Feb 20, 2016
1
LivtagIndøvelse i K ristendom
Materie_Vejledning.indd 1Materie_Vejledning.indd 1 12-12-2012 10:56:4412-12-2012 10:56:44
LivtagIndøvelse i KristendomSigne Malene Berg, Leise Christensen, Anna Helleberg Kluge og Peter Nejsum
1. udgave, 1. oplag 2013© Forfatterne og RFP-Religionspædagogisk Forlag
ISBN 978 87 7495 177 3
Sats & layout: RubArtTryk: Frederiksberg Bogtrykkeri
Ikoner på omslagL. A. Ring: I juni. Pige med mælkebøtteOdd Nerdrum: Solen vender tilbageTh omas Kluge: PorcelænLiu Yaoxian: Komposition med svømmer
Religionspædagogisk ForlagFrederiksberg Alle 101820 Frederiksberg C3324 9250www.rpf.dk
Udgivet med støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond
Materie_Vejledning.indd 2Materie_Vejledning.indd 2 12-12-2012 10:57:0112-12-2012 10:57:01
3
Liv tagIndøvelse i K ristendom
Sig ne Ma lene Berg
L eise Ch r istensen
A n na Hel leberg K luge
Peter Nejsu m
Materie_Vejledning.indd 3Materie_Vejledning.indd 3 12-12-2012 10:57:0112-12-2012 10:57:01
5
IndholdForord 7
A. Introduktion
• Hvad er Livtag? 9
• Opbygningen af Livtag 10
• Pædagogikken i Livtag 12
B. Andagtsvejledning
• Hjemmeandagterne i Livtag 19
• Kirkeandagterne i Livtag 22
• Liturgiforslag 24
Andagt til første mødegang 25
Auditorium 27
Refl ektorium 33
Laboratorium 40
C. Undervisningsvejledning
• Tema I: Gudsbilleder 45
• Tema 2a: Skabelse@Glæde 58
• Tema 2b: Inkarnation@Glæde 67
• Tema 3a: Tro&Tvivl@Krise 80
• Tema 3b: Opstandelse@Krise 90
• Tema 4a: Teodicé@Det Onde 101
• Tema 4b: Synd@Det Onde 113
• Tema 5a: Kærlighed@Hengivelse 121
• Tema 5b: Tilgivelse@Hengivelse 132
Forfatterne 151
Materie_Vejledning.indd 5Materie_Vejledning.indd 5 12-12-2012 10:57:0112-12-2012 10:57:01
7
ForordDen danske Folkekirke har i mange år gjort et godt og fl ittigt arbejde med den teologiske
voksenundervisning i form af kirkehøjskoler med forelæsninger, studiekredse med tekstlæsninger
og sogneeftermiddage med foredrag. Fokus har i udstrakt grad været på de mennesker, som i
forvejen er bekendt med kirkens gudstjenesteformer og indhold, men som gerne vil nå frem
til en dybere indsigt i teologi og historie. Livtag tager udgangspunkt i den stadig voksende
gruppe af mennesker, der ikke har kristendom og kirke som klangbund for deres liv, men som
er søgende, og har brug for vejledning og redskaber til at udfolde en trospraksis.
Livtag er derfor et voksenpædagogisk materiale rettet mod de mennesker, der først som
voksne har fået interesse for kristentroen og gerne vil introduceres til dens indhold, former
og begrundelser. Materialet kan både bruges som katekumenatsmateriale, der skal støtte den
voksne dåbskandidat i den lærings- og praksisproces, som er nødvendig forud for selve dåben,
og som undervisningsmateriale for det menneske, der måske nok er døbt, men som sidenhen
ikke har beskæftiget sig yderligere med sit tilhørsforhold til kirke og kristendom og nu ønsker
at genopdage denne forbindelse. Materialet er således for alle nysgerrige, der gerne vil indøves
i kristen tro, praksis og teologi på en måde, hvor teorien aldrig er uden praksis og praksis aldrig
uden refl eksion.
Folkekirkens Udviklingsfond fandt projektet værd at støtte, og det vil forlaget gerne sige
tak for. Støtten muliggjorde to arbejdsophold for den samlede projektgruppe på Liselund i
Slagelse. På det første arbejdskonvent deltog udover forfattergruppen også Tine Årup Illum
og Anita Hansen Engdahl. Tak til dem for deres indledende bidrag. En helt særlig tak rettes
naturligvis til forfattergruppen, der med åbent sind og stor interesse gik ind i arbejdet med at
nytænke et religionspædagogisk tilbud for voksne.
Det er forlagets håb, at kirkefolk – læg som præst – vil tage materialet til sig som en
mulighed for sammen med søgende mennesker at genbeskrive kristentroens centrale anliggender
på en måde, der er sanselig, vedkommende og virkelighedsnær.
Forlaget & forfatterne
Frederiksberg, 2013
Materie_Vejledning.indd 7Materie_Vejledning.indd 7 12-12-2012 10:57:0112-12-2012 10:57:01
9
Introduktion
Hvad er Livtag?
