-
S E P 2 0 1 7
Da fotografen i maj måned besøgte Stennehøj Allé i Højbjerg, var
Aarsleff Rørteknik i fuld gang med at strømpefore kloakledninger i
området for Aarhus Vand. Projektet var udfordret af besværlig
adgang til nogle af brøndene, så parterne i dette delpartnerskab
fandt i fællesskab en løsning med at slå flere stræk sammen og lave
ekstra lange strømpeforinger udført som vand- installationer.
Enkelte af brøndene var placeret tæt op ad et regn-vandsbassin,
hvor ledningsstrækket løb under bassinet. Dette stræk blev også
foret i denne omgang, så man slipper for at skulle tilbage til det
på et senere tidspunkt.
Lange strømper i Stennehøj
Vandpartner tester forsyninger- nes svar på Pokémon GO. Læs mere
på side 4-5.
Vandpartners nyoprettede For-mandsfilter diskuterer bøvl, gode
idéer og nyt tiltag i fællesskab. Læs mere på side 6.
Projektcamp i Laurbjerg gav det helt rigtige afsæt. Læs mere på
side 8.
I DENNE UDGAVE AF VAND-PARTNERS NYHEDSBREV KAN DU BL.A. LÆSE
OM:
-
V A N D P A R T N E R N Y T | N R . 2 | S E P 2 0 1 7
Hvad arbejder du med – i Vandpartner og hos EnviDan?Sammen med
gode kolleger udfører jeg planlægning af især saneringsprojekter,
blandt andet ved at analysere tv-inspektioner. Derudover er jeg med
til at plan-lægge separationsprojekter og undersøge, hvor vi kan
udføre LAR-projekter.
Jeg var også involveret i Kloak-partner og før det i projektet
med partnering i det åbne land, så jeg har arbejdet med partnering
de sidste 11 år. Projekter i Vandpart-ner-regi fylder det meste af
min hverdag.
Hvad får du ud af samarbejdet i
Vandpartner?Partnering-samarbejdet i Vand-partner giver mig en god
oplevel-se af, at vi alle sammen er med på
lige fod og arbejder mod samme mål. Man får den der følelse af
”vi” – og af, at det lige så meget er vores projekter, som det er
fx Aarhus Vands.
Hvilke fordele er der for jer som rådgivere i
Vandpartner-samarbejdet?Jeg synes, at en af de store for-dele – i
et partnering-samarbejde som Vandpartner fremfor i et mere
traditionelt samarbejde – er, at vi som rådgivere er kommet meget
tættere på de udførende.
Entreprenørerne bliver inviteret meget tidligere ind i
processen, så vi allerede i planlægningen kan indarbejde deres
idéer omkring udførelsen.
Det betyder også, at vi har et endnu større fokus på at aflevere
noget materiale, som entrepre-
nørerne er tilfredse med og kan arbejde direkte videre med.
I et mere traditionelt samarbejde planlægger vi ofte uden at
have de udførende med, og det lyder jo helt skørt, når man har
vænnet sig til samarbejdsformen i partnering.
Jeg oplever også, at vi får større indflydelse på projekterne
gen-nem partnering-samarbejdet. Vi bliver inviteret til at udfordre
og sætte spørgsmålstegn ved ”ple-jer” i bygherrernes
projekthånd-bog.
Og fordi vi arbejder med en 6-årig horisont, er vi også med til
at høste frugterne af indsatsen.Det er meget motiverende.
Kære alle vandpartnere.Vi er godt i gang i Vandpartner,
og jeg vil gerne indlede med en stor ros til alle. I gør det
super godt på alle projekterne! Så herfra skal der lyde en stor tak
ud til jer alle for de gode resultater.
Selve opstartstiden er ved at være slut, og vi har fundet godt
sammen i partnerskabet. Inno-vationsgruppen har frem til nu
arbejdet på at finde gode metoder og værktøjer, som vi kan anvende
i vores samarbejde. Nu er der behov for, at vi kommer ud og får
prøvet tingene af i marken. Det understøtter vi for eksempel ved,
at der er tilknyttet en fast person fra innovationsgruppen til
hvert delpartnerskab. Dette skal gerne medvirke til, at
delpartnerskaber-ne får en lettere adgang til den vi-den, der er i
innovationsgruppen. Omvendt har innovationsgruppen bedre indsigt i,
hvad der kaldes på fra de enkelte delpartnerskaber.
