Lejlighedsvis september 2015

Anne Marie Helger og Johanne Helger Lund

Dans hele livet

SEPTEMBER 2015

Indgangspartiets historie 16 Unge i madklub 22 Indret dig i retrostil26

Lejerbo fyldte 70 år den 15. april sidste år. Det var ikke noget, vi gjorde en stor historie ud af. 70 år det er jo ingen alder. Og dog så er det jo mere end to generationer. Lejerbo har eksisteret som organisation siden afslutningen af 2. verdenskrig. Udviklet sig i skyggen af krigen, hvor vi bl.a. byggede under vilkår med mangel på mursten og andre materialer. Vi har bygget under de brølende 60’ere, hvor byerne voksede og nye forstæder kom til. Og ja, vi blev også grebet af tankerne om det moderne og troede, at alle familiers drøm var en stor lejlighed i et effektivt og desværre monotont kransporsbyggeri.

Derfor røg vi også i begejstring med på tankerne om det tæt-lave, mere overskuelige og nære krøllebøllebyggeri. Og vi drog ud i de mindre bysamfund og forsynede dem med almene boliger, vi lavede forsøg og forsøgte at præge udviklingen, og vi begyndte også at bygge til særlige grupper, som fx ældre og handicappede. Og na-turligvis tænker vi også på de fremtidige generationer og har bl.a. derfor udviklet vores Energi-0 bolig.

Mere end 40.000 boliger er det blevet til, og gennem årene har der vel boet mere end en kvart million mennesker hos Lejerbo. Beboere fra alle egne af landet, høje, lave, tykke og tynde. Dialekter, traditioner, skikke og vaner i kilometervis. Hyggelige snakke mellem far, mor og de to mønsterbørn eller råb, skrig og ballade med de uvorne unger.

Også tidsånden, moder og nye teknologier har præget og forandret hverdagslivet. Fra sort-hvid monopolfjernsyn til farver og konkur-rerende kanaler, trådløse mobilenheder og streamingtjenester, som gør de tidligere mange og lange debatter i beboerdemokratiet om valg af kanalpakker, fuldstændig overflødig.

Masser af nyt, men heldigvis også et værn om traditioner. Vores boliger består, selvom de har mange år på bagen. Og vores beboer-sammensætning er også et spejl af mangfoldighed og møde mellem generationer, nyt og gammelt. I dette nummer sætter vi fokus på alder. Alder er jo bare et tal, det interessante er tiden, erfaringen og de mange historier, som de fire vægge gemmer på. God læselyst.

velkommen Hvis væggene kunne sladre

UdgiverLejerboGammel Køge Landevej 262500 Valby

Telefon 70 12 13 [email protected]

RedaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulenterBritt Rosenstand HansenLise Larsen Sodborg

GrafikerRikke Lyholmer

TrykkeriEks-Skolens Trykkeri ApS

OplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejligheds-vis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere

Næste nummerOmdeles til alle Lejerbos husstande i november 2015

ForsideJohanne Helger Lund og Anne Marie Helgerfotograferet af Jacob Nielsen

PapirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager.

” Derfor røg vi også i begejstring med på tankerne om det tæt-lave, mere overskuelige og nære krøllebøllebyggeri.

indhold 4 De gamle skal sgu også uD at Danse Anne Marie Helger og datteren Johanne Helger Lund om at blive ældre, men stadig være sig selv.

9 alle tiDers inDgangspartier Se en række eksempler på de meget forskellige indgange i Lejerbo byggerier.

12 leg hele livet Der findes et indre legebarn i mange – her er 3 eksempler.

16 tjenelig til uDskiftning? Hvor lang tid lever en bygning? Og hvad kan man skifte ud?

17 runDt om lejerbo Nyt om stort og småt i Lejerbo.

18 hvornår er man gammel? Sådan svarede beboere i Køge, Kolding og på Christianshavn.

20 vi bliver ælDre og ælDre og … Aldersforsker fortæller om udviklingen i vores alder og hvorfor vi hele tiden bliver ældre.

22 maDklub i kolDing Hyggelig medlavning i Kolding for børn og unge på 5-15 år.

23 på vej moD "rigtige" jobs Lommepengeprojekt i Frøgården i Haslev.

24 Din boligstøtte er blevet flyttet Modtager du boligstøtte, bliver den nu sendt direkte til Lejerbo.

25 runDt om lejerbo Flere små historier fra Lejerbo-landet.

26 laD Dig inspirere af retro Få ideer til, hvordan du kan indrette dig i retro-stil.

28 kryDsorD Gæt med og vind en æske chokolade.

DET inDRE lEgEBaRnSelvom vi bliver voksne,

skal der stadig være plads til at lege.

annE MaRiE HElgER og JoHannE HElgER lunD Mor og datter har meget til fælles – også den lille frygt for at blive ældre.

4

10

De gamle skal sgu også ud at danse

Lejlighedsvis / September | Oktober 2015 / /4

Sprudlende, farverig og gerne lidt skør. Sådan har stilen altid været hos skuespilleren Anne Marie Helger. Snart fylder hun 70, og når man gør det, skal man da have sig en ordentlig nederdel. Og hvorfor ikke sy den af gamle slips?

Derfor besøger hun denne formiddag sin datter, Johanne Helger Lund på 43 år. Hun bor midt på Nørrebro i et lille hus i en baggård. Her lå engang et orgelpibestøberi. I dag er det idéerne til flotte og farverige kjoler, nederdele og andre kreationer, der bliver støbt her i huset, hvor Johanne både har bolig, systue og showroom.

Der er fuld gang i karrieren for Johanne. Hun er designer og indehaver af virksomheden Ecouture. Her laver hun tøj til kvinder, der har sans for det dramatiske og kan lide at være forførende og feminine. Tøj, der er fremstillet under bæredygtige forhold.

Anne Marie er med andre ord kommet til det helt rigtige sted for at få syet sin nederdel. Nu står mor og datter ved arbejdsbordet og diskuterer farverne og sammensætningen

Hvad stiller vi op med alderen? For bremse den kan vi jo nok ikke. Skuespilleren Anne Marie Helger mødes med sin datter, designeren Johanne Helger Lund, til en snak om alder. Der er 25 år imellem dem, og nok er de for-skellige, men flere ting binder dem også sammen. For eksempel glæden ved flotte kjoler og vilde kostumer.

