1 Humanistisk Fakultet Lydopfattelse hos voksne Cochlear Implant brugere Et mixet studie om, hvordan voksne CI brugere perciperer auditivt input og om der er forskel på oplevelsen af lydkvalitet på henholdsvis “live” lyd og lyd afspillet via højtalere Speciale i Audiologi Udarbejdet af Maria Wichmann Christiansen Forår 2016 Institut for Sprog og Kommunikation Vejleder: Carsten Daugaard Anslag: 159.185
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
1
Humanistisk Fakultet
Lydopfattelse hos voksne Cochlear Implant brugere
Et mixet studie om, hvordan voksne CI brugere perciperer auditivt input og om der er forskel på
oplevelsen af lydkvalitet på henholdsvis “live” lyd og lyd afspillet via højtalere
Speciale i Audiologi Udarbejdet af Maria Wichmann Christiansen
Forår 2016
Institut for Sprog og Kommunikation Vejleder: Carsten Daugaard Anslag: 159.185
2
Abstract Background: In Denmark, it is this year 20 years ago that the first cochlear implantation took place. To go from unilateral to bilateral treatment has been one of the major
milestones in cochlear implants (CI) history. Despite these years of experience in adult CI
users there are still big differences in the outcome each user obtains in their course. CI's
conditions including more and more channels on the electrode and the general product
development, has in conjunction with the procedure for rehabilitation has changed, made
users' expectations of the benefits of their implantation high. Thus it seem impossible for
many of Denmark's first CI users, such as getting to talk on the phone again, a point which
many of today's CI users have high expectations for. The development also shows that
phone calls by CI users are becoming more and more common. Although expectations are
high, it is also very difficult to ignore that the speakers' overall quality has a major impact
on how well CI user experience the sound quality of what comes out of it. This experience
of sound quality is what is desired investigated in this study.
Purpose: The study should help to clarify the CI users' perception of speech sound. The purpose of the tests in this study, is to get a view of how a bilateral CI operated
experiencing the quality of speech sound. What is to be examined is artificial sound versus
natural sound. It is examined by comparing the recorded sound with "live" sound. By
gaining more knowledge in this area which is so individually for each CI user, it will help to
improve best practice in the audiological field on CI area. The improvements will be visible
through a greater understanding and better communication by audiologists in terms of how
individual users perceive the sound stimuli they experience through their devices. In
practical improvement will probably be seen in the form of better tuning of CI users, with a
generally better outcome as a result. Improving best practice is always desirable to ensure
the user the best possible treatment and rehabilitation.
Method: The study used a mix of quantitative and qualitative methods. Recruitment of participants has been using convenience sampling. Thus, there is recruited 8 participants
aged 23 to 83 years. Participants were to participate in a test situation where they are
introduced to a voice material played first the good speakers in Audacity and subsequently
with speaking the same speech material for presenting live speech. Two of the study
3
participants have subsequently contributed an additional test situation, which consisted of
playing the same speech material, this time over a mobile phone's speakers and again
with the live presentation. Participants have with self-reported questionnaires inspired by
SSQ and consisting of both closed and open questions evaluated on quality of speech.
Results: The survey results showed differences in participant’s experience of the sound quality of a voice material played over the speakers and live presented speech. There is
seen in the study that the participants predominantly prefer live presented speech. The
differences between playing the good speakers and live presentation is not as big as
expected. There is, however, a significant deterioration in CI users' experience of voice
sound when the presentation is done through bad speakers as a mobile phone. The small
differences in sound quality, respectively good speakers and live speech is supported by
correlations between reverb and the experience of metallic speech. There were major
correlations between them, indicating that users did not suffer the major differences
between these two forms of presentation. Theory used in the study supports further that
there should not only focus on speech understanding and therefore the temporal
processes by tuning but also on inclusiveness through spectral processes. By focusing on
spatial the CI user gets easier to distinguish speech in noise and listen to more complex
listening situations.
The survey results also show that the time using the CI has an impact on the experience of
sound quality. Thus specifies two participants that they do not yet feel they have achieved
the full sound of their CI.
Conclusion: This study showed that CI users' perception of sound quality is closely related to quality of the speakers. Thus, there is a deterioration in the understanding and
outcome generally when the speaker quality decreases. In addition, the impact on the CI
user benefits, how long they have used their devices. Applied theory points to the need to
focus not only on speech understanding through temporal processes but also the
spaciousness through spectral processes by tuning the CI user.
4
Resumé Baggrund: I Danmark er det i år 20 år siden at den første cochlear implantation fandt sted. At gå fra unilateral til bilateral behandling har været en af de store milepæle i
cochlear implants (CI) historie. Trods disse års erfaring med voksne CI brugere er der
stadig store forskelle i det udbytte hver enkelt bruger opnår i deres forløb. CI’ets udvikling
med blandt andet flere og flere kanaler på elektroden og generel produktudvikling, har
sammenholdt med at proceduren for rehabilitering har ændret sig, gjort at brugernes
forventninger til udbyttet af deres implantation er høje. Således er det der synes umuligt
for mange af Danmarks første CI brugere, såsom at komme til at snakke i telefon igen, et
punkt som mange af nutidens CI brugere har store forventninger til. Udviklingen viser da
også, at telefonering hos CI brugere bliver mere og mere almindeligt. Selvom
forventningerne er store, så er det samtidigt svært at komme udenom, at højtaleres kvalitet
generelt har stor indvirkning på, hvor godt CI brugeren oplever lydkvaliteten af det der
kommer ud af den. Denne oplevelse af lydkvalitet er hvad der ønskes undersøgt nærmere
i dette studie.
Formål: Studiet skal hjælpe med at skabe klarhed omkring CI brugernes opfattelse af lyd. Formålet med studiets test er at få et indblik i, hvordan bilateralt CI opererede oplever
kvaliteten af talelyd. Det der ønskes undersøgt er kunstig lyd versus naturlig lyd. Det
undersøges ved at sammenligne optaget lyd med “live” lyd, Ved at opnå en større viden
på dette område, som er så individuelt for hver enkelt CI bruger, vil det kunne medvirke til
at forbedre best practise inden for det audiologiske felt på CI området. Forbedringerne vil
kunne ses gennem en større forståelse og bedre kommunikation fra audiologens side i
forhold til, hvordan den enkelte bruger opfatter de lydstimuli de oplever gennem deres
apparater. Rent praktisk vil forbedringen formentligt kunne ses i form af bedre tuning af CI
brugerne, med et generelt bedre udbytte til følge. Forbedring af best practise er altid
ønskeligt, for at kunne sikre brugeren den bedst mulige behandling og rehabilitering.
