APRIL KVARTAL 2016 SAMLET GENNEMSNITSFORTJENESTE FOR DE ENKELTE SEKRETARIATER LØNSTATISTIK Industrisekretariatet ............................................................ 206,50 Offentlige Sekretariat ......................................................... 209,27 Teknologi & Kommunikation ................................................... 218,25 Transportsekretariatet ......................................................... 201,64 Metal København, afd. 16 ...................................................... 247,02 Metal Hovedstaden samlet ........................... 211,12 METAL HOVEDSTADENS
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
6 GODE RÅD TIL LØNFORHANDLINGInden du går til lønforhandling er det vigtigt at forberede sig.
Tjek inflationstallene så du sikrer, at I bevarer jeres realløn.
Tjek resultater af lokale lønforhandlinger, så du kender niveauet for lokalområdet.
Tjek lønstatistikken for resultater inden for dit område.
Oplysningerne kan du finde på Metals hjemmeside under TRdelen.
Kontakt afdelingen og tjek hvor mange ledige der er inden for jeres område, så du ved, om der er arbejdskraft til rådighed.
Tjek sygefravær generelt på DA’s hjemmeside så du er forberedt til en diskussion om jeres sygefravær.
Som tillidsrepræsentant er det vigtigt hele tiden at følge produktivitetsudviklingen i din virksomhed. Så har du mulighed for at få et argument til lønforhøjelse.
Så er du forberedt til de diskussioner, der kan opstå i en forhandlingssituation
Maskiner og Værktøj 10.723 185,27 1,4 7,33 14,61 199,88 1,4
Smede og Stålkonstruktioner 15.494 184,88 0,8 7,28 14,57 199,45 0,8
Strøm, Styring og Proces 3.040 207,77 1,1 8,31 16,60 224,37 1,2
Transport 6.552 189,60 1,1 7,42 14,59 204,19 1,1
Ædelsmede 93 181,70 3,9 6,93 13,86 195,56 3,9
Standardtimer Hovedtal i kr.
Pr. kvartal 481,00 timer Fortjeneste pr. time 188,51
Pr. måned 160,33 timer Stigning i forhold til sidste kvartal 1,23
Pr. uge 37,00 timer Medlemmets egen pension 7,55
Arbejdsgiverpension 15,31
I alt løn pr. time incl. pension 203,82
Landet i alt
Denne lønoversigt, der omfatter Dansk Metals lønninger fra 1. april 2016 til 30. juni 2016, er udarbejdet på grundlag af 41.154 medlemmers indsendte lønoplysninger fra de 5 geografiske områder.
Lønstatistikken udviser en samlet gennemsnits-fortjeneste for akkordløn og timeløn for alle medlemmer i Landet.
Akkordlønnede er medlemmer, der enten delvis eller altid er beskæftiget ved akkordarbejde.
Timelønnede medlemmer, der arbejder på ren time-, uge- eller månedsløn, bonus samt på akkordafsavnstillæg eller lignende.
Derimod er der ikke i gennemsnitsfortjenesterne medregnet overtid-og skifteholdstillæg, betaling for søgnehelligdage, feriepenge, Fritvalgs Lønkonto og arbejdsgiverpension.
Statistikpligtige og samlet medlemstal for forbundsmedlemmer er defineret i henhold til medlemsoptælling pr. 30. juni 2016.
Landet i alt 6.239 180,92 12.718 187,97 9.882 179,65 7.821 207,77 4.494 186,53 41.154 188,51
Side 9
Når økonomer siger
vækst i økonomien, me-
ner de i virkeligheden
’vækst i bruttonational-
produktet’. Bruttonatio-
nalproduktet forkortes
BNP og er et udtryk for
den samlede årlige eller
kvartalsvise produktion af
såvel varer som tjeneste-
ydelser i Danmark.
Danmarks Statistik offent-
liggør hvert kvartal udvik-
lingen i BNP.
Økonomisk Kommen-
tar Vækst i 2015 og 2016
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med
0,7 pct. i 1. kvartal 2016 sammenholdt med
4. kvartal 2015. 2015, som helhed, bød på
positiv vækst med 1,0 pct. 1.- og 2. kvartal
leverede vækstrater på hhv. 0,4 og 0,5 pct.
I 3. og 4. kvartal skuffede væksten med
fald på 0,6 og 0,2 pct.
Det private forbrug har i anden halvdel af
2015 og starten af 2016 overtaget førertrø-
jen fra eksporten og er nu den primære
driver for dansk vækst.
