Ældrepolitikken - Faaborg-Midtfyn Municipality€¦ · tredje og mere abstrakt, som fx ”hjælp til det gode liv”. Men kerneopgaven kan kort defineres: Kerneop-gaven er organisationens

Ældrepolitikken Opsamling fra temadag

Den 18. marts 2015, på Tøystrup Gods

Pleje og Omsorg Udsyn mod fremtidens velfærd

Side 1 af 13

Indledning I anledning af revision af den eksisterende ældre-politik, var der den 18. marts 2015 indbudt til en temadag. Dagen havde to oplæg til inspiration for det videre arbejde: Et oplæg om kerneopgaven og hvilken betydning den har for Pleje og Omsorg v/ Per Jensen. Per er magister og arbejder som HR konsulent. Et oplæg om de kommende udfordringer – hvor er ældreplejen på vej hen? V/ Kurt Klaudi Klau-sen, professor, lic. merc., Institut for Statskund-skab, SDU. Efterfølgende blev der i 4 sessioner drøftet ne-denstående emner. Hver session blev gentaget 4 gange, så de inddelte grupper drøftede alle 4 emner. I forbindelse med de 4 sessioner, var der også mulighed for at komme med andre forslag til, hvad den reviderede ældrepolitik skal indehol-de. De 4 emner var:

Kerneopgaven, hvilken betydning har det for os?

Kerneopgaven er netop kernen i, hvad vi arbejder med i Pleje og Omsorg og den er omdrejnings-punktet for enhver handling. Det er kerneopgaven der sikrer, at alle trækker i samme retning. For at være effektiv, skal kerneopgaven gøres menings-fuld og fælles for alle. Men en kerneopgave skal altid kunne rumme borgerne. For kerneopgaven handler om at skabe en særlig forandring hos netop borgerne.

Den ældre aktive borger.

Vi har som kommune en opgave, der handler om at gøre det naturligt og nemt for borgerne at være aktive og deltagende. Her er frivillige foreninger, interesse-fællesskaber, ældrerådet, handicaprå-det, kommunalbestyrelsen, medarbejderne i Faa-borg – Midtfyn kommune, organisationer og loka-le grupper vigtige interes-senter i forhold til at få viden om og erfaring med begrebet den ældre aktive borger.

Boformer- og ældre- og plejeboligbehovet i Faa-borg-Midtfyn Kommune.

Den demografiske udvikling viser, at der frem mod år 2050 bliver dobbelt så mange borgere over 65 år og flere end tre gange så mange over 85 år, som der er i dag. Hvordan skal denne ud-fordring løses?

Udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

I det Nære Sundhedsvæsen skal borgerne i vi-dest muligt omfang behandles i deres nærområde af kommunerne og almen praksis. Som følge her-af vil de sundhedsfaglige opgaver ændre sig mar-kant over de næste 10-15 år. For at re-alisere Det Nære Sundhedsvæsen og understøtte forandrin-gerne, skal medar-bejderne hele tiden rustes til de nye opgaver.

Hvad sker der efter temadagen?

Materialet fra drøftelserne i de 4 sessioner indgår i det videre arbejdere med ældrepolitikken og vil i det efterfølgende kunne læses i uredigeret form. Socialudvalget bliver i begyndelse af april præ-senteret for denne sammenfatning, hvorefter den videre indsats vil blive udarbejdet. Arbejdet med den reviderede ældrepolitik vil lø-bene kunne følges på Faaborg-Midtfyn kommu-nes hjemmeside. På temadagen havde deltagerne mulighed via ”Ønskebrønden” at byde ind på at deltage i en af de arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med de 4 hovedemner. Arbejdsgruppernes sammen-sætning vil blive besluttet i forbindelse med plan-lægningen af den videre indsats.

Deltagere på temadagen

Socialudvalget, ledere i Pleje og Omsorg, repræ-sentanter for medarbejdere, Ældreråd, repræsen-tanter fra Handicapråd, repræsentanter for de frivillige organisationer (Røde Kors, Ældresagen, m.fl.), Beboer- og pårørenderåd på plejehjemme-ne, deltagere i borgerkvalitetscirkler og pressen.

Side 2 af 13

Pleje og Omsorg

Udsyn mod fremtidens velfærd

Tema: Hvad er kerneopgaven i Pleje og Omsorg? Ordstyrer: Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen. Referent: Sundhedsfaglig teknologikonsulent Kathrine Pelch Skov.

Oplæg Kerneopgaven er omdrejningspunktet for enhver handling i din organisation, og det er kerneopga-ven der sikrer, at alle trækker i samme retning.

Når medarbejdere og ledere bliver spurgt, hvad deres kerneopgave er, så er der ofte prompte svar – men sjældent overensstemmende svar. Nogen svarer med deres faglighed: ”Min kerne-opgave er undervisning/pleje/rengøring”. Andre henviser til organisationens værdier, som fx ind-flydelse, ordentlighed eller god sagsbehandling. Mens andre ser kerneopgaven som noget helt tredje og mere abstrakt, som fx ”hjælp til det gode liv”.

Men kerneopgaven kan kort defineres: Kerneop-gaven er organisationens begrundelse. Derfor forandrer kerneopgaven sig med tiden, borgerne og deres behov. Det er ikke en trend eller en for-bigående tendens – det er den helt fundamentale begrundelse for din organisations eksistens. Derfor er det lederens ansvar, sammen med bor-gerne og medarbejderne at identificerer og sætter ord på organisations kerneopgave. Derigennem kan vi integrere kerneopgaven i alle handlinger i organisationen.

