LØS'NET Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund juni 1995 Nr 4
LØS'NET
Medlemsblad for
Landsforeningen for ØkoSamfund
juni 1995 Nr 4
Indholdsfortegnelse
Forside: Interiør fra Lebensgarten, Steyerberg.
Foto: Kirsten Klein.
Se iøvrigt side 31
Indholdsfortegnelse 2
( Ind)leder 3
Formanden:
Status og fremtidsperspektiver for
Landsforeningen for ØkoSamfund.
LØS på langfart.
Opfølgning af generalforsamlingen i L.Ø.S 4-6
Her tha levefællesskab 7
Sex på vand og brød 10
LØS'NET er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen
for Økosamfund, der er en forening for sociale, økologiske
og åndelige fællesskaber i byer og på land.
Alle, der arbejder for en bæredygtig udvikling.
LØS'NET udkommer 4 gange årligt:
medio september, december, marts, juni.
Deadline senest en måned før.
Redaktion:
Susanne Engberg, Hjulby Hegn
Inger Klingenberg, Blaa Gaard
Bent Winkler, Hjulby Hegn
Lay-out:
Mette Gadegaard, Blaa Gaard
Tlf 97 95 92 90
Trykt af Indtryk, Nimtofte
Tlf 86 39 84 42
Medlemsskab pr. år:
Enkeltpersoner: 200 kr.
Fællesskaber og organisationer: 500 kr.
Giro 596-6752
Annoncer:
for medlemmer: 1/4 side gratis
for ikke-medlemmer: 1 /4 side 300 kr, 1/1 side 1000 kr
henv.: Sekretariatet
Sekretariat:
Landsforeningen for ØkoSamfund
Skyumvej 101
7752 Snedsted
Tlf 97 93 66 55
Fax 97 93 66 77
Formand:
Kaj Hansen
Gl. Kirkevej 46
8530 Hjortshøj
Tlf 86 74 12 98
Fax 86 74 12 98
Arkitektur & økologi 13
Bofællesskabet BLAA GAARD på Boddum 14
Økologisk bosætning - pæn t eller grimt? 16
Er der en ny tid? 18
Skovsgård, fællesskab på tværs i Brovst kommune . . . . 22
Anmeldelser 28
Referat af generalforsamlingen 29
Referat fra Hesbjerg 30
Referat fra Steyerberg 31
Kalender 32
Annoncer 34
Bagside: Herthas plan
Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og
blandt medlemmer er følgende:
Andelssamfundet i Hjortshøj
Landsby for Grøn Forskning, Thy
Gaia Fjordvang, Skyum
Hertha, Herskind
Hjulbygruppen, Spørring
Kirstinelund, Bjedstrup
KoKoo, København
Landsforeningen af Landsbysamfund, Nørager
Munach, Gedved
Njord, Stockholm
Nørre Haugaard, Yding
Snabegård, Vrads
Svanholm, Skibby
SRCM, Vrads
Den økologiske Jordbrugsskole, Åbybro
Økologisk Landsbysamfund, Torup
Merkur Andelskasse, Ålborg
Andelsboligforeningen Baunsgård, Vejle
Blaa Gaard, Boddum
Lading Andelsboligforening, Sabro
Thorshammer, Skive
Torsted Vest, Horsens
Vesterbro, København
Vaarst Vestervang, Gistrup
Hesbjerg, Blommenslyst
Ibsgården, Roskilde
A-70 Toustrup Mark, Sporup
Græsrodsgården, Herlev
Skovsgård, Brovst
(Ind) leder
Til møderne i LØS taler vi en del om visioner for
fremtidens samfund.
Een ting står klart for mig - uanset hvad må
forandringerne baseres på demokrat i og solidaritet.
To forslidte ord, m e n ikke mindre sande.
Det burde være let for os i Danmark, hvor disse to
pr incipper ligger til g rund for vores aktuelle
samfundsmodel - alle de fejl og uretfærdigheder
ufortalt, som den også repræsenterer . Det burde være
muligt på folkelig, demokratisk vis at ændre vores
samfund til et eksempel på bæredygtighed. Ikke
løsrevet fra resten af verden - snarere noget med først
at feje for egen dør, inden man går ud og er kreativ
hos de andre .
Idag tror j e g et flertal af befolkningen har erkendt
nødvendigheden af forandring. Men såvidt j e g ved, er
der kun to me toder til bevidst at ænd re et samfund.
Den ene er revolution, og den er hverken særlig
farbar eller anbefalelsesværdig. Den anden er
eksemplets magt - det at realisere - synliggøre - sine
tanker og overbevisninger. Turde satse. For os
naturligvis først og fremmest ved at bygge øko-
samfund, både på den bare mark og i den
eksisterende struktur. Realisere projekter, der kan
danne basis for diskussioner og erfaringsudvekslinger
internt - og med dem "ude i byen".
Som f.eks. de fællesskaber, vi præsenterer i det te
n u m m e r af LØS-net. LØS er fuld af interessante og
fantastisk forskellige fællesskaber, som vi efterhånden
vil præsentere al lesammen - men he r drejer det sig
altså om Skovsgård, som var en inspirerende oplevelse
på alle måder på generalforsamlingen i marts. (Som
alt for få desværre mødte op til og nød godt af!).
Skovsgård er en del af et eksisterende landsbysamfund
- og arbejder med integration af unge udviklings
hæmmede . Også Hertha-projektet, som vi ligeledes
præsenterer, vil arbejde med handicappede - og det
bliver skabt helt fra bunden , på den bare mark.
Hvilket har den store fordel, at man kan planlægge
efter permakultur-principper. Så viser vi lidt om Blaa
Gaard på Boddum, et minifællesskab i et eksisterende,
traditionelt landsbysamfund. Og endelig er der lidt fra
et af de udenlandske fællesskaber, Lebensgarten i
Steyerberg, hvor der har været afholdt internationalt
møde . Forsidebilledet er herfra - fra Margriet og
Decían Kennedys hjem. Kirsten Klein har fotograferet.
"Vi" er denne gang en redakt ionsgruppe på tre
personer - Bent Windeløv, de r ha r sat ord på en vision
om en ny tid (en fortsættelse fra sidste n u m m e r ) ,
Susanne Engberg, samt under tegnede . Mette
Gadegaard har sørget for lay-out.
Der er meget og righoldigt stof i dette n u m m e r -
forhåbentlig også stof til eftertanke! Der
eksperimenteres stadig også m e d bladets form - det er
faldet i vor lod at få lov til at lege lidt med farver.
Hvilket er kommet både "det g rønne" og det
kunstneriske til gode. Håber vi!
Inger Klingenberg
Status og
fremtidsperspektiver
for Landsforeningen
for ØkoSamfund
af Kaj Hansen
L.Ø.S. blev dannet i foråret 1993 på initiativ af Gaia
Villages. Landsforeningen blev danne t for at fremme
bæredygtig udvikling g e n n e m styrkelse af
demonstrationsprojekter.
Som start på foreningens virke blev der udarbejdet en
oversigt over ønsker til og barr ierer for en sådan
udvikling, samt forslag til, hvordan vi kan overkomme
disse barrierer (På vej m o d Bæredygtige Bosætninger,
ju l i -93) .
Her i foråret 1995 kan vi konstatere, at vi er godt på
vej til at opfylde nogle af målsætningerne fra 1993.
Vi har etableret en dialog mellem økosamfunds-
projekterne, både gennem personlige kontakter og
specielt gennem vores medlemsblad. Denne kontakt
har resulteret i erfaringsudvekslinger på forskellige
planer. Disse udvekslinger bidrager væsenligt til
udviklinger i projekterne og medvirker til udvidelse af
kredsen af økosamfund.
En af vore væsentlige barr ierer for e tabler ing/
udbygning af økosamfund er den finansielle. L.Ø.S.
har gjort opmærksom på dette p roblem på en måde,
så det har haft stor indvirkning på politik og praksis.
Politisk er det lykkedes at gøre effektivt opmærksom
på problemerne . Et af de seneste resultater er, at
L.Ø.S., som en af meget få græsrodsorganisationer,
blev inviteret til diskussion af Boligministeriets
"Udkast til Handlingsplan for Byøkologi", inden den
endelige plan skal udarbejdes.
I praksis er det lykkedes at få gennemfør t en
statsgarantiordning i efteråret 1993. Ordn ingen
fungerede ikke generelt , dog forstået således, at
Andelssamfundet i Hjortshøj har kunne t bruge
ordningen i en speciel aftale m e d Magistrenes
Pensionskasse og Den Almennyttige Andelskasse
Merkur. Samlet har dette betydet en finansiering på
3.000.000,- kr., som ikke havde været mulig uden
denne statsgaranti, samt det nævnte samarbejde.
Ordn ingen på de 15% statsgaranti er imidlertid ikke
tilstrækkelig og der kommer n u et forslag til 30%
statsgaranti, som resultat af L.Ø.S.' lobbyarbejde.
Denne statsgaranti ha r en beløbsramme på
25.000.000,- kr., dvs at der kan opføres økologisk
byggeri for ca. 80.000.000,- kr. efter vedtagelsen af
dette forslag. Forslaget blev fremsat d. 4 / 5 -95 og
forventes vedtaget inden folketingets sommerferie
3 / 6 -95.
Samlet har vores arbejde allerede udløst 3.000.000,-
kr. i lånekapital, og i n æ r fremtid vil det udløse ca.
80.000.000,- kr. yderligere.
Det er selvfølgelig vigtigt, at de r snarest muligt efter
vedtagelsen af den nye statsgaranti, samles o p på
eksisterende projekter m e d lånebehov, så vi kan
udvirke, at der kommer en ny garantipulje - eller
endnu bedre - , at der bliver generel t acceptable
lånevilkår for økologisk byggeri.
Ud over finansiering er der en række strukturelle
barrierer, som vi også bearbejder politisk. Der er dog
ikke sket afgørende gennembrud på dette område
endnu. Vi har dog fået anerkendelse for vores arbejde
gennem støtte på 150.000,- kr fra Den Grønne Fond
til informationsarbejde og til igangsættelse af
aktiviteter, der kan etablere beskæftigelse i vore
projekter (kursusudvikling).
L.Ø.S. er inviteret til at deltage i en konference om
bæredygtig livsstil, a r rangere t af Den Grønne Fond,
med et oplæg om økosamfund som ændringsstrategi
for samfundet.
Gennem kendskabet til h inanden i L.Ø.S. har vi fået
kendskab til en række kompetancer, som ikke kun
efterspørges internt i foreningen, m e n faktisk i
stigende grad også uden for. Dette forhold, sammen
med ønsket om at kunne drive L.Ø.S.' aktiviteter uden
omfattende støtte fra fonde, har bevirket, at vi nu har
firmaet Futuragruppen u n d e r dannelse.
Futuragruppen skal altså virke for samme formål som
L.Ø.S., m e n i s ammenhænge uden for L.Ø.S.
Desuden skal firmaet give en del af sit overskud til
drift af L Ø S .
Med de regler vi planlægger for anvendelse af
overskud fra Futuragruppen, vil det kræve en årlig
omsætning i firmaet på mel lem 1- og 2.000.000,- kr.
for at drive foreningen på det nuværende niveau.
Vi skønner at kunne nå d e n n e omsætning i løbet af 3
- 5 år.
Tiltag af denne type, samt de firmaer, der er i vore
projekter, er eksempler på det potentiale, der er for
arbejdspladser inden for d e n n e udvikling. For at
fremme disse initiativer kræves investeringer, som det
feks. sker gennem Gaia Technologies A / S .
Generel t kan man sige, at resultaterne af L.Ø.S.' virke
er over forventning til en forening på kun to år. Dette
har kun været muligt g e n n e m støtte fra Gaia Villages.
På den anden side må man konstatere, at resultaterne
ikke er tilstrækkelige, derfor er det vigtigt, at arbejdet
kan fortsætte.
fortsættes næste side
L.Ø.S. på langfart.
De gode erfaringer med landsforeningen har også
inspireret andre lande til at forsøge tilsvarende, f.eks.
U.S.A. Vi synes også at resultaterne er så gode, at
vores metode vil være brugbar også i andre lande.
Det skal forstås således, at m a n f.eks. inden for
Europa kan forsøge at etablere l ignende nationale
foreninger med Gaia Villages som fødselshjælper.
Man kan f.eks forestille sig at Gaia kan bidrage med at
finde frem til projekter, de r vil kunne være basis for
etableringen af nationale foreninger. Man vil så kunne
søge støtte til etablering af nationale foreninger, f.eks.
gennem "Life -programmet".
Når sådanne nationale foreninger er dannet ,og f.eks.
støttes af nationale fonde, kan vi bruge disse
organisationer som samarbejdspartnere til projekter,
der kan finansieres delvist af E.U., samt forskellige
fonde i de respektive lande.
På denne måde kan Gaia være katalysator i en
international bæredygtig udvikling. Byøkologi -
bygninger og boliger
Den 16 /3 -95 deltog j e g i Boligministeriets konference
om byøkologi. Konferencen var en præsentat ion af
Boligministeriets forslag til handlingsplan på området .