Eksporten kom i modvind i 2015 og steg
med blot 0,3 pct. sammenlignet med 2014.
Vigtigt at bemærke er, at det er eksporten
af tjenester, som er faldet med 1,4 pct.
Eksporten af varer, hvor industrien spiller
en stor rolle, er steget med 1,4 pct.
Erhvervslivets investeringer steg i 1. kvt.
2016 med 0,4 pct. Det private holder stadig
igen med investeringerne, men baggrun-
den for de lave investeringer er en relativ
lav kapacitetsudnyttelse. 2015 bød på et
0,7 pct.’s fald i det offentlige forbrug.
Sammenlignet med vores nabolande har
staten været meget tilbageholdende gen-
nem krisen.
Den samlede beskæftigelse steg med
12.200 personer i 1. kvartal af 2016.
Genopretningen er markant og
arbejdsmarkedet er i dag et af de mest
stablie nøgletal. Særlig positivt er, at det er
i det private at arbejdspladserne skabes.
Rekordhøj industriproduk-
tion…
Industriens produktion er som regel en god
indikator for, hvordan det står til i dansk
økonomi. Ved udgangen af 2014 lå indek-
set i 114,5 sammenlignet 117 på tilsvaren-
de tidspunkt i 2015. Fremgangen er fortsat
ind 2016, hvor indekset rundede 120 for
første gang siden april 2008.
Det er den samme tendens, som præger
industriomsætningen. Udviklingen var sta-
bil gennem 2015, men i starten er 2016 har
omsætningen for alvor taget fart og lå i
februar i indeks 126,3 – hvilket ikke er
observeret højere. Den siden faldet tilbage
i 121,5 i maj, Det er især eksportomsæt-
ningen, som er stiger, men også på hjem-
memarkedet peger pilen op.
… og industribeskæftigel-
sen stiger
Tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæf-
tigelsen i industrien er steget næsten uaf-
brudt siden slutningen af 2013, jf. figur 1. I
1. kvartal af 2016 steg beskæftigelsen med
1.800 personer.
Dansk Metals egen ledighedsstatistik viser,
at ledigheden blandt Metals medlemmer er
faldet til 2,6 pct. I juni sidste år var ledig-
heden 3,9 pct. Den lave ledighed er glæ-
delig, men kan også vise sig problematisk
med tanke på Danmark stadig befinder sig
i starten af opsvinget. Der er behov for
opkvalificering.
Side 10
Industriens medarbejdere
holder hovedet højt
Det går langsommere i dansk økonomi end forventet og håbet. Væksten for 2016 er blevet nedjusteret af Nationalbanken(NB) og Finansministeriet(FM). Således forven-tes stort set samme vækst i kommende år, som i 2015. Tillidsrepræsentanterne i Dansk Metal deler opfattelsen af, at 2015 var et svært år men ser dog noget mere lyst på fremtiden. En ny rundspørge blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien viser så-ledes, at forventningerne til det kommende år er positive, jf. figur 2. Især på ordrefron-ten er der positive takter. Således forventer ca. 50 pct. af tillidsrepræsentanterne, at det kommende år vil byde på stigninger i virksomhedernes ordrer. 30 pct. forventer ligeledes flere ansatte i virksomhederne det kommende år. Med en i forvejen lav ledighed og en generel forventning om at der vil blive ansat flere folk, kan mangel på arbejdskraft ganske hurtigt udvikle sig til et problem for dansk økonomi. I en analyse som AE-rådet har udarbejdet opgøres manglen på jern-og metaluddannede til 30.000 personer i 2025. Allerede i dag kan vi se konturerne til dette. Det betyder med andre ord, at industrien kan få vanskeligt ved at skaffe f.eks. sme-de, industriteknikere, svejsere, automatik-teknikere og værktøjsmagere. Virksomhe-derne kræver de nyeste certifikater og opdaterede kvalifikationer. Opgaven er derfor at sikre, at vi har kvalificerede hæn-der, der kan leve op til virksomhedernes krav, og det kræver primært to tiltag: en målrettet opkvalificering af de ledige, der gør dem attraktive for industrien, og etable-ring af flere lærepladser.
