske fæstningskanal går gennem Ermelundskilen er der

bevoksning på begge sider af tracéet. I etape III er der umiddelbart plads nok til

at anlægge den nye kanal uden at det bliver nødvendigt at rydde eksisterende

beplantningsbælter langs kanalen. Beplantning i de eksisterende kolonihaver vil

blive ryddet.


beplantning I etape II langs

Lyngby Storcenter, se mod

øst


beplantning i etape II langs

Lyngby Storcenter, set mod

øst.


107

Et foto fra etape III er vist på Figur 24.5.

24.2 Bevaringsværdige træer Forud for NIRAS involvering i projektet er der gennemført en indledende

registrering og kortlægning af bevaringsværdig beplantning på Etape I-III samt

beplantning, der ønskes ryddet i Ermelund i forbindelse med en eventuel ny

placering af Haveforeningen Ermelund i Ermelundskilen. Felttur for registreringen

er gennemført af bygherre og en repræsentant fra LTK. Formålet var at kortlægge

bevaringsværdig beplantning til de videre faser i projektet.

Der er yderligere foretaget en særskilt vurdering af en gruppe fredede popler på

hjørnet af Klampenborgvej og Kanalvej med henblik på gravemuligheder og

træernes overlevelse ved en anlæggelse af Fæstningskanalen. Dette er nærmere

beskrevet i bilag 30.

Den bevaringsværdige beplantning omfatter store enkeltstående træer, markante

grupper af træer og større sammenhængende bevoksninger primært bestående af

mindre træer. For dem alle gælder, at de er bevaringsværdige, fordi de har en

særlig rumlig effekt, en afskærmende effekt eller fordi de i sig selv har stor

æstetisk og oplevelsesmæssig værdi.

Registrering og kortlægning er foretaget ud fra observationer og et sparsomt

tegningsgrundlag, idet der ikke er foretaget en præcis opmåling af eksisterende

beplantning.

De bevaringsværdige træer er udpeget i lokalplan 267 og ses på Figur 24.6 og

Figur 24.7, jf. lokalplanens bilag 6a og 10. De træer, der er markeret som

bevaringsværdige på sydsiden af kanalen i etape I (Figur 24.6) vurderes ikke at

kunne bevares (jf. afsnit 24.1.1), og der skal derfor dispenseres fra lokalplanen,

for at kunne gennemføre projektet.


beplantning i etape III, set

mod øst.


108

Foruden de bevaringsværdige træer er der også udpeget fire potentielle

flagermustræer i lokalplan 267. Disse er angivet på Figur 24.8: Flagermustræer i

etape I jf. lokalplan 267, jf. lokalplan 267 bilag 4. Ligesom for de

bevaringsværdige træer er det vurderingen, at træerne syd for kanalen ikke kan

bevares.

Figur 24.6 Bevaringsværdige

træer I etape I jf. lokalplan

267

Figur 24.7 Bevaringsværdige

træer I etape III jf. lokalplan

267


109

Det skal bemærkes, at det kun er tilladt at fælde flagermustræer i perioden 1.

september til 1. november. Fældning uden for denne periode kan kun ske, hvis en

undersøgelse har vist, at træet ikke anvendes af flagermus.

25 Tekniske anlæg og ejerforhold Formålet med forundersøgelse af tekniske anlæg har været at registrere

eksisterende ledninger beliggende indenfor tracéet af den planlagte

Fæstningskanal. I forlængelse heraf har formålet været at beskrive de fundne

tekniske anlæg, og vurdere hvorvidt de er i konflikt med etablering af

Fæstningskanalen. I nærværende afsnit vil ejerforhold yderligere kort blive

beskrevet ift. Fæstningskanalen.

25.1 Tekniske anlæg Indenfor Fæstningskanalens tracé ligger mange ledninger, som vil blive berørt i

forbindelse med etablering af Fæstningskanalen. Der vil derfor være behov for at

afholde ledningsejermøder om projektforslaget for at koordinere

ledningsomlægningerne. En væsentlig del af ledninger, der ligger indenfor

Fæstningskanalens trace, og som skal omlægges er tilhørende LTF.

Nedenfor er beskrevet, hvilke større ledninger, enten økonomisk eller teknisk, der

planlægges omlagt eller sløjfet indenfor hver af etaperne I, II og III. Der henvises

derudover til Bilag 7, ” Registrering af tekniske anlæg i Fæstningskanalens tracé”,

hvor samtlige berørte ledninger beskrives i et notat og til Bilag 8,

”Protokolskema”, hvori alle ledninger indenfor Fæstningskanalens tracé er

registreret i en ledningsprotokol.

25.1.1 Ledninger i etape I

El-kabler

Omlægning af El-kabler under 25 kV forventes udført ved boring/gravning af

trækrør i det nye tracé, i PE-rør PN10, samt med dækbånd henover trækrør.

Figur 24.8: Flagermustræer i

etape I jf. lokalplan 267


110

Indenfor Etape I, er der fundet oplysninger på 6 stk. 10kV kabler, hvoraf 1

forventes at skulle omlægges. De resterende el-kabler er lavspændings kabler og

kabler til belysning mv.

Telekabler

Omlægning af teleledninger udføres ved boring/gravning af trækrør i fremtidige

tracé i PE-rør PN10, samt med dækbånd henover trækrør.

Indenfor Etape I krydser telekabler Fæstningskanalens tracé flere steder.

Størstedelen af disse vil blive omlagt i forbindelse med etablering af kanalen, og

enkelte steder vil ledningerne blive bevaret.

Gasledninger

Det gælder for gasledninger af mindre dimensioner, der krydser kanalen, at de

skal omlægges. Indenfor Etape I er der fundet 3 stk. ø22 pm gasledninger, der

skal omlægges i forbindelses med etablering af kanalen.

Kloakledninger

Omlægning af kloakledninger udføres ved gravning i fremtidigt tracé.

Indenfor Etape I ligger en Ø2000 bt kloakledning i den nordlige del af den

planlagte Fæstningskanals tracé, som vurderes at udgøre den væsentligste

udfordring. Eksisterende ledning ligger overvejende i niveau med bund af historisk

og ny Fæstningskanal. Umiddelbart vurderet er omlægning til nord for den

planlagte kanal eneste mulighed, men korridoren er smal, da den begrænses af

eksisterende Ø1680 fælleskloak og bebyggelsen Toftevang. Vestforbrænding har

desuden planlagt en ny fjernvarmeledning i samme tracé. Derudover ligger der

flere større krydsende kloakledninger i størrelsen Ø800 – Ø1680, hvor de fleste er

nødvendige at omlægge. Det anbefales, at der udføres supplerende hydrauliske

beregninger for de fælles- og overløbsledninger der skal omlægges for at

fastlægge fremtidigt kapacitetsbehov i situationen, hvor oplandet bliver delvist

separeret...

Vandledninger

Indenfor Etape I er der mindre vandforsyningsledninger som krydser den planlagte

Fæstningskanal. , Ledningerne forventes bevaret.

Øvrige ledninger

Det bemærkes, at der på strækningen indenfor Etape I, samt i Lyngby Hovedgade

er angivet en projekteret fjernvarmeledning, som den planlagte kanal og

udløbsledning kommer til at krydse. Placeringen er dog ikke endeligt bestemt. Der

er derfor behov for en koordinering med Vestforbrænding, som er ledningsejer

vedr. det fremtidige trace for fjernvarmeledninger og hvordan de kan placeres

mest hensigtsmæssigt i forhold til projekt for Fæstningskanalen.

25.1.2 Ledninger i etape II

El-kabler

Indenfor Etape II er der ingen større el-kabler, der forventes omlagt.

Telekabler

Indenfor Etape II krydser telekabler Fæstningskanalens tracé flere steder.

Størstedelen af disse vil i forbindelse med etablering af kanalen så vidt muligt blive

bevaret, og enkelte steder vil ledningerne blive omlagt.


111

Gasledninger

Indenfor Etape II er der flere gasledninger med dimensioner op til Ø160 mm, der

krydser tracéet for den planlagte Fæstningskanal, som bliver nødvendige at

omlægge eller evt. sløjfe.

Kloakledninger

Indenfor Etape II er der flere steder, hvor mindre kloakledninger krydser den

planlagte Fæstningskanal. Derudover er der også enkelte ledninger i dimensioner

fra Ø800 til Ø1200. En stor del af ledningerne skal bevares hvis muligt, og ellers

omlægges.

Ermelundsledningen

En mindre del af oplandet til Stades Krog bassin er separatkloakeret, og regnvand

herfra ledes i dag til Ermelundsledningen, som er placeret i Fæstningskanalens

tracé, og herfra ledes vandet mod øst til Gentofte Kommunes afløbssystem.

Den del af Ermelundsledningen, som ligger vest for Klampenborgvej afvander i

dag parken mellem Lyngby Hovedgade og Toftebæksvej samt et område

umiddelbart nord for Lyngby Storcenter. Hovedparten af disse deloplande, er

områder der i fremtiden er placeret i den åbne del af Fæstningskanalen mellem

Toftebæksvej og Lyngby Hovedgade og spejlbassin ved Lyngby Storcenter. Disse

arealer vil automatisk blive afvandet til Fæstningskanalen i fremtiden.

Det anbefales derfor, at sløjfe Ermelundsledningen vest for Klampenborgvej, da

den ved tilkobling til Fæstningskanalen ellers vil stå permanent vandfyldt. For at

håndtere et mindre delopland som ikke i fremtiden kan afvande til

Fæstningskanalen skal der etableres en ny ledning i mindre dimension parallelt

med kanalen og med afløb til Ermelundsledning på østsiden af Klampenborgvej.

Øvrige ledninger

Det bemærkes, at der ligeledes på strækningen indenfor Etape II er angivet to

projekterede fjernvarmeledninger i Kanalvej og Klampenborgvej, som den

planlagte kanal kommer til at krydse, hvorfor der er behov for en koordinering

med Vestforbrænding, som er ledningsejer.

25.1.3 Ledninger i Etape III

Højspændingsledninger

Tracéet for den planlagte Fæstningskanal krydser et primærkabel på 50 kV på

strækningen mellem st. 1255 - 1352. Kablet ejes af Dong Energy/Ørsted og er

nødvendigt at omlægge, da det ligger for højt ift. den projekterede

Fæstningskanal. Kablet skal enten lægges/bores under den projekterede kanal

eller omlægges via Firskovvej eller cykelsti øst for projektområdet.

El-kabler

Indenfor Etape III er der fundet flere 10 kV kabler samt flere lysledere og

signalkabler, der forventes bevaret.

Telekabler

Indenfor Etape III krydser telekabler Fæstningskanalens tracé flere steder.

Størstedelen af disse vil i forbindelse med etablering af kanalen så vidt muligt blive

bevaret, og enkelte steder vil ledningerne blive omlagt.

Gasledninger

Indenfor Etape III er der fundet flere gasledninger med dimensioner op til Ø222


112

mm. Ledningerne, skal bevares i forbindelse med etablering af kanalen. Dog

forventes det at gasledningen der krydser den fremtidige Letbane skal omlægges.

Kloakledninger

For at gravitere vandet til Fæstningskanalen under Klampenborgvej, fremtidig

Letbane, Lokalbanen og Firskovvej fra Etape III til Etape II antages det, at den

eksisterende regnvandsledning Ø1000 bt genanvendes. Dog antages det, at

ledningen skal strømpefores, hvilket skyldes ledningens alder og de forventelige

krav fra Letbanen. For at vurdere tilstanden af regnvandsledningen er der udført

TV-inspektion af ledningen.

Bibeholdelse af Ermelundsledningen

Idet Fæstningskanalen etableres med betonbund vil det i etape III være muligt at

bibeholde ledningen i dens nuværende placering. På grund af Ermelundsledningens

fysiske tilstand vil det dog være nødvendigt at strømpefore ledningen.

Som udgangspunkt vil det være nødvendigt, at udskifte de eksisterende

nedgangsbrønde med nye, da de eksisterende vurderes at være i ringe stand. For

at leve op til nuværende krav til adgang, bør de nye nedgangsbrønde udføres som

minimum Ø1250 mm nedgangsbrønde. De nye nedgangsbrønde skal bygges

sammen med Fæstningskanalens betonbund, og der skal etableres vandtætte

dæksler, således at vandet ikke kan løbe fra Fæstningskanalen til Ermelunds-

ledningen. I forbindelse med adgang til ledningen skal Fæstningskanalen

sektionsvis tømmes. Adgangsforholdene til Ermelundsledningen i

Fæstningskanalens etape III vil dermed vanskeliggøres, da adgang først kan ske

efter tømning af en sektion, men samtidig også forbedres, da brøndene kan

etableres i en større dimension end i dag. Lyngby-Taarbæk Forsynings drift skal i

næste projekteringsfase inddrages i forbindelse med design og godkendelse heraf i

forhold til arbejdsmiljø, såfremt Ermelundsledningens nuværende placering ønskes

bibeholdt.

Omlægning af Ermelundsledningen

En omlægning af Ermelundsledningen til nyt tracé umiddelbart syd for

Fæstningskanal er også en mulighed. Den største fordel vil være at normale

forskriftsmæssige adgangsforhold til ledningen kan etableres. Ulempen er at

anlægsomkostningerne vil være højere, da der skal etableres en ny ledning i

forurenet jord.

Det anbefales, at Lyngby-Taarbæk Forsyning i næste projekteringsfase tager

stilling til om Ermelundsledning skal bibeholdes i nuværende tracé, med de

begrænsningerne i adgangsforholdene det medfører, eller om nyt tracé skal

projekteres.

Vandledninger

Indenfor Etape III er der flere steder, hvor mindre vandledninger krydser den

planlagte Fæstningskanal til kolonihaverne. Ledningerne vil hovedsageligt blive

omlagt, men enkelte steder bevares de, såfremt det er muligt.

Øvrige ledninger

Det bemærkes, at tracéet for den planlagte Fæstningskanal på strækningen

mellem st. 509-685 krydser gasledninger med dimensioner op til Ø222 mm.

Ledningerne skal bevares i forbindelse med etablering af Fæstningskanalen.


113

25.2 Ejerforhold Servitutter

Landinspektørfirmaet Vektor har udarbejdet en servitutundersøgelse vedr.

Fæstningskanalen for Lyngby-Taarbæk Forsyning, hvor de har gennemgået hele

tracéet for den historiske kanal og gennemset samtlige servitutter med henblik på

at undersøge, hvorvidt de indeholder bestemmelser af betydning for det

kommende projekt, ref. 15.

Landinspektørfirmaet Vektor’s gennemgang viste, at kun et fåtal af servitutterne

har direkte betydning for projektet. Flere af servitutterne vedrører Lyngby-

Taarbæk Forsynings egne ledninger. Jf. Lokalplan 267 gælder bestemmelsen, at

private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med

Lokalplanen, fortrænges af lokalplanen.

Matrikler

Lyngby-Taarbæk Kommune er ejer af de fleste af de matrikler den historiske

Fæstningskanal berører. De få private matrikler, der vil blive påvirket af projektet

enten i forbindelse med ledningsomlægningerne eller i forbindelse med

udgravningen af Fæstningskanalen, er vist i nedenstående Tabel 25.1.

Matrikelnr. Ejer Beliggenhed

31cp DAB, Alment boligselskab Lyngby Kirkestræde 2

Etape I, nord brink

64a E/F Lyngby Hovedgade 11C-25 Lyngby Hovedgade 11

Etape I, syd bring

83b Lindemarque Ejendomme 1 ApS Stades Krog 6

Etape I, nord brink

229 DANICA EJENDOMSSELSKAB ApS Kanalvej 7

Etape II, nord brink

231

DANICA EJENDOMSSELSKAB

ApS Kanalvej 7

Etape II, syd brink

2æt, 2zt, 2ær, 2zs BRF-Kredit A/S

Klampenborgvej 205

Etape III, nord + syd

brink

217, 207 Hovedstadens Lokalbaner A/S

Toftebæksvej 26

Etape III nord + syd

brink

25.2.1 Gæsteprincip for forsyningsledninger i Fæstningskanalens

tracé

Landinspektørfirmaet Vektor, Landinspektør Steen Skyggebjerg har udarbejdet et

notat / ref. 16/ om gæsteprincippet for forsyningsledninger, der skal omlægges,

som følge af åbning af Fæstningskanalen.

Vektor har set på en række retssager, der er foregået de seneste 10 år, omkring

gæsteprincippet. Der er generelt to slags gæsteprincipper:

1. Det lovbestemte gæsteprincip, hvor ledninger er beliggende i veje, og hvor

gæsteprincippet er gældende i henhold til vejlovene.

Hovedreglen ved det lovbestemte gæsteprincip er, at det er

ledningsejerne, der skal betale for eventuelle ledningsomlægninger, når

Tabel 25.1: Matrikler i trace

for oprindelige

Fæstningskanal, der ejes af

andre end Lyngby-Taarbæk

Kommune.


114

der sker ændringer af vejen.

2. Det ulovbestemte gæsteprincip, hvor ledninger er beliggende på privat

grund. Hovedreglen er ved det ulovbestemte gæsteprincip, at såfremt

ledningen er tinglyst deklareret og der er betalt erstatning, vil ledningen

ikke ligge på gæstevilkår. Eller der står beskrevet, at gæsteprincippet er

fraveget.

I forbindelse med Fæstningskanalen vurderer Vektor følgende: ”Den nye kanal vil

primært være beliggende i offentligt vejareal, men da det ikke er Lyngby-Taarbæk

Kommune, der som vejejer er bygherre på projektet, og da det ikke primært

drejer sig om vejafvanding, altså et vejformål, kan Lyngby-Taarbæk Forsyning

næppe håndhæve gæsteprincippet over for andre ledningsejere, og dermed skal

Lyngby-Taarbæk Forsyning betale for de ledningsomlægninger, der er nødvendige

for etablering af Fæstningskanalen.”

I tråd med ovenstående vurdering er det efterfølgende besluttet, at LTF betaler for

ledningsomlægninger, der er nødvendige for etablering af Fæstningskanalen.

Udgifter hertil indgår i anlægsoverslag i nærværende Dispositionsforslag.

Der er derfor behov for en yderligere dialog vedr. betalingsforhold for

ledningsomlægninger, med eksempelvis Landinspektørfirmaet Vektor, Lyngby-

Taarbæk Kommune, jurist med speciale i betalingsforhold for ledningsomlægninger

mv., før der tages kontakt til de enkelte ledningsejere, for helt at afklare om

Lyngby-Taarbæk Forsyning skal betale for ledningsomlægninger for de øvrige

forsyningsarter i forbindelse med åbning af Fæstningskanalen eller om denne

omkostning påhviler den pågældende ledningsejer.

26 Eksisterende veje, stier og bygninger I nærværende afsnit beskrives anlæg som veje, stier og bygninger, som skal

håndteres idet den kommende Fæstningskanal vil krydse eller påvirke disse.

26.1 Veje Der henvises til afsnit 28.2.

26.2 Stiforbindelser Fæstningskanalens tracé krydser nogle eksisterende stier, som gennemgås i de

efterfølgende afsnit.

26.2.1 Etape I

På strækningen mellem Lyngby Hovedgade og Toftebæksvej planlægges den nye

kanals tracé placeret oveni den eksisterende kanalsti. Den eksisterende kanalsti

flyttes derfor til den sydlige side af Fæstningskanalen ovenfor kanalbrinken, hvor

den vil fungere som en kombineret cykel- og gangsti. Den eksisterende grussti på

sydsiden af Fæstningskanalen vil således bliver opgraderet til en dobbeltrettet

fællessti og indpasset ovenfor kanal brinken.

26.2.2 Etape III

Den eksisterende sti syd for Fæstningskanalen bevares. Nord for kanalen etableres

en ny beredskabsvej ind til kolonihaverne.


115

26.3 Bygninger Etablering af Fæstningskanalen vil have indflydelse på nogle eksisterende

bygninger, som skal flyttes/nedrives for at sikre plads til kanalen. Bygningerne er

beskrevet i dette afsnit.

26.3.1 Bygning placeret i Fæstningskanalens etape I

Der er i dag placeret en bygning på Matrikel 12b, der går indover kanalens

udbredelse, som vist på oversigtsplan, tegning GE_DI_KX_102. Matriklen er ejet af

LTK. Kommunen er vidende om, at bygningen planlægges fjernet og at dette vil

ske i forbindelse med udførelse af Fæstningskanalen.

Bygningen, der er af sekundær karakter, rummer cykler eller anden opbevaring.

I forbindelse med udarbejdelse af udbudsprojekt (fase 3) skal der foretages en

miljøkortlægning af bygningen.

26.3.2 Haveforeningen Ermelund

Fæstningskanalens Etape III forløber gennem Ermelundskilen fra Klampenborgvej

til stien vest for Helsingørmotorvejen. Kanalen bliver placeret indenfor

Fæstningskanalens oprindelige profil, hvor der i dag ligger en haveforening,

Haveforening Ermelund. Haveforeningen vil blive flyttet til umiddelbart nord for

kanalen. LTK har oplyst, at Haveforeningen Ermelund er karakteriseret som

kolonihaver.

LTK er ejer af matriklen hvorpå kolonihaverne er beliggende.

27 Anlægstekniske forhold

27.1 Jordarbejder Der henvises til afsnit 18.3.

27.1.1 Beskrivelse af jordarbejderne

27.1.1.1 Fæstningskanal

Fæstningskanalen skal udgraves i tre etaper, hvor Etape I skal udgraves til 4-5 m

u.t., Etape II skal udgraves til 4,5-5,5 m u.t. og den østlige del af Etape III (under

HF Elmelunden) skal opgraves i 4 underetaper med varierende dybder til

maksimalt 5 m u.t. Den vestlige del af Etape III består af en eksisterende Ø1000

regnvandsledning. Denne skal strømpefores ved anlægsarbejdet og der skal som

udgangspunkt ikke udføres gravesarbejder ved dette arbejde.

Etape I kobles på den eksisterende kanal med en underjordisk kanal ved Lyngby

Hovedgade og ved overgangen til Etape II, med en underføring under

Toftebæksvej. Disse underføringer skal muligvis bores.

Det vurderes, at der skal opgraves og håndteres i størrelsesordenen 4.700 tons

jord fra underføringen ved Lyngby Hovedgade; 2.250 tons jord fra underføringen

ved Toftebæksvej, 40.300 tons jord ved Etape I; 28.600 tons jord ved Etape II og

82.000 tons jord ved Etape III, hvoraf mellem 35.000 – 50.000 tons vurderes at

være lossepladsaffald.