Lejlighedsvis / September 2015 / /5

TeksT: Tommy Heisz / FOTO: Jacob Nielsen

af de mange gamle silkeslips, som Johanne har købt i en genbrugsbutik. Der er 25 år mellem mor og datter. Når Anne Marie ser tilbage på sig selv som 43-årig, kan hun godt finde fællestræk:

- Jeg stod nok et lignende sted i mit liv. Der var for alvor ved at komme hul igennem. Jeg husker det som en pe-riode, hvor der skete en helt masse spændende på én gang.

Når hun taler om hul igennem, mener hun ikke på den etablerede skuespillerscene i Danmark. Den har alle dage behandlet hende som lidt af en outsider, måske på grund af hendes altid politiske kant. Men for 25 år siden var det alligevel lykkedes hende at blive et kendt ansigt i danskernes bevidsthed. Hun var begyndt at spille sam-men med makkeren Peter Larsen, fik markante roller på tv og havde samtidig godt gang i teaterkarrieren. Og på den private front havde hun fået ro på. Hun havde for alvor lagt en skilsmisse bag sig og mødt Jeppe Helweg, den mand hun stadig er sammen med i dag. Dermed havde hun for alvor taget hul på et nyt livskapitel.

svær slutningAlder er en spøjs ting. Det kan være svært at sidde og se på sin søn eller datter og forestille sig, hvordan man selv var i samme alder. Og på samme måde er det en mærkelig tanke at se på sin far eller mor og forestille sig, hvordan man selv bliver, når man kommer dertil.

- På mange måder vil jeg da gerne blive som min mor, for jeg er stolt af hende og synes, hun er sej. Men når jeg selv bliver 69 år, kunne jeg samtidig godt tænke mig ikke at være helt så ked af den alder, jeg har nået, siger Johanne.

De bryder begge ud i latter, men det er tydeligt, at der også ligger en alvor bag ordene. Det erkender Anne Marie også selv. Hun er ikke god til at blive gammel:

- Jeg synes, det er svært. Mest fordi jeg bare har det sådan, at det er så ærgerligt, at man kan se slutningen nærme sig. Jeg tror jo ikke på nogen gud, så for mig er det virkelig en slutning, der ligger og venter om ikke så længe. Den tanke har jeg meget svært ved at forlige mig med. Når jeg tænker på at blive 80, er det ikke sådan et lykkebrus, der går gennem mig.

Hvis Anne Marie selv forsøger at glemme sin alder, skal kroppen nok minde hende om den:

- Først havde jeg grå stær. Nu er det så blevet til blå stær, men det passer jo også meget godt med den po-litiske situation, vi er kommet i efter det her valg, griner hun.

Johanne bryder ind:

- Det er også fordi, du er så pessimistisk af sind. Det kan godt være, du går og snakker om, at det er svært at blive ældre, men du handler jo ikke efter det. Du er jo slet ikke sådan en, der bare sætter sig ned og giver op. Tværtimod.

Vidste du at Anne Marie

: er 69 år: er skuespiller, satiriker, aktivist, foredragsholder m.m.: i 70’erne var en del af Jomfru Ane Teatret i Aalborg. Siden har hun bevæget sig mellem teater, film og tv. Hun har haft en lang række roller i cabareter og musicals og fik sammen med Peter Larsen stor succes midt i 80'erne med "Discountdrama", som nu er gendannet. Parret spiller over alt i Danmark med showet "Halløj på Falderebet”

Læs mere på helger.dk


grå knold og papegøjeNej, Anne Marie Helger er på ingen måde overgået til en pensionisttilværelse. Da vi mødes, er hun netop vendt hjem fra Lyø i det sydfynske øhav, hvor hun holdt årets båltale til Sankt Hans, og der er i det hele taget ofte bud efter hende fra hele landet. Scenens skrå brædder og rampelyset trækker stadig. Hun er slet ikke færdig:

- Nej, der er stadig fuld drøn på. Sådan havde jeg egent-lig ikke troet, det skulle være. Jeg havde den her forestil-ling om, at når jeg kom til den her alder, så var jeg faldet til ro. Så kunne jeg sidde der i en gyngestol og betragte de kommende generationer …

Johanne afbryder med begejstring i stemmen:

- Det er interessant, du siger det, for det ligner jo me-get de tanker, jeg har om at blive ældre. Jeg ser nogle gange for mig, hvordan det skal være. Jeg skal have

farvet alt mit hår helt gråt og have sat det op i en knold i nakken. Jeg tror også, jeg skal have mig en papegøje. Så vil jeg læse mere og dyrke en masse yoga … Sådan ser forestillingerne ud, men det er jo helt rigtigt, det du siger, at man kan jo ikke gøre noget, når man bliver gam-mel, hvis man ikke har gjort det gennem livet. Hvis jeg ville leve i det helt rolige gear, så skulle jeg jo begynde nu, og det gør jeg jo slet ikke.

lad de gamle danse! ”Mange er aldrig rigtig jævnaldrende med sig selv”. Citatet er Tove Ditlevsens. Og der indrammer hun noget, de fleste mennesker slås med hele deres liv: At man al-drig rigtig føler sig som et menneske på den alder, man nu engang har. Johanne har det på samme måde. Nogle gange har hun lyst til at fastfryse tiden, fordi alt omkring

”Jeg kan ikke smide ting ud. Det er Johanne meget bedre til. Når jeg bliver stor, vil jeg være ligesom hende.”-anne Marie Helger

Mor og datter står ved arbejdsbordet og diskuterer farver og sammensætning af de mange gamle silkeslips,

der skal blive til Anne Maries nye nederdel.


hende er perfekt lige nu. Men hun forsøger at have et nogenlunde afslappet forhold til, at tiden skrider frem, og at hun selv bliver ældre. Da hun var yngre, syntes hun, at 40 år lød forfærdelig gammel. I dag, hvor hun er 43, føler hun sig ikke gammel. Måske lige bortset fra når hun går ud:

- Når jeg står der på Harbo Bar ud på natten og lige pludselig opdager, at alle omkring mig er helt unge, kan jeg godt føle mig lidt gammel. Men det er også fordi, at det med at gå i byen er en meget ung ting i Danmark. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være sådan. Jeg har boet i Barcelona, og der mødte man altid folk i alle aldre, når man gik i byen. Det var faktisk virkelig hyggeligt med sådan et mere nuanceret natteliv. Og jeg synes, vi skal have lavet den kultur om i Danmark. Hvorfor skal det kun være for de 20-25 årige at gå på bar om natten? De “gamle" skal sgu også ud at danse!