Konferencen var en mege t positiv oplevelse i den
forstand, at man fra boligministeriets side arbejder
med en handlingsplan for at fremme byøkologi - f.eks.
er ét af målene på kort sigt, at -"Boligministeriet vil
ved en aktiv og opsøgende indsats fremme realisering
af økologiske demonstrationsprojekter."
Udkast til handlingsplan indeholder mange gode og
spændende tiltag. Der blev på konferencen påtalt en
række mangler, som ministeren tog med hjem, for at
inddrage disse i den endelige handlingsplan.
Konferencen var også positiv i den forstand, at vi som
forening bliver indbudt på et tidligt t idspunkt i
udarbejdelsen af p laner for nye initiativer. Det er j o
noget nemmere at blive inddraget på dette tidspunkt,
istedet for i forbindelse med forsøg på ændr ing af
vedtagne regler /ordninger . Vi får således en
indflydelse på det rigtige tidspunkt, således at vi bedst
muligt fremmer vores synspunkter.
Den endelige udformning af handl ingsplanen for
byøkologi vil sandsynligvis være klar sidst i maj -95.
Den vil kunne rekvireres hos Boligministeriet, tlf.
33926100.
Opfølgning af generalforsamlingen i L.Ø.S.
På generalforsamlingen lagde j e g op til en diskussion
af, som j e g ser det, den t ruende opsplitning af det
danske samfund, - f.eks. diskussionerne af, hvilke
betingelser der er for, at der er råd til kommende
pensioner etc.
Disse overvejelser er senere blevet forsøgt
bagataliseret, bl.a. af stats- og økonomiministeren.
Uanset dette, står det klart, at opretholdelse af det
eksisterende niveau for overførselsindkomster
afhænger af, at de r sker en væsentlig redukt ion i
antallet af ledige og/e l le r en nedbringelse af
udlandsgælden, hvis regeringens stil skal fortsættes.
I begge tilfælde har man ét bud fra regeringen,
nemlig øget vækst.
Denne udvikling må imødegås, idet dette er uholdbar t
kulturelt, miljømæssigt etc.
Jeg har derfor foreslået, at vi som landsforening
forsøger at finde frem til andre mul igheder på kort og
længere sigt. Med henvisning til eksemplet med
udarbejdelsen af handlingsplan for byøkologi, mene r
jeg , at vi skal forsøge en indsats tidligt i den politiske
process.
Indtil videre er vi tre i den gruppe , der arbejder med,
hvordan vi udvikler bud på alternativer til
vækstlogikken på kort sigt, m e n vi vil gerne være flere.
Kh
Kaj Hansen
Hertha Levefællesskab Uddrag af foreningen Herthas skrift ved Floyd K. Stein
I 1993 købte HERTHAs landsbyfond godt 40 tønder
l and jord beliggende op til et parcelhuskvarter i
Herskind, 17 km vest for Århus.
Denne jord , hvortil der nu foreligger godkendt
lokalplan, skal danne baggrund for et levefællesskab
med psykisk udviklingshæmmede og såkaldt normale
mennesker.
I første omgang skal der opføres 6 énfamiliehuse, tre
rækkehuse og et storhus, der skal danne ramme for et
bofællesskab for 10 unge psykisk udviklingshæmmede,
en sal, et væveværksted og to lejligheder. Endvidere er
en landbrugs- og værkstedsbygning projekteret.
Dette levefællesskabsprojekt er det første af sin art og
bygger på den selvskabte idé om omvendt integration,
socialøkologiske principper,
helsepædagogik/socialterapi samt et engagement i
den sociale krise, vort samfund befinder sig i.
Foreningen HERTHA har siden begyndelsen af
80'erne arbejdet med at frembringe rammer for
pædagogisk arbejde med psykisk udviklingshæmmede
børn på basis af Rudolf Steiners pædagogik for
udviklingshæmmede, kaldet helse-pædagogik og
socialterapi.
Gennem overvejelser omkring fremtiden for disse
børn og deres voksenliv, nå r skoleforløbet er overstået,
opstod idéen om et levefællesskab, hvor såkaldt
normale mennesker integrerer sig med en gruppe
pyskisk udviklingshæmmede. En sådan integrations-
situation, der er gensidigt ønsket, er det vi kalder
"omvendt integration".
Siden 1985 har en gruppe mennesker arbejdet med
projektet, der n u står foran sin fysiske realisering.
Projektets udvikling
I projektets fire første år arbejdede vi (30-40
personer) i landsbygruppen på at danne et fælles
billede af det projekt, vi s ammen ville realisere.
Efterhånden dannedes der ud fra denne gruppe tre
hovedarbejdsgrupper: En pædagogisk, en økonomisk
og en bo-og byggegruppe. Senere dannedes en
koordiner ingsgruppe. Herudover er der arbejds
grupper for landbrug og værksteder. Arbejdsgrupper
ne fungerer som tillids- eller mandatgrupper . Dvs der
har manda t til selvstændige beslutninger fra den store
landsbygruppe.
Landsbymøderne og g rupperne har hele tiden været
åbne for interesserede, der ønskede at arbejde med.
Det har helt fra begyndelsen stået os klart, at et så
omfattende projekts bæredygtighed afhænger af de
menneskelige relationers karakter, mere end noget
andet . I socialøkologien findes de r konkrete metoder
til bedre samarbejdsprocesser gennem tolerance og
indsigt i andre mennesker og forståelse for sociale processers lovmæssigheder. Allerede fra starten har vi
hente t professionel assistance fra Ankerhusgruppen i
Danmark og det svenske socialøkologiske institut,
SEA.
Fællesliv - pædagogik (kunst og arbejde)
Det plejende og virkende er i socialterapien pr imært
plejen af det sociale liv, som det udfolder sig mellem
mennesker, hvor stærke eller svage de end er.
Værktøjet til at skabe givende sociale s ammenhænge
er almenmenneskelige kvaliteter som kærlighed,
humor, respekt, interesse og omsorg.
Øvepladsen, hvor disse kvaliteter bedst og rigest kan
udfoldes, er i det fælles fysiske arbejde, det fælles
kunstneriske virke og gennem den menneskelige sam
tale - ordrig eller ordløs - dens formidlende
muligheder.
I bofællesskabet kommer der til at bo 10 unge men
nesker mellem 18 og 28 år, som alle er pyskisk udvik
l ingshæmmede (mongol, autist, hjerneskadet o. lign.).
Alle får de deres eget, individuelt indret tede værelse,
og fælles skal de dele bad, køkken og forskellige
opholdsrum.
Situations- og permakulturplan
Se bagsiden, hvor p lanen er gengivet i farver.
Ejendommen ligger på en sydskråning (fra 55 m.o.h.)
i den ualmindelig smukke Lyngbygård Ådal - en
storslået smeltevandsdal.
Den færdige plan er et udtryk for et følsomt m ø d e
mellem terrænets na tur og menneskets kultur. Der
arbejdes bevidst med samspillet mel lem bløde
organiske former og menneskeskabte vinkler og
spring i terrænet. En jordba lance sikres ved udnyttelse
af al j o r d fra udgravninger til jordformer.
Situationsplanen lægger samtidigt op til at åbne sig
overfor det omgivende samfund og fysiske forhold.
Således skal der anlægges gennemgående stier, der er
en del af et foreslået regionalt stinet gennem Galten,
Hammel og Århus kommuner .
Ikke alle numre er vist på planen, da den er gengivet i
så lille målstoksforhold.
Bygninger
1. Bofællesskabet for udvikl ingshæmmede.
2. Ældreboliger (overfor bofællesskabet) og andre
boliger.
3. Værkstedsbygning/café/forsamlings- og
udstillingsbygning.
4. Landbrugsbygning med plads til løsdriftstald.
Denne bygning indtager en central beliggenhed i
bebyggelsesplanen, som den landbrugsmæssige
modpar t til bofællesskabet, de t sociale tyngdepunkt.
5. Landbrugsrelaterede produktionsfaciliteter, så som
forædlingsprocesser (mælkesyregæring, syltning,
osteri, mølle, honingslynge) og tilvirkning af
forskellige produkter fra landbrugets afgrøder.
6. Gartneriets bygninger. På pladsen står et stort træ
med plads omkring til udstilling og afhentning af
afgrøder.
7. Diverse mindre strukturer: redskabsskure,
brændeskure, sorteret affaldsbeholdere, flytbare huse
til fjerkræ og kaniner, små væksthuse, bistader, læskur
til dyrene samt små, beskyttende strukturer spredt
igennem landskabet, hvor beboerne og gæster kan
hvile og betragte den nære og fjerne natur.
Anlæg
8. "Torvet" med en terrasseret have og vandkunst
langs den nordlige kant.
9. Adgangsvejen. Parkering sker til daglig som vist i
fire lommer, og ved særlige lejligheder på selve torvet.
10. Grønning til boldspil og l ignende udfoldelse.
11. Spredte dværgfrugttræer, med forskellige urter.
Bistader og fjerkræ findes blandt t ræerne.
12. Kraftig t ræbeplantning af blandet løv og
stedsegrønt, med sydvendte, skålformede kanter langs
nordgrænsen. I den trekantede skovbeplantning syd
for adgangsvejen, ved Engvej, gemmes en legeplads
for de lidt større børn.
13. Tæt kratbeplantning med spredte mindre træer.
14. Bærbuske og flerårige ur ter og blomster -som
timian, lavendeljordskokker, morgenfruer - langs
stierne.
15. Fold med en eg og ask, hver på sin sin side, og en
rund forhøjning til Skt. Hans bål i midten.
16. "Ammehave" til t ræer og andre flerårige planter til
udplantning.
17. Gartneriets marker og specialbede.
18. Kompostpladsen bag beskyttende jordvold.
Centrum i det biodynamiske landbrug.
19. Demonstrationshave med homøopatiske
præparater.
20. Landbrugspladsen.
21. En have til ro og fordybelse, omgivet af en høj
avnbøghæk.
22. Gæsteparkering for gartneriet.
23. Mikroklima-stativer langs s tengærdet til dyrkning
af sarte planter.
24. Regnvandsbassin, udformet som sø. Herfra kan
vandet anvendes til vanding i gartneriet.
25. Vindrose, der p u m p e r grundvand op. Således
satses der på at d a m m e n e og søen aldrig tørrer helt
ud i sommermånederne .
26. Det interne stinet er fingrenet og kan bruges både
til gående, cyklende og evt. små motorkøretøjer. Nye
stier vil opstå efter behov.
27. Det offentlige stiforløbs forbindelse til egnsstierne
baseret på en genetablering af de oprindelige
historiske, kulturelle forbindelser: kirkestier, poststier
og l ignende.
Mere om landskabet.
Et fælles begreb i udformningen af arealerne er den
levende "organisme", hvor alle de lområder og
funktioner indgår i et dynamisk samspil med
h inanden . Det biodynamiske landbrug og gartneri er
en integreret del af Levefællesskabet.
Idéen om alsidighed og om skabelsen af en
"organisme" kan udfoldes her, hvor marker med dyr,
korn, grønsager, urtehave og t ræammehave giver
mulighed for mange aktiviteters samspil.
Staldbygningen står som samlingspunkt. På den ene
side ligger kompostbunken fra kogødning og
planteaffald. På den anden side dyrkes der
biodynamiske præparatplanter i en slags
kulturbiologisk have.
Ved gartneribygningerne kan m a n forestille sig, at der
u n d e r et l indetræ er besøgende, der besigtiger
gartneriets afgrøder, der er stillet frem i kasse. Her
falder vi måske i snak med en besøgende, og får at
vide, at de er med i et forbruger-
/producentsamarbejde , som aftagere af
Levefællesskabets afgrøder. G e n n e m et sådant
samarbejde skabes de bånd, der er nødvendige for
dannelsen af en ny, fremtidig landbrugskultur.
Vandets bevægelse og anvendelse gennem hele
landskabet er et gennemgående tema. Fra vindrosens
p u m p e øverst oppe på g runden og regnvandet fra
tage og belagte arealer sendes vandet ned til damme
og bække til det store opsamlingssted ved gartneriets
drivhus. Herfra kan vandet både bruges til vanding i
gartneriet og til rekreative formål.
SEX PÅ VAND OG BRØD
Arkitektur & økologi
Redaktør Kim Dirckinck-Holmfelds forord til en pragtudgave
af ARKITEKTUR 7-1994
Indhold: Talrige danske øko-bebyggelser
Arkitektens Forlag. Pris 198 kr.
"For ikke mange år siden var økologi et græsrods-
anliggende og i begyndelsen decideret suspekt i det
etablerede systems øjne. Det søgte at bagatellisere de
økologiske problemstillinger, der indenfor arkitek
turen blev reduceret til et energi-økonomisk spørgs
mål. Det førte til vældige stramninger i bygnings
reglementet og til enkelte forsøg med lavenergihuse,
som snart efter blev en no rm for dansk byggeri - til
gavn for energiøkonomien, men til svær skade for arki
tekturen.