116

Der kan afhængig af Alternativ A1 eller A2 blive behov at etablere supplerende

pumpestationer langs Etape III. Ved etablering af supplerende pumpestationer

øges jordmængden med op til 700 tons jord.

Hvis enten A1 eller A2 skal udføres, skal der håndteres i størrelsesordenen hhv.

120 tons og 700 tons jord.

27.1.2 Kort gennemgang af forureningsforhold

Der henvises til afsnit 18.3.2.

27.1.2.1 Fæstningskanal

Etape I: Strækningen er beliggende inden for områdeklassificeringen.

Ved undersøgelsen i 2015 er der påvist forurening af jorden med blandt andet

olieprodukter, PAH’er og tungmetaller (herunder bly og kobber). Derudover er der

observeret slagger og bygningsaffald (tegl og brokker). Der er ikke påvist indhold

af phenoler, creosol, xylenol, cyanid og pesticider over Miljøstyrelsens

kvalitetskriterier.

Forureningen i jorden fordeler sig på 21% ren jord (kl. 0/1), 62% lettere forurenet

jord (kl. 2/3) og 17% kraftigt forurenet jord (Kl. 4). Jf. reference nr. 8.

Der er ikke udført miljøundersøgelser for grundvandet i området.

Etape II: Strækningen grænser op til det tidligere Lyngby Gasværk (i dag Lyngby

Storcenter) og er beliggende inden for områdeklassificeringen.

Ved undersøgelsen i 2015 er der påvist forurening af jorden med blandt andet

kulbrinter (diesel-/fyringsolie). Derudover påvises der indhold af PAH’er og

tungmetaller (hovedsagligt bly). Der er påvist indhold af pesticidet captan samt

cyanid i flere jordprøver. Derudover er der observeret slagger (blandt andet

anvendt som bundsikring ved stier) og bygningsaffald (tegl og brokker) samt

mindre områder med husholdningsaffald (glas, plastik mv.).

Forureningen i jorden fordeles på 63% ren jord (kl. 0/1), 27% lettere forurenet

jord (kl. 2/3) og 10% kraftigt forurenet jord (Kl. 4).

Ved tidligere undersøgelser i området er der påvist forurening af grundvandet med

cresoler, PAH’er og chlorerede opløsningsmidler.

Etape III: Strækningen er forureningskortlagt på V2-niveau. Kortlægningen

skyldes forurening fra tidligere maskinindustri samt opfyldning i den gamle

Fæstningskanal (Firskovvejens Fyldplads). Derudover grænser Etape III op til 2

andre forureningskortlagte områder, hvoraf den ene er kortlagt på baggrund af

tidligere maskinindustri og den anden har været Lyngby Losseplads.

Tidligere undersøgelser samt undersøgelsen i 2015 i området viser forurening af

jorden med kulbrinter, bly og PAH’er. Der er observeret træstykker og andet

organisk materiale i området. Derudover observeres der glasskår, slagger,

metalstumper og egentligt lossepladsfyld. Affald ses mange steder som spredte

indslag i jorden og andre steder vurderes det, at der forekommer større områder

med almindeligt jordfyld. Det må på baggrund af de historiske oplysninger

forventes, at der også kan forekomme bygningsaffald.


117

Forureningen i jorden fordeles på 22% ren jord (kl. 0/1), 56% lettere forurenet

jord (kl. 2/3) og 22% kraftigt forurenet jord (Kl. 4).

Grundvandet er forurenet med kulbrinter, BTEX, PAH’er, phenoler, chlorerede

opløsningsmidler, cyanid. Perkolatet forventes ligeledes at indeholde høje

koncentrationer af biologisk nedbrydeligt organisk stof og ammonium-ioner

(NH4+).

Ved undersøgelserne i 2015 er der undersøgt for lossepladsgas. Der påvises

forekomster af lossepladsgas (methan (CH4), kuldioxid (CO2) og svovlbrinte (H2S))

i hele området.

27.1.3 Strategi for kommende undersøgelser


27.1.4 Affaldshåndtering Etape III er opfyldt med lossepladsfyld – hovedsagligt jordfyld og

haveaffald, men der er også påvist egentligt lossepladsfyld, byggeaffald mv.

Lossepladsfyldet skal forventes bortskaffet til Audebo Deponi.

Ved håndtering af lossepladsfyldet skal de opgravede materialer sorteres i henhold

til Audebos positivliste. Audebo Deponi har ikke krav til mængden af analyser af

lossepladsaffald før bortskaffelse. Dette skal afklares med LTK, der skal stille vilkår

til en affaldshåndteringsplan samt anvise affaldet til det valgte deponi.

Når der er udarbejdet en affaldshåndteringsplan, kan der indhentes en accept fra

Audebo Deponi til modtagelse af lossepladsfyldet. Derefter kan der ansøges om

afgiftsfritagelse af lossepladsaffald hos SKAT.

27.1.5 Bortskaffelse af jord


27.1.6 Indledende risikoanalyse




27.2 Grundvandsforhold Rambøll har udført en supplerende forundersøgelse som supplement til

forundersøgelsen for orienterende kortlægning af fordeling af jordforurening i tracé

for Fæstningskanalen /Ref. 17/.

Endvidere er der forud for første version af dispositionsforslaget, foretaget en

gennemgang af miljøhistorik for området i og ved Fæstningskanalen /Ref. 17,

afsnit 3/, hvor det er vurderet, at der er kraftig forurening i traceet for

Fæstningskanalen, specielt på Etape III.

Med baggrund i denne viden har LTK bedt om, at der blev udtaget vandprøver til

analyse for indhold af forurenede stoffer (Bilag 10, ”Grundvandsforhold ved

Fæstningskanalen”) med henblik på at vurdere sandsynligheden for forurening af

vandet i Fæstningskanalen og/eller udsivning fra Fæstningskanalen og dermed


118

spredning af den eksisterende forurening mod Nordvands vandindvinding i

Ermelunden (Bilag 11, Tætning af Fæstningskanalen”).

27.3 Grundvandsforhold i Etape I, II og III Åbning af Fæstningskanalen kan berøre grundvandsforhold på de forskellige

etaper. Nedenfor beskrives kort hvilke påvirkninger der kunne være aktuelle.

Figur 27.1 til Figur 27.3 i nedenstående afsnit viser snit gennem de 3 etaper

sammenholdt med de hydrogeologiske forhold (boreprofiler og

vandspejlsmålinger). Snit er baseret på sammenstilling af eksisterende data.

Snittene er desuden vedlagt som bilag 27.

Etape I, fra Lyngby Hovedgade til Toftebæksvej

Sandsynlig grundvandsænkning eller lænsning i anlægsfasen i øvre sandlag, som

kan have hydraulisk kontakt til overfladevand.

Grundvandsspejlet i fase 1 står højt, derfor kan det ikke udelukkes at der også i

driftsfasen i perioder med højt grundvandsspejl ,kan forekomme udstrømning af

grundvand fra siderne i kanaltraceet. Dette vand vil naturligt ende i kanalen, med

mindre der etableres foranstaltninger, der kan lede vandet væk inden det når

kanalen (hvis dette skønnes nødvendigt).

Etape II, fra Toftebæksvej til Klampenborgvej

Mulig begrænset lænsning af grundvand i fyldjord eller grundvandssænkning i

anlægsfasen i øvre sandlag, som kan have hydraulisk kontakt til overfladevand.

Figur 27.1: Sammenstilling af

hydrogeologiske data og

projekt i snit langs etape I


119

Det overvejes at anvende grundvand/drænvand fra pumpebrønde placeret i

parkeringskælderen under Lyngby Storcenter til opretholdelse af permanent

vandspejl i spejlbassinet i driftsfasen. Vandets beskaffenhed skal undersøges, da

tidligere analyser af vandet jf. bilag 10 har vist højt saltindhold og indhold af

klorerede opløsningsmidler.

Etape III, fra Klampenborgvej til Jægersborgvej

Mulig lænsning eller grundvandssænkning enkelte steder på strækningen i øvre

sand-, fyld- og tørvelag i anlægsfasen.

Vandet i området kan forventes at være forurenet da jorden består af

lossepladsfyld og det må derfor også forventes at indsivende vand i anlægsfasen

er forurenet. I driftsfasen forventes ingen interaktion mellem vand i kanalen og

det omkringliggende grundvand, da kanalen dimensioneres tæt.



projekt i snit langs etape II



projekt i snit langs etape III


120

For nærmere at belyse de eksisterende grundvandsforhold i de terrænnære

geologiske lag er der udført en prøvetagningsrunde med henblik på analyse i

geotekniske boringer på Etape II og III og fra pumpebrøndene under Lyngby

Storcenter ved Etape II jf. bilag 15.

Der er udtaget vandprøver i 6 boringer langs strækningen ved Fæstningskanalens

Etape II og III og 4 pumpebrønde/boringer under Lyngby Storcenter i januar

2016.

Der er ikke udtaget vandprøver i Etape I i forbindelse med de ovennævnte

supplerende prøvetagninger. Der vurderes umiddelbart at være, fordi der ikke er

historiske data eller kortlægninger, der viser vandforurening i Etape I.

I forbindelse med vandprøvetagningen er også pejlet vandstand i boringerne på

etaperne.

27.4 Grundvandkvalitet og relation til jordforurening Indhold af klorid, jern, ammonium, NVOC, sum af klorerede opløsningsmidler, sum

af BTEXN, methan og sum af PAH i vandanalyserne henvises til Bilag 10, hvor alle

analyseresultater ligeledes fremgår.

Koncentrationen af de undersøgte stoffer varierer en del mellem de forskellige

boringer, som alle er filtersat i terrænnære aflejringer bestående af fyld, sand og

ler. Nedenfor er Etape II og III nærmere beskrevet.

27.5 Etape II Det øvre grundvand ved pumpebrøndene under Lyngby Storcenter i Etape II, syd

for Fæstningskanalanens østlige strækning, er karakteriseret ved højt indhold af

klorid og klorerede opløsningsmidler. Indholdet af klorid er mellem 490 og 840

mg/l og klorerede opløsningsmidler er påvist i boring PB4 med en værdi på 9,34

Figur 27.4: Overblik over

faserne vist sammen med

placeringen af kortlagte

forurenede grunde


121

µg/l, der primært skyldes stoffet; cis-1,2- dichlorethylen (8,7 µg/l). Desuden er

der påvist højt indhold af NVOC i boring PB1, PB3 og PB4.

Det høje indhold af klorid formodes at stamme fra vejsalt, mens det er lidt

sværere at forklare indholdet af klorerede opløsningsmidler. Der findes ingen

kortlagte forurenede lokaliteter lige ved Etape II, men arealet støder op til

grunden, hvor Lyngby Gasværk tidligere lå, hvilket var under det nuværende

Lyngby Storcenter. Grunden / Lyngby Storcenter er dog ikke kortlagt.

Analyseresultater af vandprøver udtaget i pumpebrønde i 1993 under Lyngby

Storcenter viste bl.a. indhold af klorerede opløsningsmidler (0,3-35 µg/l). Det blev

vurderet, at de klorerede opløsningsmidler ikke kan stamme fra gasværket, da de

påviste stoffer først blev introduceret i Danmark efter at gasværket blev nedlagt i

1965. De klorerede opløsningsmidler er derfor vurderet at være transporteret med

grundvandet ind under centret.

Der er i 2016 udtaget nye vandprøver fra 4 pumpebrønde under storcenteret jf.

bilag 15). Der er kun registreret klorerede opløsningsmidler i én af brøndene (9,34

g/l)

De nærmeste arealer, hvor der findes kilder med klorerede opløsningsmidler, er

lokaliteterne med lokalitetsnr. 173-05024 og 173-05026. På disse arealer

etableres Brdr. Hartmanns Maskinfabrik, senere Brdr. Hartmann A/S og

Skandinavisk Emballage, fra før 1939 til ca. 1983/84. Herefter rives bygningerne

ned, og BRF-Kredit bygger på grunden. Der er oplysninger om sprøjtemaling med

emalje, smøring og køling af maskiner, oplag af spildolie og kemikalier.

27.6 Etape III Det øvre grundvand i boringerne langs Fæstningskanalens Etape III er i de fleste

resultater karakteriseret ved et højt indhold af ammonium, klorid, NVOC, methan

og i enkelte analyser også indhold af svovlbrinte. Disse resultater viser en klar

sammenhæng med, hvad der vil forventes i grundvandet ved en losseplads.

Fæstningskanalen dannede tidligere den naturlige grænse mod nord for Lyngby

Losseplads (lokalitets nr. 173-00001).

Indholdet af de nævnte stoffer i mange af prøverne svarer til samme niveau som

det, der målt inde på selve den tidligere Lyngby Losseplads og Firskovvej

Fyldplads (lokalitets nr.173-00013). Indholdet af klorid varierer på mellem 350 og

1100 mg/l med undtagelse af resultaterne fra 2 boringer, som er lavere. Indholdet

af ammonium er højt i boringerne, flere af boringerne med indhold mellem 13 og

82 mg/l. Indholdet af methan svinger med de højeste værdier på 8,7 og 9,1 mg/l,

disse værdier er høje og hænger godt sammen med målt indhold af lossepladsgas.

Udover de nævnte stoffer er målt indhold af benzen op til 2,4 µg/l, som

overskrider grundvands kriteriet på 1 µg/l, og indhold af diverse PAH, som også

overskrider grundvandskriteriet.

Udover de ovennævnte stoffer, har analysen af vandprøverne også angivet højt

indhold af diverse sporstoffer i flere af prøverne, nærmere beskrevet i Bilag 15.


122

27.7 Muligheder for håndtering af vand fra

grundvandssænkninger i anlægsfasen Det oppumpede grundvand i forbindelse med eventuelle grundvandssænkninger

kan håndteres forskelligt alt efter mængder og kvalitet.

Det er myndigheden, i dette tilfælde LTK, som skal søges om tilladelse til f.eks.

udledning, reinfiltration eller tilslutning til kloak.

Der kan alt efter typen af håndtering blive stillet krav til mængder og kvalitet.

Dette kan betyde rensningskrav til det grundvand, som ønskes håndteret.

27.8 Fordele og ulemper Valg af metode til håndtering af oppumpet grundvand vil være meget afhængig af

kvalitet og mængder.

Udledning af grundvand til recipient er en forholdsvis billig metode, da der ikke

skal etableres f.eks. reinfiltrationsboringer eller betales afledningsbidrag til kloak.

Dog kan der være udfordringer i forhold til kvalitet, som gør at andre metoder skal

vælges eller vandet skal renses inden det kan udledes.

Reinfiltration af grundvand er en god metode, når det f.eks. skal sikres, at der ikke

sker en uheldig påvirkning af nærliggende jord- og grundvandsforureninger og når

kvaliteten ikke kan opfylde kravene til udledning til overfladevand. Den vil være

dyrere i forhold til udledning til overflade-vand, da der skal etableres flere

boringer. Der kan også med denne metode være nødvendigt med rensning eller

anden behandling af vandet afhængig af eventuelle vilkår i tilladelsen.

Afledning til kloak kan blive nødvendig, hvis det ikke er muligt at rense vandet til

de krav, som stilles til udledning til overfladevand eller reinfiltration til grundvand.

Denne metode er generelt dyrere pga. afledningsafgift til kloak, men kan alligevel

være en foretrukken metode, når mængderne er små.

27.9 Risiko for indsivning til kanal fra omgivende

forureninger 33 boringer langs Fæstningskanalens Etape II og III er blevet pejlet i perioden

februar 2014 til juni 2015. Vandspejlskoter for disse pejlinger fremgår af Bilag 15.

Det forventes, at udgravningen til Fæstningskanalen vil ligge omkring kote 17,5 m

på Etape III. Ved boringer med vandstandskoter, der ligger over

udgravningskoten, vil der potentielt være mulighed for indsivning til

Fæstningskanalen fra omkringliggende områder/forureninger.

For 10 boringer, fordelt langs V2 kortlagte lokalitet 173-00013 og 173-00001 har

der ikke kunne pejles et vandspejl (Boringerne har været tørre). Ved disse

boringer er der, under forudsætning af, at filtrene er dybe nok, derfor ikke risiko

for, at omgivende forurening kan indsive til kanalen. Pejlingerne er udført i

sommerhalvåret, og det kan derfor ikke udelukkes, at vandspejlskoten ligger

højere i vinterhalvåret. For at udelukke potentiel risiko for indsivning af forurening

til kanalen, bør der foretages vinterpejlinger i disse boringer.


123

For 19 boringer ligger vandstandskoten tydeligt over koten på udgravningen. Ved

disse boringer er der herved risiko for indsivning til Fæstningskanalen. Ved 5 af

boringerne er der registreret høj hydraulisk ledningsevne, hvilket øger risikoen for

indsivning i Fæstningskanalen.

For at kunne vurdere variationen i strømningsforholdene over året og dermed

potentiel risiko for indsivning af forurening til kanalen, bør der foretages jævnlige

(evt. månedlige) pejlinger i disse boringer over mindst 1 år.

Der er fundet forholdsvis høje indhold af klorid 490-840 mg/l i grundvandet under

Lyngby Storcenter. Herudover er målt et indhold af klorerede opløsningsmidler på

9,34 µg/l i én af 4 udvalgte drænbrønde under Lyngby Storcenter. Grundvandet

fra disse pumpebrønde forventes at skulle indgå i projektet i Etape II, til brug i

spejlbassin. Højt indhold af klorid har ikke nogen sundhedsskadelig betydning, når

det ikke drikkes. Indholdet af klorerede opløsningsmidler er over kvalitetskriteriet i

for drikkevand, men f.eks. under det krav som Nordvand har fået fra Gladsaxe

Kommune i forhold til udledning til Bagsværd Sø.

Grundvandet på Etape III er tydeligt præget af den nærliggende losseplads med

højt indhold af klorid, ammonium, NVOC, sporstoffer, methan mv. Dette kan have

betydning i forhold til krav til håndteringen af oppumpet grundvand ved

anlægsarbejderne. I driftsfasen er der principielt ingen udsivning/indsivning langs

kanalbund og kanalsider, da kanalens bund og sider er tætte. I forbindelse med

pludseligt opståede skader på kanalens beton, kan det dog ikke udelukkes at der

kan være en risiko for udveksling af vand.

27.10 Geotekniske forhold

27.10.1 Eksisterende geoteknisk viden


27.10.2 Jordbundsforhold - Fæstningskanalen

I eksisterende geotekniske boringer er der truffet varierende jordbundsforhold.

Det må derfor påregnes, at der kan forekomme områder med lokalt andre

lagfølger samt mægtigheder end truffet i boringerne. Fyldlagstykkelsen vil

ligeledes kunne være varierende, eftersom området har været tidligere udgravet.


124

På Figur 27.5 er vist placering af boringer i nærheden af Fæstningskanalen og

geologiske længdesnit for henholdsvis Etape I, Etape II og Etape III er vist i

Figurerne Figur 27.1-Figur 27.3.

Generelt forventes der at finde geotekniske forhold i Fæstningskanalens Etape I og

Etape III, som de fundne geotekniske forhold fundet for Fæstningskanalens Etape

II. I Etape III påregnes, at der skal afgraves væsentlige mængder

lossepladsaffald. De geotekniske egenskaber af den resterende fyld vil blive

nærmere undersøgt i forbindelse med supplerende geotekniske undersøgelser. Det

forventes dog, at den resterende fyld har tilstrækkelig geotekniske egenskaber til

direkte fundering. Hovedtanken er, at fyldjorden reelt aflastes når betonkanalen

inkl. vand- og luftvolumen erstatter bortgravet jord. Desuden har fylden ligget der

i 100 år og hovedparten af sætningen forventes at være sket.

27.10.2.1 Grundvand

De pejlede vandspejl i boringer vurderes at repræsentere et sekundært vandspejl.

Sekundære grundvandsmagasiner er påvirket af årstid, nedbør, fordampning og

overfladeafstrømning og kan derfor vise betydelige variationer i grundvandsspejlet

over tid.

27.10.2.2 Funderings- og udgravningsforhold

Udgravning for Fæstningskanalens vil de fleste steder have en udgravningsbund

under det sekundære vandspejl samt i niveau med eller under det primære

grundvandspejl.

Registrerede jordarter i udgravningsbund vil iht. boringerne være intakt sand, silt

og ler og i ud- gravningssider generelt fyld som sand, silt og ler.

Med de trufne jordbunds- og grundvandsforhold samt kendskab til kanalen og

ønsket konstruktionsudformning skal der udføres simpel tørholdelse samt evt.

grundvandsænkning for at kunne etablere kanalen. Om dette er tilladeligt, skal

undersøges i projektforslagsfasen.

Med grundvandssænkingen vil kanalen kunne udføres som direkte fundering.


boringer i nærheden af

Fæstningskanalen


125

Det er at foretrække, at bassinet funderes i intakte glaciale eller senglaciale

aflejringer. Det er dog sandsynligt, at det er muligt at fundere i fylden, da dels

fylden har ligget der i ca. 100 år og dermed blevet konsolideret af sin egenvægt

og dels fordi etablering af et bassin reelt er en aflastning af jorden under bassinet.

27.10.2.3 Opdriftssikring

Sikkerhed mod opdrift kan sikres ved egenvægt af konstruktionsdele og jord samt

eventuelt forankring med stangankre og friktionskræfter på siderne af

konstruktionen.

Ved indregning af evt. adhæsions- eller friktionskræfter på lodrette snitflader skal

der tages hensyn til:

1. Den opdriftspåvirkede konstruktions geometriske udformning samt

tyngdefordeling.

2. Indvirkning fra udgravningsprofilet i konstruktionens anlægsfase på det

jordlegeme, der kan mobiliseres.

3. Evt. membranoverfladers indvirkning på de adhæsions- eller

friktionskræfter, der kan mobiliseres.

4. Nabobygninger og konstruktioner.

Hvis jordankre ønskes anvendt, skal gruppevirkningen af eventuelle jordankre til

sikring mod opdrift vurderes.

Hvis der skal anvendes jordankre, skal der udføres supplerende geotekniske

boringer, som er tilstrækkeligt dybe til at fastlægge geoteknikken/geologien nogle

meter under spids af jordankre.