Igen vender de to tilbage til lighederne imellem dem. Anne Marie har også haft sine ture på københavnske dansegulve gennem årene. Og når man hører dem grine sammen og betragter deres gestik, er der også mange ligheder.

- Jo, der er mange måder, vi ligner hinanden på. Men jeg skulle lige hilse og sige, at der også er store forskelle. Prøv engang at se dig omkring her. Se, hvor ordentligt alting er, siger Anne Marie.

Systuen er spækket med ting og sager. Her er sytråd i alverdens farver. Alene farven lilla findes i over 20 for-skellige nuancer. Her er ruller med stof. Symaskiner. Ringbind med mønstre, skitser og tegninger. Og fotoud-styr. Men Anne Marie har ret, her er også meget ordent-ligt. Alting er sorteret og på de rette pladser.

- Så skulle du se, hvordan det ser ud hjemme hos mig. Man skulle tro, det var en posedame, der bor der. Det er uhyggeligt. Pinligt. Der ligger ting og flyder allevegne. Og Jeppe, min stakkels mand, som ellers var et ordens-menneske, han har bare givet helt op. Men jeg kan ikke gøre ting færdige, og jeg kan ikke smide ting ud. Det er Johanne meget bedre til. Når jeg bliver stor, vil jeg være ligesom hende, griner Anne Marie.

Mor og datter tager mål til slipsenederdelen. Bagefter får de et hvil og en sludder på en bænk i solen på den interimistiske tagterrasse, Johanne har fået indrettet over sin systue.

Junisolen er for alvor ved at blive god og varm. Om få dage er det sommerferie, og Anne Marie tager Johan-nes to drenge med en tur til Bornholm. Hun glæder sig, siger hun. Som et lille barn.

”Jeg har boet i Barcelona, og der mød-te man altid folk i alle aldre, når man gik ind på en bar om natten. Jeg synes, vi skal lave den kultur om i Danmark. Hvorfor skal man være 20-25 år for at stå på en bar om natten?”

-Johanne Helger Lund


Vidste du at Johanne

: er 43 år: er datter af skuespilleren Anne Marie Helger og musikeren Carsten lund: er designer, iværksætter og indehaver af Ecouture by Lund, der fremstiller økologisk og miljøvenlig tøj til private samt kostumer til bl.a. teaterforestil- linger : i 2012 vandt virksomheden Ivækst-prisen i kategorien Årets Idealist.

Se mere på ecouture.com

bistruplunD | birkerøDEn af Lejerbos ældste afdelinger er Bi-struplund i Birkerød. Byggeriet er et godt eksempel på periodens murede byggeri: Indgangspartiet er sirligt udført og indehol-der helt typisk glas i dørpartiet. Den lille, let hævede og overdækkede platform foran døren udgør en markant og funktionalistisk overgang mellem det fælles og det, der er privat.afd8-0.lejerbo.dk

bent grubbes vej | holbækI enfamilieshusene på Bent Grubbes Vej i Holbæk er overgangen mere markant. Havelågen danner den første port og ha-vegangen udgør en passage. Vindfanget, der indrammer hoveddøren, er nærmest et helt lille forhus til selve boligen.afd7-0.lejerbo.dk

TeksT: kirstine Brøgger Jensen og Tine staun Petersen / FOTO: Tine Juel, Lise Larsen sodborg, Rikke Lyholmer og Lejerbo

Hvis dørhåndtaget er en bygnings håndtryk, så er ind-gangspartiet bygningens velkomsthilsen. En hilsen, der har ændret sig de sidste 70 år. Vi har samlet en række eksem-pler fra Lejerbo-byggerier.

1940 1950

Alle tiders indgangspartier


ulsøparken/hallingparken | brønDbyI denne periode var de almene byggerier især præget af montagebyggerier. Indgangspartierne er ofte bredere og giver bedre adgang. Der er elevator i opgangene – ikke mindst fordi byggeriet er i mange etager. Det gæl-der fx Ulsøparken/Hallingparken. Opgangene er mange steder bygget med gennemgang til husets bagside. Dette gør entrerummet gennemlyst og giver mulighed for gennemgang til gårdområderne.www.broendbyboligselskab.dk

fjorDparken | kolDingSvalegangen er et andet karakteristika fra denne periode. Det er Fjordparken i Kolding et eksempel på. I sådanne byggerier er der færre, men ofte større indgangspartier i stueetagen. Fjordparken gennemgik en større renovering i 2005/2006.afd213-0.lejerbo.dk

stranDgaDe | holbækHer bliver indgangspartierne mere in-dividuelle. Strandgade i Holbæk er en etageejendom, der på mange måder minder om tæt-lavt byggeri. Her lig-ger opgangene ikke på stribe, men er vendt ind mod hinanden i et gårdrum. Farvevalget er med til at markere ind-gangspartierne. afd274-0.lejerbo.dk


1960 1970

1980 1990

brunebjerg | kolDingI Brunebjerg i Kolding er indgangspartiet ikke bare en brat overgang mellem ude og inde, men glidende overgang mellem det fælles og det private. Her bli-ver området foran indgangen også brugt som privat område.afd440-0.lejerbo.dk

råDyrvej | heDensteDI de seneste år er tryghed kommet på dagsordenen, også i arkitekturen. Og her er indgangspartiet et vigtigt element. Det skal være veloplyst, åbent og rart at kom-me ind i. På Rådyrvej i Hedensted er der i den grad åbnet op for lys og luft. Blandt andet ved at have indgangsdøre i glas. Det fælles og det private ligger her meget tæt op ad hinanden.afd923-0.lejerbo.dk

stævnen | ørestaDI denne periode er indgangspartierne mange steder blevet en endnu større del af bygningens identitet. Det ses tydeligt i Stævnen i Ørestad, hvor indgan-gen skiller sig ud både i farvevalget og grafikken på husnummeret. Indgangspartiet i dette etagebyggeri er dog stadig bygget til at være det sted, man kan møde sin nabo, når man er nede og tømme postkas-sen eller på vej ind eller ud.afd899-0.lejerbo.dk