Metode: I studiet er anvendt et mix af kvantitativ og kvalitative metoder. Rekruttering af participanter er sket ved at anvende convenience sampling. Således er der rekrutteret 8
participanter i alderen 23 til 83 år. Participanter skulle medvirke i en testsituation hvor de
præsenteres for et talemateriale først afspillet over gode højtalere i Audacity og
5
efterfølgende med oplæsning af det samme talemateriale for at præsentere live tale. To af
studiets participanter har efterfølgende medvirket i yderligere en testsituation, hvilken
bestod af afspilning af det samme talemateriale, denne gang over en mobiltelefons
højtalere og igen med live præsentation. Participanterne har med selvrapporterende
spørgeskemaer inspireret af SSQ og bestående af både lukkede og åbne spørgsmål
evalueret på lydkvaliten.
Resultater: Undersøgelsens resultater viste forskelle i participanternes oplevelse af lydkvalitet af et talemateriale afspillet over højtalere og livepræsenteret tale. Der ses i
undersøgelsen, at participanterne overvejende foretrækker livepræsenteret tale.
Forskellene mellem afspilning over gode højtalere og livepræsentation er dog ikke så stor
som forventet. Der ses til gengæld en væsentligt forringelse i CI brugernes oplevelse af
talelyd når præsentationen sker gennem dårlige højtalere som en mobiltelefon. De små
forskelle i lydkvaliteten på henholdsvis gode højtalere og live tale understøttes af
korrelationer mellem efterklang og oplevelsen af metallisk tale. Der sås store
sammenhænge mellem disse, hvilket indikerer, at brugerne ikke oplevede de store
forskelle mellem disse to præsentationsformer. Teori anvendt i undersøgelsen
underbygger endvidere, at der ikke kun bør fokuseres på taleforståelsen og derved de
temporale processer ved tuningen men også på rummeligheden gennem spektrale
processer. Ved at fokusere på rummeligheden får CI brugeren lettere ved at skelne tale i
støj og lytte til mere komplekse lytte situationer.
Undersøgelsens resultater viser også, at den anvendte brugstid af CI’et har en indvirkning
på oplevelsen af lydkvalitet. Således angiver to participanter, at de endnu ikke føler de har
opnået det fulde lydbillede med deres CI.
Konklusion: Denne undersøgelse viste, at CI brugernes oplevelse af lydkvalitet hænger tæt sammen med højtalernes kvalitet. Således sker der en forringelse i forståelsen og
udbyttet generelt, når højtalerens kvalitet falder. Derudover har det betydning for CI
brugerens udbytte, hvor længe de har anvendt deres apparater. Anvendt teori påpeger
behovet for ikke kun at fokusere på taleforståelsen gennem temporale processer men
også rummeligheden gennem spektrale processer, ved tuningen af CI brugeren.
6
Forord Efter at have tilbragt 5 år på skolebænken for at ende op som audiolog fra Syddansk
Universitets humanistiske fakultet, ’Institut for Sprog og Kommunikation’ er det med glæde
at kunne skrive forordet til dette speciale. Specialet er det man ser som muligheden for at
sætte prikken over i’et efter endt kandidatuddannelse – der hvor man kan sætte sit eget
personlige aftryk. Derfor ligger der også forud for ethvert større skriftligt studie nogle
tanker. Disse tanker kommer til udtryk gennem denne undersøgelse: en undersøgelse jeg
ikke havde kunnet gennemføre uden hjælp, motivation og støtte fra mine omgivelser.
Disse personer vil jeg gerne benytte lejligheden her til at takke.
Derfor skal der lyde en stor tak til alle participanter der har indvilget i at deltage i
undersøgelsen – uden Jer var det ikke muligt at undersøge, hvordan lyd opfattes når man
er CI implanteret. Derudover vil jeg gerne rette en stor tak til min vejleder gennem dette
speciale, Carsten Daugaard, for at tro på specialets indhold og komme med gode input på
det faglige og tekniske plan. DELTA skal også have tak, både for lån af teknisk udstyr og
for lån af lokale til test af participanter. En stor tak skal lyde til min medstuderende, Ulla
Ravn, for ukuelig optimisme på mine vegne og altid klar med motivation i min retning.
Mette Kjellerup Møller, hørekonsulent fra Middelfart kommune skal have tak for hjælp med
indsamling af participanter. Derudover skal Gitte Ravn have tak for hjælp til
korrekturlæsning i specialets sidste del.
På det personlige plan, har det været virkelig interessant at arbejde med andre CI brugere
og høre hvad deres oplevelse af lyd med CI er. En ting er, hvordan ens egen oplevelse
med CI er, en anden ting er at komme tæt på andre mennesker og få lov at komme ind
under huden på dem og høre deres CI historier. Det forunderlige ved CI er, at ikke to
historier er ens. Dels er det mennesker man arbejder med, dels er et CI i sig selv
komplekst og det er så individuelt, hvilken hørehistorie den enkelte bruger har forud for
indstillingen til CI.
Er du blevet nysgerrig og ønsker at få et bedre indblik i hvem jeg er, så vil jeg henvise til
mit projektorienterende forløb, en rapport, der fortæller en del af min hørehistorie.
2 Teori ................................................................................................................................................... 12
2.1.1 Historie ............................................................................................................................................... 13
2.1.2. Hvad er et CI? .................................................................................................................................... 15
2.1.3. Spillere på markedet ......................................................................................................................... 17
2.6 SSQ -‐ The Speech, Spatial and Qualities of Hearing Scale ......................................................................... 26
2.6.1 Sammenfatning af SSQ ...................................................................................................................... 29
3 Metode .............................................................................................................................................. 30
3.1 Rekruttering af participanter ..................................................................................................................... 31
4.1 Deskriptiv statistik ..................................................................................................................................... 40
9.3 Bilag 3: Ole Lukøje tekst ........................................................................................................................ 74
3.2.3 Location for testen Participanterne har fået instruktioner om, at testen er fleksibel, således at der “kun”
kræves gode akustiske lytte-omgivelser for udførelsen af testen. Alle lokaler har været i
størrelsesordenen 15 - 40 m2 uden påfaldende baggrundsstøj. Testene er udført på
forskellige locations. I den første del af undersøgelsen har fire tests fundet sted i et
mødelokale i Fredericia, to tests er udført i DELTA’s mødelokale i Odense mens to tests er
udført i hjemmet hos den enkelte CI bruger. Anden del af undersøgelsen er for begge
participanters vedkommende udført i hjemmet. Den ene participant blev i første del af
undersøgelsen testet på DELTA.