Der er også lavet et forum for tovholderne i partnerskabet. Her
gives der mulighed for, at tov-holderne inspirerer hinanden på
tværs af delpartnerskaberne – og
de bliver opdateret med nyheder fra innovations-, målstyrings-
og styregruppen.
På Workshop 3 blev der arbej-det med den kreative platform, som
blev faciliteret af innovations-gruppen. På workshoppen kom der
mange gode ideer frem, som der nu skal arbejdes videre med i
partnerskabet. Virksomhederne i Vandpartner kan også se alle de
gode ideer i idébanken på Share-Point.
Brandinggruppen har ydet et stort arbejde i foråret. Blandt
an-det deltog vi på DANVA´s årsmøde med det formål at fortælle
andre forsyninger om fordelene ved den måde, vi samarbejder på i
Vand-partner. Vi havde mange besø-gende på vores stand, og der har
efterfølgende været afholdt møde med Odsherred Forsyning, som ville
høre mere om Vandpartners koncept og værdien af
samar-bejdskulturen.
Vandpartner er nu også på LinkedIn. Vi vil bruge denne plat-form
til at nå ud til vandbranchen og sprede det gode budskab om vores
samarbejdsform. I kan alle
følge, ”like” og dele Vandpartners LinkedIn-side med jeres
netværk.
På workshop 3 fik deltagerne mulighed for at arbejde med
Vandpartners kerneværdi TILLID samt de seks værdier: FAGLIG-HED,
SAMARBEJDE, ANSVAR-LIGHED, MOD, ÆRLIGHED og NYSGERRIGHED. Alle
værdierne er vigtige, hvis vi skal lykkes med vores form for
samarbejde i part-nerskabet, og vi oplever allerede nu, at I har
disse værdier med jer i samarbejdet.
God arbejdslyst til jer alle!
På styregruppens vegneLone Bejder Udviklingschef, Favrskov
Forsyning
MØD DIN VANDPARTNERLEDER
Man får den der følelse af
”vi”
Om Vandpartner Vandpartner er et
offentligt-privat-partnersamarbejde for perioden 2016-2021 om
fornyelse af vand- og spildevandssystemer i Odder, Favrskov og
Aarhus Kommune.
Vandpartner Nyt Udgives af: VandpartnerUdkommer: September
2017Ansvarlig: BrandinggruppenLayout: Grafisk PlusTryk: KLS
PurePrint
Anette Løkken fra EnviDan er én af flere projektledere i
plan-lægningsrammeaftale 2 og del-tager desuden i Vandpartners
målstyringsgruppe.
3
-
V A N D P A R T N E R N Y T | N R . 2 | S E P 2 0 1 7
UDVIKLINGSPROJEKTER I VANDPARTNER
I efteråret 2017 tester LE34 sammen med Vandpartner produktet
GIS34 Augview, forsyningssektorens svar på Pokémon GO. Projektets
vision er at levere en 3D- oplevelse, hvor man med sin mobiltelefon
kan se eksiste-rende og fremtidige ledninger i jorden, der hvor man
står.
Gør det en forskel, eller er det bare lir? Det er det,
udviklingspro-jektet i Vandpartner-regi skal være med til at
afklare. Derfor har LE34 i første omgang integreret et data-sæt fra
Aarhus Vand og Favrskov Forsyning, som skal danne grund-lag for de
tests, som skal udføres i efteråret.
Formålet med testen er at af-klare, om det er muligt at
over-
skue alle ledningsarter i systemet, og dernæst om det
overhovedet giver nogen ekstra værdi for for-syningens
medarbejdere, at de får et live overblik over ledningerne ude i
marken.
Projektet indeholder tre parallel-le pilotforsøg, som har til
formål at måle og høste forskellige typer af værdi. Visionen er, at
løsningen vil skabe værdi for entreprenørerne i marken, når de – på
en ny måde – kan se de kommende tekniske udfordringer på stedet og
derved kan planlægge løsningerne på for-hånd.