Robotter baner vejen for
hjemtagning af produktion
Samme rundspørge viser, at fire ud af fem af de virksomheder, der har flyttet produk-tion fra udlandet tilbage til Danmark, an-vender robotter i produktionen. Det er der-for afgørende, at flere virksomhedsledere ser mulighederne i robotter og anden ny teknologi, så endnu flere vælger at investe-re i robotter frem for at flytte produktionen til udlandet. En undersøgelse lavet af Syddansk Uni-versitet viser blandt andet, at virksomhe-der, der flytter produktion ud, i højere grad flytter den arbejdsintensive produktion ud, mens det i mindre omfang er den kom-plekse produktion der udflyttes. Dette hænger også godt sammen med Metals tillidsrepræsentanters vurdering af, hvorfor virksomheden de arbejder på, har flyttet produktionen hjem. 61 pct. af tillidsrepræ-sentanterne svarer, at der er højere kvalitet forbundet ved at producere i Danmark, 41 pct. svarer, at der er større fleksibilitet ved at producere i Danmark, og 35 pct. svarer, at der er færre fejl og forsinkelser ved at producere i Danmark end i udlandet Metals undersøgelse viser, at de virksom-heder, der vælger at flytte produktionen hjem, er mest tilbøjelige til at bruge auto-matisering i produktionen, mens de virk-somheder, der vælger at udflytte produkti-onen, er mindst tilbøjelige til det. Dette resultat indikerer, at virksomheder, der vælger at udflytte deres produktion, ikke i samme grad har øje for de muligheder, der er ved automatisering, som de virksomhe-der, der enten har valgt at hjemtage pro-duktion, eller de virksomheder der hverken har hjemtaget eller udflyttet produktionen.
Side 11
Økonomiske Nøgle-
tal
Lønudvikling
Hvordan har lønudviklingen i
Danmark set ud igennem de sid-
ste årtier?
I Danmark er lønnen steget pænt over en årrække, hvilket betyder, at vi i Danmark i perioden 1990-2010 hvert år oplevede en stigning i reallønnen. Det kan ses af tabel 1.
Tabel 1 – Den årlige udvikling i inflation,
løn og realløn 1982-2015
År Forbruger-
priser
Industriens
timeløn Realløn
1982 10,1
10,4 0,3
1983 6,9 6,5 -0,4
1984 6,3 4,3 -2,0
1985 4,7 4,6 -0,1
1986 3,7 5,1 1,5
1987 4,0 5,0 1,0
1988 4,5 9,1 4,5
1989 4,8 4,6 -0,2
1990 2,6 4,8 2,2
1991 2,4 2,4 0,0
1992 2,1 3,3 1,2
1993 1,3 2,5 1,3
1994 2,0 2,4 0,4
1995 2,1 4,4 2,4
1996 2,1 4,1 2,0
1997 2,2 4,0 1,8
1998 1,8 3,0 1,1
1999 2,5 4,2 1,7
2000 2,9 3,8 0,9
2001 2,4 4,5 2,1
2002 2,4 4,2 1,8
2003 2,1 4,4 2,3
2004 1,2 3,4 2,2
2005 1,8 2,7 0,9
2006 1,9 3,0 1,0
2007 1,7 4,6 2,9
2008 3,4 4,6 1,2
2009 1,3 3,8
1,3
2010 2,3 3,2 0,9
2011 2,8 1,9 -0,9
2012 2,4 2,4 0,0
2013 0,8 1,6 0,8
2014 0,6 1,6 1,0
2015 0,5 2,0 1,5
Kilde: Danmarks Statistik samt DA lønstatistik.
I 2011 faldt reallønnen, da stigningen i forbrugerpriserne overgik lønstigningerne. 2013 bød på første reallønsstigning i to år. Dette er blandt andet en konsekvens af en meget lav inflation. Dette har ligeledes gjort sig gældende i 2014 og 2015. Tabel 2 viser forskellige landes gennem-snitlige årlige nominelle lønfremgang i industrien i perioden 2013 – 2016.
Tabel 2 - Årlig ændring i industriens
timeløn i udvalgte lande
Lande 2013 2014 2015 2016*
Danmark 1,6 1,8 1,7 2,2
Finland 2,6 1,3 1,4 1,4
Tyskland 2,4 2,8 2,4
Norge 3,6 2,6 2,6 0,5
Sverige 2,0 2,4 2,6 3,0
USA 1,9 2,2 2,4 2,4
Udlandet 2,2 2,3 1,9 1,6
Anm * Kun data for 1. kvartal. Kilde: DA International Lønstatistik, 4. kvt. 2015.
Danmark har i 2013, 2014 og 2015 gene-relt oplevet lavere lønstigninger end de lande, vi normalt sammenligner os med – med undtagelse af Finland i 2014 og 2015.
