"Sig mig, hvilken musik du kan li', og jeg skal sige dig..." Eller: ’Det man hører, er man selv’? Om musikkens rolle i identitetsdannelsen Min musik – Din musik Det kgl. Bibliotek 15.11.2010 Lars Ole Bonde Lektor, PhD, musikterapeut (MTL, FAMI) Institut for kommunikation/Musikterapi, AAU Professor II Senter for musikk og helse, Norges Musikkhøgskole
18
Embed
Lars Ole Bonde Lektor, PhD, musikterapeut (MTL, FAMI) Institut for kommunikation/Musikterapi, AAU
"Sig mig, hvilken musik du kan li', og jeg skal sige dig..." Eller: ’Det man hører, er man selv’? Om musikkens rolle i identitetsdannelsen Min musik – Din musik Det kgl. Bibliotek 15.11.2010. Lars Ole Bonde Lektor, PhD, musikterapeut (MTL, FAMI) Institut for kommunikation/Musikterapi, AAU - PowerPoint PPT Presentation
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
"Sig mig, hvilken musik du kan li', og jeg skal sige dig..." Eller: ’Det man hører, er man selv’? Om musikkens rolle i
identitetsdannelsen Min musik – Din musik Det kgl. Bibliotek 15.11.2010
Lars Ole BondeLektor, PhD, musikterapeut (MTL, FAMI)Institut for kommunikation/Musikterapi, AAU
Professor IISenter for musikk og helse, Norges Musikkhøgskole
En teoretisk grundmodel (fra Musik og menneske) – med eksempler
Musik og identitet: Teori
Musik og identitet: Empirisk forskning
Sig mig hvilken musik… Konklusion
Hvad indeholder bogen Musik og menneske?
Musik og menneske - dispositionIntroduktion –> teori-model
1. DEL MP BAGGRUND(1) Musikken i øret(2) Musikken i hjernen(3) Musikken i kroppen(4) Musikpsykologiens historie2. DEL TEORETISK MODEL(5) Forholdet musik/sprog(6) Musik som lyd og vibration(7) Musik som sprog/syntaks(8) Musik som sprog/semantik(9) Musik som middel til
kommunikation/samhandling
3. DEL MP EMNESTUDIER(10) Musiklytning(11) Musik og transfer(12) Musikpræferencer(13) Musik og ’det anderledes’(14) Musikalitet(15) Mus. Udviklingspsykologi(16) Musik og følelser
Musik og identitet – Even RuudGennem analyse af ’musikalske selvbiografier’
har Ruud identificeret identitetsdannelsens ”4 rum”, hvor musik kan spille en vigtig rolle:
1. Det personlige rumOplevelser af tillid, tryghed, følelser2. Det sociale rumFællesskabsoplevelser i/med musik3. Tidens og stedets rumOplevelse af intense øjeblikke i tid og sted4. Det transpersonlige rumOplevelse af ’Det som er helt anderledes’ lyd
syntaks
semantik
pragmatik
Musik er
Fysisk stimulerende
Stemningsfuld
Ekspressiv
Flertydig
Identitetsskabende
Underholdende
Socialt stimulerende
Eksistentielt vedkommende
Musik som metafor for eksistensen
lyd
syntaks
semantik
pragmatik
Musik er
Fysisk stimulerende
Stemningsfuld
Ekspressiv
Flertydig
Identitetsskabende
Underholdende
Socialt stimulerende
Eksistentielt vedkommende
A PræsentationTræblæsere
B GennemføringsdelTræblæser + strygere
A' Konklusion og KlimaksFørst strygere, derefter træblæsereog til sidst messingblæsere
Hr Ds oplevelse: Ligesom stemmerne balancerede i fugaen, ville han kunne opnå en perfekt balance mellem aspekterne i hans liv…. (s. 211)
Bach: Lille fuga i g-mol, ork. Stokowski
Musik som mangespektret meningsuniversFrede V. Nielsen
lyd
syntaks
semantik
pragmatik
Musik er
Fysisk stimulerende
Stemningsfuld
Ekspressiv
Flertydig
Identitetsskabende
Underholdende
Socialt stimulerende
Eksistentielt vedkommende
Musikken er et spejl for mennesket Spejling iflg. Kohut:
Hvis børn er blevet spejlet godt nok i deres første tre leveår, kan dette fundament gøre dem i stand til at klare perioder uden spejling og til i sidste ende selv at overtage spejlingsfunktionen
Spejling er barnets metode til at strukturere og skabe sammenhæng i selvet under udvikling; gennem spejling rodfæstes barnets selv-tillid, uanset hvilke budskaber barnet ellers får fra den ydre verden.
Spejling er et livslangt menneskeligt behov.
Musikeks.: Franck Violinsonate (cello)
Musik, spejling og selv-objekter Musik kan fungere som et
spejl på alle følelsesniveauer
Begyndelsen af et stykke musik skal helst matche lytterens følelse/stemning i øjeblikket. ”Omstemning” er mulig.
Følelseskundskab via affektiv afstemning.
Musik som selvobjekt: Kohuts 3 selv-objekttyper Spejlingsobjektet Tvillingeobjektet Det idealiserede objekt
Spejling: behovet for at blive set, anerkendt og rost.