27.10.2.4 Tørholdelse

For at sikre tørholdelse af byggegruben bør vandspejlet ligge ca. 0,5 meter under

færdig udgravningsbund.

Omfanget af det sekundære magasin er ukendt samt dennes tilstrømnings

kapacitet.

For håndtering af vandtryk fra dybere liggende vandførende lag skal der evt.

etableres midlertidig grundvandsænkning.

Den midlertidige grundvandssænkning har til hensigt at sikre udgravningens bund

for nedefra kommende vandtryk. Hvor der udgraves i selve sand- og siltlag skal

den midlertidige grundvandssænkning ligeledes håndtere tilstrømmende vand fra

udgravningens sider og bund i større mængder samt sikre byggegruben mod

grundbund og opblødning af bunden.

På baggrund af jordbunds- og grundvandsforholdene vurderes det, at sugespidser

eller filterboringer er nødvendige for at håndtere vandmængden. Omfanget af

grundvandsænkningen vil eksempelvis afhænge af om der udgraves og indbygges

komplet eller successiv, hvor dyb den endelige udgravning er, og om der anvendes

infiltration pga. nærliggende direkte funderede bygninger og konstruktioner.


126

Grundvandssænkning indebærer en risiko for, at der som følge af arbejderne kan

opstå revne- og sætningsskader på omkringliggende ejendomme, især Lyngby

Storcenter. I henhold til Byggelovens § 12 skal der træffes enhver foranstaltning,

der er nødvendig for at sikre omliggende grunde og bygninger mod revne- og

sætningsskader.

Der skal udarbejdes en afledningstilladelse, også kaldet en tilladelse til midlertidig

tilslutning til kloak. Dette er krævet jf. spildevandsbekendtgørelsen, når vand

afledes til offentlig kloak eller regnvandsledning. Sagsbehandlingstiden er generelt

ca. 14 dage, men erfaringsmæssigt kan længere sagsbehandlingstider forekomme.

Det oppumpede grundvand forventes at kunne afledes til spildevandskloak. Der

gøres opmærksom på, at der må forventes vandafledningsbidrag på grundvand,

der afledes til offentligt spildevandssystem.

Ved projektet vil der være behov for afledning af oppumpet grundvand, indsivende

grundvand og nedbør, der falder under byggeperioden.

Alle afledte vandmængder skal registreres og vandkvaliteten skal dokumenteres

med vandprøver. Grundvand skal som minimum gennemgå en simpel rensning i

form af iltning og sandfiltrering inden afledning. Overfladevand skal renses

igennem olieudskiller inden iltning og sandfiltrering. Hvis der opdages en decideret

forurening, skal vandet gennemgå rensning i kulfilter inden afledning.

De endelige krav for afledningen skal aftales med Lyngby-Taarbæk Kommune.

En midlertidig grundvandssænkning (bortledning af grundvand) kræver en

bortledningstilladelse jf. vandforsyningslovens § 26, når et eller flere af

nedenstående punkter er opfyldt:

1. Den oppumpede vandmængde overstiger 100.000 m3/år

2. Sænkningsperioden varer 2 år eller mere

3. Grundvandssænkningen foregår i en afstand af 300 m eller mindre fra en

eksisterende grundvandsindvindningsboring

27.10.2.5 Udgravning- og indfatningsvægge

Fæstningskanalen skal udgraves i tre etaper, hvor Etape I skal udgraves til godt 4-

5 m u.t., Etape II skal udgraves til 4,5-5,5 m u.t. og den østlige del af Etape III

(ved haveforeningen Elmelunden) skal opgraves i 4 underetaper med varierende

dybder.

Hvor pladsforhold og hensyn til nærliggende konstruktioner tillader det, kan

udgravninger over vandspejlet og i ikke vandmættet jord med de trufne

jordbundsforhold i boringerne, som er fyld i de øvre lag, generelt forventes udført

med frie ubelastede skråninger som: a > 1,5 for fyld og sand/grus samt a > 0,7 i

moræneler.

Hvis skråningskronerne påføres belastning, bør skråningernes stabilitet eftervises.

På strækninger, hvor frie udgravninger ikke umiddelbart kan udføres, kan det blive

aktuelt at udføre indfatningsvægge.


127

Der skal udarbejdes en undersøgelse af, hvilken midlertidig indfatningsvæg, der i

dette projekt er den økonomiske mest fordelagtige. Indfatningsvægge kunne

f.eks. være stålspunsvægge eller københavnervægge med stålpladeudfyldninger.

Løsningen afhænger ligeledes af den midlertidige grundvandssænknings omfang,

mht. dimensionering for vandtryk.

I forbindelse med installation af profiljern for indfatningsvægge gøres opmærksom

på, at morænejordarter, som de her trufne har et varierende indhold af sten og

blokke, som kan virke hindrende på nedringningen af profiljern. Desuden gøres

opmærksom på, at de aktuelle moræneaflejringer, smeltevandssand og gruslag

stedvist er faste, hvilket kan medføre hård ramning.

Installation og/eller fjernelse af profiljern skaber vibrationer, hvis eventuelle

konsekvenser bør vurderes i projekteringsfasen. Ved eventuel ramning/vibrering

tæt op af eksisterende bygninger anbefales det, at der udføres vibrationsmålinger

for at overvåge, at vibrationer ikke bliver for store.

Nedramning/vibrering af profiler kan erfaringsmæssigt indebære en risiko for, at

der som følge af arbejderne kan opstå revne- og sætningsskader på

omkringliggende ejendomme.

I henhold til Byggelovens § 12 skal der træffes enhver foranstaltning, der er

nødvendig for at sikre omliggende grunde og bygninger mod revne- og

sætningsskader, især Lyngby Storcenter og byggerierne på Kanalvej.

Omfanget af den udførte geotekniske undersøgelse for Etape II har været

begrænset pga. omstændighederne. Der er derfor behov for, at supplere den

geotekniske parameterundersøgelse med yderligere geotekniske boringer for at

bekræfte eller justere de angivne jordbunds- og grundvandsforhold og dermed

styrke- og deformationsparametrene.

27.10.3 Forslag til supplerende geotekniske boringer


28 Nyanlæg og anlægsbeskrivelse I forbindelse med åbning af Fæstningskanalen er det nødvendigt at etablere flere

konstruktioner. Konstruktionerne kan inddeles i 3 hovedgrupper:

1. Kanalkonstruktionen;

2. Krydsning af eksisterende veje;

3. Broer på tværs af Fæstningskanalen.

Alle betonkonstruktioner med synlige flader, herunder kanalindfatninger og broer i

Etape II, udføres med overflader med bræddeform.

Kanalbund underføres som kostet betonoverflade, hvilket giver det en anelse ru

overflade.

Broer i Etape I og Etape III udføres i stål.

I dette afsnit vil alle nyanlæg i forbindelse med etablering af ny Fæstningskanal

blive beskrevet for såvel Plan 4, som for Alternativ A1 og Alternativ A2. Afsnittet er

opbygget, så der indledningsvis vil være beskrivelser, der dækker både Plan 4 som


128

Alternativerne. Hertil vil der være beskrivelser som gælder specifikt for Plan 4,

specifikt for Alternativ A1 og specifikt for Alternativ A2. For de specifikke

beskrivelser angives med overskrift hvilken projekt-version disse specifikt

beskriver.

28.1 Kanalkonstruktionen Der sigtes imod en kanalløsning, der er robust, og som kræver mindst mulig drift

og vedligeholdelse. Det tilstræbes endvidere, at tømning kan foretages, hvis dette

måtte være påkrævet i forbindelse med reparation eller lignende.

Det er essentielt, at kanalen udføres tæt, da det er vigtigt, at vandstanden i

kanalen er konstant også i tørre perioder, ligesom det er vigtigt, at vandet i jorden

uden for kanalen ikke kan sive ind i kanalen og dermed dræne den

omkringliggende jord . LTF har i forbindelse med NIRAS opdatering af

dispositionsforslaget valgt, at kanalbunden skal udføres i beton. Tidligere er

udarbejdet Bilag 11 ”Tætning af Fæstningskanalen”, hvor dette valg begrundes.

En tæt kanalkonstruktion sikrer mod både ud- og indsivning af vand. Dette

introducerer vandspejlsforskelle imellem kanalvandet og det omgivende

grundvand. Dermed vil der, når grundvandsspejlet står højere end vandspejlet i

kanalen, være risiko for opdriftsproblemer for kanalkonstruktionen.

For at reducere opdriften etableres der dræn langs og under Fæstningskanalen i

Etape I og III. Vandet fra drænledningerne under kanalen ledes til i Etape I tilbage

til Fæstningskanalen og i Etape III til fællessystemet. I Etape II indbygges

opdriftssikring i selve kanalkonstruktionen.

I Etape I har drænsystemet således via brønde overløb til Fæstningskanalen. Disse

overløb er forsynet med kontraventiler, der sikrer, at grundvand kan løbe ind i

Fæstningskanalen ved et kritisk højt niveau, og at vandet i kanalen ikke kan løbe

ud i drænsystemet. Der bør etableres et tilhørende overvågningssystem, der

kontrollerer, at ventilerne virker efter hensigten.

I Etape III er forureningsgraden af jord og grundvandet for høj til at drænvandet

kan ledes tilbage til Fæstningskanalen, hvorfor det i stedet ledes til

fællessystemet.

LTF har på baggrund af tre alternative løsningsforslag til Etape II udvalgt en

bassinløsning under terræn, hvor der etableres et spejlbassin i terræn, med en

bredde på 6 meter.

Dette valg af løsning for etape II ligger før NIRAS involvering i projektet.

Det planlægges, at spejlbassinet skal forsynes med grundvand fra Lyngby

Storcenter, der i dag pumper deres drænvand op i forsyningens ledningsnet. På

baggrund af fremsendte data for oppumpede vandmængder for år 2014 og 2015

fra Lyngby Storcenter, via LTF, har Rambøll beregnet, at der gennemsnitlig for år

2014 og 2015 er udledt 187m3 pr. dag, svarende til 7,8 m³/time. Drænvandet

indeholder okker og klorerede stoffer, hvorfor der er behov for en simpel rensning,

før det ledes til spejlbassinet.

Behandlingsanlægget vil kunne være en simpel renseforanstaltning med beluftning

og sandfilter.


129

28.1.1 Fæstningskanalen Etape I

I Etape I etableres Fæstningskanalen med en vandspejlsbredde på 11 meter, og

med en permanent vanddybde på ca. 1,3 meter. Kanalbund og lodretstående

betonindfatninger udføres som beskrevet indledningsvis i dette afsnit. Der vil blive

udlagt harpet muld og sået græs på brinkerne. Normaltværsnittet for etape I er

vist på Figur 28.1.

Kanalen i Etape I skal anlægges i et område, hvor den historiske kanal kun delvist

er fyldt op. Strækningen fremstår i dag som et grønt område med en langsgående

cykelsti og gangsti med store træer (nogle bevaringsværdige, jf. Lokalplan 267).

Der er langs den historiske og den kommende kanal flere steder bygget tæt på

kanalens brinker.

Foruden den nye kanal skal der på sydsiden af kanalen etableres en dobbeltrettet

fællessti. Pladsforholdene vurderes at være kritiske og skal derfor undersøges

nærmere.

På Figur 28.2 og Figur 28.3 op mod hhv. Lyngby Hovedgade og mod Toftebæksvej

er vist tværsnit med angivelse af eksisterende og fremtidige forhold for kanalen og

cykelsti syd for kanalen.

Figur 28.1: Normaltværsnit i

Etape I


130

Som det fremgår at tværsnittene, står de store træer på sydsiden af kanalen inden

for konstruktionen til den nye kanal. Det vil derfor være nødvendigt af fjerne de

store træer på sydsiden af kanalen.

På nordsiden af kanalen står træerne også meget tæt på den nye

kanalkonstruktion, og vil sandsynligvis stå inden for udgravningsprofilet til den nye

kanalkonstruktion. Disse vil derfor sandsynligvis ligeledes skulle ryddes. Den

eksisterende beplantning er nærmere gennemgået i afsnit 24.1.

Figur 28.2: Tværsnit i kanal

visende matrikelskel, ny

kanal, fælles cykel- og gangsti

samt et i Lokalplan 267

erklæret bevaringsværdigt

træ

Figur 28.3: Tværsnit i kanal

visende matrikelskel, ny

kanal, fælles cykel- og gangsti samt et i Lokalplan 267

erklæret bevaringsværdigt

træ


131

Generelt vil den dobbeltrettede fællessti ligge meget tæt på matrikelskel og

eksisterende bygninger.

I den østlige del af etape I (mod Toftebæksvej) ligger bygningerne så tæt på

kanalen, at fællesstien, med mindre den flyttes tættere på kanalen end angivet i

lokalplanen, at den vil kollidere med bygningerne. I fase 1 skal det undersøges,

hvorvidt fællessti kan flyttes tættere på kanal.

Pladsforholdene omkring de underjordiske konstruktioner og den vestlige del af

kanalen (mod Lyngby Hovedgade) er gennemgået under afsnit 28.2.1.

28.1.1.1 Anlægsbeskrivelse

Det forventes, at kanalen i etape I kan udføres ved fri udgravning som den

primære metode. Hvor eksisterende bygninger og veje ligger tæt op ad

udgravningerne, kan det blive nødvendigt med afstivede udgravninger. Dette vil

blive yderligere undersøgt i fase 1, når de supplerende geotekniske undersøgelser

er udført.

Udgravningerne tørholdes i nødvendigt omfang ved lænsepumpning. Når

udgravningsplanum er nået, udlægges løbende dræn og drænende grusmateriel,

så det undgås at køre på udgravningsplanum og den historiske kanalbund derved

beskyttes. Drænlaget udlægges i 25 – 30 cm tykkelse.

Ovenpå drænlaget udlægges fiberdug og der støbes renselag. Bundpladen og

væggene. der udgør kanalen udstøbes på stedet i armeret beton.

28.1.2 Fæstningskanalen Etape II

I Etape II, har Lyngby-Taarbæk vedtaget at hæve vandspejlet og gøre kanalen

smallere for at give den et mere bymæssigt udtryk. Der etableres derfor et åbent

spejlbassin med et vandspejl på 6 meters bredde og med en permanent

vanddybde på ca. 0,5 meter. Spejlbassinet etableres oven på betonkanal med

samme bredde som spejlbassinet. Normaltværsnittet for etape I er vist på Figur

28.4.

Betonkanalen under spejlbassinet er sammen med en ny Ø1400 betonledning

bindeled mellem Etape I med Etape III, dvs. at selve kanalen løber i en lukket

kanal og rør under hele Etape II.

Det forventes, at der til den lukkede kanal benyttes firkantede betonelementer.

Betonelementer til den lukkede kanal udformes, så den lukkede kanals topplade

fungerer som spejlbassinets bund. Spejlbassinets sider og kanalens flanger

(”vinger”) påstøbes på stedet. Flangerne sikrer kanalen mod opdrift.

Ø1400 ledningen er beskrevet i afsnit 28.2.2.

Med den beskrevne løsning vil Fæstningskanalen i Etape II, udenfor Storcenteret,

have vandspejl i niveau med terræn og bliver således etableret uden skråninger.


132


I området omkring spejlbassinet er grundvandet pejlet til ca. én meter over

bundpladen i den lukkede kanal. Samtidig er overside af bæredygtigt lag i kanal-

tracéet registreret i niveau med den historiske kanalbund. Dette betyder at den

nye betonkanal vurderes ikke at kunne funderes direkte, men at det er nødvendigt

at udskifte materiale ned til historisk tværsnit. For at muligøre udgravning og

udskiftning af materialet under kanalen vil det være nødvendigt med

grundvandssænkning.

Udgravningen forventes at kunne udføres med frie udgravninger for ubelastet

skråning.

Udgravning, afstivning og fundering samt grundvandshåndtering er nærmere


Betonelementerne til den lukkede kanal forventes pga. størrelsen, at blive leveret i

elementer med en længde på 2,5 - 3 meter. For at lette transporten af

elementerne vil ”vingerne” for opdriftssikring sandsynligvis blive udført som in-situ

arbejde efter at elementerne er løftet på plads. Ligeledes vil væggene på

spejlbassinet blive udført efterfølgende.

28.1.3 Fæstningskanalen Etape III

I Etape III etableres Fæstningskanalen som en åben kanal med skrå jorddækkede

brinker og gangsti langs vandet. Grundet stigning i det omkringliggende terræn

fra Firskovvej og mod øst til Helsingør Motorvejen, udføres en terrassering af

Fæstningskanalen, med trinvis faldende vandspejl og kanalbund fra

Helsingørmotorvejen mod Firskovvej. Dette gøres for at minimere dybden af

kanalen i forhold til det omliggende terræn, som dels ville kunne udgøre en

sikkerhedsfare, og dels ville kræve en meget bred kanal eller lodrette sider.

Terrasseringen består i at kanalen opdeles i 4 sektioner med trinvis faldende

koter for kanalbunden i hver sektion. Sektionerne adskilles af stemmeværker der

placeres sammen med broerne over kanalen. Broer beskrives nærmere i afsnit

28.3. Et længdesnit i Etape III er vist på Figur 28.5.

Figur 28.4: Normaltværsnit i

Etape II med betonkanal og

spejlbassin


133

Fæstningskanalen vil i Etape III have en permanent vandspejlbredde på ca. 11

meter og en vanddybde på ca. 1 meter.

Ved en skybrudssituation, hvor opstuvningsvolumen i den enkelte sektion er

opbrugt, vil vandet i Fæstningskanalen løbe over stemmeværkerne til den lavere

liggende kanalsektion og herefter videre i kanalen til overløbet ved Lyngby Sø.

For at sikre en tæt kanal etableres betontruget i etape III med bund og sider i

beton. Betontruget bliver ikke synligt i etape III da de skrå jorddækkede brinker

føres helt ned til kanalbunden, og kanalbunden dækkes af 20 cm bundsediment.

Ligesom i Etape I, etableres der i Etape III dræn under kanalen for at reducere det

opad rettede vandtryk på bundpladen. Da jorden i Etape III er forurenet, vil

vandet omkring kanalen kunne udvaske forureningen, og kan derfor ikke ledes ind

i kanalen. Derfor lades drænvandet i Etape III til fællessystemet.

Ved opstuvning af vand i kanalen over betonvæggene vil vandet sive ud i jorden

omkring kanalen. Drænsystemet under kanal vil opsamle vandet og lede det til

kloak.

Stemmeværkerne mellem kanalens sektioner udføres som tværgående

spunsvægge. Topkoten af disse spunsvægge fastsætter opstuvningsniveauet i de

enkelte sektioner.

Spunsvæggene vil foruden at tilbageholde vandet i den højere liggende sektion af

kanalen også virke som understøtning for broerne over etape III.

Som nævnt ovenfor ønskes det, i modsætning til Etape I, at have jordbelagte

skråninger helt ned til kanalbund i etape III. Løsningen betegnes typisk som en

“blød” kant, idet løsningen primært indgår ved “landskabelige” kanaler med

grønne kanter. Der vil derfor blive udlagt harpet muld og sået græs på brinkerne

og helt ned til vandkanten.

Normaltværsnit af kanalen i Etape III er vist på Figur 28.6.


Etape III


134

28.1.3.1 Fæstningskanalen Etape III – Plan 4

I normalsituationen i Plan 4 ledes vandet fra øst mod vest ned gennem de 4

niveauer af den terrasserede etape III - vandet løber altså ved gravitation fra

sektion til sektion i Etape III.

Ved normal vandstand ledes vandet gennem en mindre åbning i stemmeværkerne.

Koten for åbningens placering fastlægger det permanente vandspejlsniveau i de

enkelte sektioner. Størrelsen på åbningen udføres, så opstuvningsvolumen bliver

udnyttet optimalt i forhold til vandets opholdstid i Fæstningskanalen.

28.1.3.2 Fæstningskanalen Etape III – Alternativ A1

I normalsituationen i Alternativ A1 ledes vandet fra vest mod øst op gennem de 4

niveauer af den terrasserede etape III.

For at kunne lede vandet fra lavt liggende sektion til højere liggende sektion, skal

der ved hvert niveauspring, dvs. ved vestlig ende af kanalen, samt ved alle

stemmeværker etableres løftepumper for at lede vandet op i næste og højere

liggende sektion.

Pumperne placeres ved siden af kanalen i præfabrikerede pumpebrønde, der

forbindes til kanalen med et rør på hver side af stemmeværkerne.

Hver pumpeopstilling består at en præfabrikeret brønd med vådt opstillede

pumper og en præfabrikeret oppumpningsbrønd.

Ved den østlige ende af etape III, op mod Helsingør motorvejen, etableres en

pumpestation for at pumpe vandet til Øresundsledningen ved Mølleåværket.

Ligesom løftepumperne opstilles pumperne i præfabrikerede

pumpebrønde/bygværker, der placeres ved siden af kanal med rørforbindelse

mellem kanal og pumpebrønd

28.1.3.3 Fæstningskanalen Etape III – Alternativ A2

I normalsituationen i Alternativ A2 ledes vandet ligesom i Plan 4 fra øst mod vest

ned gennem de 4 niveauer af den terrasserede etape III - vandet løber altså ved

gravitation fra sektion til sektion i Etape III.

Ved den lavest liggende del af etape III, mod vest ud mod Firskovvej, etableres en

pumpestation for at pumpe vandet til Øresundsledningen ved Mølleåværket.

Pumpestationen, der ligger under terræn, placeres ved siden af kanal med

rørforbindelse mellem kanal og pumpebrønd.

Figur 28.6: Normaltværsnit,

etape III


135


Det forventes, at kanalen i etape III kan udføres ved fri udgravning som primær

anlægsmetode. Under udgravningerne tørholdes der i nødvendigt omfang ved

lænsepumpning. Når udgravningsplanum er nået, udlægges løbende dræn og

drænende grusmateriel, såt det undgås at køre på udgravningsplanum, og den

historiske kanalbund derved beskyttes. Drænlaget udlægges i 25 – 30 cm

tykkelse.

Oven på drænlaget udlægges fiberdug og der støbes renselag. Bundpladen og

væggene, der udgør kanalen, udstøbes på stedet i armeret beton.