3.2.4 Afvikling af forsøget Testpersonerne har deltaget i et forsøg, hvor de først har skulle lytte til et kort
talemateriale indspillet i Audacity. Efter at have lyttet til dette talemateriale er de blevet
bedt om at evaluere kvaliteten af lyden fra højtalerne på et spørgeskema udformet til
nøjagtigt dette formål_. Efter udfyldelsen af dette spørgeskema har jeg læst det samme
tekststykke op for den enkelte testperson. Igen med fokus på, at det er kvaliteten af lyden,
det vil sige min stemme, der ønskes en evaluering af. Evalueringen af min stemme er
foretaget på nøjagtigt samme spørgeskema som ved det afspillede talemateriale. To
participanter har efterfølgende deltaget i yderligere en testsituation, hvor deres opfattelse
af lydkvaliteten fra en højtaler i en mobiltelefon er testet, samtidigt med at de igen er blevet
præsenteret for liveversionen af testen fra første omgang. Som afslutning på forsøget har
hver enkelt testperson fået udleveret et spørgeskema med nogle få generelle spørgsmål
omkring lyden i deres CI_. Spørgeskemaerne har været en kombination af skalaer hvor
testpersonen skulle angive på en rating skala, hvordan de synes udfaldet passede med
spørgsmålet samt et enkelt afsluttende spørgsmål der lægger op til “fri samtale” omkring
den enkeltes lydoplevelser med CI. Der henvises til afsnit 3.3 for uddybende information
omkring spørgeskemaer.
3.2.5 Delkonklusion Det er et helt bevidst metodevalg at anvende en god mikrofon og gode højtalere til den
første del af testen. Dette er valgt for ikke at give participanterne dårlige forudsætninger for
at gennemføre testen på tilfredsstillende vis. At participanterne så har vist sig at være
markant bedre end forventet er kun glædeligt, og derfor blev det undervejs i forløbet
37
besluttet at udføre nogle ekstra test, for at se hvordan resultatet med dårligere højtalere
ville være til sammenligning. Ved at anvende 2 højtalerne ved forsøgene var det meningen
at prøve at opnå en rummelig opstilling med oplevelsen af stereo lyd. Det blev dog hurtigt
klart, at det var svært at opnå den ønskede rummelighed, og derfor var det måske i
virkeligheden mere optaget mono lyd end stereo lyd participanten blev præsenteret for.
3.3 Spørgeskemaer Spørgeskemaerne er som før nævnt udarbejdet som et miks af kvalitativ og kvantitativ
forskning, således, at deres indhold er relevant i forhold til dette studie. Et
selvrapporterende spørgeskema, hvor brugeren selv rapporterer sine svar anvendes, når
participantens egne følelser, holdninger og tanker til et givent område ønskes undersøgt
(Johnson og Christensen, 2014;; McGarrigle et al., 2014). Inspiration til indholdet er søgt i
SSQ spørgeskemaer, både hvad angår spørgsmål og rating skalaer. For at se
spørgeskemaets udformning henvises til appendix, bilag 4 og 5. Enkelte spørgsmål er
udarbejdet efter “fri fantasi”, således at de giver relevante svar til studiets formål
Der er i dette studie anvendt et mix af både åbne og lukkede spørgsmål. Dette for at
rekvirere nogle ensartede svar men spørgeskemaet giver på denne måde også mulighed
for, at participanten får lov til at uddybe, hvordan de på egen krop oplever lyd og
lydkvalitet. Ved at gøre brug af lukkede spørgsmål, bedes participanten om at svare på
spørgsmål, hvor der på forhånd er angivet nogle fastlagte svarmuligheder. Forskellen på
åbne og lukkede spørgsmål findes hovedsageligt i svarmuligheden for participanten. Som
før nævnt: lukkede spørgsmål kan svares på med foruddefinerede svarmuligheder fra
undersøgers side, hvor åbne spørgsmål besvares med participantens egne ord (Johnson
og Christensen, 2014). Udformningen med lukkede spørgsmål giver kvantitative data, som
der kan laves statistik på. Kvantitative spørgeskemaer er især anvendelige, når formålet er
at afprøve hypoteser som i dette studie eller at gå i dybden med specifikke variable, som
lyd og lydkvalitet for CI brugere.
Participanten afgiver på alle tre spørgeskemaer deres svar på en rating skala designet
specielt til dette studie. Rating skalaerne er givetvis udarbejdet efter SSQ’s procedure:
venstre mod højre angiver negativt mod positivt. Der er anvendt forankringstermerne
38
“overhovedet ikke” og “perfekt” som standard, hvor det passede ind, ellers er der anvendt
“helt vildt” og “overhovedet ikke”. Ved de generelle spørgsmål på det sidste spørgeskema
spørges der ind til listening effort. Her er der anvendt “kræver meget koncentration” versus
“kræver ikke koncentration” som forankringstermer på rating skalaen. Rating skalaerne er
foruden forankringstermerne markeret med tal fra 0 til 10, hvor 0 angiver det dårligste
resultat og 10 det bedste. Ved at sørge for at skalaen er forankret med tydelige
endepunkter i hver side, så mindskes participantens usikkerhed om, hvad der skal svares
til de enkelte item stems.
Et spørgsmål/item stem kan således se sådan ud:
Kunne du forstå alt hvad der blev sagt?
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Overhovedet Perfekt
Ikke
Ved det originale SSQ spørgeskema har brugeren fået spørgeskemaet på forhånd, så de
kan udfylde det hjemme i deres vante omgivelser. Dette har participanterne i dette studie
ikke, da det var deres umiddelbare vurdering af lydkvaliteten af henholdsvis optaget lyd og
live lyd, der ønskes evalueret.
3.3.1 Opsummering Det fokus SSQ har på taleforståelse og rummelige processer, er det der gør
spørgeskemaet til det mest anvendelige som målemetode i dette studie. Udformningen
med primært lukkede spørgsmål og enkelte åbne gør metoden let at anvende både
tidsmæssigt og ressourcemæssigt, i og med at den ikke kræver det store administrative
arbejde. Spørgeskemaerne passer i indhold og drøjde til hvad CI brugere kan forventes at
overkomme uden at blive fuldstændigt udmattede. De enkelte spørgsmål var forholdsvis
lette for participanterne at forstå, og ved tvivlsspørgsmål var det praktisk at
spørgeskemaerne ikke var sendt ud på forhånd men at de havde mulighed for at få
afklaret eventuelle spørgsmål med det samme.
Af hensyn til specialets omfang og de tilstedeværende ressourcer, har jeg valgt ikke at
39
anvende SSQ spørgeskemaet i sin fulde og originale version. Det mest ideelle havde
været om test setuppet var blevet afprøvet i et pilotprojekt. Dette var desværre ikke muligt
på grund af tidsrammen for specialet.
