LÆREBOG - jura.ku.dk · Nærværende fjerde Udgave af Jul. Lassen's Lærebog i romersk Privatret er i alt væsentligt et uforandret Optryk af tredje — bortset fra mindre Rettelser

LÆREBOGI

ROMERSK PRIVATRETAF

J U L . L A S S E N

F J E R D E U D G A V EV E D

F R A N T Z D A H L

T R Y K T S O M M A N U S K R I P T

G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1937

N æ r v æ r e n d e f j e rde Udgave af Jul . Lassen 's L æ re b o g i ro m e r s k Pr i va t r e t er i alt væsent l ig t et u fo r an dre t O p t r y k af tredje — bor t se t f r a m i n d r e Ret t e l s e r o. l . A t s k r i ve en en hel t n y Fremst i l l i ng , h v a d jeg he ls t v i l de have gjort , vi l e f t er al S a n d s y n l i g h e d de n m ig e n d n u beskaarne E m - beds t i d i k ke t i l lade m ig ; jeg maa al lerede de r fo r i n d sk r æ n k e m ig til de u n d e r F ore læ sn i nge rne g i vne Ti l f øj e l ser og Æn dr in g er , de r sær l ig gaa ud paa at f r e m h æ v e den h i s to r i s ke U dv i k l i n g og i de t hele søge at vise det l evende L i v , som ogsaa har pu l s ere t bag R o m e r re t t e n s F or m a l i s me og Formal i t e ter . De f ra de t idl igere Udgaver bek en d t e »skarpe K la m m er « ere f o r s v u n d n e og ers ta t t ede a f en n y Overspr inge ls es l i s te .

Juli 1937.

F R A N T Z DA H L.

Med B id rag af U n iv ersite te ts F ritry k sk o n to .

NIELSEN & LYDICHE (EXEL SIMMELKLÆR). KØBENHAVN.

INDHOLD.

F ø r s te D el: R etshistorie.FO R ST E K A P IT E L

Indtil Republikens Ophør.Side

§ 1. U dgangspunk ter for R e tsudv ik l ingen . D ece m v irallovgivningen. I. U d g an g sp u n k te r S. 1. II. L ovgivende M yndigh ed e r. P a tr ic ie re og P leb e je re S. 3. III. D ecem virallov-givningen S. 4 ............................................................................................ 1

§ 2. Repub l ikens Lovg ivn ing efler de tolv Tavlers Love . Sæ dvaneret. I. L ovgivning S. 6. II S æ d v an e re t S 9 ................... (3

§ 3. I n te rpretatio . R e tsv idenskab i R epub l ikens Tid. I. Æ ld re in te rp re ta tio . P on tifik a lk o lleg ie t S. 9. II. Y ngre R e tsv id en skab S. 1 2 ...................................................................................................... 9

§ 4. Det præ tor isk e E d ik t ............................................................................ 11§ 5. R etsudv ik l ingens K arakter . Jus gent ium. I. U dvikling til

L igestille thed for P a tr ic ie re og P leb e je re S. 17. II. F re m m edes R etsstilling . F o e d e ra S. 18. III. U dvikling til L iges tille th ed for alle F rie og til jus bonum et æ quum : ju s g en tium S. 19 .................................................................................................... 17

ANDET K A PITEL

Under Kejserdømmet indtil Justinian.§ 6. Lovgivning. Consti lutiones princ ipum . Senatusconsulta .

1. C onstitu tiones p rin c ip u m 1. F o rin d e n D iocletian S. 21.2. I de t D iocletiansk-K onstan tinske M onarki S. 22. II. S enatusconsu lta S. 22 ............................................................................ 21

§ 7. Edic ta m a g is tra tu u m og R e tsv idenskaben i Ke jser tiden .1. E d ic tum p c rp e lu u m I la d r ia n i S. 23. II. R etsv idenskab . S ab ian ere og P ro k u le ja n e re . D en k lassiske P e rio d eS. 24 .............................................................................................................. 23

§ 8. R etsudv ik l ingens Karakter . Oversigt over Retss to ffe t , Sam lingsarbejder . I. R etsudv ik lingens K a ra k te r . 1. U djæ vning af F o rsk je llen m ellem cives og non cives S. 31.2. U dvikling af ju s gen tium S. 32. II. O versig t over R e tsstoffet. 1. Ju s og leges, T erm in o lo g ie r for R etssto ffets B esta n d d e le S. 32. 2—6. S am lin g sa rb e jd e r S. 34 ....................... 31

IVSide

T R ED IE K A PITEL

Romerretten under og efter Justinian.§ 9. Justin ians Lovarbe jder . I. Codex vetus. Q uinquagin ta

decisiones S. 36. II. D igesta S. 37. III. In stitu tio n es S.38. IV. Codex rep e titæ p ræ lec tio n is S. 38. V. N ovellæS. 39 ............................................................................................................ 36

§ 10. Corpus jur is civilis. I. C orpus ju r is civilis i dens nuvæ ren d e Skikkelse S. 40. II. U fu ld k o m m en h ed er ved L ovsam lingen S. 40. III. U dgaver S. 42. IV. C itering S. 4 2 .. 40

§ 11. R o m e rr e t t e n og R e tsv idenskaben ef ter Justin ian. I. R om e rre tte n i O rien ten S. 41. II. I. O ccidenten . D ens R ecep tion i T j'sk lan d o. s. v. S. 44. III. R e tsv idenskabens B ehand ling af og S tilling o v erfo r C orpus ju ris . H ovedre tn in g e r i V idenskaben . L ite ra tu r S. 17.................................. 41

A n d en D el: Retssystem ets almindelige Del.§ 12. Ind ledende B em æ rkn in g er ............................................................... 51

FØ RSTE K A PITEL

Jus quod ad personas pertinet.§ 13. Indledning. I. M ennesker S. 53. II. Ju rid isk e P e rso n e r

S. 54 ............................................................................................................. 53§ 14. Servi. I. R etsstilling . 1. M angel af R elssub jek liv ile t. Pe-

culium . O bligationes n a tu ra le s S. 57. 2. U ndergivelse af

dom in ium og p o tes ta s S. 58. 3. a. E rh v e rv so rg an for H e r

VSide

ren S. 59. b. E vne til a t fo rp lig te H erre n S. 59. II. S tiftelse af se rv itu s. 1. Ved F odsel S. 60. 2. Ifolge jus gentium S. 61. 3. Ifolge ju s civile S. 61. III . O phor af se rv itus. 1. m anum issio S. 61. 2. lib e rtin i S. 62 ............................ 57

§ 15. N on cives. I. I A lm indelighed S. 62. II. L atin i, p e reg rin ided itic ii S. 63. III. S tiftelse og O phor af civ itas S. 63----- 62

§ 16. F am ilia ....................................................................................................... 6-1§ 17. Patr ia potestas. L iberi in poles ta te . I. A lm indelig K a ra k

te r is tik af P o te s ta s fo rh o ld e t S. 66. II. L ibe ri in p o te s ta te .1. P e rso n lig t U n d ero rd n e lsesfo rh o ld S. 67. 2. Connubium og com m ercium , F o rm u e fo rh o ld S. 68. III . 1. S tiftelse af p a tr ia p o tes ta s . a. G jennem F odsel S. 69. b. A rro g a tio og adoptio S. 70. 2. O phor af p a tr ia po tes ta s . a —b. N ødv en d ig t O phor S. 71. c. E m an cip a tio S. 71 ................................ 66

§ 18. A n d re A fhæ ngighedsforho ld . I. M anus S. 73. II. M an-cip ium S. 73. III . A ddicti, nex i S. 74 ......................................... 73

§ 19. Capitis dem inu t io ................................................................................... 74§ 20. Sociale og borgerlige F orho lds B e tyd n in g for R e tss ti l l in

gen. I. S tan d sfo rsk je llig h ed e r S. 75. II. R e lig ionsforsk je lS. 76. III . Æ re s tils ta n d S. 76 .......................................................... 75

§ 21. Alder, S indst i ls tand og desl. I. Sexus S. 77. II. Æ tas.1. Sondring im ellem im p u b ères og p u b ères S. 78. 2. Im p u b ères S. 78. 3. P u b eres. a. m inores S. 81. b. M inores u n d e r c u ra to r S. 81. III. P ro d ig i S. 82. IV. Sygdom m e og A b n o rm ite te r S 82 ........................................................................... 77

A NDET K A PITE L

Jus quod ad actiones p e rtinet.§ 22. Oversigt over det rom e rs k e P rocessys tem . I. N ødvæ rge,

Selvtægt, A ktionssystem et S. 83. II. O rdo ju d ic io ru m p ri- v a to ru m S. 84. III . L eg isak tio n sp ro cessen S. 85. IV. F o r- m u larp ro cessen . 1. D ens O pkom st. D ens E jendom m elig h e d e r S. 85. 2. B estan d d e len e af fo rm ula , a. In ten tio S. 86. b. D em o n stra tio S. 88. c. C ondem natio S. 88. d. A djud ica tio S. 89. e. E xcep tio n es og p ræ sc rip tio n es S. 90.V. Cognitio e x tra o rd in a r ia S. 90 ..................................................... 83

§ 23. A ktionssy s lem e t . I. B egrebet actio S. 91. In d d e lin g e r af actiones. 1. A ctiones in p erso n am og in rem , ac tiones p ræ ju d ic ia les , ac tiones in p e rso n am in rem scrip tæ , ju - d ic ia d iv iso ria S. 93. 2. actiones re i og poenæ perse - quendæ cau sa co m p ara tæ , ac tiones m ix tæ S. 96. 3. ac tio nes s tr ic ti ju r is og bonæ fidei S. 97. 4. ac tiones d irec tæ og c o n tra riæ S. 98. 5. actiones p riv a tæ og p o p u lä re s S.

VISide

99. 6. A ndre In d d e lin g e r S. 99 ......................................................... 91§ 24. Overgang og Ophør af actiones. I. T ra n s itu s actionum

S. 100. II. P ræ sc rip tio actionum . 1. De fo rsk jellige F o r- æ ld c lse s in s titu te r S. 101. 2. Actio n a ta S. 101. 3. F o r æ ldelsesfristen og dens B eregn ing S. 102. 4. A fbrydelseaf F o ræ ld e lse S. 103. 5. F o ræ ld e lsen s V irkn ing S. 103___ 100

§ 25. Excep t io . Replicatio . I. E xcep tio n sb eg reb e t. D ets B e tyd n ing S. 104. II. In d d e lin g e r af E xcep tio n es S. 106. III. R ep lica tio , dup lica tio S. 1 0 7 .............................................................. 104

§ 26. Litis contestatio. R es judicata. E xeku t io n . K onkurs .I. L itis-K on testa tion . 1. B egreb S. 108. 2. V irk n in g er, a. K lagekonsum tion S. 108. b. G rundlag for D om m en og dens In d h o ld S. 109. II. Res ju d ica ta . 1. S. 110. 2. P e rso n e r , som stilles lige m ed D om te S. 110. III. E xek u tio n . 1.Actio ju d ic a ti S. 110. 2. P e rso n a lex ek u lio n S. 110. 3.R e a lexeku tion S. I l l .......................................................................... 10cS

§ 27. Intcrdicta. I. B egreb og re tlig B etydn ing S. 112. II. In d delinger S. 113.......................................................................... ................ 112

§ 28. In in tegrum restitutio. I. B egreb S. 114. II. B e tingelser S. 114. III. F re m g an g sin aad e og V irkn ing S. 115. IV. R e stilu tio n sg ru n d e S. 116. V. R estitu tio n i N utiden S. 117. 111

T R ED IE K A PITEL

Retshandler.§ 29. Begreb og Inddelinger. I. B egreb S. 118. II. L ø fte r og

P aa læ g S. 118. III. E n sidede og to sid ed e R e tsh a n d le r S.119. IV. D ispositiones in te r vivos og m o rtis causa S. 120.V. K ausale og ab s tra k te R e tsh a n d le r S. 121. VI. E rh v e r velse ex causa onerosa og lu c ra tiv a S. 121........................... 118

§ 30. Vil jeserk læ ringens ob jektive F r em ir ædels esmaade. Over- enskom st theor ien . I. D ispositiones m o rtis cau sa S. 121.II. A kcepten S. 122. III . L ø fter. O v eren sk o m stth eo rien S. 122. IV. A fslutning af g jen sid ig t b eb y rd en d e R e tsh a n d le rin te r absen tes S. 125............................................................................... 121

§ 31. F ortsæ tte lse : O verenskom ster til Gunst [or T red jem and .1. H ovedregel og U n d tag e lse r S. 127. II. O pløselighedS. 129 ........................................................................................................... 127

§ 32. Fortsæ tte lse: R e tsh a n d lers Indgaaelse ved R e p r æ s e n ta n t . . 129 § 33. Fortsættelse: F o rm e r for Retshand ler . I. Om F o rm e r i

A lm indelighed S. 133. II. De v ig tigste F o rm e r: 1. P e r æs et lib ra m S. 135. a. M ancipatio S. 135. b. N exum S. 136.2. In ju re cessio S. 137. 3. S tipu la tio S. 138. 4. S lu tn ings- bem æ rk n in g e r S. 139............................................................................... 133

§ 34. U m yn d ig h ed og V il jesmangel. I. U m ynd ighed S. 139. II. V iljesm angel. 1. a. T e sta m e n te r S. 140. b. R e tsh a n d le r in te r vivos S. 140. 2. U æ gte V ild fare lse S. 141. 3. V æ sentlig V ild farelse S. 142. III . E fterfø lgende In h ab ilite t ogD ød. T ilbagekaldelse S. 1 4 2 .............................................................. 139

§ 35. E rro r in motivis . Urigtige og bris tende F orudsæ tninger.I. In d led en d e B em æ rk n in g er S. 143. II. V æ sentlig e r ro r in q u a lita te S. 144. III . 1. D en re lev an te F o ru d sæ tn in g iø v rig t S. 145. 2. R e tsm id le rn e S. 146......................................... 143

§ 36. Tvang, Svig og andre Ugyld ighedsgrunde. I. T vang S.147. II. Svig S. 148. III . U bestem thed , U lovlighed, U m ulighed S. 149 ..................................................................................... .. 147

§ 37. R etshand lers Ugyldighed. I. N u llite t og A nfæ gtelighedS. 150. II. U g y ld ighedsbegrebe ts O m raad e S. 152............... 150

§ 38. R etshand lers In d h o ld ........................................................................... 153§ 39. B etinge lser og T idsbes tem m elser . I. B e tingelser S. 155.

II. 1. T ils tan d en , n a a r condicio defic it S. 157. 2. p en d en te condicione S. 157. 3. im p le ta condicione S. 159. III. T id sb estem m elser S. 159. IV. P ositiv e R eg le r om B etingelserS. 160 ............................................... ........................................ 155

§ 40. Donatio. I. B egreb S. 161. II. 1—5. Særlige R eg le r omdonationes S. 163. III. D onatio m o rtis causa S. 164........... 161

VIISide

VIII

T r e d j e De l : Retssystem ets specielle Del.

FØ R ST E K A PITE L

T ingsret.1. Ind ledn ing .

Side§ 41. T ingsrettens B e g r e b ............................................................................... 166§ 42. Ting. Res ex tra com m erc ium . R es n u l l i u s ............................ 168§ 43. Inddel inger a[ Ting. I. Res m ancip i og nec m ancip i S. 170.

II. Res im m obiles og m obiles S. 170. I l l —VII. A ndre In d d e lin g e r S. 171. V III. F ru g te r S. 172.................................... 170

II. Possessio .§ 44. Besiddelse og possessio. I. D eten tio , possessio , quasi

possessio S. 172. II. M aterie l B estem m else af possessio S. 174. III. F o rtsæ tte lse . 1. C orpus S. 177. 2. A nim us S. 177. 3. Possessio g jcnnem R e p ræ sen tan t S. 177............... 172

§ 45. Fortsættelse: Possessio . I. S ub jek t og O bjekt S. 178.II. E rh v erv e lse af possessio. 1. C orpore et anim o S. 178.2. G jennem R e p ræ sen tan t S. 178. 3. U den B esiddelses- fo ran d rin g , co n stitu tu m possesso rium , tra d itio b rev i m anu S. 179. III . O phor af possessio . 1. C orpo re S. 179. Animo S. 180. 3. Af possessio g jennem R e p ræ sen tan t S. 180. IV. Bonæ fidei og m alæ fidei possessio S. 180................................ 178

§ 46. Fortsættelse: R e tsbesky t te lse for Possessio. I. Selvtægt og condictio S. 180. II. In terd ik tsb esk y tte lsen . 1. In te r- d ic ta re tin en d æ possessionis, a. u ti possidetis S. 181. b. u tru b i S. 182. 2. In te rd ic ta recu p e ran d æ possessionis,a. unde vi S. 182. b. de p reca rio S. 182. c. de c landestina possessione S. 182. 3. P e tito riu m h o ldes uden fo r p ossessorium S. 183. 4. In te rd ik tsb esk y tte lsen s G rund S. 183.III. K ritik S. 184. IV. A ndre R e tsv irk n in g er af possessioS. 185 ............................................................................................................. 180

§ 47. Juris eller quasi possess io .................................................................. 185

III. E jendom sret .§ 48. E jendom sret ten . Begreb. Aster. I. B egreb S. 187. II. Ar

te r. 1. P e reg rin o ru m S. 188. 2. O ver solum p rov inciale

S. 188. 3. dom in ium Q u irita riu m og b o n ita riu m S. 189.4. B o rtfa ld af F o rsk je llig h ed e rn e S. 189. III . Sam eje S. 189. 187

§ 49. E je n d o m sre ts E rh verve lse og Ophør i A lm inde lighed .I. Civile og n a tu ra le , p rim itiv e , d eriv a tiv e og exstink tive E rh v e rv e lse r S. 191. II. O phor S. 192......................................... 191

§ 50. Bem æ gtigelse og F rug terhverve lse . I. B em æ gtigelse S. 192.II. F ru g te rh v e rv e lse S. 1 9 3 .............................................................. 192

§ 51. F a k t isk F orandring af Ting. lm p en sæ , accessio, speci-ficatio. I. lm pensæ . 1. n ecessa riæ S. 194. 2. u tiles og v o lu p ta riæ S. 194. 3. K un R e te n tio n sre t S. 195. II. Accessio.1. B iting op tages i H ovedting S. 195. 2. Anden F o rb in d e lseaf T ing S. 197. III . S pecificatio S. 1 9 7 .................................... 194

§ 52. D eriva tiv E rh verve lse af E je ndom sre t . I. M ancipatio og in ju re cessio S. 199. II. T rad itio . 1. B egreb S. 200.2. a. O verenskom st om O verd rag e lse S. 200. b. K om petence. R e tsh an d e len s F o rh o ld til dens cau sa S. 200. 3. O verførelse af possessio , co n stitu tu m possesso riu m S. 201.III. A fhæ ndelsesfo rbud S. 203 .......................................................... 199

§ 53. E x s t in k t i v E rh ver ve lse af E je n d o m sre t . H ævd. I. B e g rebe t S. 204. II. usucap io . 1. possessio S. 204. 2. ju stu s titu lu s og bona fides S. 205. 3. H æ vdstiden . A fbrydelse5. 206. 4. G jenstanden S. 206. 5. V irkn ingen S. 207. III. L ongi tem p o ris p ræ sc rip tio S. 207. IV. Ju s tin ian s R eform S. 208. V. U sucap io e x tra o rd in a r ia S. 209. VI. N utidens H æ v d in s titu te r S. 209 ........................................................................... 204

§ 54. E jerk lagerne . I. E je rk la g e rn e s B egreb S. 210. II. R ei v ind ica tio . 1. a c to r S. 210. 2. reu s, ficti p ossesso res S. 210.3. In d h o ld S. 211. 4. actio ad exh ib en d u m S. 212. III. A ctio n eg a to ria S. 212........................................................................... 210

§ 55. Actio Publiciana in rem. I. Actio P u b lic ian a S. 213. II. O gsaa actio n eg a to ria tillag t den g o d tro en d e E rh v e rv e r S. 214 ........................................................................................................... 213

IV. Begræ nsede tinglige R e t t igheder .§ 56. B egræ nsede tinglige R e t t ig h ed e r i A lm inde lighed . S e r v i

tuter. I. B egræ nsede tinglige R e ttig h e d e r S. 215. II. S erv itu te r S. 216............................................................................................... 215

§ 57. Prædia lserv i tu ter . Indde l inger og Arter . I. S erv itu tes p ræ d io ru m . B egreb S. 216. II. In d d e lin g e r: 1. ru s tico ru m

IXSide

og u rb an o ru m S. 218. 2. positive og negative (faciencli, haben d i, p ro h ib en d i) S. 219. 3. con tinuæ og d iscon tinuæ

XSide

S. 219 ........................................................................................................... 216§ 58. Personci lservi luter. I. S erv itu tes p e rso n a ru m . B egreb

S. 219. III. A rte r. 1. U susfructus. a. In d h o ld S. 221.b. cau tio u su fru c tu a r ia S. 221. c. quasi u su sfru c tu s S. 222:5. Irre g u læ re P e rso n a ls e rv itu te r S. 223 .................................... 219

§ 59. S erv i tu te rs S t if telse. I. Ved R e tsh an d e l. 1. F o rm en S. 223.2. K om petence S. 225. II. H ævd (d iu tu rnus usus) S. 225.III. A ndre S tifte lsesm aad e r S. 226................................................. 223

§ 60. S erv i tu te rs Ophør. I. Den b e re ttig ed e P e rso n s og E je n dom s B ortfa ld S. 226. II. G jenstandens U ndergang og F o ra n d rin g S. 226. III. C onsolidatio , confusio S. 226.IV. R e tsh an d e l S. 227. V. 1. Non usus og usucap io liber- ta tis S. 227. 2. non usus S. 227. 3. u sucap io lib e rta tisS. 228. 4. T id sru m m et S. 228.......................................................... 226

§ 61. S erv i tu te rs Re tsbesky t te lse . A ctio c o n fe s s o r ia ........................ 228§ 62. E m p h y te u s i s og Superfic ies . I. E m phy teu sis . 1. O p rin

delse S. 230. 2. In d h o ld S. 230. 3. E m p h y teu ta s P lig te r S. 230. 1. C on trac tus e m p h y teu tica riu s S. 231. 5. : D en ting lige R ets S tifte lse S. 232. 6. R e tsbesky tte lse S. 232.7. O phor S. 232. II. Superficies S. 233 .................................... 229

§ 63. Pantere t . H is tor isk Udvikling. Begreb. I. F id u c ia S. 234.II. P ig n u s S. 235. III . H y p o th eca S. 236................................ 234

§ 64. P antere ts S ti f telse og Gjenstand. I. S tifte lsesm aader.R e tsh an d e l in te r vivos S. 237. II. P an te fo rd rin g en S. 237.III. K om petence. A n teciperet P a n t S. 239. IV. G jenstandS. 240 ........................................................................................................... 237

§ 65. P antere t tens Indhold i A lm inde lighed. I. Den af E je ren stiftede P a n te re t S. 211. 1. R et til B esiddelse S. 241.2. B ru g sre t S. 212. 3. S algsre t (jus d is trah en d i) S. 212.1. A ndre F y ld estg jo re lsesm aad er S. 243. 5. R e te n tio n sre t S. 244. II. E je ren s R a ad ighed tro d s P an tsæ tn in g en S. 244. 211

§ 66. P an thaverens Retsbesky t te lse . I. Actio h y p o th e c a ria S.245. II. Anden R e tsbesky tte lse S. 246......................................... 215

§ 67. Pantsætning af Ret tigheder. I. Af beg ræ nsede tinglige R e ttig h ed er S. 247. II. Af F o rd r in g sre ttig h e d e r S. 247.III. Subpignus S. 248 .............................................................. ............ 217

§ 68. L o v b es te m t og judiciel P aniere t . I. L ovbestem t P a n te re l S. 248. II. Ju d ic ie lt P an t. 1. P ignus ex cau sa ju d ic a ticap tu m S. 249. 2. P ignus p ræ to riu m S. 249 ............................ 248

§ 69. F le rh ed a[ P a n te re t t ig h ed er over sa m m e Ting. I. F o r- sk je llige A rte r S. 249. II. P rio r ite ts fo rh o ld . 1. F ø rs te P a n th a v e rs S tilling S. 250. 2. S ekundæ re P a n th a v e re s Stilling. U n d tag e lse r fra R eglen om O pry k n in g sre t. H y p o th ek a risk Sukcession S. 250. III. B estem m else afR an g fo rh o ld e t S. 250............................................................................... 249

§ 70. P a n tere t tens Ophør. I. Af G runde, som v ed rø re den selvS. 253. II. P a a G rund af P a n te fo rd r in g e n s O p h o r S. 254 .. 253

§ 71. Tilbageholdelsesret . I. B egreb S. 256. II. H ovedtilfæ ldeS. 256. III . R e tsbesky tte lse S. 258................................................. 256

ANDET K A PITEL

O bligationsret.I. A l m i n d e l i g D e l .

§ 72. Obligationsforholdets Begreb ..................... ...................................... 258§ 73. Obligatio naturalis. I. Begreb S. 260. II. H ovedtilfæ lde

S. 261. III. A ndre B e tydn inger S. 2 6 2 . . . . ................................ 260§ 74. Fordringsre tt ighedern.es Indho ld i A lm indelighed. U be

stem th ed . U m ulighed. U lovlighed. F o rm u e v æ rd i ............... 264§ 75. Fortsættelse . I. G jensid igc og delelige F o rh o ld S. 264.

II. R e n te r S. 265. III . In te re sse og v e ra re i æ stim atioS. 265 ........................................................................................................... 264

§ 76. Om S tij te lsesm aaderne i A lm inde lighed . O bligationes ex co n trac tu , quasi ex co n trac tu , ex delic to og quasi exdelicto ......................................................................................................... 268

§ 77. Om N ø d v en d ig h ed en af F o r m ellcr Causa for K o n tra k ter. I. S tip u la tio n sfo rm i A lm indelighed nødvendig S. 269. U nd tagelser. 1. V e rb a lk o n tra k te r S. 269. 2. L itte ra lk o n - t r a k te r S. 270. 3. R e a lk o n tra k te r og c o n trac tu s inn o m in a ti S. 270. 1. Iv o n sen su a lk o n trak te r S. 271. 5. P a c ta . A rrh aS. 271. II. N æ rm ere B elysning af System et S. 272........... 269

§ 78. Sky ld n e r e n s Pligt til at y d e O p fy lde lses in teresse ................... 273

XISide

§ 79. Fortsættelse: Ydelsens Umulighed. I. S o ndringe r S. 274.II. O prindelig U m ulighed S. 275. III . E fterfø lgende U m ulighed. 1. K u lparegelen S. 277. 2. C asus S. 278 ............... 274

§ 80. Fortsættelse: Mora debitoris. I. B egreb . 1. P ositiv F o r plig telse , I lan d lin g s tid , P a a k ra v S. 280. 2. O versiddelse S. 280. 3. B røde hos D eb ito r S. 280. II. V irkn inger, P lig t a t tilsv are O pfy ldelsesin teressen , p e rp e tu a tio ob ligationis,R et til O phæ velse S. 281...................................................................... 279

§ 81. Fortsættelse: V anhjem m elsansvar . I. B egreb S. 282.II. Sæ lgerens A nsvar. 1. God T ro u d e lu k k er ikke A nsvar S. 282. 2. E victio og U n d tagelser S. 282. 3. S tipu latio duplæ . A nsvarets O m fang S. 284. III. U denfor em liovenditio S. 285 ....................................................................................... 282

§ 82. F lerhed af Sub jek te r i Obligationsforhold. I. A npartsfo r- ho ld og so lidariske F o rh o ld S. 285. 1. D elelige Y delser S. 286. 2. U delelige Y delser S. 286. II. So lidariske F o rho ld S. 287 ............................................................................................... 285

§ 83. P ersonski f te i Obligationsforhold. I. I F o rd rin g sre tten .1. S ingulæ rsukcession an e rk je n d t i y n g re R et S. 289.2. T ra n sp o rt S. 291. 3. D enunciato S. 291. 4. Indsige lser bevares S. 291. 5. F o rd rin g sre ttig h e d e r , som ikke kunne overfø res S. 292. 6. Lex A nastasiana S. 292. 7. R e tsfo rho ld im ellem C edent og C essionar S. 292. II. S ky ldnerskifte S. 293 ............................................................................................... 289

§ 84. Fordringsre t t ighedernes Retsbesky t te lse . I. O verfor Skyldn eren S. 293. II. K onkurs S. 294. III. R etsbesky tte lse overfo r T red jem an d . 1. A ctiones in p erso n am in rem sc rip tæ S. 294. 2. O verfor U døvere af R etten S. 295.3. A ndre T ilfæ lde S. 295. 4. Actio P au lian a S. 295........... 293

§ 85. Om Obligationsforholds Forandring og Ophør. Ind ledendeB em æ rkn in g er ......................................................................................... 296

§ 86. Betaling og Datio in solutum. I. B eta ling S. 297. II. D atioin so lu tum S. 298 ................................................................................... 297

§ 87. Mora creditoris. I. Begreb. 1. F rig jø re lse stid S. 298.2. T ilbud S. 298. 3. T ilregnelighed S. 299. II. V irkn inger.1. Svækkelse af P lig ten S. 299. 2. R isikoen S. 299. 3. U dg ifte r S. 300. 4. I g jensid ige F o rh o ld S. 300. 5. Opfyl-d e lse ssu rro g a te r S. 300. III. O phør S. 300................................ 298

§ 88. Compensatio. I. H isto risk U dvikling S. 301. II. Y ngre

XIIS ide

R et. 1. O bligationes in te r easd em p e rso n as S. 302. 2—8. A ndre B e tingelser S. 302. 9. Ipso ju re co m p en sari S. 303 .. 301

§ 89. Novatio . I. B egreb S. 304. II. B e tingelser S. 305............... 301§ 90. Obligationsforholds Ophævelse ved P arternes derpaa

um idde lbar t re t te de O verenskom st . I. Æ ld re R e t S. 306.II. Ju s civile. 1. V erb a lk o n tra k te r, accep tila tio S. 307.2. R e a lk o n tra k te r S. 308. 3. K o n sen su a lk o n trak te r S. 308.III . P ræ to risk R et. P ac tu m de non peten d o S. 308........... 306

§ 91. Ophør ifølge Ydelsens Umulighed. A ndre O p h ø r sg r u n d e . . 309

II. S p e c i e 1 D e 1.

A. Obligationes ex contractu.§ 92. St ipulatio ................................................................................................... 310§ 93. Obligationes, quæ li tteris con tra h u n tu r og I laandskr i f ter .

1. O bligationes, quæ lit te r is c o n tra h u n tu r S. 312. II. I-Iaandskrifter S. 312............................................................................... 312

§ 94. Obligationes, quæ re con trahuntur . I. M utuum S. 314.II. C om m odatum (og p re c a riu m ) S. 315. III . D epositumS. 316. IV. P ignus S. 317.................................................................. 313

§ 95. Contractus reales innominati . I. A lm indelige R egler S. 318. II. 1. p e rm u ta tio S. 319. 2. C on trac tus æ stim ato-r iu s S. 320 ................................................................................................. 318

§ 96. Obligationes , quæ consensu f iunt. I. E m tio venditio S. 320.II. L ocatio conductio . 1. locatio conductio re i S. 321.2. 1. o p e ra ru m S. 325. 3. 1. o peris S. 325. III. Societas S. 326. IV. M andatum l S. 327. V. C on trac tus em ph y teu ti- c a riu s S. 329 ............................................................................................. 320

§ 97. Pacta vestita . I. P a c ta ad jec ta S. 330. II. P a c ta p ræ to ria .1. constitu tu m S. 331. 2. actio de recep to S. 331. III . P a c taleg itim a S. 331 ......................................................................................... 330

§ 98. K aution ....................................................................................................... 332

XIIISide

B. Obligationes quasi ex contractu.

§ 99. De kvas ikon trak tm æ ss ige Condictiones. I. B egreb S. 335.II. C ondictio indeb iti S. 336. III . Condictio cau sa d a ta ,

causa non secu ta S. 337. IV. Condictio ob tu rp em causam og ex in ju s ta causa . C ondictio fu rtiv a S. 338. V. Cond ictio sine cau sa S. 338...................................................................... 335

§ 100. N ego tio rum gestio. I. B egreb S. 339. II. N egotium u tilite r gestum S. 3-10. III. Æ gte nego tio rum gestio . 1. actio d irec ta S. 340. 2. actio c o n tra r ia S. 341. IV. Uægte negotio ru m gestio S. 341 ........................................................................... 339

§ 101. Actio co m m uni dividunclo ..................................................... ........ 342

C. Obliga t iones ex delicto og quasi ex delicto.

§ 102. Obligationes ex delicto. I. O versig t S. 343. II. 1. Actio legis A quiliæ S. 345. 2. a. cau tio d am n i infecti S. 345.c. o p eris novi n u n tia tio S. 346. III . Actio fu rti S. 316. IV. Actio vi bonorum ra p to ru m S. 347. V. Actio d o li S. 347.VI. Actio in ju ria ru m S. 347.............................................................. 343

§ 103. Obligationes, quæ quasi ex delicto nascuntur. I. 1. Synd ik a tsk lag en S. 348. 2. Actio de effusis et d e jec tis og de p ositis e t suspensis S. 318. II. 1. A ctiones nox a les S. 348.2. Actio de p a u p e rie S. 319.......................................................... 318

T R E D JE K A PITE L

Oversigt over Fam ilieret og Arveret.§ 104. Familiere t . Æ gteskabet. I. B egreb og A rte r S. 349. II.

S tiftelse S. 350. III . S ponsalia S. 350. IV. 1. F o rm u e fo rh o ld e t m ellem Æ gte fæ ller S. 351. 2. Dos S. 351.V. O phor S. 352 ........................................................................ .. 349

§ 105. Arvere t . Indledning. I. In d led n in g S. 353. II. D elatio og acqu isitio h e re d ita tis . I ie re d ita s jacen s S. 353. III . In te s ta ta rv e n subsid iæ r S. 354. IV. I ie re d ita s og bonorum possessio. H ered ita tis pe titio og in te rd ic tu m quo ru m bonoru m S. 355. V. U sucapio lu c ra tiv a p ro h e re d e S. 355___ 353

§ 106. T es ta m e n ta r isk Arv . I. T estam en te . B egreb S. 356. II. T estam en tifac tio S. 357. IV. 1—2. A rveindsæ tte lsen S. 357.3. Substitu tio . a. v u lg aris S. 358. b. p u p illa ris S. 358.

XIVS ide

V. T estam en te rs U gyld ighed og U virksom hed . 1. F ra fø rs te F æ rd S. 358. 2. Ifølge se n ere in d tru fn e O m stæ nd ig h e d e r S. 358....................................................................................... 356

§ 107. In te s ta tarv. I. In d led n in g S. 359. II. A rvek lasserne efter de tolv T av lers Love S. 360. III. E fte r p ræ to risk R et S. 360. IV. U dviklingens A fslutning S. 360. V. T vangsarv .I. D en fo rm elle S. 361. 2. D en m ate rie lle Q uerela inofficiosi S 362. 3. Sam m ensm eltn ing S. 363........................ 359

§ 108. A rvs Erhverve lse og Fortabelse. I. lie re d e s n ecessa rii og v o lu n ta rii, ad itio h e re d ita tis S. 363. II. E vnen til a t t iltræ d e Arv. In capaces S. 364. III. T ransm issio S. 364.IV. V irkn inger af A rvens E rh v e rv e lse S. 365. V. F o r h o ld e t im ellem M edarv inger S. 365. VI. Ju s accrescend i,caduca og e rep to ria S. 366. VII. V ak an t Arv S. 366----- 363

§ 109. L ega ter og m or tis causa capiones . I. L eg a te r. B egrebsbestem m else. 1. L egatum S. 367. 2. F ideicom m issum S. 367. 3. Sam m ensm eltn ing . F o rm e r for L eg a t S. 368.II. B egræ nsn ing af L eg a te rs O m fang. Q u arta F a lc id iaS. 368. III. L e g a tre tte n s E rh v e rv e lse S. 369. IV. Jus accrescen d i S. 369. V. L eg a te rs U gyld ighed og U v irk som hed S. 369. VI. U n iversa lfide ikom m isse t S. 370. VII. M ortis causa cap iones S. 371......................................................... 367

XVSide

FØRSTE DEL:Retshistorie.

FØRSTE KAPITEL:

Indtil Republikens Ophør.

§ 1.U d g a n g s p u n k t e r f o r R e t s u d v i k l i n g e n .

D e t o l v T a v l e r s L o v g i v n i n g .I. E fter T raditionen er R o m o p r i n d e l i g t en

liden latinsk By, styret af en valgt Konge (rex). Folket (populus) siges at bestaa af tre tribus [Raum es , Tities og Luceres], sandsynligvis U dtrykket for en Sam m ensm eltning af tre oprindeligt uafhængige F olkestam m er til én Stat. Folket er organiseret i 30 curiæ, hvoraf 10 falde paa hver tribus. Hver Kurie om fatter et Antal af gentes med egne sacrci og Begravelses- steder. Ved gens forstaas et Indbegreb af Personer, der bevisligt eller antageligt, f. Ex. ifølge fælles Stam m enavn, agnatisk nedstam m e fra sam m e P erson. Kun som Medlem af en gens hører den E n kelte til Kurien og altsaa til S tatsborgersam fundet. Sin Andel i Statsm agten udøver Folket gjennem comitia curiata, i hvilke Kurierne danne Stem m eenhederne; indenfor hver Kurie stemmes viritim, ikke efter gentes. Ved Kongens Side findes som hans R aad Senatet, der vistnok bestaar af et Medlem af hver gens.

Jul. Lassen: Romersk Privatret. 4. Udg. 1

2 § 1. I.

Rom erstaten er en S l æ g t s t a t , men gens er ikke nogen politisk Korporation.

E fter G rundtanken er Enhver, som ikke hører til en gens, retløs saavel i offentligretlig som i p riv a tretlig Henseende. P rak tisk h a r dog Forholdet allerede i de ældste Tider stillet sig anderledes. U ndertvungne Landsdeles Beboere, som m an ikke vilde eller kunde behandle som retløse Slaver, indføjes gruppevis i de enkelte gentes som underordnede p assive M edlemmer af disse ( c l i e n t e s ) , og Patronen er pligtig at beskytte Klienten; bryder han T illidsforholdet, er han efter de 12 Tavlers Lov sacer. M uligvis har der ogsaa været anerkendt en vis begrænset selvstændig Retsevne for Klienterne i privatretlige F o rhold, f. Ex. Evnen til at eje Løsøre. E fter Manges Mening er P l e b e j e r n e et senere U dviklingstrin af Klienterne. Hvorledes det nu end forholder sig h e rmed, er det givet, at der allerede meget tidligt i Rom erstaten findes en Masse Individer (plebs, P lebejere) med selvstændig, om end stæ rkt begrænset Retsevne. Herm ed ere disse Individer i V irkeligheden anerkendte som Statsborgere, thi efter den oprindelige Retsopfattelse tillægges R etssubjektivitet efter rom ersk Ret kun cives Rom ani , § 5. II, § 15. Plebejerne kunne have rom ersk E jendom sret ( dom inium ex jure Quiritium) ogsaa over fast Ejendom — Grundm assen af dem er netop sm aa E jendom sbesiddere — og indbyrdes kunne de indgaa lovligt Æ gteskab- Men connubium med M edlemmer af de gamle gentes (patricii) var udelukket, og Plebejerne havde, som staaende udenfor Kurieinddelingen, ingen politiske Rettigheder, hvorim od der paahvilede dem offentligretlige Byrder.

Om G entilitetsprincipets Betydning paa P riv a tre ttens O m raade i det ældste Rom hersker der Tvivl. Medens det vel er ubestrideligt, at P r i v a t e j e n -

§ 1. I—II. 3

d o m s i n s t i t u t e t allerede i Byens ældste Tid var anerkendt m ed H ensyn til Løsøre, m ene Mange, at de faste Ejendom m e endnu efter Rom erstatens D annelse tilhørte gens, ikke E nkeltm and. Men i hvert Fald er allerede tidligt i Kongetiden de Enkeltes E jendom sret ogsaa over fast Ejendom bleven aner- k jendt, m aaske først over en m indre Huslod og Have i Byen (heredium), senere over ager privatus. — Gentilernes subsidiære Arveret holder sig til i Kejsertiden. Agnationsforbindelsen er af indgribende Betydning.

Rom erfolket er oprindeligt et agerdyrkende, Retssystem et et strængt, tungt, form bundet, sparsom t i Anerkendelse af Retsforhold og Retshandelsform er, jfr. under III om Decem virallovgivningens System, en n a t i o n a l - l a t i n s k a g r a r i s k B y r e t . Sam m enhængende skrevet Ret h ar R om erstaten ikke h aft i den ældste Tid.

II. Kongemagten h a r m aaske i Begyndelsen ind befattet den lovgivende Magt, men tidligt er G rundsætningen bleven den, at L o v g i v n i n g s m a g t e n er Folkets, som dog kun kan fatte Beslutning ifølge Forslag fra den paagjæ ldende magistratus, lex ro- gata. O prindeligt udøves denne Folkets Magt gjennem de ovenfor om talte comitia curiatci, der kun kunne sam m enkaldes af og tage Beslutning ifølge Forslag fra Kongen. Senatet, hvori allerede i Kongetiden Plebejere optoges, er oprindeligt Kongens Raad. Det h a r ikke lovgivende Magt, m en ogsaa i Lovgiv- ningssager indhentes dets Betænkning. Og det h a r at paase Folkebeslutningernes religiøse og fo rfatn ingsmæssige Tilladelighed, saa at disse først opnaa retlig K raft ved Senatets Billigelse (auctoritas patrum). Om Love, hidrørende fra Kongetiden, haves lorøvrigt ingen paalidelige Oplysninger. De i jus Papirianum sam lede saakaldte leges regiæ, der udtale Sætninger

4 § l. II—III.

af væsentlig sakral Natur, ere vistnok kun gamle præstelige Optegnelser.

Roms Historie i dette T idsrum optages af P l e b e j e r n e s K a m p m e d P a t r i c i e r n e o m L i g e s t i l l i n g . Et H ovedstadium i denne Kamp er F o r- f a t n i n g s æ n d r i n g e n u n d e r Se r v i u s T u 1- l i u s . G rundtanken i denne Reform er Folkets O rganisation til hurtig Dannelse af en Hær. Hele det vaaben- føre Folk (exercitus), Patriciere og Plebejere, organiseres efter Form uen, forsaavidt den bestaar af G rundejendom, i Klasser og Centurier; ved Form uens V urdering (census) benyttes Inddelingen af urbs og ciger i geografisk bestem te tribus. Som O rgan for Folke- beslutninger anerkendes comitia centuriata, der altsaa bestaa baade af Patriciere og Plebejere. S tem m eenhederne i disse Ivomitier ere Centurierne, af hvilke et forholdsvis meget stort Antal falder paa de For- m uende; indenfor Centurierne stemmes viritim. Comitia curiata bestaa vel fremdeles, men deres væsentlige Beføjelser gaa efterhaanden over til comitia centuriata, se nedenfor. Den patriciske Slægtstat er sprængt, og en patricisk-plebejisk Stat træ der i dens Sted.

Ved K o n g e s t a t e n s O m d a n n e l s e t i l R e p u- bl i k sættes to paa et Aar valgte Konsuler i Stedet for den paa Livstid valgte Konge, dog med m ere begrænset M yndighed end denne. Som F olkeforsam linger bestaa frem deles comitia curiata og centuriata. Ved den første secessio opnaa Plebejerne, at der indsættes tribuni ptebis, som skulle være Plebejere, med M yndighed til at værne Plebejerne mod de p a triciske M agistraters Overgreb. 494 f. Chr. Og efte rh aan den faar Plebejernes O rganisation elter tribus voksende Indflydelse.

III. Af indgribende Betydning ere l e g e s d u o de- ci m t a b u l a r u m , 451— 450 f. Chr. Til Istandbrin- gelse af l o v f æ s t e t F æ l l e s r e t f o r P a t r i c i e r e

§ 1. III. 5

og P l e b e j e r e udvælges D ecem virater som extraordi- næ r M agistratur, og disse Forslag vedtages af comitia centuriata. De vedtagne Love offentliggjordes ved Udstilling paa forum af Kobbertavler, som gik til Grunde i den galliske Brand. Decem virallovgivningens Øjemed var, som bem ærket, at give Fællesret for Patriciere og Plebejere i skreven, k lar Form , der betryggede m od V ilkaarlighed fra den patriciske M agistrats Side. Lovens Indhold er i Hovedsagen den allerede gældende rom erske Ret; Indflydelse fra græsk Side — en Kommission var under Forhandlingerne udsendt til G rækenland for at undersøge græsk Ret — foreligger dog ogsaa. En K odifikation i m oderne F orstand er de tolv Talers Lovgivning ikke; den overlader Retsvidenskaben overordentlig stor F rihed til Rettens Udvikling, se i det Flg. Gjennem A arhundreder staar denne Lovgivning som gældende Ret og som G rundlaget for Retsudviklingen. Hvilken Betydning m an h a r tillagt den, frem gaar bl. A. deraf, at endnu i Ciceros Ungdomstid skulde Drengene lære den udenad. Sproget er kort og skarpt. B landt Sam m enstillingerne af de endnu k jendte B rudstykker, der forøvrigt ingenlunde foreligge i den oprindelige Sprogform , frem hæves den af C. G. Br u n s i Fontes juris an- tiqui givne. Det er denne, som er citeret i det F ø lgende.

De tolv Tavlers Love vise os den s t i v e , s t r æ n g t r o m e r s k - n a t i o n a l e B y r e t paa et forholdsvis højt Udviklingstrin. Allerede Lovsformen paa et saa tidligt T idspunkt er betegnende. K arakteristisk er den energiske Anerkjendelse a f l n d i v i d e t s A u t o n o m i . Der indrøm m es H usfaderen et ubegrænset H erredømme over de ham undergivne frie Personer, patria potestas (§ 17), Slaver (§ 14) og Ting, som finder sit nødvendige faktiske K orrektiv i de strænge Sæder, der forbyde Rettens Misbrug, og over hans egen

6 § 1. III.

Person, arrogatio § 17. III. 1. b, nexum § 18. III. Om Retsforfølgningens Strænghed kan henvises til XII tab.III. 1— 6, se navnlig ndf. § 26. 111. 2. Retssystemet er sparsom t i Anerkjendelse af Retsforhold og Rets- handelsform er. R etshandlerne ere form bundne; F o rm erne ere mancipatio for K ontantkjøb og nexnm for Laan, se herom i § 33. Overhovedet ere Norm erne teknisk let liaandterlige G jennem snitsnorm er med Udelukkelse af Individualisering.

F ra dette S tandpunkt udvikler den rom erske Ret sig efterliaanden til den i de justin ianske Lovbøger foreliggende, fra nationale Særegenheder frigjorte, form frie, med Livsforholdenes inderste Væsen stem mende, fint specialiserede og elastiske V e r d e n s r e t . Naturligvis kan der ikke sættes nogen fast Grænse eller nogen bestem t T idsskjel imellem h in t »ældre System« (jus strictum) og det »nye System« ( jus bonum et æquum ); paa visse R etsom raader trænger det nye System kraftigere og tidligere frem end paa andre. I Republikens sidste A arhundrede begynder det nye System at faa Overtaget.

Denne Udviklings Hovedveje skulle angives i denne Frem stillings første Del. E nkeltheder ville finde næ rm ere Belysningen i anden og tredie Del, Frem stillingen af den justinianske Rets System.

1. 2 §§ 3—4 Dig. ( 1 - 2 ) .

§ 2.R e p u b l i k e n s L o v g i v n i n g e f t e r de t o l v

T a v l e r s L o v e . S æ d v a n e r e t .I. Som F o l k e f o r s a m l i n g e r bestaa frem deles

comitia curiata og centuriata. Endvidere tillægges der det patricisk-plebejiske Folks Forsam linger efter tribus, comitia tributa, Ret til at give Love, og de plebejiske Forsam linger efter tribus, concilia plebis tri-

§ 2. I. 7

buta, kunne m ed Senatets Sam tykke fastsæ tte Ret for Plebejerne (plébiscita). Dette er vistnok fastsat ved en lex Valeria Horatia 449 f. Chr. Endelig giver lex Hortensia 286 f. Chr., altsaa paa en Tid, da Stands- forskjellen mellem Patriciere og Plebejere var udjæv- net, § 5. I, de paa de plebejiske T ribusforsam linger fattede Beslutninger Lovskraft for hele Folket, og disse Forsam lingers Beslutninger benævnes nu ogsaa som leges.

Der bestaar saaledes 4 forskjellige Form er af Folkeforsam linger ved Siden af h inanden, nemlig, foruden de oprindeligt udelukkende patriciske comitia curiata, i hvilke efterhaanden Plebejere optoges, de patricisk- plebejiske comitia centuriata og tribut a sam t de udelukkende plebejiske concilia plebis tributa. Af disse tabe comitia curiata hu rtig t deres Betydning for Lovgivningen. De forekom m e, bortset fra deres M edvirken ved andre Komitiers M agistratsvalg gjennem lex curiata de imperio, efter Kongedømmets O phør ikke paa viseligt som besluttende, m en kun som comitia calata o: sam m enkaldte (af pontifex) til Overværelse af visse Handlinger, der skulle foregaa for Folket, navnlig den for A gnationsforbindelsen saa betydningsfulde arrogatio, 17. III. 1. b. De andre tre Form er af Folkeforsam linger ere alle lovgivende. For hver af dem have vel enkelte Arter af Beslutninger været forbeholdte, m en nogen alm indelig Grænse for hvers legislative Kompetence h a r ikke været fastsat. P rin cipielt h a r den Em bedsm and, der ønskede at frem føre et Lovforslag, kunnet forelægge det for enhver af de forskjellige Forsam linger, som han kunde indkalde, se ndf. I Begyndelsen havde de m ere a r istokratiske, fornem m ere comitia centuriata (com itia justa i M odsætning til com. leviora) størst Betydning for Lovgivningen. Senere, navnlig efter lex Hortensia, ere concilia tributa plebis blevne mest

8 § 2. I.

benyttede. T ribunerne, der sam m enkaldte disse p lebejiske Forsam linger, vare de virksom ste til In itia tiver i Lovgivningsanliggender; de M agistrater, der havde at sam m enkalde de patricisk-plebejiske F o rsam linger, navnlig Konsulerne, vare m indre tilbøjelige til Lovgivningsreform er og optagne af andre Em - bedsforretninger. Af de privatretlige Love i R epublikens senere Tid ere næsten alle givne af T ribusforsam linger, det overvejende Antal af concilia plebis t ri buta.

Fælles for de rom erske lovgivende Forsam linger er, at de kun kunne træde sam m en efter Kaldelse fra den forslagsstillende Autoritet. De patricisk-plebejiske Forsam linger kunne sam m enkaldes af de øverste magistratus, navnlig Konsulerne, de plebejiske af tribuni plebis. Ved Edikt, der m indst m ed en lovbestem t F rist ( tr inum nun din um ) fastsæ tter Afstemnings- dagen, forkyndes Forslaget, som udstilles offentligt paa Træ tavler. Forsam lingerne kunne ikke træ ffe Æ n dringer i Forslaget, m en kun pure antage eller fo rkaste det (uti rogas— antiquo). P aa den anden Side var det forbudt under ét at forelægge flere Forslag, som ikke naturlig t hørte sam m en (ne quid per saturam ferretur). Loven benævnes i A lm indelighed m ed de forslagsstillende A utoriteters Navne. Faktisk h a r F o lkets M edvirken ved Lovgivningen efterhaanden ikke havt meget at betyde. »Forkastelse af et Lovforslag fra Komitiernes Side bliver om trent lige saa sjælden som nu til Dags den konstitutionelle M onarks Nægtelse af at sanktionere den af Folkets Forsam linger vedtagne Lov.« (Th. Mommsen).

S e n a t e t er M agistraternes R aad og h a r som saadant Indflydelse paa Lovgivningen ved Lovforslagenes Forberedelse. Auctoritas patrum m ed Hensyn til Beslutningerne i comitia (curiata og) centuriata vedbliver som de patriciske Senatorers Forret, m en synker efter-

§ 2. I—II. 9

haanden ned til en ren Form alitet. Lovgivende M yndighed h a r Senatet frem deles ikke; senatusconsulta kunne i denne Periode ikke nævnes mellem R etskilderne. Men faktisk udvikler Senatet sig til den øverste regjerende C entralm agt med M agistraterne som sine afhængige Organer; det tager Initiativet til Lovforslag, og det synes anerkjendt, a t der tilkom m er det en vis M yndighed til ved Forto lkning at udvide og indskræ nke Lovenes Anvendelse.

Antallet af de rent privatretlige Love i Republikens Tid er l'orøvrigt meget ringe. Lovgivningsmagten er overhovedet, som det Følgende vil vise, ingenlunde et H ovedorgan for den rom erske Rets Udvikling, der i det væsentlige overlades til Retslivet selv. Hovedsagelig udvikler den rom erske Ret sig gjennem det præ toriske Edikt, § 4, og Juristernes Virksom hed, §§ 3 og 7.

II. Naturligvis h a r ogsaa i denne Periode S æ d- v a n e r e t ( mos, consuetodo) været af Betydning for Retsudviklingen, og enkelte Retssætninger om tales da ogsaa som fastslaaede ifølge mores m a jo ru m . N aar Sædvaneretten ikke hyppigere omtales, forklares dette deraf, at Romerne m ed deres skarpe Form sands foretrak at angive det præ toriske E dik t og Ju ristu d ta le lserne, der efterhaanden optoge Retssædvanerne, som de sædvansm æssige Norm ers Kilde.

1. 32 § 1 Dig. (1—3).§ 3.

I n t e r p r e t a t i o . R e t s v i d e n s k a b i R e p u b l i k e n s T i d .

I. De tolv Tavlers Lovgivning staar som den ubrydelige alm indelige Retskilde. Man føres ved denne O pfattelse ind paa en stræng Fastholden af den skrevne Rets Ord, der paa den ene Side i forskjellige H en

10 S 3. I.

seender h a r virket hæm m ende paa Retsudviklingen. Men paa den anden Side bliver det, under Retslivets T rang til nye Norm er og Lovgivningsmagtens U virksomhed, Opgaven at linde H jem m el for den nye Ret, som tiltrængtes, i de tolv Tavlers Ord. Og det er navnlig denne Opgave, som de rom erske Ju rister ( jurisconsulte prudentes) i den ældre Tid gjennem deres interpretatio have løst paa den beundringsvæ rdigste Maade. Med skarp t Blik for Retslivets Trang, uden at sky de — som Opgaven var dem stillet — fornødne Spidsfindigheder og Brud med Lovordenes aabenbare Mening, hyppigt under Anvendelse af de lovhjem lede R etshandelsform er til Skinretshandler, lykkedes det de gamle rom erske Juris ter i rigt Maal at f o r- m u 1 e r e R e t s s æ t n i n g e r, s o m R e t s l i v e t t i l t r æ n g t e d e m , d æ k k e d e a f D e c e m v i r a 11 o v- g i v n i n g e n s O r d (jus civile), og saaledes at sup plere og æ ndre den gjældende Ret i Overensstemmelse med Retslivets Tarv. Paa XII tab. VI. 1: »Cum nexum faciet mancipiumque, uti lingua nuncupassit, ita jus esto« støttes Gyldigheden af visse Bivedtagelser i M ancipationsakten, hvorved den sættes i Stand til at tjene ganske andre økonom iske Øjemed end Kon- t an tsalget, f. Ex. Ejendom soverdragelse i Alm indelighed og Pantsæ tning (mancipatio fiducice causa), saa at i V irkeligheden Retsinstituternes Antal gjennem denne interpretatio udvides, se næ rm ere § 33. II. 1. a. I de tolv Tavlers Love fandtes den processuelle F o rskrift, at Sagvolderen, der under Forhandlingen for magistratus indrøm m ede Rigtigheden af Sagsøgerens Paastand, behandledes som døm t i Overensstemmelse med denne. H erpaa støttede Juristerne, at E jendom soverdragelse kunde finde Sted ved en Skinproces (in jure cessio); O verdrageren og Erliververen m ødte for magistratus som Sagvolder og Sagsøger, sidstnævnte paastod at have E jendom sret over den Ting, som

§ 3. I. 11

skulde overdrages, O verdrageren indrøm m ede Rigtigheden heraf, og magistratus tilk jendte Erhververen Tingen, se nedenfor § 33. II. 2. O prindelig kunde pater ikke frigive filius. Men der fandtes i XII tab. IV. 2 en Straffebestem m else: si pater f i lium ter venumdedit, filius a pâtre liber esto, og heri søges H jem m el for R etshandlerne emancipatio og in adoptioneni datio, se næ rm ere ndfr. § 17. III. 2. c. og 1. b.

Et vigtigt Organ for denne interpretatio var oprindeligt det patriciske, sig selv supplerende P o n t i- f i k a t k o 11 e g i u m. Pontifices vare som saadanne Kjendere og Vogtere af Sakralretten, fas o: et Indbegreb af Retssætninger, der antoges at være af um id delbart guddom m eligt Udspring, og hvis Vedligeholdelse og nøje Efterlevelse derfor er betingede for Statens Vel. De kjendte saaledes bl. A. Fortegnelsen over de Dage, paa hvilke det var tilladt (dies fasti) og paa hvilke det var u tilladt (dies ne fasti) at rejse Proces. Og Sakralretten var overhovedet af væsentlig Betydning ogsaa for privatretlige Forhold. Pontifices vare saaledes M agistraternes, Senatets og de Privates nødvendige og uundværlige Raadgivere angaaende Sakralretten. Men faktisk blive de overhovedet u u n d værlige Raadgivere ogsaa for den rent verdslige Rets Vedkommende. Sakralretten var saa nøje forbunden med den verdslige Ret, at K jendskab til og Studiet af hin m aatte m edføre K jendskabet til denne. Pontifices var Opbevarere af de i Kongetiden fastslaaede Retssætninger og af Kollegiets egne Afgjørelser ( comm entan t pontificum), der i F rem tiden fulgtes som Præcedenser. De k jendte og udviklede de foreskrevne processuelle K lageform ler (legis actiones), hvis nøje Overholdelse var en Betingelse for Processens Gjen- nem førelse, § 22. III. H ertil kom m er den gjennem konservativ Tendens, T radition og U ndervisning af

12 § 3. I—II.

nye, i Kollegiet indtræ dende M edlemmer fastholdte Konsekvens i dettes Afgjørelser sam t den O m stændighed, at Kollegiet hem m eligholdt hele det M ateriale til R etskundskab, som det saaledes var eneste Indehaver af. Endvidere bevirker In terpretationens tidligere /beskrevne, teknisk-form elle K arakter, at U denforstaaende ikke i K raft af K jendskabet til den alméntilgjængelige Ret og alm indelige F o rn u ftb e trag tninger kunne være nogenlunde sikre paa at kom m e til de rette Slutninger, om hvad der ifølge Kollegiets Raad vilde blive fulgt som Ret af Retsanvendelsen. Det bliver herefter forstaaeligt, at Retsbelæring fra pontifices paa ejendom m elig præ gnant M aade bliver uundvæ rlig for Em bedsm æ nd og Private, og at deres In terpretation p rak tisk tages som gjældende Ret »jus civile«. Den pontifikale Jurisp rudens var saaledes faktisk et patricisk Privilegium og M agtmiddel. Men denne T ilstand brydes derved, at Cnejus Flavius, der var Skriver hos Appius Claudius Cæcus, c. 304 f. Chr., offentliggør legis actiones ( jus civile Flavia- n u m ) og en Retskalender m ed Fortegnelse over dies fasti og ne fasti. Det er om trent ved sam m e Tid, at P lebejerne faa Adgang til Pontifikatet, lex Ogul nia c. 300 f. Chr.

II. R etskundskaben breder sig nu til videre Kredse. I visse af Nobilitetens fornem ste Fam ilier, f. Ex. Clau- diernes og de plebejiske Æ liers og Muciers, er Retskundskaben en Fam ilietradition. Retsstudiet dyrkes af de mest frem ragende Mænd og giver sine D yrkere en højst anset og indflydelsesrig Stilling i Staten. Om trent med det sidste A arhundrede f. Chr. b e g y n d e r d e n r o m e r s k e R e t s v i d e n s k a b s B l o m s t r i n g s t i d . Der stilles den nye Opgaver, og den skifter efterliaanden K arakter. Den m aa ved Siden af jus legitimum g jennem arbejde den, navnlig gjennem Præ tors Edikt, anerkjendte jus gentium, § 5,

§ 3. II. 13

overfor hvilken det ikke bliver Opgaven at anvende Lovordet og at tilvejebringe Overensstem m else m ellem dette og Retslivets Krav, men derim od direkte igjennem Iagttagelse af Retslivet at finde den for dette tjenlige faste G jennem snitsnorm . Ved F o rm u larprocessens Indførelse c. 150 f. Chr. aabnes Pladsen for friere Affattelse af Klageform lerne, § 22. IV. 1. K jendskabet til den græske Filosofi, navnlig den stoiske, afføder T rang til synthetisk Behandling af Rets- stoffet og paavirker Retsvidenskabens Metode. Denne slaar dog ingenlunde over i T ilbøjelighed til at u d grunde Rettens alm indelige N atur og Væsen og derfra at udlede Retssætninger, § 7. II; den er først og frem mest kasuistisk, s. ndfr.

Juristernes V irksom hed siges navnlig at bestaa i cavere o: Anvisning til R etshandlers behørige Ind- gaaelse, scribere o: Affattelse af retslige D okum enter og skriftlige Retsbetænkninger (?) sam t respondere o: Afgivelse af Betænkning over prak tiske Retsspørgs- m aal. H ertil slu tter sig disputatio fori o: de af P ro cesparternes O rdførere i Tilfælde af stridige Anskuelser mellem Juristerne offentlig frem førte Forsvar for den af dem hævdede (?). Endvidere m eddele Juristerne Retsundervisning ved at tilstede Tilhørere (nuditores) Adgang til deres Responderen og ved at diskutere Retsspørgsm aal med dem (disputatio); senere m eddeles Undervisning ogsaa paa anden Maade ( instituere, instruere), ndfr. § 7. II. Ofte sker T ildannelsen af »regulæ juris« og »definitiones« kun i Læreøjemed. Og der skrives, som bem ærket, almindelige F rem stillinger af den gjældende Ret. Som den betydeligste af Ju risterne fra Republikens Tid (»veteres«) nævnes Quintus Mucius S c æ v o 1 a.

E fter Pontifikatkollegiets Svækkelse og Retsvidenskabens Udbredelse til videre Kredse kunde Juristerne ikke have sam m e um iddelbare Indflydelse paa Rets

14 § 3. II.

udviklingen som forhen. U m iddelbart foregaar Retsudviklingen efterhaanden navnlig gjennem Ediktet, § 4. Men dettes Affattelse skyldes Juristernes Hjælp, og overhovedet bliver disses m iddelbare Indflydelse ifølge det Ovenanførte af indgribende Betydning. F o rmelt bindende Ret ere Juristernes responsa og andre Retssætninger frem deles ikke; herom bliver der først Tale i Kejsertiden, § 7. II.

1. 2 §§ 5 - 7 Dig. ( 1 - 2 ) .

§ 4.D e t p r æ t o r i s k e E d i k t .

Retsplejen udsondres fra K onsulatet og henlægges under præt or urbanus, 367 f. Chr.; senere c. 242 f. Chr. henlægges Sager, hvori den ene P art eller begge P arte r ikke er cives, under prætor peregrinus. Ved sin Em - bedstiltrædelse udsteder og bekendtgjør P ræ tor p aa forum paa hvide Træ tavler: album et E d i k t , der angiver, hvilke Regler han gjennem sin Em bedstid (edicta perpetua) vil følge ved Retsplejens H aandhæ - velse, ut scirent cives, quod jus de quaqua re quisque dicturus esset, se que præmunirent. At disse Edikter, skjøndt P ræ tor ikke havde nogen lovgivende M yndighed (»prætor jus facere non potest«), kunde blive en H ovedfaktor for P rivatrettens Udvikling, saa at E d ik tet paa Ciceros Tid opfattes som Hovedkilden for ro m ersk Privatret, forklares ved Følgende.

F o r m u l a r p r o c e s s e n , § 22. IV. 1, lægger det i P ræ tors H aand gjennem skriftlig Instrux (form ula) at fastsæ tte for Dommeren, under hvilke F orudsæ tninger der skal kondem neres eller frifindes i den foreliggende Sag, og P ræ tor er i denne Henseende alene bunden af de kun for cives gjældende Udtalelser i de bestaaende leges og af enkelte gamle Retssædvaner, § 2 Slutn. En vigtig Del af Præ tors

15

Tilkjendegivelser i Ediktet om de Regler, han vil følge ved sin Retspleje, bliver saaledes ved F o rm u larprocessens F rem kom st Tilkjendegivelser 0111, under hvilke Forudsæ tninger han vil give eller nægte Retshjælp o: anerkjende eller ikke anerkjende P rivatre tsforhold, og det er en meget u dstrak t Frihed, der i denne Henseende tilkom m er ham , se ndfr. Nu er den enkelte P ræ tors E dik t vel alene en Tilkjendegivelse om, hvilke Regler han i sin Em bedstid agter at følge (lex annua). Men der var for det første stor S ikkerhed for, at Ediktet vilde blive fulgt i dette T idsrum . Mod vilkaarlige Afvigelser fra Ediktet vilde Interces- sioner være at forvente, og senere blive saadanne Afvigelser forbudne. Dernæst vil den følgende Præ tor, der ganske vist ikke er bunden ved sin Form ands Edikt, ordentligvis gjentage det Væsentlige af dette og indskræ nke sig til Tilføjelser, som der havde vist sig T rang til. De fleste E diktudtalelser faa saaledes en fast traditionel K arakter (edictum tralaticium) og kom m e derved til at staa for Retsbevidstheden med sam m e Magt som gældende Ret og blive til Retssæd- vaner.

Den gjennem Præ tors E dikt uddannede Ret betegnes som jus honorarium s. prætorium, medens den paa andet Grundlag hvilende Ret betegnes som jus civile, en Betegnelse, der vel at m ærke ogsaa benyttes som U dtryk for andre M odsætninger, § 8. II. 1., navnlig M odsætningen til jus gentium , § 5. F o rtrin svis, men ikke udelukkende, er det jus gentium , som uddannes gjennem Ediktet. Dettes Bestem m elser indeholde baade næ rm ere Tildannelse af den allerede gjældende Ret og Skabelsen af ganske nye R etsforhold, og den præ toriske Ret kan ikke blot adjuvare og supplere, men ogsaa corrigere jus civile. Men af det Udviklede følger, at jus honorarium aldrig form elt ophæver jus civile. Jus civile bestaar form elt uforan-

16

dret, jus honorarium gjæ lder ved Siden af den. F o randringen frem træ der som et Tilsagn fra Præ tors Side om at ville udenfor — eller i Strid med — jus civile give eller nægte Retshjælp ( judicium dabo — actionem non dabo — in integrum restituam o. s. v.). Den p ræ toriske Ret kan direkte kun gjøre sig gjældende ved de processuelle M agtm idler (actio og exceptio) ifølge Præ tors Anvisning til Dommeren. Som Exem pler paa dette d o b b e l t e R e t s s y s t e m , der, som F rem stillingen af Retssystem et vil vise, gjæ lder paa en stor Del af Rettens Om raade, kunne her følgende nævnes: Ifølge jus civile kunde res mancipi, § 43. I., kun overdrages ved de civile R etshandler mancipatio og in jure cessio; den formløse, af Besiddelsesovergivelse ledsagede O verdragelseserklæring (traditio) kunde efter jus civile ikke overføre Ejendom sret. Iie rp aa bøder P ræ tor ved at tillægge den Kjøber, til hvem Sælgeren havde traderet den solgte res mancipi, aktiv og passiv Retsbeskyttelse, actio og exceptio, se næ rm ere i § 48. II. 3. Men Retsreglen, at den civilretlige E jendom sret (dom in ium ex jure Quiritium) frem deles var hos Sælgeren, kunde P ræ tor ikke forandre. E fter jus civile vare R etshandler i Almindelighed gyldige, uanset at de vare frem kaldte ved Tvang eller Svig, m en herpaa hjæ lper P ræ tor ved at love actio og exceptio quod met us causa og doli, se næ rm ere i § 36.

Betænkeligheder ved Præ tors autonom e Retsstilling synes m an i det Hele ikke at have havt Grund til at føle, og m an ses overhovedet ikke at have fundet noget A bnorm t deri, at P ræ torretten fungerer som »viva vox juris civilis«. Som Forholdet stod, var Lovgivningsm agten uegnet til at røgte det fornødne Reform arbejde. Og den præ toriske Rets Tilblivelses- m aade frem bød særdeles gunstige Betingelser for god Rets Tildannelse. P ræ tor kunde langt lettere end Lov-

17

givningsm agten og m ed langt m indre Risiko for skadelige Fejltagelser forsøge sig med Reform er og holde Skridt m ed Retslivets skiftende Trang. Den af en P ræ tor i Ediktet optagne nye Regel gjælder i alt Fald kun for et Aar. Viser Erfaringen, at den ikke stem m er med Retslivets Tarv, lader E fterfølgeren den falde, saa at m an uden videre vender tilbage til den uophævede ældre Ret eller giver Regelen de fornødne T ilføjelser. S taar den erfaringsm æ ssigt sin Prøve, b ibeholdes eller udvides den af Efterfølgerne. Til hver Tid er det let at bøje sig for Retslivets nye Krav. Og Optagelsen af nye Bestemmelser i E diktet vil — b o rtset fra, at P ræ tor selv kan være en frem ragende J u rist — finde Sted under R aadførsel m ed og K ritik af Juristerne, som tillige besørge Ediktreglernes A ffattelse eller yde M edhjælp herved.

Af andre m agistrale E dik ter nævnes Æ d i 1 e r n e s, der indeholde Bestem m elser 0111 Torvehandelen i Rom, se ndfr. § 96. I. 2.

1. 2 § 10 Dig. (1— 2), 1. 7 § 1, 1. 8 Dig. (1— 1).

§ 5.R e t s u d v i k l i n g e n s K a r a k t e r . J u s g e n t i u m .

I. Som et H ovedtræk frem hæves først U d v i k l i n g e n h e n i m o d l i g e p r i v a t r e t l i g R e t s s t i l l i n g f o r a 1 le f r i e M e n n e s k e r. Det er aUerede bem æ rket ovfr. i § 1, at Decem virallovgivningen i det Væsentlige havde sanktioneret fælles P rivatret for P a- t r i c i e r e og P l e b e j e r e . Kort efter opnaa P lebejerne, lex Canule ja 445 f. Chr., den vigtige jus con- nubii 3: Æ gteskaber mellem Patriciere og Plebejere erklæres for fuldgyldige. Herm ed er Forskjellen i p r ivatretlig Henseende mellem disse to Stænder bort-

Jul. Lassen: Romersk Privatret. -1. Udg. 2

18 § 5. I—III.

falden; P rivatretten er den sam m e for alle cives, kun M odsætningen imellem cives og non cives bliver tilbage. Ogsaa i offentligretlig Henseende opnaaes efterhaanden Ligestilling for P lebejerne og Patricierne.

II. Det er tidligere om talt, at non cives oprindeligt principielt vare retløse i Rom. Den F r e m m e d e kan naturligvis have Rettigheder ifølge sin H jem stavns Love (jura civilia peregrinorum), men i Rom anerkjendes og haandhæves kun rom ersk Ret, og denne ( jus civile) gjæ lder kun for rom erske Borgere. Denne T ilstand var, efterhaanden som Sam kvem m et med F rem mede tiltog, uholdbar. Der bødes da paa den ved O v e r e n s k o m s t e r , som begrunde amicita, hos pi- ti um eller foeclera i snævrere Forstand. Det løseste af disse Forhold er amicitia: amici populi Romani staa i deres Forhold under en vis offentligretlig Beskyttelse. Noget videre gaar H ospitium sforholdet, der kan indgaas saavel af Rom erstaten med en frem med Stat og af en Stat med frem m ede P rivatm æ nd som imellem Privatm æ nd af forskjellige Stater in d byrdes. Medens disse Forhold kun begrunde m iddelbar Retsbeskyttelse for den Frem m ede, give foedera om connubium og commercium Borgerne af de foede- rerede S tater Ret til i begge Stater gjensidigt i et vist Om fang at paaberaabe sig saavel deres egen som den frem m ede Stats P rivatret, og saadanne foedera fa s tsætte en særlig Procesart, Recuperationsprocessen, for Tvistigheder imellem de kontraherende Staters B orgere. Politiske Rettigheder, Adgang til Gentilitets- forbindelser og til at eje rom ersk fast E jendom hjem le foedera ikke. Som det vil ses, fastlvolde disse foedera stedse C ivitetssynspunktet; det er kun cives af civitas foederata, som erholde Retsbeskyttelse. E fterhaanden som Rom bliver en Storm agt, der ikke længere staar paa nogenlunde lige Fod med N abostaterne, m aa Afslutningen af deslige foedera naturlig t ophøre; de

§ 5. II. 19

forsvinde da ogsaa m ed Midten af det tredie Aarh. f. Chr.

III. Under den voksende Tilstrøm ning af F rem mede til Rom, og idet Verdenshandelen begynder at samle sig her, paakræ ver Tilstanden Anerkjendelse af Privatret, der uden videre gjælder for omnes homines liberi etiam peregrini, saaledes som Nutidens P riv a tret gjæ lder for Alle. Dette Krav fyldestgjøres ved Uddannelsen af j u s g e n t i u m, der saaledes — i Modsætning til den for cives alene gjældende Ret, jus civile — kan bestem m es som d e t I n d b e g r e b a f p o s i t i v e r o m e r r e t l i g e N o r m e r , d e r g j æ 1 d e f o r a l l e F r i e (jus gentium i dette Udtryks tekniske, egentlige Betydning). Hvorledes jus gentium oprindeligt er frem kom m en, er ikke ganske sikkert. Nogle mene, at Udviklingen i Hovedsagen er foregaaet saa ledes, at et Sæt af Retsnorm er, udsprungne af alm enm enneskelig T rang og brydende m ed den gamle Rets Stivhed og Form bundethed, tildels allerede anerkjendte i frem m ed Ret, er blevet anerk jendt som gjældende imellem cives Romani indbyrdes og for cives af civitas foeclerata, og at disse Normer, som efter deres B eskaffenhed passede for Alle, senere ere blevne udvidede til ogsaa at gjælde for non cives. Den alm indelige Mening synes dog at være den, at visse frem m ede Retssætninger og overhovedet de af Retslivet paakræ vede friere Norm er først ere blevne anerkjendte som gjældende im ellem peregrini in d byrdes og imellem disse og rom erske Borgere, og at de saaledes først ere blevne anerkjendte og have u d dannet sig navnlig gjennem den af jus civile uafhæ ngige Peregrinpræ tors E dikt; efterhaanden skulle saa disse Norm er være blevne overførte ogsaa paa cives Romani i disses indbyrdes Forhold, optagne i og u d viklede gjennem Byprætorens Edikt. Hyppigt vil vel frem m ed Ret, som havde uddannet sig i andre H an

20 § 5. III.

delscentrer, danne et Forbillede for jus gentium , men den nærm ere retstekniske Udarbejdelse og de antagne Grundsætningers videre Bearbejdelse er rom ersk. O rdentligvis ophæver jus gentium ikke jus civile, men udvikler sig ved Siden af denne, saa at der for ad skillige Retsom raader forefindes et dobbelt ,Sæt af Retsregler, jfr. ovfr. § 4.

I det Udviklede ligger tillige den indre K a r a k t e r i s t i k a f H o v e d g r u p p e n a f d e t i l jus gentium h e n h ø r e n d e No r m e r. Jus gentium udgjør i M odsætning til jus civile d e n f r a n a t i o n a l e S æ r e g e n h e d e r f r i g j o r t e, m e d F o r h o l d e- n e s c e n t r a l e N a t u r s t e m m e n d e o g e l a s t i s k e Re t , d e r e r e g n e t t i l a t v æ r e o g b l i v e n d e a t v æ r e V e r d e n s r e t , i d e t d e n p a s s e r f o r Al l e , i d e t V æ s e n t l i g e u a f h æ n g i g t a f N a t i o n a l i t e t s f o r s k e l o g a f s k i f t e n d e T i d s f o r h o 1 d, og hvis Særkjende bl. A. er F o rm frihed og Hensyntagen til den bag Ordet liggende Vilje overfor dette. Det er herefter forklarligt, at Betegnelsen jus gentium, der lorøvrigt ogsaa forekom m er i Betydningen Folkeret, benyttes som U dtryk b a a d e for den Del af den rom erske P rivatret, der gjælder for alle Frie, o g (og sprogligt henpeger Betegnelsen næ rm est lierpaa) for den Del af den rom erske Ret, der i sine G rundtanker stem m er m ed andre Folkeslags Ret, jus, quo omnes gentes utuntur, e l l e r e n d o g for den Ret, der skønnes at være Folkeslagenes i A lm indelighed, sam t at Divergensen imellem disse Begreber overses. F orklarlig t bliver det endvidere, at M odsætningen imellem jus civile og jus gentium undertiden identificeres m ed Modsætningen imellem jus strictum og jus cequiim, og at jus gentium identificeres med jus naturcde, jfr. næ rm ere om disse forskjellige Betegnelser ndfr. § 7. II. At jus honorarium er et baade videre

§ 5. III. 21

og snævrere Begreb end jus gentium , frem gaar af det her og af det i § 4 Udviklede.

K vantitativt er det kun et ringe Om raade, som i Republikens Tid omspændes of jus gentium. P aa F a m ilierettens og Arverettens O m raade træ nger jus gentium endnu ikke eller kun i forsvindende Grad ind. Om den i det følgende T idsrum stedfindende Udvidelse af O m raadet for jus gentium se nedenfor § 8.

1. 9 Dig. (1—1).

ANDET KAPITEL:Under Kejserdømmet indtil Justinian.

§ 6-L o v g i v n i n g : C o n s t i t u t i o n e s p r i n c i p u m .

S e n a t u s c o n s u l t a .I. 1. R e p u b l i k e n s O m d a n n e l s e t i l K e j se r-

d ø m m e u n d e r A u g u s t u s berøver ikke Folkeforsam lingerne deres lovgivende Myndighed. Men Ko- m itierne egnede sig ikke længere for deres Hverv. F a k t i s k gaar Lovgivningsm agten over til Senatet og til Kejseren. Den regelmæssige Lovgivningsm yndighed tillægges Senatet, ndfr. II. O prindeligt h a r Kejseren ingen lovgivende Magt, m en en em inent Beføjelse til at fortolke og anvende Loven, der gaar langt ud over Subsum tionen af enkelte Retstilfælde under den gjældende Ret, se straks i det Følgende. Men af Kejserens M agtstilling udvikler sig efterhaanden fa k tisk lovgivende M yndighed for ham , og Ju risterne fra H adrians Tid udtale den Anskuelse, at Kejserens constitutiones have Lovskraft.

22 § 6. I—II.

Med Kejserdøm met frem kom m er saaledes som Retskilde c o n s t i t u t i o n e s p r i n c i p u m . Disse optræ de i 4 H ovedform er: Edictci ere Udslag af den Kejseren som magistratus tilkom m ende jus edicendi, § 4, hvorved han kundgjør nye Retsregler til Efterlevelse; de angaa i Begyndelsen sjæ ldent P rivatretten . M andata ere Instruktioner til højere Em bedsm ænd, mest af adm inistrativ t Indhold. Décréta ere kejserlige Procesafgjørelser. Den for P rivatretten vigtigste Form af de kejserlige constitutiones er rescripta, Kejserens Svar paa de til ham af M agistrater eller P rivate re ttede Anm odninger om Retsbelæring. Den til Grund for E nkeltafgjørelserne i décréta og rescripta, der vare Udslag af Kejserens frie jus interpretandi, lagte Retssætning var ogsaa bindende for andre Tilfælde, forsaavidt det m aatte antages at være Kejserens Mening gjennem Afgørelsen at opstille en alm indelig Norm. Ved det Anførte erindres, at de Kejseren forelagte Retssager behandledes i hans consistorium, af hvilket de mest frem ragende Ju rister vare Medlem m er.

2. I det D i o c 1 e t i a n s k-K o n s t a n t i n s k e M on a r k i , som udvikler den Opfattelse, at Kejseren ikke er bunden af nogen Lov, er Kejseren Indehaver af al H erskerm agt og eneste Lovgiver. De kejserlige constitutiones betegnes nu som leges. Trods Rigets Deling opretholdes R etsom raadets Enhed, idet den ene Kejsers Love tilsendes den anden til Publikation og pub liceres i begges Navn. Den kejserlige Lovgivning er forøvrigt i dette T idsrum ikke meget p roduktiv paa P rivatrettens Om raade.

II. S e n a t e t bliver med Kejserdøm m ets Oprettelse den regelmæssige L o v g i v e r i de hu rtig t b o rtfa ldende Folkeforsam lingers Sted, og s e n a t u s c o n s u l t a m aa nu nævnes som Retskilde (legis uicem ob- tinent). Ved Siden af Senatets V irksom hed som lov

§ 6. II. 23

givende M yndighed frem træ de de kejserlige constitutiones indtil videre kun som et Supplem ent, se ovfr. under I. I A lm indelighed betegnes senatusconsulta m ed Forslagsstillernes Navn, undertiden efter Gjen- standen; Sc. Maceclonianum er benævnt efter den F o rbryder, hvis H andling gav Anledning til dets F rem komst. H yppigt udgaar Forslaget til senatusconsulta fra Kejseren (oratio principis); efter H adrian stiller kun Kejseren Forslag til senatusconsulta. Og F orho ldenes Udvikling (ovfr. I) m edfører, at Senatets Sam tykke overfor Kejserens Forslag synker ned til en Form alitet, hvilket finder sit U dtryk deri, at oratio nævnes som Retskilde i Stedet for Senatsbeslutning. Mere og m ere ophører Kejseren at benytte sig af Senatet ved Loves Givelse, og i det Diocletiansk-Kon- stantinske M onarki er Senatets lovgivende M yndighed ogsaa form elt bortfaldet, ovfr. I.

1. 7 pr. Dig. (1 -1 ) , 1. 1 § 1 Dig. (1—4).

§ 7.E d i e t a m a g i s t r a t u u m o g R e t s v i d e n

s k a b e n i K e j s e r t i d e n .I. D e t p r æ t o r i s k e E d i k t s betydningsfuldeste

Tid fa lder i Republikens sidste A arhundrede. I K ejsertiden optager E diktet — bortset fra de Æ ndringer, der skyldes de fra Senatet og Kejseren hidrørende N orm er — næppe væsentlige Tillæg. M agistraternes Beføjelse til at om danne den gjældende Ret ved nye Regler i deres Aarsedikt stem m ede lidet m ed den nye Statsform s Aand. H adrian lader da Juristen Salvius J u 1 i a n u s foretage en ny R edaktion af Ediktet, der stadfæstes før 129 ved et Senatskonsult. H erm ed var Præ torediktets Indhold en Gang for alle fastslaaet for bestandigt ( e d i c t u m p e r p e t u u m i særlig For-

24 § 7. I—II.

stand eller edictum perpetuum Hadriani), og Præ- tors Indflydelse paa Retsudviklingen var standset. De ældre Edikter have nu tab t deres prak tiske Betydning, og det bliver alene H adrians Edikt, som bearbejdes af Juristerne i K om m entarer og system atiske Arbejder, der netop ved Ediktets Afslutning vinde forøget Indflydelse (se under II.).

Skjønt Ediktsnorm ernes forpligtende K raft saaledes nu i Realiteten hviler paa Lovgivningsm agtens Sanktion, bevares dog form elt M odsætningen im ellem jus honorarium og jus civile; frem deles bekjendt- gjør P ræ tor ved sin Em bedstiltrædelse Ediktet, og dets Norm er gjøre sig kun gjældende gjennem Præ- tors Haandhævelse. Men efterhaanden svækkes denne Modsætning, se under II, der ganske taber p ra k tisk H oldepunkt ved Form ularprocessens Bortfald, § 22. V.

I edictum perpetuum er Æ dilernes E dikt optaget som Tillæg; hvorledes det h a r forholdt sig overfor Peregrinpræ torens Edikt og Provinsialedikterne, er tvivlsomt. Af Forsøgene paa at rekonstruere E dik tet frem hæves O. Lenel: Edictum perpetuum; de ordret bevarede Stykker findes sam m enstillede af Lenel i B runs’ Fontes.

II. Allerede i Republikens Tid var d e n r o m e r s k e R e t s v i d e n s k a b s B lom stringstid begyndt, §3. II, og Juristernes Udtalelser havde ifølge deres indre Magt algjørende Indflydelse paa Kejsertidens nye Retskilder, senatusconsulta og constitutione s principum. Men ikke nok herm ed. A u g u s t u s tager den mægtige og blom strende Jurisprudens i sin Tjeneste gjennem / il s r e s p o n d e n d i - 1 n s t i t u t e t. Ifølge dette m eddele Kejserne frem ragende Ju ris ter jus respondendi r>: Bemyndigelse til at afgive responsa med bindende V irkning for Dommeren. N aar en P art frem lagde et for den foreliggende Sag offattet Responsum fra en saa-

§ 7. II. 25

ledes privilegeret Ju ris t ( juris nuet or es s. eonditores i M odsætning dels til de, deres gamle Anseelse beholdende republikanske Jurister, veteres, dels til de ikke privilegerede Jurister) iden foreskrevne Form (scripta et signatci) for Dom m eren, var denne pligtig at følge det, m edm indre der forelaa m odstridende Responsum fra en anden privilegeret Jurist. Den ydre Magt, der saaledes var givet den rom erske Jurisprudens, viser den sig vel skikket til at benytte.

Af Retskyndige i denne Periode nævnes først C. Atejus C a p i t o og M. Antistius L a b e o, begge under August, der betegnes som Grundlæggere af de t v e n d e R e t s s k o l e r , som baade i R etsundervisning og i Anskuelser træde i M odsætning til h inanden, nemlig S a b i n i a n e r n e , der havde Navn efter Gapitos Discipel M assurius S a b i n u s under Tiberius (de kaldtes ogsaa Cassianere efter C. Cassius Longinus) og P r o k u l e j a n e r n e, som benævnedes efter J u risten P r o c u 1 u s (under N ero). Pom ponius, der næ vner Capito og Labeo som Grundlæggere af de to Skoler, m eddeler, at Capito »fn his, quæ ei tradita fuercint, persevercibat«, medens Labeo »omnia innovare eoepit«. Denne Meddelelse, der ikke synes vel at stemme med, at Capito var en Tilhænger af det nye Kejserdømme, medens Labeo skal have været dettes M odstander og en Ven af den ældre Statsform , er dog vistnok rigtig. Labeo, der ogsaa grundigt havde studeret andre Videnskaber, h a r utvivlsom t været en langt betydeligere J u rist end Capito. Men med den under E fterfølgerne u d dannede Skolem odsætning synes det efter de k jendte S tridspunkter i A lmindelighed at have forholdt sig saaledes, at de nedarvede rom erske Anskuelser have været de frem herskende hos Prokulejanerne, medens Sabinianerne overvejende have repræ senteret den pere- g rinsk-naturale Rets G rundsætninger. Den sidste J u rist, der nævner sig som tilhørende en af Skolerne, er

26 § 7. II.

G a j u s , under M. Aurelius og Commodus, Retslærer uden jus respondendi, m aaske i en Provins, der e rklæ rer sig for Sabinianer. Men allerede da var Skolem odsætningen uden Betydning. F ra H adrians Tid ta ber den sig m ed den sabinianske Retnings Sejr, og det T idsrum kom m er, der betegnes som den rom erske Retsvidenskabs k l a s s i s k e P e r i o d e , H a d r i a n t i l A l e x a n d e r S e v e r u s .

Som frem ragende Navne fra denne klassiske Tid udhæves P. Juventius C e l s u s , Prokulejanernes bedste Mand, Sabinianeren Salvius J u 1 i a n u s, under H adrian, se ovfr. S. 23, ved Siden af Papinian vel den betydeligste rom erske Jurist, og de fem » s t o r e J u r i s t e r « (ndfr. § 8. II. 2. a.), nemlig foruden den allerede nævnte G a j u s : Æ m ilius P a p i n i a n u s u n der Sept. Severus, henrettet af Caracalla, fordi han m odsatte sig dennes broderm orderiske Planer, højt anset for sin ædle K arakter og fine Dannelse, den største og genialeste af alle rom erske Jurister, Domitius U l p i a n u s og Julius P a u l u s , begge under Seve- rerne, sam t H erennius M o d e s t i n u s under Severerne og Gordian.

Ved Siden af deres Responderen udfoldede Kejserdøm m ets Ju rister en rig og saare betydningsfuld 1 i t e r æ r V i r k s o m h e d . Gjennem deres Værker sam m enarbejdes jus civile og jus honorarium med den nye kejserlige Ret til Enhed, og der gives dette Stof videnskabelig Form . Navnlig giver Retsvidenskaben det form frie, med Livsforholdenes N atur stem m ende (billige) Retssystem, hvis G rundlinier vare givne i det præ toriske Edikt, dets næ rm ere Gjennemførelse og Supplem ent. Paa de O m raader, hvor dette System træ nger igjennem, navnlig paa O bligationsrettens, § 8. I., er Bruddet med den gamle In terpretations Metode fuldstændigt, jfr. ovfr. § 3. Det gjælder direkte at finde den m ed et paagjæ ldende Livs

§ 7. II. 27

forholds Kjærne stem m ende Norm og at give denne retsteknisk Form ulering. Ogsaa her vise de rom erske Ju rister sig som de ypperste Mestre, og her bliver deres Arbejde af afgjørende Betydning ogsaa for E ftertiden. Deres H ovedvirksom hed var Afgivelsen af responsa for Enkelttilfæ lde. Med ejendom m elig fin Retstakt forstaa de at finde den for det enkelte Tilfælde passende, med Kjærnen i dets N atur og med bona ficles stem m ende Afgjørelse og paa dette Grundlag at konstruere faste, haandterlige Retsnorm er, der give Sikkerhed for, hvorledes Afgjørelsen af frem tidige Retstilfælde vilde falde ud, og som dog i Alm indelighed ere elastiske nok efter Livets Behov. P aa den ene Side slaar Retsvidenskaben ikke med den græske Filosofi over i T ilbøjelighed til a t udgrunde Rettens alm indelige N atur og Væsen og derfra at udlede Retssætninger. Det fastholdes: non ex régula jus sum atur, sed ex jure quod est, régula fia t , og det erindres, at omnis de finitio in jure civili periculosa est. I K a s u i s t i k e n havde de rom erske Ju riste r deres Styrke, og den er stedse deres U dgangspunkt. Paa den anden Side forfalder den rom erske Jurisp rudens ligesaa lidt til den sygelige Konkretisme, som i Billighedens Navn fo rkaster alm indelige Retsnorm er, og som derved bliver skjæbnesvanger for Retssikkerheden. Faste Norm er tilstræbes og opstilles; forsaavidt fortjener ogsaa »det nye Retssystems« Ju ris prudens, ligesom Fortolkerne af jus strictum, Ros for »logisk Konsekvens og for m athem atisk Sikkerhed« i deres Slutninger. F rugterne af de rom erske Juristers Arbejde blev saaledes den for det rom erske Retsliv ejendom m elige Overensstem m else mellem Retstheori og Praxis og et System af Retsnorm er, der endnu re præ senterer Kulturlandenes gjældende Ret. Ogsaa ved fast, skarp Term inologi og ved k lart sim pelt Sprog udm æ rker den rom erske Jurisp rudens sig. Derimod h a r den theoretiske Begrebsform ulering og den viden-

*

28 § 7. II.

skabelige System atik, ndfr. § 12, ikke været de rom erske Juristers Sag. Det m angler ikke paa Forsøg i denne Retning, men de falde i det hele ikke heldigt ud. O pfattelsen af Retsordenens Væsen, særlig dens F o rhold til Moralen, er uklar, jfr. Udtalelser som: »juris præcepta sunt hæc: honeste vivere, cdterum non lædere, suum cuique tribuere« og »jurisprudentici est divi- narum at que hum anarum rerum notitia, justi at que injusti scientia«. U klar bliver følgelig ligeledes O pfattelsen af de forskjellige Retskilder og disses in d byrdes Forhold, jfr. ndfr. og paa flere Steder i det Foregaaende. U ndertiden bebrejdes det endvidere den rom erske Jurisprudens, at den »ikke forstod at p a a vise, hvad der er Retsideens Fordringer med Hensyn til de forskjellige menneskelige Livsforhold, og deraf igjen at udlede de almindelige R etsprinciper, som i deres indbyrdes Begrænsning a tter føre til Retsreglerne«. Denne K jendsgerning kan vel ikke bestrides. Ganske vist operere de rom erske Ju riste r med Begreber som det fra de græske Filosofer laante jus na tu rale (naturalis ratio), hvorved vel i A lmindelighed forstaas den med almindelige ethiske Principer eller med Forholdenes givne N atur stem m ende Ordning. Men at der bagved Udtalelser om, at en Sætning stem m er med jus naturale , skulde ligge en bevidst Spekulation over, hvad Forholdets N atur ifølge Retsideen kræ ver som den rette Ordning, lader sig ikke hævde. Saadanne Udtalelser kunne ikke opfattes som mere end en Til- kjendegivelse af, at Regelen findes at stemme med den i det nye Retssystems G rundsætninger uddannede Retsfølelse. Paa lignende Maade forholder det sig med Udtalelser, der henføre en Sætning til jus gentium i den ovfr. S. 20 om talte Betydning af den Ret, der tænkes gjældende hos Folkeslagene i Almindelighed, eller som erklære en Sætning for paakræ vet af æ quit as (semper bonum et æquum). Jus naturale,

§ 7. II. 29

jus gentium (i nysnævnte Betydning) og œquitcis staa i det Hele kun som ureflekterede H envisninger til det nye Retssystems Tendens. Forsøgene paa en Afgrænsning af disse Begreber have næppe havt frugtbringende Udbytte. Det ses ogsaa, at Begreberne undertiden sam m enblandes, og at der endog forekom m er theoretiske Udtalelser 0111, at en Sætning skulde være gjældende rom ersk Ret, og det endog i Strid med Lovgivningen, blot fordi den stem m er m ed jus naturale eller æquitas eller med den hos Folkeslagene i A lmindelighed gjældende Ret, en Theori, som selvfølgelig ikke praktiseres. Indrøm m es m aa det altsaa, at den rom erske Retsvidenskab ikke h a r m agtet a lm indelige theoretiske Undersøgelser 0111 Retsideens Fordringer til Livsforholdenes O rdning og Paavisnin- gen af almindelige R etsgrundsætninger. Men paa den ene Side h a r den rom erske Jurisprudens netop ifølge denne sin Begrænsning, som tidligere om talt, undgaaet den F are at deducere Retten ud af alm indelige B etragtninger over Retsideens Krav. Og Begrænsningen, der bl. A. finder et Udslag i Mangelen af videnskabelig System atik, kan paa den anden Side ikke paastaas i større Om fang at have havt skadelig Indflydelse paa de af Videnskaben opstillede Retssætninger. Faren ved den ren t em piriske Vej, som de rom erske Ju rister fulgte, skulde være den, at deres Retssætninger alene opbyggedes paa de dem forelagte Retstilfælde og a ltsaa vare udsatte for at blive form ulerede alene med de alm indelige Tilfælde for Øje, saa at de ikke passede for de Tilfælde, som i det prak tiske Liv ere U ndtagelserne. Men det uhyre prak tiske M ateriale, der forelaa i Verdensstaden, h a r bevirket, at denne Fare ikke h ar været af større p rak tisk Betydning. Naar derim od de rom erske Retssætninger anerkjendes som um iddelbart forbindende ogsaa under Nutidens Livsforhold, bliver Indflydelsen af hin Begrænsning føle

30 § 7. II.

lig. Ved det Udviklede ere de rom erske Ju rister om talte som en Enhed. Hver enkelt h a r i den Grad følt sig som Led af den sam lede Jurisprudens, at den givne K arakteristik passer over hele Linien. Men det m aa ikke overses, at de Enkelte indenfor denne Ramme hyppigt frem træ de som endog meget u d p ræ gede Individualiteter.

E f t e r A l e x a n d e r S e v e r u s s y n k e r R e t s v i d e n s k a b e n hurtig t n e d i f u l d k o m m e n t F o r f a l d . Den D iocletiansk-K onstantinske S tatsform var ugunstig for dens Trivsel, og Aandslivet optages nu af Kampen for og imod Kristendom m en. E fter det tredie A arhundrede meddeles jus respondendi ikke mere, Kejseren er nu den eneste autoriserede Respondent. Retsudviklingen foregaar nu alene gjennem de kejserlige constitutiones, der forøvrigt paa P riv a tre ttens O m raade ere lidet produktive og i Almindelighed kun gaa ud paa at tilvejebringe Overensstem m else og H arm oni i det givne Retsstof. Men under V idenskabens Forhold tages de af de tidligere Ju rister i deres Skrifter frem satte s e n t e n t i æ og o p i o n e s, n aa r de ere indbyrdes overensstem m ende ( communis opinio, jus cert um, receptum), faktisk som g j æ l d e n d e Re t , en Opfattelse, der sanktioneres af Kejserne, se ndfr. § 8. II. 2. a.

Det Bevarede af de rom erske Juristers Skrifter fin des sam let i P. Krügers, Th. Mommsens og W. S tudem unds: Collectio librorum juris antejustiniani og P. E. H uschke: Juris prudent iæ ante just inianœ, quæ super- sunt. Rekonstruktionsforsøg ere gjorte af O t t o L e n e l : Palingenesia juris civilis. De vigtigste bevarede Værker ere: Gajus: Institutionum juris civilis commen- tarii quattuor, fundet af B. G. N iebuhr i Verona 1816; Paulus: Sententiarum (receptarum) libri quinque, bevaret i lex Romana Visigothorum, ndfr. § 8. II. 4. a., og B rudstykker af Ulpianus: Liber singularis régula-

§ 7. II. 31

ru m , »Ulpians F ragm enter«. Iøvrigt skyldes Kjend- skabet til den rom erske R etsliteratur væsentligt Justi- nians Digester, ndfr. § 9. II, § 10. II.

R e t s u n d e r v i s n i n g e n var allerede i Repu- blikens Tid begyndt at indledes m ed en alm indelig theoretisk Forberedelse ( im titu tio); hertil slu tter sig vistnok U ndervisning i E diktet og jus civile og som Afslutning Deltagelse i dis put at iones, § 3. II. U ndervisningen ledes af de m est frem ragende Ju rister (f. Ex. Labeo, Sabinus), jfr. ovfr. S. 25; Retsskoler findes ogsaa uden for Rom, f. Ex. i Berytus. I det 5te Aarh. ansættes faste Retslærere, der skulle undervise efter fastsat P rogram (Rom, Constantinopel, Berytus), og Deltagelse i denne Undervisning bliver Betingelse for den jurid iske Løbebane. P rogram m et for U ndervisningen er under Justin ian 5 L æ reaar med Angivelse af, hvad der skulde gjennem gaas i hvert Aar.

1. 2 § 47 Dig. (1— 2) til »Ergo Sabino concessum est.« (W. §§ 47— 49), § 8 Inst. (1— 2).

§ 8.R e t s u d v i k l i n g e n s K a r a k t e r . O v e r s i g t o v e r R e t s s t o f f e t, S a m l i n g s a r b e j d e r .

I. R e t s u d v i k l i n g e n s K a r a k t e r frem gaar tildels af det Foregaaende: Retssystemet næ rm er sig sit Maal at blive fra en national Byret til en k o s m o p o l i t i s k V e r d e n s r e t .

1. M o d s æ t n i n g e n i m e l l e m c i v e s o g n o n c i v e s i p r i v a t r e t l i g H e n s e e n d e u d j æ v n e s Skridt for Skridt og taber i Betydning. O m raadet for jus gentium , § 5. III, udvides m ere og m ere .o: det anerkjendes i stigende Omfang, at de privatretlige Norm er

32 § 8. I—II.

ogsaa gjælde for non cives. Til jus gentium hører i denne Periode først og frem m est næsten hele O bligationsretten; ogsaa stipulatio, § 33. II. 3, m ed U ndtagelse af Form en spoiulesne-spondeo, inddrages under jus gentium. Ligeledes hører T ingsretten i vidt Om fang under jus gentium. Derimod gjælde de fam ilieretlige og arveretlige Norm er frem deles i vidt Om fang kun for cives. Ved Siden heraf m aa det frem hæves, at den p ra k tiske Betydning af, at et Institu t hører til jus civile, efterhaanden svinder ind, jfr. ndfr. § 15. I. Caracallas Lov 212 erklærede alle Rom errigets daværende Under- saatter — dog ikke peregrini dediticii — for Borgere. Og i Provinserne fortrænges Provinsialretterne efterhaanden af Roms Ret. Den sam lede rom erske Ret, jus civile og jus gentium (jus Rom anum , leges Romcinæ) bliver rom ersk Rigsret, og Rom erriget er fak tisk orbis ter- rcirum, hele den civiliserede Verden.

2. De i jus gentium anerkjendte Grundsætninger, jus æqiium, jus naturale, ko rt sagt » d e t n y e R e t s s y s t e m « , ovfr. S. 20, b r e d e r s i g m e r e o g m e r e , og det ikke blot paa de O m raader, som efter det under 1. Bemærkede erobres af jus gentium. Og disse Grundsætninger udarbejdes finere og finere. Det erindres, at det nye Systems Ret ordentligvis ikke hæ ver den gamle Ret, men gjælder jævnsides med denne. P rak tisk fortræ nger im idlertid førstnæ vnte den sidstnævnte. P rak tisk er — skjønt Dobbeltheden form elt bestaar — den stræ ngt nationale Ret i meget vidt O m fang afløst af en kosm opolitisk.

II. Der skal her gives en O v e r s i g t o v e r R e t s - s t o f f e t , som det lorelaa, da Justin ian greb ind med sin Reform. 1. Indenfor den sam lede rom erske Ret, der nu jævnligt betegnes som jus Rom anum eller leges Romance, sondres mellem j u s ( jus vetus s. antiquum) og l e g e s eller constitutione s (jus novum). Leges ere de nyere kejserlige consti tu tions . Jus er den ældre,

§ 8. II. 33

m ed Jurisprudensens klassiske Periode afsluttede Ret, der findes behandlet i de klassiske Juristers Skrifter, sam t de ældre kejserlige constitutione s (navnlig rescripta), der indeholdes i de under 2. b. nævnte Sam linger. De Retskilder, der udgjøre jus, ere saaledes Decem virallovgivningen, der form elt endnu er den sam lede rom erske Rets Grundlag, andre af F olkeforsam lingerne vedtagne Love, det præ toriske Edikt, senatusconsulla og ældre kejserlige constitutione s. Men i Virkeligheden er det ikke disse Retskilder selv, der ofte vare vanskeligt tilgjængelige og under V idenskabens F orfa ld uforstaaelige, som anvendes. Retsanvendelsen holder sig — bortset fra de nys om talte Sam linger af constitutiones — udelukkende til de klassiske Juristers Skrifter, som gjengive og bearbejde hine Retskilder. Disse Skrifter anvendes nu um iddelbart som gjældende Ret, jfr. ovfr. S. 30, uden at der i saa H enseende gjøres F orskjel paa responsa og sententiæ et opiniones, og uanset a t F orfa tteren ikke h a r havt jus respondencli (Gajus). Jus (vetus) fa lder saaledes i det Væsentlige sam m en m ed Juristretten .

Om T e r m i n o l o g i e r n e , hvorm ed 1‘orskjellige Dele af Retsstoffet betegnes, bem ærkes endnu F ø lgende:

Jus scriptum betegner den af Statens retsdannende O rganer form ulerede, skriftlig t bekjendtgjorte Ret i M odsætning til jus non scrip tum : Retssædvanen og Interpretationen. Jus civile forekom m er i m angfoldige Betydninger. Den er saaledes, i M odsætning til jus gentium, den kun for cives gjældende Ret, § 5. III, og, i M odsætning til jus honorarium, den ad anden Vej end gjennem E diktet skabte rom erske Ret, § 4, en M odsætning, som nu vel savner reel Betydning, m en dog form elt bestaar. Endvidere benyttes jus civile som særlig Betegnelse for den ved Juristernes interpretatio skabte Ret; undertiden, navnlig i Titelen paa


34 § 8. II.

Ju ristsk rifter, betyder jus civile P rivatretten . U ndertiden betegner jus civile sim pelthen virkelig gjældende (positiv) Ret, særligt rom ersk Ret i M odsætning n av n lig til æquitas eller jus naturale, § 7, II., den m ed Nutidens Retsopfattelse stem m ende, endnu ikke som Retssætning anerkjendte Norm.

Forbudslove betegnes som leges perfectæ, n aa r de erklæ re de Retshandler, som er indgaaede i Strid m ed dem, for ugyldige, leges minus quam perfectæ ere de, som kun sætte S traf for saadanne Retshandler, og leges imperfectæ de, som hverken erklæ re R etshandlerne for ugyldige eller strafbare.