Gør kerneopgaven fælles For at være effektiv, skal kerneopgaven gøres meningsfuld og fælles for alle.

Tre centrale spørgsmål må overvejes:

1. Er kerneopgaven i organisationen i ental? Hvis kerneopgaven rent faktisk skal give en ret-ning for organisationen, så er det nødvendigt at have én og kun en kerneopgave. Flere kerneop-gaver betyder, at der ikke er tale om én organisa-tion, men om flere – og at kursen er sat i flere retninger på samme tid. På nogle områder er det ikke nødvendigvis nogen nem opgave at identifi-cere en kerneopgave. Tag for eksempel dagsin-

stitutionsområdet. Her siger loven, at formålet er at fremme trivsel, udvikling og læring. Det er i virkeligheden tre kerneopgaver. Der er altså be-hov for på den enkelte dagsinstitution at finde en fællesnævner.

2. Rummer kerneopgaven i organisationen bor-gerne? Den største fælde, når kerneopgaven skal identi-ficeres, er at forveksle fagligheden med kerneop-gaven. Fagligheden er for eksempel at undervise, at yde pleje, at levere viden og at gøre rent. Fag-ligheden handler om medarbejderne, og princi-pielt kan fagligheden leveres uden borgerne. Men en kerneopgave skal altid kunne rumme borger-ne. For kerneopgaven handler om at skabe en særlig forandring hos netop borgerne.

3. Er der plads til flere fagligheder i kerneopgaven i organisationen? Relateret til ovenstående pointe om faglighed er det essentielt, at kerneopgaven altid kan løses af mere end én faglighed. Der er ingen monofaglige organisationer i den offentlige sektor. Der er or-ganisationer, der kommer tæt på, for eksempel børnehaven og tidligere folkeskolen. Men der er også i disse organisationer flere fagligheder, for eksempel pædagoger, administrativt personale og rengøringspersonale, der har vital betydning for kerneopgavens realisering. Pointen med ker-neopgaven er at skabe en fælles retning for orga-nisationen, og derfor skal det ikke være sådan, at én faglighed har monopol på at løse kerneopga-ven. Det handler om at få identificeret og sat ord på en kerneopgave, der er andet og mere end faglighed.

Sammen skal vi overveje:

Hvad ville verden mangle, hvis Pleje og Om-sorg var væk i morgen?

Hvad er vores kerneopgave? Er den fælles for alle? Og hvordan ved vi egentlig det?

Er der forskel på medarbejdernes faglighed og deres kerneopgave?

Hvad ser borgeren som kerneopgaven?

I det efterfølgende er hovedpunkterne i drøftel-serne i de 4 session beskrevet.

Side 3 af 13

Pleje og Omsorg

Udsyn mod fremtidens velfærd

Livskvalitet, værdighed og tryghed

Overordnet er det, at skabe livskvalitet for den borger der ikke er i stand til, at klare sig selv mere, livskvalitet og værdighed, når man ikke længere selv kan varetage dette.

Det kan være at borgeren gerne vil have velfærdsteknologi ind i hjemmet. Hvad er livskvalitet? Det kunne være, at jeg ikke ville have Pleje og Omsorg ind i mit hjem.

Der er forskellige redskaber til, at give livskvalitet alt efter hvad den enkelte øn-sker.

Nærvær er for mange af vores borgere lig med værdighed. Er det kommunens opga-ve at sikre socialt samvær?

Livskvalitet er forskellig, det er derfor indi-viduelt hvad borgeren vil opleve som livs-kvalitet.

Hvorfor skal vi hjælpe borgerne? Fordi de skal have det bedst mulige liv, med det de har.

Værdighed er at inddrage borgeren i visi-tationen. At det er noget vi gør sammen med borgeren. Systemet skal være fleksi-belt, så der er frihed til at fravælge rengø-ring.

Pleje og omsorg skal sørger for, at alle har adgang til hjælp.

Det er kun den enkelte, som definerer sin egen livskvalitet. Regler rammer og struk-turerer er til for personalet, derfor bliver borgeren besværlig, hvis denne ikke pas-ser ind i organisationen.

Et godt liv er individuelt.

Understøtte det enkelte liv, det liv der har været, skal vi understøtte.

Relationer og nærvær

Relationer er altafgørende for længst mu-lig i eget liv. Eksempelvis ved en hjemme-hjælper, der kommer og støvsuger kontra en robotstøvsuger, du får ikke en relation til en robot.

Velfærd for borgeren kan også være soci-alt samvær. Faglighed kommer til at fylde for meget.

Er det sociale netværk det der fylder mest i pleje og omsorg?

Før i tiden havde vi det sociale netværk, er det dét vi skal frem til?

Oplevelse af at de pårørende gør meget for pårørende, inden de flytter ind på ple-jehjem. Når de flytter på plejehjem, så stopper de.

Tage ansvar for hinanden, det er vi ikke så øvet i.

Faglighed

Vi har forskellige fagligheder, men vi er al-le til for borgeren.

Borgere er blevet mere komplekse ude i plejen, derfor er der behov for faglighed.

Faglighed, 90 procent i hjemmeplejens tid drejer sig om faglighed.

Rammerne for arbejdet i Pleje og Omsorg

Vi har nogle love og paragraffer. Skal vi kun have fokus på behandling? Skal vi i fremtiden redefinere Pleje og Omsorg, så omsorg skal varetages af det frivillige.

