Top Banner
Løv vangen – NYT OM RENOVERINGEN NR. 11 OKTOBER 2013 RENOVERINGSPROJEKTET RULLER FREMAD Renoveringsarbejdet har bidt sig fast i Løvvangen. Og selv om der stadig er lang vej, så begynder man så småt at få en fornemmelse af, hvordan de nye gårdrum kom- mer til at ændre karakter. De nye udearealer vil løfte hele boligområdet, og lejlighederne vil med nye facader og renoverede altaner, badeværelser mm. blive attraktive boliger, tæt på bycentrum. De første beboere er tilbage i deres nyrenoverede lejligheder, mens langt de fleste endnu går og venter. Mange skal vente år endnu. Det er en kæmpe reno- veringsopgave, og Løvvangen er en af Nordjyllands største byggepladser i øjeblikket. I dette nyhedsbrev bliver du præsenteret for en række personer, der alle har renoveringen helt tæt på livet. Læs om Marianne Meyer, der kom hjem til sin nyre- noverede lejlighed, blot for at konstatere, at væggen mellem køkken og stue ikke var fjernet som aftalt. Eller om de to håndværkere, der glæder sig over at være en del af et stort og ambitiøst byggeprojekt. Du kan også læse om afdelingsbestyrelsen, der har fået mange nye opgaver i forbindelse med renoveringen. SÆT KRYDS I KALENDEREN November byder på et par interessante begivenheder. Først fejrer Kvarterets Gård sin åbning med en stor fest den 7. november. Og 30. november er der ’Åbent Hus’ i fire af de nyrenoverede lejlighe- der i Vangen. Du kan læse meget mere inde i magasinet. God læselyst. INVITATION TIL INDVIELSEN AF KVARTERETS HUS Se bagsiden
12

Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

Mar 11, 2016

Download

Documents

Beboerinformation om renoveringsprojektet i Løvvangen.
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

Løvvangen– Nyt om reNoveriNgeN

Nr. 11 oktober 2013

RenoveRingspRojektetruller fremad renoveringsarbejdet har bidt sig fast i Løvvangen. og selv om der stadig er lang vej, så begynder man så småt at få en fornemmelse af, hvordan de nye gårdrum kom-mer til at ændre karakter.

De nye udearealer vil løfte hele boligområdet, og lejlighederne vil med nye facader og renoverede altaner, badeværelser mm. blive attraktive boliger, tæt på bycentrum.

De første beboere er tilbage i deres nyrenoverede lejligheder, mens langt de fleste endnu går og venter. mange skal vente år endnu. Det er en kæmpe reno-veringsopgave, og Løvvangen er en af Nordjyllands største byggepladser i øjeblikket.

i dette nyhedsbrev bliver du præsenteret for en række personer, der alle har renoveringen helt tæt på livet. Læs om marianne meyer, der kom hjem til sin nyre-noverede lejlighed, blot for at konstatere, at væggen mellem køkken og stue ikke var fjernet som aftalt. eller om de to håndværkere, der glæder sig over at være en del af et stort og ambitiøst byggeprojekt. Du kan også læse om afdelingsbestyrelsen, der har fået mange nye opgaver i forbindelse med renoveringen.

Sæt krydS i kaLeNdereN November byder på et par interessante begivenheder. Først fejrer Kvarterets gård sin åbning med en stor fest den 7. november. og 30. november er der ’Åbent Hus’ i fire af de nyrenoverede lejlighe-der i vangen.

Du kan læse meget mere inde i magasinet. god læselyst.

InvItatIon

tIl IndvIelsen

af kvarterets

hus

se bagsiden

Page 2: Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

Det har været en hårD start

’Begyndervanskeligheder’, ’børne-sygdomme’. Forklaringerne har været mange, men det kan ikke skjules, det har været en hård start for de første beboere – først at skulle forlade deres lejligheder, og dernæst vende hjem til lidt for mange fejl og mangler og håndværkere, der svigtede deres aftaler. en skam, når de fleste i virke-ligheden er rigtig glade for de mange forbedringer, der foretages.

Det er ikke viljen, der har manglet, men omfanget af renoveringsprojektet er meget stort, og mange forskellige

involverede, skal hele tiden koordinere arbejdet.