2. Overfor Retsstoffets under 1. beskrevne T ilstand viser der sig T rang til Arbejder, offentlige og private, som kunne lette dets Benyttelse.

a. Vanskelighederne ved Benyttelsen af Juristernes Skrifter, der bl. A. ikke altid vare indbyrdes overensstem m ende, afføde forskjellige »Citérlove«, navnlig V a l e n t i n i a n 1 1 Fs C i t é r 1 o v 426. Denne Lov e rk læ rer Skrifterne af Papinian, Paulus, Ulpian, Modestinus og Gajus (de fem »store Jurister«), der vare de fak tisk benyttede, for gjældende Ret. Endvidere skulle ogsaa Udtalelser af de i de fem store Juristers Skrifter citerede Retskvndige have bindende Kraft, naar deres Bøger stadfæstes ved Sam m enligning af codices ; Forstaaelsen af denne Udtalelse er meget om tvistet. Dom m eren skulde, naar der var Meningsulig- lied imellem de paaberaabte Jurister, rette sig efter F lertallet; i Tilfælde af Stem melighed skulde han rette sig efter Papinian og, n aa r denne ikke havde ud ta lt sig, selv træffe Valget m ellem Anskuelserne.

b. Go d e x G r e g o r i a n u s og H e r m o g e n i a - n u s ere P r i v a t sam linger af æ ldre kejserlige constitutione s, navnlig rescripta.

c. C o d e x T h e o d o s i a n u s 438 er en o f f i c i e l , af Theodosius II og V alentinian III foranstaltet, Sam-

§ 8. II. 35

ling af de kejserlige constitutiones fra Constantins Tid af.

A f d e t u n d e r a— c b e s k r e v n e S t o f e r C o r p u s j u r i s J u s t i n i a n i h o v e d s a g e l i g t f r e m - g a a e t.

d. De saakaldte Fragmenta Vaticana, fundne i Vati- canet 1820, indeholde E xcerp ter af den jurid iske L itera tu r (Papinian, Paulus, Ulpian) og kejserlige constitutiones. Consultatio veteris jurisconsulti er en Sam ling af Retserklæringer, hvori findes Steder af Pauli sententiæ og kejserlige constitutiones.

3. Collatio legum Mosaicarum et Rom anarum (lex Dei) indeholder for Rom errettens Vedkom m ende E xcerpter af de 5 store Ju riste r og kejserlige constitutiones.

4. I de paa det vestrom erske Riges Ruiner g run dede germ aniske Stater, i hvilke rom ersk Ret frem deles gjælder for de rom erske U ndersaatter, frem kom m e følgende Sam linger af rom ersk Ret (leges Romance i M odsætning til leges Barbarorum):

a. L e x R o m a n a V i s i g o t h o r u m (b r evi c i - r i u m A l a r i c i a n u m), given 506 af A larik II som Lovbog for det vestgothiske Riges rom erske U ndersaatter, indeholder, tildels m ed vedføjet »interpretatio«, Udtog af de under 2 nævnte tre codices og novellæ, af Gaji institutiones, Pauli sententiæ sam t et Responsum af Papinian.

b. Lex Romana Burgundionum (ogsaa kaldet Pa- pian), given c. 500 for de rom erske U ndersaatter af det burgundiske Rige, indeholder Bestemmelser, hentede fra de tre coclices og novellæ, Gajus, Paulus og lex Burgundionum .

5. Eclictum Theoclorici, given af Theodorik den Store c. 511 baade for Gother og Romere i det øst- gothiske Rige, indeholder Bestemmelser, hentede fra

36 § 8. II.

de tre coclices og Paulus i temmelig vilkaarlig B earbejdelse.

6. Som Bearbejdelser af rom ersk Ret i det østrom erske Rige fra Tiden m ellem codex Theodosianus og Justin ian nævnes de 1880 fundne Sinaïtiske F rag m enter, B rudstykker af en græsk K om m entar til Ul- pians libri ad Sabiiuim, sam t den saakaldte Syriskrom erske Retsbog, der h a r været meget udbredt og benyttet i O rienten i A arhundreder trods Justin ians Kodifikation.

TR ED IE KAPITEL:Romerretten under og efter Justinian.

§ 9.J u s t i n i a n s L o v a r b e j d e r .

I. Allerede Theodosius II, ovfr. § 8. II. 2. c, havde den P lan at samle hele det endnu gjældende og b rugelige Retsstof, m en først Justin ian , 527— 565, lykkedes det at bringe denne Tanke til Udførelse. T rangen til et saadan t Sam lingsarbejde var under Retsstoffets Uoverskuelighed, Utilgjængelighed, ringe og uligelige Benyttelse stadigt vokset. Ved en constitutio af 528 nedsatte da Justin ian en Kommission, bestaaende af 10 Medlemmer, hvorib landt T r i b o n i a n u s , m ed det Hverv at sam le de i de tre codices (§ 8. II. 2. b og c) indeholdte og yngre k e j s e r l i g e F o r o r d n i n g e r (leges). Fortaler, Gjentagelser og indbyrdes m odsigende og forældede Bestemmelser skulde udelukkes, og Kom missionen skulde, for at kunne tilvejebringe den fo rnødne Enhed og Tydelighed, være bem yndiget til at forandre Teksterne og samle flere Udtalelser til én. De sam m e Æ ndringer vedrørende constitutione s, som

§ 9. I—II. 37

optoges i Samlingen, skulde betegnes ved deres D atum og ordnes efter Tidsfølgen. Kommissionens Arbejde blev 529 stadfæ stet som Lov (J u s t i n i a n u s c o d ex9 c o d e x v e t us ) m ed Tilkjendegivelse af, at alle de i sam m e optagne constitutione s, selv om de vare rescripta til enkelte Personer, skulde have alm indelig bindende Kraft, m en at de ikke optagne, forsaavidt de ikke var ren t individuelle (Privilegier), i A lm indelighed skulde have tab t deres Gyldighed. Denne Lovbog skulde sam m en m ed Juristernes Skrifter udgjøre den gjældende Ret.

For at udjæ vne M odsætningen mellem den saaledes tilvejebragte Sam ling af constitutione s og Juristernes Skrifter og for overhovedet at forberede Sam lingen af sidstnævnte udkom en Række Forordninger, som dels afgjorde æ ldre Stridsspørgsm aal (» quinquaginta decisiones«), dels ophævede og om dannede forskjellige æ ldre R etsinstituter.

II. Ved en est. 530 overdrog dernæst Justin ian det Hverv til T ribonian m ed en af denne sam m ensat Kom mission at uddrage og sam m enfatte det endnu B rugbare af de som juris ciuctores anerkjendte J u r i s t e r s S k r i f t e r uden H ensyn til V alentinian III.’s Citér- lov. Der gaves Sam lerne Beføjelse til af de optagne B rudstykker at udelukke det Overflødige og Foræ ldede. til at tilføje det M anglende, udjæ vne Modsigelser og om skrive det Utydelige, selv m ed Hensyn til de i Skrifterne anførte æ ldre leges og constitutione s. A rbejdet blev hu rtig t fæ rdigt og publiceredes d. 16. Decbr. 533 som Lov. Sam lingen fik Navnet D i g e s t a (dige- rere in partes) eller Pandectæ {nav dé%o^al). Med dens Ik rafttræ den havde Juristernes Skrifter iøvrigt tab t al Gyldighed. S tærkest benyttet i D igesterne er Ulpian (c. 1h af Digesterne) og Paulus (c. Ve). V ærket er delt i 50 libri; Bøgerne atter, m ed Undtagelse af 30, 31 og 32, i Titler, hvis O verskrifter i A lm indelighed

38 § 9. II—III.

ere hentede fra de benyttede Ju ris tsk rifte r og Codex. T itlerne bestaa af over 9000 B rudstykker ( fragm enta , leges) af jurid iske Skrifter. H vert B rudstykke begynder med den saakaldte inscripto, der angiver (ikke a ltid nøjagtigt) F orfa tteren og Værket, hvorfra det er taget. Inddelingen af de enkelte B rudstykker i principium og P arag rafe r er af yngre Oprindelse. Indenfor G rupperne ere B rudstykkerne ordnede, ikke system atisk men gruppevis i H enhold til den af Sam lerne fulgte Arbejdsdeling.

Af Digesterne er det ældste og bedst bevarede H aand- skrift den berøm te F l o r e n t i n a (tidligere P i s a n a ) fra det 6te eller 7de A arliundrede. Den bedste U dgave af Digesterne er Th. Mommsen: Digesta Justi- niani Augusti 1866— 70.

III. Allerede i den ovennævnte est. 530 henvises til Nødvendigheden af U darbejdelsen af en til den nye Retstilstand svarende L æ r e b o g. H erom modtog Tri- bonian O rdre i Forbindelse med Retslærerne Theophi- lus i Konstantinopel og D orotheus i Berytus. I H enhold hertil udarbejdede disse et ko rtfa tte t Retssystem med Optagelse af retshistoriske Bem ærkninger, væsentlig bygget paa Gaji institutiones og res quoticlianæ under Hensyn til nyere constitutiones. D. 21. Novbr. 533 publiceredes denne Lærebog som Lov. Værket, der kaldes I n s t i t u t i o n es (s. Elementa ), er delt i 4 libri, disse a tter i tituli; T itlerne bestaa i Alm indelighed af principium og flere P aragrafer. Systemet i In stitutiones er det af Gajus i hans institutiones fulgte, nemlig Inddelingen i jus quod ad personas, jus quod ad res og jus quod ad actiones pertinet, jfr. næ rm ere ndfr. § 12. Den bedste Udgave er P. K riiger’s (1867).

IV. Saavel Digesterne som de i M ellemtiden udgivne constitutiones nødvendiggjorde en R e v i s i o n a f J lis t i n i a n u s c o d e x, for at den tilbørlige Overensstemmelse mellem de forskjellige Lovarbejder kunde

§ 9. I l l—V. 39

kom m e istand. O rdren herom udgik a tter til T ribonian m ed fire M edhjælpere og indeholdt sam m e Bem yndigelse som tidligere til a t optage og fo randre Alt, hvad der for Enhedens og Tydelighedens Skyld m aatte anses for hensigtsm æssigt. I 534 blev det reviderede Arbejde publiceret som Lov, saa at saavel den ældre Codex som de efter denne udkom ne constitutione s skulde være uden Gyldighed. Den nye Codex, som k a ldes c o c l e x J u s t i n i a n u s r e p e t i t æ p r æ l e c- t i o n i s , skulde i Forbindelse m ed Institu tionerne og Digesterne udgjøre den gjældende Ret. Den reviderede Codex er, ligesom den ældre, inddelt i 12 libri, der a tter ere inddelte i tituli. I T itlerne ere de til det paa- gjældende Æ m ne hørende constitutione s — hvoraf nogle er skrevne paa Græsk — optagne efter T idsfølgen. F oran hver constitutio er som inscriptio anført Navnet paa den Kejser, der h a r udstedt samme, og paa den Person, til hvem den er udstedt; som sub- scriptio findes i Almindelighed Udstedelsens Dag og Sted. N aar den optagne constitutio er noget længere, er den inddelt i et principium og P aragrafer. Den bedste Udgave af den reviderede Codex er P. Kriiger’s Codex Justinianus 1877.

V. Ved Publikationen af den reviderede Codex fo rbeholdt Justin ian sig eventuelt at give nye Love, som da under Benævnelsen novellce leges skulde samles for sig, m edens Codex skulde forblive et afslu ttet Værk. Der udkom da ogsaa adskillige nye constitutiones ( n o v e l l æ) , m en en officiel Sam ling af dem blev ikke iværksat. De fleste af dem ere skrevne paa Græsk. For Glossatorerne i Bologna forelaa en latinsk Sam ling af 134 novellæ, der benævntes Authenticum ( versio vulgata); Udtog heraf (authenticæ) og af Love a f F rederik I og II (authenticæ Fridericianæ) bleve af G lossatorerne indskudte paa paagjæ ldende Steder i Codex og Institutionerne. A uthenticum er optaget i de

40 .§ 9. V.

ndfr. § 10. I l l ævnte, nu brugelige Udgaver af corpus juris. Nyere kritiske Udgaver foreligge af K. E. Za- chariae v. L ingenthal og R. Schoell. Jfr. iøvrigt § 10. IIL

§ 10.C o r p u s j u r i s c i v i l i s .

I. C o r p u s j u r i s c i v i l i s (Justiniani) i d e n s n u v æ r e n d e S k i k k e l s e bestaar af 4 Dele, nem lig den som Lovbog publicerede Lærebog, I n s t i t u t i o n e s , 533, § 9. III, Sam lingen af Juristernes S krifter (jus), D i g e s t a eller Pandectci, 533, § 9. II, Sam lingen af constitutione s (leges ), d e n r e v i d e r e d e C o d e x, 534, § 9. IV, og senere, for største Delen under Justin ian udkom ne constitutione s, N o v e l l æ § 9. V. Om disse Arbejders Tilblivelse og Inddeling er handlet i § 9. Corpus juris Justiniani i o p r i n d e l i g F o r s t a n d indbefatter kun de tre forste af disse Værker; novellæ bleve, som i § 9 bem æ rket, netop ikke samlede. Med Institutionerne, D igesterne og den reviderede Codex var Justin ians S a m l i n g s a r b e j d e afsluttet. Og disse tre Værker dannede en Enhed. Skjøndt publicerede til forskjellige Tider, skulde de have lige Gyldighed som Dele af sam m e Lovbog; kun de i Sam lingen optagne constitutione s, der ere yngre end Affattelsen af Institu tionerne og Digesterne, fo rtrænge som yngre Lovbestem m elser, hvad der i Lovsam lingen iøvrigt m aatte findes uforeneligt m ed deres Bestemmelser. Novellerne staa overfor Sam lingen som sukcessive yngre Love m ed æ ndrende K raft efter a lmindelige Regler.

II. For at undgaa nye Retstvivls F rem kom st var det forbudt at skrive K om m entarer til Digesterne, og det paalagdes for Tilfælde, som ikke vare afgjorte af Lovsamlingen, at indhente Kejserens Afgjørelse. Disse Be-

§ 10. I—II. 41

stem m elser tabte h u rtig t p rak tisk Betydning og b o rtfaldt. Iøvrigt bem ærkes angaaende Corpus juris og Frem stillingerne af dens Indhold endnu Følgende.

Hvor Corpus juris civilis s taar som gjældende Ret, vil det let føles som Hovedopgaven saavidt m uligt i den at finde Retsregler for alle paakom m ende Tilfælde. F ra dette S tandpunkt m aa adskillige Egenskaber ved Corpus juris vise sig som betænkelige Mangler. Lovsam lingen indeholder utvivlsom t adskilligt, der paa Optagelsens Tid var forældet, og adskilligt, der ikke er blevet tilstræ kkeligt om form uleret, som ændrede Retstilstande paa Lovsam lingens Tid m aatte kræve det; m ange Bestem m elser ere saaledes f. Ex. form ulerede, som om Form ularprocessen og M odsætningen im ellem jus honorarium og jus civile endnu bestod. Og Sam lingen indeholder utvivlsom t adskillige D isharm onier, adskillige ligefrem m e Modsigelser. F ra det angivne S tandpunkt m aatte alt saadant vise sig som Ufuld- kom m enheder, der skulde overvindes af Retsanvendelsen og af F orfa tterne i Frem stillingerne af den ro m erske Ret. Disse sidste ville endvidere ofte være tilbøjelige til af Lovbogens E nkeltafgjørelser at uddrage abstrak te Retsregler, navnlig n aa r E nkeltafgjørelser- nes Begrundelse synes at støtte saadanne. Men at saadanne Bestræbelser let kunne føre til, at der sættes rom erretligt Stempel paa Sætninger, som Rom erne ikke vilde have vedkjendt sig, er k lart.

For den foreliggende Frem stilling bliver Opgaven saa vidt m uligt ub landet at give et Billede af de Retssætninger og Retsanskuelser, som virkelig have levet i Rom og givet sig U dtryk i Corpus juris. F ra saadant S tandpunkt m odtages hine forældede og fo rældet form ulerede Bestem m elser som velkom ne O plysninger, der vise os den rom erske Ret i dens Bevægelse og Udvikling. D isharm onierne og M odsigelserne give Oplysning om Grænserne imellem det fast

42 § 10. II—IV.

anerkjendte og det omtvistede. Øjet holdes aabent for, at Corpus juris ikke er en K odifikation som N utidens, men at Indholdet af Digesterne og Codex for en stor Del er E n k e l t a f g j ø r e i s e r ( responsa , rescripta), og det fastholdes, at der efter de rom erske Juristers E jendom m elighed (§ 7. II) ikke bør lægges megen Vægt paa den alm indelige theoretiske B egrundelse, som de m aatte have givet deres Enkeltafgjørel- ser. F ra dette S tandpunkt bliver det et uvurderlig t F ortrin , at den langt betydningsfuldeste Del af Corpus juris , Digesterne, gjengiver d e r o m e r s k e J u r i s t e r s U d t a l e l s e r i d e t H e l e i u f o r a n d r e t S k i k k e l s e og viser os de enkelte Ju rister som In dividualite ter under deres Arbejde paa Rettens U dform ning og Udvikling.

III. B landt Udgaverne af Corpus juris anbefales til Brug Brødrene Kriegels Udgave (K. A. og K. M. Krie- gel, E. H errm ann og E. O senbrüggen), t i l d e n n e h e n v i s e s i d e n f o r e l i g g e n d e F r e m s t i l l i n g , eller C. W eidm anns nye fortrinlige Udgave (Kriiger, Mommsen og R. Schoell) ; hvor denne sidste i Inddelingen afviger fra Kriegels Udgave, er dette, for de under P aragraferne citerede Kildesteders Vedkom m ende, angivet i Klamme (W .).

IV. Om C i t e r i n g e n af Corpus juris bem ærkes: Digesterne citeres nu i A lmindelighed saaledes, at 1. (eller fr.) 26 pr. og § 4 Dig. (eller D.) de cond. ind. (12— 6) betegner Diges ternes 12 te Bogs 6te Titels 26de B rudstykke i Begyndelsen (si non sortem quis o. s. v.) og § 4 (si centum debens o. s. v.). »De cond. ind.« er en forkortet Angivelse af den paagjæ ldende Titels O verskrift; undertiden, saaledes i denne Frem stilling, der henviser til Kriegels Udgave, udelades denne A n givelse. Om vendt udelades undertiden Angivelse af Bogens og Titelens Tal, idet m an nøjes med T iteloverskriften, hvis Tal da findes i Udgavernes Registre.

§ 10. V. 43

Nævnelse af T iteloverskriften m aa forøvrigt anbefales, eftersom de forskjellige Udgavers T iteltal ikke altid ere overensstem m ende. E r Titelen ikke inddelt, sk rives 1. (fr.) un. o: unicci, eneste. N aar m an um iddelb art efter et fu ld t citeret Sted vil angive et andet fra sam m e Titel, sættes istedetfor. Bog- og Titelangivelse eod. o: eoclem, sam m esteds, Hvor Frem stillingen angaar et enkelt Æ m ne, til hvilket der svarer en T itelrub rik i Digesterne, kan, naar denne engang er nævnt, Bog- og Titelangivelsen udtrykkes ved h. t. (hoc titulo). De Bøger af Digesterne, som kun indeholde én Titel, nem lig Bog 30— 32, der alle tre overskrides »De legatis et fideicommissis«, citeres hyppigt som henholdsvis D. de legatis I, II og III. — Nogle, navnlig Filologer, sætte Talangivelserne saaledes, at det ovenfor angivne Digeststed citeres som Dig. 12, 6, 26, pr. og 4. I æ ldre T ider benyttedes, i Stedet for Talangivelserne, B rudstykkernes og Paragrafernes Begyndelsesord, saa at 1. 26 pr. Dig. (12— 6) altsaa vilde være at betegne som D. de cond. ind. 1. si non sortem § si centum.

P aa tilsvarende Maade citeres Codex og In stitu tionerne saaledes, at 1. (eller c. eller est.) 2 § 1 G. (eller God.) de const, pec. (4— 18) betyder § 1 i den anden constitutio i 18de Titel af 4de Bog af Codex; og § 1 I. (eller Inst.) de mand. (3— 26) betyder In stitutionernes tredie Bogs 26de Titels første §.

Novellerne citeres efter deres Tal i Rækken, Kapitel og Paragraf, f. Ex. Nov. 118 cap. 3 § 1 = første P arag raf af tredie Kapitel i den 118de Novelle.

44 § 10. IV.

§ 11.R o m e r r e t t e n o g R e t s v i d e n s k a b e n e f t e r

J u s t i n i a n .I. De justin ianske Lovarbejder ere um iddelbart

givne i og for O r i e n t e n , m en en latinsk Lovbog m aatte snart vise sig ufyldestgørende for d e t b y z a n t i n s k e R i g e . K jendskabet til og Forstaaelsen af Corpus juris forsvinder hurtig t, og i dens Sted træde græske Oversættelser og Bearbejdelser. Af In teresse er navnlig en græsk P arafrase af Institu tio nerne, der tillægges Theophilius, som selv havde deltaget i disses Udarbejdelse. Under Leo Philosophus, 88(5— 911, afløses Corpus juris i det østrom erske Rige af en græsk, paa de nævnte Oversættelser og Udtog hvilende Om arbejdelse af de justin ianske Kilder, Basilica, der er vigtig for T ekstkritiken af Corpus juris og ikke uden Betydning for dens Forstaaelse. Til Basilica støtter sig en af byzantinske Ju rister u d arbejdet K om m entar, de saakaldte scholia. Form elt beholdt Basilica Lovskraft for det østrom erske Rige til dets Undergang, m en fak tisk fortrænges Lovbogen efterhaanden af tarvelige Udtog, navnlig af Hexabiblos, 1345, der under T yrkerherredøm m et staar som eneste Levning af rom ersk Ret i O rienten og 1835 erliolder L ovskraft i Grækenland.

II. Ved E robringen af I t a l i e n 553 indføres Corpus juris her, og den beholder her efter L ongobardernes E robring sin Gyldighed for Romerne, m en indtil videre under tarvelige Vilkaar. Der findes endnu Retsskoler i Rom og Ravenna. Men fak tisk kjendes og anvendes Corpus juris , navnlig Digesterne, kun i ringe Omfang. Først Glossatorerne i Bologna, III. 1., forstode at gjenoplive K jendskabet til Corpus juris, og fra Bologna udbreder Retsvidenskaben og Kjend-

§ 11. II. 45

skabet til Rom erretten sig over E uropa og forbereder dens Reception.

I T y s k l a n d reciperes Corpus juris, forsaavidt som den er glosseret: »quid quid non agnoscit glossa, III. 1, nec cignoscit curia«. I Løbet af det 14de til 16de Aarh. slaas den Sætning fast, a t Corpus juris, forsaavidt P rivatretten angaar, er alm indelig gjældende Ret (»gemeines Recht«), forsaavidt den ikke er træ ngt tilbage af Partikularlovgivning. De F aktorer, som h id fører Receptionen, ere, foruden R om errettens un iverselle K arakter og videnskabeligt fuldendte Form , F orestillingen om de tyske Kejsere som de rom erske Im- peratorers Arvtagere og Trangen til Retsenhed. E fterhaanden trænges Rom erretten m ere og m ere tilbage af partiku læ re Kodifikationer, som ophæve dens fo rm elle Gyldighed: Den preussiske L andret 1794, den østerrigske Lovbog 1811, den sachsiske Lovbog 1863 og tildels code civil. Men disse Love indeholde i stort Omfang, navnlig for Obligationsrettens Vedkom m ende, netop R om errettens Regler i m odernere Form er. For det øvrige T yskland gjaldt indtil 1. Jan. 1900 Corpus juris som Lovbog. F ra denne D atum er den og de ovennævnte K odifikationer afløste af B ürgerliches Gesetzbuch fü r das deutsche Reich af 18. Aug. 1896, B. G. B. Ogsaa denne hviler for F o rm uerettens, særligt Obligationsrettens Vedkomm ende væsentligt paa det rom erretlige Grundlag.

I F r a n k r i g og S p a n i e n bliver m an i længere T id staaende ved den forjustin ianske Ret, navnlig lex Romana Visigothorum, § 8. II. 4. a. Den nugjæl- dende franske og belgiske Lovbog, code civil, 1804, er for flere Afsnits, navnlig O bligationsrettens Vedkom m ende i Virkeligheden et Udtog af en H aandbog over den i Corpus juris indeholdte Ret. Den italienske Lovbog af 1866 er en revideret Udgave af code civil. Den schweiziske Lovbog om O bligationsretten af 1881, re

46 § 11. II.

videret 1911, og andre Afsnit af Schweizerisches Zivilgesetzbuch af 1907 hviler ligeledes væsentligt p aa Rom erretten. I Skotland er Retsgrundlaget væsentlig rom ersk.

R om erretsstudiet h a r saaledes ikke blot en ren t theoretisk Interesse ifølge R om errettens indre Værd og de rom erske Juristers frem ragende Egenskaber, m en bliver tillige af p rak tisk Betydning. K jendskabet til Corpus juris er K jendskab til G rundlinierne i største Delen af E uropas nugjæ ldende alm indelige (i M odsætning til N ydannelser som Søret, Handelsret, Vexelret) Form ueret og Betingelsen for dennes For- staaelse. Sam m enligning mellem R om erretten og de nugjæ ldende Love afgiver værdifulde lovgivningspoli- tiske O plysninger om Retssætninger, som gjennem A arhundreder have vist sig erfaringsm æ ssigt brugbare og uundværlige i M odsætning til andre, som fo ran drede Livsforhold og nationale Særegenheder træ nge tilbage. Den rom erske Rets Historie, ejendom m eligt læ rerig i sig selv, er en væsentlig Del af Europas Retshistorie.

F or de Landes Vedkommende, hvor, som i E ngland og de skandinaviske Riger, F orm ueretten væsentlig hviler paa nationalt Grundlag, bliver dernæst — bortset fra, a t adskilligt dog ogsaa her er laan t fra R om erretten — særligt at betone den rom anistiske P rivatrets v i d e n s k a b s Betydning : Den er F orskolen for al Retsvidenskab, h a r i lange T ider været den eneste og h a r (særligt den tyske) i det Hele været den frem meligste. Selv hvor Rom erretten ikke er reciperet, særligt ogsaa i D anm ark, h a r den rom anistiske Videnskab havt overordentlig betydelig Indflydelse paa Retssætningernes næ rm ere Form ulering og Anvendelse og bidraget stæ rkt til disse R etsforfatningers og de rom anistiskes faktiske Overensstem m else i det

§ 11. II—III. 47

Væsentlige p aa Form uerettens, navnlig O bligationsrettens Om raade.

III. R e t s v i d e n s k a b e n s B e h a n d l i n g a f o g S t i l l i n g o v e r f o r C o r p u s j u r i s , hvor denne træ der frem m ed F ordring p aa Lovskraft, sk ifter m ed de alm indelige K ulturstrøm ninger, og sn art er den videnskabelige Erkjendelse af Kildernes Indhold, snart Nyttegjørelsen af den saaledes vundne Erkjendelse fo r Retslivet Hovedopgaven. Følgende Hovedopgaver frem hæves:

1. G l o s s a t o r s k o l e n i B o l o g n a , der opstaar c. 1100 under Førerskab af Irnerius, frem drager Corpus juris af fak tisk Forglem m else og behandler den e x e g e t i s k. Med uhyre F lid gjennem gaas de enkelte Udtalelser, forsynes m ed tilskrevne F ork laringer (glossæ) og sam m enstilles (Parallelsteder). Der v indes herved en saadan O v e r s i g t o v e r o g F o r - s t a a e l s e a f C o r p u s j u r i s i h e l e d e n s S a m- m e n h æ n g , at der m ed Føje kan tales om en »Gjen- opdagelse« af Digesterne. Med Glossatorernes Arbejde er G rundlaget givet for hele den følgende Tids videnskabelige Opfattelse af R om erretten, og fra Glossator- skolen udbreder R om erretsvidenskaben sig over E u ropa. Den sidste Glossator A c c u r s i u s , M idten af det 13de Aar., sam m enfatter Skolens Arbejde i Glossa ordinär ici ( »Glossa« ).

2. E fter Glossatorskolen kom m e K o m m e n t a t o r e r n e eller Postglossatorerne, navnlig i det 14de Aarh. For dem stod Glossen som A fslutningen paa Fork laringen af den rom erske Ret; fo r K jendskabet til denne have de In tet udrettet. Allerede Glossato- rerne havde begyndt at tilpasse den rom erske Ret for M iddelalderens Forhold, saaledes ved Optagelsen af den lom bardiske L ensret (Libri feudorum ) som Afdeling af Novellerne. Dette at t i l p a s s e R o m e r r e t t e n t i l p r a k t i s k A n v e n d e l s e p a a d e

48 § 11. III.

f o r e l i g g e n d e F o r h o l d gjennem Indarbejdelsen af den p rak tisk levende longobardiske Ret i den ro m erske var Kom m entatorernes H ovedvirksom hed. Og de indføre Skolastiken — D atidens U dtryk for T ran gen til at erkjende K jendsgjerningernes Masse under det Almindeliges Synspunkter — i Retsvidenskaben: R etssætningerne omsættes til Begreber og fra Begreberne deduceres Ret. Forfalde K om m entatorerne end herved — ofte indtil det berygtede — til tom F o rm alisme og spidsfindig Definition og Distinktion, er F o rholdet dog det, at den rom erske Ret, tilpasset efter Tidens Forhold, gjennem deres Virksom hed, navnlig B a r t o l u s og B a l d u s, for den alm indelige O pfa ttelse frem træ der som videnskabelig begrundet a lm engyldig N aturret, hvorved dens prak tiske Benyttelse og Reception, se under II, m ægtigt frem mes.

3. De klassiske Studiers Opsving under R enaissancen m edfører f o r n y e t a n t i k v a r i s k - h i s t o r i s k S t u d i u m , k r i t i s k e x e g e t i s k B e h a n d l i n g a f K i l d e r n e . Der foreligger nu en h istorisk In d sigt, som Glossatorerne havde m anglet. Hovedbæreren af denne Retning er d e n f r a n s k e S k o l e i sidste Halvdel af det 16de A arhundrede. Dens ypperste Rep ræ sentan ter ere C u j a c i u s og D o n e 11 u s ; sidstnævntes Hovedværk commentcirii juris civilis er den første om fattende system atiske Bearbejdelse.

4. Den tyske Retsvidenskab er indtil videre særligt optagen af ret aandløst Arbejde med, i T ilslutning til Kom m entatorerne, at tilpasse den reciperede ro m erske Ret efter tyske Forhold, »usus modernus Pcin- dectarum «, »heutiges röm isches Recht«. ( »De t y s k e P r a k t i k e r e « ) . De herm ed forbundne Vanskeligheder begunstige Udviklingen af N aturretssystem erne, som kulm inere i det rationalistiske 18de,Aarhundrede. Den n a t u r r e 11 i g e S k o l e , Chr. Thom asius, Chr. W olf, der under M iskjendelse af de reale h istoriske

§ 11. III. 49

Forholds Betydning søger at deducere alm engyldig Ret udaf Foruften, optræ der polem isk overfor R om erretten. Den h a r trods sine G rundvildfarelser blivende Betydning for den videnskabelige System atik sam t særligt den Fortjeneste at vække til K ritik af den rom erske Ret og at frem m e vigtige Kodifikationer (preussisk Landret, østerrigsk Lovbog).

5. Med de forandrede T idsstrøm ninger optræ der da ogsaa fra Slutningen af det 18de A arhundrede Retsvidenskaben m od Rationalism en. D e n h i s t o r i s k e S k o l e , der ser Retten som et nødvendigt P roduk t af de givne h istoriske Forhold, er, hvor R om erretten er Retsgrundlag, natu rlig t henvist til det indtræ ngende historiske Studium af denne. I denne Henseende h ar da ogsaa den tyske historiske Skole under Førerskab af F. G. v. S a v i g n y (1779— 1861) og G. F. P u c l i t a (1798— 1846) udrette t noget overordentligt Betydeligt i Henseende til Forstaaelsen af de rom erske Retskilder i deres historiske Udvikling og system atiske Sam m enhæng. Men under dette Arbejde tabes let B likket for Spørgsm aalene om den rom erske Rets Egnethed for Nutidens prak tiske Behov, og Fristelsen til en theoretisk Kvietisme ligger nær. F ra saadanne Synspunkter m øder allerede i den historiske Skoles første Tid den filosofiske Skole, A. F. J. T hibaut (1772— 1840), m ed Opposition m od Theorien om Retten som de h istoriske Forholds nødvendige P roduk t og m ed Krav paa Lovgivningsm agtens Indgriben for at skabe tidssvarende Retsnorm er. Med den historiske Skoles E n sidigheder brøde da ogsaa de s e n e r e T i d e r s betydningsfuldeste Forfattere, B e r n h a r d W i n d - s c h e i d (1817— 92) og endnu m ere energisk H e i n r i c h D e r n b u r g (1829— 1907) sam t frem for alle den aandfulde R u d o l p h v o n J h e r i n g (1818— 92). H ovedværk Geist des römischen Rechts, hvis sidste større


50 § 11. III.

Værk bæ rer det for hele hans Tendens betegnende Navn »Der Zweck im Recht«.

Af de tyske Frem stillinger gaa »Institutionerne« i Almindelighed ud p aa at frem stille den rom erske Rets Tilblivelseshistorie og den rene rom erske Ret i dens Hovedtræk, hvorim od »Pandekterne« frem stille den rom erske Ret, som den gjælder i N utiden (»das heutige röm ische Recht«), jfr. om disse Frem stillinger Bem æ rkninger ovfr. S. 41. Særligt frem hæves Institu tio ner af P u c l i t a , R. S o h m og C. S a l k o w s k i sam t P andek ter af W i n d s c h e i d (med fortrinlige Lite- raturoversig ter og meget udførlig t Sagregister) og D e r n b u r g . For Retshistoriens Vedkom m ende er det yngste Hovedværk O t t o K a r l o w a : Römische Rechtsgeschichte.

ANDEN DEL:Retssystemets almindelige Del.

§ 12.I n d l e d e n d e B e m æ r k n i n g e r .

Den i Digesterne og Codex brugte Inddeling savner alm indelig videnskabelig Interesse. D erim od h a r I n- s t i t u t i o n e r n e s f r a G a j u s h e n t e d e , § 9. III, m en næppe oprindeligt fra ham hidrørende S y s t e m udøvet stor Indflydelse paa Retsvidenskaben: omne jus, quo utimur, vel ad personas pertinet, vel ad res, vel ad actiones.

Jus, quod ad personas pertinet, om fatter de Egenskaber og Forhold, som væsentligt bestem m e en P e rsons Rets- og Handleevne, altsaa, hvad der i vore System er gaar under Benævnelsen Personret og P artie r af Fam ilieretten. Jus, quod ad res pertinet, om fatter Reglerne 0111 Form uen, navnlig om, hvorledes F orm uerettigheder erhverves — ogsaa Erhvervelse ved Arv — og fortabes. Indenfor Form uen sondres im ellem res corporales og incorporates. Res corporates betyder Personens E jendom srettigheder; i Stedet for Retten nævnes, hvad E jendom sretten angaar, dennes Objekt, den legemlige Ting, som Del af Form uen. Res incorporates ere alle andre R ettigheder af Form uevæ rdi,

52

jura in re aliéna, Fordringsrettigheder, A rverettigheder. Sondringen er en Inddeling af Form uebestand- delene, ikke af Retsobjekterne. Jus, quod ad actiones pertinet, om fatter Reglerne 0111 Retsbeskyttelsesm idlerne, jfr. ndfr.

Dette System vil ikke uden videre blive benyttet i det Følgende. Som oplyst i Retshistorien, er det til den rom erske Form ueret, at Hovedinteressen kny tter sig. Det er fortrinsvis paa det form ueretlige Om raade, at Rom erretten h a r uddannet sig til den universelle, af T idsforhold og nationale Særegenheder uafhængige Ret (jus gentium, jus æquum), og det er særligt den rom erske Form ueret, som h a r hævdet V erdensherredøm m et gjennem Tiderne. Hovedopgaven vil derfor blive en Frem stilling af den rom erske F o r m u e r e t . Men til Forstaaelsen af denne bliver det fornødent at forudskikke som Retssystemets alm indelige Del Oversigt over Rom errettens personretlige Normer, jus, quod ad personas pertinet (Kap. 1), og over Reglerne om den i Rettighederne liggende Evne til at gjøres angrebsvis gjældende i Rettergang (actio) m ed hvad dertil hører, jus, quod ad actiones pertinet (Kap. 2). H ertil vil natu rlig t slutte sig en F rem stilling af visse for de forskjellige Retsforhold, navnlig for Form ue- retsforlioldene, fælles Retsregler, særligt almindelige Regler om R etshandler (Kap. 3). I Retssystemets specielle Del vil derefter blive frem stillet Tingsretten, O bligationsretten, se om Forskjellen imellem tinglig Ret og Fordringsret § 41, og en Oversigt over Fam ilie- og Arveret.

1.1 Dig. (1—5).

53

FØRSTE KAPITEL:

Jus, quod ad personas pertinet.§ 13.

I n d l e d n i n g .

I. K u n M e n n e s k e r h a v e R e t s e v n e o: kunne være Subjekt for Ret og Retspligt: h om inum causa omne jus constitutum est; om vendt kunne efter ro m ersk Ret ikke alle M ennesker være Retssubjekter, m en nogle m angle Retsevnen. T r e M o m e n t e r frem hæves som særligt væsentlige for Menneskets a lmindelige Retsstilling ( caput): tria sunt, quae habe- mus, libertaem, civitatem, familiam, jfr. ndfr. § 19 om de tre A rter af capitis deminutio. Først frem hæves saaledes M odsætningen mellem Frie (liberi) og Slaver (servi), hvilke sidste m angle Retsevne (§ 14); dernæst M odsætningen m ellem cives og - non cives, hvilke sidste ikke have fuld Retsevne (§ 15). Af væsentlig Betydning er endelig det at være Medlem af en familia (Agnationsforbindelsen, se §§ 16 og 19) og Stillingen i denne (§ 17). Ogsaa andre Forhold kunne være af Betydning for Retsstillingen (§§ 18 og 20). Af Betydning for H a n d l e e v n e n o: Evnen til ved egne H andlinger at bestem m e egne Retsforhold eller at raade over sine E fterladenskaber er navnlig Aide- ren (§ 21).

D e n m e n n e s k e l i g e T i l v æ r e l s e r e g n e s i r e t l i g H e n s e e n d e f r a d e t Ø j e b l i k af , d a B a r n e t e r b l e v e t f u l d s t æ n d i g t a d s k i l t f r a M o d e r e n. R etskilderne forudsæ tte, at der af en Kvinde kan fødes et levende Væsen af en fra den m enneskelige saa afvigende N atur, at det ikke kan anses for et Menneske (prodigia, monstra), m en iøvrigt udelukke M isdannelser ikke Retssubjektivitet. F o s t e-

§ 13. I—II.

r e t (embryro, venter) betragtes ikke som Menneske, m en som en Del af Moderen. Men hvis den Undfangne kom m er levende til Verden, regnes hans Tilværelse, hvad hans egen Retsstilling angaar, fra U ndfangelsen og ikke først fra Fødselen. D e n m e n n e s k e l i g e T i l v æ r e l s e o p h ø r e r m e d D ø d e n ; T abet af libertas sam m enstilles retligt m ed Død.

II. Som tidligere bem æ rket udtales det i de rom erske Retskilder, at al R etsordning er til for M enneskers Skyld. Im idlertid ses det ofte, at K ilderne an give noget Andet end M ennesker som Subjekt for Form uerettigheder; den senere Videnskab taler i saa danne — og i andre virkelig eller form entlig lignende — Tilfælde 0111 j u r i d i s k e (moralske, m ystiske) P e r s o n e r . Som Retssubjekt nævnes saaledes i Kilderne Staten, Respublica, eller S tatsform uen (ærci- riiim, senere fiscus) og Kom m uner, og m ed disse som Forbilleder, forskjellige Personforeninger, f. Ex. Præstekollegier, H aand værkslaug, visse selskabelige Foreninger, sam t i den kristne Tid m ilde Stiftelser ( pia corpora) og den enkelte Kirke. Denne Anerkjen- delse af jurid iske Personer bryder dog ikke med Sætningen, at kun M ennesker ere R etssubjekter. Subjekt for de Rettigheder, der siges at tilkom m e en jurid isk Person, er i Virkeligheden en Flerhed af enkelte Mennesker, hvem der tillægges Ret i Fællesskab; de R ettigheder, der f. Ex. siges at være Statens, ere saaledes i Virkeligheden de skiftende Statsborgeres R ettigheder. N aar Kilderne da i visse Tilfælde af Retsfæ llesskab angive en jurid isk Person i Stedet for enkelte M ennesker som Retssubjekt, er det Meningen h e rm ed at udtrykke, at der f o r d i s s e A r t e r a f R e t s f æ 11 e s k a b g j æ l d e r e n f r a d e a l m i n d e l i g e R e g l e r o 111 F æ 11 e s s k a b s f o r h o 1 d, se f. Ex. § 48. III, afvigende retlig Ordning. Dennes H ovedtræk er, at Raadigheden over Form uen bestem

§ 13. II. 55

mes efter Regler, som væsentlig ligne dem, der gjælde, naa r Retten tilkom m er et enkelt M enneske (Enheds- ordning), idet der nem lig mellem de virkelige Subjek ter og Form uen i n d s k y d e s e t M e l l e m l e d , som, under stæ rkere eller svagere Tilbagetræ ngen af R etssubjekternes Indflydelse paa Form uens Styrelse, erholder Magt til at bestyre denne for de virkelige R etssubjekter efter lignende Regler som dem, der gjælde for E nkeltm ands Styrelse af hans egen Form ue. Det naturlige Supplem ent til en saadan O rdning vil o f t e være en Begrænsning af Interessenternes Ansvar for de af M ellemleddet indgaaede K ontrakter, saa at de for disse kun hæ fte m ed Fællesform uen. Og O rdningen gjør det m uligt, at de enkelte Berettigede, f. Ex. ved R etshandler m ed M ellemleddet (Bestyrelsen), kunne indtræ de i Retsforhold angaaende Form uen, der undergives lignende Regler som deres Retsforhold til Tredjem and. S o m R e t s s u b j e k t o p s t i l l e s i saadanne Tilfælde, i M odsætning til de enkelte Interesserede, d e r e s E n h e d universitets, corpus. T rang til saadanne Enhedsordninger vil der navnlig være, n aa r Form uen er tillagt en F lerhed af Personer, som ere retligt upaaviselige, idet F o rm uen skal tjene ogsaa k o m m e n d e G e n e r a t i o n e r s I n t e r e s s e , saasom Statens, Kom m unens, Menighedens skiftende Medlemmer. En Ordning, der vilde stille R etssubjekterne i sam m e Forhold til F o rm uen som i de sædvanlige Retsfællesskabsforhold, er her um ulig; en Enhedsordning m ed Opstillingen af et Mellemled, der adm inistrerer Form uen, er her k larlig t nødvendig. Det er i Almindelighed kun i saadanne Tilfælde, a t den rom erske Ret opstiller en ju rid isk Person som Subjekt. En O rdning f. Ex. som Nutidens Aktieselskaber i M odsætning til de ansvarlige In teressentskaber k jender den rom erske Ret ikke. Kun ganske enkelte E rhvervsinteressentskaber, saa-

56 § 13. II.

ledes societcites publicanorum, opstilles som ju rid isk Person.

E ndnu skal blot bem ærkes, at Kilderne ogsaa a n give hereditas jacens, Arven i Tiden mellem Arvefal- det og acquisitio hereditcitis, som en jurid isk Person; det er k lart, at der herved sigtes paa noget ganske Andet, end hvad der ellers sigtes paa ved Betegnelsen en ju rid isk Person.

Sædvanligt sondrer m an indenfor de juridiske P e rsoner mellem K o r p o r a t i o n e r h: organiserede P e rsonforeninger med Foreningsform ue ( universitets personarum, corpus) og S t i f t e l s e r e l l e r A n s t a l ter 3: de til visse Øjemed henlagte Form uer (universitets bonorum). Denne Forskjel ud trykkes undertiden saaledes, at det væsentlige Substrat for den jurid iske Person ved K orporationerne er en Kreds af Personer og ved Stifteiserne en Form ue. Der henpeges herved rigtigt paa, at de enkelte virkelige R etssubjekter, forsaavidt de ere paaviselige, i visse G rupper af Tilfælde (K orporationer), m en ikke i andre (Stiftelser) spille en frem træ dende Rolle ved den jurid iske Persons Tilblivelse og ved Form uens Styrelse. Men i alt Fald i Nutiden vil der forekom m e O vergangsform er m ellem disse to Hovedgrupper. Og der gjælder ikke et fælles Sæt af Retsregler for hver af Grupperne. Selv om Stat og Kommune opstilles som særlige Afdelinger af K orporationerne i M odsætning til vilkaarlige Personforeninger, m aa det erkjendes, at der ikke om de forskjellige Arter af disse sidste gjæ lder fælles Retsregler om »Enheden« og dens Repræ sentations Forhold til Form uen og til de enkelte Retssubjekter og om disses Stilling over for Form uen og dens Forpligtelser.

Dannelsen af P rivatkorporationer var, bortset fra enkelte Tilfælde, af offentligretlige Grunde i Kejsertiden betinget af Øvrighedstilladelse. Adgang for de

§ 13. II. 57

Private til at danne jurid iske Personer (E nhedsordning) udenfor de af K ilderne angivne Tilfælde anerkjendes ikke; det vilde f. Ex. ikke staa aabent at sam m entræ de i en saadan O rdning som Nutidens Aktieselskaber.

1. 1 pr. § 1, 1. 7 § 1 Dig. (3—4), 1. 6 § 1 Dig. (1— 8), første Punktum.

§ 14.S e r v i .

I. R e t s s t i l l i n g . Tre Hovedsætninger frem hæ ves: 1. Servus (cincillci, hom o , m ancip ium ) m a n g l e r R e t s e v n e . 2. Servus er G j e n s t a n d f o r E j e n d o m s r e t o g jura in re aliéna, f . Ex. ususfructus og Panteret. 3. Men Servus er dog ikke fuldstæ ndigt stillet i Klasse m ed andre Ting; hans Egenskab som Menneske er ikke i retlig Henseende fuldstæ ndigt fo rnægtet. H a n e r p e r s o n a , h an kan ved Frigivelse blive Retssubjekt, og hans H andlinger have i vidt Om fang Evne til som andre M enneskers at bestem m e Retsforhold, navnlig er h an E r h v e r v s o r g a n f o r H e r r e n.

1. S e r v u s k a n a l t s a a i k k e h a v e R e t t i g h e d e r o v e r T i n g . Den Del af sin Form ue, som H erren overlader Slaven til Adm inistration, peculium, vedbliver at være H errens, og denne kan opløse F o rholdet, naar han vil. F ak tisk h a r Forholdet i vidt Om fang været det, at H erren — dels af egen In te resse, dels af Hensyn til Slaven — h a r tillagt denne et Slags form ueretlig Selvstændighed og respekteret Pekuliet som hans Form ue. Hvad O b l i g a t i o n s - f o r h o l d angaar, kan Slaven ikke være re tsk raftig t berettiget og forpligtet, m en det erkjendes, at han natur aliter kan være K reditor og Debitor. K ontrak ter

58 § 14. I.

imellem dominus og servus have saaledes den Betydning, at Slavens Skyld og Tilgodehavende ifølge saadan K ontrakt henholdsvis form indsker og forøger Pekuliet, og n aa r dominus efter Slavens Frigivelse betaler denne, hvad han skylder ifølge saadan Kontrakt, kan han ikke søge det Erlagte tilbage under Paaberaabelse af, at det ikke skyldtes, o: condictio indebiti er udelukket. Ogsaa Slavens K ontrakter m ed Trediem and anerkjendes, forsaavidt Slaven ifølge disse er Skyldner, at paadrage ham en obligatio naturalis, saa at condictio indebiti er udelukket, n aa r han efter Frigivelsen betaler, ligesom der gyldigt kan stilles P an t og Kaution for saadan Gjæld. Om Slavens Delikter se ndfr. under 3. b. Om A r v e r e t ab intestat o for servus er der naturligvis ikke Tale og om Arveret ex testamento kun, forsaavidt han bliver frigiven. I den nyere Ret antages det, at naar en servus er indsat af sin domius som heres, er der herved stiltiende skænket ham Friheden; er en servus alienus indsat til lieres, erhverves Arven for dominus.

2. Slaven er, som andre Ting, undergiven H errens dom inium og behandles som E j e n d o m s g j e n- s t a n d i det Hele efter de alm indelige privatretlige Regler. Men han er t i l l i g e som p e r s o n a u n d ergiven H errens potestas og hører til dennes familia i videre Forstand. I H erredøm m et over Slaven ligger jus vitæ et necis, jus vendendi og pignori dandi o. s. v.: overhovedet h a r H erredøm m et i ældre Tid ingen re tlig Begrænsning. Men fak tisk h a r — ifølge alm indelig Sædvane og Frygten for eventuel Indskriden fra Censors Side — gjennem snitligt Slavernes K aar været taaleligt gode. I Kejsertiden gives forskjellige Love, sigtende til at forebygge grusom Behandling af Slaverne fra H errens Side, ved hvilke f. Ex. jus vitae et necis retligt begrænses.

§ 14. I. 59

3. a. S l a v e n e r E r h v e r v s o r g a n f o r H e r- r e n . Hvad Slaven erhverver, tilfalder um iddelbart Herren, endog uden dennes Vidende og m od hans Vilje, og Slaven kan med denne V irkning foretage ogsaa de til jus civile hørende Retshandler, dog med visse Undtagelser.

b. Slaven kan naturligvis ikke i Alm indelighed a f h æ n d e H errens Ejendele. Men ligesom den enkelte Afhændelse er gyldig, naar den er foretagen med H errens Sam tykke, saaledes kan Slaven, hvem et Pekulium er overladt til fri A dm inistration, meget frit disponere over dette. Slaven kan ikke f o r p l i g t e H e r r e n ved K ontrakter, m en fra denne Sætning gjøres v i d t r æ k k e n d e U n d t a g e l s e r , n e m l i g d e s a a k a l d t e a c t i o n e s a d j e c t i t i cie q u a l i- t a t i s. Disse skyldtes den hyppige Benyttelse af servi i O m sætningsforhold i Forbindelse m ed den rom erretlige Regel, at K ontrakter ordentligvis ikke kunne a fsluttes gjennem Fuldm ægtig. Dette foranledigede den Ordning i det præ toriske Edikt, at Tredjem and, der havde kon traheret med en Slave, under de nedenfor nævnte Betingelser fik et Krav m od H erren selv, hv ilket — netop fordi det ikke frem traad te som den um iddelbare Følge af K ontrakten — benævnedes actio adjecta (adjectitiae qualitatis). Den ene Gruppe af disse actiones hviler paa den Opfattelse, at H erren m aa svare til Slavens K ontrakt, n aa r den er andgaaet m ed H errens Vilje eller i H enhold til en af H erren given Legitim ation. H erhen hører actio quod jussu , der finder Anvendelse, n aa r K ontrakten er indgaaet ifølge Herrens specielle O rdre eller senere er godkendt af ham . Endvidere hører herhen actio exercitoria og institoria. der gives, n aa r Slaven af H erren er ansat henholdsvis som Skipper (magister navis , Rederen kaldes exercitor) eller som F ak to r for en F orre tn ing (institor), og Slavens K ontrakter falde

60 § 14. I—II.

indenfor den ham ved disse Stillinger givne Legitim ation. I disse Tilfælde hæ fter dominus fuldtud. Af de andre actiones adjectae knytte actio de peculio og actio tributoria sig til den faktiske Anerkjendelse af Pekuliet som en selvstændig Form uem asse. Actio de peculio gives m od H erren ifølge Slavens K ontrak ter og K vasikontrakter i Almindelighed, saa vidt dennes Pekulium , med F rad rag af Slavens Skyld til H erren og med Tillæg af dennes Skyld til Slaven,, ræ kker. Endelig h ar T redjem and, der h a r kon traheret m ed Slaven, en actio de in rem verso m od dom inus, fo rsaavidt denne ifølge Slavens Retshandel uden Grund er bleven beriget, gaaende ud paa Berigelsen. Dette Kravs næ rm ere Betingelser ere forøvrigt omtvistede. For Slavens delicta overfor T redjem and hæ fter H erren ifølge a c t i o n e s n o x a l e s . Disse gaa ud paa, at E jeren af Slaven skal erstatte Skaden, dog at han kan frigjøre sig ved at udlevere Slaven til den, der ha r lidt Skaden, som E rstatn ing (noxae dare); ved Udleveringen erhverver den Skadelidende E jendom sret over Slaven, som dog m od at erstatte Skaden kan fordre sig frigiven. Kravet følger m ed Slaven (noxa caput sequitur), saa at det haves mod den, der i det Øjeblik, det rejses, h a r H erredøm m et over Slaven, og bliver denne frigiven, haves Kravet m od ham selv. Slaven siges endog straks at være civiliter obligatus ifølge sit Delikt, idet Noxalklagen, skjøndt den, saa- længe Delinkventen endnu er Slave, haves im od dominus, ifølge sit Indhold betragtes som rettet ogsaa imod Slaven.

II. S t i f t e l s e a f s e r v i t u s .1. V e d F ø d s e l . Den rom erretlige Regel er den,

at B arnets Stilling re tte r sig efter Faderens, n aa r det er avlet i lovanerkjendt Æ gteskab, ellers efter Moderens, m edm indre særlig Hjem m el haves for Afvigelse fra Hovedreglen, pater est, quem nuptiae de-

♦

§ 14. II—III. 01

monstrant, ndfr. § 17. III. 1. Slaver af Fødsel ere altsaa de Børn, der fødes af Slavinder, og kun disse; dog erkjendes det i den senere Ret, at B arnet er frit, n aa r Moderen paa noget T idspunkt fra Undfangelse til Fødsel h a r været fri. Slavindens Børn tilhøre hendes Herre.

2. Ifølge jus gentium ind træ der Slavetilstand ved captivitas. Ogsaa den rom erske Borger, som toges til Fange, anerkjendtes at blive servus. Men vender han tilbage, ind træ der han i sin tidligere Stand og Retsstilling (jus postliminii).

3. Ifølge jus civile ind traad te Slavestand paa flere M aader, saaledes f. Ex. derved, at en F ri bedragerisk lod sig sælge som Slave, og ved K apitalstraffe, f. Ex. dcimnatio in metalla.

III. O p h ø r af servitus. 1. Den alm indelige Op- liørsm aade er den af H erren foretagne Frigivelse ( m a il u m i s s i o). Frigivelser bleve efterhaanden meget hyppige; det var en Æ ressag at have m ange Frigivne. De rom erske Retskilder indeholde udførlige Regler, saavel om Betingelserne for Frigivelsen som om de Form er, i hvilke denne H andling skal foregaa. Saaledes havdes der særlige Regler om Kompetencen til at frigive, og ved lex Ælia Sentia (4 e. G.) og l exFuf i a Caninia (8 e. C.) indførtes — for at forebygge letsindige og for Almenvellet skadelige Frigivelser — visse Begrænsninger af M anum issionsfriheden. N aar F rigivelsen stem m ede m ed alle Lovgivningens F o rsk rifte r om fu ld t virksom M anumission, var V irkningen den, at Slaven blev fri M and og fik H errens Civitct. I andre Tilfælde havde Frigivelsen undertiden den Virkning, at Slaven blev fri m en ikke civis, saaledes efter lex Ælia Sentia i visse Tilfælde peregrinus dedi- ticius og efter lex Junia Norbana 19 e. G. Lcitinus Ju nianus. Af Justin ian afskaffes disse to Klasser af non cives. E fter den Justin ianske Lovgivning, der tillige

62 § 14. III.

giver nye Regler for M anum issionsform erne, var d isses Iagttagelse en Betingelse l'or, at Frigivelsen overhovedet kunde faa retlig Betydning.

Uden M anum ission kan Slaven blive fri i visse Tilfælde, saaledes in poenam domini eller in prcemium servi.

2. De frigivne Slaver kaldes libertini i M odsætning til ingenui, de som Frie fødte. Det E jendom m elige ved Stillingen som liber ti nus ligger navnlig i den Patronatsre t, de ere undergivne; den Frigivne stilles i et Slags fam ilieretligt Forhold til F rigiveren patronus , hvilket i flere Retninger ligner F orholdet imellem F o rældre og Børn. Ifølge hele Retsudviklingen m aa dette B aand efterhaanden løses og aftage i Betydning. B ortset fra Patronatsforholdet er det kun i ganske enkelte Retninger, saaledes Udelukkelse fra visse Æ gteskaber og dignitcites, at der er F orskjel im ellem ingenui og libertini. Disse ere iøvrigt i Besiddelse af den alm indelige Rets- og Handleevne.

Ved statuliberi forstaas Slaver, der vare frigivne under en Betingelse eller fra et senere T idspunkt.

1. 14 Dig. (44— 7), 1. 64, 1. 13 pr. Dig. (12— 6), §§ 1 og 2 Inst. (4— 7), pr. § 5,

1ste og 2det Punktum Inst. (4— 8).

§ 15.N o n c i v e s .

I. I den retshistoriske Indledning er om talt, at Rets- evnen oprindelig var betinget af Civitet; i Rom anerkjendtes kun rom ersk Ret, og denne g jaldt kun for cives (var jus civile). Kun cives Romani have jus con- nubii og commercii. Den alm indelige Benævnelse for Frie, som ikke vare cives, var peregrini, selv om de

§ 15. I—III. 63

vare bosatte i Rom. Sætningen om deres Retløshed fra rom ersk S tandpunkt m odificeres ved de i § 5. II om talte foedera, der tillagde M edlem m erne af civitas foederata connubium og com m ercium , sam t navnlig ved Udviklingen af jus gentium , § 5. III, § 8. I, som gælder for alle homines liberi, og hvis Norm er tilsidst spænde over næsten hele P rivatretten , saa a t privatretlig t Forskjellen mellem cives og peregrini b liver forsvindende. O m raadet for Regelen om de F rem medes særlige Retsstilling form indskedes ved M eddelelsen af Civitet — efter bellum sociale fik ved lex Julia 90 f. C. alle italienske Kom m uner Civitet — i stedse stigende Omfang, indtil O m raadet fak tisk næsten forsvinder ved Caracallas Lov »m orbe Romano qui sunt, cives Romani ef fect i su n t«. P rak tisk er saaledes paa Justin ians Tid Forskjellen mellem cives og peregrini i privatretlig Henseende bortfalden, se ovfr. § 8.I. 1.

II. Som særlig Klasse af non cives nævnes L a- t i n i, en Mellemklasse mellem cives Romani og peregrini. Latinitas er oprindeligt Betegnelsen for den Retsstilling, der tilkom de til no men Latinum hørende socii; senere overføres Begrebet paa de fra Rom deducerede latinske Kolonier, ligesom jus Latii tildeles hele Provinser og enkelte Stæder udenfor Italien. F rem deles giver lex Junia Norbana, som ovfr. § 14. III. 1 bem ærket, ulovligt Frigivne Stilling som Latini Ju- niani. — En særlig ugunstig Stilling indtoge de ved V aabenm agt og Overgivelse under rom ersk H erredøm m e kom ne Frem m ede, peregrini dediticii, der savnede egen Landsret. Med disse stilles af lex Ælia Sentia visse Frigivne i Klasse.

III. Spørgsm aalet, om en Person ifølge sin F ø d s e l er civis eller ikke, afgjøres efter den ovfr. § 14.II. 1 angivne Hovedregel, saaledes at Børn af lovaner- k jend t Æ gteskab ere cives, naa r Faderen er det, og

64 § 15. III.

at andre Børn ere d u es , n aa r M oderen er det. F ra sidstnævnte Sætning h a r dog Undtagelse været anerkjendt. Overgang fra Stillingen som non ciuis til Civitet kunde ikke alene ske ved speciel eller generel Tildelelse af Civitet (ovfr. under I), m en var ogsaa — navnlig for Latini — hjem let i Lovgivningen under visse næ rm ere fak tiske Forudsæ tninger. Om vendt kunde en ciuis m iste Civiteten ved visse Straffe og ved Antagelse af anden Civitet.

§ 16.F a m i l i a .

I den retshistoriske Indledning er det om talt, hv o rledes den Enkeltes Delagtighed i Retssam fundet beroede derpaa, at han var Medlem af en vis familia. Det vil h eraf kunne forstaas, at fam iliam habere o: det at være Medlem af en bestem t familia, nævnes som det tredje væsentlige M oment ved den Enkeltes caput, § 13. I, se næ rm ere ndfr. § 19 om capitis dem inutio minima. Betegnelsen familia forekom m er i Kilderne i forskjellige Betydninger, hvis fælles Kærne er H usherrens uindskræ nkede H erredøm m e over det ham Undergivne (in domo dom in ium ), se ndfr. § 17 om patria potestas.

Den retlige Grundbetydning af familia er vistnok Indbegrebet af alt det — Personer og Ting — som var undergivet en rom ersk H usherres privatretlige H erredøm m e. Af familia som U dtryk for F o r h o l d e t m e l l e m f r i e P e r s o n e r forekom m e to Hovedbetydninger. I snævrere F orstand (proprio jure) betyder familia den Kreds af frie Personer, som befinde sig under sam m e potestas (patria eller maritalis). I videre Forstand (com m uni jure) betyder familia alle dem, som, hvis de havde levet sam tidigt, vilde have været forenede under sam m e patria potestas9 om end denne vilde have tilkom m et en nok saa f jæ rntstaaende

(35

Person o: omnes c i g n a t i . Hvilke Personer der høre til en A gnationsforbindelse, frem gaar af det i § 17. III Udviklede, hvorefter agnatio kan være til Stede uden naturlig t Slægtskab ( arrogati, adoptati, in m a n u m in- ductce) og. forsaavidt den hviler paa Blodets Baand, kun kan forplantes per mares , idet fem inæ vel kunne være potestas undergivne, m en aldrig kunne have patra potestas: »millier familiœ suæ et caput et finis est«. Med familia i sidstnævnte Betydning staar Begrebet gens i Forbindelse, idet gentiles betyder de til en af de gamle (patriciske) gentes eller familiœ hø rende Borgere, nem lig en Kreds af Personer, der, uden at deres Slægtskab kunde bevises, ifølge sam m e Stam m enavn regnes fo r Agnater og danne en borgerlig og politisk, ved fælles sacra sam m enholdt E nhed i den rom erske Stat, S. 1. I Kejsertiden taber Gentiliteten enhver retlig Betydning.

I M odsætning til agnatio (ogsaa kaldet cognatio civilis) s taar B lodsslægtskabet c o g n a t i o (eller cognatio naturalis). Cognatio i naturlig Forstand ere P e rsoner, af hvilke den ene nedstam m er fra den anden, eller som nedstam m e fra sam m e Person. I æ ldre Tid knyttedes kun ubetydeligere R etsvirkninger til cognatio , det er agnatio, der aldeles overvejende h ar retlig Betydning. Men i Tidernes Løb fo randrer F o rholdet sig; cognatio fortræ nger m ere og m ere Betydningen af agnatio, og under Justin ian bliver alene cognatio G rundlaget for In testatarv . Som andre V irkninger af cognatio nævnes, at næ rt Slægtskab er Æ gteskabsliindring, og at navnlig Forholdet mellem Foræ ldre og Børn h a r V irkninger uafhængigt af Po- testasforholdet, saaledes Forpligtelse til gjensidig Alim entation og Foræ ldrenes Ret til obsequium og reve- rentia. Af Betydning i flere Retninger er Forskjellen m ellem ægte og uægte Slægtskab. Uægte Børn have retligt ingen F ader og ingen fædrene Slægtninge, en

Jul. Lassen: Romersk Privatret. 4. Ud g. 5

66

Sætning, der dog navnlig med Hensyn til Børn, avlede i K onkubinat, ikke stræ ngt fastholdes; i F o rhold til Moderen er Forskjellen mellem ægte og uægte Børn i Almindelighed uden retlig Betydning.

Ved affinitets forstaas Forholdet mellem den ene Æ gtefælle og den andens cognati tilligemed denne selv. Forholdet h a r visse Retsvirkninger, det kan f. Ex. være Æ gteskabshindring.

§ 1 Inst. (1— 15).

§ 17.P a t r i a p o t e s t a s . L i b e r i i n p o t e s t a t e.

I. I den rom erske Statsorganism e er Fam ilien en oprindeligt til det snævreste Samliv, Sam arbejde, Sam erhverv og Samnydelse bestem t E nhed af Mennesker. Til Hævdelse af denne Enhed gives der Fam iliefaderen (pater familias) suveræn M yndighed i Fam iliens Kreds ( p a t r i a p o t e s t a s ) over Børnene (liberi in potestate; filius familias, filiafamilias). I Huset skal kun H usherren regere og dømme. Staten opstiller ingen retlige Grænser for hans M yndighed, ingen Udenforstaaende m aa blande sig i Husets Anliggender, actiones mellem Fam iliem edlem m erne ere udelukkede. Men patria potestas er ikke tillagt H usfaderen for hans egen Skyld, den er tillige given i Børnenes Interesse og i Statens Interesse som tjen ligt Middel til gode, pietetsfulde, disciplinerede og selvbeherskede Borgeres Opdragelse. Mod M yndighedens M isbrug sikrer Skik og Brug, eventuelt Censors Dadel og Ansvar for Folket. F ra de angivne Synspunkter vil det forstaas, at patria potestas i M agtfuldkom m enhed grænser næ r op til H erredøm m et over Slaven, potestas dominica. Og oprindelig e r

§ 17. I—II. 67

hverver filius udelukkende for pater ligesom servus for dom inus, Fam iliem edlem m ernes Erhvervsevne stilles som E nhed i Fam iliefaderens Tjeneste. Men For- skjellen fra Servitusforholdet er dog væsentlig. Filii have fu ld Retsevne, libertas og civitas ( com mercium og connubium). Deres Retsevne er kun indtil videre træ ngt tilbage af Faderens potestas, m en bliver a k tuel, n aa r Faderm yndigheden bortfalder; filius bliver da i Almindelighed, se næ rm ere ndfr. III. 2. a, sui juris. Og filii ere interesserede M edlemmer af F a milien; deres Erhvervsevne er stillet i Fam iliefaderens T jeneste til Bedste for sam tlige Fam iliens Medlemmer, ogsaa for dem selv. E n karak teristisk , m ed Insti- tutets Væsen stem m ende Regel er det, at patria potestas kun kan haves af Mænd, ikke af Kvinder. I offentligretlig Henseende indtager filiusfamilias sam m e Stilling som paterfamilias. I Tidernes Løb ind skræ nkes Potestashaverens Raadighed m ere og mere, den frie Personligheds Krav gjør sig stæ rkere og stæ rkere gjældende. I Forbindelse herm ed staar den i forrige P arag raf om talte Kjendsgerning, at Agna- tionsforbindelsens Betydning trænges tilbage af Cogna- tionens.

II. Om den liberi in potestate tillagte R e t s s t i l l i n g i M odsætning til personce sui juris bem ærkes Følgende:

1. I Potestashaverens oprindelige ubegrænsede H erredøm m e over Barnets Person ligger jus vitæ et necis, jus vendendi, jus pignori et noxæ dandi o. s. v. Den nævnte, ved Faderens Stilling som Dom m er i Huset begrundede jus vitæ et necis indskræ nkes i Tidens Løb til en jus ccistigandi. Jus vende ndi, der kunde benyttes til Salg af Barnet baade som Slave (trans Tiberim) og som m ancip ium , ndfr. § 18. II, til en rom ersk Borger, begrænses, bortset fra Salg af Nød, til Anvendelse som en Form ved visse R etshandler,

08 § 17. II.

sigtende til Potestasforholdets Ophævelse, Adoption og E m ancipation, se ndfr. under III. 1. b og 2. c. Jus pignori cl and i bortfalder; jus noxæ dcincli hæves af Justinian. I den senere Ret frem træ der ved Siden af Revselsesretten som prak tisk Udslag af patria potestas i den her om talte Retning kun Beføjelsen for Potestashaveren til i sit Testam ente at indsætte en Person som Arving efter sit um yndige Barn, substitutio pupillaris, bortfalden i nyere Lovgivninger, Beføjelsen til ved adoptio at overdrage Faderm agten til en Anden og til i sit Testam ente at anordne Tutel for Barnet, sam t Nødvendigheden af Faderens Sam tykke til Barnets Æ gteskab.

2. Liberi in potestate have Retsevne efter jus civile, connubium og com m ercium , m en al Ret og M yndighed, som de erhverve, tilfalder oprindeligt pater, og Retshandler kunne ikke indgaas mellem pater og liberi in potestate. B arnet kan indgaa lovligt Æ gteskab, m en dets Børn kom m e i Potestashaverens, Bedstefaderens potestas , ligesom dets H ustru, hvis hun in d træ der i M anusforhold, § 18. I. — Ifølge sin j us commercii kan B arnet foretage Form ueretshandler i Almindelighed, ogsaa de civile, som form ueløs dog ikke in jure cessio. B arnet bliver selv re tskraftig t forpligtet ved disse efter alm indelige Regler, altsaa forudsat, at de foretages af det som m yndigt. Ligeledes forpligtedes det selv ved sine Delikter. Men ifølge Barnets Form ueløshed, se straks ndfr., var Realexekution og vistnok ogsaa Personalexekution udelukket overfor det, saa at dets Forpligtelsers Retsk ra ft først fik prak tisk Betydning, n aa r det blev sui juris. En vigtig Undtagelse fra det anførte hjem ledes ved sencitusconsultum Maceclonianum, hvorefter filii- familias ikke forpligtedes ved Modtagelse af Penge- laan. Barnets Form ueerhvervelser kom m e oprindeligt udelukkende pater til Gode, ligesom servus er-

§ 17. II—III. 69

hverves for dom inus, saa at altsaa liberi in potestate ikke kunde have selvstændig Form ue. F ak tisk svækkes denne Sætning derved, at der, ligesom i Slaveriforholdet, tillægges liberi in potestate et Pekulium , om hvilket der til en Tid gjæ lder sam m e Regler som om Slavens, § 14. I. 1 og 3. Men heri sker der efte rhaanden væsentlige F orandringer. Først indrøm m es der filius, hvad Erhvervelse ved Krigstjeneste (peculium castrense) angaar, væsentligt sam m e Retsstilling som en pater familias. Senere overføres disse Regler paa E rhvervelser i civile Em bedsstillinger (peculium quasi castrense). Endelig erkjendtes Barnets M ødrenearv (bona materna) at være dets egen F o rmue, dog saaledes at F aderen havde ususfructus over den. Sam m e Ordning, jfr. B. G. B. §§ 1649— 1651, indføres efterhaanden m ed Hensyn til adskillige an dre Erhvervelser, indtil Justin ian forordner, at den skal gjælde for alle Erhvervelser, som hverken høre til bona castrensia og quasi castrensia eller h idrøre fra Faderens Form ue (bona adventicia). Som peculium bliver saaledes kun tilbage, hvad der erhverves ex re patris (peculium profecticium s. concessum), hvilket frem deles er undergivet Pekulium sreglerne, se ovfr. — Forpligte paterfamilias kunde filius i de sam m e Tilfælde, i hvilke servus kunde forpligte dom inus, se ovfr. § 14. I. 3. b. om actiones adjectitiae qualitatis. Ogsaa actiones noxales gaves i tidligere Tid m od pater som mod dominus servi, ovfr. § 14. I. 3. b, m en i den den Justin ianske Ret er noxæ datio udelukket.

III. 1. Som bem æ rket kan patria potestas kun haves af cives Romani og af M æ n d, og den kan kun haves over rom erske Borgere.

a. En rom ersk Borger, der selv er sui juris , h a r patria potestas over sine Børn i første Led af retm æ ssigt Æ gteskab og endvidere over Sønnernes Børn af retm æssigt Æ gteskab og saa frem deles. Døtrenes

70 § 17. III.

Børn høre derim od ikke til Agnationsforbindelsen, m en tilhøre, hvis de ere avlede i retm æssigt Æ gteskab, Svigersønnernes familiœ, i m odsat F ald ere de nui juris. Patria potestas kan saaledes siges at s t i f t e s v e d F ø d s e l af retm æssigt Æ gteskab per mares. Den udenfor retm æssigt Æ gteskab fødte Descendent kunde kom m e under patria potestas, f. Ex. ved efte rfølgende Legitim ation af Kjønsforbindelsen.

b. Men patra potestas og altsaa A gnationsforbindelsen kan ogsaa stiftes paa anden M aade end gennem Blodets Baand. Saaledes vil H ustruens In d b rin gelse i M a n u s forhold begrunde patria potestas, § 18. I. Endelig kan Forholdet begrundes ved Adoption, hvorved sondres imellem a r r o g a t i o og A d o p t i o n i egentlig Forstand (adoptio stricte sic dicta), eftersom det henholdsvis er en persona sui juris eller en persona alieno juri subjecta, der adopteres. Ved begge A kter — senere kjendes dog ogsaa en adoptio minus plena — foregaar for de adopterede og arrogerede Personer en fuldstæ ndig Løsning af deres gamle Agnationsforbindelse, altsaa i ældre Tid en meget indgribende Forandring, se ndfr. § 19 om capitis deminutio minima. O prindeligt var kun arrogatio anerkendt, vel navnlig som Middel til at fo rhindre, at en familia eller gens skulde uddø. Kun Mænd kunde arrogeres og kun personæ sui juris, idet patria potestas i æ ldre Ret ikke vilkaarligt kunde ophæves; senere kunde ogsaa fem inæ arrogeres. O prindeligt m aa A rrogationsakten foregaa auctoritate populi paa comitia curiata efter forudgaaende P rø velse af pontifices, senere sker den ved kejserligt Reskript. Med den Arrogerede følge alle under hans potestas staaende Personer ind i det nye Pote- stasforhold. Adoption i egentlig Forstand o: Adoption af en under patria potestas staaende Person foregaar imperio magistratus. Oprindelig m aatte den,

§ 17. III. 71

idet patria potestas var uoverdragelig, foregaa paa den Maade, at pater ved mancipatio solgte sin filius, hvorefter A doptanten gjennem in jure cessio (v indicatio in potestatem) erholdt patria potestas; m ed H ensyn til Søn i egentlig Forstand vare tre mancipationes og to tilsvarende manimissiones nødvendige, se ovfr.S. 11 og næ rm ere nedenfor om emancipatio under 2. c. Kun den Adopterede alene gik ud af sin gam le og ind i den nye Fam ilie.

2. Patria potestas kan o p h æ v e s m ed eller uden capitis deminutio fo r B arnet paa følgende M aader.

a. Ved Faderens Død. Sui juris ved denne Kjends- gjerning bleve dog kun de saakaldte »su i« eller »sui lieredes« o: de, som uden Mellemled staa under potestas, altsaa Faderens filii og filiæ i egentlig F o rstand, hans H ustru i manus sam t Børnebørn, naar deres Fader i egentlig Forstand var død.

b. N aar Faderen eller Barnet m ister libertas eller civitas og i nogle Tilfælde af m ere positiv Art, saasom derved, at B arnet opnaar visse V ærdigheder eller Em beder, eller i yngre Ret som S traf for Faderen ifølge visse Kapitalforseelser mod Barnet.

c. I de ovennævnte Tilfælde kan O phøret af patria potestas betegnes som nødvendigt. F r i v i l l i g Opløsning finder Sted ved Frigivelse fra Faderens Side, e m a n c i p a t i o . O prindeligt var Frigivelse ikke anerkjendt. Vejen, ad hvilken emancipatio naaede Anerkjendelse, er saa karak teristisk for den ældre rom erske interpretatio, ovfr. § 3, at den lidt n æ rm ere skal om handles. I de tolv Tavlers Love IV. 2 fandtes Udtalelsen: Si pater f ilium ter venumdedit, filius a pat re liber esto. Tanken m ed Bestemmelsen var at forebygge det M isbrug af patria potestas, at benytte jus vendendi flere Gange m ed Hensyn til sam m e Barn, ved at ram m e Faderen m ed en ham ubehagelig Følge, det definitive Tab af al Ret over

72 § 17. III.

Barnet. Men Interpretationen greb Ordlyden, benyttede Bestemmelsen som H jem m el for den Sætning, at pater definitivt kunde bringe Potestasforholdet over filius i egentlig Forstand til O phør ved tre Gange at sælge ham , og opbyggede h erpaa Em ancipationsform en: Pater overdrog ved mancipatio sin filius til en T redjem and m ed den Aftale (sub ficlucia), at denne straks skulde frigive sit saaledes erhvervede mancipium, § 18. II, som derved falder tilbage i Faderens Potestas. Dette gjentages tre Gange, m en den tredje manumissio fik ifølge den ovennævnte Udtalelse i de tolv Tavlers Love den Virkning, at Sønnen blev sui juris. F orud for denne tredje manumissio gik ofte en remancipatio til pater, saa at denne selv frigav sin til mancipium om dannede Søn og saaledes vandt den af Frigivelsen følgende Patronatsre t. Med Hensyn til filiæ og Descendenter i fjæ rnere G rader ansaas — ifølge M odsætningsslutning fra hin Udtalelse — een mancipatio for tilstrækkelig. E fter nyere Ret foregaar Em ancipationen ved kejserligt R eskript eller ved en Erklæ ring for en Em bedsm and. Ved E m ancipationen bliver den Em anciperede sui juris og udtræ der af sin tidligere Fam ilie, m en hans allerede tilværende Børn forblive i denne. Potestashaveren erholder som Frigiver en P atronatsre t over den Em anciperede. — O phør af patria potestas kan endvidere finde Sted ved arrogatio m ed Hensyn til den Arrogeredes Børn, ved adoptio — hvorledes m an ogsaa her benyttede den ovenfor om talte Udtalelse i de tolv Tavlers Love som Hjemmel, frem gaar af det ovfr. under 1 B em æ rkede — og ved in m anum conventio, § 18. I.

1. 4 Dig. (1— 6), pr., § 3 Inst. (1— 9), pr., § 1 Inst. (1— 11), pr. Inst. (4— 7), § 7 Inst. (4—8).

§ 18. I—II. 73

§ 18.A n d r e A f h æ n g i g h e d s f o r h o 1 d.

I. I sin norm ale Skikkelse betyder m a n u s et Æ gtem anden tilkom m ende M agtforhold over H ustruen. I Overensstem m else m ed det i § 17. I Udviklede m edførte Æ gteskabet oprindeligt uden videre M anusforholdet; confarreatio skabte begge Retsforhold. Senere forudsatte m anus særlig Stiftelsesakt, coemtio (Ivjøb ved mancipatio) eller usus (Ophold i M andens Hus i et helt Aar uden Afbrydelse af et T idsrum af tre Nætter, trinoctium usurpandi causa). Ved In d trædelse i manus brydes H ustruens tidligere Agna- tionsforbindelse, og hun ind træ der i Mandens, regnet som dennes D atter og sine Børns Søster. I det Væsentlige ligner F orholdet patria potestas. Allerede i Begyndelsen af Kejsertiden forekom m er M anusforholdet kun undtagelsesvis; paa Justin ians Tid er det ganske bortfaldet. Længst h a r Indgivelse i M anusforhold holdt sig som et kunstigt, af In terpretationen an vist Middel til uvedkom m ende Form aals Opnaaelse, se ndfr. § 21. I.

II. Betegnelserne m a n e i p i u m og m ancip ium esse anvendes ofte om Slavestillingen, m en m ancip ium i teknisk Forstand og Betegnelserne in mancipio, in causa mancipii esse ere Udtryk for den Stilling, hvori en patria potestas eller m anus undergiven Person kom, n aa r Potestashaveren benyttede sig af sin jus vende ndi og solgte ham (eller hende) til en anden eller udleverede ham ved noxæ datio. Betegnelsen kom m er af, at denne Overdragelse foregik ved m a n cipatio. Stillingen som mancipium lignede m eget servitus, men M ancipiet var ingenuus, og hans Børn gik ikke ind under M ancipium sforholdet. I senere Tid forekom m er Indbringelse i M ancipium sforholdet i Al

74 § 18. II—III.

m indelighed kun som Form (dicis causa) ved adoptio og emancipatio, se ovfr. § 17.

III. I et ejendom m eligt A fhængighedsforhold stod a d d i e t i eller adjudicati. E fter de tolv Tavlers Love kunde Dom haveren, naar Domfældte ikke betalte, lægge H aand paa ham (m anus injecto), frem føre ham for Præ tor, føre ham hjem til sig og holde ham i p rivat Gjældsfængsel, sam t efter forgjæves U draab til Indløsning dræbe ham eller sælge ham trans Tiberim. Ved senere Love hævedes disse sidste Beføjelser, og Dom fældte forblev ifølge en Tilkjendelse (addictio) fra P ræ tors Side hos Dom haveren som hans Skyldtræl. E fterhaanden trænges Forholdet tilbage af de æ ndrede Eksekutionsregler, § 26. III. Uden Dom kom de ovennævnte Regler til Anvendelse bl. a., se § 26.II. 2 paa nexi o: de ved Form en per æs et libram (mancipatio) Forpligtede, men de Nexusforpligtedes Stilling mildnes efterhaanden navnlig ved lex Poet ilia, og Forholdet forsvinder derefter hurtigt.

§ 19.C a p i t i s d e m i n u t i o .

Capitis deminutio betegner visse væsentlige F o ran dringer i en Persons Retsstilling, nemlig de sig til de ovfr. i § 13. I nævnte tre Hovedm om enter i Personens Retsstilling refererende. Som det vil ses, er capitis deminutio et civilretligt Begreb, der kun h a r Anvendelse paa cives Romani.

Capitis deminutio m axim a (eller magna) betyder altsaa Tabet af libertas, hvorved jo tillige civitcis og Agnationsforbindelsen gik til Grunde. Herom henvises til § 14. II. 2 og 3.

Capitis deminutio media (eller minor) er Tabet af Civitet, se ovfr. § 15. III i Slutn., hvorved jo tillige Agnationsforbindelsen gik til Grunde. Virkningen er,

75

at alle den Paagjæ ldendes i jus civile grundede Retsforhold ophøre. Den faktiske Betydning af denne S tatusforandring er altsaa i senere Tid betydeligt svækket, § 15. I.

Cctpitis deminutio m in im a er Ophævelsen af den tidligere Agnationsforbindelse. Den kan, efter det tid ligere Bemærkede, foregaa derved, at en persona sui juris bliver undergiven patria potestas ( arrogatio, in m a n u m conventio efter O m stændighederne), a t en patria potestas undergiven Person kom m er ind i en ny familia under anden potestas (adoptio, arrogatio, forsaavidt angaar den Arrogeredes Børn, in m anum conventio efter O m stændighederne), eller derved, at en potestas undergiven Person udgaar af sin familia og bliver sui juris (emancipatio). V irkningen er selvfølgelig B ortfald af de til den hidtilvæ rende Agnationsforbindelse knyttede Retsforhold, altsaa er S ta tusforandringen i ældre Tid meget væsentlig. Men V irkningen er ikke begrænset hertil; ogsaa visse andre af den Paagjæ ldendes R ettigheder og Forpligtelser b o rtfalde.

1. 11 Dig. (4— 5).

§ 20.S o c i a l e o g b o r g e r l i g e F o r h o l d s B e t y d -

n i n g f o r R e t s s t i l l i n g e n .I. Ï den retshistoriske Indledning er om talt den

ældre Rets Forskjel m ellem Patriciere og Plebejere. I den yngre Ret have visse andre S t a n d s f o r s k j e l - l i g h e d e r retlig Betydning. Saaledes er Soldaterstanden i flere R etninger særligt stillet, f. Ex. med større F rihed i Henseende til testam entariske Dispositioner; ligeledes giver høj Em bedsstilling og Rang visse Begunstigelser.

76 § 20. I—III.

II. Ogsaa R e l i g i o n s f o r s k j e l l e n bliver i Kejsertiden af retlig Betydning, idet der først gives Bestem m elser til Ugunst for de Kristne, m edens senere Kjættere, Apostater og Jøder stilles særligt ugunstigt, navnlig paa Fam ilie- og Arverettens Om raade.

III. Æ r e s t i l s t a n d e n er af Betydning navnlig i offentligretlig Henseende. En vis Æ restilstand (existimatio) er uadskillelig forbunden m ed E genskaben som rom ersk Borger; consumtio existimationis finder kun Sted, naar Civiteten fortabes. Men existimatio kan forringes (turpitudo, ignominia, nota); denne Forringelse forekom m er i to Hovedskikkelser. Den ene er i n f a 111 i a, hvorved forstaas den af Retsnorm er til visse K jendsgerninger uden Hensyn til disses individuelle sædelige Forkastelighed knyttede og af R etsnorm erne bestem te Retsfølger tillagte Æ resforringelse. I System erne betegnes denne Æ resforringelse i Alm indelighed som i n f a m i a j u r i s . Rets- følgerne ere væsentlig statsretlige, endvidere udelukker infamia fra Beføjelse til at optræ de for Retten for Andre og fra visse Æ gteskaber. Infamia kny tter sig undertiden til Dom (infamia mediata), un d ertiden um iddelbart til visse H andlinger (infamia im - mediata). Ved Siden af infamia anerkjendes det n a turligvis, at den paa forkastelig Livsvandel grundede faktiske Æ resforringelse h a r visse Retsvirkninger; enkeltvis findes saadanne Retsvirkninger fastsatte ved Retsnorm, men ordentligvis bestem m es de ved den paagjæ ldende Autoritets frie Skjøn, f. Ex. Æ res- forringelsens Betydning for et Vidnes Troværdighed. I Systemerne betegnes denne Art af Æ resforringelse som i n f a m i a f a c t i ; Kildernes Betegnelse ere ignominia , turpitudo , nota , hvilke dog ogsaa benyttes om infamia. Paa Justin ians Tid h a r infamia for stø rste Delen tabt sin Betydning, hvorim od infamia facti naturligvis h a r beholdt sin.

§ 20. III. 77

§ 21.K j ø n, A l d e r , S i n d s t i l s t a n d o g d e s l i g e .I. Sexus. Det er karak teristisk for den rom erske

Ret, a t den saa tidligt vedkender sig som H o v e d r e g e l , a t R e t s s t i l l i n g e n i p r i v a t r e t l i g H e n s e e n d e e r e n s for begge Ivjøn. I tidligere T ider vare fem inæ sui juris underkastede et tutela perpétua, der vistnok væsentligst tilsigtede at bevare Kvindens Form ue for hendes familia , m en dog siges ogsaa at være begrundet i Kvindernes levitas animi. Medens den m yndige Kvinde selv havde A dm inistrationen af sin Form ue, var Værgens auctoritas nødvendig til visse af hendes R etshandler, navnlig til Dispositioner over res mancipi, §. 43. I. Men dels kunde Værgens auctoritas undertiden frem tvinges, dels kunde Kvinden frigjøre sig for en m odvillig Værge ved Indgaaelse af et Skinægteskab ( coemtio in m a n u m tutelce evitanclce causa), se § 19. I, under Forbehold (sub fiducia) om remancipatio til en T redjem and, der ved at frigive Kvinden bliver hendes tutor. E fte rhaanden taber Institu te t i Betydning, og i den Ju s tinianske Ret er det ganske forsvundet, saa at Kvinder ligesom Mænd kun ere undergivne tutela som um yndige. I Hensynet til Form uens Bevarelse for Agnationsforbindelsen vare ogsaa visse, i den senere Rei bortfaldne Forskjelliglieder m ellem Kvinders og Mænds Arveret begrundede.

Men Principet om privatretlig Ligestillethed for Kvinder og Mænd brydes af den G rundsætning, at a l e n e M æ n d e r e k a l d e d e t i l D e l t a g e l s e i d e t o f f e n t l i g e Li v , medens Kvindernes Kald h en viser dem til Hjem m et. Ligesom Kvinder ere udelukkede fra offentlige Em beder, kunne de ikke have patria potestas eller være tutor, og de ^re udelukkede fra at optræde i Retssager som Forsvarere for Andre. For

78 § 21. I—II.

at h indre Omgaaelse af sidstnævnte F orbud fandtes det fornødent ved St. Vellejanum at forbyde Kvinders intercessiones (obligatio pro alio). Denne B estem melse, der altsaa skyldes o f f e n t l i g r e t l i g e H ensyn, opfattes s e n e r e som tillige grundet i den Betragtning, hvoraf der ogsaa findes andre Spor, at K v i n d e n i e n k e l t e R e t n i n g e r t r æ n g t e t i l e n s æ r l i g g u n s t i g R e t s s t i l l i n g ob sexus infir- m itatem s. fragilitatem et forensium rerum ignoran- tiam.

II. Ætas. 1. H o v e d s o n d r i n g e n er imellem U m y n d i g e ( impuberes, pupilli, p r i m a æ t as ) og Myndige ( puberes, viripotentes, s e c u n d a æ t a s). F or Kvinders Vedkomm ende er M yndighedsalderen 12 Aar; for masculi fastsattes Grænsen tidligere individuelt, Anlæggelse af toga virilis, naturlig Pubertet, m en i den senere Ret er M yndighedsalderen fast ansat til det 14de Aar.

2. I m p u b e r e s . Indenfor disse sondres m ellem infantes og infantia majores. Til i n f a n t e s henregnedes tidligere de, qui fari non possunt, senere sættes Grænsen fast ved det 7de Aar, B. G. B. § 104. Indenfor i n f a n t i a m a j o r e s sondres mellem infantiæ proximi og pubertati proximi, saaledes at Adskillelsen alene beror paa den individuelle Udvikling. Infantes savne fuldstæ ndig Handleevne. Infantia majores kunne ved egne R etshandler erhverve Rettigheder, m en ikke forpligte sig eller m iste Rettigheder. Den Umyndige kan saaledes f. Ex. ikke overdrage E jen dom sret, ejheller kan han retsgyldigt m odtage Betaling af en Fordring, eftersom heri ligger en O pgivelse af Fordringen. Indgaar pupillus en gensidigt bebyrdende Retshandel med en Myndig, er R etshandelen ikke bindende for pupillus, m en han kan fordre K ontrakten opfyldt m od at erlægge fra sin Side (negotium claudicans). Medens pupilli K ontrakter saa-

§ 21. II. 79

ledes ikke er forpligtede ham , siges de dog at afføde obligationes naturales. H ar den Umyndiges K ontrakt indbrag t ham en Berigelse, hæ fter han re tsk raftig t for denne, som den er paa Søgsmaalets Tid. F or D elikter hæfte impubères pubertati proximi (doli et culpæ capaces ).

Den Forsorg, hvortil impuberes trængte, ydedes dem, forsaavidt de vare in potestate patria eller in mancipio, af Potestashaveren. E fter hvad der ovenfor er bem æ rket om Potestasforholdet, kunde der ikke blive Tale om nogen tutor for per sonæ in potestate. Det er altsaa kun impuberes sui juris, som have tutor. Den Maade, hvorpaa tutor principielt afhjæ lper Mangelen ved den Umyndiges Handleevne, er interpositio auctoritatis tutoris. Herved forstaas, at pupillus selv optræ der som H andlende i det paagjæ ldende neg o tium , m en sam m en m ed tutor, der s taar ved Siden og ved sin Udtalelse gjør pupilli E rklæ ring ugyldig. At der saaledes kræves um iddelbar Deltagelse fra Værgens Side i den Umyndiges Retshandel, er et Udslag af den ældre Rom errets Tilbøjelighed til at fordre R etshandelens Bestanddele koncentrerede til en sam let H andling. For at interpositio kan finde Sted, kræves saaledes, at pupillus selv kan optræde som Handlende, altsaa er infantia m ajor, og at han og tutor ere sam men. Der trænges derfor til anden Afhjælp af M angelen ved Umyndiges Handleevne. Tildels h jalp Reglerne om Erhvervelse gjennem servi, der ogsaa gjaldt for impuberes. Men iøvrigt kunde tutor hjæ lpe paa anden M aade end ved interpositio auctoritatis. H an kan i K raft af sin gestio, se ndfr., indgaa de forønskede R etshandler i eget Navn som tutor. Retten og P ligten blive herved hans egne, m en deres Overgang paa pupillus, n aa r Tutelet ophørte, kan ske ved Overdragelse og Novation. Og i den senere Ret erkjendes det endog, at de saaledes erhvervede Rettigheder

80 § 21. II.

og Forpligtelser, naar Tutelet opliører, um iddelbart gaa over til Myndlingen, og at Tutor under Tutelets Bestaaen sikres mod, at Forpligtelserne søges lyldest- gjorte af hans egne Midler. Endelig kunne visse R etshandler ligefrem foretages af tutor i den U m yndiges Navn, saa at de faa V irkning alene for denne, m en dette var kun undtagelsevis anerkjendt, navnlig hvor iøvrigt um iddelbar Repræsentation var hjem let, saaledes m ed Hensyn til Erhvervelse af possessio og af E jendom sret ved traditio, se ndfr. § 32. Med H ensyn til Testam entoprettelse og Æ gteskabs Indgaaelse kan tutor ikke afhjæ lpe Mangelen ved H andleevnen; naturligvis kan der heller ikke med Hensyn til Delikts- obligationer være Tale om saadant. Tutor besørger i det Hele A dm inistrationen af den Umyndiges Form ue (administratio, gestio). H an havde oprindelig fuld H andlefrihed og kunde f. Ex. ogsaa retsgyldigt a fhænde den Umyndiges Ejendele, m en Friheden begrænses i den senere Ret, saa at alienationes i A lm indelighed kun kunne foretages ifølge decretum magistratus. E fter Tutelets O phør skal Værgen udlevere M yndlingens Form ue i Henhold til sit Regnskab paa G rundlag af det ved Tutelets Begyndelse anordnede Inventar. Myndlingens Krav m od tutor g'jøres gjæ ldende ved actio tutelæ directa, om vendt kan Værgen ved actio tutelæ contraria kræve Godtgjørelse for Udlæg, Overtagelse af Forpligtelser o. desl.; Mellemværendet betegnes som kvasikon trak tmæssigt.

3. P u b e r e s. Indenfor disse sondres mellem puberes m i n o r e s vigintiquinque annis og puberes m a j o r e s o: dem, der havde opnaaet 25 Aars Alderen (major ætas). I ældre Ret var denne Aldersgrænse uden retlig Betydning, m en m ed de m ere slappede Sæder føltes der T rang til en Forsorg for minores. I Kejsertiden blev et vedvarende K uratel for disse alm indeligt, men var dog ikke lovbefalet.

§ 21. II. 81

a. M i n o r e s , s o m i k k e v a r u n d e r K u r a t e l , vare myndige. Men visse retlige H andlinger kunde de dog ikke foretage uden en K urators Medvirken, saaledes Procesførelse. Og forsaavid t Øvrighedens Sam tykke var nødvendigt til en alienatio, foretagen af curator, se under b, var det ogsaa fornødent til Afhændelse, foretagen af en m inor, som ikke havde curator. At M yndighedsalderen var fastsa t til et tidligere T idspunkt end under de forandrede L ivsforhold tjen ligt, finder sit U dtryk deri, at der gives m inor, til Beskyttelse m od hans Letsindighed og Mangel paa E rfaring, i n i n t e g r u m r e s t i t u t i o overfor hans R etshandler og andre Foretagender, hvorved dog paa den anden Side indskærpes, at der ikke uden videre bør gives minor Restitution, idet en for alm indelig Adgang til Restitution vilde føre til, at Ingen turde indlade sig m ed minores, ndfr. § 28. IV. 1. I nyere Lovgivninger er M yndighedsalderen sat højere op, f. Ex. B. G. B. § 2.

b. Det fak tisk Almindelige er dog, at m i n o r e s h a v e c u r a t o r ; dette var en naturlig Følge af de under a. nævnte Regler om, at visse retlige H andlinger ikke kunde foretages af minores uden en Kura tors Tilslutning, navnlig af Bestemmelsen om, at tutor ved Værgemaalets O phør var pligtig at afgive M yndlingens Form ue til en curator. K urator h a r A dm inistrationen af minors Form ue; hans Admini- strationsbeføjelse begrænses ligesom Værgens, saa at decretum magistrat us i vidt O m fang udkræves til Gyldigheden af alienationes. H an kan indenfor Admini- strationsbeføjelsens Grænser indgaa R etshandler for minor paa sam m e Maade som tutor for pupillus, se ovfr. under 2. Og hans Sam tykke er fornødent, for at visse af minor paa egen H aand foretagne Retshandler, se strax ndfr., kunne faa Gyldighed. Dette Sam tykke (consensus) kan afgives form løst og efter,


82 § 21. II—IV.

at minor h a r indgaact Retshandelen. Meget om tvistet er det, hvorvidt minor svækkedes i sin M yndighed ved at faa curator. Det m aa im idlertid antages, at minores under curator paa egen H aand kun kunde foretage erhvervende Retshandler, hvorim od K urators Sam tykke var fornødent til at give deres forpligtende Retshand ler Gyldighed, jlr. ndfr. under III.

III. P r o d i g u s kunde ved Ø vrighedsdekret sættes ud af Raadigheden over sin Form ue. Han (is, cui bonis interdictum est) fik da ligesom furiosi, se underIV, en curator, der havde adm in is tra te bonorum, og han stilledes i Henseende til H andleevne sam m en m ed im pub es infantia major.

IV. S y g d o m m e o g A b n o r m i t e t e r . A f s i n d i g e ( furiosi, dementes) m angle al Handleevne. De ere ude af Stand til at foretage saavel erhvervende som forpligtende Retshandler og ere undergivne cura. I sine lyse M ellemrum (dilucida intervalla) h a r den Paagjæ ldende alm indelig Handleevne. Den blotte Aandssvaghed paavirker som saadan ikke H andleevnen, m en kan efter O m stændighederne m otivere et Kuratel for den Paagjældende, stultus, fatuus; denne sidste Betegnelse er vistnok, ligesom mente captus, tvetydig. — L e g e m l i g S y g d o m o g A b n o r m i- t e t h a r i Almindelighed ikke Indflydelse paa H andleevnen, se dog ovlr. § 13 om monstra. Men ligesom Sygdom i al Almindelighed kunde være en fak tisk H indring for R etshandlers Indgaaelse, saaledes vil den for visse R etshandler foreskrevne Form udkræ ve visse legemlige Egenskaber, hvis Mangel altsaa udelukker fra disse Retshandlers Foretagelse; m utus og surdus kan f. Ex. ikke indgaa stipulatio. Der aabnes derfor i slige Tilfælde Adgang til et Kuratel.

§ 21. IV. 83

1. 1 Dig. (50— 16), 1. 2 pr. Dig. (50— 17), 1. 1 pr. Dig. (16— 1); pr. Inst. (1— 22), pr. Inst. (1—21), § 2 Inst.

(1—23), 1. 1 pr., § 1,1. 24 § 1 Dig. ( 4 - 4 ) .

ANDET KAPITEL:

Jus quod ad actiones pertinet.§ 22.

O v e r s i g t o v e r d e t r o m e r s k e P r o c e s - s y s t e m .

I. Den rom erske Ret h jem ler de P rivate Beføjelse til paa egen H aand at a f v æ r g e uretm æssige Angreb, N ø d v æ r g e r e t . Hvad angaar Beføjelsen til S e l v t æ g t o: til egenmægtigt at g j e n o p r e t t e sin k ræ n kede Ret, oplyser Adskilligt om, at denne oprindeligt i vidt Om fang tilkom Retshaveren, n aa r hans Ret var utvivlsom. Men allerede tidligt er Hovedregelen bleven den, at Selvtægt er forbudt, og i Kejsertiden fastsæ ttes der S traf for Selvtægt. Fordringshaveren, som egenm ægtigt tager Fyldestgjørelsen fra Skyldneren, m ister sin Fordringsret, og den, der m ed Magt fortræ nger Besidderen af en Ting, m ister sin E jendom sret eller forbryder, n aa r han ikke er Ejer, Tingens Værdi til Fordel for M odparten. Selvtægt er dog tilladelig i Nødsfald, nemlig naar den er nødvendig til Undgaaelse af en uoprettelig Skade, B. G. B. § 229.

Bortset fra Nødværge er det d e n a l m i n d e l i g e R e g e l , at den, der vil gjøre sin Ret gjældende overfor Nogen, som form entlig er skyldig i Retsnægtelse, skal henvende sig desangaaende til de hertil besk ik kede offentlige A utoriteter og søge Hjælp hos disse

84 § 22. I—II.

gjennem en lovformelig Frem gangsm aade, P r o c e s s e n . Rom erretten h a r i saa Henseende den Ordning, at der tillægges hver enkelt Art af fu ldbaarne R ettigheder sin ejendommelige, særlige Retsregler u n d ergivne K l a g e r e t , a c t i o, hvorved den gjøres gjæ ldende i Rettergang, Aktionssystem et, se næ rm ere § 23. Det er navnlig Læren om disse actiones, som skal gives i dette Kapitel, saaledes, at der forudskikkes en til Forstaaelsen af P rivatretten og dennes Udvikling fornøden Oversigt over den rom erske Civilproces.

II. K arakteristisk for O rdningen af den rom erske Proces indtil langt ned i Tiden er D e l i n g e n a f S a g e n s F o r h a n d l i n g i n j u r e og i n j u d i c i o (o r do j u d i c i o r u m p r i v a t o r u m ). F o rhand lin gen in jure finder Sted for den magistratus, der fore- s taar den civile Retspleje, efter P ræ turets Indførelse i Alm indelighed Præ tor. Ved Behandlingen in jure indledes Processen. Magistratus afgjør, om det af Sagsøgeren frem satte Krav overhovedet kan forfølges civilprocessuelt. S tridspunktet m ellem P arterne fa stsættes, og magistratus anordner jud ic ium . A nordningen af judicium bestaar i, at magistratus udnæ vner Dom m er ( judex, arbiter) — P r i v a t m æ n d (Nævninger, E dsvorne), oprindeligt tagne b landt Senatorerne — til Sagens Afgjørelse. Ordentligvis ud- nævnes en E nkeltm and efter Parternes Overenskom st, undertiden Flere recuperatores; visse Arter af Sager henvises til Afgjørelse af faste Kollegier, decemviri, centumviri. Forhandlingen in jure slu tter m ed litis contestcitio o: Form uleringen af Retstvisten mellem Parterne, næ rm ere ndfr. § 26. I. Den videre F o rh an d ling af Sagen i den Skikkelse, som den h a r erholdt ved Litiskontestationen, foregaar in judicio o: for Dom m eren (Nævningen), som h a r at afgjøre de foreliggende faktiske og retlige Spørgsm aal, eventuelt at optage Beviser og afsige Dom (sententia) efter gjæl-

§ 22. II—IV. 85

dende Lov og Ret eller, jus honorarium, ovfr. S.14— 15, efter M agistratens særlige Anvisning; det er ingenlunde alene de faktiske Spørgsm aal, som Dom m eren h ar at afgjøre. H ovedtanken i denne Deling af Sagens Forhandling in jure og in juclicio er at sikre \Parterne m od M isbrug af M agistraternes udstrak te imperium ved Privatsagers Afgjørelse.

Ordo judicorum privatorum forekom m er i to Skikkelser, Legisaktionsprocessen og Form ularprocessen.

III. Den ældste Form af ordo judiciorum privatorum er L e g i s a k t i o n s p r o c e s s e n : F o rh an d lingen in jure ender m ed P a r t e r n e s højtidelige m undtlige Fastsæ ttelse af S tridspunktet, derved at de under Vidners Paakaldelse, h eraf Benævnelsen litis contestatio, udtale deres Paastande. Og disse P aa stande m aa frem sættes i f a s t s l a a e d e F o r m l e r ( l e g i s a c t i o n e s ) , d e r e r e n ø j e a f p a s s e d e e f t e r O r d l y d e n a f d e n L o v , som hjem ler den paagjæ ldende actio ; Afvigelse fra Form len m edfører, at Sagen tabes. De tolv Tavlers Love hjem lede en actio de arboribus succisis; denne antoges ifølge In te rp retation anvendelig, ogsaa n aa r Vinstokke vare ødelagte, m en nævnte Klageren i Klageform len vit es suc- cisæ i Stedet for arbores, tabte han Sagen.

IV. 1. F o r m u l a r p r o c e s s e n , der allerede tid ligere anvendtes, fik legal H jem m el ved l e x Æ b u t i ac. 150 f. Chr. Dens H o v e d e j e n d o m m e l i g h e d bestaar deri, at S t r i d s p u n k t e t e f t e r P a r t e r n e s F o r h a n d l i n g i n jure f a s t s æ t t e s a f P r æ - t o r i e n a f h a m u d f æ r d i g e t s k r i f t l i g I n- s t r u x f o r D o m m e r e n ( f o r m u l a ) , der m ed b in dende V irkning fastsæ tter for denne, hvorpaa h an skal rette sine Undersøgelser, og hvorledes han ifølge disses Udfald skal dømme: si paret condemna, si non paret absolve. Forhandlingen in jure angaar E rhol- delsen af en saadan formula og dens Indhold. For-

86 § 22. IV.

mala vil blive nægtet (denegare actionem), f. Ex. naar en Klageret som den paastaaede overhovedet ikke existerer, eller naar en Exceptions, § 25, Rigtighed fo religger klart. Naar formula er indrøm m et, afgives den til Klageren, som leverer den til Indklagede, hvis M odtagelse af den udgjør Litiskontestationen. Af Vigtighed er navnlig d e n I n d f l y d e l s e , s o m P r æ t o r g j e n n e m f o r m u l a e r h v e r v e r paa den enkelte Sags Afgjørelse og paa Retsudviklingen i det Hele. Idet Form ularprocessen giver P ræ tor M yndighed til at foreskrive Dommeren, under hvilke Forudsæ tninger han skal dømme eller frifinde, giver den ham Adgang til at indrøm m e Klagerettighed, actio, for ethvert Krav, som skjønnes at fortjene Retsbeskyttelse, og at hjem le Indsigelser m od actiones, selv m od de i jus civile h jem lede, hvor saadant findes retfærdigt. Hovedindholdet af Præ tors E dik t bliver en Angivelse af, under hvilke Forudsæ tninger han vil give eller nægte Retshjælp, og hertil slutte sig fastslaaede F orm ularer for Klager og exceptiones; at Præ tors E dik t saaledes bliver af in d gribende Betydning for Retsudviklingen ved at skabe jus honorarium, er udviklet ovfr. § 4.