De øvrige aspekter i den økologiske bevægelse blev
undertrykt eller associeret med livsformer, der unde r
eet blev betegnet som 'hønsestrik'. Typisk blev de tidli
ge økologiske bestræbelser slået i har tkorn med det
nye venstres knopskydninger, og betragtet som et
kuriøst, men økonomisk uansvarligt og uigennem
førligt projekt. 20 år skulle der gå efter Freja-bevægel
sens frodige tid, før økologi for alvor blev accepteret i
magtens centre.
I mellemtiden udviklede der sig en kæmpende bevæg
else, hvis budskab var det jordiske øde, som tekno
kratisk snæversyn og den evige dynamiske kapitalistiske
vækst ville føre med sig. 1 visse henseender udviklede
dele af den økologiske bevægelse en nærmest religiøs
fanatisme, der satte det økologiske spørgsmål foran
alle andre problemstillinger - en tankegang, som de
selv betegnede som holistisk, men som dog havde det
lidt ensidige præg, at den så bort fra tekniske, politiske
og økonomiske realiteter og fra moderne livsformer.
Ikke desto mindre var disse pionerer medvirkende til
det økologiske gennembrud med mærkværdige projek
ter som Arken I og siden Arken II, Paolo Soleris Arko-
sànti fra begyndelsen af 70erne, og herhjemme med
bofællesskaber, økologiske produktionskollektiver etc.
Permakulturfolket prædikede om lukkede systemer og
balance i stof- og energiudvekslingen. I begyndelsen
for døve øren, men siden med stigende effekt selv om
resultatet indtil slutnigen af 80erne var, at de økolo
giske forsøg og det eksistrende produktionsapparat
fjernede sig fra h inanden. Økologi var da synonymt
med lavteknologi, tilbagevenden til førindustrielle livs
former, og de arkitektoniske resultater, som bevægel
sen kunne vise frem, var med få undtagelser så lidet
overbevisende, at de blev betragtet som dybt reaktio
nære, da yuppietidens bobleøkonomi efterforskede de
sidste modepåhi t i arkitekturen.
I stedet for at græsrodsbevægelsens engagement og
løsningsmodeller blev integreret i det etablerede
system og blandt etablerede tegnestuer, skete der sna
rere en polarisering. Også i arkitekters bevidsthed blev
økologisk orienteret arkitektur betragtet som ube
hjælpsom.
Så meget smittede tankerne dog af, at danske arkitek
ter gennem flere år kunne vinde konkurrencen om
den europæiske solpris. Men derved blev tingene
stående.
I slutfirserne og med stigende styrke i 90erne fremfør
tes det økologiske budskab fra især det offentlige. Pro
blemet var imidlertid, at de smukke intent ioner sjæl
dent blev fulgt op pekuniært . Et økologisk forsvarligt
byggeri skulle - det var hovedreglen - opføres inden
for samme økonomi og på samme præmisser som
almindeligt byggeri. Det var måske én af årsagerne til,
at den arkitektoniske fornyelse udeblev; og ofte følte
bygmestrene sig foranlediget til at avertere det glade
økologiske budskab, om det så var i form af en glas-
kamap , en solfanger, et økologisk rensningsanlæg eller
et mult lokum. Først på det seneste har økologiske pro
blemstillinger interesseret de større tegnestuer. KHR,
Henn ing Larsen, C.F. Møller, Vilhelm Lauritzen og
andre af de store danske tegnestuer går n u seriøst ind i
opgaverne, og løsningerne forekommer mere overbevi
sende fra Lauritzens bobger i Ullerød til KHR's
Brundt landcenter og Globorama, og også Henn ing
Larsens Solar House.
Det er løsninger, som signalerer, at økologisk eller
bæredygtigt byggeri kan være moderne , tidssvarende
og produceres i symbiose med teknikkens muligheder.
På den anden side ha r "økologi" i dagens eufori ten
dens til at overskygge alle andre hensyn i arkitekturen.
Hvis det bliver tilfældet, kan økologien blive lige så ska
delig som al anden satsning. For hvad nytter det, hvis
ingen bruger det, eller det får en levetid på 10 år?
Så er sund byggeskik og god arkitektur med en levetid
på 100 år mere bæredygtig.
Målet må derfor være, at økologi og miljørigtige pro
blemstillinger indgår som en natulig del i projekterin
gen, men før det kan ske, må en række pilotprojekter
bane vejen."
Bofællesskabet
BLAA GAARD
på Boddum
af Inger Klingenberg
BLAA GAARD ligger i Thy, på halvøen Boddum i
Limfjorden - langt fra det meste og tæt på det
væsentlige, hvis man betragter himmel, jo rd , vand og
nærsamfund som væsendigt.
Det er et økologisk minibofællesskab m e d 3
boenheder, startet i 1989 med købet af et nedlagt
landbrug. Det er placeret i udkanten af et traditionelt
landsbymiljø i Sydthy kommune .
Ide og målsætning
1) At afprøve bæredygtigheden i forskellige
økologiske tiltag og principper i praksis - i et
eksisterende landsbysamfund og i et eksisterende
bygningskompleks.
2) At skabe et æstetisk og funktionelt bolig og arbejds
miljø på landet for flere personer, med madklub,
gensidig støtte og hjælp, socialt samvær.
3) At skabe rimeligt billige boliger, både hvad angår
anlægsudgifter og drift.
Status
1) Organisation. E jendommen ejes af 1 person, da det
på købstidspunktet ikke var muligt at opnå tilladelse
til opdeling. (Der er i mellemtiden kommet tilladelse
til at dele e jendommen i to dele, med to ejere.) Der
er 390 kvm bolig og erhverv, ca. 200 kvm udhus
(herunder fælles vaskeri, værksted, fårestald m.v) , og
33oo kvm ubebygget j o r d (terrasser, køkkenhave og
fårefolde). Der er tre selvstændige lejligheder, hvoraf
de to er lejeboliger. Stuehuset er fra 1924, mens
staldlængen, der er blevet til to lejligheder, er bygget
til i 1968.
2) Økologiske bol igkomponenter :
Genbrug (hus og mange materialer)
Solfangeranlæg til brugsvand og delvis opvarmning
Glastilbygning på sydvæg som er k l imaskærm/
væksthus/ passiv solopsamling/ recipient af gråt
spildevand til vanding
2 finske masseovne
Sunde materialer og overfladebehandlinger
Energiglas
Delvis selvforsyning med grønsager fra køkkenhave
Affaldssortering og komposter ing
Resultat
1) Trivsel og funktion. Bofællesskabet eksisterer nu på
femte år, og mest ha r de t været spændende og godt -
men sommetider for dramatisk. Det sociale såvel som
det arbejdsmæssige fællesskab varierer i intensitet
efter de skiftende beboere - som skifter for ofte i et
lejeforhold. En organisationsform, hvor alle er
medejende og medansvarlige deltagere, er langt at
foretrække. Derfor er 2 / 3 af e j endommen nu udbud t
til salg - i håb om at det kan fortsætte som et mere
pe rmanen t bofælleskab, for boformen er der ikke
noget i vejen med. Specielt de t sidste år har vist hvor
positivt det kan være, når folk har et vist mål af fælles
interesser og holdninger.
Lejlighedernes størrelse, form, udstyr og indbyrdes
bel iggenhed fungerer udmærket , m e n stuehuset
mangler endnu økologiske komponenter . Disse
fungerer helt tilfredsstillende i de nye lejligheder,
også i social henseende . Forholdet til naboerne er
meget godt, og nogle er med i madklubben.
2) Økonomi . Ombygningen af stalden til 3oo kvm
nyt boligareal beløb sig til godt 3ooo kr p r kvm. Det
er meget tilfredsstillende, at de økologiske
komponen te r ikke har fordyret byggeriet, i
modsætning til hvad man normal t tror.
Driftsudgifterne er ligeledes meget rimelige. De to
nye lejligheder, som opvarmes v.hj. af finske
masseovne, solfanger, klimaskærm og meget lidt
supplerende el, ha r en årlig varmeudgift tilsammen
på mellem 4 og 6ooo kr.
fortsættes næste side
Økologisk bosætning - pænt eller grimt - eller hvad? af Inger Klingenberg
Ikke bare i kriser, viser sjælen sig. Som oftest finder vi den i
alle de små gøremål, hvor vi umager os for at gøre vore hjem
kønnere, laver ordentligt håndværk, reparerer vore ting, går
en god lang tur, stopper ved ét kunstværk, hjælper en
kammerat. For sjælen er det alt det almindelige, der er helligt.
Men sjælen næres også af tanker og følelser for noget højere.
Sjælen vender både mod det hverdagslige og det højtidelige,
spiritualiteten. Sjælens virke er en puls mellem disse to kilder
til energi.
Finn Abrahamowitz i anmeldelse af bog af Thomas
Moore: Tag vare på sjælen.
Hvad vil en økologisk bosætning sige?
Ja, det er der j o givet mange bud på. De fleste af dem
taler om
bæredygtighed
små synlige kredsløb
grøn økonomi, bl. a. minimalt ressourceforbrug
sundt klima ude og inde
selvforsyning
og de er allesammen vigtige og rigtige at stræbe efter.
Men der er nogle andre punkter, som man sjældnere
ser omtalt, m e n som måske i virkeligheden er de
vigtigste:
trivsel
æstetik
sjæl.
I mit lange liv som arkitekt og rummager, har j e g tit
undre t mig over den berøringsangst, som mange
udviser overfor disse begreber.
Og dog ligger der i os alle indbygget en længsel efter
skønhed og velbefindende. Jeg vil sige det på den
måde, at uden skønhed er der ingen trivsel. O g uden
trivsel ingen økologi.
Hvad er trivsel - det at trives?
Det er at være i balance - fysisk og psykisk - med sig
selv og omgivelserne.
Når tomatplanten får den rette blanding af lys, varme,
v a n d , kompost og kærlige tanker - så kvitterer den
ved at vokse sig stor. O g sætte smuk frugt - den trives.
Går der koks i et af leddene, bliver planten syg og
stresset, og angribes måske af skadedyr. Dens balance
kommer i uorden, og både frugt og skønhed
forsvinder.
Man kunne måske sige, at plantens udviklingsdrift
hele tiden søger mod den fuldendte udfoldelse.
Eller at dens åndelige stræben går ud på at blive det
smukkest tænkelige virkeliggjorte eksempel på det
urbillede, som ligger i dens gener. Hvilket kun kan
ske i symbiose med omgivelserne og livsbetingelserne.
Altså i økologisk balance.
Menneskene har i de senere år ikke haft megen sans
for økologisk balance. Vi har drevet rovdrift på
ressourcerne, på na turen og h inanden - og megen
grimhed er der kommet ud af det. Foruden alle de
andre ulykkelige og katastrofale sider af udviklingen.
Vi har drevet gr imheden derud, at vi næsten føler det
er normen - ja , mange betragter endda æstetik som
noget finkulturelt, der ikke kommer "almindelige"
mennesker ved.
Ligesom kunstnerne i øjeblikket kun synes optaget af
enten tomheden eller beskrivelser af tilværelsens mest
hæslige sider. Ihvertfald de kunstnere der er i
mediernes søgelys.
Vi ved efterhånden, at vi gør vold på os selv, når vi
øver vold mod naturen.
Men vi har stadig svært ved at forstå, at vi også skader
os selv, når vi fornægter betydningen af det æstetiske -
af den skønhedslængsel, som ligger i os.
Ikke at der ikke kastes tilbud nok i hovedet på os -
reklamer vælter ind ad døren m e d "stilrene stuer",
helt uundværlige køkkener og badeværelser,
fantastiske gardiner, der vil få enhver veninde til at
blegne af misundelse. Bo Bedres blanke sider lukker
ind i forchromede mill ionærhjem med tjek på det
hele, som man forventer er enhver lønmodtagers
drøm.
Det er ikke helt det j e g mener.
Den trivsel der kommer af skønhed - og den skønhed
der kommer af trivsel - den har noget at gøre med
sjæl - vores og tingenes.
Den sjæl, som en håndværker eller designer ha r lagt
i udførelsen af et smukt værktøj eller brugsgenstand -
en skål, en stol, en kurv, et tekstil.
Den fantasi, der er udtrykt i en kunstners valg af mate
rialer og farver - den glæde, de r ligger i husbyggerens
leg med lyset og skyggerne og formerne i et rum. Eller
i gartnerens udformning af de levende, organiske rum.
Det duftsignal, et b lomst rende ci trontræ udsender.
Det sidste synes du måske ikke er så økologisk i
nordisk forstand - ci troner h ø r e r syden til! Men
økologi er også mangfoldighed. Udvidelse af vores
begrebsverden. Muligheden for at kunne dyrke
citroner i et væksthus. Beskæftige sig med andre
områder og professioner end lige de vante.
Muligheden for nye dufte og lyde. Ny skønhed.
Ny åbenhed og erkendelse.
Måske en fremtid.
Er der en ny tid ? af Bent Windeløv og Susanne Engberg
Bent Windeløv sluttede sin artikels 2. afsnit i nr. 3 med
ordene
"Det gik først rigtig galt igen, da kirken glemte kroppen og overlod
den til fanden og hans berømte pumpestok, men det kan der måske
rådes bod på."