Det er især højere lønstigninger i Sverige, Tyskland og Norge, der er med til at træk-ke op i udlandets lønstigninger.
I 4. kvartal 2015 oplevede industrien i Danmark for første gang i 17. kvartaler en højere lønfremgang end i udlandet samlet set. Dog var lønfremgangen stadig større i både Sverige og USA. Første kvartal af 2016 ser ud til kunne være præget af samme udvikling.
Den nominelle lønudvikling
er stigningen eller faldet i
den løn som man får udbe-
talt. Hvis man fratrækker,
hvor meget priserne gene-
relt er steget i samfundet,
så får man reallønnen.
Har man en stigning i real-
lønnen, så betyder det, at
lønnen er steget mere end
priserne på de varer man
køber for sin løn. Dermed
kan man købe flere varer
for sin løn år for år.
Stigning i forbrugerpriserne
giver et gennemsnit for,
hvor meget priserne er
steget på samtlige varer i
samfundet. Det gælder
både ting som biler eller 1
liter mælk. Udviklingen i
forbrugerpriserne kaldes
også forbrugerprisindekset.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, DA, udgiver hvert
kvartal statistisk for lønud-
viklingen i Danmark og
andre udvalgte lande. Den
samlede lønudvikling i
udlandet er baseret på en
sammenvejet beregning for
disse lande.
Side 12
Den generelt positive lønfremgang de se-neste mange år har samlet set betydet, at arbejdsomkostningerne pr. time er højere i Danmark end i mange øvrige lande, hvilket ses i figur 1. I 2015 overgik de belgiske og norske arbejdsomkostninger dog de dan-ske.
Når der tales om, at lønnen er højere i Danmark end i udlandet, skal man dog være opmærksom på, at det er vanskeligt at sammenligne lønninger direkte.
Det skyldes, at der er færre "ekstraom-kostninger" ved arbejdskraft i Danmark end i andre lande, hvor der kan være store sociale udgifter forbundet med at hyre arbejdskraft. Figur 2 viser, at de sociale bidrag udgør 11 pct. af de samlede ar-bejdsomkostninger i industrien i Danmark, hvor de udgør 31 pct. i Sverige.
Produktivitet
Hvordan ser det ud, hvis pro-
duktiviteten holdes op mod løn-
nen i Danmark?
En høj produktivitet er meget positiv for økonomien. Det skyldes, at virksomheder gerne vil lægge arbejdspladser, hvor de kan få produceret mest for pengene.
Sammenlignet med andre lande har vi i Danmark et højt produktivitetsniveau i fremstillingsvirksomhederne, hvilket illu-streres i figur 3.
Relativt er produktiviteten i Danmark fx tilsvarende højere end lønnen er lavere i Tyskland. Det betyder faktisk, at den dan-ske industrimedarbejder er relativt ”billige-re”.
Arbejdsomkostninger er et
udtryk for arbejdsgiverens
samlede omkostninger ved
at have en medarbejder
ansat.
Arbejdsomkostningerne
dækker over såvel løn og
pension som udgifter til
eksempelvis sygeforsikrin-
ger. Disse udgifter afholdes
i Danmark i langt højere
grad af den offentlige sek-
tor end i de øvrige sam-
menligningslande.
Side 13
De seneste tyve år har produktivitetsudviklingen i faste priser for industrien været på 2,8 pct. om året, hvilket er en lidt højere produktivitetsvækst end i Tyskland og Holland, men lavere end i Sverige. Når priserne på industriens eksportvarer stiger mere end priserne på de industrivarer der importeres, taler man om et forbedret bytteforhold. Når man skal vurdere produktivitetsudviklingen i industrien på tværs af lande, er det vigtigt også at tage højde for disse bytteforholdsgevinster. Lande, der har oplevet en forbedring i bytteforholdet, har ofte også haft en større produktivitetsvækst i løbende priser end i faste priser.
I løbende priser har Danmark haft en markant højere produktivitetsfremgang end i faste priser. I løbende priser har Danmark i gennemsnit haft en årlig fremgang i produktiviteten på 4,5 pct., mens Sverige har haft en produktivitetsfremgang på i gennemsnit 3,7 pct. om året. Tyskland og Holland har haft en vækst på hhv. 2,9 pct. og 3,1 pct. Tabel 3 – Timeproduktivitet i industrien, 1995-2015 i faste og løbende priser, gennemsnitlig årlig vækst
Ændring i pct. Løbende
priser Faste priser
Danmark 4,5 2,8
Tyskland 3,7 4,5
Sverige 2,9 2,3
Holland 3,1 2,6 Kilde: AE på baggrund af Eurostat..