2. E nhver formula begynder m ed Udnævnelsen af Dom m er, Nævning, f. Ex. »Tit i us judex esto«. Iøvrigt frem hæves angaaende B e s t a n d d e l e n e a f f o r m u l a Følgende:

a. I n t e n t i o, der findes i enhver formula, er den af Sagsøgeren (actor, petitor, »Aulus Agerius«) overfor Sagvolderen (reus, is, cum quo ag it ur, »Numerius Negidius«) frem satte P a a s t a n d i den Skikkelse, hvori den af P ræ tor i Form ularen er o p s t i 11 e t s o m K o n d e m n a t i o n e n s B e t i n g e l s e . Intentio k a ldes juris civilis, n aa r den angiver en R etsvirkning efter jus civile, og formula siges da at være in jus concepta. Angiver intentio derim od en fak tisk Ivjendsgerning, til hvilken Præ tor kny tter R etsvirkning (actio), benæv-

§ 22. IV. 87

nés formula som in factum concepta. Actiones med intentio juris civilis kaldes actiones i n j u s c o n c e p t ce; actiones m ed formula in factum concepta kaldes actiones in factum concept ce eller actiones i n f a c t u m . Gjennem Indrøm m elsen af actiones in factum skaber P ræ tor Retsforhold, som Civilretten ikke kjendte. Men dette gjør han ogsaa gjennem formulæ in jus con- ceptæ, idet han om danner den oprindelige intentio. Dette sker paa den i form el Henseende mest konservative Maade derved, at P ræ to r i formula p a a lægger Dom m eren at fingere, at en vis Forudsæ tning for den paagjæ ldende R etsvirkning efter jus civile er tilstede, skjøndt den ikke er det; i saadanne Tilfælde siges P ræ tor at indrøm m e en actio f i c t i t i a, jfr. f. Ex. actio in rem Publiciana, der gaar ud paa under visse Forudsæ tninger at give den godtroende E rh v erver af en Ting, skjøndt han ikke er Ejer, den civilretlige E jerklage, rei vindicatio, under den Fiktion, at E rhververen h ar vundet Hævd. Actiones fictitiæ ere vistnok den oprindelige Form af actiones u t i l e s : Skabelsen af nye R etsforhold foregaar overhovedet, ogsaa uden Fiktioner, jævnligt paa den Maade, at en actio, der oprindeligt var anerk jendt i jus civile eller af P ræ tor paa G rundlag af visse faktiske Ivjendsgjer- ninger, med O m dannelse af den oprindelige intentio udvides til ogsaa at kunne anvendes paa andet faktisk Grundlag. Denne actio betegnes da paa sit oprindelige O m raade som directa og paa sit nye som utilis, jfr. f. Ex. i O bligationsretten om Cession af Fordrings- rettigheder.

b. I visse formulce in jus conceptce findes en Angivelse af Sagens faktiske G rundlag som en særlig Bestanddel af formula; denne Bestanddel kaldes i Alm indelighed d e m o n s t r a t i o . Men undertiden viger denne Betegnelse for en anden: For actiones i Alm indelighed er der i E diktet opstillet faste Form ler,

88 § 22. IV.

være sig in jus eller in fcictum concept ce; saadanne actiones — actiones med særligt teknisk Navn — betegnes som vulgares. Men undertiden m anglede en saadan fast Form el, og formula m aatte da fastsæ ttes for det enkelte Tilfælde efter det foreliggende faktiske Forholds Individualitet. F orsaavidt saadanne form ulæ vare in jus conceptæ, træ der i Stedet for den k o rtfattede tekniske Betegnelse af det faktiske F orhold (demonstratio) en næ rm ere Beskrivelse af dette, præ- script a verba. Actiones m ed saadan formula betegnes som cictiones in factum civiles eller ogsaa blot som actiones i n f a c t u m, skjøndt intentio er in jus concepta, eller som cictiones p r æ s c r i p t i s v e r b i s o: actiones, som savne særlig teknisk Benævnelse.

c. C o n cl e m n a t i o er den i formula indeholdte O rdre til Dom m eren om at dømme eller frifinde, f. Ex. »si paret . . . clecem milici sestertium (eller f. Ex. quanti ea res erit, tantam pecuniam o. s. v.) condemna, si non paret absolve«. Den findes i alle formulæ u n d tagen de saakaldte formulæ præjudiciales, der slutte sig til actiones præjudiciales (p r æ j u d i c i a) , som alene gaa ud paa at konstatere Tilværelsen eller Ikke- Tilværelsen af et vist Retsforhold, f. Ex. Statusspørgs- maalene, om en Person er libertus, filius af denne pater o. s. v. Dommen skal stedse lyde paa en bestem t Pengesum , c o n c l e m n a t i o s e m p e r p e c u n i a r i a, thi alene Pengekrav kunne paa Form ularprocessens Tid exekveres, § 26. III. 2. I m ange Tilfælde m aatte Sætningen conclemnatio semper pecuniaria vise sig ikke at svare til den m aterielle Retfærdigheds F o rdringer. Saaledes navnlig, n aa r Sagsøgerens Krav gik ud paa Restitution eller Frem læggelse (actio ad exhibendum) af en bestem t Ting; Ejerens Vindikations- søgsm aal f. Ex. vil ende med, at Sagvolderen dømmes til at betale Sagsøgeren en Pengesum , og ved at betale denne bliver Sagvolderen E jer af Tingen. H erpaa

§ 22. IV. 89

bødes ved Indretningen af actiones a r b i t r a r i æ. Disses Ejendom m elighed bestaar i de om talte Tilfælde i A lm indelighed deri, at det i conclemnatio paalægges Dommeren, naar han h a r vundet den Overbevisning, at Sagsøgerens P aastand er begrundet, ex arbitrio suo at give Sagvolderen O rdre til Opfyldelse in natura o: til at restituere eller exhibere den paagjæ ldende Ting. Først n aa r Sagvolderen h a r siddet denne Ordre overhørig, falder Dommen, og ved denne fastsæ ttes Pengeydelsen, dersom Sagvolderen vilkaarligt h a r u n d ladt at efterkom m e Ordren, i Henhold til Sagsøgerens edelige Vurdering af hans Interesse, et ret virksom t indirekte Middel til at forskaffe Sagsøgeren selve T in gen, jfr. næ rm ere ndfr. § 54. II. 3. og § 66. I om rei vindicatio og actio hypothecaria.

d. A d j u d i c a t i o er den i formula indeholdte Bemyndigelse for Dom m eren til ved Ophævelse af et Form uefæ llesskab angaaende Ting at opgjøre Delingen saaledes, at nye R ettigheder over Tingen (dom in iu m , jura in re aliéna) stiftes for Deltagerne i Fællesskabet ved Tingens fysiske Deling mellem dem, ved Overdragelse af den hele Ting til en Enkelt m od Vederlag til de Andre, f. Ex. i Stiftelsen af ususfructus over Tingen, i personlige Ydelser o. s. v. Adjudicatio forekom m er kun ved D e l i n g s k l a g e r n e f y u c / z c i a d i v i s o r i a), nem lig actio com m uni dividundo, actio familiœ erciscundce (Arvedelingsklagen) og actio finium regundorum (G rænsefæ llesskabsklagen). Disse actiones havde derhos den E jendom m elighed, at Kondem nationen, der ved actiones i A lm indelighed kun kunde ram m e reus, her kunde indtræ de for hvem som - helst af P arterne; disse actiones betegnes derfor som duplices. Foruden judicia divisoria gives der enkelte andre Tilfælde, hvor h in duplex natura træ der frem , saaledes ved interdicta retinendæ possessionis, § 27. II.

e. Ved Siden af disse Bestanddele, hvoraf en for-

90 § 22. IV—V.

mula m aatte indeholde en eller flere, findes u n d ertiden ogsaa andre: exceptiones og præscriptiones.

E x c e p t i o som Bestanddel af formula er en O rdre til Dom m eren 0111, uanset at intentio befindes rig tig, dog undtagelsesvis ikke at kondem nere, nemlig ikke, n aa r en vis Indsigelse (exceptio i teknisk F o rstand) findes begrundet, se næ rm ere ndfr. § 25. At Indrøm m elsen af exceptiones var et meget vigtigt Led i den præ toriske Retsdannelse, frem gaar af det ovfr. under 1 og i § 4 Udviklede. Som p r æ s c r i p t i o n e s betegnes visse Udtalelser, der bleve satte foran i formula. I visse Tilfælde var det, n aa r kun en Del af en Fordring indtaltes, nødvendigt ved en F orbem æ rkning i formula at angive denne Begrænsning lo r at undgaa, at hele Forholdets Klageret konsum eredes ved L itiskontestationen; saadanne Begrænsningsangivelser kaldtes præscriptiones pro actore. Præscriptiones pro reo vare visse exceptiones , som m an i æ ldre Tid stillede foran i form ula , hvad vistnok bevirkede, at det først skulde undersøges, 0111 saadan exceptio var begrundet, i hvilket Fald al videre Forhandling af Sagen bortfaldet, f. Ex. den Indsigelse, at actio var forældet.

V. I visse Tilfælde behandlede og afgjorde magistratus (Prætor) selv hele Sagen uden Anordning af judicium (extra ordinem). Denne oprindeligt ex traord inaire F rem gangsm aade (c o g n i t i o e x t r a o r d i n a- r i a) b reder sig efterhaanden m ere og mere. I de Retssager, som Kejseren antager sig til Behandling, træ ffer han selv Afgjørelsen (decretum) eller overlader denne til Delegerede, — undertiden med Tilkjende- givelse i Reskript 0111, hvorledes Sagen skulde afgjøres »si preces veritate n itantur« — som selv afgjorde Sagen uden Anordning af judicium. Form ularprocessen havde gjort Dom m eren (Nævningen) afhængig af P ræ tor, til dennes Organ. Ved edictum perpetuum Hadri- cini bo rtfa ld t Præ tors Selvstændighed og Indflydelse

§ 22. V. 91

paa Retsudviklingen, § 7. I. Det er saaledes en n a tu rlig Følge af Forholdenes Udvikling, at Sondringen m ellem F orhandlingen in jure og in judicio og Proces- m aaden per formulas bortfalder. I Slutningen af det tredie A arhundrede er Form ularprocessen endelig fo rtræ ngt af cognitio extraordinaria, der nu er den o rd inære Procesm aade; Sagen behandles nu helt igjennem af de hertil beskikkede Em bedsm ænd, og Sætningen condemnatio semper pecuniaria begrænses, se ndfr. § 26. III. 3 i Slutn. H erm ed forsvinder i det Væsentlige den prak tiske Betydning af Forskjellen mellem jus civile og jus honorarium, jfr. ovfr. § 4 og § 7. I. Men de under Form ularprocessens Herredøm m e u d dannede Retsterm inologier bevares, og i det Hele følge navnlig Juristudtalelserne, som ere optagne i Justi- nians Digester, uden O m form ning Form ularprocessens Tankegang og U dtrvksm aade.

§ 31 Inst. (4—6).

§ 23.A k t i o n s s y s t e m e t.

I. Betegnelsen actio forekom m er i det rom erske Retssprog i flere Betydninger. Actio kan saaledes f. Ex. betegne overhovedet den Virksom hed, som gaar ud paa at gjøre Ret gjældende for de dertil beskikkede offentlige Organer, baade Sagsøgerens og Sagvolderens, jfr. »legis actiones«, eller navnlig alene Sagsøgerens. Actio kan dernæst betyde Præ tors formula i dens Egenskab af Kondem nationsbefaling. I den tekniske, m aterielle ( p r i v a t r e t l i g e ) B e t y d n i n g , som her skal om liandles, betyder actio d e n i d e n f u l d k o m n e R e t l i g g e n d e E v n e t i l a n g r e b s v i s a t k u n n e h a a n d h æ v e s v e d D o m s t o l e n e .

92 § 23. I.

Nu til Dags opstille Privatretssystem erne G rupper af Rettigheder; disses Evne til eventuelt at kunne hævdes for Domstolene opfattes som det selvfølgelige Sekundære. De rom erske Ju rister toge derim od fo rtrinsvis deres Udgangspunkt i det p rak tisk H aand- gribelige, Klageretten. Saavel under Legisaktionspro- cessen som under Form ularprocessen var det um iddelb art foreliggende prak tiske Spørgsm aal dette, om der tilkom den Paagjæ ldende en actio og i bekræ ftende Fald hvilken, se § 22. P r i v a t r e t s s y s t e m e t b liver saaledes for de rom erske Ju riste r væsentligst e t A k t i o n s s y s t e m ; i Stedet for G ruppering af Rettigheder opstilles regelmæssigt G r u p p e r i n g af a c t i-o n e s som den væsentligste Inddelingsgrund, og i Stedet for Angivelse af Forudsæ tningerne for en Rets Anerkjendelse træ der i vidt O m fang Angivelse af F o rudsæ tningerne for Indrøm m elsen af actiones. Men en actio siges ikke blot at haves, naar den er aktuel ( actio nata), f. Ex. naar der foreligger H indringer fra Andres Side for en tinglig Rets Udøvelse, som kunde fo rdres fjærnede, eller naar en Fordrings F orfaldstid er kom m en, saa at Opfyldelse kan fordres. Actio siges at haves, saasnart der foreligger et Forhold, hvis eventuelle Krænkelse kan mødes m ed en Klageret. At der haves en actio, bliver saaledes et alm indeligt U dtryk for, at der haves en Ret, selv hvor der ikke særligt tænkes paa Klageretten. De rom erske Ju riste r have tillige opstillet G rupperinger af selve R ettighederne og angivet Forudsæ tningerne for Rettighedernes Anerkjendelse. Men Aktionssynspunktet er det dom inerende.

II. De vigtigste I n d d e l i n g e r af actiones ere følgende:

I. H o v e d i n d d e l i n g e n er Sondringen imellem actiones in personam og actiones in rem. A c t i o n e s i n p e r s o n a m — undertiden kaldes de c o n d i c t i o-

§ 23. I—II. 93

n e s — ere de actiones, h v o r v e d e n F o r d r i n g s h a v e r h a a n d h æ v e r s i n F o r d r i n g s r e t o v e r f o r S k y l d n e r e n, a c t i o n e s i n r e m e r e a i l e a n d r e ; »in rem « betyder i denne Forbindelse, som ofte i andre, kun den negative M odsætning til »in personam«. Sondringen svarer til virkelig indre Væsens- forskjel mellem Rettighederne.

F o r d r i n g s r e t t e n ( obligatio) er Retten m od en Person, Skyldneren. Retten kan ikke betegnes, uden at en Person angives som Skyldner. Denne E jendom melighed, der giver sig U dtryk i Affattelsen af intentio, idet denne ved actiones in personam, men i A lm indelighed ikke ved actiones in rem, angiver Indklagedes Person, skylde actiones in personam deres Benævnelse. Ganske vist haves enhver Klageret, naar den er aktuel, mod en bestem t Person, men ved Fordringsrettig- hederne, og kun ved disse, er paa Forhaand , allerede forinden actio er nata, en Person given, m od hvem Klage eventuelt vil kunne gjøres gjældende, nemlig mod Skyldneren til hans Forpligtelses Opfyldelse. Og af F ordringsrettighedernes Væsen følge visse E jendom m eligheder ved denne Klage. N aar den er gjennem ført til sit Form aal, er Fordringsretten udtøm t og ophørt, den kan ikke afføde nye actiones. En E jendom m elighed ved Fordringsrettighederne er det dernæst, at Realisationen af Rettens F orm aal afhænger af en H andling fra en Andens, Skyldnerens Side; derfor b liver actio ved Fordringsrettighederne i særlig Grad fo rnøden, nem lig til Frem tvingelse af denne H andling fra Skyldnerens Side. H eraf forklares Utilbøjeligheden til, hvor ingen actio er tilstede, overhovedet at tale om en Fordringsret, jfr. dog om Begrebet obligatio na turalis ndfr. i Obligationsretten, og Tilbøjeligheden til at identificere F ordringsretten (obligatio) og dens actio. Da endelig Stiftelsesgrunden for Fordringsre tten er væsentlig bestem m ende for dennes næ rm ere Indhold,

94 § 23. II.

benævnes de forskjellige actiones in personam i Alm indelighed efter deres Oprindelse, f. Ex. actio em tir negotiorum gestorum o. s. v.

B e g r e b e t a c t i o n e s i n r e m kan altsaa k un bestem m es n e g a t i v t . H o v e d e k s e m p l e t paa actiones in rem , som de alm indelige K ildeudtalelser om disse særligt have for Øje, er de a f t i n g 1 i g e R e t t i g h e d e r u d s p r i n g e n d e , sam t A r v e r e t s k 1 a- g e n, og disse Rettigheders N atur fo rk larer E jendom m elighederne ved actiones in rem. Ved tinglige Rettigheder, § 41, kan ikke paa F orhaand nogen Person angives, m od hvem Klage vil haves; først n aa r en H indring for Rettens Udøvelse foreligger, vides det, mod hvem Klage haves, nem lig m od den Person, som h ind rer den retm æssige Udøvelse. Gjennem førelsen af denne m ere negative, upersonlige Klage, der gaar ud paa H indringens Fjærnelse, vil ikke, som Gjennem førelsen af en actio in personam, bringe den h aa n d - hævede Ret til O phør; en ny Klage af sam m e Art som den første vil udspringe af Retten overfor Enhver, som paanv lægger H indringer i Vejen for Rettens lovlige Udøvelse. Og Retsnydelse kan her finde Sted uden H andling fra Andres Side; Rettens Form aal, Tingens Nydelse, vil i vidt Om fang kunne realiseres, uden at der bliver T rang til nogen actio, og der er ingen F r istelse til at identificere Retten og dens actio, Rettens B eskaffenhed er uafhængig af dens Stiftelsesgrund, som derfor bliver uden Betydning for Benævnelsen af actio; E jerens Krav f. Ex. paa i K raft af sin E jen dom sret at erholde sin Ting tilbage fra den uretm æ ssige Besidder kaldes rei vindicatio uden Hensyn til, om hans Ret er erhvervet ved Overdragelse eller ved Hævd eller paa anden Maade. Foruden de anførte a fgive P r æ j u d i c i a 1 k 1 a g e r n e, ovfr. S. 88, Exem p- ler paa actiones in rem.

§ 23. II. 95

En ejendom m elig Gruppe udgjorde de saakaldte a c t i o n e s i n p e r s o n a m i n r e m s c r i p t œ , f . Ex. actio quod metus causa, den Klageret, som haves i Anledning af ulovlig Tvang, ndfr. § 36. I. Denne Klage siges at være in rem scripta, fordi den haves ikke blot m od Tvingeren, m en m od Enhver, som indesidder m ed den ulovligt frem tvungne Fordel; paa den anden Side fastholdes det, at den er en actio in personam. Forholdet er nemlig, f. Ex. n aa r en E jendom soverdragelse er frem tvungen, i Alm indelighed opfattet saaledes, at Tvingeren og altsaa dennes Sukcessorer ere Ejere, og at den Tvungne paa Grundlag af T vangen, ikke i K raft af sin E jendom sret, som jo er ophørt, af Enhver, som erholder Tingen, kan fordre E jendom sret over den overdragen til sig. Ifølge denne Opfattelse er Klagen, skjøndt det ikke paa F o rh aan d er givet, hvem den vil haves imod, konsekvent en actio in personam, hvis Gjennemførelse ud tøm m er Kravet, hvoraf den udspringer. Andre Exem pler p aa tilsvarende Retsstillinger, altsaa paa actiones in personam in rem scriptæ , ere actiones noxales (S. 60) og actio de pauperie (S. 349). Ifølge den rom erre tlige Opfattelse m aa saaledes den Retsstilling, hvoraf actiones in personam in rem scriptæ udspringe, an gives som en Fordringsret, hvis Skyldner bestem m es ved skiftende Forhold. Berøver m an Retsreglerne deres dogm atiske Iklædning, ses Forholdet i V irkeligheden at være om trent det samme, som om den frem tvungne Retshandel var ugyldig, og i det ovfr. angivne Exem pel den Tvungne frem deles E jer; og de Rettigheder, som actio noxalis og actio de pauperie ere U dtrykket for, ere i V irkeligheden tinglige Sikker- hedsrettigheder over de skadegjørende Slaver og Dyr. P aa lignende Maade som ved actiones in personam in rem scriptæ stiller Forholdet sig ved de ovfr. S. 89 om talte j u d i c i a d i v i s o r i a , om hvilke det siges:

96 § 23. II.

mixtcim causcim obtinere videntur, tam in rem quam in personam. Forholdet er i Kilderne opfattet saa ledes, at hvert Medlem af Fællesskabet imod dem, der til hver given Tid ere hans M edinteressenter, h a r en Fordringsret, gaaende ud paa Forholdets Opløsning; i Virkeligheden gaa disse actiones ud paa at haandhæ ve Andelsretten som en selvstændig Ret, jfr. ndfr. § 48. III. og § 101 om Sameje.

2. Den næste Inddeling af actiones angives saa ledes: quædam actiones rei persequendæ gratia com- paratce sunt, quædam poenæ persequendæ, quædam m ixtæ sunt. Som actiones r e i p e r s e q u e n d æ gratia comparatæ betegnes de Klager, der gaa ud p aa o p r e t t e n d e R e t s h a a n d h æ v e l s e , f. Ex. rei vindicatio, K ontraktsklagerne og Aktioner, hvorved der kræves E rstatn ing for Delikter. Actiones p o e n æ p e r s e q u e n d æ gratia comparatæ eller actiones p o e n a l e s ere de, der gaa ud paa Paalæggelse af Pengebøder som S t r a f (p o e n a) for Delikter og Kvasidelikter. A c t i o n e s m i x t æ ere de, som paa en Gang gaa ud paa E rstatn ing og poena. Det vil i det Følgende blive om talt, at Sagen, n aa r et Delikt skal paadrage baade S traf og Erstatning, i A lm indelighed er ordnet saaledes, at sam m e actio rum m er begge Krav, f. Ex. actio legis Aquiliæ og vi bonorum raptorum, un d ertiden saaledes, at hvert Krav h a r sin actio; overfor fu r tu m f. Ex. gives S traffeklagen actio furti og E rstat- ningsklagen condictio furti. U ndertiden benævnes sam tlige D eliktsklager som poenales, m en det bliver stedse af Vigtighed at være paa det Rene med, hvorvidt de gaa ud paa S traf eller E rstatning. N aar saa ledes Flere ere skyldige i et Delikt, og følgelig alle hæfte fu ld tud for dette, frig jør den Enkeltes Udredelse af E rstatn ingen alle de Andre for denne, m edens K ravet paa poena fu ld tud kan gjennem føres overfor Alle.

§ 23. II. 97

3. En vigtig Sondring indenfor actiones in personam er Sondringen imellem actiones s t r i e t i j u r i s — eller rettere stricti judicii — og actiones b o n æ f i d e i. E ftersom en K ontrakts Klageret hørte til den ene eller den anden af Grupperne, sondres der m ellem negotia stricti juris og bonæ fidei.

I Processer angaaende c o n t r a c t u s s t r i c t i j u- r i s , f. Ex. m u tu u m og stipulatio, var D o m m e r e n s t r æ n g t b u n d e n til K ontraktens Ord; han kunde kun tilkjende selve Ydelsesgjenstandens Værdi, ikke Opfyldelsesinteresse, f. Ex. M orarenter, og i disse Kontrak te r paahvilede der ikke Skyldneren diligentia (S. 277). Exceptioner og M odfordringer kunde kun kom m ei Betragtning ifølge H jem m el i formula. N aar actio var b o n æ f i d e i, bem yndigede formula Dom m eren til at d ø m m e e x b o n o e t œ q u o. H an havde her at døm m e Indstæ vnte til at udrede Alt, quid quid dare face re oportet ex bono et œquo, og paa den anden Side kun dette. Der tilkom ham altsaa langt større F rihed end ved contractus stricti juris, m en forøvrigt fastslaar efterhaanden Retsvidenskaben og Lovgivning i vidt Omfang, hvad der var det m ed bona ficles Stemmende. I Processer angaaende contractus bonæ fidei kan følgelig Dom m eren tildøm m e Sagsøgeren fuld Opfyldelsesinteresse, f. Ex. M orarenter, og uden særlig H jem m el herfor i formula tage exceptiones og M odfordringer i Betragtning, forsaavidt som disse m edførte, at Sagsøgerens P aastand stred m od bona fides, f. Ex. exceptio doli, og i disse K ontrakter paahviler det Skyldneren diligentia. Se ogsaa S. 330.

M odsætningen im ellem negotia stricti juris og bonæ fidei skyldes i den ovenfor beskrevne Skikkelse de særlige historiske Forhold, navnlig Form ularprocessen. E fter dennes B ortfald m aa M odsætningen i fo rskellige Retninger modificeres, og der viser sig overhovedet Tilbøjelighed til at svække den i Favør af


98 § 23. II.

bonce ficlei Principet, se om Stillingen i Nutidslovgiv- ninger code civil art. 1134, 1135, B. G. B. §§ 157, 242. Men selve M odsætningen, der i sig ingenlunde rep ræ senterer Forskjellen imellem ældre stræng og yngre billig Ret, men derim od Forsk jellen imellem paa den ene Side de Krav, med hvilke det særligt er M eningen, at de let og hurtig t skulle kunne gjennem føres (f. Ex. i Nutiden Vexelprocessen), og paa den anden Side dem, hvor det kom m er an paa Afgjørelse efter Tro og Love og Billighed, holder sig i Rom erretten, ligesom den forekom m er i Nutiden.

4. Sondringen imellem a c t i o n e s d i r e c t æ og c o n t r a r i æ er ligeledes en Inddeling af actiones in personam: Til nogle Obligationsforholds Væsensmærke hører det, at hver af P arterne skal have en Ydelse mod at erlægge en Vederlagsy delse; i disse, de gjensidige Obligationsforhold, f. Ex. Kjøb og Salg, er begge Parters Klageret en actio dire eta. De Obligationsforhold, som ikke høre til denne Gruppe, kunne a tter være af forskjellig Art. Nogle ere strengt ensidige, f. Ex. Deliktsobligationer, m utuum , stipulatio.I andre Forhold hører det vel til Forholdets Væsensm ærke kun, at den ene P art skal have en Ydelse, m en under visse O m stændigheder, der ikke berøre Forholdets Væsen, vil der ogsaa tilkom m e den anden P art et Krav, jfr. S. 264. Det er i disse Forhold, at der sondres imellem actio directa og contraria, idet H ovedklagen, hvorved det til Forholdets Væsen hørende Krav gjøres gjældende, betegnes som directa, den anden som contraria. Som Forhold, der henhøre til denne Gruppe, nævnes R ealkontrakterne commodatum, depositum og pignus sam t mandat um og negotiorum gestio. Ved H aandpants Givelse f. Ex. opstaar R ealkontrakten pignus, i hvilken Hovedkravet, P an tsætterens Fordring paa Pantets Tilbagegi velse, gjøres gjældende ved actio pigneraticia directa, medens actio

§ 23. II. 99

pigneraticia contraria gives til Panthaveren for hans Krav, f. Ex. paa Godtgjørelse for visse O m kostninger, som han h ar afholdt paa Pantets Vedligeholdelse. P aa tilsvarende Maade h a r i D epositum sforholdet Deponenten actio depositi directa, Depositaren actio clepo- siti contraria o. s. v. Actiones contrarice ere vistnok alle af senere Oprindelse end H ovedkravet; oprindeligt h a r Retentionsret og Indsigelse været ansete for tilstrækkelige for H ovedskyldneren, men efte rhaan den er det blevet anerkjendt, at han tiltrænger en Klageret, og endelig, at denne bør kunne anvendes selvstændigt, ikke blot som M odkrav m od H ovedkravet.

5. Ved actiones populäres i Modsætning til privatæ forstaas Klager, som kunne anvendes af enhver Borger til visse offentlige Interessers Hævdelse.

6. Uden Betydning for den m aterielle Ret ere de tidligere om talte Inddelinger af actiones, der kun oplyse disses Stilling overfor den objektive Ret ( actiones civiles — honor ariæ, actiones in jus conceptce — in factum conceptce og actiones in fa c tu m } actiones director — utiles, fictitiœ), § 22 IV. 2. a. og b., og Sondringen imellem actiones simplices og duplices, § 22.IV. 2. d.

Pr., §§ 13, 16, 18, 20, 28, 30 Inst. (4—6), 1. 14 § 3 Dig. ( 4 - 2 ) .

§ 24.O v e r g a n g o g O p h ø r a f a c t i o n e s .

I. P a r t e r n e s D ø d vil ordentligvis ikke m edføre B ortfald af actiones m en t r a n s i t u s a c t i o n u m , a k t i v t r a n s i t u s a d h e r e d e s, p a s s i v t r a n s i t u s i n h e r e cl e s. Udelukkede fra aktiv Overgang ere actiones vindictam spirantes 3: Klager,

10ü § 23. II.

som gaa ud paa at skaffe actor Fyldestgjørelse for en personlig Krænkelse, f. Ex. actio injuriarum (S. 347). Ordentligvis gaa obligatoriske Forpligtelser ved Skyldnerens Død over paa hans Arvinger, forsaavidt de ikke paa særlig Maade ere knyttede til hans Person, og ordentligvis vil der altsaa lo regaa transitus in lieredes af actiones in personam. Dog gaa Deliksklager, selv forsaavidt de kun om fatte Erstatning, ikke passivt over paa Arvingerne, men disse hæfte kun efter Kondik- tionssynspunktet, nem lig forsaavidt som de ere b erigede ved Deliktet. P aa denne Regel, der vistnok staar i Forbindelse med O pfattelsen af E rstatn ing som en Affindelse til Undgaaelse af P rivathæ vn for Rets- krænkelsen, bødes der i enkelte Retninger, navnlig ved Indførelse af condictio furtiva, der giver Krav paa E rstatn ing for fu r tu m , men som dog, idet den navngiver sig som en ikke-deliktsm æssig Klage, gaar p assivt over paa Arvingerne efter fur. — I nyere ro m anistiske Lovgivninger findes den om talte Begrænsning af Arvingers Ansvar for Arveladerens D elikter ikke anerkjendt.

Selv om transitus actionum efter det Anførte ikke finder Sted, anerkjendes den dog, baade aktivt og passivt, endog ved actiones poenales, naa r Dødsfaldet først h a r fundet Sted efter Litiskontestationen.

II. 1. P r æ s c r i p t i o a c t i o n u m betyder B ortfald af actiones paa Grund af, at de ikke ere gjorte gjældende inden Udløbet af et vist T idsrum . O’p- r i n d e 1 i g t k jender den rom erske Ret i k k e n o g e n A k t i o n s f o r æ l d e l s e . E ndnu paa den klassiske Tid er det Regelen, at de civile actiones ikke fo rældes, medens de præ toriske Klager ordentligvis fo rældes i et Aar og de ædiliske i endnu kortere Tid. Endvidere gjaldt for de t i n g l i g r e t l i g e K l a g e r et ejendom m eligt Foræ ldelsesinstitut, p r æ s c r i p t i o

§ 24. I—II. 101

I o n g i t e m p o r i s , ifølge hvilket de nævnte Klager forældes overfor den Besidder af Tingen, der havde jus tum initium possessionis o: opfyldte Hævdsbetin- gelserne bona fides og justus titulus, i et T idsrum af10 eller 20 Aar, eftersom P arterne vare præsentes eller cibsentes. P aa Grund af dette Instituts ganske ejendom m elige N atur — bona fides hos reus er ellers ikke Betingelse for Forældelse — og Forbindelse med H ævdsreglerne vil det først blive om handlet i Læren om Hævd, § 53. III. Først Kejser T h e o d o s i u s I I gav 424 e n F o r æ l d e l s e s r e g e l , som om fattede actiones i A l m i n d e l i g h e d , n e m l i g p r æ s c r i p t i o t r i g i n t a a n n o r u m . Denne Regel ophæver ikke de æ ldre hurtigere Foræ ldelsen de actiones, som kun vare undergivne den 30-aarige F o rældelse, kaldes frem deles perpetuæ i M odsætning til dem, der ere undergivne de ovenfor om talte korte Forældelser, actiones temporales. Den theodosianske K lagepræskription om fatter, bortset fra enkelte U ndtagelser, alle Klager.

2. D e n f ø r s t e B e t i n g e l s e for, at der kan være Tale om præscriptio actionum, er, at a c t i o er n a t a o*, nu kan gjøres gjældende som aktuel. F o rældelsen løber først fra dette T idspunkt af.

F o r d r i n g s r e t t i g h e d e r n e s actio er nata, naar Fordringen er f o r f a l d e n , selv om der endnu ikke foreligger nogen Forsøm m else m ed at handle fra Skyldnerens Side; forudgaaende O pfordring til Skyldneren om at handle kræves ikke. E r der fastsat en Ydelsestid, er a ltsaa actio nata, naa r dette T idspunkt er kom m et. Dersom ingen Ydelsestid eller Betingelse er fastsat, er actio nat a straks ved Forpligtelsens S tiftelse. T i n g l i g e R e t t i g h e d e r s actio er nata, og Forældelsen begynder at løbe, n aa r der fra en Andens Side foreligger H indringer for Rettens Udøvelse,

102 § 24. II.

som Retshaveren nu kan fordre fjæ rnede; Retsbrud, endsige Delikt, fra M odpartens Side er ikke nogen Betingelse. E jerens rei vindicatio overfor U sufructuar og K om m odatar er saaledes nata, saasnart disses Brugstid er udløben. Hvad der udfordres for, at en P r æ j u d i c i a 1 k 1 a g e (S. 88) kan blive nata, er ikke ganske klart.

3. F o r æ l d e l s e s f r i s t e n er i A lm indelighed 30 Aar; i enkelte Tilfælde er den dog 40 Aar, saa ledes forældes actio hypothecaria overfor P an tsæ tteren, hans Arvinger og creditor posterior, saalænge Pantsæ tteren lever, først i 40 Aar. Som p rak tisk vigtigt Exem pel paa de ovfr. S. 101 om talte korte For- ældelser nævnes de ædiliske Klager (S. 321). Ved adskillige af disse korte Foræ ldelsesfrister tages kun tempus utile i Betragtning o: kun den Tid, paa hvilken det h a r været fak tisk m uligt for Retshaveren at a fbryde Forældelsen. Den Theodosianske Foræ ldelsesfrist beregnes derim od som tempus continuum o: hele Tiden fra Foræ ldelsesfristens Begyndelse tages p rincipielt i B etragtning; dog begynder Forældelsen overfor Umyndige først at løbe, naar de ere blevne myndige, og ogsaa enkelte andre Om stændigheder s u s p e n d e r e Forældelsen.

Præ skrip tionsfristen behøver ikke at udløbe m ellem de sam m e Personer; den kom m er ikke blot den oprindelige actor til Skade og den oprindelige reus til Gavn, men ogsaa disses Universal- og Singulær- sukcessorer. Mod Ejerens rei vindicatio kan Forældel- sesindsigelsen saaledes frem sættes af den, til hvem den oprindelige Besidder, overfor hvem actio først var nata, før eller efter Fristens Udløb h a r overdraget eller pantsat Tingen, hvorim od f. Ex. F inderen af en Ting ikke kan gjøre gjældende overfor Ejeren, at dennes V indikationskrav nu vilde være forældet overfor den ældre Besidder, som h a r tabt Tingen.

§ 24. II. 103

4. Forældelsen a f b r y d e s fra Klagerens Side ved Retsforfølgning, oprindelig ved l i t i s c o n t e s t a t i o, senere ved S t æ v n i n g (conventio); udenretligt Paa- krav afbryder ikke. Fører den anlagte Sag til Dom, indtræ der Retsforholdet i et nyt Stadium , og kun 30- aarig Forældelse kan nu finde Sted, selv om Aktionen hørte til dem, der forældes i kort Tid. Bringes Sagen ikke til Ende, begynder en ny Forældelse paa 40 Aar at løbe fra den sidst foretagne judicielle H andling. Dernæst afbrydes Forældelsen derved, at reiis i G j e r - n i n g e l l e r s k r i f t l i g t a n e r k j e n d e r den paa- gjældende Ret. N aar Afbrydelsen ophører, begynder Forældelsen paany at løbe som fra første Færd.

5. V i r k n i n g e n af K lageforældelsen er m ed H ensyn til a c t i o n e s i n r e m utvivlsom t kun den, at den paagjæ ldende Klageret er tab t overfor den, mod hvem den blev nat a, og dennes Sukcessorer; disse kunne møde Aktionen med en exceptio. E jeren f. Ex. vedbliver, uanset at hans rei vindicatio er forældet overfor en vis Besidder, at have Ejendom sret, hvilket viser sig, naar han selv kom m er i Besiddelse af Tingen, eller den kom m er i en T rediem ands Besiddelse, der ikke staar i Sukcessionsforhold til den, til hvis Fordel Forældelsen er ind traad t. Hvad actiones i n p e r s o n a m angaar, er det givet, at Foræ ldelses virkningen i alt Fald er den, at Skyldneren faar en exceptio mod Kreditors actio, og det er k lart, at V irkningen altsaa her er langt m ere indgribende end ved actiones in rem. Der tvistes om. hvorvidt der efter Forældelsen endnu bestaar en obligatio naturalis eller ikke; i hvert Fald erkjendes det, at den Panteret, hvorved Fordringen er sikret, s taar uberørt af Fordringens Forældelse, og Betaling af den forældede Fordring anses ikke for en donatio. Som en særlig V irkning af Klageforældelsen frem hæves, at Hovedkravets Forældelse m edfører Fortabelse af

104 § 24. II.

Retten til at indkræve F r u g t e r og R e n t e r , uanset at actio forsaavidt ikke h ar været nata i Forældel- sestid.

§ 1 Inst. (4— 12). 1. 3 § 1 Cod. (7— 39).

§ 25.E x c e p t i o . R e p l i c a t i o .

1. Ved e x c e p t i o n e s forstaas v i s s e af Sagvolderens R e a l i t e t s i n d s i g e l s e r . Begrebet h a r uddannet sig under Form ularprocessens H erredøm m e. Indsigelser fra Sagvolderens Side, som gik ud paa, at Sagsøgerens intentio ikke var rigtig, aabnede formula ham stedse Adgang til at frem sætte for Dom meren, hvis Instrux netop lød paa, at han kun m aatte dømme, dersom intentio befandtes rigtig. Andre Indsigelser, de altsaa, som gik ud paa, at reus burde frifindes, uanset at intentio er rigtig, m a a t t e (bortset fra actiones bonæ fidei), som om talt ovfr. S. 90 og 97, h j e m l e s v e d e n s æ r l i g U n d t a g e l s e s b e s t e m m e l s e ( e x c e p t i o ) i formula o g d e t e r d i s s e , s o m f a a B e n æ v n e l s e n e x c e p t i o n e s. Gaar f. Ex. intentio ud paa, at Sagvolderen efter jus civile er pligtig at yde, falde de Indsigelser, hvorved det gjøres gjældende, at dette ikke forholder sig saa, m en at den paastaaede Ret er ipso jure nu llum , f. Ex. at Sagvolderen var um yndig, da han indgik den p aa gjældende K ontrakt, eller at Ydelsen er erlagt, udenfor Exceptionsbegrebet. Exceptiones derim od ere alle In d sigelser, som gaa ud paa Frifindelse, uanset at reus er civiliter obligatus, saasom at den paagjæ ldende Kontrak t er frem kald t ved Svig eller Tvang, eller at Stipulationskreditor h a r eftergivet Skylden ved formløs Aftale (pactum de non petendo) med Debitor. Der son-

§ 25. I. 105

cires imellem e x c e p t i o n e s p e r e m p t o r i c e (perpétues) o: de, som for stedse udelukke den paagjæ l- dende Klagerets Gjennemførelse, f. Ex. Svigsindsigelsen, og exceptiones c l i l a t o r i æ (temporales) som kun m idlertidigt hæm m e Klageretten, f. Ex. den Indsigelse, at den paagjæ ldende Fordring ifølge et pactum de non petendo intra certum tempus ikke endnu kan indtales.

Det saaledes under Form ularprocessens H erredømme uddannede Exceptionsbegreb bevares m ed u forandret O m raade efter denne Procesm aades B ortfald. Idet der saaledes m aa bortses fra det form elle Kjendem ærke for Begrebet, som Form ularprocessen afgav, m aa exceptiones bestem m es som d e R e a l i - t e t s i n d s i g e l s e r , d e r g a a u d p a a F r i f i n d e l s e ( t o t a l e l l e r d e l v i s ) , u a n s e t a t d e n p a a - s t a a e d e K l a g e r e t ( e l l e r Re t ) t i l k o m m e r S a g s ø g e r e n . Exceptionsforholdene s y n e s saaledes at være U dtrykket for Indbegrebet af Rettigheder, som lide under en Mangel eller Begrænsning, i Modsætning paa den ene Side til den m angelfrie ubegræ nsede Ret, paa den anden Side til det, som slet ikke er nogen Ret (ipso jure nullum). Dette, at Exceptions- tilfældene ere U dtryk for Rettigheder, som lide u n der en Begrænsning eller en Mangel, er nu rigtigt nok for adskillige Tilfældes Vedkommende, nem lig hvor Exceptionen skyldes en m odstaaende Ret, som tilkom m er Sagvolderen, f. Ex. den Indsigelse mod E jerens rei vindicatio, at der tilkom m er Sagvolderen R etentionsret for O m kostninger, som han h ar anvendt paa Tingen, eller Kompensationsindsigelsen. Men n aa r m an endvidere h a r antaget, at de U g y l d i g h e d s- g r u n d e , der virke ope exceptionis, f. Ex. Svig og Tvang, gjennem gaaende ere af en m aterielt svagere B eskaffenhed end de, der virke ipso jure, f. Ex. U m yndighed, og n aa r m an herpaa liar opbygget en m ateriel Forskjel imellem Retshandlers Anfægtelighed og

106 § 25. I—II.

Nullitet, se ndfr. § 37, er m an sikkert paa Vildspor. Det siges tvæ rtim od i Kilderne paa adskillige Steder udtrykkeligt, at der ikke er nogen Forskjel imellem, om m an ikke h ar nogen actio, eller om den actio, m an har, svækkes af en exceptio. Forholdet er det, at E x c e p t i o n s b e g r e b e t a l e n e e r U d t r y k f o r d e g j e n n e m P r æ t o r a n e r k j e n d t e F r i f i n- d e l s e s g r u n d e i M odsætning til de um iddelbart ved jus civile hjem lede. De Udtalelser i Kilderne, der kunne antyde, at Exceptionstilfæ ldene repræ sentere en m ateriel Forskjel imellem m angelfulde Rettigheder og Tilfælde, hvor slet ingen Ret existerer, forklares ved den fra Form ularprocessens Tid nedarvede Sprogbrug, ovfr. S. 105, og derved, at jus honorarium form elt ikke ophævede jus civile, ovfr. S. 16.

II. Nogle exceptiones kunne frem sættes i Almindelighed mod Enhver, som gjør Klagen gjældende, f. Ex. Tvangsindsigelsen ,m edens andre kun kunne gjøres gjældende m od visse Personer, f. Ex. Svigsind- sigelsen; der sondres herefter mellem exceptiones in rem (eller in rem scriptce) og in personam.

Affattelsen af exceptio i formula sker ordentligvis ved Beskrivelse af de K jendsgerninger, der a fføde den paagjæ ldende Indsigelse (exceptiones in fact u m ) eller ved Henvisning til den Lovbestemmelse, som hjem ler den, og h eraf faa de enkelte exceptiones deres Benævnelse, f. Ex. exceptio quocl metus causa, exceptio senatusconsulti Macedoniani. Medens saaledes exceptio doli (specialis) kan bruges som særligt Udtry k for Svigsindsigelsen, benyttes denne Betegnelse i Almindelighed i langt m ere om fattende Betydning som Udtryk ikke for Exceptionsgrunden m en for en Egenskab ved Klagerens Forhold eller ved selve Klagen. exceptio doli (generalis) er nemlig anvendelig overalt, hvor Klageren indkræ ver Noget, som han véd ikke

§ 25. II—III. 107

tilkom m er ham , eller som det objektivt strider imod bona fides at fordre. Exceptio doli kan saaledes i meget vidt Om fang benyttes istedetfor de enkelte exceptiones og ræ kker langt ud over disse. Anerkjen- delsen af denne vidtræ kkende exceptio, der overfor actiones bonæ fidei ikke behøver særlig Hjem m el i form ula , ovfr. S. 98, betyder et m ægtigt F rem skrid t for »det nye Retssystem«, for jus bonum et æ quum overfor jus strictum og skaber vigtige Retsinstituter, f. Ex. Retentionsretten, se om denne i § 71.

III. Overfor exceptiones kan der tilkom m e Sagsøgeren Forsvarsm idler, der forholde sig til Excep- tionen, som denne til actio. Benævnelsen herfor er replicatio. P aa tilsvarende Maade kan replicatio m ødes m ed duplicatio fra Sagvolderens Side, denne atter med en triplicatio fra Sagsøgerens og saa fremdeles.

1. 2 pr. Dig. (44— 1), pr., §§ 1 og 3 Inst. (4— 13), 1. 112 Dig. (50— 17).

§ 26.L i t i s c o n t e s t a t i o . R e s j u d i c a t a . E x e k u

t i o n . K o n k u r s.I. 1. Retsvirkninger, svarende til dem, som i Nu

tiden knyttes til P r o c e s s e n s B e g y n d e l s e , h en føres i den rom erske Ret til l i t i s c o n t e s t a t i o o: Form uleringen af Retstvisten m ellem Parterne. Det er ovfr. S. 84 om talt, at litis contestatio i ordo judiciorum privatorum danner S lutningspunktet af F o rhandlingen in jure; efterat Form ularprocessen er ophørt, foreligger litis contestatio: post narrationem propositam et contradictionem objectam. I den s e n e r e Ret slutte nogle af de Retsvirkninger — det er

108 § 26. I.

tildels om tvistet hvilke — der tidligere knyttede sig til L itiskontestationen, sig til S t æ v n i n g e n f conventio). I sin Oprindelse er L itiskontestationen vistnok en Overenskom st mellem Parterne om, at der nu m ellem dem skal gjælde, hvad Dom m eren (arbiter) fastsæ tter, og Dom m erens Afgjørelse gjør Retten utvivlsom, saa at den kan hævdes ved Selvtægt, jfr. ovfr. S. 83. Skjønt Litiskontestationen naturligvis tidlig h a r tab t denne K arakter, saa at de Retsvirkninger, der indtræ de som dens Følge, i Virkeligheden skyldes Processens egen Natur, opfattes (eller rettere vel konstrueres) F o rholdet frem deles saaledes, a t der ved L itiskontestationen kontraktm æ ssigt eller kvasikontraktm æ ssigt sættes et nyt Forhold i det paaklagede Retsforholds Sted (novatio).

2. Som V i r k n i n g e r af L itiskontestationen næ vnes følgende:

a. I d e n æ l d r e R e t k o n s u m e r e d e s d e n p a a g j æ l d e n d e a c t i o ved L itiskontestationen (ne bis de eadem re sit actio); efterat der var anordnet ju dicium for Sagen, kunde den saaledes benyttede actio ingensinde paany gjøres gjældende, og actor kunde ikke opnaa Andet, end hvad den begyndte Proces kunde forskaffe ham . Men denne K lagekonsum tion er bortfalden i den justin ianske Ret.

b. A f g j ø r e 1 s e n a f , o m d e r s k a l f i n d e condemnatio S t e d eller ikke, og af, hvad der skal tilkjendes Sagsøgeren, afhæ nger i ældre Ret af F orho ldene paa Litiskontestationens Tid; der skal tilkjendes ham , hvad han vilde have havt, dersom Dommen var falden og opfyldt i L itiskontestationens Øjeblik. Men efterhaanden s v i n g e r m an i Realiteten hen imod den Regel, at Dommens Udfald afhænger af Forholdene paa Domsafsigelsens Tid, dog at Sagsøgeren skal have Godtgørelse for det Tab, han h a r lidt ved gjennem Processen at opholdes i sin Retsnydelse, forsaavidt

§ 26. I. 109

som Sagvolderen er i Brøde eller er beriget ved den gjennem Processen vundne Opsættelse af Afvikling. Som Anvendelser af og Supplem enter til disse G rundsæ tninger anføres :

а . S a g s ø g e r e n k a n f o r d r ç o m n i s c a u s a o: ikke blot den egentlige Procesgjenstand m en ogsaa U dbyttet af denne efter litis contestatio, f. Ex. F rugter og Renter; denne Sætning af s vækkes efterhaanden for det Tilfælde, at reus er uden Brøde.

ß. Forskjellige Begivenheder, som bortset fra Processen vilde forringe eller tilintetgjøre Sagsøgerens Retskrav, f . Ex. d e n o m p r o c e d e r e d e T i n g s U n d e r g a n g , faa ikke denne Virkning, naar de in d træ de efter litis contestatio; ogsaa denne Sætning af- svækkes til Fordel for den Sagvolder, som er i god Tro. E t Exem pel paa den her om handlede Virkning af litis contestatio er, at denne, der i den ældre Ret ikke um iddelbart afbrød den løbende H æ v d , bevirker, a t det efter den løbende T idsrum ikke kom m er actor til Skade ved Dommens Afgjørelse af, om Hævd er vunden.

y. N aar lis er conte stata, kan Søgsmaalet fo rtsættes af og im od Parternes A r v i n g e r, selv om actio hø rer til dem, der ikke aktivt eller passivt gaa over paa Arvinger.

б. F o r æ l d e l s e a f K l a g e r e t a f b r y d e s ved litis contestatio, senere allerede ved Stævningen.

e. D e t e r f o r b u d t a t a f h æ n d e ikke blot det af actor rejste Krav m en ogsaa selve Gjenstanden for Processen (res litigiosæ).

II. 1. D o m m e n er — bortset fra Appel og desl.— en endelig og re tsk raftig Afgjørelse af Retstvisten. Forholdet konstrueres paa lignende Maade som ved litis contestatio saaledes, at der ved Dommen ifølge en novatio sættes et nyt Forhold i det foreliggende Forholds Sted.

110 § 26. I—III.

2. N aar Sagvolderen under Forhandlingen in jure tager bekræ ftende til Gjenmæle ( confessio in jure), anordnes der ikke noget jud ic ium , m en Sagvolderen behandles som kondem neret. P aa lignende M aade behandles Sagvolderen, der, tilstedeværende in jure, uden Grund nægter at indlade sig paa Klagen eller iøvrigt ikke opfylder visse Defensions- pligter.

III. 1. Den af den kondem natoriske Dom u d springende actio judicati gaar ud paa T v a n g s a n v e n d e l s e , men dog kan dens Benyttelse føre til en Proces som andre Klager, idet det, under særligt s træ ngt Ansvar for condemnatus, er ham tilladt at frem sætte visse Indsigelser, navnlig at D om skravet nu er ophørt, og likvide M odfordringer kunne gjøres gjældende overfor actio judicati.

2. Indtil langt ned i Tiden kunde a l e n e P e n g e k r a v exekveres, ovfr. S. 88, og hvad Tvangen angaar, kjendte R om erretten o p r i n d e l i g t k u n P e r - s o n a 1 e x e k u t i o n. Det fastholdes s trængt, at K ravet kun er et Krav mod Personen og ikke giver Fordringshaveren nogen Ret over eller im od Skyldnerens Form ue, som alene skal være undergiven dennes Raaden. Ifølge de tolv Tavlers Love var Retsm idlet legis actio per manus injectionem. Dom- haveren kunde bemægtige sig Skyldneren og efter hans Frem førelse for Præ tor, hvis han ikke rettede for sig eller stillede en vindex , tage ham med sig som Skyldtræl i Fængsel. N aar efter en F rist og offentligt Udraab ingen Indløsning fand t Sted, kunde D om haveren sælge Skyldneren trans Tiberim eller dræbe ham ; benyttede han sig ikke af disse Beføjelser, m aatte Skyldneren frigives. E fterliaanden udvides Skyldnerens Adgang til Forsvar imod manus injectio, og Forholdsreglernes Strænghed mildnes. Under For-

§ 26. III. I l l

m ularprocessen m aa Skyldneren, naar lian ikke re tter for sig eller stiller Sikkerhed overfor actio judicati, i Henhold til en addictio fra P ræ tors Side aftjene sin Skyld hos Kreditor. I den justin ianske Ret bestaar dette Forhold ikke m ere; Personalexekution kjendes nu kun som Gjældsfængsel, naar Realexekutionen ikke fører til Fyldestgjørelse.

3. Den første alm indelige Form af R e a l e x e k u - t i o n er den præ toriske m i s s i o i n p o s s e s s i o n e m rei servandæ causa. Fordringshaveren indsættes ifølge sin Begjæring af P ræ tor i R aadighed over Skyldnerens Form ue, jfr. S. 249, andre K reditorer kunne slutte sig til ham , og efter visse Forholdsreglers Iagttagelse sælges Form uen som Helhed (v e n d i t i o b o n o r u m ) til Fordel for sam tlige Skyldneres K reditorer til den, som byder disse de fleste Procenter. Institu te t er saaledes tillige en K o n k u r s b e h a n d l i n g . Ved selv at afgive sin Form ue til saadan to tal R ealisation, cessio bonorum, kunde Skyldneren under visse Betingelser undgaa Retsforfølgning og den ellers m ed venditio bonorum følgende Infam i. Som Middel for individuel Retsforfølgning vil det ses, at venditio bonorum frem bød betydelige Ulemper, m en selve Institu tets Existens var en virksom Trusel til frivillig Afvikling. I Kejsertiden aabnes der endelig D om haveren Adgang til ved en p i g n o r i s c a p i o e x c a u s a j u d i c a t i at erholde S ikkerhedsret over saa meget af Domfældtes Gods, som udkræves til Fyldestgjørelse, og Dækning ved dettes Salg. Missio in possessionem træ der herefter i det Væsentlige tilbage til sin n a tu rlige Funktion som Konkurs, og istedetfor venditio bonorum finder nu stykkevis Realisation af Form uen Sted til Fordel for Kreditorerne.

U n de r c o g n i t i o e x t r a o r d i n a r i a e r S æ t n i n g e n c o n d e m n a t i o s e m p e r p e c u n i a r i a

112 § 26. III.

b l e v e n b e g r æ n s e t . Dommen kan nu lyde paa Afgivelse af en bestem t Ting, og saadanne Domme kunne exekveres um iddelbart, saaledes at R etsfunktionæ rerne f r a t a g e D o m f æ l d t e T i n g e n og overgive den til Dom haver en.

Gaj. III § 180, IV § 48, 1. 40 pr. Dig. (5—3).

§ 27.I n t e r d i c t a .

I. I ældre Tid afgjordes forskellige Sager sum m arisk uden egentlig Rettergang af P ræ tor i K raft af hans imperium ved en af ham , ifølge form løs og hurtig Undersøgelse af de faktiske Forhold til Paa- gjældende udstedt og eventuelt ved de sædvanlige m agistrale Tvangsm idler liaandhæ vet O rdre ( inter- dic tum , decretum). Det var navnlig Krænkelse af den offentlige Orden, derunder Besiddelsesstridig- heder (Fredsbrud), m od hvilke P ræ tor optraad te paa denne Maade. Men efterhaanden levne Præ tors fo røgede E m bedsforretninger ham ikke længere Tid til Sagens faktiske Undersøgelse, og den m ere u d viklede Retsanskuelse fo rd rer Adgang til den egentlige Retsplejes Undersøgelse og Forsvar. Allerede tid ligt frem træ de derfor I n t e r d i k t e r n e — og dette er In terd ik terne i teknisk Forstand — som l i y p o - t h e t i s k e M a g i s t r a t s b e f a l i n g e r , d e r d a n n e I n d l e d n i n g e n t i l e n P r o c e s . E fterkom m es Befalingen, er Sagen i Orden. I m odsat Fald dannede In terd ik te t U dgangspunktet for en ordinæ r Proces, u n der hvilken de faktiske Forhold undersøges som sæ dvanligt. Ordentligvis tilvejebringes G rundlaget for denne Proces ved sponsiones og restipulationes, som P arterne under P ræ tors M edvirken m aa indgaa. Befin

§ 27. I—II. 113

des de i In terd ik te t forudsatte faktiske Forhold rigtige, lider Indklagede den S traf for Overtrædelsen af In te rdiktet, at han m ister den ved hans sponsio lovede Sum, og Dom m eren kan, i Henhold til den ham paa Klagerens Begjæring dertil af P ræ tor givne Bemyndigelse, ved sit arbitrium tilk jende Klageren dennes Interesse i In terdiktets Efterkom m else.

I d e n J u s t i n i a n s k e R e t ere In terdiktspro- cessens ovenfor angivne E jendom m eligheder fo rsvundne. I n t e r d i c t u m er nu k u n B e t e g n e l s e f o r v i s s e a c t i o n e s , nemlig de Klagerettigheder, som tidligere hævedes gjennem Interdiktsproces.

II. E fter In terdikternes Indhold s o n d r e s der im ellem interdicta restitutoria ( »restituas«), exhibitoria (»exhibeas«) og prohibitoria (»veto«). D ernæst sondres der imellem interdicta adipiscendæ, retinendæ og recuperandce possessionis. Endvidere sondres imellem interdicta simplicia og duplicia.

pr., § 8 Inst. (4— 15).

§ 28.I n i n t e g r u m r e s t i t u t i o .

I. Retslivets E rfaring vil ofte udvise, at de givne Retsregler ere for alm indeligt affattede, og at der vil forekom m e Tilfælde, hvor deres Anvendelse fører til Resultater, som Retsfølelsen vægrer sig ved at akceptere. Den alm indelige Vej, ad hvilken denne Konflikt mellem den gjældende, for alm indeligt a ffa ttede Retsnorm og den nuværende Retsfølelses F o rdringer fjærnes, vil være den, at der dannes nye Retsregler, som indskræ nke den ældres Om raade. I den


114 § 28. I—II.

rom erske Ret er saaledes M odsætningen imellem jus strictum og œ quit as, som ofte i det Foregaaende om talt, bleven udjævnet, dels ved nye Loves Givelse, dels ved anden retsdannende V irksom hed, navnlig ved Præ tors Indrøm m else af exceptiones og actiones, hvorved i Realiteten den ældre Ret er bleven æ ndret til bedre Overensstemmelse m ed æquitas. Men for denne Udjævning virkede P ræ tor ogsaa ad anden Vej, idet han i K raft af sit imperium indrøm m ede i n i n t e g r u m r e s t i t u t i o . Denne m aa bestem m es som d e t e x t r a - o r d i n æ r e R e t s m i d d e l , d e r g i v e r e n T a b - l i d e n d e G j e n o p r e t t e l s e a f d e n t i d l i g e r e T i l s t a n d , n a a r T a b e t s k y l d e s d e n g j æ l d e n d e Re t , m e n f i n d e s s t r i d e n d e i m o d B i l l i g h e d . Indrøm m elsen af in integrum restitutio er ikke, som Indrøm m elsen af nye actiones og exceptiones, en alm indelig Æ ndring af den bestaaende Ret, m en kun en Afvigelse fra denne for det foreliggende E n kelttilfældes Vedkomm ende ifølge Præ tors Skjøn. Medens actio og exceptio tjene til Beskyttelse m od Uretten, opfattes in integrum restitutio som B eskyttelse mod den gjældende Ret.

II. B e t i n g e l s e r n e for in integrum restitutio ere følgende:

1. E n v i s R e t s v i r k n i n g m a a v æ r e i n d- t r a a d t i H e n h o l d t i l d e n g j æ l d e n d e Re t , og denne m aa ikke selv give tilstræ kkelig Beskyttelse mod Retsvirkningen. At der overfor den ældre Ret er givet actiones og exceptiones til Lempelse af visse af dens Virkninger, vil saaledes i Alm indelighed udelukke in integrum restitutio overfor disse V irkninger, m en dog ikke ubetinget. Det udtales f. Ex., at in integrum restitutio paa G rund af dolus skal foretræ kkes for actio doli, fordi denne m edfører Infam i.

§ 28. II—III. 115

2. Den, der begjæ rer Restitution, m aa have lidt e t T a b ved den i H enhold til den gjældende Ret ind traad te Retsvirkning. Tabet m aa skyldes Retsreglerne; det r e n t t i l f æ l d i g e T a b giver i k k e Adgang til Restitution. Udelukket er Restitution af Tab, som skyldes egen clolus, og o v e r f o r d e n 30- og 4 0 a a r i g e K l a g e f o r æ l d e l s e m aa R estitution ikke gives.

3. Der m aa foreliggen en R e s t i t u t i o n s g r u n d ( j u s t a c a u s a r e s t i t u t i o n i s), se herom under IV. Men R estitution gives ikke uden videre, fordi der konstateres at foreligge en af de anerkjendte Restitutionsgrunde, m en kun naar den foreliggende Grund e f t e r d e t e n k e l t e p a a k l a g e d e T i l f æ l d e s i n d i v i d u e l l e B e s k a f f e n h e d af P ræ tor skjøn- nes at bevirke Retsvirkningens Ubillighed, saa at denne bør ophæves. Det er dette sidste Moment, der kvalificerer Restitutionen som e x t r a o r d i n æ r t Retsmiddel.

4. R e s t i t u t i o n s b e g j æ r i n g e n m a a f r e m s æ t t e s i n d e n e n v i s F r i s t .

III. Restitutionen meddeles af P ræ tor og andre højere magistratus; i senere Tid have visse Dom m ere Kompetence til at meddele R estitution i de af dem behandlede Retssager. Den tablidende P a rt hen vender sig til P ræ tor, som, efter at have hø rt Modparten og undersøgt Sagen (specialis causæ cognitio) m eddeler endeligt Restitutionsdekret, n aa r de underII angivne Betingelser ere tilstede. R e s t i t u t i o n e n s V i r k n i n g e r G j e n o p r e t t e l s e n a f d e n t i d l i g e r e R e t s t i l s t a n d .

IV. Som R e s t i t u t i o n s g r u n d e nævnes følgende:

1. M i n o r æ t as. Som Supplem ent til den tid ligt, m ed det 14 og 12 Aar indtræ dende Myndig-

11 6 § 28. I l l—IV.

hedsalder giver P ræ tor de Myndige under 25 Aar (minores), se ovfr. § 21. II. 3. a, Restitution i al A lmindelighed mod Tab, som de paa G r u n d a f d e n m e d d e r e s u n g e A l d e r f o r b u n d n e L e t s i n d i g h e d o g U e r f a r e n h e d havde lidt ved deres R etshandler eller andre Foretagender. P aa den anden Side indskæ rper Paulus, at der dog bør u d vises nogen Forsigtighed m ed Meddelelsen af R estitutionen, da ellers Ingen turde indlade sig m ed minores, og R estitutionsinstitutet saaledes vilde blive dem til Skade.

2. Ulovlig Tvang (metas), (§ 36. I).3. Svig (dolus, ccdliditas), (§ 36. II).4. Justus error. Denne R estitutionsgrund anerkjen-

des kun for specielle Tilfældes Vedkommende, som hovedsagelig ere af processuel N atur, og flere af Til- fældene ere paa Justin ians Tid forsvundne ved F o randringer af den gjældende Ret.

5. Capitis deminutio (status mutatio). Capitis dem inutio m inim a medførte, at visse af den P aagjæ ldendes i jus civile grundede Forpligtelser ophørte. Mod dette O phør gaves der K reditorerne in integrum restitutio, § 19.

6. Absentia. Dette er den vigtigste Restitutions- grund for majores vigintiquinque annis. Ediktets Udtalelser om absentia hjem le nem lig Restitution af Tab, som skyldes Forsøm m elser, f. Ex. Undladelse af Forældelsers Afbrydelse og andre Fristers Iagttagelse, n aa r Forsøm m elsen efter Præ tors Skjøn findes ret- fæ rdiggjort af ydre Forhindringer. Ediktets Udgangspunk t er den Forhindring, som ligger i Retshaverens tvungne Fraværelse, deraf Benævnelsen absentia. Men lige m ed Retshaverens Fravæ relse stilles anden Forhindrethed, og det hvad enten den ligger i Retshaverens Forhold eller i M odpartens eller paa andre Punkter.

§ 28. IV -V . 117

V. I Nutidens R etsforfatninger gaa Bestræbelserne— ikke altid m ed Held — ud paa at gjøre Restitu- tionsinstitu tet overflødigt ved alm indelige Retssætninger. Dansk Ret k jender endnu i ikke ringe O m fang Restitution overfor processuelle Afgjørelser, f. Ex. Oprejsningsbevillinger, som dog deri ere forskjellige fra den rom erske Restitution, at Bevillingens Givelse form elt frem træ der som en Naadessag. Som et Ex- empel fra en nyere Lov paa en Ordning, der ligner Restitution overfor R etshandler — det erindres, at det ingenlunde strider m od Institu tets Væsen, at R estitutionen meddeles af Dom m eren, se ovfr. under III — kan nævnes Sølov § 227, jfr. Lov Nr. 103 af 29. April 1913 § 8, »kan tilsidesætte eller ændre«.

1. 1, 2, 3 Dig. (4— 1), 1. 1 pr., § 1, 1. 16 pr., 1. 24 § 1 Dig. ( 4 - 4 ) .

118 § 29. I—II.

TR ED IE KAPITEL:

Retshandler.

§ 29.B e g r e b o g I n d d e l i n g e r .

I. Ved Siden af de alm indelige Regler om Retssubjekterne, Kap. 1, og om Retsbeskyttelsen, Kap. 2, give Frem stillingerne af den rom erske P rivatre t sæ dvanligt i P rivatrettens alm indelige Del bl. A. en O versigt over de Kjendsgjerninger, som i M edfør af den gjældende Ret bevirke Stiftelse og O phør (Forandring) af Rettigheder ( r e t s s t i f t e n d e e l l e r j u r i d i s k e K j e n d s g j e r n i n g e r ) . Af disse synes kun Retshandelen (negotium: denne Betegnelse kan dog ogsaa om fatte Andet) at have saa alm indelig Betydning, at den bør om handles her.

Ved R e t s h a n d e l — dette Begrebs O m raade er meget om tvistet — forstaas i denne Frem stilling d e n p r i v a t e V i l j e s e r k l æ r i n g, s o m e f t e r s i t I n d h o l d g a a r u d p a a a t s t i f t e , f o r a n d r e e l l e r o p h æ v e R e t , o g s o m d e r f o r h a r d e n

a f I n d h o l d e t a n g i v n e R e t s v i r k n i n g , f o r- s a a v i d t i k k e s æ r l i g e O m s t æ n d i g h e d e r f o r e l i g g e .

II. Som H o v e d i n d d e 1 i n g af R etshandlerne er i den senere Tid opstillet Sondringen imellem L ø f t e r o: Viljeserklæringer, som gaa ud paa at paalægge den Erklæ rende B aand eller opgive ham tilkom m ende Rettigheder, og paa den anden Side P a a l æ g o: Viljeserklæringer, som gaa ud paa at paalægge Andre end den E rklæ rende Baand til F o rdel for den Erklæ rende, f. Ex. Akcepten af et Løfte, eller for Andre, f. Ex. Testam entet. Det Rigtige i

§ 29. II—III. 119

denne Sondring er, at L ø f t e r n e f r e m h æ v e s s o m e n v i g t i g , s æ r l i g e R e g l e r u n d e r g i v e n A f d e l i n g a f R e t s h a n d l e r n e ; Reglerne om dem hvile nem lig — selv hvor Retsordenen staar paa Viljestheoriens S tandpunkt — væsentligt paa et H ensyn, som ikke gjør sig gjældende ved andre Retshandler, nem lig det, at der m aa kunne stoles paa Løfter. Indenfor Løfternes Kreds m aa atter sondres m ellem paa den ene Side dem, der gaa ud paa at anordne en Form ueovergang (O v e r d r a g e l s e s r e t s h a n d l e r ; undertiden benævnes de for snævert som t i n g l i g e R e t s h a n d l e r ) eller en R e t s o p g i v e l s e , og paa den anden Side dem, der kun gaa ud paa at forpligte Løftegiveren overfor en Anden, altsaa paa at skabe F ordringsrettigheder (i akcepteret T ilstand kaldes disse sidste R etshandler i Almindelighed K o n t r a k t e r ) . Det andet Led i Sondringen, P a a l æ - g e n e , om fatter Led, der ere saa forskjelligartede, f. Ex. Testam entet, Akcepten af et Løfte, Opsigelsen, M odregningsbegjæringen o. s. v., at Fællesregler af Betydning vistnok ikke kunne opstilles for dem. Det bliver derfor m isvisende at give dem en Fællesbetegnelse, og Betegnelsen Paalæ g er tilm ed for adskillige Leds Vedkom m ende næppe sprogligt heldig. — Dette Afsnit af Frem stillingen vil kun angaa de R etshandler, der ere af m ere alm indelig Betydning, nemlig, foruden Løftet, dettes Akcept og dispositiones mortis causa o: Testam entet og Kodicillen.

III. I næsten alle Frem stillinger vil m an finde opstillet som Hovedsondring de e n s i d e d e og de t o s i d e d e Retshandler. D e n t o s i d e d e R e t s h a n d e l e r O v e r e n s k o m s t e n ( conventio, pac tum , pactio, consensus) o: det akcepterede Tilbud. Retsvirkningen skyldes her to Personers overensstem m ende Viljes- erklæ ringer eller — som det undertiden fiktions- mæssigt siges — to Personers Fællesvilje. Overens-

120 § 29. I l l—IV.

kom stens tvende Bestanddele udsondres paa forskjellig Maade. U ndertiden sondres der efter T idsprioriteten, og den i T iden første E rklæ ring kaldes da T ilbudet, hvad enten den er et Løfte eller en Tilegnelseserklæ- ring, medens den sidste kaldes Antagelse eller Akcept, hvad enten den er en Tilegnelseserklæring eller et Løfte, jfr. i Nutiden U dtrykket Vexelakcept. Vigtigere, se ovenfor under II, er Sondringen m ellem de tvende E rklæ ringer efter deres forskjellige retlige Betydning, nem lig Løftet eller Forpligtelseserklæ ringen og Til- egnelseserklæringen (Antagelsen, Akcepten; i denne Betydning tages Betegnelsen Akcept i denne F rem stilling). I disse sidstnævnte Bestanddele kan enhver Overenskom st opløses, hvorim od den første Sondring er umulig, naar de to V iljeserklæringer afgives sam tidigt. Ved e n s i d e d e R etshandler forstaas de, hvis Retsvirkning kun forudsæ tter V iljeserklæring fra én Person, f. Ex. Testam entet. Indenfor de ensidede R etshandler sondres undertiden a tter mellem dem, der for at have Retsvirkning m aa afgives overfor en bestem t Person (»em pfangsbedürftige«), og de ren t ensidede. Begreberne ensidet og tosidet Retshandel m aa ikke forveksles m ed ensidige og gjensidige Rets f o r h o 1 d, hvilket sidste U dtryk betegner Retsforhold, hvor begge P arte r ere forpligtede overfor hinanden, saaledes at de tvende Ydelser forholde sig som Vederlagsydelser, f. Ex. Kjøb og Salg i dets alm indelige Skikkelse i M odsætning til Kaution, se S. 264.

IV. Sondringen imellem dispositiones inter vivos og dispositiones mortis causa forstaas paa forskellig Maade. I Almindelighed sigtes der til M odsætningen imellem de Retshandler, hvorm ed en Person raad er over sin Form ue, og dem, hvorved han raader over sine E fterladenskaber, Testam enter og Kodiciller; denne Sprogbrug vil blive benyttet i det Følgende.

§ 29. V—VI. 121

V. Der sondres imellem de k a u s a l e R etshandler, hvis V irksom hed er afhængig af, at deres cciusa (S. 272) realiseres, og de a b s t r a k t e , der ere v irk somme uden Hensyn til Kausaens Bristen, som kun afføder et m odstaaende obligatorisk Krav p aa O phævelse af Retshandelens V irkninger. Sondringen er af særlig stor Betydning for R om erretten, idet denne— i A lm indelighed gjælder det sam m e om de rom an istiske Lovgivninger — erklæ rer O v e r d r a g e l s e s - r e t s h a n d l e r i M odsætning til K ontrakter for a b s t r a k t e o: O verdragelsesretshandelen er virksom , uanset at dens relevante Forudsæ tning brister, men O verdrageren faa r i saa Fald en F ordringsret ( condictio), gaaende ud paa Tilbageførelse af den ved Overdragelsen stedfundne ugrundede Berigelse, jfr. S. 146— 147. U ndertiden benyttes Term inologien abstrak t R etshandel ogsaa i anden Betydning end den ovenanførte, se S. 273.

VI. Ogsaa Sondringen m ellem de R etshandler, der kræve Opofrelser til Gjengæld for den Fordel, de tillægge en Person (Erhvervelser ex causa oner osa), og dem, der udelukkende gaa ud paa at tillægge en P e rson Fordele (Erhvervelser ex causa lucrativa), er i flere Henseender af retlig Betydning.

§ 30.V i l j e s e r k l æ r i n g e r n e s o b j e k t i v e F r e m -

t r æ d e l s e s m a a d e . O v e r e n s k o m s t t h e o r i e n .Først f rem by der sig her det Spørgsm aal, hvorvidt

det er tilstræ kkeligt til at frem kalde Retsvirkning, at en V iljeserklæring er ud talt, eller om det m aa kræves, at den er m eddelt en Anden, eller endog at denne Anden h a r tilegnet sig den.

I. H vad angaar dispositiones mortis causa ( T e s t a m e n t e r og K o d i c i 11 e r ) , der jo ere P a a l æ g f r a

122 § 30. I—III.

A r v e l a d e r e n s S i d e t i l d e l e g a l e A r v i n g e r e l l e r S t a t e n t i l F o r d e l f o r T r e d i e m a n d , s taar det fast, at det er tilstrækkeligt, at Viljeserklæ- ringen er ud talt ;den behøver ikke at være m eddelt den, som skal have Retten, eller Nogen paa hans Vegne, og m edm indre er det fornødent, at den er akcepteret. Dispositiones mortis causa ere altsaa r e n t e n s i d e d e R e t s h a n d l e r . Men E rhververen kan, saalænge han ikke h ar tilegnet sig den ham tillagte Ret, afslaa den m ed den Virkning, at han stilles, som om han aldrig havde havt den.

II. Om A k c e p t e n af Løfter henvises til U dviklingen under IV.

III. Hvad L ø f t e r n e angaar, stiller Sagen sig anderledes end ved dispositiones mortis causa. Der vil i Almindelighed ikke være nogen Grund til at erkjende Løftet for forpligtende, forinden det er kom m et til Adressaten, saa at det h a r kunnet vække en Forventning hos ham . Rom erretten erklæ rer da ogsaa, at det blot udtalte Løfte ( d e n r e n t e n s i d e d e F o r b i n d e 1 s e s e r k 1 æ r i n g) er uforbindende. D erim od h a r det været noget om tvistet, om dog ikke den ved den Erklæ rendes F oranstaltn ing til Adressatens Bevidsthed kom ne Skylderklæ ring (det f æ r- d i g e Løfte, L ø f t e t i e g e n t l i g F o r s t a n d ) er forpligtende efter rom ersk Ret ligesom i dansk Ret. Nogle have antaget dette (L ø f t e t h e o r i e n ) , men ifølge den alm indelige Mening forpligter Løftet efter rom ersk Ret ikke, førend det er akcepteret ( Ov e r - e n s k o m s t t h e o r i e n ) . F o r s k j e 11 e n i m e l l e m d i s s e A n s k u e l s e r er vidtrækkende. E fter Løfte- theorien bliver den, der afgiver en Skylderklæring, bunden allerede i det Øjeblik, denne kom m er til Adressatens K undskab. Løftets Akcept skaber ikke Retten, m en bevirker kun, at den ved Løftet skabte Ret, der tidligere kunde afslaas med den Virkning,

§ 30. III. 123

at Løftem odtageren stilles, som om han aldrig havde havt Retten, nu kun kan opgives m ed V irkning for F rem tiden. Og Akcepts Undladelse skader efter denne Theori kun Løftem odtageren, n aa r Løftet ud trykkelig t eller stiltiende forlanger en Akcept som Betingelse for, at Løftegiverens Forpligtelse skal vedvare. E fter Overenskom sttheorien derim od bliver Løftegiveren først forpligtet, naar Akcepten er kom m en til Exi- stens; ind til dette Øjeblik kan han frit tage sit Løfte tilbage.

Der kan nu næppe være nogen Tvivl om, at R o m e r r e t t e n s t a a r p a a O v e r e n s k o m s t t h e o - r i e n s S t a n d p u n k t , eller m ed andre Ord, a t d e n a l m i n d e l i g e R e t s h a n d e l inter vivos e r e n t o s i d e t R e t s h a n d e l . For adskillige form bundne R etshandlers Vedkomm ende er Sagen klar, idet det ligger ligefrem i Form forskriften , at Akcept kræves, saaledes stipulatio, cicceptilatio, in jure cessio, mancipatio•, se ndfr. § 33. II. Men ogsaa iøvrigt gjælder O verenskom sttheorien. Stadigt tales der i Kilderne om consensus, pactum , pactio, contractus o. s. v. som G rundlag for Ret og Pligt, og de hjem le den fo rpligtende K raft af pollicitatio i visse Tilfælde s o m U n d t a g e l s e fra en alm indelig Regel. Men herved m aa dog gjøres e n v i g t i g B i b e m æ r k n i n g . En O verenskom st foreligger ikke blot, naar Løftem odtageren udtrykkelig t h a r erklæret, at han tilegner sig Løftet, m en det er tilstrækkeligt, at der fore- liger en s t i l t i e n d e Akcept fra hans Side. Medens m an nu, bortset fra særlig Hjem m el, under Begrebet stiltiende Akcept kun kunde indtage H andlinger fra Løftem odtagerens Side, som m ed Sikkerhed udvise, at det er hans Vilje at tilegne sig Løftet, give Kilderne netop H jem m el til at stræ kke Begrebet videre. E n stiltiende Akcept erklæres saaledes undertiden at foreligge, naar Løftem odtageren i Anledning af

124 § 30. III.

Løftet h a r afholdt Opofrelser, som Løftet forlanger, skjøndt slige Opofrelser jo ikke ere noget utvetydigt U dtryk for en Tilegnelsesvilje, m en muligvis ere foretagne uden Ønske om at gjøre Løftet gjældende blot for at im ødekom m e Løftegiverens Ønske om Opofrelsernes Foretagelse. E fter Nogles Mening an tages endvidere en stiltiende Akcept at foreligge, n aa r M odtageren af et Gaveløfte forholder sig passiv overfor dette, skjøndt Passiviteten jo meget vel kan være begrundet i, at han fuldstæ ndig ignorerer Gaven og Giveren. Sidstnævnte Regel antages undertiden, m en uden Støtte i Kilderne, ogsaa anvendelig paa alle andre Løfter, som kun gaa ud paa at tillægge Løftem odtageren Fordele.

R e s u l t a t e t bliver saaledes det, at Rom erretten, form elt fastholdende Overenskom sttlieorien, u b e -

; v i d s t h a r g jort A f v i g e l s e r fra denne, idet den reelt anerkjender, at Løftet bliver forbindende ikke

». blot ved at akcepteres, m en undertiden ogsaa derved, I a) at Løftem odtageren afholder Opofrelser, som Løftet j forlanger, og endvidere m aaske b) anerkjender, at i Gaveløfter ere forpligtende uden Akcept, thi Passivitet ! overfor Gaveløfter er, naar ikke særlige Omstændig- j heder, der udvise en Tilegnelsesvilje, foreligge, i

Virkeligheden ingen Akcept. Som b e v i d s t U n d t a g e l s e fra Hovedreglen om O verenskom stens Nødvendighed hjem le Kilderne dernæst c) den bindende K raft af Løftet, pollicitatio, under visse næ rm ere Betingelser, naar det gaar ud paa en Ydelse t i l d e t O f f e n t l i g e .

Den Akcept, der efter det Anførte m aa slutte sig til Løftet for at gjøre det forpligtende, m aa være o v e r e n s s t e m m e n d e med Løftet og kom m e i r e t t e T i d , i hvilken sidstnævnte Henseende Kilderne fo røvrigt ikke udtale næ rm ere Regler. Det er ligegyldigt, om den foreligger efter Løftet eller forud for dette.

§ 30. IV. 125

IV. Til Fuldstændiggjørelse af det Anførte og til dets næ rm ere Belysning hidsættes en Sam m enstilling af den rom erske Rets Regler med den danske Rets paa det Om raade, hvor de forskjellige Spørgs- m aal og Forskjelligliederne imellem de tvende Theorier træ de skarpest frem , nemlig A f s l u t n i n g a f g j e n- s i d i g t b e b y r d e n d e R e t s f o r h o l d m e d e n f r a v æ r e n d e P e r s o n . I d a n s k R e t s taar Sagen saaledes, at f. Ex. Sælgeren, der h a r afgivet et Salgstilbud, bliver bunden, saasnart hans T ilbud er kom m et til Adressatens Bevidsthed; efter dette T idspunkt kan Løftet ikke tilbagetages, og den Tilbagekaldelse af Løftet, der foretages forinden dette T idspunkt, men først naaer Adressaten, efter at Løftet er kom m et til hans Bevidsthed, er uden retlig Betydning. Denne T ilbyderens ved Løftets Indgaaen i L øftem odtagerens Bevidsthed skabte Pligt ophører efter Reglerne om svigtende Betingelser, naar T ilbyderen ikke inden den forlangte eller en passende F rist faar overensstem m ende Akcept fra Løftem odtageren, idet T ilbud om Indtræ delsen i gjensidigt bebyrdende Retsforhold, n aa r ikke Andet er tilkjendegivet, m aa antages stiltiende at kræve Akcept. A kceptanten bliver fo rpligtet i det Øjeblik, da hans Akcept, der tillige indeholder et Løfte, kom m er til Tilbyderens Bevidsthed. E fter R o m e r r e t t e n bliver derim od Tilbudet først forpligtende i det Øjeblik, da det akcepteres. Dette m aa gjælde, selv om T ilbudet gik ud paa, at T ilbyderen vilde staa ved sit T ilbud en vis Tid. I n d t i l A k c e p t e n k a n m ed andre O rd L ø f t e t t i l b a g e k a l d e s . Om den forinden Akcepten stedfundne Tilbagekaldelse annullerer Løftet, selv om den ikke h a r naaet Adressaten indtil Akcepten, er omtvistet. Det m aa dog vistnok antages, § 34. III., at T i l b a g e k a l d e l s e n u d e l u k k e r A k c e p t e n s G y l d i g h e d , selv om den i k k e i A k c e p t e n s

126 § 30. IV.

Ø j e b l i k e r n a a e t t i l L ø f t e m o d t a g e r e n , m en at T ilbyderen, der tager sit Løfte tilbage inden Akcep- ten og saaledes skuffer Løftem odtageren, som ikke h a r m odtaget T ilbagekaldelsen og altsaa tror, at en gyldig Overenskom st er kom m en i S tand ved Akcep- ten, m aa erstatte Løftem odtageren det Tab, denne lider ved Skuffelsen ( d e n n e g a t i v e K o n t r a k t s- i n t e r e s s e ) . Tvivl h a r endvidere været rejst, om det til A k c e p t er tilstrækkeligt, at Tilegnelseserklæ- ringen er afgiven (Aeusserungstheorie), eller om den skal være kom m en til T ilbyderen (E m pfangstheorie) eller endog til dennes Bevidsthed (Vernehm ungstheorie). Der savnes vistnok i Kilderne H jem m el til at kræve m ere end E r k l æ r i n g e n s A f s e n d e l s e . Alen ved Siden af Sætningen om, at Akceptens Afsendelse er tilstræ kkelig til at binde Løftegiveren, m aa det d o g erindres, at dennes ved Akceptens Afsendelse ind traadte B undethed ophører efter Reglerne om udeblivende Betingelser, naar Løftegiveren som Betingelse for sin Bundethed h a r krævet, at Akcept ankom m er til ham inden en vis F rist, og dette ikke sker, idet de til Svarets Befordring tru fne F o ranstaltn inger mislykkes. En saadan Betingelse m aa netop ved gjensidigt bebyrdende Retsforhold i Alm indelighed antages stiltiende indeholdt i Løftet. Medens T ilbyderen saaledes bindes, om end kun betinget, ved Løftem odtagerens Afsendelse af Akcepten, b i n d e s A k c e p t a n t e n f ø r s t ved sit i Akcepten liggende Løfte om den forlangte Modydelse i det Ø j e b l i k , A k c e p t e n k o m m e r t i l T i l b y d e r e n s B e v i d s t h e d . Dette Løfte er vel forud akcepteret af Tilbyderen, men foreligger først tilstræ kkeligt i det angivne Øjeblik. En Undtagelse gjælder dog vistnok om visse stiltiende Akcepter.

Hvor Rom erretten er reciperet, viser der sig p ra k tisk gjennem F iktioner af stiltiende Akcept — navn

§ 30. IV. 127

lig i Tilfælde af Passivitet overfor Tilsagn, som kun tillægge Løftem odtageren Fordel, saaledes ogsaa T ilsagnet om en vis Tid at ville staa ved et T ilbud — og gjennem nye Lovbestemmelser, som tillægge Løftet (Tilbudet) forpligtende Kraft, naar det er kom m et til Adressaten, B. G. B. §§ 145, 146, en afgjort T rang til at kom m e bort fra O verenskom sttheorien og dens Konsekvenser.

1. 55 Dig. (44—7), 1. 3 pr. Dig. (50— 12), 1. 15 Dig. (17— 1), 1. 2 § 6 Dig. (39— 5).

§ 31.F o r t s æ t t e l s e : O v e r e n s k o m s t e r t i l G u n s t

f o r T r e d i e m a n d.I. Med Hensyn til O verenskom ster opstaar der

næst det S p ø r g s m a a 1, o ni d e t e r n ø d v e n d i g t , a t O v e r e n s k o m s t e n a f s l u t t e s n e t o p a f d e P e r s o n e r , s o m i f øl g e d e n s I n d h o l d s k u l l e b i n d e s o g e r h v e r v e Re t , eller hvorvidt to Personer kunne afslutte Overenskom st om, at en vis Pligt skal paahvile eller en vis Ret tilkom m e Trediem and, med den Virkning, at dette sker. Der sondres imellem, om den Person, hvis O ptræden tilsigter Retsvirkning for Trediem and, er dennes Repræ sentan t eller ikke. Det første Tilfælde vil blive om handlet i § 32, det sidste skal omtales her. At Overenskom ster nu i A lm indelighed ikke kunne a fsluttes af en Person, der ikke er T rediem ands Repræ sentant, m ed den Virkning, at T rediem and bindes, som om han havde afgivet Løftet, er selvfølgeligt; dog kunde m an ifølge en Forordning af Justin ian forpligte sin Arving ved K ontrakt om Ydelse fra ham , jfr. ogsaa om actiones acljectitice qualitatis ovfr.S. 59 og 69. Det Spørgsm aal, som her skal om hand

128 § 31. I.

les, bliver da det, om Overenskom ster, hvis Indhold gaar ud paa, at Trediem and, der ikke er repræ senteret af K ontrahenten, skal have en Ret, virkelig give ham denne Ret (Retshandler til Gunst for T red iem and, Trediem andsretsh andler, n e g o t ia i n f a v o- r e m t e r t i i ) .

Det er en Hovedregel i rom ersk Ret, at Overenskom ster til Gunst for T rediem and ikke skabe Ret for ham o : T r e d i e m a n d s r e t s h a n d l e r a n e r k j e n- d e s i A l m i n d e l i g h e d i k k e . Noget Andet er det, at det i en K ontrakt gyldigt kan vedtages, at Skyldneren skal kunne fri gjøre sig ved Erlæggelse til en Trediem and (solutionis causa acljectus). At R om erretten ikke anerkjender Trediem andsretshandler, stem m er godt m ed hele dens K arakter: O verm aade m ange af de Retshandler, der angaa Ydelse til Trediem and, bør ikke skabe nogen Ret for ham til denne, og de Tilfælde, hvor Retshandelen bør skabe Ret for T rediem and, adskille sig ikke fra de andre ved saadanne faste og klare Kjendem ærker, som R om erretten i det Hele var tilbøjelig til at kræve ved de retsstiftende Kjends- gjerninger, jfr. ndfr. §§ 32 og 33. Endvidere h a r T rangen til A nerkjendelsen af T red iem andsretshandler ikke været stor under de oprindelige simple T ilstande. Men efterhaanden anerkjendes nogle U ndtagelser i Tilfælde, hvor T rangen blev særlig stærk, eller hvor den om talte U sikkerhed i ringere Grad var tilstede. Som de vigtigste og m est betegnende af disse nævnes følgende:

1. Erkjendelsen af det naturlige i, a t m an søger gjennem O verenskom ster at sikre sine Nærmeste efter sin Død ( F o r s ø r g e l s e s ø j e m e d e t ) , fører til, at Justin ian i al A lm indelighed fastsæ tter, at naar en A r v e l a d e r b e t i n g e r s i g Y d e l s e r t i l s i n e A r v i n g e r e l l e r t i l e n e n k e l t A r v i n g , skaber Overenskom sten Ret for disse.

§ 31. I—II. 129

2. N aar en Person u d l a a n e r e l l e r d e p o n e r e r T r e d i e m a n d s T i n g m ed Paalæ g om at afgive den til E jeren, erhverver denne K ontrakts - klagen som utilis overfor M odtageren. Og naar en Person giver P e n g e i m u tu u m p a a T r e d i e m a n d s V e g n e , erhverver denne, selv om de ydede Penge ikke tilhøre ham m en Yderen, Retten til Laanets T ilbagebetaling. I første Tilfælde gjør den O m stændighed, at Tingen tilhører T rediem and, det aabenbart, at Meningen er at tillægge ham en Ret; sidstnævnte U ndtagelse er grundet i det p rak tiske Livs særlige T rang til denne.

I T yskland er nu, ligesom hos os, Gyldigheden af T rediem andsretshandler anerk jendt i al Almindelighed, B. G. B. § 328.

II. Da Trediem ands Ret udspringer af den m ed Løftem odtageren afsluttede Overenskom st, m aa det som Hovedregel antages, at L ø f t e m o d t a g e r e n f r i t k a n o p l ø s e T r e d i e m a n d s Re t , m edm indre h an før eller efter Overenskom stens Indgaaelse h a r a fta lt Uopløselighed m ed Trediem and. I visse Tilfælde m aa det dog antages, at Løftem odtageren, selv om ingen saadan Aftale er truffen , er udelukket fra at opløse Trediem ands Ret, m en hvorledes m an skal drage Grænsen for de Tilfælde, hvor O pløsningsretten er udelukket, er meget tvivlsomt.

1.11 Dig. (44— 7), 1.1 Cod. (4— 11), 1. 8 Cod. (3— 42). 1. 9 § 8 Dig. ( 1 2 - 1 ) .

§ 32.F o r t s æ t t e l s e : R e t s h a n d l e r s I n d g a a e l s e

v e d R e p r æ s e n t a n t .V e d e n R e p r æ s e n t a n t forstaas her e n h v e r

P e r s o n , d e r i f ø l g e B e m y n d i g e l s e f r a d e nJul. Lassen: Romersk Privatret. 4. Udg. 9

130

P a a g j æ l d e n d e ( f r i v i l l i g R e p r æ s e n t a t i o n ) e l l e r i f ø l g e o f f e n t l i g t H v e r v ( n ø d v e n d i g

R e p r æ s e n t a t i o n ) h a r B e f ø j e l s e t i l a t i n d- g a a R e t s h a n d l e r p a a e n A n d e n s V e g n e . Under Retshandlers Indgaaelse ved R epræ sentant falde følgelig to forskjellige Tilfælde, nem lig dels det, hvor R epræsentanten ved Retshandelens Indgaaelse op træ der i sit eget Navn ( m i d d e l b a r Repræsentation, Kommission), dels det, hvor han optræ der i den Repræsenteredes Navn ( u m i d d e l b a r R epræsentation). Den um iddelbare R epræ sentant kaldes F u l d m æ g - t i g, naar han tager Beslutning og udtaler Viljeserklæ- ring paa den Repræsenteredes Vegne. E t aldeles tilsvarende Udtryk forekom m er ikke i rom ersk Ret; stundom bruges Betegnelsen procurator, der dog oprindeligt og overvejende kun bruges om Personer, som i større Almindelighed have at varetage en Andens Anliggender eller ere antagne til Procesførelse. B u d (nuntius) kaldes den um iddelbare R epræsentant, som kun overbringer den Repræsenteredes Viljeserklæring.— Reglerne om H errens Erhvervelse og Forpligtelse gjennem Slavens R etshandler høre ikke under Læren om Repræsentation.

Det Spørgsm aal, som her skal afgjøres, er altsaa det, hvorvidt R etshandler efter rom ersk Ret — ligesom i de m oderne R etsforfatninger — kunne indgaas ved en Repræsentant, der optræ der i den R epræsenteredes Navn, saaledes at Retshandelen gjælder for den Repræsenterede, m edens R epræ sentanten selv staar udenfor den. For det Første gives der v i s s e f o r m b u n d n e R e t s h a n d l e r , til hvis Form er (§ 33) det hører, at P arterne personligt afslutte R etshandelen, hvilket netop vil sige, at um iddelbar Repræsentation er udelukket, f. Ex. stipulatio. Hvad a n d r e R e t s h a n d l e r angaar, er Regelen den, at de vel k u n n e i n d g a a s ved nuntius, m e n i k k e v e d

131

F u l d m æ g t i g ; Retshandler, indgaaede af en Person som Fuldm æ gtig vare ugyldige. O prindeligt var der paa det stæ rk t begrænsede T errito rium ikke stærk T rang til Benyttelse af Fuldm ægtige, og den tilstedeværende T rang kunde afhjæ lpes ved Benyttelse af servi og filii som Erhvervs- og Forpligtelsesorganer. P aa den anden Side vil F u ldm agtinstitu tets Anerkjen- delse volde Retsanvendelsen adskillige faktiske V anskeligheder og bryde med de Hensyn, som afføde Kravet paa de re tsstiftende Ivjendsgerningers Klarhed, sæ rligt m ed den ældre Rets Tilbøjelighed til at fordre Overenskom stens Bestanddele koncentrerede til et sam let Hele. Men under Territoriets Udvidelse og de m ere udviklede Forhold anerkjendes visse U n d t a g e l s e r fra Hovedregelen.

For T i n g s r e t t e n s Vedkomm ende anerkjendes det saaledes, at possessio og følgelig E jendom sret ved traditio, § 52. II, kunde erhverves ved Fuldm ægtig, ligesom ogsaa P anteret for m utuum .

F o r O b l i g a t i o n s r e t t e n s V e d k o m m e n d e e r H o v e d s æ t n i n g e n f a s t h o l d t . Men i de ovfr. § 3 1 . I. 2 angivne Tilfælde, hvor R ealkontrakter kunne indgaas som Trediem andsretshandler, synes saam eget m ere Retserhvervelsen at m aatte kunne foregaa gjennem Fuldm ægtig. Med Hensyn til m u tu u m er dette udtrykkelig t ud talt m ed den Motivering, at Udlaan gjennem Fuldm æ gtig er i daglig Brug. Og endvidere er det vistnok blevet anerkjendt, at den, der som R epræ sentant bestyrer en Andens Form ue, kan foretage erhvervende K ontrakter i dennes Navn. Iøv- rigt m aatte — bortset fra Benyttelsen af servi og filii som Erhvervs- og Forpligtelsesorganer — den, der havde det Hverv at indgaa R etshandler for en Anden, handle i eget Navn; m a n m a a t t e v æ l g e m i d d e l b a r R e p r æ s e n t a t i o n (Kommission) istedetfor den af Retsordenen udelukkede um iddelbare. Naar

132

M e l l e m m a n d e n saaledes havde afsluttet en Retshandel i eget Navn, blev h a n s e l v b e r e t t i g e t o g f o r p l i g t e t v e d R e t s h a n d e l e n o g m a a t t e s a a o v e r f ø r e R e t t e n t i l d e n R e p r æ s e n t e r e d e v e d e n C e s s i o n o g f a a d e n n e t i l a t o v e r t a g e F o r p l i g t e l s e n v e d e n novatio. Denne Overgang af Ret og Pligt kunde, naar der var handlet ifølge M andat, frem tvinges henholdsvis ved actio manclati directa og contraria. M e n h e r v e d b l e v R o m e r r e t t e n d o g i k k e s t a a e n d e. Hvad R e t s e r h v e r v e l s e gjennem R epræ sentant angaar, anerkjendes det i nogle Tilfælde, at den ved Mellemm andens, i eget Navn for en Anden afsluttede K ontrakt erhvervede Ret u d e n C e s s i o n betragtedes som o v e r f ø r t t i l d e n R e p r æ s e n t e r e d e . Dette gjaldt, naar M ellem m anden h ar handlet ifølge et o f f e n t l i g t H v e r v , saaledes naar tutor havde erhvervet for pupillus, S. 80, eller curator for den under K uratel værende Person. Men var der handlet ifølge M andat, erhvervede den Repræsenterede — i M odsætning til dansk Ret — i Almindelighed først Retten ved en Overdragelse. Hvad P a a d r a g e 1 s e a f F o r p l i g t e l s e r angaar, anerkjendes det, at den repræ senterde M a n d a t s g i v e r, naar den i eget Navn optræ dende R epræ sentant havde hand let m ed Tilkjendegivelse af, a t han optraad te for M andantens Regning, h æ f t e r v e d S i d e n a f R e p r æ s e n t a n t e n . Det er a c t i o e x e r c i t o r i a o g i n s t i t o r i a , jfr. ovfr. S. 59, der her anvendes, skjønt M ellem m anden er en fri P erson, nemlig som utiles, og som saaledes afgive S tøttepunk ter for Udviklingen henim od Anerkjendelsen af um iddelbar Repræsentation. Og disse Klager anvendes ikke blot i de Tilfælde, hvor de havdes, dersom det var en servus, der havde handlet, m en sidstnævnte Klage anvendes ogsaa som utilis, hvor den Repræ senterede kun h a r givet M andat til en enkelt Rets

133

handels Foretagelse, altsaa i Till’ælde, hvor det skulde synes, at næ rm est actio quod jussu vilde have passet. Dernæst anerkjendes det, at naar en Person ifølge eto f f e n 11 i g t II v e r v, f. Ex. som tutor eller curator, var op traad t l'or en Anden, gives den paagjæ ldende actio ved Hvervets O phør som utilis mod denne. Den Sætning, at ogsaa R epræ sentanten selv er bunden ved Retshandelen, fastholdes derim od stadigt, undtagen i de Tilfælde, hvor dens Opgivelse er m indst farlig, nem lig hvor der er handlet ifølge o f f e n t l i g t H v e r v , f. Ex. som tutor, i slige Tilfælde gives der Repræsentanten en e x c e p t i o imod, at Forpligtelsen søges fyldes tg jo rt af hans Form ue.

E ndnu bem ærkes i Forbindelse med Læren om R etshandlers Indgaaelse ved Repræsentant, at en efterfølgende ratihabitio fra dens Side, for hvem der er handlet, h a r sam m e Virkning som en forudgaaende Bemyndigelse, dog at Trediem ands forinden R atihabitionen erhvervede Rettigheder ikke kunde skades ved denne.

I de m oderne Retsforfatninger, selv hvor R om erretten er reciperet, anerkjendes det, at R etshandler i A lm indelighed kunne afsluttes ikke blot ved Bud, men ogsaa ved Fuldm ægtig.

1. 2 § 2, 1. 11 Dig. (44— 7), 1. 45 pr. Dig. (17— 1), § 2 Inst. (4— 7), 1. 1 og 2 Cod. (5—39).

§ 33.F o r t s æ t t e l s e : F o r m e r f o r R e t s h a n d l e r .

I. R etshandler kaldes f o r m b u n d n e, n aa r deres Retsvirkning er betinget af, at V iljeserklæringen a fgives paa bestem t M aade; i m odsat Fald, altsaa n aa r det for Retsvirkningen er ligegyldigt, paa hvilken

134 § 33. I.

Maade Viljeserklæringen afgives, kaldes de f o r m l ø s e . Fordelene ved R etshandelsform er ere af forskjellig Art: Nogle knytte sig til Form er i A lm indelighed; Form ernes Iagttagelse gjør H andlingernes ju rid iske K arakter k lar for P arte r og for Dom m er og sikrer P arterne mod Overilelse. Visse Form er, f. Ex. O ffentlighed, Vidners Overværelse, Skriftlighed, tjene til Sikring af Bevis. Paa den anden Side ere F o rm fo rskrifter farlige ifølge M uligheden for de skadelige F ø lger af Form fejl — naturligvis bliver denne F are større, jo kunstigere Form reglerne ere, og jo flere F o rm arter der findes — og de kunne h indre ønskelige R etshandlers Foretagelse ved deres Bekostelighed, og idet deres Iagttagelse i den foreliggende Situation er u m u lig eller findes upassende. Hvorvidt Form eller F o rm løshed bør foretrækkes, kan ikke afgjøres abstrakt, men m aa bero paa T idsforholdene og den paagjæl- dende Retshandels Art.

I Rom vare R e t s h a n d l e r n e o p r i n d e l i g t f o r m b u n d n e , ovfr. S. 6, vel ikke i K raft af bevidste Forestillinger om Form reglernes Nyttiglied, men ifølge de gamle Romeres udprægede Form sans ( » n a i v e « Form er). Og fak tisk trængtes der ifølge T idsforholdene til Form er, hvis F arer og Ulemper fo rringedes ved Juristernes om fangsrige, vederlagsfrie Virksom hed, ovfr. § 3, ved Territoriets ringe Om fang og de simple Livsforhold. I » d e t n y e S y s t e m « er paa Form uerettens O m raade F o r m l ø s h e d p r a k- t i s k t a g e t n æ s t e n blevet H o v e d r e g e l e n ; dog h ar Kejsertiden hist og her, ledet af Hensigtsmæssig- hedshensyn, indført nye ( » t e n d e n t i ø s e « ) Form er, se f. Ex. S. 164. Hvor F orm forskrifter ikke ere til H inder derfor, h a r den s t i l t i e n d e V iljeserklæring sam me retlige Betydning som den udtrykkelige. Af en Persons Passivitet kan kun under særlige O m stændigheder en Vilje udledes.

