LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen
39
Embed
Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen · • At kunne analysere data og resultater og iværksætte relevant opfølgning herpå. • At kunne sætte de faglige og
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune.
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Program for kommende 45 min.
Oplæg • Hvad skal implementeres? • Hvad er implementering? • Hvorfor overhovedet arbejde med implementering? • Hvilke seks forhold kan fremme eller hæmme
implementeringsprocesserne? Et overblik over de seks faktorer, der er afgørende på alle niveauer, hvis implementeringen skal lykkes.
• Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen • Typiske kommunale faldgrupper for implementeringsprocesserne –
med udgangspunkt i konkrete historier og eksempler. Spørgsmål er velkomne hele vejen igennem.
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Styregruppen for ledelsens 12 pejlemærker for kompetenceudvikling • At kunne formulere en vision, se helheden og sætte mål for skolen, herunder for
elevernes faglige udbytte og trivsel. • At kunne analysere data og resultater og iværksætte relevant opfølgning herpå. • At kunne sætte de faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning
samt sætte rammer for en varierende og motiverende skoledag, der sætter den enkelte elevs læring og trivsel i centrum.
• At kunne rammesætte fagprofessionelt samarbejde, herunder på tværs af professioner, så samarbejdet har den største effekt på elevernes læringsudbytte og på lærernes undervisningspraksis både i forhold til fagenes indhold, herunder anvendelsen af forenklede Fælles Mål, og i forhold til deres pædagogiske og didaktiske praksis.
• At kunne observere, supervisere og give faglig sparring til medarbejdere og kollegaer.
• At kunne følge op på undervisningen og give feedback. • At kunne arbejde strategisk med kompetenceudnyttelse og -udvikling af
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Styregruppen for ledelsens 12 pejlemærker for kompetenceudvikling • At kunne identificere skolens potentialer, udfordringer og
forandringsbehov samt sætte mål for udvikling. • At kunne analysere, identificere og prioritere de indsatser, der skal
gennemføres for at forbedre skolens resultater, og udarbejde en handlingsplan for forandring. At kunne motivere og engagere medarbejdere, elever og omgivelser og skabe opbakning til omstillingen og kulturforandringen.
• At kunne motivere og engagere medarbejdere, elever og omgivelser og skabe opbakning til omstillingen og kulturforandringen.
• At kunne omsætte handlingsplaner til konkrete handlinger og forandringer af praksis og vaner.
• At kunne fastholde eget og medarbejdernes fokus på de aftalte forandringer” (UVM 2013: 1-2).
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Implementering set som…
komplekse læreprocesser bestående af intentionelle iterative handlinger mod intenderede mål.
Med andre ord, læreprocesser indeholdende mere eller mindre bevidste handlinger rettet mod ønskede mål og handlinger, som gentages igen og igen. Implementering indeholder dermed et eksplicit fokus på både proces- og handlingsdele.
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Hvorfor satse mere på implementering?
• God intervention/viden/politisk beslutning X dårlig implementering = dårlig effekt (Fixsen, 2005).
• 90 % af alle resourcer bruges på skabelsen af interventioner, politikker, programmer – blot 10 % bruges implementering (Ogden, 2010; Levin, 2011).
• Blot 5 % af alle kommunalt iværksatte projekter i Danmark – har tildelt økonomi til implementeringen, og få projekter følges op med strategier og handleplaner for implementering = derfor ender mange projekter på de kommunale skriveborde (Nielsen & Poulsen,2011).
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Implementeringsledelse
kræver kompleksitetsledelse, der kan meningslede, således at alle aktører kan se sig selv, sin og interventionernes rolle i forhold til de overordnede intentioner. Ledelse gennem tydelige og klare mål, der skaber handlerum for læreren, kan stimulere til refleksion og skabe forståelse og ejerskab for interventionen samt motivation og vilje til at praktisere forandringerne.
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Forløbige resultater (kvantitative)
• Fysisk inklusion finder sted. 6,2% (n=425) af alle folkeskolelever (n=6854) modtog i ultimo juni 2011 undervisning i segregerede skoletilbud. I marts 2013 var det reduceret til 3,5% (n=239).
• Arbejdspres (motivation): Lærerne giver udtryk for forøget “oplevet pres”
• Opbakning fra ledelsen: Følelsen af støtte fra ledelsen er dalet 20 % på et år.
• Kompetenceudvikling: Divergens mellem lærer og leder udsagn.