2000 2015

Leg hele livetDe fleste børn holder på et tidspunkt op med at sige, at de leger. Men bare fordi dåbsattesten viser, at man ikke længere er barn, kan man godt lege videre. Vi har mødt voksne, der spiller fodbold, laver perleplader og kører med modelracerbiler – og har stor glæde af det.

lejerbo BK tager altid i mod nye spillere. læs mere på www.lejerbo-boldklub.dk

Lejlighedsvis / September | Oktober 2015 / /12

”Alderen på holdet svinger meget – lige fra unge på 32 år og op til et godt stykke i halvtredserne. Vi møder hold, der har en lavere gennemsnitsalder end os, men vi har fundet et godt leje, hvor det sociale vægter rigtig højt. Og så har vi et rotationsprincip, så alle får spilletid uan-set deres evner på banen.

Rigtig mange af os er vokset op i Hvidovre og har spillet i Lejerbo BK i mange år. Klubben har både seniorhold, oldboyshold, veteranhold og et superveteranhold. Og de her superveteraner er faktisk nogen af dem, der har været med til at stifte klubben.

Det er lidt svært at forklare, hvorfor vi bliver ved med at spille fodbold. Jeg ved jo godt, det er urealistisk, men man har jo stadig den her drengedrøm om at blive pro-fessionel fodboldspiller, som jeg tror rigtig mange har.

Og det ved vi jo godt, vi ikke bliver, men lige så snart man trækker den der trøje over hovedet, så får man en følelse af sammenhold og af, at man kan gøre en forskel. Og så bliver man et barn inden i igen. Man har bare lidt mere ondt i benene og kroppen bagefter…

Den følelse, man har på banen, gør, at der er rigtig man-ge som aldrig dropper fodbolden. Det kan man se på vores superveteranhold, hvor spillerne er omkring 65 år. De mødes nede i klubben og står og snakker både før og efter kampen og spiser sammen. Det er noget klub-ben generelt gør rigtig meget ud af. Hver gang man har været ude at spille, så giver klubben en omgang, hvis man vinder. Så går alle ned i klubben og får en øl eller en vand og en gang i mellem er der også noget mad, man kan købe. Og det er jo sådan noget der gør, at folk hænger ved.”

morten olsen ringer lige om lidt

TeksT: Lise Larsen sodborg / FOTO: Jacob Nielsen

I Hvidovre ligger en fodboldklub med det lidt særlige navn Lejerbo BK. Klubben har sit navn på grund af det område, klubben ligger i. Sammen med Martin Jensen er Michael Jensen på 35 holdleder og spiller på old-boysholdet i Lejerbo BK.

”I vores tilfælde hedder den nok 50/50 mellem sport og sammenhold. Hvis sporten ikke var der, så tror jeg, der var nogen, der ville falde fra. Og omvendt har vi også rigtigt mange, der ville falde fra, hvis vi fjernede det sociale omkring holdet.”


En af de aktive i perlepladeklubben er Tanja Petersen: ”Vi laver alt muligt i perler. Det kan være både tegne-filmsfigurer, dyr og skilte. Jeg har selv lige lavet et skilt til mit badeværelse, men det kan også være navneskilte til døren og den slags. Og så hænger vi dem op hjemme hos os selv eller her i fælleshuset som pynt. Lidt ligesom papirklip og den slags. Vi gør det, simpelthen fordi vi synes, det er spændende og noget, der holder os sammen. Og så går der også lidt konkurrence i det, hvor vi udfordrer hinanden med nye motiver. Det er meget forskelligt, hvad vi har lyst til at lave, og der er plads til det hele. Vi har en, der laver plader i de helt små perler. Hun har lavet en stor, flot papegøje i dem, og det er virkelig pillearbejde, hvor hun sidder med en pincet.

Man skulle nok tro, det kun var kvinder og børn, der la-vede perler, men der er også mænd. Jeg tror, at de kom-mer mest for det sociale. De vil gerne være med, fordi de kan se, hvor skidesjovt vi andre har det. I alt er vi nok 8-9 stykker, der kommer en gang i mellem. Typisk er vi 3 af gangen.

Personligt får jeg rigtig meget ud af at have en hobby som det her. Det er en måde for mig at samle mine tan-ker på. Jeg har tit en masse tanker, der skal i nogle for-skellige kasser, og det gør jeg simpelthen bedst ved at være kreativ. Så sidder jeg og får ryddet lidt op i tan-kerne.”

TeksT: Lise Larsen sodborg / FOTO: Bjarne Hyldegaard

For Tanja Bjerregaard er det nærmest terapi at sidde og lægge perler i de rigtige mønstre.

I fælleshuset i boligafdelingen Højtoftevej i Thisted mødes en flok beboere et par gange om ugen om noget lidt særligt. De laver perleplader!


Perleplader samler tankerne

”En gang om året er vi nogle stykker der bruger 3 uger på at sætte en 50 meter lang bane op i fælleshuset til modelbiler. Banen har fire spor, så det er altså i alt 200 meter bane, vi sætter op.

Så kører vi vores eget Le Mans-løb, hvor vi er fire hold med fire kørere på hvert hold, der kører med samme bil i 24 timer. Bilen må IKKE skiftes ud, men den må gerne blive repareret, og det sidder jeg og gør. Kan jeg ikke få bilen til at køre mere, så udgår holdet.

Det er beboere fra vores afdeling, der er med på holdene. Sidst vi kørte var den ældste kører 87 år gammel, men de fleste af os er 60-65 år. Det hele foregår i fælleshuset, og vi er så heldige, at der i løbet af de 24 timer kommer nogle søde men-nesker og sørger for forplejning til os.