Opgjort i løbende priser har Danmark altså haft en højere produktivitetsfremgang end i faste priser og sammenlignet med andre.
Dansk produktion er kendetegnet ved høj kvalitet. Dette sikrer, at danske virksomhe-der ofte kan sælge produkter til en højere pris end deres udenlandske konkurrenter. Det er derfor afgørende, at debatten om-kring produktivitetsudviklingen nuanceres og at udviklingen i bytteforholdet inddra-ges. Produktiviteten i dansk industri er nemlig bedre end sit rygte.
Produktiviteten ligger således nu på et meget højt niveau. Det kan ikke mindst tilskrives de seneste års øget fokus på automatisering af produktionsprocesserne, og de stadig større krav det stiller medar-bejdernes fleksibilitet. Medarbejderne skal således ofte kunne betjene mange maski-ner og dække mange processer. Det har gjort arbejdsgangene smidigere til gavn for produktiviteten. De danske industrivirk-somheder har derfor gode kort på hånden, når det kommer til at vinde ordrer i udlan-det.
Eksport
Er Danmark med så høje lønnin-
ger i stand til at producere
konkurrencedygtige varer?
Danske virksomheder konkurrerer først og fremmest på specialisering i produktion af højteknologiske varer og serviceydelser. Danske produkter er af høj kvalitet, og leveringen foregår til aftalt tid. Derfor er udlandet villig til at betale en merpris for danske produkter. Sådanne produkter kaldes upmarket pro-dukter, og de sælges dyrere end tilsvaren-de produkter fra andre lande.
Der tales ofte i medierne om ”Danmarks (løn)konkurrenceevne”, der er et mål for, hvor attraktiv Danmarks varer er på ver-densmarkedet. Lønkonkurrenceevnen består af tre elementer; 1. Lønudviklingen, altså hvad koster det at ansætte en dansk medarbejder, der skal producere eller foreta-ge en service. 2. Produkti-vitetsudviklingen, der måler hvor meget danske arbej-dere producerer. Hvis en dansk arbejder kan produ-cere dobbelt så meget som en italiensk arbejder, så er han dobbelt så produktiv. 3. Valutakursudviklingen, der ved at variere landene imellem kan gøre danske varer en smule billigere eller dyrere for udlændinge.
Produktivitet måles som
den værdi, der skabes i en
branche eller et land pr.
beskæftiget eller pr. ar-
bejdstime.
Dermed får man et mål for,
hvor effektiv produktionen
er.
Side 14
Danmark er med i front, når det kommer til at sælge upmarket produkter. I 2013 ud-gjorde upmarket produkter 46 pct. af dansk vareeksport, og den andel har været no-genlunde stabil igennem flere år. Blandt de 15 gamle EU-lande er det blot Irland, Lu-xembourg og Storbritannien, der har høje-re andele, jf. figur 4. Det er i høj grad ek-sport af maskiner, medicinalprodukter og metalprodukter, som er medvirkende til, at Danmark er langt fremme på højkvalitets-området.
I 2013 eksporterede maskinindustrien samlet set for 84,0 mia. kr., og deraf ud-gjorde upmarket produkter 55,7 pct. sva-rende til 46,8 mia. kr. En af årsagerne til, at maskinindustrien klarer sig relativt godt i upmarket ekspor-ten, er, at den har specialiseret sig i at producere kvalitetsinput til den øvrige del af industrien. Det er i høj grad inden for produktion af maskiner og dele til vindmøl-le-, fødevare- og transportindustrien, at maskinindustrien har specialiseret sig.
Metalindustrien er også med i front, når det kommer til at afsætte kvalitetsprodukter. Det er ikke mindst tårne, gittermaster og plader af jern og stål, der bliver afsat til særligt høje priser i udlandet. Vi har ydermere haft en markant højere vækst i industrieksporten end Sverige og Finland, som er nogle af de lande, vi nor-malt sammenligner os med. Industriens eksportomsætning er faktisk vokset relativt mere end den tyske siden 2008, jf. figur 5. Særligt i starten af 2016 er den danske eksportomsætning stukket af fra Tyskland og EU15-gennemsnittet. Danmark er kort sagt i stand til at produce-re varer, som er konkurrencedygtige på verdensmarkedet og samtidig betale for-nuftige lønninger til sine meget produktive medarbejdere.