Er det et krav, at det pleje og omsorg leve-rer nu, skal leveres af pleje og omsorg? Er vi blevet for forvente?

Private leverandører vil også kunne løse opgaven.

Det enkelte menneske skal føle, at de har et godt liv, pleje og omsorg skal koordine-re det der skal til, for at hjælpe den enkelte borger til et værdigt liv.

I en kommune kan man støde ind i ram-mer, som man skal arbejde inden for. For at opfylde den enkeltes ønsker og behov, så skal vi ud over de rammer.

At understøtte borgerens eget liv, stem-mer ikke altid overens med kvalitetsstan-darder. Der kan det private i højere grad imødekomme borgeren. Der skal vi tænke hen.

Etiks dilemma ift. Hele tiden at manøvre i, hvordan skal man vælge til og fra i opga-ver, for at opfylde borgerens behov

Udgangspunkt i det enkelte menneske. Ud fra de økonomiske og lovmæssige ram-mer vi har, kan vi hjælpe dig.

Kræver støtte og politisk støtte at ændre tankegangen i Pleje og Omsorg.

Sikkerhed for at alle har et godt liv. At man individuelt ser på, hvad borgeren har be-

Side 4 af 13

Pleje og Omsorg

Udsyn mod fremtidens velfærd

hov for. Se mere på den enkelte og ikke på standard kasser. Der findes forskelige behov for pleje og omsorg. Ved anerken-delse vil kommunen blive medspiller og ik-ke modstander.

Vi skal bort fra formaliserede arbejdsgang og ud til borgerne og spørge.

Kerneopgaven

Borgeren skal undervises i, hvad kerne-opgaven er. Så det er den ældre, som de-finerer hvad det er de skal have hjælp til. Kerneopgaven skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske.

Kerneopgaven skulle gerne være den samme, om du har behov for meget eller lidt hjælp.

”Være med til, indenfor givne rammer, at opretholde et så godt liv som muligt for borgeren.”

Tryghed, grundlæggende behov for men-nesket, længst mulig i eget liv/hjem hvor man oplever tryghed.

Forebyggelse.

Private

Kerneopgaven for private aktører, vil være at tage udgangspunkt i den enkelte.

Vil de private være mere lydhør over for borgerens behov? De private vil være nødt til at levere et produkt som folk vil be-tale i. De ville skulle leve op til en lovgiv-ning

Gør pleje og omsorg et godt stykke arbej-de? Vi skal blive mere privat tænkende.

Øvrigt:

Hvordan kan kommunen arbejde sammen med de frivillige organisationer, hvor går grænserne?

Uddannelse af personale til fremtidens krav.

Emne: Udvikling af det nære sund-hedsvæsen Oplægsholder: souschef Inger-Marie Hansen. Referent: sygeplejefaglig konsulent Betina Ben-dix.

Kort præsentation af emnet ved souschef Inger-Marie Hansen:

Sundhedsaftalen 2015-2018 indrammer udvikling af ”Det nære sundhedsvæsen”. Den beskriver den formelle ramme om det tværsektorielle sam-arbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kom-mune og almen praksis. Visionen for Sundhedsaftalen 2015-2018 sætter retning for, hvordan vi kan imødekomme de kommende års udfordringen i sundhedsvæsenet. Udfordringer beskrives som:

Vi får stadig flere ældre medborgere, og flere borgere med en kronisk sygdom.

Den sundhedsfaglige udvikling betyder at vi kan tilbyde flere og mere behandling.

Borgerne og pårørende ønsker så vidt mu-ligt at blive i deres hverdag under de-res/pårørendes behandling.

Sundhedsvæsenet har begrænsede øko-nomisk råderum.

Antallet af psykisk sårbare stiger.

KL beskriver kommunernes bud på en ny sund-hedspolitik som tager udgangspunkt i en anden logik og satser på en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi. Visionen for at udvikle et nært sundhedsvæsen, hvor kommuner på

Side 5 af 13

Pleje og Omsorg

Udsyn mod fremtidens velfærd

tværs af forvaltninger arbejder sammen med al-men praksis, om at give danskerne et sundere, længere liv. Et liv som leves aktivt og produktivt uden sygdom og begrænset funktionsevne. Det nære sundhedsvæsen: flere hjælpes i eget hjem og i nærmiljøet, og færre får behov for ind-læggelse”

I det efterfølgende er hovedpunkterne i drøftel-serne i de 4 session beskrevet.

Sundhedsfremme og forebyggende:

En investering over tid – vil vi investere i det nu?

Hvordan får vi skabt motivation til et sundere liv?

Stress bliver en folkesygdom – indtænke det i det nære sundhedsvæsen – hvilke redskaber skal men have?

Tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom.

Forebygge stress til kommunens ansatte.

Mange af dem der kommer på stresskurser er kommunens ansatte. Kan vi forebygge dette?

Sygeplejeklinik/sundhedsklinik/nr. 2 Bakkegård

Alle udskrivelser bliver ekstremt presset, der er brug for en mellemstation inden borgeren kommer til eget hjem.

Udbygge sygeplejeklinikkerne ift det nære sundhedsvæsen, flere muligheder i klinikker-ne for behandling. Det er meget positivt, at borgerne kan komme til en tid, der passer ind i deres hverdag. Der er god mulighed for vi-densdeling i klinikkerne, hvormed sygeplejer-skerne bliver fagligt dygtigere.

Borgerne udskrives hurtigere fra sygehus. Skal Bakkegården bruges til at færdig pleje hurtigt udskrevne borgere?