Vi har kørt den her slags løb i fem år, og vi har bestemt også planer om at køre igen i år i oktober.”

TeksT: Lise Larsen sodborg / FOTO: Lejerbo

Et blik over hele banen.

Sikkerheden er i top under afviklingen af løbet.

24-timers løb for store DRENGE I afdelingen Klosterparkvej i Kalundborg samles en flok bebo-ere hvert år i oktober i afdelingens fælleshus til det årlige racer-løb. Og afdelingens formand, Niels Krøyer, har en særlig rolle: han er chefmekaniker.


Amerikaneren Stewart Brand har blandt andet beskæf-tiget sig med, hvad der sker i en bygning i dens levetid. Det er en ustyrlig proces, som hverken arkitekter eller bygherre har kontrol over. Både fordi bygningernes be-boere måske bruger bygningen anderledes, end den var tænkt. Og ikke mindst fordi de forskellige dele af en bygning ikke har samme levealder.

tingene hænger sammenSelv om de forskellige bygningsdele ikke har samme le-vealder, så hænger de alligevel sammen og kan godt betinge hinanden. Hvis man for eksempel skifter køk-kenet ud, kan man i nogle tilfælde være nødt til at ændre rørføringen eller strømforsyningen i boligen. Også selv om der egentlig ikke er noget i vejen med rør eller stik. Det kan være dyrt og besværligt, men i andre tilfælde er det endnu mere bekosteligt og i endnu større skala.

Lagene i et hus består af konstruktion, isolation, vind-spærre og facadebeklædning. For eksempel ved man, at isolering i huse typisk har en levealder på 30-40 år, mens facader kan have en levealder på det dobbelte. Men man kan jo af gode grunde ikke skifte isoleringen uden at skulle fjerne facaden. Derfor er man ofte nødt til at renovere facaderne på trods af, at det egentlig er isoleringen, den er gal med.

Det kan gøres smartereDet er klart, at det ikke er hverken økonomisk klogt eller bæredygtigt at skulle skifte bygningslag ud, der egent-lig ikke er udtjente. I andre brancher end byggeriet, fx i bilindustrien, har man i gennem mange år forsøgt at arbejde med begrebet ”Design for disassembly”. Tan-ken er, at ting skal kunne pilles fra hinanden og samles igen på nye måder eller i nye sammenhænge for på den

måde at spare penge og ressourcer og producere min-dre affald.

Den tanke er også så småt ved at vinde indpas i byg-geriet, selv om der er et stykke vej endnu. For eksempel findes der i dag en producent, som har udviklet et be-slag, der gør det muligt at clipse facadeplader på un-derkonstruktionen i stedet for at bruge søm og skruer. På den måde kan de pilles af, når facaden skal reno-veres og sættes på igen, for eksempel efter at isolerin-gen er blevet udskiftet.

I Lejerbo arbejder vi med bæredygtighedsstandarden ”DGNB”, hvor man kigger på både totaløkonomi og bæ-redygtighed. Her vil tanken om genbrug af de forskel-lige bygningsdele også kunne indgå i fremtiden.

Kilde: Jan Schipull Kauschen, Tegnestuen Vandkunsten og Stewart Brand: How buldings learn: What Happens After They're Built (1994)

Tjenelig til udskiftning?

TeksT: Tine staun Petersen / FOTO: Lejerbo

Det er ikke kun mennesker, der kan komme i reparationsalderen. Det kan bygninger også. Men hvor vi kan få ordnet en tand eller fikset et knæ, uden at det også medfører en hårfarvning, en ny hofte eller øjenoperation, så er tingene mere komplicerede, når det kommer til bygninger.

Rækkehuset her i Nørager i Norddjurs Kommune får nyt tegltag.


Rejsegilde på havnen i aalborg Den 22. maj holdt Lejerbo Aalborg rejsegilde på 269 nye, lækre ungdomsboliger på Østre Havn i Aalborg. Formand Kenneth Høfler og forretningsfører Pia Hesselvig markerede rejsegildet med opsætning af en rejsegildekrans. De første ungdomsboliger står efter planen klar til indflytning 1. januar 2016, mens 2. etape står klar 1. juli 2016. Sam-men med de nye beboere flytter også Lejerbos regionskontor i Aalborg ind i de nye bygninger.

Henning fra Maglehøjer bedste ensomhedsbekæmperI forbindelse med DR’s fokus på ensomhed i for-året kårede DR Danmaks bedste ensomhedsbe-kæmper. Og vinderen blev Henning Pedersen fra Maglehøj i Frederiksværk. Prisen blev Hen-ning overrasket med af Thomas Blachman, der ud over rosende ord også havde en check på 10.000 kroner med til Frederiksværk.

indflytning i Fasanvangen Så er de første beboere flyttet ind i Lejerbos første DGNB-certificerede bæredygtige rækkehuse i Ishøj.

Lejerbo Køge Bugt har netop opført 18 bæredygtige fami-lieboliger i Ishøj, som stod klar til indflytning 15. juli 2015.

De 18 nye boliger er rækkehuse med egen have og stor, sydvendt altan. Boligerne er bygget med DGNB-certifi-cering, hvilket betyder bæredygtige boliger med lave for-brugsudgifter for beboerne. Alle 18 boliger er på 4 værelser og ca. 110 kvm.

TeksT: Brit t Rosenstand Hansen / FOTO: Ulrik steen Jensen, Anne Tjell og kia Hartelius

Rundt om lejerbo


Henning Andersen, 53 år, Pinjeparken, kolding

Nogle er gamle som 40-årig og andre som 90-årig. Det har noget med sindet at gøre. Det handler om indstilling til livet. Nogle er sure og brokker sig over alting som 40-årig, og andre på 90 er glade for livet og det, de har.

Herman Madsen, 70 år, Cirkelhuset, køgesimone stribolt, 24 år, Cirkelhuset, køge

Når man runder de 60 år, er man ved at være gammel. Det er omkring pensionsalderen. Grænsen rykker sig med min egen alder. Min bedstemor på 90 år er gammel. Hun får hjælp til rengøring og lignende ting, og så har hun det svært ved at finde ud af eksempelvis com-putere og netbank.