28.2 Krydsning af eksisterende veje Den nye genåbnede Fæstningskanal vil krydse følgende 5 veje:

Lyngby Hovedgade

Toftebæksvej

Kanalvej

Klampenborgvej

Firskovvej

Krydsningen af Lyngby Hovedgade og Toftebækvej etableres ved underføring af

kanalkonstruktionen med et bygværk i begge ender af underføringen.

For krydsningen af Kanalvej, Klampenborgvej og Firskovvej anvendes allerede

eksisterede rørledning, samt en mindre tilføjelse af en ny rørledning under

Kanalvej.

Alle ind- og udløbsbygværker udføres ud fra samme princip om, at ind- og udløbet

er dykket, hvilket vil sige, at det ligger under det permanente vandspejl og derfor

ikke er synligt fra terræn.

28.2.1 Krydsning af Lyngby Hovedgade

Afsnittet dækker alle konstruktioner fra udløbskonstruktion mod vest (udløb til den

eksisterende Fæstningskanal -Lyngby Sø) og til overgangen til den åbne kanal i

etape I mod øst.

Den vestlige del af den genåbne kanal (Etape I) har høje støttevægge. Disse

støttevægge er ligeledes beskrevet her, da de konstruktionsmæssigt er

sammenhængende med bygværket.

For tegningsmateriale visende de planlagte konstruktioner i dette område henvises

til tegning BR_DI_LH_401 og BR_DI_LH_402. Udsnit af tegning UT_DI_K1_245

kan ses af Figur 28.7.


136

Området anses for meget komplekst i forhold til anlæggelse af kanal-

konstruktionerne. Nogle af de væsentligste opmærksomhedsemner er beskrevet

herunder:

Eksisterende ledninger, beliggende i Lyngby Hovedgade og ved kanalen.

Trafikknudepunktet, Lyngby Hovedgade er stærkt trafikeret, og omfattende

opgravninger og konstruktionsarbejder vil give gener for trafikken.

Omkring hushjørnet ved Lyngby Hovedgade 9B og 9C er pladsen stærkt

begrænset, da der har er ned til ca. 1 meter mellem husmuren og den nye

konstruktion. Da de nye konstruktioner ligger så tæt på bygningerne vil

anlægsarbejdet involvere afstivninger af udgravningerne i form af afstivede

indfatningsvægge ,der sandsynligvis vil være blivende.

Mellem bygningen Lyngby Hovedgade 9B og 9C og kanalen skal være plads til

en ø400 mm trykledning op til etape III fra pumpestationen ved Vinkelvej .

Mellem bygningen Lyngby Hovedgade 9B og 9C og kanalen skal der være plads

til en ca. 3 meter bred dobbeltrettet fællessti. Den viste plantegning jf. Figur

28.7 tillader ikke denne placering af fællesstien. Løsningen på dette og

ovenstående problemstillinger kan være at ændre geometrien på

konstruktionen ud for hushjørnet.

På tværs af Lyngby Hovedgade ligger det historiske stemmeværk. Det strækker

sig fra øst for Lyngby Hovedgade og til ca. 40 meter hen langs den genåbnede

kanal. Det er et krav fra Slots og kulturstyrelsen, at de nye konstruktioner, der

udgør krydsningen af Lyngby Hovedgade skal ligge inden for det historiske

stemværk.

28.2.1.1 Krydsning af Lyngby Hovedgade – Alternativ A1

I alternativ A1 udgår trykledningen forbi hushjørnet Lyngby Hovedgade 9B og 9C.

I stedet skal der etableres en tilslutning af en Ø450 mm trykledning (fra

pumpestationen ved Vinkelvej) til den lukkede kanal under Lyngby Hovedgade.

28.2.1.2 Udløbsbygværk til den eksisterende Fæstningskanal samt erosionsikring

Ved regnhændelser, hvor opstuvningsniveauet overstiges, vil der ske overløb til

Lyngby Sø via den eksisterende Fæstningskanal. Overløbet sker via et

Figur 28.7: Krydsning af

Lyngby Hovedgade, ledninger

og konstruktion


137

udløbsbygværk, hvor selve udløbet vil være dykket. Bunden i udløbsbygværket vil

derfor være i samme niveau, som bunden i den eksisterende Fæstningskanal.

I udløbsbygværket installeres der, ved indløbet fra den lukkede kanal, hydrauliske

skybrudsklapper, der åbner ved overløb til Lyngby Sø.

Ved udløbshullerne installeres skinner for montage af afspærringsplanker i

servicesituationer og en skrårist for at forhindre større genstande i at komme ind i

bygværket.

Bunden i den eksisterende Fæstningskanal ud for udløbsbygværket sikres mod

erosion.

Bygværket udføres jorddækket og adgang til udløbsbygværket sker via dæksler i

dækket.

28.2.1.3 Overløbsbygværk / udløb til Mølleåen

Midt i Lyngby Hovedgade er der placeret et bygværk, hvor en overløbskant

forhindrer vandet fra Lyngby Sø i at løbe ind i den genåbnede Fæstningskanal.

Koten på overløbskanten tilpasses efter vandspejlet i Lyngby Sø der tidligere er

målt til kote 18,55.

Ved overløb til Lyngby Sø vil vandet i den genåbnede Fæstningskanal stige og løbe

over overløbskanten og ud gennem de åbnede skybrydsklapper.

28.2.1.3.1 Overløbsbygværk / Udløb til Mølleåen - Plan 4

I Plan 4, hvor vandflowet i etape I går fra øst mod vest, vil vandet i

normalsituationen blive ledt fra bygværket via en ø500 betonledning til udløbet

ved Mølleåen.

28.2.1.3.2 Overløbsbygværk / Udløb til Mølleåen – Alternativ A1 og Alternativ A2

I Alternativerne A1 og A2 går vandflowet den modsatte vej, fra vest mod øst, og

der vil ikke være en udløbsledning til Mølleåen.

Overløbsbygværket udføres jorddækket, og adgang til udløbsbygværket sker via

dæksler i dækket.

28.2.1.3.3 Overløbsbygværk / Udløb til Mølleåen – Forslag til ny placering

En alternativ placering af bygværket bør i næste fase af projektet (fase 1)

undersøges nærmere, da der umiddelbart ses flere fordele ved at flytte bygværket

fra en placering midt i Lyngby Hovedgade til en placering mellem Lyngby

Hovedgade og udløbsbygværket eller evt. som en sammenbygning med

udløbsbygværket.

Fordelene ved en flytning vil umiddelbart bl.a. være:

Bedre plads i Lyngby Hovedgade til ledninger. Sandsynligvis vil færre ledninger

skulle omlægges, da der alene vil være én dybtliggende kanal under vejarealet.

Færre gener for trafikken i anlægsfasen, da konstruktionen ligger udenfor

vejarealet.

Sikker og enklere adgang til bygværket i driftsfasen.


138

Forventet bedre plads inden for det historiske tværsnit af stemmeværk, hvilket

vil lette udførelsen.

28.2.1.4 Ind/udløbsbygværk og støttevægge ved den vestlige ende af etape I

Ved overgangen fra den lukkede kanal til det åbne kanaltrug udføres et

ind/udløbsbygværk med dykket ind/udløb til den åbne kanal. Bygværket vil

fungere som endevæg i kanalen og få en ca. 4 meter høj væg med rækværk

påmonteret.

Bygværket og den vestligste del af etape I af Fæstningskanalen skal ligge inden

for det eksisterende stemmeværk, da dette er fredet.

Da den første del af kanalen således skal ligge inden for stemmeværket og da

bygningen Lyngby Hovedgade 9B og 9C ligger meget tæt på kanalen, er der ikke

plads til at udføre denne del af kanalen med lave indfatningssider og skrånende

brinker. Den vestligste del af kanalen bliver derfor smallere end den resterende

kanal i etape I, og bliver udført med ca. 4 meter høje lodrette støttevægge.

Højden på støttevæggene vil falde i takt med at kanalen opnår fuld bredde med

skrående sider.

Løsningen med bygværk og støttevægge, som den er beskrevet her, og vist i

tegningsmaterialet giver det maksimale åbne vandspejl i Fæstningskanalens etape

I, men løsningen er samtidig anlægsteknisk ekstremt udfordret (manglende

pladsforhold i forhold til eksisterende bygning, etablering af fælles cykel-gangsti,

samt overholdelse af fredningskravene).

28.2.1.4.1 Ind/udløbsbygværk og støttevægge ved den vestlige ende af etape I–

Forslag til ny placering

I fase 1 skal udformningen af konstruktionerne omkring starten af kanal derfor

undersøges nærmere.

Ved at flytte starten af kanalen 20 – 30 meter mod øst, vil behovet for store åbne

afstivede udgravninger helt tæt på bygningen Lyngby Hovedgade 9B og 9C

reduceres, og der bliver plads til den dobbeltrettede fællessti og Ø400

trykledningen.

Sammen med flytning af overløbsbygværket til pladsen vest for Lyngby

Hovedgade (jf. afsnit 28.2.1.3) vil flytningen af kanalstarten gøre, at arbejderen

inden for det historiske stemmeværk kan reduceres til etablering af

præfabrikerede rør (firkantede eller runde).

Flyttes starten af kanalen imødekommes en anlægsteknisk udfordring, men det

skal i kommende undersøgelser også vurderes, om det er tværfagligt foreneligt

med projektets målsætning, myndigheder og øvrige elementer.


Bygværker og støttevægge, der etableres i forbindelse med krydsningen af Lyngby

Hovedgade, udføres som pladsstøbte konstruktioner. De to stræk med lukkede

kanaler eller rør mellem bygværkerne udføres som præfabrikerede elementer.

Længst mod vest, mod den åbne del af Fæstningskanalen (Lyngby sø), ligger de

ny konstruktioner uden for det historiske stemmeværk udbredelse mod vest. Der

etableres her en tæt spunsvæg på tværs af den åbne del af Fæstningskanalen et

stykke ude i kanalen så det efter lænsning er muligt at oprense bunden og


139

anlægge erosionssikringen, samt tørholde de øvrige udgravninger ved Lyngby

Hovedgade.

Udgravningerne til udløbsbygværket, den første del af kanalen og det evt. flyttede

overløbsbygværk afstives med en Københavnervæg da denne i forhold til en

spunsvæg er mere skånsom over for den historiske kanalbund (færre

gennembrydninger).

På den resterende strækning ligger udgravningerne inden for det historiske

stemmeværk. Baseret på historiske tegninger består stemmeværket af to

parallelle betonstøttevægge, der måler ca. 60 cm i toppen og 120 cm i bunden.

Den skrå side vender ind mod kanalen.

I juni 2016 har Kroppedal Museum udført en arkæologiske forundersøgelse af

stemmeværket, hvor toppen af stemmeværket blev blotlagt ved opgravning 5

steder til ca. 1 meters dybde. I den forbindelse er standen af betonen vurderet at

være i god stand.

Det vurderes på denne baggrund at der kan graves ud inden for stemmeværket

uden yderligere afstivning. Dette er dog kun gældende hvor området uden for

stemmeværker ikke er belastet. Mod øst ligger bygningen Lyngby Hovedgade 9B

og 9C meget tæt på den sydlige del af stemmeværket, og da funderingsforholdene

for bygningen ikke kendes må det formodes at det her vil være nødvendigt at

etablere afstivning af udgravningerne. Dette gælder også efter afslutningen på

stemmeværket hvor udgravningerne til de nye konstruktioner ligger tæt på

bygningen.

Da der er tale om udgravninger i op til 5 meters dybde forventes det, at der skal

anvendes en afstivet indfatning af enten minipæle, spuns eller en københavner

væg. Dette skal nærmere undersøges i den næste fase 1. I den forbindelse skal

det også undersøges, om det er nødvendigt at ændre på geometrien af de

permanente konstruktioner, for at gøre plads til interimsafstivningerne.

Vælges det at flytte starten af kanal, som beskrevet i afsnit 28.2.1.4, kan de

afstivende indfatningsvægge sandsynligvis erstattes af gravekasser, da der i

denne løsning ”kun” skal lægges præfabrikerede rør (og ikke in-situ støbes) forbi

den kritiske stækning ud for bygningen Lyngby Hovedgade 9B og 9C.

Mængden af tilstrømmet vand forventes at være lav, da det eksisterende

stemmeværk må forventes at reduceret tilstrømningen. Det forventes derfor at

bygværkerne kan etableres med simpel tørholdelse, ved etablering af

pumpebrønde inden for stemværket.

28.2.1.6 Krydsning af Toftebæksvej

For tegningsmateriale visende de planlagte konstruktioner i forbindelse med

krydsningen af Toftebæksvej henvises der til tegning BR_DI_K2_403.

Udsnit af tegning UT_DI_K2_246 kan ses af Figur 28.8.


140

Krydsningen af Toftebæksvej består af to ind/udløbsbygværker øst og vest for

vejen og en mellemliggende lukket kanal.

Da der på vestsiden af Toftebæksvej er et niveauspring på ca. 5.5 meter ned til

kanalbunden, vil bygværket fungere som en støttemur / fløjvæg.

Det samme er gældende på østsiden af Toftebæksvej. Her er niveauspringet dog

ikke højere end ca. 1,0 meter.

Det vestlige bygværk ud mod den åbne kanal i etape I skal have dykkede

ind/udløb. Da støttevæggen her er 5,5 meter høje og har udkragende sider, vil det

være nødvendigt at afstive væggen med støtteribber på bagsiden.

Det østlige bygværk bliver pga. terrænforholdene og sammenbygningen med

spejlbassinet med den underliggende kanal, lidt mindre end det vestlige, men

ellers med samme udformning.

Kanalen mellem de to bygværker kan udføres med præfabrikerede elementer.


Bygværkets størrelse gør, at det ikke er muligt at etablere det i fri udgravning og

samtidig opretholde trafikken. Det vil være en mulig løsning at nedbringe en

forankret spunsvæg på langs midt i Toftebæksvej. Ved en placering midt i vejen

sikres det, at der til enhver tid er mindst et spor farbart. Når spunsvæggen er

etableret, er det muligt at udgrave vejens ene bane og etablere underføringens

bygværk og halvdelen af kanalen. Herefter tilfyldes, så trafikken kan genoprettes i

denne side. Efterfølgende kan der udgraves til underføringen og indløbsbygværket

i vejens anden side (på den anden side af spunsvæggen). Når der er udgravet til 2

meter under terræn trækkes de midterste spunsjern svarende til placeringen af

underføringen og der monteres et stræk på spunsvæggen. Herefter kan der graves

til udgravningsniveau og underføringen og indløbsbygværket kan etableres.

Herefter reetableres vejen.

Det skal bemærkes, at der er et betydeligt antal ledninger i Toftebækvej, hvilket

vil kræve en del håndtering i forbindelse med overstående udførelse af anlægget.


Toftebæksvej, ledninger og

konstruktion.


141

28.2.1.8 Alternative løsningsmuligheder - Tunnelering

Som alternativ til at grave op på tværs af Toftebæksvej, og skulle håndtere de

mange ledninger i vejen, skal det vurderes i næste fase 1, hvorvidt det vil være

hensigtsmæssigt at benytte tunnelering under Toftebæksvej.

Ved tunneleringen skal der etableres en presse- og modtagegrube på begge sider

af Toftebæksvej. Afhængig af jord- og grundvandsforhold samt dimensionen på

røret kan tunnelboremaskinen være en maskine med enten lukket front eller åben

front.

Tunneleringen udføres med afsæt i pressegruben (startgruben), hvorfra

tunnelboremaskinen via hydraulik presses ind i jorden, mens et roterende

borehoved gnaver materialet bort. Materialet føres efterfølgende bagud og

transporteres op til terræn enten i slanger eller tipvogne, afhængig af typen på

tunnelboremaskine, der vælges. Efter boremaskinen presses tunnelrørene ind.

Pressegruben kan etableres i den vestlige del af etape II, hvor det muligt at

etablere et modpres på jorden modsat tunneleringsretningen, og modtagegruben

kan være den åbne udgravning der etableres for at anlægge etape I.

Figur 28.9 viser en typisk tunnelering.

28.2.1.9 Alternative løsningsmuligheder – Spuns støttevægge

Lige som en tunneleret løsning kan reducere opgravningen i Toftebæksvej, kan

fløjvægge udført med nedrammet spuns gøre det samme, da der ikke skal

frigraves for etablering af bundplader og for formsætning af væggene. En løsning

med spunsvægge vil sandsynligvis kræve gensidig afstivning, men hele løsningen

bør undersøges i fase 1.

28.2.2 Krydsning af Kanalvej, Klampenborgvej og Firskovvej

For tegningsmateriale visende de planlagte konstruktioner i forbindelse med

krydsningen af Kanalvej, Klampenborgvej og Firskovvej henvises der til tegning

BR_DI_K3_404.

Udsnit af tegning UT_DI_K2_247 kan ses af Figur 28.10.


tunnelering med lukket front


142

Fra spejlbassinet i etape II (ved Lyngby Storcenter) til den åbne kanal i etape III

(ved cirkuspladsen i Ermelunden) ledes vandet i Fæstningskanalen i rørledninger.

Fra spejlbassinets østligste del til lige før Klampenborgvej etableres en ny Ø1400

betonledning. Herfra og videre frem til den åbne kanal i etape III findes en

eksisterende Ø1000 ledning, der kan anvendes til at lede vandet under

Klampenborgvej og Firskovvej.

For at sikre samme levetid på den eksisterende ledning som på det øvrige nye

anlæg strømpefores denne.

Traceet for den nye Ø1400 betonledning ligger tæt på en gruppe store popler lige

vest for Klampenborgvej. Dette er behandlet i afsnit 24.1.2.


Etablering af den nye Ø1400 betonledning vil blive udført i afstivet ledningsgrav.

Strømpeforingen af den eksisterende Ø1000 betonledning vil blive udført fra

brønde i begge ender af eksisterende ledning.

28.3 Broer over Fæstningskanalen Der skal etableres 6 nye stibroer over Fæstningskanalen for at forbinde nord og

sydsiden af kanalen:

1 bro i Etape I

2 broer i Etape II

3 broer i Etape III

Alle broerne vil have en bredde på 2,2 meter og skal dimensioneres for køretøjer

op til 3,5 ton.

For tegningsmateriale visende brokonstruktioner henvises til tegning

BR_DI_XX_406.

Broen i etape I er en stålbro med et spænd på omkring 17 meter. Den er bygget

op omkring to bærende H-profiler som brovanger.


Kanalvej, Klampenborgvej,

Lokalbanen og Firskovvej


143

I etape II er broerne over spejlbassinet ikke egentlige broer, men dæmninger på

tværs af bassinet udført i beton. Dæmningerne er etableret med et antal

rørgennemføringer, placeret i højde afstemt med hydraulikken for at sikre

vandflowet.

De tre broer i etape III udføres i forbindelse med etableringen af nye

stemmeværker. Broerne har samme udformning som i etape I.

Konstruktionen er dog lidt anderledes, da broernes ene vange er erstattet af

spunsvæggen, der udgør stemmeværkerne.

28.3.1 Bro Etape I

Broen i etape I placeres, hvor den tidligere Ligbærebro var placeret. Broen skal

forbinde Kirkestien ved Stades Krog på nordsiden af kanalen med stien på

sydsiden.

Broen udføres i stål med to bærende H-profiler med en skridsikker

epoxybelægning på brodækket.

Funderingen af broen vil afhænge af de kommende geotekniske undersøgelser og

vil enten være et direkte funderet betonfundament eller en løsning med ned-

rammede/vibrerede pæle eller spunsprofiler, evt. med et pladsstøbt betonlåg som

vederlag for broen.

Selve broen forventes at blive leveret færdig samlet med overfladebehandling og

epoxy på brodækket i enten én eller to dele.

Et tværsnit af broen kan ses på Figur 28.11.

28.3.2 Broer Etape II

Da vanddybden i spejlbassinet kun er 0,5 meter, og da der ikke er krav til et stort

åbent fritrumsprofil under broerne, kan de 2 broer i etape II udformes som

dæmningsbroer med rørgennemføringer.

Figur 28.11: Forslag til stålbro

Etape I


144

Ved at lade “brodækket” være bredere end dæmningen, kan rørgennemføringerne

skjules, og broen fremstå som en fritspændende bro.

Rækværkerne på broerne udføres i stål med samme design som for broerne i

etape I og III. Ligeledes vil broerne i etape II få en epoxybelægning som i de

øvrige etaper.

Tværsnittet af broen fremgår af Figur 28.12.

Broerne vil blive støbt in-situ i forbindelse med udførelse af spejlbassinets sider.

28.3.3 Broer Etape III

For at sikre god forbindelse mellem nord og sydsiden af kanalen, etableres der 3

broer over kanalen. Alle broer opføres sammen med stemmeværkerne. På denne

måde bliver stemmeværker også mere synlige i terrænet.

Broerne i etape III udføres efter samme princip som broen i etape I, med den

undtagelse, at det ene H-profil, der bærer broen, erstattes af spunsvæggen der

udgør stemmeværket.

Funderingen er afhængig af resultatet af de forestående geotekniske

undersøgelser, men det antages umiddelbart, at funderingen kan udføres som

rammede spunsjern med samme dimension, som anvendes i stemmeværket.

Denne løsning vil minimere opgravningerne og mulig gennembrydning af det

historiske profil. Desuden vil de to brovanger have samme funderingsforhold,

hvorved differenssætninger kan imødekommes.

Et tværsnit af broerne i etape III er vist på Figur 28.13.

Figur 28.12: Forslag til bro i

Etape II


145

29 Trafikafvikling under udførelse Der er tre steder, hvor anlægsarbejderne til den nye Fæstningskanal vil foregå i

stærkt trafikerede vejarealer, hvorfor det er nødvendigt med trafikomlægning.

Kanalen skal føres under Lyngby Hovedgade syd for Stades Krog og under

Toftebæksvej syd for Kanalvej. Derudover skal der etableres en lukket ledning

under Kanalvej ved Klampenborgvej.

Der kan benyttes det samme trafikafviklingsprincip for både Lyngby Hovedgade og

Toftebæksvej, da typen af arbejder er ens. Der er flere muligheder for

trafikafvikling. Der vil i det følgende blive listet 3 muligheder op, hvoraf én vil blive

skitseret. Der skal arbejdes videre med trafikafviklingen i de senere

projekteringsfaser.