Han og Susanne Engberg trækker sig som formand og
sekretær ud af Social-Økologisk Samfund i Spørring og
drager på den baggrund en tankevækkende parallel
mellem de katolske og protestantiske kirkesamfund og
nutidens danske kollektiver, bofællesskaber og
økosamfund. En parallel, der tegner EN NY TID - hvis vi
virkelig tør bryde med den gamle og lære den ædle kunst
AT TABE ANSIGT.
Et økosamfund mindre i Danmark?
Vi to har besluttet at afvikle vores engagement i
foreningen HJULBY-GRUPPEN til efteråret, når
foreningen har afleveret så meget af projektet som
muligt til Spørring Borgerforening, og hvem der
ellers måtte have interesse i at føre dele af projektet
videre. Da der tilsyneladende ikke er arvtagere til
posterne som sekretær og formand, må vi desværre gå
ud fra, at HJULBY-GRUPPEN også må afvikle sit
engagement i det Social-Økologiske Samfund i
Spørring, og dermed risikerer projektet, set som en
helhed, at gå tabt. Det anfægter os da også som
initiativtagere og frontløbere g e n n e m 8 år med en
foreløbig investering på 20 mio kroner og gruppens
indsats på langt over 30.000 timers gratis arbejde og
gode visioner. Men på den anden side skal projektet
ikke blot ses som et nyt Social-Økologisk Samfund,
m e n mere som et Social-Økologisk Samfunds forsøg,
der fortsætter med os som menige deltagere og
"forsøgs-kaniner". Fordi de største barr ierer hverken
var myndigheder, love eller økonomi, men de
almenmenneskel ige barrierer, der kende tegner vore
små og store lokalsamfund omkring år 2000.
S.Ø.S. som forsøg
Planen var oprindelig, at g ruppen skulle skabe
r ammerne om et fællesskab, og at fællesskabet
derefter ville udvikle sig af sig selv i det gode fysiske
klima, de gode r ammer havde fremkaldt. Gruppen
skulle derefter satse på godt samarbejde med
afdelingsbestyrelsen om fortsat udbygning af fysiske
rammer for flere beboere , lidt let industri, samt
genvinding af vand og nær ing i bioværk og gartneri
med husdyrhold. Og endelig ville projektet komme til
at fungere som model og inspiration for
lokalsamfundet Spørrings 800 indbyggere. - Troede og
håbede vi. 1992 blev projektet synligt for enhver. Vi
flyttede ind i de første 32 ungdoms-, ældre og
almennyttige boliger. 7 ha, vi havde forpagtet af Århus
Kommune, blev omlagt til økologisk drift, og vi havde
et fint samarbejde med borgerforeningen i Spørring.
Socialministeriet, amtet og k o m m u n e n havde givet
projektet status som Social-Økologisk Samfundsforsøg.
Og så gik det galt
Vi havde haft så travlt med det meget praktiske, at vi
ikke havde sørget for konsensus i styringsgruppen. Vi
overså det "ukrudt", der var groet op på vores "indre
stier" mellem styringsgruppens 6 medlemmer. En
gruppe, vi ellers var godt tilfredse med, fordi den
havde fungeret så effektivt som "junta", siden vores
plenumforsamling sprængte sig selv 1989, i vild
uenighed om, hvorvidt målet eller processen var det
vigtigste i projektet. Tre års succes havde gjort os
blinde for uoverensstemmelser, der derfor fik lov at
vokse som "ukrudt" i form af to onde konflikter, der
pludselig fik de 4 udaf " jun taens" 6 med lemmer til at
forlade " jun ta" og HJULBY-GRUPPE uden varsel!! -
Og ikke nok med det. - Med vores støtte var den ene
af de 4 ne top blevet valgt til formand for Hjulby
Hegns allerførste afdelingsbestyrelse, der straks afbrød
samarbejdet med HJULBY-GRUPPEN og satte en
stopper for samarbejdet med Bo83, den
boligforening, HJULBY-GRUPPEN forærede de
kvoter, g ruppen havde fået af Århus kommune i
1990!!!
Katastrofen var en kendsgerning
Nu i marts måned 1995 gik det omsider op for os,
hvor undergravende det te var i bebyggelsen, Spørring
Borgerforening og hele Spørring, - hvordan HJULBY-
GRUPPEN var lammet som forening. - Og det tager vi
konsekvensen af med vores beslutning om at gå af
som formand og sekretær. - Selvom gruppens
vedtægter blev ændre t med henblik på fornyet
samarbejde med Spørr ing Borgerforening. - Selvom vi
nu sammen har startet en Dagklub for alle
hjemmegående i dagt imerne. - Selvom vi sammen har
oprettet Service-kontor med PC-er, printer, telefon
o.s.v. til gavn for byens foreninger. Selvom vi starter
samarbejde med borgerforeningen om salg af 8
andelsboliger nu. - O g selvom vi ha r positive
tilkendegivelser om et evt. samarbejde om et Fristed
for Spørrings børn med byggelegeplads, urtehaver og
gartneri med husdyrhold på den jo rd , vi har forpagtet
til genvinding af vand og gødning fra bebyggelsen.
Tiden frem til oktober vil blive brugt til at finde ud af,
hvor meget der kan videreføres. Vi har lært meget af
det, der er gennemført . — Men måske er det
allervigtigste, vi ha r lært....
At tabe ansigt
At tabe ansigt er en ædel sag
som vel kan frelse klodens folk en dag
og være taberen til evig hader
hvor tåber kun vil se hans nederlag
Piet Hein
For hele mis 'eren opstod, fordi de fire "udbrydere"
for tre år siden hverken turde tage imod vores
undskyldning for vores fejltagelse, eller indrømme
deres egen fejltagelse. - De turde ikke tage deres
overdramatiske ord i sig igen!!!! Vi burde forlængst
have trænet os i den ædle sport AT TABE ANSIGT,
m e n vi havde ikke givet os selv og h inanden tid og
kræfter til at skabe det psykiske klima, der var
forudsætningen for, at vi s ammen kunne bygge videre
på de fysiske r a m m e r efter indflytningen i Hjulby
Hegn.
Angstens afvæbning
Det almenmenneskel ige problem vi fik så tæt ind på
livet i foråret 1992 var, at der groede "ukrudt" på vores
stier, og at vi ikke gjorde os den ulejlighed, at luge det
væk, før vi mistede kontakten med h inanden .
Forklaringen er j o alt for enkel: Det gør ond t at tabe
ansigt og luge hos sig selv. J eg lader helst være, og
som regel gror der lige mege t i begge ender af stierne
imellem os. Det er så nemt at lade somom der kun er
"ukrudt" i den anden ende af stien, og at skælde
naboen ud for det. Psykologer kalder det
"projektioner", i bibelen hand le r det om "synde
bukke" og sociologer kalder de t "fjendebilleder". Men
følgen er helt den samme: "Fjenden" ser nu mig som
sin "fjende" og føler sig truet, og derfor gælder det for
mig om om at luge først på min del af stien til
naboen . For der efter sker der som regel det positive
med naboen, at h u n / h a n beskæmmet luger på sin del
af vores fælles sti. Men af og til ser naboen sit snit til
at bruge min tilsyneladende svaghed til at lede efter
ukrudt på min del af stien, trods mit venlige signal.
O g så er det j o mit j o b "at vende den anden kind til",
indtil naboen er beroliget.
Hemmel igheden er, at naboen - min næste -
"afvæbner" sig selv ved at slippe sin ANGST for at tabe
ansigt, da j eg j o ha r foregået h a m / h e n d e med et godt
eksempel. Og ANGST ER MENNESKETS
GRUNDVILKÅR.
(fortsættes)
Befrielsen.
Det sagde Søren Kierkegaard. Det er dén bevidsthed
om døden, der adskiller os fra dyreverdenen, som
skaber angsten. - Og gør os til mennesker PÅ GODT
O G ONDT. Befriede for angsten formår vi det helt
sublime, men i angstens vold begår vi til gengæld
også det helt infame!
Derfor er t roen på Gud og t roen på and re
mennesker så befriende, nå r den dukker op af
tvivlens tåger - og derfor er de t så afgørende vigtigt,
at vi giver andre grund til at tro på os, og på Gud,
hvem det så er? Derfor er det så befriende at se
h inanden tabe ansigt i gensidig tro og tillid. I menta l
striptease. For det er forudsætningen for den
overbærenhed, der gør, at vi sammen kommer til
bunds i konflikten. Får gjort ren t bord. Og får os en
befriende latter sammen.
Det nøgne par.
Nu er det j o sin egen sag at tabe ansigt når som helst,
hvor som helst og overfor hvem som helst, og derfor
er de t også godt at have en par tner m / k at øve sig på.
Det er måske den kristne kirkes største fejl, at den fra
starten har gjort det svært for m a n d e n at tabe ansigt
over for konen. Dels fordi h u n skulle være ham så
underdanig , og dels fordi kirken stjal den livgivende
proces, at tabe ansigt, og skjulte den i skriftestolen. -
Indtil Luther smed den helt væk! En proces, de r
allerhelst høre r hjemme i parforholdet , hvor Eva og
Adam befries og"bliver som børn igen", ved mental t
at se h inanden "nøgne og genfødte" - Men også i
hudløs fortrolighed, de r kan misbruges, nå r den
genfødte kærlighed er blevet "gammel og grim". Så
kærligheden er som livet selv: man kan dø af den,
men ikke leve uden.
Den ny tid!
Da blomsterbørnene indledte DEN NY TID for
tredive år siden, begyndte de t som et psykologisk og
psykedelisk flip, og den borgerlige kristenhed slog
kors og kryds for og bag. Trylleformularen MAKE
LOVE NOT WAR holdt da heller ikke, hvad den
lovede. Og dog! En ny tid må begynde med, at vi
blotter os mental t for andre , for at frigøre de eno rme
energier, der ligger b u n d n e i alle os højisolerede,
ensomme mennesker. Fordi vi er ensomme. Derfor er
det befriende at fri til et ande t menneske .
Kærlighedens kernekraft frigøres, nå r vi smelter
sammen i mental fusion.
Blomsterbørnene oplevede det, og dygtige psykologer
udnyttede det er hvervsmæssigt i gruppedynamiske
kurser og sensikurser, der fik firmaernes
medarbejdere til at arbejde bedre sammen efter
formlen MAKE LOVE N O T WAR. Hvad kirken havde
opgivet som from utopi , k u n n e erhvevsfolk n u få til at
fungere i praksis. Den kunst AT TABE ANSIGT blev
big business og kunsten AT ELSKE blev
afmystificeret. Men kirken b legnede af misundelse og
fordømte NEW AGE. Af årsager vi senere skal vende
tilbage til, blev det Danmark, der bedst forvaltede
NEW AGE med sine tusinder af kollektiver. Senere
med flere h u n d r e d e bofællesskaber og nu med de
hidtil tyve økosamfund. Hvoraf de t i Spørring altså
falder fra h inanden , fordi vi alle véd for lidt og gør
for lidt ved DEN KUNST AT TABE ANSIGT og
de rmed også ved
Kunsten at elske.
Begge dele er kunster vi måske kan lære i
parforholdet , i den lille og den store familie og i
skolen. - O g måske vil de s ammen mætte den sult
efter liv, der ellers får os til at slås om de materielle
surrogater på klodens, h inandens og nye slægters
bekostning. Men hvordan? Som par burde vi to
måske have lært så meget om dét, at vi havde "taget
tyren ved ho rnene , mens den e n d n u var der" for tre
år siden. Vi kunne have bedt en psykolog om at give
os ny dynamik i g ruppen da vi ikke selv magtede det.
Eller fået en erfaren ven fra et ande t økosamfund til
at stå os bi. Men n u er det for sent for g ruppen som
forening. Og for os som par ser det håbløst ud. "Vi
ha r ikke bedt J e r om at k o m m e til Spørring!" var den
besked vi fik for et pa r år siden, da vi prøvede at
forstå borgerforeningens nye ho ldn ing dengang. Og
fra de mange tavse m u n d e i Hjulby Hegn og i
Spørr ing anede vi den usagte anklage: "I skal ikke
tro, I er noget! - I skal ikke k o m m e her og presse
noget ned over hovedet på os!" En dom for brud på
Janteloven, som vi ikke kunne forsvare os imod, da
ingen turde afsige den åbent .
Janteloven kræver ingen beviser og ingen
domsafsigelse, og den er - så vidt vi kan se - g runden
til, at det er så svært at lære kunsten at elske i
Danmark og måske skal vi hel t om bag Janteloven, for
at få en naturlig forklaring på dét?
"Jesu Jantelov"
Da Danmark meldte sig ud af kirken, ved ikke at
k o m m e der mere , overtog vi "Jesu Jantelov" og førte
den videre som vores egen, nat ionale Jantelov. I
kirken lyder det: "Du er ussel synder, der hverken kan
eller vil noget godt. For alle gode gaver k o m m e r oven
ned fra Gud." Sådan! Og i Jantelovens Danmark kom
det til at hedde : "Du skal ikke tro, Du er noget - Du
skal ikke tro, Du kan noget - Du skal ikke tro, Du ved
noget - Du skal ikke tro, Du er mere end os andre"
osv og d e n n e "lov" lammer
muligvis Danmark mere end den
internat ionale "lov", der lyder:
"Den største og stærkeste har mest
ret". Måske kan den ugudelige,
danske Jantelov aflæres, hvis vi
begynder m e d at aflære den
gudelige, de r b u n d e r i kirkens
krav om, at vi først skal tabe ansigt
overfor en præst i en skriftestol.