Akut stuer kan også bruges i stedet for at ind-lægge borgeren på sygehus. Det positive ved et minisygehus er, at ældre borgere ikke har godt af at blive indlagt.

En ”følgehjem sygeplejerske” når borgeren skal hjem fra Bakkegården.

Hvis akutstuer, skal de så være flere steder eller på et sted i kommunen? Skal der være en egen betaling?

Et stort sundhedscenter i kommunen. Man kan behandle hele familien også. De praktise-

rende læger kunne ansættes i sundhedscen-teret.

Teknologi

Hvad kan teknologien gøre for os?

Er vi gearet til teknologi i plejen?

Brug af telemedicin, udbredes ift ambulante funktioner.

Er borgerne klar til velfærdsteknologi?

Psykiatrien

Psykiatriske aflastningspladser, evt i skærme-de enheder, er der det rigtige antal?

Akutpladser for psykiatriske borgere.

Mere fokus på tilbud til psykiatriske borgere.

Psykiatrien skal udbygges, fx et kommunalt team omkring patienten.

Den psykisk sårbare har angst, stress og de-pression, det kræver tilbud om mindfullness mm. Netværksgrupper, relationer er vigtige, at møde andre som har det ligesom jeg. Vi har brug for nogle værktøjer.

Psykiater tilknyttet.

Fagligheder/kompetencer

Kommunerne får flere og større opgaver. Sy-gehusets opgaver flyttes ud i kommunerne, derfor skal vi blive bedre til samarbejdet mel-lem sygehus, kommune og praktiserende læ-ger.

Hvilke fagligheder skal der til i fremtiden?

Opskoling/efteruddannelse med et generelt fagligt løft. – evt. se på opgaveglidning mel-lem sygepl. Og SSA.

Sygeplejerskerne vil få flere specielle og komplekse patientforløb, derfor nye og flere kompetencer.

Huslæger på plejehjem.

Mere fokus på hurtigere genoptræning- ingen ventetid.

Forskellige faglige team skal kommer til bor-geren, borgeren bliver i hjemmet.

Det nære sundhedsvæsen omhandler også de unge.

Når vi kender målgruppen, kan vi målrette kompetenceudviklingen.

Flere forskellige faggrupper.

Ansætte mere bredt i plejen fx pædagoger, terapeuter.

Side 6 af 13

Pleje og Omsorg

Udsyn mod fremtidens velfærd

Hvem er beboere på et plejehjem om 5 år? De har sandsynligvis et andet behov, er en anden målgruppe.

Fastansættelse af praktiserende læger i kommunen.

Organisering

Vi skal passe på ikke at blive for søjleopdelt, mellem fagsekretariater. Vi skal bruge hinan-den på tværs. Hvem er de bedste aktører ift denne borger? Hvordan kommer vi til at ken-de hinandens kompetencer.

Søjler er en god ting, det skaber høj faglighed. Vi skal sikre en vidensdeling på tværs. Borge-ren skal bare ikke mærke søjlerne.

Hospice kunne ligge i kommunalt regi.

Mere fleksibilitet ind, ift boliger som kommu-nen betaler tomgangsleje.

Udbygger samarbejdet med sygehuset ift am-bulante borgere, så borgerne ikke skal vente fx 3 mdr. fx også via telekommunikation.

Udbygge samarbejdet så det også gælder i akutte tilfælde, at kunne trække på sygehu-sets specielle kompetencer. Der skal være de rette kompetencer til stede.

Specialisterne fra sygehuset skal evt have udekørende funktioner. Finde de rigtige tilbud der passer til den enkeltes behov.

De praktiserende læger afklarer med syge-huslægerne(specialisterne) om borgeren skal indlægges.

Kommunerne skal overtage patientskoler på sigt, og hvilke patientskoler er der brug for?

Rengøring/praktisk hjælp skal det ud af det kommunale system?

Hvis der er egenbetaling på rengøring kan det give social ulighed?

Definitioner

Det nære sundhedsvæsen eller sundhedsvæ-senet i nær områderne, hvor lang afstand må der være til lægen? Hvad betyder nærhed? er det helt nært eller er det 15-20 km? Ift læge-praksis bliver større og færre.

De varme hænder, hvad er det? Er det kon-takten ift. Ensomheden.

Omsorg/forventninger

Vi mangler omsorg for hinanden, mindre tek-nologi og flere varme hænder. Definition af varme hænder.

Fortid – nutid – fremtid- Forventninger.

Nutid: efteruddannelse.

Fremtid: hvilke ressourcer er der brug for? hvad er det borgerne forventer?

Kommunen må være tydelig ift hvad man kan få hjælp til, inden for denne ramme kan du få hjælp, og her har borgeren så nogle valgmu-ligheder.

Hvad kan vi få – hvad kan vi forlange?

Hjemmesiden har informationer, men der er behov for en lettere og kortere udgave.

Andre interessenter

Hvad vil de unge sige til det nære sundheds-væsen, hvad er deres forslag?

Emne: Den ældre Aktive borger Ordstyrer: Sundhedsfaglige konsulent Dorthe Brænder Lilliendahl. Referent: Systemadministrator på Care Pernille Thomsen.

Oplæg

Vi har som kommune en opgave, der handler om at gøre det naturligt og nemt for borgerne at være aktive og deltagende. Her er frivillige foreninger, interesse-fællesskaber, ældrerådet, handicaprå-

Side 7 af 13

Pleje og Omsorg

Udsyn mod fremtidens velfærd

det, kommunalbestyrelsen, medarbejderne i Faa-borg – Midtfyn kommune, organisationer og loka-le grupper vigtige interes-senter i forhold til at få viden om og erfaring med begrebet den ældre aktive borger.