Første mulighed vil være at lukke vejen i anlægsperioden. Dette vil give en øget

trafikintensitet på omkørselsveje og vil lægge et større pres på veje, som normalt

ikke er så belastede. Dog kan arbejdet med underføringen etableres hurtigere og

billigere, da der ikke skal tages de samme trafikale hensyn i forhold til flytning af

afspærring.

Anden mulighed er, at vejen forlægges, så der stadig vil være kørsel i begge

retninger og man samtidig kan lave kanalen i halvdelen af vejens bredde.

Forlægningen af Lyngby Hovedgade vil medføre nedtagning af lysmaster, espalier

og andet udstyr, så der er plads til bilkørsel på cykelsti og fællessti på fortovet. Da

Toftebæksvej er en forholdsvis bred vej (2 spor/svingbane i hver retning), er det

muligt at opretholde kørsel i begge retninger med en mindre indgriben i det

omkringliggende vejareal. Trafikafviklingen på Toftebæksvej afhænger dog af,

hvilken anlægsmetode, der vælges. Ved tunnelering vil trafikken i mindre grad

blive påvirket af anlægsarbejdet.

Figur 28.13: Forslag til stålbro

i Etape III


146

Der er skitseret en overordnet principplan for Lyngby Hovedgade på tegning

RO_DI_K1_101. Når underføringen er lavet i den ene halvdel af vejen, flyttes

afspærringen til modsatte side og arbejderne gentages.

Tredje mulighed er, at sporet hvori arbejderne forgår, afspærres og der etableres

ensretning på strækningen. Dette vil bevirke en øget trafikintensitet på

omkørselsveje. Når ledningen er etableret i den ene vejside, rykkes afspærringen

over i den anden side.

Ved etablering af den lukkede ledning på Kanalvej, bør man overveje at etablere

ensretning i skiftevis den ene retning og i den anden.

I anlægsperioden vil stisystemet gennem parken være afspærret, da der ikke kan

opretholdes nok plads til, at cyklister og fodgængere kan færdes gennem parken.

30 Drift og vedligehold I det følgende er der foretaget en indledende vurdering af de drifts- og

vedligeholdelsesmæssige aspekter i forhold til Fæstningskanalen. Øvrige anlæg,

der indgår i projektet, ledningsanlæg, pumpestation mv., er anlægstyper LTF i

forvejen driver og vedligeholder.

I det følgende skelnes mellem drift og vedligehold:

Drift: Er dels de daglige rutiner, der udføres for, at få Fæstningskanalen

og dens umiddelbare omgivelser til at fremtræde i god og renholdt stand.

Dels den drift, der foretages med længere mellemrum, herunder spuling af

vejunderføringer, oprensning af kanalstrækninger mv.

Vedligeholdelse: Her under hører reparation af konstruktioner, rækværker

mv.

Generelt gælder, at der skal udarbejdes en plan for de rutiner, der skal udføres, og

med hvilket interval. Udarbejdelse af denne plan skal indledes i

projektforslagsfasen, for at sikre en sammenhæng mellem de anlæg, der

projekteres og driften af disse.

Mht. til interval for drift og vedligehold skal der hen ad vejen i driftsfasen ske en

tilpasning af intervallerne, så det sikres, at der er en fornuftigt sammenhæng

mellem indsats og det drifts- og vedligeholdelsesniveau, der ønskes.

Afgrænsning

Afgrænsning af LTF’s ansvarsområde antages i denne forbindelse at være

skråningstop i Etape I og III og yderside af spejlbassinet i Etape II. Broer,

bygværker, rækværker, støttemure mv. der er etableret henhører ligeledes under

LTF’s ansvarsområde. Den nærmere afgrænsning af ansvarsområdet skal aftales

med kommunen og eventuelt andre parter.

Affald

Erfaringer fra kanalerne i Ørestad viser, at renholdelse af kanalvandspejl og

kanalbrinker er særdeles vigtigt for at sikre en samlet tilfredsstillende visuel

tilstand. Hvis der ligger affald i vandet eller på brinkerne, er der en tendens til, at

der fokuseres på vandkvaliteten. Omvendt fokuseres der ikke så meget på

vandkvaliteten, hvis kanalen er renholdt. Det er derfor særdeles vigtigt, at

vandflade og kanalbrink renholdes. I den forbindelse skal bemærkes, at


147

Fæstningskanalen vil udgøre en sænkning i terrænet og plastikposer, papir mv. vil

derfor have en tendens til at samle sig her.

Adgangsveje

For at give mulighed for nedenstående drift og vedligehold skal adgang til

Fæstningskanalen sikres. Det vurderes, at renhold af Fæstningskanalen, jf.

nedenstående kan ske med relativt små maskiner, f.eks. bob-cat eller lignende,

der sænkes med i Fæstningskanalen. Der er således ikke behov for ramper mv.

Etape I. Stien langs nordsiden af Fæstningskanalen skal dimensioneres, så

tunge køretøjer kan servicere Fæstningskanalen herfra. Det gælder primært i

forbindelse med oprensning.

Etape II. Servicering af spejlbassinet og den underligende regnvandsledning

forudsættes at ske fra belagt areal mellem Fæstningskanalen og Lyngby

Storcenter.

Etape III. I Etape III anvendes den eksisterende Ermelundssti som afgangsvej

for servicekøretøjer.

30.1 Drift – ugentligt Nedenfor er angivet den drift der skal udføres én eller flere gange pr. uge. Der

skelnes mellem sommerhalvåret – april til oktober – og vinterhalvåret – november

til marts.

Aktivitet

Frekvens

Sommer Vinter

Slå brinkerne i Etape I Ugentligt -

Slå brinkerne i Etape III Hver 4 uge -

Samle affald i Etape I og II 1-3 gange pr. uge 1 1-3 gange pr. uge 1

Samle affald i Etape III 1 gang pr. uge 1 1 gang pr. uge 1

Samle alger 1 gang pr. uge -

Note:

1. I denne forbindelse fjernes også affald, grene mv. fra gennemløb

mellem sektionerne og etaper.

30.2 Drift – måned-/årligt

Aktivitet

Frekvens

Månedligt Årligt

Tilsyn med

behandlingsanlæg 6) i

Etape II

Tilsyn Eftersyn

Fjerne beplantning på brinkerne

- Én gang årligt i april 2)

Tabel 30.1: Drift, der skal

udføres i sommer- og

vinterhalvåret


148

Oprensning af kanalsektioner

- Hvert 5. år 3)

Tilsyn med spjæld i bygværker mellem kanalsektionerne

- Én gang årligt

motioneres spjældene 4)

Sikre brinker mod erosion i Etape III

Én gang årligt i april 5)

Oprensning af sandfang ved underføring under

Lokalbanen, Klampenborgvej mv.

Én gang årligt

Oprensning af sandfang og olieudskiller på

regnvandstilløb til Fæstningskanalen

4 gange årligt

Noter:

2. Uønsket beplantning fjernes, hvilket primært er buske og træer.

3. Oprensning af Fæstningskanalens etaper og sektioner sker ved, at

etapen/sektionen:

a. afspærres vha. de installerede spjæld

b. tømmes for vand – vandet ledes til nedstrøms etape/sektion

c. bund og brinker oprenses. Løst materiale fra brinkerne skrabes/fejes

ned i Fæstningskanalens bund, som deref.ter oprenses. Bunden

rengøres med maskiner.

4. I bygværkerne mellem etaperne, dvs. ved Toftebæksvej og

Klampenborgvej installeres spjæld i bygværkerne ved rørunderføringerne,

så de enkelte etaper kan afspærres i forbindelse med oprensning.

Ligeledes etableres afspærringsmulighed mellem sektionerne i Etape III.

5. I april gennemgås brinkerne i Etape III med henblik på at sikre at

brinkerne er i en stand, så de kan modstå den erosion, der opstår, når

bølgerne i Fæstningskanalen slår mod brinken. Sikringen kan f.eks. bestå i

udlægning af måtter med eller uden beplantning. Beplantningen er at

foretrække, idet denne er med til at sikre brinken mod erosion.

6. Det planlægges, at spejlbassinet i Etape II skal forsynes med grundvand

fra Lyngby Storcenter, der i dag pumper deres drænvand op i

forsyningens ledningsnet. Oppumpningsdata viser, at der gennemsnitlig for

år 2014 og 2015 er udledt 187m³ pr. dag, svarende til 7,8 m³/time.

Drænvandet indeholder okker og klorede stoffer, hvorfor der er behov for

en simpel rensning før det ledes til spejlbassinet. Behandlingsanlægget vil

kunne være en simpel renseforanstaltning med beluftning og sandfilter.

30.3 Vedligehold Som udgangspunkt sker vedligehold på baggrund af systematisk eftersyn af

væsentlige konstruktioner, herunder broer, rækværker, støttevæge/spunsvæge

mv.

Systematisk eftersyn består i:

1. LTF én gang årligt foretager et eftersyn af de pågældende konstruktioner.

Eftersynes afrapporteres i dertil udarbejdet skema.

2. Specialist udfører hvert 5 år et ”generaleftersyn” af konstruktionerne og

udarbejder en rapport, med beskrivelse af skader og forslag til udbedring.

Tabel 30.2 Drift, der skal udføres månedligt og årligt


149

Hvis der ved ovenstående eftersyn konstateres tegn på skader udføres et

særeftersyn. Skader, der konstateres udbedres.

31 Arbejdsmiljø Der henvises til afsnit 18.5.

32 Vandkvalitet og vandbalance LTF’s overordnede formål med at etablere Fæstningskanalen er, at denne skal

virke som regnvandsbassin, så der sker en rensning af regnvandet i

Fæstningskanalen inden udledning til Mølleå. Endvidere skal Fæstningskanalen

udjævne vandføringen, der udledes til Mølleå. Fæstningskanalen kommer således

til at virke som et vådt regnvandsbassin. Kravene til dimensionering af våde

regnvandsbassiner er relativt veldefinerede, og renseeffekten er ligeledes relativt

veldokumenteret.

I det følgende gives en kort, overordnet vurdering af vandkvaliteten i den åbnede

Fæstningskanal samt vandbalancen.

Mht. vurdering af den visuelle vandkvalitet i den projekterede Fæstningskanal, er

der i forbindelse med udarbejdelse af det oprindelige dispositionsforslag udført en

besigtigelse d. 27.05.2015 af daværende projektgruppe, dvs. LTF og Rambøll,

hvor 5 udvalgte regnvandsbassiner i Storkøbenhavn blev tilset.

32.1 Beskrivelse af Fæstningskanalen I det følgende er givet en nærmere hydraulisk beskrivelse af, hvorledes

Fæstningskanalen planlægges designet.

Fæstningskanalen er opdelt i Etape I, II og III, hvor Etape III er underinddelt i 4

sektioner, jf. Figur 32.1.

32.1.1 Fæstningskanalens opbygning

Vandet i Fæstningskanalen løber i Plan 4 fra øst ved Helsingørmotorvejen – Etape

III - mod vest til Lyngby Hovedgade – Etape I.

I Alternativ A1 pumpes vandet mellem etaperne fra Etape I til Etape III, sektion 4,

hvorfra vandet pumpes videre til Øresund.

Figur 32.1:

Fæstningskanalen, som

ønskes åbnet


150

I Alternativ A2 pumpes/graviteres fra Etape II/Etape III, sektion 1 til Øresund.

Fæstningskanalens etaper har et permanent vandspejl med en vanddybde på ca.

1,0-1,3 m og et variabelt vandspejl, som stiger, når der bliver ledt regnvand til

den enkelte sektion og som falder efterhånden som regnvandet strømmer videre

mod Mølleå.

Følgende gælder overordnet for de tre etaper under Plan 4 og Alternativ:

Etape III:

Etape III er underinddelt i sektion 1-4, jf. Figur 32.1 med faldende vandspejl

fra øst mod vest.

Fæstningskanalen etableres på denne strækning med trapezformet tværsnit,

med en vandspejlsbredde på 11 m.

De enkelte sektioner er adskilt af stemmeværker med overløb. For Plan 4 og

Alternativ A2 føres et mindre rør gennem, så vandet kan strømme fra opstrøms

sektion til den nedstrøms sektion. I Alternativ A1 er der pumper mellem

sektionerne.

Etape II:

Spejlbassin. Her forudsættes det, at der ledes oppumpet grundvand fra Lyngby

Storcenter til spejlbassinet.

Underjordisk bassin. Funktionen af dette er at transportere vandet mellem

Etape III og Etape I.

Etape I:

Fæstningskanalen etableres på denne strækning med trapezformet tværsnit,

med lodrette sider mod vandspejlet og en vandspejlsbredde på 11 m.

I Tabel 32.1 er overfladeareal, permanent vådvolumenen og opstuvningsvolumen

angivet for de enkelte etaper og sektioner.

Permanent vandvolumen

Opstuvnings- volumen

Etape I/II 3.032 m3 5.680 m3

Etape III 6.360 m3 4.566 m3

heraf sektion 1 1.120 m3 914 m3

heraf sektion 2 2.070 m3 725 m3

heraf sektion 3 2.070 m3 1.186 m3

heraf sektion 4 1.100 m3 1.741 m3

Hele strækningen 9.392 m3 10.625 m3

For så vidt angår Etape II, består denne af to dele. For begge dele – spejlbassin og

forsinkelsesvolumen – gælder det, at der ikke vil være noget renseeffekt i disse

volumener.

Tabel 32.1: Overfladeareal og

volumener i Fæstningskanalen


151

32.2 Oplande til Fæstningskanalen I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslaget er der opstillet 2

planforslag, Planforlag 4 og Alternativ. I begge planforslag frasepareres

udelukkende regnvand fra offentlige vejarealer (46,93 red ha.) frem mod 2050 og

herefter forventes der en øget separering af 40-50 % af de private og offentlige

matrikler (80 red ha). Regnvandsledningerne dimensioneres til at kunne håndtere

regnvand fra 50 % af de private og offentlige matrikler.

32.2.1 Drænvand

Grundvandet fra Lyngby Storcenter vurderes på baggrund af enkelte prøver, at

indeholde jern, som vil udfældes ved iltning og klorede stoffer. Det forventes, at

iltning af vandet er tilstrækkelig rensning.

32.2.2 Fæstningskanalen som ”vådt regnvandsbassin”

Fæstningskanalens enkelte etaper og sektioner vil i princippet være opbygget som

skitseret på Figur 32.2. Fæstningskanalen består således af:

Et permanent vådt bassin, hvor stoffjernelsen i bassinet sker

Forsinkelsesvolumen, som ligger over det permanente våde bassinvolumen, der

sikrer udligning af den hydrauliske belastning af Mølleåen

Dynamisk indløb fra separeret opland

Udløb styret af vandstanden i bassinet. Udløb fra de enkelte sektioner sker i

Plan 4 til nedstrøms sektion eller Mølleåen, for Alternativ 1A pumpes vandet

mellem sektionerne mod øst hvorfor det pumpes til Øresund og Alternativ 1B til

nedstrøms sektion indtil sektion 3.1, hvorfor det pumpes til Øresund.

På grundlag af erfaringer med regnvandsbassiner opfylder bassinet BAT, når der er

et volumen af størrelsesordenen 200 m3 pr. tilsluttet ha. befæstet areal jf./ref. 9/.

Belastningen – udtrykt ved antal befæstede ha. pr. m3 vådvolumen – i de to

plansituationer, Plan 4 og Alternativ:

Plan 4 og Alternativ 2025-2050: 200 m3/red ha.

Plan 4 og Alternativ 2050-: 120 m3/ red ha.

Jf. ovenstående erfaringstal på 200 m3/red. ha. er belastningen i begge

plansituationer efter 2050 under det anbefalede, se afsnit 9 og 10.


funktion af etape/sektion i

Fæstningskanalen


152

32.2.3 Vandets strømning i Fæstningskanalen

Regnvandet fra de enkelte oplande ledes til Fæstningskanalens etaper. I Etape III

sikrer stemmeværkerne mellem de enkelte etaper, at opholdstiden bliver tilpas

lang til, at suspenderet materiale mv. bundfældes inden vandet ledes til næste

sektion. I Etape II sker der ingen bundfældning af suspenderet materiale.

Hovedparten af regnvandet ledes til Fæstningskanalen i den opstrøms sektion i

Etape III ved Helsingørmotorvejen. Dvs. at hovedparten af det vand der tilledes

Fæstningskanalen strømmer i hele Fæstningskanalens længde, og bundfældningen

kan derfor ske på hele strækningen, idet vandet bliver renere og renere jo

længere det bevæger sig ned mod Lyngby Hovedgade.

Udover tilledning af regnvand til Fæstningskanalens etaper vil der blive tilledt

grundvand til spejlbassinet i Etape II. På baggrund af indledende undersøgelser

vurderes det, at denne mængde udgør ca. 7,8 m3/time.

Alternativet afviger fra Plan 4 ved at der for Alternativ A1 sker hovedparten af

tilledningen af vand til Etape I og for Alternativ A2 sker hovedparten af

tilledningen af vand til Etape III, sektion 1.

32.3 Vandkvalitet

32.3.1 Stofkoncentrationer i regnvand

Udledning af regnvand fra befæstede arealer resulterer i forskellige

stofkoncentrationer i vandet afhængigt af de forskellige oplandstyper, deriblandt

tagtyper og trafikbelastning på vejene.

Stofkoncentrationerne i afstrømningen varierer også meget mellem regnhændelser

såvel som under selve hændelsen. Uden detaljerede målinger er det ikke muligt,

at fastlægge disse variationer. Den store variation under den enkelte

regnhændelse, samt variationen fra hændelse til hændelse gør, at det kræver en

større målekampagne at bestemme, hvad der er en typisk belastning for et givent

bassin. Til brug for vurdering af vandkvaliteten bruges standardtal for

stofkoncentrationer i separatkloakeret vejvand jf. Tabel 32.2.

Type Separat regnvandssystem

Nedbør, der ledes til separat kloakeret regnvandssystem (Initialtab på 0,6 mm pr. hændelse fratrukket ) (mm/år)

409*

BOD (mg/l) 6

Total-N (mg/l) 2

Total-P (mg/l) 0,5

Bly (Pb) (µg/l) 33

Kobber (Cu) (µg/l) 34

Zink (Zn) (µg/l) 2.447

17β-østradiol (µg/l) -

Tabel 32.2: Anvendte

standardtal til beregning af

vand og stofmængder med

separatkloakeret vejvand

/REF.:nr. 3/


153

Benz(a)pyren (µg/l) 0,04

Dibenz(a,b)anthracen (µg/l) 0,06

Bisphenol A (µg/l) 0,42

DEHP (di-(ethylhexyl)phthalat) (µg/l) 6,05

Pyren (µg/l) 0,06

Benz(k)fluoranthen + Benz(b)fluoranthen (µg/l)

0,38

Chrysen (µg/l) 0,34

* På baggrund af Søborg Vandværk SVK måler: 520 mm/år; 185 hændelser/år.

Dette giver 409 mm/år i gennemsnit for perioden 1979-2013.

Med et oplandsareal på 46,9 red ha, der tilsluttes Fæstningskanalen frem til 2050,

og 79,7 red ha, der bliver tilsluttet efter 2050, giver det en belastning af

Fæstningskanalen beregnet med de koncentrationer der er vist i Tabel 32.3.

Separering af vejvand År 2025-2050

Vejvand og separering af private og offentlige

matrikler År 2050-

Separatkloakeret befæstet opland (red ha)

46,9 79,7

Tilledt regnvand (m3/år) 192.000 325973

BOD (kg/år) 1.200 1.955

Kvælstof (kg/år) 380 652

Fosfor (kg/år) 96 163

Bly (kg/år) 6 11

Kobber (kg/år) 7 11

Zink (kg/år) 47 81

32.3.2 Vurdering af vandkvalitet

I forbindelse med etablering af Ørestads kanaler er gjort en række overvejelser

omkring sammenhæng mellem den kemiske vandkvalitet og den

visuelle/æstetiske vandkvalitet. I den forbindelse blev der foretaget en besigtigelse

af en række vandelementer i Storkøbenhavn for at vurdere, om der er en

sammenhæng. Konklusionen var, at det er der ikke. Der er derimod en

sammenhæng mellem den visuelle vandkvalitet og sigtdybden, dvs., vandet

”gennemsigtighed”. Endvidere er det af afgørende betydning, at Fæstningskanalen

holdes ren for affald mv., idet det skærper opmærksomheden omkring vandet og

dermed den visuelle kvalitet.

Tabel 32.3: Tilledning af

regnvand samt BOD, kvælstof

og fosfor til Fæstningskanalen

ved henholdsvis Plan

4/Alternativ ved separering af

vejvand (periode frem til år

2050) og vejvand + separering af private og

offentlige matrikler der er gældende efter år 2050.


154

I forbindelse med udarbejdelse af det oprindelige dispositionsforslag for

Fæstningskanalen blev der den 27.05.2015 foretaget en besigtigelse af følgende

regnvandsbassiner/vandelementer i Storkøbenhavn:

Regnvandsbassin ved Isrismarken/Hummeltoftevej i Sorgenfri - Lyngby-

Taarbæk Forsyning. Traditionelt lavvandet regnvandsbassin med siv,

beplantning mv.

Regnvandsbassin Selsmosen – Tåstrup Forsyning. Meget stort regnvandsbassin

med broer, legeredskaber mv.

Kanaler ved Albertslund Rådhus, med stor kanal ved Rådhuset og kanaler –

Albertslund Forsyning.

Ørestad Syd, Ørestads kanaler som udelukkende modtager regnvand fra

tagarealer. Vandlauget i Ørestad.

Ørestad Syd, regnvandskanal – Tårnby Forsyning.

Kanalerne i Ørestad adskiller sig markant fra de øvrige vandelementer, men der er

betydelig variation mellem de enkelte regnvandsbassiner, for så vidt angår den

visuelle vandkvalitet. Samlet vurderes det, at vandkvaliteten i alle

vandelementerne var acceptabel, og visuelt bedst i de vandelementer, hvor der er

beplantning.

Det skal bemærkes, at Ørestads kanaler friskes med renset regnvand i tørre

perioder og når vandkvaliteten er forringet.

Fæstningskanalen kan opfattes som en serie af forbundne bassiner/søer med

udløbsbetingelser, afstrømning og opholdstid af karakter som en mindre sø.