3.4 Databehandling
I studiet er der udført tests af to omgange. Den første del af dataindsamlingen er fordelt på
8 participanter, der er testet med en højtalerversion og liveversion af talematerialet.
Resultaterne fra denne dataindsamling var overraskende gode og ikke umiddelbart
forventet fra min side af, som CI bruger. Konklusionen blev, at højtalerne var “for gode” til
at undersøge det jeg reelt ønskede i undersøgelsen: hvordan CI brugere opfatter
lydkvalitet i dagligdagen fra henholdsvis højtalere og live. Dette resulterede i, at der
efterfølgende er foretaget yderligere tests på to participanter, som også deltog i den første
del af dataindsamlingen. De to sidste tests var med afspilning af talematerialet over
højtalerne på en telefon samt efterfølgende liveversion. Resultaterne spænder ikke
specielt bredt i den første del af resultaterne og det viser desværre ikke, hvor individuelle
resultater der opnås med cochlear implant operationer og de efterfølgende
rehabiliteringsforløb. Overordnet så har undersøgelsens population nogle ret høje scores,
hvilket måske kan forklares med, at det er ressourcestærke CI brugere der er rekrutteret i
undersøgelsen.
4 Resultater Der er flere måder at opgøre undersøgelsens resultater på. En er ved at anvende
deskriptiv statistik, altså beskrivende statistik. En anden er ved at kigge på korrelationer og
slutteligt kigges der også på de absolutte værdier. Fordelen ved at anvende statistik til at
vurdere på resultater i en undersøgelse er, at “… statistik kan hjælpe med at skelne
mellem pålidelige og tilfældige tendenser i iagttagelserne” (Elbro og Poulsen, 2014. Hold i
virkeligheden, statistik og evidens i uddannelse. s. 14.). Statistik er med andre ord et godt
redskab til at systematisere og vurdere på styrken af de iagttagelser man har gjort sig, i
dette tilfælde fx sammenhængen mellem listening effort og brugernes udbytte af CI.
40
4.1 Deskriptiv statistik Gennemsnittet er beregnet for hvert enkelt item og lige så er standardafvigelsen.
Gennemsnittet bruges til at få en ide om participanternes samlede rating af de enkelte
items og til at se, om nogle af participanterne rater under eller over middel.
Standardafvigelsen er god til at vise, hvor meget de enkelte participanter klarer sig over
eller under middel (Elbro & Poulsen, 2014). Det er bevidst valgt ikke at angive
standardafvigelsen for testens anden del af dataindsamling, hvor kun to participanter blev
testet. Derudover inddrages liveresultaterne efter telefontesten heller ikke, da de generelt
ligger på niveau med første liveversions resultater. Gennemsnit og standardafvigelser for
Audacity fordeler sig som i tabel 3. For overblik over hvordan de enkelte participanters
scorer fordeler sig, henvises til appendix, bilag 6.
Ud over gennemsnit og standardafvigelser er der i dette afsnit også behandling af data
vedrørende CI’ets brugstid og dets indvirkning på opfattelsen af talelyd.
Tabel 3: Participanternes scores på spørgsmål omkring lydkvalitet på talematerialet præsenteret i
Audacity, udregnet som gennemsnit og som standardafvigelse for at se spredningen.
Audacity Gennemsnit Standard-afvigelse
Lød talen naturlig? 8,1 1,4 Lød talen som noget du kan genkende fra før din/e CI operation/er? 6,9 2,5 Kunne du forstå alt hvad der blev sagt? 8 0,8 Var der efterklang? 8,8 1,8 Lød talen metallisk? 7,8 2,3
Resultaterne fra talematerialet præsenteret live fordeler sig som i tabel 4.
41
Tabel 4: Participanternes scores på spørgsmål omkring lydkvalitet på talematerialet præsenteret
live, udregnet som gennemsnit og som standardafvigelse for at se spredningen.
Live Gennemsnit Standard-afvigelse
Lød talen naturlig? 8,8 1,3 Lød talen som noget du kan genkende fra før din/e CI operation/er? 7,6 2 Kunne du forstå alt hvad der blev sagt? 8,8 1,2 Var der efterklang? 9 2,1 Lød talen metallisk? 8,8 2,4
I det følgende vil resultaterne fra de forskellige spørgsmål blive gennemgået enkeltvis.
Naturlighed:
Gennemsnittet for, hvor naturligt talen lød gennem højtalerne er på 8,1. En enkelt er helt
nede på 6 på rating skalaen, mens en anden til gengæld topper med 10 for naturlighed.
De øvrige deltagere ligger mellem scores på 7 og 9, og altså med en standardafvigelse på
1,4 fra gennemsnittet.
Gennemsnittet for hvor naturligt talen lød i liveversionen er til gengæld på 8,8, dvs. en lille
forbedring. Igen er en participant nede på en score på 6, en på 8 og ellers scorer resten 9
eller 10. Det hænger fint sammen med standardafvigelsen som her er på 1,3.
I testen med telefon og efterfølgende live version ses dog en markant større forskel. Her
ligger gennemsnittet fra testens to participanter på en score på 1,5 for om talen lød
naturligt.
Genkendelighed:
På spørgsmålet vedrørende om participanten kunne genkende talen som noget fra før
deres CI operationer var den gennemsnitlige score i højtalerversionen på 6,9.
Spredningen i scores ligger mellem 3 og 10, og standardafvigelsen er dog også 2,5 her. I
liveversionen er scores til gengæld lidt højere, nemlig 7,6 med scores mellem 5 og 10.
Standardafvigelsen er her lidt mindre, den er 2,0.
Telefontesten viser en gennemsnitlig score på 1,5, hvilket vil sige væsentligt ringere end
både højtalerversionen og den første liveversion.
En forklaring på den højere score ved live kontra højtalerlyd kan være, at live lyd bedre
end højtalerlyd repræsenterer den lyd de husker fra før operationen. Det er også en
42
mulighed, at participanterne i undersøgelsen ikke hørte ret meget optaget/afspillet lyd
inden deres CI operation, på grund af deres høretab og dårlige diskriminationsevne.
Forståelse:
Selvom det ikke var forståelse der i sig selv var målet med denne test, så ligger scores
alligevel fornuftigt. I højtalerversionen er gennemsnitsscoren således 8,0 ud af 10.