I det efterfølgende er hovedpunkterne i drøftel-serne i de 4 session beskrevet.

Definition/afgrænsning

At være en ældre aktiv borger handler om at be-vare sin mentale og fysiske sundhed og have et socialt netværk for at undgå ensomhed. Relatio-nerne er vigtige. Hvordan får vi hul på ”ensomhe-den”? Aktiv borger og frivillighed – hænger det sam-men? Ja, men en aktiv borger er ikke nødvendig-vis frivillig, men er aktiv i forhold til f.eks. sin nabo eller genbo. Frivillighed er organiseret i netværk m.v. Aktivt medborgerskab er ikke organiseret. Aktiv borger er et vidt begreb og meget individuelt for den enkelte. Det kan også være at gå hjemme og selv støvsuge og ordne sin have. Når man bliver pensionist, bliver man aktiv på en anden måde. Mennesker er et flokdyr – er ikke skabt til at være alene. Derfor har de frivillige foreninger deres berettigelse, de kan skabe relationer, som medvirker til at være aktiv. Hvordan defineres aktiv borger, er det udeluk-kende på den fysiske del? Eller er det fx at være kreativ? Man kan godt være aktiv uden at cykle 15 km hver dag. Man kan også være aktiv ved fx at høre musik. Hvordan kan vi hjælpe til med at få borgerne til at se sig selv som aktive? Er der forskel på aktiv borger og aktiv medbor-ger? Vi skal være klare i mælet på, hvad vi me-ner. En medborger gør noget for andre, fx klipper naboens hæk eller skovler sne for genboen. Aktiv borger gør noget for sig selv. En frivillig er organi-seret i en forening eller andet og hjælper folk, de ikke kender. Er det korrekt at blande frivillige ind i dialogen om aktive borgere? Mere fokus på borgerne, INDEN de når pensi-onsalderen. Er folk opmærksomme på, hvor de skal gå hen, hvor får de hjælp? Der mangler overblik over muligheder

Den ældre aktive – den hjemmeboende borger er aktiv, idet man har ressourcerne til at være hjemmeboende. Den ældre aktive er at være aktiv i sit eget liv. Få lov at sige ”jeg har brug for hjælp” og blive spurgt ”hvordan og hvad man har brug for”. Hvad er ældre og hvad er aktiv borger? Det er kun en lille del af de ældre over 60, som vi ser i kommunens system. Ældre defineres som 65+. Hvem er i vores målgruppe, hvem arbejder vi med lige nu. Hvad er vores rammer? Vi har et frivillig-hedshus, hvor de meget aktive ældre kan hjælpe de mindre aktive. Abstrakt problemstilling: Ser ikke sig selv som ældre, fordi man er 65+. Vil gerne være aktiv og hjælpe andre men vil nødigt sættes i bås som 65+. Hvad er ældre? Oplæg i den lokale pensionistfor-ening, hvor mange var over 90. De er gamle… De frivillige rummer rigtig meget – alle aldre er repræsenteret. Der tales ikke længere om ældrebyrden men om ældrestyrken – hvordan kan vi bruge dem? Der er mange måder at være aktiv på. Man kan være aktiv i eget hjem og i familien uden at delta-ge i aktiviteter eller være frivillige. Man er ikke kun aktiv, hvis man er i forening eller går til gymnastik, golf eller andet. Aktivitet kan være meget små ting, f.eks. selv at kunne brygge morgenkaffen. Vi skal være gode til at se både de små og de store ting. Vi er alle borgere. Der er mange forskellige måder at være aktiv på. Det er rigtig dejligt, at vi nu bliver spurgt om, hvad vi forstår ved at være aktiv. Det er værdifuldt, at det bliver italesat. F.eks. på ple-jehjemmene i forhold til de pårørende. Det er ikke ”synd” at de ældre skal være aktiv i stedet for ”god og kærlig pleje”. At være aktiv er at have nogle værdier. F.eks. hvis man kan gå, er det helt naturligt at tage sig af

Side 8 af 13

Pleje og Omsorg

Udsyn mod fremtidens velfærd

naboen, som ikke kan gå. Det er ikke kommunen, der skal sørge for alt. Vi behøver ikke nødvendigvis en definition af, hvad det vil sige at være aktiv. Det er vigtigt, at vi spørger den enkelte ældre, hvad de forstår ved det. Kommunens opgave er at hjælpe på vej. Man skal også have lov til at gå og passe sig selv. Man kan også være aktiv ved at sige fra. Som medarbejder skal man være meget obs på, hvad borgerne ønsker sig. Motivering skal også have en grænse. Dejligt at ingen siger, at ”aktiv borger betyder at man er selvhjulpen”. Svært at forholde sig til begrebet ”den ældre akti-ve borger”. Vi kommer naturligt ind på den mål-gruppe, som vi arbejder med til dagligt. Men be-grebet er måske bredere? Er de aktive borgere, dem som allerede er i vores regi, eller er det alle de raske og frivillige? Hvad er formålet med at tage emnet op: vil vi ha-ve flere, der bliver selvhjulpne for at imødegå de færre hænder eller er det for at tiltrække flere borgere til kommunen ved at ”reklamere” for mu-lighederne for at være aktiv? Der er mange potentielt frivillige. Men man kan også være aktiv og deltagende uden at være fri-villig. Frivillighed kan foregå på mange planer. Det kan både være i en organisation, men også de små ting som at køre skraldespanden ud for naboen eller hente medicin i Brugsen. Vigtigt med en definition. Den aktive borger – skal det hedde noget andet? Det forveksles nemt med frivillige, men det er 2 forskellige ting. Man kan godt være aktiv uden at være frivillig, men det er svært at være frivillig uden at være aktiv. Begge dele kan være godt. Aktiv kan også være at gå en tur eller læse en bog – det behøver ikke at være at gå til gymnastik. Aktiv borger: Fysisk aktiv og holde sig i gang: Vigtigt at holde folk i god form, så så mange som muligt kan klare sig selv. Fx motionsvenner Hvad er aktivitet? Det handler også om, hvad folk klarer i deres eget hjem i forhold til soignering, husførelse m.v.