Fæstningskanalen er defineret som et regnvandsbassin og dermed som et

spildevandsteknisk anlæg. På grund af Fæstningskanalens placering centralt

beliggende i Lyngby og projektets udformning, som en integreret del af bylivet, er

risikoen for lugt samt vandets udseende af betydning for opfattelsen af projektet

som helhed.

Lugtgener i forbindelse med vand opstår typisk, når vand er stillestående, og der

derved ikke sker ilttilførsel eller når der sker kraftig vækst af vandplanter, som

efterfølgende henfalder. Den regelmæssige tilledning af separat regnvand vil

generelt medføre en jævn vandudskiftning. Der vil dog kunne forekomme

tørvejrsperioder, hvor der vil være en lille eller intet vandskifte.

Fæstningskanalen anlægges i hele forløbet med forholdsvis lav vanddybde og med

en tæt bund af beton. Den tætte bund vil bl.a. sikre, at vandkvaliteten ikke bliver

påvirket i Etape III, som følge af den gamle losseplads, som er placeret i dette

område. En tæt bund af f.eks. beton vil hæmme større vandplanters mulighed for

at etablere sig i Fæstningskanalen. Bundplanter vil desuden kunne hæmmes af

dårlig lysforhold ved bunden pga. opvækst at mikroskopiske alger i vandet.

Imidlertid vil der kunne vokse makroskopiske trådalger i konkurrence med de

mikroskopiske planktonalger. Bundplanter og trådalger kan medvirke til at binde

nogle af de næringsstoffer, der ellers vil blive optaget af mikroalger i vandet.

Med generelle indløbskoncentrationer på hhv. 0,5 mg TP/l og 2,0 mg TN/l og de i

Tabel 32.4 angivne renseeffekter må det forventes gennemsnitlige næringsstof-

niveauer i kanalvandet på omkring 0,3 mg TP/l og 1,6 mg TN/l. Med disse

koncentrationer er der basis for en betydelig algevækst i kanalen af såvel

planktonalger som makroskopiske trådalger. Der kan jf. ref. nr. 3 forventes


155

klorofyl koncentrationer omkring 60-70 ug/l, hvilket vil giver vandet et grønlig

brunligt udseende og sigtdybder på omkring 0,5 meter.

Stof Reduktion (%) ved 200 m3/red ha /Ref.. til VVM/

BOD 30

Total-N 40

Total-P 60

Cu 60

Zn 70

Pb 70

Ved at udlægge grus (jf. BAT) i Fæstningskanalen vil der skabes bundforhold, som

gør det muligt for vandplanter at etablere sig. Men med det potentiale, der er for

vækst af planktonalger og trådalger, er det sandsynligt, at kun begrænset vækst

af større undervandsplanter vil forekomme, da lys kun i meget begrænset

udstrækning vil nå bunden. Skulle det være tilfældet at en population af større

undervandsplanter får rodfæste, vil det være hurtigvoksende arter, som Vandpest

og Tusindblad, som i øvrigt også kan vokse frit i vandet. Disse kan potentielt

udfylde hele vandmassen i kanalen sammen med trådalger.

Samlet set er det vurderingen, at vandet i Fæstningskanalen i perioder vil fremstå

uklart, og der er risiko for at der i perioder kan forekomme betydelig vækst at

trådalger. Ved massiv forekomst af trådalger vil planktonalgerne begrænses, og

vandet kan fremstå klarere, men til gengæld kan trådalgerne så optræde i så

betydelige mængder, at de kan fylde hele vandmassen og eventuelt lægge sig i

overfladen, hvor de i sommerperioder kan blive nedbrudt og give kanalen et

æstetisk meget forringet udseende. Eventuelt kan de under nedbrydning give

mindre lugtgener.

I spejlbassinet i Etape II, vil vandkvaliteten ikke være sammenlignelig med etape

1 og 3, idet vandet i spejlbassinet vil bestå af oppumpet grundvand. Grundvandet

vurderes at indeholde lave næringsstofkoncentrationer og der vil være en konstant

gennemstrømning, hvorfor det vurderes, at der i spejlbassinet ikke vil optræde

store problemer med algevækst. Der vil dog altid kunne ske nogen vækst af

mikroskopiske alger på et sådan bassins sider og bund. Afhængigt af ønske til

udseende, vil der derfor kunne være behov for rensning af disse.

Samlet set vurderes det, at den visuelle vandkvalitet i Etape III vil være dårligere

end i Etape I og spejlbassinet i Etape II.

Ovenstående vurdering skal ses i sammenhæng med den opmærksomhed, der er

til vandkvaliteten i de enkelte etaper. Størst opmærksomhed vil der være på Etape

II, som ligger lige op ad Lyngby Storcenter og hvor der vil være mange

mennesker, som passerer. Langs Etape I vil der færdes en del mennesker i

afstand af Fæstningskanalen mellem Lyngby Hovedgade og Toftebæksvej.

Mængden af mennesker, der færdes langs Etape III vil være begrænset.

Tabel 32.4: Reduktionstal for

et udvalg af stoffer efter

ophold I regnvandsbassiner

Ref.. nr. 3


156

Den forventede visuelle vandkvalitet er således sammenfaldende med, hvor stor

bevågenhed, der vil være til den enkelte etape.

32.4 Sedimentation i Fæstningskanalen Aflejringen er i størrelsesorden med, hvad der ses i mange andre

regnvandsbassiner på ½-2 cm sedimenttilvækst pr. år.

Hvis der opstår en tæt vækst af planter i Fæstningskanalen, kan disse bidrage til

øget sedimentdannelse, når de døde plantedele synker til bunds og går i

forrådnelse. En reduceret bassindybde som følge af sedimentation kan risikere at

føre til vind-induceret resuspension af det akkumulerede sediment.

32.5 Virkemidler til at opnå en forbedret vandkvalitet I det følgende er nævnt virkemidler, som vil forbedre vandkvaliteten i

Fæstningskanalen. Nogle af virkemidlerne vil blive indarbejdet i den videre

projektering, og nogle vil kunne etableres efterfølgende, hvis vandkvaliteten

ønskes forbedret.

32.5.1 Virkemidler, der indarbejdes

Det skal sikres, at bundvegetation i form af planter på bunden og skrånende sider

har mulighed for, at få fat. I den forbindelse udlægges 20 cm grus på bunden af

Fæstningskanalen i Etape I og III. Bundvegetationen reducerer algevæksten.

For at undgå, at fosfor mv. frigøres fra bundsediment i Fæstningskanalen

anbefales, at der med mellemrum oprenses i Fæstningskanalen. Dette forhold er

særligt vigtig i Etape III, som modtager regnvand fra hele det vestlige opland. Det

anbefales derfor at måle vanddybden jævnligt, f.eks. en gang årligt. Dette vil blive

indarbejdet i driftsvejledningen.

Udløbskonstruktioner skal generelt være beskyttet mod tilstopning fra

plantemateriale og sediment og udføres så energien tages ud af vandet ved

indløbet for at minimere resuspension jf. bilag 13.

32.5.2 Virkemidler til forbedring af vandkvaliteten

Fodring af fugle vil have en negativ indflydelse på Fæstningskanalens

næringsstofmængde, stabilitet og renseevne og dermed på vandkvaliteten. Hvis

fordring af fugle tager overhånd, bør det overvejes at tage initiativer via

oplysning, der kan begrænse dette.

For at forbedre vandkvaliteten i Fæstningskanalens, kan det overvejes, om noget

af regnvandet skal renses lokalt inden det ledes til Fæstningskanalen. Det kan

være forskellige LAR-løsninger i form af vejbede, grøfter mv. med underliggende

filtermuld.

Ved at recirkulere vandet i Fæstningskanalen, så vandet tages ind nedstrøms,

udledes opstrøms og ledes gennem filter eller anden renseforanstaltning vil

vandkvaliteten kunne forbedres betragteligt. Hvis det tilmed er muligt at spæde op

med grundvand, vil dette bidrage yderligere til en bedre vandkvalitet.

Bevares Fæstningskanalens åbne vandoverflader relativt lysåbent vil der være

bedre betingelser for optimale renseprocesser for eventuelle olierester. Af natur-

og æstetiske hensyn anbefales dog at bevare så mange af de nærtstående gamle

træer som muligt.


157

Det anbefales at oplyse til nærliggende haveforeningshuse omkring de

miljømæssige konsekvenser af brug af pesticider generelt.

32.6 Vandbalance Der er opstillet en vandbalance for Fæstningskanalens enkelte etaper og sektioner.

På Figur 32.3 er årsnedbøren for perioden 1984 til 2013 angivet. Som det ses

varierer denne betydeligt.

Det er valgt at foretage en vurdering af vandbalancen i Fæstningskanalen på et

”normal-år”, år 2000, og et år med lille nedbør, år 2013. I Figur 32.4 er nedbør og

fordampning for disse to år angivet på månedsbasis.

Resultaterne for afstrømning til Fæstningskanalen samt Fæstningskanalens

vandstande er vurderet pr. måned for hver etape/sektion i Fæstningskanalen for

henholdsvis et middelvådt år, 2000, og et tørt år, 2013.

Der er for hver måned beregnet minimums vandspejlsniveauer med det formål at

belyse om der er tilstrækkelig vand til at opretholde et tilfredsstillende

vandspejlsniveau.

Figur 32.3: Nedbør (mm) for

30 år - 1984-2013

Figur 32.4: Nedbør (mm) pr

måned for årene 2000 og

2013 samt potentiel

fordampning (mm) som

beskrevet i teksten


158

Resultat for Etape I og de enkelte sektioner i Etape III ses på Figur 32.5.

Den gennemsnitlige månedlige minimumsvandstand varierer meget lidt. For et

relativt tørt år, repræsenteret ved år 2013, falder vandstanden ca. 0,1 m under

den permanente vandstand. Over året forventes vandstanden lavest i Etape III.

Dette billede ses både for både et tørt år og et normalt år. Den sektion af Etape

III, der ikke modtager direkte tilløb fra oplandet, er mest sårbar overfor for lav

vandstand.

33 Opsamling Fæstningskanal genåbnes fra Lyngby Hovedgade til Helsingørmotorvejen i

forbindelse med separeringsprojektet i Lyngby. Den nye kanal anlægges med

respekt for både den historiske kanal og de nutidige forhold langs kanalen.

Kanalen er således inddelt i 3 etaper med forskellige tværsnit, der er tilpasset de

lokale forhold og samtidig kan leve op til de hydrauliske krav.

Den nye kanal skal respektere den historiske Fæstningskanal, der er klassificeret

som et fredet fortidsminde, som i dette tilfælde betyder, at den historiske kanals

tværsnit så vidt muligt skal bevares, og kun i mindre omfang må gennembrydes.

Det er således geometrien af den historiske kanal sammen med eksisterende

terrænforhold og byplan, der udgøre rammerne for de nye kanalkonstruktioner.

Der har været gennemført flere undersøgelser for at fastlægge og optegne det

historiske profil, ligesom indmåling af terrænet er foretaget. De foreliggende

undersøgelsesresultater af det historiske profil er dog ikke entydige og

tilstrækkeligt dækkende, så der udestår et afklarende og uddybende arbejde her.

For at kunne gennemføre anlægget af den ny kanal, er det nødvendige at fjerne et

antal træer, ledninger (omlægges), stier, kolonihaver (flyttes), og en enkelt

mindre bygning fra kanaltracéet. Dette vil bl.a. kræve fredningsdispensationer og

en større ledningsejerkoordinering.

Figur 32.5 Månedlige

minimumsvandstande i meter

i de åbne Etaper: Etape I og de enkelte sektioner i Etape

III af Fæstningskanalen for

året 2013, der karakteriseres som et tørt år


159

En stor andel af anlægsbudgettet for Fæstningskanalen er afgravning og bortkørsel

af forurenet jord, da Etape I og Etape II antages at have over 60% lettere

forurenet jord og Etape III over 30% kraftigt forurenet jord (lossepladsaffald).

Forud for afgravningen anbefales det, at der udføres en fuld forklassificering af

jorden, således at jorden kan køres direkte til deponi/rensning.

Foruden miljøundersøgelserne skal der, som et supplement til de undersøgelser,

der i anden forbindelse tidligere er udført i området, for hele Fæstningskanalens

tracé udføres geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser. De allerede udførte

undersøgelser indikerer, at kanalen vil kunne anlægges ved direkte fundering og

lokal lænsepumpning/grundvandssænkning i anlægsperioden.

Over hele strækningen fra Lyngby Hovedgade til Helsingørmotorvejen udføres den

nye kanal som en betonkonstruktion, der kun vil være lidt eller delvis synlig i

terrænet - pga. bl.a. brinker, bundsediment og delvis jorddækning. Valget af

beton for hele strækningen giver en vandtæt, robust og langtidsholdbar løsning.

I Etape I og III består kanalen af åbne betontrug og i etape II af en underjordisk

bassinledning med et overliggende spejlbassin. Under de krydsende veje og ved

ind- og udløb etableres lukkede betonkonstruktioner/bygværker, der tillader at

arealerne ovenfor kan indgå i byplanlægningen.

De i dispositionsforslaget præsenterede tegninger af konstruktioner skal ses som

et udkast, der i de efterfølgende faser skal optimeres og tilpasses ift. resultaterne

af de foreslåede undersøgelser af bl.a. de historiske/faktiske geometriske forhold,

samt de geotekniske, hydrogeologiske og miljømæssige forhold. Dette gælder fx

krydsningen af Toftebæksvej der evt. kan krydses ved tunnelering, det gælder

konstruktioner i Lyngby Hovedgade der ved mindre ændringer kan lette udførelsen

markant, og det gælder kanaltværsnittet i Etape I, der er i synlig konflikt med det

historiske tværsnit.

De tre scenariers direkte betydning for kanalkonstruktionen

For anlægsarbejdet med at etablere den nye kanal er det af mindre betydning,

hvorvidt scenarierne Plan 4, Alternativ A1 eller Alternativ A2 vælges. Forskellen for

konstruktionerne er, at der ved

alternativerne A1 og A2, i Etape III, skal etableres pumpebrønde/bygværker

umiddelbart op ad kanalen.

Plan 4 anlægges en trykledning, der leder vandet fra pumpestationen ved

Vinkelvej langs kanalen til den østligste del af Etape III. Denne trykledning er

ikke nødvendig i Alternativ A1 og A2 .

De tre scenariers indirekte betydning for kanalkonstruktionen

En væsentlig forskel mellem de præsenterede scenarier, som ikke fremgår af

tegningerne eller anlægsbeskrivelserne er de 3 scenariers følsomhed over for

ændringer af vandvolumen i kanalen.

Som det er beskrevet i del 3, Hydrauliske beregninger, af denne rapport

fastlægges kravet til min. vådvolumen (den permanente vandstand) i

Fæstningskanalen på baggrund af kravene til rensning af vandet (BAT krav), inden

det ledes til recipienten. Kravet til BAT er strengere for Mølleåen, der er recipient i

Plan 4, end det er for Øresund, der er recipient i Alternativ A1 og A2.


160

I Plan 4, hvor recipienten er Mølleåen, er vådvolumen i kanalen med det

nuværende design af kanalen og separeringsopland, udnyttet praktisk talt 100%

ift. at overholde BAT for rensning af vandet.

Hvis kanaltværsnittet ændres så det samlede vådvolumen reduceres, medfører

det, at der skal foretages justeringer i separeringsprojektet så det fortsat er muligt

at opfylde kravene til BAT for udledning af vand til Mølleåen.

I Plan 4 er der således ringe fleksibilitet over for ændrede forudsætninger i det

videre designforløb. Den historiske kanalgeometri fastlægges ud fra historiske

kilder og enkelte punktopgravninger i de øvre jordlag langs kanalens kronekant

kombineret med skønsmæssige vurderinger. Afdækning af fortidsmindet vil derfor

være behæftet med usikkerhed, og det anses for overvejende sandsynligt, at det

videre arbejde vil afsløre ændrede forudsætninger i et vist omfang.

I så tilfælde er der risiko for at Plan 4 løsningen skal justeres for at kunne opfylde

den grundlæggende BAT projektforudsætning om at rense vandet inden udledning

til Mølleåen, med mindre der dispenseres fra den anden projektforudsætning, at

det historiske fortidsminde ikke må gennembrydes (udover det med

myndighederne aftalte).

Risikoen for konflikt i forhold til det historiske tværsnit, altså det fredede

fortidsminde, er primært til stede i Etape I og i den lavest liggende del af Etape

III, hvor den nye konstruktion ligger dybest.

Er recipienten Øresund (Alternativ A1 og A2), er behovet for vådvolumen

mindre, og det forventes muligt at kunne tilpasse kanaltværsnittet til fredede fortidsminde, uden at ændre i separeringsprojektet.


161

DEL 6: Myndigheder I denne del af Dispositionsforslaget redegøres for de myndighedsmæssige forhold

forbundet med projektet vedr. genåbning af Fæstningskanalen, herunder hvilke

myndigheder og andre interessenter, der er afdækket som parter i forbindelse

med planlægning og gennemførelse af projektet. Desuden indeholder denne del en

oversigt over de for projektet nødvendige tilladelser, godkendelser og

dispensationer, der skal indhentes forud for realisering af projektet inkl. en

tidsplan for indhentning og opnåelse af disse indenfor projektets samlede tidsplan.

Del 6 er opdelt i to kapitler, der omfatter hhv. status for myndigheds- og

miljøarbejdet og myndighedsansøgninger.

34 Status for myndigheds- og miljøarbejdet

34.1 Planproces

34.1.1 Plan 4

Sideløbende med udarbejdelse af dispositionsforslaget er forløbet en planproces,

med det formål at tilvejebringe det planmæssige grundlag for realisering af

projektet vedr. genåbning af Fæstningskanalen. Den planmæssige proces omfatter

udarbejdelse af kommuneplantillæg, lokalplan samt Miljørapport og VVM-

redegørelse.

Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog den 22. juni 2017 at

sende Forslag til Lokalplan 267 og Forslag til Kommuneplantillæg 20/2013 inkl.

Miljørapport og VVM-redegørelse i offentlig høring i 14 uger fra den 26. juni 2017

til den 1. oktober 2017.

Lokalplan 267, Kommuneplantillæg 20/2013 inkl. sammenfattende redegørelse og

forslag til VVM-tilladelse for projektet (Plan 4) blev endeligt vedtaget af

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017. Dette er nærmere beskrevet i

afsnit 4.3.5.

34.1.2 Alternativ A1 og Alternativ A2

I efteråret 2017 er der udover arbejdet med konkretisering af hovedforslaget Plan

4 også arbejdet med to alternativer til Plan 4; henholdsvis Alternativ A1 og

Alternativ A2. Disse løsningsforslag er ikke omfattet af Miljørapporten og VVM-

redegørelsen fra juni 2017.

Der er foretaget en gennemgang og vurdering af alternativernes relation til

lokalplan 267 og VVM-lovgivningen, med henblik på at afklare, hvorvidt

alternativerne vurderes at kunne rummes indenfor lokalplan 267 (Bilag 36), og

hvorvidt ændringerne i forhold til Plan 4 vurderes at være omfattet af VVM-pligt

(Bilag 37).

34.1.2.1 Relation til lokalplan 267

Alternativ A1 og Alternativ A2 vurderes at være i overensstemmelse med

lokalplanens formål, både som det er beskrevet i lokalplanens redegørelse og i

bestemmelsernes § 1, der beskriver formålet med lokalplanen.

Gennemførelse af Alternativ A1 og Alternativ A2 medfører, at der skal anlægges en

trykledning udenfor lokalplanområdet. Trykledningen etableres vest for


162

Helsingørmotorvejen. I Plan 4 etableres en trykledning i hele Fæstningskanalen

længde. Denne ledning er ikke omtalt, vist på figurer eller indgår på anden måde i

lokalplanen. Det forventes således heller ikke at være nødvendigt at udarbejde en

lokalplan for trykledningen udenfor lokalplanområdet langs Helsingørmotorvejen i

Alternativ A1 og Alternativ A2.

Fæstningskanalen udføres med samme geometri i Alternativ A1 og Alternativ A2

som i Plan 4. Det betyder, at disse alternativer ikke er i modstrid med lokalplanens

bestemmelser i § 9 om terrænregulering, der fastlægger rammerne for anlæggets

geometri, i forhold til afgravninger og opfyldninger.

I Lokalplanens bestemmelser i § 6 om bebyggelsens og anlæggenes placering og

omfang gives mulighed for de nødvendige tekniske installationer, lige som der i

bestemmelserne i § 8 om tekniske anlæg, gives mulighed for mindre bygninger,

pumper og overløbsbygværker, som er nødvendige for anlæggets funktion i

Alternativ A1 og Alternativ A2.

Sammenfattende vurderes det, at både Alternativ A1 og Alternativ A2 kan

etableres i henhold til Lokalplan 267 for Fæstningskanalen.

34.1.2.2 Relation til VVM-lovgivning

Da Plan 4 er omfattet af VVM-pligt skal ændringer ved Alternativ A1 og Alternativ

A2 i forhold til Plan 4 beskrives i en VVM-ansøgning, så Lyngby-Taarbæk

Kommune kan træffe afgørelse (VVM-screening) om, hvorvidt ændringerne

forventes at medføre væsentlig skade på miljøet, og dermed er VVM-pligtige.

VVM-ansøgningen omfatter et skema, der er bilagt bekendtgørelse 447 af

10/05/2017 efter Miljøvurderingsloven (LBK nr. 448 af 10/05/2017).

Vandstrømmen i Fæstningskanalen ændres til at løbe mod øst i Alternativ A1. I

Alternativ A2 løber vandet fra begge ender af kanalen mod Klampenborgvej.

Udløbet fra Fæstningskanalen føres til Øresund via ny trykledning til

Øresundsledningen ved Mølleåværket. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt

at vurdere, om der er væsentlige miljøpåvirkninger knyttet til ændringerne i

vandstrømme, idet det kræver nærmere undersøgelser af den hydrauliske

belastning af den eksisterende del af Fæstningskanalen i forskellige situationer. Og

der kan derfor på nuværende tidspunkt heller ikke afgøres, om Alternativ A1 eller

Alternativ A2 vil udløse VVM-pligt.