Idealisering: Behovet for at se op til nogen/noget (den omnipotente forælder) – have idealer.
Tvillingebehov: At kunne dele interesser og værdier med andre. Være del af fællesskab.
“It is as if the mind and feelings vibrate at a certain frequency and are most satisfied with music that is attuned to that frequency” (Helen Bonny)
”Music is your only friend – until the end” (Jim Morrison)
Musikeks.: Massenet: Sous les Tilleuls
E. Clarke: En økologisk model(Ways of Listening, 2005)
Informations-processingsmodel
Kulturelt Æstetik/Sociologi
Mentalt Kognition
Fysisk/Mentalt Psykoakustik
Fysisk Akustik
Alternativ model: Musiks tjenlighed
”Resonans er ikke passivitet: det er en oplevende organismes aktive og udforskende engagement i omgivelserne.” (Clarke p. 19)
Affordances and appropriations/Tjenlighed og tilegnelse:
”Hermed mener jeg simpelthen hvad ting giver mulighed for. Hvad de tilbyder den observerende person afhænger mest af deres egenskaber.” (Gibson 1966).
”Men tjenlighed er ikke determineret af objektets egenskaber, derimod af interaktionen mellem mennesker, fortolkninger og beslutninger om anvendelsen af materialet. Tjenlighed udvikles via tilegnelse, og dette sker gennem en sociallæreproces.” (DeNora 2007)
Empirisk forskning - eksemplerMusikpræfencer i livshistorisk perspektiv
”Yngre børn er åbne over for al slags musik.
Børns åbenhed aftager henimod puberteten.
Noget af åbenheden vender tilbage i de senere ungdomsår
Åbenheden aftager igen i årene frem mod alderdommen.”
(Leblanc 1991)
lyd
syntaks
semantik
pragmatik
Musik er
Fysisk stimulerende
Stemningsfuld
Ekspressiv
Flertydig
Identitetsskabende
Underholdende
Socialt stimulerende
Eksistentielt vedkommende
Empirisk forskning - eksemplerMusikgenrer og ’The Big Five’:
14 genrer: Blues, Jazz, Klassisk, Folk, Rock, Alternativ/Indie, Heavy metal, Country, Soundtrack/filmmusik, Religiøs musik, Pop, Rap/hiphop, Funk/soul, Electronica/dance
Er der en sammenhæng?(Rentfrow & Gosling (2003): The Do Re Mi’s of Everyday Life.
The Structure and Personality Correlates of Music Preferences)lyd
syntaks
semantik
pragmatik
Musik er
Fysisk stimulerende
Stemningsfuld
Ekspressiv
Flertydig
Identitetsskabende
Underholdende
Socialt stimulerende
Eksistentielt vedkommende
Empirisk forskning - eksemplerMusikgenrer ~ ’The Big Five’: Ja, der er sammenhæng4 Faktorer/Musikalske dimensioner ~ 5 personlighedsfaktorer:
Refleksiv og kompleks musik: Blues, Jazz, Klassisk, Folk”opfindsomme, livlig forestillingsevne, værdsætter æstetiske oplevelser
og anser sig selv som intelligente og tolerante, anti-konservative”Intens og oprørsk musik: Rock, Alternativ/Indie, Heavy metal”nysgerrige, risikovillige, fysisk aktive, betragter sig selv som intelligente”Underholdende og konventionel musik: Country,
Soundtrack/filmmusik, Religiøs musik, Pop”muntre, socialt udadvendte, pålidelige, hjælpsomme, ser sig selv som
fysisk attraktive, tænker relativt traditionelt.”Energisk og rytmisk markant musik: Rap/hiphop, Funk/soul,
Electronica/dance”meget talende, energiske, storsindede, ser sig selv som fysisk aktive og
anti-konservative”
(Rentfrow & Gosling (2003): The Do Re Mi’s of Everyday Life. The Structure and Personality Correlates of Music Preferences)
lyd
syntaks
semantik
pragmatik
Musik er
Fysisk stimulerende
Stemningsfuld
Ekspressiv
Flertydig
Identitetsskabende
Underholdende
Socialt stimulerende
Eksistentielt vedkommende
Empirisk medieforskning – eksempel DRUndersøgelser med ”klingende spørgeskema”
(1986,1994) viser lytternes præferencer ift. et stort antal genrer
To parametre havde indflydelse:Power: intensitetsoplevelse: blød vs. hårdRytme~Melodi: Rytmisk vs. melodisk dominans+ Graden af fortrolighedAlder og ’Habitus’ forklarer variationen
lyd
syntaks
semantik
pragmatik
Musik er
Fysisk stimulerende
Stemningsfuld
Ekspressiv
Flertydig
Identitetsskabende
Underholdende
Socialt stimulerende
Eksistentielt vedkommende
Sig mig hvilken musik…. Konklusion
Even Ruud (1997): ”Sig mig hvilken musik du
holder af, og jeg skal… ikke sige dig hvem du er. Men fortæl mig dine musikerindringer, så vil det bliver tydeligere, hvor du kommer fra og hører til, og hvad der er vigtigt for dig i livet.”