Byggepladsen, der er en af Nordjyl-lands største i øjeblikket, er også arbejdsplads for rigtig mange lokale håndværkere. Boligselskabet har nemlig udbudt renoveringsopgaven i såkaldte fagentrepriser. Det betyder, at mange mindre håndværksvirksom-heder er involveret i projektet, men også at lokale virksomheder har haft mulighed for at byde på opgaven. Det siger sig selv, at det har gjort koordi-neringsarbejdet endnu større.

Spørger man rundt blandt de invol-verede, er der imidlertid en faglig stolthed og vilje til hele tiden at gøre arbejdet lidt bedre. og der er enighed om, at de næste beboere, der vender hjem til de nyrenoverede lejligheder, skal have deres forventninger indfriet – nemlig at vende hjem til en nyreno-veret bolig.

Dette magasin om renoveringen af Løvvangen er endnu engang skrevet af eksterne journalister og udgivet i samarbejde med Sundby-Hvorup Boligselskab

Page 3: Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

side 3

efterhånden som renoveringstoget ruller gennem Løvvangen, og en blok ’vender hjem’ til de nyrenoverede lejligheder, inviterer boligselskabet til ’velkommen hjem’ møder. Formålet er at give beboerne en mulighed for at få svar på de mange spørgsmål der uundgåeligt dukker op:Hvis man læser referaterne fra møderne (dem kan alle se på www.sundby-hvorupboligselskab.dk) bærer de første møder præg af temmelig meget kritik fra beboerne over de nyrenoverede lejligheder.

Niels Andersen, fra Kærsgaard Ander-sen arkitekter og ingeniører, har hidtil lagt ryg til kritikken. og budskabet fra såvel rådgiveren som boligselskabet har da også været, at afleveringen af de nyrenoverede lejligheder ganske enkelt ikke har været god nok. For mange beboere har oplevet, at de fejl der er registreret ved indflytningen ikke er blevet rettet. Der har været stort fokus på at få ’renoveringstoget’ til at køre planmæssigt ned gennem blokkene, så genhusningsplanerne også kan holdes. Den opgave er lyk-kedes, og toget følger nu tidsplanen,

kRitik og fRustRationeR

’velkommen hjem’-møderne har været lidt af en ventil, hvor frustrationerne er kommet ud, og samtidig har rådgiver-ne fået nyttig information med hjem.

Heldigvis handler møderne ikke kun om frustrationer og fejl. et fast punkt på møderne er en introduktion til de nye individuelle vandmålere, som bliver installeret i alle lejligheder. med de nye målere kan vandforbruget i den enkelte lejlighed nu registreres, og det betyder, at vandregningen fremover vil afhænge af ens reelle forbrug. Hidtil har alle beboere i afdelingen betalt den samme andel af vandforbruget, men nu kommer man altså til at betale efter sit eget forbrug.– Det betyder selvfølgelig også, at der er nogen, der kan slippe billigere end hidtil, mens andre kommer til at betale mere. men samtidig kan man nu selv gøre en indsats for at nedbringe sin vandregning, fortæller økonomi –og udviklingskonsulent vibeke Kristensen fra boligselskabet.

Hun fortæller også, at der sammen med de nye målere følger et online-system, så man kan følge sit eget forbrug på nettet.

– Alle får en introduktion til systemet på møderne, og derudover følger der naturligvis en manual med. Det er forholdsvis enkelt, og skulle man have problemer med at finde ud af syste-met tilbyder Kvarterets Hus hjælp. Det vigtigste er, at alle hurtigt får et overblik over deres reelle forbrug. ellers kan man risikere at få en stor efterregning, når året er gået, advarer vibeke Kristensen.

efterbetaling kan komme på tale, hvis man bruger mere vand end det gennemsnitlige acontobeløb, som alle er sat til. og ifølge vibeke Kristensen kommer det bag på flere, hvor meget vand de rent faktisk bruger:– Jeg plejer at give det eksempel, at hvis en familie på fire børster tænder to gange om dagen og lader vandet løbe, så koster tandbørstningen op mod 200 kr. om måneden alene i vand!. Det er der ikke mange, der regner med, siger hun.

indtil videre er det blot tre blokke, der har været til ’velkommen hjem-møder’. men inden længe venter de næste – og til den tid håber alle, at toget har tabt lidt mindre undervejs.

individuelle vandmåleRe

men sagt populært, er der tabt lidt for mange pakker undervejs.