Gennemførelse af Alternativ A1 og Alternativ A2 medfører således, at der skal

anlægges en trykledning udenfor lokalplanområdet. Trykledningen etableres vest

for Helsingørmotorvejen. Ved inddragelse af det nye areal i projektet, hvor

trykledningen fra Fæstningskanalen til Øresundsledningen ved Mølleåværket skal

ligge, berøres en række arealinteresser omkring Mølleåen ved Mølleåværket, der

omfatter: Natura 2000, arealfredning, § 3 beskyttede områder, bygge- og

beskyttelseslinjer og jordforurening.

I forbindelse med VVM-screening af ændringerne af projektet for åbning af

Fæstningskanalen skal eventuelle påvirkninger af Natura 2000-området,

arealfredningen og beskyttede naturområder beskrives og vurderes.

Trykledningen vurderes ikke at være i konflikt med skovbyggelinjen og

åbeskyttelseslinjen, hvis terrænet efter nedgravningen straks retableres til det

oprindelige udseende. I VVM-screeningen skal projektets påvirkning i forhold til

forurenet jord beskrives og vurderes. Miljøpåvirkninger i relation til forurenet jord


163

er generelt reguleret af miljølovgivningen, og der forventes ikke væsentlige

miljøpåvirkninger knyttet til forurenet jord.

Trykledningen etableres i et område, langs Helsingørmotorvejen, hvor der er

længere til naboerne end langs området, hvor Fæstningskanalen genåbnes, og der

skal ikke spunses i området. På den baggrund vurderes generne i anlægsperioden

og påvirkning af befolkning og sundhed at være af beskeden karakter.

Valg af Alternativ A1 eller Alternativ A2 vil kræve, at Lyngby-Taarbæk Kommune

udsteder en ny VVM-tilladelse til projektet. Kommunen kan gøre dette på

baggrund af den eksisterende Miljørapport og VVM-redegørelse for åbning af

Fæstningskanalen i Kgs. Lyngby 2017, hvis der på baggrund af en VVM-screening

vurderes, at ændringerne i Alternativ A1 eller Alternativ A2 ikke medfører VVM-

pligt, og dermed krav om udarbejdelse af fornyet miljørapport for det ændrede

projekt.

Træffer Lyngby-Taarbæk Kommune på baggrund af VVM-ansøgningen (VVM-

screening) omvendt afgørelse om, at ændringerne i Alternativ A1 og Alternativ A2

er omfattet af VVM-pligt, skal der gennemføres en fornyet VVM-proces for det

valgte alternativ. Da ændringerne i vandstrømmen ved alternativerne kræver

nærmere undersøgelser af den hydrauliske belastning af den eksisterende del af

Fæstningskanalen i forskellige situationer, og da afgørelsen om VVM-pligt eller ej

ligger hos myndigheden Lyngby-Taarbæk Kommune, kan det derfor på nuværende

tidspunkt ikke afgøres, om Alternativ A1 eller Alternativ A2 vil udløse VVM-pligt.

Hvis Lyngby-Taarbæk Forsyning træffer afgørelse om, at der skal arbejdes videre

med Alternativ A1 eller A2 i den videre proces, anbefales det, at der udarbejdes en

VVM-ansøgning, som fremsendes hurtigst muligt herefter til Lyngby-Taarbæk

Kommune med henblik på en hurtig afklaring af, om anlægget er omfattet af VVM-

pligt eller ej. En eventuel afgørelse om VVM-pligt vil kunne forsinke igangsætning

af anlægsarbejderne i op til et år.

34.2 Myndigheder og andre interessenter Realisering af det samlede projekt kræver tilladelser, godkendelser og

dispensationer fra en række love og bekendtgørelser, herunder planloven,

museumsloven, naturbeskyttelsesloven, artsfredningsbekendtgørelsen,

habitatbekendtgørelsen, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven,

jordforureningsloven, vandløbsloven, vejloven, jernbaneloven, kolonihaveloven

m.fl. De nødvendige myndighedstilladelser mv. er nærmere beskrevet i afsnit 35.

Der vil være en række myndigheder involveret i arbejdet med sagsbehandling og

meddelelse af de forskellige tilladelser, godkendelser og dispensationer.

Herudover er der en lange række interessenter, som er involveret eller har

interesse i projektet, og som derfor er part i sagen.

I det følgende redegøres for de væsentlige myndigheder og interessenter, der er

identificeret, og det er endvidere angivet, om der har været kontakt med disse,

og/eller om der forventes behov for supplerende kontakt/møder, samt hvilke

aftaler med andre interessenter, der forventes at skulle indgås. Listen er identisk

for både Plan 4 og de to alternativer; Alternativ A1 og A2.

Ikke alle interessenter nævnes nedenfor, idet kun de væsentligste interessenter og

myndigheder nævnes her. For et fuldt overblik over alle identificerede

interessenter henvises til bilag 2.


164

Berørte myndigheder:

1. Lyngby-Taarbæk Kommune er myndighed ift. planforhold (lokalplan,

kommuneplan og VVM/miljøvurdering), udledningstilladelse til Lyngby Sø

og Mølleå, nedsivningstilladelse, tilslutningstilladelse til offentlig

kloaksystem, tillæg til spildevandsplanen, grundvandssænkning,

etablering af boringer, flytning af jord fra forureningskortlagte arealer,

mellemoplag af jord, beskyttet natur, åbeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer,

fortidsmindebeskyttelseslinjer, vandløbsregulering, midlertidige bygge- og

anlægsaktiviteter, byggetilladelser og forhold vedr. kommunale veje.

Der har været afholdt en række møder og telefonsamtaler med

kommunen, hvor forskellige emner vedr. projektgennemførelsen har

været drøftet. Der forventes behov for yderligere samtaler og møder med

henblik på drøftelser af krav og vilkår i de kommende tilladelser,

godkendelser og dispensationer.

2. Fredningsnævnet for København er myndighed ift. fredning af

landskabskilen mellem Ermelunden og Lyngby Sø, og skal meddele

dispensation til alle bygge- og anlægsaktiviteter indenfor det fredede

areal. Der har været afholdt møder med Fredningsnævnet, der dog har

meddelt Lyngby-Taarbæk Kommune, at de ikke påtænker at afholde

yderligere møder, men blot afventer ansøgning om etablering af projektet.

3. Slots- og Kulturstyrelsen (tidl. Kulturstyrelsen) er myndighed ift. fredede

fortidsminder og bygninger. Lyngby-Taarbæk Forsyning har afholdt flere

møder med Kulturstyrelsen, og det vil blive afholdt yderligere møder eller

samtaler, hvis der skønnes behov herfor. Slots- og Kulturstyrelsen har i

brev af 17. august 2016 meddelt en forhåndstilkendegivelse vedr.

genåbning af det fredede fortidsminde Fæstningskanalen.

4. Kroppedal Museum er ansvarligt arkæologisk museum. Der har jf. afsnit

22 været afholdt møder med museet med henblik på at fastlægge den

oprindelige Fæstningskanals tracé.

5. Banedanmark og Lokalbanen A/S er myndigheder ift. krydsning af hhv. S-

banen og lokalbanen. Der planlægges afholdelse af møder i fase 1.

Væsentlige interessenter:

1. Haveforeningen Ermelund. Kolonihaverne i Ermelunden skal flyttes for at

gøre plads til åbningen af Fæstningskanalen. Der er udarbejdet forslag til

flytning af kolonihaverne, hvilket er drøftet med både Lyngby-Taarbæk

Kommune og haveforeningen. Flytningen planlægges igangsat i efteråret

2018, og er fremrykket ift. den restende projektgennemførelse, bl.a. af

hensyn til kolonihaveejerne. Der er afholdt møder tidligere i processen.

Eventuelle yderligere møder afholdes efter behov.

2. Diverse ledningsejere, herunder Ørsted (tidl. DONG), TDC mm. Der skal

indgås aftale med de forskellige ledningsejere om omlægning af de

forsyningsledninger, der er nødvendige i forbindelse med realisering af

projektet. Der vil blive afholdt møder, hvis det skønnes relevant.

3. Nabogrundejere. Der skal indgås aftale med nabogrundejere om

etablering af regnvandsledninger på deres arealer, ligesom der skal indgås


165

aftale om midlertidig råderet over deres ejendomme i forbindelse med

etablering af Fæstningskanalen. Der vil blive afholdt møder, når det

skønnes relevant i processen.

4. Erhvervs- og handelslivet bestående af bl.a. Lyngby Storcenter, Microsoft,

BRFkredit, Handelstandsforeningen for Kgs. Lyngby, Danica

Ejendomme/Danica Pension, Realdania, Lyngby Storcenter, BRFkredit,

Handelstandsforeningen og Danica er medlem af projektets følgegruppe,

og deltager således i møder i dette forum. Der skal desuden indgås aftale

med Danica og BRFkredit vedr. etablering af Fæstningskanalen, herunder

det underliggende bassin og eventuelt spejlbassin. Der blive afholdt møder

i det videre projektforløb.

5. Der er identificeret en række andre interessenter, som det vurderes

relevant at være i dialog med i løbet af projektforløbet. Disse fremgår af

Kommunikationsplanen, hvoraf det ligeledes fremgår, hvornår i processen

kontakten forventes at foregå.

34.3 Miljøforhold I fase 0 er der arbejdet med en opdatering af dispositionsforslaget for så vidt

angår miljømæssige forhold, herunder er anbefalingerne i

kvalitetssikringsrapporten indarbejdet. Arbejdet er foregået i en iterativ proces

med projektets øvrige fagområder, herunder især i forbindelse med fastlæggelse

af hydraulisk design og konsekvenser heraf, hvor der er miljøvurderet løbende på

ændringer og tilpasninger af de forskellige planforslag, så der er sikret en

miljøoptimering af disse, og så de lever op til funktionskravene og overholder

gældende lovgivning. De væsentligste punkter gennemgås nedenfor.

Målsætningerne for Lyngby–Taarbæk Kommunes Klimatilpasningsplan 2014,

Spildevandsplan 2014-2018 og Strategiplan 2012 er sammenholdt med

målsætningerne i dispositionsforslaget, og det er vurderet, at projektet er i

overensstemmelse med de nævnte planer og er en udmøntning af målsætninger,

delmål og virkemidler i spildevandsplanen. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 4 i


Der er i forbindelse med opdatering af dispositionsforslaget undersøgt og vurderet,

at det tilpassede projektforslag ikke er til hindring for opnåelse af miljømålene for

Øresund i vandområdeplanen for Sjælland /Ref. 4/. Plan 4 (frem til 2050) vurderes

i overensstemmelse med Miljørapport og VVM-redegørelse ikke at være til hindring

for opnåelse af miljømålene i vandområdeplanen for Øresund. I Plan 4 (efter 2050)

samt Alternativ A1 og A2 (fra 2025) ledes vandet fra Fæstningskanalen direkte til

Øresund. Alt vandet renses i sandfang og vådbassin (Fæstningskanalen), der

tilbageholder bundfældelige stoffer og den diffuse forurening, der er bundet hertil

(se også afsnit 32). Regnvandet i oplandet til Stades Krog ledes til og renses i alle

planforslag til Fæstningskanalen inden videre udledning til recipient. Vandet syd

for S-banen ledes via pumpestationer til Øresundsledningen, hvor

Fæstningskanalen fungerer som bufferbassin. I lignende projekter med separering

af vejvand og udledning til Øresund er det vurderet, at udledning af

vejvand/overfladevand ikke vil give anledning til yderligere belastning af Øresund

eller forringe badevandskvaliteten. Det vurderes derfor ligeledes, at Plan 4 (efter

2050) og Alternativ A1 og A2 (fra 2025) ikke vil være til hindring for opnåelse af

miljømålene i vandområdeplanen for Øresund.


166

Retningslinjerne i Lyngby-Taarbæk Kommunes Klimatilpasningsplan er

sammenholdt med dispositionsforslaget, og det vurderes at projektet understøtter

den naturmæssige sammenhæng og rekreative interesser omkring

Fæstningskanalen. Som kompensation for inddragelse af areal i det fredede

område Ermelundskilen, etableres der ny naturlig vegetation på grønne arealer i

nærområdet, der kan fungere som levested og spredningskorridor for vilde dyr og

planter fremadrettet. Nærmere placering og udformning af ny naturlig vegetation

forventes fastlagt i samarbejde md Lyngby-Taarbæk Kommune i en senere fase af

projektet. Det vil indgå i eller skulle koordineres med beplantningsplanen, som

skal godkendes af Lyngby-Taarbæk Kommune.

Det er foretaget en vurdering af eventuelle andre behov for supplerende

miljøundersøgelser ud over de undersøgelser, der allerede vil blive gennemført i

form af forureningsundersøgelser og undersøgelser vedr. geoteknik og grundvand.

Afklaringen er sket i dialog/samarbejde med projektets øvrige fagområder. De

foreslåede undersøgelser vedr. jordforurening, geoteknik og grundvand er blevet

opdateret som følge af ny viden om projektet og området, ligesom det er vurderet,

at der skal gennemføres supplerende undersøgelse vedr. lossepladsgas. Dette er

nærmere beskrevet i bilag 29.

Det er vurderet, at der ikke er behov for yderligere arkæologiske undersøgelser.

Det forventes dog, at det arkæologisk ansvarlige museum Kroppedal vil føre tilsyn

i anlægsfasen, med henblik på at sikre at det historiske profil ikke beskadiges, og

håndtering af eventuelle ukendte fund og fortidsminder ved gravearbejder i

Fæstningskanalen.

Koordinering af det indledende design af projektet med landskabsdesign, så

projektforslaget fremstår med så mange naturmæssige, rekreative og visuelle

fordele som muligt har være relativ beskeden. Beskrivelsen af den landskabelige

bearbejdning er derfor stort set uændret i forhold til det oprindelige

dispositionsforslag, som fremgår af afsnit 21.1, og bygger på Gottlieb Paludan

Architects skitseforslag for den landskabelige bearbejdning langs

Fæstningskanalen. Skitseforslaget af den landskabelige bearbejdning er ikke

opdateret i forhold til lokalplan 267. Det anbefales derfor, at beskrivelserne af det

landskabelige udtryk opdateres i fase 1, når lokalplan 267 er endelig vedtaget, og

når arbejdet med visualiseringer og landskabelig bearbejdning igangsættes.

Lyngby-Taarbæk Kommunes vilkår vedr. støj og vibrationer i anlægsfasen fremgår

af VVM-tilladelsen. Bygge- og anlægsarbejder skal udføres i overensstemmelse

med Forskrift for midlertidige bygge- og anlægsarbejder m.m. i Lyngby-Taarbæk

Kommune. Der skal i henhold til VVM-tilladelsen udarbejdes en støjhandlingsplan/

støjredegørelse for støj i anlægsfasen og i driftsfasen. Planen skal godkendes af

Lyngby-Taarbæk Kommune inden anlægsarbejdet påbegyndes.

Der er gennemført en indledende kortlægning af miljømæssige risici for Plan 4 og

Alternativ A1 og A2, som er nærmere beskrevet i bilag 33. Risiciene vurderes at

være ens i Plan 4, Alternativ A1 og Alternativ A2.

Notatet indeholder beskrivelse af emner, hvor der kan være miljørisici, og

beskriver metoder til håndtering og forslag til reduktion af disse. Notatet er

udarbejdet i forhold til projektets stade i fase 0 og ud fra de foreliggende

oplysninger. Notatet omhandler risici relateret til miljø og ikke øvrige risici, der

vedrører selve projektgennemførelsen og som varetages i risikologgen. Risiko for


167

forsinkelse i tidsplanen f.eks. i forhold til at opnå myndighedstilladelser eller

supplerende VVM/-tillæg for alternativerne, er ikke medtaget i notatet.

Følgende emner vurderes at indeholde miljørisici i det videre forløb af projektet:

Anlægsfase: jord, grundvand, lossepladsgas, skadedyr og ulykker.

Driftsfase: vandkvalitet, oversvømmelse, skadedyr, sundhed og ulykker.

Det vurderes, at alle miljørisici kan undgås eller reduceres ved rettidig omhu,

undersøgelser, afværgeforanstaltninger og opmærksomhed i projektets videre

faser. Miljørisici vedrørende jord, grundvand og ulykker vil indgå i

jordhåndteringsplan, grundvandsplan, beredskabsplan og trafikafviklingsplaner,

der alle skal udarbejdet jf. vilkår i VVM-tilladelsen. Det anbefales, at der til videre

håndtering af miljørisici udarbejdes en plan/log for håndtering af miljørisici i fase

1. Heri skal også indgå ansvarlig ATR og grænseflader.

Der er foretaget en indledende screening og identificering af miljøgener overfor

naboer og borgere og andre berørte interessenter, som følge af realisering af

projektet genåbning af Fæstningskanalen i Kgs. Lyngby. Der er fokuseret på

miljøgener, der fremkommer som følge af bygge- og anlægsaktiviteter i

anlægsfasen, dvs. miljøgener af midlertidig karakter. Herudover er der foretaget

en indledende identificering af afværgetiltag, der skal gennemføres som en del af

projektet med henblik på at fjerne, nedbringe eller neutralisere eventuelle

negative miljøpåvirkninger. Miljøgenerne og afværgetiltag er nærmere beskrevet i

bilag 34. Notatet afsluttes med et afsnit, hvor forslag til overvågning af forskellige

miljøgener i anlægsfasen er oplistet, med henblik på at sikre at

miljøpåvirkningerne holder sig inden for de grænser, der er tilladt.

I forbindelse med klimatilpasning af Kgs. Lyngby, herunder genåbning af

Fæstningskanalen, skal der udføres omfattende anlægsarbejder i store dele af

Lyngby-Taarbæk Kommune. I forbindelse hermed vil der forekomme en række

forskellige miljøgener, der kan påvirker naboer og borgere i større eller mindre

grad. Det er ikke muligt at detaljere miljøgenerne på geografiske områder eller

tidspunkter/perioder på nuværende tidspunkt, da der endnu ikke er udarbejdet en

stadieplan for anlægsarbejdernes gennemførelse. Dette sker først i den videre

projektering.

Bygge- og anlægsaktiviteterne knyttet til åbning af Fæstningskanalen dækker stort

set det samme geografiske areal, og vil også i stort omfang udgøres af de samme

aktiviteter for hhv. Plan 4 og Alternativ A1 og A2. Arealerne, hvorfra der separeres

vejvand i oplandene er identiske for Plan 4 og Alternativ A1 og A2, hvorfor bygge-

og anlægsaktiviteterne også er identiske.

I Alternativ A1 og A2 vendes vandstrømmen i Fæstningskanalen, og der etableres

en rørledning fra Fæstningskanalens østlige ende langs Helsingørmotorvejen til

Øresundsledningen, der forbinder Mølleåværket med Øresund. Der vil således for

Alternativ A1 og A2 foregå anlægsarbejder i et areal omkring denne rørledning,

som ikke sker i Plan 4. Bygge- og anlægsaktiviteterne forbundet hermed vil dog

være af samme type som også indgår i de øvrige aktiviteter for anlæg af

Fæstningskanalen og separering i oplandene.

Dette betyder samlet, at de identificerede miljøgener, som bygge- og

anlægsarbejderne vil frembringe, vil være ens uanset hvilken løsning, der vælges.


168

Der kan være forskel på tilrettelæggelsen af bygge- og anlægsarbejderne i de

forskellige løsninger, ligesom tidspunkter og perioder for aktiviteterne og dermed

miljøgenerne kan variere.

Nedenfor er listet de miljøgener, der kan forudses for anlægsfasen i forhold til

naboer og borgere både ifm. separering i oplandene og anlægsarbejder omkring

Fæstningskanalen.

Miljøgener i anlægsfasen

Bygge- og anlægsaktiviteter

Støj og vibrationer Ramning af spuns til anlæg af den åbne kanal, byggegruber, bygværker o.lign. Tunnelering (kompressor, generator og gravemaskiner) Jordarbejder, herunder opgravning og bortkørsel af jord mm. (maskiner o.lign. materiel) Til- og frakørsel af materialer og råstoffer (lastbiler o.lign. materiel) Omlægning af trafik kan medføre støjmæssige konsekvenser for boliger mm. (køretøjer)

Luftforurening Maskiner o.lign. motoriseret materiel Lastbiltransporter til og fra anlægsarbejderne

Støv Jordarbejder, herunder opgravning, oplag og bortkørsel – primært i tørre perioder Transport og oplag af råstoffer som fx sand og grus – primært i tørre perioder

Lugt Eventuelle lugtgener kan forekomme fra opgravning, oplag og ved bortkørsel af forurenet jord og deponeret affald fra Fæstningskanalen

Lysforurening Maskiner o.lign. materiel Lastbiltransporter til og fra anlægsarbejderne Belysning fra arbejdspladsarealer og ved oplag af materiel

Begrænset adgang i de rekreative områder omkring Fæstningskanalen, herunder øget barriereeffekt

Anlægsområdet indhegnes af hensyn til sikkerheden, og der vil i anlægsfasen kun være begrænset adgang i de rekreative områder omkring Fæstningskanalen. Indhegning af anlægsområder omkring Fæstningskanalen vil medføre en øget barrierevirkning for krydsning gennem de rekreative områder

Trafikale gener, herunder omkørsel og reduceret fremkommelighed

Midlertidig lukning, indsnævring, ensretning af veje og stier Lastbiltransporter med af- og pålæsning af materieler, råstoffer og jord

Risikoen for ulykker ifm. anlægsarbejderne

Bygge- og anlægsaktiviteter kan give anledning til at naboer og borgere kan komme til skade ved fx fald o.lign. Behørig afspærring af arbejdssteder, arbejdspladser, byggegruber mv.

I Miljørapporten og VVM-redegørelsen er indarbejdet og oplistet en række

afværgeforanstaltninger, som vedrører anlægsfasen. Der skal gennemføres

afværgeforanstaltninger indenfor følgende plan-, natur- og miljøemner:

Overfladevand

Kulturarv

Tabel 34.1: Miljøgener


169

Landskab og visuelle forhold

Rekreative forhold

Flora og fauna

Jord, affald og råstoffer

Forebyggelse, Beredskab, arbejdsmiljø o.lign.

Grundvand

Trafik og emissioner

Støj og vibrationer

I anlægsfasen etableres overvågning, der sikrer, at miljøpåvirkningerne holder sig

inden for de grænser, der er tilladt. Overvågning vil ofte indgå i vilkår for de

tilladelser efter forskellige lovgivning, som er nødvendig for gennemførelse af

projektet. Der etableres overvågning indenfor følgende plan-, natur- og

miljøemner:

Kulturarv

Landskab og visuelle forhold

Flora og fauna

Grundvand

Støj og vibrationer

Afværgeforanstaltninger og overvågning er nærmere beskrevet i Bilag 34.