Birgitte Levesen, 57 år, Pinjeparken, kolding

Jeg vil sige, at når man er omkring de 80 år, så er man gammel. Det er det fysiske, jeg ser på. Nu arbejder jeg på et plejehjem, og der er nogle på 60 år, som er der på grund af syg-dom, og dem ser jeg ikke som gamle. Det be-tyder selvfølgelig også noget, hvor frisk man er i hovedet.

hvornår er man gammel og hvorfor?Sådan svarede beboere i Kolding, Køge og på Christianshavn TeksT / FOTO: Jacob Nielsen

Jeg føler mig ikke gammel. 70 år er bare et tal. Man holder sig mere frisk idag, end man gjorde tidligere, fordi arbejdet idag ikke er så fysisk hårdt som tidligere. Og så passer mange bedre på sig selv. Jeg træner to timer fire gange om ugen i fitnesscenter for at holde mig frisk.


kristian snorre Andersen, 42 år, Bodenhoffs Plads, Christianshavn

Henriette Andersen, 87 år, Pinjeparken, kolding

Når man føler sig gammel, og det føler jeg ikke,jeg er. Når folk er syge, virker de mere gamle end en på 80, der er frisk. Det handler også om, at man er udadvendt, socialt engageret og kommer ud.

Alice W, 70 år, Bodenhoffs Plads, Christianshavn

Man er gammel, når man føler sig gammel. Når det begynder at gøre ondt alle steder og man slæber sig rundt. Man er ikke gammel, så længe man er mobil. Man kan ikke sætte tal på, hvornår man er gammel, for der er nogle, der er født gamle.

Nilofar sayed, 20 år og Nagina Asifi, 18 årCirkelhuset, køge

Nilofar: De gamle er typisk klogere end os unge, for de har oplevet mere. Man kan ikke sætte et tal på, hvornår man er gammel, det handler også om, hvordan man føler sig. Man kan være udbrændt som 40-årig pga. arbej-de, og man kan være helt frisk som 70-årig.Nagina: Man er gammel, når man har oplevet det, man skal opleve.

Man er gammel, når man selv bestemmer det,og når man lader sig begrænse. Alderdom er en gradvis overgang, som bestemmes af ens fysik og livssyn.


På Syddansk Universitet sidder Kaare Christensen. Han er professor og leder af Dansk Center for Aldrings-forskning og bruger sin tid på at forske i, hvad der gør, at nogle mennesker lever rigtig længe og godt. Ifølge Kaare er der flere grunde til, at vi i dag lever næsten dobbelt så lange liv som for 150 år siden:

”Før 2. verdenskrig blev vi i gennemsnit ældre, fordi børnedødeligheden faldt. Efter 2. verdenskrig blev de ældre endnu ældre, hvilket gør, at gennemsnitsle-vealderen stiger. Faktisk er det kun halvt så farligt at være 80-90 år i dag, sammenlignet med for 50 år si-den. Grunden til udviklingen er fremskridt over en bred kam: Bedre livsvilkår, bedre boliger, behandlinger og forebyggelse af sygdomme osv.”

ligger alder i generne?Et tydeligt tegn på, at vi bliver ældre, er det stigende antal danskere, der bliver over 100. Helt op til 1970’erne var det sjældent, at danskere nåede at fejre 100-års fødselsdag, mens der i dag er over 1000 danskere på over 100 år.

”Der er slet ingen tvivl om, at den fremgang, vi har set over de sidste 150 år skyldes vores miljø. Vores gener har jo ikke undergået nogen dramatisk forbedring i den periode,” fortæller Kaare Christensen og fortsætter: ”Vi har lavet et tvillingestudie, hvor vi kigger på tvillin-ger, der har levet forskellige liv, og det tyder på, at ca. 25 % af forskellen på, hvor længe vi lever, skal tilskri-ves genetiske faktorer, mens miljø, omgivelser, levevis og tilfældigheder står for resten. Så det handler om dit

Hvad vil du være når du bli'r ældre?

Hvis jeg bliver gammel nok, vil jeg gerne være LILLEBROR.

I de sidste 150 år er gennemsnitsalderen for dan-skerne steget og steget. Midt i 1800-tallet blev vi danskere lidt over 40 år gamle i gennemsnit, i dag bliver vi knap 80 år. Men hvorfor lever vi længere? Og hvad har det af betydning for vores samfund? TeksT: Lise Larsen sodborg / ILLUsTRATION: Rikke Lyholmer

og ældreog …


startpunkt i livet, men det er ikke sådan, at det ligger i kortene, hvor længe man lever.”

At det ikke er givet på forhånd, hvor gamle vi bliver, kan vi se syd for grænsen. Før muren faldt, var dødeligheden for gamle men-nesker i Østtyskland væsentlig højere – ca. 20 % – end i Vest-tyskland. Da muren faldt, og der kom en række forbedringer i Østtyskland inden for fx livsvilkår og sygehusvæsen, faldt døde-ligheden i løbet af ganske få år ned på niveauet i Vesttyskland. Selv for gamle mennesker på 80-85 år.

Det evige livSelvom vi lever længere og længere, er der nok ikke for alvor nogen, der tror på, at vi kommer til at leve evigt. Men middelleve-alderen er steget i 150 år, så hvor længe vil det fortsætte? Kaare Christensens svar er klart:

”Det ærlige svar er, at vi ikke ved det. Det eneste, vi kan sige er, at det indtil videre går godt. Det bliver selvfølgelig mere og mere usandsynligt med højere og højere alder, men der er ikke nogen kendt mekanisme, der får os til at dø senest ved en eller anden udløbsdato.”

Den umiddelbare konsekvens af længere levetid er, at der også bliver flere ældre i samfundet. Noget der har fået den lidt nega-tive betegnelse ældrebyrde:

”Grundlæggende er den såkaldte ældrebyrde baseret på, at vi ikke er døde, og det er jo næppe den største udfordring menne-skeheden har mødt,” starter Kaare med et lille grin og uddyber:

”Det er opmuntrende, at det ser ud som om, at ældre er ved at være mere funktionsdygtige, end de var tidligere. Hvis det er rigtigt, så er det jo slet, slet ikke så skidt, for det betyder, at vi har nogle erfarne mennesker i læn-gere tid, der kan være virksom-me i længere tid end i dag. Det går jo ikke, at det er dem mellem 25 og 60, der skal passe hele bu-tikken, samtidig med at de skal nå andre småting som at få børn og karriere til at køre og så vide-re. Så der må alle dem med fysik til det, hænge på lidt længere,” slutter Kaare Christensen.

Professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning Kaare Christensen.

Født

2013

2000

1990

1980

1970

1960

1950

1940

1930

1920

1910

Hvor gammel bliver du?

Find det årti, du er født i og se, hvor gammel du kan forvente at blive, hvis vi forudsætter, at middellevealderen bliver ved med at stige, som den gør nu.

94 år

91 år

89 år

89 år

87 år

85 år

82 år

77 år

73 år

67 år

68 år

87 år

84 år

81 år

80 år

80 år

79 år

78 år

73 år

69 år

62 år

63 år


I madklubben mødes en flok børn og unge på 5-15 år en gang hver anden uge og laver mad og spiser sam-men. De frivillige sørger for at købe ind, og så mødes alle ellers kl. 17 og laver maden sammen, inden de sætter sig og hygger og spiser, fortæller Thea:

”Vi håber, at børnene får en hyggelig aften og får nogle nye venner. At de oplever noget nyt og prøver at stå i et køkken og få lavet noget mad. Men vi fokuserer mere på det venskab, der kan komme ud af det. Så det at lave maden og sidde sammen om den, bliver lidt en undskyldning for at være sammen.”

Thea er også ret overbevist om, at madklubben tiltræk-ker nogle lidt andre børn end de traditionelle, lidt friere klubber:

”Vi får fat i dem, som måske ikke har lyst til at komme i klubberne, fordi det er lidt mere planlagt i den her klub.

Der kan også sagtens være nogle forældre, der hellere vil sende deres børn til det her end ned i en klub, fordi vi er en del frivillige til at hjælpe dem med at lave ma-den – så der er kontrol over det på en anden måde. Og så skader det jo heller ikke, at de lærer hvordan man rydder op igen og vasker op, efter man har lavet mad,” slutter Thea med et lille grin.

TeksT: Lise Larsen sodborg / FOTO: Ungdommens Røde kors

Madklub i KoldingThea Graversen på 18 år er frivillig leder hos Ungdommens Røde Kors i Kolding og står for afdelingen Fjordparkens madklub.

Madklubben kører igen i efteråret 2015.Lejlighedsvis / Septem

ber 2015 / /22

Som en del af den boligsociale helhedsplan i Frøgården i Haslev på Midtsjælland har der i ca. seks år været ansat unge i et lommepengeprojekt. Her arbejder nogle af afdelingens unge i 1-2 timer om ugen, hvor de hjælper ejendomsfunktionærerne. Samtidig bliver de unge hentet ind til at arbejde på diverse aktiviteter – fx årets som-meraktiviteter, hvor alle byens børn mellem 9 og 16 år inviteres indenfor i Frøgården.

”Vi prøver at lave noget, der ligner det danske arbejdsmarked. Den dag de kommer ud og får et rigtigt fritidsjob, står der en arbejdsgiver og forventer, at man kommer til tiden, så det forventer vi også. Vi har måske lidt længere snor, men hvis de ikke kom-mer og ikke melder afbud, så spørger vi dem, om de overhovedet har lyst til at være med, fortæller Berit Pallesen, der er beboerrådgiver i Frøgården. Og Lone Frøsig, der er tidligere koordinator på lommepengeprojektet bakker op:

”De skal søge som ved et hvert andet job, og vi holder en ansættelsessamtale, hvor de skal fortælle, hvorfor de gerne vil have jobbet. Der var en, der til samtalen fortalte, at hun følte sig alene og gerne ville lære nogle andre at kende. Og så bliver vi jo

På vej mod ’rigtige’ jobsTeksT: Lise Larsen sodborg / FOTO: Pelle Rink

Caroline, Christina, Julie, Froqh, Emil og Hares udgør holdet af lommepengeunge til dette års sommeraktiviteter.


rigtig glade, for det er lige dét, der er formålet. Det er jo ikke, at gårdmændene skal have eks-tra hjælpere, men at man skal trives og have det godt. Og så hjælper vi dem videre ved dels at lære dem om arbejdsmarkedets regler med ar-bejdsmiljø, mindsteløn osv., og vi hjælper dem med at søge andre jobs, når de er klar til det.”

Du har sikkert allerede opdaget det. Men hvis du modtager boligstøtte, så går den ikke læn-gere ind på din bankkonto – den bliver overført direkte til Lejerbo og fratrukket din husleje.

Det er stadig Udbetaling Danmark, der står for udbetalingen, men det er faktisk blevet lettere for dig, nu hvor Lejerbo får pengene direkte. Det betyder nemlig, at hvis der sker ændringer i din

husleje eller din bolig bliver bygget om, så får Udbeta-ling Danmark de nye oplysninger fra Lejerbo. Tidligere skulle du selv sørge for at meddele dem ændringerne, så der kunne blive rettet i din boligstøtte.

Du skal dog stadigvæk selv huske at give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i din ind-komst. Det gør du på www.borger.dk/boligstoette

Faxe Brand og Redning kiggede forbi og lavede vandaktiviteter i Frøgården på en i forvejen grå og regnvåd dag – til stor fornøjelse for store og små.

Din boligstøtte er blevet flyttet TeksT: Lise Larsen sodborg


landrepræsentantskabsmøde 19. maj 2015 mødtes Lejerbos landsrepræsentantskab til årets landsrepræsentantskabsmøde i Århus. Her af-slørede landsformand Kenneth Høfler, at han ikke gen-opstiller til posten som landsformand, når han næste gang er på valg i 2016.

Begge næstformænd blev genvalgt, både Gunnar Sø-rensen øst for Storebælt og Lars Bak vest for Storebælt.