O g igen efter reformationen, i en
forestilling om, at det er privat
sag, de r o rdnes bedst i stilhed ved
al tergangen. At vores fejl er
private sager, de r ikke rager andre
end Gud i h imlen - selv om de
faktisk går ud over vores naboer,
venner og familie. Efter Danmarks
kollektive udmeldelse af
Folkekirken - som flertallet endnu
er m e d l e m m e r af privat for en
sikkerheds skyld - er skyldfølelsen
blevet hjemløs hos den enkelte,
uskyldige dansker!
Den uskyldige dansker.
Den rare, uskyldige dansker har
lagt al skyld over på "de andre" og
på samfundet som helhed. Der
gør den ubodel ig skade ved ikke
at kunne bødes på. - Men hvad
værre er, så går vi n u også glip af
den desinfektion af s indene, der
baner vejen for kærlig lægedom,
fordi vi både mister viljen og
evnen til at a tbe ansigt. Så vi
op t ræder som selve p æ n h e d e n s
apostle og missionerer for den.
Den umidde lbare følge af dette
hykleri er, at vi bliver mere og
mere f remmede for h inanden og
os selv. - Og at vi derfor søger
sammen i kollektiver-
bofællesskaber-økosamfund, i håb
om at he lb rede DEN DANSKE
SYGE. Men forudsætningen for, at
kærl igheden kan bringe landet
lægedom er, at vi begynder at
praktiserer en form for
spiritualitet, som vi muligvis
kunne nøjes med at kalde
mental hygiejne
Skovsgård "Fællesskab på tværs i Brovst Kommune". af Carl Christensen
I Brovst kommunne i Nordjylland arbejdes der på at
skabe et "udfoldelsesrum", hvor nogle af de
mennesker, der af den ene eller anden grund er uden
store chancer på det normale arbejdsmarked, har
mulighed for at udvikle deres ressourcer til gavn for
sig selv og det omliggende samfund.
Der er tale om anderledes arbejdstilbud og sociale og
kulturelle aktiviteter, som udvikles i forskellige
organisatoriske rammer. Der er ikke tale om en præcis
målgruppe, der passer ind i det "normale båsesystem",
og det er svært at trække præcise grænser for, hvad
der gøres til gavn for "dem" og hvad der gøres til gavn
for "os".
Faktisk er grundideen, at udvikle mul igheder for
"fællesskab på tværs i et lokalområde", he r altså et
hjørne af Brovst kommune .
Det følgende er et bud på en beskrivelse, der
forhåbentligt kan give et indtryk af hvad det drejer sig
om.
Først en lidt faktapræget opremsning, herefter en lidt
mere uddybet beskrivelse med indkredsning af
idegrundlag og videre perspektiver.
Faktagennemgang:
a. Stiftelsen Købmandsgården,
- en ramme om bo-, arbejds- og fritidstilbud for
pyskisk udviklingshæmmede. Fysisk er der tale om:
1. en gammel købmandsgård, i en lille landsby,
indrettet til bofællesskab for 8 udviklingshæmmede.
2. Et musik- og teaterhus, indret tet i et nedlagt
missionshus i samme landsby.
3. Et bofællesskab for 4 udviklingshæmmede i
nabobyen Skovsgård.
b. Skovsgård Hotel,
- et andelsorganiseret lokalt hotel, der tilbyder
beskæftigelse for mennesker, der arbejdsmæssigt er
placeret på et sidespor i forhold til det almindelige
arbejdsmarked. Udover normal hotelvirksomhed
forsøges det at udvikle et socialt og kulturelt miljø,
bl.a. som spillested for "levende musik".
c. En "Råd og dåd - butik",
som har tre hovedformål:
1. at være ramme om arbejdspladser med et kulturelt
og socialt sigte.
2. at formidle samarbejde mellem offentlige, private
og frivillige initiativer på det sociale og kulturelle
område .
3. at forsøge at skabe et debat- og udviklingsmiljø med
erfaringsformidling.
Dette "fællesskab" adskiller sig fra "Økologiske
fællesskaber",
a. ved forankringen i et eksisterende lokalt miljø og
med et klart sigte mod at indgå i en aktiv
vekselvirkning med lokalsamfundet.
b. ved betoningen af den sociale og kulturelle
dimension,
c. ved en meget bred tolkning af
"bofællesskabsideen", og mindre vægt på en
konsekvent økologisk linje. Man kunne derfor hævde,
at det ligger udenfor det fællesskabsbegreb, som
dækker de Økologiske Landsbymiljøer, men vi håber
alligevel at der kan være gensidig inspiration at hente
i et samvirke.
Et sammenhængende liv.
Fårene og bukkene.
At lave en primitiv filosofi
med båse, som menneskene inddeles i,
er en fejl, hvoraf alle folk lider.
Men vi er nogen stykker, som kun kan forstå
én måde at inddele menneskene på:
Man skal dele dem i individer.
Piet Hein.
En ide udvikler sig:
Denne artikel er skrevet af én person og er ikke
drøftet i fælles sammenhænge . Den har måske derfor
slagside i retning af mine "kæpheste" og skrives delvis
i jeg-form for at markere den subjektive vinkel.
Der var oprindeligt ikke noget fælles
forestillingsbillede om, hvad "initiativerne" skulle
styres efter. Det startede for 12 år siden med et
socialpædagogisk kollektiv for 5 - 6 unge udviklings
h æ m m e d e og har siden udviklet sig via knopskydning.
Men efterhånden også m e d tilløb til at udvikle nogle
fælles overordnede forestillinger om en udviklings
retning, som så fik indflydelse på konkrete valg på
praksisplanet. Men problemet var - og er -, at der er
mange tolkninger af, hvad der er den overordnede
vision.
Jeg hør te for nogle år siden en bjergbestiger give et
par enkle tommelfingerregler:
- på den ene side er det vigtigt at fastholde bjergets
top som mål for bjergbestigningen, men ret hurtigt
må man skubbe det fra sig, og dele s t rækningen fra
start til top op i etaper,- i overskuelige dagsmarcher.
O g så koncentrere sig om en etape af gangen. Roder
alle strabadserne og mulige forhindringer på hele
strækningen rund t i hovedet på en, bliver man
handlingslammet, ja , man kommer måske aldrig fra
start.
Trækker man lidt mere på bjergbestigningsbilledet,
kan man sige at toppen j o ofte er hyllet i tåge og man
kan kun "ane", hvordan der er på toppen.
Sådan også med målsætninger. De er ofte vage og
tågede. Glimtvis kan de så fremstå mere klart for en
selv, også selvom det måske ikke lykkes at videregive
klarheden 100% til andre .
Det som j e g ser som målet for "fællesskab på tværs" er at
der i overskuelige lokale s ammenhænge udvikles
levedygtige fælleskaber, hvor der i pr incippet er
udfoldelsesrum for alle uanset værdi og
anvendelighed på arbejdsmarkedet.
Der skal være udviklende aktiviteter, der pr imært har
sit udgangspunkt i fundamentale menneskelige behov
og grundforudsætninger.
Jeg tror det forudsætter en opdel ing i et effektivt A-
samfund (hvordan det skal reguleres, så der bliver
taget nødvendige hensyn til miljøet og globale
balancer, har j eg ikke noget bud på he r ) , og et B-
samfund, der som sagt baserer sig på realisering af
menneskelige behov, og udvikling af kvalitativt andre
livsformer. Fællesskaber, hvor det ikke er etiketter,
båse og markedsværdi, der er dominerende , m e n
"individer", ressourcer og fælles omsorg. Altså relativt
au tonome civilsamfund. Det kræver også afsøgning af
sit indre landskab at nå frem til de "emotionelle
anelser", der måske kan vise at vi r u m m e r behov,
kvaliteter og ressourcer, som er blevet undertrykt og
perverteret unde r de vilkår vi nu lever under. Det
kræver et klima, hvor længslerne og d r ø m m e n e kan
trives, også selvom evnerne kun strækker til at udvikle
karikaturer.
Lad det være "toppen" i al sin naive tågethed.
Jeg håber meget at det kan lykkes at fastholde en -
måske lidt tåget vision - samtidig m e d stor selvansvar
lighed i forhold til, hvordan m a n klarer de enkelte
etaper, og rummel ighed i forhold til at acceptere
forskellige måder at takle udfordr ingerne på.
Det som skal beskrives i det følgende er etablering af
basislejren og måske de første etaper. Med andre ord:
der er ikke nogen illusion om, at vi har nået toppen,
eller er tæt på. Vi er højst på vej.
Nogen er stået af, og nogen er kommet til. Nogen vil
gå frivilligt, andre vil blive presset ud på sidespor. Og
mange gode undskyldninger vil blive udviklet for ikke
at arbejde sig videre frem m o d de tågede mål. Sådan
er vilkårene i bjergbestigning, og sådan er de også -
m e n e r j e g - i bestræbelserne på at bane nye veje i en
kaotisk verden.
Det sværeste er måske at fungere, udspænd t mellem
den ideale fordring og realiteterne, hvor man dels selv
kommer til kort - nærmest dobbeltmoralsk - i forhold
til de flotte ord om solidaritet, nærhed og fællesskab,
og dels i forhold til de bestandige tendenser til
kompromisser i forhold til målsætningerne. Det
kunne der skrives meget mere om, og den største
udfordring i både vores og l ignende fællesskaber er at
finde en organisationsform, der muligggør at fanen
hæves højt, samtidig med at der er remtræk til
reali terne. Den debat lægges der he rmed op til.
Her lidt mere konkret om, hvordan aktiviteterne har
udviklet sig.
Socialpædagogisk kollektiv:
For snart 12 år siden udvikledes på Limfjordsskolen -
et ungdomsti lbud for udvikl ingshæmmede - ideen om
i en fløj af "Købmandsgården" at lave et "social
pædagogisk kollektiv" for 5 - 6 unge
udviklingshæmmede.
Det var en reaktion m o d de fysiske rammer, (i en
iøvrigt smuk og arkitekttegnet bygning), bureaukrat iet
og de stive fagopdelinger og arbejdstidsregler i det
offentlige system. Tilsammen satte det grænser for,
hvad man kunne lave af miljø, der kunne sikre
eleverne maximal livskvalitet.
Det socialpædagogiske kollektiv, efter bistandslovens §
66.2, blev etableret som en stiftelse (selvejende
institution) udelukkende med medarbejdere i
bestyrelsen.
Med visse modifikationer er det den form, der er
fastholdt siden.
Der blev ansat medarbejdere, de fysiske rammer blev
indrettet og projektet kom forholdsvis hurtigt og
smertefrit igang.
Den oprindelige ide var, at de unge
udviklingshæmmede kun skulle bo i fællesskabet 2 - 3
år. I den per iode skulle de lære at klare daglige
rutiner. Gennem rejser, teateraktivitet og opgaver i
hus og have skulle de udvikle selvtillid og
nysgerrighed, så de siden kunne bo mere selvstændigt
og få et indholdsrigt voksenliv.
Da de første af vores beboere skulle til at flytte var der
efter vores mening ikke nogen oplagte muligheder.
Derfor købte vi en nedlagt landbrugsejendom
(Poststræde) og indret tede et ekstra bofællesskab. Her
kunne man blive i længere tid og der skulle satses
mere på arbejde end på "læring".
PHIL - eksperimentet:
Efter de første 4 - 5 år med socialpædagogisk kollektiv
viste det sig, at beboerne kunne være med til mange
flere opgaver end vi oprindeligt forestillede os, og
også at lokalsamfundet var rimeligt accepterende i
forhold til at have "usædvanlige mennesker"
(udtrykket er fra Niels Christies bog: "Til forsvar for
ghettoen") i deres midte.
Men at der i høj grad var tale om en passiv
integration.
Vi trak på tolerance og mul igheder i lokalsamfundet,
men havde ikke meget at "tilbyde".
Det provokerede til et forsøgsoplæg, som vi fik
forsøgsmidler til at realisere.
PHIL-projektet, kaldte vi det.
P-for produkt ion:
vi ville eksperimentere med et ande t
produktionsbegreb, end de t styrende på beskyttede
værksteder.
1. Der skulle satses på "udviklende udfoldelse" (altså
ikke bevidstløst montagearbejde) ,
2. Der skulle ideelt set p roduceres /ydes noget, som
kunne være til nytte for det omgivende lokalområde,
3. der skulle være "kvalitet" i det p roducerede
(grønsager skulle være økologiske, teater og musik
skulle udvikles så professionelt som muligt,
håndværksmæssige ydelser skulle ikke være
klamphuggeri , e t c ) .
H-for handicappede:
vi ville prøve at bygge bro, dels mellem handicappede
og såkaldt normale, dels mellem forskellige grupper
af "udstødte", altså udjævne skel, fremfor at at
fastholde båsesystemer. Således blev arbejds- og
fritidstilbud åbne for alle, der havde lyst til at være
med.