LE34 har brugt sommeren på at få alle eksisterende ledninger
samt planlagte fremtidige lednin-ger i projektområdet ind i GIS34
Augview, og den 23. august gik de første tests i gang.
Landinspektør
Torbjørn Mandahl Pedersen fra LE34 forklarer:
”For at kunne teste den nye teknologi af har vi lagt alle
eksiste-rende og projekterede data ind i GIS34 Augview. Efter det
første step er der mulighed for at rette og optimere løsningen
inden næ-ste test, så vi hele tiden lærer af vores erfaringer.”
Kim Baltzer Kallestrup fra Aarhus Vand er også spændt på at se,
hvilken oplevelse det er at få såkaldt røntgensyn, når man går på
gaden. Han fortæller: ”Vi har set eksempler på, hvordan det virker,
og vi har hørt fra andre for-syninger, som har brugt det. Så nu
bliver det spændende at se, hvor-dan det virker her hos os.”
Test af forsyningens Pokémon GO
VISUALISERING AF LEDNINGSPROJEKTET– LOKALT PÅ VEJEN OG I
NÆROMRÅDET er et innovationsprojekt i Vandpartnerregi. GIS34
Augview er en app, som kan vise ”augmented reality” på mobile
enheder. Appen gør brugeren i stand til at se 3D-visualisering i
realtid.
Når der skal laves stik ind til husene fra hovedledningen i
vejen, kan man bruge en stikmaskine. Den har dog den ulempe, at den
ikke kan bruges, når der er store sten i jorden. I forbindelse med
et opgravnings-projekt i Vandpartner fik Arkil en ny idé, som baner
vej for stikket uden opgrav-ning, på trods af stenene.
Normalt graver man en rende ind til grunden/skellet og etablerer
stikket på den måde, når store sten kommer i vejen for
stikmaskinen. Men det tager meget længere tid, og derfor har Arkil
nu udviklet en metode, hvor de presser et rør ind under fortovet og
på dén måde baner vej for at etablere stikket uden opgravning. Et
stål-rør med spids på, som er afpasset i længden til den konkrete
opgave, presses ind under forto-vet ved hjælp af en gravemaskine,
der presser på enden af røret.
Metoden er enkel, men effektiv, og man spa-rer ca. en dags
arbejde i forhold til etablering ved traditionel opgravning.
Samtidig er metoden en fordel for arbejdsmiljøet, da man undgår
tun-ge løft og belastende arbejdsstillinger.
Hos Arkil har man ikke tidligere hørt om nogen, som bruger
spidse stålrør, der presses ind un-der fortovet ved etablering af
stik, og som for-mand Flemming Holm fra Arkil fortæller: ”En af
fordelene ved at arbejde i partnering på den her måde er jo, at der
er tid og plads til at optimere og effektivisere, og vi bliver
decideret opfordret til at udfordre den måde, vi plejer at arbejde
på. Så opstår der nye løsninger som for eksempel den her
videreudvikling af stikmaskinen.”
Over tid samles store mæng-der aflejringer og biofilm i
for-syningernes vandledninger, og det er dyrt, og nogle gange svært
at få renset alle dele af ledningsnettet. Derfor har EnviDan og
Aarhus Vand nu i Vandpartner-regi afprøvet en ny metode ved at
rense vand-ledninger med slush ice.
Gudmundur Andresson fra EnviDan fik idéen til at udvikle en
selvopløselig rensegris, der selv forsvinder, når den er færdig med
at rense vandledningerne. Efter granskning af mulighederne og
eksisterende produkter på marke-det faldt valget på en metode, der
allerede fandtes og var udviklet af firmaet SUEZ fra Bristol i
England.
Vi hælder slush ice i vandledningerne
Når isen kommer ud af ledningerne, trækker den sedimentet med
sig.