Livtag er et materiale til folkekirkens voksenundervisning. Målgruppen er personer, der ønsker
at etablere eller genetablere en levet relation til den kristne tro. Den teologiske og pædagogiske
grundtanke er, at tro er en erfaringssag. Livtag lægger op til, at deltagerne gør sig erfaringer
såvel med trospraksis som med trosforestillinger og foregår i tre fora: hjemmet, kirkerummet
og undervisningslokalet. Deltagermaterialet udgør omdrejningspunktet og forbindelsesleddet:
Et bokssæt med fi re små bøger, der hver sætter et alment livstema i relation til kristen tro.
Bøgerne bruges i forbindelse med en personlig hjemmeandagt, en fælles kirkeandagt og selve
undervisningen.
Livtags teologiske profi l er altså betoningen af, at den kristne tro både har en forståelsesside
og en praksisside; at der både er en refl eksiv og en spirituel dimension ved kristen tro. Materialet
har som horisont, at erfaringer i den praktisk-spirituelle-liturgiske dimension, er den bedste
motivation for at gå nysgerrigt, undersøgende og debatterende ind i den anden dimension.
Således at man både undgår spiritualitet uden refl eksion og teori uden praksis. Materialet
henvender sig derfor til søgende voksne, der gerne vil knytte an til den kristne tro, og som ikke
vil nøjes med mindre end begge sider.
Livtags pædagogiske profi l er varierede undervisningsformer med forskellige grader af
aktiv deltagelse. Materialet lægger op til, at deltagerne skal gøre noget i alle tre fora – og at
der i kirkens og i undervisningsrummets sammenhæng skal kunne varieres mellem forskellige
typer aktiviteter. Hvilken type aktivitet, underviseren vælger at bringe i anvendelse, afhænger
af deltagernes – og i nogen grad af underviserens – forudsætninger. Undervisningsvejledningen
er her inspireret af de pædagogiske teorier om den forskellighed af læringsstile, der altid vil
være repræsenteret inden for en given gruppe af deltagere.
Livtag etablerer forbindelsen mellem spiritualitet og kateketisk eftertanke via aktiviteter
i tre fora: hjem, kirke, undervisningsrum. Livtag er en undervisning i individuel kristen
trospraksis (i hjemmet), en undervisning ud fra fælles kristen trospraksis (i kirken), og en
undervisning om forestillingsindholdet i kristen tro (i undervisningsrummet). Det er altså den
A
Materie_Vejledning.indd 9Materie_Vejledning.indd 9 12-12-2012 10:57:0112-12-2012 10:57:01
gamle treklang hjem-kirke-skole, men vel vidende, at forbindelsen mellem de tre ikke længere
kommer i stand ved traditionens magt, men i kraft af et personligt valg og som udtryk for en
spørgende og prøvende holdning.
Livtag giver derfor materiale til og vejledning i en personlig hjemmeandagt, en liturgisk
andagtsrække i kirken, og en undervisningsrække, der foregår i konfi rmandstuen/sognegården.
Et givent tema belyses således via forskellige aktiviteter knyttet til temaet i tre forskellige rum.
Livtag er et decideret voksenundervisningsmateriale. Men såvel den pædagogiske grund-
tanke som indholdet af de forskellige aktiviteter, lader sig relativt nemt omsætte også til brug i
konfi rmationsforberedelsen. Inspiration til fornyelse af denne vil være en kærkommen sideeffekt
af dette materiale.
Opbygningen af Livtag
Livtag består af to dele, deltagermaterialet og underviserens materiale:
• Deltagermateriale: Fire andagtsbøger samlet i en boks samt en lille skål til brug
ved andagterne.
• Underviserens materiale, samlet i denne vejledning:
◊ A-delen, INTRODUKTION:
Vejledning til materialets overordnede karakter, sigte og struktur.
◊ B-delen, ANDAGTSVEJLEDNING:
Forskellige liturgier til brug i kirken.
◊ C-delen, UNDERVISNINGSVEJLEDNING:
Komplet forløb til afholdelse af mellem fem og ni lektioner.
Livtag lægger op til et voksenkateketisk forløb over fem gange: En indledende første gang med
temaet GUDSBILLEDER efterfulgt af en gang til hvert af de fi re livstemaer: GLÆDE, KRISE,
DET ONDE og HENGIVELSE. Materialet lægger op til en kristelig genbeskrivelse af hvert af
de fi re livstemaer ved at relatere dem til centrale teologiske temaer. Undervisningsvejledningen
anfører to teologiske temaer i tilknytning til hvert livstema. Underviseren kan vælge mellem
de to teologiske temaer, kombinere de to eller udnytte materialet til et udvidet forløb på i alt
ni gange (indledningsgangen efterfulgt af to undervisningsgange til hvert livstema).