Budskabet er imidlertid også, at alle – rådgivere, boligselskab og hånd-værkere – har givet håndslag på at få rettet op på tingene, så de mange beboere, der nu skal til at flytte ud og ind, ikke oplever samme mangler.

Page 4: Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

hjemme igen

efter godt tre måneders genhusning glædede marianne meyer sig i sommer til at komme hjem til sin nyrenoverede lejlighed, men da hun slog døren op og kom ind i stuen, opdagede hun til sin store ærgrelse, at der ikke – som aftalt – var åbnet op mellem stue og køkken.– Det var noget af et chok, men jeg må så til gengæld sige, at boligsel-skabet reagerede lynhurtigt. inden for et par timer, var min genhusning blevet forlænget, flyttefirmaet aflyst og håndværkerne fik besked om at gøre arbejdet færdigt.

marianne har – akkurat som flere an-dre af de første beboere, der har fået deres lejlighed renoveret – oplevet et forløb med mange fejl og misforstå-elser. Alligevel er hun i dag ikke i tvivl om, at det er hele turen værd at pakke sit indbo ned og forlade sin bolig i tre måneder:– Det var da møgtræls, mens det stod på. men nu har vi fået det, som vi gerne vil. og vi nyder det lysindfald, der nu kommer fra begge sider. Det er en helt ny lejlighed, vi har fået, fortæller marianne, der bor sammen med sin 18-årige søn i vangen.

og det med lyset, har hun ganske ret i. Når man står i den nyrenoverede lejlighed giver det en helt særlig stem-ning, at der er ’gennemkig’ og udsigt til både ’bakkerne’ og fjorden. ’Bakkerne’ er navnet på den gård i vangen, som i disse dage er ved at tage ny form. Landskabsarkitekterne har ønsket at

Page 5: Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

side 5side 5

skabe nye varierede uderum i hele Løvvangen, og i vangen kalder de gårdene for ’Bakkerne’, ’Skoven’ og ’engen’.

mariannes lejlighed fremstår i dag nymalet og med nylakerede gulve. og så har den nærmest fået et ekstra rum med den nye altan.– vi ryger ikke inde i lejligheden, så det foregår herude nu. Det er et rigtig scoop, at vi har fået de her lukkede altaner. Det er nærmest et ekstra rum, og jeg nyder at sidde her og følge med i livet ude i gården, fortæller hun.

De dybe vindueskarme i både køkken og stue vidner om den ekstra isolering af ydermurene. – Det er nok det bedste ved reno-veringen. Før i tiden kunne vi sidde med tæpper for at holde varmen en vinterdag. og havde jeg sat et skab op ad muren, ville der med garanti have været mug på væggen. Nu, efter at vi er kommet tilbage, har vi dårlig nok haft tændt for varmen. Så man kan

side 5

virkelig mærke, at indeklimaet er blevet meget bedre, siger hun.

marianne meyer er også sikker på, at det nyrenoverede Løvvangen vil gå en god tid i møde:– Kig bare ud af vinduet. Det er jo et helt andet miljø, vi får herude, nu hvor de grå betonblokke er væk. Jeg er helt sikker på, at det vil tiltrække nye beboere og være med til at gøre hele området mere attraktivt.

midt i glæden over den nye lejlighed, kommer der nu også et suk fra mari-anne:– Jeg synes ikke, det er fair, at de beboere, der er utilfredse, taler i et grimt sprog og er så negative overfor boligselskabet. Jeg ved godt, at der har været mange fejl og mangler i de første lejligheder. Sådan har det også været her, siger hun og peger rundt på nogle af de mangler, som fortsat præger hendes lejlighed:– men det skal da nok blive lavet en dag, siger hun og opfordrer alle i

Løvvangen til at finde tålmodigheden frem:– Det HAr været møgtræls, men man skal passe på, at frustrationerne ikke tager overhånd. tonen har ikke været i orden, når vi har været til møder med boligselskabet. Det ville være godt, hvis folk tænkte lidt mere på voreS renovering i stedet for miN renovering. men det er som om, de glemmer at der er mere end 800 lejligheder der skal renoveres, siger hun.

– Hvis jeg skal give et godt råd til de beboere, der snart skal have deres lejlighed renoveret, så må det være, at de ikke skal bekymre sig om genhus-ningen. Det lyder værre end det er. Der kommer et flyttehold og tager sig af alt det tunge arbejde. og vi havde det rigtig fint i den lejlighed, vi boede i på Arkildsdal, siger marianne.

– Jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville gøre det igen. Det er bestemt besværet værd.

Page 6: Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

Jens Anton Jensen arbejder som sjak-bajs for murerfirmaet Henrik Wisborg. Han arbejder på at isolere og sætte de murstensfacader op, der skal være med til at give Løvvangen et nyt og forbedret udtryk.– Jeg synes, det er en dejlig opgave, vi har fået, og som murer synes jeg jo, at det er et godt valg, at man har besluttet, at der skal sættes mursten op, i stedet for det beton der var før. For vores firma har den her opgave også betydet, at vi er sikret arbejde de næste to år, og det giver selvfølgelig en sikkerhed. Udover det har vi kunnet tage en ekstra lærling ind, så vi nu har tre, der arbejder på projektet.

et af de andre firmaer, man kan finde på pladsen, er anlægsentreprenør Poul erik Nielsen, som står for alle

opgaver med jordarbejde, kloakker og gartneropgaver. Daniel Bergman, der arbejder som kloakmedarbejder hos Poul erik Nielsen, oplever også, hvordan tilknytningen til et stort reno-veringsprojekt er godt for firmaet:– vi er 11 mand, som arbejder på re-noveringsprojektet. Det er en tredjedel af firmaet, så det er en stor og spæn-dende opgave for os. Jeg synes, det er hyggeligt, at man møder så mange nye mennesker, når man arbejder på et projekt som det her.

ForStåeNde beboereSom mange beboere har bemærket, begynder hverdagen tidligt for håndværkerne på byggepladsen, men både Jens Anton Jensen og Daniel Bergman er enige om, at beboerne i Løvvangen har været forstående

en Dejlig arbejDsplaDsEfter at have boet mellem stilladser, støv og larmende maskiner i mere end et år, glæder de fleste sig nok til at få den

normale hverdag tilbage uden mudder og støj i gården. Men for Jens Anton Jensen og Daniel Bergman er Løvvangen en arbejdsplads de er glade for at skulle være på hver dag de næste to år.

Jens Anton Jensen, Sjakbajs Daniel Bergman, Kloakarbejder

Page 7: Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

side 7

xxxxx

side 7

overfor projektet, selvom larm og sand har påvirket deres hverdag. – vi har selvfølgelig fået et par kom-mentarer, om at det godt nok er tidligt, vi går i gang om morgenen, men jeg synes, at beboerne har taget det pænt, at vi er her. Jeg har endda oplevet flere, der er kommet hen for at give hånd og sige hej, og det er jo dejligt, fortæller Daniel Bergman.

MaNge FirMaer oM projektetDer er mange forskellige opgaver, når man går i gang med at renovere et helt boligområde, og der er mange firmaer, der skal arbejde side om side om at løse opgaverne. Det betyder, at der er et stort koordinationsarbejde, som de rådgivere, der står i spidsen for projektet, skal få til at gå op. Det kan skabe forvirring på byggeplad-sen, men det er ikke noget Daniel Bergman oplever som et problem i sin hverdag: – man kan selvfølgelig godt mærke, at det er et stort projekt, hvor der er mange virksomheder, der skal arbejde sammen, og at man derfor af og til godt kunne bruge en hovedentre-prenør, til at stå for det hele, men de ingeniører, der står for projektet, har været gode til at tage sig af de opga-ver. man bliver altid mødt med et smil, og har man spørgsmål, giver de altid et konstruktivt svar.

erFariNger Fra FørSte boLigbLokNu har håndværkerne afsluttet reno-veringen af den første boligblok, og derfor har de fået nogle erfaringer, som de kan tage med sig i deres videre arbejde. – opgaverne på de forskellige boligblokke ligner for os hinanden, og derfor kan vi tage de erfaringer, vi gjorde os under arbejdet med den

første blok, med os videre til den næ-ste. vi får også opbygget nogle rutiner i vores arbejde, fortæller Jens Anton Jensen.Det samme gør sig dog ikke helt gæl-dende for Daniel Bergmans arbejde med kloakkerne.– For os er opgaverne aldrig ens. Der-for er der også stor forskel på, hvor lang tid vi skal bruge på kloakarbejdet. For eksempel har vi brugt fire uger på kloakken ved blok 7, fordi den ligger 5 meter under jorden, mens det kun tog tre dage at lave det samme arbejde ved blok 10, hvor kloakken kun ligger 2 meter nede. vi bruger også flere redskaber, når vi skal arbejde i en kloak, der ligger dybt i jorden. Under arbejdet med kloakken ved blok 7 har vi stået i en gravkasse, for at sikre, at jorden ikke skal styrte sammen, men det er ikke nødvendigt, når kloakken ikke ligger så dybt, afslutter han.