Standardafvigelsen er lille - kun 0,8. Spredningen i scores ligger altså tæt: to deltagere
angiver 7 som score, mens de øvrige testdeltagere scorer 8 eller 9 på spørgsmålet om,
om de kunne forstå alt hvad der blev sagt. Til sammenligning var gennemsnittet i
liveversion næsten en hel score højere, nemlig 8,8. Standardafvigelsen er her lidt større,
da den er på 1,2. Dette sker fordi en enkelt er nede at score 6 på dette spørgsmål, mens
de øvrige deltagere scorer 9 eller 10. Dette synes jeg er et rigtig flot resultat! At 7 ud af 8
participanter angiver deres egen vurdering af forståelse af talelyde til at være 9 eller 10
med bilateralt CI er enestående: det stiller store krav til fremtidens teknik for at kunne
tilbyde CI brugerne endnu bedre høretekniske løsninger.
Forståelsen i telefonafspilningen er dog markant lavere, da den beløber sig til en score på
3 for begge participanters vedkommende.
Efterklang:
Efterklang var der ingen participanter der oplevede som værende et stort problem i
undersøgelsens første del. Gennemsnitsværdierne ligger tæt, med henholdsvis 8,8 i
højtalerversion og 9 for liveversion. Standardafvigelsen er til gengæld rimeligt høj, med 1,8
og 2,1. Trods de høje scores som indikator for meget minimal efterklang, så er der en
enkelt testdeltager der angiver efterklangen til at være henholdsvis 5 i højtalerversionen
og 4 i liveversionen. Disse trækker lidt ned i det samlede score-billede.
Efterklang er dog ikke godt hvis man spørger participanterne efter at have hørt
talematerialet afspillet over telefonens højtalere. Resultatet her er en score på 2, hvor 0 på
skalaen indikerer helt vildt meget efterklang og 10 indikere ingen efterklang overhovedet.
Metallisk tale:
I højtalerversionen beregnes gennemsnittet til at være 7,8 mens gennemsnittet for det
samme spørgsmål i liveversionen er en hel score bedre, idet denne angives til at være 8,8.
43
Scoren i liveversionen ligger derfor forholdsvis tæt på maksværdien 10 på skalaen.
Standardafvigelserne er høje, med henholdsvis 2,3 og 2,4. Testens deltagere svinger
mellem scores på 4 og 5 og op til to 10 taller for højtalerversionen mens liveversionens
testdeltagere har en enkelt score på 3 mens resten ligger på 9 og 10 taller. Igen ligger
telefonversionen i bunden, her med en gennemsnitlig score på 2,5. På skalaen er 0 helt
vildt meget metallisk tale mens 10 er indbegrebet af ingen metallisk tale overhovedet.
I de generelle spørgsmål undersøges brugernes oplevelse af listening effort. Det ses, at
den gennemsnitlige score generelt ikke ligger lige så højt som i de foregående spørgsmål.
Det samme ses ved standardafgivelserne, som også ligger pænt over niveau i forhold til
ved de foregående spørgsmål. Dette kan forklares ved, at participanterne har vidt
forskellige oplevelser af deres CI udbytte i generelle lytte situationer i dagligdagen.
Testens gennemsnitlige score og standardafvigelser for generelle spørgsmål fordeler sig
som vist i nedenstående tabel 5. For at se hvordan de enkelte participanters scorer,
henvises til appendix, bilag 5.
Tabel 5: Participanternes scores på generelle spørgsmål udregnet som gennemsnit og som
standardafvigelse for at se spredningen.
Generelt Gennemsnit Standard-afvigelse
Skal du koncentrere dig meget når du lytter til nogen eller noget? 6,5 2,4 Kan du nemt have en samtale over telefonen? 6,6 2,7 Du lytter til en samtale over telefonen og en ved siden af dig begynder at snakke. Kan du følge med i hvad der bliver sagt af begge talere? 2,8 2,5
Koncentration:
Når det kommer til deltagernes grad af koncentration når de skal lytte til nogen eller noget,
så er den gennemsnitlige score 6,5 på en skala fra 0 til 10. Med 5 som middelværdi, så
angiver testens deltagere altså, at de synes det kræver en del koncentration at lytte til
nogen eller noget. Standardafvigelsen er 2,4, hvilket er relativt højt, og scores til dette
spørgsmål ligger da også mellem 2 og 9.
Telefonsamtaler:
Spørgsmålet omkring telefonsamtaler skabte nogen debat. Flere deltagere spurgte om det
44
var i “ren” telefonsamtale eller om det måtte være med hjælpemidler. Da formålet med
spørgsmålet var at klarlægge hvorvidt CI brugerne kunne have en telefonsamtale, blev
den endelige beslutning, at det var lige vidt hvorledes de telefonerede - det vigtigste var, at
det fungerede for den enkelte. Besvarelsen dækker således over brugere, der enten
snakker i telefon ved at holde telefonen op til øret og brugere der anvendte høretekniske
hjælpemidler, for at kunne have telefoniske samtaler. Ved at have været konsekvent
vedrørende hvordan participanterne førte telefonsamtaler havde scores på dette
spørgsmål formentligt fordelt sig anderledes, ligesom det ville have givet en mere ensartet
og neutral baggrund for participanternes besvarelse.
Gennemsnitsscoren var på 6,6 og standardafvigelsen var studiets største med 2,7.
Spredningen i scores ligger mellem 2 og 9, fordelt på 2-4-5-7-8-9-9-9. Enten var
deltagerne knap så glade for for at føre telefonsamtaler ellers var de gode til
telefonsamtalerne. Deltageren der markerede scoren på 2 var en relativt ny CI bruger,
med bilateral operation ultimo 2015. I audiologisk praksis i dag følger der ofte et
rehabiliteringsforløb af tre måneders varighed efter første CI tuning. Telefonsamtaler er for
mange CI brugere et drømme scenarie, og ofte vil træningen med telefoni derfor ligge
sidst i rehabiliteringen (Pedley et al, 2005). Dette for at man sikrer brugeren at have
opnået fornuftige resultater, inden der arbejdes videre med sværere lytte situationer.
Diskrimination:
Det sidste spørgsmål, hvor brugerne skulle angive deres svar på en rating skala,
omhandler diskrimination af to talere. Det var uden tvivl det spørgsmål testens deltagere
fandt sværest. Dette aflæses også på gennemsnitsscoren som ligger på ikke imponerende
2,8. Standardafvigelsen er også her høj, nemlig 2,5. Scores ligger fordelt med tre brugere
der svarede 0, en enkelt svarede 2 og 5 svarede 5, svarende til middel på rating skalaen.
Tre brugere oplever det altså som fuldstændig umuligt at føre en telefonsamtale og
samtidigt følge med i, hvad en anden siger. Det viser, at det kræver rigtig meget listening
effort, altså lytteanstrengelse, fra CI brugerens side for (at forsøge) at følge med i to
samtaler på samme tid. CI’et kommer til kort, både på diskriminationsevne og i forhold til
problemerne med baggrundsstøj.