Aktiv kan også være at bevare sin selvbestem-melsesret.

Frivillige og foreninger

På frivillighedscenteret er overliggeren relationer. Overbevisning om at mennesket ikke kan være alene men kun fungerer sammen med andre. Aktiv borger = fællesskab. Der skal være nogle rammer, organisationer, foreninger, hvor man kan være sammen med andre. Der skal arbejdes på, hvordan de frivillige spiller en rolle. Røde kors – 300 frivillige. Mange er pensionister. De aktive hjælper dem, som er mindre aktive. Kommunen skal tage sig af plejen. Har kontakt med f.eks. plejehjem. I Danmark har vi traditionelt haft mange forenin-ger i forhold til andre lande. Antallet af foreninger er nedadgående. Vi har ikke været gode til at gø-re noget for andre uden for foreninger. Derfor ser politikerne på, hvordan de gør i andre lande. Der kan være konflikter på fagligheden, når de frivillige kommer ind på institutionerne. Hvad er personalets rolle i forhold til de frivillige? Vi må ikke glemme, at mange af de frivillige også har en faglig baggrund. Man skal udnytte kompetencer-ne. De frivillige må ikke gå ind som ”ekstra-hænder”. Der er noget lovgivning, man skal tage hensyn til. Folk er generelt aktive, fx i Rolfsted/Ferritslev, hvor der 90 medlemmer i senioridrætten. Det er alle disse aktive mennesker, der også arbejder som frivillige. Relationerne findes i de små sam-fund. Her kan man tage fat i dem, som har behov for og gerne vil være aktive. Det er sværere i by-erne. De frivillige skal være endnu mere synlige, så borgerne kender mulighederne – for der er man-ge engagerede frivillige grupper.

Infrastruktur/transport

Ældre, der er blevet alene og gerne vil deltage i de mange aktiviteter, der findes rundt omkring: Transporten er et problem. Infrastrukturen er ikke god nok. Der bør være mulighed for at blive hen-tet. Måske kan de frivillige være med her? F.eks. til den nye café på Humlehaven.

Side 9 af 13

Pleje og Omsorg

Udsyn mod fremtidens velfærd

Teletaxa-ordningen er kommunens bud på en kollektiv trafikordning: Er det et problem at bruge denne og få den bestilt? Den kan man ringe til et par timer i forvejen. Egenbetaling er omkring 20 kr. pr tur. Kører også aften og lørdag. Et problem at der kun kan køres 2 zoner – det begrænser mulighederne. Måske øge betalingen og udvide mulighederne? Der mangler tilsyneladende op-lysning om ordningen. Ikke alle kender den. Det er et problem, hvis man vil ud fra de små samfund. Hvis man ikke har bil eller kender nogle med bil, er det meget besværligt. Busserne kører morgen og aften men ikke midt på dagen. Den største hindring er infrastrukturen.

Kommunens ansvar/pligter

Den kommunale indsats: Der bør være den mind-ste men tilstrækkelig indsats. Så man kompense-rer for de kompetencer, som borgerne mister. Hvad med dem, som er på en institution? De har ikke det samme ”drive” for at gå til håndbold, pe-tanque eller lign. Der må det være personalets opgave (det offentlige) at give dem nogle oplevel-ser. Folk bliver ældre, men mange er så dårlige, at de ikke selv kan være ansvarlige for at være aktive. Der er forskel på, hvad man opfatter som ”en god dag” – det kan også være en god dag, hvis man har set tv hele dagen. En anden vil ger-ne være frivillig og hjælpe andre. Hvor meget er kommunens ansvar? Hvordan skal vi bidrage, hvilken rolle skal vi have, hvordan inddrager vi den enkelte? Der sidder nogle mennesker, specielt måske på plejehjem, hvor hovedet fungerer, men kroppen ”har sagt fra”. De har alle en spændende historie – hvordan får vi det frem? Disse ressourcer skal også bruges. Livshistorier er altid spændende – det er vigtigt at få den fortalt, da den danner basis for det liv, vi har i dag. Blomstringsteorien giver værktøjer til at få historierne frem. (Blomstringste-orien er en del af demensstrategien. Hvordan får vi folk til at blomstre på trods af demens, hvordan kommer vi ned til roden?). Bekymring for, hvordan vi gør det nu. F.eks. bor-gere der er besværet på grund af KOL. De er i stand til gå i bad selv, men har så ikke kræfter til at komme ud af huset. I dag defineres det af