§ 33. II. 135

II. De vigtigste R etshandelsform er i rom ersk Ret ere følgende.

1. F o r m e n p e r œ s e t l i b r a m , der stam m er fra de ældste T ider og stedse bevarer sin K arakter som civilt Institut. Den kræ ver personlig O ptræden af begge P arte r i Overværelse af fem Vidner og en libripens, der holder en Vægtskaal, m ed hvilken Retshandels- cerem onien foretages under solen m undtlig T ilkjende- givelse fra Erhvervenes Side angaaende hans Retser- hvervelse. Form en er Udtryk for, at alle res mancipi, § 43, vedrørende R etshandler kræve Offentlighed (Foretagelse for Vidner som Folkets R epræ sentanter?), og den giver herigjennem i den ældre Tid Adgang til at gjennem føre Retten ved Selvtægt, ovfr. S. 83. Den f o r e k o m m e r i t o S k i k k e l s e r , mancipatio (m ancip ium ) og nexum : denne sidste Betegnelse bruges undertiden som Fællesbetegnelse, enstydig med per ces et librcim.

a. M a n c i p a t i o (m anc ip ium ) beskrives: Est autem mancipatio imciginaria quceclcim venclitio, quod et ipsum jus proprium ciuium Romanorum est; eaque res ita agitur: adhibitis non minus quam quinque testibus civibus Romanis puberibus et prceterea alio ejusclem condicionis, qui librcim œneam teneat, qui appellcitur libripens, is qui mcincipio accipit, ces tenens ita dicit, h u n c e g o h o m i n e m e x j u r e Q u i r i t i u m m e u m e s s e a j o, i s q u e m i h i e m t u s e s t h o c æ r e ce n e a q u e l i b r a; cleincle cere percutit libram ici que ces clcit ei, a quo mcincipio accipit quasi pretii loco, Oversættelse findes hos D rachm ann-Federspiel S. 51— 52. Form en skriver sig fra Tider, da um øntet Metal ( æs) efter Vægt brugtes som Byttem iddel og frem stillede dengang det fuldbyrdede virkelige Ivontantkjøb. E fter Opkom sten af Pengem ønt kom m er den virkelige Betaling af K jøbesum m en til at ligge udenfor Manci- pationsakten , og mancipatio bliver gjennem In te rpretationen, S. 10, den under Kjøbets Form (»emtio

136 § 33. II.

imaginaria« ) ivæ rksatte Overdragelse af E jendom sret over res mcincipi, ndfr. § 43. I, uafhængig af Vederlagets virkelige Erlæggelse og uden Hensyn til Beskaffenheden af Overdragelsens Retsgrund (causa) o: d e n a b s t r a k t e E j e n d o m s o v e r d r a g e l s e . Man kunde i M ancipationsform len angive en ren Pro- form a-K jøbesum som Vederlaget (sestertio n u m m o uno) og saaledes f. Ex. ogsaa benytte Form en til Gaveoverdragelse. Mancipatio benyttedes ikke blot til Overdragelse af E jendom sret over Ting, men ogsaa til Stiftelse af Manus- og M ancipium sforholdet, ovfr. § 18. I og II, og af R ustikalservituter, sam t til O prettelse af Testam enter. Endvidere kunde E rh v erveren retsgyldigt i sin M ancipationserklæring ( nun- cupatio) optage forskjellige Tillægsbestem m elser, og i Forbindelse m ed M ancipationsakten kunde der træ ffes forskjellige bindende Aftaler. Herved, navnlig ved Benyttelsen fiduciæ causa, bliver M ancipationsform en yderligere i Stand til at tjene meget forskjelligartede Øjemed, f. Ex. ogsaa Pantsæ tning, § 63. I; at den ofte benyttedes dicis causa, er tidligere om talt. Det var altsaa paa et meget vidt O m raade, at Manci- pationsform en var anvendelig, m en f. Ex. til Stiftelse af F ordringsrettigheder kunde den ikke benyttes. E fter den klassiske Tid taber mancipatio sin p ra k tiske Betydning, se herom og om Form ens næ rm ere Anvendelsesm aade ved de forskjellige Arter af Retshandler paa vedkom m ende Steder i det Følgende, navnlig S. 199 og 223— 224.

b. N e x u m er Form en for G j æ l d s s t i f t e l s e v e d U d l a a n , se ovfr. S. 6. O prindeligt frem stillede nexum det virkelige U dlaan gjennem Tilvejning af um øntet Metal under Laangiverens solenne Udtalelse af, at Laantageren er forpligtet overfor ham som en Dømt. E fter Pengenes Opkom st kom m er den reale Laangivning til at ligge udenfor Ceremonien, og

§ 33. II. 13 7

nexiini bliver kun Form en for Pengelaan. R etshandlen giver, som tidligere S. 74 om talt, eventuelt Kreditor en vidtgaaende Ret over Debitors Person (m anus injectio) og kom m er, skjøndt den principalt kun stifter en Fordringsret, saaledes til at angaa familia. F o rm en forsvinder hurtig t, fortræ ngt at m u tu u m , se ndfr. § 77. I. 3 og § 94. I.

2. Den ligeledes civile R etshandel i n j u r e c e s s i o foregaar som en V i n d i c a t i o n s p r o c e s , i hvilken O verdrageren som Sagvolder udtrykkelig t eller stiltiende tager bekræ ftende til Gjenmæle overfor den af Erhververen som Sagsøger m undtlig frem satte P aa stand om at have den paagjæ ldcnde Ret, hvorefter m a g i s t r a t us , uden at lade Sagen gaa til B ehandling in judicio, ovfr. S. 110, tilk jender E rhververen Retten. Form en beskrives saaledes: In jure cessio autem hoc modo f i t : apud magistratum populi Romani, velut i præt orem, is, cui res in jure ceditur, rem tenens ita dicil h u n c e g o h o m i n e m e x j u r e Q u i r i- t i u m in e u m e s s e a j o; deinde postquam hic vindicaverit, prætor interrogat eum, qui cedit, an contra vindicet; quo neg ante aut tacente tunc ei, qui vindicaverit, rem addicit. Af V indicationsform en følger, at in jure cessio ikke kunde foretages af servi og filii in potestate. Form en kjendes allerede før Decem- virallovgivningens Tid, m en er vistnok yngre end m ancipatio og anvendes fra først af vistnok kun, hvor m ancipatio var uanvendelig. F oruden til den a fas t r a k t e O v e r d r a g e l s e a f E j e n d o m s r e t over res mancipi og ne c mancipi benyttes in jure cessio navnlig til manumissio ( vindicta) og følgelig til em ancipatio og adoptio, se ovfr. S. 71 og 72, sam t til O verdragelse og Ophævelse af Servituter. Ogsaa m ed in jure cessio kunde pactum fiduciæ forbindes. Til Stiftelse af Fordringsrettigheder var Form en uanvendelig. Til Retshandler, som kunde indgaas baade ved mancipatio og

138 § 33. II.

in jure cessio, har m an, da denne sidste Form var særlig ubekvem ved Fordringen om Tilstedeværelsen af magistratus, foretrukket M ancipationen. In jure cessio benyttes ikke længe udover den klassiske Tid.

3. Af s t i p u l a t i o kjendes vel Form er i den æ ldste Ret, men i sin alm indelige Anvendelse er S tipu lationen yngre end de under 1. og 2. om talte Retshand- delsf orm er. S t i p u l a t i o kræ ver P a r t e r n e s p e r s o n l i g e T i l s t e d e v æ r e l s e o g e n m u n d t l i g F o r h a n d l i n g imellem dem, nem lig f ø r s t e t S p ø r g s m a a 1 f r a d e n , s o m s k a l e r h v e r v e R e t (stipulator, reus stipulandi), og saa et derm ed overensstem m ende Svar fra den, som skal forpligtes (promissor, reus promittendi), afgivet i K ontinuitet med Spørgsm aalet, f. Ex. spondes? — spondeo, promit- t is? — promitto. Nogen bestem t O rdform kræves i senere Tider ikke, men der m aa bruges Ord; et Nik erf. Ex. ikke tilstrækkeligt. Form en dari spondes? — spondeo siges at være forbeholdt cives, m edens Kontrak ten iøvrigt hører til jus gentium. Ogsaa F o rd rin gen om Svarets Overensstemmelse med Spørgsm aalet svækkes efterhaanden, saa at der tilsidst kun kræves m ateriel Kongruens. Mutus og surdus kunde ikke indgaa Stipulationskontrakten. Stipulatio er den alm indelige Form — m angfoldige Fordringsrettigheder kunde dog stiftes formløst, se i O bligationsretten — for ensidige O b 1 i g a t i o n s f o r h o 1 d s S t i f t e l s e ; gjennem denne Form kunde m an paatage sig alle obligationsretlige Forpligtelser, som overhovedet anerkjendtes. Og Kreditor kunde gjennem føre sin Ret blot ved Henvisning til S tipulationen; O plysninger om T ilsagnets R etsgrund (causa) krævedes ikke til dets retlige Anerkjendelse, naar det var afgivet i Stipulationsform . Dette udtrykkes undertiden saaledes, at S tipulationen skaber d e il a f s i n c a u s a u a f h æ n g i g e e l l e r

§ 33. II. 139

d e n a b s t r a k t e F o r d r i n g s r e t, se næ rm ere i O bligationsretten § 77. II.

4. F æ l l e s for de om talte Form er er K o n c e n t r a t i o n e n a f R e t s h a n d e l e n s B e s t a n d e l e s a a v i d t m u l i g t t i l E n h e d i Henseende til Tid og Sted; P arterne skulle være p e r s o n l i g t t i l s t e de , og Forhandlingen foretages m u n d t l i g t . Fælles er endvidere det Udslag af den gam m elrom erske Retsopfattelse m ed dens energiske Hævdelse af Individets Autonomi, ovfr. S. 5, at E r h v e r v e r e n s V i r k s o m h e d e r d e n f ø r s t e o g m e s t f r e m t r æ d e n d e i R e t s h a n d e l e n ; m an tog sin Ret (m ancipatio af manu og capere). Medens Form erne per ces et libram og in jure cessio kræve Offentlighed (Foretagelse henholdsvis for Vidner og for magistratus), fo rd rer stipulatio kun Tilstedeværelse af Parterne, fordi den kun anvendes til Stiftelse af Retsforhold, hvis V irkninger i det Væsentlige ere begrænsede til Parterne, nem lig Fordringsrettigheder. — Skriftlig Affattelse som R ethandelsform k jender den ældre rom erske Ret ikke.

K arakteristisk er det endvidere, a t ingen af F o rm erne kan benyttes til Stiftelse baade af tinglig og obligatorisk Ret; O v e r d r a g e l s e s r e t s h a n d l e r n e h a v e d e r e s s æ r l i g e F o r m e r (mancipatio, in jure cessio), K o n t r a k t e r n e h a v e d e r e s s æ r l i g e (nexum , stipulatio).

§ 34.U m y n d i g h e d o g V i l j e s m a n g e l .

I. M a n g e l a f f o r n ø d e n M y n d i g h e d udelukker Gyldigheden af Løfter, selv om Um yndigheden var ukjendelig for M edkontrahenten, m en ikke Gyldigheden af Akcepter, m edm indre den E rklæ rende er in- fcins eller furiosus, S. 78, 82. Til Oprettelsen af Testa-

140 § 34. I—II.

m enter og Codiciller kræves Pubertet og Fornuftens Brug sam t, at m an ikke er um yndiggjort.

II. E t tildels meget om tvistet Spørgsm aal er det, hvorvidt en R e t s h a n d e l efter rom ersk Ret er ugyldig, fordi den i k k e b æ r e s a f e n t i l d e n s I n d h o l d s v a r e n d e V i l j e h o s d e n E r k l æ r e n d e . Det m aa naturligvis erkjendes, at ikke alle Rets- handelsvirkninger forudsæ tte en tilsvarende Vilje hos Retshandelens Foretager. Naturalia negotii — de i Retsforhold som det indgaaede regelmæssige P ligter — og E rstatn ingsansvar for Ikke-O pfyldelse in d træde saaledes, selv om den E rklæ rende slet ikke h a r tæ nkt paa saadant, og visse Retsvirkninger kunne endog indtræ de im od den Paagjæ ldendes erklærede Vilje, se herom paa forskjellige Steder i det Følgende. Iøvrigt burde der sondres efter R etshandlernes forskjellige Art, se ovfr. § 29. II, m en den ro m erske Ret h a r ikke tillagt denne Forsk jel tilbørlig Betydning.

1. a. Med Hensyn til T e s t a m e n t e r og C o d i c i l l e r er der ingen Tvivl om, at de ere en Nullitet, forsaavidt der er ud ta lt Noget, som oplyses ikke at være villet af den Erklæ rende.

b. Med Hensyn til R e t s h a n d l e r inter vivos føres derim od en l e v e n d e S t r i d . Man er enig om, at den, der paaberaaber sig, at det, h an h a r lovet, ikke er villet, m aa bevise dette. Men nogle antage, at — ligesom i dansk Ret — den m anglende Vilje i A lm indelighed kun udelukker Erklæ ringens Gyldighed, n aa r Mangelen var kjendelig for M edkontrahenten, hvorim od Løftegiveren ellers er bunden trods m anglende Vilje, fordi han hos M edkontrahenten h a r vakt en beføjet Forventning om Rets Erholdelse (T il- 1 i d s t h e o r i e r n e eller E r k 1 æ r i n g s t h e o r i e r- n e ). Andre antage derim od, at Viljesm anglens Tilstedeværelse m edfører Retshandelens Nullitet, selv om

§ 34. II. 141

M edkontrahenten var i god Tro., idet Mangelen er ukjendelig for ham (V i 1 j e s t h e o r i e n ) . Der kan nu næppe være nogen Tvivl om, at d e t s i d s t e S t a n d p u n k t e r R o m e r r e t t e n s . Mangfoldige Lovbud udtale, som det synes utvetydigt, at ogsaa den Viljes- erklæ ring inter vivos, hvis Indhold ikke var villet af den Erklæ rende, er en Nullitet (ipso jure milium). M e n e n i k k e u v æ s e n t l i g M o d i f i k a t i o n er m an dog — uden positiv H jem m el i Kilderne — enig om, at R om erretten m aa have anerk jend t ved Løfter. N aar den E rklæ rende f o r s æ t l i g t ( clolus) h a r frem kald t den Anskuelse hos M odparten, at han vil Noget, som han ikke vil, er han trods Viljesmangelen bunden, thi Ingen kan som Indsigelse paaberaabe sig sin Løgn. En reservatio mentalis er saaledes uden retlig Betydning. Og med dolus antages det, at eu I p a l a t a m aa sættes i Klasse. D erim od kan det ikke antages, at Hovedregelen skulde være brudt, blot fordi der er culpa levis hos den Erklæ rende; herm ed vilde Hovedregelen fak tisk være gjort til U ndtagelse. P aa den anden Side anerkjendes det vistnok som K orrektiv m od Viljestheoriens ubillige Følger — dette er dog om tvistet — , at Løftegiveren, hvis E rklæ ring er ugyldig paa G rund af Viljesmangel, m aa erstatte M odparten det Tab, denne lider ved at stole paa E rklæ ringen som gyldig ( d e n n e g a t i v e K o n t r a k t s i n t e r e s s e ) , n aa r Viljesmangelen var u k jen delig for M odparten.

2. Uoverensstemmelsen imellem Viljen og Viljes- erklæ ringen kan være den Erklæ rende bevidst, f. Ex. M entalreservationen og den sim ulerede Retshandel (P roform aretshandelen) o: den Retshandel, som efter Parternes Aftale skal være uden den af dens In d hold angivne Virkning, men er beregnet paa udadtil at frem kalde Skinnet af denne. Eller Uoverensstem m elsen kan være den Erklæ rende ubevidst; i

142 § 34. II—III.

saa Fald taler der om V i l d f a r e l s e (error). Men det vilde være urigtigt, som det ofte sker, her at sige, at E rklæ ringen er ugyldig paa G rund af Vildfarelse; den er ugyldig paa G rund af m anglende Vilje, og Vildfarelsen h a r kun den Betydning, at den er Aar- sagen til, at der er blevet afgivet en Erklæ ring uden tilsvarende Vilje. Denne Art af Vildfarelse kaldes derfor undertiden u æ g t e V i l d f a r e l s e i M odsætning til error in motivis, se herom § 35.

3. N aar noget Andet end det Udtalte er villet, in d træ der h in t naturligvis ikke, da der savnes en E rklæ ring desangaaende, men indesluttes det virkelig Villede i det Sagte som det m indre i det mere, er Retshandelen f o r s a a v i d t gyldig. V e d r ø r e r V i l d f a r e l s e n k u n e t e n k e l t P u n k t a f R e t s h a n d e l e n , bliver dog denne som Helhed ugyldig, naar det, der baade er erklæ ret og villet, kun er villet i Forbindelse m ed noget paa Grund af V ildfarelse bortfaldende. Dette udtrykkes undertiden saaledes, at den Vildfarelse, som angaar et væsentligt Punkt, eller — som det siges — d e n v æ s e n t l i g e V i l d f a r e l s e g j ø r h e 1 e R e t s h a n d e l e n u g y l d i g . Ordentligvis vil Vildfarelse om det paagjæ ldende Retsforholds Art ( error in negotio), om Gjenstandens Identitet, som Retshandelen angaar (error in corpore), og efter den alm indelige Anskuelse ogsaa Vildfarelse om den Persons Identitet, som Retshandelen indgaas med (error in persona), være saadan væsentlig Vildfarelse.

III. N a a r L ø f t e g i v e r e n f o r i n d e n A k c e p t e n b l i v e r i n h a b i l e l l e r d ø e r e l l e r t i 1 b a- g e k a 1 d e r L ø f t e t , taber vistnok Løftet, uanset at Løftem odtageren Intet ved om disse K jendsgjerninger, sin Evne til at blive Led i en Overenskomst, men Løftem odtageren, som i g o d T r o h a r akcepteret, kan fordre erstattet det Tab, han h ar lidt ved at stole

§ 34. I l l —IV. 143

paa, at en Overenskom st var kom m en i S tand ( d e n n e g a t i v e K o n t r a k t s i n t e r e s s e ) . I nogle Lovbud findes dog Spor af den G rundsætning, at M andanten, der h a r erklæ ret sit M andat offentligt — f. Ex. ved at anbringe sin M andatar i en Stilling, der giver Legitim ation til visse Retshandlers Indgaaelse paa M andantens Vegne — eller direkte overfor den T rediem and, m ed hvem Retshandelen skal indgaas af M andataren, se f. Ex. S. 297, hæ fter (§ 32) overfor den godtroende Trediem and trods Tilbagekaldelse.

IV. De nyere rom anistiske Lovgivninger staa i Alm indelighed endnu væsentligt paa Rom errettens S tandpunk t i Henseende til Betydningen af Viljesmangel ved Retshandlers Indgaaelse, B. G. B. §§ 116, 118, 119, 122).

1. 3 Dig. (34— 5), 1. 116 § 2 Dig. (50— 17), § 23 Inst. (3— 19), 1. 2 § 6 Dig. (39— 5), § 10 Inst. (3— 26).

§ 35.E r r o r i n m o t i v i s . U r i g t i g e o g b r i s t e n d e

F o r u d s æ t n i n g e r .I. Medens Viljeserklæringen efter det i § 34. II.

Udviklede er en Nullitet, forsaavidt det E rklæ rede ikke var villet af den Erklæ rende, og det, selv om Viljesmangelen var ukjendelig for M edkontrahenten, gjælder i A lmindelighed noget ganske Andet, n a a r d e t E r k l æ r e d e v e l e r v i l l e t m e n i f ø l g e B e v æ g g r u n d e , s o m v i s e s i g a t h a v e v æ r e t u r i g t i g e ( error in motivis), e l l e r s o m b r i s t e . Det Almindelige m aa være og er, at R e t s h a n d e l e n s B e v æ g g r u n d e e r u d e n r e t l i g B e t y#d- n i n g , og a t R e t s h a n d e l e n s G y l d i g h e d a l t - s a a e r u a f h æ n g i g a f d e n s B e v æ g g r u n d e s R i g t i g h e d : falsa causa non nocet. Af retlig Betyd-

144 § 35. I—II.

ning kan Bevæggrundens Urigtighed i alt Fald kun være, naar den E rklæ rende ikke vilde have villet, dersom hans Erkjendelse og Forudseen havde været rig tig, eller m ed andre Ord, naar Bevæggrunden var B e- s t e m m e l s e s g r u n d for Viljeserklæringen. I saa F ald siges Retshandelen at være knyttet til en F o r u d s æ t n i n g i teknisk Forstand. Betegnelsen F o rudsæ tning benyttes im idlertid ogsaa om enhver Bevæggrund, og Forudsæ tningen i teknisk Forstand bor derfor helst udtrykkes ved et Tillægsord som d e n v æ s e n t l i g e F o r u d s æ t n i n g . Nogen fast teknisk, alm indelig Betegnelse for den væsentlige F orudsæ tning have de rom erske Retskilder ikke; den betegnes jævnligt som ccaisa, hvorved dog bem ærkes, at Betegnelsen causa ogsaa benyttes om Bevæggrunde, der ikke ere Forudsæ tninger, nu og da som condicio, jfr. § 39, og som m odus , § 38.

II. Hvad nu angaar Spørgsm aalet, hvorvidt der er tillagt Forudsæ tningens Urigtighed eller Bristen re tlig Betydning, bem ærkes først, at Rom erretten u n d tagelsesvis i e n e n k e l t G r u p p e a f T i l f æ l d e h a r tillagt error in motivis ved Løfter s a m m e B e- t y d n i n g s o m V i l j e s m a n g e 1. Det synes k lart, at den, der er gaaet ind paa at kjøbe den Ting, som forevises ham , for en vis Pris, fordi han h a r en urigtig Form ening om Tingens Egenskaber, vil det Udtalte (kjøbe denne Ting for den vedtagne Kjøbe- sum ). Tilfæ ldet error in qualitate eller in substantia hø rer med andre Ord herhen og er ikke noget Eksem pel paa Viljesmangel. I A lm indelighed b eh an d les da ogsaa Tilfældet som anden error in motivis, se ndfr. Men om visse Egenskaber ved Ting er det antaget ,at de i saadan Grad ere bestem m ende for T in gens Væsen, at den uden dem er en anden, saa at V ildfarelsen med Hensyn til disse Egenskaber gjør Retshandelen til en N u 11 i t e t s o m i k k e v i l l e t ,

§ 35. II—III. 145

a l t s a a s e l v o m M e d k o n t r a h e n t e n e r i g o d T r o. Som Eksem pler nævnes, at æs er kjøbf pro auro, p lu m b u m pro ar gento, servus mulier pro servo puero. Saaledes ogsaa B. G. B. § 119.

III. 1. Bortset fra de ovennævnte U ndtagelsestilfælde, altsaa som a l m i n d e l i g R e g e l udelukker Forudsæ tningers Urigtighed eller Bristen, da det E rklærede dog er villet, ikke Retshandelens Gyldighed efter jus civile (gjør den ikke til en Nullitet) men bevirker h ø j e s t ,at der i E rkjendelse af, at det E rklærede dog ikke stem m er m ed den Erklæ rendes egentlige, sande Vilje, gives R e t s m i d l e r i m o d d e n e f t e r j u s c i v i l e g y l d i g e R e t s h a n d e l e l l e r m o d d e n s V i r k n i n g e r. I denne Henseende an tages — i væsentlig T ilslutning til W i n d s c h e i d s forøvrigt meget omtvistede, jfr. § 38, Forudsæ tnings- lære — følgende Regeler at gjælde.

T e s t a m e n t e r og C o d i c i l l e r kunne af den, hvem de berøve Noget, anfægtes, n aa r Dispositionens væsentlige Forudsæ tning viser sig urigtig eller brister.

L o f t e r kunne derim od ikke anfægtes, blot fordi deres væsentlige Forudsæ tning viser . sig urigtig eller brister. Det kan end ikke opstilles som Regel, at der gives R etsm idler im od Løfter paa Grund af Forudsæ tningens U rigtighed eller Bristen, n aa r F o rudsæ tningen var kjendelig for Løftem odtageren. Saadanne Retsm idler gives kun o: Forudsæ tningen er k un da r e l e v a n t , n aa r den v a r k j e n d e l i g f o r L ø f t e m o d t a g e r e n s o m V i l j e s b e g r æ n s n i n g o: naar Løftem odtageren indsaa eller burde indse, at Løftegiveren kun vilde paa G rund af Forudsæ tningen o g v i l d e h a v e t a g e t e t i d e n n e R e t n i n g g a a - e n d e F o r b e h o l d , dersom han var bleven fo ran lediget til at udtale sig desangaaende. Kjendelig som Viljesbegrænsning kan Forudsæ tningen være for Løftem odtageren i f ø l g e R e t s h a n d e l e n s i n-


146 § 35. III.

d i v i d u e l l e I n d h o l d eller de særlige O m stændigheder, under hvilke den er indgaaet. Men langt vigtigere er det, at visse Forudsæ tninger i f ø l g e d e r e s o b j e k t i v e B e s k a f f e n h e d m aa antages at være Viljesbegrænsninger, naar Løftets Indhold ikke taler im od denne Opfattelse. Hvilke disse ere, kan ikke angives ved nogen alm indelig Regel. H ovedeksem pler ville findes i Reglerne om condictio indebiti, om condictio causa data, causa non secuta og om de ædiliske Klager i Anledning af M angler ved det Solgte, se n æ rm ere herom i § 99. II og III og § 96. I. 2. I A lm indelighed m aa Ve d e r l a g s f o r u d s æ t n i n g e n — at Løftegiveren faar Ret til eller fak tisk faa r sit forlangte Vederlag (derunder Frigjørelse for Skyld) — opfattes som Viljesbegrænsning. Hvor der tales om en Retshandels c a u s a, haves ofte særligt Vederlagsforudsæt- ningen for Øje.

2. De R e t s m i d l e r , som, hvor Forudsæ tningen efter det under 1 Bemærkede er relevant, gives imod Retshandelen eller dens Virkninger, n aa r F orudsæ tningen viser sig urigtig eller brister, ere forsvarsvis exceptio doli eller in factum concept a, angrebs vis condictio (sine causa) eller den paagjæ ldende Kontraktsklage, forsaavidt den er bonce fidei. I de Retshandler, som gaa ud paa S t i f t e l s e a f e n F o r - d r i n g s r e t, staar Løftegiveren, n aa r den relevante Forudsæ tning brister, altsaa saaledes, at han dels kan condicere sit Løfte, f. Ex. kræve den indgaaede stipulatio ophævet ved en Kvittering (acceptilatio), dels, n aa r Løftet gjøres gjældende imod ham af Løftem odtageren eller af en Cessionar, kan h indre dets Gjennemførelse ved en exceptio. Men at denne sidste Beføjelse tilkom m er ham , vil p rak tisk taget sige, at Løftet er u g y l d i g t , se ovfr. S. 106 og ndfr. § 37. Anderledes staar Sagen ved O v e r d r a g e l s e s - r e t s h a n d l e r . De ovennævnte aktive Retsm idler

§ 35. III. 147

give kun Overdrageren en F ordringsret m od E rh v erveren paa at faa det Overdragne tilbage (Anfægtelighed ex nunc). H ar E rhververen overdraget den ham overdragne Ting videre til Trediem and, tilkom m er der ikke O verdrageren noget Krav overfor denne. O verdragelsesretshandelen er g y 1 d i g, uafhæ ngig af Forudsæ tningens Bristen; O verdragelsesretshandler ere a b s t r a k t e , ikke kausale, S. 121. M e n E rhvervelsen savner tilstræ kkelig m ateriel Retsgrund (er »sine causa«), derfor gives der O verdrageren en F o rdringsret imod Erhververen, nem lig et B e r i g e l s e s - k r a v, som gaar ud paa, at han skal tilbagevise det M odtagne og dettes Udbytte til O verdrageren, jfr. n æ rmere i O bligationsretten om condictiones sine causa § 99.

§ 31 Inst. (2— 20), 1. 72 § 6 Dig. (35— 1), 1. 9 § 2, 1. 10 Dig. (18— 1), § 1 Inst. (4— 13), 1. 1 pr. §§ 1,

2 Dig. (12— 7).

§ 36.T v a n g, S'v i g o g a n d r e U g y 1 d i g h e d s g r u n d e.

I. N aar Viljeserklæringen er frem kald t ved m e k a n i s k T v a n g eller skyldes en actio intrinsecus necessaria, er den allerede ifølge det i § 34. II Bem ærkede en Nullitet. Anderledes, naar den er frem kald t ved k o m p u l s i v T v a n g . Retshandelen er da i k k e e n N u l l i t e t , men gyldig efter jus civile, thi den er baaret af en virkelig Vilje »quia tamen coactus volui«. M en d e r g i v e s R e t s m i d l e r t i l A f v æ r g e l s e a f d e n s V i r k n i n g e r , nem lig in integrum restitutio quod metus causa sam t actio og exceptio quod metus causa. Af disse tvende sidste Retsm idler er actio quod metus causa det ældste. Den er en actio arbitraria, ovfr. S. 89, som gaar ud paa,

148 § 36. I—II.

at den aftvungne Fordel under Trusel af Dom paa quadruplum skal gjengives — f. Ex. den indgaaede stipulatio ophæves ved en acceptilatio, den overdragne Ting overdrages tilbage den Tvungne — , og den er i n r e m s c r i p t a o: den gives ikke blot m od T vingeren, m en m od Enhver, som indesidder m ed den aftvungne Fordel. Ogsaa exceptio quod metus causa er i n r e m s c r i p t a. Idet den Tvungne saaledes kan frem sætte en exceptio overfor Enhver, som gjør den frem tvungne K o n t r a k t gjældende, er denne, skjønt den siges at være gyldig efter jus civile, p rak tisk taget u g y l d i g , se ovfr. S. 106 og ndfr. S. 151. Den frem tvungne O v e r d r a g e l s e s r e t s h a n d e l m aa derim od, idet actio quod metus causa er en actio in personam, karak teriseres som gyldig, m en da den Tvungne kan fordre Tilbageoverdragelse af Hvemsom- helst, er Forholdet dog p rak tisk næsten det samme, som om Overdragelsen var ugyldig. E fter det U dviklede vil det ikke kunne undre, at K ilderne undertiden betegne frem tvungne R etshandler som Nulliteter. Af det Anførte følger, at ogsaa det Løfte, som A. a ftvinger B. overfor den godtroende C., ram m es af Retsm idlerne.

For at Tvangen kan afføde de om talte Retsm idler, m aa der være t r u e t m e d e t b e t y d e l i g e r e O n d e , og F r y g t e n f o r d e n s I v æ r k s æ t t e l s e m a a v æ r e b e g r u n d e t . M angler den ulovlige Tvang disse Egenskaber, gjælde muligvis de sam m e Regler som om clolus eller bristende Forudsæ tninger. N aar Tvangen er l o v l i g , paavirker den naturligvis ikke Retshandelens Gyldighed.

II. N aar Viljeserklæringen er frem kald t ved S v i g ( d o l u s ) , fastholdes ligeledes, at den, da det E rk læ rede dog er villet, i k k e er en N u l l i t é t, m en gyldig efter jus civile. Men der gives, ligesom ved frem tvungne R etshandler og i Tilfælde af bristende F o r

§ 36. II—III. 149

udsætninger, R e t s m i d l e r t i l A f v æ r g e l s e a f Retshandelens V irkninger, nem lig in integrum restitutio sam t forsvars vis exceptio doli og angrebs vis actio doli eller den paagjæ ldende Kontraktsklage, fo rsaavidt den er bonce fidei. Sam m enlignet m ed kom pulsiv Tvang er der im idlertid den væsentlige F orsk jel, at actio og exceptio doli ere i n p e r s o n a m . Dog kan exceptio doli ikke alene gjøres gjældende im od Bedrageren, dennes U niversalsukcessorer og Trediem and, som er Medvider i Svigen, m en ogsaa m od Bedragerens Singulærsukcessorer ex causa lucrativci og imod dem, til hvem Bedrageren h a r pan tsat det Til- svegne. Da det im idlertid m ed H ensyn til F o r - d r i n g s r e t t i g h e d e r er anerkjendt, S. 292, a t de ikke kunde overdrages paa anden M aade end saaledes, at Skyldneren overfor Cessionaren h a r de sam m e In d sigelser, som han havde overfor Gedenten, bliver Resultatet m ed Hensyn til Fordringsrettigheder p ra k tisk taget det, at R etshandelen er u g y l d i g , og i Kilderne betegnes den da ogsaa undertiden som en Nulli- tet. Anderledes ved O v e r d r a g e l s e s r e t s h a n d - l e r . N aar f. Ex. E jendom sret over en Ting er opnaaet ved Svig, h a r O verdrageren kun en Fordringsret paa, at Tingen skal overdrages til ham , og denne Fordrings- ret haves kun m od Bedrageren, hans U niversalsukcessorer og Trediem and, som er M edvider i Svigen, hv o rim od han ingen actio h a r overfor Bedragerens godtroende Kjøber. Hans Krav ræ kker noget videre end det, der indrøm m es, n aa r Forudsæ tninger ere bristede, ovfr. S. 147, idet Kravet overfor B edrageren gaar ud paa fuldstæ ndig E rstatn ing, ikke blot paa Berigelsen. Af det udviklede følger, a t den Overenskom st, som A. ved Svig h a r bevæget B. til a t indgaa m ed den godtroende C., ikke kan angribes af B., m edm indre den er lukrativ , S. 121.

1 50 § 36. III.

III. Retshandler kunne være ugyldige paa Grund af deres I n d h o l d , saaledes paa Grund af dettes U b e s t e m t h e d eller U m u 1 i g h e d, se næ rm ere ndfr. § 74. Som ugyldige nævnes endvidere Retshandler, der ere i S t r i d m e d L o v e n e l l e r Æ r b a r h e d . U delukket er det dog ikke, at en Bestenv melse, der forbyder en vis Retshandel, kun sikrer Forbudets Overtrædelse ved Straf, men lader den ulovlige Retshandel have fuld Virkning, jfr. ovfr. S. 34. Mod Loven ere ikke blot de Retshandler, der stride imod en Lovs Ord, men ogsaa de, som tilsigte densO m ga a else.

§ 1 Inst. (4—13), 1. 14 § 3, 1. 5, 6 Dig. (4—2); 1. 2 § 1 Dig. (44—4); 1. 6 Cod. (2—3).

§ 37.R e t s h a n d l e r s U g y 1 d i g h e d.

I. Begrebet Ugyldiglied tages undertiden i meget vid F orstand — se om dets næ rm ere Bestemmelse under II — idet m an som ugyldig betegner enhver Retshandel, der er uvirksom , eller mod hvis V irkninger der gives Retsmidler. Indenfor Ugyldigheden frem byder den rom erske Ret Sondringen imellem deni j u s c i v i l e grundede Ugyldighed (Ugyldigheden / p s o j u r e ) og den p r æ t o r i s k e, der foreligger saa ledes, at den ifølge jus civile gyldige Retshandel m odvirkes af præ toriske Retsm idler ( actio, exceptio , in integrum restitutio), se ovfr. § 36, § 35. III. Paa denne Sondring, som skyldes R om errettens Udviklingshistorie, ovfr. § 4 og § 25. I, har den rom anistiske Theori opbygget Sondringen mellem en m aterielt stæ rkere Ugyldighed, N u 11 i t e t (absolut Ugyldighed) og en svagere, A n f æ g t e 1 i g h e d (relativ Ugyldighed). Den Retshandel, som lider af Nullitet,

§ 37. I. 151

er — siger m an — et retligt Intet, uden nogensom- helst retlig Betydning. Den anfægtelige R etshandel derim od begrunder den tilsigtede Virkning, m en der kan optrædes im od denne m ed Indsigelser og Klagerettigheder. Dens U virksom hed forudsæ tter altsaa e n R e a k t i o n i m o d d e n fra den Persons Side, til hvis Gunst R etshandelen er erklæ ret for ugyldig. Og m ed denne Svaghed ved A nfægtelighedsgrundene, sam m enlignede m ed N ullitetsgrundene, følge fo rm entlig andre, navnlig den, at den anfægtelige Retshandel k an ra tihaberes ved et form løst pactum m ed tilbagevirkende Kraft. Angaaende Term inologien bem ærkes endnu, at Betegnelserne absolut og relativ Ugyldighed hyppigt bruges som enstydige m ed Nullitet og Anfægtelighed, m en undertiden ogsaa benyttes i anden Betydning.

Nu skal det ganske vist ikke nægtes, at der m ellem de som anfægtelige opførte R etshandler forekom m er nogle, hvis »Ugyldighed« er m aterielt svagere end de civilt ugyldiges. Dette gjælder om Overdragelses- retshandler, som lide af den Form af Anfægtelighed, der benævnes som A n f æ g t e l i g h e d e x n u n c , og som bestaar deri, a t der gives den Paagjæ ldende en F ordringsret mod Erhververen ifølge Retshandelen, gaaende ud paa, at denne skal tilbagegive E rh v e rvelsen, se ovfr. S. 147, 148, 149. Men i det Hele kan det ikke paastaas, at den præ toriske Ugyldighed er m aterielt svagere end den civile. N aar en Retshandel, som gaar ud paa Stiftelse af en Fordringsret, lider under præ torisk Ugyldighed, tilkom m er der i den senere Ret stedse den Erklæ rende Adgang til— foruden at angribe R etshandelen m ed en actio — at frem sætte en Exception im od den. Og en F o rdrings exceptionsmæssige Ugyldighed er ikke nødvendigt svagere end dens civile Ugyldighed, se ovfr.S. 106. Der forekom m er vistnok Exem pler paa, at

1 5 2 § 37. I—II.

exceptio indføres i formula uden eller im od P artens Ønske, f. Ex. exc. Sc. Vellejani, og der haves ingen alm indelig positiv Hjem m el for, at exceptionsmæssigt ugyldige K ontrakter kunne ra tihaberes ved et fo rm løst pactum. P aa den anden Side gives der civilt ugyldige Retshandler, som kunne ratihaberes med tilbagevirkende Kraft. Ogsaa i andre Henseender kunne civilt ugyldige R etshandler vise sig dog at have nogen retlig Betydning, hvilket m an fak tisk h a r erk jendt ved at opstille Begrebet r e l a t i v N u l l i t e t .

M odsætningen imellem den civile og præ toriske Ugyldighed lader sig altsaa ikke træ ffende gjengive ved Sondringen m ellem Nullitet og Anfægtelighed, f o r s a a v i d t m an m ed disse Begreber forbinder den traditionelle Forestilling om en m aterielt stæ rkere og svagere Ugyldighed. M odsætningen imellem civil og præ torisk Ugyldighed er i sin Helhed a l e n e Udtrykket for den rom erske Rets e j e n d o m m e l i g e h i s t o r i s k e U d v i k l i n g , og derfra stam m e de Udtalelser i Kilderne, som have ført ind paa at tillægge M odsætningen den ovenfor næ rm ere om talte m aterielle Betydning, se ovfr. S. 106. Heller ikke paa andet D elingsfundam ent lade Rom errettens Ugyldigheds- grunde sig sondre i Nullitet og Anfægtelighed; Kilderne behandle hver enkelt U gyldighedsgrund for sig og undergive den sine særlige Regler.

II. Ugyldighedsbegrebets O m raade er meget om tvistet. Det ovfr. S. 150 om talte vide Begreb, der om fatter alle u v i r k s o m m e Retshandler, er nu i A lm indelighed forladt, idet m an under ugyldige R etshandler ikke m edtager dem, hvis Uvirksom hed s t e m m e r m e d R e t s h a n d e l e n s I n d h o l d , saa ledes den betingede Retshandel, n aa r den suspensive Betingelse udebliver, eller den resolutive indtræ der, § 39. Men det vil form entlig være system atisk heldigt yderligere at m odificere Begrebet. F or at

§ 37. II. 153

det ikke skal om fatte væsentligt uensartede Led, udelukkes fra det endvidere de Tilfælde, hvor R e t s h a n d e l e n s U v i r k s o m h e d a l e n e b e s t a a r d e r i , a t d e n m ø d e r u d e n f o r R e t s h a n d e l e n l i g g e n d e H i n d r i n g e r , f. Ex. T redjem ands Ret, relativ Uvirksom hed, Kompetenceugyldighed, u n d ertiden benyttes her Betegnelsen relativ Ugyldighed, jfr. ovfr. S. 152, eller den lovede Ydelses Umulighed og Ulovlighed, men iøvrigt er virksom . Ugyldige Retshand ler ere herefter d e p a a G r u n d a f e n M a n g e l v e d V i l j e s e r k l æ r i n g e n u v i r k s o m m e . E t Løfte er saaledes gyldigt, n aa r det forpligter Løftegiveren til Ydelse af Opfyldelsesinteressen, selv om det paa G rund af udenfor liggende H indringer ikke sk aber den um iddelbart tilsigtede Ret, f. Ex. efter Om stændighederne Overdragelsen af T redjem ands Ting. Derim od er et Løfte ikke gyldigt, n aa r det kun forpligter til Ydelse af negativ K ontraktsinteresse, th i det v irker i saa Fald ikke som Retshandel, m en kun som R etsbrud. Og Løftet er gyldigt, n aa r det skaber den tilsigtede Ret, selv om denne kan angribes; den af den saakaldte Anfægtelighed ex nunc, ovfr. S. 151, lidende O verdragelsesretshandel er saaledes gyldig, jfr. ovfr. S. 147, 148, 149, m en Erhvervelsens Uregelm æssighed bevirker, at den fo r O verdrageren stifter en Fordringsret m od E rhververen. Ugyldighed kan være t o t a l eller p a r t i e l .

§ 38.R e t s h a n d l e r s I n d h o l d .

R e t s h a n d e l e n s I n d h o l d og derm ed dens V irkning b e s t e m m e s v e d d e n b a g v e d R e t s h a n d e l e n l i g g e n d e o g i d e n n e u d t a l t e V i l j e . Form aalet for R etshandelens Forto lkning er at udfinde denne Vilje, og alle til Raadighed staaende Erkjendelsesm idler m aa i denne Henseende benyttes,

154

selv om de brugte Ord sprogligt ere utvetydige. Nogle have vel ment, at det ved Løfter kom m er an paa at udfinde, hvorledes Løftem odtageren m ed Føje h ar m aattet forstaa dem, og at hans Rets Indhold beror herpaa. Men da det sam m e Princip, som giver en K jendsgjerning retsstiftende Kraft, ogsaa m aa bestem m e Indholdet af den paa Ivjendsgjerningen hv ilende Ret, m aa denne Anskuelse, efter det ovfr. i § 34. II Bemærkede, forkastes. Visse R etsvirkninger indtræ de dog, selv 0111 de ikke ere villede, naar den E rklæ rende ikke h a r taget Reservation herim od, saa ledes naturalici negotii og Ansvar for Ikkeopfyldelse, ovfr. S. 140.

Indenfor Retshandelens forskjellige Bestemmelser sondres der imellem dem, der gjøre Retshandelen til en Retshandel af den paagjæ ldende Art (essentialia negotii), og andre Bestemmelser (accidentalia negotii ).

Retshandelens Virksom hed kan være begrænset af Betingelser, T idsbestem m elser og Forudsæ tninger. U ndertiden nævnes ved Siden af Betingelsen ( condicio) og T idsfristen (dies) ikke Forudsæ tningen, § 35, men V i l k a a r e t ( m o d u s) 0 : det ved en ensidig Tilvendelse gjorte Paalæg til Modtageren, som dels skaber en Pligt for denne, dels kan have den Betydning, at Tilvendelsen kan anfægtes, naar Paa- læget ikke efterkom m es. At den første V irkning af V ilkaaret ikke kan give Føje til at betegne dette som en Viljesbegrænsning i Klasse med Betingelser og Tidsfrister, synes k lart. Det m aa være V ilkaarets sidstnævnte Virkning, som haves for Øje m ed Sam m enstillingen, men denne h ar det tilfælles med m angfoldige andre Tilfælde, der naturlig t sam m enfattes under Betegnelsen Retshandler, begrænsede ved F o rudsætninger. Da Forudsæ tningens Bristen kan bevirke, at Retshandelens paa regnede Virkning ikke

155

indtræ der, er den allerede om talt ovenfor § 35 mellem Ugyldighedsgrundene. I næste P arag raf skal der h an d les om Betingelser og Tidsbestem m elser.

§ 39.B e t i n g e l s e r o g T i d s b e s t e m m e l s e r .

I. E n R e t s h a n d e l k a l d e s b e t i n g e t , n a a r d e n v i l k a a r l i g t g j ø r d e n s o m v i l l e t u d t a l t e R e t s v i r k n i n g s I n d t r æ d e n a f h æ n g i g a f e n u v i s K j e n d s g j e r n i n g s E k s i s t e n s . Den betingede Retshandels naturlige Funktion er at tillem pe Retshandelen efter Frem tidens Forhold; hy p pigt vil den — ligesom moclus, men ad anden Vej — tilsigte at bestem m e Erhververen til en H andlings F oretagelse. Den ældre Ret var utilbøjelig til Anerkjendelse af betingede Retshandler. Tidligst er Betingelsen b leven retlig anerk jendt ved dispositiones mortis causa, og den resolutive Betingelse træ nger overhovedet først igjennem til fuld Anerkjendelse i den yngre Ret. Ved Betingelse (condicio) i teknisk F orstand fo rstaas baade den Kjendsgjerning, af hvis Indtræ den Retsvirkningen gjøres afhængig, og den til denne henvisende Bestemmelse i Retshandelen. Men Ordet condicio benyttes forøvrigt ogsaa, ligesom det tilsvarende danske U dtryk Betingelse, om F orudsæ tninger, se ovfr. S. 144, og om enhver Bestemmelsei en Retshandel. Her tages det i teknisk Betydning. Hovedsondringen indenfor Betingelsernes Kreds er Sondringen imellem den s u s p e n s i v e Betingelse (negotium condicione suspendit ur), der er rettet paa Retsvirkningens Indtræ den, og den r e s o 1 u t i v e, der er rettet paa Retsvirkningens Ophør. Den resolutivt betingede Retshandel betegnes af Kilderne som negotium p u r u m (ubetinget), quod sub condicione re- solvitur. Betingelsen kan være en p o s i t i v eller en

156 § 39. I.

n e g a t i v Kjendsgjerning, f .Ex. jeg vil, dersom Du forbliver ugift. Den kan ligge i Fortiden, i Nutiden eller i F r e m t i d e n , m en kun i sidste Tilfælde er den ved Viljeserklæringen skabte T ilstand objektivt uvis, og kun i saa Fald gjælde i A lm indelighed de særlige Regler 0111 betingede R etshandler, hvorfo r det ogsaa siges, at kun de frem tidige Betingelser ere egentlige Betingelser. Ved n ø d v e n d i g e og u m u l i g e Betingelser forstaas Betingelser, der henholdsvis nødvendigt m aa indtræ de og um uligt kunne in d træde; heller ikke i disse Tilfælde er der nogen objektiv Uvished tilstede, og ogsaa disse Betingelser nægtes derfor K arakteren af egentlige Betingelser. Under Betegnelsen c o n d i c i o n e s j u r i s eller quce tacite insunt indbefattes meget forskjelligartede K jendsgjerninger, der kun have det tilfælles, at deres Nævnelse som Betingelser i R etshandelen er overflødig, da de ogsaa uden saadan Nævnelse ere nødvendige, for at Retshandelens V irkning kan indtræde, f. Ex. a t den Ting, der overdrages, og som endnu ikke existerer, kom m er til Existens, ved Løftet om dos, at Æ gteskab kom m er i Stand, ved testam entariske Bestemmelser, at A rveladeren døer, eller at Arvingen overlever Arveladeren. Som det vil ses, falde herunder saavel egentlige retsstiftende K jendsgjerninger (Arveladerens Død) og de udenfor Retshandelen liggende K jendsgjerninger, som den angaar (den om kontraherede Tings Existens), der ikke have Noget med Betingelseslæren at gjøre, som egentlige Betingelser eller Forudsæ tninger, hvilke det er u fo rnødent særligt at optage i Retshandelen, da de ere ud trykte ved den brugte Retsterm inologi (Æ gteskabets Indgaaelse ved Tilsagn om dos). Frem deles sondres imellem condiciones p o t e s t a t i u ce o: Betingelser, der ere afhængige af den betingede Erhververs Vilje (i Nutiden udvides Betegnelsen undertiden til ogsaa at

§ 39. I—II. 157

om fatte Betingelser, der ere afhængige af den betinget Bundnes V ilje), c a s u a l e s og m i x t ce. Ved en c o riel i c i o t u r p i s forstaas en Betingelse, der er indføjet saaledes i en Retshandel, at denne strider m od Lov eller Sædelighed, f. Ex. Tilsagnet om en Gave for Foretagelsen af noget Usædeligt, Løftet om en Bøde, hvis m an indgaar et bestem t Æ gteskab, T ilsagnet om Belønning for at indgaa et Æ gteskab. En Betingelse er altsaa ingenlunde tur pis, fordi dens F o re ta gelse vilde være usædelig, jfr. at A. lover at erlægge en Bøde, dersom han begaar en Forbrydelse, og kan være turpis, uanset at dens Foretagelse er lovlig og sædelig.

II. Den ved den egentlig betingede Retshandel indtræ dende Retsstillings Ejendom m elighed er den foreløbigt s v æ v e n d e , u v i s s e T i l s t a n d . Spørgs- m aalet er dels, hvorledes T ilstanden bliver, n aa r det viser sig, at Betingelsen ikke vil indtræ de (conclicio deficit, exstincta est), dels hvorledes den er under Betingelsens Svæven (conclicio pendet), dels hvorledes den bliver, n aa r Betingelsen ind træ der ( conclicio exstitit, impleta est). U dtrykket d i e s c e s s i t betegner, at en V iljeserklæring v irker uden at være hæ m m et af nogen Betingelse, idet den opstillede Betingelse er ind traadt, eller ingen Betingelse er optagen i Retshandelen.

1. Det første Spørgsm aal volder ingen Vanskelighed. N a a r d e n s u s p e n s i v e B e t i n g e l s e u d e b l i v e r , er Retshandelens Virkning ingen, og n a a r d e n r e s o l u t i v e u d e b l i v e r , er V irkningen ubegrænset.

2. S a a l æ n g e B e t i n g e l s e n s v æ v e r . Det er givet, at den, i hvis D isfavør Betingelsen falder ud, ikke ved sine R etshandler under Betingelsens Svæven k an paavirke den Andens Ret. N aar f. Ex. E jen dom sret er overdragen under en suspensiv Betin

158 § 39. II.

gelse, og O verdrageren pendente condicione foretager Dispositioner til Fordel for T rediem and over Tingen, falde disse sam m en som uvirksom m e i det Øjeblik, Betingelsen indtræ der. Og n aa r E jendom sret overdrages under en resolutiv Belingelse, gjæ lder det Tilsvarende om Erhververens Dispositioner, n aa r Betingelsen indtræ der. Ligeledes er den, i hvis Disfavør Betingelsen falder ud, ansvarlig for sine skadegjørende H andlinger, foretagne condicione pendente , og de af Retshandelen skabte V irkninger gaa passivt og aktivt over paa de Paagjæ ldendes A rvinger. Om alt dette kan der ikke være nogen Tvivl, m en Spor af en ældre afvigende Opfattelse, hvorefter Retsbeskyttelse først indtræ der ved Betingelsens Indtræ den, findes ganske vist i Kilderne. Medens der altsaa ikke kan være Tvivl om, at jo en f u l d s t æ n d i g r e t l i g B u n d e t h e d i n d t r æ d e r v e d s u s p e n s i v t b e t i n g e d e R e t s h a n d l e r t i l F o r d e l f o r E r h v e r v e r e n o g v e d r e s o l u t i v t b e t i n g e d e t i l F o r d e l f o r A f h æ n d e r e n a l l e r e d e v e d s e l v e R e t s h a n d e l e n s I n d g a a e l s e condicione pendente , s t r i d e s d e r o m, h v o r v i d t m a n s k a l s i g e , a t d e n p a a g j æ 1 d e n d e R e t (Fordringsret, Ejendom sret) s t r a k s i n d t r æ d e r , n e m l i g s o m b e t i n g e t , f o r E r h v e r v e r e n v e d d e n s u s p e n s i v t b e t i n g e d e R e t s h a n

d e l s I n d g a a e l s e , e l l e r o m m a n s k a l s i g e , a t

d e r condicione pendente k u n f o r e l i g g e r e n — g a n s k e v i s t f u l d t b e s k y t t e t — U d s i g t t i l , a t d e n p a a g j æ l d e n d e R e t v i l i n d t r æ d e , n a a r B e t i n g e l s e n i n d t r æ d e r . I Kilderne fin des begge U dtryksm aader. Striden er vistnok kun en O rdstrid, men den første U dtryksm aade synes dog at burde foretræ kkes som det k larere U dtryk for Retsstillingen. R om anisterne foretræ kke dog i Almindelighed den sidste U dtryksm aade. P a a s a m m e M a a d e

§ 39. II—III. 1 5 9

b ø r m a n v e d r e s o l u t i v t b e t i n g e d e O v e r d r a g e l s e r helst bruge den U dtryksm aade, at en (betinget, eventuel) E jendom sret er forbeholdt Overdrageren, jfr. næ rm ere under 3.

3. V e d B e t i n g e l s e n s O p f y l d e l s e b o r t f a l d e r U v i s h e d e n . Den h idtil suspensivt betin gede Ret er eo ipso en ubetinget, ikke blot en F ordring paa nu at erholde den ubetingede Ret, og den resolutivt betingede Ret er nu eo ipso bortfalden. Med H ensyn til den resolutivt betingede Ret var dog O pfattelsen indtil de senere T ider den, at Overdrageren, n aar Betingelsen indtræ der, kun h a r en exceptio eller et obligatorisk Krav m od M edkontrahenten (condictio) paa den tidligere Tilstands Retablering, jfr. den ovenfor om talte Betegnelse af resolutivt betingede Retshand ler som negotia pura, m en dette er i Justin ians Ret et overvundet S tandpunkt. P rak tisk taget kan det im idlertid være vanskeligt at sondre imellem de Tilfælde, hvor Retshandelen er resolutivt betinget, og paa den anden Side dem, hvor den E rklæ rende kun ha r taget et Forbehold af obligatorisk K arakter, eller hvor Overdragelsen kun er knyttet til en F orudsæ tning, og Kilderne vakle i denne Henseende undertiden i Opfattelsen.

III. Med Hensyn til de i en Retshandel optagne T i d s b e s t e m m e l s e r sondres imellem Begyndel- sesterm inen (dies ex quo, dies a quo, dies in quem) og S lutningsterm inen eller den opløsende Term in (dies ad quem eller undtagelsesvis dies in quem). For- skjellig fra Betingelsen er Tidsbestem m elsen derved, at den objektivt uvisse T ilstand ikke foreligger, og dies incertus an, 1*. Ex. en Persons 25 aarige Fødselsdag (naar denne Betegnelse ikke blot er U dtrykket for en bestem t K alenderdag), er altsaa en Betingelse. Dies kan derim od meget vel være incertus quando, f. Ex. en Persons Dødsdag, m en ved dispositiones

1(30 § 39. I l l —IV.

mortis causa fortolkes saadanne Tidsbestem m elser som Betingelser. Om R etsvirkningen af tidsbestem te R etshandler gjælder i T idsrum m et, indtil dies in d træder, den sam m e Bundethed, som ovfr. under II er om talt at foreligge, m edens Betingelsen svæver, og n aa r Term inen kom m er, indtræ der og ophører eo ipso Retshandelens V irkning fuldt, ligesom n aa r Betingelsen opfyldes. Den um iddelbart opløsende K raft af S lutningsterm inen ved E jendom soverdragelse er dog først ble ven anerk jendt i senere Ret, jfr. ovfr. S. 159. Det mest træ ffende Udtryk for Retsstillingen er det, at den af en Begyndelsester- m in begrænsede Ret straks er skabt ved R etshandelen, m en endnu ikke aktuel, ligesom der straks tilkom m er O verdrageren af E jendom sret til en Slut- ningsterm in E jendom sret, nem lig en eventuel, men den anden ovfr. S. 158 om talte U dtryksm aade findes ogsaa i Kilderne og foretræ kkes jævnligt af Rom anisterne, navnlig ved Overdragelse af tidsbestem t E jen dom sret.

IV. Som særlige p o s i t i v e R e g l e r frem hæves:1. Umulige og usædelige Betingelser anses for

uskrevne i dispositiones mortis causa, saa at D ispositionen trods saadanne en ubetinget virksom.

2. E r der i en dispositio mortis causa sat en H andling af E rhververen som Betingelse for hans Ret, anses Betingelsen som opfyldt, n aa r den B erettigede h a r gjort, hvad han kunde, for H andlingens Foretagelse, m edm indre det af særlige D ata frem - gaar, at den E rklæ rende netop h a r lagt Vægt paa H andlingens virkelige Foretagelse. Endvidere er det fastsat, at den Part, der uredeligt fo rh indrer In d trædelsen af en Betingelse, i hvis Ikke-Indtræ den han h a r Interesse, stilles, som om Betingelsen var ind traadt.

3. Nogle R etshandler blive ugyldige ved Betingelsers

§ 39. IV. 161

og T idsfristers Optagelse, f. Ex. emancipatio, m uligvis al mancipatio, og acceptilatio (S. 307); endog O ptagelsen af en uegentlig Betingelse m edfører disse Retshandlers Ugyldighed.

4. Ved Arveindsættelser kunde den tilføjede resolutive Betingelse og O phørsterm in ikke bevirke, at den, der var bleven Arving, ophørte at være det (semel heres, semper heres).

1. 69 § 1 Dig. (30), 1. 3 Dig. (20— 6), § 2 Inst. (3— 15), 1. 12 § 2 Dig. (20—4).

§ 40.D o n a t i o .

I. Betegnelserne donare og donatio forekom m e i Kilderne undertiden i meget vid Betydning, ligesom den danske Betegnelse at give. Som teknisk Begreb med særlig retlig Betydning m aa donatio vistnok bestemmes som det F o r h o l d f r a e n P e r s o n s S i d e , d e r s u b j e k t i v t n e t o p t i l s i g t e r (animus donandi) o g o b j e k t i v t b e v i r k e r , a t e n A n d e n b e r i g e s p a a h a n s B e k o s t n i n g . At donationes ifølge deres ringe Vigtighed for Sam fundet i økonom isk Henseende og ifølge de Motiver, der ofte ligge til Grund for dem, ere undergivne særlige Regler, navnlig i den Retning, at Gaveretshandelens V irkninger vise sig svagere end andre R etshandlers, stem m er m ed F o rholdets Natur.

Til næ rm ere Oplysning om Begrebets Om fang hidsættes Følgende: Pantsæ tning og Indgaaelse af Kaution er ikke nogen Gave til Kreditor, og Renunciation paa P an t ikke nogen Gave til Debitor. Betaling af en obligatio naturalis og Efterkom m elsen af en sædelig Forpligtelse sam t Ydelsen af et ren tefrit L aan opfattes ikke som donatio. Overladelse af en


162 S -JO. I.

Ting til Brug uden Vederlag og Udførelse af Arbejde uden Vederlag opfattes kun som en Gave under sæ rlige Forudsæ tninger, navnlig naar det m aa antages, at Yderen herved gaar Glip af en Form ueindvindelse ved tilsvarende Opofrelse overfor Andre, og at M odtageren herved befries for Udlæg, han ellers vilde have afholdt. A t T e s t a m e n t e r o g C o d i c i l l e r i k k e e r e donationes, l i g g e r i B e g r e b s b e s t e m m e l s e n ; ved disse Dispositioner forringes den Paa- gjældendes Form ue ikke, de angaa kun O rdningen af hans E fterladenskaber. En Disposition kan delvist være en Gave (negotium, m ix tu m cum donatione), f. Ex. det animo donandi foretagne Salg af en Ting til uforholdsm æssig lav Pris. At Ydelser erlægges til Gjengjæld for udvist Velvilje (donatio remuneratoria), udelukker ikke Gavebegrebet, men det kan være p ra k tisk vanskeligt at sondre slige Gaver fra Ydelser af Honorar.

Gavedispositionen er i k k e n ø d v e n d i g v i s n o g e n R e t s h a n d e l : naar m an f. Ex. i donatorisk Hensigt undlader at udøve en Servitut, saa at den ophøre non usu, § 60. V, foreligger der en Gave. Men o f t e s t v i l G a v e n v æ r e e n R e t s h a n d e l m e l l e m G i v e r o g G a v e m o d t a g e r. Retshandelen kan atter være a f d e n f o r s k j e 11 i g s t e S t r u k- t il r. Den kan gaa ud paa Overdragelse af F orm uere ttigheder (donatio in dando). Dernæst kan Gaven gaa ud paa Paatagelsen af en Forpligtelse til at yde donatio in obligando) eller paa M odtagerens Fri- gjørelse for en Forpligtelse eller Retsbegrænsning (donatio in liberando). Gaver af sidstnævnte Art ville ordentligvis udgaa fra den, hvem den tilsvarende Ret tilkom m er, enten som en direkte Eftergivelse af denne eller som Fordringsret tens Ophævelse gjennem expromissio med en T rediem and som Skyldner, S. 304. En Eftergivelse af denne Art foreligger ogsaa ved den

§ 40. I—II. 163

donatio, der bestaar i Forbedring af en Andens Ting, nemlig Opgivelsen af det Krav, som efter alm indelige Regler vilde erhverves ved Forbedringen. Men en donatio in liberando kan ogsaa foreligge fra Tredie- m ands Side derved, at denne betaler en Skyldners Gjæld eller ved en expromissio paatager sig Skyldnerens Forpligtelse, eller frig jør sin Skyldner, m od at denne overtager Gjælden, o. s. v.; i disse Tilfælde bestaar Gaven, set som Retshandel imellem Giver og Gavemodtager, i T rediem ands Afkald paa den Ret, han efter alm indelige Regler vilde erhverve m od den ved de nævnte H andlinger befriede Skyldner.

II. Oprindeligt findes der i den rom erske Ret ikke særlige Regler om donationes; disse laa det gam m elrom erske Sindelag (do, ut des) saa fjæ rnt, at de ikke have spillet nogen betydelig Rolle. Af de efte rh aan den frem kom ne s æ r l i g e R e g l e r o m d o n a t i o n e s nævnes følgende :

1. G a v e l ø f t e t h a r i d e t H e l e s v a g e r e V i r k n i n g e r f o r L ø f t e g i v e r e n e n d a n d r e L ø f t e r . Saaledes er Giveren kun ansvarlig for dolus og culpa lata. H an er ikke pligtig at svare M orarenter, V anhjem m elsansvaret paahviler ham kun i Tilfælde af dolus og culpa lata, og der tilkom m er ham beneficium competentiæ , S. 294.

2. I Forbindelse m ed den under 1. angivne Regel staa Reglerne om T i l b a g e k a l d e l i g h e d a f donatio. Tidligere kunde patronus, først ubetinget, senere i visse Tilfælde kalde sin Gave til libertus tilbage. J u stinian forordnede som alm indelig Regel, at enhver Giver, n aa r M odtageren paa visse i Loven fastsatte M aader havde gjort sig skyldig i ingratitudo, kunde kalde Gaven tilbage.

3. Hvad S t i f t e l s e n a f G a v e r a n g a a r , var ifølge lex Gincia, 203 f. Chr., og den hertil sig slu ttende Retsudvikling Gaver udover en vis Størrelse

164 § 40. II—III.

— bortset fra Gaver til visse næ rstaaende Personer — kun gyldige, naar Gaven var fak tisk og retligt fu ld byrdet, navnlig ved Overdragelse af E jendom sret og possessio quoad inter dicta; i m odsat Fald kunde de omstødes af Giveren personlig. Denne Ordning fo rsvandt efterhaanden, og det blev Regelen, at Gaver udover en vis Størrelse — ifølge Justin ians F orskrift 500 solidi — i A lm indelighed vare ugyldige for det overskydende Beløbs Vedkommende, n aa r ikke en insinuatio apud m agistratum, E rklæ ring til en Retsprotokol, havde fundet Sted. Iøvrigt vare G averetshandler ikke undergivne særlige Form er, og med H ensyn til G avekontrakter blev det endog i den justinianske Ret under K ristendom m ens Indflydelse fastsat, at stipulatio var ufornøden og en formløs Overenskomst, pactum de donatione, tilstrækkelig, § 97. III.

4. Donationes i n t e r v i r u m e t u x o r e m vare— vel navnlig af Hensyn til de Misligheder, de ifølge Skilsm issefriheden kunne afføde — u g y l d i g e , dog ikke donatio mortis causa og visse andre Gaver, navnlig saadanne, hvis V irksom hed ligeledes er betin get af Æ gteskabets Ophør.

5. Endog fuldbyrdede donationes inter vivos kunde o m s t ø d e s a f G i v e r e n s A r v i n g e r s o m v æ r e n d e i S t r i d m e d d i s s e s R e t t i l e n portio legitima.

Regelen om, at alienationes in fraudem creditorum kunde angribes ved actio Pauliana, var ikke særlig for Gaver, m en havde naturligvis særlig prak tisk Betydning for disses Vedkommende, § 84. III. 4.

III. Ved donatio mortis causa forstaas en donatio, d e r h a r Ø j e m e d t i l f æ l l e s m e d L e g a t e t , n e m l i g a t o r d n e F o r m u e f o r h o l d e n e v e d G i v e r e n s D ø d . Gavens Form aal finder sit U dtryk deri, at Gaven falder sam m en, dersom Giver overlever Gavemodtager — dø de sam tidigt staar Gaven ved Magt

S 40. III. 165

— eller, forsaavidt Gaven er given m ed en bestem t Dødsfare for Øje, tillige n aa r Giveren overlever denne. I Almindelighed kan Giveren vilkaarligt tilbagekalde Dødsgaven, m en Uigjenkaldelighed kan vedtages. Som antydet kan Gaven gives enten m ed Dødsm uligheden overhovedet for Øje (mortalitcitis causa) eller — hvad der var det Sædvanlige — med en bestem t D ødsfare for Øje. Den kan gives saaledes, at Giverens Død er suspensiv Betingelse for M odtagerens Erhvervelse, eller saaledes, at Giverens Overlevelse virker som resolutiv Betingelse eller b ristende Forudsæ tning for M odtagerens Ret, hvilket er det Almindelige. De Retsmidler, der staa til Giverens R aadighed for i paakom m ende Fald at erholde Gaven tilbage, vare navnlig condictio eller rei vindicatio.

E fter Kilderne m aa det antages, at donatio mortis causa, i a l t F a l d r e g e l m æ s s i g t , v a r e n dispositio i n t e r v i v o s, S. 120, men da donatio mortis causa h a r sam m e Øjemed som Legatet, er det naturlig t, at d e o m L e g a t e r g i v n e R e g l e r i s t o r t O m f a n g o v e r f ø r e s t i l a t g j æ l d e o g s a a f o r donationes mortis causa.

Pr., § 1 Punktum 1—4, § 2 Punktum 1—4 Inst. (2— 7), 1. 5 § 2 Dig. (13— 6), 1. 18 § 3 Dig. (39—5), 1. 1 Dig.

( 2 4 - 1 ) .

TREDIE DEL:Retssystemets specielle Del.

FØRSTE KAPITEL:

Tingsret.I. Indledning.

§ 41.T i n g s r e t t e n s B e g r e b .

Indenfor F o r m u e r e t t e n sondres imellem T ingsretten og Obligationsretten. Medens O bligationsretten giver Frem stillingen af Læren om Fordringsrettig- heder d: de retsbeskyttede Fordringsrettigheder mod en Person, om fatter T i n g s r e t t e n Læren 0111 d e t i n g l i g e R e t t i g h e d e r eller R aadighedsrettig- hederne o; d e F o r m u e r e t t i g h e d e r , s o m be- s t a a i e n d i r e k t e r e t s Id es k y t t e t, a k t u e l e l l e r e v e n t u e l R a a d e n o v e r e n l e g e m l i g T i n g . Forskjellen imellem Fordringsrettighederne og de tinglige Rettigheders Retsbeskyttelse er efter ro m ersk Ret større end i dansk Ret. F ordringsretten er kun i ringe Om fang beskyttet overfor Andre end Skyldneren, § 84. III. Fordringshaveren h a r ingen Ret overfor den Trediem and, til hvem Skyldneren h a r overdraget den Ting, han efter K ontrakten skulde levere, og kom m er Skyldneren under Konkurs, m aa Fordringshaveren konkurrere med hans andre Kreditorer. De

167

tinglige R ettigheder ere i Almindelighed retsbeskyttede overfor Enhver, som uden Retshaverens Sam tykke lægger H indringer i Vejen for deres Udøvelse. N aar den, der h a r overdraget tinglig Ret over en Ting til A., overdrager Tingen til B., kan A. vindicere den fra B., og den, der h a r faaet en tinglig Ret overdraget, lider ingen Skade ved, at O verdrageren kom m er under Konkurs. Som tinglige R ettigheder nævner den ro m erske Ret E j e n d o m s r e t t e n ( d o m i n i u m , p r o p r i e t a s ) og de i K ilderne undertiden under Betegnelsen j u r a i n r e sam m enfattede b e g r æ n d- s e d e t i n g l i g e R e t t i g h e d e r : s e r v i t u t e s, e m p h y t e u s i s , s u p e r f i c i e s og P a n t . Fælles men ikke ejendom m eligt for disse R ettigheder er det, at de ere u d r u s t e d e m e d a c t i o n e s i n r e m , § 23. II. 1. For R om errettens Vedkomm ende kan saaledes dette M oment optages i Bestemmelsen af den tinglige Rets Begreb. Den af rom ersk Ret anerk jendte Retentionsret uden Klageret, der system atisk rigtigt burde opføres under de tinglige Rettigheder, § 71, er ikke bleven opfa tte t saaledes af de rom erske Jurister.

Foruden de tinglige R ettigheder om fatter T ingsretten endvidere Læren om den retlige Betydning af d e n f a k t i s k e R a a d e n o v e r e n l e g e m l i g T i n g, bortset fra dennes m aterielle Berettigelse (possessio, quasi possessio, detentio, §§ 44— 47). E t Mellem led m ellem de egentlige tinglige Rettigheder og den blotte faktiske Raaden over Ting er den godtroende Erhververs (eller Besidders) Retsstilling (actio Publiciana in rem, § 55).

168

T i n g . R e s e x t r a c o m m e r c i u m . R e s n u l l i u s .Idet de tinglige R ettigheder betegnes som R ettigheder

over Ting, forstaas ved T i n g d e u p e r s o n l i g e l e g e m l i g e G j e n s t a n d e , s o m k u n n e v æ r e t i n g l i g e R e t t i g h e d e r u n d e r g i v n e . Den ro m erretlige Betegnelse res forekom m er ligesom »Ting« i forskjellige Betydninger. Særligt bliver at frem hæve, at res i Kilderne forekom m er som Betegnelse for et Indbegreb af R e t t i g h e d e r , F o r m u e n , og at der i saa Henseende sondres im ellem res corporales, P e rsonens E jendom srettigheder, og res incorporates, hans øvrige Form uebestanddele, begrænsede tinglige Rettigheder, Fordringsrettigheder, Arverettigheder. Kilderne betegne dernæst som res a l l e l e g e m l i g e G j e n s t a n d e undtagen Personerne og sondre i saa Henseende mellem r e s e x t r a c o m m e r c i u m (eller e x t r a p a t r i m o n i u m) og r e s i n c o m m e r c i o . R e s e x t r a c o m m e r c i u m o m f a t t e f ø l g e n d e t r e K l a s s e r a f T i n g :

1. R e s ( o m n i u m ) c o m m u n e s o : de Ting, over hvilke den rom erske Ret ikke h a r anerk jend t E jen dom sret, fordi deres Nydelse bør staa aaben for Alle, aër, mare, litora maris, f lum en publicum i M odsætning til f lum en privatum. Over Havet, dets Kyster og f lum en publicum h a r Staten en H øjhedsret, i K raft af hvilken den værner om deres frie Benyttelse. Over æclificia, som opføres paa disse Steder, anerkjendes p rivat Ejendom sret, m en n aa r den oprindelige T ilstand vender tilbage, ophører E jendom sretten over det Sted, hvor Bygningen var opført, og Havet eller Floden, som de ere til hver given Tid, bestem m e den derved liggende Grunds Grænser. Med Luftens Egenskab af res com munis s taar det naturligvis ikke

§ 42.

1 6 9

i Strid, at E jendom sretten over en Grund om fatter L uftrum m et over den.

2. R e s p u b l ie æ eller rettere r e s p u b l i c o u s u i d e s t i n â t œ, saasom offentlige Pladser, Bygninger, Veje, Havne. Den Opfattelse h a r været frem m e, at saadanne Ting ikke ere E jendom sret undergivne. I V i r k e l i g h e d e n e r e d e u n d e r g i v n e e n o f f e n t l i g r e t l i g j u r i d i s k P e r s o n s E j e n d o m s - r e t, og de ere kun deri forskjellige fra andre, saadanne jurid iske Personer tilhørende Ting, at de ere bestem te til um iddelbart at tjene offentlige Øjemed. At res publico usui destinât ce henføres til res extra commercium, er U dtryk for, at d e n r o m e r s k e R e t p a a s æ r l i g s t æ r k M a a d e v æ r n e r o m d e r e s B e s t e m m e l s e t i l o f f e n t l i g Brug ved at u n d drage dem fra den private Om sætning og overhovedet fra den almindelige Retsvirkning af privatretlige H andlinger, f. Ex. Hævd.

3. R e s d i v i n i j u r i s, nem lig res sacrce o: de Guderne tilegnede Ting, res religiosæ, Begravelsessteder og res scinctce, visse under Gudernes særlige B eskyttelse stillede Ting, f. Ex. Bym ure og Porte. Disse Ting siges i Kilderne at være nullius, m en i V irkeligheden forholder det sig m ed dem paa lignende M aade som m ed res publicio usui clestinatce.

U ndertiden siges ogsaa andre Ting at være extra commercium, n aa r der er lagt et retligt B aand paa den frie D ispositionsret over dem, f. Ex. res litigiosæ.

Som det frem gaar af det Anførte, betegnes visse res extra com mercium i Kilderne som res nullius. Ved denne Betegnelse sigtes dog i Alm indelighed til de herreløse Ting, der ere G jenstand for Erhvervelse ved occupatio, ndfr. § 50. I.

170 § 43. I—II.

§ 43.I n d d e l i n g e r a f T i n g .

I. Af væsentlig Betydning for ældre Ret er Sondringen mellem r e s m a n c i p i og r e s n e c m a n - c i p i. Til r e s m a n c i p i henføres den kornavlende Bondes, ovfr. S. 3, væsentligste Form uebestanddele, nemlig prædia in Italico solo, tam rustica quam ur- bana, servi og quadrupedes, quæ dorso collove doman- tur. Disse G jenstande var det særligt m agtpaaliggende at bevare for familia; de kunde kun afhændes ved de civile O verdragelsesm aader, mancipatio og in jure cessio, altsaa kun under M edvirken af Folket eller Øvrigheden, ovfr. § 33. I og II, og — bortset fra foedera, ovfr. S. 18 — kun til cives. Overdragelse ved traditio af en res mancipi bragte ikke O verdragerens cjuiritariske E jendom sret til O phør og skaffede kun Erhververen dom inium bonitarium; m aaske gjaldt det Samme om andre naturale E rhvervelsesm aader, § 48. II. 3. Ogsaa servitutes prædiorum rusticorum nævnes mellem res mancipi til Oplysning om, at disse Rettigheder kunde stiftes ved mancipatio, men ikke ved traditio eller paa nogen derm ed analog Maade. Medtages dette Led, bliver res mancipi og ne c mancipi en Inddeling ikke af de legemlige Ting, men af Form uen. Sondringen taber efterhaanden sin Betydning og hæves form elt af Justinian.

II. R e s i m m o b i l e s (r e s s o l i ) o : G rundstykkerne og, hvad der er forbundet m ed dem, og r e s m o b i l e s, rørlige Ting. Sondringen er ikke af saa stor retlig Betydning som i m oderne Ret. Ganske vist ere de faste E jendom m e i flere Henseender undergivne andre Retsregler end Løsøre, saaledes i Henseende til Hævdstidens Længde, m en noget til vort T inglysningssystem m ed Skjøde og Panteprotokoller Svarende findes ikke i rom ersk Ret. Af faste E jendom m e kunde

§ 43. II—VII. 171

kun fund i in Italico solo være undergivne egentlig rom ersk E jendom sret; s o l u m p r o v i n c i a l e o p fa ttes som offentligretligt tilhørende Folket eller Kejseren, og den de Private herover tillagte Ret benævnes som possessio, § 48. II. 2.

III. F ra Stoikernes N aturfilosofi stam m er T redelingen, r e s , q u œ u n o s p i r i t u c o n t i n e n t u r, enkelte Ting, f . Ex. et Dyr, en Sten, en Bjælke, r e s c on- n e x æ eller universitas rerum cohærentium, sam m ensatte Ting, en Bygning, et Skib, og u n i v e r s i t a t e s r e r u m d i s t a n t i u m , T ingsindbegreb o: Sam linger af ensartede, ifølge fælles Bestemmelse og Benævnelse sam m enhørende, m en ikke m aterielt forbundne Gjenstande, f. Ex. en H jord.

IV. R e s , q u œ u s u c o n s u m u n t u r, fortærlige Ting, ere de, som gaa til Grunde ved at benyttes efter deres Bestemmelse, f. Ex. Vin, Olie, Korn. U ndertiden henføres P e n g e under Begrebet, fordi de gaa tab t for E jeren ved hans norm ale Benyttelse af dem, Udgivelsen.

V. F u n g i b 1 e T i n g ere de, hvis almindelige økonom iske Betydning beror paa deres Artsegenskaber, f. Ex. Korn, Penge, i M odsætning til dem, for hvilke ordentligvis de individuelle E genskaber kom m e i Betrag tn ing (species). Sondringen falder ingenlunde sam m en m ed den under IV opførte. Ligesom fungible Ting i K ontrakter naturligvis kunne forekom m e som individuelt bestemte, kunne om vendt species forekom m e som generisk bestemte.

VI. Betegnelserne d e l e l i g e Ting, Deling af Ting og Tingsdele (pars) forekom m e i forskjellige B etydninger. I System erne forstaas ved d e l e l i g e Ting i Almindelighed de, som kunne adskilles til flere Ting uden Forringelse af Væsen eller Værdi.

VII. Som B i t i n g eller T i l b e h ø r (pertinentia) betegnes i System erne ofte Ting, der staa i saadan

172 § 44. I—II.

økonom isk Forbindelse m ed en anden, H o v e d t i n g e n , at R etshandler om denne form odes at om fatte dem, f. Ex. Gjødning og H alm i Forhold til en L an d ejendom, Nøgler i Forhold til Huset. Om anden Betydning af Hovedting og Biting henvises til Læren om Tilvækst, § 51. II.

VIII. Ved f r u e t n s, F rugter, forstaas de Ting, der udsondres af en anden, M odertingen som dennes regelmæssige økonom iske Udbytte uden nogen i Betragtning kom m ende F orandring af den, f. Ex. den faste Ejendom s Afgrøde, Dyrets Unger, Uld og Mælk, Udbytte af K alkbrud og Stenbrud. Saalænge F ru g terne ere forbundne m ed M odertingen ( fructus p e rid e n t e s), ere de en Del af denne og siges ikke at kunne være særlige tinglige Rettigheder undergivne. Ved at udskilles fra M odertingen ( fructus s e p a r a t i) blive F rugterne selvstændige Ting, jfr. S. 193; fructus p e r c e p t i ere de i Besiddelse tagne. Ved fructus p e r- c i p i e n d i betegnes ikke legemlige Ting, m en Maale- stokken for et Ansvar. P a r t u s a n c i l l æ henregnes, da Børn ikke kunde opfattes som det regelmæssige økonom iske Udbytte af en Slavinde, ikke til fructus. — Det ikke i legemlige Ting bestaaende Udbytte af en Ting eller af et Retsforhold, f. Ex. operæ servorum, Lejeafgifter, Renter, sam m enstilles i flere Henseender m ed F rug ter og betegnes i System erne som f r u c t u s c i v i l e s.

II. Possessio.

§ 44.B e s i d d e l s e o g P o s s e s s i o .

I. Besiddelsen af en Ting og anden fak tisk Raaden over en Ting h a r i flere Henseender R etsvirkninger; disse ere ifølge rom ersk Ret forskjellige, eftersom

§ 44. I. 173

der foreligger cletentio eller possessio eller quasi possessio.

1. D e t e n t i o er det Forhold, der i danske System er betegnes som B e s i d d e l s e , hvorved her og i det Følgende forstaas den saakaldte n a t u r l i g e B e s i d d e l s e ; Begrebet antages kun at om fatte d e n v i l l e d e Besiddelse. Detentio som saadan o: Besiddelsen, bortset fra, om den tillige er possessio eller quasi possessio, m edfører navnlig f ø l g e n d e F o r d e l e (»beati possiclentes«): Detentio kan kun fordres ophævet ved Rettens Hjælp af den, som oplyser sin Ret til a t erholde Tingen udleveret o: en Bevisbyrde paahviler Detentors M odpart, og det ny tter ham ikke at oplyse blot, at D etentor ikke h a r nogen m ateriel Ret til at indesidde m ed Tingen. Og egenmægtige Angreb paa D etentionen ere ulovlig Selvtægt, som detentor kan m øde m ed Nødværge, uanset at hans Besiddelse er uretm æssig overfor Angriberen. Dog tilkom der possessor en vis, som Opretholdelse af hans possessio, altsaa som Nødværge opfattet Beføjelse overfor den, der besidder Tingen p aa hans Vegne, til egenmægtigt at sætte sig i Besiddelse af denne. Retsm idler, som gaa ud paa at gjenerholde ophørt Besiddelse, h a r detentor som saadan ikke; saadanne Retsm idler ere — i M odsætning til dansk Ret — kun tillagt visse detentores, nemlig dem, som ere possessores eller quasi possessores.

2. Langt videre gaa de possessio tillagte R etsvirkninger. P o s s e s s i o i teknisk Forstand m aa bestem mes som d e t F o r h o l d , — t y p i s k (o: bortset fra Repræ sentation i possessio) et natu rlig t B e s i d d e l s e s - f orhold — d e r e r u d r u s t e t m e d d e n p o s s e s s o- r i s k e I n t e r d i k t s b e s k y t t e l s e o: visse Retsm idler, der gaa ud paa, at det bestaaende Possessionsfor- hold bliver judicielt anerk jend t som bestaaende, og paa

174 § 44. I—II.

i visse Tilfælde at erholde m istet possessio tilbage, Alt uden Hensyn til M odpartens m aterielle Ret, § 46. II.

3. Q u a s i p o s s e s s i o betyder d e t m e d k v a s i - p o s s e s s o r i s k I n t e r d i k t s b e s k y t t e l s e u d r u s t e d e F o r h o l d , t y p i s k (o : bortset fra R epræ sentation i quasi posessio) U d ø v e l s e n a f d e n t i l v i s s e j u r a i n r e a l i é n a s v a r e n d e R a a d e n o v e r e n T i n g , f . Ex. Raaden som U sufruktuar eller som Indehaver af en Præ dialservitut, altsaa ikke altid Besiddelse, se herom § 47.

Ved et bem ærkede m aa frem hæves, at K i l d e r- n e s T e r m i n o l o g i paa dette O m raade i n g e n l u n d e e r f a s t . Possessio forekom m er bl. A. jævnlig i vid Betydning, om fattende ogsaa den rene detentio .

II. Under I. er gjort den term inologiske B em æ rkning, at possessio i teknisk F orstand er det m ed possessorisk Interdiktsbeskvttelse udrustede Forhold. H er skal gives d e n m a t e r i e l l e B e s t e m m e l s e a f P o s s e s s i o n s b e g r e b e t eller m ed andre Ord Besvarelsen af det Spørgsm aal, hvad det er for et F o rhold, der udrustes m ed Interdikts-beskyttelsen. I saa Henseende staar det fast, at Interdiktsbeskyttelsen er u a f h æ n g i g a f B e s i d d e l s e n s R e t m æ s s i g h e d o g a f B e s i d d e r e n s g o d e T r o ; ogsaa den, der h a r tilegnet sig en Ting ved en Forbrydelse, er possessor af den. Men iøvrigt er Possessionsbegrebets Bestemmelse meget omtvistet, og det m aa da ogsaa erkjendes, at K ildeudtalelserne ikke alle stemme overens herom.

Lægger m an Vægten paa Kildernes m ere konkret form ulerede Retsregler og paa deres E n k e l t a f g j ø - r e i s e r , m aa m an vistnok i væsentlig Overensstem melse med J h e r i n g kom m e til følgende Resultater: D e n v i 11 e d e d e t e n t i o e r s o m H o v e d r e g e l o g s a a p o s s e s s i o o: Hovedtanken er den, at In te rdiktsbeskyttelsen bør kom m e Besiddelsen ( detentio)

§ 44. II. 175

som saadan til Gode. Men det erkjendes dog, at v i s s e R e t s f o r h o l d , s o m b e s t a a i m e l l e m B e s i d d e r e n o g e n a n d e n P e r s o n , i S i d s t n æ v n t e s I n t e r e s s e b ø r m e d f ø r e , a t B e s i d d e l s e s f o r- d e l e n e t i l k o m m e h a m . P o s s e s s i o m a a f ø 1- g e 1 i g t i l l æ g g e s d e n n e a n d e n P e r s o n , og da Fleres possessio in solidum ikke kan anerkjendes, m aa possessio frakjendes Besidderen. Der frem kom m er saa ledes Besiddere, som ikke ere possessores, m en kun detent ores, og om vendt gives der possessores, som ikke ere Besiddere (»Besiddere gjennem R epræsentant«). Som Retsforhold, der saaledes udelukke Besidderen fra at være possessor og bevirke, at possessio tilkom m er en Anden, nævnes først Potestasforholdet; Sønnens Besiddelse giver ikke ham , m en paterfamilias, Faderen, possessio, og Værges og K urators Besiddelseserhver- velse for M yndlingen gjør denne til possessor. F rem deles er possessio i Almindelighed frak jen d t Besiddere, som ifølge et k o n t r a k t m æ s s i g t F o r h o ld i n d e - s i d d e m e d T i n g e n f o r e n A n d e n (a l i e n o n o m i n e ) , og tillagt denne Anden. Denne G rundsætning findes anvendt ikke blot paa Besiddere, som kun indesidde m ed Tingen i den Andens Interesse, f . Ex. Depositaren og Fuldm ægtigen, men ogsaa paa Besiddere alieno nomine, som have Tingen i egen Interesse, være sig uden tinglig Ret, f. Ex. conductor og Laantageren, eller m ed tinglig Ret, f. Ex. U sufruktuaren. For de Besidderes Vedkommende, der besidde med Adkom st som Indehavere af begrænsede tinglige Rettigheder, bødes der im idlertid paa F rakjendelsen af possessio ved, at der tillægges dem quasi possessio, ndfr. § 47. O g f u l d s t æ n d i g e r d e n G r u n d s æ t n i n g , a t de, d e r k o n t r a k t m æ s s i g t b e s i d d e a l i e n o n o m i n e , e r e u d e l u k k e d e f r a p o s s e s s i o , i k k e g j e n n e m f ø r t , idet H aandpanthaveren , § 63. II og 66. II, P rekaristen , § 94. II, sequester, § 94. III, og

176 § 44. II.

em phyteuta, § 62. I. 6, ere anerkjendte som possessores. Endelig m aa det frem hæves, at d e a f G r u n d s æ t n i n g e n o m f a t t e d e B e s i d d e r e d o g b l i v e p o s s e s s o r e s v e d i G j e r n i n g a t t i l e g n e s i g d e n p a a g j æ l d e n d e T i n g . E fter det Udviklede ligger altsaa Forskjellen im ellem den detentio, som er, og den, som ikke er possessio, i B e s i d d e l s e n s E r h v e r v s g r u n d (causa) i den Forstand, a t Besiddelsens regelmæssige Egenskab af possessio udelukkes ved visse causæ, som m aa assereres og oplyses af den, der vil gjøre gjældende, at detentor ikke er possessor. Men disse causæ vige for Besidderens faktiske Tilegnelse af Tingen, som skaber en ny, ikke til de undtagne hørende causa for hans Besiddelse og altsaa gjør ham til possessor.

Mange ere dog endnu T ilhængere af den, navnlig af S a v i g n y udarbejdede Theori, som gaar ud paa, at p o s s e s s i o e r d e n a f V i l j e n t i l a t h a v e T i n g e n s o m s i n (animus dominandi eller animus sibi habendi, ikke just animus domini) baarne Besiddelse, m edens de Besiddere, der fak tisk anerkjende en Anden som Ejer, kun ere detentores, dog at possessio undtagelsesvis er tillagt H aandpanthaveren, P rekaristen og sequester (disse Tilfælde samles under den uheldige Systembetegnelse possessio derivata). Det lader sig nu heller ikke nægte, at adskillige Kildeudtalelser hvile paa denne Theori. Men at m an ikke h a r prak tiseret en saadan mislig Theori, der gjør Retsstillingen i Henseende til Besiddelsesfordelene afhæ ngig af Besidderens rene Vilje, frem gaar som bem æ rket af Enkeltafgjørelser. Navnlig er det anerkjendt, at den, der kontraktm æ ssigt besidder for en Anden og følgelig kun er d e t e n t o r , i k k e b l i v e r p o s s e s s o r d e r v e d , a t h a n b e s l u t t e r o g u d t a l e r B e s l u t n i n g e n o m a t b e s i d d e f o r s i g s e l v , men der kræves hertil, at han ved Tilegnelse i Gjerning

§ 44. II—III. 177

sætter en ny causa fo r sin Besiddelse: n e m o s i b i c a u s a m p o s s e s s i o n i s m u t a r e p o t e s t .

III. Possessio forudsæ tter altsaa detentio, villet Besiddelse, hos possessor selv eller hos en Anden paa hans Vegne og bestaar saaledes af et subjektivt Mom ent (anim us) og dettes Realisation i et objektivt F orhold (corpus).

1. Bestemmelsen af Begrebet c o r p u s , Besiddelsens objektive Moment, volder sam m e Tvivl som Be- siddelsesbegrebet i dansk Ret. Ihæ ndehavelse eller legemlig Berøring af Tingen kræves ikke. Som alm indelig vejledende Form el kan det vel opstilles, at en Ting er i Besiddelse, naar den b e f i n d e r s i g u n d e r s a a d a n n e F o r h o l d , s o m e f t e r L i v e t s a l m i n d e l i g e E r f a r i n g i n d i c e r e , a t d e n e r m e n n e s k e l i g t H e r r e d ø m m e u n d e r g i v e n (eller er i en Tilstand, som er » E j e n d o m s r e t t e n s f a k t i s k e A f p r æ g « ) , og at den er i den Persons Besiddelse, s o m u n d e r F o r h o l d e n e s r e g e l m æ s s i g e F o r l ø b h a r d e n f a k t i s k e A d g a n g t i l d e n a l m i n d e l i g e o g v e d v a r e n d e R a a d e n o v e r T i n g e n . Af væsentlig Betydning ved Afgjørelsen af, om Besiddelse foreligger eller ikke, er saaledes Tingenes forskjellige Art sam t Skik og Brug m ed Hensyn til deres Anbringelse.

2. A n i m u s betyder Besidderens Vilje til at besidde. Kun den villede Besiddelse er possessio; stræ ngt er dette dog ikke fastholdt.

3. P o s s e s s i o g j e n n e m R e p r æ s e n t a n t er efter det Oplyste U dtrykket for e t a f R e p r æ s e n t a n t e n s Vi l j e s f o r a n d r i n g e r u a f h æ n g i g t R e t s f o r h o l d i m e l l e m B e s i d d e r e n o g p o s s e s s o r , s o m R e t s o r d e n e n t i l l æ g g e r d e n V i r k n i n g , a t d e t o v e r f ø r e r B e s i d d e l s e s - f o r d e l e n e f r a B e s i d d e r e n t i l p o s s e s s o r . Possessor gjennem R epræ sentant er ikke selv Besidder,


178 § M. III.

men possessor i K raft af en Andens Besiddelse, »corpore alieno«. Forkastes m aa den Savigny’ske O pfa ttelse, hvorefter Besiddelsen gjennem R epræ sentant skulde være en virkelig Besiddelse, nemlig Adgangen til Raaden over den hos en Anden værende Ting, idet denne er fak tisk villig til at følge possessors O rdrer med Hensyn til Tingen, se ovfr.

1. 2 Dig. (43— 17), 1.18 pr., 1. 3 §§ 18,19 Dig. (41— 2).

§ 45.F o r t s æ t t e l s e : P o s s e s s i o .

1. S u b j e k t og O b j e k t for possessio. Forsaavidt filiusfamilias ikke kan have Form ue, ovfr. § 17. II.2, er det naturligt, at ogsaa possessio er frak jend t ham . De Grunde, som føre til at erklære visse Ting for extra com m ercium , § 42, m aa m edføre, at disse Ting ikke kunne være G jenstand for de Privates possessio.

II. 1. E r h v e r v e l s e a f p o s s e s s i o siges at finde Sted c o r p o r e e t a n i m o . Idet der til possessio kræves baade corpus og anim us, m aa det natu rlig vis erkjendes, at Ingen har opnaaet possessio, førend begge disse M omenter foreligge. Det ligger i den ovfr.S. 177 givne Bestemmelse af Corpusbegrebet, at F o rdringerne til Erhvervelse af corpus stille sig noget anderledes ved Erhvervelse ifølge den forhaandenvæ - rende Besidders Vilje (traditio) end ved den ensidige Besiddelsestagelse (occupatio). Besiddelsesviljen kan ligge forud for Erholdelsen af corpus, f. Ex. naar Snarer udlægges for at fange Vildt, eller fattes sam tidig m ed denne eller indtræ de senere.

2. Possessio kan for Potestashaveren erhverves gjen-

§ 45. II—III. 179

nem hans servi og filii. Men som tidligere oplyst, S. 131, kan possessio i yngre Ret ogsaa erhverves g j e n n e m f r i e P e r s o n e r s o m R e p r æ s e n t a n t e r .

3. A nerkjendelsen af possessio gjennem Repræ sentant som et R etsforhold imellem Besidderen og den Repræsenterede, der unddrager h in possessio og gjør denne til possessor, m edfører, at p o s s e s s i o kan e r h v e r v e s u d e n B e s i d d e l s e s f o r a n d r i n g . Dette kan ske ved Stiftelsen af et Retsforhold, som u n d drager Besidderen, der vedbliver at besidde, hans h idtilvæ rende possessio og overfører denne til en Anden, f. Ex. Besidderens Overdragelse af E jen dom sret m ed Forbehold af Lejeret ( c o n s t i t u t u m p o s s e s s o r i u m ) . Og det kan ske ved Ophævelse af Retsforhold, som udelukker Besidderen fra possessio, f. Ex. Overdragelse af E jendom sret til den m ed Tingen indesiddende Depositar eller Lejer ( t r a c l i t i o b r e v i m a n u ) . I saadanne Tilfælde siges det un d ertiden, at possessio erhverves solo animo, hvorved rig tigt betegnes, at possessio er erhvervet uden Tilvejebringelse af nyt Corpusforhold. — Erhvervelse af possessio uden B esiddelsesforandring kunde endvidere tænkes at foregaa paa den Maade, at den, der er possessor gjennem R epræsentant, træ ffer den Overenskom st m ed Trediem and, at denne skal være possessor gjennem Repræsentanten. Men at possessio gjennem Repræ sentant saaledes kan overdrages, synes Kilderne ikke at antage; derim od kan possessor gjennem R epræsentant gjøre T rediem and til possessor ved at indtræ de som Mellemled imellem denne og Repræsentanten (dobbelt constitutum possessorium).

III. I Konsekvens m ed den Sætning, at possessio bestaar af corpus og animus, siges p o s s e s s i o at o p h ø r e , n aa r et af disse M omenter bortfalder.

1. C o r p u s ophører ikke ved en blot forbigaa- ende Udelukkelse af Adgangen til faktisk Raaden

180 § 45. I l l —IV.

over Tingen, men først, n aa r Udelukkelsen gaar over til en fast T ilstand, saaledes naar undslupne Dyr ikke længere »secunclum consuetudinem redeunt«, og navnlig n aa r Tingen er tagen i Besiddelse af Andre. Besiddelsen af fast Ejendom ophører ikke ved en Andens hem m elige Bemægtigelse, men først naar den h id tilværende Besidder, efter at være bleven vidende om Besiddelsestagelsen, ikke forsøger at gjenskaffe sig Besiddelsen.

2. Hvad a n i m u s angaar, fortabes possessio ikke derved, at possessor glem m er Tingen eller m ister Vil- jesevnen; der udkræves til Fortabelsen animo en mod- staaende Viljesakt.

3. P o s s e s s i o g j e n n e m R e p r æ s e n t a n t ophører ikke derved, at Repræ sentanten opgiver Besiddelsen af Tingen eller overlader den til Trediem and, men først naar den Repræsenterede forsøm m er at skaffe sig Tingen igjen.

IV. Af Vigtighed er i flere Henseender Forskjellen imellem malce fidei og bonæ fidei possessio. S ondringen, der m aaske ikke i alle Retninger opfattes ganske ens, kan vel næ rm est bestem m es ved Betegnelserne uredelig og redelig possessio, jfr. næ rm ere paa vedkom m ende Steder i det Følgende.

1. 3 § 1 Dig. (41— 2), 1. 53 Dig. (41— 1), 1. 77 Dig. (6— 1), 1. 9 § 5 Dig. (41— 1); 1. 44 § 2 Dig. (41— 2).

§ 46.F o r t s æ t t e l s e : R e t s b e s k y t t e l s e n f o r

P o s s e s s i o .I. Interdiktsbeskyttelsen er ikke den eneste Rets

beskyttelse for possessio. Som om talt ovfr. S. 173 tilkom m er der saaledes possessor, saalænge han er possessor, en v i s S e 1 v t æ g t s r e t til at skaffe sig Be-

§ 46. I—II. 181

siddelsen fra den, der besidder Tingen paa hans Vegne. Og tabt possessio kan, som andre tab te Ejendele, ved c o n d i c t i o søges tilbage fra den, der uden retfærdig- gjørende Grund (sine causa) h a r opnaaet den tabte Besiddelse.

II. E jendom m elig for possessio er den p o s s e s - s o r i s k e I n t e r d i k t s b e s k y t t e l s e . Om dens h istoriske Udvikling lader sig næppe videre sige m ed Sikkerhed. De possessoriske In terdikter, se 0111 In te rd ik ter i A lm indelighed ovfr. § 27, falde i to H ovedgrupper, de retentoriske og de rekuperatoriske.

1. I n t e r d i e t a r e t i n e n d ce p o s s e s s i o n i s gaa i Hovedsagen ud paa at opretholde og fæstne den bestaaende possessio, nem lig paa at holde fjæ rnet F o rstyrrelser af possessio, som ikke have b rag t den til Ophør, og paa at erholde Anerkjendelsesdom for at være possessor. Der fandtes tvende:

a. I n t e r d i c t u m u t i p 0 s s i d e t i s giver den n u værende possessor af en u r ø r l i g T i n g, som ikke besidder vi, clam vel precario al? adversario (possessio v i t i o s ci), Krav paa overfor Anfægtelse af hans possessio at fordre Forstyrrelsen fjæ rnet og at erholde Sikkerhed imod frem tidige F orstyrrelser og overfor tilregnelig Krænkelse p aa E rstatning. In terd ik te t findes særligt frem hævet som anvendeligt i det T ilfælde, at to er uenige om, hvem af dem der er possessor og altsaa skal indtage den gunstige Stilling som reus i en eventuel V indikationsproces, m en dette er som oplyst ikke In terdiktets eneste Opgave. N aar begge P arter saaledes tillægge sig possessio, kan reus, i alt Fald n aa r han findes at være possessor, erholde ikke blot F rifindelse m en positiv Dom, interdictum d u p le x . Og det m aa vistnok antages, at In terd ik te t overhovedet virkede rekuperatorisk til Fordel for den Part, hvis M odparts possessio var vitiosa i Forhold til ham .

182 § -16. II.

b. I n t e r d i c t u m u t r u b i gav m ed Hensyn til r ø r l i g e T i n g den, der h a r været possessor nec vi, nec clam, nec precario ab adversario i en større Del af det sidste Aar end M odparten, Krav paa at faa k on stateret, at han er possessor, og p aa at faa Besiddelsen tilbage fra M odparten. Det virkede altsaa i V irkeligheden tillige rekuperatorisk , m en betegnes u d try k k elig som retentorisk. I j u s t i n i a n s k R e t e r d e t a f s a m m e I n d h o l d s o m u t i p o s s i d e t i s.

2. I n t e r d i e t a r e c u p e r a n d æ p o s s e s s i o n i s e r e f ø l g e n d e :

a. l n t e r d i c t u m u n d e v i gives m od den, der ved vis o: Anvendelse af fysisk Magt h a r unddraget possessor Besiddelsen, være sig ved Udkastelse eller ved at forhindre Adgang til Tingen; at den Depos- siderede selv besad vi, clam eller precario ab adversario, udelukker ikke In terdik tet. Forskjellige Lovbud vise, at Retten til at erholde tab t Besiddelse tilbage i senere T ider er bleven udvidet udover Tilfælde af vis. Kravet ifølge interdictum unde vi gaar ud paa Gjenoprettelse af possessio eller paa Erstatning, men dersom det først gjøres gjældende efter et Aars F o rløb, kun paa, hvad der endnu findes hos Depossi- denten. Interdictum unde vi var kun anvendeligt paa faste Ejendom m e, m en senere bødes der paa denne Begrænsning, der blev følelig, da interdictum utn ib i i dets æ ldre Skikkelse bortfald t.

b. I n t e r d i c t u m d e p r e c a r i o tilkom m er den, der h a r givet en Ting til precarium, overfor P rekaristen. Kravet gaar ud paa at faa Besiddelsen tilbage eller i Tilfælde af dolus og culpa lata E rstatning,S. 315— 316.

c. E t enkelt Kildested synes at om tale et særligt interdictum de claiulestina possessione, m en det er meget omtvistet, om et saadant virkelig h a r eksiste-

§ 46. II. 183

ret. I alt Fald ved faste E jendom m e synes der, se ovfr. S. 180, ikke at være nogen T rang til et rekuperatorisk In terd ik t overfor den, der besidder clcim. M aaske sigter Lovbudet kun til interdictum uti possidetis i rekuperatorisk Funktion.

3. For de possessoriske In terd ik ter som Helhed j gjæ lder den vigtige Regel, at S p ø r g s m a a l o m j d e n m a t e r i e l l e R e t m e d H e n s y n t i l T i n g e n j i k k e k u n n e i n d d r a g e s u n d e r B e s i d d e l s e s - p r o c e s s e n (petitorium holdes udenfor possessorium). E jeren f. Ex., som ved Magt h a r taget Tingen fra Tyven, bliver pligtig til uden Hensyn til sin E jen dom sret at tilbagelevere Tingen til Tyven. Dog kan P rekaristen overfor interdictum de precario paaberaabe sig sin Ejendom sret, n aa r Tingen er overladt ham som en Andens, m en i Virkeligheden er hans, og muligvis er der i visse Forhold efterhaanden gjort Undtagelser fra Sætningen til Fordel for detentor. f. Ex. colonus overfor hans possessor, hvorved da tillige dennes Selvtægtsret overfor detentor er bleven begrænset.

4. Der h a r været ført megen Strid om den p o s- s e s s o r i s k e I n t e r d i k t s b e s k y t t e l s e s V æ s e n e l l e r r e a l e G r u n d . Der kan form entlig ikke være nogen Tvivl om, at den possessoriske Interdikts- beskyttelse er U dtrykket for, at den faktisk bestaaende T ilstand som saadan, uden Hensyn til dens Retm æssighed, b ø r n y d e F r e d m od Forstyrrelser, navnlig m od Selvtægt; det er følt som en Grundbetingelse for god Orden i Sam fundet, at F orandringer i de faktiske Raadensforhold uden Raaderens frie Vilje kun skulle kunne frem kaldes ad Rettergangens Vej, ikke gjennem de Privates egenmægtige Handlinger. Og m an h a r ment, at der i saa Henseende tiltræ ngtes nem t og hurtig t virkende Retsmidler. Men ganske vist kan den rom erske Rets G jennemførelse af dette Synspunkt

184 § 46. II—III.

forekom m e os dels ufuldstæ ndig dels hensynsløs, se herom under III.

III. Den Beskyttelse, som gjennem In terd ik terne er tillagt den fak tisk bestaaende R aadenstilstand, kan for det første synes noget ufuldstæ ndig i den Henseende, at Krav paa Gjenerholdelse af possessio kun haves overfor den, der besidder vi, clam eller precario. Bortset fra, at Interdiktsbeskyttelsen som oplyst i flere Retninger gaar videre end disse Betegnelser sprogligt synes at m edføre, m aa det im id lertid erindres, at andre Retsmidler, navnlig conclictio possessionis, ovfr. I, give en videre Adgang til at e rholde m istet possessio tilbage. Men som en Mangel ved den rom erretlige O rdning m aa det i hvert Fald frem hæves, at Interdiktsbeskyttelsen er nægtet ad skillige Besiddere, og at disse i deres R aadensforhold ere prisgivne for dens V ilkaarlighed, paa hvis Vegne de besidde. At denne Ordning, der var naturlig i Forholdet mellem pater og filius, og som det under Datidens Forhold kunde ligge næ r at overføre paa visse K ontraktsforhold, navnlig K olonatsforholdet, se § 96. II. I. b., ikke stem m er m ed Nutidens Vilkaar, anerkjender m an i nyere Tider ogsaa p aa rom erretlig Grund. For dansk Opfattelse staar dernæst Udelukkelsen af petitoriske Indsigelser overfor det possessoriske Søgsmaal som en unødig Hensynsløshed overfor de m aterielt Berettigede. Der vil i dansk Ret ikke føles T rang til nogen saadan, efter lignende P rinciper som Vekselproceduren tildannet Procesm aade i Sager angaaende Besiddelsesspørgsmaal, m en m an vil føle sig tilfredsstillet ved den Adgang til en hastig provisorisk Retshjælp, som hjem les af Reglerne om Ind- og U dsæ ttelsesforretninger ved Fogden. — E ndnu bemærkes, at der i nyere T ider viser sig Tendens til at opgive Besiddervilje som Betingelse for Besiddelsens Retsbeskyttelse.

§ 46. IV. 185

IV. I denne Forbindelse er kun talt om R etsbeskyttelsen for possessio. Om a n d r e R e t s v i r k n i n g e r af possessio, Hævdserhvervelse, E jendom srets E rh v e rvelse ved ensidig Bemægtigelse (occupatio) eller ved Overleverelse (traditio), possessors Adgang til F ru g terhvervelse, hans Ansvar for Tingen o. s. v. vil blive talt paa vedkom m ende Steder i det Følgende.

§ 4 (W. § 4, § 4a) Inst. (4— 15), 1.1 pr. Dig. (43— 16), 1. 2 pr., § 1 Dig. (43— 26).

§ 47.J u r i s e l l e r q u a s i p o s s e s s i o .