Page 8: Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

De nye udearealer i Løvvangen vil være med til at forandre hele området. med gennembrudene i blokkene og den nye kvarterssti, der løber ned gen-nem hele området, får de forskellige områder på én gang en ny sammen-hæng og samtidig fremstår de med egne, individuelle temaer. målet er, at beboerne – og ikke mindst børnene – i Løvvangen i højere grad end tidligere, vil rykke ud og bruge udearealerne.

Netop børnene fik også mulighed for at blande sig i renoveringen. Det skete til sensommerfesten, hvor de kunne deltage i et legepladsværksted. Det var Charlotte Baad gustin, der er designansvarlig landskabsarkitekt hos Bascon, som stod for værkstedet – og hun har fået meget med hjem:– vi var spændte på, hvad de drømmer om og de var rigtig gode til at tænke i brugbare løsninger og ønsker til Løvvangens fremtidige legepladser.

BørnEnE veD beDstog vi fik nogle helt konkrete bud på ting, som vi efterfølgende har arbejdet med at få ind i løsningerne. Blandt an-det arbejder vi med at gøre legeplad-sernes belægninger mere fantasifulde og spændende. og det var et ønske, der gik igen hos rigtig mange børn, fortæller hun.

Det har hele tiden været målet, at de fem legepladser i området skal appel-lere både til børn og voksne:– Samtidig med, at legepladsen skal fungere for børnene, så er det også vigtigt, at det er et sted, som foræl-drene har lyst til at være.

Det har samtidig været et klart mål fra

begyndelsen, at der ikke kun skulle laves legepladser til de mindste børn:– vi har gjort meget ud af at sikre en bredde og dybde i tilbudene, så også de store børn og unge vil tage området til sig. og specielt omkring Kvarterets gård er der gode tilbud, eksempelvis multibanen. til de unge, siger Charlotte Baad gustin.

multibanen er et af de udetilbud, der åbner nu. Banen indvies i forbindelse med den store åbningsfest for Kvar-terets gård den 7. november (se bag-siden). De øvrige legepladser bliver etableret i takt med, at håndværkerne rykker ned gennem området.

Page 9: Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

side 9

xxxxx

BørnEnE veD beDstPå legepladsværkstedet havde børnene mulighed for at tegne deres ønsker til de nye legepladser i Løvvangen. Her er et lille udvalg af de mange børnetegninger

Det er svært at se, men her i ”Bakkerne” (i Vangen) mellem fælleshuset og den blå container får børnene en ny legeplads

Page 10: Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

beboernes talerørrenoveringen har ikke blot vendt op og ned på hverdagen for beboerne i Løvvangen.

Afdelingsbestyrelsens arbejde har også forandret sig.

For mange beboere er afdelingsbe-styrelsen bare nogen, man møder på det årlige afdelingsmøde, når snakken går om huslejestigninger, trappevask, aktivitetsklubber og affaldsordninger. men i forbindelse med renoveringen af Løvvangen har afdelingsbestyrelsen fået en helt ny rolle.

og spørger man afdelingsbestyrelsens formand, gunnar Sørensen, så er det i virkeligheden med til at øge den posi-

tive opfattelse af beboerdemokratiet:– Der er rigtig mange, som reelt ikke ved hvor stor indflydelse vi har som beboere i et alment boligselskab. Derfor er mange heller ikke klar over, hvilken rolle vi spiller som afdelings-bestyrelse. men jeg tror faktisk, at et renoveringsprojekt som vores er med til at åbne folks øjne. om ikke andet, så de beboere, der har spørgsmål eller problemer i forbindelse med renoverin-gen. De kommer jo til os, og får ad den

vej et indblik i, hvad vi går og laver. Det er nu, vi har folk i tale og har mulighed for at tale med dem, vi ellers normalt ikke ville have kontakt med, siger gun-nar Sørensen.