I - for Integration:
som nævnt var "de usædvanlige mennesker"
accepteret i området , men passivt, vi ville arbejde for
en "aktiv integration", altså med mange
berøringsflader i dagligdagen, og med vægt på at
"have noget at tilbyde". Hvis det man laver bliver
værdsat, - kan bruges af andre , vokser man både i
andres og egnes øjne. Man får selvtillid. Det gælder
for "normale" og det gælder for "usædvanlige
mennesker".
L - for lokalsamfund:
Det er j o et a lment fænomen, at lokalsamfundet i
gammeldags forstand er u n d e r nedbrydning. Det
tømmes for funktioner og gamle nære netværk afløses
af mere tværgående netværk, feks. omkring sport,
skole og kulturelle s ammenhænge og i
interesseforeninger.
Men disse netværk er oftest for de i forvejen aktive og
mobile. Ideen var at overførselsindkomster, hvis de
blev gjort aktive i lokalsamfundet kunne give et lille
bidrag til at "revitalisere" u d d ø e n d e lokalområder, og
h e r m e d være med til give det civile samfund overskud
til på naturlig måde at varetage nogle af de
omsorgsforpligtelser overfor svagere grupper, som
gennem årtier er blevet overladt til "det offentlige".
Her er PHIL-ideerne præsentere t i datidsform, men
det er i vid udstrækning stadig idegrundlage t , også
for de aktiviteter - Skovsgård Hotel og "Råd og dåd -
butikken", som s idenhen er kommet til, jvf.
nedenfor.
Man kan også sige, at det er tilløb til en lidt mere
konkret u d m ø n t n i n g af den "tågede målsætning",
som blev skitseret i t i lknytning til "bjergbestignings-
billedet".
Konkret betød det:
1. Etablering af et arbejds- og servicehold, med en
professionel håndværker som ankermand .
Arbejdsholdet påtager sig reparat ions- og
indretningsopgaver for interesserede i området . Der
er indgået aftale med den lokale brugs om
vareudbringning.
2. Udvikling af et "grønt hold", som dels arbejder
med et mindre økologisk or ientere t gartneri med
frilandsgrise og får, dels påtager sig græsslåning og
havearbejde for pensionsister og and re i
lokalområdet.
3. Køb af et nedlagt missionshus, som er indret te t til
"Musik og teaterhus" og åben t for alle i nærmiljøet.
Det er r amme om teateraktivitet, Købmandsgårdens
Rockband, Købmandsgårdens aftenskole. Der er også
indret tet tekstilværksted, som sammen m e d
keramikværksted i Købmandsgården giver basis for
andre former for kreativ aktivitet.
4. at model len med "socialpædagogisk kollektiv" efter
bistandslovens § 66.2, blev æ n d r e t til den
rummeligere "bofællesskabsmodel", § 68, som
tilbyder en varig og mere selvstændig bolig.
Det er r ammerne . Indholde t er så dagligt liv,
indimellem trælst og slidsomt, m e n oftere "jævnt og
munte r t og virksomt". Det er "krydret" med en
mænge rejseaktivitet til ind - og udland, som giver
spændende og minderige oplevelser. Desuden sport
og idræt i mange s ammenhænge .
Skovsgård Hotel, amba:
Så langt tilbage folk kan huske ha r der været hotel i
Skovsgård. Det var r a m m e n om private fester, årstids-
fester med tant og fjas, såvel som mindesamlinger når
nogen gik bort. Mange repræsentan ter overnattede,
da Skovsgård stadig var stationsby.
Men gennem de senere år svandt grundlaget for
normal hoteldrift ind.
Flere forsøgte sig, nogle også m e d mege t fantasifulde
løsninger, men måtte en efter en dreje nøglen om.
Panikken i lokalbefolkningen bred te sig: skal vi midt i
byen have sådan et hotel liggende som monument over et
døende lokalsamfund?
Med udgangspunkt i PHIL-ideerne blev der lavet et
udspil: hotellet skulle genåbnes på andelsbasis, der
skulle etableres en række arbejdspladser for
mennesker parkeret på sidesporet i forhold til de t
normale arbejdsmarked, der skulle satses på at
udvikle medborgerhusagt ige aktiviteter, bl.a. skulle
der skabes basis for at gøre hotel let til "spillested for
levende musik". Der skulle laves småkurser, og der
skulle udvikles et debatmiljø, hvor teorier og praksis
erfaringer kunne brydes.
Der viste sig at være opbakning til d e n n e måde at
gribe sagen an på, og hotellet blev købt i aug. 92.
Den første per iode var temmelig problemfyldt og gav
et d r ø n e n d e underskud. Det viste sig også, at der var
store problemer m e d finansieringen - kredit
foreningerne ville ikke sætte en krone i projektet og
lokale pengeinst i tut ter var også betænkelige ved at
låne os det nødvendige. Heldigvis var "Andelskassen
Merkur" med på, m o d fornøden kaution, at sætte
penge i foretagendet.
Der var også en del p rob lemer m e d at få "Told og
skattestyrelsen" til at godkende "amba-modellen".
Faktisk er den sag ikke i o rden endnu .
Mærkværdigt er det, at vi i Grundtvigs og andels
bevægelsens fædreland, skal bruge så mege t energi
på at tigge "systemerne" om at få lov til at løse nogle
af vores fælles p rob lemer på egne vilkår.
Nå, vi er kommet igang. Vi ha r ne top hold t vores
tredie ord inære generalforsamling og ha r kunne t
konstatere en solid fremgangslinje og et mindre
driftsoverskud.
Hovedformålene, a. at sikre at de t lokale hotel fortsat
kan være ramme om fester og socialt liv, b. at få
udviklet meningsfyldte arbejdspladser for personer
uden de store chancer på de t normale
arbejdsmarked, er godt på vej til at blive realiseret.
Og der bliver nu forhåbentlig overskud til at videre
udvikle det sociale og kulturelle miljø omkr ing
hotellet, få mere gang i kursusaktivitet og få mere
gang i eksperimenter med g rønne og økologiske
middagstilbud. Der er omkr ing 100 andelshavere.
Formandsbere tn ingen på den ne top afholdte gene
ralforsamling kunne afsluttes med: "Skovsgård Hotel er
i god gænge, og vil fortsat være et aktiv for lokalområdet. "
Råd og dåd - butikken, -
er det seneste initiativ, de r er taget hul på og er kun
så småt ved konkret at k o m m e igang. Det har samme
idegrundlag som skitseret unde r PHIL-projektet, og
kunne forsåvidt have udfoldet sig i s amme organisato
riske ramme som hotellet.
Men af forskellige g runde er "Råd og dåd - butikken"
etableret som en selvejende institution. Bag dette kan
indlæses mange og ans t rengende diskussioner og
konflikter.
Arbejdsmarkedsstyrelsen og Socialministeriet har
givet økonomisk støtte u n d e r forudsætning af, at de r
etableres 2 - 3 jobtræningsfor løb med sigte m o d det
sociale og kulturelle område .
Kort formuleret: i pr incippet er det stedet, hvor alt
kan lade sig gøre. Man kan mødes om en vild ide, og
evt. få "råd" om hvordan den realiseres. Folk, der
synes de har overskud kan m ø d e op og "give og
modtage" i et samspil m e d andre , som måske føler sig
kvast eller udenfor.
Vi vil lave en konkret butik, hvor der kan sælges
hjemmelavede ting, specialiteter fra gartneri og hotel ,
keramik mv. fra Købmandsgården. Måske kunne
"tomme" hylder inspirere den kreative fantasi til at
producere "kunsthåndværk", som alternativ til d en
strømlinede masseproduktion.
Der bliver indret tet et værksted, hvor der eksempelvis
kan repareres en båd, så der kan fanges fisk til
hotellet, de r kan laves en hestevogn til turistrundfart,
så natur og kultur i Hanhe r red kan opleves i
afstresset tempo, og værkstedet kan være udgangs
punkt for småreparat ioner og småprodukt ioner af
forskellig art.
Et par VUC-lærere arbejder mege t seriøst på i Råd og
dåd-sammenhæng at få etableret en Friskole for
Voksne. Et længerevarende forløb, hvor voksne
mennesker i "friskolens" form kan udvikle og
udveksle livserfaringer, i samspil med undervisning i
psykologi, kunst, reliogion, historie mv.
Meget af det har altså det sigte at udvikle et socialt og
kulturelt miljø, hvor der ikke over døren står: det er
for de udvikl ingshæmmede, eller for folk m e d
psykiske problemer, for de arbejdsløse, eller de rød
hårede osv., m e n for "individer", som u d e n at skulle
give g runde eller have et p rob lem har lyst til at være
med.
O g tænk, hvis det virkelig lykkedes at få frigjort
energi og ressourcer i et lokalmiljø, og få dem aktivt
kombinere t med alle de overførselsindkomster, der
pt. bruges i diverse aktiveringsordninger med henblik
på at bevare illusionen om en tilknytning til det
normale arbejdsmarked!!
Så er der "et fællesskab på tværs" som vil noget, er j e g
sikker på.
Supplerende til det, er det håbe t at få udviklet et
debatmiljø, hvor der forhåbentlig vil blive mange
frugtbare diskussioner omkring et par centrale
temaer:
1. Hvordan får vi en meningsfyldt dialog mel lem teori
og praksis, og hvilke organisationsformer skal
udvikles for at frigøre kreativiteten uden at kvæle
den?
2. Hvordan gøres sloganet "tænk globalt, hand l
lokalt" til andet en flot kl ingende overskrift?
Afslutning:
Så blev det måske alligevel lidt "glansbilledversionen"
af, hvad der er igang.
Men skulle de t ikke helt være lykkedes at sætte alle
de nødvendige kritiske spørgsmålstegn ved ide og
virkelighed i det te projekt, håbe r j e g der kan blive
lejlighed til det i a n d e n s a m m e n h æ n g .
Skulle nogen være nysgerrige efter med egen øjne at
se "hvad der sker her", skal I være meget velkomne
på Skovsgård Hotel. Det skal I også selvom I bare har
lyst til en afslappet familieovernatning.
Fik jeg nævnt, at telefonnummeret er: 98 23 04 00.
Artiklen er skrevet af Carl Christensen, kultursociolog, deltidsansat på Aalborg Universitet. Medarbejder i Købmandsgården indtil for 2 år siden. Formand for bestyrelsen for Skovsgård Hotel og projektleder på "Råd og dåd - butikken".
Anmeldelser af Susanne Engberg
Håndbog i grøn livsstil
David Gershon - Robert Gilman
ilustreret af Carsten Graabæk.
Håndbogen giver et hav af gode råd og praktiske
anvisninger på alt det, du og din husstand med små
ændringer i daglige rut iner kan gøre for at opnå en
"grøn livsstil". Samtidig med at du efterhånden vil
spare penge på husholdningsbudgettet , skåner du
miljøet og sparer på ressourcerne, og det er det aller
vigtigste.
Håndbogen henvender sig til mennesker, der kunne
tænke sig at deltage i et projekt udsprunget af en
kampagne, der blev startet globalt i 1990 under navnet
GAP, Global Action Plan for the Earth. Tilsvarende
projekter er i gang i tolv andre GAP-lande.
Håndbogen skal inspirere til at komme igang og skal
bidrage til at skabe lokal debat. Vil man være med i
projektet, skal man derfor være mindst to husstande,
som inspirerer og opmunt re r h inanden og udveksler
erfaringer og resultater. Undervejs vil m a n kunne søge
vejledning ved henvendelse til sekretariatet, og den
løbende kontakt sikrer sekretariatet mulighed for at
indsamle data om ændr inger i miljø, energi og
ressourcer, som vil blive sammenlignet med data fra de
andre deltagerlande for til sidst at blive bearbejdet til
en samlet opgørelse. God fornøjelse.
Udg. af Kaj Hansen (Andelssamfundet) og Kjeld Hansen
(BæreDygtighed ApS). 132 sider.
Støttet af GAIA TRUST a.m.b.a., Friluftsrådets tipsmidler til
friluftslivet samt Grøn Forbrugerpulje.
Bogen kan kun rekvireres fra sekretariatet, Gl. Kirkevej 46 i
Hjotshøj, tlf. nr. 86 74 12 98 og koster kr. 220,- inkl. fire
nyhedsbreve.
Grøn pleje
udgivet af Specialarbejderforbundet i Danmark. Sept.
1994.
Landsforeningen Økologisk Jo rdbrug har sendt denne
håndbog gratis til alle sine medlemmer. Håndbogen er
en opfølgning af SID's tidligere pjece om "Alternativer
til Bekæmpelsesmidler". Håndbogen omfatter afsnit
om "Grøn Pleje" af offentlige områder, i landbruget, i
skovbruget, i planteskoler, i væksthuse og i private
haver.
Håndbogen orienterer på en meget anskuelig måde
om snart sagt alt lige fra hensigtsmæssig "nabo"
beplantning, alternative skadedyrs- og
ukrudtbekæmpelsesmidler til mekaniske redskaber
m.m.m. Håndbogen er på 124 sider, indeholder
illustrationer og henvisninger til faglitteratur for den,
der vil vide mere, og den er GRATIS.