I senere Tid findes visse Arter af faktisk Raaden over Ting, som ikke er possessio, i Analogi med denne beskyttede ved Interdikter. D e n m e d s a a- d a n k v a s i p o s s e s s o r i s k I n t e r d i k t s b e s k y t - t e 1 s e u d r u s t e d e R a a d e n betegnes som j u r i s p o s s e s s i o eller q u a s i p o s s e s s i o. Ogsaa for denne Beskyttelse er det, i alt Fald i Almindelighed, uden Betydning, om den faktiske Raaden er retmæssig, og Raaderen i god Tro. Kun Raaden ifølge Adkomst som Ilaver af en begrænset tinglig Ret kan udgjøre quasi possessio — conductor (colonus) h a r saaledes ikke quasi possessio — og denne kan forsaavidt betegnes som Udøvelsen af eller d e t f a k t i s k e A f p r æ g a f v i s s e j u r a i n r e a l i e n a. Det kom m er her, ligesom ved possessio, an paa Raadighedens causa, ikke paa Raaderens Vilje, ovfr. § 44. II, men ogsaa her u d trykke Kilderne sig undertiden, som om det kom an paa Viljen. Den, der udøver Raaden af de om talte A rter for Andre, er efter sam m e Regler som ved possessio, ovfr. § 44. III. 3, denne Andens R epræ sentant i quasi possessio, m en h a r dog selv Interdiktsbeskyttel-

186

sen, naar R aadigheden er overladt ham preccirio, jfr. ovfr. S. 175.

Ikke alle begrænsede tinglige Rettigheders Udøvelse er quasi possessio. H ovedform en er den til s e r v i- t u t e s svarende Raaden. I Relation til de p e r s o- n e l l e S e r v i t u t e r , ususfructus og usus, er, da disse Rettigheder afpræge sig i Besiddelse, quasi possessio e n A r t a f B e s i d d e l s e , nem lig Besiddelse m ed Adkom st som U sufruk tuar eller U suar o. s. v. In terd ik terne ere her de possessoriske som utiles. Med Hensyn til P r æ d i a l s e r v i t u t e r n e m aa der sondres. D e p o s i t i v e s y n b a r e Servituter ( s e r v i t u- t e s h a b e n d i ) have deres faktiske Afpræg i S e r v i - t u t i n d r e t n i n g e n s T i l s t e d e v æ r e l s e , og quasi possessio betyder altsaa her denne Indretnings T ilstedeværelse. N aar Indretningen staar i um iddelbar Forbindelse m ed den herskende Ejendom , udstræ kkes den dennes possesssor tilkom m ende In terdik tsbeskyt- telse til ogsaa at om fatte Servitutindretningen; om an den Interdiktsbeskyttelse i denne Henseende tale Kilderne ikke. D e p o s i t i v e u s y n b a r e Servituter ( s. faciendi) udøves ved i n t e r m i t t e r e n d e H a n d l i n g e r. Det er kun for enkelte Arter af disse R ettigheders Vedkommende, at der er tillagt Udøvelsen K arak te r af quasi possessio, og denne beskyttes her ved for hver Art særlige In terdikter, saaledes f. Ex. i n t e r- d i c t u m d e i t i n e r e a c t u q u e p r i v a t o. Og i hvert enkelt Tilfælde er det legalt fastsat, ikke overladt til Afgjørelse ved Dom m erskjøn, i hvilket Om fang Udøvelse skal have fundet Sted for at udgjøre quasi possessio quoad interdicta. Ved de negative Servituter (servit ut es prohibendi) synes det unatu rlig t at tale om nogen faktisk Raadensudøvelse. Den rom erske O pfattelse er dog vistnok den, at saadanne Servituter u d øves gjennem en ifølge den Herskendes Viljestilkjende- givelse stedfindende U ndladelsestilstand m ed Hensyn

187

til den tjenende Ejendom . Men til denne quasi possessio anerkjendes ingen Interdiktsbeskyttelse, se d erim od om Hævd § 59. II. 1. a.; det er ved ganske andre Retsm idler end de her om talte, at m an væ rner sig m od Foretagender paa den tjenende Ejendom , som ere i S trid m ed Servituten, f. Ex. o peris novi nuntiatio. Besiddelsen som S u p e r f i c i a l ' er udrustet m ed et særligt Interdikt. Interdictum de superficiebus v irker som uti possidetis, og mod Possessors interdictum uti possedetis kan Superficiaren værge sig ved Indsigelse, hentet fra sin Ret; ogsaa m ed interdictum unde vi ses Superficiarbesiddelse udrustet.

U nderpanthaverens Raaden finder, saalænge han ikke h a r opnaaet Pantets Besiddelse, ikke sit U dtryk i nogen fak tisk Raaden over Tingen, der kan h en føres under quasi possessio. H ar han opnaaet Besiddelsen, er han vistnok ligesom Iiaandpan thaveren possessor.

Om Erhvervelse og Fortabelse af og, som bem æ rket, om R epræsentation i quasi possessio gjælde Regler, der svare til de om possessio udviklede. Angaaende quasi possessio som G rundlag for Hævdserhvervelse henvises til vedkom m ende Steder i det Følgende.

1. 3 § 13 Dig. (43— 16), 1. 1 pr., §§ 1, 2 Dig. (43— 19), 1. 1 § 2 Dig. (43— 18).

III. Ejendomsret.

§ 48.E j e n d o m s r e t t e n s B e g r e b . A r t e r .

I. E j e n d o m s r e t t e n f dom in ium , proprietas) er d e n t i n g l i g e R e t , d e r g i v e r d e n B e r e t t i g e d e B e f ø j e l s e n t i l a l e f t e r d e n g j æ l d e n d e R e t

188 § 48. I—II.

o v e r h o v e d e t t i l s t e d e l i g p r i v a t r e t l i g R a a d e n o v e r T i n g e n , s o m i k k e i f ø l g e s æ r l i g H j e m m e l e r h a m u n d d r a g e n. Urigtigt vilde det være at bestem m e Ejendom sretten som den ubegræ nsede (fuldstændige) og absolute Ret over Tingen. In d holdet af E jerens Beføjelse stræ kker sig ikke til enhver tænkelig Raaden over Tingen. E j e n d o m s r e t t e n o v e r f a s t E j e n d o m e r b e g r æ n s e t a f H e n- s v n t i l S a m f u n d e t i Almindelighed og s æ r l i g t a f H e n s y n t i l N a b o e r . Og flere K ildeudtalelser vise tilbage til den almindelige Grundsætning, der ogsaa gjælder for E jendom sretten, at den Retsudøvelse, som foretages blot for at skade Andre (af C h i k a n e ) , er r e t s s t r i d i g . Dernæst udelukker E jendom srettens Begreb ikke, at Andre kunne have b e g r æ n s e d e R e t t i g h e d e r over Tingen, m en det ligger i den ovenfor givne Begrebsbestemmelse, at E jendom sretten, n aa r saadanne Rettigheder bortfalde, udfolder sig i sin n o rm ale Fylde (E jendom srettens Elasticitet). Endelig kan E jendom srettens R e t s b e s k y t t e l s e , om end meget udstrak t, § 54, ikke betegnes som absolut; her skal saaledes kun m indes om Reglerne om Hævd sam t om den i lange Tider gjældende Sætning conclemnatio semper pecnniciria.

II. E jendom sretsinstitutet er anerk jend t allerede i de ældre Tider, § 1 . 1 . Den historiske Udvikling fører til Anerkjendelse af f o r s k j e l l i g e A r t e r af E jen dom sret.

1. Allerede tidligt h a r der været anerk jendt en fra den civile E jendom sret i Henseende til Benævnelse og Retsbeskyttelse forskjellig E jendom sret for p e r e g r i n i , jfr. ovfr. § 5. III og § 15. I, men herom vides intet nærm ere.

2. Kun over prædia in ltalico solo kunde der haves civil E jendom sret. S o l u m p r o v i n c i a l e opfattes som offenligretligt tilhørende Folket eller

§ 48. II—III. 189

Kejseren, og de private Indehaveres Ret over den benævnes som p o s s e s s i o , m en m aa antages a t have været af saadan t Indhold og at have havt saadan Retsbeskyttelse, at den falder ind under E jendom srettens Begreb.

3. I æ ldre T ider udkrævedes til Overdragelse af E jendom sret over res m ancipi, ovfr. § 43. I, F o rm erne in jure cessio eller mancipatio: traclitio var uanvendelig. Alligevel skete det hyppigt, at res m a n cipi overdroges ved traditio. I saa Fald var dom inium ex jure Quiritium frem deles hos Overdrageren. E rhververen nægtede m an den egentlige civile E jendom sret; han sagdes at have Tingen in bonis og fik først jus Quiritium gjennem Hævdserlivervelse. Der frem kom saaledes en M o d s æ t n i n g i m e l l e m q u i r i- t i s k og b o n i t a r i s k (p r æ t o r i s k) E j e n d o m s - r e t. P rak tisk taget var den, der saaledes havde Tingen in bonis, i K raft af p ræ torisk Retsbeskyttelse Ejeren. Forsvars vis kunde han overfor den quiritariske Ejers rei vindicatio benytte exceptio rei venditæ et traditæ; angrebsvis kunde han forskaffe sig Tingens Besiddelse ved actio in rem Publiciana og afværge den q u irita riske Ejers exceptio dominii med replicatio rei venditæ et traditæ. Den quiritariske E jendom sret benævnes da ogsaa som n u d u m jus Quiritium. Ogsaa paa anden M aade end ved traditio af res mancipi kunde der frem kom m e bonitarisk E jendom sret eller en derm ed analog Retsstilling.

4. I Tidens Løb tabe de under 1— 3 om talte For- skjelligheder deres Betydning, og i j u s t i n i a n s k R e t ere de ganske bortfaldne og fjærnes ogsaa fo rmelt, jfr. ovfr. § 43. I. Der kjendes nu k u n é n A r t a f E j e n d o m s r e t .

III. Det følger af E jendom srettens Begreb, at Flere ikke hver for sig fu ld tud (in solidum) kunne være E jere af en Ting. Derim od anerkjendes det, at E j e n-

1 9 0 § -IS. III.

d o m s r e t o v e r e n T i n g k a n t i l k o m m e F l e r e i F o r e n i n g ( S a m e j e ) . Forholdet betegnes med det vidtræ kkende Begreb c o m m u n i o, Sam- ejerne som socii. I Sameje siges Sam ejerne at eje Ting pro partibus indivisis. Forholdet er det, at h v e r e n k e l t a f d e m h a r E j e n d o m s r e t o v e r h e l e T i n g e n , k u n b e g r æ n s e t a f d e A n d r e s k o n k u r r e r e n d e E j e n d o m s r e t . Den Brøk, hvorm ed m an angiver hver Enkelts Andel, betegner hans Andel i Tingens Udbytte eller, eventuelt ved Samejets O pløsning, Størrelsen af den ham tilfaldende Del af T in gen selv eller af dens Provenue sam t hans Andel i Fællesudgifter.

Sameje kan opstaa ifølge derpaa rette t O v e r e n s k o m s t m ellem Deltagerne (societcis, § 96. III) og p a a a n d e n M a a d e , c o m m u n i o i n c i d e n s , f . Ex. ved Arv, Legat til F lere af sam m e Ting, tilfældige Begivenheder, se f. Ex. S. 197 o. s. v. Her haves sæ rligt communio incidens for Øje.

T i l s a m m e n kunne Sam ejerne foretage m ed Tingen, hvad Enkeltejeren kan. H vad den e n k e l t e Sam ejers Retsstilling angaar, er Principe!, at Ingen af M edejerne kan træ ffe F oranstaltn inger m ed Tingen uden alle de Andres Sam tykke; den Enkelte h a r uden Hensyn til sin A nparts Størrelse og til F le rtalsbeslutninger j u s p r o h i b e n d i. Men Principet er naturligvis i k k e f u l d s t æ n d i g t g j e n n e m f ø r t . Hver enkelt h a r for sig Ret til den Brug af Tingen, som kan finde Sted uden Skade for de Andre. En forholdsm æssig Del af Tingens Udbytte tilfalder sæ rskilt hver Enkelt, ligesom han m aa bære en forholdsmæssig Del af de ved Tingen forvoldte Udgifter. Overfor Trediem and kan hver E nkelt for sig gjøre sin Ret over Tingen gjældende. Hver enkelt af M edejerne kan i Alm indelighed i n d s æ t t e T r e d i e m a n d i s i n R e t s s t i l l i n g . E t naturlig t Supplem ent til den Enkeltes jus prohibendi er det endelig,

§ 48. III. 191

at i Alm indelighed hver Enkelt af Sam ejerne, n aa r han vil, kan f o r d r e S a m e j e t o p l ø s t . I denne H enseende og iøvrigt til Regulering af M ellemværendet tilkom m er der hver Enkelt overfor de Andre a c t i o c o m m u n i c l i v i d u n d o , S. 89 og § 101.

1. 28 pr. Punktum 1 og 2, 1. 3 Dig. (10—3).

§ 49.E j e n d o m s r e t s E r h v e r v e l s e o g O p h ø r

i A l m i n d e l i g h e d .I. De rom erske Ju riste r inddele E r h v e r v s-

m a a d e r n e for E jendom sret i c i v i l e s og n a t u r eil e s .v. de henholdsvis i jus civile og i jus gentium grundede, saaledes at m an herved h a r for Øje Modsætningen imellem de for Rom erretten ejendom m elige E rhvervsm aader og dem, som vare ens hos Romerne og hos andre Folk. Der kan saaledes ikke gaas ud fra, at de naturlige E rhvervsm aader som saadanne vare yngre end de civile. I justin iansk Ret h a r denne Sondring tab t sin prak tiske Betydning.

System atiske G rupperinger af E rhvervsm aaderne findes ikke hos de rom erske Jurister. Nu til Dags sondres der i A lm indelighed imellem de p r i m i t i v e E rhvervsm aader, der forudsætte, at Tingen i E rhvervelsens Øjeblik er herreløs, de d e r i v a t i v e, der støtte sig paa en tidligere E jendom sret over Tingen ( S u k c e s s i o n ) , og de e x s t i n k t i v e , der tilintetgjøre den tidligere E jendom sret uden at have denne til nødvendigt Grundlag. Denne Sondring vil blive lagt til Grund for Frem stillingen i de følgende P aragrafer, som dog ikke vil om fatte alle E rhvervsm aader. Erhvervelse ved Universalsukcession og ved Legat om liandles i Arveretten. Og nogle E rhvervsm aader ere i v idenskabelig Henseende af saa underordnet Interesse, at særlig Om tale er ufornøden.

192 § 49. II.

II. De vigtigste Tilfælde af E jendom srets O p h ø r ere de, hvor dette følger af, at en Anden erhverver en E jendom sret over Tingen. F rem stillingen af disse O phørsm aader falder sam m en m ed Frem stillingen af E rhvervsm aaderne. Iøvrigt kan E jendom sret bortfalde derved, at Tingen helt og definitivt gaar til Grunde eller om dannes til en ny, se om specificatio § 51. III, eller optages som Bestanddel i en anden, se om accessio § 51. II. E jendom sret over vilde D y r fo rtabes, naar de gjenvinde deres naturlige Frihed, over tæmm ede, n aa r de ere kom ne løs og ikke længere have animus reverte nd i; for H usdyr og andre egentlig tam m e Dyr gjælde ingen O phørsm aader af denne Art. E ndelig ophører E jendom sret ved d e r e l i c t i o o: E jerens Opgivelse af possessio m ed den Vilje ikke at ville have Tingen.

§ 50.B e m æ g t i g e l s e o g F r u g t e r h v e r v e l s e .

I. B e m æ g t i g e l s e n f o c c u p ö h ' o j er anerk jendt som E rhvervsm aade m ed Hensyn til herreløse Ting, om hvilke ikke andre Regler særligt ere givne ( r e s n u l l i u s ) . Regelen gjælder baade fast E jendom og Løsøre. E rhvervsm aaden hører til de natu rale og er anerk jendt allerede i de ældste Tider.

Occupatio er Besiddelsestagelse; hertil udkræves som om talt ovfr. S. 177, ikke nødvendigvis Ihænde- tagelse eller legemlig Berøring, m en Forsøg paa Besiddelsestagelse er ikke tilstræ kkeligt. E rhvervelsen kan finde Sted ogsaa gjennem fri Repræsentant, ovfr. § 45. II. 2. Som Exem pler paa Ting, der ere Gjenstand for Erhvervelse ved occupatio, nævnes: Havets P rodukter, Vildt, ogsaa det, der tages paa en Andens Grund, res derelictæ, res hostiles, Øer, der opstaa i Havet. Øer, som opstaa i f lum en publicum,

§ 50. I—II. 193

tilhøre Grænseejerne ligesom Arealer, der frem kom m e ved, at F loden skifter Løb, og T ilskylning (alluvio) til en Grund kom m er G rundejeren til Gode.

Begrebet r e s j c i c e n t e s o: herreløse Ting, som ere forbeholdte en bestem t Persons Bemægtigelse, h a r ikke megen Anvendelse i Rom erretten.

II. F r u g t e r h v e r v e l s e ( f r i i c t n a m a c q u t- s i t i o ) . Saalænge fructus, § 54. VIII, ere forbundne med M odertingen, ere de, som tidligere bem ærket, Dele af denne og undergivne sam m e retlige H erredøm m e som den. Men da fructus ere det regelmæssige Udbytte af M odertingen, som ikke forandres ved deres Udskilning, kan der ikke — som med Hensyn til andre Bestanddele af en Ting — gaas ud fra, at de, n aa r de v e d A d s k i l l e l s e n f r a M o d e r t i n g e n blive selvstændige Ting, ere sam m e R ettigheder undergivne som denne. Ganske vist er det Hovedregelen ,at M o d e r t i n g e n s E j e r bliver ubegrænset E jer af F rugterne ved deres Udskilning. Men Sagen vil ofte stille sig anderledes ifølge b e- g r æ n s e d e R e t t i g h e d e r over M odertingen, som give Ret til at nyde dennes Udbytte. Saaledes bliver e m p h y t e u t a E jer af Tingens F rug ter sola separatione, U s u f r u k t u a r e n perceptione. L e j e t a g e r e n , som jo ikke h a r nogen Ret over Tingen, bliver E jer af F rugterne perceptione, m en kun under Forudsæ tning af, at h an oppebæ rer dem med Udlejerens Vilje.

Og navnlig m aa det frem hæves, at Frugterhvervel- sesret tilkom m er b o n æ f ici e i p o s s e s s o r. Han b l i v e r E j e r a f F r u g t e r n e s o / a s e p a r a f t o n e , d o g a t d e r e r t a g e t d e t H e n s y n t i l E j e r e n , a t p o s s e s s o r , n a a r M o d e r t i n g e n v i n d i c e- r e s f r a h a m , t i l l i g e m e d d e n n e m a a u d l e v e r e d e h o s h a m i B e h o l d v æ r e n d e f r u c t u s e x s t a n t e s. Adgangen til F rugterhverv og Ansvars-


194 § 50. II.

frihed for Forbrug ophører v e d V i n d i k a t i o n s - s ø g s m a a l e t s B e g y n d e l s e (litis contestatio). At partus ancillæ ikke henregnes til fructus, er tidligere om talt ovfr. S. 172.

§§ 12, 35 Inst. (2— 1), 1. 22 Cod. (3— 32).

§ 51.I m p e n s æ . A c c e s s i o . S p e c i f i c a t i o .

I. I m p e n sæ . De særlige Regler om impensæ kom m e til Anvendelse, n aa r B e s i d d e r e n a f e n A n d e n s T i n g s o m b o n æ eller m a l æ f i d e i p o s s e s s o r f o r s i g s e l v a n v e n d e r B e k o s t n i n g e r p a a T i n g e n . E jeren, paa hvis Ting im pensæ ere anvendte, er f r e m d e l e s E j e r af den i dens forbedrede Skikkelse. Men hans Ret begrænses af Hensyn til possessor efter følgende Regler.

1. F o r i m p e n s æ n e c e s s a r i æ k a n E r s t a t n i n g f o r d r e s s a a v e 1 a f m a l æ f i d e i s o m a f b o n æ f i d e i p o s s e s s o r , d o g i k k e a f f u r .

2. Indenfor unødvendige Bekostninger sondres im ellem u t i l e s og u o l u p t a r i æ , og Reglerne gaa ud paa, at b o n æ , m e n i k k e m a l æ f i d e i p o s s e s s o r k a n f o r d r e E r s t a t n i n g f o r i m p e n s æ u t i l e s , m e d e n s I n g e n k a n f o r d r e G o d t g j ø r e 1 s e f o r i m p e n s æ u o l u p t a r i æ. I A lm indelighed m aa vel Sondringen forstaas saaledes, at impensæ utiles ere de, som efter den almindelige Anskuelse forøge Tingens Om sætningsværdi, m edens impensæ voluptariæ ere de, som efter den almindelige Opfattelse kun have individuel Betydning. Men n aa r impensæ af fø rstnævnte Art i det enkelte Tilfælde ikke stem m e med Ejerens Økonomi, idet han f. Ex. vilde blive nødt til a t sælge Tingen for at kunne betale Forbedringen, behandles de efter Reglerne for den anden Art, og

§ 51. I—II. 1 9 5

om vendt m aa der betales E rstatn ing for impensæ af den anden Art, n aa r disse i det enkelte Tilfælde vise sig at forhøje Tingens økonom iske Værdi for Ejeren. K r a v e t s O m f a n g bestem m es ved V æ r d i f o r h ø j e l s e n i d e t Ø j e b l i k , d a E j e r e n f a a r T i n g e n , s a a l e d e s a t d e t a l d r i g o v e r s t i g e r O p o f r e l s e n , o g o p p e b a a r n e F r u g t e r s V æ r d i f r a d r a g e s .

3. De Krav paa E rstatn ing, som efter det Anførte tilkom m er possessor, ere i A lm indelighed i k k e u d r u s t e d e m e d n o g e n a c t i o . Ordentligvis kunne de k u n gjøres gjældende ved R e t e n t i o n ( e x c e p t i o d o l i ) overfor E jeren, som forlanger sin Ting u d leveret. Possessor, der h a r handlet for sig selv, kan ikke beklage sig over, at E jeren lader ham beholde Tingen uden at betale for Bekostningerne. Saavel malæ som bonæ fidei possessor have j u s t o l l e n d i under de ndfr. II. 1. b. angivne Betingelser.

II. F o r b i n d e l s e a f f l e r e T i n g t i l é n T i n g , u d e n a t d e r d o g v e d F o r b i n d e l s e n f r e m k o m m e r e n n y T i n g ( a c c e s s i o ) . Sker F o rb in delsen ifølge Aftale m ellem E jerne af Tingene, bliver denne bestem m ende for Retsstillingen. Bortset h erfra m aa der sondres:

1. Forbindelse im ellem flere Ting kan foregaa saaledes, at d e n e n e T i n g o p t a g e s i d e n a n d e n s o m H o v e d t i n g e n. Den faste E jendom er bestandig opfattet som Hovedtingen i Forhold til Paa- bygninger. Ved Frem bringelsen af pictura (der efter Nutidens O pfattelse vilde høre under specificato) er M aleriet Hovedtingen, tabula Bitingen. I alle disse T ilfælde gjælder det, at H o v e d t i n g e n s E j e r , u d e n H e n s y n t i l , h v e m d e t er , d e r h a r f o r e t a g e t S a m m e n s æ t n i n g e n , e r E j e r a f d e n s a m l e d e T i n g. Særligt ubilligt synes dette at kunne virke overfor den, som er kom m en til at bygge sin E jen dom et Stykke ind paa Naboens Grund, m en Sæt

196 § 51. II.

ningen condemnatio semper pecuniaria vil her kunne virke m odererende. Med Hensyn til R e t s s t i l l i n g e n f o r B i t i n g e n s E j e r m aa der sondres.

a. H a r h a n i k k e s e l v f o r e t a g e t S a m m e n s æ t n i n g e n , kan han i Alm indelighed ved actio ad exhibendum fordre sin Ting udskilt og saa v i n d i c e r e den, hvorved dog m indes om Sætningen condemnatio semper pecuniaria. Forsaavidt er hans Retsfor- tabelse altsaa kun formel. Men u n d e r t i d e n er Udskilning u m u l i g , og u n d e r t i d e n e r R e t t e n d e r t i l p o s i t i v t u d e l u k k e t , saaledes navnlig ved Paabygning og ved Forfærdigelse af Maleri. I saadanne Tilfælde tilkom m er der Bitingens E jer — som Rest af hans E jendom sret — e n a c t i o i n f a c t u m e l l e r u t i l i s r e i v i n d i c a t o o v e r f o r H o v e d t i n g e n s E j e r , o m f a t t e n d e h a n s T i n g s V æ r d i i d e n s n u v æ r e n d e S k i k k e l s e . Indesidder Bitingens E jer m ed Tingen, kan han retinere den, indtil , dette Krav fyldestgjøres. V i d e r e g a a e n d e E r s t a t n i n g s k r a v kunne efter alm indelige Regler tilkom m e ham overfor den, der h a r foretaget Sam m ensætningen, navnlig n aa r denne ikke var i god Tro. E n s æ r l i g Regel gjæ lder for Tilfælde af P a a b y g n i n g, idet der her gives M aterialeejeren en actio de tig no inj u n d o m od Byggeren, gaaende ud paa duplum af M aterialets Værdi.

b. N a a r B i t i n g e n s E j e r s e l v h a r f o r e t a g e t S a m m e n s æ t n i n g e n , kan ha n l i g e l e d e s som Hovedregel f o r d r e s i n T i n g u d s k i l t og v i n d i c e r e d e n . Ogsaa i de Tilfælde, hvor Krav paa Udskilning efter det under a Bem ærkede ikke haves, tilkom m er der ham endvidere i Alm indelighed B o r t t a g e l s e s r e t , j u s t o l i e n d i , forsaavidt den kan udøves sine læsione prioris status og uden Ulemper for Ejeren. Denne Beføjelse kan dog fjærnes af E jeren derved, at han gjør den kvantitativ t interesseløs l'or M odparten, og den m aa ikke udøves blot til Chi

§ 51. II—III. 197

kane. N a a r U d s k i l n i n g e r u m u l i g e l l e r e f t e r d e t u n d e r a B e m æ r k e d e i k k e k a n f o r d r e s , vil Bitingens E jer efter O m stændighederne have den under a om talte actio in fac tum med Hensyn til hans Tings Værdi i den sam lede Ting.

2. A n d e n F o r b i n d e l s e a f T i n g ( confusio, commixtio o. s. v.). E r Udskillelse mulig, h a r F o rb in delsen ingen Indflydelse paa de tidligere E jendom sforhold; er Udskillelse um ulig, ind træ der Sameje. For P e n g e gjæ lder den særlige Regel, at den, der sam m enblander frem m ede Penge m ed egne, bliver E jer af hine; om den, der herved m ister sine Penge, h a r en F ordring paa B landeren, afgjøres efter Reglerne om F orbrug af Andres Ting. E t Jordstykke, der bortrives fra en G rund og driver hen til en Andens E jendom (avulsio), bliver Bestanddel af denne, n aa r det er sam m envoxet m ed den, og der tilkom m er den tidligere E jer af S tykket en condictio m ed H ensyn til Værdien af Tilvæksten.

III. S p e c i f i c a t o. Naar e n T i n g e r o m d a n n e t s a a l e d e s , a t d e r e r f r e m k o m m e t e n n y T i n g (nova species), ere de tidligere R ettigheder over Tingen ophørte. Til Frem bringelse af en ny Ting k ræ ves F r e m b r i n g e l s e a f e n T i n g m e d v æ s e n t l i g a n d e n ø k o n o m i s k B e t y d n i n g e n d d e n t i d l i g e r e ; d e n b l o t f o r r i n g e n d e V i r k s o m h e d e r i k k e s p e c i f i c a t i o. N aar E jeren af en Ting om danner denne, bliver han naturligvis E jer af den nye Ting. Med Hensyn til Retsforholdene i T ilfælde af S p e c i f i c a t i o n a f e n A n d e n s T i n g var der S t r i d m e l l e m P r o k u l e j a n e r n e o g S a b i n i a n e r n e , idet de førstnæ vnte erklæ rede P ro ducenten for E jer af den frem bragte Ting, m edens Sabinianerne tillagde Stofejeren E jendom sretten. D e n- n e S t r i d a f g j o r d e s af Justin ian s a a l e d e s , a t d e n n y e T i n g t i l h ø r e r S t o f e j e r e n , s i s p e c i e s a d m a t e r i a m r e d u c i p o t e s t, i m odsat

198 § 51. III.

Fald er Producenten E jer af Tingen, og h a r han til F rem bringelsen t i l l i g e a n v e n d t e g n e T i n g , bliver han vistnok Ejer, selv om Reduktion er m ulig. 13 o g bliver ikke Producenten, m en Stofejeren E jer, n aa r Producenten er f u r , og sam m e Regel gjælder vistnok overhovedet, n aa r P roducenten var in mala f ide.

N a a r P r o d u c e n t e n b l i v e r E j e r , hvorfor det a ltsaa er en Forudsæ tning, at han handlede i god Tro, h a r Stofejeren m od ham en nctio in fnctum ( utilis rei vindicntio), om fattende Stoffets Værdi i den ny Ting. Om et yderligere E rstatn ingskrav haves mod Speci- fikanten, afhænger af Reglerne om Forbrug af Andres Ting. N a a r o m v e n d t S t o f e j e r e n b l i v e r E j e r af den nye Ting, m aa Producentens Retsstilling bestemmes efter Reglerne om impensæ og accessio. H ar P roducenten foretaget Specifikationen f o r e n A n- d e n, bliver denne Ejer.

Ved Afgjørelsen af, om P roducenten bør være E jer af den ny Ting, vil m an vel nu til Dags lægge Vægten paa, om hans V irksom hed h a r været væsentlig p ro duktiv, B. G. B. § 950. I Stedet herfo r h a r R o m e r- r e t t e n valgt den paa Reduktionsm uligheden g ru n dede, t e k n i s k l e t h a a n d t e r l i g e , m e n a l t f o r g r o v e G j e n n e ni s n i t s r e g e 1. Men i flere Retninger findes dog denne Regel i Realiteten fravegen, saaledes m ed Hensyn til Tæ rskning af Korn til Fordel for Stofejeren (Resultatet naas ved Benægtelse af, at der lier foreligger en ny Ting) og ved pictura til Fordel for Producenten (Resultatet naas ved at behandle dette Tilfælde som accessio med tabula som B iting). — P rokulejanernes Anerkjendelse af Producenten som E jer af den nye Ting synes at have hvilet paa den Opfattelse, at den nye Ting som herreløs m aatte tilfalde liam som primus occupans. Men i senere Tider synes m an at være kom m en til bevidst E rkjendelse af, at Producentens Ret skyldes hans p r o d u k t i v e

§ 51. III. 199

V i r k s o m h e d , og fra O kkupationsstandpunktet kunde m an ikke være kom m en til a t frak jende Producenten E jendom sret paa G rund af hans mala fides.

1. 5 Cod. (3—32), 1. 38, 48 Dig. (6— 1); 1. 7 §§ 10, 12, 1. 9 § 2 Dig. (41— 1), 1. 23 §§ 4. 5, Punktum 1—4

Dig. (6—1); 1. 7 § 7 Dig. (41—1).

§ 52.D e r i v a t i v E r h v e r v e l s e a f E j e n d o m s r e t .

I. Af de derivative E rhvervsm aader skal her kun om handles O v e r d r a g e l s e s r e t s h a n d l e r n e i n t e r v i v o s .

De c i v i l e E jendom soverdragelsesretshandler ere de form bundne R etshandler m a n c i p a t i o og i n j u r e c e s s i o , som ere beskrevne ovenfor § 33. Ved in jure cessio kunde alle Ting overdrages, som overhovedet kunde være G jenstand for E jendom soverdragelse, ved mancipatio kun res mancipi. Hvor begge Form er kunde anvendes, a ltsaa ved res mancipi, fo retrak m an i A lm indelighed M ancipationsform en for in jure cessio, som krævede Tilstedeværelsen af magistratus. Form ernes Besværlighed og navnlig Kravet om Parternes personlige Tilstedeværelse m aatte m edføre, at m an i vidt Om fang i Stedet for de civile R etshandler valgte den naturale, traditio (se under II), selv m ed H ensyn til res m ancipi, skjønt traditio her kun skabte dom inium bonitarium, § 48. II. 3. Som et Motiv til at vælge traditio m aa endvidere frem hæves det, at Sælgeren trods traditio beholdt E jendom sret, indtil K jøbesum m en blev betalt, se under II. 2. b, hvorim od in jure cessio og mancipatio virkede u a f

200 § 52. I—II.

hængigt af Vederlagets Erlæggelse, S. 136, jfr. i dansk Ret Undladelse af at udstede Skjøde.

II. 1. Allerede i de ældste T ider var den n a t u r a l e E rhvervsm aade. traditio anerk jend t m ed Hensyn til res ne c mancipi. I Justin iansk Ret ere de civile Over- dragelsesretshandler ganske fortræ ngte af traditio, som nu skaber fuld E jendom sret ogsaa over res manci pi. T r a d i t i o s o m O v e r d r a g e l s e s r e t s h a n- d e 1 m aa oprindeligt bestem m es som d e n f o r m l ø s e O v e r e n s k o m s t o m E j e n d o m s r e t s O v e r- d r a g e l s e i F o r b i n d e l s e m e d d e n K j e n d s- g j e r n i n g, a t O v e r d r a g e r e n i n d s æ t t e r E r- h v e r v e r e n i T i n g e n s B e s i d d e l s e . Men efterat possessio gjennem R epræ sentant er blevet anerkjendt, ovfr. § 44. III. 3., erkjendes det for tilstræ kkeligt til E jendom srets Overgang, at E r h v e r v e r e n m e d O v e r d r a g e r e n s V i 1 j e b l i v e r p o s s e s s o r , s e l v o m h a n i k k e d e r v e d b l i v e r B e s i d d e r. Det anerkjendes altsaa, at traditio og Overførelse af E jendom sret kan finde Sted ved constitutum possessorium .): saaledes at O verdrageren vedbliver at besidde Tingen paa E rhververens Vegne. Og endvidere kan Overdragelse foregaa ved traditio brevi manu j : ved den blotte Overenskom st m ed den, der som detentor, f. Ex. som D epositar eller som colonus, indesidder med Tingen for O verdrageren, og som ved Overenskom sten om Ejendom soverdragelse bliver possessor, § 45. II. 3. Om Traditionens tvende Hovedbestanddele bem ærkes næ rm ere Følgende:

2 a. Der m aa foreligge en O v e r e n s k o m s t 0111 E j e n d o m s o v e r d r a g e l s e . K ontrakten om Overdragelse gjør ikke i Forbindelse m ed senere Besiddel- seserhvervelse Erhververen til E jer.

b. Om de almindelige B e t i n g e l s e r f o r R e t s h a n d e l e n s G y l d i g h e d henvises til de alm indelige Regler om Retshandler. Som O verdragelsesretshandel forudsæ tter traditio for at være virksom fornøden

§ 52. II. 2 0 1

K o m p e t e n c e hos Overdrageren. Den alm indelige Regel er, at Ingen kan overdrage anden Ret end den, han selv h ar; exstinktive Erhvervelser ifølge Overdragelse fra en Ikke-E jer k jender Rom erretten kun i Tilfælde af Afhændelse, foretagen af fiscus, Kejseren eller Kejserinden. Hovedreglen er altsaa, at kun E j e r e n af en Ting virksom t kan foretage traditio med Hensyn til den. Lige med den af E jeren foretagne Overdragelse staar den m e d h a n s S a m t y k k e f o r e t a g n e . Den af en Uberettiget foretagne traditio bliver virksom ved Ejerens Ratihabition. N aar Ikke- Ejeren, som h a r foretaget en traditio, senere bliver E jer af Tingen, bliver E rhververen vel form elt ikke Ejer, m en gjennem exceptio og replicatio rei venditæ et traditæ sam t actio in rem Publiciana er han p ra k tisk beskyttet som E jer (præ torisk E jendom sret). V irksom heden af S æ l g e r e n s t r a d i t i o e r a f h æ n g i g a f K j ø b e s u m m e n s B e t a l i n g e l l e r S æ l g e r e n s s a t i s f a c t i o p a a a n d e n M a a d e , m e d m i n d r e K j ø b e s u m m e n e r k r e d i t e r e t . Sælgeren, der ikke h a r givet Kredit, kan altsaa, hvis han ikke faar Betaling, vindicere den solgte Ting fra Kjøbcrens Konkursbo og fra dem, til livem Kjøbe- ren m aatte have overdraget Tingen. Kilderne udtale sig, som om Kjøberen, der ikke h a r faaet Kredit, først bliver E jer ved at yde satisfactio. Men i Mellem tiden tilkom m er der Kjøberen actio in rem Publi- ciana , og m od at betale K jøbesum m en kan han a fværge Sælgerens Vindikation. Forholdet er altsaa p rak tisk det, at Kjøberen ved Traditionen erhverver en af Kjøbesum m ens Betaling betinget E jen dom sret.

3. Foruden den form løse Overenskom st om E jen dom srets Overgang udkræ ves som bem æ rket til traditio endvidere, at E rhververen m ed O verdragerens Vilje erholder possessio. D e n f o r m l ø s e O v e r e n s

Ci i

202 § 52. II.

k o m s t a l e n e o v e r f ø r e r i k k e E j e n d o m s r e t . U n d t a g e l s e s v i s er det dog anerkjendt, at den formløse Overenskom st alene overfører Ejendom sret, nem lig n aa r E rhververen allerede i Overdragelsens Øjeblik er possessor, og naar Overdragelsen sker til K irker og m ilde Stiftelser. G runden til, at den rom erske Ret h a r erklæ ret den form løse Overenskom st for utilstræ kkelig til Overdragelse af Ejendom , m en hertil kræ ver Overførelse af possessio, er vistnok kun den, at m an h ar følt T r a n g t i l e t k l a r t U d t r y k f o r , a t E j e n d o m s r e t e r g a a e t o v e r , og at F o rhandlingerne ere naaede ud over Skabelsen af et O bligationsforhold mellem Parterne. Men det vil ses, at Værdien af denne Funktion af traclitio, hvad m an end ellers vil mene om den, er sunket stærkt, naar m an opgiver Fordringen 0111 virkelig O verle vereise og anerk jender Gyldigheden af E jendom soverdragelse ved constitutum possessorium. Dersom denne Regel forstaas saaledes, at enhver Aftale mellem E rhververen og Overdrageren 0111, at denne frem tidigt vil besidde paa Erhververens Vegne, er tilstræ kkelig til Overførelse af Ejendom sret, liar m an ganske u n d ergravet Fordringen 0111 noget m ere end den formløse Overenskomst. En saadan Aftale ligger det nemlig næ r at antage for stiltiende indeholdt i Overdragelses- overenskom sten, n aa r ikke særlige O m stændigheder tale herim od. I Erkjendelsen h eraf er der Tilbøjelighed m ellem rom erretlige F orfa ttere til ikke at antage en saadan Aftale for tilstræ kkelig m en kun at anerkjende Overførelse af E jendom sret ved constitutum possessorium, naa r der er afta lt et Retsforhold m ellem Parterne, som vilde kræve Tilbagelevering af Tingen til Overdrageren, dersom den var bleven overleveret til E rhververen, f. Ex. Forbehold af Brugsret for O verdrageren eller Forvaringskontrak t. Meningen m ed Anerkjendelsen af constitutum possessorium

§ 52. II—III. 203

skulde form entlig kun være at spare disse Besiddelses- forandringer. Andre opstille yderligere Begrænsninger og ville kun anerkjende Overdragelse ved constitutum possessorium i Tilfæ lde af visse bestem te Retsforhold im ellem Parterne, navnlig Forbehold af Brugsbeføjelser for Overdrageren. Men selv om det kan antages, at Overdragelse ved constitutum possessorium fra først af kun h a r været anerk jend t i begrænset O m fang, er m an vistnok efterhaanden kom m en til videre og videre Anerkjendelse, saa at m an p rak tisk er kom m en m eget næ r til det Resultat, a t Overdragelse af Ting, som befinde sig hos Overdrageren, kan ske ved form løs Overenskom st. Regelen om Nødvendigheden af Possessionsoverførelse fa a r da p rak tisk ikke megen anden Betydning end den, at E jendom sret ikke kan overdrages over res absentes o: Ting, som O verdrageren hverken besidder selv eller ved Repræ sentant. Med Hensyn til saadanne Ting kan E jeren ikke kom m e videre end at overdrage sin Vindikations- ret (cessio rei vindicationis).

III. Forskjellige l e g a l e A f h æ n d e l s e s f o r b u d udelukke Overdragelsens Gyldighed eller dog dens V irksom hed, f. Ex. Forbudet m od Afhændelse af res litigiosæ, ovfr. S. 110, m od Æ gtem andens Afhændelse af fund i dotales, m od Værgens Afhændelse af den Umyndiges Ting, ovfr. S. 80, m od donationes inter virum et uxorem, ovfr. S. 164, m od alienationes in fraudem creditorum o. s. v. Den retlige V irkning af de legale A fhæ ndelsesforbud kan efter deres Indhold og F orm aal være m eget forskjellig. Ogsaa j u d i c i e l l e A fhæ ndelsesforbud kunne udelukke Overdragelses- retshandelens V irkninger. Hvad p r i v a t e A fhændelsesforbud angaar, afføde O v e r e n s k o m s t e r med en Person om, at han ikke m aa afhænde en ham tilhørende Ting, vel Krav paa E rstatn ing for F o rb u

204 § 52. III .

dets Overtrædelse, m en de udelukke i A lmindelighed ikke V irksom heden af den i Strid m ed O verenskom sten foretagne Afhændelse (have i k k e »t i n g 1 i g V i r k n i n g « ) . Noget Andet er det, at O verdrageren af en Ting gyldigt kan opstille det som Betingelse for Erhververens Ret, at han ikke afhæ nder Tingen, og at E jendom serhvervelse under Paalæg om ikke at afhænde Tingen kan angribes efter Reglerne om b ristende Forudsæ tninger, naar E rhververen desuagtet af- hænder. Betydningen af t e s t a m e n t a r i s k e Af- hæ ndelsesforbud er noget omtvistet.

§§ 40, 41 Inst. (2— 1), 1. 20 Cod. (2—3), 1. 77 Dig. ( 6 - 1 ) , 1. 9 § 5 Dig. (41— 1).

§ 53.E x s t i n k t i v E r h v e r v e l s e a f E j e n d o m s r e t :

II æ v d.I. H æ v d (Ejendom shævd) e r E j e n d o m s e r

h v e r v e l s e v e d p o s s e s s i o, f o r t s a t g j e n n e m e t v i s t T i d s r u m. Som Institutets G r u n d angives i A lm indelighed Hensynet til E jendom ssikkerheden, »ne rerum dominia in incerto essent«. Den rom erske Ret h a r i Tidernes Løb f o r s k j e l l i g e H æ v d s - i n s t i t u t e r.

II. D e t æ l d s t e II æ v d s i n s t i t u t, u s u ccip i o, var c i v i l t ; det kunde kun paaberaabes af civis Romani: »adversus hostem æterna auctoritas«, og det var uanvendeligt paa fundi provinciales.

1. G r u n d b e t i n g e l s e n for usucapio er p o s- s e s i o. Om Possessionsbegrebet henvises til Udviklingen i §§ 44 og 45, men herved m aa dog bem ærkes, at I i æ v d s g r u n d l a g e t i k k e g a n s k e f a l d e r s a m m e n m e d p o s s e s s i o q u o a d i n t e r d i c t a.

§ 53. II. 2 0 5

H aandpantsæ tteren h a r saaledes, skjønt Interdiktspos- session er frak jend t ham , Adgang til a t vinde Hævd gjennem P anthaverens Besiddelse. O v e r h o v e d e t t i l k o m m e r , n a a r e n T i n g k o n t r a k t m æ s s i g t b e s i d d e s f o r e n A n d e n , H æ v d s a d g a n - g e n d e n n e A n d e n og ikke Besidderen.

2. Possessio m aa, for at kunne begrunde Hævd, v æ r e o p n a a e t j u s t o t i t u l o ( just ci causa ) og b o n a f i cl e. 1 den ældste Tid stilledes disse F o rd rin ger ikke. O prindeligt lægges der alene Vægt paa ydre haandgribelige K jendsgerninger, senere gaar U dviklingen m ere og m ere hen m od m ateriel Retfærdighed m ed Opgivelse af k lare Kjendem ærker.

a. Først opstilledes F ordringen om j u s t u s t i t u - l u s o: e n K j e n d s g j e r n i n g, d e r g i v e r P o s s e s s i o n s e r h v e r v e l s e n y d r e P r æ g a f r e t - m æ s s i g E j e n d o m s e r h v e r v e l s e . Kilderne nævne en Række af saadanne K jendsgjerninger, dels Retshandler, dels andre K jendsgjerninger. O p r i n d e l i g t h a r der vistnok, hvad Retshandelstitel angaar været kræ vet en g y l d i g R e t s h a n d e l , som kun er uvirksom paa Grund af O verdragerens Adkom stm angel, m en s e n e r e anerkjendes o g s a a u g y l d i g e R e t s h a n d l e r for Hævdstitel, saaledes O verdragelsen fra en furiosus og pupillus, n aa r E rhververen var uvidende om Inhabiliteten. Og efterhaanden som bona ficles b liver Hævdsbetingelse, erkjendes det e n d e l i g— om tvistet i hvilket O m fang — for tilstrækkeligt, at der forelaa K j e n d s g j e r n i n g e r , s o m k u n d e b e g r u n d e d e n A n t a g e l s e h o s p o s s e s s o r , at d e r f o r e l a a l o v l i g E r h v e r v s g r u n d f o r E j e n d o m s r e t ( p u t a t i v T i t e l ) . Tyngdepunktet bliver herefter det subjektive Moment, bona ficles.

b. Den yngste af de om talte H ævdsbetingelser er altsaa b o n a f ici e s o : Possessors b e g r u n d e d e O v e r b e v i s n i n g o m, a t h a n s T i l e g n e l s e a f

2 0 6 § 53. II.

T i n g e n s o m s i n er m a t e r i e l t r e t m æ s s i g . M a i a f i d e s s u p e r v e n i e n s s k a d e r i k k e.

3. Til Hævdserhvervelse fordres, at possessio h a r varet uafbrudt, for r ø r l i g e T i n g i é t Aa r , f o r f a s t e E j e n d o m m e i t o Aa r . S u k c e s s o r k a n m e d r e g n e A n t e c e s s o r e n s P o s s e s s i o n s t i d ; herom gjælde følgende Regler: A r v i n g e n indtræ deri Arveladerens Hævdsadgang. Opfyldte Arveladeren Iiævdsbetingelserne, fortsæ tter Arvingen, uanset at han selv m aatte være in mala fide, den af Arveladeren p aa begyndte Hævd, der endog kan fuldendes, forinden Arvingen opnaar possessio; var om vendt Arveladeren in mala fide, kan Arvingen, selv om han er in bona fide, ikke vinde Hævd paa G rundlag af A rveladerens Possessionserhvervelse. S in g u l æ r s u k c e s s o r begynder en ny Hævd og m aa altsaa være in bona fide, m en senere anerkjendes det, at han dog kan m edregne Antecessors Hævdstid (accessio possessio mim).

O phører possessio forinden Hævdstidens Udløb, er Hævdserhvervelsen a f b r u d t ( u s u r p a t i o ); der kan begyndes en ny Hævdserhvervelse, men den forud for Afbrydelsen liggende Possessionstid kan ikke m edregnes. S ø g s m a a l (litis conte statio) fra rette E jers Side afbryder ikke usucapio, men ved Domsafsigelsen lader det efter Litiskontestationen forløbne T idsrum ude af Betragtning, se ovfr. S. 109.

4. Med Hensyn til G j e n s t a n d en f o r H æ v d er det allerede bem ærket, at prædia provincialia ikke kunde erhverves ved usucapio. De om res extra com mercium gjældende Retsregler, § 42, medføre, at saadanne Ting ikke kunne hævdes. P o s i t i v t u n d t a g n e fra Erhvervelse ved Hævd ere, i Analogi med m oderne Retsforfatningers Regler om exstinktive Godtroserhvervelser, res furtivæ sam t fundi vi pos- sessi. Som Exem pler paa e n a n d e n G r u p p e af

§ 53. II—HI- 207

Undtagelsestilfælde kan nævnes res fisci og Kejseren tilhørende Ting. U nder G rænsestridigheder kan o rd inæ r Hævd ikke paaberaabes. Endelig kunne A f h æ n - d e l s e s f o r b ud, § 52. III, være til H inder for Hævds- erhvervelse paa Grundlag af en m od Forbudet s tridende Afhændelse.

5. V i r k n i n g e n af usucapio er Om dannelsen af bonæ fidei possessio eller bonitarisk E jendom sret til k v i r i t a r i s k E j e n d o m s r e t . De p aa Tingen h v ilende j u r a i n r e a l i é n a p a a v i r k e s i k k e af Ejendom shævden.

III. Usucapio gjaldt som civilt Institu t kun for cives og var uanvendeligt m ed Hensyn til fundi provinciales. Til U dfyldning af denne Mangel tjener den gjennem M agistratsedikter frem kom ne l o n g i t e m - p o r i s p r æ s c r i p t i o , som er om talt ovfr. S. 101. Dette Institut, der oprindeligt kun hjem lede Klageforældelse, g a a r o v e r t i l a t b l i v e e t H æ v d s - i n s t i t u t , idet der tillægges den, som kan paaberaabe sig Forældelsen, S. 103— 104, en a c t i o i n r e m . Og dette H ævdsinstituts O m raade stræ kker sig ud over de ved dets oprindelige F orm aal angivne Grænser; det er anvendeligt til Fordel for alle Retssubjekter, cives saa vel som peregrini, og paa alle Ting, som efter det Udviklede kunne erhverves ved Hævd.

B e t i n g e l s e r n e for Hævdserh ver velse ved long i temporis præscriptio ere — ligesom ved usucapio — p o s s e s s i o, opnaaet j u s t o t i t u l o og b o n a f i d e ( j u s t u m i n i t i u m p o s s e s s i o n i s ) . H æ v d s t i- d e n er ens for fast Ejendom og Løsøre, t i A a r i n t e r p r æ s e n t e s o: n aa r R etshaveren og Præ skribenten bo in eadem provincia, ellers ( i n t e r a b s e n t e s )2 0 A a r. A c c e s s i o p o s s e s s i o n u m e v anerkjendt, se næ rm ere ovfr. S. 206. Angaaende G j e n s t a n d e n for Hævdserhvervelse ved longi temporis præscriptio kan, bortset fra, at denne ogsaa om fattede prædia

208 § 53. I l l —IV.

provincialia , ganske henvises til det om usucapioS. 206— 207 Bemærkede. Som D i v e r g e n s e r im ellem Reglerne for usucapio og for longi temporis præ- scriptio mærkes, foruden den forskjelligé Hævdstid og Forskjellen i Instituternes O m raade, navnlig følgende Regler for sidstnævnte Institut, der staa i Forbindelse med dettes Afstam ning fra en Præ skription. Litis contestatio, senere Søgsmaal, afbryder longi temporis præscriptio; føres Sagen ikke gjennem til Dom, kan usucapio extraordinaria, ndfr. V, finde Sted ved possessio i 40 Aar, ovfr. S. 103. Og longi temporis præscriptio løber ikke overfor Um yndige og minores. Angaaende de paa den hævdede Ting hvilende jura in re aliéna erindres, at longi temporis præscriptio ikke blot var anvendelig paa E jerklagen, m en under tilsvarende Betingelser ogsaa var anvendelig paa de af jura in re aliéna udspringende actiones, ovfr. S. 101, og ogsaa i Henseende til disse m aa Institu tet antages at have faaet den V irkning at tilintetgjøre selve Retten, ikke blot Aktionen.

IV. J u s t i n i a n foretog en S a m m e n s m e 11- n i n g af usucapio vetus og longi temporis præscriptio og forordnede, at Ilæ vdstiden skulde være for r ø r- 1 i g e T i n g 3 Aa r , f o r u r ø r l i g e T i n g , fundi Ita- lici og provinciales, 10 e l l e r 2 0 Aa r , eftersom P a rterne vare præsentes eller absentes; Iiævdsbetingel- serne vare iøvrigt frem deles som hidtil p o s s e s s i o , opnaaet j u s t o t i t u l o og b o n a f i de . Institutet, der i System erne betegnes som u s u c a p i o o r d i n a- r i a, var anvendeligt for alle Retssubjekter og paa de Ting, som efter Reglerne om usucapio eller longi temporis præscriptio kunde erhverves ved Hævd, seS. 207— 208; dog unddroges Kirkers og m ilde Stif- telsers faste Ejendom m e fra Erhvervelse ved den ordinæ re Hævd. De ovenfor angivne, for longi temporis præscriptio i Modsætning til usucapio gjæl-

§ 53. I V -V I . 2 0 9

dende Regler m aa antages ogsaa at gjælde for Løs- ørehævden. Reformen h a r vistnok kun Hensyn til E rhvervelsen af Ejendom sret, ikke til E xstinktionen af / u r a i n r e a l i e n a. I saa Henseende h a r det ogsaa for Løsøre sit Forblivende ved de h id til gjæ ldende Regler om longi temporis præscriptio; den tre- aarige Løsørehævd er i saa Henseende uden B etydning.

V. Allerede forinden den under IV om talte Reform havde Justin ian tillagt den godtroende possessor af en Ting, som kunde paaberaabe sig den 30 eller 40 aarige Forældelse af V indikationsklagen, ovfr. S. 103— 104, en actio in rem og saaledes indført et nyt H æ vdsinstitut (i System erne betegnet som u s u c a p i o e x t r a o r cl i n a r i a eller longissimi temporis præscriptio ). H æ v d s b e t i n g e l s e r n e ere altsaa her p o s s e s s i o , opnaaet b o n a f ici e og fortsa t i 3 0, u n d t a g e l s e s v i s , jfr. f. Ex. ovfr. S. 208, i 4 0 A a r , beregnede efter Reglerne om Klageforældelsen. Institu te s prak tiske Betydning ligger navnlig deri, at F o r- d r i n g e n o m j u s t u s t i t u l u s h e r e r o p g i v e n ; muligvis stilles der ogsaa her noget ringere F o rd rin ger til god Tro. Og bortset fra res extra com mercium kunne ogsaa de fra den ordinæ re Hævd undtagne Ting erhverves ved den extraordinæ re. Denne er som en Udvikling af den alm indelige K lagepræskrip- tion i det Hele undergiven dennes Regler, saaledes i Henseende til Hævdens Afbrydelse og Hvilen overfor Umyndige, ovfr. S. 102. Overfor j u r a i n r e a l i é n a virkede Institu tet paa lignende Maade som longi tem poris præscriptio.

VI. I m o d e r n e R e t s f o r f a t n i n g e r anerk jen des i Alm indelighed kun usucapio extr ao r clincir ia o: H ævdsinstituter, som ikke kræve justus titulus, og som ikke tage Hensyn til vitia rei; i Overensstem m else med kanonisk Ret udelukker mala ficles


210 § 53. VI.

siiperveniens i Almindelighed, at Iiæ vdstiden kan fo rtsættes.

Pr. Inst. (2— 6), 1. 11 Dig. (41— 4), 1. 8 pr. § 1 Cod. (7— 39).

§ 54.E j e r k l a g e r n e.

I. Til E jendom srettens Beskyttelse tjene E j e r k l a g e r n e o : d e a f E j e n d o m s r e t t e n u d s p r i n g e n d e a c t i o n e s i n r e m eller m ed andre Ord de E jeren i hans Egenskab af E jer tilkom m ende actiones, hvorved han gjør sin Ret over Tingen gjældende. Der gives to, r e i v i n d i c a t i o og a c t i o n e g a t o r i a; a c t i o P u b l i c i a n a i n r e m er ingen egentlig E je rklage, § 55.

II. R e i v i n d i c a t i o tilkom m er E jeren o v e r f o r d e m, d e r s o m p o s s e s s o r e s e l l e r d e t e n t o r e s f o r h o l d e h a m T i n g e n , o g g a a r u d p a a a t f o r s k a f f e h a m A n e r k j e n d e l s e a f h a n s E j e n d o m s r e t o g U d l e v e r i n g a f T i n g e n .

1. A c t o r m aa for at gjennem føre r e i v i n d i c a- t i o b e v i s e s i n E j e n d o m s r e t , oprindeligt kviri- tarisk E jendom sret. Til dette Bevis stilles s t r æ n g e F o r d r i n g e r ; Bevis for possessio just o titulo i Hævdstid er dog tilstrækkeligt.

2. Rei vindicatio haves ikke blot m od p o s s e s s o r e s, men ogsaa mod d e t e n t o r e s af Tingen, og at r e u s har en af disse Egenskaber — eller er f ictus possessor, se ndfr. — m aa actor bevise. Besidderen af en fast E jendom kan dog afvende Sagen fra sig ved Henvisning til den, paa hvis Vegne han besidder (laudatio s. nominatio autoris). For at Sagen — b o rtset fra ficti possessores — kan gjennem føres overfor reus, m aa denne være possessor (detentor) paa Litis- kontestationens Tid eller være bleven det i Mellem

§ 51. II. 211

tiden mellem Litiskontestationen og Domsafsigelsen. Nægter reus falskelig at være possessor, overføres possessio udenvidere til cictor, m en herved er E jendom s- spørgsm aalet ikke afgjort.

Endvidere haves rei vindicatio mod visse Personer, som hverken ere possessores eller detent ores, de saakaldte f i c t i p o s s e s s o r e s, nem lig den, som før Processens Begyndelse dolo — derunder culpa lata— cle- siit possidere, og den, qui liti sese obtulit o: den, som indlader sig paa E jendom sprocessen under Foregivende af at være possessor. Rei vindicatio er i disse Tilfælde en D e l i k t s k l a g e a f p o e n a l K a r a k- t e r. Reus dømmes, hvis Tingen ikke skaffes Sagsøgeren, til at betale Tingens Værdi, og E jeren m ister ikke sin E jendom sret ved at m odtage denne Betaling.

Overfor forhenvæ rende possessores, som før Søgs- m aalet redeligt have skilt sig ved Tingen, haves rei vindicatio ikke.

3. Rei vindicatio g a a r u d p a a a t f o r s k a f f e E j e r e n A n e r k j e n d e 1 s e a f h a n s E j e n d o m s- r e t o g U d l e v e r i n g a f T i n g e n t i l l i g e m e d v i s s e B i y d e l s e r e l l e r E r s t a t n i n g h e r f o r . Klagen hører til a c t i o n e s a r b i t r a r i æ, S. 89. Kommer Dom m eren til det Resultat, at Sagsøgeren h a r Ret i sin Paastand, giver han Sagvolderen O rdre til at »r e s t i t u e r e r e m c u m o m n i c a u s a «. Denne Restitutionspligt er m e g e t f o r s k j e 11 i g f o r b o n ce og m a l ce f i d e i p o s s e s s o r , se f. Ex. ovfr. S. 193. De Vurderinger, som ville udkræves til Fastsættelse af Restitutionspligtens Omfang, foretages i Almindelighed af Dommeren, m en forsaavidt reus er skyldig i clolus, kan actor fastsæ tte sin Interesse ved sin juram entum in litern. E f t e r k o m r e u s i k k e R e s t i t u t i o n s - o r d r e n , g i k S a g e n t i l D o m, d e r 1 ø d p a a K r a v e t , o m s a t i P e n g e (litis æstimatio), ovfr. S. 89, og a c t o r k u n d e , n a a r I k k e - E f t e r k o m m e l s e n

212 § 51. II—III.

s k y l d t e s S a g v o l d e r e n s d o l u s e l l e r c o n t lim a c i a, v e d s i n E d f a s t s æ t t e E r s t a t n i n g e n s S t ø r r e l s e . Senere blev Restitutionspaalæget exi- gibelt, S. 112, og actor fik saaledes Valget mellem at frem tvinge Tingens Udlevering og at tage Dom for sin Interesse. S a g s ø g e r e n s M o d t a g e l s e a f l i t i s æ s t i m a t i o v i r k e r s o m S a l g a f T i n g e n. Reus bliver ved Udredelse af litis æstimatio E jer af Tingen, n aa r den er tilstede hos ham ; er res absens, erhverver han Sagsøgerens rei vindicatio ved Cession fra denne eller uden Cession (cessio legis) og bliver E jer ved at opnaa possessio. Dog erhvervede reus ikke denne Ret, naar han doløst havde skilt sig ved Tingen.

4. E fter O m stændighederne kan der være Anledning til at forberede et V indikationssøgsm aal — og andre Søgsmaal angaaende Udlevering af en Ting — med Forevisningsklagen, a c t i o a d e x h i b e n d u m , se f. Ex. ovfr. S. 196.

III. A c t i o n e g a t o r i a tilkom m er E jeren o v e r- f o r d e n , s o m, u d e n a t f o r h o l d e h a m p o s- s e s s i o a f T i n g e n, k r æ n k e r h a n s E j e n d o m s- r e t v e d a t u d ø v e e l l e r t i l l æ g g e s i g S e r v i t u t r a a d e n — s e n e r e o g s a a a n d e n R a a d e n— o v e r T i n g e n . Klagen gaar ud paa Anerkjendel- sen af E jendom srettens F rihed for dens af Sagvolderen paastaaede Begrænsning, som han antages a t have Bevisbyrden for overfor Ejeren, paa Fjæ rnelse af den retsstridige Tilstand, paa E rstatn ing for Skade efter de for rei vindicatio gjældende G rundsæ tninger sam t paa Sikkerhedsstillelse mod frem tidig Retskrænkelse.

Actio negatoria, der var en actio arbitraria, var oprindelig en E jerklage, men senere tillægges den som utilis andre Retshavere over Tingen, vistnok endog den med actio in rem Publiciana udrustede

§ 54. III. 213

godtroende E rhverver i det til denne Klage svarende Omfang.

1. 9, 27 pr., § 3, 1. 68, 46, 47 Dig. (6— 1); 1. 2 pr. Dig.( 8 - 5 ) .

§ 55.A c t i o P u b l i c i a n a i n r e m .

I. A c t i o P u b l i c i a n a i n r e m er indført af P ræ tor for at sætte U s u c a p i e n t e n , som inden Hævdstidens Udløb h a r m istet Tingen, i S tand til at gjenerholde denne; den tillægges Usucapienten under den Fiktion, at Hævdstiden er udløben. Saam eget m ere kan den af den virkelige E jer benyttes til at erholde Tingen udleveret, og for d e n b o n i t a r i s k e E j e r , som m angler rei vindicatio, træ der actio Publiciana i Stedet for denne Klage. Ifølge Forbindelsen med Usucapionsinstitutet ere d e o p r i n d e l i g e B e t i n g e l s e r for Klagen, at en possessor, som h ar opnaaet possessio justo titulo og bona fide, h a r m istet Tingen. Disse Betingelser for actio Publiciana in rem ere im idlertid ikke fu ldtud blevne fastholdte. B e t i n g e l s e n f o r h e n v æ r e n d e p o s s e s s i o e r — i alt Fald i vidt Om fang — b l e v e n s t r ø g e t , s a a a t B e t i n g e l s e r n e k u n e r e j u s t u s t i t u l u s og b o n a f i d e s. Det er herefter ikke ganske k o rrekt a t betegne actio Publiciana in rem som den titu lerede godtroende Possessors (Usucapientens) Klage, m en den er den Klage, der tilkom m er d e n g o d t r o e n d e E r h v e r v e r , u a n s e t a t d e n v i r k e l i g t e l l e r f o r m e n t l i g t f o r e l i g g e n d e T i t e l i k k e h a r s k a b t d e n t i l s i g t e d e R e t s e r - h v e r v e l s e f o r h a m.

Klagen gaar, ligesom rei vindicatio , ud paa at g'jen- skaffe eller forskaffe Klageren Tingen fra dem, som

214 § 55. I — II.

forholde ham possessio, og er derfor m e d d e a f F o r h o l d e n e s N a t u r f ø l g e n d e M o d i f i k a t i o n e r u n d e r g i v e n s a m m e R e g l e r s o m r e i v i n d i c a t i o. Men disse M o d i f i k a t i o n e r e r e i H e n s e e n d e t i l K l a g e n s S t y r k e n a t u r l i g v i s m e g e t b e t y d e l i g e : Det kan vise sig, at re u s er den virkelige Ejer, og actio Publiciana kan da i Alm indelighed ikke gjennem føres overfor ham , men Ejeren kan frem sætte exceptio dominii. Dog m aa E jeren vige for Klageren i de Tilfælde, hvor hans E jen dom sret kun er formel, medens bonitarisk E jendom sret eller en tilsvarende Retsstilling tilkom m er Klageren, se ovfr. S. 189. Hvorvidt actio Publiciana kan gjennem føres overfor en possessor, som selv opfylder Betingelserne for denne actio, er noget om tvistet m ellem Juristerne. Den af Ju lianus forfægtede Anskuelse er bleven den sejrende, nemlig at m an som H ovedregel m aa følge G rundsætningen melior est conditio possidentis, saa at Klagen ikke kan gjennem føres overfor den possessor, der selv opfylder K lagebetingelserne, m edm indre Klagerens Adkomst h id rører fra sam m e non dominus som Sagvolderens og er ældre end dennes.

Af det Udviklede frem gaar, at Indrøm m elsen af actio Publiciana in rem er U dtrykket for. at der bør tilkom m e den godtroende Erhverver, navnlig den godtroende titulerede possessor, skjønt hans Erhvervs- grund ikke h a r skabt E jendom sret for ham , en vis » r e l a t i v Re t « , nemlig Retsbeskyttelse overfor dem, som ikke kunne oplyse, at der for dem foreligger lige saa gode Grunde for Retsbeskyttelse som for Klageren.

II. Det er allerede ovfr. S. 212 bem ærket, at o g s a a e n t i l a c t i o n e g a t o r i a s v a r e n d e R e t s b e s k y t t e l s e e r t i l l a g t d e n g o d t r o e n d e E r h v e r v e r i det til actio Publiciana svarende Omfang.

§ 55. II. 215

I det Følgende vil det blive om talt, at en til actio Publiciana svarende Retsbeskyttelse findes tillagt E r h v e r v e r e a f a n d e n R e t e n d E j e n d o m s r e t ; saadanne Erhververes Retsstilling forholder sig til den under I. om talte som jura in re aliéna til E jen dom sretten.

§ 4 Inst. (4— 6), 1. 1 pr., § 1 Dig. (6— 2).

IV. Begrænsede tinglige Rettigheder.

§ 56.B e g r æ n s e d e t i n g l i g e R e t t i g h e d e r i

A l m i n d e l i g h e d . S e r v i t u t e r.I. V e d b e g r æ n s e d e t i n g l i g e R e t t i g h e d e r

forstaas i M odsætning til E jendom sretten, § 48. I, d e t i n g 1 i g e R e t t i g h e d e r , s o m g i v e d e n B e r e t t i g e d e B e f ø j e l s e t i l i n d e n f o r v i s s e b e s t e m t e G r æ n s e r a t r a a d e o v e r T i n g e n .

M o d s æ t n i n g e n t i l E j e n d o m s r e t t e n ligger deri, at de begrænsede tinglige Rettigheder ikke som hin alene ved Bortfald af andre Rettigheder over Tingen kunne udvides til at om fatte al retlig an erk jend t Raaden over den; saadan Udvidelse kan kun finde Sted ved nye retsstiftende K jendsgjerninger. De begrænsede tinglige R ettigheder sam m enfattes i Kilderne stundum under Betegnelsen j u r a i n r e o: aliéna. Det opfattedes som um uligt, at E jeren kunde have begrænsede R ettigheder over sin egen Ting. D e n r o m e r s k e R e t v o r o p r i n d e l i g t m e g e t u t i l b ø j e l i g t i l A n e r k j e n d e l s e a f b e g r æ n s e d e t i n g 1 i g e R e t t i g h e d e r ; deres Anerkjendelse fandtes stridende m od Principet om H usherrens ubegrænsede H erredøm m e over det ham Undergivne, ovfr. S. 5. E fterhaanden anerkjendtes s e r v i t u t e s, e m p h y t e u s is, s u p e r f i c i e s o g P a n t . A n d r e

2 1 6 § 56. I—II.

t i n g 1 i g e R e t t i g h e d e r h a r d e n r o m e r s k e R e t — bortset fra Retentionsretten, S. 167 og § 71— i k k e a n e r k j e n d t , anden Raaden over Ting var kun anerk jendt som Fordringsre t m ed en saadans ringere Retsbeskyttelse.

II. S e r v i t u t e r (res servit o: alii quam domino) e r i n d t i l e t v i s t T i d s p u n k t F æ l l e s b e t e g n e l s e n f o r a l l e d e a ne r k j e n d t e b e g r æ n s e d e t i n g l i g e R e t t i g h e d e r , h v o r i m o d d e f ø r s t e f t e r d e t t e T i d s p u n k t a n e r k j e n d t e— Pant, em phyteusis , superficies — i k k e h e n f ø r e s u n d e r B e g r e b e t . Dette, hvis Tildannelse a ltsaa ikke skyldes system atiske Hensyn, o m f a t t e r m e g e t f o r s k j e l l i g e A r t e r a f R e t t i g h e d e r ,

nemlig baade servitutes personarum o: visse m ed Ret til Besiddelse forbundne Brugsrettigheder, § 58, og servit ut es prcediorum, som svare til de Rettigheder, der hos os betegnes som (reelle) Servituter, § 57.

1. 1 Dig. (8— 1).

§ 57.P r æ d i a 1 s e r v i t u t e r, I n d d e l i n g e r o g A r t e r .

I. S e r v i t u t e s p r æ d i o r u m s v a r e t i l d e R e t t i g h e d e r , d e r h o s os b e t e g n e s s o m ( r e e l l e ) S e r v i t u t e r . U d n y t t e l s e n a f d e n e n e f a s t e E j e n d o m k a n d e l s f r e m m e s v e d E j e r e n s B e n y t t e l s e a f e n a n d e n , d e l s h æ m m e s v e d v i s s e F o r e t a g e n de r p a a d e n a n d e n , o g F o r d e l e n e f o r d e n e n e E j e n d o m v e d a t b e n y t t e d e n a n d e n e l l e r v e d , a t d e n n e i k k e b e n y t t e s p a a e n v i s M a a d e, k u n n e o v e r v e j e d e U l e m p e r , s o m s a a d a n B e n y t t e l s e e l l e r U n d l a d e l s e f o r v o l d e r d e n a n d e n . E rkjendelsen heraf forklarer,

§ 57. I. 217

at servitutes prcediorum ere de t i d l i g s t — oprindeligt vel under Synspunktet af en Udvidelse af E jen dom sretten over den herskende E jendom — a n e r - k j e n d t e b e g r æ n s e d e t i n g l i g e R e t t i g h e d e r , og p a a d i s s e B e t r a g t n i n g e r h v i l e r d e n r e t l i g e O r d n i n g a f d i s s e R e t t i g h e d e r . Den aabner Adgang for den Regulering af konkrete N aboforhold, som stem m er m ed de paagjæ ldende E jendom m es Tarv i M odsætning til den alm indelige Naboret.

En s e r v i t u s p r æ d i o r u m kan kun haves af E jeren af en fast E jendom ( p r ce d i u m cl o m i n a n s). Den m aa være fundo utilis; en Raaden, der ikke bringer Retshaveren Udbytte eller Nydelse gjennem den herskende Ejendom , fa lder udenfor Begrebet og kan altsaa ikke ifølge Reglerne om Præ dialservitu ter stiftes som tinglig Ret. En Præ dialservitu t kan ikke om fatte en Raaden, som gaar ud over den herskende Ejendom s Behov, B. G. B. § 1019. Den kan kun haves over en anden fast E jendom f p r ceci i u m s e r v i e n s ) , ikke over rørlige Ting. De to Ejendom m e m aatte oprindelig være vicina o: Naboejendom m e i snævrere Forstand; denne grove Gjen- nem snitsregel forstaas senere i vidt Om fang saaledes, at det kun kræves, at E jendom m enes Beliggenhed er en saadan, at den ene kan have Nytte af den anden. Kun en Raaden, der kny tter sig til perpetuæ cciusce ved Ejendom m ene, kan begrundes som P ræ dialservitut; denne Regel bøjes i Tidernes Løb noget henim od en friere Opfattelse. Præ dialservitu ten er uadskilleligt knyttet til den herskende E jendom ; den kan ikke være G jenstand for særlig Overdragelse, og den følger m ed den herskende Ejendom , naar denne skifter Ejer. — E ndnu bem ærkes, at den rom erske Ret ingenlunde anerk jendte enhver tæ nkelig, indenfor de her angivne Grænser liggende Beføjelse som Præ dialservitu t; den anerkjendte k u n

218 § 57. I—II.

e n k e l t e b e n æ v n t e T y p e r , m en disses Antal er i stadig Vækst.

IL 1. Den vigtigste I n d d e l i n g af Prædialservi- tu terne er Sondringen imellem servitutes prædiornm rusticorum og urbanorum. Den opfattes i Alm indelighed som en S o n d r i n g e f t e r S e r v i t u t e r n e s B e s k a f f e n h e d , saaledes at de Præ dialservituter, der regelm æssigt haves for Avlsbrugets eller iøvrigt for Jordstykkets Skyld, ere R ustikalservituter, medens de, der regelmæssigt haves for Bygningers Skyld, ere U rbanalservituter, m en der forekom m er ogsaa andre Forstaaelser af Sondringen, f. Ex. saaledes, at Vægten lægges paa den konkrete herskende Ejendom s B eskaffenhed; se frem deles S. 227.

a. S e r v i t u t e s p r æ d i o r n m r u s t i c o r u m ere d e t i d l i g s t a n e r k j e n d t e , hvilket finder sit U dtryk deri, at de henføres til res mancipi. De vigtigste og ældste ere V ejrettighederne, jus itineris, actus og vice, og Vandledningsrettighederne, jus aquædiictus.

b. Som Exem pler paa servitutes p r æ c l i o r u m u r b a n o r u m nævnes s. projiciencli vel protegencli o: Ret til at lade en Del af sin Bygning rage ind over en Andens Grund, s. tig ni immittendi o: Ret til at anbringe B jælkehoveder i Naboens Væg, s. oneris ferencli o: Ret til at lade sin Bygning støtte sig til Naboens Væg eller Pille. Frem deles Ret til at lade T agvand falde ned paa Naboens G rund i Tagdryp, s. stilliciclii avertencli, eller i en Rende, s. fluminis. Endelig Lysningsservi tut erne, ne luminibus officiât ur, ne prospectui officiatur og s. altius non tollencli. — U ndertiden nævne Kilderne som Exem pler paa U rbanalservitu ter s. altius tollencli, luminibus vicini offi- ciendi, stilliciclii non avertencli; som Servituter synes her opført visse i E jendom sretten liggende Beføjelser. Der sigtes derved vistnok til Rettigheder, som e r

§ 57. II. 2 1 9

hverves over en E jendom med T i l s i d e s æ t t e l s e a f d e i l o k a l e B y g n in g s 1 o v e f a s t s a t t e G r æ n s e r f o r E j e n d o m s r e t t e n , altsaa til v irkelige servitutes.

2. Præ dialservitu terne inddeles dernæst i de p o s i t i v e , som give Beføjelse til en positiv Benyttelse af den tjenende Ejendom og saaledes m edføre Forp ligtelse til en Taalen, f. Ex. Vejrettighederne, og de n e g a- t i v e (s. p r o h i b e n d i ) } som kun hjem le en passiv Nydelse af den tjenende E jendom og altsaa forpligte til en Undladen m ed Hensyn til denne, f. Ex. jus rdtius non tolle ndi. De p o s i t i v e inddeles atter i de positive synbare (s. h a b e n d i), som udøves gjennem en særligt for deres Skyld tilværende Indretning og hjem le Ha- velsen af denne, f .Ex. jus tig ni immittendi, og de positive usynbare (s. f a c i e n d i), ved hvilke dette ikke er Tilfældet, f. Ex. jus pecoris ad aquam appulsus.

3. Endelig sondre System atikerne imellem s. c o n- t i n u æ, der give Ret til en blivende T ilstand (de positive synbare og de negative), og d i s c o n t i n u æ, der udøves gjennem in term itterende H andlinger (de positive u synbare). U ndertiden indføjes de med Ret til Besiddelse forbundne personelle Servituter i Inddelingen og henføres til continua’.

Pr-, §§ 1—3 Inst. (2— 3), 1. 5 § 1, 1. 6 pr. Dig. (8—3).

§ 58.P e r s o n a l s e r v i t u t e r .

I. S e r v i t u t e s p e r s o n a r u m ere — bortset fra senere Tids Udvidelse af Begrebet, se under II. 5 — m e d R e t t i l B e s i d d e l s e f o r b u n d n e B r u g s- r e t t i g h e d e r (1), men ingenlunde alle saadanne ere servitutes. Det er i rom ersk Ret Hovedregelen, a t Retten til at besidde og bruge en Andens Ting

220 § 58. I—II.

kun er en Fordringsret; Lejeren og Kom m odataren have kun en Fordringsret. Egenskaben tinglig Ret er, foruden servitiites personarum, alene tillagt em p h yteusis og superficies, § 62. N aar der da spørges, hvad der karak teriserer servitutes personarum i Modsætning til andre, med Ret til Besiddelse forbundne Brugsbeføjelser, m aa Svaret tage sit U dgangspunkt i d e t o p r i n d e l i g e o g t y p i s k e F o r m a a l for Stiftelsen af Personalservituter, som er at f o r s k a f f e e n P e r s o n U n d e r h o l d f o r h a n s L i v s t i d ved at tillægge ham Nytte og Udbytte af en Ting, m edens E jendom sretten over den bliver hos en Anden. Dette Form aals Realisation h ar m an følt T rang til at sikre ved at stille den Paagjæ ldende uafhængig af Ejerens V ilkaarlighed og eventuelle Insolvens, altsaa ved at gjøre hans Ret til en tinglig. H eraf følger som en Hovedejendom m elighed ved Personalservituterne, at de ere n ø j e k n y t t e d e t i l d e n b e s t e m t e P e r s o n , f o r h v e m R e t t e n e r s t i f t e t (2). De ophøre ved den Berettigedes Død — m en der var intet til H inder for at fastsæ tte en t i d 1 i g e r e O phørsterm in end Servituthaverens Død — og falde ikke i Arv. Og de kunne ikke ved Afhændelse løses fra Forb indelsen med Retshaverens Person. Endelig kan det som en af det typiske Form aal følgende E jendom m elighed ved Personalservituterne nævnes, at B rugsretten i k k e — som ved Leje, emphyteusis og superficies — h a v e s m o d e t p e r i o d e v i s f o r f a l d e n d e V e d e r l a g (3). Den typiske og hyppigste Stiftelses- m aade for Personalservituterne er en clispositio mortis causa, som tillægger den Paagjæ ldende Retten uden Vederlag.

II. Af servitutes personarum forekom m e følgende A r t e r.

1. U s u s f r u c t u s. Denne er den ældste og vigtigste Personalservitut. Den kan haves baade over

§ 58. II. 221

fast E jendom og Løsøre og bestem m es som j u s a l i- e n i s r e b u s u t e n cl i, f r u e 11 cl i, s a l u a r e r u m s u b s t a n t i a.

a. U sufruktuaren h a r herefter Beføjelse til enhver Brug ( usus ) og U d b y t t e i n d v i n d i n g af Tingen ( fructus), som boni uiri arbitratu e r f o r e n e l i g m e d B e v a r i n g a f d e n s S u b s t a n s . Indenfor de ved denne G rundsætning angivne Grænser h a r U sufruktuaren F r u g t o p p e b ø r s e l s r e t ; han bliver E jer af F rugterne perceptione. Og indenfor sam m e Grænser h ar han Ret til at i n d v i n d e b o r g e r l i g e F r u g t e r af sin Ret ved at overlade Andre Brugen, f. Ex. ved at udleje eller sælge den. N aar en seruus er G jenstand for ususfructus, erhverver U sufruk tuaren, hvad seruus erhverver opera sua eller re usu- fructuarii sam t Gaver til U sufruktuaren gjennem seruus som Mellemled. Pcirtus cincillæ tilfalder ikke Usufruk tuaren .

b. PI i g t e r f o r U s u f r u k t u a r e n a f f ø d e r U s u s f r u c t u s f o r h o 1 d e t i k k e u m i d d e l b a r t. M e n E j e r e n k a n a f Us u f r u k t u a r e n f o r d r e c ci u t i o u s u f r u c t u c i r i a o: en med S ikkerhedsstillelse udrustet stipulatio, hvorved han lover at overtage visse personlige Forpligtelser. Den tinglige Ret og det obligatoriske M ellemværende kunde efter gam m elrom ersk Opfattelse, anderledes senere, f. Ex. ved emphyteusis, § 62. I. 3, ikke skabes ved én R etshandel. Denne cautio kan E jeren frem tvinge indirekte ved at holde Tingen tilbage, indtil Løftet er afgivet og Sikkerheden stillet, eller ved at vindicere den allerede overdragne Ting fra U sufruktuaren og direkte ved en conclictio. Cautio usufructuaria gaar for det Første ud paa, at U sufruktuaren skal b r u g e T i n g e n b o n i u i r i a r b i t r a t u o g e r s t a t t e S k a d e , s o m f o r v o l d e s v e d F o r s e e l s e m o d d e n n e P l i g t . Ligeledes er han pligtig at udrede Skatter

222 § 58. II.

og Afgifter. Dernæst om fatter Kautionen Pligt til ved Forholdets O phør a t t i 1 b a g e 1 e v e r e T i n g e n .

c. E fter sit Indhold (ovfr. a.) kan ususfructus ikke haves over r e s , q u œ u s u c o n s u m u n t u r, d e runder Penge. Men der er ofte, under Benyttelse af Term inologien ususfructus , forekom m et Dispositioner, navnlig testam entariske over saadanne Ting med sam m e F orm aal som det for ususf ructus typiske, nem lig at tillægge en Person for hans Livstid Nytten og Brugen, m edens Substansen forbeholdes en Anden. Ifølge Form aalenes E nsarte thed bestem m es de ved saadanne Dispositioner frem kom m ende Retsforhold, skjønt væsentlig forskjellige fra ususf ructus, i flere Henseender af sam m e Regler som ususf ructus, og Kilderne opstille derfor Forholdene som uegentlig usus- f ructus, q u a s i u s u s f r u e t u s. Indrøm m elsen af ususf ructus over en Form ue som Helhed vil skabe Retsforhold af denne Art.

2. U s u s er. som det ligger i Benævnelsen, typisk en m e r e b e g r æ n s e t R e t end ususf ructus. Den siges at give Beføjelse til uti, m en ikke til fru i , h vo rmed menes, at den giver Ret til p e r s o n l i g B r u g, men hverken til Indvinding af naturlige F rug ter eller til Overladelse af Brugen til Andre og Indvinding af borgerlige Frugter. M e g e t s t r æ n g t t a g e s d e n n e B e g r æ n s n i n g d o g i kke . Og for ad skillige Gjenstandes Vedkomm ende uddanner der s i g f r a G r æ n s e l i n i e n b e t y d e l i g t a f v i g e n d e k o n v e n t i o n e l l e F o r s t a a e 1 s e r a f , hvad usus om fatter.

3 og 4. I senere Tider nævnes frem deles som Arter af Personalservituter h a b i t a t l o og o p e r œ s e r- v o r u m, idet det jævnligt forekom , at B rugsbeføjelser under disse Term inologier tillagdes en Person i Personalservituternes typiske Øjemed, og der u d d an nede sig særlige Regler for den ved saadanne Dispositioner skabte Brugsret.

§ 58. II. 223

5. F oruden de under 1— 4 om talte Personalservi- tuter, der ere med Ret til Besiddelse forbundne B rugsrettigheder, forekom m e i yngre Ret F orm er af Per- sonalservituter, som ikke give Ret til Besiddelse. Der h a r været følt T rang til at sikre Rettigheder af Præ- dialservituternes Indhold altsaa p a r t i e l l e B r u g s r e t t i g h e d e r o v e r f a s t e E j e n d o m m e som tinglige for en bestem t Person. Man synes a t have været inde paa den Vej at anerkjende deslige Rettigheder som Præ dialservitu ter m ed en ad Exceptions- vejen virkende Vedtagelse om, at de kun skulde gjælde for denne bestem te Person og skulde ophøre ved hans Død. Men adskillige Lovbud vise, at m an alm indeligt har undergivet dem Reglerne om Personalservitu ter og henført dem under disse, B. G. B. § 1090. I System erne benævnes disse R ettigheder ofte som i r r e g u l æ r e P e r s o n a l s e r v i t u t e r .

1. 1, 3 § 1 Dig. (7— 1), 1. 1. 1 pr. Dig. (7— 9), 1. 1, 2 Dig. (7— 5), 1. 2 pr., § 1 Dig. (7— 8), 1. 6 pr. Dig.

( 8 - 3 ) .

§ 59.S e r v i t u t e r s S t i f t e l s e .

1. V e d R e t s h a n d e l . Servituter kunne stiftes ved d i s p o s i t i o n e s m o r t i s c a n s a, og det er allerede om talt, at denne Stiftelsesm aade var den hyppigste for servitutes personarum. Her skal kun tales om d i s p o s i t i o n e s i n t e r v i v o s.

1. F o r m e n for Overdragelse inter vivos af servitutes v a r e f t e r j u s c i v i l e i n j u r e ce s s i o, ' 'd o g a t s e r v i t u t e s p r æ d i o r u m r u s t i c o r u m o g- s a a k u n d e s t i f t e s v e d m a n c i p a t i o , hvorfor de henføres til res mancipi. I J u s t i n i a n s R e t ere in

224 § 59. I.

jure cessio og mancipatio forsvundne, og det opstilles som alm indelig Regel, — hvad der allerede tidligt g jaldt med Hensyn til Overdragelse af Servituter over prædia provincialia — at S e r v i t u t e r s t i f t e s p a c t i o n i b u s e t s t i p u l a t i o n i b u s. Det synes paafaldende, at sti pulat io, som kun kan stifte For- dringsrettigheder, her nævnes som m edhenhørende til Stiftelse af tinglig Ret. Forholdet er det, at det er d e n f o r m l ø s e O v e r e n s k o m s t (p a c t i o ) , som s k a b e r S e r v i t u t e n. Men det var Skik at ledsage saadanne pactiones m ed stipulationes, hvorved Overdrageren paatog sig og sine Arvinger personlig Pligt til at underkaste sig Servitutraadighedens Udøvelse sam t ordentligvis til Erlæggelse af en poena for F o rseelser herim od, o g m a n o p f a t t e d e i k k e d e n f o r m l ø s e O v e r e n s k o m s t s o m e n d e l i g , f o r- i n d e n s a a d a n s t i p u l a t io v a r a f s l u t t e t . D e s u d e n hedder det paa m ange Steder i Kilderne, at servitutes ogsaa kunne stiftes ved formløs Overenskom st, ledsaget af E rhververens I n d s æ t t e l s e i q u a s i p o s s e s s io (t r a d i t i o, u s u s, p a t i e n t i a ), det vil sige en m ed E jendom soverdragelsesretshandelen traditio ganske analog Retshandel. A f s l u t n i n g e n a f R e t s u d v i k l i n g e n er saaledes den, at servitutes stiftes ved f o r m l ø s O v e r e n s k o m s t, hvilken m an ikke opfattede som endelig, m edm indre den var 1 e d- s a g e t e n t e n a f e n s t i p u l a t i o , hvorved Overdrageren underkastede sig Servitutudøvelsen, e l l e r a f E r h v e r v e r e n s I n d s æ t t e l s e i q u a s i p o s s e s s i o. Dog er den formløse O verenskom st alene uden nogen af disse ledsagende Om stændigheder tilstrækkelig, n aa r den er en Bivedtagelse ved en E jen dom soverdragelse, idet O verdrageren forbeholder sig en Servitut — A f h æ n d e l s e »de d u e t o u s u - f r u c t u« o. s. v. — eller lader medfølge en Servitut over en Ejendom , som han beholder.

§ 59. I—II. 225

2. Om den Retshandel inter vivos, der gaar ud p aa Servitutstiftelse, gjælde iøvrigt i det Hele d e a l m i n d e l i g e R e g l e r o m O v e r d r a g e l s e s - r e t s h a n d l e r . I A lm indelighed kan en fu ld t v irk som Servitut kun stiftes af Ejeren. Emphyteiitci og superficiarius kunne for den Tid, deres Ret varer, stifte Servituter over den deres Ret undergivne Ting. Den m ed actio Publiciana in rem udrustede E rhverver kan stifte Servituter, der kunne gjøres gjældende overfor O verdrageren og dem, der staa tilbage for ham , § 55.

II. 1. V e d H æ v d . U s u c a p i o , § 53. II, h a r i sin Tid været anerk jend t som Stiftelsesgrund i alt F ald for nogle A rter af Servituter, m en denne usucapio blev h æ v e t v e d l e x S c r i b o n i a . Den korte U sukapionstid for Servituter m aatte h u rtig t vise sig at føre til Ubilligheder. Men en Servituthævd kunde ikke undværes, og i p r æ to r i s k R e t blev det an erkjendt, at Servituter kunde erhverves ved d i u t u r n u s u s u s eller l o n g a q u a s i p o s s e s s i o . Betingelserne for denne Servituthævd ere følgende:

a. Q u a s i p o s s e s s i o o: fak tisk Udøvelse af Servitutraaden, se næ rm ere ovfr. § 47. Quasi possessio m ed H æ vdsvirkning antages i Alm indelighed at være anerk jend t ved a l l e A r t e r a f S e r v i t u t e r , ogsaa ved de negative. Størst Tvivl h a r der været m ed H ensyn til servitutes discontinuæ o: s. faciendi, ovfr. S. 219, jfr. under c. Hævdstiden er i Analogi m ed longi tem poris præscriptio, § 53. III, 10 Aar i n t e r p r æ s e n t e s og 20 Aar i n t e r a b s e n t e s .

b. Quasi possessio m a a i k k e v æ r e v i t i o s a o: finde Sted v i , c l a m eller p r e c a r i o . J u s t u s t i t u l u s og b o n a f i d e s k r æ v e s i k k e . — Denne Forskel imellem Betingelserne for Ejendom shævd, S. 207, og Servituthævd synes at savne al Grund.

c. Udøvelsen m aa være fortsa t u d e n A f b r y d e l s eJul. Lassen: Romersk Privatret. 4. Udg. 15

2 2 6 § 59. II—III.

— hvad der skal forstaas herved, h a r særlig voldet Tvivl m ed Hensyn til s. discontinua? (faciendi) — og Fortsæ ttelsen m aa finde Sted sine vitio, b.

2. I denne Forbindelse kan det bem ærkes, at de rom erske R etskilder h ist og her om tale faktiske T ilstande, ogsaa Servitutraaden, som uangribelige, fordi de have varet saalænge, som Nulevendes Viden efter egen E rfaring og Beretning fra Andre ræ kker tilbage ( vetustas, A lderstidshæ vd).

III. Endvidere kunne Servituter stiftes adjudicat i o n , S. 89, og um iddelbart ex lege, se navnlig ovfr.S. 69.

§ 4 Inst. (2— 3), 1. 3 pr. Dig. (7— 1), 1. 1 § 2 Dig. (8—3). 1. 10 pr. Dig. (8— 5).

§ 60.S e r v i t u t e r s O p h ø r .

I. P r æ d i a l s e r v i t u t e r ophøre, naar d e n h e r s k e n d e E j e n d o m g a a r t i l G r u n d e , § 57. I. P e r s o n a l s e r v i t u t e r ophøre v e d R e t s h a v e r e n s Dø d , ovfr. S. 220, og usus og ususf ructus tillige ved Retshaverens capitis deminutio, dog ifølge F o ro rd ning af Justin ian ikke ved capitis deminutio minima. E r usiisfructus tillagt en ju rid isk Person, ophører den ved dennes Opløsning og i hvert Fald efter at have bestaaet i 100 Aar.

II. Servitu terne ophøre, n a a r d e n T i n g , d e h a v e s o v e r , g a a r t i l G r u n d e e l l e r m i s t e r d e E g e n s k a b e r , h v o r t i l S e r v i t u t e n k n y t t e r s i g .

III. Ifølge Sætningen nulli res sua servit, ovfr. S. 215, ophøre Servituter, n aa r E jendom sret og Servitutret ved gyldig Erhvervelse kom m e p aa sam m e H aand ( c o n s o l i d a t i o, c o n f u s i o ) , og gjenopvaagne ikke, fordi Adskillelse senere finder Sted.

§ 60. IV -V . 2 2 7

IV. Servituter kunne dernæst ophøre ved derpaa rettede clispositiones mortis causa og inter vivos. Den Servituter ophævende R e t s h a n d e l inter vivos m aatte oprindeligt ligesom Stiftelsesakten foregaa ved in jure cessio eller mancipatio, men s e n e r e kan Ophævelsen af Servituter bevirkes ved f o r m l ø s O v e r e n s k o m s t desangaaende (cedere, concedere), ogsaa stiltiende. U sufruktuaren h ar Beføjelse »til, mod at opgive sin Ret (derelictio ususfructus), at fr igøre sig for de af U susfruktusforholdet følgende Pligter.

V. 1. Endelig kunne Servituter m ed Undtagelse af habitatio og operæ servorum ophøre ifølge I k k e- U d ø v e l s e , n o n u s u s , g j e n n e m e t v i s t T i d s r u m . For nogles Vedkomm ende er n o n u s u s tilstrækkelig som O phørsgrund, for andre m aa der kom m e en Frihedshæ vd, u s u c a p i o l i b e r t a t i s , til. Ifølge Udtalelser i Kilderne ophøre ved n o n u s u s a l e n e u s u s f r u c t u s og u s u s sam t s e r v i t u t e s p r œ d i o r u m r u s t i c o r u m. h v o r i m o d O p h ø- r e t a f s e r v i t u t e s p r œ d i o r u m u r b a n o r u m f o r u d s æ t t e r , a t d e r t i l l i g e f o r e l i g g e r u s u- c a p i o l i b e r t a t i s. Ved s e r v i t u t e s p r œ d i o- r u m u r b a n o r u m er i denne Forbindelse vistnok sigtet til s e r v i t u t e s h a b e n d i og p r o h i b e n d i, s a a a t a f P r æ d i a l s e r v i t u t e r n e k u n s e r v i t u t e s f a c i e n d i o p h ø r e v e d n o n u s u s a l e n e.

2. N o n u s u s betyder I k k e - U d ø v e l s e . Til Udøvelse i denne F orstand kræves ikke altid positiv H andlen; faktisk Nyden af Servituttilstanden er tilstrækkelig til at holde Servituten i Kraft. Personlig Udøvelse er ikke fornøden til Rettens Bevarelse. Ogsaa den non usus, som skyldes uovervindelige H indringer, m edfører Servitutens Undergang, men overfor O phør af denne Grund gives in integrum restitutio.

2 2 8 § 60. V.

3. U s u c a p i o l i b e r t a t i s, hvorom der som bem æ rket kun er Tale ved visse Præ dialservituter, betyder F r i h e d s h æ v d , der vindes ved Raaden over den tjenende Ejendom som servitu tf ri gjennem F o ran staltninger, der h indre Servitutens Udøvelse ( contra- rium fac tum ), f. Ex. at der bygges højere overfor en jus altius non tollendi, at Hullet i den tjenende Bygning, hvori Naboen ifølge jus tigni immittendi h a r Ret til at have en Bjælke, holdes tilstoppet. Lex Scri- bonia, der som bem æ rket hævede usucapio fo r Servi- tuters Vedkommende, lod usucapio libertatis uberørt. J u s t u s t i t u l u s og b o n a f i d e s k r æ v e s i k k e : den egentlige Grund til Servitutens B ortfald er, ogsaa hvor usucapio libertatis kræves, non usus, nemlig fo rstæ rket ved Taalen af den m od Servituten stridende Tilstand. Men den Raaden, der finder Sted precario, kan ikke m edføre Frihedshæ vd.

4. Det T i d s r u m , gjennem hvilket non usus m aatte have fundet Sted for at m edføre Servitutens Ophør, var oprindeligt ligesom Usukapionstiden et Aar for rørlige Ting, to Aar for faste Ejendom m e; for usucapio libertatis, der jo kun fandt Anvendelse ved faste E jen domme, var Tiden to Aar. Justin ian forandrede disse F riste r til Overensstemmelse m ed de for longi tem poris præscriptio fastsatte 10 Aar inter præsentes, 20 Aar inter absentes.

§ 3 Inst. (2—4), 1. 6 Dig. (8— 2), 1. 4 § 29 [W. § 28] Dig. (41—3).

§ 61.S e r v i t u t e r s R e t s b e s k y t t e l s e .

Den af Servitutrettighederne udspringende actio in rem hedder — i Modsætning til E jerens actio negatoria, § 54. III — a c t i o c o n f e s s o r i a (servitutis s. juris vindicatio i M odsætning til rei vindicatio). D e n t i l

2 2 9

k o m m e r o p r i n d e l i g t k u n S e r v i t u t h a v e - r e n, men kan s e n e r e som utilis anvendes af d e m, d e r e r e b e r e t t i g e d e t i l i Stedet for den egentlige Servituthaver a t u d ø v e S e r v i t u t e n , saaledes af den, som h a r Pant, emphyteusis eller superficies over den herskende Ejendom . E r den herskende Ejendom i S a m e j e, kan h v e r e n k e l t a f S a m e j e r n e f o r s i g benytte actio confessoria. Klagen kan gjøres gjældende m od Enhver, være sig E jeren eller T red jem and, som ubeføjet lægger H indring i Vejen for Ser- vitutens Udøvelse, hvad enten dette sker ved at fo rholde Servituthaveren Tingen eller paa anden Maade, og m od den, qui liti sese obtulit. Klagen, der er arbitraria, gaar ud paa Anerkjendelse af Servituten, Tilvejebringelse af den retm æssige Servituttilstand, — f. Ex. ved ususfructus Udlevering af Tingen med F rug ter — Sikkerhedsstillelse m od frem tidig Retskræn- kelse og E rstatn ing efter sam m e G rundsætninger som ved rei vindicatio.

Der antages at være tillagt den g o d t r o e n d e E r h v e r v e r a f e n S e r v i t u t , uanset at hans Adkom st ikke h a r forskaffet ham Servitutretten, R e t s b e s k y t t e l s e e f t e r R e g l e r n e 0111 a c t i o P u b l i c i a n a i n r e m. Denne Klageret kan naturligvis ogsaa den virkelige Servituthaver have Anledning til at benytte. I § 47 er om talt den I n t e d i k t s b e s k y t t e l s e , der er tillagt den faktiske Servitutraaden, og som a fgiver et nem t og ofte tilstræ kkeligt Retsm iddel for den virkelige Servituthaver.

1. 2 pr. Dig. (8— 5).

§ 62.E m p h y t e u s i s o g S u p e r f i c i e s .

I. Det er om talt S. 219— 220, at Leje og Forpagt- ningsrettigheder i rom ersk Ret i Alm indelighed ikke

23 0 § 62. I.

vare anerkjendte som tinglige Rettigheder, m en kun som Obligationsforhold. F ra denne Regel danne emphyteusis og superficies Undtagelser. Her skal handles 0111 em phyteusis , under II om superficies.

1. K om m unerne fand t sig natu rlig t tjente med, i Stedet for selv at drive K om m unal jorden, at indgive den ( a g e r v e c t i g a l i s) i overdragelige og arvelige Forpagtningsforhold paa ubegrænset eller dog lang Tid m od aarlig Afgift; herved skaffedes der tillige Folk uden tilstræ kkelig K apital til Kjøb af Jo rd Adgang til en Stilling, der p rak tisk kom Ejerens nær. I saadanne Forhold havde Brugeren naturlig O pfordring til at anbringe Kapital, og der var saaledes særlig G rund til at give ham tinglig Retsbeskyttelse. Dette sker gjennem Præ tor, som tillægger disse F orhold cictiones in rem utiles. I lignende Forhold ( e m p h y t e u s i s ) indgaves efter græsk M ønster k e jserlige Patrim onialgodser, der i Alm indelighed trængte til O pdyrkning (éjiicpvTeveiv). Disse R etsinstituter s a 111- m e n s m e 11 e s , og Institu te t e m p h y t e u s i s , jus em phyteuticum er i justin iansk Ret udvidet til Anvendelse paa privat Ejendom . E infiihrungsgesetz 7Aim B. G. B. Art. 63, 196.

2. E m p h y t e u s i s e r e n m e d R e t t i l B e s i d d e l s e f o r b u n d e n l a n g v a r i g B r u g s r e t o v e r e n f a s t E j e n d o m a f m e g e t v i d t g a a e n d e Indhold. Em phyteu ta er beføjet til a l m u l i g U d n y t t e l s e a f E j e n d o m m e n , k u n a t h a n i k k e m a a f o r r i n g e d e n . E jendom sret over F rugterne erhverver han sola separatione. Jus em phyteu ticum er dernæst a r v e l i g og a f h æ n d e l i g, inter vivos og mortis causa, dog at der ved Afhændelse tilkom m er E j e r e n e n F o r k j ø b s r e t (rettere U dløsningsret).

3. E m phyteu ta er f o r p l i g t e t til at erlægge til E jeren en aarlig — regelmæssig lav — F o r p a g t n i n g s a f g i f t i Penge eller F rugter (pensio, reditus,

§ 62. I. 231

uectigal, canon). D e n n e P l i g t e r f o r b u n d e n m e d e m p h y t e u s i s s o m s a a d a n ; n aa r em phyteuta overdrager sin Ret til Trediem and, er denne udenvidere pligtig at udrede Afgiften, medens Afgiftspligt for F rem tiden ikke kom m er til at paahvile O verdrageren. P aa den anden Side overføres Retten til Afgiften ved E jerskifte til den nye E jer som Akcessorium til E jendom sretten. E m phyteu ta er endvidere pligtig at holde E jendom m en i u f o r r i n g e t S t a n d og at u d r e d e S k a t t e r o g A f g i f t e r af Ejendom m en. N a a r e m p h y t e u t a v i l a f h æ n d e sin Ret, er han pligtig at give E jeren Meddelelse herom . Denne h a r da Valget im ellem at kræve en Kjendelse, laudem ium , 2 pCt. af K jøbesum m en, eller indenfor en F rist af to M aaneder at udløse em phyteuta for den ham budne Kjøbesum. Ved denne O rdning sikres E jeren m od urigtige Angivelser fra E m phyteutas Side om den ham budne Kjøbesum. Angiver em phyteuta den for lavt, for at slippe m ed en ringe Kjendelse,* risikerer han, at E jeren vælger Udløsning, angiver han den for højt, er h an udsat for, at E jeren vælger den høje Kjendelse.

4. Bestem m elser om den næ rm ere O rdning af P a rternes M ellemværende vil ofte være tru ffen ved en derom oprettet forudgaaende K ontrakt. Med Hensyn til denne opstod der, navnlig m ed R i s i k o r e g l e r n e for Øje, Tvivl, om den skulde henføres til emtio uen- ditio eller til locatio conductio. H verken Regelen for emtio venditio, § 96. I. 3, hvorefter em phyteuta vilde bære al Risiko, eller Regelen om locatio conductio, § 96. II. 1. c, hvorefter em phyteuta vilde kunne fordre Afslag i Afgiften i Tilfælde af M isvækst og tilfældig Form indskelse af Arealet, fandtes passende, og det forordnedes, at c o n t r a c t u s e m p h y t e u t i - c a r i u s skulde opfattes som en s æ r l i g K o n t r a k t , i hvilken E jeren skulde bære Tabet ved E jendom -

232 § 62. I.

mens tilfældige Undergang, em phyteuta Tabet ved F o rringelser.

5. E m p h y t e u s i s s t i f t e s hyppigst ved R e t s h a n d e l i n t e r v i v o s. Denne er i Almindelighed f o r m 1 ø s, jfr. S. 221 ; om traditio kræves, er omtvistet.

6. E m phyteu ta h a r til Værn om sin Ret a c t i o n e s i n r e m , der ere a n a l o g e m e d E j e r k l a g e r n e . E jendom m ens Servituter kan han gjøre gjældende ved actio confessoria utilis. Den godtroende E rh v erver af emphyteusis h a r P u b l i c i a n a i n r e m ac- t i o. At Besiddelse som e m p h y t e u t a er p o s s e s s i o o: udrustet m ed possessorisk Interdiktsbeskyttelse, medens possessio gjennem em phyteuta (bortset fra possessio quoad usiicapionem) er frak jend t E jeren, er om talt ovfr. S. 176. De reale Grunde, som m edførte, at m an gav em phyteuta tinglig Ret, m aatte m edføre i alt Fald quasi possessio og helst possessio for Em- phvteusisraaderen. P aa den anden Side var Ejerens Interesse i det i possessio liggende M agtforhold af liden Interesse overfor em phyteu ta , som for bestandigt eller i alt Fald for lang Tid var retligt bunden til Forholdet og tillige havde fak tisk Interesse i at behandle E jendom m en godt og i at holde Uvedkom m ende borte fra den. I det oprindelige offentligretlige Em phyteusisforliold, hvor E jendom sretten i A lm indelighed var klar, trængte derhos E jeren ikke som ellers til Retsmidler, der vare uafhængige af Bevis for hans Ret.

7. Som O p h ø r s g r u n d e for emphyteusis næ vnes den derpaa rettede Retshandel inter vivos, der er en f o r m l ø s O v e r e n s k o m s t . Emphyteusis kan f o r b r y d e s til Fordel for E jeren (Privation), navnlig ved Undladelse af at betale den aarlige Afgift til E jeren i tre Aar og ved Forsøm m else med at betale Skatter og Afgifter i sam m e Tidsrum , ved A fhændelse af Retten, uden at han giver E jeren den fore

§ 62. I—II. 233

skrevne Adgang til at benytte sin Udløsningsret, og ved a t em phyteuta væsentligt forringer E jendom men.