Materie_Vejledning.indd 10Materie_Vejledning.indd 10 12-12-2012 10:57:0112-12-2012 10:57:01
11
Livstemaer og teologiske temaer er i Livtag forbundet således:
GLÆDE: forbindes med skabelse og inkarnation
KRISE: forbindes med tro & tvivl og opstandelse
DET ONDE: forbindes med teodicé-problemet og synden
HENGIVELSE: forbindes med kærlighed og tilgivelse
Undervisningsvejledningen retter sig mod hvert af de tre fora:
HJEM: Vejledningen til brugen af hjemmeandagtsbøgerne rummer et forslag til
oplæg, som underviseren kan bruge, når deltagerne skal informeres om tanken
med brugen af hjemmeandagter som en personlig liturgisk praksis.
KIRKE: Vejledningen til kirkeandagterne rummer
a) en generel indledning om brugen af kirken som andagtsrum i dette materiale
b) et liturgiforslag til den forløbsindledende undervisningsgang om Gudsbilleder;
c) tre liturgiforslag, der hver især kan danne ramme om alle fi re livstemaer, men
de tre forslag adskiller sig indbyrdes ved forskellig grad af deltagerinvolvering.
Også i forhold til aktiviteten i kirkerummet er der et element af overvejelse i
forhold til læringsstile – hvilken form for aktivitet lærer denne særlige gruppe
deltagere mon mest af?
UNDERVISNING: Vejledningen til undervisningen i undervisningslokalet
rummer forslag til aktiviteter til hver af de fem (eller ni) gange – og hver gang
inden for en fast struktur for den enkelte undervisningsgang markeret af disse fem
overskrifter:
Skyd fra hoften!
– indledende brainstorm på hhv. Gudsbilleder, Glæde, Krise, Det onde, Hengivelse.
Deltageraktivitet
– valgmulighed for underviseren mellem tre aktiviteter, knyttet til tre typer læringsstile.
Præstens kvarter – input til teologiske perspektiver på dagens kristne tema.
Praktisk information om næste gang og brug af hjemmeandagtsbogen.
Udgangsreplik – en ny vinkel at gå hjem på som inspiration til videre refl eksion.
Introduktion
Materie_Vejledning.indd 11Materie_Vejledning.indd 11 12-12-2012 10:57:0112-12-2012 10:57:01
Pædagogikken i Livtag
LIVTAG og læringsstilLivtag er et voksenpædagogisk materiale om kristentro- og praksis. Både i kirkeliturgien og i
undervisningsvejledningen har vi forsøgt at tage hensyn til, at mennesker lærer på forskellige
måder. Derfor vil der til såvel hver enkelt kirkeandagt som til hver enkelt undervisningsgang
være tre forskellige forslag til, hvordan liturgien eller undervisningen kan gribes an. I forslagene
til kirkeliturgien arbejdes der med forskellige grader af deltageraktivitet, hvor vi har forsøgt at
tilgodese forskellige læringsstile, samtidig med at der tages hensyn til deltagergruppers forskellige
åbenhed overfor at deltage aktivt i selve liturgien. I undervisningsvejledningen vil der være
tre forslag til undervisningsforløb til hver kursusgang, hvor læringsstilene også er medtænkt.
Materialet er et pædagogisk materiale. Man kan lægge den særlige teologiske anskuelse,
som man måtte have, ned over materialet, uden at det pædagogiske svækkes. Det er afgørende
at skelne mellem pædagogik og teologi, så man ikke tror, at en aktivitetsbåret undervisning
kun hører hjemme i særlige miljøer, f.eks. hos de såkaldte aktivister, hvorimod deltagere af
tidehvervsk orientering kun kan sidde stille på en hård stol og lytte til foredrag. Inden for alle
teologiske anskuelser vil der være mennesker med forskellige læringsstile!
I folkeskolen har ideen om forskellige læringsstile hos eleverne for længst fundet sin
naturlige plads i den pædagogiske værktøjskasse og bruges på de fl este skoler med både
små og store elever. Sådan er det ikke helt i folkekirken. Der anvendes ofte – bevidst eller
ubevidst – forskellige læringsstile, når der er tale om undervisning af minikonfi rmander eller
konfi rmander, men i voksenundervisningen er det endnu ikke særlig udbredt. Der bruges den
klassiske, ’autoriserede’ undervisningsform stadig i vid udstrækning, hvor underviseren taler,
og deltagerne lytter, mens de sidder på deres pladser ved borde. Men hvorfor egentlig det?
Kan denne form for undervisning ikke tænkes på en anden måde? Kan teoridannelsen vedr.
læringsstile ikke også appliceres på kirkens voksenundervisning? De forskellige læringsstile er
bestemt ikke kun beregnet for børn, idet også voksne lærer på mange forskellige måder. Men
hvad forstår man ved læringsstile?