Den kan rekvireres fra: Specialarbejderforbundet, Nyropsgade
30, 1790 København K, tlf nr. 33 14 21 40.
Grøn hverdag
Udg. af Landssammenslutningen af Grønne Familier.
Redaktion: Anne Friis (ansv.).
Bladet kører nu på andet år og fortjener omtale som
bladet med letlæste, oplysende artikler,
litteraturhenvisninger, annoncer om øko-kurser og
øko-varer. Bladet fremstår som et meget farverigt blad,
og det vil være til inspiration for enhver, der ønsker
"grøn livsstil". Bladet udkommer fire gange årligt,
næste n u m m e r j un i 1995.
Abonnement koster 100 kr for en årgang og kan tegnes i
Landssammenslutningen Grønne Familier, Fiolstræde 17, 2.,
1171 København K, tlf. nr. 33 15 33 45.
Den grønne fonds årsberetning 1994
udg. af Miljø- og Energiministeriet. Den Grønne Fonds
sekeretariat.
Årsberetningen gør status over fondens virke i
per ioden fra fondens start 1. jul i 1994 og resten af
året. Den beskriver, hvad bestyrelsen har lagt vægt på
ved vurdering af ansøgningerne, og hvad pengene er
gået til, og den vil være god at orientere sig i, hvis man
vil vide noget om fondens bevillingspraksis fremover.
Der er i 1995 afsat 25 mio. kr. til fonden. Desuden
indeholder beretningen en liste over samdige de
projekter, som fonden har støttet, med en kort
beskrivelse af indholdet.
Årsberetningen kan rekvireres fra Den Grønne Fonds
sekretariat, Højbro Plads 4, 1200 København K,
tlf. nr. 33 92 76 00.
Nyhedsbrevet Aktuel Miljøret
henvender sig til inginiører, biologer, jurister, revisorer
og andre, der professionelt arbejder med
miljøspørgsmål. Nyhedsbrevet vil formidle nyt stof om
miljøreguleringen og dens udmøn tn ing i praksis.
Orienterer om nye regler, kommende regler,
principielle afgørelser og andre nyheder fra
miljørettens område.
Ansvarshavende redaktør: lic. jur. Mogens Moe, der tidligere
har været knyttet til Miljøstyrelsen.
Udgiver: Koch-Nielsen & Grønborg. Nyhedsbrevet er gratis og
fås ved henvendelse på tlf. nr. 32 96 08 08.
Økologiske storkøkkener - sådan kommer man i gang.
Levnedsmiddelstyrelsens Storkøkkencenter. 44 sider -
82 kr.
Referat fra LØS
Generalforsamling afholdt på
Skovsgård Hotel d. 18 marts 1995
Deltagere: Der var ca. 20 med lemmer til general
forsamling. Der var afbud fra Thorkild Jakobsen.
I forbindelse med generalforsamling blev der også
holdt oplæg om:
Det sociale udfordring ved Kaj Hansen
Forslag til aktiviteter i forbindelse med FN's topmøde
i 1996, Habitat II - ved Hildur Jackson
Hvad vil vi med LØSNET? - ved Susanne Lautrup
Lørdag eftermiddag gik der grupper i gang med
projekter relevante for Skovsgård Hotel, og der kom
forslag til: gavlmaleri, energiforbedringer og
økologiske retter.
(Rundvisning i Skovsgård og de mange spændende
projekter kan der læses om andesteds i bladet)
Generalforsamlingens dagsorden var ifølge vedtægter.
Valg af dirigent: Hanne Wegge
Valg af stemmetællere: Troels Dilling-Hansen, Hildur
Jackson
Formandens beretning: Beretningen er trykt i
LØSNET Nr. 3, Marts 1995.
Herudover or ienterede Kaj Hansen om Boligmini
steriets Byøkologiske Handlingsplan. Der blev afholdt
møde d. 16 marts til drøftelse af udkastet til planen.
Kaj Hansen foreslog endvidere at LØS burde arbejde
videre med planer om deltagelse i FN Topmødet ,
Habitat II som finder sted j u n i 1996. Endelig at der
kan gøres mere ud af at fællesskaber hjælper
h inanden på forskellige planer.
En stor tak fra forsamlingen til fo rmanden for det
forløbne års arbejde.
Beretning fra arbejdsudvalgene: Prioriteringen af
midlerne bevilget fra den Grønne Fond er lavet for
oplysnings- og Agenda 21 områderne .
Kursusudviklingen er e n d n u ikke helt på plads.
Sidste udkald er næste bestyrelsesmøde. (se vedlagt
materiale om Agenda 21 priori tering).
Det blev vedtaget at bestyrelsen skal sørge for
afholdelse af visionsseminar i løbet af det kommende
år. Det blev foreslået at LØS skulle gøre mere ud af
iværksætterområdet.
Regnskab: Regnskabet blev godkendt .
Følgende punkter blev vedtaget:
Kontingent i Den Trojanske Hest bør erstattes med
forslag om udveksling af nyhedsbreve.
Der udarbejdes budget for 1995.
Der skal anvendes en professionel revisor til
godkendelse af regnskab. Foreningen vælger en
revisor fra medlemskabet til at kommente re
regnskabet.
Fastsættelse af kontingent: Uændret .
Valg af formand: Kaj Hansen
Valg til bestyrelsen: Følgende blev valgt:
Inger Klingenberg
Carl Christensen
Niels-Peter Nielsen
H a n n e Wegge
Thomas Steen Seiersen
Niels Bandholm
Suppleanter: Floyd Stein, Hildur Jackson
Valg af revisor: Sekretariatet skal finde en
professionel revisor til godkendelse af regnskab.
Valg af revisoren skal godkendes af bestyrelsen.
Troels Dilling-Hansen blev valgt, som foreningens
revisor.
Eventuelt:
Der blev foreslået meditat ion som fast punkt på
dagsorden ved bestyrelsesmøder samt
generalforsamling.
Der var forslag om begrænset antal af år som
bestyrelsesmedlemmer. Ingen vedtagelse. Det blev
også foreslået at opstillere til bestyrelsen burde
redegøre for deres hidtidige arbejde samt planer for
fremtiden. HS
Referat af bestyrelsesmøde på
Hesbjerg d.22 april 95
Tilstede:
Kaj Hansen, Inger Klingenberg, Niels Peter Nielsen,
Floyd Stein, Lars Myrthu, Rannvá Simonsen, André
Nordlys, NielsBandholm.
Fraværende:
Carl Christensen, Hanne Wegge, Thomas Seiersen.
Valg af dirigent: Kaj Madsen.
Punkterne refererer til udsendt dagsorden, men
behandledes i fgl. rækkefølge:
Resten behandles på næste møde .
Efter
1. Godkendelse af referat og
2. Godkendelse af dagsorden
hvor rækkefølgen blev ændre t behandledes punkte rne
i fgl. rækkefølge:
4. Prioritering af foreningens midler i de tre
områder:
1) Oplysning (50.000 kr)
20.000 kr: Hamish og Floyd laver et trykt materiale
om fællesskaber i LØS.
10.000 kr. Brevhoved og Logo.
5.000 kr IK Trykkes bladet med farver er det
prisen for 4 sider.
15.000 kr. til forarbejde til video ved Lars Brydesen
(Niels Peter, H a n n e W og Floyd)
2) Undervisning (50.000 kr)
27.000 kr. Byggekursus ved Pierre L. og Niels B.
20-30.000 kr for kursus på Munac
Beløbene kan holdes unde r 50.000 p.g.a.
deltagerbetaling på ca. 225 kr pr. dag.
Desuden skal der være depositum ved tilmelding.
LØS ved Kaj skriver støtteerklæring til ansøgning
til EU. om Grønt Gymnasium i Hjortshøj
3) Agenda 21 (50.000 kr)
13.000 kr Forberedelse 5.000 (Kaj) Forberedende
mødeaktivitet 8.000 kr.
20.000 kr Materiale pjecer m.m.
17.000 kr Opfølgning og henvendelse til offentlige
myndigheder.
Frigørelsen af de sidste beløb afhænger af resultaterne
af indledende mødeaktivitet.
Kaj, Troels og Niels har og vil henvende sig til
kommuner , amter og erhvervsliv.
Resultatet af arbejdet bliver materiale som eks. på
hvordan man kan starte med Agenda 21 i forskellige
kommuner .
7. Evt.
Lars Myrthu fortæller om p lanerne for at lave et
"jordværksted". LØS v. Kaj vil lave en anbefaling.
5. Kommende arrangementer:
• Grønt Landsskue på Brusgård 1-3 sept.95. Floyd
og Niels laver udkast til mobil LØS-stand.
• Arkitekturens dag i Kolding 1. j un i . Kaj rep. LØS.
• Grøn fonds årsberetning. 18-19 sept. Kaj rep. LØS.
• Økologisk byggeri på F indhorn 7-13 okt. 95.
interesserede skriver sig på liste til Hamish. Fgl.
meldte sig:Kaj, Rannvá, Floyd, Niels Peter og
Niels .
• Habitat 2. j u n i 96. LØS deltager sammen med
andre tilsvarende organisationer fra andre lande i
fælles arrangement . Floyd, Kaj, (Rannvá, Niels)
• Idé-seminar et a r rangement for politikere bl.a.
undervisningsministeriet, boligministeriet og
miljøministeriet. - Forberedes ved Rannvá, Kaj
(Niels som Futura person) Niels P. vil holdes
orienteret om mødedato .
André foreslog skattefri forsøgsområder.
Støtte til udvikling af økologiske produkter.
Inddragelse af arbejdsløse.
Rannvá vil præsentere "Kubus" modellen.
Niels Peter foreslår Statskontrolleret økologisk
byggeri.
3. Siden sidst.
Kaj havde orienteret om Kolding - Byøkologi, Her tha
og Hjortshøj u n d e r Agenda 21's forberedende
arbejde.
Udskydes til næste møde: Beretning om
generalforsamling og or ienter ing om Futura.
NB
Internationalt Netværk for Økosamfund mødtes i Lebensgarten, Steyerberg, d. 18-22 april 1995
Dette møde i Internationalt Netværk for Økosamfund
blev holdt i Tyskland i Lebensgarten, Steyerberg.
Dette fælleskab på 130 personer er etableret i en
bebyggelse, som blev bygget unde r krigen, og består
hovedsageligt af klynger af rækkehuse (4 boliger i
hver række). Lebensgarten blev meget inspireret af
Findhorn og idag 10 år efter etablering køres der
mange kurser i selvudvikling, helse, musikterapi osv.
O m morgenen tilbydes forskellige meditationer,
chanting og cirkel dans. Disse faste daglige rytmer
bringer besøgende hurtigt ind i fælleskabet.
Det internationale netværksmøde samlede circa 20
personer fra 9 økosamfunds-projekter.
Formålet med mødet var:
• strategisk planlægning med hensyn til netværkets
udvidelse samt nationale og internationale fund
raising aktiviteter
• diskussioner omkring etableringen af nationale og
regionale netværker
• demonstrat ion af et nyt projekt om hvordan
oplysninger omkring økosamfund kan præsenteres
over Internet
• udveksling af erfaringer og opbygning af personlige
kontakter projekterne imellem vedr. planlægning af
en stor international konference, som holdes på
The Findhorn Foundat ion i Skodand. "Eco-villages
and Sustainable Communit ies - Models for 21st
Century Living" afholdes d. 7-13. oktober 1995.
Det Internationale Netværk holder en række work
shops unde r konferencen på Findhorn . Følgende
emner vil danne basis for disse workshops:
• Introduktion til GEN (Global Eco-Village Network),
baggrund, formål og status; eksempler af
eksisterende projekter og de foreslåede regionale
netværker.
• Præsentation af udvalgte projekter, som ønsker at
deltage i netværket
• Diskussion af strategier for udvidelsen samt
praktisk og politisk brug af netværket.
• Drøftelse af bestemte emner såsom; "Økosamfund
og byfornyelse", "Hvad er et økosamfund i tredje
verdens sammenhæng?".
• GEN Internet projektet.
Det Internationale Netværk består i øjeblikket af en
kernegruppe, som vil blive repræsentere t på
Findhorn . Gruppen består af følgende:
The Findhorn Foundation, Skodand
Lebensgarten, Tyskland
Ecoville, Rusland
The Gyûrûfû Foundat ion, Ungarn
Crystal Waters, Australien
T h e Farm, USA
The Manitou Institute, USA
The Ladakh Project, Indien
Landsforening for Økosamfund, Danmark
Gaia Villages, Danmark (sekretariat)
Netværket har gradvis udviklet sig over de sidste 4 år
og kernegruppen er nu i gang m e d at drøfte
r ammerne for udvidelse af netværket. Interesserede
opfordres til at deltage i konferencen på Findhorn.
Netværkets formål er:
• udveksling af erfaring og opbygning af bånd
mellem mennesker og projekter
• nationale og internat ionale fundraising og lobby
aktiviteter
• oplysning og formidling
For yderlige oplysning kontakt:
Gaia Villages, Skyumvej 101, 7752 Snedsted
Tel. 97 93 66 55 Fax. 97 93 66 77
E-mail: [email protected] HS
Kalender Gamle Driftsformer.