45
CI’ets anvendte brugstid:
Der blev i spørgeskemaerne spurgt ind til, hvor længe den enkelte CI bruger havde været
CI implanteret. Denne data er anvendelig til at belyse hypotesen omkring, hvorvidt CI’ets
anvendte brugstid har en betydning for oplevelsen af lydkvalitet. To participanter i
undersøgelsen kan beskrives som forholdsvis nye CI brugere. En participant var således
simultant bilateralt CI opereret primo 2015 (participant 8) mens en anden participant var
simultant bilateralt CI opereret ultimo 2015 (participant 2), se appendix, bilag 1 for
yderligere demografiske data.
Det som kan udledes af ovenstående er, at begge brugere i spørgeskemaerne
rapporterede om større forventninger til den samlede lydoplevelse. Participanten med et
års brugstid havde rykket sig meget ved de første 6 måneders tuninger og var nu inde i en
periode hvor udviklingen ikke længere gik så stærkt. Participanten med et lille halvt års
brugstid var ikke fuldt tilfreds med den lydopfattelse han til nu havde oplevet, hvilket også
afspejledes i hans scores på spørgeskemaerne. Denne oplevelse af udviklingen stemmer
meget godt overens med Zhang et al.’s studie fra 2015, der netop rapporterer om den
største udvikling omkring 6 måneder efter implantationen.
4.1.1 Delkonklusion Gennemsnit og standardafvigelser i Audacity og live præsentations resultater fordeler sig
generelt uden de store spredninger. Der er ca. 1 score i forskel mellem Audacity og live, til
live præsentationens fordel. Ved telefonresultaterne ses det, at de to participanter fordeler
sig meget ligeligt i undersøgelsens resultater. Det kan konkluderes, at der observeres en
endog ret stor forskel i participanternes oplevelse af lydkvalitet ved afspillet tale, når
højtalerens kvalitet forringes. Det er først ved de generelle spørgsmål, at der ses større
standardafvigelser. For bedre evidens på dette område kræves der tests på en del flere
participanter, før der kan generaliseres. De to participanter der deltog i telefonforsøget her,
lå begge i den gode side af CI udbytte vurderet på umiddelbart indtryk. Det var derfor lidt
uventet, at de scorede så lavt i telefontesten. Dette giver anledning til, at der bør tænkes
større ved vurdering af outcome på CI. Ved tuning af CI er det derved ikke nok kun at
fokusere på opnåelse af god taleforståelse gennem spektrale processer, det er også
nødvendigt at fokusere mere på de temporale processer som gør det muligt for CI
brugeren at skelne tale i støj og lytte til musik. To participanters besvarelser samt teori
46
angiver at en længere brugstid giver bedre udnytte af CI’ets informationer.
4.2 Korrelationer Korrelationer handler om at vurdere sammenhænge og styrken af disse sammenhænge.
Der skelnes mellem den perfekte sammenhæng hvor korrelationskoefficienten (i det
følgende blot benævnt korrelationen) er 1 (r = 1) og ingen sammenhæng hvor
korrelationskoefficienten er 0 (r = 0). Ved den perfekte sammenhæng ligger en tests
deltagere i nøjagtigt samme rækkefølge inden for to færdighedsmål mens det ved ingen
sammenhæng vil være umuligt at se en sammenhæng mellem to færdighedsmål (Elbro &
Poulsen, 2014). Grafisk kan man forestille sig, at resultaterne ved den perfekte
sammenhæng ligger på en lige opadgående linje. Er der ingen sammenhæng, vil scores
ligge spredt rundt omkring i et xy plot fx, og det vil derfor ikke være muligt at aflæse nogen
sammenhæng (Elbro & Poulsen, 2014). Er der et negativt fortegn foran
korrelationsværdien i korrelationstabellen er dette et udtryk for en negativ sammenhæng.
En værdi der ligger tæt på -1 (r = -1) vil være den perfekte negative sammenhæng:
resultaterne vil her også ligge på en lige linje i et xy plot, her går linjen blot nedad. I denne
undersøgelse kan det fx være sammenhængen mellem participanter der rater forholdsvist
lavt på forståelse (at de ligger på lidt over middel) men til gengæld rater de højt på
efterklang i Audacity, som i, at der overhovedet ingen efterklang er. Korrelationen er her
-0,83, jævnfør tabel 6.
Der er imidlertid nogle tommelfingerregler for, hvornår korrelationen er stærk,
mellemstærk, svag eller ubetydelig. Disse tommelfingerregler har deres afsæt i erfaringer
og er derfor vejledende. Ved korrelationer er det derudover vigtigt at huske på, at de har
deres afsæt i talsammenligninger og ikke i årsagssammenligninger (Elbro & Poulsen,
2014), og derfor er der ikke nødvendigvis nogen klar sammenhæng mellem to årsager
trods der er korrelation. Korrelationen overfor nævnt mellem forståelse og efterklang er en
af de variable, hvor der nok er stor talsammenhæng, men hvor der ingen mening er
årsagsmæssigt. Der kan ske påvirkning af en masse ydre faktorer, som det ikke altid er
muligt at tage højde for. Telefonresultaterne er ikke medtaget i korrelationsanalysen, da
disse bør have været udført på alle undersøgelsens participanter for at kunne anvendes
retvisende.
47
Tommelfingerreglerne ser ifølge Elbro og Poulsen (2014) således ud:
Korrelationerne i denne undersøgelse fordeler sig som vist i tabel 6. Som det ses i
tabellen, så er sammenhænge med talmæssig stærk eller meget stærk styrke markeret
med lysegrå. Det er dog imidlertid ikke alle talsammenhænge, hvor der også er en
årsagssammenhæng (Elbro & Poulsen, 2014). Da populationen n er så lille som i dette
studie, samtidigt med at det kan antages, at participanterne ikke har udnyttet skalaen fuldt,
så resulterer dette i lave korrelationer. Korrelationer fremkommet i dette speciale udgør
derfor et svagt grundlag for, hvorvidt man skal komme med anbefalinger ud fra de
talsammenhænge man kommer frem til i en undersøgelse som denne. Imidlertid, så er de
korrelationer, hvor jeg mener der kan være en årsagssammenhæng markeret med lys blå.
Tabel 6: Korrelationsdata
48
I en gennemgang af det statistiske materiale ses det, at der findes enkelte sammenhænge
af betydning mellem to variabler. Et xy plot opstilles altid med den uafhængige variabel
langs den vandrette akse mens den afhængige variabel placeres langs den lodrette akse
(Elbro & Poulsen, 2014).