De forskellige læringsstileBrug dig selv som eksempel. Du har netop fået en opgave, som du skal besvare, og du er
nødt til at lære noget nyt for at kunne besvare den. Hvordan gør du det? Sætter du dig straks
hen til skrivebordet for at læse i bøger og på nettet? Lægger du dig hen på sofaen for lige at
gennemtænke, hvordan du i grunden skal gribe opgaven an? Har du brug for at smutte ud
og gå tur med hunden, mens du vender en mulig opgaveløsning i dit hoved? Laver du kaffe
Materie_Vejledning.indd 12Materie_Vejledning.indd 12 12-12-2012 10:57:0212-12-2012 10:57:02
13
og rister brød, mens du funderer over, hvordan du skal gå til opgaven? Sætter du dig foran
tastaturet og går straks i gang med at besvare opgaven, mens fremgangsmåden i selve opgaven
langsomt åbenbarer sig, som arbejdet skrider frem? Skal der være varmt, koldt, lyst, mørkt, stille
eller med lydtapet i baggrunden i lokalet? Har du det bedst med at spise lidt undervejs, eller
snakker du med dig selv, mens du vender problemstillingen? Skal du ligge ned, stå, gå rundt
eller sidde ret op og ned ved bordet? Har du brug for en god sten eller en glat og lækker kastanje
i hånden, mens du arbejder, eller er det rarest, hvis du kan sidde på en bold og småhoppe lidt
undervejs? Ringer du straks til et par kolleger for at få deres syn på sagen og måske indgå i et
gruppearbejde med dem? Eller nøjes du med favoritkollegaen til at sparre med? Eller er du en
absolut solorytter? Det er meget vigtigt for valg af varierede undervisningsformer, at man er sig
sine egne præferencer bevidst, fordi man erfaringsmæssigt desværre har tendens til at undervise
på den måde, som man helst selv vil lære på.
Der er mange forskellige måder at gå til arbejdet på, når man skal lære nyt, og man kan
ikke sige, at den ene måde er mere rigtig end den anden, selvom det kan forekomme mere
uautoriseret eller ukorrekt at ligge på divanen fremfor at sidde ved sit skrivebord. At det forholder
sig således, er det, man kalder at have forskellige læringsstile. En læringsstil er den måde, hvorpå
det enkelte individ begynder at koncentrere sig, hvorpå det bearbejder og internaliserer samt husker
nyt og vanskeligt stof mhp at kunne bruge det igen. (Dunn, Dunn & Perrin: Teaching Young
Children Through Their Individual Learning Styles, p. 2, 1994).1 I det følgende vil vi se på de
forskellige elementer i selve læringssituationen, hvor alle mennesker er varierende afhængige
af stimuli fra alle grupper:
• Miljømæssige elementer
• Emotionelle elementer
• Sociologiske elementer
• Fysiologiske elementer
• Psykologiske elementer
• Perceptuelle elementer
• Miljømæssige elementer: Den lærendes præference for stærkt lys/svagt lys, musik/stilhed,
varme/kulde, formel/uformel indretning af undervisningslokale.
• Emotionelle elementer: Den lærendes forhold til: undervisningsmål, feedback fra undervise-
ren, motivation, vedholdenhed i opgaveløsning, tilpasning, behov for struktur på opgaven.
I hvor høj grad besidder den lærende ovennævnte eller har brug for det?
1 I det følgende, hvor de forskellige elementer i læringsstilene beskrives, vil vi tage udgangspunkt i Dunn and Dunns forskning om læringsstile, idet der er mest evidens bag deres teori, dog med elementer også fra Susan Rundle og hendes Building Excellence, hvor hun har udbygget Dunn and Dunns model.
Introduktion
Materie_Vejledning.indd 13Materie_Vejledning.indd 13 12-12-2012 10:57:0212-12-2012 10:57:02
• Sociologiske elementer: Den lærendes præference i forhold til at arbejde med andre. Er man
bedst til gruppearbejde – lærervalgt eller deltagervalgt, arbejde i par, arbejde alene, arbejde
i nærheden af eller langt fra underviseren?
• Fysiologiske elementer: Den lærendes behov for at bevæge sig, for at spise undervejs, betyd-
ningen af tidspunkt på dagen for at lære optimalt – morgenfrisk eller natugle?
• Psykologiske elementer: Den lærende arbejder bedst enten meget analytisk og går frem
trin-for-trin fra del til helhed i en logisk fremadskridende rækkefølge eller arbejder bedst
holistisk/globalt, hvor afsættet er i helheden for derefter at gå i detaljen. Det første kan
udefra betragtet virke meget ordnet, det andet meget kaotisk. Den lærendes tænkestil kan
være enten impulsiv, hvor den lærende afbryder og farer frem, eller den kan være mere
refl eksiv og tilbageholdende med behov for betænkningstid.
• Perceptuelle elementer: Den lærende er auditivt orienteret, dvs. lærer bedst ved at lytte. Eller
tekstvisuelt orienteret, dvs. lærer bedst ved at læse. Eller billedvisuelt orienteret, indre som
ydre, og lærer bedst gennem billeder. Eller taktilt orienteret, dvs. at man lærer bedst ved
berøring. Og endelig kan man være kinæstetisk orienteret og lærer derved bedst ved at
have hele kroppen med i processen om det, der skal læres.
Den helhedsorienterede: Hvad skal vi bruge det til? Man lærer
bedst ved på forhånd at få overblik og kende formålet med det, der
skal læres. Ved at opgaverne er åbne med fl ere løsninger og kan arbejde
på fl ere opgaver samtidig.