Om emphyteusis over E jendom m e, som tilhøre K irker, gjælde i flere Henseender særlige Regler.

II. S u p e r f i c i e s h a r ligesom emphyteusis sin Oprindelse fra offentlige Ejendom m e. Saadanne u d l e j e d e s t i l B e b y g g e l s e (eller til Havelse af en paa G runden tilstedeværende Bygning?), og af tilsvarende Grunde som ved emphyteusis udrustede P ræ tor saadanne Lejeforhold, ogsaa n aa r de vare stiftede af Private, m ed actiones in rem, forudsat, a t de vare stiftede f o r b e s t a n d i g t e l l e r d o g f o r l a n g T i d . Retten er som emphyteusis a f m e g e t v i d t O m f a n g , a f h æ n d e l i g o g a r v e l i g .

Superficiarius er p l i g t i g at udrede en aarlig Afgift ( solarium, pensio) til E jeren; Afgiftspligten og Retten til Afgiften følger ligesom ved emphyteusis Retsstillingen henholdsvis som superficiarius og Ejer. E ndvidere er superficiarius pligtig at udrede Skatter og Afgifter af E jendom m en. Der tilkom m er ikke E jeren nogen Udløsningsret som ved emphyteusis.

Den Retten stiftende Retshandel inter viuos er f o r m løs; om traclitio kræves, er om tvistet. Iøvrigt kan angaaende Rettens Stiftelse og O phør henvises til det om emphyteusis Bemærkede, kun at superficies ikke fortabes ved Forsøm m else m ed Betaling af Lejen eller af S katter og Afgifter, m edm indre saadant særligt er vedtaget.

Retten er ligesom emphyteusis ud rustet m ed E j e r k l a g e r n e s o m u t i l e s . Den godtroende E rhverver af superficies h a r Retsbeskyttelse efter Reglerne om actio Publiciana in rem. Det særlige interdictum de superficiebus og overhovedet den I n t e r d i k t s b e - s k y t t e l s e , som er tillagt den, der raader over en

234 § 62. II.

Ejendom med Adkomst som Superficial’, er om talt ovfr. S. 187.

1. 1 pr., § 1, 1. 2 Dig. (6—3). § 3 Inst. (3—24); 1. 1 § 3 Dig. ( 4 3 -1 8 ) .

§ 63.P a n t e r e t . H i s t o r i s k U d v i k l i n g . B e g r e b .

I. I æ l d r e T i d kjendte den rom erske Ret ikke Pantere t som en begrænset tinglig Ret. Det var gjennem andre R etsinstituter, at m an realiserede Pantsæ tningsform aalet, at skaffe sin Kreditor real Sikkerhed. Det ældste af disse Institu ter er f i c l u c i a. Skyldneren overdrog til F ordringshaveren E j e n d o m s r e t over den Ting, der skulde tjene til S ikkerhed ved mancipatio eller in jure cessio, under den Aftale ( s u b f i d u c i a ) , ovfr. S. 10 og 136, at F o rdringshaveren skulde overdrage Tingen tilbage til Skyldneren, naar denne indfriede sin Forpligtelse. Fordringshaveren blev saaledes fuldstæ ndig Ejer, og der tilkom ikke Skyldneren nogen Ret over Tingen. Men Skyldneren havde ifølge den fiduciariske Aftale en retskraftig Fordring overfor K reditor paa, at denne, n aar Fordringen indfriedes, a tter skulde gjøre ham til E jer. Det er klart, at dette Forhold ikke i Længden er tilfredsstillende. Skyldnerens Stilling er u sik ker, idet han kun staar m ed en F ordringsret mod Fiduciahaveren, m en ikke kan fordre Tingen tilbage fra T redjem and, til hvem F iduciahaveren m aatte have overdraget den. Til Skyldnerens Betryggelse tje ner dog, at Domfældelse ifølge actio fiduciæ m edførte Infam ia, og paa hans uheldige Retsstilling bødes hyppigt derved, at han beholdt Tingen i sin Besiddelse precario. Paa den anden Side gav F o rholdet i og for- sig ikke Fordringshaveren nogen Ret

§ 63. I—II. 2 3 5

til at tage Fyldestgjørelse af Tingen for sin Fordring. Det vedtoges derfor sædvanligt, at Fordringshaveren, n aar Skyldneren ikke i rette T id indfriede sin F o rpligtelse, skulde være beføjet til endeligt at tilegne sig Tingen i Stedet for Fordringen (lex commissoria) eller til at sælge den og gjøre sig betalt af Kjøbe- sum m en, saaledes at O verskuddet skulde udbetales til Skyldneren. I Justin ians Ret er fiducia ganske forsvunden.

II. P i g n u s. De om talte Ulemper ved F iduciaforholdet, dettes civile K arakter og Besværlighederne ved Stiftelsesform ernes Iagttagelse føre til, at Pantsæ t- n ingsform aalet ofte realiseres derved, at Skyldneren b l o t o v e r g i v e r d e n T i n g , s o m s k a l t j e n e t i l S i k k e r h e d , i F o r d r i n g s h a v e r e n s B e s i d d e l s e under form løs Aftale om, at den skal tjene til hans S ikkerhed og tilbageleveres, n aa r F o rdringen indfries ( p i g n u s ) . Fordringshaveren erhverver her hverken E jendom sret eller nogen begrænset tinglig Ret. H an er altsaa ret usikkert stillet og m aa f. Ex. vige for T redjem and, til hvem Skyldneren m aatte overdrage Tingen. Men det er k lart, at der, dersom Forholdet overhovedet skal være b ru g bart, i alt Fald ikke kan tilkom m e Skyldneren Ret til v ilkaarligt at unddrage Pignushaveren Besiddelsen: Man kan altsaa ikke lade Pignushaveren være detentor for Skyldneren, m en m aa frak jende denne possessio og g i v e p o s s e s s i o t i l P i g n u s h a v e r e n , jfr. ovfr. S. 175. Den Sikkerhed, som F orho ldet gav ham , var saaledes væsentligt den faktiske, der ligger i T rykket, som Af savnet af Tingen udøver paa Skyldneren. Forholdet giver ikke i og for sig Pignushaveren nogen Beføjelse til at tage Fyldestgjørelse af Tingen, m en der træffes her lignende Bivedtagelser som ved fiducia. For Skyldneren m edfører

236 § 63. II—III.

Forholdet den uiindgaaelige Ulempe, at han m aa savne sin Ting.

III. H y p o t h e c a. E fterhaanden træ nger da den E rkjendelse igjennem , at Pantsæ tningsform aalet k ræ ver Anerkjendelse af P an tere t som begrænset tinglig Ret. Denne sker gjennem Præ tors V irksom hed i T ilslutning til græsk Ret. D e t h i s t o r i s k e U d g a n g s p u n k t e r F o r h o l d e t m e l l e m l o c a t o r a f e t p r œ d i l i m r u s t i c u m o g c o l o n u s. Det vil her være naturligt, at der gives Udlejeren S ikkerhed for hans Lejefordring i Forpagterens Inventar (invecta et illata). Men F iduciaforholdet og det gamle Pignusforhold frem bød her, forsaavidt de overhovedet vare anvendelige, særlige Ulemper. P ræ tor giver da, n aa r det mellem E jer og Forpagter var vedtaget, at dennes invecta et illata skulde tjene E jeren til Sikkerhed, E jeren et i n t e r d i c t u m S a l v i a n u m, hvorved han kunde opnaa Besiddelse af Pantet, og senere en tinglig Klageret, i n r e m a c t i o S e r v i a n a. Endelig udvides denne Klageret under Benævnelse actio quasi Serviana eller alm indeligt a c t i o h y p o t h e c a r i a — stundom actio pigneratitia (in rem) — til at om fatte ogsaa andre Tilfælde, hvor det fo rm løst var aftalt, at en Ting skulde tjene til S ikkerhed for en Fordringshaver. H e r m e d v a r P a n t e r e t t e n a n e r k j e n d t s o m b e g r æ n d s e t t i n g l i g Re t , baade som U n d e r p a n t , idet P an te t forbliver i Pantsæ tterens Besiddelse, og som H a a n d p a n t , idet det overleveres til Panthaveren, hvilket kun m ed Hensyn til Løsøre er i alm indelig Brug. Den første Art af Pant benævnes i K ilderne i Alm indelighed som hypotlieca, den sidste som pignus, m en begge Betegnelser forekom m e ogsaa som Fællesbegreber. B e g g e A r t e r e r e s a m m e R e t s r e g l e r u n d e r g i v n e . I det Følgende vil hypotheca eller P an t i Alm indelighed blive benyttet som Fællesbetegnelse. Hvad an-

§ 63. III. 2 37

gaar P a n t h a v e r e n s B e f ø j e l s e t i l a t t a g e F y l d e s t g j ø r e l s e v e d P a n t e t s S a l g , var Udviklingen den, at der først krævedes en h erpaa rettet Aftale, m en at m an senere opfattede Beføjelsen som udenvidere følgende af Pantsæ tningen og endelig endog kun tillagde et pactum ne clistraheretur den Betydning, at P anthaveren ikke m aatte sælge Pantet, forinden han tre Gange forgjæves havde foretaget en denuntiatio overfor Skyldneren, en Udtalelse, som dog vistnok m aa forstaas m ed nogen Begrænsning. _____

§ 7 Inst. (4— 6).

§ 64.P a n t e r e t s S t i f t e l s e o g G j e n s t a n d .

I. Pantere t kan opstaa ved derpaa rettede R etshandler, ved judicielle Akter og um iddelbart ex lege. Størst Interesse h a r det v e d R e t s h a n d e l stiftede P an t ( v i l j e s b e s t e m t P a n t , p i g n u s v o l u n t a - r i u m ) ; det kan stiftes ved dispositio mortis causa og ved Retshandel inter vivos ( pignus conventionale). Kun den sidstnævnte skal omtales her.

Den P an tere t stiftende R e t s h a n d e l i n t e r v i v o s e r e n f o r m l ø s O v e r e n s k o m s t . D e n n e F o r m l ø s h e d u n d e r g r a v e d e R e a l k r e d i t e n s S i k k e r h e d og viste sig skæbnesvanger for det ro m erske P anteretsinstitu t. I N u t i d e n kræves til Stiftelse af P an t i Almindelighed enten Publicitet (offentlig Protokollering) eller Pantets Overleverelse til Panthaveren.

II. S t i f t e l s e a f P a n t e r e t s i g e s i K i l d e r n e a t f o r u d s æ t t e e n F o r d r i n g , s o m d o g i k k e b e h ø v e r a t v æ r e e n r e t s k r a f t i g , m e n k a n

2 38 § 64. II.

v æ r e e n o b l i g a t i o n a t u r a l i s . Herom bem æ rkes næ rm ere følgende:

Alle Fordringsrettigheder kunne uden Hensyn til deres Oprindelse eller Indhold sikres ved Pant. P an t kan stilles ogsaa for u f o r f a l d n e og b e t i n g e d e Fordringsrettigheder, saaledes at Pantere tten h a r Retsbeskyttelse straks fra Pantsæ tningsøjeblikket. Ogsaa for rent f r e m t i d i g e Fordringsrettigheder kan P an t stilles, m en P a n t e r e t t e n r e g n e s i s a a F a l d i A l m i n d e l i g h e d f ø r s t f r a d e t Ø j e b l i k , d a F o r d r i n g s r e t t e n k o m m e r t i l E x i s t e n s , en Sætning, hvorfra dog adskillige U ndtagelser in d rømmes.

N aar den Fordring, som P an tet stilles for, er ugyldig, er i Almindelighed ogsaa Pantsæ tningen ugyldig, eller, m ed andre Ord, P a n t s æ t t e r e n k a n g j ø r e d e s a m m e I n d s i g e l s e r g j æ l d e n d e m o d P a n t e r e t t e n , s o m h a v e s o v e r f o r F o r d r i n- g e n. Denne Regel er natu rlig nok, n aa r det ikke netop h a r været Pantsæ tterens Mening, at P an tsæ tn in gen skulde være gyldig uanset Fordringens Ugyldighed. Men S p ø r g s m a a l e t b l i v e r , o m P a n t s æ t n i n g e n e r u g y l d i g p a a G r u n d a f F o r d r i n g e n s U g y l d i g h e d , s e l v o m P a n t s æ t t e r e n t i l s i g t e d e , a t d e n d e s u a g t e t s k u l d e v æ r e g y l d i g . Den opstillede Hovedsætning, at Panterets S tiftelse forudsæ tter i alt Fald en obligatio naturalis, m aa vække den Forestilling, at Pantsæ tningen trods P an tsætterens m odstaaende Vilje er ugyldig, m edm indre der foreligger et Forhold, som bortset fra P an tsæ tningen er en obligatio naturalis. Men i A l m i n d e l i g h e d a n t a g e s d e t i k k e a t f o r h o l d e s i g s a a l e d e s . Man antager — bortset fra det Tilfælde, at det af Retsordenen særligt er misbilliget, at den paagjæ ldende Ydelse sikres P anthaveren fra P an tsæ tteren — at Pantsætningen, selv om Fordringens Ugyl-

§ 64. II—III. 2 3 9

dighedsgrund er en saadan, at Fordringen ikke er nogen obligatio naturalis, er gyldig, idet m an opfatter Sagen saaledes, at der foreligger en gyldig R atihab ition af den ugyldige Fordring, saavidt P anteretten ræ kker, og saaledes ved Pantsæ tningen skabes en obligatio naturalis. Men n aa r det forholder sig saaledes, e r d e n o p s t i l l e d e H o v e d s æ t n i n g m ere vildledende end vejledende eller, m ed andre Ord, e t u h e l d i g t K o n s t r u k t i o n s f o r s ø g . Den virkelige Sam m enhæng er da den, at P a n t e r e t t e n , n a a r s a a - d a n t n e t o p e r t i l s i g t e t , e r g y l d i g , m e d m i n d r e d e t e r s æ r l i g t m i s b i l l i g e t a f R e t s o r d e n e n , a t d e n p a a g j æ l d e n d e Y d e l s e s i k r e s P a n t h a v e r e n f r a P a n t s æ t t e r e n . — P a n t f o r e n F o r p l i g t e l s e k a n s t i l l e s i k k e b l o t a f S k y l d n e r e n , m e n o g s a a a f T r e d j e - m a n d.

P a n t s æ t n i n g s r e t s h a n d e 1 e n b e s t e m m e r , h v i l k e F o r d r i n g e r e l l e r Y d e l s e r P a n t e t h æ f t e r f o r, og i h v i l k e t O m f a n g det hæ fter for disse. Pantet opfattes, n aa r ikke særlige O m stændigheder tale herim od, som stillet ikke blot for F o rd rin gen i dens oprindelige Skikkelse, m en ogsaa i dens forandrede Skikkelse som eller m ed Tillæg af Interessekrav, saasom M orarenter, Procesom kostninger og Godt- gjørelse for de paa P an tet anvendte Bekostninger, som Panthaveren kan kræve Godtgjørelse for.

III. K o m p e t e n t t i l P a n t s æ t n i n g af en Ting er naturligvis T i n g e n s E j e r . U s u f r u c t u a r i u s, e m p h y t e u t a , s u p e r f i c i a r i u s og P a n t h a v e r e n kunne pantsæ tte deres Ret o: pantsæ tte den Ting, de have Retten over, indenfor deres Rets Grænser. D e n m e d a c t i o P u b l i c i a n a i n r e m u d r u s t e d e E r h v e r v e r kan pantsæ tte med den V irkning, at P anthaveren erholder en til hans svarende relativ Retsbeskyttelse.

240 § 61. I l l —IV.

Der forekom m er ogsaa hyppigt Pantsæ tninger, fo retagne af P e r s o n e r , s o m i k k e i P a n t s æ t n i n g e n s Ø j e b l i k h a v e n o g e n s o m h e l s t R e t o v e r d e n p a n t s a t t e T i n g . Det er k lart, at saa danne Pantsæ tninger ikke um iddelbart kunne give E rhververen nogen Pantere t over den paagjæ ldende Ting. I A lm indelighed ville saadanne Pantsæ tninger gaa ud paa, at visse Ting skulle være Pantere t u n d ergivne, naar de erhverves af Pantsæ tteren ( a n t e c i - p e r e t P a n t s æ t n i n g ) , f . Ex. en Ting, som skyldes ham af T redjem and, Pantsæ tning af frem tidigt E rhverv i Almindelighed. I saa F ald i n d t r æ d e r P a n t e r e t f o r E r h v e r v e r e n u m i d d e l b a r t v e d P a n t s æ t t e r e n s E j e n d o m s e r h v e r v e l s e . H ar nogen sukcessivt foretaget flere saadanne P an tsætninger til Forskjellige, erhverve disse altsaa Panteret i sam m e Øjeblik. Men Pantsæ tningen antages at m edføre R e t s b e s k y t t e l s e m od andre Dispositioner fra Pantsæ tteren og mod Retsforfølgning fra hans Kreditors Side a l l e r e d e f r a P a n t s æ t n i n g s ø j e - b l i k k e t , og de sam tidigt opstaaende P an tere ttig heder have saaledes Rang efter Pantsæ tningstiderne. F o r u d for den ifølge den anteciperede Pantsæ tning erhvervede Ret g a a d o g d e B e h æ f t e l s e r , h v o r m e d d e n i n d k o m m e r i P a n t s æ t t e r e n s F o r - m u e, derunder den af Pantsæ tteren ved Tingens E rhvervelse indrøm m ede Pantere t for det Vederlag, han skal give for den.

IV. G i v e s i P a n t k a n Al t , h v a d d e r k a n v æ r e G j e n s t a n d f o r S a l g . Ogsaa r e s f u t u r œ, f. Ex. en Tings frem tidige F rugter, kunne pantsæ ttes. E ndvidere kunne b e g r æ n s e d e t i n g l i g e R e t t i g h e d e r og F o r d r i n g s r e t t i g h e d e r være Gjenstand for Pantsætning, se herom § 67. Endelig m edfører Pantsæ tningsretsliandelens Form løshed Anerkjen- delsen af, at P an t kan gives i A 11, h v a d e n P e r

§ 64. IV. 241

s o n e j e r o g e j e n d e v o r d e r ( G e n e r a l h y p o t h e k ) , og saadanne Pantsæ tninger bleve overordentlig hyppige. Herm ed var R ealkreditens S ikkerhed ganske opløst, og m an søgte forgjæves at raade Bod paa T ilstanden ved Anerkjendelsen af lovbestem te Panteprivilegier, § 69. III.

1. 4, 5 pr., 1. 16 § 7 Dig. (20—1), 1. 7 Cod. (8— 18) [W. Cod. (8—17)].

§ 65.P a n t e r e t t e n s I n d h o l d i A l m i n d e l i g h e d .

I. D e n t y p i s k e P a n t e r e t e r d e n v e d P a n t s æ t n i n g a f T i n g e n s E j e r s t i f t e d e . E jerens Pantsæ tning kaldes (se dog under 4.) en P an tsæ tning af Tingen (ikke »af E jendom sretten«), medens m an derim od om den fra Indehaverne af begrænsede tinglige R ettigheder udgaaende Pantsæ tning — m indre k o rrek t — siger, a t den h a r deres Ret til Gjenstand. Om den ved Pantsæ tninger af sidstnævnte Art stiftede Ret handles i § 67; h e r s k a l k u n o m t a l e s I n d h o l d e t a f d e n v e d E j e r e n s P a n t s æ t n i n g s t i f t e d e P a n t e r e t .

1. Panteretten som saadan giver ikke Panthaveren nogen Ret til at b e s i d d e Pantet. Dette kan være overleveret ham ved Pantsæ tningen, H a a n d p a n t , pignus i strængere Forstand. N aar Pantet ikke ved Stiftelsen overleveres til Panthaveren, U n d e r p a n t , hypothecci i snævrere Forstand, S. 236, kan P an thaveren i det regelmæssige Tilfælde, at Salgsret tilkom m er ham , fordre Besiddelsen af Pantet, n a a r d e n Y d e l s e , s o m s k a l s i k r e s v e d d e t , i k k e i r e t t e T i d e r l æ g g e s ; hans Besiddelseserhver- velse er nødvendig, for at han gjennem Pantets Salg ved traditio kan kom m e til sin Fyldestgjørelse. F o r -


242 § 65. I.

i n d e n d e t t e T i d s p u n k t kan U nderpanthaveren kræve Pantet udleveret, n aa r hans Interesse fordrer det, idet P an tet ellers er udsat for Fare.

2. E nd ikke H aandpanteretten giver som saadan P anthaveren nogen R e t t i l a t b r u g e o g b e n y t t e P a n t e t . Men H a a n d p a n t e r e t o v e r T i n g , s o m a f P a n t s æ t t e r e n h a v e v æ r e t a n v e n d t e t i l I n d v i n d e l s e a f ø k o n o m i s k U d b y t t e , m edfører Ret og Pligt for H aandpanthaveren til saa dan Anvendelse, og hvad han indvinder paa denne Maade, afskrives først paa Renter, derefter paa H ovedstol, O verskuddet tilkom m er Pantsæ tteren. Som a n t i c h r e s i s benævnes i K ilderne Overenskom ster, der gaa ud paa at tillægge en Fordringshaver U dbyttet af en Ting i Stedet for Renter.

3. P a n t h a v e r e n h a r R e t t i l a t s æ l g e d e n p a n t s a t t e T i n g t i l D æ k n i n g af den Ydelse, som den skal sikre ( j u s d i s t r a h e n d i ) , se S. 236— 237, hvor denne Beføjelses historiske Udvikling er om talt, og hvor det er bem ærket, at et p a c t u m n e d i s t r a h e r e t u r i k k e u d e l u k k e r P a n t h a v e r e n s !-S a 1 g s r e t, m en kun bevirker, at han ikke kan skride til Salg, forinden han tre Gange forgjæves h a r af fordret Pantsæ tteren Erlæggelse af den Ydelse, som Pantet skal sikre.

B e t i n g e l s e for, at Panthaveren kan sælge P antet til sin Fyldestgjørelse, er, at den Y d e l s e , s o m P a n t e t s k a l s i k r e , i k k e e r b l e v e n e r l a g t i r e t t e T i d , og at Panthaveren forgjæves ved en denunciatio h a r a d v a r e t Skyldneren om, at han vil sælge Pantet, dersom han ikke erholder Ydelsen. Samme Virkning som denunciatio h a r kondem natorisk Dom over Skyldneren. I Mangel af anden Aftale kan Panthaveren dernæst først sælge Pantet, naar en Tid af to Aar er forløben efter D enunciationen eller D om men. S a l g e t i v æ r k s æ t t e s a f P a n t h a v e r e n

§ 65. I. 243

s e l v . D e n n e s k a l h e r v e d h a n d l e b o n c i f i d e o: varetage Pantsæ tterens Interesser, saavidt det er foreneligt m ed hans egen Sikkerhed, navnlig søge at erholde den højst mulige Pris for Pantet. I saa H enseende h a r Salg gjennem offentligt Udbud ( p r o- s c r i p t i o ) efter U nderretning til Pantsæ tteren været en regelmæssig Frem gangsm aade. Salg til P an thaveren selv er ugyldigt. Men var ingen Kjøber at finde, kunde Panthaveren erholde sig P an tet tilslaaet af Kejseren for V urderingssum m en, dog m ed Indløs- ningsret for Pantsæ tteren (dominii impetratio). V e d P a n t h a v e r e n s t r a d i t i o t i l K j ø b e r e n b l i v e r d e n n e E j e r a f P a n t e t under Betingelse af, at K jøbesum m en betales, S. 201; Indløsningsret tilkom m er kun Pantsæ tteren, n aa r saadant særligt er vedtaget. Tingen tilhører ifølge Overdragelsen Kjøberen, f r i g j o r t f o r P a n t e r e t t e n o g a n d r e b e

g r æ n s e d e R e t t i g h e d e r , d e r m a a v i g e f o r

d e n n e , navnlig sekundæ re Panterettigheder. In d kom m er der ikke tilstræ kkeligt til Dækning af F o rdringen, beholder P anthaveren Resten af sin F o rdring; indkom m er der m ere end nødvendigt til Dækning, skal han betale O v e r s k u d d e t ( h y - p e r o c h a ) til Pantsæ tteren eller efterstaaende P an thavere.

4. Ifølge særlig Vedtagelse kan der tilkom m e P an thaveren Beføjelse til at t a g e F y l d e s t g j ø r e l s e a f d e n p a n t s a t t e T i n g p a a a n d e n M a a d e end ved at overdrage E jendom sret over den til T redjem and. Saaledes kan der være tillagt P an thaveren Ret til at overdrage Servituter — personelle eller præ diale — til T redjem and mod Vederlag, efter O m stændighederne i Forbindelse med, at Servitutret indtil videre tillægges ham selv. Ogsaa, jfr. § 67, i saadanne Tilfælde benyttes undertiden Term inologien P an t over Rettigheder. Sikkerhed kan dernæst gives ved, at

244 § 65. I—II.

der alene tillægges Fordringshaveren en Frugtnydel- sesret. Den forud trufne Aftale om, at E jendom sret over Pantet, naar Fordringen ikke betales i rette Tid, skulde tilfalde Panthaveren, m od at han giver Afkald paa Fordringen ( l e x c o m m i s s o r i a ), som tidligere, S. 235, var saa alm indelig, blev s e n e r e f o r b u d t .

5. Den rom erske Ret giver Panthaveren, som h a r opnaaet Besiddelse af Pantet, den særlige Beføjelse at kunne holde dette tilbage, selv om han er fyldestgjort for Pantefordringen, for andre, chirografiske Fordringer paa Pantsæ tteren, m en denne R e t e n t i o n s r e t gjæ lder dog ikke overfor sekundæ re P an thavere.

II. S a a v i d t d e t e r f o r e n e l i g t m e d P a n t e r e t t e n s Ø j e m e d , h a r E j e r e n t r o d s P a n t s æ t n i n g e n f r i R a a d i g h e d o v e r P a n t e t . Han h a r m ed de Begrænsninger, der følge af Panthaverens Besiddelses- og Brugsret, Ret til at benytte P an tet paa sædvanlig Maade. Og det s taar ham frit for, n a tu rligvis dog kun saaledes, at Panthaverens Ret forbliver uberørt, at afhænde Pantet til T red jem and og a t stifte begrænsede Rettigheder over det. Men det kan være stra fb art ( fu r tu m ) a t afhænde specielt pantsatte Løsøre- gjenstande. Ved P a n t s æ t n i n g a f Al t , h v a d m a n e j e r o g e j e n d e v o r d e r , a n t a g e s n a t u r l i g v i s e n s æ r l i g D i s p o s i t i o n s f r i h e d f o r b e h o l d t P a n t s æ t t e r e n ; K ilderne ud trykke dette saaledes, at alle Gjenstande, om hvilke det m aa antages, at Pantsæ tteren ikke vilde have gjort dem til G jenstand for speciel Pantsætning, ikke ere indbefa ttede under Generalhypotheket.

1. 3 § 1 Cod. (8—34) [W. Cod. (8—33)], 1. 6, 7 Dig. (20- 1),

§ 66. I. 245

§ 66.P a n t h a v e r e n s R e t s b e s k y t t e l s e .

I. P a n t h a v e r e n s t i n g s r e t l i g e Klage, a c t i o h y p o t h e c a r i a , gaar ud paa at forskaffe ham A nerkjendelse af hans P antere t og U d l e v e r i n g a f P a n t e t ; den er forsaavidt ganske a n a l o g m e d E j e r e n s r e i v i n d i c a t i o . Den haves m od enhver Besidder, Skyldneren eller T redjem and, der forholder P anthaveren Pantet, n aa r han h a r Ret til at erholde Besiddelsen af det, og m od den, qui dolo desiit possidere, efter Regler, svarende til de om rei vindicatio gjældende. Actio h y pot he caria er, ligesom rei vindicatio, en a c t i o a r b i t r a r i a, og der bliver saaledes først Tale om condemnatio, n aa r reus ikke efterkom m er Dom m erens Paalæg om at restituere. I f ø l g e P a n t e r e t t e n s a k c e s s o r i s k e N a t u r k a n r e w s i m i d l e r t i d u n d g a a c o n d e m n a t i o i k k e b l o t v e d a t u d l e v e r e P a n t e t m e d T i l b e h ø r , m e n o g s a a v e d a t b e t a l e P a n t h a v e r e n h a n s v e d P a n t e t s i k r e d e F o r d r i n g . N a a r r e u s s a a l e d e s a f v æ r g e r c o n d e m n a t i o v e d a t i n d f r i S a g s ø g e r e n s P a n t e f o r d r i n g, ind træ der han, dersom han ikke er Skyldneren m en g o d t r o e n d e B e s i d d e r , i S a g s ø g e r e n s F o r d r i n g o g P a n t e r e t . F i n d e r h v e r k e n r e s t i t u t i o e l l e r B e t a l i n g a f F o r d r i n g e n S t e d , s k e r c o n d e m- n a t i o p e c u n i a r i a paa G rundlag af litis æstimatio. I saa Henseende sondre Kilderne m ellem Skyldneren (forudsat, at han er E jer af Pantet) o g T r e d j e m a n d. Medens K ondem nationen over sidstnævnte ligesom rei vindicatio om fatter V æ r d i e n a f r e s c u m o m n i c a u s a, kan S k y l d n e r e n k u n dømmes til at betale P a n t e f o r d r i n g e n . Grunden hertil er n atu rlig vis den, at Skyldneren dog skulde have Overskuddet udover Pantefordringen tilbage, og følgelig antages

246 § 66. I—II.

det, a t K ondem nationsbegrænsningen ogsaa m aa gjælde overfor Andre, til hvem O verskuddet vilde være at u d rede, f. Ex. sekundæ re Panthavere. N a a r T r e d j e m a n d s a a l e d e s u d r e d e r l i t i s æ s t i m a t i o, b l i v e r h a n i k k e , s o m v e d U d r e d e l s e a f l i t i s æ s t i m a t i o o v e r f o r r e i v i n d i c a t i o , ovfr. S. 212, E j e r a f T i n g e n . Men han erhverver, hvis han er godtroende Besidder, den indfriede Panteret, ovfr. S. 245, og han kan, n aa r E jeren senere forlanger T in gen udleveret af ham , tilbageholde den, indtil E jeren betaler ham den indfriede Pantefordring og det fra Panthaveren m odtagne O verskud eller sit Krav paa dette, dersom det endnu ikke er betalt.

Som e x c e p t i o n e s , der kunne frem sættes overfor actio hi] pot he caria, frem hæves e x c. e x c u s s i o n i s p e r s o n a l i s , som gaar ud paa, at Panthaveren først k an holde sig til sit hos T redjem and værende Pant, n aa r Fyldestgjørelse ikke kan erholdes hos de personlige Skyldnere, og e x c. e x c u s s i o n i s r e a l is, som gaar ud paa, at Panthaveren, n aa r han h a r baade Generalhypothek og specielt Pant, først skal holde sig til det specielle Pant.

II. F oruden actio hy pot he caria h a r Panthaveren actio negatoria, se særligt om a c t i o P u b l i c i a n a ovfr. S. 239. Endvidere h a r Panthaveren, naar han er bleven Besidder, den possessoriske I n t e r d i k t s - b e s k y t t e l s e , se om den historiske F ork laring heraf S. 235. D e t f o r d r i n g s r e t l i g e M e l l e m v æ r e n d e imellem P an thaver og P an tsæ tter er ordnet ved de af R ealkontrakten pignus udspringende actiones, actio pigneratitia directa og contraria, § 94. IV.

1. 16 § 3, 1. 21 § 3 Dig. (20—1).

§ 67. I—II. 247

§ 67.P a n t s æ t n i n g a f R e t t i g h e d e r .

I. Ved Pantsæ tning af R ettigheder i M odsætning til Pantsæ tning af Ting forstaas, jfr. endvidere § 65 I. 4., den af H averen af begrænsede tinglige Rettigheder eller af Fordringshaveren som saadan foretagne Pantsæ tning.

Pantsæ tning siges at kunne foretages af U s u f r u k - t u a r e n o g af e m p h y t e u t a og s u p e r f i c i a r i u s. Saadan Pantsæ tning antages at tillægge P anthaveren Beføjelse til at sælge H jem m elsm andens Ret til sin Fyldestgjørelse; undertiden gaar Pantsæ tningen alene ud h erpaa (U nderpant), undertiden giver den tillige Panthaveren selv Retten til m idlertidig Udøvelse (H aandpan t).

II. F o r d r i n g s h a v e r e n siges at kunne p an tsætte sin Fordringsret; naturligvis gjæ lder Regelen kun, n aa r Fordringsretten overhovedet er overdragelig. Den ved saadan Pantsæ tning erhvervede Ret ( p i g - n u s n o m i n i s) gaar først og frem m est ud paa, at P a n t h a v e r e n v e d d e n p a n t s a t t e F o r d r i n g s a c t io s o m u f i / i s k a n i n d d r i v e d e n n e h o s d e n s S k y l d n e r . B estaar Ydelsen i Penge, kan P anthaveren tage Fyldestgjørelse heri ved K om pensation, bestaar den i andre Ting, faar han ved M odtagelsen af dem Pantere t over disse. F o r at sikre P an thaveren imod, at Fordringens Skyldner befrier sig ved Betaling til Pantsæ tteren, m aa Pantsæ tningen denun- tieres for Skyldneren. O m t v i s t e t er det, om P an thaveren ogsaa uden særlig Vedtagelse herom kan tage Fyldestgjørelse ved at s æ l g e d e n p a n t s a t t e F o r d r i n g til T redjem and; Anerkjendelsen heraf vil jo være ret mislig for Skyldneren. Bestemt Hjem m el h a r Beføjelsen for judicielt Pants Vedkommende, m en en alm indelig Slutning h erfra er usikker.

248 § 67. III.

III. O g s a a P a n t h a v e r e n k a n p a n t s æ t t e . Den ved saadan Pantsæ tning stiftede Ret ( s u b p i g n u s ) giver Erhververen Beføjelse til at benytte Sub- pignusgiverens P anteret til sin Fyldestgjørelse, altsaa til Salg af P an tet under de for Subpignusgiverens Ret gjældende Betingelser.

1. 18 pr. Dig. (13—7), 1. 7 Cod. (4— 39); sidstnævnte Sted læses som hos W.

§ 68.L o v b e s t e m t o g j u d i c i e l P a n t e r e t .

I. Ved l o v b e s t e m t P a n t e r e t forstaas den Panteret, der ind træ der uden nogen paa dens Stiftelse rette t Akt, være sig en Retshandel eller en judiciel H andling, som det siges um iddelbart ex lege. Den rom erske Ret anerk jender et stort Antal af saadanne Panterettigheder, dels over enkelte Gjenstande, dels over en Persons hele nuvæ rende og tilkom m ende F o rmue. De betegnes som h i j p o t h e c a t a c i t a og føres tilbage til en stiltiende O verenskom st mellem Parterne.

De vigtigste lovbestem te Panterettigheder ere følgende: Locator prædii urbani h a r P an tere t for sine af Lejem aalet opstaaende F ordringer i Lejerens invecta et illata, og locator fundi rustici i de fructus, som indvindes af colonus. Pantere t i hele Skyldnerens Bo h a r fiscus ikke blot for Skatter m en ogsaa for ren t privatretlige Fordringer, og pupillus overfor tutor for de af Værgemaalet udspringende Fordringer. Navnlig Fam ilieforholdene frem byde m ange Exem pler p aa lovbestem t Panteret, saaledes h a r maritus Pan tere t i den Persons Form ue, der h a r lovet dos, og uxor i M andens med Hensyn til dos restituenda.

§ 68. II. 249

II. Som judicielle Panterettigheder nævnes:1. P i g n u s e x c c i u s a j u d i c a t i c a p t u m , der

stiftes ved judicielt Udlæg i H enhold til Dom, se ovfr.S. 112, og giver Udlægshaveren Ret til Fyldestgjørelse af hans Fordring ved den udlagte Gjenstands Salg, hvilket foretages af juclex.

2. P i g n u s p r æ t o r i u m , der stiftes ved fo rsk je llige præ toriske missiones in possessionem og den dertil sig sluttende Besiddelsestagelse. Den vigtigste af disse er m i s s i o i n p o s s e s s i o n e m r e i s e r v a n - d ce c a u s a, der indleder K onkursbehandlingen, idet Fordringshaveren indsættes i Besiddelse af hele Skyldnerens Form ue, se ovfr. S. 111. Missus gaar forud for saavel senere viljesbestem t P an t som for senere pignus ex causa judicciti captum, m en h a r ikke nogen F o rtrinsre t for de Fordringshavere, som senere blive missi in possessionem.

§ 69.F l e r h e d a f P a n t e r e t t i g h e d e r o v e r

s a m m e T i n g .I. F l e r h e d a f P a n t e r e t t i g h e d e r o v e r

s a m m e G j e n s t a n d kunne foreligge paa forskjellig Maade. Det kan være, at P an tere t over en Ting haves af Flere e f t e r B r ø k d e l e ( i d e e l l e De l e ) , bestem te direkte ved Brøkernes Angivelse eller ind irekte ved Pantefordringernes Størrelse, f. Ex. n aa r en Ting uden videre B ibem ærkning af E jeren sam tidigt pantsæ ttes til F lere i Forening. Hver enkelt af Pan thaverne h a r da for sin Brøkdels Vedkom m ende en selvstændig Panteret, og indbyrdes ere de ligestillede, saa at de ved Pantets Salg have Ret til Fyldestgjørelse i det ved Brøkdelene bestem te F o rhold. E ller en Ting kan være undergiven Fleres Panteret, u d e n a t P a n t e r e t t i g h e d e r n e e r e

25 0 § 69. I—II.

b e g r æ n s e d e t i l a t o m f a t t e e n b e s t e m t B r ø k d e l af dens Værdi. D e t n o r m a l e og hypp igste vil da være, at d e n e n e P a n t e r e t h a r P r i o r i t e t f r e m f o r d e n a n d e n , se herom under II. Men det forekom m er ogsaa, at en Ting er undergiven Fleres Pantere t l i g e f u l d t u d f o r h v e r E n k e l t , saa ledes n aa r en Ting sam tidigt er pan tsa t til F lere in solidum, eller n aa r der for flere ubegrænsede P an tsæ tninger ikke kan oplyses forskjellig Pantsæ tningstid . Hver Enkelt af de Berettigede staar da overfor T red jem and, som om han alene var Panthaver, m en i P an thavernes indbyrdes Forhold er B e s i d d e l s e n af - g j ø r e n d e, saa at den af dem, som besidder Pantet, kan sælge Tingen til sin egen Fordel og gjøre sig fu ldt ud betalt af Ivjøbesummen, m edens de andre kun have Ret til Overskuddet.

II. Størst Interesse frem byder som bem æ rket det Tilfælde, at der er P r i o r i t e t s f o r h o l d m e l l e m d e f l e r e P a n t h a v e r e , saa at P a n t e t p r i n c i p a l t h æ f t e r f o r f ø r s t e P a n t h a v e r s F o r d r i n g o g f ø r s t e f t e r d e n n e s F y l d e s t g j ø - r e 1 s e f o r d e n e f t e r f ø l g e n d e , o. s. fr. Om Retsstillingen gjælde følgende Regler:

1. D e n f ø r s t e P a n t h a v e r f prior creditorJ h a r a l l e i P a n t e r e t t e n i A l m i n d e l i g h e d l i g g e n d e B e f ø j e l s e r u d e n H e n s y n t i l d e e f t e r f ø l g e n d e (posterior creditor). Han kan navnlig uden Hensyn til de efterfølgende sælge Pantet med Fortrængelse af disse og tage fu ld Fyldestgjørelse af Salgssummen, saa at de efterfølgende kun staa med et Krav mod ham paa Overskuddet.

2. a. D e n s e k u n d æ r e P a n t h a v e r s Retsstilling h a r fra svagere Begyndelse udviklet sig saaledes, at det ofte siges, at han h a r a l l e i P a n t e r e t t e n i A l m i n d e l i g h e d l i g g e n d e B e f ø j e l s e r , a l e n e m e d d e n B e g r æ n s n i n g , s o m f ø l g e r a f

§ 69. II. 251

f o r a n s t a a e n d e P a n t h a v e r e s Re t . Denne Sætning m aa im idlertid vistnok forstaas m ed d e n v i g t i g e M o d i f i k a t i o n , a t d e r i k k e , s a a l æ n g e F o r p a n t h a v e r e n s R e t b e s t a a r , t i l k o m m e r d e n s e k u n d æ r e P a n t h a v e r j u s d i s t reih e n d i. En saadan er vel tillagt det sekundæ re pignus ex ceiusa judiceiti captum. Men herfra kan ikke sluttes til andre sekundæ re Panthavere, og for disses Vedkom m ende synes jus distrahendi nægtet, indtil F o rpanthaveren er udløst.

b. H vad enten m an antager, at E fterpanthaveren h a r Salgsret eller ikke, bliver den prak tiske Betydning af hans Ret dog væsentlig den, at han h a r R e t t i l d e t v e d R e a l i s a t i o n s s a l g e t a f P a n t e t i n d k o m m e n d e O v e r s k u d (li y p e r o c h a), udover hvad der kræves til Fyldestgjørelse af foranstaaende P a n thavere, sam t de under c og d nævnte Beføjelser.

c. E fterpanthaveren h a r j u s o f f e r e n d i e t s u c- ce el e n e l i o : R e t t i l a t u d l ø s e f o r a n s t a a e n d e P a n t h a v e r e v e d a t f y l d e s t g j ø r e d e m f o r d e r e s P a n t e f o r d r i n g o g i n d t r æ d e r v e d U d l ø s n i n g e n i d e r e s P a n t e r e t s s t i l l i n g.

d. B ortfald af første P riorite t bevirker ikke blot, a t en Begrænsning for anden Panthavers Ret b o rtfalder, m en E fterpan thavere have O p r y k n i n g s r e t . F a l d e r e n f o r a n s t a a e n d e P a n t e r e t b o r t , r y k k e r d e n e f t e r f ø l g e n d e o p i d e n s S t e do. s. fr., forsaavidt ikke m odstaaende Aftale er truffen . En m odstaaende Aftale ligger ikke deri, at P an tsæ tn in gen til den sekundæ re P an thaver tilsiger ham P an teret efter den af Forpanthaverens Fordring repræ senterede Sum; Pantsæ tningen antages alligevel at gaa ud paa, at Pantet, naar de foranstaaende P an tere ttig heder bortfalde, skal hæfte in solidum for den sekundære Panthavers Pantef ordring. Men fra Regelen

2 5 2 § 69. II—III.

om sekundære Panthaveres O prykningsret gjælde vigtige U n d t a g e l s e r .

e. Som U n d t a g e l s e r f r a R e g e l e n 0111 s e k u n d æ r e P a n t h a v e r e s O p r y k n i n g s r e t nævnes følgende:

cc. D e n , d e r y d e r F o r s t r æ k n i n g e r t i l I n d f r i e l s e a f e n P a n t e r e t , k a n E j e r e n a f P a n t e t v e d F o r s t r æ k n i n g e n s G i v e l s e i n d r ø m m e P a n t e r e t f o r d e n n e i n d e n f o r d e n i n d f r i e d e P r i o r i t e t s G r æ n s e r me d s a m m e R a n g i P r i o r i t e t s o r d e n e n s o m d e n n e .

ß. N aar en ved P an t sikret Fordring gjennem n o v a t i o afløses af en ny m ed sam m e eller anden Skyldner eller Fordringshaver, kan E j e r e n a f P a n t e t i n d e n f o r G r æ n s e r n e a f d e n v e d N o v a t i o n e n o p h ø r e n d e F o r d r i n g s P a n t e r e t o g m e d d e n n e s R a n g i P r i o r i t e t s o r d e n e n i n d r ø m m e P a n t e r e t f o r d e n n y e F o r d r i n g .

y. Disse Undtagelser ere ikke de eneste, se f. Ex. ovfr. S. 245 og S. 251. P aa Undtagelsestilfæ ldene eller dog nogle af disse anvendes ofte Betegnelsen h y p o - t h e k a r i s k S u k c e s s i o n .

III. R a n g f o r h o l d e t mellem flere Panthavere over sam m e Ting bestem m es i A lm indelighed ved T i d s h e n s y n : H o v e d r e g e l e n er , a t d e n æ l d r e P a n t e r e t g a a r f o r u d f o r d e n y n g r e . At- Panterettens Rang, naar Pantet er stillet f o r f r e m- t i d i g e F o r p l i g t e l s e r , i Almindelighed først regnes fra det T idspunkt, da Fordringen kom m er til E x istens, er om talt ovfr. S. 238. P aa den anden Side have de ved a n t e c i p e r e t P a n t s æ t n i n g stiftede Rettigheder Rang efter Pantsæ tningsdagen, skjønt P an teretten først opstaar, n aa r Pantsæ tteren erhverver P an tet, ovfr. S. 240.

U n d t a g e l s e r fra Hovedregelen danne de t a l r i g e P a n t e r e t t i g h e d e r , d e r e r e p r i v i l e g e -

§ 69. III. 2 5 3

r e d e frem for æ ldre Panthavere. At Anerkjendelsen af saadanne betænkeligt kan svække R ealkreditens Sikkerhed, er k lart, og de fleste af dem ere da ogsaa bortfa ldne i yngre rom anistiske Retsforfatninger. Her skal nævnes følgende: D e t i P r i n c i p e t o m v e r s i o i n r e m g r u n d e d e P a n t e p r i v i l e g i u m , d e r o m f a t t e r P a n t , s o m i n d r ø m m e s t i l S i k k e r h e d f o r F o r s t r æ k n i n g e r , y d e d e o g a n v e n d t e t i l e n T i n g s A n s k a f f e l s e , B e v a r i n g , V e d l i g e h o l d e l s e e l l e r F o r b e d r i n g . E n d videre den Fortrinsret, der er tillagt Panteret, som oplyses ved o f f e n l i g t D o k u m e n t ( p i g n u s p u b l i c u m ) e l l e r v e d e t a f t r e V i d n e r u n d e r s k r e v e t p r i v a t P a n t e b r e v (p. q u a s i p u b l i c u m ) , f r e m f o r P a n t e r e t t i g h e d e r , s o m k u n o p l y s e s v e d a n d r e p r i v a t e P a n t e b r e v e , uanset a t disses D atum er ældre. Privilegiet sigter til M odarbejdelse af Bedragerier, som Pantsæ tningsaktens Form løshed, ovfr. S. 237, aabner let Adgang til, nem lig ved A ntedatering af Pantebreve at skaffe dem F o rtrin for ældre.

1. 8, 5 Cod. (8—18), [W. Cod. (8— 17)], 1. 15 § 2 Dig. (20—1). 1. 5, 6 pr. Dig. (20—4).

§ 70.P a n t e r e t t e n s O p h ø r .

I. Pantere tten kan o p h ø r e a f G r u n d e , s o m v e d r ø r e d e n s e l v . R e t s h a n d e l e n inter vivos, hvorved P an tere t opgives, er en f o r m l ø s O v e r e n s k o m s t ; den kan foreligge s t i l t i e n d e , f. Ex. som Tilbagegivelse af H aandpan tet eller Pantebrevet. T rangen til at vide Besked om de paa en fast E jen dom hvilende Panterettigheder m edførte, at m an, som et ringe Surrogat for Pantsæ tningsaktens Offentlighed, opfattede de nærværende Panthaveres U ndla

254 § 70. I—II.

delse af at anm elde deres Rettigheder, n aa r de i Anledning af en fast Ejendom s Salg vare opfordrede offentligt hertil, som Afkald paa Panteretten. P an te retten ophører ved P a n t e t s U n d e r g a n g , m en ikke ved dets F orandring, og n aa r E jendom sret og P an tere t ved retsgyldig og endelig Erhvervelse sam le sig paa sam m e H aand (c o n f u s i o, c o n s o l i d a t i o ).

Actio hypothecaria var undergivet Reglerne om p r æ s c r i p t i o l o n g i t e m p o r i s , S. 101, og efter at dette Institu t er blevet et H æ vdsinstitut, v irker det tilintetgjørende paa selve Pantere tten efter de ovfr.S. 208 angivne Regler. D e n a l m i n d e l i g e F o r æ l d e l s e s f r i s t for actio hypothecaria var, som tid ligere om talt, overfor Pantsæ tteren, hans Arvinger og creditor posterior, saalænge P antsæ tteren lever, 4 0 A a r , ellers den sædvanlige 30 Aar, ovfr. S. 102, og usucapio extraordinaria, § 53. V, kunde vistnok til- intetgjøre selve P anteretten efter lignende Regler som præscriptio longi temporis.

Endelig ophører P anteretten som udtøm t ved den retsgyldige og endelige U d ø v e l s e a f P a n t h a v e r e n s S a l g s r e t , S. 243.

II. Paa Spørgsm aalet, hvorvidt P anteretten ophører, n a a r d e n F o r d r i n g , s o m P a n t e t e r s t i l l e t f o r , o p h ø r e r , giver d e n a l m i n d e l i g e L æ r e følgende Svar. Det følger af Panterettens akcessoriske K arakter, at den ophører, naar Pante- fordringen ophører. Dog gjælder dette kun om For- dringsrettens fuldkom ne O phør; efterlader dens Op- hørsgrund en obligatio naturalis, bliver Pantere tten bestaaende.

Denne Lære s t e m m e r i k k e m e d V i r k e l i g h e d e n . Enkeltafgjørelser vise, at P anteretten i ad skillige Tilfælde bliver bestaaende, uanset at For- dringsretten er ram t af en O phørsgrund, som ikke efter alm indelige Regler efterlader nogen obligatio

§ 70. II. 2 5 5

naturalis. Theorien holdes da her oppe derved, at m an siger, at hvor P anteretten bestaar trods For- dringsrettens Bortfald, foreligger der en obligatio na tu ralis. Den alm indelige Theori er saaledes e n u r i g t i g o g m i s v i s e n d e K o n s t r u k t i o n .

Spørgsm aalets Besvarelse m aa hentes ud af de sam lede E n k e l t a f g j ø r e i s e r . Af disse frem gaar det, at P anteretten ifølge sit F orm aal ophører, naar F ordringsretten er ophørt ved satisfactio. Satisfact i o n s ere O phørsm aaderne s o l u t i o (egentlig Betaling) , d a t i o i n s o l u t u m , c o m p e n s a t i o og lovligt T i l b u d og D e p o s i t i o n af Ydelsen, jfr. i O bligationsretten om mora créditons. D erim od følger det ikke nødvendigt af Pantere ttens Væsen, at O p- h ø r s g r u n d e f o r P a n t e f o r d r i n g e n , s o m i k k e e r e s a t i s f a c t i o n e s, m edføre dennes Ophør, thi Pantere tten forudsæ tter ikke nødvendigvis Existen- sen af en Fordringsret. Om de O phørsm aader, som ikke ere satisfactiones, k a n I n t e t s i g e s i A l m i n d e l i g h e d . Fordringens O phør ved F o r æ l d e l s e , jfr. ovfr. S. 104, m edfører saaledes i k k e P an tere ttens O phør; medens Fordringsretten forældes i 30 Aar, vedvarer P anteretten overfor Pantsæ tteren i 40 Aar, ovfr. S. 102. N aar Fordringsretten ophører ved n o v a t i o, bortfa lder Panteretten, m edm indre den særligt forbeholdes for den nye obligatio. T ilsvarende Regel gjælder, n aa r en Fordringsre t ophører ved derpaa direkte rettet O verenskom st om E f t e r g i v e l s e ; Panteretten ophører, m edm indre Opgivelsesretshan- delen særligt tilkjendegiver, at den ikke om fatter Panteretten. I disse Tilfælde følger Panterettens O phør altsaa ikke af dens Begreb, men skyldes en derpaa rettet Retshandel, idet Opgivelsen af F o rd ringsretten formodes at indeholde en Opgivelse ogsaa af Panteretten. O phører O bligationsforholdet ved Y d e l s e n s h æ n d e l i g e U n d e r g a n g , m aa ogsaa Pante-

256 § 70. II.

retten antages at bortfalde, m en skyldes Undergangen Kautionistens Brøde, bestaar den af K autionisten stiftede P an tere t fremdeles, uanset a t Skyldnerens F o rpligtelse er ophørt.

1. 43 Dig. (46—3), 1. 14 § 1 Dig. (20— 1). 1. 2, 3 Cod. (8—31) [W. Cod. (8—30)].

§ 71.T i l b a g e h o l d e l s e s r e t .

I. Ved T i l b a g e h o l d e l s e s r e t eller R e t e n t i o n s r e t o v e r e n T i n g f o r s t a a s R e t t e n t i l a t b e s i d d e d e n t i l S i k k e r h e d f o r E r h o l d e 1- s e n a f e n Y d e l s e u d e n R e t t i l a t t a g e F y l d e s t g j ø r e l s e a f T i n g e n . Nogen m ed actio in rem udrustet T ilbageholdelsesret ses ikke om talt i de rom erske Retskilder. D erim od k jender den rom erske Ret i vidt Om fang Retentionsret, som i k k e e r u d r u s t e t m e d n o g e n a c t i o i n r e m ; den frem træ der stedse som l o v b e s t e m t , jfr. § 68. I.

II. A nerkjendelsen af den lovbestem te Retentionsret hviler paa den Betragtning, at der forekom m er Tilfælde, hvor det er u b i 11 i g t, a t B e s i d d e r e n (possessor eller detentor) s k a l o p f y l d e d e t K r a v , s o m e n A n d e n h a r p a a T i n g e n s U d l e v e r i n g , f o r i n d e n h a n h a r e r h o l d t e n v i s Y d e l s e . Dette udtrykkes ofte saaledes, at Retentionsret forudsæ tter Konnexitet mellem F o rdring og Besiddelse. Som H o v e d t i l f æ l d e , i hvilke R etentionsretten er anerkjendt, nævnes følgende :

1. De n , d e r h a r a n v e n d t B e k o s t n i n g e r p a a e n i h a n s B e s i d d e l s e v æ r e n d e , e n A n d e n t i l h ø r e n d e T i n g , f. Ex. til dens Bevaring, Forbedring, T ransport o. s. v., vil ofte have R e t e n -

§ 71. II. 2 5 7

t i o n s r e t , indtil han fyldestgjøres f o r B e k o s t n i n g e r n e .

a. For det Tilfælde, at Besidderen som bonæ eller malce fidei possessor h a r anvendt Bekostninger paa en andens Ting s o m s i n , fastsæ tte de i § 51. I og II frem stillede Regler om impensæ og accessio, under hvilke Betingelser Besidderen h a r Retentionsret.

b. Den, der for e n A n d e n anvender Bekostninger paa en Andens i hans Besiddelse værende Ting, vil herved ofte erhverve en Ret til Godt- gjørelse efter Reglerne om uanm odet Forre tn ingsførelse, M andat eller om det særlige Retsforhold, ifølge hvilket han indesidder m ed Tingen og h a r anvendt Bekostninger paa den. Hvor en saadan Ret haves, vil den nuvæ rende Retsopfattelse i A lm indelighed anerkjende Retentionsret for Fordringsretten , n aa r ikke særlige O m stændigheder tale herim od. Af denne G rundsætning findes enkelte Anvendelser u d talte i Kilderne. En m odsat Regel udtales om D e- p o s i t u m s f o r h o l d e t : Deponenten skal efter ro m erretlig Opfattelse kunne stole paa at faa den deponerede Ting prom pte tilbage paa Anfordring, og der nægtes D epositaren al R etentionsret overfor dette Krav; Krav p aa Godtgjørelse for Bekostninger m aa. han gøre gjældende ved sæ rskilt Søgsmaal (actio depositi contraria ).

2. I forskjellige Tilfælde h a r d e n , d e r h a r l i d t S k a d e v e d e n A n d e n s T i n g , s o m v e d d e n s k a d e v o l d e n d e B e g i v e n h e d e r k o m m e n i h a n s B e s i d d e l s e , Retentionsret over Tingen, in d til Skaden erstattes ham . For det Tilfælde, at Skaden er lid t ved en Andens Kvæg, nægtes der den Skadelidende Retentionsret.

3. Som om talt S. 244 h a r P a n t h a v e r e n , selv om han er fyldestgjort for Pantefordringen, Retentionsret over P an tet til S ikkerhed f o r a n d r e c h i r o-


2 5 8 § 71. II—III.

g r a f i s k e F o r d r i n g e r p a a P a n t s æ t t e r e n ; i dette Tilfælde haves R etentionsret uden noget Forhold, der kan betegnes som Konnexitet.

III. U dtrykket for Retentionsrettens R e t s b e s k y t t e l s e e r e x c e p t i o d o l i , ovfr. S. 107. Denne Retsbeskyttelse vil være af f o r s k j e l l i g t O m f a n g i d e f o r s k j e l l i g e T i l f æ l d e .

1. 48 Dig. (6— 1), 1. 59 [W. 1. 60] Dig. (47—2), 1. 11. Cod. (4— 34), første Punktum.

ANDET KAPITEL:

O b liga tion sret. I. Almindelig Del.

§ 72.O b l i g a t i o n s f o r h o l d e t s B e g r e b .

O b l i g a t i o n s r e t t e n giver Frem stillingen af L æ r e n o m O b l i g a t i o n s f o r h o l d e n e o: d e F o r m u e f o r h o l d , s o m b e s t a a d e r i , a t e n P e r s o n ( c r e d i t o r , r e u s c r e d e n d i ) h a r e n r e t s - b e s k y t t e t F o r d r i n g i m o d e n a n d e n P e r s o n (debitor, reus debendi). Den alm indelige rom erretlige Betegnelse for O bligationsforholdet er o b l i g a t i o. Begrebet obligatio om fatter, se ogsaa B. G. B. § 241, kun Fordringer paa Ydelse — en positiv eller negativ Handlen — fra en anden Person. Fordringsretten (obligatio, actio, ovfr. S. 94) kan saaledes ifølge de rom erske D efinitioner næ rm ere bestem m es som R e t t e n t i l e n Y d e l s e f r a e n A n d e n . Den rom erske F ordringsret er beskyttet overfor Debitor ved

2 5 9

actio in personam, se ovfr. S. 93— 94. Det siges i Almindelighed og stem m er vel m ed de rom erske Ju r isters Dogm atik, at Fordringsretten kun er udrustet med Retsbeskyttelse overfor Skyldneren, ikke overfor T redjem and, men fu ldtud er dette i Virkeligheden ikke anerkjendt, se ndfr. § 84. III og iøvrigt om Modsætningen imellem obligatorisk og tinglig RetS. 166— 167 og 93— 95.

Obligationsbegrebet om fatter ogsaa de saakaldte n e g a t i v e O b l i g a t i o n s f o r h o l d , obligationes non faciendi, hvorved forstaas, ikke den alm indelige P ligt til ikke at kræ nke Andres Rettigheder, men de paa særlig Retsgrund hvilende Pligter for en Person til ikke at benytte den ham efter alm indelige Regler tilkom m ende H andlefrihed. De ere i V irkeligheden væsensforskjellige fra Kravene paa positive Ydelser (obligationes faciendi), som Kilderne i Almindelighed have for Øje ved de obligationsretlige Reglers Affattelse.

Med Hensyn til, at Fordringsrettighederne i Kilderne siges at gaa ud paa dare, facere eller præstare, bem ærkes, at der ved Forpligtelsen til dare fortrinsvis tænkes paa Pligten til at overdrage Ret over en Ting, ved Pligten til facere fortrinsvis paa andre Pligter; hvad der i denne Forbindelse forstaas ved præstare, er om tvistet. Term inologierne ere ikke faste, og det er ingenlunde Meningen m ed Tredelingens Opstilling at henpege paa. at der skulde gjælde et tredobbelt Sæt af indbyrdes forskjellige Retsregler for tre G rupper af O bligationsforhold.

1. 3 pr. Dig. (44— 7).

2 6 0 § 73. I.

§ 73.O b l i g a t i o n a t u r a l i s .

I. Ved Siden af den norm ale, ved Klageret gjennem førlige Fordringsret, der i denne M odsætning betegnes som obligatio civilis, hvad enten den stam m er fra jus civile eller jus honorarium eller jus gentium, tales der ofte i Kilderne om obligationes naturales, der ikke ere udrustede m ed saadan Klageret. I Alm indelighed bestemmes i System erne dette Begreb o b l i g a t i o n a t u r a l i s i teknisk Forstand, — se om anden Betydning under III — som en F o r- d r i n g u d e n K l a g e r e t . F rem kom sten af et saadant Begreb er meget naturlig. P ligt — og følgelig F ordring — foreligger ikke blot, hvor en Person er retligt bunden til at yde, m en overhovedet hvor en alm indelig efter hans egen individuelle Opfattelse om det Moralske, Rigtige, Hæderlige, Passende, F o rnuftige o. s. v. foreskriver ham at yde. L angtfra alle saadanne Fordringer bør Retsordenen udruste m ed Søgsm aalskraft. Men derfor er det ikke sagt, at de ere uden retlig Betydning. Der kan efter Om stændighederne være G rund til, s k j ø n t S ø g s - m a a l s k r a f t n æ g t e s d e m , i f l e r e e l le r f æ r r e R e t n i n g e r a t t i l l æ g g e d e m r e t l i g B e t y d n i n g i Lighed m ed de norm ale egentlige Obligations- forhold. Hvor dette er sket, kan Betegnelsen obligatio naturalis være ret træffende, om end M odsætningen til den egentlige obligatio m aa erkendes som væsentlig. Til denne naturlige Benyttelse af Begrebet have Retskilderne forøvrigt næppe begrænset sig. T erm inologien er vistnok u n d e r t i d e n bleven benyttet som U d t r y k f o r e n K o n s t r u k t i o n , idet der fingeres en »naturlig« F ordring i Tilfælde, hvor Retsforhold, som regelmæssigt forudsæ tte en Fordringsret,

§ 73. I—II. 261

erkjendes for virksom m e, uanset at en saadan ikke foreligger, se ovfr. S. 237— 239.

N a v n l i g i f ø l g e n d e R e t n i n g e r s ig e s o b i i- g a t i o n e s n a t u r a l e s i K i l d e r n e a t h a v e r e t l i g B e t y d n i n g :

1. O p f y 1 d e 1 s e n af en obligatio naturalis be trag tes som B e t a l i n g i den Forstand, at den i Bevidsthed om, at der ikke foreligger Retspligt, stedfundne Opfyldelse i k k e anses for en d o n a t i o , ovfr. S. 161.

2. Ligeledes betragtes Opfyldelsen af en obligatio naturalis som Betaling i den Forstand, at c o n d i c t i o i n d e b i t i er u d e l u k k e t , naar Opfyldelsen fandt Sted i den Vildfarelse, at der forelaa Retspligt.

3. En obligatio naturalis kan danne Grundlag for novatio og pactum constituti debiti, §§ 89, 97. II.

4. En obligatio naturalis kan sikres ved Pant, S. 238— 239, og Kaution, § 98.

5. En obligatio naturalis kan benyttes til Modreg- ning, § 88.

Forholdet er im idlertid i n g e n l u n d e d e t , a t a l l e d i s s e R e t s v i r k n i n g e r s k u l l e f o r e l i g g e , f o r a t d e r k a n t a l e s o m e n o b l i g a t i o n a t u r a l i s. Det kan end ikke siges at være det Regelmæssige, at de alle knytte sig til en obligatio naturalis. . Der kan være god G rund til at tillægge en obligatio naturalis retlig Betydning i en eller flere af de angivne Retninger og ikke i andre, og saaledes er det ogsaa sket i rom ersk Ret. F æ l l e s m æ r k e e r a l e n e , n e g a t i v t M a n g e l e n a f R e t s k r a f t o g p o s i t i v t r e t l i g B e t y d n i n g i e n e l l e r a n d e n H e n s e e n d e i L i g h e d m e d e t O b l i g a t i o n s f o r h o 1 d.

II. Som enkelte H o v e d t i l f æ l d e , i hvilke den rom erske Ret opstiller obligationes naturales, nævnes følgende:

2 6 2 § 73. II—III.

1. Der tales om obligationes naturales imellem servus paa den ene Side og dominus eller T redjem and paa den anden Side, S. 58.

2. Naar pupillus uden Værgens M edvirken h a r p a a taget sig Forpligtelser, siges der undertiden at foreligge en obligatio naturalis, S. 79.

3. Medens der ifølge Sc. Macedonianum ikke u d springer nogen re tskraftig F ordring af m u tu u m , ydet til en filius familias, § 94. I, siges et saadant dog at afføde en obligatio naturalis.

4. N aar en Fordringsrets actio er præ skriberet, kan der siges at foreligge en obligatio naturalis, idet den for Fordringen indrøm m ede Pantere t frem deles er v irk som, S. 104, 255.

5. Der findes i Kilderne Spor af en alm indelig Regel om, at hvad der efter alm indelig Opfattelse er sædelig Pligt, h a r den retlige Betydning, at condictio indebiti er udelukket.

Den ovenstaaende Opregning er ingenlunde ud tøm mende, jfr. f. Ex. om capitis dem inutio, og det er i flere Retninger omtvistet, hvilke R etsvirkninger der tilkom m er de nævnte obligationes naturales , jfr. under I. — Ogsaa m oderne Lovgivninger vedkjende sig Begrebet obligatio naturalis, se saaledes B. G. B. §§ 814, 222, 1642, 534.

III. Obligatio civilis og naturalis forekom m er ogsaa i a n d r e B e t y d n i n g e r . U ndertiden betegnes h e rved M odsætningen imellem henholdsvis den i jus civile og den i jus honorarium eller jus gentium grundede retskraftige Fordringsret. Obligatio naturalis forekom m er undertiden som U dtryk for den i Overensstem melse m ed naturlig Opfattelse — Forholdets N atur eller jus gentium , jfr. S. 19— 20 — som retskraftig anerkjendte Forpligtelse. Ved denne Dobbelthed i Term inologien forklares Opkom sten af de urigtige Theorier om, at

§ 73. III. 263

det tekniske Begreb obligatio naturalis skulde staa i Forbindelse m ed jus gentium.

1. 16 § 4 Dig. (46— 1), 1. 32 § 2 Dig. (12—6).

§ 74.F o r d r i n g s r e t t i g h e d e r n e s I n d h o l d

i A l m i n d e l i g h e d .F or at der kan foreligge en Fordringsret, m aa dens

Indhold, Y d e l s e n , være saaledes b e s t e m t , at den kan fastsæ ttes uafhæ ngigt af Skyldnerens rene Vilkaar- lighed. Ydelsen m aa være m u l i g ; en Pligt til det Umulige kan ikke anerkjendes af Retsordenen. H eraf følger im idlertid ingenlunde, at Løftet om noget Um uligt er ugyldigt; det kan skabe en Pligt til at tilsvare Opfyldelsesinteressen, § 79. II. Ydelsen m aa i k k e være u s æ d e l i g eller u l o v l i g , ovfr. S. 150, f. Ex. ikke 1‘or stæ rkt begrænse Løftegiverens personlige F rihed, S. 157.

Jæ vnligt antages endvidere, at Ydelsen m aa have F o r m u e v æ r d i , saa at K ontrakter om Y d e l s er, der ikke efter alm indelig O pfattelse lade sig vurdere i Penge, ere uvirksom m e. Sætningen støttes navnlig paa den alm indelige Udtalelse »ea enim in obligatione consistere, quœ pecunia lui præstarique possunt«. Det m aa nu vistnok ogsaa erkjendes, at Stipulationsfor- pli gtelsen forudsæ tter, a t Ydelsen, direkte eller in direkte, h a r Pengeværdi for Løftem odtageren. Men m ed Hensyn til b o n æ f i d e i K o n t r a k t e m e, S. 97, i Alm indelighed er det anerkjendt, at de kunne være virksom m e, uanset at Løftem odtageren ikke h a r Pengeinteresse i Løftets Opfyldelse. Herved m aa dog betones, at Aftaler, hvis Opfyldelse ikke h a r Pengeinteresse for Løftem odtageren, ofte m aa antages ikke at være m ente som retlig forbindende K ontrakter, og

2 6 4

selv om P arterne have tilsigtet at skabe Retspligt ved Aftalen, vil denne jævnligt være uforpligtende som ulovlig eller usædelig, f. Ex. fordi den bevæger sig ind paa O m raader, hvor der ikke bør anerkjendes Rets- tvang.

1. 6 Cod. (2—3), 1. 38 § 17 Dig. (45— 1), 1. 54 pr. Dig. (17— 1, 2det Punktum).

F o r t s æ t t e l s e .I. Indenfor de i § 74 angivne Grænser frem bvder

Indholdet af O bligationsforhold m angfoldige Forskjel- ligheder.

Ved g j e n s i d i g e . Obligationsforhold forstaas de Forhold, hvor begge P arte r ere forpligtede til Ydelser, der forholde sig som Vederlag, f. Ex. emtio venditio. Begge P arter have her en actio directa, ovfr. S. 98. Og hver af Parterne kan, n aa r ikke Andet er aftalt, nægte Opfyldelsen, indtil den anden P art h a r erlagt sin Ydelse (exceptio non adimpleti contractus). I M odsætning til disse betegnes undertiden alle andre O bligationsforhold som ensidige. Denne Betegnelse passer dog ikke paa dem, hvor begge Parter, uden at K ontrakten gaar ud paa at forpligte dem til Ydelser, der forholde sig som Vederlag, ere eller kunne være forpligtede, saa ledes at den ene Forpligtelse natu rlig t opfattes som Hovedforpligtelsen (actio directa), i M odsætning til den anden (actio contraria), f. Ex. com m odatum , depositu m , § 94. II og III, m andatum, § 96. IV, se næ rm ere ovfr. S. 98— 99. Saadanne Forhold betegnes u ndertiden som u f u l d k o m m e n t g j e n s i d i g e eller desl., medens Betegnelsen e n s i d i g e forbeholdes dem, hvor den ene P art udelukkende er Fordringshaver, den anden udelukkende Skyldner, f. Ex. m u tu u m , § 94. I.

§ 75. I—III. 2 6 5

I den ældre rom erske Ret kjendtes K ontrak ter kun som Grundlag for ensidige O bligationsforhold, S. 138, 99, og da de gjensidige K ontrakter anerkjendtes, tillagdes der de gjensidige Krav i disse større Selvstændighed overfor hinanden end efter Nutidens Opfattelse, se navnlig S. 282, 309— 310 og 337— 338.

Der sondres imellem d e l e l i g e o g u d e l e l i g e Ydelser, og Obligationsforholdene betegnes henholdsvis som delelige eller udelelige, eftersom Ydelsen er det, jfr. herom S. 286. Som obligationes certce (certi) i M odsætning til incertæ (incerti) betegnes de, hvis Indhold paa F orhaand er fuldstæ ndig bestem t: obligationes certæ egne sig fortrinsvis til hurtig processuel Afgjørelse. Ydelsen kan være i n d i v i d u e l t bestem t eller bestem t efter Art og Maal, g e n e r i s k h e s t e m t, eller a l t e r n a t i v t bestem t, i hvilket T ilfælde det, ligesom naar den er generisk bestem t, er Skyldneren, som h a r Valgretten, forsaavidt ikke Andet er aftalt.

II. Som en vigtig Bivdelse eller akcessorisk Ydelse i O bligationsforhold nævnes R e n t e r ( usiiræ, foenus) i M odsætning til Hovedydelsen (sors, caput). Regningsenheden var én Procent m aanedlig ( usuræ cente- s im æ ) = 12 Procent aarlig, og lavere P rocenter u d trykkes som Brøkdele af denne, m ed Assen som Enhed, saa at f. Ex. usuræ semisses er 6 % aarlig Rente. F ra de ældste T ider h a r Rom erretten F orbud mod for høje Renters Tagelse. I Justin ians Ret fastsættes 6 % som det alm indelige M aximum, men der an e rkjendes adskillige Undtagelser; saaledes m aatte Kjøb- m ænd tage 8 % , per sonæ illustres kun 4 % . Endvidere var det forbudt at tage Rente af Renter (anatocismus), og Renter paaløbe ikke ud over Hovedstolens Beløb (non supra du plum).

III. Hyppigt gaa O bligationsforhold ud paa Ydelse af E r s t a t n i n g f o r e n S k a d e fd a m n u m ), som

2 6 6 § 75. III.

K reditor h a r lidt ved en vis K jendsgjerning. E rs ta tningspligt kan udspringe af forskjellige Grundlag, navnlig af en K ontrakt eller af et tilregneligt Retsbrud. E rstatningspligten kan være O bligationsforholdets principale Indhold, saaledes n aa r den udspringer af en derpaa rettet K ontrakt eller af Retsbrud u denfor Obligationsforhold. Skyldes den derim od D ebitors Ikke-O pfyldelse af hans Pligt som Skyldner i et O bligationsforhold, er den dettes subsidiære In d hold, der indtræ der i Stedet for eller ved Siden af (f. Ex. Tidsinteressen) den principale Pligt. F o r E rstatningspligten k jender Rom erretten en d o b b e l t M a a l e s t o k , en o b j e k t i v , v e r a r e i æ s t i m a - t i o , verum pretium rei o: det kræ nkede Godes a lm indelige Værdi, og en i n d i v i d u e l , q u o cl i n t e r e s t , omnis utilitas ( I n t e r e s s e n ) o: det kræ nkede Godes Værdi for den Krænkede, saa at Forskjellen mellem hans Form ue, som den er ifølge den tab voldende Kjendsgjerning, og som den vilde være uden denne, bliver at erstatte. O prindeligt anvendtes vistnok alene den objektive M aalestok, m en i yngre Ret er det a ldels overvejende Interessem aalestokken, som anvendes, jfr. S. 97— 98. Ved O p f y l d e l s e s i n t e r e s s e n forstaas det Tab, som K reditor lider ved, at Skyldnerens Pligt eller Løfte ikke eller ikke behørigt opfyldes, se om den n e g a t i v e K o n t r a k t s i n t e r e s s eS. 126, 141, 143 og 276.

Med Hensyn til Spørgsm aalet om den nærm ere B e r e g n i n g a f I n t e r e s s e n erindres først, at denne, hvad der ofte overses, naturlig t m aa a f h æ n g e a f G r u n d l a g e t for Pligten til at yde Interessen, saa at der ikke kan gaas ud fra, at Beregningen altid skulde være den samme. V i d e s t gaar den, hvor Pligten til at yde Interessen skyldes et t i l r e g n e - H g t R e t s b r u d, være sig udenfor O bligationsforhold eller Krænkelse fra Skyldnerens Side af den ham ifølge et Obligationsforhold paahvilende Ydel-

§ 75. III. 2 6 7

sespligt. I saa Fald siges det i Almindelighed, at a 1 a f R e t s b r u d d e t f o r d e n K r æ n k e de f ø l g e n d e S k a d e skal erstattes. Men visse Begrænsninger af denne Sætning ere dog naturligvis an e rkjendte, om det end m aa indrøm m es, at Kildeafgjø- relserne i saa Henseende ingenlunde altid ere overensstem m ende: Interessen om fatter ikke blot positivt Tab (d a m n u m emergens), men ogsaa tab t Vinding (lucrum cessans). Interessen om fatter ikke blot den ved R etsbruddet um iddelbart bevirkede Skade, men ogsaa den m iddelbart ifølge andre Begivenheder indtrædende, og R etsbryderens Ansvar er ingenlunde begrænset til den Skade, han kunde forudse som Følge af sit Retsbrud. Navnlig hæ fter han ogsaa for de hændelige Følger af ulovlig Tilegnelse eller O verskridelse af den ham tilladte Benyttelse af Andres Ting ( fur tum ). P aa den anden Side hæ fter R etsbryderen i A lmindelighed i k k e for de F ø l g e r a f R e t s b r u d d e t , d e r s k y l d e s d e n s k a d e l i d e n d e s B r ø d e , f. Ex. fordi han h a r forsøm t naturlige Af- værgelsesforanstaltninger. Og ogsaa om visse andre Følger af R etsbruddet udtales det i Kilderne, at Rets- bryderen ikke staar til Ansvar for dem. De ved saadanne Kildesteder antydede Begrænsninger synes at være Udslag af den G rundsætning, at der ikke h æ ftes for de Følger, som skyldes frem tidige, i R etsbruddets Øjeblik uberegnelige Begivenheder, navnlig T red jem ands senere Delikt, m en fuldstæ ndigt er denne G rundsætning ikke fastholdt. I A lm indelighed er det d e n p a a D o m m e n s T i d, S. 109, f o r e 1 i g g e n d e S k a d e , der skal erstattes. Ved Fastsæ ttelsen heraf vil, hvor Gjenstande have skiftet i Værdi, meget vel t i d l i g e r e T i d s p u n k t e r s V æ r d i kunne være bestem m ende; naar saaledes en G jenstand er bleven forholdt eller unddraget en Person, kan dens højere Værdi i Retsbruddets Øjeblik og muligvis ogsaa m ellemliggende T idspunkters højere Værdi fordres erstat-

268 § 75. III.

tet, idet den Krænkede kunde have erholdt denne ved at afhænde Gjenstanden. I Tilfælde af dolus hos Rets- brvderen kunde Sagsøgeren fastsæ tte Interessens O m fang ved sin jur am entum in litem.

Justin ian forordnede, at Dom m eren i Sager angaaende Gjenstande m ed en sikker Værdi a l d r i g m aatte tilkjende h ø j e r e I n t e r e s s e e n d d e t D o b b e l t e a f G j e n s t a n d e n s V æ r d i . Den næ rm ere Forstaa- else af denne Bestemmelse er meget omtvistet. V anskeligheden ved Beregningen af den eventuelle Opfyl- delsesinteresse førte ofte til Indgaaelse af stipulationes, der paa F orhaand fastsatte et Beløb, som eventuelt uden videre Bevis kan fordres.

1. 193 Dig. (50— 16), § 10 Inst. (4—3), 1. 21 § 3 Dig. ( 1 9 - 1 ) .

§ 76.O m S t i f t e 1 s e s m a a d e r n e i A 1 m i n d e 1 i g h e d.

De forskjellige K jendsgjerninger, som kunne skabe Obligationsforhold, henføres af Kilderne til tre G rupper: obligationes aut ex contractu nascuntur, aut ex maleficio (delicto), aut proprio quodam jure ex variis causarum figuris eller til fire: aut enim ex contractu sunt, aut quasi ex contractu, aut ex maleficio aut quasi ex maleficio (delicto).

Obligationes ex contractu ere de af R etshandler inter vivos skabte, derunder i A lmindelighed ogsaa Kreditors Krav mod Debitor paa Erstatning, fordi denne har gjort sig Opfyldelsen af en K ontrakt um u lig eller iøvrigt tilsidesat sin kontraktm æ ssige Opfyl- delsespligt. Obligationes ex delicto (maleficio) ere Obligationsforhold, som udspringe af visse tilregnelige Retsbrud, § 102. Under kvasikontraktm æ ssige

2 6 9

Obligationsforhold henføres navnlig negotiorum gestio, F orholdet imellem tutor og pu pillus, S. 80; mellem Samejere, m ellem Sam arvinger og mellem Arvinger og Legatar sam t condictio indebiti og andre ikke k o n traktm æ ssige condictiones. Under de kvasideliktm æs- sige, § 103, henføres forskjellige, med de deliktmæs- sige beslægtede Forhold.

1. 1 pr.Dig. (44— 7), § 2 Inst. (3— 13), første Punktum.

§ 77.O m N ø d v e n d i g h e d e n a f F o r m e l l e r C a u s a

f o r K o n t r a k t e r.I. Om de alm indelige Regler angaaende den Obli

gationsforhold stiftende Retshandel inter vivos henvises til Udviklingerne i den alm indelige Lære om Retshandler, §§ 29— 37. Særlige Bem ærkninger ere kun nødvendige m ed Hensyn til de i denne P aragrafs O verskrift nævnte Punkter. Rom erretten h a r stedse form elt fastholdt som Hovedregel, at der til Stiftelsen a f O bligationsforhold kræves Retshandelsform er. Af den ældre Rets i § 33 II om talte Form er gaar nexum tidligt af Brug, m en S tipulationsform en, S. 138, bevares, og Hovedregelen er den, at s t i p u l a t i o e r d e n f o r n ø d n e F o r m f o r I n d g a a e l s e n a f K o n t r a k t e r , o g a t d e n f o r m l ø s e O v e r e n s - k o ni s t, p a c t u 777, ikke m agter at skabe Obligationsforhold. F ra denne Hovedregel anerkjendes dog m e g e t v i d t r æ k k e n d e U n d t a g e l s e r . S tipulationsform en egner sig kun til Stiftelse af ensidige Forhold, S. 271, og Fordringen om præsentia m aa virke try k kende. Der sondres efter S tiftelsesm aaden mellem 4 Arter af K ontraktsforhold.

1. V e r b a l k o n t r a k t e r n e , obligationes, quæ verbis contrahuntur, af hvilke stipulatio, § 92, langt er

27 0 § 77. I.

den vigtigste. Paa den ene Side er, som bem æ rket, Stipulationsform ens Iagttagelse nødvendig ved Kontrak ters Indgaaelse, forsaavidt der ikke haves særlig Hjem m el for Undtagelse. Paa den anden Side gjæ lder det som alm indelig Regel, at S tipulationsform en kan benyttes til Forpligtelsesgrundlag for alle Ydelser, som m an retsgyldigt kan paatage sig. Og Sti- pulationsforpligtelsens K raft forudsæ tter ikke nogen Oplysning om Ydelsens F orm aal eller m aterielle Rets- grund (causa), se under II. Andre V erbalkontrakter ere dotis dictio og jurata promissio operarum a liberto facta.

2. L i t t e r a l k o n t r a k t e r n e , obligationes, quæ litteris contra hunt ur : I n d f ø r e l s e i R e g n s k a b s b ø g e r n e, der oprindeligt var et Bevismiddel for Gjæld, blev anerk jendt som virksom t Forpligtelsesgrundlag for ensidig Pligt til at betale Penge; paa Ju- stinians Tid er denne Stiftelsesform gaaet af Brug, se om den næ rm ere § 93 I. Skriftlig Affattelse er ikke anerk jend t som Forpligtelsesform , § 93 II.

3. En vigtig Undtagelse fra Regelen om de gam le Form ers Nødvendighed var R e a l k o n t r a k t e r n e , obligationes, quæ re contrahuntur, nemlig m utuum , com modatum, depositum og pignus, § 94. Det retsstiftende er her Overgivelsen og M o d t a g e l s e n af en Ting i Forbindelse m ed et Løfte om eller under Paalæg om T i l b a g e g i v e l s e . Fastholdelsen af Form en m aatte tidligst vise sig unødig her, hvor det faktisk Passerede gjorde det saa k lart, at der forelaa en endelig Aftale, og hvad denne gik ud paa. En F o rpligtelse til at yde et Laan, stille et P an t o. s. v. kunde derim od kun begrundes ved en stipulatio. I Kejsertiden udvides R ealkontrakternes Kreds ved Aner- kjendelsen af, at Erlæggelsen og M odtagelsen af en Ydelse i Forbindelse med Aftale om Vederlag skaber Retspligt til at yde Vederlaget, do ut des, do ut facias,

§ 77. I. 271

facio ut des, fcicio ut facias; § 95. Disse yngre Realk o n trak te r benævnes i M odsætning til de æ ldre som c o n t r a c t u s i n n o m i n a t i, idet kun enkelte af dem, permutatio og contractus æstimatorius, have særlige Benævnelser.

4. S tipulationsform en egnede sig kun til Stiftelsen af ensidige Obligationsforhold. Vilde m an ved Hjælp af S tipulationsform en skabe f. Ex. et til Kjøb og Salg svarende Forhold, m aatte der indgaas to Stipulationer, og herved kom det naturlige A fhængighedsforhold imellem de to Forpligtelser ikke til sin Ret. Navnlig m ed Hensyn til det daglige Livs gjensidige K ontrak tsforhold tiltrængtes Regelen om Retshandelens F o rm frihed. Her var det da ogsaa, at denne tilsidst fu ld t ud sejrer ved A nerkjendelsen af contractus consensuales, der stiftes solo consensu o: ved form løs Overenskom st. K o n s e n s u a l k o n t r a k t e r n e ere emtio venditio, locatio conductio, societas og mandatum, § 96, hvorhos senere contractus emphijteuticarius anerkjendes som en særegen K onsensualkontrakt, S. 231.

5. A n d r e o b l i g a t i o n s r e t l i g e A f t a l e r e n d d e u n d e r 1— 4 n æ v n t e h e n f ø r e s i k k e u n d e r B e g r e b e t contractus. I senere Tider anerkjendes flere Undtagelser fra Regelen om den form løse Overenskom sts Uvirksom hed, m en de betegnes som p a c t a . Disse retsgyldige pacta — der i System erne betegnes som pacta (actione) aestita i M odsætning til pactum nud u m — falde i tre Grupper: pacta ad je eta. Tillægsbestem m elser til bonæ fidei K ontrakter, der skyldes Juristernes interpretatio, pacta prætoria, f. Ex. cons t i tu tum , Aftalen om at indfri en bestaaende Forp ligtelse, der skyldes Præ tors Virksom hed, og p. légitima, f. Ex. pactum de dote og de donatione, der skyldes den kejserlige Lovgivning, § 97.

2 7 2 § 77. I—II.

Om pactum nuclum afføder en obligatio naturalis, er omtvistet.

Giveisen af a r r h a , H aandpenge, er ikke Retshan- delsform , m en i A lm indelighed kun et Kjendetegn paa, at endelig K ontrakt er afsluttet.

i l . H o v e d t r æ k k e n e i det under I. beskrevne System udtrykkes ofte saaledes, at der til en K o n- t r a k t s G y l d i g h e d efter rom ersk Ret k r æ v e s e n t e n Iagttagelse af en F o r m (stipulatio) e l l e r en c a u s a c i v i l i s. Sam m enhængen er nærm ere fø lgende.

For at et Krav, støttet paa en f o r m l ø s K o n t r a k t, kunde gjennem føres, m aatte det oplyses, at K ontrakten hørte under et af de i I 3— 5 angivne R ubra; da den ellers savnede Retsgyldighed. Løftets F orm aal eller m aterielle R etsgrund (causa), f. Ex. at det var Tilsagn om en Kjøbesum, om T ilbagebetaling af Laan, m aatte angives og i Benægtelsestilfælde bevises af Sagsøgeren. Uden saadan O p l y s n i n g o m L ø f t e t s c a u s a anses Dom m eren ikke tils træ kkeligt istand til at sørge for, at Løftets næ rm ere Indhold og dets væsentlige Forudsæ tninger, som jo bestem m es ved dets Form aal, kom m e til deres Ret.Og m edens m an i m oderne Ret i alt Fald vilde anse det for tilstrækkeligt, at der er oplyst en causa, som ikke er turpis eller injusta, anerk jender Rom erretten k u n v i s s e b e s t e m t e c a u see for tils træ kkelige; der kræves en causa c i v i l is. Den rom erske Ret var ikke naaet til retlig A nerkjendelse af alle de formløse Aftaler, hvis R etskraft i Nutiden anses for selvfølgelig, f. Ex. Aftalen om at bytte, om at udlaane en Ting o. s. v. Man havde endnu ikke sik kert Overblik over, hvorledes disse A ftaler retligt burde behandles i Henseende til Indhold eller Forudsæ tn in ger, og m an lod dem derfor ligge upaaagtede af Retsordenen. ^

\

§ 77. II. 273

A n d e r l e d e s , n aa r en s t i p u l a t i o var indgaaet. Denne behøver ikke at angive Løftets causa, og K r e d i t o r , s o m s t ø t t e r s i g t i l e t S t i p u l a t i o n s - l ø f t e , b e h ø v e r i k k e a t o p l y s e d e t s c a u s a , se § 92. Denne Egenskab ved Stipulationen udtrykkes ofte saaledes, at stipulatio, i M odsætning til de fo rm løse K ontrakter, er d e n a b s t r a k t e K o n t r a k t . Men til Undgaaelse af M isforstaaelse af denne T erm inologi m aa det bem ærkes, at en stipulatio, ligesom andre K ontrakter, er ugyldig, n aa r dens relevante F o rudsæ tninger briste, idet der i saa Fald gives ikke alene en condictio, gaaende ud p aa dens Ophævelse, m en en exceptio im od den. Forsaavid t m aa stipulatio betegnes som en kausal R etshandel i M odsætning til de abstrak te tinglige R etshandler, ovfr. S. 121.

E ndnu i Nutiden anse Mange Causaprincipet for det rette, idet det hævdes, at et Løfte i A lm indelighed ikke bør kunne gjennem føres, m edm indre enten dets causa er oplyst, eller det (det a b s t r a k t e Løfte) er afgivet i skriftlig Form , se saaledes B. G. B. § 780, cod. civil 1108, 1131. Derim od er naturligvis den rom erretlige Begrænsning af de i Betragtning kom m ende causæ overalt bortfalden. Her i Landet er C ausaprincipet vistnok ukjendt.

§ 2 (2det og 3die Punktum) Inst. (3— 13), 1. 7. § 4 Dig. (2— 14).

§ 78.S k y l d n e r e n s P l i g t t i l a t y d e O p f y l d e l s e s

i n t e r e s s e .Om Indholdet af O bligationsforhold i A lm indelig

hed er ta lt i §§ 74 og 75. Til særlig Undersøgelse m aa frem drages det Spørgsm aal, hvorvidt Skyldneren, n aa r hans Pligt eller Løfte ikke behørigt opfyldes,


274

er pligtig at erstatte M odparten det Tab, denne lider herved ( O p f y l d e l s e s i n t e r e s s e n ) . I æ l d r e T i d h a r O rdningen i Henseende baade til Ansvarets Betingelser og til dets Om fang været meget m angelfuld. I vidt Om fang søge K reditorerne at sikre sig imod Ikke-Opfyldelse af denne eller hin Art ved Stipulationer 0111 en Poenalbod i Tilfælde af dens In d træden. E f t e r h a a n d e n uddanner sig den Regel ( »K u 1 p a r e g e 1 e n«) , at Skyldneren er ansvarlig for den Ikke-Opfyldelse, der skyldes hans Brøde ( dolus eller culpa). Men d e r v e d e r m a n i k k e b l e v e n s t a a e n d e ; Ansvar til Opfyldelsesinteressen er ikke begrænset til de Tilfælde, hvor Skyldneren er i Brøde. Enkeltundersøgelser, §§ 79— 81, ville give det Resultat, at Skyldneren, foruden for den Ikke-Opfyldelse, som skyldes hans Brøde, i et vist Om fang hæ fter for den, der skyldes Om stændigheder, 0111 hvis Ikke- Tilstedeværelse han h a r vakt beføjet T illid hos sin M edkontrahent, og for den, som h id rører fra hans uforskyldte Insolvens. Ogsaa i andre spredte Tilfælde findes Ansvar til Opfyldelsesinteresse anerk jendt uden Brøde.

§ 79.F o r t s æ t t e l s e : Y d e l s e n s U m u l i g h e d .

I. N aar det er um uligt for en Person at erlægge den Ydelse, som han h a r paataget sig, kan han ikke være pligtig at erlægge den. Retsordenen kan ikke anerkjende en Pligt til det Umulige, S. 263. Men Spørgsm aalet bliver saa, 0111 Løftegiveren ikke i Stedet for den um ulige Ydelse er pligtig at erlægge dennes Værdi og erstatte andet Tab, som Medkon- trahenten lider ved Ikke-Opfyldelsen o: Opfyldelsesinteressen. Der m aa i saa Henseende sondres imellem den o p r i n d e l i g e , allerede ved K ontraktens Ind-

§ 79. I—II. 2 7 5

gaaelse foreliggende Umulighed og den e f t e r f ø 1- g e n d e. Endvidere sondres der imellem den o b j e k t i v e Umulighed o: Um uligheden for, at Ydelsen overhovedet kan erlægges, f. Ex. at den om kontraherede individuelt bestem te Ting er gaaet til Grunde, og den s u b j e k t i v e Umulighed j : den hos Løftegiveren foreliggende Um ulighed for at erlægge en Ydelse, som efter sin B eskaffenhed kan erlægges, f. Ex. a t den bortlovede Ting tilhører en Anden, saa at Løftegiveren ikke som lovet kan overdrage E jendom sret over den til M edkontrahenten, eller at den Ting som skal u d leveres, er bortstjaalen.

II. Spørgsm aalet, om Løftegiveren i Tilfælde af o p r i n d e l i g U m u l i g h e d er pligtig at tilsvare O pfyldelsesinteressen, er efter den i denne Frem stilling fulgte Terminologi, S. 153, enstydigt med det, om Kontrakten angaaende en i K ontraktens Øjeblik um ulig Ydelse er gyldig.

a. Ligger Umuligheden i M e d k o n t r a h e n t e n s F o r h o 1 d, erholder han, saavidt Umuligheden ræ k ker, i A lmindelighed ingen Ret ved K ontrakten. Det •Samme gjælder, n a a r M e d k o n t r a h e n t e n ved K ontraktens Indgaaelse k j e n d e r e l l e r b u r d e k j e n d e U m u l i g h e d e n ; dog udelukker den i Løftegiverens I n s o l v e n s liggende Umulighed ikke Løftets Gyldighed, selv om M edkontrahenten k jender den.

b. N aar M e d k o n t r a h e n t e n e r i g o d T r o , er Løftegiveren i Tilfælde af s u b j e k t i v Umulighed pligtig at yde Opfyldelsesinteressen o: K ontrakten er g y 1 d i g. Om Giveren m aa det dog antages, at han kun hæ fter i Tilfælde af dolus, se ovfr. S. 163.

c. Meget om tvistet er Retsstillingen, naar Um uligheden er o b j e k t i v, og M edkontrahenten er i god Tro. I adskillige Lovbud findes baade om S tipulationen og om andre K ontrakter Udtalelser, som synes at slaa fast, at K ontrakten er ganske uvirksom .

2 7 6 S 79. II.

Men m ed Hensyn til Salgskontrakten lindes der ogsaa Afgjørelser, som erklære den for gyldig. I A l m i n d e l i g h e d a n t a g e de rom anistiske F orfa ttere herefter, at saavel S tipu lationskontrakter som andre K ontrakter angaaende en objektivt um ulig Ydelse ere ugyldige, dog at de form frie K ontrakter i visse Undtagelsestilfælde, navnlig naar en homo liber er solgt som servus, eller en res extra com m ercium som værende in commercio, ere gyldige o: forpligte til Ydelse af Opfyldelsesinteressen, og at de, naar de i Overensstemmelse m ed Hovedregelen ere ugyldige, m edføre Pligt til a t erstatte M edkontrahenten det Tab, han h ar lidt ved at stole paa, at K ontrakten var virksom (den negative K ontraktsinteresse), ia ltfald dersom Løftegiveren ved Løftets Afgivelse h a r handlet doløst eller kulpøst. Forskjellige Udtalelser vise im idlertid, a t denne Opfattelse er u h o 1 d b a r, og at Sam m enhæ ngen vistnok er følgende. D e n o p r i n d e l i g e O p f a t t e l s e var den, a t K ontrakten om en objektivt um ulig Ydelse var u g y l d i g og uden nogen Retsvirkning. Denne Anskuelse h a r m an for Stipulationens Vedkomm ende fastholdt. H vad derim od de form frie K ontrakter angaar, er den Opfattelse s e n e r e træ ngt frem , at de — og det selv om Løftegiveren er i god Tro — f o r p l i g t e t i l Y d e l s e a f O p f y l d e l s e s i n t e r e s s e n . Dog m aa K ontrakten vistnok — og dette m aa ogsaa gjælde for subjektiv Um ulighed — anses for ugyldig, naar M edkontrahenten m aatte indse, a t Løftegiveren ikke, eller ikke bedre end han selv, kan vide Besked med Hensyn til Ydelsens Umulighed, f. Ex. n aa r Ydelsen, uden Sælgerens Vidende, er gaaet til Grunde eller bortstjaalen lige før Kontraktens In d gaaelse.

I Nutidens rom anistiske Lovgivninger erklæres, i Overensstemmelse m ed den ovenfor om talte alm indelige Opfattelse af de rom erske Retskilder, K ontrakten

§ 79. II—IU- 2 7 7

om en objektivt um ulig Ydelse i A lm indelighed for ugyldig, saa at den højest skaber en Pligt til a t yde den negative K ontraktsinteresse. B. G. B. §§ 306, 307, cod. civ. art. 1128.

d. N aar den oprindeligt um ulige Ydelse senere b liver mulig, er Løftegiveren pligtig at erlægge den, d ersom K ontrakten er indgaaet netop m ed denne E ventualitet for Øje.

III. 1. Med Hensyn til den e f t e r f ø l g e n d e U m ulighed uddanner sig efterhaanden den almindelige Regel (K u lp a r e g e l e n ) , at S k y l d n e r e n e r a n s v a r l i g t i l O p f y 1 d e 1 s e s i n t e r e s s e n, n a a r U m u l i g h e d e n s k y l d e s h a n s B r ø d e (dolus eller culpa). Doløs er Umuligheden, n aa r den er fo rsætlig, kulpøs, n aa r den er uagtsom ; til re t For- staaelse af Kilderne frem hæves herved, at det i dem er fastsat, at den, der er ansvarlig for dolus, ogsaa forsaavidt Talen er om Debitors Krænkelse af Obligationsforhold, er ansvarlig for culpa lata. Oprindeligt falder under c u l p a kun den ved uagtsom positiv H andlen forvoldte Umulighed, og denne Regel b ibeholdes ved stipulationes dandi, S. 97. Ved de andre K ontrakter bliver det derim od efterhaanden Regelen, at Skyldneren er pligtig at drage Omsorg for, at Ydelsen vedbliver at være mulig, saa at culpa ogsaa kan foreligge som Undladelse. Dette ud trykke Kilderne ifølge den historiske Udvikling ofte saaledes, at der, foruden Ansvar for dolus og culpa, tillige paahviler Skyldneren Pligt til diligentia. P aa tilsvarende Maade tales der om en Pligt til custodia. Furiosi, infantes og impuberes infantiæ proximi, S. 78, siges at m angle Evnen til dolus og culpa og følgelig at være ansvarsfrie. Indenfor culpa sondres imellem culpa lata og levis. H o v e d r e g e l e n er , a t S k y l d n e r e n e r a n s v a r l i g f o r d o l u s og o m n i s

c u l p a o: ogsaa for culpa levis. Forud trufne Aftaler om A nsvarsfrihed for dolus ere ugyldige.

F ra den alm indelige Regel, at Skyldneren er an svarlig for omnis culpa , forekom m er to R æ k k e r a f U n d t a g e l s e r . I v i s s e F o r h o l d h æ f t e s d e r k u n f o r d o l u s og c u l p a I a t a. Denne Undtagelsesregel gjælder navnlig i Forhold, som u d e l u k k e n d e e r e t i l K r e d i t o r s F o r d e l . I v i s s e a n d r e F o r h o l d , som have den fælles E jendom m elighed, at Pligten gaar ud paa B e s t y r e l s e n a f A n-d, r e s A n l i g g e n d e r s a ni m e n m e d e g n e, f . Ex. societas og tutela, gjæ lder den Undtagelse fra den a lm indelige Kulparegel, at Skyldneren slipper for Ansvar for culpa levis ved at oplyse, at den af ham i det frem m ede Anliggende udviste Uagtsom hed ikke er større end den. han plejer at udvise i egne Anliggender. I disse Tilfælde siges der at hæftes efter M aalestokken d i l i g e n t i a q u a m i n s u i s r e b u s.

2. K u l p a r e g e l e n s n e g a t i v e De l , a t S k y l d - n e r e n i k k e e r a n s v a r l i g f o r d e n b r ø d e- f r i e h æ n d e l i g e efterfølgende Umulighed,udtrykkes i System erne i Alm indelighed saaledes, at Skyldneren ikke er ansvarlig for casus. Herved m aa im idlertid mærkes, at de Kildesteder, som hjem le Ansvar for culpa men A nsvarsfrihed for casus, ikke i A lmindelighed ved casus fo rstaa hele den negative Modsætning til culpa, men kun udenfra kom m ende (navnlig ikke de fra Debitor hidrørende), skadende Begivenheder af saadan Art, at det ordentligvis ikke kan være Debitors Pligt at afværge dem ( vis major eller dog med vis major beslægtede K jendsgjerninger). Forholdet er vel altsaa det, at m an først er bleven k lar over, hvorledes paa den ene Side Kulpatilfæl- dene, paa den anden Side vis major Tilfældene burde behandles, men endnu ikke h ar turdet fastsæ tte nogen alm indelig Regel for de andre Tilfælde af hændelig

§ 79. III. 2 7 9

Umulighed. Men efterhaanden bliver som sagt Regelen den, at Skyldneren kun er ansvarlig for clolus og culpa, ikke for hændelig efterfølgende Umulighed. Denne Regel m aa antages o g s a a at stræ kke sig til d e n e f t e r f ø l g e n d e s u b j e k t i v e Umulighed, dog at I n s o l v e n s , selv om den er uforskyldt, ikke udelukker Ansvar for Undladelsen af at betale sin Gjæld.

Med R om errettens Regler om efterfølgende Um ulighed stem m e i det Væsentlige de nyere Lovgivninger, se B.G. B. §§ 275— 277, 279.

P arterne kunne gyldigt vedtage Ansvar for hæ ndelig Umulighed. Om visse spredte U n d t a g e l s e s t i l f æ l d e , hvor Ansvar er paalagt for efterfølgende hæ ndelig Umulighed, henvises til den specielle Del. Her skal kun nævnes det strænge Ansvar, som paahviler nantce, caupones og stcibulcirii for de Ting, som de i disse Egenskaber have m odtaget til Besørgelse og Varetægt. E fter præ torisk Ret paahviler der dem — bortset fra Skade, som skyldes Kreditors Forhold — ubetinget Ansvar for saadanne Ting; i Kejsertiden begrænses A nsvaret saaledes, at de ere a n s v a r s f r i e for den dem utilregnelige Skade, der skyldes v i s m a j o r.

1. 185 Dig. (50— 17), 1. 34 Dig. (45— 1), 1. 6 pr. Dig. (18— 1), 1. 137 § 5 Dig. (45— 1), 1. 1 § 9 Dig. (44— 7), 1. 15 pr., 1. 4, 5 Dig. (18— 1). — I. 37 Dig. (45— 1), 1. 5 § 2 Dig. (13— 6), 1. 23. Dig. (50— 17), 1. 72 Dig.

( 1 7 - 2 ) .

§ 80.F o r t s æ t t e l s e : M o r a c l e b i t o r i s .

I. Ved m o r a d e b i t o r i s forstaas undertiden d e t F o r h o l d f r a D e b i t o r s S i d e , a t h a n l a d e r d e t T i d s p u n k t , p a a h v i l k e t h a n v a r p 1 i g-

2 8 0 § 80. I.

t i g a t e r l æ g g e e n Y d e l s e , h e n g a a u d e n a t e r l æ g g e d e n ( o b j e k t i v M ora). Men i A lm indelighed betegnes dette F orhold dog kun som mor a, n a a r D e b i t o r e r a n s v a r l i g h e r f o r (subjektiv Mora) ; i denne tekniske Betydning tages, n aa r ikke Andet særligt bem ærkes, Begrebet her.

Forudsæ tningerne for morci debitoris ere følgende.1. At der foreligger en r e t s k r a f t i g , p o s i t i v

F o r p l i g t e l s e til at yde, og at det T idspunkt er kom m et, da Fordringshaveren kan kræve Ydelsen erlagt ( F o r f a l d s t i d e n , dies ven it) , hvorved bem ærkes, at det, bortset fra m odstaaende Vedtagelser i Kontrakten, er Hovedregelen, at en F ordring er f o r- f a l d e n , s a a s n a r t d e n e r s t i f t e t . Men orden tligvis er Skyldneren ikke pligtig at handle, blot fordi F orfaldstiden er kom m en. Til Iiidførsel af Handlings- tid og altsaa af mora kræves e n d v i d e r e i A l m i n d e l i g h e d , at K reditor h a r re tte t et P a a k r a v ( i n t e r p e l l a t i o) til Debitor om Erlæggelsen. Paa- krav er vistnok fornødent ogsaa i det Tilfælde, at der i K ontrakten er fastsat en bestem t Opfyldelsestid. R om erretten h a r m ed andre Ord vistnok i k k e an erk jend t den m oderne Rets, B. G. B. § 284, Regel: d i e s i n t e r p e l l â t p r o h o m i n e ; dette er dog meget omtvistet. I visse Undtagelsestilfælde er P aakrav ufornødent (mora ex re i M odsætning til mor a ex persona ).

2. A t H a n d l i n g s t i d e n e r o v e r s i d d e t a f S k y l d n e r e n , uden at U n d l a d e l s e n af at yde eller gjøre T ilbud r e t f æ r d i g g j ø r e s a f K r e d i t o r s F o r h o l d .

3. Endvidere antages det i A l m i n d e l i g h e d , om end ikke ubestridt, at Debitor kun er ansvarlig for Forhalingen, n aa r den skyldes hans B rødre (dolus eller culpa), eller m ed andre Ord, at m o r a d e b i t o r i s f o r u d s æ t t e r B r ø d e h o s D e b i t o r . Adskillige

§ 80. I—II 281

almindelige Udtalelser pege i denne Retning. Vender m an sig til Enkeltafgjørelserne, viser det sig, at Kulparegelen i vidt Omfang, men i k k e u b e t i n g e t , er afgjørende. H ar der foreligget Umulighed for at yde i rette Tid, m aa de i § 79. II— III udviklede Regler kom m e til Anvendelse. I Tilfælde af o p r i n d e l i g U m u l i g h e d vil mora a ltsaa ofte foreligge uden Brøde fra Skyldnerens Side; i Tilfælde af efterfølgende Umulighed vil culpa ordentligvis være en Morabetingelse, dog at Skyldnerens uforskyldte I n- s o 1 v e n s ikke udelukker mora m ed Hensyn til Betaling af Gjæld. Bortset fra Um ulighed haves der H jem m el for, at undskyldelig Uvidenhed hos Debitor om Handlepligten, der navnlig kan forekom m e hos Arvinger, udelukker mora. Endvidere erklæres mora for udelukket, n aa r Debitors Undladelse af at handle skyldes den Om stændighed, at han pludselig rives ud af sine Forhold ved Statstjeneste, F jendem agto. desl.