kommunen, hvad der er vigtigst – at borgeren kan gå i bad selv fremfor at komme ud af huset til so-ciale aktiviteter. Mange kommende ældre har bedre økonomiske muligheder og kan købe sig til f.eks. et bad. Hvem skal vurdere, hvad der er relevant for bor-geren (i forhold til f.eks. bad kontra komme ud af huset) – er det visitatoren eller hjemmeplejen? De ældre føler, at de ikke selv kan vælge. Personalet forholder sig til rammerne i kvalitetsstandarden, som er godkendt af politikerne. Derfor må politi-kerne på banen. Holdning til borgere bør med i kvalitetsstandarden, så man ikke kun har fokus på ydelsen, men også på, hvad der er vigtigt for borgeren. F.eks. ”jeg vil gerne have hjælp til bad og påklædning, så jeg har kræfter til at tage i kortklubben”. Dette skal ikke ses som en udnyt-telse af systemet. Der skal en holdningsændring til - i de senere år har der været mere tendens til at man tænker i, hvilke ydelser man kan få i stedet for at få hjælp af f.eks. familien. Men man er ikke altid tæt på de pårørende, så der skal være ressourcer til at hjælpe dem uden netværk. I de små lokalsam-fund er man nok bedre til at hjælpe naboer m.fl. Vi skal kigge mere differentieret på de ydelser vi tilbyder – er der et netværk, er der økonomi eller andet der skal tages hensyn til? Netværk kan også være naboer m.fl. og ikke kun familie. Der findes mange eksempler på, at naboer hjælper hinanden med have, kørsel m.fl. Det er ikke orga-niseret, men er det nødvendigt? Det burde være naturligt at hjælpe hinanden (medborgerskab). Det bliver nemt unaturligt, hvis alt skal organise-res. Man bør ”opdrages” til denne tankegang alle-rede fra barnsben. Skal man snakke om sårbare borgere i stedet for ældre borgere? Vi (kommunen) har en opgave: Vi skal sørge for at borgerne at aktive og deltagende. Er det en kommunal opgave at sørge for, at jeg er aktiv. Hvad forstås ved det – er det at sørge for, at jeg ikke bliver syg? Er det en kommunal opgave at sørge for, at jeg skal være deltagende? Ja, vi vil gerne have, at flere er aktive i at tage vare på hinanden (3 omsorgspersoner til 1 pensionist nu – omvendt i 2020/30). Der bliver flere og flere ældre, men hvornår er man gammel – er det 90+?

Side 10 af 13

Pleje og Omsorg

Udsyn mod fremtidens velfærd

Kommunen har derfor en opgave i at bidrage med, hvordan man gør borgerne aktive. Hvad er kommunens pligt? Hvornår bør vi tage over. Aktive borgere har et bedre velbefindende, når de er aktive socialt og aktive fysisk. Det er godt for alle også for økonomien, når folk har det godt. Vi behøver ikke at hjælpe folk, der kan selv. Men vi kan stille rammer til rådighed, hvor man kan udøve sin aktivitet. Vi skal opspore dem, som ikke kommer frem selv. Man kan være aktiv ved enten at være aktiv selv eller ved at være frivillig og hjælpe andre med at være aktive. Alle er aktive borgere, uanset om man hjælper andre eller sig selv. Nogle kommuner annoncerer efter frivillige. Det er ikke kommunen, der skal søge frivillige – det skal være i samarbejde med de frivillige organisatio-ner. Det er ikke kommunens ansvar men et fælles ansvar at hjælpe borgerne med at blive aktive. Samarbejdet mellem kommunen og de frivillige er vigtigt. De frivillige vil gerne have input fra kom-munen om, hvad der er brug for. Vigtigt med en kontakt til kommunen. Det er vigtigt at inddrage borgere i beslutninger, for at gøre dem aktive. Den ældre aktive borger: Hvad med de borgere, hvor plejen er massiv? Hvilke tilbud er der for dem? Skal det også være i frivilligt regi eller er det kommunens ansvar?

Konkrete idéer

Idé: I Odense Kommune kan man via en visuel visning på kort se, hvilke tilbud, der findes tæt på ens bopæl. Frivillige kan hjælpe med, at aktive ældre kan hjælpe andre ældre med at blive aktive. Arbejder på at afholde en årlig informationsdag for ”nye” pensionister, hvor alle tilbud præsenteres. Man skal også være aktiv mentalt. Fx efterårs-højskole ophold eller litteraturgrupper, hvor man kan komme på tværs af hinandens kultur (på tværs af geografi, job, opvækst). Det kan være både oplæsning af bøger, madlavning m.v. Til-buddet fandtes for ca 10 år siden.

Emne: Boformer og boligbehov Ordstyrer: Ældrechef Allan Christiansen. Referent: Boligadministrator Marianne Jessen. Den demografiske udvikling viser, at der frem mod år 2050 bliver dobbelt så mange borgere over 65 år og flere end tre gange så mange over 85 år, som der er i dag. Hvordan skal denne ud-fordring løses? På temadagen blev interessenterne delt op i 4 grupper. Disse 4 grupper gav hver i sær deres bud på løsninger til boligbehovet i fremtiden. Grupperne var overordnet meget enige om, hvilke ting der kunne være spændende at arbejde vide-re med.

Boligtilbud til demente

Forslag om at skabe en demenslandsby bl.a.anvende boligerne i Hillerslev

Bruge Præstekærgaaard som en forsøgs-ordning – demensplejehjem

Gevinsten ved at etablere demenslandsby er bl.a. at hjemmeplejen kan ”nøjes” med en cykel fra borger til borger – frigive res-sourcer.

Det vil være attraktivt for frivillige at være en del af dette.

Det man bl.a. oplevede ved besøg i Hol-land, var at der ikke var behov for natte-vagter, da de demente borgere var meget aktive i dagtimerne og derved sover om natten.