OM ICE PIGGINGIce Pigging-projektet er et MUDP-støttet projekt,
hvor deltagere fra Vandpartner deltager sammen med SUEZ, Trefor og
VIA.
prøver for at undersøge de fjernede mængder se-diment,
sammensætningen af det oprensede ma-teriale samt potentielle
opblomstringer af bakterier efter rensning. Endvidere blev en stump
fra to af rørstrækningerne gravet op og inspiceret visuelt.
Resultaterne viste en variation i den fjernede se-dimentmængde
fra 5,8-14,0 kg/km (normaliseret). Den højeste mængde fandtes ved
Egsagervej – og det laveste fra Ringkøbingvej. Årsagen til den lave
sedimentmængde på Ringkøbingvej – som er en støbejernsledning – kan
være, at ledningens in-dre belægninger gav så stor friktion, at
isen smel-tede undervejs og derved mistede sin renseeffekt på den
sidste del af strækningen.
På trods af udfordringerne er projektgruppen stadig positiv over
for den nye metode og tror på, at den kan bidrage positivt til
rensning af vandled-ninger i fremtiden.
Ny metode til etablering af stik
Metoden går under navnet Ice Pigging, hvor slush ice erstatter
den traditionelle skylleproces og rensegris. Metoden er mere
ef-fektiv og berører kun kunderne i mindre grad. Den is, som
bruges, er faktisk helt almindeligt dansk drikkevand, som laves til
is på ste-det og tilsættes en smule salt for at holde isen i sin
rette konsistens (slush ice), så rensningen bliver så effektiv som
muligt.
Testet på strækninger i Aarhus I april 2017 blev slush
ice-metoden testet på fire forskellige stræk-ninger i Aarhus med
forskellige dimensioner (Ø80-Ø110) og mate-
rialer (PVC, støbejern). Stræknin-gerne var udvalgt efter en
række kriterier, herunder problemområ-der med misfarvet vand.
Gudmun-dur Andresson fortæller: ”Vores tests er gået godt. Vi ser
tydelige visuelle effekter, som indikerer, at ledningerne bliver
renere, efter isen har været igennem.” I forbindelse med testen
udtog projektgruppen
4 5
-
V A N D P A R T N E R N Y T | N R . 2 | S E P 2 0 1 7
Vandpartners nyoprettede Formandsfilter diskuterer bøvl, gode
ideer og nye tiltag.
SKUNK-Work er en metode til at udvikle ideer hurtigt og teste
dem af i praksis. Forings-delpartnerskabet har prøvet metoden, og
de er begejstrede.
Hvordan kan vi spule ledninger uden at skabe gener for
bor-gerne? Det spørgsmål har en pro-jektgruppe i delpartnerskabet
for foring arbejdet med siden efter-året 2016, hvor ideen om at
”spule uden gener” opstod.
I foråret 2017 prøvede pro-jektgruppen en ny metode – SKUNK-Work
– der skulle bringe deres innovationsarbejde videre. SKUNK-Work går
ud på at ”gå i skjul” for at arbejde koncentreret med en opgave, og
det var, hvad gruppens tovholder, Peter Hjort-dal, sammen med
Lisbet Davidsen (begge fra Aarhus Vand) satte gruppen i gang
med.
Tre grupper – tre udfordringer Projektgruppen blev delt i tre
min-dre grupper, der alle skulle forsø-ge at reducere spulegener,
men på hver sin måde.
Gruppe 1 måtte ”lege” med spuletrykket, mens gruppe 2 ikke måtte
dele information om spule-gener ud til de beboere, der skulle
spules ved, og dermed skulle de forsøge at genere så lidt som
mu-ligt under selve spulingen.
Gruppe 3 fik frit spil i opgave-løsningen og måtte derfor selv
bestemme, hvordan de ville rense ledningerne.
SKUNK skabte enga-gement og energiEvalueringen i juni viste, at
det kun lykkedes grup-perne at reducere generne delvist. Alligevel
var for-løbet en succes, vurderer Peter Hjortdal.
”Vi fandt ikke den endegyldige me-tode til helt at undgå
spulegener i denne omgang, men vi blev mere tændte på opga-ven ved
at bruge SKUNK-metoden,” fortæller han og fortsætter:
”Projektgruppen består af flere praktikere, så dét at få mulighed
for at teste ideer af i praksis og gøre sig konkrete, håndgribelige
erfaringer var lige vand på deres mølle.”