Sammen med resten af afdelingsbe-styrelsen følger han renoveringspro-jektet på nærmeste hold og er i tæt dialog med boligselskabets folk, når der skal tages stilling til spørgsmål om renoveringen.

”DEr Er rigtig MAngE, soM rEELt ikkE vED Hvor stor inDfLyDELsE vi HAr

soM BEBoErE i Et ALMEnt BoLigsELskAB”

Page 11: Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

side 11

xxxxx

– vi er kommet meget tættere på be-boerne i forbindelse med renoveringen. Nu kommer de til os i afdelingsbesty-relsen med deres spørgsmål omkring renoveringen. i virkeligheden så er et stort renoveringsprojekt som det her med til at vise, hvor vigtigt beboerdemo- kratiet er. Det her er virkelig vores projekt. Det er ikke trukket ned over hovedet på os, og vi har som beboer-nes repræsentanter været med hele vejen, fortæller han.

og selv om afdelingsbestyrelsen fort-sat arbejder videre med de ’almindelige opgaver’, så er det helt naturligt, at renoveringsprojektet fylder meget:– Arbejdet med renoveringen er naturligvis et helt nyt område for os i afdelingsbestyrelsen. men det

er jo også med til at gøre arbejdet rigtig spændende, og vi er glade for de mange henvendelser, vi får fra beboere. Det vidner om, at folk ved, hvem de skal gå til, og at vi reelt kan gøre noget for at løse deres problemer, siger gunnar Sørensen.

Han håber meget, at afdelingsbesty-relsens indsats og synlige aftryk på renoveringen kan inspirere endnu flere beboere til at gå aktivt ind i beboerde-mokratiet.

men hvordan går det så med renove-ringsprojektet? Afdelingsbestyrelsen er jo de nærmeste at spørge, hvis man ønsker en temperaturmåling:– Jeg synes generelt, at der er en god stemning omkring renoveringen.

side 11

Selvfølgelig er alle ikke lige begej-strede. og desværre var der, især i begyndelsen, flere beboere der kom hjem til lejligheder, der ikke var i orden. Den slags fylder naturligvis meget. især for de berørte, men vi bliver også involveret, siger gunnar Sørensen.

Afdelingsbestyrelsen fungerer som be-boernes talerør over for boligselskabet og de rådgivere og håndværksvirksom-heder, der arbejder i afdelingen:

– Der er mange samarbejdspartnere, der skal koordinere og få tingene til at gå op i en højere enhed. og det er da ikke nogen hemmelighed, at vi gerne skulle være forbi de første bør-nesygdomme, og har lært af de første erfaringer, siger han.

Page 12: Løvvangen, nyt om renoveringen oktober 2013

hele Dagen kan Du bl.a. opleve:

Musik & DANsBørn fra Sinkadusen // musikelever fra Nør-resundby gymnasium & HF // De Småborger-lige gårdsangere

uDstilliNgerFra gl. Lindholm Skole og Løvvangsko-

len // Klubberne “Kom igen” og “Por-

celænsklubben” viser deres tingkvArterets hus – åbNer DøreNeKom og se Kvarterets Hus’ mange aktiviteter // Få hjælp

til at reparere din cykel i multiværkstedet, eller få målt din

lungefunktion af Sundhedscenter Aalborg

Aktiviteterklubberne i afD. 12: Byder op til mini-billard // viser line-dans (hvis vejret tillader det) // “Fotoklubben” tilbyder fotografering - medbring USB-stik // “Banko” sælger billetter til juletræsfesten // “genbrugsen” åbner

// mød genhusningskonsulent Hilde Hansen og hør om renoveringen.

kl. 14 festtAlervelkomst v/ marianne niehues, projektleder, Løvvangprojektetmai-britt iversen, rådmand, Familie- og Beskæftigel-sesforvaltning, Aalborg Kommune gunnar sørensen, formand for afd. bestyrelsen, afd. 12, Sundby Hvorup Boligselskab

kl. 15 spil MeDnår en hemmelig gæst fra aabinDviEr MuLti-BAnEn og givEr AutogrAfEr

goDt til ganen fRa cafeen

Kom tiL åbningsfest i Kvarterets Gård, vangen 81 B-c

Torsdag, 7. novemBer

14-18Kl.

alle er velkomne!

vind 4 viP-billetter til AaB-FCN i Superligaen

samt 8 fodbolde med AaB-autografer

stor quiz