Mulighed for at etablere et demensafsnit koblet på et nuværende plejehjem og ska-be et miljø som kunne rumme flere grup-

Side 11 af 13

Pleje og Omsorg

Udsyn mod fremtidens velfærd

per af borgere med respekt for den enkel-te.

Opmærksomhed på ikke demente pleje-hjemsbeboere – mulighed for adskilligelse af demente/ikke demente.

Skaber uro/utryghed at demente bor på al-le nuværende plejehjem.

Plejehjem/plejebolig

Er det plejehjem vi taler om fremdadrettet – kunne det være noget helt andet

Alderdomshjemtanken popper op – mere socialt samvær.

Mulighed for at flytte mellem enhederne (somatisk afsnit/demensafsnit) uden at det giver økonomiske udfordringer.

Det almindelige somatiske plejehjem vil også være en del af fremtidens boligform.

Ældreboliger/bofællesskaber

Ældrelandsbyer generelt kunne være medvirkende til at være attraktive for tilflyt-tere og fastholde nuværende borgere.

Etablere døgnpersonale til nuværende ældreboliger, således beboere kan blive boende, fremfor at skulle flytte på pleje-hjem.

Udfordring af nuværende ældreboliger kun er gennemsnitlige på 65 m2 – er for små til at være atraktive. Der skal være boliger, som giver mulighed for at ægtepar kan flytte ind i.

Ældreboliger i kommunens yderområder er ikke atraktive på grund af bl.a. mang-lende handlemuligheder og infrastruktur. Infrastrukturen er den helt store udfordring i forhold til mulighed for at forblive i sit eget lokalområde.

Bofællesskaber for ældre kan være med-virkende til at sikre interessen/ omsorg for hinanden

Bofællesskaber kan være medvirkende til mulighed for hjælp til selvhjælp, frivillig-hed, passe på/omsorg for hinanden.

Bofælleskaber kan medvirke til tryghed og applere til den aktive ældre

De daglige fælleskaber kan være medvir-kende til at man kan udsætte tidspunktet for at man er nødt til at flytte på plejehjem

Stor enighed om at det vil give mening, at inddrage nuværende ældreboliger i forhold til det nærliggende plejehjem

Fleksibilitet i tilbud af bolig – have en bo-ligmasse stående ledig.

Fleksible løsninger i forhold selve bolig-byggeriet/indretning, som kan anvendes til flere grupper i forhold til indretning efter behov.

Etablering af kommende boliger skal være mulige et ændre sig i forhold til beboeren ved f.eks. flytbare vægge, således at både unge som ældre kunne se sig selv i det.

Nuværende ældrebolig er sinmpelt hen for små til at være atrktive for kommende ge-neration

Faaborg gl. sygehus kunne evt. ombygges til bofælleskab, da det ligger meget cen-tralt i forhold til handel og infrastruktur.

Opfordring om at nuværende 60 – 65 åri-ge indbydes til at komme med deres bud på deres fremtidige bolig – blanding med eje og lejeboliger – bofællesskabtanken

Kunne det være muligt at skabe små ”mi-nisamfund” omkring de nuværende pleje-hjem med de dertilhørende ældreboliger.

Velfærdsteknologi vil medvirke til mulighed for at blive i egen ældrevenlig bolig og derved mindske behovet for plejehjem.

Etablere boliger som kan være attraktive til flere generationer på tværs af priva-te/offentlige aktører.

Mulighed for at der er fællesfaciliteter, som en del af etablering af nye boformer.

Borgere med psykiske lidelser skal have mulighed for at få boligform som tilgodeser deres daglige udfordringer.

Psykisk sårbare er også en kæmpe udfor-dring i forhold at være en del af interes-sentene til boliger i lokalsamfundene.

Der er samme i forhold til ”unge” pleje-krævnede - hvor skal de bo.

”Guldkorn” til politikkerne

Samarbejde mellem private og det offent-lige så det er muligt at blive i lokalområ-derne.

Vigtigt at der bliver kigget på lokalområ-derne med ”større” briller for at fremtids-sikre og her tænkes på bl.a. lokalplaner,

Side 12 af 13

Pleje og Omsorg

Udsyn mod fremtidens velfærd

så samarbejdet skal styrkes fremfor at væ-re en hæmsko.

Der kommer forslag om at de enkelte cen-tre/lokalområder har sin egen bus/kørselsmulighed, som skal være på tilrådighed i forhold til behov både hvad angår handel og og besøg til/fra venner og familie.

Uviklingstratigien har ikke taget højdre for boliger til ældre – slagerigrunden kunne komme i spil i forhold til kommende boli-ger, bl.a.for at fastholde nuværende bor-gere.

Opfordring om at lave en brugerundersø-gelse på hvordan fremtidens boligtilbud skal være og hvor boligerne skal være placeret.

Det er vigtigt at man som borger får givet signaler til politikkerne om at bevare lokal-områderne og det er vigtigt at medvirke til at skabe fremtidens lokalområder.

Politikkere skal opfordres til at være mere forudseende og fremtidsorienteret

Infrastrukturen er årsag til mange proble-matikker i forhold til at forblive i lokalområ-derne.

Udvidelse af mulighed for rehabiliterings-ophold flere steder i kommune således at borgerene kan få et løft, således der ska-bes tryghed til komme hjem til egen bolig.

Sikre bedre internet/digitalisering for at medvirke til, at man som ældre borger kan bestille varer m.v. og derved mulighed for at forblive i lokalområderne