Den detaljeorienterede: Nu er jeg nået hertil. Hvad skal jeg så
gøre? Man lærer bedst ved at arbejde med én opgave ad gangen og
med en gennemgang trin for trin, ved at få opgaver med én løsning,
en klar og logisk struktur.
Den visuelle: Ja, nu kan jeg lige se det for mig! Man lærer bedst
ved at arbejde skriftligt, få skriftlige instruktioner og formulere sig
skriftligt, ved at læse og gerne med billeder, læse tegneserier og ved
at formulere sig i billedsprog.
Den auditive: Kan du lige uddybe det? Man lærer bedst ved at arbejde
mundtligt, at underviseren taler og forklarer meget, at høre lydbøger,
ved at fortælle, genfortælle, diskutere og indgå i gruppearbejde.
Den taktile: Jeg kan altså sagtens tegne og høre efter samtidig!
Man lærer bedst ved at bruge hænderne, arbejde ved en computer,
arbejde med konkrete materialer, ved at skrive, tegne, tage notater
og understrege.
Materie_Vejledning.indd 14Materie_Vejledning.indd 14 12-12-2012 10:57:0212-12-2012 10:57:02
15
Den kinæstetiske: Jeg bliver nødt til lige at strække benene! Man
lærer bedst ved at bevæge sig, mens der undervises, ved at bruge
mange sanser, at lave eksperimenter, bygge og modellere og gerne
gennem sport, dans og drama.
Kilde: Lær med stil. Om læringsstile i praksis.
Udgivet af Fastholdelseskaravanen, 2010
Læringsstile i den kirkelige undervisningI folkeskolen vil en lærer, som børnene har time efter time, år efter år, typisk have en god
fornemmelse af den enkelte elevs stærkeste kort mht. læringsstile. Måske er eleven endda blevet
testet, så både lærer og elev ved, hvordan den pågældende lærer bedst. Sådan er vi ikke stillet
i den kirkelige undervisning. Vi ved ikke, hvem det er, der vælger at komme til et kirkeligt
undervisningstilbud for voksne, og vi kender ikke deres særlige måder at lære på, selvom vi
måske kender dem fra søndagens gudstjeneste. Men vi ved dog ét, og det er, at deltagerne
utvivlsomt har forskellige læringsstile. Den viden lader vi afspejle sig i undervisningen. Det
er meget almindeligt for en ikke-pædagogisk uddannet underviser – som f.eks. præster – at
Introduktion
Børns læringsstil Dunn og Dunn-modellen
Materie_Vejledning.indd 15Materie_Vejledning.indd 15 12-12-2012 10:57:0212-12-2012 10:57:02
foretrække at undervise efter de læringsstile, som vedkommende personligt er stærkest i og
dermed har en naturlig forkærlighed for. Mange universitetsuddannede, såsom teologer, er gode
til at sidde og lytte, skrive og huske viden – de vil altså hyppigt være at fi nde blandt de auditive
og tekstvisuelle. I det mindste er de meget indsocialiserede i denne universitære arbejdsform
via forelæsninger. Og derfor vil de ofte undervise på den klassiske facon med sig selv stående
ved tavlen, mens de taler, og have deltagerne siddende foran sig på stole ved borde. Det er
imidlertid langtfra altid en hensigtsmæssig strategi at lægge for sin undervisning, for man kan
som nævnt være sikker på, at deltagerne kommer med mange forskellige forudsætninger for
at lære. Det er derfor en væsentlig kompetence også at kunne bruge de læringsstile, som ikke
umiddelbart tiltaler en selv i specielt høj grad og implementere dem i undervisningen. Variation
er ikke kun et buzz-word, når undervisningen tilrettelægges, for hvorfor ikke arbejde for at nå
fl ere af deltagerne ved hver enkelt undervisningsgang?
Læringsstile i LIVTAG
Undervisningsdelen til Livtag er bygget op således, at en variation af læringsstile er tilgodeset.
Til hver undervisningsgang er der tre forskellige forslag til, hvordan dagens tema kan belyses.
Alle forslagene er indledt med en ganske kort introduktion, der angiver, hvor lang tid aktiviteten
tager; hvad der skal bruges til udførelsen; det ønskelige læringsmiljø; hvad spørgsmålet, som
aktiviteten skal hjælpe til med at besvare, er; hvilken sammenhæng der er mellem aktivitet,
præstens kvarter og hjemmeandagten. Underviseren kan så beslutte om en, to eller tre af dagens
aktiviteter skal indgå i undervisningen for denne gruppe inden for den tidsramme, der nu er
til rådighed.
Hver enkelt aktivitet tilstræber at inddrage fl ere læringsstile, men der er også aktiviteter,
der lægger mest vægt på en enkelt eller to. Underviseren må gøre sig klart, at selv om han/hun
selv afskyr klippe-klistre-arbejde, fi lmklip eller rollespil, er den pædagogiske mangfoldighed
vigtig for de lærende. Også læringsmiljøet er vigtigt, altså selve undervisningslokalets indretning.