Den største sammenhæng ses således mellem CI brugernes oplevelse af efterklang i det
optagede talemateriale og hvordan de opfatter efterklang i live tale (Audacity 4 vs. Live 4).
Korrelationen her er på 0,87, det vil sige tæt på r = 1, og fordeler sig som vist figur 6 i et xy
plot. Den uafhængige variabel er oplevet efterklang i Audacity præsentationen og den
afhængige variabel er oplevet efterklang i live præsentationen. Hele tre participanter har
ratet deres oplevelse af efterklang, eller rettere fravær af samme, til 10 i både Audacity og
live. Disse sammenfald af samme score gør, at der kun ses 5 punkter i figuren, trods n =
8. Korrelationen viser, at der er en stor sammenhæng imellem hvordan efterklang (eller
fraværet af den) opleves ved det afspillede talemateriale i Audacity og ved live oplæsning.
Med andre ord: oplever participanterne efterklang i Audacity afspilningen, så oplever de
med stor sandsynlighed også efterklang i live versionen og omvendt: oplever de ingen
efterklang i Audacity oplever de formentligt heller ingen efterklang i liveversionen. Det
havde været interessant at se på sammenhængen mellem oplevet efterklang ved live
oplæsning og ved præsentation af talemateriale over telefonens højtaler. Dette vurderes
ikke muligt med kun to testede participanter i telefontesten.
Figur 6: Sammenhængen mellem oplevelse af efterklang i Audacity og oplevelse af efterklang i live
tale. N = 8, men da flere scores er ens ligger deltagernes punkter oveni hinanden. R = 0,87
49
Den samme tendens ses hvad angår hvor metallisk lyden lyder i det optagede materiale
og i liveversionen (Audacity 5 vs. Live 5). Her er korrelationen på 0,68, hvilket vil sige, at
sammenhængen også her er af en meget stærk styrke. Igen giver det mening, at fordi der
har været anvendt gode højtalere i testen, så er forskellen mellem det optagede
talemateriale og det oplæste live ikke så stor, så sammenhængen mellem de to resultater
er stor, hvilket også afspejles i figur 7.
Figur 7: Sammenhæng mellem oplevelsen af metallisk tale i Audacity og metallisk tale i live
præsentationen. N = 8 og r = 0,68.
0
2
4
6
8
10
12
0 2 4 6 8 10 12
Metallisk
Oplevelse af metallisk tale i Audacity
Oplevelse af m
etallisk t
0
2
4
6
8
10
12
0 2 4 6 8 10 12
Efterklang
Oplevelse af e
fterklang live
Oplevelse af efterklang i Audacity
50
En anden sammenhæng der er relevant at trække frem af tabellen er sammenhængen
mellem naturlighed i live præsentationen og hvor nemt CI brugeren har ved at have en
telefonsamtale (live 1 vs. generel 2). Her er korrelationen på 0,76, så sammenhængens
styrke antages at være meget stærk. I figur 8 ses participanternes resultater fordelt
forholdsvis ligeligt omkring en lige og opadgående linje. Det giver god mening, at rates der
højt på hvor naturligt stemmen lyder ved live tale, så er det også lettere at føre en
telefonsamtale, fordi hjernen ikke skal arbejde på højtryk for at trække den essentielle
information ud af talesignalet.
Figur 8: Figuren viser sammenhængen mellem, hvordan participanterne oplever naturlighed i live
talen og hvor let de oplever telefonsamtaler.
De sidste korrelationer der er værd at fremhæve er henholdsvis live 2 vs generel 2 samt
igen live 2 vs generel 3. De generelle spørgsmål 2 og 3 handler om listening effort, hvorfor
de her behandles under et. Korrelationen mellem hvor genkendelig tale er fra tidligere og
hvor let participanten oplever en samtale over telefonen er på 0,72. Tilsvarende er
korrelationen mellem talens genkendelighed og letheden ved at følge med i en
telefonsamtale samtidigt med at der er snak ved siden af er på 0,78. Begge korrelationer
har ifølge Elbro og Poulsens tommelfingerregler stærke sammenhænge og resultaterne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
0 2 4 6 8 10 12
Naturlighed og telefonsamtaler
Naturlighed i live
Lethed
ved
telefonsam
taler
51
fordeler sig som i figur 9 og figur 10. Umiddelbart er det dog svært at definere
årsagssammenhængen her. Uanset, så er der brug for en grundigere undersøgelse for at
kunne konkludere endeligt på denne korrelation.
Figur 9: Viser sammenhængen mellem participantens reference for lyd fra før CI implantationen i
forhold til oplevet lethed ved at føre en telefonsamtale.
Figur 10: Viser sammenhængen mellem participantens reference for lyd fra før CI implantationen i
forhold til oplevet lethed ved at følge med i to samtaler på samme tid.
012345678910
0 2 4 6 8 10 12
Reference for lyd i forhold til telefonsamtaler
Reference for lyd fra tidligere
Lethed
ved
telefonsa
0
1
2
3
4
5
6
0 2 4 6 8 10 12
Reference for lyd i forhold til at følge to samtaler
Reference for lyd fra tidligere
Lethed
ved
at følge t
52
4.2.1 Delkonklusion Der ses en klar sammenhæng mellem opfattelsen af efterklang og opfattelse af hvor
metallisk lyd lyder når talematerialet afspilles i Audacity eller præsenteres live. Dette
hænger meget godt sammen med, at højtalerne der anvendes i forsøget er af (en for) god
kvalitet, til at diskriminere eventuelle problemer med optaget talemateriale. Det
interessante fund i korrelationsanalysen ser ud til at være korrelationen mellem naturlighed
og letheden ved at føre telefonsamtaler. Det vidner om, at CI brugere i dag opnår så godt
udbytte af deres CI, at telefonsamtaler ikke er helt uden for rækkevidde. Igen er det værd
at bemærke, at korrelationsanalysen er foretaget på 8 participanter, det vil sige, slet ikke
nok til at generalisere på hele populationen og generelt er det et ret dårligt
statistikgrundlag.
4.3 Absolutte værdier Når der kigges på absolutte værdier er det interessant at kigge på en baseline for at kunne
sammenholde undersøgelsens resultater. Størstedelen af participanterne oplever en
forskel på 0-2 trin mellem højtaler og liveversion, med enkelte forskelle på 3 og 4 trin.