Næste skridt i innovations- arbejdetProjektgruppen fortsætter
innova-tionsarbejdet i efteråret, hvor de bl.a. vil invitere to
tyske producen-ter af spulehoveder til Danmark. Ifølge de tyske
producenter ska-ber deres spulehoveder ikke ge-ner, og
projektgruppen vil derfor gerne høre mere om udstyret og teste
det.
Projektgruppens videre arbej-de kan følges på Vandpartners
LinkedIn-profil, hvor der løbende vil være nyt fra ”spul uden
gener”-projektet.
På Aarsleffs Vandpartner-kontor på Blomstervej i Tilst sidder
denne eftermiddag tre formænd – Morten Sørensen fra VAM, Flemming
Holm fra Arkil og Lars Melin fra Aarsleff – og snakker om bøvl og
mu-lige løsninger over kage og kaffe.
De tre formænd udgør Vandpart-ners nyoprettede Formandsfilter –
en gruppe, som på tværs af de tre entreprenørfirmaer indsamler
bøvl, gode idéer og nye tiltag fra deres egen arbejdsplads,
hjæl-per hinanden med at finde mulige løsninger og i det hele taget
deler den viden, som mange virksom-heder i branchen ellers holder
for sig selv.
”I begyndelsen skal man nok lige vænne sig til det,” forklarer
Flem-ming fra Arkil, som med egne ord er den nye dreng i klassen.
”Men der bliver jo lagt op til et meget åbent og tillidsfuldt
samarbejde på workshops og alle steder, hvor vi ellers er sammen,
så det virker al-lerede helt naturligt,” siger han.
Morten og Lars supplerer: ”Tillid gennemsyrer hele
partnerskabet, og det grundlæggende er hele tiden spørgsmålet om,
hvordan vi alle sammen – også bygherrerne – får noget ud af
det.”
Om vandstik og kabelrensningDenne eftermiddag er der blandt
andet snak om en smart måde at bruge et gammelt vandstik til at få
et nyt stik igennem.
Flemming kan fortælle, at de hos Arkil har prøvet at svejse det
nye og det gamle stik sammen, trække det gamle stik ud og på den
måde få det nye stik ned på plads. Og hos Aarsleff fortæller Lars,
at de har lavet en stor ”strik-kepind” til at skubbe det nye stik
gennem det gamle. ”Det lyder in-teressant,” mener Flemming, som på
den måde har fået inspiration til at komme videre med en god
løs-ning på noget dagligt bøvl.
Fra VAMs side bliver der efter-lyst en god måde til at fjerne
jord fra kablerne – er der mon én af de andre formænd, der har
erfaring med at bruge en vakuumsuger
til det? Snakken går livligt, og forskellige løsninger bliver
vendt. Flemming fra Arkil bliver varm på idéen om at bruge en
maskine med børster til at rense kablerne og vil sørge for at få
det prøvet af inden næste gang, Formandsfilte-ret mødes.
Ny vej til innovation:
SKUNK-Work
Bøvl i Formandsfilteret
WORKSHOP 3 På workshop 3 fik vi et hav af gode idéer til
videreudvikling af metoder, teknologier og løs-ninger i
Vandpartner. Innova- tionsgruppen har bearbejdet de mange idéer. Få
et overblik over dem på SharePoint ved at vælge fanebladet:
Overordnet partnerskab > 02 Workshop > 2017 Workshop 3 >
Opsamling fra WS3_II.
FORMANDS-HVAD FOR ET FILTER?Formandsfilteret er det filter, som
en masse bøvlede op-levelser fra entreprenørernes daglige arbejde
bliver sendt igennem. Samtidig fungerer gruppen af formænd som en
tragt til at samle alle de gode idéer og tiltag, folkene i marken
finder på i hverda-gen. Formændene i filteret hjælper hinanden med
at finde løsninger på bøvlet ved at udveksle erfaringer eller prøve
ting af. De idéer, som det kræver en større indsats at arbejde med,
bliver sendt videre til delpartnerskabet og/eller
innovationsgruppen.