Hvis man har mulighed for det, kan man f.eks. have et par hoppesiddebolde til de kinæstetisk
lærende, nogle læne- eller sækkestole udover de almindelige stole og borde. Ellers må man i
det mindste sørge for, at deltagerne har mulighed for at komme op og gå lidt rundt og bevæge
sig. Det skal indgå i undervisningen som noget helt naturligt. Endvidere kan man have en skål
stående med blødt slebne sten eller kastanjer, som deltagere, der måtte have en taktil læringsstil,
kan sidde med i hænderne.
Nogle af aktiviteterne kræver umiddelbart en del forberedelse og udstyr. Det kan muligvis
også blive ret bekosteligt at ville tilgodese samtlige læringsstile. Materialet er derfor udformet
således at ét af aktivitetsforslagene til hver gang stort set vil være gratis at benytte. Denne
aktivitet kommer dog meget nemt til kun at henvende sig til de auditivt lærende, men det
Materie_Vejledning.indd 16Materie_Vejledning.indd 16 12-12-2012 10:57:0212-12-2012 10:57:02
45
Undervisningsvejledning
Tema 1: Gudsbilleder
Brainstorming – skyd fra hoften: gudsbilleder
Varighed: 10-15 minutter
Materialer: Der skal bruges post-its og kuglepenne, 2-3 ark hvidt A3 papir
samt tape eller hæftemasse til at hænge A3-arkene op med
Indretning/Miljø: Borde og stole i gruppeopstilling. Væg eller tavle til at tape
A3 papir på
Læringsstile: Visuel, auditiv, taktil og kinæstetisk
Underviseren hænger A3-arkene op på væggen eller tav len.
Hver deltager får udleveret nogle post-its og en kuglepen. Hver deltager skriver tre post-it
sedler, hver med et ord eller en sætning: Det skal være ord eller sætninger, de umiddelbart
forbinder med dagens tema: GUDSBILLEDER. Der skal ikke tænkes for meget over, hvad
man skriver – ordene skal have noget impulsivt over sig, som en slags hurtig brainstorming à
la: Hvis jeg siger x, hvad siger I så?
Temaet hænger sammen med den andagt, der umiddelbart inden har været holdt i kirken.
Alle deltagerne kan derfor umiddelbart relatere temaet til denne fælles andagt.
Deltagerne går op til A3 arkene og sætter deres post-its fast på dem. Når alle er færdige,
læser underviseren sedlerne op og bemærker, hvis der er gennemgående temaer. Man kan stille
opklarende spørgsmål til forståelse af udsagn på sedlerne, men der skal ikke analyseres eller
tolkes på det skrevne. Øvelsen er udelukkende tænkt som en icebreaker, der skal løsne op for
dialogen og sætte fokus på og koncentration om dagens tema.
C
Materie_Vejledning.indd 45Materie_Vejledning.indd 45 12-12-2012 10:57:0512-12-2012 10:57:05
Deltageraktiviteter
Underviseren vælger mellem nedenstående tre aktiviteter, der gør brug af
forskellige læringsstile. Man kan vælge blandt dem, kombinere, forlænge
eller forkorte dem. Der afsættes god tid – min. 45 minutter – til denne
aktive deltagerdel. I centrum for aktiviteterne til denne gang er, at livet
ikke kun rummer fornuften og forstandens virkelighed, men også troens
og kærlighedens virkelighed. Det er menneskets spørgen efter mening, som er temaets og
aktiviteternes forudsætning, og det er det spørgsmål, aktiviteterne selv prøver at indkredse og
tydeliggøre.
Aktivitet 1: Mit gudsbilledeArbejdsform: Gruppearbejde – kort med gudsbilleder
Varighed: 5-10 minutter til at vælge kort og 30-35 minutter til gruppesamtale inkl. evt. fremlæg-
gelse i plenum
Materiale: Små papkort med påtrykte gudsbilleder og/eller udsagn om Gud. Der skal være fl ere
eksemplarer af hvert billede. Lav kortene selv, hvis du har et klippe-klistre-gen eller brug de kort
med gudsbilleder, som er fremstillet til formålet af Religionspædagogisk Forlag, Kort om Gud
Indretning/Miljø: Bord eller gulv til billedkortene samt borde og stole – evt. sofamiljø til
gruppearbejdet
Læringsstil: Billedvisuel og auditiv
Formål: At blive bevidst om, hvilket billede, man har af Gud, og at vise den mangfoldighed og
bredde, den bibelske tradition rummer i sin tale om Gud
Kort af pap i spillekortstørrelse skal være lavet på forhånd. Kortene skal gengive forskellige
gudsbilleder fra Bibelen, som har et meget rigt billedsprog om Gud. Det kan være Gud som
dommer, Gud som atmosfærisk forstyrrelse, Gud som løve, Gud som stille brise, Gud som borg,
Gud som hyrde, Gud som klippe, Gud som far, Gud som amme, og naturligvis Gud som Søn
og som Helligånd. Gudsbillederne kan være både egentlige tegninger eller fotos, eller det kan
være korte sentenser eller bibelcitater. (Kort om Gud fra RPF rummer 55 forskellige gudsbilleder).