Også de to hovedbestyrelsesmedlemmer i valgkreds 1, Bjarne S. Hansen og Jan Hyttel blev genvalgt. I valg-kreds 2 blev Erik Fallesen og Helle Worm ligeledes gen-valgt, mens der i valgkreds 3 også var genvalg til Bent Jacobsen.

I valgkreds 1 blev Poul Erik Traulsen, Brøndby, og Jør-gen Knudsen, Rødovre, genvalgt som hhv. 1. og 2. suppleant. I valgkreds 2 blev Finn Holten valgt som 1. suppleant, mens Roy E. W. Stange blev 2. suppleant. Finn Holten gik direkte ind i hovedbestyrelsen, da Anny Borch Jensen udtrådte af hovedbestyrelsen før sin valg-periodes udløb. I valgkreds 3 blev Ronny Thomsen valgt som 1. suppleant, mens Harald Søndergaard blev 2. suppleant.

initiativprisPå årets landsrepræsentantskabsmøde blev Lejerbos initiativpris uddelt af landsformand Kenneth Høfler. Der blev uddelt en særpris og en førstepris.

Særprisen gik til redaktionen af BLOKKEN, et bebo-ermagasin, der udgives i en række afdelinger på Nør-rebro, bl.a. Mjølnerparken. Redaktionen består af en gruppe unge beboere, der fik prisen, fordi de udviste stor handlekraft og mod, da Mjølnerparken kom i fokus i forbindelse med februar måneds terrorhandlinger. Sær-prisen var på 25.000 kroner.

Førsteprisen gik til Den hvide by i Herning, som er et fornemt eksempel på mange sociale arrangementer i den helt klassiske stil. En aktiv Facebook-side, fælles-spisning, bingo, busture, sommerfest, juleklip osv. Før-steprisen var på 25.000 kroner.

nye boliger i KøbenhavnLejerbo København er i fuld gang med at bygge to nye boligafdelinger i København; Grønttorvet og Frederiks-borgvej.

På Grønttorvet i Valby bygger vi 43 familieboli-ger. Boligerne står efter planen klar i foråret 2016. I Københavns Nordvestkvarter er det spændende eta-gebyggeri, tegnet af BIG, med 64 boliger. Boligerne står efter planen klar til indflytning i løbet af forsommeren 2017.


TeksT: Brit t Rosenstand Hansen / FOTO: Jacob Nielsen og BIG

Rundt om lejerbo

Ordet “Retro” stammer fra latin og betyder, at noget vender tilbage eller befinder sig bagude. Overført be-tyder det en stil eller ting, som minder om noget fra tiden før, eller er direkte kopier af fortidens tøj, møbler, biler eller andre genstande.

Du behøver ikke at gå all in og indrette dig i en ren tidslomme fra din barndom. I stedet kan du lade dig inspirere af en stil, effekter og/eller farver.

TeksT: Rikke Lyholmer / FOTO: kahler Design, Permild-rosengreen, superlove, Idemøbler, Vivian Lundgren og Rosendahl Design Group.

RetroLad diginspirere af

Retro-fænomenet er et forholdsvis nyt fænomen. Det dukkede første gang op i slutningen af 70’erne, og blev almen kendt og brugt omkring 1990.


Zoo zebraplakatGenoptryk af plakat for Københavns Zoologiske Have, skabt af tegneren Aage Sikker Hansen (der også har tegnet de klassiske plakater for Cir-kel kaffe og Davre-Gryn) i perioden 1945-55. Plakaten kan købes på www.minimums.dk, www.plakatgal-leri.dk eller på www.permild-rosen-green.dk. Pris 248,- kr.

LågkrukkeBellino lågkrukke i mørkegrøn fra Kähler. Krukken er 80 mm bred og 80 mm høj. Kan købes på www.kahlerdesign.com, der også oplyser nærmeste forhandler. Pris 149,95 kr.

Kakler med retromønsterSmå kakler på 9 x 9 cm fra Søstrene Grene. Brug dem som bordskånere til din kop, de har allerede dupper under. Pris 6,60 kr.

50


70

Hæklet kludetæppeEr du ikke en mester i at hækle, er der hjælp at hente. Vivian Lundgren hækler de skønneste kludetæpper i vasket bom-uldsstof eller vintage sengetøj. Tæpperne tåler 60 graders vask, og hækles gerne efter ønske. Størrelser variere fra 80 cm til 1,60 m i diameter. Tæpperne kan bestilles og købes på www.bedstesloppebix.dk. Pris fra 200,- kr. stykket.

Skønne Rosalinde Lysestage fra den nye serie med repro-duktioner af multikunsteren Bjørn Wiin-blads livsbekræftende kunst fra Rosen-dahl Design Group. Stagen måler 17 cm i højden og kan bl.a. købes hos Bahne, Imerco, Inspiration og Illums bolighus. Pris 299,95 kr.

Væglampe BallRund væglampe med mat orange metalskærm og trans-parent ledning. Kan købes hos IDEmøbler. Pris 199,- kr.Fin, retroinspireret krukke i keramik med låg

Fin krukke i keramik med stort blomsterprint og låg i træ, fra den irske designer Orla Kiely. Krukken tåler både op-vaskemaskine og mikroovn, mens låget skal håndvaskes. Mål: 12,5 x 13 cm. Kan købes på www.superlove.dk. Pris 300,- kr.

Victoire platteFra Bjørn Wiinblad serien. Måler 15 x 19 cm, og kan bl.a. købes hos Bahne, Imerco, Inspiration og Illums bolighus. Pris 169,95 kr.

60

Vind en æske chokoladeKrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 1. november 2015. Send løsningen til Kommunikations -af delingen, gl. Køge landevej 26, 2500 Valby i en ku-vert med mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på [email protected]. Vinderne får direkte besked, og løsningen kan ses i næste udgave af lejlighedsvis.

Sidste krydsordsløsning var: SMYKKEDESignERVinder: ulla Kristoffersen, Ølsted

KRYDSoRDSlØSning:

naVn

gaDE

PoSTnR. og BY

Hjælp de små havskildpaddeunger med at finde tilbage til deres mor,uden at de havner i fiskenettet.

kRYDsORD: Hanne Reffelt Opgavebureauet

Lejlighedsvis september 2015

Documents