6 7
-
V A N D P A R T N E R N Y T | N R . 2 | S E P 2 0 1 7
8
Favrskov Forsyning arrange-rede i maj en projektcamp om
fornyelse af regn- og spilde-vandsledninger i Laurbjerg. Det gav
det helt rigtige afsæt for projektet.
I et traditionelt samarbejde om fornyelse af regn- og
spildevands-ledninger har entreprenøren ofte ingen indflydelse på
projektet. Entreprenøren kommer først ind i billedet, når de
overordnede fornyelsesplaner er lavet af rådgi-veren for bygherren,
og her er det ofte for sent at komme med gode idéer til
forbedringer. Men sådan er det ikke i Vandpartner. Her kommer
entreprenørens viden og erfaring i spil fra starten af et projekt
på lige fod med de øvrige partnere.
”Dermed udnytter vi alle de kom-petencer, der ligger hos
bygherre, entreprenør og rådgiver, allerede inden den overordnede
plan bliver udarbejdet,” fortæller Christian Bækgaard, der er
projektleder i
Favrskov Forsyning, og tilføjer: ”Det giver et meget bedre
beslut-ningsgrundlag, når vi kommer til selve
projekteringsfasen.”
Denne tankegang var også ud-gangspunktet for en projektcamp i
maj om adskillelse og fornyelse af regn- og spildevandsledninger i
Laurbjerg, som Christian Bæk- gaard var medarrangør af. Cam-pen
fandt sted i forsamlingshuset i Laurbjerg, og de 16 deltagere kom
fra Favrskov Forsyning (byg-herre), NIRAS (rådgiver på
forny-elsesplanen), VAM (entreprenør), Aarhus Vand (partner) og
Samn (partner). Formålet med campen var at få deltagerne til at
komme med deres gode idéer og forslag, allerede inden udarbejdelsen
af den overordnede plan for projek-tet, som også handler om
klimatil-pasning og har opstart i 2019.
Løsningsforslag under byvandringOpdelt i fire grupper på tværs –
og udstyret med blokke, kuglepenne,
farveblyanter og tegninger af det eksisterende ledningssystem i
Laurbjerg – blev deltagerne sendt på byvandring om formiddagen.
Tegningerne viste tracéer, dæksler og bundkoter, og del-tagerne
skulle så finde frem til løsningsforslag på de problemstil-linger,
der er i projektet. Én af dem er, at mange ledninger i byen er
gravet ned i private haver, så der skulle forslag på bordet til,
hvor-dan de smartest kan flyttes ud i de offentlige arealer. En
anden problemstilling er, at et eksisteren-de regnvandsbassin
ligger uhen-sigtsmæssigt i forhold til vandets veje, så deltagerne
skulle komme med forslag til alternative place-ringer. Efter
byvandringen mødtes grupperne i forsamlingshuset igen for at
finpudse deres ideer, og sidst på dagen fremlagde grup-perne deres
forslag for hinanden.
Alle tanker er tænktOg det var gode og værdifulde forslag og
overvejelser, fastslår Christian Bækgaard:
”Vi har fået rigtig meget at ar-bejde videre med. Vi fik blandt
an-det input til, hvordan vi kan flytte ledningerne i private haver
ud i de offentlige arealer, og hvordan vi kan føre vandet fra den
ene del af byen til den anden. Vi fik også be-lyst, hvor
regnvandsbassinet kan placeres, hvis vi flytter det, hvilket er
meget sandsynligt. En flytning af bassinet vil kræve et tillæg til
kommunens spildevandplan og måske også betyde ekspropri-ering af
jord, som vi ikke havde regnet med, at vi skulle i gang med. Det
tager jo tid, men med de forslag og drøftelser, der kom frem på
campen, kan vi allerede nu komme i gang med de ændrin-ger, der skal
til, og vi er så langt fremme, at det kan nås uden at forsinke
projektet. Jeg synes, vi har fået tænkt alle de tanker, der skal
til for at få projektet godt fra start.”
Projektcamp bringer alle kompetencer i spil