Kortene lægges ud på et bord eller på gulvet med bagsiden opad. Deltagerne får tid til
at vende de forskellige kort og studere gudsbillederne nærmere. Når de er færdige med at se
på et kort, vender de kortet om igen med bagsiden opad. Når en fastlagt tid er gået, f.eks. 5
minutter, vælger deltagerne et til tre af de kort ud, som de ikke har kunnet glemme, og som
Materie_Vejledning.indd 46Materie_Vejledning.indd 46 12-12-2012 10:57:0512-12-2012 10:57:05
47
siger dem noget om deres syn på Gud. Da man kan komme ud for, at fl ere kan ønske at vælge
det samme billede, er det en god idé med fl ere eksemplarer af hvert billede.
Når alle har valgt deres kort, går de sammen i grupper med tre til fi re i hver gruppe og
fortæller hinanden på skift, hvad de tænker om de gudsbilleder, de har valgt. De andre må
stille spørgsmål til fortælleren. Selvom det ikke kan undgå at blive personligt, skal det ikke
blive privat, da situationen ikke lægger op til sjælesørgeriske samtaler. Billedkortene hjælper
her til den nødvendige distance.
Eventuelt kan grupperne til sidst samles i plenum og referere fra deres respektive samtaler.
Hvad der i givet fald skal refereres, aftaler man på forhånd i grupperne.
Alternativ: Øvelsen kan også laves omvendt. Fra ord til billede i stedet for fra billede til ord,
således at en række sproglige gudsbilleder listes op på tavlen eller power-pointen. Deltagerne
vælger de billeder (højst tre), som siger dem mest, og derefter fremstiller de dem selv i en
collageform, som akrylmaleri, stregtegning eller andet. I undervisningsguiden til Kort om Gud
er der fl ere alternativer til undervisning, der involverer gudsbilleder.
Aktivitet 2: Min gudsfortællingArbejdsform: Gruppearbejde – bibelske fortællinger og model-dukker
Varighed: 5-10 minutter til at vælge bibelfortælling og 35-40 minutter til gruppesamtale
Materiale: Seks-otte bibelfortællinger udskrevet på A3 ark (evt. lamineret) samt tape eller
hæftemasse til at hænge op med, kopier med bibelfortællingerne (evt. limet på papstykker som
små tavler), modeldukker (som bruges inden for billedkunst, er lavet af træ og kan købes billigt
over nettet eller hos Tiger, Søstrene Grene eller lignende butikker)
Indretning/Miljø: Væg eller tavle til A3-lamineringerne samt stole til gruppesamtalerne
Læringsstil: Visuel, auditiv, taktil
Formål: At blive opmærksom på den gudsfortælling, man selv har, og at se, om der kan kastes
nyt lys over den. Hvordan Gud ser ud for mig?
Underviseren har forinden hængt seks-otte eksempler på bibelfortællinger, udprintet på A3 ark,
op på væggen. Kopier af fortællingerne ligger fremme. Forslag til bibelfortællinger: Sl 22,1-12;
Sl 23; Jes 11,1-5; Luk 10,25-37; Luk 15,11-32; Johs 8,1-11; Johs 20,24-29; Matt 28,1-7.
Deltagerne får mulighed for at vælge mellem gruppe I og gruppe II.
Gruppe I får 5-10 minutter til at gå rundt og læse bibelfortællingerne, hvorefter hver enkelt
vælger kopien af den bibelfortælling, som fænger mest for vedkommende. Gruppen har derefter
Gudsbilleder
Materie_Vejledning.indd 47Materie_Vejledning.indd 47 12-12-2012 10:57:0612-12-2012 10:57:06
35-40 minutter til gruppesamtalen. Hvis gruppen er stor, deler de sig i fl ere små, bedst med
tre-fi re personer i hver gruppe.
I gruppen genfortæller hver enkelt efter tur sin udvalgte bibelfortælling og forklarer, hvorfor
netop denne bibelfortælling er blevet valgt. Hver gang en deltager er på med sin fortælling, får
en af de andre, f.eks. sidemanden, opgaven at være interviewer. De øvrige må ikke sige noget
eller kommentere. Intervieweren spørger om genfortællingen og slutter interviewet med at
genfortælle, hvad den anden har sagt. Dette gør intervieweren i jeg-person, dvs. intervieweren
gør sig til fortælleren. På denne måde bliver det klart om det, den enkelte deltager mener, også
er det, der er blevet udtrykt og hørt. Om det har været muligt at ’formidle’ sin Gud og om man
selv kan genkende billedet. Intervieweren og fortælleren runder af med at tale om eventuelle
ligheder og forskelle i de to fortællinger. Fortælleren og intervieweren kan efter dette, som
sidste punkt, vælge at åbne samtalen for at høre, om nogen af de andre i gruppen har nogle
kommentarer. Derefter går turen videre til næste fortæller og interviewer og så fremdeles.