26. - 30. j u n i 1995. Beder Gartnerskole.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse på
tlf. nr. 86 93 13 66. Bredballegård.
Nordisk Tingmøde.
28. j un i - 12 . jul i 1995. Frøstrup Lejren, Thy.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse på
tlf. nr. 31 16 17 13 (Henn ing Strange).
Grønt Landsskue, som i gamle dage næsten.
8. -10 . september l995.
Brusgaard Produktionshøjskole.
Brusgaard vil på forskellig vis præsentere en lang
række emner:
Produkter (dyr, afgrøder, forarbejdede produkter ) .
Produktionsmidlerne (staldsystemer,
dyrkningssystemer osv).
Teknologi (vindmøller, solfangere, vandrensning,
biogas, mekanisk ukrudtsbekæmpelse, permakultur,
kompostering, grønt byggeri, gårdslagteri).
Viden og forskning (forskning offentlig og privat,
grundvandsrensning, pesticider, biodiversitet på
dyrkede arealer, folkeoplysning osv). Evt. andre
emner.
Samt gennemføre workshops med højaktuelle emner
og kendte oplægsholdere.
For arrangementet står: Brusgaard
Produktionshøjskole, Andelsselskabet EVA og
Landsforeningen Økologiske Jordbrug.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse på
tlf. nr. 86 49 14 62.
Brusgaard Produktionshøjskole
Brusgaardvej 25
8900 Randers.
Konference om bæredygtig livsstil.
18. - 1 9 . september 1995. Den Grønne Fond.
Afholdes i Nationalmuseets Festsal.
Organisationer, der ha r modtaget støtte (over 10.000
kr.) fra Den Grønne Fond inviteres til at deltage med
én person gratis samt til at opstille s t ande /p lanche
udstillinger el.lign. Herudover regnes med deltager
pris på 300 kr.
Endeligt program kan rekvireres i begyndelsen af j u n i
fra
Den Grønne Fonds sekretariat,
Højbro Plads 4,
1200 København K,
tlf. nr. 33 92 76 00.
Global kalender
Eco-villages. Bæredygtige samfund
7. - 1 3 . oktober 1995.
Modeller for det 21. å rhundredes livsform.
Konferencen afholdes på Findhorn , Scotland.
For yderligere information og tilmelding kontakt:
Eco Village Conference
Accommodations Secretary
F indhorn Foundat ion
Cluny Hill College
Forres, IV36 ORD Scotland.
Tlf. nr. (44) 01309-673655
fax nr. (44) 01309-673113.
Eco-city Conference.
8. - 1 2 . j a n u a r 1996.
Den 3. internationale konference bliver afholdt i en
traditionel fiskerlandsby, Yoff i Senegal, Vest Afrika.
For yderligere information og tilmelding kontakt:
Rakey Cole
EcoCity Conference
Anabel Taylor
Hall Cornell University
Ithaca, NY 14853
USA.
Tlf. nr. (607) 255-8276
fax nr. (607) 255-9985.
Kurser Følgende kurser afholdes på Kursuscentret Gaia
Fjordvang:
Hjertets åbnen.
15 - 1 8 . j u n i 1995.
v / Ulla og Erik Sandersen.
Egne ressourcer.
2 1 . - 2 5 . j un i 1995.
v / Ulla og Erik Sandersen.
Musik, meditation, stilhed.
8. og 9. jul i 1995.
v / Ulla og Erik Sandersen.
How to create an eco-village - and live in harmony
with all of nature.
29.jul i - 4 . august 1995.
v / Hildur Jackson, Erik Sheldon, Hamish Stewart,
Floyd K. Stein og Stephen Wik.
To be or not to be - that is your decision.
12. - 17 . august 1995.
Retreat: v / T. D. Lakha Lama, Tibet
Voice, ressonance and spirituality.
27. august - 2. september 1995.
v / Iégor Reznikoff (Paris).
Nærmere oplysninger om Gaia-kurserne fås ved
henvendelse på tlf. nr. 97 93 66 55.
Følgende kurser afholdes i Den Økologiske Landsby:
Natural eco living (engelsk).
3 0 . j u n i - 9 . j u l i 1995.
- er et praktisk kursus om s tammepræget levemåde,
der bygger på en miljømæssig stabilitet og et spirituelt
samspil med naturen.
Permakultur.
15 . -16 . jul i 1995.
Regnskovens metode for en bæredygtig fremtid.
T'ai Chi.
10. -14 . og 17. - 21. og 24. - 28. ju l i 1995.
v / Ellen Berring.
Yoga i centrum.
2 4 . - 2 8 . jul i 1995.
v / J e t t e Berring og Claus Wittig.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse på
tlf. nr. 47 98 70 26.
Følgende kuser afholdes i Hjortshøj
(Andelssamfundet)
Økologi i boligen.
I weekenderne
5. - 6. august (lerjord).
12. - 1 3 . august (alternative isoleringsmaterialer).
19. - 20. august (miljørigtig klimaskærm).
26. - 27. august (solvarmesystemer).
2. - 3. september (husholdning og økologi).
Sæt økologi i din bolig.
(se annoncen side 34)
8. - 15. juli 1995.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse på tlf. nr.
86 22 69 01
(Pierre Lecuelle).
Finansiering TØFF-lån.
For at fremme økologiske driftsformer og vedvarende
energi tilbyder Fælleskassen Samøkonomi lån,
såkaldte TØFF-lån. Denne mul ighed findes, fordi en
del af Fælleskassens andelshavere har givet afkald på
deres mulighed for selv at optage rentefri lån. Herved
opstår en låne-pulje, som kan ansøges af personer
såvel som firmaer, de r vil iværksætte g rønne projekter.
Interesserede kan henvende sig til:
Fælleskassen Samøkonomi
Korsgade 56
2200 København N
Tlf. nr. 31 39 45 40
(Poul Busk Sørensen) .
Den Grønne Fond.
Frist for indsendelse af ansøgninger til fonden i resten
af 1995: 24. juli , 28. august, 25. september, 23.
oktober, 20. november.
Danida rejsestipendier.
Nærmere oplysninger om søgekriterier fås ved
henvendelse til
Niels Erik Nielsen på
tlf. nr. 33 92 00 00 (Det lange Udvalg!)
Udenrigsministeriet
Danidas Informationskontor
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Ansøgningsfrist: 26. ju l i 1995.
Det anbefales at være i god tid.
Næste bestyrelsesmøde Næste bestyrelsesmøde finder sted torsdag den
22. j u n i på Fjordvang, Skyum.
Mødet er åbent for alle medlemmer .
Bofællesskabet Blaa Gaard i Thy
HAR 2/3 AF EJENDOMMEN TIL SALG.
NATURSKØN BELIGGENHED PÅ LILLE ROLIG VEJ,
MED STORSLÅET UDSIGT OVER LIMFJORDEN.
TO SÆRPRÆGEDE, NYINDRETTEDE, SAMMENHÆNGENDE
ATELIERLEJLIGHEDER, HHV. 160 OG 100 KVM,
PLUS 40 KVM DRIVHUSE OG 40 KVM GARAGE.
SOLFANGERANLÆG, TO MASSEOVNE, NATURMATERIALER,
SPILDEVANDSANVENDELSE I DRIVHUS.
KØKKENHAVE, FÅREFOLDE, FÆLLES VASKERI.
MEGET LAVE VARMEUDGIFTER.
KONTANTPRIS: 1.100.000 KR.
HENVENDELSE EFTER 4. JULI
INGER KLINGENBERG
TEL. 97 95 90 20.
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
ARBEJDER M E D DET FOLKELIGE ØKOLOGISKE
OPLYSNINGS-ARBEJDE OG BROBYGGERI MELLEM
ETABLEREDE FOLKELIGE BEVÆGELSER OG
MILJØBEVÆGELSER.
NETVÆRKET UDGIVER NYHEDSBLADET ØKO-NET 4
GANGE O M ÅRET, DER ER OPLYSENDE INDEN FOR
ØKOLOGI, NATUR OG MILJØ, MÅLRETTET FOR ALLE
FOLKEOPLYSERE, GRÆSRØDDER, OFFENTLIGE OG
PRIVATE PERSONER.
MEDLEM?
RING ELLER SKRIV TIL:
NETVÆRKET
SVENDBORGVEJ 1 5
OLLERUP
5 7 6 2 VESTER SKERNINGE
TLF 6 2 2 4 4 3 2 4 • FAX 6 2 2 4 1 4 8 5
Grafisk design?
BOMÆRKER
ANNONCER
BROCHURER
KATALOGER
BREVPAPIR
VISITKORT
PRÆSENTATIONSMATERIALE
KATALOGER
PLAKATER
Mette Gadegaard
Blaa Gaard
97 95 92 90
Alternativ rejseklub
V.H.H. = Vi hjælper hinanden
udgiver en nyredigeret adresseliste over
økologiske/biodynamiske jord- og havebrug.
Du tager selv kontakt med værtsstederne i
adresselisten og arrangerer, hvornår du kan
komme.
Gratis kost og logi mod 3-4 timers dagligt arbejde.
Adresselisten indeholder oplysninger om lignende
organisationer i udlandet og fås ved at sende 50
kroner til
Inga Nielsen
Asenvej 35
9881 Bindslev
Thy Lil le hus i udkanten af landsby, tæt på flot natur.
950 kr pr uge / 150 kr pr døgn. L e d i g før og efter skoleferien.
Chr. Asb jerg 97 95 64 16
WEEK-END KURSUS - LØS
SÆT ØKOLOGI I DIN BOLIG
Vi planlægger et kursus hovedsageligt til LØS medlemmer.
Det bliver plads til 10/15 pers.
Det foregår i Hjortshøj på Økotech byggegrund.
Kursets formål er at give en række praktiske færdigheder i økologisk byggeri. Det drejer sig om trækonstruktion, massive vægge og isolering som tilsammen repræsentere mellem 60 og 80% af bygningsmassen.
Det bliver holdt foredrag, men kurset er meget praktisk orienteret.
Med papirisolering er det meningen at deltagerne skal blive i stand til selv at udføre arbejdet som selvbygger eller som professionel efter kurset.
Den praktiske del bliver udført på en rigtigt bygning, en dome, således at sammenhængen mellem de forskellige byggematerialer vises og samtidigt er det en konstruktion, som er billig og som kursisterne nemt kan reproducere i deres eget projekt og som kan blive brugt både som midlertidig eller som permanent bygning.
Kurset varer en uge og bliver afholdt fra d 8. til d. 15. juli 1995.
P r o g r a m 1. del. Emnet er træ: Foredrag om træsorter, om konstruktionsprincipper og træbeskyttelse. Der vil blive bygget plastdækket træskelet til en dome på 35 m2.
2. del. Emnet er isolering:
Præsentation af alternative isoleringmaterialer. Der lægges vægt på papirisolering og kursisterne få muligheder for at øve sig praktisk, samt at blive fortrolig med maskinerne og arbejds-processen, og at blive i stand til at regne på mængder, priser, osv... Den byggede dome vil blive isoleret
3. del. Emnet er massive vægge: Præsentation af lerjord som byggemateriale. Foredrag om de forskellige muligheder for at producere ubrændte lersten. Kursisterne øver sig i opmuring af vægge i den byggede dome.
Budget
Løn til 1 instruktør + forberedelse 12.000,-Hvis der bliver mere end 6 kursister, bliver det nødvendigt med endnu en instruktør. Løn til en anden instruktør (30 timer) 7.500,-lokalefaciliter, materiale leje af maskiner 500,-I alt 27.000,- kr.
Pris 225 kr pr. dag inkl kost og logis. (Kursisterne laver selv mad). For medelemmer af LØS.
Tilmelding og nærmere oplysning Niels Banholm 97 33 75 75 eller Pierre Lecuelle 86 22 69 01
Hertha Levefællesskab
Bygninger 1. Bofællesskabet for udviklings
h æ m m e d e 2. Ældreboligen 3 . Værkstedsbygning / c a f é /
forsamlings- og udstillingsbygning
4. Landbrugsbygning 5. Bygning til forædling af
landbrugsprodukter 6. Gartneribygningen 7. Diverse mindre redskabsskure
Anlæg 8. Torvet 9. Adgangsvejen
10. Grærareal til leg 11. Spredte dværgfrugttræer 12. Træbeplantning med sydvendte
varme skåle og legeplads 13. Tæt kratbeplantning 14. Bærbuske og flerårige urter 15. Dyrefold 16. Træammehave 17. Gartneriets marker og
specialbede 18. Kompostplads 19. Biodynamisk præparathave 20. Land brugspladsen 21. En have til ro og fordybelse 22. Gæsteparkering for besøgende
til gartneriet 23. "Varmehave" til sarte planter 24. Regnvansbassin, udformet som
sø. 25. Vindrose, der pumper grund
vand op, og leder det ind i eksisterende damanlæg
Stiforløb 26. Det interne stiforløb 27. Det offentlige stiforløb 28. Forbindelse til regionalstinet 29. Vandregulerende grøfter 30. Marker i 8-vangs sædskifte
(1 Ha pr. vang) 31. Flerårige afgrøder