Anderledes ser det ud ved afspilningen af talematerialet over telefonens højtaler
sammenholdt med præsentation af livetale. Her var markante forskelle, med helt op til 5 og
9 trin imellem scores præsenteret over telefonhøjtaleren og live, stadigvæk til
livepræsentationens fordel. Igen skal det bemærkes at telefon/live test kun er udført på 2
participanter, men resultaterne er alligevel værd at have med i denne undersøgelse.
Figur 11 viser de absolutte værdier som forskellen på de 8 participanters score på de fem
spørgsmål i testen af oplevet lydkvalitet mellem højtalerversion og liveversion.
Liveresultaterne er trukket fra Audacity resultaterne, således at et negativt fortegn angiver
fordel til liveversionen.
53
Figur 11: Forskellen i absolutte værdier mellem højtaler og live.
variability. J Speech Lang Hear Res: 54, 1416 – 1430
70
van Esch TEM., Kollmeier B., Vormann M., Lyzenga J., Houtgast T. et al. 2013. Evaluation
of the preliminary auditory profile test battery in an international multi-centre study. Int J
Audiol: 52, 305 – 321
Waltzman S. & Roland T. 2014. Cochlear Implants. Thieme. 3th. Edition
Wanscher JH. 2015. Undervisning i ”CI introduktion” på SDU d. 6.10.2015
Wever EG. & Bray CW. 1930. The nature of the acoustic response: the relation between
sound frequency of impulses in the auditory nerve. J Exp Psychol;; 13: 373 – 387
Woo ST., Shin DH., Lim HG., Seong KW., Gottlieb P., Puria S. & Cho JH. 2015. A New
Trans-Tympanic Microphone Approach for Fully Implantable Hearing Devices. Sensors
(Basel, Switzerland), 15(9), 22798 – 22810
Zekveld AA., Kramer SE. & Festen JM. 2011. Cognitive load during speech perception in
noise: The influence of age, hearing loss, and cognition on the pupil response. Ear Hear,
32, 498 – 510
Zhang J., Tyler R., Ji H., Dunn C., Wang N., Hansen M. & Gantz, B. 2015. Speech, Spatial
and Qualities of Hearing Scale (SSQ) and Spatial Hearing Questionnaire (SHQ) Changes
Over Time in Adults With Simultaneous Cochlear Implants. American Journal of Audiology,
24(3), 384 – 397
71
9 Appendix
• Bilag 1: Demografisk dataoversigt:
• Bilag 2: Samtykkeerklæring
• Bilag 3: Ole Lukøje tekst
• Bilag 4 Spørgeskema Audacity/Live/Telefon
• Bilag 5: Spørgeskema generelle spørgsmål
• Bilag 6: Participanternes individuelle scores/deskriptiv statistik
72
9.1 Bilag 1: Demografisk dataoversigt Participant Alder Køn Tid med
høretab inden op.
Tid siden første operation
Tid siden anden operation
CI fabrikant: Cochlear = 3, Med-El = 2
Participantens egne notater:
Nr. År År År År
1 67 Kvinde 15 5 Cochlear For hurtig tale i både Audacity og live
2 65 Mand 0,5 - Cochlear Talen lød bedst fra højtaleren 3 70 Mand 40 5 - Med-El For hurtig tale, audacity lød 100% naturlig,
live skarp og lys. Audacity er mere rund og bas-agtig
4 66 Kvinde 3 2 Med-El Anvender aldrig telefon og lytter ikke til radio
5 73 Mand 1 5,5 - Med-El Lyd lyder som før, måske lidt mere basagtig i egen stemme
6 83 Kvinde 5 2 Med-El Lidt for hurtig tale. God lydkvalitet med CI - har fået livet tilbage
7 23 Kvinde 13 3 Cochlear Kvaliteten af lyd er blevet bedre med CI, idet jeg har har fået adgang til flere lyde og jeg skelner meget bedre end før. Dog husker jeg, at jeg i starten ved CI nr. 2 synes at kvaliteten af baslyde var blevet meget dårligere. Nu har jeg vænnet mig til den nye baslyd og synes at det harmonere fint
8 40 Mand 1 - Med-El Lyd lyder stort set svarende til hvad jeg er bekendt med
73
9.2 Bilag 2: Samtykkeerklæring
74
9.3 Bilag 3: Ole Lukøje tekst
Ole Lukøje
>>Hør nu engang”<< sagde Ole Lukøje om aftenen, da han havde fået Hjalmar i seng,
>>nu skal jeg pynte op!<< Og så blev alle blomsterne i urtepotterne til store træer, der
strakte deres lange grene hen under loftet og langs med væggen, så hele stuen så ud
som det dejligste lysthus, og alle grene var fulde af blomster, og hver blomst var sukkere
end en rose, lugtede så dejlig, og ville man spise den, var den sødere end syltetøj:
frugterne glinsede ligesom guld og så var der boller der revnede af rosiner, det var
mageløst! Men i det samme begyndte det at jamre sig så forskrækkeligt henne i
bordskuffen, hvor Hjalmars skolebøger lå.
>>Hvad er nu det!<< sagde Ole Lukøje og gik hen til bordet og fik skuffen op. Det var
tavlen, som det knugede og trykkede i, for der var kommet et galt tal i regnestykket, så det
var færdigt at falde fra hinanden;; griflen hoppede og sprang i sit sejlgarnsbånd ligesom det
kunne være en lille hund, den ville hjælpe på regnestykket, men den kunne ikke!
75
9.4 Bilag 4: Spørgeskema – Audacity/Live/telefon
Spørgeskema Til Audacity/telefonhøjtaler og live oplæsning
Lød talen naturligt? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Overhovedet Perfekt
ikke
Lød talen som du noget du kan genkende fra før din/e CI operation/er? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Overhovedet Perfekt
ikke
Kunne du forstå alt hvad der blev sagt? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Overhovedet Perfekt
ikke
Var der efterklang? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Helt vildt Overhovedet
ikke
Lød talen metallisk? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Helt vildt Overhovedet
ikke
Hvordan vil du med dine egne ord beskrive kvaliteten af talen?
76
9.5 Bilag 5: Spørgeskema – generelle spørgsmål.
Generelle spørgsmål Skal du koncentrere dig meget når du lytter til nogen eller noget? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Kræver meget
Kræver ikke
koncentration koncentration
Kan du nemt have en samtale over telefonen? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Overhovedet Perfekt
ikke
Du lytter til en samtale over telefonen og en ved siden af dig begynder at snakke. Kan du følge med i hvad der bliver sagt af begge talere? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Overhovedet Perfekt
ikke
Hvordan vil du med dine egne ord beskrive lyden og kvalitet af talelyde med CI kontra hvordan du husker lyd fra før operationen/operationerne?
77
9.6 Bilag 6: Oversigt over participanternes individuelle scores