Spørgsmålsguide til ’Hvordan ser Gud ud for mig?’
Et tema for guiden er ’Forsvarer du Gud eller forsvarer Gud dig?’
1. Fortæl med udgangspunkt i den bibelfortælling, du har valgt, din Gudshistorie/
troshistorie – eller en vigtig del af den
2. Hvad betyder den for dig?
3. Hvilken rolle spiller du i historien – hvilket barn er du i Guds børnefl ok?
a) den velopdragne, pligtopfyldende, ansvarsbevidste
f.eks. Martha eller den hjemmeboende søn i lignelsen om ’Den fortabte søn’
b) den krævende, ansvarsløse
f.eks. sønnen, der rejser bort i lignelsen om ’Den fortabte søn’
c) den ubetydelige
f.eks. En i skaren eller en af dem ved Betesda Dam
d) den hengivne
f.eks. Maria – Marthas søster eller Johannes – disciplen, som blev stående ved
korset
e) den uacceptable
f.eks. brodermorderen Kain, tolderen Zakæus eller synderinden Maria
Magdalene
f ) den påtrængende og ansvarsbevidste
f.eks. den kongelige embedsmand, hvis søn er syg eller den kananæiske kvinde,
hvis datter er syg
Materie_Vejledning.indd 48Materie_Vejledning.indd 48 12-12-2012 10:57:0612-12-2012 10:57:06
49
g) den magtesløse
f.eks. den lamme, der bæres af fi re venner til Jesus
h) den tvivlende
f.eks. disciplen Thomas
i) den tøvende
f.eks. Nikodemus, der kommer til Jesus om natten
j) den uretfærdigt behandlede
f.eks. Job
k) den……….
4. Hvad siger du til Gud?
a) Beder du om kræfter til at være ’god nok’ – jf. farisæeren, der takker i templet
b) Beder du om nåden, fordi det ikke er muligt at være ’god nok’
c) Gør du begge dele – alt efter situationen
d) ………
5. Er det i din Gudshistorie/troshistorie relevant, at du benytter dig af din barneret,
altså retten til at være ligesom et lille barn over for sin Far i himlen – og gør du
det? Jf. Markusevangeliet kap. 10, vers 13-16
6. Hvad skal der til, for at du kan gøre det?
a) Er Gud straffende, hvis du ikke gør, som Han siger? Begynd samtalen med Gud
i det, der allerede må siges og føj lidt efter lidt – når/hvis modet kommer – det
nye til
b) Er Gud for svag til at forsvare dig? Begynd samtalen med Gud i det, der allerede
må siges og føj lidt efter lidt – når/hvis modet kommer – det nye til
c) Er Gud ………
7. Vi skal hjælpe hinanden til at være ærlige, når vi henvender os til Gud. Hvad der
kommer ud af det, har vi ikke magt over
Vi skal plante og vande; men det er Gud, der giver vækst
(1. Korintherbrev kap. 3, vers 6-7) Kilde: Preben Kok
Gruppe II får udleveret modeldukker med bøjelige led – helst en dukke til hver. I nødstilfælde kan
man deles to og to om en dukke. Hvis gruppen er stor, deler den sig i mindre grupper, tre-fi re
personer i hver. Alle i gruppen skal forestille sig, at dukken er Gud. De næste 5-10 minutter
Gudsbilleder
Materie_Vejledning.indd 49Materie_Vejledning.indd 49 12-12-2012 10:57:0612-12-2012 10:57:06
151
Forfatt erne
Signe Malene Berg (f. 1970) cand. theol. fra Københavns Universitet. Natkirkepræst
i Københavns Domkirke. Forfatter til Med hovedet i himlen og begge ben på
jorden, Unitas Forlag 2008, Møder i mørket, Unitas Forlag 2009, Morgendrys,
Unitas Forlag 2011. Medredaktør af Kære Jesus Kistus, Alfa 2011
Leise Christensen (f. 1964) cand. theol. og Ph.d. fra Aarhus Universitet. Lektor
på Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster. Medredaktør på I anden
række, Aros Forlag 2009, 3. tekstrække, Bibelselskabet 2010, I første række, Aros
Forlag 2012, forfatter til Kort om Gud, RPF-Religionspædagogisk Forlag 2011,
medforfatter på Tro, håb og minikonfi rmander, Aros Underviser 2012
Anna Helleberg Kluge (f. 1975) cand. theol. fra Københavns Universitet.
Sognepræst ved Sankt Povls kirke, Korsør. Forfatter til konfi rmandmaterialet
Free Spirit, RPF-Religionspædagogisk Forlag 2008
Peter Nejsum (f. 1965) cand. theol. fra Københavns Universitet. Sognepræst ved
Jørlunde kirke, Slangerup. Medforfatter af Gud, vi skal giftes, Aros Forlag 2009.
Medredaktør af I anden række, Aros Forlag 2009 samt I første række, Aros Forlag
2012
Materie_Vejledning.indd 151Materie_Vejledning.indd 151 12-12-2012 10:57:1812-12-2012 10:57:18