II. V i r k n i n g e n af mora débitons er, at Skyldneren skal tilsvare K reditor f u l d O p f y l d e l s e s i n t e r e s s e , nem lig erstatte ham det Tab, han lider ved, at Ydelsen ikke er bleven erlagt i rette Tid, § 75 III.

Skyldneren skal saaledes foruden Hovedydelsen e rlægge til K reditor de F rug ter og Indtæ gter, som denne ved rettidig Erlæggelse kunde have oppebaaret af Ydelsen, Y d e l s e n c u m o m n i c a u s a . Af Penges k y l d kan K reditor i A lm indelighed uden Bevis for lidt Skade fordre u s u r æ e x m o r e r e g i o n i s . Skyldneren bæ rer Ansvaret for Ydelsens Undergang eller Forringelse efter M oraens Begyndelse, selv den hændelige ( o b l i g a t i o p e r p e t u a t u r ) , dog at han slipper for Ansvar ved at oplyse, at Undergangen, selv om Ydelsen var bleven erlagt i rette Tid, vilde have ram t Kreditor.

2 8 2 § 80. II.

At Kreditor, naar Ydelsen paa Grund af M oraen h ar t a b t s i n I n t e r e s s e for ham , kan afvise den og kræve E r s t a t n i n g i S t e d e t e l l e r i g j e n s i- d i g e F o r h o l d h æ v e K o n t r a k t e n , findes i Kilderne kun om talt for enkelte Tilfælde, saaledes navnlig Tingsleje, jfr. S. 309— 310. Se derim od i Alm indelighed B. G. B. § 286.

R om errettens Regler om mora debitoris gjenfindes i det væsentlige i m oderne Ret, B. G. B. §§ 284 ff.

1. 32 pr. Dig. (22— 1), 1. 5 Dig. (12— 1), 1. 23 pr. Dig. (22— 1), 1. 114 Dig. (45— 1), 1. 21 § 3 Dig. (19— 1),

1. 32 § 2 Dig. (22— 1).

§ 81.F o r t s æ t t e l s e : V a n h j e m m e l s a n s v a r.

1. Ved V a n h j e m m e 1 s a n s v a r forstaas A n s v a r i f ø l g e e n M a n g e l v e d O v e r d r a g e r e n s A d k o m s t ( v i t i n m i n j u r e a u c t o r i s ), der bevirker, at E rhververen ikke gjennem Overdragelsen erholder den ham tilkom m ende Retsstilling. Det er ganske s æ r l i g t S æ l g e r e n s V aiihjem m elsansvar, der er behandlet af de rom erske Retskilder; om andet Vaiihjem m elsansvar findes kun spredte Udtalelser. V anhjem m elskravet benævnes derfor, se under II, a lm indeligt som E v i k t i o n s k r a v, actio duplæ o. desl.

II. S æ l g e r e il s V a il h j e m m e 1 s a n s v a r. 1. Af det om Ydelsens Um ulighed i § 79 II Udviklede følger, at Sælgeren i Almindelighed m aa være ansvarlig for sin Adkom stm angel, u a n s e t a t h a n i s a a H e n s e e n d e e r i g o d T r o , dog at Ansvaret er udelukket, naar Kjøberen ved K ontraktens Indgaaelse kjendte Sælgerens Adkom stm angel.

2. Men Sælgeren er ikke vanhjem m elsans varlig, blot

£ 81. II. 2 8 3

fordi hans A dkom stm angel cr konstateret, og de under 1 angivne Forudsæ tninger for Ansvaret ere tilstede. Sælgerens Pligt siges at gaa ud, ikke paa at gjøre Ivjøberen til E jer. men kun paa at overlevere ham Tingen og sørge for, at han beholder den u fo rstyrre t (traclere og licere liabere). Følgelig opstilles det som alm indelig Betingelse for Sælgerens Ansvar, at e v i c t i o fra Kjøberen h a r fundet Sted o: at T in gen gjennem Søgsmaal er bleven unddraget Kjøberen af Tredjem and. E v i k t i o n e n m a a n a t u r l i g v i s s k y l d e s v i t i u m i n j u r e a u c t o r i s . Den paa- d rager saaledes ikke Sælgeren Ansvar, naar Dommen i Eviktionssagen oplyses at være urigtig eller skyldes slet Procedure fra Kjøberens Side. For at undgaa sidstnævnte Indsigelse fra Sælgeren bør Kjøberen foretage en l i t i s d e n u n c i a t i o overfor ham i rette Tid, saa at han faar Tid til at frem kom m e m ed Oplysninger om sin Adkomst. V anhjem m elsansvar indtræ der uden Hensyn til, om G r u n d l a g e t f o r T r e d j e m a n d s E v i k t i o n e r E j e n d o m s r e t e l l e r b e g r æ n s e d e t i n g 1 i g e R e t t i g h e d e r e l l e r a n d r e K r a v . En Ret hos T redjem and, som ikke gaar ud paa Besiddelse, afføder derim od ikke V anhjem m elsansvar, men betragtes som en ejendom melig Art af M angler ved Tingen. For de paa Tingen hvilende P r æ d i a l s e r v i t u t e r hæ fter saaledes Sælgeren kun, naar han h ar solgt E jendom m en med Garanti mod saadanne, navnlig som »opt i mus maxi- mus que«, og naar han doløst h a r fortiet deres T ilstedeværelse. — Af det ovenfor angivne Indhold af Sælgerens Pligt følger e n d v i d e r e , a t K j ø b e r e n i k k e b l o t , f o r d i T r e d j e m a n d s b e d r e R e t e r k o n- s t a t e r e t, k a n k r æ v e d e n e r 1 a g t e K j ø b e s u m t i l b a g e , m en at der ogsaa hertil (Forudsætnings- synspunktet) udkræves, at res er evicta; dog indrøm m es der den Kjøber, som endnu ikke h a r betalt. Beføjelse

284 § 81. II.

til at holde Kjøbesum m en tilbage, naar der er rejst Sag af T redjem and 0111 E jendom sretten eller desl.

Den rom erske Ret er im idlertid i k k e b l e v e n s t a u e n d e v e d R e g e l e n o 111 e v i c t o som Betingelse for Sælgerens Vanhjem m elsansvar. E fterhaanden indrøm m es Kravet Kjøberen i flere og flere Tilfælde, navnlig hvor det uden evictio k la rt h a r vist sig, at han h a r lidt Skade paa Form uen ved Sælgerens Ad- kom stm angel, saaledes f. Ex. naar Kjøberen uden Proces h a r afgivet Tilsagn til T redjem and, fordi dennes Ret var klar, og naar Kjøberen h a r arvet E jeren eller paa anden Maade ex causa lucrativa, S. 121, sukcederet ham . 1 Tilfælde af dolus hæfter Sælgeren udenvidere alene ifølge sin Adkom stm angel. — I den nye tyske Lovbog, §§ 433, 434, 440, er det anerkjendt, a t Sælgeren af en Ting er pligtig at overdrage E jen dom sret til Kjøberen, og denne Sætnings naturlige Konsekvenser i Henseende til V anhjem m elsansvarets Betingelser ere i det Væsentlige akcepterede.

3. I Almindelighed blev der ved emtio venditio af værdifuldere Ting indgaaet en stipulatio, hvorved Sælgeren forpligtede sig til i Eviktionstilfæ lde at e rlægge til K jøberen det dobbelte af Kjøbesum m en (s t i p u l a t i o d u p l æ), og m an ansaa en saadan Pligt for en saa selvfølgelig Bestanddel af Salget, at den antoges at paahvile Sælgeren, selv om ingen stipulatio var indgaaet. Stipulatio duplæ blev kun effektiv i de egentlige Eviktionstilfæ lde, ikke i de andre Tilfælde, hvor V anhjem m elskrav indrøm m es mod Sælgeren. Bortset fra denne stipulatio, bestem m es O m f a n g e t a f S æ l g e r e n s V a n h j e 111 m e 1 s a n- s v a r e f t e r d e a l m i n d e l i g e R e g l e r o m O p- f y 1 d e 1 s e s i n t e r e s s e n s B e r e g n i n g. Det er altsaa den kjøbte Tings nuvæ rende Værdi for K jøberen, der afgiver Grundlaget for Beregningen.

§ 81. III. 2 8 5

III. V a n h j e 111 m e 1 s a n s v a r u d e n f o r e m t i o v e n d i t i o findes ved spredte Udtalelser hjem let i saa m ange Forhold, at det vistnok kan opstilles som a lm indelig Regel, at det følger med alle Forpligtelser til at overdrage en Raaden og med O v e r d r a g e l s e s - r e t s h a n d l e r i A l m i n d e l i g h e d . Ansvaret indtræ der her, ligesom ved venditio, u d e n c n l p a , selv om Skyldneren var i god Tro. K u n ved d o n c i t i o og muligvis ogsaa ved andre Afhændelser uden noget Vederlag er Ansvar for Adkom stm angel betinget af dohis, jfr. S. 163. Men udenfor emtio venditio er i Almindelighed e v i c t i o i k k e B e t i n g e l s e for Kravet, se som Ex. S. 319.

1. 34 Dig. (45— 1). 1. 25 § 1 Dig. (18— 1), 1. 8 Dig. (21— 2), 1. 30 § 1 Dig. (19— 1), 1. 16 § 1 Dig. (21— 2).

§ 82.F l e r h e d a f S u b j e k t e r i O b l i g a t i o n s -

f o r h o 1 d.I. F lerhed af Subjekter i O bligationsforhold, aktiv

som Fordringshavere, passiv som Skyldnere, siges at foreligge dels i Anpartsforholdene, dels i de solidariske Forhold. Ved A n p a r t s f o r h o l d (obligatio pliirium pro parte s. rata) forstaas O bligationsforhold, i hvilke Retten til en Ydelse tilkom m er flere Personer, saaledes at hver af dem liar Ret til en Del af den (de aktive), eller Pligt til en Ydelse paahv iler Flere, saaledes at hver af dem kun er forpligtet til at erlægge en Del af den (de passive). Ved s o l i d a r i s k e F o r h o l d (obligatio in solidum) forstaas Obligationsforhold, i hvilke Flere ere berettigede (de aktive) eller forpligtede (de passive) til en Ydelse saaledes, at hele Ydelsen henholdsvis kan kræves og skal erlægges af hver Enkelt, og saaledes, at dens

2 8 6 § 82. I.

Erlæggelse henholdsvis til en af Kreditorerne bringer de andres Ret til Ophør, og af en af D ebitorerne bringer de andres Pligt til Ophør, se om disse F o rhold næ rm ere under II.

Der opstaar nu det Spørgsm aal, hvorvidt R om erretten, naar O bligationsforhold stiftes m ed en Flerhed af Personer paa den ene Side, og n aa r de aktivt eller passivt overføres paa en F lerhed af Personer, aner- k jender A npartsforhold eller solidariske Forhold. I saa Henseende sondres der, eftersom Ydelsen er delelig eller udelelig.

1. N aar en d e l e l i g Y d e l s e tilkom m er Flere eller skyldes af Flere, være sig ifølge Forholdets oprindelige Stiftelse eller ifølge Overførelse ved Arv, foreligger der efter rom ersk Ret, forsaavidt ikke Andet er vedtaget, eller særlig Lovhjem m el haves for U ndtagelse, A n p a r t s f o r h o l d ( d i v i d i t u r o b l i g a t i o ) . I de aktive Forhold h ar hver enkelt af K reditorerne Ret til en Anpart og kan selvstændigt in d kræve denne, i de passive skylder hver af D ebitorerne kun en A npart og kan selvstændigt søges for denne. D e l e l i g e i d e n n e F o r s t a n d e r e P e n g e y d e l s e r o g a n d r e K v a n t i t e t s y d e 1 s e r, f. Ex. et Antal generisk bestem te Slaver. Og endvidere anses P 1 i g- t e n t i l a t s t i f t e E j e n d o m s r e t e l l e r a n d e n d e l e l i g Re t , f. Ex. ususfructus, o v e r e n i n d i v i d u e l t b e s t e m t T i n g for delelig.

2. Anderledes, naar Ydelsen er u d e l e l i g . Til udelelige Ydelser henføres n a v n l i g i Almindelighed F o r p l i g t e l s e t i l / a c e r e i M odsætning til dare,S. 259, sam t Forpligtelse til at o v e r d r a g e u d e 1 e- 1 i g e R e t t i g h e d e r o v e r T i n g , f. Ex. en Prædial- servitut. N aar F l e r e ere f o r p l i g t e d e til saadanne Y delser, hæfte de s o 1 i d a r i s k (s i n g u l i i n s o l i- d u m t e n e n t ur); hver enkelt er for sig forpligtet til at erlægge hele Ydelsen, og ved Erlæggelsen af denne

§ 82. I—II. 28 7

fra en af dem befries de Andre. Og ere F lere b e- r e t t i g e d e t i l e n u d e l e l i g Y d e l s e , h a r hver enkelt for sig Ret til a t kræve hele Ydelsen (singiili in solidum actionem habent), efter Om stændighederne mod, at der af M odtageren stilles S ikkerhed for, at Ydelsen ogsaa vil kom m e de andre K reditorer til Gode.

II. Ved s o l i d a r i s k e F o r h o l d forstaas, som bem ærket, O bligationsforhold, i hvilke Flere ere berettigede eller forpligtede til en Ydelse liver for sig fu ldt ud, saaledes at Erlæggelsen af Ydelsen til en af K reditorerne eller fra en af Debitorerne bringer de andres Ret og Pligt til Ophør. De aktive solidariske Forhold tjene i A lm indelighed til at lette Fordringens Inddrivelse. De passive give K reditor forøget S ikkerhed for Ydelsen; han er sikker paa at faa Fyldestgjørelse. naar blot en af Skyldnerne er solvent.

Solidariske O bligationsforhold kunne frem kom m e paa forskjellige M aader. De kunne s t i f t e s ved en R e t s h a n d e l , s o m n e t o p t i l s i g t e r a t s k a b e

s o l i d a r i s k e F o r h o l d . H ertil benyttes n a v n l i g S t i p u l a t i o n e n (plures rei (correi) promittendi— stipulandi). Senere kan Solidaritet af sam m e Art ogsaa retsgyldigt vedtages i a n d r e K o n t r a k t e r. Ligeledes kan Solidariteten skabes ved en derpaa re ttet dispositio mortis causa. Af andre Stiltelsesm aader m aa navnlig fremhæves, at de F l e r e , h v e m e t R e t s b r u d — udenfor eller i et O bligationsforhold— k a n t i l r e g n es, hæfte solidarisk for E rs ta tn in gen, jfr. S. 97. At R e t s h a n d l e r a n g a a e n d e u d e l e l i g e Y d e ls e r s k a b e e n e j e n d o m m e l i g A r t a f S o l i d a r i t e t , uanset, at Retshandelen ikke gaar ud herpaa, er om talt under I 2. Som andre T ilfælde, hvor Solidaritet anerkjendes, kan endnu nævnes de S. 59 og 69, jfr. S. 132, om talte actiones adjectitiæ qiuditatis.

2 8 8 § 82. II.

De enkelte Debitorers Pligt og K reditorers Ret er ikke nødvendigvis af sam m e Indhold; den enes kan saaledes være knyttet til Betingelser og T idsfrister, som ikke vedkom m e de andre. Undertiden hæ fter den ene Skyldner kun subsidiært, naar F y ldes tg jørelse ikke kan erholdes hos den anden (beneficium excussionis s. ordinis), saaledes Kautionisten. Undertiden er den enkelte Skyldner først pligtig at tilsvare hele Ydelsen, naar de andre vise sig insolvente, m edens han ellers kun skal erlægge en Anp art (beneficium divisionis), saaledes f. Ex. S am kau— tionister.

Om den enkelte Kreditor, som h a r oppebaaret hele Ydelsen, er pligtig at afgive denne eller Dele af den til de andre, og 0111 den Debitor, som h a r erlagt hele Ydelsen, h ar Regres mod de andre, vil ofte være k lart ifølge de henholdsvis mellem K reditorerne og Debitorerne foreliggende Retsforhold, m en er iøvrigt meget omtvistet.

Ligesom Betaling til en af K reditorerne eller fra en af Debitorerne bringer de andres Ret og Pligt til O p h ø r, m aa anden s ci t i s f a c t i o — datio in solutum, depositio i Tilfælde gf mora créditons og g jennem lørt Kom pensation — til en af K reditorerne eller fra en af D ebitorerne have tilintetgjørende Virkning paa de andres Ret og Pligt. H vorvidt a n d r e O p h ø r s m a a d e r , som ram m e et af F o rholdene, have sam m e alm indelige V irkning eller ikke, er tildels meget omtvistet. Man h a r opstillet den Lære, at de solidariske Skyldforhold falde i to G rupper, de k o r r e a l e , paa hvilke Hovedexemplet er de, som skyldes Retshandler, der gaa ud paa at stifte Solidaritet, og d e b l o t s o l i d a r i s k e , f . Ex. de ved Fleres Retsbrud stiftede, og m an h a r konstrueret F o rholdet imellem de to G rupper saaledes, at der i de k o r r e a l e F o r h o l d k u n f o r e l i g g e r e t O b l i-

§ 82. II. 2 8 9

g a t i o n s f o r h o l d m e d F l e r h e d a f S u b j e k t e r , m e d e n s d e b l o t s o l i d a r i s k e F o r h o l d e r e f l e r e v e d s a m m e F o r m a a l f o r b u n d n e O b l i g a t i o n s f o r h o l d . Denne K onstruktion er u h o l d b a r ; ogsaa i de Forhold, der betegnes som korreale, foreligger der i Virkeligheden en F lerhed af O bligationsforhold, forbundne ved sam m e Øjemed. Men rigtigt er det, at Forbindelsen m ellem E nkeltobligationerne i de solidariske Forhold kan være af forskjellig Intensitet, og navnlig ogsaa, at denne F o rbindelse gjennem gaaende vil være stæ rkere i de solidariske Retsforhold, som ere stiftede ved Retshandler, der tilsigte Solidaritet, saa at visse O phørsm aader hyppigere ville have alm indelig Virkning i disse end i andre solidariske Forhold.

1. 11 §§ 1 og 2 Dig. (45— 2), 1. 2 pr., §§ 1 og 2 Dig. (45— 1); pr., § 1 Inst. (3— 16), 1. 1 § 4 Dig. (2— 10).

§ 83.P e r s o n s k i f t e i O b l i g a t i o n s f o r h o l d .

I. 1. E n Persons F o r d r i n g s r e 11 i g h e d e r gik allerede i d e n æ l d s t e T i d i A lm indelighed ved hans Død over til hans Arvinger som Universalsuk- cessorer, m en S i n g u l æ r s u k c e s s i o n i F o r - d r i n g s r e t t i g h e d e r v a r i k k e a n e r k j e n d t . K reditor kunde ikke overdrage sin Fordringsret til T redjem and. Om Grunden hertil nu h a r været den Opfattelse, at Fordringens Overgang til en Anden altid fo ran d rer Debitors Stilling noget og derfor strider m od hans Ret, eller den m ere formelle, at Overdra- gelsesretsliandlerne, in jure cessio, mancipatio, traditio, § 52, ikke fandtes passende for Fordrings- rettighedernes Overdragelse, m aa staa hen. N aar en Kreditor vilde naa et Maal, svarende til det, som nu


2 9 0 § 83. I.

opnaas ved T ransport af Fordringer, m aatte han gaa en af følgende Veje. H an m aatte bevæge Skyldneren til ved Indgaaelsen af en stipulatio med den T red jem and, til hvem Fordringen ønskedes overført, at paatage sig en ny tilsvarende P ligt overfor denne i Stedet fo r sin tidligere Pligt, delegatio-novatio, § 89. Denne Frem gangsm aade, der altsaa udkrævede Debitors Sam tykke, var forholdsvis besværlig og lod sig ikke altid anvende. K reditor gik derfor ofte den Vej at give T redjem anden Procesm andat til i Kreditors Navn at inddrive Fordringen og Bem yndigelse til at beholde det O ppebaarne ( m a n d a t u m i n r e m s u a m ) . Men M andataren var stillet prekæ rt; Fordringshaveren (M andanten) kunde tilbagekalde M andatet, og dette ophørte ved hans Død. Først ved litis contestatio med Skyldneren, der v irker som en novat io, S. 108, blev M andataren stillet som selvstændig Kreditor. D e n y n g r e r o m e r s k e R e t e r g a a e t v i d e r e . Det anerkjendes, at den, med hvem Kreditor (Cedenten) h a r indgaaet en Overenskom st om Fordringsrettens Overdragelse til ham (Gessionaren), faar en selvstændig Klageret (actio utilis), hvorved han i eget Navn kan gjøre Fordringen gjældende mod Debitor (Gessus), og at denne Klageret staar uafhængig af O verdragerens T ilbagekaldelse og Død. Og Erhververen kan ved en denunciatio til Gessus om Overdragelsen bevirke, at denne ikke længere kan frigjøre sig ved Betaling til og Aftaler m ed Overdrageren, men tvæ rtim od kan vægre sig ved at betale til Cedenten. Disse Retsregler kunne ikke naturlig t opfattes paa anden Maade end saaledes, a t d e n r o m e r s k e R e t e r e n d t m e d a t a n e r k j e n d e O verførlighed af Fordringsrettig- heder til T red jem and o : S in g u l æ r s u k c e s s i o n i F o r d r i n g s r e t t i g h e d e r . M e n d e r o m e r s k e J u r i s t e r s O p f a t t e l s e h a r vistnok været den,

§ 83. I. 291

at Cessionaren kun h a r en u i g j e n k a I d e l i g R e t ( B e m y n d i g e l s e ) t i l a t u d ø v e G e d e n t e n s F o r d r i n g s r e t . I Nutiden er det alm indelig europæisk Ret, at Fordringsrettigheder uden Debitors Sam tykke kunne overdrages af Kreditor og paa anden Maade overføres til T redjem and.

2. Den Retshandel, hvorved en F ordringsret overdrages (Cession, T ransport, c e s s i o n o m i n i s ), kan være saavel en dispositio mortis causa som en R e t s h a n d e l i n t e r v i v o s). Denne sidste er f o r m l ø s og overfører vistnok Retten, uden at hertil kræves videre F oranstaltn inger, jfr. under 3. Ogsaa begrænset Ret over Fordringen kan overdrages, se om pignus no minis § 67. II. Overførelse kan finde Sted paa anden Maade end ved Overdragelse fra Kreditor, saaledes ved Dom m erhandling, undertiden endogsaa uden nogen paa Overførelse rettet H andling ( c e s s i o l e g i s s. ficta), se f. Ex. S. 132 og 245.

3. Medens Cessionsakten saaledes overfører For- dringsretten til Cessionaren, giver denne alene ham ikke fuld Retsbeskyttelse for Fordringen, indtil videre kan Cessus frem deles frigjøre sig ved Betaling til og Aftaler med Cedenten. H erim od kan Cessionaren sikre sig ved at give Cessus en d e n u n c i a t i o angaaende den stedfundne Cession: efter Modtagelsen af saadan denunciatio er Cessus udelukket fra at frigjøre sig ved Betaling til og Aftaler m ed Cedenten. Ifølge det Anførte er Denunciationens Betydning kun den at sikre Cessionaren den allerede erhvervede Fordring. E f t e r M a n g e s A n s k u e l s e er det dog først ved Denunciationen, at Fordringsretten bliver overført til Cessionaren: ligesom der til Ejendom soverdragelse fordres traditio , skulde Cessionsretshandelen kun i Forbindelse med Denunciationen kunne overføre F o rdringsretten.

4. Cessionaren erhverver ingen yderligere Ret

2 9 2 § 83. I.

end den, der tilkom Gedenten. Cessus kan i Alm indelighed mod Gessionaren frem sætte alle de I n d- s i g e 1 s e r, som før Cessionen tilkom ham overfor Gedenten, eller som han før D enunciationen h ar e rhvervet overfor denne. Regler om Fortabelse af Indsigelser til Fordel for Cessionaren som de i nyere Retsforfatninger med Hensyn til Gjældsbreve eller visse Arter af Gjældsbreve gjældende kjender Rom erretten ikke. Form odningen er for, at Cessionsrets- handelen om fatter Fordringen med alle til den knyttede akcessoriske Rettigheder som P an t eller Kaution.

5. Hovedregelen er, at Fordringsrettigheder ere overdragelige, m en u n d t a g n e fra denne Regel m aa dog antages at være Fordringsrettigheder, hvis O pfyldelse overfor andre end Kreditor er umulig, f. Ex. cictiones, quæ vinclictcim spirant, eller ikke kan finde Sted, uden at Skyldneren bliver brøstholden. Positive Forbud gjælde imod Afhændelse af Fordringer under Proces, S. 110, og m od Afhændelse til en potentior o: en Person i saadan Stilling, at Debitor vilde svækkes i sit Forsvar overfor ham , sam t til Debitors Form ynder. Overtrædelse af de to sidstnævnte Forbud m edfører Debitors Frigjørelse. Disse F orbud kjende nyere Retsforfatninger i A lm indelighed ikke.

6. For at m odarbejde dem, som søge Vinding ved O pkjøb af usikre Fordringer, bestem m er l e x A n a s t a s i a na, at Kjøberen af en Fordring ikke kan indkræ ve den med et større Beløb end Kjøbesum m en; for Restbeløbet frigjøres Debitor. I nyere Lovgivninger er denne Regel i A lm indelighed fjærnet.

7. S æ l g e r e n e r o v e r f o r C e s s i o n a r e n a n s v a r l i g for, at F ordringsretten virkelig tilkom m er ham ( n o m e n e s s e v e r u m), m en ikke for Skyldnerens Solvens (nornen esse bonum).

§ 83. II. 293

II. En Persons obligatoriske Forpligtelse gaa ved hans Død i Almindelighed over paa hans Universal- sukcessorer, jfr. S. 100. S k v i d n e r s k i f t e kan effektueres derved, at K reditor — efter eller uden F o ranledning fra Debitors Side — med en T redjem and indgaar en stipulatio om, at denne skal være hans Skyldner i Stedet for den oprindelige Debitor, se § 89 om novatio. Men herved bevirkes ikke Indtræ den af en ny Person i det bestaaende O bligationsforhold; Novationen skaber et nyt O bligationsforhold i Stedet for det ældre, jfr. ovfr. S. 290. S k y l d n e r e n k a n n a t u r l i g v i s i k k e v i l k a a r l i g s æ t t e e n A n d e n i s i t S t e d s o m S k y l d n e r . Aftaler im ellem en Skyldner og Tredjem and om, at denne skal overtage hans Skyld eller være Skyldner i Stedet for ham , kunne ikke uden Kreditors T iltrædelse paavirke dennes Ret overfor Skyldneren, og saadanne Aftaler begrunde kun Ret for Skyldneren.

Gaj. II §§ 38, 39, 1. 2 Cod. (4— 10), 1. 4 Cod. (8— 17) [W. Cod. (8— 16)].

§ 84.F o r d r i n g s r e t t i g h e d e r n e s

R e t s b e s k y t t e l s e .I. Fordringshaverens R e t s b e s k y t t e l s e o v e r

f o r S k y l d n e r e n finder navnlig sit U dtryk i den a c t i o i n p e r s o n a m , hvorm ed den norm ale For- dringsret er udrustet, §§ 72 og 73, og hvorved F o rdringshaveren kan erhverve Dom over Skyldneren, § 26 I og II, hvorefter han gjennem Dommen ved E xekution kan frem tvinge sin Fyldestgjørelse, § 26III. Yderligere tjene til Sikkerhed for Pligtens Opfyldelse forskjellige Processtraffe. Visse Krav vokse ved falsk Benægtelse fra Sagvolderens Side

294 § 84. I—III.

til det Dobbelte (lis infitiatione crescit in duplum). U ndertiden straffes Ikke-Opfyldelse, f. Ex. ovfr. S. 147 — 148. H vorvidt K reditor i Tilfælde af Ikke-O pfyldelse kan fordre Opfyldelsesinteressen, er frem stillet i §§ 78— 81, hvor det ligeledes er om talt, at K reditorerne ofte gjennem Stipulationer om en Konven- tionalbod søge at sikre sig im od Ikke-Opfyldelse.

Overfor visse Skyldnere er K reditor i sin R etsforfølgning begrænset saaledes, at han m aa lade dem beholde, hvad de behøve til Livets Ophold ( b e n e f i c i u m c o m p e t e n t i ce), se f. Ex. S. 163. M ajoriteten af en Skyldners K reditorer kan bestemme, at han skal have H enstand m ed sine Forpligtelser (M oratorium) i fem Aar, og kan, for at m uliggjøre T iltræ delsen af et insolvent Dødsbo, begjære Retsdekret, hvorved Fordringerne paa dette nedsættes.

II. Indtil Skyldnerens Konkurs kan hver enkelt Fordringshaver uden Hensyn til de andre forsøge at gjennem føre sin Ret overfor Skyldneren. K o n k u r- s e n (missio in possessionem — venditio bonorum) giver K reditor en Panteret, se S. 111, 249, og gjennem Konkursen fyldestgjøres Kreditorerne, bortset fra Panthaverne, ligeligt uden Hensyn til deres Rettigheders Ælde, dog at K onkursprivilegium (privilegium exigendi) er anerk jendt for forskjellige F o rdringer.

III. 1. De rom erske Juristers Opfattelse har, som tidligere om talt, været den, at Fordringsrettigheder ikke ere beskyttede o v e r f o r T r e d j e m a n d ,S. 259, jfr. 93— 95. Rigtigt er det nu ogsaa, at den rom erske Ret kun i ringe Grad h ar beskyttet For- dringsretten overfor T redjem and, men fuldstændig er saadan Beskyttelse ingenlunde udelukket. De Rettigheder, der gjøres gjældende ved actiones in personam in rem scriptœ, S. 95— 96, m aa saaledes, dersom m an opfatter dem som obligationes, erkjendes

§ 84. III. 2 9 5

at være Fordringsrettigheder m ed Retsbeskyttelse overfor T redjem and. Bortset h e rfra gjælde følgende Regler:

2. O v e r f o r d e n T r e d j e m a n d , s o m u d ø v e r e n A n d e n s F o r d r i n g s r e t ved at oppebære Ydelsen i H enhold til Kreditors Skyldgrund, kan F o rdringshaveren, n aa r T redjem and h a r handlet vidende om, at det var en Andens Ret, han udøvede, fordre det O ppebaarne afgivet til sig m od at ra tihabere den til T redjem and stedfundne Betaling, og det hvad enten T redjem and handlede cinimo negotia aliéna ge- rencli eller sui lucri causa. Kravet gjøres gjældende ved actio negotiorum gestorum directa, § 100 III. 1 og IV 1.

3. N aar T r e d j e m a n d t i l i n t e t g j ø r den Ting, som skyldes en Fordringshaver, kan denne i Alm indelighed af Debitor fordre sig overdraget dennes E rstatn ingskrav m od Tredjem and, jfr. ndfr. S. 309, og i saa Fald gives der ikke F ordringshaveren Retsbeskyttelse overfor Tredjem anden. Men naar F ordringsretten som actio stricti juris ikke om fatter dette E rs ta tningskrav, gives der F ordringshaveren en actio doli m od Tredjem and, der doløst h a r tilin tetg jort Tingen og saaledes bragt hans Fordringsret til Ophør. Overfor den T redjem and, som fra Debitor t i 1 f o r h a n d 1 e r sig Tingen, der skyldes til Kreditor, h a r denne intet Krav, selv om Tredjem anden handlede m ed Viden om Fordringsretten .

4. Endelig h a r R om erretten givet K reditorerne Retsm idler mod a l i e n a t i o n e s i n f r a u d e m c r e d i t o r u m , foretagne af Debitor paa et T idspunkt, da han var insolvent, eller hvorved han gjør sig insolvent ( a c t i o P a u l i a n a ) . Kravet gaar overfor den m odtagende T redjem and ud paa fuldstæ ndig E rstatning, naa r han ved Erhvervelsen var vidende om Debitors fraus. I m odsat Fald gaar den kun ud paa den for-

2 9 6 § 84. III.

haandenvæ rende Berigelse, en Regel, der altsaa navnlig bliver af Betydning overfor Gavemodtageren. Debitors Betaling af Gjæld ram m es ikke af Klagen, forsaavidt Betalingen ikke giver K reditor m ere end der tilkom m er ham . Klagen benævnes, som bem æ rket, i Almindelighed som cictio Pauliana; der tales ogsaa om et interdictum fraudatorium og en actio in factum.

1. 9 Cod. (2— 19) [W. Cod. (2— 18)], 1. 18 § 5 Dig. ( 4 - 3 ) , 1. 1 pr., § 1, 1. 6 § 11 Dig. ( 4 2 - 8 ) .

§ 85.O m O b 1 i g a t i o n s f o r h o 1 d s O p h ø r . I n d

l e d e n d e B e m æ r k n i n g e r .Betegnelsen solutio forekom m er undertiden i vid

Betydning som om fattende enhver O phørsm aade for Obligationsforhold obligare — solvere), undertiden som U dtryk for de O phørsm aader, der indeholde en Fyldestgjørelse (satisfactio) af Fordringshaveren, u n dertiden som enstydig m ed Betaling o: Kreditors F y ldestgjørelse ved Erlæggelsen af den Ydelse, som skyldes (solutio i egentlig F orstand).

Der sondres imellem O phør i p s o j u r e (ifølge jus civile) og o p e e x c e p t i o n i s (ifølge præ torisk R et), se næ rm ere om Betydningen af denne Forskjel § 25, jfr. § 37. I. I A lmindelighed bevirke O phørsm aaderne, at O bligationsforholdet ophører, uden at der bliver en obligatio naturalis tilbage, § 73, men undtagelsesvis kan dog dette være Tilfældet, jfr. f. Ex. S. 104; Sondringen imellem O phør ipso jure og ope exceptionis er i saa Henseende uden Betydning.

§ 86. I. 2 9 7

§ 86.B e t a l i n g o g D a t i o i n s o l u t u m.

I. O prindeligt var den formløse Betaling ikke an e rkjendt som O phørsgrund for O bligationsforhold, men Kreditors Fyldestgjørelse ved Ydelsens Erlæggelse m aatte, for at have O bligationsforholdets O phør til Følge, ledsages af en form el Tilkjendegivelse om, at Kreditor var fyldestgjort (nexi liberatio, acceptilatio), se næ rm ere herom i § 90. Allerede tidligt bortfa lder dog Nødvendigheden af disse Form aliteter, og den formløse B e t a l i n g (s o l u t i o i e g e n t l i g F o r s t a n d ) anerkjendes ifølge jus gentium at bringe O bligationsforholdet til Ophør ipso jure. Betalingen udgaar ikke nødvendigvis fra Skyldneren; den af T r e d j e m a n d foretagne Betaling bringer Skyldforholdet til O phør uden Debitors Vidende, endog mod hans Vilje. Lige med den af Debitor eller T redjem and erlagte Betaling staar den af K reditor gjennem Retsforfølgning eller Salg af P an t tagne Fyldestgjørelse. Betalingen m aa i A lm indelighed ske t i l K r e d i- t o r. Adgang for Skyldneren til at frigjøre sig ved Betaling t i l T r e d j e m a n d kan være aftalt med Kreditor paa en for denne bindende Maade, idet en T redjem and er solutionis causa adjectus. Betaling til T redjem and kan dernæst finde Sted ifølge M andat fra Kreditor. M andatet ophører ved Kreditors T ilbagekaldelse og Død, m en Debitor, der h a r betalt til M andataren, uvidende om disse K jendsgjerninger, befries ved Betalingen, sml. S. 143. E r K r e d i t o r u m y n - d i g, m aa Betalingen ske til eller under M edvirken af Værge og K urator; den til den Umyndige alene erlagte Betaling m edfører ikke F ordringsret tens Ophør, men hvad der endnu er i Behold for den Umyndige, naar Fordringen atter gjøres gjældende, bliver dog at f ra drage Retten.

2 9 8 § 86. II.

II. Ved d a t i o i n s o l u t u m forstaas Kreditors Fyldestgjørelse ved Modtagelse af en anden Ydelse end den, som skyldes. I Alm indelighed vil Kreditor kunne vægre sig ved at m odtage en anden Ydelse end den, som skyldes.

Pr. Inst. (3—29), 1. 12 § 2 Dig. (46—3).

§ 87.M o r a c r e d i t o r i s.

I. V e d m o r a c r e d i t o r i s f o r s t a a s e t F o r h o l d f r a K r e d i t o r s S i d e , s o m b e v i r k e r , a t S k y l d n e r e n i k k e e r h o l d e r d e n h a m t i l k o m m e n d e o g a f h a m f o r ø n s k e d e F r i g j ø r e I s e v e d E r l æ g g e l s e »si per creditorem stetit, quo minus solveretur« .

1. Den første Forudsæ tning for, at mor a créditons kan foreligge, er det altsaa, at F r i g j ø r e 1 s e s- t i d e n er kom m en. Dette T idspunkt falder ingenlunde sam m en m ed F orfaldstid og H andlingstid, § 80 I 1. R om erretten staar i saa Henseende saaledes, at Skyldneren som Hovedregel er berettiget til Ydelse paa et hvilketsom lielst ikke upassende T idsp u n k t efter Skyldforholdets Stiftelse. Dette gjælder, selv om der er fastsat en bestem t senere Ydelsestid; denne formodes, naar ikke O m stændighederne udvise Andet, at være fastsat alene i Debitors In te resse.

2. Regelmæssigt vil Kreditors Mora konstateres derved, at Debitor realt tilbyder K reditor paa rette Sted den Ydelse, som skyldes, m en at dette T ilbud ( R e a l o b l a t i on ) strander paa Kreditors Forhold. Men Realoblation er ikke nogen nødvendig Betingelse for at frem kalde mora créditons. Situationen kan meget godt, u d e n at noget R e a l t i l b u d foreligger, gjøre

§ 87. I—II. 2 9 9

det fu ld t antageligt, a t D ebitor h a r været rede til og ønsket en F rigjørelse ved lovlig Erlæggelse, som kun paa G rund af Kreditors F orhold ikke er bleven til Virkelighed.

3. Det antages af Mange, at den i K reditors F o rhold liggende H indring for Opfyldelsen m aa være ham t i l r e g n e l i g , for at der kan foreligge mora créditons. I Betegnelsen »per creditorem stetit, quo- minus solveretur« o. desl. ligger im idlertid ikke nogen Fordring om Tilregnelighed, og flere Udtalelser tyde paa, at denne F ordring i k k e kan stilles. Ia ltfa ld er den under II 5 om talte Adgang til F rigjørelse ved depositio ikke betinget af, at H indringen var Kreditor tilregnelig.

II. Indflydelsen af mora créditons paa Obligations- forholdet, a l t s a a V i r k n i n g e r n e af mora créditons, bestem m es efter det Hensyn, at Debitor ikke bør lide under, a t Kreditors Forhold h indre hans F r igjørelse ved lovlig Erlæggelse, m en dette Hensyn erkjendes dog ikke at burde føre saa vidt, at der tillægges Debitor ugrundet Berigelse p aa K reditors Bekostning. Mora créditons m edfører altsaa — bortset fra Tilfælde, hvor Ydelsen er bunden til en bestem t Tid, saaledes at P ligten til at erlægge den til en anden Tid vilde være en væsentlig anden end den oprindelige Pligt, saa at denne ifølge mora créditons ophører efter Reglerne om efterfølgende Um ulighed — ikke O bligationsforholdets Ophør, m en vel en væsentlig Forandring ( L e m p e l s e ) af det:

1. E fter Indtræ delsen af mora créditons h æ f t e r D e b i t o r k u n f o r d o l u s o g c u l p a l a t a . R e n t e b æ r e n d e G j æ l d ophører at bære Renter ved T ilbud og Deposition af Kapitalen.

2. K r e d i t o r b æ r e r T a b e t v e d d e n t i l f æ l d i g e U n d e r g a n g o g F o r r i n g e l s e af den Ting, der skyldes, paa sam m e Maade, som om den var

3 0 0 § 87. II—III.

bleven erlagt til ham . Dette gjælder ogsaa, naar Ydel- sesgjenstanden var g e n e r i s k b e s t e m t , om U ndergang af den K reditor til Opfyldelse tilbudne Ting, saa- længe den holdes udsondret for ham .

3. De U d g i f t e r , som Skyldneren h ar m aattet anvende for frem deles at holde Ydelsen i B eredskab til Kreditor, kan han fordre e r s t a t t e d e af denne.

4. I g j e n s i d i g e O b l i g a t i o n s f o r h o l d kan Debitor gjøre sit Vederlagskrav gjældende, selv om hans egen Pligt er ophørt ved U ndergang af den Ydelse, som han skyldte.

5. Endelig aabnes der Debitor U d v e j e , h v o r - v e d h a n, i Tilfælde af mora créditons, h e l t k a n s l i p p e u d a f O b l i g a t i o n s f o r h o l d e t (O p- f y l d e l s e s s u r r o g a t e r ) . Han opnaar saaledes F ri- gjørelse ved, e f t e r f o r g j æ v e s T i l b u d , at d e p o n e r e den Gjenstand, som skyldes, hos en paalidelig Trediem and, navnlig paa offentligt Sted, f. Ex. et Tempel, eller hos Vexelerere. Endvidere kan Debitor frigjøre sig ved at p r i s g i v e Y d e 1 s e n. I ældre Tid h a r Prisgivelse vistnok staaet aaben for Debitor i vidt Omfang. I yngre Ret kan Debitor kun frigjøre sig ved Prisgivelse, naar Skyldforholdets Fortsæ ttelse volder ham Ulemper, og først e f t e r A d v a r s e l til K reditor, og n aa r ingen andre Udveje staa aabne; han skal saaledes foretræ kke, om muligt, at sælge Ydelsen og deponere det herved Indkom ne.

III. N aar Kreditor bliver villig og i Stand til at m odtage, kan han ved at afkræve Debitor, hvad denne endnu skylder, under T ilbud af, hvad han ifølge Obli- gationsforholdet skulde yde fra sin Side, og af, hvad han ifølge sin Mora er bleven Debitor skyldig, frem kalde mora débitons: »posterior mora semper nocet«.

1. 72 pr. Dig. (46— 3), 1. 38 § 1 Dig. (18— 1), 1. 7 Dig. (22— 1), 1. 1 § 3 Dig. (18— 6).

§ 88. I. 301

§ 88.C o m p e n s a t i o.

I. I Kilderne omtales hist og her Overenskom ster m ellem Personer om, at deres indbyrdes F ordringsrettigheder skulle være gaaede op m od hinanden. Der bortses h er fra denne saakaldte frivillige Kom pensation og tales alene om den ved en P arts ensidige Erklæ ring frem kaldte (den tvungne eller ensidige) Kom pensation. Denne kan bestem m es som K r e d i- t o r s F y l d e s t g j ø r e l s e v e d F r i g j ø r e l s e f o r e n t i l s v a r e n d e F o r p l i g t e l s e . Kom pensations- institutets h i s t o r i s k e U d v i k l i n g er meget om tvistet. x\llerede tidligt var det anerkjendt, at argen- tarii overfor deres Kunde kun fik Klageret cum comp en sa t io n o: kun om fattende deres forfaldne T ilgodehavendes Overskud over deres derm ed kom putable, forfaldne Skyld til ham . Og bonorum emtor, S. 111, m aatte — uanset, at han kun skyldte Fallentens Kred itorer P rocenter af dennes Forpligtelser — n aa r han sagsøgte Fallentens Skyldnere, finde sig i, at der, uden Hensyn til Fordringernes Beskaffenhed og Forfaldstid , fradroges fu ld t ud, hvad disse havde til Gode hos Fallenten. Iøvrigt var Udviklingen i store T ræ k vistnok den, at der tidligt tilkom Dom m eren i judicia bonæ fidei M yndighed til at kunne tage konnexe Modfordringer i Betragtning, at der senere i actiones stricti juris indrøm m es en exceptio doli til Forsvar for M odkrav, og at det endelig bliver alm indelig Regel, at der, baade overfor actiones stricti judicii og bonæ fidei indenfor visse Grænser, se under II, af Dom m eren s k a l tages Hensyn til Skyldnerens Kompensa- tionsbegjæring.

II. P aa J u s t i n i a n s Tid ere Reglerne fø lgende:

3 0 2 § 88. II.

1. Kom pensationen, som hviler p aa den B etragtning, at K reditor m aa finde sig i som Fyldestgjørelse fra Debitor at m odtage, hvad han dog straks skulde afgive til denne, forudsæ tter ordentligvis o b l i g a t i o n e s i n t e r e a s d e m p e r s o n a s. I A lmindelighed kan Debitor kun bringe i M odregning Fordringer, som tilkom m e ham overfor Kreditor.

2. Ordentligvis kunne kun retskraftige Fordringer bringes i M odregning, men v i s s e o b l i g a t i o n e s n a t u r a l e s kunne dog ogsaa benyttes hertil.

3. M odfordringen m aa være f o r f a l d e n .4. Kom pensation er kun mulig, n aa r Fordring og

M odfordring ere k o m p u t a b l e o: angaa sam m e genus. N aar Fordringer, der oprindeligt savnede Kom- putabilitet, senere erholde denne, indtræ der Kompen- sabilitet. Denne Sætning faar paa Grund af Reglerne om condemnatio pecuniaria, S. 88, 112, vid Anvendelse i rom ersk Ret, saa at compensatio endog kan finde Sted ved actiones in rem.

5. At Hovedfordring og M odfordring skulle være konnexe ( ex eadem causa), kræves ikke.

6. At M odkravet skulde være likvidt, kræves ikke, men Dom m eren kan og bør, naar M odkravet er i 11 i k v i d t, og dets Paakjendelse uforholdsm æ ssigt vilde forhale Sagen, afsige Dom angaaende H ovedfordringen alene og henvise M odfordringen til Afgjørelse under en anden Sag.

7. E ndnu bem ærkes, at v i s s e F o r d r i n g e r ere udrustede m ed det P r i v i l e g i u m i k k e a t k u n n e m ø d e s m e d K o m p e n s a t i o n s i n d s i g e l s e r , saaledes Deponentens Krav mod D epositaren paa T ilbagelevering, den Fordring paa Udlevering af en Ting, som støttes paa, at Debitor ulovligt h a r tilegnet sig Besiddelsen af Tingen, og visse fiscus tilkom m ende Fordringer.

8. De overfor hinanden staaende Fordringer, der

§ 88. II. 3 0 3

efter det under 1— 6 Bemærkede ere kom pensable, ophæve ikke uden videre h inanden; K om pensationen forudsæ tter B e g j æ r i n g fra en Part. Men n aa r Kom pensationsbegjæring frem sættes, anses F o rd rin gen, saa vidt M odkravet ræ kker, for o p h ø r t a l l e r e d e f r a d e t t i d l i g e r e T i d s p u n k t , d a K r a v e n e s t o d s o m k o m p e n s a b l e o v e r f o r h i n a n d e n . F ra dette T idspunkt beregnes der kun Renter af den større Fordrings O verskud ud over den anden, selv om denne anden ikke var rentebærende.

9. Den i Kilderne forekom m ende U dtryksm aade, at Kom pensation finder Sted »i p s o j u r e «, h a r givet og giver endnu Anledning til megen Tvivl. At det ikke er Meningen herm ed at sige, at de overfor hinanden staaende kom pensable Fordringer uden videre hæve hinanden (den m aterielle ipso jure- Theori), frem gaar af det under 8. Bemærkede. Og Kom pensationsindsigelsen er en exceptio, § 25; »ipso jure compensari« kan altsaa ikke være U dtryk for, at Kom pensation skulde m edføre Fordringsrettig- hedens Ophør ipso jure i M odsætning til ope exceptions . Af de forskjellige forsøgte F ork laringer af »ipso jure com pensant skal nævnes den, at der herved sigtes til den under 8. om talte Sætning, at K om pensationsindsigelsen m edfører Fordringernes Ophør allerede fra det tidligere T idspunkt af, da Retsstillingen hjem lede Adgang til dens Frem sættelse (Affektions- theorien), og den, at derved sigtes til, at Dom m eren er pligtig at tage den begrundede Kom pensationsind- sigelse til Følge, i M odsætning til æ ldre Ret, som gav ham M yndighed til at kunne tage Indsigelsen i Betragtning.

1. 1 og 2 Dig. (16— 2), § 30 Inst. (4—6), 1. 4 Cod. ( 4 - 3 1 ) .

304 § 89. I.

S 89.N o v a t i o.

I. Novatio af et O bligationsforhold betyder i Justin i- ansk Ret O b 1 i g a t i o n s f o r h o 1 d e t s O p h æ v e l s e v e d e n p a a d e t s O m d a n n e l s e t i l e t n y t O b l i g a t i o n s f o r h o l d , d e r s k a l t r æ d e i S t e d e t f o r d e t b e s t a a e n d e , r e t t e t O v e r e n s k o m s t . D e t n y e O b 1 i g a t i o n s f o r h o ld k a n a d s k i l l e s i g f r a d e t , s o m d e t s k a l a f l ø s e ,

i I n d h o l d og i H e n s e e n d e t i l D e b i t o r o g K r e d i t o r . Novation med Indtrædelse af ny K reditor eller Debitor finder i Almindelighed Sted i H enhold til en d e l e g a t i o. Delegation af F ordringsret (delegatio crediti) finder Sted saaledes, at den oprindelige K reditor anviser T redjem and (Delegataren) sin Skyldner (Delegatus), og at denne i Henhold hertil indgaar Novationsretshandel med T redjem anden om at skylde til denne i Stedet for sin oprindelige Kreditor. Form aalet er det sam m e som ved Cession af F o rd rin gen, se § 83. I. 1. Delegatio af Forpligtelse (delegatio debiti) foregaar paa tilsvarende Maade ved, at Debitor anviser K reditor eller en T redjem and efter K reditors Anvisning en anden Tredjem and som Debitor. Term inologien e x p r o m i s s i o forekom m er i Kilderne om enhver novatio og tillige i videre Betydning; nu til Dags betegnes herved navnlig Indtræ delse af en ny Debitor uden Anvisning fra den ældre.

Novatio bringer O bligationsforholdet til O p h ø r i p s o j u r e . Nu til Dags vil m an ved et Obligations- forholds Novation eller Fornyelse væsentligt tænke paa Tilvejebringelsen af et nyt G rundlag for Skylden. De rom erske Ju rister betragte derim od i A lm indelighed novatio fra Synspunktet O phørsm aade for O bligationsforhold; en novatio er i rom erretlig Forstand retsgyldig, naar den bringer det noverede Obliga-

§ 89. I—II. 3 0 5

tionsforhold til O phør ipso jure, selv om N ovationsstipulationen ikke skaber nyt re tskraftig t Obligations- grundlag, se under II 4.

II. B e t i n g e l s e r n e f o r e n g y l d i g n o v a t i o e r e f ø l g e n d e :

1. Novatio kan kun finde Sted verbis den paa Stiftelsen af det nye Forhold rettede R etshandel m aa foregaa i S t i p u 1 a t i o n s f o r m e n.

2. N ovationsvirkningen skyldes naturligvis væsentligt K r e d i t o r s d e r p a a r e t t e d e V i 1 j e s e r- k 1 æ r i n g. Som bem æ rket er det im idlertid ikke nødvendigt, at K reditor er P a rt i N ovationsstipulationen.

3. N ovationstipulationen og Kreditors T ilslutning til denne m aa være foretagen a n i m o n o v a n c l i o: i den Hensigt, at det nye F orhold skal træde i Stedet for det ældre. E r animns novandi ikke lagt for Dagen ved et Obligations forholds Optagelse i et nyt, gjælde begge; der kan faldes tilbage paa det ældre, naar det yngre ikke opfyldes.

4. Med Hensyn til Spørgsm aalet, om det er en Betingelse for N ovationsvirkningen, at N o v a t i o n s - s t i p u l a t i o n e n a f f ø d e r e n r e t s k r a f t i g F o r p l i g t e l s e , udtale Kilderne, at det er t i l s t r æ k k e l i g t , at den afføder en obligatio naturalis, og der findes flere Exem pler paa, at Novationen er g y l d i g , u a n s e t a t N o v a t i o n s s t i p u l a t i o n e n k a n m ø d e s m e d e n e x c e p t i o , s o m i k k e e f t e r 1 a- d e r n o g e n o b l i g a t i o n a t u r a l i s. Realt fo rk la res dette vistnok ved, at m an, ligesom m an benyttede novatio til Om dannelse af Skyldforhold for at kunne ophæve dem ved acceptilatio, saaledes ogsaa beny ttede novatio um iddelbart i Eftergivelseshensigt. D ersom denne F unktion havde været Novationens eneste almindelige, vilde den naturlige Regel være den, som m aaske h a r været den ældre Rets, at det overhovedet

Jul. Lassen: Romersk Privatret. -1. Udg. 20

3 0 6 § 89. II.

er ligegyldigt, om N ovationsstipulationen virkelig afføder en retskraftig Forpligtelse. Men novatio benyttedes tillige og, i alt Fald i senere Tid, overvejende til at skabe nyt og k lart G rundlag for Skyld eller til at flytte Skyld fra Person til Person. I ie ra f forklares det, at d o g v i s s e M a n g l e r ved N ovationsstipulationen udelukke novatio, saaledes f. Ex. den, at Løftegiveren er servus; her kunde Kreditor let skuffes i sin Form ening om at erholde en ny Ret.

5. At de rom erske Ju ris te r have sam m enstillet den ved l i t i s c o n t e s t a t i o og Dom indtræ dende F o randring af et O bligationsforhold m ed novatio ( n o v a t i o n e ce s s a r i a ) , er om talt S. 108 og 110.

1. 1 pr. og § 1 Dig. (46—2), § 3 Inst. (3— 29).

§ 90.O b l i g a t i o n s f o r h o l d e t s O p h æ v e l s e v e d P a r t e r n e s d e r p a a u m i d d e 1 b a rt r e t t e d e

O v e r e n s k o m s t .I. Ligesom den fornødne Betaling alene o p r i n

d e l i g t ikke m edførte O bligationsforholdets Ophør, § 86 I., saaledes erkjendtes heller ikke Parternes Overenskom st om Forholdets O phør alene for tilstrækkelig i saa Henseende. Den gamle Ret k ræ vede til O bligationsforholdets Ophør B e t a l i n g , l e d s a g e t a f e n f o r m e l T i l k j e n d e g i v e l s e o m K r e d i t o r s F y l d e s t g j ø r e l s e . Ophævelse af N exusforholdet foregaar ligesom dets Stiftelse i F o rmen per æs et libram (nexi liberatio), ovfr. S. 135— 137. O prindeligt tilvejes der virkeligt K reditor den Vægt af Metal, som tilkom m er ham , og denne Erhol- delse i Forbindelse m ed de under Akten udtalte fo rmelle Ord m edfører Debitors Frigjørelse. Senere, efter Opkom sten af Pengem ønt, kom m er den virkelige Be-

§ 90. I—II. 3 0 7

taling til at ligge udenfor nexi liberatio, der saaledes bliver en solutio imaginarici, som i Forbindelse m ed den virkelige Betaling frig jør Debitor. Endelig an e rkjendes Frigjørelse at indtræ de alene ved Iagttagelsen af Form en for nexi liberatio, der saaledes bliver F orm ikke blot for Betaling, m en ogsaa for E fte rgivelse. P aa tilsvarende M aade forholder det sig m ed O phør af S tipulationsforpligtelsen, S. 138— 139, ved a c c e p t i l a t i o. A kceptilation er o p r i n d e l i g t den af en form el M odtagelseserklæring fra K reditor ledsagede virkelige Betaling. S e n e r e erkjendes h v e r t af den oprindelige Akceptilations to L e d f o r s i g t i l s t r æ k k e l i g t til at m edføre Obligationsfor- holdets Ophør, se om den form løse Betaling § 86. Ac- ceptilatio bliver saaledes i senere Ret d e n f o r m e l l e A f t a l e o m e t S t i p u l a t i o n s f o r h o l d s O p h ø r , næ rm ere II 1, der som saadan, uden at virkelig Betaling er foregaaet, bringer O bligationsforholdet til O phør (»imaginaria solutio«)-

II. Idet saaledes Parternes Overenskom st om Obli- gationsforholdets O phør erkjendes for O phørsgrund ipso jure, bliver dog ikke den form løse Overenskom st i A lm indelighed tilstræ kkelig hertil. Jus civile fastholder den G rundsætning, at et O bligationsforhold m aa o p h æ v e s p a a s a m m e M a a d e , s o m d e t e r s t i f t e t p a a . P aa Justin ians Tid ere Nexus- lo rholdet og L itteralkontrak terne, S. 312, forsvundne. Iøvrigt bem ærkes om denne G rundsætning næ rm ere Følgende:

1. V e r b a l k o n t r a k t e r n e s , § 77 I 1, § 92, Ophævelse m aa saaledes foregaa v e r b i s . Stipulatio ophæves ved a c c e p t i l a t i o, der ligesom hin foregaar m undtlig t inter præsentes. Medens ved stipulatio K reditor først tager Ordet, er det om vendt ved acceptilatio Debitor, som taler først, idet han spørger: acceptum habesne? hvorpaa K reditor svarer habeo. I

3 0 8 § 90. II—III.

Ordform en afspejler Akceptilationens oprindelige Karak te r sig fremdeles, se under I, m en nu virker den opløsende, selv 0111 ingen Betaling er foregaaet, altsaa som Eftergivelsesretshandel. Debitor behøver ikke at oplyse Akceptilationens causa, men er acceptilatio f. Ex. indgaaet i Anledning af en forventet Betaling, som udebliver, eller desl., kan den anfægtes efter Reglerne om bristende Forudsæ tninger. At acceptilatio var uim odtagelig for Betingelser og T idsfrister, ovfr. S. 161, forklares af dens Oprindelse og af dens Form aal at skabe en k lar og endelig Afgjørelse. Acceptilatio kan k u n b e n y t t e s t i l O p l ø s n i n g a f V e r b a l k o n t r a k t e r. M e n a n d r e O bligationsforhold kunne gjennem novatio, § 89, bringes i Stipu- lationsform for at opløses ved acceptilatio. Til Generalnovation og G eneralkvittering benyttes den saakaldte s t i p u l a t i o A q u i l i a n a.

2. C o n t r a c t u s r e a l e s, der stiftes re, § 77 I 3, § 94, ophæves ved Overenskom st i Forbindelse med T i l b a g e l e v e r i n g af den m odtagne Ting.

3. C o n t r a c t u s c o n s e n s u a l e s, der stiftes solo consensu, § 77 I. 4, § 96, kunne opløses s o l o c 0 n- s e n s u (contrario consensu), naa r r e s e r i n t e g r a .v. naar Intet er erlagt i Henhold til Kontrakten, eller det E rlagte er tilbageført.

Paa Deliktskrav var G rundsætningen uanvendelig; disse Krav kunne ophæves ved formløs Overenskomst.

III. Ved Siden af Civilrettens under II udviklede Regler anerkjendes det im idlertid i p r æ t o r i s k R e t, at den f o r m l ø s e O v e r e n s k o m s t 0111 et Obligationsforholds Ophør, p a c t u 111 d e n o n p e t e n d o, som ikke efter jus civile bringer dette til Ophør, giver Debitor en e x c e p t i o overfor den af O bligationsforholdet udspringende actio. Overenskomsten kan foreligge som stiltiende og som be-

§ 90. III. 3 0 9

grænset, saaledes ved Betingelser og T idsfrister (Henstand). Ogsaa kan den være begrænset i personlig Henseende (pcictum de non petendo i n p e r s o n a m ), f. Ex. saaledes, at den kun skal gjælde til Fordel for Debitor personlig, ikke fo r hans Arvinger, eller m od K reditor personlig, m en Form odningen er i Tvivlstilfælde for, at O verenskom sten er m ent som ubegræ nset i personlig Henseende (pactum cle non petenclo i n r e m ) .

1. 153 Dig. (50— 17), § 1 Inst. (3— 29), § 3 Inst. (4— 13), 1. 7 § 8 Dig. (2— 14).

§ 91.O p h ø r i f ø l g e Y d e l s e n s U m u l i g h e d . A n d r e

O p h ø r s g r u n d e .I. I § 79 III er det angivet, under hvilke Betin

gelser Skyldneren er ansvarlig for Ydelsens e f t e r f ø l g e n d e U m u l i g h e d . Foreligge- disse Betingelser ikke, altsaa i Almindelighed, naar Umuligheden ikke skyldes Debitors Brøde eller Insolvens, er Obliga- tionsforholdet, saavidt Um uligheden ræ kker, ophørt, dog at Debitor i contractus bonæ fidei m aa tilsvare K reditor det c o m m o cl u m, som den Umuligheden bevirkende K jendsgjerning h a r tilført ham , f. Ex. hans E rstatn ingskrav m od Tredjem and, der h a r tilin tetg jort Ydelsen.

N aar Debitor i e t g j e n s i d i g t O b l i g a t i o n s - f o r h o l d saaledes bliver frig jort ved Ydelsens efterfølgende Umulighed, opstaar det Spørgsm aal, om han alligevel kan kræve Vederlagsydelsen erlagt af M odparten. Den efter Nutidens Opfattelse naturlige Regel, jfr. ogsaa S. 264, at M edkontrahentens Veder- lagspligt — bortset fra K reditorm ora — er betinget af, at han erholder den ham tilsagte Ydelse, er gjen-

310 § 91. I—II.

nem ført i flere Tilfælde, saaledes i T ingslejeforholdet, hvor Lejeren er fri for at betale Leje for det T idsrum , i hvilket den lejede Ting ikke h a r staaet til hans Raadighed. Men i emtio venditio gjæ lder den Regel, at Kjøberen, saasnart K ontrakten er perfectci, bæ rer Risikoen o: er pligtig at betale Kjøbesum m en, uanset at den kjøbte Ting tilfæ ldigt er gaaet til Grunde, saa at Sælgeren ikke kan tradere den til ham (res est pericido emtoris), se næ rm ere § 96 I 3. De Krav, der gjøres gjældende ved actio contraria, ovfr. S. 99, 264, f. Ex. K om m odatarens F ordring paa Godtgjørelse for O m kostninger p aa den laan te Ting, fortabes i Alm indelighed ikke derved, at Forholdets H ovedforpligtelse ophører ifølge Umulighed.

II. Da ingen kan have en F ordringsret m od sig selv, m aa Fordringsretten, n aa r sam m e Person bliver K reditor og Debitor ( c o n f u s i o ) , f. Ex. ved Arv, ophøre, saavidt confusio ræ kker. — At adskillige Obligationsforhold kunne bringes til O phør ved O p s i g e l s e , vil blive om talt i det Følgende. Som Ophørs- grunde nævnes endvidere f. Ex. capitis dem inutio , § 19, Selvtægt, S. 83, Forældelse, S. 104, litis contestatio og Dom, S. 108, 110, Udløb af T idsterm iner og Indtræ delse af resolutive Betingelser, § 39.

1. 23 Dig. (50— 17), 1. 107 Dig. (46—3).

II. Speciel Del.A. Obligationes ex contractu.

§ 92.S t i p u l a t i o .

Stipulationsform en er beskreven ovfr. S. 138. I § 77 I er det bem ærket, at Stipulationsform ens Iag ttagelse er nødvendig ved K ontrakters Indgaaelse,

311

forsaavidt der ikke haves særlig H jem m el for U ndtagelser, og det gjæ lder som alm indelig Regel, at m an kan benytte stipulcitio til Forpligtelsesgrundlag for alle Ydelser, som m an retsgyldig kan paatage sig. Og i § 77 II er det oplyst, at stipulcitio vel ikke er abstrak t i sam m e F orstand som Overdragel- sesretshandler ere det, m en at den, i Modsætning til andre K ontrakter, er abstrak t i den Forstand, at Kreditor, som støtter sig til et Stipulationsløfte, kan gjennem føre sin Fordring ad Rettens Vej, uden at Løftets causa behøver at være angivet i S tipulationen eller paa anden Maade oplyst. H vorvidt Stipulationen i senere T ider h a r bevaret denne ab strak te K arakter, eller om Debitor i senere Tider ved sim pel P aastand 0111, at S tipulationsløftet var knyttet til en bestem t causa, og at denne ikke var ind traadt, kan kaste Bevisbyrde over paa Kreditor, er omtvistet.

Det er allerede om talt, at Stipulationen gaar over til at tilhøre jus gentium , S. 32, og i flere Henseender frigjøres fra de strænge Regler 0111 negotici stricti juris, S. 98. S tipulationskravet gjøres gjæ ldende ved conclictio certi eller cictio (incerti) ex stipulât u.

Det Bem ærkede fo rk la rer S tipulationens vidt- udstrak te Anvendelse, se saaledes f. Ex. S. 274, Vedtagelse af Konventionalbod, S. 305 og 308, novatio,S. 332, Kaution, og navnlig ogsaa dens Benyttelse til Anerkjendelsé af allerede bestaaende Skyldforhold, som herved kunne stilles paa et m ere likvidt G rundlag paa lignende M aade som nu til Dags ved skriftlig Anerkjendelse. Ofte oprettes der for Bevisets Skyld skriftlig t D okum ent, cautio, 0111 den indgaaede stipula te , jfr. § 93 II.

Af det om Stipulationen Bem ærkede forklares det ogsaa, a t K i l d e r n e behandle m ange af de alm inde

3 1 2

lige obligationsretlige Æ m ner særligt i T ilknytning til S tipulationen som K o n t r a k t s f o r h o 1 d e n e s H o v e d t y p e .

Pr., § 1 Inst. (3— 15).

§ 93.O b l i g a t i o n e n , q u œ l i t t e r i s c o n t r a h u n t u r.

H a a n d s k r i f t e r.I. Stiftelsen af O bligationsforhold l i t t e r i s , § 77

I 2, s taar i Forbindelse m ed den rom erske Skik at holde nøjagtige K a s s e b ø g e r , tabulæ sive coclex accepti et expensi. En o b l i g a t i o l i t t e r a r u m op- s taar derved, at Kreditor, m ed den Paagjæ ldendes Sam tykke, opfører i Kassebogen en ham tilkom m ende Pengesum som m odtagen og atter udbetalt til, expensum ferre, den Paagjæ ldende, n o m e n t r a n - s c r i p t i c i u m. Ophævelse af en litte r a m m obligatio skete ved tilsvarende Indførelse i Kassebogen, acceptum ferre. P aa Justin ians Tid er denne Stiftelses- form forlængst gaaet af Brug.

II. Den retlige Betydning af skriftlige Skylddokum enter (c a u t i o) i rom ersk Ret er i flere Henseender meget omtvistet. Gajus om taler, at skriftlige Skylddokum enter vare forpligtende efter Peregrinret, men i k k e e f t e r r o m e r s k Re t , og denne sidste Sætning er vistnok bibeholdt, ogsaa i Justin iansk Ret. De nærm ere Regler synes at være følgende:

1. E t s k r i f t l i g t Løfte om en Ydelse a f g i v e r P r æ s u m t i o n f o r, at e n s t i p u l a t i o af sam m e Indhold er indgaaet, og denne Præ sum tion kan kun afkræ ftes ved Bevis for, at Udsteder og M odtager ikke paa Dokum entets Udstedelsesdag vare paa sam m e Sted.

2. H e n v i s e r D o k u m e n t e t t i l en vi s S k y l d -

§ 93. II. 313

g r u n d, giver det — se dog under 3 — M odtageren en B e v i s f o r d e l m ed H ensyn til Kausaens T ilstedeværelse, dersom Udstederen s p e c i ci l i t e r c a u s a s e x p i a n a v i t, pro quibus eanclem conscripsit, m en e l l e r s ( c a u t i o , quce i n d i s c r e t e l o q u i t u r ) i k k e .

3. H vad særligt angaar A n e r k j e n d e l s e s d o k u - m e n t e r f o r M o d t a g e l s e n a f e t m u t u u m , kan Udstederen i et vist T idsrum efter Udstedelsen — ifølge Justin iansk Ret i 2 Aar — queri cle non nume- ratci pecunici, saa at K reditor m aa føre Bevis for Laa- nets Ydelse; først n aa r dette T idsrum er forløbet, uden at U dstederen h a r rejst Klage, afgiver D okum entet Bevis for Laanets Modtagelse, m en da vistnok ogsaa saaledes, at Modbevis ikke tilstedes. G runden til denne Bestemmelse var, at Laansøgere ofte afgive M odtagelsesbevis forinden Laanets virkelige Modtagelse. L ignende Regler gjælde M odtagelsesbeviser for clos.'

4. I denne Forbindelse kan endvidere bem ærkes, at skriftlige K v i t t e r i n g e r ( cipochæ), ifølge en lignende Betragtning som den under 3 angivne, først faa Beviskraft 30 Dage efter Udstedelsen, m en n aa r denne F rist er forløbet ubenyttet, kunne Indsigelser mod Betalingens Modtagelse ikke kom m e i B etragtning.

§ 17 Inst. (3— 19), 1. 14 § 2 Cod. (8—38) [W Cod. (8—37)], Inst. (3— 21).

§ 94.O b l i g a t i o n e s , q u æ r e c o n t r a h u n t u r .

I § 77 I 3 er om talt, at d e t f æ l l e s E j e n d o m m e l i g e for de ældre R ealkontrak ter ( c o n t r a c t u s r e a l e s n o m i n a t i) e r , a t d e s t i f t e s v e d O v e r g i v e l s e o g M o d t a g e l s e a f e n T i n g i

314 § 94. I.

F o r b i n d e l s e m e d e t L ø f t e o m e l l e r u n d e r e t P a a l æ g o m T i l b a g e g i v e l s e. R ealkontrakterne ere følgende:

I. M u t u u m , L a a n t i l E j e , jfr. S. 137. Kontrak ten s t i f t e s v e d O v e r d r a g e l s e o g M o d t a g e l s e a f f u n g i b l e T i n g t i l E j e n d o m s o m L a a n ; O verdragelsen kan finde Sted direkte eller in direkte. M odtagerens Pligt gaar ud p aa R e s t i t u t i o n e j u s d e m g e n e r i s e t e c i d e m b o n i t a t e. Kravet gjøres gjældende ved en condictio certi eller, hvis Laa- net ikke bestaar i Penge, condictio triticaria. K ontrakten er s t r i e t i j u r i s, hvoraf bl. A. følger, at M oraren ter ikke svares. L aanet er ikke rentebærende, m edm indre Renter ere vedtagne, og Vedtagelsen af Renter m aa for at være re tsk raftig i Alm indelighed ske i Stipulationsform en, jfr. S. 271 og 330. Benævnelser for det rentebæ rende L aan ere foenus og pecunici foene- bris. Ifølge S c. M a c e d o n i a n u m, hvis Motiv an gives at være det at m odvirke L aan til Personer in potestate patria for at sikre Faderens Liv m od E fte rstræbelse, er m u tu u m til en filius familias, som er ydet uden Faderens Sam tykke, ugyldigt. Det under Sc. Maceclonianum faldende Laan erkjendes dog at skabe en obligatio naturalis. Retsgyldigt er Laanet, naar Laangiveren m ed G rund antog Laantageren for sui juris, og i forskellige andre Undtagelsestilfælde. Sena- tuskonsultet angaar ikke andre L aan end Pengelaan, m edm indre de ydes in frciudem senatusconsulti.

Medens L aantageren naturligvis i Alm indelighed m aa bære Tabet ved det Laantes hændelige U ndergang, gjælder noget Andet ved Sølaanet ( f o e n u s n a u t i c u m , pecunia trajecticia). H erved forstaas det rentebærende Laan, som ydes i Anledning af en Søexpedition, saaledes at K reditor m ister sin Ret, dersom Skibet ikke naaer Bestemmelsesstedet. Renten, der her kan betinges form løst, er, da den tjener som

§ 94. I—II. 315

F orsikringspræ m ie for den af Laangiveren overtagne Risiko, ikke bunden ved de alm indelige Regler om M axim alrente.

II. C o m m o d a t u m, L a a n t i l B r u g . F o r h o l d e t s t i f t e s v e d e n T i n g s O v e r d r a g e l s e o g M o d t a g e l s e t i l B r u g u d e n V e d e r l a g , saa ledes at selve Tingen i sin Tid skal tilbageleveres. Laantageren h a r i k k e t i n g l i g Beskyttelse for sin Brugsbeføjelse og er i k k e p o s s e s s o r m e n k u n d e t e n t o r.

Af Forholdet udspringe actio commodati directa og contraria , begge bonæ fidei. A c t i o c. d i r e c t a , altsaa Hovedklagen, S. 99, t i l k o m m e r L a a n g i v e r e n (K om m odanten); dén gaar ud paa Tingens T ilbagelevering eller — efter alm indelige Regler, § 79 III — p aa E rstatning, n aa r Tingen ikke tilbageleveres eller ikke tilbageleveres i uskadt Stand. Actio c. c o n t r a r i a t i l k o m m e r L a a n t a g e r e n (Kommoda- taren) ; den gaar ud paa Godtgjørelse for visse Udgifter, som Laantageren h a r anvendt paa den laan te Ting, og, efter Om stændighederne, paa E rstatn ing for Skade, som den laante Ting h a r forvoldt Laantageren. De Krav, som Laantageren saaledes kan gjennem føre ved actio commodati contraria, kan h an ogsaa gjøre gjæ ldende til Kom pensation overfor actio directa, og der tilkom m er ham Retentionsret over den laan te Ting for dem.

Udenfor K om m odatum begrebet falder p r e c a r i u m , Laan til Brug paa Anfordring. I sin o p r i n d e l i g e Skikkelse begrunder precarium i k k e n o g e t O b l i g a t i o n s f o r h o l d mellem P arterne; L aan giverens Retsm iddel overfor P rekaristen er alene interdictum de precario. P r e k a r i s t e n e r a n e r k j e n d t s o m p o s s e s s o r , S. 175. Den ved første Ø jekast noget besynderlige Regel, at Prekaristen , men ikke K om m odataren, h a r possessorisk Retsbeskyttelse, forklares ved den udstrak te Benyttelse af P rekarium s-

3 1 6 § 91. II—III.

forholdene i Tilfælde, hvor der var særlig G rund til saadan Retsbeskyttelse. I F iduciaforholdet f. Ex. var det saaledes alm indeligt, at F iduciahaveren overlod Tingen i precarium til Fiduciagiveren, S. 234. Men hyppigt vare disse Personer langt fjæ rnede fra h in anden, og det vilde da være en overordentlig u p ra k tisk Ordning, om Prekaristen , i Anledning af Be- siddelseskrænkelser fra T redjem ands Side, skulde h en vende sig til F iduciahaveren, denne vil tvæ rtim od i A lm indelighed have Interesse i, at P rekaristen h a r selvstændig Retsbeskyttelse, jfr. om Grunden til, at emphyteuta er possessor, S. 232. B eskaffenheden af de Forhold, i hvilke precarium alm indeligt benyttedes, fo rk larer tillige, at P rekaristens Ansvar for Beskadigelse af Tingen var begrænset til clolus og culpa lata. I s e n e r e T i d indrøm m es der Laangiveren tillige e n F o r d r i n g s r e t mod P rekaristen ( actio præ- scriptis verbis).

III. D e p o s i t u m , F o r v a r i n g s k o n t r a k t e n , s t i f t e s v e d en r ø r l i g T i n g s O v e r g i v e l s e og M o d t a g e l s e t i l F o r v a r i n g u d e n V e d e r l a g .

Af Forholdet udspringe actio depositi directa og contraria, som ere bonæ fidei. A c t i o d i r e c t a t i l k o m m e r D e p o n e n t e n og gaar ud paa Tingens T ilbagelevering eller paa E rstatn ing, naar behørig T ilbagelevering i uskadt Stand ikke finder Sted. T ilbagelevering af T ingen kan Deponenten forlange, naar han vil. Klagen er i Tilfælde af Depositarens Brøde famosa, og den k a n i k k e m ø d e s m e d M o d k r a v e l l e r R e t e n t i o n s r e t , se ndfr. Hvad E rstatningsansvaret angaar, er Depositaren, da F o rho ldet kun er ham til Byrde, i A lm indelighed k u n a n s v a r l i g f o r d o l u s o g c u l p a l a t a . A c t i o d e p o s i t i c o n t r a r i a t i l k o m m e r F o r s v a r e r e n (Depositarius) og gaar ud paa Godtgjørelse for visse Udgifter, som han h a r anvendt paa Tingen, og

§ 94. I l l —IV. 317

paa E rstatn ing for Skade, som Tingen h a r forvoldt ham . Ikke engang disse Krav kan D epositaren frem sætte til Kom pensation, og han h a r ikke Retentionsret for dem. Tilbageleveringspligten i depositum gaar ud paa Tilbagelevering af selve den m odtagne Ting. Begrebet m odtager im idlertid en Udvidelse, idet m an, om end under Strid m ellem Juristerne, til depositum henregner det Forhold, at Penge eller andre fungible Ting overlades til Bevaring m od R estitutionspligt in genere ( d e p o s i t u m i r r e g u l ä r e ) . Forholdet ligger næ r ved m u tu u m ; Forsk jellen h erfra ligger i For- m aalet. Da de i F orvaring givne Ting her i V irkeligheden overdrages Forvareren til Ejendom , m aa, ligesom ved m utuum , M odtageren bære Tabet ved det M odtagnes tilfældige Undergang. Men iøvrigt behandles Forholdet i væsentlige Retninger som depositum.

Ved s e q u e s t r u m eller sequestrcitio forstaas en Tings Overgivelse af F lere til Bevaring og eventuelt til Udlevering til En af dem, f. Ex. til den, der vinder en Proces 0111 Tingen. At s e q u e s t e r er p o s- s e s s o r , S. 175, er naturlig t ifølge Sekvestrationens Form aal, at unddrage D eponenterne Raadighed over Tingen.

IV. P i g n u s som R ealkontrak t betyder det O b l i g a t i o n s f o r h o l d , der frem kom m er v e d e n T i n g s O v e r l e v e r e l s e o g M o d t a g e l s e t i l H a a n d - p a n t, se 0111 pignus som tingsretligt Begreb S. 235 og 236. Af Forholdet udspringe actio pigneraticia directa og contraria, som ere bonæ fidei. A c t i o p i g n e r a t i c i a d i r e c t a t i l k o m m e r P a n t s æ t t e r e n og gaar ud paa Tilbagelevering af Pantet, naar P an tere tten er ophørt. H ar Panthaveren realiseret Pantet, gaar actio p. directa ordentligvis ud paa Udbetaling af det Beløb, hvorm ed Kjøbesum m en overstiger Pantefor- dringen (hyperocha). Endvidere om fatter Klagen E r

318 § 94. IV.

statning efter almindelige Regler, naar behørig T ilbagelevering af P antet i uskadt S tand ikke finder Sted.

P a n t h a v e r e n har, som tidligere om talt, tinglig Ret, actio hypothecaria eller pigneraticia in rem ,S. 236, og er anerk jendt som possessor, S. 246. I Egenskab af Fordringshaver h a r han a c t i o p i g n e r a t i c i a c o n t r a r i a , der navnlig om fatter Godtgjø- relse for visse Udgifter, som han h a r anvendt paa Pantet, efter O m stændighederne E rstatn ing for Skade, som P antet h a r forvoldt ham , sam t endvidere Krav paa andet Pant, n aa r det givne m angler tilsagte E genskaber eller tilhører Tredjem and, og paa Tilbage- givelse af dét Pantsæ tteren m idlertidigt overladte Pant.

Pr. Inst. (3— 14), § 7 Inst. (4—7); § 2 Inst. (3—14), 1. 1 pr., 1. 2 pr., 1. 4 § 1 Dig. (43—26); § 3 Inst.

(3—14), § 30 Inst. (4—6); § 4 Inst. (3— 14).

§ 95.C o n t r a c t u s ( r e a l e s ) i n n o m i n a t i.

I. 1 § 77 I 3 er det om talt, at R ealkontrakternes Kreds senere udvides, idet det erkjendes, at E r l æ g g e l s e n o g M o d t a g e l s e n a f e n Y d e l s e i F o r b i n d e l s e m e d e t L ø f t e o m e l l e r u n d e r P a a l æ g o m V e d e r l a g skaber Retspligt til at yde Vederlaget. Det reale Moment, som her udkræves til Retsstiftelsen, kan ikke blot være en Tingsydelse, men ogsaa Ydelse af anden Art, og Vederlaget kan være af den mest forskjelligartede Beskaffenhed. Aner- kjendelsen af disse K ontrakter, contractus innominati, gaar saaledes ud paa, at f o r m l ø s e A f t a l e r o m Y d e l s e m o d V e d e r l a g (g j e n s i d i g e Y d e l s e r ) b l i v e r e t s k r a f t i g e, n a a r A f t a l e n e r o p f y l d t f r a d e n e n e P a r t s S i d e ; hari faar da

§ 95. I—II. 3 1 9

en re tsk raftig Fordring paa Erholdelsen af det a ftalte Vederlag. Disse K ontrakters A nerkjendelse skyldes Juristernes interpretcirio. K ravet gjøres gjældende ved en a c t i o i n f a c t u m s. p r æ s c r i p t i s v e r - b i s , ovfr. S. 88.

At Kreditor, n aa r Vederlagsydelsen ikke i rette Tid erlægges til ham , i Stedet for at indkræ ve denne kan vælge ved c o n d i c t i o c a u s a d a t a , c a u s a n o n s e c u t a, § 99 III, at kræve den af ham erlagte Ydelse tilbage, er ganske naturlig t. Men Kilderne tillægge Kreditor Beføjelse til, m od at holde M edkontrahenten skadesløs for Tab, som han m aatte have lidt ved at stole paa K ontrakten, at anvende denne Kondiktion, ogsaa forinden Forfa ldstid for Vederlagsydelsen er kom m en, j u s p o e n i t e n di .

II. Af contractus innominati frem hæves følgende to:

1. P e r m u t â t i o, Bytte, der stiftes ved E rlæ ggelse og Modtagelse af en Ting under Aftale om, at en anden Ting skal gives i Vederlag; Ydelsesgjen- standen er her fra begge Sider res, m edens der i emtio— venditio fra den ene Side skal erlægges Penge, § 96 I. Retsreglerne om Salg og Bytte ere navnlig i den Henseende forskjellige, at emtio venditio stiftes solo consensu, m edens permutatio er en R ealkontrakt o: den form løse Aftale om permutatio bliver først forpligtende, naar den ene Ydelse er erlagt. At B ytteaftalen ikke anerkjendes som K onsensualkontrakt, forklares ved dens ringere p rak tiske Betydning og derved, at den hyppigt straks fuldbyrdes fra begge Sider. Endvidere gaar Pligten i permutatio ud paa at gjøre M odparten til E jer, m edens Sælgeren kun er pligtig til tradere og Heere habere, ovfr. § 81. Iøv- rigt er permutatio i Alm indelighed undergiven sam m e Regler som Salg.

2. F or det Tilfælde, at en Person h a r leveret en

3 2 0 § 95. II.

anden sin Ting til Salg m ed den Aftale, at M odtageren enten skal betale ham en fastsa t Sum for den eller levere ham selve Tingen tilbage, h a r P ræ tor tillagt Yderen en actio de æstimato s. æstimatoria præscript is verbis, hvorved han kan gjøre Aftalen gjæ ldende overfor M odtageren. Denne K ontrakt benæ vnes i Alm indelighed i System erne som c o n t r a c t u s æ s t i m a t o r i u s.

1. 5 pr. Dig. (19—5), 1. 3 § 2 Dig. (12—4), 1. 1 § 2 Dig. (19—4), 1. 1 pr. Dig. (19—3).

§ 96.O b l i g a t i o n e s , q u æ c o n s e n s u f i u n t.

Det fælles Ejendom m elige for c o n t r a c t u s c o n- s e n s u a l e s er, som om talt i § 77. I. 4, a t de s t i f- t e s s o l o c o n s e n s u o: den form løse Aftale er tilstræ kkelig til deres Stiftelse. Der gives følgende Arter:

I. 1. E m t i o v e n d i t i o, Kjøb og Salg. O prindeligt kjendtes kun Iiaandk jøbet, der fuldbyrdes ved dets Indgaaelse, m en allerede tidligt er Ivjøbe- kon trak ten anerk jendt som K onsensualkontrakt. Den kan i store T ræ k bestem m es som d e n f o r m l ø s e O v e r e n s k o m s t o m A f h æ n d e l s e n a f e t F o r - m u e g o de (m erx) — K ontrakten om Arbejdsy delse m od Vederlag er locatio conductio — m o d B e t a l i n g a f e n P e n g e s u m ( p r e t i u m ) som Vederlag. G jens tand for Sælgerens Ydelsespligt kan ethvert overdrageligt Form uegode være, ogsaa en hel Form ue, f. Ex. hereditas. Ting, som endnu ikke er kom ne til Existens, kunne være G jenstand for Salg, dels saaledes, at Kjøbesum m en kun skal betales, dersom Tingen kom m er til Existens ( emtio rei speratæ), dels saaledes, at den skal betales uden Hensyn hertil (emtio spei). G jenstanden for Kjøberens Ydelsespligt er en Pengesum ; at andre Ydelser som Biydelser

§ 96. I. 321

slutte sig til Pengesum m en, udelukker ikke Begrebet. Af K ontrakten udspringe a c t i o e m t i f o r K j ø b e r e n og a c t i o v e n d i t i f o r S æ l g e r e n, begge di- rectce og bonæ fidei.

2. K j ø b e r e n s R e t t i g h e d e r . Sælgeren af en Ting er ikke pligtig at gjøre Kjøberen til E jer, men hans Pligt gaar k u n u d p a a t r a d e r e og l i ce r e h a b e r e , S. 283. En anden Afvigelse fra Nutidens R etsforfatninger er den, at Sælgeren, n aa r ikke Andet er vedtaget, er pligtig at yde Kjøberen det Udbytte, som den solgte Ting efter K ontraktens Indgaaelse afkaster, en Regel, der s taar i Sam klang med, at K jøberen bæ rer periculum rei fra K ontraktens Afslutning, se under 3. I Anledning af M a n g l e r v e d S æ l g e r e n s Y d e l s e tillægger d e t æ d i l i s k e E d i k t Kjøberen actio redhibitoria og actio quanti minoris. Førstnævnte Klageret gaar ud paa H andelens fuldstæ ndige Tilbagegang: Kjøberen kan kræve Ivjøbe- sum m en tilbage med Renter eller fordre sig fritagen for at betale den, mod fra sin Side at tilbagegive, hvad han ifølge Kjøbet h a r m odtaget tilligemed dettes Udbytte. E r Tingen gaaet ‘til Grunde eller forringet hos Kjøberen, kan han alligevel fordre K jøbesum m en tilbage »mortuus redhibetur«, men skyldes Skaden hans eller hans Folks Brøde, m aa den erstattes Sælgeren. A c t i o q u a n t i m i n o r i s (eller æstimatoria) gaar ud paa et A f s l a g i den vedtagne Kjøbesum, nem lig D ifferensen imellem denne og en Sum, der forholder sig til den, som Værdien af Tingen med Mangelen til Tingens Værdi uden denne. Kravet gaar altsaa ingenlunde ud paa Op- fyldelsesinteressen, men n aa r en Ting er k jøbt for en Sum, der netop er dens Værdi uden Mangelen, vil Afslaget fak tisk give netop E rstatn ing for M angelen. De ædiliske Klager ere altsaa b e g g e U d t r y k k e t f o r , a t K o n t r a k t e n a n g r i b e s p a a


3 2 2 § 96. I.

G r u n d a f u r i g t i g e F o r u d s æ t n i n g e r, nemlig henholdsvis to talt eller delvis. E diktet angaar, S. 17, kun Salg af Slaver og K reaturer, m en udvides af Jurisprudensen til at om fatte Salg ogsaa af andre Ting. De ædiliske Klager kunne for det Første an vendes i Tilfælde af s k j u l t e M a n g 1 e r, nemlig n aa r den kjøbte Ting h a r Egenskaber, som gjøre dens B rugbarhed ringere end Tings af denne Art i Alm indelighed (Mangler i egentlig snævrere F o rstand), f o r u d s a t , a t K j ø b e r e n i k k e k j e n d t e e l l e r b u r d e h a v e i a g t t a g e t M a n g e l e n . D ernæst kom m e Klagerne til Anvendelse, naar Tingen ikke havde de under K ontraktens Indgaaelse af Sælgeren lovede eller forsikrede ( p r o m i s s a eller d i e t a) Egenskaber (Mangel af væ rdiforhøjende E genskaber), fo rudsat at Kjøberen ikke kjendte deres Ikke-Tilstedeværelse. Det antages i Almindelighed, at Kjøberen h a r frit Valg imellem actio redhibitoria og quanti minoris. Begge Klagerne vare undergivne hurtig Forældelse. E diktet om fatter ikke det T ilfælde, at Salgsgjenstanden er generisk bestem t; om actio quanti minoris her "kan anvendes, er meget omtvistet. Det ædiliske Edikts Regler gaa, som bem ærket, ikke ud paa at afgjøre Spørgsm aalet, hvo rvidt Sælgeren paa Grund af M angler ved den solgte Ting er pligtig at tilsvare O p f y l d e l s e s i n t e r e s s e n . Herom findes spredte Bestemmelser, som oplyse, at Sælgeren ifølge actio emti er pligtig at erstatte Kjøberen hans Interesse i Tilfælde af, at Tingen ikke havde de af ham udtrykkelig t eller stiltiende lovede Egenskaber, sam t n aa r den havde Fejl, som Sælgeren kjendte, men svigagtig fortiede. Betingelserne ere a ltsaa strængere end for Forudsæ tningssynspunktets Anvendelse.

3. S æ l g e r e n s Re t . K jøberens Pligt gaar hovedsagelig ud paa at betale Pengevederlaget. Han er

§ 96. I. 3 2 3

pligtig at tilsvare Renter af Kjøbesum m en fra den Dag, da den solgte Ting er traderet til ham . E n d videre m aa han give Sælgeren Godtgjørelse for O m kostninger, som denne efter Salget forinden trciclitio h a r anvendt paa Tingen, n aa r de vare nødvendige eller iøvrigt som nyttige ere stem m ende m ed Kjø- berens Interesse. Medens P arterne i Almindelighed have fuld F rihed til at ordne M ellemværendet, som de ønske, foreskrives det (Regelen om læ s i o e n o r m i s ), at Sælgeren, der h a r solgt Tingen for under Halvdelen af dens Værdi, kan om støde Salget, m edm indre Kjøberen tilbyder ham Tingens fulde Værdi som Vederlag. Øjem edet med Bestemmelsen m aa antages at være det at ram m e Kjøbere, som benytte sig af Sælgerens Nød, og i Overensstemmelse herm ed m aa Bestemmelsens almindelige Udtryk forstaas. I Nutidens R etsforfatninger forlades Regelen som en a ltfor grov Gjennemsnitsregel.

Med Hensyn til det Spørgsm aal, hvorvidt Kjøberen er pligtig at betale Kjøbesum m en, uanset at han p aa G rund af den kjøbte Tings tilfældige U ndergang ikke faar denne, giver R om erretten Svaret »r es e s t p e r i c u l o e m t o r i s « . Kjøberen bæ rer som Hovedregel Risikoen, saa snart K ontrakten er perfecta, og perfekt er Kjøbet i Almindelighed, saa snart K ontrakten e n d e l i g e r a f s l u t t e t . Dog anses den under en suspensiv Betingelse indgaaede K jøbekontrakt ikke for perfecta forinden Betingelsens Indtræ den. E r K jøbesum m en fastsa t efter Maal, Vægt eller Tal, er K ontrakten først perfecta, naa r U dm aalingen o. s. v. h a r fundet Sted. Og Salg af endnu ikke udskilte Dele af en Masse anses først p e rfekt, n aa r Udskilning h a r fundet Sted. Regelen h ar ikke det rene Genuskjøb for Øje. Hvorledes m an skal fo rk lare denne mod Nutidens alm indelige Opfattelse, B. G. B. §§ 446, 447, stridende Regel, at Kjøberen

324 § 9G. I—II.

bæ rer Risikoen Ira K ontraktens Afslutning, er meget omtvistet.

II. L o c a t i o c o n d u c t i o, Leje, er K o n s e n s u a l k o n t r a k t e n o m O v e r l a d e l s e a f B r u g a f F o r m u e g o d e r e l l e r A r b e j d s k r a f t imod V e d e r l a g i P e n g e . Af Forholdet udspringe a c t i o l o c a t i for l o c a t o r og a c t i o c o n d u c t i for c o n d u c t o r , begge directæ og bonæ fidei. K ontrakten om fatter tre H ovedarter:

1. a. L o c a t i o c o n d u c t i o r e i , T i n g s le je , K ontrakten 0111 Brugsoverladelse af et Form uegode m od Vederlag i Penge eller i den udlejede faste E jen doms Frugter. Locator er Udlejeren, conductor er Lejetageren. G jenstand for Udleje kunne ikke blot Ting, rørlige og urørlige, være, men ogsaa begræ nsede tinglige Rettigheder og Fordringsrettigheder. Lejeren af Jord benævnes i A lmindelighed som c o l o n u s, Lejeren af Hus som i n q u i l i n u s.

b. L e j e r e n s R e t t i g h e d e r . Som om talt S. 219— 220, 229— 230 h a r Lejeren i k k e n o g e n t i n g l i g Re t . H an m aa saaledes vige for den T red jem and, til hvem Udlejeren, uden Forbehold af Lejerens Brugsbeføjelse, overdrager den lejede Ting, (»Kjøb bryder Leje«) — anderledes B. G. B. §§ 571, 581 — , m en naturligvis beholder Lejeren, som saaledes fortrænges, sin Fordringsret som E rstatn ingskrav mod Udlejeren. H e l l e r i k k e er conductor p o s s e s s o r af den lejede Ting. Han er kun detent or; possessio er hos locator, S. 175, som altsaa efter F o rgodtbefindende kan sætte ham ud af Besiddelsen af den lejede Ting. At Lejerens Beskyttelse er saa ringe, m aa forklares deraf, at Udleje i ældre Tid i A lm indelighed kun fandt Sted til af Udlejeren afhængige Smaafolk. Lejeren h ar Ret til at overdrage sin B rugsbeføjelse til Andre (s u b l o c a t i o, F rem leje), og i A lmindelighed gaar Lejerens Ret over til hans A r

§ 96. II. 3 2 5

vinger. Lejeretten h a r altsaa ikke i rom ersk Ret den personlige K arakter, som den h a r i dansk Ret, jfr. B. G. B. §§ 549, 569.

c. U d l e j e r e n s R e t gaar for det Første ud paa at erholde det betingede Vederlag for den Lejeren overladte Brug. N aar den lejede Ting gaar til Grunde, fritages Lejeren for at betale Leje for den Tid, i hv ilken Tingen ikke h a r existeret o: U d l e j e r e n b æ r e r p e r i c u l u m re i . Ved Forpagtning af fast E jendom gjælder endog den Regel, at F o r p a g t e r e n k a n f o r d r e A f s l a g i L e j e s u m m e n , n a a r u s æ d v a n l i g e U l y k k e s t i l f æ l d e i b e t y d e l i g G r a d f o r m i n d s k e F r u g t u d b y 11 e t, dog saaledes, at Tabet i et ugunstigt Aar kan være at opveje ved Gevinsten i et usædvanligt godt Aar. Endvidere er Lejeren pligtig ved Forholdets O phør at tilbagegive den lejede Ting i uskad t Stand.

2. L o c a t i o c o n d u c t i o o p e r a r u m , Arbejds- leje, er K onsensualkontrakten om Udførelse af A r- b e j d s v i r k s o m h e d mod Vederlag i Penge. Den, der paatager sig Arbejdet, er locator, den, der betin ger sig det, er conductor. K u n o p e r æ i l l i b e r a l e s o: quæ locari soient kunne være G jenstand for denne K ontrakt, ikke operæ liberales 3: saadanne, som forudsæ tte fri aandelig Virksom hed. Men naar operæ liberales ere udførte, kan Arbejderen fordre det afta lte H onorar, se næ rm ere S. 328. Arbejdsleje- kontrak ten spillede paa Grund af S laveinstitutet kun en forholdsvis underordnet Rolle i det rom erske Retsliv.

3. L o c a t i o c o n d u c t i o o p e r is, Værksleje, er K onsensualkontrakten om et A r b e j d s r e s u l t a t s Tilvejebringelse mod et Pengevederlag. D e n , d e r p a a t a g e r s i g A r b e j d s r e s u l t a t e t s T i l v e j e b r i n g e l s e , k a l d e s h e r c o n d u c t o r , V æ r k s - h e r r e n l o c a t o r (o p e r i s). Begrebet om fatter

3 2 6 § 96. II—III.

meget forskjelligartede K ontrakter, f. Ex. om Opførelse af en Bygning, om R eparation af en Ting, F rag tk o n trakten. Den K ontrakt, som gaar ud paa, at den ene P a rt væsentligt af eget M ateriale skal forarbejde en Ting for en Anden mod Pengevederlag, er Kjøb og Salg, m en at A rbejderen skal lægge eget M ateriale til ved A rbejdsresultatets Frem bringelse, udelukker iøv- rigt ikke Værkslejebegrebet.

Den af Rom erretten optagne l e x R h o cl i a d e j a e t u giver Regler om den frivillige Opofrelse, som finder Sted til Redning overfor en Skib og Ladning truende Fare, og foreskriver i saa Henseende en Tabsfordeling imellem Rederen og sam tlige B efragtere (G r o s h a v a r i) . Man anvender her de af locatio conductio udspringende Klager, saaledes at E jerne af de opofrede V arer have actio locati mod Skipperen, som ved en actio conducti kan fordre Bidragene til Skadeserstatning hos E jerne af det Reddede.

III. S o c i e t a s , I n t e r e s s e n t s k a b s k o n t r a k- t e n, er K o n s e n s u a l k o n t r a k t e n o m F o r m u e f æ l l e s s k a b m e d P a a t a g e l s e a f g j e n s i d i g e Y d e l s e r i f æ l l e s I n t e r e s s e . F orm uefællesskabet kan være af forskjellig Art: Societas om n ium bonorum om fatter Alt, hvad K ontrahenterne eje og ejende vorde. Societas quæstus s. lucri om fatter frem tidig Fortjeneste. Andre A rter ere f. Ex. Fællesskabet om en vis vedvarende F orretn ing ( negotiations alicujus) og om et enkelt Foretagende (rei unius). De gjensidige Krav gjøres gjældende ved a c t i o p r o s o c i o, som er bonæ fidei og for alle Parters Vedkom m ende directa. Ved eventuel Deling af Fælles- form uen kom m er actio com m uni dividundo til Anvendelse, § 101. Socii staa overfor h inanden til A n- s v a r e f t e r M a a l e s t o k k e n d i l i g e n t i a q u a m i n s u i s r e b u s.

§ 96. I l l —IV. 327

Interessentskabet er, bortset fra enkelte U ndtagelser, i k k e n o g e n j u r i d i s k P e r s o n, se herom næ rm ere § 13 II. Socii have Rettigheder og F o rpligtelser overfor hinanden, men ikke overfor In te ressentskabet som Enhed. Ligeledes staar o v e r f o r T r e d j e m a n d ikke Interessentskabet som en Enhed, m e n s o c i i som E n k e l t p e r s o n e r . Der gives ingen R ettigheder eller Forpligtelser for In teressentskabet i M odsætning til de enkelte Interessenters Rettigheder og Forpligtelser, der gives i n g e n s æ r l i g I n t e r e s s e n t s k a b s f o r m u e , som Interessent- skabskreditorer have fortrinsvis Adgang til Fyldest- gjørelse af, eller til hvilken deres Retsforfølgning er begrænset.

II ve r a f P a r t e r n e k a n b r i n g e I n t e r e s- s e n t s k a b e t t i l O p h ø r v e d e n s i d i g O p s i g e l s e (renunciatio), selv om den for dets Varighed aftalte Tid endnu ikke er udløben. Men ubetim elig og doløs Opsigelse m edfører væsentlige Ulemper for Op- sigeren. Societas ophører ved en af Parternes Død, og Vedtagelse om, at det skal bestaa for Arvingerne, er ugyldig. Men Arvingerne efter en socius ere berettigede og under Ansvar for dolas og culpa lat a fo rpligtede til at foretage det Fornødne i Anledning af de af Arveladeren begyndte Forretninger.

IV. M a n d a t u m e r K o n s e n s u a l k o n t r a k t e n o m O v e r t a g e l s e n a f e t H v e r v f o r e n A n d e n u d e n V e d e r l a g h e r f o r. Hvervet kan være af den forskjelligste Art, det kan gaa ud paa Foretagelse af R etshandler for M andanten og paa F oretagender af ren fak tisk Natur. Det kan om fatte Bestyrelsen af hele M andantens Form ue, og det kan være begrænset til et enkelt Anliggende. Der sondres m ellem mandat um mea, aliéna og tua gratia, m en mandatum tua (M andataren) gratia er i Virkeligheden ikke noget M andat, m en kun et Raad, som i og for sig ikke h a r nogen anden retlig Betydning end den,

3 28 § 96. IV.

at det kan paadrage den Raadgivende Ansvar i T ilfælde af clolus. Hvervet m aa som sagt være overdraget uden Vederlag herfor. Medens locatio conductio operarum, se under II 2, er Kontrakten, h vorved Arbejderen forskaffer sig A rbejdsfortjeneste, er mandat um U dtryk for, at Hverv overtages i H vervgiverens Interesse, ikke for Vederlagets Skyld. Men det er ikke uforeneligt m ed M andatsbegrebet, at der tilsiges M andataren et H onorar som Erkjendtligheds- tegn, og et saadant Løfte kan fordres opfyldt, ganske vist ikke ved actio mandati, men ved en extraordinaria cognitio. Det vil heraf forstaas, at Aftaler om operæ liberales henføres under M andatskontrakten. Af m andatum udspringe a c t i o m a n d a t i d i r e c t a f o r m a n d a n s (Hvervgiveren) og a c t i o m. c o n- t r a r i a f o r M a n d a t a r e n. De ere begge bonœ fidei.

Endnu m aa det frem hæves, at m andatum i Kilderne forekom m er ikke blot som Betegnelse for Kontrakten, hvorved Hverv overtages, men ogsaa om H v e r v g i v e l s e n a l e n e . Af denne vil der, selv om den, til hvem Hvervet er givet, ikke h a r overtaget nogen Forpligtelse til dets Besørgelse, kunne udspringe Krav, navnlig Ret for den Bemyndigede til Godt- gjørelse for de til Hvervets Udførelse m edgaaede Udgifter, og saadanne Krav gjøres gjældende ved actio mandati. M andatum bliver saaledes tillige Betegnelse for den Kontrakt, hvorved m an overtager Garantien for det m ed en vis H andling muligvis følgende Tab ( G a r a n t i k o n t r a k t e n ) .

M a n d a t a r e n s P l i g t e r gaa navnlig ud paa, at han omhyggeligt skal udføre det overdragne Hverv, og at han skal afgive til M andanten, hvad han ifølge M andatet h a r oppebaaret. M a n d a n t e n s P l i g t e r gaa navnlig ud paa, at han skal godtgjøre M andataren dennes til Hvervets Udførelse gjorte Opofrelser, fo rsaavidt de holde sig indenfor Hvervets Ramme.

§ 96. I V -V . 3 2 9

Hver af P arterne kan ensidigt o p s i g e Forholdet. M a n d a n t e n k a n t i l b a g e k a l d e s i t M a n d a t , n a a r h a n vi l , m e n M a n d a n t e n h æ f t e r f o r O p o f r e l s e r , s o m M a n d a t a r e n h a r g j o r t ,

f o r i n d e n h a n f i k K u n d s k a b o m T i l b a g e k a l d e l s e n . Og M a n d a t a r e n k a n , i M odsætning til locator operarum, f r a s i g e s i g H v e r v e t , n a a r h a n vi l , d o g at han bliver e r s t a t n i n g s p l i g t i g ved at opsige, n a a r r e s i k k e e r i n t e g r a , —

n aar der ikke er Tid for M andanten til paa anden Maade at sørge for Hvervets Udførelse — m edm indre han h a r en særlig retfæ rdiggjørende Grund til at træ de tilbage paa saadant T idspunkt. Ligeledes ophører F o rholdet ved en af Parternes Dø d .

Som en særlig Art af M andat i den ovfr. S. 328 om talte udvidede Betydning nævnes m a n c l a t u m q u a l i f i c a t u m o: Anm odningen til en Person om at udlaane Penge til T redjem and eller a t give ham Kredit i et bestaaende O bligationsforhold, hvorved Anm oderen bliver K autionist for Laanet, se ndfr. § 98. Ved m a n d a t a m i n r e m s u a m forstaas Bemyndigelsen til at oppebære M andanten tilkom m ende Ydelser, saaledes at M andataren skal beholde dem, se § 83 I 1.