35 Myndighedsansøgninger mv.

35.1 Myndighedsplaner Som beskrevet i afsnit 34.2 kræver det samlede projekt en række tilladelser,

godkendelser og dispensationer fra myndighederne for at kunne gennemføres. For

at opnå et overblik over alle tilladelser, godkendelser og dispensationer, der er

nødvendige for projektgennemførelsen, er der udarbejdet en detaljeret

myndighedsplan for henholdsvis Plan 4 og Alternativ A1 og A2. Der er udarbejdet

én myndighedsplan, der dækker begge alternativer, idet det vurderes at forskellen

på de myndighedsmæssige forhold er ubetydelige. Myndighedsplanerne er vedlagt

i bilag 19 og 21.

Myndighedsplanerne tager udgangspunkt i myndighedsplanen fra

Dispositionsforslaget af 29. februar 2016, og er opdateret iht. anbefalingerne i

KS-rapporten af 29. april 2016 og yderligere med supplerende tilladelser,

godkedelser og dispensationer, der er afdækket i forbindelse med opdatering af


Plan 4, Alternativ A1 og Alternativ A2 forudsætter at der indhentes

myndighedstilladelser efter følgende love og regler:

Planloven og Miljøvurderingsloven

Museumsloven

Miljøbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven

Artsfredningsbekendtgørelsen og habitatbekendtgørelsen

Vandforsyningsloven og boringsbekendtgørelsen

Jordforureningsloven

Miljøaktivitetsbekendtgørelsen

Vandløbsloven

Jernbaneloven


170

Vejloven

Byggeloven

Kolonihaveloven

Bygningsfredningsloven

Affaldsregulativer

Lov om beskyttelsesrum

Der er overordnet kun mindre forskel på antallet af nødvendige

myndighedstilladelser mellem Plan 4 og Alternativerne. I forhold til Alternativ A1

og Alternativ A 2 er spørgsmålet om VVM-pligt af ændringerne i forhold til Plan 4

uafklaret. Der vil desuden skulle laves en Natura 2000-væsentlighedsvurdering i

forhold til nedgravning af ny trykledning nær Natura 2000-område nr. 144 Nedre

Mølleådal og Jægersborg Dyrehave. Alternativ A1 og A2 indeholder også en

krydsning under Helsingørmotorvejen.

Myndighedsplanerne beskriver følgende forhold for hver enkel tilladelse,

godkendelser og/eller dispensation:

Lovgivning, der omfatter den ønskede tilladelse mv.

Omfang af den ønskede tilladelse mv.

Nødvendige forarbejder, indsatser og forberedelse til brug for ansøgningen

Myndighed, der er ansvarlighed for den pågældende tilladelse mv.

Hvem der har ansvar for indhentning af tilladelse mv.

Forventet sagsbehandlingstid

Klageadgang og ankebehandling for den respektive tilladelse mv.

Kompleksitet af den respektive tilladelse mv.

Hvor kritisk den respektive tilladelse mv. vurderes at være for

projektgennemførelsen

Status for tilladelsen mv.

Planlagt sendt – dato indsættes

Dato for udarbejdelse af ansøgning/sendt til myndigheden

Dato for forventet modtaget

Afkrydsning når tilladelse mv. er modtaget

Bemærkninger vedr. tidspunkt for behov for tilladelse mv.

Bemærkninger og vilkår i tilladelse mv.

Når der træffes afgørelse om valg af planforslag til det videres arbejde i Fase 1, vil

alene myndighedsplanen for den valgte plan blive videreført. Myndighedsplanen vil

løbende blive opdateret i procesforløbet, med ny viden, datoer for fremsendelse af

ansøgninger, modtagelse af tilladelser/dispensationer mv., så der kontinuerligt er

overordret overblik over status og fremdrift i forhold myndighedstilladelserne.

Planen vil således være et levende dokument, der følger hele processen frem til

opnåelse af alle myndighedsgodkendelser.

Myndighedsmæssige forhold, der omfatter jordhåndtering og jordforurening samt

geoteknik og grundvand indgår i myndighedsplanerne, men håndteres under ATR

G0-B og G0-A. Det samme gør sig gældende for myndighedsmæssige forhold, der

vedrører udledningstilladelser til recipienter. Disse indgår i myndighedsplanerne,

men håndteres nærmere under ATR H0-A.

35.2 Procestidsplaner Med henblik på at overholde projektets samlede tidsplan og sikre, at alle de for

projektet nødvendige tilladelser, godkendelser og dispensationer indhentes inden

igangsætning af de respektive bygge- og anlægsaktiviteter, er der udarbejdet en


171

procestidsplan for henholdsvis Plan 4 og Alternativ A1 og A2. Der er udarbejdet én

procestidsplan, der dækker begge alternativer, idet det vurderes, at forskellen

mellem de to er ubetydelig for så vidt angår denne. (Procestidsplanerne er vedlagt

i bilag 20 og 22). Procestidsplanerne er udarbejdet i overensstemmelse med

projektets samlede tidsplan, der er udarbejdet under ATR P0.

Procestidsplanerne angiver en overordnet tidsplan for hver af de tilladelser,

godkendelser og dispensationer, der er identificeret i myndighedsplanerne (se

afsnit 35.1), og der er for hver af disse angivet perioder, hvor der sker følgende

aktiviteter i processen:

Møder: periode hvor eventuelle møder med myndigheder pågår

Forberedelse: periode hvor datagrundlag endeligt fastlægges og indhentes

Ansøgning: periode, hvor ansøgningen og den konkrete tilladelse, godkendelse

og/eller dispensation udarbejdes. Ansøgningen fremsendes ved slutningen af

denne periode til sagsbehandling hos den respektive myndighed

Myndighed: periode hvor myndigheden sagsbehandler ansøgning. Ansøgningen

forventes meddelt senest ved denne periodes udløb. Perioden for

myndigheders sagsbehandling er fastlagt på baggrund af oplysninger fra

myndigheden

Klagefrist: Perioden hvor en given tilladelse, godkendelse eller dispensation kan

påklages efter meddelelsen (kun angivet hvor klage er mulig).

Der er udover den overordnede procestidsplan udarbejdet mere detaljerede

tidsplaner for opnåelse af myndighedstilladelser på en række specifikke områder

Detailprocestidsplanerne er vedlagt i bilag 20.

Disse omfatter:

Tilladelser mv. for flytning af kolonihaverne: Pga. fremrykning af flytningen af

kolonihaverne er det udarbejdet en detailtidsplan for opnåelse af alle

tilladelser, godkendelser og dispensationer, der er nødvendige inden

igangsætning af anlægsarbejderne, så de kan opnås forud for øvrige

projektaktiviteter.

Dispensation for fredning af landskabskilen mellem Ermelunden og Lyngby Sø:

Detailtidsplan for indhentning af tilladelser, godkendelser og dispensationer for

alle aktiviteter der skal foregå indenfor det fredede areal (undtaget

kolonihaveflytningen, som indgår i ovenstående punkt).

Dispensation for fortidsmindet Fæstningskanalen: Detailtidsplan for indhentning

af tilladelser, godkendelser og dispensationer for alle aktiviteter, der berører

det fredede fortidsminde, undtaget kolonihaveflytningen.

Detailtidsplanerne er udarbejdet i overensstemmelse med projektets overordnede

procestidsplan.

Der vil i det videre projektforløb blive udarbejdet detailprocestidsplaner for øvrige

myndighedstilladelser, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.


172

DEL 7: Økonomi I denne del af rapporten beskrives anlægsoverslag og cost benefit analyse for de 3

planforslag Plan 4, Alternativ A1 og Alternativ A2.

36 Anlægsoverslag Der er udarbejdet separate anlægsoverslag for Fæstningskanalen og

Separeringen. Anlægsoverslaget for Fæstningskanalen er gældende for samtlige 3

planforslag, mens anlægsoverslaget for separeringen er udarbejdet for Plan 4,

Alternativ 1 og Alternativ 2.

Der er anvendt metoden successiv kalkulation. Her anvendes minimum, sandsynlig

og maksimal værdi for både mængde og enhedspris. For både mængde og

enhedspris beregnes middelværdien. Til summen af middelværdi tillægges

følgende:

2 gange spredningen. Dette tillæg giver 97 % statistisk sandsynlighed for at

udførelsessummen kan overholdes.

30% korrektionstillæg. Dette tillæg dækker den usikkerhed der er i den

pågældende fase. Her i dispositionsforslagsfasen (fase 0) er det fastsat til 30

%.

Anlægsoverslagene indeholder ikke udgift til projektering, fagtilsyn og

byggeledelse, samt bygherres egne administrationsomkostninger.

36.1 Fæstningskanalen Selve Fæstningskanalen er delt op i 3 etaper. I anlægsoverslaget er totalsummen

beregnet, og der er herefter udledt delsummen for hver etape.

Udgift til ledningsomlægninger er ikke beregnet, men hentet fra Rambølls tidligere

overslag.

Der er indeholdt en betydelig delsum til bortskaffelse af jord, primært etape 3.

Størstedelen af denne jord er prissat som slagger, da det er gammelt

lossepladsareal. Der vil i næste fase være behov for nærmere analyse af dette,

samt kontakt til potentielle jordmodtagere for afstemning af prisniveauer.

Betonkonstruktioner er prissat som insitu støbt beton og ikke elementer.


173

Anlægsoverslag for Fæstningskanalen, kan ses af nedenstående Tabel 36.1.

Fæstningskanalen: Beløb

Etape 1 80.000.000,- kr

Etape 2 96.000.000,- kr

Etape 3 191.000.000,- kr

Kolonihaver 10.000.000,- kr

Forundersøgelser 8.000.000,- kr

I alt 385.000.000,- kr

36.2 Separering Anlægsoverslaget for separeringen er beregnet som en totalsum. Delpriser for de

enkelte udløb er herefter udledt. Dette gælder for både Plan 4, Alternativ 1 og

Alternativ 2.

For ledningstrace ned til en dybde på 4 meter er der regnet med anvendelse af

gravekasse. For gravedybde ned til 5 meter anvendes københavnervæg og for

gravedybder på 6 meter eller mere spunses ledningsgrav.

Der er sat et beløb af pr. lbm trace til håndtering og sikring af alle eks kabler og

ledninger. Dette er et vurderet gennemsnitsbeløb for alle gravemeter. Derudover

er der vurderet et omfang af ledningsomlægninger.

I forhold til gravetværsnit for ledningstrace så er der forudsat følgende:

Asfalt skæres og bortskaffes.

Eksisterende grusbærelag opgrave og køres i midlertidigt depot for senere

genanvendelse.

Ledningsgraven udgraves og al jord bortskaffes. Fastsat som sammensat af 25

% klasse 1, 70 % klasse 2/3 og 5 % klasse 4.

Ledning etableres og der tilfyldes med tilkørt friktionsmateriale.

Kørebanebelægning etableres med genbrugt grusbærelag fra depot som

bundsikring, nyt stabilgrusbærelag og asfalt (GAB til top).

Efter et år fræses asfalt af og der etableres slidlag.

I forhold til vejbrønde etableres der nye stik til alle eksisterende brønde og

halvdelen af vejbrønde udskiftes til nye.

Tabel 36.1: Anlægsoverslag Fæstningskanalen


174

Anlægsoverslag for Separering kan ses af nedenstående Tabel 34.2.

Separering Plan 4 Alternativ 1 Alternativ 2

Tracé Letbanen 47.000.000,- kr 47.000.000,- kr 47.000.000,- kr

Udløb 1 226.000.000,- kr 285.000.000,- kr 245.000.000,- kr

Udløb 2 72.000.000,- kr 72.000.000,- kr 72.000.000,- kr

Udløb 3 13.000.000,- kr 13.000.000,- kr 13.000.000,- kr

Udløb 4 8.000.000,- kr 8.000.000,- kr 8.000.000,- kr

Udløb 5 66.000.000,- kr 65.000.000,- kr 66.000.000,- kr

Udløb 6 og 7 32.000.000,- kr 32.000.000,- kr 32.000.000,- kr

Udløb 8 4.000.000,- kr 4.000.000,- kr 4.000.000,- kr

Udløb 9 8.000.000,- kr 8.000.000,- kr 8.000.000,- kr

Udløb 10 1.000.000,- kr 1.000.000,- kr 1.000.000,- kr

Stades Krog 31.000.000,- kr 31.000.000,- kr 31.000.000,- kr

Ialt 508.000.000,- kr 566.000.000,- kr 527.000.000,- kr

Jord der deponeres er forudsat til at være 25 % klasse 1, 70% klasse 2/3 og 5%

klasse 4.

36.3 Samlet anlægsoverslag: De 2 anlægsoverslag for henholdsvis Fæstningskanalen og Separeringen er her

samlet, så de totale anlægsomkostninger fremgår.

Det gælder både for Plan 4, Alternativ 1 og Alternativ 2.

Plan 4 Alternativ 1 Alternativ 2

Fæstningskanal 385.000.000,- 385.000.000,- 385.000.000,-

Separeringen 508.000.000,- 566.000.000,- 527.000.000,-

Totale anlægsomkostninger

893.000.000,- 951.000.000,- 912.000.000,-

Bemærk at de totale anlægsomkostninger ikke indeholder udgift til projektering,

fagtilsyn og byggeledelse, samt bygherres egne administrationsomkostninger.

36.4 Sammenligning med tidligere anlægsoverslag Rambøll har tidligere udarbejdet anlægsoverslag for projektet. Der er væsentlige

forskelle i forhold til nuværende anlægsoverslag.

Tabel 36.2: Anlægsoverslag, separering

Tabel 36.3: Samlet

anlægsoverslag


175

Helt grundlæggende er der forskel på de usikkerheder der lagt ind. I Rambølls

overslag er der tillagt 40 % som korrektionsfaktor og den dækker den usikkerhed

der er for projektstadet.

I nuværende overslag er der tillagt 2 gange spredningen, og statistisk set giver

det en sikkerhed for prisen på 97% når der anvendes successiv kalkulation. Som

faseusikkerhed er der tillagt 30 %. Denne procentsats reduceres i de kommende

faser.

36.4.1 Fæstningskanalen

I Rambølls overslag er der totalt indeholdt 30 mio. til deponering for al jord (etape

I, II og III) fra kanalen. Til sammenligning er der nu indeholdt 74 mio. kr. Disse

delpriser er ekskl. arbejdsplads, uforudseelige udgifter og korrektionsfaktor,

hvorfor denne difference i det samlede overslag er væsentligt større.

For broer og konstruktioner har Rambøll indeholdt 52 mio. ekskl. arbejdsplads,

uforudseelige udgifter og korrektionsfaktor, hvor nuværende overslag indeholder

57 mio. til samme ydelser, hvilket er sammenligneligt.

For arbejdsplads har Rambøll indeholdt 3,3 mio., hvor nuværende overslag

indeholder 30 mio. kr. Der regnes med en anlægsperiode på 5 år.

Hovedaktivitet Nuværende overslag Rambøll

01 Arbejdsplads 30 3,3

02 Jordarbejder, inkl. rydning, 102 46,1

03+04 Nedrivning, belægningsarbejder

9 -

05-10, Udstyr og fundering, beton, og broer

57 52

11+12 Andre arbejder og Ledningsarbejder

70 57

Delsum 268 158

Ovenstående priser er ekskl. uforudseelige udgifter og korrektionsfaktor. Alle

priser i mio. kr.

Rambølls totalsum inkl. korrektionsfaktor udgør 226 mio. kr., hvor nuværende

overslag i alt beløber sig på 367 mio. kr.

36.4.2 Separering

Der er i nuværende overslag indeholdt 23,3 km ledningstrace. Total sum for plan 4

er 508 mio. kr. Heraf udgør Stades Krog ca. 31 mio. kr. inkl. alle tillæg. Det svarer

til det Rambøll tidligere har prissat (25 mio. kr.). Der er indeholdt stikledninger til

alle vejbrønde, samt udskiftning af halvdelen af vejbrøndene.

Rambølls totalsum er 291 mio. kr., bestående af 266 mio. for selve separeringen

og 25 mio. for Stades Krog. Der er indeholdt 13,5 km trace og ingen vejbrønde

eller stikledninger til disse. Der ses heller ikke nogen udgift til arbejdsplads opgjort

separat.

Tabel 36.4: Forskelle i

anlægsoverslag, Fæstningskanalen


176

Der er i nuværende overslag indeholdt 55 mio. til arbejdsplads og trafikhåndtering

(ekskl. tillæg) for en forventet udførelsesperiode på 9 år.

Hovedaktivitet Nuværende

overslag, Plan 4 Rambøll

01 Arbejdsplads og trafikhåndtering 55 0

02 Ledningsanlæg og brønde 217 179

02.03 Trykledning 6 3,3

02.04 Deponering af jord fra ledningsgrave

39 Må være

indeholdt i 02 ledningsanlæg

03 Bygværker 30 0

04 Særlig belægningsopbrydning og retablering

5 Må være

indeholdt i 02

ledningsanlæg

05 Pumpestationer 4 5

06 Ledningsomlægninger 12 0

Delsum 356 187

Ovenstående priser er ekskl. uforudseelige udgifter og korrektionsfaktor. Alle

priser i mio. kr.

37 Investeringsplaner På baggrund af anlægsoverslagene er der udarbejdet investeringsplaner for de 3

planforslag, Plan 4, Alternativ 1 og Alternativ 2. Investeringsplanerne er vedlagt i

bilag 32.

Investeringsplanerne er opdelt i henhold til de delprojekter, der er beskrevet i

projektprogrammet jf. afsnit 6.

Generelt er investeringsplanerne udarbejdet ud fra en forudsætning om at

gennemføre alle delprojekterne så hurtigt som muligt, samtidig med der tages

hensyn til at give entreprenørerne optimale udførelsesperioder og en optimal

trafikafvikling. Der er dog i vid udstrækning mulighed for, at LTF kan prioritere og

placere de enkelte delprojekter efter ønske og behov.

Ud fra disse forudsætninger foreslår vi følgende plan for udførelse af

delprojekterne:

Fæstningskanalen inkl. ledningsomlægninger udføres i perioden fra 2020

til 2024. Denne udførelsesperiode vil nok kunne afkortes med ca. 1 år,

men anlægsomkostningerne må da forventes forøget.

Separeringen kan i en forceret tidsplan, hvor forprojekt og hovedprojekt

for enkelte af delprojekterne udføres i 2018, påbegyndes i 2019. Generelt

er investeringsplanen for separeringen udarbejdet på baggrund af en

vurdering af at der maksimalt kan udføres gravearbejder i vejarealerne for

ca. 50 mio. om året. Dog er der i perioden hvor ledningsarbejderne i

forhold til Letbanen udføres (Buddingevej, Klampenborgvej) regnet med

Tabel 36.5: Forskelle i anlægsoverslag, separering


177

et større aktivitetsniveau. Hvis disse arbejder skal udføres og styres af

LTF skal dette aktivitetsniveau revurderes.

Kolonihaverne er i investeringsplanen placeret, så de flyttes hurtigst

muligt. Dette arbejde vil foregå i 2018 og 2019.

Forundersøgelserne udføres i fase 1 i 2018. Dog er forklassificering af

jorden planlagt til fase 3 i 2020. Besluttes det at forcere udførelse af

delprojekter, skal forklassificeringen i disse områder også indgå i

forceringen.

Stades Krog er placeret så sent som muligt i udførelsesperioden.

38 Cost-benefit analyse Efter aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning (LTF) er der foretaget beregninger af

nutidsværdien af de anslåede omkostninger ved en genåbning af

Fæstningskanalen samt den samtidige separering af de omkringliggende oplande.

Ved at beregne nutidsværdien af de anslåede omkostninger for hver af

alternativerne, er det muligt at sammenligne omkostninger der ellers ikke

tidsmæssigt er sammenfaldende. Den tidsmæssige forskydning i alternativerne

gælder i øvrigt for såvel anlægsomkostninger som driftsomkostninger og

reinvesteringer.

Beregningerne er baseret på en række forudsætninger, antagelser og prismæssige

overslag. Disse ses i Bilag 16, hvoraf også beregningerne fremgår.

Hovedresultater

Hovedresultaterne af beregningerne for hver af alternativerne ses i Tabel 38.1:

Nutidsværdi i 2018 af anslåede omkostninger (kr., 2017-priser)

Plan 4 Plan 4, Alternativ 1

Plan 4, Alternativ 2

Anlægsomkostninger

787.444.512

828.234.110

799.884.132

Reinvesteringer

3.314.521

6.357.907

4.337.133

Driftsomkostninger

9.841.514

13.119.467

11.022.543

I alt

800.600.512

847.711.484

815.243.808

Som det fremgår er nutidsværdien af de samlede anslåede omkostninger i Plan 4

lavest af de tre. Plan 4, Alternativ 2 har de anslået næstlaveste samlede

omkostninger imens Plan 4, Alternativ 1 har de højeste omkostninger af de tre

alternativer. Nutidsværdien af omkostningerne i Plan 4, Alternativ 1 er ca. 6%

højere end nutidsværdien af omkostningerne i Plan 4. Tilsvarende er

nutidsværdien af omkostningerne i Plan 4, Alternativ 2 omkring 2% højere end

nutidsværdien af omkostningerne i Plan 4.

For så vidt angår nutidsværdien af anlægsomkostningerne påvirkes de i Plan 4 af

at der i 2050 antages anlagt en pumpe ved Cirkuspladsen, hvilket øger

nutidsværdien af de forventede anlægsomkostninger i dette alternativ.

Nutidsværdien af anlægsomkostningerne for Plan 4 er dog stadig den laveste af de

tre alternativer.

Tabel 38.1: Hovedresultater


178

Nutidsværdien af de anslåede driftsomkostninger er ligeledes lavest for Plan 4,

hvorimod Plan 4, Alternativ 1 samlet set har de højeste anslåede

driftsomkostninger.

LYNGBY-TAARBÆK SPILDEVAND A/S 14. DECEMBER 2017 · 2019-04-11 · Lyngby-Taarbæk Spildevand A/S 14. december 2017 3 11.2 Hydraulisk model 45 11.3 Regndata 55 11.4 Sikkerhedsfaktorer

Documents