V. C o n t r a c t u s e m p h i j t e u t i c a r i u s . Det er S. 231— 232 om talt, at der var Tvivl om, hvorvidt den paa Stiftelsen af emphyteusis rettede K ontrakt hørte under emtio venditio eller locatio conductio, og at contractus emphijteuticarius blev anerk jend t som en sæ rlig K onsensualkontrakt m ed særegen Regel om Risikofordelingen. __________Pr. Inst. (3— 22), pr. første Punktum Inst. (3— 23), 1. 1 § 1 Punktum 1 og 2, 1. 38 pr., Punktum 1 og 2 Dig. (21— 1), 1. 8 pr., Punktum 1 og 2 Dig. (18— 6); pr., § 4 Inst. (3— 24); pr. Inst. (3— 25); 1. 1 pr., § 4 Dig. (17— 1), pr., § 9 Inst. (3— 26), 1. 15 Dig. (17— 1);

§ 3 Inst. (3—24).

3 3 0 § 97. I—II.

§ 97.P a c t a v e s t i t a .

Det er i § 77 I 5 om talt, at visse form løse Overenskom ster (pacta) i den senere Ret anerkjendes fo rbindende uden at henføres under den afsluttede Kreds af contractus . I System erne betegnes de i A lm indelighed som pacta vestita. De falde i tre Grupper.

I. P a c t a a d j e e t a ere T i l l æ g s b e s t e m m e l - s e r, som i n c o n t i n e n t i slutte sig til en contractus b o n œ f i d e i. Ifølge J u r i s t e r n e s i n t e r p r e t a t i o om fatter bonœ fidei K ontrakternes R etskraft ogsaa saadanne Tillægsbestem m elser. O f t e vil T illægsbestem melsen gaa ud paa a t give en P art R e t t i l a t t r æ d e t i l b a g e , fra K ontrakten ; som saadanne Tillægsbestem m elser, der navnlig forekom m e ved emtio venditio, nævnes følgende:

P a c t u m p r o t i m i s e o s er Aftalen om Forkjøbs- ret. P a c t u m d e r e t r o v e n d e n d o gaar ud paa, a t Kjøberen — under forskjellige V ilkaar — igjen skal sælge Tingen til Sælgeren. I n d i e m a d d i c t i o er Aftalen om, at Sælgeren indenfor et vist T idsrum skal have Ret til a t sælge Tingen til en anden Kjø- ber, som byder bedre V ilkaar, dog at første Kjøber kan fastholde H andelen m od at give det Samme, som den nye vil give. Lex commissoria er Aftalen om, at Sælgeren helt kan træ de tilbage fra Handelen, naar Kjøberen ikke betaler pretium i rette Tid. P a c t u m d i s p l i c e n t i æ, Aftalen om fri T ilbagetrædelsesret, kan ligeledes være truffen til Fordel for Sælgeren. Pactum displicentiæ til Fordel for Kjøberen og K j ø b a d g u s t u m (paa Prøve) give Kjøberen — ubegræ nset eller begrænset — F rihed til at bestemme, om han vil staa ved Handelen.

II. Pacta prætoria skylde P ræ tors E dikt deres Retskraft.

§ 97. II—III. 331

1. Det vigtigste af dem er c o n s t i t u t u m (pcictum constituti debiti), A f t a 1 e n, h v o r v e d m a n f o r- p l i g t e r s i g t i l a t i n d f r i e n b e s t a a e n d e S k y 1 d. Den gjøres gjældende ved a c t i o d e p ec u- n i a c o n s t i t u t a. Forudsæ tningen for Gyldigheden af et constitutum er en bestaaende Skyld, et j a m d e- b i t u m, m en det er tilstræ kkeligt, at der foreligger en o b l i g a t i o n a t u r a l i s . Constitutum er ingen novatio, det lader i Alm indelighed det bestaaende Skyldforhold uberørt; der foreligger to Obligationsforhold, men de ere rettede p aa sam m e Maal, og det enes O pfyldelse m edfører det andets Ophør. Constitutum behøver ikke at stem m e nøjagtigt i Indhold med det ældre. Det kan afvige i Gjenstanden, f. Ex. frum en tum pro pecunia, og i T idsbestem m elser, Stedsbestemmel- ser og desl., m en gaar det kvantita tiv t videre end det foreliggende Skyldforhold, er det ugyldigt for Over- skudets Vedkommende. Constitutum kan indgaas m ellem de sam m e Personer, som ere P arte r i det ældre Skyldforhold, og m ed en anden Kreditor eller Debitor. Indgaaelsen af constitutum med en ny K reditor tilsigter at lette Fordringens Inddrivelse eller et lignende Maal som Cession af Fordringen. Constitutum m ed en ny debitor ( c o n s t i t u t u m d e b i t i a l i e n i ) er, idet det ældre Skyldforhold lades uberørt, en Art af Kaution, se § 98.

2. En anden præ torisk herlienhørende actio er a c t i o d e r e c e p t o, som gives m od nautæ, caupones og stabularii m ed Hensyn til Gjenstande, som de m odtage i deres Erhverv, se om det s trænge Ansvar, som paahviler disse Personer, S. 279 og ndfr. § 103.

III. P a c t a l é g i t i m a skylde den kejserlige Lovgivning deres Retskraft. Som saadanne nævnes pactum d e d o n a t i o n e, hvis A nerkjendelse ophævede Nødvendigheden af S tipulationsform en for Gaver, se

3 3 2 § 97. III.

næ rm ere om Form en for Gaveretshandler S. 164, og pactum de dote.

1. 7 §§ 4, 5 Punktum 1 og 2 Dig. (2— 14); § 9 Inst. (4— 6), 1. 3 § 1, 1. 1 § 7, 1. 28 Dig. (13—5).

§ 98.K a u t i o n.

K a u t i o n bestemmes for R om errettens Vedkom m ende i A lmindelighed som A f t a l e n , h v o r v e d m a n t i l S i k k e r h e d f o r e n K r e d i t o r i e t O b l i g a t i o n s f o r h o l d f o r p l i g t e r s i g o v e r f o r h a m v e d S i d e n a f S k y l d n e r e n . Kaution kan i rom ersk Ret s t i f t e s paa tre Maader. For det første kan en K autionsforpligtelse naturligvis, § 77 I, paatages i S t i p u 1 a t i o n s f o r m. Af Stipulations- kautioner forekom m e flere Arter, forskjellige ved de til Stiftelsen benyttede Ord og undergivne forskjellige Retsregler. Af disse er i senere Ret kun fidejiissio, der indgaas m ed Ordene »idem fide tua esse jubes — ju- beo«, tilbage. Uden S tipulationsform s Benyttelse stiftes Kaution ved m a n d a t u m q u a l i f i c a t u m, Anm odningen til en Person om at udlaane Penge til en Tredjem and eller give denne Kredit i et bestaaende Laaneforhold, hvilken m edfører, at den Anmodede, som yder Laanet eller giver Krediten, faar actio mandati contraria m od Anmoderen ( m andator) som K autionist, S. 329. Endvidere stiftes Kaution form løst ved c o n s t i t u t u m d e b i t i a l i e n i, S. 331.

Kautionen h a r ikke selvstændigt Form aal. Den tjener til Sikkerhed for et andet Forhold (Hovedforholdet), er altsaa et a k c e s s o r i s k F o r h o l d , og d e t s i g e s i K i 1 d e r n e, at K autionen f o r u d s æ t t e r e t O b l i g a t i o n s f o r h o l d s o m H o v e d f o r h o l d , e n t e n e n r e t s k r a f t i g o b l i g a t i o e l l e r

333

d o g e n o b l i g d t i o n a t u r a l i s. Angaaende Spørgs- m aalet, h v o r v i d t K a u t i o n s r e t s h a n d e l e n s G y l d i g h e d e r b e t i n g e t af , a t d e r f o r e l i g g e r e n r e t s g y l d i g H o v e d f o r d r i n g , siges det at være d e n a l m i n d e l i g e R e g e l , at fidejassio er ugyldig, naar H ovedforholdet er ugyldigt, eller, med andre Ord, at fidejussor overfor K reditor k a n g j ø r e d e s a m m e I n d s i g e l s e r g j æ l d e n d e , s o m t i 1-

k o m m e D e b i t o r i H o v e d f o r h o l d e t . Men kjendte fidejussor Mangelen ved Hovedforholdet, hæ fter han, dersom dette udgjør en obligatio naturalis. Med Hensyn til Spørgsm aalet, om K a u t i o n s f o r p l i g t e l s e n o p h ø r e r , n a a r e n O p h ø r s g r u n d r a m m e r H o v e d f o r h o l d e t, siges det i A lm indelighed, at K autionsforpligtelsen bortfalder, n aa r H ovedobligationen ophører, m edm indre den Hovedforholdet ram m ende O phørsgrund efterlader en obligatio naturalis. Regelen, at K autionsforpligtelsen ophører med Hovedforpligtelsen, er selvfølgelig, naar den Hovedforholdet ram m ende O phørsgrund indeholder en s a- ti s f a c t i o for Kreditor, og ogsaa for flere a n d r e O p h ø r s g r u n d e er Regelen fasthold t i Enkeltafgjø- relser. Men ubetinget gjælder den ikke. Navnlig hæ fter K autionisten trods Hoyedforholdets Ophør, naar han netop h ar garantere t Kreditor mod den O phørsgrund, som h a r ram t denne .— Sætningen, at K autionen, trods H ovedforholdets Ophør, bevarer sin Gyldighed, naar O phørsgrunden efterlader en obligatio naturalis., er m aaske kun en Talem aade: m an fingerer en obligatio naturalis, hvor m an erkjender, at K autionen bør staa ved Magt trods Hovedforholdets Ophør, jfr. S. 254.

Indtil Justin ians Tid kunde K reditor frit vælge, om han vilde holde sig til Hoveddebitor eller K autionisten, men ved en Forordning af Justin ian gives der K autionisten b e n e f i c i u m e x c u s s i o n i s s. o r d i-

334

n i s K reditor kan ikke holde sig til Kautionisten, forinden h an forgjæves gjennem Rettergang h a r søgt Fyldestgjørelse hos Hovedskyldneren. Beneficiet b o rtfa lder dog, naar Hoveddebitor er cibsens. Reglerne om det have ikke det Tilfælde for Øje, at K autionisten hæ fter, uanset at Kreditor ikke h a r nogen Ret mod Hoveddebitor.

K a u t i o n i s t e n , d e r h a r i n d f r i e t s i n K a u t i o n s f o r p l i g t e l s e , kan, n aa r han h a r paataget sig K autionen efter Hoveddebitors Anmodning, ved a c t i o m a n d a t i c o n t r a r i a kræve Godtgjørelse af denne for, hvad han ifølge Kautionen h a r m aattet udrede; er Kautionen indgaaet uden Anmodning fra Hoveddebitor, beror det paa Reglerne om n e g o t i o r u m g e s t i o , § 100, om h an erhverver Regresret m od denne. Ingen Regresret h a r Kautionisten, naa r han h a r handlet animo donandi . — Endvidere h a r Kautionisten b e n e f i c i u m c e d e n d a r u m a c t i o n u m o: han kan nægte at betale Kreditor, indtil denne h a r tilcederet ham sit Krav mod H oveddebitor m ed dettes Akcessorier, og han kan efter at have betalt fordre saadan Cession. — F o r i n d e n K a u t i o n i s t e n h a r i n d f r i e t sin K autionsforpligtelse, kan han efter O m stændighederne sagsøge Debitor til Frigjørelse for K autionsforpligtelsen.

H a v e f l e r e k a v e r e t for sam m e Gjæld, hæ fter hver Enkelt in solidum, m en h a r ifølge Reskript af H adrian beneficium divisionis o: han kan fordre, at Kreditors Krav skal deles pro rata imellem de paa Litiskontestationens Tid solvente K autionister. Den enkelte Kautionist, som betaler det Hele, erhverver ikke herved nogen Regresret mod de andre, m en h a r Ret til af K reditor a t kræve sig dennes Ret m od de andre tilcederet.

Ifølge S c. V e l l e j a n u m er Kvinders Kaution ugyldig. Senatusconsultet om fatter langt mere, nem lig

3 3 5

enhver intercessio o: obligatio pro alio, være sig k u m u lativ, ved Siden af en Anden, f. Ex. Kaution, P a n tsætning for en Andens Gjæld, eller privativ, i Stedet for en Anden, S. 78.

Pr. Inst. (3— 20), 1. 6 § 4 Dig. (17— 1), 1. 28 Dig. (13—5), 1. 16 § 3 Dig. (46— 1), 1. 19 Dig. (44— 1),

1. 43 Dig. (46— 3), I. 36 Dig. (46— 1).

B. Obligationes quasi ex contractu.§ 99.

D e k v a s i k o n t r a k t m æ s s i g e C o n d i c t i o n e s .I. I § 76 er det om talt, a t det er m eget forskjellig-

artede O bligationsforhold, der samles under Benævnelsen oligationes quasi ex contractu, og det er an givet, hvad det er for Forhold, der samles under denne Benævnelse. Nogle af dem ville, som h en hørende under Arveretten, ikke være at behandle her. Forholdet m ellem tutor og pupillus er om talt S. 80.I denne P arag raf skulle d e k v a s i k o n t r a k t m æ s s i g e c o n d i c t i o n e s om handles. Mangfoldige Kildesteder udtale, at der, n aa r en Person er bleven b e r i g e t p a a e n A n d e n s B e k o s t n i n g , tilkom m er den Tablidende et Tilbagesøgningskrav, dersom den Andens Berigelse er s i n e c a u s a, eller, som det ogsaa udtrykkes, n aa r Billighed (bonum et æ quum ) ta ler for A nerkjendelse af et Tilbagesøgningskrav. Det er disse Tilbagesøgningskrav, der gjøres gjæ ldende ved de kvasikontraktm æ ssige condictiones . O prindeligt vare condictiones U dtryk for kon trak tm æ ssige Krav, m en senere benyttes de, ifølge Juristernes interpretatio efter Analogi fra m u tu u m til Gjennem- førelse af de h er om handlede Krav, der opfattes som hvilende p aa et m ed M utuum s analogt r e a l t

3 3 6 § 99. I—II.

M o m e il t. Den B e r i g e l s e , der danner G rundlaget for disse Krav, kan være af meget forskjellig Art. Den kan bestaa i Erhvervelse af f. Ex. E jen dom sret, af begrænset Ret over en Andens Ting, af en Fordringsret, i Eftergivelse af en Forpligtelse, i Besparelse gjennem Forbrug eller Benyttelse af Andres Ting eller A rbejdskraft, i Erhvervelse af possessio af en Andens Ting, S. 181, o. s. v. Om en Berigelse paa en Andens Bekostning er s i n e c a n s a eller m aa betragtes som m aterielt vel grundet, kan ikke afgjøres ved nogen alm indelig Regel og er i flere Henseender om tvistet; i det Følgende under II— V vil blive angivet Hovedtilfælde, i hvilke Berigelsen betragtes som ugrundet. Hvad I n d h o l d e t af de lier om handlede Krav angaar, da stræ kker det sig i de under IV om talte Tilfælde utvivlsom t ud over Berigelsen. Iøvrigt siges det i Systemerne, under T ilknytning til Udtalelser i Kilderne, at om fatte d e n B e r i g e l s e p a a d e n T a b l i d e n d e s B e k o s t - n i n g, d e r f o r e l i g g e r h o s d e n B e r i g e d e p a a S ø g s m a a 1 e t s T i d , e l l e r s o m b l o t p a a G r u n d a f h a n s B r ø d e i k k e f i n d e s h o s h a m. Men Kildernes Enkeltafgjørelser stem m er ingenlunde alle dermed.

H o v e d a r t e r af de kvasikontraktm æ ssige con- clictiones ere følgende.

II. C o n d i c t i o i n d e b i t i e r T i l b a g e s ø g n i n g s k r a v e t, s o m t i l k o m m e r d e n , d e r h a r e r l a g t N o g e t t i 1 O p f y l d e l s e a f e n f o r m e n t l i g, m e n i V i r k e l i g h e d e n i k k e e x i s t e r e n d e S k y l d (per errorem soluti). At der i Almindelighed m aa tilkom m e den, der h a r erlagt i urigtig Form ening om Forpligtelse hertil, et T ilbagesøgningskrav, følger af de alm indelige Regler om urigtige Forudsæ tninger. S. 146. Yderens Forudsæ tning gaar ud paa, at han ved sin H andling vil opnaa et Vederlag, Frigjørelse

§ 99. II—III. 3 3 7

for en Forpligtelse, dette Vederlag opnaar han, naar den antagne Forpligtelse ikke existerer, ikke, og Veder- lagsforudsætningen m aa i Alm indelighed opfattes som Viljesbegrænsning, S. 146. Men altid er Tilbagesøg- ningsret dog ikke tillagt Yderen. R om erretten lægger i saa Henseende Vægt paa, o m Yderens error var probabilis (undskyldelig) eller ikke, men denne Sondring er dog ikke konsekvent fastholdt. Kilderne udelukke saaledes, uden at tage noget Forbehold for det Tilfælde, at error var probabilis, Yderen fra conclictio indebiti, bl. A. n aa r den antagne Forpligtelse forelaa som en obligatio naturalis, en Sætning, der dog ikke stræ kker sig til alle obligationes naturales, ovfr. § 73II. Og error juris præsum eres at være uundskyldelig, saa at condictio indebiti kun indrøm m es i Tilfælde af error facti.

III. C o n d i c t i o c a u s a d a t a , c a u s a n o n s e c u t a eller o b c a u s a m d a t o r u m er Kondiktionen, der tilkom m er den, som h a r f o r e t a g e t e n R e t s h a n d e l u n d e r F o r u d s æ t n i n g e n o m I n d t r æ d e l s e n a f e n f r e m t i d i g B e g i v e n h e d , d e r u d e b l i v e r . Ogsaa Læren om denne condictio er en U nderafdeling af Læren om urigtige og b ristende Forudsæ tningers Indflydelse, § 35, og kun de Forudsæ tninger, der m aa opfattes som Viljesbegræns- ninger, kunne afføde Kondiktionen, S. 145— 146. Hovedexemplet paa Forudsæ tninger, som have denne K arakter, vilde efter den her i Landet herskende Opfattelse være M edkontrahentens behørige Erlæ ggelse af den vedtagne Vederlagsydelse. Det er da ogsaa i § 95 om talt, at R om erretten indrøm m er condictio causa data, causa non secuta i I n n o m i n a t - k o n t r a k t e r n e , n aa r den lovede Vederlagsydelse ikke behørigt erlægges, ja i disse K ontrakter indrøm mes Kondiktionen endog, forinden det h a r vist sig, at Vederlagsydelsen ikke vil blive behørigt erlagt. Men


3 3 8 § 99. I l l—V.

i ø v r i g t indrøm m es Kondiktionen i A lm indelighed i k k e i g j e n s i d i g e K o n t r a k t e r d e n P a r t , s o m h a r e r l a g t , n a a r h a n s V e d e r l a g s y d e l s e u d e b l i v e r . Som andre Forudsæ tninger, hvis B risten afføder Kondiktionen, kan nævnes den. at G a v e m o d t a g e r e n f o r h o l d e r s i g p a a a f t a l t M a a d e m e d G a v e n . Ved Giveisen af en d o s er Æ g t e s k a b e t s I n d g a a e l s e en relevant Forudsæ tning. Som Exem pel paa en relevant Forudsæ tning, der ikke bestaar i H andlen fra M edkontrahentens Side, kan nævnes den, at G i v e r e n a f e n d o n a t i o m o r t i s c a u s a i k k e o v e r l e v e r G a v e m o d t a g e r e n e l l e r d e n b e s t e m t e D ø d s f a r e , som havdes for Øje.

IV. C o n d i c t i o o b t u r p e m c a u s a m og e x i n- j u s t a c a u s a. C o n d i c t i o f u r t i v a . C o n d i c t i o o b t u r p e m c a u s a m tilkom m er den, der h a r ydet noget til en Anden ob causam fu tur a m , som er turpis for Modtageren, f. Ex. for at undgaa en Forbrydelse fra den Andens Side. E r causa tillige turpis for Yderen, f. Ex. naar Ydelsen er sket for at bevæge M odtageren til at begaa en Forbrydelse, h a r Yderen ingen Til- bagesøgningsret. N aar iøvrigt en Person ved en usæ delig eller af Loven som usædelig betragtet Handling er bleven beriget paa en Andens Bekostning, f. Ex. ved Modtagelse af Aagerrenter, h a r den Tablidende c o n d i c t i o e x i n j u s t a c a u s a s. o b i n j u s t a m c a u s a m . En U nderart af condictio ex injusta causa er condictio furtiva, S. 100 og 347.

V. C o n d i c t i o s i n e c a u s a er dels Fællesbetegnelse for alle de af ugrundet Berigelse udspringende condictiones, dels i s n æ v r e r e F o r s t a n d Betegnelse for de condictiones, som udspringe af ugrundet Berigelse af anden Art end de under II— IV om handlede. Selv i denne snævrere Forstand h a r condictio sine causa et u dstrak t O m raade o: der gives m angfoldige Tilfælde af ugrundet Berigelse foruden de

§ 99. Y. 3 3 9

under II— IV om talte, saavel hvor Berigelse er h idført ved R etshandel mellem Parterne, som hvor den er h id ført paa anden Maade. Som Exem pel nævnes Ejerens Krav m od bonæ fidei possessor sine causa, som h a r forbrugt hans Ting, og mod den, i hvis Ting hans Ting er opgaaet som Bestanddel; i slige Tilfælde ses for- øvrigt ogsaa en utilis rei vindicatio eller actio in factum eller actio negotiorum gestorum anerkjendt, S. 196, 341. Overhovedet er Afgrænsningen imellem Om- raadet for K ondiktionerne og andre Klager og for de forskjellige K ondiktioner indbyrdes ikke fast.

1. 206 Dig. (50— 17), 1. 66 Dig. (12— 6); 1. 1, 64 første Sætn. Dig. (12— 6), 1. 10 Cod. (1— 18); 1. 65 § 4 Dig. (12— 6), 1. 12 Dig. (12— 4); 1. 1 §§ 1 og 2, 1. 3, 6 Dig.

(12— 5); 1. 23 Dig. (12— 1).

§ 100.N e g o t i o r u m g e s t i o .

I. Ved n e g o t i o r u m g e s t i o (uanm odet F o rre tningsførelse) forstaas B e s ø r g e l s e a f A n d r e s A n l i g g e n d e r u d e n M a n d a t , o g u d e n a t d e r m e l l e m P a r t e r n e f o r e l i g g e r e t a n d e t s æ r l i g t R e t s f o r h o l d , s o m r e g u l e r e r M e 11 e m- v æ r e n d e t . Af denne K jendsgjerning kan der u d springe Rettigheder baade for den, hvis Anliggender besørges (dominus), og for den, som besørger dem (gestor). Disse Krav, der henføres til de kvasikontraktm æ s- sige, gjøres gjældende af dominus ved actio negotiorum gestorum directa, af gest or ved actio n. g. contraria, der begge ere bonæ fidei. H ovedm om entet i Begrebet er B e- s ø r g e l s e n a f A n d r e s A n l i g g e n d e r , n e g o- t i u m a l i e n u m s. a l t e r i u s , f. Ex. Salg af en Andens Ting, Reparation af en Andens Ting, Indkjøb af en Ting til en Anden. E t neg otium alienum kan af gestor

3 4 0 § 100. I—III.

udøves som frem m ed (animo negotia aliéna gerendi) eller som hans eget. 1 første Tilfælde, som Kilderne ofte alene have for Øje ved deres alm indelige U dtalelser om negotorium gestio, siges der at foreligge æ g t e , i det andet u æ g t e negotiorum gestio.

II. Den rom erske Ret anerkjender, at det indenfor visse Grænser er ønskeligt, at der uanm odet h an d les for Andre, og l e g a l i s e r e r derfor e n v i s H a n d l e n f o r A n d re , saa at den i Tilfæ lde af ægte negotiorum gestio faar lignende retlig Betydning, som om den var udført ifølge M andat fra dominus. Kildernes sædvanlige Betegnelse for saadan Handlen er n e g o- t i u m u t i l i t e r g e s t u m . Som et Hovedtilfælde, hvor saadan H andlen kan finde Sted, nævnes det, at d o m i n u s e r a b s e n s o: fravæ rende eller paa an den Maade forhindret fra selv at handle og tage Beslutning; Hensynet til forhindrede Retssubjekters Tarv og Ønskeligheden af, at der handles for dem, angives som væsentligt Motiv for Reglerne om negotiorum gestio. Og til den legaliserede H andlen for Andre hører først og frem m est de for dominus absens fo retagne n e g o t i a n e c e s s a r i a o: H andlinger, som ud kræves til Bevarelse af hans Form ue fra Undergang eller Forringelse. Men herved er R om erretten ikke bleven staaende. Til neg otium utiliter gestum henføres e n d v i d e r e , uden at det udkræves, at dominus er absens, d e n H a n d l e n , s o m g e s t o r m e d F ø j e k u n d e a n t a g e, a t d o m i n u s s e l v v i l d e h a v e f o r e t a g e t . En efterfølgende r a t i h a b i t i o af Negotiet fra domini Side giver dette, uanset dets B eskaffenhed i og for sig, sam m e Virkning, som om det var utiliter gestum.

III. For æ g t e n e g o t i o r u m g e s t i o , altsaa negotium alienum, udført animo negotia aliéna gerendi, gjælde følgende Regler:

1. Den dominus tilkom m ende a c t i o n. g. di -

§ 100. I l l—IV. 341

r e c t a gaar ucl paa, at gestor skal aflægge Regnskab for sin Handlen og afgive, hvad han ifølge Negotiet indesidder med, sam t efter O m stændighederne yde E rstatn ing for Skade, som ved Negotiet er tilføjet dominus.

2. Den gestor tilkom m ende a c t i o n. g. c o n t r a- r i a gaar ud paa Godtgjørelse for hans Opofrelser for dominus. E r h a n s n e g o t i u m u t i l i t e r g e- s t u m , se under II, eller er det ra tihaberet af dom inus, h a r gestor, ligesom M andataren, R e t t i l G o d t g j ø r e l s e f o r a l l e d e r t i l f o r n u f t i g t a f h o l d t e O p o f r e l s e r , u d e n H e n s y n t i 1, a t Ne g o- t i e t m i s l y k k e s og ikke bringer dominus nogen Fordel; gav m an ikke gestor en saadan af Udfaldet uafhængig Ret, vilde Ingen uanm odet tage sig af Andres Anliggender. E r Negotiet i k k e u t i l i t e r g e- s t u m eller ratihaberet, har gestor intet af U dfaldet uafhængigt Krav, men kan dog kræve det Beløb, hvormed dominus ifølge hans Foretagende er b e r i g e t .

IV. Med Hensyn til u æ g t e n e g o t i o r u m g e- s t i o , altsaa Udførelse af negotium alienum som eget (for egen Regning), m aa der sondres, eftersom gestor handlede mala fide eller bona fide.

1. Overfor den uægte m a l æ f i d e i g e s t o r haves actio n. g. directa ligesom overfor den ægte Gestor. Malæ fidei gestor h a r intet af Udfaldet uafhæ ngigt Krav paa Godtgjørelse for sine Opofrelser; saadant Krav er knyttet som Belønning til animus negotia aliéna gerendi. Men han kan ved actio n. g. contraria gjøre et Berigelseskrav ‘gjældende ligesom den ægte gestor.

2. Mod den uægte b o n æ f i d e i g e s t o r haves actio n. g. directa naturligvis ikke i saadan t Om fang som overfor den ægte gestor, jfr. Reglerne om den godtroende Possessors Specifikation og F rug terhvervelse, §§ 51 III, 50 II. Naar malæ fidei gestor h a r

342 § 100. IV.

et Berigelseskrav, m aa et saadan t saam eget m ere an tages at tilkom m e bonæ fidei gestor.

§ 1 Inst. (3— 27), 1. 2, 10 [W. 9] § 1 første og andet Punktum, 1. 6 § 3 [W. 1. 5 § 5] Dig. (3—5).

§ 101.A c t i o c o m m u n i cl i v i cl u n cl o.

S a m e j e f o r h o 1 d e t, § 48 III, skaber, hvad enten det er frem kom m et ifølge K ontrakt (societcis § 96 III) eller paa anden Maade, visse Fordrings- rettigheder imellem Deltagerne, der henføres til de kvasikontraktm æ ssige og gjøres gjældende ved a c t i o c o m m u n i cl i v i cl u n cl o, S. 89, 96, som er bonæ fidei. Det Samme, saaledes at actio comm. cliv. her an vendes som utilis, gjælder om a n d r e t i n g l i g e S a m r e 11 i g h e d e r. O prindeligt gik actio com m uni clividunclo vistnok kun ud paa Fællesskabets O p h æ v e l s e , senere om fatter den, forsaavidt den ikke fo rtrænges af andre Klager, f. Ex. pro socio, tillige de an dre af Fællesskabet udspringende Krav ( p r æ s t a t i o- n e s p e r s o n a l e s).

D e a f F æ l l e s s k a b e t u d s p r i n g e n d e R e t t i g h e d e r og Pligter ere navnlig følgende. Den enkelte Deltager er pligtig at afgive til de andre, hvad han som Deltager har oppebaaret i Udbytte af den fælles Ting ud over sin egen Anpart, og at erstatte de andre den Skade, han retsstridigt og tilregneligt i Fællesskabet h a r tilføjet de andre, i hvilken H enseende han staar til Ansvar efter M aalestokken cl i 1 i- g e n t i a q u c i m i n s u i s r e b u s, S. 278. Den enkelte Deltager kan endvidere af de andre fordre forholdsvis Godtgjørelse af visse Udgifter, som han for Fællesskabets Regning h a r anvendt paa den fælles Ting. Endelig liar h v e r a f D e l t a g e r n e r e g e l m æ s-

§ 101. 343

s i g t R e t t i l a t f o r d r e F æ l l e s s k a b e t o p l ø s t , n aa r han vil, m en i visse Tilfælde er O pløsningsret dog udelukket paa G rund af Fællesskabets Beskaffenhed, f. Ex. Sameje mellem Naboer over en for Bygningerne fælles vestibulum. Opløsning kan ske privat ved Parternes Overenskom st eller judicielt ved Dom mer. Dom m eren h a r ved Delingen at følge P a rte rnes overensstem m ende Beslutninger. Forsaavidt saadanne ikke foreligge, tilkom m er der ham udstrak t F rihed til at ordne Opløsningen efter Billighed. H an kan, dersom den fælles Ting uden Skade kan deles, tillægge hver af Deltagerne udelukkende Ret over en Del af den, han kan overlade Tingen til en Deltager m od E rstatn ing til de andre, sælge den til T red jem and og dele Salgssum m en m ellem Deltagerne i Fæ llesskabet, o. s. v.

Andre Delingsklager ere actio f in ium regundorum, som gaar ud paa i Tilfælde af Tvist 0111 Grænsen m ellem faste Ejendom m e at faa denne fastsat, og actio familiæ erciscundæ, som gaar ud paa Ophævelse af det ved Arvefald m ellem Arvingerne begrundede Fæ llesskab m ed Hensyn til Arven.

§ 3 Inst. (3—27), 1. 3 pr. Dig. (10—3), 1. 5 Cod. (3— 37).

C. Obligationes ex delicto og quasi ex delicto.

§ 102.O b l i g a t i o n e s e x d e l i c t o .

I. Den rom erske Ret er ingenlunde naaet til den alm indelige Regel, at det tilregnelige (o: det forsæ tlige eller uagtsom m e) Retsbrud forpligter til E rs ta tning. Mod a d s k i l l i g e A r t e r a f t i l r e g n e l i g e R e t s b r u d — dels saadanne, hvor Skade og Aar-

344 § 102. I.

sagsforbindelse ere um iddelbart let iagttagelige, dels saadanne, som der ifølge Livets E rfaring særligt trænges til Beskyttelse im od — reageres der ved at paalægge R etsbryderen Pligt til at betale Penge til den Krænkede ( d e l i c t ci p r i v a t a). I A lm indelighed ere disse den Krænkedes Krav, om de end fak tisk give ham E rstatning, at opfatte som a c t i o n e s p o e n a l e s ; nogle ere mixtœ, se orn disse Begreber § 23 II 2. Allerede i Decem virallovgivningen vare disse Retsbrud anerkjendte som delicta privât a, senere føjes m ange til, navnlig gjennem Præ tors Edikt, og de givne Regler fortolkes udvidende af Juristerne, se særligt under II 1. I den ældste Ret ram te P rivatstraffen det objektive Retsbrud uden Hensyn til, om det skyldtes Brøde hos Retsbryderen, men allerede tidligt er Ansvaret subjektivt betinget.I A lmindelighed er endda dolus — herunder ikke culpa lata — bleven Ansvarsbetingelse, dog paadrage visse Retsbrud, navnlig Tingsbeskadigelse, se næ rm ere underII 1 — ligesom Ikke-O pfyldelsen af obligatoriske F o rpligtelser, § 79 III 1 — ogsaa Ansvar som kun k u lpøse. Overfor de af furiosi , S. 82, og ganske unge Personer, S. 79, begaaede Retsbrud haves Delikskla- gerne ikke.

Det sam lede R e s u l t a t a f U d v i k l i n g e n henim od en alm indelig E rstatningsregel kan i store Træ k siges at være dette, at den Krænkede kan fo rdre E rstatn ing for t i l r e g n e l i g (forsætlig eller uagtsom) T i n g s b e s k a d i g e l s e (actio legis Aqui- liœ, II 1), og I k k e - 0 p f y 1 d e l s e a f o b l i g a t o r i s k e F o r p l i g t e l s e r , og at han for a n d r e F o r m u e k r æ n k e l s e r , se navnlig under V om actio doli, og for K r æ n k e l s e r a f P e r s o n e r , selv om de ikke volde Form uetab, se under VI om actio injuriarum, h a r et Pengekrav m od Retsbryderen, naar R etsbruddet er d o 1 ø s t.

§ 102. II. 345

De v i g t i g s t e enkelte D eliktskrav ere følgende.II. 1. Tilregnelig uretm æssig Tingsbeskadigelse,

cl a m n a m i n j u r i a cl a t u m, afføder a c t i o l e g i s A ci u i l i ce. L e x A cj u i l i a om fatter Skade c o r p o r i datum o: Ødelæggelse og Beskadigelse af legemlige Ting. Senere anvendes Klagen analogisk (actio utilis eller in fac tum ) paa Unddragelse af legemlige Ting, der p rak tisk h ar sam m e Betydning for Retshaveren som Tilintetgjørelse, f. Ex. Penge, slaas ud af Ejerens H aand, saa at de falde i Havet, men paa anden F o rm uebeskadigelse er Loven ikke anvendelig. O prindelig anvendes Loven kun paa den um iddelbare, altsaa sanseligt let iagttagelige Foraarsagelse (clanmum c o r p o r e d a tum ), senere anvendes den analogisk paa den m iddelbare Foraarsagelse og mod Enhver, »ry«/ mortis causam prcebuit«, altsaa ikke blot mod Gjerningsm anden, m en ogsaa mod M edvirkende.

Skaden m aa være objektivt retsstridig (da m n u m i n- j u r i a datum ) o: forvoldt ved en i Forhold til den Krænkedes Ret r e t s s t r i d i g H a n d l i n g . Actio legis Aquiliæ forudsæ tter endvidere, at Skaden kan tilregnes den Paagjæ ldende s o m d o 1 ø s e l l e r k u l p ø s . Grænsen mellem culpa og Dadelløshed drages saaledes, at culpa foreligger, n aa r den H andlende h a r tilsidesat den Agtpaagivenhed, som dilige ns paterfamilias sædvanligt udviser.

Actio legis Aquiliæ anvendes analogt paa S k a d e t i l f ø j e l s e p a a e n f r i P e r s o n , om fattende E rstatning for H elbredelsesom kostninger og Næringstab, men ikke for Lidelser og Vansir.

2. I Forbindelse m ed Læren om Tingsbeskadigelse skal her nævnes følgende Retsmidler, skjønt de ikke ere D eliktsklager:

a. Mod Skade, som truer fra fast Ejendom , haves der i visse Tilfælde, navnlig n aa r F are truer fra

346 § 102. II—III.

brøstfældige Bygninger paa N abogrunden, Krav paa Indgaaelse af en stipulcitio, som tilsiger E rstatn ing for eventuel Skade, der følger af M angler ved Bygninger eller Anlæg paa Ejendom m en ( c c i u t i o d a m n i i n f e c t i). Vil Naboejeren ikke indgaa Stipulationen, indsættes Klageren i Medbesiddelse af Ejendom m en med Ret til at foretage de nødvendige F o ran sta ltninger (missio in possessionem ex primo decreto), og vil Indklagede frem deles ikke indgaa Stipulationen og betale Godtgjørelse for de foretagne F o ran sta ltninger, kan Klageren fordre en missio in possessionem ex secundo decreto, hvorved han opnaar v irkelig udelukkende possessio med Iiæ vdsadgang over E jendom m en eller endog ligefrem den Indklagedes Ret over den. Principet er det samme, som naar Skade er forvoldt ved en Persons Slaver eller Dyr, nemlig, at han enten m aa betale Skaden eller opgive den skadevoldende Ting.

b. Om Skade, som forvoldes af Slaver og Dyr, sam t om actio clé ef fusis et clej eet is se i § 103.

c. Overfor Byggeforetagender kan den, m od hvis Ret Foretagendet strider, ved privat Forbud (o p e r is n o v i n u n t i a t i o) bevirke, at M odparten bliver pligtig at standse med Foretagendet, indtil han h a r stillet tilbørlig S ikkerhed eller h a r opnaaet en Ophævelse (remissio) af Forbudet.

III. A c t i o f u r t i er en Straffeklage, som tilkom m er Enhver, der liar lidt Skade ved fur tum , overfor fur og dennes M edhjælpere, og gaar ud paa det firdobbelte ( fu r tum manifestum d : naar fur gribes paa fersk Gerning med den tilegnede Ting) eller det dobbelte ( fu r tu m nec manifes tum ) af Tingens Værdi eller den Krænkedes Interesse. F urtum e r e t m e g e t v i d t B e g r e b , langt videre end Tyveribegrebet; det kan i store T ræ k bestemmes som d e n

§ 102. I l l - V I . 347

b e v i d s t u r e t m æ s s i g e f a k t i s k e T i l e g n e l s e e l l e r B r u g a f e n r ø r l i g T i n g , d e r f o r e t a g e s

i V i n d i n g s h e n s i g t . Ved Siden af actio furti tilkom m er der E jeren af en Ting, m en ikke andre ved fu r tu m Skadelidende, den som kvasikontraktm æ ssig behandlede E rstatn ingsklage condictio furtiva, se ovfr. S. 100.

IV. A c t i o v i b o n o r u m r a p t o r u m gives overfor fu r tu m og Tingsbeskadigelse, kvalificeret ved Vold. Den gaar ud paa quadruplum, hvoraf en P a rt er E rstatn ing, tre P arte r Straf, og er saaledes en actio mixta.

V. Den oprindeligt alene p aa Svig beregnede a c- t i o d o l i , S. 149, faar senere udvidet Anvendelse, saa at den, n aa r det findes billigt, giver f u l d E r s t a t n i n g f o r a l d ol o m a l o t i l f ø j e t F o r m u e s k a d e. R esultatet er a ltsaa blevet, at al doløs F o r m u e skade erstattes, m edens som alm indelig Regel alene T i n g s beskadigelsen, se under II 1, ogsaa paadrager Erstatningspligt, n aa r den kun er kulpøs.

VI. De under I— V om talte Klager angaa F orm uekræ nkelser. A c t i o i n j u r i a r u m (æ s t i m a t o- r i a ) gives im od injuria i snævrere Forstand o: d e n f o r s æ t l i g e T i l s i d e s æ t t e l s e a f d e n A g t e l se, s o m s k y l d e s e n A n d e n s P e r s o n . B e g r e b e t , hvis Grænser bestem m es ved et meget frit D om m erskjøn, er o v e r m a a d e v i d t . Det om fatter enhver bevidst retsstrid ig Krænkelse a f en Andens Person, ikke blot Angreb paa Legeme, Frihed, Æ reo. desl., m en ogsaa den indirekte Krænkelse af P e rsonen, som ligger deri, at m an forsæ tligt tilsidesæ tter den Agtelse, som skyldes ham i hans R ettigheder i det Hele, f. Ex. ved at kræ nke hans H ustru eller Barn, ved at h indre ham i Benyttelsen af hans Ting eller ved at trænge sig ind i hans Hus. Injuria straffes

348 § 102. VI.

med en ved D o m m e r e n s S k j ø n f a s t s a t P e n g e y d e l s e til den Krænkede.

Pr. Inst. (4—1); pr., §§ 13, 16, 1ste Punktum, § 2 Inst. (4— 3), 1. 31, 44 pr. Dig. (9—2); § 19, 1ste Punktum Inst. (4— 1), 1. 1 Dig. (13— 1), 1. 1 § 3 Dig. (47—2); pr. 1ste Punktum Inst. (4—2) ; 1. 1 pr., § 1 Dig. (4—3) ; 1. 1 pr. Punktum 1 og 2 Dig. (47—10), § 1 Inst. (4—4).

§ 103.O b l i g a t i o n es, q n æ q u a s i e x c l e l i c t o

n a s c u n t u r.I. Som kvasideliktsm æssige, S. 268, Fordringsrettig-

heder opregne Kilderne følgende:1. Af judex, som ved Pligtforsøm m else h a r skadet

en Part, kan denne fordre en Pengeydelse efter Dom m ersk jøn (Syndikatsklagen).

2. Mod Beboeren af et Hus eller andet Rum, hvoraf Noget er kastet eller heldt ud paa befærdet Sted, saaledes at Skade derved er forvoldt, h a r den Skadelidende a c t i o d e e f f u s i s e t d e j e c t i s. E n d videre omtales en actio popularis, d e p o s i t i s e t s u s p e n s i s, m od den, der paa offentlig tilgjænge- ligt Sted h a r anbragt Noget paa faretruende Maade.

3. Som et andet Tilfælde, hvor der staas til Ansvar for Andres Handlinger, nævnes, at nautæ, caupones og stabularii hæfte m ed duplum for deres Folks Delikter, hvorved Skade tilføjes de af saadanne Personer m odtagne Ting.

II. Beslægtede med de under I om talte Forhold ere navnlig følgende:

1. A c t i o n e s n o x a l es, der, som tidligere om talt, gives im od dominus i Anledning af Slavens Delikter, og som gaa ud paa, at dominus enten skal e rstatte Skaden eller afgive Slaven, S. 60 jfr. S. 95— 96. At sam m e Ansvar oprindeligt paahviler pater for De-

§ 103. II. 349

likter, begaaede af filius, er om talt S. 69. — Nogen alm indelig Regel om Ansvar for Folks og Fuldm æ gtiges D elikter h a r R om erretten ikke.

2. A c t i o d e p a u p e r i e haves mod E jeren af et H usdyr, om fattende E rstatn ing for den Skade, som Dyret contra naturam suam h a r forvoldt, dog at E jeren kan frigjøre sig for Ansvaret ved at afgive Dyret til den Skadelidende; ogsaa her gjælder Sætningen noxa caput sequitur. Endvidere er anerkjendt en a c- t i o d e p a s t u p e c o r i s. Den Skade, som følger af, at et farligt Dyr ikke behørigt er bevogtet, hæftes der for efter Analogien af lex Aquilia.

TR ED IE KAPITEL.

Oversigt over Familieret og Arveret.

§ 104.F a m i l i e r e t .

I. Af de Æmrier, der i A lm indelighed henføres u n der Fam ilieretten, ere nogle allerede frem stillede i Læren om jus, quod ad personas pertinet. Tilbage s taar Læren om Æ gteskabet.

Æ g t e s k a b e t ( nuptiæ, m atr im onium ) er den i K jønsforskjellen grundede, paa fuldkom m ent og vedvarende Livsfællesskab rettede Forbindelse imellem en M and og en Kvinde: nuptiæ sunt conjunctio maris et fem inœ et consortium omnis vitæ, divini et hum ani juris com municatio.

O prindeligt kjendes kun d e t c i v i l e /E g t e s k a b (m atr im onium justum s. legitimum, justæ nuptiæ), der forudsæ tter connubium, S. 62, og som h a r den Rets

350 § 104. I—III.

virkning, at Børnene følge Faderens Retsstilling og kom m e under hans potestas; senere anerkjendes ogsaa Æ g te s k a b e f t e r j u s g e n t i u m . Der sondres imellem det gam m elrom erske s t r æ n g e Æ g t e s k a b , i hvilket H ustruen s taar under M andens m anus, løsreven fra sin tidligere Agnationsforbindelse, og det senere, men allerede tidligt anerkjendte Æ gteskab uden M anusforhold (det » f r i e « Æ g t e s k a b ) . P aa Justi- nians Tid er M anusforholdet ganske forsvundet; det frie Æ gteskab er nu det eneste forekom m ende.

II. M anusægteskabet stiftes ved den gam m elrom erske patriciske Form confarreatio eller ved m a n cipatio (coemtio), jfr. om Stiftelse af m anus ved Hævd S. 73. T i l S t i f t e l s e a f Æ g t e s k a b uden manus kræves ikke Form er. Det stiftes — ligesom efter ældre kanonisk Ret og i M odsætning til N utidens Lovgivninger — ved f o r m l ø s O v e r e n s k o m s t mellem P arterne om, at Æ gteskabet nu skal være ind traadt, i Forbindelse m ed Livsfællesskabets faktiske Begyndelse (ordentligvis cleductio in dom um ). Sædvanligt ledsages Æ gteskabets Indgaaelse af re ligiøse Ceremonier og visse Festligheder (celebritas nuptiarum, pompa nuptialis), ligesom der ved dets Indgaaelse ofte oprettedes skriftlige Dokum enter. Alt saadan t er dog unødvendigt til Stiftelse af Æ gteskab, men Tilsidesættelsen af de alm indelige Sædvaner kunde efter O m stændighederne gjøre det tvivlsomt, om Forbindelsen virkelig var indgaaet med affectio maritalis, eller om der kun var indgaaet et K onkubinat, jfr. S. 66.

Der anerkjendes forskjellige Æ g t e s k a b s h i n- d r i n g e r, saaledes for næ rt Slægtskab eller Svogerskab.

III. Forud for Æ gteskabet indgaas i Alm indelighed O verenskom ster om dets frem tidige Indgaaelse (s p o n s a l i a ) , oprindeligt i Stipulationsform , senere

§ 104. I l l —IV. 351

form løst. Sponsalia vare — muligvis h a r det i den ældste Ret forholdt sig anderledes — i k k e r e t l i g t f o r b i n d e n d e ; ogsaa Stipulationen om en poena for det Tilfælde, at Æ gteskabsløftet ikke holdes, er ugyldig; Æ gteskabs Indgaaelse og Fortsæ ttelse skulde være en fri Sag: libera matrimonia esse, antiquitus placuit. Men ugrundet Ophævelse af Forlovelsen havde dog visse Poenalvirkninger, navnlig m ed H ensyn til arrha sponsalicia. — Medens Forlovelsen efter kanonisk Ret affødte frem tvingelige Pligter til Æ gteskab, forkaste yngre Lovgivninger saadan Tvang men paalægge i Almindelighed E rstatn ingsansvar i Anledning af ugrundet Ophævelse af Forlovelsen eller F o ranledning af dens Ophævelse.

IV. 1. I M anusægteskabet er H ustruen som filiafamilias form ueløs; hendes Form ue tilfalder M anden eller dennes pater, S. 73. D e t f r i e Æ g t e s k a b h a r i n g e n I n d f l y d e l s e p a a Æ g t e f æ l l e r n e s F o r m u e f o r h o l d . M anden beholder sin Form ue og H ustruen sin ( p a r a p h e r n a) til fri Raadighed som hidtil. I Tilfælde af Tvist herom præ sum eres Gjenstande, som findes hos nogen af Æ gtefællerne, at være M andens ( p r œ s u m p t i o M u ci a na ) . Æ gtefællerne kunne indgaa allehaande Form ueretshandler m ed hinanden og gjøre disse gjældende ved de alm indelige K lagerettigheder, dog ikke ved actiones poenales eller famosæ. Overfor fu r tum indrøm m es en actio rerum amotarum i Stedet for actio furti. En U ndtagelse fra de alm indelige Regler gjælder m ed H ensyn til clonationes inter v in u n et uxorem, der, vel navnlig af Hensyn til Skilsm issefriheden, vare fo rbudne, se S. 164. Forbudet om fatter ikke donationes mortis causa, ej heller de, særlige Regler undergivne donationes ante s. propter nuptias (antidos), jfr. under V i Slutn.

2. I A l m i n d e l i g h e d o v e r d r a g e s d e r M a n -

3 5 2 § 104. I V -V .

d e n a f H u s t r u e n e l l e r A n d r e p a a h e n d e s V e g n e F o r m u e g o d e r ( d o s ) t i l B e s t r i d e l s e a f H u s s t a n d e n s U d g i f t e r (ad oner a matrimonii ferenda). Den af H ustruens Ascendent (parens) ydede dos kaldes dos profecticia, den af hende selv eller Andre ydede dos adventicia. H ar denne Anden betinget sig Tilbagegivelsen af dos ved Æ gteskabets Opløsning, kaldes den recepticia. O prindeligt synes dos at være bleven uigjenkaldeligt hos Manden. T id ligt er det dog anerkjendt, at dos profecticia ved H ustruens Død skulde tilbagegives til parens. Og efterhaanden som Skilsm isserne tiltage, bliver det dels gjennem Indrøm m elsen af en actio rei uxoriæ, dels ifølge stipulationes, gaaende ud paa eventuel Tilbage- givelse af dos, og endelig ifølge F orordning af Ju s tin ian gjennem legal F iktion af saadanne, til Fordel for H ustruen indgaaede Stipulationer d e n a l m i n d e l i g e R e g e l , a t d o s , naa r ikke Andet gyldigt er vedtaget, v e d Ai g t e s k a b e t s O p l ø s n i n g s k a l t i l b a g e g i v e s t i l H u s t r u e n e l l e r h e n d e s A r- v i n g e r, forsaavidt ikke Æ gteskabets Opløsning skyldes hendes Brøde, V i Slutn.

V. Det ved confarreatio stiftede Æ gteskab kunde oprindeligt vistnok ikke opløses ved Skilsmisse; senere anerkjendes Skilsmisse i Form en diffarreatio, m en pontifex kan nægte sin til denne Form fornødne Medvirken, hvor der ikke foreligger nogen af S ak ra lretten anerk jendt Skilsm issegrund. I det ikke ved confarreatio stiftede Æ gteskab er S k i 1 s m i s s e f r i- h e d anerkjendt. Skilsmisse (d ivortium), kan finde Sted d e l s v e d O v e r e n s k o m s t mellem Æ gtefæ llerne, divortium i snævrere Forstand, d e l s v e d e n s i d i g O p s i g e l s e fra en af Æ gtefællerne, repudium. M edvirken fra det Offentliges Side ved disse Akter finder ikke Sted, og ingen Form er for dem ere foreskrevne, men til K onstatering af, at de vare alvor

§ 104. V. 353

ligt mente, bør 7 Vidner tilkaldes ved deres F oretagelse. Overenskom ster, som gaa ud paa a t ophæve eller begrænse Skilsm issefriheden, ere ugyldige. I den k ristne K ejsertid søger dog Lovgivningen at m odarbejde vilkaarlige Skilsm isser ved for Ophævelse af Æ gteskabet udenfor Tilfæ lde af visse Skilsm issegrunde at fastsæ tte Straffe og andre Poenalvirkninger, f. Ex. for H ustruen Fortabelse af Retten til Tilbagegivelse af dos og for M anden Fortabelse af donatio ante s. propter nuptias.

§ 105.A r v e r e t . I n d l e d n i n g .

I. A r v e r e t t e n giver Frem stillingen af L æ r e n o m O v e r g a n g e n a f e n a f d ø d P e r s o n s F o r m u e t i l A n d r e . En Persons Død begrunder først og frem m est en U n i v e r s a l s u k c e s s i o n o: Ind træ delsen af en eller flere Personer i den Afdødes Form ue som en Helhed. U niversalsukcessionen og den Afdødes Form ue betegnes som h e r e d i t a s (prætorisk: b o n o r u m p o s s e s s i o , bona), Universalsukcessor som heres, præ torisk: bonorum possessor, se under IV. En Persons Dødsfald kan ogsaa m edføre S i n g u l æ r s u k - c e s s i o n o: Indtræ delse af Andre (l eg a t a r i u s , f i- d e i c o m m i s s a r i u s ) i enkelte af den Afdødes F o rm ueforhold, herom handles i § 109. I §§ 105— 108 handles om Universalsukcessionen, den egentlige Arv.

II. Universalsukcessionen finder Sted ved E rh v ervelse af Arven ( ac q u i s i t i o h e r e d i t a t i s). Denne forudsæ tter en særlig Arveadkom st for den Paagjæ ldende, og at denne Adkom st er bleven virksom ved Arveladerens Død ( d e l a t i o h e r e d i t a t i s ) . Arve- adkom sten skyldes enten en Viljeserklæring fra den Afdøde (hereditas testamentaria, heres ex testamento s. secundum tabulas) eller er begrundet i Lovens Regel


354 § 105. II—III.

(hereditas légitima — lieres legitimus s. ab intestato). O r d e n t l i g v i s k r æ v e s t i l A r v e n s E r h v e r v e l s e t i l l i g e e n T i l e g n e l s e s a k t f r a d e n k a l d e d e A r v i n g , a d i t i o h e r e d i t a t i s . I Mellem tiden mellem delatio og acquisitio hereditatis betegnes Arvemassen som h e r e d i t a s j a c e n s og opfattes som en jurid isk Person, S. 56. F o r h e r e d e s n e c e s s a r i i — i Modsætning til li. voluntarii s. extranei — nemlig sui, S. 71, og servi, S. 58, f a l d e r dog d e l a t i o o g a c q u i s i t i o h e r e d i t a t i s s a m- m e n, se herom nærm ere § 109 I. — Overenskom ster om Overdragelse af Arv forinden Arveladerens Død uden hans Sam tykke ere ugyldige og m edføre Indig- nitet, § 108 VI for O verdrageren.

III. Den testam entariske Arveret er efter R om erretten den principale, I n t e s t a t a r v e n d e t s u b s i d i æ r e . T e s t a m e n t a r i s k A r v u d e l u k k e r I n t e s t a t a r v ; f o r e f i n d e s d e r n o g e n t e s t a m e n t a r i s k A r v i n g, s o m e r h v e r v e r A r v, k a n I n t e s t a t a r v i k k e f i n d e S t e d . H ar A uden anden Arveindsættelse indsat B til heres fo r H alvdelen af sin Form ue, arver B hele Form uen, h a r han indsat til Arvinger A for i/s og B for Ve, arver A 2/s og B V3 : N e m o p r o p a r t e t e s t a t u s p r o p a r te i n t e s t a t u s d e c e d e r e p o t e s t . Undtagelse h e rfra er dog anerk jendt med Hensyn til miles, jfr. ogsaa om Tvangsarv ndfr. § 107. V. Om Grunden for denne Intestatarvens subsidiære K arakter er m an ikke enig. Nogle finde den i de U klarheder, der vilde frem kom m e ved Kom binationen af In testatarv m ed tes ta m entarisk Arv. Andre finde F orklaringen deri, at Retten til ved Testam ente at indsætte en Arving oprindeligt er opfattet i Analogi med en Adoption ( arrogatio) til E rstatn ing for sui, § 106 II, hvilken efter sin Natur m aa faa V irkning for A doptantens Form ue som Helhed.

§ 105. I V -V . 355

IV. Ved Siden af d e t o p r i n d e l i g e , p a a d e t o l v T a v l e r s L o v g i v n i n g hvilende A r v e r e t s- s y s t e m ( h e r e d i t a s) opstaar tidligt et præ torisk ( b o n o r u m p o s s e s s i o). I K raft af sin M yndighed til at adjuvare, supplere og corrigere jus civile, S. 15, giver P ræ tor bonorum possessio dels til de sam m e Personer, som ere Arvinger efter jas civile, dels til Andre, saavel hvor Testam ente er oprettet, i Overensstemmelse med dette eller i Strid med det (b. p. secundum — contra tabulas), som hvor intet Testam ente er oprettet (b. p. ab intestato). D e n c i v i l e A r v e r e t s R e t s m i d d e l e r lie r e d i t a t i s p e t i t i o, hvorved Arvingen overfor den, der pro he rede eller pro possessore besidder Arven eller Dele af den, kan faa sin Ret konstateret og Arven m ed dens Udbytte under F rad rag af impensæ udleveret eller E rstatn ing herfor. B o n o r u m p o s s e s s i o gjøres gjældende ved et interdictum adipisceiulæ possessionis: q u o r u m b o n o r u ni og senere ved hereditatis petitio possessoria, der giver sam m e Retsbeskyttelse som hereditatis petitio for den civile hereditas. V e d J u s t i n i a n s a r v e r e t - l i g e R e f o r m e r e b o n o r u m p o s s e s s i o og h e- r e d i t a s i d e t V æ s e il 11 i g e s a m m e n s m e 11 e d e.

V. I den ældre Ret anerkjendtes som Erhvervs- grund for Stillingen som Arving u s u c a p i o l u e r a- t i v a p r o lie r e d e. Institu tet h a r vel været beregnet paa den civile Arving, der ikke havde foretaget de for Arvens Erhvervelse oprindeligt fornødne form elle Handlinger, og eventuelt, naar den civile Arving ikke vilde tiltræde, for fjæ rnere Beslægtede. Det gaar ud paa, at den, der havde tiltraad t den endnu ikke overtagne Arv, og i et Aar været possessor af Arven, herved vandt Retsstillingen som Arving, uden at hertil udkræves just us titulus og bona fides, »ut essent, qui sacra facerent. . . . et ut cre- ditores habe rent, a quo siium consequerentur«. Senere

356 § 105. V.

om dannes Institu tet til en Hævd al‘ enkelte til Arven henhørende Ting og svækkes efterhaanden ved m odvirkende Retsregler. I Justin iansk Ret er det b o rtfaldet.

§ 106.T e s t a m e n t a r i s k A r v.

I. Betegnelsen testamentum benyttes undertiden i videre Forstand, om fattende ogsaa coelicillus, § 109 I 2— 3, m en i stræng F orstand betyder t e s t a m e n t u m d e n d i s p o s i t i o m o r t i s c a u s a , S. 120, s o m i n d e h o l d e r A n g i v e l s e af , h v e m d e r s k a l v æ r e A r v i n g , jfr. nd lr. under IV.

II. O prindeligt m aatte Oprettelsen af Testam enter ligesom arrogatio forgaa i comitia calata, S. 7, fra hvilken Form dog milites, quum in proelium exituri essent, vare fritagne. De tolv Tavlers Love tillade Oprettelsen af Testam enter ved en privat Akt, nem lig under Form en per æs et libram, S. 136. Senere anerkjendte P ræ tor som tilstræ kkelig Form for et Testam ente, at det var affattet skriftligt og fo rsynet med 7 Vidners Segl. E fter forskjellige Bestem m elser i kejserlige Forordninger er Ordningen i Ju s tiniansk Ret blevet den, at Testam enter kunne oprettes p r i v a t i Nærværelse af 7 særlig tilkaldte Vidner skriftlig t ( scriptum) eller m undtligt (nuncupatum ), dog at Oprettelsen m aa være sket y>uno contex tu« o: uden Afbrydelse af m ellem kom m ende unødvendige Forretninger. Oprettelsen af Testam ente kunde d erhos foregaa for en Ret eller ved Overgivelse af det skriftlige D okum ent til K ejseren til Bevaring ( t e s t a m e n t e t p u b l i c a ) . Særlige Regler gjaldt for testeimenta m il i tum , som ogsaa i andre Henseender vare særlige Regler undergivne, og i visse andre T ilfælde.

§ 106. I l l—IV. 357

III. Til Oprettelsen af et gyldigt Testam ente u d kræves, foruden fornøden M o d e n h e d hos O pretteren, ovfr. S. 139— 140, og Evne til at foretage Testam entsform erne, endvidere t e s t a m e n t i f a c t i o o: den særlige Evne til at oprette Testam ente, være Testam entsvidne og til at indsættes til Arving. Testa- mentifactio er nægtet servi og peregrini, og visse P ersoner er den nægtet som Straf. Udelukkede fra at testere ere frem deles de, der ikke kunne have egen Form ue, saaledes filius familias, bortset fra peculium castrense og quasi castrense, og Latini Juniani. O prindeligt vare Kvinder af Hensyn til de agnatiske In- testarvinger i Alm indelighed udelukkede fra gyldigt at testere, og saalænge tutela mulierum bestod, u d kræve deres Testam enter efter jus civile auctoritas tutoris, jfr. § 21 I.

IV. 1. Testam entet m aa nødvendigvis indeholde e n ' A r v e i n d s æ t t e l s e , jfr. ovfr. under I; Testator m aa selv bestem m e Arvingen. Der kan indsættes en eller flere Arvinger, og Indsættelsen kan finde Sted under en suspensiv Betingelse, m en tilføjede Tidsbestem m elser og resolutive Betingelser betragtes, bortset fra testamenta militum, som uskrevne (»semel heres, semper heres«), jfr. dog § 109 VI; se i det Hele om Betingelsers Tilføjelse ovfr. S. 160— 161.

2. Visse særlige Egenskaber udkræves for gyldigt at kunne indsættes som Arving. Udelukkede herfra ere de, der ikke have testamentifactio, ovfr. under III, se dog særligt om servi S. 58. Endvidere incertæ personæ, derunder jurid iske Personer og postumi under visse O m stændigheder (postumi alieni), men denne Udelukkelse er bortfalden i Justin iansk Ret. Endelig m edførte visse Forseelser, at den paa- gjældende blev intestabilis. O prindeligt kunde Kvinder allerede ifølge Testam entsform en ikke indsættes til Arvinger, senere gjaldt en vis Begrænsning i saa

358 § 106. IV—V.

Henseende ( lex Voconia), men i senere Ret er denne Begrænsning bortfalden.

3. Under Begrebet s u b s t i t n t i o h e r e cl i s falde forskelligartede Tilfælde, a. Testator kan indsætte en Arving efter sig subsidiæ rt for det Tilfælde, at den principalt til Arving Indsatte ikke kan eller vil blive Arving (s u b s t i t u t i o v a l g a r i s s. in p rim um casum ). b. S u b s t i t u t i o p u p i l l a r i s s. in secundum casum, Indsættelse af en Arving for det Tilfælde, at den indsatte dør e f t e r at have erhvervet Arven. Substitution af sidstnævnte Art kan k u n u n d t a g e 1- s e s v i s finde Sted. Pater kan saaledes indsætte en Arving for det Tilfælde, at filius dør som impubes efter at have erhvervet Arven, og den Substituerede betragtes da i senere Ret som Arving efter filius, ovfr. S. 68. Ligeledes kan efter Justin iansk Ret Ascendenten under visse Betingelser oprette T estam ente for sin afsindige Descendent (substitutio quasi pupillaris).

V. 1. Bortset fra den af det ovfr. §§ 34— 37, jfr. § 39, Udviklede følgende Ugyldighed af et Testam ente, kan et saadant være f r a f ø r s t a f u g y l d i g t (testam ent um n o n j u r e f a c t u m ), fordi de fornødne Form er (II) ikke ere iagttagne ved Oprettelsen, og som Følge af, at Opretteren m anglede Evne til at oprette Testam ente (III), eller fordi Arveindsættelsen ikke er lovlig (IV), se ogsaa om Ugyldighed paa G rund af In testatarvingers Ret ndfr. § 107 V.

2. E t Testam ente kan ved forskjellige s e n e r e i n d t r æ d e n d e B e g i v e n h e d e r blive uvirksom t, saa at ingen delatio finder Sted i H enhold til det. Det sker saaledes derved, at T estator paa Dødsfaldets Tid h a r m istet testamentif actio (test am entum i r r i t u m) ; efterfølgende Umodenhed, f. Ex. Afsindighed, p a a virker derim od ikke Testam entet. Ligeledes kan Testam entet blive uvirksom t derved, at den lovligt

§ 106. V. 3 5 9

indsatte Arving ikke vil tiltræde Arven — Afkald paa Arv før delatio er ugyldigt — eller ikke kan tiltræ de den, f. Ex. paa Grund af senere ind traad t F o rtabelse af testamentif actio ( test am entum d e s t i t u - t u m ) . Testam entet taber sin V irksom hed ved T ilbagekaldelse ( testamentum r u p t u m), der stedse tilkom m er Testator ogsaa uanset m odstaaende V edtagelse. Tilbagekaldelse finder Sted ved lovlig O prettelse af et nyt Testam ente; kun miles kan efterlade sig flere sam tidigt virksom m e Testam enter. Endvidere kan Tilbagekaldelse finde Sted ved Tilintetgjørelse af Testam entet og ved Udstregning eller anden lignende Beskadigelse af det, foretagen i T ilbagekaldel- seshensigt, og n aa r Testam entet var 10 Aar gammelt, ved E rk læ ring for tre Vidner eller for Retten; at Udviklingen skulde være naaet dertil, at den formløse T ilbagekaldelse af en Arveindsættelse var tilstrækkelig, menes vel af Nogle, men kan næppe antages. F rem deles kan et Testam ent blive uvirksom t af Hensyn til In testatarvinger ( t . r u p t u r n og r e s ci s s u m ) , § 107 V.

§ 107.I n t e s t a t a r v .

I. In testatarv finder kun Sted, naar der ikke foreligger virksom Delation i Henhold til Testam ente, eller n aa r den ved Testam ente stedfundne Delation ikke paafølges af Arvetiltrædelse, ovfr. § 105 III. Udelukkede fra In testatarv vare, foruden servi og peregrini, visse Personer paa G rund af Forseelser og andre særlige Forhold. Til Arv kaldes de, der ere nærm este Arvinger paa det T idspunkt, da det bliver sikkert, at ingen Ar veerhvervelse ifølge T estam ente vil finde Sted. I n t e s t a t a r v e n h v i l e r o p r i n d e l i g t u d e l u k k e n d e p a a A g n a t i o n s f o r-

360 § 107. I—IV.

b i n d e i s e n , § 16; e f t e r h a a n d e n a n e r k j e n de s , n a v n l i g g j e n n e m P r æ t o r , K o g n a t i o n s- p r i n c i p e t , o g U d v i k l i n g e n s l u t t e r i J u s t i - n i a n s N o v e l l e r m e d d e t t e s f u l d s t æ n d i g e S e j r , IV.

II. E fter d e t o l v T a v l e r s L o v g i v n i n g ere Arveklasserne: 1. Sui o: de under Arveladerens potestas staaende Personer, som blive sui juris ved hans Død; Arven deles in stirpes. 2. Findes ingen sui, kaldes til Arv proximus agnatus; mellem flere i Grad lige næ rstående deles Arven in capita. 3. Findes ingen ag nat i, kaldes gentiles, S. 65, til Arv. J u s c i v i l e a n e r k j e n d e r h v e r k e n s u c c e s s i o o r d i n u m e l l e r s u c c e s s i o g r a d u u m o : Kommer den ved det under 1. angivne T idspunkt nærm este Arveklasse eller nærm este Agnat ikke til at arve, kaldes de følgende Klasser eller fjæ rnere Agnater ikke til Arv, m en Arven er v a c u a: i n l e g i t i m i s h e r e d i t a t i b u s s u c c e s s i o n o n es t .

Særlige Regler gjælde under Hensyn til patronus (eller manumissor) og dennes Slægt om Arv efter libertus, emancipatus og Latinus Junianus, jfr. ovfr. S. 62. Vestalinder kunne hverken arve eller arves ab intestato.

III. Med Opstilling af Arveklasserne: 1 unde liberi (derunder ogsaa emancipati), 2 unde legitimi, 3 unde cognati (indtil 6te eller 7de Grad) og 4 unde vir et uxor indfører d e n p r æ to r i s k e Re t , § 105 IV, under Hensynstagen til cognatio og Æ gteskab Tillæg til og Rettelser i de civile Arveklasser og opstiller nye Arveklasser. Ogsaa Lovgivningen slu tter sig (bl.A. ved Sc. Tertullianum og Sc. Orphitianum om Moders Arv efter sine Børn og omvendt) til denne Udvikling, der ogsaa stræ kker sig til Arv efter libertus og emancipatus.

IV. Udviklingen afsluttes først efter den Justini- anske Kodifikation m ed B e s t e m m e l s e r i N o v e l -

§ 107. I V -V . 3G1

l e r n e , der g r u n d e I n t e s t a t a r v e n u d e l u k k e n d e p a a c o g n a t i o (derunder A doption). Arveklasserne ere følgende: 1. Descendenter m ed Deling in stirpes, 2. Ascendenter efter G radnærheden, F u ld søskende og efter deres Død disses Børn, 3. H alvsøskende og efter deres Død disses Børn, 4. A rveladerens øvrige Sidebeslægtede efter G radnæ rhed og uden Begrænsning i Grad. Æ gtefællen h a r frem deles Arveret efter Arveklassen cognati, og den fattige Enke faar en vis Ret som Tvangsarving efter hendes velstaaende Mand.

S u c c e s s i o o r cl i n u m og g r a d u u m, der allerede havde fundet Anerkjendelse af præ torisk Ret, e r n u i d e t H e l e (successio graduum dog m aaske ikke fuldstændigt) a n e r k j e n d t . Kommer den ved det under I angivne T idspunkt nærm este Arveklasse ikke til at arve, kaldes den næste til Arv, og det saa ledes, at der finder en ny delatio Sted, saa at F o rholdene, som de foreligge paa det T idspunkt, da det viser sig, at den nærm este Berettigede ikke bliver Arving, blive bestem m ende for, hvem der kaldes som næste Arving.

V. Sandsynligvis h a r det oprindeligt været saa, at den sui tilkom m ende Ret til den efterladte Form ue ikke kunde betages dem ved Testam ente, men sikre Oplysninger herom savnes. I den ældste rom erske Ret, som sikkert kjendes, er T estationsfrihed som Udslag af den paterfamilias tillagte M agtfuldkom m enhed anerk jend t ogsaa overfor sui, dog at T estam entet bliver uvirksom t agnatione postumi, som oprindeligt ikke kunde exherederes. Men visse Hensyn til de nærm este In testatarv inger m aatte dog tages, og i senere Ret anerkjendes en virkelig Tvangs- arveret.

1. I æ ldre Ret kjendes kun e n f o r m e l T v a n g s - a r v e r e t . Sui, derunder postumi, m aatte Testator

3 6 2 § 107. V.

ikke forbigaa i sit Testam ente. H an m aatte enten ind sætte dem til Arvinger, om end for en nok saa ringe Del af Arven, eller exheredare dem. Til sui føjes i denne Henseende af P ræ tor (bonorum possessio contra tabulas) andre intestatberettigede liberi, navnlig emancipati, jfr. ovfr. under III. Form erne for exheredatio og V irkningerne af ulovlig Forbigaaelse ( P r æ t e r i - t i o n ) vare forskjellige for forskjellige Tilfælde; Reglerne i saa Henseende sim plificeres af Justin ian , som forordner, at al exheredatio skulde foregaa nomina- tim, og at Testam entet ellers skulde være ugyldigt. Særlige Regler gjælde om Præ terition af patronus og parens manumissor.

2. I Slutningen af Republikkens Tid begynder Aner- kjendelsen af e n m a t e r i e l T v a n g s a r v e r e t . Dette sker paa den Maade, at visse Intestatarvinger, n aa r Testator, uden at de have forskyldt det, ikke ved Arveindsættelse eller paa anden M aade havde tillagt dem portio legitima, paa Grund af dette Brud paa Pietetsforholdet, under den Fiktion, at Testator ved Oprettelsen havde været afsindig, ved q u e r e l a i n o f f i c i o s i (o: testament i) kunde faa Testam entet omstødt, saaledes at de erholdt deres fulde Intestat- lod. Querela inofficiosi fa lder som vindictam spirans, S. 100, ikke i Arv og forældes i 5 iVar. Tvangsarvinger i denne F orstand ere arveberettigede Ascenden- ter og Descendenter sam t Søskende af sam m e Fader, disse sidste dog kun, naar de vare tilsidesatte for en turpis persona. Benyttelsen af querela inofficiosi begrænses af Justin ian saaledes, at den kun kunde an vendes, n aa r aldeles Intet var givet den Paagjæ ldende; ellers bliver den T ilsidesatte indskræ nket til at benytte en actio ad supplendum portionem legitimam. Portio legitima fastsættes først ved Dom m erens Skjøn, senere bestem m es den ifølge Analogi fra lex Falcidia, ndfr. § 109 II til V-i af den Paagjæ ldendes

§ 107. V. 303

Intestatlod; ved Bestem m elser i Novellerne forhøjes den til Vs eller, hvis der var m ere end 4 In testat - arvinger, V2. Overfor testamenta m ilitum gjæ lder Tvangsarven ikke.

3. V e d B e s t e m m e l s e r i N o v e l l e r n e s a m m e n s m e l t e s d e n f o r m e l l e o g d e n m a t e r i- e l l e T v a n g s a r v, og Reglerne blive følgende. Ascen- denter og Descendenter skulle indsættes til Arvinger, de m aa ikke forbigaas i T estam entet og ikke exherederes, m edm indre der foreligger særlige af Lovgivningen opregnede Forseelser fra den Paagjæ ldendes Side, og disse skulde paaberaabes i Testam entet. I T i l f æ l d e a f F o r b i g a a e 1 s e e l l e r u l o v l i g E x h é r é d a t i o n kan Tvangsarvingen fordre T estam entet tilsidesat, saaledes at han erholder s i n f u l d e I n t e s t a t l o d , medens det iøvrigt bliver bestaaende, f. Ex. hvad Legatbestem m elser angaar, forsaavidt de ikke vilde forringe Tvangslodden. E r den Paagjæl- dende indsat til Arving, m e n e r d e r t i 11 a g t h a 111 f o r l i d t, kan han fordre U d f y l d n i n g a f T v a n g s l o d d e n . Med Iiensyn til Arveladerens Søskende h ar det sit Forblivende ved de hidtilvæ rende under 2 angivne Regler. Om Enkers T vangsarv se ovfr. S. 361.

§ 108.A r v s E r h v e r v e 1 s e o g F o r t a b e 1 s e.

I. Som bem æ rket i § 105 II falder for visse Arvinger (h e r e d e s n e c e s s a r i i ), nemlig sui og servi, der af dominus ere indsatte som Arvinger cum liber- tcite, d e l a t i o og a c q u i s i t i o h e r e d i t a t i s s a 111-111 e n. Af P ræ tor indrøm m es der dog senere sui et beneficium abstinendi. Overgangen af den efterladte Form ue til sui synes oprindeligt opfattet som en um id

364 § 108. I—III.

delbar Følge af deres Stilling i familia paa den Maade, at deres h idtil hvilende Andelsret i Faderens Form ue— S. 67 — ved dennes Død bliver effektiv. Ud af denne um iddelbare Retserhvervelse for sui kunne vistnok adskillige af den rom erske Rets ejendom m elige arveretlige Regler, saaledes Nødvendigheden af exhere- clatio af sui, § 107. V 1., forklares.

A n d r e A r v i n g e r (lieredes voluntarii s. extranei) erhverve først Arven ved at tiltræ de den ( a d i t i o h e r e d i t a t i s ) . T iltrædelsen kan ske ved udtrykkelig E rklæ ring, der i ældre Tid m aatte ske i en vis Form (cretio), eller stiltiende ved pro lierede gestio. K reditorerne kunne ved Forespørgsel for Retten afkræve den indsatte Arving Svar paa, om han vil tiltræ de eller ikke, og Arvingen kan da erholde en Overvejel- sesfrist (beneficium deliberandi); blev Arven ikke tiltraad t, ind traad te K onkursbehandling til Fyldestgjø- relse for Kreditorerne, jfr. under VII.

II. Til paa egen H aand at tiltræ de Arv udkræves— ligesom til Afslag af Arven (r e p u d i a t i o h e r e- d i t a t i s) — i A lmindelighed Evnen til at foretage forpligtende R etshandler og for den, som staar under potestas, S. 69, Potestashaverens Sam tykke. Endvidere udkræ ver Arvetiltrædelsen den særlige Egenskab c a- p a c i t a s . Incapaces vare ifølge lex Julia et Papia Poppæa i visse Relationer helt eller delvist coelibes og orbi, hvilket dog bortfa ld t under Constantin, og Latini Juniani, S. 62.

III. S a a 1 æ n g e l ie r e d i t a s e n d n u i k k e v a r a c q u i s i t a, k u n d e d e n i A l m i n d e l i g h e d i k k e g j e n n e m A r v i n g e n o v e r f ø r e s p a a A n d r e . Dog kunde i ældre Ret liereditas delata, der endnu ikke var acquisita af Intestatarvingen, ved in jure cessio overdrages til en Anden, som herved blev Universalsukcessor, hvorved der bødedes paa Nægtelsen af successio ordinum et graduum. Og senere aner-

§ 108. I l l —V. 3 6 5

kjendes i adskillige Tilfælde Overførelse af hereditas delat a til Arvingens Arvinger, dels ifølge P rincipet 0111 in integrum restitutio, naa r den Paagjæ ldende havde været forh indret fra at tiltræde, dels i andre Tilfælde (successio in delationem, t r a n s 111 i s s i o n e s ), navnlig af Justin ian ( transmissio Justinianea).

IV. V e d A r v e n s E r h v e r v e l s e e r A r v e l a d e r e n s F o r m u e , bortset fra de Forhold, der vare stræ ngt knyttede til Arveladerens Person, f. Ex. servitutes personarum, o v e r g a a e t t i l A r v i n g e n og det a l l e r e d e f r a D ø d s f a l d e t s Ø j e b l i k . Arveladerens Ting og Fordringsrettigheder tilhøre nu Arvingen, og denne hæ fter for Arveladerens Forpligtelser, ovfr. S. 100— 101, uden Hensyn til, om Arven er tilstræ kkelig til at dække dem. I denne Henseende kan dog Befrielse finde Sted ved in integrum restitutio, og ifølge Forordning af Justin ian kan Arvingen, ved under visse Form er og inden visse F rister at optage Inventar over Arven, slippe med at tilsvare Gælden, saavidt Arven ræ kker ( b e n e f i c i u m i n v e n t a r i i ). Ved Arvetiltrædelsen frem kom altsaa en Sam m enblanding af Arveladerens og Arvingens Form ue, som kunde være mislig for Arveladerens K reditorer, og der gives derfor disse Adgang til frem for Arvingens K reditorer at erholde Fyldestgjørelse af Arveladerens efterladte Form ue ( b e n e f i c i u m s e p a r a t i o n i s ) mod at nøjes herm ed. Form indskelse af en Arvelod kan indtræ de ved Forpligtelsen til collatio.

V. E r der f l e r e A r v i n g e r (coheredes), opstaar der imellem dem ved Erhvervelsen et Fællesskab (com m unio incidens), der opfattes som kvasikontrakt- mæssigt og kan fordres ophævet og opgjort ved actio familiœ erciscundœ, ovfr. S. 89. Arveladerens F o rd rin ger og F o r p l i g t e l s e r d e l e s v e d A r v e e r h v e r - v e 1 s e n i p s o j u r e i m e l l e m A r v i n g e r n e

3GG § 108. V -V II .

e f t e r d e r e s A r v e p a r t , forsaavidt de da ikke ere udelelige, ovfr. § 82.

VI. N aar en Arving efter delatio men forinden Arveerhvervelsen bortfalder, fordi han ikke kan eller ikke vil arve, tilfalder, bortset fra Substitutioner og Transm issionstilfæ lde, den Bortfaldendes Lod Med- arvingerne ( j u s a c c r e s c e n d i ), idet hele Arven betragtes som delata til hver enkelt Arving m ed den Begrænsning, der følger af M edarvingernes Ret, jfr. ovfr. § 105 III. Vare flere Arvinger conjunctim institua o: indsatte til at arve sam m e Del af Arven, indtræ der, naar en conjunct us fa lder bort, de andre conjuncti i hans Sted, og falder en ikke conjunctus bort, betragtes conjuncti m ed Hensyn til jus accrescendi som én Person. I det Foranstaaende gjøres Modifikationer, navnlig af l e x P a p i œ P o p p œ a, ved Bestem m elserne om c a d u c a o: Arv eller Legat, som, uanset at Testam entet efter jus civile var gyldigt oprettet, ikke erhvervedes af den Indsatte, f. Ex. paa G rund af incapacitas, ovfr. II. Caduca tilfa ld t nem lig i vidt Om fang de i Testam entet indsatte P ersoner, som havde Børn (jus pa trum ), eller fiscus. Reglerne om caducay der udelukkedes af en gyldig Substitution, hævedes af Justin ian . Ved forskjellige Lovbestem m elser fastsæ ttes det, at Arv eller Legat skal fratages den Paagjæ ldende paa Grund af visse F o rseelser (propter indignitatem), og at saadanne Lodder ( e r e p t o r i u m , e r e p t i c i u m ) skulde tilfalde fiscus eller visse andre Personer.

VII. Findes der ingen Arving, som vil tiltræ de A rven, tilfalder denne (b o n a v a c a n t i a ) ifølge lex Pa- pia Poppæa fiscus, som dog m aa gjøre sin Ret gjældende 4 Aar. For Arveladerens Gjæld og for Legater hæ fter fiscus kun, saavidt Arven ræ kker. Vil fiscus ikke m odtage Arven, finder K onkursbehandling Sted til Fyldestgjørelse af Kreditorerne.

§ 109. I. 307

§ 109.L e g a t e r o g m o r t i s c a u s a c a p i o n e s.

I. V e d L e g a t i v i d e r e F o r s t a n d , om fattende legatum og ficleicommissum , forstaas d i s p o s i t i o- n e s m o r t i s c a u s a, s o m f o r r i n g e U n i v e r- s a l s u k c e s s i o n e n s G j e n s t a n d t i l F o r d e l f o r e n A n d e n. Legatet kan gaa ud paa at tillægge Legataren E jendom sret over Ting, begrænset tinglig Rettighed, Fordringsret, en Kvota af E fterladenskaberne o. s. v. Legatets V irksom hed er i Almindelighed betinget af, at Universalsukcessionen finder Sted, jfr. under V. Af Legat i videre Forstand k jender R om erretten to Arter, legatum og fideicommissum.

1. D e n æ l d r e R e t k j e n d e r k u n l e g a t u m . Dette kan kun oprettes i Forbindelse m ed et T estamente, oprindeligt kun ved dette, senere ogsaa ved codicillus, se under 2 og 3, testamento confirmatus, og kan kun paalægges en testam entarisk Arving. Der gives forskjellige F o rm ularer for A nordningen af legatum m ed forskjellige Virkninger: legatum per vin- dicationem, som tillægger Legataren E jendom sret, legatum per damnationem, der paalægger Arvingen en Ydelse til Legataren, saa at denne faar en F ordringsret, /. per præceptionem og /. sinendi modo. Disse Form ularreg ler svækkes bl. A. ved et Sc. Neronianum og hæves af Justin ian , jfr. under 3.

2. F i d e i c o m m i s s a v a r e f o r m l ø s e P a a l æ g — i A lm indelighed i et Brev (codicillus) — f r a A r v e l a d e r e n t i l e n A r v i n g e l l e r L e g a t a r (fidiiciarius) om en Ydelse fra ham til T redjem and (fideicommissarius). Saadanne Paalæ g affødte efter æ ldre Ret kun en Pietetspligt, m en under Augustus e r- h o l d t d e R e t s k r a f t ved A nordningen af extraordinaria cognitio, S. 90, til Fordel for fideicom missarius. Desuagtet kræves der frem deles ingen Form for deres Oprettelse.

368 § 109. I—II.

3. F o r s k j e 11 i g h e d e r n e i d e n r e t l i g e B e h a n d l i n g a f l e g a t a o g f i c l e i c o m m i s s a, der efterhaanden var svækket, h æ v e s a f J u s t i n i a n . Oprettelse m aa nu ske ved T e s t a m e n t e e l l e r v e d c o d i c i l l us , o p r e t t e t f o r f e m V i d n e r . Dog er ogsaa et form løst Paalæg forpligtende, naar den P a a gjældende ikke overfor Godtroenhedsed fra Klageren under Ed tør benægte, at han h a r m odtaget saadant Paalæ g fra Arveladeren (f ideicom missum orede).

Ved O prettelsen af et Testam ente kan Testator træ ffe den Bestemmelse, at det for det Tilfælde, at det ikke kan bpretholdes som Testam ente, skal gjælde som codicillus ( c l a u s u l a c o d i c i l l a r i s ) : de i T estam entet indeholdte Arveindsættelser gjælde da som f ideicommissa m ed In testatarvingerne som fiduciarii.

II. Det er en naturlig Grænse for Legatets Omfang, at d e n m e d L e g a t e t B e b y r d e d e i k k e h æ f t e r f o r d e t t e m e d m e r e , e n d h v a d h a n h a r m o d t a g e t a f E f t e r l a d e n s k a b e r n e . Iøvrigt gjaldt oprindeligt ingen Begrænsning for Legatets O m fang. Da im idlertid et Testam ente let kunde blive destitutum derved, at heres repudierede en Arv, som h an ingen Fordel havde af paa Grund af de Legater, der vare lagte paa den, hvoraf Følgen blev, at Legatet bortfa ld t (V), indførtes forskjellige B e g r æ n s n i n g e r f o r L e g a t e r s O m f a n g (lex Furia, lex Voco- nia). Og endelig bestem m er lex Falcidia, at Arven og hver enkelt Arvelod ikke m aatte besværes af Legater m ed m ere end tre Fjerdedele, saa at heres m indst skulde beholde én F jerdedel ( q u a r t a F a l c i d i a). Lex Falcidia, der kun var given for legata, blev ved Sc. Pegasianum gjort anvendelig ogsaa paa fideicom missa, men gjaldt frem deles kun til Fordel for heres. E fter Justin iansk Ret kan Arveladeren betage Arvingen hans Ret til quarta Falcidia, og Arvingen taber Retten

§ 109. I l l —V. 369

ved ikke i rette Tid at optage behørigt Inventar over Arven.

III. R e t t e n til det ubetingede Legat e r h v e r v e s (dies legati c e d i t ) i Almindelighed v e d D ø d s f a l de t , saa at Legatet f. Ex. ved Legatarens Død efter dette T idspunkt overføres til hans Arvinger. E fter lex Papice Poppæa erhvervedes Legatretten først ved T estam entets Aabning, m en dette rettes af Justin ian . Retten— være sig F ordringsret eller tinglig Ret — erhverves af Legataren u d e n n o g e n T i l e g n e l s e s h a n d - l i n g f r a h a n s S i d e o g u d e n h a n s V i d e n d e , ovfr. S. 122. A k t u e l b l i v e r L e g a t r e t t e n (dies legati v e n i t ) først v e d A r v e n s T i l t r æ d e l s e ; ved dette T idspunkt kan Legatet indkræves, m edm indre Dispositionen h a r fastsa t T idsfrister eller Betingelser.

IV. Ogsaa for L egatarer kan der blive Tale om jus accrescendiy nem lig n aa r F lere ere indsatte til et Legat i Forening, saaledes at Arveladerens Vilje m aa antages at gaa ud paa, at den Enkelte eventuelt skal have det Hele, i hvilken H enseende forskjellige positive Regler opstilles.

V. O m B e t i n g e l s e r n e f o r L e g a t e t s g y l d i g e O p r e t t e l s e o g f o r d e t s V i r k s o m h e d gjælde, forsaavidt ikke Andet frem gaar af det U dviklede, i Almindelighed tilsvarende Regler som ved Arve- indsættelse, jfr. navnlig ovfr. § 106 V. Regula Cato- niana udtaler, a t et Legat i A lm indelighed er ugyldigt, n aa r det vilde have været ugyldigt, dersom T estator var død i Testam entoprettelsens Øjeblik. I A l m i n d e l i g h e d b o r t f a l d e L e g a t e r n e , n a a r T e s t a m e n t e t , d e r a n o r d n e r d e m , e l l e r h v o r t i l d e s l u t t e s i g , e r u g y l d i g t e l l e r b l i v e r u v i r k s o m t , f . Ex. fordi den indsatte Arving ikke vil tiltræ de Arven. Men fra denne Sætning gjælde dog a d s k i l l i g e U n d t a g e l s e r . Legatet opretholdes saa ledes, n aa r den indsatte Arving, til Undgaaelse af Le-


370 § 109. V -V I .

gatet, nægter at tiltræ de som Testam entarving for at skaffe sig selv som Intestatarving eller en Anden A rven fri for Legatet. Se ogsaa ovfr. f. Ex. I 3 om clausula codicillaris og § 107 V 3, § 108 VII. At alene den Enkelte, hvem Legatet er paalagt, bortfalder, uden at Testam entet bliver uvirksom t, vil ordentligvis ikke m edføre Legatets Uvirksom hed; det kotnm er i Almindelighed til at hvile paa den, der træ der i den bortfaldendes Sted, § 108. VI. Legatet bortfa lder ved Legatarens Død forinden Erhvervelsen, ovfr. II, og ved Legatets T i l b a g e k a l d e l s e , der kan ske formløst, udtrykkelig t eller stiltiende, f. Ex. ved trans- latio legati. Der er Intet til H inder lor, at flere Codi- ciller kunne gjælde ved Siden af hinanden, jfr. ovfr. § 106 V 2.

VI. Som allerede bem æ rket kunde G jenstanden for et Legat være e n a l i q u o t D e l a f A r v e n ( l e g a - t u m p a r t i t i o n i s ), navnlig benyttedes fideicom- missa til saadanne Dispositioner og gik endog hyppigt ud paa, at hele Arven skulde restitueres til fideicommissarius. En Legatar, hvem saaledes hele Arven eller en Kvota af den var tillagt, opfattedes form elt konsekvent ikke som Universalsukcessor; alene fiduciarius hæftede overfor Arveladerens Kreditorer for dennes Gjæld. I Almindelighed ordnedes Sagen mellem heres (fiduciarius) og fideicommissarius ved stipulationes (partis et pro parte), hvorved Arvingen forpligtede sig til at restituere Arvens Aktiver til fideicommissarius eller at dele dem med ham efter det fastsatte F o rhold, medens fideicommissarius overfor heres forpligtede sig til at holde ham skadesløs for Gjælden eller en tilsvarende Del af denne. Heri foregaar ved S e n a t u s c o n s u l t u m T r e b e l l i a n u m den m aterielt naturlige Forandring, at f i d e i c o m m i s s a r i u s, naar Restitution til ham h ar fundet Sted, b e t r a g t e s s o m U n i v e r s a l s u k c e s s o r for den ham tillagte

§ 109. V I -V I I . 371

Del af Arven, saa at for saa vidt alene han hæ fter for Arveladerens Gjæld overfor Kreditorerne. Idet quarto. Falcidia tillægges fiduciarius (Sc. Pegasianum, ovfr. II) bliver O rdningen den, at Sc. Trebellianum udelukkes fra Anvendelse, n aa r R estitution kun finder Sted under Benyttelse af Retten til F rad rag af quarto, saa at fideicommissarius i saa Fald kun bliver Singulær- sukcessor. Vægrer fiduciarius sig ved at tiltræ de A rven, kan han tvinges til Tiltrædelse og R estitution uden F rad rag af quarto, og R estitutionen h a r da Virkning efter Sc. Trebellianum. Af Justin ian træffes den F o randring i de foranstaaende Regler, at Restitutionen til f ideicommissarius gjør denne til U niversalsukcessor ogsaa quarto deducto, saa at han, n aa r F rad raget f in der Sted, bliver Universalsukcessor for 3/-a. Ved disse Bestem m elser 0111 U n i v e r s a l f i d e i k o m m i s s e t aabnes der saaledes i V irkeligheden Adgang til Arve- indsættelse under m ildere Form er end de for T estam entet foreskrevne og m ed Frigjørelse for visse 0111 egentlige Arveindsættelser gjældende strænge Regler, navnlig Principet semel heres, semper heres, jfr.B. G. B. §§ 2100 ff. »Nacherbe«.

VII. Ved mortis causa capiones forstaas visse E rhvervelser, som, uden at falde ind under Begreberne Arv og Legat, finde Sted i Anledning af en Andens Død, være sig af dennes eller af T redjem ands Form ue. De herunder faldende Erhvervelser ere af saa forskjellig Art, at alm indelige Regler 0111 dem ikke kunne opstilles. Ogsaa de i § 40 III om talte donationes mortis causa høre herhen.

R E G I S T E R

romerretlige Terminologier m. m.

Absentia 116. acceptilatio 307. accessio 195.— possessionum 206. accidentalia negotii 154. acquisitio hereditatis 353. actio 92.— ad exhibendum 212.— æstim atoria 320, 321.— Communi dividundo 342.— confessoria 228.— de effusis et dejectis 348.— de in rem verso 60.— de pauperie 349.— de peculio 60.— de pecunia constituta 331.— de positis et suspensis 348.— de recepto 331.— de tigno injuncto 196.— doli 149, 347. \— exercitoria 59, 132. j— familiæ erciscundæ 89, 343, 365.1— finium regundorum 89, 343. j— furti 346. !— hypothecaria 236, 245.— injuriarum 347. !

aclio institoria 59, 132.— judicati 110.— legis Aquiliæ 345.— nata 101.— negatoria 212.— Pauliana 295.— pigneraticia 317.— præscriptis verbis 88, 319.— pro socio 326.— Publiciana 213.— quanti m inoris 321.— quasi Scrviana 236.— quod jussu 59.— quod m etus causa 147.— redhibitoria 321.— rei uxoriæ 352.— rerum amotarum 351.— Serviana 236.— tributoria 60.— vi bonorum raptorum 347. actiones adjectitiæ 59.— ædiliciæ 321.— arbilrariæ 89.— bonæ fidei 97.— contrariæ 98.— directæ 98.

3 7 3

actiones duplices 90.— i'ictitiæ 87.— honorariæ 99.— in factum 87, 88.— in personam , in rem 93.— m ixtæ 96.— noxales 60.— perpetuæ 101.— poenales 96.— populäres 99.— præ judiciales 88.— rei persecutoriæ 96.— stricti juris 97.— tem porales 101.— utiles 87.— vindictam spirantes 99.— vulgares 88. actor 86. addictus 74.aditio hereditatis 364. adjudicatio 89. adoptio 70. æquitas 29. æs et libra 135. ætas 78. affinitas 66. ager vectigalis 230. agnati 65. alluvio 193. am icitia 18. animus possidendi 177. antichresis 242. apochæ 313. arrha 272. arrogatio 70. auctoritas patrum 3.— tutoris 79. avulsio 197.

B asilica 44.beneficium abstinendi 363.

beneficium cedendarum actionum 334.

— com petentiæ 294.— deliberandi 364.— divisionis 288.— excussionis 333, 246.— inventarii 365.— ordinis 333.— separationis 365. bona vacantia 366. bonorum em tor 111, 301.— possessio 355. breviarium Alaricianum 35. brevi manu 179.

Caduca 366. cælibes 364. capitis dem inutio 74. caput 53. casus 278. causa 144, 146.— civilis 272.— rei 109, 211. cautio 312.— dam ni infecti 346.— usufructuaria 221. cessio bonorum 111.— legis 291.— nom inis 291.— rei vindicationis 203. civis 62.clausula codicillaris 368. clientes 2.codex accepti et expensi 312.— Gregorianus, H erm ogenianus

34.— Justinianus 36, 39.— Theodosianus 34. codicillus 367. cognatio 65, 360. cognitio extraordinaria 90.

374

coheredes 365. collatio 365. colonus 324. com itia 3, 4, 6.— calata 7. com mercium 62. com m ixtio 197. commodatum 315. communio 190. com pensatio 301. concilia plebis tributa 6. concubinatus 66. condem natio 88. condicio 155, 144.— juris 156. condictio 93.— causa data, causa non secuta

337.— furtiva 347.— indebiti 336.— ob injustam , turpem causam

338.— sine causa 338.— triticaria 314. confarreatio 350. confessio in jure 110. confusio 197, 310. conjunctim instituti 366. connubium 62. consensus 119. consolidatio 226. constitutio principis 22. constitutum 331.— debiti alien! 332.— possessorium 179. consuetudo 9. contractus 271.— consensuales 271.— em phyteuticarius 329.— littérales 270, 312.

contractus reales 270.------- innom inati 271.

I — verbales 269. j conventio 103, 119. j corpus 55, 177.

— juris civilis 40. correi 288, 287. cretio 364.

I culpa 277. j cura 277. j custodia 277.

! Damnum 265.! — injuria datum 345.! dare 259.j datio in solutum 298.I decem viri 5, 84. j décréta 22. j dediticii 63.; deductio in domurn 350.! delatio hereditatis 353.! delegatio 304.! delicta 344. j dem onstratio 88. i depositum 316.

— irreguläre 317. i derelictio 192.

— ususfructus 227.I detentio 173.I dicis causa 74.

dies 159.— cedens, veniens 369.

j — fasti, nefasti 11.j diffarreatio 352.[ digesta 38.; diligentia 277.

— quam in suis rebus 278. dilucida intervalla 82. disputatio fori 13. distractio pignoris 242.

divortium 352. l'eminæ 77.diuturnus usus 225. fictus possessor 211.dolus 148, 277. fideicom m issum 367.dominii im petratio 243. — orale 368.dominium 187. fidejussio 332.— bonitarium 189. fiducia 234.donatio 161. fiduciarius 367.— ante, propter nuptias 351. filiusfam ilias 66.— m ortis causa 164, 371. fiscus 54.dos 352. foedera 18.dotis dictio 270. foenus 314.duplæ stipulatio 284. — nauticum 314.duplicatio 107. form ula 86.

fructus 172.Edicta 22. fructuum acquisitio 193.edictum prætoris 14. furiosi 82.— perpetuum 23, 14. furtum 346.— ædilicium 17, 321.em ancipatio 71. Gaji institutiones 31.em phyteusis 230. gens 1.emtio venditio 320. gentiles 65.— perfecta 323.— spei 320. Ilabitatio 222.ereptorium , ercpticium 366. hereditas 353.error 142. i — jacens 56.essentialia negotii 154. hereditatis petitio 355.evictio 283. heredium 3.exception 90, 101. heres 353.- doli 107. — necessarius 363.— excussionis 216. hospitium 18.— rei venditæ et traditæ 189. hyperocha 251.exheredatio 362. hypotheca 236.existim alio 76. — tacita 248.expensum 312.exprom issio 304. lm pensæ 194.extraordinaria cognitio 90. im puberes 78.

incapaces 364.Facere 259. ! indefensus 110.fam ilia 64. in diem addictio 330fas 11. indignitas 366.

3 7 6

infam ia 70. infantes 78. ingenuus 62.in integrum restitutio 114. in jure cessio 137. injuria 347. inquilinus 324. institutiones 38. intentio 86. intercessio 335. interdicla 112.interdiclum quorum bonorum

355.— Salvianum 236.— unde vi 182.— uli possidetis 181.— utrubi 182. interest, id quod 266. interpellatio 280.interpositio auctoritatis tutoris 7'interpretatio 10.judicia divisoria 89.jura in re (aliéna) 215.jurata prom issio 270.juris auctores, conditores 25.jurisconsulti 10.jus 33.— accrescendi 366.— civile 10, 15, 33.— distrahendi 242.— gentium 19.— honorarium 15.— naturale 28.— offerendi 251.— Papirianum 3.— poenitendi 319.— praetorium 15.— prohibendi 190.— respondendi 24.— sacrum 11.

jus scriptum 33.— strictum 6.

I — tollendi 196.: — vetus 33. j justa causa 205. j justæ nuptiæ 349.

justus titulus 205.

i Læsio enorm is 323. . latin i 63. laudem ium 231. legatum 367. leges 7, 33.— regiæ 3.legis actiones 11, 85. legitim um m atrimonium 349. lex Æbutia 85.— Elia Sentia 61.— Anastasiana 292.— Aquilia 345.— Cincia 163.— com m issoria 244, 330.— duodecim tabularum 4.— Falcidia 368.— Fufia Caninia 61.— H ortensia 7.— Julia et Papia Poppæa 366.— Junia Norbana 61.— perfecta 34.— Poelilia 74.— Rhodia de jactu 326.— Yoconia 358. liberi 66. liberti 62.litis contestatio 108.— æstim atio 211.— denuntiatio 283. litterarum obligatio 312. locatio-conductio 324.— operarum 325.

3 7 7

localio-conductio opcris 325. longa quasi possessio 225. ,longi temporis præscriptio 101, |

207.lucrum cessans 267.

Major ætas 80. m ancipatio 135. m ancipium 73. mandata 22. mandatum 327.— qualificatum 329, 332. m anum issio 61.manus 73.— injeclio 111. m atrim onium 349. metus 147. m inores 81.m issio in possessionem 111, 249. modus 154, 144. mora debitoris 279.— créd iton s 298.mortis causa dispositiones 120.— — capiones 371.— — donationes 164. mutuum 314.

N asciturus 53. naluralia negotii 140. naturalis obligatio 260. nautæ 279.negotiorum gestio 339. negotium 118.— claudicans 79.— in favorem tertii 128. nexi 74.— liberatio 306. nexum 136. non usus 227. novatio 304.

novellæ 39. noxa 60.nudum jus Quiritium 189.— pactum 271. nuntius 130. nuptiæ 349.

Obligatio 258.— civilis, naturalis 260.— ex contractu 268.— ex delicto 268, 343.— in solidum 285, 287.— quasi ex contractu 268, 335.— quasi ex delicto 269, 348. occupatio 192.operæ liberales 325, 328.— servorum 222.operis novi nuntiatio 346. oratio principis 23. orbi 364.ordo judiciorum privatorum 84.

, Pacta adjecta 271, 330.J — légitim a 271, 331.I — prætoria 271, 330.I pactio, pactum 119, 271.

— de donatione, de dote 331, 332.— de non petendo 308.— nudum 271. pandectæ 38. parapherna 351. partus ancillæ 172. paterfam ilias 66. patria potestas 66. patronus 62.Pauli sententiæ 31. pauperies 349. peculium 57, 69.— castrense 69.— quasi castrense 69.

3 7 8

peregrini 63. perm utatio 319. perpetuatio obligationis 281. pia corpora 54. pignoris capio 112. pignus 235, 236, 317.— judiciale 249.— nominis 247.— prætorium 249.— publicum 253. plebiscitum 7. plebs 2. pollicitatio 123. pontifices 11. portio légitim a 362. possessio 174—176.— derivata 176. postlim inium 61. postumus 361. potentior 292. potestas 66. præjudicium 88. præscriptio 90.— actionum 101.— longi tem poris 101, 207. præs ta re 259. præsum lio Muciana 351. prætor 14.precarium 315. procurator 130. prodigus 82. proscriptio 243. prudentes 10. puberes 80. pupillus 78.

Quarta Falcidia 368. quasi possessio 185.— ususfructus 222. querela inofficiosi 362.

! Kapina 347.; recuperatores 84.

régula Catoniana 369.! rei vindicatio 210.

renunciatio 327, replicatio 107. repudiatio hereditatis 364. repudium 352.res corporales, incorporales 51.— com m unes 168.— derelictæ 192.— divini juris 169.— extra com mercium 168.— furlivæ 206.— hostiles 192.— jacentes 193.— judicata 110.— litigiosæ 110.— m ancipi 170.— nullius 169.— publicæ 169.— soli 170.

i rescripta 22. i responsa 13, 24. i restitutio in integrum 114.! retenlio 256. j reus 86, 258.

i! Salisfactio 255. j senatus 3. i senatusconsultum 22. i — Macedonianum 314.

— Orphitianum 360.— Pegasianum 368.— Trebellianum 370.

j — Vellejanum 78, 334. i sequester 317. j servitutes 216.

— continuæ 219.— faciendi 219.

379

scrvilutcs habendi 219.— personarum 219.— prædiorum 216.— prohibendi 219. servi 57. societas 326.— publicanorum 56. solutio 296, 297.solutionis causa adjectus 128.specificatio 197.sponsalia 350.sponsio 113.statuliberi 62.stipulatio 138, 310.— Aquiliana 308.— duplæ 284.— partis et pro parte 370. sublocalio 321. subpignus 248. substilutio 358.— pupillaris 358.successio ordinum cl graduum

360.— hypolhecaria 252. sui 71.superficies 233.

Tabulæ accepti cl expensi 312. tempus utile, continuum 102. lestam entifactio 357. testamentum 356.— destitutum 359.— irrilum 358.— ruplum 359. traditio 200.— brevi manu 179.

! trajeclicia pecunia 314.! transitus actionum 100. j transla tio lega ti 370.' transm issio hereditatis 365.I tribuni plebis 4. j tribus 1, 1.' trinoctium 73.I trinum nundinum 8.1 turpitudo 76.

tutela mulierum 77. tutor 79.

j U lpiani fragmenta 30. universitas personarum 55, 56.— rerum 171. usucapio 204.

i — extraordinaria 209.— libertatis 228.— lucraliva pro herede 355. usuræ 265.usurpalio 206. usus 222.

! — diuturnus 225.: ususf ruet us 220.

Vaticana fragmenta 35. vecligal 231.

j venditio bonorum 111. i — trans Tiberim 111. i vera rei æstimatio 266. j verborum obligationes 269.

versio in rem 60, 253. vcteres 13. vetustas 226. virgines vestales 360. vis major 278.

LÆREBOG - jura.ku.dk · Nærværende fjerde Udgave af Jul. Lassen's Lærebog i romersk Privatret er i alt væsentligt et uforandret Optryk af tredje — bortset fra mindre Rettelser

Documents